Bibliotekspressen nr. 11/2010

1.juli

2010

F e d d i t b i b l i o t e k o p p å f u n d r a i s i n g

PRESSEN

M ø d b i b l i o t e k e t d e r t æ n k e r s o m b r u g e r n eE k s p e r t : i P a d ’ e n e r f o r d e t g r å g u l d

8 0 c h e f e r s v e d t e p å t o p m ø d e

112 0 1 0

Lindevangs Allé 2, 2000 FrederiksbergTlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01E-mail: [email protected] · Internet: www.bf.dkEkspedition mandag-fredag kl. 9-15.

BF’s hovedbestyrelseFormand: Pernille DrostTlf. A: 38 88 22 33, P: 29 28 52 77E-mail: [email protected]æstformand:Matthias Engberg EirikssonDet Informationsvidenskabelige AkademiTlf: P: 31 15 05 09E-mail: [email protected]Øvrige hovedbestyrelse:Jens Dam, Syddansk UniversitetsbibliotekTlf. A: 65 50 44 11, P: 62 62 41 45E-mail: [email protected] Dürkop, Greve BibliotekerneTlf. A: 46 13 84 00, P: 26 85 43 95E-mail: [email protected] Frølich, Biblioteket SønderborgTlf. A: 88 72 60 36 P: 43 52 43 94E-mail: [email protected] Ulletved Holmgaard, Gentofte BibliotekerneTlf. P: 51 76 14 53E-mail: [email protected] Jesper Josefsen, Roskilde HandelsskoleTlf. P: 61 77 78 39E-mail: [email protected]øren Kløjgaard, Hasle BibliotekTlf. A: 89 40 96 30, P: 86 15 13 98E-mail: [email protected] Thorsted Petersen, Odense CentralbibliotekTlf. A: 65 51 44 80, P: 22 30 17 24E-mail: [email protected] Sejerøe, Odense CentralbibliotekTlf. A: 65 51 44 81, P: 64 47 29 61E-mail: [email protected] Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes BibliotekerTlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38E-mail: [email protected] Løvdahl, studenterobservatørE-mail: [email protected]

Direktør: Johnny Roj-Larsen, [email protected]

Forhandlingsafdeling og Job&Profession:Bruno Pedersen, Forhandlingschef, [email protected]

Konsulenter:Nanna Berg, kommunikationskonsulent, [email protected] Bergmann, udviklingskonsulent, [email protected] Oliveira Borg, karriererådgiver, [email protected] Plenge, udviklingskonsulent, [email protected]

Konsulenter, løn- og ansættelse:Karin Madsen, privatområdet, Kommuner i Region Midtjylland,[email protected] Rosendal, København kommune, Kommuner i RegionSjælland, [email protected] Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland,Region Syddanmark samt alle regionsansatte, [email protected] Fridberg, kommuner i Region Hovedstaden ekskl.København, [email protected] Thorborg, statsområdet, [email protected]

BF’s telefonrådgivning: kl. 9.00 – 15.00: 38 88 22 33

Leder formanden har ordet

Forsiden: Der kan være jackpot at hente ifundraising. Grafiker Pernille Mühlbach harleget med ideen om projekter som pengema-skiner på forsiden.

Det kønsopdeltearbejdsmarkedKrav om ligeløn og »lige løn for ligearbejde« blev parolerne under overens-komstforhandlingerne og strejkerne henover foråret i 2008. Men handlede det omligeløn mellem kvinder og mænd, ellerligeløn mellem sektorer? Det var nogetaf begrebsforvirringen, der herskede, ogder var ikke helt overensstemmelse mel-lem de strejkende forbund. Men der blevskabt to billeder i pressen – at kvinder i

den offentlige sektor var underbetalte, ogat man i den private sektor tjente langtover de offentligt ansatte. Derfor nedsatteman en »(lige)lønskommision« der skullegennemtrevle lønrelationerne mellemkøn og sektorer for at undersøge, hvordandet reelt set ser ud. Og der viste sig etkønsopdelt arbejdsmarked, der udgør denstore forskel – 7 ud af 10 offentligt ansatteer kvinder – omvendt er det 6 ud af 10mænd, der arbejder i det private.Lønforskellen mellem det offentlige og

private viste sig ikke at være så forskelligendda, når der måles ud fra præsteredearbejdstimer. Og mænd og kvinder, derarbejder i samme fag og med samme ar-bejdsfunktioner, har i gennemsnit en løn-forskel på mellem en halv og tre procent.Altså stort set ingen. Den store udfordringer et kønsopdelt arbejdsmarked og forskeli ønsker til arbejdsforhold. Lønkommisio-nens analyse viser, at der er en tendenstil, at kvinderne ønsker nedsat tid, fastearbejdstider og tryghed i ansættelsen,

hvorimod mændene omvendt prioritererfaglige udfordringer, ansvar og ledelse. Ogdenne forskel viser sig i valg af sektor ogarbejdsområde.Vi som fagforeninger må gribe i egen

barm i forhold til de overenskomstmæs-sige prioriteringer, vi har haft og har, nårmange af vores krav ved de offentligeoverenskomstforhandlinger har prioriteretfravær med løn. Vi har ofte fokuseret på

de såkaldte »bløde krav«, ek-sempelvis omsorgsdage, barnssygedag, feriedage og så videre.Krav, der er vigtige for at få etfleksibelt arbejds- og familieliv,men som ikke skæpper i løn-posen. Det er prioriteringer,der giver god mening, mender opstår en ubalance, når detprimært er kvinderne, der er pådette arbejdsmarked, og dermedender med en lavere livsløn endmændene. Hvad der maner tileftertænksomhed er, når manser på lønforskellen i den offent-lige sektor, hvor kvinder i om-sorgssektoren tjener mindre end

mændene på de tekniske områder, selvomde endda er i den samme fagforening el-ler hovedorganisation. Så fagbevægelsenmå jo også tage sit ansvar for ikke at haveopmærksomhed på den uligeløn, der er iegne rækker, om man så må sige.Lønkommissionens resultater og kon-

klusioner åbner for nogle meget væsent-lige kønspolitiske debatter. Debatter, hvorvi som fagforeninger også er nødt til at seindad. Blandt andet skal vi nuancere pro-blematikken med rekruttering af kvindeli-ge ledere, hvor argumentationen ikke kunkan være, at kvinderne ikke kan kommetil fadet på grund af mændene. Men enærlig debat om, at der måske er for mangekvinder, der ikke ønsker at være ledere.Det bliver interessant i den kommendetid at se, hvordan vi som fagforeninger viladressere skævvridningen mellem den of-fentlige og private sektor, og forskellighe-derne i kønnenes prioriteringer.

Pernille Drost

INDHOLD

Lindevangs Allé 2, 2000 FrederiksbergTlf. 38 88 22 33E-mail: [email protected]: www.bibliotekspressen.dk

Udgiver: Bibliotekarforbundet

Redaktion:Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, [email protected]: Anette Lerche, [email protected],Tania Kejser, [email protected]ælp: Sara Maria Kohnagel, [email protected] Din Viden: Tanja Blicher, [email protected]

Annoncer:DG Media as, Gammel Torv 18, 1457 København K,Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56E-mail: [email protected]

Bladudvalg:Jens Dam, Esben Fjord, Tina Holst, Vibeke Johansen,Jannie Lehmann, Trine Skjelborg Mulvad.

Trykt CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S

ISSN 1395-0401Danske Specialmedier

Abonnement:Årsabonnement: 600 kr. Udland 960 kr.BF-medlemmer modtager automatisk bladet

Oplag: Distribueret oplag 1.7.2004 - 30.6.2005iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer

Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringenskal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles tilBF’s medlemsafdeling.

6

6

11

15

18

24

26

28

32

Topmøde - en hård fødselFrustrationer, kampgejst, træthed og vilje. De store følelservar i spil, da 80 biblioteksledere mødtes til Bibliotek Topmødepå Sørup Herregaard.

Pengene er rykket fra faste budgetter til lunefuldefondeFundraising rykker i stigende grad ind i kommunerne. Der erpenge at hente til et trængt biblioteksbudget, ved at transfor-mere ideer om til projekter, der kan søges støtte til.

Fra bibliotekskundskab til informationsvidenskabProfessor ved Det Informationsvidenskabelige AkademiBirger Hjørland skriver om fagets udvikling.

Gå fra bibliotekslogik til brugerlogikDet Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek ser det somsin opgave at give de studerende gode studievaner. Alt fra etkøleskab til gode studiepladser er redskaber, der tages i brug.

Biblioteket giver kulturel identitetKan et bibliotek redde en kultur, der næsten er gået tabt?Læs tataternes historie.

At tro på sin ide er det vigtigsteInterview med lektor Hans Elbeshausen om projektkultur ogtværfaglige møder.

Når grænseflader bliver kontaktfladeLektor Hans Elbeshausen skriver om nye projektkulturer oghvad der sker, når faglige grænseflader bliver til kontaktflader.

Bibliotekerne i filmbranchenArtikel fra sitet Del Din Viden.

I øvrIgt

Debat 17Del Din Viden 33Nyt fra det offentlige 34Nye stillinger 37Personnyt 38Kalender 39

11Hvor godt har dit bibliotek styr på fundraising?

Bibliotek Topmødet i Ringsted. Stående møde i sty-regruppen. Fra venstre Sine Egede, Bindslev, MichelSteen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening, MogensVestergaard, Bibliotekschefforeningen og Johnny Roj-Larsen, Bibliotekarforbundet.

3bibliotekspressen 11 · 2010

Frab

iblio

tekspressen.dk

DR truer med lockout -AC svarer igenmed trusler om strejke

Den 1. juni udløb DR´s overenskomstmed en række organisationer underAC. Forhandlingerne har kørt overlængere tid, og indtil nu har man ikkekunnet blive enige. AC vil nemlig ikkegodtage DR´s tilbud om en samletlønstigning på 1,39 procent over denæste to år.Chefjurist Karin Madsen er Bibliote-

karforbundets repræsentant i forhand-lingerne. Hun taler dermed på vegneaf Bibliotekarforbundets 20 medlem-mer i forhandlingerne.- Vi har forhandlet længe nu, og

DR har ikke været til at rokke i deresudspil. Vores holdning er, at den sam-lede lønramme skal op, før vi går medpå en ny overenskomst, siger KarinMadsen.

Da parterne ikke blev enige indenudgangen af maj, truede DR med lock-out af medarbejderne. Det vil sige, atDR fra den 1. juli vil nægte medarbej-dere uden en forhandlet overenskomstadgang til arbejdspladsen – og i sammeperiode ikke udbetale løn. Til den ud-melding har AC svaret igen med truslerom strejke.Når der i en overenskomstforhand-

ling bliver afgivet konfliktvarsel, somdet er sket her, går en forligsmand frastaten ind og forsøger at mægle mellemparterne.- Nu har vi til den 1. juli til at blive

enige. Bliver vi ikke det, kan kon-fliktvarslet udsættes 14 dage, fortællerKarin Madsen.

kejser

Overenskomstforhandlingerne

mellem en række AC-

organisationer, herunder

Bibliotekarforbundet, og

Danmarks Radio, er gået

i hårdknude.

Med adgang til mere end 400 millionerbrugere, er Facebook et oplagt sted forhackere. Både dem, der mest hackerfor sjov, men også de mere lyssky, somforsøger at lokke fortrolige oplysningerud af din profil.Nogle vira er nemmere at spotte end

andre. For eksempel lokker den seneste,ret uskadelige orm på Facebook med de101 hotteste kvinder i verden. Ormenposter automatisk stien til de smukkekvinder på brugerens væg, hvis manklikker på linket. Vel at mærke uden atbrugeren selv kan se det. Ormen er somsagt ikke skadelig – formålet er alene attjene penge ved at folk klikker sig indpå linket.Men der er andre vira på Facebook,

som ikke er lige så uskyldige. I martsforsøgte ukendte hackere at få adgangtil brugernes netbank-data ved at fåfolk til at afsløre deres koder. Hackerneudnyttede altså, at en del benytter sig afden samme kode overalt på nettet.

Forbrugerrådet har udviklet nogleretningslinjer, der gør dig mere sikkerpå sociale netværk som Facebook:- Skift dit kodeord jævnligt, og slet

alle oplysninger som privatadresse ogtelefonnummer. Brug ikke dit kodeordandre steder end på Facebook.- Brug aldrig applikationerne – altså

de rundspørger, spil og gimmicks, somdine venner opfordrer dig til at deltagei. Det er svært at gennemskue, hvemder står bag, og hvem, der ved din til-melding, får adgang til ikke bare dine,men også dine venners oplysninger.- Lad dig ikke lokke af højrespaltens

annoncer, uanset hvor gode tilbuddeneer. Tilbud, undersøgelser, konkurrencereller helt gratis gaver er ofte, ligesomapplikationerne, designet til at trækkeoplysninger ud af brugerne.

kejser

Pas på orme på FacebookSelv om borgerne i Hørsholm ikke er re-præsentative for den danske befolkninggenerelt, kan man nok alligevel aflæse entendens i de forslag til kommunale bespa-relser, panelet udpeger. Ikke mindre end600 borgere har deltaget i borgerpanelet,der er nedsat af Hørsholm Kommune.Halvdelen af deltagerne mener, at der

kan spares på Folkeoplysningen, mensde færreste – otte procent – mener, atder kan spares på hjemmesygeplejen. Enfjerdel synes godt, at biblioteket kan ståfor skud – og af dem nævner 83 procentøget brugerbetaling i form af højere bødersom en oplagt mulighed. 68 procent synes,at biblioteket kan reducere udbuddet aftilbud, som for eksempel dvd’er og musik.Godt halvdelen synes, at åbningstiden skalindskrænkes, og 44 procent finder detoplagt, at man kan finde penge ved at fyremedarbejdere.Undersøgelsen kan ses på hjemmesiden,

www.horsholm.dk.kejser

Borgerpanel ønskerbrugerbetaling på kultur

4 bibliotekspressen 11 · 2010

Digital selvbetjening bliver inden 2012en kerneindsats i alle kommuner. Måleter, at antallet af digitale henvendelser fraborgerne, skal stige fra 20 til 30 procent.Øget digitalisering på en række kom-munale områder er nemlig en del af denaftale, som kommunerne har indgået medFinansministeriet. Danmarks økonomi erdårlig, og forhandlingerne går slet og retud på at spare penge – jo flere penge, derfindes gennem digitalisering, jo færre skalder spares på skoler, børnehaver og hjem-meplejen.

For at få flere danskere til at henvendesig digitalt, har kommunerne forpligtetsig til at udvikle mindst 15 nye fælleskom-munale selvbetjeningsløsninger. Desudener der indgået aftale om mere digitalise-ring inden for boligstøtte- og pensions-området, kontrol af sygefravær, syge- ogbarselsdagpenge samt post til og fra detoffentlige. Ifølge aftalen kommer besparel-serne ved at digitalisere næsten op på 600millioner kroner.

kejser

Digitalisering skal reddekommunernes økonomi

Til september ruller landets bogbusser tilNordisk Bogbustræf. Det foregår i Ribeden 4. – 5. september, og her har landetsbogbusentusiaster muligheden for at tjek-ke hinandens busser ud og møde kollegerfra andre biblioteker. Anette BrøchnerLindgaard, bibliotekschef i Esbjerg, kom-mer og fortæller om projektet »Biblioteks-betjening i landdistrikterne«, og JohannesNørregaard Frandsen, institutleder påSyddansk Universitet, holder oplægget »Påherrens mark! Om dansen mellem land ogby 1950 – 2010«.Det koster 700 kroner at deltage, og du

melder dig til på www.bf.dk/kalender.Overnatning skal du selv betale, Danho-

stel Ribe Vandrehjem er forhåndsbookettil arrangementet.

kejser

Bogbusserne mødes i RibeKøbenhavn dannede i starten af junirammen om en internationale PersuasiveDesign-konference. 127 deltagere fra 15forskellige nationer tilbragte tre dage sam-men, hvor de hørte oplæg omkring forsk-ning og praktiske erfaringer om og medPersuasive Design. Et nyt forskningsfelt,der handler om, hvordan man kan moti-vere sine brugere på nettet.Jette Hyldegaard fra Det Informations-

videnskabelige Akademi, der i samarbejdemed Oulo University og Aalborg Uni-versitet arrangerede konferencen, kalderkonferencen en stor succes.Hun fremhæver blandt andet keynote-

speaker Jennifer J. Preece, professor ogdekan ved University of Maryland.-Hun talte om, hvordan vi med Persu-

asive Design kan få flere brugere til at bi-drage kvalificeret, så de bliver medspillereog bidrager med kvalificeret indhold.

