Efterår 2019

Lektionsplan: 1. semester MASTERUDDANNELSEN I UDSATTE BØRN OG UNGE

AALBORG

Undervisningsdatoer, 1. semester, efterår 2019 1. seminar:2.-4. september (bemærk: mandag - onsdag)

2. seminar: 2.-4. oktober 3. seminar:6.-8. november 4. seminar: 4.-6. december

Al undervisningen foregår i Kroghstræde 7 lokale 63

Afleveringsfrist: 19. december 2019, kl. 12.00 Eksamen: 16.-17. januar 2020

2

INDHOLD

SEMESTERTEMA: ................................................................................................................................. 3

DET FOREBYGGENDE OG TVÆRPROFESSIONELLE ARBEJDE; SÆRLIGT FOKUS PÅ BØRNE- OG UNGESYN .............................................................................................................................................. 3

ARBEJDSSEMINAR 1: 2.-4. SEPTEMBER ............................................................................................. 5 MANDAG 2. SEPTEMBER ..................................................................................................................................... 5 TIRSDAG 3. SEPTEMBER ...................................................................................................................................... 6 ONSDAG 4. SEPTEMBER ...................................................................................................................................... 7

ARBEJDSSEMINAR 2: 2. - 4. OKTOBER................................................................................................ 8 ONSDAG 2. OKTOBER ......................................................................................................................................... 8 TORSDAG 3. OKTOBER ...................................................................................................................................... 10 FREDAG 4. OKTOBER ........................................................................................................................................ 11

ARBEJDSSEMINAR 3. 6. -8. NOVEMBER ............................................................................................ 12 ONSDAG 6. NOVEMBER .................................................................................................................................... 12 TORSDAG 7. NOVEMBER ................................................................................................................................... 13 FREDAG 8. NOVEMBER ..................................................................................................................................... 14

ARBEJDSSEMINAR 4: 4.-6. DECEMBER ............................................................................................. 16 ONSDAG 4. DECEMBER ..................................................................................................................................... 16 TORSDAG 5. DECEMBER .................................................................................................................................... 17 FREDAG 6. DECEMBER ...................................................................................................................................... 19

3

SEMESTERTEMA: DET FOREBYGGENDE OG TVÆRPROFESSIONELLE ARBEJDE; SÆRLIGT

FOKUS PÅ BØRNE- OG UNGESYN

Målet med dette semester er, at de studerende får viden om og kompetencer til at medvirke til at etablere et stærkt forebyggende og sammenhængende samarbejde i en given kommune eller anden praksis. Herunder er målet at blive i stand til at skabe sig overblik og se sammenhænge i de udfordringer, der er i det sociale arbejde på børn- og ungeområdet, som er forbundet med at få systemer og sektorer til at arbejde sammen på tværs. Ifølge Schultz Jørgensen forholder det sig således, at ca. 80 % af børn og unge er i trivsel, ca. 15 % er i risiko for at mistrives og ca. 5 % får hjælp efter Servicelovens bestemmelser. Der er på 1. semester særligt fokus på de ca. 15 % børn, der er i risiko og ikke er i tilstrækkelig trivsel, hvor det forebyggende arbejde skal bidrage til at løse problemerne for at modvirke, at problemerne udvikler sig. Hensigten er, at de studerende bliver i stand til at skabe sig overblik over det forebyggende sociale arbejde på børne– og ungeområdet, herunder også om sygdomsforebyggelse og sammenhængen til det forebyggende sociale arbejde. SEMESTERETS FAGFELTER Masteruddannelsen i udsatte børn og unge er indholdsmæssigt bygget op omkring fem fagfelter: 1) Retsgrundlag, 2) Levevilkår, trivsel og udvikling, 3) Socialfaglig teori og praksis, 4) Ledelse, organisationer og forandringsprocesser og 5) videnskabelig metode. Dette semester indeholder følgende fire fagfelter: Fagfelt Fagfeltsansvarlig(e) Retsgrundlag Hanne Hartoft Levevilkår, trivsel og udvikling Maria Appel Nissen Socialfaglig teori og praksis Mie Engen Videnskabelig metode Iben Nørup For at tydeliggøre hvilke fagfelter, undervisningen hører hjemme i, har forelæsningstitlerne farve efter fagfelt. Hvor forelæsninger ikke hører ind under et fagfelt, er forelæsningstitlen skrevet med sort. SEMESTERKOORDINATOR ER IBEN NØRUP: ibenn@socsci.aau.dk SEMESTERETS PROJEKTEMNE: DET FOREBYGGENDE OG TVÆRFAGLIGE ARBEJDE; SÆRLIGT FOKUS PÅ BØRNE- OG UNGESYN Formålet med projektet er, at den studerende indenfor semesterrammen: ”Det forebyggende og tværprofessionelle arbejde” udvikler kompetencer i at samarbejde om at strukturere og gennemføre et problembaseret projekt. Projektet skal forholde sig til, men behøver ikke afgrænse sig til, børne- ungesyn. Se i øvrigt kravbeskrivelsen til projektet. SEMESTERETS EKSAMEN Semestret afsluttes med en gruppeeksamen på baggrund af det udarbejdede projekt med intern censor. Pensum udgøres af litteraturen til de respektive fagfelter samt projektarbejdet. Der arbejdes i grupper, men den enkelte studerende bedømmes individuelt efter gældende karakterskala. Se i øvrigt studieordningen for MBU-uddannelsen.

