TEMA EU-lov om Hold jer opdateret på det ... - bf.dkbf.dk/FagmagasinetPerspektiv/Bladet/2016/~/media/Bibliotekspressen... · Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected]

BIB

LIO

TE

KA

RF

OR

BU

ND

ET

S F

AG

MA

GA

SIN

PE

RS

PE

KT

IV N

R. 0

6 · 2

01

6 D

ATA

BE

SK

YT

TE

LS

E

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33

B I B L I O T E K A R

F O R B U N D E T S

F A G M A G A S I N

JUNI 2016

06

Vi vil gerne holde nuværende og kommende brugere af det Fælles Bibliotekssystem opdateret om support, driftsnyheder og aktuel driftsinformation.

Vær i øvrigt opmærksom på, at disse nyhedsmail erstatter tidligere e-mails med information om fx nye releases.

Tilmeld jer nu på vores hjemmeside eller scan denne kode.

Hold jer opdateret på det Fælles Bibliotekssystem

Nye videoguider om Cicero LMS Vi har udarbejdet en række guider til brugen af Cicero Library Management System. Videoerne er målrettet folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre. Vi arbejder hele tiden på at udvikle nye guider.

Find videoerne på vores hjemmeside: www.systematic.com/fbs

Perspektiv_annonce_Juni2016_215x220_V03.indd 1 10/06/2016 08.29

EU-lov om persondata skaber nye job

TJEN PENGE PÅ PARTNERSKABER / RUC OG KB: SAMARBEJDSAFTALE PÅ VEJ?

TEMA

GOD SOMMER

Axiell Danmark A/S - Ørestads Boulevard 69, 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk

Vi vil her fra Axiell Danmark ønske jer alle en god og afslappende sommer.

Vi ser frem til at møde jer igen efter sommerferien!

Perspektiv_god_sommer_2016.indd 1 6/16/2016 10:27:28 AM

Oktober 2013 · Perspektiv · 51

Gør dit bibliotek magisk

Hvis du drømmer om at skabe et magisk univers i dit bibliotek, kan du lade dig inspirere af alle nyhederne i vores webshop. Gør vejen ind i bøgernes verden så let som muligt – skab magiske øjeblikke med højtlæsning i eventyrstolen Proust eller lad børnene fremtrylle deres egne udvalgte bøger fra Zoolle kufferten. Lad løven rådgive og vejlede læsehungrende gæster med gode læsetips. Det er hurtigt og enkelt at bestille dét, dit bibliotek behøver.

SE VORES MANGE MAGISKE NYHEDER

I WEBSHOPPEN

www.eurobib.dk

3Juni 2016 · Perspektiv ·

04 Aktuelt interview: Smart Library – Biblioteket som et levende laboratorium

06 Formandens leder

08 Overblik fra nettet

22 Master i Informationsforvaltning og Records Management Det er nødvendigt at efteruddanne sig, for verden flytter sig hele tiden

30 Digital kultur og læring

32 Forskning: Informationssamfundet til debat

34 Oplevelseslitteratur styrker læring

37 Resumeer fra Del Din Viden

38 Fiktionalitet – en indgang til anderledes litteraturformidling Artikel fra Del Din Viden

40 Arbejdsmarked: Selvledende medarbejdere savner ledelse

43 SPARK Nyt tiltag skal sikre det psykiske arbejdsmiljø

Nye bøger 29Job og karriere 44 Nye stillinger 46Arrangementer på vej 48Nyt job 50

TEMA: 06IN

DH

OL

D

i øvrigt

PARTNERSKABER

12

Vi er amatører til at sætte pris på os selv

Kvalificer dig til stillingen som DPO

DATA PROTECTION OFFICER

Forskningsbiblioteker RUC’s bibliotek på vej ind i samarbejdsaftale med KB

20

26

Smart Library – Biblioteket som et levende laboratorium DTU Bibliotek vil være med til at skabe data, der både kan bidrage til universitetets forskning og bruges til at analysere biblioteksbrugernes adfærd for at kunne skræddersy servicen til den enkelte studerende, fortæller teamleder på DTU Bibliotek Lars Binau.

DTU Bibliotek skal være et Smart Library.Hvad betyder det?- Det handler grundlæggende om at skabe et »intelligent« bibliotek, hvor vi blandt andet har fokus på fire elementer. Ét af dem er individuel komfort for de studerende, fordi vi ved, at det giver den bedste læring. Så lys og temperatur skal kunne tilpasses individuelt, i den udstrækning det er muligt. Et andet element er vores ønske om at være med til at producere data, der kan bruges i forskningen på DTU. Biblioteket skal være et levende laboratorium, hvor både vi, de studerende og forskerne kan teste ting af. For det tredje skal vi skabe et biblioteksrum, som underviserne og de studerende i højere grad vil bruge til innovation og reel undervisning – en teknologisk legeplads. Og det sidste og fjerde element i at være et Smart Library handler om at være økonomisk bevidste. Vores løsninger skal være miljørigtige, så vi sparer energi og dermed penge, hvilket kan finansiere de andre elementer.

Hvilke konkrete tiltag har I gang i? - Hele biblioteket skal have nye lamper, som er ved at blive udviklet. Udover et optimalt læselys, som de studerende skal kunne justere med deres mobiltelefon, får lamperne installeret sensorer, der kan give os viden om brugernes adfærd. Sensorerne skal levere data, som vi kan bruge til at forbedre vores services. Vi vil blandt andet kunne se, hvilke udstillinger eller events brugerne interesserer sig for, hvilke steder eller møbler i rummet, der bliver brugt mest, om de studerende ser vores skiltning og så videre.

TEK

ST S

AB

RIN

E M

ØN

STE

D F

OTO

JAK

OB

BO

SER

UP

AK

TU

ELT

INT

ER

VIE

W

· Perspektiv · Juni 20164

Hvordan skal sensorerne levere data til forskningen? - Sensorerne betyder, at DTU Bibliotek bliver et levende labora-torium. Forskerne kan teste alle mulige situationer i det 3.000 kvadratmeter store bibliotek. Det kan være forskning i støj, akustik, indeklima-aspekter såsom temperatur, luftfugtighed og partikelniveau eller forskellige former for brugeradfærd. Det kan også være patenter, der er udviklet på DTU, som bliver afprøvet i biblioteket. Dermed giver forskerne den dokumen-tation, der gør, at det bliver interessant for en virksomhed at samarbejde om patentet. Har I gjort jer etiske overvejelser i forhold til at indsamledata om brugerne? - Ja, og som bibliotek skal vi være særligt gode til at håndtere data. De fleste data, vi indsamler, vil være anonyme eller blive anonymiseret, inden et eventuelt forskningsprojekt får dem. For os er det vigtigt, at der er transparens i, hvilke data der gemmes, og at data skal være med til at berige vores brugeres hverdag. På længere sigt vil biblioteket engagere sig endnu mere i undervisning og vejledning med henblik på at sikre, at forskerne opfylder fremtidens krav til data-management-planer og opbevaring af forskningsdata.

Hvilke fremtidsperspektiver er der i Smart Library? En vision under Smart Library-konceptet er at bruge proximity-teknologien til at berige vores services i biblioteket. For eksem-pel kan denne teknologi via bluetooth bruges til at registrere, hvem og hvor mange der er kommet til en event og sende en velkomstbesked med nærmere instrukser om arrangementet. Teknologien kan også bruges til at finde vej til lige præcis den samling, brugeren søger. Det vil også være inden for række-vidde at lave en guidet tur gennem bibliotekets services med blandt andet video tutorials og vejledninger. De intelligente løsninger kan skræddersys til vores brugeres behov.

Perspektiv · 5

Smart Library-initiativet kan beskrives som et levende laboratorium, hvor studerende og forskere i fællesskab kan udvikle og afprøve teknologier.

- Vi kan forestille os mange vilde scenarier i det øjeblik, der for eksempel er opsat sensorer på hele DTU. Det vil give mulighed for at kombinere alverdens adfærdsdata og i sidste ende forhåbentlig også bidrage med viden om, hvad der skal til for at uddanne de dygtigste ingeniører, siger teamleder på DTU Bibliotek Lars Binau.

Forkælet eller faglig?

FO

RM

AN

DE

NS

LE

DE

R

ndersøgelser viser, at det står sløjt til med ytringsfriheden på offentlige arbejdspladser. Det er af flere årsager kritisabelt. Ikke mindst fordi der med

de massive besparelser og ændringer, der sker i velfærdsstaten, er brug for, at politikere, arbejds-givere og ansatte kan sætte sig sammen og finde løsninger. Det handler om, at krav om effekti-visering og forandring skal gå hånd i hånd med forventninger om udvikling og innovation med respekt for områdets faglighed. I slutningen af maj kom velfærdsstatens ansatte for alvor på dagsordenen. Først var det professor Ove Kaj Pedersen fra Copenha-gen Business School, der i Politiken udnævnte offentligt ansatte og de faglige organisationer som forkælede. Dette fordi der kun tænkes i at

»Lad os værne om og dyrke en kultur,

der giver ret til spørgsmål og kritik«

Tine Jørgensen / [email protected]

pleje egne interesser, når det kommer til løn- og arbejdsvilkår samt midler til egne områder, frem for en vilje til at diskutere de nødvendige stramninger og prioriteringer, der skal til for at sikre velfærdsstaten. Et par dage efter udkom sociolog Rasmus Willigs bog Afvæbnet kritik. Han har opsamlet de svar, som offentligt ansatte (både ledere og medarbejdere) har fået på kritik, de har fremstillet. Efter at have arbejdet med svarmaterialet har han fundet frem til, at der i det offentlige hersker en tavshedskultur og en kultur, der afskyr alle former for kritik. Det er bekymrende. For det er vigtigt med en kul-tur, hvor der er åbenhed og tillid mellem beslutnings-tagere og dem, der skal sikre, at ændringerne sker. Ledere og medarbejdere skal have et rum, hvor der er plads til dialog og udvikling. Nogle gange vil der være beslutninger, der skal føres ud i livet, hvor man som fagperson ikke er enig. Men i Danmark har vi hidtil haft en kultur, hvor det at sige sin mening samt at være refleksiv og kritisk er et kvalitetsstempel. Når Ove Kaj Pedersen udråber ansatte og de faglige organisationer som forkælede, placerer han os i et ringhjørne, hvor det er svært at agere konstruktivt. Både offentligt ansatte og deres faglige organisatio-ner anerkender fuldt ud, at der skal ske forandringer set i lyset af eksempelvis demografi og globalisering. Men vi holder samtidig fast i, at de bedste svar på den udfordring findes i en åben dialog om løsnin-gerne. På BF’s seminar for tillidsrepræsentanter (TR) i maj var der blandt andet oplæg og debat omkring de strategiske sider af TR-rollen med gode eksempler på, hvordan det er til fælles gavn for både løsninger og trivslen på arbejdspladsen, når ledere, tillids-repræsentanter og medarbejdere alle inddrages i processerne. Fagligt organisationsarbejde handler ikke kun om løn og arbejdsvilkår, men også om at få beslutningstagerne til at lytte til de ansatte og respektere den faglighed, der sættes i spil. Lad os værne om og dyrke en kultur, der giver ret til spørgsmål og kritik. Politikere, ledere og ansatte kan ikke være enige om alt, men vi kan drøfte løsnin-gerne og inden for vores område sikre en fortsat høj service og brugertilfredshed i bibliotekerne.


U

www.bklibrary.dk Tel: +45 53 76 2009 [email protected]

STINA MEDIETÅRNSmart bogtårn til udstilling af fx lydbøger m.m.Tårnet kan rumme ca. 1000 lydbøger og CD.

ASTRID MEDIETÅRNMobilt mediatårn til video, dvd og små bøger.

LINNÉA MEDIETÅRNUdstillingstårn til eksponering af tidsskrifter samt til opbevaring af tidligere udgaver.

TILBUD PÅ MØBLER TILHÆNGEKØJE-LITTERATUREN!

20 %ved bestilling i løbet af sommeren!Tilbud gyldigt t.o.m 12/8-16

Anvend koden sommer2016 ved bestilling

Få

annonce_juni_perspektiv2016.indd 1 2016-06-15 10:25:25

www.bklibrary.dk Tel: +45 53 76 2009 [email protected]

STINA MEDIETÅRNSmart bogtårn til udstilling af fx lydbøger m.m.Tårnet kan rumme ca. 1000 lydbøger og CD.

ASTRID MEDIETÅRNMobilt mediatårn til video, dvd og små bøger.

LINNÉA MEDIETÅRNUdstillingstårn til eksponering af tidsskrifter samt til opbevaring af tidligere udgaver.

TILBUD PÅ MØBLER TILHÆNGEKØJE-LITTERATUREN!

20 %ved bestilling i løbet af sommeren!Tilbud gyldigt t.o.m 12/8-16

Anvend koden sommer2016 ved bestilling

Få

annonce_juni_perspektiv2016.indd 1 2016-06-15 10:25:25

over bl ik f r a ne t te t bf.dk /fagmagasinetperspektiv

10. juni

Den fysiske bog stadig mest populær

Når det gælder læsning i en skønlitterær bog, foretrækker 47 pro-cent af de studerende i en undersøgelse foretaget af Moos-Bjerre & Lange for Tænketanken Fremtidens Biblioteker altid en fysisk bog. Oven i det tal kommer yderligere de 31 procent, der »overvejende foretrækker en fysisk bog«, hvilket betyder at det i alt er 78 procent, der foretrækker en fysisk bog frem for en digital, når det handler om lystlæsning. Kun 9 procent vil overvejende eller altid vælge at læse en skønlitterær bog digitalt. Billedet er næsten det samme, når der er tale om lærebøger. Her har 64 procent af de adspurgte en præference for den fysiske bog, men gruppen, der altid eller overvejende vælger en digital udgave af lærebogen, er dog helt oppe på 17 procent. Når de studerende bliver spurgt om deres læsevaner omkring faglige artikler, viser det sig, at hele 33 procent foretrækker at læse artiklerne digitalt, mens kun 15 procent helst vil have artiklen fysisk. Undersøgelsen er foretaget blandt 669 studerende på korte, mel-lemlange og videregående uddannelser. Undersøgelsen kan læses på Tænketanken Fremtidens Bibliotekers hjemmeside.

Lerche

8 · Perspektiv · Juni 2016

De studerende vil gerne læse artikler digitalt, mens skønlitteratur gerne må være en fysisk bog, viser ny undersøgelse. (Arkivfoto: Jakob Boserup)

6. juni

En million kroner til Danmarkskanonen på folkebibliotekerne

Alle borgere skal have mulighed for at bidrage, debattere og byde ind med forslag til Danmarkskanonen, og et oplagt sted at skabe dialogen er på folkebibliotekerne.

Slots- og Kulturstyrelsen har afsat en million kroner til en pulje, som landets folkebiblioteker kan søge, hvis de har en god ide til aktiviteter, der kan understøtte arbejdet mod Danmarkskanonen, hvis formål er at skabe dialog om den danske immaterielle kultur, som gennem vaner, traditioner og tankesæt er med til at forme os som danskere og som befolkning.

Mønsted

1. juni

Tillidsrepræsentant anno 2016

70 tillidsrepræsentanter fra hele landet var samlet til TR-seminar på Arbejdermuseet den 26. maj for at sætte ord på TR-rollen. Hvad er udfordringerne, og er der brug for nye kompetencer?

»Mod til at være fagligt synlig og vedholdenhed«. Det er to vigtige kompetencer for en tillidsrepræsentant (TR) i dag, sagde fælles-TR på Københavns Universitet Jette Fugl i sit oplæg under paneldebatten om TR-rollen anno 2016. - Rollen som TR er i dag i langt højere grad at være medspiller,

8. juni

Biblioteket er mere end nice to have

American Library Association (ALA) understreger nødvendigheden af, at alle former for biblioteker dokumenterer deres betydning og værdi. Selv har organisationen lanceret kampagnen Libraries Transform for at skabe bevidsthed om værdien af biblioteker og bibliotekarernes arbejde. »Vi skal væk fra ideen om, at biblioteker er »rare at have« til en forståelse af, at de er essentielle. Det skal gøres klart, at biblioteker er centrale steder i lokalmiljøet, hvor man kan lære, skabe og dele og få hjælp til det af bibliotekspersonalet eller via de ressourcer, bibliotekerne stiller til rådighed«, skriver ALA i en spe-cialudgave af magasinet American Libraries, april 2016 med titlen The State of America’s Libraries 2016: A Report from The American Library Association. I USA deltager mere end 1.500 biblioteker i kampagnen og bruger kampagnens slogan lokalt. For eksempel: »Fordi studerende ikke har råd til forskningsartikler på et Ramen-nuddel-budget« eller »Fordi der er mere end 14.400.000 søgeresultater for præsident-valget i 2016«.

