Bibliotekspressen 7

29.april

2010

S å d a n f å r d u m e r e u d a f d i n m u s - s a m t a l e

PRESSEN

C a r i n a - r a p p o r t e n - r e a k t i o n e r o g a n a l y s eF i l m s k a l s e s p å b i b l i o t e k e t

D a n s k e r u d f o r d r e r G o o g l e

72 0 1 0

Lindevangs Allé 2, 2000 FrederiksbergTlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01E-mail: [email protected] · Internet: www.bf.dkEkspedition mandag-fredag kl. 9-15.

BF’s hovedbestyrelseFormand: Pernille DrostTlf. A: 38 88 22 33, P: 29 28 52 77E-mail: [email protected]æstformand:Matthias EirikssonDanmarks Statistiks BibliotekTlf: A: 39 17 37 24, P: 31 15 05 09E-mail: [email protected]Øvrige hovedbestyrelse:Jens Dam, Syddansk UniversitetsbibliotekTlf. A: 65 50 44 11, P: 62 62 41 45E-mail: [email protected] Dürkop, Greve BibliotekerneTlf. A: 46 13 84 00, P: 26 85 43 95E-mail: [email protected] Frølich, Biblioteket SønderborgTlf. A: 88 72 60 36 P: 43 52 43 94E-mail: [email protected] Ulletved Holmgaard, Gentofte BibliotekerneTlf. P: 51 76 14 53E-mail: [email protected] Jesper Josefsen, Roskilde HandelsskoleTlf. P: 61 77 78 39E-mail: [email protected]øren Kløjgaard, Hasle BibliotekTlf. A: 89 40 96 30, P: 86 15 13 98E-mail: [email protected] Thorsted Petersen, Odense CentralbibliotekTlf. A: 65 51 44 80, P: 22 30 17 24E-mail: [email protected] Sejerøe, Odense CentralbibliotekTlf. A: 65 51 44 81, P: 64 47 29 61E-mail: [email protected] Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes BibliotekerTlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38E-mail: [email protected] Løvdahl, studenterobservatørE-mail: [email protected]

Direktør: Johnny Roj-Larsen, [email protected]

Forhandlingsafdeling og Job&Profession:Bruno Pedersen, Forhandlingschef, [email protected]

Konsulenter:Nanna Berg, kommunikationskonsulent, [email protected] Bergmann, udviklingskonsulent, [email protected] Oliveira Borg, karriererådgiver, [email protected] Plenge, udviklingskonsulent, [email protected]

Konsulenter, løn- og ansættelse:Karin Madsen, privatområdet, Kommuner i Region Midtjyl-land, [email protected] Rosendal, København kommune, Kommuner i RegionSjælland, [email protected] Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland,Region Syddanmark samt alle regionsansatte, [email protected] Fridberg, kommuner i Region Hovedstaden ekskl.København, [email protected] Thorborg, statsområdet, [email protected]

BF’s telefonrådgivning: kl. 9.00 – 15.00: 38 88 22 33

Leder formanden har ordet

Forsiden: Tør du være ærlig til din mus-samtale? Louise Trahne Jensen har illustreretbladets tema om mus-samtaler .

Bestemmer din arbejdsgiverover din Facebook-profil?Er din Facebook profil privat eller offent-lig? Skal du stå til regnskab som medar-bejder eller privatperson, når du skriverpå Facebook, din blog eller andre socialemedier? Er der grupper og politiske akti-viteter, du ikke bør deltage i på Facebookaf hensyn til din arbejdsplads?Den svære balance mellem at udtale sig

som henholdsvis privatperson og med-

arbejder har der været en del eksemplerpå den seneste tid. Ikke mindst sat påspidsen af sagen med Venstres kommuni-kationskonsulent Ditte Okman, der endtemed at fratræde sin stilling for ikke atkompromittere sin arbejdsgiver Venstre.Debatten om grænsen mellem private ogoffentlige ytringer fik yderligere næring,da Berlingske Tidende kort før påske lan-cerede: »Berlingske Tidendes 6 guidelinestil sociale medier« for deres medarbejdere.Retningslinjerne giver nøje anvisninger pådet, avisen kalder hensigtsmæssig adfærd,hvoraf dele af retningslinjerne er blevetmassivt kritiseret og med rette kaldt foren begrænsning af ytringsfrihed for deansatte. Specielt indblandingen i hvilkegrupper medarbejderne kan være medlemaf og hvilke venner, de må have. »Du mågerne blive venner med dine kilder, mendu skal i så fald være opmærksom på ikkeat udelukke venskaber med kilder af enbestemt politisk observans eller fra bestemtevirksomheder.Giv dine fansider og grupper på Facebook

et eftersyn. I tidens løb har de fleste meldt

sig ind i en lang række grupper og fansider,som ikke længere er relevante.«Der bør ikke være nogen tvivl om, at

ens Facebook-profil er personlig, og atman selv vælger venner og hvilke grup-per, der er relevante. Det skal en arbejds-giver ikke blande sig i. Omvendt har mansom medarbejder et ansvar for at tænkesig om og huske, at der ikke er forskel

på om man skriver nedsæt-tende eller æreskrænkende pånettet eller alle mulige andresteder.Samtidig ser man mange

bibliotekarer, der reklame-rer for aktiviteter på deresbibliotek via deres privateFacebook-profil, Twittereller lignende, hvilket ermeget sympatisk og udtrykfor engagement og stolthedover projekter, der sættesi søen. Men kan der opståmisforståelser, hvis personen

efterfølgende skriver noget kritisk om sitbibliotek eller en politisk beslutning?Kan man tillade sig at skrive, hvis man

synes en samarbejdspartner eller biblio-teksbrugerne er idioter? Ville man kunnehenholde sig til, at man »bare« har ytretsig i et privat rum? Eller ville man pro-fessionelt så tvivl om sit engagement ogloyalitet? Testen må være om man kunneforestille sig at skrive et indlæg i perso-nalebladet eller i skrive i lokalavisen, atlånerne er idioter. Og her er svaret megetklart nej – hvorfor man heller ikke børgøre det i andre medier. Samtidig er derogså diskussionen om offentlige ansattesret til at ytre sig kritisk, hvilket i forve-jen er under pres. Hvordan kan dette såikke også (mis)fortolkes, når det handlerom sociale medier? Derfor er det megetvigtigt at få debatteret kollegialt og medledelsen om balancen mellem det privateog offentlige rum. Og det vil det være engod idé at tage snakken, inden misforstå-elserne opstår.

PERNiLLE DROST

INDHOLD

Lindevangs Allé 2, 2000 FrederiksbergTlf. 38 88 22 33E-mail: [email protected]: www.bibliotekspressen.dk

Udgiver: Bibliotekarforbundet

Redaktion:Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, [email protected]: Anette Lerche, [email protected],Tania Kejser, [email protected]ælp: Sara Maria Kohnagel, [email protected] Din Viden: Tanja Blicher, [email protected]

Annoncer:DG Media as, Gammel Torv 18, 1457 København K,Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56E-mail: [email protected]

Bladudvalg:Jens Dam, Esben Fjord, Tina Holst, Vibeke Johansen,Jannie Lehmann, Trine Skjelborg Mulvad.

Trykt CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S

iSSN 1395-0401Danske Specialmedier

Abonnement:Årsabonnement: 600 kr. Udland 960 kr.BF-medlemmer modtager automatisk bladet

Oplag: Distribueret oplag 1.7.2004 - 30.6.2005iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer

Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringenskal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles tilBF’s medlemsafdeling.

8

12

16

18

20

22

Gør din mus-samtale til mere end en snik snakDer skal ruskes op i mus-samtalen, hvis den skal skabeværdi på arbejdspladsen. Ansvaret ligger i høj grad hos le-delsen. Men du kan også gøre noget selv.

Dansker udvikler revolutionerende søgeteknologiMød Søren Alain Mortensen, der har brugt 12 år på at ud-vikle en ny søgemaskine, der kan noget, Google ikke kan.

Hvad kan vi bruge rapporten til?Tre ledere i biblioteksvæsnet giver deres syn på rapportenFolkebibliotekerne i vidensamfundet.

Analyse: Folkebibliotekerne søger i vidensamfundetRapporten er et værktøj til fornyelse, skriver redaktør Hen-rik Hermann.

Biograf og bibliotek i samme rumLån en bog mens du venter på filmen. I Gladsaxe er biografog bibliotek smeltet sammen.

Gladsaxe Bibliotekernes SkriveværkstedGladsaxe Bibliotekerne har netop udgivet novellesamlin-gen Kickstart, som indeholder unge forfatterspirers histo-rier. Artiklen er fra Del Din Viden på bibliotekspressen.dk

I ØvRIGT

Del Din Viden 23Debat 24Nyt fra det offentlige 26Boganmeldelse 28Kalender 31

8

20

3bibliotekspressen 7 · 2010

Frab

iblio

tekspressen.dk

Jens Steen Andersen hedder

den nye leder af Københavns

Hovedbibliotek, og han er

administrationschef for Drift

og Koordinering i Københavns

Kommune, hvor han har arbejdet i

over otte år. Jens Steen Andersen

er 50 år og tiltræder 1. juni.

Jens Steen Andersen er ny chef for Kø-benhavns Hovedbibliotek fra 1. juni, hvorhan afløser Pernille Schaltz, der sagde opog rejste før jul. Hun kom fra Aalborg,men denne gang er der tale om en internansættelse. Der var i alt 11 ansøgere tilstillingen.

Jens Steen Andersen er lige nu admini-strationschef i Drift og Koordinering, haner ikke bibliotekar, han er uddannet cand.scient. adm. Fra RUC og har arbejdet iKultur- og Fritidsforvaltningen i mere endotte år.- Jeg glæder mig rigtig meget til at starte

på jobbet. Mit første indsatsområde er atfortsætte renoveringen og moderniserin-gen af hovedbiblioteket for de 10 millionerkr, der er afsat i år, siger en glad Jens SteenAndersen til bibliotekspressen.dk.Desuden betragter han det som sit ind-

satsområde at få sat hovedbiblioteket pådagsordenen, så det kan blive renoveretfor over 100 mio kr. de kommende år.Hvordan skal en renovering komme per-

sonalet og deres arbejdsforhold til gode?- Først og fremmest skal vi se på publi-

kumsbetjeningen, men jeg vil gå i dialogmed medarbejderne om forholdene. Deter jo en noget kringelkroget bygning, sigerJens Steen Andersen.Allerhelst så han gerne, at København

fik et nyt hovedbibliotek, men det liggerikke lige for af økonomiske grunde, menerhan. Han vurderer, at det vil vare 12-14 år,før det vil være realistisk.I sine over otte år i Kultur- og Fritids-

forvaltningen har han også erfaring medat arbejde med det koordinerede – ellerdet centrale – materialevalg, såvel digitaltsom i fysisk fastform, understreger han.På spørgsmålet om det job han overta-

ger og den måde, hans forgænger, PernilleSchaltz forlod jobbet på – pludseligt meden opsigelse før jul, siger han blot:- Jeg glæder mig til at starte. Jeg har den

ledelsesstil, jeg har. Hvordan den er, måandre bedømme, siger Jens Steen Ander-sen.- Mit motto er, at bibliotekerne er

fremtidens kulturinstitution i Danmark.Bibliotekerne skal levere folkeoplysning iallerbredeste forstand, lyder det engageretfra den kommende leder af hovedbiblio-teket.Administrerende direktør i Kultur- og

Administrationschef bliver ny leder i København

lerche

Hvis budskabet fra tillidsrepræsentanternetil Bibliotekarforbundets hovedbestyrelseskal koges ned til en enkelt sætning, mådet blive »reallønsforbedringer til alle«.Det klare budskab kom til tillidsrepræ-

sentanternes overenskomst landsmøde imidten april, hvor tr’er fra stat, regionerog kommuner gav deres anbefalinger til,hvilke krav hovedbestyrelsen skal priorite-res, når næste overenskomstforhandlingerskydes i gang.

Men det gode overenskomstresultatfor bibliotekarer og cand.scient.bibl’er fra2008 bliver umuligt at overgå.- I et år hvor den private sektor er gået i

nul, så kan den offentlige ikke buldre der-udaf, konkluderede Bibliotekarforbundetsformand Pernille Drost indledningsvis pålandsmødet.Hun pegede på, at de overenskomster,

der allerede er indgået i den private sektorviser, at arbejdsgiverne har væres mest

Reallønsforbedringer til alle

gavmilde, når det gjaldt bløde krav sombarsel og større beskyttelse ved afskedi-gelser.Derfor vil det ikke blive nogen over-

raskelse, hvis de offentlige arbejdsgiverelæner sig op ad samme model. Som nogleaf de mere bløde krav, som Bibliotekar-forbundet planlægger at tage med til for-handlingsbordet er forbedringer på vilkåromkring barsel og omsorgsdage.Men før arbejdsgiverne overhovedet får

kravene at se, skal de diskuteres i Akade-mikernes Centralorganisation, fordi enlang række krav forhandles via hoved-organisationen. Først senere forhandlerBibliotekarforbundet sine specielle kravdirekte med arbejdsgiverne.Da tillidsrepræsentanternes landsmøde

blev afholdt efter redaktionens afslutning,vil resten af dækningen af landsmødetførst komme med i næste nummer af Bib-liotekspressen.

Hovedbestyrelsen skal efter input fra tillidsre-præsentanterne formulere Bibliotekarforbundetsendelige overenskomstkrav. Her er det fra venstreNina Thorsted Petersen, Camilla Sejerøe og LineFrølich. Arkivfoto: Jakob Boserup.

4 bibliotekspressen 7 · 2010

53 procent af danskerne ønsker,

at der bliver skruet op for

bevillingerne til bibliotekerne. Det

viser en meningsmåling dagbladet

Børsen har fået foretaget.

