Indholdsvejledning til EMU.dk Udgave af 18-12-2015 ver. 1.3

Denne indholdsvejledning til Danmarks Læringsportal EMU.dk er udarbejdet af grundskolecentret i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), og vejledningen er tænkt som en hjælp til udarbejdelsen af undervisningsforløb og faglige inspirationsmaterialer til emu.dk.

Vejledningen beskriver, hvorledes de forskellige afsnit i undervisningsforløb og faglige inspirationsmaterialer til publicering på emu.dk skal bygges op, og hvad afsnittene skal indeholde. Samtidig indeholder vejledningen gode råd til det, som producenter af materialer til emu.dk, bør være særlige opmærksomme på. Endelig præsenterer vejledningen samarbejdsmodellerne for udarbejdelse af materialer til emu.dk

Som supplement til dette dokument kan du også læse de redaktionelle retningslinjer for vidensportalen, emu.dk her:http://www.emu.dk/modul/redaktionelle-retningslinjer-emu

I ver. 1.3 er der markante ændringer i skabelonen for Faglig Inspirationsmodul/Læringsaktiviteter (s. 14)

1

IndholdsfortegnelseIndholdsvejledning til EMU.dk...........................................................................1Lærere og pædagogisk personale......................................................................4

7 indholdstyper på EMUens grundskoleområde:............................................4Definition af indholdstyper.................................................................................4

Undervisningsforløb........................................................................................4Faglig inspiration/ læringsaktiviteter..............................................................4Metoder...........................................................................................................4Cases................................................................................................................4Værktøjer.........................................................................................................5Andet................................................................................................................5

Skabelon for undervisningsforløb.......................................................................6Introduktionsside.............................................................................................6Titel på undervisningsforløb............................................................................6Manchet...........................................................................................................6Formål..............................................................................................................6Omfang............................................................................................................6Planlægning.....................................................................................................6Omsatte læringsmål........................................................................................6Tegn på læring.................................................................................................8Evaluering i planlægningsfasen......................................................................8Gennemførelse.................................................................................................8Evaluering........................................................................................................9

Elevernes læringsudbytte – selvevaluering..................................................9Elevernes læringsudbytte – lærerens vurdering – feedback........................9Lærerens undervisning – selvevaluering......................................................9Lærerens undervisning – elevens vurdering – feedback..............................9

Det gode læringsmål og tegn på læring........................................................10Skabelon for faglig inspiration – Læringsaktivitet........................................14Titel på læringsaktivitet................................................................................14Manchet.........................................................................................................14Fra Fælles Mål til omsatte læringsmål.........................................................14Undervisningsaktivitet...................................................................................14Tegn på læring...............................................................................................14Evaluering......................................................................................................15

2

Samarbejdsmodel for eksterne aktører til udarbejdelse af materialer til EMUen..............................................................................................................16

To modeller for samarbejde:..........................................................................16Model 1 – Omtale modul.............................................................................16Model 2 – Samarbejdsaftale.......................................................................16

Proces............................................................................................................17

3

Lærere og pædagogisk personale

7 indholdstyper på EMUens grundskoleområde: Undervisningsforløb Faglig inspiration/læringsaktiviteter Metoder Cases Værktøjer Situationer Andet (artikler, forskningsrapporter mm.)

Der er udviklet skabeloner for indholdstyperne Undervisningsforløb og Faglig Inspiration til lærere og pædagogisk personale.

Definition af indholdstyperI dette afsnit gives en uddybende beskrivelse af de forskellige indholdstyper for grundskolen.

UndervisningsforløbIndholdstypen undervisningsforløb tager udgangspunkt i relationsmodellen og principperne for læringsmålstyret undervisning. Der beskrives en hel fast struktur for, hvordan et undervisningsforløb struktureres - f.eks. at det indeholder tre faser, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering.

Den nuværende skabelon for udarbejdelse af undervisningsforløb fremgår på side 6.

