Bibliotekspressen 13

26.august

2010

K a g e o g k æ r l i g h e d l o k k e r m e d a r b e j d e r n e v æ k f r a e f t e r l ø n

PRESSEN

H v a d m e d e n u d l å n s v a g t p å s t r a n d e n ?G y m n a s i e b i b l i o t e k a r e r v i l g ø r e e n f o r s k e l

K a n u n g e b r u g e e f t e r l ø n s o r d n i n g e n ?

132 0 1 0

Lindevangs Allé 2, 2000 FrederiksbergTlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01E-mail: [email protected] · Internet: www.bf.dkEkspedition mandag-fredag kl. 9-15.

BF’s hovedbestyrelseFormand: Pernille DrostTlf. A: 38 88 22 33, P: 29 28 52 77E-mail: [email protected]æstformand:Matthias Engberg EirikssonDet Informationsvidenskabelige AkademiTlf: P: 31 15 05 09E-mail: [email protected]Øvrige hovedbestyrelse:Jens Dam, Syddansk UniversitetsbibliotekTlf. A: 65 50 44 11, P: 62 62 41 45E-mail: [email protected] Dürkop, Greve BibliotekerneTlf. A: 46 13 84 00, P: 26 85 43 95E-mail: [email protected] Frølich, Biblioteket SønderborgTlf. A: 88 72 60 36 P: 43 52 43 94E-mail: [email protected] Ulletved Holmgaard, Gentofte BibliotekerneTlf. P: 51 76 14 53E-mail: [email protected] Jesper Josefsen, Roskilde HandelsskoleTlf. P: 61 77 78 39E-mail: [email protected]øren Kløjgaard, Hasle BibliotekTlf. A: 89 40 96 30, P: 86 15 13 98E-mail: [email protected] Thorsted Petersen, Odense CentralbibliotekTlf. A: 65 51 44 80, P: 22 30 17 24E-mail: [email protected] Sejerøe, Odense CentralbibliotekTlf. A: 65 51 44 81, P: 64 47 29 61E-mail: [email protected] Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes BibliotekerTlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38E-mail: [email protected] Løvdahl, studenterobservatørE-mail: [email protected]

Direktør: Johnny Roj-Larsen, [email protected]

Forhandlingsafdeling og Job&Profession:Bruno Pedersen, Forhandlingschef, [email protected]

Konsulenter:Nanna Berg, kommunikationskonsulent, [email protected] Bergmann, udviklingskonsulent, [email protected] Oliveira Borg, karriererådgiver, [email protected] Plenge, udviklingskonsulent, [email protected]

Konsulenter, løn- og ansættelse:Karin Madsen, privatområdet, Kommuner i Region Midtjylland,[email protected] Rosendal, København kommune, Kommuner i RegionSjælland, [email protected] Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland,Region Syddanmark samt alle regionsansatte, [email protected] Fridberg, kommuner i Region Hovedstaden ekskl.København, [email protected] Thorborg, statsområdet, [email protected]

BF’s telefonrådgivning: kl. 9.00 – 15.00: 38 88 22 33

Leder formanden har ordet

Forsiden: Rigtig mange ville droppe efter-lønnen, hvis arbejdsgiveren bad om det. Oghvem ville ikke føle sig værdsat, hvis der blevlokket med lækre kager? Foto: Jakob Boserup

Vi skal formidle det, vi kanTil en konference talte jeg under frokostenmed sidemanden. Vi udvekslede erfarin-ger fra vores forskellige fagområder ogtalen faldt på værdien af bibliotekarer.I dette tilfælde hvor vigtigt det er for en

forskningsvirksomhed at have ordentligeresearchere, fokuseret informationssøg-ning og overblik over informationskil-derne, som i dette tilfælde er komplekse

data. Det viser sig desværre i løbet afsamtalen, at netop biblioteksfunktionenskal kraftigt beskæres uden, at der fraledelsens side er taget stilling til, hvordande akademiske medarbejdere fremoverskal supporteres. Blandt mange af medar-bejderne er der dyb frustration over det,der opleves som en væsentlig forringelseaf deres arbejdsvilkår, fordi der ikke læn-gere vil være mulighed for at få foretagetkvalificerede søgninger og materialer.Problemet er bare, at besparelsen er ef-fektueret, og det er for sent at »lobbye« foren bevarelse af funktionen. Min sidemandvar selv frustreret over beslutningen, mensagde så stille uden kritik, men nærmereærgerligt: »at biblioteket heller ikke havdeværet så god til at reklamere for sig selvog vise, hvor meget det rent faktisk løftedefor forskerne. Nogle gange var det næstenforskerne, der var de bedste til at forklare,hvad biblioteket leverede.» Og jeg måttedesværre svare, at det var en kendt proble-matik i mange organisationer og firmaer.

At når krisen kradser er det oftest biblio-teks- og kommunikationsafdelingen, derbliver beskåret, fordi de afdelinger opfattessom fryns. En problemstilling, der ogsåbeskrives i Knowledge Management lit-teraturen – og en mikroudgave af nøjagtigsamme problematikker som de offentligebiblioteker oplever. Det er svært at sættetørre tal på videnstyring og research –

hvilken værdi tilfører det orga-nisationen og ikke mindst, hvadbliver det konkrete økonomisketab, hvis funktionen nedlægges.Det er svært at vise, at det erinformationsspecialisten ellerbiblioteket, der gør en forskelfor de andre medarbejdere, ogat deres indsats er uundværlig.Ofte bruger vi begrebet formid-ling om, at »formidle, hvad vikan« – et begreb, der også bliverbrugt flittigt i denne lederspalte.Men det er også et diffust be-greb over for en opgave, der kanvirke uoverskuelig, og hvor manhelst vil tro, at det gode arbejdetaler for sig selv. Men det gør det

desværre ikke altid. Så måske skal man gåendnu mere konkret til værks og arbej-des med »Stakeholder Relations«, som erkernen i lobbyarbejde. For det er reelt setdet, det handler om – at positionere sig ien given organisatorisk sammenhæng ogfå maksimal opmærksom og fokus på detarbejde, man leverer. Det kan betale sig, atbruge lidt tid på at få klarhed over, hvemder er interessenter(stakeholders). Atoverveje hvordan, der skal kommunikerestil kollegerne i det daglige og lave kon-krete planer for, hvordan man vil nå ud tilde tre til fire vigtigste interessenter i orga-nisationen. Man skal identificere de godeambassadører for biblioteksfunktionen ogikke mindst have styr på hvem, der er an-svarlige for budgetterne. Min sidemandshistorie var endnu en gang en understreg-ning af, hvor afgørende det er at kommu-nikere, prale, annoncere og reklamere forsit arbejde. Indsatsen er godt givet ud.

Pernille Drost

INDHOLD

Lindevangs Allé 2, 2000 FrederiksbergTlf. 38 88 22 33E-mail: [email protected]: www.bibliotekspressen.dk

Udgiver: Bibliotekarforbundet

Redaktion:Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, [email protected]: Anette Lerche, [email protected],Tania Kejser, [email protected]ælp: Sara Maria Kohnagel, [email protected] Din Viden: Tanja Blicher, [email protected]

Annoncer:DG Media as, St. Kongensgade 72, 1264 København K,Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56E-mail: [email protected]

Bladudvalg:Jens Dam, Esben Fjord, Tina Holst, Vibeke Johansen,Jannie Lehmann, Trine Skjelborg Mulvad.

Trykt CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S

ISSN 1395-0401Danske Specialmedier

Abonnement:Årsabonnement: 600 kr. Udland 960 kr.BF-medlemmer modtager automatisk bladet

Oplag: Distribueret oplag 1.7.2004 - 30.6.2005iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer

Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringenskal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles tilBF’s medlemsafdeling.

6

10

15

18

20

23

25

27

30

32

Strandbiblioteket på AmagerFotoreportage fra en af de mange fantastiske sommerdage påstrandbiblioteket på Amager.

Når biblioteket (også) er en varmestueReportage fra biblioteket i Santa Cruz, hvor bibliotekarernes hver-dag i høj grad er præget af bibliotekets mange hjemløse brugere.

Chefen kan holde medarbejderne væk fra efterlønAnerkendelse og en fornuftig seniorpolitik kan lokke mange tilat droppe efterlønnen.

Jeg har ikke fortrudt et minutDorte Olesen nyder selv at bestemme, hvad der skal stå ikalenderen. Hun gik på efterløn som 63-årig efter et langtog engageret arbejdsliv.

Store fordele ved at arbejde efter de 60 årHvordan skruer du din efterlønsordning sammen, så den er mestøkonomisk attraktiv? Få gode råd fra en økonomisk rådgiver.

Hvordan ser din verden ud i 2040?Er du omkring de 30, skal du allerede nu forholde dig til, om duvil indbetale til efterløn. Læs gode råd til, hvad du skal vælge.

Hvad skal google-generationen med bibliotekarer?It-revolutionen stiller nye krav til gymnasiebibliotekarerne.

Googling er ikke nok – heller ikke i gymnasietNyt DEFF-projekt sætter fokus på strategi og efteruddannelse.

Synspunkt: Gymnasiale uddannelsesbibliotekerGymnasiebiblioteker bør anerkendes som særlig bibliotekstype.

E-læring som nationalt projekt på tværs af degymnasiale uddannelser

I øvrIgt

Del Din Viden 24Nye stillinger 33Kalender 35

15

Strandbiblioteket har haft en varm sommermed mange glade kunder.

6

3bibliotekspressen 11 · 2010

Frab

iblio

tekspressen.dk

MangeMP3-afspillere kan ikke afspille fra BibZoom

På Randers Bibliotek oplever Kasper Ha-gel Madsen og hans kolleger næsten dag-ligt brugere, der ikke kan afspille down-loadede musikfiler fra BibZoom på deresMP3-afspiller. Mest frustrerende er det, atbibliotekarerne ikke har mulighed for athjælpe brugerne.- Vi oplever, at de ældre MP3-afspillere

virker, mens det er de nye, der har proble-mer. Det er et kæmpe problem, for vi vedikke, hvilke mærker, vi kan anbefale bru-gerne. Ofte har de fået forkert vejledningi butikken, og kommer med et produkt,som alligevel ikke kan afspille musikken,siger Kasper Hagel Madsen.Han tør ikke sige hvor mange Bib-

Zoom-brugere, der har problemer.- Vi ser jo kun dem, der ikke kan få det

til at virke – der sidder jo nok mange der-hjemme, der er godt tilfredse, siger KasperHagel Madsen.På Statsbiblioteket er Jens Hjørne, der

blandt andet arbejder med support af Bib-Zoom, helt opmærksom på problemet,som ikke kun findes i Randers, men overhele landet.- Når man flytter musikken fra sin com-

puter til sin MP3-afspiller eller mobiltele-fon, er der en sikkerhedskomponent, somafspilleren skal understøtte – hos os hed-der den DRM10. Den sikrer for eksempel,at lånetiden bliver overholdt. Problemet erbare, at det er et mindretal af de digitale

afspillere, der understøtter DRM10. AlleApples produkter kan for eksempel ikke.Og så er der en jungle af andre produkter,hvor nogle kan, og andre ikke kan, fortæl-ler Jens Hjørne.Hvad der er med til at mudre billedet

endnu mere, er ifølge Jens Hjørne, atnogle afspillere, der tidligere fungeredeglimrende på Netmusik og nu Bibzoom,efter en opdatering på nettet pludseligikke længere virker her.- For eksempel har Sony lavet en del

produkter, som umiddelbart fungerer påBibZoom. Men når man så opdaterer sitstyresystem, så gør opdateringerne, at deikke længere understøtter vores musik.Selv er Jens Hjørne helt holdt op med at

anbefale specifikke produkter – det er hannemlig kommet i klemme med en gang.- Jeg har selv en afspiller fra Creative

som virker, og som jeg har brugt i fire år,så den mente jeg godt, at jeg kunne anbe-fale. Men da brugeren så havde anskaffetsig den, kunne hverken han eller hans bib-liotek få den til at virke.

Flere biblioteker oplever i stigende

grad brugere, der ikke kan afspille

musik fra BibZoom på deres

MP3-afspillere. Det er ofte nyere

afspillere, der er problemer med

– og det er til stor frustration for

musikbibliotekarer, der ikke har

mulighed for at hjælpe brugerne.

