Øjenafdelingen introduktionsstilling …...læger under uddannelse skal have en porteføljemappe, som rekvireres gennem henvendelse til afdelingsledelsens sekretær. Mindst ligeså

Øjenafdelingen, Århus Universitetshospital

Uddannelsesprogram

for

Introduktionsstilling

Uddannelsesprogram for reservelæge, introduktionsstilling, Øjenafdelingen, Århus Universitetshospital

2


3

1. Indledning 4

2. Præsentation af øjenafdelingen, Århus Sygehus 5

3. Uddannelsesforløbet 9

4. Præsentation af kompetenceudvikling 12

5. Teoretisk uddannelse og kliniske ophold 20

6. Læringsstrategier 21

7. Evalueringsstrategier 24

8. Evaluering af den lægelige videreuddannelse/uddannelsesstedet 26

9. Referencer 27

Indholdsfortegnelse


4

1. Indledning

Oftalmologi var det første speciale, der blev skilt ud fra medicin og kirurgi. Faget indeholder forsat både

medicinske og kirurgiske aspekter. Den medicinske del består af diagnose og behandling af øjensygdomme. Den

kirurgiske del omfatter også mikrokirurgi. Arbejdet kan i stort omfang tilrettelægges i dagarbejdstiden, om end

der opretholdes akut beredskab på alle større regionale afdelinger.

Der er ingen formel subspecialisering i faget, men opgavefordeling og kompetancefordeling forekommer i øget

grad på overlægeniveau. Dansk Oftalmologisk Selskab (DOS) har tradition for at samle alle øjenlæger på tværs

af stillingskategorier som yngre læger, praktiserende speciallæger og hospitalslæger.

Uddannelsens opbygning

Introduktionsstilling: 12 måneder

Introduktionskursus til oftalmologi (2 dage)

Vejlederkursus

Mulighed for kortvarigt ophold i speciallægepraksis

Hoveduddannelse: 48 måneder

Ophold på universitetsafdeling

Ophold i speciallægepraksis

Ophold på regionsafdeling

A-kurser (teoretiske og kliniske kurser)

Fokuserede ophold i neurofysiologi, neuroradiologi og neurologi

Forskningstræning

SOL kurser

Mikrokirurgiske kurser


5

2. Præsentation af øjenafdelingen, Århus

Universitetshospital

Øjenafdelingen ligger på Århus Sygehus Nørrebrogade (NBG) og har satellitfunktioner på Regionssygehuset i

Randers og på Psykiatrisk Hospital i Risskov.

Afdelingsledelsen består af:

Toke Bek, ledende overlæge, professor dr.med. HD(O)

Lone Hauritz, oversygeplejerske

Idégrundlag & målsætning:

Øjenafdelingen er en universitetsafdeling, som varetager patientbehandling, uddannelse og forskning indenfor

øjenfaget. Øjenafdelingen har som målsætning at udføre disse aktiviteter efter højeste internationale standard,

sikret ved systematisk kvalitetsudvikling.

Øjenafdelingen varetager forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering af patienter med

øjensygdomme på et dokumenteret grundlag, og som er afstemt med befolkningens behov, etiske forventninger,

og den øjenfaglige udvikling. Den faglige afgrænsning kan defineres ved:

• Sjældne eller komplicerede øjensygdomme som det ikke er muligt at opnå rutine i at varetage i

øjenlægepraksis.

• Almindelige øjensygdomme i det omfang det er nødvendigt for at kunne sikre en høj faglig ekspertise,

uddanne øjenlæger, samt for at kunne initiere og deltage i sikring og udvikling af den faglige kvalitet.

• Øjenafdelingen driver desuden på non-profit basis en biobank som fremstiller produkter til behandling af

øjensygdomme og blindhed.

På øjenafdelingen er alle basisspecialer repræsenterede. Som universitets- og landsdelsafdeling behandler

øjenafdelingen et antal patienter fra andre regioner for visse typer øjensygdomme. Det gælder især

hornhindesygdomme, svulster i øjnene og vitreoretinale sygdomme samt alvorlige øjenlidelser og

specialdiagnostik af nethindesygdomme, der skyldes sukkersyge. Endvidere behandler øjenafdelingen ondartede

svulster i øjnene hos børn fra hele Danmark.

Øjenafdelingen modtager patienter efter henvisning fra praktiserende speciallæger i oftalmologi og almen

medicin samt fra andre af landets øjenafdelinger. Afdelingen har oftalmologisk tilsynsfunktion for Regions Midts

østlige sygehusafdelinger. Øjenafdelingen har døgnvagt og modtager efter telefonisk aftale med vagthavende

øjenlæge patienter til uopsættelig behandling for øjensygdomme eller -skader.


6

Opbygning:

Gruppeopdeling:

Øjenafdelingen er opdelt to grupper. Grupperne varetager hver især ét eller flere patientforløb, som deler

ressourcer med hensyn til apparatur, plejepersonale, sekretærer og yngre læger under uddannelse.

Forrest afsnits gruppe Bagerste afsnits gruppe

Hornhindesygdomme

Katarakt

Tåreveje

Eksterna

Børneoftalmologi

Skelen

Intrabulbære tumorer

Medicinsk retina

Kirurgisk retina

Glaukom

Uveitis

Neurooftalmologi

Orbitalidelser

Der er en klinisk ansvarlig overlæge for hvert patientforløb. Overlæger kan være ansvarlige for eller være

involveret i flere forskellige patientforløb, og kan derfor være tilknyttet (hente ressourcer fra) flere forskellige

grupper.

