– fremtidens miljø skabes i dag

ØØkkoonnoommii oogg mmiilljjøø hhæænnggeerr ssaammmmeenn

- grønne afgifter og grøn adfærd

Tekst: Anne-Mette Wehmüller og Asbjørn Wejdling, Det Økologiske Råd

Tak til Christian Ege for faglige råd, og tak til Carsten Munk for råd til

målgruppekommunikation

Layout: Hanne Koch, Design Konsortiet

Korrektur: Ragnhild la Cour Bennedsen og Jesper Breining

Tryk: Økotryk

Trykt på Svanemærket papir

Illustrationer/fotos: Hanne Koch, Colourbox

Hæftet kan frit downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside

www.ecocouncil.dk. Hæftet er gratis og kan fås ved henvendelse til

Det Økologiske Råd. Ved forsendelse opkræves porto og et ekspeditions-

gebyr på 10 kr. Citering, kopiering og øvrig anvendelse af hæftet er meget

velkomment og kan frit foretages med kildeangivelse. Hæftet er støttet af

Dansk Energi-Net´s Energisparepulje og Videnskabsministeriets Tips & Lotto

pulje.

Udgivet af:

Fremtidens miljø skabes i dag

Blegdamsvej 4B

2200 København N

Tlf.: 33 15 09 77

e-mail: info@ecocouncil.dk

Web: www.ecocouncil.dk

Det Økologiske Råd er en forening som arbej-

der for bæredygtig udvikling med social ret-

færdighed og menneskelig trivsel. Vi gennem-

fører oplysningsarbejde, dokumentation og

debat og udgiver tidsskriftet Global Økologi.

Du kan støtte arbejdet ved at blive medlem.

Samtidig modtager du bladet ”Global Økologi”.

I disse dage er det svært at åbne en

avis uden at blive konfronteret med

nyheder om, at klimaproblemet er

værre end man hidtil har troet.

Klimaudfordringerne er ikke til at

komme uden om – og det er kun

godt. Men hvad med løsningerne på

udfordringerne?

En bæredygtig udvikling kommer ikke

af sig selv. Vi har i Europa et princip

om, at forureneren skal betale for for-

ureningen – men hvordan realiseres

dette? Det er et af de grundlæggende

temaer for dette undervisningshæfte.

Hæftet henvender sig til gymnasieele-

ver i 3.g i samfundsfag. Det kan lige-

ledes anvendes til samfundsfagsele-

ver i 2.g., som har gennemgået en

almen introduktion til økonomi og er

ligeledes anvendeligt i tværfaglige for-

løb. Til hvert afsnit er der en række

arbejdsspørgsmål. Man kan vælge at

plukke i spørgsmålene, f.eks. udvælge

spørgsmål til et enkelt af de udvalgte

cases, alt afhængig af hvad man

ønsker at gå i dybden med. Endelig

kan man i undervisningen overveje,

hvilke miljøområder eleverne finder

mest relevant for deres hverdag. I

kapitel 1 skitseres udfordringerne vi

står overfor og de forskellige perspek-

tiver på den globale opvarmning

udfoldes. Kapitel 2 præsenterer de

grønne virkemidler historisk og frem-

adrettet - og det klargøres, at holdba-

re løsninger kræver et samarbejdet

mellem økologi og økonomi. Hvordan

anvender vi økonomiske incitamenter?

- er det centrale spørgsmål i kapitel 3.

Kapitel 4 har mere specifikt fokus på

hvad vi kan gøre for at indføre en

grøn skattereform,dvs. ændre beskat-

ningen i en mere miljøvenlig retning. I

det afsluttende kapitel 5 skitseres

udvalgte sektorområder som berøres

af en grøn skattereform, herunder

trafikken, landbruget, andre erhverv,

boliger, private husholdninger samt

produkter. Hvert af disse er opstillet

som selvstændige cases. Man kan

således vælge de sektorer og konkre-

te eksempler på økonomiske virke-

midler, som har ens største interesse.

God læselyst!

Det Økologiske Råd, februar 2010

Forord

Ø K O N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N

Indeks

1.0 Den globale opvarmning – forskellige perspektiver · 5

1.1 Det videnskabelige perspektiv · 5

1.2 Det humanitære perspektiv · 7

1.3 Det økonomiske perspektiv · 8

1.4 Grønne afgifter – en del af den politiske løsning · 9

2.0 At regulere markedet: grøn og bæredygtig udvikling · 11

2.1 Nationale virkemidler – skatter og afgifter i Danmark · 11

2.2 Økologisk sammenbrud eller bæredygtig vækst? · 18

2.3 Nationale og internationale virkemidler · 19

3.0 Betal skat på en intelligent måde · 21

3.1 Markedet regulerer ikke sig selv · 21

3.2 Kan man sætte pris på miljøet? · 22

3.3 Grønne afgifter giver et incitament til at handle miljørigtigt · 24

3.4 Social slagside ved grøn skattereform · 24

3.5 Påvirkes konkurrenceevnen negativt? · 25

4.0 Nationale og internationale indsatser · 28

4.1 Fra skattekommission til skatteaftale · 28

4.2 Principper for grøn skatteomlægning · 28

4.3 Nye skrappe CO2 krav til Danmark · 29

4.4 Behov for internationale aftaler · 30

5.0 Områder som berøres af en grøn skattereform · 34

5.1 Trafikken den store CO2-synder · 35

CASE 1 Trafikken og udfordringen · 38

CASE 2 Landbruget og udfordringen · 43

CASE 3 Andre erhverv – grønne afgifter i en finanskrise? · 45

CASE 4 Bygninger og energiudfordringen · 47

CASE 5 Husholdninger og energiudfordringen · 50

CASE 6 Produkter og energiudfordringen · 54

6.0 Litteraturliste · 57

Den globale opvarmning er et faktum.

Den er med meget stor sandsynlighed

menneskeskabt, og den udgør en

trussel mod miljøet. For at få en for-

ståelse af hvor store konsekvenserne

af den globale opvarmning er, er det

vigtigt at anlægge et helhedsperspek-

tiv. I det følgende fremlægger vi tre

perspektiver på den globale opvarm-

ning: 1) Det videnskabelige perspektiv

2) Det humanitære perspektiv og 3)

Det økonomiske perspektiv. Det

videnskabelige perspektiv giver indblik

i, hvad der er årsagen til den globale

opvarmning, og hvilken indvirkning

den har på jorden og dens økosyste-

mer. Det humanitære perspektiv retter

fokus mod den humanitære katastro-

fe, der vil ske som følge af de ændre-

de leveforhold, og som bl.a. kan føre

til, at mange må flygte fra ramte

områder, mens det økonomiske per-

spektiv kommer med bud på, hvad

omkostningerne er ved at handle og

ved ikke at handle.

1.1 Det videnskabelige perspektiv

Klimaproblemerne skyldes med meget

stor sandsynlighed den stigende udled-

ning af drivhusgasser (se faktaboks 3).

Drivhusgasserne spiller ind i forhold til

ændringen i jordens temperatur - driv-

huseffekten påvirker jorden og har kon-

sekvenser for både mennesker og

natur.

Drivhuseffekten fungerer ligesom et

drivhus, idet drivhusgasserne lader

solens kortbølgede stråler komme ind

i jordens atmosfære og stopper de

langbølgede varmestråler fra at

komme væk fra jordens atmosfære (se

figur 1). Drivhuseffekten skyldes de

forskellige drivhusgasser, der ligger

omkring jorden. Drivhusgasser er en

fælles betegnelse for de gasser, der

er i stand til at opfange den langbøl-

gede varmestråling og reflektere den

ned mod jorden igen. Tilstedeværelse

af drivhusgasser er en betingelse for,

at der kan være liv på jorden. Men

forøgelsen i koncentrationen af driv-

husgasserne kan øge jordens tempe-

ratur. Der er to faktorer, som afgør

virkningen af en drivhusgas: 1) Hvor

kraftig drivhusgassen er, dvs. hvor

meget den reflekterer den langbølge-

de stråling. 2) Hvor længe drivhusgas-

sen kan opholde sig i atmosfæren.

Drivhusgassernes oprindelse

De stigende mængder af drivhusgas-

ser i atmosfæren skyldes menneskeli-

ge aktivitet i form af afbrænding af

fossile brændsler (kul, olie, gas), skov-

rydning og vores landbrugsformer.1

Udledninger af drivhusgasser - som

følge af menneskelige aktiviteter - er

steget kraftigt siden industrialiserin-

gen og frem til i dag (se figur 2).

Faktisk overstiger den nuværende

koncentration af CO2 de naturlige

udsving (toppe), som har været igen-

nem de sidste 650.000 år. 2

CO2 er den vigtigste drivhusgas. Den

bidrager med ca. 55 pct. af den men-

neskeskabte drivhuseffekt.3 Samtidig

er CO2 den drivhusgas, hvis koncen-

5

Figur 1

Drivhusgassernes påvirkning på jordens temperatur

Kilde: http://www.co2crc.com.au/imagelibrary2/capture.html

1.0 Den globale opvarmning – forskellige perspektiver

Solstråler passerer

igennem atmosfæ-

ren og opvarmer

jorden

Infrarøde stråler

(også kaldet var-

mestråler) udsen-

des fra jorden …

… Størstedelen af den infrarøde stråling slip-

per ud i rummet, hvilket køler jorden ned …

… men noget af den infrarøde strå-

ling returneres af gasser i atmosfæ-

ren (drivhusgasser), hvilket holder

temperaturen på jorden høj nok til at

der kan eksistere liv på jorden.

IInnffrraarrøødd ssttrråålliinngg

Stigende drivhusgas

niveauer i atmosfæren

øger mængden af infra-

rødstråling, der returne-

res. Resultatet er, at jor-

dens atmosfære og jord-

overfladen bliver varmere.

Drivhuseffekten

tration stiger hurtigst som følge af

menneskeskabte aktiviteter. De næst-

vigtigste drivhusgasser er metan og

lattergas.

Tid til at handle

Det er vigtigt, at vi handler nu. Det

understøttes af, at drivhusgasserne

kan forblive i atmosfæren meget

længe - CO2 f.eks. i 50-200 år.4

Konsekvensen af dette er, at selvom

vi stoppede al udslip i dag, skal vi sta-

digvæk vente mange årtier, før vi

begynder at se drastiske fald i atmos-

færens indhold af CO2.

Ø K O N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N6

Figur 1a: Opvarmning af kloden, opgjort (pct.)

Kilde: Det Økologiske Råd

55 pct.

Kuldioxid CO2

6 pct.

Lattergas N2O

17 pct.

Metan CH4

22 pct.

HFC- og HCFC-gasser

Hvad er metan?Metan (CH4) er en drivhus-

gas, som især kommer fra

landbruget. Denne gasart er

en 22 gange mere effektiv

bidragyder til drivhuseffekten

end kuldioxid.

FA

KT

AB

OK

S 1

Hvad er lattergas? Dinitrogenoxid (N2O) eller

lattergas virker også som

drivhusgas. De kommer især

fra landbruget. Dens drivhu-

seffekt er ca. 310 gange

større end CO2.

FA

KT

AB

OK

S 2

Kuldioxid (CO2)

Metan (CH4)

Lattergas (N2O)

2000

1800

1600

1400

1200

1000

800

600

400

350

300

250

0 500 1000 1500 2000

ppm CO2 ppb metan/lattergas

Figur 2: Hvad sker der, hvis vi ikke handler?

Figur 2 viser indholdet af drivhusgasser, med lang levetid i atmosfæren:

kuldioxid, metan og lattergas fra år 0 til 2005. Koncentrationen er opgjort som

parts per million (ppm) eller parts per billion (ppb). På grafen ses en stor stig-

ning i drivhusgas koncentrationerne fra 1750, hvor udledningen steg som følge af

den industrielle revolution.

Kilde: IPCC, 4 hovedrapport 2007

Baseret på observationer fra alle kon-

tinenter og de fleste verdenshave er

det påvist, at mange naturlige syste-

mer påvirkes af regionale klimaæn-

dringer, især temperaturstigninger.

Figur 3 giver et indblik i hvilke konse-

kvenser den globale opvarmning vi få.

Dertil kommer, at mange forskere har

advaret om, at IPCC arbejder ud fra

allerede forældede data. Verden er

sandsynligvis - hvis der ikke bliver

handlet - på vej mod betydeligt større

stigninger i både temperatur og vand-

stand end antaget af IPCC. En tempe-

raturstigning på 6 grader, som det

antages muligt i den årlige rapport fra

International Energy Agency (IEA), vil

f.eks. lægge mange lande øde. 5

1.2 Det humanitære perspektiv

Konsekvenserne af den globale

opvarmning kommer til at ramme for-

skelligt rundt om i verden. Når vejr-

mønstrene ændrer sig i de første par

år, vil det for de rigere dele af verden

primært komme til at handle om kli-

matilpasning i form af højere diger,

større kapacitet i kloakkerne, mere

aircondition m.v. Derimod er konse-

kvenserne allerede nu alvorlige for

millioner af verdens fattigste menne-

sker i U-landene i form af mere eks-

tremt vejr – mere tørke, flere over-

svømmelser, kraftigere storme, fejlsla-

gen høst med sult til følge.6 På lidt

længere sigt vil en lang række ø-stater

være i farezonen for at blive skyllet

væk. Og på lang sigt vil også de rigere

lande blive ramt. Klimaændringerne

kan i værste fald betyde, at en milli-

ard mennesker bliver fordrevet fra

deres nuværende hjem.

7

IPCC rapporten

I november 2007 offentlig-

gjorde FN’s internationale kli-

mapanel (IPCC) sin fjerde

hovedrapport. Bag rapporten

står 2500 videnskabelige

eksperter, 450 hovedforfatte-

re og 800 medforfattere fra

over 130 lande. De konklude-

rer, at klimaforandringerne er

indiskutable, og at de vil

bevirke temperaturstigninger,

stigende havniveau samt

afsmeltning af sne og is:

”Der er ingen tvivl om klima-

systemets opvarmning, hvil-

ket nu utvetydigt fremgår af

observationer af stigninger i

de gennemsnitlige globale

luft- og havtemperaturer,

omfattende smeltning af

sne og is samt den stigende

gennemsnitlige globale

vandstand i havene.”. IPCC

siger også, at klimaforandrin-

gerne med 90 pct. sandsyn-

lighed er menneskeskabte.

FA

KT

AB

OK

S 3

Viser steder der

udsættes for mangel

på rent drikkevand

Viser områder med for-

øget risiko for storme

og oversvømmelser

Viser områder med

forringet fødevarepro-

duktion

Viser risiko for miljø-

flygtninge og mulig-

hed for udvikling af

voldelige konflikter

Figur 3: Konsekvenserne af den globale opvarmning

Figur 3 illustrerer de områder i verden, der rammes af klimaændringernes

følgevirkninger.

Kilde: Climate change and security – challenges for German Development Cooperation,

Kruk et al., 2008.

Viser hvilke områ-

der der er særligt

udsatte

1.3 Det Økonomiske perspektivDer er mange muligheder for at

handle i forhold til den globale

opvarmning. Det har længe været dis-

kuteret, om det kan betale sig? Et

svar herpå finder man bl.a. i Stern-

rapporten, som blev lavet for den bri-

tiske regering i 2006. Denne bereg-

ner, at det klart bedst kan betale sig

at handle nu frem for senere at beta-

le for tilpasningerne til klimaforan-

dringerne. Forskellen mellem bereg-

ningerne i Stern-rapporten og tidlige-

re rapporter ligger i to ting. For det

første har man tidligere regnet på en

måde, hvor omkostninger langt ude i

fremtiden talte meget lidt i forhold til

omkostninger i nutiden. Man kalder

det at bruge en høj diskonteringsren-

te. I Stern-rapporten bruges derimod

en lav rente, hvor fremtiden tæller

mere (se faktaboks 5). For det andet

blev der i rapporten taget højde for,

at klimaforandringerne kommer til at

få store konsekvenser for fremtidens

økonomi. Et aspekt, som tidligere har

været negligeret.

Stern-rapportens beregninger viste

bl.a., at handlede man i dag, ville det

koste omkring 1 pct. af verdens brut-

tonationalprodukt (BNP) per år fra nu

af og frem i tiden. Hvis vi derimod

udskyder at handle, kan det koste fra

5 og op til 20 pct. af verdens BNP

Ø K O N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N8

FN om klimaflygtninge

Gletcherne på det tibetanske

plateau vil forsvinde, hvilket

medfører, at floderne i Syd

Østasien tørrer ud. Dette vil

tvinge milioner af folk til at

udvandre nordpå mod

Sibirien for at finde vand.

Afsmeltninger i de Nord

Amerikanske bjergkæder, vil

tvinge millioner nord på ind i

Canada på jagt efter vand.

Når den Antarktiske og

Grønlandske is smelter, vil

det give en vandstandsstig-

ning på 7 meter, som vil

tvinge 330 millioner menne-

sker til at migrere. Vil lande

fredeligt åbne deres grænser

og tillade flygtningene at

komme ind og overtage jord?

Historien fortæller os: sand-

synligvis ikke.

Kilde Frit oversat efter: “Two

degrees of separation

between hope and despair”,

FNs udviklingsorganisation

(UNDP), s. 28, 2008.

FA

KT

AB

OK

S 4

Hvad er diskonteringsrente?

Man bruger diskontering, når man skal beregne, om det kan betale sig

at etablere et projekt, f.eks. bygge en bro, som skal betales i dag, men

hvor indtægterne først kommer i fremtiden. Så formindsker man ind-

tægterne ved såkaldt tilbagediskontering. Man bruger typisk 5 eller 6

pct. Det giver mening, når en bro skal forrentes over 30 eller 40 år.

Men bruger man samme metode over for klimaforandringerne, hvor de

alvorligste konsekvenser først viser sig efter 100 eller 200 år, går det

galt. Når vi taler klima drejer det sig om omkostninger (ikke indtægter)

i fremtiden. Hvis man tilbagediskonterer med 5-6 pct., formindskes de

fremtidige omkostninger så meget, at de bliver næsten uden betydning.

Her er man nødt til at bruge en lav rente, f.eks. 1 eller højst 3 pct.

FA

KT

AB

OK

S 5

Figur 4: Tilbagediskontering med en rente på 6 pct. og 1 pct.

På figuren ses hvor stor en forskel der er på en rente på 1 pct. og 6 pct., når

man ser på omkostninger langt ude i fremtiden – her 100 år. Det antages, at

omkostningen bliver 100 mia. kr. Bruger man 6 pct. bliver omkostningen, der

falder om 100 år, langt mindre regnet om til nutidskroner (0,21 mia. kr.). Det vil

sige. at størrelsen af de fremtidige konsekvenser betyder meget lidt for beslut-

ningen i dag.

Kilde: Det Økologiske Råd

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

2009 2029 2049 2069 2089 2109

Tilbagediskontering med 6 pct.

Tilbagediskontering med 1 pct.

Milliarder kroner

År

årligt.7 Herudover behøver en reduk-

tion i drivhusgasudledningerne ikke at

betyde, at økonomien skal geares

ned. Den økonomiske vækst skal deri-

mod afkobles fra drivhusgasudlednin-

gen – dvs. der kan være vækst i øko-

nomien, uden at drivhusgasudlednin-

gen stiger. Denne afkobling kan være

en fordel for Danmark – primært fordi

vi har et højt vidensniveau inden for

grøn teknologi. Den danske eksport

af grøn teknologi i 2008 var oppe på

64 milliarder kr. Den var således tæt

på at være på højde med fødevarer,

som er vores største eksportvare.8

Figur 5 giver et simpelt indblik i den

globale opvarmning og årsagssam-

menhænge, som relaterer sig til

udviklingen. De stigende mængder af

CO2 i atmosfæren, der skyldes men-

neskelig aktivitet medfører store

påvirkninger på jorden. Disse ændrin-

ger har - som angivet i figur 5 - store

konsekvenser for mennesker og for

naturen.

1.4 Grønne afgifter– en delaf den politiske løsning Der skal handles nu. Den gode nyhed

er, at det faktisk er muligt at gøre

noget. Som beskrevet af UNDP mang-

ler verden hverken økonomiske eller

teknologiske ressourcer til at handle.

Det forudsætter imidlertid politisk vilje

til at samarbejde.9 Politisk regulering

af markedet og brugen af grønne

afgifter er nogle af de instrumenter,

politikerne har. Ved at bruge grønne

afgifter – bundet sammen i en grøn

skattereform - kan markedet og for-

brugerne gives incitamenter til en

mere miljøvenlig adfærd og udviklin-

gen af grønne teknologier.

9

”Jo højere en diskonterings-

rate man bruger, jo mindre

vægt lægger de nuværende

politikere på forholdene for

fremtidens generationer.”

Peder Andersen, leder,

Økonomisk Institut KUA

– om diskonteringsrate

FA

KT

AB

OK

S 6

Figur 5: Årsager og sam-

menhænge i klimaproble-

matikken

Årsagssammenhængen imel-

lem drivhusgasudslippet,

påvirkningen på jorden og

konsekvenserne for menne-

sket og naturen. De stigende

mængder af drivhusgasser i

atmosfæren, der skyldes

menneskelig aktivitet, medfø-

rer store påvirkninger på jor-

den. Disse ændringer har

store konsekvenser for men-

nesker og natur.