4

LITTERATUR DER ANVENDES PÅ MASTERUDDANNELSEN På masteruddannelsen anvender vi både tekster som ligger på Moodle (enten i pdf-filer eller som links) samt grundbøger. Følgende grundbøger er gennemgående for alle uddannelsens semestre:

• Hammerlin, Yngve og Jarsten, Egil 2012: Menneskesyn i teorier om mennesket. Klim. • Kildedal, Karin, Laursen, Erik & Michelsen, Randi Riis (red.) 2013: Socialfaglig ledelse – børne-

og ungeområdet. Forlaget Samfundslitteratur. • Servicestyrelsen 2011: Håndbog om barnets reform. Kan downloades her:

https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/handbog-om-barnets-reform • Andersen, Jon 2019: Socialforvaltningsret 7. udgave, Nyt Nordisk Forlag. ISBN 978-87-7673-

334-6. BEMÆRK: Udkommer i august 2019. • Ingeman, Jan Holm; Kjeldsen, Lena; Nørup, Iben & Rasmussen, Stine 2018: Kvalitative

undersøgelser i praksis – viden om mennesker og samfund, Samfundslitteratur. • Jørgensen, Peter Stray & Rienecker, Lotte 2017: Den gode opgave. Samfundslitteratur.

Bøgerne er bestilt hjem, så de kan købes i Aalborg Universitets boghandel Factum Books dette link: https://factumbooks.dk/?booklist=3&id=397 Bøgerne kan enten bestilles med forsendelse til ønsket adresse eller afhente hos Aalborg Universitetsbibliotek. Ved at handle i Factum Books får du automatisk 10 % rabat. De største udgifter for pensumlitteratur ligger på 1. semester, idet alle bøger også anvendes på de efterfølgende semestre. Til de fleste undervisningsgange står angivet ”litteratur”. Dette er semesterets pensumlitteratur. Til enkelte undervisningsgange står endvidere angivet ”supplerende litteratur”. Dette er forslag til litteratur, man kan læse, hvis man er særligt interesseret i emnet, hvis man finder det brugbart i forhold til semesterprojektets emne eller lignende, men det har ikke karakter af pensumlitteratur.

5

ARBEJDSSEMINAR 1: 2.-4. september

Mandag 2. september 09.00-10.45 Underviser: Betina Jacobsen og Iben Nørup

VELKOMMEN TIL STUDIET Der bydes velkommen til Masteren i udsatte børn og unge ved studielederen og semesterkoordinatoren, og de studerende præsenteres for hinanden. Der introduceres endvidere til semesterets rammer og undervisning. Der bliver serveret morgenmad.

11.00-11.45

Underviser: Anne-Chilie Maymann Strellner INTRODUKTION TIL SEKRETARIATET Studiesekretæren præsenterer sig selv og fortæller om sin funktion på uddannelsen og hvad hun kan hjælpe med undervejs. Herudover introduceres til masteruddannelsens kommunikationsprogram: Moodle, som bruges til fremtidig kommunikation med sekretariatet, forelæsere, vejledere og medstuderende.

11.45-12.30 Frokost 12.30-14.00 14.00-15.00

Underviser: Betina Jacobsen HVEM ER DE UDSATTE BØRN OG UNGE? Formålet med forelæsningen er at afgrænse målgruppen af børn, unge og familier, som er i fokus på første semester. Første del af forelæsningen beskæftiger sig med gruppen af børn og unge, som traditionelt defineres som udsatte. Forelæsningens anden del forholder sig til denne målgruppedefinition og til, om denne betyder, at nogle udsatte børn og unge risikerer at ’flyve under radaren’. Litteratur

• Jørgensen, Per Schultz (2002): Risikobørn i Danmark – Hvem er de – Hvad gør vi: Status over en 10 årig indsats. Social Kritik. Nr. 84 – (98-110) (KP)

• Nygren, Per (2008): ”Socialt udsatte børn og unge i et handlekompetenceperspektiv” Indledning, s. 7-27: kortlink.dk/qckx

Underviser: Betina Jacobsen GENNEMFØRSEL AF FØRSTE PRAKSISFOKUS

6

Tirsdag 3. september 09.00-9.45 10.00-11.45 inkl. pauser og praksisfokus 11.45-12.30 12.30-13.45 inkl. pauser og praksisfokus

Underviser: Betina Jacobsen BØRNEFORSORGENS HISTORIE Forelæsningen vil give et historisk overblik over det sociale arbejde med udsatte børn og unge i Danmark og et groft rids af hvilke menneskesyn, der har ligget til grund for arbejdet fra 1500-tallet og frem til i dag, samt hvornår og hvordan det forebyggende arbejde i det sociale arbejde har udviklet sig.