Faglig inspiration/ læringsaktiviteterIndholdstypen defineres som en konkret læringsaktivitet, som ikke er et struktureret undervisningsforløb, men en konkret aktivitet til et undervisningsforløb. Modulet skal tage udgangspunkt i en skabelon, som adresserer tankerne i relationsmodellen og læringsmålstyret undervisning. Det betyder fx, at der vil være nogle faste indholdsmæssige standarder, som skal beskrives. Se side 14.

MetoderMaterialer som defineres som metode kan være undervisnings- og arbejdsmetoder. De materialer/moduler skal kunne læses på tværs af fagene eller være specifikke metoder inden for faget.Her kan der f.eks. være tale om klasseledelse, coorporative learning, arbejdsmetoder i forbindelse med trivsel, beskrivelser af teamsamarbejde mv.

4

CasesIndholdstypen defineres som en beskrivelse fra praksis, hvor en forvaltning eller skole har gjort sig gode erfaringer med arbejdet med en relevant indholdsmæssig udfordring. Der lægges vægt på at få praktiske detaljer med, så andre kan lære af cases’ene. Andre skal kunne ”kopiere” og tilpasse til egen virkelighed, ligesom de skal have bevæggrunde og beskrivelser af, hvad der ikke virkede.

Foreløbig skabelon: Titel Manchet Brødtekst

o Hovedkonklusionerne Hvad virkede og hvad virkede ikke

o Hvordan kan det bruges i praksis af andreo Beskrivelse af det konkrete arbejdeo Kontaktoplysninger på skolen/forvaltningen

(Institution/forvaltning skal godkende, at kontaktoplysninger kan bruges på EMUen).

VærktøjerIndholdstypen defineres som et konkret værktøj til brug for at arbejde med ”hvordan-spørgsmålet” i reformen, fx et værktøj, som beskriver hvordan, der kan arbejdes bevidst og målrettet med forandringer, så man både bygger videre på det gode, der fungerer, og indarbejder nye, gode initiativer som trækker i retning af målet.

AndetIndholdstypen defineres som artikler af forskellig karakter, forskningsrapporter, praksisrettede publikationer. Det markeres tydeligt om der fx er brugt en gæsteskribent.

Skabelon til formidling af forskningsresultater – fremgår af de redaktionelle retningslinjer.Bemærk der findes også en skabelon til ”Artikler”

5

Skabelon for undervisningsforløb

Introduktionsside

Angiv fag, klassetrin, kompetenceområde og færdigheds- og vidensmålpar for forløbet. Der må gerne være mere end et færdigheds- og vidensmålpar per forløb, men antallet skal også være overkommeligt. Forløbet må gerne være tværfagligt.

FagKlassetrinKompetenceområdeFærdigheds- og vidensmålpar

Titel på undervisningsforløb (Angiv titel)

Manchet(Max 1,5 linje)

FormålI dette afsnit give en kort introduktion til forløbet:

Beskriv formål med forløbet. Beskriv hvordan forløbet peger ind i faget og hvad eleverne skal opnå ved forløbet, herunder med fokus på kompetencer i faget.

Kort og overordnet beskrives forløbets indhold

OmfangAngiv ca. omfang i lektioner.

Udarbejdet af XX (det skal altid fremgå hvem det er udarbejdet af)

Planlægning Dette afsnit er en indledning til de efterfølgende afsnit om planlægning: 1. Omsatte læringsmål 2. Undervisningsaktiviteter 3. Tegn på læring 4. Evaluering.

I dette afsnit beskrives: Indledning til efterfølgende afsnit om planlægning Indledende overvejelser om elevforudsætninger for forløbet:

o Hvad er afgørende forudsætninger for, at eleverne kan gennemføre forløbet?

o Hvad er det eleverne kan i forhold til kompetenceområdet? På den baggrund opstilles læringsmål, som er relevante for eleverne.

