kontrakt 09

Kontrakt 2008

Skibstedskolen

Rebild kommune

Forvaltningschef

Kontraktholder

Udvalgsformand

Kontrakten gælder for perioden ___________og frem til ____________.

Baggrund for kontraktstyringKontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, forvaltninger og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror på, at beslutninger og dispositioner bedst træffes tæt på borgerne og brugerne. Det indebærer som overordnet styringsprincip, at det er tilstræbt at tillægge institutionsledelse m.v. så store kompetencer det findes muligt og realiserbart i forhold til balance mellem decentralstyring og centralt overblik.

Formålet med kontraktstyring:

At styrke den decentrale ledelse, ved at synliggøre kontraktholderen som frontfigur i forhold til udvikling af institution, medarbejdere og ydelser

At sikre en optimal ressourceanvendelse og økonomisk tankegang i organisationen ved at etablere en tæt sammenhæng mellem ansvar, kompetence og konsekvens i de daglige dispositioner

At styrke medarbejdertilfredsheden ved øget dialog om institutionens mål, rammer og udvikling

At styrke brugernes/bestyrelsernes indflydelse på den kommunale service i forhold til lokal dialog om de kommunale ydelser og kontraktområdets rolle i lokalområdet

At indarbejde kvalitetsstyring i den daglige dialog indenfor kontraktområdet for derigennem at skabe en ramme for fortsat udvikling af den kommunale service

At udvikle dialogen mellem politikere, forvaltning og kontraktområde

Det er vigtigt, at se kontraktstyring – ikke som et ekstra kontrolsystem, men som et styreredskab, der skal kunne fungere indenfor de værdier vi ønsker der skal være gældende i Rebild Kommune.

Ved kontraktstyring forstås i Rebild Kommune en forpligtende skriftlig aftale mellem kommunens politisk/administrative niveau og et kommunalt kontraktområde.

Kontraktstyring i Rebild Kommune skal på den ene side være dialogbaseret og på den anden side tilfredsstille de overordnede krav til styring, information og gennemsigtighed.

Kontrakten indgås i henhold til drejebogen for kontraktstyring for Rebild Kommune 2008.

- 2 -

1.0 Kontraktens parterKontrakten indgås mellem en kontraktholder, forvaltningsledelse og udvalgsformanden. Kontraktholderen forventes at være i løbende dialog med egne brugere, medarbejdere og pårørende omkring de mål, forpligtelser og rammer, der indgår i kontrakten.

2.0 Generelle aftalevilkårKontrakterne er ikke juridisk bindende og kan derfor ikke tages til en domstol. Kontrakten anses som en gensidig forpligtende aftale som begge parter forventes at opfylde og respektere.

Kontrakten beskriver en række krav til de kontraktholderen, men giver også en række frihedsgrader og kompetencer i forhold til den daglige ledelse.

Der indgås kun én kontrakt for hvert kontraktområde. I tilfælde, hvor et kontraktområde refererer til flere forvaltninger og/eller politiske udvalg, indgås der kun én samlet kontrakt.

Kontraktstyrede områder er en del af Rebild Kommunes organisation og ledelsessystem, og skal derfor arbejde efter den til enhver tid gældende lovgivning, Byrådets overordnede målsætninger og politikker m.v.

2.1 Navn og adresse

Kontraktområde: SkibstedskolenAdresse: Skibstedvej 26Postnummer/By: 9293 KongerslevTelefonnummer: 99 88 79 50E-mail: [email protected]

2.2 Kontraktområdets værdigrundlagKontraktområdet skal uddybende forklare hvilke grundlæggende værdier det er det bygger på

Professionalisme:

Vi skal udvikle skole-hjem samarbejdet gennem et gensidigt og forpligtende samarbejde mellem forældre og medarbejdere, byggende på åbenhed, tryghed, tillid og medansvar.

