Embed Size (px)
Citation preview
Ni ud af ti danske virksomheder
gør bæredygtig forretningBæredygtighed gennem forretningsdrift
og eksport af bæredygtige løsninger
Bæredygtighed
Udgivet af DI Forfattere: Marie Lehmann, Theresa Fredenslund, Rebekka Ravnholt Edemann og Victor BangISBN 978-87-7144-170-3 (print) 200.02.2019
FEBRUAR 2019
Ni ud af ti danske virksomheder gør bæredygtig forretning, mens seks ud af ti virksomheder har verdensmålene på hjernen. Bæredygtighed er således solidt forankret i dansk erhvervsliv. Samtidig er andelen af dansk eksport af bæredygtige løsninger blandt de højeste i Europa. Der er dog fortsat plads til at styrke bæredygtighed i dansk produktion.
Danske virksomheder tager verdensmålene til sig DI har spurgt sine medlemmer om deres kendskab til og strategiske arbejde med FN’s verdensmål.
Resultaterne viser, at danske virksomheder i stigende grad kender til verdensmålene. Mens 32 pct. af DI’s medlemmer svarede, at de kendte til verdensmålene i 2017, er dette tal næsten fordoblet til 63 pct. i 2018. Samme tendens gør sig gældende i forhold til virksom-hedernes strategiske arbejde med verdensmålene. Her er andelen steget fra 12 pct. i 2017 til 22 pct. i 2018. Det er særligt de store virk-somheder, som går forrest i arbejdet med verdensmålene.
Kilde: DI's Virksomhedspanel 1. kvartal 2019
Fordobling i virksomhe-dernes kendskab til og strategiske arbejde med verdensmålene
0
10
20
30
40
50
60
70
Virksomheder der har integreret FN’s verdensmål i deres strategi
Virksomheder der har hørt om FN’s verdensmål
32%
2017 2018 2017 2018
63%
12%22%
Social Miljø Økonomi Bæredygtighed SDG
2
De 17 verdensmål er en del af den såkaldte 2030-dagsorden, som blev vedtaget af alle FN’s medlemsstater i 2015, og som går ud på at løse de største globale udfordringer inden udgangen af 2030.
En fordobling i antallet af virksomheder, der kender til og arbejder strategisk med verdensmålene, er bestemt en positiv udvikling.1 Særligt i lyset af at erhvervslivet spiller en afgørende rolle i indfriel-sen af verdensmålene. Det er virksomhederne, der med deres krea-tivitet, innovationsevne og finansielle muskler skal levere de nye løsninger, der skal til for at sikre rent vand, bæredygtig energi og fødevarer til alle. Den erkendelse har også været en præmis for for-muleringen af verdensmålene, hvor den private sektor bidrog aktivt.
Verdensmålene har siden deres vedtagelse vundet genklang blandt virksomheder over hele verden. Dels udgør verdensmålene en ny ramme og et nyt globalt sprog for virksomheders kommunikation om forretningsaktiviteter, der bidrager positivt til en bæredygtig ud-vikling. Dels rummer verdensmålene væsentlige forretningspoten-tialer for de virksomheder, som formår at levere de nødvendige løs-ninger, der skal til for at løfte de globale udfordringer, som målene repræsenterer.
Samlet vidner DI’s analyse om, at dansk erhvervsliv i stigende grad tager verdensmålene til sig og integrerer dem i deres forretning. Danske virksomheder tager de globale udfordringer alvorligt samti-digt med, at de har blik for og mod på at forfølge det store forret-ningspotentiale, der også ligger i at indfri verdensmålene på globalt niveau.
”Med verdensmålene har vores arbejde med bæredygtighed fået en ekstra di-mension. På den måde har vi fået en re-ferenceramme, som gør vores vision om at være verdens grønneste trykkeri kon-kret og håndgribelig.”
Kasper Larsen, kommerciel direktør, KLS PurePrint
1 Analysen er baseret på en undersøgelse blandt deltagere i DI’s Virksom-hedspanel 1. kvartal 2019. Panelet består af virksomhedsledere fra i alt 2.200 medlemsvirksomheder, der er fordelt ift. brancher og regioner i Danmark. 489 virksomhedsledere (22 pct.) har deltaget med besvarelser af undersøgelsen.
Dansk erhvervsliv tager i stigende grad verdens-målene til sig
FN's verdensmål er et nyt globalt sprog for bæ-redygtig forretningsakti-vitet
Virksomheder spiller en afgørende rolle i indfriel-sen af verdensmålene
3
Danske virksomheder er engageret i bæredygtighed Bæredygtighed er ikke et nyt fænomen i hverken Danmark eller dansk erhvervsliv. Men dagsordenen har fået ny opmærksomhed i takt med, at 2030-dagsorden og de 17 verdensmål har vundet frem.
