Praksisforskning i socialpædagogisk praksis

Praksisforskning i socialpædagogisk praksis

På sporet af Emils børneliv

• Praksisforskning som forskningsmæssig tilgang• Praksisforskning i praksis – et eksempel på et

samarbejde• Problemforståelser i professionel praksis

Ida Schwartz DSH nov 2007 2

PRAKSISFORSKNING SOM FORSKNINGSMÆSSIG TILGANG

Forskning og professionel praksis

3Ida Schwartz DSH nov 2007

Møde mellem forskning og professionel praksis

Forskning i problemforståelser i et professionsfelt ud fra et brugerperspektiv, der kan bidrage til praksisudvikling


Adskillelse mellem teori og praksis

• Samfundsmæssig adskillelse mellem produktion af viden (forskning) og praktisk opgaveløsning (professionel praksis)

• Traditionel opfattelse af universitet som vidensproducerende og professionel praksis som vidensbehøvende.


Problemer knyttet til adskillelse

• Adskillelse af viden og handling: Dekontektualiseret viden

• Problemer med at forbinde teorier med praktisk problemløsning

• Adskillelse af forskning og udvikling


Problemer med omsætning af viden

• Videnskab: abstrakt universel viden om verden.

• Praksis: (tavs) viden i handling

Forestillinger om, at forskning producerer viden, som praktikere anvender, kan betyde, at praksis gøres til en mangelfuld udgave af teorierne om den


Myter om vidensformer- forskning er ikke underlagt handletvang, etiske og

kulturelle orienteringer og er udelukkende bagud-skuende - kritisk refleksion over det bestående uden utopisk sigte (værdifri)

- professionel praksis er underlagt handletvang, søger ikke indsigt, er orienteret mod det mulige og uden kritisk refleksion (fordomsfuld).


Forskning forstået som praksis

• Forskning forstås som en praksis på lige fod med andre sociale praksiser – men med særlige betingelser og muligheder

• Al viden er lokaliseret i og udvikler sig gennem praksis

• Viden er fordelt – man ved noget forskelligt i forskellige praksissammenhænge og vi er samfundsmæssigt set afhængige af hinandens viden.


Kritisk psykologi

• Erkendelse knyttes til subjekters redskabsorienterede, refleksive og kooperative deltagelse i samfundsmæssige praksisser (både i forskning og professionel praksis)

• Deltagere forholder sig refleksivt til og er medskabere af sociale praksiser i stadig bevægelse - viden er i praksis

• For at forstå praksis, må man deltage i udviklingen af den


Viden i stadig udvikling

Kritik og utopi er to sider af samme sag og kan ikke skilles ad

Enhver social praksis (forskning eller professionel) har et værdimæssigt udgangspunkt og udvikler sig gennem stadig kritik


Viden i kritisk psykologi

• Tanke-og handlemuligheder der kan udvide deltagernes (professionelle og brugeres) rådighed over fælles handlemuligheder

• Formålet er ikke at skabe abstrakt viden i distance til praksis, men at bidrage til nye forståelser af praksis gennem deltagelse i (udvikling af) den


Brugerperspektiv

• Interesse for modsætninger mellem professionelle standarder og brugeres standarder for eget liv

• En decentrering af professionelles perspektiver: professionelle standarder i forhold til brugernes anvendelse af dem i et liv på tværs af livssammenhænge. Udvidelse af livsmuligheder.