Kilde: Two degrees of separation

between hope and despair, editor:

Aoife O’Grady, s. 7, 2008.

Årsager

Stigning i drivhusgas

niveauet

Skovrydning

Effekter

Konsekvenser

Vandstands-stigning

i havene

Forøget overflade

temperatur

Tørke Oversvømmelser og uønskede

effekter på atmosfæren og

nedbøren

Sundhed og uddan-

nelse forringes

Udryddelse af arter

og miljømæssig

ødelæggelser

Tab af

afgrøder

Udtømning af

vandforsyninger

Økonomien

får nedgang

1 Hvordan virker drivhuseffekten?

Forklar drivhuseffekten i store træk

ud fra nøgleordene: drivhusgasser,

solens stråler og varmestråler fra

jorden.

2 Gengiv og forklar med dine egne

ord de forskellige perspektiver

man kan anlægge på den globale

opvarmning, som er nævnt i kapit-

let og debattér disse

3 Nævn de 3 vigtigste drivhusgasser,

og hvor de især dannes

4 Hvilke påvirkninger har den globa-

le opvarmning på kloden? (giv fire

eksempler på dette). Og hvilke

konsekvenser har dette for de

mennesker og dyr, der lever på

jorden? Giv fire eksempler på

dette.

5 Hvilken betydning kan den globale

opvarmning få for dem, der ikke

har råd til at tilpasse sig?

Ø K O N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N10

Arbejdsspørgsmål til kapitel 1

Noter til kapitel 1

1 IPCC Synteserapport - Sammendrag for beslutningstagere, s. 6, 2007

2 IPCC Synteserapport - Sammendrag for beslutningstagere, s. 6, 2007

3 IPCC Synteserapport, Sammendrag for beslutningstagere, s. 6, 2007

4 CO2 som drivhusgas, faktark, climateminds.dk, Stine Krog-Pedersen, Eksperimentarium

5 Rapport ‘World Energy Outlook 2008’ fra International Energy Agency, IEA

6 UNDP Human Development Report 2007 – 08, UNDP, s. 85, 2008

7 Stern review: The Economics of Climate Change - Summary of Conclusions, s. 6, 2006.

8 Analyse fra Energistyrelsen og DI Energibranchen www.ens.dk

9 UNDP Human Development Report 2007 – 08, UNDP, s.8, 2008

✎

Der er en klar sammenhæng mellem

økonomisk vækst og påvirkning af

naturen – og der er forskellige måder

at regulere udvikling af et bæredygtigt

samfund på. Nogle økonomiske regu-

leringsmetoder er nationale – andre

er internationale. I dette kapitel gen-

nemgås de forskellige reguleringsme-

toder, herunder miljøafgifter, omsæt-

telige kvoter samt tilskudsordninger,

ligesom brugen af miljøafgifter i

Danmark berøres. Kapitlet forholder

sig til de forskellige aktører, som er i

spil, og baggrunden for hvorfor det er

vigtigt, at politikere træffer beslutnin-

ger, der fremmer bæredygtighed, her-

under griber ind over for forurening

og overforbrug af naturens ressourcer.

2.1 Nationale virkemidler

Danmark er et velfærdssamfund, hvor

vi har fælles goder. Opretholdelse af

et velfærdssamfund forudsætter, at

det i bund og grund bliver styret

demokratisk. Samtidig er det væsent-

ligt, at finansieringen er på plads, så

velfærds Danmark kan finansieres

gennem skatter og afgifter. Det dan-

ske velfærdssamfund er, billedligt set,

bygget op omkring en stor fælles pen-

gekasse. Fra denne kasse betales for

alle de opgaver, samfundet har påta-

get sig, f.eks. skoler, sygehuse, bør-

nehaver, plejehjem m.v. Men der skal

jo nogen til at betale til den fælles

pengekasse. I Danmark sker dette ved

at borgerne betaler både direkte og

indirekte skatter.

Skatter og afgifter i Danmark

Grønne afgifter er en slags indirekte

skatter. Netop derfor er man (som

borger og forbruger) ikke nødvendig-

vis direkte bevidst om, at man betaler

grønne afgifter. Hver gang du tager et

bad, betaler du skat. Når du f.eks.

kører i bil (i stedet for at cykle) – og

når du bruger en paptallerken (i ste-

det for en almindelig tallerken) beta-

ler du grønne afgifter eller miljøafgif-

ter. Fælles for disse grønne afgifter er,

at de skal få dig til at spare.

Forbruget af vand har været faldende

igennem en længere årrække. Prisen

på vand steg markant omkring 1990

11

Forskellige skatter og

afgifter i DK

I Danmark opererer man

med to slags skatter – de

direkte og indirekte skatter

Direkte skatter:

Skatter, som direkte vedrører

personens indtægt:

• Kommuneskat

• Statsskat, som indeholder

et sundhedsbidrag (tidli-

gere amtsskat).

Statsskatten er yderligere

delt op i bund- og topskat

– samt frem til og med

2009 også mellemskat.

Indirekte skatter:

De indirekte skatter er skat-

ter, der følger varer og ydel-

ser, fx moms, told, grønne

afgifter og punktafgifter.

Der findes bl.a. punktafgifter

på flg. varer:

• Alkohol

• Tobak

• Sodavand

• Slik

• Plasticposer

FA

KT

AB

OK

S 7

Figur 6: Fordeling af en skattekrone

Kilde: fra Skat for unge, SKAT, s. 2, 2009, figuren er udarbejdet på baggrund af Statistisk Årbog 2008.

2.0 At regulere markedet: grøn og bæredygtig udvikling

Transport 33,,33 øørree

Sundhed 1144,,44 øørree

Politi og forsvar

44,,66 øørree

Uddannelse

1144,,88 øørree

Kultur, fritid

og miljø 1144,,88 øørree

Generelle offentlige

tjenester 1122,,88 øørree

Erhvervsøkonomiske

forhold 33,,33 øørree

Social tryghed, velfærd

og bolig 4422,,55 øørree

Ø K O N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N12

Fire begrundelser for at indføre grønne afgifter

1. Begrænsning af skadeligt forbrug/adfærd

Grønne afgifter kan begrænse og på længere sigt hjælpe til at afskaffe skadeligt

forbrug/adfærd. Det gælder f.eks. en afgift på blød PVC og de kemiske blødgørere – såkaldte

phthalater – som indgår heri og bl.a. har været anvendt i børnelegetøj og sutter. Sådanne

afgifter kan evt. berede vejen for et senere forbud mod sådanne stoffer.

2. Fremme adfærdsændringer

Grønne afgifter kan give incitament til, dvs. fremme, adfærdsændringer uden at adfærden forsvinder (f.eks. træng-

selsafgifter og afgift på el og vand, som sigter på at begrænse, men ikke fjerne trafik eller brug af

vand og el).

Trængselsafgifter kan for eksempel give incitament til adfærdsændringer – som i London, hvor

man har høstet positive erfaringer med trængselsafgifter.

Det kan f.eks. fungere som en betalingsring rundt om Københavns centrum – men en sådan er

endnu ikke indført. Afgifternes størrelse kan variere, alt efter hvornår på dagen, man bruger det

offentlige. Stockholm, London og Oslo har alle høstet positive erfaringer med trængselsafgifter. I

disse byer er biltrafikken i betalingszonen faldet med 15-20 pct.

3. Fremme af renere teknologi

Grønne afgifter giver øget incitament (via en konkurrencefordel) til

udvikling af renere teknologi, der ikke er omfattet af afgiften. Det

gælder f.eks. afgiftsfritagelse af køretøjer, som ikke kører på

benzin/diesel. Dette kan være med til at kickstarte et marked (mere

herom, kap 3). Elbiler er en miljømæssig fordel, men elbiler er gene-

relt dyrere i anskaffelse end konventionelle biler.

I Danmark trådte afgiftsfritagelsen for el- og brint-biler i kraft i som-

meren 2008. Frem til foreløbig 2012 er elbiler på maks. to ton frita-

get for registreringsafgift.

4. Fremme af langsigtede investeringer

Grønne afgifter kan bruges til at give langsigtede signaler til markedet/investorer om – og i hvilken retning –

f.eks. energipriserne vil bevæge sig.

Forbruget af benzin og olie må og skal reduceres dramatisk for at sikre jordens fremtid. Dette åbner for spæn-

dende investeringer i vedvarende energi – det danske vindmølleeventyr er et

eksempel på, at det lønner sig at fremme langsigtede investeringer. Udnyttelse

af vedvarende energi er vigtig for at kunne reducere forbruget af kul, olie og

naturgas.

FA

KT

AB

OK

S 8

ved indførelsen af vandafledningsbi-

drag, der finansierer rensningsanlæg

og kloaknet. I 1994 blev vandafgiften

indført, og herefter faldt det afgifts-

belagte vandforbrug med ca. 1/3.

Sådanne afgifter følger princippet om,

at det er forureneren (forbrugeren),

som skal betale for den forvoldte for-

urening. Og det er selve essensen af

en grøn skattereform.

Forskellige typer af grønne

afgifter

Økonomiske virkemidler kan ændre

vores adfærd ved at gøre miljøbela-

stende adfærd dyrere. Afgifterne kan

kombineres med tilskud til mere mil-

jøvenlig adfærd og kan derfor ses som

indførelse af ”forureneren-betaler-

princippet.” Det kaldes også udbed-

ring af markedsfejl. Det bygger på, at

på et klassisk frit marked tager varer-

nes pris ikke højde for de skader, som

forvoldes, f.eks. i form af forurening.

Det sker først. hvis man pålægger en

grøn afgift. Der er groft skitseret fire

gode grunde til at indføre grønne

afgifter (se faktaboks 4 og 8). Det

skal dog understreges, at nogle af

begrundelserne ikke afgrænser sig til

én kategori, alene. Vindkraft kan man

f.eks. både kategorisere som en lang-

sigtet investering, men også som en

renere teknologi.

Er de danske CO2-udledninger ste-

get eller faldet?

I klimadebatten er der ofte uenighed

om, hvordan det står til med

Danmarks udledning af CO2. Noget af

uenigheden skyldes forskellige måder

at regne på – hvilket år man går ud

fra, og hvorvidt man korrigerer for

forskelle i vejrlig og im- og eksport af

strøm. Danmark har en stor udveks-

ling af strøm med især Norge og

Sverige, hvor vi importerer strøm, når

der er meget vand i elvene og eks-

porterer, når der er lidt vand i elvene.

Derfor opgøres energiforbruget både

som den faktiske udledning (blå kurve

i figur 7) og korrigeret energiforbrug

(grøn kurve i figur 7). Det korrigerede

forbrug giver et bedre billede af, om

der er gennemført nationale tiltag,

f.eks. besparelser på strøm, varme,

transport. Som det fremgår af kurven

i figur 7 er det korrigerede forbrug

steget frem til 1997. Derefter faldt til

frem til 2001. Herefter steg det igen

frem til 2007 for endelig at falde i

2008. Kurvens forløb modsvarer, at

der i sidste halvdel af 90’erne blev

gjort en stor indsats for at reducere

energiforbruget, mens indsatsen blev

bremset fra 2001. Tilsvarende viser en

rapport fra Energistyrelsen, at det

danske CO2 udslip af drivhusgasser er

faldet med under 10pct. siden 1990. 1

Erfaringer med grønne afgifter i

Danmark

I 1990’erne blev indført nogle nye

grønne afgifter og en række grønne

energiafgifter blev forhøjet – både på

husholdninger og erhverv. F.eks. blev

13

PJ

1000

900

800

700

600

1980

1985

1990

1995

20002005

2008

Faktisk forbrug

Korrigeret forbrug *

* Korrigeret for nettoeksport

samt klima

Figur 7:

Faktisk og korrigeret

energiforbrug

Kilde: Energistatistik 2006,

Energistyrelsen, s. 16, 2007

Energienheden joule

1 Peta Joule (PJ) = 1.000.000.000.000.000

1 Tera Joule (TJ) = 1.000.000.000.000 J

1 Giga Joule (GJ) = 1.000.000.000 J

1 Mega Joule (MJ) = 1.000.000 J

1 kilo Joule (kJ) = 1.000 J

1 Joule

FA

KT

AB

OK

S 9

vandafgiften indført i 1994. Allerede

fra omkring 1990 steg vandaflednings-

afgiften, fordi de kommunale rens-

ningsanlæg blev udbygget som følge

af den første vandmiljøplan. Indtil da

lod familien Danmark ofte havevande-

ren køre dag og nat i sommerferien.

Forbruget af vand har været faldende

igennem en længere årrække, og

siden afgiften blev indført, er det

afgiftsbelagte vandforbrug faldet med

ca. 1/3, se figur 9. Fra omkring 2005

er vandforbruget igen steget. Det kan

skyldes den generelle højkonjunktur,

som har medført en penge-rigelighed

i husholdningerne, som formentlig har

gjort dem mindre følsomme over for

vandprisens størrelse.

I 1997 blev vægtafgiften på biler

ændret til ”den grønne ejerafgift”, hvor

biler med højt brændstofforbrug beta-

ler langt mere end biler med lavt for-

brug. Senere – i 2007 ændrede man

også afgiften på at købe bil, kaldet

registreringsafgiften, så det nu er rela-

tivt billigere at købe en bil, der kører

langt på literen. Det har bl.a. ført til,

at flere mennesker køber dieselbiler,

der som gennemsnit bruger mindre

brændstof end benzinbiler. I dag kan

man sammenligne bilmodeller og søge

på forskellige kriterier, bl.a. energiklas-

se, mærke og model (se figur 8).

Disse afgifter er eksempler på princip-

pet om, at forureneren skal betale for

den forvoldte forurening. Det har

været med til at ændre vores adfærd i

mere miljøvenlig retning.

Ø K O N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N14

Vidste du …?

Om vand, benzin og diesel

Vidste du …?

I 1992 brugte hver indbyg-

ger i gennemsnit 172 liter

vand. I 2006 var det faldet

til 131 liter.

Vidste du …?

I 1993 var der 1.526.694

personbiler på benzin og

75.880 på diesel. I 2009

var der 1.715.006 person-

biler på benzin og 383.921

på diesel.

FA

KT

AB

OK

S 1

0

Myter om grønne afgifter i

Danmark

Danmark ligger relativt højt, hvad

angår niveauet af grønne skatter sam-

menlignet med andre europæiske

lande (se figur 10). Dette skyldes dog

primært afgifter på husholdninger.

Sammenligner man f.eks. grønne

afgifter på erhverv, ligger Danmark

ikke særligt højt ( se figur 11). Der

blev indført en række forhøjelser af

energiafgifterne på husholdningerne i

1990’erne – ligesom der blev indført

CO2-afgift på erhverv. Ændringerne

skete bl.a. som led i Pinsepakken i

1998. Det blev af den daværende

opposition (Venstre og Konservative)

udlagt som et øget skattetryk. Det var

imidlertid ikke tilfældet. For erhverv

blev selskabsskatten samt arbejdsgi-

verafgifter sat ned, samtidig med at

grønne afgifter steg. For husholdnin-

ger omfattede Pinsepakken – ligesom

de øvrige grønne afgifter i 1990’erne

– en kompensation i form af lettelser

på indkomstskatten (se figur 12).

Problemet var imidlertid, at kompen-

sationen for de grønne afgifter var

usynlig for borgerne. Partierne bag

skattereformen blev derfor beskyldt

for at ville indføre skatteforhøjelser ad

bagdøren. Dette skabte i en årrække

en modvilje imod øgede grønne afgif-

ter. Ved regeringsskiftet i 2001 indfør-

te VK-regeringen skattestoppet. Det

indeholdt ganske vist en undtagelse,

så det var muligt at indføre eller for-

høje grønne afgifter, såfremt andre

skatter blev sænket tilsvarende. Men

denne mulighed blev næsten ikke

anvendt frem til 2007.

15

Figur 8: Hjemmesiden

– ”Hvor langt på lite-

ren”, hvor man kan

vælge bilmodel efter

bl.a. bilens energimær-

ke og brændstoffor-

brug.

Kilde: http://www.hvorlangt-

paaliteren.dk/

sw97161.asp

Figur 9: Vandforbrug i husholdnin-

ger 1982 – 2005

Kilde: Data indhentet fra Danmarks statistik

Mio. m3

400

380

360

340

320

300

280

260

240

1982

1984

1986

1988

1990

1992

1994

1996

1998

20002002

2004

Ø K O N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N16

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0

Norg

eIrland

Malta

Græ

kenland

Span

ien

Belgi

enFran

krig

Lita

uen

Finland

Øst

rig

Estlan

dCy

per

n

Storb

rita

nnie

nRum

ænie

nTy

skland

Holla

ndUnga

rnSlova

kiet

Italie

nLe

tlan

dPo

len

Dan

mar

kSv

erige

Tjek

kiet

Slove

nie

nBulga

rien

Luxe

mbu

rg

pct. af BNP

Figur 10: Energiafgifter i 27 europæiske lande i pct. af bruttonationalproduktet (BNP)

Kilde: Vækst, Klima og konkurrenceevne, Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2008, figur s. 99.

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0

Belgi

enSp

anie

nHolla

ndSt

orb

rita

nnie

n

Sver

ige

Dan

mar

k

pct. af BNP

Husholdninger

Erhvervsliv

Figur 11: Energiafgifter Belgien, UK, Sverige og Danmark

fordelt på husholdninger og erhverv, 2003.

Kilde: Vækst, Klima og konkurrenceevne, Økonomi- og Erhvervs- ministeriet,

2008 figur s. 99.

Figur 12: Skift i skattetrykket

1994 – 2000

Kilde: Grønne afgifter – sætter pris på miljøet

– Skatteministeriet, 2000.

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

27

26

25

5

4

3

Personligt skattetryk, venstre akse

Grønt skattetryk, højre akse

Indko

mst

skat

ter

i pct

. af

BN

P

Grø

nne afgifter i p

ct. af BN

P

En tredje myte om de grønne afgifter

er, at afgifterne vender den tunge

ende nedad (denne myte er beskrevet

i kapitel 3). Hertil kan tilføjes myten

om, at statens provenu forsvinder, når

borgerne begynder at opføre sig mere

bæredygtigt. Dette gælder imidlertid

kun for de grønne afgifter som sigter

mod et totalt forbud mod f.eks. et

farligt stof eller produkt som CFC. De

store afgifter på biler, benzin, olie, el,

vand sigter altovervejende på at

begrænse et forbrug - ikke at standse

det. Dog vil forbruget af olie og ben-

zin formentlig stoppe inden for de

næste årtier, men det kan man forbe-

rede sig på i god tid og sørge for, at

der skaffes et provenu til erstatning,

når dette falder bort.

Ændrede holdninger til miljøskat-

ter ...

VK-regeringen foretog en generel

nedprioritering af miljø- og klimapoli-

tikken fra 2001. Skattestoppet med-

førte en fastfrysning af de grønne

afgifters størrelse – i faste kronebe-

løb. Dermed blev deres værdi udhulet

år for år i takt med inflationen. To

brede energiforlig i Folketinget satte

imidlertid lidt mere gang i at fremme

vedvarende energi og besparelser –

dels i marts 2004 og især i februar

2008. Fra 2007 genindførtes en regu-

lering i takt med inflationen af ener-

gi- og CO2-afgifterne – ikke af de

øvrige grønne afgifter. Der skete dog

ikke nogen genopretning af den

udhuling, der var sket af energiafgif-

ter i 2001-07. Dette betød, at frem til

2009 var der sket en udhuling af de

grønne afgifters reelle værdi med ca.

10 mia. kr/år. Forårspakken fra marts

2009 , (se faktaboks 12) medførte en

omlægning over mod øgede grønne

skatter på ca. 6 mia. kr/år2 – men

altså betydeligt mindre end den

udhuling der var sket siden 2001.

Brugen af økonomiske virkemidler i

miljø- og energipolitikken er således

blevet genindført – om end ikke på et

særligt ambitiøst niveau.

Samtidig peger meget på, at der er

sket et holdningsskred til grønne

afgifter. Både i befolkningen og hos

det danske erhvervsliv. Tre ud af fire

danske virksomheder betaler gerne

højere afgifter for deres elforbrug

eller spildevand, hvis politikerne til

gengæld sænker beskatningen på

arbejde. Det viser en rundspørge

blandt 350 danske virksomheder på

tværs af brancher og geograf3.

Erhvervsledernes indstilling til de

grønne afgifter er markant mere posi-

tiv, end da der blev diskuteret skatte-

reformer i 1990’erne. Både i forbindel-

se med skattereformen i 1993 og

Pinsepakken i 1998 blev SR-regerin-

gen kritiseret - af både erhvervsledere

og borgerlige politikere - for at bruge

de grønne afgifter som skjulte ”røde”

skatter. Også selv om de grønne

afgifter netop blev brugt til at sænke

indkomstskat, arbejdsgiverafgifter m.v.