Underviser: Betina Jacobsen BØRNE-UNGESYN DEL I I første del af undervisningen gennemgås sociologiske, pædagogiske og psykologiske syn på børn og unge. De forskellige fag bidrager hver især med forskellige teorier om børn og unges essens, deres udvikling og dannelse, årsager til udsathed og løsningsforslag. Formålet med forelæsningen er at tydeliggøre de ofte implicitte menneskesyn, herunder børne- ungesyn, der ligger til grund for bestemte fokusområder, og som kan have stor betydning for det sociale arbejdes praksis. Litteratur:

• Hammerlin, Y. og Larsen, E. 2012: Menneskesyn i teorier om mennesket (GB) ”Forord til dansk udgave” s. 9-12, kapitel 1: ”Menneskesyn – begrebet og brugen af det” s. 17-21 og kapitel 2: ”Teoretisk grundlag” s. 22-44.

Frokost Underviser: Betina Jacobsen BØRNE-UNGESYN DEL II Anden del af undervisningen tager et mere praksisnært omdrejningspunkt. Med udgangspunkt i udvalgte kommunale cases fokuseres på børne- ungesyn i praksis, herunder hvilke syn der ser ud til at dominere, hvad der defineres som henholdsvis problemers årsager og løsninger, hvem der defineres som hovedaktører og hvilke syn, der ikke er repræsenterede. Litteratur:

• Hammerlin, Y. og Larsen, E. 2012: Menneskesyn i teorier om mennesket (GB) Kapitel 3: ”Menneskesynet i teorier og skoleretninger” s. 66-175.

14.00-15.00 15.00-17.00

Underviser: Iben Nørup INTRODUKTION TIL SEMESTERETS PROJEKTOPGAVE De studerende præsenteres for den projektopgave, som de skal skrive på dette semester samt for de af studieledelsen nedsatte grupper, projekterne skal skrives i. De studerende opfordres endvidere til at lave samarbejdsaftaler med hinanden som gensidigt forpligter hinanden i projektgrupperne. Studenterstyret projektarbejde.

Opfordring til socialt samvær om aftenen Erfaringen fra tidligere masterhold viser, at de studerende kan drage god nytte af at lære hinanden at kende på dette første indkald – såvel fagligt som socialt. Vi opfordrer derfor til, at de studerende afrunder denne dag med at gå ud sammen efter dagens arbejde. Det er imidlertid op til de studerende selv, hvorvidt der er tid og lyst til dette sociale tiltag. Men sæt gerne kryds i kalenderen.

7

Onsdag 4. september 9.00-11.00

11.00-11.45 11.45-12.30 12.30-15.00 inkl. pauser og praksisfokus

Underviser: Iben Nørup PROBLEMFORMULERING I PROJEKTARBEJDET Forelæsningen fokuserer på, hvordan man udformer en problemformulering, så den fører fra emne til fokus og retning. Forelæsningen gennemgår forskellige problemformuleringstyper. Endvidere gives eksempler på gode og dårlige problemformuleringer, forslag til arbejdsprocessen med problemformuleringen samt sammenhæng mellem problemformulering og metode.

Litteratur

• Reinecker, Lotte & Jørgensen, Peter Stray (2017): Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Samfundslitteratur. Kap. 2, s. 67-94, Skriveprocessen ve d selvstændige opgaver og kapitel 4, s. 109-144, Problemformulering: fra emne til fokus og spørgsmål.

GRUPPEARBEJDE Grupperne begynder arbejdet med at lave en problemformulering Frokost Underviser: Iben Nørup LÆRING OG BROBYGNING MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Eftermiddagen har fokus på sammenhængen mellem uddannelse og arbejde. Her vil vi diskutere, hvordan man som studerende kan søge at bringe de to verdner sammen, samt hvilke fordele og ulemper dette kan medføre. Med afsæt i samarbejdsaftalen med jeres arbejdsplads for I også lejlighed til at overveje, hvordan I ønsker at bygge bro mellem masteruddannelsen og arbejdspladsen. Endelig introduceres I til uddannelsens didaktiske overvejelser og forskellige læringsrum. Litteratur:

• Thomassen, Anja Overgaard og Stegeager, Nikolaj (2017): Fra undervisning til organisatorisk praksis. Kapitel 7 i: ”God videreuddannelse: Med transfer, balance og praksisnært projektarbejde, KP.