Klinisk ansvarlige overlæger:

Toke Bek: Retinasygdomme, neurooftalmologi, medicinsk orbita

Marianne Haim: Børneoftalmologi, socialoftalmologi, skelen hos børn

Jesper Hjortdal: Hornhindesygdomme, hornhindebanken

Susanne Krag: Glaukom, uveitis

Kristian Næser: Tåreveje

Thomas Olsen og Peter Jeppesen: Katarakt

Steen Fiil Urbak: Externa, okulære tumorer

Jan Kjær Pedersen: Skelen hos voksne

Jesper Eriksen og Martin Thorwest: Vitreo-retinal kirurgi

Vagten:

Øjenafdelingen af tre vagtlag, hvor der er 6-skiftet vagt i for- og bagvagtslag, mens mellemvagtslaget har 4-

skiftet vagt. Forvagten varetages af introduktionsreservelæger og dækker vagten fra 8-24 alle hverdage og

enkelte helligdage og weekender. Læger i hoveduddannelsens første år dækker mellemvagtslaget med vagt fra 8-

17 på hverdage og 8-24 i weekender og helligdage. Bagvagten varetages af læger i hoveduddannelse efter deres

første år og af afdelingslæger. Bagvagten dækkes hele døgnet alle ugens dage. Der er formaliseret overlæge

beredskabsvagt.

Forvagten og mellemvagten er udelukkende skemasat til at passe vagten. Bagvagten er skemasat med klinisk

arbejde/undervisning i det omfang varetagelse af bagvagtfunktionen tillader dette.


7

Arbejdsplanen for yngre læger udarbejdes for en 3-måneders periode ad gangen af Afdelingslæge, ph.d. Anders

Ramløv Ivarsen, e-mail: [email protected]

I hvert rul er der indlagt et par dage uden planlagt dagarbejde/undervisning, som den yngre læge selv kan

anvende til uddannelsesformål, men som vil blive anvendt til afspadsering hvis normtiden overskrides på grund

af ekstraarbejde.

IT, EPJ, hjemmeside

Øjenafdelingen har fuld elektronisk patientjournal, og det forventes at yngre læger skriver journalerne selv. For

en væsentlig del af patientforløbene kan journalskrivningen lettes ved at hente forud skrevne makroer. Alle

kliniske vejledninger og administrative instrukser kan hentes på afdelingens hjemmeside.

Konferencer:

• Morgenkonference for afgående og tiltrædende vagthold kl. 8.00 – 8.05.

Det forventes at alle yngre læger er tilstede ved morgenkonferencen.

• Faglig konference for lægerne i biblioteket onsdag 8.00 – 9.00. Programmet findes

på hjemmesiden.

• Røntgenkonference foregår onsdag kl 12.00 på neuroradiologisk Rtg. P. Alle reservelæger bør deltage i

røntgenkonferencen og det er tilladeligt at lade patienter vente i ambulatoriet, mens konferencen

foregår.

De uddannelsessøgende yngre læger deltager i systematisk morgenundervisning 8.10-8.40 på tirsdage og

fredage. Det forventes at alle yngre læger deltager og har forberedt sig.

Desuden arrangeres konferencer i de tværfaglige teams efter behov.

Forskning:

Forskningen inden for øjenfaget på Århus Universitetshospital superviseres af øjenfagets professorer.

Øjenafdelingen initierer og deltager i forskningen inden for alle øjenfagets aspekter.

De vigtigste overordnede forsknings- og udviklingsfelter i øjets bageste afsnit er øjets sansefunktion, vaskulær

patofysiologi, trykforhold og uveitis, diagnostik og behandling af nethindesygdomme og glaukom,

proteomanalyse og arvelige sygdomme, mens den vigtigste forskning i øjets forreste afsnit omfatter hornhindens

fysiologi, patofysiologi og transparensforhold, refraktiv kirurgi og katarakt, immunologi og transplantation.

Hvis du har lyst til at involvere dig i forskning skal du rette henvendelse til afdelingens professorer som har

ansvaret for afdelingens overordnede forskningsplanlægning.

Professorerne har fordelt det daglige ansvaret for afdelingens forskellige forskningsområder imellem sig.

Ansvarsfordelingen er aktuelt aftalt som følger:


8

Professor, overlæge, dr.med Toke Bek:

• Bagerste øjenafsnit

o Øjets sansefunktion o Vaskulær patofysiologi, herunder trykforhold og uveitis o Diagnostik og behandling af nethindesygdomme, herunder glaukom o Proteomanalyse o Okulær onkologi o Arvelige sygdomme i bagerste øjenafsnit o IT Organisation

Professor, overlæge, dr.med, ph.d. Jesper Hjortdal:

• Forreste øjenafsnit

o Hornhindens fysiologi og patofysiologi, herunder dens transparensforhold

o Refraktiv kirurgi, herunder katarakt

o Immunologi/transplantation

o Immunologi/transplantation

o Arvelige sygdomme i forreste øjenafsnit


9

3. Uddannelsesforløbet

Afdelingens uddannelsesansvarlige:

Uddannelsesansvarlig overlæge: Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Peter Jeppesen

Uddannelseskoordinerende yngre læge: Afdelingslæge Dorte Ancher Larsen

Undervisningen er en integreret del af det daglige arbejde. Undervisningen omfatter klinisk arbejde og læsning

på de problemstillinger som mødes i klinikken. Endelig vil der blive givet opgaver i litteratursøgning og

sammenfatning af specifikke problemstillinger med henblik på opdatering af afdelingens kliniske retningslinier.