Mønsted

NYHEDER BRAGT PÅ BF.DK/FAGMAGASINETPERSPEKTIV I FORKORTET VERSION

25. maj

Forbudte biblioteksbøger eller måske »must reads« 28 procent ud af 2.244 adspurgte amerikanere mener, at bestemte bøger skal væk fra bibliotekets hylder. En stigning på 10 procent på fire år. I 2011 mente 18 procent, at visse bøger ikke skulle være tilladt på biblioteket. I 2015 var det tal 28 procent, viser en undersøgelse fra The Harris Poll. Kigger man på politisk overbevisning, er det næsten dobbelt så mange republikanere, der er indstillet på censur (42 procent) som demokrater (23 procent). 48 procent af de adspurgte er helt imod censur af bøger på biblioteket, og tre ud af ti tilkendegiver, at det kan have den modsatte effekt, fordi de faktisk er mere tilbøjelige til at læse en bog, hvis den er på censurlisten. The American Library Associations (ALA) kontor for Intel-lectual Freedom har lavet en top-10 over de titler, flest helst så fjernet fra bibliotekshylden. Begrundelserne er ofte bogens sprog eller seksuelle beskrivelser, men også religion og homo-seksualitet er blandt årsagerne til, at nogle mener, at en bog bør bandlyses.

Top Ten Most Challenged Books in 2015:

1. Looking for Alaska by John Green2. Fifty Shades of Grey by E. L. James3. I Am Jazz by Jessica Herthel and Jazz Jennings4. Beyond Magenta: Transgender Teens Speak Out

by Susan Kuklin5. The Curious Incident of the Dog in the Night-Time

by Mark Haddon6. The Holy Bible7. Fun Home by Alison Bechdel8. Habibi by Craig Thompson9. Nasreen’s Secret School: A True Story from

Afghanistan by Jeanette Winter10. Two Boys Kissing by David Levithan

Mønsted

27. maj

Snorksover bibliotekerne på musikområdet?

Når det gælder musikområdet, snorksover bibliotekerne. Det skriver Ole Münster, forfatter og tidligere direktør, i en kronik i Berlingske. hvor han konstaterer, at bibliotekerne ikke har noget digitalt svar på musikområdet, og at eksempelvis BibZoom ligger i ruiner.

Slots- og Kulturstyrelsen kritiserer Ole Münster for at have svigtet mu-sikområdet, fordi styrelsen ikke har prioriteret det i mange år, og så peger han desuden på, at man bør se mere på, hvordan der kan skabes et stærkere samspil mellem for eksempel kulturhuse, frivilligcentre, musikforeninger og biblioteker.

Debatten om det manglende fokus på musikområdet er ikke ny, og For-eningen for Musik og Medier i Bibliotekerne har blandt andet i januar opfordret biblioteksledere, Statsbiblioteket og Centralbibliotekerne til at fokusere på et konstruktivt samarbejde på det digitale musikområde, ligesom foreningen opfordrer til, at både DDB og Slots- og Kulturstyrelsen tager ansvar på musi-kområdet. Men at der ikke er noget svar på, hvad bibliotekerne skal gøre på musikområdet i fremtiden, er foreningen ikke enig med Ole Münster i.

»Bibliotekerne har mulighed for at udvikle et unikt produkt med unikt ind-hold. Det kræver bare, at det digitale musikområde prioriteres på lige fod med digital litteratur og film. Bibliotekerne kan formidle og tilbyde både det dybe, det brede og det smalle i sammenhæng med anbefalinger, baggrundsviden, inspiration og diskussion – også digitalt og på musikområdet. Meget af arbej-det er allerede gjort, og mange ting er afprøvet, så hvad venter vi egentlig på? Lad os komme i gang – det kan kun blive spændende«, skriver foreningen på Del Din Viden.

Lerche

eksempelvis i forhold til forhandlinger om nedskæringer og budgetter, sagde TR på Frederiksberg Bibliotek Ida Møller. Det er en rolle, hun og kollegaerne selv har arbejdet sig hen imod.

- Det er langt mere værd at være inde over forhandlinger om for eksempel nedskæringer tidligt i processen end at blive hørt for sent, sagde Ida Møller.

Titlen på Bibliotekarforbundets seminar var da også Fra Vagthund til Strateg, fordi mange oplever, at det netop er i den retning, rollen bevæger sig, vurderer konsulent i Bibliotekarforbundet Lone Rosendal, der havde ar-rangeret seminariet.

Mønsted

Fond haves – projekter søgesEdvard Pedersens biblioteksfond opfordrer relevante biblioteksprojekter, der enten støtter sociale formål og integration eller samarbejde mellem skoler og biblioteker til at søge midler hos fonden.

»Edvard Pedersens Biblioteksfond er i den lykkelige situation, at den igen har relativt mange penge til uddeling. Samtidig er vi i den ulykkelige situa-tion, at der, tilsyneladende, ikke er nogen, der ved det.«

Sådan beskriver formand for Edvard Pedersens Biblioteksfond og bibliotekschef i Esbjerg Annette Brøchner Lindgaard status i fonden. - Vi har derfor besluttet at melde ud, at vi har to indsatsområder, der prioriteres højt og med større beløb det vil sige for eksempel 100.000 eller

200.000 kroner, hvis projekterne er gode nok. Indsatsområderne bliver i den kommende tid biblioteksprojekter, der støtter samarbejder mellem skoler og biblioteker samt projekter der støtter sociale formål og integration, siger hun.

Fonden har ansøgningsfrist næste gang den 1. november, så der er god tid til at arbejde med projektbeskrivelserne, og alle med tilknytning til biblio-teksvæsenet eller som arbejder med projekter, der kan have betydning for biblioteksvæsenet kan søge.

Læs mere om fonden og de projekter, den tidligere har støttet på http://www.edvardp.dk/ Lerche

Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv Peter Bangs Vej 30 · 2000 Frederiksberg · Tlf: 38 88 2233 · Mail:

[email protected] · Hjemmeside: www.bf.dk/fagmagasinetperspektiv · Udgiver: Bibliotekarforbundet · Redaktion:

Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche · Tlf: 38 38 06 37 · Mail: [email protected] · Journalist: Sabrine Mønsted

Tlf: 38 38 06 38 · Mail: [email protected] · Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Anna Lorentsen Willer ·

Mail: [email protected] · Annoncer: DG Media a/s, St. Kongensgade 72 · 1264 København K · 70 27 11 55 · Fax: 70 27 11 56

Mail: [email protected] · Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 · Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S,

ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier · Design/Layout: Gregorius Design · Abonnement: [email protected]

Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet · Oplag: Distribueret oplag iflg.

Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer · Adresseændring og uregelmæssigheder i

leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: [email protected].


over bl ik f r a ne t te t bf.dk /fagmagasinetperspektiv

17. maj

Dating for hjerner

BrainShare er en ny portal, hvor du kan tilbyde din viden i bytte for en andens. Heidi Jønch-Clausen, forsker og underviser ved Center for Journalistik på SDU, er hjernen bag det nye koncept. Ideen til BrainShare fik hun, fordi hun ofte i sin egen undervisning bruger gæstefore-læsere – både kollegaer fra SDU, fra andre universiteter og også helt udefra. - Det er foregået som en slags byttebørs i forhold til undervisning, hvor én for eksem-pel fortæller mine studerende om krisekom-munikation i en privat virksomhed, og jeg så efterfølgende besøger dem en time og underviser i logisk argumentation. Jeg har lånt andres viden og lånt min egen ud, og min tanke var: Hvorfor gør alle ikke det? Heidi Jønch-Clausen lagde ideen med BrainShare på Facebook den 8. april, og interessen var overvældende. På den første måned lavede hun cirka ti match, blandt andet gennem »Dagens Hjerne«, hvor hun udvælger en interessant profil, der både tilbyder og efterspørger noget. En visuel art director har for eksempel hjulpet en økono-michef med præsentationer og koncepter og til gengæld fået hjælp til forretningsplaner.

Tjek selv BrainShares hjemmeside og tilbyd eventuelt din viden i bytte for en andens: https://brainshare.sharetribe.com/da-DK

Mønsted

24. maj

Vi besøger oftest biblioteket digitalt Danskerne bruger oftere biblioteket på nettet, end de gør i den fysiske verden. I en undersø-gelse foretaget af analysefirmaet Wilke på vegne af Axiell har man spurgt 1.005 danskere over 18 år om, hvordan de bruger deres lokale folkebibliotek, og hvad de forventer af biblioteket nu og i fremtiden. Mens 37 procent af de adspurgte svarer, at de har besøgt deres fysiske bibliotek mindst én gang inden for den seneste måned, svarer 53 procent, at de har brugt deres digitale adgang til biblioteket mindst en gang i løbet af den seneste måned. Til spørgsmålet om, hvad der kunne få dem til at komme oftere på biblioteket, svarer 31 procent »events, foredrag eller læsergrupper«, mens andre 31 procent svarer, at det er mulig-heden for kommunal borgerservice, der vil få dem til at komme oftere. I undersøgelsen vurderer de adspurgte også kvaliteten af bibliotekarernes vejledning. Her mener 70 procent, at bibliotekarerne er gode nok til at vejlede om faglitteratur, 69 procent er tilfredse med bibliotekarernes indsats omkring skønlitteratur, og 51 procent er tilfredse med bibliotekarernes vejledning om børnebøger. 76 procent i alderen 18-29 år svarer desuden, at de ville benytte sig af bibliotekarernes råd-givning, hvis den var tilgængelig digitalt.

Lerche

Juni 2016 · Perspektiv · 11

Saml dine penge i PFA og få mere ud af pensionen – nu også muligt at overfl ytte fra Sampension

Det kan være en dyr fornøjelse at have en pen-

sionsopsparing stående, hvis du ikke indbetaler

til den. Derfor anbefaler vi, at du samler hele

din pension hos PFA. Så slipper du for at betale

administrationsomkostninger fl ere steder, du får

et bedre overblik, og det bliver lettere for dig at

tilpasse din ordning, så den matcher dit liv.

Fra 1/8 til 1/2-2017 dækker PFA overførselsom-

kostninger på op til 1.800 kr. Vi sidder klar på

telefon 39 17 48 98 for at hjælpe alle Bibliotekar-

forbundets medlemmer.

HAR DU EN OPSPARING, DU IKKE INDBETALER TIL?

AnnBibliotekar_215x270.indd 1 08/06/16 10:48

DATA

BES

KY

TT

ELS

E


I 2018 træder EU’s nye forordning om persondata i kraft. Den vil radikalt ændre måden, virksomheder og offentlige myn-digheder skal hånd-tere persondata på, og informationsspe-cialister er oplagte kandidater til mange af de job, der vil følge i kølvandet.

TEK

ST S

AB

RIN

E M

ØN

STE

D / ILLU

STR

ATIO

N P

ER

NILLE

MÜ

HLB

ACH

et er ikke nyt, at man som virksomhed, organisation eller offentlig myndighed skal behandle personfølsomme oplysnin-ger med en vis respekt. Men det er nyt, at det fra 2018 bliver lovpligtigt at have

en DPO – en Data Protection Officer – i alle offentlige instanser og i virksomheder af en vis størrelse. Og at der bliver udsigt til svimlende bøder, hvis de nye regler for persondatabeskyttelse ikke overholdes i EU’s 28 medlemslande.

PRES FRA MERKEL

Forordningen er en revision af den europæiske lov-givning om persondata fra 1995 og indeholder både skærpelser og tilføjelser. Målet er at bringe reglerne på omgangshøjde med den digitale og teknologiske udvikling. Det handler i bund og grund om at beskytte EU-borgernes personlige rettigheder. Processen er blandt andet speedet op af Edward Snowdens afsløringer af ulovlig overvågning og brug af persondata såsom aflytningen af Tysklands Angela Merkels mobiltelefon, vurderer Per Mejer, certificeret IT-advokat. - EU-bureaukratiet har arbejdet hurtigere, end det plejer med den nye forordning, siger han. Den endelige forordning lå klar i januar 2016, og lige siden har Per Mejer og Tine Weirsøe, direktør i Scan-dinavian Information Audit, brugt det meste af deres

D

Kvalificer dig til

stillingen som DPO

DataProtectionOfficer


DATA

BES

KY

TT

ELS

E

arbejdstid på at »oversætte« paragrafferne til den danske erhvervsvirkelighed og undervise myndigheder og virksomheder i, hvad reglerne kommer til at betyde i praksis. - Virksomheder og organisationer kan godt se, at det her er noget, de er nødsaget til at tage alvorligt, og at det kommer til at kræve en del forberedelse at gøre systemer og medarbejdere klar til at håndtere de nye krav i 2018, siger Tine Weirsøe, der blandt andet sidder med i en arbejdsgruppe under European Data Protection Supervisor, der skal udarbejde konkrete retningslinjer for, hvad det kræver at opfylde forordningens krav.

BØDER PÅ OP TIL 20 MILLIONER EURO

Et vigtigt våben eller incitament, om man vil, er de nye bødestørrelser for at sløse med personoplysninger eller gemme dem lidt for længe. Hidtil er den største bøde, der nogen-sinde er givet i Danmark, på 25.000 kroner til Dagbladet Aktuelt, der tilbage i 2001 i for-bindelse med lukningen af avisen ikke fulgte persondatalovens procedure, da de videregav Aktuelts kunderegister til dagbladet Politiken.

Nu taler vi om bøder på op til 10 millioner euro eller to procent af den årlige bruttoomsætning i en virksomhed for de »milde« forseelser såsom manglende databehandleraftaler, manglende behandlingssikkerhed og manglende dokumentation af behand-lingen. For de grovere overtrædelser såsom overtrædelse af de grundlæggende principper for databehandling, betingelserne for samtykke eller manglende overholdelse af de registreredes ret-tigheder kan bøden lande på op til fire procent af bruttoomsæt-ningen eller op til 20 millioner euro. - Mulighed for økonomiske sanktioner skærpes væsentligt og kommer nærmere de sanktioner, vi kender fra konkurrenceregler-ne, for eksempel i forhold til virksomheder, der forsøger sig med karteldannelse, siger Per Mejer. Det danske datatilsyn får også tilført flere ressourcer fra 2018. Det betyder flere uanmeldte besøg og stikprøvekontroller. EU har også oprettet et internationalt tilsyn kaldet European Data Protection Board som et nyt, supplerende kontrolorgan.

GRIB BOLDEN

Tine Weirsøe og Per Mejer er meget begejstrede for den nye persondataforordning af både idealistiske og helt konkrete grunde. For det første er det en nødvendig styrkelse af individets rettigheder i den digitale verden, mener de begge. Og for det andet er der masser af job i det for informationsspecialister og bibliotekarer.

Bibliotekarernes faglighed er oplagt i forhold til de job, der vil følge i kølvandet på den nye persondataforordning, mener advokat Per Mejer. Foto: Jakob Boserup


OPGAVER Der vil komme mange jobs i kølvandet på forordningen, ikke kun DPO-jobs, som informationsspecialister vil være oplagte til, og som de også allerede varetager mange steder:

• at sikre overblik over persondata, dokumenter og records i systemer og arkiver

• at udarbejde nye metadata-modeller for persondata

• at søge efter persondata på tværs af systemer og arkiver, for eksempel når en person vil vide, hvordan og hvor de er registreret

• at udarbejde governance og procedurer for persondata i livscyklus, for eksempel records retention-planer

• at beskrive og opstille krav til håndtering af persondata

• at opstille krav til og implementere dataklassifikation (klassifikation efter fortrolighed)

• at arbejde med forhandlingsprocessen (change management) for alle medarbejdere. Alle skal for eksempel have opmærksomhed på de mails, de sender eller modtager: Er der personfølsomt indhold i?

- Jeg håber, at bibliotekarer, informationsspecialister og også Bibliotekarforbundet tænker »den her bold skal vi løbe efter«, for der bliver rigtig meget ar-bejde i forbindelse med den nye forordning, siger Tine Weirsøe. Konkret skal alle offentlige instanser og virksomheder, hvis kerneaktiviteter i stort omfang består af systematisk overvåg-ning eller behandling af person-følsomme, fortrolige oplysninger, have en DPO (Data Protection Officer), der bliver en form for revisor og tillidsrepræsentant for de registrerede i forhold til beskyttelse af deres oplysninger. - Vedkommende skal svæve over vandene og rapportere til den øverste ledelse. Ansæt-telsesmæssigt er DPO’en stillet som en tillidsrepræsentant, fordi det er deres pligt at påpege og råbe op, når tingene bliver gjort forkert, forklarer Tine Weirsøe.