8

ARBEJDSSEMINAR 2: 2. - 4. oktober

Onsdag 2. oktober 9.00-11.45 inkl. pauser og praksisfokus

11.45-12.30 12.30-15.00 inkl. pauser og praksisfokus

Underviser: Jan Brødslev Olsen KLASSISKE PARADIGMATISKE OPFATTELSER AF BØRN OG UNGES UDVIKLING Formålet med denne forelæsning er at give en introduktion til de paradigmer, der ligger i en række psykologiske og socialpsykologiske udviklingsteorier om barndom og ungdom. Der sættes fokus på klassiske teorier, og det vises, hvorledes disse teorier overvejende har essentialistiske og relationelle træk. Litteratur

• Bowlby, John. (1994, eng. udg. 1988): En sikker base. Det lille Forlag. Kapitel 7: Tilknytningens rolle i personlighedsudviklingen. Side 133-152. (19 sider) (KP)

• Brødslev Olsen, Jan (2008): Det menneskelige. Aalborg Universitetsforlag s. 63-67 (5s.) (KP)

• Thielst, Peter (1998): Kohuts Selvpsykologi, Det lille Forlag, side 25 – 48 (23 sider) (KP)

Underviser: Jan Brødslev Olsen NYERE PARADIGMATISKE OPFATTELSER AF BØRN OG UNGES UDVIKLING De klassiske teorier blev udviklet i en tid, hvor familiestrukturen og dens betingelser var karakteriseret ved, at børn voksede op i en relativ enkel social ramme med familien som central arena med en hjemmegående mor og en udearbejdende og ofte fraværende far. I dag er betingelserne ændret. Det stiller nye krav til den psykologiske forståelse af børns udvikling og dermed et nyt paradigmesæt, og det vises, hvorledes disse har overvejende relationelle og konstruktivistiske træk. Litteratur

• Schaffer, Rudolf (2001): Beslutninger om børn - Psykologiske Spørgsmål Og Svar. 2. udgave, Hans Reitzel. Side 249-270 (21 sider) (KP)

• Stern, Daniel N. (2000, eng udg. 1985): Spædbarnets interpersonelle Verden. Hans Reitzles Forlag. Side 11-27. (16 sider) (KP)

• Hundeide, Karsten (2006/2009): Kapitel 10: Diskurser, redskaber og kontrakter i børns udvikling: Et kulturpsykologisk perspektiv. I: Liv Mette Guldbrandsen (2006/2009): Opvækst og psykisk udvikling. Akademisk Forlag, side 283-303 (20 sider )(KP)

Frokost Underviser: Jan Brødslev Olsen BARNET SET SOM ESSENS, RELATION ELLER KONSTRUKTION Når vi skal forstå børns og unges psykiske og sociale udvikling, er det vigtigt, at vi gør os klart hvilket syn, vi har på mennesket. Der eksisterer således tre meget forskellige syn: Et eksistentialistisk, et relationelt og et konstruktivistisk. Spørgsmålet er, om disse tre paradigmer kan samles i en syntese? Litteratur

• Jørgensen, Carsten René (2002): Find dig selv. Realisér dig selv. Konstruér dig selv. I: Psyke & Logos, tema: Subjektivitet i det 21. Århundrede nr. 1, 2002.

9

Psykologisk Forlag, side 106-143 (KP) • Brødslev Olsen, Jan (2008): Det menneskelige. Essens, eksistens, fortælling.

Aalborg Universitetsforlag, side 105-118 (KP).

15.00-17.00 Studenterstyret projektarbejde.

10

Torsdag 3. oktober ÅBENT FOR ALUMNE

9.00-11.45 inkl. pauser og praksisfokus

11.45-12.30 12.30-15.00 inkl. pauser og praksisfokus

15.00-17.00

Underviser: Ann Hermansen, Randers Kommune PRAKSISPERSPEKTIVER PÅ VIDENSFORMER I SOCIALT ARBEJDE Forelæsningen indledes med en introduktion til forskellige vidensformer i socialt arbejde med udsatte børn og unge. Med udgangspunkt i de forskellige vidensformer gives et kritisk praksisperspektiv på efterspørgslen efter evidens samt på hvilke andre typer af kvalificerende viden, vi har til rådighed. Frokost Underviser: Anne-Kirstine Mølholt UDSATTE UNGE OG HVERDAGSLIVET I denne forelæsning ser vi nærmere på og diskuterer, hvad der kendetegner hverdagslivet, og hvordan livet leves hver dag hos unge, der befinder sig i udsatte positioner. Der vil blandt andet blive set nærmere på, hvad der kan være på spil for de unge, når de lever, hvad der ofte er ustabile liv med mange bolig- og uddannelsesskift. Herunder diskuterer vi hvilke konsekvenser, det kan have, at livet udformes for de unge, som det gør, og hvordan man i socialt arbejde bedst kan støtte de unge i at have en hverdagsstruktur, der passer ind i det omgivende samfunds.

