Læringsportfolio og faglig udviklingssamtale i teori og ... Web viewUddannelse:Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, Cand. Mag. I Læring og Forandringsprocesser

Læringsportfolio og faglig udviklingssamtale i teori og praksis

Udvikling af praksislæring indenfor døv/blindefødteområdet

Jette Andersen

Titelblad

Uddannelse: Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, Cand. Mag. I Læring og Forandringsprocesser.

Udarbejdet af: Jette Andersen, Studienummer: 20014476

Modul: Læringsportfolio og faglig udviklingssamtale i teori og praksis, 7. – 9. semester.

Titel: Læringsportfolio og faglig udviklingssamtale i teori og praksis – iscenesat refleksion

Afleveringsdato: 15. december 2011

Rapportens art: Eksamensopgave

Rapportens omfang: 19 normalsider

Antal anslag: 37.606 inklusiv mellemrum

Fortrolighed: Der er ikke tale om en fortrolig rapport

Underskrift:

Jette Andersen

Eksamensopgaven er skrevet i henhold til modulet ”Læringsportfolio og faglig udviklingssamtale i teori og praksis”. Den faglige udviklingssamtale har siden 7. semester ledt frem til opgaver i stil med den beskrevne for mit firma eXmplar, og muligheden for refleksion over anvendelse af logbog og læringsportfolio skal ses i denne sammenhæng.

Side 1



Jette Andersen

Indhold

1.0 Introduktion.........................................................................................................................................3

1.1 Besvarelsens opbygning.........................................................................................................................4

1.2 Beskrivelse af organisationen.................................................................................................................4

1.3 Diagram over organisationen:................................................................................................................5

1.4 Fokus på roller........................................................................................................................................6

1.5 Organisationens udfordringer................................................................................................................6

1.5.1 Størrelse, struktur og fokus.............................................................................................................7

1.5.2 Organisatorisk perspektiv – den lærende organisation...................................................................7

DEL 1.................................................................................................................................................................7

2. 0 Portfolio og brugen af den.........................................................................................................................7

2.1 Problemstilling........................................................................................................................................8

2.2 Modstand mod læring............................................................................................................................9

DEL 2...............................................................................................................................................................11

3. 0 Den faglige udviklingssamtale..................................................................................................................11

3.1 SUS og MUS som begreb......................................................................................................................12

3.2 Faglig udviklingssamtale – fordele og ulemper.....................................................................................12

4. 0 Investering og udbytte af læringsportfolio og faglig udviklingssamtale...................................................13

4.1 Undersøgelse af anvendelsesmulighed for portfolio og udviklingssamtaler.........................................14

5.0 Undersøgelsesmetode..............................................................................................................................14

6.0 Didaktiske overvejelser.............................................................................................................................15

6.1 Udbytte af de to redskaber...................................................................................................................16

7.0 Udbytte af egen anvendelse af portfolio..................................................................................................16

7.1 Eksempler.............................................................................................................................................17

9.0 Litteraturliste............................................................................................................................................20

Side 2



Jette Andersen

1.0 Introduktion

Det at arbejde med anvendelse af læringsportfolio og faglige udviklingssamtaler, har i kandidatforløbet fra

7. til 9. semester involveret en del udfordringer for mig som studerende.

I det nuværende modul ”Læring og Forandring i praksis” har anvendelsen af logbog som refleksionsredskab

været et krav i forhold til studieordningen på Læring og Forandring. Det har givet anledning til at arbejde

med en række problemstillinger; herunder de rent praktiske; jeg har ikke haft projekter der hver dag har

givet anledning til refleksion og læring, og ligeledes de personlige; jeg har ikke tidligere haft tradition for at

arbejde systematisk med refleksion over egen læring i bunden opgaveform.

Det giver naturligvis nogle muligheder. Muligheden for at forkaste et billede af hvordan jeg som studerende

har haft tradition for at arbejde og i stedet afprøve noget nyt. Og muligheden for at reflektere over

udbyttet holdt op imod det investerede?

Og endelig giver det muligheden for at gøre mig nogle overvejelser og drage konklusioner for min egne

erfaringer med disse læringsredskaber.

Jeg har i besvarelsen af eksamensopgaven valgt at tage udgangspunkt i den organisation hvor jeg har lavet

min praksislæring i på 9. semester; mit firma eXmplar, og specifikt i henhold til en af eXmplars opgaver i

efteråret 2011; at skabe en form for en praksislæring i forbindelse med undervisning indenfor døv-

blindefødte området.

eXmplar er en iværksættervirksomhed, der beskæftiger sig som kursus- og konsulentvirksomhed indenfor 3

forretningsområder; eXmplar Business, eXmplar Learning og VækstVærk. Virksomheden har som

iværksættervirksomhed en ganske lille og ukompleks organisation, hvilket giver andre udfordringer i

forhold til drøftelser omkring brug af læringsportfolio og faglige udviklingssamtaler end de som ville være

gældende for den type organisationer som typisk anvender læringsportfolio.

Samtidig er det for de faglige udviklingssamtaler gældende at der igennem sparring med SUS dialogpartner

er blevet tilført værdi for virksomheden, idet min profil som studerende og min profil som virksomhedsejer

og leder er blevet sammenfaldende og skabt igennem kandidatstudiet. Jeg har med andre ord oplevet at

Side 3



Jette Andersen

SUS dialogen har fungeret som en slags ”produktudvikling” eller snarere kvalitetssikring af

produktudviklingen igennem studiet.

