Psykiatrisk Fysioterapi Set i lyset af MentaliseringsBaseretTerapi

  • View
    40

  • Download
    0

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Psykiatrisk Fysioterapi Set i lyset af MentaliseringsBaseretTerapi. Undervisning af Fysioterapeuter Seminar på psykiatrisk afdeling Middelfart den 14.maj 2013 Kl. 10.00 - 11.30. Foreløbig resumé af artiklen. - PowerPoint PPT Presentation

Text of Psykiatrisk Fysioterapi Set i lyset af MentaliseringsBaseretTerapi

Mentalisering i relation til psykiatrisk fysioterapi

Psykiatrisk Fysioterapi Set i lyset af MentaliseringsBaseretTerapiUndervisning af FysioterapeuterSeminar p psykiatrisk afdelingMiddelfart den 14.maj 2013Kl. 10.00 - 11.30

Forelbig resum af artiklenDer prsenteres en flles tvrfaglig forstelse af, hvordan psykiatrisk fysioterapi kan gre en forskel i behandlingen af psykisk lidelse. Dette illustreres ved to cases.MentaliseringsBaseretTerapi beskrivesNiveauer af Emotionel og Flelsesmssig Bevidsthed beskrives.

Kroppen og narrativ identitetOprindeligt i menneskets udvikling er mentalisering en kropslig udtryksform. Fes. mimik, gestikulation, uartikulerede lyde osv. (implicit mentalisering)Men efterhnden fr sproget strre og strre betydning. (Eksplicit mentalisering

Kroppen og narrativ identitet IIOverordnet handler MBT om at bedre patientens evne til at lre sine affekter at kende; at tolerere og udholde sine affekter;at reflektere over og se sine affekter i en meningsfuld sammenhng; at stte ord p sine affekter. Dvs. at mentalisere.

Udvikling afflelsesbevidsthedA) Affektbevidsthed (Kende)B) Affekttolerance (holde ud)C) Affektforstelse (tnke sig om)D) Affektudtryk (stte ord p flelser)

Kroppen og narrativ identitet IIIDermed gres kroppen til en del af dem selv i form af selv-konstans og selv-bestandighedFor at hndtere dette i praksis er det ndvendigt at forst kroppen som affekt regulator. Eller som Freud beskrev det: At det mentale liv er somatisk funderet. At kroppen er roden til mening.

Hegel ca. 1805Mennesket strber efter selvtilblivelse.Mennesket er ikke i udgangspunktet et selv.Selvet er noget som bliver til.Og det bliver ikke til igennem sig selv,men i kraft af kropsligheden,som implicerer mennesket engagement gennem sansning og handling i verden.Daniel Stern 1934 - Selvudviklingsmodel Det gryende selvfornemmelse: 0 2 mdr.Oplevelsen af et kerneselv: 2 6 mdr. A) Selvhandling; Selv-sammenhng; Selv-affektivitet; Selv-historie.Oplevelsen af et subjektivt selv: 7 15 mdr. A) Affektiv afstemningIV. Oplevelsen af et verbalt selv: 15 30 mdr.

Kroppen og narrativ identitet IVKroppen er ogs selvets skabende afbildningSprogligt: Eks. Hun har en giftig tunge

Kroppen og narrativ identitet V I kunst : Ballet, Dans, skulptur, billedkunst Eks. Edward Munch & Michael Kviums Fools

11Psykiatriske diagnoser med isr kropslig manifestationF40-41 AngstF44 Dissociative tilstandeF45.0 SomatiseringstilstandF45.2 Hypokonder tilstandF45.4 Vedvarende somatoform smertetilstandF50 SpiseforstyrrelserF52 Ikke org. seksuelle funktionsforstyrrelser

Niveauer af emotionel bevidsthedRichard D. LaneMentalisering p hjt niveau. Beskrivelse af komplekse og differentierede tilstande og flelserIV) Konkret mentalisering. Kan rumme mindst to flelser Prmentalisering Overordnet flelse (besidder kun en enkelt flelse fes. vrede) II) HandleemotionerI) Kropsemotioner

Femte niveau: Mentalisering p hjt niveauTilsynekomsten af flelser sker gennem oplevelse, erkendelse og beskrivelse af komplekse og differentierede tilstande og flelser. Man kan ogs opleve og adskille sociale flelser; ssom foragt (en blanding af vrede og afsky), jalousi, misundelse, skam, skyld og medflelse.