Litteratur

• Mølholt, A. (2017): Når man har været anbragt. En sociologisk undersøgelse af fortællinger om fortid, nutid og fremtid hos unge, der har været anbragt uden for hjemmet. Kapitel 7 ’Livet hver dag’. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Kan downloades: her http://vbn.aau.dk/da/publications/naar-man-har-vaeret-anbragt(18224466-f5f0-4a65-aeaf-a7f210dfae45).html

• Katznelsen, N, Jørgensen, H E. D. & Sørensen, N U. (2015): Hvem er de unge på kanten af det danske samfund? Om hverdagsliv, ungdomskultur og indsatser, der går en positiv forskel. Analysedel 1 ’Hverdagsliv på kanten’. Kan downloades her: http://vbn.aau.dk/da/publications/hvem-er-de-unge-paa-kanten-af-det-danske-samfund(90815327-2a70-497b-a72c-6bea57f6ccad).html

• Bech-Jørgensen, B. (1994): Når hver dag bliver hverdag. Kapitel 3 ’Det samtidige nærvær’. København: Akademisk Forlag (KP).

Studenterstyret projektarbejde.

11

Fredag 4. oktober 09.00-10.30 10.30-11.00

11.00-11.45 11.45-12.30 12.30-15.00 inkl. pauser og praksisfokus

Underviser: Iben Nørup FORSKNINGSDESIGN I denne forelæsning er fokus på sammenhæng mellem problemformuleringstype og analyse, kriterierne for gyldig viden indenfor forskellige analysetilgange, sammensætning af empiri og teori i synteser samt de hyppigste faldgruber i videnskabelige undersøgelser. Forelæsningen introducerer og eksemplificerer endvidere henholdsvis den empiristyrede, induktive og den teoristyrede, deduktive tilgang til analysen. Litteratur

• Ingeman, Jan Holm; Kjeldsen, Lena; Nørup, Iben & Rasmussen, Stine (2018): Kvalitative undersøgelser i praksis – viden om mennesker og samfund, Samfundslitteratur. Kapitel1 Introduktion til bogen og 2. Kvalitative metoder. Hvad er meningen

• Antoft, Rasmus & Heidi Houlberg Salomonsen (2007): Det Kvalitative Casestudium – en introduktion til en forskningsstrategi, i Antoft et al. (2007): Håndværk og Horisonter. Tradition og nytænkning i kvalitativ metode.

Underviser: Iben Nørup VEJLEDERSAMARBEJDE Introduktion til det gode samarbejde med vejleder, herunder hvad vejleder kan bruges til og med fordel kan inddrages i.

Underviser: Iben Nørup ARBEJDE I PROJEKTGRUPPERNE Bearbejdning af formiddagens forelæsning og dens relevans for projektarbejdet. Frokost Underviser: Iben Nørup KVALITATIVE OG KVANTITATIVE METODER I forelæsningen introduceres forskellige kvalitative og kvantitative tilgange. Der fokuseres især på, hvordan man kan tilrettelægge videnskabelige undersøgelser samt på sammenhængen mellem problemformulering, teori og metode. Særligt stilles skarpt på dokumentanalysen, og der introduceres til interviewmetoden. Formålet er både at gøre jer i stand til at læse og forholde jer kritisk reflekteret til undersøgelsers metodiske grundlag og relevans samt til at foretage kvalitative og kvantitative undersøgelser i praksis. Litteratur:

• Jan Holm; Kjeldsen, Lena; Nørup, Iben & Rasmussen, Stine (2018): Kvalitative undersøgelser i praksis – viden om mennesker og samfund, Samfundslitteratur. Kapitel 3 Introduktion til dokumenter, 4 Kildekritik af dokumenter, 5 At analysere dokumenter – strategier og fremgangsmåder og 6 afrunding.

12

ARBEJDSSEMINAR 3. 6. -8. november

Onsdag 6. november Underviser: Iben Nørup PROJEKTSKRIVNING: SAMMENSKRIVNING OG PROJEKTETS RØDE TRÅD Denne forelæsning præsenterer de studerende for, hvordan man formidler de fund, som man gør i forbindelse med projektarbejdet. Desuden vil forelæsningen sætte fokus på, hvordan man samskriver projektets forskellige dele til en sammenhængende projektrapport. Litteratur:

• Reinecker, Lotte & Jørgensen, Peter Stray (2017): Den gode opgave: Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Samfundslitteratur. Kap. 11: Opgavens disposition og strukturelementer (s. 299-346) (KP).

Frokost Undervisere: Iben Nørup og Vibeke Bak Nielsen ANVENDTE ANALYSEMETODER I PROJEKTGRUPPERNE Grupperne fremlægger på skift de metoder, de anvender i projektarbejdet, og der sparres i fællesskab herpå. Studenterstyret projektarbejde.