Vinderen af børnebibliotekarernesfaggruppes årlige kulturpris kåres den10. november på Planetariet i Køben-havn.De nominerede i år er Maria

Sjøblom, Ramasjang Live – bib-lioteksdelen, Finn Wraae Poulsen,boggnasker.dk og Steffen Larsen, bør-ne- og ungdomslitteratur anmelder.BØFA prisen har til formål at skabe

opmærksomhed omkring et kvalita-tivt og originalt kulturprodukt, rettetmod børn og unge. Hvert år uddelesprisen til en person eller gruppe afpersoner, som har skabt værker inde-holdende nyskabende og eksperimen-terende kvaliteter eller som på andenmåde har ydet en særlig indsats pådet børnekulturelle område.

haagensen

Nominerede tilBØFA-prisen

Hvad laver børnene, når de er online?Hvilken funktion har sociale netværk somFacebook og Arto? Og hvad er bibliote-kernes rolle, når der står Xbox, Youtube,Facebook, iPhone og Google på børnenesindre lystavle?Få indsigt i børn og unges digitale liv,

når Bibliotekarforbundet inviterer tilmorgenmøde om »Online Generationen«i Bibliotekarernes Hus på Frederiksberg

den 29. september klokken 8.00.Her holder den digitale trendekspert,

Christiane Vejlø, et oplæg, som bliverefterfulgt af en kort workshop, hvor del-tagerne kommer på banen med erfaringerog udfordringer.Bibliotekarforbundet serverer kaffe, the,

juice og en croissant. Meld dig til på www.bf.dk/kalender.

bergmann

Morgenmøde omonlinegenerationenFoto: Jan Djenner, Scanpix

4 bibliotekspressen 13 · 2010

Det amerikanske tidsskrift LibraryJournal har undersøgt i hvor høj gradamerikanske biblioteker har taget selv-betjeningsløsningerne til sig. Under-søgelsen viser, at der er stor forskel påniveauet og omfanget af selvbetjenings-løsninger, og det er tydeligt, at især

store biblioteker er langt fremme.Da der åbnede et stort, flot nyt bib-

liotek i Michigan, blev pressen ikkebenovet over hverken den smukkepark eller de smukke lokaler. Næ,det var selvbetjeningsmaskinerne ogbibliotekets drive-in-funktion, der fikkameraerne til at blitze. Funktionerneer dog langt fra unikke – rigtig mangeaf de 834 offentlige biblioteker, der harsvaret i Library Journals undersøgelse,har indført selvbetjeningsløsninger.Som eksempler på gode selvbetjenings-løsninger nævnes de meget populæredrive-in vinduer og små ubemandedecentraler, hvor brugerne kan hente de-res materialer, mens de venter på togetog bussen. Men nogle biblioteker kanogså afsløre, at de har fået flere pengeind på kontoen ved at tilbyde, at bor-gerne kan betale deres gebyrer online.Læs mere på http://www.libraryjour-

nal.com/lj/home/885275-264/state_of_self-service_2010_do-it-yourself.html.csp

lerche

Status på den amerikanske selvbetjeningDer er ikke nogen enkel løsning på pro-

blemet. Ifølge Jens Hjørne har forhandler-ne givet op, de har ikke nogen reel chancefor at rådgiver kunderne godt nok. Pro-ducenterne er desuden ikke særlig åbne iforhold til hvilke formater, deres produk-ter understøtter. Tilbage er brugerne af foreksempel BibZoom og de bibliotekarer,der skal hjælpe dem.- Rent lavpraktisk synes jeg det kunne

være rigtig rart, hvis alle de frustreredebiblioteksmennesker begynder at dele er-faringerne med os og med hinanden. Somjeg ser det, er det eneste vi kan gøre, at gåcommunity-vejen, hvor vi lærer af hinan-den, siger han.Netop til det formål er Statsbiblioteket i

gang med at videreudvikle den blog, somtidligere lå på Netmusik.dk. Bloggen erstadig under udvikling, men du kan kom-me derhen via linket her www.bibzoom.wordpress.com.

kejser

Det amerikanske tidsskrift

Library Journal har undersøgt

i hvor høj grad amerikanske

biblioteker har taget

selvbetjeningsløsningerne

til sig. Undersøgelsen viser,

at der er stor forskel på

niveauet og omfanget af

selvbetjeningsløsninger.

Gyldendal satser på iPad og er ved at læg-ge sidste hånd på en række nye udgivelser,specialdesignet til iPads. Der er tale om»lyt og læs bøger« til børn, og man kaninden for de næste 1-2 måneder findebørneklassikere til iPad somMis med deblå øjne, Palle alene i verden og Cykelmyg-gen Egon i iTunes App Store, hvor de al-lerede ligger til iPhone.- Vi så en oplagt mulighed i at lancere

Lyt og læs-produkterne som de førstetil iPads, da de er meget velegnede medderes kombination af billeder og lyd,fortæller Lasse Kosemann Horne, der erredaktør på Gyldendal Lyd.Ud over design og brugervenlighed er

en fordel ved disse udgivelser blandt an-det, at Gyldendal hele tiden kan opdatereog udvikle produktet, selvom det er solgt.Lasse Kosemann Horne forklarer, hvor-dan den digitale form betyder, at Gylden-

dal løbende vil forbedre udgivelserne, ogbrugerne hele tiden har adgang til den ny-este version helt gratis. Det er ikke kun dedanske børn, der får glæde af de nye pro-dukter, for Gyldendal satser internationaltog lancerer også udgivelserne på engelsk.Selvom bibliotekerne på grund af sik-

kerhedskrav om DRM (Digital RightsManagement) ikke kan udlåne digitalttil Appels produkter, er det værd at be-mærke, hvad der sker på de kanter. Appledanner ofte præcedens for nye forbruger-tendenser, hvilket iPod’en var et eksempelpå. Samtidig tyder meget på, at det i frem-tiden vil blive muligt for bibliotekerneat udlåne materiale, der kan afspilles påeksempelvis iPad. Firmaet bag netlydbog.dk spekulerer blandt andet i, hvordanonline streaming kan være en løsning,mens Lasse Korsemann Horne tror, at enudvikling af den populære onlinetjeneste

Gyldendal lancerer de første udgivelser til iPad på danskAndroid vil åbne op forbiblioteksudlån til Ap-ples produkter i frem-tiden.

arvin

Gyldendal leverer børne-klassikere til iPhone.



Strandbiblioteket på AmagerKøbenhavns Kommunes Biblioteker har de sidste mange somre åbnet et strandbibliotek på Amager.

Hvem drømmer ikke om at rykke arbejdsdagen ud i solen? Jakob Boserup har fotograferet.

Strandbiblioteket har alt, hvad du har brug for. Gode bøger, mp3-afspillere, badetøj, strandlegetøj og solcreme. Nedenfor ses bibliotekarerne Lene og Cecilia.


Cecilia klarer sig med en lille håndscanner, printer og computer, når hun låner materialer ud.

Axiell Bibliotek A/SStamholmen 157 4. th · 2650 Hvidovre

tlf. 3338 2525 · [email protected]

Med Axiell Arena kan brugerne når som helst og hvor somhelst fordybe sig i bibliotekets skatte.

Samle bøger, musik og film i egne virtuelle biblioteker, skriveartikler, boganmeldelser, give tips videre, lære nyt, deleinteresser og meget, meget mere.

Med Axiell Arena bliver bibliotekerne en del af DanskernesDigitale Bibliotek – og brugerne inspireres og involveres døgnetrundt.

Axiell Arena er skabt til at samle skatte fra mange forskelligekilder.

Brugerne skal så kun dykke ned ét sted og her gøre deinteressante og tit overraskende fund - på både biblioteket,arkivet og museet.

Lad ankeret gå - og lad brugerne hoppe ud i den nyespændende virtuelle verden!

Kontakt os – så fortæller vi mere.

Dyk ned i detvirtuelle bibliotek


Bibliotekaren som socialarbejder:

Når biblioteket (også)eren varmestue

For mange af USA’s hjemløse,

psykisk syge og ensomme er

biblioteket mere en varmestue

end et sted, hvor de skaffer sig

viden. Det giver nogle udfordringer

for landets bibliotekarer, der

bliver tvunget til at være en slags

uofficielle socialarbejdere.

af TINE SEJBÆK

En kvinde står på toilettet omgivet afplastikposer og kigger sig i spejlet. Trodshøj sol og 25 graders varme er hun iførten rød strikket hue og en rulamsfrakke.Hun snakker med sig selv og kigger sigforskrækket omkring, da en anden af bib-liotekets gæster træder ind i rummet.Inde i biblioteket sidder en gråhåret

mand iført en hat fuld af kulørte fjer - hanvirker halvfuld, og der opstår en højrøstetkonflikt, da han vil tage computeren foranen anden bruger.Uden for biblioteket på en bænk ligger

en hjemløs med et sort skæg og sover.De tre har det til fælles, at biblioteket

for dem mere fungerer som en varmestueend et sted, hvor de søger information ogviden.Vi befinder os i den californiske by San-

ta Cruz, der ligger helt ud til Stillehavet –en by, der er kendt for at have mange hip-pier, økologiske supermarkeder og gade-musikanter. Der er også mange hjemløse,cirka 1000 ud af en befolkning på 55.000.En del af dem tilbringer dagtimerne påbyens bibliotek, der ligger i Church Street,tæt ved hovedgaden Pacific Avenue.Og de er ikke alene. USA har flere

hundrede tusinde hjemløse – nok til atfylde 1000 af landets biblioteker. Og rigtigmange opholder sig på biblioteket i dagti-merne. Her må alle komme. Mange andreoffentlige steder som for eksempel butiks-centre er de hjemløse knap så velkomne.

Opfører sig pænt indenforPå biblioteket i Santa Cruz har biblioteka-rerne Sarah Harbison, Deborah Liporna ogDonna Swedberg henholdsvis 4, 13 og 34 årpå bagen som bibliotekarer. Ingen af demtog uddannelsen til bibliotekar (en 6-åriguniversitetsuddannelse, red.) for at blive so-cialarbejdere. Men det er, hvad de indimel-lem føler sig som.Dét, at to procent af byens befolkning

består af hjemløse – hvoraf nogle også erpsykisk syge, alkoholikere eller har andreproblemer – giver dem en særlig rolle.- Brugergruppen af socialt udsatte bety-

der, at vi bliver nødt til at »patruljere« mere.Vi er nødt til at være på vagt. Biblioteket skaljo være et trygt sted, hvor alle brugere følersig godt tilpas, siger Deborah Liporna.Og sådan er det ikke altid. En del af de

mere »normale« brugere siger direkte, at deundgår at være der ret lang tid på grund afde hjemløse ogmentalt forstyrrede.Fordi biblioteket ligger midt i byen, har de

flere udsatte brugere her end andre steder.- Og koncentrationen af hjemløse og so-

cialt udsatte bliver forstærket, fordi mange

På biblioteket i Santa Cruz i USA er mange af brugerne hjemløse. Derfor har biblioteket blandt andet en regel om, at det ok at tage sig en lille lur hen over bordet -men er brugerne så trætte, at de trænger til at ligge ned, skal de gå ud. Foto: Peter Zappel.


af de mere »normale« så undgår at kommeher. Eller de er her kun i kort tid. Nogle hardirekte fortalt os, at de undgår at tage deresbørn med hertil, siger Sarah Harbison.Alle er velkomne på biblioteket, så længe

de ikke forstyrrer. De alkoholiserede ogpsykisk syge forstår som regel godt regler-ne. Selv dem, der taler med sig selv, prøverat beherske sig, når de befinder sige inde ibiblioteket.Når de samme personer derimod bevæger

sig udenfor, kan situationen være en anden.- Ude foran står de og skriger for at få de-

res indre spændinger ud. For eksempel erder en psykisk syg, der er meget optaget afdæmoner. Han kan godt blive meget opre-vet, men så går han ud og skriger og kom-mer tilbage igen, forklarer Sarah Harbison.Deborah Liporna synes, det er svært, når

de udsatte brugere bliver vrede.- Det er vanskeligt for mig at forblive ro-

lig, når de reagerer voldsomt og aggressivt.Mange er kortluntede og kan for eksempelblive vrede, hvis internettet ikke virker.

Svært at bryde ind i konflikterDe tre kvinder betegner biblioteket sombyens dagligstue. De hjemløse og udsattebrugere kommer for at søge ly, sove, læseaviser, møde venner og spille spil.Man må ikke være fuld på biblioteket,

men det kan være svært at vurdere, omreglerne bliver overtrådt. For ofte liggerfolk med hovedet på bordet, og det er så-dan set ok. Man må godt lægge hovedet påbordet og tage sig en lur, men man må ikkeligge på gulvet og sove.

Hvis en hjemløs bruger af biblioteketlugter – nogle gange klager andre brugereover lugten - giver bibliotekarerne vedkom-mende et stykke papir, hvor der står, hvorman kan få et bad, og hvor man kan fåvasket tøj.- Det er svært at sige til en person, at han

stinker. Selv om det foregår via et stykkepapir, siger Sarah Harbison.Donna Swedberg kan nogle gange føle

sig som en sikkerhedsvagt. For eksempel erdet sådan, at når vejret begynder at ændresig – når der er en storm på vej – så begyn-der de udsatte brugere af en eller andengrund at opføre sig værre, og der opstårflere konflikter.Sarah Harbison er ikke i tvivl om, at det

sværeste for hende er at skulle blande sig,når nogle af brugerne er ved at komme opat slås.- De kommer for det meste op at skæn-

des om brug af internettet. Om hvem derskal først til.For nogle måneder siden var der en

situation med to mænd, hvor hun måttegribe ind. Én af dem lyttede til musik viaIpod, og den anden syntes, det var for højt.De begyndte begge at råbe.- Jeg lod som om, jeg ikke vidste, hvad

der foregik og spurgte: Er der et problem?Den ene sagde, at den anden startede det.De kunne ikke sidde ved siden af hinan-den, så én af dem gik. For det meste gården ene. I det her tilfælde var den tilba-geblevne bange, fordi den anden ventedeudenfor. Jeg tilbød, at han kunne ringe 911,men det ville han ikke.

Bliver mere tolerante- Nogle gange må jeg da sige til mig selv:Jeg tog ikke det her job for at blive so-cialarbejder, siger Deborah Liporna oguddyber:- I stedet for at hjælpe folk med deres

behov for information og viden, støtter videm i at blive en del af samfundet. Jeg blevbibliotekar for at hjælpe folk med at findeden information, de har brug for!Og de tanker kan Sarah Harbison og

Donna Swedberg også genkende:- Når folk begynder at fortælle mig

deres livshistorie, føler jeg mig som ensocialarbejder og babysitter, siger DonnaSwedberg, der understreger, at ikke alle dekontaktsøgende er psykisk syge. Nogle erbare ensomme.Sarah Harbison er bibliotekar på Santa Cruz Library. Foto: Peter Zapppel

San Franciscobibliotekhar hyretsocialarbejderSom det første amerikanske bibliotek har bib-lioteket i San Francisco taget konsekvensen afet voksende antal psykisk syge og hjemløse:de har ansat en socialarbejder til at tage sigaf dem. Hundreder af hjemløse tilbringer hverdag dagen på biblioteket. Socialarbejderensopgave bliver at gøre sig synlig for dem, derhar lyst til at få hjælp – uden at trænge sig påhos dem, der ikke vil.I USA er økonomien (også) trængt, så mangebyer skruer ned for de sociale programmer,som ellers skulle hjælpe de udsatte. Af dengrund bliver bibliotekerne mere og mereopholdssted for dem, der er blevet afvist alleandre steder.- Jeg håber, at dét, de har gjort i San Fran-cisco, kan tjene som en model andre steder.For socialarbejdere er uddannet til at hjælpede udsatte brugere, som jo har al mulig ret tilogså at bruge det offentlige bibliotekssystem,siger Camila Alire fra ALA (American LibraryAssociation).Der er også flere af USA’s biblioteker, der harhyret psykoterapeuter til at træne biblioteka-rer i at håndtere vanskelige gæster. De blivertrænet i, hvordan man taler med brugere,der er psykisk syge og på stoffer – hvordanman forholder sig roligt, behandler alle medrespekt, udstikker regler og får folk til at følgedem.

