Stress i lyset af et samfundskritisk perspektiv - Forsideprojekter.aau.dk/projekter/files/252783921/Kandidat_speciale_MSB.pdf · Stress i lyset af et samfundskritisk perspektiv

Stressilysetafet

samfundskritiskperspektivselvtillid–selvrespekt–selvværd

AalborgUniversitetiKøbenhavn

KandidatspecialeiSocialtArbejde

Studerende:MieSideniusBrøner

Vejleder:HelleJohansen

Aflevering:13.01.2017

Anslag:238.456

2

ABSTRACT.........................................................................................................................................................................4INDLEDNING....................................................................................................................................................................6SPECIALETSTEORETISKERAMME.......................................................................................................................8Videnomstress..........................................................................................................................................................9Socialtarbejde.........................................................................................................................................................13Perspektiverpåmakro,mesoogmikro–samfund,arbejdeogindividniveau...........................15

INTRODUKTIONTILSPECIALESKRIVER..........................................................................................................18PROBLEMFELT.............................................................................................................................................................19SPECIALETSOPBYGNING........................................................................................................................................21METODE..........................................................................................................................................................................22Videnskabssyn–kritisksamfundsperspektiv...........................................................................................22

DESIGNAFINTERVIEW...........................................................................................................................................25Rekrutteringafinformanter..............................................................................................................................25Afgrænsningafmålgruppe.................................................................................................................................26Præsentationafinformanterne........................................................................................................................27Refleksionerefterinterview..............................................................................................................................29Interviewetsfremgangsmåde...........................................................................................................................31Interviewetsmetode.............................................................................................................................................33Generaliserbarhed.................................................................................................................................................36Begrundelseforteorivalg...................................................................................................................................37Analysestrategi........................................................................................................................................................38Kritikafspecialetsteoretiskeperspektiv....................................................................................................39

TEORI................................................................................................................................................................................41Anerkendelse...........................................................................................................................................................41Kærlighed..............................................................................................................................................................43Rettigheder...........................................................................................................................................................43

Samfundskritiskeperspektiver........................................................................................................................46Teorieromstress...................................................................................................................................................48

ANALYSE.........................................................................................................................................................................55Analysensopbygning............................................................................................................................................55Individetsselvforhold..........................................................................................................................................57Sammenfatningafindividetsselvforhold....................................................................................................63Arbejdsmæssigebelastninger...........................................................................................................................65Sammenfatningafarbejdsmæssigebelastninger.....................................................................................78Socialetab..................................................................................................................................................................81

3

Sammenfatningafsocialetab...........................................................................................................................88Håndteringafstressramte..................................................................................................................................90Sammenfatningafhåndteringafstressramte............................................................................................97Refleksioneroverspecialetskvalitativeinterviewmetode...............................................................100

KONKLUSION.............................................................................................................................................................102LITTERATUR..............................................................................................................................................................104Avisartikler...........................................................................................................................................................106Artiklerfratidskrift/blade..............................................................................................................................107Internet....................................................................................................................................................................107

4

ABSTRACTThisthesisisthelastworkinthestudytobecomeMasterofSocialWorkatAalborg

University,Copenhagendepartment.

ThisthesisStressinthelightofaSocietyCriticalperspectiveisbasedonthecandidate’s

curiosityandinspirationfromtheincreasingoccurrenceofstressamongindividualsinthe

Danishsociety.Asstressisnotadiagnoseandhasnocommondefinition,itisimpossibleto

categorizestressbasedonthecause–andastresssituationcanhaveseveralcauses.Though

sincesocietyingeneralconsidersworkasamaincontributor,whenindividualsarelongterm

absentfromworkduetostress,thisthesisconsiderswork-relatedstressandtherebyalso

takesontheCriticalTheory,whichconsidersexternalitieslikesociety-andworkplace

developmentsasmaincausesofstresswithindividuals.

StressintheDanishsocietyisveryrelevanttoSocialWork,sincemostindividualswithalong

termstressabsencefromworkwillbeenrolledinthesocialwelfaresystem.CriticalTheory

referstothegoodlifeasalifewithallbasicneedsfulfilledasthetargetforSocialWork,why

thiswillbefollowedinthethesis.Thereforetheconditionsforanindividualwithalongterm

stressconditionisreferredtoinperspectiveofthethegoodlife.

TheResearchQuestionisasfollows:

1. Whichsocialproblemscanoccurfollowinganindividual’slongtermabsencefrom

workduetowork-relatedstress?

2. Canweassocietycreateawelfaresystemtodealwiththis?

Inputfromtheinterviewee’sontheirsocialproblemsandcausesoftheirstresssituationwill

leadtoideason,whatthewelfaresocietycanpotentiallydotoprevent/minimizestress

situationsamongindividuals.Asitwillbeseeninthethesis,itisveryimportantforthesocial

workertobeawareofthesocialproblemsandtheirunderlyingcausesandactproperly–if

notaworseningoftheproblemsfortheindividualcanhappen.

Thethesisisaqualitativestudywithaninductiveandadeductiveelementaimingat

collectingandprocessingdatatoreplytothetwoResearchQuestions.Thedataiscollectedin

5

fivenarrativeinspiredinterviewswithfemaleinformantswhomareorhavebeenonlong

termabsencefromworkduetowork-relatedstress.Basedontheprocesseddatatheaimis

tohavesomegeneralfindingsasreplytotheresearchQuestions.Tosetthesceneforthedata

collectionandprocessinganintroductiontostressintheDanishsocietyisgivenfollowedbya

moretheoreticalperspectiveonstress–withCriticalTheoryandHonnethstheoryof

recognitionasbasistoestablishanunderstandingoftheunderlyingcausesofwork-related

stress–tobeabletoreplytothesecondresearchquestionofhowtodealwiththesocial

problemsfollowingalongtermabsencewithwork-relatedstress.

Theinvestigationshowsfirst,thatlongtermabsencefromworkduetostresscancausealot

ofsocialproblemsaseconomy,lossofnetwork,lossofidentity,loweredself-confidence,

loweredself-respect,loweredself-esteem,isolation,physicalimpactsetc.Secondlythe

welfaresystem’swayofdealingwithstressedindividualsisessentialtoafastrecoveryand

returntowork.Sincetheworkplaceintoday’ssocietyhassubstitutedfamily,socialclassetc.,

astheprimarysourceforindividualstogettheirbasicneeds(beyondincome)fulfilled,itis

veryimportantforanindividual’swellbeing,thattheworkplaceenvironmentissound.And

thecentralelementinthisistheLeader.IftheLeaderfailsfulfillingthosebasicneedsofan

individual,thegroundfortheindividualtodevelopseriousstresshasbeenprepared.

Theinvestigationindicatesthatthetreatmentofindividualswithlongtermstressabsence

fromworkseemsratherrandom–verydependentonthesocialworker–onlywithhuman

insights,properjudgmentandrecognitioncanthetreatmentbesuccessful.Butthereis

certainlyroomforimprovement.

WiththeapproachofCriticalTheory,itisclear,thatthefindingsintheinterviewscanbe

biasedtowardsblamingsociety,workplaceetc.forthestresssituationwiththeIndividual.

Thisofcauseneedsattentionfromtheauthorofthethesisduringthephasesofpreparing

interviews,executinginterviews,processingdataandfinallyconcludingontheinvestigation.

Strengthistohaveauthenticstoriesfromlivedlife´s.

6

INDLEDNING

Formåletmeddettekapiteleratintroduceretilspecialetsfokusogproblemformulering.

Drivkraftenispecialetbyggerdelspåeninteressei,atstressinutidenssamfundharudviklet

sigtiletfænomen,somdagligtberørermangeindivideridendanskebefolkning,ogdelspåen

interesseiteoretikerederpegerpåsamfundsmæssigeforholdsomårsagtilsocialepatologier.

Detteoretiskefokusispecialettagerudgangspunktikritiskesociologer,psykologerog

filosoffersantagelseom,atsocialepatologier–samfundsdiagnoser–erenkonsekvensafdet

modernesamfund–ogarbejdsmarkedsaccelerering–meddenmuligekonsekvens,at

individetbliverfremmedgjortforsigselv.Detteunderstøttesafnyeretidsforskningom

stress,somderudoverogsåpegerpålederen,somcentraliudviklingenafarbejdsrelateret

stress(Andersen2013).

IfølgesociologogfilosofAxelHonneth(2003,s.13)erderikketaleomdiagnoseritraditionel

forstand,nårderrefererestilsocialepatologier,menomudviklingstendenseridetmoderne

samfundsomhindrerindividetiopnåelseafdetgodeliv.Honnethsteoriomhandler

anerkendelse,somhananserforeksistentieltforindividetsidentitetsdannelseogafgørende

for,atindividetstreselvforhold(senedenfor)kanblivestærke.SåledesanserHonneth

anerkendelsesomgrundbetingelsenfordetgodeliv.SørenJuulogPeterHøilund(2005,s.

154)påpeger,atdeterindividetsoplevelseafanerkendelsesommedførerdenmenneskelige

opblomstring,ogderforanserdeforståelsenafanerkendelsensbetydningsomcentralti

socialtarbejde.JegpositionerermigiforlængelseafAxelHonnethsanalytisketanker,ogjeg

ansergensidiganerkendelsesomeksistentieltforindividetstrivselogdervedbasalfordet

godeliv.Ligeledesanserjeg,somJuulogHøilund,anerkendelsesomessentielforsocialt

arbejde,hvilketidettespecialebetyder,atstressramtesoplevelseafanerkendelsekanføretil

menneskeligopblomstringogdervedværemedvirkendetilatreducerestresshosindividet.

Imedierne(SIF2007)harfænomenetstressendelomtale,derbliverskrevetbredtomstress,

ogpådesocialemediererdermangestresseksperter,1somprofilerersig.Diskurseni

samfundeter,atstressogarbejdeertætrelaterede,ogforskerogarbejdspsykologEinar1https://www.google.dk/search?client=safari&rls=en&q=stress&ie=UTF-8&oe=UTF-8&gws_rd=cr&ei=aHn0V-eFNaeR6AS6xJHIDAVedenlavpraktiskogpopulærsøgningafordetstresspågooglekommerder577.000.000hitsoppå30sekunder.

7

Baldursson(jf.Højbjerg2016)giverudtrykfor,atdenyestresstalersåalarmerende,athan

omtalerstresssomenepidemi.Denmegenomtaleafstressharværetmedtilatvækkemin

nysgerrighedforatbeskæftigemigmedarbejdsrelateretstress´betydningforindividet.

Perspektiverpåstresskandiskuterespåforskelligeniveauer–makro,mesoogmikro–

samfund,arbejdeogindivid.Vieralleendelafdetomkringliggendesamfund,ogfordette

specialesvedkommendeeralleinformanternessygemeldingarbejdsrelaterede.Kernefokusi

dettespecialeerindividet,ogperspektiverpåbetydningafdengenerelleudviklingi

samfundetogarbejdsmarkedetiforholdtilstressvilderforikkeværeendelafinterviewene

medinformanterne.Teorierneomdetmodernesamfund-ogarbejdsmarkedsudviklingvildog

indgåianalysenstolkningsarbejde.

Dettespecialesfokuserkvinder,dermedderesarbejdsevneharbidragettilsamfundetpå

normalevilkår,ogsomgrundetarbejdsrelateretstressmedlangtidssygemeldingtilfølge,ien

kortereellerlængereperiode,såledesharværetikontaktmedvelfærdssystemet.Min

intentioniindeværendespecialeer,vedhjælpafminindsamledeempiri,atbelyse,hvilke

socialeproblemerlangtidssygemeldingmedstresskanmedføre.Ogikkemindsthvordanvii

voresvelfærdssamfundkanhåndteredesocialeproblemer,derfølgerenlangtidssygemelding

medarbejdsrelateretstress,ienbehandling,somkanstøttelangtidssygemeldteindividertil

enmenneskeligopblomstring.

8

SPECIALETSTEORETISKERAMMESombeskrevetovenforhardettespecialeetkritiskperspektiv,sompegerpåstrukturelle

forholdisamfundet,derbidragertilumenneskeligevilkår,såindividetsættesunderpresog

dervedudviklerpsykosocialepatologiersomstress.Udgangspunktetforundersøgelsenerde

nedenfornævnteteorier,somanvendesiforbindelsemedanalyseogkonklusionpåspecialets

empiriomhandlendefemkvinder,derharværetellererlangtidssygemeldtgrundet

arbejdsrelateretstress.Nedenståendeteorierervalgt,dadeudfraetsamfundskritisk

perspektivpåforskelligvispegerpå,hvilkefaktorerderkanliggetilgrundfor,atindividet

udviklerstress,enforståelse,jeganserforvigtigisocialtarbejdeiforholdtilathavemulighed

foratmodvirke/reducerestressivelfærdssystemetsbehandlingafstressramteborgere.

• SocialeproblemerforståsudfraErikAllardtsskandinaviskevelfærdsmodel.

• VelfærdsstatenshåndteringafstressramtesesilysetafSørenJuulogPetersHøilunds

idealom,atanerkendelsemedførermenneskeligopblomstring,ogdermedophøjes

Honnethsteoriomanerkendelsetilmåletforsocialtarbejde.

• ArbejdsrelateretstressbelyseshovedsageligtudfraMaleneFriisAndersensforskning,

hvorhunblandtandetpegerpålederenshåndteringafindividetforcentraldelsi

forebyggelseafstressogdelsiudviklingafstress.

• AxelHonnethsteoribelyseranerkendelsesbegrebetsbetydningforindividetsidentitet,

ogdetreselvforhold–selvtillid,selvrespektogselvværd–somidetmodernesamfund

harfåetensærligcentralbetydningsomfølgeafetændretmenneskesyn,somtidligere

varbundetoppåæreognaturligetilhørsforhold.

• NadjaPrætorius´teoripegerligeledespåsamfundsmæssigeforholdsommedfører,at

individetopleversigfremmedgjortogpegerogsåpåsystemetshåndteringaf

stressramtesomproblematisk

• HartmusRosa,RasmusWillig,SørenJuul,AlainEhrenberg,ZygmutBaumannog

RichardSennetersupplementertilprimærtHonnethsteoriogpegerpåstrukturelle

forholdisamfundetsomprimæreårsagertilpsykosocialepatologiersomstress.

Følgendeteoretikeretilhaveencentralpositionispecialet.AxelHonneth–stress´betydning

forindividetsselvforhold;MaleneFriisAndersen–udviklingafarbejdsrelateretstress;Søren

JuulogPeterHøilund–velfærdssystemetshåndteringafstressramte;ogNadjaPrætorius´

9

mangeårigerfaringmedstressramteindivider.Undervejsunderstøttesogsuppleresdisseaf

andreteoretikere,somdetfremgårovenforispecialetsteoretiskeramme.Herudoverer

enkelteandreteoretikereanvendt.

Stressforståspåflereniveauer,ogdettespecialesgenstandsfelterindividniveau–detenkelte

individsoplevelseaf,hvorledesarbejdeterhovedårsagtilindividetslangtidssygemelding

medstress,oghvordanvelfærdsstatenogandenaktør2håndtererogafhjælperdeproblemer,

deropstårsomfølgeaflangtidssygemeldingmedstress.Nedenforillustreres3sammenhæng

mellemsamfundsudvikling,detmodernearbejdsmarkedmedkonstanteændredekravtil

individet,ogicenteretsesindividet,somerkernenidettespeciale.

Videnomstress

Alleundersøgelserogvidenrefereretidetteafsnittagerudgangspunktiarbejdsrelateret

stress.Deterderforafrelevansfordettespecialeatgiveetoverblikovervidenomstress,da

problemformuleringen(senedenfor)netoptagerudgangspunktiarbejdsrelateretstress.

DetNationaleForskningscenterforArbejdsmiljø(NFA)haroffentliggjortenundersøgelsefra

2014,derbelyser,atmereendhalvdelenafdeadspurgteinformanterpegerpåarbejdesom

denhyppigsteårsagtiludviklingafstress.SåledeskonkludererNFA,atstressinutideneret

2Velfærdssystemetkanvisiterestressramtetilbehandlinghosandenaktør.3Egenillustration.

Makro-omkringliggende

samfund

Meso-arbejde

Mikro-individ-

kvinder

10

samfundsproblem(PUKHealtcare2016).

IfølgeSundhedsstyrelsen(2007)erstressenreaktionpåbelastningersomkanværesværeat

håndterefordetenkeltemenneske.Stresserblevetetord,derbrugesidagligtale,medvidt

forskelligbetydning.Ordetstressdækkernubådestresssomtravlhedogstress,somopleves

somsåinvaliderende,atsygemeldingernødvendig.Denneforskelligeitalesættelseaf

begrebetkanmedføreforvirringogkanværemedtilatudvandefænomenetogforståelsenaf

stresssomerbehandlingskrævende.For100årsidenvarstressikkeetkendtfænomeni

Danmark.

Forskerogspeciellægeiarbejds-ogsamfundsmedicinBoNetterstrømvarblandtdeførstei

Danmarkderforsøgteatdefinerestresstilbageimidtenaf80érne,ogher30årsenereerder

fortsatikkenogenfællesdefinitionpå,hvadstresserforetfænomen.Netterstrømanserikke

stressisigselvsomensygdom,mensomentilstandderkanmedføresygdom.Hansdefinition

påstresserfølgende:

Stresserentilstandiorganismenkarakteriseretvedfysiologiskereaktionermed

aktiveringafdetsympatiskenervesystem,immunsystemetogenergimobilisering

ogmentalaktiveringsomfølgeafbelastningafpsykisk,fysisk,kemiskeller

biologiskart(2014,s.14).

Netterstrøm(2014,s.12)beskriver,atarbejdsmiljøforskningenstal(opgjorti2012)viser,at

udaf16.300beskæftigedefølte15%sigoftestressede,og2%varstressedeheletiden.4%

afdeadspurgteføltesigstressedeafprivatlivet,oghalvdelenangavarbejdesomden

hyppigsteårsagtilstress.Isinph.d.afhandling(Andersen2014)skriverMaleneFriis

Andersen,atforskningenviser,athalvdelenafdemderersygemeldtmedarbejdsrelateret

stressimereendseksmåneder,ikkekommertilbagetilarbejdet.Medøgedeøkonomiske

omkostningerpåsåvelmikrosommesoogmakroplan.

IfølgeStressforeningen(talleneopgjorti2009)er10–12%afdendanskebefolkningdagligt

ramtafalvorligesymptomerpåstress.Hverfemte,derbliverramtafstress,risikereratmiste

deresjob,1400menneskermisterårligtlivetgrundetstress,ogstresskosterårligtsamfundet

11

ettocifretmilliardbeløb.Naturligviskandetdragesitvivl,hvorvidtStressforeningenstaler

objektive,idetStressforeningenereninteresseforening,dervaretagerindividermedstress.

Dervedkanforeningenhaveensubjektivforståelseafstress,somkanantagesikkeheltat

afspejledenfaktiskevirkelighed.Ikkedestomindrerefereresoftetilnetopstressforeningens

tal,nårderskrivesomstress.StatensInstitutforFolkesundhed(SIF,opgjorti2005)peger

ligeledespå,athvertiendedanskeropleversigstresset.Tv-programmetDetektor(DR

Detektor2016)harfaktatjekketpåstandenom,at35.000(talstressforeningenopererer

med)danskeredagligtersygemeldtgrundetstress.Detektorpåpeger,attalleneikkeer

retmæssige,idetdeikkekundækkeroverstress,mengenereltoverpsyko–socialelidelseri

forbindelsemeddårligtarbejdsmiljø.Detektorharefterderesfundforsøgtatfindekorrekte

opgørelserpå,hvormangederreeltersygemeldtmedstress.Dogudenheld.IDanmark

registreressygeårsagerikke,ogderudovervilenoptællingogsåvanskeliggøres,idetstress

ikkeharsinegendiagnoseogsåledesfællesretningslinjerforvurdering.ITV-avisen–

pengemagasinet,redegørMaleneFriisAndersenmedenpointefrasinforskning,atnårfolk

svarer,defølersigstressede,såerderingenderreeltved,hvadderliggeridet,ogsom

alleredeskrevet,erderikkenogenfællesbetegnelsepåstress.Hvilketangiveligtogsåer

forklaringenpåDetektorsovenståendefund?IudsendelsenudregnerDanicapension(DR

Penge2016),atstressårligtkostersamfundet16milliarderkroneriproduktionstab,

sygedagpengeogudgiftertilsundhedsvæsenet.Derudoverbelyserudsendelsen,at

stressramtedervælgeratgånediarbejdstid,ogsåideresprivatøkonomi,mistermange

pengeiformafmanglendelønindtægtogmindreopsparetpensiongennemden

arbejdsdygtigealder.Ogsådissetalkanværeslørede,idetopgørelsenerfraenpensionskasse

somogsåkanhavesinegrundetilikkeatnuancereperspektiverne.Påtrodsafennødvendig

skepsisoverforrigtighedenafdeovenståendetal,såtegnerde,selvvedetparprocentlavere

enddeopgjortetal,altialtetbilledeaf,atstressharstorekonsekvenserpåsåvelmikrosom

mesoogmakroniveau.

VerdenssundhedsorganisationenWHOantagerligeledes,ifølgeStressforeningen(2016),at

stressi2020erenafdehyppigsteårsagertilsygdom.Deterdogikkenogetnytfænomen,at

stressvilværeenbelastningisamfundet,forifølgedenfranskesociologAlainEhrenberg

hævdedeWHOalleredetilbagei1975,atdekonstanteændringeriomgivelserneifremtiden

villefremkaldestress(Ehrenberg2010).

12

IenpublikationfraSocialrådgiverforeningen(Andersen2015)belysesdermanglende

ledelsesmæssigindsigtiatfådenstressramtetilbagetilarbejdetogligeledesivigtighedenaf

kollegersforståelseogvidenomstress.Andersengøriartiklenopmærksompå,hvor

afgørendedeter,atenlederhardenødvendigekompetencertilatspottemuligstress,ogikke

mindstharenmenneskeligforståelseforstressramteindividerstilbagevendentilarbejdet

efterendtsygemelding,herunderenindsigtiatarbejdsrelateretstressforstyrrerindividets

selvforståelse.

Vedatundersøgebehandlingsmulighederafstressforenvilkårligkommune(Fredericia

2016),kommerderviainternettethurtigtinformationerogforslagfremtil,hvordanstress

kanhåndteres.Detserdermedud,somommangekommunerpåforhåndhartagetstillingtil

dereshåndteringafstressramteborgereipågældendekommune.Ligeledessesdet,at

stressbehandlingerikkeerensrettetikommunerne,ogangiveligterderogsåmange

virksomheder,derligeledesharudvikletderesegenvirksomhedspolitikom,hvordande

forholdersigtilstress.SomAndersenbelyserinedenståendecitat,erbehandlingenafstress

allemandsejeogaltfortilfældig(Hørmand-Pallesen2013):

Virksomhedernekasterpengeefterkonsulenternesomloveratgøre

medarbejdernestressrobuste,menintettyderpå,atforekomstenafstresser

faldet.Dereringenenighedom,hvadstresser.Derforbliverdetallemandsejeog

bigbusiness.Deternødvendigtatfåenfællesforståelseforstressogundersøge,

hvordanstressudviklersigiforskelligeformerforarbejde.Indsatsenskal

skræddersyesidenenkeltebranche,hvisviskalstressentillivs.

Somovenforbeskreveterlangvarigstressskadeligtforhelbredet(Arbejdsmiljøviden2016),

ogudoverdeøkonomiskekonsekvenserforsamfundetsåvelsomforindividet,mådet

antages,atdetligeledeskanmedføreenøgetrisikoforuarbejdsdygtighedogdårligtrivsel,

hvilketsamletsetmåansesatvanskeliggøreindividetsmulighederforatopnåHonnethsideal

omdetgodeliv.Dervedmåviden,forståelseogforebyggelseafstressantagesatvære

relevantforsocialtarbejde.

13

SocialtarbejdeIndivider,derrammesafarbejdsrelateretstressmedlangtidssygemeldingtilfølge,harifølge

sygedagpengelovgivningen,pligttilatdeltageikommunalopfølgningefterotteugers

sygefravær.Formåletmedlovgivningen(Socialjura2016)ogdenkommunaleinddragelseien

sygemeldingeratydeøkonomiskstøtteogiværksætterelevantindsats,sådensygemeldte

hurtigstmuligtvendertilbagetilarbejdet.Socialtarbejdehenvendersigsåledestilmennesker

derietellerandetomfangerramtafetsocialtproblemog,ienkortereellerlængereperiode,

harbehovforensærligstøtte,derafhjælperdetteproblem.Dervedmedføreren

langtidssygemelding,atindividerdernormalterselvforsørgendeogklarersigselvkommeri

kontaktmedvelfærdssystemetogsåledesblivergenstandforsocialtarbejde.Nårindividet

rammesafstressiensådangrad,atsygemeldingernødvendig,hardetsombeskrevetovenfor

konsekvenserpåflereniveauer.Udoveratmodtageøkonomiskforsørgelseiformaf

sygedagpenge,såkanenlangtidssygemeldingogsåmedføreenrækkeandresociale

problemerforindividet.Socialeproblemerkanforståsudfraforskelligeperspektiver.

Forskelligeperspektiverharforskelligemenneskesynogantagelseromsamfundet.

Heltoverordnetseterderfireforskelligesociologisketraditioner(EjrnæsogGuldager2010,

s.153),derharhverderesperspektivpå,hvadetsocialtproblemer,oghvordanhåndteringen

afdetsocialeproblemskaludføresisocialtarbejde.Såledeskansocialeproblemeranskues

udframangeltilstande,afvigelserfranormenisamfundet,undertrykkelse,ogendeligkanet

socialtproblemforståssomensocialkonstruktion.Jeganserdetherforrelevantat

introducereErikAllardtsskandinaviskevelfærdsmodel,somforklarersocialeproblemerud

fraindividetsmanglendeopnåelseafbehovogdervedfraværafdetgodeliv.

Allardtsteoribyggerpådetnormativeidealom,atopfyldelseafbehovercentraltfor

individetsvelfærd,somerfordeltpåtredimensioner–athave,atelske,atvære.Disse

behovsdimensionerrepræsentererhenholdsvismaterielle,socialeogpsykiskebehov,som

tilsammensuppleresmedialt12yderligerekomponenter(Allardt1975).Velfærdsmodellen

kantydeliggøre,hvilkekomponenterafvelfærddererisærligrisikoformanglende

behovsopfyldelse,nårindividetrammesafstressmedlangtidssygemeldingtilfølge.

Nårindividetikkeopnårtilfredsstillelseafgrundlæggendebehov,kandissemanglerudvikle

14

sigtiletsocialtproblemforindividet.Nårjegantager,atstresskanmedføresociale

problemerudfradetteperspektiv,erdetpåbaggrundafminempiri,derbelyser,aten

stressramt,dererlangvarigtsygemeldtmedstress,bliverramtpåmanglende

behovsopnåelseiflereafde12komponentereksempelvisøkonomi,bolig,job,helbredog

relationer.SåledessupplererAllardtHonnethsteori,menhvorAllardtskomponenter

refererertilindividetsbehov,såreferererHonnethstilindividetstreanerkendelsesforhold,

somredegøresforunderteoriafsnittet.DervedharenopfyldelseafsåvelAllardsbehovsom

Honnethsanerkendelsesforholdenafgørendeindflydelseforindividetsopnåelseafdetgode

liv.

Foratfåendybereforståelseafhvilkenbetydningdissemanglerharforindividet,vælgerjegi

specialetsanalytiskeafsnitatbrugeHonneths(2003;2006)teoriomanerkendelse.Idetjeg

anser,atHonnethmedsinetreanerkendelsesforholdgivermulighedforendybereforståelse

for,hvilkenbetydningenlangtidssygemeldingmedstresskanhaveforindividet.

Foratsocialtarbejdekanlykkeskræverdet,ifølgeHøilundogJuul(2015,s.9),atindividet

mødesmedanerkendelse.Deansermåletforsocialtarbejdeatværestøttetilmenneskelig

opblomstring,ogherianserdedømmekraftogforståelseafanerkendelsensvigtighedsom

heltcentralebegreberisocialarbejderenshåndteringafarbejdetmedborgere(stressramte).

SåledesophøjerdeHonnethsteoriomanerkendelsesomidealetforsocialtarbejde.Forat

socialarbejdereneristandtilatmødeklientenmedanerkendelse,påpegerde,atdeter

afgørende,atsocialarbejderenharindsigti,hvilkeeksistentielle–psykiskeogsociale–

problemerdetmodernesamfundkanværemedvirkendetilatpåføreindividet.Deskriver:

Forebyggelsespakkenommentalsundhedsåvelsomdeflestenyerereformerpå

detsocialeområdeernærmeststøvsugetforrefleksionerover,hvaddeterfor

samfundsmæssigeforholddergørmentalsundhedtiletpåtrængendesocialtog

sundhedsmæssigtproblem(2015,s.139).

DettemedførerifølgeHøilundogJuul(2015,s.141),atsårbarhedsskabendetrækisamfundet

forbliveruoplyste,ogdervedkanderværerisikofor,atproblemetoverladestilindividets

egetansvaratgørenogetved.Ligeledespåpegerdesocialarbejderensparadoksogdaglige

15

dilemma,idetsocialarbejderenstårmidtietkrydsfeltmellemledelseogklienter,hvilketkan

vanskeliggøreatydegodsagsbehandling,hvisderikkeerpolitiskogledelsesmæssig

opbakningtilatskabeetanerkendemødeipraksis(2015,s.149-150).Dasocialarbejderener

forpligtettilatfølgederetningslinjerpolitikere,organisationogledelsefastsætter,kræverdet

såledesstorindsigtogbalancehosdenenkeltesagsbehandleratbevareenmedmenneskelig

faglighedidettekrydsfelt.

PsykologiogspecialistiarbejdetmedstressramteNadjaPrætoriuspåpeger(2007,s.30-31),

atdenoffentligeforvaltningsregleromopfølgningogtiltagforatfådetstressramteindivid

hurtigstmuligtraskmeldtogarbejdsmarkedsparatigen,iværstefaldkanværemedtilat

retraumatisereogforværreindividetssituation.Dissetiltagbliver,itruslenomatfratageden

økonomiskesikkerhed,såledesenskalting,ogifølgePrætoriuskantiltagudentilstrækkelig

videnomstressværeforværrendeisådanengrad,atdeermedtilatudviklepsykosociale

lidelserogiværstefaldkroniskeskader.Samtidigkandennemanglendeellerforværrende

rehabiliteringmedføre,atarbejdsgiverenhurtigtmistertillidentil,atindividetkanvende

tilbagetilarbejdet.Prætoriusbeskriver(2007,s.190),athunisinbehandlingmed

stressramtenoglegangeernødsagettilatbrugesamtalernepåatrustedenstressramtetil

det,hunkalderkommunaltmyndighedsovergreb,hvorsagsbehandlerenmedlovenihånden

truerdenstressramtepåforsørgelsen,såfremtdenneikkedeltageriaftaltemøder.Efterdisse

kommunalesamtalermåhunbrugesamtalermeddenstressramtetilatydekriseterapi.

Idetfølgendebelysesforskelligesamfundskritisketeoretikeresperspektivpånutidens

arbejdsmarkedogdetmoderneaccelererendesamfund,sompegerpåstrukturelleforholdi

samfundetderliggertilgrundfor,atmenneskerudviklerpsykosocialelidelsersomstress.

Perspektiverpåmakro,mesoogmikro–samfund,arbejdeogindividniveauDetmodernesamfunderkarakteriseretafenrodløshed,hvoridentitetenikkelængereer

fastlagt,mennogetindividetselvskaberienvedvarendeproces.Såledesharnormeni

samfundetudvikletsigtil,atindividetikkestårstilleogslårrødder,menistedeterder

implicitenforventningtil,atindividetdagligterklartilatsættenyemål,handleog

(re)konstrueresinidentitet.Ehrenbergforklarerdetteskiftsomenradikalisering,hvor

16

samfundetsnyenormbliverindividetspersonligelivsprojekt,etprojektderindebæreren

forventningomkonstantatværefleksibel,udviklesitpotentialeogværeinteressereti

vedvarendeatudforskenyeområder(Petersen2005,s.66-69).Ehrenbergpåpeger,atdisse

storekravfrasamfundetharenalvorligvrangside,hvorsårbarhedogøgetpsykisk

usikkerhedkanmedførepsykiskepatologier:

Idansenbådebedømmerogbedømmesindividetkonstant,ogdømmerindividet

sigselv,ellerdømmesindividetskyldigiikkeatleveoptilsinepotentialer,så

indfinderkonsekvensensigprompte:Individetfølersigmagtesløst,tomt,

agiteret-ogikkemindstenergiforladtoghandlingslammet:Altsådeprimeret.

Herharvibeskrivelsenafnutidenspatologiskemenneske.

(EhrenbergciteretiPetersen2005,s.75).

IfølgesociologRichardSennet(2006,s.91;2007,s.82)kendetegnesmodernevirksomheder

ikkelængereafforudsigelighed.Dertænkeskortsigtet,rutinerændreseftervirksomhedens

behov,medarbejderenskalværeomstillingsparatogklartilatudviklenyefærdigheder.