6

Omsatte læringsmålDette afsnit skal beskrive, hvad eleverne skal kunne ved afslutningen af undervisningsforløbet. Omsæt de udvalgte færdigheds- og vidensmål til evaluérbare læringsmål for forløbet på baggrund af en vurdering af, hvad læringsudbyttet for elevgruppen vil være. Udfyld nedenstående skema.

Læringsmålene skal være et styringsredskab for undervisningsforløbet – primært for læreren, men også for eleverne. Det er derfor vigtigt, at der opstilles få, præcise læringsmål. Det konkrete antal mål for et undervisningsforløb afhænger af længden, omfanget og kompleksiteten af forløbet. Men UVM foreslår 3 – 4 læringsmål for et undervisningsforløb med 12 lektioner. For kortere forløb, kan der være tale om 1 – 2 læringsmål. I tværfaglige forløb skal der angives relevante læringsmål fra alle de involverede fag.

Læringsmålene skal opstilles for hele klassen – ikke for hver enkelt elev. Det er i opstillingen af tegn på læring, at der arbejdes med differentiering i forhold til elevernes forudsætninger. Læringsmålene skal begynde med ”Eleverne kan…”I formuleringen aflæringsmål og tegn på læring bør der så vidt muligt anvendes verber, som kan observeres, fx udregne, fremstille, oversætte, forklare. Undgå verber som fx reflektere, som er svære at observere tegn på

Se også afsnittet ’Det gode læringsmål og tegn på læring’ for flere gode råd til formuleringen aflæringsmål og tegn på læring.

Fælles tekst:Nedenfor er opstillet læringsmål for undervisningsforløbet på baggrund af Fælles Mål.

Kompetenceområde Kompetencemål[Kompetenceområde 1][Kompetenceområde n]

Færdigheds- og vidensmål Omsatte læringsmål[Færdigheds- og vidensområde]Eleven kan..Eleven har viden om…

[3-4 læringsmål for undervisningsforløbet]

[Færdigheds- og vidensområde]Eleven kan..Eleven har viden om…[Færdigheds- og vidensområde]Eleven kan..Eleven har viden om…

Undervisningsaktiviteter

7

Dette afsnit skal ses i relation til den mere grundige beskrivelse af undervisningsaktiviteten under gennemførelsesfasen.

I dette afsnit beskrives indledende overvejelser om: Overvejelser om progression/faserne i gennemførelsen. Valg af undervisningsaktiviteter, arbejdsform og materialevalg i

forløbet Undervisningsdifferentiering løbende i forløbet

1. Beskriv de overordnede overvejelser ift. faserne i gennemførelsen (fx forforståelsesfase, udforsknings- eller undersøgelsesfase og konsolideringsfasen).

2. Beskriv undervisningsaktiviteterne. Det kan dreje sig om valg af emner, tema, problemstilling, læremidler, arbejdsformer, elevopgaver, samt de overordnede beslutninger vedr. lokaler, tid, organisering, kommunikationsformer eller roller.

Tydeliggør, hvordan undervisningsaktiviteterne støtter eleverne i at nå læringsmålene, og hvordan undervisningsaktiviteterne bidrager til elevernes læringsudbytte samt hvordan der kan undervisningsdifferentieres i forløbet. Der kan udarbejdes eksempler på undervisningsdifferentiering til en eller flere elevgrupper. Fx til eleven, der skal udfordres på et højere eller lavere niveau.

Tegn på læringI dette afsnit opstilles tegn på læring for hvert af læringsmålene. Udfyld skema nedenfor.

Tegn på læring skal tydeliggøre for læreren, om eleverne får et læringsudbytte af de konkrete undervisningsforløb. Tegn på læring er således tegn på, om eleven er på vej – eller har nået målet. Det er i tegn på læring, at læreren differentierer læringsmålet for klassen.

OBS: Da tegn på læring er graden af målopfyldelse af det enkelte læringsmål, skal der opstilles tegn på læring på flere niveauer for hvert læringsmål. UVM opstiller tre niveauer af målopfyldelse for hele klassen – ikke for den enkelte elev.