Virksomhedernes arbejde med verdensmålene kan dog ikke stå alene i analysen af dansk erhvervslivs bidrag til en global bæredygtig udvikling. Mange danske virksomheder arbejder nemlig med bære-dygtighed uden at bruge verdensmålene som udgangspunkt.
Bæredygtighedsbegrebet begyndte for alvor at vinde indpas i slut-ningen af 1980’erne, da den såkaldte Brundtland-rapport for første gang satte fokus på global bæredygtighed. Dengang refererede be-grebet overvejende til miljømæssig bæredygtighed og behovet for at håndtere globale miljørelaterede udfordringer.
Senere har begrebet udviklet sig til at rumme social inklusion og kli-maudfordringer, samtidig med at generel økonomisk udvikling (vel-stand) i samfundet anerkendes som forudsætning for bæredygtig udvikling. Bæredygtighedsbegrebet er således blevet mere bredt favnende.
I dag refererer bæredygtighed til det gensidige samspil mellem øko-nomisk udvikling, sociale forhold og miljømæssig beskyttelse.2
2 Steen Hildebrandt (2016), Bæredygtig global udvikling
Bæredygtighed er sam-spillet mellem økonomi, sociale forhold og miljø
Bæredygtighed har fået ny opmærksomhed gen-nem verdensmålene
Bæredygtighed
SocialMiljø
Økonomi
4
I praksis handler erhvervslivets arbejde med bæredygtighed om at bidrage positivt til samfundets udvikling ved at udvise ansvarlighed igennem forretningsaktiviteter. Virksomheder, der tager hensyn til bæredygtighed i deres forretning, arbejder således aktivt med at øge deres positive og reducere deres negative sociale og/eller miljømæs-sige indvirkning på samfundet.
Ifølge IMD World Competitiveness Yearbook (2018) ligger Dan-mark på førstepladsen i virksomheders prioritering af bæredygtig udvikling, hvilket understøtter en generel opfattelse af danske virk-somheders store engagement i bæredygtighedsdagsorden. På den baggrund har DI spurgt sine medlemmer til deres fokus på og ar-bejde med bæredygtighed.
Resultaterne tegner et klart billede af et dansk erhvervsliv, som i vid udstrækning aktivt tænker bæredygtighed ind i deres forretning.
Ni ud af ti virksomheder (93 pct.) har i forskellig grad introduceret konkrete bæredygtighedstiltag, der forbedrer virksomhedens soci-ale- og/eller miljømæssige indvirkning på samfundet.
Ligeledes angiver ni ud af ti virksomheder (94 pct.), at de i forskellig grad har fokus på at forfølge nye forretningsmuligheder, der forbed-rer virksomhedens sociale- og/eller miljømæssige indvirkninger på samfundet.
Kilde: DI's Virksomhedspanel 1. kvartal 2019
Erhvervslivets arbejde med bæredygtighed handler om at øge posi-tiv og reducere negativ indvirkning på samfun-det
9 ud af 10 virksomheder har introduceret bære-dygtighedstiltag og ser nye forretningsmulighe-der i bæredygtighed
4
I praksis handler erhvervslivets arbejde med bæredygtighed om at bidrage positivt til samfundets udvikling ved at udvise ansvarlighed igennem forretningsaktiviteter. Virksomheder, der tager hensyn til bæredygtighed i deres forretning, arbejder således aktivt med at øge deres positive og reducere deres negative sociale og/eller miljømæs-sige indvirkning på samfundet.
Ifølge IMD World Competitiveness Yearbook (2018) ligger Dan-mark på førstepladsen i virksomheders prioritering af bæredygtig udvikling, hvilket understøtter en generel opfattelse af danske virk-somheders store engagement i bæredygtighedsdagsorden. På den baggrund har DI spurgt sine medlemmer til deres fokus på og ar-bejde med bæredygtighed.
Resultaterne tegner et klart billede af et dansk erhvervsliv, som i vid udstrækning aktivt tænker bæredygtighed ind i deres forretning.
Ni ud af ti virksomheder (93 pct.) har i forskellig grad introduceret konkrete bæredygtighedstiltag, der forbedrer virksomhedens soci-ale- og/eller miljømæssige indvirkning på samfundet.
