Efterår 2018

Lektionsplan: 1. semester

MASTERUDDANNELSEN I UDSATTE BØRN OG UNGE

KØBENHAVN

Seminardatoer, 1. semester, efterår 2018

1. seminar:5.-7. september

2. seminar: 3.-5. oktober

3. seminar:7.-9. november

4. seminar: 5.-7. december

Afleveringsfrist: 20. december 2018, kl. 12.00

Eksamen: 15.-16. januar 2019

2

INDHOLD

SEMESTERTEMA: ................................................................................................................................. 3

DET FOREBYGGENDE OG TVÆRPROFESSIONELLE ARBEJDE ........................................................... 3

SÆRLIGT FOKUS PÅ BØRNE- OG UNGESYN SAMT DE SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIKKER .. 3

ARBEJDSSEMINAR 1: 5.-7. SEPTEMBER ............................................................................................. 5 ONSDAG 5. SEPTEMBER ...................................................................................................................................... 5 TORSDAG 6. SEPTEMBER ..................................................................................................................................... 6 FREDAG 7. SEPTEMBER ....................................................................................................................................... 7

ARBEJDSSEMINAR 2: 3. - 5. OKTOBER................................................................................................ 8 ONSDAG 3. OKTOBER ......................................................................................................................................... 8 TORSDAG 4. OKTOBER ...................................................................................................................................... 10 FREDAG 5. OKTOBER ........................................................................................................................................ 12

ARBEJDSSEMINAR 3. 7. -9. NOVEMBER ............................................................................................ 14 ONSDAG 7. NOVEMBER .................................................................................................................................... 14 TORSDAG 8. NOVEMBER ................................................................................................................................... 15 FREDAG 9. NOVEMBER ..................................................................................................................................... 17

ARBEJDSSEMINAR 4: 5.-7. DECEMBER ............................................................................................. 19 ONSDAG 5. DECEMBER ..................................................................................................................................... 19 TORSDAG 6. DECEMBER .................................................................................................................................... 20 FREDAG 7. DECEMBER ...................................................................................................................................... 21

3

SEMESTERTEMA: DET FOREBYGGENDE OG TVÆRPROFESSIONELLE ARBEJDE

SÆRLIGT FOKUS PÅ BØRNE- OG UNGESYN SAMT DE SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIKKER

Målet med dette semester er, at de studerende får viden om og kompetencer til at medvirke til at etablere et stærkt forebyggende og sammenhængende samarbejde i en given kommune eller anden praksis. Herunder at blive i stand til at skabe sig overblik og se sammenhænge i de udfordringer, der er i det sociale arbejde på børn- og ungeområdet, som er forbundet med at få systemer og sektorer til at arbejde sammen på tværs. Ifølge Schultz Jørgensen forholder det sig således, at ca. 80 % af børn og unge er i trivsel, ca. 15 % er i risiko for at mistrives og ca. 5 % får hjælp efter Servicelovens bestemmelser. Der er på 1. semester særligt fokus på de ca. 15 % børn, der er i risiko og ikke er i tilstrækkelig trivsel, hvor det forebyggende arbejde skal bidrage til at løse problemerne for at modvirke, at problemerne udvikler sig. Hensigten er, at de studerende bliver i stand til at skabe sig overblik over det forebyggende sociale arbejde på børne– og ungeområdet, herunder også om sundhedsforebyggelse og sammenhængen til det forebyggende sociale arbejde. SEMESTERETS FAGFELTER Masteruddannelsen i udsatte børn og unge er indholdsmæssigt bygget op omkring fem fagfelter: 1) Retsgrundlag, 2) Levevilkår, trivsel og udvikling, 3) Socialfaglig teori og praksis, 4) Ledelse, organisationer og forandringsprocesser og 5) videnskabelig metode. Dette semester indeholder følgende fagfelter:

Fagfelt Niveau Fagfeltsansvarlig(e) Retsgrundlag niveau 1 Hanne Hartoft Levevilkår, trivsel og udvikling niveau 1 Maria Appel Nissen og Jan Brødslev Olsen Socialfaglig teori og praksis niveau 1 Stina Krogh Petersen og Line Søberg Bjerre Videnskabelig metode niveau 1 Iben Nørup

SEMESTERETS PROJEKTEMNE: BØRNE- OG UNGESYN SAMT DE SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIKKER Formålet med projektet er, at den studerende indenfor semesterrammen: ”Det forebyggende og tværprofessionelle arbejde” udvikler kompetencer i at samarbejde om at strukturere og gennemføre et problembaseret projekt. Projektet skal forholde sig til, men behøver ikke afgrænse sig til, børne- ungesyn samt de sammenhængende børnepolitikker. Se i øvrigt kravbeskrivelsen til projektet. SEMESTERETS EKSAMEN Semestret afsluttes med en gruppeeksamen på baggrund af det udarbejdede projekt med intern censor. Pensum udgøres af litteraturen til de respektive fagfelter samt projektarbejdet. Der arbejdes i grupper, men den enkelte studerende bedømmes individuelt bestået/ikke-bestået. Se i øvrigt studieordningen for MBU-uddannelsen.

LITTERATUR DER SKAL ANVENDES PÅ MASTERUDDANNELSEN

På masteruddannelsen anvender vi både tekster som ligger pdf i Moodle eller links til teksterne (teksterne er markeret med blå farve i lektionskataloget) samt grundbøger.