Grønne afgifter er stadig ikke ligefrem

populære i befolkningen. Alligevel

lader det til, at de i dag accepteres

uden de store protester – og der er

trods alt blevet flere tilhængere den

seneste tid. Iflg. en Greens-analyse4

fra februar 2009, vil hver tredje dan-

sker sige ja til hørere afgifter på ener-

17

Pinsepakken, 1998

Forlig vedtaget i Folketinget

(Socialdemokratiet, Radikale

Venstre, SF og Enhedslisten)

juni 1998. Med reformen blev

de grønne afgifter på bl.a.

elektricitet og benzin hævet.

Pakkens hovedformål var at

styrke den private opsparing;

samtidig øgedes statens og

kommunernes indtjening på

skatter og afgifter. Med

reformen ændredes den

statslige indkomstskats sat-

ser, skatteloftet blev hævet,

rentefradraget og de lig-

ningsmæssige fradrag (bl.a.

for faglige kontingenter og

befordringsudgifter) blev

beskåret, beskatningen af

ejerboliger og pensionsop-

sparing blev skærpet, brutto-

skatten øget med 1 pct. (til

ATP).

FA

KT

AB

OK

S 1

1

Forårspakken, marts 2009

I januar 2009 barslede Skattekommissionen med sit forslag til en ny

dansk skattereform. Et udspil, som i marts 2009 endte med en snæ-

ver skatteaftale mellem regeringen (Venstre, de Konservative) og

Dansk Folkeparti med titlen Forårspakke 2.0 – vækst, klima, lavere

skat. Skatteaftalen består af to hovedelementer: en afskaffelse af

mellemskatten og nedsættelse af topskatten. Dette finansieres ved

færre særordninger for erhvervslivet og ved tiltag, der er målrettet

højndkomstgrupper. For det andet finansieres lavere bundskat, højere

beskæftigelsesfradrag og højere personfradrag ved grønne afgifter på

erhvervslivet og nedsættelse af skatteværdien af fradrag. Der indføres

fra 2010 en grøn check med en særlig kompensation for forhøjelser af

grønne afgifter på husholdninger.

FA

KT

AB

OK

S 1

2

gi, og andelen er stigende (se figur

13). Spørgsmålet var stillet på en

sådan måde, at deltagerne måtte

opfatte det som en isoleret afgiftsstig-

ning. Men i virkeligheden vil der altid

være tale om skatteomlægning, idet

man sænker andre skatter samtidig,

Hvis dette havde fremgået af spørgs-

målet, havde flere sandsynligvis været

tilhængere. Samtidig svarede 55 pct. i

januar 2008 ja til, at de i høj grad er

opmærksomme på, hvor meget el

deres husstand bruger på et år. Der er

således tale om en begyndende hold-

ningsændring både på politisk plan og

i den brede offentlighed.

2.2 Økologisk sammenbrudeller bæredygtig vækst?

Igennem de seneste årtier er det ble-

vet mere almindeligt at forholde sig

kritisk til, om den økonomiske vækst

kan fortsætte, uden at det fører til et

økologisk sammenbrud. Men der er

stadig stor forskel på tankegangen

hos den typiske ”økonom” og den

typiske ”økolog.” De har forskellige

opfattelse af, hvor stor forurenings-

truslen er og et forskelligt syn på

menneskets forhold til naturen (se

figur 14). De har forskellig holdning til

konsekvenserne af den teknologiske

udvikling – en forskellig anskuelse af

naturens sårbarhed og af, hvorvidt

miljøproblemerne skal overlades til en

regulering af markedsmekanismerne.

Det er imidlertid i samarbejdet mel-

lem økonomen og økologen, at løs-

ningerne skal findes i dag. Opfattelse

af, at der findes vandtætte skodder

mellem den økologiske og økonomi-

Ø K O N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N18

”Vi har brug for et skattesy-

stem, hvor vi beskatter min-

dre på det vi har brug for

(arbejde) … og mere på det

vi gerne vil af med (forure-

ning).”

Daværende statsminister,

Anders Fogh Rasmussen,

Venstres landsmøde, nov.

2008

FA

KT

AB

OK

S 1

3

pct.

70

60

50

40

30

20

10

02008 2009

Ja

Nej

Ved ikke /

vil ikke svare

Figur 13: Danskernes holdning til energiforbrug

Kilde: Green Analyseinstitut, opinionsanalyse, foretaget i januar 2008 og januar 2009.

“Mener du, at folketinget burde lægge en afgift på energi for

at nedbringe danskernes energiforbrug?”

ske tankegang er på mange måder

forældet. Det er i fusionen mellem

det økonomiske og økologiske tanke-

sæt, at løsningerne skal findes i dag.

Økonomen og Økologen, - som skit-

seret i figur 14- repræsenterer såle-

des yderpunkter.

2.3 Nationale og interna-tionale virkemidler

Nationalt er det muligt at regulere

ved at indføre en grøn skattereform,

som flytter mere beskatning fra arbej-

de over på forurening og brug af fos-

sile ressourcer. Brugen af nationale

grønne afgifter finder også opbakning

på internationalt plan, hvor både den

vestlige økonomiske samarbejdsorga-

nisation OECD og EU-kommissionen i

flere rapporter har konkluderet, at

brugen af grønne afgifter er et hen-

sigtsmæssigt miljøregulerende værk-

tøj. De største miljøproblemer er

grænseoverskridende. For klarhedens

skyld kan man groft set dele miljøpro-

blemerne i tre niveauer: 1) lokale pro-

blemer (f.eks. pesticider i grundvand)

– 2) regionale problemer (f.eks. syre-

regn, overgødskning med næringssal-

te i vandløb og kystnære farvande) og

3) globale problemer (f.eks. CO2

udslip, CFC-gasser). Langt fra alle mil-

jøproblemer er lokale. Derfor er det

vigtigt, at man forholder sig til miljø-

problemernes rækkevidde, og efterføl-

gende hvilke redskaber man skal

bruge til at løse dem (se faktaboks

15).

19

Samarbejde mellem Økonom og Økolog

Økologen siger, hvilke problemer der er i samspillet mellem natur og sam-

fund. Økonomen kan så fortælle, hvordan der i samfundet kan udføres til-

tag, der udbedrer problemerne med mindst muligt økonomisk tab for sam-

fundet f.eks. igennem grønne skatter.

1. Økonomen

• Stor tiltro til teknologisk

udvikling

• For økonomisk vækst og

frihandel

• Naturen har en evne til at

regenere sig selv

• Økosystemerne vil tilpasse sig

• Der er brug for at sætte pris

på forurening

2. Økologen

• Ny teknologi fører til mere

forurening

• Økosystemerne er sårbare, og

der er mange uopdagede for-

ureningsproblemer

• Markedsøkonomien er skyld i

forurening

• Imod økonomisk vækst og

frihandel

• Prissætning af forurening er

udtryk for en urimelig forenk-

ling, og for at mennesket gør

sig til herre over naturen

Figur 14: Økonomisk vs. økologisk tankegang og samarbejdet mellem

økonomen og økologen

20

Miljøproblemernes rækkevidde – geografisk set

Lokale og regionale problemer

• Pesticider i grundvand

– Skader helbredet

• Nedsivning af tungmetaller og organiske opløs-

ningsstoffer fra affaldsdepoter

– Ødelægger jord og grundvand

• Svovldioxid (SO2) , kvælstofoxider (NOx) til luft

– Sur nedbør (syreregn)

• Næringssalte i vandløb og have

– Opblomstring af alger og iltsvind

• Tungmetaller i spildevand til floder og have

– Oplagres i fødekæden

Globale problemer

• CO2 udslip

– Drivhuseffekt, øger jordens globale temperatur,

ændrer globalt klima

• CFC-gasser

– Reducerer ozonlaget i stratosfæren – øget UV-

strålling, hudkræft mv.

FA

KT

AB

OK

S 1

5

Modificeret på baggrund af: Økonomi – principper,

praksis og perspektiver, p. 219.

1. Redegør for mindst to forskellige

måder man kan regulere markedet

på med henblik på at sænke

udslip af klimagasser.

2. Hvilke myter findes der om grønne

afgifter, og hvad er din holdning til

grønne afgifter? Mener du, at man

skal betale for at forurene?

3. Redegør for de ændrede holdnin-

ger til miljøafgifter i Danmark.

4. Gør kort rede for den økonomiske

og økologiske tilgang og forklar,

hvordan man kan finde løsninger i

fusionen mellem de to tilgange.

Arbejdsspørgsmål til kapitel 2

✎

Noter til kapitel 2

1 Samlede emissioner af drivhusgasser i Danmark 1990 – 2007, se Energistyrelsens årsrapport s.

40, 2008.

2 Regeringen opgjorde det til 8 mia. kr./år, men heri var indregnet indtægt fra salg til danske virk-

somheder af CO2-kvoter (se afsnit …). Men disse kommer ind uafhængigt af dansk skattepolitik

3 foretaget af Kaas & Mulvad for Ugebrevet A4. ”Direktører vilde med grønne afgifter”, Ugebrevet

A4, nr. 3, 26. januar 2009.

4 824 personer i alderen 18 år og derover har deltaget i undersøgelsen.

Ø K O N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N

Skatten har flere funktioner. Skatten

er en forudsætning for et velfærdsam-

fund. Derudover har skatten en regu-

lerende effekt. De grønne afgifter har

til formål at ændre vores adfærd, så

den bliver mindre miljøbelastende (se

kapitel 2). I dette kapitel vil vi se på,

hvorfor det er hensigtsmæssigt at

gøre brug af grønne afgifter som

regulerende mekanisme over for det

”frie marked.” Vi ser på, om markedet

er i stand til at regulere sig selv og

indregne den forurening, der er en

følge af produktion, forbrug og bort-

skaffelse af affald.

3.1 Markedet regulererikke sig selv

At der er et behov for regulering af

markedet for at beskytte miljøet har

været kendt længe. Allerede som

optakt til Rio-konferencen i 1992

udtalte EU’s Ministerråd (miljø):

”En forudsætning for den nødvendige

omfordeling af de økonomiske res-

sourcer med henblik på at opnå en

bæredygtig udvikling er, at de fulde

sociale og miljømæssige omkostnin-

ger integreres i den økonomiske akti-

vitet, så miljømæssige eksterne

omkostninger indregnes i en vares

pris…”1

Hvis markedet skulle kunne regulere

sig selv, ville det være en forudsæt-

ning, at der fandtes en mekanisme,

som indregnede belastningen på mil-

jøet i kroner og ører i varernes pris.

Dette er nødvendigt, da det er varer-

nes pris, der styrer, hvad vi køber og

dermed udgør grundstenen i mar-

kedsmekanismerne. Som det ser ud i

dag, indgår miljøbelastninger under

begrebet eksterne omkostninger, også

kaldet eksternaliteter2, der ikke

indregnes i produktionsomkostninger-

ne. Det gælder for eksempel påvirk-

ninger af miljøet og forbrug af naturli-

ge ressourcer.

21

Grundtanken med en grøn

skattereform

Grundtanken er at lægge

afgifter over på forbrug af

ressourcer samt på forure-

ning og samtidig lempe skat-

ten på arbejdskraft.

FA

KT

AB

OK

S 1

6

3.0 Betal skat på en intelligent måde

3.2 Kan man sætte pris på miljøet?

Det er langtfra altid muligt at indreg-

ne eksternaliteterne i prisen på et

givent produkt. Ud fra et rent økono-

misk tankesæt kan man prissætte mil-

jøet ud fra prisen på de naturressour-

cer, der er blevet ødelagt. Men der er

mange forhold, der ikke kan gøres op

i penge, f.eks. biodiversiteten, dvs.

naturens mangfoldighed. Når det gæl-

der menneskers sundhed, kan man

opgøre omkostninger til hospitalsind-

læggelse, tabt arbejdsfortjeneste m.v.,

men man kan ikke direkte prissætte

tabet i livskvalitet (”svie og smerte”).

Økonomerne har derfor valgt at pris-

sætte disse forhold ud fra vores villig-

hed til at betale3 for et godt liv, en

given naturressource (eksempelvis

lærkens sang) eller rent drikkevand i

vandhanen. Man har f.eks. fastsat pri-

sen på liv – kaldet et ”statistisk liv”.

Det er i dag i Danmark fastsat til ca.

10 mio. kr. – ud fra en kombination af

vores villighed til at betale for en livs-

forsikringssum, samfundets produk-

tionstab ved dødsfald m.v. Det skal

ses som et gennemsnit. En rig person

er jo villig til at betale mere for en

livsforsikring end en fattig. Og en

yngre persons død forårsager et stør-

re produktionstab end en ældre per-

sons. På samme måde dur det ikke,

hvis vi værdisætter et stykke natur

meget lavt, fordi det primært bruges

af spejdere og andre børn og unge

med ringe betalingsevne.

Der er i det hele taget mange fald-

gruber i dette. Når vi taler om globale

miljøproblemer, kan man ikke bare

beregne betalingsvilje i forskellige

lande ud fra befolkningens købekraft.

I så fald ville det jo være billigt at for-

ringe miljøet i fattige lande. Et andet

problem er, at vi jo kun kan have en

betalingsvilje for at bevare den del af

naturen, som vi faktisk kender til.

Dvs. man kan ikke værdisætte de

mange små dyre- og plantearter, som

vi ikke ser til hverdag – medmindre vi

kan påvise, at ødelæggelse af disse

også vil betyde tilbagegang for de

større dyre- og plantearter, som vi

holder af. Endelig er der problemet

med de langsigtede skader. Hvordan

Ø K O N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N22

Eksternaliteter

Inden for økonomisk teori

defineres eksternalitet eller

eksterne omkostninger som

den påvirkning, som virk-

somheden ikke selv skal

betale for, men som i sidste

ende påfører samfundet

omkostninger. Det kan f.eks.

være global opvarmning, for-

urening, slid på vejene, ulyk-

kesrisiko. Den eneste måde

man kan inddrage disse for-

hold i varens pris er ved at

beskatte de produkter eller

aktiviteter, som forårsager

disse påvirkninger. Man kan

f.eks. pålægge CO2-afgifter

eller sælge CO2-kvoter for at

modsvare disse omkostnin-

ger

FA

KT

AB

OK

S 1

7

kan man værdisætte skader, som sker

om 100 eller 500 år? Her bliver det

helt afgørende, om man bruger en

forrentning – diskontering – til at for-

mindske værdien af de fremtidige

skader (se kap 1).

Som følge af alle disse metodiske

problemer er det langt bedre at fast-

sætte størrelsen af grønne afgifter

efter, hvad der er nødvendigt for at

skabe den nødvendige adfærdsæn-

dring – frem for efter en beregning af

størrelsen af de eksterne omkostnin-

ger. I nogle tilfælde kan man dog

bruge en kombination, så man lader

et overslag over eksterne omkostnin-

ger spille ind, men stadig sikrer sig, at

afgifterne er høje nok til at være

adfærdsændrende.

Figur 15 viser hvordan prisen på et

produkt vil stige, hvis man indregner

eksternaliteterne. På den måde bliver

det forureneren, der betaler for

omkostningerne af forureningen.

Markedet skal altså reguleres, så mil-

jøet tager mindst muligt skade, og

der samtidig skabes incitament for en

udvikling imod et mere bæredygtigt

samfund. Det vil sige, at udledninger-

ne af miljøskadelige stoffer reduceres

til et niveau, hvor naturen kan rumme

det. Niveauet for miljøafgifter skal

lægges, så afgiften ændrer vores

adfærd. Derudover skal der tages

nationaløkonomiske, konkurrence-

mæssige og politiske hensyn.

23

Adfærdsændringen beskrevet mere generelt ved udbud og

efterspørgsel

De grønne afgifters ændringer i forbruget kan beskrives via udbud og

efterspørgsel. Prisen på en vare stiger når de grønne afgifter skal læg-

ges ind i markedsprisen (i figur 14 fra P1 til P2). Dette vil medføre at

folk køber mindre af varen (antallet af solgte varer falder fra X1 til

X2). Det vil sige, at efterspørgslen falder. Hvilket så igen vil bevirke, at

virksomhederne vil producere mindre varer, dermed falder udbuddet

(det faldne udbud illustreres af den stiplede udbudslinje)4.

Figur 15: Forskellen på eksterne og interne omkostninger

Kilde: Tegnet med udgangspunkt i Økonomi – principper, praksis og

perspektiver, Kåre Clemmesen og Per Henriksen, 2007, s. 214.F

AK

TA

BO

KS

1

8

Pris på varen

Antal producerede varer

P2

P1

X2 X1Efte

rspørg

sel U

dbud

Interne og eksterne omkostninger

Interne omkostninger

Opdeling af miljøafgifter -

tre kategorier:

- omkostningsrelaterede

afgifter - som f.eks. har

til formål at dække

omkostningerne ved mil-

jøtjenesteydelser som

f.eks. spildevandrensning

(gebyrer), eller hvor ind-

tægterne kan bruges til

dækning af miljøudgifter

på beslægtede områder.

- incitamentsafgifter - som

har til formål at ændre

producenternes og/eller

forbrugernes adfærd, og

- fiskale afgifter - som pri-

mært har til formål at øge

indtægterne.

Kilde: http://www.eea.europa.eu/

da/publications/92-9167-000-6-

sum/page001.html

Se kap. 4 for en gennemgang af de

forskellige afgifter

FA

KT

AB

OK

S 1

9

3.3 Grønne afgifter giveret incitament til at handlemiljørigtigt

Med grønne afgifter af den rette stør-

relse kommer prisen på en vare til i

højere grad at afspejle det fulde res-

sourceforbrug, der er forbundet med

produktion, brug og endelig bortskaf-

felse af varen - og ikke kun det res-

sourceforbrug, den producerende virk-

somhed skal betale for i det alminde-

lige marked.

Med de grønne afgifter tvinges virk-

somhederne til at medregne de eks-

terne omkostninger på linie med

interne omkostninger. Det vil forbedre

miljøet, idet virksomheden får et inci-

tament til at mindske forbruget af

ressourcer og omfanget af forurening,

et incitament som ellers vil mangle på

det frie marked. Et eksempel på dette

er CO2-kvote-ordningen.5 Her er virk-

somheden nødt til indregne omkost-

ningerne til CO2-kvoter, når den skal

beregne produktionsomkostningerne.

Derved kan det betale sig for virk-

somhederne at mindske deres udled-

ning af CO2.

På samme måde påvirkes vi som bor-

gere i vores daglige forbrugsvalg, når

de miljøskadelige produkter bliver

dyrere. Det vil gøre os mere motivere-

de for at vælge de mindre miljøskade-

lige varer.

3.4 Social slagside vedgrøn skattereform

En grøn skattereform er en omlæg-

ning af skattetrykket og søger i højere

grad at lægge skatten over på forure-

nende adfærd i stedet på arbejdskraft.

Målsætningen er, at vi kommer til at

tænke over vores ressourceforbrug og

forurening. I en sådan skatteomlæg-

ning vil der være grupper i samfundet,

der bliver ramt hårdere end andre.

Derfor er det også vigtigt, at man

sideløbende sikrer, at de økonomisk

set dårligst stillede grupper i samfun-

det ikke rammes hårdest.

Kompensation for social slagside

Nogle grønne afgifter – specielt dem

på el og varme - rammer husstande

med lave indkomster hårdest. De har

en social slagside. Det gælder deri-

mod ikke afgifter på biler og benzin.

En måde at opveje de grønne afgifters

sociale slagside på er ved, at man

lader provenuet gå tilbage til dem,

der rammes. Det kan ske gennem en

grøn check, ved lettelser af indkomst-

skatten og ved at hæve de sociale

ydelser – dvs. f.eks. sociale pensioner,

SU, børnefamilieydelser og kontant-

hjælp.6 Størrelsen af disse tilbagefør-

sler er uafhængig af den enkeltes

energiforbrug og dermed størrelsen af

de grønne afgifter, som borgerne har

betalt. Dermed er der stadig et incita-

ment til at spare på energien.

En anden mulighed er at designe

afgifterne, så de har en lav beskat-

ning af et grund-forbrug, men når

dette overskrides, pålægges ekstra

afgifter. Det sidste kan indebære

nogle administrative problemer og er

endnu ikke forsøgt. Men der er altså

rig mulighed for at imødegå en grøn

skattereforms sociale slagside.

Inspiration fra Canada og Estland?

Det er ikke alene de nordiske lande,

som gør brug af markedsorienterede

principper for forvaltningen af

ressourcer og miljø. Faktisk har man i

Estland sænket indkomstskatten fra

26 pct. til 20 pct. ved blandt andet,

men ikke udelukkende, at hæve de

grønne afgifter. Det er således i

nogen grad udtryk for en grøn skat-

tereform. I Canada har man ligeledes

anvendt økonomiske styringsmidler til

at reducere CO2. Den canadiske

provins British Columbia har i april

2008 indført en relativt høj CO2-

afgift, som giver incitament til at

spare på CO2-udledningen. Borgerne

bliver kompenseret direkte for de

grønne afgifter via reduktioner i per-

son- og firmaskatter samt en grøn

check. I løbet af de første tre år

skønnes den canadiske CO2-afgift at

indbringe i gennemsnit 1.849

canadiske dollars/person i provenu

(svarende til 8.430 DKK), som vil blive

returneret til borgerne. (se figur 16).