Kvalifikationerbliverhurtigereoghurtigereforældede,ogdeterdefærrestederidet

modernesamfundkanklaresigudennyuddannelseellerløbendeopkvalificeringer.Disse

ændringerer,ifølgeSennet,medtilatpåvirkeindividetsselvopfattelseogiyderste

konsekvensindividetsselvværd.OvenståendepointeunderstregerSennettmedcasenomden

succesfuldebardameRosa.RosablivertilbudtogacceptereetjobietafNewYorks

anerkendtereklamebureauerogtagerimoddet,menefternogettidvenderRosatilbagetilsin

TroutBarmedordene;”Hørnu,disseherrerharenmegetkorthukommelse.Somjegligesagde,

manstarterheletidenforfra,manskalbevisesitværdhverenestedag.”Dettecitatunderstøtter

Juul(2010,s.26).Intetkanlængeretagesforgivet,ogdenkonstanteuforudsigelighedskaber

latentangstforendagikkelængereatkunnebruges.Detteperspektiverioverensstemmelse

medAxelHonnethstredjeanerkendelsesbegreb,hvorindividetharenpersonligværdiudfra

særligeevnerogtalenter,hvilketbelysesnærmereunderspecialetsteoretiskegennemgang.

ProfessorisociologiZygmuntBaumanpåpeger,atdetderadskillerosfravores

bedsteforældresgenerationervoresufuldendtestræbeneftermål.Målerikkelængere

endegyldige.Dereraltidetnytmålatstræbeefter.JuulogHøilund(2015,s.152)supplerer,

17

athvisindividetsegetmålikkeeridentiskmedsamfundetsmål,kandetmedføretabaf

individetspotentialeogtabafselvværdogdervedværemedtilatforstærkesociale

patologier.

Tidligereblevindividetsegenartogunikkeegenskabersetsomenmåde,hvorpåindividerne

adskiltesigfrahinandenogdervedstyrkededenenkeltesfrihed.I80érne,hvorderkommer

nyestrømningerafmanagementsomblandtandetmedførerenophævelseafdethierarkiske

arbejdssystemtilfordelforselvledelse,bliverarbejdeformangeetkald.Dettemedfører,at

individetermotiveretisitarbejde,ogdervederdermulighedforatstillestørreog

vedvarendekravtilindividet.Honnethpåpegerdetteskiftsometparadoks,idetarbejdet

såledespådenenesidegivermulighedfor,atindividetrealiserersigselv,ogpådenanden

sidemedførerdissekrav,mulighederogforventningertilindividetetpres,omatskullegøre

sigfortjenttilsitværd,somblandtandetkanmedføresymptomersomindretomhedhos

individet(Honneth2005,s.44-56).

Ovenforerredegjortforsamfundskritiskeperspektiverderpåforskelligvisbelyser,hvadder

kanliggetilgrundfor,atindividetrammesafstress.Dethartilsammenværetmininspiration

tildettespeciale,ogindenjegkommertilproblemfeltet,viljegganskekortbeskrive

mennesketbagdettespeciale.

18

INTRODUKTIONTILSPECIALESKRIVERMinfagligebaggrundforatværestuderendepåkandidatstudietiSocialtArbejdeer

uddannelsesomsocialrådgivermeddiplomuddannelseiudsatteBørnogUnge.Derudoverhar

jegenfemårigterapeutiskuddannelse.Sidenjanuar2009harjegværetmedflyttende

ægtefælleitolande.MinmandogjegernetopflyttettilbagetilDanmark.

Førjegi2009forladerDanmark,tilmelderjegmigetlængerevarendeuddannelsesforløb,

hvilketblandtandetkvalificerermigtildetteigangværendekandidatspeciale.Inærlæsningaf

dekritisketeoriererdetlidtafenerkendelseatopdage,atjegudenatvidedet,gørdet

nutidenssamfundønskerafmig,nemligkonstantudviklermigogdervedikkespildertiden

sommedflyttendeægtefælle.SåledesermitCVvedligeholdtogminekompetenceropdateret,

ogefterotteårsfraværkanjegigenindtrædepådetdanskearbejdsmarked.

Idenførstetidafspecialeskrivningenbrugerjegtidpåatlæseforatfinderetningenidette

speciale,oginspirereresafSvendBrinkmann(2014)oghanstankerom,atviskalstoppemed

atudvikleos.Menneskesyninteresserermig,ogiAxelHonneths(2003;2006)

anerkendelsesteorifinderjegenteoretiskforståelseformennesketsselvforholdogståstedi

livet.IHonnethsteoriserjeganerkendelsesforholdeneafstorbetydningforindividet.Ogikke

mindstanserjegendybereforståelseforanerkendelsensbetydningiarbejdetmed

stressramte,somvigtigtisocialtarbejde,hvilketalleredetidligererefereretunderstøttesaf

JuulogHøilund(2015).

Sombeskrevetindledningsviserperspektivetispecialetbaseretpåensamfundskritisk

positionsomanser,atsamfundsdiagnosererenkonsekvensafdetmodernesamfunds

accelerering,hvilketmedfører,atsærligtarbejdsrelateretstresserårsagtil,atmange

individersygemeldesmedstress.EfterinspirationfraHonnethanserjeg,atdetenkelte

individsmulighedforatrealisereetgodtogmeningsfuldtlivkræverensundbaseafselvtillid,

selvrespektogselvværd.Dettebringermigtilspecialetsproblemfelt.

19

PROBLEMFELTOvenståendeharjegbelystsammenhængenmellemdetmodernesamfundsorganiseringog

denhastigtstigendeforekomstafsocialepatologiersomstress.Somdetfremgår,erdeten

kendsgerning,atstresserendelafdetmodernesamfund,ogdenhyppigeforekomstafstress

tyderpå,atdetkræverensærligrobusthedatværemedarbejderinutidensarbejdsmarked.

Spørgsmåleter,hvordandennevidenhåndteres,forervisomsamfund,arbejdspladsog

individerikkenødsagettilattagedetalvorligt,atflereogflereindividerudmattesisådan

grad,atdelangtidssygemeldesmedstressogiværstefaldendermedatfyresfraderes

arbejde?Ogerderikkegrundtilatbekymres,hvisstressmedførersåstorebelastninger,at

individetsarbejdsevnetruesiensådangrad,atdetikkelængereermuligtatbidragetildet

arbejdendefællesskabpåordinærevilkår?

IfølgeHonnetheranerkendelsetætforbundetmedindividetsidentitetogeksistentieltfor

mennesket(2006),ogHøilundogJuulsupplerer,atanerkendelseerennødvendighedfor

menneskeligopblomstring(2005).Andersen(2013)harisinforskningudvikletnyvidenom

stresssombelyser,atarbejdsrelateretstressharkonsekvenserforindividetsselvforståelse

ogselvværdsfølelse.Iminundersøgelseønskerjegatfølgedettespor.

Menneskererforskellige,ogderkanværemangefaktorerietmenneskeslivdererafgørende

for,ometindividbliversygemeldtmedstress,hvilketkangørestresskomplekst.Deter

udenfordettespecialesomfangatberørealletænkeligeperspektiverpåstress.Ligeledeser

dethellerikkemuligtidettespecialeatredegøreforflereforskelligeteoretisketilgange,og

dettespecialesfokusersomalleredenævntmedetkritisksamfundsperspektiv.Endelig

afdækkerspecialetikkeallevigtigeperspektiveromkringstress,eksempelvishvorfornogle

menneskerrammesafstressmedlangtidssygemeldingtilfølgeogandreikke.

Deterdettespecialetsærindeatfrembringevidenom,hvilkesammenhængedereksisterer

mellemdetmodernearbejdslivogindividetsudviklingafstress.Medbaggrundimine

empiriskefunderdetminaspirationatbringeviden,derkaninspireresocialarbejdereni

velfærdssystemettilatmødestressramtepåenmådederbidragertilmenneskelig

opblomstringogdervedværemedtilatforebyggeogmindskerisikoenfor,atindividet

invalideresafsocialepatologiersomstress.

20

Specialetsproblemformuleringlydersåledes:

Hvilkesocialeproblemerkanidentificereshoskvindermedlangvarig

arbejdsrelateretstress?Kanvisomsamfundindretteetvelfærdssystem

derhåndtererdette?

Somproblemformuleringenindikerer,afgrænserspecialetsigframænd.Detteharikkeværet

hensigtenfrastarten,menfaktumer,atdetikkeharværetmuligtatfåadgangtilmandlige

informantersomharværetlængerevarendesygemeldtmedstress.Derudoverafgrænsesfra

kvinderunder40åridet,somLahme(2016)belyser,tidenstrendpegerpå,atungekvinder

kanværepressetafydrenormeromdetperfekteliv.Selvommangeudstilleret

tilsyneladendeperfektlivpådesocialemedier,forestillerjegmig,atvirkelighedenikkealtid

harsinnaturligeperfekthed.Såledesantagerjeg,atkvindermedsmåbørnkanhavesærligt

vanskeligtvedatfåhverdagenomhandlendefamilieliv,fritidogarbejdslivtilathænge

sammen,ogdervedkandetværevanskeligtatvurdereomeventueltstresser

arbejdsrelateret.Derudoverafgrænserjegmigfrakvinderdererpermanentbosatietandet

landendDanmark4,ogdervedikketilknyttetopfølgningidetdanskevelfærdssystem.

Specialetsundersøgelsesgruppeersåledesrepræsenteretaffemkvinderialderen40–57år,

deralleharværetellererlangtidssygemeldt5medstressgrundetarbejdsmæssigeforhold.

4Enafspecialetsinformantererudstationeretietandetland,dahunbliverstressramt.HunfølgerdogopfølgningiDanmarkogerderforispecialetsmålgruppe.5Langtidssygemeldingdefineresidettespecialesomsygemeldingiotteugerellermere,daotteugerertidspunktet,hvorlovenpåbyderkommunalsygedagpengeopfølgning.

21

SPECIALETSOPBYGNINGSpecialeterinddeltifemkapitlersomherunderkortredegøresforindhold,ogderudoverer

derførstispecialetetengelsksprogetabstract.

Kapitel1:Ovenståendekapitelsomstartermedindledningefterfulgtafenrammesætningaf

specialetsteorier.Dereftervidenomstress,detsrelevansforsocialtarbejdeogperspektiver

påmakro,mesoogmikroniveau,hvilkettilsammenharværetmininteresseogmotivationtil

dettespeciale.Derefterfølgerenkortintroduktionafspecialeskriver.Slutteligtspecialets

problemfeltherunderproblemformulering.

Kapitel2:Metodeafsnit.Herredegøresfordetvalgtevidenskabssynefterfulgtafdesign–

herunderdataindsamlingsmetode,rekrutteringafinformanter,afgrænsningafmålgruppe,

præsentationafinformanter,refleksionerefterinterview,interviewetsfremgangsmådeog

metode.Herefterredegøresforspecialetsgeneraliserbarhed,begrundelseafteorivalgog

analysestrategi.Endeligviljegafsluttedettekapitelmedenkritikafmitteoretiskeståstedi

dettespeciale.

Kapitel3:Dybereredegørelsefordeteorier,somvilfremgåispecialetsanalyse.

Anerkendelsesbegrebet,samfundskritiskeperspektiverogforskningsteorierom

arbejdsrelateretstress.

Kapitel4:Indeholderspecialetsanalyse.Analyseninddelesmedfireforskellige

analysetemaersomhverafsluttesmedensammenfatning.

Kapitel5:Refleksioneroverspecialetskvalitativeinterviewmetode.Slutteligtspecialets

samledekonklusion.

Sidstispecialetfindeslitteraturlistenoverreferenceranvendtispecialet.

22

METODEIdetfølgenderedegøresførstforundersøgelsensvidenskabssyn,ogderefterfordesignaf

interviewundersøgelse,herunderrekrutteringafinformanter,afgrænsningafmålgruppe,

præsentationafinformanter,dataindsamlingsfremgangmådeogrefleksioner.Herefter

redegøresforgeneraliserbarhed,teorivalg,analysestrategiogslutteligtviljegkritiseremit

teoretiskeståsted.Foratskabesåstorgennemsigtighedsommuligtfremgårrefleksioner

undervejs,somdevisersigiprocessen.

Videnskabssyn–kritisksamfundsperspektivMitvalgafvidenskabssynudspringerafinspirationfrasociologer,filosofferogpsykologer

somskriverkritiskomsamfundet.Sombeskrevetindledningsvistagerspecialet

udgangspunktiAxelHonnethsudlægningafanerkendelsesbegrebet,herunderdetnormative

moralskeidealomdetgodeliv.IfølgeHonneth(2003;2006)eranerkendelse

grundbetingelsenfordetgodeliv,idetviikkekanopbyggeetvelfungerendeforholdtilosselv

ellerandreudenanerkendelse.Såledeserspecialetsvidenskabeligepositionudfraetkritisk

samfundsperspektivsomantager,atforandringerisamfundetderikkestøtteropomdet

normativeidealistedetskaberfejludviklingisamfundet.Såledeserkenderjeg,atmintilgang

ikkeerneutral.

DettespecialeliggeroptildetJuul(2012,s.137-146)kaldermetaetiskkognitivisme,vedat

antage,atnormativeidealerikkehandleromsubjektivefølelser,menserdethjemmehørende

ividenskaben.Samtidigmedspecialetsmetaetiskemoralskeidealomdetgodeliv,

anerkendesfordommeommennesketslivsanskuelseogetiskeværdier,somikkekansættesi

parentesogdervedholdesudeafvidenskaben.Såledesstårdenkritiskehermeneutiske

tilgangvedsinefordommeogforforståelse,ogidenerkendelseudfordresbevidstdisse

fordomme.Dervedskalundersøgerenværeklartilatforkastedeantagelser,derudfra

undersøgelsen,måerkendesikkeerbevaringsværdige,hvorandreaffordommenebekræftes

ogdervedbevares.Altsåbetyderdetteenvillighedtilikkeblotatbliveståendepåsamme

sted,menierkendelseafdetdervisersigbringestiletnytudgangspunktogennyforståelse.

Detsærligeveddennetilganger,atdetnormativeidealerimplicitifordommene.IfølgeJuul

erderetdialektiskforholdietkritisksamfundsperspektiv,idetsamfundetikkekankritiseres

23

udentankerom,hvadderergrundlæggendefordetgodeliv.Ogomvendtkræverdeten

forståelseafsamfundetsvirkelighedfor,atetnormativtidealkantænkes(2012,s.146).

Kritiskvidenskabssynersåledesenbegrundetnormativteorimedetepistemologisk

samfundsvidenskabeligtfrigørendemålmedenstræbenefterdetgodeliv.Ogsombeskrevet

ovenforerdetvidenskabsperspektivetshovedopgaveatkritisereudviklingstrækisamfundet,

somhindrermennesketsopnåelseafdetgodeliv.Kritikkenspejlesisamfundetmoddet

normativeideal,ogrealiteterneisamfundet–samfundetsomdetvirkeligter–spejleskritiski

idealetafsamfundet,somdetbørvære.Altsåsamfundeterpåénmåde,ogidealeternoget

andet.Denkritisketeorisontologitagerudgangspunktideneksisterendeverdenogansersig

forpligtigettil,vedhjælpafdetnormativeideal,atsættelyspåfaktaisamfundetogforklare

ogpåvisefejludviklingenisamfundet(Juul2012,s.409-410).

MedudgangspunktiG.W.F.HegelsfilosofiskeværkerharHonneth(2003;2006)udvikletsin

teoriomanerkendelse,hvorianerkendelsebliverbetragtetsomeksistentieltformenneskets

godeliv.Hvilketbetyderatusynliggørelse,ellerpåandenviskrænkelseafanerkendelse,

medføreridentitetstabformennesket.Derertregenerationerindenfordennevidenskab,

hvordettespecialekunomhandlertredjegeneration–AxelHonnethsanerkendelsesteori–og

derredegøressåledesikkenærmerefordetotidligeregenerationer–mennævnesskalde.

FørstegenerationafkritiskteoriopståriforbindelsemedetableringafetinstitutiFrankfurti

1923ogrepræsenteresafMaxHorkheimogTheodorAdornoogdereskritisketænkning.

AndengenerationafkritiskteorirepræsenteresafJürgenHabermas,deriperioden1970–

1990varsærligfremtrædendemedsitkommunikativeparadigme.Honnethersåledestredje

generationikritiskteoriogtilførerteoriendetnormativeidealomdetgodeliv,somovenfor

beskrevet(Juul2012,s.220,336).Honnethsærindeer,medsinteorideromhandlertre

anerkendelsessfærer(redegøresnærmereunderteoretiskgennemgang),atidentificeresocial

fejludviklingsomhindrermennesketsmoralskerettildetgodeliv.

Foratdragemeningudafspecialetsindsamledeempiriladerjegmiginspirereaf

metodehermeneutikkerenFrederichSchleiermacher.Hanpegerpåvigtighedenafi

fortolkningenatforstådetfremmede–detderstårmellemlinjerne–høresidesagteord.For

atforståogdragemeningudafdetfremmedekræverdet,atfortolkereneristandtilat

24

indlevesig,sesammenhængeoggenkendemønstre(Juul2012,s.113-115).Vedgentagne

gangeatgåetspadestikdybere,viljegbestræbemigpåatskabeenbedreforståelseaf

empirienogforsættedenneproces,indtiljegopnårsåkohærentenfortolkningsommuligt.

Detteerenproces,hvorderikkekuneksistereréntolkning,idetetandetperspektivville

frembringeandrenuancer.Dervedrepræsentererdennecirkulæreprocesnogetuendeligt

medmulighedforflereudlægninger,ogsåledesikkekunénsandforståelse.

Sammenfattetidettespecialefølgerjegdetkritiskeperspektivsspor.Udframinempiri,i

formaffemkvalitativeinterviewsmedkvinderdererellerharværetlangtidssygemeldtmed

arbejdsrelateretstress,viljegundersøge,hvilkearbejdsmæssigebelastningeridetmoderne

samfundsarbejdsmarkedderliggertilgrundfor,atindividetpressesiensådangrad,atdet

bliverstressramt,hvordetnormativeidealforindividetbørværedetgodelivuden

psykosocialepatologiersomeksempelvisstress.

25

DESIGNAFINTERVIEW

Rekrutteringafinformanter

Foratfåinspirationtilspecialetsmålgruppesomerkvinderdererellerharværet

langtidssygemeldtmedarbejdsrelateretstressogindsigtiarbejdetogerfaringmed

stressramteborgere,harjeggjortendelforarbejdeogsøgningaflitteraturpåområdet.Da

mangemedierskriveromstress,hardetsåledesværetletatfindeartikleromoplevelseraf

stressogforskelligeteoretikeresperspektivomhandlendestressogsamfund.Detteharværet

medtilatmålrettemitfokus.InspireretafStaunæsogSøndergaard(2005)harjegønsketat

findeinformanterdervildeledereslivsnæreerfaringerogfortællingomdetatvære

længerevarenderamtafstress.Detharligeledesværetmitønskeatfåetnuanceredebillede

af,hvaddetbetyderatværestressramt.

Påtrodsafatmangemenneskererramtafstressogderimedierneerendelomtaleafstress,

såopleverjeg,atderfortsatermegettabuomkringdetatværestressramt,såledesatdetfor

noglekanværesværtattaleåbentomdet.Jegantager,atdettekanhandleom,atdererenhøj

gradafsårbarhedforbundetmeddetatværestressramt.Afdengrundharjegvalgtikkeat

sætteopslagop,menistedetselvværeåbenogspecifikiminsøgningefterinformanter.

Såledesharjegiforskelligesammenhængetaltommininteresseiatskriveetspeciale

omhandlendestress.Dettemedførte,atflerebekendtehenvisteinformantertilmig,hvilket

tidligtiforløbetgavadgangtilfeminformanter.Imidlertidvistedetsig,atjegikkehavde

klarhednokoverafgræsningenafminmålgruppe,ogsåledesvardervedinterviewetsstart

kunfireafdefeminformanterdermatchedespecialetsmålgruppe.Derformåttejegsenerei

forløbetsøgeefteryderligereinformanter.Dettehargivetmigdenerfaring,atdetkræveren

visindsigtogoverblikoverspecialetforatværeistandtilatudvælgederetteinformanter.

Denmestspecifikkesøgningefterinformanterjeghargjorteratsendeenmailudtilmit

netværk,hvorjegkortharbeskrevetspecialetsfokusogefterlysningafinformanter,hvilket

medførtetoinformanter.Jegharefterfølgendereflekteretoveretikkeni,atjegharenprivat

relationtildissetoinformanterogernåetfremtil,atdajegharopholdtmigiudlandetiendel

år,såharvoresrelationværetbegrænsetogikkesærligtæt.Vedatitalesættedetspeciellei,

atviharenrelation,somiinterviewetsættesienformforparentes,forestillerjegmig,atdet

26

ermuligtatskabeetrum,hvorfortællingenfårsinegenplads.Meddisserefleksionererjeg

nåetfremtilatgennemføreinterviewenepåtrodsafpersonligtkendskabtilinformanterne.

Afgrænsningafmålgruppe

Underspecialetsproblemfeltharjegskrevetafgrænsningenfordettespeciale.Såledesharjeg

valgt,atalleinformantersomminimumskalhaveværetsygemeldtmedstressiotteugereller

mereogsåledeshavedeltagetikommunalopfølgningiDanmark.Dermedudelukkerjeg

informanterderpermanentharbosatsigietandetlandendDanmark.Enandenovervejelse

jeghargjortforminudvælgelseer,atalleinformanterskalværeover40år,forsåledesat

udelukkeinformanterderbådekanværenyeiarbejds-ogfamilieliv,dajegantager,atvære

nyiatetablerebådearbejds-ogfamilielivfornogenkanværebelastendeisigselv.Ifølge

StaunæsogSøndergaard(2005,s.55),erdetbedstathaveinterviewpersoneriforskellige

kategorierogpositionerfordervedatskabeflestmuligenuanceribesvarelsen.Såledeshar

jegimineinformanterønsketatskabeenspredningikøn,civilstatus,sygdomshistorieog

diversitetinuværendearbejdsposition.Desværrehardetikkeværetmuligtatfindemandlige

informanter,ogsåledesbliverkønheltafsigselvenafgrænsning.Ogforatundgådenyngre

voksnemålgruppeerdersåledesopståetenvissammenlignelighedialder.

Jegharreflekteretover,atallemineinformantererkvinder.Dethargivetmigenskærpet

bevidsthedom,atjegikkeselvkendertilmangemændsomharværetsygemeldtmedstress.

Detteerderangiveligtmangegrundetil.Enafgrundenekanmåskevære,atmændgenerelt

ikkeerligesååbneforattaleomsværelivsperiodersomkvinder?Angiveligterdetet

spørgsmål,derfindesfleresvarpå,somjegikkeharudfordretnærmere,menistedetvalgtat

afgrænsemigfravidererefleksionomkringdette.Dervedbliverspecialetsundersøgelsemed

femkvindeligeinformanter.Ligeledesharjegreflekteretover,athovedpartenafde

informantersomharvalgtatdeltageiminundersøgelse,erkvinderderarbejderellerhar

arbejdetijobs,hvorrelationsarbejdeharensærligbetydningijobbet.Deriforestillerjegmig,

atmenneskerderarbejdermedandremenneskerharensærligåbenhedogforståelseforat

delelivsnæreoplevelser,hvilketkanværeengrundtilatdeharmeldtsigsominformanter?

27

Minhjemmeside6harjegbrugtsometonlinevisitkort.Demsomikkeharhaftet

forhåndskendskabtilmigharsåledeshaftmulighedforfåetindtrykaf,hvemjeger.

Præsentationafinformanterne

Alleinformanterneerkvinderialderen40årtilmedio50år.Fællesfordemer,atdeallehar

erfaringmedlængerevarendesygemeldinggrundetarbejdsrelateretstress.Kvindernehar

forskelligepositioneriforholdtilarbejdsmarkedet,treeroffentligansatte,énerselvstændig

ogéniafklarenderessourceforløb.Fireafkvindernearbejderellerhararbejdetiområder,

hvorrelationellekompetencerharencentralbetydningforarbejdet.

Oprindeligtskullederhavdeværetseksinformanter,desværremeldteenaf

interviewpersonernefratildetaftalteinterview,dahunblevsygemeldtogderforikkekunne

overskueatdeltagesomplanlagt.Såledeserundersøgelsenendtopmedfemkvindelige

informanter.

Kvinderneharselvfundetetsynonymforderesnavnetilbrugispecialet.NavneneerAnja,

AstaogMette,RikkeogSofie.Herfølgerenkortpræsentationafdemhver.

Anja:Selvstændigterapeutogunderviser.Uddannetjordemormeddiverseefteruddannelser.

Medio50,samboendemedsammenbragtehjemmeboendeteenagereogtoudeboendevoksne

børn.SammenmedandrestarterAnjaenmindreprivatvirksomhedop,somhunsåledeser

partneri.Anjaharmangeledelsesmæssigeopgaver,menbliverikkeanerkendtsomformel

leder,hvilkethunkæmperforatopnå.Anjataberkampenogresignerer,ogfradenenedagtil

denandenbliverhunramtafstressisåvoldsomgrad,athunstortsetikkekanbevægesig.

Denformelleleder7afvirksomhedenharAnjaigennemmangeårhaftenstærkrelationtil.I

forbindelsemedsygemeldingenbliverAnjasrelation,særligttillederen,såkonfliktfyldt,at

hunikkelængereønskerpartnerskab.VedintervieweterAnjaheltfriafdettepartnerskabog

harvalgtikkeathavekontaktmedstedetellernogleafdeandrepartnere.

6http://skypeterapeut.dkDesværreharminhjemmesideværetudsatforhacking.Imidlertiderdetlykkedesatskaffealtteksttilbage,mendeflestebillederoglogoerforsvundet.7Relationenermangeårigogrelatererbådevenskabeligogarbejdsfællesskab.Dainterviewetforetageserrelationenbrudt.

28

Asta:Kommunalansat,familiebehandler,uddannetsocialpædagogmedefteruddannelse.

Primo50,enligudenbørn.Astaharingenfagligrespektforsinleder.Hunoplever,lederen

skaberrelationerpåarbejdspladsen,såarbejdspladsenkommertilatmindeomen

fritidsklub.Eksempelvisseslederenprivatmedlederenetniveauover.Derudoversavner

Astaetledelsesmæssigtansvarmedstruktureredearbejdsforhold.DaAstabliversygemeldt,

talerhunmedlægenomstress,hvilketdogikkeblivernedskrevetiførstelægeerklæring,hvor

hunsygemeldesgrundetnakkelåsderhindrerbevægelighed.DaAstaertilmødemedsin

leder,læggerdeentilbagevendelsesplan,somlægenafviserogistedetforlænger

sygemeldingenyderligerenubegrundetmedstress.Dettemedfører,atAstabliverfyretfrasit

arbejde.UnderintervieweterAstaforsatsygemeldtpåfjerdeårogerpåressourceforløbvia

kommunen.Astasarbejdsevneermarkantreduceret,ogdeterikkelængeremuligtforAstaat

varetageetjobpånormalevilkår.Astaharisitforløbmedvelfærdssystemethaftfire

kommunalesagsbehandlere,blandtandetfordihunselvflytterkommuneundervejsi

sygemeldingen.OmsineoplevelsermedvelfærdssystemetsigerAsta(s.12):Jeghartitfølt

migekspederet,somendårligbutik,hvisjeghavdeetvalg,såvarjegikkevendttilbage.

Indsigten,medmenneskelighedenerforringe.

Mette:Universitetsuddannetogarbejderforstatensomøkonomichef.Primo/medio40,gift

medtrehjemmeboendebørn.Metteerudstationeretiettredjeverdensland,dahunbliver

sygemeldtmedstressgrundetsamarbejdsvanskelighedermedlederen.Lederenerdanskog

såledesogsåudstationeret,ogforholdetmellemlederenogMetteermegetkompliceret.Mette

opleverlederensomfagligtinkompetentogharsværtvedatrespekterehende.Derudover

harMettesværtvedatforstålederensmanglendestøttetiletjobskifte,ogMettevælger,efter

egetønske,atblivehjemsendttilDanmarkførtidogerunderinterviewethjemsendttilen

stillingiDanmark.PåtidspunktetforintervieweterMettestadigvækramtafstressogdelvist

sygemeldt–éndagomugen.SelvomMettebliversygemeldt,imenshunopholdersigi

udlandet,følgerhunopfølgningeniDanmarkogerdervedendelafspecialetsmålgruppe.

Rikke:Kommunalansat,socialrådgiver,ultimo40,enligmedhjemmeboendeteenager.Rikke

arbejderienafdeling,hvorhuntrivesmedarbejdsopgaversommedkolleger.Rikkefårny

chefsomgivernyearbejdsopgaver,ogselvomdetbetyder,athunienperiodeharstore

mængderopgaver,erhuntilfreds.GrundetomstruktureringskalRikkeflyttestilenafdeling,

29

somhunikkeønsker,ogsamtidigerhunnødsagettilatfrasigesigefteruddannelse,somhun

ellerserblevetlovet,dadetbliverforuoverkommeligtforhendemedetnytarbejdsområde

ogenstornyarbejdsbyrde.Rikkeforstårikkesinledersvalgogargumentermenved,athun

ifølgeansættelseskontraktenernødsagettilatacceptereflytningen.Rikkefårdettiltagende

dårligerepåarbejdspladsenogsiger(s.10):Detbedstevillevære,hvisjegkunnesmaskeen

opsigelsenedogsige,nuskriderjeg.Dethavdejegsimpelthenlysttil.Jegføltemigfanget,jeg

føltemigsimpelthenfanget.Rikkebliversygemeldtmedstress,ogdetendermed,athun

bliverfyret.VedintervieweterRikkenetopblevetansatietnytjob,menendnuikkestartet.

Sofie:Lederidetoffentlige,uddannetsygeplejerskemeddiverseefteruddannelser.

Medio/ultimo50,enligmedvoksentudeboendebarn.Sofieergladforsitarbejde,hvilket

ændrersig,dahunskalarbejdeunderennydirektørsomharfokuspåbesparelserog

omstrukturering,hvilketmedfører,atSofiefølersigmagtesløsoverhverkenpådeneneeller

andenmådeatkunnelykkesmedsinearbejdsopgaver.Sofieopleverdirektørensledelsesstil

sommegetstyrende,frygtskabendeogikkeinkluderendeoverforSofiesperspektiver,som

huntidligerevarvanttilhosdengamledirektør.Meddennyedirektørhængerderkonstant

trusleromfyringoverSofieshoved,hvilkethunervidnetil,daenkollegaforsøgeratgåimod

dennyeledelsesbeslutninger.DettepresserSofieyderligere,dahunerdybtafhængigafsin

godeindtægt,dahunefterenskilsmisseharovertagethusetsomikkekansælges.Sofie

sygemeldesmedstress,ogvedraskmeldingvenderhuntilbagetilsammearbejdspladsog

vælgerderefterselvatfindeetnytarbejde.Såledeserhun,påtidspunktetforinterviewet,

ikkelængerepåarbejdspladsen.

RefleksionerefterinterviewAlleredeefterdetførsteinterviewbliverjegoverrasketover,hvorstorværdidetkanhavefor

etmenneske,ogsåovertid,atfålovtilatfortællesinhistorie,fuldstændigsomdenopleves,til

enderinteresseretlytter.Ogsomsåledesgiverinformantenetlivsvidne.Somspecialeskriver

giverintervieweneenekstradimensiontilteorien,idetinformantensfortællingerbringer

unikindsigtomlivsnæreoplevelser.Disseoplevelseranserjegforbetydningsfuldinformation

til,ianalysen,atkunneudfoldeteoriernemedeksemplerfralivet.Iinterviewenebliverjeg

opmærksompå,atselvflereårefteretstressforløbkanerindringenogitalesættelsenaf

30

minderomhandlendestressperiodenfortsatværesårbartatdele.Flereafinformanternehar

aldrigtidligerefortaltderesfortællingifuldlængde.

Enafinformanterneharmegetsværtvedatværekonkret,ogselvomjegafflereomgange

forsøger,oplevesdetiinterviewetsomsværtatkommeindtilkernen.Denneinformanthar

jegogsåsværtvedatlavekonkreteaftalermed.Hvergangjegtror,atnuervivedathaveen

aftale,såmelderhunalligevelikketilbagesomaftalt.Detteoplevesfrustrerendeiprocessen,

menunderinterviewetopleverjegenforståelseaf,atdetangiveligterendelaf

stresssymptomerne.

Iminefterfølgendekontakttilinformanterneharfleretilkendegivet,atdetermeget

forløsendeatdelederesstresshistorie,atdetsagtesættertankerpåpladsogbekræfter,atdet

faktiskharværetsåslemt,somdeterindres.Forflereerdenneerkendelsesprocesvigtig,da

egenrealitetssans,somAndersen(2013)ogsåpåpegerisinforskning8,tiltiderskabertvivl

om,omdetnuogsåersåslemt,ellerdetbloterindbildning.

Iintervieweneerjegoverrasketover,hvornaturligtdeterforinformanterneselvatkomme

omkringcentralepunkterideresfortælling.Såledesharjegværetmerenærværendeog

mindrestyrendeunderselveinterviewet,endjegumiddelbartforestilledemig,detvillevære

muligtpåforhånd.

Førstibearbejdningenafintervieweneslogdetmig,ommenneskerderarbejdermed

relationsarbejdekanværesærligudsatforstress?Ligeledesharjegreflekteretover,omdet

kanhaveenbetydning,atfireafmineinformantereransatioffentligeorganisationer,dade

rammesafstress,ogomdetbetyder,atdeermereudsatteforstresspåvirkningerendprivat

ansatte?Dissespørgsmålforbliverdogrefleksioneridettespeciale.

Selvomjegaldrigselvharværetlangtidssygemeldtmedstress,bliverdettydeligtformigefter

transskriberingenafallefeminterviews,atjegpåforskelligvisserenvisgenkendelighedhos

migselvialleinformanterne.Såledeserjegselvenkvindepåvejmodde50år,meden

8Redegøresnærmereispecialetsteoretiskeafsnit.