Det er tegn, som læreren kan være opmærksom på. Tegn på læring kan fx være: Det, eleven kommunikerer (fx Eleven anvender begrebet fotosyntese korrekt) Det, eleven demonstrerer eller gør (fx Eleven anvender lysafstand som variabel ved et forsøg med fotosyntese)

8

De produkter, eleven skaber (fx Eleven laver et kurvediagram over fotosynteseaktiviteten)

I formuleringen af tegn på læring bør der så vidt muligt anvendes aktive verber, og verber som kan observeres. Tegn på læring skal formuleres ”Eleven [forklarer, beskriver etc.]…”

Fælles tekst:Tegn på læring skal tydeliggøre for læreren og for eleverne, om eleverne får et læringsudbytte af de konkrete undervisningsforløb. Tegn på læring er tegn på, om eleven er på vej – eller har nået målet.Nedenfor er opstillet tegn på læring for hvert læringsmål i tre niveauer. Omsatte læringsmål Tegn på læring[Omsat læringsmål 1] Niveau 1: [xx]

Niveau 2: [xx]Niveau 3: [xx]

[Omsat læringsmål 2][Omsat læringsmål n]

Evaluering i planlægningsfasenI dette afsnit beskrives meget kort indledende overvejelser om:

Hvilke evalueringsmetoder bruges i den løbende evaluering i forløbet

Evaluering uddybes yderligere i tredje fase om evaluering, se nedenfor.

GennemførelseBeskriv gennemførelsesfasen i en lektionsplan, der viser sammenhæng mellem læringsmål for forløbet og undervisningsaktiviteter. Forløbet kan deles op i mindre delforløb med tilhørende læringsmål, fx 1.-4. lektion og 5.-8. lektion.

Beskrivelsen af gennemførelsesfasen skal gøre læringsmålene og tegn på læring tydelige, herunder så læreren kan formidle synlige læringsmål til eleverne.

Nedenstående format kan anvendes til en lektionsopdelt beskrivelse af gennemførelsesfasen. Beskrivelserne skal give mulighed for tilpasning til den konkrete undervisningssituation og de konkrete elever.

Undervisningsaktiviteter

Hvad gør læreren? Hvad gør eleverne?

9

Beskriv kort lærerens facilitering af undervisningsforløbet

Beskriv elevernes rolle i undervisningsforløbet

EvalueringBeskriv, hvorledes elevernes læringsudbytte evalueres af både eleverne selv og af læreren. Udfyld tekst nedenfor.

Der skal som udgangspunkt gøres overvejelser om evalueringsmodellens fire dimensioner. Der er dog ikke krav om, at alle fire dimensioner medtages, hvis de ikke er relevante.

Elevernes læringsudbytte – selvevalueringHvordan får hver elev indblik i egen grad af målopfyldelse?Denne evaluering har afsæt i læringsmål og de indsamlede data fra tegn på læring.

Elevernes læringsudbytte – lærerens vurdering – feedbackHvordan får læreren overblik over hver elevs grad af målopfyldelse?Denne evaluering har afsæt i lærings-mål og de indsamlede data fra tegn på læring.

Lærerens undervisning – selvevalueringLærerens overvejelser over i hvilket omfang undervisningsaktiviteterne støttede eleverne i at nå læringsmålene. Justering af undervisningen.

Lærerens undervisning – elevens vurdering – feedbackElevernes feedback til læreren i forhold til i hvilket omfang undervisningsaktiviteterne.

Fælles tekst:Efter forløbet evalueres elevernes læringsudbytte [både af eleverne selv og af læreren]. Denne vurdering foretages på baggrund af læringsmål og tegn på læring.