Kilde: The Salt Lake Tribune

▼


Og hun har sine måder at sætte grænserpå.- Når en person begynder på en lang

historie, siger jeg: jeg kan hjælpe dig medat finde information, men derefter skal jeglave noget andet. Hvis de bare bliver vedmed at fortælle om deres problemer, sigerjeg måske: Jeg er ked af, at dét foregår i ditliv. Hvilken information har du brug for?Californien befinder sig i en dyb, økono-

misk krise, så det er nok ikke sandsynligt,men Deborah Liporna mener, det kunnevære en idé at lave varmestuer med internettil de hjemløse, så de havde et andet sted atvære om dagen.- Biblioteket fungerer ikke som et biblio-

tek for dem. Og de bruger pladsen. På enregnfuld dag er alle sæder optaget.For et år siden fik biblioteket tilknyttet en

socialarbejder fra kommunen.- Det fratager os ikke de mange opgaver

i det daglige med udsatte brugere, men dethar da været en lettelse og et sikkerhedsnet,siger Donna Swedberg.Men ud over at give ekstra arbejde, kan

de hjemløse og psykisk syge så også være engave til biblioteket?- Det er godt at være bevidst ommang-

foldighed, det gør os mere tolerante ogmedfølende. Mange af os ville ikke haveomgangmed den gruppe mennesker ellers,siger Deborah Liporna. n

Det menerAmerican LibraryAssociation- Eftersom økonomien i USA er trængt, er derskåret ned mange steder – blandt andet påtilbud til psykisk syge. Og det har ført til, atder i dag er flere udfordrende gæster på USA’sbiblioteker.Historisk set har bibliotekarer haft mange rol-ler, og det er vigtigt at prøve at imødekommealle brugeres behov. Biblioteket er et sted,hvor de hjemløse har ret til at komme, men an-dre brugere skal selvfølgelig også føle, at deter trygt at være der.Bibliotekarer er ikke uddannet i at være so-cialarbejdere, så vi opfordrer så vidt muligt deudsatte til at opsøge steder, der kan give demden hjælp, de reelt har brug for.

Kilde: ALA (American Library Association).

En fredfyldt ømidt i verdenI 35 år er Charles Jensen kommet fast på biblioteket i Santa Cruz.

Han holder af bibliotekarer.

67-årige Charles Jensen – hans fars for-ældre var danskere – har været hjemløsså længe, han kan huske. Nogle gangehar han overnattet hos en kæreste el-ler på et motel. Men ellers sover hanudenfor.En stor del af dagen tilbringer han

på biblioteket Santa Cruz. Og sådanhar det været de sidste 35 år. Hver dagkommer han for at læse om historie,for eksempel 2. verdenskrig. Han harmange yndlingsforfattere og læser ogsåromaner om kvinder. For at lære kvin-der bedre at kende.- Det er utroligt, hvor dybe kvinders

hjerter er, siger han.For ham betyder biblioteket husly, læ

samt fred og ro. Han kommer her ogsåfor at hvile sig. Og han er meget tilfredsmed bibliotekarerne, der tillader folkat sove på biblioteket. Altså ved at hvilehovedet på bordet.- Det er meget rare mennesker. Det

her bibliotek har sjæl. Bibliotekarernehar dybe følelser for andre mennesker,siger han.- Biblioteket har været min base i

mere end tre årtier. Jeg ville græde, hvisdet ikke fandtes!- For Charles er biblioteket også et

sted, hvor han møder venner. Hvis hansven Steve ikke drikker, så kommer hannemlig også hver dag.- Charles Jensen betegner biblioteka-

rerne som rare, stille mennesker.

- Jeg har ikke haft en konflikt meddem i 35 år. Jeg har heller ikke væretfuld derinde. De tillader ikke, at folkdrikker. Og det skal man heller ikke.Det går ikke an at kaste op, siger han.Engang var han på et andet bibliotek

i staten Oregon. Det var et fint bibliotekmed smukke stole, men her måtte dehjemløse ikke hvile hovedet på bordetog sove lidt.- Det må vi godt her. I biblioteket er

der ro og ingen trafikstøj. På biblioteketer der en følelse af fred – det er en fred-fyldt ø midt i verden, siger han.

Charles Jensen, en af de trofaste brugere.

Spilogmedier*dk

Find det hele på:

Spilogmedier.dk

- vi formidler viden

DBC asTempovej 7-112750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77Mail: [email protected]

Nu kan brugerne downlånecomputerspil og pc-programmerfra biblioteket

Tilmeld jerSpilogmedierdownlån nu

Spilogmedier.dk er en ny service, der gør detmuligt for jeres brugere at læse anmeldelser& nyheder om spil og downlåne computerspil og pc-programmer til børn og voksne.

Alt hvad brugeren behøver for at downlåne er brugernummer og pinkode til biblioteket.Så kan brugerne spille derhjemme. Lige når det passer dem.

Spilogmedier.dk er et samarbejdemellem bibliotekerne i Frederiksberg, Vejle,Roskilde, Herning, Odense ogDBC.

Spilogmedieri Rabatten

på DR1 i august

Vær klarTilmeld jer nu!


▼


Chefen kanholdemedarbejdere vækfra efterlønI stedet for at brokke sig over efterlønsordningen burde arbejdsgiverne

koncentrere sig om at holde på deres medarbejdere. Det mener

arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet. Hans forskning viser, at

mange efterlønnere vil blive i job, hvis de bliver bedt om det

og anerkendt for deres arbejde.

tekst: TANIA KEJSER

foto: JAKOB BOSERUP

Det er ikke så mærkbart i en finanskrise –men alligevel sikkert og vist, at Danmarkkommer til at skrige på arbejdskraft iårene, der kommer. Det er bare en af fleregrunde til, at langt de fleste økonomer ogvismænd taler for, at Folketingets politi-kere bør handle ansvarligt og så snart sommuligt skille sig af med efterlønsordnin-gen. For hvilket samfund kan holde til atsluse velfungerende seniorer på 60 år vækfra et hungrende arbejdsmarked og ud pågolfbanen?Men ifølge Per H. Jensen, arbejdsmar-

kedsforsker og ekspert i efterløn på Aal-borg Universitet, er der slet ikke så storgrund til at diskutere efterlønnen. Hvisvirksomhederne bliver bedre til at fortælle

deres medarbejdere, at der er brug fordem, vil mange gerne arbejde i stedet forat gå på efterløn. Det viser hans forskning,hvor to grupper af danskere over 60 år erinddraget. Den ene gruppe består af folk,der er gået på efterløn – her svarer 80procent, at der ikke er blevet gjort nogetfor at fastholde dem på arbejdsmarkedet.Omvendt svarer 80 procent af dem i grup-pen, der består af folk, der stadig arbejder,selv om de har et efterlønsbevis, at der ERblevet gjort noget for at fastholde dem. Ensimpel snak med medarbejderen er altsåen god ide, hvis man som leder gerne vilbeholde ham eller hende.- Efterlønnen er et ambivalent gode,

der ser bedre ud, jo længere væk du er fra

den. For de unge lyder det at få 90 procentaf dagpengesatsen som sus og dus, og åben-bart også for nogle politikere. Men dem,der nærmer sig 60 år, og som står over forbeslutningen, bliver derimod usikre, sigerPer H. Jensen.Usikkerheden kan bestå i alt fra, ommed-

arbejderen nu har nok at fylde i sit liv, hvishan eller hun stopper på jobbet – til om ar-bejdspladsen overhovedet er interesseret i atbeholde vedkommende. Derfor har ledelsenen vigtig opgave i at fortælle medarbejderen,at der er brug for ham eller hende. Svigterledelsen den opgave er det nemt at skubbe tilmedarbejderens usikkerhed.- Nogen bliver bange for, at de ikke er

ønskede og usikre på, om de står over for


en fyring. Så er det mere værdigt at gå selv.Ofte er det bare en lille opfordring, derskal til for at få medarbejderen til at blive,siger Per H. Jensen.

de nedslidte går på efterlønI mange år har det heddet sig, at efterløn-nerne primært bestod af den veluddannedeog bestemt ikke nedslidte del af befolk-ningen, som ordningen var tiltænkt. Mensådan ser virkeligheden ikke ud. Færreend en ud af femmænd over 60 år med enlang videregående uddannelse var på efter-løn i første kvartal 2010, mens det blandthøjtuddannede kvinder var hver fjerde.Personer med et lavere uddannelsesniveauvælger meget oftere efterløn. Således valgte67 procent af kvinderne og 50 procent afmændene med grundskole som højestefuldførte uddannelse at være på efterløn iførste kvartal af 2010.- Dem, der går som 60-årige er folk i ma-

nuelle fag. Det er ofte mænd, og der er enhøj dødelighed i den gruppe. Det er altsånedslidte mennesker, vi taler om. Blandt

dem, der går som 62-årige, ser vi funktio-nærerne som for eksempel bankansatte. Deventer på det økonomiske incitament, derer i at blive lidt længere, fortæller Per H.Jensen.

De højtuddannede bruger meget sjæl-dent ordningen.- Det er ofte mennesker med et spæn-

dende job, god løn og gode relationer – og

det er ofte medarbejdere, som virksomhe-derne gerne vil holde på, derfor ser manogså flere tiltag i forhold til at fastholdemedarbejdere på arbejdspladser med man-ge højtuddannede, siger Per H. Jensen.

Konklusionen på hans forskning er, atman kan fastholde medarbejdere, der el-lers ville gå på efterløn, hvis man vil. Menbare to procent af virksomhederne i hansundersøgelse svarer ja til ofte at have gjortnoget for at forhindre deres medarbejdere iat vælge efterlønnen.- Derfor synes jeg, det er omsonst, når

arbejdsgiverne bliver ved med at brokke sigover efterlønsordningen. Medarbejdernebliver gerne, hvis de bliver anerkendt forderes arbejde, og hvis de føler, at der erbrug for dem, siger Per H. Jensen.

Presset ud af de unge?Historisk set blev efterlønsordningenbrugt til at give plads til yngre generatio-ner på arbejdsmarkedet. Og her, midt i enfinanskrise, er der en risiko for, at ældremedarbejdere føler, at de bliver presset udi efterløn, for at redde yngre medarbej-dere fra at blive fyret. En undersøgelse fraUgebrevet A4 viser, at hver sjette danskermellem 55 og 59 år oplever, at fyringer ogmanglen på job har skabt pres på dem for

Med en relativ lille indsats kan det lade sig gøre for arbejdsgiveren at holde på sin medarbejder - Bibliotekspressen foreslår kage som en mulighed.

”Medarbejderne bliver gerne,hvis de bliver anerkendt forderes arbejde, og hvis de føler,

at der er brug for dem.”Per H. Jensen

▼


at trække sig tilbage tidligere, end de havdetænkt sig. Langt de fleste føler, at det størstepres kommer fra ledelsen.- For 20 år siden så mange det som sam-

fundsgavnligt at trække sig tilbage, fordide gav plads til en yngre generation, hvorarbejdsløsheden var stor. Hvis ledelsernerundt omkring i virksomhederne brugerden grund igen, kan de ikke også brokkesig over, at efterlønnen findes som en mu-lighed, siger Per H. Jensen.I eftersommeren vil Bibliotekarforbundet

gennemføre en undersøgelse for at høremedlemmerne om deres holdning til ef-terløn. Formålet er at finde ud af, hvilkenretning medlemmerne ønsker, at forbundetskal agere i forhold til spørgsmålet om ef-terløn. Eksempelvis vil medlemmerne blivespurgt, om de ønsker efterlønsordningenafskaffet. n

Senere i temaet kan du læse mere om deøkonomiske konsekvenser og overvejelserdu skal gøre i forbindelse med efterlønsord-ningen.

Procent

100

80

60

40

20

0

medlemmer i bibliotekarforbundet som ertilmeldt efterlønsordningen

23-29 år 30 år 31-37 år 38-44 år 45-51 år 52-59 år

Er tilmeldt Er ikke tilmeldt

Alder Medlemstal Heraf med ret tilefterløn

Er gået påefterløn

60 150 139 29

61 152 147 32

62 152 146 55

63 157 151 84

64 154 154 109

i alt 765 737 309

befolkningog økonomersiger ja tilefterlønsreformI marts i år foretog Gallup en undersøgelsefor Berlingske Tidende, hvor befolkningenblev spurgt om deres holdning til efterløn. 48procent var ifølge undersøgelsen indstillet påen reform af ordningen, 38 procent var imod,mens 14 procent var i tvivl.

En anden undersøgelse, som Ritzau og Bør-sen har foretaget blandt 35 økonomer viserdesuden, at ni ud af ti (89 procent) forventer,at efterlønnen vil blive ændret, inden efter-lønsalderen som aftalt begynder at stige medet halvt år fra 2019 og ender på 62 år i 2022.

Der er ikke noget flertal på Christiansborgfor at røre mere ved efterlønsordningen –kun Radikale og Liberal Alliance taler for enefterlønsreform, mens enkelte konservativeregeringsmedlemmer ind i mellem luftertanken, uden det dog står som konservativpolitik.