09.00-11.45 inkl. pauser og praksisfokus 11.45-12.30 12.45-15.00 inkl. pauser 15.00-17.00

13

Torsdag 7. november

9.00-11.45 inkl. pauser og praksisfokus

11.45-12.30 12.30-13.30 13.45-15.00

15.00-17.00

Underviser: Cecilie K. Moesby-Jensen TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE MELLEM MYNDIGHEDSSOCIAL-RÅDGIVERE OG PPR-ANSATTE Der er bred enighed om, at det tværprofessionelle samarbejde er vigtigt i forhold til indsatsen over for børn, unge og familier i udsatte positioner. Men der er mange forskellige forståelser af, hvad det tværprofessionelle samarbejde er, hvordan det er, der hvor det er, hvordan det bedst muligt udføres, og hvilke udfordringer det især indebærer, osv. I undervisningen vil der især være fokus på samarbejdets udfordringer, dilemmaer og muligheder. Der præsenteres ligeledes udvalgte vigtige begreber, teorier og perspektiver, der kan benyttes til at forstå og italesatte den ofte konfliktfyldte sam-organisering. Der inddrages empiriske analyser af feltet, herunder en teoretisk-empirisk analyse af samarbejdet mellem myndighedssocialrådgivere og PPR- ansatte, som er fremskrevet med udgangspunkt i perspektiver hos Max Weber og Zygmunt Bauman. I analysen er der fokus på betydningen af en bureaukratiseret arbejdsorganisering i forhold til at håndteringen af videndeling, domænekonflikter og ansvarsforflygtigelse i det tværprofessionelles samarbejde mellem socialrådgivere og PPR. Disse temaer undersøges i forhold til lydighedsetiske problemstillinger, der opstår som en følge af den bureaukratiske arbejds-ethos. Litteratur:

• Moesby-Jensen, Cecilie K. og Moesby-Jensen, Tommy (2017). Lydighedsetik og bureaukratisk grusomhed. I ”Når professioner samarbejde – praksis med udsatte børn og unge” red. af Cecilie K. Moesby-Jensen. København: Forlaget Samfundslitteratur. (s. 213-241)

• Ejrnæs, Morten (2017) Tværprofessionelt samarbejde. Begreber og teori. I ”Når professioner samarbejde – praksis med udsatte børn og unge” red. af Cecilie K. Moesby-Jensen. København: Forlaget Samfundslitteratur. (s.19-34).

Frokost Underviser: Cecilie K. Moesby-Jensen FORTSÆTTELSE AF FORMIDDAGENS UNDERVISNING Underviser: Anna Marie Svenstrup, AUB lokale 301 (Shakespeare) INTRODUKTION TIL AUB Introduktion til AUB og de faciliteter, der er til rådighed her. Introduktionen inkluderer både en generel intro til AUB samt en undervisningsdel i forhold til mulighederne for at foretage forskellige litteratursøgninger. Studenterstyret projektarbejde.

14

Fredag 8. november ÅBENT FOR ALUMNE

9.00-15.00 Inkl. pauser og praksisfokus

Undervisere: Idamarie Leth Svendsen og Hanne Hartoft RETSKILDER OG KOMPETENCE PÅ BØRNEOMRÅDET Der gives en introduktion til retskildelæren og de forskellige retskilder på området samt til kompetenceregler og centrale instanser. Gennem præsentation af sektoransvarlighedsprincippet skabes klarhed over de forskellige forvaltningsgrenes opgaver, og hvordan snitfladeproblemer kan løses. Målet er, at den studerende får tilstrækkelig viden til at kunne vurdere hvilke regler, der er relevante på hvilke områder. Litteratur

• Andersen, J. Socialforvaltningsret. (2019) 7. udgave. Nyt Juridisk Forlag. Heri: Kapitel 1, 2 og 5 om retskilder og kompetence (pp. 17-72 og 149-168) Bemærk: Sidetal ændres eventuelt.

• Grundlovens §§ 3, 75 og 82: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=45902

• Retssikkerhedslovens bestemmelser om kompetence og klagestruktur • Forældreansvarsloven • Servicelovens §§ 10-11 og 13 • Sundhedsloven §§ 1, 120 – 125 og § 127 • Dagtilbudsloven §§1, 3 – 5 • Folkeskoleloven §§ 1 – 2 og 20 – 21 • Tilhørende bekendtgørelser (om underretningspligt, fravær, forebyggende

sundhedsordninger mv.) • Afgørelser fra Ankestyrelsen og Folketingets Ombudsmand

Frokost Undervisere: Idamarie Leth Svendsen og Hanne Hartoft REGLER OM FOREBYGGELSE OG UDSATHED PÅ BØRNEOMRÅDET Med udgangspunkt i oversigten over centrale retskilder og instanser på området ses nærmere på den tidlige indsats over for børn og familier, herunder hvilke nærmere forpligtelser de enkelte offentlige og private aktører har, og hvilke rettigheder barnet og familien har. Målet er, at den studerende får tilstrækkelig viden til at kunne vurdere hvilke pligter og rettigheder, de enkelte love giver i forhold til reglerne om sektorernes ansvar, kommunale børnepolitikker, tilsynsforpligtelse, rådgivning og underretningspligt. Forelæsningen tager i den forbindelse også et forvaltningsretligt perspektiv, herunder med særligt fokus på relevante grundprincipper, menneskeretlige standarder og god forvaltningsskik i forhold til børn og forældre samt forvaltningslovens, persondatalovens, offentlighedslovens og retssikkerhedslovens regler om behandling af oplysninger, tavshedspligt, vejledning, indsigt, repræsentation mv. Litteratur

• Andersen, J. Socialforvaltningsret. (2019) 7. udgave. Nyt Juridisk Forlag. Heri: Kapitel 3, 4 og 7 om fortolkning, skøn og oplysning (pp. 73-146, 195-243). Bemærk: sidetal ændres eventuelt.