Kun en ud af 10 danskere mener, at bib-liotekerne sluger for mange af statskassenskroner. Over halvdelen ser gerne, at støt-ten til bibliotekerne stiger. På den bag-grund konstaterer Bent Meier Sørensen,lektor på Center for Kunst og Lederskabpå Københavns Universitet, at opbaknin-gen til bibliotekerne er et opråb til politi-kerne.- Det er helt sikkert en folkelig protest

mod lukning af mange lokalbiblioteker.Man har nået en smertegrænse i forholdtil biblio-tekerne, som danskerne sætterpris på, og som man vil have adgang til,

selv om man ikke lige bor i en større by,siger Bent Meier Sørensen til Børsen.Pernille Drost, formand for Bibli-ote-

karforbundet, ser undersøgelsen som etklart signal politikerne.- Hvorfor ikke pleje, udbygge og bevare

en succes i stedet for at spare og lukkebiblioteker? Der er jo en grund til, atbibliotekerne er Danmarks mest benyt-tede kultur-institution. Derfor er det ogsåvigtigt, at bevare bibliotekerne som fysisksted og som et mødested for borgerne,siger hun.Siden kommunalreformen har bibliote-

kerne i Danmark fået skåret godt 10 pro-cent af budgettet. I 2010 må 62 pro-cent afbibliotekerne igen spare.Kulturordfører fra SF, Pernille Frahm, er

klar til at give flere penge til biblioteker-ne, mens Venstres Troels Christensenikke mener, at besparelserne har svækketbibliotekerne.

kejser

Når borgerservice ogbiblioteker samarbejderI nogle kommuner er bibliotek og bor-gerservice smeltet sammen til én samletenhed. I andre kommuner laver de to in-stitutioner fælles it-løsninger. Nogle flyttersammen, andre arbejder bare sammen– og så er der de steder, hvor bibliotek ogborgerservice slet ikke har noget med hin-anden at gøre.Disse samarbejder, og erfaringerne med

dem, er nu samlet i en rapport, udgivet afDanmarks Biblioteksforening og Biblio-tekschefforeningen.De to organisationer lægger ikke skjul

på, at samarbejdet efter deres mening, ervejen frem – og at biblioteket i fremtidenbør være det klare omdrejningspunkt forkommunernes borgerservice.Læs hele rapporten, som blandt andet

indeholder et danmarkskort, der skaberoverblik over samarbejderne, påwww.dbf.dk

kejser

Fritidsforvaltningen, Carsten Haurum,siger om valget af den nye chef:- Opgaven for Jens Steen Andersen

bliver at sikre, at Hovedbiblioteket somlandets største folkebibliotek fortsat gåraktivt ind i byens liv og udvikling. Som encentral, markant og serviceorienteret kul-tur- og vidensinstitution. Samt fortsætterenoveringen og moderniseringen af Ho-vedbiblioteket, siger Carsten Haurum.Den biblioteksfaglige chef i Københavns

kommune, Jens Ingemann, siger:- Vi har fundet en rigtig god løsning

med en særdeles kompetent og erfarenmand, der har meget stor indsigt i biblio-teksdrift. Samtidig har Jens Steen Ander-sen evnerne til også at gå nye veje og stå ispidsen for innovationen og den fortsatteudviklingen af hovedbiblioteket.Københavns Kommunes kultur- og fri-

tidsforvaltning har i anledning af ansæt-telsen udsendt en pressemeddelelse.

hermann

Danskerne vil havemere bibliotek

Danmarks Radio kan spare omkring enmillion kroner, hvis bibliotekets bogsam-ling bliver nedlagt. I dag bruges bogsam-lingen i cirka halvdelen af alle søgninger.- Man vil fortsat kunne få hjælp til at

søge oplysninger, blandt andet i databa-serne og på nettet, hos os, fortæller arkiv-og researchchef Line Friedrichsen til DRsinterne medarbejdermagasin, DRåben.Men det er ifølge tillidsrepræsentant

Bjørn Seedorff, ikke tilfredsstillende.- Godt nok kan man finde mange op-

lysninger på nettet, men de lidt ældre tingkan være svære eller umulige at finde der.Hvis der for eksempel til en DR-produkti-on skal genskabes et 60´er-hjem, så er detikke nødvendigvis noget, man kan findepå nettet, siger han.DR´s chefer og en gruppe af redaktio-

nelle medarbejdere har netop modtagetet spørgeskema, der skal afdække, hvilkekonsekvenser det vil få, hvis bogsamlingennedlægges.

kejser

Da Danmarks Radio flyttede i nye lokaler, var under-skuddet blevet enormt. Nu er det fysiske bibliotektruet. Foto: Martin Rasmussen/Scanpix

Biblioteket på DR er truet


De sidder inde for alt fra tyveri til over-fald. Og nu får de chancen for at fortællederes egen historie med en ny vinkel. Detsker, når festivalen World Wide Wordsinviterer unge fra to sikrede institutionermed i en række workshops, hvor forfatte-ren Claus Handberg Christensen giver enhjælpende hånd til fortællekunsten.De første indledende workshops er af-

viklede, og Claus Handberg Christensenbetegner de første møder med de ungesom hårde men absolut positive.- Vores workshop er en stor ud-

fordring, og det kræver meget kon-

krete øvelser at få de unge til at skrive.Mange har ikke de bedste erfaringer medsig fra skolen, fortæller Claus HandbergChristensen.De to workshops finder sted i perioden

fra den 6. april og frem til 23. april. Denstore tre dages hovedfestival finder stedpå godset Rønnebæksholm ved Næstvedi dagene 27.-29. august 2010.Læs mere omWorld Wide Words på

www.worldwidewords.dkkejser

Historier fra de hårde rødderpåWorldWideWords

Nyt Litteratursider medBibliotekspressenDenne gang får du magasinet Litteratur-sider sammen med Bibliotekspressen.Bibliotekspressen har indgået samar-

bejde med Litteratursider, som er det ma-gasin, der udspringer af Litteratursiden.dk, og det betyder, at du foruden dettenummer også får den udgave af Littera-tursider, som udkommer til efteråret.Mange af de nuværende og potentielle

indholdsleverandører til litteratursiden.dk er bibliotekarer.Desuden har Bibliotekspressen lavet

aftale med Danmarks Forskningsbib-lioteksforenings blad REVY, der laver etsærligt temanummer til sommerferien,som du får sammen med Bibliotekspres-sen i juni.Det første nummer af Litteratursider,

som udkom i november i fjor blev ogsådistribueret sammen med Bibliotekspres-sen.

hermann

Rapport om folkebiblio-tekerne også på trykRapporten Folkebibliotekerne i viden-samfundet udkommer som pdf, skrev vi iBibliotekspressen nr. 6/2010. Rapporten erudgivet af Styrelsen for Bibliotek og Me-dier, som har den politik, at mange publi-kationer udelukkende lægges på styrelsenshjemmeside, det vurderer styrelsen dog ihvert enkelt tilfælde. Men nu har styrelsenombestemt sig og sætter rapportens ordpå tryk.- I det konkrete tilfælde fik vi så mange

efterspørgsler på rapporten, at vi beslut-tede også at lave en trykt udgave, sigerpressekonsulent i Styrelsen for Bibliotekog Medier, Lone Sewerin.

I første omgang blev der lavet et min-dre særtryk, men nu optrykkes rapporteni 3.000 eksemplarer, som hurtigst muligtbliver sendt ud til en række hovedinteres-senter, herunder alle kommuner og bib-lioteker, arbejdsgrupperne i det såkaldteCarina Christensen-udvalg, de storeforskningsbiblioteker, professionshøjsko-lerne samt Folketingets kulturudvalg.Læs reaktioner på rapporten og analyse

fra side 16.hermann

Festivalen World Wide Wordsbyder også på poetryslam– her er det unge fra HaslevGymnasium, der øver sig istilarten.Foto: Daniel Hjort

Det betaler sig at samle flere tilbud un-der samme tag. Det har man oplevet iBrædstrup, hvor udlånstallet er gået opmed to procent siden biblioteket flyttedeind i Brædstrup Borgercenter.Centret rummer bibliotek, borgerser-

vice, dagpleje, familiebehandling, sund-hedspleje og Pædagogisk-Psykologiskrådgivning – alt sammen i byens gamlerådhus. Borgerne er gode til at bruge

husets tværfaglige tilbud, og det smitteraf i brugen af biblioteket.- Vi ser flere børnefamilier nu. De til-bringer typisk et par timer på biblioteketomkring spisetid. Ofte mens de størresøskende er til sport, fortæller Lene T.Overgaard, der er daglig leder.

kejser

Partnerskaber giver flere lånere


Historiens vingesus -........ ét klik er nok

Bibliotekerne genopliver historien!

Tusindvis af gamle fotos og dokumenter bliver nu støvet af, samlet og digitaliseret, så du

kan få et helt nyt indblik i historien. Det nye system Axiell CALM, der er udviklet af Axiell

til arkiver og museer, samler og katalogiserer data og gør det muligt for brugeren at se

oplysninger på nettet.

Ved brug af metadata kan biblioteker, museer

og arkiver nu få adgang til hinandens verden -

og tilbyde de besøgende et bredere og endnu

mere inspirerende tilbud via webben -

døgnet rundt!

Axiell Bibliotek A/SStamholmen 157, 4. sal · 2650 Hvidovre

tlf. 3338 2525www.axiell.dk · [email protected]

På Årsmødet i Esbjerg viste vi:

• Axiell CALM - Roskilde er de første i Danmark• Spændende nyheder i Axiell Arena• Mobile platforme - helt ny teknologi• Det åbne bibliotek - successen der giver flerelånere og stigende udlånstal

• Flotte automater og gates• Og meget meget mere.....

Se filmene om Axiell CALM ogDet åbne bibliotek - og læs megetmere på www.axiell.dk

Gørdinmus-samtale til m


l mere end en snik-snak

Der skal ruskes op i mus-samtalen, hvis den skal bidrage med

noget af værdi. Ansvaret for at få musen ud af starthullerne ligger

i høj grad hos ledelsen, der skal droppe de standardiserede

spørgeskemaer og få den enkelte medarbejder i fokus.

Bibliotekspressen har talt med tre forskere om, hvad der virker,

og hvor faldgruberne er i den årlige mus-samtale.

Og så kan du hente inspiration fra Novo Nordisk og Frederikshavn.

tekst: TANIA KEJSER

illustration: LOuISE ThRANE JENSEN

Var du ærlig til din sidste mus-samtale?Fik du fortalt om alle dine ideer og ønskertil din arbejdsplads? Fik du og din lederlavet faste aftaler og er der blevet fulgt oppå aftalerne?Faldgruberne er mange og risikoen stor

for, at den årlige samtale, som alle offent-lige ansatte og langt de fleste i den privatesektor gennemgår, er spild af tid. Enundersøgelse lavet for Magasinet Arbejds-miljø i 2007 viser, at hver femte synes, atmus-samtalen er spild af tid.Alene det, at rigtig mange virksomhe-

der bruger et standardiseret spørgeskemaforhindrer måske, at de emner, som med-arbejderne reelt gerne vil tale om, aldrigkommer frem i lyset. Og det er synd, forhvis mus-samtalen bliver brugt rigtigt, erpotentialet stort. Det fortæller Søren Fri-mann, som er lektor ved Institut for Kom-munikation ved Aalborg Universitet. Hanhar lavet en ph.d afhandling, hvor han haranalyseret på konkrete mus-samtaler.

- Hele udgangspunktet for mus-samtalener netop, at virksomheden anerkender, atmedarbejderne sidder indemed et stort po-tentiale for hele virksomhedens udvikling.Desværre er det rigtig svært for virksom-hederne at omforme den strategiske visionom at brugemedarbejdernes potentiale tilat udvikle virksomheden, til praksis. Hvismus-samtalen skal fungere, kræver det etstort forarbejde af lederen. Han eller hunskal finde ud af at gøre den enkelte samtaleindividuel, siger Søren Frimann.En af konklusionerne i hans ph.d. er, at

der mangler fleksibilitet i mus-samtalerne.- I mange virksomheder baserer man

mus-samtalerne på et spørgeskema, somman lægger væk, når samtalen er færdig,og finder frem igen næste år. Men en sam-tale fungerer ikke sådan. Arbejdspladsenforandrer sig hele tiden, og hvis man vilbruge spørgeskemaer, skal de passe til denforandring. Desuden skal de kunne rum-me, at medarbejderne er forskellige. Som

medarbejder vil man netop gerne ses oghøres af ledelsen. Der kan mus-samtalenvære et godt redskab, hvis den bliver brugtrigtigt, siger Søren Frimann.

ansigt til ansigt med chefenDet er ikke kun medarbejderne som på-virkes af at sidde over for chefen til denårlige mus-samtale. En lang række afsociale normer spiller ind i det, der ogsåbliver et personligt møde. Birte Asmußforsker i det, hun på en telefon fra etforskningsophold I Tyskland, kalder »Detsorte hul«. Hullet opstår i mødet mellemchef og medarbejder, som også er et mødemellem to mennesker.- Tit har chefen rigtig svært ved at ud-

trykke sin kritik af medarbejderen. Detpasser ikke så godt ind i vores måde atvære sammen på. Når to mennesker sid-der tæt over for hinanden er det sværtat være kritisk. Jeg oplever meget ofte, atchefen danser rundt om emnet som katten ▼


om den varme grød. Og selv om medar-bejderen tit godt ved, hvad problemet erog forsøger at hjælpe chefen på vej, fårhan eller hun næsten ikke lov til at påpegeproblemet selv. Chefen er så ubehageligtil mode over situationen, at han ellerhun hurtigt skifter emne, fortæller BirteAsmuß. Hun er lektor og undervisnings-koordinator på Center for Virksomheds-kommunikation på Handelshøjskolen,Aarhus Universitet. i Århus, og star blandtandet bag en rapport om mus-samtaler ien virksomhed.Birte Asmuß foreslår, at virksomheder-

ne begynder at tænke i, hvor man vil henmed mus-samtalen.- Der er gået rutine i samtalen. En

undersøgelse vi har lavet på Center forVirksomhedskommunikation viser, at næ-sten halvdelen af de virksomheder, vi harspurgt, selv mener, at de mangler fokus på,hvordan mus-samtalen skaber værdi. Manholder den, fordi man skal, men mange,både ledere og medarbejdere, ser på densom noget, der skal overstås, endda helstuden, at man har forpligtet sig til for me-get, siger Birte Asmuß.

novo nordisk udvikler konstantI Novo Nordisk skal medarbejdersam-talerne ikke bare overstås. Her er mus-samtalen erstattet af en performance- ogudviklingsplan, der bliver fulgt op på tregange om året.- I begyndelsen af året snakker vi om,

hvad målene for i år skal være. Midt pååret er der en samtale, som gør status på,hvordan det går, og om der er mål, derskal justeres. Den tredje samtale handlerom, hvordan året er gået, fortæller BårdGrande, der er personaleudviklingschef iNovo Nordisk.Med 29.000 ansatte er det sin sag at

sikre et stadigt fokus på, at den enkeltemedarbejder udvikler sig. Surveyunder-søgelser blandt medarbejderne viser, attilfredsheden med udviklingsniveauet ivirksomheden er høj.- Vi er en meget ambitiøs virksomhed.

