En kontrakt med samfundet: En unders£¸gelse af bankers ... ... Asser T£¸nnesen & Peter Jakobsen Copenhagen

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of En kontrakt med samfundet: En unders£¸gelse af bankers ... ... Asser...

  • En kontrakt med samfundet:

    En undersøgelse af bankers identitet og ansvar

    Kandidatspeciale

    Aflevering: 15-05-2019

    Forfattere:

    Asser Tønnesen (Studienummer: 113172)

    Peter Ottendahl Jakobsen (Studienummer: 92478)

    Vejleder: Dorthe Pedersen

    Studielinje: Cand.soc i Politisk Kommunikation og Ledelse

    Uddannelsesinstitution: Copenhagen Business School

    Tegn (NS): 270.663 (119 ns)

  • Asser Tønnesen & Peter Jakobsen Copenhagen Business School

    En kontrakt med samfundet PKL - Kandidatafhandling

    2

    Abstract

    In 2018 it became publicly known that Denmark’s largest bank, Danske Bank, had been implicated in one of

    history’s largest financial money laundering schemes. This means that another event had been added to a list

    of scandals related to the banking sector which also consists of accusations of tax havens, tax refusion scams,

    responsibility for the financial crisis as well as a general discussion about the actions of banks.

    Following this revelation, Danish media was filled with accusations that banks in Denmark had relinquished their social responsibility and broken what was termed a “contract with society.” This contract with society implied that banks have responsibilities above and beyond following the law.

    The catch is that such a contract never existed, as was admitted by both banks and society, yet it was the central signifier in what would evolve to be a large storm in the media culminating in the Chairman of the Board of the financial sector’s interest organization, Finance Denmark, apologizing for the actions of banks.

    This thesis tries to examine the social responsibilities of banks, their role in society and what this contract with society means for the identity of banks. The empirical foundation is articles in the daily newspapers and speeches held at Finance Denmark’s annual meetings back to 2007.

    The theoretical angle is Laclau & Mouffe’s discourse analysis, through which we analyse the hegemonic struggles of different actors in trying to articulate what banks should be in society and how.

    We find that the social responsibilities of banks is a highly contested area in both the discourses of society and the banking sector. Furthermore, we find that the contract with society serves a discursively mediated attempt at regulating the sector. The banks themselves have had a chaotic time trying to organize a stable identity and have been unsuccessful in vanquishing the spectre of the financial crisis that haunts its reputation. Two ideal roles for banks have been identified: as a private market actor whose only concern is profits, and as a broader societal actor whose concern is its responsibilities to society at large and not just markets.

  • Asser Tønnesen & Peter Jakobsen Copenhagen Business School

    En kontrakt med samfundet PKL - Kandidatafhandling

    3

    Abstract 2

    Baggrund og problemfelt 4

    Problemformulering og undersøgelse 7

    Analysestrategi 8

    Diskurs og diskursivitet 10

    Artikulation og fiksering af mening 11

    Hegemoni og diskurs 12

    Organisatorisk identitet 13

    Agonisme og antagonisme 14

    Analysestrategiens blinde pletter 14

    Blinde pletter i forhold til afgrænsning 14

    Blinde pletter for konstruktivistiske opgaver 16

    Arkiv og empiri 17

    Afgrænsning af arkivet 17

    Analysens design og fremgangsmåde 19

    Analyse 20

    Delkonklusion - Analysedel 1 31

    Analyse 2 - Banksektorens diskurs 35

    Delkonklusion - Analysedel 2 65

    Diskussion 72

    Samfundskontrakten 72

    Når politik bliver til ledelse 75

    Flygtige identiteter 76

    Tillidskrisen 78

    Banken i fremtiden 79

    Konklusion 82

    Evaluering 85

    Kildeliste 87

    Bilag 93

  • Asser Tønnesen & Peter Jakobsen Copenhagen Business School

    En kontrakt med samfundet PKL - Kandidatafhandling

    4

    Baggrund og problemfelt

    Bankerne og finanssektoren har generelt fået tildelt en massiv opmærksomhed af politikere, meningsdannere

    og almindelige borgere. Alle danskere har en bankkonto og man kan ikke bevæge sig i den moderne verden

    uden at have en bank. For mange relaterer forholdet sig til banken omkring de hverdagslige emner: at hæve og

    indsætte penge, at låne til hus, bil og forbrug og måske endda at investere sine penge i forskellige aktier. Hvis

    man har problemer med sin bank, handler det måske om lokale filialer uden kontanter, om for høje gebyrer på

    kontoen eller om ikke at kunne få lov at låne penge til de ting, man nu engang ønsker sig.

