IlinniartitsisoqIMAK - Grønlands lærerforening

August ´15

Ilinniartitsisoq 2

IlinniartitsisoqUdgivet af IMAK

Ansvarshavende redaktør:Sivso Dorph

Redaktion:imak@imak.gl

Justus Kaspersen – Ilulissatnamibia@greennet.glTlf. 542263

Layout:Jan Ellesgaard

Forsidefoto:Justus KaspersenOplag:1.250 stk.

Tryk:TOPTRYK, Gråsten

Deadline næste nummer: 15. september 2015

IMAKNoorlernut 23Postboks 867

3900 NuukTlf. 32 25 50 Fax 32 50 61

Email: imak@imak.gl

Siulittarsoq/Formand

Sivso DorphNoorlernut 23Postboks 867

3900 NuukArb. 32 25 50Mobil 54 33 39Pri. tlf. 31 10 29

Email: sdo@imak.gl

August ´153 Ullormut oqaluuserisassat nalunaarusiamut EVA’mut tunngap-put 3 EVA-rapport satte dagsordenen4 Status quo er ganske urimeligt5 Killiffipput ajorluinnarpoq6 Bedre tilsyn med folkeskolerne7 Meeqqat atuarfii nakkutigineqartariaqarput8 Skattemut ilanngaat 1977-mi taammaallaat 17kr9 Betalte kun 17kr i skat i 197710 Atuarfiup siunissaa pillugu eqqarsaatersuutit12 Tanker om folkeskolens fremtid14 Nogle fag er sværere end andre15 Faagit ilaat oqimaatsorsiorfiusarput16 -Tillid giver resultater17-Upperinninneq angusaqartitsisarpoq18 Atuarfitsialak er kun et navn19 Atuarfitsialak taaguutaannaavoq20 Afgangseleverne er for umodne21 Meeqqat atuarfiani soraarummeerlutik naammassisartut nu-kangavallaartarput22 Når konflikter bliver noget, vi løser24 Aaqqiagiinnginnerit aaqqissinnaaleraangatsigit26 Lad os tale sammen i stedet for at give hinanden skylden!29 Pisuuteqattaanneq pinnagu, eqqartueqatigiinnerusa!32 Opfordring33 Kaammattuut34 Hvorfor driver vi skole i dag? Sooq ullutsinni atuarfeqarpugut?35 Meeqqat atuarfiat nalilersorneqarnerani ilinniartitsisut nipi-tunerusinnaapputLærerne kunne have været mere aktive i forbindelse med folkeskolens evaluering36 Vi ønsker ikke at flytte til bygderne39 Nunaqarfinnut nuukkusunngilagut42 Siden sidst43 Kingullermit44 Mere om ytringsfrihed for offentlig ansatte

Ilinniartitsisoq August´15

Ilinniartitsisoq 3

Ilinniartitsisoq August´15

IMAK tager evalueringen af Atuarfitsialak alvorligt. Hvis nogen skulle være i tvivl, behøver man bare se på hvor meget tid rapporten fra EVA fyldte på det netop afholdte repræsentantskabsmøde.Rapporten satte sit præg lige fra det øjeblik IMAK-form-and Sivso Dorph mandag formiddag indtog talerstolen for at aflægge sin mundtlige beretning og til han tirsdag aften takkede repræsentantskabet for et godt møde. To tredjedele af Dorphs mundtlige beretning handlede om rapporten. Formanden konstaterede blandt andet, at den ikke var rar læsning, og han kritiserede, at der er forhold, som EVA, uvist af hvilken årsag, har valgt ikke at undersøge. Det er imidlertid forhold, som IMAK mener er vigtige for at sætte den fremtidige kurs for folkeskolen, såsom selvstyrets overordnede tilsyn og læreruddannelsens relevans.- Vi finder derfor i den henseende EVAs opgaveløsning meget utilfredsstillende, lød dommen fra Sivso Dorph.

Alle i repræsentantskabet fik herefter mulighed for at forholde sig til rapporten og endnu mere til, hvordan dens resultater kan bruges konkret.Da den mundtlige beretning og de indledende runder med hilsner fra indbudte gæstetalere var overstået, blev de delegerede delt op i grupper, som skulle diskutere sig frem til håndfaste anbefalinger til hovedbestyrelsens videre arbejde med udvalgte områder.Opgaven var klar:- I skal diskutere, hvad der skal ske. Ikke, hvad der har været, lød det fra hovedbestyrelsen.Gruppearbejdet varede til langt ud på aftenen om mand-agen og bød på mange diskussioner i de små grupperum på Hotel Arctic. De mange drøftelser tog måske luften ud af den store debatlyst i plenum, der ellers plejer at præge IMAKs repræsentskab. I hvert fald gled forsamlingen ganske hurtigt igennem rækken af afstemninger til de indkomne forslag.

IMAK’ip Atuarfitsialak pillugu nalunaarusiaq ilumoorup-paa. Nalunaarusiaq qanoq sinniisunit ilumoorunneqartigin-ersoq nalornigineqassagaluarpat, sinniisut ippassaa-ninnguaq ataatsimiinnerminni tassunga piffissaq qanoq atsigisoq atorneraat takuinnarneqarsinnaavoq.IMAK’ip siulittaasua Sivso Dorph’ip ataasinngormat ul-laakkut oqaluttarfimmiit aallaqqaasiilluni nalunaarusiani atuaramiuk, Atuarfitsialaap nalunaarusiarineqarnera aallartissutigigaa, marlunngornermilu unnukkut sinniisut ataatsimiilluarsimanerannik qujassuteqarfigigamigit, taas-suma suli qanoq sunnertigisimagaatik naggataarutimini tikeqqippaa. Dorph’ip oqalugiaataa pingasunngorlugu avikkaanni, pingajorarterutit marluk (2/3) nalunaarusiamut tunngas-suteqarput. Siulittaasup ilaatigut oqaatigaa, nalunaarusiaq atuarlugu nuanninngitsuusoq, isornartorsiuivorlu suna peqqutaasi-manersoq nalunartumik EVA’p misissugassat ilaannai misissussallugit qinersimagai. IMAK’ili isumaqarpoq pissutsit meeqqat atuarfiata siunis-sami sammivissaanut aqqusiornissamut pingaarutillit arlaqartut ilaatigut Namminersornerullutik Oqartussat qull-ersaasa nakkutilliinerannut ilinniartitsisunngorniarnerullu pingaaruteqarneranut tunngasut mininneqarsimasut. - Tamakkununnga tunngatillugu EVA’p suliassaminut naammassinninnera naammaginanngilluinnartutut naliler-parput, Sivso Dorph’i naliliilluni oqarpoq.

Kingornatigut sinniisut tamakkerlutik nalunaarusiaq pil-lugu isummersornissaminnut periarfissinneqarput minne-runngitsumillu taassuma inerneri piviusorsiortumik qanoq atorneqarsinnaanersut oqaluuseralugit. Aallaqqaasiilluni oqalugiarluni nalunaarusiortoqareer-mat aallaqqaasiillutillu immikkut oqalugiariartussatut qaaqqusat ilassineqareermata oqalugiareermatalu, aallartitat eqimattakkaarlutik agguataarneqarput, siuler-suisuunerit qinikkanut assigiinngitsunut sammivilinnut sulilerunik aqqutissaanik piviusorsiortunik siunnersuussio-qqullugit oqallittussanngorlugit. Suliassaq erseqqippoq:- Siunissami susoqassanersoq oqallisigissavarsi. Suso-qarsimanersoq pinnagu, siulersuisuunernit pimasarineq-arpoq. Eqimattakkaarluni sulineq unnugiarsuaq tamaat ataasinngornermi ingerlanneqarpoq Hotel Arctic’imilu eqimattakkaanut inissiaaqqani oqallittoqangaatsiaqaaq. Kattulluni ataatsimiinnermi, eqimattakkaarluni oqallis-simanerujussuup, siornatigut oqallikkusuttarnerigaluaq, IMAK’ip sinniisuisa ilisarnaatigisartagaat, nipaallisimaner-ulluni ingerlanneqarpoq. Taamaammat katersuussimasut siunnersuutissatut tiguneqarsimasut amerlangaatsiartut sukkasuumik taasissutigalugit naammassivaat.

Inge S. Rasmussen’

Ullormut oqaluuserisassat nalunaarusiamut EVA’mut tunngapput IMAK’ip sinniisuisa apriilimi ataatsimiinneranni nalunaarusiaq pingaarnerpaatillugu sammineqarpoq.

EVA-rapport satte dagsordenenEvalueringsrapporten var det altoverskyggende tema for IMAKs repræsentantskabsmøde i april

Ilinniartitsisoq 4

IMAKs repræsentantskabs møde i Ilulissat viste, at de delegerede er meget enige om, hvor der skal sættes ind i forhold til kritikpunkterne i evalueringsrapporten om Atu-arfitsialak fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA. Især når det gælder børn med særlige behov, konstaterer Sivso Dorph efter et veloverstået møde med repræsent-antskabet.- Der kom helt konkrete anbefalinger fra repræsent-anterne, der viser, at vi er nødt til at samarbejde med kommunerne om ressourcepersoner, som for eksempel socialrådgivere, der skal hjælpe lærerne, siger Sivso Dorph.

Kommunerne er nødt til at handle, hvis de tager EVAs rapport alvorligt. - Hvis der skal ske en forbedring, er vi alle nødt til at gøre noget. At bevare status quo vil være ganske urimeligt, understreger IMAKs formand.Det gælder også forældrene, som gerne skal mere på banen i forhold til at hjælpe eleverne med at møde under-visningsparate op i skolen. I den forbindelse hilser Sivso Dorph det velkomment, at selvstyret vil hjælpe med sekretariatsbistand til et kom-mende forældreråd. - Det er helt fint, hvis det kan hjælpe med at give forældrene en stemme, siger han.

Vilje til samarbejdeSom ved repræsentantskabsmøde for to år siden, var der også i år et besøg af netop tiltrådt naalakkersuisoq for ud-dannelse. Dengang var det Nick Nielsen fra Siumut som blev afløst af Nivi Olsen fra Demokraterne. Ligesom i 2013 var det en minister, der tilkendegav sin interesse for og vilje til at samarbejde med lærernes fagforening.

IMAKs formand er imidlertid meget optimistisk med hen-syn til at samarbejde med den nye Naalakkersuisoq for uddannelse, Nivi Olsen.- Jeg synes, hun viser vilje til samarbejde, og det er mit indtryk at vi med hende får et tættere samarbejde end vi har set hidtil, forklarer Sivso Dorph.Han vedgår, at det ikke er alt, IMAK og naalakkersuisut er enige om, men han hæfter sig ved, at Nivi Olsen tilkende-giver, at selvstyret skal effektuere sin tilsynsforpligtelse med folkeskolen.

Evaluering af læreruddannelsenEn af de konkrete ting, IMAK vil arbejde for, er at lære-ruddannelsen bliver evalueret, for at få en vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. I den forbindelse agter hovedbestyrelsen at afholde et

seminar om læreruddannelsen. Det fremgår af anbefalin-gerne til princip- og indsatsprogrammet, der følger op på evalueringen af undervisningen.- EVA-rapporten viser, at der er nogle svaghedspunkter, siger Sivso Dorph og peger i den forbindelse på børn med særlige behov.- Lige nu er der jo ingen specifik uddannelse, der klæder lærerne på til børn med særlige behov, siger IMAK-for-manden.Han er kritisk overfor den nuværende situation.- Det er meget kritisabelt som det foregår nu. Special-klasser bliver nedlagt for at skabe såkaldt inklusion af eleverne, og det har store konsekvenser for undervisnin-gen, siger Sivso Dorph.

IMAK har gennem en årrække peget på, at der er flere elever med sociale problemer, som giver store udfordring-er i klasseværelserne. Elever med særlige behov er derfor ikke ”kun” ordblinde eller med diagnosen ADHD. Det er også børn, der ikke får deres basale behov dækket hjemmefra, som møder sultne og trætte op i skolen, og som har meget ringe opbakning hjemmefra til at få lavet lektierne.Derfor er en anden anbefaling, at IMAK vil arbejde for, at der ansættes det nødvendige antal omsorgspersoner, som sammen med lærerne kan støtte de elever, der har behov for det.

Sivso Dorph:

Status quo er ganske urimeligtDer skal handles nu efter evalueringsrapporten om folkeskolen, siger IMAKs form-and. Han glæder sig over den solide enighed i repræsentantskabet

Af Inge S. Rasmussen, journalist

Ilinniartitsisoq 5

IMAK’ip sinniisuisa Ilulissani ataatsimiinnerani erseqqis-sivoq, aallartitat Danmarks Evalueringsinstitut’ip, EVA’p, Atuarfitsialak nalilersoreerlugu nalunaarusiaani isornar-torsiukkat tikkuarneqartut sorliit iliuuseqarfiginiarlugit isumaqatigiissutigigaat paasinarsimmat. Ingammik meeqqanut immikkut pisariaqartitsisunut tunngasut, Sivso Dorph’ip sinniisut ataatsimiinnerat ajunngitsumik ingerlasimasoq naammassimmat erseqqis-sumik oqaatigaa. - Sinniisunit erseqqissumik innersuussutigineqartut takutitsipput, allatut ajornartumik kommuneni inunnik aalajangersimasunik sulialinnik, assersuutigalugu isum-aginninnermut siunnersortinik, ilinniartitsisut suleqatissa-minnik pisariaqartitsimmata, Sivso Dorph’i oqarpoq.

Kommunet EVA’p nalunaarusiaa ilumoorlutik upperigu-nikku, allatut ajornartumik iliuuseqartariaqalerput.- Pitsanngorsaassoqassappat tamatta allatut ajornartumik iliuuseqartariaqalerpugut. Killiffipput allanngortinngikkut-sigu ajorluinnartumik ingerlalissaagut, IMAK’ip siulit-taasua erseqqissaavoq.Uani aamma angajoqqaat, meeqqamik ilinniagaqarnis-saanut piareersimatitsillutik atuariartortitsisarnissaanut ikiuuttussat pineqarput. Tassunga atatillugu, namminersorlutik aqutsisut, angajo-qqaaqatigiit pilersinneqartussat allaffissornerinik ikiuuk-kumammata qutsavigai. - Angajoqqaat aamma sinniisoqalerunik tusaan-iarneqarnerulissammata pitsaasuuvoq, oqarpoq.

Suleqatigiinnissamik piumassuseqartoqarpoqUkiut marluk siornatigut sinniisut ataatsimiinnerani ilin-niartitaanermut naalakkersuisumik ikkullaamik ilaasoqar-pugut. Taamanikkut Siumumeersoq Nick Nielsen’i ilaavoq, mas-sakkut Nivi Olsen’i Demokratineersumit taarserneqarluni. Massakkut soorlu taamani 2013’imisut ministereqarpugut ilinniartitsisut kattuffianik suleqateqarusulluni nalunaartu-mik.

Taamaakkaluartoq IMAK’ip siulittaasuata ilinniartitaaner-mut naalakkersuisoq nutaaq, Nivi Olsen’i, suleqatigiilluar-nissamik neriuuteqarfigilluarnerarlugu oqaatigaa. - Isumaqarpunga suleqatigiinnissamut piumassuseqara-mi, siornatigut takusakkatsinniit annerusoq, Sivso Dorph’i nassuiaavoq.Nassuerutigivaa imaanngimmat, suut tamaasa IMAK’ip naalakkersuisullu akunnerminni isumaqatigiissutigigitsik, maluginiarnerarpaali Nivi Olsen’ip ersersikkaa, nammin-ersorlutik aqutsisut meeqqat atuarfianik nakkutilliinissa-minnut pitsanngorsaassasut.

Ilinniartitsisunngorniarneq nalilersorluguIMAK’ip suliassaasa pingaarutillit ilagaat, ilinniartitsis-unngorniarfiup nalilersorneqarnissaa sulissutigissallugu, ilinniarfiup pitsaassusaa naleqquttuunersorlu naliler-sorneqarniassammat. Tassunga atatillugu siulersuisuunerit ilinniartitsisunngor-niarfik pillugu paasiniaaqatigiittussanik aallartitsiniarput. Tamanna tunngaviusunik naammassisassanillu pilersaa-rusiami innersuussutini, atuartitsinerup nalilersorneqa-reernerata malitsissaanik, takussutissaavoq. - EVA’p nalunaarusiaa sanngiiffeqartoq malunnarsivoq, Sivso Dorph’i oqarpoq, meeqqallu immikkut pisariaqartit-sisut tassunga atatillugu tikkuarlugit.- Massakkorpiaq meeqqanik immikkut pisariaqartitsisunik sulisussanut ilinniarfeqanngilaq, IMAK’ip siulittaasua oqarpoq.Massakkut pissutsit isornartorsiorpai.- Ullumikkut taama ingerlasoqarnera isornartorujussu-uvoq. Specialklassit atorunnaarsinneqarput, tassani atuartut atuartunut nalinginnaasunut ilanngutitsinneqar-nissaat, taama taallugu, siunertarineqarmat, atuartitsiner-mulli tamanna pitsaanngitsorpassuarnik kinguneqarpoq, Sivso Dorph’i oqarpoq.

IMAK’ip ukiorpaalunni tikkuartortaraluarpaa, atuartut inuttut ajornartorsiutillit amerliartornerarlugit, taamaat-toqarneratalu atuaqatigiit iluanni unammilligassarpassuit nassatarisaraa. Tassami atuartut immikkut pisariaqartitsisut ”imaattuin-naanngillat” ordblindit imaluunniit ADHD’mik nappaatillit. Meeraapputtaaq, angerlarsimaffimminniit pisariaqar-titaminnik tunngaviusunik amigaatillit, soorlu kaallutik qasoqqallutilluunniit atuariartortartut, takkuusarlutillu ilin-niakkerinissaminnut angajoqqaaminnit annikitsuinnarmik tapersersorneqartartut. Tamakku tunngavigalugit IMAK’ip unnersuussutiminut ilanngullugu, inunnik isumaginnittussanik naammattunik, ilinniartitsisut atuartunik pisariaqartitsisunik ikiuinerinik suleqataallutik, sulisussanik atorfinitsitsisoqarnissaa sulis-sutigiumavaa.

Sivso Dorph:

Killiffipput ajorluinnarpoqMeeqqat atuarfiata nalilersorneqarluni nalunaarusiarineqarnerata kingorna, piaartu-mik iliuuseqartariaqartugut paasinarsivoq. Nuannaarutiginerarpaa sinniisut erseqqis-sumik isumaqatigiimmata.

Tusagassiortoq Inge S. Rasmussen’imit

Ilinniartitsisoq 6

Fra hun satte sig i stolen som landets øverste ansvarlige på uddannelsesområdet, har Nivi Olsen (D) gjort det klart, at hun arbejder for en bedre folkeskole i Grønland. - Det halter hele vejen igennem. Også fra vores sted, vi har ikke været gode nok til at holde tilsyn, siger Nivi Olsen, Naalakkersuisoq for uddannelse, der deltog i IMAKs repræsentantskabsmøde i Ilulissat i april i år.Hun bebuder et større fokus på Selvstyrets lovpligtige ansvar for at holde tilsyn med kommunernes forvaltning af folkeskolen. Dermed imødekommer hun IMAKs ønske om et kvalificeret tilsyn.- Jeg vil arbejde for tilsyn med folkeskolerne. Det gen-nemfører vi, lover Nivi Olsen.Ansvaret for det overordnede tilsyn vil konkret ligge hos den nye styrelse for uddannelse (tidl. Inerisaavik) som så skal sikre med kommunerne at folkeskoleloven bliver overholdt.- Vi tager det med kommunerne. Det er igen kommu-nalbestyrelsen og nuværende Inerisaavik, som skal føre tilsyn. Handler om at kommunerne har tilsynet, og vi har det overordnede tilsyn, understreger Nivi Olsen.

Ingen centraliseringNår det drejer sig om diskussionen om at centralisere folkeskoleområdet og tage det fra kommunerne, har Nivi Olsen derimod sværere ved at imødekomme IMAK. Hun erkender, at hun umiddelbart godt kan se fordele ved at centralisere folkeskolen. Men siger samtidig:- Politik er en svær ting. Jeg bliver nødt til at tænke i andre baner. Det er nu, det gælder om at holde tilsyn. Jeg spørger også mig selv om vi ville kunne magte det, hvis vi skulle centralisere, siger Nivi Olsen.Men det er vel nemmere at samle kompetencerne ét sted, i Selvstyret, fremfor ude i fire kommuner?- Jeg vil hellere tænke i andre baner og sikre kvaliteten uden at tage ansvaret fra kommunerne, anfører Nivi Olsen.

ForældrerådForældres ansvar i arbejdet med en bedre folkeskole har været og er stadig til debat.Nivi Olsen forventer også, at forældrene kommer på banen, og hun vil give en hjælpende hånd til et forældre-råd. Det skal give forældrene en samlet stemme i sa-marbejdet med de øvrige parter, KANUKOKA, IMAK og selvstyret.Konkret vil selvstyret yde sekretariatsbistand til forældre-rådet, men derudover vil politikerne ikke blande sig i, hvordan forældrene forvalter arbejdet.- Vi tænker sekretariatsbistand til at starte med. Deres arbejde blander vi os ikke i politisk, siger Nivi Olsen. Hun siger, at hun vil lytte til forældrene og efterlyser i den

forbindelse en debat om vores fælles værdier. - Vi skal være bedre til at have fælles holdning om vores værdier. Hvorfor skal vi acceptere, at vores børn er ude til langt ud på natten? Skole-hjem-samarbejdet er utroligt vigtigt, siger Naalakkersuisoq for uddannelse.

Læreruddannelsen under lupNivi Olsen er enig med IMAK i, at læreruddannelsen skal evalueres.- Uddannelsen skal evalueres og kvalitetssikres, bebuder hun.Hvordan vil du kvalitetssikre den?- Vi kunne jo gøre niveauet bedre ved at have højere adgangskrav. Men samtidig tænker jeg også at det er et kompromis med, hvor meget vi mangler lærere, forklarer Nivi Olsen.Hun mener spørgsmålet drejer sig om, hvad samfundet får ud af det på kort og langt sigt. - Jeg vil gerne tale med IMAK og seminariet om, at det er kvaliteten, vi skal gå efter, siger Nivi Olsen.IMAK ønsker flere midler til at efter- og videreuddanne lærerne? - Læreruddannelsen skulle jo ellers være en uddannelse, som lærerne kan falde tilbage på, siger Nivi Olsen, der mener vi skal gentænke måden at efteruddanne lærerne på. - Måske skal vi tænke anderledes. I stedet for at sende enkelte lærere på efteruddannelse i Nuuk i fjorten dage, bør vi måske sende et rejsehold, som kan fokusere på ledere og lærere samme sted, foreslår hun. - Det er meget vigtigt, at lærerseminariet er af topkvalitet. Lærerne skal også efteruddannes, men det skal gøres på en anden måde, fastslår Nivi Olsen.

Nivi Olsen:

Bedre tilsyn med folkeskolerneSelvstyret har ikke været god nok til at kontrollere kommunernes ansvar for folkeskolen. Det vil Naalakkersuisoq for uddannelse ændre på

Af Inge S. Rasmussen, journalist

- Det halter hele vejen igennem. Også fra vores sted, vi har ikke været gode nok til at holde tilsyn, siger Nivi Olsen, Naalakkersuisoq for uddannelse

Ilinniartitsisoq 7

Nunatsinni ilinniartitaanermut akisussaasut qullersaatut inissiinnarlunili Nivi Olsen’ip (D), nunatsinni meeqqat atu-arfiata pitsanngorsarnissaa sulissutiginiaramiuk, erseq-qissaatigaa. - Sumi tamarmi equngasumik ingerlatsisoqarpoq. Aamma uagut akornatsinni, pitsaasumik nakkutilliisimanngilagut, Nivi Olsen ilinniartitaanermut naalakkersuisoq, ukioq manna apriilimi IMAK’ip sinniisuisa Ilulissani ataatsimiin-neranni ilaasoq, oqarpoq.Taassuma kalerriuppaa, Namminersorlutik aqutsisut inatsit malillugit, kommunit meeqqat atuarfiat akisussaaffi-galugu ingerlatsinerannik, pitsaanerusumik nakkutigineq-alissasut. Taamaalilluni pitsaanerusumik nakkutilliisoqar-nissaq, IMAK’ip kissaatigisaa akueraa.- Meeqqat atuarfiisa nakkutigineqarnissaat sulissutiginiar-para. Tamanna naammassissavarput, Nivi Olsen nerior-suivoq.Ilinniartitaanermi aqutsisut nutaat (siornatigut Inerisaavi-up) qullersatut nakkutiginninnissaq akisussaaffigissavaa, taakkualu kommuneni meeqqat atuarfiata inatsisai malin-neqarnersut qulakkiissavaat. - Kommunit attavigissavavut. Kommunalbestyrelsit Iner-isaavimmilu ullumikkut ingerlatsisut kingumut nakkutil-liisuussapput, Nivi Olsen’i erseqqissaavoq.

Qitiusumit aqutsineq atussanngilaqIMAK’ip kissaatigisaa, meeqqat atuarfiata qitiusumit aqunneqarnissaa kommunillu suliaminnik arsaarneqarnis-saat pillugit oqallittoqaleraangat, Nivi Olsen’i akuersitin-neq ajornarsisarpoq. Taamaassiinnarluni meeqqat atuarfiata nakkutigineqarnis-saa qitiusumit ingerlanneqalissagaluarpat pitsaaqutissai takusinnaanerarlugit nassuerutigigaluarpaa. Aappaatigulli oqarluni:- Politikki nalunartuuvoq. Allatut ajornartumik periarfis-sanik allanik eqqarsartariaqarpunga. Nakkutilliineq tamaviaaruttariaqalerpoq. Eqiterissagaluarutta aamma tamanna artussannginneripput, imminut apeqqutigaara, Nivi Olsen’i oqarpoq.Kisiannimi piginnaanillit ataatsimut, Namminersortunut, katersuukkaanni ajornannginnerussannginnami, kom-munenut sisamanut agguataarinermut sanilliullugu?- Pitsaassuseq qulakkeerniarlugu kommunet akisussaaf-fiiarnagit allatorluinnaq eqqarsarusunneruvunga, Nivi Olsen’i oqarpoq.