4

Grundbøger Følgende grundbøger er gennemgående for alle uddannelsens semestre:

Kvello, Øyvind (2013): Børn i risiko. Forlaget Samfundslitteratur. Kildedal, Karin, Laursen, Erik & Michelsen, Randi Riis (red.) (2013): Socialfaglig ledelse – børne-

og ungeområdet. Forlaget Samfundslitteratur. Servicestyrelsen (2011): Håndbog om barnets reform. Kan downloades her:

https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/handbog-om-barnets-reform Andersen, Jon (2016): Socialforvaltningsret 6. udgave, Nyt Nordisk Forlag. ISBN 978-87-7673-

334-6. Ingeman, Jan Holm; Kjeldsen, Lena; Nørup, Iben & Rasmussen, Stine (2018): Kvalitative metoder

i praksis – viden om mennesker og samfund, Samfundslitteratur. Jørgensen, Peter Stray & Rienecker, Lotte 2017: Den gode opgave. Samfundslitteratur.

Bøgerne er bestilt hjem, så de kan købes i Aalborg Universitets boghandel Factum Books dette link: https://factumbooks.dk/?booklist=3&id=1828 Bøgerne kan enten bestilles med forsendelse til ønsket adresse eller afhente hos Aalborg Universitetsbibliotek i København. Ved at handle i Factum Books, får du automatisk 10 % rabat. Samlet cirkapris for de fire grundbøger er 1300 kr. De største udgifter for pensumlitteratur ligger på 1. semester, idet alle bøger også anvendes på de efterfølgende semestre.

5

ARBEJDSSEMINAR 1: 5.-7. september

Onsdag 5. september 09.00-10.45 Underviser: Betina Jacobsen

VELKOMMEN TIL STUDIET Der bydes velkommen til Masteren i udsatte børn og unge ved studielederen og de studerende præsenteres for hinanden. Der introduceres endvidere til semesterets rammer og undervisning. Der bliver serveret morgenmad.

11.00-12.00

Underviser: Betina Jacobsen

BØRNEFORSORGENS HISTORIE Forelæsningen vil give et historisk overblik over det sociale arbejde med udsatte børn og familier i Danmark og et groft rids af hvilke menneskeforståelser, der har ligget til grund for arbejdet fra 1500-tallet og frem til i dag, samt hvornår og hvordan det forebyggende arbejde i det sociale arbejde har udviklet sig. Desuden vil forelæsningen sætte fokus på de vigtigste problemstillinger i forhold til det forebyggende arbejde som det ser ud i dag. Litteratur

Jørgensen, Per Schultz (2013): Den sociale indsats for udsatte børn og unge – lever den op til målene. Kapitel 9 i red. Guldager, J og Skytte, M. Socialt arbejde – teorier og perspektiver

Kildedal, Karin: ”Intro: Socialfaglig praksis i Danmark – og hvordan denne bog kan anvendes” s. 21-37 i: Kvello, Øyvind (2014) ”Børn i risiko”.

12.00-12.45 Frokost 12.45-13.15 13.15-14.45

15.00-16.00

Undervisere: Anne-Chilie Maymann Strellner og Kitt Fogh INTRODUKTION TIL SEKRETARIATET Studiesekretærerne præsenterer sig selv og fortæller om deres respektive arbejdsområder. Herudover introduceres til masteruddannelsens kommunikationsprogram: Moodle, som bruges til fremtidig kommunikation med sekretariatet, forelæsere, vejledere og medstuderende. Underviser: Betina Jacobsen HVEM ER DE UDSATTE BØRN OG UNGE? Formålet med forelæsningen er at afgrænse målgruppen af børn, unge og familier, som er i fokus på første semester. Første del af forelæsningen beskæftiger sig med gruppen af børn og unge, som traditionelt defineres som udsatte. Forelæsningens anden del forholder sig til denne målgruppedefinition og til, om denne betyder, at nogle udsatte børn og unge risikerer at ’flyve under radaren’. Litteratur

Jørgensen, Per Schultz (2002): Risikobørn i Danmark – Hvem er de – Hvad gør vi: Status over en 10 årig indsats. Social Kritik. Nr. 84 – (98-110)

Nygren, Per (2008): ”Socialt udsatte børn og unge i et handlekompetenceperspektiv” Indledning, s. 7-27: Kan downloades her: kortlink.dk/qckx

GENNEMFØRSEL AF FØRSTE PRAKSISFOKUS

6

Torsdag 6. september 09.00-12.00 Inkl. pauser og praksis-fokus

12.00-12.45 12.45-14.45 Inkl. pauser og praksis-fokus

Underviser: Stina Krogh Pedersen VIDENSFORMER I DET SOCIALFAGLIGE ARBEJDE Forelæsningen giver en introduktion til forståelsen af forskellige vidensformer i det socialfaglige arbejde. Herudover giver forelæsningen et indblik og et teoretisk bud på, hvordan vi kan forstå den professionelles arbejde med, og brug af, de forskellige vidensformer i sit socialfaglige arbejde. Forelæsningen giver en række praksiseksempler på dette ’vidensarbejde’ og søger at drage de studerendes egne erfaringer ind i forelæsningen. Litteratur:

Nissen, Maria A. (2015): Viden om viden og kvalitet. I: Socialt arbejde i en foranderlig verden. Harder & Nissen

Grimen, Harald (2008): Profesjon og kunnskap. I: Profesjonsstudier. Molander og Terum

Kildedal, Karin (2013): Kvalitet i socialfagligt arbejde. I Kildedal et al (red.): Socialfaglig ledelse; børne- og ungeområdet.

