JANUAR 2010 - download-a.akamaihd.net

!"#2J A N U A R 2 0 1 0

ARBEJDER DU

FOR MEGET?

LÆS OGS˚A: HVAD ER DOMMEDAG? SIDE 10

3 Er du stresset?

4 Et afbalanceret syn p˚a arbejde

7 Lev et enkelt og afbalanceret liv

10 Hvad siger Bibelen?Hvad er Dommedag?

12 Vi betragter verden

16 Dyrkning af orkidéer kræver

t˚almodighed

19 Dronning Elizabeth I’s guldalder— myte eller virkelighed?

23 Tag med p˚a et afrikansk marked

25 St˚ar der en designer bag?

Knoglernes forunderlige styrke

29 ’Vi m˚a bremse tendensen til

selviskhed’

30 „Hold op med at nære bekymring“

31 Til brug i familien

32 Vil du gerne være Guds ven?

ARBEJDER DU

FOR MEGET? 3-9Hvordan kan du undg

˚a at blive stresset

og stadig have et afbalanceret liv?

13Kan fællesm

˚altider styrke

sammenholdet ifamilien?Forsøg at gøre det til envane at samles som familieomkring et m

˚altid mindst

én

gang om dagen; og se hvor-dan kommunikationenblomstrer.

26Hvorfor kan drengeneikke lide mig?Hvilken slags piger erdrenge i virkelighedentiltrukket af? Svaret vilm

˚aske overraske dig!

!"#2GENNEMSNITLIGT OPLAG: 38.451.000UDKOMMER P

˚A 82 SPROG

V˚agn op! Januar 2010 3

I HELE verden er konflikten mellem arbejde og fami-lieliv et omdiskuteret emne. Som der siges et

sted: ’Globaliseringen, den nye teknologi og den hardtpressede økonomi, der er betinget af at folk arbejderi døgndrift, har udvisket det traditionelle skel mellemhjemmet og arbejdet.’ Disse forandringer har skabten velfærd uden fortilfælde. Denne fremgang har doghaft sine omkostninger. Forfatteren John de Graaf ud-trykker det pa denne made: „Millioner af os er overan-strengte, overbebyrdede og ophængte. Ja, vi er rent udsagt stressede.“

Og læg dertil den demoraliserende virkning som denseneste økonomiske tilbagegang har haft. Verden overhar ansatte, bade funktionærer og fabriksarbejdere, mi-stet deres arbejde og deres hjem. De ville sikkert ønskeat de havde et arbejde, selvom det var hardt.

Lad os se pa problemets omfang:

( Seks ud af 10 europæiske arbejdere lider af ar-bejdsrelateret stress.

(´

En ud af 3 ansatte i USA føler sig kronisk over-bebyrdede

( Mere end 2 ud af 3 canadiere synes deter svært at finde balancen mellem familieliv ogarbejde.

( Man ansl˚

ar at over 600 millioner arbejdere, el-ler 22 procent af den globale arbejdsstyrke,bruger mere end 48 timer om ugen p

˚a jobbet.

Disse tal afspejler en enorm menneskelig tragedie.Nogle undersøgelser kæder lange og skiftende arbejds-tider sammen med darligt helbred, anstrengte parfor-hold, forældresvigt, separation og skilsmisse.

Hvad med dig? Arbejder du for meget? Eller er dublandt de millioner der for øjeblikket star uden ar-bejde? Ville du ønske at der var mere balance mellemdit arbejde og dit familieliv? Hvis ja, hvordan kan du safinde den?

ER DU

STRESSET?

„N˚ar jeg kommer hjem,“ siger

en kvindelig ansat, „skal jeg lave af-tensmad, gøre rent, vaske tøj, hentebørnene, hjælpe med deres lektierog sørge for at de kommer i badog bliver lagt i seng. Og s

˚a er jeg

dødtræt.“ Millioner af verdens om-kring 1,2 milliarder arbejdende kvin-der m

˚a klare dette udmattende dob-

beltarbejde, ligesom det er tilfældetmed mange mænd. Men undersø-gelser har vist at nogle mænd næg-ter at udføre husligt arbejde. Kvin-derne tager typisk hele slæbet, hvadenten de er udearbejdende eller ej.

DOBBELTARBEJDE

4 V˚agn op! Januar 2010

ET OPLYSENDE BLAD for hele familien. Det viser hvordan dag-ligdagens problemer kan klares. Det bringer nyt, fortæller om folki mange lande og g

˚ar tæt p

˚a religion og videnskab. Men det gør mere

end det. Det g˚ar bag om nutidens begivenheder og peger p

˚a deres

egentlige betydning, men forholder sig politisk neutralt og fremhæ-ver ingen race eller samfundsgruppe frem for andre. Og vigtigst af alt:Det giver grundlag for tillid til Skaberens løfte om en tryg og fredeligny verden der snart vil træde i stedet for den nuværende onde og lov-løse tingenes ordning.