AngajoqqaaqatigiitMeeqqat atuarfiata pitsanngorsarnissaa pillugu oqallinnermi, angajoqqaat akisussaaffii oqallinnerni tikin-

neqartarsimapput sulilu tikinneqartarlutik. Nivi Olsen’ip aamma naatsorsuutigaa angajoqqaat oqallinnermut ilanngukkumaartut, angajoqqaaqatigiit-tussanngortullu ikiortarumavai. Taakku ataatsimoorlutik sinniisussaat ukua ilagalugit KANUKOKA, IMAK nammin-ersorlutillu aqutsisut suleqatigiissapput.Piviusut aallaavigalugit namminersorlutik aqutsisut anga-joqqaaqatigiit allaffisornerisigut ikiorumavaat, taassuma saniatigut politikerit angajoqqaaqatigiit qanoq suliassamik ingerlatsinersut akuliuffigerusunngilaat.- Aallaqqaamut allaffisornerisigut ikiussallugit eqqarsaati-gaarput. Taakkuli suliaanut politikkikkut akuliukkusunngi-lagut, Nivi Olsen’i oqarpoq. Angajoqqaat isummersuutaanut tusarnaarusuppoq, tassungalu atatillugu angajoqqaat pingaartitavut pillugit oqallinnissaat ujartornerarlugu. - Ataatsimoorluta pingaartitavut pillugit isummersornis-satsinnut pikkorinnerusariaqarpugut. Sooq meeqqatta unnuarsuarmut aneernissaat akueriinnassavarput? Atuar-fiup angerlarsimaffiullu suleqatigiinnissaat pingaartorujus-suuvoq, ilinniartitaanermut naalakkersuisoq oqarpoq.

Ilinniartitsisunngorniarluni atuarfik misissorluarluguNivi Olsen’ip, IMAK’ip ilinniartitsisunngorniarluni atuarfim-mik nalilersueqqusinera, isumaqatigaa.-Ilinniartitsisunngorniarneq nalilersorneqassaaq pitsaas-susissaalu qulakkeerneqarluni, nalunaarpoq.Qanoq ilillutit tamanna qulakkeerniarakkit?- Qaffasinnerulersissinnaavarput isernissamut piumasa-qaatit sakkortusinerisigut. Aappaatigulli aamma ilinniartit-sisunik amigaateqarnerput qiviallattaarlugu oqimaaqatigi-issinniartariaqarlugit, Nivi Olsen’i nassuiaavoq.Apeqqutaanerarpaa inuiaqatigiinut piffissami qanittumi ungasinnerusumilu suna iluaqutaanerissanersoq qinernis-saa.- IMAK’imut seminariamullu pitsaassuseq tunngavigissag-ipput oqaloqatiginninniarpunga, Nivi Olsen’i oqarpoq.IMAK’i ilinniartitsisut ilinniaqqinnissaanut aningaasanik amerlanernik piumasaqarpoq? - Ilinniartitsisussatut ilinniarneq tassaasussaagaluarpoq, ilinniartitsisut tunngavittut atugassaat, Nivi Olsen’i oqar-poq, eqqarsaatigeqqittariaqarporli qanoq iliorluta ilinniar-titsisunik ilinniartitseqqittassanerluta. - Immaqa allatorluinnaq iliortariaqassaagut. Ilinniartitsisut ataasiakkaarlugit Nuummut ulluni 14’ini pikkorissartik-kiartortarnagit, immaqa angalaqatigiinnik pilersitsigutta, taakku sumiiffiit tikillugit aqutsisunik ilinniartitsisunillu nakkutilliisassagaluarput, siunnersuivoq.

Nivi Olsen:

Meeqqat atuarfii nakkutigineqartariaqarputNamminersorlutik aqutsisut, kommunit meeqqat atuarfiinik akisussaasutut ingerlatsinerat pillugit nakkutiginninnerat naammaginartumik ingerlasimanngilaq. Tamanna ilinniartitaanermik naalakker-suisup allanngortinniarpaa.

Tusagassiortoq Inge S. Rasmussen’imit

Ilinniartitsisoq 8

Skattemut ilanngaat 1977-mitaamaallaat 17krMaren Levisen Napasup atuarfiani ukiuni 35-ni timelæreritut sulereerluni maanna soraarninngorpoq. 1977-mi sulileqqaarami skattemut ilanngaat taamaallaat 17 koruuniusimavoq.

Allattoq assiliisorlu: Tusagassiortoq Karline Platou

Maren Levisen timelæreritut ukiuni 35-ni Napasumi meeqqanik atuartitsisareerluni ukioq manna 65-nik ukio-qarluni soraarninngorpoq.Maren Levisen 1977-mi 27-nik ukioqarluni Napasup atuarfiani sulilerpoq, ukiullu taakku ingerlaneranni meer-arpassuit ilinniartitsisorpassuillu assigiinngitsut tikillutillu aallartartut inuunerminut immiillutillu ilinniutaasimaqisut suleqatigisarsimaqai.- Sulileqqaarama eqqaamavara, skattemut 17 koruun-imik ilanngaatsittarlunga, Maren illarluni unnersiorpoq.Napasoq nunaqarfiuvoq aalisagaqarluarnini pissutigalu-gu siusinnerusukkut ineriartorsimagaluartoq, aalisakkalli peerunnerisa kingunerisaannik inukillipiloorsimalluni.- Sulileqqaarama meeqqat atuartut 55-t missaanniikkalu-arput, ullumikkulli atuartut arfineq-marluinnaapput. Atuar-titarisimasama ilaat 50-t tungaannut maanna ukioqaler-put, ilaallu ullumikkut aataajullutillu aanaajupput, Maren unnersiorpoq.

Maren Levisen 1977-mi timelærerinngoqqaarami mersortitsisarpoq igatitsisarlunilu aammalu upperisar-siornermik atuartitsisarluni. Ukiunili kingullerni atuartunut minnernut fagit tamaasa atuartitsissutigisalerpai soorlu: Matematik, kalaallisut aammalu inuttut inerikkiartorneq atuartitsissutigisarlugit.- Atuartuutigisimasama ilaat Sisimiuni HTX-mi siorna angusarissaarnerpaatut 10.000 koruuninik akissarsi-tinneqarpallattoq tusarakku assut tulluusimaarpunga, piaaralunga oqarpunga, Napasup universitetiani atu-arnikuugami angusarissaarsimanerarlugu, Maren illarluni unnersiorpoq.Ukiuni 35-ni atuarfeqarfimmi timelæreritut sulereerluni suliunnaartussanngorneq inuttut artornarsinnaavoq, tamannali piareersimaffiginiartariaqarpoq.- Suliunnaartussanngornera siorna paasivara, taamani oqimaatsutut misigaara, maannali ukioq ataaseq eqqar-saatigillattaareerlugu piareersimaffigisutut misigigakku oqinnerulerpoq. Atualerpatali suliartorusukkaluarlunga eqisarnissara takorloorsinnaareerpara, Maren oqarpoq.Maren Levisenip ukiuni 35-ni atuartitsinermik misilit-tagaqarnini ilinniutigisimaqaa, erseqqissumillu paasisi-mavaattaaq meeqqat iluamik atuartinneqassappata an-gajoqqaat suleqatiginissaat qanoq pingaaruteqartigisoq.- Angajoqqaat ilaqarput suleqatikkuminartunik, aammali ilaqarput aggersaruminaassinnaasunik. Meerarli ilu-amik atuarfimmi ingerlassappat angajoqqaat atuarfiullu suleqatigiilluarnissaat pingaaruteqarpoq, oqarpoq.

Ilinniartitsisut nunaqarfinnut nuukkusunnginneratMaren Levisenip ukiut ingerlanerini ilinniartitsisut arlalip-passuit suleqatigisarsimavai, ilaallu toqukkut qimagus-simapput allamulluunniit nuussimallutik. Ukiunili makku-nani sipaarniartoqarnera Napasumi atuarfimmut aamma malunniuppoq, sipaarniartoqarnerami pissutaalluni ilinniartitsisoq ataasiinnaq kisimiilluni sulissasoq maanna qullersaqarfimmiit piumasarineqarpoq.- Atuartut tamarmik ataatsimut eqikkarlugit atuaqatigi-issinneqartalertussaapput, tassa imaappoq: mikinerit allereernikullu ataatsimuulissapput, tamannalu ajornaku-soorunaqaaq, Maren oqarpoq.

- Ilinniartitsisut nunaqarfinnut nuukkusunngittarnerat ukiuni makkunani taannarineqartaqaaq. Nunaqarfiit ilin-niartitsisutut nuuffigineqarnissaat qanoq kajumissaaru-tigisinnaaviuk? Aperaarput.

- Ila pissutsit qangaanerusumut naleqqiullugit ul-lumikkut oqinnerugaluaqaat, ullumikkut Napasumi imertartoqarneq ajorpoq imeq kuuginnartuuvoq innaal-lagiarissaarlutalu, taamaallaat solari kisimi nammineq assartugassaasarpoq. Nunaqarfinnut nuuttoqartarnissaa kajumissaarutigerusunnaqaaq, meeqqammi aamma atuarfimmi siumukarluarnissaat pingaartuummat.

- Aammalu maani Napasumi maanna ilinniartitsisup illus-saanik nutaarsuarmik ilaqutariinnut naatsorsuussamik sanasoqarpoq, Maren Levisen oqarpoq.

Maren Levisen atuarfimmi suliunnaaruni suliassaarun-navianngilaq, assassornermi nuannareqisani piffissaqar-figillualissavaa. Naatsorsuutigaami aamma atuarfimmi vikaaritut atuuttarumaarnissani.- Atuarfimmiit suli aninngitsunga ningiumma aperivaan-ga vikaariusarsinnaasoralunga, soorunami tamanna qujaruteqaara, paasivaralu atuarfimmiit soraarninngoral-uarumaluunniit suli atuarfimmut pituutaqalaartussanngor-lunga, tamannalu qilanaarnaqaaq, Maren Levisen qungujulluni naggasiivoq.

Ilinniartitsisoq 9

Maren Levisen går på pension som 65 årig efter 35 år som underviser på folkeskolen i Napasoq.Maren Levisen startede at arbejde på Napasup Atuarfia i 1977 som 27 årig, i de mange år har hun fået megen livserfaring og lærdom af mange forskellige børn og arbejdet sammen med mange lærere, der kom og rejste senere. - Da jeg startede på skolen, kan jeg huske, at jeg blev trukket 17 kr. i skat, fortæller Maren grinende.Napasoq er en bygd, der var i udvikling på grund af der var mange fisk, men efter fisken forsvandt, blev indbyg-gertallet reduceret drastisk.- Da jeg startede på skolen, var der ca. 55 elever, i dag er der kun 7. Nogle af mine elever er nu på vej til at blive 50 år, og nogle er blevet bedsteforældre, fortæller Maren glad.

Da Maren Levisen startede som timelærer i 1977, un-derviste hun i håndgerning, madlavning i skolekøkkenet samt i religion. Men i de senere år underviste hun de mindre elever i alle fag som: Matematik, grønlandsk og personlig udvikling.- Da jeg hørte, at én af mine gamle elever fik 10.000 kr i præmie som den, der havde opnået bedste resultater i HTX i Sisimiut sidste år, blev jeg stolt og sagde for sjov, at det skyldtes, vedkommende havde gået på universite-tet i Napasoq, fortæller Maren grinende.

Det kunne blive hårdt som menneske, at skulle holde op med at arbejde som timelærer på skolen efter 35 år, og det må jeg prøve på at acceptere.- Jeg fik beskeden om at gå på pension sidste år, den-gang følte jeg det som noget tungt, men nu efter at have tygget på det i løbet af 1 år, føles det nemmere at accep-tere og jeg føler mig klar nu. Og jeg kan forestille mig, at det ville rykke i mig for at gå på arbejde, når skolen starter igen, siger Maren.

I de 35 år Maren Levisen har undervist for folkeskolen, har hun fået megen erfaring, og én ting har hun med

sikkerhed forstået, og det er, hvor vigtigt det er, at man samarbejder med forældrenen, hvis man skal undervise eleverne ordentligt, så skal man arbejde sammen med forældrene.- Der findes forældre, der er nemme at arbejde sammen med, men der findes også forældre, der kan være svære at indkalde til møder. Men hvis eleven skal trives på skolen, er det vigtigt, at skolen og forældrene arbejder sammen, siger Maren.

Lærerne ønsker ikke at flytte til bygderneMaren Levisen har arbejdet med rigtigt mange børn og lærere, der kom og rejste, nogle døde og nogle flyttede væk. At der er sparetider i disse år, er det også blevet mærkbart på skolen i Napasoq, for pga. sparetiderne skulle der kun være 1 lærer til alle elever i Napasoq efter direktionens melding.- Alle elever skal undervises samlet, det vil sige: De små elever skal gå i samme klasse med de større elever. Dette kommer til at blive svært, siger Maren.

- Vi hører meget i disse år, at lærerne ikke ønsker at flytte til bygderne. Hvordan kunne du opfordre lærerne til at flytte til bygderne ? Spurgte vi hende.

- Forholdene er ellers blevet meget bedre end før her i Napasoq, i dag behøver man ikke at skulle hente vand, man kan bare dreje på hanen for at få vand, så har vi gode elforhold, så er det bare det med, at man selv skal hente solarolie. Ellers vil jeg bare opfordre lærerne om at komme til bygderne, for det er jo også vigtigt, at man udvikler eleverne på bygdeskolerne.

- Og man er også i gang med at bygge et helt nyt familie-hus til læreren her i Napasoq, siger Maren Levisen.

Maren Levisen kommer ikke til at kede sig, når hun ikke længere skal på arbejde på skolen, for så har hun nemlig masser af tid til sit håndarbejde, som hun er meget glad for. Så regner hun også med, at hun nok kommer til at virke som vikar på skolen.- Før jeg sluttede på skolen, spurgte vores skoleleder mig, om jeg kunne virke som vikar på skolen, og det siger sig selv, at det var jeg glad for at høre, for så for-stod jeg, at jeg stadigvæk vil få relation til skolen, selvom jeg bliver pensionist, og det glæder jeg mig til, slutter Maren med et smil.

Betalte kun 17kr i skat i 1977Nu går Maren Levisen på pension efter 35 år som timelærer i Napasup Atuarfia. Da hun

startede i 1977 skulle hun kun betale 17 kr. i skat.

Tekst og foto: Karline Platou, journalist.

Ilinniartitsisoq 10

Atuarfiup siunissaa pillugu eqqarsaatersuutitMarsip naalernerani Danmarks Evalueringsinstitutip nu-natsinni meeqqat atuarfiat pillugu naliliinermini nalunaa-rusiani saqqummiuppaa. Tamassi matumuuna ilungersor-lunga qinnuigaassi nalunaarusiaq taanna atuaqqullugu. Meeqqat atuarfiat tamatta akisussaaffigaarput. Uagut atuarfiit pisortaattut ilinniartitsisutullu atuarfik ullut tama-asa inuuffigivarput. Taakkuuvugullu meeqqat atuarfiata pitsaanerpaanik aallaaveqarluni ingerlanneqarnissaanut akisussaasuusut. Uagut atuarfiit pisortaatut atuarfimmut inatsisip ajunnginnerpaamik malinneqarnissaanut najo-qqutassiuivugut. Atuarfimmi sulisunut pamersaanermilu najoqqutassanik aqutsinitsigut. Atuarfiup ingerlavissaa tikkuussiffigaarput. – Uagut ilinniartitsisutut ullut tamaasa akisussaaffigaarput atuartitsinitta atuartuutivut pisariaqar-titaannik piginnaasaqalersissimassagaat, ilisimasassanik, piginnaasanik isummersinnaanermillu, imaalersillugu atuartuutivut atuarfimmik qimatsigunik nammineq inu-unerminnik ingerlatsinissamut akisussaaffimmik tigusisin-naalersimassallutik. Ilinnialerlutik inuunermilluunniit allatut misiliillutik. Suleqatigisavut qaninnerpaat tassaapput angajoqqaat.Atuarfiup ingerlalluarnissaanut pinngitsoorneqarsin-naanngilaq, atuarfiup angerlarsimaffiullu akornanni suleqatigiilluarnissamut tunngavissaqarnissaq. Minne-runngitsumik tamatta immikkut akisussaaffitta ataqqeqa-tigiiffiginerisigut.

Uagut kommunit sulisitsisoraavut. Kommunalbestyrelsit. Taakku sinaakkusertarpaat, atuarfik suut tunngavigalugit ingerlanneqassanersoq.

Ukiuni makkunani tamatta misigisimavarput, Kalaal-lit Nunaat aningaasameertoq. Tamanna tamatsinnut eqquivoq. Kalaallit Nunaata aningaasaqarniarnera kivissagutsigu ilinniartitaaneq aallutassani pingaarner-paanut ilaavoq, meeqqatta ernuttattalu nunatsinni inu-uniarluarsinnaanerat tunngavissaqarluassappat. Matu-mani tunngaviulluinnarpoq meeqqat atuarfiat pitsaasoq, atuartut ataasiakkaat atugaannik aallaaveqartoq. Atukkat Danmarkimi pissutsinut assersuunneqarsinnaanngitsut. Tamatumani inuuniarnitsinni atukkavut, ilinniarsimanitsin-nut tunuliaquttavut, inissaqarniarnerput minnerunngitsum-illu isumannaatsumik illersorneqarnerput aningaasatigullu atugassarititaasut assigiinngippallaaqaat, naak naala-gaaffeqatigiikkaluarluta. Atukkavut assersuunneqartari-aqarput issittumi inuuniarnermi atukkanut, taakkunanisut ajornartorsiuterpassuit iliuuseqarfiginissaattut iliuuseqar-figalugit.

Ajuusaarnartumik arlalissuit atugaqartippavut isiginngit-suusaarsinnaanngisatsinnik, ulluinnarigatsigit piviusuum-mata.Oqaatigissallugu annernarpoq, kisianni meerarta-

vut amerlavallaat sumiginnagaapput. Meerartavut amerlavallaat kinguaassiuutimikkut kanngutsaatsul-iorfigineqarnikuupput. Meeqqat taakku tunuarsimaar-torujussuusinnaapput, ajortumik pissusilersortuullutik annersaaniartarnermikkut imaluunniit oqaatsinik sakkor-tuunik atuisarnermikkut. Atuartut taamaattut atuaqatigiit amerlassusaasa affarisinnaavaat. Tamanna isumaqanngi-laq, taakku tamarmik atuartitsinermi ajoqusersuisartuusut. Atuartunit taakkunannga amerlanersaat ima pissuse-qartarput, tapersersorteqanngikkaluarlutik inooqataasin-naallutik. Pineqartunilli taakkuninnga marlunnit arlalissuit tapersersorneqarnissamik isumassorneqarnissamillu pisariaqartitsisuupput. Atuartut taakku atuarnerminni isumakuluutiminnik avitseqateqarnissamut amma-ffeqarnissamullu pisariaqartitsisarlutik, atuarnerminnik pitsaanerpaamik ingerlatsissagunik. Ullumikkut atuarfip-passuarni inunnik isumassuisussanik amigaateqarpugut, socialrådgiveriusinnaapput imaluunniit inuit nukinnik tunisisussat allat, siunnersuisinnaasut, isumassuillutik imaluunnit atuartunut pineqartunut tapersersuisinnaasut. Nuannaarutigaarput periarfissat taakku atuarfiit ilaanni periarfissaammata, ikittuinnaalli taakkutut periarfissiipput. Taakku amerlanerujussuusariaqarput.

Nalunaarusiami inerniliinerit ilaat manna ilaarsiffigit-taalaassavakka, taakku takutippaat kommunit meeqqat atuarfiat pingaarnerutittariaqaraat. Kommunit iliuuseqar-tariaqarput, sapinngisamik atuartuutitta amerlanersaasa atuarnerminni pissarsiaat annerulersinniarlugit.Nalunaarusiami naalisaanermiit issuaassuunga:• Kommunit naalakkersuinikkut, iliuusissanik pilersaaru-siornikkut pamersaanikkullu pisussaaffitik kiveqqajarsi-manngikkaat• Inuiaqatigiinni ajornartorsiutit nukissaaleqinerillu atuarfiit annertuunik unammilligassikkaat• Atuarfinnik aqutsisoqarfiit taamaallaat anin-gaasaqarnikkut ingerlatsinerit, sulisoqarnermi inatsisit kiisalu allat malittariaqakkat kisiisa angummanniarfigigaat• Atuarfinnik aqutsisoqarfiit atuarfinnik pamersaanikkut pilersaarusiorneq sulissutiginngikkaat• Nukissanik atuineq pitsaanerusasasoq ataatsimoorus-samik pamersaanikkut ineriartortitsineq pilersaarusiorner-lu ataatsimut katersuuffeqartuuppata

Naak kommunit aningaasameeraluarlutik atuarfiup ineriartortinnissaanut akisussaaffik pimoorullugu tigusari-aqarpaat. Apeqqusiisinnaasariaqarput naleqquttunilli ingerlatsillutik. Aningaasaqarnermik ilisimasallit oqaatig-iniartarpaat silarsuarmi meeqqat atuarfiisa akisunersaasa ilaat ingerlakkipput. Taamaattumillu meeqqat aturfianut aningaasaleeqqittariaqanngitsugut. Sooruna silarsuarmi meeqqat atuarfiisa akisunersaasa ilaat ingerlakkipput? Nassuiaatissat ajornanngitsut ilagaat, nunami isorar-

Ilinniartitsisoq 11

toorsuarmi najugaqaratta nunaqarfippassualimmi ikit-tuinnannguanillu illoqarfilimmi, taamaattumillu atuarfiit amerlanersaat nunaqarfimmiimmata, angisuunik inger-latsinermi sipaarutaasinnaasut atorneqarsinnaanatik. Atuarfiit tamarmik immikkuullaarissuupput nammineq allaffissornermi ingerlatsiviusut, atuinermut aningaasar-tuutillit kallerup inneranut, imermut kiassarnermullu, pedeleqarlutik pissutsillu allat atuullutik, atuarfiit ataa-siakkaat tamarmik immikkut ingerlatsiffiullutik. Pissutsit tamakku aamma pisariaqalersippaat, ilinniartitsisunik amerlanerusunik atorfinitsitsisariaqarneq, atuaqatigiiaat ikinnerummata. Pissutsit tamakku tamarmik peqqutaap-put imaaliallaannaq Danmarkimi Europamiluunniit pis-sutsinut assersuunneqarsinnaannginnatta, taakkunanimi aqquserngit ajornarunnaasinnikuummassuknajugarisamiit ungasikkaluartumi atuarfinnik ingerlat-sisoqarsinnaanera. Assersuusiortoqassappat, pissutsit piviusut tunngavigalugit assersuusiortoqartariaqarpoq, taamaatsitserusunnerit aallaaviginagit, soorlu anin-gaasaqarnermut ilisimasallit arlalissuit tamanna aallaav-igerusuttaraat. Ingerlatsivinnilu aamma ima qallunaaju-tigisoqarpoq, qallunaani pissutsit aallaavigineqarlutik, naak nunap sananeqaataata inuuniarnermilu atukkat maani allarluinnaagaluartut. Taakku nammineq timiminni misilittariaqaraluarpaat, pissutsit piviusut qanoq ittuuner-sut.

Sumiginnagaanermik kinnguaassiutitigullu kanngutsaat-suliorfigineqarsimanerup kingunerisaanik annertuumik taperserneqartariaqartunik atuartuuteqarnitta sania-tigut, aamma amerliartuinnarpasittunik ADHDrunartunik atuartuuteqarpugut, inooriaasitsinnik aallaaveqartunik. Arlalitsigut oqaatigisinnaaneq ajorparput atuartuutivut ADHDernersut, nakorsamiit tamanna naqissuserneqartar-iaqarmat. Taakku saniatigut aamma atuffarluttuuteqarpu-gut naqinnerninillu ilisarinnissinnaanngittoqarluta, imalu-unniit allanik atuartuuteqarluta innarluuteqarsinnaasunik. Atuartut taakku aamma pisariaqartitsisuupput taperser-suisussaminnik. Atuaqatigiinnut akuliutsiinnarneqarsin-naanngillat, naatsorsuutigalugulu suna tamarmi aaqqik-kumaartoq, soorlu ullumikkut taamatut ingerlatsisoqartoq. Sinnattumit tassannga anillattariaqarpugut. Pissutsit piviusut isitsinnik takusariaqarpavut qanoq iliuuseqarfi-galugillu, taamaanngippat immitsinnut salloqittassuugut.

Tamatta piumasaraarput meeqqat atuarfianni angune-qartartut pitsaanerulernissaat, atuartut meeqqat atuarfian-nik qimatsiniariaraangamik ilinniakkamik aallartissinnaal-ersillugit. Tamanna meeqqat atuarfianni kivikkusupparput. Tamassuma piumasarivaa meeqqat atuarfianut so-qutiginnitsit tamarmik suleqatigiilluarnissaat, minne-runngitsumik angajoqqaat tunniusimanissaat. Ullumikkut pissutsit piviusut tunngavigalugit piumasaraarput:- Kommunit atuarfinnut ataasiakkaanut tamanut angunia-gassalissasut- Kommunit atuartunut tapersersorneqartariaqartunut isu-massorneqartariaqartunullu aningaasaliissuteqassasut, atuarfimmi atuarfiullu avataani- Holdikkaarinninnissamut klassemilu tapersersorneqar-nissamut tiimit pisariaqartut immikkoortinneqassasut, atuartunut pisariaqartitsisunut minnerunngitsumillu atuar-tunut akuliutsinneqartussanut- Atuaqatigiit amerlanerpaaffiat 18-inut killilerneqassasoq, ilinniartitsisup atuartitsinermini atuartut tamaasa angu-

merisinnaaniassammagit. Kalaallit ulluinnaat piviusoq aallaavigisariaqarparput, Danmarkimi nuannaartorisat aallaaviginagit. Kalaallit Nunaanni piviusoq Danmarkimi piviusumiit allaaneruvoq. Tamanna aallaavigineqartari-aqarpoq.