Ligeledes angiver ni ud af ti virksomheder (94 pct.), at de i forskellig grad har fokus på at forfølge nye forretningsmuligheder, der forbed-rer virksomhedens sociale- og/eller miljømæssige indvirkninger på samfundet.
Kilde: DI's Virksomhedspanel 1. kvartal 2019
Erhvervslivets arbejde med bæredygtighed handler om at øge posi-tiv og reducere negativ indvirkning på samfun-det
9 ud af 10 virksomheder har introduceret bære-dygtighedstiltag og ser nye forretningsmulighe-der i bæredygtighed
I hvor høj grad har din virksomhed introduceret konkrete bæredygtigheds-tiltag, der forbedrer virksomhedens sociale- og/eller miljømæssige indvirk-ninger på samfundet?
¶ Slet ikke ¶ I mindre grad ¶ I nogen grad ¶ I høj grad ¶ I meget høj grad
I hvor høj grad har din virksomhed fokus på at forfølge nye forretningsmulig-heder, der forbedrer virksomhedens sociale- og/eller miljømæssige indvirk-ninger på samfundet?
7% 17% 39% 24% 13%
6% 18% 42% 24% 10%
5
Resultaterne viser også, at større virksomheder i højere grad har in-troduceret bæredygtighedstiltag og har fokus på nye bæredygtige forretningsmuligheder.
Endelig indikerer resultaterne, at de virksomheder, der arbejder strategisk med at levere på FN’s verdensmål for bæredygtig udvik-ling, alene udgør toppen af isbjerget i forhold til den gruppe af dan-ske virksomheder, der i bred forstand er engageret i bæredygtig-hedsdagsordenen.
Begge grupper af virksomheder – både dem over og under havover-fladen – bidrager til den globale bæredygtighedsdagsorden. Uanset hvad der guider deres arbejde, og uanset hvordan de kommunikerer derom.
Samlet vidner DI’s analyse om, at hensynet til bæredygtighed er bredt forankret i dansk erhvervsliv. Et overbevisende flertal har ind-ført konkrete initiativer og har forretningsmæssig fokus på bære-dygtighed. Mens et stigende antal arbejder strategisk med verdens-målene.
Det er bestemt positive takter i en tid, hvor bæredygtighed efterhån-den er blevet et grundvilkår for virksomheder. Imidlertid er det ikke overaskende i betragtning af, at grundstenene i den danske model - samarbejde, tillid og et samfund i balance - har skabt en lang og stærk tradition i dansk erhvervsliv for at tage miljøhensyn og udvise social ansvarlighed.
Strategisk arbejde med verdensmålene er kun toppen af isbjerget ift. erhvervslivets engage-ment i bæredygtighed
Den danske model er grundstenen i danske virksomheders udbredte hensyn til bæredygtig-hed
Hensynet til bæredygtig-hed er bredt forankret i dansk erhvervsliv
6
Dansk eksport af bæredygtige løsninger i EU’s top Der er et godt match mellem dansk erhvervslivs styrkepositioner og de globale udfordringer, som verdensmålene repræsenterer. Dan-ske virksomheder har mange års erfaring med at levere bæredygtige løsninger, der bidrager til at løse udfordringer inden for eksempel-vis energi, vand og fødevarer.
DI har analyseret data for dansk eksport af bæredygtige løsninger for derved at belyse, hvordan danske virksomheder konkret bidra-ger til den globale bæredygtighedsdagsorden gennem deres kerne-forretning. Der er udvalgt fire danske styrkepositioner – grøn ener-giteknologi, vandteknologi, ren-luftsteknologi, samt fødevareingre-dienser – hvor virksomhedernes løsninger bidrager til en mere bæ-redygtig udvikling i verden.
Sammenligninger af eksportdata for EU15 viser, at Danmark – det vil sige danske virksomheder – ligger helt i top i forhold til, hvor stor en andel af den totale eksport de bæredygtige løsninger fylder.
“Bæredygtighed har voksende forretnings-mæssig betydning i form af øget efterspørgsel af services og produkter, der bidrager til grøn vækst og social værdiskabelse. Virksomheder skal være klar til at tilbyde nye løsninger og processer – ellers er de out of business.”
Helle Søholt, adm. direktør og medstifter af Gehl
Metodiske overvejelser De fire udvalgte områder – grøn energiteknologi, vandteknologi, ren-luftstek-nologi, samt fødevareingredienser – er ment som eksempler på eksport af dan-ske løsninger, der kan bidrage til at imødekomme nogle af de globale udfor-dringer, som verdensmålene repræsenterer. Der er således ikke tale om en ud-tømmende analyse af dansk eksport af bæredygtige løsninger.