En anden keynote speaker, Ph.d. HarriOinas-Kukkonen fra University of Oulufokuserede blandt andet på, hvor feltet erlige nu, og hvor det skal bevæge sig hen.- Det er virkelig vand på min mølle, at

vi får opsat nogle kriterier og finder ud af,hvad der virker og hvad, der ikke virker, såvi kan lave noget ordentlig forskning, sigerJette Hyldegaard.Det Informationsvidenskabelige Aka-

demi har stor fokus på Persuasive Design– i løbet af sommeren vil skolen besætteen ph.d.-stilling om netop Persuasive De-sign, og som noget nyt vil skolen tilbydeet modul i Persuasive Design på en af sinemasteruddannelser.Næste år er det Ohio State University,

der afholder d. 6. internationale Persu-asive technology-konference, fra d. 2-5juni 2011.

lerche

Overtalende design i København

Bibliotekspressen nr. 11er det sidste num-mer før sommerpausen. Vi udkommerigen med nr. 12 den 12. august.Vi har denne gang valgt at indgå sam-

arbejde med Danmarks Forskningsbiblio-teksforening og samsender derfor forenin-gens medlemsblad REVY til alle læsere afBibliotekspressen – ligesom de faste abon-nenter af REVY denne gang modtagerBibliotekspressen.

REVY bringer i sit særnummer et temaom læring.Bibliotekspressen redaktion samarbej-

der fortsat med folkene bag Litteratursi-den.dk om samsending med magasinetLitteratursider, hvor andet nummer i årudsendes efter sommerferien.God læselyst – og god sommerferie.

hermann

Sommer med REVY

Arkivfoto: Jakob Boserup

Arkivfoto: Jakob Boserup


Topmøde - en hård fødselBibliotek Topmøde 2010med 30 timers tour de force i strategi på Sørup Herregaard. Tænkt somen tænketank

for 80 bibliotekschefer i retning af fremtidens folkebibliotek,men set ude fra og ind. Altså: Samfundet stiller

klare, konkrete krav til udvikling, og dem skal I honorere. Det provokeredemange af de 80 chefer, og kravene

med proceskonsulenter som skarpe indpiskere gav hektisk aktivitet blandetmed arbejdsglæde og frustration.

tekst: HENRIK HERMANN

foto: JAKOB BOSERUP

Hvordan laver man et Bibliotek Topmø-de på 30 timer, så det bliver en helt kon-kret tænketank for chefer, der både skaludvikle fremtidens folkebibliotek samti-dig med at de her og nu skal kunne laveoprationelle planer og eksekvere? Her

er et bud. Man skal bruge: 80 biblioteks-chefer 30 timer i træk, et par håndfuldeskarpe og pågående proceskonsulenter,som vil have cheferne til at løse helt kon-krete samfundskrav – til deres bibliotek.Et panel udfordrer ved at kommenteredelresultater, og undervejs hjælper entekstforfatter og en tegner cheferne medat formidle.

Resultat: En række konkrete forslagtil styrkelse af fremtidens folkebibliotek,som der arbejdes videre med på en op-samlingsdag 2. september.Biprodukt: Frustration og træthed, men

også kampgejst og viljen til succes blandtmange.Bibliotekarforbundets lederseminar, det

første af denne art over flere dage, og denne

Sanne Caft, leder, Københavns Biblioteker :Vi arbejdedemednationale indsatsermed lokalt islæt .Jeg synes, det er spændende, at arbejde sammen i såmange timer. Demeget talende ogde ikke så talende får allemulighed for at kommepåbanen, fordi der er processtyring på. Vi harmere tid –også tiden til at lande et helt andet sted end vi startede. Den refleksion, som undervejs sker hos den enkelte og i gruppen ervigtig. Det ermed til at frembringe etmere spændende resultat.Vi havde tilstrækkelig lang tid til at få konkretiseret det vi ville og fik et klart billede af, hvad vi skulle gøre.Vi formåede at arbejdemed strategisk overblik og samtidig at kommemedkonkrete forslag. Vi kunnebåde tale omprogram-

sætning,menhavde også tid til at konkretisere det, så vi kunne tilgodese beggemåder at tænkepå.Dog var vi på dag to om formiddagenusikre på, omvi kunnenå at få det hele kondenseret tilstrækkeligt til deadline om

eftermiddagen,men vores refleksioner på dag ét gjorde, at det hele faldt nemmere på plads end jeg havde troet. Vi vil tageresultatet op på enpersonaledag, sætte ord på, hvad vi skal – og starte en refleksion i vores egen organisation.

Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg Kommunes Biblioteker:Vi havde emnet»Oplevelse og fællesskab til flest« ogbrugte koncepttitlen »Vi skaber biblioteket sammenmedborgeren.«Vores overordnedebudskab er, at vi skaber biblioteket sammenmedborgeren. Vi går fra FORborgeren tilMEDborgeren. Biblio-teket skal styrkemedborgerskabet, det kan kundetmedskabendebibliotek, formedborgerskabet er drivkraften i samfundet.Vores resultat vil jeg beskrive somde første spadestik til et strategiværktøj for bibliotekerne ogbibliotekslederne. De strin-

gente og fokuserede omdrejningspunker for detmoderne folkebiblioteks virke lader vi i vores arbejde følge af kravet omenmetodeudvikling i forhold tilmedskabendeprocesser. Gerne somkommende forskningsprojekt på en af fagets uddannelsesin-stitutioner. Jeg kanmeget godt lide denne arbejdsform.Det er provokerende ogudfordrende, at andre har bestemt, hvadmanskal arbejdemed, at grupperne er dannet på forhånd, at en proceskonsulent styrer gruppenmedhård hånd, atman skal væresammen i så lang tid – og så bliver udsat for et panel, som ikke ved, hvad de taler om.Dehårde deadlines er også en udfordring.Gruppen fungerede godt, bølgerne gik højt, og vi havde kriser,mendet var kollektive kriser, og her komvores glimrende

proceskonsulent og indpisker os til hjælp gentagnegange.


gangmed cheferne isoleret på SørupHer-regård, blev en udfordrende omgang for de80 deltagere, der hver havde betalt over 8.000kroner for retten til at blive heglet igennemsom ledere – eller til selv at hegle løs.Bibliotek Topmøde 2010 var arrangeret af ▼

Bibliotekerne skal have tidligt fat i de unge, meget tidligere end nu, lød en af de mange konklusioner påtopmødet. En af grupperne fik »scannet« denne meget unge læser i moders liv. Ved mikrofonen er detkulturchef Mona Madsen, Solrød.

Jens Steen Andersen, chef for Københavns Hovedbibliotek;Vores emne var livslang læring for de fleste. Hvordan kan det »nye, større«bibliotek bidrage til, at alle voksne har lyst ogmulighed for at lære hele livet?

Vores gruppe udviklede kimen til et koncept »Drop-in.« Borgernes partner i den digitale tidsalder. Det er programsattelæringsaktiviteter i og uden for biblioteket, der skal sikre borgerne færdigheder og rettigheder i forhold til det digitale sam-fund. I dag er der cirka 40 procent såkaldte »it-svage« – efter to årmed det nationale bibliotekskoncept »Drop In«må derkun være cirka 20 procent – det er en rigtig og en flot ambition.Campen har fungeret rimeligt ok,men lidt hektisk og derfor ind imellem lidt ureflekteret. Der skal bruges tid og ressour-

cer på at kvalitetssikre og udvikle resultaterne indenmødet den 2. september.Jeg synes gruppen fungerede godt, og det er herligtmed deltagere udefra, vi havde en projektchefmed fra DR-Byen.

Bibliotekarforbundet i samarbejdemed Bib-liotekschefforeningen og støttet af Styrelsenfor Bibliotek ogMedier.

Samfundskrav til cheferneOpgaven var givet på forhånd: Eksekver og

Thomas Angermann, udviklingschef, Gentofte:Helt overordnet synes jeg, det er en rigtig proces, at vi bruger to dage og arbejder hele natten, men jeg kunnemåske godthave savnet noget i forhold til styringen. Vi blev sat i otte grupper, og allerede dér var scenen sat, men jeg ville gernehave været med inde over og definere, hvad der er den eller de brændende platforme for fremtidens bibliotek.Helt konkret ville jeg gerne have haft en diskussion om Danskernes Digitale Bibliotek. Når det drejer sig om at lægge

strategi, så kunneman styre diskussionen på et mere strategisk niveau. Men det er nok lidt svært, fordi vi diskuterertingene på forskellige niveauer. Nogle vil diskutere mere visionært, andre mere operationelt. Som typer er ledere jo ogsåforskellige.Der har været nogle gode kommentarer, der var én (projektchef Tobias Golodnoff, DR-BYEN, red.) der sagde: »Det er

ligegodt utroligt, at der findes en branche, der får tre milliarder kroner og ikke helt ved, i hvilken retning den skal gå.«

skab resultater, lav strategier, der er opera-tionelle – samfundet stiller krav til jer – omeksempelvis at gøre danske unge langt bedretil at læse, at understøtte livslang læring og såvidere.Da Bibliotekspressen kom forbi på andet

døgn, var SørupHerregaard en summendehvepserede af travle chefer. Det gamle ord-sprog om, at glæde og sorg bor under sammetag passer, for der var både høj stemningog dyb frustration i de otte forskellige sam-menbragte grupper. Én af disse havde holdtkrisemødemed topmødets styregruppe denførste aften. Et par chefer eller tre forlod her-regården, da de ikke kunne klaremosten –eller i hvert fald ikke syntes, at det var på denmåde, de skulle bedrive innovation.Vi har valgt i dette nummer af Biblio-

tekspressen at lade nogle af Biblioteks-cheferne selv fortælle om deres forelø-


bige resultater og deres holdninger tiltopmødet.Topmødet er ikke en omgang skri-

vebords-arbejde – der er reelt afsat etmillionbeløb af Styrelsen for Bibliotekog Medier til at igangsætte udvalgte pro-jekter – blandt de otte, der blandt drejersig om at- Lære danskerne at læse bedre- Undgå at mange unge dropper deresuddannelse og aldrig får nogen.

Sikre livslang læring.Nogle af resultaterne er håndgribelige:Børnenes medborgerhus med titlen My-Barry. En biblioteksklub hvor børnenenærmest er meldt ind fra fødslen – ellerfør. Nye paradigmer blev også præsente-ret: Lad de unge blive ansat på biblioteket,for at fortælle om alt det, de gerne vil ogsom biblioteket ikke ved noget som helstom.

Måske var noget af det der trickede ogfrustrerede bibliotekscheferne, at de ikkedenne gang skulle sidde og udvikle in-defra og ud – men omvendt. Altså sådanforstået, at denne gang var det »samfun-det«, der stillede krav, og sagde: Vi ønskeraf jer, kære bibliotekschefer, at I er medtil at lægge en operationel og eksekverbarstrategi for disse meget vigtige og storesamfundsproblemer. Gå i gang med det!Dermed var banen måske nok kort, mendet var tilladt at bruge allehånde metoder,tanker for at opnå resultater – herunderat ansætte nye faggrupper, eksempelvisskolelærere, på bibliotekerne.Du kan i detaljer læse meget mere om

oplæggene og finde de samlede præsen-tationer på bibliotekspressen.dk og påbf.dk. n

[email protected]

Camp TopmødePå forhånd havde de 80 bibliotekschefer fåetdefineret følgende samfundskrav om udviklinginden for følgende fire emner:

� Læselystne børn� Mere uddannelse til flere unge� Livslang læring for de fleste� Oplevelse og fællesskab til de fleste

Blandt de operationelle forslag er BørnenesBiblioteksklub, Børnenes medborgerhus, hvorleg og læring smelter sammen og forslag til, atCampen afsluttes med opsamlingsdag i Jyllandden 2. september. Du kan finde gruppernesoplæg og læse mere baggrundsstof og se videofra topmødet bibliotekspressen dk og bf.dk.

”Vi vil tage resultatet op på en personale-dag, sætte ord på, hvad vi skal – og starteen refleksion i vores egen organisation.”

Sanne Caft, leder, Københavns Bibliotekerr

Marianne Olsen, bibliotekschef, Greve Bibliotek:Metoden er interessant og spændende. Opgaverne, der var stillet på forhånd, kunne godt have været stærkere formu-leret. At dele os op i otte grupper og arbejde med større og mindre biblioteker er lidt kunstigt. Menmetoden er udmær-ket, og jeg tror, at vi har godt af at blive presset, det synes jeg er sjovt.I min gruppe var det vigtigste, vi kom frem til, at vi ikke bare skal være der FOR borgerne, men vi skal være der MED

borgerne – det er virkelig godt, for det indbefatter, at vi skal ud til borgerne. Vi skal ikke være i vores elfenbenstårne.Men nogle af de tilbagemeldinger, der kom fra de andre grupper, var meget fokuseret på biblioteket som hus. Men formig er hele biblioteksbegrebet under forvandling Det er jo borgerne, der gør, at biblioteksbegrebet er under forvand-ling, fordi borgerne stiller nye krav. Og det skal vi spille med på, for borgerne er hele tiden på vej nye steder hen. Visiger, at det er bibliotekerne, der ligger inde med de og de kompetencer, men hvad gør du, når du skal søge: Du googler,ikke? Vi skal ud og finde de enkelte målgrupper og finde ud af, hvad folk virkelig ønsker.

Hans Peter Rasmussen, bibliotekschef, Ishøj Bibliotek:Jeg ved ikke nu, hvad udbyttet er for mig. Otte grupper har fremlagt nogle resultater, der er meget spændende, menjeg ved ikke helt, hvad jeg kan bruge det til. I min gruppe arbejdede vi med børns læselyst, vi fik os boret godt nedi emnet. Men jeg havde nok regnet med, at det skulle være mere strategi – vi var meget nede i maskinrummet, ogdér ved vi ikke så meget som biblioteksledere. Vi brugte for meget tid på det i forhold til den tid, vi kunne bruge påCarina-udvalgets rapport, selv om vi dog også brugte lidt tid på den. Men jeg havde håbet på, at nogen her kunnegive mig et svar på, hvordan jeg skal prioritere påmit bibliotek imin kommune. Men jeg er enig i at biblioteksbe-grebet er under forandring, og den med de nationale løsninger som Palles Gavebod og Danskernes Digitale Bibliotekkøber jeg på stedet.


Ta’ biblioteket –PÅ ARBEJDE

Verdenspremiere på bibliotekets egen APP!

Axiell Arena åbner det virtuelle bibliotek –nu endda på mobilen!

Hvor du end er – på vej på arbejde, hos frisøren eller isommerhuset – kan du nu besøge biblioteket via diniPhone eller Android-mobil.

Du downloader blot appen Axiell – My library – og nukan du søge efter musik, film og litteratur og gemme titler,reservere og forny.

Biblioteket har du med i lommen!

Løsningen understøtter iPhone,Android, Windows Phoneog Symbian.

Axiell Bibliotek A/SStamholmen 157, 4. sal · 2650 Hvidovre

tlf. 3338 2525www.axiell.dk · [email protected]

Pengene er rykketfra faste budgettertil lunefulde fonde

Siden kommunalreformen er fundraising for alvor kommet på

dagsordenen i kommunerne. Flere og flere penge bliver nemlig gemt i

puljer, som kommunerne skal konkurrere om. På forskningsbibliotekerne

har de for længst vænnet sig til at søge om penge til særlige projekter.

Og det kommer langt de fleste offentlige institutioner til i fremtiden,

mener en rådgiver i fundraising.

tekst: TANIA KEJSER

illustration: PERNILLE MÜHLBACH

I maj måned bragte Frederiksborg AmtsAvis en historie, hvor næstformanden iKommunernes Landsforening, Erik Fabrin,brokkede sig. Han er træt af, at flere ogflere af de penge, som tidligere automatisktilfaldt kommunerne, nu bliver gemt væki statslige puljer. Puljerne kræver tid ogpenge at søge – og det gør livet besværligtfor kommunerne. Erik Fabrins egen kom-mune, Rudersdal, har været nødt til at an-sætte en fundraiser, der på fuld tid arbejderpå at få projektpenge hjem til kommunen.