Frokost Underviser: Stina Krogh Pedersen

SOCIALFAGLIGHED OG HVORDAN VI KAN FORSTÅ DETTE Forelæsningen giver en introduktion til: Hvordan vi kan forstå socialfaglighed, hvordan vi kan arbejde med socialfaglighed, samt hvordan rammerne for det socialfaglige arbejde ser ud. Forelæsningen introducerer Kildedals HEFU-model, som en analytisk model til at kunne arbejde med socialfaglighed i praksis såvel som i uddannelsens projektarbejde. Litteratur:

Kildedal, Karin (2016): Kvalitet og faglighed i det sociale arbejdes praksis – belyst gennem eksemplet Maja. I: At forstå det sociale – sociologi og socialt arbejde. Jacobsen og Pringle

15.00-16.00 Underviser: Anne-Kirstine Mølholt

INTRODUKTION TIL SEMESTERETS PROJEKTOPGAVE De studerende præsenteres for den projektopgave, som de skal skrive på dette 1. semester samt for de af studieledelsen nedsatte grupper, projekterne skal skrives i. De studerende opfordres endvidere til at lave samarbejdsaftaler med hinanden som gensidigt forpligter hinanden i projektgrupperne. Opfordring til socialt samvær om aftenen Erfaringen fra tidligere masterhold viser, at de studerende kan drage god nytte af at lære hinanden at kende på dette første indkald – såvel fagligt som socialt. Vi opfordrer derfor til, at de studerende afrunder denne dag med at gå ud sammen efter dagens arbejde. Det er imidlertid op til de studerende selv, hvorvidt der er tid og lyst til dette sociale tiltag. Men sæt eventuelt kryds i kalenderen og varsko muligvis familien om, at du kommer lidt senere hjem.

7

Fredag 7. september 9.00-11.00

11.00-12.00 12.00-12.45 12.45-14.15 14.30-15.00

Underviser: Iben Nørup PROBLEMFORMULERING I PROJEKTARBEJDET Forelæsningen fokuserer på, hvordan man udformer en problemformulering, så den fører fra emne til fokus og retning. Forelæsningen gennemgår forskellige problemformuleringstyper. Endvidere gives eksempler på gode og dårlige problemformuleringer, forslag til arbejdsprocessen med problemformuleringen samt sammenhæng mellem problemformulering og metode.

Litteratur

Reinecker, Lotte & Jørgensen, Peter Stray (2017): Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Samfundslitteratur. Kap. 2, s. 67-94, Skriveprocessen ved selvstændige opgaver og kapitel 4, s. 109-144, Problemformulering: fra emne til fokus og spørgsmål.

Gruppearbejde Grupperne begynder arbejdet med at lave en problemformulering Frokost Underviser: Randi Riis Michelsen

LÆRING OG BROBYGNING MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Eftermiddagen har fokus på sammenhængen mellem uddannelse og arbejde. Her vil vi diskutere, hvordan man som studerende kan søge at bringe de to verdner sammen, samt hvilke fordele og ulemper dette kan medføre. Med afsæt i samarbejdsaftalen med jeres arbejdsplads for I også lejlighed til at overveje, hvordan I ønsker at bygge bro mellem masteruddannelsen og arbejdspladsen. Endelig introduceres I til uddannelsens didaktiske overvejelser og forskellige læringsrum. Litteratur:

Thomassen, Anja Overgaard og Stegeager, Nikolaj (2017): Fra undervisning til organisatorisk praksis. Kapitel 7 i: ”God videreuddannelse: Med transfer, balance og praksisnært projektarbejde

Underviser: Randi Riis Michelsen Praksisfokus

8

ARBEJDSSEMINAR 2: 3. - 5. oktober

Onsdag 3. oktober 9.00-9.45

10.00-10.45

HISTORISKE OG NUTIDIGE VIDENSPARADIGMER I SOCIALT ARBEJDE OG DET BØRNEPOLITISKE LANDSKAB Underviser: Maria Appel Nissen ET HISTORISK BLIK PÅ SOCIALT ARBEJDE – VIDEN OM VELFÆRD OG FORHOLDET TIL SOCIALPOLITIK Første lektion giver et historisk blik på udviklingen af socialt arbejde i samspil med den socialpolitiske udvikling, og hvordan dette har været forbundet med idealer om professionalisme og udvikling af viden om velfærd i arbejdet med først kvindens levevilkår og stilling i samfundet, senere familiens relationer og opretholdelse og i nyere tid med fokus på barnets trivsel og udvikling. På baggrund af dette historiske blik diskuteres det, hvordan denne udvikling i viden om velfærd har haft betydning for dels det sociale arbejde med familier, børn og unge, dels for forholdet til og indflydelsen på familie- og socialpolitiske agendaer? Litteratur:

Nissen, M. A. 2016. Den produktive kvinde. Kroppen, kærligheden og Økonomien. Temanummer om familieliv Nordiske Udkast. 43 (1): 4-20

Supplerende: Brunse, M. H. 2014. Women's Agency and the Agenda-Setting of Danish Family

