bibliotekspressen 14/2010

9.septem

ber2010

O p e n A c c e s s : H v e m s k a l b e t a l e f o r f r i o g l i g e a d g a n g ?

PRESSEN

A r k i t e k t e r o m u o v e r s k u e l i g e b i b l i o t e k e rS v e n d b o r g B i b l i o t e k s e r f a r i n g e r m e d Y o u T u b e

S y n s p u n k t : D r o p m a g t k a m p e n e !

142 0 1 0

Lindevangs Allé 2, 2000 FrederiksbergTlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01E-mail: [email protected] · Internet: www.bf.dkEkspedition mandag-fredag kl. 9-15.

BF’s hovedbestyrelseFormand: Pernille DrostTlf. A: 38 88 22 33, P: 29 28 52 77E-mail: [email protected]æstformand:Matthias Engberg EirikssonDet Informationsvidenskabelige AkademiTlf: P: 31 15 05 09E-mail: [email protected]Øvrige hovedbestyrelse:Jens Dam, Syddansk UniversitetsbibliotekTlf. A: 65 50 44 11, P: 62 62 41 45E-mail: [email protected] Dürkop, Greve BibliotekerneTlf. A: 46 13 84 00, P: 26 85 43 95E-mail: [email protected] Frølich, Biblioteket SønderborgTlf. A: 88 72 60 36 P: 43 52 43 94E-mail: [email protected] Ulletved Holmgaard, Gentofte BibliotekerneTlf. P: 51 76 14 53E-mail: [email protected] Jesper Josefsen, Roskilde HandelsskoleTlf. P: 61 77 78 39E-mail: [email protected]øren Kløjgaard, Hasle BibliotekTlf. A: 89 40 96 30, P: 86 15 13 98E-mail: [email protected] Thorsted Petersen, Odense CentralbibliotekTlf. A: 65 51 44 80, P: 22 30 17 24E-mail: [email protected] Sejerøe, Odense CentralbibliotekTlf. A: 65 51 44 81, P: 64 47 29 61E-mail: [email protected] Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes BibliotekerTlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38E-mail: [email protected] Løvdahl, studenterobservatørE-mail: [email protected]

Direktør: Johnny Roj-Larsen, [email protected]

Forhandlingsafdeling og Job&Profession:Bruno Pedersen, Forhandlingschef, [email protected]

Konsulenter:Nanna Berg, kommunikationskonsulent, [email protected] Bergmann, udviklingskonsulent, [email protected] Oliveira Borg, karriererådgiver, [email protected] Plenge, udviklingskonsulent, [email protected]

Konsulenter, løn- og ansættelse:Karin Madsen, privatområdet, Kommuner i Region Midtjylland,[email protected] Rosendal, København kommune, Kommuner i RegionSjælland, [email protected] Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland,Region Syddanmark samt alle regionsansatte, [email protected] Fridberg, kommuner i Region Hovedstaden ekskl.København, [email protected] Thorborg, statsområdet, [email protected]

BF’s telefonrådgivning: kl. 9.00 – 15.00: 38 88 22 33

Leder formanden har ordet

Forsiden: Open Access-udvalget er kommetmed 14 anbefalinger til, hvordan forskningengøres tilgængelig for alle. Kirsten Gjerdinghar illustreret.

Rullepølse og strikketøjGeneralforsamling. Det er nok, for defleste, essensen af en fagforening på godtog ondt. Røde faner, rullepølsemadder,gymnastikhal og socialdemokratisk mor-gensang er nogle af de faste associationer.Måske findes der stadig generalforsam-linger af den karakter, men mit bedste budvil være, at det er ved at være en saga blot.Det er det i hvert fald i Bibliotekarfor-bundet, og har været det i mange år. Medet glimt i øjet må man konstatere, at der

nok altid har været mere strikketøj endhåndbajere på Bibliotekarforbundets ge-neralforsamlinger. Men der er blevet de-batteret, og blandt mange tillidsfolk er derstadig anekdoter om håndklæder, der blevkastet fra talerstolen og hovedbestyrelser istrid modvind på podiet. Det er fra de år,hvor man kunne samle 5-600 tillidsfolk ogmedlemmer til en generalforsamling oghvor den var båret af en retorik og indstil-ling til, at generalforsamlingen var instru-mentet til indflydelse. Vi er ikke længereså mange til generalforsamlingerne – i2008 var der 250. Bør det så give grund tilstor bekymring for engagementet i Biblio-tekarforbundet og medlemsdemokratiet?Ikke nødvendigvis - spørgsmålet er, omdet nødvendigvis er eller var udtryk foren højere grad af medlemsindflydelseog demokrati, bare fordi der var mangemennesker? I dag giver man sin meningtil kende i Bibliotekspressen, på hjem-mesiden, via faggrupperne eller ved atkontakte hovedbestyrelsen og formanden.Og som fagforening er det afgørende at

kunne være relevant for medlemmerneuden, at de skal være aktive i foreningenfor at forstå, hvad de får for kontingentet.Tiderne hvor vi samlede 600 menneskerer slut, men det er vigtigt, at det er en bredmedlemsskare, der træffer beslutningerne.Derfor vil vi gerne have høj deltagelse vedgeneralforsamlingerne, fordi der blivertruffet beslutning om, hvordan medlem-mernes kontingent skal forvaltes.Bibliotekarforbundets styrke er, at for-

bundet har en megetflad struktur og ikkeer delt op i regionereller repræsentant-skaber. At hovedbe-styrelsesmedlemmerog formand er direktevalgt ved urafstem-ning af medlemmerneog ikke er afhængigeaf stillerlister, arbejds-pladsstørrelser ellervalg på generalfor-samlingen.Men en meget

væsentlig del af Bib-liotekarforbundets

generalforsamling er diskussionen af bådeberetningen for de 2 forudgående år ogikke mindst Princip- og arbejdsprogram-met samt budgettet for de to kommendeår. Og det er kun på generalforsamlingen,at der er mulighed for at ændre på tekstog tal. Det er her, der bliver givet kritik,ros og tilkendegivelser af det arbejde derer blevet lavet og meget væsentligt: At derbliver sagt god for de strategiske mål, po-litikområder og økonomiske beslutningerhovedbestyrelsen ligger frem. Og så er detfaktisk også hyggeligt og sjovt at tage pågeneralforsamling og diskutere og netvær-ke med kolleger, venner og gamle studie-kammerater. Det er som om, det ikke erhelt legitimt at bruge dette argument for attage på en generalforsamling, men det erder intet odiøst i. Tværtimod.Vel mødt til Bibliotekarforbundets ge-

neralforsamling 6.-7. November 2010.

Pernille Drost

INDHOLD

Lindevangs Allé 2, 2000 FrederiksbergTlf. 38 88 22 33E-mail: [email protected]: www.bibliotekspressen.dk

Udgiver: Bibliotekarforbundet

Redaktion:Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, [email protected]: Anette Lerche, [email protected],Tania Kejser, [email protected]ælp: Sara Maria Kohnagel, [email protected] Din Viden: Tanja Blicher, [email protected]

Annoncer:DG Media as, St. Kongensgade 72, 1264 København K,Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56E-mail: [email protected]

Bladudvalg:Jens Dam, Esben Fjord, Tina Holst, Vibeke Johansen,Jannie Lehmann, Trine Skjelborg Mulvad.

Trykt CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S

ISSN 1395-0401Danske Specialmedier

Abonnement:Årsabonnement: 600 kr. Udland 960 kr.BF-medlemmer modtager automatisk bladet

Oplag: Distribueret oplag 1.7.2004 - 30.6.2005iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer

Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringenskal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles tilBF’s medlemsafdeling.

6

10

11

14

24

26

Biblioteket: et offentligt pulterkammerTo arkitekter beskriver deres syn på bibliotekerne i forbindelsemed projekter på bibliotekerne i Ishøj og Albertslund.

De mindre biblioteker er glade for Palles GavebodEndelig gik Palles Gavebod officielt i luften, og bibliotekerneer glade for det, der beskrives som et rigtig godt site.

Fra YouTube til mediemøllenI det tidlige forår lagde Svendborg Bibliotek tre klip ud påYouTube, nu fortæller biblioteket om sine erfaringer.

Danmark tager første skridt mod Open AccessFri og gratis adgang til viden – det er den grundide, somOpen Access hviler på. Men regningen skal alligevel betales,og prisen kan blive høj for de danske tidsskrifter.

Goddag, jeg vil gerne låne en danseforestillingI Helsingør har man i august udlånt levende kunst i form afen danse-trio. Brugerne har taget godt imod det anderledestilbud.

Synspunkt: Far, far krigsmandLars Bornæs chef for Silkeborg Bibliotekerne kommenterer påballaden om BibZoom og ser frem mod Danskernes DigitaleBibliotek

I øvrIgt

Debat 28Nye stillinger 29Personnyt 30

14Open Access kan meget simpeltforklares som fri adgang til viden.Men virkeligheden er mere kompliceret.

På Ishøj Bibliotek er magasinerne taget opaf krybberne og stillet til frit skue på en langmagasinvæg.

6

3bibliotekspressen 14 · 2010

Frab

iblio

tekspressen.dk

Nordisk Spildag 2010 sætter fokus påat styrke bibliotekernes rolle i samfun-det. Efterhånden som computerspil fåren mere og mere central placering påbiblioteket, gælder det om at kvalitets-sikre udbuddet og formidle spillene tilpublikum.På den fælles nordiske temadag den

13. november, sætter de deltagendefolkebiblioteker fokus på forskelligespil, lige fra offline bræt- og kortspiltil computer-, konsol- og onlinespil.Forberedelserne er i gang, og styre-gruppen bag leder efter biblioteker, derhar lyst til at bidrage med arrangemen-ter og indslag. Det kan for eksempelvære foredrag, brætspil, udstilling afbibliotekets spil eller spilinitiativer isamarbejde med lokale organisationer.

Større »fyrtårnsbiblioteker« kan arran-gere nordiske biblioteks-mesterskaber iklassiske eSport-spil.Kontakt styregruppen for inspiration

til, hvad dit bibliotek kan bidrage med.Det er enten Siri Tidemann-Andersenpå [email protected] eller Thomas Vigild på [email protected]

Tilmelding til dagen foregår påhttps://web.questback.com/abmutvik-ling/spilldag/

kejser

I disse dage bliver det besluttet, hvem derskal stå i spidsen og koordinere opgavenmed at udvikle Danskernes Digitale Bib-liotek. Der er kommet 100 ansøgninger tilstillingen, som Styrelsen for Bibliotek ogMedier slog op før sommerferien. Ansøg-ningsfristen var den 10. august, og samta-lerne blev holdt i uge 34.De ønskede kvalifikationer hos pro-

jektlederen er blandt andet erfaring medprojektledelse og it-projekter, gode kom-munikative evner, gennemslagskraft ogevner for at motivere andre.

kejser

I går var der åbningsfest for Palles

Gavebod på landets biblioteker.

Indtil nu har gaveboden ligget

som en demoversion, som langtfra

alle biblioteker har taget til sig.

Alligevel fandt 37.000 besøgende

frem til sitet over en måned i

sommerferien.

Fra den 13. juli til den 12. august har Pal-les Gavebod haft i alt 37.047 besøg. Små70 procent har fundet gaveboden direkte,altså ved simpelt hen at taste adressen di-rekte ind i browseren. En lille femtedel erkommet derhen via Google, og så er der

dem – 11 procent - der har fundet frem tilPalle og hans venner gennem andre web-medier som for eksempel politiken.dk,bibliotek.kk.dk og aakb.dkStatistikken, som Styrelsen for Bibliotek

og Medier står bag, viser en voksendeinteresse for at besøge Palles Gavebod.Kurven over besøgende er støt stigende iløbet af den måned, statistikken er målt.Perioden begynder den 13. juli – 17. juli,hvor 2.255 unikke besøgende tjekker indhos Palle. Og slutter med den 8. august til12. august med små 6.000 besøgende.

kejser

Hvem skal være projekt-leder for DanskernesDigitale Bibliotek?

Fælles nordisk temadag om spil

Palle fik 37.000 besøg på enmåned Lille fald i ledighedenLedigheden blandt bibliotekarer og

cand.scient.bibl’er er faldet en lille

smule hen over sommeren.