KRÆVER OPGRADERING

Jobbet kræver overblik, systema-tik og kendskab til klassifikation og meta-data samtidig med, at vedkommende skal have blik for brugernes adfærd. DPO’en skal kunne gennemskue og »ned-bryde« systemer for at finde fejl og lave risikovurderinger. IT-advokat Per Mejer ser den bibliotekariske faglighed som helt oplagt til at udfylde DPO-rollen, men for de fleste vil det kræve efteruddannelse for at kunne bestride jobbet. - Ideelt set er en DPO en kombination af en cand.scient.bibl., en bibliotekar, en jurist og en datalog – et altvidende orakel. Men det vil være lettere for bibliotekarer og informati-onsspecialister at sætte sig ind i reglerne og teknologien end for en jurist at lære om det opera-tionelle i systemerne eller at give


DATA

BES

KY

TT

ELS

E

en IT-medarbejder en forståelse af, hvor kritiske data er, siger Per Mejer. DPO’erne skal være ansat og uddannet i foråret 2018, når forord-ningen træder i kraft, så det er nu, der skal handles, understreger Tine Weirsøe. Hvad kan man gøre, hvis man gerne vil gå i den retning? - Fundamentalt skal du selvfølgelig vide, hvad der er omfattet af persondataloven, og hvad de forskellige oplysninger må bruges til. Et godt sted at starte er at tage kurser inden for Records Manage-ment og informationssikkerhed. De vigtigste ISO-standarder er ISO 30 3000-serien om Records Management og ISO 27000-se-rien om informationssikkerhed. Kender du dem og kan bruge dem effektivt, så er du langt, siger Tine Weirsøe. - Og så skal du altså sparke døren ind, understreger Per Mejer. - Ofte er bibliotekarer og informationsspecialister oplagte kandi-dater til job, hvor der i opslaget søges efter en jurist, så man skal selv skrive sig ind i jobbet. Chefjurist Karin V. Madsen i Bibliotekarforbundet er enig i, at det kræver flere forskellige kompetencer at bestride posten som DPO, som vil betyde efteruddannelse for mange informationsspeciali-ster. Men hun ser også rigtig mange opgaver og understøttende funktioner, som ligger lige til højrebenet for informationsspeciali-sterne. - I 2018 skal reglerne være opfyldt. Det vil sige, at det er nu, man som virksomhed eller organisation skal overveje, hvordan man når derhen, og informationsspecialisterne kan være en slags guides. De kan kortlægge flowet af persondata – hvor er oplysningerne i virksomheden, hvem har adgang til dem, hvornår slettes de og så videre. Ligesom der mange steder vil være et kæmpe arbejde i at rydde op i eksisterende data, siger Karin V. Madsen. Hun opfordrer også til, at man allerede nu arbejder på retnings-linjer eller får lavet en politik på området og få set på kontrakterne med ens databehandlere, så man sikrer sig, at de overholder kravene fra 2018.

HVORFOR VIL I HAVE MINE OPLYSNINGER?

Udover kravet om at ansætte en DPO og de højere bøder er

”Informationsspecialister bliver ikke automatisk budt op til dans i forhold til den nye forordning. Hver enkelt må tilegne sig kompetencer og gøre sig attraktiv i sin virksomhed” Tine Weirsøe, direktør i Scandinavian Information Audit

- Jeg tør ikke estimere et konkret antal nye jobs, men der er tale om adskillige tusinde over de næste to til otte år. Spørgsmålet er, om de skal gå til informations-specialisterne, til IT-uddannede eller andre faggrupper, siger Tine Weirsøe, der sammen med Per Mejer holdt oplæg på Stats- og Privatgruppens temadag Stadig vild med data i april 2016.


ULOVLIGT INDSAMLEDE SUNDHEDSOPLYSNINGERI det, der populært kaldes DAMD-skandalen, endte myndighederne i 2015 med at måtte slette en hel database med medicinske oplysninger om danskerne. Siden 2007 havde myndighederne indsamlet sundhedsoplysninger om alle borgere gennem de praktiserende læger i den såkaldte DAMD-database (Dansk AlmenMedicinsk Database). Begrundelsen var kvalitetssikring af behandling og sundhedsdata til forskning. »Vi har helt unikke data her i Danmark. Mine europæiske og oversøiske kollegaer er ved at tabe både næse og mund over, hvilket datamateriale vi har på vores befolkning«, sagde daværende minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag i Berlingske Business den 3. juni 2013. Men myndigheder gik altså over grænsen i forhold til persondataloven, og i 2015 vedtog Folketinget at slette databasen. Kilde: DenOffentlige.dk


DATA

BES

KY

TT

ELS

E

samtykkereglerne skærpet i den nye forord-ning. Der er et væsentligt øget krav til doku-mentation af, hvorfor man som virksomhed eller organisation overhovedet vil have fingre i folks personfølsomme oplysninger. - Fremover skal man være helt klar i spyttet om, hvorfor man vil have oplysningerne, hvor længe man vil gemme dem, og hvem der får adgang til dem, siger Per Mejer. Desuden bliver det databehandlerne, dem der indsamler oplysningerne, der får bevis-byrden for, at de overholder loven, og ikke hverken forbrugerne eller Datatilsynet, der skal bevise det modsatte. Det betyder i praksis, at den dataansvarlige virksomhed, myndighed eller organisation i en række tilfælde skal lave en såkaldt Privacy Impact Assessment (PIA), hvor de viser deres overvejelser omkring, hvad det betyder for de registrerede, at de får gemt deres per-sonoplysninger – lige meget om det handler om fødselsdato, adresse, sygefravær eller alkoholafvænning.

RETTEN TIL AT BLIVE GLEMT

Retten til at blive glemt er også en del af den nye EU-persondataforordning. Derfor skal DPO’en kende dokumenternes livscyklus fra vugge til grav. Det gælder også dokumenter, der opbevares fysisk, for eksempel i ringbind, arkiver eller på skrivebordet. - Dokumenter med personfølsomme oplys-ninger er jo ikke kun i HR-afdelingen, men er altid spredt i virksomhedens mange systemer,

DPO-rollen bliver udfordrende, forudser chefjurist i BF Karin V. Madsen. - De skal overvåge og rådgive deres egen virksomhed. De må ikke modtage instruktion fra ledelsen om, hvordan de skal udføre arbejdet og skal samarbejde med Datatilsynet. DPO’en er til gengæld beskyttet som en tillidsrepræsentant.

arkiver og mails, så det kræver nye arbejdsprocesser og ny governance at efterleve den nye forordning, siger Tine Weirsøe. Der skal også være styr på datalagringen, for den tekniske leverandørs håndtering af oplysninger er også virksomhedens ansvar. DPO’ens opgaver vil være en kombination af, hvad en Records Manager og en informationssikkerhedsspecialist beskæftiger sig med i dag, men med mange ekstra opgaver af juridisk og systemteknisk art. Og det nye er, at opgaverne lægger sig op ad lovkrav. - Det bliver uden tvivl noget, som alle virksomheder, organi-sationer og myndigheder er nødt til at forholde sig til professio-nelt og bevidst. Derfor giver det også mening, at der skal være en DPO, der er dedikeret til opgaven, siger Tine Weirsøe.

GODE RÅD PÅ VEJ MOD DPO-JOBBET Efteruddan dig, bland dig i diskussionen om forordningen på din arbejdsplads, tilbyddin ekspertise i implementeringsarbejdet og påtag dig opgaver relateret til forordningen. - Det handler rigtig meget om selv at gøre opmærksom på, at man som cand.scient.bibl. eller bibliotekar kan varetage de opgaver, der følger med den nye persondataforordning. Forvent ikke, at arbejdsgiveren selv peger på dig, siger karriere- og kompetencekonsulent i Bibliotekarforbundet Nanna Berg. For langt de flestes vedkommende vil det også kræve efteruddannelse. - Sæt dig ind i den nye forordning og hvilke kompetencer, det kræver, at du får, så du kan forklare din arbejdsgiver, hvad der er nødvendigt. For eksempel tilbyder mange advokatfirmaer undervisning i de nye regler. Hvis du er jobsøgende eller gerne vil inden for det her felt, så er der også muligheder i den nye forordning, fordi der er lagt op til, at DPO’en i en eller anden grad skal være uafhængig af organisationen, så opgaven kan blive lagt ud til selvstændige eller eksterne konsulenter.


NY RECORDS MANAGER MINIUDDANNELSE TIL EFTERÅRET Bibliotekarforbundet udbyder til efteråret en ny Records Manager miniuddannelse i samarbejde med Scandinavian Information Audit. Det modulbaserede forløb er målrettet BF-medlemmer og andre interesserede, som vil i gang med at arbejde med Records Management. Uddannelsen vil give dig viden i bred forstand om feltet, hvor blandt andet den nye EU-persondataforordning får stor betydning for virksomheder både i det offentlige og private. Uddannelsen kører over fem hele kursusdage med start den 14. september 2016 i København og vil senere blive udbudt i Jylland.

HVAD MED SMÅ VIRKSOMHEDER? Under forhandlingerne var et forslag, at det var virksomheder med mere end 250 ansatte, der skulle have en DPO. Men manglende enighed resulterede i ret fortolknings-tunge bestemmelser om, at »kerneaktiviteten« skal være behandling af følsomme/fortrolige persondata for, at det er lovpligtigt at ansætte en DPO. I den kommende tid vil EU og Justitsministeriet komme med fortolkninger. Uanset hvad er det en god idé at have en funktion i sin organisation, der spejler DPO-funktionen, så man får styr på sine persondatabehandlinger. Det er ikke helt afklaret, hvordan reglerne kommer til at se ud for biblioteker, arkiver og museer.

Kilde: Per Mejer, certificeret IT-advokat.


FOR

SK

NIN

GS

BIB

LIOT

EK

ER

TEK

ST A

NETTE

LER

CH

E A

RK

IVFO

TO JA

KO

B B

OSER

UP

RUC’s bibliotekpå vej ind isamarbejdsaftale med KB

er vi 10 år frem, er det muligt, at alle FFU-biblioteker er fusioneret til et enkelt bibliotek i Danmark, der servicerer alle borgere og FFU-institutioner i landet.« Dette er det første af i alt ni scenarier i en rapport fra 2012 udar-bejdet af Danmarks Forskningsbiblioteksforenings arbejdsgruppe

vedrørende FFU-bibliotekernes fremtid frem til 2022. Om rapporten får ret i sin forudsigelse af, at der kun bliver et enkelt bibliotek til at servicere alle forskere og studerende i 2022, er ikke afgjort endnu. Men sikkert er det, at den 1. oktober 2016 skal en arbejdsgruppe bestående af repræ-sentanter fra Det Kongelige Bibliotek og Roskilde Universitet have et udkast til en samarbejdsaftale klar. Et krav til samarbejdsaftalen er, at den skal levere en besparelse på RUC’s bibliotek på mindst 3,5 millioner kroner. Men hvad der præcis skal samarbejdes om, er medarbejderne på RUC’s biblio-tek spændte på. - Vi har ingen ide om, hvad der skal samarbejdes om, og det er klart, at det er en kæmpe usikkerhed for medarbejderne, fortæller tillidsrepræsentant på RUC’s bibliotek Ene Rammer Nielsen. En af de ting, som medarbejderne overvejer, er hvad en samarbejdsaftale vil betyde for deres selvstændighed. - Hvor meget vil vi kunne bestemme fremover i forhold til den faglige identi-tet, RUC’s bibliotek har? spørger Ene Rammer Nielsen.

S»

Biblioteket på RUC og Det Kongelige Bibliotek har startet forhandlinger om en eventuel samar-bejdsaftale, hvor kravet fra RUC-ledelsen er klar: Aftalen skal rumme en besparelse på 3,5 millioner kroner – og gerne mere.


TRE MODELLER

Oprindeligt var der, som led i de pålagte besparelser på RUC, lagt op til tre modeller for RUC’s bibliotek, hvor det første var en reel virksomhedsoverdragelse af RUC’s bibliotek til Det Kongelige Bibliotek. Den anden model var, at det fysiske bibliotek skulle lukke, så RUC udelukkende havde et digitalt bibliotek, mens den tredje model var, at biblioteket fandt en besparelse på 3,5 millioner kroner i egen drift.Den besparelse har overbibliotekar på RUC’s bibliotek Claus Vesterager Pedersen allerede garanteret, at man finder, hvilket reelt set vil betyde en reduktion af personalekontoen på 18 procent frem til 2019. Men i marts blev det besluttet fra RUC’s top-ledelse, at man skulle undersøge mulighederne for en samarbejdsaftale med Det Kongelige Bibliotek i håbet om at opnå stordriftsfordele inspireret af den aftale, der i 2008 blev ind-gået mellem Københavns Universitet og Det Kongelige Bibliotek. - Set fra personalets synspunkt gik det plud-selig meget hurtigt, og det rejser eksempelvis spørgsmålet om, hvorvidt fremtidigt bibliot-ekspersonale bliver RUC-ansatte elle KB-an-satte, og hvilken indflydelse det vil få for det daglige arbejde, siger Ene Rammer Nielsen.

ER VI PÅ VEJ TIL EN SAMLET AFTALE?

Som overbibliotekar på RUC’s bibliotek er Claus Vesterager Pedersen en af deltagerne i arbejdsgruppen. - Forudsætningen er stadig, at der skal spa-res 3,5 millioner kroner på driften i 2019, og nu er det arbejdsgruppens opgave at se på, hvilke elementer der skal indgå i aftalen, og hvad de skal »koste«. Tanken er, at der via stordrifts-fordele skal opnås nogle besparelser, men samtidig også gerne forbedringer, siger Claus Vesterager Pedersen. Claus Vesterager Pedersen var i øvrigt medforfatter til rapporten om fremtidens forskningsbiblioteker, og han peger på, at det er et af de spændende perspektiver ved disse forhandlinger. - Er vi på vej hen mod et stort, samlet biblio-tek med tjenester forskellige steder? Det Kongelige Bibliotek understreger, at man ønsker transparens om processen, men de ønsker ikke at udtale sig om drøftelserne på nuværende tidspunkt. Vicedirektør Kira Stine Hansen henviser i stedet til RUC’s ledelse.

DET KONGELIGE BIBLIOTEKS AFTALER • Aftalen mellem Det Kongelige Bibliotek og

Københavns Universitet – KUBIS – blev forhandlet på plads i 2008 og fornyet i 2014.

• I april 2016 fusionerede Danmarks Kunstbibliotek og Det Kongelige Bibliotek.

”Vi har ingen ide om, hvad der skal samarbejdes om, og det er klart, at det er en kæmpe usikkerhed formedarbejderne” Tillidsrepræsentant

på RUC’s bibliotek Ene Rammer Nielsen


UD

DA

NN

ELS

E

TEK

ST S

AB

RIN

E M

ØN

STE

D / A

RK

IVFO

TO JA

KO

B B

OSER

UP

Det er nødvendigt at efteruddanne sig, for verden flytter sig hele tiden

asteruddannelsen i Infor-mationsforvaltning og Records Management (MIR) kommer i dybden med do-kumenters livscyklus med

fokus på genfinding, sikkerhed, arkivering og strategi. - Det er viden, der er afgørende for arbejdet som informationsspecialist, Records Manager, Document Manager og lignende, siger direktør i Scandinavian Information Audit Tine Weir-søe, der hjælper virksomheder med Records Management, Information Governance og med at få styr på struktur og lovgivning i doku-menthåndteringen. Tine Weirsøe er tilknyttet MIR som ekstern lektor og fagansvarlig for Records Management-delen af uddannelsen, der også tiltrækker informationsspecialister fra udlandet, herunder fra offshore-industrien i Norge. Konsulent i KL Joachim Eriksson er ved at

Mskrive sin afsluttende opgave på den toårige master. Udover gevinsten ved at få den teoretiske viden på plads peger han på de praktiske eksempler i uddannelsen, der har givet ham et unikt indblik i konkret dokumenthåndtering i forskellige brancher. - Vi har haft undervisere fra den »virkelige« verden, der har kunnet fortælle om reelle problemstillinger i virksomheder og offentlige institutioner i forhold til for eksempel dokumentsik-kerhed og arkivering med mange eksempler på de udfordringer, man kan have i forhold til dokumentation. Vi har blandt andet besøgt SKAT og hørt om deres procedurer for datasikkerhed og fået indblik i virksomhedsarkivering og dokumenthåndtering hos Mærsk og Ferring. Det er erfaringer, du ikke kan trække i en automat.