Policy in the 1950s and 1960s, Nora – Nordic Journal of Feminist and Gender Research: 23 (1): 52-68 http://www-tandfonline-com.zorac.aub.aau.dk/doi/abs/10.1080/08038740.2014.938117

Underviser: Maria Appel Nissen

BETYDNINGEN AF VELFÆRDSFORSKNING FOR SOCIALT ARBEJDE MED FAMILER, BØRN OG UNGE Med afsæt i første lektion stilles der nu skarpt på den velfærdsstatsforskning, som har haft afgørende betydning for opbygningen af velfærdspolitikker i de Nordiske lande. Dette er en forskning, der udvikledes i 60’erne og 70’erne med fokus på levevilkår og velfærd, og som i dag kommer til udtryk i forskning om betydningen af fattigdom og afsavn for børnefamilier og børns trivsel. Det diskuteres om, og i så fald hvordan, denne viden i dag har betydning for udviklingen og praksis i socialt arbejde med familier, børn og unge? Er der i dag i praksis et fokus på udsatte børns, unges, og familiers levevilkår, fattigdom og afsavn? Litteratur

Larsen, Jørgen Elm. 2007. Kapitel 2: En rejse i Erik Allardts fodspor gennem nordisk velfærdsstatsforskning. I Per H. Jensen (red.): Velfærd – dimensioner og betydninger. Frydenlund: 33-53 (21 sider)

Supplerende:

Hansen, Finn Kenneth og Hussain, M. Azhar. 2009. Konsekvenser af de laveste sociale ydelser - Forsørgelsesgrundlag og afsavn. august 2009. CASA (fokusér f.eks. på Kapitel 1, (2) og 5). http://www.casa-analyse.dk/default.asp?Action=Details&Item=385

9

11.00-11.45 12.00-12.45 12.45-16.00 Inkl. pause og praksis-fokus

Deding, Mette og Gerstoft, Fredrik. 2009. Børnefattigdom i Danmark 2002-2006. SFI 09:10 (fokuser f.eks. på resume og perspektivering, kapitel 4: De fattige børn – demografiske og socioøkonomiske karakteristika) http://www.sfi.dk/rapportoplysninger-4681.aspx?Action=1&NewsId=2177&PID=9267

Johansen Adam. 2016. Børnefamiliers fattigdom og omsorgssvigt som erfaret af børn og forældre, og som vurderet af professionelle i børneforsorgen i perioden 2013-2014. Socialt arbejde, Professionshøjskolen Metropol. file://id.aau.dk/Users/maan/Downloads/RapportenBrnefamiliersfattigdomogomsorgssvigt.pdf

Underviser: Maria Appel Nissen

SYN PÅ BØRN OG FAMILIERS VELFÆRD I DET KOMMUNALE LANDSKAB Sidste lektion lægger op til kritisk diskussion om, hvordan synet på børn og familiens velfærd udfolder sig i det kommunale børnepolitiske landskab. Først præsenteres et videnssociologisk perspektiv, der har fokus på historiske kampe om, hvad der er sand og gyldig viden på et felt, og hvordan det præger de politiske og praktiske rationaler, der gør sig gældende. Dernæst præsenteres en kritisk analyse af aktuelle velfærdsrationaler omkring og i det sociale arbejde med familier, børn og unge, herunder de velfærdskampe, der er på spil. I det sociale arbejde med familier, børn og unge på går der en kamp for at mobilisere ressourcer omkring, for og i udsatte børnefamilier under stadig navigering mellem forskellige hensyn til bl.a. viden om udsatte børn og unge, økonomi, forestillinger om velfærd, idealer om godt socialt arbejde og forventninger hos forskellige samarbejdspartnere fx skolen. Litteratur

Mathisen, Anders og Højbjerg, Henriette. 2004. ”Sociologiske feltanalyser – om at anvende Bourdieus feltbegreb i historisk konkrete analyser” i Fuglsang, Lars og Olsen, Poul Bitsch (red.): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne. På tværs af fagkulturer og paradigmer. Roskilde Universitetsforlag: 233-274 (42 sider)

Supplerende litteratur: Nissen, M. A. 2017. We need to focus on Ressources. Struggling with Neoliberal

Economic Rationales in Social Work with Children and Families (forthcoming in Fallov, M. A. and Blad, C. 2017 (eds.) Social Welfare Responses in a Neoliberal Era: Policies, Practices and Social Problems. Leiden: Brill Publishers.

Frokost Underviser: Ann Hermansen, Randers Kommune

PRAKSISPERSPEKTIVER PÅ VIDENSFORMER I SOCIALT ARBEJDE Forelæsningen indledes med en introduktion til forskellige vidensformer i socialt arbejde med udsatte børn og unge. Med udgangspunkt i de forskellige vidensformer gives et kritisk praksisperspektiv på efterspørgslen efter evidens samt på hvilke andre typer af kvalificerende viden, vi har til rådighed.