I løbet af den varme sommer er ledighe-den blandt bibliotekarer og cand.scient.bibl’er faldet en smule. Oversat til procen-ter betyder det, at mens den gennemsnit-lige ledighed i juni var på 3,0 procent, såvar den faldet til 2,8 procent i juli.Desværre er ledigheden for biblioteka-

rer under 30 år steget i samme periodefra 5,1 procent til 5,8 procent, og dette talfalder næppe i løbet af sensommeren, nårde nye dimittender fra Det Informations-videnskabelige Akademi skal søge deresførste job.

lerche

4 bibliotekspressen 14 · 2010

Bibliotekarforbundet har allerede medudgangen af juli måned 2010 hentet flerekroner i erstatning til medlemmerne endi hele 2009. Beløbet dækker for eksempelmedlemmers erstatning i forbindelse meduberettiget afskedigelse, manglende ferie-penge og manglende lønudbetaling.Med udgangen af juli 2010 har Biblio-

tekarforbundets Forhandlingsafdelinghentet i alt 2.835.000 kroner i erstatningertil medlemmer mod 2.607.478 kroner ihele 2009. Forhandlingschef i Bibliotekar-forbundet, Bruno Pedersen, understreger,at det kan betale sig at bruge Bibliotekar-forbundet, så man ikke står alene med etkrav til en arbejdsplads.

- Hvis man som medlem er i tvivl, omman er blevet behandlet korrekt, er detvigtigt at henvende sig til BF, så der ikkegår for lang tid, inden en sag behandles,siger Bruno Pedersen.

kejser

Bibliotekarforbundet skaffer penge til medlemmerne

Tænketanken Cevea har fremskrevetmedlemstallene for fagforeninger og A-kasser. Holder beregningerne stik, så vilmedlemstallene falde støt i løbet af denæste 40 år, skriver Politiken.Der er flere grunde til, at centrum-

venstre tænketanken Cevea er be-kymret, først og fremmest danskernesgenerelle faldende interesse for at væreorganiseret. Men de seneste dagpenge-reformer kan også betyde, at danskernemister tilliden til, at det nytter noget atvære medlem af en A-kasse. I stedet villønmodtagerne stille krav om længereopsigelsesvarsler og jobgaranti, hvilketkan presse den model, som det danskearbejdsmarked har opbygget de seneste100 år.Cevea har udelukkende fremskrevet

medlemstal for de fagforeninger, derhører under LO. De akademiske fagfor-eninger oplever ikke en lignende med-lemsflugt.

lerche

Trues den danske model?Det er ikke ulovligt, når RUCs

bibliotek har købt og udstillet

kopimøbler – heller ikke selv

om biblioteket er offentligt

tilgængeligt. Det mener det

engelske internetfirma, Voga.com,

der står bag salget.

I sidste uge kom biblioteket på RUC iklemme, da flere advokater i forskelligeaviser slog til lyd for, at det er ulovligt, nårbiblioteket har kopier af ellers dyre de-signmøbler stående. Biblioteket har fjernetmøblerne, indtil sagen er afklaret.Nu tager firmaet Voga.com, der i sin tid

solgte møblerne til RUC, til genmæle. I enpressemeddelelse skriver firmaet:- Efter at have vendt situationen med

vores advokat, som er specialist i ophavs-ret, lyder konklusionen imidlertid, at detikke er ulovligt at have de pågældendemøbler stående et offentligt tilgængeligtsted. Dette skyldes at det helt grundlæg-gende EU-retlige princip om varernes friebevægelighed overtrumfer reglen om denomtalte visningsret. Endvidere følger deraf den danske ophavsret, at visningsret-ten er konsumeret, det vil sige udtømt, iforbindelse med Voga Furnitures lovligemøbelsalg.- Overordnet set betyder dette, at

møblerne gerne må placeres på offentligttilgængelige steder – og dermed fremvi-ses til offentligheden - og vi står derforuforstående over for de trusler om erstat-ningskrav, der er rejst mod RUC, som harhandlet helt efter bogen, og altså har lovenpå sin side, står der i pressemeddelelsen.

kejser

Uenighed om kopimøbler

Foto: Scanpix, Rune Johansen


Biblioteket: et offentligtpulterkammer

Alt må ikke være ligeværdigt

på et bibliotek. Der skal skabes

et hierarki, så brugerne kan få

overblik. Ryd op og skab rum,

hvor man har lyst til at hænge

ud, siger arkitekterne bag

nyindretningen af to biblioteker.

tekst ANETTE LERCHE

foto: jAKOB BOSERUP

Det ville nok komme bag på de flestebibliotekarer at høre deres biblioteks vel-

ordnede hyldemeter blive beskrevet somet stort kaos. Men de ord er nu alligevelnogle af de første, som arkitekt ThomasKock kommer på, når han skal beskrivesit første møde med Ishøj Bibliotek.- Det hele var ligeværdigt. Et stort

kaos, der trængte til at blive ryddet op.Det var svært at orientere sig i. Der varbogreoler og krybber over det hele.Han sidder for bordenden af et hvidt

mødebord i et stilrent mødelokale vedsiden af Polyform Arkitekternes åbnekontorlandskab i København. På bordetstår to hvide modeller af den genind-retning, som han og Nikolaj FrølundThomsen har været hjernerne bag påhenholdsvis Ishøj Bibliotek og Alberts-lund Bibliotek.- Det er klassisk ved mange af de of-

fentlige rum, at man bliver ved med atsætte mere ind i dem. Det kan sammen-lignes med et pulterkammer, og til sidstkan man ikke se skoven for bare træer,forklarer Thomas Kock.Og udfordringen med at gentænke

biblioteksindretningen var en gave til deto kreative hjerner.- Alle kender biblioteket, og man har

lyst til, at det skal forny sig. Hvis detbliver ved med at være det samme, såforsvinder det. Der skal være forandring,som gør én nysgerrig, siger NikolajFrølund Thomsen.I Albertslund bliver bibliotekets gen-

indretning færdig i september eller okto-ber, mens man i Ishøj er ved fase to af ialt fem planlagte faser, der skal løbe overadskillige år.

Ishøj Bibliotek - som model. Fotograferet hos Polyform Arkitekter.


Slut med det permanenteIdeen om at nyindrette Ishøj Bibliotek op-stod blandt personalet til et personalesemi-nar – selve biblioteket blev renoveret i 2004,men da håndværkerne forlod bygningen,stillede man reolerne de samme steder, somde altid havde stået.Det samme var tilfældet med personalets

skriveborde.- De sad med ryggenmodmuren, mens

materialerne hobede sig op bag dem, sigerThomas Kock om indgangspartiet ved IshøjBibliotek.Som en del af opgaven gentænkte arkitek-

terne indgangspartiet. Blandt andet har denye møbler, som blev tegnet til biblioteket,fået graden af selvbetjening til at stige. Ogden fælles info-point, hvor både HK’ere ogbibliotekarer står, har ændret på de to fag-gruppers forhold. Før sendte man brugernefra skranke til skranke, nu kan de to fag-grupper godt overlappe en smule på hin-andens fagområder, forklarer biblioteks-chef i Ishøj, Hans Peter Rasmussen. Godtfor brugerne, og godt for et bibliotek, derikke har uanede ressourcer.- Det er en ændring, der har betydet

meget på de interne linjer – og vi har skul-let trække vejret dybt et par gange. Mendet at have arkitekter inde over har klartbidraget med noget, vi aldrig selv havdefundet på. For eksempel det de kalderflying info, som er en skranke, som vi kanflytte rundt efter behov, siger Hans PeterRasmussen.For arkitekterne har opgaven i høj grad

været at vende de små ting til brugernesfordel. Før stod magasinerne i krybber påIshøj Bibliotek, nu præsenteres de på enkæmpemagasinvæg, når brugerne træderind.Et stort rundt bord inviterer til avislæs-

ning, kaffedrikning eller måske en strik-keklub.

I Albertslund er der blevet udviklet flek-sible møbler, der kan flyttes rundt. Det erslut med permanente løsninger.

At skabe attraktive rumFor arkitekterne var udfordringen atomforme biblioteksrummet til et stramtog enkelt rum, hvor brugerne nemt kanorientere sig. For at kunne gøre det,valgte arkitekterne at se det offentligerum som en by, som i stedet for bygnin-ger bestod af reoler med bøger. Ambi-tionen var at lave et fundament for etsocialt bibliotek, hvor ikke kun materia-ler, men også oplevelser og mødet medandre mennesker, var centralt.Ved at rokere rundt på opstillingen,

skabte arkitekterne mange små attraktivebyrum i biblioteket. Arkitekterne lod sig

inspirere af oplevelsen af en slentretur igennem Rom, hvor den ene plads efterden anden er et åndehul med fontæner,som byens borgere kan læne sig op ad el-ler sidde ved, inden de går videre.I biblioteket skal der også skabes plad-

ser, som brugerne får lyst til at blive stå-ende ved – og gå på opdagelse i, og frahver plads kan man skimte den næste,så man naturligt føres længere ind i bib-lioteket. Endnu er disse tanker kun gen-nemført på modelplanet – hvilket ogsågælder planerne om verdens længstesofa. Og hvor gerne man i Ishøj end vilgennemføre det hele, så ved Hans PeterRasmussen ikke, om han har pengene tildet. Derfor er genindretningen planlagt,så den gennemføres en fase ad gangen –og allerede her har den første fase gjort

Arkitekterne Thomas Kock og Nikolaj Frølund Thomsen.

▼

Det er klassisk ved mange af de offent-lige rum, at man bliver ved med at sættemere ind i dem. Det kan sammenlignesmed et pulterkammer, og til sidst kanman ikke se skoven for bare træer.

Thomas Kock


Det runde bord kan bruges af alt fra strikkeklubber til avislæsere.

en forskel for personalet og brugerne.Thomas Kock fortæller, at en ansat i

Ishøj har sagt, at hun før genindretnin-gen ikke havde lyst til at komme på ar-bejde, og det har hun nu.Den øgede arbejdsglæde kan skyldes,

at personalet er kommet meget merei spil. Det er ikke længere muligt atgemme sig – brugeren mødes lige meddet samme, og skrivebordspladsen medryggen mod muren er fortid.

Til den nysgerrige mormorDet biblioteket, der er relevant i dag, eret bibliotek, der bruges. Folk skal kunnesnakke på skype og spille wii, men derskal også være stille-områder. Biblioteketskal rumme begge dele, ellers er det ikkenutidigt.- Det er usundt, hvis biblioteket spe-

cialiserer sig. Det skal være en moderneplads, hvor alle er. Og hvor man kanse, hvad de andre laver. Min mormorskal kunne komme ned og se, hvad enPlaystation er, mens min lillebror skalmøde nogen, der læser avis, siger NikolajFrølund Thomsen.Biblioteket er på vej til at blive et kul-

turhus – der rummer mange forskelligekulturer. Eller en udstillingsbank af vi-den, hvor bibliotekarerne udstiller viden,som de plukker ud. Der skal være nogetnyt, man ikke kan opleve derhjemme.Men et er, at der er noget nyt, bibliote-

ket skal også præsentere det, så brugerneopdager det. Thomas Kock fremhævereksemplet med magasinerne, der blevtaget op af krybberne og præsenteret påen reolvæg.- Det er ofte små ting, der skal til for,

at man når ud over rampen. n

[email protected]

Alle møblerne er specialdesignet til Ishøj Bibliotek.


SUND SOUND APS | VED KLÆDEBO 18 | 2970 HØRSHOLM | TELEFON 45 76 18 88 | WWW.SUNDSOUND.DK

ÉT KLIK TIL MERE END 500BIBLIOTEKSPRODUKTER

NYHED

SHOPONLI

NE PÅ

SUNDSOUN

D.DK

Nedskæringer og travlhed på

landets biblioteker gør bare

børnebibliotekarerne endnu

gladere for at benytte Palles

Gavebod i kommunikationen med

de 8 – 12-årige.af TANIA KEJSER

Da Palles Gavebod slog dørene op den 16.august efter i nogle måneder at have eksi-steret i en demoversion, var der glæde påbørnebibliotekerne rundt omkring. PallesGavebod dukker nemlig op midt i en krise-tid, hvor mange biblioteker oplever, at derkun er råd til det absolut mest nødvendige.På Thisted Bibliotek fejrede man åbnin-

gen med muffins i muntre farver, saftevandog livechat på storskærm.- Jeg fornemmer, at gaveboden er gået

rent ind hos børnene. De synes, at figu-rerne er sjove, og da jeg forleden kørtebogbus, hvor jeg havde siden åben,trak de små film børnene til. Foros på biblioteket er det superfint atfå muligheden forærende. Vores hjem-meside er ikke så udviklet på børnefronten,derfor er det et godt tilbud til os, sigerTenna Bregendahl, børnebibliotekar påThisted Bibliotek.