1.1 Besvarelsens opbygning

For at kunne arbejde med de to redskaber; læringsportfolio og faglige udviklingssamtaler vil jeg skille

begreberne ad. Mens det første begreb; læringsportfolio er et arbejde der i udstrakt grad foregår i den

studerende som individ, som også påpeges af Olga Dysthe (Dysthe 2005) er samtalerne selvsagt præget af

udveksling; dialogen.

Mens portfolioen og hele metodikken omkring den ofte bliver beskrevet i litteraturen i sammenhæng med

traditionelle undervisningsmiljøer, vil jeg i forhold til denne opgavebesvarelse gerne inddrage de erfaringer

jeg har gjort mig i Exmplar under DEL 1; praksislæring i forbindelse med undervisning indenfor døv-

blindeområdet.

Jeg har taget udgangspunkt i undervisningen af undervisere indenfor døv-blindefødteområdet i kursus- og

forelæsningssammenhæng, samt ”eksperimenter” med praksislæring, og arbejdet med portfolio som

læringsredskab i forhold til området.

De faglige udviklingssamtaler vil jeg gerne behandle under DEL 2. De faglige udviklingssamtaler har for mig

haft et ganske særligt udbytte, idet jeg har kunnet danne mig et billede af min og firmaets profil under selve

tilblivelsen af virksomheden siden 2010. De faglige udviklingssamtaler har dermed for mig haft karakter af

mere end det der ventes at ligge i SUS begrebet, og snarere grebet ind i MUS begrebet med mig som ejer,

leder og udførende på opgaver i eXmplar. Dette perspektiv gør at produktudvikling og fagligt fundament i

produktudviklingen hovedesageligt er drevet af min interesse for læring, og min overbevisning om at læring

kan anvendes på tværs af forretningsområder; i måden vi tænker forretning på, i måden vi arbejder med

ledelse og samarbejde på og i måden vi arbejder med dialog i vores netværk for kunder. Opgaven for mig er

dermed 1. at søge at dele viden og lære i en social kontekst med kollegaer som ikke har en læringsspecifik

baggrund, og 2. dele viden og lære af samarbejdet med kunder.

1.2 Beskrivelse af organisationen

Organisationen i eXmplar er som iværksættermiljøer oftest er – under stadig forandring og udvikling.

Side 4



Jette Andersen

Virksomheden er opstartet år 2010, og har en vision om at skabe et frirum for til at tænke anderledes,

udenfor de rammer som kunden og kundens organisation selv kan skabe.

eXmplar vil hjælpe små og mellemstore virksomheder til den frihed der ligger i at turde afprøve, fejle, finde

nye veje, hvad enten det gælder måden man udvikler sin forretning på, eller måden man arbejder med

ledelse, samarbejde eller undervisning på.

1.3 Diagram over organisationen:

Nedenstående er en skitsering af den meget enkle organisation hos eXmplar, som p.t. udgøres af 3

personer. eXmplar Business, eXmplar Learning og VækstVærk er forretningsområder under eXmplar, som

hovedsageligt er opdelt fordi de møder behov hos forskellige kundegrupper og segmenter.

eXmplar Business eXmplar Learning(læringsportfolio)

VækstVærkVækst i Netværk

Lars Holmberg Jette AndersenJette Andersen

eXmplar by Horse Center for Praksislæring

eXmplar kurser for virksomheder / skoler

eXmplar kurser for private

Eksterne instruktørerJette Andersen

eXmplar

eXmplarLæring & Forandring

Line Kähler

Kursus for Skandinaviske undervisere (døv-blinde-fødte specialområde)Evalueringsportfolio

Nordic Welfare Center

Nordic Welfare Center

Leverance af praksislæring og undervisning

Side 5



Jette Andersen

1.4 Fokus på roller

eXmplar har p.t. tre medarbejdere; undertegnede, Lars Holmberg og Line Kähler.

Min egen rolle er som ejer og leder at have ansvaret for eXmplars forretningsområder; herunder Learning,

Business og VækstVærk, og dermed også ansvaret for ”pakning” af produkter og koncepter, samt salg og

produktion. Endelig er jeg ansvarlig for inddragelse af eksterne kompetencer.

Lars Holmbergs rolle udgør den hovedansvarlige for administration, drift og regnskab, samt VækstVærk

som er ”vækst i netværk” - fagrettede netværk for mindre virksomheder med fokus på vækst. VækstVærk

arbejder p.t. med grupper af psykologer og psykoterapeuter, samt fysioterapeuter, som mødes i netværk

hos eXmplar og udveksler erfaringer, brug af kompetencer, og muligheden for samarbejde omkring større

projekter.

Line Kähler er ansvarlig for hestene, klargøring af disse og for stalden hvor vi arbejder med praksislæring.

1.5 Organisationens udfordringer

Det specielle ved denne meget overskuelige organisation er dermed at de tre kernemedarbejdere ikke

deler nogen egentlig platform i form af fagligt grundlag og fælles referenceramme. Lars Holmberg og jeg

har en fælles referenceramme gennem fælles studier på henholdsvis markedsøkonomstudiet og senere fra

Aalborg Universitet på HD i Afsætningsøkonomi.

Line Kähler og jeg har en fælles referenceramme gennem års arbejde med hestene, hvor hun som

Landmandsuddannet har en spidskompetence, og som hesteejer har samme baggrundskendskab til

hestene som jeg selv.