Alle læger under uddannelse tildeles en hovedvejleder inden påbegyndelse af ansættelsen.

Introduktion:

For yngre læger der ikke tidligere har været ansat på øjenafdelingen afholdes introduktion de første 2 uger. I

denne periode indgår man ikke i vagten.

Introduktionen består af:

• Fælles introduktion for nyansatte på sygehuset

• Rundvisning og præsentation af afdelingen

• Følgedage med yngre læger i afdelingens forskellige ambulatorier

• Oplæring i kirurgisk håndvask

• Oplæring i hygiejne i ambulatoriet

• Rundvisning i corneabanken og introduktion til procedure for hornhindedonation

• Møde med ledende overlæge

• Møde med uddannelsesansvarlig overlæge

• Introduktion til afdelingens

• Introduktion i EPJ og afdelingens hjemmeside, inklusive vejledninger

• Møde med hovedvejleder

Ved afslutningen af introduktionen er der samtale med den yngre læges hovedvejleder og evt. den

uddannelsesansvarlige overlæge, hvor der vil blive udleveret diverse uddannelsespapirer.

Som et led i uddannelsen er yngre læger hver dag tilknyttet en speciallæge og har faste skemalagte opgaver.

De første 2 måneder indgår introduktionsreservelægen ikke i vagten

Gruppeskift:


10

Yngre læger turnerer mellem de to grupper efter et fast skema som et led i den

formaliserede uddannelse. Yngre lægers gruppetilknytning skifter i løbet af året.

I sommerperioden er gruppetilhørsforholdet ophævet.

Vejledning i den lægelige videreuddannelse :

Den overordnede vejledning finder sted i forbindelse med de "tre samtaler" (introduktionssamtalen,

justeringssamtalen og slutevalueringssamtalen) - disse samtaler finder sted ved introduktionsstillingens start,

efter ca. 6 måneder og ved stillingens afslutning. Hvis du eller din hovedvejleder ønsker at afholde flere

justeringssamtaler må I gerne dette. Ansvaret for de formelle samtaler er placeret hos hovedvejlederen. Alle

læger under uddannelse skal have en porteføljemappe, som rekvireres gennem henvendelse til

afdelingsledelsens sekretær.

Mindst ligeså vigtig som de formelle samtaler er den daglige vejledning, der finder sted i afdelingen.

Ansvaret for den daglige vejledning er placeret hos de kliniske vejleder og de øvrige speciallæger i afdelingen.

Introduktionslægen har naturligvis et medansvar for såvel de formelle tre samtaler som den daglige vejledning -

både hvad angår form og indhold.

Ved start på uddannelsesstedet udarbejdes en overordnet plan, en karriereplan, af den uddannelsessøgende læge

og gives til hovedvejlederen senest 3 dage før introduktionssamtalen. Nedenfor findes en skabelon som kan

anvendes. Denne plan præsenteres ved alle introduktionssamtaler. Planen justeres løbende efter samtaler med

uddannelsesvejlederen. Kopi af den ajourførte plan skal side i porteføljen og en kopi skal gives til den

uddannelsesansvarlige overlæge.

Der kan endvidere holdes møder med den uddannelsesansvarlige overlæge og den uddannelseskoordinerende

yngre læge i det omfang det er nødvendigt.


11

Navn: CPR:

Portefølje for speciallægeuddannelsen i oftalmologi (december 2004)

96

Karriereplan Nedenstående punkter diskuteres igennem og der laves konklusion med plan for hvert punkt: 1. Skitsering af forudsætninger og kundskaber for at indgå i specialet Hvad er dit kendskab til specialet? Hvad begrunder dit valg af speciale? Hvilke forudsætninger og erfaringer har du ved start på speciallægeuddannelsen 2. Mål og forventninger til uddannelsen Hvad er dit mål med uddannelsen? Har du planer og ønsker for forløbet?

bestemt klinisk sub-speciale særlige patientgrupper specielle ønsker for det kliniske arbejde forskningsplaner udvikling indenfor undervisning og vejledning udvikling indenfor administration og ledelse

Geografiske planer 3. Strategi for uddannelsesforløb

1 . Klinisk 2 . Teoretisk 3 . Forskning 4 . Undervisning 5 . Samarbejde og kommunikation 6 . Administration og ledelse 7 . Personlig udvikling

4. Eventuelle barrierer 5. Eventuelle andre forhold af vigtighed Opstil beskrivelsen i punkter svarende til ovenstående. Planen underskrives af uddannelsessøgende læge og mentor.