På Slagelse Bibliotekerne har man, lige-som mange andre biblioteker, ikke slåetså meget på tromme for sitet før den 16.august.- Vi ville vente til muligheden for at

bestille materialer var på plads, og kunneikke lide ideen om at præsentere børnenefor noget, som de ikke helt kunne brugefuldt ud, fortæller Lone Arevad, som erbibliotekar i Skælskør og Slagelse.- Til gengæld kørte vi et rigtig fint ar-

rangement i både Korsør, Skælskør ogSlagelse, da sitet officielt åbnede. Det gikrigtig godt, især i Korsør, hvor mange afde børn, som holdt ramadan, mødte op,fortæller hun.Også i Slagelse oplever man Palles

Gavebod som en dejlig mulighed for athente kvalitet ind i børnebiblioteket udenat skulle udtænke det hele selv.- Sitet virker rigtig godt. Det er pæda-

gogisk og nemt at gå til. Vi bibliotekarer

er rigtig glade for det, for børnebibliote-ket kan bare hoppe med på alt det, derligger færdigt. Det er en stor hjælp i enpresset hverdag, siger Lone Arevad.

Tekniske udfordringer blev løstMange biblioteker har fulgt Slagelses ek-sempel, og ventet med at lancere PallesGavebod over for brugerne til den offi-cielle åbning. Alligevel har sitet oplevet enstigende søgning hen over sommeren. Fraden 13. juli til den 12. august har PallesGavebod således haft i alt 37.047 besøg.Hos Copenhagen Bombay har man brugtdemo-perioden til at færdiggøre nogle afde tekniske udfordringer, der drillede.Blandt andet har det været en stor op-

gave at få alle 98 kommuners forskelligebibliotekssystemer til at spille sammen iét samlet system.- Bestillingssystemet blev færdigt op

til åbningen, og vi har fået åbnet op formodulerne »mobil« og »internet«. Udfor-dringen har især været at få biblioteks-

systemets måde at arbejde med værkerpå til at spille sammen med den di-gitale verden. På Palles Gavebod skal

man for eksempel kunne foromtale enfilm eller en bog, som endnu ikke er lagtind i systemet – og få det til at spille sam-men med systemet, når bogen eller filmenså udgives, forklarer Klaus Støvring fraCopenhagen Bombay. n

[email protected]

Demindre biblioteker er gladefor Palles Gavebod



Fra YouTube til mediemøllenSvendborg Bibliotek satte sig i det

tidlige forår for at afprøve viral

markedsføring. En række film lagt

ud på YouTube fik 63.000 seere,

og så tog Svendborg Bibliotek

sig en tur i mediemøllen. Et halvt

år efter fortæller Svendborg

Bibliotek om deres erfaringer.

af ANETTE LERCHE

Hvad har kæmpebryster i kopimaski-nen med biblioteker at gøre?Umiddelbart måske ikke så meget.

Men i marts måned i år fik netop barebryster alt med biblioteker at gøre, daSvendborg Bibliotek satte dagsordenenog blev ombejlet af så forskellige mediersom P3, Politiken, Ekstra Bladet ogTV2.63.000 klikkede sig ind på de tre film,

biblioteket lagde ud på YouTube.I den første video løber en pige ind på

biblioteket og fotokopierer sine bryster.I et andet klip sidder en ung mand ogsynger højt og bliver slået af stolen afen bibliotekar. I det sidste klip er deten bibliotekar, der falder og vælter enbogreol. Klippene sluttes med teksterne»Enhver idiot er velkommen på biblo«og »Enhver idiot kan få job på biblo«.Snart et halvt år efter kan markedsfø-

ringschef på Svendborg Bibliotek JensChristian Horn Andersen se tilbage påen markedsføringskampagne, der hardelt vandene, men som han bestemt vilkalde en succes.Ideen var at gøre de 16-25-årige op-

mærksomme på bibliotekerne, og de

tre klip på YouTube gik rent ind hosmålgruppen.Ikke forstået sådan, at biblioteket fik

ekstra mange unge besøgende, mensnarere sådan, at de unge syntes, at klip-pene var sjove, og at de rykkede vedderes opfattelse af biblioteket. Om tidenefter offentliggørelsen af klippene sigerJens Christian Horn Andersen:- Det var fantastisk spændende. Vi

troede, at YouTube-videoer havde enlevetid på 14 dage, men så rullede sne-bolden, og hold da op, så kom der gangi mediemøllen. Det var spændende,men også frygtindgydende – jeg blevringet op af journalister – og de ypper-ste reklamefolk og medieforskere ytredesig i sagen, husker Jens Christian HornAndersen.Videoerne var – forklarede han - in-

spireret af en anden omtalt sag i den tid– nemlig VisitDenmarks Karen-video.Svendborg ville prøve noget lignende,men modsat VisitDenmark, så var mansom seer ikke i tvivl om, at det, manhavde set, var konstrueret. Afsenderenvar tydelig, og budskabet var klart:Enhver idiot er velkommen på bib-

lioteket.

Vred låner i udlånetDet var ikke alle, der var lige pjattedemed de tre YouTube-klip. En enkeltlåner var så utilfreds, at Jens ChristianHorn Andersen måtte en tur ned i udlå-net for at forklare sig.- Vi vidste godt, at der ville komme

reaktioner. Nogle ville synes, at det varsjovt og forstå humoren, og andre villeikke. De her klip deler helt klart van-dene, men 9 ud af de 10 reaktioner, vihar fået, har været positive.Til spørgsmålet om, hvorvidt man i

Svendborg går og pønser på noget lig-nende næste forår, kan Jens ChristianHorn Andersen klart svare nej.

- Vi har lavet det her, og det kan ikkelaves igen. Det var en provokation at gåud og sige, at enhver idiot er velkom-men på biblioteket, og det kan ikke lavesigen.Men klippene har gjort noget for bib-

lioteket som brand, og det kan persona-let arbejde videre med i det daglige.Pengene til projektet fik Svendborg

Bibliotek af Styrelsen for Bibliotek ogMedier, der havde oprettet en særligpulje til markedsføringstiltag. Projek-terne skal evalueres i starten af oktober.Men internt i Svendborg Kommune harman allerede forholdt sig til det. Kom-munikationschef Kim Barren menerklart, at YouTube er et brugbart redskabfor kommunerne, og Svendborg Biblio-tek har også i forbindelse med en ansæt-telsesrunde oplevet, at ansøgerne pågrund af YouTube-filmene så Svendborgsom et sted i udvikling. Om SvendborgBiblioteks You Tube-klip siger Kim Bar-ren:- Et spændende projekt og en ander-

ledes måde at markedsføre sig på – oghelt sikkert en måde og et medie somogså kommunerne kan og skal brugei fremtiden. De sociale medier bliver ihøj grad kommunikationskanalerne tilfremtidens borgere. Facebook, Twitter,YouTube, og hver der ellers findes, ermedier, der rammer mange flere men-nesker end de traditionelle medier.Samtidig er der en anden og langt billi-gere økonomi i at bruge de medier. MenKim Barren ser dog også en risiko.- Når først indslaget eller artiklen er

lagt ud, på for eksempel You Tube ellerFacebook, er der ingen styring fra afsen-derens side. Det aspekt skal med, mendet ændrer ikke ved bundlinjen. Viralereklamer er kommet for at blive. n

[email protected]

Biblioteksvarehuset

Flotte bogudstillinger kan få læselysten til at spire og gro.Med Eurobib Direct sortimentet har du alle muligheder for atskabe et levende miljø og øge læselysten hos dine besøgene.

Eurobib Direct – Vi giver dig råd!

Klik ind på eurobib.com og se de nyeste tilbud!

FÅ LÆSELYSTEN TIL AT GRO!

Læn dig tilbage og nyd koncerten.Kan en lænestol bringe dig til alle scener i hele verden? Selvfølgelig!Ihvertfald hvis den hedder Luna, har indbyggede højtalere og et design,der lukker omverdenen ude. Det eneste du skal gøre er at læne digtilbage, vælge det du vil høre og trykke på play. Den perfekte mulighedfor din egen musikalske oplevelse på biblioteket.

PART OF LAMMHULTS DESIGN GROUP BiblioteksvarehusetLammhults Biblioteksdesign A/S Dalbækvej 1, DK-6670 Holsted Tel. 76 78 26 11 www.eurobib.com

Alt det du behøver, altid åben – eurobib.com

Hos Eurobib Direct finder du Luna og mange andre produkter, der dækker alle behov på biblioteket. Med erfaring,viden og sortiment gør vi hverdagen nemmere for besøgene og bibliotekarer. Eurobib Direct – Vi giver dig råd!


Danmark tager førsteskriDtmoDOpenAccess

Når en forsker publicerer sine resultater i et tidsskrift, afskriver han sig

samtidig rettighederne til sin artikel. Forlagene tager sig dyrt betalt for

at give adgang til tidsskrifterne, der indeholder resultater, som i første

omgang er betalt af det offentlige. I EU-sammenhæng har man siden

2007 arbejdet for fri og lige adgang for alle til den offentligt finansierede

forskning – og i juni barslede Danmarks eget Open Access Udvalg med

14 anbefalinger, der skal få Danmark med på Open Access. Udvalget er

næsten udelukkende sammensat af biblioteksfolk – og det er et stort

problem, mener tidsskriftsredaktørerne.

tekst: TANIA KEJSER og ANETTE LERCHE

illustration: KIRSTEN GJERDING

- Open Access kan i den bredest muligeforståelse oversættes til åben adgang el-ler fri adgang til viden. Det er lige somfrit sygehusvalg eller frit skolevalg. Detkan man ikke have noget imod, det gårjeg også ind for. Sådan beskriver ToveFaber Frandsen, lektor ved Institut forLitteratur, Kultur og Medier ved Syd-dansk Universitet begrebet Open Ac-cess.I dag betaler det offentlige ifølge

DEFF (Danmarks Elektroniske Fag- ogForskningsbibliotek) over 90 procent afden forskning, der bedrives i Danmark.Men når forskningen publiceres, bliveradgangen og rettighederne til den over-draget til andre - ofte store udenlandskeforlag, der dermed får lov at tjene pengepå forskningen. Det betyder så, at insti-tutioner og virksomheder skal betale de

kommercielle forlag for at få adgang tilforskningspublikationerne igen. Begre-bet Open Access ønsker at gøre op medden forretningsmodel. I 2007 besluttedeEU-landene i fællesskab til et minister-rådsmøde i Lissabon at arbejde for, atalle skal have fri og uhindret adgangtil offentligt finansieret forskning. Denbeslutning er grundlaget for en rap-port, som Open Access-udvalget underVidenskabsministeriet offentliggjordei juni måned, og som netop har været ihøring blandt de danske parter, som harinteresse i sagen. Rapporten lancerer14 anbefalinger til, hvordan Open Ac-cess kan blive til virkelighed i Danmark.DEFF sidder på formandskabet i udval-get, der ud over at have Bo Öhrström,daglig leder af DEFF, som formand,blandt andet består af en række ledere

inden for forskningsbibliotekssektoren(se udvalgets sammensætning i boksenher i temaet). Netop bibliotekssektorensmarkante repræsentation har væretkritiseret af folk uden for forskningsbib-liotekernes sfære. Tove Faber Frandsenforholder sig ikke til den kritik, der errejst af udvalgets sammensætning, mensiger:- Når man ser på, hvem der har siddet

i udvalget, så er det ikke overraskende,hvilke anbefalinger udvalget kommermed. Andre ville have andre interesser,men set fra bibliotekernes synspunkt,så giver rapportens anbefalinger 100procent mening, konstaterer Tove FaberFrandsen, lektor ved Syddansk Univer-sitet.Jørgen Burchardt, der er formand for

Foreningen af Danske Videnskabsredak- ▼


tører un-drer sigoverud-val-getssam-mensæt-ning.- Formule-

ringen fra mødeti Lissabon var, atalle parter skullehøres, og det er ikke sket her,siger han.For ét er bibliotekarernes ønsker til

Open Access. Noget helt andet kan væreforskernes og forlagenes ønsker. Mere omdet senere.I øjeblikket venter Bo Öhrström, leder

af DEFF, og resten af udvalget på at fåleveret de samlede høringssvar. Herefterskal Videnskabsministeriet tage stilling til,hvilke tiltag Danmark skal sætte i gang iforhold til Open Access. De 14 anbefalin-ger kan altså risikere alt fra at gå lige igen-nem nåleøjet, til at blive kasseret – ellerat blive vedtaget med visse modifikationer.