Vi tror på, at medarbejderne har lyst til atudvikle sig, blive dygtigere og lære nyt. Påden måde er udviklingssamtalerne med

til at fastholde medarbejderne. Vi skalhele tiden sikre, at vi internt og eksternt erså stærke som muligt. Og at vi er på for-kant med den udvikling, som hele tidenkommer. Derfor er det vigtigt for os athave medarbejdere, der er så dygtige somoverhovedet muligt. Jeg er stolt over, at vibruger langt flere penge på udvikling oguddannelse end de andre i vores branche,siger Bård Grande.Hans råd til andre, der kæmper med at

få værdi i medarbejdersamtaler, er at gøresamtalerne korte og konkrete.- Der er en tendens til at udviklingspla-

ner bliver for diffuse. Det skal man vækfra. Det gælder om at holde fokus og væremeget konkret. Et mål skal ikke gemmesvæk i lange ord og diffuse vendinger, manskal finde ind til essensen, så planen blivertil at handle efter, siger Bård Grande.

”Der er mange steder, hvor manikke overvejer rammerne godt nok.

Hvem har lyst til at siddeog give sin mellemleder kritik?”

Lars Petersen, ekstern lector på RuC

ti stille og lyt:

lederens godemus-samtale� Tal ikke for meget. Medarbejderen skal fyldegodt 80 procent af den afsatte tid ud.

� husk at lytte og spørge ind – også til det dutror, du ved.

� Lav aftaler om fremtidige mål og udviklings-områder. Følg op på dem efter samtalen.

� Overvej at droppe det traditionelle spørge-skema. hver eneste medarbejder har sineindividuelle tanker og udfordringer i for-bindelse med arbejdet. Et standardiseretspørgeskema kan fjerne fokus fra det, der ermere relevant at snakke om.

� Forbered dig godt. Vær klar i mælet og kon-struktiv når du har kritik.


tendenserne i det privateNovo Nordisk er ikke de eneste, derarbejder professionelt med at udviklemedarbejderne.Tendensen er, ifølge de forskere Bib-

liotekspressen har talt med, at det privateerhvervsliv fører an i udviklingen, ikkemindst tvunget af finanskrisen. Detoplever Lars Petersen, ekstern lektor påRUC og konsulent i sin egen virksomhedUltra-Vision.- Før finanskrisen var der mange virk-

somheder, der ikke tog mus-samtalenalvorligt. Den blev brugt til at profilerevirksomheden udadtil som et sted, hvor

tænk dig om og tal:

medarbejderensgode mus-samtale� Forbered dig godt. hvis du ikke selv kankomme i tanker om udviklingsmulighederpå jobbet, så snak med en god kollega, dinægtefælle eller andre, der kender dig godt.Jo bedre du er til selv at finde ud af, hvor duvil hen med dit arbejde, jo mere kommer dutil selv at bestemme over det.

� Vær konstruktiv og fremadrettet. Find degode argumenter for hvilken værdi det kantilføre virksomheden at du får det ansvars-område, du gerne vil have.

� hvis du får penge til et bestemt kursus skalI også aftale hvordan du efter kurset fårmulighed for at bruge de nye færdigheder ipraksis. husk også at aftale hvem der sørgerfor dit arbejde mens du er væk, så bunkerneikke vælter dig, når du kommer tilbage.

op for diskussioner, der ellers kan væresvære at tage.- Man skal for eksempel svare på, om

man føler sig værdsat af sine kolleger ogsin chef. Sådan et spørgsmål går jo tæt påog kræver, at man tænker sig rigtig godtom. Det er første gang, vi bruger dennetype spørgeskema, og det er faktisk ogsåførste gang, at vores mus-samtaler i dengrad har åbnet op for nogle af de kon-fliktområder som enhver arbejdspladsrummer, og som det er godt at få arbejdetmed, siger Anne-Marie Jørgensen.For bibliotekschef Thorkild Holm Pe-

tersen er det elektroniske spørgeskema etgodt redskab, også når der skal følges oppå de aftaler, han har lavet med medar-bejderne.- Jeg oplever at det er godt, at medar-

bejderne bliver tvunget ud i at tage stil-ling til forskellige ting på deres arbejds-plads. Administrativt er det effektivt,fordi jeg kan overskue mange samtalerog får besked om at følge op på de aftaler,jeg og medarbejderne har lavet, fortællerhan.Bibliotekarforbundet står klar med

hjælp fra den faglige afdeling, hvis duhar brug for at snakke om et emne, duer nervøs for at tage op til din egen mus-samtale. Alle ansatte i den offentlige sek-tor skal tilbydes en mus-samtale om året,hvorimod mus-samtalen er frivillig forprivate firmaer. n

[email protected]

man lyttede til sine medarbejdere, menreelt blev den ikke brugt som den ertiltænkt. Min fornemmelse er, at virk-somhederne nu i højere grad tager mus-samtalen til sig, siger Lars Petersen.Han har, ligesom Søren Frimann i Aal-

borg og Birte Asmuß i Århus flere forbe-hold over for mus-samtalen.- Der er mange steder, hvor man ikke

overvejer rammerne godt nok. Hvem harlyst til at sidde og give sin mellemlederkritik? Så føler man sig i en udsat posi-tion, når virksomheden skal fyre. Det ersvært at skabe rummet for den perfektemus-samtale, men i hvert fald må mananerkende begrænsningerne, siger LarsPetersen.

spørgeskemaet åbner opHvor flere forskere advarer mod blindt atbruge spørgeskemaer til mus-samtalen,så har Frederikshavns Biblioteker rigtiggod erfaring med et temmelig omfat-tende et af slagsen. Det fortæller tillids-repræsentant Anne-Marie Jørgensen,der oplever, at spørgeskemaet har åbnet


dansker udvikler revolutionerende sSøren Alain Mortensen har brugt

12 år på at udvikle en ny søge-

maskine, der let og hurtigt giver

adgang til specifikke faglige sider på

internettet. De sidste otte år er gået

med at søge patenter – nu er Europa

på plads, men uSA venter stadig.

af TANIA KEJSER

Med en kraft a la Big Bang vokser inter-nettet hver time i døgnet. Det kræver sinsøgemaskine at finde frem til det, der errelevant her og nu. Inden for fag som foreksempel jura og medicin kan man somfagperson være på jagt efter helt specifikfaglig information, som en almindelig sø-gemaskine ikke prioriterer i toppen af sin

søgning. Hvor Google revolutionerede denmåde, resultaterne i en søgning bliver vistpå, så har Søren Alain Mortensen udvikleten ny måde at filtrere søgeresultaterne på.Det giver helt nye muligheder for at søgefagspecifikt på nettet.- En søgemaskine er groft sagt delt op i

tre dele – en back end, hvor en crawler gen-nemsøger internettets sider, et datalager,som lagrer informationerne og endelig denpræsentation, som brugerne får adgang til,når han eller hun søger. Google revolutio-nerede præsentationen af søgninger ved,groft sagt, at lægge de søgninger øverst,som flest har linket til. Min søgemaskine erudviklet til at finde resultater, der relaterertil bestemte fagligheder. Hvor alle andresøgemaskiner går ud fra, at alt er relevant,så har vi udviklet en teknologi, der er godtil at søge i særlige nicher, fortæller SørenAlain Mortensen.

en intelligent crawlerSøgemaskinen er udviklet på den måde,

at man gennem kodningen har»lært« dende særlige termer, konstruktioner og ord

sådan virkersøgemaskinenFordelen ved den nye søgeteknologi er, at dusom fagperson kan finde de specifikke sider,du er interesseret i med det samme. Maskinengør arbejdet for dig ved at filtrere de siderfra, som ikke er interessante i for eksempelet jura-perspektiv.Søren Alain Mortensen harfor eksempel søgt på ordet »ged« på en tidligversion af sin søgemaskine - »ged« fordi detabsolut intet havde at gøre med den juridiskekontekst og derfor ikke hjalp teknologien tilat snævre ind på det ønskede juridiske fokus.her får han 811 resultater – alle nogle, der haret juridisk indhold. Samme søgning på Googlegiver 13.500.000 resultater. høstakken er altsåblevet mindre og chancen for at finde lige detman leder efter meget større.

Mange års arbejde på at udvikle en søgemaskine er slut. Men kampen om patenter og at udbrede søgemaskinen tager stadig tid for Søren Alain Mortensen.Foto: Jakob Boserup


e søgeteknologiat kende, som kendetegner et særligt fag.Når crawleren gennemsøger internet-tet, stopper den først op, når den findersider, som den genkender, på grund af desproglige konstruktioner.- I princippet fungerer den inden for

et hvilket som helst fag og et hvilket somhelst sprog, som har tilpas fagspecifikketermer. Maskinen skal simpelt hen fodresmed disse termer, så den kan bruge demi sin filtrering af sider på nettet, fortællerSøren Alain Mortensen.Det kræver et stort fodarbejde at fodre

søgemaskinen så godt, at den med storsandsynlighed finder frem til de rele-vante informationer inden for forskelligefag.- I øjeblikket har vi prototyper klar til

medicin og jura på det amerikanske mar-ked. I løbet af den næste måned får viudviklet en udgave, der er stor nok til atkunne søge hurtigt og effektivt på nettet– den kommer op på at gennemsøge enmillion sider om ugen. Men i realiteten

kan det tal vokse, hvis vi finder kapital tilat bygge en udgave, som kan klare endnumere, fortæller Søren Alain Mortensen.Han og hans medarbejdere har også

udviklet den måde, søgemaskinens craw-ler søger på.

- Fordi al information netop ikke erlige vigtig for os, har det stor værdi, atcrawleren arbejder intelligent. Derfor erden bygget sådan, at den stopper sin søg-ning, hvis den møder tilpas mange nitteri en retning. Til gengæld arbejder denvidere i de retninger, hvor den findergode links.

en opslidende procesDet er efterhånden 10 – 12 år siden,at han og en ven fik ideen til søgema-skinen. Søren Alain Mortensen er selvjurist, og kunne allerede dengang sepointen i at bruge internettet til at søgefagspecifikt.- Men vi var også godt klar over, at

tiden nok ikke helt var moden til dentype teknologi. Det er jeg mere overbe-vist om, at den er nu. Med den enormemængde information, som internettetrummer, er der god ræson i at kunnesøge mere specifikt, siger han.At udvikle selve teknologien har været

mindre krævende end at få patentet påopfindelse. Søren Alain Mortensen eri gang med at søge patent i USA på ot-tende år.- Mindre tålmodige sjæle havde nok

givet op, men markedet er i dag blevetmodent til næste skridt. I dag kenderog bruger både private og professionellesøgeteknologier i deres hverdag. Det ▼

”Man føler sig hurtigtsom meget lillei en verden af

store konglomerater.”

En søgning på et tilfældigt ord - her ordet ”ged” -giver vidt forskellige resultater i Google og i SørenAlain Mortensens søgemaskine.


er derfor blevet meget nemmere at fåkritisk masse for det professionelle seg-ment. Vi har fået det europæiske patent,så nu må der også ske noget i USA, somstadig nøler. Det er en opslidende pro-ces, fordi man jo skal have arbejde vedsiden af for at få det til at hænge sam-men økonomisk, fortæller Søren AlainMortensen, der dog for nylig har opretteten selvstændig virksomhed for at kunnekoncentrere sig fuldt ud om sidste fase afsin opfindelse, som handler om at få denud på markedet.- Vi er mig og to ansatte. Man føler

sig hurtigt som meget lille i en verden afstore konglomerater. Microsoft har foreksempel brugt 25 milliarder kroner påat udvikle deres alternativ til Google, en

søgemaskine, der hedder Bing. Det viserlidt om, hvor mange penge der er på spili den her branche. For os betyder det,at det er meget vigtigt at beskytte voresprodukt, så andre ikke snupper teknolo-gien for næsen af os, siger Søren AlainMortensen. n

[email protected]

ProcessenSøren AlainMortensen er uddannet jurist.Midt i1990´erne så han og en ven potentialet i en søge-maskine, der kunne søge specifikt på nettet. Debegyndte på at udvikle teknologien, og havde efterfire år en prototype færdig. Otte år er gåetmed atsøge patenter. De har en advokat, der har sørgetfor det europæiske patent og en advokat i uSA, derstadig arbejdermed at skaffe patentet her.For femår siden trak Søren AlainMortensens

ven og samarbejdspartner sig fra projektet. Pro-cessen trak og trækker store ressourcer, og de harbegge haft fuldtidsjob ved siden af arbejdetmedsøgemaskinen. Søren AlainMortensen er lige stop-pet i sit arbejde hos BRFkredit for at starte sit egetfirma. her arbejder han og tomedarbejderemedpatentprocessen, ligesomde udvikler på en udgaveaf søgemaskinen der er stærk og hurtig nok til atblive koblet på internettet. De udgaver, de har lavethidtil er prototyper, der viser hvordan teknologienvirker. Desuden går en stor del af tidenmed at ledeefter kapital og samarbejdspartnere.


WWW

WWW

WWW

W

WWW

WWW

WWW

WWW

WWW

WWW

ArrangementerIT

Samarbejde

Børnekultur

Opgaver& projekter Bogbusser

Markedsføring

Ledelse

Biblioteksindretning

Konferencer& kurser

... og meget,meget mere...

De gode idéer skal op af skrivebordsskuffen

ERFARING: En god idé i Sønderborg kan også bruges i Skive.På Bibliotekspressens websiteDel Din Viden kan du hurtigtog nemt dele ud af dine erfaringer fra et vellykket projekt.

INSPIRATION:Har andre opfundet den dybe tallerken før dig selv?Hvilke faldgrubermødte de undervejs, og hvordan slap de forbi?Bliv inspireret af dine fagfællers gode idéer og afprøvede erfaringer.

IDÉUDVEKSLING:Hjælp andre, der skal i gangmed noget,du allerede har været igennem. Vær klar til at svare på spørgsmålonline og kom i kontaktmed fagfæller, der har samme interesse-område somdig selv.

Del Din Viden er et virtuelt fagligt forum, udviklet af Biblioteks-pressen. Når du uploader en artikel på Del Din Viden bliverartiklens resumé trykt i Bibliotekspressen, som i hvert nummerogså bringer en artikel fra sitet i sin fulde længde. Gå ind påwww.bibliotekspressen.dk og læs mere om Del Din Viden.