Vi skal satse på begrebet ”det hele menneske” ved at vise respekt og ydmyghed for handicapkulturen og opfatte alle som ligeværdige og

- 3 -

betydningsfulde. Vi skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs personlige kompetencer og med udgangspunkt i fællesskabet udvikle individualiteten. Vi skal bestræbe os på at skabe et så realistisk selvbillede som muligt hos eleven og dennes forældre. Vi skal tage udgangspunkt i det eleven kan og ikke i det eleven ikke kan. Vi skal skabe helhed i elevens hverdag. Vi skal stræbe efter at have et så højt informationsniveau som muligt på alle planer. Vi skal stræbe efter evnen til dialog, så den bliver en naturlig del af skolens kultur. Vi skal stræbe efter, at vedtagne beslutninger og prioriteringer efterleves i det daglige arbejde, uanset egne personlige ønsker og holdninger. Vi skal sikre kvalitet og effektivitet gennem personlig og faglig udvikling i ledelsen og blandt medarbejderne for der igennem at fremme delegation ansvar og kompetence.

Engagement:

Vi skal deltage aktivt i hverdagens interne beslutningsprocesser. Vi skal påtage os et personligt medansvar for realiseringen af mål og strategier. Vi skal fremme et positivt omdømme for arbejdspladsen ”Skibstedskolen” og samtidig være værdige repræsentanter for Rebild Kommune.

Samarbejde og respekt:

Vi skal i vores indbyrdes samarbejde anerkende hinandens faglighed. Vi skal lægge vægt på at udnytte potentialer og ressourcer. Vi skal være fleksible og imødekommende overfor både arbejdsopgaver, ressourcer, tid, fysiske rammer og kollegaer, og derved medvirke til at skabe en levende arbejdsplads i stadig udvikling. Vi skal acceptere at udvikling, dynamik og effektivitet indebærer risiko for fejl. Vi skal være åbne omkring håndtering af konflikter. Vi skal lægge vægt på et tillidsfuldt fællesskab hvor vi drager omsorg for hinanden og herved skaber en kultur med en høj grad af arbejdsglæde og engagement hos den enkelte.

2.3 Lovmæssig hjemmelAlle indgåede MED-aftaler, overenskomster, love, regler, interne politiker m.v. forudsættes overholdt. Kontraktholderen vil i dagligdagen være ansvarlig herfor.

Lovmæssig hjemmel i forhold til den enkelte institution noteres (f.eks. lov om social service §xx, Folkeskoleloven m.v.): Folkeskoleloven.

2.4 Kerneydelser og opgaverKontraktområdets formål:

At drive undervisning og fritidstilbud for børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder i 1. – 10. klasse.

Kontraktområdets målgruppe:

- 4 -

Børn og unge med svære generelle indlæringsvanskeligheder fra 1. – 10. klasse.

Kontraktområdets kerneydelser:

Undervisning og fritidstilbud indenfor specialområdet.

Kontraktområdets interne organisation:

2.5 SamarbejdspartnereSamarbejdspartnere indenfor Rebild Kommunes organisation:

Børnehaven Troldehaven, PPR, elevernes sagsbehandlere, skolelæge/sundhedsplejerske, skoletandpleje og vognmænd.

Samarbejdspartnere udenfor Rebild Kommunes organisation:

Vinkelvejens børnehave, Hobro, PPR og sagsbehandlere, UUV fra Region Nord, bosteder og vognmænd.

- 5 -

Børne- og Ungdomsudvalg

Bestyrelse Skoleledelse

SFO Skole

2.5.1 Kontraktområdets deltagelse i konkrete/løbende projekterBeskrivelse af konkrete projekter institutionen deltager i.

3.0 Økonomiske vilkår3.1 Økonomisk ramme3.1.1 Budgetmæssig ramme (1 år)

Sted Art BudgetrammeInstitution Lønninger 12.186.300skolen Øvrig drift 1.538.520Institution Lønninger

Øvrig driftIndtægter

Samlet ramme

3.2 Forudsætninger for den økonomiske ramme – indtægterBeskrivelse af budgetforudsætninger for budgetrammen. Antal børn, antal ældre m.v.

Forudsætningen for budgettallet er et elevtal på 51.

- 6 -

4.0 Opfyldelse af de politiske vedtagne mål indenfor institutionenKontrakten skal afspejle de politiske vedtagne mål indenfor området. For at kunne gennemføre en succesrig kontraktstyringsproces, er det vigtigt, at der er dialog mellem politikere og kontraktholdere. Kontraktområderne skal indarbejde de politiske målsætninger i hverdagen, således at der er en sammenhæng til de politiske overordnede mål.