Forlagenegør en forskelFor en udenforstående kunne detlyde fristende nemt at droppe forlagene somdet dyre mellemled, og lade staten tjenepengene selv ved at udgive den forskning,som bliver bedrevet i offentligt regi. NårOpen Access overhovedet er en diskussion,skyldes det, at der er både penge og prestigepå spil. Store internationale forlag tjenerrigtig mange penge på at udgive tidsskrifter,som universiteter og firmaer verden overbetaler for at abonnere på. Et eksempel eret af de meget store forlag, Elsevier, der i2009 havde en fortjeneste på 693millionerpund på at udgive 1.100 videnskabeligetidsskrifter med 200.000 forskningsartikler.Danmarks bidrag til overskuddet er 50 mil-lioner kroner, som betales for, at samtligeuniversiteter og nogle mindre uddan-

nelsesinstitutioner får adgang til Elsevierstidsskrifter. Men forlagene sidder også på enstor ekspertise i formidling, og ikke mindstkvalificeringen af den forskning som offent-liggøres. Forlagene sørger for, at der bliverudført en peerreview på den offentliggjorteforskning – hvilket vil sige, at forskningensresultater og metode kommer til gennem-syn hos en udvalgt gruppe af andre forskere,der skal sige god for artiklen, før den blivertrykt.Jørgen Burchardt er en af dem, der er god

til at sætte ord på forlagenes betydning i denredaktionelle proces.- Det er jo ikke ligegyldigt, om der for

eksempel regnes på de tal, en forsker bruger,så man kan få rettet, hvis en forsker kom-mer til at skrive 3 milligram i stedet for 0,3milligram. Det har da ret stor betydningi for eksempel enmedicinsk artikel, sigerhan.Den opgave, som forlagene i dag vare-

tager, kan de forskellige landes offentligemyndigheder ikke bare gå ind og løfte.Formålet med at etablere en Open Access-model er ifølge Bo Öhrström heller ikke atoverflødiggøre forlagene, eller undvære detformidlingsarbejde, som bliver udført her.Derimod er ønsket at komme uden om derestriktioner, som forlagene lægger på dedyrt indkøbte licenser.- Vi slår på tromme for enmodel, hvor

forskningen stadig offentliggøres på forlage-ne, og hvor universitetsbibliotekerne stadigbetaler for adgang til dem. Til gengæld vil vigerne udvide hvem, der kan få adgang til at

Temadag i OdenseSyddansk Universitet afholder i samarbejdemed Odense Centralbibliotek en temadag omOpen Access den 27. oktober. Nærmere infor-mationer følger.


▼

læse artiklerne. Som det er i dag, er kredsenaf modtagere for snæver set i forhold til,hvilken pris vi betaler, siger Bo Öhrström.I dag har enhver studerende på et univer-

sitet adgang til en lang række databaser fyldtmed viden og tidsskrifter om den nyesteforskning. Men hvad der kan opfattes som et

naturligt gode for den studerende, bliver tilren drømmeverden når studiet er afsluttet.Her forsvinder muligheden for fjernadgangtil universiteternes databaser – og når denstuderende får et job, er det slet ikke sikkertat virksomheden har råd til at betale de dyrelicenser for adgang til tidsskrifterne.- Det er jo svært at måle på, menmin vur-

dering er, at der må være noget forskning ogudvikling som ikke sker, simpelt hen fordidet er rigtig dyrt for virksomhederne at fåadgang til den nyeste viden. I vores model afOpen Access foreslår vi, at alle i Danmark,der ønsker det, kan få adgang til tidsskrifter-ne. For eksempel ved at universiteterne kangive flere adgang til de databaser, der inde-holder tidsskrifterne, siger Bo Öhrström.

De danske forlag er truetDe store udenlandske forlag er et perspektiv.De tjener mange penge, og vil nok blive vedmed det i mange år fremover. Noget andeter de danske tidsskrifter, der udgives af for-skerne selv. Her vurderer Jørgen Burchardt,at de fleste vil komme til at lide under OpenAccess-udvalgets anbefalinger.Trods sin kritik af Open Access-udvalgets

arbejde, understreger han, at han er stor til-hænger af Open Access,- Jeg er den danske redaktør, der har

længst erfaringmedOpen Access, konstaterhan og fortæller, at han lagde Tidsskrift forArbjdsliv gratis på nettet i 2001. Men hanforudser, at man i Danmark vil lande på enmodel, som vil betyde dødsstødet for danskevidenskabelige tidsskrifter af høj kvalitet,

fordi bibliotekerne presser enmodel igen-nem på et tidspunkt, hvor der ikke er råd tilden rigtige løsning.Og BoÖhrström fra DEFF er med på, at

der er danske forlag, der vil få det svært.- Der er nok ingen tvivl om, at de små

forlag vil få det svært i en verdenmedOpenAccess. De er i forvejen trængt af bibliote-kernes dårlige økonomi, og som det ser udnu, bliver abonnementerne på deres tids-skrifter ofte valgt fra, fordi bibliotekerneer nødt til at vælge nogle fra i takt med, atpriserne fra de større forlag stiger. Hvis derespublikationer bliver gratis at læse er spørgs-målet om der stadig vil være nogen, som harlyst til at betale for et abonnement, siger BoÖhrström.Netop derfor er der i de 14 anbefalinger

indbygget en åbning over for de små forlag,der inviteres til at beskrive, hvilken mo-del de kan se sig selv overleve i i en OpenAcces-sammenhæng. Men Bo Öhrströmsynes ikke, at åbningen er blevet opfattetrigtigt.

”Vi er nærmest blevet beskyldtfor at ville slå dansk forskning ihjel, og det

er bestemt ikke vores mening.”Bo Öhrström, daglig leder af DEFF og

formand for Open Access Udvalget

Medlemmer afOpen AccessUdvalgetBo Öhrström, vicedirektør, DEFF, Styrelsen forBibliotek og Medier (Formand).Birte Christensen-Dalsgaard, vicedirektør, DetKongelige Bibliotek.Niels-Henrik Gylstorff, overbibliotekar, Aal-borg Universitetsbibliotek.Carsten Riis, dekan, Aarhus Universitet, DetTeologiske Fakultet.Mogens Sandfær, direktør, Danmarks TekniskeInformationscenter (DTU).Grete M. Kladakis, kontorchef, Forsknings- ogInnovationsstyrelsen.Anders Bjørneboe, chefkonsulent, Universi-tets- og Bygningsstyrelsen.Morten Rosenmeier, formand for Udvalget tilBeskyttelse af Videnskabeligt Arbejde.Nikolaj Borg Burmeister, chefkonsulent, Dan-ske Universiteter (Observatør).Lise Mikkelsen, specialkonsulent, DEFF, Sty-relsen for Bibliotek og Medier (Sekretær).

To modeller forOpen AccessGrøn Open Access: Refererer til parallel-publicering i for eksempel universitetets egendatabase. Artiklen bliver altså både udgivet pået forlag og gemmes i en anden udgave i endatabase, der er frit tilgængelig.

Gylden Open Access: Dækker over tidsskrifter,hvor forskeren eller forskningsinstitutionen be-taler et engangsbeløb for at publicere en artikel,der så igennem tidsskriftet bliver gjort online.


- Vi er nærmest blevet beskyldt for at villeslå dansk forskning ihjel, og det er bestemtikke vores mening. Der er meget hjerteblodi det her, og forlagene synes naturligvis, atde er uundværlige i denne proces. Det erder så nogle, der må tage stilling til, om deer. Der kan jo laves alle mulige særordnin-ger og tilskud, hvis det er det, man vil frapolitisk side. Men det er ikke DEFFs opgaveat tage stilling til det, siger Bo Öhrström.Jørgen Burchardt mener, at man har sat

ræven til at vogte gæs, når det er biblio-teksfolk, der udarbejder anbefalingerne til

Så langt erudlandetEU kommissionen er meget aktiv omkring OpenAccess. Et konkret eksempel er rammepro-grammet FP7, som har et budget på 50 millionerEURO. Kommissionen forlanger Open Accessinden for 16-12 måneder til alle peerreviewedeartikler som stammer fra forskningen inden forudvalgte områder (svarende til 20 procent afFP7 budgettet).Tyskland er langt fremme inden for Open

Access blandt andet på grund af DeutscheForschungsgemeinschaft, som eksempelvis viafinansiering af projekter omkring udvikling afOpen Access arbejder aktivt for etablering afOpen Access tidsskrifter, forretningsmodellerfor elektronisk publicering og digitaliseringmed mere.

I Holland arbejdes der også aktivt med OpenAccess. 2009 var af DEFFs hollandske samar-bejdspartner udnævnt til at være Open Accessår, og i den forbindelse blev der sat øget fokuspå Open Access, og alle interessenter varindblandet i debatten. Flere hollandske forlag(blandt andet Amsterdam University Press ogUtrecht University Press) er særdeles aktive i atudvikle nye forretningsmodeller for publiceringaf videnskabeligt materiale og er meget aktivei OAPEN (Open Access Publishing in EuropeanNetworks) sammen med det danske forlag Mu-seum Tusculanum.Holland er desuden en af spydspidserne i

forhandlingerne om Open Access i licenser,og forhandlede som de første en aftale igen-nem med forlaget Springer, hvor hollandskeforskere kan publicere Open Access-artikler iSpringers portefølje.

Open Access. Bibliotekssektoren kæmperfor sin egen overlevelse og har sat sig på løs-ningen af spørgsmålet omOpen Access – etspørgsmål som tidsskriftsredaktørerne, altsåforskere, ifølge Jørgen Burchardt ville værelangt bedre til at løse i et samarbejde medforlæggere, internetfolk, journalister og bib-liotekarer. Han peger på flere eksempler på,at Open Access uden kompensation ikke ernogen ligetil løsning for danske tidsskrifter.Blandt andet har Ugeskrift for Læger måtteopgive Open Access, fordi de mistede abon-nenter på den.

Jørgen Burchardt peger på en model forOpen Access, hvor det offentlige betaler etabonnement for danske borgere, så de ogerhvervslivet kan få adgang til forskningen.For det er her, at Open Access er relevant.- Vi, der har adgang til forskningsbiblio-

tekernes databaser, har jo allerede adgangtil det hele, og det fungerer virkelig godt,siger han.Samtidig påpeger han, at det jo ikke er

bibliotekerne, men de store videnskabeligeforlag, der i dag udvikler de digitale oplys-ninger, som gør, at der er adgang til videni glimrende databaser. De har overtagetbibliotekernes arbejde med at »skrive karto-tekskort«, konstaterer Jørgen Burchardt.