[fagspecifik tekst om overvejelser ift. evaluering]

10

Det gode læringsmål og tegn på læring

Se eksempler på kortere og længere undervisningsforløb: Undervisningsforløb kan vises på to måder på Danmarks læringsportal. Eksempel på længere undervisningsforløbhttp://www.emu.dk/modul/eine-reise-nach-berlinEksempel på et kortere undervisningsforløbhttp://www.emu.dk/modul/rap-og-hip-hop-0

Hvordan formulerer jeg det gode læringsmål?Læringsmålene skal være retningsgivende for lærer og elever for, hvad klassen skal lære i et undervisningsforløb. Der må derfor ikke være for mange mål. Der skal således opstilles få og præcise læringsmål for et undervisningsforløb af kortere eller længere varighed. Antallet af læringsmål for et undervisningsforløb afhænger af omfanget og kompleksiteten af forløbet, men ministeriet anbefaler omtrent 3 – 4 for et undervisningsforløb på 12 lektioner. For kortere forløb, kan der være tale om 1 – 2 læringsmål.

OBS: Flere af de undervisningsforløb, som professionshøjskolerne har udarbejdet for UVM, har flere læringsmål, end der anbefales. Dette vil blive rettet i løbet af efteråret 2015.

De gode læringsmål er formuleret: på en måde, der gør dem anvendelige som styringsredskab for lærerens

planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Læringsmål skal med få ændringer af ordvalg kunne formuleres sådan, at eleverne kan bruge dem som styringsredskaber i deres læreproces. Derfor skal læreren formulere læringsmålene, så de er så tydelige som muligt og i hele sætninger. Det er elevernes læring, der er i centrum. Derfor skal målene formuleres med eleverne som subjekt. For eksempel ”Eleverne kan multiplicere med brøker” eller ”Eleverne kan forklare, hvordan man multiplicerer”.

som skridt på vejen til mere langsigtede mål. De skal være smallere og mere konkrete og være mål for det nye, eleverne skal lære i et forløb eller en lektion.

smalle og konkrete. Fælles Måls færdigheds- og vidensmål er forholdsvis brede mål for det, eleverne skal sigte mod at lære inden for et trin. Dem skal læreren derfor omsætte til læringsmål, som er smallere og mere konkrete.

Som mål for det nye, eleverne skal lære i et forløb. Læreren skal formulere målene sådan, at det er tydeligt, at det, eleverne skal lære, er noget, som bygger ovenpå det, de fleste allerede kan. I ethvert forløb skal eleverne ikke alene lære nyt. De skal også bruge noget af det, de allerede har lært. Der kan være noget af det ”gamle”, de lige skal have frisket op undervejs i forløbet, eller noget, som nogle stadig har brug for lidt vejledning i, men det er praktisk at adskille det fra læringsmålene for det nye, de skal

11

lære, og som læreren har valgt indhold, materialer og metoder ud fra. Når læringsmålene er så tydelige, er de lettere at sigte mod for både elever og lærer og lettere at evaluere ud fra. Samtidig kan de bidrage til, at den faglige progression bliver tydelig for eleverne.

Tydelige. Selvom læreren godt ved med sig selv, hvad han eller hun sigter mod, at eleverne skal lære, er det vigtigt at undgå indforståede vendinger. Målene skal kunne formuleres tydeligt for eleverne, og samtidig skal målene også kunne forstås af forskellige samarbejdsparter, andre lærere, skolepædagoger, forældre m.m.

Som opklarende og afklarende spørgsmål i samarbejde med kollegaer. Lærere kan derfor have gavn af at drøfte læringsmål med hinanden. Det vil sige drøfte, hvad det vil sige at lære en bestemt faglig færdighed. Hvis læringsmålet eksempelvis er, at eleverne skal lære at multiplicere med udgangspunkt i en specifik metode, fordrer det at formulere læringsmål på lektionsniveau, at læreren stiller sig selv spørgsmål som: Hvad vil det sige at kunne multiplicere med denne metode? At eleverne kan regne med metoden? At eleverne kan sprogliggøre, hvad de gør, når de regner med metoden? At eleverne kan definere for andre, hvad multiplikation er? osv. Svar på spørgsmål som disse kan udgøre tegn på læring. Formulering af læringsmål og tegn på læring handler altså om at stille sig selv opklarende og afklarende spørgsmål.