Meeqqanik immikkut pisariaqartitsisunik atuartitsinermi, ilinniartitsisut piginnaasaannik qaffassaasoqartariaqar-poq, atuarfimmut inatsisip piumasarimmagu, ilinniartit-sisut meeqqanut immikkut pisariaqartitsisunut atuartitsisut meeqqanut immikkut pisariaqartitsisunut atuartitsinissa-minnut (speciallærer) ilinniarsimassasut.

EVAp nalunaarusiaani imatut allassimavoq:- Ilinniartitsisut ilinniarsimanermik amigaateqarput, atuar-tut immikkut pisariaqartitsisut pineqartillugitUllumikkut pisunut amerlavallaanut pitsaanerusumik iliuuseqarnissatsinnut sakkussaaleqisarpugut. EVA ilumoornerartariaqarparput, meeqqanut immikkut pisari-aqartitsisunut iliuuseqarnissatsinnut ilinniarsimanermik amigaateqartaratta.

Allamiut oqaasinut kiisalu matematikkimi fysikkimilu an-gusarineqartartut naammaginanngillat. Tamanna qanoq iliuuseqarfigineqartariaqarpoq. Siusinnerusukkut suliassat tamakku naammassitinniarlugit Danmarkimiit ilinniar-titsisunik pissarsiortarpugut. Ullumikkut nalunngilarput qallunaat ilinniartitsisut ukiuni kingullerni sivikitsuinnarmik nunatsinniittarmata. Taamaattumik pisariaqartipparput ilinniartitsisut ullumikkut atorfeqartinneqartut atuartitsivinni pineqartuni ilinniaqqinnissaat anguniassallugu, atuartit-sivinni pineqartuni pitsaanerpaamik atuartitsisinnaanissaq anguniarlugu, tamannalu pissaaq siunnerfeqartumik ilin-niaqqinnissamut iliuuseqarnikkut. Tamanna anguniartari-aqarparput, aningaasat tassaneereerput. Pineqartuni iliuuseqartoqartariaqarpoq.

Ajuusaarnartumik kommuni ataaseq aamma atuartit-sivissat sivisussusissaat 15 %-mik nunaqarfinni tamani appartinniarlugu aalajangiussaqarnikuuvoq. Tamanna isumassarsiatsialaanngitsutut isumaqarfigaarput. Nu-naqarfippassuarni atuaqatigiit ukioqatigiiaanngitsut atuaqatigiisinneqartarput, massakkut atuartut taakku marloriaammik eqqorneqarput, tassami atuartut tiimii ap-partiutigalugit piginnaasassaat siaarneqarmata. Tamanna aqqutissaanngilaq. Killormut ingerlaneruvoq.Meeqqat atuarfiat tamatta akisussaaffigaarput. Nalunngi-larput ilinniartitsisorpassuit atuartuutimik angusaqarlu-arnissaat anguniarlugu pitsaanerpaamik sullissisartut. Tamassi anguniagaqarluni oqaloqatigiilluarnissamut peqataanissassinnut kaammattorpassi, taamaaliornitsigut nunatsinni meeqqat atuarfiannut iliuusissat eqqortut an-guniassagatsigit, inuiaqatigiinnut kalaallinut iluaqutaasus-sat. Oqallinnerit atuarfinni tamani anguniagalersorluni ingerlanneqartariaqarput. Atuarfik tamatta akisussaaf-figaarput. Meeqqat atuarfiata ineriartornissaanut piginnit-tuusariaqarpugut akisussaallutalu.

Sivso Dorph

Ilinniartitsisoq 12

Tanker om folkeskolens fremtidDanmarks Evalueringsinstitut har i slutningen af marts måned udgivet sin rapport om evaluering af den grøn-landske folkeskole. Jeg vil gerne rette en stor appel til jer alle om at læse den rapport. Folkeskolen er vores fælles ansvar. Vi har som skoleledere og lærere, vores hverdag i skolen. Vi har om nogen ansvar for at folkesko-len drives på bedst mulige forudsætninger. Det er os som skoleledere, der udstikker betingelserne for, hvordan folkeskoleloven efterleves bedst muligt på vores skole. Gennem vores personale og pædagogisk ledelse. Vi giver folkeskolen retning. - Vi har som lærere et dagligt ansvar for, at vores undervisning giver vores elever de nødvendige forudsætninger for, at vores elever får de nødvendige kundskaber, færdigheder og holdninger, sådan at når de en gang forlader folkeskolen, skal de kunne tage ansvar for eget liv. Tage en uddannelse eller prøve livet på en anden måde. Som vores nærmeste samarbejdspartnere har vi forældrene.

For at folkeskolen skal fungere optimalt, er det en forud-sætning, at samarbejdet mellem skolen og hjemmet har de bedste betingelser. Ikke mindst, at der samarbejdes med respekt for hinandens roller.

Vi har vores arbejdsgivere i kommunerne - kommu-nalbestyrelserne. De sætter rammerne for, hvilke betin-gelser skolerne skal drives under.

Vi oplever alle sammen i disse år, at Grønland har ondt i økonomien. Det går ud over os alle. Hvis vi skal løfte Grønlands økonomiske situation er uddannelse et af de vigtigste områder, der skal satses på, for at vore børn og børnebørn fortsat skal have det godt i vores land. Her er grundlaget en god folkeskole, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs situation. En situation, der ikke kan sammenlignes med forholdene i Danmark. Dertil er vores levevilkår, uddannelsesmæssige baggrund, boligforhold og i sidste ende socialsikkerhed og økonomisk situation for forskellige, selvom vi er i Rigsfællesskabet. Vores situation skal sammenlignes med de andre arktiske om-råders levevilkår, med den række af problemstillinger, der skal tages fat om.

Der er desværre nogle forhold, som vi desværre ikke kan lukke øjnene for, da disse er realiteter, som er vores hverdag.

Det gør ondt at sige det, men vi har alt for mange børn, der er omsorgssvigtede. Vi har alt for mange børn, der har været seksuelt krænkede. Disse børn kan være meget tilbageholdende eller udvise negativ social adfærd, ved at være voldelige eller være negative i deres om-gangstone. Den gruppe af elever kan udgøre ca. halvde-len af eleverne i en klasse. Det betyder ikke, at alle disse skaber problemer i en undervisningssituation. De fleste af

disse elever vil opføre sig på en sådan måde, at de ikke kan klare sig uden støtte. En stor del af disse to grupper vil dog kræve, at der iværksættes støtte- og omsorgs-foranstaltninger, sådan at disse elever har nogen at dele deres bekymringer med, kan åbne sig og være aktive i deres skolegang, for at få den bedst mulige udbytte af undervisningen. Vi mangler i dag i mange skoler om-sorgspersoner, som kan være socialrådgivere eller andre resursepersoner, som vil kunne rådgive og drage om-sorg og støtte i forhold til den gruppe elever. Vi er glade for, at der nu eksisterer disse muligheder i nogle skoler, desværre er dette kun for de få. Dem skal vi have mange flere af.

Jeg vil nu citere et par konklusioner fra rapporten, der viser, at kommunerne bliver nødt til at prioritere folkesko-len. Kommunerne bliver nødt til at handle, sådan at flest muligt af vores elever får den bedst mulige udbytte af deres skolegang.Jeg citerer fra resumeet i rapporten:• at kommunerne er meget langt fra at løfte den politiske, strategiske og pædagogiske rolle• samfundsmæssige problemer og manglende ressourcer stiller skolerne over for store udfordringer• at skoleforvaltningerne kun holder snor i økonomi, per-sonalejura og andre formalia• skoleforvaltningerne ikke arbejder pædagogisk- strat-egisk med skolerne• at det vil være en bedre udnyttelse af resurserne, hvis ansvaret for den overordnede pædagogiske udvikling og strategi samles et sted

Selvom kommunerne har ondt i økonomien skal de påtage sig ansvaret for folkeskolens udvikling alvorligt. De skal være kritiske og pragmatiske. Økonomerne hævder, at vi har en af verdens dyreste folkeskoler. Vi skal derfor ikke bruge flere midler på folkeskolen. Hvorfor har vi en af verdens dyreste folkeskoler? En af de simple forklaringer er, at vi bor i et langstrakt land med mange bygder og nogle få byer, hvorfor de fleste af skolerne er i bygderne, hvor det er svært at skabe stordriftsfordele. Hver skole er en enhed med egen administration, for-brugsudgifter til el-vand og varme, pedel og andre forhold, der gør, at driften af enhver skole er en historie for sig. Disse forhold gør det samtidig også nødvendigt, at der skal ansættes flere lærere, da klassekvotienterne er mindre. Alle disse forhold gør, at vi umiddelbart ikke kan sammenlignes med forholdene i Danmark eller Europa, hvor infrastrukturen gør det muligt at drive en skole, selvom man bor langt fra selve skolestedet. Skal der sammenlignes, skal det derfor ske ud fra de faktuelle forhold, ikke fra de ideelle forhold, som ellers mange økonomer ønsker, at dette skal gøres efter. Vi har sågar nogen forvaltningschefer, der er så danske, at de går efter de danske forhold, selvom geografi og den sociale

Ilinniartitsisoq 13

dimension er nogen helt andet her i landet. De skulle bare prøve det på egen krop at mærke, hvordan virkelig-heden er.

Udover at vi har meget støttekrævende elever på grund af omsorgssvigt og seksuel krænkelse, har vi også et stigende antal elever, der muligvis har ADHD på grund af vores levevis. Vi kan i mange tilfælde ikke sige noget om eleverne har ADHD, da det kræver en diagnose, som skal stilles af et lægeligt hold. Udover disse har vi også et antal læsesvage og ordblinde, eller elever med andre handicaps. Disse elever gør det også nødvendigt at sætte ind med resursepersoner, for at støtte om disse elever. De kan bare ikke inkluderes og så regne med tingene kommer til at fungere. Der skal bruges resurser i inklusionen, hvis ikke det skal går ud over hele under-visningen, sådan som vi oplever det i dag. Vi skal ud af den drømmeverden. Vi bliver nødt til at se virkeligheden i øjnene og handle derefter, ellers narrer vi os selv.

Vi kræver alle sammen, at resultaterne i folkeskolen skal løftes, sådan at, alle elever umiddelbart efter folkesko-len vil kunne gå i gang med en uddannelse. Det vil vi gerne løfte i folkeskolen. Det kræver samarbejde mellem alle skolens interessenter ikke mindst engagement fra forældrene. Ud fra nuværende faktiske faktuelle forhold ønsker vi:- at kommunerne laver målsætninger for hver en skoles udvikling- at kommunerne afsætter de nødvendige resurser til støtte og omsorg for elever, der har behov derfor i skolen og udenfor undervisningstiden- at der afsættes de nødvendige timer til holddeling og støtte i klassen, for støttekrævende elever, og ikke mindst for elever der skal inkluderes- at elevtallet sættes ned til maximum 18 elever, sådan at læreren kan nå rundt om alle elever i en undervisn-ingssituation. Vi bliver nødt til at tage udgangspunkt i den grønlandske virkelighed og ikke i idealbilledet fra Dan-mark. Virkeligheden i Grønland er anderledes i forhold til virkeligheden i Danmark. Der skal der tages udgang-spunkt i den grønlandske virkelighed.

I undervisningen af elever med særlige behov, skal der ske en opkvalificering af undervisernes kompetencer på området, da folkeskoleloven kræver, at alle undervisere, der underviser elever med særlige behov skal have en speciallæreruddannelse.I rapporten fra EVA står der:• lærerne mangler uddannelse, når det gælder elever med særlige behov

Vi mangler i høj grad værktøjer, der vil gøre os bedre i stand til at handle i situationer, som vi i dag ikke magter i alt for mange situationer. Vi må give EVA ret i, at vi mang-ler uddannelse i at handle for børn med særlige behov.

Resultaterne i fremmedsprog og i matematik og fysik er ikke gode. Det skal der gøres noget ved. Før i tiden hentede vi lærere fra Danmark, til at løse den del af opgaverne. Vi ved nu, at danske lærere, der kommer til Grønland, kun nu opholder sig i landet i kortere tid. Vi bliver derfor nødt til at opkvalificere vores lærer-stand til at kunne undervise i nævnte fag på en for alle

tilfredsstillende måde, og det sker kun efter et målrettet efteruddannelsesforløb. Det må vi satse på, for midlerne findes. Der skal gøres en indsats på området. Desværre sparer enkelte kommuner nu også på un-dervisningstiden generelt gældende for stort set alle bygdeskoler med 15 % af undervisningstiden. Det synes vi er en rigtig dårlig ide. I mange bygder er flere årgange sat sammen, det betyder, at man nu rammer disse elever dobbelt, dels nedsætter man deres timetal samtidig med, at spredningen af faglige formåen øges. Det er ikke vejen frem. Det er mange skridt tilbage.

Folkeskolen er vores allesammens ansvar. Vi ved rigtig mange lærere gør deres bedste for elevernes bedste. Jeg vil til invitere jer til et konstruktivt dialog, så vi finder frem til rette løsninger for den grønlandske folkeskole, til gavn for det grønlandske samfund. Debatterne skal mål-rettet foregå på alle skolerne. Folkeskolen er vores fælles ansvar. Vi skal have ejerskabet og ansvaret for skolens udvikling.

Sivso Dorph

Arkivbillede

Ilinniartitsisoq 14

Nogle fag er sværere end andreAf: Thora H. Nielsen

Når man kigger på karakterresultaterne i hele landet, er det nemt at se, hvor meget elev-erne på nogle steder har det svært ved nogle fag til deres folkeskolens afgangsprøver, ja endda nogle, der slet ikke bestod prøverne.

I nogle mundtlige fag som grønlandsk har eleverne fået bed-ste resultater, men i andre fag, hvor det kræver noget mere hjernearbejde som matematik, religion eller naturfag eller også fremmedsprog som dansk og engelsk har mange elever fået dårlige resultater. Når man kigger på samtlige landsresultater, så er det også tydeligt, at jo mere man kommer væk fra Nuuk, jo dårligere bliver karaktererne for det meste, dette mener man skyldes manglen på uddannede lærere.

Lad os tage et eksempel: I Kommuneqarfik Sermersooq i 2014, var der 36 elever , der ikke bestod folkeskolens afgangsprøve ud af 242 elever til grøn-landsk skriftlig fremstilling. I hele landet var der 675 elever til af-gangsprøve og ud af dem, var der 11,9 %, der ikke bestod. Når vi kigger på andre kommuner som Qaasuitsup Kommunia, var der 9,6 %, der ikke bestod, i Qeqqata Kommunia var der 10,3 %, der ikke bestod og endelig i Kommuni Kujalleq var der 11,3 %, der ikke bestod. Een af mange andre ting, man kunne tale om er karakterernes størrelse. I Kommuneqarfik Sermersooq var der 7 elever, der havde fået det højeste karakter som er A, 32 elever havde fået karakteren B, 64 elever, der havde fået C, 65 elever, der havde fået D og 38 elever, der havde fået E.

Lad os kigge på andre fag:I matematik problemregning i Kommuneqarfik Sermersooq var der 172 elever, der havde bestået og 68 elever, der ikke havde bestået. I hele landet var der 662 elever, der gik til eksamen i det samme fag, en tredjedel altså 29,5 % af dem havde ikke be-stået. I Kommuni Kujalleq havde 28,7 % ikke bestået, i Qeqqata Kommunia havde 25,5 % ikke bestået og endelig i Qaasuitsup Kommunia havde 32,3 % ikke bestået.

I hele landet var der 256 elever, der gik op til engelsk mundtlig eksamen, ud af dem havde 34,0 % ikke bestået. I Kommuneqar-fik Sermersooq havde halvdelen af dem, der gik op til engelsk mundtlig altså 40,3 % af dem, ikke bestået. I Qaasuitsup Kom-munia havde 22,7 % ikke bestået, i Qeqqata Kommunia havde 40 % ikke bestået og endelig i Kommune Kujalleq havde 42,3 % ikke bestået.I den næste artikel har vi interviewet Hanne Grethe Pedersen, der er meget engageret i sit arbejde som lærer og er velkendt af elever og forældre, og hun fortæller os om, hvordan hun selv havde gjort for at gøre eleven interesseret og som kan give andre gode ideer. Vi har også interviewet Inunnguaq Peter Pe-tersen, der er rejselærer i Kommuneqarfik Sermersooq, og han fortæller os om deres specielle arbejder. God læselyst!

Ilinniartitsisoq 15

Faagit ilaat oqimaatsorsiorfiusarputAllattoq: Thora H. Nielsen

Nuna tamakkerlugu kisitsisitigut paasissutissat mi-sissuataaraanni maluginiagassaanngitsuunngilaq meeqqat atuarfianni naammassisartut faagit ilaanni qanoq artorsartarsimatiginersut, allaat ilaasa an-gusinngitsuuissornerannik kinguneqartumik.

Faagit oqaluttariarsornermut tunnganerusut soorlu kalaallisut angusaris-saarfiunerpaasarpoq, faagilli eqqarsarnarnerulaartut soorlu matematik, upperisarsiorneq naturfaagiluunniit imaluunniit faagit allamiut oqasiinut tunngasut soorlu qallunaatut tuluttullu amerlaqisunit angusarissaarfiuneq ajorput. Nuna tamakkerlugu angusat qimerluuataaraanni aamma malugin-iagassaanngitsuunngilaq Nuuk qimakkiartortillugu angusat amerlanertigut apparaluttuinnartarnerat, tamannalu ilinniartitsisut ilinniarsimasut ami-gaataanerannik patsiseqartinneqarpoq.

Assersuusioriarta: Kommuneqarfik Sermersuumi atuartut 2014-imi aasakkut naammassin-eranni kalaallisut allattariarsorlutik (skriftlig fremstilling) misilitsittut 242-t akornanni 36-t angusinngitsoorsimapput. Nuna tamakkerlugu misilitsis-simasut katillugit 675-iupput, taakkunannga 11,9 %-ii angusinngitsoorsi-mapput. Kommuunit allat qiviaraanni Qaasuitsup Kommuniani 9,6 %-it angusisimanngillat, Qeqqata Kommuniani 10,3 %-it angusisimanngillat ki-isalu Kommuni Kujallermi 11,3 %-it angusisimanatik. Oqaluuserineqarsin-naasut allat aamma ilagaat karakteerit qaffasissusaat. Kommuneqarfik Sermersuumi qaffasinnerpaamik, tassalu A-mik karakteerimik angusaqar-simasut arfineq-marluupput, 32-t B-rsimapput, 64-it C-rsimapput, 65-it D-rsimapput 38-llu E-rsimallutik.

Ataguli faagit allat qimerluulaariartigik:Matematikkimi problemregningimi Kommuneqarfik Sermersuumi atuartut 172-it angusipput, 68-illi angusinngitsoorsimapput. Nuna tamakkerlugu misilitsittut katillugit 662-iusimapput, taakku pingajorarterutingajaat, tas-salu 29,5 %-ii angusinngitsoorsimapput. Kommuni Kujallermi 28,7 %-ii angusisimanngillat, Qeqqata Kommuniani 25,5 %-ii angusisimanngillat kiisalu Qaasuitsup Kommuniani 32,3 %-ii angusisimanngillat.

Atuartut nuna tamakkerlugu 256-it tuluttut oqaluttariarsorlutik misilitsis-simapput, taakkunannga 34,0 %-ii angusinngitsoorsimapput. Kommune-qarfik Sermersuumi misilitsittut affaasa tungaannut amerlassusillit, tassalu 40,3 %-ii angusinngitsoorsimapput. Qaasuitsup Kommuniani 22,7 %-ii angusinngitsoorsimapput, Qeqqata Kommuniani 40 %-ii angusinngitsoor-simapput kiisalu Kommuni Kujallermi 42,3 %-it angusinngitsoorsimallutik.

Allaaserisani tulliuttuni ilinniartitsisup suliaminut tunniusimalluartutut angajoqqaanit atuartunillu ilisimaneqarluartoq Hanne Grethe Pedersen apersorparput, atuartup soqutiginnilernissaa anguniarlugu nammineq ili-uuserisartakkaminik allallu isumassarsiffigisinnaasaannik oqaluttuuppaa-tigut. Kommuneqarfik Sermersuumi angalalluni ilinniartitsisoq Inunnguaq Peter Petersen aamma apersorparput, taassumalu kommuuniminni im-mikkut iliuuserisartakkaminnik oqaluttuuppaatigut. Atuarluarina!

Ilinniartitsisoq 16

Læreren mener at, for at opgradere elev-ernes karakterer, så skal der undervises i fag, der passer til nutidens samfund og tillid mellem elev og lærer, så man på den måde kan opnå gode resultater.

Når man kigger på karaktererne fra de elever, der har været på folkeskolens afgangsprøve i hele Grønland, så er det nemt at se, at fag som matematik, dansk, engelsk, religion og naturfagene har mange elever meget svært ved og endda nogle, der ikke kan bestå i. -Der burde være flere fag, der passer til landet og dets folk, men også til nutiden. En elev, man støtter godt og viser tillid til, opnår gode resultater, kun på den måde kan man få eleverne til at opnå gode resultater, siger Hanne Grethe Pedersen.

Det bedste er, når man kan lære fra sigHanne Grethe Pedersen blev uddannet på Ilinniarfissuaq som lærer I 1997. Hun har også diplomuddannelse fra Canada Vancour, og hun var med til at iværksætte Atuar-fitsialak. Hendes længste lærerjob var i Nuuk’s Ukaliusap Atuarfia, så har hun også været lærer i Aasiaat i 2 år. Nogle bruger deres læreruddannelse kun for kort tid, men Hanne har ikke andre planer end at undervise, selvom hun noget af tiden også var trinleder. Fra efteråret skal hun være klasselærer for kommende 9.klasse og hun underviser i fagene samfundsfag, engelsk og i naturfag.-Når jeg modtager eleverne i 8.klasse, så starter jeg med at give dem karakteren 0 og arbejder med dem, indtil de når til midten, det bedste for mig er, at når de kan mærke, at de lærer noget, og den følelse vil jeg ikke bytte med noget andet, forklarer hun.

Man kan gøre noget for de elever, der kommer bagud.Der kan være faglig spredning i en klasse, nogle kan mere, mens de andre kan mindre, og for at de alle sam-men skal have noget ud af undervisningen, så er det nød-vendigt med “supplerende timer”, det vil sige, at eleverne undervises ekstra ud over de bestemte timer, de får sammen med deres klassekammerater. Men desværre har Kommuneqarfik Sermersooq skåret de timer over for at spare, det, mener jeg, er meget beklageligt.-Hvis der er 25 elever i klassen, så kan det være nødv-endigt med 5 supplerende timer, og hvis vi kunne få de timer tilbage, så kunne vi få færre elever, der er kommet bagud, mener Hanne Grethe Pedersen.Der kan være forskellige grunde til, at nogle elever kom-mer fagligt bagud, ting, der ikke har noget med skolen at gøre, som problemer i hjemmet, børn man ikke sat grænser for, manglende støtte, forældre, der bare har overladt ansvaret for barnet på skolen og børn, der har svært ved at stå op om morgenen. Nogle af disse børn

kan man hjælpe ved, at man bliver ved med at være tålmodig og holde fast på dem, mener Hanne Grethe Pedersen.

Man må vise tillid-Jeg har flere gange oplevet, at nogle af sådanne børn afslutter deres afgangsprøve med gode resultater, de havde måske haft behov for, at man viste dem tillid. En elev kunne lykkes, hvis en person, vedkommende holder af eller ser op til, viste vedkommende tillid. Nogle andre fag, der også kunne være svære for elev-erne, kunne være fag, der kræver koncentration, det kunne være, at de er for tunge for eleverne, mener Hanne Grethe Pedersen.-Hvis eleverne ikke har nået at lære de ting, de skulle lære i forrige trin, så er det klart, at det bliver sværere for dem at indhente de manglende i den næste trin, hvis eleverne skal opnå gode resultater, så er det nødvendigt, at der er sammenhæng mellem trinene, og det er ellers ikke svært at rette tingene til det bedre. I naturfagene bliv-er eleverne også stillet for quizspørgsmål, derfor burde prøverne være tidssvarende og tilpasses med jævne mellemrum.Så har jeg også nævnt, at selvtillid og kendskab til ens identitet gør, at man opnår bedre resultater.

Lærerudveksling er vejen fremNår man sammenligner elevernes karakterer i dansk i Kommuneqarfik Sermersooq for eksempel med elevernes karakterer i andre kommuner, så opnår de normalt bedre karakterer. Hvis man vil have eleverne får højere karak-terer, så er det vigtigt, at man må kommer til lærerne for at dygtiggøre dem, påpeger Hanne Grethe Pedersen.-Lærerudveksling imellem skolerne kunne ellers også være en god ide. For at hæve karaktererne eller hvis man vil gøre eleverne interesseret i fagene, så er det nødvendigt, at man opda-terer undervisningsmaterialerne løbende, mener hun.-Jeg bruger en del tid med at finde materialer på Internet-tet, og da vi ikke må bruge youtube på skolen, så må jeg gøre det derhjemme. For at lette forståelsen af min gram-matikundervisning, så henter jeg en del på min mobil. Desuden så har jeg min 18 års samling af undervisnings-materialer på min computer på skolen.-Hvis man vil gøre eleverne interesseret for fagene, så de får bedre resultater, så må man være stædig, tålmodig, og ikke mindst rose dem, man skal opfordre dem hele tiden, for at de beholder lysten til at lære mere. Det er vist også på tide, at man evaluerer Atuarfitsialak, mener hun.