Open Access giver en regningTove Faber Frandsen tror ikke på, at der fin-des enmodel for Open Access, der vil gørealle lykkelige.- I bund og grund er der tale om en for-

retningsmodel – og dermed hvem, der skal

samle regningen op? Skal det være dem, derlæser, dem der producerer eller forsknings-rådene?Men uanset hvilkenmodel du væl-ger, så vil der være nogen, der kommer til atsidde hårdere i det, siger hun.Som eksempel på en institution, for hvem

Open Access vil være en decideret dårligforretning, nævner hun den europæiskeforskningsgigant CERN. Her har man reg-net på, hvad det vil betyde, hvis adgangen tilal forskning er gratis, fordi forskernes insti-tutioner skal betale for offentliggørelsen.- Og CERN producerer faktisk så meget

viden, at det vil koste demmere, med dennyemodel, siger hun.Set fra sit eget synspunkt som forsker,

har hun også visse bekymringer om, hvor-vidt omman lander på en fornuftig OpenAccess-model.- Jeg fik som studerende på Danmarks

Biblioteksskole en artikel offentliggjort i et

Open Access ogden bibliometriskeforskningsindikatorDet er vigtigt for både forskerne og forsk-ningsinstitutionerne at få publiseret forskning.25 procent af basismidlerne til forskningenskal fra 2012 uddeles efter den bibliometriskeforskningsindikator. Her tildeles midlerne efter,hvor forskningen publiseres, og det er ikke allepubliseringsformer, der godkendes. Se mere påhttp://www.fi.dk/forskning


▼

videnskabeligt tidsskrift, og det var ikkenødvendigvis sket, hvis Biblioteksskolenskulle have betalt for det. Så ville de nokhellere have brugt pengene på deres ansatteforskere, siger hun.Rent praktisk har Tove Faber Frandsen

ikkemegen erfaringmedOpen Access-tidsskrifter. Hun har fået en artikel offent-liggjort i et, og her måtte hun selv lave helearbejdet med opsætning og lignende. Nogethelt andet end når hun får offentliggjort ar-tikler i traditionelle, abonnementsbaseredetidsskrifter.- Det kan dog godt variere fra tidsskrift

til tidsskrift og fag til fag, hvor godt OpenAccess fungerer. Grundlæggende kanmansige, at forskerne er interesseret i det størstmulige publikum, og er man en forholdsvisny forsker, så får man nok det største publi-

kum ved at have et velestimeret forlag i ryg-gen, uanset om det er Open Access eller ej.Det er dogmuligt at findemange af de ar-

tikler, som Tove Faber Frandsen har skrevet,frit tilgængeligt i Open Access-arkiver. Herer der tale om selvarkiverede versioner afartikler, der er udgivet i traditionelle, abon-nementsbaserede tidsskrifter.

Danmark er bagudSkeler man til udlandet vil man opdage, atDanmark er langt bagud, når det gælderOpen Access. I England er det normalt, atstore fonde har som krav, at forskning skalpubliceres i Open Access-tidskrifter, ogher er der afsat penge til at betale for det. IDanmark har det samarbejdende biblioteks-væsen gjort, at man har haft langt mindre

fokus på spørgsmålet. Alle kan gå fra gadenog ind på et forskningsbibliotek og søge idatabaserne, og folkebibliotekerne samar-bejder også med forskningsbibliotekerne.Dermed har presset for Open Access væretlangt mindre.I Danmark er man indtil videre kun nået

til de 14 anbefalinger fra Open Access Ud-valget. Her arbejder man blandt andet medenmodel, hvor forskningsrådene skal kræve,at en forsker får lagt sin publicerede artikelud i en Open Acces database, hvis forskerenskal gøre sig håb om økonomisk støtte tilsin forskning. Den økonomiske motivation

De truede dansketidsskrifterEr der nogen, der vil redde de danske vi-denskabelige tidsskrifter? Det spørgsmål erblevet ekstra relevant nu, hvor Open AccessUdvalget er udkommet med sine 14 anbefa-linger.I forvejen føler Foreningen af Danske

Videnskabsredaktører sig ramt af forskelligetiltag, der berører deres område. I et notatfra foreningen fra august 2010 opsummeresde mange udfordringer. Foreningen oplever,at universiteterne ikke længere støtter dentværinstitutionelle danske forskningspub-licering. I stedet forsøger hvert universitetselvstændigt at promovere egen forskning.Den øgede politiske bevågenhed på forsk-ningsområdet er heller ikke kommet devidenskabelige tidsskrifter til gavn. For depenge, der bevilges, er til forskning og ikkeforskningsformidling. Samtidig har bibliote-kerne effektiviseret, og dermed er de begyndtat opsige abonnementer på de videnskabeligetidsskrifter – og denne betaling er nødvendigfor, at de videnskabelige tidsskrifter kangennemføre deres grundige arbejde med devidenskabelige artikler – hvor korrektur, bear-bejdning, peerreview og layout bare er nogleaf de processer en videnskabelig artikel skaligennem for at opnå den høje kvalitet, somlæseren forventer.Øgede krav om Open Access kan føre til

yderligere abonnementsnedgang, og dermedlukker mange af de videnskabelige tidsskrif-ter, der siden 2004 også har måttet kæmpemed, at de mistede det offentlige tilskud tilporto.


kan være nødvendig for at forskerne fårøjnene op for værdien af Open Access. Idag er mange nemlig mere fokuserede påden prestige, der er i at få sine resultaterpubliceret i anerkendte tidsskrifter, somefterfølgende kan fremme karrieren.I Forsknings- og Innovationsstyrelsen

ser kontorchef Grete Kladakis Open Accesssom et gode for udbredelsen af forsknings-resultater. Det er en udvikling, som hunmener, vil ske over en længere årrække.- For mindre virksomheder og forsk-

ningsinstitutioner rundt omkring i verden,der i dag ikke har råd til at købe adgang tilde dyre tidsskrifter, vil Open Access betydestørre kontakt med de nye forskningsresul-tater, siger Grete Kladakis.- Forskerne vil med Open Access komme

ud til en meget bredere kreds af men-nesker, der kan bruge deres resultater tilnoget. Nu er det vigtigt at holde balancen idet videre arbejde, så alle parter, herunderforskerne og bibliotekerne, bliver hørt, såalle aspekter af sagen bliver inddraget i denudvikling, som vi vil arbejde videre med,siger hun. n

[email protected]@bf.dk

openaccess-udvalgetsanbefalingerEn national Open Access-politik etableres af Videnskabsministeriet.

Forskningsråd og fonde etablerer Open Access-politikker.

Universiteter og andre forskningsinstitutioner etablerer Open Access-politikker.

Den bibliometriske forskningsindikator bør koordineres med den nationale OpenAccess-politik.

Al dansk offentligt finansieret forskning bliver tilgængelig i universiteternesforskningsdatabaser og via en ny fælles internetportal, som formidler de samledeforskningsresultater med klar angivelse/kreditering af det udførende universitet.

Danske videnskabelige forlag udarbejder oplæg om omstilling til Open Access.

DEFF koordinerer implementeringen af Open Access Udvalgets anbefalinger i enprojektperiode på fire år. Hertil hører også rollen som national støtte for universi-teternes lokale rådgivere.

Professionel gennemførelse af oplysning, debat og dialog gennem samarbejdemed et medie- og kommunikationsbureau.

Koordinering af den danske Open Access-indsats i internationale fora.

Øget fokus på Open Access i DEFF konsortielicenser. Der skal sættes fokus påforhandling af forfatterafgifter i forbindelse med gylden Open Access, frihed tilgrøn Open Access, fradrag for købte artikler og transparente forretningsmodellerfor Open Access-publicering mod betaling.

Dansk medlemskab af Confederation of Open Access Repositories (der står fordet internationale samarbejde, red.)

Etablering af en dækkende langtidsbevaringstjeneste for universiteternes publika-tioner – det skal sikres, at de digitale publikationer kan læses og udnyttes over tid.

National planlægning af fri adgang til samt langtidsbevaring af primære forsk-ningsdata.

Dansk medlemskab af centrale internationale samarbejdsfora for håndtering oglangtidsbevaring af videnskabelig information i bredeste forstand.

1:2:3:4:5:

6:7:

8:9:10:

11:12:13:14:


biblioteket dérhvor brugerne er.naturligvis.

præsentér alle bibliotekets digitaleressourcer og indholdstilbud forbrugeren. i ét hug.Gør det på brugerens platform. På bibliotekets hjemmeside, på nettet, på mobilen,storskærmen, musikafspilleren. Gør det i ét samlet overblik. Open Library Solutiongiver sømfri adgang til forskellige administrative systemer, eksterne sites og blogs.

kom nemt i gang med en nøglefærdig dBc databrønd løsning.Læsmere på www.dbc.dk > Open Library Solution > Nøglefærdig løsning.

openlibrarysolution

DBC asTempovej 7-112750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77Mail: [email protected]

PS. Løsningen er baseret på open source i fællesskab med mange danske biblioteker.Læsmere på www.ting.dk

Bibliotekarforbundets Generalforsamling 2010Nyborg Strand • den 6. - 7. november 2010

Program

Lørdag den 6. november 2010

Kl. 11.30 Indskrivning starter Vi serverer en sandwich ved ankomsten

Kl. 12.30 Informationsmøde for førstegangsdeltagere

Kl. 13.00 Åbning af Generalforsamling 2010

Kl. 17.45 Valg til AAK's repræsentantskab

Kl. 19.30 Festmiddag

Kl. 20.00 Uddeling af Bibliotekarforbundets Døssing pris 2010

Kl. 22.30 Musik og dans ”Morphar and the Ladykillers” spiller

Kl. 01.30 Festen slutter

Søndag den 7. november 2010

Kl. 07.30 Morgenmad

Kl. 09.00 Generalforsamling 2010 genoptages

Kl. 09.30 Præsentation af kandidater til hovedbestyrelsen

Kl. 10.30 Generalforsamlingens øvrige punkter

Kl. 13.00 Generalforsamling 2010 afsluttes Lunchpakke udleveres til deltagerne

Bibliotekarforbundets generalforsamling er åben for alle medlemmer af BF. Generalforsamlingsmateriale og stemmekort udleveres ved indskrivningen (stemmekort udleveres kun én gang).


Kom og vær med til at sætte dagsordenen for BF’s fremtid!

I dagene lørdag den 6. og søndag den 7. november 2010 kan du komme med til Bibliotekarforbundets Generalfor-samling 2010, der lige som for to år siden bliver afholdt på Best Western Nyborg Strand på Fyn.

Generalforsamlingen er Bibliotekarforbundets øverste myndighed og er stedet, hvor du som medlem kan være med til at sætte dit præg på, hvilken retning forbundet skal udvikle sig. Her kan du give din mening til kende og helt konkret få indflydelse på, hvad BF skal arbejde med de kommende år.

Det er her, udviklingsplanerne for den kommende periode bliver lagt fast. Vær med til at diskutere og stemme om, hvordan Bibliotekarforbundets Princip- og arbejdsprogram for 2011 og 2012 skal se ud.

Generalforsamling 2010 starter lørdag kl. 13.00 og afsluttes søndag kl. 13.00. 24 timer med gode debatter om Biblio-tekarforbundet og fremtidens udfordringer, med mange muligheder for at pleje og udvide dit netværk med kolleger fra hele landet. Det hele krydres med en festmiddag lørdag aften med dans og live musik samt overrækkelse af Døs-singprisen – Bibliotekarforbundets hæderspris.

Hvis det er første gang, du er med til en generalforsamling i Bibliotekarforbundet, kan du få en introduktion af BF’s formand, Pernille Drost, til tanken bag generalforsamlingen: hvad der besluttes og hvorfor – hvilke muligheder har du for selv at få indflydelse. ”Informationsmøde for førstegangsdeltagere” finder sted lørdag kl. 12.30.

Tilmeld dig Generalforsamling 2010 senest den 7. oktober 2010 via www.bf.dk/gf2010

Forslag til vedtægtsændringer pr. 1. januar 2011Hovedbestyrelsen stiller en række forslag om ændring af Bibliotekarforbundets vedtægter.

Du kan se forslagene til vedtægtsændringer på www.bf.dk/gf2010.

Ændringer af Bibliotekarforbundets vedtægter skal sendes til urafstemning hos samtlige aktive medlemmer, hvis et flertal på generalforsamlingen støtter ændringsforslaget.

Mere information om generalforsamlingenBibliotekarforbundets beretning, forslag til generalfor-samlingen, forslag til Princip- og arbejdsprogram, regn-skab, budget m.v. bliver udsendt til alle medlemmer af forbundet ca. 4 uger før selve generalforsamlingen.

Er du kandidat til hovedbestyrelsen?Har du lyst, tid og mod på en spændende og indflydel-sesrig post, som ud over at hjælpe Bibliotekarforbundet videre også giver dig og din arbejdsplads masser af input og inspiration til faglig udvikling?

Vil du være med til at fastlægge Bibliotekarforbundets politik og indsatsområder?

Det er på generalforsamlingen, du kan stille op som kan-didat til Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse.

Eller måske kender du én, som du vil opfordre til at stille op til hovedbestyrelsen?

Hvis du vil vide mere om hovedbestyrelsens arbejde og om, hvordan det er at være medlem, så kontakt en eller flere af medlemmerne af vores ”Kandidatudvalg”.

Læs mere på BF’s website på www.bf.dk/gf2010.

