En hjælpende hånd

E N H JÆ L P E N D E H Å N D

A F F O R FAT T E R E N T I L K V I N D E N D E R F O R SVA N DT

KÅRET SOM BEDSTE

KRIMINOVELLE EDGAR AWARD

2015

Flynn novel_TRYK.indd 2 16/09/15 13.02

På dansk ved Nanna Lund

GADS FORLAG

GILLIAN FLYNNEN HJÆLPENDE

HÅND


En hjælpende hånder oversat fra amerikansk efter The GrownupCopyright © 2014 by Gillian FlynnAll rights reserved.This translation published by arrangement with Crown Publishers, an imprint of the Crown Publishing Group, a division of Random House, Inc. and Lennart Sane Agency AB.

Dansk udgave: Copyright © 2015 Gads Forlag1. udgave, 1. oplag

Omslag: Copyright © Orion BooksDansk version: Harvey Macaulay, Imperiet.dkBogen er sat med Sabon hos BogGrafiskog trykt hos Bookwell, Finland

ISBN 978-87-12-05298-2

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner,der har indgået aftale med COPY-DAN og kun inden forde i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere medkildeangivelse i anmeldelser.

www.gad.dk

Dette værk er fiktion. Navne, personer, virksomheder,organisationer, steder og begivenheder er et produktaf forfatterens fantasi eller anvendes i fiktiv sammenhæng.Enhver lighed med virkelige nulevende eller afdødepersoner eller hændelser er tilfældig.


Til David og Ceán. I er syge i hovedet!



7

Jeg holdt ikke op med at give håndjobs, fordi jeg var dårlig til det. Jeg holdt op med at give håndjobs, fordi jeg var den bedste.

I tre år gav jeg det bedste håndjob i New York og omegn. Hemmeligheden er ikke at tænke for meget over det. Hvis man begynder at bekymre sig om teknik, hvis man begynder at analysere rytme og pression, forsvinder handlin-gens essentielle natur. Man er nødt til at forberede sig mentalt i forvejen, og så skal man bare holde op med at tænke og stole på, at kroppen selv tager over.

Det er grundlæggende som et golf-slag.


8

Jeg rev den af på mænd seks dage om ugen, otte timer om dagen med en fro-kostpause, og jeg var altid helt booket. Jeg holdt to ugers ferie hvert år, og jeg arbejdede aldrig i ferien, for feriehånd-jobs er en kedelig historie for alle. Så jeg har regnet det sammen til omkring 23.546 håndjobs. Så lad være med at lytte til Shardelle, den bitch, når hun siger, jeg holdt op, fordi jeg ikke havde talent for det.

Jeg holdt op, for når man giver 23.546 håndjobs i løbet af tre år, bliver seneskedehindebetændelse en meget reel del af livet.

Jeg fik mit arbejde på en ærlig måde. Måske er naturlig et bedre ord. Jeg har aldrig gjort særlig meget på en ærlig måde i mit liv. Jeg voksede op i byen


9

som datter af en enøjet mor (første linje i mine erindringer), og hun var ikke no-gen rar dame. Hun havde ikke nogen problemer med stoffer eller alkohol, men hun havde et problem med at ar-bejde. Hun var den mest dovne bitch, jeg nogensinde har mødt. To gange om ugen gik vi på gaden og tiggede. Men fordi min mor hadede at stå oprejst, prøvede hun at være strategisk. Få fat i så mange penge som muligt på kortest mulig tid og så tage hjem og lægge sig mellem plet-terne på vores ødelagte madras og æde småkager og se retssals-reality-tv. (Det er det, jeg husker mest fra min barn-dom: pletter. Jeg kan ikke huske, hvad farve min mors øjne var, men jeg kan huske, at pletten på ryatæppet havde en dyb, grumsetbrun farve, og at plet-


10

terne i loftet var brændt orange, og at pletterne på væggen var klart gule som tømmermændspis).

Min mor og jeg klædte os på, så vi så helt rigtige ud. Hun havde en pæn, falmet bomuldskjole, den var tyndslidt, men skreg af anstændighed. Mig gav hun det på, jeg nu var vokset ud af. Så sad vi på en bænk og udsøgte os de rigtige mennesker at tigge af. Det er ret enkelt. Det bedste er en bus med kirkegængere udefra. Dem, der kommer fra en kirke her i byen, sender dig bare hen til kirken. Dem udefra føler sig som regel forpligtet til at hjælpe, især en enøjet dame med en datter med udspilet mave. Næstbedst er kvinder, der går to og to. Kvinder, der er alene, kan smutte væk for hurtigt; en hel flok af kvinder kan være svær at styre.


11

Tredjebedst er en enlig kvinde, der har det der åbne blik. Du kender det: Den kvinde, som man spørger om vej eller hvad klokken er, det er hende, man også beder om penge. Også yngre mænd med skæg eller en guitar. Lad være med at stoppe mænd i jakkesæt: Klichéen er god nok, de er alle sammen nogle røvhul-ler. Og spring dem over, der har ring på tommelfingeren. Jeg ved ikke, hvad det lige handler om, men mænd med ring på tommelfingeren hjælper aldrig nogen.