-Tillid giver resultaterHanne Grethe Pedersen, lærer I USK

Af: Thora H. Nielsen

Ilinniartitsisoq 17

Karakterinik qaffassaassagaanni atuartit-sissutit ullutsinnut naleqquttut kiisalu atu-artup ilinniartitsisullu akornanni tatigeqa-tigiinneq angusaqarsinnaaneranullu upperinninneq pigisariaqartut ilinniartit-sisoq isumaqarpoq.

Nuna tamakkerlugu meeqqat atuarfiannit naammassisar-tut karakteerii misissuataaraanni faagit soorlu matema-tikki, qallunaatut, tuluttut upperisarsiorneq naturfaagilu atuartunit amerlaqisunit ajornartorsiutigineqartarput ilaasalu angusinngitsoorfigisarpaat. -Atuartitsissutit nunatsinnut inuinullu kiisalu ullutsinnut naleqquttut amerlanerusariaqarput. Atuartoq kaammat-torneqarluartoq tatiginninnermillu takutitsivigineqartoq aamma angusaqarluartarpoq, taamaalioraanni aatsaat angusaqarluartitsisoqarsinnaavoq, Hanne Grethe Peder-sen oqarpoq.

Ilikkagaqartitsineq nuannernerpaasarpoqHanne Grethe Pedersen 1997-imi ilinniartitsisutut Ilin-niarfissuarmit naammassivoq. Canadami Vancourimit aamma diplomuddannelseqarpoq, Atuarfitsialak piler-sinneqassammat piareersaataasoq. Ilinniartitsisutut sulinermi annersaani Nuummi Ukaliusap Atuarfiani ilinniartitsisuuvoq, Aasianni ukiut marluk aamma ilinniar-titsisuusimavoq. Ilinniartitsisutut sulineq ilaasa sivikitsuin-nartumik aalluttarpaat, Hannelli allamik suliaqalernissani takorluugaqarfiginngilaa, naak piffissap ilaani trinlederitut aamma suligaluarluni. Ukiamit 9.klassenngortussanut klasselæreriuvoq faagillu inuiaqatigiilerineq, tuluttut aamma naturfaagi atuartitsissutigisarpai.-8.klassemit tigugaangakkit karakter 0-imit aallartitta-rpakka qeqqanullu pisinnissaat anguniartarpara, ilikka-gaqartutut misigigaangata uannut nuannernerpaasarpoq taannalu allamik taarserusunngilara, nassuiaavoq.

Kinguussaasut iliuuseqarfigineqarsinnaapputAtuaqatigiit faagini piginnaasaat nikingasinnaasarput, ilaat piginnaasaqarnerusinnaasarput ilaallu sanngiin-nerusinnaasarlutik, taakkulu tamarmik pissarsiaqartin-neqassappata “supplerende timer”, tassalu atuartitsinerup saniatigut tiimit immikkoortitat pisariaqartinneqartarput. Ajoraluartumilli tiimit taakku Kommuneqarfik Sermersu-umi sipaarutigineqarsimapput, tamannalu uggornarluin-nartutut nalilerpaa.-Atuaqatigiit 25-uppata tallimat supplerende time-nik pisariaqartitsisinnaapput, tiimit taakku uterteqqinneqarsin-naasuuppata atuartut kinguussaasut ikinnerulissagaluar-put, Hanne Grethe Pedersen naliliivoq.Atuartut kinguussaanerannut atuarfiup avataani ajornar-torsiutit peqqutaasinnaasarput, soorlu angerlarsimaffimmi ajornartorsiuteqarneq, meeqqat imminnut naalagarineq,

kaammattorneqannginneq, angajoqqaat akisussaaffim-mik atuarfimmut tunniussiinnartarnerat kiisalu ullaakkut makissinnaannginneq. Taakkuli ilaat uteriiffigalugit iluat-sissinnaasut Hanne Grethe Pedersen isumaqarpoq.

Upperinninnermik takutitsisariaqarpoq-Arlaqartunik iluatsittunik angusarissaarlutillu naammas-sisartunik naammattoorsisarpunga, taakku upperineqar-nissartik pisariaqartissimasinnaasarpaat. Inuup ataatsip atuartup nuannarisaata imaluunniit nuannaartorisaata upperinninnermik takutitsivigippagu iluatsissinnaavoq, erseqqissaavoq. Faagit allat ilungersunartorsiorfiusartut ilaatigut tassaap-put eqqarsaqqissaarnermut tunngasut, taakku ajor-nartorsiutaasarnerannut atuartitsissutit oqimaappallaat peqqutaaqataasinnaasartut Hanne Grethe Pedersen isumaqarpoq.-Trinimi siullermi tunngaviusumik ilikkagassatik ilikkarsi-manngikkaangamikkit tullissaanut ingerlariaqqinnissartik soorunami ajornartorsiutigilersarpaat, atuartut angusaqar-luassappata trinit ataqatigiissunngorlugit aaqqissuun-neqartariaqarput, taamaaliornissarlu ajornanngereerpoq. Meeqqat naturfaagini misilitsissutini nalorsitsaarneqar-tutullusooq aamma ittarput, taamaattumik misilitsissutit isumaliutigeqqinneqartariaqaraluarput tulluarneru-sunngorlugit.Aammali imminut tatigineq kinaassutsimillu ilisimaarinnin-neq angusaqarluartitsisartut eqqaavaa.

Paarlaasseqatigiinneq aqqutissaavoqKarakterit misissuataaraanni Kommuneqarfik Sermersu-umi atuartut assersuutigalugu qallunaatut kommuunini allani atuartunit naleqqiullugit angusaqarluarnerusarput. Karakteerinik qaffassaasoqassappat ilinniartitsisut ornil-lugit pikkorissarneqartarnissaat pingaaruteqartoq Hanne Grethe Pedersenip tikkuarpaa.-Atuarfeqarfiit akornanni paarlaasseqatigiinnissarluunniit periarfissaagaluarpoq.Karakteerinik qaffassaassagaanni imaluunniit atuartut faaginut soqutiginnilersissagaanni atuartitsissutinik nutart-eriuarnissaq aamma pisariaqarnerarpaa.-Internetimi ujaasillunga piffissaq annertooq atortarpara, atuarfimmilu youtubersinnaannginnatta tamanna an-gerlarsimaffinni pisarpoq. Grammatikkimut tunngasunik mobiilinnut aallertarpunga, meeqqanut ajornanngitsumik paasititsiniaanissaq angorusullugu. Taakku saniatigut atuarfimmi qarasaasianniipput atortussat ukiuni 18-ini katersakka.-Atuartoq soqutiginnilersissagaanni angusaqarluartis-sagaannilu uteriiffigisariaqarpoq nersualaartariaqarlunilu, ilikkarnissaanut kaammattuinnaavittariaqarpoq, taamaal-ioraanni angusaqarluartitsisoqarsinnaavoq. Atuarfitsialan-guna aamma isumaliutigeqqinneqartariaqartoq, erseqqis-saavoq.

-Upperinninneq angusaqartitsisarpoqHanne Grethe Pedersen, USK-imi ilinniartitsisoq

Allattoq: Thora H. Nielsen

Ilinniartitsisoq 18

Atuarfitsialak er kun et navnAf: Thora H. Nielsen

Der bliver arbejdet for, at man får bedre ud af trinene/overgangene Der er nogle, der går ud af folkeskolen med for lave karak-terer i fremmedsprog samt i fag, der kræver noget mere hjernear-bejde som matematik, og andre går ud uden overhovedet at have bestået deres afgangsprøver. Kommuneqarfik Sermersooq er i gang med at lave noget specielt for at opnå, at man bruger over-gangene bedre for at børnene får bedre karakterer i fremtiden.

-Vi arbejder med overgangen fra børnehaven til skolestart, vi prøver på at opnå, at overgan-gen bliver så let og med så lidt tab som muligt, forklarer Inunnguaq Peter Petersen, der er rejselærer i Kommuneqarfik Sermersooq.Skolens trinledere gennemgår også et kursus, der stiler mod, at eleverne bliver bedre til at udtrykke sig, allerede fra deres skolestart til de går ud af skolen. -Det er vigtigt, at eleven har mål i forbind-else med sin skolegang, da man hele tiden skal minde eleven om, hvad vedkommendes interesse kunne være efter skolens afslutning, siger Inunnguaq Peter Petersen.Når eleven bestemmer sig for sin interesse, begynder man i fællesskab med eleven at finde ud af, hvilke fag, der kræver hvad og at eleven dermed skal koncentrere sig mere om dem. Atuarfitsialak skal debatteres løbendeHvis flere elever skal opnå bedre karakterer, skal man debattere Atuarfitsialak løbende, mener Inunnguaq Peter Petersen. -Tingene forandrer sig hele tiden. Samfundets krav og værdier skifter hele tiden, her må skolen også være med. Hvis man skal stille kravene, er det nødvendigt, at der er ud-dannede lærere, og de lærere skal undervise i fag, der passer til kravene og det er også nødvendigt, at de kunne bruge dem og få nye ideer af dem selv. -Forskningen har allerede vist, at det med at holde tingene i hånden, røre ved dem, dufte til dem og eksperimentere med dem, er den

bedste undervisningsmetode, der giver bedste resultater, men da det i sig selv er en ud-fordring, er det nødvendigt, at man har god tid, forklarer Inunnguaq Peter Petersen.Én af udfordringerne, der bliver peget på er, at jo mere man kommer væk fra Nuuk by, jo sværere er det at ansætte uddannede lærere, hvilket det betyder, at man bliver nødt til at ansætte en del timelærere. -Selvom timelærerne er gode at have, så kan det være begrænset, hvor meget de kan un-dervise, de kræver hjælp da de som regel har anden bagrund end de uddannede lærere.

Medejerskab er vejenDa man i sin tid startede Atuarfik Hans Lynge, havde man lavet bestemte formål og mål for fremtiden, og man kan allerede se resultaterne på bl.a. de gode karakterer, de opnår, siger Inunnguaq Peter Petersen.Man stadfæster hvert år, hvor meget sko-len skal bruge af penge i løbet af året, og vi ved, at skolerne måtte spare de sidste år. Inunnguaq Peter Petersenip siger, at det er begrænset, hvor meget han kan sige om det punkt, da det er politekerne, der bestemmer det.-Vi arbejder ud fra de forhold, der bliver stillet for os. Det siger sig selv, at vi mærker, at der er sparetider, og det sætter måske grænser for, hvor meget eleverne opnår af karakterer, og når forholdene bliver sværere, bliver det en udfordring at skulle være fleksibel, forklarer han.-Lærerfraværet plejer at være mindre på skoler, der kører godt, da det er spørgsmålet, om lederne har givet lærerne mere ansvar og på denne måde giver lærerne følelsen af medejerskab i systemet.

Atuarfitsialak er kun et navn-Jeg betragter Atuarfitsialak bare som et navn, da den løbende skulle tilpasse sig til tidens og miljøets krav, forklarer Inunnguaq Peter Petersen.Der bliver flere og flere elever, der tager af-gangseksamen i Kommuneqarfik Sermersooq, der bliver flere, der begynder på en uddan-nelse efter deres afgangseksamen i de sidste 4 år. I 2010 var der 53 % af dem, der tog en afgangseksamen, der ikke startede på en ud-dannelse, i 2012 var det 44 % og i 2014 var tallet 35 %.-Hvis man skulle vurdere de opnåede re-sultater i Atuarfitsialak, er det klart ønskeligt, at resultaterne var bedre, og vi skal aldrig være selvtilfredse med resultaterne. Vi skal hele tiden i fællesskab arbejde for at opnå de bedste resultater, evaluerer Inunnguaq Peter Petersen.

Foto: Justus Kaspersen

Ilinniartitsisoq 19

Atuarfitsialak taaguutaannaavoqAllattoq: Thora H. Nielsen

Ikaarsaarfiit aqqutissiuusseqataa-nissaat sulissutigineqarpoq. Meeqqat atuarfianni naammas-sisartut arlallit allamiut oqaasiinik aamma faagini eqqarsarnartuni soorlu matematikkimi karakteerii appasittarput, ilaallu allaat an-gusinngitsuuissorsimallutik ani-sarput. Karakteerinik qaffassaas-sagaanni meeqqat atuarfiannut ikaarsaarfiit aqqutissiuusseqataa-nissaat anguniarlugu Kommune-qarfik Sermersooq immikkut sulin-iuteqarpoq.

-Atualertussanik meeqqerivinninngaanniit atuar-finnut ikaarsaariartitsisarnermik suliniuteqarpugut, ikaarsaarnerup oqinnerusup annaasaqarfiunngin-nerpaarlu anguniartarparput, Inunnguaq Peter Petersen, Kommuneqarfik Sermersuumi ilinniartit-sisoq angalasartoq nassuiaavoq.Atuarfinni siunnersortit aamma pikkorissar-neqarput, atuartut atualerneranninngaanniit atuarunnaarnissaasa tungaannut oqaasertaler-sueqatigiinnerisa pitsanngorsarneqarnissaannut tunngasumik. -Atuartup atuarnermini siunertaqarnissaa pin-gaaruteqarpoq, atuartup atuareeruni suna soqutigisinnaanera pillugu eqqaasinneqartartus-saammat, Inunnguaq Peter Petersen oqarpoq.

Atuartoq soqutigisaminik aalajangiussaqaruni suut atuagarsornikkut piumasaqaataassanersut taamaattumillu faagit suut aalluttariaqarai atuar-toq peqatigalugu paasiniarneqartarpoq.

Atuarfitsialak oqaluuserineqartuartariaqarpoqKarakteerit atorsinnaasut amerlanerusunit an-guneqassappata Atuarfitsialak eqqartorneqartuar-tariaqartoq Inunnguaq Peter Petersen isumaqar-poq. -Piffissaq uninngasuunngilaq. Inuiaqatigiit pisari-aqartitaat naleqartitaallu allanngoraannaavittuup-put, tassani atuarfik aamma ilaasariaqarpoq. Piu-masaqaataat anguniassagaanni ilinniartitsisunik ilinniarsimasunik peqartoqartariaqarpoq, taakkulu atuartitsissutigisinnaasaanik pitsaasunik peqar-nissaat namminnerlu atorsinnaasaminnik isumas-sarsiorsinnaanissaat aamma pingaaruteqarpoq.-Tigullugu, attuuallugu, naamallugu misilerarlugu-

lu atuartitsinerni meeqqanit ilikkartitsinerpaasartut misissuinerit takutereerpaat, soorunami tamanna unammillernartuummat piffissangaatsiaq atortari-aqarpoq, Inunnguaq Peter Petersen nassuiaavoq.

Unammillernarsinnaasutut tikkuarneqartut ilagaat Nuup illoqarfiata qimakkiartuaarnerani ilinniartit-sisunik ilinniarsimasunik atorfinitsitsiniarnermik ajornartorsiuteqartarneq, tamannalu timelær-ererpaalunnik atuinermik kinguneqartarpoq. -Timelærerit tunniussinnaasaat qujanartaralu-aqisut tunniussinnaasaat killeqarsinnaasarput, ikiugassaasarput ilinniartitsisunit ilinniarsimasunit naleqqiullugit tunuliaqutaat allaanerusarmata.

Piginneqataalersitsinissaq aqqutissaavoqAtuarfik Hans Lynge pilersinneqarlermat siuner-tanik anguniakkanillu aalajangersaasimapput atu-arfimmiillu anguneqarsimasut qimerluuataaraanni kinguneri pitsaasut, soorlu angusarissaarnerit takuneqarsinnaalereertut Inunnguaq Peter Pe-tersen oqarpoq.

Atuarfinnut aningaasat atugassarititaasut ukiumut aalajangersarneqartarput, ukiunilu kingullerni sipaarniartoqartarnera ilisimaarineqarpoq. Tama-tumunnga tunngasut Inunnguaq Peter Petersenip annerusumik oqaaseqarfigisinnaannginnerarpai, taakku politikerinit aalajangersorneqartarmata.

-Atugassiissutit malillugit sulisarpugut. Sipaar-niarnerit soorunami malunnartarput immaqalu atuartut angusassaraluannik killiliisinnaasarlutik, taamaaligaangat suleriaqqinnissamut isumas-sarsiornissaq soorunami unammillernartarpoq, nassuiaavoq.-Atuarfinni ingerlalluartuni ilinniartitsisut peqanngittarnerat appasinnerusarpoq, matu-mani ilinniartitsisut aqutsisunit akisussaaffimmik annerusumik tunineqarnermikkut suliaminnut piginneqataanerusutut misigisimatinneqartarnerat apeqqutaaqataasarami.

Atuarfitsialak taaguutaannaavoq-Atuarfitsialak taaguutaannartut isigaara, piffis-samut avatangiisillu piumasaqaataannut nal-eqqussarlugu inerisarneqartuartussaammat, Inunnguaq Peter Petersen erseqqissaavoq.

Kommuneqarfik Sermersuumi atuartut inaaru-taasumik misilitsittartut amerliartorput, misilit-sereernerup kingorna ingerlariaqqittartut ukiut sisamat ingerlaneranni amerliartorput. 2010-mi misilitsittut 53 %-ii ingerlariaqqinngitsoorsimap-put, 2012-imi 44 %-iupput 2014-imilu 35 %-iul-lutik.-Atuarfitsialammi angusat nalilersussagaanni soorunami suna tamarmi pitsaanerusinnaavoq, angusat aamma naammagilinngisaannassava-vut. Pitsaanerpaaq angorusullugu suleqatigiil-luta sukataartuartariaqarpugut, Inunnguaq Peter Petersen naliliivoq.

Ilinniartitsisoq 20

Eleverne er generelt for umodne når de forlader folkesko-len. Det konstaterer Karl Thue Nathanielsen, der har været skolevejleder gennem 15 år. Han mener, at alt for mange afgangseleverne ikke er rustet til at klare sig selv på enten en efterskole eller en ungdomsuddannelse som erhvervsskole eller GUX.- Vi taber en masse elever fordi vi kører efter et vestligt skolesystem, hvor eleverne normalt er langt mere modne, end vi ser det her i Grønland, siger Karl Thue Nathan-ielsen, der er skolevejleder i Qeqertarsuaq og sidder i IMAKs repræsentantskab.En anden ting er, at der i Europa og USA er et større engagement i børnenes skolegang fra forældrenes side, end vi ser det i Grønland.- Niveauet herhjemme er anderledes i forhold til ambition-erne hos europæerne og amerikanerne, siger Karl Thue Nathanielsen.

Uuddannede forældreForklaringen er muligvis, at mange forældre herhjemme ikke selv har en uddannelse, og derfor ikke har den samme motivation til at tale med børnene og opmuntre dem til at uddanne sig.Skolevejlederen fra Qeqertarsuaq peger på, at der stadig er alt for mange, der ikke kommer videre end folkeskolen. Og det har ikke hjulpet på frafaldet for afgangseleverne at afskaffe 11. klasse. - Vi mangler en slags brobygning fra de unge forlader folkeskolen som 15-årige og til de fylder 18 år. Rigtig mange bliver tabt i de år. De risikerer at ende som langtidsarbejdsløse, siger Karl Thue Nathanielsen.Derfor ser skolevejlederen gerne, at 11. klasse blev genindført. - Siden 2003 med skolereformen har vi råbt om, at en masse oplever nederlag, fordi de ikke er klar til at forlade skolens rammer, siger han.

Halter med fremmedsprogUdover umodenhed og manglende forældreopbakn-ing bemærker skolevejlederen, at eleverne har generelt sværere ved at lære dansk og engelsk.Det er en udvikling, der er sket i takt med Hjemmestyrets indførelse og ønsket om at gøre folkeskolen mere grøn-landsk, siger han og påpeger, at i Qeqertarsuaq er det stort set kun i faget dansk, at eleverne møder det danske sprog. - Der er ingen dansksprogede elever mere i skolen. Og de danske tilflyttere der bor her i byen, taler grønlandsk. Så det er kun i dansktimerne, der tales dansk, siger Karl Thue Nathanielsen.Problemet med dansk- og engelskundervisningen er, at

det skal betragtes som elevernes 1. og 2. fremmedsprog. Det er imidlertid de færreste lærere der har værktøjerne til at undervise i dansk som fremmedsprog. Ofte lader man en lærer, der er god til dansk, undervise i sproget, også selv om læreren ikke har de faglige kompe-tencer. Hvilket ikke fremmer undervisningen.

Ingen studieparathedSamtidig sker det ofte, at faglærerne i sprogfagene bliver skiftet ud, siger Lis Møller, der er skole- og studievejleder i Ilulissat.- Der er en dalende faglighed i dansk og engelsk. Det skyldes også, at der er skiftende faglærere, som medvirk-er til at motivationen i sprogfagene daler, siger Lis Møller.Hun genkender udsagnet med de umodne elever.- Studieparatheden er der bare ikke. De kan ikke stå op om morgenen. Og de mangler også evnen til helt prak-tiske ting som at lave mad og vaske tøj, siger hun.Hun anbefaler et ekstra år efter 10. klasse som ikke skal være obligatorisk, men som kunne forberede de svage elever til at stå på egne ben. En anden løsning kan være højskoleophold som dem, Sulisartut Højskoliat tilbyder de unge. Et halvt års ophold med samfundsrelaterede fag. - Sådan et ophold vil hjælpe den gruppe af unge, der el-lers ender som en restgruppe, siger Lis Møller.

Skolevejledere:

Afgangseleverne er for umodneUmodenhed, dårlige sprogkundskaber og manglende forældre-opbakning giver elever dårlige odds efter folkeskolen

Af Inge S. Rasmussen, journalist

Eleverne er ikke modne nok, når de forlader skolen efter 10 år, siger skolevejleder Karl Thue Nathanielsen fra Qeqertarsuaq.

Ilinniartitsisoq 21

Atuartut meeqqat atuarfianit naammassigaangamik ineri-simanngippallaartarnerat nalinginnaasuuvoq. Tamanna Karl Thue Nathanielsen’ip, ukiuni 15’ini atuarfimmi siunnersortaasimasup oqaatigaa . Taanna isumaqarpoq, atuartut meeqqat atuarfiani soraarum-meertartut amerlavallaartut efterskolernissaminnut inu-usuttulluunniit ilinniarfiinut soorlu inuussutissarsiutinut tunngasunik atuarfinnut GUX’imulluunniit ingerlatsinissa-minnut namminersorsinnaanerat annikippallaartartoq. - Atuartorpassuit katattarpavut kitaamiut atuarfimminnik aaqqissuussinerat assilillugu atuarfipput ingerlanniaan-naratsigu, kitaamiummi atuartui nalinginnaasumik inerisi-manerujussuusarput maani nunatsinni takusartakkatsin-niit, Karl Thue Nathanielsen’i Qeqertarsuup atuarfiani siunnersortaasoq IMAK’illu sinniisuinut ilaasortaasoq oqarpoq.Allaanerussutillu aamma ilagaat Europami USA’milu maani nunatsinni takusartakkatsinniit angajoqqaat meeqqamik atuarnerannut pimoorussinerullutik malin-naanerat.- Qaffasissumik angusaqarluaqqusinermik piumasa-qarneq maani europamiunut amerikarmiunullu sanilliul-lugu allaaneruvoq, Karl Thue Nathanielsen’i oqarpoq.

Angajoqqaat ilinniagaqanngitsutTamassuma peqqutaanut ilaasinnaavoq , maani angajo-qqaarpassuit namminneq ilinniagaqannginnertik peqquti-galugu, meeqqamik ilinniagaqarnissaanut kaammattuillu-tik oqaluussinissaminnut kajumissaarinnginnerunerat.Qeqertarsuarmi atuarfiup siunnersortaata tikkuarpaa, atuartut meeqqat atuarfiani naammassigaangamik inger-lariaqqinneq ajortut suli amerlavallaartut. Taamaattoqarn-eralu 11.klassi ilanngullugu atuartarneq unitsinneqarmat pitsaanerulinngitsoq. - Inuusuttut 15’inik ukioqarlutik meeqqat atuarfiat qi-makkaangassuk 18’nillu ukioqalernissaasa tungaanut ikaarsaarfigisassaatut ittumik amigaateqarpugut. Ukiut taakku amerlasoorpassuit katataassarput. Taakku sivisu-umik suliffissaqanngitsunut ilanngunnissaat aarlerinaate-qarpoq, Karl Thue Nathanielsen’i oqarpoq.Tamanna pillugu atuarfiup siunnersortaata 11. klassip atuuttileqqinnissaa tulluartuusoraa. - 2003’mili atuarfik aaqqissuunneqaqqimmalli amerlasoor-passuit sapersisinneqarnerarlugit suaartaatigileraluarpar-put, sulimi atuarfimmik qimatsisussatut piareersimanngit-sut takusinnaagatsigit, oqarpoq.

Allamiut oqaasiinik ilinniarneq equngasortaqarpoqInerisimannginnerup angajoqqaallu tapersersuinerisa amigaataanerisa saniatigut, atuarfiup siunnersortaata

paasisimavaa, atuartut qallunaatut tuluttullu ilinniarner-mikkut artorsarnerunerat nalinginnaasuusoq.Taama pisoqalernera aallartissimavoq, taamani Nam-minersornerullutik Oqartussat meeqqat atuarfianik kalaalinngorsaanerat ilutigalugu, oqarpoq tikkuarlugulu Qeqertarsuarmi atuartitsilluni danskertitsinermi kisiinnan-gajammi qallunaat oqaasii atuartunit sammineqartartut. - Atuarfimmi qallunaatut oqaluttunik atuartoqarunnaarpoq. Maanilu illoqarfimmi qallunaat nuuttut kalaallisut oqalup-put. Taamaammat atuartitsiffinni danskisoortitsiffiusuni qallunaat oqaasii kisimik atorneqartarput, Karl Thue Nathanielsen’i oqarpoq.Danskisut tuluttullu atuartitsinerup ajoqqutaa tassaavoq, atuartut allamiut oqaasiinik ilinniagaasa siullersaatut aappaatullu isigineqanngimmata. Tassami ilinniartitsisut ikittuinnaat danskit oqaasii allamiut oqaasiisut ilinniartit-sissutiginissaanut immikkut ilinniarsimallutik atuartitsisin-naammata. Amerlanertigut ilinniartitsisoq danskisut pikkorippat, danskisut ilinniartitsisinnaasutut atorneqartarpoq, naak suliassamut tassunga immikkut piginnaaneqarnera ami-garaluartoq. Taama ilinniartitsineq siuarsaanerunngilaq.