Og Rudersdal er ikke den eneste kom-mune, der gør sådan. Mange andre kom-muner har fået øjnene op for, at pengeneikke længere kommer af sig selv. I Vardehar kommunen således uddannet 60medarbejdere i, hvordan de bedst muligtsøger fonde. I Vesthimmerlands Kom-mune er 16 medarbejdere på sagen. An-dre kommuner ansætter en professionelfundraiser, der skal hjælpe kommunensinstitutioner med ansøgninger og udvik-ling af ideer til projekter. Det har de for

eksempel gjort i Middelfart Kommune.Her er netop dumpet 225.000 kroner indfra Landdistriktspuljen. Pengene skalbruges til at skabe netværk blandt kom-munens mindre byers frivillige ildsjæleog foreninger. Biblioteket har fået rol-len som projektleder, og bibliotekslederCharlotte Pedersen synes generelt, at detgiver et løft at finde penge gennem fonde.- Det giver mulighed for at tænke i ud-

vikling, og det tror jeg kommer borgerne tilgavn i sidste ende. Naturligvis sker det på ▼


bekostning af en klar viden om, hvordanbudgettet ser ud, siger Charlotte Peder-sen.Generelt er hun overrasket over, hvor tit

det lykkes at få ja – og dermed penge – tilet projekt.- Vi har søgt fonde i en del år, og har

både fået tilskud til foredrag, indretning afbiblioteket, arrangementer og større pro-jekter fra Styrelsen for Bibliotek og Medier,siger hun.

konkurrencen er ikke så hårdSelv om flere kommuner er begyndt at fo-kusere på statslige fonde, opleves konkur-rencen ikke så hård endnu. Hos de fonde,som Bibliotekspressen har talt med, ople-ver man ikke nogen væsentlig stigning iantallet af ansøgninger. Faktisk er antalletaf ansøgninger hos for eksempel Land-distriktspuljen faldet fra 391 ansøgningeri 2008 til bare 244 ansøgninger i 2010.Presset ligger tværtimod i den anden

ende. For når budgetterne bliver beskåretpå bekostning af statslige puljer, bliver detalt andet lige sværere at få enderne til atnå sammen. Det oplever Lone Hedelund,som er leder af Gellerup Bibliotek. Her ertraditionen for at søge fonde stor – blandtandet har biblioteket fået puljemidler tilat etablere Community Center Gellerup.Det betyder, at biblioteket huser en rækkeandre institutioner som for eksempel etsundhedshus, jobhjørne og folkeinforma-

”At dele penge ud er også en formfor værdikamp.”

Nanna Kalinka Bjerke,

rådgiver i fundraising

Videncenter - om fundraisingHanne Munch kristiansen, leder afPsykiatrisk Videncenter Midtjylland- Vi har netop stablet et arrangement påbenene i samarbejdemed Afdeling forSygeplejevidenskab på Aarhus Universitet,hvor vi har fået penge til at dække udgif-terne fra medicinalbranchen. Det er førstegang, jeg har været med i noget, hvor vihar samlet penge ind på denmåde –menjeg tror helt klart, at vi skal til at tænke

meget mere i fonde og legater. Budget-terne bliver ikke større, selv om opgavernevokser, derfor må vi til at tænke alternativt.Jeg tror på, at der ligger mange penge oggemmer sig, hvis vi tænker os om.Mangeaf vores serviceydelser kan vi blive bedretil at lave til projekter, som vi kan søge ompenge til, i stedet for at de blot indgår i vo-res daglige drift. Generelt synes jeg, at deter blevet mere legitimt at søgemidler og

grants i for eksempel medicinalbranchen.Det er nok en effekt af det store pres, vi op-lever på budgetterne. Selv er jeg ikke bangefor at blive påvirket i min faglighed, ved atsøge penge hos nogen, der har økonomi-ske interesser i vores område. Medicinal-firmaerne er underlagt meget strikse reglerfor, hvad demå og ikkemå i forbindelsemed for eksempel arrangementer, som desponsorerer.


tion. Det er altså ikke fordi, at bibliotekethar problemer med at søge fonde, at ad-varselslamperne blinker.- Det gode ved fondene er, at du får

muligheden for at afprøve nogle af deideer, som ellers kan komme til at liggei skuffen. Det får medarbejderne ud afhverdagens rammer, og det bibringer enny måde at arbejde på. Men når der bli-ver ved med at blive skåret i budgetterne,så kan det godt være svært at lægge den

medfinansiering på 15 – 20 procent, somlangt de fleste projekter kræver. Derfor erfundraising ikke nogen guldgrube, sigerLone Hedelund.For hende er det afgørende, at der ikke

bliver sat projekter i verden, som ikke kanleve videre, når pengene stopper med atrulle ind.- Man skal ikke sætte alt muligt i gang,

som ikke kan overgå til drift bagefter. Deerfaringer man får i løbet af et projekt,

skal bruges. Ellers har man gjort sit ar-bejde dårligt. Desværre ser vi det ske heri lokalområdet, hvor der er rigtig mangeprojektmagere, der får penge til projekteruden om områdets samarbejdspartnere.Når pengene løber ud, er projektmagernevæk – og beboerne står tilbage uden mereat komme efter. Det er problematisk, sigerLone Hedelund.Hun ser hellere, at statens fondsmidler

tilfalder de institutioner, der er konsolide-

det kongelige - om fundraisinganette faaborg, direktionskonsulentpå det kongelige bibliotek- Siden vi fik udvidet medDiamanten i1999 er Det Kongelige Bibliotek blevetmere udadrettet. Vi har fået koncertsal ogflere udstillingslokaler, og der kommermasser af mennesker i huset. Det har satfart på fundraisingen, selv om jeg ved, atvores direktør også har arbejdet med dettidligere. Beløbet svinger fra år til år, men

vi får nokmellem 10 og 20millioner kro-ner om året gennem fundraising og spon-sorer. Fondene er nemmest – Danmarkhar et væld af almennyttige fonde, som deter værd at holde øje med. Og hvor fondenejo skal af med deres penge hvert år, er detnoget andet med sponsorerne. Der skalman oprette partnerskaber, hvor begge fårnoget ud af samarbejdet. Man skal mødefolk, lære dem at kende og lytte – og det er

rigtig spændende. Det er sjældent – selvom det er sket – at en stor virksomhedkommer og gerne vil give nogle penge.Derfor kræver det også, at vi er opsøgende.Nogle af de tætteste samarbejdspartnerevi har, som sponsorerer os, er Siemens,Montana og Gads forlagVi er to, der arbejder med fundraising

og sponsorater på Det Kongelige Biblio-tek –min kollega AnneHolmfred ogmig.

▼


ret i området, og som i forvejen samarbej-der om at gøre et sted som Gellerup til etbedre sted at bo.

Puljer til forskningsbibliotekerneForskningsbibliotekerne har en traditionfor at søge midler fra puljer, der i hvertfald strækker sig tilbage til 1997. Her blevDanmarks Elektroniske Fag- og Forsk-ningsbibliotek (DEFF) oprettet, og blandtandet sat til at administrere en puljepenge, som forskningsbibliotekerne hvertår kan søge om. I 2010 er der godt 10 mil-lioner kroner i den pulje, som bestyresaf DEFF’s styregruppe. Pengene kan ikkesøges til hvad som helst. I samråd medstyregruppen defineres søgeområderne afDEFF’s fire nationale samarbejdsråd, pro-gramgrupperne. Det sker for at sikre, atforskningsbibliotekerne stabler de projek-ter på benene, som et bredt udsnit i forsk-ningsbibliotekskredse mener, er relevante.Netop samarbejdet på tværs er, hvad

DEFF gerne vil have ud af at udbydepuljer. Hvis de 10 millioner kroner blevfordelt ligeligt imellem forskningsbiblio-tekerne, ville der ikke komme den syner-gieffekt ud af det, som der ligger i samar-bejdet. En del af betingelserne for at søge

puljen er nemlig, at projektet, der søgespenge til, opstår i et samarbejde og gavneret større antal af forskningsbibliotekerne.For at forhindre, at det kun er de store ogstærke forskningsbiblioteker, der får del ipuljemidlerne, har DEFF en strategi, somskal få de mindre og uprøvede institutio-ner med.- Da professionshøjskolerne var nye,

blev der lavet en pulje, som var oplagt fordem at søge, ligesom der blev taget kon-takt til gymnasierne, som blev hjulpet tilet samarbejde, der skaffede dem penge frapuljen. Puljerne finansieres tilsammen afKulturministeriet, Undervisningsministe-riet og Videnskabsministeriet, og det eret krav, at der skal være en vis diversitet ihvem, der får del i pengene, fortæller BoÖhrström, leder af DEFF.

Vi bliver alle fundraisereFundraising er et amerikansk fænomen.Som det ser ud i dag, er begrebet blevetoversat til en dansk kontekst. Mange af destore puljer, bibliotekerne og andre offent-lige institutioner kæmper om, er styret afstaten. Og fundraising bliver ikke mindre iårene der kommer, er ekspert i fundraising,Nanna Kalinka Bjerke, overbevist om.

- I USA ser man for eksempel, at en delaf et bibliotek kan være sponsoreret af enrig, privat person. Stiger presset på de of-fentlige institutioner herhjemme, kan detgodt være, at den tendens også viser sig iDanmark, siger hun.Når statslige institutioner sidder på pul-

jemidlerne, centraliseres magten.- Statens brug af puljemidler, som opret-

tes på bekostning af kommunernes bud-getter, er en form for stærk topstyring, derdikterer, hvad der skal gives penge til. Atdele penge ud er også en form for værdi-kamp, siger Nanna Kalinka Bjerke.Dem, der sidder på pengene, sidder på

magten. Og det afspejles i fondene. Af-hængig af den siddende regering, samfun-dets dagsorden og befolkningens fokus,ændrer fondene også udtryk.- Det er i hvert fald en god ide at sætte

sig ind i, hvilken tanke, der ligger bag fon-den. Hvilken type projekter har de givet tilfør? Hvilken ideologi bygger fonden på? Idag er fundraising blevet utrolig professio-naliseret, og der er mange rundt omkring,der er dygtige til at læse mellem linjerne.Derfor skal man gøre sig umage, sigerNanna Kalinka Bjerke. n

[email protected]

links til gode puljerPå www.boernogkultur.dk/stoette-fonde/offentlige/ kan du finde puljer der giver midler til projekter,der har med børn og kultur at gøre.

www.kunst.dk samler alle informationer om puljer under Statens Kunstfond, Statens Kunstråd og Kunst-styrelsen.

Tips- og Lottomidlerne giver støtte til en række forskellige projekter. Der ydes især støtte til formidlingaf projekter relateret til uddannelse og folkeoplysning. Se mere om de specifikke krav på www.uvm.dk/For%20institutioner/Finanslov%20og%20tilskud/Tilskud/Tips.aspx

Københavns Kommune har udarbejdet en glimrende oversigt over en lang række statslige puljer. Denkan du se på www.kk.dk/Borger/KulturOgFritid/Stoetteguide/Puljer_udenforKK/MinisterierOgStyrelser.aspx

>▼

>


fra bibliotekskundskab tilinformationsvidenskab

Hvorfor skifter biblioteksskolen

navn – og hvor er uddannelsen og

bibliotekarerne på vej hen?

af BIRgER HJøRLAND,PROFESSOR,

DET INFORMATIONSvIDENSKABELIgE AKADEMI (IvA)

Den 17. Maj 2010 modtog DanmarksBiblioteksskole en meddelelse fra Kultur-ministeriet om, at man havde godkendtskolens ansøgning om navneskifte tilDet Informationsvidenskabelige Akademi(IVA). Danmark følger hermed den domi-nerende internationale trend i udviklingenfra bibliotekskundskab over biblioteks- oginformationsvidenskab til informations-videnskab, der blandt andet er relateret tilde såkaldte »i-schools«. Denne udviklinger overordnet set også en udvikling gå-ende fra en professionsuddannelse til enuddannelse i et videnskabeligt baseret fag.Men hvad er informationsvidenskab? Oghvad er dets samfundsmæssige relevansog perspektiver?

det videnskabeligekommunikationssystemDet hører til informationsvidenskabenshistorie, at den udviklede sig fra det, derbetegnes dokumentation. Hvor biblio-teksforskning i sagens natur beskæftigersig med biblioteker, deres samfundsmæs-sige funktioner og interne processer,herunder med deres systemer, standarder,regler og rationalisering, så er dokumenta-tion studiet af for eksempel databaser overvidenskabelig litteratur, og den måde lit-teraturen registreres og indekseres på, ogden effektivitet, der er knyttet til søgningi sådanne databaser. Dokumentation oginformationsvidenskab har i langt højeregrad fokus på blandt andet hele det viden-skabelige kommunikationssystem, detsmange aktører, dokumenttyper, institutio-ner og processer, herunder for eksempelforskningsevaluering og bibliometri. In-formationsvidenskab omfatter imidlertidikke kun studiet af det videnskabeligekommunikationssystem (herunder forsk-ningsbibliotekerne), men også studiet afbredere formidlende institutioner som

internettet, Wikipedia, folkebibliotekerneog studiet af almindelige menneskers brugaf information.

sociale teknologierInformationsvidenskab forveksles oftemed informationsteknologi, it. Faget harda også altid været karakteriseret ved eninteresse for nye teknologier. I dag er foreksempel interessen for Wikipedia og desåkaldte »sociale teknologier« fremtræ-dende. Dokumentation skiftede navn tilinformationsvidenskab, da elektroniskedatabaser vandt frem på bekostning attrykte bibliografier. Det interessante erimidlertid, at netop teknikken i langthøjere grad muliggør en interesse for deindholdsmæssige aspekter og for problem-stillinger, der i langt højere grad lægger optil humanistiske og samfundsvidenskabe-lige teorier på bekostning af teorier, der ihøjere grad er knyttet til it. Det er derforufrugtbart at forveksle informationsviden-skab med it, selvom fokus som regel er påinformationsformidling i digitale medier,og selvom der naturligvis er en vis over- ▼

På uddannelsesmesserne er der kamp om de unges opmærksomhed. Med navneskiftet til Det Informationsvidenskabelige Akademi håber den tidligere biblioteks-skole, at øge sit optag. Arkivfoto Jakob Boserup


lapning for eksempel i studiet af søgema-skiner på internetet.

fra profession til videnskabSom sagt har tendensen også været enbevægelse fra en professionsuddannelsehen imod en uddannelse i et videnskabe-ligt fag. I en professionsuddannelse er detnaturligt blandt andet at tage udgangs-punkt i de processer, som uddannelsenskal kvalificere til at udføre. Det drejersig for eksempel om at anskaffe bøgerog andre materialer, om at katalogisere

og klassificere dem, om at formidle demtil brugere, om at besvare spørgsmål frabrugere (referencearbejde) og at udføreegentlige dokumentationsopgaver. Ende-lig kan der være tale om undervisning ilitteratursøgning og om udarbejdelse afbibliografier og litteraturlister. Alle disseprocesser foregår altid inden for et emne,for eksempel musik, historie, psykologi,biologi eller matematik, hvorfor funktio-nerne dels foretages på generalistniveau(typisk i folkebibliotekerne) eller på spe-cialistniveau (typisk i forskningsbibliote-kerne). Specialistniveauet kan også knyttesig til folkebibliotekerne, for eksempel ibørnekultur eller musik. Disse processerforsvinder ikke ud af horisonten i deninformationsvidenskabelige kontekst, mende generaliseres.

library bypassInformationsvidenskab interesserer signaturligvis også for biblioteker som in-formationsformidlende institutioner. Ud-dannelsen ved IVA sigter stadigvæk ogsåpå at kvalificere til arbejde i biblioteker,det vil sige til arbejdet som bibliotekar el-ler informationsspecialist. Inden for såvelforskningsbiblioteker som folkebibliotekerrejser den teknologiske udvikling imid-lertid spørgsmålet om »library bypass«,det vil sige om biblioteker er nødvendige iden digitale verden, eller om forfattere oglæsere kan interagere direkte via internetetog dermed overflødiggøre biblioteket sominstitution?Uanset det fysiske biblioteks skæbne er

der behov for personer, der har forstandpå informationsvidenskab. Enhver person,der skal skrive en faglig opgave, har behovfor vejledning med hensyn til relevantedatabaser og opslagsværker. Google aleneer ikke nok, og når man bruger Google,må man vide noget om dens relative styr-ker og svagheder, hvilket er et informati-onsvidenskabeligt spørgsmål. Der er ogsåbrug for viden om kildekritik i relation tilbrug af information, hvad enten den lig-ger på Internetet eller andet steds. Der erfor eksempel brug for viden om primære,sekundære med flere dokumenttyper. In-formationskompetence er derfor et vigtigtsatsningsområde. Hvad enten de fysiskebiblioteker forsvinder eller ej, er der brugfor viden om bibliografiske databaser, oghvordan de beskriver, indekserer og klassi-ficerer dokumenter. Der er brug for videnom tidsskrifter, om lødigheden af deresrangordning, og betydningen af fagfæl-lebedømmelse. Der er brug for viden omvidensproduktion, genrer, vidensformid-ling og –brug. Der er brug for viden ombørnekultur og computerspil og så videreog så videre. Udbredelsen af sådan videnforudsætter, at der er nogen, der forskerog underviser i informationsvidenskab,og at denne viden viderekommunikeresblandt andet til alle uddannelsesniveauer,

hvor der laves projektarbejde. Der er ogsåi det private erhvervsliv stor efterspørgselefter blandt andet informationsarkitekter,der for eksempel kan være med til at opti-mere firmaers informationsressourcer ogdesigne hjemmesider.