!"#2Awake! (ISSN 0005-237X) is published monthly by Watchtow-

er Bible and Tract Society of New York, Inc.; M. H. Larson, Pres-ident; G. F. Simonis, Secretary-Treasurer; 25 Columbia Heights,Brooklyn, NY 11201-2483, and in England by Watch Tower Bibleand Tract Society of Britain, The Ridgeway, London NW7 1RN(Registered in England as a Charity). V

˚agn op! (ISSN 0902-5731)

er udgivet i Danmark af Vagtt˚arnets Bibel- og Traktatselskab,

Stenhusvej 28, 4300 Holbæk. Ansvarshavende: Jørgen Larsen.� 2010 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania.Alle rettigheder forbeholdt. Printed in Britain.

Vol. 91, No. 1 Monthly DANISH

I DISSE økonomisk svære tider er det vigtig-ste for folk at de har et fast arbejde der sikrer

dem en tilstrækkelig indkomst sa de kan for-sørge familien. Det er ikke altid let, især ikke ien tid hvor tusinder bliver arbejdsløse. Hvis dupludselig skulle sta uden arbejde, bestar udfor-dringen i at søge ihærdigt efter et nyt. — Serammerne pa side 8 og 9.

Men livet er andet og mere end hardt ar-bejde. „Lad os være helt ærlige,“ siger Glenn,en familiefar fra Australien. „Ingen vil sige pasit dødsleje: ’Jeg ville ønske at jeg havde brugtmere tid pa mit arbejde.’“ Med til et tilfredsstil-lende og meningsfyldt liv hører naturligvis atman bruger tid pa at arbejde. Men man maogsa bruge tid pa familien, pa adspredelse og

pa at dække sit andelige behov. Hvordan kanman undga at forsømme disse vigtige sider aflivet og samtidig bevare balancen?

Tid til at arbejde, tid til sig selv

Bibelen siger at vi ma arbejde hardt for atforsørge familien. (Efeserne 4:28) Men denopfordrer os ogsa til at ’spise og drikke og nydefrugten af vores slid’. (Prædikeren 3:13, da.aut.) Ja, at arbejde i mange timer uden at fa til-strækkelig hvile eller tage sig tid til at slappe afkan berøve en mange af livets glæder. Det kanogsa føre til alvorlige helbredsproblemer.

Vedvarende overarbejde er blevet forbundetmed fedme, alkoholisme, hjertesygdomme, ar-bejdsulykker, medicinmisbrug, angst, udmat-

ET AFBALANCERETSYN P

˚A ARBEJDE

Udgives p˚

a følgende sprog: Afrikaans, albansk, amharisk,arabisk, armensk, bemba, bislama, bulgarsk, burmesisk, cebuano,chewa, chitonga, dansk,� engelsk,�� estisk, ewe, fiji, finsk,��fransk,�� georgisk, græsk, gujarati, hebraisk, hindi, hollandsk,��igbo, iloko, ilongo, indonesisk, islandsk, italiensk,�� japansk,��kannada, kinesisk� (lydindspilning kun p

˚a mandarin), kinesisk (for-

enklede skrifttegn), kirgisisk, koreansk,�� kroatisk, lettisk, lin-gala, litauisk, luvale, makedonsk, malagassisk, malayalam, maltesisk,norsk,�� panjabi, polsk,�� portugisisk,�� rarotonga, rumænsk, rus-sisk,�� samoansk, sepedi, serbisk, sesotho, shona, silozi, singale-sisk, slovakisk, slovensk, spansk,�� svensk,�� swahili, tagalog,tamil, thai, tjekkisk,�� tok pisin, tongansk, tsonga, tswana, tyrkisk,tysk,�� ukrainsk, ungarsk, urdu, vietnamesisk, xhosa, yoruba, zulu� F

˚as ogs

˚a p

˚a cd.

� F˚as ogs

˚a i mp3-format p

˚a cd.

� F˚as ogs

˚a som lydindspilning p

˚a www.jw.org.

Denne publikation m˚a ikke sælges. Den er udgivet i forbindelse med et verdensomspændende bi-

belundervisningsarbejde som finansieres af frivillige bidrag. N˚ar intet andet er angivet, er bibelcita-

terne fra Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter — Studieudgave med noter og henvisninger.Forkortelsen „da. aut.“ hentyder til Bibelen i autoriseret oversættelse af 1992. � Det Danske Bibel-selskab 1992.