15

• Svendsen og Hartoft in: Kildedal og Laursen m.fl.: Socialfaglig Ledelse: Kapitel 3 om reglerne om tidlig indsats på børneområdet

• Servicelovens §§ 11, 19, 46, 47, 48a, 49a, 49 b, 57, 65, 65a, 146, 152-155a og b: Socialministeriets vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (vejledning nr. 3 til serviceloven)

• Persondatalovens §§ 5- 8, 18, 19, 28-31 • Forvaltningsloven §§ 7-15, 27-32 • Offentlighedsloven § 13 • Retssikkerhedslovens § 3-12 + klagereglerne • Tilhørende bekendtgørelser • FN’s Børnekonvention • Lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Lov om den

Europæiske Menneskerettighedskonvention • Relevante ombudsmandsafgørelser/ankestyrelsesafgørelser af

forvaltningsretlig karakter

16

ARBEJDSSEMINAR 4: 4.-6. december

Onsdag 4. december 9.00-15.00 inkl. pauser 15.00-17.00

Undervisere: Undervisere: Iben Nørup og Vibeke Bak Nielsen PROJEKTSEMINAR Denne dag står i projektarbejdets tegn. Underviserne, der faciliterer dagen, uploader program for dagen på Moodle. I løbet af dagen introduceres også til eksamen. Studenterstyret projektarbejde.

17

Torsdag 5. december 9.00-9.45 10.00-10.45

HISTORISKE OG NUTIDIGE VIDENSPARADIGMER I SOCIALT ARBEJDE OG DET BØRNEPOLITISKE LANDSKAB Underviser: Maria Appel Nissen ET HISTORISK BLIK PÅ SOCIALT ARBEJDE – VIDEN OM VELFÆRD OG FORHOLDET TIL SOCIALPOLITIK Første lektion giver et historisk blik på udviklingen af socialt arbejde i samspil med den socialpolitiske udvikling, og hvordan dette har været forbundet med idealer om professionalisme og udvikling af viden om velfærd i arbejdet med først kvindens levevilkår og stilling i samfundet, senere familiens relationer og opretholdelse og i nyere tid med fokus på barnets trivsel og udvikling. På baggrund af dette historiske blik diskuteres det, hvordan denne udvikling i viden om velfærd har haft betydning for dels det sociale arbejde med familier, børn og unge, dels for forholdet til og indflydelsen på familie- og socialpolitiske agendaer? Litteratur:

• Nissen, M. A. 2016. Den produktive kvinde. Kroppen, kærligheden og Økonomien. Temanummer om familieliv Nordiske Udkast. 43 (1): 4-20 (KP)

Supplerende:

• Brunse, M. H. 2014. Women's Agency and the Agenda-Setting of Danish Family Policy in the 1950s and 1960s, Nora – Nordic Journal of Feminist and Gender Research: 23 (1): 52-68 http://www-tandfonline-com.zorac.aub.aau.dk/doi/abs/10.1080/08038740.2014.938117

Underviser: Maria Appel Nissen BETYDNINGEN AF VELFÆRDSFORSKNING FOR SOCIALT ARBEJDE MED FAMILER, BØRN OG UNGE Med afsæt i første lektion stilles der nu skarpt på den velfærdsstatsforskning, som har haft afgørende betydning for opbygningen af velfærdspolitikker i de nordiske lande. Dette er en forskning, der udvikledes i 60’erne og 70’erne med fokus på levevilkår og velfærd, og som i dag kommer til udtryk i forskning om betydningen af fattigdom og afsavn for børnefamilier og børns trivsel. Det diskuteres om, og i så fald hvordan, denne viden i dag har betydning for udviklingen og praksis i socialt arbejde med familier, børn og unge? Er der i dag i praksis et fokus på udsatte børns, unges, og familiers levevilkår, fattigdom og afsavn? Litteratur

• Larsen, Jørgen Elm. 2007. Kapitel 2: En rejse i Erik Allardts fodspor gennem nordisk velfærdsstatsforskning. I Per H. Jensen (red.): Velfærd – dimensioner og betydninger. Frydenlund: 33-53 (21 sider) (KP)

Supplerende:

• Hansen, Finn Kenneth og Hussain, M. Azhar. 2009. Konsekvenser af de laveste sociale ydelser - Forsørgelsesgrundlag og afsavn. august 2009. CASA (fokusér f.eks. på Kapitel 1, (2) og 5). http://www.casa-analyse.dk/default.asp?Action=Details&Item=385