Forskning gennem deltagelse

• Aktionsforskning og kritisk psykologi• Kooperativ og kritisk• Deltagere i professionel praksis gøres til

medforskere – det antages at professionelle har viden om og reflekterer over problemstillinger i et praksisfelt


Forskning på tværs af praksiser

• På tværs af vidende praksiser (universitet, professionel praksis og brugeres livspraksis)

• Perspektivudveksling og hjemmeblindhed• Professionelles konkrete problemstillinger

forbindes til almene professionsfaglige og samfundsmæssige problemstillinger


Forskningsinteresse

• Forskning ud fra et dialogorienteret og demokratisk perspektiv – de udforskede gøres til medforskere

• Hvordan?• Forskning må organiseres på andre måder for

at skabe deltagelsesmuligheder


PRAKSISFORSKNING I PRAKSIS – ET EKSEMPEL PÅ ET SAMARBEJDE

DEL II



Børneliv på døgninstitution

• Ni børns ophold på en nærmiljøinstitution set ud fra børns og forældres perspektiver

• Børnenes hverdagsliv på døgninstitutionen og på tværs af deres livssammenhænge

• Professionelles samarbejde på døgninstitutionen og på tværs af institutioner om omsorgen for børnene

• Professionelles samarbejde med forældre


Forskningsprojektets problemstilling

Hvordan håndterer professionelle på en nærmiljøinstitution samarbejde med og inddragelse af børn og forældre samtidig med, at de yder en fagligt begrundet udviklingsstøtte i forhold til børnenes sociale deltagelse i et hverdagsliv på tværs af flere livssammenhænge?

En forstander som medforsker

• Et historisk tilbageblik på et professionelt arbejdsliv


Deltagelse i udvikling

”Og jeg synes også den udvikling, som institutionen har gennemgået, har egentligt ikke i sit udgangspunkt haft så meget at gøre med det interne arbejde, men mere med at pille sådan ved, udvikle.. på nogen leder udvikle og på andre måder afvikle den helt generelle overordnede tænkning omkring døgninstitutioner. Jeg synes selvfølgelig også at institutionen var interessant fordi den jo…

• Ida (afbryder): Kan du ikke lige sige lidt mere om det, hvad det er for en tænkning der skal afvikles?


Kritik af overordnet tænkning om døgninstitutioner

• Kaj: ”Jo, når jeg siger overordnede tænkning – så er det altså ikke kun den overordnede tænkning her på stedet, men den tænkning der er i de socialpolitiske rammer, som vi indgår i. Den der måde institutioner bliver anvendt på. Den der måde institutioner bliver tænkt på i det hele taget. Den måde som institutioner bliver opfattet på, både af det system, som vi er en del af men også selvfølgelig af børn og forældre og omverdenen. ”


Kritik fra professionelt ståsted

• Viden om sammenhænge eller modsætninger i sociale systemers funktionsmåder og disses betydning i børn og forældres liv

• Kritik af ”tænkning” indenfor et psykosocialt behandlingssystem

• Interesse i at deltage i udvikling af professionelle indsatser ud fra et brugerperspektiv


En døgninstitutionel indsats i et brugerperspektiv

Kaj: ”Men hvis jeg skal vende tilbage til det der med tænkningen, den generelle overordnede tænkning, så handler det jo meget om, hvad er det egentligt for en betydning, man gerne vil have at et døgninstitutionsophold skal have for et barn og et barns familie. Og hvordan oplever familien så, at det får den betydning. Der hvor der begynder at ske noget, er der hvor vi begynder at interessere os for de her ting. ”


Billeder på børneliv på døgninstitution

Kaj: ” Jeg synes i øvrigt, at jeg også godt vil sige, at jeg synes, det var en institution, der i sin kultur havde nogle meget smukke og faste værdier, som alle sammen egentligt handlede om ting, man var sammen om. Jeg kan huske, institutionen havde i mange år taget af sted nogle uger op på nordvest Fyn om sommeren. Det der slog mig, det var.. at der var en masse fotografier. Der var taget en masse billeder deroppe fra de der somre. Det der slog mig var, at jeg oplevede nogle børn sidde og vise mig billeder deroppe fra og fortælle mig om ting, der skete der oppe, og pludselig gik det op for mig, at de aldrig havde været der. Det var simpelthen overleveret fra personale og fra andre børn. Og det her var så nogle børn, som snart skulle derop, og de sad rent faktisk og fortalte mig om det, som om de selv havde været der. Og sådan var det med flere ting, at det var ting, der havde en eller anden betydning, der gjorde at folk havde lyst til at fortælle andre om det.” (Min fremhævelse)