12

4. Præsentation af kompetenceudvikling

Det overordnede formål med speciallægeuddannelsen i oftalmologi er, at lægen skal opnå kundskaber,

færdigheder og holdninger der gør vedkommende i stand til selvstændigt at virke som øjenlæge. Uddannelsen

stiler mod at lægen skal kunne fungere som

• Medicinsk ekspert inden for oftalmologi

• Kommunikator med patienter, sundhedsvæsenet og samfundet

• Samarbejder

• Leder og administrator

• Sundhedsfremmer

• Akademiker

• Professionel person

Alle syv roller er væsentlige i det oftalmologiske speciale og såvel kommunikator-, samarbejder-, administrator-

og sundhedsfremmmer-rollerne er en del af den oftalmologiske ekspertrolle. For at synliggøre vægten på de syv

roller er de alle beskrevet selvstændigt.

Du vil i løbet af de første 2 uger få udleveret et checkkort af samme type som ses her neden under, som skal

benyttes i samarbejde med din hovedvejleder til at sikre dine praktiske og kliniske færdigheder opnås.


13

I portefølje mappen findes en liste over de kompetencer, som du skal erhverve i løbet af din introduktionsstilling

ved øjenafdelingen, Århus Universitetshospital. De er defineret i målbeskrivelsen for speciallæge i oftalmologi og

præsenteres her nedenfor i skemaform. Til venstre kan du se i hvilken måned af din ansættelse kompetencen

forventes opnået og initialerne på den speciallæge, som kan underskrive for kompetencen.

MEDICINSK EKSPERT INTRODUKTIONSUDDANNELSEN: TEKNISKE FÆRDIGHEDER KOMPETENCEKRAV/MÅL KONKRETISERING AF

MÅL OPNÅELSE AF MÅL LÆRINGS-

STRATEGI EVALUERINGS-STRATEGI

MÅNED FOR FOR-VENTET OPNÅ-ELSE

ANSVARLIG FOR OPLÆRING I KOMPETENCEN – UNDERSKRIFT VED:

Kunne udføre en oftalmologisk undersøgelse

Herunder: Optage en specialrettet anamnese Undersøgelse af syn, øjne og øjenomgivelser Visus undersøgelse af børn og voksne Vurdering af externe øjenomgivelser Vurdering af stilling, lejring og motilitet Spaltelampeundersøgelse Trykmåling Biomikroskopi Gonioskopi 3-spejlsundersøgelse Direkte oftalmoskopi Synsfeltsundersøgelse Refraktion, subjektiv og objektiv Udmåling af brilleglas Ultralydsundersøgelse

1. I cataract teamet ved patientkontakt – sikres ved at alle journaler optaget de første 3 mdr. gennemgåes af mere erfaren læge før patienten afsluttes

2. I vagten under supervision af bagvagten

3. Under arbejdet i afdelingens øvrige teams

Mesterlære Casepræsentation Litteraturstudier

Struktureret kollegial bedømmelse Checkkort Audit af arbejdspraksis

12 PJ

Kunne udføre podning og cornea skrab

1. I vagten under supervision af bagvagten

Mesterlære Litteraturstudier

Struktureret kollegial bedømmelse

8 JH

Kunne vurdere og handle på kliniske og parakliniske undersøgelser

Radiologiske undersøgelser Serologiske undersøgelser Mikrobiologiske undersøgelser

1. Røntgen konference hver onsdag

2. Ved vurdering af undersøgelsesresultater


Struktureret kollegial bedømmelse Audit af arbejdspraksis

10 PJ

Kunne anvende apparatur til diagnostik af øjenlidelser

Spaltelampe, oftalmoskop, tonometer, ultralyd, herunder principper for opbygning, anvendelse, fejlkilder og vedligeholdelse

1. I cataract teamet hvor apparaturet præsenteres


Struktureret kollegial bedømmelse Audit af arbejdspraksis Checkkort

4 PJ

Kunne udføre teknikker til brug ved mikrokirurgi

Udgået i introduktionsuddannelsen

Kunne redegøre for problemstillingen ved undersøgelse af uselekterede patienter

Ved fremlæggelse af vagtpatienter for bagvagten

Casepræsentation Struktureret kollegial bedømmelse

10 SFU

MEDICINSK EKSPERT INTRODUKTIONSUDDANNELSEN: YDRE ØJE KOMPETENCEKRAV/MÅL KONKRETISERING AF





Kunne diagnosticere almindelige tumorer i ydre øjenomgivelser

1. I externa-teamet 2. I oftalmo-onkologisk

team



8 SFU

Kunne diagnosticere sygdomme i øjenomgivelser


team



8 SFU


14

MEDICINSK EKSPERT INTRODUKTIONSUDDANNELSEN: ORBITA KOMPETENCEKRAV/MÅL KONKRETISERING AF





Kunne diagnosticere lidelse i orbita


team 3. I vagten



12 MF

MEDICINSK EKSPERT INTRODUKTIONSUDDANNELSEN: TÅREVEJE KOMPETENCEKRAV/MÅL KONKRETISERING AF





Kunne diagnosticere og medicinsk behandle lidelser i tåreveje

I tårevejsteamet Mesterlære Casepræsentation Litteraturstudier


10 KN

MEDICINSK EKSPERT INTRODUKTIONSUDDANNELSEN: ØJETS FORRESTE AFSNIT KOMPETENCEKRAV/MÅL KONKRETISERING

AF MÅL OPNÅELSE AF MÅL LÆRINGS-




Kunne diagnosticere lidelser i øjets forreste afsnit

I cataract teamet ved patientkontakt – sikres ved at alle journaler optaget de første 3 mdr. gennemgåes af mere erfaren læge før patienten afsluttes I vagten under supervision af bagvagten