Hvad er dine opgaver som konsulent i KL? - Det er primært vedligeholdelse og videreudvikling af den fælleskommunale journalplan (KLE). Som led i arbejdet har jeg en løbende dialog med kommunerne – både om hvordan, de bedst bruger journalplanen og hvordan, den kan opdateres, så den hele tiden følger med ændringerne i den kommunale

Metoderne til at håndtere information ændrer sig løbende, og vi skal følge med, mener Joachim Eriksson, der er ved at afslutte en masteruddannelse i Informa-tionsforvaltning og Records Management ved siden af jobbet som konsulent i KL.


virkelighed. Da kommunerne for eksempel fik mere og mere frivillig arbejdskraft ind i deres institutioner, havde de brug for nye journalnumre til sager om for eksempel børneattester på de frivillige. Journalnumrene, der bruges til personalesager, kunne ikke bruges, da frivillige ikke er det samme som ansat personale. En anden væsentlig opgave er vedligeholdelse og udvikling af den Fælles Reference Model (FORM), der er et katalog over den offent-lige sektors opgaver, som KL står for sammen med Digitaliserings-styrelsen. Her skal strukturen og systematikken løbende tilpasses ny lovgivning, som medfører nye opgaver i det offentlige.

MASTER I INFORMATION

Den toårige masteruddannelse i Informationsforvaltning og Records Management (MIR) udbydes af Aal-borg Universitet i samarbejde med KU/IVA. Undervisningen foregår i København og har fokus på livscyk-lus for information, viden og doku-mentation. Herunder governance, metadata, informationssikkerhed, ESDH, dokumentkontrol, knowledge management, arkivering, organisa-tion og strategi.

NB: Næste hold starter i september 2016. Læs mere om uddannelsen på: www.aau.dk/uddannelser/efterud-dannelse/master/informationsfor-valtning-records-management

”Vi har blandt andet besøgt SKAT og hørt om deres procedurer for datasikkerhed og fået indblik i virksomhedsarkivering og dokument-håndtering hos Mærsk og Ferring. Det er erfaringer, du ikke kan trække i en automat.”


UD

DA

NN

ELS

E

Records ManagerMiniuddannelse over 5 kursusdage

Læs Mere og tiLMeLd dig PÅ bf.dk/RECoRdsManagER

BibliotekarforbundetForbundet forinformationsspecialisterog kulturformidlere

BibliotekarforbundetForbundet forinformationsspecialisterog kulturformidlere

Modul 1: IntRoduktIon tIl RECoRds ManagEMEnt

opfølgnIngsdag: RECoRds ManagEMEnt I stRatEgIsk pERspEktIvOnsdag - torsdag

den 14. - 15. september 2016

Modul 2: væRktøjskassEn tIl RECoRds ManagEMEnt Onsdag - torsdag den 28. - 29. september 2016 Onsdag den 5. oktober 2016

Records management er en kontrol med forretningskritisk information i livscyklus.Tag miniuddannelsen som gør dig i stand til at arbejde som Records Manager i private og offentlige virksomheder og byg videre på de kompetencer, som du har som bibliotekar, informationsspecialist, Document Manager, ESDH-ansvarlig eller lignende.

Hvorfor valgte du at tage en masteruddannelse?- I en kommune kan man følge, hvordan dokumenterne bliver til og vandrer i systemet, men mit arbejde i KL fokuserer kun på enkelte led i dokumenthåndteringen, så jeg manglede noget viden. Uddannelsen har givet mig en langt større forståelse af dokumenters livscyk-lus i praksis. Jeg ønskede også en dybere forståelse af arkiveringsområdet, fordi mit arbejde med journalpla-nen har stor betydning for arkivering af kommunale sager. For eksempel er bevarings- og kassationstider indlejret i de journalnumre, som de enkelte sager får. Generelt ændrer mængden og metoderne til at hånd-tere information sig løbende, og vi er nødt til at rykke med. Ellers bliver man låst.

- Det er nødvendigt at efteruddanne sig, fordi verden hele tiden flytter sig. Måske ændrer de grundlæggede principper i klassifikation sig ikke, men der kommer stadig nye udfordringer og muligheder til. Da jeg læste på IVA, fyldte for eksempel big data og »skyen« (cloud computing) ikke så meget som i dag, siger Joachim Eriksson.

Joachim Eriksson – CV

2008: uddannet cand.scient.bibl., ansat som fuldmægtig i It- og Telestyrelsen

2012: ansat i KL som konsulent 2016: afslutter master i Informationsforvaltning

og Records Management

Mentoring A-Z

Forfatter: Julie TodaroForlag: ALA Editions, 2015ISBN: 9780838913291Sideantal: 153

Bibliotekslederen tilbyder med denne bog en tilgængelig guide til at omsætte mentorskab til praksis, inklusiv tjeklister og kritiske spørgsmål, som vil hjælpe dig på vej til at designe, planlægge og implemen-tere dit eget projekt.

Laying the Foundation:Digital Humanities in Academic Libraries

Forfattere: John W. White og Heather GilbertForlag: Purdue University Press, 2016ISBN: 9781557537393Sideantal: 229

Denne bog undersøger bibliotekets rolle i udvik-lingen, implementeringen og instruktionen af succesfulde digital humanities-projekter og har særligt fokus på bibliotekarens kritiske rolle i opbygningen af disse.

Det Gyldne Overblik – Akademisk Opgaveskrivning

Forfattere: Simon Svendsen og Lasse LøberForlag: Det Gyldne Overblik, 2015ISBN: 9788799866403Sideantal: 75

Skal du skrive en akademisk opgave og går på en kort(AP) eller mellemlang uddannelse(BA), så er denne bog det perfekte sted at starte! Bliv guidet fra start til slut – fra re-sumé til bilag – i denne trin for trin-guide, og få lynhurtigt det gyldne overblik over din opgave(skrivning)!

Interkulturel pædagogik – kulturmøder i teori og praksis

Redaktører: Peter Hobel, Pia Thomsen m.fl.Forlag: U Press, 2015 ISBN: 9788793060272Sideantal: 286

Viden om kulturmøder bruges i stadig flere dele af det danske samfund. Feltet interkulturel pædagogik spiller en større og større rolle i ud-dannelsesudveksling, sprogindsatser, udvik-lingsbistand, internationale organisationer samt flygtninge og indvandreres integration.

Sprogets magt – magtens sprog

Forfatter: John Holten-AndersenForlag: Hovedland, 2016ISBN: 9788770705288Sideantal: 231

Bogen er et opgør med det glatpolerede sprog, der præger vor tids toneangivende medier og magtbærende institutioner. Det er bogens hovedtese, at dette sprog har gjort os blinde for virkeligheden, hvorfor vi har svært ved at erkende det sammenbrud, der sker for øjnene af os.

Metadata Standards and Web Services in Libraries, Archives and Museums: An Active Learning Resource

Forfatter: Erik MitchellForlag: Libraries Unlimited, 2015ISBN: 9781610694490Sideantal: 290

Meta-data i biblioteksinformations-miljøer er under hastig udvikling. Denne bog undersøger ud-fordringer og muligheder i feltet og giver læseren værktøjer til at designe, udvikle og implementere informationssystemer, som er rige på meta-data.

IVA-biblioteket anbefaler seks nye bøger. Du kan se hele listen over, hvad biblioteket køber på iva.ku.dk/bibliotek/

NY

E B

ØG

ER


Vi er gode til bogstaver,

men ikke til tal, siger

Michael Linde Larsen.

Arkivfoto: Jakob

Boserup.

· Perspektiv · August 201526 · Perspektiv · Juni 201626

PAR

TN

ER

SK

AB

ER

TEKST SABRINE MØNSTED / ILLUSTRATION (ARKIV) PERNILLE MÜHLBACH

Vi er amatører til at sætte pris på os selv

å scenen på Odense Hovedbib-liotek holder fem bibliotekarer booktalk, mens Jensens Bøfhus serverer bøf, sovs og rødvin ved bordene. Konceptet hedder Bog

og Bøf og er et af mange initiativer under det toårige projekt Sæt pris på litteraturen, der skal få flere biblioteker til at afprøve økonomisk rentable samarbejder med private. Men det er ikke let at »sætte pris« på littera-turen og biblioteket. For hvad er det værd for en virksomhed som Jysk Rejsebureau at få lov til at hægte sig på bibliotekets arrangement om rejsebøger eller for boghandlen Bog & idé at få lov til at være »vært« i bussen, når biblio-teket og boghandlen sammen sender brugere og kunder til Bogforum? Samtidig er man nødt til at spørge: Hvad er det værd for biblioteket at have en privat

P partner, der kan drysse gratis boggaver eller god rødvin over et arrangement? Grundlæggende handler partnerskaber om, at begge parter får merværdi ud af at gå sammen. I Odense startede bibliotekarerne ud med en ide om, at de kunne tjene penge på at arbejde sammen med private aktører. - Men realiteten er, at partnerskaber i højere grad handler om, at begge parter tilfører hinanden værdi, som ikke altid kan gøres op i kroner og ører, siger litteraturkonsulent i Odense Michael Linde Larsen. Han har været tovholder på projektet Sæt pris på litteraturen, hvor Herning- og Odense Biblioteker har afprøvet forskellige samarbejder. Erfaringerne fra projektet blev delt på en konference i Odense den 9. maj. - Vi er gode til bogstaver, men ikke til tal, sagde Michael Linde Larsen, da han fortalte, hvordan han havde svært ved første gang at få sagt til Jysk Rejsebureau, at de skulle betale 1.000 kroner for at være med til bibliotekets arrangement om rejsebøger. - Men det var jo nok for billigt, for de slog til med det samme. Vi er amatører, når det handler om at sætte en pris på os selv.

BRANDET SMITTER

Det kræver både overvejelser og forberedelse at skabe et godt partnerskab, og den første udfordring er at vurdere, hvem bib-lioteket overhovedet skal indgå partnerskaber med. Ifølge chefkonsulent hos Pluss Leadership Jeppe Thvilum, der har været en del af projektet, er det helt afgørende, at det, partneren »tilbyder« biblioteket, understøtter bibliotekets kerneopgave. - Og I skal kunne stå inde for partnerens brand, fordi det vil smitte af på jer, ligesom jeres brand smitter af på dem. Derfor skal I lave regler for markedsføring og aftale, hvordan I bruger hinanden.

Bibliotekarer er ikke vant til at sætte kroner og ører på deres faglighed, tid, brand, lokaler og viden. Men det er de nødt til i samarbejdet med private partnere.


Odense Bibliotek– eksempler påpartnerskaber

Tjekliste for et partnerskab

1. Det skal give mening for bibliotekets kerneopgave.2. I skal kunne stå inde for partnerens brand. Det vil

smitte af på jer.3. Ideerne behøver ikke være public service. Tænk

bredt – det kan være noget eksklusivt kun for få.4. Lav regler for, hvordan I bruger hinanden i

markedsføring.

NB Læs om de 12 faser for partnerskab, hvordan man får afklaret ressourcer, tidsplan, forventninger og så videre i bogen The Partnering Toolbook af Rod Tennyson.

Jensens Bøfhus

Fælles formål:Give brugerne/kunderne en ekstraordinær oplevelse ved at bringe en ekstra dimen-sion til den andens arrange-ment.

Fordele: Adgang til nyebruger-/kundegrupper.

Plusbog

Fælles formål:Få flere til at læse og skabe gode læseoplevelser.

Fordele: Dyrt for Plusbog at leje lokale, dyrt for biblioteket at hyre en foredragsholder. Deler billetterne.

Bog & idé

Fælles formål:Styrke litteraturen på Fyn.

Fordele: Sammen nå bru-gere/kunder, de ellers ikke nåede alene. Tage chancer med nye ukendte forfattere, flere arrangementer, færre markedsføringsudgifter hver især.


PAR

TN

ER

SK

AB

ER

Forventningsafstemning er også nødvendigt, understreger Jeppe Thvilum. - Man kan sagtens være ligeværdige partnere uden at bruge de samme ressourcer eller at have det samme ambitionsniveau. Det skal bare af-stemmes på forhånd. - Og det er vigtigt, at begge parter spiller med åbne kort og er ærlige omkring, hvad der er i det for dem, sagde eventmager hos Jensens Bøfhus Martin Bager Wulff, der var med til at arrangere Bog og Bøf, der næste gang skal afholdes på restauranten. Bekymringen hos kritikere af de kommercielle partnerskaber er, at biblioteket og bibliotekarerne mister noget af deres uafhængighed og neutra-litet. Rådet lyder da også fra flere sider, at man skal have klarhed over, hvilke værdier man selv arbejder ud fra, før man kaster sig ud i partner-skaber.

STIL KRAV

I Norge har et større projekt gennem længere tid haft fokus på, hvordan biblioteker kan arbejde professionelt med private partnerskaber. De tre biblioteker i projektet har brugt meget tid i opstarten på at finde frem til bibliotekets værdier og formål og på den måde få skabt retningslinjer for partnerskaberne, fortæller bibliotekskonsu-lent på projektet Øystein Stabell. - Vi kom frem til, at bibliotekets formål er at facilitere, at der skabes ny kundskab. Den mål-sætning skal vores samarbejdspartnere kunne identificere sig med, siger han. Øystein Stabell opfordrer til, at man også som bibliotek pudser selvbilledet af. - Vi er unikke offentlige virksomheder med store budgetter, høj troværdighed og høje be-søgstal. Vi er det mest populære kulturtilbud med en målgruppe, der søger viden. Vi kan sagtens stille krav til dem, der vil samarbejde med os.Målet i det norske projekt er ambitiøst – at få

lokale virksomheder til at betale for indretningen og driften af et »teknolab« på de tre biblioteker.- Vi vil væk fra at få doneret tre iPads og et forfatterbesøg, men arbejde mod partnerskaber, der reelt ændrer brugen af biblioteket, siger Øystein Stabell.

NYT KODEKS

Når man træder ind på erhvervslivets arena, er der et nyt ko-deks, man skal lære, hvilket de også har erfaret i Odense. Man skal sælge sig selv og kunne forhandle. - Og vi er stadig ved at lære, siger Michael Linde Larsen. For eksempel har Odense Hovedbibliotek fået bygget en scene midt i biblioteksrummet, som skal lejes ud for 5.000 kroner til forfattere eller forlag. Ingen er bidt på endnu. Til gengæld har de fået et samarbejde i gang med net-boghandlen Plusbog. Biblioteket lægger scene til, og Plusbog betaler forfattere for at komme og holde foredrag og uddeler goodiebags. Billetsalget deler de. I samarbejdet med den lokale Bog & idé om busture til Bogforum og større forfatterarrangementer er spørgsmålene begyndt at melde sig: Skal vi skrive kontrakt, eller er en mundt-lig aftale god nok? Hvad gør vi, hvis andre boghandlere også vil indgå partnerskab? Og så videre. - Vi ville da blive skuffede, hvis vi bliver dømt ude, når samar-bejdet kører, fordi en ny boghandler melder sig på banen, siger indehaver af Bog & idé i Odense Karina Rasmussen. Private partnerskaber betyder, at biblioteket skal forholde sig til forretningsmæssige problemstillinger. Som bibliotek kan man ikke »gifte sig« med én privat partner, men man kan godt lave samarbejdsaftaler for en periode, hvor parterne eksempel-vis lover hinanden at samarbejde om et vist antal arrangemen-ter. Samarbejdet med Bog & idé og Jensens Bøfhus betyder des-uden, at biblioteket får adgang til mailboksen hos partnernes kundeklubber med cirka 4.000 medlemmer. - Det er en gevinst for biblioteket at komme ud i nye netværk med vores arrangementer, hvor vi igen kan gøre opmærksom på alt det andet, vi også tilbyder, siger Michael Linde Larsen.

Du kan læse mere om projektet Sæt pris på litteraturen i Slots- og Kulturstyrelsens projektdatabase, hvor evalueringen også vil ligge.

Hvad er etpartnerskab?

Når et samarbejde bliver formaliseret og ikke er

personafhængigt.

Hvorfor partnerskaber? Øger aktivitetsniveauet, frigiver res-

sourcer, bedre brand, anderledes arrangementer, se biblioteket i nye sammenhænge, nå ikke-brugere,

idemæssig inspiration.