for dårlig informationssøgningPå trods af Google og andre fantastiskeinformationsteknologiske fremskridt ermulighederne for informationssøgningofte forbavsende dårlige. Den nyeste Ph.d-afhandling fra Det Informationsviden-skabelige Akademi handler om, hvordanklassifikation og indeksering af skønlitte-ratur kan forbedres. I dag har brugere dår-lige muligheder for at søge efter netop denslags litteratur, de værdsætter højest: Derer simpelthen for få og for usystematiskefacetter at søge i. Selvom der på nogle om-råder findes faglige databaser af meget højkvalitet, er det vigtigt at være opmærksompå, at tingene altid kan forbedres. At et-hvert informationssystem bygger på enrække valg, der igen er relateret til noglegrundlæggende antagelser og værdier.Ofte er arbejdet med forbedring blot ettrivielt behov for mere arbejdskraft, menden optimale anvendelse af denne arbejds-kraft er baseret på de mere grundlæggen-de teoretiske informationsvidenskabeligespørgsmål.

den neutrale illusionDet ligger i ordet, at informationsviden-skab er studiet af information. Men hvader information? I sin søgen efter svar pådette spørgsmål når informationsforskerMichael Buckland i en bog fra 1991 fremtil, at man ikke kan sige om noget, at detikke er information. Der er imidlertidnoget ubehageligt ved et begreb, der pådenne måde bliver altomfattende. Detleder jo til spørgsmålet: Er vi, der studererinformation, eksperter i alting eller i in-genting? Det synes absolut nødvendigt atfinde et tilfredsstillende svar på, hvad in-formationseksperter er eksperter i, hvilke

Birger Hjørland er professor ved DetInformationsvidenskabelige Akademi.


opgaver Det InformationsvidenskabeligeAkademi uddanner studerende til at vare-tage. Mit bud er, at information er det, derinformerer nogen om noget. For eksempeler en tekst i sig selv ikke information, menkan besvare forskellige spørgsmål for for-skellige brugere, der hermed informeresforskelligt. Dette betyder i praksis, at detsamme dokument ideelt set bør repræ-senteres forskelligt i forskellige fagligedatabaser. At KVINFO for eksempel børindeksere en bog om Napoleon anderledesend Det kongelige Bibliotek, fordi KVIN-FO i kraft af sit formål skal synliggøre deninformation, der kan besvare de spørgs-mål til bogen, som er væsentligte set udfra kønsforskningens perspektiv. Detteeksempel vedrører et grundlæggende filo-sofisk problem, som udtrykt af Per Hasleog Pernille Drost:

”Opfattelsen af bibliotekarensom den neutrale videns-formidler er forældetog har dybest set altidværet en illusion.”

Det Informationsvidenskabelige Akade-mis uddannelser er i informationsviden-skab og kulturformidling. Kulturbegrebetstår centralt af to forskellige grunde: Fordet første er især folkebibliotekernes tradi-tionelle rolle i høj grad kulturformidling.Fra et informationsvidenskabeligt per-spektiv kan man sige, at kulturområdet eret vigtigt domæne at forske og undervisei - ved siden af andre domæner, for ek-sempel naturvidenskaberne. For det andeter kulturteori et væsentligt grundlag forinformationsvidenskaben selv. Det er isærher, at forskellen fra it kommer ind. Al in-formationsformidling foregår i en bestemtkulturel kontekst, som på meget væsent-lige måder bestemmer, hvad der oplevessom informativt og relevant. Bibliotekerne

kommentarer til nyheden om, atbiblioteksskolen skifter navn til detinformationsvidenskabelige akademi

Navnet indeholder to aspekter, infor-mation og videnskab, som nogle af bib-liotekets kerneområder. Der manglerlige det med kulturen. Jeg går ind for etnavneskift og osse på bibliotekerne, sådet hedder et info- og videnscenter.

Thomas, 20 maj.

hm. ikke enig i at det er en ubetingetgod ting at fraskrive sig et solidt ce-menteret brand. virksomheder der hargjort det skal rebrande og det koster foralvor tid og penge. Men det kan jo ogsåvære det er den mirakelkur på optagog dimmitendledighed vi går og døjermed. Jeg mener prisen er for høj.

Simon, 21. maj

Et meget langt og meget anonymt navn,der giver meget lidt information fra sig,om hvad det egentligt drejer sig om.Der bliver brug for nogle undertitler.

grete Munch, 24. maj

Når det nu skal være, er det et godtnavn, som sikkert også dækker uddan-nelsen bedre end det nuværende. Menhvor kommer bibliotekarer - classic såfra i fremtiden? Altså sådan nogen, somer indstillet på at arbejde i et folkebib-liotek, f.eks.

Henrik, 26. maj

Mon ikke fremtidens bibliotekarerbliver cand. scient.bibl.’er med et bib-lioteksfagligt speciale?. Dagbladet Po-litiken antyder i en enkeltspaltet artikelom navneskiftet i 2.sektion s.2 den27.5 noget i den retning med ordene:”På IvA, som skolen hedder i forkortetform, læser man nu fremover infor-mationsvidenskab og kulturformidlingpå bachelor- eller kandidatniveauog hvis man insisterer på at kalde sigbibliotekar, kan man læse yderligere ethalvt år.”

grete Munch, 27. maj

er hovedhjørnestene i oplyste og demo-kratiske samfund. Det er vigtigt at havedette perspektiv med i bagagen, også nårdet handler om fremtidens digitale medierog samfundets informationsmæssige in-frastruktur. Hermed er ikke blot beskrevethvad informationsvidenskab er, men også

en ønskelig retning for dens videre udvik-ling og samfundsmæssige perspektiver. n

[email protected]

Læs en længere udgave af artiklen påbibliotekspressens hjemmeside under bladnummer 11.


Gå fra bibliotekslogik til brugerlogikDet Samfundsvidenskabelige

Fakultetsbibliotek under

KUBIS er tæt på sine brugere.

Markedsføringen af biblioteket

er massiv – selv toilettet er en

reklamesøjle. Og hvad enten

brugerne efterspørger tæpper,

køleskabe eller en ny database til

forskernes primærdata, så løser

biblioteket opgaven.

tekst ANETTE LERCHE

foto JAKOB BOSERUP

»Mere i løn til informationsspeciali-sterne!« »Sæt senge op på biblioteket.«»Rengøringen er for dårlig.«På det samfundsvidenskabelige bib-

liotek gør man en dyd ud af at kommu-nikere med sine brugere. Blandt andetligger der en gæstebog fremme, somBibliotekspressen har hentet artiklensindledende sætninger i. Og på en tavle

kan de studerende skrive beskeder tilbiblioteket, som biblioteket svarer påmed det samme.Bag tiltagene ligger en klar strategi

– hele tiden at insistere på – via bibliote-kets indretning og de ansattes adfærd –at biblioteket er til for brugernes skyld.- Fra bibliotekslogik til brugerlogik,

forklarer Tina Pipa. Hun er fakultetsbib-liotekar og leder af Det Samfundsviden-skabelige Fakultetsbibliotek Resultatetudebliver da heller ikke, for biblioteketscorer højt i de brugertilfredshedsmålin-ger, der netop er blevet foretaget blandtKøbenhavns Universitets biblioteker.

Biblioteket som mødestedDet samfundsvidenskabelige bibliotek,flyttede ind i et renoveret hus i Bota-nisk Have i København sidste år. I denforbindelse har Tina Pipa været fortalerfor, at der i bibliotekets indretning blevlagt væk på variation. Nogle studerendehar brug for stille rum som gammeldagslæsesale, mens andre foretrækker café-stemning og musik i baggrunden. Isærstudiepladser, hvor de studerende kanfordybe sig, bliver prioriteret højt, forbibliotekerne er jo pr. tradition eksper-ter i studiemiljø.- Studiepladser har fået en renæs-

sance – måske fordi det er et af de få

steder, hvor man kan fordybe sig i denalmindelige samfundstravlhed, foreslårTina Pipa.Hun er uddannet cand.scient.pol og

kom til biblioteksbranchen i 2001, dahun blev ansat på Det Kongelige Bib-liotek. Indtil da havde hun i mange årbrugt både folke- og forskningsbibliote-ket som helt almindelig bruger. Hun harikke glemt, at hun dengang ikke anede,at der var noget, der hed fagreferentereller fagsider, og det har gjort, at hun ermeget opmærksom på bibliotekets for-midling.- Det nytter ikke at have en masse

viden, hvis man ikke kan formidle den,siger hun.- Vi skal forstå brugernes hele liv og

ikke bare spørge, hvad de vil have, atbiblioteket gør anderledes. Det kan deikke svare på. Vi skal selv finde svaretpå, hvor biblioteket kan passe ind. Ikkekun med en effektiv levering af videns-ressourcer, men også ved at sikre, atstuderende ikke føler sig isolerede, fornetop det sociale miljø og studievanerneer de to faktorer, der påvirker de stude-rendes frafald mest, siger Tina Pipa.Derfor er studiestimulering og stu-

diedisciplinering vigtige opgaver for etforskningsbibliotek. Disciplineringenforegår blandt andet via det sociale fæl-


lesskab, som biblioteket tilbyder. At mansidder sammen med andre, der gør detsamme – og at man ikke er hjemme,hvor der er et væld af overspringshand-linger. Samtidig er der også en gevinstved, at man sidder sammen med andre,der måske er længere fremme på studietog kan lære af deres adfærd.Ambitionen er at genoplive bibliote-

ket som et uformelt mødested. Både påtværs af fag og studietrin, men også somet sted, hvor de studerende og forskernemøder hinanden. Men mødet behøverikke kun at være fysisk – det digitalemødested er også oplagt.- Tænk, hvad det kan betyde, at man

kan lægge sig i sporet på dygtige med-studerende og se, hvad de har gjort i ensøgning eller opgave.

Offensiv professionalismeDet Samfundsvidenskabelige Fakul-tetsbibliotek er en del af KUBIS, Kø-benhavns Universitets Bibliotek ogInformationsservice – som er et samar-bejde mellem Det Kongelige Bibliotekog Københavns Universitets mangeinstitutbiblioteker og fire fakultetsbib-lioteker. En stor organisation, der kanoprette specialafdelinger som Vivikom– Videnscenter for Videnskabelig Kom-munikation, og samtidig har nogle

meget fagligt specifikke biblioteker somDet Samfundsvidenskabelige Fakultets-bibliotek.Netop denne konstellation giver

bibliotekerne en særlig status – dehører under Kulturministeriet, mens

Københavns Universitet hører underVidenskabsministeriet. Netop disse toforskellige verdener betyder i praksis, atdet ikke er en selvfølge, at biblioteketsleder bliver inviteret med til fakultets-møderne. Det skal der arbejdes for. Mennetop at rykke fra en beskeden position,der er tilfreds med at stille informatio-ner til rådighed til at blive en mere aktivmedspiller, er noget af det Tina Pipaarbejder med.

I sit arbejde med socialrådgivere harHelle Johansen, lektor ved Professions-højskolen Metropol, benyttet et begreb,der også er relevant for bibliotekarer oginformationsspecialister, nemlig »offen-siv professionalisme«.- Groft sagt kan man sige, at det, der

har kendetegnet bibliotekaren er det in-troverte og beskedenhed omkring egenfaglighed, og nu skal vi være opsøgende,netværksskabende, modige og synligei vores faglighed. Men kun inden forområder vi ved noget om, det vil sige in-den for den informationsvidenskabeligehåndtering af studieliv og forskning.- Biblioteket er ikke i sig selv en auto-

ritet – man hvis anerkendte forskere,undervisere eller andre siger, at biblio-teket kan noget, så bliver vi netop en delaf et akademisk supportapparat.Det, at biblioteket er en del af så stor

en enhed betyder, også, at biblioteketskal holde sig til sine kernekompetencer.Andre forskningsbiblioteker tager op-gaver som konferencer og it til sig. Deter ikke sandsynligt for et bibliotek somDet Samfundsvidenskabelige Fakultets-bibliotek.- Det handler helt specifikt om biblio-

teksudvikling, konstaterer Tina Pipa.Hun peger på et konkret projekt, som

har kørt som pilotprojekt på Det Sam-

Biblioteket flyttede ind i disse smukke gamle bygninger i Botanisk Have for et år siden. (foto til venstre) De studerende efterlyste et køleskab til deres madpakker.Det fik de selvfølgelig, også et der signalerede, at biblioteket gjorde sig umage med at finde et. På billedet til højre ses en af bibliotektes populære læsesale.

”Vi skal forstå brugerneshele liv og ikke bare spørge,

hvad de vil have, atbiblioteket gør anderledes.Det kan de ikke svare på.Vi skal selv finde svaret på,

hvor biblioteket kanpasse ind.”

▼


fundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek.Her stiller biblioteket et system til rå-dighed for forskerne, så de kan gemmederes rådata og primærdata, mens desidder og arbejder med det. Fordelener, at de kan udveksle data, men også,at man hjælper forskerne, så de ikkelængere skal gemme flere års arbejde påeksempelvis en usb-nøgle.

Ren selvopholdelsesdriftDer er en klar bevægelse fra de tryktematerialer til e-materialer. Internt iKUBIS diskuteres, hvordan tallene skallæses og hvor stort faldet i udlånet affysiske materialer er. Men det er en klartendens, at der købes massivt ind af e-ressourcer – samtidig er det dog stadigsådan, at man blandt undervisere ogsærligt de studerende kan finde en hold-ning om, at papir er det bedsteHoldningen på biblioteket er dog ikke

ligesådan – for her står man jo for ek-sempel over for et krav om at nedbringeventetiden på lånet af en populær titel.Selv om Det Samfundsvidenskabelige

Fakultetsbibliotek rent organisatoriskikke har så meget til fælles med mangeandre forskningsbiblioteker, så menerTina Pipa alligevel, at forsknings- og så-dan set også folkebiblioteker har megettil fælles.- Går man bare lidt op eller hen ad ab-

straktionens trappestige, så har vi jo foreksempel markedsføringen til fælles. Ognår man taler om en national databrønd,så giver det jo ikke mening, at vi hverisær sidder og udvikler.- Holdningen blandt biblioteksledere

er ofte, at vi hver især er meget forskel-lige, og det tror jeg blandt andet skyldesen selvopholdelsesdrift. For hvis man

holder fast i tanken om, at vi er så for-skellige, så bliver man umulige at lukkeeller fusionere – men det er en konser-vatisme, som branchen ikke har godtaf. Måske kan de gøre det, vi gør, bedreog billigere, og det skal man have med isine overvejelser. Generelt bør vi arbej-de mere tværstrukturelt, siger Tina Pipaog nævner, at KUBIS og KøbenhavnsHovedbibliotek udveksler medarbejdere.Denne tro på det gode ved udveksling

ses også i Det SamfundsvidenskabeligeFakultetsbiblioteks indretning. Der erendnu ikke hængt noget på væggene påkontorerne, for også internt kan medar-bejderne forvente at skulle flytte sig, udfra en filosofi om, at nye øjne på driften,opgaverne og hinanden kan betyde, atder sker noget nyt, der måske er bedre.

Tilfredse brugereSamlet set er resultaterne fra brugerunder-søgelsen af KUBIS bibliotekerne udmærkede.Mellem 89 og 97 procent af brugerne på fakul-tetsbibliotekerne svarer, at de enten er »Ok«,»Godt« eller »Meget godt« tilfredse medbibliotekerne. Det SamfundsvidenskabeligeFakultetsbiblioteket i Gothersgade scorer dennæsthøjeste score blandt samtlige fakultets-biblioteker på KU. Hele 96 procent af brugerneer enten »Ok«, »Godt« eller »Meget godt«tilfredse med det nye bibliotek. Humaniorascorer lidt højere, her er hele 97 procent afbrugerne tilfredse brugere.

