PRESSEN - bf.dkbf.dk/FagmagasinetPerspektiv/Bladet/~/media/Bibliotekspressen/... · jektet stadig er pået forberedende stade. æbelø ... for projektet, at ambitionerne steg,og så

PRESSEN

N a v n e l e g e n f o r t s æ t t e r i B FP o r t r æ t : T V 2 R a d i o s d i r e k t ø r l u k k e r o g s l u k k e r

K u n s t e n a t f o r m i d l e – e n i n d f ø r i n g

92 0 0 8

22.maj

2008

I n t e r n a t i o n a l f o t o k u n s t i E s b j e r g

Lindevangs Allé 2, 2000 FrederiksbergTlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01E-mail: [email protected] · Internet: www.bf.dkEkspedition mandag-fredag kl. 9-15.

BF’s hovedbestyrelseFormand: Pernille DrostTlf. A: 38 88 22 33, P: 29 28 52 77E-mail: [email protected]æstformand:Mette Kjeldsen SlothFrederiksberg Kommunes BibliotekerTlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38E-mail: [email protected]Øvrige hovedbestyrelse:Matthias Eiriksson, Danmarks Statistiks BibliotekTlf. A: 39 17 37 24, P: 31 15 05 09E-mail: [email protected] Buus, Varde BibliotekTlf. A: 75 22 10 88, P: 22 44 58 46E-mail: [email protected] Kjær Fredborg, Århus Kommunes BibliotekerTlf. A: 89 40 94 22, P: 86 21 02 98E-mail: [email protected] Sandholdt Jacobsen, Greve BibliotekTlf. A: 43 95 80 29, P: 21 71 20 02E-mail: [email protected] Josefsen, Dansk BiblioteksCenter (DBC)Tlf. A: 44 86 76 54, P: 61 77 78 39E-mail: [email protected]øren Kløjgaard, Hasle BibliotekTlf. A: 86 75 20 66, P: 86 15 13 98E-mail: [email protected] Krøgh, Lemvig BibliotekTlf. A: 96 63 15 15, P: 97 51 33 12E-mail: [email protected] Mühldorff, HvidovreBibliotekerneTlf. A: 36 34 36 00, P: 32 64 63 19E-post: [email protected] Rasmussen, Koldingbibliotekerne, Vamdrup BibliotekE-mail: [email protected]. A: 75 58 14 94

Direktør: Johnny Roj-Larsen, [email protected]

Faglig Afdeling:Bruno Pedersen, afdelingschef, [email protected]

Konsulenter:Nanna Berg, kommunikationskonsulent, [email protected] Bergmann, webredaktør, faggruppeansvarlig, [email protected] Svane Frei, webmaster, [email protected] Oliveira, karriererådgiver, [email protected]

Konsulenter, løn- og ansættelse:Karin Madsen, privatområdet, kommuner i Region Midtjylland,[email protected] Rosendal, København, kommuner i Region Sjælland ogkommuner i den jyske del af Region Syddanmark, [email protected] Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland,kommuner i den fynske del af Region Syddanmark samt alleregionsansatte, [email protected] Fridberg: Region Hovedstaden ekskl. København,[email protected] Thorborg, statsområdet, [email protected]

Telefonvagten: kl. 9.00 – 15.00: 38 88 22 33

Leder formanden har ordet

Derfor ingen brugerbetalingBrugerbetaling på folkebibliotekerne eret tilbagevendende politisk emne. Sene-ste skud på stammen kom den 22. aprilfra de konservatives Lars Barfoed, derønsker brugerbetaling på blandt andetbibliotekerne. Inden for de seneste år erdet foreslået af KL i 2002 med henblikpå lån af andre medier end bøger, og i2006 blev det foreslået af den konserva-tive Pia Christmas-Møller i forbindelsemed regeringens kvalitetsreform. Idenne omgang er Barfoeds udgangs-punkt for brugerbetalingen ønsket omat adfærdsregulere borgerne, så de træk-ker mindre på det offentlige og benytterydelserne mindre. Med et glimt i øjetkan vi vist konstatere, at bibliotekerneikke har et problem med at blive over-rendt. I forhold til biblioteket er det etdecideret malplaceret styringsredskab,når både statens og kommunernes suc-cesparametre for bibliotekerne er størstmulige besøg og udlån. Heldigvis vistedet sig, at kulturministeren ikke delteLars Barfoeds synspunkt.I BF er vi imod brugerbetaling på de

offentlige biblioteker. Vi mener, at alleborgere skal have mulighed for at kommepå biblioteket og bruge alle tilbud udenøkonomiske barrierer.Det er en modstand, der tager sit afsæt

i en demokratisk tankegang om fri og ligeadgang til information og en kulturpolitisktilgang til biblioteket som folkeoplysende,kulturbærende og dannende. En holdning,vi også har givet tilkende sammen medDanmarks Biblioteksforening og DanskForfatterforening i forhold til Barfoedsforslag. Men er det så udtryk for, at auto-matpiloten slås til, når vi afviser brugerbe-

taling, eller ligger der fornuftige argumen-ter til grund?Et væsentligt argument er, at som no-

get fælles for de seneste års forslag ombrugerbetaling på bibliotekerne bliver detikke nærmere angivet, hvor og i hvilkenudstrækning brugerbetalingen skal på-føres. Hvilket gør det mere eller mindreumuligt at forholde sig konstruktivt tilforslagene. For alt efter incitamentet forbrugerbetaling vil det være forskelligeområder, der skal belægges med gebyr.Barfoeds forslag er udtryk for en tilgangtil brugerbetaling, hvor det adfærdsre-gulerende er større incitament end denøkonomiske vinding. En anden tilgangkan være, at biblioteket skal finde en delaf sin finansiering ved hjælp af brugerbe-taling. I så fald vil det blive en betydeligbrugerfinansiering og dermed en alvorligskævvridning i forhold til brugergrupper.Samtidig er det nærliggende at forventeen høj grad af kommercialisering. Ek-sempelvis en øget brugerbestemmelseover, hvilke materialer der prioriteres ikkemindst i forhold til efterspørgsel. Dermedkan brugerbetaling risikere at undermine-re bibliotekets selvstændige materialevalgog kvalitetskriterier, hvis udgangspunktetpludseligt skal være, at kunden bestem-mer. Lige så vel kan man risikere en uhen-sigtsmæssig differentiering i, hvad der erkerneydelser eller ej.I 1997 skrev studievejleder Charlotte

Egholm og lektor Henrik Jochumsen,Danmarks Biblioteksskole om brugerbe-taling i forbindelse med UBIS-rapporten,der lagde fundamentet for biblioteksloveni 2000. De anførte, at det var af afgørendebetydning, at en ønsket brugerbetaling

skulle sættes i sammenhængmed en generel styrkelse,udvidelse og forbedring afbibliotekerne. Nu 10 år senerestår vi i en situation, hvorbibliotekernes økonomiskeforhold absolut ikke er blevetforbedret. Derfor kan vi i BFikke støtte brugerbetaling, nårdet tydeligvis er en svækkelseaf biblioteket som public ser-viceinstitution.

PERNILLE DROST

Forsiden: Internationalt fotogalleri på EsbjergBibliotek. Bibliotekspressen har talt med ud-stillingsleder Inger Lise Nielsen. Illustration:Camilla Holmgren, Kvindeben i håndvask.

Lindevangs Allé 22000 FrederiksbergTlf. 38 88 22 33Fax 38 88 31 01E-mail: [email protected]: www.bibliotekspressen.dk

Udgiver: Bibliotekarforbundet

Redaktion:Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, [email protected]: Anette Lerche, [email protected], Sabrine Møn-sted, [email protected], Sune Gylling Æbelø, [email protected].

Annoncer:DG Media as, Studiestræde 5-7, 1455 København K,Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56E-mail: [email protected]

Bladudvalg:Matthias Eiriksson, Øjvind Harkamp, Hanne K. Kjergård,Lise Marie Kofod, Kristine N. Ledet og Laila B. Sørensen

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S

ISSN 1395-0401Medlem af Dansk Fagpresseforening

Abonnement:Ingelise Dyrlund Frederiksen, [email protected]Årsabonnement: 435 kr.BF-medlemmer modtager automatisk bladet

Oplag: Distribueret oplag 1.7.2004 - 30.6.2005iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer

Adresseændring skal af Bibliotekarforbundets med-lemmer meddeles til BF’s medlemsafdeling.Uregelmæssigheder i leveringen meddeles til detlokale postkontor.

4

6

10

16

20

21

Rektor søges igen igenRektorstillingen til Danmarks Biblioteksskole slået op igen.

Bibliotekarforbundets navn i spilDet sikre valg, det modige valg eller det vilde valg?

Stor kunst i strid vestenvindI Esbjerg har bibliotekar Inger Lise Nielsen i løbet af ti årskabt et udstillingssted, der tiltrækker fotokunstnere fra heleverden.

Suzanne Moll skifter frekvensPortræt: Biblioteksverdenen skal være lidt mere Mercedes oglidt mindre Peugeot.

Kedeligt biblioteksbyggeri i SkiveAnmeldelse: Klassisk, konservativt, trygt. Skives nye biblio-tek er pænt, men kedeligt.

Formidling om formidling eller viden om formidling?Formidling er mere end skrift og tale. Historisk og teoretiskhar begrebet mange facetter.

I DETTE NUMMER

Debat 18Nyt fra det private 25Nye stillinger 27Kalender 31

10

INDHOLD

16

21

�bibliotekspressen 9 · 2008

Rektor søges igen, igenStillingen som rektor på Danmarks Biblio-teksskole er slået op – for anden gang.Opslaget ligner til forveksling det første,

og så alligevel ikke.- Vi har forsøgt mere tydeligt at marke-

re, hvilke udfordringer institutionen stårover for, siger kontorchef i Kulturministe-riet Charlotte Wilhelmsen. Blandt andetstår der, at den nye rektor skal »optimerevilkårene for forskning og forsknings-samarbejde og udbygge det internationalesamarbejde«. Målet med det er, ifølge kon-torchefen, at signalere »Her kammerat, eren rigtig interessant stilling for en leder.«17 ansøgere var ellers klar til at påtage

sig jobbet i april måned, da stillingen blevslået op første gang. Charlotte Wilhelmsenvil ikke kommentere, hvorfor ingen afde 17 blev fundet egnet, men håber atgenopslaget får dem, der ikke kastede sig

ud i at søge første gang til at gøre det nu.Charlotte Wilhelmsen understreget, athensigten med genopslaget også er at vise,at stillingen er åben for alle.- Hvis man sidder i en god stilling, er

det jo en stor beslutning, og nogle nåededet måske ikke sidste gang, siger hun.Hun udelukker ikke, at den nye rektor

kunne være en leder fra erhvervslivet, derikke før har haft fingrene i biblioteksvæ-senet.- Det vigtigste er, at det er en, der synes

det vil være spændende at lede DanmarksBiblioteksskole, siger hun.Der er endnu ingen ansøgninger tikket

ind til Kulturministeriet, hvor fristen er 3.juni. Charlotte Wilhelmsen lover en hur-tig afklaring efter fristens udløb.

mønsted

Bibliotekar Inger Lise Nielsen har meden lang række udstillinger med både na-tionale og internationale fotokunstneregennem de sidste ti år udviklet et suc-cesrigt og velrenommeret fotogalleri påHovedbiblioteket i Esbjerg. Nu er det lillebalkongalleri blevet dokumenteret i dennye bog Aspekter af Dansk Fotografi, ogdet er samtidigt på vej til at blive selvstæn-digt med egen bestyrelse, navn og drifts-budget på 95.000 kroner. Det nye navn er

endnu ikke offentliggjort, men det bliversandsynligvis Phototek-Esbjerg. Den seksmand store bestyrelse tæller både politi-kere, fotoeksperter, kulturpersonlighederog bibliotekarer.- Esbjerg er det første bibliotek i Dan-

mark, der nu får en selvstændig gal-lerivirksomhed med eget navn og egenbestyrelse og så på et højt, internationaltniveau, siger den daglige udstillingslederInger Lise Nielsen.

IT-undervisningFremover skal det lokale bibliotek mulig-vis kunne tilbyde borgerne vejledning iit-anvendelse. Det er i hvert fald oplæggeti en henvendelse fra IT- og telestyrelsentil Bibliotekarforbundet om et kommendeprojekt, der især skal rette sig imod ældreog arbejdsløse. Initiativet er led i en størreindsats i Videnskabsministeriet i forholdtil udvikling af befolkningens it-færdig-heder.IT- og telestyrelsen vil dog endnu ikke

udtale sig om de konkrete planer, da pro-jektet stadig er på et forberedende stade.