Estland har ligeledes indført skattelet-

telser på indkomstskatten og hentet

pengene til dette fra højere

miljøafgifter. Også Frankrig ventes

sidst i 2009 at vedtage CO2-afgifter,

Ø K O N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N24

Hvad er dobbelt dividende?

Hovedessensen i teorien om den såkaldte ”dobbelte dividende” af

miljøafgifter er, at der både er en positiv effekt for miljøet og for

samfundsøkonomien, når der indføres afgifter på energi og udlednin-

ger af CO2. Økonomer fra Cambridge har - i samarbejde med miljø-

økonomer fra Danmarks Miljøundersøgelser i EU-projektet

Competitiveness effects of environmental Tax reforms (COMETR)

påvist, at når der indføres afgifter på CO2, og indtægterne anvendes

til at nedbringe andre skatter, opnås en positiv virkning både for mil-

jøet og for samfundsøkonomien.

Du kan læse mere om COMETR projektet her: www2.dmu.dk/cometr/

FA

KT

AB

OK

S 2

0

som vil blive kompenseret i form af

en grøn check.

Kompensation for højere grønne

afgifter i forårspakkens skattere-

form

Den danske regering og Dansk

Folkeparti har muligvis hentet inspira-

tion fra den canadiske grønne check,

da de forhandlede skattereform. I

90’ernes grønne skattereformer blev

borgerne også kompenseret i form af

sænket indkomstskat m.v. Men den-

gang var det ikke tydeligt for borger-

ne, at de blev kompenseret (se

Kapitel 2). I skatteaftalen (kaldet for-

årspakken) fra marts 2009 kompen-

seres familierne således for de højere

grønne afgifter med en grøn check.

3.5 Påvirkes konkurrence-evnen negativt?

At indføre grønne afgifter er ikke

nogen let manøvre. Man skal bl.a.

undgå at skade konkurrenceevnen.

Dette begreb beskriver, hvorvidt virk-

somhederne er i stand til at klare sig i

forhold til andre virksomheder – i ind-

og udland. Hvis danske virksomheders

varer bliver dyrere end konkurrenter-

nes, fordi de danske skal betale for

miljøomkostningerne, kan det forringe

konkurrenceevnen hos virksomheder-

ne.

Ved indførelsen af grønne afgifter i ét

land, vil nogle virksomheder blive

ramt hårdere end andre, nemlig de

virksomheder, der konkurrerer med

udenlandske virksomheder uden den

tilsvarende afgift. Dette kan betyde,

at nogle virksomheders konkurrence-

evne bliver forringet. Især meget res-

source- og energikrævende industri vil

blive ramt af de grønne skatter og

afgifter.

Forringelse af virksomhedernes kon-

kurrenceevne kan i yderste konse-

kvens betyde, at virksomhederne flyt-

ter deres produktion til udlandet.

Udover at skade dansk økonomi og

beskæftigelse kunne dette få en

negativ betydning for miljøet, da det

land, virksomhederne flytter deres

produktion til, med stor sandsynlig-

hed vil have en lempeligere miljøpoli-

tik end den danske. Derfor skal de

grønne skatter designes således, at

de presser virksomhederne til at mini-

mere deres energiforbrug og udnyttel-

sen af ressourcer - uden at det tvin-

ger virksomhederne til at flytte deres

produktion til udlandet.

Omvendt, hvis afgifterne introduceres

på den rigtige måde, kan konkurren-

ceevnen forbedres. For eksempel vil

højere energiafgifter føre til effektivi-

sering af energiforbruget. Samtidig

falder lønomkostningerne, fordi virk-

somhederne kompenseres via sænk-

ning af andre skatter og afgifter,

f.eks. arbejdsgiverafgifter. Dette gav-

ner de energieffektive virksomheder

25

Figur 16: Grøn skattereform i Canada, British Columbia

Kilde: Grønne fodaftryk på den kommende skattereform – Forslag til elementer i en grøn skattere-

form, Det Økologiske Råd, januar 2009.

Den grønne check og for-

årspakken

Voksne over 18 år vil frem-

over få 1300 kroner, og børn

300 kroner. Dog kan chec-

ken maksimalt gives for to

børn. Den grønne check ind-

føres pr. 1. januar 2010. Den

grønne check til voksne bli-

ver afhængig af indkomsten,

så den trappes ned med 7,5

pct. af indkomsten, der over-

stiger 360.000 kroner.

Checken til børnene aftrap-

pes efter samme principper.

FA

KT

AB

OK

S 2

1

KOMPENSATIONER UDGIFTER HERTIL

Personskatten reduceres – med et fald på 2 pct. i 2008, 784 can. dollars

5 pct. i 2009 (på de første 70.000 dollars på indkomst-

skatten, med forventelig større reduktion i 2010).

Indkomstskatten sænkes generelt for alle canadiere 415 can. dollars

fra 12 til 11 pct. og dernæst til 10 pct. i 2011

Virksomhedsskatter for små virksomheder reduceres 255 can. dollars

fra 4,5 pct. til 3,5 pct. Der planlægges yderligere

reduktioner i 2011

I 2008 tilfører Climate Action Credit de lavest 395 can. dollars

lønnede borgere i British Columbia en skatte

kompensation på 100 dollars pr. voksne og 30

dollars pr. barn om året med stigninger i 2009

Fald i skatterne over en treårig periode Samlet fald= 1,849 dollars

og giver mulighed for udvikling af nye

produkter, der kan eksporteres. Den

danske virksomhed Novo Nordisk har

f.eks. opstillet en målsætning om en

meget høj energibesparelse på 65

pct, som opnås gennem forskellige

programmer. Dette vil stærkt nedbrin-

ge deres produktionsomkostninger og

dermed forbedre konkurrenceevnen.

Ligeledes har vinduesproducenten

Velux samlet set investeret 400 mio.

øremærket til at reducere CO2 udslip

fra virksomheden. Investeringer som

har vist sig at være tjent langt hurti-

gere ind end forventet. 7

I de lande, der har indført grønne

afgifter – Finland, Holland, Sverige,

Danmark, Tyskland og England - har

afgifterne medført samfundsøkonomi-

ske fordele for de fem af landene,

imens omlægningen har været sam-

fundsøkonomisk neutral for England.8

I de danske grønne afgifter har man i

meget høj grad taget hensyn til kon-

kurrenceevnen. Således er virksomhe-

derne undtaget fra energiafgifter – de

betaler kun CO2-afgift, mens hus-

holdningerne betaler begge dele. Det

betyder, at en virksomhed i dag beta-

ler ca. 75 øre/kWt for strøm, mens

husholdningerne betaler omkring 1,80

kr/kWt. Dertil kommer, at CO2-afgif-

ten er differentieret, så såkaldt tung

proces betaler en meget lav CO2-

afgift. Det gælder f.eks. cement- og

stålindustri, gartnerier og teglværker.

Det forudsætter dog, at virksomhe-

derne indgår aftale om energieffekti-

visering. De skal bl.a. indføre energi-

ledelse samt gennemføre energieffek-

tiviseringsprojekter, som har en tilba-

gebetalingstid på højst 4 år.9

Det vidtgående hensyn, som er taget

til virksomhedernes konkurrenceevne

har omvendt betydet, at de grønne

afgifter ikke har virket ligeså effektivt

over for virksomhederne. En evalue-

ring af energispareindsatsen fra 2008

konkluderede således, at der er særlig

stort potentiale for energibesparelser

på virksomhederne, bl.a. pga. de rela-

tivt lave afgifter på disses brug af fos-

sile brændsler.10

Ø K O N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N26

Eksport af grøn teknologi

”Energiteknologi er tæt på

at slå fødevarer som Dan-

marks største eksporterhverv.

Eksport af grøn teknologi

nåede op på 64 mia. kr. i

2008. Det er blandt andet

højisolerede fjernvarmerør

fra Løgstør, energibesparen-

de pumper fra Grundfos, ter-

mostater fra Danfoss og

vindmøller, som er med til at

gøre Danmark til en af de

førende inden for grøn ener-

giteknologi.“

Berlingske 30. juni 2009

FA

KT

AB

OK

S 2

2

Høje danske miljøafgifter giver udvikling

De høje danske miljøafgifter har stimuleret til udvikling af ny teknik og

nye arbejdspladser i Danmark. Dette er et skoleeksempel på, at det

betaler sig at satse på det, man kunne kalde »den grønne økonomi«,

hvor virksomhederne både presses og lokkes til at gå foran på miljø-

området. ”Det, at vi er fremme i skoene på dette område, betyder

ganske meget. For alle lande skal gennem den udvikling, vi har været i,

og vil blive presset af stigende energipriser, så vi har et fortrin.”

Lars Andersen, Direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Kilde: Fra http://www.business.dk/article/20080820/transport/708200055/

FA

KT

AB

OK

S 2

3

27

1. Hvad ligger der i begrebet konkur-

renceevne, og hvori ligger konflik-

ten mellem grønne afgifter og

Danmarks konkurrenceevne?

2. Forklar begrebet eksternaliteter og

uddyb debatten herom.

3. Hvad ligger der i begrebet social

slagside?

4. Hvilke grønne afgifter kan have

social slagside, og hvad kan man

gøre for at forhindre dette?

5. Hvilke lande – eller delstater -

nævnt i dette kapitel - har indført

en grøn check eller påtænker at

gøre det?

Arbejdsspørgsmål til kapitel 3

✎

Noter til kapitel 3

1 Citat fra konklusionerne fra Rådet (miljø), 12. dec. 1991. http://www.eea.europa.eu/da/publications/92-9167-000-6-sum/page001.html.

2 Se faktaboks 17

3 I faglitteraturen kaldet ”willingness-to-pay”

4 For mere viden om udbud og efterspørgsel i forbindelse med interne og eksterne omkostninger,

se Økonomi – principper, praksis og perspektiver, Kåre Clemmesen og Per Henriksen, 2007, s. 214.

5 Se faktaboks 8, kap. 2

6 Grønne skatter og afgifter i EU og Danmark, udgivet af Det Økologiske Råd, forfatter Søren Dyck-Madsen, 2000, s. 20

7 Velux bruger millioner på Klimaet, Erhverv og Økonomi, 1.dec 2009, Børsen.

8 Grønne afgifter kan bidrage til økonomisk vækst, s.10, Global Økologi Nr. 1, 16 årgang, marts 2009 ”Grøn Skat – Grønt Miljø”

9 Krav ved indgåelse af aftaler om energieffektivisering, Energistyrelsen, april 2009. Der er dog nogle undtagelser fra reglen om,

at de skal gennemføre projekter med en tilbagebetalingstid på højst 4 år

10 EA-Energianalyse m.fl.: En vej til flere og billigere energibesparelser, evaluering af energispareindsatsen,

udarbejdet for Energistyrelsen, 2008

4.1 Fra skattekommissiontil skatteaftalen

Den 2. februar 2009 barslede regerin-

gens Skattekommission med deres

forslag til en skattereform. Af skatte-

kommissionens kommissorium frem-

gik det bl.a., at skattereformen skulle

”fremme regeringens ambitioner på

klima- og energiområdet” og i øvrigt

tilskynde privatpersoner og virksom-

heder til at handle på en miljø- og

energibesparende måde.

I dette kapitel kigger vi på principper-

ne bag en grøn skattereform – lige-

som vi kort skitserer Det Økologiske

Råds forslag til en grøn skattereform.

Som optakt til Skattekommissionens

udspil opstillede Det Økologiske Råd

10 grønne anbefalinger, som politiker-

ne kunne lade sig inspirere af til skat-

teforhandlingerne, som fandt sted i

foråret 2009. Anbefalingerne omfatte-

de brugen af grønne afgifter inden for

seks sektorer: Trafik, landbrug, andre

erhverv, bygninger, husholdninger og

produkter (se figur 17). Sigtet med

Det Økologiske Råds forslag var at få

øget de grønne skatter og dermed få

skabt et incitament, som ville påvirke

borgerne og virksomhedernes adfærd

i en mere miljøvenlig retning. Sam-

tidig skulle indkomstskatten sænkes.

4.2 Principper for grønskatteomlægning

Hvis samfundet skal blive bæredygtigt

skal alle dele indrettes på det, herun-

der skattesystemet. Skatteinstrumen-

tet skal indgå i et samspil med en

række andre virkemidler (se faktaboks

24). Det er muligt at indføre en grøn

skattereform provenuneutralt set i

forhold til det samlede skattetryk. Ved

en grøn skatteomlægning skal der

Ø K O N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N28

4.0 Nationale og internationale indsatser

Figur 17: 10 anbefalinger fra Det Økologiske Råd

Ud for hver af miljøafgifterne er angivet provenuet ved at indføre dem. Nederst

i tabellen er angivet, hvor stor en del, der kan indgå i skattereformen og lette

indkomstskatterne. Det gælder alle på nær fjernelsen af befordringsfradraget,

idet provenuet herfra skal bruges til at forbedre kollektiv trafik samt vilkårene i

landdistrikter.

Kilde: Global Økologi, tema: grøn skat – grønt miljø, s. 15, marts 2009.

Eksempler på grønne

virkemidler

• Forbud eller forbud mod

specifikke anvendelser

• Kvotehandel

• Miljømærkning

• Grøn indkøbspolitik i det

offentlige

• Informationsindsats,

uddannelse

• Holdningspåvirkning

• Forskning i grøn teknologi

• Tilskud til nye teknologier

og hensigtsmæssig adfærd

• Fjernelse af tilskud til

uhensigtsmæssig adfærd

og teknologi

FA

KT

AB

OK

S 2

4

10 ANBEFALINGER FRA DET ØKOLOGISKE RÅD

Kørselsafgift – på sigt roadpricing 5 mia. kr.

Afskaffelse af befordringsfradrag 2,7 mia. kr.

Bedre CO2 incitamenter på erhvervs- 400 mio kr. (afskaffelse af gulpladeord. for private)

og gulpladebiler 200 mio kr. (revidering af hyrevognsordning)

Øgede afgifter på benzin og diesel 4,25 mia. kr.

Afgifter på fly- og færgetrafik 800 mio. kr.

Forhøjelse af pesticidafgift 400 mio. kr.

Afgift på ikke bioforgasset gylle 390 mio.kr.

Øgede energiafgifter på erhverv 5,4 mia. kr.

Øget beskatning i husholdninger 2 mia. kr. (el og varme)

39 mio. kr (afgiftsrabat på elvarme fjernes

Særafgift på dårlige elapparater 30 mio. kr.

Samlet provenu af de 10 forslag 21,6 mia. kr. /år

Heraf kan indgå i grøn skattereform 18,9 mia. kr. /år

først og fremmest være fokus på mil-

jøeffekten af omlægningerne og den

økonomiske og finansielle effekt af

forslaget: provenuneutralitet, vækst-

potentiale og effekt på konkurrence-

evnen (se Kap 3).

4.3 Nye skrappe CO2 kravtil Danmark

På trods af at Danmark i mange år har

haft et godt grønt ry, ligger vi nu højt,

når det gælder udledninger af kuldio-

xid pr. person. Danmark befinder sig

lige nu på en 23. plads over lande som

udleder mest kuldioxid pr. person. (se

figur 18).

Danmark har som følge af Kyoto-pro-

tokollens målsætninger fået påbud

om at reducere udledningerne med 21

pct. i perioden 2008 – 2012.

Skattereformen var en oplagt mulig-

hed for en styrket indsats med effek-

tive mål til at sætte skub i energibe-

sparelser og udvikling af mere miljø.

Hvis samfundet skal blive bæredygtigt,

skal alle dele indrettes på det, herun-

der skattesystemet.

4.4 Behov for internatio-nale aftaler

Det er behov for internationale aftaler

til at skabe et godt samspil mellem

29

Figur 18: Titel: Årlig udledning af CO2(ton per år) pr. indbygger gennem seneste 15 år i en række udvalgte lande.

Bemærk at denne statistik alene dækker CO2. Andre statistikker inkluderer alle

drivhusgasser og omregner dem til CO2-ækvivalenter. Gøres dette bliver tallene

typisk 20-25 pct. højere.

Kilde: US Department of Energy’s Carbon Dioxide Information Analysis Center (CDIAC).

CO2-udledning pr. indbygger i tons, 2006 (metric tons)

20

15

10

5

0

USA

Australie

n

Ruslan

d

Saud

iara

bien

Finl

and

Belgie

n

Danm

ark

Japa

n

Stor

brita

nien

Syda

frika

Ukraine Ira

n

Fran

krig

Sver

ige

Kina

Bras

ilien

Indi

en

Niger

ia

Banglad

esh

natur og samfund. Her er det økono-

mernes rolle at vurdere, hvordan man

kan udbedre problemerne med mindst

muligt økonomisk tab for samfundet,

f.eks. gennem grønne skatter.

Omvendt er det økologernes rolle at

skitsere hvilke problemer, der er i

samspillet mellem natur og samfund.

De globale miljøproblemer udgør en

stadigt voksende trussel – ikke alene

for naturen omkring os, men for men-

neskets sundhed og trivsel. Vores

skæbner er bundet til naturen

omkring os – ligesom de globale mil-

jøproblemer er fælles for alle lande.

Bl.a. Klimapanelets rapporter (se kapi-

tel 1) har vist, at disse problemer får

en omsiggribende betydning for men-

neskeheden og for jordens samlede

økosystem. Globalt samarbejde, her-

under internationale aftaler, er en

nødvendighed, hvis de globale miljø-

problemer skal håndteres og imøde-

gås. Helt isoleret set har det enkelte

lands miljøindsats ingen mærkbar

effekt for den globale miljøtilstand.

Kun gennem forpligtende samarbejder

kan problemerne løses.

Kyotoaftalen og kvoteordningen

Kyoto-aftalen er et eksempel på en

forpligtende international aftale.

Kyotoaftalen, som blev indgået i 1997 i

den japanske by Kyoto, sigter mod at

begrænse den globale udledning af

drivhusgasser i 5-års perioden 2008 –

2012. Aftalen trådte formelt i kraft i

2005 og er ratificeret af 189 lande.

Den lægger dog kun pligter på de

industrialiserede lande. Senest har

Australien ratificeret aftalen, og USA er

nu det eneste store land, som ikke har.

EU’s gennemførelse af Kyoto-afta-

len

EU har besluttet den såkaldte byrde-

fordeling, hvor hvert medlemsland har

fået tildelt en procentdel, de skal

reducere. Danmark har fået en af de

højeste, nemlig 21 pct. Desuden har

EU indført CO2-kvotehandel for kraft-

værker og store industrier. Ordningen

omfatter alle 27 medlemslande i EU

og tæller mere end 10.000 produk-

tionsenheder, hvoraf 380 er danske.

Formålet med kvoteordningen er, at

begrænse udledningen af CO2 så bil-

Ø K O N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N30

Figur 19: Kyotoaftalen og de enkelte landes udslipsbegrænsninger

Kilde: Det Økologiske Råd, på baggrund af Alle Tiders Geografi, Geografforlaget.

Kyoto-aftalens

reduktionskrav

Kyoto-aftalen blev indgået

den 11. december 1997 i

Kyoto, Japan. Aftalen inde-

bærer, at de rige landes

udslip af drivhusgasser redu-

ceres med 5,2 pct. frem til

perioden 2008 – 2012, i for-

hold til 1990-niveauet. EU

skal reducere sine udslip

med 8 pct., USA med 7 pct.,

Japan med 6 pct., 0 pct. for

Rusland. Kina, Indien og de

andre udviklingslande har

ingen udslipsgrænse. Men de

deltager via den såkaldte

Clean Development

Mechanism (CDM), som

betyder, at rige lande kan få

ekstra CO2-kvoter ved at

investere i CO2-reduktion i

ulande.

FA

KT

AB

OK

S 2

5

-30

Østrig

Belgie

n

Danm

ark

Finlan

d

Fran

krig

Tysk

land

Græke

nlandIrl

and

Italie

n

Luxe

mburg

Holland

Portu

gal

Span

ien

Sverig

e

Englan

d

Austra

lien

Canad

a

Islan

dJap

an

New Zeala

nd

Norge

Schw

eitz USA

Bulgar

ien

Kroat

ien

Tjekk

iet

Estla

nd

Ungarn

Letla

ndPo

len

Rumæ

nien

Rusland

Slova

kiet

Slove

nien

Ukrai

ne

-25

-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

25

30

EU

OECD-lande udover EU

Central og østeuropæiske lande

Pct. Af det samlede CO2-udslip i 1990

ligt og fleksibelt som muligt for de

virksomheder, der deltager. I praksis er

det EU-kommissionen, som tildeler

kvoter til de omfattede virksomheder.

Hvis en virksomhed har brug for at

udlede mere end kvoten, skal den

købe kvoter af virksomheder, som kan

undvære. På denne måde belønnes

virksomheder, som sænker deres

udslip, mens virksomheder, som øger

deres udslip, skal betale ekstra.