Vil du gerne vide mere, eller ønsker du et gratis bibelkursus?Skriv da til Jehovas Vidner p

˚a en af nedenst

˚aende adresser, eller se

www.watchtower.org/address. Danmark: Stenhusvej 28, 4300 Holbæk. England: TheRidgeway, London NW7 1RN. Finland: PO Box 68, FI-01301 Vantaa. Frankrig: BP 625, F-27406Louviers cedex. Færøerne: Yviri við Strond 89, FO-100 T

órshavn. Grønland: Box 184, 3900 Nuuk.

Island: Sogavegur 71, IS-108 Reykjav´ık. Norge: Gaupeveien 24, NO-1914 Ytre Enebakk. Spanien:

Apartado 132, 28850 Torrejón de Ardoz (Madrid). Sverige: PO Box 5, SE-732 21 Arboga. Tysk-

land: Zweigbüro, Am Steinfels, 65618 Selters. USA: 25 Columbia Heights, Brooklyn, NY 11201-2483.


telse, depression og mange andre stressrelate-rede lidelser. Overarbejde kan ogsa væredødeligt. Ifølge en undersøgelse anslas det atoverarbejde er skyld i 10.000 dødsfald i Japanom aret — det er lige sa mange som hvert ar mi-ster livet i bilulykker i det land. Dette fæno-men — som man kalder karoshi, „død af overar-bejde“ — rækker langt ud over Japans grænser.

Læg en gang mærke til dette kloge rad i Bi-belen: „Hellere en hand fyldt med hvile endto hænder fyldt med slid og jagen efter vind!“(Prædikeren 4:6, da. aut.) Ja, det er vigtigt medligevægt. Lad ikke dit arbejde blive en besæt-telse. Værn om dit fysiske og psykiske helbredved at finde tid til hvile og nyde resultaterne afdit arbejde.

„Vi bør arbejde for at leve, ikke leve for atarbejde,“ siger Andrew, en familiefar med trebørn. At finde en god balance mellem arbejdeog fritid vil ogsa hjælpe en til at dække fami-liens behov. Men det er svært, især nar der erregninger der skal betales.

Balance mellemarbejde og familieliv

Mange familier skal en masse,men hver for sig. „Arbejdet sluger

det meste af mine kræfter, og ungerne far detder er tilovers,“ sukker en kvinde fra England.I en spørgeundersøgelse i USA svarede 1 ud af5 teenagere at det der gik dem mest pa, var atde „ikke havde tid nok sammen med deres for-

ældre“. En anden undersøgelse i USA viser atægtepar med to indtægter i gennemsnit kun ta-ler 12 minutter med hinanden om dagen.

Mange der har faet nok af det stigende ar-bejdspres, er begyndt at tænke over hvad desætter højest i livet, og gør de nødvendige for-andringer. Timothy, der er far til to sma børn,

Lad ikke dit arbejdeblive en besættelse

„Hellere´

en h˚

and fyldt medhvile end to hænder fyldt medslid og jagen efter vind!“— Prædikeren 4:6, da. aut.


fortæller: „Jeg havde overarbejde, og min konearbejdede i weekenden. Vi sa knap nok hinan-den. Til sidst tog vi vores liv op til fornyet over-vejelse og ændrede vores arbejdssituation. Nuer vi meget gladere.“ Brian, som er butikschef,siger: „Med barn nummer to pa vej begyndtejeg at søge efter et arbejde der ville passe til vo-res familie. Jeg gik 10.000 dollars (cirka 50.-000 kroner) ned i løn om aret for at fa bedrearbejdstider, men det var det værd!“ Melinasagde sit arbejde op da hendes første datter varblevet født. „Det var svært igen at vænne sig tilen indtægt,“ siger hun. „Men min mand og jegfølte at det var bedre at jeg gik hjemme og pas-sede Emily frem for at anbringe hende i vugge-stue.“

Vi ma imidlertid indrømme at det for mangefamilier er en kamp bare at betale de maned-lige udgifter. Nogle ægtefæller har to job for atfa det hele til at løbe rundt. I andre tilfælde erdet begge ægtefæller der arbejder, og imens erbørnene hos deres bedsteforældre eller i børne-have.

Du kan maske finde andre mader at fa ar-bejde og familieforpligtelser til at ga op i en hø-jere enhed pa. Men et væsentligt punkt er atdu ikke vælger familielivets glæder fra ved atlægge alt for stor vægt pa dit arbejde.