æbelø

Teaterskriver imavenBrænder du for at skrive teater for børnog unge, så har du chancen nu. BørneTea-terSammenslutningen tilbyder et gratisårskursus, der kan tages sideløbende meddit arbejde eller studie.Du kommer til at udvikle dit eget tea-

terprojekt sammen med instruktører ogskuespillere gennem seks kurser og enworkshop. For at deltage skal du bestå enoptagelsesprøve. Frist for tilmelding er 15.juli. Læs mere om vilkårene optagelse påwww.dvhus.dk mønsted

Direktør går afDirektør for Danmarks Biblioteksfor-ening, 63-årige Winnie Vitzansky, fratræ-der sin stilling fra udgangen af november2008. Winnie Vitzansky, der i 11 år harværet en af frontfigurerne i DanmarksBiblioteksforening, slipper dog ikke tøj-lerne helt. Hun fortsætter som interna-tional rådgiver for foreningen. Ansættel-sen af en ny direktør vil ske i samarbejdemed Lundgaard Konsulenterne, skriverDanmarks Biblioteksforening i deresmedlemsmail.

mønsted

Fra bibliotek til galleri

Henrik Broch-Lips

Der er storeinternatio-nale fotokunstnereblandt udstillerne iEsbjerg. Foto: ToveKurtzweil.

� bibliotekspressen 9 · 2008

BF kæmper med navnet

- Det er jo kun dit navn, som er minfjende, lod Shakespeare Julie sige til sinRomeo. Og hun fortsatte:- Hvad er et navn? Den blomst, vi kal-

der rose, vil dufte lige sødt, hvordan denkaldes.Så poetisk lyder det fra BF’s formand

Pernille Drost i publikationen Det nyeBibliotekarforbundet – navnevalget fra etcorporate branding-perspektiv.»Navnebogen« ligger nu på bf.dk og

biblioktekspressen.dk og er et arbejds-redskab for politikere, sekretariat oginteressenter i processen med et eventueltnyt navn til BF – faktisk for alle, der er in-

teresserede i at deltage i debatten og følgemed i processen med et evt. navneskifte.Bogen fortæller også om BF’s vision. Dener udarbejdet af firmaet Lead Agency vedadministrerende direktør, Kresten SchultzJørgensen, der blandt andet er tidligerechefredaktør på avisen Dagen samt salgs-og kommunikationschef på Det KongeligeTeater.Flere navne er i spil, for eksempel:VID – et vildt valg.Viden og Kultur – et modigt valg.Bibliotekarforbundet – det sikre valg.Valget kunne også være akronymet BF.Mener du, at BF skal have nyt navn – el-

ler mener du ikke, BF skal have nyt navn?Vær med i debatten på bibliotekspressen.dk og på bfnet.dk. Skriv gerne et læser-brev eller et synspunkt til os. For er dernogen, det er relevant at høre fra, er det jojer, der bliver omfattet af et navneskifte,som kan betyde, at begrebet bibliotekarforsvinder – eller gør det? Skriv til os påhjemmesiden eller mail til [email protected]æs mere om navnesagen på side 6.

hermann

For nogle år sidenskiftede Erhvervs-sprogligt Forbundnavn til slet og retKommunikation ogSprog. Kunne Bib-

liotekarforbundet gøre noget lignende? Og hvadskulle vi så hedde: Et bud kunne være: Kultur ogViden eller slet og ret VID.

Bibliotekr.dk i dvaleSitet, hvor brugerne kunne låne bøger afhinanden, bibliotekr.dk, ligger brak.Ifølge manden bag, Jesper Balslev, går

siden dog snart i luften igen.- Der var så overvældende interesse

for projektet, at ambitionerne steg, og såblev det for stort, siger Jesper Balslev, derbruger fritiden på projektet. Planen er nuat søge fondsmidler for at kunne ansætteprogrammører til at gøre siden helt klar.

Derfra er ambitionen 5.000 brugere indenfor de første måneder.- Siden dækker to behov. Du holder styr

på, hvem du låner dine bøger til. Og får etnetværk, hvor du kan mødes og diskutererlitteratur enten online eller i virkelighe-den, siger han.Hold øje med www.bibliotekr.dk, der

inden længe vågner op af dvalen.mønsted

Hvermands leksikonDet er borgerne og ikke en støvet muse-umsinspektør, der skal styre Helsingørkommunes nye lokalhistoriske online lek-sikon. Leksikonet bygger på et wiki-fun-dament som det verdensomspændendeonline-leksikon Wikipedia. Det vil sige, atalle borgere i Helsingør kommune har ad-gang til at skrive artikler og vedligeholdeleksikonet. Siden gik i luften 8. maj, og al-lerede nu er der over 300 artikler.Se mere på www.helsingorleksikon.dk

mønsted

Netlydbog.dk11 store danske biblioteker har startetNetlydbog.dk, blandt andre København,Aalborg, Esbjerg og Frederiksberg.Tjenesten har over 100 titler; mest

skønlitteratur, men også fagog børne-bøger, der kan hentes ned på computereneller mp3-afspilleren. Netlydbog.dk er etprojekt støttet af Styrelsen for Bibliotek ogMedier, der i 2008 løber af stablen på 11biblioteker. Det forventes at blive tilbudtalle landets biblioteker fra udgangen afåret. Netlydbog.dk skal ses som et supple-ment til lydbøger på cd.Læs mere på www.netlydbog.dk

mønsted

1

Rapport til BF | Udarbejdet af Lead Agency | Ryesgade 3A | 2200 Kbh. N | www.leadagency.dk

Det nyeBibliotekarforbundet– Navnevalget fra et corporate branding-perspektiv

Klods Hans-prisenMidt i prisuddelingssæsonens strøm afReumert-, Grammy- og Oscarpriser er detpå sin plads også at nævne Klods Hans-prisen, som den 25. april blev uddelt for14. gang.Prisen gik i år til bibliotekar Gunhild

Lindstrømfor et »utræt-teligt, sejt oguegennyttigt«arbejde medhjemmesidenom børnelit-teratur www.aslan.dk.Klods Hans-prisen uddeles af Selskabet

for Børnelitteratur og gives til gruppereller personer, som med entusiasme ognytænkning har gjort en særlig indsats forbørne- og ungdomslitteraturen og beståraf et originalt, dansk kunstværk inspireretaf eventyret Klods Hans.

æbelø

Foto: Jakob Boserup


Viden og Kultur, VID eller BF?

Bibliotekarforbundets navnDet nye Bibliotekarforbundet

er titlen på en rapport, der

diskuterer Bibliotekarforbundets

mulige navnevalg – den oplister

tre scenarier: Det sikre valg, det

modige valg og det vilde valg.

af HENRIK HERMANN

Bibliotekarforbundets ledelse overvejerat skifte navn, så forbundet eksempelviskommer til at hedde Viden og Kultur.Eller VID. Eller måske blot BF. Eller no-get helt fjerde. Hverken navneskift ellernavnet er på nogen måde afgjort endnu,men debatten er sat i gang. Og det skalden, for det er et opdrag fra forbundetsgeneralforsamling i 2006. Men hvordan erprocessen, og hvordan finder politikernei hovedbestyrelsen frem til, om de vilanbefale medlemmerne at lade »barnet«omdøbe, inden året er omme?En rapport, BF har ladet udarbejde,

ridser tre scenarier op. Nemlig det »sikre«valg, som blot er, at forbundet stadigkalder sig Bibliotekarforbundet. Det »mo-dige« valg, der er Viden og Kultur, mensdet »vilde« valg kunne være navnet VID.Rapporten Det nye Bibliotekarforbundet

er udarbejdet af konsulentfirmaet LeadAgency, hvis direktør er den tidligerechefredaktør og kommunikations- ogsalgschef på Det Kongelige Teater, Kre-sten Schultz Jørgensen. Rapporten harundertitlen: Navnevalget fra et corporatebranding-perspektiv.

Hvorfor diskussion om navnet?I rapportens executive summary får vi atvide, at »en række strukturelle forandrin-

ger aktualiserer Bibliotekarforbundetsdrøftelser af et navnevalg: For det førsteen demokratisk udfordring med færreunge mennesker og en hårdere konkur-rence om, hvem der skal organisere ogansætte de unge, der er.For det andet en række fagog kultur-

politiske forandringer, der tilsammenhar én overordnet konsekvens for Bib-liotekarforbundet: At det traditionellebiblioteks- og bibliotekarbegreb er underpres. En af fordelene ved udviklingen er,at bibliotekaruddannede i stigende gradindtager stillinger inden for professions-felter og organisationer, hvor bibliote-karernes faglige profil bruges på nye ogspændende måder. Udfordringen består iat opretholde et fagligt relevant fællesskabfor en medlemsskare, der ikke længerearbejder med de samme opgaver eller påden samme type arbejdsplads,« hedderdet i rapporten.Det nye Bibliotekarforbundet beskæfti-

ger sig også med, at det er vigtigt at for-holde sig til de kriterier, der kan definereet godt navn. Disse kriterier kan beskrivesud fra en strategisk synsvinkel – forståetsådan, at et eventuelt nyt navn først ogfremmest skal vurderes ud fra dets evnetil at positionere forbundet i forhold til enomverden i forandring og en række inte-ressentgrupper i bevægelse. Kriterierne ersemantiske, semiotiske, kulturelle, politi-ske og organisatoriske. Dette kaldes denanalytiske referenceramme.Det er også vigtigt at afdække de are-

naer, som Bibliotekarforbundet agerer i,den politiske arena, den kulturelle arenaog den organisatoriske arena.Ved et eventuelt navneskifte placerer

man sig ikke lige pludselig væsentligtanderledes end hidtil inden for disse are-naer. En repositionering er et langt træk,hvor et navneskift muligvis kan spille enpositiv rolle.

Rapporten tager med gennemgang aftre scenarier afsæt i BF’s vision, som lydersåledes:Bibliotekarforbundet skal være den mest

attraktive fagforening og det oplagte valgfor professionelle, der arbejder med infor-mation, kultur og viden. Vi udfordrer ogunderstøtter medlemmerne i deres fagligeog karrieremæssige udvikling. Vi er etstærkt professionelt netværk, der gør ensynlig forskel.

Scenario 1: BF forbliver BFDet første scenario handler om, at Biblio-tekarforbundet bliver ved med at heddeBibliotekarforbundet.Det sikre valg, kalder rapporten en fast-

holdelse af det eksisterende navn.»En fastholdelse af det eksisterende

navn har sine klare fordele og er derforbestemt en mulighed (…) For det førsteer kendskabsgraden stor blandt alle in-teressenter, og man vil derfor ikke skullearbejde for at få kendskabsniveauet op pået acceptabelt niveau; en øvelse, der ko-ster penge og ressourcer.«Men rapporten fremhæver problemet i

af fastholde navnet Bibliotekarforbundet:»At det muligvis ikke i tilstrækkelig

grad beskriver, hvad organisationensmedlemmer er eller kan i dag.« Dermeder navnet måske heller ikke en ønskeligbasis for de kommende års arbejde medforbundets vision. Valget er således kun»sikkert« i den forstand, at det ikke påoverfladen løber nytænkningens risiko.På lang sigt kan beslutningen om statusquo meget vel være den mest usikre.En mulighed inden for dette scenario er

at fastholde navnet – og herudover aktivtat arbejde med Bibliotekarforbundets sub-brands. Her kan man måske nemmerevære mere vidtgående end ved ændringeri hoved-brandet, som er organisationensnavn. En del af de navne, der er i spil som


i spilnye navne for den samlede organisation,kan tænkes ind som sub-brands. Eksem-pelvis kan »Viden og Kultur« være etglimrende navn til organisationens blad,heder det i rapporten. »VID« kunne væreet andet bud på et sub-brand navn i dennesammenhæng, lyder det.En anden mulighed er akronymet BF,

det vil sige forkortelse af det gamle navn.Mundret, men næppe en optimal model,da navnet formentlig altid vil lede tilbagetil sit udgangspunkt og dermed spørgs-målet om, hvad BF egentlig »står for«.Navnet siger således i sig selv intet om

organisationen.

Scenario 2: Viden og KulturViden og Kultur kaldes i rapporten det»modige« valg. Navnet er kort, nemt atudtale og huske – og det »ligger godt imunden.« Navnet har umiddelbart posi-tive konnotationer (bibetydninger, red.)»Viden« er et udpræget positivt as-

socieret ord, mens »kultur« muligviser mere tvetydigt – er det sang, maleri,kunst, sociale normer eller noget heltfemte?Navnet ligger ikke umiddelbart tæt på

andre kendte navne eller begreber, og ihvert fald ingen med negative associatio-ner. Det er semantisk i familie med »Fagog Arbejde«. Men »Viden og Kultur« si-ger mere om medlemmernes kompetenceend eksemplet »Fag og Arbejde« – somtilsyneladende blev valgt for at kunnebibeholde FOA som forkortelsen for detpågældende forbund. Alle har jo et »fag«og et »arbejde«, mens det bestemt ikke eralle, hvis hovedkompetence er »viden« og»kultur«.Rapporten kalder dette navn for et »in-

deks-navn«.»Det siger noget om medlemmernes

kompetencer, altså hvad de kan og ikkehvad de er, og kun derigennem indirekte

noget om selve organisationen – at det eren organisation for personer, der arbejdermed viden og kultur. Dette er godt, hvisman har en organisation med en uhomo-gen medlemsskare.«I dette afsnit nævnes også, at der er

muligt navn i »Information og Kultur«,men det fremhæves, at navnet »informa-tion« ikke er så skarpt som viden.