Opgørelsen af eksportdata for de fire områder er baseret på produktkodelister, der er valgt ud fra en dansk kontekst. På baggrund af produktkodelisterne er eksportdata hentet fra Eurostats Comext-database med henblik på at sammen-ligne på tværs af EU15-landene (Østrig, Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Sverige og Storbritannien). Det bemærkes, at der er en vis statistisk usikkerhed forbundet med at sammenligne på tværs af lande med forskellige eksportsammensætninger. For at minimere denne risiko sammenlignes alene på tværs af EU15-landene, som desuden er de lande i Europa, som er Dan-marks største konkurrenter i forhold til eksport af bæredygtige løsninger.
Eksportanalyse af dan-ske bæredygtige styrke-positioner...
Godt match mellem dan-ske løsninger og ver-densmålene
... placerer Danmark i EU’s top
7
Grønne energiløsninger giver grøn omstilling Grøn energiteknologi er én af dansk erhvervslivs styrkepositioner. De grønne energiteknologiske løsninger inkluderer blandt andet varmepumper, termostater, isolering og vindmøller. Løsninger som på forskellig vis kan bidrage til den grønne omstilling ved at for-bedre såvel energieffektivitet som energiforsyning, samt at øge ud-buddet af bæredygtig energi.
I Danmark har man formået at afkoble den økonomiske vækst fra forbruget af fossile brændstoffer gennem investeringer i vedvarende energi og energieffektiv teknologi. Det bidrager til bæredygtigheds-dagsordenen i Danmark, men også i udlandet gennem eksport af grønne danske energiløsninger.
Sammenligninger på tværs af EU15-landene viser, at Danmark har den største eksportandel af grøn energiteknologi.3
Dansk eksport af grøn energiteknologi er nr. 1 blandt EU15 Eksport af grøn energiteknologi som procent af samlet vareeksport for top 10 EU15 lande, 2017
Kilde: Eurostats Comext database, 2017
Eksport af grøn dansk energiteknologi bidrager til at imødekomme globale udfordringer relateret til at reducere CO2-udledning gen-nem bedre udnyttelse af energi og gennem udbud af bæredygtig energi. Udfordringer der også er repræsenteret ved flere af FN’s ver-densmål, herunder mål 7 om bæredygtig energi og mål 12 om an-svarlig produktion.
3 Udvælgelse af produktkoderne for grøn energiteknologi er sket i et sam-arbejde mellem DI Energi, Dansk Energi og Energistyrelsen i forbindelse med analysen ”Eksport af energiteknologi og -service 2017” (https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/analyse_-_energiteknologi_eksporten_2018.pdf).
0,001,002,003,004,005,006,00pct.
Grøn dansk energitekno-logi kan bidrage til ener-gieffektivitet og øget bæredygtig energi
Danmark er nr. 1 i EU15 ift. eksport af grøn ener-giteknologi
8
Smarte vandløsninger løser globale vandudfordringer En anden af dansk erhvervslivs styrkepositioner er vandløsninger. Løsninger der både sikrer rent vand, lavt vandtab og lavt energifor-brug. Den danske vandsektor leverer blandt andet vandpumper, -filtre og -målere, som kan bidrage til rensning af spildevand samt effektivisering af vandforbrug og vandforsyning.
Imens vi i Danmark har formået at etablere en sikker vandforsyning samt et effektivt og lavt vandforbrug, er adgangen til rent og sikkert vand globalt set en udfordring. Vand er en knap ressource, og FN estimerer, at tre ud af ti mennesker lever uden adgang til rent drik-kevand, samt at dette tal risikerer at stige til 50 pct. i 2030.
Den danske vandsektor er i høj grad eksportorienteret. Sammenlig-nes der på EU15-niveau, ligger Danmark på en andenplads målt på vandteknologiens andel af den samlede eksport.4
Danmark indtager en andenplads indenfor eksport af vandløsninger Eksport af vandteknologi som procent af samlet vareeksport for top 10 EU15 lande, 2017
Kilde: Eurostats Comext database, 2017
Eksport af danske vandløsninger bidrager grundlæggende til at imø-dekomme globale udfordringer relateret til knaphed på vand. Ek-sempelvis ved at sikre rent vand gennem spildevandsrensning og ved at styrke indsatser for at håndtere effekterne af klimaforandrin-ger. Udfordringer der også er repræsenteret ved FN’s verdensmål 6 om rent vand og sanitet samt mål 12 om ansvarlig produktion.