Ilinniagaqarnissamut piareersimannginneqTaakku saniatigut ima pisoqallattaartarpoq, oqaatsinik ilinniartitsisut taarseraattarlutik / nikerartarlutik, Ilulissani atuarfimmi ilinniartunullu siunnersortaasoq Lis Møller oqarpoq.- Danskisut tuluttullu ilinniartitaaneq ajorsiartorpoq. Tassa atuartut oqaatsinik ilikkarusullutik piumassuseqarnerisa milliartornerat oqaatsinik ilinniartitsisut taarseraannerannit aamma peqquteqarpoq, Lis Møller oqarpoq.Atuartunik inerisimannginneraaneq ilisarisinnaavaa.- Ilinniagaqarnissaminnut piareersimanngillat. Ullaakkut makinneq saperput. Aamma suliassanut nalinginnaasunut soorlu iganermut errorsinermullu nalupput, oqarpoq.10. Klassip kingornatigut ukiumik ataatsimik atuaqqit-toqaqqissinnaanissaa kajumissaarutigivaa, pinngit-saalisaanngitsumilli, tassani atuartut sanngiitsut nam-mineersinnaalernissaminnut piareersarfigissammassuk. Ajornartorsiut aamma allatut iliorluni iluarsiniarneqarsin-naavoq soorlu højskolernikkut, soorlu Sulisartut Højsko-liata inuusuttunut neqeroorutigisartagaatut ittumik. Ukiup affaa tassani najugarluni inuiaqatigiit akornanni sulias-sanik sammisaqarnikkut. - Inuusuttut tassaniinnerup inuusuttunut atorfissaaruttunut ilanngunnissaraluat pinngitsoortissagaluarpaa, oqarpoq Lis Møller.

Atuarfinni siunnersortit:

Meeqqat atuarfiani soraarummeerlutik naam-massisartut nukangavallaartarputInerisimannginneq, oqaatsinik pikkorlunneq angajoqqaanillu tapersersorneqannginneq atuartut meeqqat atuarfianik soraarummeerlutik naammassisartut iluatsitsinngitsoortarnerinut peqqutaap-put

Tusagassiortoq Inge S. Rasmussen’imit

Ilinniartitsisoq 22

Lærerne på Kangillinnguit Atuarfiat har ændret syn på hinanden, forældrene og ikke mindst eleverne, efter at mediation er blevet et værktøj for dem

Når konflikter bliver noget, vi løserAf Pia Christensen Bang

Ilinniartitsisoq 23

-Tidligere prøvede jeg altid at undgå konflikter, og jeg var meget påpasselig med at blande mig, når nogen var uenige om noget. Det var et ledelsesansvar, mente jeg. Nu er jeg meget bedre til at tage et medansvar for at finde løsninger og fokusere på det væsentligste for os som skole, nemlig at give eleverne de bedste betin-gelser for at udvikle sig. Også selv om det betyder svære samtaler om det, vi er uenige med både eleverne, deres forældre, vores ledelse og kolleger om.

Sådan siger Agnêthârak’ Heilmann, der er lærer på Kangillinnguit Atuarfiat i Nuuk. Hun var en af de første af skolens lærere, der er blevet certificeret som mediator, og hun har nu brugt mediation som et redskab i hverdagen i cirka to år.

Mediation er både en tankegang og en metode, der handler om måden at håndtere konflikter på. Kort fortalt handler det om at lade de uenige parter komme til orde og udtrykke deres opfattelse af situationen, lytte til hina-nden og arbejde sig hen imod en fælles løsning af striden ved at fokusere på fælles mål og muligheden for at opnå bedre resultater med samarbejde end det er muligt hver for sig. I mediation opfattes konflikter som et livsvilkår og ikke noget, der skal undgås. Tværtimod kan uenigheder og udfordringer i en organisation være med til at give energi og udvikling, hvis man har en proaktiv tilgang til, hvad man selv og organisationen kan lære i situationen.

Brugt som konfliktmæglingAgnêthârak’ og hendes kolleger på Kangillinnguit Atuar-fiat stiftede bekendtskab med mediation i 2011, da skolen oplevede en langvarig og massiv udfordring med især en af klasserne på ældstetrinnet i forholdet mellem lærere og elever og forældre. Den daværende viceinspektør havde hørt om mediation og tilkaldte Charlotte Risbjerg, der med sit firma plan2Move havde bragt metoden med til Nuuk, da hun flyttede dertil fra Danmark få år tidligere.

Skoleinspektøren og viceinspektøren blev introduceret til principperne i mediation og gennemførte med stor suc-ces et møde med klassen og deres forældre, hvor de tog afsæt i den fælles interesse, nemlig eleverne og deres trivsel som basis for god indlæring. Ledelsen tog media-tionsmetoden til sig som et effektivt redskab, og efter-følgende gennemgik skoleinspektøren, viceinspektøren, skolens socialrådgiver og SSSP-konsulenten et egentligt uddannelsesforløb og certificering til mediator.

Siden har flere trinledere også gennemført uddannelsen, og i alt 10 ansatte på Kangillinnguit Atuarfiat har været igennem forløbet.

- Mediatorerne bruger det meget individuelt. Nogen bruger det helt konkret til konfliktmægling, hvis der op-står en situation mellem elever, kolleger eller lignende, andre bruger mere den overordnede tankegang om inddragelse, fælles ansvar og uenigheder som udviklings-muligheder, når de underviser og samarbejder. Men ge-nerelt set har mediationen som metode været en kæmpe gevinst for vores skole, understreger skoleinspektør Dorthe Bidstrup.

Mindre sygefraværInspektøren kan rent praktisk mærke det på flere måder. Sygefraværet er gået ned, lærerne er mindre stressede, og langt færre elev/elev-konflikter havner på inspektørens bord.

- Det er efterhånden sjældent, at jeg bliver inddraget i konflikter mellem to elever, det håndteres på et tidligere tidspunkt af eksempelvis lærerne. Og når det så trods alt sker, så foregår det nu på den måde, at de pågældende elever ikke bliver sendt herop for at blive irettesat. De bliver bedt om at fortælle hver deres opfattelse af uenigh-ederne, og så skal de primært selv finde løsningerne og gå derfra begge to med en fornemmelse af tilfred-shed. Det sker, at det er nødvendigt med flere ugentlige ”frikvarters-møder”, hvis konflikten er dyb, men eleverne er så også selv med til at definere, hvornår det så ikke er nødvendigt mere og hvornår konflikten er løst, forklarer Dorthe Bidstrup.

Grethe Rosing Christensen er også en af de lærere, der nu er uddannet mediator. Tidligere trivedes hun dårligt, og hun fortæller at følte sig stresset og dårligt tilpas i rollen som lærer.

- Jeg følte ikke, at jeg slog til. Hvis en elev opførte sig dårligt eller havde problemer med at vise respekt eller lignende, så følte jeg at jeg ikke var god nok. I forhold til kollegerne var jeg altid den lyttende kollega, og jeg tog ofte kollegernes problemer med mig hjem og havde svært ved at give slip og se forskel på mit professionelle og private liv. Men så kom jeg selv igennem en mediations-seance i forbindelse med en konflikt med en kollega, og siden er jeg blevet uddannet mediator selv. Det har ændret alt for mig. Jeg er blevet meget bedre til at sætte mig selv fri og skelne mellem fritid og arbejdstid. Desu-den har jeg indset, at jeg ikke skal opdrage alle børnene, deres forældre har også et ansvar og så videre. Det er en kæmpe frihed for mig, og jeg nyder virkelig mit job nu, forklarer hun.

Ikke flere pengeKangillinnguits inspektør ville ønske, at også resten af hendes lærerstab kunne komme på mediator-uddan-nelsen, der normalt foregår i to moduler á tre dage over en periode på to-tre måneder inden en afsluttende certifi-cering eller eksamen. Men det er der ikke penge til.

- Desværre er der jo slet ikke midler til det på vores bud-getter. De første læreres mediatoruddannelse lykkedes det mig at skaffe penge til ved at udskyde indkøb af nogle nye skoleborde og andet inventar – og det har i den grad været investeringen værd for os. Men det kan vi jo ikke blive ved med at gøre, og jeg ville ellers sådan ønske, at både vi her på skolen og på alle andre skoler fik mulig-heden for denne form for efteruddannelse, for det har gjort kæmpe forskel på trivslen for både lærere og elever her på skolen, siger Dorthe Bidstrup.

Ilinniartitsisoq 24

Kangillinnguit Atuarfianni ingerlatitseqqittarnermut najoqqutassat sakkussatut atorneqalernerini sulisut, angajoqqaat minnerunngitsumillu atuartut akunnerminni isiginninnerat allanngorpoq

Allattoq Pia Christensen Bang

Aaqqiagiinnginnerit aaqqissinnaaleraangatsigit

- Siornatigut aaqqiagiinnginnerit tamatigut pinngitsoor-niartarpakka, aammalu isumaqatigiinngittoqaraangat akulerunnissara mianersuuttorujussuusarpara. Tamanna aqutsisut akisussaaffigigaat isumaqartarpunga. Maanna aaqqiissutissanik nassaarniarnermi akisussaaqataanis-saq, aammalu atuarfittut uatsinnut pingaarutilimmik, tassalu meeqqat ineriartornissamut pitsaanerpaanik atugaqartinneqarnissaannik aallussinissaq pitsaanerujus-suarmik piginnaaneqarfigilerpara. Naak tamanna aamma atuartunut, angajoqqaanut, aqutsisutsinnut suleqatitsin-nullu isumaqatiginngisavut pillugit oqaloqatigiinnernik oqimaatsunik nassataqartaraluartoq.

Agnêthârak’ Heilmann, Nuummi Kangillinnguit Atuarfianni ilinniartitsisoq taama oqarpoq. Taanna atuarfimmi ilinniar-titsisut, ingerlatitseqqittartutut uppernarsaammik pis-sarsisut siulliit ilagaat, maannalu ukiut marluk missaanni ingerlatitseqqittarneq ulluinnarni sakkutut atoreerpaa.

Ingerlatitseqqittarneq eqqarsaatinut periaatsinullu, aaq-qiagiinngissutinik isumaginneriaatsimut atorneqartartunut tunngasuuvoq. Naatsumik oqaatigalugu illuatungeriit isumaqatigiinngitsut immikkoorlutik iliuuseqarnissamut taarsiullugu oqaaseqarsinnaapput pisullu pillugit paasin-ninnerminnik saqqummiussisinnaallutik, akunnerminni tusarnaarsinnaallutik, aammalu ataatsimut siunner-feqarnissaq suleqatigiinnermilu pitsaanerusumik an-gusaqarsinnaaneq siunnerfigalugu suliniuteqarsinnaallu-tik. Ingerlatitseqqittarnermi aaqqiagiinnginneq inuunermi atugassarititaasut ilaattut isigineqartarpoq, pinngitsoor-niagassatut isigineqarani. Akerlianik aaqqissuussaanermi isumaqatigiinnginnerit unammilligassallu pisuni nammi-neerluni aaqqissuussaanerullu iluani ilikkarsinnaasanik anguniagaqarnermi nukissanik ineriartortitsinermillu tunisiviusinnaapput.

Ilinniartitsisoq 25

Aaqqiagiinnginnernik aaqqiiniarnermi atorneqartutAgnêthârak’ aammalu Kangillinnguit Atuarfianni suleqataasa atuarfimmi, pingaartumik atuartut angajulliit angajoqqaallu aammalu ilinniartitsisut akornanni piffissaq sivisooq sakkortuumillu unammillerfiusoq atorneqareer-soq 2011-mi ingerlatitseqqittarneq ilisimalerpaat. Taaman-ikkut atuarfiup pisortaatut tullersortaasup ingerlatitseq-qittarneq tusarsimavaa, taassumalu Charlotte Risbjerg, ukiualunnguit matuma siornatigut Danmarkimiit maanga nuukkami Nuummi suliffeqarfiutiminut plan2Move-mut periaatsimik taassuminnga tikiussisimasoq aggersarsi-mavaa.

Atuarfimmi pisortaq tullersortaalu ingerlatitseqqittarnermi periaatsinik saqqummiussivigineqarput, aammalu klassit angajoqqaallu iluatsitsilluarfiusumik ataatsimeeqatigaat, ataatsimut soqutigisaqarneq, tassalu atuartut toqqissisi-manissaasalu ilikkagaqarluarnissamut tunngaviusussaan-era aallaavigineqarluni. Aqutsisut ingerlatitseqqittarnermi periaaseq sakkussatut pitsaasutut tiguaat, tamatumalu kingorna atuarfiup pisortaa, atuarfiup pisortaata tullia, atu-arfiup isumaginninnermi siunnersortaa aammalu SSSP-mut siunnersorti ilinniartinneqarput, ingerlatitseqqittartullu allagartalerneqarlutik.

Tamatuma kingorna aamma trinlederit arlallit ilinniartin-neqarput, Kangillinnguillu Atuarfianni sulisut katillugit qulit naammassinnipput.- Ingerlatitseqqittartut ilinniagartik imminnut naleqqussarl-uarlugu atortarpaat. Ilaasa atuartut, suleqatit assigisaasa-lu akornanni aaqqiagiinngittoqartillugu isumaqatigiis-sitsiniarnerpiamut atortarpaat, ilaasalu ilinniartitsinerminni suleqatigiinnerminnilu akuutitsinissamut, ataatsimut akisussaaffeqarnermut aammalu ineriartortitsinermi peri-arfissat pillugit isumaqatigiinnginnermut eqqarsariaatsinut pingaarnerusunut atortarlugu. Ataatsimulli isigalugu inger-latitseqqittarneq sakkussatut atuarfitsinnut pissarsiaqar-fiusorujussuuvoq, atuarfiup pisortaa Dorthe Bidstrup erseqqissaavoq.

Napparsimalluni sulinngitsoortarnerit ikinnerusutAtuarfiup pisortaata tamanna arlalitsigut malugisorujus-suuaa. Napparsimalluni sulinngitsoortarnerit ikilipput, ilinniartitsisut ulaperulunnginnerupput aammalu atuartut akkunnerminni aaqqiagiinngittarnerannik suliat atuarfiup pisortaata allaffianut annguttartut ikinnerujussuupput.

- Atuartut marluk akornanni aqqiagiinngissuteqartarner-nut akuleruttarnikka qaqutigooriartuinnarput, tamakku soorlu ilinniartitsisunit siusissukkut isumagineqartar-mata. Taamatullu pisoqallatuaraangat atuartut pineqartut naveerneqartussanngorlutik allaffinnukartinneqassaarput. Isumaqatigiinngissutinut paasinninnerminnik oqalut-tuaqquneqartarput, pingaarnertullu namminneerlutik aaqqiiniartussaapput, qimagunnerminnilu marluullutik naammagisimaarinninnissartik anguniartussaallugu. Aaq-qiagiinnginneq itisimappat sapaatit akunnerannut arla-leriarluni ”anitsiarfimmi ataatsimiinnissat” pisariaqarsin-naapput, kisiannili atuartut aamma namminneerlutik qaqugukkut pisariaqartitsiunnaarnerlutik aaqqiagiinngin-nermillu iluarsiisimanerlutik aalajangeeqataaffigisariaqar-paat, Dorthe Bidstrup nassuiaavoq.

Grethe Rosing Christensen aamma ilinniartitsisunut, ingerlatitseqqittartutut ilinniarsimasunut ilaalersimavoq. Siusinnerusukkut toqqissisimanngittarsimavoq, oqalut-tuarporlu ilinniartitsisutut ulaperuluttarsimalluni toqqissisi-mananilu misigisarsimalluni.

- Naammassisaqarsinnaananga misigisarpunga. Atuar-tumik naalanngitsoqarpat imaluunniit ataqqinninnermik assigisaanillu takutitsisinnaanngitsoqarpat, naammassi-saqarsinnaananga misigisarpunga. Suleqatinnut tama-tigut tusarnaartuuginnartarpunga, akuttunngitsumillu suleqatima ajornartorsiutai angerlaattarpakka iperarsin-naasarnagillu, aammalu suliffinni angerlarsimaffinnilu inuuninnik immikkoortitsisinnaaneq ajorpunga. Kisiannili suleqatima ilaalu akunnitsinni aaqqiagiinnginnermut atatil-lugu ingerlatitseqqittartumit pikkorissartinneqarpunga, tamatumalu kingorna nammineerlunga ingerlatitseqqitta-rtutut ilinniarlunga. Tamanna uannut tamanut allannguiv-oq. Nammineerlunga isummersinnaanera aammalu sunngiffimma suliffimmalu immikkoortinnissaat pikkoriff-inerujussuanngorpakka. Tamatuma saniatigut paasivara uanga meeqqat tamaasa perorsartussaanagit, angajo-qqaammi aamma akisussaaffeqarput allanillu ilikkagaqar-punga. Uannut kiffaanngissuseqarnartorujussuuvoq, maannalu suliffiga nuannarisorujussuuara, nassuiaavoq.

AningaasassaarupputKangillinnguani atuarfiup pisortaata ilinniartitsisumi sin-nerisa aamma ingerlatitseqqittarnermut ilinniartitaanermi, nalinginnaasumik marlunnik immikkoortoqarluni allagar-tartaarnissap tungaanut qaammatit marluk pingasulluun-niit ingerlanerini ulluni pingasukkaani ingerlanneqartartu-mi peqataanissaat kissaatigisinnaagaluarpaa. Tamannali aningaasassaqartinneqanngilaq.

- Ajoraluartumik missingersuutitsinni aningaasanik nas-saarsinnaanngilluinnarpugut. Ilinniartitsisut siulliit inger-latitseqqittarnermut ilinniartitaanerat, atuartunut nerrivin-nik pequtinillu allanik pisiniarnissamik kinguartitsillunga iluatsippara – aningaasaliinerlu uatsinnut iluaqutaasoru-jussuuvoq. Kisiannili taamaliuginnarsinnaanngilagut, kis-saatigigaluaqaaralu maani atuarfitsinni atuarfinnilu allani taamatut ilinniartitseqqinnissamut periarfissarsisoqas-sasoq, tamanna maani atuarfitsinni ilinniartitsisut atuar-tullu atoqqissisimanissaannut allannguisorujussuummat, Dorthe Bidstrup oqarpoq.

Ilinniartitsisoq 26

Lad os tale sammen i stedet for at give hinanden skylden!

Vi fra avisen mødte børnetalskvinden, der blev ansat i junimåned, og forhørte os om angående beskyttelse af eleverne i folkeskolen.”Angående sagen med elever i folkeskolen har de voksne alt for travlt med at give hinanden skylden. Vi er nødt til at finde problemets kerne ved at tale sam-men”, siger den nye børnetalskvinde blandt andet.

Tekst og fotografi : Journalist Karline Platou

Ilinniartitsisoq 27

Den nye Børnetalskvinde Aviaaja Egede Lynge blev ansat den første juni 2015, og vi mødte og talte med hende angående beskyttelse af børn.- MIO og jeg som Børnetalskvinde er vores opgave at holde øje med, om den skrevne lov angående børn og unge mennesker bliver fulgt korrekt. Og det er vores ansvar at gøre omgivelserne opmærksom på i tilfælde af, at loven ikke bliver fulgt.- Desuden er det vores opgave at opfordre befolkningen til at diskutere emner, der drejer sig børn og unge men-nesker, kort sagt vores opgave er at gøre befolkningen opmærksom på, at børnerettighederne bliver overholdt, siger Aviaaja Egede Lynge, der er ansat som Børnetals-kvinde i 3 år.Hun understreger sin opgave som én, der skal holde fokus på samt forhøre sig løbende om børns og unge menneskers levevilkår, og hun har planer om at foretage undersøgelser bl.a. ved at tale med børn og unge men-nesker.- Men foruden denne lov kan vi selv lave bestemmelser om at lave relevante arbejdsopgaver, hvis vi mener, det er nødvendigt. Og de fremtidsopgaver, vi skal lave sam-men med børnerådene, er spændende, siger Aviaaja.Det er ikke kun Børnetalskvinden, der er ansat i 3 år, børnerådene skal også virke i 3 år. Det nuværende børneråd skal skiftes ud med nyt, og da det nye først starter i oktobermåned, må Aviaaja vente på sine samar-bejdspartnere.-Hvordan vil du være opmærksom på skoleeleverne ? Spurgte jeg.-Børn har deres rettigheder til at gå i skole og modtage undervisning, og vi skal have fokus på, om loven bliver overholdt korrekt. Det vil sige at i tilfælde af, at skolel-oven ikke bliver overholdt, er det vores pligt at råbe om vagt i gevær, siger Aviaaja.Aviaaja Egede Lynge har god baggrund med sin ud-dannelse og med sit forrige arbejde i forbindelse med folkeskolen, og hun understreger, at hun i tiden som Børnetalskvinde regner med, at hun vil sætte sig godt ind i uddannelsesområdet.

Børn, der kun kan grønlandskGrønland er et tosproget land, der er beboet af dansk-sprogede og grønlandsksprogede, og når der tales om børn, der tabes i Folkeskolen, så er det som regel børn, der kun er grønlandsksprogede. Vi spurgte Børnetalskvinden, hvad der kan gøres ved disse børn.-Børn, uanset om de er grønlandsksprogede eller dan-sksprogede, skal have de samme muligheder. Ikke kun for at gå i skole, men også for at lære noget, og det er netop det, jeg må/skal fokusere kraftigt på. På den anden side synes jeg, at folkeskolen er blevet meget grønland-iseret, men børnenes rettighed er at skulle blive i stand til at tage en fremtidig uddannelse. Derfor ser jeg dette spørgsmål som dobbeltsidigt. Det siger sig selv, at de skal lære noget ud fra deres kultur, identitet og sprog, men de skal også have muligheden for at lære fremmed-sprog som andre, og dette hører også til deres rettighed-er, for hvis de skal på videreuddannelse, skal de kunne fremmedsprog, siger Aviaaja Egede Lynge.Man skal dog ikke kun fokusere på at lære børn noget, men også hvordan de bedst modtager viden, og Aviaa-

jalu uddyber dette:- I dag er børn i Grønland meget forskellige, nogle børn er dobbeltsprogede, nogle er blot dansksprogede og rigtig mange er blot grønlandsksprogede, og man skal derfor være opmærksom på, at de skal undervises forskelligt. Og så må vi være i stand til at spørge os selv om, hvornår det sker, at vi taber børnene. Derfor skal vi være vågne over for børnenes baggrund, for alle børn har samme rettigheder for at modtage viden, under-streger Aviaaja Egede Lynge.

Hvilken oplysningsmetode skal der bruges?I de sidste par år har vi set oplysende TV-udsendelser om at være årvågne over for børnenes rettigheder, og som var lavet af Meeqqat inuunerissut (Sunde børn), f.eks: ”Mere af mor mere af far”.Vi spurgte om, hun som Børnetalskvinde vil bruge samme slags metoder. - Som Børnetalskvinde er det min pligt at skulle se ting gennem børns øjne. Derfor har jeg besluttet mig, at mine undersøgelser og interviews skal foregå tæt på og med børnene. Naturligvis skal vi komme med nyheder og lignende på TV, radio og andre medier ud til samfundet. Men vi skal som det vigtigste gå ud fra børnene som centrum, understreger Aviaaja.

- Vort land hører med til de internationale, hvordan kan man få nytte af de andre lande? Spurgte jeg

- Man kan få rigtigt meget nytte af de andre lande, der er meget nyttig viden og erfaring, vi kan få ikke kun indenfor skolevæsenet, men også i forbindelse med rettighed-erne. Især når det drejer sig om forskning bl.a. at børn skal oplyses om, hvilke rettigheder de har, så vi skal til at finde metoder til at løse dette, siger Aviaaja Egede Lynge.Når børnene skal lære om, hvilke rettigheder de har, kan vi ikke gå udenom, at forældrene og lærerne også kender til, hvilke rettigheder, de har.- Forældrene og lærerne er meget vigtige, for hvis vi som voksne ikke kender til vore rettigheder, betyder det, at vi ikke har videreudviklet os. Det er meget vigtigt, at vi kender til vore rettigheder. Vi kan sommetider høre kritiske røster, der siger i radioen, at nu har børnene så mange rettigheder, at de kan gøre lige, hvad der passer dem uden grænser. Jeg mener, at man ikke skal forstå rettigheder på denne måde, for når man har rettigheder, så har man også ansvar. Derfor er det meget vigtigt at vide, hvem der har hvilke rettigheder. Fordi at sætte grænser for sine børn har altid været forældrenes ansvar, for eksempel; når et barns rettighed er at blive ordentligt opdraget, så har forældrene også ansvaret for at sætte rammer for deres barn. I øvrigt er det lærernes ansvar at undervise alle elever lige, siger Aviaaja Egede Lynge

Hvis forældrene ikke har samarbejdet med skolen, så lad os forstå deres begrundelse som det første- Jeg har på fornemmelsen af, at børns rettigheder hovedsageligt kun bliver taget op i forbindelse med forfærdelige oplevelser som; seksuelle overgreb eller i forbindelse med opvækst med omsorgssvigt, dog er det forståeligt, da man i disse situationer hurtigst skal reagere som borger. Men ud over disse er der mange

Ilinniartitsisoq 28

rettigheder, som det med at børn har en rettighed for at lære noget, kommer Aviaaja med en begrundelse.Der er for meget med at de voksne i samfundet giver hinanden skylden, siger Aviaaja og uddyber dette:- Der er for meget med at give hinanden skylden, det er forældrenes skyld, det er lærernes skyld, det er politik-ernes skyld, børnene har svært at lære noget, sådanne kritik hører vi for tit, men vi hører sjældent, hvilke rettigh-eder børnene har, siger Aviaaja.- Man hører tit fra skolens side, at det er svært at sa-marbejde med forældrene. Der bliver sommetider sagt, at hvis forældrene ikke samarbejder, kan man ikke helt opnå det med, at man prøver at give viden om kulturen,- eller også den med at hvis forældrene er stærke, så bliver børnene også stærke, hvordan tror du, at man kan opnå et bedre samarbejde med forældrene? Spurgte jeg hende. - Hvis forældrene ikke har samarbejdet, så må vi spørge om, hvilke af dem, der ikke samarbejder? Vi skal jo også huske at de forældre, der voksede op i 1950’erne og 60’erne, er i dag forældre til vore børn, så vi må spørge os selv om, hvordan skolen var dengang. Dengang var skolen meget dominerende, og dengang overdrog man bare sine børn til skolen. Er det ikke rigtigt, at hvis vi ikke er vant til at samarbejde med skolen, så skulle vi lære det først? Så hvis dette skal opnås, hvis pligt er det så at skulle sørge for, at det bliver gjort? Hvem skal sørge for det og hvordan. Derfor synes jeg, at det er nødvendigt, at man debatterer om emnet, for vi skal kunne spørge og begrunde dette; hvorfor var samarbejdet mellem skolen og forældrene så lidt dengang? Når vi får svar på det, bliver det også nemmere at rette på det, kommer Aviaaja Egede Lynge med sine begrundelser.Og så synes hun, at vi skal huske på, at der er nogle forældre, der ikke har overskud til at støtte deres børn. Og at sådanne forældre også har deres rettigheder.