Hvis du finder balancen mellem dit arbejde,din fritid og familiens behov, kan du være sik-ker pa at det vil give dig stor glæde og tilfreds-hed. I den sidste artikel vil en endnu vigtigerefaktor blive behandlet der kan bidrage til atman far et enkelt og afbalanceret liv.

Vælg ikke familielivetsglæder fra ved at lægge altfor stor vægt p

˚a dit arbejde

Nogle af det 20.˚arhundredes lærde

mente at den blomstrende teknologi villebefri folk fra arbejdets slid og slæb og ind-lede „en hidtil uset epoke med fritid“.

I begyndelsen af 1930’erne forudsagdeprofessor Julian Huxley at ingen i fremtidenville behøve at arbejde mere end to dage omugen. Forretningsmanden Walter Gifford ud-talte at teknologien ville „øge ethvert men-neskes mulighed for at foretage sig hvadhan havde lyst til, . . . at f

˚a tid til at dyrke le-

vekunst og styrke sindets og˚andens velvære

og tilfredshed“.

Men hvad med folks materielle forh˚abnin-

ger? Sociolog Henry Fairchild udtalte selv-sikkert at ’fabrikker p

˚a en gennemsnitlig ar-

bejdsdag, der ikke ville vare mere end firetimer, kunne producere flere varer end mankunne finde passende anvendelse for’.

Hvor korrekte var disse forudsigelser? Denøkonomiske vækst i det 20. og 21.

˚arhund-

rede var virkelig eksplosiv. Dette burde i teo-rien have mindsket arbejdsbyrden betragte-ligt. Hvad er der imidlertid sket? John deGraaf skriver: „[Folk] har indkasseret helegevinsten ved den øgede produktivitet i formaf penge — eller ting, om man vil — og intetaf den i form af tid. Som samfund betragtethar vi simpelt hen foretrukket penge fremfor tid.“

PENGE ELLER FRITID?


ET ENKELTog afbalanceret liv giver stor til-fredshed. Men hvad indebærer det? Du ma

først og fremmest tænke over hvad du priorite-rer højest. Hvordan kan du gøre det?

Spørg dig selv: ’Hvad har jeg opnaet i livetindtil nu? Er der stadig noget jeg vil opna?’Skriv dine vigtigste mal nedenfor:

1. ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝

2. ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝

3. ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝

I dag er det almindeligt at folk har et materi-alistisk livssyn uden tanke for fremtiden. De si-ger egentlig: „Lad os spise og drikke, for i mor-gen skal vi dø.“ (1 Korinther 15:32) De trorat vore dages forbrugerlivsstil er alt hvad livetdrejer sig om. Men Bibelen drager dette syns-punkt i tvivl.

Jesus beskrev i en af sine billedtaler enmand der samlede sig ejendele, blot for at døinden han kunne na at fa glæde af dem. „Sa-ledes gar det den der samler sig værdier menikke er rig hos Gud.“ (Lukas 12:16-21) Var det

forkert at manden arbejdede hardt for at for-sørge sig selv? Nej, slet ikke. Problemet var athan lagde for stor vægt pa det materielle. Hanlagde planer uden at tage Gud i betragtning— med det resultat at han ikke pa langt sigt fikgavn af al sin velstand, alt det han havde arbej-det for. Hvor var det sørgeligt! — Prædikeren2:17-21; Mattæus 16:26.

I kontrast hertil indbyder Jesus os til at ar-bejde for at fa en evig belønning. „Arbejd ikkefor den mad der forgar, men for den mad derforbliver til evigt liv,“ tilskyndede han. (Johan-nes 6:27) Tidligere havde han sagt: „Gud el-skede verden sa meget at han gav sin eneste-fødte søn, for at enhver som tror pa ham, ikkeskal ga til grunde men have evigt liv.“ (Johan-nes 3:16) Hvilken fantastisk belønning!

Hvordan kan du overvinde bekymring?

Jesus var godt klar over at mennesker er til-bøjelige til at bekymre sig om det materielle.Derfor gav han sine disciple denne opfordring:„Spørg . . . ikke efter hvad I skal spise og hvadI skal drikke, og vær ikke ængstelige; det er joalt sammen det folk fra nationerne i verden saivrigt stræber efter, men jeres Fader ved at I

LEV ETENKELT OGAFBALANCERETLIV

Her er nogle idéer til job man i nogle dele af

verden kan skabe uden for hjemmet i en tidhvor det er svært at finde arbejde:

˘ Pasning af hus (mens folk er p˚a for-

retningsrejse eller er p˚a ferie og vil have no-

gen til at se efter deres hjem)