4 Produktkoderne for vandteknologi er udvalgt af Damvad i forbindelse med Miljø- og Fødevareministeriets rapport ”Eksport af vandteknologi” (https://mst.dk/media/138051/eksport-af-vandteknologi-2016-6-rap-port.pdf). Det bemærkes, at produktkodelisterne for vandteknologi kan inkludere enkelte eksempler på varer, der ikke nødvendigvis kan relateres direkte til bæredygtighed.
0,000,501,001,502,002,503,00pct.
Smarte danske vandløs-ninger kan bidrage til rent vand og effektivt vandforbrug
Danmark nr. 2 i EU15 ift. eksport af smarte vand-løsninger
9
En verden med renere luft I Danmark findes der en såkaldt ”luft-vision” om, at Danmark skal være førende på verdensmarkedet i at udvikle og levere løsninger til indsatsen for renere luft. Mange danske virksomheder er allerede i dag involveret i at udvikle og levere løsninger til at nedbringe luft-forurening. De arbejder blandt andet med udvikling af såkaldte ren-luftsteknologier som, filtre, delkomponenter til motorer og effektive rensningsmetoder til forbrændingsanlæg.
Luftforurening i verdens større byer har alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser for befolkningen. Øget trafik og energiproduktion er blandt årsagerne til forureningen. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) estimerer, at syv millioner mennesker dør hvert år på grund af luftforurening.5 Størst er udfordringen i verdens hurtigst vok-sende storbyer i Asien, Afrika og Latinamerika.
Der er således en aktuel global efterspørgsel efter ren-luftsløsnin-ger. Derfor indgår hensynet til forbedret luftkvalitet også i FN’s 2030-dagsorden under verdensmål 3 om sundhed og trivsel samt mål 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund.
Danske ren-luftsteknologier bidrager til at afhjælpe luftforurening i Danmark og udlandet. På EU15-niveau er Danmark den tredjestør-ste eksportør af ren-luftsteknologier målt på andel af eksporten.6
Danmark på tredjepladsen indenfor eksport af ren-luftsteknologier Eksport af ren-luftsteknologi som procent af samlet vareeksport for top 10 EU15 lande, 2017
Kilde: Eurostats Comext database, 2017
5 https://www.who.int/airpollution/data/en/ (2018) 6 Udvælgelse af produktkoderne for ren-luftsteknologi er foretaget af Damvad for Miljøstyrelsen i forbindelse med rapporten ”Opgørelse af den danske eksport fra renluftsektoren” (www2.mst.dk/Udgiv/publikatio-ner/2017/01/978-87-93529-55-7.pdf).
0,000,501,001,502,002,503,00pct.
Danske ren-luftsløsnin-ger bidrager til at redu-cere global luftforure-ning
Danmark er nr. 3 i EU15 ift. eksport af ren-lufts-løsninger
10
Bidrag til verdens spisekammer Danmark har nogle af verdens førende producenter af fødevarein-gredienser. Branchen producerer hovedsageligt bioingredienser og proteiner, som kan anvendes til at forbedre næringsindholdet i fø-devarer samt forlænge deres holdbarhed og derved mindske madspild. Ingrediensproducenter bidrager således til at imøde-komme globale udfordringer relateret til sult og madspild repræsen-teret ved verdensmål 2 om stop sult og mål 12 om og ansvarlig pro-duktion.
Danske fødevareingrediensproducenter står også stærkt på den in-ternationale scene. 70 pct. af de fødevareingredienser, som produ-ceres i Danmark, eksporteres til udenlandske markeder (2015). Sammenlignet med EU15-landene har Danmark den andenstørste eksportandel af fødevareingredienser.7
Danmark i top 2 for eksport af ingredienser Eksport af fødevareingredienser som procent af samlet vareeksport for top 10 EU15-lande, 2017
Kilde: Eurostats Comext database, 2017
Samlet tegner der sig et billede af et dansk erhvervsliv, som formår at omsætte globale udfordringer til forretningsmuligheder. Gennem udvikling og eksport af innovative teknologiske løsninger inden for energi, vand, ren luft og fødevareingredienser bidrager danske virk-somheder gennem deres kerneforretning til indfrielsen af FN’s ver-densmål og en global bæredygtig udvikling.