Sociale flelser Forlegenhed (genert)SkamSkyld (drlig samvittighed)GrdighedForagt = (Vrede +afsky) Misundelse/jalousiArrogance /hovmodOmsorg / medflelse/barmhjertelighed

Femte niveau: Mentalisering p hjt niveau IIVed hjt niveau af mentalisering krves endvidere, at man opretholder refleksions- og mentaliseringsevnen under flelsesmssige pressede omstndigheder. Fes. vrede. Dvs. at man kan holde fokus p bolden og ikke g efter manden.Dvs. en tilnrmelse til flgende ideal af Aristoteles: At udtrykke flelserne p det rette tidspunkt; p en afstemt mde; overfor det rette menneske.

MentaliseringMentalisering sigter imod patientens mentale tilstand ikke hans adfrdAt have sindet p sinde - ikke adfrden.Mentalisering vil sige at gre patienten bevidst om sine affekter, samtidig med at han forbliver i den pgldende emotionelle tilstand og forstr den som meningsfuld. (vrede/afmagt;) Eks. Kvinden som vi ikke kunne hjlpe?

MentaliseringTerapeutisk fremgangsmdeUnderstttende/empatisk Mest involverende Afklarende, uddybende, udfordrende.Mentalisering af affekt fokusFortolkende mentaliseringMentalisering af overfring Mindst involverende

Hyperaktivering af tilknytningen i BPDVi formoder at tilknytnngssystemet er hypersensitiv BPD ( Udlses meget let og hurtigt)Terapeuten m vre opmrksom p jeblik til jebliks forandringer hos pts sindstilstand.Intensivering af tilknytningen til terapeuten aktiverer tilknytningssystemet og styrker mentaliseringen nr det bliver omhyggeligt hndteret.

At blive misforstetSknt fremragende til at aflse andres sindstilstand er det vigtigt at kende ens egen begrnsningHandling p falsk antagelse medfrer forvirring hos andreAt blive misforstet udlser kraftige flelsersom kan resulterer i tvang, isolation, fjendtlighed, overbeskyttelse og afvisningPatienter /prrende

Vanskelig balance:Det at vi gr noget godt for andre.Er ikke det samme som:At de andre oplever det som godt.

Fjerde niveau: Konkret mentalisering Kan rumme mindst to flelser. Tilsynekomsten af flelser sker gennem oplevelse, erkendelse og italesttelse af blandede flelser. Eks. Lren i kirkegrdspraktikDer bliver mere sammenhng i den flelsesmssige erfaring. Fjerde niveau: Konkret mentalisering IIMan kan skelne mellem og modulere de forskellige kategorialflelser. F.eks. differentiere mellem raseri, vrede og irritation. Men man mister ofte denne evne under affekt, nr man kommer op i det rde felt.

kategorialflelserVredeFrygtVmmelseOverraskelseGldeTristhed. (sorg)accept

Mentalisering erI) En evne til at forst egne og andres adfrd, som udtryk for mentale tilstande.Eks p manglende mentalisering:Min far var alkoholiker.Eks p mentalisering p fjerde niveau:Jeg tror ,at min fader tit havde det svrt. S sagde han ikke noget gennem nogle dage. S viste jeg godt at nu kom han snart fuld hjem. Jeg kan endnu mrke ubehaget, nr min mand er tavs, selvom han ikke drikker. Jeg blev vkket af en rben og skrigen. Min mor gik, s jeg mtte slbe ham i seng og trre op efter ham. Undskyld jeg grder, men det gr s ondt at fortlle om det.