31

mellemlangsocialfagliguddannelseogarbejdendemedrelationsarbejde.Detkanantages,at

dennegenkendelighedkanværemedtilatpåvirkeanalysen,etinteressantperspektiv,men

desværreikkemuligtformigatverificereellerafkræftenærmere.

Interviewetsfremgangsmåde

IfølgeMarianneHorsedal(1999,s.105)erderiinterviewetengensidigudveksling,idet

informantenifortrolighedogtillidtilinterviewerengiversinfortælling,ogintervieweren

lyttermedopmærksomhedogspejlertilbagetilinformantenirespekt.Foratopnåensådan

fortrolighederdetvigtigt,atinformantenfølersigtrygiinterviewet.Såledesharjegbevidst

valgtatladedetværeoptilhverenkeltinformant,omdeønskeratbliveinterviewethosdem

selv,etneutraltstedellerhosmig.Ligeledeserdeblevettilbudt,atinterviewetkanværeover

facetimeellerSkype.Framinterapeutiskepraksisvedjeg,atnetopsamtaleonlinehjemmei

egenstuemedenskærmsomenformfordistance,kanfølestrygtoggodtfornogen.

Énafinformanterneharvalgtatmødeshossigselv,tohosmigogtooverSkype.Naturligvis

kanjegkritiseresforatbrugeSkypesommuligtmødestedforinterview,idetdetmedgod

grundkanantages,atnærværogintensitetkangåtabt,nårmansåledesikkeopholdersigiet

fysiskrumsammen.Detteviljegikkenegligereellerafvise,ogselvomjegikke

forskningsmæssigtkandokumenteredet,såerminerfaring,atdettrodsfysiskafstander

muligtatskabeenfortroligognærværendesamtaleoverSkype.Jegharaldrigoplevet,at

nogenharafbrudtforbindelsen.Derudoveropholdteenafinformanternesigiudlandet,da

hunblevstressramtogharsåledeserfaringmedatmodtagelægekonsultationovertelefonen

ogpsykologiskterapioverSkype9.

Detkræverstortillidatdelefølsommeogpersonligehistoriermedetandetmenneske,hvilket

enafinformanternealleredeirekrutteringsfasengørmigopmærksompå:Havdedetværetfor

ethalvtårsiden,såhavdejegikkekunnetalemeddigomdet.Alleharindeninterviewetfået

tilsendtensamtykkeerklæringtilunderskrift(vedlagtsombilag).

9Nårmanbosættersigienandenkultur,kandetbetydenogetsærligt,iensårbarperiode,attalemedenpsykolog/terapeutderdelskanhaveforståelsefordetatværebosatietandetlandogkommerfrasammekulturelleperspektivsoménselv.Detkanværevanskeligtatfindesådanetprofessioneltmenneskeietandetland.Måskedetogsåkanværeårsagtil,atdeterafmindrebetydningomkontaktenforegåroverSkypeellerietfysiskmøde?

32

Derudoverharalleinformanternehaftmulighedforatstillemigdeeventuellespørgsmål,som

demåttehavebehovfor,indenselveinterviewetgårigang.Førinterviewstartharjeg

ligeledesorienteretomtavshedspligt,anonymitet,interviewetsformål,proces,ogat

informantenselvvælger,hvormegethunønskeratdele.Detteafrundesmedkonkrete

spørgsmålomalder,sygdomsperiode,civilstatus,beskæftigelse,ogsynonympånavnsom

ønskesispecialet.Selvefortællingeniintervieweterudfratreinterviewtemaer,hvorjegsom

interviewererstyrendeiforholdtilvalgafinterviewtema.Detteforatsikreempiritil

besvarelsenafspecialetsproblemformulering.Forikkeatblandedetrefortællingersammen

vælgerjegbevidst,atpræsenteretemaetforhverfortællingforsig.Detreinterviewtemaerer

følgende:

• Arbejdslivførogoptilsygemeldingmedstress

• Kontaktmedkommunalsagsbehandlerogandenaktør

• Egenoplevelseafsocialeproblemerlangvarigstresssygemeldingharmedført

Meddissetreinterviewtemaererminforventningatkunneafdækkeogbesvare

problemformuleringen.

Selveinterviewetoptagesmedtelefontildenefterfølgendetransskribering.Oghvertafdetre

temaeroptagessåvidtmuligthverforsig10.

IfølgeHanneWarming(2016,s.113)erdetcentraleinarrativfortælling,atintervieweren

bestræbersigpåatgiveinformantenmestmuligplads,såinformantendervedselver

styrendeisinfortællermådeogforindholdet(udfraovenståendefastlagteinterviewtemaer)

afdetderfortælles.InspireretafAnnPhonex(2016,s.64)fravælgerjegbevidstatskrive

underinterviewet.Detteforatværemestmuligtnærværendeoglyttendeifortællingen,og

ikkemindstopmærksompåkontekstogmåden,informantenfortæller.

Indenintervieweterinformantenblevetoplyst,atinterviewetvarerhalvandentiltotimer.

10Interviewetoverføresfratelefontilmail,hvorfradetkangemmestileftereksamen.

33

Efterhversamtaleharjegbrugtomkringenhalvtimetilatreflektereoverfortællingerneog

skrivenoter.Herharjegblandtandetnedskrevetnøgleordudfradetsagte.Dereftererhvert

interviewtransskriberetkortefterfortællingen.Jegharvalgtattransskribereordret,dog

fravalgteventuelleøøhhhææhhhoggentagelser,såledesatdetsagteitransskriberingenmed

detsammeomskrivestiletmerelæsevenligtsprog.Underdenførstetransskribering

inspireresjegtilatfremhævenogleafdefortalteordikursiv,ognoglestederharjegtilføjet

stikordiparentes.Dissefremhævelserergjortmedhenblikpåatfindecentralepunktertil

analysen.

Endagellertoefterintervieweterjegvendttilbagetilinformantenforatsikremig,atalter

somdetskalvære.Informantenerogsåblevettilbudtatfåtilsendttransskriberingaf

interviewet,hvilketallemedundtagelseafénhartagetimod.

Interviewetsmetode

Detteerudelukkendeenkvalitativundersøgelse.Kvalitativeinterviewsgivermuligadgangtil

endyb,personligognuanceretviden.OgifølgeKvaleogBrinkmann(2009,s.41)giverdet

mulighedfor,atinformantenkanfortælleudfraegetperspektivoglivsverden.Ligeledes

påpegerde,atinterviewetskvaliteterafhængigafinterviewerenssensitivitetogevnetilat

opfangedennødvendigeviden.Desidestillerforskerenmedenhåndværker,ogligesomen

håndværkersomhyggelighedogfaglighederennødvendighedforetgodtresultat,gørdetsig

ogsågældendeforetinterview(2009,s.102,105).Deninterviewerdereristandtilatløsrive

fokusfrateknikkenogistedetforkoncentreresigomatsikreatinformantengiverden

nødvendigevidenopnår,ifølgeKvaleogBrinkmann,detgodehåndværk.Ogdetilføjer,atden

dygtigeinterviewhåndværkersamtidigkanbidragetil,atinformantendervedselvfårindsigti

egenmeningsfuldesocialeverden(2009,s.342).Validiteteniundersøgelsenskalgernevise

sigselv–sometkunstværkdervisersinegenfortælling–såledesskalinterviewerenvære

påpasseligmedatskriveensandhed,menistedetskabeengennemsigtighedogtransparens.

Nårdetteformås,vilempirienselvvisevejen,somenhåndværksmæssigkunstart(2009,s.

287).

Intervieweneerbaseretpåsemistruktureredeindividuelleinterviewsmedinspirationfraden

interaktionistisketilgang,ogherskalsemistruktureretforståssomdelvistteoristyret.Påden

34

måde,atjegindiinterviewetbringerindsigtiteorieromstressoganerkendelsesforholdog

omnødvendigtopfordrertil,atdisserefleksioneroverteoriervilindgåiinformantens

fortælling.Detreinterviewtemaer(nævntunderinterviewetsfremgangsmåde)erudvalgttil

atindsamledennødvendigeempiriomhandlendelivsnærefortællingerfrastressramte

kvinder,somsammenmedteorivalgetslutteligtkansvarepåspecialetsproblemformulering.

Dervedvilinterviewetpådenenesideværeåbenfor,atinformantendelersinpersonlige

livsnærefortællingogpådenandensidehaveenvisformfor(teori)styring.

IfølgeMargarethaJärvinen(2005,s.29)foregårdetinteraktionistiskeinterviewiet

fællesskabforståetsomeninteraktionmelleminformantenogintervieweren.Etinterviewer

såledesetmødemellemtomennesker(ellerflere),ogmaterialetsomkommerudafdetmøde

erafhængigafdengensidigeinteraktionogderveddenprocessomertilstedeimødet.Selve

interviewetsmetodeerinspireretafMarianneHorsdalslivsfortælling(1999).Interviewene

vildogikkeværeegentligelivsfortællinger,idetdetikkeerinformanternesgenerelle

livsfortællinger,somerinteressanteforatbesvarespecialetsproblemformulering.

BrinkmannogKvale(2009,s.330)påpeger,atdeternaturligtformenneskeratfortælle

historierfradereslevedeliv,ogatdisseikkeskalopfattessompersonligforvrængning,men

nærmeresomnarrativermedvæsentligetrækfradetlevedeliv,somifortællingenblivertili

samspilmedintervieweren.

BoletteChristensenpåpeger,atdererentosidetasymmetriietinterview.Deter

interviewerendererbestemmendeforrammerne,formålogtemaerforfortællingen,mendet

erinformanten,somejersinfortællingogstyrer,hvilkeordderformidles(1994,s.5).

Järvinen(2005s.30)udtrykkerdetsometsocialtmøde,hvorerfaringbliverfortolketog

meningbliverskabt.Hervedadskillerinterviewetsigfraenalmindeligvenskabelig

medmenneskeligsamtale.Ietnarrativtperspektiverdetinformantendererekspertogingen

anden(Horsdal,1999s.105),ogvedatbrugedenmetodesikrerjegmig,atinformanten

brugeregneordogerfaringerifortællingenudfradetemaer,jegbringerindiinterviewet.

Dervedbliverdetinformantensfortællingkombineretmeddeteorierderpræsenteresi

specialet,ogdetnormativeidealderisidsteendebliverstyrendeforindholdetianalysen.

35

Ienmedmenneskeligsamtaleoplevesdetnaturligtformigatværemedskabertilensamtale

derbyggerpåfortrolighedogpladstiletåbenhjertigtmøde.Etnarrativtinterviewmåogså

gerneværeåbenhjertigt,hvorinformantendelerværdifuldecentraleoplevelserudfrade

interviewtemaer,somjegharfastlagtfordervedatkommesåtætpåinformantenslivsnære

oplevelsersommuligt.Heriliggerenforskelfradenalmindeligemedmenneskeligsamtale,

idetdettemødeeriscenesatafmigmedetønskeom,atinformantengivermigværdifuld

information.Deterderforminopgavesomintervieweratsørgefor,atinformantenfølersig

godttilpas.

Idennarrativefortællerformerdertraditionfor,atinformantenkaldesfortæller.Dadette

specialebyggerpåenkvalitativundersøgelsedermedsinteoretiskeforforståelseer

semistruktureret,fravælgerjeg,idettespeciale,atfølgedennenarrativetradition.Såpåtrods

afatjegerinspireretafdennarrativemetode,refereresfortællerenidettespecialesom

informanten.

IngerGlavindBo(2016,s.47)illustrerer,atennarrativfortællingkansammenlignesmeden

krimi,derharetplotdererstyrendefor,hvadderervæsentligtogmindrevæsentligti

fortællingen.Informantensplotsigernogetominformantensegenopfattelseafmening,værdi

ogidentitet(2016,s.14).Deterinformantenderharsinfortælling,mendetfortalteblivertili

samspilletmelleminterviewpersonoginformant.Såledeserdetmitansvar,somdender

invitererogharbrugforenlivsnærfortælling,atskabedetnødvendigerum,såinformanten

følersigtrygnoktilåbenhjertetatdelecentralepointer–plottetsomkanbelysespecialets

problemfelt.Medandreordharmintilstedeværelseogevnetilatværeåbenognærværende

indflydelsepådet,informantenfårsagtogikkesagt.Jeganserderved,atopgavensom

interviewertilennarrativfortællingkrævermenneskeligindsigtmedfokuspåinterviewets

helhedogdervedikkeindeholdersammeenkelthedsomienmedmenneskeligsamtale.

Påtrodsafatdet,udfrainterviewerensperspektiv,oplevesmereenkeltathaveet

arbejdspapirmedenrækkecentralespørgsmålsomskalbesvares,såoplevesdet,inden

interviewet,somomdennarrativetilganggivermulighedforattrædeetskridtnærmereved

atgiveinformantenpladstilegneord,erfaringerogmeningerogdervedmulighedforat

kommetætpålivsnæreoplevelser.

36

GeneraliserbarhedPågrundaftiderspecialetbegrænsettilinterviewmedfemkvinder.Såledesskal

generaliserbarhedensesilysetafdetbegrænsedeantalinformantersomudgørspecialets

empiri.Trodsetbegrænsetantalafinformanter,antagerjeg,atempirienvilfremvisefundaf

bådenuancerogangiveligtogsåfællestemaerogmønstre.Udfradefundsomfremståri

specialetsempiri,viljegbestræbemigpåatfoldenuancerogpåstandeudiensådangrad,at

detharengennemsigtighedforlæserensomdervedkanskabesinegenvurderingaf,om

grundlagetformintolkningholder.Dennemulighedforlæserbaseretanalytisk

generaliserbarhedunderstøttesafKvaleogBrinkmann(2009,s.290).

Sombeskrevetindledningsvisviserarbejdsmiljøforskningenstalfra2012,at15%udaf

16.300beskæftigedefølersigstresset.Somligeledesbeskrevetindledningsviserderintetder

tyderpå,attalleneblivermindreidetmodernesamfundshastigeacceleration.Sammenholdt

medatanerkendelse,ifølgeHonneth,ercentraltforallemenneskersidentitetsdannelse,

menerjeg,atspecialetstemaomhandlendelangtidssygemeldingmedstressharenstor

relevansisocialtarbejde.Påtrodsafdennerelevansgiverspecialet,grundetsineempiriske

begrænsninger,kunetmegetbegrænsetindblikiproblematikken,ogselvomjegharforsøgtat

nuanceremålgruppenefterinspirationafStaunæsogSøndergaard(2005,s.55),kan

specialetsfundmedgodgrundkritiseresforikkeatværegeneraliserbareiforholdtilheleden

danskebefolkning.Ogsamtidigkanspecialetsinformanteropfattesunuanceredeiforholdtil

erhverv,idetfireudaffemhararbejdetellerarbejderiarbejdsområder,somerstærktpræget

afrelationsarbejde.

Hosinformanterneerderendifferentieringiuddannelse,positionitilknytningtil

arbejdsmarked,stresserfaringerogvarighedafsygemelding.Samtidigviserempirien,atder

ogsåernoglelighederidefundsomfremstillesispecialetsanalyse.Dervedantagerjeg,at

dettespecialeudfrafundiempirien,kanpegepånogetgenereltomkvinderi40–57års

alderen,dererellerharværetlangtidssygemeldtgrundetarbejdsrelateretstress.Deter

vigtigtatpointere,atjegikkepåberåber,atjegmeddettespecialeeristandtilatbelysenoget

omallesamfundetsstressramteborgere,menantageratdenvidensomspecialetfinderfrem

til,kanrepræsentereenformforværdiogindsigtfordemennesker,somkanidentificeresig

medatværeramtafarbejdsrelateretstress.

37

IfølgeBrinkmannogKvale(2009,133-134)harantalafinformanterentendenstilatværefor

mangeellerforfå,ogdeunderstreger,atdetkanværehensigtsmæssigtathavefå

informanterfordervedathavetidtilatstyrkeanalysen.OgienartikeltilføjerKvale(2005),

atmangeinformanterligefremkanværeenforhindringforengennemarbejdetanalyse.På

baggrundafdetteantagerjeg,atfeminformanterkanbelysespecialetsproblemformulering

oghaveenvisrelevanseksempelvisiforholdtilatgivesocialarbejdereindsigti,hvilke

forholddermedvirkertil,atmenneskerlangtidssygemeldesmedstress.Enindsigtsombåde

Juul,HøilundogPrætoriuspåpegersomnødvendigvidenisocialtarbejde.Såledesermithåb,

atdenvidensomspecialetfrembringer,trodsdenempiriskebegrænsningsomfremståri

specialet,måskabeenformforindsigtellerværdiderkanværemedtilatbelyse,omvisom

samfundkanindretteetvelfærdssystemderkanhåndtereogafhjælpelangtidssygemelding

medarbejdsrelateretstress.

BegrundelseforteorivalgForatforståmennesketseksistensogderihvadderliggertilgrundfordetindividuelle

menneskesvalgogmuligheder,inddragerjegAxelHonnethanerkendelsesteori.Ifølge

Honnetheranerkendelseeksistentielforidentitetsdannelsen,ogdetafgørendefor,om

mennesketsselvforholdbliverstærktellersvagt(Honneth2006,s.175).Ipolaritetenstår

skabelseafindividetssikrebaseilivetoverforindividetsmuligesammenbrud.Såledeskan

AxelHonnethsteoribelyse,hvilkenbetydningdetharforindividetsselvforholdatværeudsat

forbelastningsfaktorersomkanmedførestressmedlangtidssygemeldingtilfølge,ogsåledes

hindreindividetiopnåelseafdetnormativeidealomdetgodeliv.

ForatbelysedetmodernearbejdsmarkedsbelastningsfaktorertrækkerjegpåAndersens

forskning(2013)sompåpeger,atidentitetidetmodernesamfundertætrelaterettilarbejdet.

Såledeshardensamfundsmæssigeudviklingmedført,atderogsåersketenændringi

menneskesynet.IsinforskningbelyserAndersenfirecentraletemaer,dergiverenforståelse

af,hvorforstressersåhyppigtidetmodernearbejdsmarkedogsamfund.Dissecentrale

temaerblivergennemgåetnærmereunderdendybereteoretiskeredegørelseikapiteltre.

38

Foratpegepåhvordanvelfærdssystemetssocialarbejderekanhåndterearbejdetmed

langtidssygemeldtestressramte,anvendesJuulogHøilunds(2015)perspektivom

anerkendelsesomenforudsætningformenneskeligopblomstring.

Honneth,Andersen,JuulogHøilundvil,somalleredenævntindledningsvist,væredebærende

teorierispecialetogvilispecialetsanalyseblivesuppleretmedandresamfundskritiske

teoretikere.Deerallekortnævntindledningsvisunderspecialetsteoretiskerammeog

redegøresnærmereunderdenteoretiskegennemgangikapiteltre.

Foratsvarepåproblemformuleringenvilsamfundskritisketeorierogforskningomhandlende

arbejdsrelateretstresssåledesanvendesogsammenholdesmeddeidentificeredefund,som

fremgårafinformanternesfortællinger.

Analysestrategi

IspecialetsanalytiskefortolkningsrammeerjeginspireretafSteinarKvalestre

tolkningsniveauer(2005,s.8-9).Detreniveauer–selvforståelse,commonsenseogteoretisk

tolkning–anserjegsomengodstrukturtilstøtteforanalysen.Såledesbliverdetmuligtitrin

atforståempiriensnuancerogmeningpåetdybereplan.Detoførsteniveauer,selvforståelse

ogcommonsense,kanliggemegettætopafhinandenogdervedværesværeatadskille,ogfor

atspecialetikkeskalfremståmedmangegentagelserbehandlesdetoniveauersammen.

Analyseninddelesifireanalysetemaersomfårhversitafsnit,oganalysetemaerneerde

sammeforalleinformanter,menindholdetibeskrivelserneunderdeenkelteanalysetemaer

vilvariereudfrainformanternesfortællinger.Underhvertanalysetemagivesførsten

beskrivelseafdefundderidentificeresiempirien,ogherladerjegempirientaleforsigselv,

ogsåledesvilførstedelafanalysenværestyrendeudfrainformantensord.Ikkealle

informantervilnødvendigvisindgåunderhvertanalysetema,idetdeikkemedtages,såfremt

deikkeharnævntnogetafvidererelevansfordetteemne.Dennebeskrivendedelaf

analysetemaetsvarertilKvalestoførstetolkningsniveauer–selvforståelseogcommonsense

–oghareninduktivtilgang.Isidstedelafanalysetemaetviljeg,medhjælpafKvalestredje

tolkningsniveau,bestræbemigpåatkommebagomdetsagteogvedhjælpafspecialets

39

teoretiskereferencefremtolkedenmeningdergemmersigiempirien.Dennedelharen

deduktivtilgang(jf.Juul2012,s.109).

KvaleogBrinkmann(2009,s.313)ansercasestudieogfortællingersomenslags

kunsthåndværkderforbinderdetenkeltståendemeddetgenerelle,hvilketjegvilbestræbe

migpåatfølge.Såledeseranalysencasebaseret,hvilketbetyderathverinformantsfortælling

bliverstruktureretogtolkethverforsig.Jegtagerinformantensordsomsandhedsværdi,

såledesstillerjegikkespørgsmålvedinformantensoplevelseogord,mentolkerpådetsagte

somsandfærdigt.Jegerbevidstom,atjegdervedkunfremviserénsideafsagen,ogda

oplevelsererforskelligefrapersontilperson,villeeksempelvislederensfortællingaf

informantensarbejdsrelateredestresstegneetandetperspektiv.Detteerdogikkemuligtat

efterprøveidettespeciale.Såledesbliverdetinformantensvirkelighedsopfattelsesombliver

styrendefordet,jegtolkerpå.

Hverinformantsfortællingernøjelæstigennemefterendttransskribering.Med

udgangspunktiproblemformuleringenharjegsammenholdtdefemfortællingermed

hinandenogdervedfundetfremtildeoverordnedefællesanalysetemaer.Informanternes

fortællingererforskellige,hvilketvilfremgåunderdeforskelligeanalysetemaer,og

informanternegiverdervedderesegetunikkeperspektivpålivsnæreoplevelseromatvære

stressramt.Iredegørelsenbrugerjegordderliggersåtætopafinformantensegneordeller

forståelsesommuligt.Hvergangeninformantsnavnnævnesførstegangiafsnittetskrives

navnetmedfed.Detteietforsøgpåatgivelæserenetbedreoverblik.

Iselveanalysenstolkningviloftefremgåcitaterikursivfraredegørelsen.Detteforatlette

forståelsenaftolkningen.

KritikafspecialetsteoretiskeperspektivIdettespecialeermitfokuspådetunikkefremfordetalmene.Jegspejlerenvirkelighedidet

modernesamfundogarbejdsliv,somilysetafenkritiskerkendelseseretufornuftigt

samfund,derfordreratindividetrammesafsocialepatologiersomstress,hvilketiværstefald

kanmedføremenneskeligtsammenbrud.Jegkanmedgodgrundkritiseresforatskriveet

40

specialeudfraetperspektivderikkeerneutralt,menharenforudindtagetopfattelseaf

samfundet,hvorderidetnormativeidealomdetgodelivimplicitliggeretkritiskblikpå,at

forandringerisamfundetskaberfejludviklingogdervedhindrermenneskeriopnåelseafdet

godeliv.Dervedkandettespecialeoplevesunuanceret.Noglevilmåskeenddaansedenne

tilgangforfundamentalistisksomenopdelingipolariteterafdetgodeogonde,hvor

samfundetogdemodernearbejdspladsermedsinfejludviklinganskuessomond,ogindividet

somdetgode.Detbørpointeres,atjegudfradetteperspektiverbevidstom,atdetkanvære

vanskeligtatfåøjepådetpotentialeogdeudviklingsmulighederderogsåliggeridet

modernesamfund.

Foratpointereatjegikkekunanserudviklingsomafdetonde,viljegdeleenrefleksion.For

mitegetvedkommendehardetteindeværendekandidatstudie,givetmigenunikchancefor

ikkeblotatfåendyberefaglighedmedflerenuancermenogsåmulighedforatopnåpersonlig

udviklingpåetdybereplan.Ikkemindstmulighedforfordybelseietfelt,somjeganserfor

yderstrelevantogforhåbentligtbrugbartformitviderearbejdsliv.Jegpåskønnerdenne

mulighedsomdetdanskesamfundgivermig.Dogopståretmuligtdilemma,idetnyindsigt

nødvendigvisogsågivernyeperspektiverogdermedtilbagetilmitkritiskeståsted.Fordeter

enkendsgerningatminspecialeprocesharbragtmignyviden,ogjegforestillermig,atdet

blivervanskeligtatudelukkedenvidenigen.Detkanbetyde,atjegmedminnyeforståelseog

indsigtvilhavesværtvedatpasseindpånoglearbejdspladser.Ikkedestomindreer

udviklingenafmitpotentialeetgodeformig.

Meddisserefleksionerviljeginæstekapitelpræsenterespecialetsteori.

41

TEORIIdetfølgendeviljegredegørefordeteoretiskeperspektiver,somudgørspecialets

fortolkningsrammeogsammenmeddenindsamledeempiriliggertilgrundforanalysen.

TeorierneomhandlerAxelHonnethssocialpsykologiskeanerkendelsesteori,denneteori

suppleresafHarmutRosaogRasmusWillig.Fællesfordisseteoretikereer,atdekritisk

spejlerfejludviklingisamfundetsom,demenerhindrerindividetiopnåelseafdetnormative

idealomdetgodeliv.Efterfølgenderedegøresforteorieromhandlendesammenhængmellem

detmodernearbejdsmarkedogstress,oghvilkenbetydningdetharforindividet.Disse

teoretikereerMaleneFriisAndersen,MarieKingstonogNadjaPrætorius.

Anerkendelse

TankerneomanerkendelseharrøddertilbagetilG.W.F.Hegel,somistartenafdet19.

århundredeudvikledesinanerkendelsesteori.IfølgeHegelsteoriermennesketsidentitet

betingetafopfyldelseafbehovetomanerkendelse.Hervedansåhananderkendelsesomet

grundvilkårformennesketogenbetingelseforatudvikleensundidentitet.Vedhjælpaf

DonaldW.WinnicottsobjektrelationsteoriogGeorgeH.Meadssocialpsykologirekonstruerer

AxelHonnethinutidenHegelstanker(Honneth2006,s.8).

IfølgeHonnetheranerkendelseeksistentieltfor,atmennesketsselvforholdbliverstærktog

erdervedafgørendeforidentitetsdannelse.Såledesafhængerselvetstilblivelsedelsafmåden,

vianerkenderosselvpåudfradetreanerkendelsesforhold(gennemgåsnedenfor)ogdelsaf,

hvordanviblivermødtoganerkendtafandremennesker.Heriliggeridentitetsperspektivet.

Fraværafanerkendelsekanværeskadeligtformennesketsselvforhold,ogiværstefaldkan

individetsidentitetbrydesammen(Honneth2006,s.175).

Somnævntindledningsvisvarindividettidligereknyttetsammeninaturligetilhørsforhold

bundetoppådetklassesamfund,somindividetvarfødtindi,ogdervedvaridentitetengivet

påforhånd.Dissefælleskabervarlivslangeogoftebyggetpåetfundamentafværdier,

solidaritetogomsorgforhinandenogsærligtkendetegnetvedengensidigafhængighedaf

hinanden.Idetmodernesamfunderfælleskaberikkenødvendigvislivslange,dengensidige

afhængighederafløstafenselvstændighedogmulighedfor,atenhverkanklaresigselv.

IfølgeHonnethsætterdetteskiftindividetunderpres,idetdennaturligestabilitetder

42

tidligereautomatiskblevtildeltindividetidetmodernesamfunderkarakteriseretafen

rodløshed,hvoridentitetenikkelængereerfastlagt,mennogetindividetselvskaberien

vedvarendeproces.Idenneprocesharindividetbrugfordengensidigeanerkendelse,og

udebliverden,såkanindividetsselvforståelseskades,hvilketkanhindrehandlefrihed.

Idetmodernearbejdsmarkederarbejdspladsen,udoverforsørgelse,stedet,hvorman

primærtopnårdenessentielleanerkendelse,harmulighedforatudvikleogrealiseresigselv

oghaveetsocialtogsolidarisktilhørsforhold–altsågrundlæggendefordetgodeliv.Derved

kanlangtidssygemeldingmedstressbevirke,atindividetikkeopnårdegrundlæggende

forholdfordetgodeliv,hvilketkanhavebetydningforindividetsselvforhold.Jeganser,

Honnethsanerkendelsesteorisomsærligrelevantforforståelseafdissesammenhænge.

Honnethskelnermellemtrelagiselvforholdet–individetsbevidsthedomegnemuligheder

ogrettighederiforholdtilselvtillid,selvrespektogselvværd–ogindividetkankun

opretholdeetpositivtselvforholdvedandreindividersaccept.Selvforholdetkanaltsåblive

skadet,hvisacceptenfraandreindividerudebliver.Såledeserindividetsintegritettruet,hvis

individetbliverkrænketogikketagetalvorligtogmødtisinegenselvforståelse.Ensådan

oplevelsegiverindividetenformforetpsykiskchokmedskadeiindividetspersonlighed,

hvorvedderkanopståenformforhandlingslammelsehosindividet.Såfremtetindivider

blevetkrænketietellerflereanerkendelsesforhold,såerdetikkenødvendigvis

ensbetydendemedenvarigskade.Derergodemulighederforatstyrkeoggenoprette

individetsselvforhold(Honneth2003,s.84-87,92).

Detreanerkendelsesforhold–selvforhold

• Kærlighed–selvtillid

• Rettigheder–selvagtelse/selvrespekt

• Solidaritet–selvværdsættelse

Individetsopnåelseafalletreanerkendelsesforholderafgørendefordetgodeliv.

IsithovedværkKampomanerkendelse,analysererHonnethmennesketsselvforholdudfrade

treovenståendeforhold.Detreanerkendelsesforholdforbundetmedrelationer,hvor

gensidigafhængighedafanerkendelseikkebloterennødvendighedmenenforudsætningfor,

43

atindividetudvikleretstærktoggodtselvforhold.Altsåergensidiganerkendelsekerneni

Honnethsteori,idethananserdengensidigeanerkendelsesomeksistentieltforetvellykket

menneskeliv.Daanerkendelseikkeergivetpåforhånd,opstårkampenomopnåelseaf

anerkendelse(Juul2010,s.155,173,174).

Kærlighed

Selvomkærlighedikkeisigselvernoktiludviklingafindividetsfuldeidentitet,såer

kærlighed,ifølgeHonneth,centraltformennesketsidentitetsdannelse,ogsåledesdet

primæreanerkendelsesforhold(Honneth2006).Kærlighedereksistentieltfordetlillebarns

trivselogetableresietgensidigtkærlighedsforhold.Bliverbarnetikkemødtmedtryghedog

tillidmenistedetignoreret,opstårenoplevelseafusynlighedsomskaderbarnets

selvforhold,ogdenneoplevelsekanlagresigibarnetogfremkaldegenkendelsesenereilivet

(Honneth2003,s.105,107,111).Identryggefrigørelsesprocesudviklerbarnetderimod

evnentilatværesigselvienfremmed.DettebegrebstammerfraHegel(jf.Honneth2006,s.

131-137)dervedfårbarnetenoplevelseafatværesocialsynligoganerkendt,ogdervedfår

etableretensundselvfølelse.Dennetidligeerfaringercentraltiindividetsliv,idetden

bringesmedindisenereforholdilivet.Detteunderstøttesispecialetsanalyse.

Evnentilatkunneadskillesigselvfraetandetmenneskegrundlæggesalleredeidenspæde

startilivet,ognårdetteanerkendelsesforholdharrelevansietspecialeomhandlende

arbejdsrelateretstress,såerdetfordiindividetsvirkelighedsopfattelsealleredegrundlægges

her.Altsåenbasalerfaringomatmødelivetitillid/utryghedogenoplevelseafatvære

synlig/usynliggrundlæggesherogharindflydelsepådetilhørsforholdogrelationer,individet

indgårisenereilivet.Afempirienfremgårdet,atdennetidligeerfaringilivetkandrageen

paralleloplevelseiforholdtilrelationentillederenpåarbejdspladsenivoksenlivet.Derved

kantidligekrænkelseserfaringerhaveindflydelsepålignendeforholdsenereilivet.

Rettigheder

Hvordetførsteanerkendelsesforholdrelaterersigtildenærerelationer,erdetandet

anerkendelsesforholdmereabstrakt,idetdetikkeomhandlerkonkreteindivider,menalle

medborgereisamfundetogsåledesikkeerafhængigafegnepræstationer.Dervedrefererer

detteanerkendelsesforholdtilligerettighederforalleborgereogermedtilatsikreindividet

44

enmoralsktilregnelighed.Såfremtligerettighederikkeopnås,skaderdetindividets

selvagtelse/selvrespekt(Honneth2006,s.150).

Nårindividetopleveratværesikretenmoralskretligligeberettigelsesammenlignetmed

andreborgereisamfundet,såmedførerdet,atindividetopnårselvrespekt.Såfremtdenne

ligeberettigelseudebliver,opstårretstabsomsætterkrænkendesporiselvet,iformafat

individetmisterselvrespekt.