4.1 Planlægning vedr. opfyldelse af de politiske vedtagne mål

(skemaet kopieres til brug for mere end et indsatsområde)

Politisk målHvilke overordnede mål er der tale om?

SundhedHver skole skal fastlægge lokale indsatser, der sikrer, at motion og fysisk aktivitet er del af dagligdagen i skole og SFO.Det forudsættes, at der som minimum afholdes en årlig motionsdag og en årlig legedag i skoleregi. Desuden skal skolerne indtænke fysisk aktivitet i skolens dagligdag.

Aktuel status Hvorledes ser tingene ud i dag?Årlig motionsdag og idrætsdag (legedag)Svømning for alle elever på skolen hver uge og for SFO hver anden ugeRidning hver anden uge i SFOSportsplads og legeplads til rådighedSocialcykler som bruges både i skole og SFOSkolens udendørsfaciliteter har ikke særlige tilbud til børn med multiple funktionsnedsættelser udover en handicapgynge (F-gruppen)Alle børn har madpakker og frugt medFælles spisning i klasserne sammen med voksne

Kontraktområdets mål og delmålHvilken målsætning ønsker man at opfylde?Hvilke delmål skal opfyldes for at komme videre?Hvilken virkning ønsker man at opnå.

a) At afholde en – to årlige skolesportsdage, hvor alle deltager med en tilpasset disciplin / aktivitet

b) At etablere et cheerleader-hold som bistår arrangementer på skolen samt ved sportsbegivenheder

c) F-gruppen: At etablere en sansehave specielt for elever med multiple

- 7 -

funktionsnedsættelser

d) TB + COT klasserne: At klargøre for eleverne at idræt og motion har betydning for sundhed og

livskvalitet At gøre elverne bevidste om sammenhængen mellem kost og fysisk

aktivitet At forbedre elevernes kondition, mindske overvægt At eleverne oplever glæde ved, og lyst til, at udøve idræt

e) TA-klassen: At forældre til elever i TA bliver bevidste om kostens betydning for

elevernes sundhed, læring og adfærd At eleverne bliver i stand til at sammensætte en sund madpakke ud fra

et givent sortiment

f) G-gruppen: At eleverne får kendskab til sund kost og motion At modvirke overvægtige og trætte elever

MetodeHvilke ressourcer, midler og tiltag skal aktiveres?Hvordan skal det gøres, hvem gør det og hvornår?

a) Idrætslærerne planlægger og iværksætter holdinddeling og den daglige / ugentlige træning

b) Cheerleaderne etableres og øver i SFO-regi

c) F-gruppen: Personalet udarbejder mål for anvendelsen af sansehaven og udarbejder

detaljeret plan for sansehavens udformning og vedligehold og søger om midler hos fonde

d) TB + COT klasserne: En daglig morgen gå/løbetur af ca. 15 min. varighed Kurser på Teknisk Skole (kost, madlavning) Styrketræningsprogram en gang om ugen i ca. 20 min. pr. elev Madlavning hver 14. dag

e) TA-klassen: I kalenderåret 2008 overtager personalet i TA madpakkerne. De

”bestiller” pålæg ved forældrene og lader eleverne smøre deres egen mad hver dag

Hver dag indledes frokosten med 5 – 10 min. undervisning i sund kost To gange hjemsendes en ”tipskupon”, hvor forældrene testes i deres

viden om den mad eleverne har spist i løbet af halvåret

f) G-gruppen: Gennem hjemkundskab, idræt, svømning, ”ud af huset ture”, ture i

naturen Ugentlige temaforløb

- 8 -

Resultatkrav og evalueringHvad ønsker man at blive målt på?Hvilke krav stilles der til resultatet for succes?Hvornår og hvorledes evalueres?