RAPPORT

Hvad kan vi bruge rapporten tilHvordan ser livet ud efter

Carina-udvalgets rapport?

Bibliotekspressen har spurgt

tre ledere om deres forhold til

rapporten »Folkebibliotekerne

i vidensamfundet«.

af TANIA KEJSER og ANETTE LERCHE

Knud Schulz, leder afhovedbiblioteket i ÅrhusKan du bruge rapporten til noget?- Ja, det kan jeg. Den understøtter i

høj grad den udvikling, som vi er i fuldgang med i Århus. Vi arbejder megetmed at udvikle biblioteksrummet og ernået et pænt stykke med at udvikle part-nerskaber. Derfor er den med til at giverygstøtte til det arbejde, vi allerede laver.Det kan jeg bruge til meget når jeg skalud og sælge biblioteket som en medspil-ler i kommunalt regi.Hvad synes du særligt godt om?- Danskernes digitale bibliotek har

vi alle ventet på i lang tid, så det er helt

fantastisk, at det hører med til rappor-tens anbefalinger. Jeg tror, at bibliotekethar en fordel med de fysiske medier ito – fem år. Men så er det også slut, fordidet digitale kommer til at overtage, også mister biblioteket som fysisk rum sinattraktion. Nu har vi nogle år til at forbe-rede os og udvikle en databrønd med allevores ressourcer. Her er det vigtigt, atbiblioteket hele tiden står som afsender,så brugerne er helt klar over, at det eros, der står bag. Ellers mister biblioteketfodfæste. Det er vigtigt, at alle de kvalifi-cerede ressourcer bibliotekerne tilbyder,kan findes gennem bibliotekernes for-skellige søgemuligheder. Jeg ser mangemuligheder i at udvikle målrettede til-bud, så man som bruger bliver mødt afet kvalificeret søgetilbud, når man loggersig på med sin specifikke brugerprofil.Til gengæld må det ikke være besværligtat logge sig på. Der skal være én indgangtil alle de digitale brugerrettigheder medmasser af gode, tilgængelige ressourcer.Er der noget du savner i rapporten?- Jeg synes, man skulle være gået et

skridt videre i spørgsmålet om biblio-tekets rolle i vidensamfundet. Kom-munerne og samfundet står overfor enkæmpe udfordring, med 25 procent afen ungdomsårgang, der ikke går direktevidere i en ungdomsuddannelse. Og så erde 40 procent som ikke har nødvendigeit-kompetencer. Jeg kunne godt havetænkt mig rapportens bud på, hvordanbiblioteket skal blive en spiller på denbane. For eksempel kunne man anbefaleen kommunal politik for viden. Der erbehov for at koble regeringens globalise-ringsstrategi til de faktiske kompetencer,en stor del af befolkningen besidder, ogder er brug for, at vi laver fælles løsnin-ger på, hvordan vi løfter dette kompe-tencegab. I Århus er vi i gang med etsamarbejde, der forsøger at løfte nogleaf disse opgaver. Jeg tror at der er behovfor at koble flere parters indsats udoverFolkeoplysningen,VUC, Ungdomsud-

dannelserne og Erhvervsskolerne for atkunne løfte ambitionerne.

Børge Søndergaard, udviklingschef,Hjørring BibliotekHvad var din umiddelbare reaktion pårapporten?- Jeg hører til dem, der var skeptiske, da

udvalget blev nedsat. Jeg tænkte, at det varen syltekrukke, og at der var brug for lov-ændringer og ikke et udvalg. Men nu, hvorjeg har læst rapporten, er jeg meget positiv.Den indeholder mange gode tanker, og ge-nerelt har jeg altid været glad for det sam-arbejdende danske biblioteksvæsen. Det errart, når nogle kolleger sætter sig ned oggør sig tanker om, hvor vi skal gå hen.Er der noget, som du især kan bruge til

noget?- Jeg sidder jo på et bibliotek, hvor vi

er kendt for at arbejde med udviklingenaf biblioteksrummet, som er en af rap-portens anbefalinger. Men det gør jo ikke,at vi skal blive så selvfede, at vi ikke kanblive endnu bedre. Jeg synes, at rapportenrummer nogle rigtig gode perspektiverpå, hvad vi skal gøre, når vi har fået folkinden for dørene. Det trænger vi til attænke mere over her hos os. Vi kan ikkebare blive ved med at være bibliotek påden gamle måde. Vi må sætte os selv i


RAPPORT

il?spil og nytænke vores egen rolle. Der errapporten inspirerende i forhold til densafsnit om at gå fra transaktion til relationmed brugerne.Og så synes jeg hele afsnittet om dan-

skernes digitale bibliotek er ekstremtvigtigt. Jeg ser en tendens til, at vi gårfra tidligere tiders ønsker om decentra-lisering, til, at vi efterhånden forstår, atsammen er vi stærkere. Den tendens errapporten også med til at konsolidere.Er der noget, du mangler i rapporten?Nej. Ikke umiddelbart. Det er også lidt

for nemt at være bagklog og opremsealle de ting, som ikke er med. Rapportengiver et godt bud på hvor vi skal læggevores kræfter. Og så må hvert bibliotekjo tænke sig selv ind i den kontekst, og sepå, hvordan rapportens tanker kan bru-ges det enkelte sted.

Mona Madsen, fritids- og kulturchefSolrød KommuneKan du finde inspiration i rapporten?- Nej... Der er ikke så mange nyheder,

men nærmere forslag om »mere af dethele«. Hvilket så får mig til at tænke, at detbliver et spørgsmål om ressourcer. For hvisvi har travlt allerede nu, hvad er det så, viikke skal? Det skriver rapporten ikke nogetom.

Er der noget, der skuffer dig i rapporten?- På forhånd havde jeg tænkt, at det næ-

sten er en umulig opgave at tegne en nyska-bende vision for et væsen, som i forvejen erså eksperimenterende og initiativrigt. Isærnår det så heller ikkemå koste ekstra ellerkræve lovændringer.Hvis vi ser på de fem anbefalinger, hvilke

finder du så mest interessant?- Der lægges op til, at vi skal samarbejde

med folkeoplysningsforbundene. Men sam-arbejde under de gældende vilkår tror jegbare vil give merarbejde udenmerværdi. Istedet synes jeg, at man skal se nærmere påfolkeoplysningsloven. I dag er det muligt atfå kommunale tilskud uden krav om kvali-tet, deltagerantal eller samfundsrelevans, ogmeget ofte tilbyder flere oplysningsforbunddet samme. Det er spild af ressourcer. Bib-lioteket burde få en koordinerende funktionpå dette område. Hvis biblioteket var meresom de engelske Idea Stores med lokalerog faciliteter, så kunneman have arrange-menter døgnet rundt med folkeoplysnings-forbundene som dem, der underviste ogstyrede det praktisk.

Er der andre af anbefalingerne, som dusynes er særligt interessante?- Helt overordnet ser jeg en klar tendens

til, at vi skal centraliseres og blive mere ens.Eksempelvis i forslaget om at sende fællesarrangementer rundt mellem bibliote-kerne - men især påmaterialeområdet. Jomere vores tilbud bliver digitalt og centraltudvalgt, destomere forsvinder den lokaleselvbestemmelse og profilering. Jeg er enig i,at licenser skal forhandles centralt - og hvor-for ikke tage hele skridtet og få dem gjortnationale? -Men jeg er samtidig bekymretfor, at vores budgetter i stigende grad bliverbåndlagt til nettilbud, som andre beslut-ter, at vi skal have, og hvor vi ikke selv harindflydelse hverken på indholdet eller deforbrugsbestemte udgifter. Jeg har tidligereforeslået, at folkebibliotekerne blev overførttil staten og fik objektive budgetstandarder,ogmed den her centraliseringstendens vir-ker det endnumere logisk. Hvordan kan vi

acceptere kæmpestore kommunale forskellei tildelingen af ressourcer pr. indbygger, nåralle biblioteker forventes at udføre sammefunktioner og tilbyde samme ressourcer ogaktiviteter?

De femanbefalinger1. Åbne biblioteker:Udvikling af koncepter for det fysiske biblioteks-rum. Derudover bør biblioteket lokalt arbejdesystematisk med at etablere alternativer til dettraditionelle biblioteksrum, såsom biblioteker,der er integreret med andre typer institutioner,samt nye fleksible bibliotekstilbud.2. Inspiration og læring:Folkebibliotekerne skal arbejde systematisk påat videreudvikle og forstærke bibliotekets læ-rings- og inspirationstilbud med udgangspunkti brugernes behov.3. Danskernes Digitale BibliotekEtableringen af Danskernes Digitale Bibliotek(DDB) som en fælles digital formidling til dan-skerne. Dermed vil biblioteket ud over fysiskematerialer kunne tilbyde digitale medier somfilm, spil musik og litteratur.Desuden vil brugeren få adgang til nye oplevel-ser, en digitaliseret kulturarv og netværk medandre brugere via sociale medier. DDB vil bådefremstå som en fælles indgang til bibliotekernepå internet og bidrage til at borgeren møderbiblioteket andre steder på internettet, hvordette er relevant.4. PartnerskaberBibliotekerne arbejder systematisk med atetablere forpligtende partnerskaber til at skabeen mangfoldighed af tilbud på tværs af den of-fentlige sektor, erhvervslivet og civilsamfundet.5. Professionel udvikling:Forstærket fokus på kompetence- og organisa-tionsudviklingen på bibliotekerne samt enmerestrategisk og systematisk tilrettelæggelse af bib-liotekets tilbud med udgangspunkt i brugeren.Ovenstående er de helt overordnede anbefa-linger, de er med få omskrivninger gengivetdirekte fra rapporten.

▼

n


ANALYSE

søgerANALYSE: Fem anbefalinger i flere retninger i rapporten

Folkebibliotekerne i vidensamfundet fra det såkaldte Carina

Christensen-udvalg. Anbefalingen om Danskernes Digitale bibliotek er

det nyeste – bliver det bibliotek.dk i en kraftig version 2.0 med film og

musik? Hvad med åbningstiderne og bibliotekernes servicekoncept?

Lukning af 300 filialer og start på borgerservice fylder ikke meget

i rapporten, som er præget af et begrænset kommissiorium. Men

rapporten er et værktøj til fornyelse for de, der vil. Chancerne ligger

i alliancerne i form af partnerskaber. Og med ingen penge er det reelt

bibliotekaren, der er udfordret på sin kreativitet.

Folkebibliotekerne søger i

Rapporten Folkebibliotekerne i viden-samfundet er en rapport til en sektor itvivl. Et biblioteksvæsen i søgen i en tid,hvor det eneste permanente efterhåndener forandring.Af rapporten fremgår det, at foran-

dringer kommer hurtigere end nogensin-de, men nye tider kan man også vælge atse som mulighedernes affyringsrampe – idet senmoderne samfund - i vidensam-fundet.Rapporten har først og fremmest fem

anbefalinger, der har været omtalt iBibliotekspressen nr. 5/2010 og er her ioverskriftsform, ligesom anbefalingerneer summarisk gengivet i tekstboksen påside 17. Udvalget anbefaler:1. Åbne biblioteker2. Inspiration og læring3. Danskernes Digitale Bibliotek4. Partnerskaber5. Professionel udvikling.

Hvor skal vi hen?Generelt søger rapporten, ifølge sit be-grænsede kommissorium, svar på nogleaf de relevante spørgsmål som:Hvilke veje – skal bibliotekerne gå

efter strukturreformens meget tydelige

indflydelse på Biblioteksvæsenet? 300filialer færre, færre fysiske udlån, færrepenge i det hele taget til sektoren, mendog stadig mange besøgende på biblio-tekerne?Man kunne også spørge på en anden

måde: Når nu danskernes vaner ændrersig så meget, og der er kø i kassen iFakta om søndagen, og der er længereog længere åbent overalt, fordi vi ønskerdet – hvordan udfordrer det så bibliote-kets servicekoncept? – hvor mange filia-ler har som mange såkaldte døgnbutik-ker fysisk åbent til klokken 22? Har bib-liotekerne indtil nu nærmest misforståetdet moderne samfunds service-koncepti en tid, hvor den ene døgn-butik efterden anden åbner, og vi kræver adgangtil alt, når det passer os?Ønsker vi tilgængelighed og åbent 24

timer i døgnet året rundt? 24/7-strate-gien passer til vores nye levevis, gradvisvænner vi os til længere åbningstider.Her ligger en stor udfordring, for detkommer til at handle om ubekvemmearbejdstider – men hvis nu FamilienDanmark gerne vil på biblioteket sidst påeftermiddagen og om aftenen, så er dernoget at arbejde med.

Åbne bibliotekerUdvalget anbefaler netop åbne biblio-teker, men det handler om meget andetend åbningstid, og der skulle her haveværet brugt andre eller flere ord. Dethandler om at åbne biblioteket som no-get andet end en lageropstilling af bøger,det handler om at fastholde biblioteketsom frirum – et fysisk mødested nu hvordet elektroniske forsamlingshus tilsyne-ladende hedder Facebook. Vi har stadigbehov for at mødes i det fysiske rum.Et væsentligt spørgmål mere: Hvordan

udfordrer det bibliotekernes organisati-onsstruktur og ikke mindst den enkelte

Tryk på forandringer– forandring på tryk. Rapporten om Folkebibliote-kerne i vidensamfundet på 125 sider inklusive bilag.Først blev den ikke trykt, nu er den trykt i et størreoplag – helt symbolsk. Rapporten beskriver at vilever i en brydningstid med både print og web.

af HENRIK HERMANN

BIBLIOTEK OG MEDIER

S T Y R E L S E N F O R

Folkebibliotekernei vidensamfundetRapport fra Udvalget om folkebibliotekernei vidensamfundet


ANALYSE

vidensamfundetbibliotekars rolle, at vi fremover skalfokusere på biblioteket som frirum – ogikke som hidtil på bibliotekets fysiskesamlinger?Disse spørgsmål er mere eller mindre

velkendte for folk i biblioteksvæsenet,men vi får ikke alle svarene.

Noget af det rapporten ikke beskæf-tiger sig meget med er fænomenet bor-gerservice og den fremtidige udviklingher. Måske falder det ind under begrebetpartnerskaber, men selve en stillingta-gen til bibliotekernes og bibliotekarensbrug af kompetencer i formidlingsdelenaf borgerservice savnes. Skal biblioteketværet en alt-muligt-butik? Borgerservicehandler også om servicekoncept og åb-ningstider.