Tina Pipa (foto til venstre) går som leder af biblioteket meget op i sin dialog med brugerne. På det miderste foto ses en af de tavler, hvor hun kommunikerer medsine brugere.

Om KUBISKUBIS er oprettet efter aftale mellem univer-sitetet (KU) og Det Kongelige Bibliotek (KB).Den består dels af Københavns Universitetsbib-liotek, som er en del af Det Kongelige Biblio-tek, dels af de fakultets- og institutbiblioteker,som KU selv ejer.


Helt almindeligt med en sparerundeUdvikling og nytænkning prioritereshøjt, også selv om det er forventeligt, atKøbenhavns Universitet skal spare me-get de kommende år.- Hvis jeg skulle svare lidt kynisk, så

kunne jeg sige, at det er der ikke nogetnyt i. Jeg har været tilknyttet Det Kon-gelige Bibliotek i 10 år, og det ville væreden tredje sparerunde, jeg var vidne til,så er det ikke snarere normalen? Mendet interessante spørgsmål vil være, omuniversitetet ser bibliotekerne som tungadministration eller dynamsik og rele-vant forsker – og studenterservice, fordet vil få afgørende betydning for, hvormeget de skæres, siger Tina Pipa.- Efter en sparerunde er det bare end-

nu mere nødvendigt at se på udviklingog se fremad. Måske skal man slankesig, men der skal stadig være overskudog plads til udvikling, slår Tina Pipafast.- En af de måder hvorpå vi sikrer os at

have plads til udvikling, er ved at brugestudentermedhjælpere til at holde bibli-oteket åbent om aftenen og på søndage.De har også friske øjne på vores serviceog stiller de gode »dumme« spørgsmål,forklarer Tina Pipa.Et andet område, hvor man som bib-

liotek kan prioritere er, hvis man stiller

Det SamfundsvidenskabeligeFakultetsbibliotekDet Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek er en del af KUBIS, Københavns Universitets Bibliotek ogInformationsservice.

Biblioteket er bibliotek for fagene Antropologi, Psykologi, Politologi, Sociologi, Økonomi og Samfunds-videnskab. Der er 22 medarbejdere.

Biblioteket er indrettet med stor variation. Der er højtidelige læsesale og uhøjtidelige sofa-arrangementer, så de studerende kan føle sig godt til rette. Netop atvære en god base for de studerende og dermed hjælpe dem i deres studieliv er et af bibliotekets fornemmeste opgaver.

sig selv spørgsmålet, hvor gode skalde databaser, vi udvikler til brugerne,være?- Hvor meget skal vi for eksempel gå

bag om ryggen på lånerne med samsøg-ning og filtre, og hvor meget skal de havestillet til rådighed. Måske skal man op-give jagten på det sande og fuldstændigesvar, for mange af vores brugere synes,at det er godt nok med de to første sideraf google eller svarene fra de to førstedatabaser. Hvor ofte er der nogen, derstiller sig selv den videnskabelige opgave,at de vil finde alt, der er skrevet om etemne inden for en given periode? Det eren bibliotekarisk tankegang, hvor mansom bruger ofte synes langt tidligere, at

det er godt nok. Det behøver ikke at værefuldstændigt.Igen vender Tina Pipa tilbage til sit

udgangspunkt. Fra bibliotekslogik tilbrugerlogik. n

[email protected]


iPad: Frelser eller flopDet er længe siden, der har været

mere blæst om en ny dims fra

forbrugerelektronikkens verden,

end der har været om Apples iPad.

Men kan den virkelig redde bogen

og avisbrancherne?

af Morten bAy

Hypen omkring iPad er først og fremmestet resultat af et fantastisk dygtigt stykkePR-arbejde fra Apples side, hvor det erlykkedes dem at puste iPad’en op til nær-mest overnaturlige proportioner.Men det skyldes også, at to brancher

med store problemer håber på at blivereddet af Apple. På samme måde, som Ap-

ple (påstås det) reddede musikbranchenved at skabe den første, brugervenligeløsning på digital netmusik med iPod’enog iTunes Music Store. Der er tale omavisbranchen og bogbranchen. Deres for-retningsmodeller afhænger af at sælgeindhold på papir, ligesom musikbranchener/var afhængig af at sælge indhold pårunde plastikskiver. Da disse to branchersamtidig er dem, som i høj grad styrernyhedsstrømmen til befolkningen, varde omkring iPad-lanceringen i stand tilat sætte en dagsorden, hvor iPad’en blevhypet op til at være den store frelser. MeniPad’en kommer ikke til at redde aviserne.Eller bremse bogbranchens fald i indtæg-ter. Det er der flere årsager til. Og ikkeret mange af dem har noget at gøre mediPad’en i sig selv.

Frelser-gadget?Hovedårsagen til at, iPad’en forventedes at

være frelser-gadgeten for printmedier, erdens fysiske format. Når man holder den,er det et utroligt nemt at læse en netnyhedpå en avis’ website. Og dertil kommer, atrigtig mange printproducenter har lavetprogrammer, eller apps, der er dedikeredetil det enkelte printmedie. Man kan få enfuld New York Times i sin iPad. Det sam-me gælder eksempelvis herremagasinetGQ, hvis iPad-app anses af mediefolk forat vise vejen frem. Det, der gør GQs appså god, er ikke bare, at billederne fra ma-gasinet står lækkert og klart i app’en, og atman kan læse i bladet på en lige så intuitivmåde, som havde det været papir. Men såkommer alle de andre ting oven i: Mankan forstørre billeder, der i bladet kunfylder en lille kasse i hjørnet af siden. Derer lagt videoer ind, optaget under de foto-sessions, der lavet til bladet. Man kan fri-tekst-søge i bladet. Og man kan lagre det,så det ikke længere behøver stå at fylde på

Kan iPad’en erstatte det daglige morgenritual med at bladre i dagens avis? Foto: Martin Stampe/Scanpix.


en hylde. På den måde har iPad’en en storfordel, når den skal konkurrere med eRea-ders som Amazons Kindle og Barnes andNobles Nook. Men det elektroniske blæk,som for eksempel gør Kindle læsevenlig imange timer ad gangen, findes ikke i iPad,som blot har en almindelig computer-skærm til at læse på. Nogle mennesker vilganske enkelt blive træt i øjnene hurtigereaf at læse på en iPad. IPad’en er også næ-sten dobbelt så dyr som en Kindle, så hvisman skal have en iPad, skal det være pågrund af alle de andre ting, den kan. Harman dog en iPhone i forvejen, har manallerede adgang til alle de funktioner, somiPad’en kan, ja endda flere. IPad’en harikke noget kamera og selv de 3G-versionerder findes, kan man ikke ringe fra. Somvideoafspiller er den større skærm en op-lagt fordel, men fordi man har villet gøreiPad til en konkurrent til Kindle, har manbrugt et format, der er mere bogvenligtend filmvenligt. IPad er ikke i widescreen,og det betyder, at der med de fleste film,man kan se på den, kommer tykke, sortestriber i top og bund. Derudover skaliPad’en lades oftere op end en Kindle, oger tungere, større og generelt mere uhånd-térbar.

En gadget til det grå guldMen iPad’en har et helt andet problem iforhold til at være fremtidens bog- elleravisgadget. Sandheden er, at den gruppeaf mennesker, der køber så mange bøgerog læser så mange aviser, at det kan betalesig for dem at samle det hele i en iPad, erret lille. Der er tale om en højtuddannet,velhavende og moden del af befolkningen.Det er dem, der køber 12 bøger, når de eri udlandet på rejse. Det er dem, der brugerlørdag formiddag på at gå i boghandeleni stedet for Bilka. Det er dem, der aldrig

kunne finde på at købe en bog i Bilka,når de så endelig var der. Det er dem, derstadig holder adskillige aviser i hjemmet,og som kan lide roen omkring sig, når defolder papiravisen ud. Det er IKKE dem,der er vant til de små skærme: De ungeog dem i trediverne, for hvem mobilitetener vigtigere end en stor skærm. Og detviser sig også, at det netop er det modnepublikum, der køber iPad’en. Når mangår rundt på gader og stræder i USA,hvor denne artikels forfatter bor, ser manikke unge mennesker med deres iPads påsamme måde som man ser dem med de-res iPods. Men man ser til gengæld mas-ser af mennesker i 50-års-alderen og op-efter, der bruger iPad’en, går til kurser i atfå det bedste ud af den i Apple-butikkerneog som i lufthavne, i toge og på offentligesteder bruger iPad’en til avis-læsning, e-mails, web og boglæsning. Med andre ordvil bogforlagene og aviserne bare erstattederes nuværende kunder med iPad-bru-gere, hvis de satser på iPad’en som deresredning, og det vil ikke ligefrem gørederes indtægter bedre. Og det samme gæl-der bogbranchen. Apple bliver derimodvinderen her. De har fået åbnet døren til etmarked, de slet ikke havde adgang til før,nemlig det grå guld.

En meget kort redningsplankeOg for dem, der stadig håber på, at iPadkan gøre for printmedier, hvad iPodgjorde for musikken, så skal man barehuske: Alle har et forbrug af musik. Ikkealle har et forbrug af printmedier – faktisklangt fra. Du kan vaske op og køre bil ogandre ting, mens du hører musik på diniPod. Det kan du ikke, mens du læser pådin iPad. Og det store spørgsmål er, omen iPad kan bruges som lokumslæsning?Vil man have en iPad liggende i sommer-

huset i stedet for bøgerne? Nogle vil. Menmasserne, som printmedierne i et ellerandet omfang er afhængige af, vil ikke.Men måske vil de, hvis de får deres tavle-pc billigere. Allerede inden iPad version2 kommer på banen, vil markedet væreoversvømmet af billige alternativer, derkan mere. For eksempel Asus’ EEEpad,der kommer til januar, bliver langt bil-ligere end iPad, som har alle de ting, iPadmangler og som koster langt mindre. Denvil du kunne købe i din lokale Føtex el-ler Kvickly, og den er billig nok til at allekan være med på den. Med andre ordbliver iPad-monopolet brudt hurtigereend iPod-monopolet, hvilket er endnu etargument imod at iPad’en bliver for print-medier, hvad iPod var for musikken.Tavlecomputeren er her for at blive.

Men iPad’en er bare eet produkt af mange,og den er hverken magisk eller revolutio-nende eller den megasucces, Apple påstår.Bog- og avisbranchen skal stadig se sigom efter nye forretningsmodeller, der ap-pellerer til et ungt publikum, hvis de skaloverleve.

[email protected]

Blå bogMorten bay er cand.mag i Medievidenskab ogFilsofi fra Københavns Universitet.

Han er bosiddende i USA og arbejder som eksperti new-media og trendspotter.

Udgav i 2009 bogen Homo Conexus - netværks-mennesket.

Skrev i 2003 bogen Generation netværk.


Biblioteket giver kulturel identitetTatarerne på den ukrainske halvø

Krim bruger biblioteker som et

samlested og en vej til at genoplive

tatarisk kultur og national

identitet.

tekst og foto: OTA TIEFENBÖCK

Tatarerne på den ukrainske halvø Krim erglade for bøger og læsestof generelt, men tilforskel fra mange andre folkeslag i verden,har tatarerne et problem. Der findes nemligkun ganske få bøger skrevet på tatarerneseget sprog. En stor del af de gamle tatariskebøger er blevet brændt eller ødelagt efterAnden Verdenskrig og at udgive nye bøgerkoster penge, som tatarerne ikke har mangeaf. Derfor er biblioteker med tatariske bø-ger vigtige kulturinstitutioner for tatarerne,og ligefrem livsnødvendige for tatarerneskulturelle identitet. Bøgerne er med til at

holde tatarisk kultur og sprog i gang.Tatarerne blev efter Anden Verdenskrig

anklaget for at samarbejde med tyskerneog deporteret af Stalin til Uzbekistan, menfik efter Sovjetunionens opløsning lov tilat vende tilbage og bosætte sig på Krimigen. Stalin ønskede at udslette tatarerne ogderes kulturelle identitet og gik grundigt tilværks.- Vi fik 15 minutter til at pakke vores

ting, og det var naturligvis de færreste afos, der tænkte på, eller havde overskud tilat tage bøger med. Det der blev tilbage,heriblandt bøger, blev brændt, fortællerZamir Khaybullayev, viceborgmester i dentatariske by Bakhhchisaray.

Byens stolthedByen Bakhchisaray ligger i det sydligeKrim, og er hovedsageligt beboet af tatarer.En tatarisk bebyggelse i udkanten af byenkan brøste sig med et helt nyt bibliotek, ogZamir Kahybullayev skjuler ikke sin begej-string, da hans russisk fremstillede Volgastandser på grusvejen ved bibliotekets ind-

gang. Biblioteket er bebyggelsens stolthed.-Vi er meget glade for vores bibliotek,

siger han, mens hans ansigt stråler som enlille sol.Bebyggelsen er en af de omkring 300 be-

byggelser på Krim, tatarerne grund-lagdeefter, at de fik lov til at vende tilbage fra de-res ufrivillige eksil. Biblioteket er blevet tilaf midler, tatarernes leder og medlem af detukrainske parlament Mustafa Jemilev for-ærede til byen, da han modtog Nansenspri-sen, som er den internationale humanitæreflygtningepris. Han ville have, at de 100.000dollar, der følger med prisen, kom hanslandsmænd til gode, og det er også sket.- Vi har mange besøgende hver dag.

Forældre kommer her med deres børn oginsisterer på, at børnene skal læse tatariskebøger. Børnene er født i Uzbekistan og talerkun dårligt tatarisk, så det er en måde, dekan tilegne sig sproget på igen, fortællerbibliotekar Khalide Kipchakova.Bakhchisaray Bibliotek kan ikke hamle

op med et bibliotek efter dansk standard.Her er ingen computere til de besøgende,

Tataterne var i fare for at miste deres kultur. Børnene kunne knap sproget, derfor har biblioteket fået en stor betydning i lokalsamfundet.


ingen smarte udlånsscannere, dvd-film,cd`er eller legerum til børn. Antallet af bø-ger på hylderne er lille, men det har ingenbetydning for lånernes interesse.-Der er en stor interesse for vores bøger,

og vi får hele tiden større og større udvalgpå hyldene. Folk forærer os deres gamlebøger, fordi de synes, det er vigtigt, at såmange som muligt får glæde af bøgerne.Derudover er vi kommet i gang med gen-optrykningen af gamle tatariske bøger,så vi udvider hele tiden vores sortiment,siger Khalide Kipchakova.

Bibliotek som samlestedKhalide Kipchakova er ikke i tvivl om,at byens bibliotek og andre tatariskebiblioteker på Krim spiller en vigtigrolle for genoplivelsen af tatarerneskultur og gamle traditioner. Flere unge

tatarer, som er født i eksil i Usbekistan,har genfundet deres tatariske rødder, oger begyndt at skrive litterære værker påtatarisk. Tatarisk kultur og sprog er påvej mod bedre tider, og her spiller bib-lioteket en vigtig rolle, mener KhalideKipchakova. Biblioteket er samtidigtblevet til et kulturelt samlested for byensbeboere og er med til at sætte nye initia-tiver i gang.-Vi holder jævnligt forfatteraftener og

arrangerer oplæsninger, som altid er vel-besøgte. Det sidste skud på stammen eropførelser af skuespil på tatarisk, indstu-deret efter gamle tekster, som er dukketop hos folk. Aktiviteterne er med til atsamle byens borgere og skabe interessenfor bøger og læsning generelt, og det erjo vores biblioteks hovedformål, fortæl-ler Khalide Kipchakova.Khalide Kipchakova håber, at den

positive udvikling vil fortsætte i fremti-den, så biblioteket får mulighed for flereudvidelser af sortimentet. Det er isærbøger til småbørn, der er i biblioteketssøgelys. De er dyrere i fremstilling og eren mangelvare på Bakchisaray Bibliotek.Men Khalide Kipchakova er optimistisk

og håber, at biblioteket snart får mulighedfor at indrette en særlig hylde med bøgertil denne aldersgruppe.-Vi har haft flere prominente personer

på besøg på det sidste. Blandt andre densvenske udenrigsminister og den tyske ogcanadiske ambassadør i Ukraine. De haralle vist en stor interesse for tatarerneskultur og lovet os økonomisk støtte, sigerKhalide Kipchakova. n

Ota Tiefenböck er freelancejournalist medspeciale i Balkan og øst- og centraleuropa.