I forhold til at danne baggrund for læring internt i organisationen, arbejde med produktudvikling og sikre et

højt fagligt niveau i produktudviklingen indenfor virksomheder, organisationer og mennesker i

læringsfeltet, er vores muligheder derfor begrænsede af at vi mangler en fælles begrebsverden

læringsmæssigt, og en fælles metodik omkring opbygning af kurser og undervisning didaktisk og

indholdsmæssigt. Eftersom eXmplars produkter; forretningsudvikling, ledelse og samarbejde gennem

anvendelse af læringspædagogik er afhængige af et dybt kendskab til teorien og en grundlæggende

læringsforståelse, er jeg dermed afhængig af sparring med andre partnere end kollegaerne i

Side 6



Jette Andersen

organisationen. Ligeledes er jeg i evalueringssammenhæng alene, eller afhængig af andre partnere, idet

evaluering med kunden er begrænset af at vi ”ikke spiller på samme hold”.

1.5.1 Størrelse, struktur og fokus

eXmplar har derfor fokus på projekter der kan overskues af en underviser; dvs. med maksimal størrelse på

deltagerantallet på op til 18 personer. Samtidig er strukturen præget af at jeg er sælgende og udførende, og

at holdet bag mig bakker op med praktiske opgaver, drift, administration i det omfang det er nødvendigt.

Læringsmæssigt bruger jeg eksterne partnere og konsulenter som eXmplar samarbejder med, og som i kraft

at baggrunde som konsulenter indenfor det kommunale område, selvstændig praksis som psykolog eller

psykoterapeut kan bidrage til en vinkling på læringsfeltet.

1.5.2 Organisatorisk perspektiv – den lærende organisation

Jeg har i forhold til den valgte opgave – undervisning indenfor døv-blindefødte området hos det

skandinaviske Nordic Welfare Center, tilrettelagt et undervisningsforløb med didaktisk opbygning udfra det

store perspektiv; herunder anvendelse af Illeris (2000: 39) og hans læringens tre dimensioner. Med

anvendelse af Kolbs didaktiske model der kan understøtte min egen mulighed for at lave en divergent og

akkomodativ læring, har jeg overvejet om man i en organisation som eXmplars, kan anvende

undervisningsmetoden til at give grundlag for et mere problemorienteret og mindre stoforienteret indhold.

Samtidig har jeg søgt at skabe en portfolioproces der over tid kan give anledning til en mere deltagerstyret

og mindre lærerstyret undervisningsform.

DEL 1

2. 0 Portfolio og brugen af den

Læringsportfolioen kan bestå af en systematisk indsamling af arbejder som den studerende laver, og som

tilsammen kan føre til et billede af af udvikling og læring; metalæring i et reflekterende perspektiv i et

tilbageblik på processen. Som beskrevet af Annette Lorentsen og Birthe Lund (2008: 110), påpeger Olga

Dysthe med baggrund i et konstruktivistisk og sociokulturelt perspektiv at portfolioarbejdet i udstrakt grad

er kendetegnet ved individets eget arbejde og dermed præges af stor individualisering. Hun peger dermed

på problematikken omkring mangel på fælles referenceramme for de studerende.

Side 7



Jette Andersen

Portfolio kan anvendes enten i skriftlig trykt form eller som e-læringsportfolio, med den variation i

materialer som de to metoder tillader. Ansvaret for læring i selve portfolioarbejdet ligger på den lærende

selv, som det understreges af Line Wittek (Dysthe og Engelsen 2005).

• ”... mapper som lærings- og evalueringsredskab kan bidrage til bedre læring for de studerende,

men det forudsætter, at de studerende får rollen som initiativtagere, spørgsmålstillere og

responsgivere”

Det forudsætter imidlertid at den studerende har klarhed over mål, udvælgelse og vurdering – hvad skal

læres? Og hvordan skal det læres – og anvendes? Hvad skal medtages og i hvilket perspektiv skal det

vurderes?

Endelig påpeger Jensen og Jæger (2003: 3) at portfolioen kan være en tilkendegivelse af behovet for at se et

læringsunivers også udenfor formaliserede læringskontekster; hvilket vil sige i jobpraksis og i samspillet

mellem institutionel læring og praksislæring. Jensen og Jæger argumenterer samtidig for at portfolioen har

potentiale som brobygger mellem teori og praksis, job og studium.

2.1 Problemstilling

Brugen af Læringsportfolio som redskab i eXmplar som en ikke-modnet lærende organisation, rummer

dermed den problemstilling at det i samspillet med organisationen hos Nordic Welfare Center som der

undervises hos, ikke nødvendigvis er sammenfald mellem mål, udvælgelse og vurdering i forhold til

undervisningens indhold og teoretiske tradition.

Dette kan give anledning til refleksion over egen læring hos eXmplar, og derigennem rejse spørgsmålet om

det er meningsfyldt at organisationerne arbejder sammen? Mens eXmplar i høj grad er i proces og i en

udvikling, hvor der afprøves, fejles, opstilles hypoteser, sammenholdes information og afprøves på ny, kan

den anden organisation have lagt sig fast på en ”læringsramme” som udfordres af læring i anden kontekst;

f.eks. praksislæring med brug af heste som eXmplar har valgt i forbindelse med undervisning indenfor døv-

blindefødte området med baggrund i John Dewey og hans læringspædagogik, og i anvendelsen af Illeris

læringsforståelse som grundlæggende struktur for arbejde med praksislæring i social kontekst, drivkraft,

motivation og forsvar mod læring og ikke mindst indholdet i læringen.

