1

Læsepolitik på Vodskov skole

2

Generelt om læsning En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og

læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed, der sætter os i stand til at se, at krusedullerne

på papiret repræsenterer bogstaver, at bogstaverne har hver deres navn og lyde, og hvis man sætter

lydene sammen opstår der ord – ord vi genkender fra det talte sprog. I begyndelsen hakker vi i det

og går i stå, men med øvelse automatiseres færdigheden: vi mestrer færdigheden at afkode.

Afkodning i sig selv har ingen værdi. Først når vi opnår en forståelse af det, vi afkoder, kan man

tale om, at vi læser.

På Vodskov skole bruger vi Linnea C. Ehris interaktive læsemodel som fundament for vores

læseundervisning. Når man arbejder med læsning, har man bevidst eller ubevidst en teori om

læseprocessen, men for at kunne støtte og stimulere mennesker, der er i gang med at lære sig at

læse, er det vigtigt, at man har et så korrekt billede af læseprocessen som muligt. Er billedet forkert

på visse væsentlige punkter, kan resultatet blive, at vi som lærere trods gode intentioner forstyrrer

læseudviklingen eller i værste fald bringer den ud af kurs. På Vodskov skole har vi valgt at benytte

Ehirs interaktive læsemodel, idet denne både er en enkel men samtidig nuanceret model. Den viser,

at eleverne for at udvikle deres læsefærdighed og læseforståelse igennem skoleforløbet skal

undervises, udfordres, udvikles og evalueres i forhold til alle områder i Ehris læsemodel. Endvidere

passer modellen til en balanceret læseundervisning, hvor principper fra både holistisk og sekventiel

læseteori benyttes. Modellen giver et overblik over de mange forskellige kognitive og sproglige

processer, der arbejder samtidig, når en tekst skal læses og forstås.

3

Indsatsområder

PLC

PLC og KPC samarbejder om indsatsområdet “Begynderlæsning” i indskolingen. I den forbindelse

er der afsat ekstra midler til indkøb af:

● flere skønlitterære bøger i lix 3 - 6 til hjemlån og frilæsning i klassen

abonnement på www.abc.dk, hvor eleverne kan læse bøger, løse opgaver og skrive egne bøger

online

● Alle skønlitterære bøger i indskolingsafdelingen er lixet, dvs. opstillet efter sværhedsgrad,

således at lærere og elever lettere kan finde en bog i passende niveau.

● Læsevejlederen vejleder i, hvordan dansklæreren finder frem til elevens læseniveau vha. af

“Det gode læseforløb” og “Læsemåleren”.

Herudover samarbejder PLC og læsevejlederne om en læsemarathondag for 4. og 5. årgang - en dag

hvor eleverne læser meget på forskellig vis: oplæsning, højtlæsning, skærmlæsning og frilæsning.

Læsevejleder og PLC indgår ligeledes i et samarbejde om det digitale faglige læsekursus fra PMC.

Det tilbydes til både indskoling (2.-3. klasse) og mellemtrin samt overbygning.

Faglig læsning

Det er en væsentlig del af elevernes læsefærdigheder, at eleverne er i stand til at læse faglige

tekster.

De enkelte fags tekster er typisk meget forskellige fra hinanden. Som faglærer i et fag er det derfor

nødvendigt at være i besiddelse af et nøje kendskab til de kendetegn, der gør sig gældende for netop

sit fag.

Det er væsentligt at både lærere og elever har et grundigt kendskab til teksttyper.

Det er således ikke kun en faglærers ansvar at præsentere eleverne for sit fags kerneområder; det er

også hans opgave at hjælpe eleverne med at opnå færdigheder, der kan støtte dem i tilegnelsen af

disse kerneområder.

På Vodskov Skole tilbyder læsevejlederen at deltage i årgangsteammøder eller fagteammøder for at

vejlede i faglig læsning og inspirere til arbejdet hermed i de enkelte fag. Derudover har skolens

lærere deltaget i en temaeftermiddag med “Læsning i alle fag” som omdrejningspunkt.