6 PJ

Kunne diagnosticere lidelser i cornea

I corneateamet Mesterlære Casepræsentation Litteraturstudier


8 JH

Kunne behandle overfladerelaterede corneale lidelser

I corneateamet Mesterlære Casepræsentation Litteraturstudier


8 JH

MEDICINSK EKSPERT INTRODUKTIONSUDDANNELSEN: SKLERA KOMPETENCEKRAV/MÅL KONKRETISERING AF





Kunne diagnosticere lidelser i sklera

I uveitisteamet Mesterlære Casepræsentation Litteraturstudier


12 SK


15

MEDICINSK EKSPERT INTRODUKTIONSUDDANNELSEN: LINSE OG LINSEAPPARAT KOMPETENCEKRAV/MÅL KONKRETISERING AF





Kunne diagnosticere lidelser i øjets linse og linseapparat

I cataract teamet ved patientkontakt – sikres ved at alle journaler optaget de første 3 mdr. gennemgåes af mere erfaren læge før patienten afsluttes



6 TO

Kunne redegøre for kirurgisk behandling af lidelser i øjets linse og linseapparat

Kunne redegøre for cataract extraction og komplikationer hertil

Fremstilling af kliniske cases ved klinisk konference



6 TO

MEDICINSK EKSPERT INTRODUKTIONSUDDANNELSEN: GLAUKOM KOMPETENCEKRAV/MÅL KONKRETISERING AF





Kunne diagnosticere og medicinsk behandle glaukom

I glaukom teamet



12 SK

Kunne foretage YAG-laserbehandling af glaukom

I glaukom teamet I vagten ved behandling af akutte patienter superviseret af bagvagten


Struktureret kollegial bedømmelse Procedureliste

12 SK

MEDICINSK EKSPERT INTRODUKTIONSUDDANNELSEN: LIDELSER I UVEA KOMPETENCEKRAV/MÅL KONKRETISERING AF





Kunne diagnosticere uveale lidelser

I uveitis teamet



12 SK

Kunne starte medicinsk behandling af uveale lidelser

Kunne starte akut behandling af inflammationer

I uveitis teamet I vagten ved behandling af akutte patienter superviseret af bagvagten



12 SK

MEDICINSK EKSPERT INTRODUKTIONSUDDANNELSEN: LIDELSER I CORPUS VITREUM KOMPETENCEKRAV/MÅL KONKRETISERING AF





Kunne diagnosticere lidelser i corpus vitreum

I kirurgisk retina team



10 MT

Kunne redegøre for behandling af lidelser i corpus vitreum




10 MT


16

MEDICINSK EKSPERT INTRODUKTIONSUDDANNELSEN: RETINA KOMPETENCEKRAV/MÅL KONKRETISERING





Kunne diagnosticere lidelser i retina

I medicinsk retina team



12 TB

Kunne redegøre for kirurgiske behandlinger af amotio retinae og disses komplikationer




12 JE

MEDICINSK EKSPERT INTRODUKTIONSUDDANNELSEN: TRAUMER KOMPETENCEKRAV/MÅL KONKRETISERING





Kunne diagnosticere traumer i relationer til øjet og øjenomgivelserne

I vagten – superviseret af bagvagten



12 SFU

Kunne behandle overfladelæsioner med og uden fremmedlegemer

Kunne iværksætte akut behandling




6 SFU

Kunne behandle hyfæma I vagten – superviseret af bagvagten



6 SFU

Kunne redegøre for umiddelbare komplikationer og senkomplikationer til øjentraumer




12 SFU

MEDICINSK EKSPERT INTRODUKTIONSUDDANNELSEN: REFRAKTION OG OPTIK KOMPETENCEKRAV/MÅL KONKRETISERING





Kunne diagnosticere refraktionsanomalier

I cataract teamet ved patientkontakt – sikres ved at alle journaler optaget de første 3 mdr. gennemgåes af mere erfaren læge før patienten afsluttes I refraktiv team



6 PJ

Kunne redegøre for optisk behandling af refraktionsanomalier

Kunne redegøre for brille- og kontaktlinsebehandling

I cataract teamet ved patientkontakt Ved klinisk konference I refraktiv team



6 PJ

Kunne foretage almindelig brilleudmåling

I cataract teamet ved patientkontakt – sikres ved at alle journaler optaget de første 3 mdr. gennemgåes af mere erfaren læge før patienten afsluttes