Side 8



Jette Andersen

Dysthes (Dysthe 2002) argumentation for at portfolioen og organisationen som den indgår i (i denne

forbindelse således både eXmplar og indirekte deraf i videre proces kundens organisation; Nordic Welfare

Center), farves gensidigt af hinanden kan dermed diskuteres. Portfolioen både farves som kamæleonen af

det læringssyn som den indgår i (hos eXmplar) og udfordres af det læringssyn som den udøver sin

undervisning hos (Nordic Welfare Center), og samtidig er spørgsmålet hvilken af de to organisationer der

farves mest af portfolioen og den læreproces den afspejler. Erfaringen i forbindelse med gennemførelse af

undervisning hos Nordic Welfare Center viser at portfolioen hos eXmplar farves i nogen grad gennem

opnået erfaring og i erkendelse af at der i et snævert fagområde er en virkelig stærk fælles referenceramme

omkring f.eks. hvilket læringsteoretisk grundlag der er det foretrukne, og en forholdsvis stærk modstand

mod at udfordre denne. Erfaringen viser også i forbindelse med evaluering mellem de to organisationer at

kunden; Nordic Welfare Center som opdragsgiver har præferencer for foretrukne teoretikere, men også at

organisationen er blevet nysgerrig på såvel anvendelsen af Illeris, Piaget, og Bateson, men også på åbningen

af diskussionen om hvorvidt behaviorismen virkelig er forbundet med tabu indenfor feltet ”døv-blinde-

fødteområdet”. Jeg har dermed erfaret ikke i selve evalueringen at der flyttes viden eller at synspunkter

udfordres, men i selve undervisningssituationen som jeg efterfølgende selv har ladet indgå i mine

refleksioner i forbindelse med portfolio hos eXmplar, at muligheden for at en ”proces” er gået i gang kan

være til stede. I forlængelse af Dysthes argumentation for gensidig farvning mellem portfolio og

organisation, kan man godt udlede at det i dette tilfælde forholder sig sådan at portfolioen formes af det

læringssyn som den praktiseres indenfor.

2.2 Modstand mod læring

Modstand mod læring og anvendelse af evaluering i portfoliosammenhæng

Jeg har i evalueringsprocessen med Nordic Welfare Center fået lejlighed til at arbejde konstruktivt med

videre undervisningsforløb indenfor området gennem oplevet modstand mod læring hos såvel kunden som

internt hos mig selv, med baggrund i såvel deltagernes besvarelser af mine evalueringsskemaer med

kursuslederen, samt Nordic Welfare Centers egen opsamling og evaluering. I forhold til portfolio

problematikken omkring gensidig ”farvning” mellem portfolio og organisation, kan jeg i forhold til Jensen og

Jæger (2003: 4) gøre mig overvejelser omkring portfolioens evalueringsdel som brobygger mellem teori og

praksis, job og studium. Således kan modstand mod læring bevæge sig fra at kunne betragtes som et

”ufarligt” tema i studiesammenhæng, mens det i undervisningssammenhæng i relationen til en kunde, kan

få anderledes karakter, og derved antage en mere ”vurderende” karakter for eXmplar som leverandør. Et

Side 9



Jette Andersen

praktisk eksempel kan være anvendelse af Illeris og hans læringsforståelse i forhold til døv-blinde området,

anvendelse af Dewey og den fysiske dimension ved at lære gennem handling, anvendelse af Watson som

behaviorist og udeladelse af f.eks. Vigotsky i det gennemgåede materiale. I den sammenhæng kan man

gøre sig tanker om hvorledes porteføljen for eXmplar kan anvendes som en slags ”brobygger” idet

udlicitering af undervisning til eXmplar er et ”job” – en opgave, der skal løses til kundens tilfredshed. I den

kontekst bliver eXmplars egen evaluering og portfolio influeret af kundens ”vurdering”, og evt. modstand

mod læring, og kan i forlængelse opleve at blive ramt af samme modstand gennem forskellighed i mål.

Med udgangspunkt i antologien ”Portfolio i et lærings- og uddannelsesperspektiv” (Lorentsen og Lund

2008) hvor der argumenteres for at portfolioanvendelse først og fremmest lykkes i de sammenhænge, hvor

det har været muligt at få deltagerne til at acceptere det pædagogiske, didaktiske og læringsmæssige

grundlag for metodikken, kan man overveje hvilke læringsmæssige og didaktiske faktorer der skal arbejdes

med for at sikre fortsat samarbejde mellem de to organisationer. Jeg vil arbejde videre med den

problemstilling under punkt 5; undersøgelsesmetode.

Evaluerings- og refleksionsmuligheder

Idet man kan vælge at se anvendelsen af læringsportfolio som en individuel proces omkring systematisk

samling af arbejder, udvælgelse og vurdering af relevans i forhold til projekter, kan man argumentere for at

læringsportfolioen er Indført som en reaktion mod en testkultur. Læringsportfolioen giver muligheden for

en Individuel læring med tillid til at individet selv kan tage ansvar for sin læring, som Olga Dysthes forskning

dykker ned i. Menneskesynet bliver derved didaktisk præget af Carl Rogers menneskesyn og den

bagvedliggende filosofis understregning af radikal ligeværdighed i læringen. Drøftelse omkring læring og

meta-læring bevæger sig fra test-miljøet til en ligeværdig drøftelse som får kvalitet gennem individets

engagement og individets motivation for at fremme processen. Menneskesynet bag evalueringsprocessen

og de refleksionsmuligheder de afstedkommer afspejles dermed i en konstruktivistisk vinkel med tillid til

mennesket og på baggrund af et menneskesyn der afspejler tillid.

