8
Patientvejledning Karpaltunnel syndrom Kikkertoperation og åben operation

Karpaltunnel syndrom - aleris.dk€¦ · 2 Karpaltunnel syndrom er en tilstand, hvor følenerverne til fingrene bliver irriteret, hvilket giver snurren i fingrene og smerter ud i

  • Upload
    others

  • View
    1

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Karpaltunnel syndrom - aleris.dk€¦ · 2 Karpaltunnel syndrom er en tilstand, hvor følenerverne til fingrene bliver irriteret, hvilket giver snurren i fingrene og smerter ud i

PatientvejledningPatientvejledning

Karpaltunnel syndromKikkertoperation og åben operation

Page 2: Karpaltunnel syndrom - aleris.dk€¦ · 2 Karpaltunnel syndrom er en tilstand, hvor følenerverne til fingrene bliver irriteret, hvilket giver snurren i fingrene og smerter ud i

2

Karpaltunnel syndrom er en tilstand, hvor følenerverne til fingrene bliver irriteret, hvilket giver snurren i fingrene og smerter ud i hånden især om natten.

Langs underarmen løber der en stor nerve (nervus medianus). Den for­grener sig ud i hånden, hvor den giver følesans til tommel­, pege­, lang­ og halvdelen af ringfingeren.

Ved håndleddet passerer denne nerve sammen med bøjesenerne gennem en snæver, uelastisk kanal, hvor der på den ene side er håndrodsknogler og på den anden side et kraftigt ledbånd et. Hævelser af bindevævet omkring senerne medfører, at nerven bliver

klemt i kanalen. Denne tilstand kaldes for karpaltunnel syndrom.

Årsager til karpaltunnel syndrom Sygdommen er meget almindelig, men den optræder hyppigst hos gravide eller midaldrende kvinder. Dette skyldes formodentlig ændring i hormonbalancen, der medfører væskeansamling i det omgivende

Den midterstillede nerve

Det tværgående ledbånd

Page 3: Karpaltunnel syndrom - aleris.dk€¦ · 2 Karpaltunnel syndrom er en tilstand, hvor følenerverne til fingrene bliver irriteret, hvilket giver snurren i fingrene og smerter ud i

3

væv. Karpaltunnel syndrom ses også i forbindelse med gentagne belastning af håndleddene som fx ved ketcher­sport, styrketræning eller ved ensidigt arbejde.

Symptomer på karpaltunnel syndromKarpaltunnel syndrom giver føle­forstyrrelse i fingrene og smerter, der kan forplante sig op gennem armen. Smerten er oftest værst om natten, hvor man oplever det som en søvn­forstyrrende snurren i fingrene. Mange må op og ryste hånden om natten el­ler lade hånden hænge ud over kanten af sengen. Der kan også være besvær med at udføre dagligdags funktioner fordi fingrene sover.

Behandling af karpaltunnel syndromDu kan muligvis ændre noget omkring dit arbejde eller sport, så du undgår de mange gentagne bevægelser med hånden.

I mange tilfælde går lidelsen over af sig selv. Derfor bør man i starten være lidt tålmodig inden, man skrider til operation.

Behandling med en støttende skinne om natten kan hjælpe i nogle tilfælde. En blokade med binyrebarkhormon kan give forbigående eller varig lindring hos nogle patienter.

Hvis symptomerne varer ved i mere end 3 måneder, kan en opera­tion være aktuel. Ved operationen gennem skæres det kraftige ledbånd der ligger over nerven for at give bedre plads. Operationen kan fore­tages som en kikkertoperation eller en åben operation. Ved en kikkert opera­tion undgår man den lidt større åbning af huden hen over selve ledbåndet. Da såret er lidt mindre og ikke ligger inde i selve håndfladen, kan man oftest begynde at bruge hånden lidt tidligere end efter en åben operation, men slutresultatet er det samme.

Operation med kikkertteknik kan ikke altid gennemføres. Fx kan metoden ikke anvendes, hvis der tidligere har været knoglebrud i håndleddet, eller hvis man tidligere er blevet opereret for karpal tunnel syndrom.

ForundersøgelseInden beslutningen om en operation for karpaltunnel syndrom kommer du til en forundersøgelse hos en af vores special læger i ortopædkirurgi.

Ved forundersøgelsen fortæller du om dine symptomer. Ved under søgelse af hånden kan vi ofte fremkalde de snurrende smerter ved at banke over nerven eller ved at bøje hånd­leddet. Er der tvivl om diagnosen, vil du blive henvist til en nervelednings­undersøgelse (ENG = elektro­neurografi). Ved denne undersøgelse kan det afklares, om nerven er klemt

Page 4: Karpaltunnel syndrom - aleris.dk€¦ · 2 Karpaltunnel syndrom er en tilstand, hvor følenerverne til fingrene bliver irriteret, hvilket giver snurren i fingrene og smerter ud i

4

ved håndleddet eller om der er andre årsager til tilstanden.