Kritik & utopi

• Adskillelse af børn og forældre eller tænkning i samarbejde med forældre - ”omsorg for børn gennem omsorg for deres forældre”

• Professionelles kategoriserende udpegning af børn og forældre eller et fleksibelt institutionelt tilbud om støtte

• Udviklingskrav contra inddragelse af børn (og deres forældre) i sociale fællesskaber


Døgninstitutionen som en del af familiens netværk

• En forsker i lære


Forældresamarbejde

• Forældres mulighed for at bevare deres forældreskab

• Inddragelse af forældre i omsorgen for deres børn i døgninstitutionens hverdag

• Kontinuitet i børns liv – i hverdagen og i livsforløb

• Døgninstitutionen som en del af familiens netværk



Forældre på mange måder• Jonas var en ung fyr på 13 år, der selv tog kontakt til socialforvaltningen,

fordi han ville hjemmefra på grund af moderens nedsatte psykiske funktionsevne og hendes misbrugsproblemer. Under opholdet på døgninstitutionen har Jonas bevaret en stabil kontakt til sin mor og moderen har besøgt ham både på hverdage og i weekender. Jonas og hans mor har fejret alle højtider og deres fødselsdage på institutionen. Jonas er siden flyttet på efterskole og betragter døgninstitutionen som sit hjem. Han opholder sig derfor her i weekenderne. Jonas´ mor bor på institutionen i de weekender Jonas er hjemme. Hun indgår i hverdagslivet, og er sammen med både personale og børn. Jonas er sammen med kammerater, som andre unge og går derfor til og fra. På den måde kan han både leve et ungdomsliv og bevare kontakten til sin mor.

En fleksibel støtte

• Samarbejde om fremstilling af sammenhænge i døgninstitutionsbørns liv


Fælles udforskning

• Samarbejde om at skrive en artikel• Produktion af begrundede forståelsesmåder• Omsorg for børn som en delt opgave – almene

forståelser af barndom og børneliv


Ida Schwartz DSH nov 2007

Manglende kontinuitet

• Kaj: Hvor jeg faktisk syntes, at hun sådan egentlig beskrev (…) løsningen på det, for hun sagde: ”havde jeg fortsat haft en kontakt med jer, og kunne have ringet til jer og sagt, den er helt gal, vi kan simpelthen ikke styre det herhjemme, så ville I øjeblikkeligt vide, hvad det var jeg snakkede om. Så ville I sandsynligvis komme ud til os og sige, hvor ser her dog ud, tag med os hjem og sov og så må vi kigge på det her i morgen. Så ville I have os i gang igen i løbet af meget få dage. Nu sidder min søn på en anden institution måske i et halvt eller et helt år. Og vi begynder helt forfra hver gang.”

32

Ida Schwartz DSH nov 2007

Problemfelter

• Specialiserede behandlingstilbud betyder brud og skift i børns og unges livsforløb

• Behandlingstænkning fokuserer på individet/familien i stedet for på livsbetingelser herunder at professionelles egne praksiser udgør et blindt punkt

• Fokus på afgrænsede indsatser/metoder i stedet for sociale deltagelse i børneliv