b) I løbet af et skoleår er der afholdt mindst to sportsbegivenheder, hvor også cheerleaderne har optrådt

c) F-gruppen: Januar 2009 opgøres den økonomiske ramme for projektet og er

midlerne til rådighed forefindes en sansehave på Skibstedskolen senest den 15. okt. 2009

d) TB + COT klasserne: Elevernes kondital måles og bearbejdes i marts – juni 2008 Ved samtale og observation vurderes elevernes faglige formåen Elevernes vægt måles og bearbejdes i marts – juni 2008

e) TA-klassen: Alle spørgeskemaer kommer udfyldt retur Alle forældre møder til et forældremøde i november 2008, hvor

spørgeskemaer bliver debatteret På lejrskole smører eleverne selv deres madpakker ud fra et sortiment af

sunde og usunde varer Resultater sammenfattes i en skrivelse som offentliggøres på SkoleIntra

f) G-gruppen: Ved hjælp af SMTTE-modellen evalueres og resultaterne fremgår af

undervisningsplanerne, som opdateres tre gange årligt


Overgange mellem børnehave og skole, samt mellem skole og ungdomsuddannelseSkole og SFO skal i et samarbejde med børnehaver og ungdomsuddannelser sikre gode overgange til gavn for det enkelte barn/børnegrupper.

Aktuel status Hvorledes ser tingene ud i dag?UU-vejleder deltager i første forældremøde for udskolingseleverUdskolingselever deltager i præsentationskurser gennem UU-AalborgHvor muligheden foreligger besøges ungdomsuddannelsesstedet af forældre og lærerePAS-test følger relevante elever til videre ungdomsuddannelsesforløbDer er udarbejdet principper for modtagelsen af nye elever både fra anden skole og fra børnehaveSpørgeskema udleveres til nye forældre om tilfredsheden med modtagelsen på skolenOverlevering til videre skoleforløb foregår på overleveringsmøder og via undervisningsplanerKontraktområdets mål og delmålHvilken målsætning ønsker man at opfylde?Hvilke delmål skal opfyldes for at komme videre?

- 9 -

Hvilken virkning ønsker man at opnå.a) At der udarbejdes principper for god overgang fra skole til ungdomsuddannelse

for alle vores elever

b) At nogle af eleverne skal opleve en ungdomskultur som blandt andet indebærer, at de ikke bor hjemme

c) At nye elever og forældre får et større kendskab til skolens nuværende elever, personale og forældre og derved føler større tryghed ved skolestarten

d) F-gruppen: At udarbejde videoklip af børn med multiple funktionsnedsættelser som

en udvidelse af undervisningsplanen. Dette med henblik på aflevering til videre ungdomsuddannelsesforløb

e) G-gruppen: At forældre ved klasseskift indenfor G-gruppen oplever at personalet er

klædt på til at modtage deres børn

f) COT-klassen: At eleverne opnår selverkendelse i forhold til egne muligheder og

begrænsninger omkring fremtidig beskæftigelse og bomulighederMetodeHvilke ressourcer, midler og tiltag skal aktiveres?Hvordan skal det gøres, hvem gør det og hvornår?

a) I LU udarbejdes principper for god overgang fra skole til ungdomsuddannelse

b) I samarbejde med UU-vejleder afsøges nye tilbud for ungdomsuddannelse, som matcher et efterskoleophold, hvor eleverne bor. Eventuelt forsøger skolen selv at etablere et ungdomsuddannelsestilbud for børn med multiple funktionsnedsættelser

c) Nye elever og forældre bliver inviteret med til ”Åbent Hus Dag”, som afvikles umiddelbart før sommerferien

d) F-gruppen: Der indkøbes en UNI-server til brug for arbejdet med videoklip,

eventuelle videoanalyser foregår efter Vikoms principper. Hver elev får sin egen videoportefolie, som hvert år tilføjes nye videoklip

e) G-gruppen: Fælles aktiviteter på tværs af klasserne med deltagelse af de elever der

skal skifte klasse og det personale der skal modtage Fælles aktiviteter for alle elever på tværs af klasserne Opsamling laves mellem det afgivende personale og det modtagende

personale nogle uger efter modtagelsen i klassen

f) COT-klassen: Samtaler ud fra PAS-test og i forbindelse med det praktiske arbejde Besøg på relevante boformer og arbejdssteder