Livslang læringEt meget vigtigt området er prioriteringenaf uddannelse, og her forklarer rapportenmeget klart, at begrebet kompetencer skalforstås som summen af viden om, hvadder skal gøres, og hvordan det skal gøres.Efteruddannelse er et vigtigt parame-

ter, her anbefaler rapporten – og det vilsige opgradering af kompetencer medlængerevarende efteruddannelsesforløb –livslang læring, og det handler selvfølgeligogså om økonomi.Men rapporten Folkebibliotekerne i

vidensamfundet rejser flere væsentligespørgsmål for den interesserede læser ogfor folk, der tror på innovation om endfor meget små – eller ingen – midler.Kommissoriet har været begrænset, pen-gene er begrænset til stort set ingen, mendet udfordrer kreativiteten – fremtidensfolkebibliotek skal været et oplevelses-rum, ikke en lageropstilling med støvedehylder – hvad det absolut heller ikke ermange steder. Men blokstilskud vokserikke, betalingsmodeller er aldrig blevetudviklet, men, der er mulighed for flerepartnerskaber – chancerne ligger i allian-cerne – altså partnerskaber.

Danskernes digitale bibliotekDa rapporten blev offentliggjort af Sty-relsen for Bibliotek og Medier, udsendte

styrelsen en pressemeddelelse med over-skriften Digitalt bibliotek til danskerne.Det er altså det nye, selv om denne

anbefaling ikke er »den øverste«. Anbefa-lingerne er måske ikke i prioriteret ræk-kefølge?

Det nyeste nye, er måske ikke så nyt.Hvis vi skærer helt ind til benet: Dansker-nes digitale bibliotek er det ikke blot bib-liotek.dk i endnu en opgraderet udgave?Ja, så skal man kunne finde netmusik ogfilm og så videre i en fælles databrønd,men her er vi jo nede i maskinrummet.Visionen kan vel ikke blot være, at »detskal være nemt at finde«. Her savnes envision for, hvorfor det skal være nemt atfinde.Først og fremmest skal netmusikken og

lydbøger og film og andre digitale tilbudvel være så nemme at tilgå, at det ikke ernemmere for pirater blot at kopiere?Et andet væsentligt punkt i rapporten

er spørgsmålet om samarbejdet mellemoplysningsforbundene og bibliotekerne,for lige nu ser oplysningsforbundene klartnok bibliotekerne som konkurrenter, derlaver alle mulige – gratis - arrangementerfor borgerne.

Et nyt paradigmeArbejdsgruppen blev nedsat efter bed-ste – eller værste – syltekrukke-opskrift.Oppositionen krævede handling eftervoldsomme nedskæringer og lukning af300 filialer i forbindelse med struktur-reformens implementering i 2007. Menuanset et begrænset kommissorium, så erder fem mere eller mindre håndgribeligeanbefalinger i en ny rapport. At rapportenikke bringer meget nyt, skal ikke forståsentydigt negativt. Mange steder arbejderbibliotekarer allerede med de ting rappor-ten anbefaler: Der eksperimenteres medsociale medier, og det har rapporten enrække eksempler på, blandt andet Age-force i Roskilde .Men det uhåndgribelige skal gøres

håndgribeligt. Der er basis for at arbejdemed strategi og operationalisere sig fremtil klarhed på baggrund af rapporten.Uanset modtagelsen af rapporten

og skifte af kulturminister fra CarinaChristensen til Per Stig Møller og uansetpolitisk ejerskab eller ej, så repræsentererrapporten et nyt paradigme – på vej imodbiblioteket som oplevelses- og møderumeller kulturarena.Nogle i biblioteksvæsenet mener med

garanti ikke, at denne rapport går vidt nok– der lægges ikke op til en dekonstruktionaf biblioteket, måske er det det, der skal tilefter strukturreform og 10 år med den nye,nu snart gamle Bibliotekslov?Allerførst bliver det spændende at se,

hvordan visionen om ét fælles danskdigitalt bibliotek kan realiseres og hvor-dan strategien her bliver lagt og dernæstimplementeret, så alle danskere kan tilgåstort set alle oplysninger hvorsomhelst. Påcomputer eller mobil. Helt kort udtrykt:Så biblioteket er lige der, hvor du er. n

Denne analyse bygger på Bibliotekspressenssamtaler og interviews med embedsmænd,medlemmer af udvalget samt politikere ,ogpå høringer og præsentationer af rapporteni flere fora.

[email protected]

Udvalgetsmedlemmer� Direktør Jens Thorhauge, Styrelsen forBibliotek og Medier, formand.

� Chefkonsulent Helle Kolind Mikkelsen, KL� Direktør Michel Steen-Hansen, direktørDanmarks Biblioteksforening

� Bibliotekschef Mogens Vestergaard, for-mand for Bibliotekschefforeningen

� Overbibliotekar Ditte Jessing, DanmarksForskningsbiblioteksforening

� Bibliotekschef Bodil Have, Centralbiblio-tekerne

� Formand for Bibliotekarforbundet, Per-nille Drost

� Børne- og kulturdirektør Flemming Olsen,Børne- og kulturchefforeningen

� Direktør Michael Wright, Nota� Lektor Henrik Jochumsen, Danmarks Bib-lioteksskole

� Gitte Rabøl, Danmarks Radio.


Bagsværds borgere harmed

Bibliografen fået et levedygtigt

koncept, der leverer underholdningen

til hele familien. Hvorfor ikke låne

en bogmed hjem,mensman venter

på, at filmen går i gang?

tekst: TANIA KEJSER

foto: JAKoB BoSERup

I mange biografer skal man komme op tiltre kvarter før forestillingen for at hentesine billetter. I Bagsværd kan den tid nubruges på at finde en god bog. GladsaxeKommune har nemlig indrettet et biblio-tek i byens gamle biograf. På førstesalen erto biografsale, som tilsammen har fem aftidens store film på programmet.

I samme ombæring har kommunalpo-litikerne besluttet, at biblioteket skal haveet skarpt fokus på it, medier og film. Detbetyder for eksempel, at romanen Alice iEventyrland bliver sat frem, når filmen afsamme navn dukker op på det store lær-red. Og at bøger, der danner baggrund forfilm med en Oscarnominering, stilles tilskue, når Oscaruddelingen er aktuel.Birgitte Kehler Holst er cand. mag i

Film og Medievidenskab, tegnsprogstolkog kaospilot, og er dumpet lige ned ibiblioteksverdenen som leder af Biblio-grafen.- Det er vigtigt for mig, at vi holder os tæt

op ad vores profil sommediebibliotek. Detbetyder, at vi indtænker profilen i næsten alt.I biblioteksrummet har vi en projektor, somkan bruges til at vise dokumentarfilm på, ogbørnene kan spille wii. På arrangementssi-den har vi for eksempel lavet et animations-kursus for børn, ligesom vi gerne vil lave enworkshop, hvor brugerne kan lære at optage

og redigere videomedmobiltelefonen, sigerBirgitte Kehler Holst.Hun har som freelancer arbejdet sam-

men med filmfestivalen i Odense, ogkommer med et godt netværk fra isærdokumentarbranchen.- Jeg kan godt lide den helt korte film.

Når man kun har fem minutter til at få sitbudskab ud, stiller det store krav til for-midlingen Men den slags film lever et lidtkummerligt liv, og jeg kunne godt tænkemig at bruge biblioteksrummet til at givedem en plads, hvor folk kan standse op ogbliver underholdt uden de skal bruge langtid foran skærmen.

To fagligheder mødesBibliografen er en sammensmeltning afden lokale biograf og Bagsværd Biblio-tek, der, da Bibliografen åbnede, havdeværet lukket i to år. Her har biograffolkog bibliotekarer fået nye kolleger mednye fagligheder. Og borgerne er glade for

foto: JAKoB BoSERup

Biograf og bibliotek i samme rum


Bag omBibliografenBibliografen åbnede den 6. februar 2010. Derer biblioteksbetjening i cirka halvdelen afåbningstiden, og selvbetjening den resterendetid.Læs mere om Bibliografen på Gladsaxe Kom-munes hjemmeside,www.gladsaxe.dk eller påwww.gladsaxebio.dk

at få deres bibliotek tilbage, og biografenrenoveret.- For borgerne er det her jo en stor op-

gradering. Tidligere kunne de bestille deresbøger og hente dem i biografen. Nu har defået deres bibliotek igen, endda i en flottereudgave ogmed længere åbningstider. Projek-tet er ikke et spareprojekt. Derimod kanmansige, at borgerne fårmere ud af de sammepenge, fordi der opstår en synergieffekt, nårvi lægger de to institutioner sammen, sigerBirgitte Kehler Holst.Hun er glad for at være et sted, hvor hun

som leder er bindeleddetmellem fagfolk påbibliotekssiden og biografsiden. Ogmegetinteresseret i at lære den verden af faglighedat kende, som biblioteksvæsnet indeholder.- Uden at fedte for Bibliotekspressens læ-

sere vil jeg sige, at jeg synes at bibliotekerne– i hvert fald Gladsaxe, som er det sted jegarbejdsmæssigt kender, er totalt fremme påudviklingsfronten. Jeg er så glad for at arbej-de et sted, der giver plads til nytænkning og

hvor der ingen grænser er for ideerne, sigerBirgitte Kehler Holst.Hun synes, at bibliotekssektoren lider af en

form for falsk beskedenhed, ikkemindst set ilyset af det store arbejde der bliver gjort for atløfte den almene it-dannelse i befolkningen.- Langt detmeste, der kommer fra det of-

fentlige i dag, er efterhånden fulgt af en web-adresse, ogmange har en ide om, at alle kanfinde ud af at navigere på nettet. Men sådaner virkeligheden bare ikke, og der løfter bib-liotekerne en stor opgave.

600 flyttekasser og ingen reolerDa hun og hendesmedarbejdere første dagåbnede dørene til de nyrenoverede lokaler,stod der 600 flyttekassermedmaterialer ogventede på dem.- Og så viste det sig, at leveringen af vores

reoler blev forsinket i nogle uger. Dermåttevi lige ændre lidt på planerne, fortæller Bir-gitte Kehler Holst.Selve biblioteksrummet er relativt lille,

men lyst og venligt. Der kommer dog til atforegå en løbende evaluering af indretning ogrum, og alt bliver ikke vedmed at være somdet er nu.- Vi har for eksempel opgraderet børne-

området væsentligt i forhold til det gamlebibliotek.Men det kræver noget af et rum athave børn, der leger, og brugere, der gernevil koncentrere sig side om side, og der skalvi nok ændre lidt på indretningen. Som deter nu, er dermange børn, der klatrer rigeligtrundt på udsmykningen.Med tiden kommer det mediemæssige

fokus også til at pryde Bibliografen mere.- For eksempel kunne jeg godt tænke mig

at have noget beroligende film i vores læse-café. Man kan få alt muligt, som er rigtigspændende at arbejde med i rum, hvor folkskal koncentrere sig. For eksempel et stortakvarium eller en film af en blomst der bru-ger en hel dag på at åbne sig, siger BirgitteKehler Holst. n

[email protected]

”Jeg er så glad for atarbejde et sted der giverplads til nytænkning oghvor der ingen grænser er

for ideerne.”


Denne artikel kan findes påwww.bibliotekspressen.dk/Del-Din-Viden

Gladsaxe Bibliotekernes Skriveværksted

DELDINVIDEN.DK

WWW WWWWWWWWW

De sidste to år har Gladsaxe

Bibliotekerne med stor succes

afholdt skriveværksted for

kommunens unge forfatterspirer.

af Caroline enGhoff MoGensen

KoMMuniKationsMeDarBejDer,

GlaDsaxe BiBlioteKerne

Den 8. april udkommer novellesamlingenKickstart, der er forfattet af 10 unge fraGladsaxe i alderen 12 – 16 år. Novellernehandler om venskab, kærlighed, forældre,skolen og alt det andet nære og vigtige.Men det nære blander sig med det sære,når heste, hundeslæder og halvvampyrererobrer scenen i de vidt forskellige historier.Kickstart er resultatet af Gladsaxe Bib-

liotekernes skriveværksted 2009. Det er ethovedpunkt i Gladsaxes kulturpolitik, atkommunen skal fungere som et væksthus,hvor unge talenter kan spire. Skriveværk-stedet er et af de tiltag, der helt konkretfaciliterer denne vækst. Værkstedet erblevet afholdt de sidste to somre som endel af kommunens sommerferieaktivitets-

program. At søsætte værkstedet som endel af dette sommer-aktivitetsprogram varen stor fordel markedsføringsmæssigt ogholdet blev begge gange overtegnet.Biblioteket har begge år arbejdet sammenmed forfatter Sally Altschuler, der har stå-et for undervisningen af deltagerne. I 2008blev der afsat en uge til skriveaktiviteterne,men i 2009 blev ugen forlænget med et

opfølgende kursus, i form af fem mødermellem de unge og Sally Altschuler, for-delt over efteråret. Deltagerne har mellemmøderne arbejdet videre med deres histo-rier og fået sparring via email-korrespon-dance med andre deltagere og Altschuler,der er kommet med kommentarer, råd ogsupplerende idéer undervejs.Det færdige produkt Kickstart er layoutetaf en professionel grafiker og udgivet (forbibliotekets egen regning) på forlagetBooks on Demand. Udgivelsen fejres meden bogreception for de unge, deres fami-lier, bibliotekets brugere, politikerne ogandre interesserede.

Brugerundersøgelse og analyseFor at kvalificere bibliotekets udvikling af

nye tilbud til unge gennemførte GladsaxeBibliotekernes udviklingskonsulent HeidiJørgensen i december 2009 en brugerun-dersøgelse og analyse af skriveværksteds-projektet. Som grundlag for analysen blevfire af skriveværkstedets 14 deltagere in-terviewet. På baggrund af analysen kunnedet konkluderes, at især fire forhold havdeværet afgørende for skriveværkstedetssucces. Disse fire anbefalinger kan væreværd at holde sig for øje for andre, der vilsøsætte et lignende værkstedsprojekt, ogopsummeres i det følgende.

