KNUD ILLERIS

LÆRING OG KOMPETENCE

GENNEM AKTIVITET OG TRIVSEL

SIMONSEN & ILLERIS www.simil.dk

KONKURRENCESTATEN

Begrebet om konkurrencestaten har afløst velfærds-staten som det uddannelsespolitiske grundlag

Konkurrencestaten bygger på en optimering af

- den nationale konkurrence-evne

- konkurrence mellem virksomheder og institutioner - indbyrdes konkurrence

DEN OFFENTLIGE SEKTOR

I konkurrencestaten er den offentlige sektor en

nødvendig omkostning. Derfor skal - udgifterne reduceres mest muligt - effektiviteten optimeres - alt indordnes under en overordnet styring og

koordinering - dermed reduceres de decentrale frihedsgrader

UDDANNELSESPOLITIK

- man vil have “mere og bedre uddannelse” på alle niveauer

- målinger, tests, ranglister og kontrol

- incitamenter og taxametre

- store topstyrede og erhversrettede institutioner

- adgangskrav og fremdriftskrav

- besparelser og personale-indordning

- pensumbestemt faglighed

UDDANNELSE OPFATTES SOM PRODUKTION

KVALITET I UDDANNELSERNE

Samtidig skal kvaliteten af uddannelserne også

forbedres – eller den må i hvert ikke blive dårligere

Kvaliteten drejer sig om det, der læres, og hvad det

kan bruges til i praksis udenfor udannelserne – det

drejer sig om udvikling af KOMPETENCE

- og kompetence kan ikke måles uafhængigt af de

sammenhænge, hvori den benyttes

DET FUNDAMENTALE PROBLEM

PÅ DEN ENE SIDE PÅ DEN ANDEN SIDE vil man have målinger vil man have kvalitet og

og konkurrence kompetence

Det lægger op til snæver Det lægger op til aktiv og pensumorienteret og personlighedsudviklende reproduktiv læring læring

HVAD KAN MAN SÅ STILLE OP I PRAKSIS ?

KOMPETENCEBEGREBET

Udgangspunktet for en praktisk løsning af problemet

kan måske findes i en nærmere analyse af KOMPETENCEBEGREBET

- ikke som det i dag misbruges af Undervisnings-

ministeriet, men som det er defineret i læringsforskningen

EN DEFINITION AF KOMPETENCE

Kompetencebegrebet [...] drejer sig ikke kun om, at personen

behersker et fagligt område, men også om, at personen kan

anvende denne faglige viden – og mere end det: anvende den i

forhold til de krav, der ligger i en situation, der måske oven i

købet er usikker og uforudsigelig. Dermed indgår i kompetence

også personens vurderinger og holdninger – og evne til at

trække på en betydelig del af sine mere personlige

forudsætninger.”

(Per Schultz Jørgensen 1999 – min fremhævelse)‏

KOMPETERNES GRUNDLAG OG KARAKTER

Kompetencer kan udvikles i alle livsaldre og alle

kontekster Kompetencer har karakter af kapaciteter,

dispositioner og potentialer Kompetencer realiseres gennem bestemte handlinger

i bestemte situationer

KOMPETENCE-ELEMENTER 1 (DET ORDINÆRE KOMPETENCEBEGREB)

Kundskaber – Færdigheder – Holdninger

Vurdering – Beslutningstagning

Helhedsorientering – Strukturel forståelse

Selvstændighed – Personlig profil

KOMPETENCE-ELEMENTER 2 (DET UDVIDEDE KOMPETENCEBEGREB)

Kreativitet – Fantasi – Kombinationsevne –

Fleksibilitet

Empati - Intuition

Kritisk tilgang – Modstandspotentiale

DEN PÆDAGOGISKE TILGANG

Der kan ikke undervises i kompetencer (kun i dele af kompetence-elementerne)

Der kan ikke anvises bestemte metoder

De vigtigste almene faktorer for læringens kvalitet er normalt - lærerpersonen

- læringsmiljø og trivsel - det sociale samspil

- varierede aktivitetsformer Disse forhold kan også være et godt generelt grundlag for

kompetenceudvikling

LÆRINGSSTRATEGI

Hvis læringen skal have karakter af

kompetenceudvikling (og det skal den for at være tidssvarende)

- så skal den tilrettelægges som en kombination af

faglighed og personlig udvikling Som støtte til dette kan man tage udgangspunkt i ”kompetence-formlen”

KOMPETENCE-FORMLEN

ENGAGEMENT

PRAKSIS / PROBLEM

REFLEKSION

KOMPETENCE-MÅLING

Kompetencer kan ikke måles – fordi de som noget centralt omfatter reaktioner i ukendte situationer Men nogle af kompetence-elementerne er helt eller delvis målbare Måling af kompetence-elementer rummer to meget alvorlige problemer:

- målingsresultaterne bliver let tillagt for stor betydning - det målbare bliver uundgåeligt opprioriteret på bekostning af det, som ikke kan måles

FAGLIGHED OG IDENTITETSUDVIKLING

Kompetence omfatter altid både faglighed og personlig udvikling

Den personlige udvikling er, især i ungdommen,

koncentreret om identitetsdannelse Identiteten drejer sig om, hvordan man opfatter sig

selv, og hvordan man gerne vil opfattes af andre Identitet udvikles især gennem praksis og refleksion

HVAD KAN EN LÆRER GØRE ?

Solidt fagligt input på elevernes præmisser

Personligt engagement

Udvikling af et godt læringsmiljø

Individuel støtte

- og somme tider også nænsom drømmeknusning