Brede, så eleverne kan anvende mange eksempler. I den undervisning, læreren tilrettelægger, skal eleverne ofte arbejde med nogle bestemte eksempler. Det kan være tekster i dansk, en bestemt begivenhed i historie, et bestemt dyr i natur/teknologi eller lignende. Det er klart, at eleverne gennem forløbet skal komme til at vide noget om eksemplerne og gøre noget med dem, men det er ikke eksemplerne, der er målet. Som mål for viden i brug. Målet er, at de lærer noget, som de kan anvende og udvikle også i arbejdet med andre eksempler. Derfor er det hensigtsmæssigt, at læringsmålene formuleres som mål for det, eleverne kan bruge på mange eksempler og ikke som mål knyttet til kun det ene eksempel.

Som mål for viden i brug. Læringsmål er mål for viden i brug. Eleverne skal tilegne sig viden for at kunne bruge den viden i udviklingen af faglige færdigheder. Eleverne skal nå frem til at vide og forstå en masse, men ikke som en passiv viden eller forståelse. De skal lære at udregne, fremstille, oversætte, forklare, analysere, modellere, sammenligne, vurdere osv. Det skal de lære, og det skal de vise, at de kan, som tegn på læring.

Du kan læse mere om, hvad der karakteriserer et godt læringsmål, og hvilke overvejelser du skal gøre dig i formuleringen af læringsmål og tegn på læring i ”Guide til formulering af læringsmål og tegn på læring” (Bodil Nielsen og Helle Plauborg, 2014):

Checkliste for formulering af læringsmål Få, præcise mål, der er retningsgivende for hele undervisningsforløbet

12

Læringsmål for hele klassen - ikke for den enkelte elev. Læringsmål begynder med ”Eleverne kan..”.

Smalle, konkrete og tydelige mål, som eleven, forældre og kolleger forstår Beskriver det nye, eleverne skal lære Som skridt på vejen til mere langsigtede mål Læringsmålet beskriver viden i brug (færdigheder), fx udregne, fremstille,

oversætte, forklare… Læringsmålene er formuleret bredt, så eleverne kan bruge deres færdighed

på mange eksempler - ikke som mål knyttet til det ene eksempel

Eksempel på læringsmål (engelsk)Færdigheds- og vidensmål Omsatte læringsmålLytning (fase 2)

Eleven kan forstå hovedindholdet af autentiske tekster om samfundsrelaterede emner.

Eleven har viden om kombination af teknikker til lytning.

Eleverne kan deltage i samtaler på engelsk om indholdet i autentiske tekster og filmklip.

Eleverne kan diskutere forskellige måder at forstå kultur på.

Eleverne kan argumentere for et synspunkt på engelsk.

Interkulturel kontakt (fase 1) Eleven kan kommunikere om

egne og andres kulturmøder. Eleven har viden om potentielle

konfliktpunkter i kulturmøder.

Hvordan formulerer jeg de gode tegn på læring?

Der skal opstilles tegn på læring i tre niveauer for hvert enkelt læringsmål.• Tegn på læring skal tydeliggøre for læreren, om eleverne får et

læringsudbytte af de konkrete undervisningsforløb.• Tegn på læring er tegn på, om eleven er på vej – eller har nået målet.• Det er i tegn på læring, at læreren differentierer læringsmålet for

klassen.• Opmærksomhedspunkter

• Da tegn på læring er graden af målopfyldelse af det enkelte læringsmål, skal der opstilles tegn på læring på flere niveauer for hvert læringsmål

• UVM anbefaler, at der opstilles tre niveauer af målopfyldelse for hele klassen – ikke for den enkelte elev.