Læseevaluering

4

Når eleverne begynder i skolen kommer de med vidt forskellige forudsætninger for at lære at læse.

Nogle kan allerede læse lidt, mens andre kun kender et par bogstaver. Derfor er det vigtigt, at det

enkelte barns læseudvikling synliggøres, så undervisningen passer til den enkeltes læseudvikling. I

indskolingen på Vodskov skole har vi derfor beskæftiget os med Det gode læseforløb, som er et

evalueringsværktøj, der kortlægger hvert barns læseudvikling. Læsning omfatter flere dimensioner:

fonologisk opmærksomhed (sprogets lyde), ordafkodning, flydende læsning, læseforståelse og

læseinteresse, hvilket netop illustreres i Ehris model. Det gode læseforløb arbejder med alle disse

dimensioner, hvilket giver et godt overblik over, hvor den næste passende udfordring er for eleven.

Eleverne farvelægger selv deres udviklingstrin og bliver på denne måde en del af processen. De får

altså bevidsthed om deres egen læseudvikling og får synligt bevis for deres fremskridt.

Kortlægningen foregår mellem dansklæreren og det enkelte barn og foretages to gange om året.

Læsning og IT

På Vodskov skole har vi hvert år en kursusuge, hvor 3. årgang arbejder med et skønlitterært

læsekursus og samtidig arbejder med IT i forhold til Junior PC-kørekortet. Eleverne arbejder i

forskellige værksteder, hvor det fælles udgangspunkt er læseforståelse.

Generelt om læsning i indskolingen

Eleverne kommer i skole med forskellige forudsætninger i forhold til at lære at læse. Derfor er

begynderlæsningen en god blanding af noget fælles og noget individuelt. For at sikre elevernes

læseudvikling er det nødvendigt at møde den enkelte elev på dennes niveau, hvilket betyder, at der

til tider differentieres, når vi arbejder med enkeltdele i læseprocessen som for eksempel afkodning.

Endvidere følger vi eleverne tæt i begyndelse for at sikre, at alle kommer godt fra start. Det betyder,

at vi evaluerer mange gange om året qua forskellige evalueringsmetoder.

Typiske kendetegn for en læser på 0. klasse niveau:

• Eleven har lyst til at læse, kan i et vist omfang pjatte med ord og rim

● Eleven kender begreberne bogstav, ord og sætning

● Eleven kan ”legeskrive” og lidt senere ”børnestave”

● Eleven kan lytte aktivt til oplæsning og fortælling

5

● Eleven kan genfortælle og selv fortælle historier

● Eleven kan indgå i samtale og dialog

● Eleven forstår sammenhængen mellem skriftens tegn og talens lyd

● Eleven har fået et begyndende kendskab til de 3 alfabeter

Typiske kendetegn for en læser på 1. klasse niveau:

● Eleven er ved at tilegne sig læsefærdighed ved læsning af tekster med få ord på hver side,

oftest med billeder, som teksten bygger på.

● Den forståelsesbaserede afkodning kræver stor opmærksomhed og energi i søgningen efter

indholdet.

● Eleven læser kendte ord o tekster ved hjælp af ordbilleder.

● Eleven bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord i teksten, og

korrigerer ofte sig selv.

Typiske kendetegn for en læser på 2. klasse niveau:

● Læseren anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel

læsning af enkle tekster.

● Læseren stopper op, bliver hængende i afkodningen, der kræver megen opmærksomhed -

læsningen går langsomt.

● For de lidt bedre læsere på dette klassetrin gælder, at de selvstændigt kan læse en ukendt

tekst af en vist omfang inden for egen erfaringsverden.

● Afkodningen kræver stadig opmærksomhed, og læseren går i stå under afkodning af ukendte

ord i den løbende læsning; læsningen er endnu ikke flydende.

Typiske kendetegn for en læser på 3. klasse niveau:

• Læseren læser nu flydende med god forståelse.