Ud fra undersøgelsen af hånden og evt. ENG undersøgelsen vil special­lægen forklare dig hvilke behandlings muligheder, der foreligger, og sammen beslutter I, om en operation for karpal­tunnel syndrom er det rette for dig.

Aftaler I en operation gennemgår speciallægen forløbet samt mulige bivirkninger og komplikationer med dig. I taler desuden om, hvad du kan forvente dig af operationen.

ForventningerFormålet med operationen er, at de snurrende smerter forsvinder. Det opnår man i de fleste tilfælde, men det kan kræve god tålmodighed, da det kan tage lang tid, inden generne er helt væk. Jo længere tid du har haft symptomerne, og jo sværere de har været, des længere tid kan det tage, før forholdene bliver helt normale.

ForberedelseVi anbefaler, at du inden operationen har læst denne folder samt folderen ”Generel vejledning i forbindelse med din operation ”.

Operationen foregår næsten altid i lokalbedøvelse hvor det kun er et lille område i hånden der bedøves. Det er sjældent nødvendigt at anvende fuld bedøvelse eller en nerveblokade ( blokade), hvor hele armen er bedøvet.

Har du aftalt, at det skal være en fuld bedøvelse eller nerveblokade, skal du møde fastende.

Ved almindelig lokalbedøvelse af operations området skal du ikke være fastende.

Pause med medicinDu og lægen gennemgår din medicin inden du bliver skrevet op til operation og lægen fortæller hvis du skal holde pause med noget af din medicin.Se angående dette i folderen ”Generel vejledning i for­bindelse med din operation ” eller ”Vanlig medicin i forbindelse med din operation”.

Dagkirurgi (ambulant)Operationen bliver lavet som dag­kirurgi, og du kan forvente at være klar til at blive udskrevet umiddelbart efter. Dog først efter et par timer, hvis du har været fuldt bedøvet.

OperationOperationen varer ca. ½ time. Hånden sprittes af 2 gange for at desinficere huden og dermed ned­sætte risikoen for infektion.

Nogle kirurger anvender såkaldt blodtomhed – det kan både være ved kikkertoperation og ved åben kirurgi. Blodtomhed betyder at der bliver lagt en stram blodtryks­

Page 5: Karpaltunnel syndrom - aleris.dk€¦ · 2 Karpaltunnel syndrom er en tilstand, hvor følenerverne til fingrene bliver irriteret, hvilket giver snurren i fingrene og smerter ud i

5

1 2

Såret er lukket Komprimerende forbinding lægges om hånden

Åben operation

manchet på overarmen. Denne ned­sætter blodtilførelsen til hånden under operationen.

KikkertoperationVed kikkertoperation foretages en lille åbning af huden på tværs lige oven for håndleddet. Herfra kan kikkerten føres ind i karpaltunnelen, og det kraftige ledbånd skæres igennem via kikkerten.

I enkelte tilfælde er karpaltunnelen så snæver, at operation ved kikkert teknik ikke kan lade sig gøre, hvorfor det under operationen kan være nød­vendigt at skifte til den åbne teknik.

Åben operationDer lægges en lille åbning på 4­5 cm i håndens længderetning over den øverste del af håndfladen. Det kraf­tige ledbånd gennemskæres så der bliver bedre plads til nerven. Nervens ud seende vurderes og eventuelt

irritationsvæv omkring senerne fjernes i samme omgang.

Efter begge typer indgreb bliver der lagt en lille forbinding over operations såret, som efter nogle dage kan skiftes til plaster. Bandagen kan også beholdes på til trådene fjernes – på den måde sikre man at man husker at passe på hånden, så nerven får ro de første uger.

Efter operationenEfter operationen taler du med special lægen og sygeplejersken, som informerer om planen og forholds­regler i tiden efter operationen.

SmerterBåde lokalbedøvelse af hånden og en nerveblokade af hele amen vil give smerte lindring i de første timer.

Page 6: Karpaltunnel syndrom - aleris.dk€¦ · 2 Karpaltunnel syndrom er en tilstand, hvor følenerverne til fingrene bliver irriteret, hvilket giver snurren i fingrene og smerter ud i

6

AktivitetEfter operation af hånden skal du holde hånden hævet over hjertehøjde de første døgn for at mindske smerter og hævelse.

Du skal straks lave rolige bevægelser af fingrene, og du må stille og roligt begynde at bruge hånden til småting.

Har du fået en nerveblokade har du ikke fuld kontrol over armen, så længe blokaden virker. Du får derfor en slynge på, som armen kan hvile i, indtil du har kontrol over armen igen.

Efter udskrivelsenSmerterDer kan være smerter i hånden efter operationen. Vi anbefaler, at du tager smertestillende piller, før smerterne bliver for stærke og specielt før senge tid. Af hensyn til smerter bør du for­holde dig i ro de første døgn og holde hånden over hjertehøjde mest muligt.