Scenario 3: VID - det vilde valgDet tredje scenario er det vilde.VID kaldes i rapporten »et markant

navn« der med sin bydemåde ydermere isig selv indeholder et (fag) politisk stand-punkt i kulturdebatten. Et symbolnavn– med andre ord; et flag, der smælder.De umiddelbare associationer er mange-

tydige og positive – »vid« betyder både»morsom på en intelligent måde«, det erbydeform af »at vide« og associerer der-med også til begrebet »viden«.Det er enkelt, nemt at udtale og ikke

mindst nemt at huske. Netop fordi det»skurrer« lidt hos modtageren, har mangefortolkningsmuligheder og dets bagved-liggende betydninger ikke præsenteres pået sølvfad, er det ikke et navn, man glem-mer lige med det samme.Navnet er i høj grad et navn med sym-

bolsk værdi, da det stor set intet fortællerom, hvad medlemmerne af organisatio-nen bag navnet »laver«, »kan« eller »er«.Man kan derfor overveje, hvorvidt det

er mere demonstrativt end egentligt brug-bart.

Bibliotekarforbundet overvejer at døbe sig om. Men hvad siger medlemmerne – de skal afgøre sagen pågeneralforsamlingen til november. Foto: Jakob Boserup

►


1

Rapport til BF | Udarbejdet af Lead Agency | Ryesgade 3A | 2200 Kbh. N | www.leadagency.dk

Det nyeBibliotekarforbundet– Navnevalget fra et corporate branding-perspektiv

Som det hedder: »Alt i alt et flot, fræktog nyskabende navn; muligvis for vovet.«En mulighed er at bruge det i sammen-

hænge – for eksempel »VID – Forbundetaf Videns- og kulturformidligere«.Her gøres opmærksom på, at navnet

måske mister lidt af sin kant. En andenmulighed inden for dette scenario kunnevære VIK som forkortelse for viden, in-formation og kultur – eller andre kombi-nationer.Efter det tredje scenario præsenterer

rapporten et par andre forslag, for eksem-pel Bibliotekar- og Vidensforbundet – ettraditionelt betinget valg. Man fastholder

samtidig ordet »bibliotekar« og smiderdermed ikke arvesølvet ud. En anden mu-lighed er Forbundet af Videns- og kultur-formildere – et traditionelt fagforenings-navn. Det fremgår klart og tydeligt, at derer tale om et forbund, der er defineret udfra et professionsfællesskab – på sammemåde som Bibliotekarforbundet i dag.I øvrigt indledes og afsluttes rapporten

meget poetisk med følgende passus:”Det er jo kun dit navn, som er min fjen-de,« lod Shakespeare Julie sige til sin Ro-meo. Og hun fortsatte: »Hvad er et navn?Den blomst, vi kalder rose, vil dufte ligesødt, hvordan den kaldes.«

Læs hele rapporten om Det nye Biblio-tekarforbundet – Navnevalget fra et corpo-rate branding perspektiv på både bf.dk ogbiblioktekspressen.dk n

[email protected]

Rapporten: Det nye Biblioktekarforbundet opridser tre scenarier somoplæg til navnedebatten: Det traditionelle valg kunne være BF, det modigeKultur og Viden og det vilde: VID.

Navnligt en procesAt ændre/diskutere ændring af et navn er en omfattende proces i enhver organi-sation, og her er det vigtigt at udbrede en forståelse for navneskiftet og dermedejerskab til dette blandt medlemmerne.Følgende er i store træk linet op af BF for at gennemføre processen, hvor formå-let er at finde det »rigtige« navn ud fra semantiske, kulturelle og socioøkono-miske præmisser:� Inden 1. juli har BF’s hovedbestyrelse lavet sin indstilling til GF 2008 – Entennyt navn eller at vi fortsætter som Bibliotekarforbundet.

� Inden afgørelsen i hovedbestyrelsen er der møder med interessenter samtinterviews med medlemsgrupper, studerende, tr-grupper – samt en retoriker.

� Diskussioner på diverse debatfora som bfnet.dk, bibliotekspressen.dk og ifagbladet.

� På BF’s generalforsamling første weekend i november tager medlemmerneendelig stilling.

� Beslutning om et eventuelt navneskift sendes til urafstemning.� Hvis navneskiftet vedtages, gennemfører forbundet en brandingkampagnemed markedsføring af nye navn.

Corporate BrandingCorporate Branding handler kort fortalt om, at virksomheden arbejder målrettetmed at gøre en virksomhed til et brandmed en given betydning for alle dens inte-ressenter – både internt og eksternt. Det er altså ikke kun produktet, der brandes,men hele virksomhedens identitet og værdier, som er udgangspunktet.Et eventuelt navneskift skal følges op af en aktiv og åben kommunikations-ind-sats i forhold til identitet, visuelt design og orientering af medlemmer, medar-bejdere og andre interessenter.

Følg med og deltag i debatten på bibliotekspressen.dk, bfnet.dk og de studeren-des forum biblnet.dk.



10 bibliotekspressen 9 · 2008

Stor kunSt i

Nogle af verdens bedste kunstfotografierkan ses i Esbjerg. På byens hovedbibliotekhar bibliotekar Inger Lise Nielsen i løbetaf de sidste ti år forvandlet en kedelig bal-kongang til et udstillingssted, der tiltræk-ker tidens mest interessante internationalekunstnere som Adriana Groisman, DidierBen Loulou og Philippe Pache, samt na-tionale topnavne som Henrik Saxgren,Kirsten Klein og Rigmor Mydtskov.

På trods af den lange afstand, den stridevestenvind og det beskedne honorar har deeftertragtede kunstnere valgt at udstille de-res værker på det vestjyske biblioteks rødemurstensmure og selv tage imod det ofteovervældende antal ferniseringsgæster.Den nylige udstillingAspekter af Dansk

Fotografi kunne her i foråret præsentere nyeværker af danske samtidskunstnere. Foto-grafier med subjektive, narrative og erotiske

skildringer skabt af over tredive toneangi-vende fotokunstnere som Erik A. Frandsen,Tove Kurtzweil og Per Bak Jensen.Udstillingens katalog indeholder en

tekst, der for første gang fæster det lille,danske balkongalleris position i inter-national sammenhæng.

Sæt noget i gang- Nu har vi endelig fået dokumentation

Med få midler, men masser af personligt engagement, har Esbjerg

Bibliotek fået et selvstændigt fotogalleri, der viser kunst i verdensklasse.af HENRIK BROCH-LIPS

Camilla Holmgren (fra Don’t Look Now, 2004(kvindeben i håndvask)):Den 35-årige Camilla Holmgren er uddannet frakunstakademiet i København. Med sine filmiskescenarier inviterer hun beskueren indenfor i kvin-ders intime univers.

Den dansk-tyske fotograf Stephen Freiheit er med sine registreringer af den nøgne krop tydeligvis optagetaf det androgyne i mennesket.

Jes Holms fotografier af blomster er sanseligtmaleriske, og så emmer de af erotik.

11bibliotekspressen 9 · 2008

Strid veStenvind

►

for, hvad vi har lavet herovre gennem tiår, siger Inger Lise Nielsen.Hun har været ansvarlig for galleriet

siden bibliotekets tidligere leder JohannesBalslev i 1996 opfordrede hende til at »sæt-te noget i gang omkring fotoudstillinger«.Den ihærdige bibliotekar tog opfor-

dringen op og fik overtalt den feteredefotograf Rigmor Mydtskov til at vise sineportrætter af kendte mennesker og konge-familien på biblioteket i Esbjerg i 1997.- Interessen for hendes udstilling var

enorm, og jeg blev bidt af tanken om atvise vore biblioteksbrugere det bedste

inden for fotokunsten i Danmark ogresten af verden, siger Inger Lise Niel-sen. Hun var drevet af, at hun som ungbibliotekar syntes, at udstillingerne påbibliotekerne var meget sølle.- Initiativerne var ikke proaktive den-

gang. De var passive. Man ejede ikke

Miriam Nielsen (Mount Hei): Miriam Nielsens foto af en svævebane i Japan er næsten helt surrealistisk i sit udtryk.


kritisk sans og hængte for eksempellokale fritidskunstneres billeder op. Detkvalitative element manglede.

Fra foto til kunstI starten havde hun brug for hjælp ogkontaktede derfor blandt andre Finn

Thrane fra Fotomuseet i Odense og LarsSchwander fra Fotografisk Center i Kø-benhavn.- Uden inspiration fra erfarne foto-

eksperter og gallerister var det aldriggået. Jeg har tilmed været privilegeret afaltid at have både penge, tid og opbak-

ning fra ledelsen til projektet, siger hun.Det var da også den københavnske

galleriejer Susanne Højriis, der formid-lede fotogalleriets udstilling af den ver-densberømte amerikaner Ralph Gibsonskunstneriske værker i 2001. En udstil-ling, der for alvor sporede Inger Lise

Et af højdepunkterne i Fotogalleriets 10-årige historie var Jenny Woodman’s smukke soloudstilling med mennesker i vand for snar to år siden.


►

Nielsen ind på fotokunsten.- Jeg begyndte herefter selv at kontak-

te kunstnerne. De fleste var meget åbne,også selv om jeg kun kunne tilbyde demet mindre honorar på 5-10.000 kroner.De fleste udstillinger koster omkring

35.000 kroner at arrangere, men Inger

Lise Nielsen har gennem tiden skaffetmere end en kvart million kroner frabåde lokale og nationale fonde.- Hvis man på andre biblioteker vil

lave noget tilsvarende med en lige såhøj profil, så skal man være klar over, atuden fondsansøgninger er det umuligt.

Gerne over grænserneInger Lise Nielsen mener selv, at hungennem årene har udviklet sit syn påkunsten. Hun udstiller primært, hvadhun selv synes er interessant og tanke-vækkende, men tager dog hensyn til, atfotografierne skal hænge i et offentligt

Blandt Fotogalleriets største publikumssucceser tæller udstillingen Tango i 2005, der var skabt af den i New Yorkbosiddende fotokunstner Adriana Groisman. ”Til ferniseringen var der så mange, at vi næsten ikke kunne væreher”, siger udstillingslederen Inger Lise Nielsen. Foto: Brian Kristensen.

Trods etmindre forbrug på ti ugentlige timer harbibliotekar Inger Lise Nielsen skabt et fantastiskudstillingssted. Foto: Brian Kristensen.


rum, hvor der også kommer mange børn.- Jeg tror på det, jeg ser. Men en udstil-

ling med bare røve, som den, der lige harværet vist i Hamborg, ville jeg nok ikkevise. Men omvendt er det meget vigtigtfor mig, at billederne er smashing gode,og de må også meget gerne være grænse-

overskridende, siger Inger Lise Nielsen.Hun kan dog ikke lide kunst, der er forkonstrueret og fortænkt.- Når billederne og kunsten ikke længere

har noget formål, så stiger jeg af, siger hun.Indtil videre fortsætter Inger Lise Niel-

sen dog i spidsen for galleriet, der netop er

ved at blive mere selvstændigt og profes-sionaliseret med egen bestyrelse, nyt navnog årligt driftsbudget på 95.000 kroner.

n

Henrik Broch-Lips er freelancejournalistbibliotekspressen.dk

Inger lise Nilsen er også begyndt at præsentere videokunst for esbjergenserne. Her ses Hanne Nielsen og Birgit Johnsens videoinstallation Interferens, som blevvist i skrankeområdet på Hovedbiblioteket sidste år. Foto: Brian Kristensen.


SuzanneMoll skifter frekvensI slutningen af april stod det

klart, at TV2 Radio skulle lukke.