● Læseren har et fundament af funktionelle læsestrategier og udvider sin læsning til også at

omfatte bøger med et væsentligt større omfang end tidligere.

● Læseren fortrækker typisk stillelæsning

6

Årsplan

Eksempel på arbejde med læsning i årsplan fra indskolingen 1. årgang

Kompetencer:

Læseforståelse

Materialer:

Nordlys for første, Læsekasse fra PMC (60 titler), Frilæsnings-bøger fra PLC, Halfdans ABC,

Birthe Kots små bøger, Raket fra Mars, Verden fuld af ord, Skæg med bogstaver, Alle børns

citroner, Nanna Nokkefår får nok, Helle for.. Snedronningen og Klods Hans.

Læringsmål:

• At de bliver i stand til at svare på spørgsmål undervejs i læsningen.

• At de kender de 120 ord.

• At de selvstændigt kan arbejde med handlingsbroen.

• At de kan læse med betoning.

• At de læser på et alderssvarende niveau

• At de opnår begyndende genreforståelse

Trinmål:

• Læse med forståelse

• Genfortælle handlingsforløbet.

• Bruge elementære læsestrategier.

• Læse med forståelse

Arbejdsmåder:

• Eleverne arbejde med før-, under- og efter- læseaktiviteter.

• Arbejde med fastholdelsesteknikker

• Læsestund

• Bogorm

7

Generelt om læsning på mellemtrinnet. Når eleverne begynder på mellemtrinnet forudsættes det, at afkodningen for langt de flestes

vedkommende er mere eller mindre sikker. For at sikre en progressiv læseudvikling skal elvernes

fokus nu flyttes til de øvrige elementer af den interaktive læsemodel – først og fremmest skal

eleverne udvikle en aktiv læseindstilling.

For at have en aktiv læseindstilling og en god læseforståelse kræves det, at læseren har god

sprogforståelse, dvs. et godt ordforråd, en god syntaktisk forståelse og et godt kendskab til

tekstbånd (den røde tråd). Læserens viden om verden, viden om tekster og læserens aktive brug af

sin viden har også stor betydning for læseforståelsen. Dertil kommer evnen til at kunne danne

inferenser, dvs., at kunne læse mellem linjerne og evnen til at stoppe op i sin læsning i mødet med

noget svært forståeligt.

Årsplan

Eksempel på arbejde med læsning i årsplan fra mellemtrinnet 6. årgang

Kompetencer:

Læsning på flere måder

Materialer: Læs med

Elevernes mål:

At de får kendskab til og behersker:

● Læseformål

● Notatteknik

● Læsning på flere måder

● Læsehastighed

● Læsekontrakter

8

Trinmål

● Jeg træner læsesikkerhed, så jeg kan læse både kendte og ukendte ord

● Jeg forbedrer hele tiden min læseevne, og jeg kan læse på forskellige måder

● Jeg øver mig i at læse hurtigere, og i at tilpasse min læsemåde til det, jeg læser

● Jeg kan læse mig til danskfaglig viden

● Jeg bliver ved med at læse for at blive god til det

● Jeg kan skrive et referat af det, jeg læser

Generelt om læsning i overbygningen I overbygningen øges fokus på læsning af informerende, faglitterære tekster. Kompleksiteten i de

faglige tekster fordrer, at eleverne kan skelne mellem teksttyper, og der stilles dermed krav til

elevernes evne til at vælge hensigtsmæssige læsemetoder og læseforståelsesstrategier. Faglig

læsning defineres som det at læse for at lære. Læsning af faglige tekster stiller følgende krav til

elevernes læsefærdigheder:

• Læserens faglige ordkendskab

● Læserens genrekendskab (kendskab til teksttyper)

● Læserens evne til at aktivere relevant forhåndsviden om emnet og integrere ny med allerede

eksisterende viden

● Læserens evne til at drage følgeslutninger (inferens)

● Læserens metakognitive færdigheder (fx bevidsthed om læseformål og læseudbytte)

● Læserens kendskab til sproglige træk ved fagets tekster

● Læserens evne til at følge den røde tråd i teksterne

Eksempel på arbejde med læsning i årsplan fra overbygningen 7. årgang7. årgang

Kompetencer:

Faglig læsning

Materialer:

Læs på, De store fagbøger fra Gyldendal

9

Læringsmål:

Eleverne skal beherske forskellige læsestrategier, øge læsehastigheden, træne indholdslæsning, samt

blive bevidst om sig selv som faglig læser.