- Hvilke rettigheder for at få hjælp har forældre, der ikke har overskud til at støtte deres børn? Og hvem skal hjælpe dem? Sådanne spørgsmål burde der også være plads til at debattere om, synes jeg, siger Aviaaja og fortsætter:- Efter min mening er det uklart, på hvilken konkret måde forældrene skulle samarbejde med skolen, på hvilken håndgribelig måde, ønsker skolen samarbejdet skulle være mellem skolen og hjemmet? – ja,ja, der er tale om, at børn skulle have madpakke med, at de skulle være udhvilede, de skulle lave deres lektier, men udover disse hvordan skulle forældrene samarbejde? Som for eksempel når forældrene skal forhøre sig om deres børn angående Angusakka, så samtaler forældrene og lær-erne i 15 min. Derudover ser vi ikke til lærerne, naturligvis måske lige i forbindelse med fællesspisning, bingospil osv. Men det vigtigste mangler: Debatter angående hvordan forældre og lærere kunne samarbejde, netop dette oplever vi ikke. Sådanne samtaler er meget nødv-endige i stedet for at give hinanden skylden for, hvad der er gået galt, mener Aviaaja Egede Lynge. Aviaaja beder også om at huske, at ikke alle forældre er tjenestemænd, men gør opmærksom på, at nogle forældre arbejder som timelønnede, og hvis de bare på en time forlader deres arbejdsplads, bliver den time trukket fra deres løn. - Mange forældre opdrager deres børn alene, og hvis de

har mere end et barn, så hvad skulle de gøre? Spørger Aviaaja ivrigt og fortsætter:- Familier i Grønland består af børn, mor, far, bed-steforældre, mostre/tanter osv. Men virkeligheden er blevet anderledes end tidligere, rigtigt mange børns forældreforhold er blevet anderledes, mange børn vokser op med aleneforælder, eller med forældre, der var blevet skilt og måske har fået en ny stedmor eller stedfar. Og i forbindelse med større byers attraktion bor nogle børn måske uden deres bedsteforældre og mostre/tanter. Jeg mener også, at man burde tage emnet med op til diskus-sion, når man taler om familieforholdene, der er blevet ændrede i vore dage, siger Aviaaja.

Der burde forskes i, hvordan børn lærerAtuarfitsialak’s mål er, at børn skal undervises ud fra deres kultur. Men vi ved, at de i virkeligheden under-vises meget lidt om deres kultur, hvilket de nyuddannede lærere bekræfter her i Ilinniartitsisoq. Vi spurgte Børnetalskvinden om det.- Det kommer an på, hvordan man forstår ordet kultur. Som for eksempel hvis børn er forskellige, så er deres forskellighed også noget kulturelt. Hvis der i børnenes matematikbøger gøres billederne mere grønlænder-agtige, og metoden i matematikundervisningen er uæn-dret, hvad hjælper det så, at personerne i bøgerne er tegnet med sort hår? Vi har jo trods alt vidst hele tiden, at grønlandske børn generelt har svært ved matematik. Derfor skal der undervises ud fra, hvordan børn lærer, siger Aviaaja.- Vi bliver mere og mere internationaliserede, teknologien er meget smidig, så bliver kulturen ikke også mere og mere moderne? Spurgte vi. - Der står i loven, at skolen skal hjælpe til, at børn får mere kendskab til deres eget kultur, og der står også, at børn skal føle, at de også er verdensborgere. I forvejen står der i loven, at børn skal kende deres identitet og styrkes i det, men de skal også udvikle sig som medver-densborgere, spørgsmålet er bare, hvordan dette kunne virkeliggøres, siger Aviaaja Egede Lynge.Atuarfitsialak har nu kørt i 11 år, og Aviaaja mener, at det er på tide at evaluere forløbet. - Atuarfitsialak har allerede kørt i 11 år, og der er endnu ikke evalueret i den, hvordan er det gået med, at man har undervist om kulturen? Og hvordan har denne påvirkning på børn? Jeg mener, at det er på tide at skulle vide evalu-ereringen og vurdereringen af forløbet, slutter Aviaaja Egede Lynge.Som én af de første ting, den nyudnævnte Børnetal-skvinde Aviaaja Egede Lynge, der skal virke i de næste 3 år, ønsker at arbejde med, er, at undersøge forholdene for børn i bygderne, og ikke mindst at der bliver under-søgt, om skoleloven bliver overholdt i disse, og hun starter allerede med at rejse rundt til bygderne i denne sommer.

Ilinniartitsisoq 29

Meeqqat illersuisuattut juunip aal-laqqaataani atorfinittoq aviisimiit naa-pipparput, meeqqallu atuartut qanoq illersorneqarsinnaanerat pillugu tusarni-aavigaarput.”Meeqqat atuartitaaneranni inersimasut imminnut pisuuteqattaappallaaqaat. Ajornartorsiutip tunngavia eqqartueqa-tigiinnikkut ujartortariaqarparput”, Meeqqat illersuisortaavat ilaatigut taa-ma oqarpoq.

Allattoq assiliisorlu: Tusagassiortoq Karline Platou

Pisuuteqattaanneq pinnagu, eqqartueqatigiinnerusa!Meeqqat illersuisuat nutaaq Aviaaja Egede Lynge juunip aallaqqaataani 2015 Meeqqat illersuisussaattut atorfin-itsinneqarpoq, taanna Ilinniartitsisumiit naapipparput, Meeqqallu qanoq illersorneqarnissaat pillugu oqaloqati-gaarput.- Inatsit allassimasoq naapertorlugu MIO-miit uangalu Meeqqat illersuisuattut meeqqat inuusuttullu pillugit inatsisit ilumut malinneqarnersut nakkutiginissaat suli-assaraarput. Malinneqanngissagaluarpatalu avammut suaarutiginninnissarput pisussaaffigaarput. - Taassuma saniatigut inuiaqatigiinni oqallissaarisartus-saavugut, ataatsimut isigalugu meeqqat pisinnaatitaaf-fiinut tunngatillugu inuiaqatigiinnut eqqumatitsinissaq pisussaaffigaarput, Meeqqat illersuisuat ukiuni pingasuni taamatut atorfeqartussaq Aviaaja Egede Lynge oqarpoq.Meeqqat inuusuttullu atugaasa alaatsinaaffiginissaat tusaaniartuarnissaallu erseqqissaatigaa, aammalu misis-

suisarnissani pilersaarutigaa, ilaatigut meeqqanik inu-usuttunillu oqaloqateqartarnini aqqutigissallugu.- Kisianni taassuma inatsisip saniatigut suliniutissanik nammineq pisariaqarsorisatsinnik aamma aalajangersu-isinnaavugut. Taakkulu ukiuni aggersuni suliassaajumaar-mata pissanganartuupput, børnerådillu suleqatigalugit suut suliniutaassanersut aalajangersorumaarpavut, Aviaaja oqarpoq.

Meeqqat illersuisuat kisimi ukiuni pingasuni atuunneq ajorpoq, aammali børnerådit ukiuni pingasuni atuuttarput. Børnerådiusimasut maanna nutaanik taarsertussaapput, nutaatullu sulilertussat aatsaat oktobarimi ikkuttussaam-mata Aviaajap suleqatissani taakku utaqqivai.- Meeqqat atuartut qanoq eqqumaffiginiassamaarpigit? Aperaara.

Ilinniartitsisoq 30

- Inatsit malillugu meeqqat atuarnissaminnik ilikkagaqar-nissaminnillu pisinnaatitaaffeqarput, taannalu inatsit ilumut malinneqarnersoq uagut nakkutigisussaavarput. Tassalu imaappoq, atuarfiup inatsisaa malinneqann-geriataassagaluarpat pisussaavugut tamanna avammut suaarutigissallugu, Aviaaja oqarpoq.Aviaaja Egede Lynge ilinniagaqarnermigut, siusinnerusu-kkullu suliffigisimasani aqqutigalugu, Meeqqat atuarfianut tunngatillugu tunuliaqutaqarluartuuvoq, erseqqissaatigaa-lu Meeqqat illersuisuattut atuuffimmini ilinniartitaanerup iserfigilluarnissaa naatsorsuutigilluarini.

Meeqqat kalaallisuinnaq oqaasillitKalaallit Nunaat marlunnik oqaaseqarfiuvoq, danskisut kalaallisullu oqaasillit nunagaat. Meeqqallu atuarfiat pineqartillugu, kalaallisuinnaq oqaasillit taakkuugajutta-rput katataanerusartut.Meeqqat illersuisuat aperaarput, taakkua qanoq iliuuse-qarfigineqarsinnaanersut?- Meeqqat kalaallisut, qallunaatulluunniit oqaaseqaralu-arunik tamarmik assigiimmik periarfissineqartussaapput. Atuarnissamuunnaanngitsoq aammali ilikkarnissamut, taannarpiaavorlu annertuumik eqqumaffiginiarumaagara. Akerlianilli isumaqarpunga Meeqqat atuarfiat kalaallisut ingerlanneqartorujussuanngorsimasoq, meeqqalli pisin-naatitaaffigaat siunissami ilinniaqqinnissaminnut piareer-sarneqartussaallutik. Taamaammat taanna apeqqut mar-loqiusatut isigivara. Soorunami kulturertik kinaassusertik oqaatsitillu aallaavigalugit ilinniartinneqassapput, kisianni aamma periarfissinneqartariaqarput allamiut oqaasiinik naligiimmik ilinniartinneqassallutik, taannaavorlu aamma meeqqat pisinnaatitaaffigisaat, tassami ilinniaqqissagu-nik allamiut oqaasii pisinnaasariaqarpaat, Aviaaja Egede Lynge oqarpoq.

Meeqqalli ilinniartinneqarnissaat kisiat eqqarsaataasus-saanngilaq aammali meeqqat qanorpiaq ilikkartaaseqarn-erat pineqartussaalluni, Aviaajalu ima itisiliivoq:- Nunatsinni ullutsinni meeqqat assigiinngitsorujussuup-put, meeqqat ilaat marlunnik oqaaseqarput, ilaat qallu-naatuinnaq oqaaseqarput, amerlasoorujussuillu kalaal-lisuinnaq oqaaseqarlutik, taakkuli ilikkartaasaat aamma eqqumaffigineqartussaavoq. Immitsinnut aperisin-naasariaqarpugut, qanoruna ingerlatsigaangatta, taakku ilaat katattarivut? Taamaammat meeqqat tunuliaqutaat eqqumaffigineqartariaqarput, meeqqammi tamarmik as-sigiimmik ilikkagaqarnissaminnik pisinnaatitaaffeqarput, Aviaaja Egede Lynge erseqqissaavoq.

Qaammarsaariaaseq qanoq ittoq atorneqassava?Ukiuni kingullerni TV-kkut takusarpavut Meeqqat inu-unerissut aaqqissugaannik, meeqqat pisinnaatitaaffiisa eqqumaffigineqarnissaannik qaammarsaatit, soorlu: ”Suli anaanamik suli ataatamik”.Meeqqat illersuisuattut periutsit taamaattut atussanerai apeqqutigaarput?- Meeqqat illersuisuattut uanga pisussaavunga meeqqat isaanninngaanniit isigalugu takusaqartussaallunga. Taamaammat meeqqat tikillugit, misissuinerit aper-suinerillu periutsitut atussallugit aalajangiusimavara. Soorunami TV, radio allatigullu avammut saqqummius-sisassaagut. Kisianni meeqqat aallaavigineqarnissaat qitiulluinnarpoq, Aviaaja erseqqissaavoq.

-Nunarput nunarsuarmut ilaavoq, nunat allat qanoq aallerfigineqarsinnaappat? Aperaara.

- Nunat allat tamalaarpassuarnik aallerfigineqarsinnaap-put, atuarfeqarfimmuunnaanngitsoq aammali pisinnaati-taaffiit eqqarsaatigalugit misilittagalinnik ulikkaarpoq. Ingammik misissuinerit pineqartillugit, soorlu meeqqat atuarfianni meeqqat pisinnaatitaaffitik pillugit qaammar-sarneqartussaapput, taannalu anguniarlugu periusis-sanik nutaanik ujartuisussaavugut, Aviaaja Egede Lynge oqarpoq.

Meeqqalli pisinnaatitaaffeqarnerannik ilinniartinneqassap-pata angajoqqaat ilinniartitsisullu piginnaatitaaffinnik ilisi-masaqarluarnissaat aamma allaqqunneqarsinnaanngilaq.- Angajoqqaat ilinniartitsisullu qitiulluinnarput, inersi-masutummi pisinnaatitaaffigut nalusimagutsigit aamma taava assigiinnarpaa ingerlariangaarsimanngitsugut. Pisinnaatitaaffiit ilisimaarinissaat pingaartorujussuuvoq. Radiomi tusarsaasarpoq uparuartuisunik soorlu oqar-niartunik; meeqqanngooq pisinnaatitaaffeqalingaaramik piumasarsorlutik pilerput killeerullutik. Uanga isumaqar-punga, meeqqat pisinnaatitaaffii taamatut paasineqartus-saanngitsut, tassami pisinnaatitaaffeqaraanni aamma pisussaaffeqartoqartarmat. Taamaammat kikkut sunut pisussaaffeqarnerisa ilisimanissaat pingaaruteqartorujus-suuvoq. Meeqqammi killeqartinnissaat angajoqqaaniittu-aannarpoq, soorlu assersuutigalugu; meeqqap perortillu-arneqarnissani pisinnaatitaaffigiguniuk taava angajoqqaat aamma pisussaaffigivaat meeqqamut sinaakkutissiissal-lutik. Taassumalu saniatigut ilinniartitsisut pisussaaffeqar-put meeqqanut tamanut naligiimmik ilinniartitsisussaallu-tik, Aviaaja Egede Lynge oqarpoq,

Angajoqqaat atuarfimmut suleqatiginnissimanngip-pata, taavami peqqutaa paaseqqaartigu- Maluginiartarpara meeqqanut pisinnaatitaaffiit sakkortu-unik misigisaqarnermut taamaallaat tunngatinniarneqar-taqisut, soorlu; kinguaassiutitigut atornerlugaasiman-ernut, sumiginnagaalluniluunniit peroriartorsimanernut tunngatinneqarnerusarlutik, tupinnanngilarli tamanna tassami taakkuugamik aamma sukkasuumik iliuuseqarfi-gineqarnissaat pingaaruteqarnerpaajusut. Kisianni taakku saniatigut aamma allanik pisinnaatitaaffippassuaqarpoq, assersuutigalugu meeqqat ilikkagaqarnissaat pisinnaati-taaffiuvoq, Aviaaja tunngavilersuivoq.Inuiaqatigiit iluanni inersimasut imminnut pisuuteqattaan-neq pigivallaarpaat, Aviaaja oqarpoq imalu itisilerpaa:- Imminut pisuuteqattaarneq atugaavallaaqaaq, anga-joqqaat pisuupput, ilinniartitsisut pisuupput, politikerit pisuupput, meeqqat pikkorippallaanngillat, uparuartuutit taamaattut tusaajuartarpavut meeqqalli pisinnaati-taaffeqarnerat imatorsuaq tusarsaasarnani, Aviaaja oqarpoq.

- Angajoqqaat atuarfimmut suleqatikkuminaattarnerat tusarsaasaqaaq. Ilaatigut oqartoqartarpoq, angajoqqaat atuarfimmut suleqataanngippata kulturip ilinniartitsis-sutiginiarnera tamakkiisumik anguneqarsinnaanngit-soq, -imaluunniit angajoqqaat nukittuppata meeraq aamma nukittussasoq, angajoqqaat qanoq suleqatigillu-arneqarsinnaasoraagit? Aperaara.

- Angajoqqaat suleqataasarsimanngippata, taava aper-

Ilinniartitsisoq 31

isariaqarpugut kikkunukua suleqataaneq ajortut? Eqqaa-massavarpummi aamma angajoqqaat 1950-kkunni 60-ikkunnilu peroriartorsimasut ullumikkut meeqqatsinnut angajoqqaajupput, immitsinnullu aperisariaqarpugut, taamani atuarfeqarfik qanoq ittuua? Taamanikkummi atuarfeqarfik naalagaasorujussuuvoq, taamanikkullu angajoqqaat meeqqaminnik atuarfimmut tunniussiin-nartarput. Tassa imaappoq, angajoqqaatut atuarfimmut suleqateqarneq sungiusimanngikkutsigu, taavami aamma sungiunnissaa ilikkaqqaassanngilarput? Tamatumalu ilikkarnissaa sulissutigineqassappat, taava suliassap taassuma suliarineqarnissaa kikkut pisussaaffigissavaat? Oqarnianngilanga kina aamma qanoq. Isumaqarpungali taamatut eqqartuisoqarnissaa pingaaruteqartoq, aperisin-naasariaqarpugummi tunngavilersuilluta; sooruna an-gajoqqaat atuarfimmut suleqatiginninniartarnerat taama annikitsigisarsimasoq? Peqqutivialu paasigutsigu taava aamma aaqqinniarnissaa qaninnerulissaaq, Aviaaja Egede Lynge tunngavilersuivoq.

Aammali eqqaamasassaasoraa angajoqqaat ilaqarmata meeqqaminnut tapersersuinissaminnik nukissaqanngitsu-nik. Angajoqqaallu taamatut inissisimasut aamma pisin-naatitaaffeqarnerat eqqaamaneqartariaqarsoralugu.

- Angajoqqaat nukissaqanngitsut qanoq ikiorserneqar-nissaminnik pisinnaatitaaffeqarpat? Aammalu kikkun-ninngaanniit ikiorneqassappat? Apeqqutit taamaattut isumaga malillugu eqqartorneqarnissaat aamma inis-saqartinneqartariaqarpoq, Aviaaja oqarpoq, nangipporlu:

- Angajoqqaat qanorpiaq atuarfimmut suleqataanissaan-nik piumasaqarneq isumaga malillugu ersernerluttarpoq, qanorpiaruna tigussaasumik angajoqqaat atuarfimmut suleqataassasut? – aap, oqartoqartarpoq; meeqqat taquartassapput, sinilluartassapput, ilinniakkerisassapput, taavami taakku saniatigut qanoq angajoqqaat suleqaas-sagamik? Assersuutigalugu Angusakkartoqartillugu angajoqqaatut ilinniartitsisunik 15 min. oqaloqataasarpu-gut, kisianni taassuma saniatigut ilinniartitsisut takuneq ajorpagut, immaqa soorunami nereqatigiittoqaraangat, bingortitsigutta il.il. Kisianni pingaarnerpaaq aana: anga-joqqaatut ilinniartitsisutullu sutigut suleqatigiissanerluta eqqartueqatigiinnissarput amigaatigaarput, taannarpiarlu takuneq ajorparput. Eqqartueqatigiinneq taamaattoq pisariaqarluinnarpoq imminut pisuutittaqattaaginnarata, Aviaaja Egede Lynge isummersorpoq.Aviaajap aamma eqqaamaqquaa angajoqqaat tamarmik atorfiliunngimmata tiimimusiaqarlutilli sulisuusunik aam-ma peqarmat, taakkulu suliffitsik akunneq ataaserluunniit qimakkunikku aningaasanik / tiiminik annaasaqartussaan-erat erseqqissaatigalugu.- Angajoqqaarpassuit ilaat kisimiillutik perorsaasuuput, allanillu aamma meeraqarunik taava qanoq iliussagamik? Aviaaja pikkutsassimaarluni aperivoq, nangipporlu:- Nunatsinni systemi ima aaqqitaavoq, meeqqat, anaa-na, ataata, aanaakkut, aja ilaalu ilanngullugit. Kisianni piviusoq unaavoq meerarparujussuit qangatut anga-joqqaaqarunnaarnikuupput, meerarpassuit kisimiittu-nik imaluunniit angajoqqaavi avissimasunik nutaanillu anaanarsiartaarlutilluunniit ataatarsiartaarsimallutik inuupput. Aamma illoqarfiit annerit kajumigineqaleriar-tornerat ilutigalugu, meeqqat ilaasa aanakkui ajakkuilu immaqa nunaqqataanngillat. Isumaqarpunga ilaqutariiaat

qanorpiaq inissisimanerisa eqqartorneqarnissaat aamma qiviartariaqaripput, Aviaaja oqarpoq.

Meeqqat ilikkartaasaat misissuiffigisariaqarpoqAtuarfitsialaap tunaartaraa kulturi aallaavigalugu meeqqat atuartinneqassasut. Piviusumilli kulturip atuartitsissutigi-neqartarnera annikitsuinnaasoq ilisimaneqarpoq, soorlut-taaq aviisimi uani ilinniartitsisunngorlaat tamanna taama-tut uppernarsaraat. Meeqqat illersuisuat tamatuminnga aamma aperaarput.- Apeqqutaavoq kulturi qanoq paasineqarnersoq. Asser-suutigalugu meeqqat assigiinngitsuuppata, taava aamma assigiinnginnerat immini kulturiuvoq. Matematikkimi atu-akkat assitaat kalaalerpaluppata matematikeriaatsimilu periutsit allanngorsimanngippata, taava sumut iluaqutaas-sava atuakkami titartakkat inuttaat qernertunik nujalerut-sigit? Uffalu qangaaniilli nalunatigu kalaaliaqqat ilaat matematikkimut artorsartaqisut. Taamaammat meeqqat ilikkartaasaat aallaavigalugu atuartitsisoqartariaqarpoq, Aviaaja oqarpoq.

- Nunarsuarmiunut allanut qanilliartorpugut, teknologi eqaatsorujussuuvoq, kulturillu piorsarniarnera immaqa aamma killeqaleriartorpoq? Aperaarput.

- Inatsimmi allassimavoq, meeqqat kulturiminnik ilisiman-nilluarnissaannik atuarfimmiit aqqutissiuunneqassasut, aamma allassimavoq meeqqat nunarsuarmioqataasutut misigissasut. Inatsimmeereerpoq meeqqat kinaassut-siminnik ilisimaarinnissasut aammalu nukittuunngortin-neqassasut, kisianni aamma nunarsuarmioqataanermi ineriartoqataassapput, apeqqutaavorli tamanna qanoq piviusunngortinneqartiginersoq, Aviaaja Egede Lynge oqarpoq.

Atuarfitsialak ukiuni 11-ni maanna ingerlareersimalerpoq, Aviaaja isumaqarpoq Atuarfitsialaap nalilersoqqinneqar-nissaa piffissanngortoq.- Atuarfitsialak ukiuni aqqanilinni ingerlareerpoq sulili nal-iliisoqanngilaq, kulturip atuartitsissutigineqarnera qanoq atorneqarpa? Qanorlu meeqqanut tamanna sunniute-qarpa? Naliliinerit uuttortaanerillu taamaattut maanna tusassallutigit piffissaanngorsoraara, Aviaaja Egede Lynge naggasiivoq.

Meeqqanut illersuisunngorlaap Aviaaja Egede Lyngep ukiut pingasut Meeqqat illersuisuattut atuuffissamini siullertut pilersaarutigaa nunaqarfinni meeqqanut atugas-sarititaasut misissuivigineqarnissaasa sulissutiginissaat, minnerunngitsumik nunaqarfinni atuarfinni sutigut inat-sisip malinneqarnera alaatsinaakkiartussallugu aasaq manna angalaassaaq.