6 PJ


17

MEDICINSK EKSPERT INTRODUKTIONSUDDANNELSEN: STRABISMUS KOMPETENCEKRAV/MÅL KONKRETISERING





Kunne diagnosticere manifest og latent skelen

I børneoftalmologisk team



12 MH

Kunne diagnosticere inkonkommitant skelen

I strabismusteamet Mesterlære Casepræsentation Litteraturstudier


12 JKP

MEDICINSK EKSPERT INTRODUKTIONSUDDANNELSEN: NEUROOFTALMOLOGI KOMPETENCEKRAV/MÅL KONKRETISERING





Kunne diagnosticere neurooftalmologiske lidelser

I neurooftalmologisk team I vagten under supervision af bagvagten



12 AMK

MEDICINSK EKSPERT INTRODUKTIONSUDDANNELSEN: INTERN MEDICINSKE LIDELSER KOMPETENCEKRAV/MÅL KONKRETISERING





Kunne diagnosticere øjenmanifestationer ved systemiske lidelser

I alment neurooftalmologisk ambulatorium I vagten under supervision af bagvagten



12 AMK

Kunne diagnosticere og behandle arteritis temporalis

I neurooftalmologisk ambulatorium I vagten under supervision af bagvagten



12 AMK


18

SUNDHEDSFREMMER INTRODUKTIONSUDDANNELSEN KOMPETENCEKRAV/MÅL KONKRETISERING





Kunne rådgive andre personalegrupper, myndigheder, pårørende og patienter

Herunder Tiltag, der kan forebygge udvikling af sygdom, der manifesterer sig i øjne og syn Generelle risikofaktorer af betydning for sygdomme, der manifestere sig i øjne og syn

I alment oftalmologisk ambulatorium I vagten under supervision af bagvagten

Litteraturstudier Struktureret kollegial bedømmelse Audit af arbejdspraksis

12 AMK

Kunne anvende hygiejniske principper for at hindre overførsel af smitsomme sygdomme

I al daglig klinisk arbejde



6 JE

SAMARBEJDER INTRODUKTIONSUDDANNELSEN KOMPETENCEKRAV/MÅL KONKRETISERING





Kunne indgå i tværfaglige team med respekt for de øvrige teammedlemmer

Kunne søge råd og vejledning hos kolleger og samarbejdspartnere



360 graders evaluering Audit af arbejdspraksis

6 DAL

PROFESSIONEL INTRODUKTIONSUDDANNELSEN KOMPETENCEKRAV/MÅL KONKRETISERING





Kunne etablere, fastholde og afslutte en lægefaglig relation til patienter og pårørende

Kunne erkende egne personlige, faglige og etiske grænser Kunne udvise en passende personlig og interpersonel adfærd




6 DAL

Kunne anvende relevante administrative regler og love i sundhedssystemet i egen arbejdspraksis

Aktindsigt Videregivelser af patientoplysninger til tredjepart og anden myndighed Journalføringspligt Tavshedspligt Informeret samtykke




6 TB

Kunne redegøre for reglerne for synskrav

Almindeligt kørekort til bil

I cataract teamet Mesterlære Casepræsentation Litteraturstudier


3 PJ

LEDER/ADMINISTRATOR INTRODUKTIONSUDDANNELSEN KOMPETENCEKRAV/MÅL KONKRETISERING





Kunne administrere egne ressourcer

I forhold til patientbehandling I forhold til økonomiske aspekter I forhold til andre aktiviteter


Mesterlære Litteraturstudier Casepræsentation

360 graders evaluering Audit af arbejdspraksis

6 TB


19

KOMMUNIKATOR INTRODUKTIONSUDDANNELSEN KOMPETENCEKRAV/MÅL KONKRETISERING





Kunne informere patienter om klagerettigheder, -veje og -muligheder


I cataract teamet

Casepræsentation Litteraturstudier Mesterlære


3 PJ

Kunne håndtere krisereaktioner hos patienter og pårørende i forbindelse med synsskade





12 SFU

AKADEMIKER INTRODUKTIONSUDDANNELSEN KOMPETENCEKRAV/MÅL KONKRETISERING





Kunne anvende og vurdere videnskabelig litteratur, lærebøger og foredrag og uddrage essensen heraf

Kunne foretage en litteratursøgning

Casepræsentation Litteraturstudier


12 TB

Kunne angive internationale deklarationer vedr. lægefaglig virksomhed

Kunne redegøre for Helsinki deklarationen


Struktureret kollegial bedømmelse Vejledersamtale

6 TB


20

5. Teoretisk uddannelse og kliniske

ophold

Teoretiske og færdighedstrænende kurser samt kliniske ophold:

Fire ugers generelle tværfaglige kurser i kommunikation, pædagogik, ledelse/administration og samarbejde

gennemføres i såvel turnusuddannelsen som under introduktions- og hoveduddannelsesforløbet

Under introduktionsforløbet anbefales et kortvarigt fokuseret klinisk ophold af to dages varighed i

speciallægeklinik, og såfremt dette ønskes kan den uddannelsesansvarlige overlæge være behjælpelig med at

arrange opholdet.

Der vil også være mulighed for at deltage i kurser i udlandet. Midler til kursusafgift, rejse og ophold kan søges

ved sygehuset. Ansøgningsskema fås ved afdelingsledelsens sekretær Eva Raagaard Nielsen. Der opslås også

med jævne mellemrum legater fra Dansk Oftalmologisk Selskab og Foreningen af Yngre Oftalmologer som kan

ansøges. Afdelingen råder også over midler i Maastrict-legatet som afdelingens yngre læger kan ansøge til brug

ved kurser og kongresrejser.