Dem vi udsøgte os? Vi kaldte dem ikke mål eller bytte eller ofre. Vi kaldte dem Tony’er, fordi min far hed Tony, og han kunne aldrig sige nej til nogen (selv om jeg går ud fra, han sagde nej til min mor i hvert fald én gang, da hun bad ham blive).


12

Når man først har fået standset en Tony, kan man på to sekunder finde ud af, hvordan man skal tigge. Nogle vil gerne have det hurtigt overstået, som om de bliver rullet. Du skal bare ud med det: “Viharbrugforpengetilmadhardu-nogensmåpenge?” Nogle vil gerne sole sig i din ulykke. De giver dig kun penge, hvis du til gengæld giver dem noget, der kan få dem til at få det bedre med sig selv, og jo tristere din historie, desto bedre får de det med at hjælpe dig, og desto flere penge får du. Jeg bebrejder dem ingenting. Når man går i teatret, vil man gerne underholdes.

Min mor var vokset op på en gård syd for byen. Hendes mor døde i bar-selsseng, hendes far dyrkede sojabønner og tog sig af hende, når han ikke var for


13

træt. Hun kom til byen for at gå på col-lege, men hendes far fik kræft, og gården blev solgt, og enderne holdt op med at mødes, og hun var nødt til at droppe ud. Hun arbejdede som servitrice i tre år, men så kom den lille pige til verden, og den lille piges far smuttede, og før man vidste af det … var hun en af dem. De mindrebemidlede. Hun var ikke for stolt til at …

Du er med. Det var bare begyndelsen. Du kan selv fortsætte. Man kan lynhur-tigt se, om personen helst vil have en gæv historie om at trække sig selv op ved håret: Så var jeg pludselig en top-karakterstuderende på en friskole langt væk (det var jeg faktisk, men sandheden er ikke relevant her), og min mor havde bare brug for penge til benzin, så hun


14

kunne køre mig derhen (faktisk tog jeg tre busser derhen alene). Eller hvis det var en person, der hellere vil have en ned-med-systemet-historie: Så havde jeg pludselig en eller anden obskur syg-dom (opkaldt efter det røvhul, min mor tilfældigvis datede på det tidspunkt – Todd-Tychon-syndrom, Gregory-Mit-chell-itis), og mine helbredsmæssige udfordringer havde ruineret os.

Min mor var snu, men doven. Jeg var meget mere ambitiøs. Jeg havde stor ud-holdenhed og ingen skam i livet. Da jeg var 13, tiggede jeg mig hver dag til flere hundrede dollars mere end hun gjorde, og da jeg var 16, havde jeg forladt hende og pletterne og tv’et (og ja, high school) og klarede mig selv. Hver morgen tog jeg af sted og tiggede i seks timer. Jeg vid-


15

ste, hvem jeg skulle spørge, i hvor lang tid, og præcis hvad jeg skulle sige. Jeg skammede mig aldrig. Det, jeg gjorde, var en ren handel: Jeg fik en eller anden til at få det godt, og til gengæld gav de mig penge.

Så du kan godt se, hvorfor hele den der håndjob-ting føltes som et naturligt karrieretræk.

Den spirituelle hånd (det er ikke min skyld, sådan hedder det bare) lå i et Tony-kvarter vest for centrum. I vinduet var der tarotkort og krystalkugler, i bag-lokalet var der illegale sexarbejdere i den bløde ende. Jeg havde svaret på en job-annonce som receptionist. Det viste sig, at “receptionist” betød “luder”. Min chef Viveca er tidligere receptionist og nuværende ægte håndlæser. (Selv om


16

Viveca ikke er hendes ægte navn, hendes ægte navn er Jennifer, men folk tror ikke på, at folk, der hedder Jennifer, kan spå om fremtiden, de kan fortælle dig, hvad for en lækker sko, du skal købe, eller hvad for nogen torvehaller, du skal se, men de har bare at holde fingrene fra andre menneskers fremtid). Viveca har et par spåkoner ansat i rummet ud til ga-den og driver et pænt lille lokale omme bagi. Baglokalet ligner en lægeklinik: Der er papirservietter og alkogel og en gynækologbænk. Pigerne har dullet det op med tørklæder over lampeskærmene og tørrede blomster og puder med pail-letter på – al den slags, som absolut kun de mest pigede piger interesserer sig for. Jeg mener, hvis du nu var en fyr, der var ude efter en pige til at rive den af for


17

penge, ville du nok ikke gå ind og sige: “Jamen Gud dog, jeg mærker en duft af frisk bagværk og muskatnød … hurtigt, tag min pik frem!” Jeg ville gå ind og sige meget lidt, hvilket er, hvad de fleste af dem også gør.

Han er enestående, ham der kommer ind for at få en håndjob. (Og vi giver kun håndjobs her, eller jeg gør i hvert fald kun – jeg har en straffeattest for et par smårapserier, åndssvage ting jeg gjorde, da jeg var 18, 19, 20, og som vil sikre, at jeg aldrig aldrig får et ordent-ligt job, så jeg har ikke noget behov for at blive nuppet for prostitution, så de kan smide det oveni). En håndjob-fyr er meget anderledes end den fyr, der vil have et blowjob eller sex. For nogle fyre er et håndjob bare en vej til noget mere.


Documents

En hjælpende hånd