Juni 2016 · Perspektiv ·29

læring

Læs mere på bf.dk/laering

Den 30. oktober 2016 på Nyborg Strand

På Fagligt landsmøde fokuserer vi på læringsbegrebet og på de situationer, hvor bibliotekaren, kulturformid-leren, informationsspecialisten bidrager til at skabe læring og læringsprocesser.

Sammen vil vi pejle os ind på de områder, hvor mange allerede gør en stor indsats for at skabe læring og dannelse, og søge efter fællesnævnerne i den indsats.

Kom og få ny inspiration og energi til at udfylde rollen som læringsskaber over for borgere, kunder, kolleger, medarbejdere. Tag hjem med nye input og opfattelser af, hvor vi som faggruppe kan byde ind og spille en fremtidig og væsentlig rolle som dem, der skaber læring til fremtiden.

En verden fuld af

Fagligt Landsmøde finder sted i samme weekend, som Bibliotekarforbundets

Generalforsamling 2016, som er lørdag den 29. oktober 2016.

Landmødet er åbent for alle medlemmer af Bibliotekarforbundet, også studenter-medlemmer. Deltagerpladserne fordeles

efter “først-til -mølle”-princippet.

Deltagelse, indkvartering på enkeltværelse og forplejning (dog ikke drikkevarer) er gratis.

Når du tilmelder dig, skal du bl.a. angive, om du både deltager i generalforsamlingen og i Fagligt Landsmøde 2016. Du skal også

vælge, om du vil deltage i festmiddagen med prisuddelinger lørdag aften, og om du ønsker

overnatning fra lørdag til søndag.

Brug et døgn på at blive fagligt opdateret og på at pleje dit netværk med kolleger

fra hele landet. Vi håber på at se dig!BibliotekarforbundetForbundet forinformationsspecialisterog kulturformidlere

Fagligt Landsmøde 2016


DIGITALKULTUR LÆRING&

Månedens ord

Thomas VigildFast skribent på gadgetsiderne iPerspektiv. Formand for DanskSpilråd – leder afVallekilde Game Academy– cand.mag. i musikviden-skab, datalogi ogcomputerspil.

Forkortelse for Light Fidelity: en relativt ny lys-baseret teknologi, der trådløst sender data ved at bruge LED-lys (Light-Emitting Diode) i

stedet for radiobølger som det gængse Wi-Fi (Wireless Fidelity).

Snart kan du stille dig under en gadelampe og få lynhurtig adgang til internettet – bare lampen lyser på din smartphone. Sådan er

løftet bag den nyere teknologi Li-Fi, som bruger blinkende lys-signaler til at overføre data. I dag er Wi-Fi og dermed radiobølger

standarden i for eksempel trådløse netværk. Men i takt med, at luften omkring os bliver proppet med flere og flere signaler, svækkes

Wi-Fi-signalerne, fordi der let opstår interferens, hvilket føles som ringe eller ingen internet-opkobling – særligt i storbyer. I Li-Fi bliver

data i stedet overført via blinkende LED-lys, hvilket ikke medfører samme problemer med interferens som Wi-Fi. I Li-Fi blinker lyset

og dermed datastrømmen så hurtigt, at det vil være umuligt at opfange for det menneskelige øje. Fordelen ved at bruge lys frem for

radiobølger er store. For eksempel er Li-Fi sikkert at bruge på flyrejser, hospitaler eller sågar under vandet, hvor Wi-Fi slet ikke fungerer.

Li-Fi er opfundet af den tyske fysiker Harald Haas i 2011, og hans firma VLC arbejder nu på at kommercialisere teknologien.

Kilde: MacMillan Dictionary

Kan vi kigge ind i hjernen og se vores drømme – og måske endda selv forme dem?

Det er ambitionen for Moran Cerf, der som neuroforsker og tidligere hacker har forsket sig frem til,

at dele af vores hjerne kan »huske« vores drømme, selv når vi er vågne. Samtidig påstår Cerf, at

vores drømme påvirker vores handlinger i vågen tilstand, og at vi på sigt kan udvikle værktøjer til at

kontrollere vores drømme. I sin forskning målte han på enkelte neuroner i forsøgspersonernes hjerne

og kunne observere hvilke neuroner, der reagerede på hvilke synsindtryk – for eksempel Bart Simpson

eller Beatles. Ved at fortælle en historie til forsøgspersonerne i vågen tilstand og løbende måle hjer-

nens aktivitet kunne Cerf spore præcis samme hjerneaktivitet i søvntilstand. Det tyder på, at hjernen

husker neurale sekvenser, som bliver afspillet igen, når vi drømmer.

Se foredraget fordi: Nye opdagelser inden for neurovidenskab giver os nyt indblik i vores drømme,

vores neurale processer og vores mystiske hjerne. Cerfs opdagelser kan give os nye metoder til søvn-

terapi ved for eksempel at lære nye egenskaber eller behandle posttraumatisk stress, mens vi sover.

www.ted.com/talks/moran_cerf_this_scientist_can_hack_your_dreams#t-8716

Li-Fi LightFidelity

Hver måned vil Perspektiv beskrive et nyt ord, der opstår i kølvandet på ny teknologi og digitale tendenser.

Inspirations-gnisten Perspektiv anbefaler et foredrag eller en video, der viser, perspektiverer eller nytænker vores måde at tænke på i det digitale samfund.

Moran Cerf: This scientist can hackyour dreams (TED, 15 min)


Perspektiv tipper om apps,spil, websider eller gadgets,der formidler vores digitale

kultur eller hjælper til atformidle selvsamme på

nye måder.

TIPS!

Brainstorm

Mindly

Udkommet til iOS, Android og Mac.

Gratis / 55 kr. Udviklet af Dripgrind.

Web: www.mindlyapp.com

Uanset om det drejer sig om sommerferien,

arbejdsprojektet eller børnefødselsdagen, så er

der af og til behov for organisering af tanker og

gøremål. Her går den nye brainstorm-app Mindly

til hånde, fordi det er en let, enkel og elegant

måde at strukturere sine tanker og opgaver på.

Ved hele tiden at lave en art »planeter« med for-

skellige »måner«, der kan være gøremål, tanker

og ideer, kan du hurtigt få mere struktur på

tankerne – og det hele er visuelt lækkert, nemt

at lave om på og – vigtigst af alt – hurtigt. Der

findes et væld af tilsvarende brainstorm-apps,

men Mindly gør ruten fra tanke til konkret pro-

ces simpel og tilmed gratis op til en vis komplek-

sitet af brainstorms.

Levende mobilspil

Leap Day

Udkommet til iOS,

Amazon og Android.

Pris: 59 kroner (iOS).

Udviklet af We Want To Know.

Web: dragonbox.com/numbers

Udkommet til iOS og Android.

Pris: Gratis med reklamer eller 29 kr.

Udviklet af Nitrome.

Web: www.nitrome.com/mobile/?app=leapday

Platformspillet er blandt de mest fortærskede

genrer i spilhistorien, men det er en glæde at se et

nyt mobilspil genopfinde reglerne. Leap Day er et

utroligt enkelt spil, som grundlæggende kun han-

dler om at time sine spring korrekt, idet ens gule,

bjørneagtige hovedperson konstant løber rundt på

banen. Målet er at nå til toppen, men på trods af,

at man kun kan hoppe, er det overraskende vari-

eret og udfordrende. Leap Day har nemlig den lille

genistreg, at der udkommer en ny bane til spillet

hver eneste dag. Derfor er det et skoleeksempel

på et spil, der kender sin besøgstid, men som også

formår at overraske hver dag – og som dermed

også er perfekt til fremvisning og konkurrencer

på biblioteket, da der vil være en ny udfordring til

brugerne hver eneste dag.

Smiler du bredt, tilhører du én gruppe, og hvis dit profilbillede er mere abstrakt, tilhører du en anden. Amerikanske forskere ved University of Pennsylvania i Phila-delphia har netop undersøgt 66.000 Twitter-brugere og sam-menholdt deres valgte profilbilleder med deres personligheder. Først blev alle brugernes 3.200 seneste tweets undersøgt, og derefter blev 434 af brugerne yderligere testet ud fra den brugte »femfaktormodel«, hvor faktorerne er ekstraversion, neuroti-cisme, åbenhed, samvittighedsfuldhed og venlighed. Undersøgelsen viste, at brugere med høj score i samvittig-hedsfuldhed valgte profilbilleder med dem selv uden andre, hvor de udviser positive følelser. Åbne personligheder foretrækker kunstneriske profilbilleder, mens de mere neurotiske oftest slet ikke viser deres ansigt. Forskerne konkluderer, at profilbilleder ikke fuldt ud kan beskrive folks personlighed, men kombineret med andre data som for eksempel statusopdateringer, Face-book-aktivitet og Google-data, kan der lettere skabes et præcist billede af en person ud fra vedkommendes online-adfærd.

Dit profilbillede afslører din personlighed

Mobilbilleder givermenneskeheden nye sanserAlene sidste år uploadede menneskeheden omkring en trilliard billeder til internettet. Og disse billeder er ikke kun egnede som minder, men kan ændre vores verden til det bedre. Det er målet for forskerne på blandt andet Nanyang Technological University i Singapore, der arbejder på at bruge crowdsourcing og mobilbil-leder til at holde styr på luftforureningen i byen. Deres projekt og app AirTick undersøger automatisk uploadede billeder fra brugere i forskellige områder i byen og sammenholder de data med information om den nuværende luftforurening. Målet er at bruge alle de »digitale øjne«, så forskerne mere præcist sporer forureningen i byen. Amerikanske forskere ved Columbia Uni-versity bruger også tusindvis af mobilbilleder kombineret med Google Street View for at finde svagheder i byens infrastruktur, mens forskere ved Carnegie Mellon University har udviklet et program, der vurderer skade på vejene ved at analysere billeder fra bilisternes kameraer.


FOR

SK

NIN

GTE

KST B

OD

IL CH

RIS

TEN

SEN

, KO

MM

UN

IKATIO

NSA

NSVA

RLIG

HO

S IV

A / ILLU

STR

ATIO

N P

OLF

OTO

Informations-samfundet til debat

istorikeren beskæftiger sig med fortiden ud fra det kildemateriale, der er til rådighed. Og kildema-terialet afspejler selvfølgelig den tid, det hører til. Derfor er en del

historikere begyndt at se nærmere på fremtidens kildemateriale: alt det, vi i dag producerer digitalt – det såkaldt born-digital-materiale – og de arbej-der med, hvad der sker i arkiveringsprocessen, når materialerne bliver reborn-digital. Ideen med symposiet var at brede informa-tionssamfundets historie ud og derigennem skabe sammenhængen til fremtidens historiske kildesituation. Sagt på en anden måde: at arbejde med informationssamfundet som historisk fæ-nomen. Det forklarer lektor på IVA Laura Skouvig nærmere: - Når vi taler om informationssamfundet, er det ofte knyttet til en forståelse af begrebet information som noget, der hænger meget tæt sammen med it – især computeren. Men informa-tionsbegrebet er meget bredere og trækker tråde helt tilbage til middelalderen. Symposiet havde derfor også til formål at udfordre denne ahistori-ske måde at tænke informationssamfundet på.

FLYGTIGT OG UENDELIGT

Jane Winters er professor i Digital historie på

HInstitute of Historical Research i England. Hun indledte sympo-siet med at ridse et skrækscenarie op for fremtiden. For hvad sker der, når alle vores data på mobile medier forsvinder? Hvis man ikke »høster« Twitter inden syv dage, forsvinder det hele, er en af pointerne. Flygtighed og ejendomsret stiller store krav til, hvordan vi arkiverer, og der skal fortsat arbejdes på ana-lysemetoder og algoritmer. For alt kan ikke gemmes. Når en webside arkiveres, sker der noget i løbet af selve arki-veringsprocessen. Derfor står historikerne over for en helt ny type materiale. På Internet Archive’s wayback machine kan man for eksempel se en KU-hjemmeside fra 1998, hvor halvdelen af siden ikke er med. Og hvad hvis vi har høstet en nyhedsside, hvor der er indlejret en boks med dagens vejrudsigt? Det er ikke nødvendigvis vejrudsigten for den pågældende dag, men for eksempel fra et senere høstningstidspunkt. Hvad er det så for en slags materiale, vi står med? spørger Laura Skouvig. - Der er aldrig noget historisk kildemateriale, der er helt perfekt, og historisk metode handler netop om at forholde sig kritisk til det overleverede materiale. Derfor vil historikerne også udvikle metoder til at forholde sig til de nye problemstil-linger, mener Laura Skouvig. - Men vi skal have en ny bevidsthed om sammensætningen af kildematerialet. For hvad er det egentlig, der ligger i webarki-verne som resultat af høstningerne? Det er også en diskussion, vi skal have med de studerende på IVA, der skal ud og arbejde i den nye digitale virkelighed. En pointe på symposiet var, at der skal være transparens om, hvordan datamængderne er samlet ind, så fremtidens forskere

I Renæssancen var vi vilde med information. Jo mere,desto bedre. I dag er vi bekymrede over, at der er for meget – for har vi nu fundet det rigtige? Laura Skouvig fra IVA samlede en række forskere til et internationalt symposium, om informationssamfundet før, nu og i fremtiden.


Laura Skouvig, der er lektor på IVA, mener, at vi skal have en ny bevidsthed om sammensætningen af kildematerialet. »For hvad er det egentlig, der ligger i webarkiverne som resultat af høstningerne?«.

kan afgøre, hvordan der kan arbejdes og sorte-res i materialet.

MIN PERSONLIGE NOTESBOG

Dr. Mark Towsey fra University of Liverpool præsenterede på symposiet et helt særligt fænomen, der vandt udbredelse i det 18. århundrede: en slags personlige notesbøger eller små encyklopædier, man selv skrev. Som en del af den almene dannelse inden for adelen blev det anbefalet, at man samlede tekstbid-der og udklip af historisk materiale i sin egen notesbog, eventuelt beriget med personlige kommentarer og informationer fra aviser med videre. Information blev vigtig for den måde, man forstod sit liv på, og notesbøgerne udgjorde en nødvendig viden, hvis man for eksempel ville udtale sig offentligt om politik. Konstruktionen af notesbøgerne blev en måde at forholde sig til det omgivende samfund på i en tid, hvor alt gik hurtigt. Måske er det lidt det samme, mennesker gør i dag, mener Laura Skouvig. Vi konstruerer vores egen samling af apps, skriver indlæg på blogs og kommenterer livets gang via Facebook. De personlige notesbøger fra det 18. århundrede åbner for en særdeles nutidig pro-blemstilling, der både handler om information overload og systematisering af information.

INFOLUST, INFO FATIGUE, INFO ANXIETY

Den amerikanske boghistoriker Ann Blair har peget på, at der i løbet af Renæssancen og tiden omkring bogtrykkerkunstens opfindelse opstod en form for infolust – den spontane lyst til både at indsamle og sprede informa-tion, fordi det pludseligt blev muligt, fortæller Laura Skouvig. En af diskussionerne på sym-posiet handlede om, at mennesker i dag sna-rere er ramt af info fatigue eller info anxiety. Fatigue, fordi vi ikke magter at finde rundt i de enorme og nærmest uendelige mængder af information, og anxiety fordi vi konstant er bekymrede for, om vi nu har fundet den information, der skal til for at kunne træffe den rigtige beslutning. - Vi står i en situation, hvor alt før www på en måde kommer til at virke roligere, langsom-mere og uproblematisk. Men det er en lidt firkantet forestilling, som godt må udfordres. Mange historikere peger på tiden efter bog-trykkerkunstens fremkomst. De første 25 år efter, den første bog blev trykt, var der ingen, der anede, hvordan det ville gå. Det system,

som vi nu oplever blive sat under pres – for eksempel copyright – blev heller ikke født med ét som fikst og færdigt. Det var et resultat af flere hundrede års løbende diskussioner, problemstillinger, udviklinger, fejlslag og så videre, som slet ikke var afsluttede eller ende-lige. Vi kan se på udviklingen i Renæssancen og i det 18. århundrede, hvor mennesker søgte at skabe systemer til at håndtere mængderne af information. Lige nu oplever vi nok snarere, at kendte måder at håndtere information på, som faktisk har været helt usynlige for os, bliver synliggjort af de teknologiske forandrin-ger. Og det kræver, at vi gentænker mange praksisser, og at vi er bevidste om, hvad de nye teknologier kan, mener Laura Skouvig.

Artiklen er skrevet på baggrund af IVA’s symposium When information came of age: the past, present and future of the information society, der blev afholdt den 20. april 2016.