Sådan bruger bf medlemmer efterlønsordningen


jeg har ikke fortrudt etminut

Dorte Olesen var 63 år, da hun for

et år siden gik på efterløn fra sit

job som bibliotekar på Albertslund

Bibliotek. Hun havde halvandet år

til at vænne sig til tanken, og

selv om hun var nervøs, har hun

ikke fortrudt et minut.

tekst: TANIA KEJSER

foto: JAKOB BOSERUP

For nylig varDorte Olesen på besøg hossin datter i Frederikssund. Da hun påhjemvejen cyklede mod S-togsstationenfik hun lyst til at fortsætte cykelturen istedet. Vejret var dejligt, fuglene sang, ogmarkerne stod i fuldt sommerflor. Detendte med, at hun cyklede hele vejen tilJyllinge og siden til Albertslund. Og hunhavde det pragtfuldt.Cykelturen og beslutningen om at lade

den fortsætte beskriver meget godt, hvaddet er, 64-årige Dorte Olesen nyder ved atvære gået på efterløn. Friheden til selv atbestemme over tiden og mærke efter hvadhun har lyst til i dag – uden at andre harkrav på hendes tid og planer.- Min have er blevet pænere, men jeg

er ikke blevet en bedre husmor, og mitskrivebord er stadig lige så rodet, som dajeg arbejdede, griner hun ved spørgsmåletom, hvad hun bruger sin tid på.- Men her i sommer har jeg været helt

høj af lykke over at kunne sætte mig ud isolen med min morgenkaffe hver morgen,plukke skovjordbær til yoghurten, og barehave god tid. Mens jeg arbejdede følte jegaltid, at jeg gik glip af sommeren. Nu harjeg tid til at nyde den, siger hun.


”Jeg kunne mærke, at jegbegyndte at se arbejdspladsen på en ny måde,da jeg pludselig stod med mit efterlønsbevis.”

fravalg eller tilvalg?Dorte Olesen er heldig. Hun har masser atputte i sit nye liv uden arbejdet – og fyldernemt tiden ud. Sådan er det ikke for alleefterlønnere. Ifølge eksperter, der forskeri efterløn, er det for en del menneskermere et fravalg af arbejdet, end et tilvalgaf friheden, når de beslutter sig for at for-lade arbejdspladsen. Blandt Dorte Olesensbekendte er det heldigvis sædvane, at folknyder friheden. Men der er ofte også eneller anden grund som gør, at beslutnin-gen blev taget.

- Det kan være alt fra, at der skal kom-me nyt bibliotekssystem, somman bareikke orker at sætte sig ind i, til at man ertræt af ledelsen, fortæller hun.Selv forlader hun Alberts-

lund Bibliotek efter 38 år medmasser af engagement og ar-bejdsglæde. Dog har hun mær-ket gnisten gå på vågeblus desidste år, hun var ansat.- Jeg kunne mærke, at jeg

begyndte at se arbejdspladsen på en nymåde, da jeg pludselig stod med mit efter-lønsbevis. Hvor jeg som yngre ville havekigget efter et nyt job, hvis jeg blev utilfredsmed forholdene, var det nu muligheden forefterløn, der meldte sig. Med efterlønsbe-viset behøver man ikke finde sig i det, hvisforholdene ændrer sig til det dårligere. Såhar man muligheden for at gå, siger DorteOlesen.

frustrationer medvirkede tilbeslutningenFor Dorte Olesen er valget af efterlønnenheller ikke kun begrundet i lysten til atbruge livet på andet end arbejde. Økono-misk var der ikke megen motivation til atblive, da hendes tjenestemandsansættelseefterlod hende med en næsten lige så godøkonomi, som da hun arbejdede.Beslutningen om at gå som 63-årig

blev endelig slået fast, da bibliotekethavde været igennem en organisations-ændring, som skabte en større afstand

mellem medarbejdere og ledelse. Det sloghovedet på sømmet, selv om en generelfølelse af utilfredshed havde murret gen-nem længere tid.- De sidste år var ledelsen utrolig op-

taget af, at vi skulle udvikle noget nytkonstant. Men de var ikke så gode til atformulere i hvilken retning, de ønskede,vi skulle gå. Personligt efterlod det migmed en fornemmelse af, at det arbejdevi lavede, ikke var godt nok – at vi varbagud, og ikke gode nok til at udvikle osog være på forkant. Samtidig oplevedejeg, at vi havde et rigtig godt bibliotek,og at lånerne var glade for os, fortællerDorte Olesen.

Den lurende fornemmelse af utilfreds-hed kombineret med utroligt dårligt in-deklima, som påvirkede Dorte Olesen ogkollegerne i stor stil gjorde, at tanken omefterløn med tiden blev mere og merefristende.- Jeg tog beslutningen om at stoppe

halvandet år før det skete. Da jeg luftedetanken for mine kolleger, fik jeg mangesøde reaktioner. Det var dejligt at mær-ke, at folk ville savne mig. Jeg har aldrigværet bange for at sige min mening højt,og nogle gange har jeg været træt af migselv, fordi jeg ikke kan tie stille. Det varrart at finde ud af, at det ikke var deteneste indtryk af mig, der stod tilbage,og at jeg var værdsat blandt kollegerne.

Skræmmende at sige farvelDa Dorte Olesen møder Bibliotekspres-sen for at lade sig interviewe, er det tætpå et år siden hun sagde farvel til sin ar-bejdsplads og kollegerne.- Det var skræmmende at skulle sige

farvel. Jeg har altid haft det sådan, atuanset hvad der sker i livet, så har manda sit arbejde. Her har jeg følt, at jeggjorde en forskel. Når jeg havde en eks-pedition, hvor jeg gav en god service, oggav alt, hvad jeg havde i mig – det varfedt. Der kommer jo også folk i sværesituationer på biblioteket, og arbejdethar fyldt rigtig meget, fortæller DorteOlesen.Op til afslutningen begyndte hun at

tænke meget på de planer og ideer, somikke var blevet til noget, efterhåndensom hun fik tømt skrivebordet.- For mig var det utrolig godt at have

halvandet år til at vænne mig til tanken.Det tager tid at fjerne sig fra etdybt engagement, men efterhån-den som jeg gjorde det, følte jegmig mere og mere lettet. Det varen lettelse at finde ud af, at ar-bejdet ikke var en nødvendig delaf mig – og at jeg godt kunne er-statte det med andre ting. Og da

jeg først stoppede, var jeg forbløffet over,hvor nemt det var at forlade et arbejdslivfyldt med engagement, uden at tænkemeget mere over det.Som efterlønner er det svært ikke at

forholde sig til debatten om, hvorvidtefterlønnen skal afskaffes. Dorte Olesenføler sig ikke specielt forkælet ved athave sagt ja tak til muligheden.- Jeg har arbejdet hele mit liv. Som

barn tjente jeg penge efter skole, og imin ungdom har jeg arbejdet alle muligesteder. Jeg kan faktisk ikke huske nogettidspunkt, hvor jeg ikke arbejdede. Der-for synes jeg, at jeg fortjener min frihednu. Jeg elsker at have mine weekenderfor mig selv, og at de ikke bliver brudt opaf en weekendvagt. At jeg kan rejse, hvisjeg har lyst, og blive hjemme, hvis jeghar lyst. Min mand arbejder hjemme ogbestemmer selv over sin tid – og vi nyderat have så meget frihed. n

”Det er utroligt hvor let det er at forlade etarbejdsliv fyldt med engagement.”


Har du overskud til at arbejde efter

du er fyldt 60 år – eventuelt på

deltid – er der store økonomiske

fordele at hente. Det er nemlig

muligt at bruge efterlønsordningen,

så man både kan få efterløn,

skattefri bonus og arbejde.

Og for de særligt heldige er der

et skattenedslag.

af LISBETH BURGAARD

CAND.POLIT OG øKONOMISK RåDGIvER

Nærmer du dig de 60 år og går og overvejer,hvordan du skal skrue din tilbagetrækningsammen, er det vigtigt at holde øje med demange muligheder, offentlige ordningerkan tilbyde. Særligt hvis du kun trækker digdelvist tilbage, altså både fortsætter medat arbejde på deltid og får efterløn. Derer nemlig stor forskel på, hvordan efter-lønsordningen kan udnyttes, alt efter omman går på efterløn lige så snart man kan,eller man venter, til man har opfyldt 2-års-reglen.Hvis man går på efterløn på det tids-

punkt, man når efterlønsalderen – altsånår man bliver 60 år for personer født før1.7.1959 – får man ganske vist efterløn,men det er til reduceret sats (91 procent afdagpengesatsen) og medmodregning af depensionsordninger man har, både arbejds-giveradministrerede og private. Det gælderoven i købet uanset, omman får pensio-nerne udbetalt eller ej.Har man kræfter og overskud til at vente

Store fordele ved atarbejde efter de 60 år

til, man har opfyldt 2-års-reglen får mangevinst i form af en række muligheder for atfå mere ud af ordningen.

husk dit efterlønsbevisUnder alle omstændigheder – uanset hvaddu agter at gøre, imens du er i efterlønsalde-ren – er det altafgørende at få sit efterløns-bevis. Henvend dig derfor til A-kassen kortfør du fylder 60 år, hvis A-kassen ikke harhenvendt sig til dig. Efterlønsbeviset skaldu bruge, uanset om du overvejer at gå påefterløn eller ej. Med det i hånden kan dunemlig få bonus for at arbejde.For at få den høje sats i efterløn (100 pro-

cent af dagpengesatsen) skal man opfylde tokriterier:• Der skal være gået to år fra, man fikefterlønsbeviset. Derfor er det vigtigt, atfå sit efterlønsbevis, så snart man kan.Glemmer man at få det til tiden, starteroptjeningen til 2-års-reglen alligevel, menførst når man har fået beviset.

• Man skal have arbejdet i 3120 timer. Detsvarer til 30 timer pr. uge i to år. Så mankan godt været gået lidt ned i tid på sitjob, og alligevel opfylde reglen om »fuld«beskæftigelse i to år.Begge kriterier skal være opfyldt for at

opnå den høje sats, og hvad der er mindstlige så vigtigt – at man kan undgå modreg-ning af ens pensionsordninger.

arbejde og efterlønDet kan være svært at forlade sin arbejds-plads eller arbejdsmarkedet helt, selvomman når pensionsalderen, og synes man harbrug for mere fritid. Ønsker man at redu-cere arbejdstiden lidt, kan man få efterlønsamtidig med, at man er i beskæftigelse. Detgælder uanset om, man har opfyldt 2-års-reglen eller ej.En »efterlønsuge« er på 37 timer. Altså

kanman få efterløn for 37 timer. Vælger

man at arbejde samtidig med efterlønnen,får man bare ikke efterløn for de timer, manarbejder. Det vil sige, at arbejder man i 20timer, får man efterløn for 17 timer. Hver ti-mes arbejde giver en times mindre efterløn.Betingelsen er dog, at man ikke arbejdermere end 29,6 timer pr. uge. Arbejder manmere end 29,6 time pr. uge er efterlønnenlig nul.

efterløn og bonusSom nævnt kanman altså fortsætte med atarbejde, selvomman får efterløn. Men ar-bejder man efter, at man har opfyldt 2-års-reglen, kommer der ekstra fordele ved atarbejde. Så får man nemlig bonus for hvertime, man har arbejdet. Helt præcist bety-der det, at hver gang man har arbejdet 481timer, får man en bonus på 11.731 kroner(2010-takster). Bonussen er oven i købetskattefri og vil altså lægge 24,39 skattefriekroner pr. time oven i den løn, man får frasin arbejdsgiver.Man kanmaximalt få den skattefrie bo-

nus på 11.731 kroner 12 gange, det vil sigei alt 140.772 kroner. Det svarer til én bonushvert kvartal i tre efterlønsår, altså først to,hvor man arbejder og optjener retten til atkunne arbejde og få bonus, derefter tre årtil ens efterlønsperiode er forbi, og man kanfå folkepension. Man kan nå 481 timer pr.kvartal, hvis man arbejder 37 timer pr. uge.Det er altså muligt at bruge efterløns-

ordningen, så man stadig arbejder, får sup-plerende efterløn og oven i det en skattefribonus.

nedslag i skatten til særlig gruppeEr du født mellem 1946 og 1952 har dumulighed for et nedslag i skatten på mellem60.000 og 100.000 kroner.Har du planlagt at blive i beskæftigelse

til du når 65 år og samtidig er født mellem1946 og 1952, kan du godt betragte dig



som særlig heldig. Så kan du nemlig fået nedslag i din skat på op til 100.000kroner. Første halvdel af skattenedslagetfår du med årsopgørelsen fra skat ved-rørende det år, du fylder 64 år, og andenhalvdel med årsopgørelsen for det år dufylder 65 år.Er man født i 1946 og 1947 er man dog

knap så heldig, som de, der er født 1948til 1952.Er man født i 1946 er skattenedslaget

kun på 60.000 kroner, og er man født i1947 er det på 80.000 kroner. Alle beløber i 2008-prisniveau, det vil sige, de regu-leres hvert år.Det er en ordning regeringen har ved-

taget for at få flere til at blive længere påarbejdsmarkedet. Regeringen har dog

været opmærksom på, at der alleredevar nogle grupper på arbejdsmarkedet,som i forvejen arbejdede til de nåedefolkepensionsalderen eller længere. Deer også karakteriseret ved at være blandtde højst lønnede. Derfor er der lavet be-grænsninger, så de ikke kan få del i skat-tenedslaget.

betingelser for skattenedslagDer er selvfølgelig en række betingelser, derskal opfyldes:• Manmå i gennemsnit højst have tjent550.000 kroner. (2008-niveau) i de treindkomstår, hvor man fylder 57 år, 58 årog 59 år.

• Fra det 60. år til ogmed det indkomstår,hvorman fylder 64 år, skal man i hvert

år tjenemindst 159.000 kroner. (2008-ni-veau).

• Er man lønmodtager, skal man tilligehvert år have arbejdet 27 timer eller merepr. uge, dvs. at der bliver indbetalt fuldtATP-bidrag for beskæftigelsen.