De fire anbefalinger1) Anvend professionelle undervisere,vejledere og rådgivereDe unge forfattere gav i de kvalitativeinterviews udtryk for, at det havde stor be-tydning for dem, at det var en professionelforfatter, der ledede værkstedet. Dette gavdem en følelse af, at de selv og deres inte-resse blev taget alvorligt. Endvidere fik detdem til selv at arbejde mere seriøst og tagefeedbacken alvorligt.2) Lad de unge involvere sig i hinandensarbejdeDe interviewede satte stor pris på de andreunges sparring. Sparringen var baseretpå at modtageren skulle respektere an-dres forslag, men selv havde eneret til atbestemme over sin egen historie i sidsteende. Det er en god idé at formaliseresparringen med nogle aftaler eller ”kon-trakter”.3) Afhold gentagne møder og giv delta-gerne løbende feedback

”De unge forfattere gavudtryk for, at det havde storbetydning for dem, at det varen professionel forfatter, der

ledede værkstedet.”

Kontaktinteresserede er velkomne til at kontakte biblio-tekar felicia lensborn ([email protected]), derhar været tovholder på projektet, eller udviklings-konsulent heidi jørgensen ([email protected])der har lavet brugerundersøgelsen og rapporten.


Del Din Viden er et brugerdrevent site, du fin-der via bibliotekspressen.dk, hvor du kan deleerfaringer, stille spørgsmål og debattere.

DELDINVIDEN

WWW

Resumeer fra Del Din VidenDer kommer løbende nye artikler på Del Din Viden. Bibliotekspressen bringer i hvert nummer resuméer fra dem,der er kommet siden sidst. Læs artiklerne i deres fulde længde på www.bibliotekspressen.dk/del-din-viden

Fælles regionalmarkedsføringsindsats, nytter det?Af Tina Bjerre SørensenBibliotekar, NæstvedBibliotekerne25-03-10

Og, kan man inspirere den gråsprængteboggnasker til at dele sine læseoplevelsermed andre på nettet? Det fælles omdrej-ningspunkt er bloggen bogvenner.dkhvor den voksne læser kan finde inspi-ration og dele egne læseoplevelser. Bib-liotekerne i Region Sjælland har fået til-skud fra Biblioteksstyrelsen til en fællesregional markedsføringsindsats. I uge 10gik startskuddet for den fælles indsats:pressemeddelelser, udstillinger i biblio-tekerne, omtale på hjemmesiderne mm.Allerede i den første uge har der væretstor interesse for at være med. En kvindehenvendte sig og så mig dybt i øjnene:”Du forstår jo nok, at jeg virkelig gernevil være med til det her”. Hun betragterbloggen som en eksklusiv klub!

Kickstart – Gladsaxe BibliotekernesSkriveværkstedAf Caroline Enghoff MogensenKommunikationsmedarbejder,Gladsaxe Bibliotekerne25-03-10

De sidste to år har Gladsaxe Bib-liotekerne med stor succes afholdtskriveværksted for kommunens ungeforfatterspirer. Værkstedet ledes af enprofessionel forfatter og i april udkom-mer en antologi med 10 af de ungesnoveller. Følgende artikel indeholderfire konkrete anbefalinger til dig, der viludvikle projekter, hvor biblioteket fun-gerer som værksted/facilitator for ungesaktiviteter. Anbefalingerne er baseret påGladsaxe Bibliotekernes udviklingskon-sulents brugerundersøgelse og analyse afskriveværksteds-projektet. At fastholdede unge, hvis hverdag ofte er meget travl,er den helt store udfordring. Vi kan påbaggrund af rapporten konkludere, atgentagne møder og løbende feedbackvia e-mail er alfa og omega i den forbin-delse.Se hele artiklen side 22

Skolebiblioteket skal givenaturfagene et løftAf Eva Marie Aagaard29-03-10

Naturvidenskaben skal fylde mere påskolebibliotekerne. Det mener man påHøjmarksskolen, som i forbindelse medDANSK NATURVIDENSKABSFESTI-VAL har arrangeret en række aktiviteter,hvor skolebibliotekaren lærer børneneom tal, mekanik og naturen

Skrotrobot - på biblioteket gårdet godtAf Jens Wejsmark Sørensen29-03-10

Tilsyneladende ubrugeligt hushold-ningsemballage bliver forvandlet tilfarverige robotter, når Korsør Bibliotekinviterer til DANSK NATURVIDEN-SKABSFESTIVAL.

Alle respondenterne gjorde opmærksompå, at det er svært at holde fast og få tid tilat skrive mellemmøderne. De unge har enmeget travl hverdag, men føler at demå-nedlige møder i værkstedet holder dem tililden. Udsigten til det næste møde fungerersom drivkraften til at fortsætte skriveriet. Atdømme ud fra interviewene og vores erfa-ringer med skriveværkstedet er den løbendefeedback ligeledes vigtig for at holde fast ide unge.4)Hold fokus på fællesskabetSkriveværkstedets deltagere lægger i inter-viewene stor vægt på det fællesskab, derer opstået. Deltagerne har en oplevelse afet specielt, eksklusivt fagfællesskab hvor

spørgsmål, sommange andre ikke villekunne sætte sig ind i, kan diskuteres. I værk-stedsfællesskabet føler de unge sig respekte-rede for deres ”boglige” interesse, der ikkenødvendigvis er i høj kurs i skoleklassen.

Biblioteket som facilitatorVi har på baggrund af analysen kunnetkonkludere, at det giver rigtig meget me-ning at lade biblioteket facilitere ungesudfoldelse i rammer, der ligger mellemlæringens formelle rum (klasselokalet)og fritidens helt uformelle kultur- ogmediebrug. Skriveværkstedet har væretet velfungerende eksempel på et sådantsemiformelt udfoldelsesrum.

Skriveværkstedet og brugerundersøgel-sen har lært os at biblioteket med succeskan fungere som facilitator og værksted.Modellen fra skriveværkstedet kan natur-ligvis overføres til andre typer af værkste-der. Man kunne forestille sig værkstedermed mangategning, computerspilspro-grammering eller filmmageri. Fremtidenrummer forhåbentlig mange spændendeeksperimenter på den front.


Debat

En svada om biblioteks-liberalismeog Carina-udvalgDen just nævnte isme er et fænomen, hvisvigtigste elementer er markedsgørelse, kom-mercialisering, privatisering, brugerbetalingog smarte forretningsmodeller. Der er taleom en lille, lokal udløber af ultraliberalis-men, enmodel for økonomisk samfunds-styring, hvis ophavsmand er den berømteprofessorMilton Friedman (1912-2006) fraChicago. Den almene betegnelse er neo-liberalisme.Hvad har denmed Carina-udvalget at

gøre?Jo, som bekendt sker der ikke nogetvigtigt i biblioteksverden, som ikke er enafspejling af det, som sker i det omgivendesamfund. Det gælder selvfølgelig også denfriedmanske ideologi. Biblioteksliberalismengennemsyrer Carina-udvalget.Jeg vil hér skrive om udvalget og, især, tre

toneangivende biblioteksliberalister og ud-valgsmedlemmer: Jens Thorhauge, MichelSteen-Hansen og Pernille Drost. Udvalgetsopgave forudsætter jeg bekendt. Det ene-ste punkt, som jeg i denne sammenhængmener er det allervigtigste, handler om enmulig konsekvens af udvalgsarbejdet.Kære læser, sid nu ned, så skal jeg nok

hente et par stole. For du tror det næppe:hvis tankerne i udvalgets kommende rap-port realiseres, så afgår folkebibliotekerneved døden og erstattes af et handelsforeta-gende, som drives med købmandslogik somen dsb-butik. Kistelærken, solosangerindenved begravelser, er allerede bestilt.Pernille Drost formaner her i bladet

(4/2010, s.2) sinemedlemmer til ikke atstirre sig blind på rapporten. Dét siger hunminsandten i en situation, hvor den største

katastrofe nogensinde i folkebiblioteker-nes historie er enmulighed. Skidesuperbt,Pernille! Jeg må korse +! mig over din dri-stighed. Desuden peger du på – hvad der errigtigt – at udvalgets kommissorium ikketaler om nogen lovrevision. Jamen, hov!, derer vist myg på fidusen, for indtrykket bliver,at en ændring af loven slet ikke var eller harværet aktuel. Det kan enhver overbevise sigom er forkert ved at kikke i infomedia, 2008,kort tid før Carina Christensen nedsatte situdvalg.Hvad Jens Thorhauge angår, så forsvarer

han sin liberalistiske holdningmed, at dendeler han damed alle andre: regering, Folke-ting, de store erhvervsorganisationer underLO ogDansk Industri. Tror han, at manslipper helskindet fra at udtale, at man baregør som alle andre? (se hans debatindlæg,Jyllandsposten 13.12.2010) Hvis man ikkehar råd til at have en selvstændigmening, såmåman hellere spille kegler.Michel Steen-Hansen er også én af de

uheldige helte. Ud over at være biblioteks-liberalist om en hals, så slår han den sødekrølle på sin anskuelse, at folkebibliotekerneskal være sexede, sex er kommet for atblive!(se hans bib.log) Hér er vi nede på la-veste træsko-niveau.Hvis knogler og kranier kunne tale, så tror

jeg, at de ville takke guden i himlen for i le-vende live at have oplevet den lykke at nydegodt af rigtige folkebiblioteker. Desuden villede nokmene, at den forretning somDan-mark i dag er blevet sagtens kan klare siguden folkebibliotekernes medvirken. Biblio-teksvæsenet burde være helliggjort - ligesom

gravfreden for et metroselskab.Ved deres subversive virksomhed gælder

det for de tre udvalgsmedlemmer, at de erved at minimere eller eliminere biblioteker-nes demokratistøttende funktion.På Biblioteksskolen lærte jeg en regel,

som blev stemplet som værende ufravigeligfor bibliotekarer. Den blev formuleret efterbesættelsen af nogle brave biblioteksfolk,som havde udgjort en gruppe under ”FritDanmark”. Den så at sige opsummeredeerfaringer fra de fem onde år. Reglen lyder:Enhver bibliotekar skal tage stilling i spørgs-målet om demokrati. Efter min dagligstue-forståelse har det navngivne trekløver valgt,men valgt forkert.Nutidens store pendul, der svingermel-

lem ultraliberalisme, deregulering, på denene side og statens regulering på den andenside, er på vej væk fra Friedman-positionen.Det vil dermed påvirke situationen i voressektor, fluevægteren blandt statensmange.Rapporten fra Carina-udvalget ser derfor idag ud til at være forældet allerede inden denoverhovedet udkommer.Det bliver interessant at følge ledende

biblioteksfolks holdninger. Bliver de kon-junkturbestemte, eller vil de holde fast vedværdigrundlaget for folkebibliotekerne?Vores ny kulturminister, Per StigMøl-

ler, er blevet begejstret modtaget. Han harimidlertid selv, taktisk klogt, sagt, at han kunkan skuffe. Jeg håber, at den skæbne ikke vilovergå ham, at ”de roser, vi satte på dit bord,forvandler vi til nakkeskud” (Ismail Kadare,citeret efter hukommelsen)

Per Salicath

Jens Thorhauges svar til Per SalicathRapporten 'Folkebibliotekerne i vidensam-fundet' beskæftiger sig med de ændredesamfundsmæssige betingelser for at ud-vikle bibliotekets rolle, ydelser og organi-sation m.v. Det giver sig selv, at jeg somformand for udvalget bag rapporten megetgerne ser analyserne og anbefalingernediskuteret bredt både blandt kommunal-politikere og fagfolk. Tilsvarende ser jegmeget nødigt en debat om disse væsentligeemner afsporet. Det er min vurdering at

Per Salicath har stirret på rapporten ud frasin blinde plet. Han har fået øje på noglefæle udemokratiske kræfter (heriblandtundertegnede), der vil ødelægge biblio-tekerne, og kaster sig derfor over demmed frådende insinuationer. Substansen irapporten forholder han sig på intet tids-punkt til.For at undgå en afsporende debat, vil jeg

gerne slå fast, at udvalgets anbefalinger skalses i lyset af den stadigt og i fremtiden gæl-

dende målsætning for folkebibliotekerne,som er at fremme oplysning, uddannelse ogkulturel aktivtet. Denne målsætning har toforudsætninger som vi kan kalde folkebib-liotekernes værdigrundlag: et humanistiskmenneskesyn (mennesket dannes ved op-lysning og indsigt) og en demokratisksamfundsopfattelse (folkestyret baseret påoplyste og deltagende borgere). Dette vær-digrundlag er der ingen i udvalget, der harstillet spørgsmålstegn ved, og for mit eget


vedkommende kan jeg meddele, at jeg hellerikke har planer om at omstyrte dette værdi-grundlag. Udvalget har taget grundlaget foren given størrelse. At sætte spørgsmålstegnved dette forhold er totalt malplaceret oguden hold i virkeligheden.Herefter vil jeg gerne diskutere idéerne

om 'åbne biblioteker' nye former for partner-skaber og danskernes digitale bibliotek, somer det rapporten handler om.

Jens Thorhauge

Replik fraPernille Drost tilPer SalicathHånden på hjertet, så er det ikke helt klartfor mig, hvad kernen af Per Salicaths kri-tik er i indlægget ”En svada om biblioteks-liberalisme og Carinaudvalg.” Men det eruforståeligt, når PS mener, at udvalgsrap-porten ”Folkebibliotekerne i videnssam-fundet” skulle blive folkebibliotekets død,som det udtrykkes. Det synspunkt forstårjeg ikke og læser ingen argumenter forpåstanden. Ligesom jeg er meget uenigi at jeg, Michel Steen-Hansen og JensThorhauge skulle ønske at minimere fol-kebibliotekets demokratistøttende opgave.Lige nøjagtigt demokrati, medborgerskabog lokal forankring bliver der skrevet omi rapporten og er faglig kæphest for os alletre. Hvad angår lovrevision, så fremgik detklart af kommissoriet for udvalget, at detteikke var en opgave. Skulle man ønske enlovrevision, der øremærker penge centralttil folkebibliotekerne har dette ingen poli-tisk gang på jorden. Udvalget blev nedsatfor at dysse kritikken ned oven på bespa-relserne på folkebiblioteksområdet og derblev lagt stærkt vægt på beskrivelser afbest practise på området. Skal man sigenoget kritisk om rapporten, burde manmåske nærmere spørge om ikke rappor-ten nærmere er lidt ufarlig eller som TomAhlberg i apriludgaven af Søndag Aftenskriver om rapporten ”blot skal læses somet internt visionspapir fra en offentligstyrelse ”.