IfølgeHonnethbørethvertindividværeetmålisigselvogsåledeshavekravpå

medmenneskeligrespekt,idetethvertindividharværdiisigselv.Honnethpåpeger,atforat

haverettighederkræverdet,atindividetbliversocialtanerkendtsommedlemaf

fællesskabet,ogatfællesskabetharligerettighedertilalleborgere.Såledesbetydermoralsk

tilregnelighedlighedforalleindividerisamfundetogersamfundetsrespektoganerkendelse

tilindividetomegenselvstændigdømmekraft.Individetsopnåelseafdisserettighederpålige

fodmedalleandreborgereisamfundetgiveroplevelsenafatværeværdigforandreog

dervedstyrkesegenselvrespekt.Hvilket,ifølgeHonneth,medfører,atsolidaritetenmellem

borgerneisamfundetforstærkesogmuliggørdennødvendigeintegrationtilifælleskabat

kunneløsekonflikter.Honnethpåpegerligeledesisinteori,atretliganerkendelseikkekun

omhandlermoralskenormer,menogsåomhandleratkunnehavedennødvendigesociale

levestandard(2006,s.148-161).

Sombeskrevetindledningsviserindividerderersygemeldtmedstressimereendotteuger

forpligtigettilatmødetilopfølgninghosdenkommunalesagsbehandlerforatbevareretten

tilsygedagpenge.Såledeskommerlangtidssygemeldteborgere,somellerserselvforsørgende

ikontaktmedvelfærdssystemet.JuulogHøilundpåpeger,ligeledesbeskrevetindledningsvis,

netopHonnethsanerkendelsesforholdsomidealforsocialtarbejde,idetdeseranerkendelse

somcentraltfordengodedømmekraftogdervedindividetsmulighedforopnåelseaf

selvrespektpåligefodmedandreborgereisamfundet.Dervedkandette

anerkendelsesforholdmedvirketilatsvarepå,hvordanvelfærdsstatenpåenligeværdigmåde

kanmødesmedstressramteborgere.

45

DettredjeogsidsteafHonnethsanerkendelsesforholdomhandlerkonkreteindividermed

særegneegenskaber.Detteforholdredegøresnedenfor.

Solidaritet

Deterafgørendeforindividetsselvforståelseatbliveanerkendtfordeindividuelle

egenskaberogværdier,somdetservedsigselv.IfølgeHonnethgiverdetindividetmulighed

forenoplevelseaffællesskabsfølelseatværeistandtilatpræsterenoget,somharværdifor

andreindividerellersamfundet(Honneth2006s.171).Enforudsætningfor,atindividet

opnårselvværd,erenoplevelseafintersubjektivanerkendelseafegenværdiogpotentiale.

Honnethskriverdetsåledes:Mankankunfølesig”værdifuld”,nårmanfølersiganerkendtmed

hensyntildepræstationer,manforskelsløstdelermedandre(Honneth2006,s.168).Såfremt

anerkendelsenudebliver,bliverskabelseafindividetsidentitetmegetsårbar,ogderkan

opståenkampfordetenkeltemenneske.Altsånårindividetikkeopnåranerkendelseafsit

selvbilledeafegnesærligeegenskaber,kandennekrænkelsemedføre,atindividetbliver

usikkerpåsigselvogikkelængeregenkenderegetværdogformåen.Denneerfaringkan

skadeisådanengrad,atindividetsidentitetbrydersammen(Honneth2006,s.175).

Tidligerevarindividettætforbundetmeddetsocialefælleskab–somdetvarfødtindi,og

somdetiæreblevbundetsammenidettetilhørsforholdhvilketbetød,atindividet

indordnedesigunderdesocialeoghierarkiskeforhold,detblevbudt.Dervedvarindividet

bundetietfælleskabudenfokuspåindividetssærartelleregneønsker.Såledesergammel

tidsæresbegrebinutidenerstattetafanerkendelsesbegrebet,ogforatopnåsolidarisk

anerkendelseerindividetsåledesnødsagettilathaveegenskaberellerpræsterenoget,som

ansesafværdiforandreindividerfordervedatoplevesigværdifuldforsamfundet.Denne

anerkendelsefraandresamfundsborgereerennødvendighedfor,atindividetkanopnå

værdsættelseafsigselv.Altsåkanindividetikkeopnådenønskedeanerkendelseiisolation,

menernødsagettilatsesigselviandre,oganerkendelsesforholdskalderforsessomet

symmetriskforhold,hvorindividerbetragterhinandenilysetafhinandensværdierogderved

serdetsærligeogbetydningsfuldeidenanden.Honnethpåpegerher,atsymmetriidenne

sammenhængskalforstås,somethvertindividikraftafegenformåenfårenoprigtig

mulighedforatfølesigværdifuldforsamfundet(Honneth2006,s.172-173).

46

Sombeskrevetindledningsvishararbejdsmarkedetidetmodernesamfundændretsig,

hvilketblandtandetkræver,atindivideteromstillingsparatogvilligtilatopkvalificeresig.

Såledesernutidensarbejdspladserprægetafuforudsigelighed,somsætterindividets

oplevelseafværdiunderpres,hvilketbetyder,atselvforholdenetruesogkanmedførestress.

Detteanerkendelsesforholdkanblandtandetmedvirketilatbelyse,hvilkenbetydningdethar

forindividet,nårdetpålæggesnyearbejdsforholdogmålsomindividetikkekangenkendesig

selvi,ogdervedfårvanskeligtvedatopnåværdsættelseforsinepræstationer.Elleriværste

faldsomogsåertilfældeforenafinformanterneiundersøgelsen,nårstressmedførervarig

funktionsnedsættelse,såarbejdsevnenblivernedsatietomfang,sådetikkelængereermuligt

atvaretagearbejdepåordinærevilkår.Hvilketogsåmedførermanglendeellerbegrænset

tilhørsforholdtilarbejdspladsen.

Ovenståendeanerkendelsesforholdredegørsåledesforindividetsegenskaberogværdier,og

såfremtindividetikkeopnårdenneanerkendelsemedførerdettetabafselvværd.

SlutteligtidenneredegørelseviljegladeordenebliveSørenJuuls(2010,s.185):

Anerkendelseerengrundbetingelseformenneskeligopblomstring.

SamfundskritiskeperspektiverTeknologienogglobaliseringenharværetienomfattendeudviklingidetsenesteårhundrede.

Ikkemindstharvifåetmangeflerehjælpemidlertilatgørehverdagenlettereogderved

mulighedforatfrigivetidtilandreogmåskemindretrivielleopgaver.HarmutRosa,elevaf

AxelHonneth,professorisociologiogenafnutidensfortalereforkritiskteori,skriverisin

bogFremmedgørelseogaccelerationomdenmoderneudviklingsometparadoks,som

eksempelviskonsekvensenafcomputerensimplementeringidagligdagen.Hvordertidligere

varmangetimersarbejdeiatbesvarefåbreve,kandetantages,atcomputerensom

arbejdsredskabvillefrigivetid,idetdeterhurtigereatkommunikereovere-mails.Påmange

arbejdspladsermedførerteknologien,ate-mailskommeriennærmestuendeligstrøm,

hvilketjegantager,kangiveoplevelsenaf,atdetervanskeligtnogensindeatkommetilbunds

ibesvarelserne.Samtidiggørsmartphonesdetmuligtatfåkontaktmedalleuafhængigaftid

47

ogsted,såistedetforatfåafsluttetopgaverogfrigivettidgiverdenmoderneteknologi

mulighedfor,altefterarbejdetsnatur,selvifritidenatfølgeogværemedpåarbejdspladsen.

Rosaserinutidenssamfundentendenstil,atstressudviklersigsomenepidemiaf

udbrændthedoganserdenstigendestresssomenkonsekvensaflivetsaccelererendetempo.

Individetfårenoplevelseaf,attidenerknap.Rosadefinererdetmodernesamfund,somen

kombinationafaccelerationogvækst.Etsamfundprægetaftidsmangelpåtrodsaføget

teknologiskudvikling(2014,s.32).OgifølgeRosafølerindividetsigselvansvarligogløber

blothurtigereihåbom,atdetgårover(jf.Omar,2014).Denneaccelerationerdognytteløs,

idetdeterenillusionattro,detbliverbedre,forsomRosapåpeger,såsnartenbunkeernået,

opstårderennybunke,altsåbunkerneeruendelige.OgifølgeRosaernetopsocial

accelerationårsagtilsocialepatologiersåsomstress,hvilkethanmener,erdenstørste

hindringfor,atindividetopnårdetgodeliv(2014,s.13,49).

RasmusWilligpåpeger,atnårrelationerikkelængereerstationære,mennogetderændrer

sigvedvarendegennemlivet,ogsåvelarbejds-somvenskabsrelationerogfamilieforholdikke

længereersikret,betyderdet,atindividetilangthøjeregradendtidligeremåståpåegneben.

Skiftetbortfradetautomatiskesocialefælleskabmedfører,atanerkendelsesbegrebet

overtageræresbegrebetsplads.Nårfasteretningslinjerogsocialerelationersåledesophæves,

ogindividetderforernødsagettilatvisesitværdgennemevnerogpræstationerforatgøre

sigfortjenttilsamfundsmæssiganerkendelse,kanselvforholdettruesogmedføresociale

patologiersåsomstressogudmattelseafselvet.Altsåforatopnåselvtillid,selvrespektog

selvværdsåharindividetbrugforanerkendelseogatindgåisocialefælleskaber(Willig2005,

s.21-22,30-34).

Manglendetilhørsforholderdeneneaftoårsager,somsociologRasmusWilligangiversom

grundtilnutidenspsykosocialelidelserisamfundet.Derudoverpåpegerhan,atdet

accelererendetempoogkonstantændredearbejdsmarkedmedfører,atindividetvedvarende

skalværeomstillingsparatogklartilatændreegnekompetenceriforholdtilmarkedets

behov(2005,s.32-34).Ogdamarkedetændrersighastigt,betyderdet,atindividets

færdighederkrævervedvarendeopkvalificering.Såledeserindividet,foratopnå

48

anerkendelseforsinepræstationeridetaccelererendesamfund,nødsagettilvedvarendeat

tilegnesignyefærdigheder.

Willigpåpegerligeledes(2013,97-102),atarbejdspladsernesmålsætningerharændretsig

fratidligereklareendemål,tilatnutidensmålersåabstrakte,atdeikkelængeregiver

mening,hvilketbetyder,atindividetkonstantskalværeomstillingsparatogikkelængerekan

videsigsikkerpå,hvilkeevnerogfærdighederderførertilanerkendelse.Willigkalderdenne

omstillingsparathedenumyndiggørelseafindividet.Arbejdeterblevetenslagssisyfos–

uendeligtogudenpausetilatpusteud.Idetmodernearbejdsmarkedkandersåledesvære

uoverensstemmelsemellemarbejdspladsensmålsætningogindividetsforudsætninger.Willig

brugerherdetpsykologiskebegrebkognitivdiskrepans,oghanpåpeger,dettekanmedføreet

psykiskchokhosindividet.Såledeserderforholdidetmodernearbejdsmarked,derermed

tilatsætteindividetunderpresogderved,ifølgeWillig,erårsagtil,atselvetudmattesog

frembringerstresshosindividet.

Nårdetmodernesamfundogarbejdsmarkederprægetafmanglendetilhørsforhold,tidspres,

omstillingsparathed,højttempoogendeløsemål,såtrækkerdetstorevekslerpåindividet,og

derforhardetekstrastorbetydning,atarbejdspladsenerprægetafetgodtmiljøoggode

arbejdsfællesskaberbådeblandtledelseogkolleger.Arbejdspladsenbidragerdervedtildet

godelivogmindskerpsykosocialelidelsersåsomstress.Jeganserdissesamfundskritiske

teoriersomsærligtrelevantetilatbelyseempirienomhandlende,hvilkebelastninger

individetergenstandforpådetmodernearbejdsmarked.

Teorieromstress

Forskningenpegerpå,at94%afstressramteoplever,atarbejdeerdenvæsentligeårsagtil

stress(AndersenogKingston2016,s.17).Individetsoplevelseafstressdefineressåledes:

Stressopstår,nårenpersonoplever,atbetingelserogkraviomgivelserneoverstigerpersonens

egenvurderingafevner,kompetencerogmuligheder.(AndersenogKingston2016,s.22).

Forskningenpegerpånedenståendeseksfaktorer,somfundamentfortrivseliarbejdsmiljøet

ogsommegetbetydendetilatnedsættesygefravær(AndersenogKingston2016,s.69):

49

• Indflydelse(individetharindflydelse)

• Socialstøtte(godearbejdsmæssigerelationermedenkulturderbakkerhinandenop)

• Mening(individetopleveratkunnegøreenforskel)

• Belønning(anerkendelseogoplevelseafindsatssomværdi)

• Forudsigelighed(individetharenoplevelseafenviskontrologforudsigelighedi

arbejdet)

• Krav(oplevelseafbalanceikravenenemt/udfordrende)

Andersenpegerisinforskningpåfirecentraletemaer,dergiverengensidigsammenhængog

forståelseaf,hvorforstressersåhyppigtidetmodernesamfundogpådetmoderne

arbejdsmarked(Andersen2013,s.27-50).

Firecentraletemaer:

• Relationtilarbejdet

• Forstyrrelseiselvforståelseogselvværd

• Forstyrrelseirealitetsdannelse

• Denalmægtigeleder

Andersenpåpeger,atforskelligforskningikkeblotviser,atindividethenterenstordelafdets

identitetgennemarbejdet,menogsåatarbejdeerblevetencentraldelafindividets

realiseringafsigselv.Idagønskerdeflesteetarbejde,derikkekunhandleromattjene

penge,menarbejdetskalogsågerneværemeningsfyldt.Samtidigerdermange

arbejdsopgaverderkræverpersonligekvalifikationerforatkunneudføres.Såledeserden

personligeudviklingblevetendelafselvearbejdslivet,ogdervederarbejdetmedtilat

individetudfordresogvedvarendeøgersinefærdigheder(Andersen2013,s.28).

Medarbejderensidentitetharændretsigovertid.Derersketetidentitetsskiftefradet

industriellesamfundtilnutidenssamfund.IfølgeAndersen,byggernutidenssamfundpå

kognitivkapitalisme,forståetsåledesatdetikkelængerekunerindividetsarbejdskraftog

faglighed,derervigtigmenogsåindividetspersonligeegenskabersåsomempati,evnetilat

indgåirelationer,ogkreativitetfårogsåenvigtigbetydningspecieltiarbejdeindenforviden

50

ogrelationsarbejde.Såledesharindividetikkelængerebareenarbejdskraft,individetersin

arbejdskraft(Andersen2013,s.29).Dermedbliverindividetspersonlighedogarbejdskraft

sammensmeltetogsværeatadskille.Idennesammensmeltningopstårviet,ognårarbejdet

såledeserencentraldelafindividetsselvforståelseogdervedidentitet,vanskeliggøresdetat

adskillepersonligeogfagligekvalifikationer,hvilketskaberenstorsårbarhedhosindividet.

AndersenogKingstonbeskriverdetteidentitetsskiftsomensammenfoldningmellem

identitetogarbejde,hvilketillustreresnedenforinspireretfrabogenStopstress(2016,s.31).

Andersenpegerisinforskningpå,atdennesamhørighedafidentitetogarbejdekanvære

positivtigodeogfrugtbarearbejdsmiljøer,menomvendtværeetpresogmedtilatudvikle

stressidårligearbejdsmiljøerogiværstefaldværemedtilatgiveindividetforstyrrelserisin

realitetssansogdervedmanglendeforståelseafsigselv.Samtidigviserforskningen,atydre

uoverensstemmelsermedeksempelviskollegeroglederepåarbejdspladsenkangiveindre

konflikterogenoplevelseafikkeatværegodnokogskabeusikkerhedpå,omhvemmanselv

er,hvilketligeledesbliverentrusselmodegenselvforståelse.Forståetpådenmådeat

sammenfoldningengør,atsvaretpåspørgsmålene,erjegengodnokmedarbejderelleretgodt

nokmenneskebliveridentiske(Andersen2013,s.32).Nårrealiteterneikkelængerestårklart,

skaberdetenforstyrrelseiindividetsselvbillede,somsåledesbliverusikkerpåegnefølelser

ogfornemmelserisinskelnenpå,hvaddererrigtigtogforkert.Nårindividetsselvforståelse

såledesforstyrres,kandetværevanskeligtatnavigererundtiegetliv,hvilketkangive

Identitet

Sammenfoldning

Arbejde

51

individetenoplevelseafatværeefterladtiettomrumudenmeningogudeafstandtilatflytte

sigellerhandlevedegenkraft.Iværstefaldkandetskabeangstatværegrundlæggendeitvivl

omegenevnetilatmærke,tolkeogafkodeegetverdensbillederigtigt.Såledesbliverarbejde

ikkeblotetmiddeltilforsørgelse,menmedførerogsåeneksistentielafhængighed(Andersen

2013,s.35).

Somalleredebelystkanarbejdetværemedtilatskabeentrusselmodindividetsidentitet,

idetstresskanmedføreforstyrrelseinedenståendetoselvforhold(AndersenogKingston

2016,s.33-37).

• Forstyrrelseafselvværdogforståelseafsigselv!ensselvbilledeogtropåsigselver

forandrettilennegativforståelse.Denneusikkerhedgør,atindividetharentendens

tilatvendetingeneindad.

• Forstyrrelseirealitetssansen!bliveritvivlomsinegentolkningafomlivetersandt.

Individettrorikkelængerepåegnefølelser,handlingerogoplevelser.Virkeligheden

bliverpåenmådeuvirkelig.

IsinforskningpegerAndersenogsåpålederensomcentraliudviklingenafstress,idet

hendesempiriskeundersøgelserviser,atlederenkanværeudløserentil,atindividetudvikler

enusikkerhedafegenselvopfattelseogrealitetssans(Andersen2013,s.42).Samtidiger

lederenogsådenbrikderkanværemedtilathindre,atmedarbejderebliverstressramte,idet

deterlederenshandlingerogmodtilattageopgavenpåsig,derharenstorogafgørende

betydningforatmindskestressrelateretsygefravær(AndersenogKingston2016,s.10).

Såledeskanderliggeenparadoksaldobbelthedilederrollen,hvorlederenpådeneneside

kanhaveafgørendeindflydelsepåreduceringafstresshosmedarbejderenogpådenanden

sideværedenudløsendefaktorafstress.Lederenkanværemedtilatskabebalanceogtrivsel

vedatsikre,atdereroverensstemmelsemellemdekravderstillestilmedarbejderenogde

givneressourcer.Altsåhvisarbejdsvilkåreneeriubalanceogharenovervægtaf

belastningsfaktorerprægetafmanglendeanerkendelse,samarbejdsproblemer,uklare

rammer,højttempo,uklarogfraværendeledelse,såkanindividetpressesiensådangrad,at

individetbegynderatmistesinegenselvforståelse(AndersenogKingston2016,s.23).

52

Andersenpåpeger(Andersen2016),atmangemedarbejdereoplever,atdeikkefårlovtilat

udførederesarbejdsopgaveretiskogforsvarligtgrundetforhastedeforandringsprocesserog

besparelser.Arbejdetstriderimodfaglighedogetik,ognårhuntalermedmedarbejdere

rundtomkringpåarbejdspladser,såfortællerde,atdedrømmeromatudførederes

arbejdsopgaver,sådetgivermening.Meningsløstarbejdemedførerstress,hvorfor

medarbejderneharbrugforetkvalificeretarbejdsfællesskabmedopbakningogtillidtilat

træffefagligebeslutninger.

Foratkobleindividogarbejdsmarkedsforholdsammen,anvenderjegAndersensforskning

somredegjortovenforomhandlerstressogarbejde,hvorjegblandtandethæftermigved,at

arbejdederstriderimodegneværdierogfaglighedskaberubalanceogmeningsløshed.Ydre

konfliktermedkollegerellerlederkanmedføreindrekonfliktogskabeforstyrrelsei

individetsselvbillede.Idettespecialesundersøgelse,anserjegAndersensforskningsom

særligrelevantiforståelsenaf,hvilkearbejdsmæssigebelastningerinformanterneharværet

udsatfor,ogsomharmedvirkettillangtidssygemeldingmedstress.

SammenfattendepåviserAndersenisinforskning,atarbejdspladsenidagerstedet,hvor

individetudviklersigogentenmodtagerellerfratagesanerkendelse.Såledesfårarbejdeten

storindflydelsepåindividetsselvforståelseogoplevelseafdetgodelivellermodsat–

oplevelseafkrænkelseogundergang.Detersåledesmegetcentraltatforstå,atarbejdetidet

modernesamfundhareneksistentielbetydningformennesketforatforstå,hvorfordårligt

arbejdsmiljøkanmedførelangtidssygemeldingmedstress.(Andersen2013,s.45,48).

PsykologNadjaU.Prætoriuspåpeger,atstressermennesketssvarpåumenneskelige

betingelser.Individetsersigselviandresøjne,såledessermedarbejderensigilysetaf

arbejdspladsensvurderingafarbejdsindsatsen,hvilketbetyder,atindividetsselvforståelse

kanblivefremmed,hvisderikkelængereeroverensstemmelsemellemegenogarbejdsgivers

vurderingafarbejdsindsatsen.Individetkanikkelængeregenkendeegnekvalifikationerog

egenskaber.Påenarbejdspladserdetnødvendigtatværefleksibel,menhvisindividetbliver

påbudtatændreegneholdninger,somgrundlæggendeharværdiogermeningsgivendefor

individetsselvforståelseogdømmekraft,såkandetmedføreetindrekompromismedsigselv,

ogiværstefaldforladerindividetsigselv.Prætoriuspåpegersåledes,atnårindividet

53

indordnersigydrebestemteforhold,somikkeergenkendeligeforindividetselv,såopstår

fremmedgørelse,enformforhjemløshed.Prætoriusskriver(2013,s.189):Atvære

fremmedgjorteratværehjemløs–atværeudeafsigselv.Nårindividetikkelængerekankende

sigselv,hardetdenkonsekvens,atindividetikkelængerekandetsammesomtidligere,og

ifølgePrætoriuserdetheltcentraltatforstå,atdenindrefremmedhedopstår,nårmennesket

af-menneskeliggøres–reduceressommenneske.Denneerkendelseerafgørendeiforståelsen

afforebyggelseafstress,fornårindividetrammesaffremmedgørelse,erder,ifølgePrætorius,

grundtilskærpetopmærksomhed,idetindivideteririsikoforatmistesinegendømmekraft

ogvirkelighedsopfattelse,hvilketiværstefaldmedførerfyringogudstødelsefra

arbejdsfællesskabet(2007,s.185).

Nutidensarbejdsmarkederkendetegnetvedeffektiviseringogprofittænkning,ogifølge

Prætorius(2007,s.104,116),betyderdetteofteetarbejdsmarkedstyretafmål11uden

midler.Såledeskanindividetpålæggesarbejdsopgaver,detikkeermuligtatudføreipraksis,

fordihverkenfagligeressourcerellerøkonomiertilstrækkelige.Ipraksiskandetbetyde,at

individetkanståiendobbeltbindendesituation,ogsåledesselvmåfravælgearbejdsopgaver

ogfølesignødsaget12tilatbrydeloven,gåpåkompromismedegendømmekraftogikke

mindstforladesåvelsineegneindrefornemmelser,værdierogfaglighed.Prætoriuskalder

dettesystemmobningogdestruktivledelse.Såledeskanderværeforholdpåarbejdspladsen

deroplevessåkrænkendeforindividet,atdetmedførersygmeldingmedstress.Derudover

kandersketiltagogomorganiseringpåarbejdspladsensomindividet,hverkenharnogen

indflydelsepå,ellerblivertagetmedpåråd,ogpåtrodsafdetteerforpligtettilatvære

omstillingsparat,nårdetledelsesmæssigtbliverpåkrævet.

FrasinkliniskepraksisharPrætoriusstorerfaringmedmennesker,dererlangtidssygemeldt

medstress,oghardervederhvervetsigenbrederfaringmeddetkommunalesystem.

Prætoriusharerfaretskiftetivelfærdssystemetspraksisoghåndtering,herunderoplevelseaf

myndighedsovergrebafumenneskeligforståelse,ufølsomhedogmanglendeindsigtog

indlevelseisygemeldtemennesker.Hununderstregerdog,atderersagsbehandlere,der

11Iegetarbejdesomsocialrådgivererjegimitarbejdeblevetpålagtetbestemtresultatafsagsbehandlinguansetklienterogfaglighed.Dadetindbefattedeatjegvarnødsagettilatgåpåkompromismeddengodedømmekraftvarjegnødsagettilatforladejobbet.12Afangstforatmistesitarbejde.

54

trodspressedearbejdsforhold,formåratydegodsagsbehandling.IfølgePrætoriuserder

såledesnoglekommunerderpolitiskogledelsesmæssigtserdetsomderesopgave,hurtigst

muligtatfålangtidssygemeldtestressramtemenneskertilbagepåarbejdeforatfremviseen

godstatistik,somunderstøtterdetpolitiskesystemsønsker.Prætoriuspåpeger,at

stressramteharbrugforabsolutroideresrehabiliteringsbehandling,idetfortidligetiltag

somsygefraværssamtalerellerandetkanmedføreenmarkantforværringfordenstressramte

(2007,s.133-134,190).

Prætoriuserisitarbejdeogsåoptagetafarbejdslivogstress,oganserstresssomen

konsekvensafumenneskeligeforhold,hvorindividetkanværenødsagettilatgåpå

kompromismedegneholdningerogværdier,ellerforladesigselv,hvilketkanmedføre

fremmedgørelse.Prætoriuserfortalerfor,atdeterenmenneskeretatkunnepassesit

arbejdeudenatblivesyg,ogderudoverpåtalerhunudfrasinkliniskeerfaringmed

stresssygemeldte,atderertilfælde,hvorsystemetmedsinbehandlingafstressramteermed

tilatfastholdeindividet,elleriværstefaldforværreindividetssituation.Udoveratværeet

supplementtilovenståendeteorier,såanserjegdetforrelevantatbrugePrætoriusteoritil,at

belysehvordanvelfærdssystemetkanhåndterestressramte.

Teoriernepegertilsammenpå,atudviklingenidetmodernesamfundogarbejdsmarkedikke

nødvendigvisfordrerdetgodeliv,ogpåbaggrundafdensamfundsmæssigefejludviklingi

stedetmedvirkertil,atindividetrammesafpatologiskelidelserherunderstress.Nåret

individbliverlangtidssygemeldtmedstress,ogsåledeskommerikontaktmed

velfærdssystemet,viserfundiempirien,atpåtrodsafsystemetsintentionomhurtigstmuligt

atfåindividetraskmeldtogtilbageiarbejdeerdertilfælde,hvorvelfærdssystemetermedtil

atfastholdeogietenkelttilfældeforværreindividetstilstand.Såledeservelfærdssystemeti

nogletilfældemedtilatfrarøveindividetrettentildetgodelivogstøttentilmenneskelig

opblomstring.

Ovenståendeteoriervilsammenmedfundiempirienbelyse,hvilkearbejdsmæssige

belastningsfaktorerderliggertilgrundfor,atindividetbliverlangtidssygemeldtmedstress,

hvilkesocialeproblemerstresssygdommenmedførerhosindividet,ogslutteligthvordan

velfærdssystemethåndtererarbejdetmedstressramteindivider.

55

ANALYSE

Iforrigeafsniterredegjortforteorienderliggertilgrundforspecialetstolkning.Idet

følgenderedegøresforanalysensopbygning,somslutteligtbesvarerdettespeciales

problemformulering:

Hvilkesocialeproblemerkanidentificereshoskvindermedlangvarig

arbejdsrelateretstress?Kanvisomsamfundindretteetvelfærdssystem

derhåndtererdette?

Analysensopbygning

Attolkepådataikvalitativeinterviewserenabstraktkunstart.BådeIbAndersen(2010)og

BrinkmannogKvale(2009)kaldermetodenforforskningenshåndværk.Ethåndværksom

derikkeernogennaturvidenskabeligformelpå,mennogetinterviewerenmederfaringmå

mestre.Dervedkaninterviewerensidestillesmeddendygtigehåndværkerdergåri

mesterlære.JulietCobinogAnselmStraussskriver:

Oftennoviceresearchestakeaverydogmatic,rigidapproachtodoinganalysis.

Theywantstructurebecausetheydon´tunderstandwhattheyaredoingorwhy.

Theywantformulathatlaysitalloutforthemstep-by-step.Butqualitative

researchisnotmeanttohavealotofstructureorrigidapproachtoanalysis.Itis

aninterpretive,verydynamic,free-flowingproces,andunlessresearches

understandthebasicsofwhattheyaretryingtodo(2015,s.1).

JegnoterermigCobinogStraussórdogvilianalysefasenbestræbemigpåatbevare

overblikkettrodsdetfrustrerendeiikkeatkendevejenogilangsomhedfølgeprocessenuden

påforhåndatkenderesultatet.

Ianalysefasenvilfokusværepå,hvoriempirienderkanidentificeresfund,somsammenmed

specialetsteoretiskeperspektiverkandannefortolkningsrammetilbesvarelseaf

problemformuleringen.

56

Udskriftenfrahverinformantsinterviewernøjelæstigennemmedblikforfællesnævnereog

derfraerdemestfremtrædendeanalysetemaerudvalgt.Hvertanalysetemaerfor

overskuelighedensskyldstrukturerethverforsig,ogførstispecialetssidstedelvildebindes

sammen,såledesatdeikonklusionenafspecialetsundersøgelsevilfremgåisammenhæng.

SomalleredebeskrevetianalysestrategienvilanalysentolkesvedhjælpafKvalestre

niveauer.Såledesvilhverttemaførstbeskrivesmeddeempiriskefund–informantensordud

fradetoførsteniveauerselvforståelseogcommonsenseforderefterattolkesudfradet

tredjeniveau–teori–altsåerderidetsagtenogetdergiverendyberemeningved

anvendelseafteorierne.

Defireanalysetemaerianalysener:

• Individetsselvforhold

• Arbejdsmæssigebelastninger

• Socialetab

• Håndteringafdenstressramte

Selvomdefireanalysetemaerkanhaveetvistoverlap,vælgerjegatfastholdedem,ihåbom

atdetmåværemedtilattydeliggøretolkningenforlæseren.

Somdetvilfremgåianalysen,erderflerestedersompegerpå,atinformantenkanvære

pressetafandretingendarbejdsmæssigebelastninger.Detkanikkeudelukkes,atdisse

forholdogsåharindflydelsepå,omindividetrammesafstress.Deterdogudenfordette

specialesmulighedatforholdesignærmeretildisseogdervedpåviseellerafvise,omdethar

betydningfor,omindividetudviklerstress.Ikkedestomindrevidnerdisseforholdom,atet

levetliversammensatafmangefaktorer,ogidettespecialeerderkunfokuspåde

arbejdsmæssigebelastningersommedfører,atindividetrammesafstressmed

langtidssygemeldingtilfølge.

57

IndividetsselvforholdIdetfølgenderedegøresfor,hvordanAnjaserenparallelmellemrelationentilsinfarsom

omsorgspersonibarndommenogrelationentilsinledersenereilivet.Nårdetteperspektiv

tagesmedietspecialeomhandlendearbejdsrelateretstress,skyldesdet,atAnjaselvpegerpå

denneparallelogseretensmønsterisinegenrolleirelationentilsinfarogtillederensom

årsagsforklaringpå,athunergåetsålangt,førhunsygemeldersigmedstress.Iforbindelse

medsinstressopleverAnjaogså,athendesselvbilledeændrersig.

Anjaomtalerrelationentilsinlederogsiger(s.5):Jegfårikkeselvsagt,atdetherersåusundt

formig.Pådenmådeminderheledennekonstruktionommitbarndomshjem.Islutningenaf

interviewetkommerAnjatilbagetildettetemaogforklarer,athunopfattersigselvsom

skadetafenopvækstmedenmegetstrengfar,hvorhuntidligtlærteattilpassesig,forfarved

altidbedst,hvordanvirkelighedener.Blandtandetfårhungrundlagtlivsoverbevisningerom,

atderikkeernogetatværebangefor,ogbliverhunalligevelbangeerderkunéntingatgøre,

ogdeteratignoreredet.SåledeserfarerAnjaienmegettidligalder,athendesegenopfattelse

afvirkelighedenikkeerioverensstemmelsemeddenvirkelighed,faderenønsker.Ligesom

faderenikkevilanerkendeAnjasoplevelseafvirkelighedenibarndommen,møderAnja

sammemangelpåanerkendelsefralederen,daAnjaeksempelviskonfrontererlederenmed

dennesledelsesstilogAnjasoplevelseaflederensoverforbrugafalkohol.Derudoveroplever

Anja,atstressengør,athendesselvbilledeændrersig,hunfølersigtom,ergrådlabil,udvikler

angstogharenoplevelseafatværeutromodsigselvogikkelyttetiletsundtindreder

fortællerhende,atdeterheltgalt.

Idetfølgendetolkerjeg,udfraspecialetsteoretiskeramme,hvordanjegserensammenhæng

mellemAnjasstressogdensindflydelsepåhendesforholdtilsigselv.

Påbaggrundafovenståendebeskrivelsetolkesdet,atAnjasvirkelighedsopfattelseendnu

engangbliverignoreretafenbetydningsfuldperson,idetlederenafviserdekendsgerninger,

Anjabringerfremilyset.Iopvækstenerkærlighedcentraltforindividetsidentitetsdannelse,

ogenopvækstprægetafignoreringmedførermistrivsel,somsvækkerbarnetsopfattelseaf

sigselv,enopfattelsesomkanbringesmedindivoksenlivet.SåledesforklarerHonneth

(2003;2006)isitførsteanerkendelsesforhold,hvordandetlillebarnadskillersigfrasin

58

omsorgspersonvedatgåtilogfraogidenneadskillelsesprocesudviklerevnentilatblivesig

selvienfremmed.Nårdetlillebarnikkeblivermødtisineegnebehovogselvforståelsekan

detsættesigsometpsykiskchokibarnet,somkanmedførehandlingslammelse.Pådenmåde

minderheledennekonstruktionommitbarndomshjem–meddettecitatpegeranalysenpå,at

disselivsnæreoplevelsermedbarndomserfaringerfraAnjasførsteprimærerelationerhar

indflydelsepårelationeroglivsbegivenhedersenereilivet.Ligesomenfarerenvigtig

nøglepersonietbarnsliv,såerdennelederrelationeltforbundettilAnjapåmangeniveauer,

hvilketgøradskillelsenmedlederenbådekompleksogvanskelig.Dervedtolkes,atderiAnjas

indreerlagretbarndomserindringer,somilængerevarendeuoverensstemmelserbliver

aktiveretimødetmedetbetydningsfuldtmenneske,derpåflerepunkterminderom

relationentilhendesfar,ogsåledesforstyrrerAnjasselvforholdietomfang,såhendes

dømmekraftsvækkesogskaderhendestillidtilsigselvogomverdenen.

