Kvalitetsrapport 2015 Aalborg Kommune · evalueringskultur, læringsmålstyret undervisning, udvikling af Pædagogisk LæringsCenter (PLC). Derudover blev der igangsat to centrale

1

Kvalitetsrapport 2015

Aalborg Kommune

2

Indholdsfortegnelse

Indledning ........................................................................................................................................................................... 3

Aalborg Kommunes vision ”Noget at have det i” ........................................................................................................... 3

Kvalitetsrapporten i en styringsmæssig sammenhæng ................................................................................................... 3

Metode ............................................................................................................................................................................ 4

Tidsplan .......................................................................................................................................................................... 4

Resumé ............................................................................................................................................................................... 5

Opfølgning på Kvalitetsrapport 2014 ................................................................................................................................. 6

Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund ................................................................. 6

Særlig indsats i forhold til drenge ................................................................................................................................... 6

Karaktergivning ved folkeskolens 9. klasseprøver ............................................................................................................. 7

Karakterer 2014/2015 ..................................................................................................................................................... 7

Elever der får mindst 2 i både dansk og matematik ...................................................................................................... 10

Andel elever, der har aflagt alle 9. klasse afgangsprøver .............................................................................................. 10

Sammenfattende vurdering af karaktergivning ved folkeskolens 9. klasseprøver ........................................................ 11

Resultater af nationale test ................................................................................................................................................ 12

Sammenfattende vurdering af de nationale test ............................................................................................................ 15

Indsats omkring læsning med fokus på at forbedre resultaterne generelt og særligt på mellemtrinnet ........................ 16

Forberedelse af eleverne til de nationale test ................................................................................................................ 16

Elevfravær ........................................................................................................................................................................ 17

Sammenfattende vurdering af elevfravær ..................................................................................................................... 18

Trivselsmåling .................................................................................................................................................................. 19

Sammenfattende vurdering ........................................................................................................................................... 22

Indsats vedr. mobning ................................................................................................................................................... 22

Indsats vedr. elevinddragelse ........................................................................................................................................ 23

Indsats vedr. undervisningsmateriale om gennemførelse af trivselsmålingen .............................................................. 23

Inklusion ........................................................................................................................................................................... 24


Klagesager tilgået Klagenævnet for specialundervisning i Undervisningsministeriet .................................................. 25

Kompetencedækning ........................................................................................................................................................ 26


Overgang til ungdomsuddannelse ..................................................................................................................................... 28

Specialskoler ..................................................................................................................................................................... 31

Mål for skolerne ................................................................................................................................................................ 32

Handlingsplan for enkelte skoler ...................................................................................................................................... 32

3

Indledning

Kvalitetsrapport 2015 giver et samlet overblik over de væsentligste områder for vurderingen af Aalborg Kommunes

folkeskoler. Kvalitetsrapporten fungerer dermed som et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte

en systematisk evaluerings- og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og

kvalitetsudvikling.

Aalborg Kommunes vision ”Noget at have det i”

Efter en bredt involverende proces besluttede Skoleudvalget i 2015 visionen for folkeskolerne i Aalborg Kommune.

Visionen lyder ”Noget at have det i” og udgør frem til 2018 arbejdsgrundlaget for skolerne. Visionens mål lyder:

Alle elever bliver dygtigere hver dag

Alle elever har mod på at deltage i verden

Alle har en ven i skolen

Læringen foregår overvejende eksperimenterende og problemløsende

Alle ansatte arbejder systematisk med at skabe læring og trivsel

Visionen udgør sammen med de nationalt fastsatte mål og resultatmål for folkeskolen det centrale grundlag for den

opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige og trivselsmæssige niveau.

De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende:

1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund

skal reduceres år for år.

3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Elevernes trivsel skal øges.

Kvalitetsrapporten i en styringsmæssig sammenhæng

I forhold til opfølgning på både visionen og de nationale mål og resultatmål arbejdes der med en 2-årig cyklus for

opfølgningen. Dette er bl.a. muliggjort af, at der med Folkeskolereformen ikke længere er krav om, at kvalitetsrapporten

udarbejdes hvert år – fremadrettet skal den kun udarbejdes i lige år. Selv om der kun udarbejdes en central

kvalitetsrapport hvert andet år, gennemføres der fortsat læringssamtaler med udgangspunkt i skolernes egne data samt

data der underbygger arbejdet med Aalborg Kommunes vision.

Nov-dec - ulige år: Læringssamtaler med fokus på visionens mål og nationale mål

og resultatmål

Marts - lige år: Byrådet tager stilling til kvalitetsrapporten

Maj-juni - lige år: Opfølgende læringssamtaler

Nov-dec - lige år: Læringssamtaler med særligt fokus på visionens mål og de nationale mål og resultatmål

Maj-juni - ulige år: Opfølgende

læringssamtaler

http://fremtidensfolkeskole.aalborg.dk/media/2950623/vision-og-maal-for-skoleforvaltningen-2015-20181.pdf

4

Læringssamtaler

Ligesom det var tilfældet i 2014, er der gennemført læringssamtaler med alle skoleledelser i Aalborg Kommune med

udgangspunkt i kvalitetsrapportens data for den enkelte skole. Formålet med læringssamtalen har været at få skabt et

fælles billede af skolens resultater og skolens kultur i relation til visionens mål og de nationale mål, samt for at sætte

mål for skolens udvikling. Læringssamtalerne sikrer dermed stærkt og fortsat ledelsesfokus på faglige og

trivselsmæssige resultater og opsamler og synliggør også, hvor der er behov for support til det lokale arbejde på

skolerne.

Helt konkret gennemgås i læringssamtalerne skolens resultater og der stilles særlige spørgsmål til de områder, hvor den

enkelte skole har resultater, der er særligt gode eller bekymrende. I forlængelse af samtalen udarbejdes et aftalenotat,

der beskriver de væsentligste mål, som skolen vil arbejde med i det kommende år. Der gennemføres i maj/juni

opfølgende læringssamtaler med alle skoler.

Specialskolerne har til læringssamtalerne haft en lidt anderledes dagsorden end de øvrige skoler, da der er begrænsede

data at tage udgangspunkt i.

Der har i læringssamtalerne i 2015 været særlig opmærksomhed på to områder; dels hvordan skolen arbejder med

læringsmålsstyret undervisning og læringsprogression og hvordan skolen har fulgt op på trivselsmålingen.

Metode Størsteparten af data i kvalitetsrapporten hentes i Undervisningsministeriets database. Data i

ledelsesinformationssystemet stammer fra de indberetninger, som skolerne leverer om fx karakterer,

grundskoleoplysninger (elevtal, ressourcer, linjefag osv.) og specialundervisning.

I modsætning til kvalitetsrapporten for 2014 er gennemsnittene for Aalborg Kommune beregnet ud fra de 50

almenskoler. I 2014 indgik specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder i gennemsnittet. For at give et

mere korrekt billede er specialskoler i dette års kvalitetsrapport præsenteret særskilt. Alle data – også fra de tidligere år

og for landsgennemsnittet – er naturligvis opdateret efter den nye beregningsmetode, således at data kan sammenlignes.

Tidsplan

Dato Forum

Torsdag den 14. januar Forvaltningsledelse

Fredag den 15. januar Udsendelse til høring i skolebestyrelser

Tirsdag den 9. februar Deadline høringssvar – skolebestyrelser

Torsdag den 18. februar Forvaltningsledelse

Tirsdag den 1. marts Skoleudvalget

Mandag den 7. marts Magistrat

Mandag den 14. marts Byrådet – godkendelse

5

Resumé

Karakterer – Aalborg Kommunes karaktergennemsnit er steget i både bundne prøvefag, dansk og matematik.

Karaktergennemsnittet er højere end landsgennemsnittet. Andelen af elever der får 2 i både dansk og matematik er

steget siden 2013/2014. Det samme gælder andelen af elever, der har aflagt alle prøver.

Nationale test – Aalborg Kommune lever samlet set endnu ikke op til målet om 80 % med gode resultater. En del

skoler har dog nået målet i nogle af de nationale test. Aalborg Kommunes samlede resultater er i de fleste nationale test

placeret under landsgennemsnittet. Aalborg Kommune har allerede igangsat en række initiativer for at forbedre

resultaterne i de nationale test. Det kan konstateres, at Aalborg Kommunes resultater falder på mellemtrinnet i dansk,

læsning. Derfor foreslås en indsats omkring læsning generelt med særligt fokus på at forbedre resultaterne på

mellemtrinnet. Derudover har flere skoler udtrykt bekymring for, om de nationale test giver et retvisende billede af

elevernes faglige niveau bl.a. begrundet i manglende viden om gennemførelse af nationale test samt tekniske

udfordringer og tvivl om brug af hjælpemidler til testene. Derfor vil der blive arbejdet på at sikre valide data, således at

testresultaterne kan blive mere anvendelige for den pædagogiske praksis og medvirke til analyser af læringsprogression

og mål om øget læring.

Elevfravær – Aalborg Kommunes samlede elevfravær er faldet i forhold til 2013/2014 og er på det laveste niveau i den

3-årige periode. Elevfraværet er under landsgennemsnittet.

Trivselsmåling – Trivslen vurderes samlet set i Aalborg Kommune at være god bl.a. vurderet ud fra, at hovedparten af

eleverne udtrykker, at de er glade for at gå i skole. Resultaterne er stort set identiske med landsgennemsnittet. De største

udfordringer i trivselsmålingen vurderes at være elevinddragelse, hvor 39 % af eleverne på 4.-9. klassetrin udtrykker, at

de aldrig eller sjældent er med til at bestemme, hvad der skal laves i timerne, og mobning, hvor ca. 10 % af eleverne på

4.-9. klassetrin udtrykker, at de i en eller anden grad er blevet mobbet i dette skoleår. Aalborg Kommune har pr. januar

2016 igangsat et samarbejde med elevorganisationen Danske Skolelever i forhold til elevinddragelse. Derudover sættes

der øget spot på forebyggelse af mobning.

Inklusion – Aalborg Kommunes samlede inklusionsgrad er på samme niveau som i 2013/2014. Det nationale mål om,

at 96 % følger undervisningen i almenskolen er nået. Inklusionsgraden er højere end landsgennemsnittet. Aalborg

Kommune har i august 2015 besluttet en ny inklusionsstrategi – der sætter rammen for skolerne indsats på

inklusionsområdet.