33

Fokus på familiens samlede liv• Jens var en 42-årig familiefar til to børn, der i lange perioder kunne varetage

omsorgen for sine børn, men i perioder fik hans alkoholmisbrug overtaget. Derfor boede børnene på fjorten og tolv år på Nærmiljøinstitutionen Korsløkke i Odense. På utallige møder med Jens fastholdt de involverede professionelle, at han ikke kunne få sine børn hjem, før han holdt op med at drikke. Ved hvert møde kunne alle involverede konstatere, at der ikke var sket nogen forandring. I erkendelse af at Jens nok ikke kunne forandre sit livsmønster udarbejdede Nærmiljøinstitutionen Korsløkke et forslag, hvor Jens og børnene - trods alkoholmisbruget - kunne være mere sammen. Planen indebar, at børnene kunne bo i deres hjem i de gode perioder. Hele familien spiste og hyggede sig sammen på døgninstitutionen en gang om ugen, hvor børnene også dagligt fik hjælp til lektielæsning. Aftalen indebar, at børnene boede hjemme sammen med far, når han havde det godt. Den ældste dreng på fjorten og hans far var gode til at fornemme, hvornår Jens ville falde i druk, og i disse perioder boede børnene på døgninstitutionen.


Fravær af udviklingskrav

• En forskers bidrag



Forståelse af børnenes problemer

Trivsel som pædagogisk mål:”Det er derfor, at jeg plejer at sige, at de

børn der kommer her, de er jo ikke uopdragne. De er ulykkelige – de har det dårligt. Så derfor må vores opgave jo være, at arbejde på, at de får det godt. I øvrigt også, det plejer jeg at skynde mig at sige, forældrene er i nøjagtig samme situation som børnene. Der er ikke den store forskel.”

Kritik af forestillinger om ulykkelighed

• Fokus på ulykkelighed sætter voksen-barn-relationer på dagsordenen

• Fokus på trivsel her og nu (umiddelbarhed) • Afmagt når omsorg ikke hjælper• Ulykkelighed anskuet som ny kategorisering • Brug for kontektualiserede forståelser af børns

udvikling – af børns udvikling gennem deltagelse i sociale fællesskaber i og på tværs af deres livssammenhænge


For at forstå en praksis, må man deltage i udviklingen af den

• Praksisforskning som en forpligtelse til at behandle de problemstillinger, der udpeges som betydningsfulde af deltagere i et praksisfelt og til at bidrage til udvikling af problemforståelser

• Samarbejde om produktion af problemforståelser, der udvider fælles handlemuligheder


En forskers position og muligheder

- Bevægelser på tværs af professionel- og forskningspraksis

- Bevægelser rundt i et praksisfelt- Inddragelse af mange parters perspektiver på

børnenes liv - Følge børns sociale deltagelse i et hverdagsliv

på tværs af flere livssammenhænge


Møde mellem forskning og professionel praksis

Forskning i problemforståelser i et professionsfelt ud fra et brugerperspektiv, der kan bidrage til praksisudvikling

Udvikling af fælles problemforståelser eller udvikling af nye forståelser gennem fælles udforskning

Forståelser, der på hver deres måde kan bidrage til udvidelse af professionelles og brugeres sociale handlemuligheder


PROBLEMFORSTÅELSER I PROFESSIONELT ARBEJDE

DEL II



Problemforståelser

• Hvordan professionelle grundlæggende tænker om børns udvikling

- har betydning for, hvordan børns og forældres problemer defineres, og

- det hænger sammen med hvilke børn der bliver udpeget som problembørn,

- og hvilke praktiser der tilbyder hvilke former for hjælp.


Udviklingspsykologiens historiske bestræbelser

• Studiet af det psykologiske individ• Måling af børns ”normale” udvikling. Stadfæstelse af

den ”rigtige” udvikling og den ”gode” barndom• Synet på børn som uudviklede• Forestillinger om ”udvikling” som det progressive

forløb fra primitive stadier til stadig mere modenhed og (selv)beherskelse. (Parallel mellem individ og samfund).