Praktiske oplysningerGeneralforsamlingen er åben for alle medlemmer af Biblio-tekarforbundet. Kontingent for juli kvartal 2010 skal dog være betalt.

Tilmelding, ophold og forplejningAlle deltagere ved generalforsamlingen indkvarteres på enkeltværelse på Best Western Nyborg Strand. Udgifterne til enkeltværelse mellem den 6. og 7. november 2010 – reserveret af Bibliotekarforbundet – bliver dækket.

Du skal tilmelde dig senest den 7. oktober 2010. Tilmel-dingen er bindende. Ved afbestilling senere end 7. oktober 2010 betaler du et afbestillingsgebyr på 500 kr. Ved ude-blivelse vil du blive faktureret prisen for et enkeltværelse på 845 kr.

Bibliotekarforbundet betaler måltider under generalfor-samlingen. Dvs. sandwich ved ankomsten og festmiddag lørdag samt morgenmad og lunchpakke søndag. Til fest-middagen byder vi på et glas vin. Hvad du drikker derud-over, er for egen regning.

Rejserefusion for tillidsrepræsentanterRejseomkostninger for Bibliotekarforbundets tillidsrepræ-sentanter og kontaktpersoner dækkes af Bibliotekarforbun-det (billigste offentlige transport – svarende til 2. klasse

DSB). Du kan hente en refusionsblanket ved indskrivnin-gen til generalforsamlingen. Pengene bliver indsat på din bankkonto umiddelbart efter generalforsamlingen. Kun hvis du som TR ikke deltager, kan TR-suppleanten i stedet få refunderet transportudgiften.

Når du ankommer til Nyborg StrandIndskrivning er mulig fra kl. 11.30 lørdag den 6. novem-ber 2010. Indskrivningsbordene finder du i Foyeren på Nyborg Strand. Her udleverer vi generalforsamlingsma-terialet og stemmekort (stemmekort udleveres kun én gang). Du kan checke ind på hotellet fra kl. 14.00.

FestmiddagLørdag aften er Bibliotekarforbundet vært ved en fest-middag. Under middagen vil årets Døssingpris blive uddelt. Efter middagen spiller ”Morphar and the Ladykil-lers”, et af landets mest alsidige partybands, op til dans.

DeltagerlisteVed tilmeldingen kan du give tilladelse til, at dit navn bli-ver offentliggjort på deltagerlisten på Bibliotekarforbun-dets website på www.bf.dk/gf2010. Brug f.eks. deltager-listen til at finde rejsefæller til/fra generalforsamlingen!


På Helsingør og Fredensborg

Biblioteker kunne man i en uge i

august låne danseforestillingen

Dans i lejlighed og få den opført

i sit private hjem.

af LOTTE LUND

Der lyder musik ude fra opgangen. Dø-ren til lejligheden går op. En muskuløs,ung, sort mand i hiphop-tøj bevæger sigmed robotagtige bevægelser ind i entre-en. Efter ham kommer to andre dansere– en 183 centimeter høj romapige i løsttøj og en drenget thailænder. Musikkenstopper. De tre dansere fortsætter lydløstderes dans rundt i alle lejlighedens rum.Vi er hjemme hos Susanne Gomolka

og hendes 18-årige datter i deres lejlig-hed i det almennyttige boligbyggeri Vap-nagaard, et par kilometer fra Helsingørscentrum. Susanne Gomolka har lånt endanseforestilling på biblioteket, og nu erøjeblikket kommet, hvor mor, datter ogderes inviterede gæster skal opleve Dans ilejlighed, som forestillingen hedder.

Den levende kunst kan lånesDans i lejlighed er et af de første eksem-pler på, hvordan man i Danmark harkunnet låne »levende kunst« til opførelsei sit private hjem. Forestillingen indgåri kulturprojektet Hjemstavn.com, dermed udgangspunkt i Helsingør i disseår blandt andet forsøger at finde svar påkunstens rolle i provinsen.– Konceptet er et godt eksempel på,

hvordan bibliotekerne på mange fronterprøver at tænke ud af boksen, siger DorteSkot-Hansen, centerleder på Center forKulturpolitiske Studier ved Det Infor-mationsvidenskabelige Akademi og en afDanmarks førende kulturforskere.Hun bemærker, at forestillingen brin-

ger biblioteket ud over de tre M’er: Mad,Mode og Mavedans, der har domineretmange bibliotekers kulturelle integrati-onstiltag.- Inddragelsen af unge dansere med

indvandrerbaggrund, får ikke blot bib-lioteket til at fremstå som en scene for etvækstlag, men også som et mangfoldigtkulturelt rum, der ved hjælp af kunstenkan bringe det globale ind i det lokale,siger Dorte Skot-Hansen. – I en stigendeglobaliseret verden er det vigtigt, at viåbner os og ikke lukker os inde i et na-tionalt bur, hvor alt fremmed ses som entrussel, fortsætter hun.

Efterspurgt konceptIdeen med at låne en danseforestillingud via biblioteket er hentet fra Sverige.Her har koreografen bag Dans i lejlighed,Paloma Madrid, tidligere haft stor succes

med udlån af en tilsvarende forestillingi og uden for Stockholm. Hendes ambi-tion er at gøre op med fordommen om,at dans i almennyttige boligområder kunhandler om streetdance. Over sommerenhar hun arbejdet med de tre unge danse-re. Hun har trænet dem i kunsten at værei tilstede i nuet og improvisere historiergennem dansen. Historier, som er vigtigefor dem. Og det fornemmes, når de dan-ser gennem stuerne og i deres bevægelserog udtryk, når de ser på bestemte bøger,fotografier, i skabe og skuffer, prøver tøjog forholder sig til de øvrige genstande ihjemmet. For danserne har forestillingen,både forberedelserne og selve opførel-serne, derfor også bidraget til en stærkpersonlig udvikling, hvor de for førstegang føler, at deres kunst er blevet tagetalvorligt.Susanne Gomolka var en af de brugere

af bibliotekerne i Helsingør og Fredens-borg kommuner, som tidligt reserveredeforestillingen.- Jeg er selv danser, og jeg synes, det er

en knaldgod idé at bringe teatret hjem tilfolk. For mig var det en måde at samlemine venner, efter de var kommet hjemfra sommerferie. Jeg synes, det er fanta-stisk, at man kan få kulturen hjem til sigselv, og at man ikke behøver at opsøgeden rent fysisk, siger Susanne Gomolkaefter forestillingen om sin motivation forat låne forestillingen hjem. Andre lånerebrugte forestillingen som en anledning tilat prøve noget nyt og invitere naboerneindenfor.Bibliotekets udlån af forestillingen blev

styret fra centralt hold, hvor én personsad med overblikket over hvilke tids-punkter, den var booket. For at låne enforestilling skulle man ud over navn ogadresse og telefonkontakter oplyse hvil-ken type bolig, der var tale om, og cirkahvor mange personer, man forventedeville være til stede under forestillingen.Man kunne også give tilsagn om, at tu-

/6CB6F@'>G><B6F@:F:FD<G*0:?A><=:9>/6CGB:9GDB"7:J%$

<:AG:>CH:FC6H>DC6AJD@G:C9::C:F.DBBIC>HL$6FH@ICGH'

EFD;:GG>DC:AA:9:CB:9G6BGE>A>9:BDE;&F:D<;DFB:G>9:CD<9:B#;DFJ><H><::FGDB=>GHDF>:F#;DFH%AA:6HH>AB:CC:G@:F;*6HDB=6C9A:F/:H;%AA:GG@67G@ICGH'B:9DJ:FG%4:G

@6CGDB8DBBIC>HL$6FH#E*:@G:BE:A:H:FA:?A><=:9>/6CG

KKK'7DH@LF@68DBBIC>HLH:6H:F'DF<E*B:F:7DA><DBF*9:H'

1:>@ICGH:C;DF9F>J@F6;HD<GH&4:GDBH:6HF:H

76<=DA9:H;IC<:F:FH:6H:FEFD;:GG>DC:AH1DB1HD8@=DAB'J:9H%H@DBBIC:-DH@LF@6>=IG:H>A=6FD<)((+>3:F6$5:J6A6

,B:F>866;:H67A:F:H7A:J2=:6HF:.DBBIC>HL-DH@LF@6

& & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & &

1

KRPGI+PQTIICD%JECLBCS?JEQF?O5CE

& & & & &I J &*')'?RERPQ& & & & &BCL

& & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & &

& & & &B?E

@MJ GE+

,BOCPPC+

KGLQG JFHCK7CH J GEFCB#G"/?LP@CPQG JQF?O

7CH J GEFCB

5CE

G/?LP=FC?QOC+.MKKRLGQT7(80;08+

-MQITOI?=479:7><84820;

-G@J GMQCICO +6MKKRLCP3CJPGLE%OECLLCKDMOCPQG J J GLECL@MMICQF?O

805

5CE

5,FHCKKGQGDMOCPQG J J GLECLQG JKCBGLSGQCOCPNOCPPCL?Q?AACNQCOCO$

805

5CE

5,QG JPIRCOCOPMKQROGPQCON?OCQIMKKCOBCO?Q?AACNQCOCO$1OGS G J J GEQ+5CE

Kvitteringen ser lidt anderledes ud, når der ertale om et udlån af levende kunst.

Goddag, jeg vil gerne låneen danseforestilling


rister og presse måtte overvære forestil-lingen. Når tidspunktet for udlån varbekræftet, fik låneren en kvittering medoplysninger om forestillingen. I dageneop til forestillingen blev låneren kon-taktet for at sikre, at alt var i orden ogbekræfte, at danseforestillingen kom pådet angivne tidspunkt. Forestillingen blevhurtigt så efterspurgt, at der måtte opret-tes en venteliste.

Må man ikke smide med bøgerne?Det var områdechef Dorthe Lykkegaardfra Helsingør Kommunes Biblioteker, derfik sin organisation med på ideen medDans i lejlighed. Hun så med udlånet afforestillingen en ny mulighed for biblio-teket for at være krumtap i lokalsamfun-det og nytænke bibliotekets formål ogrelevans i forhold til kunst- og kulturfor-midling.– Alt er jo tilgængeligt for de fleste i

dag, men ikke den levende kunst, sigerhun. En generalprøve på Hovedbibliote-ket i Helsingør blev dog lidt for ’levende’for nogen. Da ikke alle på biblioteket denpågældende dag var klar over, at der vartale om en performance, blev dansernei første omgang mødt med skepsis oghovedrysten fra nogle af brugerne, og enansat syntes, det var meget grænseover-skridende, da en danser tog bøgerne nedfra hylden og smed dem på gulvet og be-gyndte at skælde ud.– Vi havde gjort meget ud af den

interne information omkring udlånetaf forestillingen, men vi havde ikke påforhånd aftalt denne generalprøve, såher var medarbejderne ikke blevet klædtordentligt på. Og episoden viste, at manikke bare kan overføre oplevelser, der erberegnet på det private hjem til det of-fentlige rum, siger Dorthe Lykkegaard.I Susanne Gomolkas lejlighed er fore-

stillingen efter cirka 40 minutters intenssansning hos både dansere og publikumved at være slut. De tre dansere bringer

forestillingen til ophør ved at rappe ogfremsige deres mantraer.– God you gave me reason, rapper ro-

mapigen.– Jeg vil lave en dans, der handler om

at sprede glæde, siger thailænderen.– Hvad nu, hvis der hvor jeg er, er

det, jeg skal bruge?, siger den unge sortemand inden de forsvinder ud af entredø-ren igen.Det har været en stor, men også græn-

seoverskridende oplevelse at opleve detre dansere så tæt på. Susanne Gomolkaføler, at hendes lejlighed og liv er blevetblotlagt af den måde, hendes ting har væ-ret inddraget i forestillingen på en mådehun ikke havde kunnet forestille sig.

Inde i stuen diskuterer gæsterne efter-følgende deres oplevelse med danserne,som er kommet ind i lejligheden igen oghar ryddet pænt op efter sig. Der talesom nærvær, om at turde åbne sit sind,om at være både tilskuer og deltager iforestillingen. Samtalen viser, at dansenog kunsten har vist sin styrke i at kunnetale til både intellekt og følelse på sammetid. Susanne Gomolka siger, at hun gernevil låne en forestilling hjem igen. Næstegang vil hun overveje at invitere nabo-erne. n

Lotte Lund er [email protected]

Plakaten, der reklamerer for danseforestillingen Dans i lejlighed.