˘ Rengøring af forretninger, kontorer, pri-vatboliger eller lejligheder (m

˚aske efter

h˚andværkere, brand eller fraflytning); fore-

faldende arbejde (i andres hjem); vindues-pudsning (forretninger og privat)

˘ Reparationer som ikke kræver autorisa-tion, som for eksempel af cykler. (P

˚a biblio-

teket findes mange gør det selv-bøger omreparationsarbejde)

˘ Altmuligmand: udvendig beklædning afhuse; fremstilling af skabe og døre; opsæt-ning af udestuer; malearbejde; opsætningaf hegn; tagdækning

˘ Landbrugsarbejde: s˚aning af afgrøder;

frugt- og bærplukning, med videre

˘ Indretning af kontorer, banker, indkøbscen-tre, g

˚ardhaver og forhaller; og pasning af

planter disse steder

˘ Tilsyn med ejendomme: arbejde som vice-vært eller inspektør (inkluderer til tider fribolig)

˘ Tæppelægning og lægning af laminatgulveog rensning af tæpper

˘ Avis- og reklameudbringning

˘ Flytning og opbevaring

˘ Havearbejde, træbeskæring, græssl˚aning

og brændehugning

˘ Kørsel af skolebus

˘ Fotografering (portrætter og offentlige begi-venheder)

˘ Salg af fiskemadding til lystfiskere

˘ Modydelser: for eksempel bilreparation forelektrikerarbejde, syning for blikkenslager-arbejde osv. (Husk dog regning, moms medmere)Flere oplysninger findes i V

˚agn op! for 8. marts 1996, side

3-11.

KAN DU SKABE ET JOBUDEN FOR HJEMMET?

behøver disse ting. Men bliv ved med at søgehans rige, og disse ting vil blive givet jer i til-gift.“ — Lukas 12:29-31.

Disse beroligende ord har faet utalligekristne til at forenkle deres tilværelse. Juliet,som bor i Malaysia, fortæller: „Mit ar-bejde gjorde mig udmattet og frustreret; sa minmand og jeg bad Jehova om hjælp til at for-enkle vores liv. Hans svar kom hurtigt. Indender var gaet en maned, fik jeg tilbudt et arbejdemed at undervise handicappede børn.“ Steve,som er tagentreprenør i Australien, ændredesine arbejdstider sa han kunne bruge mere tidpa andelige aktiviteter sammen med sin fami-lie. Hans kone, Maureen, siger: „Han er megetgladere nu, og det er vi ogsa. Børnene elskerdet! Jeg elsker det! Hold det pa det jævne, oghele familien vil trives.“


Men hvis du har mistet dit arbejde eller erved at miste dit hjem, kræver det stor tro atfølge Jesu opfordring. Dog kan ogsa du, ved atsætte det andelige først og stole pa Gud, leveet enkelt og afbalanceret liv. Ved at gøre detkan du række ud efter „det virkelige liv“ — evigtliv i Guds retfærdige nye verden, hvor alt ar-bejde vil være en fornøjelse og ingen af voresanstrengelser vil være forgæves. — 1 Timoteus6:17-19; Esajas 65:21-23.

Kunne du tænke dig at lære mere om „detvirkelige liv“ som Bibelen giver løfte om? Hvisdu kan, er du velkommen til at kontakte Jeho-vas Vidner der hvor du bor, eller skrive til Jeho-vas Vidner, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk.

I Guds nye verden vil alt arbejdevære en fornøjelse; det vil ikkevære forgæves

Find ud af hvad der er brug for i dit nabo-lag. Spørg naboerne. Tag initiativer.

˘ Børnepasning

˘ Salg af hjemmedyrkede grøntsager,blomster eller hjemmelavede drikke

˘ Syning, omforandring og reparation af tøj

˘ Akkordarbejde for producenter

˘ Bagning og madlavning

˘ Quiltning, hækling, strikning, knytning,pottemageri og andre h

˚andværk

˘ Ompolstring af møbler

˘ Regnskabsføring, maskinskrivning, com-puterservice

˘ Telefonpasning

˘ Frisørarbejde

˘ Pensionatsvirksomhed

˘ Adressering og kuvertering af breve forreklamebureauer

˘ Vask og vokspleje af biler. (Kunden kom-mer hjem til dig med bilen)

˘ Pleje og luftning af kæledyr

˘ Reparation af l˚ase og fremstilling af nøg-

ler (hjemmeværksted)

Bemærk: Tilbud om udførelse af disse for-mer for arbejde kan i mange tilfælde hæn-ges gratis op p

˚a opslagstavler i supermar-

keder eller bringes i den lokale ugeavis foret mindre beløb.