I forlængelse af den konstruktivistiske tilgang kan der tages udgangspunkt i Argyris og hans tanker om

Single-loop og Double-loop læring (Argyris og Schön 1978: 2) hvor læring involverer identifikation og

korrigering af fejl. I lyset af muligheden for organisatorisk læring, arbejder Argyris og Schön med skift i

strategierne der indrammer de variable man kan arbejde med i Single-loop læring, som f.eks. mål, normer

eller andre rammefaktorer.

Side 10



Jette Andersen

Dette afstedkommer refleksionsmuligheder der i det samlede billede kan rekonstruere resultatet af ens

indsamlede viden, arbejde og mål, og dermed muligheden for at skabe en akkomodativ læring.

For at sammenholde den mulighed med undervisningen indenfor døv-blindefødte området, vil jeg vælge at

uddrage nogle af evalueringssvarene fra deltagerne i forløbet og liste dem herunder som eksempler på en

Double-loop læring:

1. Illeris læringens tre dimensioner er vældig anvendelig som overordnet struktur, men overraskende at

den sociale kontekst og læringen i den sociale kontekst synes at spille en større rolle for netop denne

målgruppe end for målgruppe med samtlige sanser i behold.

2. Illeris videreførelse af Kolbs didaktiske model giver mulighed for at overveje didaktisk om læring kan

starte konvergent, stof- og undervisningsorienteret og fortsætte procesorienteret hen mod højre divergent

og problemorienteret når forudsætningerne er skabt i en fælles referenceramme.

3. Et behavioristisk læringsperspektiv er egentlig blevet et ”fy-ord” og tabuforbundet som læringsforståelse,

men i det simple perspektiv kan det give god mening som didaktisk grundsten for videre læring.

Med andre ord kan en ændring af rammerne og forudsætningerne i et ellers indforstået og snævert

læringsmiljø åbne op for ny fejl, afprøvnings- og læringsmuligheder, og derigennem nye evaluerings- og

refleksionsmuligheder der kan sænke modstanden mod læring.

DEL 2

3. 0 Den faglige udviklingssamtale

Den faglige udviklingssamtale udgør den anden del af det at arbejde med egen læring. I modulet ”Læring og

Forandring i teori og praksis” har den faglige udviklingssamtale som et element i læringsmiljøet det formål

at understøtte anvendelsen og udbyttet af læringsportfolioen og refleksionen over egen læring og

udfordringer forbundet hermed (Lorentsen og Lund 2008: 136).

3.1 SUS og MUS som begreb

Mens MUS (medarbejderudviklingssamtale) er et udbredt og anerkendt redskab som udviklingsmulighed

Side 11



Jette Andersen

for medarbejderen, er SUS (studerendes udviklingssamtale) et nyere begreb der blandt andet er anvendt på

kandidatuddannelsen for Læring og Forandringsprocesser. Mens de to typer samtaler har en bred

fællesnævner i form af fremme af egen læring, har de ligeledes en væsentlig forskel. Mens der for MUS kan

opstå den komplikation at der ofte kan være andre typer ”samtaler” inde over MUS i og med at der er tale

om et ansættelsesforhold, et afhængighedsforhold og ofte et ”ikke-ligeværdigt” overordnet/underordnet

forhold, har SUS ikke samme ulige styrkeforhold i målsætning og redskaber til at nå målet. Mus beskrives

f.eks. som et middel til at bringe en sammenhæng mellem medarbejderens, organisationens og afdelingens

mål og planer (Steen 2000) ud fra virksomhedens mål og den enkeltes ressourcer (Voss 2001: 1), mens

konditionerne for SUS er at skabe bevidsthed om individets læring – for individets skyld.

MUS tager udgangspunkt i en skematisk gennemgang af tilfredshed, samarbejde og indsats,

arbejdsfordeling og roller, mens SUS, som er udledt af MUS, har det fokus at være en dialog mellem

dialogpartner tilknyttet læringsinstituttet og den studerende, og derfor tager udgangspunkt i den

studerendes kompetencer i relation til uddannelsens mål og den studerendes individuelle mål

(studieordningen på Læring og Forandringsprocesser –

http://fak.hum.aau.dk/fileadmin/FAK/studieordninger/ka_laering_forandring.pdf).

3.2 Faglig udviklingssamtale – fordele og ulemper

Mens den faglige udviklingssamtale som her tages udgangspunkt i er fokuseret omkring SUS; den

studerendes udviklingssamtale, er der fordele og ulemper ved anvendelse af faglig udviklingssamtale i

forbindelse med understøttelse af portfolio og den studerendes generelle udvikling.

Ulemper

Den studerendes udviklingssamtale er obligatorisk og dermed forpligtende. Det forpligtende aspekt

optræder i såvel forberedelse som i gennemførelse og opfølgning med efter-refleksion.

Fordele

Det formildende aspekt ved de obligatoriske krav optræder i form af støtte gennem sparring, rådgivning og

hjælp til at forholde sig til ens egen modstand mod læring der kan optræde i forbindelse med portfolio eller

samtale. Det at få italesat den modstand man som studerende kan have på arbejdet med og omkring

læringsredskaber og få skabt dialogen omkring frustrationer, manglende motivation, manglende indhold

Side 12



Jette Andersen

der giver mening i en social kontekst hvor der er mulighed for at skabe en læring og et billede af hvordan

både samtalen kan bruges individuelt til at forme studie, skriftlige aflevering og fremtidigt job.