SynSpunkt:

Far, far krigsmandnu må det være slut med

interne magtkampe i

biblioteksbranchen og tid til at

arbejde sammen. Danskernes

Digitale Bibliotek skal i gang nu.

Sådan skriver Lars Bornæs, chef

for Silkeborg Bibliotekerne.

af LarS BornæS

BiBLiotekSchef SiLkeBorg BiBLiotekerne

Jeg skal da love for, at krigsmetaforernefår lov at blomstre i det seneste nummer afBibliotekspressen.Ganske kækt postuleres det i en over-

skrift til en artikel, at »Den store danskedigitale krig føres på biblioteket«.Man ranker ryggen og spænder sablen

om lænden i forvisning om, at den krigkræver éns deltagelse.Men så melder forvirringen sig. For hvor

er slagmarken? Og hvem skal man egentligkæmpe imod? – og hvad skal man kæmpefor? Og hvordan undgår man at hugge sinegen fod af?Omtalte artikel, om end fint skrevet,

handler ikke om en vigtig digital krig, somman heroisk kan kaste sig ud i, fordi måletfor krigen er eftertragtelsesværdigt.Næh, næh den handler såmænd om det

interne branche-fnidder, en måbende bib-lioteksverden har kunnet iagttage på nettet,i blogs, i salgskampagner, i mails og i denskrevne presse sommeren over.Vi har været til opvisning i pardans for

alfahanner, vi har set nye variationer in-denfor disciplinen afpisning af territorier.Vi har set smukke visioner blive dumpet imørke, dybe og tilsyneladende tomme da-tabrønde. Vi har set virksomheder og kon-

sortier, som stiler målrettet imod de nyemarkedsområder, og systemleverandørersom vejrer morgenluft. Vi er blevet mindetom, at det kommunale selvstyre og detssuverænitet i visse sammenhænge vægteshøjere end et sammenhængende, rationeltdrevet, bibliotekstilbud til danskerne. Ogsidst men ikke mindst, har der været enkurre på tråden i centralbiblioteks-kredsen,som ingen rigtig vil kommentere.Og vi har set dem alle sammen blive

pigesure, når de hver især drog hinandensmotiver i tvivl.Ingen nævnt – ingen glemt.Fint nok – for som bekendt er der ikke

noget, der er så skidt, at det ikke kan bliveværre.

Hvordan når vi i mål?Worst case i dette her tilfælde ville haveværet tavshed. Tavshed i forhold til denvision om fælles nationale indsatser, somfik overskriften »Danskernes DigitaleBibliotek« (DDB) under arbejdet medrapporten om »Folkebibliotekerne i vi-densamfundet«. En vision der lang tidfør denne rapports tilblivelse begyndte atvokse ud af danske bibliotekers stræbenefter at kunne levere den moderne og

tidssvarendeydelse til bru-gerne.

For det er jo netop omridsetaf denne ambitiøse vision, derud fra vidt forskellige motiverhar fået alle disse aktører påbanen. Ogmed de positivebriller på, måman sige, at udover virak og underholdning,

har foretagsomheden kastet man-ge interessante ting af sig. Jeg næv-

ner i flæng: nye uprøvede forretnings-modeller, lavere priser på både lydbøger

ogmusik, to til tre forskellige realiserings-scenarier for Danskernes Digitale Bibliotek,bud på den nye digitale infrastruktur ogme-get mere. Blot fik vi ingen bud på, hvordanet samarbejdende biblioteksvæsen kunne nåi mål.Men numå det første, formodentlig

uundgåelige, stadie i realiseringen af Dan-skernes Digitale Bibliotek være forbi.For ude i landets godt 90 helt almindelige

folkebiblioteker har vi ikke brug for to – treforskellige versioner af DDB. Vi har ganskeenkelt ikke længere råd til fortsat pendlingimellem en række usammenhængende oguigennemskuelige tilbud på det digitale om-råde – hvis vi samtidig skal transformere detklassiske bibliotek til det, som i ovennævnterapport defineres som det relationelle bib-liotek.

En ny arbejdsdelingFolkebibliotekerne har ganske enkelt brugfor rum, fokus og ressourcer til at udvikleden nye efterspurgte relationelle bibliotek-sydelse og den ændredemedarbejderrolle,som notorisk forekommer svær at håndtere.Og det kan vi skaffe os, hvis vi introdu-

cerer en ny national arbejdsdeling imellemcentrale, kollektive, fælles indsatser og så detlokale fokus – den lokale indsats.Hvis der lige skal sættes overskrifter på, så

skal den centrale indsats langt hen ad vejen


handle om indhold –medens den lokaleindsats handler om relationer, formidling ogkontekst. Sådan cirka.Vi skal generobre dagsordenen fra it-nør-

derne, som taler sort og siger, at det de andrelaver er forældet, fra forretningsfolkene somtænker i bundlinjer, og fra alle dem, somingen skal bestemme over.Og vi må frem for alt anskueliggøre, at

det er brugernes dagsorden, det drejer sigom – ikke interne slagsmål i enmeget lillebranche.Jeg vil et kort sekund, helt ubeskedent,

forestille mig, at jeg repræsenterer de heltalmindelige bibliotekers vision i forhold tilDanskernes Digitale Bibliotek og så lige re-petere de væsentligste elementer i denne:- DDB er et forpligtende nationalt fælles-skab, hvor fællesskabets interesser vejertungest.

- DDB er et sammenhængende dansk bib-lioteksvæsen.

- DDB er en fælles målrettet eksponering,markedsføring og formidling af alle bib-liotekernes digitale ressourcer.

- DDB er distribution af digitale ressourcerpå alle kanaler og platforme og i alle sam-menhænge.

- DB ermasser af fuldtekst og oplevelses-universer.

- DDB er synliggørelse af alle bibliotekernesfysiske samlinger.

- DDB er fri og lige adgang til bibliote-kernes digitale ressourcer (af nationalbetydning) uanset borgerens geografisketilhørsforhold.

- DDB er et nationalt individualiseretbibliotekstilbud, som gælder på tværs afkommunegrænser.

- DDB er håndtering af lokale administra-tive biblioteksrutiner.

- DDB er lokalkatalog og national katalog iet hug.

- DDB er nationale og lokale biblioteks-hjemmesider i et hug.

- DDB er brug af de sociale teknologiermed afsæt i et nationalt lånerregister.

- DDB er central og professionel forhand-ling, indkøb og formidling af nationalelicenser.

- DDB er billigere indkøb af digitale res-sourcer.

- DDB er frisætning af udviklingsressourceri folkebibliotekerne.

- DDB er national arbejds- og videndeling.

- DDB er central drift og distribueret udvik-ling.

Det er det, vi har brug for – i den virkeligevirkelighed. Det er det, brugerne vil fåglæde af.Og så har vi brug for en instans, der har

mod og gennemslagskraft til at tage en fø-rertrøje på.

Kom i gangHvis der skal en databrønd til for at rea-lisere drømmen – så lav da en (men helstkun en)!Hvis både Summa og Ting har potentiale

– så udnyt det dog!Hvis Kommunernes Landsforening skal

inddrages så inddrag dem og lav en busi-ness case, så de ser lyset!Hvis der mangler midler til realisering, så

betragt DDB som en overbygningsopgaveog lav en fødekæde fra centralbiblioteks-midlerne!Hvis organisationen fordrer en instans

med overblik, så opret et Overbygningsråd!Hvis der skal høvles nogle knaster blandt

nuværende og kommende aktører, så gå ienrum og giv dem høvl!Hvis de it-arkitektoniske forudsætninger

hedder SOA, OA, OLS og OC, så fint meddet!

Den økonomiske situation i kommunernefordrer hurtig aktion.Det haster med at få skrevet en fælles natio-

nal dagsorden og handlingsplan for bibliote-kernes digitale fremtid – og det er tvingendenødvendigt, at de hidtidige aktører bliverkonstruktive medspillere på det samme hold.

Hold hovedet koldtAfslutningsvis vil jeg henlede opmærksom-heden på Styrelsens kommende ansættelse afen »Projektleder til udvikling af DanskernesDigitale Bibliotek«. Det kan vise sig at væreet rigtigt skridt på vejen til realiseringen afvisionen.Projektlederen skal være god til at kom-

munikere, have gennemslagskraft og sam-arbejdsevner hedder det i stillingsopslaget.Ja, det tror jeg da nok, han skal. Her har vi

vist at gøre med efterårets underdrivelse.Denne visionsbestyrer skal have endog

meget gode evner for at kunnemanøvrereigennem et landskab af organisatoriske inte-resser, politiske interesser, it-interesser og såselvfølgelig økonomiske interesser.Der skal lyde et held og lykke – samt et

ønske om, at det lykkes den udvalgte at holdehovedet koldt og hjertet varmt i en passendeafstand fra sine opdragsgivere.Her fra gives et løfte om konstruktiv

støtte. n

Lars Bornæs, er bibliotekschef i Silkeborg Bibliotekerne. arkivfoto: Jakob Boserup


Statens senter for arkiv, bibliotek ogmuseum

ABM-INSTITUSJONENES SAMFUNNSROLLE

ABM-INSTITUSJONENES

SAMFUNNS-ROLLE

ABM-konferansen / 11.-12. oktober 2010 /RadissonBluPlazaHotel, Oslo

THE STASI ARCHIVESDOCUMENTATION FORWHATPURPOSE?

HVEMERDEOG HVOR GÅR DE?BRUKERADFERD ISTORBYBIBLIOTEK

FINNNÅLA IHØYSTAKKENER SEMANTISKETEKNOLOGIER SVARET?

EUROPEANA-THEKEYTO ITALL

MUSEENEERTILFOR?FRÅEINBIOGRAFSSTÅSTAD

Dr. Karsten JedlitschkaDie Bundesbeauftragte für die Unterlagen desStaatssicherheitsdienstes der ehemaligenDDR

Stein SlyngstadABM-utvikling

AnneKristinUndlienKristiansandfolke-bibliotek

RobertEngelsEsis

Nick PooleTheEuropeanaCouncilofContentProviders

OleWintherKulturarvsstyrelsen

Sigrun SlapgardNRK

Meld deg på!www.abm-utvikling.no

NASJONAL BRUKER -UNDERSØKELSE

Kommentarer til artiklen »Biblioteki borgernes tjeneste«, bragt iBibliotekspressen nummer 12Er det her jeg kan få udleveret batteriertil mit høreapparat? Målt dæktrykketpå min rollator? Få booket en pc, købeprint-klip og blive hjulpet med at ud-skrive mine hotmails?Det bliver da en leg at rekruttere stu-

derende til Det Informationsvidenska-belige Akademi med udsigt til den typearbejdsopgaver...

Bent Hansen, 14.august 2010

Kommentar til artiklen»Trues den danske model?«,bragt på Bibliotekspressen.dkden 19. august.Hvad er det problematiske i, at borgerenhar andre præferencer end a-kasserne?Hvad er det for en udfordring som CE-

VEA, Politiken og LO ser?Forandring generelt?Færre penge til a-kasserne?

Individet ikke kan klare sig uden a-kasserne?

Kasper, 19. august 2010

Fra bibliotekspressen.dk

Kommentar til artiklen »De femgrundprincipper ved LEAN« fraDel Din VidenJeg har i foråret/sommeren væretprojektleder for et projekt der medudgangspunkt i LEAN- tankegangenskulle beskrive afdelingens faste opga-ver og dertil hørende processer samt,om muligt, optimere processerne. Voresafdeling er en analytisk stabsfunktion.Jeg kan kun anbefale at bruge LEAN

i arbejdet med processer og noget afdet bedste vi fik ud af projektet var, atafdelingen fik diskuteret opgaver ogprocesser. LEAN lægger nemlig megetop til at hele afdelingen, såvidt muligt,inddrages i beskrivelse af nuværende ogfremtidige processer. Og vores erfaringer, at selvom mange af medarbejdernehar været i afdelingen i mange år, såvar der vidt forskellige meninger om ogopfattelser af hvem vores kunder er oghvad vores opgaver går ud på. Så baredet at tage sig tid til at tale kunder ogopgaver igennem gav os rigtig megetog forhåbentligt har projektet betydet,at afdelingens kunder fremover for enmere ensartet service.