10

Torsdag 4. oktober ÅBEN FOR ALUMNE

9.00-12.00

10.00-10.45 11.00-12.00 12.00-12.45 12.45-13.45

Underviser: Jan Brødslev Olsen

KLASSISKE PARADIGMATISKE OPFATTELSER AF BØRN OG UNGES UDVIKLING Formålet med denne forelæsning er at give en introduktion til de paradigmer, der ligger i en række psykologiske og socialpsykologiske udviklingsteorier om barndom og ungdom. Der sættes fokus på klassiske teorier, og det vises, hvorledes disse teorier overvejende har essentialistiske og relationelle træk. Litteratur

Bowlby, John. (1994, eng. udg. 1988): En sikker base. Det lille Forlag. Kapitel 7: Tilknytningens rolle i personlighedsudviklingen. Side 133-152. (19 sider)

Brødslev Olsen, Jan (2008): Det menneskelige. Aalborg Universitetsforlag s. 63-67 (5s.)

Thielst, Peter (1998): Kohuts Selvpsykologi, Det lille Forlag, side 25 – 48 (23 sider) Underviser: Jan Brødslev Olsen

NYERE PARADIGMATISKE OPFATTELSER AF BØRN OG UNGES UDVIKLING De klassiske teorier blev udviklet i en tid, hvor familiestrukturen og dens betingelser var karakteriseret ved, at børn voksede op i en relativ enkel social ramme med familien som central arena med en hjemmegående mor og en udearbejdende og ofte fraværende far. I dag er betingelserne ændret. Det stiller nye krav til den psykologiske forståelse af børns udvikling og dermed et nyt paradigmesæt, og det vises, hvorledes disse har overvejende relationelle og konstruktivistiske træk. Litteratur

Schaffer, Rudolf (2001): Beslutninger om børn - Psykologiske Spørgsmål Og Svar. 2. udgave, Hans Reitzel. Side 249-270 (21 sider)

Stern, Daniel N. (2000, eng udg. 1985): Spædbarnets interpersonelle Verden. Hans Reitzles Forlag. Side 11-27. (16 sider)

Hundeide, Karsten (2006/2009): Kapitel 10: Diskurser, redskaber og kontrakter i børns udvikling: Et kulturpsykologisk perspektiv. I: Liv Mette Guldbrandsen (2006/2009): Opvækst og psykisk udvikling. Akademisk Forlag, side 283-303 (20 sider)

Underviser: Jan Brødslev Olsen Praksisfokus Bearbejdning af forelæsningen og dens relevant for praksis og projektgruppearbejdet. Frokost Underviser: Jan Brødslev Olsen

BARNET SET SOM ESSENS, RELATION ELLER KONSTRUKTION Når vi skal forstå børns og unges psykiske og sociale udvikling, er det vigtigt, at vi gør os klart, hvilket syn vi har på mennesket. Der eksisterer således tre meget forskellige syn: Et eksistentialistisk, et relationelt og et konstruktivistisk. Spørgsmålet er, om disse tre paradigmer kan samlet i en syntese?

11

14.00-14.45

15.00-16.00

Litteratur

Jørgensen, Carsten René (2002): Find dig selv. Realisér dig selv. Konstruér dig selv. I: Psyke & Logos, tema: Subjektivitet i det 21. Århundrede nr. 1, 2002. Psykologisk Forlag, side 106-143

Brødslev Olsen, Jan (2008): Det menneskelige. Essens, eksistens, fortælling. Aalborg Universitetsforlag, side 105-118

Underviser: Jan Brødslev Olsen Praksisfokus Bearbejdning af forelæsningen og dens relevans for praksis og projektgruppearbejde Gruppearbejde i projektgrupperne

12

Fredag 5. oktober 09.00-10.30 10.30-11.00

11.00-12.00 12.00-12.45 12.45-13.45

Underviser: Iben Nørup FORSKNINGSDESIGN I denne forelæsning er fokus på sammenhæng mellem problemformuleringstype og analyse, kriterierne for gyldig viden indenfor forskellige analysetilgange, sammensætning af empiri og teori i synteser samt de hyppigste faldgruber i videnskabelige undersøgelser. Forelæsningen introducerer og eksemplificerer endvidere henholdsvis den empiristyrede, induktive og den teoristyrede, deduktive tilgang til analysen. Litteratur

Ingeman, Jan Holm; Kjeldsen, Lena; Nørup, Iben & Rasmussen, Stine (2018): Kvalitative metoder i praksis – viden om mennesker og samfund, Samfundslitteratur. Kapitel 1 Introduktion til bogen og 2. Kvalitative metoder. Hvad er meningen

Antoft, Rasmus & Heidi Houlberg Salomonsen (2007): Det Kvalitative Casestudium – en introduktion til en forskningsstrategi, i Antoft et al. (2007): Håndværk og Horisonter. Tradition og nytænkning i kvalitativ metode.

Underviser: Iben Nørup

VEJLEDERSAMARBEJDE Introduktion til det gode samarbejde med vejleder, herunder hvad vejleder kan bruges til og med fordel kan inddrages i.

Underviser: Iben Nørup Arbejde i projektgrupperne Bearbejdning af formiddagens forelæsning og dens relevans for projektarbejdet. Frokost Underviser: Iben Nørup

KVALITATIVE OG KVANTITATIVE METODER I forelæsningen introduceres forskellige kvalitative og kvantitative tilgange. Der fokuseres især på, hvordan man kan tilrettelægge videnskabelige undersøgelser samt på sammenhængen mellem problemformulering, teori og metode. Særligt stilles skarpt på dokumentanalysen, og der introduceres til interviewmetoden. Formålet er både at gøre jer i stand til at læse og forholde jer kritisk reflekteret til undersøgelsers metodiske grundlag og relevans samt til at foretage kvalitative og kvantitative undersøgelser i praksis. Litteratur:

Jan Holm; Kjeldsen, Lena; Nørup, Iben & Rasmussen, Stine (2018): Kvalitative metoder i praksis – viden om mennesker og samfund, Samfundslitteratur. Kapitel 3 Introduktion til dokumenter, 4 Kildekritik af dokumenter, 5 At analysere dokumenter – strategier og fremgangsmåder og 6 afrunding

Praksisfokus i projektgrupperne

13

14.00-15.00 Bearbejdning af dagens undervisning og dens relevans for projektarbejdet.