Kompetencedækning – Aalborg Kommunes samlede kompetencedækning er faldet en smule i forhold til 2013/2014,

men er dog samlet set stadig et pænt stykke over niveauet i hele landet. Den væsentligste årsag til faldet vurderes at

være, at der er nye og højere kriterier fra ministeriets side i forhold til vurderingen af linjefag og kompetencer svarende

til linjefag. Det nationale delmål om 85 % kompetencedækning i 2016 er nået. Målet er 95 % kompetencedækning i

2020. Derfor er der bl.a. ansøgt A.P. Møllers fond om økonomisk støtte til yderligere kompetenceudvikling.

Overgang til ungdomsuddannelse – Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse er på de fleste parametre over

landsgennemsnittet. Der er som i tidligere år stadig flere unge i Aalborg Kommune, der vælger en gymnasial

ungdomsuddannelse, mens der er færre, der vælger en erhvervsuddannelse ift. til landsgennemsnittet.

Specialskoler – Det tilgængelige datamateriale for specialskolerne er meget forskelligt, og det er vanskeligt at få et

entydigt billede af skolernes faglige og trivselsmæssige udvikling ud fra det tilgængelige datamateriale. Det er aftalt

med specialskolerne, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der har til formål at generere relevante data, der kan indgå i

kommende kvalitetsrapporter.

6

Opfølgning på Kvalitetsrapport 2014 Skolerne og Skoleforvaltningen igangsatte, som opfølgning på læringssamtalerne og Kvalitetsrapport 2014, en række

handlinger på enkelte skoler. Der har bl.a. været fokus på enkelte fag (fx på dansk eller matematik), udvikling af

evalueringskultur, læringsmålstyret undervisning, udvikling af Pædagogisk LæringsCenter (PLC). Derudover blev der

igangsat to centrale indsatser; dels en helhedsorienteret indsats for at mindske betydningen af social baggrund og dels

en særlig indsats i forhold til drenge.

Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund På baggrund af data fra kvalitetsrapporten fra 2014 har Skoleforvaltningen i samarbejde med Familie- og

Beskæftigelsesforvaltningen igangsat en helhedsorienteret indsats. I Kvalitetsrapporten kunne det konstateres, at en

række skoler havde særlige kendetegn fx lave gennemsnitskarakterer, mange elever som ikke gik op til alle

afgangsprøver, mange elever som ikke fortsatte i en ungdomsuddannelse efter endt grundskole og højt elevfravær.

På baggrund af disse kendetegn er der udvalgt 9 skoler i Aalborg Kommune, som deltager i den helhedsorienterede

indsats, hvor fokus både er på forebyggende indsatser og indsatser, der henvender sig til frafaldstruede elever, samt

lokale og tværgående indsatser. Det overordnede formål med helhedsindsatsen er at mindske betydningen af social

baggrund, hvorfor fokus særligt er på de udsatte elever, således deres læring i skolen optimeres. Børnehaverne er en

væsentlig aktør i forhold til at mindske betydningen af social baggrund.

Der har i løbet af skoleåret 2015/2016 været gennemført en række handlinger; herunder indsamling af relevant

forskningsviden, indsamling af viden fra andre kommuner og lande. Derudover er der afholdt en række møder med de

deltagende skoler og repræsentanter fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i forhold til at udvælge de fælles

indsatser og de indsatser som den enkelte skole har fokus på.

Skoleudvalget vil i februar 2016 blive præsenteret for resultatet af arbejdet.

Særlig indsats i forhold til drenge

Kvalitetsrapporten 2014 pegede på, at der ved afgangsprøverne var stor forskel på, hvordan piger og drenge præsterer.

Drengene præsterer markant dårligere end pigerne i dansk og i de bundne prøvefag. I matematik præsterer drengene en

anelse bedre end pigerne.

Skoleforvaltningen har nedsat en arbejdsgruppe, der opsamler data, forskning og undersøger hvilke nationale og lokale

indsatser, der ser ud til at have en positiv effekt på drenges skolefaglige præstationer.

I indeværende skoleår er der blevet igangsat flere indsatser, der sigter mod at forbedre drenges trivsel og faglige

præstationer. Flere skoler har i samarbejde med UngAalborg gennemført camps for udfordrede drenge, hvor fokus har

været at øge motivation og lærelyst gennem intensive læringsforløb kombineret med bevægelse, sund kost og coaching.

Evalueringen peger på, at camps af denne art har en god effekt på både læring og trivsel.

Andre skoler afprøver, hvordan temabaseret og anvendelsesorienteret undervisning kan motivere frafaldstruede drenge

eller hvordan periodevis kønsopdelt undervisning kan styrke drengenes læring. Erfaringerne fra disse projekter kobles

med forskning på området og danner grundlaget for nye fælles indsatser på området. Arbejdsgruppen sammenfatter en

rapport til Skoleudvalget med bud på, hvordan det videre arbejde kan gribes an.

Rapporten præsenteres februar 2016.

7

Karaktergivning ved folkeskolens 9. klasseprøver

Et af målene i Aalborg Kommunes vision er at alle elever kan se, at de bliver dygtigere hver dag. Det nationale mål er,

at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan og at folkeskolen skal mindske betydningen af

social baggrund i forhold til faglige resultater. Karaktererne ved folkeskolens 9. klasseprøver udgør et væsentligt

pejlemærke i forhold til at måle om visionen og de nationale mål nås.

Nedenstående præsenteres Aalborg Kommunes samlede resultater. I bilag 1 kan der findes data om de enkelte skolers

resultater.

Karakterer 2014/2015

Figur 1: Karaktergennemsnit, 9. klasseprøver

Tabel 1: Karaktergennemsnit fordelt på fagdiscipliner

2012/2013 2013/2014 2014/2015 Aalborg

Kommune

Aalborg

Kommune

Aalborg

Kommune

Dansk, læsning 6,5 6,5 6,5

Dansk, mundtligt 7,4 7,9 7,9

Dansk, retskrivning 6,5 6,3 7,4

Dansk, skriftlig 6,5 6,6 6,7

Matematik, problemløsning 6,2 6,4 7,1

Matematik, færdigheder 7,1 6,9 7,3

Bundne prøvefag

Dansk 6,7 6,8 7,1

Engelsk 7,6 7,8 8,1

Matematik 6,7 6,7 7,2

Fysik/kemi 6,4 6,7 7,0

6,16,26,36,46,56,66,76,86,9

77,17,27,3

Bundne prøvefag

Aalborg Kommune

Hele landet

6,16,26,36,46,56,66,76,86,9

77,17,27,3

Dansk

Aalborg Kommune

Hele landet

6,16,26,36,46,56,66,76,86,9

77,17,27,3

Matematik

Aalborg Kommune

Hele landet

8

Udvikling på den enkelte skole

Nedenstående tre figurer viser udviklingen i skolernes faglige resultater i de bundne prøvefag, dansk og matematik

sammenholdt med deres faglige niveau. Hver prik repræsenterer én skoles resultater placeret i et koordinatsystem. X-

aksen viser skolens gennemsnitskarakter – Y-aksen viser udviklingen i skolens gennemsnitskarakterer fra skoleåret

2013/2014 til 2014/2015. Figurerne tager ikke højde for skolernes socioøkonomiske reference – derfor er det også

naturligt, at nogle skoler har lave gennemsnitskarakterer. Det interessante i figurerne er primært udviklingen – hvor der

helst skal være en positiv progression fra skoleår til skoleår. Det er ligeledes værd at bemærke, at der er meget stor

forskel på, hvor mange elever en ”prik” udgør – på enkelte skoler udgør gennemsnitskarakteren kun 10 elever – andre

steder over 80.

Nederste venstre hjørne viser skoler, hvor gennemsnittet er faldet fra 2013/14 til 2014/15, og hvor gennemsnittet på

skolen samtidig ligger under det kommunale gennemsnit. Der er altså særligt behov for fokus på disse skoler. Omvendt

viser øverste højre hjørne skoler, der har et gennemsnit, der er højere end gennemsnittet i Aalborg Kommune og hvor

der samtidig er en stigning i karaktererne. Øverste venstre hjørne viser skoler, der har gennemsnit under det

kommunale, men som dog har fremgang. Endelig viser nederste højre hjørne skoler med et relativt højt gennemsnit, der

har haft en tilbagegang i resultaterne fra 2013/14 til 2014/15.

Figur 2: Udvikling i faglige resultater fra 2013/14 til 2014/15 i bundne prøvefag

-1,8

-1,5

-1,2

-0,9

-0,6

-0,3

0,0

0,3

0,6

0,9

1,2

1,5

1,8

4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 7,5 8,0 8,5 9,0

Ud

vikl

inge

n i

gen

ne

msn

itsk

arkt

ere

r i b

un

dn

e p

røve

fag

FSA

2

01

3/2

01

4-2

01

4/2

01

5

Gennemsnitskarakterer i bundne prøvefag FSA 2014/2015

Bundne prøvefag

9

Figur 3: Udvikling i faglige resultater fra 2013/14 til 2014/15 i dansk

Figur 4: Udvikling i faglige resultater fra 2013/14 til 2014/15 i matematik

-2,0

-1,5

-1,0

-0,5

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

4,0 5,0 6,0 7,0 8,0 9,0

Ud

vikl

inge

n i

kara

kte

rge

nn

em

snit

i d

ansk

FSA

20

13

/20

14

-2

01

4/2

01

5

Gennemsnitskarakterer i dansk FSA 2014/2015

Dansk

-1,2

-0,9

-0,6

-0,3

0,0

0,3

0,6

0,9

1,2

1,5

1,8

2,1

2,4

4,0 5,0 6,0 7,0 8,0 9,0

Ud

vikl

inge

n i

gen

ne

msn

itsk

arak

tere

r i m

ate

mat

ik F

SA i

20

13

/20

14

-2

01

4/2

01

5

Gennemsnitskarakterer i matematik FSA 2014/2015

Matematik

10

Elever der får mindst 2 i både dansk og matematik Der er i forbindelse med erhvervsskolereformen vedtaget adgangsbegrænsning på erhvervsuddannelserne, idet eleverne

skal have 2 i gennemsnit i dansk og matematik.

Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i

forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne

i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som

mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 indgår i andelen af elever, der har fået 2 i både dansk og matematik.