Det betyder, at programchef

Suzanne Moll, der er uddannet fra

biblioteksskolen i 1985, igen skal

til at skifte spor.

tekst JO BRAND

foto JAkOB BOSeRup

Der er umiddelbart ikkemeget bibliotekartilbage i SuzanneMoll. Da hun for halvan-det år siden blev ansat som nyhedschef påTV2’s nye satsning, TV2 Radio, skulle hunfor første gang have en firmabil. Hun valgteen lille og helt nede på jorden Peugeot, hvil-ket fik TV2’s nyhedschef Michael Dyrby tilat udbryde:- Det er sgu da en rigtig bibliotekarbil.Den kommentar fik SuzanneMoll til

at droppe Peugeoten og i stedet vælge enMercedes.- Hvis jeg dengang havde vist, hvor meget

jeg skulle betale i skat for at have den, tror

jeg ikke, jeg havde valgt den. Men på denanden side, så var denmin belønning for altmit slid, siger SuzanneMoll, der indtil nuhar haft sin daglige gang på Sluseholmen iKøbenhavn, hvor TV2 Radio holdt til. Hunvar stationens nyheds- og programchef oghavde ansvaret for radioens cirka 40 med-arbejdere og et budget på et tocifret mil-lionbeløb.Både budget og medarbejdere måtte hun

sige farvel til i slutningen af april, da beslut-ningen om at nedlægge TV2 Radio blevoffentliggjort.- Det var ærgerligt, at vi skulle lukke, for

det var et godt projekt, som var kommetforkert fra start. Lukningen betød også, atjeg har skullet afskedige 42 medarbejdere,og det var selvfølgelig heller ikke rart, sigerSuzanneMoll.Det lykkedes hende dog at finde lyspunk-

ter midt mellem afskedigelserne.- Heldigvis har ingen af de medarbejdere,

jeg talte med, fortrudt, og det glæder migmeget. Jeg har heller ikke selv fortrudt, forselvom det har været det hårdeste halvandetår i mit liv, har det også været det sjoveste.

Fra båndarkivar til programchefSuzanneMolls karriere i mediebranchen

startede, da hun efter at være blevet færdig-uddannet fra biblioteksskolen i 1985, fik jobsom båndarkivar på Kanal 2. Her gik detogså op for hende, hvordan det føles at væredet rette sted.- Jeg fandt ud af, hvor lystbetonetmit

Suzanne Molls CV1961: Født1985: uddannet bibliotekar1986: Båndarkivar på kanal 21989-94: Freelance researcher og reporter.Senere kontraktansat på TV2 Lorry1994-95: Reporter på radioavisen og senerestudievært på p3’S eftermiddagsprogramStation 31996-03: på DR som reporter og redaktions-sekretær på TV Avisen. senere redaktør ogstudievært på Bestseller.2003- 06: Indlandsredaktør og souschef påRadioavisen.2006: Chef for DR københavn.2006-2008: Nyhedschef og senere program-chef og konstitueret direktør på TV2 radio.

Suzanne Molls forslag til ændring af bibliote-kartitlen: Mediemanager

Siden det blev besluttet at lukke TV2 Radio, har Suzanne Moll tænkt over, hvilken vej hendes karriere nu skal gå. Blandt andet har hun overvejet stillingen som rektorpå biblioteksskolen.


arbejde skal være, for at jeg kan udføre det.Hvis jeg ikke ermotiveret, er jeg den dårlig-stemedarbejder, man kan forestille sig.Menhvis jeg laver noget, jeg synes er spændende,er jeg parat til at stille alt andet til side.Senere blev hun ansat som researcher på

TV2, hvor hun også begyndte at arbejde somreporter påNyhederne. Efterfølgende varhun i 14 år påDR, blandt andet som pro-gramudvikler og studievært på bogprogram-met Bestseller og til sidst som chef for DRKøbenhavn, inden hun blev hentet over tilTV2 Radio af nyhedschefMichael Dyrby.Da Jens Rohde blev fyret i november, blev

hun konstitueret direktør. Senere blev denstilling nedlagt, og da radiostationen blevlukket, havde SuzanneMoll titlen af nyheds-og programchef.

Lidt mere MercedesHvad hun skal nu, er hun endnu ikke klarover, men som eksemplet med firmabilenviser, identificerer hun sig ikke længere

med bibliotekarfaget. Alligevel er der dogpunkter, hvor fortiden ikke fornægter sig:- Når min mand og jeg er flyttet eller

har fået malet, er det mig, der er ene-ansvarlig for bøgerne. Jeg elsker at stilledem op i alfabetisk rækkefølge og efterformater, så et eller andet gen må jo haveoverlevet, fortæller hun.Det var også kærligheden til bøger, der i

første omgang fik Suzanne Moll til at søgeind på bibliotekaruddannelsen som 20-årig. Men selv om hun var glad for skolen,fik hun dog aldrig oplevelsen af at værelandet på den rigtige hylde.- Jeg syntes simpelthen, det var jordens

mest usexede uddannelse, og jeg havdeingen fornemmelse af, at der var en højeremening med den. Derfor nåede jeg helleraldrig dertil, hvor jeg fik en ambition omat arbejde som bibliotekar på et bibliotek,lyder det fra Suzanne Moll.I dag er hun stadigvæk af den overbe-

visning, at både skolen og resten af bib-

lioteksverden godt kunne være lidt mereMercedes og lidt mindre Peugeot.- Bibliotekerne og bibliotekarerne kan

rigtig meget. De skal bare gøre opmærk-som på det. Jeg har for eksempel noglegange været chokeret over, hvor dårligejournalister er til at researche i forholdtil bibliotekarer, der har en mere grundigtilgang, og jeg kunne sagtens finde på atansætte en bibliotekar, siger Suzanne Moll.Hun vil heller ikke afvise, at hun en dag

vender tilbage til biblioteksverden på denene eller den anden måde:- Lige nu skal jeg tænkemig rigtig godt

om, for jeg er måske et sted i mit liv, hvor deter tid til at skifte spor. Og jeg har da over-vejet jobbet som rektor på Biblioteksskolen,lyder det fra en smilende SuzanneMoll. n

Jo Brand er [email protected]

SUND SOUND APSVED KLÆDEBO 18 | 2970 HØRSHOLM45 76 18 88 | [email protected]

786,.04+,6 4. 6-/+=>JB@F?GIJD;@& J>CM>FJFLEI>& CM;DBK>KJCGFKIGD& ALIKB@ D>M>IBF@(((GM>ID;= KIN@K =>K A>D> KBD GJ ' J% >I <B<DBGK>C>KJ ?I>EKB= JBCI>KH

0$* */*1/48,0,87 39:#6,3+, 7/06/3.7,8/0,88,6 .,33,2 793+ 7493+( 2"70, ,6 +,6 5,3., )8 75)6,H

);5, )6;5, (7) 0*8 6<-8 &' "89 -8.*815/ 4-, 4-,1-912815/# 6/ 3-<-8-8 :13 ,-5 9:$89:- ,-3 *. ,-: ,*592- +1+316:-294*82-,%

”Jeg har for eksempel nogle gange været cho-keret over, hvor dårlige journalister er til at

researche i forhold til bibliotekarer.”Suzanne Moll, direktør TV2 radio


Debat

I Bibliotekspressen nummer 6 har HenrikHermann i sin spalte skrevet om infor-mationssamfundets lyksaligheder, ogi forlængelse heraf en desavouering afbøger (samt en kritik af forfatteres spe-kulation i biblioteksafgiften, et synspunktjeg er enig i).Derimod er jeg dybt uenig i Hermanns

opfordring til »bogbrænding«. Naturlig-vis skal bibliotekerne bruge de nye me-

dier, men ikke sådan at vi havner i en nyform for ensretning, hvor det såkaldtevidensamfund er gud. Det er naturligvisimponerende, hvad nettet og en mo-biltelefon kan bruges til, men gør det oslykkeligere?Vi bliver kun lykkeligere af gode oplev-

elser (som for eksempel sex og bøger kangive os). Vi bliver ikke lykkeligere af atfinde telefonbogen på nettet. Jeg foreslår

derfor en dybere debat om emnet, ogmin opfattelse er sådan cirka 40 procenttil informationssamfundet og 60 procenttil bøger, film og musik.

Ole Hansen,

pensioneret bibliotekar

De Konservatives finanspolitiske ordfø-rer, Lars Barfoed, luftede for nogle dagesiden tanker om at pålægge forskelligeoffentlige serviceydelser brugerbetaling,blandt andet biblioteks- og lægebesøg.

Forslag om brugerbetaling på offentligeserviceydelser er blevet fremsat før, og devil givetvis blive det igen. KulturministerBrian Mikkelsen (K) står dog fast på sineudmeldinger om, at der under ingen om-stændigheder skal lægges brugerbetalingpå biblioteksydelser som for eksempelbog- og musikudlån og internetadgang.Ministerens holdning bakkes op af defleste andre politiske partier: Det skalnaturligvis fortsat være gratis at benyttelandets folkebiblioteker.

Og det skal være gratis at gå på bibliote-ket. Brugerbetaling på biblioteksydelser

ville være en alvorlig udfordring til dengrundlæggende demokratiske tankegangom fri og lige adgang til information foralle. Brugerbetaling på bibliotekerne viluden tvivl betyde, at en del borgere villefravælge bibliotekernes tilbud om bøger,musik, film, elektroniske informations-kilder, andre kulturtilbud og dermed demange forskellige indgange til den videnog kultur, som vi alle har brug for helelivet.

Danmarks Biblioteksforening, Bibliote-karforbundet og Dansk Forfatterforeninghilser en fortsat debat om bibliotekernesrolle i vidensamfundet velkommen. Foros at se har bibliotekerne en helt centralrolle at spille i dagens samfund, hvor detmere end nogensinde er vigtigt at sikrealle borgere mulighed for adgang til in-formation og viden, og dermed mulighed

for hele livet igennem at opdatere denpersonlige viden.

Statsministeren har ved flere lejlighederunderstreget, at et af Danmarks vigtigsteråstoffer er veluddannede borgere. I denforbindelse er det vigtigt, at bibliotekernefortsat sikres de bedst mulige vilkår for atudvikle de tilbud, som borgerne behøver,og ikke mindst at disse tilbud kan benyt-tes af alle – gratis.

Vagn Ytte Larsen, formand for Danmarks

Biblioteksforening, Pernille Drost, formand

for Bibliotekarforbundet og Frants Gundelach,

formand for Dansk Forfatterforening

Nej til bogbrænding og ensretning

Biblioteket skal være gratis!


Kommentarer til nyheden om, at derikke var egnede kandidater blandt17 ansøger til reKtorstillingen påbiblioteksskolen

Det kan godt undre, at der ikke kanfindes en rigtig rektor blandt sytten an-søgere. Hvad sker der, hvis den perfekterektor heller ikke viser interesse næstegang? Lunde Ljungberg

Danmarks Biblioteksskole er inde i enalvorlig krise, hvor man blandt andet pågrund af faldende studentertilgang harværet nødsaget til at neddrosle biblioteks-aktiviteterne, fyre medarbejdere et cetera.

Det forventes måske af en kommenderektor, at vedkommende er i stand tilat vende denne negative udvikling, dermeget nemt kan ende i en ond cirkel,hvor der kommer endnu færre stude-rende. Hvis der ikke kan findes en egnetrektor, det vil sige, hvis man ikke kanheadhunte en person, skulle man måskeoverveje, om skolen skal miste sin selv-stændige status og blive et institut underf.eks. IT-Universitetet eller KøbenhavnsUniversitet. Den perfekte rektor måbrænde for bibliotekssagen – ligesompionererne Steenberg og Døssing, forpædagogik, for forskning, være visionærmen realistisk og kunne formidle til en

bredere offentlighed, end det i dag ertilfældet.

Linda Isabella Fainburg

Jeg er enig med Linda i, at vedkommendemå brænde for bibliotekssagen. Et faldi antal af ansøgere er dog bekymrende.Men det må også ses i en større sammen-hæng. Der er en lav ledighed inden forbiblioteksbranchen, alligevel er bibliote-kerne et af de første steder, man sparer.Dette vil hos dem, der har interesse ibiblioteksarbejde, skabe en usikkerhed,da man spørger sig selv, hvornår man be-gynder at spare på personalet.