I princippet kommer skattenedslaget auto-matisk til den, der opfylder betingelserne.Nedslaget skal altså ikke søges, og SKAT harjo sammenmed ATP dokumentationen for,om betingelserne er opfyldt.Man kan i sin skattemappe på SKATs

hjemmeside finde oplysninger om, hvorvidtman opfylder betingelserne, hvis man erheldig at tilhøre de rigtige årgange. Det eren rigtig god ide at tjekke det hvert år. Detvil jo være ærgerligt, omman kom til atoverskride indkomstgrænsen for årene hvorman er 57,58 og 59. For overskrides den blotdet mindste er der ingen mulighed for skat-tenedslag.Det sammemed arbejdskravet fra man

er 60 til og med 64 år. Har man svært ved atopfylde kravet om 27 timer pr. uge, kan detjo være, at man – om end i en kort periode –skal overveje jobs man ellers ikke ville søge,bare for at overholde timekravet.Er man uheldig og mister sit job imens

man arbejder for at opnå skattenedslaget,behøver man ikke fortvivle fuldstændigt.Der er i reglerne for skattenedslaget tagethøjde for, at man ikke straffes unødigt hårdti den forbindelse. Det er således »kun« 90procent af tiden, at beskæftigelseskravet skalopfyldes. Det vil sige, at et halvt år udenarbejde i perioden, fra man er fyldt 60 til ogmedman er 64, kan accepteres, og man vilstadig få nedslaget.

optimaltSammenlagt er der altså både ved efter-lønsordningen og skattenedslagsordningenmuligheder for at få pæne belønninger frade offentlige ordninger ved at fortsætte påarbejdsmarkedet. Helt optimalt vil det være,hvis man opfylder 2-års-reglen og får denhøje efterlønssats, arbejder mere end 27timer pr. uge så man kan få skattenedslag,menmindre end 29,6 timer pr. uge så mankan få supplerende efterløn og bonus forarbejdstimerne. n

Lisbeth Burgaard yder privat, uvildig råd-givning i firmaet Burgaard Rådgivning ApS.Hun er uddannet økonom, og har i en år-række repræsenteret forbrugerne i Pengeinsti-tutankenævnet.

[email protected]

Rigtig mange af Bibliotekarforbundets medlemmer står i disse år over for valget om at blive på arbejdsplad-sen, eller gå på efterløn.


hvordan ser din verden ud i 2040?

Måske er du næsten nyuddannet og igang med dit første job, når et brev omefterlønsordningen fra din a-kasse dum-per ind med posten. Når du bliver 30år er det sidste udkald, hvis du vil væremed i efterlønsordningen – den skal dunemlig betale til i 30 år, for at være be-rettiget til efterløn.

Ifølge tal fra Akademikernes A-kassehar hele 61,4 procent af Bibliotekar-forbundets medlemmer, der netop harrundet de 30 år, sagt ja tak til efterløns-ordningen. Og det er et udmærket valg,mener Christian Hilligsøe Heinig, se-niorøkonom i Danske Bank.- Når man melder sig til efterlønsord-

ningen er det en form for forsikring.Ingen kender fremtiden og de behov, derkan opstå. Og vælger du ikke at brugeefterlønnen, når du har mulighed fordet, så får du stadig flere penge tilbage,end du har betalt ind, siger ChristianHilligsøe Heinig.For de, der til gengæld er helt sikre på,

at de vil arbejde indtil folkepensionen, erefterlønnen ikke nødvendigvis den bed-ste opsparingsmodel.- Så kan man nok via en god investe-

ringsstrategi få en lidt bedre forrentningaf pengene. Men forskellen er lille, ogder er naturligvis aldrig nogen garanti iinvesteringer, siger Christian HilligsøeHeinig.

overlever efterlønnen?Et andet aspekt som er aktuelt at tagestilling til er, om efterlønnen overlever.Danmark mangler arbejdskraft, og oftekan man læse historier om økonomer ogvismænd, der som minimum anbefaleren reform af efterlønnen, hvis ikke helt

at droppe ordningen. Ifølge en rund-spørge, som Ritzaus Bureau lavede i juli,siger ni ud af 10 økonomer, at de regnermed, at der bliver ændret ved efterløn-nen inden 2019. Det behøver dog ikkevære en grund til at fravælge ordningen,mener Christian Hilligsøe Heinig.- I Danmark har vi ikke tradition for

at straffe dem, der har valgt at indbetalepenge til en ordning, som siden bliverlukket. Så plejer man at finde en godovergangsordning, og så kan indbetalin-gerne jo i stedet ses som en opsparing,siger han.Igennem tiden har der været et væld

af mindre ændringer af efterlønsord-ningen. Den seneste betyder, at det fra2019 først bliver muligt at gå på efterlønsom 62-årig, hvor efterlønnen i dag kanpåbegyndes allerede ved de 60 år. Der erdog stadig mulighed for at bruge fuldefem år på efterløn, da folkepensionsal-deren i samme omgang forlænges til 67år. Desuden er der et væld af særregler,afhængig af hvornår man er født. Dekan alle ses på Akademikernes A-kasseshjemmeside, www.aak.dk. n

[email protected]

Efterlønsordningen blev indført i 1979 somen arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning,hvis mål var en omfordeling af arbejdet.Ældre lønmodtageres tilbagetrækning fraarbejdsstyrken skulle give mulighed forbeskæftigelse af yngre arbejdsløse. Samtidigskulle efterlønsordningen give nedslidtearbejdstagere, der gennem en årrække havdeværet beskæftiget ved særligt fysisk ogpsykisk krævende arbejde, mulighed for at

forlade arbejdsstyrken nogle år før pensions-alderen uden en stor indtægtsnedgang.Ordningen omfattede 60-66-årige medlem-mer af arbejdsløshedskasser.Siden er der flere gange foretaget ændringeri ordningen. Den helt store reform af ordnin-gen trådte i kraft i 1999.Ændringerne er et udtryk for, at synet påtidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet erskiftet siden 1979.

Da efterlønnen blev introduceret, var be-grundelsen for en høj startydelse, at denøgede det økonomiske incitament til at gåpå efterløn frem for at blive i arbejdsstyrken.Ændringerne i 1999 søger derimod at øge detøkonomiske incitament til at blive i arbejds-styrken.

Kilde: 3F

Efterløn eller ej?

Det kan virke som ren science

fiction når man som bare 30-

årig skal forholde sig til en

efterlønsordning, som mange

tvivler på overhovedet eksisterer

i fremtiden. Seniorøkonom i

Danske Bank anbefaler alligevel

ordningen som en fin forsikring,

og alternativt en

udmærket opsparing.

af TANIA KEJSER

efterlønnens historie

DELDINVIDEN

WWW

Resumeer fra Del Din Viden

E-læring som nationalt projekt påtværs af de gymnasiale uddannelserAf Susanne NielsenMaster i informations- og biblioteksvi-denskab, Uddannelsescenter Holstebro

Inden for de gymnasiale uddannelser,htx, hhx og stx, har der længe været etønske om et system, der har fællestrækmed både SWIM og UB-testen, menmålrettet gymnasieelever. Ansvaret forudviklingen af elevernes informations-kompetence er en opgave, der ikke kanløses alene af bibliotekaren. For at ud-vikle elevernes informationskompetencebedst muligt skal det bredes ud og inte-greres i såvel den faglige undervisningsom i udviklingen af elevernes studie-kompetence generelt. Biblioteksfunktio-nen skal med andre ord ind i uddannel-serne. Lib-guide er et forsøg på at skabenetop et sådant system til at udvikleinformationskompetencer i undervisnin-gen på de gymnasiale uddannelser.

Gymnasiale uddannelsesbiblioteker- en særlig bibliotekstype med egenprofil!Af Else Marie Andersen og Sune Mølga-ard FaberUddannelsesbibliotekarer ved henholds-vis Thisted Gymnasium & HF-Kursus ogEUC Nordvestsjælland Holbæk handels-og tekniske gymnasium

Det er på høje tid, at Undervisningsmi-nisteriet og Styrelsen for Bibliotek ogMedier i DEFF-regi samler de mangevelunderbyggede dokumenter om infor-mationskompetence i gymnasiet for atbestemme, hvordan de gymnasiale ud-dannelser skal betjenes informations- og

biblioteksfagligt. De gymnasiale uddan-nelsesbiblioteker skal have deres heltegen profil som en særlig bibliotekstypepå lige fod med folkebiblioteker og fag-og forskningsbiblioteker.

Hvad skal google-generationen medbibliotekarer?Af Knud Holch AndersenLektor ved Thisted Gymnasium &HF-Kursus og medlem af DEFFs styre-gruppe.

It-revolution og gymnasiereform hargrebet dybt ind i ungdomsuddannelser-nes undervisning. Artiklen sætter fokuspå behovet for veludbyggede studiecen-tre og udvikling af bibliotekarrollen isamspil med lærere og elever.Læs hele artiklen på side 25

Faggruppe ta' springet til netværks-gruppeAf Berit Sandholdt JacobsenBestyrelsesmedlem i BITA, formidlings-chef, Greve Bibliotek

Danskerne er såsjove - synes vi selv!Det kan du høremere om den 30.september 2010, hvorNetværksgruppenBITA-Bibliotekarer ITværkulturelt Arbejdeholder temamøde iOdense. Temamødetvil indeholde et oplægaf Naser Khader, derudgiver en bog til ef-

teråret om netop dansk humor og udfor-dringerne ved ikke være født ind i dendanske ironi og humor. Derudover vilBITA gerne diskutere netværksgruppensfremtid med deltagerne. Se hele pro-grammet på http://grupper.bf.dk/indvan

Googling er ikke nok - heller ikke igymnasietAf Trine Schreiber, lektor, IVA og PiaHvid Tønnesen, bibliotekar, DPU

Faciliterer gymnasielærere og -biblio-tekarer udviklingen af gymnasieeleversinformationskompetence i gymnasiet?Opstiller de sammen centrale mål ogudvikler de relevante pædagogiske ogdidaktiske måder at arbejde med kompe-tencen på?

Der kommer løbende nye artikler på Del Din Viden. Bibliotekspressen bringer ihvert nummer resumeer fra dem, der er kommet siden sidst. Læs artiklerne i deres fulde længde og deltagi debat og videndeling på www.bibliotekspressen.dk/del-din-viden


Denne artikel kan findes påwww.bibliotekspressen.dk/Del-Din-Viden

Hvad skal google-generationenmed bibliotekarer?

DELDINVIDEN.DK

WWW WWWWWWWWW

af KnuD HolcH AnDersen

leKtor VeD tHisteD GymnAsium & HF-Kursus og

meDlem AF DeFFs styreGruppe.

it-revolution og gymnasiereform

har grebet dybt ind i

ungdomsuddannelsernes

undervisning. Artiklen sætter

fokus på behovet for veludbyggede

studiecentre og udvikling af

bibliotekarrollen i samspil med

lærere og elever.

»Digital Natives« eller »Google-generati-on«. Kært barn har adskillige navne. Da-gens gymnasieungdom har mobiltelefon,iPod og bærbar pc som næsten medfødtværktøj. Lektierne tjekkes og opgaverneafleveres i skolens konferencesystemer. Envoksende del af undervisningsmaterialethentes via links på nettet. Kulturarvendigitaliseres, og e-bogen venter lige henne

om hjørnet. Svimlende informationsres-sourcer i skrift, lyd og billeder er kun etpar klik væk.Undervisningsministeriet anbefaler

omlægning til ”virtuel undervisning” ogiværksætter forsøg med brug af it vedskriftlige eksaminer og med ”bogløse”3-årige gymnasieforløb på udvalgte gym-nasier.Det er nok forhastet at forkynde Guten-

berg-epokens afslutning. Det ene medieudelukker jo ikke det andet. Men henover et lille tiår har en sand it-revolutionfejet hen over den danske gymnasieskole.Spontan, ustruktureret og uafvendelig, så-dan som ægte revolutioner har for vane atopføre sig. Et hvert forsøg på at videreføreden traditionelle undervisningskultur iden nye virkelighed er dømt til at mislyk-kes.Der skal møbleres ganske meget om i

de gymnasiale huse, hvad enten de hedderstx, htx, hhx eller hf.

StudieforberedelseDe gymnasiale ungdoms- og voksen-uddannelser hviler fortsat på disse togrundpiller. Det er imidlertid også værd atbemærke, at gymnasiereform 2005 – denmest omfattende reform siden 1903 – i højgrad satsede på at styrke det studieforbe-

redende sigte. Reformen har opprioriteretselvstændige, elevcentrerede arbejdsfor-mer og dermed flyttet undervisningen fraklasserummet til studierummet. Samtidiger det traditionelle pensum blevet erstattetaf kompetencemål, og samspillet mel-lem fagene og deres metoder har fået højprioritet.It-revolution og gymnasiereform har

i et historisk parløb og i et kompliceretsamspil grebet dybt ind i den traditionellegymnasiekultur.En af de interessante følgevirkninger af

såvel it-revolution som gymnasiereformer, at behovet for professionel, kvalificeretbiblioteksbetjening er rykket helt ind icentrum af skolens virksomhed.

InformationskompetenceGoogle-generationen svømmer tilsyne-ladende ubesværet rundt i de digitaleoceaner. Men det store spørgsmål er, hvorveludviklet navigationsevnen egentlig er.Det kræver veludviklet strukturel viden ogindsigt i fagenes muligheder og grænsefla-der at arbejde kritisk og selektivt med in-formationssøgning og at lade disse infor-mationer indgå i et dialektisk samspil medproblemformuleringer og videreudviklingaf et projektforløb. Det er bestemt ikkegodt nok blot at spørge mr. Google. For- ▼


skellige undersøgelser tyder på, at evnen tilkvalificeret informationssøgning på ingenmåde matcher den nye virkeligheds poten-tiale. At læse, at skrive, og at regne var detgamle samfunds fundamentale kompeten-cer. De må i det ny vidensamfund suppleresmed en fjerde nøglekompetence: at søgerelevant og tilstrækkelig information og atomsætte denne til operationel viden.Her venter en meget stor udfordring,

som bør angribes på langs gennem uddan-nelsessystemet, men som de gymnasialeungdomsuddannelser med det studieforbe-redende sigte har et særligt ansvar for.