OP

LEV

ELS

ESLIT

TE

RAT

UR

TEK

ST A

NETTE

LER

CH

E / F

OTO

: RA

SM

US K

RA

DR

UP

Oplevelseslitteratur styrker læring

vordan kan vi berige hinanden i forhold til læring, formidling og dannelse af de unge?«. Det spørgs-mål stillede en række rektorer, skoleledere og repræsentanter fra

biblioteker, universitetsverdenen og forlag, da de mødtes og dannede en slags mini-tænketank. En af løsningsmodellerne var at introducere oplevel-seslitteratur som et bud på, hvordan biblioteker-ne kan spille ind i skolernes læringsramme. - Det er forløb, der har fokus på oplevelseslit-teratur, såsom Litterære udstillinger, Litterære Ma-kerspaces, Shared Reading, Spoken Word, Digitale værker og SMS-litteratur, siger Cecilie Laskie, der er projektleder på initiativet Ny Læring, som er mundet ud i otte konkrete læringsforløb samt en biblioteksdidaktik, der alle er tilgængelige på Gyldendals Litteraturportalen.

HI forløbene har man kombineret klasseundervisning med en tur på biblioteket, så bibliotekernes tilgang med oplevelseslitteratur bidra-ger til den almene undervisning. - Tanken er, at biblioteket giver noget ekstra til eleverne, hvor vi bruger de nye litteraturformidlingsformer til at åbne teksterne, så de bliver mere nærværende og vedkommende, siger Cecilie La-skie. En vigtig pointe er, at bibliotekarerne ikke skal arbejde med tekstanalyse, men i stedet bidrage med deres viden om moderne litteratur og formidlingsformer.

ELEVERNE ELSKER BIBLIOTEKARERNE

I Silkeborg var forløbet med oplevelseslitteratur en workshop med klasser fra HF og det almene gymnasie med fokus på SMS-litteratur og Spoken Word, hvor eleverne skulle arbejde med de kanontekster, som er en del af pensum. Men på biblioteket skulle de samtidig også læse en paralleltekst og arbejde med oplevelseslitteratur efter oplæg fra bibliotekaren. En af bibliotekarerne, der stod for forløbet, var Hanne Friis Jensen.

Oplevelseslitteratur gør det lettere for elever at forstå de kanontekster, der er en del af pensum, lyder det i evalueringerne fra Silkeborg Bibliotek. I alt er otte forløb lagt ud på Gyldendals Litteraturportalen.


- Workshoppen blev indledt med, at vi opførte en »velkomst-slam«, som fungerede godt, selvom det også er grænseoverskridende for os bibliotekarer, siger hun. Som en del af forberedelserne til workshoppen blev bibliotekarerne introduceret til en biblio-teksdidaktik, som Cecilie Laskie har udviklet i samarbejde med SDU. Derfor kendte biblioteka-rerne nogle af de greb, man benytter i almin-delig undervisning – eksempelvis hvordan man holder en dialog i gang, hvordan man samler op i plenum, og hvordan man sætter et passende niveau for undervisningen. - Men vi skal ikke lave lærernes arbejde. Som biblioteksfolk skal vi lave vores eget, siger Hanne Friis Jensen, der understreger, at det er en udfordring at arbejde på denne måde. - Første gang jeg stod over for 30 urolige hoveder, var jeg hamrende nervøs, og det kunne jeg selv høre, da jeg talte, så det sagde jeg højt til dem, og så var der en af de store fyre blandt eleverne, der sagde »bare rolig, det skal nok gå«, siger Hanne Friis Jensen. Og det gjorde det også. - Tilbagemeldingerne er, at eleverne elsker bibliotekarerne, fordi de bliver mødt med en rummelighed og en glæde. Bibliotekarerne signalerer, at de rigtig gerne vil have eleverne i rummet, og at eleverne ikke skal bedømmes. Og det får dem til at slappe af og deltage på en anden måde, siger Cecilie Laskie, der på forhånd havde fået at vide af lærerne, at bibliotekarerne ikke skulle regne med, at eleverne ville stå på en scene og lave Poetry Slam. - Men den forestilling havde bibliotekarerne ikke om eleverne, og fordi de havde gjort elever-ne trygge og bygget undervisningen professio-nelt op, kunne det godt lade sig gøre, og i sidste

NY LÆRING PÅLITTERATURPORTALEN

• Kanonforfatterne i ny form – SMS-litteratur – hvor eleverne er forfattere til deres egen sms-litteratur.

• Kanonforfatterne i ny form – Spoken Word – hvor eleverne selv optræder med Poetry Slam.

• Litteratur uden omslag – Digitale værker – hvor eleverne oplever digitale værker.

• Hybrider og klassikere – Litterære udstillinger – hvor eleverne oplever innovative litterære udstillinger.

• Lyrikporten – Litterært makerspace – hvor eleverne med bibliotekaren samskaber litterære events på biblioteket.

• Litteratur i fællesskab – Shared Reading – hvor en tekst læses og diskuteres i fællesskab.

• Find litteratur med Shared Reading – hvor Shared Reading bruges i forbindelse med opgaveskrivning.

• Find litteratur (i et samarbejde med gymnasieskole-bibliotekarerne under GAEB) – øvelser til database-søgninger specifikt målrettet eleverne.

*STX-elever er elever fra det almene gymnasium

Elevernes evaluering (uddrag)

Læser du skønlitteratur i fritiden?80 procent af HF-eleverne og 42 procent af STX-eleverne* svarer, at de generelt sjældent eller aldrig læser skønlitteratur.

Var det mere spændende at arbejde med kanonforfatterne, når en del af forløbet foregik på biblioteket?Knap 80 procent af HF-eleverne og 92 procent af STX-eleverne svarer ja.

Har du fået bedre kendskab til kanonteksters temaer? 66 procent af HF-eleverne og 93 procent af STX-eleverne svarer ja.


OP

LEV

ELS

ESLIT

TE

RAT

UR

ende ville rigtig mange af eleverne optræde med deres egen Slam.

DER SKAL VÆRE ET UDBYTTE

Det er dog langt fra kun hygge og tryghed, der gør, at eleverne synes, at det er en succes at kom-binere den almindelige tekstanalyse i klassevæ-relset med oplevelseslitteratur på biblioteket. - Der skal være et fagligt lag. Det forventer både lærerne og eleverne, og det giver et spæn-dende benspænd for biblioteket. Vi kan ikke bare tage de tekster, vi tror, eleverne kan lide. Vi skal tage udgangspunkt i det, de laver på skolen – i dette tilfælde kanonforfattere som eksempelvis Rifbjerg og Nexø, fordi det er de tekster, eleverne skal arbejde med. Bibliotekets tilgang er så blandt andet, at bibliotekarerne finder perspektiverende tekster, der er nutidige og passer tematisk med den ældre tekst. Og når man først har gennem-ført for eksempel en session med Shared Reading med den nye tekst, så åbner den gamle tekst sig lettere, fordi samtalen er i gang, og eleverne er sporet ind på temaet.

Selv vurderer eleverne, at forløbet giver dem et løft. Og for bibliotekarerne er det en gave at møde en hel årgang og få lov til at hjælpe dem, for samtidig er det for mange af eleverne en introduktion til biblioteket og litteraturen. - Vi gør os ikke nogen illusioner om, at de farer hjem og læser klassisk litteratur. Men kunne vi tænde et par stykker i en svær målgruppe ved at vise dem, at en tekst ikke er lukket land, fordi man ikke kender et par svære ord, så er jeg meget tilfreds, siger Hanne Friis Jensen.

Hvis du vil vide mere om de otte forløb på Litteraturportalen kan du gratis tilmelde dig webinaret Gyldendals litteraturprotal og projekt Ny Læring på centralbibliotek.dk, der afholdes den 18. august (tilmeldingsfrist er den 4. august).

Projekterne Ny Læring og Ny Læring på Litteraturportalen er støttet af Slots- og Kulturstyrelsens Udviklingspulje og Undervisningsministeriets Udlodningsmidler. Silkeborg Bibliotekerne er projektansvarlige. Desuden har otte folkebiblioteker, Gyldendal Uddannelse og GAEB bidraget til projektet.

”Det var fedt at lave sms-noveller

på biblioteket. Det var en sjov og anderledes ting

at gøre.”

”Det har været godt at få oplæst teksterne på en

levende måde. Det gjorde, at man lettere forstod

teksterne.”

citat fra elev

citat fra elev

Cecilie Laskie har været med til at udvikle en ny biblioteksdidaktik. Arkivfoto: Simon Knudsen


DELDINVIDEN

WWW

DELDINVIDENWWW.

.DK

Af Iben Jakobsen og Jørgen LedetBibliotekarer hos hhv. Team Viden og Team Børn, Randers BibliotekDen 27. april

Readathon på Randers Bibliotek

Læseglade unge mødtes på Randers Bibliotek i den kæmpestore kasse-sofa til læse-maraton. 14 unge på mellem 13 og 16 år læste non-stop i 24 timer – kun afbrudt af små pauser. »Læse-maraton« er læsning i fælleskab sam-men med andre på biblioteket i 24 timer. Det handler om, at man er sammen med andre og gør læsningen til en event, der samler folk. Samti-digt kan man følge hinandens læsning og blive inspireret. Readathon er et internationalt fænomen, men nu prøver Randers Bibliotek at lave det til en dansk national event på landets biblioteker.

Resumeer fra

Del Din VidenDel Din Viden er et forum for videndeling. Læs artiklerne i deres fulde længde, og deltag i debat og videndeling på perspektiv.bf.dk/deldinviden

DELDINVIDEN

WWW WWWWWWWWW WWW

Arrangementer

Samarbejde

Konferencer& kurser Efteruddannelse

... og meget, meget mere...

Af Ronni AbergelMenneskebibliotekets ophavsmand og modtager af Døssing Prisen 2010Den 17. maj

Menneskebiblioteket vil være landsdækkende

Ti bogdepoter fyldt op med levende litteratur i form af mennesker, der lader sig udlåne som bøger til personlige samtaler, skal gøre Men-neskebiblioteket mere tilgængeligt for lokale biblioteker rundt om i Danmark. Har du også haft lyst til at præsentere et Menneskebibliotek på dit bibliotek, men har ikke kunnet overskue arbejdet med at finde gode mennesker, man kan udgive som bøger, så er der muligvis hjælp på vej.


DELDINVIDEN

WWW

DELDINVIDENWWW.

.DK

Artiklens forfatter Ea Elmer er litteraturformidler på Frederiksberg Bibliotek

I 2015 arbejdede Biblioteket Frederiksberg med en projektmodning med ud-gangspunkt i begrebet fiktionalitet. I denne artikel præsenteres nogle af de tanker der lå til grund, samt de opnåede resultater.

HVAD ER FIKTIONALITET?

Begrebet fiktionalitet stammer fra litteraturvidenskab og retorik, hvor det betegner en særlig forståelse af fiktion. Traditionelt taler man om, at noget enten er fiktion eller ej, og man betragter fiktion som noget, der er afsondret fra virkeligheden – men det er ikke tilfældet, når man taler om fiktionalitet. I stedet fokuseres på fiktionalisering som en måde at bruge sproget på: Hvis man har et bestemt budskab, kan man (nogle gange) opnå en bedre effekt, hvis man fiktionaliserer, fordi man aktiverer modtagerens forestillingsevne og fan-tasi. Det er i princippet også, hvad en forfatter gør, når vedkommende skriver en roman. Spørgsmålet er, om man også kan bruge fiktionalisering, når man arbejder med formidling af skønlitteratur?

MATERIALE OG FORMIDLING

Med fiktionalitet siger man, at den måde, man kommunikerer, kan være mere eller mindre fiktionaliseret (det behøver ikke være enten-eller). Principielt set skelnes der ikke mellem den måde, man kommunikerer på i en roman, og den måde man kommunikerer på i virkeligheden. Det betyder, at der sagtens kan være elementer af fiktionalitet i et stykke kommunikation uden, at denne kom-munikation bliver til fiktion som sådan. Sagt på en anden måde: Man har friere rammer til at blande fiktion og virkelighed. Med begrebet fiktionalitet kan vi blive inspireret til hvordan vi kan »stjæle« et af litteraturens mest effektive virkemidler – nemlig selve det at noget er fiktion. Hvordan kan vi bruge dette i formidlingen af litteraturen? Hvordan kan vi i formidlingen af materialet »efterligne« materialets egenskaber?

FIKTIONALITET I HVERDAGEN

Fiktionalisering handler om at lade som om – både på afsenderens og modta-gerens side. Man kan kalde det en løgn, som alligevel ikke rigtig er en løgn – for man ved, at det er en løgn. Løgnen (eller fiktionaliteten) er en underliggende præmis, som begge parter accepterer. Man leger med.

Unge er stærke læsere – af sociale medier og den kom-munikation, der finder sted dér. De tager ikke noget for pålydende, de afkoder og associer-er, de læser med et filter, så at sige. Den måde de læser på minder meget om den måde, man læs-er skønlitteratur på. Så hvorfor ikke un-dersøge, om vi kan koble de to ting?

En indgang til anderledes litteraturformidling

Fiktionalitet:


Følg med i projektet på www.dukewithfunnysocks.com

Når vi skriver statusopdateringer på Facebook, når vi fortæller en historie om noget, vi har oplevet, når vi fanger en joke og spiller med. I alle disse tilfælde er der elementer af fiktionalitet. Tænk på når du læser en roman. Du ved godt, at det ikke er sandhed – men du tager det alligevel seriøst: Du identificerer dig måske med personerne, eller du leder efter en form for bud-skab i fortællingen. Denne måde at læse på bliver også nogle gange aktiveret ude i virkeligheden. For eksempel når du lytter til satire i radioen, eller når en af dine venner laver en joke på Facebook. Du tager det ikke bogstaveligt – men prøver i stedet at afkode en underliggende mening.

FOKUSGRUPPEINTERVIEW

Som en del af projektmodningen afholdt vi et fokusgruppein-terview med studerende i alderen 20 til 29 år fra en mellemlang videregående uddannelse. Målet var at undersøge, hvordan de aflæser fiktionaliseret kommunikation. Desuden havde vi en tese om, at fiktionalitet som »hverdagskommunikation« er særligt udbredt på sociale medier. Til fokusgruppeinterviewet præsenterede vi dem for begrebet fiktionalitet og gennemgik en række eksempler på fiktionali-seret kommunikation. Fælles for eksemplerne var, at de kunne relateres til skønlitteratur. Mødet med de studerende bekræftede antagelsen om, at denne aldersgruppe kan aflæse fiktionaliserede formidlings-greb hurtigt og intuitivt, blandt andet på grund af deres brug af sociale medier. De er meget stærke læsere i den forstand, at de er vant til ikke at tage kommunikation bogstaveligt. De læser sociale medier med et filter, og det filter bruger de også i deres kommunikation med hinanden. Særligt i perspektivet af fiktio-nalitet er dette filter interessant, for det minder meget om det »filter«, man bruger, når man læser skønlitteratur. Udover at målgruppen har et meget ligetil forhold til fiktio-naliseret kommunikation, opfatter de det også som attraktivt. Som modtagere opleves det tilfredsstillende at være i stand til at afkode en merbetydning (være »med på joken«), og målgrup-pen føler sig talt til og involveret i kommunikationen. I vurderingen af eksemplerne på fiktionaliseret litteraturfor-midling var det desuden tydeligt, at målgruppen foretrak de cases som tog udgangspunkt i sociale medier – frem for eksem-pelvis events eller installationer.

HVAD SKAL VI MED FIKTIONALITET I FORMIDLINGEN?

Det er afgørende for fiktionalitet, at modtageren forstår, at der hverken er tale om virkelighed eller løgn, men om et element af fiktion. En invitation til at lege med. I fokusgruppeinterviewet oplevede vi, at det var lettere end antaget, fordi målgruppen har en meget intuitiv tilgang til at aflæse fiktionaliseret kom-munikation.

Med fiktionalisering er der ideelt set tale om nogle meget enkle greb – som, hvis man fanger modtageren, kan sætte nogle meget komplekse tanker i gang. Og det, mener vi, er særligt relevant for litteraturformidling. Med fiktionalitet gør man plads til oplevelse i litteraturformidlingen. Formidlingen kan anspore tanker og følelser som modtageren ikke nødvendigvis kan be-gribe eller forstå. Præcis ligesom litteraturen gør.