Thomas Fischer

Fra bibliotekspressen.dkKommentarer til BibliotekarforbundetseventuellenavnesKifte

HVIS Bibliotekarforbundet skal have nytnavn, kunne man udnytte den eksiste-rende forkortelse BF, men samtidig opløseforkortelsen på en ny måde - i stil medForbundet af Offentlige Ansatte (FOA),der blev til FOA - Fag og Arbejde.BF kunne så blive til Bibliotek & Formid-ling Per Drustrup Larsen

Jeg synes, at et nyt navn er noget pjat.Hvis man har en bibliotekaruddannelse, erman bibliotekar med alt hvad det indebæreraf forskellige kompetencer. Et nyt navn kanalligevel ikke dække alle de forskellighedervi har i specialer og ansættelsessteder.Vi har jo altid været forskellige ud fra

interesser, og hvis arbejdspladserne ikkeved, hvad vi kan, så må vi blive dygtigeretil at fortælle det. Det hjælper et nyt navnikke på.Menmåske er det ikke akademisk nok at

være bibliotekar? Vivian Fynbo

Bibliotekarforbundet - et fagforbund afbibliotekarer. Kort, fyndig og præcis be-skrivelse af, hvad det handler om.Floromvundne omskrivninger kommer

let til at bære præg af, at man skammersig over den fagbetegnelse, man i virkelig-heden burde være stolt af. Tidligere tidersbibliotekspionerer var ofte universitetsud-

dannede, men benævnte sig med stolthedbibliotekar i stedet for f.eks. cand.mag.Og denne debat er noget præget af at

beskæftige sig med overflade i stedet forindhold. Hans Dam Frandsen

Artiklen og diskussionen her på siden(bibliotekspressen.dk, red.) bærer i lighedmed diskussionen på bfnet.dk præg af,at det ikke på tilstrækkelig vis er blevettydeliggjort, hvad denne navnediskussionegentlig handler om, og hvorfor vi over-hovedet skal have den.Flere af de adspurgte medlemmer synes

således at have fået den forståelse, at deter bibliotekartitlen, der er oppe til debat.Der er ikke tale om at ændre på biblio-

tekartitlen. Det står enhver af forbundetsmedlemmer frit for, at kalde sig for biblio-tekar, en frihed der i øvrigt ikke er forbe-holdt forbundets medlemmer, men somgælder alle der måtte ønske at smykke sigmed titlen bibliotekar. Det er forbundetsnavn og ikke medlemmernes titler, derer tale om at ændre. Den troværdighed,der ifølge en af de adspurgte knytter sig tilbibliotekartitlen, er således heller ikke påspil, da forbundets navn næppe ændrer påde associationer, der nytter sig til en stil-lingsbetegnelse.Som jeg har forstået det, er navnediskussi-onen udsprunget af det faktum, at BF ikkeudelukkende er et forbund af bibliotekarer,og at forbundet gerne vil favne endnu bre-dere end det på nuværende tidspunkt gør.

Det handler altså ikke om, at det en-kelte medlem skal ændre på sin titel, ellerom at det enkelte medlem skal kunnemarkedsføre sig under en anden titel.Det handler ikke om at arbejdsgivere skalforstå, hvad vi kan, og det handler ikkeom, at bibliotekarer skal være bedre tilat fortælle, hvad de kan. Det er en andendiskussion. Det her handler slet ikke omarbejdsgivere eller om bibliotekartitlen.Det handler om fagforbundets navn ogindhold.Det handler om, at forbundet ikke læn-

gere udelukkende er et forbund af biblio-tekarer, men et forbund som organisererfolk, som arbejder mange forskelligesteder i det private og det offentlige, sombibliotekarer, men også som projektle-dere, konsulenter og alt muligt andet. Deter heller ikke et forbund udelukkende forfolk med en uddannelse fra DanmarksBiblioteksskole, men også et forbund forfolk med alle mulige andre uddannelser.Det handler om, at forbundet skal kunnenå ud til en bredere masse, til folk somikke er bibliotekarer, folk som ikke haren uddannelse fra Danmarks Biblioteks-skole, og folk som ikke arbejder i biblio-tekssektoren.Det handler om, at potentielle medlem-

mer skal kunne se et formål med at blivemedlem af netop dette fagforbund, og dethandler om at tiltrække andre medlem-mer end bibliotekarer.

Øjvind Harkamp


Kedeligt biblioteksbyggeri i SkiveSkives nye hovedbibliotek blev

indviet den 14. september 2007.

Biblioteket er centralt placeret

som en selvstændig del af et større

rådhuskompleks.

Ideenmed et nyt hovedbibliotek, kun ca. 15år efter det sidste blev indviet, er netop den-ne samling af offentlige funktioner, samtidigmed at det relativt dyre lejemål i det tidligerebyggeri fra 1993 kunne opsiges.Set udefra udgør biblioteket en stor, rød,

massivmurstensklump lidt a la kunstmuseetAros eksklusive denne bygnings åbenhed.Lidt tungt og anonymt. Et stort skilt, der erunder fabrikation, vil afhjælpe dette betrag-teligt.

Biblioteket består af to store kuber i treetager, der forbindes af to broer. Underden nederste bro er der passage til råd-huskomplekset og indgang til biblioteketsadministrations- og personalefaciliteter i denene kube, samt indgang til biblioteket i denanden kube. Her i stueplanet er indrettet etstort fint InfoPunktmed generel informa-tion om biblioteket og skiftende udstillingerrepræsenterende de forskellige tilbud læn-

gere oppe. Endelig er der en internetcafé ogmulighed for selvbetjent udlån og aflevering.Fint, overskueligt og præsentabelt.

På første sal findes børneafdelingen i dennordlige kube, studiearbejdspladser og sid-depladser på broen ogmusik ogmedier påden anden side af broen. Desværre blokeres

adgangen til kubenmedmusik ogmedier påen ellers sammenhængende etage af en blokmed personaletoiletter, køkken og kopifacili-teter. At denne blok skal være her i åbningenind til et publikumsområde er højst ejen-dommeligt og funktionelt særdeles uheldigt.At blokken gentages i stueetageniveau i

personaleafdelingen, hvor den er uskadelig,gør hverken fra eller til.Fra den nordlige kubemedmusik og

medier er der adgang til møde- og under-visningslokalermed diverse it-udstyr. Disselokaler er til såvel intern som ekstern brug.Ekstern brug dog kun i bibliotekets åbnings-tid. En egentlig sal til arrangementer findesikke.

På anden sal er der faglitteratur i kube 1, tids-skriftermed videre på broen og skønlittera-tur og et fint udstillingsområde i den andenkube. Her er der god oversigt fra den enekube via broen til den anden. Og fra broen erder den dejligste udsigt over Skive by.

I forhold til et studie af det digitale biblio-tekstilbud er der ikkemeget at hente påSkive Bibliotek. Antallet af pc’ere er beher-sket, der er ingen undervisningssektionintegreret i udlånet, der er ikke et tilbud omværksteds-pc’ere og så viderere. Specielt ibørnebiblioteket er fraværet af et digitalt ogvisuelt tilbudmarkant.

Skive BibliotekKommunen i den nye struktur: Sallingsund,Skive, Spøttrup og Sunds kommuner.

Samlet indbyggertal: 48.700.

Arkitektindretning: BCI har været rådgiver påindretningen af publikumsområderne.

Samlet byggesum: 35 millioner kr.

Samlet publikumsareal: 2.120 m² (brutto).

Udgift pr. indbygger 2008: 342 kr. (netto).

Selvbetjening udlån og aflevering: Ja.

www.skivebibliotek.dk

Kontaktperson: Esben Møller Christensen.

Fra broen på 1. sal. Klassisk, pænt og overskueligt. Foto: Gert Laursen.


Det er ærgerligt, at et interaktivt, ekspe-rimenterende, legende og lærende it-tilbudikke er en del af konceptet på et helt nyt,stort bibliotek.Det skal dog anføres, at der rundt om-

kring på biblioteket er ophængt et antalstorskærme, hvor der kører forskelligepræsentationer. I Skive, såvel som påmangeandre biblioteker, har anvendelsen af disseskærme ikke helt fundet sin form. DBC´snye tilbud om PR-nyt til storskærme falderpå et tørt sted.

Det fysiske tilbud er pænt og gedigentpræsenteret. Orden og struktur og fineudstillinger blandt andet på det Montana-designede udstillingsinventar. Man er påSkive Bibliotek, lige så lidt som på landetsøvrige biblioteker, ikke et øjeblik i tvivlom, at bogen er det dominerende medie.Pænt, men kedeligt.Brugeren er på sikker grund på det nye

bibliotek. Her er ingen indretningsmæs-sige provokationer, der kan chokere elleroverraske. Indretningen er klassisk, kon-servativ og tryg.

Det er dog mærkeligt, at et bibliotek, der ertegnet til at være bibliotek, på mange må-der må betegnes som usammenhængendeog ikke funktionelt. Inklusive InfoPunkt istueplan er der i de to kuber ikke mindreend syv forskellige områder på i alt tre ni-veauer, der skal bemandes. Det er ikke letog kontakten mellem niveauerne må sketelefonisk. Samtidig har det været svært atfå arealerne på de syv områder til at gå opmed de funktioner, der skulle placeres.Det er relevant at forholde sig til, hvad

skibonitterne har fået i det nye hus, somman ikke havde i det gamle. Blandt andet

fordi antal kvadratmeter til publikumsfor-mål stort set er uforandret.Svaret er, at man først og fremmest har

fået et bibliotek, der som være- og opholds-sted er udmærket. Let og lyst oplevet inde-fra. Skive Bibliotek er et fint hus at bevægesig rundt i, men det er i højere grad de arki-tektoniske kvaliteter – det flotte indre trap-peforløb, de højloftede rum og de mangeudsigter – end det er den biblioteksfagligeindretning, der driver én rundt i huset. n

Jens Lauridsenbibliotekschef i Tårnby Kommune

2 5 . - 2 8 . s e p t e m b e r 2 0 0 8 s v e n s k a m ä s s a n g ö t e b o r g w w w. b o k - b i b l i o t e k . s e

Inspirationsrejse i efteråret?Kom til Bog & Bibliotek!Den 25.-28. september afholdes årets bogmesse i Gøteborg. Men allerede den 27. majkan du læse om alle forfatterne og se hele seminarprogrammet på vores hjemmeside.Vi lover, at der er mange interessante seminarer for dig, der er bibliotekar. Sæt kryds ikalenderen – så ses vi i september!

Skives nye hovedbibliotek. Det ser lidt kedelig ud – og det er det faktisk også. Foto: Gert Laursen.


Formidling om formidling eller

Illustration: Llustra


r viden om formidling

I nudansk ordbog står der om formid-ling: »Forsøge at viderebringe noget vedat fungere som forbindelsesled, specieltom information«. Denne forståelseaf formidling synes at være den mestgængse hos bibliotekarer på de danskefolkebiblioteker, i hvert fald den mestsynlige. Det vil kort sagt sige, at et gi-vent materiale besidder en kode eller envidensramme, som kan viderebringestil en bruger. Formidling har i denneform fokus på bibliotekaren som for-midler, forbindelsesledet, der sammenmed brugeren i en eller anden grader informationseksperten. En gængsopfattelse af formidling hænger sam-men med kommunikationsbegrebet.Nudansk ordbog definerer det således:»Overførelsen af betydning mellem men-nesker ved hjælp af forskellige typermeddelelsesmidler, fx tale, skrift ellerbilleder«. Her er der fokus på meddelel-sesformen, bruger/bibliotekar og selvematerialet. Fælles for begge forståelserer, at de iagttager noget i verden – deer ontologisk orienteret. Det vil sige,at formidling kommer til at handle omet materiale (information) og formid-lerens ekspertise – overførelsesmetafo-ren/forbindelsesleddet.Jeg kalder denne formidlingsform

for klassisk formidling eller - lidt mererigidt – første-ordensformidling. Jeg eroverbevist om, at denne form foregårutallige gange i løbet af en dag på dedanske folkebiblioteker, og der er stadigbrug for den. Problemet er bare, at derefterhånden har udviklet sig andre for-midlingsformer, som i lige så høj grader gældende for bibliotekerne og biblio-

tekaren. Man kan sige, at viden gennemegne oplevelser udfordres. Det vil sige,at det ikke længere er nok at erhvervesig viden om et givent emne; man skalogså gøre sit erkendelsesmæssige ud-gangspunkt omstillingsparat, så tidenspotentielle formidlingsformer udnyttes.Fokus rykkes fra hvad der formidles, tilhvordan og hvorfor der formidles. Detvender jeg straks tilbage til, men førsthopper vi et årti tilbage.

Viden om formidlingDet er næppe nogen overdrivelse, atwebbens fremkomst i 1992 vendte opog ned på bibliotekssektoren, også selvom effekten først indtrådte nogle år se-nere. I forhold til formidling er der sketen markant ændring efter bibliotek.dk,hvor brugerne nu i stigende grad undgården direkte kontakt med bibliotekaren.Og med de mange Web 2.0 applikatio-ner – blandt andet bruger til brugerprincippet – synes den klassiske formid-lingsform at synge på sidste vers. Detskal vise sig at være en sandhed medmodifikationer, men der er ingen tvivlom, at mængden af kompetente infor-mationssøgere i samfundet er steget, ogstiger stadig, hvorfor bibliotekarens rollesom informationsspecialist over for denuvidende bruger er udvandet.Man har forsøgt sig med indførelsen

af Web 2.0 applikationer, blandt andet23ting, som kort fortalt er et læringsfor-løb, der over 11 uger introducerer bibli-oteksansatte til 23 Web 2.0 muligheder:MySpace, Flickr etc., men det indeholderet i brugerperspektiv åbenlyst paradoks.Formidling til brugeren fungerer sim-

pelthen ikke i Web 2.0, da ét af princip-perne jo lige præcis er bruger-til-bruger,og ikke ekspert-til-bruger. 23ting foku-serer da også mere på en bibliotekar-til-bibliotekar situation. Og her skabes derså mulighed for viden om formidling,kaldet refleksiv formidling eller anden-ordensformidling. Denne formidlings-form knytter sig an til refleksion overformidlingsbegrebet. Hvor klassiskformidling fokuserede på materiale ogbruger, fokuserer refleksiv formidling påbibliotekar og formidling. Der skabes enanderledes erkendelse igennem iagtta-gelsen af bibliotekarens refleksion.