7 Data for eksport af fødevareingredienser er baseret på produktkoder udvalgt af Damvad for Dansk Industri i forbindelse med rapporten ”Føde-vareingrediensbranchens betydning for Danmark” https://www.danskin-dustri.dk/brancher/di-foedevarer/analysearkiv/brancheanaly-ser/2018/ingrediensrapport/. Det bemærkes, at produktkodelisterne for fødevareingredienser inkluderer enkelte eksempler på varer, der ikke nød-vendigvis kan relateres direkte til bæredygtighed, herunder smagstilsæt-ningsingredienser som udgør en mindre andel af eksporten.
0,000,200,400,600,801,001,20pct.
Danske fødevareingredi-enser bidrager til øget næring og mindre spild
Danmark er nr. 2 i EU15 ift. eksport af fødevare-ingredienser
Inden for energi, vand, ren luft og fødevarein-gredienser bidrager dansk erhvervsliv til glo-bal bæredygtig udvikling
11
Behov for og plads til forbedringer Også i Danmark bidrager erhvervslivets løsninger til en national bæ-redygtig udvikling. Danmark ligger i følge Bertelsmann Stiftungs SDG Index 2018 i den absolutte top som nummer to blandt verdens lande i forhold til at realisere verdensmålene på nationalt niveau.
Trods den høje placering er vi stadig langt fra målet om et bæredyg-tigt samfund og en bæredygtig verden i 2030. Der er således fortsat plads til markante forbedringer og i den forbindelse behov for hø-jere ambitioner for en omstilling til et bæredygtigt samfund.
Særligt i forhold til mål 12 om ansvarligt forbrug og produktion, hvor Danmark blot rangerer omkring gennemsnittet blandt OECD-landene.8
Samtidig viser DI’s analyse, at det netop er mål 12, som flest virk-somheder har integreret i deres strategi.9
Top 5 verdensmål som danske virksomheder arbejder med Andelen der arbejder med det pågældende verdensmål i pct., 2019
Kilde: DI’s Virksomhedspanel 1. kvartal 2019 Anm.: Figuren viser andelen af virksomheder, der arbejder med det pågældende verdensmål som pct. af det antal virksomheder i Virksomhedspanelet, der arbejder strategisk med verdensmålene.
8 Bertelsmann Stiftungs SDG Index 2018 9 DI’s Virksomhedspanel 1. kvartal 2019
0 20 40 60 80
9. Industri, innovation og infrastruktur13. Klimaindsats
7. Bæredygtig energi3. Sundhed og trivsel
12. Ansvarligt forbrug og produktion
pct.
Danmark kan blive endnu bedre til bære-dygtig produktion
Virksomhederne har al-lerede fokus på ansvar-lig produktion
20
40
60
80
100SDG17
SDG16
SDG15
SDG14
SDG13
SDG12
SDG11SDG10 SDG9
SDG8
SDG7
SDG6
SDG5
SDG4
SDG3
SDG2SDG1
12
Danske virksomheder har i mange år arbejdet med at sikre en mere bæredygtig produktion. De arbejder således allerede i dag aktivt for at mindske miljøpåvirkningen og ressourceforbruget fra produktion og produkter. I forhold til at minimere miljøpåvirkninger fra pro-duktionen, herunder at holde styr på udledningen, er danske virk-somheder rigtig langt.
Udfordringerne i forhold til bæredygtig produktion i Danmark handler hovedsageligt om anvendelsen af ressourcer. Når vi ser på ressourceproduktiviteten, som måler hvor meget økonomisk værdi, man får ud af de materialer, der anvendes i produktionen af produk-ter og tjenester, kan der gøres endnu mere rundt omkring i virksom-hederne. Det underbygges af data, der viser, at Danmark ligger un-der gennemsnittet i EU15 i forhold til ressourceproduktivitet.
Lav dansk ressourceproduktivitet blandt EU15 Købekraftskorrigeret BNP pr. kg. Materialeforbrug, 2017
Kilde: Eurostat, 2017 Anm.: Ressourceproduktiviteten er opgjort som købekraftskorrigeret BNP divideret med det inden-landske materialeforbrug (DMC, Domestic Material Consumption).
”Tidligere kunne emballagevirksomheder måske være mindre optagede af, hvad der skete med emballagen efter brug. Men den tid er for længst forbi. I dag har vi fokus på at de-signe og udvikle løsninger, som kan genan-vendes.”
Camilla Haustrup Hermansen, Director of Business Development, Plus Pack
0,001,002,003,004,005,00
Købekraftskorrigeret BNP pr. kilo
Danmark ligger under EU gennemsnit ift. res-sourceproduktivitet…
13
Et lignende billede tegner sig, når man ser på recirkulering af mate-rialer, hvor Danmark også ligger under gennemsnittet i EU15. Og således med rum for forbedring.