Den studerendes samtale (SUS) får dermed teoretisk karakter af en form for praksislæring sideløbende med

refleksion over egen læring, idet den studerende får lejlighed til at øve sig i at tage ansvar for dialogen med

dialogpartner. Lave og Wengers arbejde med praksislæring i situeret sammenhæng, hvor praksis ifølge

Wenger (Wenger 2004: 65) først og fremmest er en proces, hvor vi kan opleve verden og vores engagement

heri som noget meningsfuldt”, spiller i kraft af deltagelse og tingsliggørelse en basal rolle for at den

studerende oplever at samtalen giver mening.

4. 0 Investering og udbytte af læringsportfolio og faglig udviklingssamtale

Jeg har i forbindelse med udarbejdelse og anvendelse af portfolio materiale gjort mig overvejelser omkring

udbyttet holdt op imod investeringen. Det har stået klart for mig efter gennemførelse af SUS at min egen

modstand mod læring er gået på en manglende forståelse for hvor fleksibel og individuel rammen for

læringsportfolio er. Samtidig har den faglige udviklingssamtale understøttet min profil og udviklingen af min

virksomheds profil, og derigennem åbnet op snarere end lukket ned.

Jeg har undervejs arbejdet kritisk med begrebet ”iscenesat refleksion” omkring brugen af logbog og

læringsportfolio. Min kritik er først og fremmest fremkommet som følge af at refleksion for mig ikke altid er

umiddelbar og tilstede som en spejling under handling og læring, men ofte først følger dage eller uger efter

i anden sammenhæng som en efter-refleksion (Illeris 2006: 78). Jeg har dermed bevæget mig igennem en

proces hvor jeg på tidspunkter har fundet investeringen i form af tid, ændrede processer og påtvungen

struktur langt højere end udbyttet, og det er først i forbindelse med 9. semester og selve besvarelsen af

portfolioeksamensopgaven at der har vist sig udbytte i form af erkendelse omkring samarbejdsformer med

partnere og kunder, og intern mulighed for deling af viden og udvikling gennem portfolioanvendelse.

Side 13



Jette Andersen

4.1 Undersøgelse af anvendelsesmulighed for portfolio og udviklingssamtaler

Min egen undersøgelse af anvendelsesmulighed for portfolio og udviklingssamtaler er dermed et resultat af

erkendelse skabt gennem refleksion over længere tids arbejde, investering og udbytte. Det er samtidig en

konstatering af at jeg ikke ubetinget tror at læringsportfolio vil have større udbytte end den investering den

koster i form af tid og tankevirksomhed i alle typer af organisationer, og faktisk er en mindre, umoden

organisation som den eXmplar har en af den type, som jeg vil vurdere kritisk før jeg indfører faste logbog og

portfolioproces.

Ikke desto mindre har jeg gennem disse overvejelser gjort mig tanker om hvorledes processen skal sættes i

system og perspektiv for at give mening og værdi, og jeg vil søge at behandle problematikken under 5.0 –

undersøgelsesmetode, for at pege på hvordan man kan tage udgangspunkt i enkelte strategiske processer,

som jeg som leder venter, vil gentage sig og udvikle sig over tid.

5.0 Undersøgelsesmetode

Min undersøgelsesmetode omkring hvorledes læringsportfolio og faglig udviklingssamtale kan indgå i

organisationens interne kompetenceudvikling, tager sit udgangspunkt og struktur i Peter Senge; den

”lærende organisations fader”, der arbejder med 5 såkaldte ”discipliner:

1. mentale modeller2. personlig mestring3. udvikling af fælles vision4. fælles læring / team læring5. systemisk tænkning

1. I forhold til Senges struktur tager jeg udgangspunkt i at jeg igennem denne skriveproces har fået

mit indre verdensbillede ”ændret” med en bevidsthed om hvordan portfolioen og organisationen

gensidigt kan influere hinanden.

2. Netop det at sikre tilstrækkeligt udbytte imod investeret tid, ressourcer og psykisk belastning ved

”iscenesat refleksion” kan imødekommes gennem personlig mestring, som jeg her opfatter som en

omhyggelig udvælgelse af hvilke mål der er vigtige, og hvordan de nås gennem både ord og

handling.

Side 14



Jette Andersen

3. Grundet organisationens størrelse og iværksætter status er en fælles vision p.t. mindre relevant, og

vil kunne betyde en ubeslutsomhed og forceret planlægning der ikke nødvendigvis holder vand i

virkeligheden.

4. Evnen og viljen til at føre en åben dialog er derimod uvurderlig; at turde vælge dialogen uden at

være forudindtaget, at turde lære og aflære i fællesskab med sine kunder med risiko for at føle at

”man taber ansigt”. Der ligger i begrebet en anerkendelse af styrker man ikke selv besidder og

værdier man ikke selv har fundet. Der ligger selvsagt også en udfordring hvis anerkendelsen ikke

bygger på gensidig nysgerrighed og åbenhed.

5. Den systemiske tænkning vil for eXmplar rumme evnen til at skabe vores egen fremtid i

organisationen – at kunne veksle mellem divergente og konvergente processer, at turde skabe nyt,

afvikle og udvikle indebærer muligheden for at være en god og proaktiv partner og derigennem

skabe en konkurrencefordel.