Figur 5: Andel der får 2 i både dansk og matematik

Andel elever, der har aflagt alle 9. klasse afgangsprøver

Indikatoren ”Andel elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse” beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra

et givet skoleår, der har aflagt alle bundne prøver og udtræksprøver.

Figur 6: Andel der har aflagt alle prøver

Data vedr. karakterer viser bl.a.:

Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag (figur 1) er steget med 0,4 karakterpoint siden 2013/2014.

Karaktergennemsnittet er 0,2 karakterpoint over landsgennemsnittet.

Karaktergennemsnittet i dansk (figur 1) er steget med 0,3 karakterpoint siden 2013/2014.


Karaktergennemsnittet i matematik (figur 1) er steget 0,6 karakterpoint siden 2013/2014.


På 27 ud af 38 skoler er karaktergennemsnittet steget i bundne prøvefag. Største stigning er på 1,5

karakterpoint – største fald er på -1,5 karakterpoint (figur 2)

På 22 ud af 38 skoler er karaktergennemsnittet steget i dansk. Største stigning er på 1,8 karakterpoint – største

fald er på -1,8 karakterpoint (figur 3)

På 26 ud af 38 skoler er karaktergennemsnittet steget i matematik. Største stigning er på 2,2 karakterpoint –

største fald er på -1,0 karakterpoint.

86,0%

88,0%

90,0%

92,0%

94,0%

2012/2013 2013/2014 2014/2015

Andel der får 2 i både dansk og matematik

Kommunegennemsnit

Landsgennemsnit

88,0%

90,0%

92,0%

94,0%

96,0%

2012/2013 2013/2014 2014/2015

Andel der har aflagt alle prøver

Aalborg Kommune

Hele landet

11

Andelen af elever der får 2 (figur 5) i både dansk og matematik er steget fra 89,8 % i 2013/2014 til 93,4 % i

2014/2015. Tallet er 1,9 procentpoint over landsgennemsnittet.

Andelen af elever der har aflagt alle prøver (figur 6) er steget fra 93,4 % i 2013/2014 til 94,9 % i 2014/2015.

Tallet er 3,9 procentpoint over landsgennemsnittet.

På 29 ud af 38 skoler får pigerne bedre karakterer end drengene i de bundne prøvefag. Den største forskel

mellem drenge og piger er på 4,2 karakterpoint.

På 35 ud af 38 skoler får pigerne bedre karakterer end drengene i dansk. Den største forskel mellem drenge og

piger er på 5,4 karakterpoint.

På 23 ud af 38 skoler får drengene bedre karakterer end pigerne i matematik. Største forskel er på 2,3

karakterpoint – på denne skole er det dog pigerne, der scorer højest.

24 skoler formår at hæve karaktererne over den socioøkonomiske reference. En skole hæver karaktererne med

1,2 og en skoler må konstatere et fald på -0,6 i forhold til socioøkonomisk reference.

Sammenfattende vurdering af karaktergivning ved folkeskolens 9. klasseprøver

Skoleforvaltningen er tilfreds med, at karaktererne på alle parametre er stigende – det vil sige både i bundne prøvefag,

dansk og matematik. Samtidig kan der konstateres en stor stigning i antallet af elever, der får 2 i dansk og matematik

samt i andelen af elever, der har aflagt alle prøver. Der er i læringssamtalerne aftalt indsatser på enkelte skoler. Det er

typisk på skoler, der præsterer lavere end skolens socioøkonomiske reference og samtidig har oplevet et fald i

karaktergennemsnittet siden 2013/2014. Der er på disse skoler aftalt procesforløb mellem skolerne og

Skoleforvaltningens konsulenter særligt i dansk og matematik i forhold til at hjælpe skolerne med en plan for at

forbedre det faglige niveau.

Det vægtes højt, at alle skolens elever kommer til afgangsprøve – dette gælder også elever i specialklasser. Der kan

være en sammenhæng mellem skolens gennemsnitskarakterer og det faktum, at en stor procentdel af eleverne går til 9.

klasseprøve. På nogle skoler trækker elever i specialklasser karaktergennemsnittet ned – på andre trækker de

gennemsnittet op.

Derudover kan det konstateres, at der fortsat er udfordringer i forhold til forskellene mellem drenge og piger. Pigerne

klarer sig markant bedre i bundne prøvefag og i dansk, mens drengene er marginalt bedre i matematik. Samtidig kan det

konstateres, at flere piger end drenge opnår karakteren 2 i dansk og matematik. Som nævnt tidligere er der igangsat en

særlig indsats i forhold til drenge, der har som formål at forbedre drengenes skolefaglige præstationer. Det er

forventningen, at denne indsats på sigt vil have en positiv effekt.

12

Resultater af nationale test Et af målene i Aalborg Kommunes vision er, at alle elever kan se, at de bliver dygtigere hver dag og de nationale

resultatmål er, at

Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for dansk, læsning og matematik uanset social

baggrund skal reduceres år for år.

Resultaterne af de nationale test anvendes som indikator for, om de resultatmålene nås.

Baggrund

Eleverne i folkeskolen skal igennem deres skoletid gennemføre 10 obligatoriske nationale test inden for forskellige fag.

Seks af disse test indgår som centrale elementer i målingen af de nationale mål. Det drejer sig om dansk, læsning på 2.,

4., 6., og 8. klassetrin samt matematik på 3. og 6. klassetrin.

De nationale test tester elevernes kundskaber og færdigheder og giver dermed lærerne et indblik i den enkelte elevs

niveau. De nationale test er it-baserede (eleverne besvarer testene på en computer), selvscorende (lærerne skal ikke selv

rette testene, men får leveret resultaterne) og er adaptive (testene tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i

testforløbet).

Resultaterne af de nationale test er fortrolige. Det betyder, at Skoleforvaltningen ikke må offentliggøre specifikke

resultater af de nationale test – hverken på kommuneniveau eller skoleniveau. Byrådet og Skoleudvalget vil dog i

forbindelse med behandlingen af kvalitetsrapporten få fremlagt de specifikke resultater på et lukket punkt på

dagsordenen.

Tabel 2: Resultater af nationale test – Aalborg Kommune

Andel med gode resultater Andel af de allerdygtigste Andel med dårlige resultater

Andel med gode resultater – 2014-2015

Udvikling fra 2013-2014

Udvikling 3-årig periode





Dansk, læsning

2. klasse ÷ 3% 0% -6% -5% 0% -3%

4. klasse ÷ -2% 1% 1% 3% -3% 0%

6. klasse ÷ -2% -4% -1% 0% -1% -4%

8. klasse ÷ 2% 3% 2% 1% 1% 1%

Matematik

3. klasse ÷ 5% 8% 0% 2% 2% 4%

6. klasse ÷ 4% 1% 0% -1% 1% -3% √ angiver, at Aalborg Kommune lever op til den nationale målsætning om, at 80 % af eleverne opnår gode resultater

÷ angiver, at Aalborg Kommune ikke lever op til den nationale målsætning om, at 80 % af eleverne opnår gode resultater

Grå markerer forbedrede resultater, blå markerer uændrede resultater og grøn markerer dårligere resultater.

Den enkelte skoles resultater i de nationale test kan findes i bilag 2.

13

Udviklingen i Aalborg Kommunes resultater i de nationale test

Figur 7: Andel af elever med gode resultater – dansk, læsning

Figur 8: Andel af de allerdygtigste elever – dansk læsning

Dansk, læsning - Andel med gode resultater - 2. klasse

AalborgKommune


AalborgKommune


AalborgKommune


AalborgKommune

Andel af de allerdygtigste - dansk, læsning - 2. klasse

AalborgKommune


AalborgKommune


AalborgKommune


AalborgKommune

14

Figur 9: Andel med dårlige resultater – dansk, læsning

Figur 10: Andel med gode resultater – matematik

Figur 11: Andel af de allerdygtigste elever - matematik

Andel med dårlige resultater - 2. klasse

AalborgKommune


AalborgKommune


AalborgKommune


AalborgKommune

Andel med gode resultater - matematik - 3. klasse

AalborgKommune

Andel med gode resultater - matematik - 6. klasse

AalborgKommune

Andel af de allerdygtigste - 3. klasse

AalborgKommune

Andel af de allerdygtigste - matematik - 6. klasse

AalborgKommune

15

Figur 12: Andel med dårlige resultater - matematik

Data vedr. de nationale test viser bl.a.:

At Aalborg Kommune endnu ikke har nået det nationale mål om 80 % elever med gode resultater i nogle af de

nationale test. Det samme gør sig gældende med hele landet.

Aalborg Kommune har færre gode læsere end i landet samlet på 2., 4. og 6. klassetrin. På 8. klassetrin er der

flere gode læsere end i hele landet.

Andelen af elever med gode resultater er steget i forhold til 2013-2014 i forhold til dansk, læsning 2. og 8.

klasse og matematik 3. og 6. klasse.

Andelen af de allerdygtigste elever er steget i forhold til 2013-2014 i dansk, læsning 4. og 8. klasse. Til

gengæld er der fald i dansk, læsning 2. og 6. klasse.

Andelen af elever med dårlige resultater er steget i forhold til 2013-2014 i dansk, læsning 4. og 6. klasse. Der

er kommet færre med dårlige resultater i dansk, læsning 8. klasse og matematik 3. og 6. klasse.

14 skoler lever allerede op til målet om 80 % gode læsere i 2. klasse. 6 skoler lever op til målet i 4. klasse. 12

skoler lever op til målet i 6. klasse og 15 skoler lever op til målet i 8. klasse.

19 skoler lever allerede op til målet om 80 % gode resultater i matematik i 3. klasse. 15 skoler lever op til

målet i 6. klasse.

Sammenfattende vurdering af de nationale test

Skoleforvaltningen kan konstatere, at Aalborg Kommune i de fleste parametre i de nationale test, er placeret under

landsgennemsnittet. Det er et klart ønske og forventning, at Aalborg Kommune inden for få år kommer mindst på

niveau med landsgennemsnittet og meget gerne højere.

I læringssamtalerne har der været megen fokus på skolernes arbejde med at udvikle evalueringskultur. Fokus handler

blandt andet om at følge op og sætte mål på elevernes resultater i nationale test både på elev og klasseniveau,

læringsmålsstyret undervisning, systematikker i forhold til læringsvejledernes rolle og funktion samt udvikling af PLC.

Det er forventningen, at det øgede fokus på evalueringskultur vil få positiv betydning i forhold til resultaterne af de

nationale test.