Elevernes tegn på læringsudbytte synliggøres i undervisningen i:

13

Det, eleven kan kommunikere Det, eleven i praksis kan demonstrere De produkter, eleven kan skabe

Eksempel på tegn på læring (engelsk)Omsat læringsmål Tegn på læringLytningEleverne kan deltage i samtaler på engelsk om indholdet i autentiske tekster og filmklip

Niveau 1: Eleven genfortæller hovedindholdet i autentiske tekster og filmklip.

Niveau 2: Eleven forklarer hovedindholdet og kommer med enkelte eksempler på forskelle i de forskellige autentiske tekster og filmklip.

Niveau 3: Eleven sammenligner indholdet i autentiske tekster og filmklip med andre tekster eller situationer.

Interkulturel kontaktEleverne kan diskutere forskellige måder at forstå kultur på.

Niveau 1: Eleven forklarer, hvad et beskrivende og dynamisk kultursyn er.

Niveau 2: Eleven finder forskelle og ligheder i et beskrivende og dynamisk kultursyn.

Niveau 3: Eleven diskuterer, hvilke betydninger et beskrivende eller dynamisk kultursyn har [for dem selv og andre].

Interkulturel kontaktEleverne kan argumentere for et synspunkt på engelsk.

Niveau 1: Eleven udtrykker sit synspunkt i diskussion om kulturmøder og argumenterer med egne oplevelser.

Niveau 2: Eleven fremfører forskellige synspunkter i en diskussion om kulturmøder og argumenterer med henvisning til egne oplevelser, autentiske tekster og filmklip.

Niveau 3: Eleven kommer med relevante vurderinger af egne og andres argumenter og deres indhold i en diskussion om kulturmøder

Baggrundsviden for undervisningsforløbSe den generelle vejledning for læringsmålstyret undervisning her:

14

http://www.emu.dk/modul/kom-i-gang-med-l%25C3%25A6ringsm%25C3%25A5lstyret-undervisning

15

Skabelon for faglig inspiration – LæringsaktivitetAngiv fag, klassetrin, kompetenceområde og færdigheds- og vidensmålpar for forløbet. Der må gerne være mere end et færdigheds- og vidensmålpar per forløb, men antallet skal også være overkommeligt. Tilstræb 1-2 færdigheds- og vidensmålpar. Forløbet må gerne være tværfagligt.

FagKlassetrinKompetenceområdeFærdigheds- og vidensmålpar

Titel på læringsaktivitet (Angiv titel)

Manchet(Max 1,5 linje)

Kort BeskrivelseDette afsnit indledes med teksten:Planlæg aktiviteten med afsæt i elementerne læringsmål, undervisningsaktivitet, tegn på læring og evaluering.

Herudover kan indgå indledende korte betragtninger vedr. formål, elevforudsætninger, særlige oplysninger mv.

Udarbejdet af XX (det skal altid fremgå hvis udarbejdet af eksternt part)

Fra Fælles Mål til omsatte læringsmål Dette afsnit skal indeholde 1-2 omsatte læringsmål og indledes med teksten:.

I det følgende er opstillet læringsmål for aktiviteten på baggrund af Fælles Mål: Eleverne kan …

UndervisningsaktivitetBeskriv aktiviteten, så det hurtigt står klart for læseren, hvad den går ud på. Sørg for så vidt muligt at komme omkring væsentlige elementer som arbejdsform, undervisningsdifferentiering, materialevalg samt relevante kontekst for brug af aktiviteten.

I afsnittet skal udover ovenstående elementer indgå en tabel, hvor det tydeliggøres, hvad henholdsvis lærer og elever konkret skal gøre. Hvad gør læreren? Hvad gør eleverne?Læreren… Eleverne…

16

Tegn på læringAfsnittet indledes med teksten:

Tegn på læring skal tydeliggøre for læreren og for eleverne, om eleverne får et læringsudbytte af de konkrete undervisningsforløb. Tegn på læring er tegn på, om eleven er på vej – eller har nået målet. I det følgende er opstillet tegn på læring i tre niveauer.