6.0 Didaktiske overvejelser

I forhold til opbygningen af anvendelse af portfolio og faglig udviklingssamtale i den meget ukomplekse

organisation som eXmplar udgør, anser jeg det at anvende begge dele systematisk som den største

udfordring. Dels at udvælge kritisk jf. Senge hvornår noget er relevant og samtidig udvælge systematisk er

en af faldgruberne i implementering af de to læringsredskaber. Man kunne overveje om det ene kan stå

uden det andet eller om der kan være en prioriteret rækkefølge på redskaberne.

I og med at jeg som tidligere nævnt bruger eksterne partnere som dialogpartnere er der tale om to helt

forskellige processer i – og udenfor virksomheden, uden at jeg dog behøver at prioritere det ene redskab

højere end det andet.

Blandt de didaktiske modeller som jeg har ladet mig inspirere af (Jank-Hilbert Meyer 2006) er dermed nogle

generelle gennemgående HV-spørgsmål i forhold til læringsfeltet, som kan være med til at skabe praksis i

virksomheden og for dens redskaber. Hvem er det for? Hvordan? Med hvad? Og hvorfor?

F. eks kan den læreteoretiske didaktiske model, iflg. Jank og Meyer, hvor komponenterne Mål, Indhold,

Metode og medier interagerer indbyrdes være anvendelig og fleksibel i forhold til organisationens størrelse

og kultur, på samme måde som Hem og Hippes relationsmodel har indbyrdes afhængighed. Illeris

videreførelse af Kolbs didaktiske model giver muligheden for med et konstruktivistisk udgangspunkt at

Side 15



Jette Andersen

arbejde reflektorisk og veksle mellem konvergens og divergens, samt mellem underviser og deltager

orientering.

6.1 Udbytte af de to redskaber

Udbyttet af de to redskaber; læringsportfolio og faglig udviklingssamtale afhænger dermed i høj grad af den

didaktiske fremgangsmåde som jeg vælger at strukturere og evaluere på baggrund af. Med organisationens

umodenhed kan læringsportfolio være med til at sikre kvalitet i produkterne mens den faglige

udviklingssamtale kan være med til at udvikle produkterne, på en måde hvor de adskiller sig, fremstår

tydelige og med værditilførsel.

Ud fra en konstruktivistisk vinkel er udbyttet af de to redskaber individuelt orienteret, og i høj grad en

proces hvor der kan skabes en læring gennem afprøvning, fejltagelse, opstilling af hypoteser, sammenhold

af information og nye valg i learning-by-doing ånd (John Dewey (1938). Deweys ide om at praktisk

problemløsning og teoretisk indlæring bør gå hånd i hånd har haft enorm indflydelse på undervisningen i

Danmark. Dewey har opfattet erfaringen som grundlag for individets tilegnelse af viden. Han har været

optaget af erfaringsprocessen, der for ham opfattes som en kontinuerlig udvikling. Såvel processen omkring

portfolio som udviklingssamtale er underlagt en lignende kontinuerlig udvikling der baseret på en

kombination mellem praksis (erfaring) og teori.

Anvendelsen af Illeris didaktiske model styrker grundlaget for at kombinere Carl Rogers ide om indre

motivation til ændring af adfærd (Illeris 2000: 206) hvor arbejdet med portfolio for mig vil kræve en

adfærdsændring i systematisk anvendelsesform i eXmplar regi. Kombineret med Deweys

erfaringspædagogik vil vi kunne bevæge os mod et projekt- og problemorienteret udgangspunkt hvor vi

specifikt arbejder med portfolioen når der er grundlag og tilstrækkelig værdi i det – det vil sige når det kan

betale sig at bruge tid, ressource og psykisk belastning på det.

7.0 Udbytte af egen anvendelse af portfolio

Jeg har som nævnt i indledningen fundet store udfordringer i at begynde portfolioarbejdet og strukturen,

og har først gennem anvendelse af praksisopgaver, logbog og portfolioarbejde på 9. semester fundet større

værdi i processen end den egentlige investerede tid og ressourcer. Jeg har især i forbindelse med de

Side 16



Jette Andersen

evalueringsskemaer som jeg altid uddeler til kunder og deltagere fundet værdi i at reflektere over struktur,

didaktisk opbygning og planlægning i forbindelse med læringsforløb.

7.1 Eksempler

Jeg har i eXmplar regi i praktikforløb på 9. semester arbejdet med forelæsninger, undervisning indenfor specialområder, arbejde med organisatorisk, karriere- og personlig udvikling for institutionsledere, udarbejdet forretningsplaner med iværksættere, gennemført adskillige netværksdage med dialog og sparring blandt ligestillede iværksættere og i den forbindelse arbejdet med didaktisk opbygning og afvikling af forløb, samt evaluering fra deltagerne og egen efter-refleksion.

Blandt de eksempler omkring anvendelse af egen portefølje kan nævnes følgende der har givet størst udbytte:

Refleksion over tilrettelæggelse og didaktisk opbygning af undervisningsforløb for døvblinde-områdets specialundervisere

i. Gennemgang og iterationer over den anvendte teori, samt feed-back, refleksioner didaktisk og læringsmæssigt, i forløbene efterhånden som praksiserfaring bygges på

Refleksion over evalueringsresultater fra deltagerne

i. Gennemgang af evalueringer med de objektive briller på, hvor jeg søger at tage den indre dialog neutralt og konstruktivt først med deltagerne og derpå med mig selv.