Ilinniartitsisoq 32

OpfordringAf Justus Kaspersen

Når Ilinniartitsisoq udkommer, så indehold-er den en gang imellem emner til debat/diskussion. Disse emner bliver bare læst af lærerne eller også bliver der talt om dem rundt omkring, hvilket det også er godt. Jeg vil hermed gerne opfordre jer til at ned-fælde jeres tanker om I er enige, forslag m.m. og sende dem til vores tidsskrift!Når vi nu bor langs kysten så langt fra hinanden, tror jeg, at vi allesammen har noget godt, der kan bruges i vores daglige arbejde som lærere, noget der kan indehol-de om pædagogik eller om emnearbejder. - I kunne eventuelt skrive om jeres or-ganisering i jeres dagligdag på skolen, på samme måde som da skolen i Niaqornaar-suk engang præsenterede deres skole for os på en rigtig god måde.- Og vi skal jo også løbende gøre vores sa-marbejde med forældrene bedre i hverda-gen, hvordan har nogle andre skoler gjort deres samarbejde bedre? - Hvordan hjælper I de elever, der har særlige behov i jeres skole? Og på samme måde hvordan støtter I de elever, der er meget selvstændige, så de ikke går i stå?Okey, der er een folkeskole, men jeg tror, at vi allesammen bruger forskellige me-toder i vort arbejde i andre byer og bygder langs kysten.Brug vores tidsskrift som den, der spreder gode forslag! Det er i orden, at I nedfælder jeres ord direkte uden at rette dem, vi kan rette jeres sætninger og fejl så godt, vi kan her i redaktionen.

Jeg håber, at I vil tage godt i mod min op-fordring og jeg håber, at I har haft en god sommer!

Foto: Justus Kaspersen

Ilinniartitsisoq 33

KaammattuutAll. Justus Kaspersen

Ilinniartitsisoq saqqummeraagami ilaan-neeriarluni oqallisissianik imaqartarpoq. Tamakkulu oqallisisissiat ilinniartitsisunit atuarneqaannartarput, immaqalumi oqaasiinnartigut isummersorfigineqartar-lutik aamma tamanna ajunngilaq.Kaammattuutigerusuppara isummer-sornisi isumaqataasut, akerlisut, siun-nersuutit il.il. aviisitsinnut allakkatigut ilannguttaqqullugit!Sineriammi taama isorartutigisumi inissisimalluta ulluinnarni sulinitsinnut tunngasunik assigiinngitsunik tam-atta iluatinnartunik ilinniartitsisoqatitta atorneqarsinnaasunik peqarpugut, tam-akkulu perorsaanermut atuartitsinermut, sammisaqarnermulluunniit tunngasunik imaqarsinnaapput. - Immaqa atuarfissi ulluinnarni sulinis-sinni qanoq aaqqissuussaanersoq saqqummiussinnaavarsi, soorlu ukiualuit matuma siorna Niaqornaarsummi nuan-nerluinnartumik atuarfitsik avammut ilisaritinnikuugaat.- Aamma ulluinnarni angajoqqaanik suleqateqarnitsinni pitsanngorsaa-juartussaanerput eqqarsaatingalugu, qanormita atuarfiit ilaasa angajoqqaanik suleqateqarnertik pitsaanerulersissi-mavaat? - Atuartut immikkut pisariaqartitsisut atu-arfissinni qanoq ikiorneqartarpat, taama-tullu aamma illua-tungaani atuartut nam-mineerluarsinnaasut unittuunnginnissaat pillugit qanoq ingerlarsortinneqarpat?Aap, meeqqat atuarfiat ataasiuvoq, kisianni sineriammi illoqarfinni nunaqar-finnilu tamatta qularinngilara tamatta assigiinngitsunik periuseqarluta ingerlat-sivugut.Aviiserput siammarterivittut atorluartar-niarsiuk! Ajunngilaq allaleraagassi oqaa-sissasi “nakkaatiinnarsinnaavasi”, uagut maani aaqqissuisoqarfimmi oqaaseqa-tigiit, kukkunerillu sapinngisarput tamaat naapertorlugu naqqissuiffigisassuagut.

Neriuppunga kaammattuinera atorluaru-maarissi, aasarsiorluarsimassasusilu!

Ilinniartitsisoq 34

Dét er spørgsmålet ifølge formanden for Danmarks Lærerforening, der besøgte IMAKs repræsent-antskabsmøde i Ilulissat.

Traditionen tro var der under IMAKs repræsentant-skabsmøde også en hilsen på talerstolen fra Danmarks Lærerforening.Her takkede formanden Anders Bondo Christensen IM-AKs medlemmer for støtten under den store lærerlockout i Danmark i 2013, der varede i 25 dage.Derudover erklærede Anders Bondo, at han havde læst IMAK- formandens skriftlige beretning med interesse og bekymring.Ifølge DLFs formand er der ligheder mellem de ud-fordringer lærere i Danmark og i Grønland står overfor.- Vi ser i dag en værdikamp overalt i samfundet. Også i folkeskolen. Og spørgsmålet vi må stille os selv er: Hvorfor driver vi skole i dag? Lød det retorisk fra Anders Bondo.Han oplevede at IMAK er parat til dialogen om at forbedre folkeskolen, og påpegede, at der ifølge evalueringsrap-porten ikke er behov for mere kontrol. Derimod er der behov for at give læreren professionelt ansvar og muligh-

eder.- Det er signalet fra velfungerende skoler overalt: Ikke mere kontrol, sagde Anders Bondo.Han sluttede med en henvisning til at det ikke kun er i Grønland, at folkeskolen hænges ud som en fiasko. I Norden drøfter man hvorfor folkeskolen fejler i henholds-vis Danmark og Sverige, mens det modsatte er tilfældet i Finland. Nu er svenskerne også begyndt at skæve til, hvad det er finnerne gør. Ifølge Anders Bondo handler den finske folkeskolesucces netop om at en tradition for at se på den enkelte lærer og anerkende fagligheden.- Der er en bred enighed i Finland om samarbejdet mel-lem forskere, lærere og politikere på folkeskoleområdet. Det betyder en stabil udvikling gennem årene i stedet for reformer ud fra politiske ideer, som vi ser det i Sverige og Danmark, siger Anders Bondo Christensen.

Inge S. Rasmussen

Taama Danmarks Lærerforening’ip siulittaasua, IMAK’ip sinniisui Ilulissani ataatsimiinnerinut ilaa-jartortoq, aperivoq.

IMAK’ip sinniisuisa ataatsimiinnerini pisarneq malillugu Danmarks Lærerforening’i sinnerlugu oqaluttarfimmit ilas-sinnittoqarpoq .Tassani siulittaasup Anders Bondo Christensen’ip, 2013’imi ilinniartitsisut Danmarkimi kattuffiup ulluni 25’ni suleqqujumajunnaarmagit IMAK’ip ilaasortaasa taperser-suinerannut, qutsavigai.Taassuma saniatigut Anders Bondo’p IMAK’ip siulittaas-uata allaganngorlugu nalunaarusiaa soqutiginartillugu isumakulunnartillugulu atuarsimallugu nalunaarutigivaa.DLF’ip siulittaasuata oqarnera malillugu Danmark’imi nunatsinnilu ilinniartitsisut unammilligassaat assigiissute-qarput.- Ullutsinni inuiaqatigiit akornanni pingaartitanik qalliu-niarneq atuuppoq. Meeqqat atuarfiani aamma. Immitsin-nullu apeqqutigisariaqagarput tassaavoq: Sooq ullutsinni atuarfeqarpugut? Anders Bondo oqallorissaarluni oqar-poq.Misigisimanerarpaa IMAK’i meeqqat atuarfianik pit-sanngorsaaniarluni oqaloqatigiinnissamut piareersimam-mat, tikkuarlugulu nalilersuilluni nalunaarusiaq malillugu nakkutilliinerup ingerlateqqinnissaa pisariaqanngitsoq. Ki-siannili ilinniartitsisoq suliaminut akisussaasutut isigineq-arluni pitsaasunillu periarfissinneqarnissaa pisariaqartoq.

- Tamannaavoq atuarfinni ingerlalluartuni tamani kaler-risaarutigineqartoq: Nakkutilliineq unitsillugu, Anders Bondo oqarpoq.Naggataarutigalugu oqaatigivaa, nunatsinniinnaanngitsoq meeqqat atuarfiat iluatsinngitsoortutut pisuutinneqarmat. Nunani avannarlerni suna pillugu Danmarkimi Sverigemi-lu meeqqat atuarfiat kukkusumik ingerlanerarlugu oqalo-qatigiissutigineqarpoq , akerlianilli Finlandimi pisoqarner-arlugu. Massakkut svenskit aamma finlandimi qanoq iliortoqarn-era qissimigaarlugu aallartippaat. Anders Bondo’p isumaa malillugu, finlandimi meeqqat atuarfiata iluat-sitsineranut peqqutit pingaarnersaatut taavaa, tassani ilinniartitsisunik ataasiakkaaraluni maluginiaaneq taakkulu suliaanik akuersaarinninneq ileqquummat.- Finlandimi ilisimatuut, ilinniartitsisut naalakkersuisullu ataatsimut suleqatigiillutik meeqqat atuarfiata qanoq ingerlanneqarnissaa pillugu isumaqatigiittumik ingerlap-paat. Taamaammat ukiut ingerlanerini ineriartorneq aalajaatsumik ingerlavoq, Sverigemi Danmarkimilu naalakkersuinikkut isumassarsiat aallaavigalugit aaq-qissuusseqqinnerit pisartut, Anders Bondo Christensen’i oqarpoq.

Inge S. Rasmussen

Hvorfor driver vi skole i dag?Sooq ullutsinni atuarfeqarpugut?

Ilinniartitsisoq 35

Meeqqat atuarfiat nalilersorneqarnerani ili-nniartitsisut nipitunerusinnaapputMeeqqat atuarfiani nalilersuinermi isornartorsiuterpassuit eqqartorneqartuaannalersut, ilinniartitsisuulluni sin-niisuulluni siulerssuisunilu inissisimasuulluni eqqarsaatersuuterpassuit takkussuupput.Nalilersuineq saqqumminnginnerani isornartorsiuterpassuit siulersuisuni eqqumaffiginiarsarivagut, taamaattorli saqqummerpoq taamannak isikkoqarluni. Atuaqqaarlugu assut nakeriallannarpoq qamuunalu aalassaqqanarluni, naak ilaatigut piviusuni taamaattoqar-aluartoq. Kisiannili tamani taamaattoqanngitsoq ilisimallugu.Sinniisutut ilinniartitsisoqatit tusaasinnaavakka aamma aalassaqqasut nalilersorneqarneq pillugu, aamma ilin-niartitsisoqarluni qisuariartoqanngitsunik. Misinnarsinnaalluni taamannak nalilerneqarneq pissusissamisoortoq. Taamaassimanngippatalu kissaatiginarluni qisuariartoqartariaqalersoq ulluinnarni atuarfimmiinneq ilinniartitsisu-tut suut aqqusaartarnerigut, nalunnginnakku maalaarutissaqartuaannartoq ulluinnarni sulineq pillugu.Tusagassiutini avataaniillu nalilersugaq sammineqarnerani ilinniartitsisut nipitunerunissaanut kaammattorusun-narpoq, tassami nalilersuinermi ilinniartitsisut peqataasut taamak ikitsitigitillugit assiliaq allatut isikkoqarsin-naanera upperigakku. Ilinniartitsisoq atuagassiaq periarfissaavoq aamma soorunami allat atuagassiat periarfissaapput.

Kaammattuutigaara ilinniartitsisut atuartitsisut atuarfinnilu arlaatigut sulialinnut isummersuutisi ulluinnarnilu nalaattakkasi oqallisigalugit saqqummiunniarsigit.

Birthe TherkildsenIlinniartitsisoqSiulersuisuni ilaasortaq

Lærerne kunne have været mere aktive i forbindelse med folkeskolens evalueringSom lærer, som repræsentant for lærerne og som medlem af bestyrelsen dukker der rigtig mange tanker op angående den megen voldsomme kritik i forbindelse med folkeskolens evaluering .Før evalueringens begyndelse havde vi i bestyrelsen prøvet at være opmærksomme på den megen kritik, al-ligevel endte evalueringen, som den ser ud nu. Lige når man læser den, studser man meget over den og bliver oprørt indvendigt, selvom det handler om reali-teter nogle steder. Dog er man klar over, at det ikke er sådant alle steder.Som repræsentant for lærerne kan jeg høre på mine kollegaer, at de også er oprørte over evalueringen, sam-tidig er der lærere, der ikke reagerer over den. Det kunne føles som om, at evalueringen havde ramt plet. For hvis den ikke havde ramt plet, ville det være på tide at reagere på den nu, for som lærer ved jeg, at der i vort arbejde i hverdagen altid er noget, man kan gøre bedre.Jeg vil hermed opmuntre lærerne til at være mere med i debatten i medierne angående udenforståendes evaluering af folkeskolen, for så længe der er så få lærere, der er med i debatten, er jeg sikker på, at det ville give et helt andet billede, hvis der var flere lærere, der kom med deres erfaringer. Tidsskriftet ”Ilinniartitsisoq” - naturligvis også andre medier - er chancen for at blive hørt.

Jeg vil opmuntre jer lærere, undervisere og andre medarbejdere på skoler langs kysten om at komme med jeres meninger, erfaringer og debatter og offentliggøre dem.

Birthe TherkildsenLærerMedlem af bestyrelsen

Ilinniartitsisoq 36

Blandt de 42 dimmitterede lærere denne sommer er 28 årig Nukannguaq Berglund og 25 årig Inukkuluk Brandt, de to mener, at når de starter som lærere, kan de ikke bruge det hele af Effektiv pædagogik – som man også kalder for CREDE. - Fundamenten i Effektiv Pædagogik er god, men jeg kan nok ikke helt følge den slavisk i min undervisning. Dens brug er forskellig fra lærer til lærer. Men hvis jeg skal bruge den, så kan jeg kun bruge den ved at plukke lidt ud af den i stedet for at bruge det hele. For eksempel siger vores lærer også; man skal være en meget dygtig og meget stærk lærer for at bruge den pædagogik, siger In-ukkuluk Brandt, der skal starte sin lærergerning i Kilaase-qqap Atuarfia i Maniitsoq til august. Og hendes klassekammerat i 4 år Nukannguaq Berglund er enig med hende.- Normalt har alle elever meget forskellige evner, Effek-tiv pædagogikkens grundmetode er gruppearbejde, når læreren koncentrerer sig om den ene gruppe, hvordan skulle læreren så kunne hjælpe den anden gruppe, der måske er fagligt svagere? Spørger Nukannguaq og fortsætter: Læreren er nødt til at bruge masser af tid til sin forberedelse, hvis vedkommende skal være effektiv, siger Nukannguaq og Inukkuluk enigt.

-Vil det sige, at Effektiv pædagogik ikke passer til virke-ligheden? Spurgte jeg dem.

- Den kunne være god for nogle elever, men så længe der er elever, der har særlige behov, så kan man ikke bruge metoden helt – hvis man ikke skal tabe de elever med særlige behov, så er man nødt til at skele til andre teorier inden for undervisning, derfor bliver vi også nødt til at sætte spørgsmålstegn ved, om Effektiv pædagogik er god til alle elever, siger Nukannguaq Berglund, der, før hun blev lærer, havde planer om at læse videre inde for pædagogik og psykologi.Hun kom med et eksempel, hvis man skal følge CREDE samtidig med, at man prøver at hjælpe elever, der ønsker hjælp, så er læreren nødt til at forlade den gruppe, vedk-ommende er ved at undervise.- Men vi skal jo først til at arbejde som rigtige lærere, så vi må prøve os frem for at se, hvad der virker og hvad der ikke virker, forklarer Nukannguaq Berglund.

Der bliver undervist meget lidt om den grønlandske kulturNukannguaq Berglund og Inukkuluk Brandt havde

Vi ønsker ikke at flytte til bygderne

Ilinniartitsisoq 37

bemærket, mens de var i praktik, at det var meget begrænset, hvad der bliver undervist om den grønland-ske kultur, selvom Effektiv Pædagogikkens formål er, at undervisningen skal foregå med den grønlandske kultur som grundlag. - Der bliver lavet grønlandske trommer til sløjd og nogle overskrifter i matematikbøgerne er skrevet på grøn-landsk. Vi har bemærket under vores praktiktid, at udover små ting, så var det meget begrænset, hvor meget den grønlandske kultur blev brugt som grundlag i undervisnin-gen, selvom Atuarfitsialak har kørt i over 10 år, og det er også derfor tydeligt at se, hvor lidt viden eleverne har om vores kultur, siger Nukannguaq og Inukkuluk.De nye lærere med nye kræfter mener, at man også kunne bruge mere oplysning om vores kultur som stærk konkurrent til den viden, man får om den internationale verden.- Samtidigt med at elevernes viden er så lille om den grønlandske kultur i forvejen, åbner vi mere og mere for omverdenen, for vi kan meget let få viden om hele verden bare ved at klikke på computeren, men på den anden side står der meget lidt om Grønland, så hvis vi har tænkt os, at vi skal bruge de elever, vi har i dag, til at skrive om vores kultur, så kan jeg tænke mig, at det virkelig vil tage

langt tid endnu, mener Nukannguaq Berglund. Så sagde den anden, Inukkuluk, samtyggende, at det ikke er kun inden for skolens mure, at der skal gives viden, men at det er lige så vigtigt at give viden til sam-fundet.- Men lærerne alene kan ikke udvikle alting, også forældrene må være med til at udvikle. For mange af os grønlændere snakker bare uden at gøre noget selv, siger Inukkuluk.Man kunne godt bruge de fem skoler i Nuuk til mere viden om vores kultur, mener Inukkuluk og Nukannguaq, men hvordan?- Man bruger matematikkonkurrencer landene imellem i andre lande, her kunne man sagtens bruge skolerne til at konkurrere om vores kultur indbyrdes. Så kunne man komme med deres resultater på en speciel dag som den 21.juni på vores nationaldag, foreslår Nukannguaq.- Projekter som ”Qujanaq eqqaavik atorakku” (tak for at du bruger affaldsposen) kunne man sagtens bruge, for at støtte eleverne. For eleverne har altid lyst til at vinde til konkurrencer, medgav Inukkuluk.

I sommer dimitterede 42 nye lærere, fra ”Ilinniar-titsisoq” talte vi med 2 nyudklækkede lærere Nu-kannguaq Berglund samt Inukkuluk Brandt, og de 2 lærere forelægger deres udbytte og tanker om deres kommende arbejde i samfundet.

Tekst og foto af: Journalist Karline Platou

Ilinniartitsisoq 38

Vi skal lære af islændingenes måde at samarbejde med forældrene påDet kan sommetider være svært at samarbejde med nogle forældre.- Under vores praktiktid lagde jeg mærke til, hvor anstren-gende det kunne være at skulle samarbejde med nogle forældre, nogle svarede ikke engang, når man anmodede dem om et samarbejde. På denne måde kan de være medvirkende til, at eleverne ikke når deres pensum til tiden. Derfor er det meget vigtigt, at forældrene støtter deres børn, siger Nukannguaq Berglund.Og de understregede begge to, at man ikke kan gå udenom forældrenes samarbejde, hvis man vil opgradere den viden om vores kultur på folkeskolen.- Et barn, der får støtte hjemmefra, lærer mere, siger Inukkuluk.

- Nogle forældre har travlt med deres arbejde, og elev-erne har som regel fri fra skolen omkring klokken 2 eller 3. Der er ingen tvivl om, at der er nogle forældre, der gerne ville følge med i deres barns skolegang, men på grund af deres arbejde, kan de ikke bare forlade det for at komme til skolen. Hvordan kunne I samarbejde med sådanne forældre? Spurgte vi.

- Man kunne bruge Intranet, og vi ved også, at det bliver brugt mere og mere. - Men så var vi på studietur til Island engang. Der fik vi gode erfaringer angående deres måde at samarbejde med forældrene på, i Island skal forældrene være på skolen sammen med eleverne på en hel skoledag, og forældrenes arbejdspladser accepterer dette. De får fri fra deres arbejde for at være elever på skolen. På den måde bliver de mere i stand til at hjælpe og støtte deres børn, siger Nukannguaq og Inukkuk ivrigt.

Man kan hente viden om vores kultur i bygderne- Man siger, at bygderne er rige på vores kultur, men hvorfor skal vore elever på lejrskole ud i naturen? Hvor-for ikke holde lejrskole i bygderne? For i bygderne ville de kunne få mere viden om vores kultur, foreslår Nu-kannguaq Berglund.

- Når man siger, at bygderne er rige på grønlandsk kultur, hvorfor kunne byerne og bygderne ikke samarbejde bedre sammen? Tilføjer Inukkuluk.Vi spurgte Nukannguaq og Inukkuluk om, hvordan de selv har tænkt sig at bruge vores kultur i deres undervisn-ing. - Man kunne arbejde med emnet som en ugeprojekt. I folkeskolen er det meget tydeligt at høre, at de dan-sksprogede er mere højtråbende end de grønlandsk-sprogede. For eksempel; man griner af en grønlandsk-sproget elev, hvis vedkommende siger noget forkert på dansk, men der bliver ikke grinet af en dansksproget, hvis vedkommende siger noget forkert på grønlandsk, og det er tydeligt, at på den måde bliver de grønlandsksprogede generte/tilbageholdende, siger Nukannguaq og kom med et eksempel,- Jeg fandt Pernille Pind’s teori interessant, hun laver matematikteater, når hun fandt ud af, at der er tilbage-holdende elever i klassen. Man kunne sagtens også bruge denne metode i andre fag, siger Nukannguaq.

Der blev også sagt, at det også kommer an på, hvor meget sammenhold klassen har.- Der er mindre tilbageholdenhed, når klassen har et godt sammenhold. For når der er et godt sammenhold, respekterer de også mere hinanden, så de griner mindre af hinanden, siger Inukkuluk.

Vi ønsker ikke at skulle arbejde på isolerede steder eller bygderDet er et problem at skaffe lærere til de isolerede steder i Grønland, og vi har flere gange beskrevet i Ilinniartit-sisoq-tidsskriftet, at grønlandske lærere ikke har lyst til at flytte til bygderne i Østgrønland f.eks. - Jeg kan ikke forestille mig at skulle flytte til en bygd, selvom der er nogle goder, der kunne være tillokkende, men personligt har jeg ikke lyst til at komme sådanne steder, siger Inukkuluk.Inukkuluk Brandt selv er fra Sisimiut, og under sin uddan-nelse til lærer i Nuuk i 5 år er han begyndt at synes, at Sisimiut, der er en større by, er blevet for lille i forhold til Nuuk. - Personligt synes jeg, at det er vigtigt for mig, at skulle være blandt mange mennesker. F.eks. går jeg tit på cáfe i Nuuk med mine venner, så går vi også tit på motions-centeret. Så jeg kan forestille mig, at det ville jeg savne i bygderne, derfor tiltaler bygderne mig ikke, for jeg kan allerede forestille mig at spørge mig selv, hvad jeg ellers så skal lave, siger Inukkuluk grinende.Nukannguaq Berglund har prøvet at være på praktik i Kulusuk.- Jeg kan godt lide at være der, hvor der sker noget, og jeg kommer tit til forskellige arrangementer og dyrker sport, derfor kan jeg ikke forestille mig at skulle bo i en bygd, for jeg er mere vant til at bo i en by. Jeg kan bedre lide at være blandt larmende mennesker og keder mig blandt stille omgivelser, siger Nukannguaq.

- Men hvordan kan man lokke lærerne til bygderne? Spurgte jeg dem.

- Der er ellers rigtigt mange goder, hvis man flytter til bygderne, gratis bolig, fri rejse hvert år m.m., men goderne er kun fysiske goder, men hvordan har man det indvendigt? For man skal være stærk som person for at kunne bo i en bygd, eller også skal man være vant til at bo i en bygd. Og bygdebefolkningen kunne også selv tilbyde med nogle af deres goder, som vi kunne bruge i vort arbejde som lærere. Ikke bare som: Her er der en forsamlingshus og ikke mere, siger Nukannguaq Ber-glund.

- Vil det sige, at det er intetsigende at bo i en bygd, Spurte jeg dem.

- Ja, de er alt for umoderne til vores hverdag, hvis man skal løse lærermangelen i bygderne, så kunne bygdebe-folkningen også selv gøre noget, for at modernisere dem selv, slutter Nukannguaq Berglund og Inukkuluk Brandt.

Ilinniartitsisoq 39

Nunaqarfinnut nuukkusunngilagutAasaq manna ilinniartitsisut nutaat 42-t naammassipput, ilinniartitsisunngorlaat marluk Nukannguaq Berglund aamma Inukkuluk Brandt aviisimiit oqaloqatigaavut, taakku ilinniartitsisutut pissarsiatik inuiaqatigiinnilu sullissilernissaminnut isummersu-utitik saqqummiuppaat.

Allattoq assiliisorlu: Tusagassiortoq Karline Platou

Aasaq manna ilinniartitsisutut naammassisut 42-t akorn-anniipput, 28-nik ukiulik Nukannguaq Berglund, aamma 25-nik ukiulik Inukkuluk Brandt, taakku isumaqarput Atuarfitsialaap perorsaariaatsitut tunaartaa Effektiv pæda-gogik - CREDE-mik aamma taaneqartartoq, atuarfimmi ilinniartitsisutut sulilerunik tamakkiisumik atorsinnaanagu.- Effektiv pædagogik tunngaviatigut kusanarpoq, kisianni atuartitsinermi tamakkiisumik maleqqissaarsinnaana-vianngilara. Ilinniartitsisumiit ilinniartitsisumut qanoq atorneqarnera assigiinngiiaartarpoq. Atussagukkulu tamakkiisumik atornagu tigulaariffigillattaakkatut taamaal-laat atulaarsinnaavara. Soorlu aamma ilinniartitsisorput oqartartoq; pædagogikki taanna atorneqassappat ilin-niartitsisoq pikkorissorujussuusariaqassaaq inuttullu nukittoorujussuusariaqarluni, Inukkuluk Brandt Maniitsumi Kilaaseqqap atuarfiani aggustimiit sulilertussaq oqarpoq. Ukiunilu sisamani atuaqataata Nukannguaq Berglundip taperserpaa.- Atuartut tamarmik piginnaasamikkut assigiinngittaqaat. Effektiv pædagogikki eqimattakkaarisumik periuseqarpoq, ilinniartitsisup eqimattat ataatsit sammippagit, taavami eqimattat allat immaqa piginnaasakinnerusut qanoq tamakkiisumik sammisinnaavai? Nukannguaq aperivoq, nangipporlu: Ilinniartitsisoq taamatut sulissaguni sivisu-umik piareersangaatsiartariaqassaaq, Nukannguaq aamma Inukkuluk isumaqatigiipput.