Pernille Drost

Kommentarer til artiklen »PernilleSchaltz om rejsen fra Københavntil Christianshavn» trykt iBibliotekspressen nr. 6.

Det er måske for dumt at gide kommen-tere den artikel, men som ansat på HBi København må man engang imellembide fra sig.Modstand mod forandringer? Nej,

faktisk arbejdede en projektgruppe medlignende ideer, som PS havde, indenhun blev ansat, og der blev lavet en rap-port. Den rapport er aldrig blevet brugti det nye HB. Og de medarbejdere eraldrig blevet inddraget for deres projektkompetence.Nej, men modstand mod ikke at blive

lyttet til, ikke at blive respekteret for fag-lighed, engagement og iderigdom.Modstand mod at blive behandlet

som en brik i et puslespil, i stedet forsom en dygtig medarbejder.Modstand over for en ikke særlig ven-

lig ledelsstil.Vivian Fynbo, 8. april.

Fra bibliotekspressen.dkFantastisk læsning - bedre end ReimerBos 21-Søndag interview med RigmorZobel. Tak for et godt blad...

Klaus, 11.april.

Pernille Schaltz er rejst fra Hovedbib-lioteket i København og vi skal videre.Vi kan undre os over, at vores fagblad

gang på gang kun er talerør for ledel-sessiden i denne sag. Det er er ogsåværd at bemærke, at Pernille Schaltzikke er medlem af vores fagforening.En rettelse: Der har aldrig været kol-

lektiv ledelse på Hovedbiblioteket. Vihar haft 4 områdeledere, hvor underder var flere selvstyrende grupper, somstod for den daglige drift.

Alice Nymand og Birthe Stuhr

TR'erne på Hovedbiblioteket

Københavns Biblioteker, 13.april.

Læs hele tråden på www.biblioteks-pressen.dk

Danmarks Biblioteksskole kommer til Vejle

I år starter vi et hold for biblioteksassistenter i Vejle.

Uddannelsen indeholder tre moduler:

• Biblioteksudvikling og organisation• Informationsressourcer og informationsformidling• Afgangsprojekt bestående af 4 seminarer, individuel vejledningsamt opgaveskrivning

Ansøgningsfrist 25. maj 2010. Studiestart 6. september 2010.Læs mere på: www.db.dk/efteruddannelse/biblioteksassistent/


Danmarks Biblioteksskole kommer til Vejle

I år starter vi et hold for biblioteksassistenter i Vejle.

Uddannelsen indeholder tre moduler:

• Biblioteksudvikling og organisation• Informationsressourcer og informationsformidling• Afgangsprojekt bestående af 4 seminarer, individuel vejledning

samt opgaveskrivning

Ansøgningsfrist 25. maj 2010. Studiestart 6. september 2010.

Læs mere på: www.db.dk/efteruddannelse/biblioteksassistent/

Nyt fra det offentlige område

Seordentligt efter pådit vagtskema–det kankostedig jobbet!Det måtte en bibliotekar sande, da huni forbindelse med ferie havde overset,at hun skulle have en lørdagsvagt. Hunblev lørdag morgen kontaktet af en kol-lega, der ville sikre sig, at hun ikke havdesovet over sig. Men bibliotekaren var daallerede taget på ferie, og hun ville ikkekunne nå tilbage og tage vagten, indenbiblioteket lukkede. Hun beklagede selv-følgeligt meget situationen men havdeværet af den helt klare overbevisning, athun havde fri den lørdag, og derfor godtkunne tage på ferie allerede fredag aften.Arbejdsgiveren betragtede imidlertid

hændelsen som en udeblivelse fra tjenesteog dermed som en grov misligholdelseaf ansættelsesforholdet og ville – hvisikke der havde været ferie og persona-leafdelingen derfor ikke kunne reagereså hurtigt – have bortvist hende. I stedetmodtog bibliotekaren, da hun kom hjemfra ferie, en skrivelse, hvor hun blev op-sagt fra sin stilling, fordi hun havde mis-ligholdt sit ansættelsesforhold ved at væreudeblevet fra sin lørdagsvagt.Bibliotekarforbundet gik ind i sagen ogholdt flere møder med kommunen, idetBibliotekarforbundet mente, at reaktio-

nen slet ikke stod mål med forseelsen, nårdet var et enkeltstående tilfælde, og derhavde været en kollega som havde sikret,at biblioteksfilialen kunne holde åbent.Arbejdsgiveren fastholdt sin opsigelse.Bibliotekarforbundets advokat anlagdeherefter en voldgiftssag om usaglig af-sked. Sagen blev imidlertid forligt, da KL(Kommunernes Landsforening) gik indi sagen. Bibliotekaren fik en godtgørelse,men det gav jo ikke jobbet tilbage. Detkan imidlertid oplyses, at bibliotekaren idag sidder i en anden stilling hos en nyarbejdsgiver. lr

En glemt vagt er svært at nåat gøre noget ved, når flyet erlettet. Det kan være fyrings-grund. Foto: Scanpix.

Ingen lønnedgang pr. 1. aprilReguleringsordningen blev i år negativ pådet kommunale og regionale område, for-di der har været større lønnedgang i denprivate sektor end forudsat ved OK08.Der er nu fundet en løsning, således aten potentiel lønnedgang pr. 1. oktoberundgås.På det kommunale og regionale ar-

bejdsmarked har KTO ( KommunaleTjenestemænd og Overenskomstansatte)og arbejdsgiverparter (KL og RLTN –

Regionernes Lønnings- og Takstnævn)aftalt at:der ikke bliver generelle lønstigninger•til ansatte i regionerne pr. 1. april 2010de generelle stigninger til de kommu-•nalt ansatte bliver ca. 0,18 procent pr. 1.april 2010pensionsprocenten til overenskomstan-•satte akademikere i regionerne forhøjestil 17,5 procent med virkning fra 1.april 2010 som aftalt

den resterende del af regningen for den•negative udmøntning af regulerings-ordningen udskydes til 1. april 2011.

Også på det statslige område udmønterreguleringsordningen sig negativt i år.Det betyder, at ansatte i staten kun får enlønstigning på ca. 1,09 procent pr. 1. april2010 frem for 2,40 procent, som aftalt vedOK08.

hf


Nyt fra det offentlige område er denne gang skrevet af:

Karin V. Madsen, konsulent, (kvm)

Bruno Pedersen, afdelingchef, (bp)

Lone Rosendal, konsulent, (lr)

Helle Fridberg, konsulent, (hf)

Burde du have rådighedstillæg? Må jeg tage imodenæske chokolade?Der har pådet senesteværet en debati pressen om hvadman må og ikke måmodtage af gaver oglignende, når man eroffentligt ansat. Jegarbejder på et folkebiblio-tek, og et par gange har jeg fået en æskechokolade eller en flaske vin af en låner,der har været glad for min hjælp. Er deti orden – eller skal jeg sige pænt »nejtak« en anden gang?

Udgangspunktet er, at offentligt an-satte ikke bør modtage gaver ellerandre fordele i forbindelse med deresarbejde – dette for at undgå, at der kanskabes tvivl om den ansattes saglighedog upartiskhed i udførelsen af arbejds-opgaverne.I visse særlige situationer kan offent-

ligt ansatte dog godt modtage besked-ne gaver. Det kan være ved jubilæer,runde fødselsdag, højtider og lignende.Derudover kan ansatte godt tage imodbeskedne »taknemmelighedsgaver« ide tilfælde, hvor det vil være uhøfligtog en skuffelse for giveren, hvis gavenreturneres. Den situation du beskriversynes umiddelbart at være en sådansituation.Din arbejdsplads kan have fastsat

særlige regler, der gælder hos Jer. Erdet tilfælde, er det dem du skal følge.I pjecen »God adfærd i det offent-

lige« kan læses nærmere om blandtandet modtagelse af gaver. Den kanhentes på www.bf.dk under »ansæt-telse«.

kvm

På det kommunale og det regionale områ-de blev der ved OK 08 åbnet op for, at ikkeblot jurister og økonomer, men alle aka-demikere er omfattet af bestemmelsen områdighedstillæg, hvis deres stilling er engeneraliststilling og de varetager admini-strative funktioner. Bestemmelsen gælderkun for nyansatte akademikere efter 1. ok-tober 2008. Allerede ansatte kan anmodeom en drøftelse af, om forudsætningernefor at være omfattet af rådighedsforplig-telse og rådighedstillæg er til stede.Stillinger kan for eksempel være admi-

nistrativ rådgivning, sagsbehandling, pro-jektledelse, konsulentarbejde med videre.Det er opgaverne i stillingen som be-

stemmer om den pågældende medarbej-der er berettiget til et rådighedstillæg fremfor, hvilken titelman har.Med rådighedstillægget hører også en

rådighedsforpligtelse på indtil 35 timers

merarbejde pr. kvartal. Rådighedstillægudgør mellem 2.700 og 5.100 kroner pr.måned for en kommunalt fuldtidsansatakademiker afhængig af anciennitet.Rådighedstillæg må ikke forveksles med

vagttillæg.Som eksempel kan nævnes, at en bib-

liotekar DB i forbindelse med, at hun sombørnekulturkonsulent blev overført tilforvaltningen fik et rådighedstillæg i lig-hed med de øvrige konsulenter i forvalt-ningen. Et andet eksempel var en ESDH-medarbejder i en forvaltning.Mener du, at du falder ind under

bestemmelsen, er du velkommen til atkontakte Bibliotekarforbundet for en nær-mere vurdering.For god ordens skyld skal det oplyses, at

tilsvarende rådighedstillæg har eksisteret istaten længe.

lr

Vidste du, at Væksthus for ledelsenetop har udarbejdet publikationen»De næste ledere«, som er en guidetil udvikling af ledertalenter i kom-muner og regioner? Måske er detdig eller dine medarbejder, der hartalent eller blot skal have fundet detskjulte talent frem?Læsmere påwww.personaleweb.dk

lr

Hovedbestyrelsen har den 27. april2010 udtaget Bibliotekarforbundetsendelige forslag til overenskomstkravgældende for alle ansatte i stat, kom-muner og regioner.Kravene vil herefter blive fremsendt

til Akademikernes Centralorganisa-tion (AC), hvor den videre koordine-ring sker i forhold til hvilke krav, derkun er BF-specifikke, AC-specifikkeeller gælder for alle offentlige ansatteinden for henholdsvis stat, kommuneog region.Dette arbejde foregår hen over

sommeren – og sidst på året forventesde første forhandlinger indledt for såat kulminere i løbet af de første må-neder af 2011. De nye overenskomsterfor såvel overenskomstansatte somtjenestemænd træder i kraft den 1.april 2011.Bibliotekarforbundets endelige

krav kan efter 3. maj 2010 ses på BF’shjemmeside www.bf.dk.

bp

OK-11

de næste ledereen guIde tIl at udvIkle ledertalenter I kommuner og regIoner


Aktuelle bøger

Bibliotekerne som arenaerfor uformel læringEt af de områder, som Carinaudvalget isin rapport vil sætte fokus på, er biblio-tekerne som læringsarenaer, hvor bor-gerne får undervisning primært indenfor it-området.Men hvordan skal bibliotekerne gribe

denne opgave an i det senmoderne sam-fund, og hvilken rolle skal de spille i for-hold til andre læringsinstitutioner somfor eksempel folkeskolerne og folkeop-lysningsforbundene? Det er altsammenspørgsmål, som folkebibliotekerne skalforholde sig til i den nærmeste fremtid.Lotte Nyboes bog Digital dannelsemedundertitlen børn og unges mediebrugog læring inden for og uden for institu-tionerne kan være med til at kvalificereprocessen. Lotte Nyboe, der er lektor vedinstitut for Litteratur, Kultur og Medierbelyser i bogen centrale begreber, teo-rier og relevante betragtninger omkringforskellige læringsarenaers betydningog plads i forhold til børn og ungesmediebrug og læring. Og bogen inde-holder mange gode og relevante pointeri diskussionen om digitale mediers pladsi institutionernes og fritidslivets lærings-aktiviteter.I bogen skriver Lotte Nyboe blandt

andet, at i det senmoderne samfund erdet en forudsætning, at den enkelte kanudvikle kompetencer til at omsætte in-formation til viden og udnytte sin videnog erfaring innovativt. Samfundets råstoffor vækst er med andre ord i højere gradsymbolske størrelser, viden, service ogoplevelser frem for konkrete kvalifikatio-ner målrettet en speciel arbejdssituation.Og her spiler de digitale medier en heltafgørende rolle.Der er imidlertid stor forskel på, hvor-

dan digitale medier bliver brugt i skolensammenlignet med brugen af digitale

medier i fritiden. I skolen er det primærtde værktøjsorienterede sider (kontorpro-grammer og informationssøgning), derbenyttes, mens børns og unges brug afdigitale medier i fritiden spreder sig overet bredt udvalg af aktiviteter og i højgrad understøtter vigtige kompetencersom interaktivitet, kommunikation medandre, samarbejde i netværk og bearbej-delse af billeder.Når denne læring fortrinsvis finder

sted uden for skolerne, betyder det,ifølge Lotte Nyboe, at det sker uden klarelærings- og kompetencemål, og det erproblematisk blandt andet fordi ingenbørn og unge nødvendigvis er født di-gitalt kompetente, men skal vejledes ogsparres rigtigt for at deres digitale videnkan omsættes til kompetencer.Mange bibliotekers lærings- og under-

visningsinitiativer tager udgangspunkti en institutionel læringsmodel medkurser i formelle kvalifikationer som denforetrukne metode. Derfor er der ogsåmange, der stiller spørgsmålstegn vedbibliotekernes rolle som læringssted, forer det i princippet ikke op til skolerneog folkeoplysningsforbundene at løftedenne opgave?Med Lotte Nyboes bog i hånden

kunne bibliotekerne med fordel starteen gentænkning af deres læringstilbud.Læringstilbud, der integrerer for ek-sempel oplevelseselementer og arran-gementer som udgangspunkt for læringog dannelse, og hvor man i højere gradfokuserer på nogle af de uformelle kom-petencer som efterspørges og som typiskerhverves i fritiden. Bibliotekerne kanvirke som supportere og facilitatorer, derkan hjælpe med at omsætte de uformelledigitale færdigheder til kompetencer, derkan skærpe innovation, netværkssamar-

bejde, kommunikation med videre.Lotte Nyboes bog er i denne forbindelseen rigtig god og letlæst inspirationskilde,der sætter de seneste års forskning om-kring den digitale samfundsudvikling ogspecielt børn og unges medievaner i spilsom fundament for at bruge læringsbe-grebet bredere og i bedre overensstem-melse med børn og unges virkelighed.