Lav dansk recirkulering af materialeforbrug blandt EU15 Andelen af materialeforbruget der recirkuleres (i pct.), 2016
Kilde: Eurostat, 2016 Anm.: Figuren viser det cirkulære materialeforbrug som andel af det samlede materialeforbrug (DMC, Domestic Material Consumption). Der er ikke tilgængeligt data for Luxembourg, Tyskland, Østrig og Grækenland.
Danmark er et af de lande i EU, der producerer mest affald pr. ind-bygger.10 I Danmark er det kommunerne, der har ansvaret for hånd-tering af affald fra husholdningerne herunder genanvendelse af af-faldet. Danske virksomheders indsats for at recirkulere materialer i produktionen og udsortere affald til genanvendelse har dog også indflydelse på den samlede recirkulering af materialer i Danmark.
Hvis danske virksomheder for alvor skal være frontløbere på bære-dygtighedsbanen, er der behov for at sikre, at de har de bedste mu-ligheder for at tage stafetten. Det kræver blandt andet, at vi får re-organiseret affaldssektoren, så virksomhederne får bedre adgang til affaldsressourcerne – og at regler for klassificering af affald revide-res og ensartes nationalt, så virksomheder får lettere ved sortere af-fald og bedre muligheder for at anvende genanvendte ressourcer i produktionen.
10 https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-ex-plained/index.php?title=Waste_statistics/da
05
101520253035
…og ligeledes ift. cirku-lært materialeforbrug
Behov for bedre ramme-vilkår for at øge recirku-lering af ressourcer i Danmark
14
Håndtering af erhvervslivets negative indvirkninger Inden Danmark og dansk erhvervsliv bliver udråbt som verdensfø-rende i bæredygtighed, er det både relevant og nødvendigt at for-holde sig til, hvordan man egentlig afvejer erhvervslivets positive bi-drag til en global udvikling med deres mulige negative indvirkning.
Det handler eksempelvis om, i hvor høj grad positive klimaeffekter fra en vindmølle kan reduceres som følge af CO2-udledning i forbin-delse med produktionen af vindmøllen. Eller hvordan en bæredygtig produktion af alkohol kan kompensere for sundhedsskadelige effek-ter ved at benytte produktet.
Der er tale om et vanskeligt regnestykke, som aktuelt ikke umiddel-bart lader sig beregne på nationalt niveau. Dels mangler sammen-lignelig national aggregeret data, der direkte forbinder negative ind-virkninger fra dansk erhvervsliv med udfordringer relateret til den globale bæredygtige udvikling. Dels findes der ikke et samlet over-blik over danske virksomheders indvirkninger på samfund og miljø i udlandet gennem deres produktion eller produkter.
De enkelte virksomheder har derimod mulighed for selv at måle og styre deres eget samlede bidrag til 2030-dagsordenen. Til brug her-for findes der forskellige anvendelige værktøjer. Eksempelvis Ver-densmålskompasset (SDG Compass), som guider virksomheder til at sikre, at bæredygtighed er et resultat af deres forretningsstrategi. Guiden bygger på, at alle virksomheder har et ansvar for at over-holde al relevant lovgivning, respektere internationale minimums-standarder og adressere negative indvirkninger fra egne forret-ningsaktiviteter.
”Det kræver hårdt arbejde at tænke verdens-målene ind i alle trin af forretningsmodellen. Det er enormt vigtigt med nogle ildsjæle, der kan drive processen, men det er det hele værd – både for bundlinjen og for en mere bære-dygtig fremtid.”
Lars Elmvang, partner i Fischer Lighting
Fokus på erhvervslivets positive bidrag men også blik for de negative indvirkninger
15
Opsamlende bemærkninger Danske virksomheder er frontløbere hen imod 2030-dagsordenen. Men der er plads til forbedring, og samtidig er der forretningspoten-tiale at indhente.
Formålet med denne analyse har været at give et indblik i dansk er-hvervslivs foreløbige engagement i og bidrag til den globale bære-dygtighedsdagsorden på udvalgte områder. Gennem eksport af grøn energiteknologi, smarte vandløsninger, ren-luftteknologi og fødeva-reingredienser bidrager danske virksomheder konkret til at imøde-komme nogle af de globale udfordringer, der er repræsenteret ved verdensmålene.
Verden står over for massive udfordringer, som kræver nye løsnin-ger og forretningsmæssige tilgange. Og det næste årti er kritisk. For hvis den globale udvikling skal være bæredygtig, og FN’s verdens-mål skal nås inden 2030, er det afgørende, at den kritiske masse af verdens virksomheder engagerer sig aktivt.