Samspillet elev-lærer-bibliotekarDer eksisterer ikke noget lovkrav ombiblioteksfunktioner ved de gymnasialeungdomsuddannelser. Derfor spændergymnasiernes tilbud til eleverne på detteområde over et meget stort register fra detabsolutte nulpunkt hen over forskelligesamarbejdsaftaler med folkebibliotekertil veludbyggede studiecentre bemandetmed uddannelsesbibliotekarer. Det harden alvorlige konsekvens, at danske gym-nasieelever faktisk er meget ulige stilletmed hensyn til biblioteksmæssig service.Og allerværst: Udviklingen af den fjerdenøglekompetence er overladt til mange til-fældigheders spil.

Al erfaring peger i retning af, at manikke når ret mange resultater ved småhurtige kurser i informationssøgning ellerkorte besøg på et nærliggende folkebib-liotek. Den eneste holdbare vej frem er, ateleverne udvikler deres informationskom-petence i tæt samspil med projektopgaveri de faglige og mellemfaglige forløb. Detveludstyrede studiecenter skal være ker-nen i skolens studiemiljø, og den profes-sionelle bibliotekar skal integreres i selvevejledningsprocessen og gerne også i eva-luering af resultaterne. Den enkelte elevskal opleve en kompetenceudvikling, derstår sin endelige prøve ved det eksamens-rettede studieretningsprojekt midt i 3.g.Det stiller ganske betydelige krav til

uddannelsesbibliotekaren, der dels skalindgå i mange faglige sammenhænge på etrimeligt højt niveau, dels skal være en aktivmedspiller i den pædagogiske proces.

DEFF og det innovative DanmarkMed virkning fra 2009 er gymnasierneblevet medlem af Det Elektroniske Fag- ogForskningsbibliotek (DEFF), der dermedspænder fra universitetsbibliotekerne ogprofessionshøjskolerne til ungdomsuddan-nelserne. Medlemskabet af DEFF har forførste gang skabt en fælles udviklingsplat-form for de gymnasiale biblioteksfunktio-

ner, og det har allerede sat sig adskilligespor. Der er udviklet et tilbud om licens-pakker, tilpasset det gymnasiale niveau.Det har haft stor gennemslagskraft. Indtilvidere har 75 skoler købt den første pakke.Der udvikles netop nu et tilbud om et fæl-les bibliotekssystem til gymnasier, VUCog SoSu-skoler. Og ikke mindst bliver deri samarbejde med DPU udviklet et tilbudom efteruddannelse i informationskompe-tence både for lærere og bibliotekarer.DEFF ser det som sin væsentligste

opgave i de kommende år at bidrage tiludviklingen af hele Danmark som et in-novativt samfund. Som led i denne strategivil DEFF arbejde for, at informationskom-petence – som noget nyt – indgår som eteksplicit delmål i den studieforberedendekompetence i ungdomsuddannelserneog at der udvikles en sammenhængendeprogression fra ungdomsuddannelserne tilde videregående uddannelser. Samtidig vilDEFF styrke den digitale videndeling mel-lem de forskningsbaserede uddannelser ogungdomsuddannelserne.På det lokale plan vil et styrket samar-

bejde og en dialog mellem folkebiblioteker,gymnasier, VUC og Sosu udgøre et megetværdifuldt supplement til denne nationalebestræbelse. n

Det er ikke alle gymnasieelever, der har glæde af en kompetent gymnasiebibliotekar. Det er nemlig ikke et lovkrav, at gymnasiet har et bibliotek.


▼

Googling er ikke nok– heller ikke i gymnasiet

Faciliterer gymnasielærere og -bibliotekarer udviklingen af gymnasieelevers informationskompetence i

gymnasiet? opstiller de sammen centrale mål og udvikler de relevante pædagogiske og didaktiske måder at

arbejde med kompetencen på? Både dansk og international forskning peger på, at det ikke er tilfældet. Via et

DeFF-projekt giver denne artikels skribenter et bud på en løsning med fokus på strategi og efteruddannelse.

af trine scHreiBer, leKtor, Det inFormAtions-

ViDensKABeliGe AKADemi oG piA HViD tØnne-

sen, proJeKtleDer, DAnmArKs pÆDAGoGisKe

BiBlioteK

»Er de dovne eller dumme i gymnasiet?«Eleverne i en gymnasieklasse skal skrive

en danskopgave om en kendt roman fra1950´erne. It-drengene i klassen foretageren »cost-benefit analyse« af den opgave, destår overfor. Resultat er klart. Det er for be-sværligt og tidskrævende at læse en romanpå 187 sider. De søger i stedet materiale påbiblioteket om romanen, downloader artik-ler og andre elevers opgaver og ser filmatise-ringen. De ved godt, at plagiering er forbudt,men samler alle deres informationer ogtilføjer nogle citater fra romanen for at højnetroværdigheden af opgaven. Arbejdet bonerudmed høje karakterer, selvom de aldrighar læst bogen. Stræber-pigerne i klassenlæser romanen, analyserer og skriver opga-ven på traditionel vis og opnår samme højekarakterer.Denne lille fortælling er hentet fra Erik

Kruse Sørensen ogMichael Paulsens forsk-ning i gymnasiepædagogik på SyddanskUniversitet. Fortællingen skitserer et centraltdilemma i gymnasiet i dagmellem lærernes

fokus på elevernes kvalifikationer målt påprodukter og elevernes interesse i at anvendeegne læringsstrategier og selverhvervededigitale kompetencer i opgaveforløbet. Læ-rerne taler med de studerende om produk-tet, menmåske ikke om selve opgaveforløbetset ud fra en læringstilgang. De når på denmåde aldrig frem til en diskussion af, hvil-ken vej der er til det mål, de ønsker opfyldt,og hvorfor vejen ser ud, som den gør.Hvordan besvarer man en opgave på en

velbegrundet måde? Hvad er velbegrun-det viden? Hvordan finder, behandler ogformidler man relevant information, somkan føre frem til en sådan viden? Hvilkekriterier skal opfyldes for, at informationener relevant? Alle disse spørgsmål handlerom processen frem til den gode opgave. Idet 21. århundrede er denne proces tæt for-bundet med it og digitale kompetencer, ogder er i danske skoler generelt brugt mangeressourcer på informationsteknologisk

isenkram. Noget tyder dog på, at det gårmeget langsomtmed implementeringen ien pædagogisk og didaktisk sammenhæng.Men hvorfor?Er det fordi lærere og elever i gymnasie-

skolen er for dovne og dumme? Doven-skabsforklaringen går på, at de informatio-ner, det kræver mindst anstrengelse at få fati, anvendes. At google sættes lig med dennemindste anstrengelses princip. Dumhedsfor-klaringen er, at vi ikke har taget den nye di-gitale basisfærdighed tilstrækkeligt alvorligt.Menmåske er der også en andenmåde at

forklare situationen på – enmåde, hvis ud-gangspunkt ikke er, at nogle er dovne ellerdumme, men derimod enmåde, der tagerudgangspunkt i forskellige pædagogisk-didaktiske tilgange til at forstå undervisningog læring i forhold til informationskompe-tence. Konsekvensen af et sådant alternativtudgangspunkt er, at man i første omgang fårøje på noget andet end dovenskab og dum-

DeFF-projektets rapport Informationskom-petence i gymnasiet – Et debatoplæg afclaus Holm, trine schreiber, pia Hvid tøn-nesen og Annegret Friedrichsen kan hentespå www.dpu.dk/info.


hed – nemlig på forskellige og konfliktendeopfattelser af undervisning og læring i rela-tion til informationskompetence.

Behov for samlet strategi ogefteruddannelseInformationskompetence er udråbt somdet 21. århundredes nye nøglekompetence.Vi ved fra udenlandske og danske undersø-gelser, at det kniber med at udvikle dennekompetence på et tilstrækkeligt højt niveaufor tilstrækkeligt mange. Fra undersøgelsenGymnasieelever og biblioteker ved vi, atlangt de fleste gymnasieelever foretræk-ker at søge efter information i Google ellerlignende søgemaskiner. Alle kan google, ogdet går hurtigt, men googling er ikke et måli sig selv. I stedet handler det om at forståinformation, søgning og de digitale res-sourcer i forhold til konteksten. Det vil sigei forhold til den opgaveformulering, ele-verne i det konkrete tilfælde står over for.Har gymnasieskolen en tilstrækkelig

strategi for udvikling af informationskom-petencen hos eleverne, så de er i stand til

at begå sig på vidensamfundests arbejds-pladser eller universiteter? Hvilke krav erder til elevernes vidensniveau og kvalifika-tioner, når det gælder studiekompetenceog i særdeleshed informationskompetencei gymnasiet? Disse spørgsmål er blevetstillet i DEFF-projektet. På den ene sideeksisterer der vejledning til, hvordan pro-gression (en række af led mellem hvilkeder består et vist forhold) i omgangenmed information og viden kan knyttes tilgymnasieskolens AT-forløb. På den andenside er der blot tale om vejledning – ogaltså ikke krav – og der er risiko for enudvanding af vejledingens indhold i fag-beskrivelsernes specificering af det. Dermangler med andre ord en samlet, tyde-ligere og kravspecifik officiel målsætningfor gymnasieskolen generelt såvel som enmålsætning for det enkelte gymnasium,når det gælder informationskompetence.Arbejdet kan starte med at lærere og bibli-otekarer på det enkelte gymnasium sættersig sammen og udarbejder en målsætningfor og en indholdsbeskrivelse af den infor-

mationskompetence, som de vurderer somtilstrækkelig for eleverne.Som den lille fortælling fra artiklens

begyndelse antyder, har elever selverhver-vede digitale kompetencer, som de anven-der i læringssammenhænge – vel at mærkeofte ud fra deres egen læringsstrategi. Gen-nem DEFF-projektet fortalte gymnasielæ-rere hvordan elever – ofte ved tilfældighe-der – bidrog med deres medieviden. Menogså hvordan de påtog sig arbejdet med foreksempel at podcaste relevante film og ra-dioudsendelser til brug i undervisningen,så læreren ikke behøvede at være ekspertpå det tekniske område. Det er derfor vig-tigt, der gives tid til, at også eleverne på detenkelte gymnasium bliver inddraget somaktører i udviklingen af nye pædagogiskeog didaktiske måder at arbejde med infor-mationskompetence på.Det er DEFF- projektets vurdering, at

gymnasielærere og bibliotekarer i høj gradkan drage nytte af et efteruddannelseskur-sus, hvor emner som videnskabsteori, nyedigitale medier og elektroniske ressourcer

Gymnasieelever kan have forskellige studiestrategier. nogle læser en hele romanen grundigt, hvis de skal lave en litteraturanmeldelse - andre ser filmatiseringenog googler sig til resten. Arkivfoto: Jakob Boserup


Litteratur:Holm, claus; schreiber, trine; tønnesen, piaHvid; Friedrichsen, Annegret (2010). Infor-mationskompetence i gymnasiet – Et debato-plæg. Danmarks pædagogiske universitets-skole, København. www.dpu.dk/infolangager, søren (2009). De digitale medierspotentialer og skolens træghed. i: Tilt: medie-pedagogisk tidsskrift, nr. 1.pors, niels ole (2007). Gymnasieelever og bib-lioteker. En undersøgelse af 998 elevers brug afbiblioteker og informationsressourcer.Biblioteksstyrelsen, København. http://www.bs.dk/publikationer/rapporter/pors/index.htmZeuner, lilli; Beck, steen; Frederiksen, lars F.;sørensen, erik Kruse ogmichael paulsen (2010).Ret og gyldighed i gymnasiet. serien Gymna-siepædagogik, nr.76, institut for Filosofi, pæda-gogik og religionsstudier. syddansk universitet.

er omdrejningspunktet. Hvordan kande forskellige fags videnskabsteori sæt-tes i forbindelse med bestemte måder athåndtere information? Hvilke elektroniskeressourcer og nye medier kan i særlig gradbenyttes i forhold til de forskellige fag ogderes forståelse af viden, opgaveformer ogproblemløsning? Og hvordan anvenderman så de elektroniske ressourcer og digi-tale medier? De spørgsmål er centrale forbåde lærere og bibliotekarer i gymnasie-skolen, hvis de skal opstille mål for elever-nes informationskompetence samt vurderehvilke pædagogiske og didaktiske former,der kan bidrage til at indfri de mål. Sam-men vil de to faggrupper kunne bidrage tilet fokus på informationens betydning oganvendelse.Det optimale for gennemførsel af et

kursus med indhold af ovennævnte art er,at en gruppe lærere og en bibliotekar frasamme gymnasium deltager på sammekursus. Der er nemlig ikke nødvendigvis

behov for de generelle introduktioner til denævnte problemstillinger. Der er snarerebrug for, at man som et team gennemgårog arbejder med problemstillingerne. Detvil give den største gevinst for det enkeltegymnasium. Et sådant kursus er som følgeaf DEFF-projektet på tegnebrættet, og viforventer kursusafholdelse i foråret 2011.I løbet af kurset kommer et team omkringvidenskabsteoretiske antagelser, anvendel-sen af digitale medier og elektroniske res-sourcer knyttet til pædagogiske og didakti-ske undervisnings- og læringsformer samtfår øvet sig i at formidle indsigten videretil kolleger. Et sådant kursus er DEFF-pro-jektets bud på en efteruddannelse for bådelærere og bibliotekarer med det formål atudvikle elevernes informationskompetencei gymnasieskolen. n

[email protected] er kortet af redaktionen. Se hele

artiklen på Del Din Viden

!94G80introduktiontil bogsæsonen

2010Et brugskursus om årets nye bøger, tendenser og trends i tiden.