21

6. Læringsstrategier

Den kliniske uddannelse til øjenlæge er baseret på mesterlære i moderne forstand, som er en form for

reflekterende læring, hvor man ikke adskiller læringssituationen fra daglig klinisk arbejde. Den

uddannelsessøgende superviseres ved deltagelse i arbejdet i henholdsvis afdeling, skadestue, operationsgang,

ambulatorium, m.v. Superviseringen foretages af ældre og mere erfarne kolleger og derigennem introduceres den

uddannelsessøgende trinvis for sygdomskomplekser og brugen og udvælgelsen af værktøj til diagnostik og

behandling af specifikke sygdomme eller kombinationer af sygdomme. Princippet for mesterlæren indeholder

mere end imitation af en mere erfaren kollegas adfærd og medfører gensidige forpligtelser for mester og lærling

samt foregår over en længere periode. Mesterlæren består således af en læringsstrategi sammensat af flere

delelementer og målebeskrivelsen anvender nedenstående begreber:

Varetagelse af praktisk arbejde

Ved deltagelse i det daglige arbejde vil den uddannelsessøgende opbygge kompetencer til brug for samlet klinisk

adfærd. Det daglige arbejde omfatter stuegang, ambulatorievirksomhed, afdelings- og tværfaglige konferencer,

operationer og specielle relevante undersøgelsesteknikker.

Afdelingsundervisning

Er internt organiseret undervisning i afdelingen, der retter sig mod alle læger. Kan være tilknyttet konferencer

med kollegaer hvor der fremlægges og drøftes videnskabelige problemer.

Fremlæggelse ved undervisningskonference

Den uddannelsessøgende skal ved afholdelse af undervisningskonferencer på afdelingen gennemgå specifikke

kliniske emner, efter aftale med sin uddannelsesvejleder.

Udarbejdelse af informationsmateriale

Den uddannelsessøgende skal på baggrund af klinisk praksis udarbejde informationsmateriale som dels kan

anvendes overfor patienter og pårørende dels vil kunne indgå i f.eks. ansøgninger til nyt apparatur, nye kliniske

tiltag o. lign.

Undervisning af andre

Den uddannelsessøgende gennemfører undervisning af sundhedspersonale, patientgrupper og lign.

Selvstændigt studie

Det forudsættes, at den uddannelsessøgende i oftalmologi af egen drift sætter sig ind i basalt lærebogsstof vedr.

øjensygdomme samt opsøger og sætter sig ind i nødvendig dokumentation, inden for eget arbejdsfelt. Selvstudie

indgår som en del af udførelsen af det løbende arbejde. Læsning kan dokumenteres ved at den


22

uddannelsessøgende læge fører ordnet optegnelse over det læste. Materialet til det løbende selvstændige studium

vil være sammensat af anbefalede og/eller selvvalgt litteratur inkl. medicinsk faglitteratur i form af

lærebogsstof, artikler, love, bekendtgørelser og bestemmelser.

Teoretisk undervisning og deltagelse i tværfaglige og teoretisk kurser

Foregår i forbindelse med de tværfaglige kurser og under de specialespecifikke kurser og I særdeleshed under

den systematiske morgenundervisning for yngre læger tirsdag og fredag fra 8.10 til 8.40. Deltagelse kræver egen

indsats ud over tilstedeværelse. Det er en forudsætning for opnåelse af de nødvendige kompetencer, at den

uddannelsessøgende læge møder forberedt, deltager aktivt i diskussioner og udarbejder eventuelt anviste

opgaver.

Porteføljeføre div. optegnelser

Relevante journalforløb, sagsforløb og lignende anonymiseres og opbevares i portefølje m.h.p. at blive fremlagt

som case-præsentationer og gennemgået under vejledersamtalerne.

Casepræsentation

Herved forstås, at den uddannelsessøgende læge præsenterer et gennemført patientforløb med vejleder med

støtte fra det skriftlige materiale, som er udarbejdet i forbindelse med forløbet. Det er således ikke meningen, at

der skal udarbejdes en selvstændig skriftlig opgave eller lignende. Casepræsentation betragtes derfor som en

læringsstrategi.

Refleksion over praksis

Herved forstås, at den uddannelsessøgende sammen med vejleder gør sig overvejelser ud fra udvalgte

patientforløb indeholdende refleksioner over selve forløbet, den teori og praksis som er indgået i løsningen af

opgaven. Refleksioner kan nedfældes i porteføljens læringsdagbog, og bør drøftes efterfølgende med vejleder.

Kvalitetsudviklingsprojekt

Herved forstås et projekt udarbejdet med anvendelse af kvalitetsudviklingens metode, typisk udført på

ansættelsesstedet med et emne anvist af vejleder eller fundet i samarbejde med denne.

Klinisk fokuseret ophold

Under klinisk fokuserede ophold dels i speciallægeklinikker og oftalmologiske institutter, dels i tilgrænsende

kliniske specialer skal den uddannelsessøgende deltage i det daglige arbejde, respektivt knyttes til de specifikke

arbejdsopgaver som er beskrevet som mål for det fokuserede ophold. Arbejdet foregår under supervision af

speciallægeklinikkens eller afdelingens faste læger.

Wet-lab

Færdighedslaboratorium på fantom, dyremodel og kadaver. Øjenafdelingen har mulighed for wetlab øvelser og

såfremt den uddannelsessøgende læge ønsker at benytte dette skal lægen henvende sig til den


23

uddannelsesansvarlige overlæge.

Litteratursøgning

Litteratursøgning foregår ved bibliotekssøgninger dels besøg på lægevidenskabelige biblioteker dels via

tilgængelige elektroniske databaser.