Biblioteket er en central bygning og institution for tatarisk kultur. Biblioteket håber på at skaffe flere materialer til sine lånere. Især må der gerne komme flerebørnebøger på hylderne.


At tro på sin ide erdet vigtigste

Hvad får så forskellige

faggrupper som sygeplejersker,

uddannelseskonsulenter og

bibliotekarer ud af at være

til den samme workshop om

integration? Det har projektet

Eksperimentarium for Integration

svaret på.

af aNETTE LERCHE

Eksperimentarium for Integrationstillede sig selv opgaven at sætte for-skellige faggrupper sammen til enrække workshops om integration –målet var at skabe mere dynamik ogudvikling på integrationsområdet.- Vi havde brug for at skabe en an-

den kultur på området – en der varmere eksperimenterende, forklarerlektor ved Det Informationsvidenska-belige Akademi, Hans Elbeshausen.Så for fire år siden besluttede

Odense Centralbibliotek og den da-værende Danmarks Biblioteksskolemed støtte fra Styrelsen for Bibliotekog Medier at sætte gang i det projekt,der fik navnet Eksperimentarium forIntegration.Håbet var, at en fjerdedel af delta-

gerne ville komme fra andre faggrup-per end bibliotekarer – men faktiskendte det med, at halvdelen af delta-gerne havde en anden faglig baggrundend bibliotekarfaget.

- Det var en tillidserklæring til bib-liotekerne, at der kom så mange. Ogdet viste også, at folk er klar over, atman ikke kan udføre integrationsar-bejdet i fagopdelte domæner længere.Der er brug for integrationsnetværk,der kan være koordinerende for ind-satsen. Det er et af de centrale resul-tater ved projektet, forklarer HansElbeshausen.

Større nysgerrighedDen første workshop havde »det in-terkulturelle møde« som tema, og herdeltog blandt andet sygeplejersker fraOdense Universitetshospital. De ar-bejdede med et interkulturelt projekt,men havde brug for noget mere videnpå området. Og netop det behov var sy-geplejerskerne som faggruppe langt fraalene med.- Der var mange, der følte, at de i dag-

ligdagen manglede værktøjer, der gjordedet muligt at reflektere over det, de la-vede, siger Hans Elbeshausen.Derfor var det vigtigt, at der blev

præsenteret teoretisk og begrebsmæssig

viden på de forskellige workshops. Mensamtidig var der også brug for beretnin-ger fra de virkelige liv også fra brugerne– i dette tilfælde borgere fra Vollsmose,der stillede op og fortalte, hvordan debrugte eksempelvis biblioteket eller an-dre aktører på integrationsområdet.En af de klare effekter ved at have for-

skellige faggrupper som projektdeltagerevar, at der opstod en større nysgerrighedpå, hvor grænserne og kontaktfladernemellem de forskellige fagligheder var.Deltagerne kunne for eksempel få enførstehåndsforklaring på, hvad en ud-dannelseskonsulent eller boligkonsulentlaver.Et andet tilbud til projektdeltagerne

var følordninger.- Når man går i gang med projekter,

der er nye, så skal man have en fornem-melse af, at det kan lade sig gøre. Megetkan man læse sig til, men man skal ogsåse det, opleve det og kunne afprøvesine ideer i forhold til det, man har set.Dermed kom følordningen til at fungeremere som videndeling, siger Hans El-beshausen.

Ny viden giver dynamikTroen på projekter er vigtig i arbejdetmed integration. Derfor var der ogsåmange af deltagerne i Eksperimentariumfor Integration der ikke kun kom for atfå teoretisk viden – de kom lige så megetfor at få belyst spørgsmålet om, hvordanman laver projekter, og hvordan en ideomsættes til konkrete aktiviteter.I forbindelse med evalueringerne af

projektet skulle deltagerne svare på,hvordan de ville arbejde videre med denviden, de havde fået. Blandt andet meldteen deltager tilbage, at hun er blevet op-

Hans ElbenhausenLektor ved Det Informationsvidenskabeligeakademi siden 2000.

Har været tilknyttet Eksperimentarium forIntegration i samarbejde med Odense Bib-liotek.

FORSKNINGSFORMIDLING


▼

taget af begrebet »kultur midt i mellem«,altså at integration ikke nødvendigvishandler om, at en kultur skal integreresi en anden, men snarere at to kulturermødes og så opstår der noget nyt. Andresvarede, at de vil skabe netværk med del-tagere fra mange forskellige faggrupper.- Der er jo ingen garanti for, at de her

ting sker. Men ideen er i hvert fald plantet,konstaterer Hans Elbeshausen.For ham har det været interessant at

udvide projektdeltagernes erfaringsho-risont – fordi det giver plads til det, somhan kalder mulighedsviden. At man fårøje på noget andet, der opstår under-vejs.

For det er på den måde, at der kanskabes ny dynamik i et felt, der i høj gradhidtil har bygget på, at man har set på,hvad andre har gjort og så forsøgt at gøredet samme.

Forandringskultur fryderHans Elbeshausen vil også gerne rykkelidt ved den traditionelle måde, som bib-liotekarer ofte griber et projekt an på.- Bibliotekarer er glade for at søge og

kategorisere informationer. Når de gåri gang med et nyt projekt, så samler deinformationer ind, og beslutter på detgrundlag hvilken vej, de vil gå. Det ervidensbaseret udvikling. Men det er også

vigtigt at tage det andet med. Hvor duspørger, hvordan skaber jeg egentlig enidentitet, en kultur, der skaber forandring,udvikling, gåpåmod og nytænkning, for-klarer Hans Elbeshausen.- Hvis du er overbevist om, at ideen er

god, så er det nemmere at få andre medpå den og skaffe de informationer og res-sourcer, der skal til. Man kan sige, at det,jeg taler om, er en motivationskultur –den udelukker ikke, at du også indsamlerinformationer – men du skal først selv tropå din ide.Hans Elbeshausen tror selv på sin ide

om, at det er muligt at gå nye veje, nårdet gælder integrationsarbejdet. Og enaf de veje, han gerne vil gå, er en vej, dergiver ham flere svar på, hvad der sker, nårforskellige faggrupper sættes sig sammenog skal samarbejde i netværk. Hvordanfinder de frem til de faglige berøringsfla-der, og hvordan sikrer man, at de har deværktøjer, de skal bruge for at kunne ko-ordinere et samarbejde.I det hele taget kunne der godt bruges

et projekt, der meget oplagt kunne kaldesEksperimentarium for Integration II – forhvordan omformer man grænsefladermellem forskellige faggrupper til kontakt-flader?Når svaret er fundet – og måske endda

imens det findes, vil der helt sikkert opståny viden. n

[email protected]

Hans Elbeshausen er født i Tyskland, men har boet i Danmark det meste af sit voksne liv. Han har beskæfti-get sig meget med bibliotekernes integrationsindsats. foto: Jakob Boserup


FORSKNINGSFORMIDLING

Når grænseflader bliveDer findes flere metoder til at

analysere nytteværdien af en

ide til et projekt. I denne artikel

gennemgår forsker ved Det

Informationsvidenskabelige

akademi, Hans Elbeshausen

projektet Eksperimentarium

for Integration og introducerer

metoder, der sætter identiteter på

spil og forandrer.

tekst HaNs ELBENHausEN

illustration RuNa sTEPPINGE

Siden projektkulturen holdt sit indtog påbiblioteksområdet, har der været brugfor gode ideer til nye projekter. Projektergiver penge, prestige og påskønnelse.Tit sættes lighedstegn mellem nytænk-ning og projekter. En ny måde at anskuetingene på, er drivkraften bag mange in-novationer. Det er dog ikke altid nok athave en ide, den skal også udvikles.Lad os gå ud fra, at du er integrations-

bibliotekar og har fået ideen til et nytprojekt; du synes selv godt om ideen,men er usikker på, om den vil fungerei praksis og om der i det hele taget er etbehov. Behovsspørgsmålet er der ingen,der kan besvare for dig; ideen er jo ny.Derfor er du nødt til skabe en efter-spørgsel efter den service, det produkt

eller koncept, du er ved at udvikle. Detlykkes dig at få ledelsen overbevist om,at ideen fører til en kreativ nyskabelse ogkan implementeres. Ledelser kan ogsålide penge og prestige.Men hvordan får du liv i projektet, og

hvordan finder du ud af, om ideen er ny,nyttig og gennemførlig?Der findes to metoder – nemlig infor-

mationsvejen og kulturvejen.Vælger du informationsvejen, så starter

du med det analytiske blik - ud fra enoverbevisning om, at nye og innova-tive tiltag ikke baserer sig på andet endsystematisk informationssøgning og enforstandsbestemt afvejning af alternativemuligheder. Den viden og de færdighe-der, der er nødvendige for at lade ideenblive til praksis, systematiseres og katego-riseres. Der vil være dele af viden, der erkendte, og andre, der er nye.Tager vi et efterhånden kendt eksempel

på en vellykket nyskabelse på integra-tionsområdet Vi læser avisen – Sammen,så var der brug for to slags viden for atgennemføre projektet: viden om læringgennem formidling af et bestemt kultureltmedie og viden om inklusion af etniskeminoriteter. Der tegnes et kort over kendtog ny viden; der samles systematisk in-formationer om de områder, der er nye.Er vidensbasen endelig opdateret, tagesder en dyb indånding og den endeligebeslutning træffes ud fra spørgsmålet:Lader den nye ide sig implementere? In-formationsvejen fører til videnbaseredeinnovationer.Men der er også kulturvejen; den er

ikke så analytisk, men mere pragmatisk.Her starter man et andet sted. Nye ideerog innovative projekter opfattes altid somværende forankret i et landskab med en

specifik kultur; samtidigt er de en tilskyn-delse til forandring. Forandringen foregåri netværk, der rummer værdier og hold-ninger, enighed og uenighed, arbejdsru-tiner og interaktionsformer. Nye ideerforandrer både den eksisterende kulturog de involverede mennesker, så snart dertales om dem. Der er identiteter på spil.Bruges det ovennævnte eksempel en

gang til, så har avisprojektet været enaktivitet, der har fremtvunget nye selv-forståelser – både hos etniske minoriteterog blandt bibliotekarerne. »Skal informa-tionsformidling udvides, således at denogså omfatter læring og undervisning?«– har været et af de mange spørgsmål, derfulgte med projektet. Fordi innovatio-ner ændrer vaner og påvirker identiteter,skal den oprindelige ide forsynes medvisionær styrke og den skal være konkret;ellers kan den ikke overbevise. På kul-turvejen kommer visionen først; der erbrug for mentale billeder, der viser, hvorforandringen fører hen. Samtidig skalman kunne se sig selvsom en del af for-andringsprocessen, ellers kan man ikkevære med. Informationer og viden brugestil at gøre visionen konkret og overbevi-sende.

Folkebibliotekerneseksperimentarium for integrationIntegration af etniske minoriteter har endynamik, der har udfordret bibliotekerneskompetenceprofil i fyrre år. Der har væretmange små og en del store udviklingspro-jekter, hvis formål har været at afstemmeindividuelle kvalifikationer, organisatorisklæring og tværinstitutionelt samarbejdemed brugernes mere differentieredevidensbehov og de skiftende politiskerammebetingelser. Eksperimentarium


▼

ver kontaktflader

for Integration var et udviklingsprojekt, derskulle understøtte bibliotekarer og andrefaggrupper i at udvikle nye ideer på integra-tionsområdet – eller hvis ideerne alleredefandtes – gøre dem visionære og konkrete.Det var oplagt at bruge kulturvejen sommetode.Eksperimentarium for Integration var

et samarbejdsprojekt mellemOdenseCentralbibliotek og Det informationsvi-

denskabelige Akademi (tidligere DanmarksBiblioteksskole) og blev støttet af Styrelsenfor Bibliotek ogMedier. Projektet havdetre overordnede mål. Der skulle udviklesnye koncepter for biblioteksbetjeningen afetniske minoriteter. Her tænkes der navnligpå aktivt medborgerskab og New AudienceDevelopment. Så skulle man ud fra partner-skabstanken styrke samarbejdet med andrefaggrupper og udvikle mulighederne for

samproduktion af viden. Og endelig skullefolkebibliotekerne gennem projektet bidra-ge til den udforskende og informelle læringi integrationsnetværk. Eller som det så finthedder i projektmagersproget: den overord-nede hensigt var udvikling af en innovativog entreprenant organisationskultur både ifolkebibliotekerne og de lokale integrations-netværk.Projektet, der startede i 2007 og sluttede i

efterår 2008, var huset i Vollsmose Kultur-hus og foregik på Vollsmose Bibliotek. Derblev afholdt en workshoprække og såkaldtefølordninger. Der deltog omkring 200personer, hvoraf cirka halvdelen var biblio-tekarer. Den anden halvdel arbejdede somboligkonsulenter, pædagoger, sygeplejerskerog socialrådgivere eller repræsenterede defrivilliges organisationer. Projektet bliver iøjeblikket evalueret; der forventes at fore-ligge en rapport i begyndelsen af juli 2010.

Den eksperimenterendevidenspraksisVidendeling spiller en stor rolle i mange in-tegrationsprojekter og har været et centraltemne i Eksperimentarium for Integration.Tavs viden, sidemandsoplæring, coachingog facilitering af personlig integreret vi-den er kendte begreber; de retter fokus påden læring, der finder sted, når man stop-per op og sætter ord på den viden, der erindlejret i den daglige videnspraksis. Bestpractice har været modellen for, hvordanman finder frem til den succesrige videns-praksis og hvordan den kan anvendes fleresteder. Videndeling baserer sig på to anta-gelser: 1. Der kan findes én optimal mådeat organisere tingene på; det er den, der ska-ber størst merværdi. 2. Den optimale mådeer realiseret et sted, men kan overføres oganvendes andre steder.

Mange bibliotekarer vil nok benytte sig af Informationsvejen, når de afprøver en projektide.


I Eksperimentarium for Integrationhar man ikke villet skabe forbilleder, manønskede at lægge op til udforskning og re-fleksion. For i en kompleks og mangfoldigverden findes der formentlig mange godemåder at organisere tingene på. Meget erafhængigt af lokale konstellationer. Inte-ressen lå derfor på nye ideer og udviklingaf ny viden, som på sigt kan forventesat føre til bedre koncepter og produkter.Der blev med andre ord ledt efter svar påspørgsmålet: »Hvordan kanman gennemen åben og eksperimenterende lærings-kultur hjælpe nye ideer på vej og gøredem robuste.« Det betød ikke, at der ikkeogså var plads til videndeling i projektet;perspektivet var dog et andet. Det drejedesig ikke om at udbrede viden, men om atinspirere til udviklingen af ideer og gøredem til konkrete visioner.Eksperimentarium for Integration har

brugt den finske forsker Yrjö Engeströmsteorier om ekspansiv læring til at gøre sineideer om læring og videndeling konkreteog robuste. Yrjö Engeström understreger,at man i en omskiftelig verden især harbrug for mulighedsviden. Med begrebetmulighedsviden mener han den viden,man ikke målrettet kan lede efter, fordiden viser sig i processen. Et eksempel påmulighedsviden er begrebet kultur midtimellem, fordi begrebet åbner op for et nytsyn på kulturmødet. Mødet belyses ikkelængere ved hjælp af assimilation ellerintegration. Mulighedsviden afgrænses afdet, som Yrjö Engeström kalder stabilise-ringsviden. Stabiliseringsviden er ligeledesnødvendig for at få bugt med en ellerskompleks verden. Den bruges til at sætteen parentes om udviklingens dynamikfor bedre at kunne klassificere og forstårealiteten.