Få et samlet overblik over den nyeste litteratur inden for skønlitte

ratur, krimier, klassikere, børne og ungdomslitteratur, biografier,

debat og kultur.

Mød fem kompetente foredragsholdere: Bo Tao Michaëlis, Carsten

Berthelsen, Liselotte Wiemer, Lone Kühlmann og Steffen Larsen,

som på levende og underholdende vis gennemgår et udvalg af årets

nye bøger og giver dig deres personlige bud og vurderinger.

introduktion til bogsæsonen er et enestående tilbud til bogfolk,

der arbejder med at formidle litteratur: bibliotekarer, boghandlere,

litteraturjournalister, forlagsfolk og andre bogelskere.

• 10. november 2010 på Quality Hotel Høje Taastrup

• 11. november 2010 på Clarion Hotel Copenhagen

• 15. november 2010 i Aalborg Kongres og Kultur Center

• 16. november 2010 på Helnan Marselis Hotel i Århus

• 17. november 2010 på Quality Hotel Park Middelfart

Alle dage fra kl. 9.00 til kl. 16.30

Deltagerpris inkl. morgenbrød, frokost, kaffe/te med kage og frugt:

kr. 1.700 (inkl. moms) / kr. 1.360 (ekskl. moms)

Læs mere på www.bf.dk/itbsTilmeld dig senest den 10. oktober 2010

InTroDuKTIon TIL BogSæSonEn ArrAngErES AF BIBLIoTEKArForBunDET I SAMArBEjDE MED DEn DAnSKE BogHAnDLErForEnIng


af else mArie AnDersen oG

sune mØlGAArD FABer

Gymnasierne har væretmed i DanmarksElektroniske Fag og Forskningsbibliotek,DEFF siden 2004. I starten var det kungymnasierne på handelsskolerne (HHX)og de tekniske skoler (HTX), men i 2009kom de almene gymnasier (STX) også indi varmen. For første gang blev alle gym-nasier synlige i bibliotekslandskabet ogblev altså placeret blandt forskningsbib-lioteker og andre uddannelsesbiblioteker.Mange gymnasier har et bibliotek

med faguddannede bibliotekarer, hvisfornemste opgave er at samarbejde medunderviserne om at klæde eleverne påtil en videregående uddannelse, og vi erikke i tvivl om, at det skal foregå i skolensdaglige og faglige kontekst. Vi er hellerikke i tvivl om, at de gymnasiale uddan-nelsesbiblioteker skal have deres helt egenprofil som en særlig bibliotekstype på ligefod med folkebiblioteker og fag- og forsk-ningsbiblioteker.Derfor skal folkebiblioteker og fag- og

forskningsbiblioteker ikke være gæsteun-dervisere i de gymnasiale uddannelser,men være samarbejdspartnere med gym-nasiebibliotekerne.

Mange spillere, få reglerDet er helt tydeligt, at der mangler en ko-ordinering og formidling af det arbejde,der foregår i forskellige regi med henblikpå udvikling af gymnasiernes biblioteks-

betjening. Det er også klart, at biblioteks-betjeningen på gymnasierne er meget,meget forskellig. Endelig er det også klart,at der er mange spillere på banen, uden atder er formuleret nogle spilleregler.Alle gymnasieelever skal hvert år skrive

et antal opgaver og har brug for at findeog fremskaffe relevant materiale. Sidengymnasiereformen i 2005 er opgaverne –især de større projekter – på én og sammegang blevet både mere tværfaglige og spe-cialiserede. Eleverne går derhen, hvor dekan få hjælp: gymnasiets bibliotek (hvisder er ét), folkebiblioteket, Biblioteksvag-ten eller forskningsbiblioteket (hvis der erét i nærheden). Elevernes forudsætningerfor en kvalificeret informationssøgnings-praksis er meget forskellige, og det bærerderes henvendelser selvfølgelig præg af.

Hvem konkluderer?Efter vores mening er det på høje tid, atUndervisningsministeriet og Styrelsen for

Bibliotek og Medier i DEFF-regi samler demange velunderbyggede dokumenter ominformationskompetence i gymnasiet medhenblik på at få bestemt, hvordan de gym-nasiale uddannelser skal betjenes informa-tions- og biblioteksfagligt. Hvem skal vare-tage denne opgave? I hvis regi? Hvordan?Hvilket formål? Er det en del af elevernesstudiekompetence? Hvori består dennekompetence? Hvordan bedømmes den?

Lokale teams som tovholderVores drøm er, at der bliver oprettet etteam, som arbejder teknisk, pædagogiskog informationsfagligt med informations-forsyningen på hver skole, både til opga-ver, til projekter og til undervisningen. Etsådant team kunne samarbejde med detnærliggende universitets- eller profes-sionshøjskolebibliotek med henblik påat klæde eleverne på informationsfagligttil en videregående uddannelse. Teametkunne samarbejde med folkebiblioteketmed henblik på at koordinere betjeningenaf eleverne, og endelig kunne teamet del-tage i besvarelsen af gymnasiespørgsmåli Biblioteksvagten. Et sådant team skullebestå af lærere, bibliotekarer og skolernesit-administratorer.Hvis en sådan drøm skal realiseres på

alle gymnasieskoler (STX, HHX & HTX),vil det være nødvendigt med et initiativpå nationalt plan, som udarbejder for ek-sempel en bekendtgørelse, der definererindsatsen, og som giver en national bevil-ling til dette område.

synspunKt:

Gymnasiale uddannelsesbiblioteker- en særlig bibliotekstypemed egen profil!

Det er på høje tid, at undervisningsministeriet og styrelsen for Bibliotek ogmedier i DeFF-regi samler de mange

velunderbyggede dokumenter om informationskompetence i gymnasiet for at bestemme, hvordan de gymnasiale

uddannelser skal betjenes informations- og biblioteksfagligt. De gymnasiale uddannelsesbiblioteker skal have

deres helt egen profil som en særlig bibliotekstype på lige fod med folkebiblioteker og fag- og forskningsbiblioteker,

skriver uddannelsesbibliotekarerne else marie Andersen og sunemølgaard Faber i dette synspunkt.


Det er under alle omstændighedervigtigt, at uddannelsesbiblioteket pågymnasierne får en tydelig plads i biblio-tekslandskabet, og at opgaven for uddan-nelsesbibliotekerne både er at klare detbiblioteks- og informationsfaglige arbejdepå skolen, samspillet med folke- og forsk-ningsbibliotekerne og med DEFF; mendet er mindst lige så vigtigt at arbejdeintegreret i skolen med udvikling af ele-vernes informationskompetence i et tætsamspil med underviserne.

Megen viden er samletI alle disse referencer (se links og hen-visninger på Del Din Viden på bibliot-ekspressen.dk, red.) lægges der vægt pådet tætte samspil mellem lærer, elev ogbibliotekar i en faglig kontekst. Det ersvært at opnå ved en kort kontakt med enbibliotekar, der kommer nogle få gangepå skolen som gæsteunderviser, selv ombåde folkebibliotekers og universitets-bibliotekers tiltag over for gymnasierne

naturligvis er fagligt kompetente og båretaf et ønske om at imødekomme gymna-sieeleverne.Der er i forbindelse med mastermodu-

let Informationskompetence og Læringsamlet megen viden om dette område påDet Informationsvidenskabelige Akade-mi, og for nylig har DPU, IVA og DPUBudgivet et debatoplæg baseret på tidligereundersøgelser og projektgruppens egneundersøgelser som forberedelse til dennye efteruddannelse for gymnasielærereog gymnasiebibliotekarer.En erfaren underviser med stor viden

om dette felt, Knud Holch Andersen, hari sin artikel Hvad skal google-generatio-nen med bibliotekarer? samlet argumen-terne for »veludbygggede studiecentre ogudvikling af bibliotekarrollen i samspilmed lærere og elever«. Se side 25 i dettenummer.

Else Marie Andersen er uddannelsesbib-liotekar ved Thisted Gymnasium & HF-Kursus, medlem af bestyrelsen for Biblio-teksforeningen for de almene Gymnasier,B.A.G. og af DEFF´s programgruppe NyeInstitutioner.Sune Mølgaard Faber er uddannelsesbib-liotekar ved EUC Nordvestsjælland Holbækhandels- og tekniske Gymnasium og for-mand for Erhvervsskolernes Biblioteksfor-ening, EB.Synspunktet er en forkortet udgave af enartikel bragt i »Synsfeltet« i Uddannel-sesbibliotekaren, 2010, nr. 1. Du kan læseen udvidet version i fuldtekst på Del DinViden.

Bibliotekarforbundets Generalforsamling 2010Nyborg Strand • den 6. - 7. november 2010

Generalforsamlingen er Bibliotekarforbundets øverste myndighed og er stedet, hvor du som medlem kan væremed til at sætte dit præg på, hvilken retning forbundet skal udvikle sig. Her kan du give din mening til kendeog helt konkret få indflydelse på, hvad BF skal arbejde med de kommende år.

Vær med i gode debatter om Bibliotekarforbundet og fremtidens udfordringer for faget.

Generalforsamlingen starter lørdag den 6. november kl. 13.00 og afsluttes søndag den 7. november kl. 13.00.

Kom og vær med til at sætte dit præg på fremtidens fagforening!

Tilmeld dig Generalforsamling 2010 senest den 7. oktober 2010 via www.bf.dk/gf2010

Alle deltagere får enkeltværelse påHotel Nyborg Strand, “Danmarksforetrukne mødested”.

Vær med til at diskutere, hvordanBF’s Princip- og arbejdsprogram for2011 og 2012 skal se ud.

24 timer med mange mulighederfor at pleje og udvide dit netværkmed kolleger fra hele landet.

Festmiddag med uddeling afDøssingprisen 2010 og musik med“Morphar & The Ladykillers”.

”Det er under alle omstændig-heder vigtigt, at uddannelses-biblioteket på gymnasierne

får en tydelig pladsi bibliotekslandskabet”


E-læring som nationalt projekt på tværsaf de gymnasiale uddannelseraf susAnne nielsen, BiBlioteKAr

uDDAnnelsescenter HolsteBro

Inden for de gymnasiale uddannelser, htx,hhx og stx, har der længe været et ønskeom et system, der har fællestræk medbåde SWIM og UB-testen, men målrettetgymnasieelever. Ansvaret for udviklingenaf elevernes informationskompetenceer en opgave, der ikke kan løses alene afbibliotekaren. For at udvikle elevernesinformationskompetence bedst muligtskal det bredes ud og integreres i såvel denfaglige undervisning som i udviklingen afelevernes studiekompetence generelt. Bib-lioteksfunktionen skal med andre ord ind iuddannelserne.Lib-guide er et forsøg på at skabe netop

et sådant system til at udvikle informati-onskompetencer i undervisningen på degymnasiale uddannelser.Der blev i fase 1 udviklet en e-lærings-

platform på adressen www.lib-guide.dk.Og på nuværende tidspunkt er der er endel forløb og tests, der er udviklet af biblio-tekarer og lærere.Lib-guide skal i bedste web 2.0-ånd fun-

gere som en platform for videndeling forgymnasiebibliotekarer og undervisere ved

at give adgang til det materiale, der bliverlagt ind, og give mulighed for at bruge, re-digere og videreudvikle det.

Fungerer videndelingen?Fase 1 viste, at den ene del af programmet,der fungerer som en platform for vidende-ling, allerede på nuværende tidspunkt serud til at styrke integrationen mellem bibli-otekar og lærere om et fælles mål: styrkelseaf elevernes informationskompetence.En underviser og en bibliotekar har af-

prøvet Lib-guide på fem 1. års htx. klassera 30 elever.Nogle af elevernes evalueringer kom bag

på os. Lib-guide er endnu en betaversionog med mange mangler. Det skyldes bådemanglende tid, penge og viden om, hvor-dan vi laver et fancy design og features.High-score funktionen er heller ikke heltklar endnu. Men eleverne ønskede faktiskikke det fancy. De synes, det var rart, atdesignet var minimalistisk, da det virkedenemt at bruge og mere reelt og seriøst.Elevernes overordnede vurdering var, at

de synes, de fik noget ud af undervisnings-forløbet, og at det var en anderledes mådeat lære på.Lærerne sagde blandt andet, at det var

et netbaseret produkt, der gav mulighedfor at ramme eleverne, når de har behovfor at søge information, og at Lib-guidefungerer fint som redskab til samarbejdemellem lærere og bibliotekar, samt giveret godt samspil, så man bedre kan brugehinandens kompetencer.

Behovsanalyse og kravspecifikationEn videreudvikling af en e-læringsplat-form som Lib-guide er nu i gang. Pro-jektet er i fase 2, som arbejder videre påresultaterne af afklaringsprojektet »E-læ-ringsprogrammet Lib-guide« og indbefat-ter behovsanalyse og kravspecifikation.Fase 2 ventes afsluttet i oktober 2010

med en kravspecifikation til en ny Lib-guide til de gymnasiale uddannelser. Såhåber og tror vi på, at der bliver en fase 3til projektmodning, der tænkes som en af-prøvning og en formulering af det endeligprojekt, som kan starte i februar 2011.Artiklen er kortet af redaktionen og kan

læses i en længere udgave på www.bibliot-ekspressen.dk/deldinviden. n

[email protected] er kortet af redaktionen. Se hele

artiklen på Del Din Viden

OplevmulighedernepåBokmässan!Nordens største mødested for det skrevne ord sætter i år fokus på Afrika.Det spændende seminarprogram giver gode muligheder for videreuddan-nelse. Vel mødt den 23.-26. september på Svenska Mässan i Gøteborg!www.bokmassan.se


Bibliotekarjob.dk er Bibliotekarfor-bundets egen jobportal. Her kan duoprette din personlige jobagent, somfinder de jobannoncer, der passerpræcis til dig og dine kvalifikationer.

Jobagenten sender dig løbendee-mails med links til de jobannoncer,der er relevante for dig og dineønsker.