18

11.00-11.45 11.45-12.30 12.30-13.45 14.00-17.00

• Deding, Mette og Gerstoft, Fredrik. 2009. Børnefattigdom i Danmark 2002-2006. SFI 09:10 (fokuser f.eks. på resume og perspektivering, kapitel 4: De fattige børn – demografiske og socioøkonomiske karakteristika) http://www.sfi.dk/rapportoplysninger-4681.aspx?Action=1&NewsId=2177&PID=9267

• Johansen Adam. 2016. Børnefamiliers fattigdom og omsorgssvigt som erfaret af børn og forældre, og som vurderet af professionelle i børneforsorgen i perioden 2013-2014. Socialt arbejde, Professionshøjskolen Metropol. file://id.aau.dk/Users/maan/Downloads/RapportenBrnefamiliersfattigdomogomsorgssvigt.pdf

PRAKSISFOKUS

Frokost Underviser: Maria Appel Nissen SYN PÅ BØRN OG FAMILIERS VELFÆRD I DET KOMMUNALE LANDSKAB Sidste lektion præsenterer først et videnssociologisk perspektiv, der har fokus på historiske kampe om, hvad der er sand og gyldig viden på et felt, og hvordan det præger de politiske og praktiske rationaler, der gør sig gældende. Dernæst præsenteres et eksempel på en kritisk analyse af aktuelle velfærdsrationaler omkring og i det sociale arbejde med familier, børn og unge, herunder de velfærdskampe, der er på spil. I socialt arbejde med familier, børn og unge pågår en kamp for at mobilisere ressourcer omkring, for og i udsatte børnefamilier under stadig navigering mellem forskellige hensyn til bl.a. viden om udsatte børn og unge, økonomi, forestillinger om velfærd, idealer om godt socialt arbejde og forventninger hos forskellige samarbejdspartnere fx skolen. Litteratur

• Mathisen, Anders og Højbjerg, Henriette. 2004. ”Sociologiske feltanalyser – om at anvende Bourdieus feltbegreb i historisk konkrete analyser” i Fuglsang, Lars og Olsen, Poul Bitsch (red.): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne. På tværs af fagkulturer og paradigmer. Roskilde Universitetsforlag: 233-274 (42 sider) (KP)

Supplerende litteratur: • Nissen, M. A. 2017. We need to focus on Resources. Struggling with Neoliberal

Economic Rationales in Social Work with Children and Families (forthcoming in Fallov, M. A. and Blad, C. 2017 (eds.) Social Welfare Responses in a Neoliberal Era: Policies, Practices and Social Problems. Leiden: Brill Publishers.

Studenterstyret projektarbejde.

19

Fredag 6. december 9.00-11.45 inkl. pauser og praksisfokus

Underviser: Maria Bruselius AT HØRE OG HANDLE PÅ (UDSATTE) BØRNS PERSPEKTIVER: HVAD SIGER DE, HVORDAN KAN VI HØRE DEM, OG HVORFOR ER DET VIGTIGT? Tæt på 30 år efter, at FN definerede det som en del af børns rettigheder at de skal konsulteres i forhold som vedrører deres hverdagsliv og i en tid hvor det tages for givet, at danske børn høres og konsulteres, vil vi i denne undervisningsgang genbesøge, hvad børne- og ungeperspektiver egentlig er for noget og diskutere om vi overhovedet har lært at lytte og inddrage børn. Indledende udfoldes begrebet ’hverdagslivsperspektiver’, som en teoretisk ramme, der kan bruges til at forstå, hvad der karakteriserer børn og unges perspektiver. Dernæst gives en række teoretiske og empiriske eksempler på projekter, som har konsulteret og inddraget børn og unge i beslutnings- og forandringsprocesser i forskellige arenaer og på den baggrund vil vi diskutere, hvordan børn og unges deltagelse kan bidrage til bedre beslutningsprocesser.

Litteratur • Kampman, Jan (2004) Det selv-i-agt-tagelige barn, Psyke og Logos (KP). • Bruselius-Jensen, Maria (2013) Børns perspektiver på og deltagelse i måltider, I

Benn, Jette (red) Børn, ernæring og måltider – tværfaglige perspektiver, Munksgaard, s. 255-280 (KP).

• Christoffersen, Berit; Ejrnæs, Niels Morten (2017) Skal et barn med handikap inddrages, når forældrene oplever behov for døgnaflastning? I: Uden for Nummer, Nr. 35, 4, 29.11.2017, s. 34-43 (KP).

11.45-12.30 12.30-13.15 13.30-15.00

Frokost Underviser: Maria Bruselius FORTSÆTTELSE AF FORMIDDAGENS UNDERVISNING Underviser: Betina Jacobsen AFSLUTNING PÅ SEMESTERET Mundtlig og skriftlig evaluering af 1. semester og introduktion til 2. semesters temaramme, undervisning og projekt. Desuden overordnet skitsering af rammerne for 3. og 4. semester.