- 10 -


a) Der foreligger principper for god overgang fra skole til ungdomsuddannelse vedtaget af LU inden udgangen af skoleåret 2008/09

b) De af vores elever, der vil profitere af et ungdomsuddannelsestilbud, som er sammenlignelig med et traditionelt efterskoleophold får dette tilbud

c) Skolebegyndernes forældre deltager på ”Åbent Hus Dagen”

d) F-gruppen: Der foreligger 1 videoklip, eventuelt med tilhørende videoanalyse, i

forbindelse med undervisningsplanen på hver enkelt elev til sommerferien 2009, eller ved elevens overgang til andet tilbud. Der skal oprettes en videoportefolie på UNI-serveren til hver enkelt elev i F-gruppen

e) G-gruppen: Opsamling finder sted inden 15. september Spørgeskemaer udleveres til forældre om tilfredsheden med

modtagelsen i den nye klasse

f) COT-klassen: Ved to af forældre-/ elevsamtalerne er fremtidige muligheder på

dagsordenen Der er aftalt handlemøde med elevens sagsbehandler inden udgangen af

8. klasse


TrivselFolkeskolen i Rebild Kommune er som udgangspunkt for alle kommunens børn. Børn med en udadreagerende adfærd skal derfor også som udgangspunkt kunne rummes i kommunens almindelige folkeskoleklasser.Skolerne skal have fokus på:

At de professionelle omkring et barn med udadreagerende adfærd sikres faglige sparring og opkvalificering. At arbejde bevidst med kulturen, forventningerne til og synet på børn med udadreagerende adfærd som

værende en dal af skolens måde at tænke rummelighed på. At anvende redskaber/etablere forhold der sikrer, at den øgede rummelighed ikke sker på bekostning af de

andre elever i de almindelige folkeskoleklasser. At sikre en god dialog med forældre til børn med afvigende adfærd. At gøre den samlede forældregruppe bevidst om deres indflydelse på klassens rummelighed og trivsel.

Aktuel status Hvorledes ser tingene ud i dag?

a) Fælles frikvarter for alle elever og det samlede personale

b) Sporadisk brug af SMTTE-model

c) På grund af manglende indsigt i hinandens arbejdsområder forekommer der til tider misforståelser personalet imellem

- 11 -

d) SFO indgår i undervisningsplanerne

e) Eleverne er ikke klar over at de er handicappede. Forældrene ved at deres børn har problemer, men er ikke klar over deres eget barns handicap i forhold til klassekammeraternes

f) I dag er f-børnenes kommunikationsmåde beskrevet i hvert enkel elevs undervisningsplan, og dermed er kendskabet til elevens kommunikationsmåde hovedsagelig kendt af elevens primærvoksne


a) At det enkelte barn oplever frikvarteret som et frirum, og barnet oplades med energi og lyst til videre læringAt eleverne har mulighed for social kontakt bl.a. gennem leg og fælles aktiviteterAt de elever der har behov for fysisk aktivitet får de tilpasse udfordringer

b) At elevernes læring er i overensstemmelse med zonen for nærmeste udvikling

c) Få en mere anerkendende kultur i forhold til synet på barnet og hinandenFormindske evt. spændinger i personalegruppen

d) SFO: At sikre et kvalitetsløft og identifikation af pædagogens faglighed At alle børn i SFO kan fungere socialt i mindre grupper (3-4 børn)

e) TA-klassen: At det enkelte barn ved, hvad det vil sige at være handicappet. At forældrene får snakket sammen om deres børns handicap At det enkelte barn kender deres eget handicap Hvis målet nås kan det forventes at forældrene får større forståelse for

klassens problemer. At eleverne fratages en drillemulighed (de er alle lige)

f) F-gruppen: At udbrede elevens kommunikationsmåde til en større del af elevens

omverden. Gennem kommunikationspasset at give eleven mulighed for:

Hurtigt at præsentere sig selv At give væsentlige oplysninger om sin kommunikation til andre som

han/hun ikke kender At øge sine kommunikative kompetencer Fremme kommunikationen med andre Øge selvstændiggørelse og selvbestemmelse Afdramatisere mødet – så begge parter kan være trygge og tør tage

kontakt Få andre mennesker til at se mennesket bag

g) G-gruppen:

- 12 -

At eleverne kan begå sig i andre sammenhænge end i klassens ”lukkede minisamfund”

At eleverne lærer at læse hinandens signaler/sindsstemning At eleverne får kendskab til og lærer de etiske regler

h) OA-klassen: At eleverne får kendskab til hinandens familieforhold og bopæl med

henblik på anerkendelse af hinandens forskellighed At eleverne oplever at de hver især er mennesker med hver deres

kvaliteter

i) COT-klassen: At eleverne viser respekt for hinanden og accepterer hinandens svage

sider At eleverne har en sober omgangstone i klassen


a) Klassevis udtænkes løsningsforslag i forhold til afvikling af frikvarterLegepladsrenovering på ”Åbent Hus Dag” samt i legepladsudvalgetMed udgangspunkt i hvilke elever der harmonerer socialt og udviklingsmæssigt planlægges frikvarteret

b) PAS-screening bruges som afdækningsværktøj og SMTTE-modellen bruges som didaktisk værktøj

c) Vidensdeling og workshops

d) SFO: Der udarbejdes læreplaner for SFO Mediering, Marte Meo, Social Stories, KAT-kassen, SMTTE-modellen

e) TA-klassen: Klassen arbejder med emnet i løbet af året. På baggrund af

emnearbejdet indkaldes til forældremøde i foråret

f) F-gruppen: At der i samarbejde med barnets netværk (forældre, plejeforældre,

personale) udarbejdes et kommunikationspas til hvert enkelt elev i f-sporet

Passet skal være synligt og tilgængelig. Hænge på skoletaske eller kørestol, garderobeplads mm.

g) G-gruppen: Der arbejdes med Trin for Trin i den sociale træning Etiske regler såsom hvad der er rigtigt og forkert i forhold til vores måde

at handle, tænke og tale på, implementeres i alt hvad klassen foretager sig

Eleverne trænes i renlighed, som også er en del af de etiske regler, for at eleverne kan erfare at omgivelserne giver positiv respons på renlighed

Social træning sker på tværs af klasserne på skolen og ude af huset

- 13 -

h) OA-klassen: Hjemmebesøg hos alle elever Ugen afsluttes med ”Ugens Stjerne”, hvor alle elever skal forholde sig

positivt til den, der er ”Ugens Stjerne”

i) COT-klassen: I fællesskab at opstille klare samværsregler for klassen Lejrskole, fokusere på social træning


a) Legepladsen fremstår, inden kontraktens udløb, med mange udfoldelsesmuligheder som tilgodeser de forskellige børns behov. Overvejelser over udnyttelsen af frikvarter figurerer i undervisningsplanen

b) Hver enkelt klasse og SFO synliggør brugen af SMTTE-model og PAS-screening i klasse- og teamsamtaler

c) Ligger som et behandlet punkt på pædagogisk rådsmøde inden august 2009

d) SFO: Læreplaner fra SFO ligger som et supplement til undervisningsplanen Barnets bog ligger som dokumentation for halvdelen af børnene i

skoleåret 2008 Inden udgangen af skoleåret 2009 ligger den for alle elever Marte Meo klip over tid ligger på specielt udvalgte børn inden udgangen

af 2009

e) TA-klassen: At eleverne kan skelne mellem fysisk og mentale handicaps (simpel test

på klassen) At eleverne kan benævne deres eget handicap At forældrene deltager i forældremødet

f) F-gruppen: Alle elever i f-sporet skal inden kontraktens udløb være udstyret med

kommunikationspas Undersøge effekten af kommunikationspasset ved at spørge i barnets

primære og sekundære netværk: ”Har I oplevet en effekt?” og ”Er barnets sekundære netværk udvidet efter kommunikationspasset?”

g) G-gruppen: Inden start udarbejdes der SMTTE-model på hver enkelt elev med

udgangspunkt i målene. Ved ændring i ”tegnene” justeres modellen. Ved kontraktens udløb ses tydelige ændringer i ”tegnene”

h) OA-klassen: At alle elever i klassen har haft hjemmebesøg inden udgangen af

skoleåret gældende både til august 2008 og 2009 At halvdelen af eleverne er i stand til at sige mindst to positive ting om

- 14 -

kammeraterne ved udgangen af skoleåret 2008 og 2009

i) COT-klassen: Ved udgangen af henholdsvis skoleåret 2008 og 2009 overholdes

samværsreglerne af 4 ud af 5 elever


Implementering af Sammenhængende BørnepolitikHver skole skal fastlægge lokale indsatser, der sikrer kendskabet til Sammenhængende Børnepolitik blandt skolens medarbejdere og forældre.