Opret din personlige jobagent på bare30 sekunder

Opret en jobagent på www.bibliotekarjob.dk

RELEVANTE JOB – RELEVANTE PROFILER PARTNER I PROFILJOB.DK

LET DIN JOBSØGNINGMED EN JOBAGENT


Råd og anbefalinger ved ansøgningStillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note – men er ensådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter:A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndigheden.Stillingen må ikke accepteres uden BF’s godkendelse.B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr. uge). Det er ikkeoplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udstedesfra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supple-rende dagpenge.C: Ansøgere bedes kontakte BF’s Forhandlingsafdeling

Generelt ved jobansøgning (offentlig og privat)

BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillidsre-præsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant.Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokalerepræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal re-præsentant kontaktes Forhandlingsafdelingen i BF.Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid For-handlingsafdelingen.NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger erafsluttet!

Offentlig ansættelse

Akademikernes Centralorganisation (AC) – og dermed Bibliotekarforbundet– har overenskomst med de kommunale og regionale arbejdsgivere samtstaten.Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske envurdering af om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funktions-og/eller kvalifikationsttillæg.Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, derogså gennemfører forhandlingen.Er du aflønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aflønning opretholdesved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens om-råde (2-måneders-grænsen).

Privat ansættelse

AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de flesteansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgi-ver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag tilkontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se: www.bf.dkBF anbefaler, at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontak-ter Forhandlingsafdelingen for vurdering af kontraktens vilkår.

StillingsopslagAlle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til:DG Media as, St. Kongensgade 72,1264 København K, Tlf. 70 27 11 55,fax 70 27 11 56, e-mail: [email protected]ærk venligst, at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncer.

Frister for stillingsopslagBibliotekspressen 14 – Udkommer 9. septemberBestillingsfrist 24. august kl. 12Tidligste ansøgningsfrist 23. septemberBibliotekspressen 15 – Udkommer 23. septemberBestillingsfrist 7. september kl. 12Tidligste ansøgningsfrist 7. oktoberBibliotekspressen 16 – Udkommer 7. oktoberBestillingsfrist 21. september kl. 12Tidligste ansøgningsfrist 21.oktober.

Nye stillinger

Bibliotekar / cand. scient. bibl.til voksenområdet – RudersdalBibliotekerne

Ved Rudersdal Bibliotekerne er en 30 timers stilling sombibliotekar i Hovedbibliotekets voksenområdet ledig, pr. 1.oktober eller snarest derefter.

Vi søger en bibliotekar, som• har lyst til at arbejde med kulturelle arrangementer forvoksne• brænder for formidling og har lyst til at udvikle ogeksperimentere med publikumsbetjeningen• har bred viden om og lyst til at arbejde med bibliotekstilbud i ”Det ny bibliotek”• er udadvendt og kan kommunikere professionelt ogpersonligt

Ansøgningsfristen den 9. september 2010, kl. 12.00.Læs mere om biblioteket og jobbet påwww.rudersdalbibliotekerne.dk.

LET DIN JOBSØGNINGMED EN JOBAGENT

Bibliotekarjob.dk er Bibliotekarforbundets egen jobportal.Her kan du oprette din personlige jobagent, som finder dejobannoncer, der passer præcis til dig og dine kvalifika-tioner.

Jobagenten sender dig løbende e-mails med links til dejobannoncer, der er relevante for dig og dine ønsker.

Opret din personlige jobagent på bare 30 sekunder.

Bibliotekarjob.dk tilbyder dig en række funktioner, derhjælper til at planlægge din karriere.

I udviklingen af Bibliotekarjob.dk har vi udnyttetvores viden til at udvikle en jobportal, der er tilpassetdig og dine jobønsker.

Bibliotekarjob.dk er en del af Profiljob.dk netværket,som er et samarbejde mellem 14 af Danmarks fagligeorganisationer.

Deltagelsen i Profiljob.dk netværket betyder, at duikke alene modtager relevante jobannoncer fra Bibli-otekarjob.dk, men også fra de øvrige jobportaler, nårdu har oprettet din jobagent på Bibliotekarjob.dk.

Mere end 15.000 personer har allerede oprettet derespersonlige jobagent på Profiljob.dk netværket.

RELEVANTE JOB – RELEVANTE PROFILER PARTNER I PROFILJOB.DK

Opret en jobagent på www.bibliotekarjob.dk


Med23.000 borgere og 2.300 ansatte har Struer Kommune enoverskuelig størrelsemed nær-hed i service, omsorg og livskvalitet.

Vi er ikke større end at den enkelte kan gøre en forskel - og det gør vi med vestjysk handle-kraft i samspil med omverdenen.

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR WWW.STRUER.DK

STRUER BIBLIOTEK

BIBLIOTEKAR

Idé- og initiativrig bibliotekar, somkan se sig selv plantet i dennordvestjyskemuld.

Vi søger en engageret medarbejder, som har lyst til at arbejdemed arrangementsplanlægning, filial- og bogbusarbejde samtdeltage i det almindelige biblioteksarbejde i øvrigt.

Arbejdstiden er 30 ¼ time om ugen. Vi forventer, at du kanarbejde selvstændigt, at du er fleksibel og har mod på at prægedin arbejdsplads med spændende nye ideer.

Biblioteket er en del af Infocenter Struer som består af Borger-service, turistformidling, Struer International Living og bibliotek.Arbejdsopgaverne er af denne grund varierede ogmangeartedeog forudsætter samarbejde medmange forskellige kolleger.

Vi kan tilbyde udstrakt grad af indflydelse i jobbet, gode kollegerog et godt arbejdsklima.

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til biblioteks-chef Bent Birk Kristensen, og ved at se nærmere på biblioteketsog kommunens hjemmeside (www.struerbibliotek.dk ogwww.struer.dk).

Har dette din interesse så send en ansøgningmed bilag til StruerBibliotek, [email protected]. eller Smedegade 1, 7600 Struer, så vihar den senest den 6. september 2010 kl. 10.00.

BF’s aktivitetskalender giver en oversigtover arrangementer og aktiviteter, somafholdes i BF’s regi. Find flere oplysningeri Kalenderen på BF’s website, www.bf.dk.Abonner på ”BF’s nyhedsbrev” på www.bf.dk/nyhedsbreve for at modtage nytomkring BF’s arrangementer.

AUGUST 201031.8. Servicetjek - når du vil sikre dinlevestandard.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.Arrangør: Sampension og Bibliotekarfor-bundet.

SEPTEMBER 20101.9. TR-arbejdet i BF - det handler ogsåom pension.Kursusdag for BF's kommunale tillidsre-præsentanter.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.Arrangør: Sampension og Bibliotekarfor-bundet.

2.9. TR-arbejdet i BF - det handler ogsåom pension.Kursusdag for BF's statslige tillidsrepræ-sentanter.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.Arrangør: Sampension og Bibliotekarfor-bundet.

4.-5.9. Nordisk Bogbustræf 2010.Sted: Ribe Fritidscenter.Arrangør: Filibussen.

7.9.Servicetjek - når du vil sikre din le-vestandard.Sted: Vejle Bibliotek.Arrangør: Sampension og Bibliotekarfor-bundet.

9.9. Servicetjek - når du vil sikre dinlevestandard.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.Arrangør: Sampension og Bibliotekarfor-bundet.

22.9. Gå-hjem-møde om sags- og doku-mentstandarder.Bliv opdateret på de nye standarder fraIT- og Telestyrelsen, hvis du arbejder medeller er interesseret i ESDH-systemer ellersags- og dokumentstyring.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.Arrangør: Privatgruppen.

23.9. BF’s JobWorkshop.Søger du efter nyt job, og trænger du tilinspiration, inputs og gode råd, så er BF'sJobWorkshop noget for dig.

Sted: Aalborg.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

23.9. TR-arbejdet i BF - det handlerogså om pension.Kursusdag for BF's statslige tillidsrepræ-sentanter.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.Arrangør: Sampension og Bibliotekarfor-bundet.

29.9. Morgenmøde: Online Generatio-nen – få indsigt i børn og unges digi-tale liv.Hvad er det, børnene laver, når de eronline? Og hvad er bibliotekernes rolle?Morgenmøde med oplæg af den digitaletrendekspert Christiane Vejlø.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

29.9. Hovedbestyrelsesmøde.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

30.9. Temamøde med Naser Khader.Hvordan kan vi omsætte Naser Khaderskendskab til etniske minoriteter til biblio-tekernes praktiske virkelighed med for-midling/anskaffelse af litteratur og mediertil brugerne?Sted: Odense Centralbibliotek.Arrangør: BITA - Bibliotekarer i Tværkultu-relt Arbejde.

OKTOBER 201027.10. Præsentationsworkshop - blivbedre til at holde oplæg.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

NOVEMBER 20105.11. Hovedbestyrelsesmøde.Sted: Best Western Nyborg Strand, Ny-borg.

6.-7. 11. Bibliotekarforbundets General-forsamling 2010.Sted: Best Western Nyborg Strand, Ny-borg.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

10.11. Introduktion til Bogsæsonen2010.Sted: Quality Hotel Høje Taastrup.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

11.11. Introduktion til Bogsæsonen2010.Sted: Clarion Hotel Copenhagen.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

11.11. Dit første job.Det kan være en udfordring at kommevidere fra det første job. Bibliotekarfor-bundets karrierekonsulenter og juristerhjælper dig videre.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

15.11. Introduktion til Bogsæsonen2010.Sted: Aalborg Kongres og Kultur Center.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

16.11. Introduktion til Bogsæsonen2010.Sted: Helnan Marselis Hotel, Århus.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

17.11. Introduktion til Bogsæsonen2010.Sted: Quality Hotel Park Middelfart.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

24.11. Hovedbestyrelsesmøde.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

29.11. Dit første job.Det kan være en udfordring at kommevidere fra det første job. Bibliotekarfor-bundets karrierekonsulenter og juristerhjælper dig videre.Sted: Odense.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

29.-30.11. TR-uddannelse Modul D2010.Sted: ByggeCentrum Middelfart.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

ANDRE KOMMENDE ARRANGEMEN-TER:28. februar - 2. marts 2011: TR-uddan-nelse Modul A 2011.Sted: ByggeCentrum Middelfart.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

12. april 2011: TR-uddannelse Modul B2011 (Vest).Sted: Scandic Bygholm Park Horsens.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

14. april 2011: TR-uddannelse Modul B2011 (Øst).Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

25.-27. maj 2011: TR-uddannelse ModulC 2011.Sted: ByggeCentrum Middelfart.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

Aktivitetskalender


Afsender: Bibliotekspressen, Lindevangs Allé 2, 2000 FrederiksbergRedaktion: [email protected]. Abonnement: [email protected]æssigheder i leveringen meddeles det lokale postkontor.redaktørensspalte

Efterlønnen er fyldt 30 år. Fungerer den ordning,eller er det snart på tide at sende denne velfærds-ordning på ”førtidspension”?Én ting er helt sikkert og vigtigt for dig: Du

skal holde tungen helt lige i munden, når duskal tage stilling til, hvad lige netop du vil medden ordning. Der er fleremuligheder i efterløns-junglen, men også fæle faldgruber, som kankoste dig dyrt.Derfor sætter vi i dette nummer af Biblio-

tekspressen fokus på efterløn for medlemmeraf Bibliotekarforbundet, for den ordning erikke så lidt af en jungle, og vi gennemgårregler og muligheder. Vi har allieret os meden ekspert på området, nemlig cand. polit.Lisbeth Burgaard, ligesom vi naturligvis talermed eksperter og et medlem, der har væretigennem ”efterlønsmøllen”.Som statsminister havde Anker Jørgensen

gode intentioner, da han i 1979 indførte ordnin-gen. Fysisk nedslidte arbejdere skulle fem år før

den egentlige pensionsalder kunne gå på efter-løn. Siden er meget ændret –mange har ikkefysisk hårdt arbejde, vi lever generelt længere. Etandet parameter: Vi bliver færre til at betale forden samfundsmæssigt relativt dyre efterlønsord-ning, som alene i 2009 var en direkte udgiftspostpå finansloven på 23milliarder kroner. Men forden enkelte er det virkeligt billigt at betale til ef-terlønnen via a-kassen, for pengene kan trækkesfra i skat og kommermangefold igen. Der er taleom en god forretning for den enkelte.Et blik på de lidt uhyggelige tabeller hos Dan-

marks Statistik, som hedder ”Dødelighed og er-hverv” viser næppe overraskende, at biblioteka-rer, informationsspecialister og kulturformidlereog andre i faget har en vis ”underdødelighed” iforhold til mange andre faggrupper. Det er medandre ord ikke så farligt for helbredet at arbejdetsom bibliotekar, mens eksempelvis journalisterhar en højere overdødelighed – dog klart over-gået at tjenere, kokke og taxachauffører, som

har en signifikant overdødelighed. Tallene viser,at bibliotekarer har en lav dødelighed på ogformentlig en høj gennemsnitslevealder. Hvis vikobler disse fakta med oplysningen om, at dinoffentlige eller private pension næppe er særligtfyrstelig – apropos finanskrise og de pludseligtfjernede rentegarantier hos Sampension ellerandre selskaber - så er en god idé at blive påarbejdsmarkedet i hvert fald indtil du er 62 år.Opfylder du kriterierne, og ønsker du en skatte-fri præmie på rundt regnet 140.000 kr. i håndenved ikke at bruge efterlønsordningen, er den enendnu bedreidé at blive vedmed at arbejde tildu er 65. Men planlægningen og blikket i denhelt personlige krystalkugle kræver , at vi megethåndgribeligt forholder os til store eksistentiali-stiske spørgsmål – og tvinger os til at gøre i hvertfald én overvejelse, der for mange af os er ube-hagelig: Hvor længe lever jeg mon?

Sig ja til efterløn, men bliv i jobbetSig JA til efterløn, men BLIV i jobbet - snapshot fra Fagligt Landsmøde 2025.

FrIIs

Magasinpost UMMID-nr. 42385

Henrik [email protected]

Documents

Bibliotekspressen 13