Louise Askhøj Larsen

23. august

Kommentar til artiklen »Googlinger ikke nok – heller ikke igymnasiet« fra Del Din Viden

Et øget samarbejde mellem biblioteka-rer og lærere vil uden tvivl skabe øgetinformationskompetence - det er dogvigtigt at begge faggrupper reformulererroller og funktion, så faggrupperne ikkekrydser klinger på en uhensigtsmæssigmåde. Ofte kan mødet med en studeren-de resultere i snitflade-problematikkerhvis den studerende ikke ved, hvordanman skriver en problemformulering, sø-ger viden om emnet og kan skabe et en-deligt akademisk produkt, på baggrundaf et grundigt forarbejde.

Heidi Dahl

23. august


Debat

Bibliotekar tilHovedbiblioteketi ÅrhusEr du uddannet bibliotekar?Er du udadvendt og kan lide at være i kontakt medbrugerne?Vil du være med til at forme det nye Multimediehus?Vil du etablere partnerskaber og netværk – og sammen meddem skabe aktiviteter i fremtidens bibliotek?

…. så er det måske lige dig, vi kan bruge påHovedbiblioteket i Århus.

Pr. 1. november eller snarest derefter skal vi bruge en nykollega, som er bibliotekaruddannet, der kan lide at arbejdepå en arbejdsplads, hvor der er travlt, og hvor der konstanter nye udfordringer.

Du skal kunne• lide at betjene brugerne• samarbejde med frivillige, brugere og netværk• arbejde i projekter• få gode ideer - og realisere dem• bruge og formidle via forskellige web 2.0 tjenester.

Hvis du har andre interesser indenfor biblioteks- ogkulturområdet, så fortæl om dem i din ansøgning. Måskedu er interesseret i at arbejde med musik, integration ellerandre specielle områder af biblioteksarbejdet?

Du bliver ansat i et af Hovedbibliotekets team og skaldesuden indgå i forskellige arbejdsopgaver på tværs aforganisationen.

Du skal også deltage i udviklings- og projektarbejde. Mendu vil også skulle deltage i brugerbetjening og andre meredriftsorienterede opgaver. Så du må populært sagt gernekunne flyve – men også have begge ben på jorden.

Vil du vide mere om stillingen så kontakt publikumschefCharlotte Stoltenberg på [email protected] eller 89409210.

Send din ansøgning til Borgerservice og Biblioteker,Hovedbibliotekets Sekretariat, Møllegade 1, 8000 Århus Celler [email protected]

Ansøgningsfrist er 27. september.

Samtaler forventes afviklet 11. oktober.

Hovedbiblioteket er en del af Borgerservice og Biblioteker i Århus Kommune.I 2014 flytter vi til det nye bibliotek på havnen: Multimediehuset. Vi er i fuldgang med at forberede byggeriet og udvikle fremtidens bibliotek. Læs merepå www.multimediehuset.dk

Råd og anbefalinger ved ansøgningStillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note – men er ensådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter:A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndigheden.Stillingen må ikke accepteres uden BF’s godkendelse.B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr. uge). Det er ikkeoplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udstedesfra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supple-rende dagpenge.C: Ansøgere bedes kontakte BF’s Forhandlingsafdeling

Generelt ved jobansøgning (offentlig og privat)

BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillidsre-præsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant.Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokalerepræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal re-præsentant kontaktes Forhandlingsafdelingen i BF.Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid For-handlingsafdelingen.NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger erafsluttet!

Offentlig ansættelse

Akademikernes Centralorganisation (AC) – og dermed Bibliotekarforbundet– har overenskomst med de kommunale og regionale arbejdsgivere samtstaten.Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske envurdering af om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funktions-og/eller kvalifikationsttillæg.Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, derogså gennemfører forhandlingen.Er du aflønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aflønning opretholdesved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens om-råde (2-måneders-grænsen).

Privat ansættelse

AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de flesteansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgi-ver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag tilkontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se: www.bf.dkBF anbefaler, at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontak-ter Forhandlingsafdelingen for vurdering af kontraktens vilkår.

StillingsopslagAlle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til:DG Media as, St. Kongensgade 72, 1264 København K, Tlf. 70 27 11 55,fax 70 27 11 56, e-mail: [email protected]ærk venligst, at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncer.

Frister for stillingsopslagBibliotekspressen 15 – Udkommer 23. septemberBestillingsfrist 7. september kl. 12Tidligste ansøgningsfrist 6. oktoberBibliotekspressen 16 – Udkommer 7. oktoberBestillingsfrist 21. september kl. 12Tidligste ansøgningsfrist 20. oktoberBibliotekspressen 17 – Udkommer 21. oktoberBestillingsfrist 5. oktober kl. 12Tidligste ansøgningsfrist 4. november

Nye stillinger


BIBLIOTEKET SØNDERBORG

2 bibliotekarertil børnebiblioteketBrænder du for børn, bibliotek og børnekulturanno 2010?Og kan du bedst li’ Kuno, JohnJohn eller hva’med Ophelia?

Vi søger to kreative og initiativrige børnebibliotekarer, derfærdes hjemmevant i de nye digitale medier, pr. 1. oktober2010 eller snarest derefter.Begge stillinger er på 37 timer.

Se hele stillingsopslaget på www.sonderborg.dk underJob.

Ansøgningsfrist: 23. september 2010 kl. 12.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte børne-biblioteksleder Birgitte Ulstrup, tlf. 8872 6005 / 8872 4200,[email protected] eller bibliotekschef Birgit BjerregårdJessen, tlf. 8872 4200.

Personnyt

Tina Holst, tidligere COWI, er fra 1. september ansat påDTU’s bibliotek.

Kirsten Grøngaard, tidligere Herning Bibliotekerne, er pr1. august ansat på Brønderslev Bibliotek

Har du fået nyt job så send en e-mail til bibliotekspressen.dk,hvor du oplyser dit navn, eventuelle tidligere ansættelsesstedog beskriver dit nye job samt ansættelsessted. Husk også atskrive, hvornår din ansættelse begynder.

’

!94G80introduktiontil bogsæsonen

2010Et brugskursus om årets nye bøger, tendenser og trends i tiden.

Få et samlet overblik over den nyeste litteratur inden for skønlitte

ratur, krimier, klassikere, børne og ungdomslitteratur, biografier,

debat og kultur.

Mød fem kompetente foredragsholdere: Bo Tao Michaëlis, Carsten

Berthelsen, Liselotte Wiemer, Lone Kühlmann og Steffen Larsen,

som på levende og underholdende vis gennemgår et udvalg af årets

nye bøger og giver dig deres personlige bud og vurderinger.

introduktion til bogsæsonen er et enestående tilbud til bogfolk,

der arbejder med at formidle litteratur: bibliotekarer, boghandlere,

litteraturjournalister, forlagsfolk og andre bogelskere.

• 10. november 2010 på Quality Hotel Høje Taastrup

• 11. november 2010 på Clarion Hotel Copenhagen

• 15. november 2010 i Aalborg Kongres og Kultur Center

• 16. november 2010 på Helnan Marselis Hotel i Århus

• 17. november 2010 på Quality Hotel Park Middelfart

Alle dage fra kl. 9.00 til kl. 16.30

Deltagerpris inkl. morgenbrød, frokost, kaffe/te med kage og frugt:

kr. 1.700 (inkl. moms) / kr. 1.360 (ekskl. moms)

Læs mere på www.bf.dk/itbsTilmeld dig senest den 10. oktober 2010

InTroDuKTIon TIL BogSæSonEn ArrAngErES AF BIBLIoTEKArForBunDET I SAMArBEjDE MED DEn DAnSKE BogHAnDLErForEnIng


Fåmere for pengeneog bestil bøger hos SAXO

Danmarks største internetboghandelwww.saxo.com

Kontakt Salgschef JoelHaviv formere information på [email protected]

TomBuk-SwientyDommedagAlsEr udkommetOpfølgeren til bestselleren Slagtebænk Dybbøl.Begge bøger danner forlæg for en ny, stordramaserie som DR skal til at producere.Vejl. pris: 349,00 kr.

AlaaAlAswanyBokserhundei alle farverEr udkommetNy bog af forfatteren bag Yacoubians hus!Vejl. pris: 299,00 kr.

KathrynStockettNicevilleEr udkommet★★★★★ SAXO brugeranmeldelserVejl. pris: 299,95 kr.

PeterHøegElefantpassernes børnUdkommer den 10. septemberPeter Høegs Elefantpassernes børn er en afde allermest ventede bogudgivelser i 2010.Vejl. pris: 299,95 kr.

• Op til 38% rabat

på nyheder

• Levering1-5 hverdage

• Indkøb udenbinding

• Fuld returret

• SKI-godkendt

og bestil bøger hos SAXO

TomBuk-SwientyDommedagAls

AlaaAlAswanyBokserhunde

og bestil bøger hos SAXO

AlaaAlAswanyBokserhunde

og bestil bøger hos SAXOog bestil bøger hos SAXO

Vejl. pris: 349,00 kr.

KathrynStockettNiceville

PeterHøeg

29665DIN PRIS

DU SPARER

15%

23920DIN PRIS

DU SPARER

20%

22496DIN PRIS

DU SPARER

25%19995DIN PRIS

Elefantpassernes børn

DU SPARER

33%

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Priserne gælder minimum frem til 24.09.2010

KenFollettGiganternesFaldUdkommer den 28. septemberVejl. pris: 399,95 kr.

24995DIN PRIS DU SPARER

37,5%

Afsender: Bibliotekspressen, Lindevangs Allé 2, 2000 FrederiksbergRedaktion: [email protected]. Abonnement: [email protected]æssigheder i leveringen meddeles det lokale postkontor.redaktørensspalte

Fri og lige adgang til information er et grund-vilkår for borgere i et moderne samfund, ikkemindst i det såkaldte vidensamfund. Men derer langt fra lige adgang til alt for alle, hellerikke i Danmark – for eksempel ikke til onlinetidsskrifter.I dette nummer af Bibliotekspressen kan

du læse nærmere om rapporten om Anbe-falinger til implementering af Open Accessi Danmark. Open Access defineres her somfri – gratis – adgang til on-line materiale,hvoraf mange er tidsskrifter med forsknings-resultater. Udvalget om Open Acces har lavet14 anbefalinger, hvoraf nummer ét lyder: Ennational Open Access-politik etableres af Vi-denskabsministeriet. Rapporten er udgivet afDanmarks Elektroniske Fag- og Forsknings-bibliotek og Styrelsen for Bibliotek og Medier.Men du kan også læse, at det udvalg, der

har udarbejdet rapporten er meget snævertsammensat – domineret af biblioteksfolk, ogdette problem kritiseres eksempelvis af JørgenBuchardt, der er formand for foreningen afDanske Videnskabsredaktører. Sammensæt-ningen af udvalget er måske snæver, menproblematikken er meg-et bred og hyperkom-pleks. Store internationale forlag tjener på atpublicere de forskningsresultater som dendanske stat har finansieret – hvorefter resulta-terne dyrt må købes tilbage, når forskerne harpubliceret i de prestigefyldte internationaletidsskrifter. Eksempelvis har det store forlagElsevier på ét år fået 50 millioner kroner fraDanmark.De store forlag bliver større, og mindre,

forskerredigerede tidsskrifter – ikke mindstdanske – er under pres. Der er altså mange ognogle gange modsatrettede interesser. Derfor

vil det være fint fremover at sammensætte så-danne udvalg mere bredt, mere paritetisk – såalle kan sidde med bordet og kan give deresbesyv med.Hvis eksempelvis visionen om Danskernes

Digitale Bibliotek skal realiseres, er det nød-vendigt at tænke bredt og at inddrage interes-senter og samarbejdspartnere også uden forbiblioteksvæsenet i snæver forstand. Det kanvel diskuteres om fri og lige information foralle også betyder, at det skal være gratis – friog lige adgang koster penge – uanset om dethedder Open Access eller ej. Måske kunne enforretningsmodel baseres på, at eksempelvisstuderende fortsat har »gratis« adgang, menseksempelvis virksomheder må betale.

Fri og lige adgang til viden – hvornår?

Fri og lige adgang til viden - hvornår og hvordan og hvor meget og ikkemindst: Hvad skal det koste?

FrIIs

Magasinpost UMMID-nr. 42385

Henrik [email protected]

Documents

bibliotekspressen 14/2010