HævelseFor at undgå hævelse i hånd og fingre er det vigtigt, at du holder hånden over hjertehøjde. Dette gælder også om natten. Du kan fx have en stor pude i sengen, som armen kan hvile op af.

Det er vigtigt at lave vene­pumpe­øvelser for at forebygge hævelse. Det gør du ved at række armen i vejret og

herefter knytte og strække fingrene i et roligt tempo i ca. 1 minut. Gentag dette mange gange i løbet af dagen.

BadForbindingen fjerner du et par dage efter operationen eller som aftalt med lægen. Herefter må du tage et bruse­bad, skyl såret grundigt med vand til slut, så der ikke sidder sæberester i såret. Hvis det væsker fra såret, sætter du plaster på igen. Hvis såret er tørt, er det ikke absolut nødvendigt. Undgå forurening af såret.

Undgå karbad / svømmebassin, indtil såret er helet, og trådene fjernet. Du må først bruge creme, når såret er tørt og uden sårskorper og når trådene er fjernet.

AktivitetDaglige gøremål kan du genoptage stille og roligt, når det er muligt.

Du bør ikke dyrke sport, så længe du er sygemeldt.

Sygemelding Ved lettere arbejde, kontor o.l. skal du regne med 1 ­ 2 uger. Ved hårdt fysisk arbejde må du regne med 4 ugers sygemelding .

Fjernelse af tråde og opfølgningTrådene får du fjernet hos din egen læge eller hos os efter 10 ­ 14 dage. Yderligere opfølgning er oftest ikke nødvendig.

Page 7: Karpaltunnel syndrom - aleris.dk€¦ · 2 Karpaltunnel syndrom er en tilstand, hvor følenerverne til fingrene bliver irriteret, hvilket giver snurren i fingrene og smerter ud i

7

Mulige bivirkninger og komplikationer Der er sjældent komplikationer til operationen.

BetændelseDer er altid en lille risiko for be­tændelse i såret. Betændelse kan gøre forløbet længere, men giver yderst sjældent anledning til alvorlige kom­plikationer. Ved tegn til betændelse skal du kontakte os eller din egen læge.

FøleforstyrrelserNogle små nervegrene i huden kan blive beskadiget. Det kan bevirke føletab på et mindre område om­kring selve arret. Følelsen bliver oftest normal igen over tid, men kan også blive permanent nedsat. Ved kikkert­operation er der en meget lille risiko for skade på en nervegren i hånd­fladen. Dette kan give en smertefuld nerveknude der.

ArretArret vil ofte være ømt i nogle måneder, men det vil aftage, som tiden går.

Nogle patienter oplever en hævelse og ømhed i det dybe væv under arret – svarende til det gennemskårne binde væv. Denne ømhed/smerte opstår oftest først efter 2­3 uger. Smerten er generende men ikke farlig og vil aftage igen i løbet af de næste 2­4 måneder – denne smerte kaldes ”pillar­pain”.

Page 8: Karpaltunnel syndrom - aleris.dk€¦ · 2 Karpaltunnel syndrom er en tilstand, hvor følenerverne til fingrene bliver irriteret, hvilket giver snurren i fingrene og smerter ud i

Aleris­Hamlet Hospitaler ©

12. udgave november 2018. Udarbejdet af BWJ/KJK/BMI.

Revideres november 2021. Godkendt af kvalitetsledelsen

KNDF 11A

KNDT 89

EsbjergBavnehøjvej 2 DK ­ 6700 EsbjergTlf. +45 3637 2700 esbjerg@aleris­hamlet.dk

HerningPoulsgade 8, 2. sal DK ­ 7400 HerningTlf. +45 3637 2600 herning@aleris­hamlet.dk

RingstedHaslevvej 13DK ­ 4100 RingstedTlf. +45 5761 0914ringsted@aleris­hamlet.dk

Telefon åbningstider i kundeservice

Vest ØstMandag ­ torsdag 8 ­ 18 8 ­ 18

Fredag 8 ­ 15 8 ­ 16

Lørdag ­ søndag Lukket Lukket

www.aleris­hamlet.dk

AalborgSofiendalsvej 97 DK ­ 9200 Aalborg SVTlf. +45 3637 2750 aalborg@aleris­hamlet.dk

AarhusBrendstrupgårdsvej 21 A, 1. sal DK ­ 8200 Aarhus NTlf. +45 3637 2500 aarhus@aleris­hamlet.dk

KøbenhavnGyngemose Parkvej 66 DK ­ 2860 SøborgTlf. +45 3817 0700 kobenhavn@aleris­hamlet.dk

ParkenØster Allé 42, 2. & 3. salDK ­ 2100 København ØTlf. +45 3817 0700parken@aleris­hamlet.dk

Aleris-Hamlet Hospitaler - Vest

Aleris-Hamlet Hospitaler - Øst