Aktuel status Hvorledes ser tingene ud i dag?

a. Sporadisk eller ingen kendskab til s. b. i forældrekredsen og personalegruppen

b. Nogle forældre oplever det at få et handicappet barn som en ensom og sorgfuld tildragelse, som de ikke selv har kunnet håndtere og ikke har fået hjælp til at bearbejde


a. At forældrekredsen oplever at s.b. bliver udmøntet i skolens praksisForudsætning er en bevidstgørelse i personalegruppen af vigtigheden af at efterleve s.b.

b. At skolen sætter en proces i gang, som kan danne grundlag for at forældrene får en oplevelse af rigdommen i eget barn og at kunne få bearbejdet sorgen og bringes videre i erkendelsen af deres barns handicap


a. Pædagogisk udvalg arbejder med s.b. og uddrager væsentlige områder, som giver mening for Skibstedskolens virkePædagogisk råd sikrer fremgangsmåder for udmøntningen af s.b.

b. Ved indskrivning af nye elever etablerer skolen små netværk forældrene imellem

Til netværksgruppen knyttes skolepsykolog og evt. socialrådgiver + erfarne forældre og skolepersonale Skolen tilbyder et ”kursusforløb”


a. Punkterne er løbende på de relevante dagsordenerPå et af forældremøderne inden kontraktens udløb undersøges om forældrene oplever at sammenhængende børnepolitik er implementeret i skolens praksis

- 15 -

b. 1. juni 2009 registreres om netværkene er dannet og er aktive. Inden udgangen af 2009 indkaldes netværksgrupperne til et evalueringsmøde

- 16 -

5.0 Opfyldelse af kontraktområdets egne mål5.1 Kontraktområdets målHer kan nogle kontraktområder skrive egne mål, der ligger i forlængelse af og dog udenfor de politiske mål

5.2 Særlige indsatsområder

(skemaet kopieres til brug for mere en et indsatsområde)

IndsatsområdeHvilket indsatsområde er der tale om?Implementering af LærerIntra i SkoleIntra

Aktuel status Hvorledes ser tingene ud i dag?Stor forskel på personalets brug af SkoleIntra. Spredningen går fra daglig brug til ingen brug. Alle har adgang til maskiner på arbejde

Kontraktområdets mål og delmålHvilken målsætning ønsker man at opfylde?Hvilke delmål skal opfyldes for at komme videre?Hvilken virkning ønsker man at opnå.At personalet holder sig orienteret ved hjælp af LærerIntra minimum 1 gang om dagen på arbejdsdageMinimum 1 gang om ugen holder personalet sig orienteret på Rebild Kommunes FællesnetAt års- og undervisningsplaner bliver placeret i LærerIntraAt alle klasser bruger klasselogAt ”papirkommunikation” mellem kontor og personale, i videst mulig omfang, overføres til LærerIntra

MetodeHvilke ressourcer, midler og tiltag skal aktiveres?Hvordan skal det gøres, hvem gør det og hvornår?Der afholdes kursus i april 2008 i brug af samlemapper, brug af beskedsystemet, tilpasning af egen forsideDer afholdes kursus i december 2008 i brug af klasselog

Resultatkrav og evalueringHvad ønsker man at blive målt på?Hvilke krav stilles der til resultatet for succes?Hvornår og hvorledes evalueres?Inden sommerferien 2008 bruges LærerIntra som platform for ”kommunikation i papir” og til undervisnings- og årsplanerInden kontraktens udløb bruges klasseloggen

- 17 -

Documents

kontrakt 09