JOBSKABELSEI HJEMMET


HVIS du gør, vil det trøste dig at videat Dommedag er en kærlig foranstaltning

der vil være til stor velsignelse for menneskene— ogsa dem der er døde. (Mattæus 20:28; Jo-hannes 3:16) Hvorfor er det nødvendigt meden dommens dag? Hvad vil der rent faktisk skei løbet af den „dag“?

Hvorfor er det nødvendigt med endommens dag?

Da Gud gav menneskene livet pa jorden,var det ikke hans hensigt at den blot skullevære et sted hvor de ville blive prøvet og fun-det værdige til at leve videre i en anden ver-den. Gud skabte dem for at de kunne leve evigtpa jorden. Skønt de to første mennesker varfuldkomne pa sind og legeme, gjorde de oprørmod Gud. Derved mistede de udsigten til atleve evigt, og de gav synd og død i arv til deresefterkommere. — 1 Mosebog 2:15-17;Romerne 5:12.

Dommens dag vil være en peri-ode pa tusind ar hvori menneskenevil fa mulighed for at genvinde detAdam og Eva mistede.� Læg mærketil at der siges i Apostelgerninger17:31, som er citeret ovenfor, atdommens dag vil berøre dem derlever pa „den beboede jord“. Deder far en gunstig dom, vil kommetil at bo pa jorden og glæde sigover et evigt liv under fuldkomne

� Ordet „dag“ kan i Bibelen hentyde til en periodeaf forskellig længde. Se for eksempel Første Mosebog 2:4.

forhold. (˚

Abenbaringen 21:3, 4) Dommedag,eller dommens dag, vil derfor medvirke til atGuds oprindelige hensigt med menneskene ogjorden vil blive gennemført.

Guds udnævnte dommer er Kristus Jesus.Bibelen siger at Jesus vil „dømme levendeog døde“. (2 Timoteus 4:1) Hvem er ’de le-vende’ der vil blive dømt? Hvordan vil de dødekomme til live igen pa „den beboede jord“?

Jesus dømmer ’de levende’

Vi nærmer os den forudsagte afslutning padenne verdensordning. Da vil Gud tilintetgøre

HVADSIGERBIBELEN? Hvad er Dommedag?

Bibelen siger at Gud „har . . . fastsat en dag p˚a

hvilken han har i sinde at dømme den beboede

jord“. (Apostelgerninger 17:31) For mange men-

nesker er tanken om at skulle dømmes ubehage-

lig. Er det ogs˚a s

˚adan du føler?

Under Kristi styre vil de der erdøde, blive oprejst til liv i et

paradis p˚

a jorden


alle de elementer der udgør det fordærvedemenneskesamfund, og fjerne de onde. De deroverlever denne verdensordnings afslutning, er’de levende’ som vil blive dømt. —

˚Abenbarin-

gen 7:9-14; 19:11-16.I denne domsperiode, som vil vare 1000 ar,

vil Kristus Jesus herske over jorden sammenmed 144.000 mænd og kvinder som er blevetoprejst til liv i himmelen. De vil som konger ogpræster forvalte goderne af Jesu genløsnings-offer og gradvis hæve troende og trofaste men-nesker op pa et stade hvor de er fuldkomne pasind og legeme. —

˚Abenbaringen 5:10; 14:1-4;

20:4-6.I løbet af dommens dag vil Satan og dæ-

monerne være forhindrede i at pavirke menne-skene. (

˚Abenbaringen 20:1-3) Men nar dom-

mens dag er slut, vil Gud give Satan lov tilat sætte hvert eneste menneskes loyalitet paprøve. De der forbliver loyale mod Gud, vilhave bestaet den prøve som Adam og Eva ikkebestod, og de vil blive kendt værdige til at mod-tage evigt liv i et genoprettet paradis pa jorden.De der vælger at gøre oprør mod Gud, vil blivefuldstændig udslettet, og det samme vil Satanog dæmonerne. —

˚Abenbaringen 20:7-9.

Hvordan ’de døde’ vil blive dømt

Bibelen siger at de døde vil opsta i løbet afdommens dag. (Mattæus 12:41) Jesus sagde at„den time kommer i hvilken alle de der er imindegravene skal høre hans røst og kommeud, de som har gjort det der er godt, til en li-vets opstandelse, de som har øvet det der erslet, til en dommens opstandelse“. (Johannes5:28, 29) Her er der ikke tale om sjæle derhar forladt et legeme. De døde er helt uden be-vidsthed og har ikke en sjæl der lever videre ef-ter døden. (Prædikeren 9:5; Johannes 11:11-14,23, 24) Jesus vil sørge for at de der sover i dø-den, vil komme til at leve pa jorden igen.