EnandenmedvirkendeårsagtilAnjasstresskanvære,atAnjaidentificerersigsåstærktmed

atværeleder,athunilysetaflederensblikpåingenmådekangenkendesigselvogegne

kvalifikationer,oghunidennekampforlederskab–somhuntaber–forladersigselvogegne

værdier.Idethunikkeopnårdenledelsesmæssigeanerkendelse,resignererhunogindordner

sigydrebestemteforhold,somhunikkekanidentificeresigmed,hvilketunderstøttesaf

Prætorius(2007).Medbaggrundi:Hendesselvbilledeændrersig,hunfølersigtom,ergrådlabil

ogudviklerangst,uddragerjegfraPrætoriusteori,atAnjaopleverenindrefremmedhedsom

gør,athunfølersigutromodsigselv.Dennefremmedhedgør,atAnjabefindersigienindre

hjemløshed,hvorhendesellerssundedømmekraftermistet–hendesindrekompaserudeaf

drift–hvilketmedfører,athunikkelængereharsitegetsundeindreatlyttetil.Hunkanikke

længeregenkendesigselv,dahunikkekangenkendesigselvidenanden–lederen,hvorfor

hunikkeopnårdennødvendigegensidigeanerkendelse.SåledessvækkesAnjasselvforståelse

iensåbetydeliggrad,athunudvikleralvorligstress.

Idetfølgenderedegøresfor,hvilkenbetydningdenlangesygemeldingharpåAstas

selvforhold,oghvordanhuniprocessenharværetnødsagettilatforholdesigtilenny

identitetsomomhandlerenacceptaf,athendesarbejdsevneervarigtnedsat.DerierAsta

optagetaf,hvordanhunmedsitbidragopnårligeværdisamfundetudenetarbejde.

59

Astaoplever,atdererforskelpåoplevelseafidentitetafatværeiarbejdefremforatvære

sygemeldt,idethunoplever,atmenneskermålerhinandenpåderesarbejde.Istedetforat

spørge,hvadarbejderdumed,såskaberAstasinegenuniversellesætning,somhunbruger:

Omhunmøderetbarn,enung,enmidtiarbejdslivetellerenpensionist,spørgerhun(s.21):

Hvaderduoptagetaf?DajegstillerAstasammespørgsmåliinterviewet,svarerhun(s.21):

Jegeroptagetaf,hvordanjegkanhaveetmeningsfuldtlivudenathaveenindkomst,sådansom

lønmodtagerpådenalmindeligeofficiellefront.Såerjegoptagetaf,omjegmedminhistorie

kanbidragetilnogleandre.Ogsåerjegoptagetafatværemedmenneske,omdetnuhandlerom

atværechauffør,ellerdethandleromatsmiletilkassedamen.Detkanjegbidragemed,lige

megetomjegersygellerej.IAstaslangesygeperiodemedstressmøderhunoftemennesker

derundrendespørger:Erdufortsatsyg?OgsådérharAstafundetsinegensætning(s.23):Ja,

deterjeg,ogdetkunnejegrigtiggodttænkemigatkunnesvareanderledespå.

Idetfølgendetolkerjegpå,hvordandenlangesygemeldingogdenreduceredearbejdsevne

medfører,atAstafårennyforståelseafsigselv.

Medbaggrundiudsagnetmenneskermålerhinandenpå,hvaddearbejdermed,uddragerjeg,

atAstaidenlangestresssygemeldingerienerkendelsesprocesaf,athunernødsagettilat

ændresinidentitet,dahendesarbejdsmæssigefunktionsevneerblevetnedsatietomfang,så

hunikkelængerekanbidragetilsamfundetpånormalearbejdsvilkår.Såledesforstårjegaf

ovenståendecitat,atAstaoplever,atarbejdeharenhøjstatusisamfundet,ogatmennesker

ernogetikraftafderesarbejde.Dervedkandetopfattessomom,atmennesketikkeernogeti

sigselv.Altsåatmennesketkunerafværdiforandreogsamfundetikraftafsitarbejde.Dette

erheltioverensstemmelsemedHonneth(2003;2006),sompåpegerpådetvigtigeafat

præsterenoget,somharværdiforsamfundetellerandremennesker,fordervedatoplevesig

værendeendelafdetsolidariskefælleskab.Dennefølelseaffælleskabharværetvanskeligfor

Astaatopnåideførsteårafsinsygemelding,hvorhunharsværtvedatføleværdiuden

arbejdsmuligheder.IdenneidentitetsprocesharAstaskabtenuniverselsætning,somtolker

jeg,støtterhendetilatopnåligeværdogrespektpåligefodmedandreborgereisamfundet

påenmåde,somerfrigjortfraarbejdsstatusogalligevelkanbidragetilsamfundetmedværdi

påenmeningsfuldmådebådeforandreoghendeselv.Derveduddragerjeg,atAstaisin

langvarigesygdomsprocesmedstressharopnåetetskifti,hvordanhunserpåsigselvog

60

såledesbliveristandtilatanerkendesigselvsomligeværdigmedandreborgereisamfundet,

uansethvadhunbidragermed.Enfortællingsomikkelængereerheltsåafhængigafandre

menneskersdommesomtidligere,hvilketjeguddragerafdettecitat,hvorhunsvarerpå,om

hunforsatersygemeldt:Ja,deterjeg,ogdetkunnejegrigtiggodttænkemigatkunnesvare

anderledespå.Såledesbliverdennyeselvfortællingnærmesteksistentielogmegetvigtigfor

Astasnyeselvforståelseogstyrkelseafhendesselvværdogselvrespekt.Altsåtrodsvarig

nedsatfunktionsevneerAstanuistandtilatseandremenneskeriøjneneogståvedsigselv,

selvomhunfortsatersygemeldtgrundetstress.

Idetfølgenderedegøresfor,atstressharbetydningiforholdtilMettesselvværd.

Metteerekstremtpligtopfyldendeoghargodeevner,somhunansersigforpligtigettilat

bruge,oghunopleversinsygemeldingmedstresssometpersonligtnederlagogharsvært

vedatidentificeresigselvsomværendestressramt.Metteoplever,atstressforløbet

medvirkertil,athendestroogtillidtilegnekompetencerændrersig,ogselvomhunhartillid

tilsigselvidetarbejde,hunharnu,harhunlysttilatudfordresigselvmedetnytarbejde,

menholdersigtilbagegrundetsårbarhedogtvivlom,hvorvidthunnueristandtilatklare

udfordringerneietnytarbejde.SåledesmisterMettenogetafsintropåsigselvogsinfaglige

identitetiforløbetmedsinstresssygemeldingogsiger(s.15):Minfagligeselvfølelseerdetder

gørmestondt.Metteersåledessplittet–pådenenesideharhunlysttilnyejobudfordringer–

ogpådenandensideerhunusikkerpå,omhunkanklaredet.

Idetfølgendetolkespå,hvilkenbetydningstressharpåMettesselvværd.

FørMetteblevramtafstress,harhunikkeproblemermedattropåsitegetværd.I

forbindelsemedathunbliverlangtidssygemeldtmedstress,misterhuntroenpåsineegne

evner.AfcitatetMinfagligeselvfølelseerdetdergørmestondt,uddragerjeg,atstressen

medførerskadeiMettesselvværdpåenmåde,såhunrystesisinegenselvopfattelseogbliver

itvivlomsitegetunikkepotentialeogdervedharsværtvedatgenkendesitegetspejlbillede

ogsærligeegenskaber.Idennemanglendegenkendelseafsigselv,tolkerjeg,atMetteer

blevetusikkerpå,hvemhunerogsinegenformåen,ogdervedfølersigfremmedgjortog,som

Prætorius(2013)beskriverisinteori,opleverenfølelseafhjemløshed.Dennehjemløshed

61

medfører,atMettesselvforholdvakler,idethunikkelængereheltkanidentificeresigmed

denfaglighedsomforhendeerafstorbetydning,såselvomMetteikkelængereer

fuldtidssygemeldtmedstress,såerhendesidentitetfortsatkrakeleretogirisikoforatbryde

sammen,hvilketHonneth(2003;2006)ogsåpåpeger,erenkonsekvensafmanglende

anerkendelsefrasigselvogandre.

Idetfølgenderedegøresforstress´betydningforSofiesselvforhold,hvilketdelsomhandler

enparalleltilerfaringermedsinbarndomsprimæreomsorgspersonogdelsdeneksistentielle

erkendelsesproces,hunerioptilhendessygemeldingmedstress.

Sofiefortælleromsinafskedsreception.Hunerusikkerpå,omdirektørenskalinviteres,da

hunerdenpersondererårsagtil,atSofiefårudløststress.Sofiebesluttersigforatinvitere

direktøren.Direktørenkommerikke,senderikkeensubstitutogejhelleretbreveller

eksempelvisblomster.Sofieopleversigusynliggjortogskrevetudafhistorien,hvilket

bekræfterhendei,athendesvalgomatforladearbejdspladsenerrigtigt.Påspørgsmåletom

hvaddetbetyderforSofieatoplevesigusynliggjort,svarerhun:Overformigsåerdet,detmest

hæsligevåben.Detharselvfølgeligendelmedminhistorieatgøre,minmorogjegkunnetage

noglevoldsommekampe,dengangjegvarbarn,ogderhvorhunkunnefåmig,detvarvirkelig

der,hvorhunikketaltetilmig.Ja,detmedatignoreredetkanaltidfåskovlenundermig.Jegfår

enoplevelseafatbliveusynliggjort,somomatjegikkeeksisterer,dettriggermåskeogsånoget

helteksistentielt,erjegheroverhovedet,harjegnogetværdi,nej,detharjegsåikke.Jegbliver

ikkeregnetmed,jegbliverikkekalkuleret.Deterdetultimativeværstejegved(s.24).

DennyedirektørsfaconsætteretaftrykiSofiesselvbillede.Sofiekaldersigselvenkryster,

fordihunersåbangeforatblivefyret,athuntrodsenvoldsomvredeikkesigernoget,da

direktørentiletfællesmødeåbenttaleromenkollega,dererblevetfyret.Detskræmmer

Sofie,athunmåskeerdennæsteirækken,ogsamtidigskammerhunsigover,athunikkegør

oprørmoddirektørensåbenlysenedgørelse.DetholderSofievågenomnatten,athunikke

formårattagesigselvogsitlivalvorligt.Sofiehartankemylderderkommertilatfyldedet

hele,oghunharingenstederatgøreafdet,forhunbliverikkehørt.SelvomSofieikkehar

indflydelsepåsitarbejde,bliverhunklarover,athunharindflydelsepåsitegetliv,oghun

harmulighedforatskabenoglebedrevilkårforsigselv.Sofiesiger(s.12,14):Oplevelsenafat

62

nogetvartruende,lidtfarligtogheletidenskulleværepåvagt.Deterrigtigsværtatslippedet,

forsåerjegsletikkeikontrol,såforegårdetbarederude,udenatjegharnogensomhelst

indflydelsepådet.Sådetvarvildtskræmmendeattænkepå,atdetvarjegnødttilatgøre,og

samtidigvardetenvildlettelse.Jeggræddennat,sompisket.Puhaatfacedet.Jegernødttilat

sættemigselvfri,jegersyg.Sofiefølersigensom,heltalene,ogopleversigekskluderetfradet

godeselskabDerhvormagtenhavdetilhuse,atblivelukketudeafdet,detvarvirkeligt

skræmmende(s.15).IsygemeldingenbliverdettydeligtforSofie,athunregistrereraltfor

megetudenforsigselv,oghunbegynderaterkende,athendesidentitetikkekuner,athuner

leder,menathunogsåersåmegetandet.Etståstedsomhunvilholdefastpå,hunvilikke

længeregivekøbpåegneværdier.Sofiesiger(s.24):Jegformåede,athentemigselvpåen

måde,atjegfikadskiltmigfradet,ellerfradem,ogkunnekiggepådetheleudefra.I

interviewetkommerdetbagpåSofie,athunbliverrørtogsålængeefterfornemmer

oplevelsenafatværehandlingslammet–somatværesnøretind.

IdetfølgendetolkespåstressensbetydningforSofiesselvforhold.

Sofieharenbarndomshistorieomhandlendeusynliggørelse,somjegtolker,udfraHonneths

(2003;2006)førsteanerkendelsesforhold,harbetydningforSofiesgrundlæggendeselvtillid.

IvoksenlivetgøroplevelsenafusynliggørelsesåvoldsomtetindtrykpåSofie,athunkommer

itvivlomsinegeneksistensogværdi,ogderiserjeg,atusynliggørelsenpåvirkerhendes

selvværd.Honnethpåpeger,atdetreanerkendelsesforholdertætforbundettilrelationerog

dengensidigeanerkendelseerenforudsætningfor,atindividetudvikleretsundtselvforhold.

Hanpåpegerligeledes,atindividetstidligeoplevelserafanerkendelseellermangelpåsamme

ersåcentrale,atdetbringesmedindivoksenlivet,hvilketjegsergørsiggældendeforSofie:

Minmorogjegkunnetagenoglevoldsommekampe,dengangjegvarbarn,ogderhvorhun

kunnefåmig,detvarvirkeligder,hvorhunikketaltetilmig,gørsiggældendeforSofie.Deraf

uddragerjeg,atSofiesoplevelsermeddirektørenharenparalleltilbarndomserindringen,og

såledesharSofiestidligeerindringomsinmorensåbetydningsfuldsandhedsværdiihendes

selvforståelse,atdetgivergenspejlilignendesituationersenereilivet.Ogselvom

usynliggørelseniforholdtildirektørenerarbejdsrelateret,erspejlingenmedtilatforstærke

Sofiesoplevelseafmanglendeanerkendelseforsineegenskaberogværdisommedarbejderi

63

ensådangrad,athunkommeritvivlomsinegeneksistens,hvilketjeguddragerafde

eksistentiellespørgsmål:Erjegheroverhovedet,harjegnogetværdi,nej,detharjegsåikke.

Udfradetteudsagn:Jeggræddennat,sompisket.Puhaatfacedet,uddragerjeg,atSofienår

tilenerkendelseaf,athunharudvikletstress,ogdeterhunforpligtigettilattagealvorligt.

Sygemeldingenmedførerenbevidsthedom,athunernødsagettilatadskillesigfraledelsen,

ogidenneadskillelsebliverhelehendesidentitetogledelsesmæssigeståstedilivetrystet,da

hunopleveratståalenetilbage.Forhvemerhun,hvisikkehunerenaflederne?Deteren

megetsværprocesforSofie:Derhvormagtenhavdetilhuse,atblivelukketudeafdetdetvar

virkeligtskræmmende.Jegtolker,atderopstårenidentitetskamp,ogidenkampgiverSofie

slippåatværeendelafdeandreledere,ogdervedmisterhundetfælleskab,somhunellers

identificerersigstærktmed.Såledesuddragerjeg,athunikkelængereopnårdennødvendige

anerkendelse,hvilketgørhendeusikkerogsvækkerhendestropåsigselvietsådanomfang,

atdererrisikofor,athendesidentitetbrydersammen,somHonneth(2003;2006)påpegeri

sinteori.

SammenfatningafindividetsselvforholdFællesforalleinformanterneispecialetsundersøgelseer,atstressharafgørendeindflydelse

påindividetsforholdtilsigselv,såledesharalleinformanteriforbindelsemedderesstress

lidtskadeideresselvforhold,omendskadensomfangogkrænkelseserfaringerneopleves

forskelligt.Dervedpegerundersøgelsenpå,atanerkendelseharenbasalogcentralbetydning

forindividet,hvilketunderstøtterHonnethsteoriom,atdengensidigeanerkendelseerhelt

eksistentielforindividetsidentitetsdannelse.

IAnjaogSofiestilfældepegesderpåenparalleltilbagetilderesbarndomsprimære

omsorgsperson,hvorlederenivoksenlivetudvisersammekrænkendeadfærdaf

selvforholdet,hvilketligeledesunderstøtterHonnethsteoriom,atdissetidlige

barndomserfaringerlagresogkanfremkaldegenkendelsesenereilivet.Ibeggestilfældehar

usynliggørelseenstorbetydningforudløsningafderesstress.IAnjastilfældeharhunengod

relationogerpersonligtsynligforsinlederogdeandrepartneremenkæmperforatopnå

ledelsesmæssigsynlighed,ogtilsidstmåhunierkendelsenafathavetabtkampenomatopnå

64

lederskabresignere.Idetgørhunsigledelsesmæssigtusynlig,udendetharnogensynlig

indvirkningpådeandre,hvilketjeguddrager,forstærkerAnjasoplevelseafatståalene

tilbage,ogdervedindgårderogsåtabafellersgodetilhørsforhold.ISofiestilfældeharhun

ikkeiforvejenenrelationtildennyedirektør,ogharfrastartenkæmpetforatopnåfaglig

anerkendelseogsynlighedfradirektøren.Forbeggesvedkommendehardenmanglende

arbejdsmæssigeindflydelseogderafoplevelseafusynliggørelsemedførtudeblivelseafden

nødvendigeanerkendelseogskadetderesselvtillidogselvværd.Derafhardemistetderes

virkelighedsopfattelseogellersnormalegodedømmekraftogblevethjemløse–fremmedefor

sigselv,hvilketunderstøttesafPrætoriusteori.Såledesserjeg,usynliggørelsenharenstor

indflydelsepåderesselvforholdogudviklingafstress.

IAnjastilfældepegerundersøgelsenpå,athendesarbejdsidentitetersåstærk,atdetmesteaf

hendesselvfølelseliggeriarbejdetogdenvirksomhed,hunermedtilatstarteop,ogsomhun

identificerersigstærktmed.Anjabrændermegetforvirksomheden,ogundersøgelsenpeger

på,athelehendesfundamenthvilerpåensøjleafarbejde,oghunsåledesharmangletbalance

påandreområderisitlivtilatopnådennødvendigestyrkelseafsineselvforhold.Deraf

uddragerjeg,atAnjasidentitetiekstremgradersammenfoldetmedarbejdet,somAndersen

pegerpåisinforskning.

Nårheleensidentiteterbyggetoppåarbejdet,medførerdetteogsåstørrerisikoforisolation,

nårarbejdsforholdetafenellerandengrundophører.Iisolationerindividetistorrisikoforat

identitetenbrydersammen,dadetikkeermuligtatopnåanerkendelsealene.Honneth

skrivernetopisinteori,atanerkendelseikkekanopnåsiisolation,daanerkendelsenbygger

påengensidighed,ogderforerindividetafhængigaf,atspejlesigselviandremennesker.

Anjaseksempelviserisærliggradvigtighedenaf,atindividetopnåranerkendelsefraandre

stederendarbejdet.

SelvomAstasfortællingerenheltanden,såerhendesoplevelseat:menneskermålerhinanden

på,hvaddearbejdermed,ogdahunselvmistersinarbejdsidentitet,erdetafgørendefor

hendeatfindesigselvpåennymåde,oghunharderforbrugforatskabeennyfortælling

frigjortfraarbejdsidentitet.Såledeserhun,ierkendelseafathendesarbejdsevneervarigt

65

skadet,tvungettilatfindeetmeningsfuldtlivfrigjortfranormenomprimærtatopnåværdii

arbejde,såhunfortsatkanfåstyrketsitselvværdsforhold.

Undersøgelsenpegerpå,atMettetidligereharhaftenstærkselvværdsfølelseogtropåsit

potentialeogarbejdsmæssigemuligheder.IsygemeldingenmedstressmisterMettetroenpå

sigselvogbliverbangefor,hvadfremtidenvilbringe,ogselvomhunikkelængereer

fuldtidssygemeldt,såerhendesidentitetfortsatsvækketogtillidenogtroentilsigselvpå,

hvadhunarbejdsmæssigtformår,erbetydeligtreduceret.Såledeserhunendnuikkeistand

tilatanerkendesigselvsomtidligereogertydeligvisfortsatskræmtover,atingenkangive

hendevishedfor,omhunnogensindebliverheltraskigen.Derafuddragerjeg,atstressenhar

medført,atMettefortsatharenoplevelseaffremmedgørelse.

Undersøgelsenpegerpå,atindividerderudviklerstressietellerandenomfangerbeskadiget

ideresselvforhold,ogderafuddragesatenstyrkelseafindividetsselvforholderhelt

nødvendigtogenforudsætningfor,atindividetigenkanståpåetsolidtfundamentefterat

haveværetlangtidssygemeldtmedstress.

ArbejdsmæssigebelastningerIdetfølgenderedegøresfor,hvilkebelastningeriarbejdetderliggerforudforAnjas

langtidssygemeldingmedstress.IAnjastilfældeerdetrelationentillederen,sombliver

megetcentral,idetAnjaskampomanerkendelsesomformelledermislykkes.

DeterengammeldrømdergåriopfyldelseforAnja,dahunsompartnerermedtilatstarte

ennyvirksomhedfrabunden.Anjaermegetarbejdsomogpåtagersigmange

ledelsesmæssigeopgaverogidentificerersigselvsomleder.Deandrepartnereaccepterer,at

Anjapåtagersigansvarsfuldeopgavermenønskerikkeatgørehendetilformelleder.Selvom

arbejdetbådeerspændendeogpassergodttilAnjashøjeenerginiveauogtemperament,så

fylderdenmanglendeledelsesmæssigeanerkendelsefradeandrepartneresåmeget,atAnja

kæmperforatopnåden.Virksomhedensformelleledervilikkeslippekontrollen,ogsamtidig

brugerlederenAnja,somdenenestehunvirkeligharfagligrespektfor.Anjasiger(s.3):Jeg

66

varsimpelthenifængsel,imellemathunanerkendtemigvirkeligfordetjegkunne,menhun

brugtemigtildet,somhunhavdebrugfor,ogellersblevjeglukketude.

Anjaopleverlederensometmenneskederønskeratbestemmeogsættesitaftrykpådet

hele,eksempelvisfårAnjasinemailstilbagemedrødestreger,fordidetskalskrivespå

lederensmåde.Samtidigisolererlederensigogsvarerførstpåmailsefter14dage,hvilket

betyder,atAnjaharsværtvedatkommevideremedsineopgaver.Anjaoplever,atdet

påvirkerhelevirksomheden,oghungårderfortillederenprivatmedeksemplerfradekunder

somharoplevelseraf,atlederenvrisserogskælderudsamthendesegneiagttagelser,men

lederenafviseralleeksempler,Anjakommermed.Anjagårderforbaglederensrygogsamler

deandrepartnereogtaleråbentom,athunsynes,atdeharetansvariforholdtilderes

forretningmenogsåiforholdtillederenshelbredogforbrugafalkohol.Deandreerenige,og

definderifælleskabenmåde,hvordesånænsomtsommuligtkanpræsenteredetforlederen

tilnæstefællesmøde.DaAnjasomaftaltpræsentererdetpåmødet,bakkerdeandrepartnere

alligevelikkeop,såAnjaståralene,hvilketefterladerhendebådechokeret,kedafdetogvred,

ogdetgåropforAnja,athunikkeeristandtilatpåvirkevirkelighedenoglavestore

forandringer.Påtrodsafathuneretaktivtmenneskesomgernevilskabeforandringer,giver

hunop.Huntagerikkelængeresåmangeledelsesmæssigeopgaver,hvilketmedfører

væsentligtfærretimeromugen.Ingenladertilatbemærkedet,ogingentaleromdet.Anja

siger(s.7):Jegmåtteresignereindeni,menholdtemigstadigvæknogenlundekørendepå

arbejdsfronten.Sådetkanjegsebagefter,detblevensådanikkemærke.Sådanendødhed,som

jegforveksledemedro.PådettidspunktharAnjaikkeproblemer,udoverathunsoverdårligt

omnatten.

PåetdriftsmødefårAnjaatvide,athunskalholdeopmedatværesåenergiskogkomme

medsåmangegodeideer,forstedetkanikkerummedet(s.7):Denslukkededensidstegnisti

mig.EfterdetmødetagerAnjahjem.Hunkanikkelængerefindemeningogharsværtvedat

acceptere,athunskaltilpassesigogståtilrådighedogbrugesidetomfang,sompasser

lederen.NærmestfradeteneøjebliktildetandetfårAnjasymptomer.Hunharikkemere

energiogertotaltudmattet,hunfårhjertebanken,presomhovedet,føle-ogsynsforstyrrelser

oghendesbiologiskesystemlukkerned.AnjafornemmeretkæmpeNEJrungeindeisig,og

siger(s.7):Jeggikhjemoglagdemigpåminsofa,ogsåkunnejegikkenogetiottemåneder.

67

Idetfølgendetolkerjeg,udfraspecialetsteoretiskeramme,hvilkebelastninger,jegser,ligger

tilgrundfor,atAnjaudviklerstress.

Anjaidentificerersigstærktmedvirksomheden,oghendesegenoplevelseer,athuntilfører

ledelsesmæssigværditilpartnerfælleskabet.DerforgiverdetikkemeningforAnja,at

virksomhedensofficiellelederogdeandrepartneregernevilhave,atAnjapåtagersig

ledelsesopgaverne,menikkevilbelønnehendevedatanerkendeAnjasomleder,ogderved

opnårhunikkedensocialestøtte,somAndersenogKingston(2016)påpeger,kanmedvirke

tilstress.SåselvomAnjapådenenesidegenkendersigselv,nårhunspejlersigi

virksomheden,såfølerhunsigikkegenkendtoganerkendtforsinesæregneledelsesmæssige

kvalifikationer,hunbidragermed.SomHonnethpåpeger(2003;2006),erdengensidige

anerkendelsesåafgørendeformennesketsidentitetsdannelse,atdetkanbliveenkampat

opnå.Ogsomdetfremgårafdetteudsagn:såfylderdenmanglendeledelsesmæssige

anerkendelsefradeandrepartneresåmeget,såkæmperAnjaalt,hvadhunkanforatopnåden

ogbrugermegetenergipåførstattalemedsinlederogdereftermedsinekolleger.Afdette

uddragerjeg,atdetikkekunerbekymringerneomlederendererstyrendeforAnja,menden

manglendeledelsesmæssigeanerkendelseerafeksistentielkarakterforAnja.Ogselvom

kollegaernesomudgangspunktstøtteropomAnjasiagttagelser,vilde,dadetkommertil

stykket,ikkegørenogetfor,atlederenskalslippekontrollen.Dervederingenafdeandre

villigetilatkæmpesolidarisksammenmedAnja.Anjaeralene.Anjasellersstærkeselvfølelse

ogforbundenhedmedbådevirksomhedenogarbejdsfælleskabetstemmerikkelængere

overensmeddenvirkelighed,Anjabefindersigi,hvorafjeguddrager,atAnjaopleveret

psykiskchokisinerkendelseafalenehedogtabafidentitet.

MedudgangspunktiAndersenogKingstonsteori(2016)tolkerjeg,atAnjasidentitetertæt

sammenfoldetmedarbejdet,ogjegser,atAnjasidentitetogarbejdeerblevettiletvi,hvilket

eretgode,nårdetgårgodt.NårAnjaikkeopnårdensocialestøtteogspejlende

ledelsesmæssigeanerkendelsefrasinekollegerogleder,såbliverhendesselvforståelse

krænket.Denmanglendeindflydelseogsocialestøttegør,atAnjabliverbevidstom,athun

hartabtkampen,oghunoplever,athunbefindersigiendødhed,somhunselvforveksler

medro,mensomjeguddrager,erdet,sombådeHonnethogEhrenbergkaldertomhed.Altså

68

befinderAnjasigiettomrumudenmening,handlingslammetogudenkrafttilatflyttesig.

Såledesuddragerjeg,atheleprocessenkrænkerAnjaiensådangrad,athendesselvforhold

bliverskadetietomfang,såhunudvikleralvorligstress.

Enandenmådeatforståovenståendebeskrivelsepåer,atderopstårenmagtkamp,idetAnja

harsværtvedatindordnesigunderdethierarki,somfælleskabetbestemmer.Detkanses,

somatmagtenhartohuse–Anjapådenenesideoglederenpådenanden.Anjagårtil

lederenietforsøgpåatnåtilenighedmedhendeom,atAnjaogsåskalhaveenanerkendt

statussomleder.Dadetikkelykkes,prøverAnjaatallieresigmedsinekolleger,mende

vælgerallepartitillederensfordel,ogdervedefterladesAnjaalenetilbage.Dervedkantolkes,

atAnjahartabtmagtenogopbrugtallesinekræfterogmulighederforatopnåden

ledelsesmæssigestatus,ogdahunerkenderdette,giverhunheltop.Iresignationudmattes

huniensådangrad,athunikkealenesygemeldesmedstress,mennæstenikkeeristandtilat

flyttesigudafstedet.

Idetfølgenderedegørjegfor,hvilkearbejdsforholdderliggerforudfor,atAstasygemeldes

medstress.

Astaoplever,atarbejdeterprægetafuforudsigelighedmedstoremængderarbejdsopgaver

somblevdelttilfældigtudenskelentilkompetencer,eksempelvishvislederenserAstapå

gangen,såkanhunudenforvarselfåtildeltarbejdsopgaver,somlederenharformangeaf.

Astaharforeslåetfællesvisitationsmøderogtilkendegivet,athunopleverarbejdsforholdene

kritiskeogerfrustreretoveratarbejdehårdtforatgøre,hvadhunkan,ogsamtidigikkefålov

tilatgøredétforfamilierne,somhunvurderer,erbedst.Astasiger(s.5):Hvorforkanviikke

fålovtilathjælpe,førbørnenebliverfjernet.Udoverdårligearbejdsbetingelsersomgårimod

Astasværdier,erdefysiskerammerogsådårlige,eksempelviserdetenesterum,hvorderkan

værefamiliesamtaleretrum,hvordørenikkepassertildørtrinet,hvilketbetyder,atdemder

stårpådenandensideafdørenkanfølgemedisamtalen.Dagligdagenersværogforatundgå

denneuforudsigeligemængdeafopgaversomsærligtbliveruddeltoptilweekenden,finder

Astaognogleafkollegernepåatmødestilfrokostomfredagenefterhjemmebesøg.Herkan

defålufttilattaleomallederesarbejdsmæssigefrustrationer.Astakanikkeholdetilde

arbejdsbetingelser,lederenpåbyder,ogtilsidstlåserhendesnakkesigfast,oghun

69

sygemeldes.SelvomAstaiførstesygemeldingtalermedlægenomstress,erdetførstiden

yderligeresygemelding,atbegrundelsenerstress.Herefterigangsætterarbejdspladsenen

fyring.Astaoplever,atdeterarbejdsbetingelsernedergørhendesyg,ogatdemedfyringen

løberfraderesansvar,oghunsiger(s.5):Defejededetaf,oggjordemigtilproblemet.

EfterfølgendefårAstadetdårligtbareafattaleomstedet,ogselvomdeterimodAstas

værdierikkeatsigeordentligtfarvelogtak,såfravælgerhunenpersonligafsked.

IdetfølgendetolkerjegpådebetingelserderliggertilgrundforatAstalangtidssygemeldes

medstressogefterfølgendefyres.

Jeguddragerafovenståendebeskrivelse,atarbejdspladsenerprægetafomstillingsparathed

oguforudsigelighedsomhverkengivermeningellerindflydelseforAsta,hvilketAndersenog

Kingston(2016)pegerpå,kanværebelastningsfaktorer,dermedvirkertilstress.Isitarbejde

somfamilieterapeutarbejderAstamedrelationsarbejde,ogsåledeserAstaspersonlige

kompetencervæsentligeiarbejdet,hvilketbetyder,atAstaersinarbejdskraft,ogderveder

hendesidentitettætsammenfoldetmedarbejdet,somAndersen(2013)påpegerisin

forskning.Astaerikketilfredsmedsinarbejdspladsogharikkerespektforsinleder,idethun

taleromsinlederietsprog,hvorafjeguddrager,atAstaikkeanerkendersinledersmådeat

håndteresitledelsesmæssigeansvarpå.Astaharforeslåetfællesvisitationsmøder,dahun

opleverarbejdsforholdenekritiske,mendeterikkemuligtatkommeigennemmed

forandring.Heraftolkerjeg,atarbejdsforholdeneersåkritisableiforholdtilAstasmoralog

værdier,oghunharsværtvedatfindemening,blandtandetfordidetharstorbetydningog

konsekvensforudsattefamilier.Astaharingenindflydelseogmådagligtgåpåkompromis

medsineegneetiskeværdierogfaglighedogkansåledesikkeståindeforudførelsenaf

arbejdet,hvilketmedfører,athunopleverarbejdsforholdenesomdybtkrænkende.Således

tolkerjeg,atAstahverkenkangenkendesineegneetiskeværdieristandardenafarbejdetog

ejhellergenkendesinegenfaglighedilederensblik.Deriopnårhunikkedennødvendige

anerkendelseforsinesæregneværdier,somHonneth(2003;2006)påpeger,eren

forudsætningfor,atindividetkanudvikleogopretholdeetpositivtogstærktselvforhold.