I den henseende er der behov for at synliggøre den brede mængde af virksomheder, der arbejder med bæredygtighed i deres forret-ning, og som kan inspirere ved at belyse og konkretisere, hvordan virksomheder kan bidrage til bæredygtig udvikling. Forventningen og forhåbningen er, at synliggørelsen kan medvirke til at inspirere og motivere endnu flere til at engagere sig i 2030-dagsordenen.
Samtidig er der behov for, at tilstrækkeligt mange ledere i både den offentlige og private sektor agerer nu, så der kan anlægges en anden og bedre retning for klodens tilstand og sikre en mere social og mil-jømæssig balance i verden.
Hvis danske virksomheder fortsat skal være i front, bidrage positivt til 2030-dagsordenen og få del i det store uudnyttede forretnings-potentiale, der fortsat ligger i at indfri verdensmålene, er der behov for, at de politisk bestemte rammevilkår tilpasses til at understøtte det danske frontløb.
”Bæredygtighed er en del af vores DNA. Sam-tidigt har verdensmålene skabt et fælles glo-balt sprog for organisationers og virksomhe-ders bæredygtighed. Det er helt afgørende, fordi klodens udfordringer kun kan løses ved fælles kraft.”
Mads Nipper, CEO, Grundfos
Danske virksomheder er frontløbere med plads til forbedringer
Forhåbentlig kan synlig-gørelsen inspirerer an-dre og flere til at enga-gere sig i 2030-dagsor-denen
DI har synliggjort er-hvervslivets engage-ment i og bidrag til bæ-redygtig udvikling
16
DI anbefaler 2030-dagsordenen rummer konkrete forretningsmuligheder, fordi der globalt vil blive investeret i sektorer, hvor dansk erhvervsliv har stærke kompetencer, såsom grøn energi, vand, ren luft og fødevare-ingredienser.
Derfor er det afgørende, at de politisk bestemte rammevilkår tilpas-ses, så de på bedste vis understøtter danske virksomheders mulig-heder for at gribe de globale forretningsmuligheder, som verdens-målene også repræsenterer.
• DI arbejder for, at dansk eksport af løsninger inden for fødeva-reingredienser samt energi-, vand- og ren-luftsteknologi øgesyderligere frem mod 2030. Derfor anbefaler DI, at der skabesdet bedst mulige samspil mellem virksomheder, finansierings-ordninger, eksportfremmesystem og myndigheder for atfremme branchernes eksport. Derudover skal Danmark gøreendnu mere for at udbygge sin position som vækstcenter for in-novative løsninger. Der skal fokus på og midler til forskning ibæredygtige løsninger, der understøtter FN’s verdensmål.
• DI anbefaler, at den danske eksportfremme bliver styrket gen-nem den kollektive erhvervsfremmebevilling. Konkret foreslårDI, at grundbevillingen til fælles erhvervsfremstød hæves til 50mio. kr., samt at der oprettes en særlig pulje på 15 mio. kr. mål-rettet verdensmålsfremstød.
• DI arbejder for, at den cirkulære dagsorden fremmes i Dan-mark. Ydereligere bør efterspørgslen efter totaløkonomiske ogcirkulære løsninger øges via strategisk brug af offentlige indkøb.Ligesom markedet for genanvendte materialer kan understøttesvia arbejdet med europæiske kvalitetsstandarder. Konkret anbe-faler DI en ny organisering af affaldssektoren, hvor virksomhe-derne får adgang til at genanvende husholdningsaffald, somkommunerne i dag har anvisningsret til. DI anbefaler desuden,at affaldssortering og indsamling ensartes, så der nationalt ind-samles større og mere ensartede affaldsmængder, der kan gøregenanvendelse mere rentabelt og give incitament til private in-vesteringer i ny genanvendelsesteknologi i Danmark.
• DI arbejder for flere nye finansieringsinstrumenter, der mat-cher virksomhedernes behov og samtidig understøtte dansk er-hvervslivs forretningsmæssige engagement i bæredygtigheds-dagsordenen.
Læs mere om DI’s anbefalinger til, hvordan man bedst understøtter dansk erhvervslivs bidrag til den globale bæredygtighedsdagsorde-nen i DI’s 2025 plan – Sådan fortsætter vi fremgangen.
Politisk bestemte ram-mevilkår skal tilpasses, så de understøtter dan-ske virksomheder
Dansk IndustriH. C. Andersens Boulevard 181787 København VTlf. 3377 [email protected]