Trinmål:

● Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster

● Bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internettet som et naturligt

redskab til forståelse af ord og fagudtryk

● Anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad

● Læse skøn – og faglitteratur hurtigt og sikkert

● Læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på Internet.

● Fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur

Beskrivelse af læsevejlederne Som læsevejleder er det vores opgave at følge med i fagdidaktisk forskning og udviklingsarbejder

for på baggrund heraf at vejlede kolleger og ledelse på skolen inden for fagligt indhold, metoder og

materialevalg. Skolens ledelse ønsker, at vi som læservejledere i højere grad end tidligere vejleder,

frem for at vi underviser enkeltelever. Ønsket er at opkvalificere den enkelte dansklærers samlede

undervisningskompetence.

Vejlederen er ikke ledelsens forlængede arm, og vejledning er ikke et kontrolredskab. Vejledning

kan kun ske på et frivilligt grundlag, hvilket vil sige, at læreren selv skal være interesseret og

motiveret for det. Hvis vejledningen skal have en chance for at have en effekt, er det en

forudsætning, at læreren engagerer sig aktivt i processen.

Et vejledningsforløb kan indeholde følgende faser:

● Henvendelse fra lærer der ønsker vejledning – beskrivelse problemstillingen (skema)

● Udformning af vejledningsgrundlag (skema)

● Førvejledning indeholdende en afklaring og uddybning af vejledningsgrundlaget

● Observation af undervisning

● Eftervejledning med feedback

● Evaluering af vejledningsforløb

Udover vejledning vil vi meget gerne afholde kurser og oplæg/diskussionsfora. Vi tilbyder

eksempelvis:

● Faglig læsning

10

● Oplæg på forældremøder omkring børnestavning, fonologisk opmærksomhed, den fortsatte

læsning, ”Hvordan kommer mit barn godt fra start i begynderlæsningen”.

● Vejledning omkring opdagende skrivning (Børnestavning).

● Vejledning omkring legetolkning.

● Vejledning omkring brugen af lix.

● Vejledning omkring undervisningsdifferentiering på praksisniveau, herunder metode- og

materialevalg og implementeringen af Fælles Mål.

● Vejledning omkring litteraturarbejde.

● Vejledning omkring læsestrategier.

● Vejledning omkring det ”Gode læseforløb”, hvordan kommer man godt i gang og hvordan

udføres kortlægningen.

● Vejledning omkring evalueringsmetoder og differentieringsmuligheder.

Vi deltager ligeledes meget gerne i undervisningen i klassen og kan vi være sparringspartner før,

under og efter sådanne undervisningsforløb. Her kan vi observere, som det kendes fra

aktionslæring, og vi kan kobles på enkelte/en gruppe af elever. Forud for sådanne forløb vil der altid

ligge en samtale, hvor udgangspunktet er lærerens overvejelser omkring mål og indhold. Kontakt os

i god tid, så vi har mulighed for at forberede os godt.

Vejlederfunktionen indebærer derudover:

● At foretage individuelle test på elever, der vurderes til at være i specifikke

læsevanskeligheder

● At forestå specialundervisning af elever i specifikke læsevanskeligheder

● At informere lærere på 2., 4. og 6. årgang om national test i læsning

● I forbindelse med de nationale test tilbyder læsevejlederne, at vejlede lærerne både før og

efter evalueringen. Denne vejledning kan have mange forskellige fokus- og

udviklingsområder. Det kunne for eksempel handle om at kigge på resultaterne og derudfra

tilrettelægge den kommende undervisning eller det kunne handle om en enkelt elev og

dennes læseudvikling.