Derudover er der i Aalborg Kommune igangsat en række initiativer for at skærpe skolernes fokus på elevernes faglige

udvikling. Herunder kan bl.a. nævnes:

Læringsmål/læringssamtaler – Aalborg Kommune har igangsat efteruddannelse af alle pædagogiske

medarbejdere i forhold til Folkeskolereformens øgede fokus på målstyret undervisning/læring.

Efteruddannelsen har bl.a. fokus på at sikre fastholdelse af elevernes faglige udvikling, således at der

kontinuerligt arbejdes med elevernes øgede læring og læringsprogression.

Uddannelse af læringsvejledere – Aalborg Kommune har afsat ressourcer til at uddanne læringsvejledere. Der

uddannes i øjeblikket 104 læringsvejledere.

Uddannelse af matematikvejledere – Der uddannes i øjeblikket 45 matematikvejledere fra Aalborg Kommune.

Formålet er at uddanne vejledere, styrke vejlederkulturen på skolerne, højne matematiklærernes undervisning

og derved øge elevernes læringsudbytte og faglige progression. Kompetenceudviklingen sker i samarbejde

med 7 andre kommuner i regionen og University College Nordjylland.

Ny læringsplatform - Skoleforvaltningen har igangsat implementeringen af læringsplatformen

”MinUddannelse”. Der uddannes i løbet af foråret 3-5 superbrugere på hver skole, som underviser og vejleder

personalet på egen skole i at anvende MinUddannelse som planlægnings- og evalueringsværktøj.

Læringsplatformen bliver et redskab, der støtter det pædagogiske personale i at arbejde systematisk med

Andel med dårlige resultater - matematik -3. klasse

AalborgKommune

Andel med dårlige resultater - matematik -6. klasse

AalborgKommune

16

synlig læring, evaluering, læringssamtaler og elevplaner. Derudover understøtter MinUddannelse, at der sker

videndeling internt og på tværs af kommunens skoler.

Arbejde med elevernes progression i form af ”beregneren” - Beregneren er et værktøj, der grafisk kan vise

den enkelte elevs og skolens samlede læringsprogression i dansk (læsning).Ved at følge den enkelte elevs

læringsprogression tæt, bliver det muligt hurtigt at iværksætte en pædagogisk indsats overfor de elever, som

ikke har en læringsprogression med den ønskede stigning. Fra foråret 2016 implementeres ligeledes en

beregner for matematik.

Det er forventningen, at disse tiltag vil medvirke til, at Aalborg Kommune indfrier de nationale mål.

Indsats omkring læsning med fokus på at forbedre resultaterne generelt og særligt på mellemtrinnet

Der kan ud fra de nationale test konstateres et fald i resultaterne i dansk, læsning på 4. og 6. klassetrin i forhold til

resultaterne på 2. klassetrin og 8. klassetrin. Det er således på 4. og 6. klassetrin i dansk, læsning, at Aalborg Kommune

er længst fra at nå målet om 80 % elever med gode resultater. Skoleforvaltningen ønsker med udgangspunkt i

kvalitetsrapportens data og Aalborg Kommunes nye læsestrategi at igangsætte en indsats i forhold til at undersøge

årsagerne til, at eleverne scorer relativt lavere på 4. og 6. klassetrin samt komme med bud på, hvordan læseindsatsen

kan styrkes på mellemtrinnet.

I læringssamtalerne har udfordringen været drøftet med flere af de skoler, der oplever et fald i dansk, læsning på

mellemtrinnet. Her nævnes flere teorier om årsagerne til faldet fx

I indskolingen er eleverne ivrige efter at lære at læse og øve sig på de forskellige fag. På mellemtrinnet kan

koncentration og fordybelse omkring det faglige til tider være vanskeligt, fordi kammerater og fritidsaktiviteter

fylder mere og mere hos eleven.

Der er meget fokus på læseindlæring i indskolingen, og i udskolingen er der fokus på at forberede eleverne til

9. klasseprøve i bl.a. dansk læsning. Mellemtrinnet har ikke på samme måde et ”naturligt” mål for læsning.

Skoleforvaltningen ønsker med indsatsen at sætte fokus på læsning med henblik på at forbedre resultaterne generelt og

særligt på mellemtrinnet. Læsning er ikke bare en færdighed, som eleverne lærer sig én gang for alle de første skoleår.

God læsekompetence er noget, der kræver kontinuerlig udvikling. Derfor undervises i forskellige afkodningsstrategier

og flere forskellige forståelsesstrategier. Det er vigtigt at stimulere til og skabe mulighed for, at alle elever udvikler lyst

til at læse, så de via megen læsning i skole og i fritid bliver sikre og hurtige læsere. Læseindsatsen kan både omfatte

handlinger i indskolingen og på mellemtrinnet.

Indsatsen igangsættes i foråret 2016.

Forberedelse af eleverne til de nationale test

I læringssamtalerne har flere skoler udtrykt bekymring for, om de nationale test giver et retvisende billede af elevernes

faglige niveau. Det skyldes bl.a., at der har været tekniske udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af testen, at

der ikke har været opmærksomhed på skolen om brug af hjælpemidler til prøverne, at eleverne ikke har været

tilstrækkeligt forberedt på testen og at testen ikke viser et fuldstændigt billede af elevens faglige niveau og derfor skal

suppleres med andre test.

Skoleforvaltningen er enig i, at forskellige færdigheder kræver forskellige evalueringer, og derfor er de nationale test

blot ét værktøj blandt mange andre evalueringsværktøjer. Samtidig er det vurderingen, at de nationale test giver nyttig

viden om elevernes faglige niveau – derfor er det væsentligt, at data er valide, således at testresultaterne kan bruges som

en del af den daglige praksis – som evaluering til, hvordan læreren og pædagogen skal tilrettelægge sin undervisning, så

eleverne får størst muligt udbytte og dermed øget læring.

Skoleforvaltningen har tidligere udsendt vejledningsmateriale til skolerne. Vejledningsmaterialet indeholder bl.a.

information til lærere og forældre om rammerne for gennemførelsen af de nationale test. Derudover gennemføres

fremadrettet forskellige workshops bl.a. med skoleledelser, læringsvejledere og matematikvejledere i forhold til

gennemførelse af de nationale test samt opfølgning på den enkelte elev og klassens læringsprogression. Det er

forventningen, at denne indsats vil betyde større opmærksomhed og dermed få positiv indflydelse på pålideligheden i de

nationale test.

17

Elevfravær Elevfravær er ikke et obligatorisk element i kvalitetsrapporten, men Skoleudvalget har ønsket, at oplysningen indgår.

Årsagen er bl.a., at fravær ses som et vigtigt parameter for elevernes trivsel.

Data vedr. elevernes fravær beskriver det gennemsnitlige elevfravær opdelt i lovligt fravær, fravær pga. sygdom og

ulovligt fravær. Den enkelte skoles elevfravær kan ses på bilag 3.

Figur 13: Gennemsnitligt elevfravær

Figur 14: Gennemsnitligt elevfravær, pr. klassetrin og køn

18

Det viser data bl.a.:

Elevfraværet er faldet fra 5,1 % i 2013/2014 til 5,0 % i 2014/2015. Elevfraværet er 0,3 procentpoint lavere end

landsgennemsnittet

Elevfraværet er højest i de ældste klasser

Der er ikke i 2014/2015 væsentlige forskelle mellem drengenes og pigernes fravær

Det laveste fravær på en skole er på 2,8% - det højeste fravær en på 8,4 %

Sammenfattende vurdering af elevfravær

Skoleforvaltningen er tilfreds med, at elevfraværet igen i skoleåret 2014/2015 er faldet.

Det kan konstateres, at elevfraværet er størst på de højeste klassetrin – og markant højest i 10. klasse. Skoleudvalget har

i efteråret 2015 besluttet en ny organisering af 10. klasse. Denne indebærer, at 10. klasse fremover er forankret på

Seminarieskolen, men med en afdeling på Tech College. En af de væsentlige opgaver i det nye 10. klassetilbud er at

arbejde med trivsel og inklusion – det er dermed også et mål at nedbringe elevfraværet.

Der gøres i dag en stor indsats på skolerne i forhold til at følge op på elevfravær. Skolerne har således faste procedure,

der indbefatter, at trivselspersonen trækker lister over elevfravær og sender bekymringsbreve eller holder møder med

forældrene, hvis der kan konstateres et højt elevfravær (typisk på over 15 %). Derudover er der et tæt samarbejde med

Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen om elever med højt fravær.

På forvaltningsniveau er der etableret et drop-out-team, der har til formål at hjælpe skolerne med de drop-out-truede-

elever, de har på skolen, at medvirke til at der sker handling i forhold til eleverne. Drop-out-teamets primære opgave er

af rådgivende og konsultativ karakter, men kan i mindre omgang være direkte involvering i forhold til elev og familie.

19

Trivselsmåling Et af målene i Aalborg Kommunes vision er, at alle elever har en ven i skolen og et af de nationale resultatmål er

elevernes trivsel skal øges. Trivselsmålingen er det måleredskab, der anvendes i forhold til om målene nås.

Baggrund

Den første nationale trivselsmåling i folkeskolen er gennemført i perioden 26. januar til 24. marts 2015.

Trivselsmålingen er indført som led i folkeskolereformen og skal give mulighed for at følge op på det politiske

mål om, at elevernes trivsel skal øges. I Aalborg Kommune har ca. 6.800 elever i 0.-3. klasse og ca. 9.000

elever i 4.9. klasse besvaret trivselsmålingen.

Trivselsmålingen indeholder 20 spørgsmål for 0.-3. klasse og 40 spørgsmål for 4.-9. klasse. Trivselsmålingen i 2015 er

en baselinemåling, der skal anvendes som grundlag for de kommende års målinger med henblik på at følge udviklingen

i elevernes trivsel. Trivselsmålingen gennemføres fremadrettet hvert år.

Tabel 2: Trivselsmåling, 0.-3. klasse, Aalborg Kommune

Spørgsmål

Ja, de

fleste

Ja, nogle

stykker

Ja,

tit

Ja, for det

meste

Ja, nogle

gange

Ja,

meget

Ja,

lidt Nej Total

Faglig trivsel Er du god til at løse dine problemer?

44% 45%

10% 100% Kan du koncentrere dig i timerne?