Esben Fjord Nielsen

Udviklingschef

Gladsaxe Bibliotekerne

Digital dannelse- børn og unges mediebrug og læring inden forog uden for institutionerneLotte NyboeUdgivet af Frydenlund230 sider, 249 kronerISBN: 9788778877963


Råd og anbefalinger ved ansøgningStillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note – men er ensådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter:A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndigheden.Stillingen må ikke accepteres uden BF’s godkendelse.B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr. uge). Det er ikkeoplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udstedesfra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supple-rende dagpenge.C: Ansøgere bedes kontakte BF’s Forhandlingsafdeling

Generelt ved jobansøgning (offentlig og privat)

BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillidsre-præsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant.Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokalerepræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal re-præsentant kontaktes Forhandlingsafdelingen i BF.Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid For-handlingsafdelingen.NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger erafsluttet!

Offentlig ansættelse

Akademikernes Centralorganisation (AC) – og dermed Bibliotekarforbundet– har overenskomst med de kommunale og regionale arbejdsgivere samtstaten.Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske envurdering af om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funktions-og/eller kvalifikationsttillæg.Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, derogså gennemfører forhandlingen.Er du aflønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aflønning opretholdesved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens om-råde (2-måneders-grænsen).

Privat ansættelse

AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de flesteansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgi-ver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag tilkontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se: www.bf.dkBF anbefaler, at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontakterForhandlingsafdelingen for vurdering af kontraktens vilkår.

StillingsopslagAlle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til:DG Media as, Gammel Torv 18, 1457 København K, Tlf. 70 27 11 55,fax 70 27 11 56, e-mail: [email protected]ærk venligst, at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncer.

Frister for stillingsopslagBibliotekspressen 8 – Udkommer 13. majBestillingsfrist 27. april kl. 12Tidligste ansøgningsfrist 27. majBibliotekspressen 9 – Udkommer 3. juniBestillingsfrist 18. maj kl. 12Tidligste ansøgningsfrist 17. juniBibliotekspressen 10 – Udkommer 17. juniBestillingsfrist 1. juni kl. 12Tidligste ansøgningsfrist 15. juli

Nye stillinger

Gladsaxe Kommune– en levende arbejdsplads medmange muligheder.

Bibliotekar/cand.scient.bibl.Ved Gladsaxe Bibliotekerne er en fuldtidsstilling sombibliotekar i Hovedbibliotekets voksenområde ledig pr.1. juli eller snarest derefter.

Vi søger en bibliotekar, som• brænder for formidling og har lyst til at udvikle og

eksperimentere med publikumsbetjeningen i detfysiske og digitale rum

• har kendskab og interesse for programmering tilweb og andre platforme

• er udadvendt og kan kommunikere professioneltog personligt.

Læs mere om biblioteket og jobbetpå www.gladsaxebibliotekerne.dk

Ansøgningsfrist 17. majkl. 12.00.

2 bibliotekarer

Egedal Bibliotekerne søger 2 bibliotekarer DB /cand.scient.bibl. pr. 1. juli 2010.

En børnebibliotekar på 33 timer.

En voksenbibliotekar på 30 timer.

Begge med Stenløse Bibliotek som daglig arbejdsplads.

For nærmere oplysninger om stillingernes indhold ogbiblioteket se www.egedalbibliotekerne.dk.

Ansøgningsfristener 17. maj 2010.

Egedal BibliotekerneFlodvej 682765 Smørum egedalkommune.dk


Bibliotekar DBVed Bornholms Biblioteker er en stilling som bibliotekar på fuld tid ledig til besættelse den 1. juli 2010.

Arbejdsområderne er hovedsageligtpublikumsbetjening på afdelingerne iSvaneke og Rønne samt deltagelse iundervisning og øvrige projekter.

Bornholms Biblioteker arbejder påtværs af børne- og voksenområdet ibåde små og store afdelinger. Der måpåregnes 1-2 aftenvagter om ugensamt vagt hver 4. lørdag.

Ansættelse sker i henhold til gældendeoverenskomst og med anvendelse afNy Løn.Læs mere om os på www.brk.dk/bib-liotek.

Du kan få yderligere oplysninger hosbibliotekschef Jon Madsen på Jon.

[email protected] eller TR Lea Wolff-brandt på [email protected]øgning bilagt eksamensbeviserog evt. udtalelser sendes til [email protected], så de er modtaget senestmandag den 17. maj 2010 kl. 12.

Der afholdes ansættelsessamtaler iuge 21.

Løn og ansættelsesvilkår efter gæl-dende overenskomst og princippernei NY løn.

Mail din ansøgning vedlagt do-kumentation for uddannelse ogtidligere beskæftigelse i ét samletdokument til teamleder [email protected].

Ansøgningsfrist er den 22.04.2010kl. 12.00.

Vi forventer at afholde samtaler vedr.børnebibliotekarstillingen i uge 17og voksenbibliotekarstillingen i uge19. Mærk ansøgningen ”børn” eller”voksen”.

Yderligere oplysninger om jobbenehos teamleder Bent Jørgensen ellerbibliotekschef Bente Kristoffersen –telefon 99454747.

Lad din personlige jobagent på Bibliotekarjob.dk finde dejobmuligheder, der matcher dine ønsker og kvalifikationer.

Opret hurtigt og nemt din jobagent på Bibliotekarjob.dk.

Jobagenten finder de relevante stillinger og sender digløbende e-mails med de nyeste jobannoncer.

Jobagenten giver dig tid til at slappe af.

Bibliotekarjob.dk tilbyder dig en række funktioner, derhjælper til at planlægge din karriere.

I udviklingen af Bibliotekarjob.dk har vi udnyttetvores viden til at udvikle en jobportal, der er tilpassetdig og dine jobønsker.

Bibliotekarjob.dk er en del af Profiljob.dk netværket,som er et samarbejde mellem 14 af Danmarks fagligeorganisationer.

Deltagelsen i Profiljob.dk netværket betyder, at duikke alene modtager relevante jobannoncer fra Bibli-otekarjob.dk, men også fra de øvrige jobportaler, nårdu har oprettet din jobagent på Bibliotekarjob.dk.

Mere end 15.000 personer har allerede oprettet derespersonlige jobagent på Profiljob.dk netværket.

RELEVANTE JOB – RELEVANTE PROFILER PARTNER I PROFILJOB.DK

Opret en jobagent på www.bibliotekarjob.dk

HOLD FRI MENS JOBAGENTENFINDER ET JOB TIL DIG


Aktivitetskalender

BF’s aktivitetskalender giver en oversigt overarrangementer og aktiviteter, som afholdesi BF’s regi. Find flere oplysninger i Kalende-ren på BF’s website, www.bf.dk.Abonner på ”BF’s nyhedsbrev” på www.bf.dk for at modtage nyt omkring BF’s ar-rangementer.

MAJ 20104.5. Lønforhandling kan læres.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.Arrangør: Privatgruppen.

5.-7.5. BØFA-konference 2010: Sæt digselv i spil.Sted: London, England.Arrangør: BØFA - Børnebibliotekarernesfaggruppe.

7.5. Metro/arkitekturdag med Nan Dahl-kild.Sted: Ørestaden, København.Arrangør: Kunstfaggruppen.

17.5. TR-arbejdet i BF - det handler ogsåom pension.Kursusdag for BF's kommunale tillidsrepræ-sentanter.Sted: Kulturøen, Middelfart.Arrangør: Sampension og Bibliotekarfor-bundet.

20.5. 23 ting: Brug af Google’s tjenester ibåde sociale og professionelle netværk.Få bedre styr på, hvordan du bruger Goog-le's tjenester.Sted: Vejdirektoratet København.Arrangør: Statsgruppen.

20.5. På vej mod pensionstilværelsen.Sted: Vejle Bibliotek.Arrangør: Sampension og Bibliotekarfor-bundet.

25.5. På vej mod pensionstilværelsen.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.Arrangør: Sampension og Bibliotekarfor-bundet.

26.5. Roadshow: Crowdsourcing – almagt til folket via nettet.Hvorfor ikke drage fordel af, at så mangemennesker er på nettet, og at så mangegerne vil være med til at skabe noget?Sted: Studenternes Hus i Århus.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

26.5. Hovedbestyrelsesmøde.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

31.5. TR-arbejdet i BF - det handler ogsåom pension.Kursusdag for BF's kommunale tillidsrepræ-sentanter.Sted: Århus Kommunes Biblioteker.Arrangør: Sampension og Bibliotekarfor-bundet.

JUNI 20101.6. Temadag om vidensystemer.Sted: Århus Kommunes Biblioteker.Arrangør: Privatgruppen og Statsgruppen.

1.6. På vej mod pensionstilværelsen.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.Arrangør: Sampension og Bibliotekarfor-bundet.

2.6. Dimittendworkshop 2010.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

2.-4.6. TR-uddannelse – Modul C 2010.Sted: ByggeCentrum Middelfart.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

8.-9.6. Bibliotek Topmøde 2010.Sted: Sørup Herregård, Ringsted.Arrangør: Bibliotekschefforeningen, Styrel-sen for Bibliotek og Medier samt Bibliote-karforbundet.

9.6. På vej mod pensionstilværelsen.Sted: Vejle Bibliotek.Arrangør: Sampension og Bibliotekarfor-bundet.

10.6. TR-arbejdet i BF - det handler ogsåom pension.Kursusdag for BF's kommunale tillidsrepræ-sentanter.Sted: Aalborg Bibliotekerne.Arrangør: Sampension og Bibliotekarfor-bundet.

22.6. Hovedbestyrelsesmøde.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

KOMMENDE ARRANGEMENTER:24. august 2010: Servicetjek - når du vilsikre din levestandard.Sted: Vejle Bibliotek.Arrangør: Sampension og Bibliotekarfor-bundet.

31. august 2010: Servicetjek - når du vilsikre din levestandard.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.Arrangør: Sampension og Bibliotekarfor-bundet.

1. september 2010: TR-arbejdet i BF - dethandler også om pension.Kursusdag for BF's kommunale tillidsrepræ-sentanter.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.Arrangør: Sampension og Bibliotekarfor-bundet.

2. september 2010: TR-arbejdet i BF - dethandler også om pension.Kursusdag for BF's statslige tillidsrepræsen-tanter.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.Arrangør: Sampension og Bibliotekarfor-bundet.

4.-5. september 2010: Nordisk Bogbus-træf 2010.Sted: Ribe.Arrangør: Filibussen.

7. september 2010: Servicetjek - når duvil sikre din levestandard.Sted: Vejle Bibliotek.Arrangør: Sampension og Bibliotekarfor-bundet.

9. september 2010: Servicetjek - når duvil sikre din levestandard.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.Arrangør: Sampension og Bibliotekarfor-bundet.

6.-7. november 2010: Bibliotekarforbun-dets Generalforsamling 2010.Sted: Best Western Nyborg Strand, Nyborg.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

10. november 2010: Introduktion til Bog-sæsonen 2010.Sted: Quality Hotel Høje Taastrup.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

11. november 2010: Introduktion til Bog-sæsonen 2010.Sted: Clarion Hotel Copenhagen.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

15. november 2010: Introduktion til Bog-sæsonen 2010.Sted: Aalborg Kongres og Kultur Center.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

16. november 2010: Introduktion til Bog-sæsonen 2010.Sted: Helnan Marselis Hotel, Århus.Arrangør: Bibliotekarforbundet.


Afsender: Bibliotekspressen, Lindevangs Allé 2, 2000 FrederiksbergRedaktion: [email protected]. Abonnement: [email protected]æssigheder i leveringen meddeles det lokale postkontor.redaktørensspalte

Mere død end et fossil.Sådan kan vi desværre mange steder be-

tegne det fænomen, eller den dilettant- fore-stilling mellem leder og medarbejder, der hardet lille, men ofte gnavende navn mus. Denårlige samtale mellem medarbejder og lederopfattes af mange i begge lejre som plagsom– hvordan har du det med den, synes duikke, den skal være bedre?I dette nummer af Bibliotekspressen får du

med temaet om mus-samataler en konstruk-tiv manual, som jeg synes, du skal bruge. Dethandler om at stille krav både til dig selv,men også til din leder.For en MedarbejderUdviklingsSamtale,

som den hedder skal vel ikke nødvendigvisvære en dødtrist rituel dans?En mus-samtale er jo ikke bare en hygge-

lig sludder, hvor vi over lidt snurrekaffe ligevender verdenssituationen på jobbet og får

snakket om løst og fast, og når så medarbej-deren går lidt tæt på eller ikke holder sig tilskemaet, svarer chefen:- Værsgo at tage en småkage.Og så snakker chefen ellers løs, men det

skal han ikke. Faktisk skal du have mulighedfor at tale 80 procent af tiden – som en tom-melfingerregel – men godt at huske. Og herkan du som medarbejder afstemme forvent-ninger med chefen og gøre opmærksom pådette.Undersøgelser viser, at mange føler, faktisk

hver femte ansat, at samtalen mellem medar-bejder og leder er spild af tid.- Skal vi ikke lægge det der skema væk, vi

bruger år efter år, kunne du jo foreslå forudfor samtalen. Mennesker passer ikke ind iet exel-ark eller et andet skema for den sagsskyld.Ved helt slavisk og generisk blot år efter år

at følge skemaet og de fastsatte spørgsmål,risikerer du og din leder, at den årlige sam-tale bliver et dacapo. Man kunne vel ogsåforestille sig et kort formøde, hvor vi talteom, at denne gang vil vi i samtalen læggevægt på det eller det – eller har du nogle sær-lige ønsker, vi skal tale om?Bag den kedelige rituelle dans – gentaget

år efter år – aner vi frygt og konfliktskyhedog nok også lidt idéfattigdom – det skal gøresbedre.Det kan også formuleres på en anden

måde: Hvis vi gør som vi plejer, får vi sammeresultat som vi plejer.Handling gi’r forvandling. Held og lykke

med forberedelsen af en god strategi – detgælder både medarbejder og leder – før dennæste mus.

Henrik [email protected]

Åh nej, ikke mus-samtale igen

MUS-samtaler kan være trivielle -men Vort Tillæg bringer frisk inspiration!

FrIIs

Magasinpost UMMID-nr. 42385

Documents

Bibliotekspressen 7