Læring om deltagernes læring

i. Objektiv læring omkring deltagernes forudsætninger, mål og opnåede resultater

Læring om egen læring

i. Gennemgang af egen læring med fokus på indhold, drivkraft og samspilsdimension, og forståelse af hvad der kan afstedkomme modstand og forsvar mod meta-læring for mit eget vedkommende.

Jeg er mest overrasket over at det er svært at opgøre om der er en reel vurdering af at udbyttet af arbejde

med logbog og portfolio, og hvilken form for ”investering” i form af tid og ressourcer som udbyttet er værd.

Jeg har gjort mig overvejelser om denne kritiske tilgang kan skyldes ”Forsvar mod læring” beskrevet af Knud

Illeris (Illeris 2006: 167) som et slags kropspanser eller ”karakterpanser” baseret på Wilhelm Reichs

udredning og begrebsdefinition. Også Leithäuser er via Illeris inde over ”Forsvar mod læring” med sin

beskrivelse af hvorledes forsvarsmekanismerne medfører en ”afvisning”, hvor man ikke lader de

Side 17



Jette Andersen

pågældende impulser trænge ind i bevidstheden. Illeris påpeger hvorledes en afvisning i stedet kan

resultere i en assimilation eller endda i en fordrejet assimilation; en fordom.

Med de briller på har jeg været interesseret i at definere hvad der for mig er kernen i den refleksion der

finder sted i forbindelse med læring og årsagen til at systematisk struktureret læring i portfolio volder

udfordringer.

8.0 Opsamling

Knud Illeris taler om to typer refleksion hvor han i den ene henseende refererer til refleksion som

”eftertanke” og i den anden overordnet taler om refleksion som en ”spejling” (Illeris 2006: 78).

I den ene tolkning ”eftertanke” beskriver Illeris hvordan der indgår et element af tidsforskydning. Processen

er igangsat gennem et samspil, og der kan have været en umiddelbar læring i denne forbindelse. Men

noget har været ufuldendt. Impulserne er ikke blevet færdigbehandlet. Der har været et element af

”kognitiv dissonans”, som der kan reflekteres over når der opstår en egnet situation.

I den anden tolkning; ”refleksion som spejling” i overensstemmelse med ordets oprindelige optiske

betydning (Illeris 2006: 78), beskriver han det at spejle sin oplevelse eller forståelse af noget i sig selv eller i

en andens reaktion; dvs. man fokuserer på dets betydning for en selv eller vurderer det med sin identitet

som målestok.

Netop disse to tolkninger har jeg i forhold til mit arbejde med brug af læringsportfolio og faglige

udviklingssamtaler, været meget optaget af. Som beskrevet i mit introduktionsafsnit har det at arbejde med

brug af læringsportfolio og faglige udviklingssamtaler voldt mig en del udfordringer – og været en

ressourcekrævende proces – at lære at anvende logbog, arbejde systematisk og lave refleksion.

i forhold til Illeris redegørelse for refleksion som ”eftertanke” – dvs. en tidsforskudt refleksion har jeg været

meget optaget af det ressourcekrævende i systematisk og på dagen, at søge at sætte ord og fokus på

handling som end ikke er blevet til læring endnu. Og netop dette har afstedkommet en del modstand. Jeg

arbejder ofte med en proces hvor tidsforskydningen kræver dages bearbejdning og hvor læring først

optræder efter flere evalueringsprocesser ofte i samspil med andre som ikke nødvendigvis har deltaget

eller overværet processen.

Side 18



Jette Andersen

Jeg er stadig ikke overbevist om at læringsportfolio og udviklingssamtale igennem systematisk anvendelse

vil knække koden til at undgå tidsforskudt refleksion. Til gengæld har jeg gennem praksiserfaring nu oplevet

at nedskreven undren, blokering, kritik og betragtninger kan give muligheden for at huske det erfarne, og

dermed sikre at det opsamlede senere kan blive bearbejdet og indgå i læringsportfolio.

Side 19



Jette Andersen

9.0 Litteraturliste

Portfolio i et lærings- og uddannelsesperspektiv, s. 110, Lorentsen og Lund, udgivelsesår 2008, 1. udgave, 1. oplag

Mapper som pædagogisk redskab, perspektiver og erfaringer, Dysthe og Engelsen 2005, Århus: Klim

Læring, Illeris, knud 2006, Roskilde Universitetsforlag, 2. reviderede udgave, 2. oplag.

Indførelse af portfolio som pædagogisk redskab og som struktur for dokumentation af kompetence i kandidatuddannelse, Anette Lorentsen, Birthe Lund, s. 110, Aalborg Universitetsforlag, 2008

Medarbejderudviklingssamtaler i grupper. Ledelsesværktøj i et læringsperspektiv, Charlotte Voss 2001

Didaktiske modeller – grundbog i didaktik, Jank, Werner og Hilbert Meyer, 2009, oversat ved Jens Peter Christiansen, Gyldendal. 1. udgave, 2. oplag.

Websider:

http://fak.hum.aau.dk/fileadmin/FAK/studieordninger/ka_laering_forandring.pdf

Artikler:

Engagement, Identity and Innovation, Wenger 2004, an interview by Seth Kahan in the Journal of Association Leadership, January

Portfolio som orienterings- og evalueringsredskab, Jensen og Jæger 2003

Portfolios and assessment in teacher education in Norway? Dysthe og Engelsen 2003

The Learning Potential of a web-mediated discussion in a university course, Dysthe 2002

Side 20

Documents

Læringsportfolio og faglig udviklingssamtale i teori og ... Web viewUddannelse:Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, Cand. Mag. I Læring og Forandringsprocesser