De forstår os ikkeDet med formidlingsformer er nu ikkeså nemt endda. Et eksempel på denmanglende refleksive formidling er bib-lioteksfejden, hvor store dele af bibliote-kernes omverden – politikere, forfattereog brugere – simpelthen ikke forstodPernille Schaltz’ budskab. Så kan vimene nok så meget om deres holdnin-ger, men én ting er sikkert, omverdenenvar chokeret, og bibliotekerne havde so-vet i timen. Der var ikke formidlet godtnok, til tider måske slet ikke?Dette er ikke et forsøg på at starte

en intern biblioteksfejde, tværtimod.Hele debatten er blot et eksempel pådet manglende fokus, bibliotekarer ogbiblioteksledere har haft til den ændredeformidlingssituation ved bibliotekslovenanno 2000. Og det er så nemt at skældeud på de lidet flatterende kommenta-rer fra blandt andre forfatterne - ingennævnt ingen glemt – men det fungererbare som en skovl i en skyttegrav under

For at mestre formidlingens kunst, må man først begribe, hvad det

overhovedet er. Specialestuderende ved Danmarks Biblioteksskole, John

H.K. Larsen, kaster lys over begreberne


►

Fagligt landsmøde:En klassisk formidlingscase

første verdenskrig. Der skal noget andettil.

De knap så vises stenNu er det ikke sådan, at der er én løs-ning på fremtidens problemer. Klassiskog refleksiv formidling er indtil videreblot et par teoretiske værktøjer tilpassetnutidens problematikker og har alt an-det end konkrete svar på lette løsninger.Det er heller ikke en hierarkisk teorimellem forskellige formidlingstyper, daselve forudsætningen for refleksiv for-midling kun kan opstå i kraft af klassiskformidling. Pointen er, at svarene kom-mer fra, til og imellem bibliotekarer, ogikke fra en teoretisk konstellation ellerfra politisk side. Men klogere bliver vinæppe ved at omtale formidling som etselvfølgeligt begreb.Derfor opfordrer jeg bibliotekarer til at

diskutere og problematisere, hvordan oghvorfor der formidles eller måske endnumere basalt og genialt at finde ud, hvaddet der formidling egentlig er. n

John H. K. Larsen, Specialestuderende,Danmarks Biblioteksskole

Weekenden den 29.-30. september varscenen for mit første landsmøde og detsom senere endte i en modulopgave, samtincitamentet til mit speciale. Jeg var sommange andre spændt på temaet formid-ling. Mest fordi jeg endnu ikke havde enfasttømret forståelse af det umiddelbartentydige begreb. Jeg spurgte flere med-studerende og venner, hvad formidlingegentlig betyder, men fik ingen klardefinition. Nogle snakkede om kommu-nikation andre om overførelsen af et ma-teriales viden og videnspotentiale. Mineforventninger var høje til en endelig af-klaring, eller måske endnu bedre, en fæl-les søgen efter erkendelse af formidling.Der var mange spændende workshopsom lørdagen og interessante foredrag,men i tematisk øjemed rykkede fokus

aldrig ud over formidling om formidling.Hvordan kan vi formidle bedre og an-derledes, var spørgsmålene; snarere endhvad er formidling, hvorfor er det sådan,og hvor er vi henne i denne sammen-hæng? Mandag morgen, efter landsmø-det, var jeg provokeret, frustreret og ikkemindst videbegærlig. Formidling sombegreb var slet ikke omtalt. Man havde ennormativ forventning til det kommendeårs emne i BF. Jeg stillede derfor mig selvfølgende afgrænsede spørgsmål: Hvilkenforståelse af formidling er der på de dan-ske folkebiblioteker, og hvordan kan for-midling erkendes anderledes? Spørgsmå-lene skulle først og fremmest opløse minegen mudrede opfattelse af formidling, ogderefter skabe en teoretisk ramme for mitvidere arbejde med begrebet.

Lad din personlige jobagent på Bibliotekarjob.dk finde de jobmulig-heder, der matcher dine ønsker og kvalifikationer.

Opret hurtigt og nemt din jobagent på Bibliotekarjob.dk.

Jobagenten finder de relevante stillinger og sender dig løbendee-mails med de nyeste jobannoncer.

Jobagenten giver dig tid til at slappe af.

RELEVANTE JOB – RELEVANTE PROFILER PARTNER I PROFILJOB.DK

Opret en jobagent på www.bibliotekarjob.dk

HOLD FRI MENS JOBAGENTENFINDER ET JOB TIL DIG

Bibliotekarjob.dk tilbyder dig en række funktioner, der hjælper tilat planlægge din karriere.

I udviklingen af Bibliotekarjob.dk har vi udnyttet vores viden til atudvikle en jobportal, der er tilpasset dig og dine jobønsker.

Bibliotekarjob.dk er en del af Profiljob.dk netværket, som er etsamarbejde mellem 14 af Danmarks faglige organisationer.

Deltagelsen i Profiljob.dk netværket betyder, at du ikke alenemodtager relevante jobannoncer fra Bibliotekarjob.dk, men ogsåfra de øvrige jobportaler, når du har oprettet din jobagent på Bib-liotekarjob.dk.

Mere end 15.000 personer har allerede oprettet deres personligejobagent på Profiljob.dk netværket.


JobworkshopTættere på drømmejobbet

d. 10. junikl. 16.00-19.30.

Bliv bevidst om dine kompetencer,bliv bedre til at skrive ansøgningerog CV – ved BF’s karriererrådgiverAnn Oliveira.

Læs mere og tilmeld dig under ka-lenderen på www.bf.dk.


Invitation

Indkaldelse tilBibliotekarforbundetsGeneralforsamling

I henhold til vedtægter for Bibliotekarforbundet bekendtgøres herved at Bibliotekarforbundets General-forsamling 2008 finder sted:

Lørdag den 1. november 2008 kl. 11.00 - 18.00 og

søndag den 2. november 2008 kl. 9.00 - 13.00

på Best Western Nyborg Strand på Fyn.

Program, dagsorden, beretning,regnskab og budget samt eventu-elle forslag vil blive offentliggjorti Bibliotekspressen eller udsendtdirekte til medlemmerne i henholdtil vedtægterne.

Forslag til vedtægtsændringer,som ønskes behandlet på Bibliote-karforbundets Generalforsamling

skal være forbundets sekretariat ihænde senest 3 måneder før ge-neralforsamlingen, hvilket vil sigefredag den 1. august 2008.

Øvrige forslag, som ønskes be-handlet på forbundets General-forsamling, skal være forbundetssekretariat i hænde senest 6 ugerfør Generalforsamlingen, hvilket

vil sige fredag den 19. september2008.

Det henstilles, at eventuelle forslagformuleres så kortfattet som muligtog begrundes.

BIBLIOTEKARFORBUNDETS

HOVEDBESTYRELSE

Til reception for 25 års eksistens af Bibliotekarforbundets Pensionistgruppe.

Alle tidligere kolleger og kommende pensionister er meget velkomne.

Torsdag 22. maj kl. 14 – 17

i Bibliotekarforbundets Hus, Lindevangs Allé 2

Udover socialt samvær vil der være indlæg v. Børge Sørensen og Ole Harbo.

Bestyrelsen

Nyt fra det private område

En ansættelse på det private arbejdsmar-ked betyder i de fleste tilfælde også enansættelse på individuel kontrakt. Menhvad er det lige, det indebærer – og hvadskal man være særligt opmærksom på ?

En kontrakt skal indeholde alle væ-sentlige vilkår for ansættelsesforholdet,herunder oplysninger om arbejdsgiver,arbejdsstedets beliggenhed, arbejdets art,ansættelsestidspunkt, løn og pension,arbejdstid, opsigelsesvarsler og ferie.Derudover vil der ofte også være en ge-nerel henvisning til funktionærlovens ogferielovens regler.De vilkår, der er beskrevet, skal man

selvfølgelig forholde sig til – men hvadder er mindst lige så vigtigt er, hvad derikke står i kontrakten. Når BF gennemgåren kontrakt for en privatansat, er en væ-sentlig del af rådgivningen netop at gøreopmærksom på, hvad der mangler.

Vilkår der ofte ikke er beskrevet ikontrakten er:Merarbejde:Kan eventuelt merarbejde ud over denaftalte arbejdstid afspadseres eller udbe-tales – eller er betaling for merarbejde»indeholdt i lønnen«?

Ferie/feriefridage:Er der ferie/feriefridage ud over de femuger, ferieloven giver ret til?Ifølge BF’s lønundersøgelse 2007 har deprivatansatte i gennemsnit nu 4,7 ferie-dage ud over ferielovens fem uger.

Fridage:Er dage som grundlovsdag, juleaftensdagog nytårsaftensdag betalte fridage?

Barns første sygedag:Retten til at holde fri med løn på barnsførste sygedag er indeholdt i de flesteoverenskomster, men er man ansat påindividuel kontrakt, skal denne rettighedaftales.91% af BF’s privatansatte medlemmer

har denne rettighed.

Omsorgsdage:På det offentlige område har en ansat toomsorgsdage pr. år pr. barn under otte år.20% af BF’s privatansatte medlemmer

har ret til omsorgsdage.

Barselsvilkår:Står der ikke noget om barselsrettighe-der i kontrakten, er det sandsynligvisfunktionærlovens regler, der gælder. Detindebærer kun ret til halv løn fra fireuger før fødslen til 14 uger efter fødslenfor moderens vedkommende - og slet in-gen ret til løn for faderen. Der er såledesgod grund til at forsøge at aftale sig tilbedre rettigheder end funktionærlovens.Mange har aftalt vilkår mindst svarendetil, hvad der gælder på det offentligeområde.

PersonalehåndbogOfte viser det sig, at nogle af de vilkår,der »mangler« i kontrakten, fremgår afvirksomhedens personalehåndbog, in-

tranet eller lignende. I så fald bør disseretningslinjer udleveres sammen medkontrakten, så den samlede pakke af vil-kår kan vurderes. Der bør også henvisestil »personalehåndbogen« i kontrakten,så de vilkår, der er beskrevet der, bliveren del af ansættelsesaftalen.Endelig kan der i kontrakten være med-taget nogle vilkår, der ikke er i den ansat-tes interesse. Det kan for eksempel væreerhvervsbegrænsende klausuler somkonkurrence- og kundeklausuler, medar-bejderklausuler med videre.

BF gennemgår meget gerne kontrakten,inden du underskriver – og vi anbefalerat du benytter denne mulighed. Ring el-ler mail til forhandlingsafdelingen i BF.

Hver anden har sundhedsforsikringSundhedsforsikring betalt af arbejdsgiverer i kraftig vækst på det private område.AC-organisationernes seneste lønunder-søgelser viser, at det nu er tæt på hveranden AC’er på det private område, derhar en sundhedsforsikring via arbejds-pladsen. Og det gælder også for de pri-vatansatte bibliotekarer.Et andet populært personalegode er

forskellige former for wellness-ordninger(massage, fitness og lignende)43% af BF’s privatansatte har sådanne

goder.

Privatansat for første gang

Offentlige ansatte har ret til to omsorgsdage hvertår pr barn under otte år. Privatansatte må selvforhandle sig frem til fridage til højtlæsning ellercirkusbesøg. Foto: Scanpix

Næsten halvdelen af BF’s privatansatte medlemmer har frynsegoder som fitnesskort og adgang til massage.Foto: Scanpix

Nyt fra det offentlige område er denne gang skrevet af:

Karin V. Madsen, konsulent, (kvm)


Råd og anbefalinger ved ansøgningStillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note – men er ensådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter:A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndigheden.Stillingen må ikke accepteres uden BF’s godkendelse.B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr. uge). Det er ikkeoplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udstedesfra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supple-rende dagpenge.C: Ansøgere bedes kontakte BF’s Faglige Afdeling

Generelt ved jobansøgning (offentlig og privat)

BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillidsre-præsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant.Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokalerepræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal re-præsentant kontaktes Faglig Afdeling i BF.Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid FagligAfdeling.NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger erafsluttet!

Offentlig ansættelse

Akademikernes Centralorganisation (AC) – og dermed Bibliotekarforbundet– har overenskomst med de kommunale og regionale arbejdsgivere samtstaten.Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske envurdering af om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funktions-og/eller kvalifikationsttillæg.Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, derogså gennemfører forhandlingen.Er du aflønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aflønning opretholdesved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens om-råde (2-måneders-grænsen).

Privat ansættelse

AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de flesteansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgi-ver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag tilkontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se: www.bf.dkBF anbefaler, at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontakterFaglig Afdeling for vurdering af kontraktens vilkår.