DetteersåinvaderendepåAsta,athunudvikleralvorligstress.

70

Defejededetaf,oggjordemigtilproblemet,Astaopleverdeturimeligt,atarbejdspladsen

fralæggersigansvarvedførstattilbydeurimeligearbejdsforholddermedfører,athunfår

stressogderefterfyrerhende.Pådenandensidekandetogsåseudsomom,atAstafralægger

sigsitansvar.Detmåforudsættes,atingentvingerAstatilatbliveietjob,hvorhunskalgåså

megetpåkompromismedsigselvogegneværdier.Ogjegblivernysgerrigpå,hvadderligger

tilgrundfor,atAstavælger,atbliveietarbejde,derersåusundt,athunbliversygmedstress

ogendermedikkeatkunnevaretageetjobpåordinærevilkårigen.Forangiveligtkunne

Astaslivsituationhavesetheltanderledesud,hvisAstahavdetagetsigselvogsineegne

værdieralvorligtitide.Arbejdeerdengodevejtilselvforsørgelseogdet,atAstavælgerat

bliveidettearbejdsforhold,kanogsåindikere,atAstaalleredeoplever,atdetervanskeligtat

fåetjobderpassertilhendesmoralogværdierogderforvælgeratblivepåarbejdspladsen

trodsdedårligeforhold.

ForathåndteredenbelastendearbejdsdagmødesAstaéngangomugentilfrokostmednogle

kollegerudenforhuset,hvordeharmulighedforfritattalesammenogiengensidig

forståelsestøttehinanden,hvilketkanværemedtilatudholdearbejdssituationen.Asta

oplever:Lederenskaberrelationerpåarbejdspladsen,såarbejdspladsenkommertilatminde

omenfritidsklub.Enandenmådeatsedetpåer,atAstaselvermedtilatdanneenklub,og

dervedselvmedvirkertilsplittelsepåarbejdspladsenogenopdelingafosogdem.Dem,der

mødesudenforhuset,eros–denfagligekompetenteklub,ogdemderblivertilbageer

klubbenmedlederenogdetfagligtlaveniveau.Såledesuddragerjeg,atfrokostenudenfor

husetbådekanværemedtilatudholdearbejdsforholdeneogsamtidigværemedtilat

forstærkedetdårligearbejdsklima.Samtidigkanjegundresover,atdertilsyneladendeikke

ernogenledelsesmæssigeindsigelsermoddissefrokostmøder,hvilketkanindikereensvag

ledelsesomlukkerøjnene.Idetjegforudsætter,atdetersynligt,nårendelaf

personalegruppengentagnegangeikkekommertilbagetilarbejdspladsentilfrokost.

Derernogetdertyderpå,atderikkeerenåbenogærligkommunikationmellemAstaog

arbejdspladsen.Deterikketilatvide,omforløbethavdeudvikletsiganderledes,hvisderi

førstesygemeldingvarskrevetstressilægeerklæringen.Altsåhvisarbejdspladsenfrastarten

varinformeretom,atAsta´sygeforløbikkekunomhandledenakkelås,menogsåskyldes

stressbelastendearbejdsbetingelser,såvillearbejdspladsenhavehaftmulighedforattage

71

deresforholdsregleridet.Deterikkesikkert,detvilleændrevirkelighedenaf,atAstaisidste

endefyres.Samtidigerdetikketilatvide,hvilkebevæggrundelederenhartilatfyreAsta,

eksempelviskandetvære,atlederenoplever,atAstalaverstøjpåarbejdspladsenogderved

harventetpåenanledningtilatfyreAsta?

Idetfølgenderedegøresfordearbejdsmæssigebelastningerderliggerforudfor,atMette

langtidssygemeldesmedstress.

ForMetteharstressenaldrigliggeti,athunharværetbangefor,omhunkunnesitarbejde.

Mettesiger(s.7):Detharsimpelthenværetdetdermiljømedatderblevflereogflereopgaver

udendervarnogensomhelstresponspådet.Mettegiverudtrykforatarbejdeunderendårlig

oginkompetentlederdertagermærkeligebeslutninger,sendere-mailspåkrydsogtværsog

udstikkeropgavertilhende,somegentligttilhørerenandenpersonsarbejdsområde.Metteer

ansatsomøkonomiansvarligogsyneslederenerøkonomiskuansvarlig,eksempelvisharhun

brugtpengepåistandsættelseafsithussomikkeerbudgetteretogarrangeretseminarpået

dyrthotel.ForMettehandlerdetteogsåomdensignalværdidisseinvesteringerhariet

tredjeverdensland.SamtidigerdetsværtforMetteathaverespektformennesker,hun

opleverikkeerfagligtdygtigenoktilsitarbejde,ogMetteoplever,atchefenspilderhendes

tid,blandtandetharMettemangeopgaversomikkeerhendes,oghunfølersigpresseti

byrdenafarbejdeogmanglendeanerkendelsefrachefen.Stressengør,atMetteikkelængere

kanoverskueatværeomstillingsparat,harsværtvedathåndteredetuforudsigeligeoghar

merebrugforstruktur,endhuntidligereharhaft.Selvomdererandre,deropfordrerMette

tilatsøgeennystilling,såvedhun,atforatfåjobbeterdetafgørende,atlederenstøtterop

omdet.Mettesiger(s.15-16):Jegvidste,atjegvardenbedstetildetjob,ogdetfikjegafvideaf

alleandreaktører.ForMetteerdettejobogsåvigtigt,fordisåhavdeviikkeclashed.Såhavde

jeglukketdet.Istedetfor,athunharlukketdet.Metteharenoplevelseaf,atlederenikke

ønsker,atMettefårjobbet,hvilkethunharsværtvedatacceptere,ogMetteoplever,deter

denmanglendestøttederudløserhendesstress.

Idetfølgendetolkespådearbejdsmæssigebelastningerderliggertilgrundfor,atMette

rammesafstress.

72

Metteanerkenderikkesinleder,serhendesomdirekteinkompetent,daMetteikkeopnår

lederensnødvendigebelønningiformafstøttetiletjob,hunmegetgernevilhave,fårMette

hellerikkeanerkendelseafsinlederforsineunikkeegenskaber.Deraftolkerjeg,atderikke

opnåsdennødvendigegensidigeanerkendelse,hvilketpåvirkerMetteiensådangrad,at

hendesselvværdsfølelsekrænkes.Mettesselvværdersåledessvækket,hvilketmedfører,at

hunikkelængerekantåle,atværeomstillingsparat.DaMettenetoparbejderunderdisse

arbejdsforhold,somdekritisketeoretikerekarakteriserersomværendegældendefordet

modernearbejdsmarked,tolkerjeg,disseforholdyderligeremedvirkertil,atMettefølersig

presset.Andersen(2013)påpegerisinforskning,atydreuoverensstemmelserpå

arbejdspladsengiverindrekonflikterogskaberusikkerhedpå,hvemmaner.Såledesantager

jeg,atdenmanglendeforståelseogdetdårligearbejdsklimaderermellemMetteoglederen

harsåstorindvirkningpåMettesselvfølelse,athunudvikleroglangtidssygemeldesmed

stress.

Etandetperspektivkanvære,atderikkeeroverensstemmelsemellemMettesegenoplevelse

afsinfaglighedogdenfaktiskevirkelighed.Altsåkandetvære,atMettetror,athuner

dygtigeretilsitarbejde,enddetoplevesaflederen,ogdetreelterderfor,atlederenikke

støtterMettetildetønskedejob.Idenmanglendegensidigeanerkendelsekandetseudsom

om,dereropståetenformformagtkampmellemlederenogMette,hvilketjegseriforholdtil,

atMettesiger:Såhavdejeglukketdet.Istedetfor,athunharlukketdet.OgatMetteerkender

(bevidstellerubevidst),deterhendederhartabtdennekamp,dahunikkeopnården

ønskedestøttefralederen,hvilketMetteselvpåpegersomårsagtil,athunrammesafstress.

IdetfølgenderedegøresfordearbejdsmæssigebelastningerRikkearbejderunderoptilsin

sygemeldingmedstresssomstartermed,atderbliveransatennykollegaiafdelingensom

ikkeharerfaringmedsagsbehandlerarbejdet.Dettebetyder,athunskaloplæresialt,derer

relevantforsagsbehandling,eksempelvisoplæringiITsystemer,journalskrivningogsamtale

medmenneskerderienperiodeharbehovforhjælp.Rikkeskalvaretagedenopgavedeterat

oplæreenelevpårekordtid.EfterfølgendebliverRikkepålagtatflyttetilenandenafdeling,

ogidetarbejdekommerRikkeblandtandetikonfliktmedsigselv,daarbejdetstriderimod

hendesegneværdier.

73

Rikkeeristartengladforsinnyechefsomhurtigtmeddeler,athanvilopkvalificere

afdelingenmedtomedarbejderepåRikkesområde.Ansættelsesudvalgetfraråderansættelse

afdeneneafdeto,somlederenønskeratansætte,dahunikkeeruddannetellerharerfaring

indenforområdet.Lederenvælger,trodsmodstandframedarbejderne,alligevelatansætte

denneperson.Rikkeparodiererlederenmedatsige(s.18):Jeglæggerskinnerne,mensvi

kører.Rikkeharpådaværendetidspunktcirka100sagerselv.Trodsmanglendetidtilegne

sagergrundetoplæringenafdennyekollegaerRikkevedgodtmod,ergladforsine

arbejdsopgaver,målgruppenhunarbejdermedogsinekolleger,ogsersigselvværendeidet

jobimangeår.Indenprøvetidenudløberfordennyemedarbejder,vælgerlederenatfyreden

nyemedarbejder,dadetogsåblivertydeligtforham,athunikkemagteropgaverne.Deter1.

december,ogRikkefølerigen,athunkantrækkevejret,oghunforsøgeratfåstyrpådet

efterladtekaosnumedensagsstammepå200sager.EfterjuleferienvenderRikketilbage

medenoptimistiskforventningtildetnyearbejdsår,hvorhunblandtandetskalstartepåen

efteruddannelse.MidtioptimismenbederlederenRikkekommetilsamtale,hvorhun

informeresom,athanom14dagevilflyttehendetilflygtningeområdetsomnukræver

opnormering.Jegersimpelthenichok,udtrykkerRikke.Ogsigertilsinleder(s.3):Jegsynes

godtnok,atdutrækkermegetstorevekslerpåmig,duvilhavemigoverogløfteenopgavemed

flygtningedersejler,ogjegharligeafsluttetdethersomhartæret,plusduharbevilligetmiget

uddannelsesforløb.Hvisjegskaltilattagemigafflygtninge,såerderikketidtiluddannelse.

Rikkeharhverkenlysttilatarbejdemedflygtningesommålgruppeellersammenmeddenye

kolleger.

PåforhåndvedRikke,athunogdenyekollegerharmegetforskelligemenneskesynog

værdier,oghunforudserderfor,atdetbliverkonfliktfyldt.Rikkeopleversigalleredestresset

pådettidspunkt,hvorhuntræderindidennyearbejdsfunktion,somhunudtrykkerdet,

sejler.Sagernekommerkonstant,ogdetoplevessomomdetaldrigstopper,oghvergang

Rikkeåbnercomputerenerderfyldtmedrøde13mændpåskærmen.Rikkeharsværtvedat

ignoreredisserødemænd,idethendesarbejdsmoralbyderhende,déterhunnødttilattage

sigaf.ArbejdsprocedurerneidetnyejobopleverRikkesommenneskeligtuværdigeogsiger

(s.4-5):Jegerikonfliktmedmigselv,pågrundafnogleværdier.Deforstårikkenogetdansk,de

13Rødemændindikereraltdet,dusomsagsbehandlermangleratfåstyrpå.

74

skalføredetderpåjobop–detkandeikkefindeudaf,ognårdeikkekanfindeudafdet,såvilI

have,atjegskaltrækkedemipenge,forsåkandelæredet.Detviljegsimpelthenikkeværemed

til,jegsynesdetersåuanstændigt.IdenyearbejdsopgaverskalRikkeogsåtjekkeoppå

fremmødetilsprogskole,ogsåfremtdererentimesfravær,såskalhunpartshøre.Rikkesiger

(s.5):Detharjegsimpelthenikketagetminuddannelsefor.Jegerimegakonfliktmedatblive

satietjobogtagetfradet,somjegelskedeheltvildt,udenderegentligternogenderhørerpå

mig.Rikkeervanttilatarbejdeselvstændigt,ogforatklareallebelastningernemedderøde

mænd,spørgerhunennyadministrativmedarbejderomhjælptilatindføremødestabiliteten

ietexcelark.SåledeskanRikkehurtigtfåetoverblikover,hvemhunskalindkaldetil

partshøring.Lederenerpåferie,ogRikkesnyekollegaiflygtningeafdelingen(ikkeden

administrativemedarbejder)bliverrasendeoverRikkesselvstændighedogringertillederen.

DergårRikkesgrænse(s.8):Jeggårudpåtoilettetogtuder.Såsigerjeg,detherviljeg

simpelthenikkeværemedtil,jeggidersimpelthenikkearbejdepåsådanenarbejdsplads.Sågik

jegindogpakkedemineting,ogsåtogjeghjemogsygemeldtemig.

IdetfølgendetolkespådearbejdsbelastningersomerprægetafaccelerationpåRikkes

arbejdspladsogliggerforudfor,atRikkesygemeldesmedstress.

Jegsynesgodtnok,atdutrækkermegetstorevekslerpåmig,duvilhavemigoverogløfteen

opgavemedflygtningedersejler,ogjegharligeafsluttetdethersomhartæret,sigerRikketil

sinleder,dahanpålæggerhendedetnyearbejdsområde.Arbejdeterprægetafsynlig

belastningsfaktor(derødemænd)somaktiveres,såsnartRikkeåbnercomputeren,ogselvom

hungodtved,atdetikkeermuligtforhendeatoverkommedethele,såtolkerjeg,atdeter

det,somRosaisinteorikaldernytteløsacceleration,somforsætterienuendelighed,og

dervedikkeermenneskeligtmuligtatoverkomme.SåledeserRikkesnyearbejdsopgaver

ligeledesprægetafdet,Willig(2013)kaldersisyfos–udenpausetilatpusteud.Derudover

kanflygtningeneikkedanskogharikkemulighedforvedegenhjælpatopfyldedekravder

stillestildem,hvilketmedførerkrænkelseafderesselvrespekt.Dervederdetikkekunselve

arbejdsopgavernesomermeningsløsemenogsådenmedmenneskeligeforståelse,somRikke

ikkekanfindegenklangihossigselv.Rikkesiger:Jegerikonfliktmedmigselv,pågrundaf

nogleværdier,ogafdettetolkerjeg,atRikkeeririsikoforatoplevesigfremmedgjort,hvilket

Prætorius(2013)påpeger,sker,nårindividetpålæggesatarbejdeunderforhold,somstrider

75

imodegneværdierogdervedernødsagettilatforladesigselv.Dettekrydsfelthvor

socialrådgiverenstårmellemklientogledelseudenenpolitiskogledelsesmæssigopbakning,

påpegerJuulogHøilund(2015)ogsåsomenfaktordervanskeliggørdengode

sagsbehandling.

Jeglæggerskinnerne.Rikkeschefsledelsesstilerprægetafuforudsigelighedog

repræsentererabstraktemålsætninger,somWillig(2013)påpeger,kendetegnerdetmoderne

samfund.Såledesserjeg,atRikkeslederharfokuspå,hvorhendesressourcerbedstkan

brugestilatopnåegneellerarbejdspladsensønskederesultater.Ogselvomdeterenleders

opgaveatforetagedenødvendigevalgogvurderinger,sågørhandetpåenmåde,hvorjeg

tolker,atRikkeinstrumentaliseresiopnåelseafhansledelsesmæssigemål,uden

hensynstagentilhvilkenarbejdsbelastninghanudsætterogharudsatRikkefor.Samtidig

pegeransættelsenafenikkeuddannetsocialrådgiver,somforventespårekordtidatkunne

det,somdettagerensocialrådgivermereendtreåratlære,atlederenikkeharden

nødvendigerespektforsocialrådgiverensfaglighed,hvorafjegantager,athanikkeharfokus

pådeforholdsomJuulogHøilund(2015)pegerpåsomessentielleigodsagsbehandling.

Herunderdengodedømmekraftoganerkendelsensbetydningformenneskeligopblomstring.

Såledestolkerjeg,atdererstorrisikofor,atlederenikkeblotkrænkerRikke,menogså

indirekteviasinledelsesstilharmerefokuspåopnåelseafmålendpåborgernesomsåledes

ogsåkrænkes.Derudovertagerlederenikkeansvarforatprioritereelleritalesætteoverfor

Rikke,hvilkeopgaverderervigtige,såledesathunselvmåhåndteresinarbejdsdagefter

bedsteevne.Prætorius(2007)kalderdettesystemmobningogdestruktivledelsesom

forklarer,atRikkebefindersigiendobbeltbindendesituation,hvorhunforatoverlevemågå

imodegneværdierogdømmekraftogfravælgeopgaversomdervedogsåkanfratage

flygtningeretligligeberettigelse.Hvilketigenpegertilbagepåenledersomikkeharfokuspå

detessentielleiensagsbehandling.

Enandenmådeatsedetpåer,atlederenserRikkesomsinbedstemedarbejdermedoverblik,

evnerogoverskud,ogdenenestehanhartillidtil,eristandtilbådeatoplæreenelevfra

bundenogryddeopienafdelingderbærerprægafkaos.Derierflytningenmentsomen

cadeautilRikke–enformforanerkendelseafhendeskompetencer,somhandogikkeformår

atformidletilRikkepåenmåde,hunforstår.

76

Willig(2005)påpeger,ataccelererendetempoogmanglendetilhørsforholderdetoårsager

dermedførerpsykosocialelidelserisamfundetsomstress.Somalleredebelystanserjeg

Rikkesarbejdsforholdprægetafacceleration,menderudoverpressesRikkeikkealenei

forholdtilsinarbejdsmæssigeidentitetogværdier,somhunpåpegervedatfremhæve

denykollegaersdivergerendemenneskesynogværdier,menogsåihendestilhørsforhold,

idetRikkebliverpåkrævetatforladeenafdeling,hvorhunharkolleger,hunsynesom,ogsom

hunarbejdsmæssigtkanspejlesigi.Derafuddragerjeg,atRikkeiflereforholdikkeopnården

nødvendigeanerkendelse,ogsåledesfølersigkrænket,hvilketkanværemedvirkendetil

stresssygemeldingen.

Idetfølgenderedegøresfor,hvilkearbejdsmæssigebelastningerderliggertilgrundforat

Sofiesygemeldesmedstress.UnderdennyedirektørsledelsesstilogtiltagfølerSofiesig

presset,harsværtvedatbevareoverblikket,haringenindflydelsepådenyearbejdsvilkårog

kanderforikkelykkesmeddem,oghunoplever,athunkonstantløberbagefter.

Sofieharetgodtsamarbejdemeddentidligeredirektør,kanoverskuesinearbejdsmæssige

udfordringerogharenhøjfaglighedmedpladstilatreflekteresammenmeddeandrelederei

kommunen,omhvordandetermuligtatleveredetbedsteindenfordeøkonomiskerammer.

Dennyedirektørlavertiltag,somSofieikkeerenigi,ogsomgivermereurohosdeborgere,

Sofiesmedarbejdereskalhjælpe.HvorSofieoghendesmedarbejderetidligerehargjortmeget

udafatsikreborgernesammerettighedersomandreborgereisamfundet,bliverdeaf

omstruktureringsgrunde,pålagtbesparelser,hvilkeerårsagtil,atborgernefremadrettetikke

blivermødtmedsammeligeværdsomtidligere,hvilketmedførerenmasseklagerfra

borgerne.KlagersomlanderpåSofiesbord.Sofiefårpålagt,athunskalretteindog

samarbejdevedatsikresig,athendesmedarbejderearbejder,såborgerneikkeklager.Sofie

følersigienklemmeogfølersigmegetutroværdigoverforborgerne.Hunharansvarmen

ingenindflydelse.Iforbindelsemedspareplanenbliverhverlederindkaldttiletmøde,hvor

dennyedirektørsidderforbordenden.Rundtombordetsidderenmasseandreafgrunde,

Sofiealdrigforstår.Sofieopleverstemningensomydmygendeogutrygogkanikkerigtigt

forstå,hvadderforegårogvedikkerigtig,hvadmødetgårudpå,oghvilkekonklusioner

direktørentrækkerudafdetsagte.Sofiefølersigsomenmarionetdukke,oghunsiger(s.5):

77

Detstredimodalt,hvadjegtroedepå,althvadjegharlært.Sofiebegynderatisoleresig,og

hunharenoplevelseafkonstantatmåkikkesigoverryggen,fordihunikkeved,hvadder

kommertilatske,oghunbegynderathaveenfornemmelseaf,atdennæstederbliverfyreter

hende.Deterenuligekamp,hvorhunopleverikkeatblivehørtpåsineerfaringerog

faglighed.Sofiebefindersigietkonstantpresogentruendestemning.Sofiebliverramtafen

slagsparanoia,(s.10):Hunharsinespil,oghvismanerindeivarmen,såermanenafdem,men

såermanogsåfredet.Oghvismanikkemakkerretihendesmagtspil,såermanpåden.

IdetfølgendetolkespåhvilkearbejdsmæssigebelastningerderliggertilgrundforSofies

langtidssygemeldingmedstress.

Meddennyedirektørskerderetskiftiledelsesstilen,oghvorSofieellersharværetgladfor

sitarbejde,opleverSofie,atdennyedirektørkræver,athunhar:ansvarmeningenindflydelse,

hvilketjeguddrager,påvirkerSofie,derbliverusikkerpåsigselv,idethunikkelængereved,

hvilkeafhendesfærdighederderførertildennødvendigeanerkendelse.Blandtandet

medførerdenyeretningslinjer,atborgerneikkelængereopnårdesammerettighederog

derafmanglendeligeværdogoplevelseafatfølesigsocialtanerkendtogrespekteret,som

Honneth(2003;2006)påpeger,erennødvendighedforatopnåselvrespekt.Såledestolker

jeg,atSofiepålæggesatarbejdeimodsineegneværdierogmenneskesyn,ogderiimplicit

krænkerborgerne,samtidigmedathunselvkrænkesogderibliverfremmedisigselv,hvilket

Prætorius(2007)ogsåpegerpåsomenmuligkonsekvens,nårindividetbliverpålagtat

indordnesigydrerammerudennogenmulighedforindflydelse.

AndersenogKingston(2016)påpegerideresteori,atstressopstår,nårkravettilindividet

overstigeregenvurderingafkompetencerogmuligheder,hvilketjegtolker,skerforSofie,

idethunikkeharnogenindflydelsepådenyearbejdsbetingelser,ogdirektørenikkeer

interesseretiSofieserfaring.SåledesopnårSofieikkenogenledelsesmæssigstøtte.Samtidig

opleverSofiedenyebetingelsersommeningsløse,oghunbliverikkeanerkendtforsit

arbejde.TværtimodbliverSofiemødtafdirektørenmedmistillidogtrusselomfyring.Altså,

Sofieerimistrivselpåarbejdspladseniforholdtilindflydelse,ledelsesmæssigstøtte,mening,

anerkendelse,forudsigelighedogkrav,somalleernævnteforhold,somAndersenogKingston

forskriversomvæsentligefordetgodearbejdsmiljø.SamtidigpåpegerAndersen(2013),at

78

nutidenssammenfletningafarbejdeogidentitetiusundearbejdsmiljøerskaberusikkerhed

om,hvemmanselver.Sofiefølersigsomenmarionetdukke,ogkanikkekodelederens

magtfuldespil,erutrygogharenkonstantfrygtforfyring,hvorafjeguddrager,atSofies

realitetssansforstyrres,oghunmistersinintegritet,hvilketmedfører,athun

langtidssygemeldesmedstress.

Enandenmådeatanskuedetpåer,atSofietidligereharhaftenleder,somharholdtsig

tilbage,ogladetSofieselvstyresitarbejdeudendestoreindsigelserogindblanding.Lederen

behøverikkenødvendigvisathaveværetusynlig,menblothaftstortillidtilSofies

kompetencermedfaglighedenifokus.SåledesharSofieværetvanttilatarbejdemeget

selvstændigtudenunødigeledelsesmæssigekonflikterihendesprioriteter.Nuerdet

økonomidetskalhandleomforSofie,ogdetpasserikketilhendesselvbillede.Dervedkanen

nydirektør,medenændretarbejdsmæssigkurs,oplevessomentrussel,ogidetkander

opståenmagtkamp.EnkampsomSofietaber,daderikkelængereerpladstil,athunytrersig

omsineerfaringerogmeninger.Derafkandenmanglendegensidigeanerkendelseopståsom

medvirkertil,atSofielangtidssygemeldesmedstress.

SammenfatningafarbejdsmæssigebelastningerFællesforalleinformanterneidenneundersøgelseer,atstressenerudløstpåderes

arbejdsplads,ogligeledeshosalleinformanterpegerundersøgelsensempiriskefundpå,at

lederenermegetcentraliforholdtil,atinformantenbliverstressramt.Fordeflesteaf

informanterneharlederenbetydningiensådangrad,atselvflereårefter

stresssygemeldingenfårinformanternedetdårligtvedatkøreforbidengamlearbejdsplads

ellerblottænkepålederen.Etandetfællestræker,atingenafinformanternelængerehar

sammeleder,somdehavde,dadeblevstressramt,idettoerfyretogtreselvharsøgtvæk.

Udfraalleinformantersoplevelseiundersøgelsenpegerdetpå,atdefemarbejdspladsersom

indirekterepræsenteresidettespecialealleerprægetafdeforhold,somdekritiske

teoretikereudtrykker,erkendetegnetfordetmoderneaccelererendearbejdsmarked.Derer

dogintetidettespecialesundersøgelsederpegerpå,atdeterarbejdsforholdeneisigselv,der

udløserstress.Individetkangodthåndterearbejdsmæssigebelastninger,sålængearbejdet

79

givermeningogderergodeogstøttendefælleskaber,somiRikkestilfældeindenhunbliver

flyttettilennyafdeling.Hvorimoddahunflyttestilarbejdsforhold,somhunikkefinder

meningi,ogsamtidigharkollegerdermodarbejderhende,såbliverarbejdspressetformeget,

oghunbliverlangtidssygemeldtmedstress.DetteunderstøttesafAndersenogKingstons

teori.Deterogsåvigtigtatpåpege,atiMettestilfælde,kanhungodthåndtereomstillingfør

hunbliversygmedstress,menstressenmedfører,athunharbrugforforudsigelighed.Altså

erdetaccelererendearbejdsmarkedenyderligerebelastningforindividet,somentener

stressramtiforvejenellerbefindersigietdårligtarbejdsmiljø.

Andersenpåpegerisinforskningomarbejdsrelateretstress,at94%afstressramteoplever

arbejdetsomdenvæsentligeårsagtiludløsningafstress.Ligeledespåpegerhun,atdeter

vigtigt,atlederenharenmenneskeligforståelseogvidenom,atstressmedførerforstyrrelser

imedarbejderensselvforhold.JuulogHøilundpåpegervigtighedenaf,atsagsbehandleren

evneranerkendelseogdengodedømmekraft,ogherbliverjeginspirerettilatskrive,hvad

medlederen?Erdetikkeogsådetperspektivlederenbørhavepåsinemedarbejdere,og

hvemsikrersiglederensevnetilheltmedmenneskeligeegenskaberogordentlighed?De

flestevirksomhederharnedskrevetværdier,detkunneværeinteressantatefterprøve,

hvilkeneffektdethar,hvisvirksomhedersætternoglemedmenneskeligeledelsesmæssige

kravoghardetteligesåmegetforøjesomøkonomiskemålsætninger.

Nogettyderpå,atnutidensarbejdspladsererprægetafsamlivsproblemer,ogdereksisterer

formegendårligledelse.Medarbejderentørikkegørenogetveddetafangstforkonsekvenser

iformafstraf,eksempelvisignoreringellermanglendemulighedforbevillingafønskede

kurserelleriværstefald,somiAstasogRikkestilfælde,enfyring.Medarbejderenharikke

nogetstedatgåhenmedsinfrygt,hvilketunderstøttesafdekritisketeorietikeresom

påberåber,atmedarbejderenbliveroverladttilsigselvoggjorttilproblemet.

Tidligereblevindividetsbehov,someksempelvisanerkendelse,samhørighed,identitet,social

støtteogtilhørsforholdopfyldtigennemfamilieognetværk.Idetmodernesamfundopfyldes

mangeafdissebehovpåarbejdspladsen,hvorlederenopfylderendelafbehoveneog

kollegerneenandendel,menhvislederenfejlersomledervildetværevanskeligereat

oppebæreetgodtarbejdsklimablandtkollegernepåarbejdspladsen.Altsåerlederenidag

80

langtmerecentralomkringindividetstrivsel.Atdeterlederenderprimærterafgørendefor,

ommedarbejderentrives,underbyggeralleundersøgelsensinformanter.Ligeledesatdetikke

erudenbetydning,athavegoderelationertilkollegersomiRikkes(førstejob)ogAstas

tilfælde,menlederenerdenheltafgørendefaktoriforholdtilbehovsopfyldelseogmulighed

foratrealiseresigselv.ErmaniensituationsomiSofie,Asta,RikkeogAnjastilfælde,hvor

manerafhængigafsinindeværendeindtægt,betyderdet,atdeflestekanværenødsagettilat

accepteredårligearbejdsvilkår,ogdervedudsættesigselvforforstyrrelseirealitetsdannelse

ogselvforståelse,somAndersenpåpegerisinteori,hvorvedderkanopståenformfor

hjemløshediindividet,hvilketunderstøttesafPrætorius.Disseforstyrrelserkanmedføre

langtidssygemeldingmedstresseller,somiAstastilfælde,stresskanhavesåstore

konsekvenser,atindividetmisterarbejdsevnen.

Idenneundersøgelseindgårinformanterderarbejderfordetoffentligepånærénsomer

selvstændig.Omdettetegneretbilledeaf,atdårligledelseforekommermindreidetprivate

arbejdsmarked,kanjegkunhaveenforestillingom.Ligeledeskanjegkungisneom,hvorvidt

dererensammenhængmellemstressogpolitiske/ledelsesmæssigekravombesparelser,

sommedføreratmedmenneske-ogfaglighedikkeharhøjestefokus.Dogpegerdetstigende

antalafstressramteisamfundetpå,atdetikkekunerinformanterneidenneundersøgelse,

somerudsatfordårligledelse.Dårligeledereharikkekunkonsekvenserforindividet,dårlige

lederekosterogsåvirksomhedenogsamfundetmangepenge.

Undersøgelsenpegerviderepå,atmedarbejdereaffrygtforsanktioner,erbangeforattage

ledelsesproblemeriorganisationenop,eventueltløfteproblemernetilethøjere

ledelsesmæssigtniveau,ogflerearbejderloyaltpåtrodsafsituationen,somiRikkeogSofies

tilfælde.Detbetyder,atdårligledelseleveridetskjulte.Hvordanfårmandenneskjulte

dårligeledelseoptiloverfladen?Eninteressantrefleksioner,atetablereenformfor

Stressombudsmand,enuvildigkompetentfagpersonsomerknyttettilenuafhængig

organisationeksempelvisArbejdstilsynetellervelfærdsstaten,hvorenmedarbejderkan

henvendesiganonymt.Stressombudsmandenskalværemedarbejderensuafhængigestøtte,

sommedarbejderenitillidogtryghedkanhenvendesigtiliforbindelsemeddårligledelsepå

arbejdspladsen.Stressombudsmandenregistrererdenstressramtesvidnesbyrd,eventueltmed

udgangspunktiAndersenogKingstons´sekstrivselspunkter,ogherafkan

81

Stressombudsmandenvurdere,hvorvidtderfaktiskertaleomdårligledelse,ogomderskal

lavesenhenvendelsetilpågældendevirksomhed.Samtidigkanderføresstatistikpåantallet

afhenvendelser,ietforsøgpåatskabesynlighedfordenenkeltevirksomhed,dersåledes

bedrekanmålretteenindsatsmoddårligledelseogfærrestressramtemedarbejdere.Selvom

dervilværeudgiftertilensådanStressombudsmand,erdetikkeutænkeligt,atsamfundetvil

sparepengepåstressbehandlingogvirksomhedernetabemindresomfølgeaffærre

sygemeldtemedstress.Dereraltidmulighedforforbedring,hvisproblemersynliggøres.

SocialetabIdetfølgenderedegøresfor,hvilkesocialeproblemerogmedfølgendekonsekvenserdet

skaberforAnjaatværelangtidssygemeldtmedstress.Konsekvenserneomhandlerhelbred,

økonomi,arbejde,fritid,relationerogsocialearrangementer,ogselvomAnjaeriarbejdeigen,

såharhendesforløbmedstressfortsatkonsekvenserforhendesliv.Omtrentmidtisin

sygemeldingkommerAnjaindtildet,somhunselvkalderessensen(s.11):Jegblivernødttil

atoverleve,ogjegblivernødttilatgøredet,derskaltilforatoverleve.Anjatrorikke,athun

bliverheltraskigen,menhunved,athunharbrugforprofessionelhjælpogervilligtilat

brugedenødvendigeressourcerpåatblivesårasksommuligtforatværeistandtilatleve

medfølgevirkningerneafsinstress.