Normaliseringsbestræbelser

• Opnåelse af social orden gennem normaliseringsprocesser

• Udvikling af samfundet gennem udvikling af dets individer

• Udvikling af standarder og lovmæssigheder for børns udvikling

• Fastlæggelse af forholdet mellem normalitet og afvigelse (gennem stadig mere differentierede kategorier og statistiske målinger)


Børns behov

• Udviklingspsykologiske teorier bruges som objektive standarder

• Børns behov anskuet som kulturelle konstruktioner• Naturaliserede forestillinger om hvordan børn er (fx

sårbare eller kompetente). • Kritik af universelt gyldige standarder for børns

udvikling (forestillinger om essens)• Diskussioner om børns behov er behæftet med skyld

og ansvar


Normalitet og afvigelse – en dualisme

Forståelser af børn som:• Moralsk sunde• Velopdragne• Sunde

• Kompetente• Autonome

• Moralsk fordærvede• Uopdragne• Usunde og

understimulerede• Udannede• Uselvstændige


Normalisering som grundforståelse

• Uro, konflikter og mangel på socialt accepteret handlemåder fører til, at professionelle overvejer, hvad der kan være galt med børnene

• Vi kigger ind i de enkelte børn for at finde svar i stedet for ud i situationen og sammenhængen


Problemer i personligheden eller problemer i livet

• Individualisering- problemer gøres til iboende individer

• Kategorisering og andetgørelse

• Børn og forældre som sociale deltager i fællesskaber og praksiser

• Problemforståelser der undgår at udpege og stigmatisere


Professionelles praksisers betydning

• Der ses bort fra betydningen af psykosociale praksisers organisering – desubjektivering af professionelles handlemåder

• Hvordan børn og forældre forstår sig selv og oplever deres livsproblemer er knyttet til professionelles:

- problemforståelser (ex)- praksiser (ex)


Kritik af abstrakte forståelser af livsproblemer

• Problemer forstås abstrakt

Tidlig skade eller social arv.

• Livsførelse i konkret hverdagsliv i et sammensat liv


Afmagt og andetgørelse

• Andetgørelse er knyttet til professionelles oplevelse af afmagt

• Gøren problemer abstrakte (globale modeller) bidrager til usikkerhed og konflikter hos professionelle

• Desubjektivering og andetgørelse er forbundne.


Jens- selvindsigt eller oplevelse af andetgørelse

Speaker: Jens er ikke i tvivl om, hvordan hans liv ville se ud, hvis han skulle klare sig blandt os andre:

Jens: Først: bo alene. Det ville komme til på meget kort tid at ligne verdens største svinesti for at sige det ligeud. Der ville ligge chips-dåser, chipsposer, ølflasker, øldåser, six-packs-indpakninger over det hele.

Jeg ville leve af øl og kattemad, for at sige det som det er. Chips og sådan noget … jeg ville se video hele dagen. Min uddannelse ville jeg sige fuck op med den; det kan jeg ikke alligeveller finde ud af; Det vil jeg ikke kunne holde til!


Andetgørelse fortsatHele mit liv ville gå fuldstændig i stå. Alt hvad der er blevet arbejdet for, ville

blive smidt ud. Hvis jeg ikke er her, går jeg i hundene.Her bliver Jens´fortælling midlertidigt afbrudt og lægen kommenterer:Det er meget klarsynet selvindsigt!Det er også noget deprimerende at tænke

på… der er masser af undersøgelser, der viser at han på sin vis har ret: det er perspektivet og det er desillusionerende…

Jens fortsætter: Et: Min personlige hygiejne ville gå helt ned under gulvbrædderne. Jeg ville komme til at stinke som en … ja, skal vi ikke bare sige det, som det er … som et lortesvin.

To: Jeg ville glemme at klippe negle, så mine negle ville blive cirka så lange her (viser med hånden, hvor lange) og så begynde at knække og flosse og sådan noget. Ødelægge mine hænder.


Andetgørelse fortsat

• Tre: Jeg ville måske begynde at sælge stoffer og tage stoffer. Gå direkte ned. Komme til at bo på Christiania måske…

• Og så på et eller andet tidspunkt dø af en overdosis eller blive snuppet af politiet, fordi jeg er ved at banke indmaden ud på en eller anden. Jeg ville blive det mest kriminelle udskud, verden har set.