FREMTIDSPERSPEKTIVER

Med fiktionalitet bevæger vi os i grænselandet mellem litteratur og formidling. Hvis man skulle skrive et manifest for fiktionalitet i formidlingen, ville det måske lyde således: Ligesom man læser litteratur, skal man også læse formidlingen…

1) fordi det giver en mere effektiv formidling (du aktiverer modtagerne bedre ved at aktivere deres forestillingsevne)

2) fordi det lærer modtagerne noget om hvordan man læser skønlitteratur

3) fordi det gør litteraturen mere tilgængelig for en yngre mål-gruppe, når de opdager, at noget de kender fra hverdagen (fik-tionaliseret kommunikation), også kendetegner litteraturen.

Projektet har fået støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen til at gennemføre et projekt om fiktionalitet i forlængelse af projekt-modningen. I 2016 vil vi give et bud på, hvordan fiktionaliseret litteraturformidling på sociale medier kan se ud i praksis.

Artiklen er kortet af redaktionen, men kan læses isin fulde længde på Bf.dk/DelDinViden, hvor denblev bragt den 4. maj 2016.


LED

ELS

E

Selvledende medarbejdere savner ledelseDer følger masser af privilegier med, når man som medarbej-der selv tilrettelæg-ger sit arbejde. Alli-gevel savner mange selvledende ledelse, mener specialist i Human Ressource Management Sara Louise Muhr. Hun efterlyser rammer for de frie rammer.

M ange af os har det umiddelbart ret godt på vores arbejdsplads: Vi har indflydelse på vores arbejdstid og vores opgaver. Ligesom vi også er ansvarlige for, i hvilken retning vores karriere skal gå, og hvordan vi bedst

udlever vores potentiale. Med andre ord er vi selvledende medarbejdere. Det gælder også Sara Louise Muhr, der er ph.d. og lektor på Institut for Organisation på CBS med speciale i Human Ressource Management. - Jeg praktiserer den type selvledelse, hvor det kun kræ-ves, at jeg er til stede, når jeg skal undervise. Jeg skal for eksempel ikke sige til min chef, at jeg er hjemme med sygt barn, som jeg er i dag. Jeg sidder bare hjemme og arbejder, og når jeg om lidt skal hen på CBS og vejlede en ph.d.-studerende, tager jeg bare min søn med. Det er mig, der bestemmer, siger hun. Ifølge hende er der to aspekter af det selvledende arbejde: det ene, hvor man har mulighed for at bestemme over tid og ressourcer, og det andet, hvor man også selv står for at administrere sit eget potentiale og engagement. Det vil sige, at man ud over at bestemme over sin tid og ressourcer også leder sin egen karriere. I den kategori har man ifølge Sara Louise Muhr tidligere typisk fundet ledere og konsu-lenter. Men det har ændret sig. - I dag er det ikke sådan, at den selvledende medarbej-der er en speciel type. Det er en generel tendens i vores arbejdsliv, at det er den måde, vi arbejder på, siger hun

TEK

ST JO

BR

AN

D / ILLU

STR

ATIO

N P

ER

NILLE

MÜ

HLB

ACH


Tre ting, du med fordel kan gøre som selv-ledende medarbejder

1. Husk, at dit arbejde ikke kun er dit ansvar.

2. Tænk over, hvilke normer der er på din arbejdsplads, når det kommer til for eksempel performance. Vi er ikke autonome individer, der selv bestemmer. Vi er også styret af andre ting.

3. Snak på arbejdspladsen om de rammer, I arbejder under. Det skal være legitimt at diskutere problemstillingerne.

LED

ELS

E


og understreger, at det er noget, man har kæmpet for, fordi der selvsagt følger en masse goder såsom frihed med. Men ifølge Sara Louise Muhr er friheden ved at blive begrænsende frem for behagelig for mange af os. - Når man er selvledende medarbejder, betyder det, at der ikke er nogen grænse for, hvor meget man skal arbejde. Jeg behøver for eksempel ikke delagtigøre min chef i, hvad jeg laver, og hvornår jeg er færdig, siger hun. Og tror man, at det betyder, at Sara Louise Muhr og andre selvledende medarbejdere springer over, hvor gærdet af lavest og holder tidligt fri, tager man fejl. - Det er jo kendetegnende for mange selvledende medarbejdere, at de elsker deres arbejde, og når man elsker sit arbejde, så arbejder man mere og mere. Det er svært at takke nej til opgaver, fordi man gerne vil nå dem alle sammen. Jeg har faktisk endnu ikke interviewet en selvledende medarbejder, som ikke gerne ville blive bedre til at sige nej, fortæller Sara Louise Muhr. - Hvis man har hjertet, engagementet og passionen med i sit arbejde, er det svært at lave en benhård kalkule for, hvornår man arbejder, og hvornår man har fri. Og så er det, at man risikerer stress.

RAMMER FOR RAMMERNE

Det er dog ikke kun den selvledende medarbejders passion og kærlighed til jobbet, der kan føre til stress. Det handler også om virksomhedskulturen, fortæller Sara Louise Muhr. - Mange af de virksomheder, der har selvledende medarbejdere ansat, er high performance-virksomhe-der. Det vil sige virksomheder, hvor dem, der præste-rer, bliver fremhævet og får bonusser. Og det nytter jo ikke, at man som chef siger »Nu må du også huske at passe på dig selv«, hvis der er en kultur i virksom-heden, hvor det ikke er ok at sige nej. Hvis man på

den ene side taler om performance og anerkender og belønner dem, der løber hurtigst, nytter det ikke, at man opfordrer folk til at sige nej til opgaver, hvis de oplever tegn på stress. Det er utroværdigt, siger Sara Louise Muhr, der flere gange har ople-vet, hvad der sker i praksis, når kulturen ikke stemmer overens i virksomhederne. - Jeg arbejdede for eksempel med et firma, hvor medarbej-derne gik ned med stress på stribe, selvom der var taget en masse initiativer med stress-hotline og så videre. Men det var fordi, at det at sige fra blev set som et svaghedstegn, siger Sara Louise Muhr. Hun opfordrer derfor ledere af selvledende medarbejdere til at tage et grundigt kig på virksomhedskulturen. - Normerne omkring performance skal italesættes. Man må diskutere, hvilke normer der er gode, og hvilke der er usunde. Man kunne for eksempel forestille sig en italesættelse af, at der altid kan tages ansvar fra de selvledende medarbejdere. Sara Louise Muhr erkender, at sådanne tiltag kan være svære at tage for lederne. - Det er svært at lede selvledende medarbejdere på den måde, for definitionen på medarbejderne er jo, at de selv be-stemmer. Men mange selvledende medarbejdere skriger altså på mere ledelse i dag, fordi det er så svært at administrere selvledelse. - I modsætning til tidligere, hvor det var empowerment, med-arbejderne ville have, vil de nu have flere rammer. På den måde er der sket en udvikling på arbejdspladserne. Ifølge Sara Louise Muhr er det dog ikke det samme som et ønske om en tilbagevenden til tidligere tiders af og til rigide rammer. - Jeg mener ikke, at alle selvledende medarbejdere skal have de samme rammer. Som leder bør man tage en diskussion med medarbejderne om rammerne, og hvad der skal gøres, når der er faresignaler. Der skal være rammer for rammerne, siger hun og understreger, at selvledelse er kommet for at blive. - Selvledelse er fantastisk, og den skal man ikke tage fra folk, men man er nødt til også at kigge på de problemstillinger, der er ved selvledelse.

Tre ting, du kan gøre som leder af selvledende medarbejdere

1. Tag ansvar for medarbejdernes selvledelse.

2. Tænk over, hvilke normer du producerer: Hvordan roser du? Hvordan er virksomhedens bonusordninger struktureret?Hvad er anerkendelseskulturen? Og så videre.

3. Praktiserer du som mange andre ledere anerkendende relationsledelse, der i sig selv er med til at producere selvledende medarbejdere, så sørg for at skabe nogle rammer for de frie rammer.

Kilde: Sara Louise Muhr, ph.d., lektor fra institut for Organisation på CBS med speciale i Human Ressource Management.


PS

YK

ISK

AR

BE

JDS

MILJØ

Nyt tiltagskal sikredet psykiskearbejdsmiljøEt godt psykisk arbejdsmiljø er en forudsætning for øget tilfredshed, produktivitet og kvalitet i den offentlige sektor, og for at nå målet skal både ledere og medarbejdere arbejde sammen. Dette er udgangs-punktet for SPARK, der er en forkortelse for Samar-bejde om Psykisk Arbejdsmiljø i Kommunerne, og som er blevet til i et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Forhandlingsfællesskabet (KTO) som en del af overenskomstresultatet for 2015. Samarbejdet og det tydelige fokus på det psykiske arbejdsmiljø er blandt andet resulteret i konferencen Sæt turbo på samarbejdet om et godt psykisk arbejds-miljø i april i år, hvor jeg deltog sammen med cirka 1.500 arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter.

FORANDRINGER SKAL VÆRE MENINGSFULDE

På konferencen var der fokus på forandringer og deres betydning for arbejdspladserne og medarbejderne. Der var planlagt fire workshops, hvor jeg deltog i workshopperne: »Bæredygtige forandringsprocesser – hvordan skaber vi dem?« og »Det gode samarbejde – hvordan opnås det, og hvad er gevinsterne?«. I workshoppen om bæredygtige

Tiltaget SPARK skalsætte fokus på det psykiske

arbejdsmiljø. Hovedbestyrelses-medlem Claes Isbrandtsen skriver

om det nye tiltag, der er en delaf overenskomstresultatet

fra 2015.

TEK

ST C

LAES IS

BR

AN

DTS

EN

, MED

LEM

AF B

F’S

HO

VED

BESTY

RELS

E

forandringsprocesser var en af pointerne, at forandringer ikke spørger om lov – de er et vilkår og kommer bare. Derfor er det vigtigt at kunne se formålet med forandringerne, fordi menings-fulde forandringsprocesser giver mere energi. Workshoppen »Det gode samarbejde – hvordan opnås det, og hvad er gevinsterne?« tog udgangspunkt i kerneopgaverne, der her blev defineret som »den overordnede opgave, en given institution har for at skabe langsigtet værdi og effekt for borge-ren – den opgave, der ikke ville blive løst, hvis institutionen ikke fandtes«. Fokus var på de arbejdsrelationer, der skal til for at løse opgaverne, hvor synspunktet var, at samarbejdet kun fungerer, hvis der er klare mål, kendskab til de roller, der er på arbejdsplad-sen, og et forsøg på at skabe en følelse af tillid, retfærdighed og vilje til samarbejde. Begge oplæg blev fulgt op af en konkret problemstilling fra en arbejdsplads, der havde gennemgået en svær forandrings-proces eller havde haft store samarbejdsproblemer. Ledere og medarbejdere berettede om, hvordan de i fællesskab havde løst problemerne, fordi vi kan lære af hinandens erfaringer.

FÅ BESØG AF SPARK

I det daglige består SPARK af et hold af fem konsulenter, der gratis støtter kommunale arbejdspladsers arbejde med at iden-tificere, håndtere og forebygge psykiske arbejdsmiljøproblemer. SPARK’s konsulenter besøger de første arbejdspladser fra maj 2016, hvor konsulenterne sammen med arbejdspladsen vurderer, hvordan støtteforløbet skal sammensættes, og hvordan der følges op på indsatsen.

SPARK kan yde støtte i forhold til problemerinden for temaerne:

• Forandring og omstilling• Samarbejde• Vold og trusler• Arbejdets indhold, omfang og udførsel.

Skal man søge hjælp hos SPARK’s konsulenter, skalbåde ledere og medarbejdere være enige om at søge.Ansøgningen skal ske på www.sparkweb.dk.


JOB

OG

KA

RR

IER

E

BibliotekarforbundetPeter Bangs Vej 30T: 38882233E: [email protected]:mandag-fredag kl. 9-15

Bruno PedersenForhandlingschefT: 38 38 06 [email protected]

Helle FridbergSpecialkonsulentT: 38 38 06 12 [email protected]

Karin V. MadsenChefjurist T: 38 38 06 [email protected]

Lone RosendalSpecialkonsulentT: 38 38 06 [email protected]

Ulla ThorborgSpecialkonsulentT: 38 38 06 [email protected]

Niels BergmannUdviklingskonsulent/arrangementsansvarlig T: 38 38 06 32 [email protected]

Nanna BergKarriere- ogudviklingskonsulentT: 38 38 06 [email protected]

Når du er syg, har du en feriehindring og kan derfor ikke afvikle ferie under sygdom. Afvikler du ikke din ferie inden udgangen af ferieåret, vil ferien enten skulle udbetales eller aftales overført til næste ferieår. Der kan dog opstå situationer, hvor du alligevel ønsker at afholde din ferie, for eksem-pel med familien i udlandet, og hvor sygedagpengereglerne vanskeliggør dette. Her kan der eventuelt være mulighed for en såkaldt »teknisk raskmelding«. En teknisk raskmelding skal aftales med bopælskommunen/jobcentret, før din ferie afholdes. Vær opmærksom på, at den tekniske raskmelding er en mulighed, ikke en ret-tighed. Din arbejdsgiver kan heller ikke bede dig om at aftale en teknisk raskmelding, hvis du ikke selv ønsker det. Den tekniske raskmelding betyder, at du stadig vil være sygemeldt efter ferien, og at din arbejdsgiver derfor ikke skal starte forfra på optjening af retten til sygedagpenge-refusion, når du er tilbage fra ferien. I den periode du afholder din ferie, modtager din arbejdsgiver ikke sygedagpengere-fusion.

Helle Fridberg

Bibliotekarforbundet har i samarbejde med PFA arbejdet på at få reetableret mulighed for, at medlemmer, der måtte ønske det, kan få overført deres depot fra Sampension til PFA. Det arbejde har nu båret frugt.

De medlemmer, der i 2012 og 2013 enten ikke nåede eller aktivt fravalgte at få over-ført sit depot, vil modtage en mail i uge 24 fra PFA. Er du i målgruppen og modtager du ikke en mail, skal du ringe til PFA på telefon 39 17 48 98, hvis du er interesseret i at høre mere om mulighederne for overførsel.

PFA vil i ugerne 33-35 afholde informationsmøder, hvor de vil fortælle om fordele og ulemper ved at flytte opsparingen, og hvad man skal være opmærksom på, hvis man ikke har et markedsrenteprodukt i Sampension med videre.

Bibliotekarforbundet opfordrer til, at du ikke overfører dit depot uden forudgående individuel rådgivning i PFA, som også vil blive tilbudt via personlig e-mail. Råd-givningen vil ligge inden for rammerne af det kodeks om god skik, der blev aftalt mellem PFA og Bibliotekarforbundets uafhængige pensionsrådgiver, aktuar Jørgen Svendsen i 2012.

Helle Fridberg

Hvad er en teknisk raskmelding?

Igen muligt at overføre pensionsdepot fra Sampension


?

Torsdag den 24. november 2016 kårer Arbejdsmiljørådet fire vindere af ArbejdsmiljøPrisen, og måske er det din arbejdsplads, der skal vinde i år.

Har I gjort en særlig indsats for at skabe bedre arbejdsmiljø og kan I se, at det virker? Så er det nu I skal indstille jeres arbejdsplads til ArbejdsmiljøPrisen 2016 i en de fire kategorier:

• Færre arbejdsulykker• Reduktion i muskelskeletpåvirkninger• Mindre psykisk overbelastning• Samarbejde om arbejdsmiljø

Klik ind på www.arbejdsmiljøprisen.dk og indstil din arbejdsplads. Indstillingsfristen er 12. september 2016

Har I Danmarks bedste arbejdsmiljø?

? Min mand er desværre blevet ramt af en alvorlig sygdom, der kræver intensiv behandling og pleje. Flere af disse behandlinger skal i perioder foregå på et hospital i en anden landsdel. Min mand vil gerne have,

at jeg er der til støtte for ham i den svære tid. Hvordan er jeg stillet i forhold til min arbejdsgiver? Kan jeg få orlov fra mit arbejde i en periode?

SVAR Du skal undersøge, om du har mulighed for at få plejeorlov til pasning af nærtstående og blive ansat af bo-pælskommunen til at passe din mand i en periode jf. § 118 i serviceloven. Normalt er der tale om pasning i hjemmet, men den lidt oversete ordning kan også etableres ved hospitalsophold, eksempelvis ved kortvarige indlæggelser. Hvis du opfylder betingelserne, vil du have ret til orlov fra din arbejdsplads uden løn. Dette følger af Lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, hvorefter en ansat har ret til fravær fra arbejdet uden løn, når vedkommende bliver ansat af kommunen efter § 118 i Service-loven til at passe en nærtstående i hjemmet, fordi vedkommende har en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse. Du bliver således ansat af den kommune, hvor den nærtstående bor. Lønnen udgør 21.546 kr. pr. måned i 2016-takst og er skattepligtig. En arbejdsgiver må ikke afskedige en ansat, fordi denne har fremsat krav om udnyttelse af retten til fravær, udnytter retten til fravær eller har været fraværende. Afskediges en ansat i strid hermed, har den pågældende krav på en godtgørelse fra arbejdsgiveren jf. § 4 i nævnte lov. En ansat, der ønsker at udnytte retten til fravær, skal senest seks uger før give arbejdsgiveren meddelelse om tidspunktet for fraværets begyndelse og længden heraf.