54% 39%

7% 100%

Ro og orden Er det svært at høre, hvad læreren siger i timerne?

10%

41%

49% 100% Social trivsel

Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det?

8%

43%

49% 100% Er du bange for, at de andre børn griner ad dig i skolen?

8% 23% 69% 100%

Er du glad for din klasse?

73% 25% 2% 100% Er du glad for din skole?

73% 25% 2% 100%

Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen?

59% 38% 3% 100% Føler du dig alene i skolen?

5%

33%

62% 100%

Tror du, at de andre børn i klassen kan lide dig? 61% 34%

5% 100% Støtte og inspiration i undervisningen

Er du glad for dine lærere?

83% 15% 2% 100% Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne?

7%

45%

49% 100%

Er lærerne gode til at hjælpe dig i skolen?

82% 16% 2% 100% Er timerne kedelige?

12%

46%

43% 100%

Lærer du noget spændende i skolen?

61% 33% 5% 100% Øvrige spørgsmål

Er jeres klasselokale rart at være i?

67% 28% 5% 100% Er toiletterne på skolen rene?

16% 45%

39% 100%

Har du ondt i hovedet, når du er i skole?

7%

38%

55% 100% Har du ondt i maven, når du er i skole?

5%

35%

60% 100%

Tabel 3: Trivselsmåling, 0.-3. klasse, hele landet

Rækkeetiketter

Ja, de

fleste

Ja, nogle

stykker

Ja,

tit

Ja, for det

meste

Ja, nogle

gange

Ja,

meget

Ja,

lidt Nej Total

Faglig trivsel Er du god til at løse dine problemer?

43% 46%

11% 100% Kan du koncentrere dig i timerne?

52% 40%

8% 100%

Ro og orden Er det svært at høre, hvad læreren siger i timerne?

11%

42%

47% 100% Social trivsel

Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det?

9%

44%

47% 100% Er du bange for, at de andre børn griner ad dig i skolen?

10% 25% 66% 100%

Er du glad for din klasse?

71% 26% 3% 100% Er du glad for din skole?

71% 26% 3% 100%

Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen?

58% 37% 4% 100% Føler du dig alene i skolen?

6%

36%

58% 100%

Kan du lide pauserne i skolen?

72% 24% 4% 100% Tror du, at de andre børn i klassen kan lide dig? 57% 37%

6% 100%

Støtte og inspiration i undervisningen Er du glad for dine lærere?

82% 16% 2% 100% Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne?

8%

43%

49% 100%

Er lærerne gode til at hjælpe dig i skolen?

79% 19% 3% 100% Er timerne kedelige?

12%

46%

42% 100%

Lærer du noget spændende i skolen?

62% 33% 6% 100% Øvrige spørgsmål

Er jeres klasselokale rart at være i?

65% 28% 7% 100% Er toiletterne på skolen rene?

13% 39%

48% 100%

Har du ondt i hovedet, når du er i skole?

8%

40%

52% 100% Har du ondt i maven, når du er i skole?

6%

39%

55% 100%

20

Tabel 4: Trivselsmåling, 4.-9. klasse, Aalborg Kommune

Rækkeetiketter

Meget

tit Tit

En gang i

mellem Sjældent Aldrig Altid

For det

meste

Helt

enig Enig

Hverken enig

eller uenig Uenig

Helt

uenig

Virkelig

gode Gode Middel

Under

middel Total Faglig trivsel

Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen?

18% 57% 23% 2% 100%

Hvis jeg bliver forstyrret i undervisningen, kan jeg hurtigt koncentrere

mig igen.

10% 34% 37% 15% 4%

100%

Hvor tit kan du finde en løsning på problemer, bare du prøver hårdt nok? 18% 45% 30% 5% 1%

100%

Hvor tit kan du klare det, du sætter dig for? 24% 52% 21% 2% 0%

100%

Jeg gør gode faglige fremskridt i skolen.

19% 54% 24% 2% 1%

100%

Jeg klarer mig godt fagligt i skolen.

25% 50% 22% 2% 1%

100%

Kan du koncentrere dig i timerne? 16% 53% 25% 5% 1%

100%

Lykkes det for dig at lære dét, du gerne vil, i skolen? 19% 48% 28% 4% 1%

100%

Ro og orden Er det let at høre, hvad de andre elever siger i timerne? 16% 50% 29% 4% 1%

100%

Er det let at høre, hvad læreren siger i timerne? 39% 44% 14% 2% 1%

100%

Hvis der er larm i klassen, kan lærerne hurtigt få skabt ro. 12% 35% 38% 13% 3%

100%

Møder dine lærere præcist til undervisningen? 14% 42% 31% 10% 3%

100%

Social trivsel

Andre elever accepterer mig, som jeg er.

33% 44% 17% 4% 2%

100%

De fleste af eleverne i min klasse er venlige og hjælpsomme.

34% 43% 18% 4% 2%

100%

Er du bange for at blive til grin i skolen?

24% 33% 26% 6% 11%

100%

Er du blevet mobbet i dette skoleår? 1% 2% 7% 13% 76%

100%

Er du glad for din klasse? 39% 41% 17% 3% 1%

100%

Er du glad for din skole? 30% 44% 21% 4% 1%

100%

Føler du dig ensom? 2% 4% 15% 35% 44%

100%

Hvor ofte føler du dig tryg i skolen?

13% 5% 3% 28% 52%

100%

Jeg føler, at jeg hører til på min skole.

39% 37% 19% 3% 2%

100%

Jeg kan godt lide pauserne i skolen.

58% 30% 9% 2% 1%

100%

Støtte og inspiration i undervisningen Er du og dine klassekammerater med til at bestemme, hvad I skal arbejde

med i klassen?

3% 11% 44% 30% 12%

100%

Er undervisningen kedelig? 9% 17% 54% 18% 3%

100%

Er undervisningen spændende? 5% 25% 51% 15% 4%

100%

Hjælper dine lærere dig med at lære på måder, som virker godt? 19% 43% 32% 5% 1%

100%

Lærerne er gode til at støtte mig og hjælpe mig i skolen, når jeg har brug

for det. 29% 45% 20% 4% 2%

100%

Lærerne sørger for, at elevernes ideer bliver brugt i undervisningen.

5% 23% 48% 16% 8%

100%

Undervisningen giver mig lyst til at lære mere.

10% 33% 45% 8% 4%

100%

Øvrige spørgsmål Har du selv mobbet nogen i skolen i dette skoleår? 1% 0% 3% 11% 84%

100%

Hvis jeg keder mig i undervisningen, kan jeg selv gøre noget for, at det

bliver spændende.

5% 18% 45% 25% 7%

100%

Hvis noget er for svært for mig i undervisningen, kan jeg selv gøre noget

for at komme videre.

10% 37% 42% 9% 2%

100%

Hvor tit har du ondt i hovedet? 5% 11% 30% 40% 14%

100%

Hvor tit har du ondt i maven? 2% 5% 24% 48% 22%

100%

Jeg er god til at arbejde sammen med andre. 28% 46% 21% 3% 1%

100%

Jeg prøver at forstå mine venner, når de er triste eller sure. 43% 40% 14% 2% 1%

100%

Jeg siger min mening, når jeg synes, at noget er uretfærdigt. 28% 32% 30% 8% 2%

100%

Jeg synes godt om udeområderne på min skole.

22% 39% 28% 7% 4%

100%

Jeg synes godt om undervisningslokalerne på skolen.

18% 43% 27% 8% 4%

100%

Jeg synes, toiletterne på skolen er pæne og rene.

4% 14% 28% 24% 29%

100%

21

Tabel 5: Trivselsmåling, 4.-9. klasse, hele landet

Rækkeetiketter

Meget

tit Tit

En gang i

mellem Sjældent Aldrig Altid

For det

meste

Helt

enig Enig

Hverken enig

eller uenig Uenig

Helt

uenig

Virkelig

gode Gode Middel

Under

middel Total

Faglig trivsel Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen?

18% 56% 24% 3% 100%

Hvis jeg bliver forstyrret i undervisningen, kan jeg hurtigt koncentrere

mig igen.

10% 33% 38% 16% 4%

100%

Hvor tit kan du finde en løsning på problemer, bare du prøver hårdt

nok?

18% 45% 31% 5% 1%

100%

Hvor tit kan du klare det, du sætter dig for? 23% 52% 22% 3% 0%

100%

Jeg gør gode faglige fremskridt i skolen.

19% 53% 25% 3% 1%

100%

Jeg klarer mig godt fagligt i skolen.

24% 49% 23% 3% 1%

100%

Kan du koncentrere dig i timerne? 16% 52% 26% 5% 1%

100%

Lykkes det for dig at lære dét, du gerne vil, i skolen? 19% 47% 28% 5% 1%

100%

Ro og orden Er det let at høre, hvad de andre elever siger i timerne? 16% 50% 29% 4% 1%

100%

Er det let at høre, hvad læreren siger i timerne? 37% 44% 15% 3% 1%

100%

Hvis der er larm i klassen, kan lærerne hurtigt få skabt ro. 11% 33% 38% 15% 4%

100%

Møder dine lærere præcist til undervisningen? 15% 43% 30% 10% 2%

100%

Social trivsel Andre elever accepterer mig, som jeg er.

32% 44% 18% 4% 2%

100%

De fleste af eleverne i min klasse er venlige og hjælpsomme.

33% 42% 18% 4% 2%

100%

Er du bange for at blive til grin i skolen?

24% 32% 25% 7% 12%

100%

Er du blevet mobbet i dette skoleår? 2% 2% 7% 14% 75%

100%

Er du glad for din klasse? 39% 40% 17% 3% 1%

100%

Er du glad for din skole? 29% 43% 23% 4% 1%

100%

Føler du dig ensom? 2% 4% 15% 35% 44%

100%

Hvor ofte føler du dig tryg i skolen?

14% 6% 3% 27% 50%

100%

Jeg føler, at jeg hører til på min skole.

37% 38% 20% 4% 2%

100%

Jeg kan godt lide pauserne i skolen.

56% 30% 11% 2% 1%

100%

Støtte og inspiration i undervisningen Er du og dine klassekammerater med til at bestemme, hvad I skal

arbejde med i klassen?