14

ARBEJDSSEMINAR 3. 7. -9. november

Onsdag 7. november Underviser: Iben Nørup

PROJEKTSKRIVNING: SAMMENSKRIVNING OG PROJEKTETS RØDE TRÅD Denne forelæsning præsenterer de studerende for, hvordan man formidler de fund, som man gør i forbindelse med projektarbejdet. Desuden vil forelæsningen sætte fokus på, hvordan man samskriver projektets forskellige dele til en sammenhængende projektrapport. Litteratur: Reinecker, Lotte & Jørgensen, Peter Stray (2017): Den gode opgave: Håndbog

i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Samfundslitteratur. Kap. 11: Opgavens disposition og strukturelementer (s. 299-346)

Frokost Undervisere: Anne-Kirstine Mølholt og Anne Görlich

ANVENDTE ANALYSEMETODER I PROJEKTGRUPPERNE Grupperne fremlægger på skift de metoder, de anvender i projektarbejdet, og der sparres i fællesskab herpå. Gruppearbejde

09.00-12.00 Inkl. pauser 12.00-12.45 12.45-15.00 15.00-16.00

15

Torsdag 8. november ÅBEN FOR ALUMNE

9.00-11.00

11.00-12.00

12.00-12.45

12.45-14.45

Underviser: Cecilie K. Moesby-Jensen

TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE MELLEM MYNDIGHEDSSOCIAL-RÅDGIVERE OG PPR-ANSATTE Der er bred enighed om, at det tværprofessionelle samarbejde er vigtigt i forhold til indsatsen over for børn, unge og familier i udsatte positioner. Men der er mange forskellige forståelser af, hvad det tværprofessionelle samarbejde er, hvordan det er, der hvor det er, hvordan det bedst muligt udføres, og hvilke udfordringer det især indebærer, osv. I undervisningen vil der især være fokus på samarbejdets udfordringer, dilemmaer og muligheder. Der præsenteres ligeledes udvalgte vigtige begreber, teorier og perspektiver, der kan benyttes til at forstå og italesatte den ofte konfliktfyldte sam-organisering. Der inddrages empiriske analyser af feltet, herunder en teoretisk-empirisk analyse af samarbejdet mellem myndighedssocialrådgivere og PPR- ansatte, som er fremskrevet med udgangspunkt i perspektiver hos Max Weber og Zygmunt Bauman. I analysen er der fokus på betydningen af en bureaukratiseret arbejdsorganisering i forhold til at håndteringen af videndeling, domænekonflikter og ansvarsforflygtigelse i det tværprofessionelles samarbejde mellem socialrådgivere og PPR. Disse temaer undersøges i forhold til lydighedsetiske problemstillinger, der opstår som en følge af den bureaukratiske arbejds-ethos. Litteratur:

Moesby-Jensen, Cecilie K. og Moesby-Jensen, Tommy (2017). Lydighedsetik og bureaukratisk grusomhed. I ”Når professioner samarbejde – praksis med udsatte børn og unge” red. af Cecilie K. Moesby-Jensen. København: Forlaget Samfundslitteratur. (s. 213-241)

Ejrnæs, Morten (2017) Tværprofessionelt samarbejde. Begreber og teori. I ”Når professioner samarbejde – praksis med udsatte børn og unge” red. af Cecilie K. Moesby-Jensen. København: Forlaget Samfundslitteratur. (s.19-34)

Underviser: Cecilie K. Moesby-Jensen Praksisfokus Frokost Underviser: Cecilie K. Moesby-Jensen Neuro-psykiatriske diagnoser i socialt arbejde med børn og unge Forelæsningen fokuserer på mødet mellem sagsbehandlere og forældre til børn og unge med neuro-psykiatriske diagnoser (eksempelvis autisme spektrum forstyrrelser og ADHD. Formålet med denne forelæsning er at give indsigt i udvalgte tematikker, der knytter sig til dette ofte konfliktfyldte møde. Disse overordnede tematikker er: Kategorisering og magt. Kategorisering er en iboende del af det sociale arbejdes praksis, men giver anledning til en række problematikker, der influerer på socialrådgiverens samarbejde med forældre og påvirker sagsbehandlingen. Kategorisering har et betydeligt konfliktpotentiale i forhold til forældresamarbejdet, og den nærmere betydning af dette behandles indgående teoretisk såvel som med empiriske eksempler. Det konfliktfyldte samarbejde mellem sagsbehandlere og borgere anskues ud fra et socialrådgiverperspektiv såvel som ud fra et unge- og forældreperspektiv.

16

15.00-16.00

Litteratur: Becevic, Z. (2017). Living with diagnosis: an interactionist analysis of a young

person’s experience of ADHD and Asperger’s syndrome. I Nordic Social Work Journal, 7(3), 188-200.