24

7. Evalueringsstrategier

Evaluering af den uddannelsessøgende læges kompetencer

Den anvendte metode til evaluering af kompetencer skal kunne afgøre, om den uddannelsessøgende læge har

eller ikke har erhvervet den pågældende kompetence. Kompetencekravene er derfor formuleret på en sådan

måde, at det med den/de anviste metoder til evaluering kan afgøres, om den uddannelsessøgende læge har

erhvervet den pågældende kompetence eller ej.

Evaluering af kompetencer foretages løbende i uddannelsesforløbet med henblik på dokumentation og evt.

justering af uddannelsen undervejs.

Evalueringsstrategi

Under evalueringsstrategi er anvendt følgende begreber, som hermed defineres:

Struktureret kollegial bedømmelse (SKB) Herved forstås en umiddelbar vurdering og en senere opfølgning på

konkrete kompetencer, som den uddannelsessøgende læge har demonstreret i udførelsen af arbejdsopgaver.

Øjenafdelingen har udarbejdet et checkkort for at sikre at specifikke kompetencer opnås, og for at vejleder og

kolleger kan observere den uddannelsessøgende i udførelsen af arbejdsopgaver. Der er ved den umiddelbare

feedback tale om en formativ evaluering beregnet på at korrigere og vejlede den uddannelsessøgende læge, mens

den summative evaluering finder sted i de strukturerede vejledersamtaler efterfølgende.

Drøftelse med kolleger og vejleder

I forhold til refleksion over det udførte arbejde er der i mange tilfælde ikke tale om en ”sandhed”, som man kan

evaluere i forhold til, men snarere en evne til at udvikle og perspektivere ud fra situationer i arbejdet. Dette

kræver et forum, hvor en uformel drøftelse og udvikling af egne tanker kan finde sted, og øjenafdelingen

opfordrer den uddannelsessøgende til at spørge og drøfte tvivlsspørgsmål med den kliniske vejleder og andre

speciallæger.

Vejledersamtale

Det er en struktureret samtale hvor der foregår en vurdering af casepræsentationer, feedback på observationer,

gennemgang af porteføljen, drøftelse af refleksioner m.m. Samtalen foregår mellem den uddannelsessøgende og

udpegede vejleder.

Godkendt kursus

Er en skriftlig udtalelse fra kursusleder at kursisten har opfyldt kursets mål

Procedureliste

Den uddannelsessøgende skal ved daglige optegnelser registrere udførte procedurer.


25

Bedømmelse af opgave

Samtale mellem vejleder og den uddannelsessøgende af kvalitet af gennemført opgave, for eksempel gennemført

litteraturkonference, læst faglitteratur og undervisningskonference.

Audit af arbejdspraksis

Superviseret struktureret gennemgang af journalmateriale, patientforløb, arbejdsprocedurer og lign. Dette vil

foregå løbende og i det omfang det findes nødvendigt med hensyn til den uddannelsessøgendes

kompetenceudvikling. Det forventes at den uddannelsessøgende læge og dennes kliniske vejleder ved

justeringssamtalen gennemgår mindst 2 af den uddannelsessøgende læges journaler som journal audit.

Multiple peer review (“360 graders– evaluering”)

En 360 graders – evaluering er en evaluering der bliver udført af flere sundhedsfaglige medarbejdere med

forskellige baggrund.

På øjenafdelingen skal alle yngre læger under uddannelse evalueres med 360 graders – evaluering, som

foretages med hjælp af et IT-baseret program. Den uddannelsessøgende læge vil efter ca. 6 måneders ansættelse

blive sat ind i, hvorledes evalueringen foregår af den uddannelsesansvarlig overlæge eller af den

uddannelseskoordinerende yngre læge.

Gennemgang af portefølje

Er en samtale mellem den uddannelsessøgende læge og vejlederen med udgangspunkt i porteføljen med henblik

på at fastlægge hvor langt den uddannelsessøgende er kommet i uddannelsesforløbet og planlægge det videre

forløb.

Porteføljevurdering

Porteføljevurdering er den afsluttende evaluering af hele uddannelsesforløbet, hvor den uddannelsessøgende

• indsamler alt tilgængeligt materiale fra dele af eller hele uddannelsen

• udarbejder en skriftlig vurdering af materialet

• Vejlederen læser materialet og den uddannelsessøgendes vurderingen

• Vejlederen og den uddannelsessøgende fælles diskuterer materialet og den uddannelsessøgendes

vurdering

• Vejlederen skriftligt formulerer en afgørelse.


26

8. Evaluering af den lægelige

videreuddannelse/uddannelsesstede

Evaluering af læringsrammerne

Læringsrammer henviser til de rammer, der betinger uddannelsesmiljøet og læreprocesserne. Det kan

eksempelvis være rammer, som skabes af arbejdskultur, menneskelige ressourcer, uddannelseskultur,

arbejdstider, organisatoriske forhold etc. Evaluering af læringsrammerne foregår ved inspektorbesøg. Den

uddannelsessøgende skal ved afslutningen af uddannelsen evaluerer afdelingens læringsramme ved at udfylde

en elektronisk baseret vurdering. Den uddannelsesøgende modtager et brev herom i slutningen af

uddannelsesforløbet.


27

9. Referencer

Øjenafdelingens e-doc

Dansk Oftalmologisk Selskabs målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Oftalmologi

Documents

Øjenafdelingen introduktionsstilling …...læger under uddannelse skal have en porteføljemappe, som rekvireres gennem henvendelse til afdelingsledelsens sekretær. Mindst ligeså