Helle W. AndersenLæs mere på www.borger.dk.

STILLINGSOPSLAG Alle henvendelser vedrørendestillingsopslag rettes til: DG Media asHavneholmen 33 · 1561 København Vtlf. 70271155 · fax: 70 27 11 56Mail: [email protected]ærk venligst, at fristerne nedenforkun gælder stillingsannoncerne:

Nr. 07-2016: Udgivelsesdato 26.08Bestillingsfrist 8.08 kl. 12Materialefrist 11.08 kl. 12



NYE STILLINGER

RÅD OG ANBEFALINGER VED ANSØGNINGVed deltidsstillinger under 29,6 timer skal der altid udstedes frigørelsesattest fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. Du kan altid kontakte Bibliotekarforbundets forhandlingsafdeling, hvisdu har spørgsmål.


Edvard Pedersens BiblioteksfondFonden er en selvejende institution, der har til formål at yde støtte til udvikling af dansk biblioteksvæsen.

Indsatsområder: biblioteksprojekter, der støtter samarbejder mellem skoler og biblioteker samt projekter der støtter sociale formål og integration.

Næste ansøgningsfrist 1. november 2016

Læs mere på edvardp.dk

Edvard PedersensBibl ioteksfond

Ishøj Kommune

“Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion,

handicap og etnisk baggrund til at søge”

Ishøj Bibliotek søger en Bibliotekar DB/Cand.Scient.Bibl, til områderne musik, film og faglitteratur. Du skal kunne varetage opgaver og arbejde med formidling til både børn og voksne. Ansøgningsfrist 15. august kl. 12.

Vi søger også en studerende, hovedsagelig som praktisk afvikler af børneteater, børnearrangementer, men også opsætning af materialer og andre opgaver. Ansøgningsfrist 24. august kl. 12.

Læs mere om stillingerne på www.ishoj.dk og om biblioteket på www.ishojbib.dk

Er du initiativrig og udadvendt? Ishøj Bibliotek søger en bibliotekar og en studerende

BiblioteksjefGol bibliotek er eit kombinert folkebibliotek og skulebibliotek for Gol vidaregåande skule og grunnskulen i Gol med biblioteksjef, 2,8 bibliote-karar og 0,2 bibliotekmedarbeidar. Biblioteket har fått nye og spennande moglegheiter når vi skal utvikle bibliotektenesta til den nye skulen som blir tatt i bruk hausten 2016.

Biblioteket legg vekt på å tilby eit godt utval av ulike media, og har eit nært samarbeid med dei andre biblioteka i Hallingdal og med Fylkesbib-lioteket i Drammen. Biblioteket er ansvarleg for ulike arrangement og har eit aktivt og godt fagleg miljø som vi ser fram til å utvikle vidare slik at biblioteket blir ein sjølvsagt møteplass for alle.

Vi søkjer:Biblioteksjef 100 fast % stilling

Send søknad:Gol kommune nytter elektronisk søknad. Gå inn på www.gol.kommune.no – Ledige stillingar

Søknadsfrist: 25.07.2016

Gol er ein kommune med ca. 4.700 innbyggjarar. Kommunen er eit viktig kom-munikasjonsmessig knutepunkt, med eit allsidig næringsliv, særleg innan reiseliv, handel og jordbruk. Kommunen kan by på gode moglegheiter for aktiv fritid, både innan friluftsliv og kultur. Gol har eit koseleg og innbydande sentrum, og er ein populær handleplass med mange og varierte butikkar. Kommunen har god barnehagedekning og eit variert skuletilbod innan vidaregåande skule.


Se flere job på Bibliotekarforbundets jobportal:

bibliotekarjob.dk

Perspektivsredaktionønskeralle en godsommer

Spar penge...... mange penge hos:

- og fl ere end 4.500 andre steder i Danmark

Melddig ind på

fbf.nu

7,5%BONUS

6%BONUS

4%BONUS

15%BONUS

4%BONUS

9%BONUS

6%BONUSVores

medlemmer fi k i 2015

kr. 196 mio. i bonus

10%BONUS

4%BONUS

1,9%BONUS


FAGLIGEARRANGEMENTER OG EFTERUDDANNELSE

ARRANGEMENTER PÅ VEJKURSER FOR SENIORER

KURSER FOR STUDERENDE

GENERALFORSAMLINGER

TR-KURSERJOB OG KARRIEREVÆRKTØJSKURSER

FAGLIGE ARRANGEMENTER OG EFTERUDDANNELSE

VÆRKTØJSKURSER

Records Manager Modul 1: Introduktion til Records ManagementMini-uddannelsen som gør dig i stand til at arbejde som Records Manager i private og offentlige virksomheder. På Modul 1 bliver du introduceret til business drivers for Re-cords Management i offent-lige og private virksomheder. 14.-15. september 2016 i København

Records Manager Modul 2: Værktøjskassen til Records ManagementPå Modul 2 arbejder vi konkret med metoder og værktøjer til Records Management. 28.-29. september 2016 i København

BØFA-studietur til GöteborgBØFA inviterer på studietur til Göteborg, bl.a. med besøg på Världkulturmuseet, Alfons Åbergs Kulturhus, Göteborg Stadsbibliotek og Univer-seum.24.-26. august 2016 i Göteborg

Fyraftensarrangementtil CisternerneKunstfaggruppen besøger Cisternerne på Frederiksberg og ser udstillingen af billed-kunstner Eva Kochs poetiske videoinstallationer.25. august 2016 i København

Bogbustræf 2016Filibussen og Skive Bibliotek har sammensat et alsidigt program kombineret af både faglighed og humor med ud-gangspunkt i ”vandkanten”.17.-18. september 2016 i Skive

BibliotekarforbundetsGeneralforsamling 201629. oktober 2016i Nyborg

Kunstfaggruppensstudietur til BornholmKunstfaggruppen drager til solskinsøen med indkvarte-ring i det pittoreske Gudhjem.23.-25. september 2016

Fagligt Landsmøde 2016:En verden fuld af læringPå Fagligt Landsmøde foku-serer vi på læringsbegrebet og på de situationer, hvor bib-liotekaren, kulturformidleren og informationsspecialisten bidrager til at skabe læring og læringsprocesser.30. oktober 2016 i Nyborg

Gå-hjem-møde: Didaktiske greb og meto-der – når bib-liotekaren underviserDidaktik er den del af pæda-gogikken, som beskæftiger sig med undervisningens indhold og formål. På gå-hjem-mødet kigger vi på, hvordan du kan videreudvikle egen undervisningspraksis med inspiration fra didaktiske teorier og værktøjer.17. november 2016 i København23. november 2016 i Aalborg24. november 2016 i Vejle

Opfølgningsdag: Records Management i et strategisk perspektivDen nye viden er ved at for-ankre sig, og på opfølgnings-dagen skal vi bl.a. arbejde med strategier for Records Management.5. oktober 2016 i København

Kursus: Teamkoordinator – ledelse af teamsBliv bevidst om dine egne styrker og svagheder i forbindelse med ledelse og koordinering af teamet – og kom hjem med en individuel handleplan.11. oktober 2016 i Roskilde


I arrangementskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, du som medlem af Bibliotekarforbundet kan deltage i. Find flere oplysninger og en helt aktuel oversigt over arrangementstilbud på www.bf.dk/arrangementer.

SENIORERJOB OG KARRIERE

TR-KURSER

PFA 50+ gå-hjem-møde med fokus på fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedetHør om de muligheder, du har for at planlægge en fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. 24. august 2016 i Vejle20. september 2016 i København

PFA Pensionskursus 55+Kursus med fokus på det hele menneske i forhold til planlægning af senkarrieren og optimering af din pensi-onsordning.29. august 2016 i Aarhus31. august 2016 i Glostrup13. september 2016 i Hørsholm

Gå-hjem-møde: Kvinde, kend din pensionØkonomi er alt for vigtig til, at det kan overlades til mænd! Få gode råd til, hvor-dan du kan sikre din fremtid økonomisk.14. september 2016 i København31. august 2016 i Glostrup13. september 2016 i Hørsholm

Scan QR-koden,og meld dig til et af de mange spændende arrangementerallerede i dag.

Som studen-termedlemkan du også deltage gra-tis i mange af vores værk-tøjskurser og gå-hjem-møder. Følg medi kalenderen på bf.dk.

Morgenmøde: Land dit næste job med LinkedInFå viden om, hvordan din LinkedIn-profil skal udfyldes, få konkrete eksempler på pro-filer, der virker, og værktøjer til at finde virksomheder, du kan søge dit næste job hos.5. september 2016i København

Revolutioner din jobsøgningWorkshop over to dage med masser af praktiske ek-sempler på, hvordan du kan præsentere dig selv og finde din egen vej til en succesfuld jobsøgning.31. august og 7. september 2016 i København1. og 6. oktober 2016 i København (også målrettet dig, som p.t. er i job)8. og 15. november 2016 i København

Morgenmøde: Giv din LinkedIn-profil en make-over og få værdi ud af netværketHar du en LinkedIn-profil, og vil du vide, hvordan du får profilen til at skille sig ud? Så deltag i denne workshop, hvor du får inspiration til at bruge LinkedIn i dit arbejdsliv.30. november 2016 i København

Individuelle karriererådgivningssamtalerKarriererådgivningen kan hjælpe dig med råd og spar-ring og gøre dig mere bevidst om dine muligheder og kom-petencer. Find datoerne på bf.dk/JobOgKarriere

TR-uddannelse Modul D 2016Et todages kursus opbygget hhv. som workshop-modul og temadag.16.-17. november 2016 i Middelfart

-

Navn: Bo Fruergaard Sørensen Uddannelse: Bibliotekar DB i 1982 og ma-ster i Informationsvidenskab i 2008Karriere: 1982 Bibliotekar i HK1990 Politisk medarbejder iEuropa-Parlamentet1994 Bibliotekar og EU-fundraiser,LO-skolen1996 It-projektleder, Rådet forUddannelses- og Erhvervsvejledning1997 It-bibliotekar, Europa-Kommissionen2001 Informationskonsulent, LO2012 It-bibliotekar, TårnbyKommunebiblioteker, TR fra 2013Stilling: It-bibliotekar i EuropeanCommission Library and e-Resources Centre fra 1. juni

Hvorfor søgte du tilbage til Europa-Kommissionen? - Den eneste grund til, at jeg i sin tid sagde op, var, at jeg havde mindre børn. I dag er mine børn voksne, og jeg har altid syntes, at det var spændende at arbejde i et in-ternationalt miljø. Jeg har siden 2001 haft orlov fra Europa-Kommissionens bibliotek, så da de skrev, at nu udløb min orlov, slog jeg til, og de tilbød mig et spændende job. Og selv om jeg har været ansat samme

sted før, er det alligevel ikke det samme. I dag hedder det noget andet, jeg skal lave noget andet, de bor et andet sted, og der er ingen fra dengang blandt medarbejdere eller ledelse, direktørens land var slet ikke medlem af EU dengang. Hvad bliver dine opgaver? - European Commission Library and e-Resources Centre har cirka 50 ansatte i Bruxelles og en mindre gruppe i Luxem-bourg. Det er en dokumentationsservice for kommissionens over 30.000 ansatte og for folk, som arbejder professionelt med EU-dokumentation eller EU-studier. Til min jobsamtale var chefen meget opsat på, at der skal ske forandringer i måden, biblioteket arbejder på. Jeg skal være en del af The Emerging Technologies Team, der skal arbejde med bibliotekets it-systemer og undersøge, hvilke standardkomponen-ter vi kan bruge i stedet for individuelle løsninger, så systemerne bliver enklere og også gerne billigere.

Hvorfor valgte du at skifte job nu? - Det er mit ottende job efter 34 år på arbejdsmarkedet. Jeg må være rastløs af natur, for på nær en fyring og udløbet af et

midlertidigt job har jeg alle gange skiftet fra noget trygt og godt til noget mere usikkert. Dér er jeg måske anderledes end de fleste kollegaer, men jeg kan sagtens forstå, at de ikke vover springet.

Hvad er det, du godt kan lide ved attræde ud på gyngende grund? - Det er meget almindeligt at sige, at »min arbejdsplads og mit job har ændret sig meget i de år, jeg har været her. Så selvom jeg har været her i mange år, har det været ligesom at skifte job ti gange«. Men hvis du reelt skifter arbejdsplads og måske endda branche, så er det en helt anden verden, du skifter til. Når jeg har skiftet arbejde, er jeg blevet massivt udsat for forandringer. Nye kollegaer, andre vaner, nye dogmer, anderledes forretningsideer og beslut-ningsmåder, teknologier, omgivelser og endda sprog – og en helt anden rolle til mig end i det forrige job. Jeg mener, det har været med til at holde mig skarp. Og især skarp på, at tingene kan gøres fornuftigt på mange forskellige måder. Det er ikke let at lære nyt, efterhånden som jeg er blevet ældre. Men det er en herlig udfordring, som man kun har godt af – også når man er i halvtredserne.

TE

KS

T S

AB

RIN

E M

ØN

ST

ED

FO

TO

JAK

OB

BO

SE

RU

P

NY

T JO

B


Jeg må være rastløs af natur

Bo Fruergaard Sørensen bliver boende i Danmark, selvom om det nye job som It-bibliotekar i European Commission Library and e-Resources Centre er i Bruxelles. Han flyver ud mandag morgen og retur torsdag eller fredag, og indtil videre bor han hos nogle venner, når han er i Bruxelles.

GOD SOMMER

Axiell Danmark A/S - Ørestads Boulevard 69, 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk

Vi vil her fra Axiell Danmark ønske jer alle en god og afslappende sommer.

Vi ser frem til at møde jer igen efter sommerferien!

Perspektiv_god_sommer_2016.indd 1 6/16/2016 10:27:28 AM

Oktober 2013 · Perspektiv · 51

Gør dit bibliotek magisk

Hvis du drømmer om at skabe et magisk univers i dit bibliotek, kan du lade dig inspirere af alle nyhederne i vores webshop. Gør vejen ind i bøgernes verden så let som muligt – skab magiske øjeblikke med højtlæsning i eventyrstolen Proust eller lad børnene fremtrylle deres egne udvalgte bøger fra Zoolle kufferten. Lad løven rådgive og vejlede læsehungrende gæster med gode læsetips. Det er hurtigt og enkelt at bestille dét, dit bibliotek behøver.

SE VORES MANGE MAGISKE NYHEDER

I WEBSHOPPEN

www.eurobib.dk

BIB

LIO

TE

KA

RF

OR

BU

ND

ET

S F

AG

MA

GA

SIN

PE

RS

PE

KT

IV N

R. 0

6 · 2

01

6 D

ATA

BE

SK

YT

TE

LS

E

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33

B I B L I O T E K A R

F O R B U N D E T S

F A G M A G A S I N

JUNI 2016

06

Vi vil gerne holde nuværende og kommende brugere af det Fælles Bibliotekssystem opdateret om support, driftsnyheder og aktuel driftsinformation.

Vær i øvrigt opmærksom på, at disse nyhedsmail erstatter tidligere e-mails med information om fx nye releases.

Tilmeld jer nu på vores hjemmeside eller scan denne kode.

Hold jer opdateret på det Fælles Bibliotekssystem

Nye videoguider om Cicero LMS Vi har udarbejdet en række guider til brugen af Cicero Library Management System. Videoerne er målrettet folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre. Vi arbejder hele tiden på at udvikle nye guider.

Find videoerne på vores hjemmeside: www.systematic.com/fbs

Perspektiv_annonce_Juni2016_215x220_V03.indd 1 10/06/2016 08.29

EU-lov om persondata skaber nye job

TJEN PENGE PÅ PARTNERSKABER / RUC OG KB: SAMARBEJDSAFTALE PÅ VEJ?

TEMA

Documents

TEMA EU-lov om Hold jer opdateret på det ... - bf.dkbf.dk/FagmagasinetPerspektiv/Bladet/2016/~/media/Bibliotekspressen... · Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected]