Oplevelser på egen hånd 2012

Oplevelser på egen hånd Fyn

Kolofon Oplevelser på egen hånd er en del af Turkalenderen Fyn, Langeland og Ærø, som er udgivet af de fynske kommuner i samarbejde med Syddansk Turisme. Samling af Oplevelser på egen hånd er udarbejdet i perioden 2008 – 2011. Produktion: Anja Højfeldt Jespersen, Henrik Lund, Anne Dorthe Larsen (Syddansk Turisme) Ida Søkilde Jelnes (Assens Kommune), Kasper Nowack (Faaborg-Midtfyn Kommune), Karina Behrens (Odense Kommune), Terkel Broe Christensen (Svendborg Kommune), René Sørensen (Faaborg Reklame) Lise Weise Krøyer (Krøyer Reklame), Reklamepigen Oplevelser på egen hånd er forfattet af: Karen Mann (Bågø - en ø i Lillebælt), Karen Mann (Helnæs), Karen Mann (Vissenbjerg Bakkerne), Ida Søkilde Jelnes (Klakkebjerg, Brænde Ådal, Frøjerg Bavnehøj og Kærumstien), Karen Mann (Damsbo Skov), Birgit Bjerre Laursen (Sundet ved Faaborg), Faaborg-Midtfyn kommune (Pipstorn skov/Sundet v. Faaborg) Kasper Nowack (Sundstien/Kaleko-ruten), Leif H. Sørensen (Lærkedal), Martin Køhl Søholm (Fyns Hoved), Lars Bangsgaard (Munkebostien), Martin Køhl Søholm: (Nordskov Enge), Astrid Ejlersen (Rundt om Botofte Skovmose), Jan G. Jensen, (Ristinge Halvø på egen hånd), Astrid Ejlersen (Hennetved Haver, Rudkøbing Fredskov/Rudkøbing Vejle, Longelse Bondegaardsskov, Strand-, fisker- og færgeby og et smukt landskab omkring Spodsbjerg, Sløjfen om Tranekær), Elke Schäfer (Ejby og Kingstrup Mose), Elke Schäfer (Hindsgavl – halvøen ved Lillebælt), Elke Schäfer (Røjle Klint og Kasmose Skov), Elke Schäfer (Kystkultur ved Sopiæodde – bedre kendt som Strib Odde), Sabina Rohde (Nørre Aaby til Ronæs), Sabina Rohde (Handicapvenlig tur i Hindsgavl Dyrehave), Sabina Rohde (Håre Mose), Sabina Rohde (Oplev en fantastisk udsigt langs Varbjerg Strand), Sabina Rohde ( Tag på kløvetur med din smartphone i Middelfart, Tag cyklen med på den sorte kløverrute i Middelfart), Susanne Soelberg Carlsen (Enebærodde), Susanne Soelberg Carlsen (Bogense By), Susanne Soelberg Carlsen (Langesø), Susanne Soelberg Carlsen (Agernæs Storskov og Flyvesandet), Susanne S. Larsen (Hofmansgave), Susanne Soelberg Carlsen (Glavendruplunden), Susanne Soelberg Carlsen (Ølund, Lammesø og Firtalsstranden, Bogenses grønne hjerte/Hjertestien, Vigelsø), Bettina Pohle (Østerø Sø), Jan G. Jensen (Østerø Sø – Knudshoved), Jan G. Jensen(Lykkesholm, Magelund Voldsted og fortidsminderne ved Lindeskov), Betina Pohle (Bondemosen i Ullerslev), Jan G. Jensen (Historisk vandretur til Hjulby Sø), Poul Bjerregaard (Herregårdsparken ved Hollufgård og Glisholmskoven), Poul Bjerregaard (Hole Skov, Odense), Poul Bjerregaard (Kohaveskoven), Poul Bjerregaard (Kulturbotanisk Have – Odense), Poul Bjerregaard (Munkemaen/Bispeengen og form og idrætsrummet), Birgit Bjerre Laursen (Stige Ø), Ulf Løbner-Olesen (Næsbyhove Voldsted og Stavis Ådal, Odense Å – fra H.C.Andersen Haven til Fruens Bøge), TerkelBroe Christensen (Ørkild Voldsted og Karoline Amalie Lund), Terkel Broe Christensen (Drejø – en ø midt i Øhavet), Terkel Broe Christensen (1. Hjortø – en naturø uden kro eller kirke), Terkel Broe Christensen (Monnet – en dansk naturperle), Hans Peter Birk Hansen (Damestenen v. Hesselager), Hans Peter Birk Hansen og Arne Bruun (Egebjerg Bakker), Julia Gram-Jensen: (Skansen på Tåsinge), Terkel Broe Christensen (Syltemade Å-dal), Arne Bruun (Thurø Rev), Jette Raal Stockholm (Præstens Skov), Knud Nielsen (Gråsten Nor), Knud Nielsen (Erikshale/Marstal), Knud Nielsen (Marstal), Knud Nielsen (Vitsø), Knud Nielsen (Voderup Klint på egen hånd), Foto: Arne Bruun, Carsten O. Hansen, Casper Nicolai Pagh Vett, Cees Van Roeden, Colourbox, De fynske kommuner, De fynske turistbureauer, DN Odense, Esben Brage, Fjordens Dag, Fjordens dag – Vigelsø, Fjord & Bælt, Fyn Rundt , Fyns Dykkercenter, Jimmi Bisgaard, Karsten Henningsen, Koldkrigsmuseet, Knud Nielsen, Kurt G. Holm, Langelandsfortet, Middelfart Museum, Middelfart Turistbureau, Morud Lystfiskerforening, Museerne på Vestfyn, Naturbureauet, Naturskolen Baagø, Naturskolen Åløkkestedet, Naturturisme I/S, Odense Bys Museer, Odense Fjord Naturskole – Vigelsø, Ole Breinholt, Poul Bjerregaard, Poul Henrik Harritz, SN Langeland, Søren Larsen, Terkel Broe Christensen, Torben B. Nielsen, Tarup Davinde I/S, Troels G. Rasch, Turist- og Erhvervsforeningen, Langeland, Øhavets Smakkecenter, Vagn Grønbjerg, Vestfyns Museer, VisitDenmark, VisitOdense, Ærø Natur- og Energiskole Kortmateriale: De fynske kommuner

•

Indhold Assens • Bågø ......................................................................... 4 • Helnæs...................................................................... 6 • Vissenbjerg Bakkerne................................................ 8 • Klakkebjerg og Brænde Ådal ................................... 10 • Damsbo Skov.......................................................... 12 • Frøbjerg Bavnehøj................................................... 14 • Kærum Å – stien...................................................... 16 Faaborg-Midtfyn • Pipstorn Skov .......................................................... 18 • Sundet..................................................................... 21 • Sundsøen/Kaleko-ruten ........................................... 24 • Lærkedal – nu med disc-golf.................................... 26 Kerteminde • Fyns Hoved ............................................................. 28 • Munkebostien.......................................................... 30 • Nordskov Enge........................................................ 32 Langeland • Botofte Skovmose ................................................... 34 • Ristinge Halvø ......................................................... 36 • Hennetved Haver .................................................... 38 • Rudkøbing Fredskov og ved Rudkøbing Vejle.......... 40 • Longelse Bondegaardsskov..................................... 42 • Spodsbjerg – strand-, fisker og færgeby................... 44 • Sløjfen om Tranekær ............................................... 46 Middelfart • Ejby og Kingstrup mose........................................... 48 • Hindsgaul ................................................................ 51 • Røjle Klint og Kasmose Skov................................... 52 • Kystkultur ved Sopiæodde – Strib odde ................... 54 • Natur- og motionssti fra

Nørre Aaby til Ronæs .............................................. 56 • Hindsgavl Dyrehave ................................................ 58 • Håre Mose............................................................... 60 • Varbjerg Strand ....................................................... 62 • Middelfart – kløvertur med din smartphone .............. 64 • Middelfart – på cykel på den sorte kløverrute ........... 66

Nordfyn • Enebærodde ........................................................... 69 • Bogense By............................................................. 70 • Langesø .................................................................. 72 • Agernæs Storskov og Flyvesandet .......................... 74 • Hofmansgave .......................................................... 76 • Glavendruplunden ................................................... 78 • Ølund, Lammesø og Firtalsstranden ........................ 80 • Bogenses grønne hjerte/Hjertestien......................... 82 • Vigelsø .................................................................... 84 Nyborg • Østerø Sø – Knudshoved ........................................ 87 • Lykkesholm, Magelund Voldsted og

fortidsminderne ved Lindeskov ................................ 90 • Bondemosen i Ullerslev ........................................... 92 • Hjulby Sø ................................................................ 94 Odense • Hollufgård og Glisholmskoven ................................. 97 • Hole Skov................................................................ 98 • Kohaveskoven....................................................... 100 • Kulturbotanisk Have .............................................. 102 • Munkebomaen/Bispeengen ................................... 104 • Stige Ø.................................................................. 106 • Næsbyhoved Voldsted og Stavis Ådal ................... 108 • Odense Å – fra H.C.Andersens have til Fruens Bøge.............110 Svendborg • Ørkild Voldsted og

Karoline Amalie Lund............................................. 113 • Drejø ..................................................................... 114 • Hjortø ................................................................... 116 • Monnet .................................................................. 118 • Damestenen – Troldkællinger og iskræfter............. 120 • Egebjerg Bakker.................................................... 122 • Skansen ved Tåsinge ............................................ 124 • Syltemade Å-dal .................................................... 126 • Thurø Rev ............................................................. 128 • Præstens Skov ...................................................... 130 • Ærø • Gråsten Nor........................................................... 133 • Erikshale ............................................................... 134 • Marstal .................................................................. 137 • Vitsø...................................................................... 140 • Voderup Klint......................................................... 142

ASSENS - OPLEVELSER PÅ EGEN HÅND40

Af Karen Mann, N

aturskolen på Bågø

Bågø en ø i Lillebælt

Landskab: Øen byder på rigtig mange gode oplevelser. Lystfi skeren kan fi ske fra kysten, og børnefamilierne kan nyde de dejlige børnevenlige strande. Derudover byder øen på store åbne landskaber, småskov og lavvandede brakvandsområder.

Natur: Der er et rigt fugleliv, som kan observeres fra de 2 fugletårne ved henholdsvis Vestermosen 3 og Noret. 2 Her kan man bl.a. se klyder, edderfugle, lille præstekrave og den store smukke fi skehejre. Af gæstende fugle, der indimellem observeres, er både havørn og fi skeørn samt blå kærhøg og lærkefalk. Derudover har øen også en stor bestand af rådyr, som ofte ses græssende på markerne. På strandengene fi ndes der mange forskellige planter bl.a. gul snerre, engelskgræs, blåhat, strandmalurt samt strandkål. Ud for kysten kan man være heldig at se både sæler og marsvin.

Kulturmiljøer/Historie: På sydkysten fi ndes de gamle fi skerhuse 5 , hvor fi skerne boede og havde deres stejleplads på strandengen. Overfor fi skerhusene 6 fi ndes en langdysse fra bondestenalderen. Øst for Nymose 4 ses et stort fl adt landbrugsområde. Dette område er den tørlagte Gammelmose, hvor man så sent som under 2. Verdenskrig stadig gravede tørv. I 1960´erne blev mosen imidlertid drænet og lagt under plov.

Stier: Der er gode muligheder for at opleve landskabet via 3 markerede stiforløb af forskellig længde. Endvidere er der gode opholdsarealer samt fugletårne.

Folder: På gavlen af det lille hvide hus ved færgen samt ved naturskolen i byen. 1

Transport: Der er færgeafgang fra havnen i Assens, overfartstid ca. ½ time. Der er fl ere busruter til Assens.

Målgruppe: Alle. Gangbesværede og familier med barnevogne anbefales dog at bruge de faste veje.

Fyrtårnet på Bågø

Stranden på Bågø

1

2

2

1

Foto: Ole Breinholt

41

1

2

3

4

5

6

56 ASSENS - OPLEVELSER PÅ EGEN HÅND

Af Karen Mann, naturskolen på Bågø

Majgøgeurt.

Græssende kvæg på Helnæs hale.

1

A

B

Helnæs

Landskab: Halvøen byder på et meget varieret landskab. Det første syn der møder en, når man kommer over dæmningen, er et imponerende landskab med en kæmpe vold. Dette er Helnæs ås 1 , som er skabt af grus og sten under istiden.

Inde på øen ligger det store engområde, Maden, som består af næsten 300 ha enge og marker. I stenal-deren var Helnæs made en lavvandet vig.

Natur: Der er et rigt fugle-liv. Ved Flødebøtten 2 kan fuglene observeres oppe fra åsen. Her kan man bl.a. se klyder og rødben samt mange forskellige ande-fugle. På Maden yngler bl.a. viber, strandskader og bek-kasiner. Foruden fuglene, findes der også rigtig mange

både smukke og sjældne planter. På Maden vil man således i maj og juni kunne se maj-gøgeurt samt store områder med engelskgræs. Ved åsen kan man, blandt mange andre planter, ek-sempelvis finde smalbladet timian og nikkende limurt.

Kulturmiljøer/historie: I området omkring Helnæs fyr 3 og syd for Maden fin-des 5 gravhøje, der viser, at der har boet mennesker på Helnæs siden stenalderen.

Går man en tur hen over Maden, vil man kunne se den gamle søs udløb, også kaldet mindet 4 . Nu er der på stedet en dæmning og en pumpe der regulerer vandstanden i maden. Indtil midten af 1700 tallet kunne man sejle, hen over Maden og ind til Helnæs by, men i 1783 begyndte man at ind-

vinde Maden til dyrkning.

Stier: Der er gode mulighe-der for at opleve landskabet via 2 markerede sti-forløb. Det ene findes først på øen ved Bobakkerne. Her er der også P-plads samt toilet. Den anden sti starter i hjertet af Maden ved P-pladsen 5 .

Ejer: Skov og Naturstyrel-sen samt private lodsejere.

Folder: Der findes foldere ved P-pladsen på Bobak-kerne.

Transport: Lokal bus fra Assens til Helnæs.

Målgruppe: Området ved Bobakkerne er ikke for gangbesværede eller bar-nevogne.

A B

1 2

P

P3

4

5P

P

57

62 ASSENS - OPLEVELSER PÅ EGEN HÅND

Af Naturvejleder Karen M

ann · Foto: Karen Mann

vissenbjerg Bakkerne

Landskab: Nationalt udpeget geologisk interesseom-råde med flere ”landskabs-trappetrin”. Afgrunden er navnet på den største kløft som smeltevandet har skabt da issøerne pludselig blev tømt ved sidste istids af-slutning 1 . Skov, sø, mange kilder 2 ler grave 4 , græsningsarealer samt udsigtspunkter 3 5 .

Natur: Meget varieret natur. Ved Afgrunden er der et rigt fugleliv, her er der bl.a. mulighed for at se hulrugende fugle som spætter og mejser, ligesom der i den tætte bevoksning ved lergravene er et rigt fugle-liv og mange forskellige insektarter. Ved foden af skrænterne i Skoven sprin-ger de mange kildevæld, her findes småbladet Milturt og Hvid Hestehov der begge er planter der trives i den fug-

tige skovbund.

Kultur: På området ved udsigten ses forskellige træfigurer der viser Røverne i Vissenbjerg. Vissenbjerg er kendt for sine røverhisto-rier. En del er sagn, men de har dog rod i virkeligheden.Siden middelalderen er om-rådets fine ler blevet brugt af teglværker til fremstilling af brændte sten. I Vissenbjerg Kommune har der været 15 teglværker. I dag er der ingen tilbage.

Stier: Der er gode muligheder for at opleve landskabet via markerede stier og opholdsarealer. Endvidere kan der i Ter-rariet i Vissenbjerg, som har åbent alle dage fra kl. 10:00-16:00, lånes GPS`er, der formidler 4 naturskønne stiruter i området.

Ejer: Skov- og Naturstyrel-

sen, Fyn, Assens Kommune samt private lodsejere.

Folder: På P-pladsen ved Møllesøen og ved P-pladsen ved Lergravene 4 .

Transport: Flere busruter mødes i Vissenbjerg og den nord-sydgående cykelrute 79 går øst om Vissenbjerg.

Målgruppe: Stierne på de enkelte ”landskabs-trappe-trin” er lette at færdes på, mens stierne mellem trinene er stejle og ikke mulige at passere med f.eks. barne-vogn.

Vissenbjerg, Afgrunden RamsløgTrappenedgang til Afgrunden

A B C

63

1

4

5

2

3

62

Klakkebjerg og Brænde Ådal

Landskab: Brænde Å er et af Fyns smukkeste vandløb og med sine 28 km er det Vestfyns længste vandløb. Det smukke og snoede vandløb har sit udspring nær Tommerup Stationsby. Fra Aarup til Håre løber åen nogle steder i en 20 meter nedskåret ådal. Ådalen er skabt af smeltevand fra slutningen af sidste istid. Vandet falder op mod 40 m over en strækning på 9 km. Åen har stort set bevaret sit oprindelige forløb og snor sig derfor naturligt og smukt i landskabet.

Natur: Området omkring Klakkebjerg og Brænde Ådal rummer en meget varieret natur. Omkring Klakkebjerg findes noget der ellers ses sjældent på Fyn – nemlig lyng. Der har været foreta-

get flere rydninger i områ-det, og den fælles mission er at genskabe området, så lyngen igen kommer til sin ret 6 . Engarealerne langs åen indeholder mange spændende blomster og planter 7 . På en tur i om-rådet kan man være heldig at spotte mange forskellige fugle. Ravn, Rød Glente, Fiskeørn, Isfugl og Vandstær er blandt dem, du kan være heldig at se.

Shelter: I det kuperede ter-ræn er der opført et shelter 8 . Shelteret kan frit benyt-

tes til overnatning efter ” først til mølle”-princippet. I tilknytning til shelteret er der lavet et bålsted, hvor man kan lave mad eller få varmen. Vær dog opmærk-som på områdets tilstand ved brug af bålpladsen, da

området i perioder hen over sommeren kan være meget tørt.

Stier: Der er gode mulighe-der for at opleve landskabet via et markeret stiforløb. Man kan vælge enten at starte fra Kerte ned ad Møl-leknappe eller fra P-pladsen ved Skovbrynet.

Ejer: Naturstyrelsen samt private lodsejere.

Folder: Der findes foldere ved Kerte Kirke eller ved P-pladsen ved Skovbrynet.

Målgruppe: Dele af områ-det er egnet for gangbe-sværede eller barnevogne, men stiforløbene ved ud-sigtspunkterne og de stejle ådalsskrænter er meget kuperede.

A

B

Shelteret v. Klakkebjerg kan frit benyttes til overnat-ning efter ”først til mølle princippet”.

Udsigt over Brænde Ådal. Der er skabt fine adgangs-forhold med etablering af spang og broer flere steder på ruten.

A B

ASSENS - OPLEVELSER PÅ EGEN HÅND

Materiale udleveret af: Ida Søkilde Jelnes, Assens Kom

mune

63

68

Damsbo Skov

Landskab: Damsbo Skov er på i alt 219 ha, Sko-ven består af skovparti-erne Havreskov, Billeslund, Smuttehaver, Skytte-haver, Tjærehaver og Bønderhaver. Den grænser ned til Hel-næsbugten og til Damsbo Strand, som er en offentlig badestrand. Et af Fyns re-neste vandløb, Hattebæk-ken, slynger sig smukt igen-nem skoven. Nogle steder med stejle brinker andre steder med gamle meget velbevarede stensætninger 4 fra omkring 1900 tal-

let. Terrænet i skoven er varieret med lave bakker og vældprægede skråninger ned mod de mange mose-agtige lavninger og mindre vandhuller.

Natur: Skoven er meget varieret med både løvtræer

og nåletræer og rummer også en lille bevoksning med Hestekastanie træer. I skoven ses der flere enkelt-stående, store gamle ege-træer bl.a. Damsbo Egen 2 som er godt 700 år gammel og egene Adam og Eva 3

, hvortil der knytter sig en fortælling om to elskende, der ikke kunne få hinanden. Langs kysten ses der også Skov-Æbletræer. Ved et af de små vandløb kan man se Gul Anemone, og ved nogle af sumpområderne samt langs bækken kan man finde krybende Eng-kabeleje. Flere steder i skoven ses også Hulrodet Lærkespore og Dansk Ingefær.

Kulturmiljø/Historie: Skoven kan føres meget langt tilbage i tiden, hvilket skoven stadig bærer præg af visse steder, li-

gesom floraen indeholder nogle såkaldte ”bondeskovsindika-torer”, som fx Skov-Gøgeurt, Tyndakset Gøgeurt og Ægbla-det Fliglæbe.

Seværdigheder: Lige overfor P-pladsen går en lille sti op til en meget velbevaret stendysse 1 . Der findes i skoven fem høje, hvoraf de to muligvis har indeholdt dysse–kamre.

Stier: Der er gode vandre-muligheder via de meget brede skovveje.

Ejer: Privat

Transport: Busforbin-delse både fra Fåborg og fra Hårby

Målgruppe: For alle, men Husk! hunde skal føres i snor.

A

B

Et af Fyns reneste vandløb - Hattebækken.

Stendysse.

A B

assens - oplevelser pÅ eGen HÅnD

Fofatter og fotograf: Karen Mann, Assens Kom

mune

69

1

2 3

4

P

BUS

66

Frøbjerg Bavnehøj – Fyns højeste punkt

Landskab: Frøbjerg Bavne-høj er med sine 131 meter, Fyns højeste punkt. Det 12 ha store område består af to bakker; selve Bavne-højen og Den Lille Høj på 122 meter. I slutningen af sidste istid, da isen var ved at trække sig tilbage, blev en flere kilometer tyk isblok liggende over hele Vissen-bjergområdet. I takt med afsmeltningen, blev der af smeltevandet dannet søer ovenpå isen. Smeltevandet medbragte grus og ler, som sank til bunds i søerne. Da isen omkring søerne smeltede bort, blev det aflejrede grus og ler tilbage og dannede dermed både Brændholt Bjerg og Frøbjerg Bavnehøj. Natur: Indtil ca. 1910 var bakkerne græsklædte, helt uden træbevoksning. Områ-det har ikke været velegnet til landbrug, så det blev i stedet brugt til græsning af både får og kreaturer.

Kultur/Historie: Områ-det omkring Frøbjerg var i oldtiden et kultsted, hvor man samledes på bjerget og tilbad frugtbarhedens gud Frøya, Frej eller Frø, heraf navnet Frøbjerg. I middelal-deren og frem til ca. 1800 indgik Frøbjerg i en kæde af bavnehøje. Bavn betyder brændestabel, disse bavne var ofte anbragt på højt liggende steder som Frø-bjerg. I tilfælde af krig eller lignende faresituationer tændte man op i bavnene. På den måde gav man mel-ding, om at der var fare på færde. I begyndelsen af 1900-tallet ønskede en gruppe borgere med J. Kyed i spidsen at skabe et fynsk samlingspunkt. ”Mindepladsen”, som hele området med de to høje kaldtes, blev tegnet af en af datidens førende landskabs-arkitekter; E. Glæsel, der fik plantet forskellige danske træer og buske på højene. ”Mindepladsen” har siden

været et populært sted for fester, grundlovsmøder m.m. I 1947 blev området fredet for at bevare og beskytte det mod bebyg-gelse, grusgravning o.lign.Frøbjerg Festspil spiller for første gang friluftsteater på festpladsen i 1986. Siden da har festspillene trukket op mod 25.000 tilskuere ud i naturen for at opleve friluftsteater. Stier: Der er god mulighed for at opleve de to bakker via et stiforløb på ca. 1,5 km. Ejer: Naturstyrelsen, Fyn. Folder: Der findes en folder for området på Naturstyrel-sens hjemmeside: www.naturstyrelsen.dk Målgruppe: Dele af om-rådet er egnet for gangbe-sværede eller barnevogne, mens nogle af stierne er stejle.


Materiale udleveret af: Ida Søkilde Jelnes, Assens Kom

mune

Området omkring Frøbjerg var i oldtiden et kult-sted, hvor man samledes på bjerget og tilbad frugtbarhedens gud Frøya, Frej eller Frø, heraf navnet Frøbjerg.FAK

TA

67

Da den tykke is smeltede, lå gruslagene tilbage og ses i dag som bakker. Illustration: Jesper Vagn Christensen

Udsigt fra Frøbjerg Bavnehøj.

A

B

A B

62

Kærum Å-stien

Landskab: Stien følger Kærum Å fra Skovvej i As-sens til Kærumvej v/ Melby. Landskabet er præget af åen, bynære grønne områ-der, skovpartier, mose og landbrugsland. Natur: Stien starter overfor det nye rådhus i Assens, hvorfra du følger den langs en sø over til Kærum Å. Turen går langs åen forbi en boldbane ud til en lille smuk park med sø samt skovbe-voksede bakker. På toppen af bakken står den gamle røde træbygning ”Skovpa-villonen”, hvor der i løbet af året opføres både revy, koncerter og om sommeren danseaftener. I den sidste ende af parken er der anlagt petanque bane og her findes også et ”hjertepunkt” med forskellige motionsredska-ber.

Stien krydser Fåborgvej og går herfra forbi møllesøen ved Kaals Mølle. Naturen begynder nu at være mindre veltrimmet som inde i byen.

Efter tunnellen under ring-vejen kommer man ud i det smukke naturområde ved Brunebjerg. Her finder du på højre hånd en lille æb-lehave med gamle danske æblesorter. Der ligger også et lille shelter i skovbrynet, hvor du finder små skovhi-storier som kan læses højt for børnene inden turen går videre langs åen og op til friluftspladsen, hvor der er en pavillon, et madpakkehus samt 2 shelters, bål- og grillpladser samt borde og bænke.

Herude kan du være heldig at se både ræv, rådyr, fasa-ner og hare.

Fra friluftspladsen går stien videre langs Kærum Å, krydser åen og fortsæt-ter langs kanten af Kærum Mose samt dyrkede marker inden den når Melbyskoven. Den markerede sti slutter ved Kærumvej ved Melby.

Kultur/Historie: I den bynære del af stien kom-mer man forbi Kolds Mølle eller som den kaldes i dag Kaals Mølle. Kaals Mølle er en gammel vandmølle, som nævnes første gang i 1500-tallet, og som er bevaret med vandføring, stigbord, sluser og hjul. Stier: Hele ruten ud til Mel-byskoven/Kærumvej er på ca. 4 km Ejer: Stien forløber både på kommunale og private arealer.

Transport: Turen kan star-te både fra startstedet over for det nye rådhus (p-plads over for Skovvej 2), fra p-pladsen ved Fåborgvej eller fra Stadion. Målgruppe: Alle. Dele af ruten er dog ikke egnet for barnevogne og kørestols-brugere.


Forfattere: Ida Søkilde Jelnes & Karen M

ann, Assens Komm

une

I den bynære del af stien kommer man forbi Kolds Mølle eller som den kaldes i dag Kaals Mølle. Kaals Mølle er en gammel vandmølle, som nævnes første gang i 1500-tallet, og som er bevaret med vandføring, stigbord, sluser og hjul.

63

48 FAABORG - OPLEVELSER PÅ EGEN HÅND

Pipstorn Skov - En begravelses- og kultplads gennem årtusinder

Historie: Pipstorn Skoven har fra gammel tid hørt til Findstrupgård, det nuvæ-rende Holstenshuus. Rester af gamle agersystemer fortæller, at dele af skoven har tidligere været opdyr-ket. Den begrænsede op-dyrkning har bevirket, at der i skovbunden er bevaret et enestående rigt og varieret udvalg af fortidsminder. Alle fortidsminder blev al-lerede fredet i 1886 af Holstenshuus.

Seværdigheder: Langdys-serne er de ældst kendte af gravene i skoven. De blev bygget i den yngre stenal-der ca. 3600-3200 f.Kr.

Pipstorn rummer den stør-ste koncentration af grav-høje på Fyn, 34 er registre-rede indtil nu. Højene er ikke udgravede, men er sikkert

bygget i ældre bronzealder.

En lille række lave tuer omsatte med en knap syn-lig stenkreds, kan rumme brandgrave fra den førro-merske jernalder, århundre-derne lige før Kristi fødsel.

Sydøst for højgravpladsen er en snes store sten sat i cirkel på toppen af bakken. Disse stensætninger kan også være ovale eller skibs-formede og er anlagt om-kring år 500-1000 e.Kr.

Vandløbene er ført under vejene gennem fint opbyg-gede stenkister af kløvede kampesten. Kisterne kan være flere hundrede år gamle.

Højryggede agre ses flere steder i skoven som lange smalle buede forhøjninger i marken. Agrene opstod ved, at jorden altid pløjedes ind

mod midten af ageren fra hver langside. Fordybnin-gerne mellem agrene vir-kede som drængrøfter. De højryggede agre i Pipstorn Skov er usædvanlig smalle med en bredde på kun 5 meter. Dyrkningsmetoden blev brugt i middelalderen og til 1700-tallet.

Stier: Se folderen for yder-ligere informationer om adgangsforholdene i skoven.

Ejer og adgangsforhold: Skoven er ejet af Holsteen-hus og er åben for publikum efter de gældende regler for private skove i Naturbe-skyttelsesloven. Se tavlen ved indgangen til skoven.

a

B

Fortidsminde i Pipstorn.

I Pipstorn Skov kunne man tidligere se et træ i færd med at sluge et dyssekammer. Fænomenet er sjældent, for normalt vil man fjerne opvækst for at beskytte monumenterne. Desværre væltede træet under stormen d. 3 december 1999.

Ba

FAABORG - OPLEVELSER PÅ EGEN HÅND 49


OPLEVELSER PÅ EGEN HÅND

Side 116-117

Landskab: Sø, enge, skov og bakker.

Natur: Sundet (1) er en stor og lavvandet ferskvandssø, som ligger 1 meter under havoverfladen. Søen fødes med vand fra kilder og nedbør, og derfor er søen også forholdsvis ren. Det giver undervandsplan-terne gode vilkår, og dermed er der rigeligt med føde til fugle og smådyr.

Den tilstødende rørskov (3) giver også gode ynglemuligheder for flere arter af ænder, lappedykkere, vandhøns og sangere. De afgræssede enge (2) er desuden ynglested for viber.

Kulturmiljøer/historie: Oprindelig var Sundet en del af Faaborg Fjord og husede byens tidligste havn. I 1500-tallet blev hav-nen opgivet, da sejlrenden sandede til. Siden middelalderen er vandet blevet opstemmet ved udløbet af sundet og udnyttet af Bymøl-len, som i mange år var ejet af Helligånds-klosteret. I 1665 købte Hvedholm Gods møl-len og hermed retten til halvdelen af Sundet.

Fra midten af 1800-tallet fremkom ønsket om at sænke vandstanden i Sundet. Det hang dels sammen med et behov for større arealer til græsning. Bymøllen blev købt af Faaborg By i 1881. Opstemningen blev fjer-net, og Sundmøllen blev opført for at sikre øget afvanding. Der var dog stadig sø til-bage, og diskussionen om yderligere afvan-ding fortsatte.

Ønsket om at bevare Sundet blev fremført af ”Foreningen til Sundets bevarelse”, der blev stiftet i 1910. Naturelskere var bekym-rede og forudså, at Sundets rige fugleliv ville forsvinde og argumenterede resul-tatløst for de rekreative værdier. Omkring 1940 blev en afvandingsplan udarbejdet, og i 1946 var projektet tilendebragt. I 2000 blev søen dog genskabt.

Stier: I 2007 blev stien omkring Sundet gennem Prices Have Skoven (3) kåret til Danmark bedste motionsrute. Den kan be-nyttes til fods eller på cykel.

Ejer: Sundbakkerne (4) blev i 2003 opkøbt af Aage V. Jensens fonde. Søen og de omkringliggende enge ejes primært af Faaborg-Midtfyn Kommune.

Folder: Folder fås på Faaborg Turistbureau eller hos Faaborg-Midtfyn Kommune.

Transport: Flere af FynBus´ ruter kører til Faaborg.

Sund� ved Faaborg

Sundet, Fåborg

1

23

2

3

4

3

4

Copyright KMS

50 FAABORG - OPLEVELSER PÅ EGEN HÅND

Sundet ved Faaborg

Natur: Sundet var før af-vandingen i 1940’erne et naturområde, hvor sjældne dyr ynglede. Efter afvan-dingen ynglede her kun enkelte Viber. Fra midten af 1990’erne har oversvøm-melser om vinteren og for-året omdannet området til en midlertid sø, der er ble-vet besøgt af mange ande- og vadefugle. Fra vinteren 2000 blev søen permanent. Søens vandstand ligger 1 meter under havets over-flade og søen er maksimalt 1,3 meter dyb. Den er fyldt op med vand fra kilder, regn og sne og derfor er vandet i søen forholdsvis rent.

Historie: Oprindelig var Sundet en del af Faaborg Fjord og husede Faaborgs tidligste havn. Omkring 1500 blev havnen opgi-vet, da sejlrenden sandede

til og skibene blev større. Siden middelalderen er vandet blevet opstemmet ved udløbet af Sundet og brugt til mølledrift af Hel-ligåndsklosteret, der ejede Bymøllen. I 1665 købte Hvedholm Gods Bymøllen og hermed retten til halv-delen af Sundet. Bymøllen blev købt af Faaborg By i 1881. Opstemningen blev fjernet, og Sundmøllen blev opført for at sørge for mere afvanding. De indvundne jorder blev brugt til græs-ning. Ønsket om at bevare Sundet blev fremført af ”Foreningen til Sundets bevarelse” der blev stiftet i 1910. Der blev argumente-ret for Sundets rekreative værdier. Der blev anlagt spadserestier langs Sundet, og mange Faaborg-drenge har fisket deres første fisk her. Omkring 1940 blev en

afvandingsplan udarbejdet, og i 1946 var projektet tilendebragt. I år 2000 blev Sundet genskabt som sø.

Seværdigheder: Naturen omkring Sundet og Prices Have Skoven øst for Sundet er også et besøg værd med sine 140 år gamle ege-træer.

Stier: Der er fine mulig-heder for at opleve søen og dens fugleliv fra stierne omkring søen.

Ejer: I 2003 blev bakkerne ved Sundet købt af Aage V. Jensens fonde. Handelen er et resultat af et samarbejde mellem Faaborg kommune, Danmarks Naturfrednings-forenings lokalkomité og fondene.

Målgruppe: Alle er velkom-men til fods og på cykel!

a

B

Sundet.

Sundbakkerne

Ba

FAABORG - OPLEVELSER PÅ EGEN HÅND 51

64

Sundsøen/Kaleko-ruten – Danmarks bedste motionsrute

Landskab: Ruten byder på oplevelser i langs Sundsøen og engene, i skoven og me-get kuperet terræn i Sund-bakkerne mv. Fra bakkerne har man en fantastisk udsigt over Faaborg by samt Det Sydfynske Øhav og Horne Land.

Som et led i Gang i Danmark og Danmarks Radios mo-tionskampagne i efteråret 2007, blev motionsruten Sundsøen - Kaleko i Fa-aborg valgt som Danmarks bedste motionsrute. Ruten blev valgt som den smuk-keste og mest alsidige motionsrute blandt ca. 500 ruter. Faaborg Ski- og Mo-tionsklub, Gåmotion havde indsendt forslaget. Den 4,3 km lange ruten kan forlæn-ges eller forkortes via hhv. Øhavsstien eller stien rundt om Sundsøen.

Kulturmiljøer/Historie: Området omkring Sundsøen var et fint naturområde, som rummede sjældne dyr som Odder og Rørdrum samt voksested for orkide-en Maj-gøgeurt og mange af de andre planter, der forsvandt før tørlægningen i 1940’erne.

Seværdigheder/Natur: Ved Sundsøen summer det af liv igen efter 2000, hvor søen blev permanent igen. Søen er et fint yngleområde for flere arter af ænder, lappedykkere, vandhøns, gæs og sangere. Som det eneste sted på Fyn yngler både Toppet-, Gråstru-bet-, Lille- og Sorthalet lappedykker det samme sted. De afgræssede enge er desuden ynglested for Viben. I 2003 blev bakker ved Sundet købt af Åge V.

Jensen Naturfond. Målet er at bakkerne udvikles til et stort overdrev. Fra bak-kerne er der en fantastisk udsigt udover det Sydfyn-ske Øhav.

Stier: Turen er ca. 4,3 km lang og består af etablerede grus-, skov-, trampe- samt asfaltstier.

Ejer: Området ejes bl.a. af Faaborg-Midtfyn Kommune samt Aage V. Jensen Na-turfond.

Transport: Der P-plads ved Sundstien 3-5, 5600 Faaborg, Start og slut.

Målgruppe: Her er mu-lighed for at alle kan få en oplevelse, hvad enten det er den vilde natur med fugle og planter man efterspør-ger, eller det er motion og leg.

FAABORG-MIDTFYN - OPLEVELSER PÅ EGEN HÅND

Forfatter: Kasper Now

ack, Faaborg-Midtfyn Kom

mune

A B

A

Sundsøen Kaleko Mølle

B

65

68

Lærkedal — nu med disc-golf

Landskab: Lærkedal ligger i et smukt kuperet terræn på 50 hektar. Her er skov, eng, overdrev græsningsarealer og levende hegn. Et typisk sydfynsk landskab. Syne-bjerg (82 m), det højeste punkt i området, hvorfra der er en storslået udsigt over hele området og helt ud til de fynske kyster. I godt vejr kan man bl.a. se til lindø værftet og pontonerne på Storebæltsbroen.

Kulturmiljø/Historie: Bygninger på Lærkedal fungere i dag som lejrskole, og bruges flittigt af mange skole. Hovedhuset, der er en nyere træbygning, blev opført, efter at det oprin-delig hovedhus nedbrændte i 1967. Tilbage i historien lå gården i Præstegårdshaven i Nr. Broby, men blev udflyt-

tet i 1796. I den tidligere svinestald er der i dag ind-rettet soveafdeling.

Seværdigheder/Natur: Naturen på Lærkedal er me-get afvekslende. I den lille sø ved lejrskolen vrimler det med karudser, og på den rigtig årstid både lille og stor vandsalamander, der begge er fredede. Store dele af arealerne bliver afgræssede, til glæde for ikke mindst de varmeelskende insekter, der kan opleves i rigt antal. På marken bag lejrskolen kan man i maj opleve sommer-fuglen okkergul pletvinge i et meget stort antal, lige-som der er gode chancer for at se en snog. I det hele taget vrimler området med liv på grund at den afveks-lende natur, så der er meget at opleve.

Stier: Der er flere stier rund i området, så der vil være mulighed for at lave ture af forskellig længde. Nogle er let tilgængelig, andre kræ-ver lidt mere af fodtøjet. Ejer: Arealet ejes af Natur-styrelsen, mens selve Lær-kedal, drives af den selv-ejende institution: Trente Mølle, Natur-, Miljø– og Lokal Agenda 21 Center. Det er muligt at få tilknyt-tet en naturvejleder til et ophold eller arrangement på stedet. Transport: Der er p-plads lige ved Lærkedal. Nærmest offentlig transport er Broby. Dog kører der på skoledage en lokalbus der kommer tættere på. Målgruppe: Alle vil kunne få en oplevelse her.

faaBorG-MIDTfyn - oplevelser pÅ eGen HÅnD

Forfatter: Leif H. Sørensen, Trente M

ølle

A B

A

Disc-golf Vandsalamander

B

69

Disc-golf: På Lærkedal findes Sydfyns eneste 9 hulers disc-golf bane. Disc-golf er kort beskrevet et golfspil, hvor køller er skifte ud med disc (fresbees) og huller erstattet med galvaniserede tråd-kurve til at fange discen. Alle er velkomne til at benytte banen og det er helt gratis. Har man ikke sine egne discs og har man aldrig prøvet det før, kan man for et meget beskedent beløb leje en bag (taske) med 3 discs, banekort, scorekort etc. hos Dagli'Brugsen i Nørre Broby. Tlf. 62631323.

Lærkedal Præsteskovvej 17 5672 Broby

Tlf. 6268 1979 www.larkedal.dk Find selv mange flere ture på egen hånd på

issuu.com/bananasamos/docs/turefyn

52 KERTEMINDE - OPLEVELSER PÅ EGEN HÅND

Fyns Hoved

Landskab: Landskabet er åbent med storslåede ud-sigter, og der er græsland næsten overalt. Kysterne varierer fra stejle klinter med store sten i strandkanten 1 til lav, mudret strand. 2 Tornen 3 er en typisk krum-odde, dannet af havets aflej-ringer af sten og grus.

Natur: Klimaet er varmt, og her falder mindre regn i forhold til gennemsnittet for Danmark. Krybdyr ynder varme, og man kan derfor finde f.eks. firben og hugor-me. Det varme, tørre klima giver grobund for helt spe-cielle plantearter på hele det nordlige Hindsholm. Strand-voldene er også klædt med farvestrålende blomster 4 , og på strandengsområderne kan man bl.a. finde den sjældne plante Lav Hinde-bæger. Strandtudsen lever i vandhuller på Fyns Hoved,

og på lune aftener i maj og juni er der gode muligheder for at høre tudsen kvække. 5 Kystfugle yngler i stort

tal på Tornen, hvorfor der er adgangsforbud fra 1. april til 15. juli. Tusindvis af fugle samles i Fyns Hoved-området og specielt ved Horseklint 6 , inden de trækker nordpå om foråret.

Kulturmiljøer/Historie: Fyns Hoved har indtil 1810 været brugt til fælles græs- ning af bønderne i Nord-skov. De mange stendiger stammer fra dette tids-punkt, hvor hver bonde fik tildelt to strimler land. En del af stenene er fjernet igen og knust til vejmate-riale.

Stier: Stierne er gode, men ikke fremkommelige for barnevogne. Turen Fyns Hoved rundt er på 2,5 km.

Stierne går udenom ind-hegningerne. Der er mange gode opholdarealer i om-rådet, og der er trapper og bænke ved udsigtspunk-terne på Jøvet.

Ejer: Området er fredet og dele er købt af Fyns Stats-skovsdistrikt.

Folder: Ved P-pladserne, toilettet og hos Kerteminde Turistbureau, tlf. 65 32 11 21.

Transport: Bus fra Ker-teminde til Korshavn. I sommerperioden går der i weekenderne bus fra Odense til korshavn. Cykel-rute 41 går til Korshavn fra Kerteminde.

Landskabet ved Fyns Hoved Tornen ved Fyns HovedBakkenellikea B C

53

1

4

5

6

23


Munkebostien

Landskab: Munkebostien er en 20 km sammenhængende vandresti, der omkranser Munkebo fra Odense Fjord i nord til Kertinge Nor i syd. Stien er markeret med pæle. Munkebos bakkedrag mel-lem de to fjorde er dannet af gletschere under sidste istid.

Kulturmiljøer/Historie: Munke fra Skt. Knuds Kloster i Odense grundlagde byen på grund af overdådigt fiskeri i fjordene.

Munkebostien går forbi den lille ø Galgeholmen 1 , hvor byens galge stod i Mid-delalderen. I 1659 stod den svenske rytterhær opmar-cheret på ma’en ud for øen klar til slag mod den danske hær på Munkebo Kirkegård. Gadenavnet ”Syvstjernen” er et minde om svenskernes 7-takkede skanse.

Ved Møllekrogen 2 trak vikingerne formentlig deres skibe over land mellem de to fjorde. Syd for Munkebo møder stien det gamle jern-banespor for Odense-Kerte-minde-Martofte banen 3 , som var i drift frem til1966.

I Dræby 4 kan man se en såkaldt ”stjerneudskiftning” fra 1797.

Med 6 inddæmningspro-jekter i årene 1818-1874 blev mange småøer i Odense Fjord landfaste. Stien forløber tværs igennem det inddæm-mede område 5 og videre mod Lindø 7 og Lindøbyen 11 .

Ved Dalby høj 6 kan man opleve en spændende historie med bl.a. oldtidshøje og rund-dysse samt et overdrevsom-råde med sjældne planter. Ved Boels Bro 8 er der se-værdige kampestenshuse fra begyndelsen af 1900-tallet.

På Munkebo Bakke 9 er der fra toppen af tårnet en fan-tastisk udsigt. Rundt i tårnet ses en række keramikplader med markeringer af lokale og fjerne udsigtsmål.

Natur: Kystfugle yngler og fouragerer i stort tal i de to fjorde. Der er gode mulig-heder for at se edderfugle, blishøns, havterner og knop-svane.

I Kertinge Nor findes der små 6 til 8 cm lange orangefar-vede sækformede søpunge 10 . Hvis man er heldig, kan

man finde dem på opskyllet ålegræs.

Langs med stien ved Odense Fjord kan man på strandenge finde salttolerante planter som Strand Annelgræs, Strand-Asters, Engelskgræs, Strandmalurt.

Stier: Stierne forløber langs levende hegn, på mark- og asfaltveje eller som spor i landskabet. Stierne er hoved-sagelig gode, men ikke altid fremkommelige for barne-vogne.

Infotavler, folder og bænke: Der er rundt på stien opsat bænke og informati-onstavler med foldere, der fortæller om historien og naturen langs med ruten.

Transport: Du kan komme til Munkebo med Fynbus, som kører mellem Odense og Kerteminde. Se køreplaner på www.fynbus.dk eller kontakt Fynbus på tlf. 62210980.

B

Møllekrogen ved Kertinge Nor

Munkebostien til fods

a

a

B

http://www.fynbus.dk

Odense F

jord

Boels

Bro

Kert

em

inde F

jord

Lin

dø

6

88

9

1

2

33

4

7

5

1.0

00

0

mete

r

50

0

11

2

10

5

1

55


Nordskov Enge

Landskab: Efter sidste istid bestod Hindsholm af mange små øer. Mange af disse øer er i dag blevet forbundet som følge af en landhæv-ning. Nordskov Enge har tidligere været en lavvandet fjord og senere strandeng. For mere end 200 år siden byggede bønderne i Nord-skov et dige 2 mod Store-bælt og omdannede engene til ferske græsningsarealer for husdyrene med en arts-rig eng mose og overdrev-vegetation.

Pumpelaget: I 1929 blev afvandingen af området forbedret ved anlæg af et pumpelag, der pumpede vandet væk igennem en afløbsledning i diget til Sto-rebælt, hvilket gjorde det muligt at opdyrke engene. Resterne af pumpestationen 1 samt de gamle grøfter og

læhegnene 5 , der adskiller de enkelte jorde, kan sta-digvæk ses i området.

Natur: I 2005 gennemførte det tidligere Fyns Amt og

Skov- og Naturstyrelsen, Fyn i samarbejde med de lokale lodsejere et natur-genopretningsprojekt, hvor pumpen blev stoppet, og der blev gravet 5 vandhuller 7 . Herved blev det 26 ha.

store område omlagt til våd natur med sjapvand, fugtige enge 8 og tørre overdrev – til gavn for dyr og planter. I juni 2007 blev det nye naturområde indviet. Samti-dig blev der lukket kreaturer ud, som skal pleje arealerne i fremtiden. Med genskabel-sen af engene er raste- og ynglemulighederne for en lang række vadefugle og padder forbedret. Ud mod diget findes nogle højtlig-gende overdrevspartier med artsrig flora. På selve diget findes bl.a. Hjorterod. Går man lidt mod syd kom-mer man til Dyrbjerg 3 hvor der er en flot udsigt.

Ud mod Storebælt er kysten præget af høje kystklinter 9 . I klinterne yngler dige-

svaler 4 i store kolonier. Svalerne ses ofte flyve

rundt tæt ved kreaturerne, hvor de fanger insekter, der tiltrækkes af dyrene.

Stier: Ved Fyns Hovedvej er der anlagt en parkerings-plads, hvorfra der går en 500 meter lang sti gennem arealet ned til stranden. Det er en god sti, der også kan benyttes, hvis man er på cykel eller er kørestols-bruger.

Infotavler m.m.: Der er opsat en infotavle og fol-derkasse ved parkerings-pladsen. Lige inden diget er der opsat et bordbænksæt, hvor der er plads til parke-ring af cykler og barnevog-ne 6 .Hunde skal af hensyn til fugle og kvæg holdes i snor.

Transport: Man kan kom-me til Nordskov enge med Fynbus, som kører mellem Odense og Korshavn. Se køreplaner på www.fynbus.dk eller få yderligere infor-mation hos Fynbus på tlf. +45 62 21 09 80.

a BHuller fra Digesvaler Gallowaykvæg står for naturplejen

a B

http://www.fynbus

3

11

6

2

9

8

7

54

200

meter

0 100

Signaturforklaring

Vandflade (0 cm)

Våd eng (25-50 cm)

Sump (0-25 cm)

Fugtig eng (50-75 cm)

Tør eng (75-100 cm)

Overdrev (over 1 m)

Projektgrænse

Sti til stranden

PParkering

P

57

72

Rundt om Botofte Skovmose

Landskab: Morten Korch når det er bedst. - bakker, bølgende marker, levende hegn, skov, sø og hav.

Natur: I foråret 2010 blev pumperne ved Botofte Skovmose standset. Gen-skabelsen af områder med åbne vandflader omgivet af våde enge var sat i gang. Hermed også mulighed for nye levesteder til dyr- og plantearter. Den gruppe som hurtigst tager nye arealer i besiddelse er fugle, idet de er meget mobile og hurtigt spottede de indby-dende vandflader. Derfor er der allerede nu, et år efter projektstart, et rigt fugleliv i området.

Kulturmiljøer/Historie: Botofte Skovmose er en del af et større lavbunds-område beliggende langs kysten mod Storebælt midt

på Langeland. I 1943 blev området tørlagt ved hjælp af et havdige, dræning og pumpning. De næste 65 år var her marker med korn og andre afgrøder. Som led i gennemførelsen af vandmil-jøplan 2 er Botofte Skov-mose nu genskabt, i alt 70 hektar er omfattet af pro-jektet. Vådområdet vil årligt reducere udvaskningen af kvælstof til Storebælt med cirka otte tons. Projektets samlede pris er 10,5 mil-lioner kroner. Deraf er de 2,5 millioner kroner betalt af det tidligere Fyns Amt, resten af skov- og Natur-styrelsen.

Seværdigheder:

1 P plads med info om Vådområdeprojekt

2 Udsigt over vådområdet

3 Idyllisk område ved stranden

4 Botanik, højt målsat strandeng.

5 Tranekær Fyr

6 Omkring 6000 år gl. dobbelt Jættestue

7 Allé af Douglas Træer

Stier: Rundtur med start på P plads ved Tranekær Fyr, tur 1 ca. 3 km, tur 2 ca. 5 km.

Ejer: Privat ejet, tilladt at færdes på veje og stier i området, samt langs stran-den.

Folder: Øhavssti folder placeret på P plads.

Målgruppe: Alle, indret turen efter deltagere. Flere strækninger er velegnet til barnevogn.

Husk: Gummeistøvler i fugtige perioder, kikkert.

A

LANGELAND - OPLEVELSER PÅ EGEN HÅND

Forfatter: Astrid Ejlersen Langeland Komm

uneB

C

A

B

Blåfugl

Toiletbygning v. Østrig

C Vådområde

73LANGELAND - OPLEVELSER PÅ EGEN HÅND

Tur 1

Tur 2 5

1

23

4

7

6

74

Ristinge Halvø på egen hånd

Landskab: En vandretur på Ristinge halvøen er et over-flødighedshorn af unikke oplevelser. Ristinge Klint tårner sig majestætisk langs med den smukke stenede strand. Et mekka for dem med interesse for geologi - Ristinge Hale i skarp kon-trast til dette med sin over-raskende flade, uendelige og foranderlige form. Hele området rummer smukke formationer af levende hegn og vejrbidt krat

Natur: Der er en unik natur på klinten, et rigt plante- og dyreliv. - den sjældne Ager-kohvede findes således talrig på klinten, der også rummer et stort insekt og fugleliv. Edderfugle, havlit-ter, sortænder, fløjlsænder, lappedykkere og skalle-slugere observeres fint fra klinten, i skiftende mængder

alt efter årstiden.

Kulturmiljøer/Historie: Der findes en flot fritstå-ende Stendysse, fra ca. 4000 år f. Kr. Stien går desuden igennem Ristinge Nor, som blev inddæmmet i 1872. Store dele af noret er beskyttet af Naturbeskyt-telseslovens § 3 og rummer også spændende planter.

Seværdigheder:

1 Klinten, geologi

2 Stendysse

3 Ristinge Hale

4 Stævnings skov

5 Ristinge Havn

6 Ristinge Nor, udsigt fra dæmning, rigt fugleliv

7 Ristinge Kapel fra 1881

8 Ristinge Strand, vel nok landets bedste sand strand, børnevenlig.

Stier: Man kan dele turen op i forskellige længder ef-ter ønske, den samlede tur er på ca. 10 km. I stille vejr er det muligt at gå langs stranden hele vejen fra Havblik til Ristinge Hale, dog ikke ved højvande. Turen til-bage kan foregå på stien på toppen af klinten, en tur på i alt ca. 4, 5 km.

Ejer: Ristinge klint er fre-det, Staten og Langeland Kommune ejer arealerne langs sydkysten. Resten er privatejet.

Foldere: Der er placeret foldere ved P pladserne.

Målgruppe: Alle, indret turen efter deltagerne. Kun dele af stisystemet er egnet til barnevogn.

Husk: Medbring kikkert og badetøj

A B


Forfatter: Astrid Ejlersen, Langeland Komm

uneA

Faldlåge v. indgang til mark Ristinge Klint

B

75LANGELAND - OPLEVELSER PÅ EGEN HÅND

©Ko

rt&Matrikelstyrelsen

Målforhold

1:14538

Dato

2/2-2011

Signaturforklaring

1

2

3

4

5

6

7

8

76

Hennetved Haver - Nyd sensommeren eller efteråret med naturvenlig skovdrift!

Landskab: Hennetved Ha-ver er en skov med mange forskellige plantninger. Den ligger i et bakket terræn og der er flere ”hatbakker” i skoven. Skovens højeste punkt er ”Stavnsbjerg”, der er 40 meter høj og har en bronzealderhøj på toppen. Der findes flere fortidsmin-der i skoven, og næsten hele skoven omkranses af et smukt fredet stendige. I skoven findes en særlig smuk eg ”Stavns eg”, – el-ler som de fleste kalder den ”Stauns eg” efter den skov-rider hvis fortjeneste det er, at skoven fremtræder så smuk og naturvenlig som den gør i dag.

Fra skovbrynet er der en smuk udsigt over det ka-rakteristiske langelandske landskab med marker og levende hegn. Skoven kan opleves fra gode farbare stier, og der er offentlig adgang overalt.

Natur: Skoven veksler mellem lysåbne og mørke partier, og det giver en fin varieret flora: forskellige træer i forskel-lige former og mange urter og græsser der i øvrigt findes nærmere beskrevet, i den fol-der der kan findes ved de hvide låger, der markerer skovens indgang.

Stier: Med afstikker til top-pen af Stavnbjerg, Skovfo-gedhuset og stævningssko-

ven øst for vejen, er turen ca. 2,5 km. Man kan vælge at gå tilbage af den asfalte-rede vej, derved bliver turen 3 km lang.

Ejer: Skoven er i dag ejet af Naturfonden

Folder: Der er folder placeret ved indgangen til skoven.

Transport: Bil, der er parke-ringsmuligheder to steder ved indgang til skoven. Eller bus til Lindelse, hvorfra der er under 1 km til skoven.

Målgruppe: Alle, egnet til barnevogn.

A

lanGelanD - oplevelser pÅ eGen HÅnD

Forfatter: Astrid Ejlersen Langeland Komm

uneB

C

A

B

Skovsøen midt i skoven.

Blomstrende hyld.

C Dådyr i sne ved Skovsgaard Mølle.

Hennetved Haver, naturvenlig skovdrift i 50 hektar skov.

FAK

TA

77lanGelanD - oplevelser pÅ eGen HÅnD

P

P

68

Af Astrid Ejlersen, Langeland Komm

une


Landskab: Skov, strand, mark og eng!I 1995 blev der genskabt 39 hektar våde enge, i umiddel-bar tilknytning til Rudkøbing by. Bagved engene ligger næsten 20 hektar fredskov. En mindre del af denne er gammel skov, hvor man bl.a. finder over 150 år gamle ege, 15 hektar er nyplantet løv-skov (1992).

Natur: Rigt dyre og plante-liv. I det tidlige forår kan man opleve dansende brushøns på engene. Den varierede skov er der også mulighed for mange naturoplevelser. Enestående mulighed for at se hvordan den nyplantede del lang-somt vokser til og sammen-ligne denne med den gamle del af skoven.

Kulturmiljøer/Historie: Oprindelig har Vejlen været en fjordarm, langt op i mid-delalderen har man kunne sejle ind i Vejlen og ankre op. Hvilket især har haft betydning om vinteren og under storme. Afvandingen begyndte først i 1700-tal-let hvor den første dæm-ning opførtes. Igennem de næste århundrede blev der bygget flere dæmninger, og gravet kanaler. Men først fra omkring 1945-46 hvor pumpen blev eldreven har dræningen af Vejlen været effektiv.

Stier: Flere forskellige muligheder for ruter. Fra 2 km og indtil 6-7 km, hvis dele af ruten lægges på de tilgængelige veje. (se kort)

Ejer: Langeland Kommune ejer størstedelen af Vejlen, Skov- og Naturstyrelsen ejer Fredsskoven.

Folder: Langeland Turistbureau: www.turist.langeland.dk Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside: www.skovognatur.dk, holdere til foldere placeret ved P pladsen på Fredskovvej.

Transport: Flere busruter til Rudkøbing, start turen ved Toldstien. Bil, mulighed for parkering på parkerings- arealet på Engdraget, v. Toldstien samt på P plads på Fredskovvej, sidevej til Spangevej.

Målgruppe: Alle, Børne-familier, velegnede til barnevogne,

Faktaboks: Naturlegeplads og bålplads i skoven. Med-bring kikkert.

vandretur i Rudkøbing Fredskov og ved Rudkøbing vejle

Udsigten ud over Vejlen med Rudkøbing Bymølle i baggrunden.

VibenA B

http://www.turist.langeland.dk

http://www.skovognatur.dk

LANGELAND - OPLEVELSER PÅ EGEN HÅND 69

78

LONGELSE BONDEGAARDSSKOv

Landskab/Natur: Longelse Bondegaards skov har et helt særligt skovbillede. Skoven har været urørt i snart 70 år, og flere træer er over 300 år gamle, - skoven har derfor en flora og fauna, der i Danmark ikke kan opleves i flere skove, end der kan tæl-les på én hånd. Insekter og fugle trives her, hvor grene og stammer har fået lov at ligge og give liv til en sjæl-

den mangfoldig natur.

Skoven er fredet og har offentlig adgang, den kan opleves til fods ad en vild-som sti. Skoven er på 9 ha og har i 40 år været ejet af Naturfonden.

Stier: Der er en sti, som i et vist omfang bliver plejet således, at de træer som vælter og spærrer stien bliver flyttet.

Ejer: Danmarks Naturfond.

Foldere: Der er folder pla-ceret ved indgangen til skoven.

Transport: P mulighed ved den gamle Spodsbjergvej hvorfra en markvej fører ned til skoven.

Målgruppe: Alle, ikke egnet til barnevogn eller klapvogn.



une

Sensommer og efterårstur i – en vild naturskov!

A BEfterår i regnvejr i skoven

A B

Skoven er fredet og ejes af Danmarks Naturfond

FAK

TA

C

C HyldeblomstMadpakken kan nydes på en af de faldne kæmper


Hyldeblomst

P

72

Strand, fisker- og færgeby og et smukt landskab omkring Spodsbjerg

Landskab: Landskabet på den vestlige side af byen er smukt og relativt uspoleret, små stier forbinder bivejene. Området er desuden meget præget af en markant ræk-ke af hatbakker, der ligger parallelt med kysten som perler på en snor. Mod øst ses Langelands Bælt, med kik til Lolland.

Kulturmiljøer/Historie: Spodsbjergs historie som havne- og fiskerby går meget langt tilbage. Færge-stedet Spodsbjerg nævnes således første gang i 1472, men er formentligt ældre. Beliggenheden er strategisk, da det er her, der er den korteste afstand til Lolland. (13 km væk).

Seværdigheder: P plads

➋ Blå flag strand, kiosk, P. muligheder. Flot udsigt til Lolland, og til Spodsbjerg havn. Desuden store na-turarealer, med både be-voksede arealer, strand og strandenge. ➌ Offentlig gangsti, med unikt forløb igennem mark og skov, med fine udsigter til hatbakker og små charm-erende ejendomme. ➍ Longelse Kirke, beliggen-de smukt i bakkelandskabet, gammel kirkesti med for-bindelse til Pederstrup. ➎ Longelse Bondegårds-skov, en af Danmarks æld-ste skove, nu udlagt som naturskov. ➏ Færge og fiskermiljø, samt lystbådehavn, her er også gode P muligheder.

➐ Øhavssti folder ➑ Super badestrand samt naturområder. På stranden er der desuden gode mulig-heder for at finde forstenin-ger som vættelys og rav. ➒ Velbevaret langdysse, ualmindelig smukt belig-gende i landskabet. (dateret 3950-2801 f. kr.)

Stier: Rød rute ca. 3 km, lilla rute ca. 7 km, blå rute ca. 8 km. Mulighed for mange alternative ruter, som det fremgår af kort.

Folder: Ved 5 og 7. Yderligere information på www.langeland.dk Turist og Erhvervsforenin-gen Langeland.

A B



uneA

Stemningsbillede fra offentlig sti ved Spods-bjerg. I baggrunden ses Hatbakken Højbjerg

Stengade Skov med Oehlenschlägers bøg ses i baggrunden.

B


Ture omkring Spodsbjerg

Udskrevet af: Langeland Kommune

Dato: 07-02-2012Målestoksforhold: 1:20000

© KMS

68

Sløjfen om Tranekær

Landskab: Herregårds-landskab med gamle alléer, stendiger, herregårdsmar-ker og store skove.

Natur: I den gamle slots-park- og i Tranekær i øvrigt, er mange forskellige sjældne træer. F.eks. et af Dan-marks ældste Tempeltræer, Gingo Biloba. Desuden er der i området et rigt fug-leliv, samt en imponerende bestand af dådyr.

Kulturmiljøer/Historie: Det er svært at forestille sig et område som indeholder mere kulturhistorie end dette. Fortidsminderne lig-ger tæt og på Flådet, syd for byen, er fundet spor af en over 9000 år gammel jæ-gerboplads. Området rum-mer mange lavbundsarealer, derfor ses også indvindin-gens historie her - med afvanding af disse,– samt i nyere tid, naturgenopretnin-gen af Botofte Skovmose.

Seværdigheder:

Tranekær Slot

➋ Tempeltræ

➌ Super udsigt til slotte

➍ Bemærk det gamle dige langs stien

➎ Medicinhaver

➏ Tickon parken (den gamle slotspark)

➐ Tranekær Slotsmølle, bør ses, hyggelig cafe samt museum for vindkraftens historie. Fra møllen er der udsigt til både øst- og vest-kysten af Langeland.

➑ Botofte Skovmose.

Stier: Øhavsstien indgår som delelementer i de be-skrevne ture, dele af turene foregår på mindre veje. Rød sløjfe ca. 4 Km. Grøn sti til slotsmøllen ca. 2,5 km. Lilla sløjfe ca. 13 km.

Folder: Øhavssti- og Tra-nekær folder er placeret flere steder i området.

Ejer: Området rummer en del fredninger, Tranekær Slotsallé er fredet og de fleste bygninger i Trane-kær er enten fredede eller omfattet af en bevarede lokalplan.

Transport: Bus til Trane-kær eller cykel/bil.

Målgruppe: Folderne som giver mere information om turen findes på både dansk, tysk og engelsk.

A B



une

A

Området rummer et rigt fugleliv, samt en imponerende bestand af dådyr.

Hus i Tranekær by.

B

Husk kikkert og masser af tid.


Naturoplevelser kombineret med kulturhistorie og et fantastisk landskab, Tranekær rummer det hele.

50

Af Elke Schäfer, Middelfart Kom

mune

MIDDELFART - OPLEVELSER PÅ EGEN HÅND

Gremmeløkke Å

Engnellikerod vokser på våde enge og i skove

1

2

Ejby og Kingstrup Mose

Landskab: Ejby og King-strup Mose er et af de største sammenhængende moseområder på Fyn. Dele af området bliver græsset af kreaturer, får og heste. 1 Mellem de afgræssede eng-arealer og dyrkede marker ligger der små søer omkran-set af rørskov, krat og skov.

Natur: En del af engarea-lerne har aldrig været pløjet og ligger hen som ferske naturenge. De udgør sam-men med de mere kultur-prægede enge i mosen en spændende botanisk mosaik, der er basis for et rigt og varieret dyreliv. Er man heldig, kan man også få et glimt af vandfugle som lappedykkere, gæs og æn-der, som yngler i den tætte vegetation ved mosen.

I sumpen 4 , der er dannet ved tilgroning af lavvan-dede søer, vokser tagrør og dunhammer. Her holder sang- og spurvefugle som rørspurv og kærsanger til. Trækkende fugle raster i området, inden de begiver sig nordpå til yngleområ-derne. Mellem Ejby og King-strup Mose løber vandløbet Gremmeløkke Å. 5

Gremmeløkke Å er skellet mellem Ejby og Kingstrup Mose. Vandløbet er bredt, men ikke særlig dybt. Fau-naen og fl oraen har tilpasset sig den næsten stillestående vandføring. Mosen afvandes hertil, og i vandrige perio-der kan man opleve, at åen løber over sine bredder.

Kulturmiljøer/historie: Mosen blev i gammel tid brugt til tørvegravning. 3 Det er denne arealanven-delse, som har dannet om-rådets søer.

Seværdigheder: Ved naturlegepladsen 2 er der en træhytte, siddeplad-ser, bålplads og forskellige naturlegeredskaber. Facili-teterne kan frit benyttes.

Stier: Der fi ndes en af-mærket rute på cirka 4,5 kilometer.

Folder: Projekt Spor i Land-skabet har udarbejdet en folder, og størstedelen af denne tekst stammer herfra (www.spor.dk).

Transport: Området ligger bynært, omtrent 1 kilome-ter fra Ejby, hvortil der er forbindelse med offentlige transportmidler.

21

http://www.spor.dk

51

Husk gummistøvler.Stierne kan være fugtige.

1

2

3

4

5

P

START



Side 102-103

Landskab: Ejby og Kingstrup Mose er et afvekslende naturområde. Her ligger små moser med åbent vand omkranset af rør-skov mellem afgræssede engarealer, dyrke-de marker samt krat og skov.

Natur: En del af engarealerne har aldrig været pløjet og ligger hen som ferske enge. De udgør sammen med de mere kultur-prægede enge i mosen en spændende bo-tanisk mosaik, der er basis for et rigt og va-rieret dyreliv. Er man heldig, kan man også få et glimt af vandfugle som lappedykkere, gæs og ænder, som yngler i den tætte ve-getation ved mosen.

I sumpen (4), der er dannet ved tilgroning af lavvandede søer, vokser tagrør og dun-hammer. Her holder sang- og spurvefugle som rørspurv og kærsanger til. Trækkende fugle raster her også, inden de begiver sig nordpå til yngleområderne. Mellem Ejby og Kingstrup Mose løber vandløbet Grim-meløkke Å (5).

Kulturmiljøer/historie: Mosen blev i gammel tid brugt til tørvegravning (3). Det er denne produktion, som har dannet om-rådets større sø.

Seværdigheder: I dag anvendes dele af Ejby Mose og engene til afgræsning af kreaturer, får og heste (1). Ved naturlege-pladsen (2) er der en træhytte, siddeplad-ser, bålplads og forskellige naturlegered-skaber. Faciliteterne kan frit benyttes.

Stier: Der findes en afmærket rute på cirka 4,5 kilometer.

Folder: Projekt Spor i Landskabet har udar-bejdet en folder, og størstedelen af denne tekst stammer herfra (www.spor.dk).

Transport: Området ligger omtrent 1 kilometer fra Ejby, hvortil der er forbindelse med offentlige transportmidler.

Ejby og Kingstrup Mose

Engnellikerod vokser på våde enge og skove

Gremmeløkke Å er skellet mellem Ejby og Kingstrup Mose. Vandløbet er bredt, men ikkesærlig dybt. Faunaen og floraen har tilpasset sig den næsten stillestående vandføring.

Mosen afvandes hertil, og i vandrige perioder kan man opleve, at den løber over sine bredder.

Husk gummistøvler.Stierne kan være fugtige.

1

START P

2

3

4

5

Copyright KMS


Side 110-111

Landskab: Lillebælt slynger sig som en flod mellem Fyn og Jylland. Fænø ligger malerisk midt i strømmen. Markante klin-ter hæver sig på begge sider af bæltet. Halvøen har kuperet terræn med gammel løvskov og herregårdslandskab omkring Hindsgavl Slot.

Kulturhistorie/historie: Hindsgavlhalvøenhar altid været vigtigt et overfartssted og kontrolpunkt for sejladsen på Lillebælt. Det ældste anlæg er Hindsgavl Voldsted (5) fra omkring 1150. Den gamle Lillebæltsbro blev bygget i 1935 (2).

Seværdigheder: Grimmermosehus (1) er Middelfarts naturskole. Huset er bygget i 1770 og har fungeret som bolig for ar-bejdere ved Hindsgavl. Vasnæs Batteri (3). Mindelund for engelske piloter (4). Rester-ne af et hultræ (6), som mange har krav-let igennem for at få naturens kraft mod en sygdom. Iskælder (7), som var slottets køleskab, før elektriciteten kom til egnen. Hindsgavlbro (8) var tidligt i 1700-årene en ladebro for godset. Hjulmandshuset (9) er nyrestaureret og har fået sit udseende, som da det blev bygget i 1814. Adlershusporten (10), der markerede skellet mellem slottets og Middelfart bys jorder. Middelfart Jern-malm og Hellig kilde (11).

Stier: Der er adgang i hele området. En god gåtur langs kysten går fra Gl. Havn til Teglgård og tværs over halvøen. Turen er cirka 10 kilometer og tager små 4 timer.

En mindre rundtur kan anbefales fra Hinds-gavl Slot til voldstedet og videre nordpå til skoven, hvor en sti i skovkanten fører til-bage til Hindsgavl Slot. Stien er visse steder kun tilgængelig, hvis man er godt til bens. Hunde skal altid føres i snor.

Ejer: Middelfart Kommune købte de fleste jorder i 1921. Hindsgavl Slot og Park med nærmeste skov ejes af Realea A/S.

Folder: Kan fås ved henvendelse til Middel-fart Kommune og på www.middelfart.dk

Hindsgavl… halvøen ved Lillebælt

HIndsgavl Voldsted ved Lillebælt

Hindsgavl Slot

1

2

5

3

4

67

89

10

11

Copyright KMS


Side 114-115

Landskab: Området er et spændende skov- og kystlandskab. Her ses stejle skrænter ved stranden og kløfter med små vandløb og skred. Det er grunden, der består af plastisk ler, som giver det dramatiske landskab. For eksempel er mange træer på skrænterne væltet og hælder nu i mærkelige vinkler. Området omkring Røjle Klint er fredet.

Natur: Kasmose Skov (6) har siden 1993 været drevet naturnært. Det betyder blandt andet, at der ikke længere plantes eller fæl-des træer i skoven. Her er det således muligt at se, hvordan en skov udvikler sig naturligt, når mennesket ikke blander sig. På engenevest for parkeringspladsen græsser kvæg og får. De skal sørge for, at området ikke gror til i tæt krat, således at de mange lys-krævende blomster kan trives. Særlig strand-overdrevet nedenfor skrænten er et dejligt sted med et rigt planteliv.

Seværdigheder: Strandoverdrev, hvor der nogle steder i skrænten er sivende grund-vand (1). Overdrev, plejet af får eller krea-turer, så blomsterne ikke bliver overskygget (2). Foldede lag fra tre istider (3). Sort sand, der er aflejret for cirka 25 millioner år si-den, da Danmark begyndte at dukke op af havet (4). Fra dette sted og til Stavrshoved består undergrunden af plastisk ler (5). Ku-peret løvskov med meget forrevne kanter mod havet, da det plastiske ler nu og da forårsager jordskred.

Stier: En længere rundtur går fra Røjle Klint langs kysten til Kasmose Skov og føl-ger vejene tilbage til Røjle Klint.

Ejer: Dele af klinten samt Kasmose Skov ejes af Skov- og Naturstyrelsen, Fyn.

Folder: Fyns Amt og Fyns Statsskovdistrikt har udarbejdet en folder, der beskriver om-rådet. Størstedelen af denne tekst stammer herfra.

Transport: Bus fra Middelfart til Strib. Bus fra Strib til Røjleskov.

Målgruppe: Ikke velegnet til barnevogne og gangbesværede.

Røjle Klint og Kasmose Skov

Røjle KlintSkrænter og kilder ved Røjle Klint

1

23

4 5 6

Copyright KMS

62 MIDDELFART - OPLEVELSER PÅ EGEN HÅND

Af Sabina Rohde, Middelfart Kom

mune

Kystkultur ved Sopiæodde - bedre kendt som Strib Odde

Landskab: Ud i Lillebælts stærke strøm skyder sig en landtunge, der byder på udsigt over vandet og modstående kystområder. Man kan blandt andet se Lillebæltsbroen, Fredericia havn og Røjle Klint 1 .

Natur: Området ligger bynært tæt på Strib. Turen langs vandet fører forbi strandeng og et af de få klitområder i kommunen. Er man heldig kan man spotte et marsvin i havet.

Kultur: Strib blev grundlagt for ca. 350 år siden som en fæstningsby. Ved Røjle mose 2 ligger Søborg voldsted 3 , der stammer

fra middelalderen. Ved Norden bro 4 står mindestenen fra treårskrigen og tæt på den ligger indgangen til en torpedobase fra 2. Verdenskrig 5 .

Seværdigheder: På spidsen af halvøen ligger Strib fyrtårn 6 . Det blev bygget i år 1900 og er 21 meter højt. Fyrtårnet spillede en vigtig rolle, da Strib var overfartsby til Jylland, ind til den gamle Lillebæltsbro blev bygget i 1935. I den gamle bydel ligger Færgegården 7 og mange andre interessante bygninger. Hvert år d. 8 maj affyres kanonerne fra Norden bro. Dette sker til minde om beskydningen af Strib i 1848.

Stier: Dele af den ca. 5 km lange tur går via en fredet strandsti. Nogle områder på ruten er handikapvenlige (H). Turen kan forlænges ved at gå igennem Røjle mose, der er en del af et naturgenopretningsprojekt. Området afgræsses af kreaturer i sommerperioden. Turen kan udvides yderligere ved at gå mod Røjle Klint (folder findes på kommunens hjemmeside). Hunde skal føres i snor.

Transport: De tre parkerings muligheder er markeret på kortet (P). Regionaltoget standser i Kauslunde, hvorfra der kører bus til Strib Skole.

Fyrtårnet fra 1900 med udsigt til Lillebælts-broen. En blæsende forårsdag med skyfri himmel som baggrund.

Kanonkugler stablet på Norden bro. I bag-grunden ses Fredericia Havn.

A

B

Der er borde og bænke ved Norden Bro langs stranden – oplagt til en udendørs frokost.

FAK

TA

Billeder 1 & 2: Sabina Rohde

A

B

MIDDELFART - OPLEVELSER PÅ EGEN HÅND

3

1

2

4 5

6 7

P

P

P

Handicapvenligt område

63


Natur- og motionssti fra Nørre aaby til Ronæs

Landskab: Langs dyrkede marker og rindende vand i Viby å, er der etableret en natur- og motionssti fra Nørre Aaby til Ronæs. På turen møder øjet flotte ud-sigter - både over det åbne land og hav

Natur: Turen følger Viby å, og flere steder er der etableret spang og broer, der sikrer offentlighedens adgang. I Gamborg Nor er der i de senere år blevet gennemført et naturgen-opretningsprojekt, hvor et stort vådområde er blevet reetableret. I området fin-des blandt andet mange fugle.

Seværdigheder: Gennem hele turen forsynes den be-søgende med friske indtryk fra varieret natur og land-skab. Nær Føns kan man fra et højtliggende punkt spejde ud over Gamborg Fjord og Gamborg Nor.

Stier: Turen fra Nørre Aaby til Ronæs er 6 km. Terrænet er kuperet. For det meste er der grus som underlag. Man kan komme tørskoet over stien hvor den passerer Viby å, da der er etableret Spang og broer flere steder. Hunde er velkomne men skal fø-res i snor. Se folderen for yderligere informationer om adgangsforholdene på stien.

Ejer: Stierne går gennem privatejede arealer. Færdsel sker efter naturbeskyttel-seslovens regler om offent-lighedens adgang.

Folder: Folderen med ind-tegnet rute på kort, kan rekvireres på biblioteker, i skiltekasserne ved ruten eller på kommunens hjem-meside.

Transport: Der går tog til Nørre Aaby Station.

Målgruppe: Turen er egnet for alle, der har lyst til en tur i kuperet terræn tæt på naturen. Ruten er ikke egnet for barnevogne mm.

a

B

Der møder den besøgende en flot udsigt ved Ronæs, hvor man kan se ud over Gamborg Fjord på den ene side (billedet) og Gamborg Nor op den anden side.

Der er skabt fine adgangsforhold med etablering af spang og broer flere steder på ruten.

a B

FaK

Ta

Turen ville også gøre sig godt til en løbetur hvis det kunne friste. En kikkert kan være god at have med i tasken, så man kan spejde efter fugle over Gamborg Nor. Fa

KTa

59

66

Handicapvenlig tur i Hindsgavl Dyrehave

Landskab: På halvøen fin-des en imponerende skov, hvorfra udsigten over vand til alle sider kun kan impo-nere. Midt på halvøen findes arealet, der i daglig tale går under ”Sletten”. Arealet blev indtil for få år siden drevet som landbrugsareal. I dag står arealet udyrket, som en del af Hindsgavl Dyrehave.

Natur: På sletten findes flere vandhuller nye som gamle. I vandhullerne ses et varieret dyreliv, og det er interessant at se hvor hur-tigt nygravede vandhuller er blevet beriget med liv.

Historie: Hindsgavl Dy-

rehave blev indviet i sep-tember 2009. Der er udsat dådyr og krondyr i dyreha-ven, og håbet er at bestan-den skal vokse til omkring 300 stk. i alt. Snart opføres et aktivitetscenter, der ligesom dyrehaven er finan-sieret af eksterne midler.

Seværdigheder: På sletten, hvor der er etableret handi-capvenlige stier, kan man se den oprindelige adgangsvej til Hindsgavl slot. Den gamle allé står velbevaret. Midt på sletten findes et udkigstårn samt en bålplads, hvor der er mulighed for ophold.

Stier: Der er flere km stier i og omkring Hindsgavl Dy-rehave. Stierne der er mar-keret på kortet er etableret som handicapvenlige, men der er mange andre afmær-kede stier på halvøen. Der er også mulighed for at ride på halvøen, på de afmær-kede ridestier. Der er par-keringsmuligheder ved Byg-gecentrum, hvor der også findes en handikapvenlig indgang (se kort).

FAK

TAMIDDELFART - OPLEVELSER PÅ EGEN HÅND

På sletten findes et udkigstårn samt en bål/grill-plads til fri afbenyttelse. Der er bænke rundt ved stierne, så der er mulighed for at stoppe op og nyde udsigten - og måske spotte et dyr. FA

KTA

Forfatter og fotograf:Sabina Rohde, Middelfart Kom

mune

A

A

B

Midt på sletten er der etableret en bålplads

Udkigstårnet med den gamle allé i baggrunden

B

67MIDDELFART - OPLEVELSER PÅ EGEN HÅND


Af Sabina Rohde, Middelfart Kom

mune

Spændende ny sti gennem Håre Mose

Landskab: Tværs igennem Håre Mose rejser der sig en højderyg, som bidrager til et bugtende landskab. Turen byder på flere fortidsmin-der, varierende landskab og højtliggende udkigspunkter.

Natur: Håre Mose er med sine 6,5 hektar det næststørste fattigkær i Middelfart Kommune. Fat-tigkær er som naturtype karakteriseret ved at bestå af plantesamfund, der er specialiseret i at vokse på en ekstremt kalk- og næ-ringsfattig jordbund.

Kultur: Gennem de sidste 150 år har vandstanden været kunstigt sænket med omkring 1,5 meter i Håre Mose. Vandstanden har været sænket for, at man har kunnet grave værdifuldt

tørv op til brændsel. Nu er vandstanden igen hævet til et naturligt niveau, og de lysåbne arealer er blevet genskabt. Formålet er at give den sjældne naturtype gode vilkår for at reetablere sig.

Stier: Et nyetableret stræk på små 2 km sti går nu igennem selve mosen. Man kan dele turen op i forskel-lige længder, efter eget ønske. Turen i Håre Bjerge kan nå en længde af ca. 5 km, men kan udvides ved at benytte det tæt forbund-ne system i Klakkebjerg (se folder). Den aktuelle folder findes på stedet men kan også rekvireres på Kommu-nens hjemmeside. Man må opholde sig på stierne, og hunde skal føres i snor.

Transport: Parkerings- muligheder er markeret på kortet (P). Cykelrute 71 går gennem området og man kan tage toget til Gelsted.

Faktaboks: Det nye stisy-stem og tilhørende gangbro igennem Håre Mose, er en del af et partnerskabs-projekt mellem Middelfart Kommune og en privat lodsejer. Projektet sikrer både naturens og offentlig-hedens interesser.

Området rummer mange flotte og velplejede fortids-minder

Håre Mose indhyllet i morgendis

Du kan være heldig at se Hesteskovandnymfen på din vej gennem mosen

A B C

Fotograf: Marie Niemann Hansen

MIDDELFART - OPLEVELSER PÅ EGEN HÅND 71

PFo

rtid

smin

de

Park

erin

g

Afm

ærk

et ru

te

Skov

Græ

s

Priv

at a

real

med

o�e

ntlig

adg

ang

Tegn

fork

lari

ng:

80

Oplev en fantastisk udsigt langs varbjerg Strand

Landskab: Ved Varbjerg Strand findes et dejligt kyst-miljø med udsigt til Staursho-ved. Varbjerg Strand ligger i Båring Vig på vestfyns nordli-ge kyst. Vigen er ca. 5 km dyb og 10 km bred og strækker sig fra Staurshoved i vest til Bogense i øst. Området om-kring Båring Vig opleves med sine flade strandenge som en stærk kontrast til oplevelser-ne ved Staurshoved, som der er udsigt til fra stranden.

Kulturmiljø: Langs turen er udsigten over vandet helt fantastisk, og de mange små sommerhuse i området giver stedet en hyggelig atmo-sfære. Storåen har sit udløb

ved stranden, og netop ved udløbet er der anlagt en lille bådehavn, som giver liv til området i sommerperioden. Der er mulighed for at købe en is eller lignende i kiosken tæt ved stranden.

Stier: Store dele af ruten forløber på stranden, men også på små private fælles-veje i området. Ruten er ca. 3½ km lang.

Ejer: Dele af stien går via private fællesveje, vis hensyn når du færdes her.

Transport: Der er angivet parkeringsmuligheder på kortet. Derudover går cykel-rute 30 igennem området.

For nærmere information om cykelruten se www.cykelfyn.dk.

Målgruppe: Turen henvender sig til alle, der har lyst til en tur ved stranden. Store dele af ruten er på selve stran-den, og er derfor ikke egnet til barnevogne eller svagt gående. Der er mulighed for handicapvenlig adgang til stranden i løbet af sommeren i form af en handicapvenlig bro, der findes på arealet foran toiletbygningen.

FAK

TAMIDDelfarT - oplevelser pÅ eGen HÅnD

Ruten er ca. 3½ km lang.Badestrand med handikapvenlig badebro samt handicaptoilet. Toiletforhold ved badestranden. Der er kiosk og restaurant i området.FA

KTA

Forfatter og fotograf:Sabina Rohde, Middelfart Kom

mune

A

A BBådehavn ved Storåens udløb Badestranden

B

http://www.cykelfyn.dk

81MIDDelfarT - oplevelser pÅ eGen HÅnD

74

Tag på kløvertur med din smartphone i Middelfart

Landskab: På den blå klø-verrute kommer du fra kyst til kyst. Du oplever fra ud-gangspunktet på KulturØen en udsigt over Lillebælt og de to broer, mens du halv-vejs på ruten finder en stor-slået udsigt over Fænøsund. Kulturmiljøer: Kløverstiens blå rute går fra KulturØen over det tidligere sinds-sygehospital til fiskerlejet Teglgård, og tilbage gennem ”Adlerhus”, der var porten til herregården Hindsgavl. ”Adlerhus” blev bygget i 1852 som porthus til Hindsgavl Gods. På facaden ses initialerne for godsejer-parret Niels Basse Fønns og Louise f. Wedel-Heinen samt slægtens adelsskjold. Adlerhus markerede græn-sen mellem byens og god-sets jorde. Fra porthuset gik

en allé helt til hovedbygnin-gen på Hindsgavl. Seværdigheder: Ved at følge ruten passerer du adskillige interessante og markante lokaliteter i Mid-delfart Midtby. Ruten fører dig blandet andet forbi markante steder så som Teglgårsparken, Adlerhus, den nye promenade ved havnen og flere spændende bygningsværker. Stier: Turen er 5 km og er afmærket (med et blåt kløverlogo). Ejer: Ruten forløber på bynære stier og fortove. Folder: Der findes en folder i folderkassen, der er opsat ved startpælen på pladsen foran KulturØen.

Transport: Man kan par-kere i parkeringshuset ved siden af rådhuset. Der er ca. 5 min. gang fra togstatio-nen til KulturØen. Målgruppe: Alle. Faktaboks: Medbring din smartphone og se ruten direkte på skærmen. Du skal downloade Endomondo applikationen og gå ind i ruter. Her finder du de fire kløverruter, der har hver sin længde og farve. Ap-plikationen er gratis. Via applikationen kan du også få informationer om udvalgte interessepunkter på ruten. Blandet andet kan du se videoklip om Adlerhus og Teglgårsparken.

MIDDelfarT - oplevelser pÅ eGen HÅnD

Forfatter/foto: Sabina Rohde, Middelfart Kom

mune

A

B

Ruten er afmærket med det blå kløverlogo.

A B

Hovedbygningen i Teglgårdsparken.

75

Ruten er afmærket med det blå kløverlogo.

70

Tag cyklen med på den sorte kløverrute i Middelfart

Landskab: Fra udgangs-punktet på KulturØen i Middelfart går den sorte kløverrute langs vandet til Strib og retur. På vejen pas-serers historiske bygninger, den ny Lillebæltsbro og det gamle Voldsted Søborg.

Kulturmiljøer: På Gl. Ba-negårdsvej passeres de gamle Nordisk Kabel- og Trådfabrikker (NKT), der bl.a. producerede søm og ståltråd. Ved den lille plads på Industrivej ses mod øst byens første banegård fra 1865 og mod syd en byg-ning, der husede Jernbane-hotellet. De store krukker foran bygningerne er syre-beholdere, der tidligere blev anvendt på NKT. Den nye Lillebæltsbro åbnede i 1970 og var den første hængebro herhjemme.

De to pyloner er 118 m høje og holder hovedkab-lerne, der er 1,5 km lange. Strib som ruten går til, var en lille bebyggelse frem til 1866, hvor jernbanestatio-nen og færgeforbindelsen til Fredericia åbnede. Herefter udviklede Strib sig til både stationsby og mondæn ba-deby med sommervillaer og badehotel. Yderst på ruten passeres voldstedet Sø-borg. Herfra kontrollerede man under Valdemar Sejr (1212-1241) skibstrafik-ken. Voldstedet bestod af en rund borgbanke omgivet af grav og volde.

Stier: Ruten er ca. 15 km lang og forløber på stier med varierende underlag.

Folder: Folder findes i fol-derkassen, der sidder på Kløverpælen, der er placeret udenfor KulturØen.

Transport: Udgangspunk-tet ligger i gåafstand fra Middelfart Station. Ankom-mer man i bil, ligger der et parkeringshus blot få hun-drede meter fra udgangs-punktet (bag ved rådhuset).

Målgruppe: Turen er især velegnet til en cykeltur pga. længden.

Faktaboks: Turen er med sine 15 km oplagt til en cykeltur. Der er borde og bænke blandt andet tæt ved Strib Fyr, hvor man kan tage sig et hvil eller nyde den medbragte madpakke.

MIDDelfarT - oplevelser pÅ eGen HÅnD

Forfatter/foto: Sabina Rohde, Middelfart Kom

mune

A

B

Ruten er markeret med en sort kløver.

A B

Ruten tager dig forbi den ny Lillebæltsbro, der var den første hængebro i Danmark.

71

Ruten er markeret med en sort kløver.



Side 104-105

Landskab: Enebærodde er en cirka 6 kilo-meter lang landtange, der strækker sig mod øst fra Hasmark Strand nord for Otterup. Tangen er dannet af havets aflejring af sand, grus og sten formodentlig i løbet af de sidste par tusinde år.

Natur: Enebærodde blev fredet i 1977 med det formål at bevare naturen. På den yderste del af odden ligger Fyns største hede (3), og på den lavvandede side af Odense Fjord ligger et af Fyns vigtigste rasteområde for vade- og andefugle. Kysten er, med Kattegat mod nord og Odense Fjord på sydsiden, meget varieret.

Kulturmiljøer/historie: På Enebæroddesspids ligger to skanser, der under englands-krigene var en del af kystforsvaret. Skanserneligger henholdsvis nordvest og sydvest for fyrtårnet. Under 2. verdenskrig blev der foretaget nedkastninger af engelsk sabotage-materiel på odden.

Seværdigheder: Martinegården, som er en tidligere skovfogedbolig, udlejes til lejr-formål (2). På spidsen af Enebærodde knej-ser et 14 meter højt fyrtårn (4), der er op-ført af fyrvæsenet i 1895. Fra fyret er der udsigt til Kerteminde Kommune mod øst, kun adskilt af ”Gabet”, den cirka 400 me-ter brede indsejling til Odense Fjord.

Ejer: Enebærodde er ejet af Stiftelsen Hof-mansgave, der blev oprettet i 1959, efter at den sidste ejer af godset Hofmansgave døde uden at efterlade arvinger.

Transport: Lokale og regionale busser kø-rer til Hasmark. Biler parkeres på p-pladsen (1). Turen fra p-pladsen, rundt om fyret og tilbage igen er på cirka 12 kilometer.

Målgruppe: Turen er ikke egnet for dårligt gående, kørestole og barnevogne. Hunde skal føres i snor.

Enebærodde

Fyret ved Gabet

Enebærodde er et populært sted at fiske havørred.

Skotsk højlandskvæg afgræsser strandengene.

1

2

3

4

Copyright KMS

42 BOGENSE - OPLEVELSER PÅ EGEN HÅND

Af Susanne Soelberg Carlsen, N

ordfyns Komm

une

Ø og V Mole, Bogense Manneken Pis Erik Menveds Kro

Bogense By

Kulturmiljøer/Historie: Bogense er med ca. 3.630 indbyggere Fyns mindste købstad, der formentlig opstod som en handelsplads omkring et færgested. Købstadsrettighederne blev givet af Erik Menved i 1288, og byen var indtil en brandkatastrofe i 1575 en stor og rig by.

Ved etableringen af jern-banen til Odense og Mid-delfart i 1882 skete igen stor vækst op gennem 1900-tallet, men efter at jernbanen lukkede i 1966, har der kun været få større industrivirksomheder i byen.

Det siges, at Havfruernes slot ligger ved Bogense, og at havfruerne bader i By-bækken. Derfor er Bogense havfruernes by.

Seværdigheder: Bogense Havn er delt op i Vestre mole med det oprindelige havne-miljø og Østre mole med en ny havnefront. Bogense Marina er Fyns største med 777 pladser. 1

Sct. Nicolais kirke er byg-get i 1406 oven på en tidligere kirke. Taget er af håndhuggede egespåner fra Bornholm. Tårnet med det ottekantede spir er øst-vendt, hvilket sandsynligvis skyldes, at det tidligere har tjent som sømærke. 2

Via det gamle torv kommer man til det 16 meter høje vandtårn fra 1910. Tårnet er i dag udsigtstårn med skiftende kunstudstillinger, og der er kun weekend-åbent. 3

Fra vandtårnet spadseres til det fredede Bogense Rådhus med klokkespillet, som er doneret til byen af borgerne i forbindelse med 700 års jubilæet. 4

Erik Menveds Kro fra 1543 er byens ældste hus. 5

Ved turistbureauet i Adel-gade ses en kopi af Manne-ken Pis. Statuen er skænket til Bogense af en privatper-son i 1934 og påklædes ved festlige lejligheder. 6

Stier: Turen foregår ad veje. En rundtur er ca. 1½-2 km.

Folder: Yderligere infor-mation kan fås på Nordfyns Turistbureau.

Transport: Rutebilerne 120-121, 191 og 825

Målgruppe: Alle

321

43

1

2

34 5

6

48

Af Susanne Soelberg Carlsen, N

ordfyns Komm

une

LANGESØ - OPLEVELSER PÅ EGEN HÅND

Langesø Gods

Smedjen, Langesø

Ålekisten, Langesø

Der er 3 markerede ruter i området:

3 km (gul)• 3,5 km (rød) • 4 km (blå)• FA

KTA

1

2

3

Langesø

Landskab: Langesø Gods er et stort skovbrug og en af landets mest publikumsbe-søgte skove. Den ca. 17 ha store og op til 6 m dybe sø er dannet af en tunneldal fra istiden.

Natur: I skovene omkring søen kan man fi nde mindst 25 forskellige træarter af varierende alder. Den arts-rige sammensætning er op-stået i sidste halvdel af 1800-tallet ved plantning af nåletræer på de steder, hvor løvtræer fra naturligt frøfald var gået ud. Hurtigt voksende udenlandske nåle-træer blev valgt for at ind-hente løvskovens 10-20 årige forspring.

Historie: Det første Lange-sø Gods blev opført i 1554 og stod i ca. 100 år, før det gik til grunde. Nuværende hovedbygning 1 er opført i 1775 i rokoko og nyklas-sicistisk stil.

Seværdigheder: I skoven er der ”Pay and Play golf” og Tarzanbane. På den blå rute kan man lægge vejen forbi Smedjen 2 , slusen ”Ålekisten” 3 , der hæver vandstanden i søen, og Skovkapellet. 4

Sidstnævnte blev i 1870 bygget af godset som sognekirke for omegnens beboere. Den nærliggende rejselade fra 1878 er i dag menighedshus.

Der er afmærkede ruter i skoven, og ved smedjen er der foldere med kort. Ved ”Ålekisten” 3 er der bålsteder med fremlagt brænde.

Ejer: Området er ejet af Langesø-fondet, som har til formål at bevare den fredede hovedbygning og det erhvervsmæssige skov-brug. Skovbruget består af juletræsproduktion og pyntegrøn, løvtræ til mø-belindustri samt frøavl.

Folder: Ved den gamle smedje

Transport: P-pladser ved Ålekisten, Kapellet og Smedjen

Målgruppe: Alle interes-serede. Gul rute er egnet til barnevogn.

3

1

2

49

1

2

P P

P

P

P

4

3

64

Af Susanne Soelberg Carlsen, naturforfatter &

fotograf for Nordfyns Kom

mune

NORDFYN - OPLEVELSER PÅ EGEN HÅND

Agernæs Storskov og Flyvesandet

Landskab: Agernæs Stor-skov ligger på nordkysten af Agernæshalvøen lige inden man når Flyvesandet. Ter-rænet er meget fladt og lavtliggende, ca 1-4 meter over havets overflade. Skoven er ca. 500 ha og ligger direkte ud til Katte-gat. Ved Flyvesandet er der børnevenlig badestrand og udkigstårn.

Natur: Skoven indeholder Fyns største sammenhæn-gende skov af egetræer på ca. 50 ha, og er eftersigende den bedste insektlokalitet på Fyn. Flyvesandet 1 er Fyns eneste klitområde. Desuden er der Skovmosen, som er et artsrigt fattigkær. Der er fra kysten god chance for fangst af havørred, Multe og Hornfisk

Historie: Egebjerggård hed før 1931 Einsidelsborg og var oprindeligt en ladebyg-ning til Kørup Hovedgård. Ca. 1660 blev den ophøjet til hovedgård og senere endnu til baroni og grevskab. Hovedbygningen er fra ca. 1830.

Seværdigheder: Skovens

formodentlig ældste træ er ”den brændte eg” 2 , der er fra 1700-tallet. Lynet slog for mange år siden ned i træet og delte det i to, en levende og en død del. Træ-et væltede under december stormen 1999, men da det det efterfølgende år atter viste livsvilje ved nye skud, blev træet genrejst med en kran. Ved kysten ved Gam-melherrens Skov 3 , kan der opleves søjlehaller af høje slanke bøgetræer fra ca. 1850 4 . Skovmosen 5

ligger øst for Gammelher-rens skov.

Ejer: Skoven ejes af Ege-bjerggård, der siden ejer Mads Eg Damgaards død i 1999 er drevet af Egetæp-per A/S. Flyvesandet er offentligt ejet.

Folder: www.nordfynsk.dk

Transport: P-pladser ved skoven og ved Flyvesandet

Målgruppe: Turen rundt om Flyvesandets camping er ad asfalteret vej. Færdsel i skoven er på grusstier, egnet til barnevogn

Klitter, Flyvesandet

Gl. herrens skov

Søjlehal

FAK

TA

Den 18 og 19. juli 2009 er der dragefestival på Flyvesandet. Fugletårn ved Flyvesandet. Børnevenlig badestrand.

A

B

C

A

B

C

http://www.nordfynsk.dk

1

2

3

4

5

P

P Fugl

etår

n

65

72

Af Susanne Soelberg Carlsen, naturforfatter (fotos venligst udlånt af stiftelsen H

ofmansgave)


Hofmansgave

Natur: Man føres til Godset Hofmansgave som ligger i naturskønne omgivelser ved indsejlingen til Odense Fjord, via en 2 km lang allé.

Kulturmiljøer/Historie: Den nuværende hovedbyg-ning 1 er opført omkring 1780 og er som de øvrige bygninger gul med rødt tegltag. Parken er anlagt i begyndelsen af 1800-tallet af Niels Hofman Bang, der var en anerkendt botaniker. Han plantede et stort antal fremmedartede træer og buske i parken, som kan ses den dag i dag. Hofmansgave husede også i årene 1845-1853 en mindre overvejen-de teoretisk landbrugsskole.

Seværdigheder: Parken er ca. 7 ha, og indeholder Danmarks eneste kartof-felmuseum 2 . Museet fortæller kartoflens historie fra Amerika til Danmark, og der er udstillet forskellige redskaber og maskineri an-vendt til kartoffeldyrkning. Der er tillige et lille kunst-museum i parken med ma-

lerier og skulpturer lavet af Ellen og Ausa Hofman-Bang 3 . Det er værd at gå gen-

nem parken og nyde udsig-ten over Odense Fjord 4 .

Ejer: Slægten Hofman-Bang ejede godset indtil 1951, hvor det blev testamenteret til en stiftelse med plante-forædling for øje. Stiftelsen Hofmansgave driver i dag en moderne malkekvæg-besætning 5 , planteavl og skovbrug samt udlejning af sommerhusgrunde. Hof-mansgave råder over ca. 1.000 ha, heriblandt Ene-bærodde, hvoraf de ca. 700 ha er landbrugsarealer

Folder: www.kartoffelmuseum.dk www.hofman-bang.net www.hofmansgave.dk

Transport: Der er ingen offentlig transport til Hof-mansgave, men parkerings-pladser ved godset

Målgruppe: Alle, egner sig til engelsktalende/ tysktalende turister.

Redskaber anvendt i kartoffelproduktionen

Kartoffelmuseum

Hofmansgave

FAK

TA

Danmarks Kartoffelmuseum. Åbent fra solopgang til solnedgang i sommertidsperioden. Gratis entré. Skitsemuseum Åbent 1/5-1/10 fra 10-16. Entré 10 kr.

A

B

C

http://www.kartoffelmuseum.dk

http://www.hofman-bang.net

http://www.hofmansgave.dk

73

4

321

5

68

Glavendruplunden

Landskab: Glavendrup-lunden ligger sydøst for Skamby ved Søndersø i fladt landbrugsland kaldet ”Sletten”. Runestenen blev opdaget i 1794, og fra 1915 har der været flere forsamlingshuse i lunden. Det sidste blev revet ned i 1985.

Kulturmiljøer/Historie: I Glavendruplunden kan man se Glavendrupstenen, som er en runesten med Danmarks længste rune-indskrift. Runeindskriften, der er fra 900-1000-tallet, består af 210 tegn og er en hyldest fra Ragnhild til hen-des mand ”Alle”. Runestenen er en del af en oprindeligt ca. 60 meter lang skibs-sætning, der blev fredet omkring 1864. Forinden

fredningen var mindesmær-ket ved at forsvinde, dels på grund af sandgravning omkring skibssætningen og dels på grund af at bau-tastenene blev kløvet og brugt som byggematerialer. Ved udgravningen af skibs-sætningen i slutningen af 1800-tallet fandt man to ildsteder og ni ”brandplet-ter”, dvs. grave, hvor den døde er brændt. Skibssæt-ningen er sammenbygget med en gravhøj fra bron-zealderen, Rævehøj, som allerede var på stedet, da skibsætningen blev sat. I 1907 blev der plantet træer omkring skibssætningen og målet for lunden var at den skulle anvendes til grund-lovsfester – uden dans.

Seværdigheder: Foruden

Glavendrupstenen og skibs-sætningen rummer lunden andre mindesmærker, blandt andet over grund-lovsændringen i 1915, som gav kvinderne stemmeret og Sønderjyllands genfor-ening i 1920.

Stier: Der er ca. 200 meter fra parkeringspladsen til skibssætningen.

Ejer: Lunden var indtil 1999 privat ejet af Foreningen ”Glavendrupstenen”, som derefter afhændede lunden til daværende Søndersø kommune.

Transport: Man kommer nemmest til Glavendruplun-den i bil, der er parkerings-plads ved lunden.

Målgruppe: Alle

A

B

Glavendrupstenen - Runestenen med Danmarks længste runeindskrift

Indgang til Glavendruplun-den der ligger sydøst for Skamby ved Søndersø.

A


Forfatter og fotograf: Susanne Soelberg Carlsen for N

ordfyns komm

une

Infotavle ved parkeringspladsen. Besøg også Skamby Kirke på vejen. Infofolder i kirken.

FAK

TA

B

69

Damestenen og P-plads

82

Ølund, Lammesø og FirtalsstrandenLandskab: Ølundgårds Ind-dæmning ligger ud til Oden-se Fjord og består af lav-vandede søer, lavtliggende strandenge og højjord på de tidligere øer Lammesø og Sohoved. En del af området er under naturpleje i form af afgræsning.

Natur: Områdets ca. 158 ha regnes for et af Fyns vigtigste yngleområder for vadefugle og rasteområde for blandt andre Stor Regn-spove, Grågås og Lille Kob-bersneppe. Det er muligt at se fugle som for eksempel klyder, gravænder og hav-terne samt havørne for de mere heldige.

Kulturmiljøer/Historie: Området omkring Ølund og Lammesø var oprindeligt et lavvandet område med små

øer. Området har tilhørt Øl-undgård og omring 1811-1833 blev digerne etableret og fjorden afvandet, så arealerne kunne opdyrkes. I årene 1999-2008 erhver-vede Åge V. Jensens fonde arealerne, som i de efter-følgende år har gendannet området til naturområde ved at hæve grundvands-spejlet. Af hensyn til nabo-erne er digerne bevaret.

Seværdigheder: Fonden har etableret to fugletårne i området. Ved første parke-ringsplads 1 kan man gå ad grussti til fugletårnet mod nord 2 . Her er der udsigt over Firtalstranden 3 og Mellemstykket 4 . Fort-sætter man over dæmnin-gen og parkerer på næste parkeringsplads 5 , kan man gå ad en flisbelagt sti til det

sydlige fugletårn 6 . Her er der udsigt over Ølundgård- og Lammesø inddæmnin-gen (hhv. 7 og 8 ) samt Odense Fjord

Stier: Du kommer til Ølund ved at køre til Otterup og dreje af mod Hessum. Her fortsætter du til Ølund-Lammesø

Ejer: Området er ejet af Åge V. Jensens Fond, der har til formål at bevare naturen og beskytte de vilde dyr.

Folder: Infostander ved parkeringspladsen

Transport: Området nås bedst i bil eller på cykel.

Målgruppe: Stedet er for alle der har interesse i natur og i særdeleshed fugle.

A

B

Firtalsstranden og lamme-sødæmningen er nogle af fyns bedste fuglelokaliteter.

Der er et fugletårn på Lam-mesø, hvorfra man kan overskue hele området. Ved Firtalsstranden blev der indviet et fugletårn i 2008.

A

norDfyn - oplevelser pÅ eGen HÅnD

Forfatter og fotograf: Susanne Soelberg Carlsen for N

ordfyns komm

une

Husk kikkert. Hunde i snor har adgang. Respektér fuglene i området.

FAK

TA

B

83


1

2

3

4

5

6

78

76

Bogenses grønne hjerte/Hjertestien

Landskab: Bogenses grønne hjerte er navnet på naturgenopretningsprojek-tet ved Vestre Enge vest for Bogense gammel havn. Området er et kystland-skab, der blev inddæmmet til landbrug i 1817-1819, hvor vindmøller pumpede vandet fra engarealet ud på den anden side af digerne, og dermed tørlagde engene, så de kunne anvendes til landbrugsdrift. Natur: Udpumpningen af vandet fra området samt gødskning har gennem de sidste knap 200 år resulte-ret i tørre engområder, hvor græsserne trives frem for engens blomster. Natur-genopretningsprojektet skal tilbageføre Vestre Enge til deres naturlige tilstand og atter danne basis for yng-lefugle som viber, rødben og bekkasiner samt padder og insekter. Samtidig gives atter de bedste betingel-

ser for blomsterflor som engkarse, engkappeleje, og den fredede orkidé Maj-gøgeurt. Stier: Ruten omkring Bo-genses grønne hjerte er en hjertesti og markeret med hjerteforeningens tursym-boler. Hjerteforeningen ar-rangerer til tider forskellige begivenheder på hjertestien, oplysninger kan findes på hjerteforeningens hjemme-side: www.hjerteforeningen.dk. Turen omkring Vestre Enge er ca. 3 km, men turen kan fortsættes yderligere 3 km ind til Bogense by, hvor den går forbi bl.a. Kir-ken, torvet, vandtårnet og springvandet Mannecken Pis. Folder: Foldere med beskri-velse af Bogenses Grønne hjerte før og nu hænger flere steder omkring Vestre Enge.

Transport: Bus 190/191 Nyborg - Odense – Bogen-se, Bus 825/826P Bogense – Middelfart – Assens. P-plads bl.a. ved Bogense gamle havn. Målgruppe: turen omkring Vestre Enge er mindre eg-net for kørestole og barne-vogne. Faktaboks: Medbring gerne kikkert. Af hensyn til fugle og kreaturer skal hunde holdes i snor.

Korthenvisninger:

Vestre enge/Bogenses grønne hjerte

Pumpestationen Barfoeds Dam Bogense Havn Bogense Kirke Torvet Vandtårnet Mannecken Pis

A

B

Mannecken Pis

Byvandring i Bogense

A


Forfatter: Susanne Soelberg Carlsen for N

ordfyns komm

une

B

77

72

vigelsø

Landskab: Vigelsø er en ø i Odense Fjord dannet efter sidste istid for ca. 12.000 år siden. Man kommer til øen med færgen ”Lunten” som sejler fra Klintebjerg havn. I 1873 begyndte landvindin-gen til landbrug på Vigelsø, og søerne Store Ægholm og Lille Ægholm blev en del af Vigelsø. Øens areal blev derved fordoblet. I 1903 dannes ved den nordlige spid øen Skalø af opkastet materiale fra uddybningen af sejlrenden mellem Klin-tebjerg og Vigelsø. I 1921 dannes yderligere en odde fra nordspidsen af øen mod øst for at forhindre tilsan-ding af sejlrenden.

Natur: Øen er temmelig flad og størstedelen af den er beplantet med skov plan-tet af daværende Skov- og Naturstyrelsen i 1994-2002 som et naturgenop-retningsprojekt. Den sydlige del blev i 2005 gendannet

som vådområde til gavn for fuglelivet, og Store Ægholm blev igen en selvstændig ø. Naturen på øen kan man høre mere om på natur-skolen, der er oprindeligt er opført i perioden 1881-1897 som hovedbygning til en landbrugsejendom (1).

Kulturmiljøer/Historie: Vigelsø har bl.a. hørt un-der Østrupgård i perioden 1890-1904, og som ven af sønnen til Østrup Gård, Holger Møller, der boede på Vigelsø indtil 1896, har Carl Nielsen boet som gæst på øen ad flere omgange i perioden 1890-1896.

Stier: Der er en ca. 2,3 km lang afmærket sti på nor-døen.

Ejer: Øen har været privat ejet indtil 1990, hvor den blev opkøbt af staten. Øen er således i dag ejet af Na-turstyrelsen.

Folder: Yderligere info på naturskolen og www.natur-skolen-vigelsoe.dk

Transport: Færge fra Klintebjerg havn.50 kr for voksne, 20 kr for børn.

Målgruppe: Alle med na-turinteresser, turen er ikke egnet for handicappede og barnevogne.

Faktaboks: Medbring kikkert og madpakke. Overnatning kan ske på lejrpladsen, affald afleveres i container på havnen.


Forfatter: Susanne Soelberg Carlsen for N

ordfyns komm

une

A

A B C

B

C

Fugleskjul

Færgen ”Lunden”

Naturskolen Vigelsø

73



Side 122-123

Landskab: Sø, stenstrand, strandenge og skov.

Natur: Østerø Sø (1) er et fredet og in-ternationalt beskyttelsesområde yderst på Knudshovedhalvøen ved Nyborg. Søen og de omkringliggende strandenge er af stor betydning som yngle- og fourageringsom-råde for mange ande- og vadefugle. Strand-engssøerne er desuden vigtige levestederfor padder, for eksempel strandtudse, spring-frø og spidssnudet frø. På de saltpåvirkede enge vokser strandnellike, nikkende limurt og tangurt, der hører til blandt de mere sjældne plantearter.

I skoven vest for søen vokser ældgamle egetræer (2) ude ved kysten, en nyere be-plantning af ær (3) inde i skoven og en holm med sjove gamle bøgetræer (4). Man vil kunne finde forskellige insekter som for eksempel citronsommerfuglen, der flagrer rundt fra det tidlige forår.

Kulturmiljøer/historie: Yderst på Knuds-hoved står et fyrtårn (5). På et kort fra 1789 står der på stedet ”Lygte”. Ved siden af fyret ligger den gamle knaldstation. I gamle dage, når tåge besværliggjorde sej-ladsen på bæltet, blev der hejst kanonslag op i vippegalgen. Når de eksploderede, kunne lyden høres langt ud over Storebælt.Skansen (6) er fra 1600-tallet. Slipshavn (6), der er opstået som toldsted, er i dag hjem-sted for det maritime hjemmeværn. Under 1. verdenskrig blev en landingsplads anlagt for vandflyvere og jernbanen ført derud. Hanga-ren og rester af banedæmninger ses stadig.

Seværdigheder: Fra P-pladsen kan man ad en natursti gå til fugletårnet (7) uden at for-styrre fuglelivet. Fugletårnet er veludstyret med fugleplancher, kikkerter og teleskoper.

Ejer: Juelsberg Gods

Folder: Kan fås på lokaliteten, hos Nyborg Kommune og på Nyborg Turistbureau, tlf.: 65 31 02 80

Transport: Nyborg Station ligger små 5 ki-lometer herfra. Adgang ad Slipshavnvej og Fyrvej eller på cykel ad natursti fra Provst Hjortsvej gennem havneområdet, planta-gen og over golfbanen til Slipshavn.

Østerø Sø

Knopsvaner i morgentåge

Strandtudse

1 7

6

2

43

P

5

Copyright KMS

66

Af Jan G. Jensen, N

yborg Komm

une

NYBORG - OPLEVELSER PÅ EGEN HÅND

Østerøsø - Knudshoved

Landskab: Landskabet er karakteriseret ved sten-strande, strandeenge, sø- og skov arealer.

Natur: Østerø Sø 1 er et internationalt beskyttelses-område område yderst på Knudshovedhalvøen. Søen og de omkringliggende strandenge er af stor be-tydning som yngle- og fou-rageringsområde for mange ande- og vadefugle. Vand-hullerne i strandengene er desuden vigtige yngle- og levesteder for padder, bl.a. Strandtudse, Springfrø og Spidssnudet Frø. På stran-dengene vokser Strandnelli-ke, Nikkende Limurt og Tan-gurt, der hører til blandt de mere sjældne plantearter.

Skoven vest for søen be-står af ældgamle Egetræer 2 ude ved kysten, en nyere

skov af Ær 3 inde i skoven og en holm med sjove gamle

Bøgetræer 4 . Man vil kun-ne finde forskellige insekter som for eksempel Citron-sommerfuglen, der flagrer rundt fra det tidligere forår.

Kulturmiljøer/historie: Yderst på Knudshoved er der et fyrtårn 5 , som hed-der ”Lygte” på kort fra 1789. Ved siden af fyret er den gamle knaldstation. I tåge blev der hejst kanon-slag op i vippegalgen. Når de eksploderede, kunne lyden høres langt ud over Store-bælt. Slipshavn 6 er station for det maritime hjemme-værn, men er opstået som toldsted. Under 1. verdens-krig blev en station anlagt for vandflyvere og jernba-nen ført herud – hangaren og rester af banedæmnin-ger ses stadig. Skanse fra 1600-tallet.

Seværdigheder: Fra P-pladsen kan man ad en na-

tursti gå til fugletårnet 7 uden at forstyrre fuglelivet. Fugletårnet er veludstyret med fugleplancher, kikker-ter og teleskoper.

Ejer: Ejet af Juelsberg Gods. Området er fredet.

Folder: Anbragt i folderkas-se på lokaliteten. Fås også hos Nyborg Kommune og Nyborg Turistbureau tlf. 65310280.

Transport: Nyborg Station ligger små 5 km herfra. Ad-gang ad Slipshavnvej og Fyrvej eller på cykel ad natursti fra Provst Hjortsvej gennem hav-neområdet, plantagen og over golfbanen til Slipshavn.

A

B

Slipshavn

Østerøsø

A B


12

3 4

5

6

7

P

67

52

Af Jan G. Jensen, N

yborg Komm

une


Lykkesholm, Magelund Voldsted og fortidsminderne ved Lindeskov

Landskab: Landskabet er karakteriseret ved kupe-ret skov og landbrugsland. Området er en del af Ør-bæk Tunneldal, der blev skabt under den sidste is-tid, og som strækker sig fra Holckenhavn Fjord, syd for Nyborg, til Ringe på Midt-fyn. Magelund Voldsted lig-ger som en ø i tunneldalen. Herregården Lykkesholm er opført på tunneldalens bund omgivet af søer mod øst og vest.

Natur: Området indeholder meget forskelligartet natur f.eks. græsningsoverdrev, søer, små vandløb og vari-erede løvskove. Søerne og det varierede skovlandskab rummer et rigt fugleliv. I Kobbermosen yngler grågå-sen, og musvågen ses ofte svæve over trækronerne. I den tidlige sommer kan nat-tergalens kraftfulde sang høres omkring søerne.

Kulturmiljøer/ historie: Digteren H.C. Andersen var ofte gæst på Lykkesholm 1 , hvor han lod sig inspirere til bl.a. ”Kun en spillemand”, ”Årets 12 måneder” og ”Ro-senknoppen”. Til en ven skrev han: ”Lykkesholm, det smukkeste sted jeg kender på Fyn”.

Længere mod øst i dalen ligger Lykkesholms for-gænger Magelund Vold-sted 2 , som er et af Dan-marks største og stærkest befæstede voldsteder fra middelalderen. I 1200-tal-let blev her opført en stor borg, som var i brug frem til begyndelsen af 1400-tallet. I dag er der kun den 15 m høje borgbanke og voldan-læggene tilbage.

Nord for dalen ved Linde-skov og Hestehave 3 lig-ger en stor koncentration af fortidsminder fra bonde-stenalderen, 3500 år f.kr. Her kan ses en helligkiste,

stendysser, langdysser og runddysser, heriblandt Dan-marks længste bevarede stendysse på 168 m. 4

Stier: Der er 2 markerede vandreture (se faktaboks).

Ejer: Lykkesholm hører til Ravnholt Gods. Hestehave og arealerne ved Lindeskov er i forskellig privat eje.

Folder: Folder i folderkasse på P-plads ved Magelund og Lindeskov. Fås også på Nyborg Turistbureau.

Transport: Bilen kan parkeres ved Magelund og Lindeskov.

2

1

Der er 2 markerede vandreture:

Grøn tur på 2,6 km. • Rundt i skoven og omkring Gammelmølle

Rød tur på 3 km. • Rundt om herregården Lykkesholm og søenFA

KTA

Lykkesholm Slot

Langdysse ved Hestehave

1

2

53

P

P4

3

2

1

74

Af Bettina Pohle, Nyborg Kom

mune


Bondemosen i Ullerslev

Landskab: Bondemosen er et 23 hektar stort eng- og moseområde, beliggende inde i Ullerslev By. I som-merhalvåret afgræsses størstedelen af arealerne af kreaturer. Området byder også på en naturlegeplads, omgivet af skov med stier.

Natur: Bondemosen inde-holder en rig mosaik af na-turtyper: Overgangsrigkær, ekstremrigkær, ellesump, askesump, rørsump, pile-sump, natureng, kultureng og overdrev. Hver natur-type har sit eget botaniske særpræg, og huser forskel-lige fuglearter.

Kulturmiljøer/Historie: Området er en del af et

eng- og moseområde, der i slutningen af 1800-tallet udgjorde et større, sam-menhængende område på 110 hektar, der stødte op til Vindinge Å. Store dele af området er gennem tiden blevet afvandet for at in-tensivere landbrugsdriften, og eng- og moseområderne udgør således kun ca. 40 hektar i dag. Bondemosen blev tidligere kaldt ”Bund-mose” og på kort fra før ud-skiftningen i 1795 for ”Bun-nemose”. Navnet hentyder til den farlige mosebund, og således ikke til en bonde.

Stier: Der er cykel- og gangsti hele vejen rundt om Bondemosen. Hele turen er

ca. 2,5 km lang, og der er opsat bænke med passende mellemrum.

Ejer: Nyborg Kommune ejer ca. 16 hektar af Bondemosen. Resten er i privateje.

Folder: Der er opsat kort-borde med folderkasser ved alle indfaldsveje til området. Ved naturlegepladsen fås en særskilt folder med ideer til lege, der udfordrer sanser og fysik.

Transport: P-plads ved Ullerslev Centret på Egevangsvej.

Målgruppe: Alle.

A BNaturlegepladsen med bålplads og sheltere

De sydlige engarealer


Sko

vkro

gen

Bondemosevej

Skov

vej

Ro

sen

væn

ge

t

Rønn

ebæ

rvej

De

gn

elø

kk

en

Kir

kebakken

Ki rkek

rogen

Lund

sage

r

Engvej

L. Kr. Larsensvej

Egevangsvej

ODENSEVEJ

160160

75

Naturlegeplads

Alfebo og Det Store Træ

Eng/Mose

Skov

Vandhul

Overløbsbassin

Rende

Bebyggelse

Grønt område

Landevej 160

Vej

Jernbane

Cykel- og gangsti

Gangsti

Nyborg Kommunes arealer

Parkering

Signaturforklaring

Naturlegeplads


Eng/Mose

Skov

Vandhul

Overløbsbassin

Rende

Bebyggelse

Grønt område

Landevej 160

Vej

Jernbane

Cykel- og gangsti

Gangsti


Parkering

Signaturforklaring

Naturlegeplads


Eng/Mose

Skov

Vandhul

Overløbsbassin

Rende

Bebyggelse

Grønt område

Landevej 160

Vej

Jernbane

Cykel- og gangsti

Gangsti


Parkering

Signaturforklaring

70

Historisk vandretur til Hjulby Sø

Landskab: Stien følger Ladegårds Å fra Nyborg Slot 1 , langs Hjulby Sø til Hjulby

Mose. Åen ligger i en smel-tevandsdal fra den sidste istid. Det omkringliggende landskab er præget af flade moræne bakker vekslende med skov, landbrug, moser og enge.

Natur: I det tidlige forår ses flokke af rastende gæs ved Hjulby Sø hvoraf nogle bliver ved søen for at yngle. I foråret høres nattergalens fortryllende sang og viben ses på de nyspirede marker og enge. Ved Hjulby Sø kan man iagttage rørhøgens elegante flugt. På de fugtige enge ved Hjulby Sø vokser bl.a. trævlekrone, engkab-beleje og engnellikerod. I området er også fundet eksemplarer af den sjældne majgøgeurt og kødfarvet gøgeurt.

Kulturmiljøer/Historie: Den vestlige del af Lade-gårds Å er kunstigt anlagt omkring år 1200 med det

formål, at føre vand til møllerne i Nyborg. Gennem århundreder har bønderne i Kullerup og møllerne i Nyborg strides som ret-ten til vandet. På en del af strækningen løber stien på dæmningen anlagt til jern-banen mellem Nyborg og Ringe. Jernbanen var i brug i perioden1897-1962.

En lokal legende fortæller at Svenskehøjen 2 , der ligger synligt midt på slagmarken, indeholder ligene af de mere end 2.000 dræbte soldater i svensk tjeneste. Højen er dog fra bronzealderen. Den 14. November 1659 fandt afgørende og hårde kamp sted lige her, hvor de dan-ske styrker brød igennem de svenske stillinger. Læs mere om slaget ved Nyborg på informationstavlerne 3 4 langs ruten og i vandre-

tursfolderen.

Stier: Hele den markerede rute er 4,5 km. Følg de gule vejvi-serpæle. Den vestligste del

af stien mellem Hjulbyvej og Hjulby Sø er bedst farbar i sommermånederne.

Ejer: Fra Nyborg Slot til Ladegårdsvej forløber stien på kommunale arealer. Vest for Ladegårdsvej løber stien gennem jordene til Juels-berg Gods.

Folder: Yderlige information og vandretursfolder kan hentes på Nyborg Kommu-nes hjemmeside, www.nyborg.dk, og på Ny-borg Turistbureau, Torvet 9, Nyborg, www.visitnyborg.dk.

Transport: Der er adgang til stien fra Nyborg Slot, Ladegårdsvej, Lindenborg-vej og P-plads ved Hjulby Mose, Hjulbyvej og fra Odensevej. Ved alle ind-gange er opsat vejvisnings-tavler.

Målgruppe: Alle. Dele af ruten er dog ikke egnet for barnevogne og kørestols-brugere.

A B


Forfatter: Jan G. Jensen, N

yborg Komm

une

A B

”Svenskerhøjen” en af flere bronzealder-høje i området.

Kig over Hjulby sø

http://www.nyborg.dk

http://www.visitnyborg.dk

71



Side 108-109

Landskab: På denne tur er der mulighed for at opleve en smuk, kultiveret herre-gårdspark og næsten det modsatte, nemlig naturnær skovdrift i Glisholmskoven.

Natur: Hollufgårds park er kendetegnet ved de mange gamle træer. Således står der en af landets største plataner og en stor og gammel taks (1).

I den nærliggende Glisholmskov vil man opleve en skov, der kun bærer lidt præg af menneskets virke. Bortset fra stierne, der bliver holdt fri for væltede træer og grene, foretages der ingen skovpleje. Her får natu-ren lov at passe sig selv.

Lindved Å løber gennem både skov og park. Dette bevirker, at der er våde områ-der i skoven. Her er det den hvide hestehov, som dominerer. Desuden vokser skavgræs, en padderokke, som har så stort indhold af kisel, at den kan bruges til finere pud-searbejde og som neglefil. Den naturnære skovdrift danner grundlag for et rigt fugleliv med hulrugende fugle i de gamle træer og en stor rågekoloni (4) i trætoppene.

Kulturhistorie/historie: Hollufgård ken-des tilbage fra 1487. I parken ligger Sneg-lehøjen (2), der er en stensat høj formet som et sneglehus. Inde i højen, som ikke er tilgængelig for offentligheden, er der vin-teropholdssted for flagermus. I gamle dage før elektricitetens tid blev højen benyttet til opbevaring af mad og vin, idet der er en nogenlunde ens temperatur året rundt.

Som kølemiddel har man brugt is, som blev brudt i mølledammen (3). Indtil sommer blev isen opbevaret i den lille jordkælder med stråtag, der ligger lige ved siden af.

Ejer: Hovedbygningen er i privat eje, mens parken og skoven ejes af Odense Kommune.

Folder: ”13 grønne udflugtsmål”, der kan fås hos Odense Kommune eller på www.odense.dk

Målgruppe: For alle, men skoven længst væk fra parken er ikke egnet for gangbe-sværede og kørestole.

Transport: Buslinie 81 kører til Hollufgård.

He�egårdsparken ved Hollufgård og Glisholmskoven

Sneglehøjen

De historiske bygninger, Hollufgård

3

21

4

Copyright KMS

54

Af Poul Bjerregaard, Odense Kom

mune

ODENSE - OPLEVELSER PÅ EGEN HÅND

Hole Skov, Odense

Landskab: Skove og åbne græsarealer i et typisk ku-peret morænelandskab med dødishuller.

Natur: Skoven er gammel bønderskov med mange gamle bøgetræer, der står på bakkerne og derved synes større, end de er. En del af skoven er stævnings-skov. Sidst stævnet for ca. 10 år siden.

I skoven fi ndes Odenses største hæge, der er fl ot-test i blomstring. De er ofte fyldt med spindemøl. En del af skoven er blandet løvskov med både eg, bøg, ahorn og kirsebær. I skoven fi ndes en gammel mose, hvor der har været gravet kalk indtil ca. 1945. Mosen gennem-skæres af Sørenden 3 , der oprindeligt var afl øb fra det, der hed Trøstrup Sø. Denne blev afvandet i 1876.

Seværdigheder: Man bør besøge Helseegen 1 , der står midt i skoven. Her har forældre gennem tiderne trukket deres børn gen-nem hullet, så de blev fri for sygdomme af snart sagt enhver art.

Kulturmiljøer/Historie: I skoven lå indtil ca. 1950 et forsamlingshus, der blev brugt af lokale til alle slags fester og sammenkomster. I 1868 skete der et mord på skytten fra Langesø, der på vej hjem fra fest antastede en krybskytte med navnet Skyttelavs. Morderen blev idømt livsvarigt tugthus, men blev benådet efter 16 år af kongen.

Stier: Der er stier hele vejen rundt i skoven med adgang fra Søbakkevej og Hole Skovvej.

Gennem mosen er der byg-get en pælebro 2 , så man kan gå gennem den nu til-groede mose og se de gam-le elle-, birke- og piletræer, der vokser vildt her.

Ejer: Skoven ejes af Odense Kommune, og du kan fi nde fl ere oplysninger på www.odense.dk.

Målgruppe: De fl este stier er egnede for handicappede. Der vil være mange ting at opleve for børn i skoven, men i mosen bør mindre børn ikke være uden tilsyn.

På bakken med udsigt mod vest fi ndes en bålplads. Desuden er her rigtig gode kælkebakker.

Pælebroen SørendenHelseegen

321

http://www.odense.dk

55

1

3

2

68 ODENSE - OPLEVELSER PÅ EGEN HÅND

Får under træerne i skovkanten.

Snobrødsbagning ved bålpladsen.

Gamle danske rødbrogede køer på marken.

KohaveskovenLandskab: Skoven ligger på forholdsvis fladt terræn med enkelte grøfter til afvanding.

Natur: Odenses største gamle skov på ca. 55 HA. Det er gammel bondeskov, der bærer præg af, at det har været mere væsentlig at producere brænde, end træ til gavntræ.

Seværdigheder: Udover de gamle træer, er det sjovt i vinterhalvåret at se, de store flokke af kragefugle, der bruger skoven til over-natning. Råger, krager og alliker. De kommer i store flokke fra alle verdenshjør-ner og kan tælles i tusinder. 5.000 – 10.000 er der ofte.

Langs den nordlige vej fin-des en træskulptur af en okse, der bliver taget af en puma.

Historie: Navnet Kohave-skoven stammer fra den tid,

da omegnens bønder havde køerne på græs i skoven.

Dette blev forbudt ved Skovloven af 1805, fordi græsning ødelægger sko-ven. Skovene dækkede på dette tidspunkt kun 2–3 % af landets areal. Derfor måtte man gribe til lovgiv-ning. Og nu dækker skovene jo ca. 12%.

Imidlertid er der for 10 år siden lavet en indhegning på marken, hvor man ved dispensation fik lov til at hegne en del af skoven med ind. Her kan man så følge den udvikling, der sker med skoven, når der går kreatu-rer der. Man kan allerede nu se, at der næsten ingen nye træer kommer op. De bliver bidt ned efterhånden. Dette ses i den vestlige del af skoven ved Landkildevej.

Stier: Der er faste stier hele vejen rundt i skoven, der

kan befærdes af kørestols-brugere og mere ydmyge stier på kryds og tværs.

Ejer: Odense Kommune.

Målgruppe: Ved Landkil-devej, hvor der ligger et fæhus, som kreaturerne kan gå ind i om vinteren, er der bålplads og en fast grill. Derfor er det et oplagt mål for en familieskovtur.

1 2 3

Af Poul Bjerregaard, Odense Kom

mune A

B C

B C

A

P

Bålplads

Bålplads

Gravhøj

Gravhøj

69

84

Kulturbotanisk Have, Odense

Landskab: En del af ådalen.

Natur: Området er dels intensiv have med stau-debede og dels et område med skovpræg og fugtig bund. Der er fra haven bro over Odense Å, så man kan komme ud på stisystemet, der langs åen fører ind til bymidten og ud til Åsum.

Kulturmiljøer/Historie: Haven er anlagt som sko-lebotanisk have i 1948. Dette blev opgivet omkring 1990, og nu fungerer haven som et grønt område, hvor man, udover at kunne nyde roen, også vil kunne se de mange spændende planter på arealet.

Seværdigheder: Her findes nok Danmarks største sam-ling af bregner. Mere end 30 arter og i alt over 70 varie-

teter. Desuden er her 28 forskellige birkearter. Samt flere eksotiske træarter som mammuttræ og sump-cypres. En afdeling med historiske roser findes, og 42 forskellige hosta-arter kan også ses. Der er et rigt dyreliv med sommerfugle og fugle, da både ”havens fugle” og ”ådalens fugle” er repræsenteret. Af særlige planter kan nævnes mam-mutblad, der er nedvisnet og tildækket om vinteren, men om sommeren står med sine 2-3 m. høje blade. Der er desuden et farveflor af georginer og storkenæb. Der er flere borde og bænke. Ved åen i den nordlige ende af haven findes tre shelters, hvor man kan overnatte gratis efter bestilling på tlf. 65 51 27 26.

Stier: Et veludviklet stisy-stem gør det nemt at kom-me rundt, også i kørestol.

Der findes et område, hvor små stier med forskelligt underlag, som grus, barkflis og skiver af store stammer kan give gangbesværede forskellig sværhedsgrader at øve sig på.

Ejer: Odense Kommune

Folder: Folder benævnt ”Blomsterrummet” ved indgangen og på turistkon-toret.

Transport: Indkørsel Ejby-gade 75 gennem Sønder-gårds Haver eller med cykel ad Å-stien.

Målgruppe: Alle natur- og haveinteresserede.

oDense - oplevelser pÅ eGen HÅnD

Forfatter: Poul Bjerregaard, Odense Kom

mune

A

A B

B

Georginer Stauder

85

76

Munkemaen/Bispeengen og Form og idrætsrummet

Landskab: Turen foregår omkring et vådområde. Arealet er udyrket men en del bliver afgræsset. Der er beplantning med krat på den nordlige del af området. En del af turen foregår på stien langs kanalen ind til Odense Havn 1 .

Her kan man se forskellen på natur på den ene side og industriområde på den anden.

Natur: Der kan i området observeres en stor mængde vandfugle. Både andefugle og vadefugle. Her yngler både grågæs, viber, rødben og præstekrave. Desuden er der mulighed for at se skægmejse.

Kulturmiljøer/Historie: Området har tidligere været afvandet mere, men i 2005

blev vandstanden hævet, så man derved fremmer både fuglelivet og vådbundsplan-terne

Seværdigheder: Ved Ni-stedvej ligger en af Odense Kommunes nyeste legeplad-ser: Form- og Idrætsrummet 3 . Det er en plads, hvor

geometriske former, leg og motion går op i en højere enhed. På www.Odense.dk, kan søges på Form- og idrætsrummet, så kommer en side om pladsen med videoklip fra en dygtig bru-ger af klatre- og balance-redskaberne. Der kan laves en afstikker ind gennem Munkemaen havekoloni 2 , der ligger på kanten af våd-området.

Stier: Der er asfaltsti hele vejen, så man kan gå eller

cykle efter eget ønske. I alt er turen rundt 2,8 km. Men beregn god tid, da lege-pladsen hurtigt kan opsluge en i lang tid. Her er også mulighed for at nyde en kop medbragt kaffe/te.

Ejer: Hele området ejes af Odense Kommune, hvor man kan hente folder om legepladsen.

Transport: Der er P-plads ved Søhusskolen 5 samt ved Nistedvej 61 4 .

Målgruppe: Her er mu-lighed for at alle kan få en oplevelse, hvad enten det er den vilde natur med fugle og planter man efterspør-ger, eller det er motion og leg.

A

A

ODENSE - OPLEVELSER PÅ EGEN HÅND

Forfatter: Poul Bjerregaard, Odense Kom

mune

Legepladsen ”Form- og Idrætsrummet”

http://www.Odense

77

1

2

3

4

5

76 ODENSE - OPLEVELSER PÅ EGEN HÅND

Stige Ø – mulighedernes tumlepladsEn menneskeskabt ø: Et bakket landskab med den flotteste udsigt over Oden-se Fjord og ind over Odense by. Nordligst er der en stor flad standeng. Stige Ø er menneskeskabt. Øen opstod som en land-tange, da Odense Kanal blev gravet omkring 1800. Fra 1965 blev Stige Ø brugt som losseplads. Affaldet er afdækket med en meter jord.

Lærker i luften:Et mangfoldigt fugleliv ud-folder sig på Odense Fjord og kan iagttages fra Stige Ø. De åbne udyrkede bak-ker er hjemsted for mange fugle som f.eks. lærker og rovfugle ses altid svæve over øen.

1900-tallet – et rekreativt område: Stige Ø var i første halvdel af 1900-tallet et populært udflugtsmål for odenseanere. Der var bygget en lille træpa-villon – også kaldet badehotel - på Stige Ø´s sydspids.

Sortehusene: 1

Et charmerende sted er Sor-tehusene - en klynge fisker- og jægerskure. De første huse opstod i 1913 bygget af drivtømmer, tagpap og det hele smurt ind i sort tjære.

Legebasen: 2

Du kan boltre dig på masser af små bakker, oversvømme sand eller lege fangeleg på betonkupler eller store træklodser – eller kælke året rundt!

Mountainbikerute 3 og asfaltsti: 4

Du må cykel overalt på Stige Ø. Der er en markeret rute på 3,5 km og en dirt-jumpbane 5 for dem, der trænger til en ekstra udfordring. En asfaltsti til rulleski, skater eller skate-board snor sig rundt i terrænet.

Ejer:Odense Havn men snart Odense Kommune

Folder og mere info:www.odense.dk/stigeoe

Transport:Turbåden Svanen, cykel eller bil

Af Birgit Bjerre Laursen, Odense Kom

mune

FAK

TA

Udflugtsmål for små og store grupper i alle aldre. Naturvejleder Mads Christensen arrangerer aktiviteter på Stige Ø: [email protected]. Cykler, kanoer og kajakker til grupper kan lejes i Grejbanken på Skibhusskolen: [email protected]

Børn finder mariehøns Lang rutchebaneDirtjumpbaneA B C

http://www.odense.dk/stigeoe

mailto:[email protected]

mailto:[email protected]

77

5

4

2

3

1

80

Næsbyhoved voldsted og Stavis Ådal

Landskab: Et af Fyns vigtig-ste historiske steder ligger i dag ubemærket hen i bøge-skoven vest for Odense Havn. På en skovklædt lerknold, der, som et næs skød sig ud i den hedengange sø, ligger Næsbyhoved Voldsted, der er resterne af et kongeligt borganlæg fra Middelalderen. Stavis Å, der fra vest kommer løbende i en bred tunneldal og skabt under sidste istid, havde tidligere sit udløb gennem den nu forsvundne sø. Åen blev i 1950’erne reguleret for, at flere lavtliggende arealer i ådalen kunne opdyrkes. I 2011 påbegyndte Natursty-relsen et stort projekt med at genslynge åen og genskabe de våde enge. Dels for at skabe mere natur og dels for at mindske kvælstofudlednin-gen i Odense Fjord. Natur: Næsbyhoved Skov er kun en lille skov. Bøgen er det dominerende træ, og mange er langt over hugstmoden alder, dvs over 100-140 år. Stor flagspætte, spætmejse, træløber og andre hulrugende fugle hører til i skoven, og på den gamle søbred synger både rørsanger, rørspurv og løvsanger. I ådalen, hvor skovklædte dalsider ind-rammer de våde enge, kan isfuglen ses suse forbi over vandspejlet. Historie: På slotsbanken lå i Middelalderen et befæstet borganlæg, Næsbyhoved Slot, der nævnes første gang

i 1337. Slottet var beskyttet af dybe voldgrave og ydre volde, der igen var omgivet af den store skovomkransede sø og store moseområder. Selv om Næsbyhoved var et kongeligt len, ved man ikke meget om, hvordan slottet så ud. Efter Kong Hans’ død tog Dronning Christine ophold på Slottet. Under Grevens Fejde blev slottet i 1534 erobret og ødelagt af oprørske borgere fra Odense. Seværdigheder: Slotsban-ken blev i første halvdel af 1800-tallet genopdaget af romantiske digtere som Adam Oehlenschläger og H. C. Andersen, og stedet blev et yndet udflugtsmål for især de mere velstillede borgere fra Odense. Fra slotsbanken kan man ad små skovstier komme ned til en idyllisk beliggende motorbådhavn med tun-neludsejling til Odense Havn. I området kan endvidere opleves den tidligere sø – nu som en våd eng – gamle dæmningsrester, en antyd-ning af en væbnerborg ude i engen og den tidligere mølle-banke, som nu er boligblokke. Gå over Næsbyvej, følg stien langs Stavis Å til krydsning af Søhusstien – tidligere Nordfynske Jernbane – igen-nem parcelhusområde til Næsbyhallerne. Herfra føres stien igen ned i Stavis ådalen

, gå under Rismarksvej-broen og frem til et andet yndet udflugtsmål, Caroline-kilden , der er navngivet

efter prinsesse Caroline Ama-lie i 1831. I skovbrynet fører stier frem til den mere idylli-ske Ryds Ådal , gå over åen og op over ådalssiden og følg stien frem til Stavis Å og Jern-alderlandsbyen . Landsbyen er et genskabt oldtidsmiljø, der i dag fungerer som histo-risk værksted. Nye stier fører tilbage på ådalens anden side. Tilbage på Søhusstien kan turen nu gå gennem Snapind-skoven og ad Jægerhus-stien igennem Åløkkeskoven

og ned til Havnen. Herfra ses Næsbyhoved Skoven med sit skjulte voldsted. Gode par-keringsmuligheder findes ved Restaurant Næsbyhovedskov på Kanalvej, ved Næsbyhal-lerne på Maylandsvænget, ved krydset af Rismarksvej og Bogensevej samt ved Jernal-derlandsbyen på Store Klaus. Stier: Der er et veludbyg-get stinet både rundt om voldstedet og i ådalene. Turen rundt om vodstedet og den tidligere sø er ca. 2,5 km, og en længere tur helt ud til Jernalderlandsbyen og tilbage igen er på ca. 11 km. Folder: 13 grønne udflugts-mål - Gåture i Odense NV - Odense Kommunes cykel-stikort – oa Se også Odense Kommunes hjemmeside – parker og natur. Målgruppe: Alle natur-, historie- og motionsinteres-serede.

oDense – oplevelser pÅ eGen HÅnD

Forfatter: Ulf Løbner-O

lesen, Odense Kom

mune

81

76

Odense Å - fra H. C. Andersen Haven til Fruens Bøge

Odense er kendt for sine smukke ådale, der med blom-strende enge og svajende rørskove skærer sig igennem byen. Åerne forbinder natur-områder og parker, der ligge som grønne perler i ådalene.

Den fredede Odense Ådal er det mest dominerende landskabstræk for byen; og Odense Å, der gennem tider-ne har modstået mange øde-læggende planlægningsidéer, gennemstrømmer stadig hele kommunen frit og ureguleret, livgivende og fredfyldt.

I hjertet af Odense ligger to smukke parker ved Odense Å.

H.C. Andersen Haven ➊ – bag Domkirken – blev anlagt under sidste verdenskrig og består af flere små oaser bundet sammen af stier og broer, trapper og ”kineser-muren”. Havens midtpunkt er øen med den karakteristiske pergola, hvor der året rundt kan opleves blomstrende løg og stauder, sommerblomster, slyngplanter og klatreroser. I pergolaens centrale bede udskiftes blomsterne efter årstiderne.

I forbindelse med Domkirken ligger Klosterhaven bag den høje klippede lindehæk. Klo-sterhaven er et af Odenses fineste haverum med en spændende plantesamling af gamle læge- og krydder-planter.

Fra H. C. Andersen Haven – eller Eventyrhaven som den også kaldes – fører stien igennem ”kinesermuren” langs og over åen til Nonnebakke-anlægget ➋, hvor den gamle vikinge-ringborg stadig kan anes.

Herfra løber stien videre til Munke Mose ➌, hvor blan-dingen af træer, søer, øer og vandløb giver mulighed for forskellige og spændende oplevelser. Plænernes tæt-klippede græs er i kontrast til de mere naturprægede skov- og sumpområder. Også Odense Å har 2 forskellige udtryk igennem mosen. Det rolige løb med robåde og vandcykler, og det mere vilde og brusende stryg med den fnysende skulptur Havhesten. I Munke Mose findes en me-get populær legeplads, hvor børn kan føle sig små som Tommelise, hoppe på åkan-deblade og lege på kæmpe fugle, fisk og en slange. Rundt om i anlægget er der placeret flere større skulpturer.

Munke Mose er i dag blevet Odense’s ”folkepark”, med såvel 1.Maj-arrangementer som sidste skoledag!

Fra Munke Mose kan man tage en tur på åen i lejet ro-båd eller vandcykel, ligesom det er muligt i sommerhalv-året at sejle med Åfarten til Odense Zoo og Fruens Bøge.

Odense Å-sti løber igennem Munke Mose og kan herefter følges videre mod syd, forbi boldklubben OB’s baneanlæg ➍, Odense ZOO ➎ og helt ud til Fruens Bøge, Engen, Hunderupskoven og Den Fynske Landsby.

Fruens Bøge ➏, der kun ligger 3 km fra bymidten, er et af de mest yndede ud-flugtsmål i Odense Kommune. Denne parkagtige lystskov er smuk med sit store islæt af gamle træer. Overalt i skoven er der aldrende kæmper. De lysegrønne bøge er i overtal, men også mange flotte kro-gede egetræer imponerer. Det er bøgene, der har givet navn til skoven, og fruen er Jomfru Maria.

På Engen ➐ afholdes byens Sankt Hansfest med bål, taler og musik. Og om sommeren er den store græsplæne til fri benyttelse til små grillafte-ner, større familieudflugter, firmaskovture, motionsløb og enkelte offentlige koncerter.

Hunderupskoven ➑ er sær-ligt karakteriseret ved sine store og flotte egetræer. I et hjørne af skoven græsser får og kvæg under de høje trækroner.

Den Fynske Landsby ➒ er Odense Kommunes frilands-museum, hvor bevarede og genopførte gårde og byg-ninger fra Fyn er samlet i en historisk og meget folkelig og idyllisk atmosfære.

oDense – oplevelser pÅ eGen HÅnD

Forfatter: Ulf Løbner-O

lesen, Odense Kom

mune

77



Side 120-121

Landskab: Området rummer fortidsmindet Ørkild Voldsted, et kuperet skovlandskab med afgræssede enge og to smukke skov-vandløb, som mødes ved Øverste Mølles idylliske mølledam.

Natur: Arealet, der er knap 40 hektar stort, ligger bynært få minutters gang nord for Svendborgs gamle bydel. Det er kendeteg-net ved Karoline Amalie Lundens bøgeskov (1), to dybe og langstrakte slugter, som sky-der sig om en vældig bakketunge med stejle skråninger mod sydvest. I slugterne løber Trappebæk (2) og Kobberbækken (3). De mødes ved vandmøllen, som stemmer van-det op i mølledammen. Svendborg Kommu-ne har indhegnet engene (4) og sat dyr på græsset for at sikre sjældne og lyskrævende urter. Sjældne fugle som isfugl, bjergvipstjert og vandstær ses hyppigt ved åen.

Kulturmiljøer/historie: Ørkild Voldsted eller Ørkild Slotsbanke (5) er på 2,5 hektar og dermed Danmarks største voldsted fra

middelalderen. Valdemar den Store påbe-gyndte byggeriet omkring 1160. Derefter kom det i Odensebispernes besiddelse. Under Grevens Fejde i 1534 nedbrændte Svendborgborgere borgen.

Flere arkæologiske undersøgelser har vist, at anlægget havde hovedbygninger, stalde og lader foruden Ørkild by, der bestod af cirka 20 gårde, 2 vandmøller og et tegl-værk. I dag fornemmer man de fire store voldgrave mod nord og den eneste adgang til borgen, der lå mellem vandløbene. Men bygningerne er væk. Kun øverst på banken ligger nogle få ruinrester.

Eneste undtagelse er Øverste Mølle (6), som ligger for foden af voldstedet. Den stoppede først driften efter 2. verdenskrig. Længere nede af bækken lå Nederste Mølle, men den er også helt væk i dag.

Midt i Karoline Amalie Lunden ligger Rotte-fælden (7), der er landets ældste sommer-

teater fra 1883. Det er opkaldt efter lunden, som i folkemunde også kaldes Rottefælde-skoven. Teatret har i mange år været et yndet udflugtsmål. Man har blandt andet holdt skydekonkurrencer, men også Svend-borgs landskendte sommerrevy spiller her.

Stier: Der er tre afmærkede ruter på hen-holdsvis 1, 2 og 3 ½ kilometers længde.

Ejer: Svendborg Kommune

Transport: Du kan parkere bilen i skoven ved Rottefælden (7).

Ørkild Voldsted og Karoline Amalie Lund

Udsigt fra Ørkild Voldsted over Svendborg by

Kobberbækken

1

5

3

4

7

6

2

Copyright KMS

44 DREJØ - OPLEVELSER PÅ EGEN HÅND

Af Terkel Broe Christensen, Svendborg Kom

mune

En dejlig sommerdag med udsigt 2 mod vest over Det Sydfynske Øhav.

Gl. Elmegård 11 overlevede branden, der raserede Drejø by i 1942. I dag fi ndes der et spændende museum med café og butik i den smukke bindingsværksgård.

Drejø har 60-70 beboere, købmand/kro 9 , kirke 10 samt Gl. Elmegård 11 , der er en idyllisk bindingsværksgård fra 1500-tallet.

Der er også mulighed for at overnatte på øen. Der findes en primitiv lejer-plads 12 , og der er også flere beboere, som udlejer hus eller værelse.FA

KTA

1

1

2

Drejø - en ø midt i Øhavet

Landskab: Drejø er en af Det Sydfynske Øhavs idylliske pletter beliggende mellem Fyn og Ærø. Øen er 4,3 km2 stor og cirka 5 km lang fra færgelejet i øst 1 til de høje og seværdige skrænter i vest. 2

Natur: Det meste af høj-jorden er dyrket, mens de nærværende kyster byder på en varieret natur. Der er grønne enge, moser, tørre overdrev og blomsterrige strandenge. Ved havnen er der en fi n badestrand 3 , men der fi ndes også sten-kyster med høje skrænter samt beskyttede strand-enge.

Allerede på færgeturen gennem Øhavet møder du et utal af havfugle. De hyp-pigste er edderfugl, havlit eller skarv. På land er der også fi ne natur- og fugle-lokaliteter. For eksempel ved Dejet/Mejlhoved 4 , og Høllehoved 5 , hvor der i øvrigt også er opstillet fugletårn. 6

Kulturmiljøer/historie: Sct. Hans aften 1942 brændte store dele af Drejø by. Huse og gårde lå side om side med stråtag og bindingsværk. I dag ligger der også en hel del ”nye” bygninger fra midten af 1940’erne. Derudover er der også øens to havne. Færgehavnen 1 , hvor de fl este sætter fod på Drejø første gang, og Drejø Gam-melhavn 7 , som er en lille, hyggelig naturhavn og en rigtig kulturhistorisk perle.

Stier: Der fi ndes en del trampestier og småveje på øen.

Ejer: Private

Folder: Du kan hente folderen mange steder på øen eller downloade den fra www.svendborg.dk. Udstillingen ved havnen 8 og Drejøs egen hjemmeside (www.drejo.dk) er også et besøg værd.

Transport: Der er dagligefærgeforbindelser fra Svend-borg. På en heldagstur kan du se det meste af øen til fods, men vil du ud i alle kroge, er det bedst med en cykel. De kan i øvrigt lejes fl ere steder.

2

45

13

4

5 67

2

8

9

10

11

12

70


mune (tekst og foto)

SVENDBORG - OPLEVELSER PÅ EGEN HÅND

Hjortøs gamle vindmølle ved Øhavet 9

Haren er et helt almindeligt syn overalt på øen

Velkommen til Hjortø

• Hjortø har en primitiv lejrplads til telte, et for-samlingshus, hvor der kan festes, og en feriebolig, der kan lejes.

FAK

TA

A

B

C

Hjortø - en naturø uden kro eller kirke

Landskab: Der er heller ingen biler eller købmand, men i stedet er den flade, sydfynske ø rig på landska-ber og enestående natur. Rundt om øen er der 5-6 kilometer, så Hjortø er velegnet til en dagstur med rygsæk og madpakke. Det højeste punkt 1 rager 3,5 meter op over daglig vande. Efter den voldsomme og historiske storm, som oversvømmede det meste af øen i 1872, er der derfor bygget diger langs kysterne. Hjortø Hale 2 er en smuk og karakteristisk krumodde, som strækker sig ud i havet mod vest. Her er ingen adgang i fuglenes yngletid fra 1. marts til 15. juli.

Natur: Hjortø har i det hele taget et rigt dyre- og planteliv. Det er især uden for digerne, der er mest spændende at se. På strandengene 3 4 vokser for eksempel mangeblom-strende ranunkel, som er

sjælden. Her er også drue-gåsefod, blågrøn gåsefod, engbyg, fliget vejbred, har-ril, hestehale, soløjealant og strandurt ud over de mere almindelige strandplanter.

Blandt dyrene kan nævnes klokkefrø, der kun lever få steder i Danmark. I maj- juni lyder deres karakteristiske kvækken fra øens vandhul-ler - ofte som fjerne kir-keklokker. Ved Pejdenoret 5 kan man en sommerdag

opleve havterner, der dyk-ker efter føde. Her holder også ofte mange af Øhavets andefugle til. Desuden er Hjortø kendt for sin store harebestand, som indtil 1980’erne blev indfanget med net og eksporteret levende til områder, hvor harebestandene trængte til nyt ”blod”.

Historie: Øens navn stammer sandsynligvis fra mandsnavnet ”Hjort”, og næppe fra et firbenet dyr

med gevir. Der er i hvert fald ikke nævnt nogen form for vildt i Kong Valdemars Jordebog fra 1231. Øens nu kun 12 indbyggere bor i byens 6 gamle huse, der er indbegrebet af dansk landsbymiljø. Hjortø har indtil 1918 været fæstegods under Valdemars Slot.

Stier: Der er fine veje og stier på øen, som gør det muligt for alle at opleve den særprægede ø. De friske kan også vade de cirka 200 meter gennem vandet til naboøen Hjelmshoved 7 .

Transport: Postbåden Hjortøboen sejler dagligt mellem Svendborg og Hjor-tøs lille havn 8 på nordky-sten. Overfartstiden er en time, og den smukke sejltur gennem Svendborg Sund er i sig selv en oplevelse.

A

B C

Hjortøs gamle vindmølle ved Øhavet

Haren er et helt almindeligt syn overalt på øen

Velkommen til Hjortø

7

1

2

3

4

5

6

8

9

71

72


mune


Monnet - en dansk naturperle

Landskab: Månen, som de lokale også kalder de fantastiske strandenge på Sydtåsinge, er altid et besøg værd. Her råder uberørt natur. Straks du træder ind gennem lågen 1 til områ-det, er det som at komme ind i en ny verden. De flade strandenge, vidderne og hvad der føles som uende-lig højt til himmelen er en kontrast til det intensivt dyrkede landbrugsland på resten af øen. Der er særlig fin udsigt over engene og store dele af Det Sydfynske Øhav fra den 8 meter høje Vårø Knude 2 .

Natur: Berlingske Tidende beskrev for nogle år siden Monnet som en Danmarks ukendte naturperler. Det skyldes det storslåede land-skab og dets oprindelige planter og dyr, der er tilpas-set strandengene, som er gennemskåret af utallige tidevandsrender, der fører

det salte vand fra Øhavet langt ind over engen. Det giver fine yngleforhold for fugle som: rødben, stor kobbersneppe, almindelig ryle, stormmåge, havterne, engpiber og viber. En række andre fugle benytter også engene forår og efterår som rasteområde. Af de almindeligste kan nævnes skeand, pibeand, krikand og gravand samt flere gåsear-ter. I de sidste vintre har en række sjældne rovfugle, for eksempel vandrefalk og blå kærhøg, jagtet derude.

Monnet er også hjemsted for en væld af sjældne planter, der trives i de salte enge. Tætblomstret hin-debæger præger om som-meren store dele af Monnet med sine smukke, violette blomster. Af andre arter kan nævnes strand-annelgræs, harril og jordbærkløver. En-gene græsses af dyr, hvilket er en forudsætning for, at

planter og fugle trives.

Historie: Ordet ”Monnet” kan være en afledning af ordet ”maen”, som betyder fugtig eng. De 126 hektar enge, som er ejet af Vårø Bylaug, har aldrig været opdyrket.

Seværdigheder: Fugletårnet 3 .

Adgangsforhold: Der er offentlig adgang til fods, men ikke i fuglenes yngletid fra 15. marts til 1. juli. Fug-letårnet kan dog godt be-søges i den periode. Hunde i snor må tages med til tår-net, men de har under ingen omstændigheder adgang på engene. P-plads ved Mon-netvej 4 .

Folder: Svendborg Kommunes folder om Monnet kan hentes på www.svendborg.dk eller i fugletårnet.

A

B

C

Svendborg Kommune indviede det nye fugletårn i marts 2009 (Foto: Mogens Lind Jørgensen)

Græssende køer er vigtige for naturplejen på strandengene (Foto: Terkel Broe Christensen)

Fra det nye fugletårn er der god mulighed for at studere Monnets rige dyreliv (Foto: Mogens Lind Jørgensen)

A B C

http://www.svendborg.dk

1

2

3

4

73

60 SVENDBORG - OPLEVELSER PÅ EGEN HÅND

Troldkællinger eller iskræfter. Om Damestenen ved Hesselager

Historie: Sikke en stor sten! Det er nok det før-ste du tænker, når du ser Damestenen 1 . Den ligger tungt i den fynske jord lidt nordøst for Hesselager by 2 på Sydøstfyn. En konge

beordrede den engang gravet frem. Det lykkedes langtfra, men nu kan du da se en god del af kæmpen. Man fik samtidig slået fast, at det ér en sten – ikke grundfjeldet, der stikker op.

Og den er stor. Danmarks største. Godt 45 meter i omkreds, og fra udgravnin-gens bund til stenens top er der næsten 10 meter. Vægten er i nærheden af 1000 tons.

Hvem slæbte så stenen til Hesselager? Folkesagnene har deres forklaring:

”På den nordlige del af Langeland boede en trold-

kvinde. Hun så sig gal på Svindinge Kirke, fordi den lå så højt og kunne ses vidt omkring. En dag gik hun ud og fandt den store sten, og hun lagde den i sit strømpe-bånd og slyngede den efter Svindinge Kirke. Stenen landede i Hesselager, hvor den har ligget siden.”

Natur: Videnskaben har dog en anden forklaring. Stenen er en lys rød granit med smalle mørkegrå bånd og partier af en mørkere bjergart, diabas. Oprindelig er den sikkert dannet for mere end en milliard år siden under en bjergkæde langs Sveriges vestkyst. Under istiderne plukkede isen stenen ud af grund-fjeldet og bar den med sig til Hesselager. Der er stri-ber på toppen af stenen, der viser, at isen kom fra sydøst. Striberne er høvlet

ud af mindre sten, der har været frosset fast i bunden af isen, på et tidspunkt hvor isen har skuret hen over Damestenen i stedet for at bære den med sig. Nogle sten er så specielle, at vi ved hvor de kommer fra. I jorden omkring Damestenen er nogle af stenene netop fra det sydlige Sverige og Østersøens bund.

Ejer: Svendborg Kommune.

Transport: I Hesselager er der skiltet fra hovedvejen. Der er P-plads 3 ved siden af stenen.

Mere Info:

http://da.wikipedia.org/wiki/Damestenen

http://www.fynhistorie.dk/node/2328

a

B

Damstenen - Danmarks største vandreblok

Bjergsbestigning er tilladt på Damstenen

a B

http://da.wikipedia.org/wiki

http://www.fynhistorie.dk

61

2

13

Hesselager Kirkeby


78

Egebjerg Bakker

Velkommen til Sydfyns tag. Se ned over Ollerup by og ud over det sydfynske øhav. Eller se Stenstrup Issø med udsigt helt til Egeskov slot. Tæt på er der en mang-foldighed af blomster og insekter.

Landskab: Under sidste istid kom en istunge fra sydøst, og på nordsiden af denne istunge blev bl.a. Egebjerg bakker skudt op. Flere af bakketoppene er højere end 100 m.

Stenstrup issø blev dannet mellem bakkerne mod syd og ismasser mod nord og vest. På bunden af issøen blev der aflejret ler, der sta-dig bruges af teglværket i Stenstrup. Den flade søbund blev eroderet af strømmen-de vand, da issøen blev tømt.

Natur: Den vestlige del af Egebjerg bakker, Rødme Svinehaver, er privat ejet og fredet. Området har aldrig været under plov, og er det fineste overdrev på Fyn, med stor artsrig-dom. Mod øst har staten opkøbt et større område, som heste og kvæg er ved at forvandle til et overdrev. Man regner dog med, at der vil gå mindst 80 år inden artsrigdommen er lige så stor som i Rødme Svine-haver. Sjældne plantearter som Guldblomme og Bak-kegøgelilje har dog allerede indfundet sig.

Kulturmiljøer/Historie: Rødme Svinehaver har væ-ret afgræsset siden istiden. Først af vilde dyr, senere af tamkvæg.

Stier: Der går en sti rundt i det offentligt ejede område. Øhavsstien går ligeledes igennem området og et par kilometer sydvest for bakkerne findes en primitiv overnatningsplads (Lejr-plads Kohavevej).

Ejer: Staten ejer 13 hek-tar, hvor der er offentlig adgang. Resten af området er privat ejet og afgræsses. Her er der ikke adgang uden ejers tilladelse.

Folder: Egebjerg Bakker er omtalt i ”Øhavsstien - kort 2”

Transport: P-plads ved Alpevej og mulighed for at gå fra Vester Skerninge eller Hvidkilde på Øhavsstien.

Målgruppe: Alle

A

B

Højlandskvæget der tager et afsvalende bad

A

B


Forfatter: Hans Peter Birk H

ansen og Arne Bruun , Svendborg Komm

une - Foto: Hans Peter Birk H

ansen og Jette Raal StockholmEgebjerg Bakkerne

79

Højlandskvæget der tager et afsvalende bad

86

Skansen på Tåsinge

Landskab: Skanseodde ligger på Tåsinges nordkyst. Skan-sebakke, eller Skansen, som den også kaldes, er en del af Vindebyøre Ås, en bak-keformation skabt i løbet af sidste istid. Langs oddens nordvestligste strandbred, kan man opleve, hvordan havet langsomt gnaver af åsen og skaber en klint 1

. Syd for åsen ligger et fladt strandengsareal 2 . Området har et veludviklet system af loer, som dannes, når van-det trækker sig tilbage efter højvande.

Natur: De åbne naturtyper, som findes på Skanseodde, er et resultat af områdets lange historie som græs-ningsareal for de lokale bønders kreaturer. Græs-

ningen vedligeholder den lave, artsrige vegetation og skaber levesteder for en række specialiserede plan-ter, fugle og insekter. Area-lerne afgræsses i dag pri-mært for at pleje områdets naturværdier, efter aftale med Svendborg kommune, som ejer området.

På de tørre områder på skansebakken findes en artsrig overdrevsvegetation med bl.a. kornet stenbræk, bakke-nellike og nikkende limurt. På de lave, fugtige arealer trives strandengsve-getationen, og her er et rigt fugleliv med bl.a. strandska-de, klyde og præstekrave.

Historie: Arkæologiske fund fra Skansen vidner om, at

der har boet mennesker i området siden tidlig sten-alder, og her er bl.a. fundet rester af en boplads fra denne periode 3 .

Stier: Området er indheg-net, og der er adgang gen-nem en låge ved vejen syd for Vindeby Nor 4 . Der findes desuden en trampe-sti, som fører frem til om-rådet fra campingpladsen for enden af Vindebyørevej. Herfra er der også adgang til området gennem en låge 5 . Der findes kun trampe-

stier i området.

Målgruppe: Turen er ikke egnet for besøgende med barnevogne og kørestole.

A

B

Fra Skansen har besøgende udsigt over Svendborg by og Havn på den anden side af det smalle sund.

A B

svenDBorG - oplevelser pÅ eGen HÅnD

Forfatter: Julia Gram

-Jensen. Foto: Jette Raal Stockholm, begge Svendborg Kom

mune

Den rosa engelskgræs blomstrer i hundredevis på de øvre strandengs områder.

87

Fra Skansen har besøgende udsigt over Svendborg by og Havn på den anden side af det smalle sund.

N

1

2

3

4

5

78

Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kom

mune


Syltemade Å-dal

Landskab: Cirka 10 kilo-meter vest for Svendborg har Syltemade Å sit udløb ved Ballen i Det Sydfynske Øhav 1 . Det er en af Fyns fine naturperler, som altid er et besøg værd. På de nederste 3-4 kilometer løber åen i en karakteristisk smal smeltevandsdal med dybt nedskårne 20 meter høje sider. Geologisk set hænger dalen sammen med søsystemet Ollerup Sø, Hvidkilde Sø og Sørup Sø, der ligger opstrøms. Søerne og ådalen er dannet som en tunneldal af en rivende smeltevandsstrøm fra en gletscher under istiden.

Natur: Arealerne omkring åen er uopdyrkede enge, krat, skove og rørsumpe. Mindre spredtliggende løvskove strækker sig fra den uregulerede å i dalbun-den og op ad dalsiderne. Her lever et varieret dyre- og planteliv. Om foråret og i forsommeren er der for eksempel gode chancer for at se viben og høre

nattergalen. Senere dukker de meget smukke, blå guld-smede, pragtvandnymfer op langs åen. Om vinteren er vandstæren den store at-traktion. Det er en oplevelse at se den lille sorte fugl dykke under vandet i jagten på vandløbets smådyr. Her er også et frodigt planteliv med orkideer og andre sjældne arter.

Svendborg Kommune har de seneste år indgået aftaler om naturpleje med flere lodsejerne om afgræsning af arealerne omkring åen. Plejen har til formål at for-hindre, at området springer i skov og at skabe ideelle forhold for lyskrævende og ofte sjældne urter og det tilhørende insektliv.

Kulturmiljøer/historie: Der har levet mennesker i området siden stenalderen. Langs åen har der været 6-7 vandmøller gennem tiderne, men nu er der kun den gamle Vestermølle tilbage 2 . Bortset fra møllen findes der ingen større tek-

niske anlæg i dalen. Histo-riske kort viser, at driften i området, det vil sige høslæt og græsning med kreaturer, ikke har ændret sig hund-redvis af år tilbage. I 1975 blev ådalen fredet.

Stier: Den 220 kilometer lange Øhavssti lægger vejen forbi ådalen på cirka en 4 kilometer strækning (markeret m. rødt på kortet), som går gennem ellesumpe og over afgræssede enge. Indimellem kan stien være fugtig. Efter det har regnet, er det derfor en god idé at medbringe gummistøvler. Turen er en fin oplevelse, og et af de få steder på Sydfyn, hvor det er muligt for offentligheden at vandre langs en å. Der er P-pladser på den vestlige side af åen ved Langegyde 3 .

Ejer: Private, men der er offentlig adgang til stierne i området.

Målgruppe: Alle, dog ikke velegnet til barnevogne og gangbesværede.

Langs Syltemade Å Foto: Terkel Broe Christensen

Pragtvandnymfe Foto: Arne Bruun

På tur i Syltemade Å-dal Foto: Terkel Broe Christensen

A B C

1

2

3

79

80

Tekst og foto: Arne Bruun, Svendborg komm

une


Thurø Rev – mellem skov og hav.

Landskab: Thurø Rev be-står af aflejringer, efterladt af havet. Her er nu en stor strandeng med småsøer og loer, hvor vandet kan løbe ind og ud ved høj- og lav-vande. Området på i alt 35 ha afgrænses af Østerskov mod nord og nordvest og af havet mod øst, syd og syd-vest. Fra Odden 1 og næ-sten 1 km. ud i havet ligger det under-søiske rev, der har givet navn til området.

Natur: Islandske heste og kødkvæg afgræsser Thurø Rev. Spredt over området rager hundredvis af runde tuer op. Her lever de gule engmyrer i samfund med op til 70 000 indbyggere.

På de højere dele af strand-engen ligger et af Fyns fineste overdrev, hvor der blandt meget andet vokser knoldranunkel, kornet sten-bræk, hjertegræs, mange arter af star og senere på sommeren den tornede lyserøde strandkrageklo og

den smukke gule soløje-alant. Strandengen rummer sjældne planter som fliget vejbred og tangurt og i juli måned farves engen mod øst lilla af tæt hindebæger.

Med 21 vokshattearter er Thurø Rev en svampeloka-litet af national betydning. Vokshattene kan opleves på det lidt højere areal, der strækker sig ud mellem engene fra nord.

På engene yngler viber, strandskader og rødben, som dog må leve med, at ræven ofte snupper æg eller unger. Fra oktober til april ses ofte flokke af krik- og pibeænder og undertiden knortegæs.

Historie: Thurø Rev har sikkert været afgræsset lige siden, Valdemar den II i 1287 gav Svendborgs bor-gere ret til at afgræsse hele Thurø. Revet var i mange år i fælleseje, hvor øens bøn-der havde fællesgræsning

for ungkvæg om sommeren.

Seværdigheder: De gamle ege mod nordøst 2 stræk-ker deres lange arme ud over hav og eng og indby-der til både leg og stor re-spekt for de gamle kæmper.

Ejer: Thurø Rev, der er EU-Habitatområde ejes og forvaltes af Fyns Statsskov-distrikt.

Stier og Adgangsforhold: Fra P-pladsen 3 for enden af Østerskovvej går en sti langs østkysten af Thurø de ca. 600 meter ud til Thurø Rev. Der er fri adgang til hele Thurø Rev, men i yng-letiden og når der er mange fugle på engen, bør man følge stierne afmærket på kortet, for ikke at skræmme fuglene.

Engmyretue Thurø RevKnoldranunkelA B C

81

2

1

Sti

Øste

rsko

v

2

3

Sti

Thurø

Rev

Gra

ste

nve

j

Øste

rsko

vve

j

Va

lbo

rgs K

asse

Fla

ge

ba

kke

n1

2

32

48

11

19

3

1

3

2

82

Præstens Skov

Landskab: I 1800-tallet var store dele af området vest for Syltemae Ådal dækket af skov. I dag er kun små rester tilbage, bl.a. Præstens Skov, der ligger helt ud til Øhavet. Skovbrynet ud mod den vindblæste kyst er smukt formet af vinden. Natur: Skoven er domine-ret af 130-180 år gamle egetræer. I underskoven ses især hassel, mens ramsløg og vedbend dækker store dele af i skovbunden. Ved-bend (”efeu”) er naturligt hjemmehørende i frodige løvskove, og gør ikke skade på de træer, de vokser op ad. Tværtimod er vedbends stedsegrønne løv et vigtigt leve- og overvintringssted for skovens smådyr.

Kulturmiljø/historie: Selvom denne skov aldrig har været opdyrket, har mennesker gennem århund-rede ændret den kraftigt pga. stævningsdrift. Hassel-stævningsdrift vil sige at hasselbuskene saves ned til ca. 10 cm over jorden, hvorefter de skyder igen. Denne driftsform var meget brugt før i tiden, da det gav glimrende komfurbrænde, men ophørte i det meste af landet ved introduktionen af flaskegas i 1950’erne. Heldigvis holder menigheds-rådet driftsformen ved lige her i skoven. Skoven blev fredet i 1950, for at sikre naturværdierne. Seværdigheder: I april/maj er skovbunden dækket af den spiselige ramsløg. To af de gamle ege er glimrende klatretræer .

Fra den stejle kystskrænt er der en flot udsigt ud over øhavet, og adgang til stranden via 2 trapper: mod vest og midt for . I den østlige del af skoven er en ”Øhavssti-kaffeplet” . Stier: Der er stier rundt i skoven. Øhavsstien går gen-nem skoven . Ejer: Vester Skerninge, Ul-bølle og Hundstrup Pastorat. Skoven er fredet. Folder: Der er opsat infor-mationsskilt på p-pladsen . Transport: Kør mod Sylte-mae Camping, Strandgårds-vej 13, 5762 V Skerninge. Drej th. ad markvej inden campingpladsen. P-plads i skoven .

A

B

Vedbend (”efeu”) er naturligt hjemmehørende i frodige løvskove.

A B

svenDBorG - oplevelser pÅ eGen HÅnD

Forfatter: Jette Raal Stockholm, biolog, Svendborg Kom

mune

I april/maj er skovbunden dækket af den spiselige ramsløg.

83

C

D

Vedbend (”efeu”) er naturligt hjemmehørende i frodige løvskove. Skovsti - Præstens Skov.

C

D

Stranden ved Præstens Skov.

Målgruppe/fakta: Alle. Den stenede strand er ikke let terræn for gangbesværede og barnevogne.



Side 106-107

Landskab: Ærø var indtil 1856 nærmest to øer forbundet af en cirka 3 meter høj sten-revle, kaldet et ”Drej”. Mellem de to øer lå et fladbundet vandareal, Gråsten Nor, som har fået navn efter den hertugelige gård, der lå ved den vestlige ende af Drejet.

Natur: Området henligger for størstedelens vedkommende som enge der afgræsses af køer, eller der foretages høslæt. Nogle dele er fugtige med adskillige typiske eng-planter som bl.a. knoldranunkel, engkab-beleje og trævlekrone. Majgøgeurt, som er en sjælden dansk blomst, vokser i store bestande på et mindre engstykke lige bag ved Drejskoven (2). Sidst i maj er det her muligt at tælle op til 30.000 blomstrende eksemplarer.

Fuglene er glade for de våde enge. Man kan se adskillige arter af både andefugle og vadefugle, bl.a. gråand, skeand, krik-and, strandskade, vibe og stor regnspove.

Kulturhistorie/historie: I 1856 blev der mellem Grønnæs og Kragnæs bygget en dæmning (1). To pumpemøller sørgede for at afvande området. De skabte i løbet af ca. 25 år et landbrugsområde på næsten 400 hektar. I tilknytning til noret findes en cirka 5.000 år gammel jættestue, der er frilagt, så man kan gå ind i gravkammeret (3).

Stier: Der er anlagt en afmærket vandrerute ”Spor i Landskabet” med start fra flyveplad-sen eller fra toiletbygningen ved Drejet. I øvrigt er der markveje omkring hele noret.

Ejer: Privat

Folder: ”Spor i landskabet”, Landbrugs-rådet, tlf.: 33 39 40 00

Transport: Ved Drejet er flere parkerings-pladser, hvorfra man kan komme ind i om-rådet til fods og på cykel. Landevejen og cykelrute 91 går tæt forbi den sydlige del af noret. I 1962 blev der anlagt en flyve-plads (4) i noret. Den er stadig i drift, så hvis du er flyvende, er det også en mulig-hed for at besøge området.

Målgruppe: Børnefamilier, dog ikke barnevogne.

Gråsten Nor

Majgøgeurt

Ferske enge i Gråsten Nor

1 3

4

2

Copyright KMS

56

Af Knud Nielsen, Æ

rø Natur- og Energiskole

ÆRØ - OPLEVELSER PÅ EGEN HÅND

Erikshale

Landskab: Erikshale er en lav krumodde, der er dan-net af materiale transpor-teret af havstrømme langs kysten. Odden fl ytter sig år for år mere eller mindre mod øst, - dog bremset meget af kystbeskyttelsen fra stenhøfder ud mod Østersøen.

Natur: Odden er en grøn klit bevokset med marehalm og andre græsarter, der holder på sandet. Ind mod land er der strandeng med spredte vandhuller. Der er en stor variation af strand-planter som bl.a. strand-mandstro, strandkarse, strandsennep, strandbede, tætblomstret hindebæger og bittersød natskygge. Der er et rigt fugleliv af måger, andefugle, vadefugle og spurvefugle.

Kulturmiljøer/historie: På øen Frederiksholm 1 ,lige over for Marstal Havn, fi ndes en velholdt kalkovn fra 1863. Her har der været brændt kalk i en længere periode indtil omkring 1940.

Seværdigheder: I Havne-gade passerer man på havne-siden den historiske skonnert Bonavista 2 , der ejes af Nationalmuseet. Den er under restaurering i et stort telt, hvortil der er gratis ad-gang om dagen.

Stier: Med start fra færge-havnen i Marstal kan man gå ad Havnegade og Østersø-vej til badestranden, hvorfra der er trampestier ud til

Frederiksholmen med kalk-ovnen. Der er ikke andre stiforbindelser dertil.

Ejer: Ejeren af Erikshale er Marstal Havn under Ærø Kommune. Der er ingen adgangsbegrænsninger.

Transport: Fra færgehav-nen kan man gå eller cykle de ca. 1 km ud til bade-stranden, hvorfra tram-pestien udgår. Den har en længde på ca. 2 km.

Målgruppe: Turen er vel-egnet for børnefamilier og voksne. Det er ikke muligt at køre med barnevogne eller med rollator på tram-pestien.

1

2

Kalkovnen

Den historiske skonnert, Bonavista

1

2

57

2

1



Side 112-113

Kulturmiljø/historie: Søfartsbyen Marstal er vokset op omkring et lille fiskerleje, som opstod først i 1500-tallet. I begyndelsen lå her blot en halv snes usle og jordløse hyt-ter. Indbyggerne levede af fiskeri og senere af at sejle landbrugsvarer, produceret på øen, til aftagere i andre dele af landet. Det var et fattigt og nøjsomt samfund i flere hundrede år, indtil man fandt på at optræ-de som købmænd og transportere varer for fremmed regning.

Byen er anlagt i flere etaper langs havnen, som er beskyttet af en 1,2 kilometer lang mole bygget i kampesten omkring 1825 - 1840. Senere er den forlænget og forstær-ket blandt andet i 1872 efter en voldsom stormflod (1). Byen er stærkt præget af sø-fart som bærende erhverv, hvilket tydeligt ses i kirken (2). Her pryder hele 7 modelski-be kirkerummet. De afspejler skibstypernes udvikling gennem 300 år.

Sejlskibstiden, som varede fra 1700 og helt op til 1940, var helt afgørende for byens eksistens. Marstal Søfartsmuseum (5), der er et besøg værd, fortæller historien. Den tomastede skonnert ”Bonavista” (6), som er bygget på et af byens træskibsværfter i 1914, kan ses på land i Havnegade. Den er nu ejet af Nationalmuseet, som er ved at restaurere den.

Der har været undervist i navigation i byen gennem mere end 150 år. Bygningen (3) fra 1881, hvor den gamle navigationsskole holdt til, eksisterer endnu.

Den nye navigationsskole (4) blev bygget i 1975 og kan med sit karakteristiske tårn ses meget tydeligt fra både land- og søsiden.

Seværdigheder: I udkanten af byen lig-ger verdens største solvarmeanlæg til fjern-varmebrug. Anlægget består af mere end 18.000 m2 markplacerede solfangere med tilhørende teknikbygninger samt 1 overjor-disk og 2 underjordiske varmelagre. Cirka 2.500 personer og forskellige virksomheder i byen får således dækket omkring 30% af deres varmeforbrug fra solens energi (7). En gåtur rundt i de små gader er absolut også seværdig.

Folder: Ærø Turistbureau, tlf.: 62 52 13 00.

Transport: Der sejler færge fra Rudkøbing fem gange dagligt, og der er busforbindel-se til Ærøskøbing.

Målgruppe: Alle

Marstal

Havnen i Marstal

Verdens største solfangeranlæg

12

34

56

7

Copyright KMS

64 ÆRØ - OPLEVELSER PÅ EGEN HÅND

Marstal på egen hånd

Historie: Søfartsbyen Mar-stal er vokset op omkring et lille fiskerleje som opstod i begyndelsen af 1500-tallet. Byen bestod da af en halv snes usle hytter helt ude i strandkanten og uden jord til. Indbyggerne levede af fiskeri og senere af i deres små åbne at sejle land-brugsvarer produceret på øen til aftagere i andre dele af landet og i det nærlig-gende Nordtyskland. Det var et fattigt og nøjsomt samfund i flere hundrede år indtil man fandt på at optræde som købmænd og opkøbe og transportere varer for egen regning.

Byen: Byen er anlagt i flere etaper langs havnen som er be-skyttet af en 1,2 km lang kampe-stensmole byg-get i tiden 1825 – 1840 og senere forlænget og forstærket, - sidst efter stormfloden i 1872. Byen er stærkt præget af søfart som bærende erhverv hvil-

ket tydeligt ses ved besøg i kirken med hele 7 kirkeski-be, der afspejler skibstyper-nes udvikling gennem 300 år. Der har været undervist i navigation gennem mere end 150 år. Den gamle navigationsskole fra 1881 kan ses endnu. Den nye navigationsskole fra 1975 med sit karakteristiske tårn ses meget tydeligt fra både landsiden og søsiden.

I udkanten af byen kan man besøge verdens største solvarmeanlæg til fjernvar-mebrug. Solvarmeanlæg-get består af mere end 18.000 m2 markplacerede solfangere med tilhøren-de teknikbygninger og 3 varmelagre hvoraf de 2 er underjordiske. Anlægget er etableret i 2 etaper i 1996 og 2003. Det dækker om-kring 30 % af varmeforbru-get for de ca. 1.450 tilslut-tede forbrugsenheder svarende til 2.600 personer og diverse erhvervslokaler i byen.

Kultur: Sejlskibstiden fra år 1700 og helt op til 1940 har været helt afgørende for byens eksistens hvilket tydeligt kan ses ved besøg på Marstal Søfartsmuseum. Den tomastede skonnert Bonavista, der er bygget på et af byens træskibsværf-ter i 1914 og nu ejes af Nationalmuseet, kan ses på land i Havnegade, hvor den er ved at blive restaureret. Dette arbejde forventes at tage 3 – 4 år. Bonavista har gennem en periode på mere end 10 år sejlet med salt fra Sydeuropa til New Foundland og med klipfisk herfra som returlast. Sådan en rejse tog mindst 21 dage hver vej under gunstige vindforhold, - i dårligt vejr ofte mere end det dobbelte. Lasteevnen var omkring 140 tons.

adgangsforhold: Der er færgeforbindelse fra Rudkø-bing 5 gange daglig og bus-forbindelse til Ærøskøbing med mange daglige afgange.

a BBonavista1 Marstall Søfartsmuseum

a B

65

80

Forfatter og fotograf: Knud N

ielsen, Ærø N

atur og Energiskole

vitsø, Ærø

Landskab: Vitsø er en tidli-gere fjord (nor) som oprin-delig blev helt afskåret far havet af naturligt aflejrede strandvolde, - senere ind-dæmmet og afvandet gen-nem et kanalsystem.

Natur: Hele området er på ca. 150 ha hvoraf ca. 50 ha er en sø 2 med 3 fugleøer hvor der yngler grågæs og må-ger, - især stormmåger. Tagrørsbevoksningen er tillige tilholdssted for rør-høgen. Pas på ikke at træde på de mange vinbjergsnegle på stien.

Kultur: Ved at pumpe det tilløbende vand fra de om-liggende marker ud i havet, kunne en del af området afgræsses eller opdyrkes. Senere blev der i et areal nærmest Søby 3 gravet sand og sten i betydeligt

omfang. Det stoppede sidst i 1900-tallet.

Seværdigheder: Den fredede Vitsø mølle 4 er bygget i 1838. I møllehuset kan man se 2 skråtstillede slisker, hvori der var an-bragt en lang ”snegl” af træ (Arkimedessnegl) som møl-len kunne drive og derved ”male” det tilløbende vand fra kanalerne ud i havet. Resterne af sneglen ligger i græsset ved møllen.

Stier: Start fra P-pladsen ved Søbygård 1 og følg Øhavsstien langs nordsiden af søen indtil forgreningen (følg hvid pil på blåbund)og gå ad stien mod Vitsø mølle, hvorfra der går en nyanlagt trampesti syd om søen og tilbage til landevejen ved Søbygård.

Ejerforhold: Størstedelen af området ejes af Aage V. Jensens Naturfond. Resten er i privat eje.

Foldere: Foldere med be-skrivelse af området er an-bragt i bokse på P-pladsen ved Søbygård og ved Vitsø mølle.

Transport: Stoppested for Fynbus rute 790 ligger ca. 400 m fra P-pladsen ved Søbygård 5 .

Målgrupper: Ruten er ikke handicapvenlig. Den er ikke passabel med barnevogne, klapvogne eller rollator.

Anbefalinger

Solidt og vandtæt fodtøj anbefales. Tag en kikkert med så du kan se fuglene.

A BVitsø Mølle Søbygård

A B

ÆRØ - OPLEVELSER PÅ EGEN HÅND

Solidt og vandtæt fodtøj anbefales. Tag en kikkert med så du kan se fuglene.

HU

SK:

81

1

52

34

88

Forfatter og fotograf: Knud N

ielsen, Ærø N

atur og Energiskole

voderup Klint på egen hånd

Landskab: Voderup Klint er op til 30 m høj og dannet af flere lerarter fra sidste mel-lemistid. Klinten sænker sig i 3 kæmpemæssige terrasser som trappetrin ned mod kysten.

Natur: Klinten er et syd-vendt overdrevslandskab med tørre grusbakker, vandhuller og såkaldte vældpuder, hvor der er adskillige typiske engplanter som engkabbeleje, træv-lekrone og majgøgeurt. På skrænterne ses timian, knoldet mjødurt og bak-kejordbær. Af insekter ses bl. a. sommerfugle som 5-plettet Køllesværmer og flere arter af Randøje. Også Oliebiller ses ofte, og hvis man er meget heldig, kan man finde den smukke og yderst sjældne Stor guldlø-ber.

Kulturmiljøer/Historie:

Arealet afgræsses om som-meren af kreaturer, som går frit over hele det indheg-nede areal. Flere steder ses stendiger, der er skredet med ned, så de fortsætter fra det flade land foroven, ned over skrænter og de nedenfor liggende terrasser. Området er fredet.

Seværdigheder: Hele områ-det er i sig selv en sevær-dighed, hvor man kan se den geologiske opbygning af klinten. På stranden ses flere steder 1 det grå Cy-prinaler overlejret af striber af fint gult sand og moræ-neler fra sidste istid. Her er ledeblokke fra Østersøom-rådet, som er bragt hertil med gletscherne.

Stier: Fra P-pladsen på top-pen 2 er der anlagt sti ned over skrænter og terrasser til havet. Undervejs passerer man selvlukkende låger i

indhegningen, der skal holde kreaturerne inde. Der er ligeledes trampestier fra P-pladsen i begge retninger langs toppen af klinten.

Ejer: Hele det fredede aral ejes af Skov- og Natursty-relsen, som sørger for ved-ligeholdelsen med praktisk bistand fra Ærø Kommune.

Transport: Der ad adgang til Voderup Klint fra Vindebal-levej (Landevejen mellem Søby og Ærøskøbing) og Gråhøje, - følg skiltene. Fra busholdepladsen i Vindeballe 3 er der ca. 2 km til klinten.

Målgrupper: Veje og stier er ikke velegnede for han-dicappede personer, og det er ikke muligt at køre med barnevogne.

A B5-plettet køllesværmer Vild Timian

A B

ÆrØ - oplevelser pÅ eGen HÅnD

89

3

1

2

Documents

Oplevelser på egen hånd 2012