Hvad angår Eksperimentariets kon-cept for kompetenceudvikling har denneskelnen mellemmuligheds- og stabilise-ringsviden betydet, at der blev fokuseretnoget mere på det eksperimentelle. Denekspansive udforskning af ny viden erdog ikke tænkt som erstatning, men somsupplement til i forvejen kendte strategierfor videndeling. Dialektikken mellemekspansiv læring og reflekteret udnyttelseaf kendt viden har bidraget til udviklingenaf en læringskultur, der bygger på den eks-perimenterende udforskning og erstatterimitationstænkningen i best practice medden vedvarende refleksion, der fører tilnext pratice (Poulfelt).Samproduktion af viden - en ny udfor-

dringMens projektet stod på, dukkede der

nye udfordringer op; årsagen hertil er an-tagelig deltagelsen af ikke-biblioteksfagligegrupper. Normalt betragter man kom-petenceudvikling ud fra et fagligt, ikkefra et tværfagligt perspektiv. Hvert fagligtdomæne har sin læringskultur. Medar-bejdernes færdigheder, kvalifikationer ogkompetencer udvikles inden for en fagspe-cifik videnspraksis. Her starter den enkeltei bunden af videnshierarkiet og bliver medtiden til ekspert. Den fagspecifikke til-gang til arbejdsrelateret læring kan kaldesvertikal kompetenceudvikling. En gængsmetafor herfor er Lave ogWengers legitimperifer deltagelse, hvor den lærende be-gynder i periferien af og bevæger sig i sinuddannelse imod et videnscentrum.Samproduktion af viden – for eksempel

blandt forskellige faggrupper i integrati-onsnetværk – kræver derimod horisontalkompetenceudvikling. I tværfaglige net-værk er det ikke på forhånd givet, hvemeksperten er, og hvem der er lærling. Her

finder adspredt viden og separate faglighe-der sammen. Ekspertens loyalitet over forde fagligt accepterede regelsæt udfordresi mødet med de andres regelsæt, ritualer,værdier og selvforståelser. Erfaringerne fraVollsmoses mange integrationsprojekterviser, at der først skabes et system af inter-agerende fagligheder, når de faglige græn-seflader bliver til kontaktflader.Kompetenceudvikling på tværs har der-

for på den ene side betydet at samle og atstabilisere allerede eksisterende færdighe-der og kvalifikationer. På den anden side

New AudienceDevelopmentBegrebet New audience Development er et engelskudtryk for den indsats og udvikling, der over enårrække har præget det engelske kulturlandskab,og som i dag er et helt centralt element af bådeengelsk kulturpolitik og i kulturstøtten på tværs afkulturlivet. En indsats, som har til formål at:• tage fat på de barrierer, som forhindrer befolk-ningsgrupper med anden religiøs, etnisk og/eller kulturel baggrund fra at engagere sig ikulturlivet

• forøge omfanget og antallet af personer og be-folkningsgrupper med anden religiøs, etnisk og/eller kulturel baggrund som deltagere i kulturli-vet

• udvikle nye muligheder for overstående be-folkningsgrupper for at involvere sig i kunst ogkultur i forskellige rum og på forskellige steder

• sikre erfaringsudveksling mellem institutionerfor at forbedre praksis på området.


FORSKN

INGSFORMIDLING

at udfordre og udvikle den eksisterendepraksisviden ved at reflektere over nyesamarbejdsrelationer. Et vigtigt værktøj tilat få klarhed på betingelserne for sampro-duktion af viden var begrebet boundaryzone. Derved forstås overgangszoner ellersamtalerum, hvor ideer, handlingsmøn-stre og mennesker fra forskellige fagligedomæner mødes, udfordrer og berigerhinanden. Overgangszoner er mødeste-der for de mange kontekster, mange regel-

sæt og stemmer, der har fundet sammen ilokale integrationsnetværk.

Fra anvisning til udforskningI Eksperimentariet var den ekspansive læ-ring i centrum. Projektets aktiviteter harværet efterspurgte og tilfredsheden stor.Det lykkes desuden i uventet omfang attiltrække mange faggrupper, der arbejdermed integration, og der er banet vej tiltværinstitutionelle samarbejdsrelationer.

To resultater var overraskende og skalderfor fremhæves. Det har vist sig, atbehovet for videndeling ikke var så stortsom ventet. Deltagerne kom ikke for atudfylde videnshuller eller lede efter forbil-leder; de kom for at søge efter inspirationog udvikling af egne ideer. I følordnin-gerne og den efterfølgende samtale fyldtedeltagernes ideer og projekter til tidermere end de præsenterede projekter. Sagtmed kulturvejens ord: det var ikke denkonkrete viden, men den energi, der erdrivkraften i innovative projekter, dervar essensen for den eksperimenterendepraksislæring.For det andet lægger erfaringerne fra

Eksperimentariet op til en drøftelse af,hvordanman bedst fremmer udvikling ognytænkning på integrationsområdet. Me-gen udvikling er tidligere blevet skubbet igang ved hjælp konsulenter, videndelingog mimetisk pres (forbilledets overta-lelseskraft). Når behovet for tværinsti-tutionelt samarbejde for eksempel i denye medborgercentre skal optimeres, erder nok brug for en modificeret strategi.I lokale integrationsnetværk har vi medenmangfoldighed af viden og ressourcerat gøre, der hæmmer muligheden for atoverføre viden og kompetencer fra et stedtil et andet og fra en faggruppe til en an-den. Ekspansiv udforskning og samarbej-de på tværs af fag understøttes bedst vedat få etableret en åben iværksætterkulturog overgangszone, der inviterer til fæl-les udvikling af viden. Når grænsefladerbliver til kontaktflader, vil muligheden forsamproduceret viden være tilstede. n

[email protected]

Kulturvejen sender bibliotekaren ud på lidt mere gyngende grund, men på den måde sikrer de sig troenpå projektet, og den er vigtig.


Denne artikel kan findes påwww.bibliotekspressen.dk/Del-Din-Viden

Bibliotekerne i filmbranchen

DELDINVIDEN.DK

WWW WWWWWWWWW

af Lene BoLL, projektmeDarBejDer

VoLLsmose BiBLiotek

Filmselskabet Zentropa har inviteret bib-liotekerne med i et samarbejde om et heltunikt integrationsprojekt, hvor en gruppeunge rødder går til filmen, tager på dia-logrejse igennem Danmark og endelig- men ikke mindst - får mulighed foruddannelse eller job. Efter filmpremierenrejser de unge skuespillere rundt i landet,hvor de stiller op til debat om filmen ogde emner, den berører. Bibliotekerne bli-ver platform for Limboland karavanen,og deres opgave er at inddrage borgerne ilokalområderne og skabe dialog om inte-grationsspørgsmål, ungdomskriminalitetog kultursammenstød. Zentropa harsammen med bibliotekerne i København,Århus og Odense udviklet en gratis,grydeklar arrangementspakke til de bib-lioteker, der gerne vil være holdeplads forkaravanen.

En drejebog for arrangører.”De drømmer om det samme som alleandre. Et spændende job, en familie,gode venner og måske en lækker bil. Deter bare mere op ad bakke for dem at fådrømmene opfyldt. Men de er nogle dyg-tige og kloge unge mennesker, der sag-tens kan bestride job, som er til gavn forsamfundet. Vi kan forhåbentlig hjælpedem lidt på vejen”, siger producer Car-sten Holst fra Zentropa om idéen med at

lade de unge rødder fortælle om deres livpå det store biograflærred.

Projekt LimbolandZentropa har arbejdet tæt sammen medde unge nydanskere om at formidle dereshistorie. Gennem workshops har de sam-men med den engelske instruktør JeremyWeller fundet frem til det endelige ma-nuskript baseret på personlige erfaringer.Det er historier fra en gruppe af unge,som føler sig sat uden for samfundet.En gruppe som befinder sig i et ingen-mandsland – limboland – mellem denkultur, de har med sig fra forældrene,og den kultur de møder i det danskesamfund. Filmen skildrer de unges livmeget tæt på, og det har betydet en per-sonlig rejse i deres eget indre. De spillerselv rollerne, og det har resulteret i envedkommende, stærk og debatskabendefilm.

DialogrejsenEfter filmpremieren rejser de unge skue-spillere rundt i landet, hvor de stiller optil debat om filmen og om at være ung idagens Danmark. Med på dialogrejsenfølger en medarbejder fra filmholdet, dersammen med de unge håber at få vendtog drejet de emner, som filmen berører,med beboerne rundt omkring i bibliote-kerne i lokalområderne.Bibliotekerne bliver platform for Lim-

boland karavanen, og deres opgave er at

inddrage borgerne i lokalområderne ogskabe dialog omkring integrationsspørgs-mål, ungdomskriminalitet og kultursam-menstød.

Læg hus til et unikt arrangement omintegrationZentropa har sammen med bibliotekernei Århus, København og Odense udvikleten gratis arrangementspakke til interes-serede biblioteker, som indeholder:- fremvisning af filmen- dialogmøde med de unge rødder- opsætning af teknisk udstyr- div. PR- og markedsføringsmateriale- idékatalog med forslag til forskelligeformer for arrangementer

- muligheder for at lave lokale samar-bejder med politikere, virksomheder,skoler etc.

Bibliotekerne får med denne film chancefor at være base for en samfundsdebatom integration på et særdeles kvalificeretog inspirerende grundlag. Samtidig erProjekt Limboland alle tiders chance forbibliotekerne for at afprøve et arrange-mentskoncept af et så stort omfang. Etkoncept der giver mulighed for at skabeaktuelle arrangementer af høj kvalitetom vigtige emner. Et koncept der kangive stor bevågenhed i befolkningen ogi medierne og samtidig spare ressourcerfor bibliotekerne rundt om i landet. Ar-rangementerne får et omfang, som det


DELDINVIDEN

WWW

Resumeer fra Del Din VidenDer kommer løbende nye artikler på Del Din Viden. Bibliotekspressen bringer i hvert nummer resuméer fra dem,der er kommet siden sidst. Læs artiklerne i deres fulde længde på www.bibliotekspressen.dk/del-din-viden

Kassation af dvd’erAf Line Schmidt Sørensen

Hjælp til kassationskriterier for dvd’er.Hvem har gode råd?

Bibliotekerne i filmbranchenAf Lene BollProjektmedarbejder, Vollsmose Bibliotek

Filmselskabet Zentropa har inviteretbibliotekerne med i et samarbejde om ethelt unikt integrationsprojekt, hvor engruppe unge rødder går til filmen, tagerpå dialogrejse igennem Danmark og en-delig - men ikke mindst - får mulighedfor uddannelse eller job. Efter filmpre-mieren rejser de unge skuespillere rundti landet, hvor de stiller op til debat omfilmen og de emner den berører. Biblio-tekerne bliver platform for Limbolandkaravanen, og deres opgave er at inddra-ge borgerne i lokalområderne og skabedialog om integrationsspørgsmål, ung-

domskriminalitet og kultursammenstød.Zentropa har sammen med bibliotekernei København, Århus og Odense udvikleten gratis, grydeklar arrangementspakketil de biblioteker, der gerne vil være hol-deplads for karavanen. En drejebog forarrangører.

Se hele artiklen på side 32

Mobilen – fremtidensformidlingsmedie?Af Jørgen HøstProjektleder, Silkeborg Bibliotekerne

Hvad kan bibliotekerne fremover til-byde brugerne af relevante services tilmobiltelefon? Der er nok at se til, nårbibliotekerne fremover skal tilpasse de-res tilbud til brugerne i en verden, hvormobiltelefonerne spiller en større ogstørre rolle. Bibliotekerne bør fremovertilbyde brugerne både basale og mereavancerede mobile services, hvis de vilmøde brugernes ønsker og behov. Udfra brugerundersøgelser har SilkeborgBibliotekerne og Statsbiblioteket udviklet

en række mobile services, blandt andetapplikationer til iPhone og Android-telefoner, en mobil hjemmeside og ensøgeside til mobiler.

De fem grundprincipper ved LEANAf Jon A. P. HansenBibliotekar DB, Glostrup Bibliotek

LEAN er betegnelsen for et administra-tions- og ledelsesbegreb indenfor virk-somhedsdrift. LEAN indeholder bl.a.et sæt af metoder, som bruges til at: 1.Identificere hvem brugerne er i en gi-ven sammenhæng. 2. Identificere hvilkeaktiviteter der skaber størst mulig værdifor disse brugere. 3. Planlægge ar-bejdsprocesser der skaber den ønskedeværdi. 4. Reducere ressourcespild i ar-bejdsprocessen frem mod det ønskedeoutput. LEAN har fem grundprincip-per. Hvis LEAN skal blive en succes, erdet altafgørende, at man altid holder sigtil disse.

er vanskeligt – nærmest umuligt – for etenkelt bibliotek at skabe alene.Med dette samarbejde har bibliotekernefået en mulighed for at udvikle en nyprototype for arrangementer i biblioteks-sektoren, der gerne skulle inspirere tilgentagelse. Projekt Limboland kan der-udover være med til at brande biblioteks-sektoren som kvalificeret medspiller påintegrationsområdet i partnerskab med et

filmselskab, der er kendt for at levere kva-litet med skarpe kanter.

Hør mere om LimbolandVil du høre mere om Projekt Limboland,og hvordan dit bibliotek bliver holdepladsfor karavanen, der turnerer i oktober ognovember, så kontakt:Projektleder Kambiz K. Hormoozi på[email protected] eller 65 51 43 47 og

Projektmedarbejder Lene Boll på [email protected] eller 65 51 43 44Det er stadig muligt at tilmelde sit

bibliotek til at få besøg af Limboland ka-ravanen.

Se mere om Projekt Limboland påwww.odensebib.dk/limboland


Nyt fra det offentlige område

Skattenedslag for seniorer (64-årige i arbejde)

NyHOTLINEommobningMobning forebygges og håndteresbedst på arbejdspladsen ved inddra-gelse af personalet på det pågældendested. Arbejdstilsynet har imidlertidfor nylig oprettet en hotline, der kangive råd og vejledning om mobningpå arbejdspladsen. Du kan ringe, hvisdu selv bliver mobbet, en af dine kol-leger, en ven eller et familiemedlembliver mobbet. Du kan også ringe,hvis du og din arbejdsplads har akutteproblemer med mobning, eller du ogdin arbejdsplads ønsker at forebyggemobning på arbejdspladsen. Ar-bejdstilsynets hotline kan hjælpe medgenerel vejledning om forebyggelse oghåndtering af mobning, rådgivningeller klager til Arbejdstilsynet. Nårdu kontakter hotlinen, er du anonym.Arbejdstilsynet kan dog ikke værepart i en sag, tilbyde mægling ellerkonkret bistand på arbejdspladsen el-ler behandling. Læs mere www.at.dkeller ring 70121288, tryk 4.

lr

Regeringens jobplan fra 2008 indeholdten midlertidig ordning forbeholdt år-gangene 1946-52 om en skattepræmiepå op til 100.000 kroner til de 64-årige,der bliver i arbejde, til de er 65. Præmi-en er reelt en tilbagebetaling af arbejds-markedsbidraget.Til ordningen er knyttet en række

indkomst- og beskæftigelseskrav. Alle,der er berettiget til skattenedslaget fårautomatisk besked fra ATP om, at deopfylder betingelserne. Belønningenudbetales automatisk af skat til Nem-Kontoen. Pengene udbetales af to om-gange; den første del i forbindelse med

årsopgørelsen for det indkomstår, hvorman fylder 64 år. Den anden del sker iforbindelse med årsopgørelsen for detindkomstår, hvor man fylder 65 år.Belønningen kommer første gang til

udbetaling i år (2010) for årgang 1946,som i år runder 64 år. Præmien styk-kes sammen af års-portioner på højst20.000 kroner optjent i de fem leveår fra60 til og med 64 år. Eftersom ordningenførst er vedtaget i 2008, når årgang 1946kun at optjene års-portioner i 2008-2009-2010, i alt 60.000 kroner Årgang1948 derimod, bliver første årgang,der kan opnå det maksimale beløb på

100.000 kroner, mens årgang 1952 bliverden sidste årgang, som er med i ordnin-gen og som også kan opnå i alt 100.000kroner ved stadig at være på arbejds-markedet ved det 65. år.Jobplanen har til formål at få flere

seniorer til at blive længere på arbejds-markedet i stedet for at gå på efterløneller selvpension. I 2010 bliver det be-sluttet om ordningen skal fortsætte i éneller anden form.Du kan læse mere om Skattenedslag

for seniorer på www.ATP.dk eller påwww.skat.dk

hf

Foto: Lars Bahl, scanpix


Nyt fra det offentlige område er denne gang skrevet af:

Sofie Plenge, karriererådgiver, (sp)

Lone Rosendal, konsulent, (lr)

Susanne H. Thomsen, konsulent, (sht)

Helle Fridberg, konsulent, (ult)

Tilkaldevikarerog feriekortDen kommunale ferieaftale er nu æn-dret, så også tilkaldevikarer, der ikke er iarbejde, og som ikke modtager overfør-selsindkomster bortset fra SU, nu selv kanunderskrive deres feriekort.

sht

Hvad gør jegnår min kone erblevet alvorligtsygMin kone har fåetkonstatereten alvorligsygdom.Hvordan er jegstillet, hvis jeg gernevil med hende påhospitalet til de kom-mende undersøgelser.Er der nogle rettighederomkring frihed?