4% 13% 43% 28% 11%

100%

Er undervisningen kedelig? 9% 17% 52% 19% 3%

100%

Er undervisningen spændende? 6% 26% 49% 15% 4%

100%

Hjælper dine lærere dig med at lære på måder, som virker godt? 19% 42% 31% 6% 1%

100%

Lærerne er gode til at støtte mig og hjælpe mig i skolen, når jeg har

brug for det. 29% 44% 21% 4% 2%

100%

Lærerne sørger for, at elevernes ideer bliver brugt i undervisningen.

6% 26% 46% 15% 8%

100%

Undervisningen giver mig lyst til at lære mere.

10% 33% 44% 9% 4%

100%

Øvrige spørgsmål Har du selv mobbet nogen i skolen i dette skoleår? 1% 1% 4% 12% 83%

100%

Hvis jeg keder mig i undervisningen, kan jeg selv gøre noget for, at det

bliver spændende.

5% 18% 45% 25% 7%

100%

Hvis noget er for svært for mig i undervisningen, kan jeg selv gøre

noget for at komme videre.

10% 37% 42% 10% 2%

100%

Hvor tit har du ondt i hovedet? 5% 12% 30% 39% 13%

100%

Hvor tit har du ondt i maven? 3% 6% 25% 47% 20%

100%

Jeg er god til at arbejde sammen med andre. 27% 46% 22% 4% 1%

100%

Jeg prøver at forstå mine venner, når de er triste eller sure. 44% 40% 13% 2% 1%

100%

Jeg siger min mening, når jeg synes, at noget er uretfærdigt. 28% 33% 29% 8% 2%

100%

Jeg synes godt om udeområderne på min skole.

24% 36% 27% 9% 5%

100%

Jeg synes godt om undervisningslokalerne på skolen.

18% 41% 28% 9% 4%

100%

Jeg synes, toiletterne på skolen er pæne og rene.

3% 11% 24% 24% 36%

100%

22

Det viser data bl.a.

Trivselsmåling 0.-3. klasse

98 % af eleverne enten svarer ”ja, meget” eller ”ja, lidt” til spørgsmålet ”Er du glad for din skole?”. Tilsvarende

svarfordeling gør sig gældende på spørgsmålet ”Er du glad for din klasse?”.

98 % af eleverne er glade for deres lærer og 95 % giver udtryk for, at de tror, at de andre børn i klassen kan lide

dem.

8 % af eleverne svarer ”ja, tit” og 43 % svarer ”ja, nogle gange” på spørgsmålet ”Er der nogen, der driller dig, så

du bliver ked af det?”.

94 % af eleverne synes, at de lærer noget spændende i skolen

98 % af lærerne er gode til at hjælpe eleverne i skolen. Til gengæld svarer 12 % af eleverne ”ja, tit” og 46 %

svarer ”ja, nogle gange” på spørgsmålet ”Er timerne kedelige?” og 49 % af eleverne svarer ”nej” på spørgsmålet

”Er I med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne?

Svarene fra eleverne i Aalborg Kommune er stort set identiske med procentfordelingen på landsplan. Eneste

væsentlige forskel er, at 48 % af eleverne på landsplan og 39 % i Aalborg svarer ”nej” på spørgsmålet, om toiletterne er

rene.

Trivselsmåling 4.-9. klasse

74 % af eleverne svarer enten ”tit” eller ”meget tit” på spørgsmålet ”Er du glad for din skole?”. Der er 21 %, der

svarer ”en gang imellem”.

80 % af eleverne svarer enten ”tit” eller ”meget tit” på spørgsmålet ”Er du glad for din skole?”. Her er der 17 %,

der svarer ”en gang imellem”. Der er 5 %, der svarer, at de ”sjældent” eller ”aldrig” er glade for at gå i skole.

Der er 1 %, der svarer ”meget tit”, 2 % svarer ”tit” og 7 % svarer ”en gang imellem” på spørgsmålet ”Er du

blevet mobbet i dette skoleår?”.

Der er 2 %, der svarer ”meget tit”, 4 % svarer ”tit” og 15 % svarer ”en gang imellem” på spørgsmålet ”Føler du

dig ensom?”.

19 % svarer ”meget tit”, 48 % svarer ”tit” og 28 % svarer ”en gang imellem” på spørgsmålet ”Lykkes det for dig

at lære det, du gerne vil, i skolen?”.

Der er 75 % af eleverne, der svarer enten ”enig” eller ”helt enig” i udsagnet ”Jeg klarer mig godt fagligt i

skolen?”. Endvidere er der 5 % der svarer ”meget tit”, 25 % svarer ”tit” og 51 % svarer ”en gang imellem” på

spørgsmålet ”Er undervisningen spændende?”.

12 % svarer ”aldrig” og 30 % ”sjældent” på spørgsmålet, om de er med til at bestemme, hvad der skal skal

arbejdes med.

Sammenfattende vurdering

Skoleforvaltningen finder det positivt, at størstedelen af eleverne udtrykker, at de både er glade for deres skole og deres

klasse i 0.-3. klasse. Derudover er det positivt, at størsteparten af eleverne synes, at de lærer noget spændende i skolen og

at lærerne er gode til at hjælpe dem. På den negative side er der 8 % af eleverne, der svarer ”ja, tit” og 43 % svarer ”ja,

nogle gange” på spørgsmålet ”Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det?”. Derudover der relativt mange elever

der svarer, at timerne er kedelige og ca. halvdelen af eleverne synes ikke de er med til at bestemme, hvad de skal lave i

timerne.

I forhold til 4.-9. klasse er det ligeledes positivt, at størstedelen af eleverne udtrykker, at de er glade for deres skole og

klasse. Hovedparten af eleverne synes også, at de klarer sig godt i skolen og at undervisningen er spændende. Til gengæld

udtrykker en del elever (ca. 10 %), at de i en eller anden grad er blevet mobbet i dette skoleår. Endvidere er der relativt

mange elever, der udtrykker, at de ikke er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen. Der må forventes, at

være en sammenhæng mellem elevernes indflydelse på, hvad de skal arbejde med i klassen og deres motivation for at

lære og deltage aktivt i undervisningen. Derfor er det ønskeligt, at færre elever svarer ”aldrig” eller ”sjældent” på

spørgsmålet.

Det er Skoleforvaltningens vurdering, at de største udfordringer i trivselsmålingen handler om mobning og

elevinddragelse.

Indsats vedr. mobning

Alle skoler udarbejder handleplaner for at imødegå mobning. Heri beskrives skolernes forebyggende arbejde med

mobning samt beredskabet, når mobning opstår. Trivselspersonen spiller typisk en væsentlig rolle i handleplanerne.

Skolerne opdaterer løbende og særligt i forbindelse med arbejdet med trivselsmålingerne disse handleplaner.

Skoleforvaltningen indsamler i 2016 skolernes handleplaner med henblik på at sprede de gode erfaringer, som skolerne

har med forebyggelse af mobning.

23

For at skærpe indsatsen omkring forebyggelse af mobning har Skoleforvaltningen i 2015 udarbejdet vejledningsmateriale

om netetik rettet særligt mod elever i 4. klasse. Formålet er at hjælpe eleverne med at få en bred forståelse for et digitalt

børne- og ungdomsliv. Materialet er med til at forberede og gøre eleverne i stand til, at kunne håndtere de problematikker

og konsekvenser, de kan møde ved færden i den digitale verden.

I 2016 sættes der yderligere fokus på forebyggelse af mobning. Det gøres bl.a. ved at sætte emnet på dagsordenen i

forskellige fora – fx i netværket for trivselspersoner. Målet med indsatsen er at give inspiration til, hvordan mobning kan

forebygges samt at skærpe skolernes arbejde på området.

Indsats vedr. elevinddragelse

Aalborg Kommune deltager pr. januar 2016 i et elevudviklingsprojekt i samarbejde med elevorganisationen Danske

Skoleelever. Projektet består af forskellige kompetenceudviklingsforløb, som primært er rettet mod lærere, så de kan få

flere værktøjer til at inddrage eleverne i tilrettelæggelse af undervisningen. Det er forventningen, at projektet vil give

brugbar viden i forhold til elevernes medbestemmelse i skolehverdagen.

Indsats vedr. undervisningsmateriale om gennemførelse af trivselsmålingen

I læringssamtalerne har skolernes trivselsmåling ligeledes været på dagsordenen. Det er positivt, at mange skoler har lavet

systematikker i forhold til, hvordan der følges op på resultaterne af trivselsmålingen. På flere skoler holdes der

læringssamtaler, hvor de enkelte klassers resultater i trivselsmålingen drøftes.

Ligesom det er tilfældet med de nationale test, er der flere skoler, der udtrykker skepsis omkring resultaterne bl.a. fordi

eleverne i deres svar vil være meget påvirket af fx deres oplevelser i sidste undervisningslektion eller frikvarter.

Skoleforvaltningen udarbejder i foråret 2016 et vejlednings- og undervisningsmateriale, der kan anvendes som

forberedelse til trivselsmålingen.

24

Inklusion

Skoleudvalget godkendte i september 2015 den nye inklusionsstrategi på skoleområdet i Aalborg Kommune. Formålet

med inklusionsstrategien er at sætte en klar og tydelig retning for inklusion på Aalborg Kommunes skoler. Strategien skal

samtidig støtte skolernes ledelse og det pædagogiske personale i at udvikle tydelige mål, indsatser og organisatoriske

strukturer for inklusion lokalt på skolerne. I strategien præsenteres 4 pejlemærker, der sætter retning for den inkluderende

indsats på alle skoler fra 2015-2018.

I aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er der opstillet mål om, at andelen af elever der følger undervisningen i

almenskolen skal være 96,0 procent af det samlede elevtal i folkeskolen i 2015. De data der præsenteres om inklusion i

denne kvalitetsrapport refererer hovedsageligt til dette mål.

Figur 15: Inklusionsgrad - Andel elever, der følger undervisningen i almenskolen

Til sammenligning er der 95,2 % af eleverne i hele landet, der modtager undervisning i den almene undervisning

Figur 16: Antal elever der modtager specialundervisning pr. klasse og køn

Nedenstående figur viser, hvor mange elever der modtager specialundervisning pr. klassetrin. Figuren er opdelt på køn.

Der er fx på 0. klassetrin 46 elever, der modtager specialundervisning; heraf er 36 drenge og 10 piger.