• Refereret fra nyhederne i TV2 ved Dressler Maria. Så du DAMP`en? Om sammenhængen mellem intervention og udviklingsmuligheder og om kontrafaktiske fortællinger som professionelt redskabNordiske Udkast årg. 30, nr. 2, 2002.


Dilemma

Professionelt perspektiv: – tolkning af problemer

ud fra et fagligt perspektiv

Problem:Brugerne som aktivt

handlende subjekter forsvinder ud af syne

Brugerperspektiv:- synspunkter og

meninger

Problem:Professionelles opgave at

yde udviklingsstøtte forsvinder ud af syne


Forsøg på overskridelse

• Organisering af professionel praksis ud fra en forståelse af, hvordan brugerne kan inddrage indsatsen konkret i deres livsførelse (inspireret af Ole Dreier).


Andenæs: Kundskabsgrundlag

”Jeg vil argumentere for forståelsesmodeller som gjør dagliglivets betingelser og innhold faglig relevant, og som inkluderer foreldre og barns egne opfatninger av seg selv, hverandre og det de holder på med.” (2000:7)


Andenæs fortsat

• ”Barnevernet trenger i det hele tatt et mangfold av kunnskapstyper, som betyr at det er behov for forskjellige former for forskning. Det er viktig nok med statistisk kunnskap med store utvalg; testning av hypoteser, effektstudier osv… Alle ville vel ønske seg sikker kunnskap når man skal fatte vanskelige beslutninger. Men det trengs også stor ydmykhet overfor kompleksiteten i de fenomenene vi står overfor. Det er knapt mulig å predikere utviklingsforløp i liv som skal leves …” (2000:41)


Børns udviklingsbetingelser

• ”…behandlingsarbejdet må rettes mod børns brug og realisering af deres konkrete udviklingsbetingelser.” (Højholt 1990:160)

BIDRAG TIL NYE FORSTÅELSESMÅDER

fredag 21. april 2023Side 60

Et børnelivsperspektiv

• Se ud fra børnene og ud i deres livssammenhænge

• Se på betingelser – lære noget om børns deltagelsesmåder

• Se på børns deltagelsesmåder – lære noget om deres betingelser

• Forbinde almene og særlige livsbetingelser og handlemåder – forankre børns særlige handlemåder i almene forståelser at børneliv


• Fra et fokus på børnene adskilt fra deres forældre

• Fra fokusering på betydningen af pædagog - barn relationen

• til at tænke familie og døgninstitution som et samlet omsorgsarrangement

• til et fokus på betydningen af børns multiple fællesskaber bestående af forældre, netværk, pædagoger og børn flere steder.


• Fra et fokus på "anerkendende relationer"

• til en forståelse af anerkendelse, som knyttet til muligheden for at tage del i og udøve indflydelse på fælles handlebetingelser.


• Fra et fokus på mangler ved barnets personlighedsmæssige egenskaber

• til et fokus på pædagogisk organisering af sociale deltagelsesmuligheder


• Fra et fokus på udvikling af isolerede færdigheder eller adfærdstræk hos barnet

• til et fokus på børns udvikling af handleevne gennem deres sociale deltagelse i og på tværs af flere steder, aktiviteter og fællesskaber - at børn lærer ved at forbinde engagementer mange steder til nye handlemuligheder


• Fra et fokus på børn som enkeltstående individer

• Fra et fokus på børnene

• til et fokus på betydningen af børns fællesskaber

• til et fokus på professionelles praksisorganisering og deres samarbejde om at udvikle fælles handlemuligheder


• Fra en fokusering på barnet i egen institutionel kontekst

• til et fokus på børneliv på tværs og på samarbejdet med professionelle andre steder


Documents

Praksisforskning i socialpædagogisk praksis