Kvoteordningen er et vigtigt fælles

middel for at indfri EU’s forpligtelse i

forhold til Kyotoprotokollen, altså de 8

pct. reduktion. Kvoterne er hidtil ble-

vet foræret til virksomhederne. Det

kaldes ”grandfathering” – den flinke

bedstefar, der kommer med gaver. Men

fra næste kvoteperiode, fra 2013, skal

en stor del af kvoterne sælges til virk-

somhederne. Det kaldes auktionering.

Marked for handel med CO2 kvoter

og CO2 reduktionsprojekter

Der er opstået et marked for handel

med CO2 kvoter og CO2 reduktions-

projekter. Ligesom på de finansielle

markeder er der opstået børser, mæg-

lervirksomheder, CO2 kvotebanker.

Prisen på CO2 kvoter varierer – lige-

som på en regulær børs alt efter

udbud og efterspørgsel. Prisen har

været stærkt varierende – bl.a. er pri-

sen faldet stærkt under finanskrisen i

efteråret 2008 samt i 2009. Det

betyder, at kvotesystemet kun i ringe

omfang motiverer virksomheder til at

sænke deres udslip – det vil ofte være

billigere at købe kvoter end at inve-

stere i renere teknologi.

Det er blevet hævdet både af interes-

seorganisationer og visse eksperter,

at kvotesystemet gør det overflødigt

at tage initiativer til nationale og

lokale energibesparelser inden for

kvotesystemet – f.eks. elbesparelser.

Det begrundes med, at EU’s kvoteloft

fastlægger nøjagtigt hvilken CO2-

reduktion, der skal opnås, og at hvis

man i Danmark reducerer mere, er

der blot andre der kan øge deres

udslip. Det er imidlertid udtryk for en

snæver og kortsigtet tankegang. For

det første er det ikke ligegyldigt,

hvordan der reduceres. Som tidligere

nævnt (se afsnit 2.1.2) har projekter i

udviklingslande, som støttes via CDM-

kvotekøb, betydeligt mindre CO2-

reducerende effekt end hjemlige pro-

jekter. For det andet er kvoteperioden

begrænset med en varighed på 5 år.

Herefter er det væsentligt, at kvote-

loftet bliver sænket i næste kvotepe-

riode. Dette vil altid være et politisk

slagsmål, hvor der vil være virksomhe-

der, der stritter imod, idet de frygter,

at deres konkurrenceevne forringes,

hvis de tvinges til at købe flere kvoter

eller investere i besparelser. For at

sikre en sænkelse af kvoteloftet er det

afgørende, at der også er virksomhe-

der, som ser fordele i at satse på

CO2-reduktion, og som har haft suc-

ces med at gå i spidsen i forhold til

deres konkurrenter. Det sker ikke, hvis

man blot køber sig fra det via projek-

ter uden for EU.

Således er national og lokal indsats

for CO2-reduktion væsentlig, såvel

inden for som uden for den kvotebe-

lagte sektor. Dette peger på behovet

for en grøn skattereform. Den danske

regering hævdede frem til 2009, at

det var overflødigt at have CO2-afgift

inden for kvotesektoren, idet denne

var dækket af kvoteregulering. Man

talte om dobbeltregulering. Men

regeringens skattereform – forårspak-

ken – fra marts 2009 fastholdt CO2-

afgifterne inden for kvotesektoren og

gennemførte endda en mindre stig-

ning. Regeringen har begrundet sin

nye holdning med, at den nu har et

mål ikke blot for CO2-udslippet, men

også for bruttoenergiforbruget, hvilket

bl.a. begrundes ud fra hensynet til

forsyningssikkerhed, dvs. hensynet til

at være mindst muligt afhængig af

import af fossile brændstoffer.

Skattekommissionen, som i februar

2009 kom med et udspil til en dansk

skattereform, var sammensat af et

bredt udsnit af danske forskere og

erhvervsfolk med den tidligere skatte-

minister, Carsten Koch som formand.

Kommissionen foreslog en provenu-

neutral skattereform, dvs. at reformen

hverken øger eller sænker det samle-

de skattetryk.

31

Info om CO2-kvotehandel

Virksomheder omfattet af

kvoteordningen skal:

• Opgøre CO2-udledningen

• Sørge for at få kontrolleret

CO2-udledningen af en

uvildig part

• Rapportere deres

CO2-udledning

• Returnere kvoter i kvotere-

gisteret svarende til den

opgjorte udledning.

FA

KT

AB

OK

S 2

6

Definition af den kvotebe-

lagte og ikke kvotebelagte

sektor

Den kvotebelagte sektor

Består af kraftværker, kraft-

varmeværker samt større

energiproducerende industri-

anlæg på over 20MW1. Store

industrier, herunder mineral-

olieraffinering, cementfabrik-

ker, andre mineralindustrier.

Den ikke kvotebelagte sektor.

Trafik, Landbrug og Individuel

boligopvarmning - populært

kaldet de 3 B’er, dvs. biler,

bønder og boliger - hører til

den ikke-kvotebelagte sektor.

FA

KT

AB

OK

S 2

7

Regelsæt og kritik af Kyotoaftalen

Kyoto-protokollen indeholder en

række såkaldte fleksible mekanismer

– herunder Clean Development

Mechanism (CDM) og Joint

Implementation (JI). Både CDM og JI

handler om, at rige lande får ret til

selv at udlede mere CO2 til gengæld

for at investere i CO2-reduktion i fat-

tigere lande. JI handler så om lande i

det tidligere Sovjetunionen, mens

CDM handler om udviklingslande.

Desuden kan et land, der ikke får

brug for hele sin udledningsret efter

Kyoto-aftalen, sælge noget af denne

til andre lande, der har svært ved at

overholde deres krav. Filosofien bag

ordningen er, at det for drivhuseffek-

ten er ligegyldigt, hvor udledningerne

sker, da de store miljøproblemer er

globale. Men der er flere problemer i

ordningerne. For det første har lande

som Rusland og Ukraine meget store

udledningsrettigheder til overs, fordi

deres produktion gik voldsomt ned i

årene efter 1990. Disse kvoter kaldes

for ”varm luft”. Det skyldes, at hvis

lande i f.eks. Vesteuropa køber sådan-

ne kvoter, sker der ikke nogen reduk-

tion af udslip i Rusland eller Ukraine –

hvor kvoterne jo er til overs – mens

udslippet forøges i det land, der

køber kvoterne. For det andet er det

meget svært at kontrollere, at CDM-

projekterne faktisk fører til reduktio-

ner i ulandene. Det kræver, at de pro-

jekter, som støttes, faktisk ikke ville

være blevet gennemført uden denne

støtte. Og det er langt fra altid tilfæl-

det.

EU’s klimapolitik 2012 – 2020

EU blev i december 2008 enige om en

klima- og energipakke, der skal

erstatte de eksisterende regler efter

2012. Målsætningen for denne pakke

kaldes 20-20-20 målene, målene

indebærer 20 pct. CO2 reduktion i

forhold til 1990-niveauet, og at 20

pct. af energien skal komme fra ved-

varende energikilder i EU i 2020.

Klima- og energipakken indeholder

fire forskellige direktiver: om kvoter,

om byrdefordeling, om vedvarende

energi (VE), samt om udvikling af kul-

stoflagring (Carbon Capture & Storage

- CCS).

Byrdefordelingen - hvor meget de

enkelte lande skal bidrage med til de

enkelte mål - afgøres af, hvor rigt det

enkelte land er. Eksempelvis skal

Danmark som et rigere land opnå 30

pct. vedvarende energi af det samle-

de danske energiforbrug.4 Målene

skal nås i samspil imellem den kvote-

belagte sektor og den ikke kvotebe-

lagte sektor (se faktaboks 27). Fra

2013 vil fordelingen af kvoter ske cen-

tralt fra EU, i modsætning til førhen

hvor de enkelte medlandslande stod

for fordelingen. Man har valgt denne

fremgangsmåde, fordi medlemslande-

ne har tildelt meget forskellige

mængder kvoter, hvilket har medført

forskellige markedsvilkår i landene. Alt

i alt tildelte medlemslandene alt for

mange kvoter i første kvoteperiode.

Inden for elsektoren begyndes med

100 pct. auktionering, hvilket betyder

at elsektoren ikke får gratis kvoter – i

modsætning til den tunge industri der

får op til 70 pct. af kvoterne gratis.

Ø K O N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N32

En skatteaftale bliver til – hovedindhold og datoer

Februar 2009: Skattekommissionen kommer med deres udspil til en

dansk skattereform.2

Forårspakke 2.0 vækst, klima, lavere skat

Regeringen og Dansk Folkepartis skatteaftale, Forårspakke 2.0 vækst,

klima, lavere skat blev indgået 1.marts 2009.3

Hovedsigtet med skatteaftalen

– Lavere skat på arbejde på den sidst tjente krone. Det skal

kunne betale sig at gøre en ekstra indsats.

– Danmark skal være mere grønt. Det skal være dyrere at forbru-

ge og producere varer, som er til skade for miljø, klima og

sundhed.

Hovedindhold i skatteaftalen med vægt på miljø

De grønne afgifter på el i husholdninger øges med cirka 15 pct. og der

indføres en afgift for virksomheder på alle klimagasser (ligesom den

nuværende afgift på CO2), og bundfradraget på CO2-afgiften aftrap-

pes gradvist. Afgiften på energi til rumopvarmning øges, og der indfø-

res afgift på energi til aircondition. Fra 2010 indføres en grøn check

på 1.300 kr. til personer, der er fyldt 18 år og 300 kr. pr. barn for op

til 2 børn. Den skal kompensere for de stigende grønne afgifter. Den

grønne check målrettes personer med lav- og mellemindkomster, som

ikke får gavn af ophævelsen af mellemskatten og den forhøjede ind-

komstgrænse for topskat. Personer med over cirka 377.000 kr. i ind-

komst modtager ikke den grønne check.

FA

KT

AB

OK

S 2

8

33

1. Nævn nogle af principperne for

grøn skatteomlægning

2. Nævn nogle andre virkemidler, som

kan supplere og spille sammen

med en grøn skattereform

3. Hvad er Kyoto-aftalen, og hvad har

Danmark fået påbud om som følge

af denne aftale?

3. Kender I andre internationale afta-

ler på miljøområdet? Forklar, hvor-

for der er behov for aftaler.

4. Hvilken kritik har der været rejst af

EU’s kvoteordning?

5. Giver det mening at indføre kvoter

og afgifter samtidig?

Arbejdsspørgsmål til kapitel 4

✎

Noter til kapitel 4

1 Nærmere defineret i Kvoteloven: Bekendtgørelse af lov om CO2-kvoter lov : www.retsinformation.dk

2 www.skattekomissionen.dk

3 Skatteaftalen kan downloades her: http://www.stm.dk/publikationer/foraarspakke/forarspakke_2_0.pdf

4 Notat fra Energistyrelsen, 2008: Kort og godt om CO2 kvoter http://www.ens.dk

Daværende statsminister Anders Fogh

Rasmussen bebudede i sin tale på

Venstres landsmøde i november 2008

og senere i sin nytårstale 2009 en

”grøn revolution.” Han sagde, at det

bl.a. skulle ske via en grøn skattere-

form, som skulle sænke skatten på

arbejde og øge den på forurening og

brug af fossile brændsler. I dette kapi-

tel vil vi vurdere, hvorvidt skatteafta-

len fra marts 2009 – Forårspakken -

som blev indgået af regeringen og

Dansk Folkeparti lever op til disse

intentioner.

Vi vil redegøre for udfordringerne på

de mest centrale områder, som berø-

res af en grøn skattereform. Hvad er

miljøproblemet, og hvordan kan en

grøn skattereform medvirke til at løse

det? Samtidig skitserer kapitlet bru-

gen af afgifter i Skattekommissionens

udspil og stiller dette op mod regerin-

gens endelige skatteaftale. Der frem-

lægges 6 forskellige cases, som illu-

strerer, hvorledes man kan bruge

grønne afgifter indenfor forskellige

sektorer. Endelig præsenterer vi speci-

fikke forslag til mere effektive miljø-

fremmende afgifter.

Afgifter skaber langsigtede CO2-

reduktioner

Udover at afgifter giver et incitament

til at handle miljørigtigt, giver det

også incitament til langsigtede CO2-

reduktioner: Der skabes incitamenter

for energibesparelser og brug af ny,

effektiv teknologi, som tilsammen gør,

at det i næste fase – inden 2013 - vil

være mindre smertefuldt at stramme

kvoterne mere. På den måde hjælper

afgifterne med at gøre det politisk

muligt at sænke kvoteloftet på længe-

re sigt. Samtidig betyder incitamentet

til at spare energi, at der skabes

hjemmemarked for udvikling af ny

teknologi, som senere vil kunne eks-

porteres i stor stil i en verden, hvor

alle lande er på vej i retning mod en

mindre CO2-tung udvikling. Et hjem-

memarked skabt med afgifter er en

bedre måde at fremme grøn teknologi

end subsidier til specifikke teknologi-

er, fordi det i højere grad overlades til

markedet at bestemme, hvilke tekno-

logier der er de bedst egnede. Som

eksempel fremmer grønne afgifter på

fossilt energi, investeringer i vedva-

rende energi. I en tid med arbejdsløs-

hed og finanskrise peger mange

undersøgelser på, at der er behov for

en grøn investeringsplan, der kan

skabe nye grønne job. Den danske

havmøllepark på Horns Rev vest for

Esbjerg er et konkret eksempel på

sådanne grønne job. Havmølleparken

leverer pt. strøm til 200.000 husstan-

de. Det giver både ren energi og job.

Høje energipriser på specielt olie og

gas fremmer vedvarende energi og

formindsker energiforbruget. Dermed

mindskes samfundets afhængighed af

importeret fossilt brændsel. Det er

kun et spørgsmål om tid – for gas-

sens vedkommende kort tid – før

Nordsø-forsyningerne slipper op, og

Danmark vil være afhængig af import

af brændsel, hvis vi holder fast i vores

nuværende energisystem. Der er i dag

en såkaldt CO2-afgift på el. Det er en

ekstraelafgift, der er uafhængig af det

Ø K O N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N34

Uddrag fra fhv. statsminister Anders Foghs nytårstale 2009

”Lad os bane en sådan vej. En vej til ny, holdbar vækst. Grøn vækst.

Lad os sætte den vision at skabe en ny, grøn økonomi. Et samfund,

hvor vi er helt uafhængige af forurenende brændsler som kul, olie og

gas. Det kræver, at vi omlægger produktion og forbrug. Gradvist, men

målrettet. I Danmark skal vi udvikle grønne løsninger, som hele verden

kan få glæde af. På den måde kan vi sætte gang i økonomien, skabe

titusindvis af grønne job og dreje hele samfundet mod en grøn, bære-

dygtig vækst. Det er vejen frem. Det grønne samfund er ikke et sam-

fund uden vækst. Vi skal tværtimod sætte gang i væksten med ny tek-

nologi, grønne idéer og en blomstrende eksport. Vi skal gøre Danmark

til en grøn vindernation. Ikke med forbud og påbud, der kvæler livs-

glæde og virkelyst. Men med dynamisk grøn vækst. Med grøn energi

fra vind, biobrændsler, sol og andre vedvarende energikilder. Med flot-

te plus-energihuse, der producerer mere energi, end de bruger. Med

højhastighedstog og topmoderne jernbaner. Med moderne og hurtige

elbiler. Med ordentlige veje, der er anlagt, så de tager hensyn til

naturen. Med et landbrug, der beskytter naturen og leverer grøn

energi, sikre fødevarer og fortsat store eksportindtægter.”

FA

KT

AB

OK

S 2

9

5.0 Områder som berøres af en grønskattereform

anvendte brændsel og dermed af

CO2-udslippet – den pålægges også

strøm fra vedvarende energi. Til gen-

gæld gives der så fordele til vedvaren-

de energi, f.eks. i form af garanterede

afregningspriser.

Nogle danske erhvervsledere erkender,

at de høje danske energiafgifter har

været medvirkende årsag til, at

Danmark har udviklet nye succesrige

produkter og produktionsmetoder. Der

kan ikke herske tvivl om, at der var

blevet solgt langt færre lavenergipærer,

-køleskabe m.v., hvis energiafgifterne

havde været lavere. Samtidig skal man

have for øje, at hvis disse energiafgif-

ter var lavere, skulle pengene til den

offentlige sektor opkræves et andet

sted – typisk over indkomstskatten –

og her er det bedre at betale skat af

forurening end af arbejde.

5.1 Trafikken den store CO2-synder

Transporten bidrager med voksende

mængder CO2 til atmosfæren, og spe-

cielt biltrafikken er den store synder i

transportsektorens dårlige klimaregn-

skab. Energiforbruget i den danske

transportsektor er fra 1980 – 2007

steget med over 50 pct. (se figur 20).

Samtidig har den stigende vejtrafik en

række andre negative effekter, bl.a.

støj og luftforurening. En omfattende

hollandsk undersøgelse viser, at der

er ca. 50 pct. overdødelighed blandt

personer, der bor under 50 meter fra

en stærkt trafikeret vej. Det skyldes

luftforurening, især med partikler.

Desuden er privatbilismen en medvir-

kende årsag til, at mange mennesker

får for lidt motion og lider af sygdom-

me knyttet til mangel på fysisk aktivi-

tet.

Det offentlige får indtægter via skat-

ter på biler og på benzin og diesel.

Men det offentlige mister også ind-

tægter gennem indirekte tilskud i

form af skattefritagelser. Det gælder

f.eks. befordringsfradraget. Et af

grundelementerne i en grøn skattere-

form er, at det skal være dyrere at

frådse med energien.

35

Vi står over et nyt

solcelleeventyr

”Vi har i ekstremt hurtigt

tempo bragt den omkost-

ning, det koster at lave sol-

cellen, ned. Vi tror fuldt og

fast på, at den teknologi, vi

arbejder med, gennemløber

en række trin, så man til

sidst kan producere strøm i

store mængder.”

Peter Sommer, Risø

Jørgen Mads Clausen,

direktør for Danfoss til

Det Økologiske Råd - om

betydningen af de danske

energiafgifter

”Havde vi ikke haft de høje

danske energiafgifter, så

havde vi ikke fået udviklet ny

grøn teknologi i Danmark.

Hvor skulle pengene ellers

være kommet fra? ”

FA

KT

AB

OK

S 3

0

Det danske vindmølle eventyr har

skabt en storindustri med 10.000

ansatte i den direkte produktion og

hos underleverandører. I 1998 nåede

vindmølleproducenterne op på at

eksportere for 16.5 mia. kr., mod

svineproducenternes 16 mia. kr.

Hidtil er transporten gået fri i forhold

til at bidrage til reduktion af drivhu-

seffekten – dens bidrag er tværtimod

vokset kraftigt. Men i forhold til inter-

nationale mål og aftaler bliver det

stadig vanskeligere at holde hånden

over transporten. Det er derfor

næppe muligt at opfylde reduktions-

målene, uden at der også sker reduk-

tioner fra trafikken.

Behov for en samlet grøn trans-

portpakke

Der er behov for en samlet grøn

transportpakke, der gør det dyrere at

køre i bil – til gengæld for forbedring

af den kollektive trafik og lettelser i

indkomstskatterne. Det skal være

væsentligt dyrere end i dag at køre i

brændstofslugende biler.

Brændstoføkonomiske biler skal ikke

være et alternativ til cyklen eller den

offentlige transport, men et alternativ

til et mere brændstofslugende køretøj.

Af en nordisk rapport1 fremgår det, at

økonomiske virkemidler på transport-

området, hvis de bliver brugt rigtigt,

er vigtige redskaber til at påvirke for-

bruget i en miljørigtig retning.

Rapporten sammenstiller fem nordi-

ske landes skatter og afgifter med

relation til at købe og eje køretøjer

samt til brændstof. Landene har i en

række år forsøgt at fremme mere

brændstoføkonomiske køretøjer ved at

differentiere afgiften på at eje bil –

den såkaldte grønne ejerafgift. Men

dette har vist sig at have begrænset

effekt. Først de seneste år er nogle

lande (Norge, Danmark og Finland)

begyndt at differentiere afgiften på at

købe bil, hvilket er langt mere effek-

tivt, idet det giver bilkøberne en

direkte tilskyndelse til at vælge en bil

med lavt brændstofforbrug (se figur

21).

Man kunne opnå endnu mere ved at

gå videre med en transportpakke med

en kørselsafgift, hvor det bliver billige-

re at eje en bil, men til gengæld dyre-

re at køre i den. Skatteaftalen indgået

af regeringen og Dansk Folkeparti i

foråret 2009 (se faktaboks 28) valgte

kun at medtage mindre justeringer på

dette område. Til gengæld gik man

videre i det brede transportforlig, som

blev indgået i januar 2009 mellem

alle Folketingets partier på nær

Enhedslisten. Her besluttede man, at

Danmark skal have et satellitbaseret

roadpricingsystem. Men et sådant

system tager tid at etablere. Danmark

vil kopiere Holland og indføre roadpri-

cing for tunge køretøjer fra 2011 og

for personbiler fra 2015. Men de hol-

landske planer er forsinkede, og det

ligger allerede klart, at disse frister

ikke kan overholdes. Dermed vil et

Ø K O N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N36

Figur 20: Energiforbrug til transport fordelt på drivmidler

Kilde: Energistatistik 2007, s. 27

PJ

250

200

150

100

50

0

1980

1985

1990

1995

20002005

2007

Andre drivmidler

Flybrændstof

Dieselolie

Motorbenzin

Befordringsfradraget

Hvis du har langt til arbejde,

kan du trække et beløb fra i

skat. Fradraget beregnes ud

fra hvor mange kilometer, du

har frem og tilbage, og i

hvor mange dage om året,

det drejer sig om. Beløbet er

det samme uanset hvilket

transportmiddel, du benytter

dig af.