StillingsopslagAlle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til:DG Media as, Studiestræde 5-7, 1455 København K, Tlf. 70 27 11 55,fax 70 27 11 56, e-mail: [email protected]ærk venligst, at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncer.

Frister for stillingsopslagBibliotekspressen 10 – Udkommer 5. juniBestillingsfrist 16. januar kl. 12Tidligste ansøgningsfrist 17. juniBibliotekspressen 11 – Udkommer 19. juniBestillingsfrist 16. maj kl. 12Tidligste ansøgningsfrist 17. juniBibliotekspressen 12 – Udkommer 14. augustBestillingsfrist 25. juliTidligste ansøgningsfrist 26. august

Nye stillinger

Siger computerspil,børn, varierede arbejdsopgaver, kultur,internet, unge og arrangementer dig noget?

Så er du måske den bibliotekar og spilansvarlige, vi lederefter på bibliotekerne i Skanderborg.

Dit hovedansvarsområde bliver at etablere og drive forskelligespilmuligheder og formidle web 2.0 for børn, unge og voksne.

Du kommer til at indgå på lige fod med dine kolleger i arbejdetmed at sikre, at bibliotekerne til stadighed har en vifte af tilbud,som er relevante og spændende for alle.

Dit faste ansættelsessted bliver Skanderborg Bibliotek, men dufår en ugentlig arbejdsdag på afdelingen i Galten. Du kommertil at indgå i et team af kolleger med forskellige forudsætninger,ligesom du får tæt kontakt med de mange frivillige, der kommeri det kulturhus, biblioteket er en del af.

Ugentlig arbejdstid: 37 timer.

Løn: Efter uddannelse og kvalifikationer

Begyndelsestidspunkt: Snarest

Ansøgning sendes til: [email protected] d.: 03.06.2008

Vil du vide mere, kan du ringe til: Teamkoordinator:Anne Bræmer 8794 2977; Børnebibliotekar, Gerd Skou-Hansen, 8694 3550; fagchef Knud Weile 8694 3550;eller bibliotekschef Jørgen Bartholdy 8794 2966

Vores udlån stiger – vil du være med ?AllerødBiblioteker søger bibliotekar, cand.scient.bibl. eller enbibliotekarmed en overbygningsuddannelse indenfor børn ogkultur.

Vi søger en udadvendt, engageret og iderig børnebibliotekar,som har lyst og interesse for at udvikle biblioteket.Du vilblive en del af en aktiv, ambitiøs og faglig stærk børne- ogungegruppe samtidig med, at du vil have tværgående arbejds-opgaver.Du skal være klar til at formidle både i det fysiske ogvirtuelle rum og være parat til at ”hoppe ud over skrivebordet”.

Du vil blive udfordret både på dine faglige og dine personligekompetencer, såvel sammen med personalet, sommed biblio-tekets brugere.

Stillingen er på 30 timer ugentligt, dog vil vi kunne tilbyde 34timer ugentlig fra ansættelse og frem til 31. december 2008.Vivil gerne ansætte dig fra den 1. juli 2008.

Løn- og ansættelsesvilkår efter forhandling indenfor gældendeoverenskomst.

Se hele stillingsopslaget påwww.bibliotek.alleroed.dk og læsogså om dine kolleger her.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 9. juni 2008 medmorgenposten.Ansøgningen sender du enten [email protected] eller til:

ALLERØD KOMMUNE

Forvaltningen • Bjarkesvej 2 • 3450Allerød

Bibliotekar– til Allerød Biblioteker


IT- medarbejdertil FrederiksbergKommunes BibliotekerVed Frederiksberg kommunes Biblioteker er der en stillingsom IT- medarbejder til besættelse pr. 01.08.2008 eller snarestderefter. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, og stillingen erknyttet til Frederiksberg Hovedbiblioteks IT- afdeling.

IT- afdelingen er en stabsafdeling, der varetager, drifter ogudvikler bibliotekets PC’er og netværk, yder support, forestården systemmæssige udvikling og implementering, Web,bibliotekssystem, beskriver og analyserer udviklingsbehov ogkrav til ny hardware, har ansvar for IT sikkerheden, underviserog ajourføre superbrugerne m.v. samt forestår løbende indkøbaf PC materiel.

Dine opgaver er bl.a.:- IT- administration og support- Vedligeholdelse og udvikling af netværk, bibliotekets

systemer og web- Opsætning og klargøring af nyt PC udstyr- Kontakt til leverandører og udviklere- System- og hjemmesideudvikling- Deltagelse i diverse projekter

Vi tilbyder:- Mulighed for personligt ansvar i opgaveløsningen- En afvekslende og travl arbejdsplads i stadig udvikling- Arbejde i et velfungerende team- Et godt og rart arbejdsmiljø- En løn der svarer til dine kvalifikationer

Vi forventer, at du har følgende profil:- Stor IT- indsigt og gerne bibliotekserfaring- Erfaring med windows og netværk- Interesse for afvekslende opgaver og blanding af drift og

udvikling- Udviklingsorienteret- Du har lyst til at kommunikere med såvel fagfolk som folk

uden IT indsigt- Du er servicemindet- Initiativrig, ansvarsbevidst og engageret- Relevant uddannelse gerne med IT specialisering/IT-

overbygning

Hovedarbejdstiden er placeret mellem 8 og 16:30, men vi harflekstid.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældendeoverenskomst med mulighed for forhandling af funktions- og/eller kvalifikationstillæg.Yderligere information kan fås hos kontorchef Michael Moostlf. 3821 1819.Ansøgning vedlagt kopi af eksamensbeviser, udtalelser, m.v.sendes til nedenstående adresse eller e-mail.

Frederiksberg bibliotekFalkoner Plads 32000 Frederiksberg

[email protected]

Ansøgningsfrist: 6. juni 2008. www.s i lkeborgkommune .dk

Silkeborg Kommune søger dynamisk ogvisionær Bibliotekschef pr. 1. oktober 2008Silkeborg Bibliotekerne omfatter hovedbiblioteket, 4 lokalbiblio-teker, 2 bogbusser samt Lokalhistorisk Arkiv. Der er 83 engage-rede medarbejdere, som er organiseret i selvstyrende teams, ogder er generelt en høj grad af uddelegering.

Silkeborg Bibliotekerne har en stærk tradition for udvikling ogIT-dreven innovation. De aktuelle udviklingsprojekter er pt.: nyhjemmeside, den selvbetjente biblioteksfilial og det integreredeskole- og folkebibliotek. Desuden er en politisk vedtagen og am-bitiøs bibliotekspolitik under implementering.

Endelig ligger der planer for en fremtidig udvidelse af hovedbibliote-ket, herunder en sammenbygning med to andre kulturinstitutioner.

Dine hovedopgaver er:" IBABIOB >C <FIHB?LND 6F?IFLPBHBNKB" >P OFHNB >P FKKLR>PFLK LD QARFHIFKD CLNPO>P BN ABP# ABN HBKABPBD-ner Silkeborg Bibliotekerne, samt at videreføre det udviklings-og innovationsarbejde, der allerede er sat i gang

" >P MI>@BNB <FIHB?LND 6F?IFLPBHBNKB @BKPN>IP F HLJJQKBKO O>J-lede kulturtilbud

" >P FJMIBJBKPBNB ?F?IFLPBHOMLIFPFHHBK

Faglige forventninger:" QAA>KKBP OLJ ?F?IFLPBH>N 76# @>KA' O@FBKP' ?F?I' BIIBN >KABKrelevant uddannelse

" NBIBR>KP LD MN>HPFOH IBABNBNC>NFKD

Hvad angår dine personlige kompetencer forventer vi, at du:" BN RFOFLK%N LD BRKBN >P BKD>DBNB JBA>N?BGABNKB" E>N ?BOIQPKFKDO$ LD E>KAIBHN>CP" E>N BRKB LD RFIGB PFI >P QAABIBDBNB >KOR>N LD LMD>RBN" BN DLAP HLJJQKFHBNBKAB O-RBI JQKAPIFDP OLJ OHNFCPIFDP" E>N OP%NHB OL@F>IB HLJMBPBK@BN" E>N BK -?BK LD >KBNHBKABKAB IBABNOPFI" BN QA>ARBKAP# DLA PFI >P OH>?B LD C>OPELIAB KBPR%NH

Organisatorisk tilknytning:

<PFIIFKDBK NBCBNBNBN PFI ;QIPQN$ LD 8NFPFAO@EBCBK LD ABK A>DIFDBANFCP BN C>OPI>DP F BK FKOPFPQPFLKO>CP>IB FKAD-BP JBA ;QIPQN$ LD 8NF-PFAO@EBCBK' Løn og ansættelse: efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger:

;QIPQN$ LD 8NFPFAO@EBC 8NBAAFB 7>RFAOBK# PIC'3 120) *,.)# J>FI3 CA4OFI-keborg.dk eller en af afdelingslederne fra Silkeborg Bibliotekerne:Publikum, Hovedbiblioteket: Annette Öhrström, Publikum, Lokal-bibliotekerne: Inge Kring, Udvikling: Hans Jørgensen Administra-PFLK3 =LRB 6FPO@E 5KABNOBK' 5IIB M- PIC' 10++ *2))

7Q H>K K>PQNIFDRFO LDO- D- M- LMA>DBIOB M- RLNBO EGBJJBOFABwww.silkeborgbibliotek.dk

Ansøgningsfrist: J>KA>D ABK 2' GQKF +))1# HI' *+'))' 5KO%PPBI-OBOO>JP>IBN >CELIABO ABK */' LD *0' GQKF +))1' : CLN?FKABIOB JBAansættelsessamtale vil der blive anvendt personlighedstest.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online via vores hjem-JBOFAB' ;IFH M- <BKA >KO&DKFKD LD RBAE%CP AFK >KO&DKFKD# O>JPrelevante bilag.

Har du ikke internetadgang, kan du sende din ansøgning i et al-mindeligt brev til Silkeborg Kommune, Organisation og Perso-K>IB# <&RBG *# 1/)) <FIHB?LND' 9QOH >P >KC&NB GL? KN' ,0,()1'

6BO&D LO M-

SilkeborgK o m m u n e


Natur og Udvikling

Ansøgningen sendes til

Halsnæs Kommune

Rådhuspladsen 1

3300 Frederiksværk

Telefon 4778 4000

eller via mail

[email protected]

Læs mere på

www.halsnaes.dk

VicebibliotekslederVær med til at sætte præg på udviklingen af bibliotekerne i Halsnæs Kommune!

Halsnæs Kommune - Bibliotekerne søgervicebiblioteksleder på fuld tid med start 1.august 2008 eller snarest derefter.

Brænder du for at eksponere bibliotekerne ibåde det fysiske og virtuelle rum? Vi har brugfor en idérig og visionær vicebiblioteksledermed blik for skæve vinkler.

Arbejdsopgaver• Stedfortræder for bibliotekslederen• Ansvarlig for daglig drift af FrederiksværkBibliotek

• Koordinering af personaleressourcer• Udviklingsopgaver• Deltagelse i publikumsbetjening.

Vi forventer, at du• har en uddannelse som Bibliotekar DB/cand. Scient. Bibl. – gerne med relevantoverbygning

• solid bibliotekserfaring og gerne ledelses-erfaring

• har erfaring med at arbejde team- ogprojektorienteret

• er en erfaren og struktureret tovholdermed evne til at gennemføre og afslutteprojekter

• har gode kommunikations- og sam-arbejdsevner

• har stærke sociale kompetencer og vedhvad medarbejdertrivsel betyder for etgodt og kreativt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder• et udfordrende lederjob i et nyligt fusioneretbiblioteksvæsen, hvor du har rig mulighed

for at præge udviklingen i de kommende år• plads i bibliotekets lederteam• et levende og lærende team- og projekt-orienteret miljø med mulighed for sparringog uddannelse i kommunens talentskolefor ledere

• et job med mulighed for stor indflydelse påegne arbejdsopgaver

• udfordringer og selvstændigt ansvar.

Løn og ansættelsesvilkårSker efter gældende overenskomst samtefter principperne om Ny Løn.Lønniveauet er afhængig af dine kvalifika-tioner og erfaring.

Der gøres opmærksom på, at Halsnæs Kom-mune kræver straffeattest ved alle nyansæt-telser.

Vil du vide mere,er du velkommen til at kontakte: Leder afBibliotekerne, Lene Jakobsen, tlf. 4778 4057,[email protected], BF-TR Inger MargretheLarsen, tlf. 4778 4075, [email protected]

For yderligere oplysninger om stillingsprofilog bibliotekets organisation se:www.halsnaesbibliotek.dk

Ansøgningsfrist: tirsdag den 3. juni, kl.12.00.

Ansættelsessamtaler forventes gennemførtmed en 1. runde den 10. juni og en evt. 2.runde den 17. juni 2008.