Som offentligt ansat er der en rækkebestemmelser omkring ret til fraværi forbindelse med børns sygdom ogbørns hospitalsindlæggelser. Dernæstfindes der regler omkring pasning afalvorligt syge pårørende. Deltagelse iplanlagte undersøgelser for ægtefæl-ler er ikke reguleret i overenskomsterog aftaler, hvorfor du må indgå enkonkret aftale med din arbejdsgiveromkring afspadsering, tjenestefriheduden løn, brug af særlig feriefridageller feriedag. Tjek også om der skullevære særlige familieomsorgsdage ijeres personalepolitik på din arbejds-plads.

lr

JobworkshopHvad kan du, og hvordan får du satord på det? Hvad skal der stå i et CV,og hvordan skriver du en ansøgning,der får dig til samtale? Disse og mangeflere spørgsmål får du svar på i Biblio-tekarforbundets jobworkshop.Der er jobworkshop i København

den 23.august og i Aalborg den 23.sep-tember. Læs mere og tilmeld dig i ka-lenderen på www.bf.dk. sp

Tjenestemændog pension afvagttillægVed en gennemgang af kommunale tje-nestemænds lønsedler har Bibliotekar-forbundet et par gange konstateret, at derikke er indbetalt supplerende pension afvagttillægget. Det fremgår af lønsedlen,hvor meget supplerende pension, der bli-ver beregnet pr. måned af de tillæg, somtjenestemanden har udover løntrin. Derskal beregnes 17,5 procent af alle tillæg tilen supplerende pensionsordning. Der kandog være enkelte, der har gamle lokalløn-stillæg, der ikke er gjort pensionsgivende.Grundlønstillægget på årligt 3.100 kroner(31.3.00-niveau), overgangstillæg og vagt-tillæg blev ved overenskomstforhandlin-gerne i 2005 gjort pensionsgivende pr.1.4.2006. Næste gang du kigger på dinlønseddel, så tjek lige, at det er i orden.

lr

Ferie og sygdom:

Sygdom opstået før ferienDet fremgår af ferieloven, at ferien be-gynder ved arbejdstids begyndelse denførste feriedag, og at en lønmodtager,der er syg når ferien begynder, ikke harpligt til at påbegynde ferien.Hvis du er syg, når din planlagte

ferie begynder, for eksempel mandagmorgen, har du altså ikke pligt til atbegynde din ferie. Du kan vælge atholde ferien som planlagt, - eller du kansygemelde dig, hvorved den planlagteferie suspenderes. Sygemelding til dinarbejdsgiver sker efter de almindeligeregler på din arbejdsplads.Hvis ferien suspenderes, »fastsætter

arbejdsgiver efter en drøftelse med denansatte, hvornår erstatningsferien kanholdes«. Dette gælder for kommunaltog regionsansatte.Statsansatte, hvis ferie er suspenderet

på grund af sygdom, kan ved raskmel-ding inden udløbet af den planlagte

ferie selv beslutte, om den resterendedel af den planlagte ferie holdes, ellerom arbejdet genoptages. Tidspunktetfor afholdelse af erstatningsferie for denudskudte ferie (suspensionsperioden),fastlægges efter de almindelige regler.Dog kan varslet på tre måneder forkor-tes, hvis det er nødvendigt for, at hoved-ferien kan holdes inden ferieperiodensudløb den 30.9.10

Sygdom opstået under ferienHvis du bliver syg, efter ferien er be-gyndt, vil sygedagene som udgangs-punkt blive betragtet som afholdt ferie,og der er ikke krav på erstatningsferie.Ferien kan dog i særlige tilfælde –

efter arbejdsgiverens skøn – helt ellerdelvis suspenderes, hvis særlige om-stændigheder taler for det (eksempelvisalvorligere sygdom, længerevarendesygdom eller lignende) sht


WWW

WWW

WWW

W

WWW

WWW

WWW

WWW

WWW

WWW

ArrangementerIT

Samarbejde

Børnekultur

Opgaver& projekter Bogbusser

Markedsføring

Ledelse

Biblioteksindretning

Konferencer& kurser

... og meget,meget mere...

De gode idéer skal op af skrivebordsskuffen

ERFARING: En god idé i Sønderborg kan også bruges i Skive.På Bibliotekspressens websiteDel Din Viden kan du hurtigtog nemt dele ud af dine erfaringer fra et vellykket projekt.

INSPIRATION:Har andre opfundet den dybe tallerken før dig selv?Hvilke faldgrubermødte de undervejs, og hvordan slap de forbi?Bliv inspireret af dine fagfællers gode idéer og afprøvede erfaringer.

IDÉUDVEKSLING:Hjælp andre, der skal i gangmed noget,du allerede har været igennem. Vær klar til at svare på spørgsmålonline og kom i kontaktmed fagfæller, der har samme interesse-område somdig selv.

Del Din Viden er et virtuelt fagligt forum, udviklet af Biblioteks-pressen. Når du uploader en artikel på Del Din Viden bliverartiklens resumé trykt i Bibliotekspressen, som i hvert nummerogså bringer en artikel fra sitet i sin fulde længde. Gå ind påwww.bibliotekspressen.dk og læs mere om Del Din Viden.

Ny kollegapå Biblioteket

Et barselsvikariat med mulighed for fastansættelseer ledigt til besættelse pr. 1. oktober eller snarestderefter på Biblioteket Arkitektskolen Aarhus.

Se hele stillingsopslaget på aarch.dk

Ansøgningsfrist:fredag d. 23. juli kl. 12

Arkitektskolen Aarhus er en højere uddannelsesinstitutionunder Kulturministeriet og har ca. 850 indskrevne studerendeog ca. 190 medarbejdere

Team-player til aktivtbibliotek med højt til loftetBrænder du for arbejdet med børn og unge?

Er du på udkig efter et sted at prøve dine gode ideeraf?

Så har vi et fuldtidsjob til dig som børnebibliotekar vedAabenraa Bibliotekerne.

Kontakt souschef Bente F. Mortensen, tlf. 73 76 80 80eller udviklingsleder Hanne Trøstrup, tlf. 73 76 80 40,hvis du vil vide mere om stillingen.

Se mere på aabenraabib.dk. ogsend ansøgningen, så vi har den senest den 2. august2010 kl. 12:00

Råd og anbefalinger ved ansøgningStillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note – men er ensådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter:A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndigheden.Stillingen må ikke accepteres uden BF’s godkendelse.B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr. uge). Det er ikkeoplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udstedesfra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supple-rende dagpenge.C: Ansøgere bedes kontakte BF’s Forhandlingsafdeling

Generelt ved jobansøgning (offentlig og privat)

BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillidsre-præsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant.Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokalerepræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal re-præsentant kontaktes Forhandlingsafdelingen i BF.Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid For-handlingsafdelingen.NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger erafsluttet!

Offentlig ansættelse

Akademikernes Centralorganisation (AC) – og dermed Bibliotekarforbundet– har overenskomst med de kommunale og regionale arbejdsgivere samtstaten.Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske envurdering af om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funktions-og/eller kvalifikationsttillæg.Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, derogså gennemfører forhandlingen.Er du aflønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aflønning opretholdesved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens om-råde (2-måneders-grænsen).

Privat ansættelse

AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de flesteansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgi-ver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag tilkontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se: www.bf.dkBF anbefaler, at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontakterForhandlingsafdelingen for vurdering af kontraktens vilkår.

StillingsopslagAlle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til:DG Media as, Gammel Torv 18, 1457 København K, Tlf. 70 27 11 55,fax 70 27 11 56, e-mail: [email protected]ærk venligst, at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncer.

Frister for stillingsopslagBibliotekspressen 12 – Udkommer 12. augustBestillingsfrist 27. juli kl. 12Tidligste ansøgningsfrist 26. augustBibliotekspressen 13 – Udkommer 26. augustBestillingsfrist 10. august kl. 12Tidligste ansøgningsfrist 9. septemberBibliotekspressen 14 – Udkommer 9. septemberBestillingsfrist 24. august kl. 12Tidligste ansøgningsfrist 23. september

Nye stillinger


3 bibliotekarer søgestil nyt Hovedbibliotek

Vi åbner nyt Hovedbibliotek d. 10. oktoberpå Kulturværftet, som bliver Helsingørs nyekulturcenter, der samler en lang række aktiviteterunder fælles tag i de renoverede værftsbygninger.

Hovedbiblioteket er Helsingørs mest brugtekulturinstitution med op mod 300.000 besøgendeom året og vil med sine mange brugere skabe livpå værftsområdet.

Vil du være med til at præge dette nye kulturellecentrum, så læs mere om stillingerne påwww.helsbib.dk

Ansøgningsfrist er d. 9. august 2010.

Herning Bibliotekernesøger nye medarbejdereHar du fokus på service og formidling af biblioteketskerneydelser?

Har du lyst til at arbejde på Biblioteket i Midtbyen, et nyt oganderledes lokalbibliotek?

Brænder du for at koordinere og planlægge arrangementerfor bibliotekerne i Herning Kommune?

Så ansøg online via ansøgningsskema på HerningKommunes hjemmeside www.herning.dk

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra idétil handling. Vi har en uformel og uhøjtidelig omgangstoneog vi tror på, at et godt arbejdsliv opnås gennem løbendedialog, medansvar, sparring og fokus på den enkelteskompetencer.

Ansøgningsfristen er den 6. august 2010 kl. 12.00.

Med hovedbibliotek i Herning, 6 lokalbiblioteker og 16 afhentningssteder i landdistrik-terne leverer Herning Bibliotekerne biblioteksbetjening til ca. 85.000 indbyggere i primær-kommunen. Herning Bibliotekerne er centralbibliotek for bibliotekerne i Region Midtjyllandog visionen er at styrke de muligheder, disse har for at fungere og udvikle sig fagligt ogressourcemæssigt samt initiere implementeringen af en national udviklingsstrategi ibibliotekerne.

Personnyt

Stine Elisabeth Marcussen, tidligere bibliotekar ved ViborgBibliotekerne, er per 1. juni 2010 ansat som børnebibliote-kar ved Brønderslev Bibliotek.

Har du fået nyt job så send en e-mail til bibliotekspressen.dk,hvor du oplyser dit navn, eventuelle tidligere ansættelsesstedog beskriver dit nye job samt ansættelsessted. Husk også atskrive, hvornår din ansættelse begynder.

Bibliotekarjob.dk er Bibliotekarfor-bundets egen jobportal. Her kan duoprette din personlige jobagent, somfinder de jobannoncer, der passerpræcis til dig og dine kvalifikationer.

Jobagenten sender dig løbendee-mails med links til de jobannoncer,der er relevante for dig og dineønsker.

Opret din personlige jobagent på bare30 sekunder

Opret en jobagent på www.bibliotekarjob.dk

RELEVANTE JOB – RELEVANTE PROFILER PARTNER I PROFILJOB.DK

LET DIN JOBSØGNINGMED EN JOBAGENT


Aktivitetskalender

BF’s aktivitetskalender giver en over-sigt over arrangementer og aktivi-teter, som afholdes i BF’s regi. Findflere oplysninger i Kalenderen på BF’swebsite, www.bf.dk.Abonner på BF’s nyhedsbrev påwww.bf.dk/nyhedsbreve for at modta-ge nyt omkring BF’s arrangementer.

JULI 2010

8.7. Individuelle karriererådgiv-ningssamtaler.Sted: Aalborg.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

AUGUST 2010

23.8. BF’s JobWorkshop.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiks-berg.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

24.8. Servicetjek - når du vil sikredin levestandard.Sted: Vejle Bibliotek.Arrangør: Sampension og Bibliote-karforbundet.

25.8. Hovedbestyrelsesmøde.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiks-berg.

31.8. Servicetjek - når du vil sikredin levestandard.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiks-berg.Arrangør: Sampension og Bibliote-karforbundet.

SEPTEMBER 2010

1.9. TR-arbejdet i BF - det handlerogså om pension.Kursusdag for BF's kommunale tillids-repræsentanter.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiks-berg.Arrangør: Sampension og Bibliote-karforbundet.

2.9. TR-arbejdet i BF - det handlerogså om pension.Kursusdag for BF's statslige tillidsre-præsentanter.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiks-berg.Arrangør: Sampension og Bibliote-karforbundet.

4.-5.9. Nordisk Bogbustræf 2010.Sted: Ribe Fritidscenter.Arrangør: Filibussen.

7.9.Servicetjek - når du vil sikre dinlevestandard.Sted: Vejle Bibliotek.Arrangør: Sampension og Bibliote-karforbundet.

9.9. Servicetjek - når du vil sikre dinlevestandard.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiks-berg.Arrangør: Sampension og Bibliote-karforbundet.

23.9. BF’s JobWorkshop.Sted: Aalborg.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

23.9. TR-arbejdet i BF - det handlerogså om pension.Kursusdag for BF's statslige tillidsre-præsentanter.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiks-berg.Arrangør: Sampension og Bibliote-karforbundet.

29.9. Hovedbestyrelsesmøde.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiks-berg.

ANDRE KOMMENDE ARRANGE-MENTER:

6.-7. november 2010: Bibliotekarfor-bundets Generalforsamling 2010.Sted: Best Western Nyborg Strand,Nyborg.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

10. november 2010: Introduktion tilBogsæsonen 2010.Sted: Quality Hotel Høje Taastrup.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

11. november 2010: Introduktion tilBogsæsonen 2010.Sted: Clarion Hotel Copenhagen.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

15. november 2010: Introduktion tilBogsæsonen 2010.Sted: Aalborg Kongres og KulturCenter.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

16. november 2010: Introduktion tilBogsæsonen 2010.Sted: Helnan Marselis Hotel, Århus.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

17. november 2010: Introduktion tilBogsæsonen 2010.Sted: Quality Hotel Park Middelfart.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

29.-30. november 2010: TR-uddan-nelse Modul D 2010.Sted: ByggeCentrum Middelfart.Arrangør: Bibliotekarforbundet.


Afsender: Bibliotekspressen, Lindevangs Allé 2, 2000 FrederiksbergRedaktion: [email protected]. Abonnement: [email protected]æssigheder i leveringen meddeles det lokale postkontor.redaktørensspalte

»Da jeg var ung, troede jeg at penge var detvigtigste her i livet. Nu hvor jeg er gammelved jeg, at det er rigtigt.«Forfatteren Oscar Wilde siges at stå bag

dette citat, som jeg har valgt, fordi vi i dettenummer af Bibliotekspressen beskæftiger osmed fundraising – det gode danske ord forat søge og skaffe penge. For penge fra fondeog puljer er i stigende grad nødvendige forat drive også folkebibliotekerne på det højeniveau, som naturligvis er ønskeligt i et mo-derne vidensamfund.Flere kommuner har nu ansat fundraisers

som skal hige og søge hos diverse fonde ogpuljer, og så er der brug for en »money-maker« eller flere.Ingen kan betvivle eller beklikke de dan-

ske bibliotekers innovationskraft gennem

mange år – talrige projekter i folkeoplys-ningens tjeneste har set dagens lys, PallesGavebod er et eksempel – forude vinkervisionen om Danskernes Digitale Bibliotek.Disse store projekter bliver som regel finan-sieret nationalt, men mange biblioteker haregne projekter, som de nu i stigende gradmå søge private midler til: Amerikansketilstande vil nogle måske sige.Men hvad skalvi gøre, når krybben er tom? Kommunerneer her holdt i et jerngreb under det såkaldtekommunale selvstyre – nulvækst er ikkerealistisk, når allehånde udgifter stiger. Nårder så ikke kommer flere penge fra stat ogkommune, men derimod betrageligt færre,så er det om at søge midler – ikke alene hosStyrelsen for Bibliotek og Medier, men ogsåfra diverse fonde og puljer. Og det er jo fint

nok med tilskud, men hvad gør bibliote-kerne, når bevillingerne til stadighed bliverskåret ned? Udsigterne lige nu er ikke lyse.Rigtig mange kommuner har genåbnet bud-getterne, og desværre lige så meget tyder på,at også kulturen kommer til at holde for, nårbesparelserne skal realiseres.Et faktum er det, at siden kommunalre-

formen blev realiseret er fundraising vundetfrem, så der er noget om udtrykket: »Moneymakes the world go around« – penge rege-rer verden.God Sommer.

Henrik [email protected]

Søg og find – penge til det sjove

Fundraising er vejen frem. Så numå biblioteksfolket udmed tiggerposen!

FrIIs

Magasinpost UMMID-nr. 42385

Documents

Bibliotekspressen nr. 11/2010