Tredje niveau: PrmentaliseringOverordnet flelse (besidder kun en enkelt flelses)Tilsynekomsten af flelser sker gennem oplevelse af enkelte gennemtrngende flelser. F.eks. er man enten lykkelig eller ogs er man sur. Flelser; ssom nrmere differentiering af kategorialflelser er begrnsede. Surhed dkker sledes bde tristhed og vrede.

Tredje niveau: Prmentalisering IIP dette niveau er flelsesmssig kommunikation med omverdenen temmelig sparsom. Man vurderer fremdeles andre ud fra hjde, race, kn og alder snarere end ud fra karaktertrk, holdninger og meninger.Eks. Manden - der blot var trt InterventionsprincipperStands op!Spol tilbage!Undersg kontekstenLyst /ulystLyst (leg, nysgerrighed, spise, kle, sex osv.)Lystflelsen er tilknyttet sanserne. (Sensuel nydelse)Lystflelsen er ogs en sjlelig nydelse (fornjelse)Lystflelsen indeholder to flelser:a) At please andre.b) At lade andre please mig.

Refleksion & Mentalisering i praksisEksempel: Vil du passe mine hunde i Weekenden?Automatisk svar: Ja!Ny indlring af automatisk svar:Det vil jeg lige tnke over.Efter et stykke tids overvejelse svares: ja eller nej!Mentalisering

At forsone sig med virkeligheden er svrtF.eks. Sygdom og ddenHumor, kunst og religion er de voksnes leg med virkeligheden.Eks. Holbergs Den politiske kandestber.Andet niveau: Handleemotioner

Tilsynekomsten af handleemotioner sker gennem kropshandlinger. Det kan vre i form af overaktivitet, betydelig inaktivitet, acting out og/eller selvdestruktivitet. Emotionerne hndteres ubevidst gennem sensomotorisk aktivitet med involvering af tvrstribet muskulatur. Regulering af affekterI) Mentalisering er afgrende for regulering af emotionelle tilstande.II) Hvis man er hmmet i at stte ord p flelserne, III) Sker der en indskrnkning af evnen til at identificere, modulere og udtrykke flelser. A) Kroppen kan i s fald blive affekt regulator.Andet niveau: Handleemotioner IIStres og andre flelsesmssige belastninger mrkes som ubehag. Motion eller anden form for aktivitet reducerer ubehaget og kan endog give velvre. Handlinger udspringer af en overordnet ubevidst fornemmelser af velvre/ubehag.Formlet er at maximere velvre og minimere ubehag , ssom i undgelsesadfrd.

Oplevelse af emotionernes handletendenserFlelse HandletendensTristhed G ind i sig selvVrede Angribe, sl og sparkeAfsky Vende sig vk, undgFrygt Lbe vk, stikke afGlde Gre det samme igenAccept Vende sig hen imod, opsge HandleemotionerP flugt fra sig selv. Kropslig kontekst: psykiatrisk fysioterapiAnamnesePatientens oplevelse af sammenbrudBehandlingssession

Andre personer som affekt regulatorNegativt: Udagering med krnkelser, mobning, chikane, fysisk og psykisk vold.Hvad er personlighedsforstyrrelse?

Vores natur er benhed og tillid.Nr forholdet til n selv er forstyrret.Fra benhed til lukkethed.Nr forholdet til andre er forstyrret.Fra tillid til mistillid.S kompenserer man med symptomer og overudviklede karaktertrk.

Hvilken rolle spiller vi?

Emotionel ustabilpersonlighedsforstyrrelse(Impulsiv type) Tendens til at handle impulsivt og uoverlagtAfektlabilitet og eksplosivitetManglende udholdenhedImpulsivitet ved frustration

ImpulsivitetMentaliseringsevne