Bibliotekarforbundet søger:

Karrierekonsulent (barselsvikar)til vores rådgivning inden for job og karriere.Ansættelsesperiode: 1. august 2008 til 31.marts 2009 med evt. mulighed for forlæn-gelse.

Jobindhold:l Vejledning af medlemmer gennem person-

lig og telefonisk rådgivningl Planlægning og gennemførelse af tema-

dage og gå-hjem-møderl Gennemførelse af hvervekampagnerl Fortsat udvikling af BF’s aktiviteter inden

for job og karrierel Analyser af det bibliotekariske arbejds-

marked og politiske oplæg om arbejds-markeds- og beskæftigelsespolitik.

l Tværgående politiske og/eller admini-strativeprojekter samt deltagelse i sekretariatetsalmene politikforberedende arbejde

Vi tilbyder et spændende og alsidigt job iBF’s afdeling for ”Fag og profession” med 3ansatte, hvor du samtidig vil indgå i et teammed journalister og webmedarbejdere, der

ligeledes har til opgave at formidle vores pro-fession.

Vi søger en cand.scient.bibl., cand.mag. ikultur og formidling eller person med andenakademisk uddannelse, som har teoretisk videnog erfaring / interesse for karriererådgivningevt. fra job som studievejleder.

Vi forventer, at du har gå-på-mod og er ud-advendt, at du er serviceminded og vant til atvære på og præsentere idéer i både skrift og talesamt er i stand til både at arbejde selv-stændigt og i teams. Samtidigt må du gerne værei besiddelse af et godt humør, gode samarbejds-evner og have lyst og mod på at arbejde i enspændende og travl faglig organisation.

Løn- og ansættelsesvilkår: Gode løn- ogansættelsesvilkår efter intern overenskomst.Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Yderligere oplysninger kan fås ved henven-delse til forhandlingschef Bruno Pedersen ellerkonsulent Ann Christina Oliveira på tlf. 38 8822 33.

Ansættelsessamtaler afholdes d. 9. juni 2008.Evt. 2. samtale afholdes d. 17. juni 2008.

Ansøgningsfrist: 3. juni 2008 kl. 12.00.Ansøgning mærkes ”Konsulent” og sendes til:Bibliotekarforbundet, Lindevangs Allé 2,2000 Frederiksberg, eller til chefsekretærGitte Holm, e-mail: [email protected].

Bibliotekarforbundet (BF) - Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere” er en medlemsorganisation med 5.500 medlemmer. Vi organiserer akade-mikere, der arbejder med videnstyring og formidling: BibliotekarerDB’er, cand.scient.bibl.’er, cand.mag’er i kultur og formidling og cand.it’er fra IT-højskolen. BF’ssekretariat og mere end 300 tillidsrepræsentanter rådgiver medlemmerne om blandt andet lønforhandling, ansættelsesvilkår, arbejdsmiljøog karriereudvikling samt biblioteksfaglige spørgsmål. I BF’s sekretariat er vi 28 ansatte. Se mere på www.bf.dk.

2 Bibliotekarer til KøgeBibliotekerne

BørnebibliotekarVi søger en kreativ og initiativrig børnebibliotekar, som medenergi og arbejdsglæde vil være med til at drive og videreud-vikle vores dejlige børnebiblioteker i Ølby og Ejby. Vores hjerterbanker for:

• at give børnene kvalitative oplevelser og større viden• at udfordre børnenes intelligenser og evne til refleksion

IntegrationsbibliotekarVi søger en ildsjæl, der vil gå foran i KøgeBibliotekernes integra-tionsarbejde. Du skal sammen med teamkollegerne igangsætteintegrationsfremmende aktiviteter på Ølby Bibliotek. Du skalkoordinere og profilere KøgeBibliotekernes integrationsarbejdeog indgå i en række eksterne samarbejder.

Du kan læse mere om stillingerne påwww.koegebib.dk.

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellemmænd og kvinder uanset etnisk baggrund.

www.koege.dk

Studentermedhjælptil Bibliotekspressen• Er du god til retskrivning og grammatik?• Er du interesseret i bibliotekarfaget og dets udvikling?• Kan du lide at samarbejde om et kvalitetsprodukt?

Hvis ja, er det måske noget for dig at blive Bibliotekspres-sens nye studentermedhjælp.

Bibliotekspressen har til huse i Bibliotekarernes Hus på Fre-deriksberg og skriver om emner af relevans for Bibliotekar-forbundets medlemmer. Redaktionen består af en redaktør,to fastansatte journalister og har desuden tilknyttet en rækkefreelance journalister og fotografer.

Arbejdet som studentermedhjælp består først og fremmesti at læse korrektur på artikler til bladet både med hensyn tilretskrivning og indhold. Herudover skal du opdatere hjem-meside, ordne billedarkiv, lave årsplaner for udgivelser oggennemlæse faglige blogs og nyhedsbreve på jagt efterartikel-ideer.

Stillingen er på 15 timer om ugen. Tiltrædelse hurtigst muligt.For oplysninger om jobbet kontakt redaktør Henrik Hermannpå telefon 38 38 06 37.

Mail ansøgning og cv senest 1. juni til [email protected]


Aktivitetskalender

BF’s aktivitetskalender giver en oversigtover arrangementer og aktiviteter, somafholdes i BF’s regi.Find flere oplysninger i Kalenderen påBF’s website, www.bf.dk.Abonner på Nyt om arrangementer fraBF, og BF’s nyhedsbrev, på www.bf.dk forat modtage nyt omkring BF’s arrange-menter.

MAJ 2008

7.5. Pension, efterløn og folkepensionfor statsansatteSted: Syddansk Universitet, OdenseArrangør: BF

8.5. IT-faggruppens generalforsamling2008.Sted: Bibliotekarernes Hus, FrederiksbergArrangør: IT-faggruppen

8.5. Fokus på fremtidens FælleskatalogTemadag om hvilke muligheder og øn-sker, der er til Danbib som arbejdsred-skab.Sted: Vejle BibliotekArrangør: Fabita – BF’s faggruppe vedrø-rende kataloger

14.5 VidendelingSted: Horsens BibliotekArrangør: Referencegruppen

14.5. Uddannelsesdag om pension forTR-Kollegier i Region SyddanmarkSted: Odense CentralbibliotekArrangør: BF i samarbejde med Sampension

21.-23.5. TR Modul C 2008Sted: Byggecentrum, MiddelfartArrangør: BF

22.5. Pensionistgruppens 25 års Jubi-læumsreception.Sted: Bibliotekarernes Hus, FrederiksbergArrangør: Bibliotekarforbundets Pensio-nistgruppe

28.5. HovedbestyrelsesmødeSted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg

JUNI 2008

2.6. Dimittendmøde i AalborgSted: AalborgArrangør: BF

3.6. Dimittendmøde i KøbenhavnSted: Bibliotekarernes Hus, FrederiksbergArrangør: BF

11.6. Pension, efterløn, folkepensionm.m. for statsansatteSted: Bibliotekarernes Hus, FrederiksbergArrangør: BF

25.6. HovedbestyrelsesmødeSted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg

KOMMENDE ARRANGEMENTER:

18.-19.9.2008: Gode opgaveformule-ringer - bedre undervisning?Sted: Odense Congress CenterArrangør: Faggruppen Bibliotek og Ud-dannelse, BiTS - Biblioteksfaggruppen forde tekniske biblioteker - Gymnasienet-værket og Handelsskolernes Biblioteks-forening og FaBuLær - Faggruppen forbiblioteksunderstøttet læring

26.9.2008: Intern markedsføring ogprofileringTemadag om hvordan du bliver synlig idin organisation, hvordan du brander digselv og er med til at sætte dagsordenen.Sted: Studenternes Hus, ÅrhusArrangør: Statsgruppen og Privatgruppen.

27.-28.9.2008: Bogbustræf 2008 iFlensborgSted: Flensborg, TysklandArrangør: Dansk Centralbibliotek for Syd-slesvig i samarbejde med BF’s faggruppeFilibussen

7.10.2008: Roadshow, Den anerken-dende samtale i et fejlfindersamfundSted: Bibliotekarernes Hus, FrederiksbergArrangør: BF

1.-2.11.2008: BibliotekarforbundetsGeneralforsamling 2008Sted: Best Western, Nyborg StrandArrangør: BF

10.11.2008: Introduktion til Bogsæso-nen 2008Sted: Hotel Hvide Hus, AalborgArrangør: BF i samarbejde med Den Dan-ske Boghandlerforening

11.11.2008: Introduktion til Bogsæso-nen 2008Sted: Helnan Marselis Hotel, Århus.Arrangør: BF i samarbejde med Den Dan-ske Boghandlerforening.

12.11.2008: Introduktion til Bogsæso-nen 2008.Sted: ToRVEhallerne, VejleArrangør: BF i samarbejde med Den Dan-ske Boghandlerforening

17.11.2008: Introduktion til Bogsæso-nen 2008Sted: Quality Hotel, Høje TaastrupArrangør: BF i samarbejde med Den Dan-ske Boghandlerforening

18.11.2008: Introduktion til Bogsæso-nen 2008.Sted: IT-Universitetet i KøbenhavnArrangør: BF i samarbejde med Den Dan-ske Boghandlerforening

19.-20.11.2008: TR-modul DSted: ByggeCentrum, MiddelfartArrangør: BF

LET DIN JOBSØGNINGMED EN JOBAGENTOpret en jobagent på www.bibliotekarjob.dk


Henvendelse til:BibliotekspressenLindevangs Allé 22000 FrederiksbergTlf. 38 88 22 33

Redaktion: [email protected]: [email protected]

Uregelmæssigheder i leveringen med-deles det lokale postkontor.

UMMID-nr. 48297

REDAKTØRENSSPALTE

Bibliotekarforbundet skal måske hedde no-get helt andet.Meget er i spil internt og eksternt for BF,

der har sat en debat i gang om det godenavn. En sådan debat vil både blandt med-lemmerne og blandt ansatte i organisationenkalde på hjerteblod – det er selve fagets iden-titet, der berøres. En typisk reaktion: Er detikke godt nok længere at hedde bibliotekareller Bibliotekarforbundet? Jo, kunne svaretvære, men måske kunne man brande sigbedre, og måske kunne man få flere med-lemmer fra »beslægtede« faggrupper.Ideen er blandt andet at favne andre grup-

per end de, der udklækkes fra DanmarksBiblioteksskole.Men ideen er også at signalere, at netop de,

der uddannes fra skolen, kan mangt og me-get og ikke »bare« det, der er den klassiskedefinition på, hvad en bibliotekar kan. SidenBibliotekspressen i nr. 8 talte med ni med-lemmer af forbundet og bad dem give deres

bud, er der kommet adskillige kommentarerpå bibliotekspressen.dk. Der er debat påbfnet.dk, og BF’s formand er på banen, såvelmed ledere i bladet som med indlæg på net-tet. Men der, hvor der har været rigtig kogpå, er faktisk på biblnet.dk, de studerendesdebatforum. Lad os få nogle navne på bor-det, der er vidt forskellige: Viden og Kultur,VID, FISK, BF for Bibliotek og Formidling,Forbundet af Videns- og Kulturformidlere.Læs om rapporten, navnebogen, som også

er omtalt i dette nummer af Bibliotekspres-sen og deltag gerne i debatten – send indlægtil Bibliotekspressen, skriv kommentarer påbibliotekspressen.dk, deltag på bfnet.dk. Deter naturligvis en opgave for Bibliotekarfor-bundet – og for redaktionen at finde på nyenavne til henholdsvis forbund og blad, menintet er mere interessant for os end at høremedlemmernes mening – den kan og skal vinaturligvis navigere efter.Måske bliver det en navnefest, måske

bliver det blot en konfirmation af det bestå-ende. Men bagefter kan ingen komme ogsige, at BF ikke har forholdt sig til et muligtnavneskifte. Sagen undersøges grundigt– interessenter interviewes og høres – stude-rende fra skolen kommer til møde i forbun-det og giver deres besyv med – semantik ogsemiotik tænkes igennem. En retoriker ersåmænd også hyret til at se på gode forslag– spændende om det ender med noget heltnyt – eller med på én eller andet måde atholde fast i akronymet – BF.Bibliotekspressen følger debatten og kan

da ikke afvise, at vi vil kalde os noget heltandet end netop – Bibliotekspressen.Bladet har tradition for ikke at forhaste sig

på dette område. Bladet blev i 1970 grund-lagt som Bibliotek70 – og hed det såmændhelt frem til 1995.

Henrik [email protected]

Hvad skal vi mon hedde?

Skal forbundet have nyt navn? Skal bladet? Hvad sidstnævnte angår har en kreds af modne bibliotekarer alleredeet forslag...

FRIIS

Documents

PRESSEN - bf.dkbf.dk/FagmagasinetPerspektiv/Bladet/~/media/Bibliotekspressen/... · jektet stadig er pået forberedende stade. æbelø ... for projektet, at ambitionerne steg,og så