Herefter indsættes flg. tabel:

Omsat læringsmål Tegn på læringEleverne kan … Fx

1. Eleven udpeger…2. Eleven beskriver…3. Eleven forklarer…

I forbindelse med de tre niveauer er det vigtigt, at der anvendes aktive observerbare verber – ikke nye læringsmål!

EvalueringAfsnittet indledes med teksten:

Tegnene på læring anvendes som led i den løbende evaluering. Herudover evalueres aktiviteten i sammenhæng med det forløb, den indgår i.

Teksten kan evt. erstattes/suppleres af en længere tekst, hvori der indgår mere konkrete eksempler på evaluering i forbindelse med læringsaktiviteten.

17

Samarbejdsmodel for eksterne aktører til udarbejdelse af materialer til EMUen

To modeller for samarbejde:Der kan benyttes to modeller i forbindelse med udarbejdelse af inspirationsmateriale fra eksterne aktører til emu.dk for grundskoleområdet.

Materialet kan placeres forskellige steder på EMUen: Under relevante målpar for fagene

o Fx undervisningsforløb eller læringsaktivitet til et fag Båndet ”Faget i fokus”

o Fx værktøjer og guides til elementer i faget Båndet ”Indhold på tværs af fagene”

o Fx materialer om en af reformens temaer Under et eksisterende tema.

o Fx materialer der omhandler et eksisterende tema

Placeringen af materialet aftales i dialog mellem STUK og den eksterne aktør.

Model 1 – OmtalemodulOprettelse af omtalemodul med link til ekstern aktørs website med gratis materialer og kvalitetssikring af deres materialer i forhold til STUKs kvalitetsniveau for indhold på emu.dk.

Model 2 – SamarbejdsaftaleGrundskoleområdet har flere forskellige aktører, som producerer indhold til folkeskolens fag og emner. Indholdet skal være i et læringsmålstyret perspektiv og samarbejdet kan blandt andet beskrives i en samarbejdsaftale med den eksterne aktør, som kan indeholde:

Krav om opfyldelse af reformens målsætning. Materialet skal tage udgangspunkt i UVM’s rammer for læringsmålstyret undervisning samt redegøre for opfyldelse af reformens målsætninger om fx varieret og anvendelsesorienteret undervisning.

Udarbejdelse af aftale om leverance og tidsplan.

Det foreslås af samarbejdet startes med en workshop, hvor der forventningsafstemmes i forhold til antal, indholdet i inspirationsmaterialerne og layout, billeder og leveringsform.

STUK kvalitetssikrer alle inspirationsmaterialer, som skal på emu/vidensportalen, hvilket betyder, at der kan forekomme bemærkninger/justeringer til de modtagne materialer. STUKs kvalitetskrav til materialer er:

18

o Krav til brug af emu.dk’s skabeloner for henholdsvis undervisningsforløb og faglig inspiration.

o Krav om balance i faget med hensyn til antal af materialer, som udvikles. Det betyder, at der ikke må være en skævfordeling af inspirationsmaterialer blandt fagenes kompetenceområder samt i forhold til den politiske linje for faget.

o Artikler (Angiv titel, manchet og brødtekst)

Alle materialer ledsages af to billeder, der relaterer til indholdet. Billederne leveres i størrelsen 1200 pixel i bredden og billederne er ophavsretsmæssigt clearet.

o Se kravspecifikationer i de redaktionelle retningslinjer for EMU: http://www.emu.dk/modul/redaktionelle-retningslinjer-emu

Indholdsmaterialet levers tillige i både word og pdf

Materialet skal leve op til de tekniske specifikationer fra STUK:o Se dokument med redaktionelle retningslinjer for EMU:

http://www.emu.dk/modul/redaktionelle-retningslinjer-emu

ProcesEksterne aktører udarbejder materialerne i dialog med STUK.

19