Vil de opstandne blive dømt pa grundlag afderes gerninger i fortiden? Nej, Bibelen lærerat „den der er død er blevet frikendt fra sinsynd“. (Romerne 6:7) Derfor vil de der bliveroprejst til liv pa jorden, blive dømt „efter deresgerninger“, nemlig de gerninger de øver i lø-

bet af dommens dag, som det ogsa er tilfældetmed dem der overlever denne verdensordning.(

˚Abenbaringen 20:12, 13) Deres opstandelse

vil, alt efter det endelige udfald af deres gernin-ger, vise sig at være en opstandelse der resulte-

rer i evigt liv, eller en opstandelse der endermed tilintetgørelse. For mange af dem der bli-ver oprejst, vil det være første gang de lærerom Jehova og de krav han stiller for at de kanopna livet. De vil fa mulighed for at leve i over-ensstemmelse med Guds vilje og fa evigt liv pajorden.

Ingen grund til frygt

Dommens dag vil ikke blot være en tid hvorGud vil undervise dem der lever, det vil ogsavære en tid hvor de kan bruge det de lærer, ogglæde sig over de velsignelser det medfører. Fo-restil dig din glæde ved at blive genforenet medvenner og familie der bliver oprejst, og sam-men med dem vokse frem til fuldkommenhed.

Gud vil tillade at Satan prøver menneskenesloyalitet nar dommens dag er slut. Men der eringen grund til frygt. Alle mennesker vil nem-lig ved slutningen af dommens dag være fuldtrustet til den sidste prøve. Ved hjælp af dom-mens dag vil Gud rade bod pa følgerne af detførste oprør mod ham i Edens Have — og der-med gennemføre sin hensigt.

Forestil dig glæden ved at blivegenforenet med dine kære iopstandelsen

HAR DU SPEKULERET OVER?

˘ Hvad er dommens dag?— Apostelgerninger 17:31.

˘ Hvem vil blive dømt? — 2 Timoteus 4:1.

˘ Hvor lang er dommens dag?—

˚Abenbaringen 20:4-6.

Antistoffer stadig aktive„Ni artier efter at historiens mest dødbrin-

gende influenzaepidemi ebbede ud, indehol-der de overlevendes blod stadig en stærk be-skyttelse mod 1918-virusset, og det viser hvoroverraskende effektivt det menneskelige im-munsystem bliver ved med at fungere,“ sigeravisen International Herald Tribune. Da for-skere undersøgte blodprøver fra overlevendeefter den spanske syge, fandt de „antistofferder stadig kunne nedkæmpe den gamle virus-stamme“. Med disse antistoffer fremstilledeforskerne en vaccine som kunne kurere musder havde faet en indsprøjtning med dræber-influenzaen. Immunsystemets hukommelseforbløffede forskerne. „Gud har velsignet osmed antistoffer som varer hele livet!“ udbrøden af forskerne. „Det der ikke slar dig ihjel,gør dig stærkere.“

Spørgsm˚

al til Gud„Hvis du er god, hvorfor findes der sa li-

delser?“ Ifølge den svenske avis Dagen vardette et af de første spørgsmal svenske stu-derende ville stille Gud hvis de fik chancenfor at gøre det. En undersøgelse har vist atnogle af de andre mest almindelige spørgsmaler: „Hvad er meningen med livet?“ og „Hvadsker der efter døden?“ Sverige er kendt som

et meget sekulariseret land. Alligevel „bliverdisse spørgsmal stillet“, fortæller en repræ-sentant for den kristne studenterorganisationder stod bag undersøgelsen. „Unge menne-sker spekulerer over spørgsmal som disse.“

Fysiske handicapgiver større ægteskabelig lykke

„Bade mænd og kvinder — uanset alder — har fortalt atde er blevet lykkeligere i deres ægteskab efter at de harfaet et fysisk handicap,“ oplyser forskere. At miste evnen tilat udføre dagligdags gøremal kan være stressende, men detkan ogsa forene ægtefællerne. Især ældre mænd fortællerat de har mere kvalitetstid sammen med deres ægtefælle.„Mændene har faet mulighed for at støtte og bruge mere tidsammen med deres kone fordi de har pataget sig omsorgs-rollen og maske helt nye eller krævende ansvarsopgaver endde tidligere har haft i deres ægteskab, og det har i sidste in-stans givet dem større værdsættelse af deres forhold,“ sigerKaren Roberto, der er leder af centret for aldersforskningved Virginias tekniske universitet i USA.