25


Aalborg Kommunes samlede inklusionsgrad er på samme niveau i 2014/2015 som i 2013/2014

Der er flest elever i udskolingen, der modtager specialundervisning

Der er flest drenge, der modtager specialundervisning

I bilag 4 fremgår det, at der pr. november 2015 i Aalborg Kommune er 123 drop-out-truede elever og 17

elever er aktuelt i enkeltmandsundervisning.


Skoleforvaltningen er tilfreds med, at Aalborg Kommune allerede lever op til målet om, at 96 % af eleverne skal være

inkluderet i den almene undervisning. Inklusion handler om meget mere end blot, hvor mange elever der er en del af

almenskolen. Derfor har Skoleudvalget i september 2015 besluttet en ny inklusionsstrategi ”Fællesskaber for alle”.

Aalborg Kommune har pr. 1. november 2015 123 drop-out-truede elever og 17 elever i enkeltmandsundervisning.

Skoleforvaltningen er opmærksom på, at disse elever kræver en særlig opmærksomhed – derfor er der som tidligere

nævnt etableret et drop-out-team, der skal hjælpe skolerne med disse elever. Derudover følger Skoleforvaltningen

løbende op på eleverne i enkeltmandsundervisning for at sikre, at forløbet ikke bliver en varig foranstaltning.

Indsats om inklusionsstrategien ”Fællesskaber for alle”

I Aalborg Kommune er der fokus på at skabe kvalitet i den inkluderende indsats, hvilket afspejles i den nye

inklusionsstrategi ”Fællesskaber for alle”. Strategien er blevet til på baggrund af data fra VIA’s Evaluering af

inklusionsindsatsen, fokusgruppeinterviews fra 8 repræsentative skoler i kommunen, forskning fra ind- og udland samt

input fra en bredt sammensat strategigruppe.

Strategiens overordnede mindset sætter rammen for fællesskabet - frem for det enkelte barn og samtidig fremhæves et

anerkendende syn på, at alle børn gør det godt, hvis de kan.

Strategien indeholder 4 pejlemærker:

Sæt fokus på børns ressourcer

Forældre gør en forskel

Vi løfter opgaverne sammen

Lederskabet

Skoleforvaltningen ønsker at understøtte skolernes arbejde med at implementere strategien, hvorfor der i foråret 2016 er

planlagt dialogmøder med kommunens 56 skoler. Her stilles skarpt på skolens aktuelle inklusionsstatus – både succeser

og udfordringer. Derudover har Skoleforvaltningen mulighed for at målrette support, der modsvarer skolernes behov.

Det er fortsat Skoleforvaltningens intention at bringe specialpædagogisk viden i spil i almenskolerne, som Ministeriet for

Børn, Undervisning og Ligestilling anbefaler. Derfor vil der i foråret 2016 blive gennemført en evaluering af

Skoleforvaltningens 6 inklusionsteams. Denne evaluering, input om skolernes behov for support fra dialogmøderne samt

PPR’s nye udviklingsstrategi vil danne baggrund for en revitalisering af inklusionsteamene.

Skoleforvaltningen ønsker fagligt kompetente ressourcepersoner på kommunens skoler, således der etableres et stærkt

PLC, hvor medarbejdere og ledere understøttes i at sikre læring og trivsel for alle børn. Derfor planlægges et

uddannelsesforløb for inklusionsvejlederne med opstart i efteråret 2016. Inklusionsvejledere der ikke har en uddannelse

på minimum PD-niveau tilbydes denne kompetenceudvikling.

Klagesager tilgået Klagenævnet for specialundervisning i Undervisningsministeriet

Kvalitetsrapporten skal indeholde oplysninger om klager til klagenævnet for specialundervisning i

Undervisningsministeriet.

2013-2014

Antal sager: 3 sager hvor der ikke er medhold i 2 og 1 sag, hvor der er medhold. Antal indstillinger til pædagogisk

psykologisk vurdering i specialteam: 135. De 3 sager svarer til 2,2 % af det samlede elevtal (135).

2014-2015

Antal sager i Klagenævnet: 0. Antal indstillinger til pædagogisk psykologisk vurdering i specialteam: 188.

2015-2016

Antal sager i Klagenævnet: 4 hvor der var medhold i alle 4. Antal indstillinger til pædagogisk psykologisk vurdering i

specialteam: 185. De 4 sager svarer til 2,1%

26

Kompetencedækning Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere

med ”undervisningskompetence” eller ”tilsvarende kompetencer”. Det er aftalt i forbindelse med kommunernes økonomi

for 2014, at kompetencedækningen skal løftes til et niveau på mindst 85 procent i 2016 og mindst 90 procent i 2018.

Målet er at opnå fuld kompetencedækning i 2020, svarende til at 95 procent af undervisningstimerne skal varetages af

undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer.

Den enkelte skoles resultater kan ses på bilag 5.

Figur 17: Kompetencedækning

Tabel 6: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag

Fag Andel –

Aalborg

Kommune

Andel, hele landet

Dansk 97,0% 93,2%

Engelsk 89,0% 84,2%

Tysk (tilbudsfag) 93,3% 88,5%

Fransk (tilbudsfag) 100,0% 90,3%

Kristendomskundskab 54,0% 43,0%

Historie 64,8% 61,5%

Samfundsfag 72,2% 69,5%

Idræt 83,1% 77,5%

Musik 89,2% 84,5%

Billedkunst 71,4% 66,5%

Håndværk og design 51,2% 78,8%

Madkundskab 85,1% 67,5%

Matematik 91,7% 86,4%

Fysik/kemi 96,4% 95,1%

Geografi 85,4% 68,6%

Biologi 86,8% 80,1%

Natur/teknik 58,0% 55,8%

Tabel 7: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin

Klassetrin Andel Andel, hele landet

1. klasse 80,7% 77,4%

2. klasse 82,9% 77,8%

3. klasse 84,7% 78,4%

4. klasse 82,3% 78,6%

5. klasse 85,0% 80,0%

6. klasse 81,1% 79,1%

7. klasse 91,2% 86,5%

8. klasse 92,2% 87,1%

9. klasse 93,3% 88,9%

10. klasse 81,7% 90,3%

74,0%

76,0%

78,0%

80,0%

82,0%

84,0%

86,0%

88,0%

90,0%

2012/2013 2013/2014 2014/2015

Kompetencedækning

Aalborg Kommune

Hele landet

27


Kompetencedækningsprocenten er faldet fra 87,7 % i 2013/2014 til 85,9 % i 2014/2015.

Kompetencedækningsprocenten er 4,3 procentpoint højere end landsgennemsnittet.

Kompetencedækningsprocenten er højest i udskolingen og lavest i 1. klasse

Kompetencedækningsprocenten er højest i fransk (100 %) og lavest i det nye fag Håndværk og design

Én skole har en kompetencedækningsprocent på 100 – laveste er på 64,6 %


Skoleforvaltningen er tilfreds med, at den samlede kompetencedækningsprocent i Aalborg Kommune er på 85,9 %.

Aalborg Kommune indfrier således på nuværende tidspunkt delmålet om 85 % i 2016. Der er dog fortsat et stykke vej i

forhold til at opnå slutmålet på de 95 %. Det vurderes, at den væsentligste årsag til faldet fra 2013/2014 skyldes, at der er

nye og højere kriterier fra ministeriets side i forhold til vurderingen af linjefag og kompetencer svarende til linjefag. Der

kræves nu efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb for,

at en lærer kan vurderes til at have kompetencer svarende til linjefag.

Skoleforvaltningen og skolerne har i 2015 gennemført undervisningskompetenceafdækning af alle lærere.

Kompetenceafdækningen tager udgangspunkt i en kompetenceafdækningssamtale med hver enkelt medarbejder med

henblik på en afdækning af undervisningsfagskompetence.

I forhold til at indfri målsætningen om, at 95 % af undervisningen skal varetages af lærere med linjefag eller kompetencer

svarende til linjefag er der indgået i et samarbejde med 9 kommuner i den nordjyske region om at opkvalificere lærernes

faglige kompetence svarende til linjefagsniveau. De 9 kommuner har sendt en fælles ansøgning til A. P. Møllerfonden om

økonomisk støtte til kompetenceudviklingen. Der forventes svar på ansøgningen i februar 2016. Uddannelsessamarbejdet

har fokus på at styrke fagene, fagdidaktikken og arbejdet med udvikling af en læringsmålstyret undervisningspraksis i

folkeskolerne.

Aalborg Kommune forventer at opkvalificere 310 lærere med ovennævnte indsats.

Desuden opkvalificeres ca. 257 lærere med længerevarende kurser frem til 2020, som endnu ikke er planlagte.

28

Overgang til ungdomsuddannelse Data for overgange til og fastholdelse i ungdomsuddannelse vises gennem følgende oplysninger fra

Ledelsesinformationssystemet (LIS):

Elevernes uddannelsesstatus ni måneder efter folkeskolens 9. og 10. klasse for det samlede skolevæsen.

Andel af elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse.

Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse.

Andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse.

Derudover suppleres med yderligere data fra LIS vedr. tilmelding til ungdomsuddannelse.

Det skal bemærkes, at det seneste år altid bør tages med forbehold, da der ofte mangler data som først kommer med, når

Danmarks Statistik opdaterer deres registre året efter.

Tabel 8: Elevernes uddannelsesstatus ift. ungdomsuddannelse 9 måneder efter folkeskolens 9. og 10. klasse.

Afgangsår 2010/2011 2011/2012 2012/2013

Aalborg Landsgennemsnit Aalborg Landsgennemsnit Aalborg Landsgennemsnit

I gang 80,2 % 79,2 % 80,1 % 78,2 % 80,2% 78,0%

Afbrudt 5,1 % 4,7 % 4,9 % 4,9 % 5,0% 5,0%

Ikke påbegyndt 14,7 % 16,1 % 15,0 % 16,8 % 14,8% 17,0%

Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelser og STU.

Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende

aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse.

Tabel 9: Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Aalborg

Afgangsår 2010/2011 2011/2012 2012/2013


94,0% 94,5% 94,3% 94,5% 94,1% 94,1%

Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelser og STU.

Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende

aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse.

Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder

efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden.

Tabel 10: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr.

ungdomsuddannelse

År Ungdomsuddannelse Andel, Aalborg Andel, hele landet

2012 STU Ingen data 0,2 %

2012 Gymnasiale udd. 39,8 % 34,3 %

2012 Erhvervsfaglige udd. 6,6 % 7,6 %

2013 STU 0,3 % 0,2 %

2013 Gymnasiale udd. 37,7 % 35,6 %


2014 STU Ingen data 0,2 %

2014 Gymnasiale udd. 38,3 % 35,5 %


Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da

en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse.