Brinkmann, S. 2010. Patologiseringstesen: diagnose og patologier før og nu. I Brinkmann, S. (red.) Det diagnosticerede liv. Sygdom uden grænser. Forlaget Klim: 15-31

Moesby-Jensen, C. K. og Moesby-Jensen, T. (2016). Om kategorisering og symbolsk magtudøvelse i socialt arbejde - myten om de ressourcestærke forældre til børn med neuro-psykiatriske diagnoser. I: Sociologisk Forskning, årgang 53, nr. 4, s. 371–395. 24 sider. Kan downloades her: http://du.diva-portal.org/smash/get/diva2:1057166/FULLTEXT01.pdf

Underviser: Cecilie K. Moesby-Jensen Praksisfokus

17

Fredag 9. november 9.00-14.00 Inkl. pauser

Undervisere: Idamarie Leth Svendsen og Hanne Hartoft RETSKILDER OG KOMPETENCE PÅ BØRNEOMRÅDET Der gives en introduktion til retskildelæren og de forskellige retskilder på området samt til kompetenceregler og centrale instanser. Gennem præsentation af sektoransvarlighedsprincippet skabes klarhed over de forskellige forvaltningsgrenes opgaver, og hvordan snitfladeproblemer kan løses. Målet er, at den studerende får tilstrækkelig viden til at kunne vurdere, hvilke regler, der er relevante på hvilke områder. Litteratur

Andersen, J. Socialforvaltningsret. (2016) 6. udgave. Nyt Juridisk Forlag. Heri: Kapitel 1, 2 og 5 om retskilder og kompetence (pp. 17-72 og 149-168)

Grundlovens §§ 3, 75 og 82: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=45902

Retssikkerhedslovens bestemmelser om kompetence og klagestruktur Forældreansvarsloven Servicelovens §§ 10-11 og 13 Sundhedsloven §§ 1, 120 – 125 og § 127 Dagtilbudsloven §§1, 3 – 5 Folkeskoleloven §§ 1 – 2 og 20 – 21 Tilhørende bekendtgørelser (om underretningspligt, fravær, forebyggende

sundhedsordninger mv.) Afgørelser fra Ankestyrelsen og Folketingets Ombudsmand

Frokost Undervisere: Idamarie Leth Svendsen og Hanne Hartoft

REGLER OM FOREBYGGELSE OG UDSATHED PÅ BØRNEOMRÅDET Med udgangspunkt i oversigten over centrale retskilder og instanser på området ses nærmere på den tidlige indsats over for børn og familier, herunder hvilke nærmere forpligtelser de enkelte offentlige og private aktører har, og hvilke rettigheder barnet og familien har. Målet er, at den studerende får tilstrækkelig viden til at kunne vurdere hvilke pligter og rettigheder, de enkelte love giver i forhold til reglerne om sektorernes ansvar, kommunale børnepolitikker, tilsynsforpligtelse, rådgivning og underretningspligt. Forelæsningen tager i den forbindelse også et forvaltningsretligt perspektiv, herunder med særligt fokus på relevante grundprincipper, menneskeretlige standarder og god forvaltningsskik i forhold til børn og forældre samt forvaltningslovens, persondatalovens, offentlighedslovens og retssikkerhedslovens regler om behandling af oplysninger, tavshedspligt, vejledning, indsigt, repræsentation mv. Litteratur

Andersen, J. Socialforvaltningsret. (2016) 6. udgave. Nyt Juridisk Forlag. Heri: Kapitel 3, 4 og 7 om fortolkning, skøn og oplysning (pp. 73-146, 195-243)

Svendsen og Hartoft i: Kildedal og Laursen m.fl.: Socialfaglig Ledelse: Kapitel 3 om reglerne om tidlig indsats på børneområdet

18

14.00-15.00

Servicelovens §§ 11, 19, 46, 47, 48a, 49a, 49 b, 57, 65, 65a, 146, 152-155a og b: Socialministeriets vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (vejledning nr. 3 til serviceloven)

Persondatalovens §§ 5- 8, 18, 19, 28-31 Forvaltningsloven §§ 7-15, 27-32 Offentlighedsloven § 13 Retssikkerhedslovens § 3-12 + klagereglerne Tilhørende bekendtgørelser FN’s Børnekonvention Lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Lov om den

Europæiske Menneskerettighedskonvention Relevante ombudsmandsafgørelser/ankestyrelsesafgørelser af

forvaltningsretlig karakter

Gruppearbejde

19

ARBEJDSSEMINAR 4: 5.-7. december

Onsdag 5. december 9.00-16.00 Inkl. pauser

Undervisere: Anne-Kirstine Mølholt og Anne Görlich Projektseminar Denne dag står i projektarbejdets tegn. Underviserne, der faciliterer dagen, uploader program for dagen på Moodle. I løbet af dagen introduceres også til eksamen.