Befordringsfradrag for 2009

er:

• for de første 24 km får du

intet fradrag

• fra 25 - 100 km får du 190

øre/km i fradrag

• har du over 100 km får du

95 øre/km i fradrag for de

sidste km.

FA

KT

AB

OK

S 3

1

roadpricing-system næppe kunne nå

at bidrage væsentligt til den CO2-

reduktion, som Danmark skal præste-

re frem til 2020. Derfor er der behov

for i den mellemliggende periode at

indføre en simpel kørselsafgift, som

betales efter aflæsning af bilens kilo-

metertæller ved et lovpligtigt eftersyn.

Den kunne være på i gennemsnit 35

øre/km. Det kræver, at kilometertælle-

ren plomberes, så der ikke kan sny-

des – ligesom f.eks. vores elmålere er

plomberet. Kilometerafgiften skal

afhænge af bilens brændstoføkonomi,

så det er billigere at køre i en brænd-

stoføkonomisk bil.

Forslaget svarer til at hæve afgiften

på benzin og diesel – hvilket egentlig

ville være enklere. Det kan blot kun

lade sig gøre i meget begrænset

omfang, da det ellers ville føre til

øget grænsehandel – og så ville sta-

ten ikke få de øgede indtægter, som

skal bruges til at sætte indkomstskat-

ten ned. Herudover kan man etablere

en betalingsring omkring København

og måske enkelte andre store byer –

på linie med de der findes omkring

Stockholm, London og Oslo. Disse er

en succes, idet de har nedbragt bil-

trafikken med 20-25 pct. og dermed

øget fremkommeligheden for de tilba-

geværende bilister.

Renere teknologi for personbiler

Udover at sænke brændstofforbruget

betydeligt på benzin- og dieselbiler,

er der brug for et teknologispring,

hvor vi på lidt længere sigt kommer

helt væk fra olieprodukter. Den mest

lovende teknologi er elbiler. Disse er

indtil videre betydeligt dyrere at frem-

stille end benzin- og dieselbiler. Man

har derfor besluttet at afgiftsfritage

elbiler – foreløbig til 2012. Det kan

kickstarte en omstilling til en renere

og mere energibesparende bilpark i

Danmark. Indførelse af rene elbiler vil

være en stor investering. Batterierne i

elbiler har – bortset fra enkelte meget

dyre modeller – en rækkevidde på

maksimalt 150 km. Derfor er der

behov for, at de der skal køre langt

kan skifte batteri undervejs. Derfor er

Dong Energy sammen med Project

Better Place2 i gang med at opbygge

et net af såvel ladestandere som bat-

teriskiftestationer til elbiler. Et mere

simpelt alternativ er de såkaldte plug-

in hybridbiler, som også kan oplades,

men som udover elmotoren også har

en benzin- eller dieselmotor, som de

kan slå over på.

37

I Holland er man i gang med at opbygge et avan-

ceret roadpricing system. Systemet er et GPS

baseret system. Systemet baserer sig på satellit-

ter og sendere i bilerne, der anvendes til lokalise-

ring af bilerne. Prisen pr. kørt kilometer afhænger

af, om man kører i myldretiden, på motorvej, i

byzone og efter køretøjets energieffektivitet.

Figur 21: Nye personbilers gennemsnitlige CO2 udledning pr. kørt kilometer, dieselbiler

På figuren ses, at Sverige, der ikke har nogen registreringsafgift, har det højeste CO2 udslip pr. bil. Pilene angiver hvornår

Norge, Danmark og Finland har differentieret deres registreringsafgift efter brændstofforbrug og CO2-udslip.

g CO2/km

240

220

200

180

160

140

120

100

1994

1996

1998

20002002

20042006

20082010

Sverige

Norge

Finland

Danmark

I 2008 lå den gennemsnit-

lige CO2-udledning for alle

nysolgte benzinbiler på cirka

151 g CO2/km, hvilket svarer

til knap 16 km/l og på cirka

140 g CO2/km for dieselbiler,

hvilket svarer til cirka 19

km/l. Det samlede gennem-

snit for alle personbiler var i

2008 på 146 g CO2/km.

Registreringsafgiften på biler –

mere adfærdsregulerende

Registreringsafgiften er betydeligt

adfærdspåvirkende. Der er derfor et

miljøræsonnement i at bevare den og

ikke sænke den. Som bilejer straffes

man allerede økonomisk – men kun i

mindre grad - for at have en bil, som

ikke er brændstoføkonomisk, se oven-

for. Denne differentiering af registre-

ringsafgiften efter bilernes udslip og

energiforbrug skal øges, så de mest

brændstoføkonomiske biler fremmes

yderligere. I forbindelse med indførel-

se af roadpricing har regeringen fore-

slået, at registreringsafgiften skal hal-

veres. Dette vil være meget uheldigt,

specielt i lyset af, at undersøgelser

viser, at registreringsafgiften – efter

den blev gjort delvist afhængig af

CO2-udslip i 2007 - virker langt mere

adfærdsændrende end den grønne

ejerafgift. Det gør den - fordi den i

modsætning til den grønne ejerafgift -

er direkte knyttet til en handling,

nemlig at købe bil.

Forhøjelse af brændstofafgifter

Højere afgifter/priser på benzin og

diesel kan udover at begrænse bilkør-

slen også motivere til økonomisk kør-

sel – dvs. at man ikke kører for

stærkt, ikke accelererer for kraftigt

osv. – en effekt man ikke får ved kør-

selsafgifter. Vi ved fra perioder med

høje brændstofpriser, at disse har en

adfærdspåvirkende effekt. Forslaget

afvises af regeringen med, at det vil

føre til uacceptabel grænsehandel.

Men der er faktisk rum til at forhøje

afgiften på benzin med 1 kr./l – så

meget ligger den i dag under den

tyske. Udsalgsprisen er ganske vist

ikke så meget lavere. Det skyldes dels

en højere moms i Danmark, dels at

benzinselskaberne tager højere avan-

cer. Hvis man er bekymret for øget

grænsehandel, kan man støtte tank-

stationer i Sønderjylland eller gøre

afgiften gradvis lavere, jo tættere man

kommer på Tyskland. Holland har

gjort noget tilsvarende i deres græn-

seregion til Tyskland, og det er accep-

teret af EU.

Mange bilister vil hævde, at benzin

allerede er dyr. Men ser man på de

sidste 20 år er benzin faktisk faldet i

pris sammenlignet med den almindeli-

ge prisudvikling, mens prisen på kol-

lektiv trafik er steget mere end pris-

udviklingen. 3

Bedre CO2–incitamenter på

erhvervs- og gulpladebiler

Erhvervslivet mangler økonomisk til-

skyndelse til at spare på brændstof.

Mange taxier og firmabiler ser stort

på, hvor brændstofsøkonomiske biler-

ne er. Der er sket nogle forbedringer

på det seneste. Der er sat en grænse

for nye taxaers brændstofforbrug (se

faktaboks 35). Differentieringen af

registreringsafgiften ud fra brændstof-

forbrug (se faktaboks 32) gælder også

Ø K O N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N38

CASE 1 Trafikken og udfordringen

Hvad er vægtafgift?

Vægtafgiften beregnes efter

køretøjets vægt. For person-

biler blev vægtafgiften i 1997

ændret til grøn ejerafgift,

som betales efter bilens

brændstofforbrug. Men de

tunge køretøjer betaler sta-

dig vægtafgift, som ikke

afhænger direkte af brænd-

stofforbrug. El-biler er frita-

get for grøn ejerafgift.

FA

KT

AB

OK

S 3

3

Hvad er registreringsafgift?

Der skal betales registreringsafgift af biler, der anvendes til kørsel i

Danmark af personer, der har bopæl i Danmark.

Registreringsafgiften udgør 105 pct. af DKK 74.000 og 180 pct. af

resten. Købes der f.eks. en bil, der før afgift koster 120.000 kr., skal der

således betales 160.500 kr. oveni i registreringsafgift. Dog trækkes vær-

dien af diverse sikkerhedsudstyr fra, inden afgiften beregnes. Dernæst

har man sat en grænse på, om en benzinbil kører over eller under 16

km/l – eller 18 km for en diesel. Biler, der kører længere på literen, får

rabat på afgiften, mens de, der kører kortere, skal betale ekstra.

Brugte biler

Importeres der en brugt bil til Danmark, skal der ligeledes betales

registreringsafgift.

FA

KT

AB

OK

S 3

2

for firmabiler, men ikke for taxaer,

som betaler stærkt nedsat afgift, se

senere.

Der bør indføres et afgiftssystem,

som yderligere fremmer biler med lavt

CO2-udslip for både firmabiler og

taxaer. Biler til erhvervsmæssig brug

står for en stor del af trafikken i

Danmark – og en endnu større del af

bilparken ”fødes” som firmabiler. 38

pct. af det samlede salg af personbi-

ler i Danmark er erhvervsbiler (firma-

biler, leasingbiler, taxaer).4 De udgør

kun ca. 8 pct. af bilparken totalt – det

skyldes, de fleste erhvervsbiler bliver

solgt videre til privatbrug efter få år.

Derfor er det meget vigtigt at have

incitamenter til, at erhvervsbiler

anskaffes med så lavt CO2-udslip som

muligt.

39

Energiklasser for biler

En ny personbil, der er

sat til salg, skal være

forsynet med et energi-

mærke som fortæller,

hvilken energiklasse

bilen er placeret i.

Energimærket deler alle

nye personbiler op i syv

energiklasser fra A til G,

så forbrugerne kan sam-

menligne. De biler, der

kører længst på en liter

benzin eller diesel og

dermed er bedst for

miljøet og din økonomi,

tilhører A-klassen. B-

klassen er næstbedst -

og så fremdeles. Hver

energiklasse er tildelt

en farve.

FA

KT

AB

OK

S 3

4

Figur 22: Bilernes energimærke

Her ses et eksempel på en tilfældigt udvalgt bilmodel – bilens energifor-

brug samt energimærke placeret på skalaen A – G.

Kilde: Færdselsstyrelsens Road Safety and Transport Agency – Udvikling i nye danske person-

bilers CO2 udledning og energiforbrug, årgang 2005, s. 4.

Frikøbsordning for taxaer fremmer

ikke miljøhensyn

Taxaer betaler i dag meget lav regi-

streringsafgift - 20 pct. af den værdi,

som ligger over 12.100 kr. Der gives

ikke fradrag eller tillæg for brændstof-

forbrug, så den påvirkning af bilkøbe-

ne i retning af lille energiforbrug, som

findes (siden 2007) for almindelige

personbiler, eksisterer ikke for taxaer.

Efter brug i 2 eller 3 år og 250.000

km eller 210.000 km kørsel kan hyre-

vognen omregistreres til personbil

uden yderligere afgift. Det kaldes fri-

købsordningen. Det betyder, at de

mange taxaer med højt brændstoffor-

brug bagefter kører i mange år som

privatbiler, til skade for miljøet.

Taxibranchens økonomi afhænger i

dag af denne ordning. Derfor er der

stor modstand fra branchen imod en

mere miljørigtig omlægning af

afgiften.

Grøn differentiering til taxaer

På kort sigt bør afgiften hæves til 30

pct. og differentieres efter brændstof-

forbrug. Så vil flere købe energiøko-

nomiske taxier. Provenuet af de sidste

10 pct. bør bruges til at give tilskud

ved anskaffelse af særligt energieffek-

tive taxabiler.

En målsætning kunne være, at biler

der kører mere end 20 km/l skal

udgøre en væsentlig del af taxiflåden,

f.eks. 30 eller 50 pct. inden for få år.

En særlig energiøkonomisk taxi som

hybridbilen Toyota Prius kan tilsvaren-

de få et nedslag på 6.000 kr. – den

kører 23 km/l. Ovennævnte ordning vil

således være provenuneutral.

Samtidig bør taxabiler pålægges

almindelig registreringsafgift– med

fradrag for alder - når de overgår fra

taxa til privat forbrug. De øgede afgif-

ter på taxaer vil blive pålagt prisen på

Ø K O N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N40

Nye energikrav til

taxier

I 2009 vedtog folketin-

get, at nye taxaer

mindst skal opfylde

energiklasse C. Det ville

være muligt at skærpe

kravet til mindst energi-

klasse B – og stadig

have store rummelige

taxaer. Bilmarkedet er

inde i en positiv udvik-

ling. Flere bilfirmaer har

sendt nye mere brænd-

stofsøkonomiske model-

ler på markedet, heraf

flere i energiklasse B,

som traditionelt set er

anvendt til taxikørsel i

Danmark.

FA

KT

AB

OK

S 3

5

taxakørsel. Som afgifterne er skruet

sammen i dag, er de lave afgifter

udtryk for et skjult erhvervstilskud.

Det øgede provenu til staten i forhold

til i dag skal bidrage til en reduktion i

indkomstskatten – det vil dog være

begrænset, da en del af provenuet

som nævnt skulle bruges som tilskud

til mere miljøvenlige taxabiler.5

Skatteregler for firmabiler bør

ændres

Firmabiler er biler stillet til rådighed

for ansatte af firmaet. Stilles en fir-

mabil til rådighed for en ansat til pri-

vat brug, beskattes denne fordel.

Dette er skat af frynsegode, svaren-

de til fri telefon etc. Denne beskat-

ning sker i forhold til bilprisen og er

således for biler fra før 2007 uaf-

hængigt af forureningsomfanget –

for biler købt efter april 2007 er

brændstofforbrug indregnet på

samme måde som ved andre person-

biler. Afgiften for privatkørsel er uaf-

hængig af, hvor langt de kører.

Systemet kan dermed motivere bru-

gerne til at køre langt for ”at få

noget for pengene”. Dette er således

skadeligt for miljøet – det kan kun

ændres ved at kræve, at brugerne

holder regnskab med, hvor meget de

kører privat i bilerne.

I England har man ændret skattereg-

lerne for firmabiler, så afgiften relate-

rede direkte til CO2-udslip – og dette

viste sig at have en miljøforbedrende

effekt. Konsekvenserne af de engel-

ske ændringer har været, at firmabiler

nu udleder mindre end privatbiler (se

figur 23).

Varebiler og gule plader

Skattekommissionen foreslog en øget

skat på taxaer og varebiler, herunder

privat brug af varebil – samt omlæg-

ning af disse afgifter. Den foreslog

bl.a. at afskaffe gulpladeordningen og

frikørselsordningen for hyrevogne –

begrundet i, at disse er uhensigts-

mæssige miljømæssigt. Men disse for-

slag kom ikke med i skatteforliget.

Regeringen havde selv foreslået en

41

180

175

170

165

2001

20022003

2004

CO2 gram/km

Privat

Erhverv

Figur 23: CO2 udslip fra firmabiler og

privatbiler i England 2001 – 2004

Kilde: Transport and Environment, www.trans-

portenvironment.org

Frikørselsordningen

”Frikørsel tilskynder hyrevognsbranchen til at købe store og dyre biler,

hvorpå der kan opnås fortjeneste ved videre salg. Samtidig belaster

disse biler typisk mere end mindre biler … Det er en uhensigtsmæssig

måde at give en enkelt branche tilskud på”

Skattekommissionens betænkning, 2.2.2009.

Gulpladeordningen indebærer meget lave afgifter. Den er skabt til

erhvervskørsel. Men den åbner mulighed for private biler, hvis disse

kun har to sæder. Her medfører den, at almindelige bilejere kan købe

biler, der er større og mere brændstofforbrugende, end hvad de ellers

normalt ville have råd til.

FA

KT

AB

OK

S 3

6

ekstra afgift på ældre særligt forure-

nende gulpladebiler, men det røg

også ud i det endelige forlig – på krav

fra Liberal Alliance.

Befordringsfradrag præmierer lang

kørsel til arbejde

Det eksisterende befordringsfradrag

præmierer, at man bosætter sig langt

fra sit arbejde – f.eks. 50 km fra - og

understøtter den generelle tendens til

stigende pendling i samfundet. Det

begrundes ofte med hensynet til folk

på landet, hvor der er ringe kollektiv

trafikbetjening. Men flere undersøgel-

ser har vist, at fradraget anvendes

mest omkring de store byer, hvor der

faktisk er gode kollektive trafikforbin-

delser.6

Pendling skaber forurening og medfø-

rer mange steder trængsel, som

koster samfundet dyrt i uudnyttet

arbejdstid. Trængsel medfører alene i

hovedstadsområdet 120.000 personti-

mers forsinkelse pr. dag. Det kan

omregnes til en ekstra tidsomkostning

på 5,7 mia. kr. om året. Set fra et mil-

jøperspektiv fremmer befordringsfra-

draget ikke miljørigtig adfærd. Udover

de rent økonomiske betragtninger er

lang rejsetid til og fra arbejde næppe

befordrende for familielivet

For ikke at honorere stigende pend-

ling, bør befordringsfradraget afskaf-

fes. Provenuet herfra skal i stedet

anvendes til investeringer i en bedre

kollektiv trafik og til at fremme udvik-

ling af landdistrikter, herunder særlige

løsninger for pendlere bosat i områ-

der med dårlige kollektive trafikforbin-

delser.

Mobilitet vægtet højere end miljø-

et i skatteaftalen

Forligspartierne lagde vægt på at

bevare befordringsfradraget uændret

for alle, uanset om de har god eller

dårlig adgang til kollektiv trafik.7

Skatteaftalen har hermed vægtet hen-

synet til arbejdsmarkedets mobilitet

højere end miljøet. I stedet kunne

man have fokuseret på at løse proble-

met for de, der har ringe adgang til

kollektiv trafik.

Ø K O N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N42

Dansk landbrug står ved en skillevej.

Økonomien er dårlig, og der er stor

utilfredshed med landbrugets mang-

lende eller mangelfulde opfyldelse af

miljøkrav. I de seneste år har der også

været et voksende krav om, at bøn-

derne bidrager til at mindske udled-

ningen af drivhusgasser. Kravet giver

god mening, for landbruget bidrager i

dag med ca. 17 pct. af det danske

drivhusgasudslip. Landbrugets udslip

af drivhusgasser er ganske vist redu-

ceret betydeligt de sidste 20 år. Men

det er sket som en bieffekt af vand-

miljøplanerne, ikke ved en bevidst

indsats på klimaområdet. Der er sta-

dig store muligheder for reduktion af

landbrugets klimagasser. Man kan

f.eks. bioforgasse gyllen, etablere

langt flere efterafgrøder samt tage de

såkaldte marginaljorde ud af land-

brugsdrift8. Det er f.eks. fugtige jorde

i ådale. Skattekommissionens

betænkning foreslog en afgift på

metan. I praksis ville dette betyde en

afgift på dyrehold i Danmark, dvs. pr.

ko, gris osv. – mens det ikke ville

berøre import af kød. Samtidig ville

det ikke give husdyrbrugene nogen

handlemuligheder for at reducere den

afgift, de skulle betale.

Skattekommissionens forslag skabte

forståeligt nok røre i landbruget. I den

endelige skatteaftale var der slet

ingen nye afgifter på landbruget.

Forligsparterne begrundede med, at

området skulle behandles i regerin-

gens senere udspil Grøn Vækst (se

faktaboks 29).

Nødvendige økonomiske incita-

menter udeblev i skatteaftalen

Nødvendige økonomiske incitamenter,

som kunne have fremmet en bære-

dygtig udvikling inden for landbruget,

var fraværende i skatteaftalen og i

Grøn Vækst. Man kunne f.eks. have

indført en afgift på gylle, som ikke

bioforgasses. Eller en afgift på kød,

specielt oksekød, uanset om det er

produceret i Danmark eller det impor-

teres.

En afgift på kød bør i givet fald diffe-

rentieres, så den er højere på okse-

43

CASE 2 Landbruget og udfordringen

Hvad er bioforgasning?

En biologisk behandling,

hvor organisk affald omsæt-

tes med henblik på fremstil-

ling af energiholdig gas samt

faste og flydende produkter,

der kan anvendes som gød-

ning. Når gylle bioforgasses

har det en dobbelt positiv

miljøeffekt, dels sænkes

udslip af metan og lattergas

fra gyllen, dels produceres

biogas, som kan erstatte

fossile brændsler. Metan og

lattergas er langt kraftigere

drivhusgasser end CO2.