    Men udover relationen mellem den enkelte kunde og dennes bank, så er der også en relation mellem bankerne

    og det omkringliggende samfund. Bankerne er på den ene side massive private virksomheder, der tjener penge,

    betaler skat, ansætter medarbejdere og betjener kunder. Som eksempel kan man nævne at Danmarks største

    bank, Danske Bank, i 2018 omsatte for 44,4 mia. kr og har 1,8 billioner kr i udlån (Danske Bank, 2019). Det er så

    store tal, at de nærmest kan være svære at forstå.

    De store tal fremhæver også bankens anden rolle i samfundet: som en form for økonomisk infrastruktur. Det

    banker traditionelt gør er at modtage indlån fra en side og udlåne dem til en anden, for på den måde at

    finansiere erhvervslivet og privatlivet til at starte virksomheder, vækste, købe boliger og holde gang i de

    økonomiske hjul. På den måde udgør de et bindeled mellem politik og økonomi.

    Men bankerne er ikke længere blot formidlere af penge imellem dem der har og dem, der mangler.

    Investeringer og finansiel spekulation fylder mere og mere i bankernes forretning. Bankerne er private

    virksomheder med aktionærer, der kræver et afkast; med politikere og meningsdannere der har en holdning til,

    hvordan de skal agere. Med stor aktivitet kommer stor bevågenhed, synes det. Og holdningerne spænder alt

    fra hvor meget bankerne skal udlåne, hvor meget de skal beholde, i hvad de skal investere til hvordan de skal

    agere overfor deres kunder.

    Uanset hvad man mener det er, så er de fleste efterhånden enige om at bankerne har et ansvar overfor det

    samfund, de opererer i. I moderne tider taler man om CSR – corporate social responsibility. Virksomheder har

    ikke blot et ansvar for deres medarbejdere, deres ejere og deres kunder, men også for det samfund der er

    omkring dem. Og det er netop samfundsansvaret, der sættes på spil i denne opgave. Og i forlængelse af

    samfundsansvaret, er det den opgave man forventer, at bankerne udfører. Deri ligger en problematik om

    identitet: Hvilken rolle bør banker spille i samfundet?

    For bankerne udgør et fænomen der får meget opmærksomhed i vores samfundsbevidsthed, og dette i særlig

    grad grundet de mange skandaler og kriser, som finanssektoren har været involveret i.

    I 2007 startede finanskrisen, der havde mange årsager, men en af dem er bredt anerkendt som værende en

    usund investeringsfilosofi, der er blevet kritiseret som værende for grådig, for kreativ og for uigennemskuelig.

    Efter finanskrisen trådte den danske stat til med en række ”Bankpakker,” der blandt andet stillede historisk

    store beløb til garanti for at sikre, at de kritisk vigtige banker i Danmark ikke gik konkurs.

  • Asser Tønnesen & Peter Jakobsen Copenhagen Business School

    En kontrakt med samfundet PKL - Kandidatafhandling

    5

    I et forsøg på at få bankerne til at tage imod Bankpakke II stillede daværende Økonomiminister Lene Espersen

    (K) sig op i medierne og appellerede til at bankerne skulle udvise et ”samfundsansvar” og tage imod pakken. Et

    samfundsansvar der blev beskrevet som ”Det er ikke godt for samfundet, hvis bankerne sparer sig igennem

    krisen, og de har et samfundsansvar i forhold til de sunde virksomheder til at polstre sig og undgå en

    kreditklemme.” (Nielsen, 2009). Espersen mente decideret, at det var bankernes ”samfundspligt” at tage imod

    de statsudstedte lån, der gjorde at bankerne fortsat kunne udlåne til erhvervslivet og de private (ibid.) Vi ser

    her, hvordan en politiker fremstiller bankerne som havende en forpligtigelse, der ikke bare var juridisk. Dog er

    bankernes samfundsansvar for Espersen her relateret til deres rolle som låneformidler.

    Siden finanskrisen har bankerne været truet på blandt andet deres indtjeningsevne, hvilket har ledt til

    kritiserede beslutninger som gebyrstigninger for almindelige bankkunder, lukning af filialer, fyring af

    medarbejdere og deslige.

    I 2016 kom der et læk, der hedder Panama Papers. I dette fremgår det at en række danske banker i bedste fald

    har været ignorante over for, og i værste fald har bistået til flytningen af formuer til skattely rundt omkring i

    verden.

    Igennem 2017, 2018 og 2019 fyldte særligt to store sager fra finanssektoren de danske mediespalter.

    Den ene var udbytteskatskandalen. Her