- Taamavami Effektiv pædagogik pissutsinut piviusunut atussallugu piviusorsiorpallaarsimanngila? Aperaakka.

- Atuartut ilaannut iluaqutaasinnaagaluarpoq immikkulli pisariaqartitsisoqartartillugu tamakkiisumik atornis-saa apeqqusernartarpoq - Immikkut pisariaqartitsisut katataassanngippata teoriit allat aamma atortariaqas-sagamik, taamaammallu atuartunut tamanut Effektiv pædagogik iluaqutaasinnaanersoq apeqqusernartarpoq, Nukannguaq Berglund ilinniartitsisutut atorfininngikkallar-luni pædagogik psykologiimut ilisimatusaqqinnissaminik ingerlaqqissalluni aalajangiussisimasoq oqarpoq.Taanna assersuuteqarpoq, CREDE malissagaanni sania-tigullu atuartut ilaat ajornartorsiortut atuartinniaatigalugit, taava ilinniartitsisup eqimattat sammisani qimaqattaartari-aqalissagai.- Kisianni aatsaat piviusumik ilinniartitsisutut sulilertus-sanngussaagut, misileraaqqaartariaqarpugut suut ilu-

atsinnersut suullu iluatsinnginnersut maluginiassallutigit, Nukannguaq Berglund erseqqissaavoq.

Kalaallit kulturiata atuartitsissutigineqartarnera an-nikitsuinnaavoqNukannguaq Berglund aamma Inukkuluk Brandt ilinniartit-sisunngorniarnerminni suliffimmik misiliinerminni malugin-iarpaat kulturitta atuartitsissutigineqartarnera killeqartoq, naak Effektiv pædagogikkimi siunertaagaluartoq kulturi tunaartaralugu ilinniartitsisoqartassasoq.- Sanalunnermi qilaasiortoqartarpoq, aammalu matema-tikkimi qulequttat ilaat annikitsumik kalaallisut allas-simasarput. Atuarfitsialaap atuutilerneraniit ukiut qulit sinnerlugit qaangiutereeraluartut annikitsualuit eqqaas-sanngikkaanni kulturitta akuutinneqarnerata killeqarn-era praktikkernitsinni maluginiarparput, taamaammallu meeqqat atuartut kulturitsinnik ilisimasaasa killeqarnerat ersarittaqaaq, Nukannguaq aamma Inukkuluk oqarput.Ilinniartitsisunngorlaat nukissaqarluartut isumaqarput, kul-turitta qaammarsaavigineqarnissaanut nunarsuarmut am-maakkaluttuinnarneq unammillertitut nukittuutut aamma isigineqarsinnaasoq.- Atuartut akornanni kalaallit kulturiata ilisimaneqarnera appasereertigisoq akerlianik aamma nunarsuarmut am-maakkaluttuinnarpugut, ajornanngitsuararsuarmik inter-netsi ammarutsigu nunarsuarmi paasissutissat paasiler-torsinnaavagut, akerlianillu aamma internetsimi Kalaallit Nunaat pillugu paasissutissat killeqaqalutik, taamaammat kulturerput meeqqat atuartut aqqutigalugit inerisarneqas-sappat tamanna arriitsuararsuarmik ingerlassasoq takor-loorsinnaavara, Nukannguaq Berglund isummersorpoq. Aappaatalu Inukkuluup ilalerlugu oqarpoq, ilinniartitsisutut sulinermi atuarfiup iluani inerisaanissaq kisiat eqqar-saataasussaanngitsoq, aammali inuiaqatigiit tamakki-isumik isigalugit inerisaasussaasut.- Ilinniartitsisulli kisimik tamatumunnga inerisaasin-naanngillat, aammali angajoqqaat inerisaaqataasariaqar-put. Kalaalerpassuusugummi oqaannartarpugut iliuuse-qaratalu, Inukkuluk oqarpoq.Nuummi atuarfiit tallimaasut kulturi pillugu atorlu-arneqarsinnaagaluartut Inukkuluk Nukannguarlu is-umaqarput, qanormi ilillugit?- Nunani allani atuarfiit matematikkillaqqinneqqusaatsil-lugit unammasinneqartarput, maani aamma atuarfiit tal-limaanerat atorluarneqarsinnaagaluarpoq, atuarfiit kulturi

Ilinniartitsisoq 40

pillugu unammisillugit. Ullunilu anginerni soorlu immaqa juunip 21-iani Inuiattut ullorsiornermi inerneri saqqummiul-lugit, Nukannguaq isumaliutersorpoq.- Suliniutit ”Qujanaq eqqaavik atorakku”-tut ittut ator-luarneqarsinnaapput, taamaalillutik atuartut kaam-mattorneqarsinnaagaluarput. Atuartummi unammisus-sanngoraangamik ajugaarusussuseqartaqaat, Inukkuluk tapersiivoq.

Islandimiut angajoqqaanik suleqateqarnerat ilinniarfi-gisariaqarparputAngajoqqaat taakkuupput ilaatigut atuarfiup tungaaniit suleqatiginiarneri ajornakusoorsinnaasut.- Praktikkernitsinni malugaara angajoqqaat ilaasa suleqa-tikkuminnaassinnaaneri qanoq tamaviaarnarsinnaatigisoq, suleqatigiinnissamik saaffigigaluarlugit ilaat akineq ajorput. Taamaalillutik aamma meeqqat ilikkagassaminnik angusaqarnissaat angajuminaannerulertarpoq. Taamaam-mat angajoqqaat tapersersuinissaat pingaartorujussu-uvoq, Nukannguaq Berglund oqarpoq.Marluullutillu erseqqissaapput kulturikkut ilisimasat atuar-fimmi tamakkiisumik qaffassarneqassappata angajoqqaat suleqatiginissaat allaqqunneqarsinnaanngitsut.- Meeraq angajoqqaaminit tapersersorneqarluartoq ilikka-gaqarnerusarpoq, Inukkuluk oqarpoq.

- Angajoqqaat ilaat suliffimminni ulapittaqaat, atuartullu nalunaaqutaq marlunut pingasunulluunniit soraarajun-nerusarput. Angajoqqaat ilaasa meerartik atuarfimmi malinnaaffigerusussagaluaraat qularnanngilaq, suliffim-minnili ulapikkamik orneriataarsinnaasanngilaat. Angajo-qqaat taamaattut qanoq ilillugit taava suleqatigissavisigit? Aperivugut.

- Intranet atorluarneqarsinnaavoq, aamma atorluarneqale-riartortoq malunnarpoq. - Islandimulli piffissap ilaani studierejserpugut. Taakku angajoqqaanik suleqateqarnerat assut pissarsiaqarfigaar-put, Islandimi angajoqqaat pinngitsooratik ulloq ataaseq atuartooqataatinneqartarput, suliffiisalu tamanna akuer-saartarpaat. Suliffimminni freertarput atuarfimmilu atuar-tooqataasarlutik. Taamaalillutik meerartik ikiorsinnaanerul-ertarpaat tapersersornerusinnaalertarlugulu, Nukannguaq Inukkulullu tiguartisimaarpasillutik oqaluttuarput.

Nunaqarfimmiut kulturitsinnik aallerfigineqarsinnaap-put- Nunaqarfimmiut kulturitsinnik pisuujusutut oqaatigineqar-tarput, taavami sooq atuartut asimut lejrskolertinneqartas-sappat? Soormi nunaqarfimmut lejrskolertinneqartarunik? Nunaqarfimmimi kulturerput pillugu taamaalillutik ilikka-gaqarsinnaanerussagaluarput, Nukannguaq Berglund siunnersuivoq.

- Nunaqarfimmiut kulturikkut pisuujusutut oqaatigineqar-tarpata soormi illoqarfiit nunaqarfiillu suleqatigiinnerus-sanngillat? Inukkuluk tapersiivoq.Nukannguaq Inukkulullu aperaagut namminneq atuar-titsinerminni kulturerput qanoq ilillugu atuartitsissutigisin-naaneraat.- Sapaatip akunnerani sammisatut (projekt ugetut) atuar-titsissutigineqarsinnaavoq. Atuarfimmi malunnartaqaaq qallunaatut oqaasillit nipitunerusartut kalaallisullu oqaasillit tunuarsimaarnerusarlutik. Assersuutigalugu; kalaaliaraq qallunaatut kukkugaangat illaatigineqartarpoq, akerlianillu qallunaajaraq kalaallisut kukkugaangat illaatigineqassa-nani, taamaalilluni malunnartumik kalaallisuinnaq oqaasillit taqittarput, Nukannguaq oqarpoq, assersuuteqarporlu

Ilinniartitsisoq 41

- Pernille Pindip teoriiani allassimasoq soqutiginartuutip-para, taassuma atuartut akornanni tunuarsimaartoqartil-lugu atuartut matematik teaterertittarpai. Fagini allani periuseq taanna aamma atorluarneqarsinnaavoq, Nu-kannguaq oqarpoq.Atuaqatigiilli ataqatigiilluarnersut aamma apeqqutaaner-arpaat.- Atuaqatigiit ataqatigiilluarsimagaangata tunuarsi-maarneq aamma annikinnerusarpoq. Ataqatigiilluarsi-matillutik imminnut ataqqeqatigiinnerusaramik, illaatigin-ninnerillu aamma taamaalillutik pivallaarneq ajorput, Inukkuluk oqarpoq.

Avinngarusimasunut nunaqarfinnulluunniit suliartor-nissarput nakerinngilarputAvinngarusimasuni ilinniartitsisussaaleqineq nunatsinni ajornartorsiutaavoq, ilinniartitsisullu kalaallit assersuuti-galugu tunumi nunaqarfinnut suliartorusunneq ajornerat Ilinniartitsisumi ataasiarnagu allaaserisarparput.- Nunaqarfimmut nuunnissara takorloorsinnaanngilara, naak neqeroorutigineqartut pilerinarsinnaagaluartut, nam-mineq inuttut orniginngilara, Inukkuluk oqarpoq.Inukkuluk Brandt nammineq Sisimiuneersuuvoq, Nu-ummilu ukiuni sisamani ilinniartitsisunngorniarnermini Sis-imiut illoqarfingaatsiaagaluartoq Nuummut naleqqiullugu mikinerunera malugilluartalersimavaa.- Inuit amerlasuut akornanniinnissara nammineq inuttut pingaartuutippara. Nuummimi assersuutigalugu ikinngu-tigiilluta cáfeliakulavugut, motionscenteriliartarlutalu. Taanna nunaqarfinniinnermi maqaasinarsinnaassasoq takorloorsinnaavara, taamaammat nunaqarfiit nakerinngi-lakka, imminummi aperinissara ilimanareerpoq, sussaan-gami? Inukkuluk illarluni oqarpoq.Nukannguaq Berglundip Kulusummi praktikkerluni misilip-

paa.- Inuit akornanni susoqarfiusunut akuleruttuuvunga, aaqqissuussanut orniguttarpunga timersortarlungalu, taamaammat nunaqarfinniinnissara takorloorsinnaanngi-lara, illoqarfimmimi inuuneq sungiusimaneruara. Inuit nip-ituut akornanniinnissara nuannarineruara, inuillu nipaat-sut akornanniinnissara nikallornarisarlugu, Nukannguaq oqarpoq.

- Qanormi ilioraanni ilinniartitsisut nunaqarfiliartikkusul-erneqarsinnaappat? Aperaakka.

- Nunaqarfimmut nuuttoqarnissaanut neqeroorutit neqeroorutitsialassuugaluarput, illu akeqanngitsoq, ukiut tamaasa frirejse…ilaalu ilanngullugit, kisianni tamakku neqeroorutit qaaginnaatigut aaqqiissutaapput, ilua tungaami? Nunaqarfimmummi nuussagaanni qa-muuna inuttut nukittuujusariaqassaaq imaluunniit nu-naqarfimmi inooriaatsimik sungiusimasaqareersuulluni. Aamma nunaqarfimmiut namminneq ajunngitsortaminnik neqerooruteqarnerusinnaagaluarput, soorlu ilinniartitsisu-tut sulinitsinnut sakkugisinnaasatsinnik. Imatuunngitsoq: Maani katersortarfiinnaqarpoq allamik naamik, Nu-kannguaq Berglund oqarpoq.

- Tassa imaappa nunaqarfiit pikkunaappallaartut? Aper-aakka.

- Aap, ullutsinnut nutaaliaasunut naleqqutinngippallaar-put, nunaqarfinni ilinniartitsisussaaleqineq iliuuseqar-figineqassappat, nunaqarfimmiut namminneq aamma nikisitseqataasariaqarput, Nukannguaq Berglund aamma Inukkuluk Brandt naggasiipput.

Ilinniartitsisoq 42

SIDEN SIDSTLisbeth Frederiksen, IMAK

Evalueringen af folkeskolenEvalueringen af folkeskolen har siden sidst været med til at sætte dagsorden for arbejdet i sekretariatet.Både formanden, bestyrelsen og sekretariatet har rejst på kysten for at fremlægge rapporten og diskutere den med medlemmerne. Der har været møder i de fleste byer og møderne fortsætter efter ferien.På møderne har repræsentanterne fra IMAK fremlagt rapportens konklusioner, anbefalinger og henstillinger og denne fremlæggelse har så dannet baggrund for efterføl-gende drøftelse med medlemmerne. Det har været meget forskelligt, hvordan der er blevet reageret på rapporten, enkelte steder blev den mødt med vrede, idet medlemmerne slet ikke kunne genkende deres skole i rapporten – nogle af disse steder helt klart, fordi de ikke havde deltaget aktivt i evalueringen.Men også enkelte skoler, der havde været besøgt mente ikke rapporten viste et korrekt billede.På andre skoler var der imidlertid mange ting i rapporten, som de kunne nikke genkendende til.

På alle skoler var det en stor diskussionslyst og bestemt en vilje til at se indad. Mange steder blev møderne længere end planlagt, fordi man havde så mange forhold, man gerne ville gå i dybden med. På flere skoler blev der på mødet lavet aftaler mellem ansatte og ledelse om en proces, så rapporten kunne blive yderligere drøftet og indgå i den lokale skoleudvikling.IMAKs repræsentanter mødte alle steder på kysten engagerede medlemmer og stort fremmøde til medlems-møderne. Det var derfor rigtigt gode møder med masser af input til IMAKs bestyrelse til det fortsatte arbejde.

Der skal dog lyde en kraftigt opfordring til de medlemmer, der stadig ikke har fået hele rapporten læst. Flere gav udtryk for at de har vanskeligt ved at læse den, når den kun foreligger elektronisk og skolen ikke har råd/kapacitet til at skrive den ud til alle

Men få nu rapporten læst, det er dig og din skole det handler om

Feriefonde og låneansøgninger.Hvert år op til sommerferien og i begyndelsen af sommer-ferien, har sekretariatet ekstra travlt med sene indkomne ansøgninger. Det betyder ekstra lang sagsbehandlingstid både hos IMAK og Tjenestemændenes Låneforening – hvilken igen betyder længere svartid.Derfor forsøg at forberede dig i god tid op til ferieperioder, så du undgår at måtte vente på svar.

Qeqqata AkademiI sidste nummer af Ilinniartitsisoq skrev vi om blokade mod Qeqqata Akademi. Der er nu indgået overenskomst med Qeqqata Akademi, så blokaden er hævet. Der har og er fortsat dog nogle hængepartier i forhold til, at alle får udbetalt korrekt løn, som ikke er løst i skrivende stund.

Planlagte aktiviteter i efteråret 2015.I efteråret 2015 har IMAK en del kursusaktivitet.Der skal holdes kursus for nyvalgte tillidsrepræsentan-ter, der ikke tidligere har været på ”grundkursus”. Kurset forventes at blive afholdt i IMAKs lokaler i Nuuk, da det er et begrænset antal kursister, der er tale om.Desuden afholder INERISAAVIK, KANUKOKA og IMAK modul II for ledere, der var på modul I sidste år samt et nyt modul I for de ledere, der stadig ikke har været på dette.Kurser for erfarne tillidsrepræsentanter forventes afholdt foråret 2016

Kontakt til sekretariatetDer afholdes stadig ferie hos nogle af medarbejderne i sekretartiatet i skrivende stund, men efter 17. august er alle tilbage på arbejde.I perioder er nogle af medarbejderne dog på tjenestere-jser eller kurser/efteruddannelse. Vil du være sikker på din mail bliver læst så send den til imak@imak.gl i stedet for til enkeltpersoner

www.imak.gl

Ilinniartitsisoq 43www.imak.gl

KINGULLERMITLisbeth Frederiksen, IMAK

Meeqqat atuarfianik nalilersuineqMeeqqat atuarfiata nalilersorneqarnera pillugu oqallinneq allaffeqarfiup kingullermit suliaangaatsiartussaasoq nalunngereerpaa. Siulittaasoq, siulersuisut allaffeqarfimmiullu nunatta sin-eriaani nalunaarusiaq ilaasortanut saqqummiunniarlugu oqaluuseritinniarlugulu angalaarput. Illoqarfiit amerlaner-saani ataatsimiissitsineq ingerlanneqarpoq feerialu naap-pat ataatsimiissitsinerit aallarteqqissallutik.Ataatsimiiffinni IMAK’ip sinniisuisa nalunaarusiap inernil-erneqarnera, ilaliinerit piumasaqaatillu saqqummiutta-rpaat saqqummiussisarnerillu ilaasortat oqallittarnerinut tunngaviusarput. Assigiinngitsorujussuarnik nalunaarusiaq qisuariarfigineq-artarpoq, piffinni ikitsuni kamallutik qisuariartarput, nalu-naarusiami atuarfitsik ilisarisinnaanngilluinnarnerartarlugu – taakkunanimi ilanngullutik naliliiffigineqarsimannginner-tik pissutaammat. Atuarfinnili ataasiakkaani ilaatinneqarsimagaluartut akor-nanni aamma oqaatigineqarpoq, nalunaarusiap inernera eqqortuunnginnerarlugu.Atuarfinnili allani nalunaarusiami sorpassuarnik ilisarinnil-lutik anngaasoqarpoq.

Atuarfinni tamani oqallikkusussuseqarluarpoq imminnullu qiviarnissamik piumassuseqartoqarluarluni. Ataatsimi-iffinni amerlasuuni ataatsimiinnerit pilersaarutigisamiit sivisunerusumik ingerlanneqartarput, ataatsimiittut sorpassuarnik itisileerusussuseqartarmata. Atuarfinni arlalinni ataatsimiinnerup ingerlanerani atuarfinni sulisut aqutsisullu akunnerminni suleriaasissaminnik isumaqa-tigiissuteqartarput, nalunaarusiaq sukumiinnerusumik oqaluusereqqikkumallugu atuarfiillu ineriartortinnerinut ilaatikkumallugu. IMAK’ip sinniisuisa sineriammi ilaasortat naapitatik tamarmik pimoorussisuunerarpaat ataatsimiigiarrattorpas-suunerarlugillu. Taamaammat ataatsimiinnerit pitsaal-luinnartumik ingerlanneqarput IMAK’illu siulersuisuisa suleriaqqinnissaanut immersuilluarlutik. Ilaasortanulli nalunaarusiamik suli atuarsimanngitsu-nut sakkortuumik kajumissaarutigineqassaaq tamanna atuaqqullugu. Arlallit oqaatigaat elektroniskimiimmat atuarniarnera ajornakusoortikkitsik atuarfitsillu taassuma tamanut anisinnissaanut akissaqannginnerarlugu.

Taamaakkaluartoq nalunaarusiaq atuarniaruk, illit atuarfiillu pillusi allataavoq

Feriefondi taarsigassarserusunnermullu qinnute-qaatit.Ukiut tamaasa sommerferialinnginnermi sommerferialer-fiilluunniit aallatinnerani allaffeqarfimmiut qinnuteqaatinik nassiussuillutik ulapputtarput. Tamakkuninnga sulineq IMAK’imut Tjenestemændenes Låneforening’imullu siv-isuumik suliassaassarpoq – taamalu akissutisinissamut aamma sivitsorsaataasarluni.Taamaammat sapinngisassinnik siusinaarlusi feeriarfis-sasi suli tikeqqajanngitsut pilersaarusiorniartaritsi sivisual-laamik akissutissannik utaqqisannginniassaasi.

Qeqqata AkademiiaIlinniartitsisumi kingullermi Qeqqata Akademiianut blokad-eqaqqusilluta allappugut. Massakkulli Qeqqata Akademiia isumaqatigiissummik peqalerpoq, taamaammat blokad-eqarnera atorunnaarpoq. Taamaakkaluartoq suli mas-sakkut tamarmik eqqortumik akissarsiaqarnissaat pillugu iluarsisassaqarpoq.

Ukiaq 2015 pillugu pilersaarutit.2015’ip ukiaani IMAK’ip pikkorissaasoqangaatsiartoqar-nissaa pilersaaruteqarfigaa.Tatigisaallutik sinniisut qinikkat nutaat suli ”tunngaviu-sumik kursusertinneqanngitsut” pikkorissartinneqassap-put. Kursusernissaq, pikkorissartussat amerlannginneri peqqutigalugu, IMAK’ip initaasa ilaani Nuummi ingerlan-neqassasoq naatsorsuutigineqarpoq.Taassuma saniatigut ukunani aqutsisut INERISAAVIK, KANUKOKA IMAK’imilu modul II ingerlanneqassaaq, siorna taakkua aqutsisuisa modul I ingerlatereermassuk, siornali aqutsisut taassuminnga suli ingerlatsisimanngit-sut aamma ingerlatsissapput. Tatigisaallutik sinniisut ilikkarnerit upernaami 2016’imi pik-korissartinneqassasut naatsorsuutigineqarpoq.

Allaffeqarfimmut attaveqarneqUllumi suli allaffeqarfimmi sulisut ilaat sulinngiffeqarput, aggustusilli 17.ata kingorna sulisuvut tamarmeeqqilissap-put.Piffissalli ilaani suleqativut suliartorlutik/kursuserlutik/ilin-niaqqillutilluunniit angalasassapput.E-mailikkavit atu-arneqarnissaa qulakkeerumagukku uunga nassiutissavat imak@imak.gl inunnut ataasiakkaanut nassiunnagu.

Ilinniartitsisoq 44

Mere om ytringsfrihed for offentligt ansatteSom tidligere beskrevet i Ilinniartitsisoq, har offentligt ansatte både ret og pligt til at udtale sig. Både Transparency Greenland og Danmarks Lærerforening er på banen med råd og vejledning til dig, der er i tvivl om, hvor grænsen for din ytringsfrihed går.Den 28. april udkom Transparency Greenlands publikation »Håndbog om offentlig ansattes ytringsfrihed«.Den blev præsenteret under et debatarrangement i Katuaq i Nuuk med titlen »Hvilke udfordringer har de offentligt ansatte i dagens Grønland?«. Under debatten blev det blandt andet sagt, at en af de største udfordringer herhjemme er usikkerheden hos offentligt ansatte om, hvad de rent faktisk må ytre sig om i det offentlige rum. Du finder håndbogen på www.transparency.gl.Også Danmarks Lærerforening, DLF, har udgivet en publikation om ytringsfrihed som led i hovedbestyrelsens arbejde med ytringsfrihed som et strategisk indsatsområde. ”Ansatte i folkeskolen oplever en række krav , som de ikke kan leve op til, fordi kravene stiger og ressourcerne falder. Og undertiden ser DLF åbenlyse forsøg på at lukke munden på dem,” står der i publikationen »Din ytringsfrihed«, som du finder på Danmarks Lærerforenings hjemmeside www.dlf.org.

Pisortani atorfillit killiligaanatik oqaaseqarsinnaanerat nangeqqilluguIlinniartitsisumi kingullermi pisortani atorfillit killiligaanatik oqaaseqarsinnaasut tamannalu pisussaaffigigaat pillugu al-laaserineqarpoq. Killeqanngitsumik oqaaseqarsinnaanivit killissaa sumiinnersoq nalornigukku, Transparency Greenland’ip (Nunarput Ersittup) Danmarks Lærerforening’illu marluullutik siunnersorniarlutit ilitsersorniarlutillu suliaqarsimasut takusinnaa-vatit. Apriilip 28.ani Transparency Greenland’ip atuagaq ”Pisortani atorfillit killiligaanatik oqaaseqarsinnaanerat” saqqum-mersippaa.Taanna Katuami Nuummiittumi ”Nunatsinni ullumi pisortani atorfillit killiligaanatik oqaaseqarsinnaanissaminnut suut unammilligassaraat?”-mik qulequtserlugu oqallittoqarfiusumi saqqummersinneqarpoq. Oqallinnermi ilaatigut oqaatigineqarpoq, nunatsinni pisortani atorfillit sorpiaat pillugit kikkunut tamanut ammasumik oqaatigisinnaanerlugit nalornineq, unammilligassanut annerpaanut ilaasoq. Atuagaq uani nanisinnaavat www.transparency.gl.Aamma Danmarks Lærerforening’ip, DLF, siulersuisuunerisa, killiligaanani oqaaseqarsinnaaneq pillugu suliassamittut pilersaarusioramikku, ilanngullugu killiligaanani oqaaseqarsinnaaneq pillugu atuakkamik saqqummersitsipput.”Meeqqat atuarfiani sulisut, piumasaqaaterpaalunnik amerliartuinnartunik, nukissallu pigineqartut ikiliartuinnartut peqqutaallutik, naammassisinnaanngisaminnik piumaffigineqartarlutik misigisimapput. Ilaatigut DLF’ip nalaattarpaa ammasumik allaat nipangersarniarneqarlutik ” atuakkami saqqummersinneqartumi ”Din Ytringsfrihed”’imi allassima-voq, taanna nittartakkami uani nassaarisinnaavat www.dlf.org.

Inge S. Rasmussen