DaAnjarammesafstress,fornemmerhunetkæmpeNEJrungeindeisig.Hunsiger(s.7):Jeg

gikhjemoglagdemigpåminsofa,ogsåkunnejegikkenogetiottemåneder,ogdahun

sygemeldesmedstress,kanhunnærmestikkeløfteenkropsdel,ikketåleattaleitelefon,ikke

kikkepåencomputerskærmudenatkasteop,atscrolleersomatværepågyngendegrundog

atvaskeenmaskinetøjtagerenheldag,ogsåkanhunikkemeredendag.Derudoverhar

sygemeldingenmedstressgjort,athunerblevetmeresårbarogsensitiv,oghunfår

stadigvækhøjpuls,nårhunkørerforbisingamlearbejdsplads,ognårhunmodtagermailfra

lederen,måhendeskærestelæseden,fordihendespulsbliversåhøj,athunnæstenikkekan

væreisinkrop.Afviklingafpartnerskabetmedførertabaftætterelationerogikkemindsttab

afenarbejdsmæssigdrøm.OgselvomAnjaersygemeldtiottemånedermedstress,såtænker

hun,atottemånederyderligerevilleværegodtforhende,daheleadskillelsesprocessenmed

arbejdeogkollegerersåkompleksogkonfliktfyldt,athunvilhavegavnafyderligerero.

82

Sygemeldingenharalleredekostetmangepengegrundetdenvæsentligelavereydelsepå

sygedagpengeogomkostningertilbehandling,hunselvharfinansieret,ogyderligere

sygemeldingerikkeøkonomiskmuligt,daAnjaalleredeharbrugtafsinopsparing.Grundet

denlangvarigesygemeldingmedstressharAnjabesluttetatskærenedpåsineudgifter,så

hunikkeersåøkonomiskbundet,hvilketblandtandetbetyderflytningtilenbilligerebolig.

TidligereharAnjaflyttetmangegangeudenproblemer,meniforbindelsemeddennylige

flytningharAnjadetforfærdeligt.Hunkanikkeoverskuedet,ogdettagerlangtidforhende

atkommesigoverflytningenigen,oghunfår,iforbindelsemedflytningen,igen

stresssymptomersomhjertebanken,søvnproblemer,føleforstyrrelser,manglendeoverskud

ogeninvaliderendetræthed.

MedhensyntilarbejdeterAnjaheldig.Hendesklienterertrofasteogharventetpå,athun

igenerarbejdsklar.Såledesharhunkunmistetfåklienteridenottemånederlange

sygemeldingmedstress.Anjakanikkelængeretåledensammekontaktsomtidligere,hvilket

blandtandetharindflydelsepåsocialefælleskabermenogsåpåhendesarbejde.Stressengør,

athunikkelængerekanoverkommesammeantalklientersomtidligere.Særligtstore

forsamlingertrækkerAnjasigoftefra,hunkanikkelængerebarehentesindatteromnatten,

ogdererdage,hvordetikkeermuligtatværeimpulsivoghenteenpizzatilaftensmaden.I

detheletageterhunnødsagettilatlyttetil,hvadhunkantåle.Anjaopleverdetsomettraume

atværesygmedstress,ogdenøgedesårbarhedgør,atderikkeskalmegettil,førAnjaer

bangefor,athunervedatblivesygigen.Anjasiger(s.16):Hvisjegbliverfastholdtinoget,

somjegikkekanflyttemigfra,såkanjegnærmestfåangst.Anjahartidligeretrænetmeget,

hvilkethunikkelængerekan,ogistartenafsinsygemeldingfårhunnærmestangstanfald,

blotvedatgåforbitræningscentret.Hunsiger(s.21):Følelsenafatminpulsskullestigehar

kunnetgøremigheltsyg.Ogdeterførstfornylig,athunigenerbegyndtatkommelidti

træningscenteret.

DaAnjabliversygemeldtmedstress,gårhunfraatværeenselvstændig,driftigog

igangsættendekvindefuldafenergitilatkunneingenting.Selvomkroppengerneviltilbagetil

aktivitet,kanAnjamærkeenlettelseogklarhedover,athunikkekanogikkeskalmere.Anja

opleverdetsomenslagseksistentielwakeup,hvorhunisygdomsforløbetmedstressbliver

bevidstom,athendesliverifare,oghunblivernødttilatgørealt,hvadderskaltilfor,athun

83

kommertilbagetilsigselvogikkebliverinvalideretforrestenaflivet.Idetfølgendetolkespå

betydningenafdesocialetab,somstressenharhaftforAnja.

Anjasidentiteterbundetopomkringvirksomheden,oghendesidentitetertætsammenfoldet

medarbejdet,somAndersenbeskriverisinteori(2013).Dennesammenfoldningtolkerjeg

sommedvirkendetil,atAnjassammenbrudersåvoldsomt,athunienperiodenærmester

handlingslammet.Samtidigerdermangedyberelationerknyttettilvirksomheden,kollegerne

harforholdtsigtavse,hvilketjegtolker,harefterladtAnjaaleneiprocessenmedtabaf

fællesskabsfølelseogstærketilhørsforhold.DervedmåAnjaståpåegneben,somWilligogså

(2005)påpeger,erenkonsekvensidetmodernesamfund,hvortilhørsforholdikkelængereer

sikret,somdevartidligere.DaAnjaførstbliverstressramt,erhendesstressmeget

invaderende,hvilketdettidligereciteredevidnerom:Jeggikhjemoglagdemigpåminsofa,og

såkunnejegikkenogetiottemåneder.TabeneersåomfattendeforAnja,athendesidentitet

brydersammen,oghunernødsagettilatforholdesigtilsigselvpåennymåde,ogi

rekonstrueringenafsinidentitetstilleogroligfåstyrketsineselvforhold,såhunigenkanstå

påegneben.

SelvomAnjaertilbageiarbejdeigen,såerhunikkeheltraskogtrorikkeselvpå,athun

bliverdet.Hendessygeforløbmedstresshargivethendeenskærpetopmærksomhedpå

hendeskropssignaler:Hvisjegbliverfastholdtinoget,somjegikkekanflyttemigfra,såkan

jegnærmestfåangst,hvilkethunaldrigtidligereharlidtaf.Ehrenbergpåpeger(2010),atdet

bringereneksistentieluro,nårindividetoverladestilsigselv,ogselvomAnjapåmange

måderharetgodtliv,såtolkerjeg,atstressforløbetharmedførtenvedvarendeøget

sårbarhedsomgør,atdetkanværevanskeligtforAnjatilfuldeatopnåidealetomdetgodeliv.

Idetfølgenderedegøresfordesocialetab,somerkonsekvensenafAstas

langtidssygemeldingmedstress.

ForAstaharsygemeldingenstoreøkonomiskekonsekvenser,idethungårfraenfuldtids

familieterapeutstillingtilressourceforløb,svarendetilkontanthjælpssatsen,hvilketbetyder

næstenenhalveringafhendesindtægt.DaAstaerenlig,erhunafhængigafsinegenevnetil

forsørgelse.Astasiger(s.17):Heldigvisvarjegkræftsygsidsteårogdetbetyder,atjegfiken

84

sumudbetalt.Ogdensumbrugerjegligenutilfysioterapi,psykolog,medicin,socialtlivog

mulighedenforatjegkankøreminbil,somgøratjegkanholdeudatværemeresocial.Jegkan

ikkeholdeudatkøreioffentligetransportmidlergrundetminsensitivitet,ogsåviljegkomme

endnumindrerundt,endjegkanidag.

IdetfølgendetolkespådekonsekvenserlangtidssygemeldingenmedstressharforAsta.

Somdettecitatbelyser,hardenlangvarigebelastningafstressfortsatstoresociale

konsekvenserforAsta:Jegkanikkeholdeudatkøreioffentligetransportmidlergrundetmin

sensitivitet,ogdaAstasarbejdsevneervarigtnedsat,tyderdetpåathendeslevestandard

fremadrettetvilværelav,hvilketpåsigtkanbetyde,atdetkanværevanskeligtforAstaat

oppebæredenuværendegodersomeksempelvisenbil.Udenbil,tolkerjeg,atAstayderligere

bliverbegrænsetikontaktentilandremennesker,ogdaAstaiforvejenikkelængereknyttes

tilfælleskaberviaetarbejde,hvorhunogsåmistergodekollegaer,såkandetbetyde

yderligerereduktionihendestilhørsforhold.Derafuddragerjeg,atdetkanværevanskeligt

forAstaatoppebæreenværdigsociallevestandardpåligefodmedandremenneskeri

samfundet,hvilketifølgeHonneth(2003;2006),kanfåbetydningforAstasoplevelseaf

ligeværdogselvrespekt.Ogikkemindstiopnåelseafdetgodeliv.

SelvomMetteforlængsterstartetmedatarbejde,omendhunfortsaterdelvistsygemeldt,så

harhunfortsatmangesocialefølgevirkningerafsinstresshvilketredegøresfornedenfor.

Metteerudstationeret,ogsåledeserdethendederforsørgermandogbørn,oghungiver

udtrykfor,atdeteretstortansvar,atværedendertrækkerforsørgerbyrden.Metteerfortsat

delvistsygemeldt,hvilkethunharsværtvedatacceptereogsiger(s.17):Detersådanet

elementafskyldfølelseatholdefriendagomugen,ogmanveddeandreerpåarbejde.Mette

harønsketatstartepåfuldtidigenogsiger(s.11):Dajegsagdedet,såblevjegheltsmadreti

tougerefter,jegsovheletiden,jegkunnesletikkeoverskuenoget.Mettevilønske,atnogen

kunnegivehendevishedom,athunigenbliverrask.

EfterMetteervendthjemtilDanmark,harhunsetsintidligereledertogange.Mettesiger(s.

17):Førstegangslogmithjertedobbeltslag,ogjegvarnødttilatgådenandenvej,såhunså

85

migikke.Jegmagtedeikkeengangatsigehejtilhende.Deterikkekunhelbredsmæssigt,at

Metteikkelængerehardetsammeoverskud.Mettemærkerogsåændringeriforholdtilat

væresocial,såledesopleverhunsigikkelængeresåudadvendtsomtidligere,bliverhurtigere

træt,ogkanikkeoverskueatværesammenmedmenneskerderikkeerdeheltnære

familieærerelationer.Mettekansåledesikkeoverskueformangeaftaleriweekendenoghar

ikkelængerelysttilstoreforsamlinger.Hunfortælleromsommerferieni2015,hvorhunog

familienerpåLangelandsfestival,hunkanikkeoverskuealtdet,derskalskeogbryder

grædendesammen.Mettetagervækfrafestivalpladsen,ogdahunkommertilbageharhendes

mandfåetstyrpådethele,hvilketfårhendetilatfaldetilrooggør,athunkanoverskueat

værepåfestivalen.Mettekommermedetlignendeeksempelsomomhandleristandsættelse

afdereshus,ogsiger(s.12):Pludseligkanjegsigetilminmand,atnukanjegikkeoverskue

mere,ogsålukkerjegaf.

IdetfølgendetolkespådekonsekvensersomstressharforMette.

DetervanskeligtforMetteatacceptere,athunendnuikkeerraskogfortsaterramtafstress.

DaMetteforsøgeratraskmeldesig,sigerhun:Blevjegheltsmadretitougerefter,jegsovhele

tiden,jegkunnesletikkeoverskuenoget.DaMettebogstaveligttaltfaldersammenaf

udmattelse,uddragerjeg,athunharenlatentangstforikkelængereatkunnebrugesin

arbejdsevne,somJuul(2010)påpeger.DetunderstøttesafEhrenberg(jf.Petersen,2005)som

påpeger,atnårmanfølersigskyldigiikkeatleveoptilsitpotentiale,medførerdetøget

psykiskusikkerhed,tomhed,handlingslammelseogoplevelseafmagtesløshedsomkan

medførepsykiskepatologiersomstress.Metteerbangefor,athunharfåetvarigeskader,og

villesomsagtønskeatnogenkangivehendevishedom,athunbliverraskigen.DaMette

tidligereharhaftenstærkselvværdsfølelseiarbejdslivet,uddragerjeg,athunharsværtved

atgenkendesigselvisinsårbarhed,utilstrækkelighedogmanglendeoverskud,oghun

såledeserbangefor,hvadfremtidenbringertilhende.Såledesuddragerjeg,atMettes

selvforholderskadetiensådangrad,athunbefindersigienformforpsykiskchokoversin

egensituation,ogsomHonnethpåpeger(2003;2006),endnuikkeopnårdengensidige

anerkendelsesomereksistentieltforetvellykketliv.Såledesserjeg,atstressenfortsathar

storindvirkningiMetteslivoghindrerhendeiatopnåidealetomdetgodeliv.

86

Etandetperspektivkanvære,atMetteoplever,athunhartabtnogetstatusvedikkelængere

atværeudstationeret,ogsåledesopleversigdegraderet,hvorhuniettredjeverdenslandhar

højstatus,somkvindemedhøjuddannelse,evnerogmulighedforatforsørgebådemandog

børn.Ogsåledesharhunoghendesjobunderudstationeringenværetomdrejningspunktog

megetcentraltforfamilienslivsbetingelserogmuligheder,ogdervedkandetfølesmegettomt

ogudensammeoplevelseafværdiatværehjemmeiDanmarkigenietalmindeligtjob.Det

kanogsåværemedvirkendetil,atMettefortsaterdelviststresssygemeldt.

Idetfølgenderedegøresfordesocialetab,somRikkerammesaf,dahunsygemeldesmed

stress.Tabeneerikkevarige,menharihendesstressforløbhaftstorbetydningforRikke.

IforbindelsemedRikkesfyringmisterhunikkeblotetjob,hunergladfor,menogsågode

kollegersomhunopleversigsærligtforbundettil.Kollegerhunikkelængereharkontakttil,

hvilketRikkeudtrykkersomsørgeligt.Samtidigharhunogsåenforståelsefor,atkollegerne

holdersigtilbageikontaktenmedRikkeogtænker,demåskeerbangeforatmistederes

arbejde,ogsiger(s.14):Deharjovalgtatblive.Deskaloverleve.Derudoverbetyderdet

manglendeoverskud,athunikkelængereerheltsåaktivsomtidligereiforholdtilvenskaber.

SamtidigindlederRikkeundersinstresssygdometkæresteforhold,somhunsersignødsaget

tilatafslutte,indendetrigtigterbegyndt,dahunhellerikkeharoverskudtilatinvolveresigi

ennyrelation.DerudovererRikkeisinsygdomsperiodebekymretforatblivefyretuden

mulighedforatfindeetnytarbejde,idethunereneforsørgermedetbarnanbragt14udenfor

hjemmet,somhunopkrævesegenbetalingfor.PåtrodsafdetteønskerRikke,dahunbliver

sygemeldtmedstress,ikkelængereatkommetilbagetilarbejdspladsen.EndeligerRikke

blevetlovetenefteruddannelsefrasitarbejde,somhunmedstorglædeserfremtil,ogdeter

etstorttab,athunsersignødsagettilatfravælgedenne,grundetdetarbejdspreshun

pålæggesidetnyearbejdsområde.Rikkesiger(s.11):Detheleblevbarerevetvæk.Ogdeder

følelserdethartagetmigrigtiglangtidatkommeover.

IdetfølgendetolkespåhvilkekonsekvenserdesocialetabharhaftforRikke.

14UnderintervieweterbarnetblevethjemkaldtogborhosRikke.Deterikkeutænkeligt,atetbarnanbragtudenforhjemmet,ogsåharindflydelsepåatRikkebliverlangtidssygemeldtmedstress,mendetteforholderderikketagethøjdeforidettespeciale.

87

IndenRikkebliverpålagtdetnyearbejdsområde,harhunetgodtarbejdslivderfordrer

hendesgodeliv,huntrives,oghunsersigværendei,imangeår.Herfølerhunsigfagligt

anerkendt,delsikraftafatarbejdetharbevilligethendeenefteruddannelse,somhunser

fremtil,ogdelsgrundetgodekollegerhungensidigtkanspejlesiganerkendendei.Med

baggrundidettecitat,Detheleblevbarerevetvæk.Ogdederfølelserdethartagetmigrigtig

langtidatkommeover,uddragerjeg,atRikkepåetøjeblikopleveratmistedetgodeliv.Ogde

mangetabdererforbundetmedRikkesprocesgør,athendesintegritetrystes,oghunfåren

formforpsykiskchoksommedfører,athunlangtidssygemeldesmedstress.DaRikkeer

blevetsygemeldtmedstress,ønskerhunikkelængereatkommetilbagetilarbejdspladsen,

hvilketjegtolker,somathunerbangeforatblivetilpassetarbejdsbetingelserneogderved

mistesinegengodesocialfagligedømmekraft,somJuulogHøilund(2015)påpeger,erhelt

centraltfordengodesagsbehandling.

IdetfølgenderedegøresfordesocialetabSofieopleveriforbindelsemed,athunersygaf

stress.Sofieerheltudkørt,dahunbliversygemeldt,oghendesmanglendeoverskudgør,at

hunskærpersinopmærksomhedpåatopfyldeegneheltbasalebehov.

Sofieoplever,athendesliversomenderoute,dahunrammesafstress.Hunkanikkesove

omnattenogharikkenogetoverskudomdagentilmotion,friskluft,ogsocialefælleskaberer

ikkeeksisterende,deter,somom,fritidenbliveropslugtafmagtesløshedenover,athunikke

formåratståopforsigselv.Dahunbliversygemeldt,tagerhunsigafdetheltnære.Således

græderhun,nårhunerkedafdet.Sovernårhunertræt.Spisernårhunersultenoggårtur,

nårhuntrængertilfriskluft.BlandtandetgårSofiedagligtenlilleturtilsinlandsbykirke,

hvorhunsættersigindistilhed.

IdetfølgendetolkespåSofiessocialetabiforbindelsemedlangtidssygemeldingmedstress.

Påbaggrundafovenståenderedegørelseuddragerjeg,atdaSofiebliversygemeldtmed

stress,erhunsåmegetudeafsigselv,athunkommerikontaktmeddeheltbasalebehovsom

etlillebarn.LigesomHonneth(2003;2006)skriverombarnetsprimæreomsorgspersonisit

førsteanerkendelsesforhold,såuddragerjeg,atSofieerdennænsommeomsorgspersonover

forsigselv,såledesserjeghendemedenmoderskærligeognærværendeblikrettetpåsig

88

selvmedensærligopmærksomhedpå,hvilkebehovhunharbrugforatfådækket.Med

denneroogegenomsorgtolkerjeg,atSofieformåratgenskabetillidtilsigselvogverden,og

dervednænsomtfårfrigjortsigfradenfremmedhed,somstressforløbetharmedført.Ogi

anerkendelseafsigselvogdethunharbrugforigenstyrkersineselvforholdogintegritetsom

ersvækketihendessygeforløbmedstress.

SammenfatningafsocialetabUndersøgelsenpegerpå,atalleinformanterneopleversocialetabiforbindelsemedderes

langtidssygemeldingmedstress.TabeneerdogmegetvarierendeogforRikkeogSofies

vedkommendeerderikkenogetiundersøgelsenderindikerer,attabeneervedvarende,men

nogetdekommeroverentenvedegenhjælpellermedstøttefraomgivelserne.

Foralleundersøgelsensinformantererdetgældende,atstressharmedførtøgetsårbarhed.

Såledeshardeideresstressperiodeikkemagtetsåmegetkontaktsomtidligere,hvilkethar

gjort,atdetrækkersigfrasocialtsamvær.ForAnja,AstaogMettesvedkommendeerdenne

sårbarhedfortsatenrealitet,deressocialelivervedvarendeændretefterderes

langtidssygemeldingmedstress.OgselvombådeAnjaogMettelængeharværettilbagei

arbejde(dogpånedsattid),såharstressenforbeggesvedkommendebevirket,atdeikkekan

detsammesomtidligere.Specieltstoreforsamlingeropleverdealletresvært.Detteeren

vigtigopmærksomhed,dadetharbetydningforderesrelationerogtilhørsforholdogiværste

faldkanmedføreisolation,hvilketvilhindreopnåelseafdengensidigeanerkendelse,som

Honnethpåpeger,ikkeermuligtatopnåalene.

Desiddendepolitikeresenderetklartsignalom,atenhverbørklaresigselv–enhverersin

egenlykkesmed,oghererarbejdeogevnetilselvforsørgelseifokus,hvorforindividets

arbejdsevneikkeerudenbetydninghverkenpåmakro,mesoellermikroniveau.Arbejdet

medvirkertil,atindividetopnårbehovsopfyldespåflerepunkter,såatkommehurtigttilbage

tilarbejdetmåværegodtforindividet,selvfølgeligafhængigtaf,hvaddererårsagtil

stresssygemeldingen.

89

Selvomdekritisketeorierretteropmærksomhedenmod,atdetmodernearbejdsmarked

fordrerstressblandtandetmedbaggrundiindividetsvedvarendeudviklingafsitpotentiale,

såanserjegogså,atarbejdetfornoglegivermulighedforgodeudviklingsmuligheder.

Derudovererarbejdspladsenofteetsted,hvorderermulighedforatskaberelationerog

betydningsfuldetilhørsforhold,ogmangeopleverarbejdetsomenvigtigdelaf

identitetsdannelsen,hvilketAstaogsågøropmærksompåmedsitnyeidentitetsspørgsmål:

Hvaderduoptagetaf?Ogikkemindsterarbejdetfordeflesteennødvendighedtilat

opretholdeforsørgelse,hvilketbetyderatøkonomikanværedenafgørendefaktor,som

tvingerindividettilatbliveikrænkendearbejdsforhold.Alternativetkanvære,somiSofies

tilfælde,tvangsaktionellermanglendeevnetilordentligforsørgelseafsigselvogegnebørn,

somiAnjasogRikkestilfælde.Somdetfremgår,kanarbejdsrelateretstressmedføremange

socialetabforindividetikkemindsthardetstorekonsekvenserforindividsåvelsom

samfund,hvisstressenmedførerfunktionsnedsættelse,såarbejdepåordinærevilkårikke

længereermuligt,somiAstastilfælde.

Anjaharlærtathåndteresinefølgerafstresspåenmåde,såhunisinhverdagharpladstilat

tagehensyntilsinøgedesårbarhed.Såledesharhunindrettetsig,såhunikkeerså

økonomiskpressetsomtidligere,hvilketharbetydningfor,athunblandtandetikkebehøver

atarbejdesåmeget.Såselvomhunikkeselvlængeretrorpå,athunnogensindebliverhelt

rask,såharstressengjort,athunharfåetenstørreopmærksomhedpå,hvadhunkantåleog

agererudfradet.Ogselvomstressenharhaftmangekonsekvenserforhendesliv,oghendes

helbredstadigvækerskrøbeligt,såharhunformåetatfindefodfæsteisitlivpåenmåde,så

hunbevarerdetgodeliv.Dervedharstressenikkemedførtsocialeproblemerietomfang,så

hunernødsagettilatfåvelfærdsstatensstøttetilathåndteredet.

Udoverstorehelbredsmæssigekonsekvensersåharstressenmedførtomfattendesociale

problemerforAsta,idetstressenharmedført,athendesarbejdsevneerreduceretbetydeligt,

oghunkommeraldrigtilatarbejdeigenpåordinærevilkår,hvilketbetyder,athunrestenaf

livetvilmodtageenellerandenformforoffentligforsørgelse.DervedharAstas

langtidssygemeldingmedstressikkealenekonsekvenserforhendesegetlivmenogsåpå

samfundsniveau.Astaerikkelængereerendelafdetsolidariskearbejdendefællesskab,og

90

dervedoverladttilsigselvellerdenstøtte,hunkanfåfravelfærdssystemettilatopnå

selvrespektogselvværd.

ForMetteharhendesforløbmedlangtidssygemeldingmedstresshaftstorekonsekvenserfor

hendesselvværdsfølelseogderaftroenpåsinegodeudviklingsmuligheder.Iintervieweter

huntydeligvisberørtoversinsituationogbangefor,athunaldrigheltfårstyrketsit

selvforholdogtropåegnemulighederigen.Selvomhunfølersiggodtstøttetafsin

arbejdsplads,såharMettemegetsværtvedataccepteresinsituation,herafuddragerjeg,at

hundømmersigskyldigiikkeatleveoptilsitegetpotentiale,hvilketunderstøttesaf

Ehrenberg.DeteruvistomMettessituationifremtidenbliverforbedretellerforværretdog

anserjeg,atMettekanværeirisikofor,athendessituationpåsigtforværres,såfremthun

ikkefårdennødvendigestøttetilatfåstyrketsineselvforhold.

HåndteringafstressramteIdetfølgenderedegøresforAstasoplevelseaf,hvordandetermuligtatmødeen

langtidssygemeldtmedstresspåenmådederoplevesværdigt,fordreafklaringogetbedre

liv.AstakommerførstikontaktmedSmerteklinikkentreårefterhunsygemeldesmedstress.

MinstørsteforskelermitmødemedSmerteklinikken,sigerAsta(s.7).ISmerteklinikken

opleverAstasigsetsometheltmenneske.OverlægenharlæstogforholdtsigtilAstashistorie

ogkanisamtalenrefereretilden.Såledesbliverhunikkesetpå,somhende–medenlåst

nakke,migræne,hælespore,hofteproblemerellertennisalbue:Jegbliversetsomenperson.Det

fårenandenklangbund,sigerAsta(s.8).Derudovererhelhedsindtrykketenoplevelseafat

blivetagetgodtimodfradetøjeblik,hunankommertilparkeringspladsen.NårAstatræder

ind,bliverhunhilstmedetgoddagogvelkommenogbliverbudtenkopkaffe,ogsåbliver

hendesvejiklinikkennøjagtigtbeskrevet:Dereretsted,dubliveritvivlogderskaldudrejetil

højre(s.8).SåledesbliverAstanærmestholdtihånden,oghunopleverdetsomomhele

stedetved,hvadenkronisksmertepatientharbrugfor.Astasiger(s.8):Stedetemmeraffolk

derfaktiskkanlidederesarbejde,detemmeraffolksomharenfagligstolthed,somdetager

alvorligt.Astafortælleromenlilleepisode,hvorhunkommerisnakmedetægteparistarten

af70érnesomerpositivtovervældetover,atoverlægentrækkerenstoludtilhverafdem,

91

somdekansættesigpå.TildetsigerAstaiinterviewet(s.9):Hvadkosterdetudover

hjælpsomhedogalmindeligetiskomgangmedhinanden.Deterførstefteromtrenttreårs

sygemelding,AstadeltageriforløbetpåSmerteklinikken,ogforhendebetyderdetenforskel

atblivemødtmedenforståelseafforudsigelighedogikkemindst,atenfagpersontager

ansvarforoverblikket,oghvadderervigtigtatfåtaltomiensamtale.Astasiger(s.10):Du

bliverikkeraskafatkommeder,mendeternæstenligefør.

Idetfølgendetolkespå,hvilkenbetydningdetharforAstaisinlangtidssygemeldingmed

stressatblivemødtmedsåmegetforudsigelighed.

PåSmerteklinikkenopleverAstasigsetpåmedværdighed,oghvorhunkanspejlesigiden

andensblik,hvilketjeguddragerafdettecitat:Jegbliversetsomenperson.Detfårenanden

klangbund.Dervedtolkerjeg,atAstablivermødtmedanerkendelsepåenmådesåhendes

selvfølelsebliverstyrket,ogselvomhunikkebliverrask,såbringerdetopblomstringtil

hendesliv,somJuul(2010)påpeger,ergevinstenforatmodtageanerkendelse.Deraf

uddragerjeg,atmedmenneskeligeegenskaberogetligeværdigtmenneskesyngør,atAsta

opnåratfølesigsomligeværdigborgerisamfundet.Ogselvomhunmåskeikkeligefrem

blivermødtafkærlighed,såerdernogetmegetnænsomtnæstekærligtiSmerteklinikkens

håndtering.Dubliverikkeraskafatkommeder,mendeterligefør.Afdetteudsagnuddrager

jeg,atAstapåSmerteklinikkenblivermødtpåenmådesomstyrkerhendesselvfølelsepåalle

Honnethstreanerkendelsesniveauer–selvtillid,selvrespektogselvværd,ogsåledesserjeg,

atmødetpåSmerteklinikkenharafgørendebetydningforAstasnyeselvforståelse.

IsitlangesygdomsforløbmedstresserAstablevetmegetsårbarogsensitiv,hvilketbetyder

athendeskropletaktiveresoggårialarm.Astasiger(s.13):Velfærdssystemethargivetmigså

megetafdet,somjegikkekantåle.Jegbliverfaktisktraumatiseretafdet,ellerretraumatiseret.I

detfølgenderedegøresdernærmerefordette.

DenførstesagsbehandleropleverAstasomlyttendeogforudsigelig.Cirka¾årindeiforløbet

skalsagsbehandlerensendeAstatilandenaktør,somskalvaretagebehandlingenafAstaisin

stresssygemelding.Astasiger(s.11):Denoplevelsevarvirkeligdårlig,altsåjegblevvirkelig

dårligafatblivesendtikløernepåenandenaktør.LederenerpsykologudenvidenomPTSD,

92

stressogangstogkanfindepåatsmidefolkudafforløbet,somdeerpålagtafkommunenat

deltagei,hvisdegrundetangstikkedeltagerieksempelvisenmindfullnessøvelse.DaAsta

bliverdårligafatdeltageiforløbet,sørgersagsbehandlerenfor,athunkanholdeenkort

pausefradeltagelse.Astaergladforsagsbehandlerensstøtte.

Astaoplever,atdergenerelterformegetregnedrengoversystemet.Regnedrengeneerdem

derregnerpraksisudietExcelark.Astaagererregnedrengogsiger(s.18):Hvismanlaverdet

ogdetbrev,såkandetgøredetogdetvedfolk,ogsåkanmanhivedemindsåogsåhurtigt,og

sårygerdeigennemsystemet,ogsåskerderdetogdet.Ognårhunmodtagerbrevefradet

offentlige,opleverhundetsomtruslerdererskrevetietsprog,dergiverhendefølelsenafat

væreenkriminelderstjæler.Astasiger(s.18):Trorde,jegerherforsjov?Trorde,atjeger

doven?SåledeserAstasoplevelse,atpolitikereogregnedrengebefindersiglangtfraden

virkelighed,Astaogandrebefindersigi.Astakommermedeteksempelpåensagsbehandler

sommøderAstapåenmåde,hunikkekantåle.Astafølersigmastogtrådtpåaf

sagsbehandleren,somhunopleverkørerderudafudenblikfor,hvordanAstahardet.Til

deresførstemødebliverAstasådårlig,athunikkekantænke.Detgårskævt,alleredeinden

demøderhinanden,idetAstafølgerinstruksernefraskærmeniforhallen,ogdetvisersig,at

imenshungåropafentrappe,såersagsbehandlerennedeforathenteAstaafenanden

trappe,ogdademødesersagsbehandlerensurogskælderAstaudover,athunersværat

finde.Astafølersigmeddetsammesomenekspeditionssag.Ikkenogetmedvelkommen,og

hvemerdu,ognuskalvisammenlavedenneherplan,istedetgårsagsbehandlerenligepåog

hårdt.Derudovererdefysiskerammerdårlige,Astasiger(s.14):Nårhelemitfiltererså

hullet,såkanjegikkesorterealtdetlydogimpulserfra,såjegbliverenormtdistraheretafdet.

Ogsigertilsagsbehandleren;”Vedduhvad,jegkansimpelthenikkekoncentreremigligenu.Jeg

følgermedudepågangen,solenkommerindafvinduerne,ogjegkanhørealledelydeder

kommerindevedsidenaf.Hunpiskerbareigennem,hunhørerikke,hvadjegsiger.”Astafårdet

sådårligtafkontaktenmeddennesagsbehandler,athuntilsidstfårhjælptilatskifte.Astaer

gladfordennyesagsbehandler–nummerfire–hunsynes,athungørdet,hunskalgøreog

håber,athunkanbeholdehendeirestenafdentid,Astaerpåkrævetatmødetilkommunal

opfølgning.

93

IdetfølgendetolkespåAstasoplevelseafvelfærdsstatensogandenaktørshåndteringaf

stressramte,oghvadderhindreretvellykketsamarbejdemedstressramte.

Medudgangspunkti:Jegblevvirkeligdårligafatblivesendtikløernepåenandenaktør.

uddragerjegparadoksaltnok,atAstakommerlængerevækfraraskmeldingafden

behandling,somvelfærdssystemetsenderAstatil.Etforløbsomvaretagesafenpsykologsom

måforventesatværefagligkompetenttilhåndteringafstressramte,menistedetvisersigat

retraumatisererAstaiengrad,såhunernødttilatholdeenpausefraforløbetforatkomme

sig,indenhunforsætter.Deraftolkerjeg,atdenandenaktørikkeblotharhindret

menneskeligopblomstring,menyderligerekrænkerAstaiengrad,såhendesparathedtil

arbejdsmarkedeterreduceretyderligere.DaPrætorius(2007)isinkliniskepraksishar

erfaringmedatbrugesamtalermedstressramtetilatydekriseterapiefter

myndighedsovergrebtyderdetpå,atAstaseksempelikkeeretenkeltståendetilfælde.Hun

piskerbareigennem,hunhørerikke,hvadjegsiger,udtalerAstaomdennyesagsbehandler,og

herafuddragerjeg,atsagsbehandlerenmøderAstapåeninstrumentelmådeuden

værdsættelseogblikfordetmenneskehuner,ogsåledesbliverdetenkontakt,som

Prætorius(2007)benævnersomaf-menneskeliggørende–tilintetgørende.

DaAstaharværetsygemeldtmedstressiflereår,harhunstorerfaringmedkontakttil

velfærdssystemet.Udfraredegørelsentolkerjeg,atdenførsteogfjerdesagsbehandlerAsta

harstøtterAstapåenmåde,hunkantåle15.Derafuddragerjeg,atdissesagsbehandlereevner

dengodsocialfagligedømmekraftogatmødeAstamedanerkendelse,somHøilundogJuul

(2015)påpegerværendecentraltforsagsbehandlerensstøttetilmenneskeligopblomstring.