20

Torsdag 6. december 9.00-11.00

11.00-12.00

12.00-12.45

12.45-14.45

15.00-16.00

Underviser: Mette Lausten DANSKE UNDERSØGELSESRESULTATER: HVILKET BILLEDE TEGNES AF DE UDSATTE BØRN OG UNGE? Der er to formål med denne forelæsning, som tager udgangspunkt i danske undersøgelser særligt foretaget af VIVE (tidligere SFI og KORA). For det første tegnes et billede af, hvad vi ved i Danmark om børn og unge i almindelighed og udsatte børn og unge i særdeleshed. Hvem er de, og hvad karakteriserer dem? For det andet sættes de forskellige undersøgelsesresultater i perspektiv til resultater for andre grupper, andre lande og til kommunale forskelle, perspektiver som de studerende forhåbentlig kan bruge i deres egne projekter og daglige praksis. De nævnte undersøgelser skal ses som en inspiration, men under forelæsningen tages udgangspunkt i en række af forskellige undersøgelser. Litteratur til inspiration (ikke pensum):

Lausten, M. & T. Jørgensen (2017): Anbragte børn og unges trivsel 2016. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 17:01

Ottosen, M.H., D. Andersen, K.M. Dahl, A.T. Hansen, M. Lausten & S.V. Østergaard (2014): Børn og unge i Danmark. Velfærd og Trivsel 2014. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 14:30

Lausten, M., H. Hansen & V.M. Jensen (2013): God praksis i forebyggende arbejde. Samlet evaluering af Dialogprojektet. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 13:04

Ploug, N. (2007): Socialt udsatte børn. Identifikation, viden og handlemuligheder i daginstitutioner. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 07:25

Underviser: Mette Lausten Praksisfokus Frokost Underviser: Mette Lausten DANSKE UNDERSØGELSESRESULTATER FORTSAT

INTRODUKTION TIL AUB CPH Introduktion til AUB og de faciliteter, der er til rådighed her. Introduktionen inkluderer både en generel intro til AUB samt en undervisningsdel i forhold til mulighederne for at foretage forskellige litteratursøgninger.

21

Fredag 7. december 9.00-12.00 Underviser: Maria Bruselius

At høre og handle på (udsatte) børns perspektiver: Hvad siger de, hvordan kan vi høre dem og hvorfor er det vigtigt? Tæt på 30-år efter at FN definerede det som en del af børns rettigheder at de skal konsulteres i forhold som vedrører deres hverdagsliv og i en tid hvor det tages for givet at danske børn høres og konsulteres, vil vi i denne undervisningsgang genbesøge, hvad børne- og ungeperspektiver egentlig er for noget og diskutere om vi overhovedet har lært at lytte og inddrage børn. Indledende udfoldes begrebet ’hverdagslivsperspektiver’, som en teoretisk ramme, der kan bruges til at forstå, hvad der karakteriserer børn og unges perspektiver. Dernæst gives en række teoretiske og empiriske eksempler på projekter, som har konsulteret og inddraget børn og unge i beslutnings- og forandringsprocesser i forskellige arenaer og på den baggrund vil vi diskutere, hvordan børn og unges deltagelse kan bidrage til bedre beslutningsprocesser.

Litteratur Kampman, Jan (2004) Det selv-i-agt-tagelige barn, Psyke og Logos Bruselius-Jensen, Maria (2013) Børns perspektiver på og deltagelse i måltider, I

Benn, Jette (red) Børn, ernæring og måltider – tværfaglige perspektiver, Munksgaard, s. 255-280

Christoffersen, Berit; Ejrnæs, Niels Morten (2017) Skal et barn med handikap inddrages, når forældrene oplever behov for døgnaflastning? I: Uden for Nummer, Nr. 35, 4, 29.11.2017, s. 34-43

12.00-12.45 12.45-14.30

Frokost Underviser: Anne-Kirstine Mølholt Udsatte unge og hverdagslivet I denne forelæsning ser vi nærmere på og diskuterer, hvad der kendetegner hverdagslivet, og hvordan livet leves hver dag hos unge, der befinder sig i udsatte positioner. Der vil blandt andet blive set nærmere på, hvad der kan være på spil for de unge, når de lever, hvad der ofte er ustabile liv med mange bolig- og uddannelsesskift. Herunder diskuterer vi hvilke konsekvenser, det kan have, at livet udformes for de unge, som det gør, og hvordan man i socialt arbejde bedst kan støtte de unge i at have en hverdagsstruktur, der passer ind i det omgivende samfunds. Litteratur

Mølholt, A. (2017): Når man har været anbragt. En sociologisk undersøgelse af fortællinger om fortid, nutid og fremtid hos unge, der har været anbragt uden for hjemmet. Kapitel 7 ’Livet hver dag’. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Kan downloades: her : http://vbn.aau.dk/da/publications/naar-man-har-vaeret-anbragt(18224466-f5f0-4a65-aeaf-a7f210dfae45).html

Katznelsen, N, Jørgensen, H E. D. & Sørensen, N U. (2015): Hvem er de unge på kanten af det danske samfund? Om hverdagsliv, ungdomskultur og indsatser, der går en positiv forskel. Analysedel 1 ’Hverdagsliv på kanten’. Kan downloades her: http://vbn.aau.dk/da/publications/hvem-er-de-unge-paa-kanten-af-det-danske-samfund(90815327-2a70-497b-a72c-6bea57f6ccad).html

22

14.30-15.00

Bech-Jørgensen, B. (1994): Når hver dag bliver hverdag. Kapitel 3 ’Det samtidige nærvær’. København: Akademisk Forlag

Underviser: Betina Jacobsen

AFSLUTNING PÅ SEMESTERET Mundtlig og skriftlig evaluering af 1. semester og introduktion til 2. semesters temaramme, undervisning og projekt.