FA

KT

AB

OK

S 3

7

kød, idet køer afgiver langt mere

metan end svin og fjerkræ. En afgift

på gylle, der ikke bioforgasses vil

også i praksis skulle betales pr. dyre-

enhed, men den ville give husdyrbru-

gene en mulighed for at producere

mere miljøvenligt og dermed slippe

for afgiften, nemlig hvis de bioforgas-

ser deres gylle. Dette vil dog kræve en

særlig ordning for fritgående dyr, hvor

man ikke kan opsamle gyllen.

Grøn vækst-pakken

30. april 2009 udsendte regeringen

Grøn Vækst-pakken, og den blev

senere vedtaget af Regeringen og

Dansk Folkeparti. Anders Fogh

Rasmussen havde varslet en ”gigan-

tisk naturplan” på Venstres landsmø-

de i november 2008. Men Grøn

vækst-pakken blev et langt mere

begrænset udspil. Den indeholdt ikke

kraftfulde virkemidler over for land-

brugets forurening. Man vedtog et

mål om 50 pct. bioforgasning af gylle,

men uden at pege på virkemidler, som

vil kunne sikre, at det opfyldes. Man

vedtog også udtagning af landbrugs-

jord fra dyrkning, men kun af 63.000

hektar. Det er langt mindre end de

tidligere braklagte arealer, som land-

bruget netop havde fået lov til at

opdyrke. Grøn Vækst vil blot reducere

landbrugets udslip af drivhusgasser

med 8 pct. Der er potentiale for langt

større reduktion.

Der blev varslet en forhøjelse og

omlægning af afgiften på pesticider –

i erkendelse af at de hidtidige hand-

lingsplaner og aftaler med landbruget

om reduceret sprøjtning ikke er blevet

overholdt. Men afgiftsforslaget frem-

sættes først senere i folketingsåret

2009/10.

På vandmiljøsiden er de nye tiltag

begrænsede. De hidtidige tiltag har i

høj grad bygget på frivillighed, f.eks.

om udlægning af sprøjtefri randzoner.

Nu fem år efter har det endnu ikke

ført til målbare resultater.9 Dette er

et synligt bevis på, at der er et behov

for at regulere landbrugets udslip. Her

er det positivt, at Grøn Vækst indebæ-

rer, at bræmmer langs vandløb skal

være obligatoriske. Omvendt er det

problematisk, at der lægges op til

dyrkning af pil i ådalene. Det er en

god idé at dyrke pil til energiformål,

men ikke i ådalene.

Der varsles desuden, at kvælstof skal

reguleres i form af kvoter. Et konkret

forslag herom vil regeringen først

fremsætte i 2011. Men en national

kvoteordning er primært egnet til at

løse miljøproblemer, hvor det er lige-

gyldigt for miljøet, hvor i landet

udledningerne sker – sådan som det

er tilfældet for drivhusgasser. Men når

det gælder kvælstof, har det tværti-

mod stor betydning, om udledningen

sker til sårbare vandløb og fjorde eller

til åbent hav. Det er således endnu

uklart, i hvilket omfang regeringen vil

bruge afgifter eller andre effektive vir-

kemidler til at løse landbrugets miljø-

problemer.

Ø K O N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N44

Der er store muligheder for energibe-

sparelser i det danske erhvervsliv.

Evalueringen af den danske energi-

spareindsats viste, at der er særligt

store potentialer i erhvervene.10 Men

kan man foreslå øgede energiafgifter

midt i en finanskrise, hvor hver dag

byder på nye konkursbegæringer og

den ene virksomhed efter den anden

må dreje nøglen om? Den internatio-

nale økonomiske afmatning har også

sat sine spor i Danmark og bremset

vækstudsigterne for dansk økonomi.

Men virksomhederne kan faktisk

bruge finanskrisen til at fremtidssikre

deres produktion, bl.a. ved at stille sig

selv spørgsmålet: Hvad vil vi priorite-

re? Hvad vil vi gerne kendes for i

fremtiden – og hvordan kan vi udnyt-

te vore ressourcer bedre?

Energiafgifter på erhvervslivet

Som lovgivningen er strikket sammen

i dag betaler det danske erhvervsliv

langt mindre i afgifter på energi end

private husholdninger. De betaler kun

CO2-afgift og ikke energiafgiften, som

er betydeligt højere. Således koster

strøm næsten 3 gange så meget pr.

kWt for husholdninger som for

erhverv. Derfor har erhvervene mindre

motivation til at spare på strømmen -

f.eks. har supermarkederne sjældent

låger på kølediske – heller ikke de

lodrette, som har et stort energitab.

45

CASE 3 Andre erhverv – grønne afgifteri en finanskrise?

Definition af CO2-afgiften

Igennem 1990’erne indførtes

gradvist en CO2 afgift. I den

forbindelse er der blevet

fremført en række argumen-

ter for og imod en afgift på

erhvervenes forbrug af fossi-

le brændsler. Argumentet

imod en CO2-afgift har ofte

været, at afgifterne vil forrin-

ge virksomhedernes konkur-

renceevne (se kapitel 3 for

uddybende beskrivelse af

debatten om erhvervenes

konkurrenceevne).

FA

KT

AB

OK

S 3

8

Der er stadig store arbejdspladser (med

stor IT-kapacitet) som har computere

stående tændt eller på standby, når med-

arbejderne har forladt arbejdspladsen.

Motivationen for at spare er ganske enkelt

for lille. I industrien er energien endnu

billigere end i detailhandlen.

Energiafgifter på erhverv ikke vidt-

gående nok

Skattekommissionens rapport foreslår

højere energiafgifter på erhverv –

men kun i begrænset omfang. Der

foreslås 15 kr./GJ – svarende til 5,4 øre

/kWt. Men i dag betaler husholdnin-

gerne ca. 180 øre/kWt, mens industri

kun betaler ca. 70øre – så 5,4 øre er

en ganske lille stigning. Dette begrun-

des med hensynet til konkurrenceev-

nen. Skattekommissionen erkender

samtidig, at erhvervslivet har gået fri

længe, og at denne strategi ikke nød-

vendigvis er hensigtsmæssig. Med de

nationale målsætninger og internatio-

nale forpligtelser på energiområdet

skal der tages vidtgående initiativer i

Danmark. Samfundsøkonomisk bør

besparelserne især ske, hvor de er

billigst – og det er i høj grad i erhver-

vene – ifølge evalueringen af energi-

spareindsatsen.11

Den endelige skatteaftale afspejler

også behovet for øgede energiafgifter

på erhvervene. De grønne afgifter på

el i både husholdninger og erhverv

hæves med 17kr. pr. GJ – altså lidt

mere end i Skattekommissionens rap-

port. Samlet set øges afgifterne inden

for energi, klima, miljø og transport

med knap 8 mia. kr. Reelt er det dog

kun 6 mia. kr - de 8 mia.kr er pumpet

kunstigt op ved at medregne indtæg-

ten fra salg af CO2-kvoter. Kunstigt

fordi CO2-kvoterne er en EU-ordning,

som kommer, uanset hvad Danmark

gør.

Man kunne have opnået en større

effekt ved en større afgiftsstigning på

erhverv. Det ville øge virksomheder-

nes motivation til at spare på energi-

en. Samtidig er øgede grønne afgifter

for erhvervslivet ikke ensbetydende

med øgede afgifter samlet set.

Virksomhederne kompenseres gen-

nem sænkelse af andre skatter og

afgifter, f.eks. lavere selskabsskat. Der

er dog brug for at give en rabat til de

særligt energitunge virksomheder,

som er konkurrenceudsatte. Disse vil

ellers ikke i fuldt omfang kunne kom-

penseres ved at sænke andre skatter.

Ø K O N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N46

Hvad er en kWt

Kilowatttimer forkortes til

kWt – eller det engelske

kWh. Watt er måleenhed for

effekten. Det vil sige, hvor

meget energi det enkelte

apparat bruger her og nu.

FA

KT

AB

OK

S 3

9

Hvad er selskabsskat?

Selskabsskatten er en skat

på kapital, som i en åben

økonomi er mobil på tværs

af landegrænser. Den blev

indført med statsskatteloven

i 1903, men var i mange år

kun på 2 pct. Selskabsskat-

ten blev hævet i takt med

udbygningen af velfærds-

samfundet. I 1970 var den

således 36 pct. Den er siden

blevet sænket flere gange og

er i 2009 på 25 pct. Det sva-

rer nogenlunde til gennem-

snittet i EU, som i 2007 var

på 24,1 pct., mens gennem-

snittet i OECD var 27,8.12

FA

KT

AB

OK

S 4

0

En grøn skattereform handler om at

omlægge vores samfund, så vi i frem-

tiden opfatter energi og CO2 som

noget, vi skal spare på. Denne mål-

sætning gælder også inden for hjem-

mets fire vægge. Det kræver både, at

vi indtænker energibeparelser, når vi

bygger huse, og i forbindelse med

renovering af vore huse.

Energipolitisk aftale

Den 21.februar 2008 blev der indgået

en bred energipolitisk aftale – af hele

Folketinget minus Enhedslisten – som

fastslog, at der skal stilles skærpede

krav til nye bygninger. I 2010 skal der

skæres mindst 25 pct. i forhold til i

dag, det samme skal gøres igen i

2015 og igen i 2020. Dette betyder, at

nye bygninger senest i 2020 skal helt

ned under niveauet for de såkaldte

passivhuse. Allerede i dag er der i

Bygningsreglementet – udover obliga-

toriske krav - to frivillige lavenergiklas-

ser: 1 og 2, som netop svarer til hen-

holdsvis 50 og 25 pct. under de obli-

gatoriske krav.

Energiforliget 2008 siger også, at der

skal ske en energieffektivisering, her-

under reduktion af energiforbrug i

eksisterende bygninger, men her er

ingen håndfaste styringsmidler - kun

en kampagne og et videnscenter. Der

er et stort potentiale for energibespa-

relser i de eksisterende bygninger.

Samtidig er det svært at få bygnings-

ejere til at foretage energirenoverin-

ger, der kan reducere energiforbruget

til opvarmning. Derfor er der brug for

øgede økonomiske incitamenter for

bygningsejere. Et af midlerne hertil er,

at ejendomsbeskatningen gøres grøn.

I dag afhænger den kun af den

offentlige ejendomsvurdering. I frem-

tiden kunne den også afhænge af

bygningens energimærke, se neden-

for. Herudover vil forhøjelse af energi-

afgifterne også medvirke hertil – se

afsnit om husholdninger. Da vores

forslag forudsætter forbedring af den

eksisterende energimærkning, gen-

nemgår vi først denne.

Den eksisterende energimærkning

Energimærkningen af bygninger har

eksisteret siden 1979 og er ændret

flere gange, senest i 2006. Den har

til formål at bistå boligkøbere og fra

den 1. juli 2009 også lejere. Disse kan

så, før de skriver under på købsafta-

len eller lejeaftalen, se hvor meget

ejendommen samlet set vil koste at

opvarme. Desuden er det formålet at

give både sælger og køber eller ejer

og lejer et overblik over, hvilke energi-

mæssige forbedringer, der er rentable

at gennemføre. Energimærkningen

skal for etageboliger (over 1.000 m2)

foretages hvert femte år. Også enfa-

miliehuse skal energimærkes, men

kun ved salg. Nye bygninger skal

energimærkes i forbindelse med

ibrugtagning. Kun omkring halvdelen

af solgte enfamilie huse har det kræ-

vede energimærke, og der mangler

energimærke ved en stor del af de

nye bygninger. Mærkningsordningen

er relativt dyr, fordi den er baseret

på, at en konsulent gennemgår den

enkelte bygning. Samtidig synes

effekten i dag begrænset, særligt i

mindre bygninger.

Indførelse af grøn ejendomsvær-

diskat

Det Økologiske Råd har fremsat for-

slag til en grøn ejendomsværdiskat.

Denne skal afhænge af den offentlige

ejendomsvurdering, det tildelte ener-

gimærke samt opførelsesår. Bygninger

skal ligesom biler beskattes efter

energiforbrug – svarende til princippet

om at forureneren betaler.

Ejendomsværdibeskatningen kan

gøres afhængig af ejendommens

47

Hvad er

Bygningsreglement 08

BR 08 er betegnelse for det

seneste bygningsreglement,

som i de grundlæggende

energikrav er identisk med

BR 06. Det er en detaljeret

lovgivning, der fastlægger,

hvordan huse skal bygges

– af hensyn til holdbarhed,

indeklima, energiforbrug m.v.

FA

KT

AB

OK

S 4

2

CASE 4 Bygninger og energiudfordringen

Lavenergiklasse 1 og 2

samt passivhuse

Lavenergiklasse 1: må maksi-

malt bruge halvt så meget

energi, som et nyt hus byg-

get efter de obligatoriske

krav i Bygningsreglement

2006.

Lavenergiklasse 2: må maksi-

malt bruge tre fjerdedele af

kravet i Bygningsreglement

2006.

Energiforligets krav betyder,

at lavenergiklasse 2 bliver

standardkrav fra 2010, mens

lavenergiklasse 1 bliver stan-

dard fra 2015.

FA

KT

AB

OK

S 4

1

energimærke, så beskatningen er

f.eks. 30 pct. lavere for en lavenergi-

klasse 1 i forhold til dårligste energi-

klasse. Gamle huse har som regel en

dårligere energistandard, og det kan

være et problem at renovere dem, så

de får et lavt energiforbrug.

Konstruktioner som gennemgående

tagbjælkelag kan f.eks. vanskeliggøre

en renovering til et meget lavt energi-

forbrug. For ikke at stille mennesker i

sådanne bygninger dårligere, kan man

gøre ejendomsbeskatningen afhængig

af den gennemsnitlige energistandard

for bygninger i den pågældende

aldersklasse.

Prioritering af ældste bygninger

først

En grøn ejendomsværdiskat kan dog

ikke indføres fra dag et, da det vil

kræve, at alle boliger – nye såvel som

gamle – er energimærkede. Der er

næppe konsulenter nok til at energi-

mærke alle huse på få år. Man bør

derfor prioritere, så de ældste bygnin-

ger – fra før 1970, hvor besparelserne

kan være størst - også energimærkes

først. Så kunne de nyere bygninger få

en foreløbig mærkning efter alder. Hvis

husejeren er utilfreds, kan denne frivil-

ligt få energimærket boligen – og her-

ved få chancen for at opnå en lavere

ejendomsværdiskat . Med et par års

Ø K O N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N48

Energimærkning af bygnin-

ger

Bygninger energimærkes

med EU’s pilemærker, som

også bruges til andre pro-

dukter, se figur 22. Formålet

med energimærkning er at

fremme energibesparelser og

synliggøre mulighederne for

at spare energi til gavn for

miljøet, samfundet og økono-

mien. Energimærkningen

udføres af beskikkede ener-

gikonsulenter.

Energistyrelsen står for

uddannelse, beskikkelse,

kvalitetssikring af energikon-

sulenterne og deres arbejde.

FA

KT

AB

OK

S 4

3

Hvad er ejendomsværdi

skat

Ejendomsværdiskatten beta-

les af boligejere. Den bereg-

nes på grundlag af ejen-

domsværdien af en ejerbolig.

Satsen for ejendomsværdis-

katten er fastsat i ejendoms-

værdiskatteloven og kan ikke

variere fra kommune til kom-

mune.

FA

KT

AB

OK

S 4

4

Flere steder i landet er der udviklet miljørigtige boliger, som lever op til kravene

i Lavenergiklasse 1. Her bruges kun halvt så meget energi til opvarmning af

huset som i et traditionelt nybygget hus. I mange lavenergihuse er der gulvvar-

me og ventilation i hele boligen, hvilket giver et særdeles behageligt og sundt

indeklima, samtidig med at man sparer mange penge til varme.

længere frist kan mærkningen så

gøres obligatorisk også for nyere

huse. Omlægningen kan gennemføres

provenuneutralt for den samlede ejen-

domsbeskatning. Men gør man dette,

vil staten få et samlet provenutab,

idet provenuet på energiafgifter vil

falde, da energiforbruget i bygninger-

ne må forventes at falde. Det kunne

løses ved at sætte den samlede ind-

tægt fra ejendomsskat lidt højere, så

provenuet herfra kompenserede for

det sandsynlige provenutab fra energi-

skatterne. De borgere, som energiren-

overer deres huse/lejligheder, vil stadig

opleve et fald i både ejendomsværdis-

kat og energiomkostningerne.

Der er et stort potentiale for varmebe-

sparelser i de danske boliger.

Resultatet af scenariet Sunde

Investeringer13 viser, at der kan spares

ca. 30.000 TJ14 årligt, hvilket vil svarer

til et års opvarmning af 320.000 gen-

nemsnitsboliger. Dette omfatter kun

varmebesparelser (se figur 25).

Opfølgning på energimærkning

Der har været forslag fremme om at

afskaffe den obligatoriske energimærk-

ning. Men hvis man vil fremme energi-

besparelser, er det bedre at fastholde

den og så følge den op med handling.

Ved at koble mærkningsordningen til

ejendomsværdiskatten, får mærkningen

en praktisk funktion, og boligejeren får

et motiv til at få den udført. Alle byg-

ninger inddeles i energiklasser, og

disse er med til at bestemme ejen-

domsværdiskattens størrelse.

Beskatning af huse efter brutto-

areal minus ydermure

I et lavenergibyggeri klasse 2 vil der

typisk blive brugt 190 mm isolering i

tegl-ydervæggen. Det er 40 mm mere

end i et almindeligt nyt byggeri. For et

nyt parcelhus på 150 m2 betyder det i

alt 1,8 m2 ekstra etageareal. Tilsvarende

vil der i lavenergiklasse 1 typisk blive

brugt 250 mm isolering i tegl-ydervæg-

gen – eller 100 mm mere end i et

almindeligt byggeri. For det samme

parcelhus på 150 kvadratmeter bliver

det til ekstra 4,5 kvadratmeter. Dette

betaler man ekstra ejendomsværdiskat

af, selv om man ikke får mere boligare-

al – man straffes altså i dag økonomisk

for at bygge lavenergi. For lavenergi-

klasse 1 svarer det til, at man betaler 3

pct. ekstra i ejendomsskat. Hvis man

f.eks. betaler 50.000 kr./år, giver det

1.500 kr. ekstra. Dette kunne løses ved

at ændre beskatningsgrundlaget, så

lavenergihuse ikke opgøres med et

højere bebygget areal end andre huse

pga. tykkere isolering af ydervægge.

Dette er allerede sket for eksisterende

bygninger med BR08, men det bør

også ske for nye huse. Her kan det dog

ikke gøres på samme måde, idet man

ikke har et ’gammelt’ bruttoareal at

tage udgangspunkt i. I stedet kunne

man give et standardfradrag i arealet

for lavenergihuse. Dette vil være pro-

venuneutralt, idet de nye lavenergihuse

vil betale ejendomsværdiskat, som om

de var bygget efter det almindelige

bygningsreglement.

49

Figur 24: Så meget energi kan der spares i TJ 15 i danske boliger, fordelt på boligtyper samt opførelses år.

Kilde: Energieffektivt byggeri. Vidensgrundlag for partnerskabet Energibyg – kort udgave af baggrundsrapport, Det Økologiske Råd og Statens

Byggeforskningsinstitut, 2009.

Energi (TJ)

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

0

Stuehus

Parcelhus

Rækkehus

Etagebolig

I alt

1854 - 1930

1931 - 1

950

1951 - 1960

1961 - 1972

1973 - 1978

1979 - 1998

I alt

Danmark er blandt de lande i Europa,

hvor energiafgiftstrykket er størst på

husholdninger. Det høje afgiftstryk til-

skynder til energibesparelser og ska-

ber et marked for energieffektiv tek-

nologi, som vi behøver for at kunne

forebygge klimaforandringer og andre

udfordringer i vores energisystem.

Mange gode grunde til høje ener-

gipriser

Det er mange gode grunde til at

holde husholdningernes priser på

energi (el, gas og olie) høje og jævnt

stigende ved hjælp af et langsomt sti-

gende afgiftsniveau. Det giver marke-

dets aktører signal om, at det høje

forbrug og dermed udslip er skadeligt

og skal nedbringes. Dette problem er

kun delvist løst ved EU’s kvotesystem.

Nogle dele af husholdningernes ener-

giforbrug er ikke omfattet af kvotesy-

stemet – det gælder olie- og gasfyr.

Desuden har EU-landene endnu ikke

vist sig ambitiøse nok med kvote-

systemet til, at det kan løse klima-

udfordringerne. (se kapitel 4). Derfor

er der behov for, at Danmark går

foran og viser vejen mod et fossil-frit

samfund, som både regeringen og de

fleste af Folketingets partier nu støt-

ter – i hvert fald i ord.

Forhøjelse af afgifter på el og

varme

Der er brug for yderligere incitamen-

ter til energibesparelser, også i hus-

holdninger.

Dette kan ske ved generelt at forhøje

afgifterne på el og varme. Provenuet

fra disse afgiftsstigninger skal anven-

des til sænkning af indkomstskatten.

Da afgifterne i sig selv vil ramme hår-

dest på de laveste indkomstgrupper,

er det afgørende, at den samtidige

sænkning af indkomstskatten også

især kommer de laveste indkomst-

grupper til gode, og at der samtidig

kompenseres på overførselsindkom-

ster.