● Vi afholder kurser både for kollegaer og forældre, hvor udgangspunktet er læsning og

læseudvikling.

● I børnehaveklassen har vi et særligt forløb i forbindelse med vores fokus på

begynderlæsningen. Omkring 14 dage efter skolestart evalueres eleverne i forhold til deres

sproglige færdigheder, hvorefter børnehaveklasselæreren og læsevejlederen gennemgår alle

11

eleverne med henblik på den kommende undervisning. Efter jul tilbydes de elever, der har

risiko for at udvikle læsevanskeligheder et forløb, der hedder Jul til jul. Dette forløb

påbegyndes i børnehaveklassen efter jul og afsluttes først i 1. klasse til jul. Forløbet samler

alle elever på en årgang, som har risiko for at udvikle læsevanskeligheder. Sidst på året i

børnehaveklassen evalueres elevernes forudsætninger for læsning og stavning efter

børnehaveklassen

● Vi har på Vodskov Skole udarbejdet en læsefolder til mellemtrinnet og en folder til

indskolingen og overbygningen er på vej. Forældrene på 4. årgang bliver præsenteret for

læsefolderen på det første forældremøde i starten af skoleåret. Læsevejleder er ansvarlig

herfor. I læsefolderen gives der bla. gode råd og idéer til elevernes fortsatte læsning.

Fremtidige indsatsområder

Læsebånd

Vi vil gerne iværksætte et læsebåndsforløb på Vodskov Skole. Et læsebånd er en fast periode på

skoleåret, typisk 8 uger, hvor alle elever hver dag læser på samme tidspunkt - uanset fag. Et sådant

forløb vil bla. tilgodese den enkelte elevs læsetræning, sætte fokus på arbejdet med faglig læsning

samt skabe en fælles følelse på skolen af, at vi alle er sammen om et fælles mål: nemlig at blive

bedre til at læse.

Læsning i årsplanerne

Det er vores erfaring i arbejdet som læsevejledere, at det er en overordentlig god idé, hvis alle

lærerne skal beskrive i deres årsplaner, hvorledes de har til hensigt at arbejde med læseundervisning

i deres fag. Det øger bevidstheden om nødvendigheden af læseundervisningen i alle fag, og det gør

det nødvendigt at overføre alle de fine ord og begreber til noget helt konkret og håndterbart.

Se tidligere i Vodskov Skoles læseplan for måder hvorpå læsning indgår i årsplanerne for dette

skoleår.

Samarbejde med børnehaverne

I dette skoleår er det vores hensigt at påbegynde et samarbejde med de lokale børnehaver omkring

børns sproglige udvikling. Vi vil gerne tilbyde kurser/oplæg til pædagogerne, hvor vi i fællesskab

kan arbejde med børnenes sprog. Endvidere vil vi gerne afholde mindre foredrag til forældrene om,

12

hvordan de hjemme kan stimulere barnet i dennes sproglige udvikling. Baggrunden for dette

samarbejde er, at forskningen viser, at man allerede ved 4års alderen kan udpege de børn, der er i

risikogruppen for senere at få læsevanskeligheder, hvorfor et fælles fokus på deres sprogudvikling

er yderst relevant.

Evalueringskultur

I fremtiden vil vi gerne være med til at styrke evalueringen omkring læseudviklingen. Forskningen

viser, at en styrkelse af evaluering resulterer i større læringsudbytte. I en klasse findes der mange

forskellige niveauer i læseudviklingen, hvorfor det er nødvendigt, at læreren har et overblik over

den enkelte elev. På denne måde bliver det muligt at differentiere, så den enkelte elev udfordres på

et passende niveau. Vi vil derfor arbejde frem mod en styrket kultur, hvor evaluering er en

integreret del af den daglige undervisning, der samtidig dokumenterer elevernes udvikling over år.

Udarbejdet af læsevejledere:

Anne Vibeke Frank og Chalotte Møller Larsen