29

Tabel 11: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. uddannelse

År Ungdomsuddannelse Andel, Aalborg Andel, hele landet

2011 STU 0,9 % 0,6 %

2011 Gymnasiale udd. 68,8 % 66,5 %


2012 STU 1,1 % 0,7 %

2012 Gymnasiale udd. 71,2 % 67,8 %


2013 STU 1,6 % 0,8 %

2013 Gymnasiale udd. 69,8 % 68,6 %

2013 Erhvervsfaglige udd. 17,2 % 18,8%

Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en

uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb

på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse – også selvom de

ikke er i gang på statustidspunktet.

Den enkelte skoles resultater kan findes i bilag 6.

Tabel 12: Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse

Årgang Andel, Aalborg Andel, hele landet

2012 78,7 % 77,3 %

2013 78,8 % 77,6 %

2014 78,8% 77,0%

Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse stammer fra Ministeriet for Børn, Undervisning og

Ligestillings profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed.

Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt

Ungdomsuddannelse (STU).

At have gennemført ”mindst en ungdomsuddannelse” vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller

en videregående uddannelse.

Tabel 13: Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse – efter 9. klasse

Afgangsår 2012/2013 2013/2014 2014/2015


Grundskolen (10. kl.) 48 % 49 % 48 % 49 % 43% 49 %

Erhvervsudd. 8 % 7 % 7 % 8 % 6 % 7 %

Gymnasiale udd. 42 % 40 % 44 % 40 % 50 % 41 %

Øvrigt 1 % 3 % 2 % 3 % 1 % 3 %

Tabel 14: Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse – efter 10. klasse

Afgangsår 2012/2013 2013/2014 2014/2015


Grundskolen (10. kl.) 1 % 1 % 0 % 1 % 1 % 2 %

Erhvervsudd. 28 % 33 % 31 % 34 % 36 % 33 %

Gymnasiale udd. 63 % 58 % 62 % 57 % 60 % 58 %

Øvrigt 8 % 8 % 7 % 8 % 3 % 7 %

30

Tabel 15: Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse – samlet for elever der forlader enten 9. eller 10. klasse

Afgangsår 2012/2013 2013/2014 2014/2015


Grundskolen (10. kl.) 38 % 39 % 38 % 39 % 34 % 40 %

Erhvervsudd. 12 % 13 % 12 % 13 % 12 % 12 %

Gymnasiale udd. 47 % 44 % 47 % 43 % 52 % 44 %

Øvrigt 3 % 4 % 3 % 5 % 2 % 4 %


Andelen af elever, der 9 måneder efter grundskolen er i gang med en ungdomsuddannelse ligger over

landsgennemsnittet for alle 3 år mens andelen der fastholdes i ungdomsuddannelse er lig landsgennemsnittet.

Andelen af elever, der 9 måneder efter grundskolen ikke er påbegyndt en ungdomsuddannelse ligger under

landsgennemsnittet

Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse for elever med afgangsår i

2013 er samlet på 88,6 % - landsgennemsnittet er på 88,2 %

Andelen af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse indenfor 6 år efter 9. klasse er stabilt

fra 2012-2014 og ligger alle årene over landsgennemsnittet, som i øvrigt er faldende.

Andelen af elever, der har søgt en gymnasial uddannelse efter 9. kl. er stigende og ligger over

landsgennemsnittet

Andelen af elever, der har søgt en gymnasial uddannelse efter 10. kl. er faldende men stadig over

landsgennemsnittet

Andelen af elever, der har søgt en erhvervsuddannelse efter 9. kl. er faldende og ligger under

landsgennemsnittet.

Andelen af elever, der har søgt en erhvervsuddannelse efter 10. kl. er stigende og ligger i 2014/15 over

landsgennemsnittet

Andelen af elever, der har søgt 10. kl. efter 9. kl. er faldende og ligger under landsgennemsnittet.

Sammenfattende vurdering af overgange til ungdomsuddannelse

Skoleforvaltningen er tilfreds med, at andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse er over

landsgennemsnittet. Ligeledes er andelen af elever, der forventes at afslutte mindst en ungdomsuddannelse indenfor 6 år

efter 9. klasse stabilt mens landsgennemsnittet er faldende, og endnu et tegn på at de unge bliver godt forberedt til en

ungdomsuddannelse i grundskolen.

Skoleforvaltningen er opmærksom på, at en større del af eleverne søger en gymnasial uddannelse. Der er en positiv

tendens i, at flere elever søger en erhvervsuddannelse efter 10. kl.

I forbindelse med arbejdet med Ungestrategien er der allerede fokus på den udfordring at få elever vælger en

erhvervsuddannelse. Derudover har Byrådet i efteråret 2015 godkendt en ny organisering af 10. klasse, der betyder en

endnu tættere kobling til erhvervsuddannelserne. Endelig arbejder skolerne bl.a. igennem erhvervsplaymakerne på at

skabe tættere sammenhæng mellem skolerne og erhvervslivet. Det er derfor vurderingen, at der ikke er behov for at

iværksætte yderligere indsatser i forhold til at styrke elevernes overgange og fastholdelse i ungdomsuddannelse.

31

Specialskoler

Det tilgængelige datamateriale for specialskolerne er meget forskelligt, og det er vanskeligt at få et entydigt billede af

skolernes faglige og trivselsmæssige udvikling ud fra det tilgængelige datamateriale.

Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra Skoleforvaltningen og repræsentanter fra specialskolerne,

som skal undersøge, hvilke andre typer af data- og observationsmateriale end de tilgængelige, der kan være med til at

give et mere realistisk indblik i specialskolerne faglige og trivselsmæssige udvikling.

Derudover er der lavet aftale om, at medarbejdere fra specialskolerne sammen med Skoleforvaltningen deltager i en

arbejdsgruppe, hvor der undersøges, hvordan specialskolernes individuelle elevplaner kan integreres i læringsplatformen.

9. klasseprøver

Specialskolerne arbejder med målstyret undervisning og elevernes fagfaglige udvikling. De har fokus på, at alle de elever,

der har en mulighed for at tage folkeskolens 9.-klasseprøver, gør det. En mindre gruppe af eleverne tager 9.-klasseprøven

i enkelte fag, og andre elever tager delprøver i de enkelte fag.

De nationale test

Specialskolerne arbejder målrettet med at integrere de nationale test som en del af skolernes evalueringskultur og -

systematik. Skolerne arbejder systematisk med at få indblik i, hvilke elever der har forudsætninger for at kunne tage

testene.

Elevfravær

På de specialskoler, hvor der forlægger datamateriale på elevfravær, fremgår det, at elevfraværet er faldende. Skolerne

arbejder fortsat systematisk med at analysere elevfraværet med henblik på yderligere at kunne nedbringe det.

Trivselsmåling

De specialskoler, der har gennemført trivselsmålingen, er tilfredse med resultat. Resultaterne er ikke markant anderledes

end det samlede resultat for Aalborg Kommune.

32

Mål for skolerne

Som nævnt tidligere er der gennemført læringssamtaler med alle skoler i november til januar. I samtalerne har den enkelte

skoles egne kvalitetsrapport-data været drøftet. Derudover er der sat spot på to emner; dels læringsmålstyret undervisning

og dels hvordan skolerne har arbejdet med trivselsmålingen. Som en del af samtalen opstillet en række proces- og

resultatmål. De mål som oftest er nævnt er:

Procesmål

Læringsplatformen skal blive et aktiv i forhold til børnenes læring

Der arbejdes med systematikker omkring læsning

Der arbejdes med evalueringskultur med tæt opfølgning på elevernes resultater

Der arbejdes på at give eleverne mere medbestemmelse på egen læring

Der arbejdes med det gode arbejdsmiljø

Der arbejdes på, at vejlederressourcerne bliver et aktiv i forhold til elevernes læring og trivsel

Der arbejdes på at implementere tankerne om Offentlig Leadership Pipeline fx i form af distribueret ledelse

Fortsat fokus på at implementere elementerne i folkeskolereformen

Der arbejdes med kvalificering af teamsamarbejdet

Resultatmål

Resultaterne i de nationale test skal forbedres

Resultaterne i 9. klasseprøverne skal forbedres

En større procentdel af eleverne skal få mindst 2 i både dansk og matematik

Skolens læseresultater skal forbedres

Elevfraværet skal nedbringes

Drengenes faglige præstationer skal forbedres

Sygefraværet i personalet skal nedbringes

Resultaterne i trivselsmålingen skal forbedres

Alle skolernes procesmål og resultatmål fremgår af bilag 7.

Handlingsplan for enkelte skoler Hvis det ud fra kvalitetsrapporten vurderes, at niveauet i skolevæsenet eller på en skole ikke er tilfredsstillende, skal der

udarbejdes en handlingsplan. Som tidligere nævnt foreslås i kvalitetsrapporten en række handlinger; herunder indsats for

at forbedre resultaterne i dansk, læsning på mellemtrinnet, indsats vedr. elevinddragelse og mobning osv. På alle skoler er

der desuden opstillet resultatmål og procesmål for den kommende periode.

Ud over ovenstående er der udarbejdet handlingsplan på de skoler, der af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er

udtaget til nærmere tilsyn. I 2015 har én skole i Aalborg Kommune – Tornhøjskolen – været udtaget til nærmere

undersøgelse i tilsynet, fordi den to år i træk har tre af de fire bundne prøvefag, som befinder sig i bund 10 pct. i hele

landet.

Efter en nærmere undersøgelse af forholdene omkring skolen er styrelsen blevet bekendt med, at der allerede lokalt er

iværksat en række initiativer med henblik på at forbedre elevernes faglighed. Da skolen desuden samarbejder med

Undervisningsministeriets læringskonsulenter, foretager styrelsen sig på nuværende tidspunkt ikke yderligere i sagen.

Ministeriets læringskonsulenter og Skoleforvaltningen indgår i dialog med skolen med henblik på at sikre, at det

igangværende samarbejde håndterer de udfordringer, som screeningen har afdækket.

Documents

Kvalitetsrapport 2015 Aalborg Kommune · evalueringskultur, læringsmålstyret undervisning, udvikling af Pædagogisk LæringsCenter (PLC). Derudover blev der igangsat to centrale