60 pct. af danske husstande modta-

ger fjernvarme, som er en god udnyt-

telse af spildvarme fra elproduktion,

affaldsforbrænding m.v. Fjernvarmens

pris er i dag generelt særdeles kon-

kurrencedygtig i forhold til alternati-

verne, især naturgas og fyringsolie.

Den konkurrenceevne skal bevares.

Hvad angår el, er der diskussion mel-

lem forskellige parter om, hvorvidt el i

dag er mere beskattet end andre

energiformer. Det kommer helt an på,

om man opgør det i forhold til energi

(kWt, GJ) eller til CO2-udslip, og hvor-

dan det beregnes. Brancheorganisa-

tionen Dansk Energi siger således, at

el er hårdere beskattet end olie og

gas, mens Energistyrelsen mener, at

de beskattes ligeværdigt. Hvis el reelt

er beskattet hårdere end olie og gas,

bør dette ændres. Det har f.eks.

betydning for, om det kan betale sig

for husejere uden for fjernvarme-

områderne at skifte fra oliefyring til

varmepumper. Varmepumper bruger

el, men er miljø- og klimamæssigt

klart at foretrække frem for oliefyr.

Mange kommuner indførte i 80’erne

og 90’erne tilslutningspligt i fjernvar-

meområder – men det er ikke alle.

Derfor kan prisrelationen mellem olie

og fjernvarme stadig have betydning.

Progressiv forbrugsbetaling for el

og varme

Det er en nærliggende tanke at indfø-

re en højere afgift på luksusforbrug af

el – når man f.eks. ser på salg af ter-

rassevarmere, helårs udendørs spaba-

de osv. Hvis man differentierer, skal

det være på baggrund af et forbrug

pr. person, ikke pr. husstand, da det

sidste ville præmiere de mindste hus-

stande. Der kan være praktiske pro-

blemer ved at opgøre antallet af per-

soner, der faktisk bor i husstandene,

da der er mange – herunder delebørn

Ø K O N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N50

CASE 5 Husholdninger og energi-udfordringen

Måler i bolig med fjernvarme

- som ikke nødvendigvis opholder sig

der, hvor de har folkeregisteradresse.

Samtidig er det vigtigt, at en progres-

siv betaling kun bliver en graduering

mellem lavere og højere afgiftsniveau-

er, dvs. det må ikke indebære afgifts-

fritagelse for et basisforbrug. Dette

ville fratage mange husstande moti-

vationen for at spare på el.

Graduering af takster og intelli-

gente elmålere

Det vil være en fordel at graduere

taksterne, så man kan flytte noget

forbrug fra spidslastperioder – og øge

forbruget om natten. Det forudsætter,

at man installerer intelligente elmåle-

re, men dette vil også være en god

idé af andre grunde – og mange

elselskaber er da også i gang med

dette. Det vil give mulighed for at ind-

føre lavere nattakster, som kan moti-

vere til at udjævne forbruget ved

f.eks. at sætte vaskemaskinen til at

vaske om natten. Dette er vigtigt,

fordi el ikke kan lagres. Det ville bl.a.

gavne vindmøllerne, som også produ-

cerer meget om natten, hvor forbru-

get er meget lavere end om dagen.

Når elbiler formentlig kommer på

gaden i stor stil inden for relativt få

år, vil man med intelligente elmålere

og lavere nattakster også kunne moti-

vere til at oplade elbiler om natten.

Et særligt problem kan være de for-

brugere, som har olie- eller gasfyr og

overvejer installation af varmepumper

– som er et miljømæssigt godt alter-

nativ til olie- og gasfyr. Her konkurre-

rer varmepumpens ekstra elforbrug

med olie og gas. Hvis man graduerer

elafgiften, så det ekstra elforbrug bli-

ver dyrere, skal man også graduere

prisen på olie og gas. Men det vil

være vanskeligt, specielt for olie, som

kan leveres af flere leverandører, og

hvor der ikke er nogen indberetnings-

pligt for olieforbrug. I stedet kan man

give tilskud til varmepumper, som kan

genoprette disses konkurrenceevne

over for olie- og gasfyr.

Fjernelse af rabat for elvarmefor-

brugere

Der er i dag lavere takst for el til hus-

stande med elvarme, idet elafgiften er

51

Elselskaber, Forbrugerrådet og mølleejere har flere gange understreget behovet for at indføre intelli-

gente elmålere i alle danske hjem. De intelligente elmålere gør det muligt at shoppe efter den billige

strøm – og en mere jævn fordeling mellem dag og nat.

lavere på den del af elforbruget, som

overstiger 4.000 kWh om året. Reglen

blev oprindelig introduceret for at

sikre billigere opvarmning i områder

uden fjernvarme eller naturgas, men

også her findes der langt bedre alter-

nativer. Ved anvendelse af elvarme

spares desuden udgifter til installa-

tion af radiatorsystem, dvs. at inve-

steringen er billigere. Den lavere takst

er udtryk for et indirekte subsidie til

særligt energiforbrugende husstande.

Derfor bør denne rabat fjernes. Dette

kan kombineres med tilskud til varme-

pumper eller anden energibesparende

varmeinstallation. I fjernvarmeområ-

der har der allerede i mange år været

tilskud til at skifte fra elvarme til

fjernvarme.

Fast og variabel afgift

Forbrugernes betaling for el og fjern-

varme er opdelt i en fast og en variable

Ø K O N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N52

Forslag til grønne afgifter inden for husholdninger

1. Generel forhøjelse af energiafgifterne på husholdninger, herunder

en øget elafgift og øget afgift på fjernvarme, naturgas og fyrings-

olie – mod sænkning af indkomstskatten. Provenu: 2 mia. kr.

2. Indførelse af en forsøgsordning med progressive elafgifter. Det

skal undersøges, hvorledes en sådan ordning kan administreres,

og om den har uheldige bivirkninger.

3. Fjernelse af rabat for elvarmeforbrugere samt indførelse af en til-

skudsordning til installation af varmepumper og andre energibe-

sparende varmeinstallationer.

Provenu: 39 mio. kr./år.

4. Den eksisterende CO2-afgift på el fastholdes– men den kan inklu-

deres i den eksisterende elafgift.

Samlet provenu, husholdninger: 2,04 mia. kr./år.

FA

KT

AB

OK

S 4

6

Partikel-niveauet i den lille by Gundsølille på Sjælland er om vinteren på

niveau med en af de mest forurenede gader i København, H.C. Andersens

Boulevard, bortset fra i myldretiden. Det skyldes brændeovne.

Hvis man vil bruge afgiftsinstrumentet, er man nødt til at lægge afgiften

på selve brændeovnen – selv om man dermed rammer den, der tænder

op en gang om ugen for hyggens skyld, ligeså hårdt som den der bruger

brændeovnen i hver dag.

afgift. Nogle selskaber anvender helt

op til 40 pct. fast afgift. Det betyder, at

forbrugerne får mindre gevinst ud af at

spare på energien. Derfor bør den

faste del ikke overstige ca. 20 pct.

Dette vil motivere til besparelser. På

den anden side er der specielt for hjem

med fjernvarme behov for en vis fast

andel for ikke at motivere for meget til

at bruge brændeovn eller elpaneler.

Afgift på brændeovne

Brændeovne forurener kraftigt med

især ultrafine partikler. Forskningen

peger på, at brændeovne er ansvarlig

for flere hundrede for tidlige dødsfald

om året i Danmark. Problemet er ikke

stort på landet, men derimod både i

store og små byer. Brændeovne er

desuden en ineffektiv måde at bræn-

de biomasse på, sammenlignet med

at brænde den i kraftvarmeværker,

hvor der produceres både strøm og

varme. Især i fjernvarmeområder (60

pct. af Danmarks boliger) har bræn-

deovne ingen berettigelse som var-

mekilde.

Et forbud forekommer ikke realistisk

på kortere sigt. Det ville være naturligt

at lægge en afgift på brænde, men

det ville have en meget uheldig bief-

fekt, idet det ville motivere nogle

mennesker til at brænde affald i ste-

det, hvilket miljø- og sundhedsmæs-

sigt er endnu mere skadeligt.

Afgifter på de mest forurenende

brændeovne

Der findes Svanemærkede brændeovne

– de har også en betydelig partikelfor-

urening, men den er markant mindre

end fra de ikke-svanemærkede. Man

kunne på kort sigt lægge en afgift på

ovne, der ikke lever op til kravene for

Svanemærkning. Der er brændeovne

på vej, som har partikelfilter. Disse fjer-

ner ca. 90 pct. af partiklerne. De kan

sættes på både nye og eksisterende

brændeovne. De kommer formentlig til

at koste 5.-10.000 kr. inkl. installation.

Så snart filtrene er godkendt til det

danske marked kunne man lægge

afgift på brændeovne uden filter.

53

Vi køber mange energiforbrugende

produkter, f.eks. hårde hvidevarer,

computer- og radio/TV-udstyr. Her

gælder det om, at vi motiveres til at

vælge de mindst energiforbrugende

produkter. Men prisen på et

apparat/produkt ved køb afspejler ikke

forbruget af energi i apparatets leve-

tid. Derfor ser køberen ofte i købssi-

tuationen bort fra det samlede ener-

giforbrug i produktets levetid. Det

gælder især de produktgrupper, som

har en ringe eller svært gennemskue-

lig energimærkning. Det gælder f.eks.

radio/TV- og computer-udstyr, mens

der er en god mærkning på de fleste

hårde hvidevarer. I Energistyrelsens

evaluering af de danske energispare-

aktiviteter15 konkluderes det, at

mærkningsordningen er godt indar-

bejdet for de apparater, som omfattes

(se rammen) og kendes af de fleste,

og at denne på EU-plan vil betyde en

besparelse på over 2500 PJ frem til

2020 – svarende til 20 gange

Danmarks elforbrug.

Energimærkning er obligatorisk og

anvender en skala fra A til G hvor A

står for det laveste energiforbrug, se

figur 22. Energibesparelser i elappara-

ter opnås ved udbredelse af energief-

fektive apparater samt ved reduktion

af energiforbruget, når apparater ikke

er i brug (standby forbrug).

Energimærkning af apparater giver

køberne mulighed for at vælge de

mest energieffektive apparater.

Forbrugerne kan afskæres fra at ind-

købe de særligt energiforbrugende

apparater ved at have normer for,

hvor stort et elforbrug apparatet må

have. Således forbød EU fra 1997

køle- og fryseapparater med mærk-

ning lavere end C.

Stramning af eksisterende energi-

mærkning

Langt størstedelen af de danske køle-

og fryseapparater bliver solgt som

energiklasse A eller bedre. Dette er

naturligvis et fremskridt, men også et

tegn på, at den eksisterende ordning

er udvandet. A++ og A+ bør i stedet

hedde A og B, og det nuværende A

hedde C. Kriterierne for andre produk-

ter end køl/frys bør strammes, så

f.eks. det nuværende A kommer til at

hedde C, og der tilføjes nye A og B

med strammere krav. Men f.eks. for

tørretumblere forholder det sig ander-

ledes: En stikprøve i Danmark viser, at

5 pct. af de solgte tørretumblere var

af mærke A, 31pct. B, 64pct. C og 0,

003 pct. D. Skalaen for energimærk-

ning af tørretumblere er m.a.o. i prak-

sis reduceret til de tre trin: A – C.

Men de A-mærkede står stadig svagt.

Udvidet energimærkning

Hvis man udvidede energimærknings-

ordningen til alle elektriske og elek-

troniske apparater, f.eks. computer-

samt radio/TV-udstyr, ville det blive

langt lettere for forbrugerne at vælge

de mindst energiforbrugende appara-

ter også på disse områder.

Mærkningen skal bl.a. omfatte stand-

byforbruget. Danmark bør arbejde for,

at en sådan udvidelse af mærkningen

vedtages hurtigst muligt inden for EU.

I EU findes det såkaldte ECO designdi-

rektiv, der fastlægger regler for elek-

triske apparaters strømforbrug, herun-

der standbyforbrug. Antallet af pro-

dukter med standbyforbrug er igen-

nem de senere år steget væsentligt.

Ø K O N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N54

CASE 6 Produkter og energiudfordringen

EU’s energimærknings-

ordning

EU’s energimærkningsordning

startede i 1992 og omfatter

nu følgende husholdnings-

apparater

Køle-fryseapperater

Opvaskemaskiner

Vaskemaskiner

Tørretumblere

Kombinerede vaske/tørre-

maskiner

El-pærer

El-ovne

Klimaanlæg til husholdnings-

brug

FA

KT

AB

OK

S 4

7

Skalatrin for køle- og

fryseapparater

Der er medio 2004 indført

to nye skalatrin udelukkende

for køle- og fryseapparater:

• A+

• A++

Køle/fryseapparater med det

laveste energiforbrug er der-

for mærket med A++.

Mærkningen kan imidlertid

give anledning til forvirring

idet man skal vide, at A-

mærkede køle- og fryseap-

parater ikke længere hører til

de bedste – men er i en

mellemkategori.

FA

KT

AB

OK

S 4

8

Selv om forbruget per produkt er ret

begrænset, er det samlede standby-

forbrug stort, og det er et af de

områder, hvor elforbruget forventes at

stige mest i de kommende år. Sam-

tidig er det for hovedparten af de

relevante nye produkter på markedet

både realistisk og omkostningseffek-

tivt i løbet af en kortere årrække at

reducere standbyforbruget til 1 Watt.

En evt. meromkostning per produkt vil

typisk kunne opvejes af sparede el-

udgifter på under et år.16

3. Afgifter på produkter i ringeste

energiklasse

Man kunne indføre en afgift på pro-

dukter i de ringeste energiklasser.

Selv om det ofte for køberen vil være

rentabelt set over hele produktets

levetid at købe det mindst energifor-

brugende, laver mange købere ikke

denne beregning. Derfor er der behov

for, at det også i selve købet kan

betale sig at være energibevidst – på

samme måde som man nu har gjort

det for biler.

En sådan afgift vil kunne berede vejen

for senere forbud mod de ringeste

energiklasser inden for Ecodesign-

direktivet, se ovenfor. Afgiften må i

første omgang omfatte de produkter,

som i dag er omfattet af EU’s mærk-

ning, dvs. hårde hvidevarer, lyskilder

m.v. – og så udvides, når EU’s mærk-

ning udvides. Hvis den dårligste halv-

del af de hårde hvidevarer som sæl-

ges i Danmark blev pålagt en afgift på

500 kr. pr. apparat ville en sådan

afgift indbringe staten ca. 30 mio. kr.

årligt. Man kan tillige indføre en afgift

på de dårligste lyskilder. Her skal man

dog være opmærksom på, at der er

der indenfor nogle produkter allerede

er besluttet en udfasning. Dette er

f.eks. tilfældet for glødepærer.

55

56

1. Beskriv baggrunden for skattere-

formen fra marts 2009

(Forårspakken), og diskuter i hvor

høj grad skattereformen gjorde

brug af grønne afgifter.

2. Nævn de forskellige sektorområ-

der, hvor man kan lægge grønne

afgifter som fremstilles i kapitlet?

3. Hvorfor er der behov for grønne

afgifter på transportområdet?

Virker de nuværende afgifter efter

hensigten?

4. Hvordan kan man sænke landbru-

gets udledning af drivhusgasser,

og hvilken rolle kan afgifter spille

heri?

5. Vælg den af de 6 opstillede cases,

som du finder mest relevant.

Begrund hvorfor du har valgt

netop denne case. Forklar herefter

i hovedtræk hvordan man kan

opnå mere energibesparende

adfærd gennem afgifter.

Arbejdsspørgsmål til kapitel 5

✎

Noter til kapitel 5

1 Trafikafgifter og Klimapåvirkning – Hvordan sænker vi bilernes CO2 udledning: http://www.eco-

council.dk/default.htm?http&&&ecocouncil.dk/

2 Et israelsk-amerikansk firma, som arbejder med udbredelse af elbiler på verdensplan

3 Skov- og Naturstyrelsen, Natur og Miljø, udg. 1999 under “udvalgte indikatorer”, www.sns.dk.

4 Trafikafgifter og Klimapåvirkning, Nordisk Ministerråd, s. 18, 2008

5 Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 Vækst, Klima, Lavere Skat,

www.fm.dk

6 Transportrådet: Pendling og befordringsfradrag, rapport 00-04, 2000. Nyt fra Danmarks Statistik

nr. 222, pendlingsafstande, 14.5.2009. Nyt fra Danmarks Statistik nr. 121, pendlingsafstande,

16.3.2006

7 Aftale om forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat – Marts 2009.

8 Se ”Et bæredygtigt landbrug 2020”, Det Økologiske Råd, 2009

9 Kortlægning af 10 m randzoner langs målsatte og ikke-mål-satte vandløb og søer over 100m2 i

Danmark, rapport udarbejdet af Simon Grünfeld, Kim Aaen og Tore Stamp Kirkeby Grontmij/ Carl

bro, august 2008 tp://www.mst.dk/NR/rdonlyres/66E6308F-465E-4DAA-908B-

56489B76A813/0/Kortlaegningafrandzoner.pdf

10 Nye veje til energibesparelser, Evaluering af den danske energispareindsats, EA-energianalyse

m.fl. for Energistyrelsen, 2008.

11 Nye veje til energibesparelser, Evaluering af den danske energispareindsats, EA-energianalyse

m.fl. for Energistyrelsen, 2008.

12 KPMG corporate and indirect tax survey 2007

13 Sunde investeringer energieffektivt byggeri vidensgrundlag for partnerskabet Energibyg, forkor-

tet udgave, www.ecocouncil.dk

14 Tera Joule = 1012 Joule

15 Nye veje til energibesparelser, Evaluering af den danske energispareindsats, EA-energianalyse

m.fl. for Energistyrelsen, 2008.

16 Elsparefonden: www.elsparefonden.dk

Ø K O N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N

IPCC Synteserapport - Sammendrag for beslutningstagere, 2007

Stine Krog-Pedersen CO2 som drivhusgas, faktark, www.climateminds.dk

World Energy Outlook 2008, International Energy Agency, IEA, 2008

Climate change and security – challenges for German Development Cooperation, Kruk et al., 2008

UNDP Human Development Report 2007

Stern review: The Economics of Climate Change - Summary of Conclusions, 2006

Skat for unge, SKAT, 2009, www.skat.dk

Energistatistik 2008, Energistyrelsen, s. 16, 2007

Vækst, Klima og konkurrenceevne, Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2008

Ugebrevet A4. ”Direktører vilde med grønne afgifter”, Ugebrevet A4, nr. 3, januar 2009

Økonomi – principper, praksis og perspektiver, Kåre Clemmesen og Per Henriksen

Økonomi og Miljø 2009, De Økonomiske Råd, 2009

Bekendtgørelse af lov om CO2-kvoter lov: www.retsinformation.dk

Forårspakke 2.0, Vækst, klima, lavere skat http://www.stm.dk/publikationer/foraarspakke/forarspakke_2_0.pdf

Notat fra Energistyrelsen, 2008: Kort og godt om CO2 kvoter http://www.ens.dk

Klima, AT tema, Pedder Agger, Lars Andersen, Mikael Skou Andersen, Hans Branner, Rasmus Bo Sørensen,

Jesper Theilgaard, Gyldendal, 2009

The Reality of Carbon Taxes, In the first Century, 2008

Grønne skatter og afgifter I EU og Danmark, Søren Dyck-Madsen, december 2000

Grønne fodaftryk på skattereformen, forslag til skattereform, som flytter 19 mia. kr. fra skat på indkomst til skat på res-

sourcer og forurening, februar 2009. Anne-Mette Wehmüller, Eline Crossland og Christian Ege, www.ecocouncil.dk

6.0 Litteraturliste

57

I disse dage er det svært at åbne en avis uden at blive konfronteret med nyheder

om, at klimaproblemet er værre end man hidtil har troet. Klimaudfordringerne er ikke til at

komme uden om. Men hvordan løser vi udfordringerne?

Vi ved, at priser betyder meget for vores alle sammens adfærd. Hvis vi skal handle mere

bæredygtigt, skal det være dyrere at forurene og bruge fossile brændstoffer – og billigere

at spare på energien og bruge vedvarende energi. EU-landene har politisk tilsluttet sig

”forureneren betaler” princippet. Men man mangler at efterleve det i praksis. Det kan

gøres i form af en grøn skattereform.

Hæftet beskriver, hvordan skatterne kunne omlægges inden for de vigtigste sektorer, som

påvirker vores miljø: trafik, landbrug, andre erhverv, boliger, private husholdninger samt

produkter. Hver af disse er opstillet som selvstændige cases, så man kan vælge de, der har

ens største interesse.

Hæftet henvender sig til gymnasieelever i 3.g i samfundsfag. Det kan ligeledes anvendes til

samfundsfagselever i 2.g., som har gennemgået en almen introduktion til økonomi.

Endelig kan det anvendes i tværfaglige forløb.

– fremtidens miljø skabes i dag

ØØkkoonnoommii oogg mmiilljjøø hhæænnggeerr ssaammmmeenn - grønne afgifter og grøn adfærd