MeddisseundtagelsererAstasgenerelleoplevelse,atsystemetharenretorikogattitude,

somopfatterhende:væreenkriminelderstjæler,hvilketjeguddrager,somatAstaopleversig

stigmatiseretafsystemet,ogdervedikkeopnårdennødvendigeligeberettigelsemedandre

borgereisamfundet,somHonnethpåtaler.Dennemanglendemedmenneskeligerespektog

værdighedmedfører,atAstaikkeblotbliverkrænketisineselvforhold,menhellerikkeopnår

inkluderingifælleskabetogoplevelseafsolidarisksammenhold,menistedetfølersig

anderledesogudstødt,hvilkethindrerhendeiopnåelseafselvrespekt.Såledesserjegdenne

15Ianalysenbliverjegbevidstom,atjegiinterviewetermestoptagetaf,hvadsagsbehandlereneikkeformår,ogdervedikkefårspurgtindtil,hvadsagsbehandleretogfireformår,somdeandreikkegør.Dettemanglendeoverblikkanjegmedrettekritiseresfor.

94

formforkontaktfravelfærdssystemetsomværendemedtilatforværreAstasstressog

reducerehendesarbejdsevneyderligere,såhunfastholdesilangtidssygemeldingmed

hindringiopnåelseafdetgodeliv–Honnethsnormativeidealforindividet.

DaAstasåledesharstorogforskelligerfaringmedvelfærdsstatenogandenaktørs

håndteringafstress,erdetinteressantforundersøgelsensfundatdvælelidtvedden

forskellighed.Forhvaderdetliggertilgrundfordentydeligtforskelligehåndteringderer

mellemSmerteklinikkenogvelfærdsstaten?Dehartydeligvisetforskelligtblikrettetmod

Asta,idethunofteopleversigspejletsomkriminelafvelfærdsstaten,hvorimodhunoplever,

atSmerteklinikkenserhendesometheltmenneske.Jeghusker,atjegiminuddannelsetil

socialrådgiverblevtærsketigennemhelhedssynetsbetydningogsåledesoplærttilathaveøje

fordethelemenneske.Derforundresjegoverdennetydeligvisforskellighed.Er

udgangspunktetforskelligebudgetterogderafforskelligemuligheder?Handlerdetom

forskelligemålsætninger?Forskelligforståelseafmenneskesyn?Forskelligeledelsesmæssige

perspektiversomledermedarbejderetilforskelligfokusogdømmekraft?Ellererdetnoget

heltandetderharafgørendeindflydelse?Dissespørgsmålvilkræveensærskiltundersøgelse.

IforbindelsemedsinstresssygemeldingmodtagerMetteopfølgningsbrevfraDanmark.Idet

følgenderedegøresforbetydningenafdennekontaktfravelfærdsstaten.

DaMettebliverramtafstress,erhunudstationeret.Metteharsåledessamtalemedendansk

psykologoverSkypeogsindanskelægeovertelefonenogergladforbeggeforløb.Derudover

erMette,trodsopholdiudlandet,tilknyttetopfølgningiKøbenhavnskommune.DaMetteikke

kanmødetilkommunaleopfølgningssamtaler,fårhuntilsendtetbrevfrasagsbehandleren.

Mettesiger(s.18):Detvarbareetutroligtsødtbrev,omatdetvargodt,attingeneblevrigtige,

menjegskullepasserigtiggodtpåmigselv,oglyttetil,hvadfagfolksagde.Jegkantydeligt

huske,atjegtudede,dajeglæstedet.Mettefårendnuetopfølgningsbrevfrasagsbehandleren

somgiverudtrykfor,atarbejdspladsenhåndterersituationen,ogdevilderforikkeforetage

sigyderligere.

IdetfølgendetolkespådenbetydningvelfærdsstatenshåndteringharpåMette.

95

Etutroligtsødtbrev,sigerMette,ogiintervieweterdetfortsattydeligt,atdenne

sagsbehandlerformåratgøreenforskelforMette.Afdettetolkerjeg,atMettefølersigmødt

oganerkendtafdendanskesagsbehandler,ogangiveligterdetekstrafølsomtatbefindesigi

etfremmedlandogmærkeenomsorghjemmefrafraenukendtperson.Såledeskandeti

Mettessituationhavestorbetydningatmodtageetbrevfravelfærdsstatensomtydeligvis

varmeroggørgodt,ogsomhunietfremmedlandkangenlæse,hvishunharbehov.Fremfor

entelefon-ellerSkypessamtalesomafsluttes.Derafuddragerjeg,atsagsbehandleren,trods

denfysiskedistance,harengodindlevelseogdømmekraftogmedsinnærværendeomsorg

fordrer,atMetteopleversigsynlig,hvilketifølgeJuul(2010)ermedtilatgiveenoplevelseaf

atværeanerkendtsometetiskmenneskesomergrundbetingelsenformenneskelig

opblomstring.Enandenmådeatanskuedetpåer,atsagsbehandlerensvenlighedogsåkan

handleom,atMetteopholdersigiudlandetigennemenvelrenommeretorganisation,ogdet

medførerensærligagtelsefrasagsbehandlerensside.

IdetfølgenderedegøresforRikkesoplevelseafandenaktørshåndteringafstressforløbet.

Rikkegårtilpsykologsamtalermedhenvisningfralæge.Vedsygemeldingenbliverhunpålagt

afsinlederogsåatmødetilsamtalehosenstresscoachforatfåredskabertilhåndteringafsin

stress.Rikkeoplever,atdetforøgerstressenatmødealledeforskelligestedersom

stressramt.YdermereerstresscoachenmerestressetendRikke,hvilketbetyder,atRikke

noglegangeopleversigmerestresset,nårhungårfradissesamtaler,endhunopleversig

indensamtalen.Stresscoachenglemmer,hvaddesnakkeromfragangtilgang,ogeksempelvis

laverhunistartenafforløbetentest,hvorRikkeskalsvarepåenmassespørgsmålogudfra

svareneblivevurderetpå,hvorstressethuner.Rikkenåraldrigatfåresultatetaftesten,før

forløbeterslut.Udoverovenståendetilbud,skalRikkeogsåmødesmedsinarbejdsgiver,og

hunharenoplevelseafatskulleståskoleretogfølersigpressetafspørgsmål,hunikkekan

overskueatsvarepå.

IdetfølgendetolkespåRikkesoplevelseafstressforløbet.

IfølgeJuulogHøilund(2015)eranerkendelseheltcentraltfor,atmenneskeligopblomstring

96

ermulig.Foratanerkendelseoverhovedetermuligtkræverdet,ifølgeHonnet(2003;2006),

engensidiganerkendelseogspejlingirelationen.IRikkesudlægningafstresscoachensom

værendemerestressendeendhendeselv,uddragerjeg,atstresscoachenikkeformårat

udstrålero,menistedetspejlermerestresstilbagetilRikke.Foratstressbehandlingenskal

lykkes,vurderejeg,atdeternødvendigtatstresscoachenretternærværmodRikkes

situation,hvorjegidettemødemeretolker,atstressbehandlingenvirkerinstrumentaliseret

udentagenhøjdeafdetindividuellemenneske–Rikke,somharsinunikkeoplevelseafstress.

Måletforstresscoachener,atRikkehurtigstmuligtskalværeistandtilatarbejdeigen,meni

stedetforroognænsomforståelsebliverRikkemødtafetmenneskedervirkermodsatog

dervedikkefordrehelbredelse.OgtestenderskalpåviseRikkesstresstilstand,anserjegsom

etabsurdognyttelystbehandlingstiltag,idetresultatetaldrigbliveranvendtipraksis.

Prætorius(2007)påpeger,atdet,ibehandlingenafstressramte,erafgørendeathave

tilstrækkeligvidenomstress,dadetellerskanforværredenstressramtessituationogi

værstefaldmedførekroniskeskader.Såledestolkerjeg,atdenstresscoachRikkeeri

behandlinghos,entenikkeharnokindsigti,hvadenstressramtharbrugfor,ellerogsåselver

ramtafstresslignendesymptomerderhindrerhendesdømmekraftiatmødeRikkemedroog

anerkendelse,ogdervedfordre,atRikkehurtigstmuligtbliverstressfriogigen

arbejdsmarkedsparat.

IdetfølgenderedegøresforSofieskontaktmedvelfærdsstateniforbindelsemedhendes

sygemeldingmedstress.Kontaktenerforegåetpådenmåde,atSofieharmodtagetetbrev

medoplysningerom,hvornåroghvemhunskalringetilisinopholdskommune.

Breveterformuleretpåenmåde,somfårSofietilattagedetmegetalvorligt,blandtandet

stårder,athvishunikkeringertildenaftaltetid,såvildetfåkonsekvenserforhendes

sygedagpenge.Sofiesiger(s.17):Jegbliversimpelthensårædselsfuldbangefor,tænknuhvis

jegglemtedetellermintelefonikkevirkededendag?Sofiegårnærmestipanik,dastressenhar

gjort,athunharsværtvedathuske,oghunsætterbådeurogtelefontilatringeoglægger

sedlerrundtomkring,Sofiesiger(s.17):Denringedeogringedeogtelefonenblevikketaget,

ogjegblevfuldstændigrundtpågulvet,tjekkedenummeretogvardetikkeidag,ogvardetikke

detrigtigetidspunkt?Ogbliverjegnustraffet,ogkanjegnudokumentere,atjegharringet.

Holddakæft,hvordetkørtemedmig.Jegrøgligeindi,atjegharikkemagt,nukanderske

97

noget,somjegikkeharindflydelsepå.Sofieforsøgeratringetilhovednummeret,ogkortefter

ringersagsbehandlerenderundskylder,athuneroptagetafenklient,daSofieringer.Sofieer

efterfølgendebådelettetogoptagetaf,hvordanhunpåetøjeblikeristandtilatbliveurolig.

IdetfølgendetolkespåSofieskontaktmedvelfærdssystemetisinstresssygemelding.

Påbaggrundafovenståenderedegørelsetolkerjeg,atdetbrevSofiemodtagerfra

velfærdssystemeterskrevetientone,somoplevestruendeudenindfølingogforståelsefor

modtagerensperspektiv.HvilketunderstøttesafPrætorius(2007)sompåpeger,at

velfærdsstatenstrusleromatfratagedenøkonomiskesikkerhediværstefaldkanværemed

tilatforværredenstressramtessituation.Dervedtolkerjeg,atetbrevderindeholdertrusler

omatmisteforsørgelsesgrundlagikkeerenligeværdigmådeatmødeenstressramtpå,så

selvomsagsbehandlerenerbådeundskyldende,venligogimødekommende,såvurdererjeg,

atdennelivsnæreoplevelseviser,hvordanvelfærdssamfundetmedsinretorikibrevet

krænkerSofieogdervedsvækkerhendesselvrespekt.

SammenfatningafhåndteringafstressramtePåbaggrundafundersøgelsensresultaterdernogetdertyderpå,atvelfærdssystemets

håndteringafstressramteertilfældigogmegetafhængigafdenenkeltesagsbehandler.Herer

detdogvigtigtatpointereatAsta,udaffiresagsbehandlere,hargoderfaringmedto,somhun

oplever,gørdet,somderesarbejdekræver.

Nogleafinformanterneervisiterettileksterneaktører,hvilketikkegørenpositivforskel,ogi

Astastilfældedirektevirkermodsat,idethendesstressbliverforværretafpsykologens

håndtering.Nårvelfærdsstatenudlicitererenopgave,someksempelvisbehandlingenaf

stressramte,mådetværemeddenforståelse,atdeeksterneaktørererprofessionellederer

billigereogbedreendvelfærdssystemettilathåndterestressramtepåenmåde,sådehurtigst

muligtbliverraskmeldt,afslutterderessygedagpengeforløbogkommertilbageiarbejde.I

AstasogRikkestilfældeopfattesdetsomom,atvelfærdsstateniudliciteringenharfralagtsig

ansvaretudennogenopfølgning,retningslinjerellerkravtilandenaktør,hvilketmedfører,at

behandlingenfårlovtilatsejle.Udfradenneundersøgelseopfatteshåndteringenaf

98

stressramteafandenaktøruprofessionelt–iAstastilfældeibehandlingenmeddenledende

psykolog,ogiRikkestilfældemedstresscoachen.DetteunderstøttesafAndersensom

beskrevetindledningsvis,atkonsulenternestårikøforatgøremedarbejdernestressrobuste,

hvilketde577.000.000hitspå30sekundervedatsøgestresspågooglemåsigesatbekræfte.

StresserBigBusiness.

Efterflereårsbehandlingafsinstress,bliverAstatilbudtetforløbhosSmerteklinikken.Det

forløbfårenafgørendebetydningforAstastrivselogselvfølelse.Hunsiger:Dubliverikkerask

afatkommeder,mendeternæstenligefør.UdfradenneundersøgelsepegerSmerteklinikken

påenforbilledligprofessionelhåndteringmedstorindsigti,hvaddetbetyderatvære

smerteramt.Dereshåndteringopfattessomaltdet,JuulogHøilundpegerpå,dereressentielt

fordengodesagsbehandling,ogdetdermedførermenneskeligopblomstring.Såledeser

behandlingenpåsmerteklinikkenprægetafmedmenneskeligeegenskaberogindsigti

betydningenafforudsigelighed,medfølelse,ro,tillid,tryghed,anerkendelseogikkemindst

evnentilatsættesigidenandenssted.OgsomAstasiger:Hvadkosterdetudover

hjælpsomhedogalmindeligetiskomgangmedhinanden.

Specialetsundersøgelsepegerpåtomegetforskelligeoplevelserafatmodtageet

opfølgningsbrevfravelfærdssystemetundersygemeldingenmedstress.Enenkelinformant–

Mette,opleverenmegetfinførstekontakt.Omdetfrasagsbehandlerenssideskyldesen

særliganseelse,grundetdenorganisationMetteeransati,fremgårikkeafundersøgelsen.I

hverttilfældepegerdennehåndteringfravelfærdssystemetpå,atdet,selvietbrev,ermuligt

atydedengodesagsbehandling,somstøtterdenstressramteogfordrerdetgodeliv.Sofiehar

ligeledesoplevetdenførstekontaktmedvelfærdssystemetviabrev.Oplevelsenindvirkerdog

heltanderledesendiMettestilfælde,idetbrevetindeholderentruenderetorikiforholdtil

indkomst,hvilketmedfører,atSofiebliverpanisk.

SomMetteseksempelpegerpå,såerdetmuligtatskriveindividuellebreveivelfærdsstaten,

hvilketkanværeetudtrykforsagsbehandlerenspersonligedømmekraftogevnetilatsætte

sigidenandenssted.Såledespegerdissetomegetforskelligeeksemplerpå,hvordan

retorikkenietbrevkanhaveenkrænkendeelleropblomstrendeeffektfordenstressramte.

99

MedbaggrundihvormegeturoopfølgningsbrevetskaberforSofieogAstasgenerelle

oplevelseafatfølesigekspederetellerendnuværrekriminaliseretafvelfærdsstaten,såpeger

undersøgelsenpå,atvelfærdsstatenharforbedringsmulighederisinhåndteringaf

stressramte,såstressramtekanfølesigligeværdigtogrespektfuldtbehandlet.

Idenideellevelfærdvilderværeenklinikforstressramte–Stressklink,herserjeg

Smerteklinikken,sometafgørendeforbillede.Måletforsådanenklinikskalværeatudviseen

faglighedderfordrerdetgodelivogstyrkermenneskeligopblomstring,beståendeafet

kompetenttværfagligtpersonalemedmedmenneskeligeegenskaber,ogenledelsesmæssig

opbakningdersikrerensærligindsigtihåndteringenafstressramte.EnsådanStressklinikvil

ogsåbetyde,atlangtidssygemeldtestressramteikkeskalforholdesigtilmangeforskellige

steder,idetbådebehandlingogdiverseopfølgningsmøderkanvaretagessammested,og

dervedgivedenstressramtemererotilatbliveraskogkommetilbagetilarbejdet.

Idealerhardetmedatværeuopnåelige,ogdavelfærdsstatengenerelterbyggetopaf

kassetænkningsåledesforstået,atpengenegårtilforskelligekasserfremforenstorkasse,vil

detformentligkræveendeløkonomiskdokumentation,diskussionerogsåvidere,at

overbevisepolitikerneom,atStressklinikkenerdetheltrigtigevalgforbehandlingaf

stressramteindivider.Etmeresimpelttiltagkunneværeatsendestandardopfølgningsbreve

medenblødereretorikudentrusleromsanktioner–nemtatimplementereognæsten

omkostningsfritforvelfærdsstaten–ogmedengodeffektforbrevetsmodtager.

Ogsåivelfærdsstatensarbejdemedstressramtemenneskerserjeglederensomheltcentral,

idetsocialarbejderenerforpligtigettilatfølgedeledelsesmæssigeretningerderfastsættes.

Såledesserjegdetsomennødvendighed,atderivelfærdsstatenansætteslederesomikke

kunharfokuspåøkonomimenogsåharindsigtisamtalensbetydningfordenstressramte.

Såledesatdetledelsesmæssigtprioriteres,atsagsbehandlerenfårtidogmulighedforat

skabeetprofessioneltoganerkendendemødemeddenstressramte,hvorsagsbehandlerens

dømmekrafterihøjsædet.Dettegivertankertilenandenenkelting,jegvilpegepåat

implementereivelfærdsstaten.Nemligdenerfaringjeggjordemigunderinterviewenetil

denneundersøgelse,atgivedenstressramtemulighedforatdelesitvidnesbyrdomstresstil

ennærværendelytter.Dettekrævernaturligvissærligemedmenneskeligeegenskaberhos

100

sagsbehandleren,menikkenoget,jegmenerbehøveratlæggeudoverdet,somjeg,ligesom

JuulogHøilund,serliggerimplicitianerkendelsesbegrebet.Såledesserjegfundamentetfor

detgodesamarbejdemellemvelfærdsstatenogstressramtebyggerpåengodanerkendende

relationogopbyggeligdømmekraft.

RefleksioneroverspecialetskvalitativeinterviewmetodeKvalitativeundersøgelserkritiseresofte,idetfortolkningennødvendigvisprægesafdender

fortolker,ogdervederderfarefor,atundersøgelsenbliverforsubjektivtprægetogpåvirkes

afforskerenspersonligeholdning(Andersen2010,s.209).Dettebemærkedejegsærligti

startenafanalysefasen,hvorjegblevbevidstom,atjeggjordemigstorumagemedatfå

informantensordtilatpassemedteorien,ogderinærmestvarblindforandreperspektiver.I

refleksionenoverhvorfor,erfaredejeg,atjegoplevedeatsvigtemineinformanter.Dehari

fortroligheddeltenmegetlivsnærogsværoplevelseafdereslivmedmig,ogsåpillerjegdet

helefrahinanden,ogdragersiderfrem,somdemåskeikkeselvgenkender?Detopleves

respektløst.Altsåmåjegispecialetsanalysebearbejdningværesærligopmærksompåmin

eventuellesubjektivitet.Idenneerkendelseerfaredejegsamtidig,atjegiinterviewets

nærværharindlevetmigiinformantensfortælling,ogsomAndersen(2013)påpegerisin

forskningerminarbejdskraft.Dererformigenlærerigproces,idetdererrisikoforatmin

loyalitetogomsorgoverforinformantenermedtilatgøremigblind.

Jeghariundersøgelsenigennembestræbtmigpåatværetransparentogtydeliggøremine

processerogfremgangsmåderoverforlæseren.Ogpåtrodsafovenståendeåbenlysebarriere,

håberjeg,atjegvedhjælpafteorienerlykkedesmedattolkeempirienpåetteoretiskniveau

ogikkekunudframinsubjektivemeningsforståelse.Omdeterlykkedesformigvedkun

læseren.Detervigtigtformigatunderstrege,atdenneundersøgelseskonklusionikkeer

byggetpåetsikkertfundamentafenendegyldigsandhed(jf.Juul2012,s.115).

Slutteligtviljegskrive,atforatsikremig,atjegiminsubjektivitetikkeharoversetnogeti

interviewenesomharrelevansforatviseetmodspiltildettespecialesstærke

samfundskritiskegrundlag,harjegispecialeskrivningenssidstefasefåetminmand–Claustil

atlæsetransskriberingenafalleintervieweneigennem.Hanharunderhele

101

specialeskrivningenværetminkorrekturlæseroguvurderligediskussions-og

refleksionspartnerogmedhansskarpeanalytiskeevneogobjektivitetharhanfleresteder

hjulpetmigtilatse,hvorjegselverblind.Ikkemindstharhanevnetathåndtereminemange

følelsesudbrudispecialetssidstefase.JegskylderhamstorTAK!!!

102

KONKLUSIONSpecialetbyggerpåfeminterviewsmedkvinderdererellerharværetlangvarigtsygemeldt

medarbejdsrelateretstressogkanderforikkenødvendigvisanvendesforsamfundet

generelt,mendoggiveenidéomproblemerneskarakter.Undersøgelsentagerudgangspunkt

idetkritiskesamfundsperspektiv,ogvilmeddetteudgangspunktbestræbeatsvarepå

specialetsproblemformulering.Foratbesvaresidstedelafproblemformuleringenerde

primæreårsagertilsygemeldingmedarbejdsrelateretstresssøgtidentificeret.

Fortalerneforkritiskteorifokusererpådetaccelererendesamfundogarbejdsmarkedsom

årsagtilstress,menundersøgelsenpegerfortrinsvispå,atindividetgodtkantålehyppige

forandringeroghøjtarbejdspres,sålængearbejdetgivermeningogforegårietsundt

kollegialtmiljømedledelsesmæssigopbakning.Ogikkemindstatindividetikkeiforvejener

stressramt.Detteeretoverraskendefundiforholdtilmineforventningerogforforståelse.

Undersøgelsenkonkluderer,atlangvarigsygemeldingmedarbejdsrelateretstressmedfører

socialeproblemersomøkonomi,tabafnetværk,isolation,identitetstab,lavselvfølelse,øget

sårbarhedogfysiskbelastning.Ogiværstefaldreduceretarbejdsevne.Ikkemindstat

individerderudviklerstressietellerandenomfangbeskadigesideresselvforhold,ogderaf

uddragesatenstyrkelseafindividetsselvforhold–selvtillid,selvrespektogselvværderhelt

nødvendigtogenforudsætningfor,atindividetigenkanståpåetsolidtfundamentefterat

haveværetlangtidssygemeldtmedstress.Dervedunderstøtterundersøgelsen,atHonneths

anerkendelsesteoriervalid–anerkendelseerheltafgørendeforindividetsvelbefindende–

mulighedforopnåelseafdetgodeliv.

Idetmodernesamfunderdentidligeresolidebaseiformaffamilie,socialklasseog

langvarigevenskabererstattetafarbejdspladsen,hvormansomindividfårdækketsine

basalebehovsomindtægt,socialttilhørsforhold,fælleskabsfølelse,identitet,selvrealisering

ogoplevelseafværdi.Medarbejdspladsensomgrundstenenforindividetstrivselerlederen

naturligvismegetvigtig.Lederenerdenderkanstøtteopfyldelsenafdebasalebehov,men

ogsådenderkanhindre,atindividetfårdissebehovopfyldt.Idenneundersøgelsepegeralle

informanter,somiAndersensforskning,modlederensommegetcentraliforholdtiludvikling

ogsygemeldingmedstress.Dasamfundetikkedirektekanpåvirkeledelsenivirksomheder

103

ogorganisationer,ervelfærdssamfundethenvisttilathåndteredestressramteindivider

bedstmuligt–altsådårligledelsesenderregningenvideretilsamfundet.Herforestillerjeg

migenuvildiginstans–Stressombudsmand,hvortildenstressramtekanhenvendesig

anonymtudenfrygtforledelsesmæssigekonsekvenser.Såledeskonkludererjeg,atdårlig

ledelseskalsynliggøres,hvilketerenforudsætningforatforbedretingenestilstand.

Densygemeldtepersonsførstemødemedvelfærdssystemetforekommernogettilfældig.

Såledesharetparafinformanterneetgodtførstemøde,mensandreharetdårligtførste

møde.Detværesigiformaføkonomisketrusler,mistænkeliggørelseelleruprofessionel

håndteringafentensagsbehandlerellereksternaktør,deristedetforatsikreenhurtig

tilbagevendentilarbejdsmarkedetibedstefaldikkeharnogeneffektogiværstefald

forværrersituationenfordenstressramte.Ligeledeskonkludererundersøgelsen,atkravene

omatmødetilhyppigesamtaler,opfølgningpåjobbet,stresscoachogsåvidereikkeer,hvad

denstressramteharbrugfor.Somstressramtharmanbrugforinænsomhedogroatbliveså

rasksommuligt.HeltitrådmedPrætorius.

Undersøgelsenkonkluderer,atdererpladstilforbedringerivelfærdssamfundetshåndtering

afstressramte.Detbørværeenselvfølgelighedatdenstressramtfraførstemøde,oplever

kontaktenmedvelfærdssystemetværendestøttendeogimødekommende,hvadentendet

skerperbrevellervedfysiskmøde.Sagsbehandlingenskalforegåmedhøjfaglighedog

medmenneskeligforståelseforsværelivssituationer,hvoranerkendelseoggoddømmekraft

førertilmenneskeligopblomstring,hvilketunderstøtterJuulogHøilundsperspektiv.

InspireretafAstasmødemedSmerteklinikken,kandertilsvarendeværeenStressklinik.Her

imødekommesdenstressramtemedro,højfaglighedogtidtildenindividuellebehandlingaf

denstressramtevaretagetaftværfagligtpersonale.Umiddelbartkandetforekommedyrtat

implementere,mensetilysetafomkostningeriforbindelsemedstresssygemeldingpåmakro,

mesoogmikroplan,erdetikkeutænkeligt,atinvesteringenergodtgivetudforsamfundet.

104

LITTERATUR

Allardt,E.(1975).AttHa,AttÄlska,AttVara–OmvelfärdiNorden.Argos.

Andersen,I.(2010).Denskinbarligevirkelighed.Omvidensproduktionindenfor

samfundsvidenskaberne.ForlagetSamfundslitteratur.

Andersen,M.F.(2013).Nåromfavnelseblivertilkvælertag.I:Brinkmann,S.ogAndersen,M.

F.(red.).Nyeperspektiverpåstress.Klim.

Andersen,M.F.(2014)SygemeldtemedCommenMentalDisorders.PhDafhandling.

Andersen,M.F.&Kingston,M.(2016).Stopstress.Klim.

Bauman,Z.(2006).Flydendemodernitet.HansReitzelsForlag.

Brinkmann,S.(2014).Ståfast.Gyldendal.

Corbin,J.ogStraussA.(2015).BasicofQualititativeResearch.SAGE

Christensen,B.(1994).Intervieweforatlære.InstitutforStatskundskab

Ehrenberg,A.(2010)Detudmattedeselv.Depressionogsamfund.InformationsForlag.

Ejrnæs,M.ogGuldager,J.(2010).Helhedssynogforklaring.AkademiskForlag.

Honneth,A.(2003).Behovetforanerkendelse.HansReitzelsForlag.

Honneth,A.(2006).Kampenomanerkendelse.HansReitzelsForlag.

105

Honneth,A.(2005).Organiseretselvrealisering–individualiseringensparadokser.I:Willig,R.

ogØstergaard,M.(red.).Socialepatologier.HansReitzelsForlag.

Horsedal,M.(1999)LivetsfortællingerUndervisningsministeriet.

Høilund,P.ogJuul,S.(2015).Anerkendelseogdømmekraftisocialtarbejde.HansReitzels

Forlag.

Järvinen,M.ogMik-Meyer,N.(2005)(red.).Kvalitativmetoderietinteraktionistisk

perspektiv.HansReitzelsForlag

Juul,S.(2010).Solidaritetsidealet.Anerkendelse,retfærdighedogdømmekraft.HansReitzels

Forlag.

Juul,S.ogPedersen,K.B.(2012).Samfundsvidenskabensvidenskabsteori.HansReitzels

Forlag.

Kvale,S.BrinkmannS.(2009).Interview.Introdiktiontilethåndværk.HansReitzelsForlag.

Netstrøm,B.(2014).Stressogarbejde.HansReitzelsForlag.

Petersen,A.etal.(2006).Fordringenpåanerkendelse.Klim&NSU.

Petersen,A.(2005).Depression–selvetsutilstrækkelighedspatelogi.Willig,R.ogØstergaard,

M.(red.).Socialepatologier.HansReitzelsForlag.

Phonex,A.(2016).Narrativpraksisogidentitetskonstruktion.I:Bo,I.G.etal(red.).Narrativ

forskning.TilgangogmetodeHansReitzelsforlag.

Prætorius,N.U.(2007).Stress.Detmodernetraume.DanskPsykologiskForlag.

106

Prætorius,N.U.(2013).Stressmennesketssvarpåumenneskeligebetingelser.I:Brinkmann,

S.ogAndersen,M.F.(red.).Nyeperspektiverpåstress.Klim.

Rosa,H.(2014).Fremmedgørelseogacceleration.HansReitzelsForlag.

Sennett,R.(2006).Detfleksiblemenneskeellerarbejdetsforvandlingogpersonlighedens

nedsmeltning.Hoveland.

Sennett,R.(2007).Dennyekapitalismeskultur.Hovedland.

Staunæs,D.ogSøndergaard,D.M.(2005).Interviewientangotid.I:Järvinen,M.ogMik-

Meyer,N.(red.).Kvalitativmetoderietinteraktionistiskperspektiv.HansReitzelsForlag

Sundhedsstyrelsen(2007):StressiDanmark,hvadvedvi?Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen(2013):Danskernessundhed.Sundhedsstyrelsen

Warming,H.(2016).Narrativeforløbsstudier.I:Bo,I.G.etal(red.).Narrativforskning.

TilgangogmetodeHansReitzelsforlag.

Willig,R.(2013).Kritikkensu-vending.HansReitzelsForlag.

Willig,R.ogØstergaard,M.(red.)(2005).Socialepatologier.HansReitzelsForlag.

Avisartikler

Andersen,M.F.:Arbejdsrelateretstressløsesikkemedflerebuzzwords.I:Information,2016-

11-25.https://www.information.dk/debat/2016/11/arbejdsrelateret-stress-loeses-flere-

buzzwords

Højbjerg,M.,:Denyetaleralvorligesager–detlignerenstressepidemi.I:Politiken,2016-02-

20.http://politiken.dk/debat/ECE3076277/de-nye-tal-er-alvorlige-sager---det-ligner-en-

stress-epidemi/

107

Lahme,J.:Mingenerationafkvindervilsågerneværelikeable.I:Politiken,2016-06-27.

http://politiken.dk/debat/article5623669.ece

Omar,T.:Detmodernesamfundskaberudbrændteogangsteborgere.I:Politiken,2014-08-

23.http://politiken.dk/debat/article5557154.ece

Prætorius,N.U.:Frihedentilatværemenneske.IInformation,2008-01-15.

https://www.information.dk/debat/2008/01/friheden-vaere-menneske

Artiklerfratidskrift/bladeAndersen,M.F.:Nytsynpåstress.I:Socialrådgiveren,2015,nr.2,s.20.

Hørmand-Pallesen,M.:Stressedemedarbejderopleverjobbetsomlivstruende.I:DVT,2013,

nr.14,s.36

Steffensen,L.L.:Krydspresnedbrydersocialrådgiverne.I:Socialrådgiveren,2010,nr.3,s.20-

21.

Kvale,S.:Omtolkningafkvalitativeforskningsinterviews.I:Nordiskpædagogik,2005,vol.25,

s.3-15.

InternetArbejdsmiljøviden(2016):Besøgt14.12.2016

http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Emner/Psykosocialt-arbejdsmiljo/Stress/Viden-om-

stress/Maader-at-forstaa-stress-paa

Arbejdstilsynet(2013):Besøgt14.12.2016

https://arbejdstilsynet.dk/da/temaer/tema-psykisk-arbejdsmiljo/arbejdsbetinget-

stress.aspx

108

DR(2016):Besøgt14.12.2016

https://www.dr.dk/tv/se/penge/penge-2016-01-13

DR(2016):Besøgt14.12.2016

http://www.dr.dk/nyheder/indland/detektor-afliver-myte-om-antallet-af-stress-ramte

Fredericiakommune(2016):Besøgt14.12.2016

http://www.fredericia.dk/OmKommunen/Sundhed7000/Sider/mental-sundhed-og-

stress.aspx

Google(2016):Besøgte14.12.2016

https://www.google.fr/search?client=safari&rls=en&q=stress&ie=UTF-8&oe=UTF-

8&gfe_rd=cr&ei=MwdhV8uaOIbBaNqVo7gG

PUKHealtcare(2016):Besøgt14.12.2016

http://www.pukhealthcare.com/artikler/Stressmanagement/

Socialjura(2016):Besøgt14.12.2016

http://www.socialjura.dk/content-storage/love/love/sygedagpengelov/#c35690

SIF(2007):Besøgt14.12.2016

http://www.si-

folkesundhed.dk/Ugens%20tal%20for%20folkesundhed/Ugens%20tal/05_2007.aspx

Skypeterapeut(2016):Besøgt14.12.2016http://skypeterapeut.dk

Stressforeningen(2016):Besøgt14.12.2016

http://stressforeningen.dk/index.php?option=com_k2&view=item&layout=item&id=99&Ite

mid=33

Documents

Stress i lyset af et samfundskritisk perspektiv - Forsideprojekter.aau.dk/projekter/files/252783921/Kandidat_speciale_MSB.pdf · Stress i lyset af et samfundskritisk perspektiv