VI BETRAGTER VERDEN

„Den kristne Gud er ikke død i ame-rikanernes liv, men han har mindre ind-flydelse p

˚a vores politik og kultur end p

˚a no-

get andet tidspunkt i nyere tid.“ — NEWSWEEK,

USA.

„Recessionen og de økonomiskeomvæltninger skaber en ny slagsproblemer: Ægtepar der ikke har r

˚ad til at

blive skilt. I disse h˚arde tider synes mange

at det er billigere at blive sammen, selvomde ikke kan holde hinanden ud.“ — THE WALL

STREET JOURNAL, USA.

En tredjedel af alle mødre i Tysk-land lærer af deres døtre — n

˚ar det

drejer sig om mode, venskaber, at tage tin-gene mere afslappet og have større selv-værd. — BERLINER MORGENPOST, TYSKLAND.


FOR en del ar siden fandtes der i de vestligelande en god tradition i mange hjem. Hele

familien var samlet om bordet til et maltid,mindst en gang om dagen. Der matte ikke værenogen afbrydelser. Ingen sa fjernsyn, brugte ho-vedtelefoner eller sendte sms’er. Den fredeligestemning gav alle mulighed for at lære livsvis-dom, styrke familiebandene og more sig overdet der var sket i dagens løb, samtidig med atde nød den gode mad.

Ordet familiemaltid kan i manges ører lydesom noget gammeldags. I flere familier er detsnarere undtagelsen end regelen at spise sam-men. Hvorfor er det sa vanskeligt for nogle fa-milier? Er det en tradition der er værd at be-vare? Hvordan kan hver enkelt i familien fagavn af det?

M˚altider i familien — en skik der

er ved at forsvinde

„At aftensmaltidet tydeligvis er kommet tilat spille en stadig mindre rolle i løbet af enenkelt generation, . . . er et bemærkelsesvær-digt tegn pa hvor hurtigt vores sociale relatio-ner har forandret sig,“ forklarer Robert Putnami bogen Bowling Alone (At bowle alene). Hvadhar bidraget til denne udvikling? For det førstehar de høje leveomkostninger bevirket at man-den og konen har en længere arbejdsdag. Ene-forsørgere, hvis økonomiske situation ofte ermere usikker, oplever et endnu større tidspres.

For det andet har hverdagens stress faet fleretil at vælge junkfood og hurtige maltider. Ikkebare voksne, men ogsa børn, har meget de skal.Nogle børn dyrker for eksempel sport eller del-tager i andre aktiviteter efter skoletid.

Desuden foretrækker nogle fædre at kommehjem nar de sma sover, for at undga deres skrigog skral ved middagsbordet. Andre forældrevælger at give børnene mad først og dereftersende dem i seng. Sa kan faderen og moderennyde en stille stund sammen over aftensmaden.

Sadanne omstændigheder medfører at deenkelte i familien spiser pa forskellige tidspunk-ter. Beskeder pa køleskabet erstatter samtalenved middagsbordet. De enkelte i familien kom-mer hjem, varmer en færdigret og sætter sigforan fjernsynet, computeren eller spillekonsol-len. Denne udvikling synes umulig at vende. Erdet besværet værd at tænke alvorligt over hvor-dan den kan bremses?

Det gode ved denne tradition

Maltiderne giver forældre en enestaendemulighed for at tage sig af børnenes følelses-mæssige behov. Middagsbordet er „det helt na-turlige sted for børnene at være sammen medderes forældre pa regelmæssig basis og fa de-res opmærksomhed i en afslappet atmosfære“,forklarer Miriam Weinstein i sin bog The Sur-prising Power of Family Meals (Familiemaltidetsoverraskende virkning). „At spise aftensmad

Kan fælles m˚altider

styrke sammenholdet

i familien?

„Livet er ikke kun fyldt med smil og glæde, men ogs˚

a med sorg og t˚

arer.Uanset om vi er glade eller kede af det, skal vi have noget at spise. B

˚ade

glade og bedrøvede mennesker liver op n˚

ar de f˚

ar et dejligt m˚

altid.“— Laurie Colwin, amerikansk forfatter.


sammen som familie er maske ikke et univer-salmiddel, men det synes bestemt at være enforholdsvis smertefri løsning.“

Det kan Eduardo, en midaldrende far fraSpanien, tilslutte sig. „Da jeg boede sammenmed mine forældre, sad vi hver dag 11 tilbords,“ erindrer han. „Min far gjorde en storindsats for at komme hjem til middag og spisesammen med familien. Det var pa alle mader ethøjdepunkt. Vi fulgte med i hvordan det gik ihinandens liv. Der var ofte godt humør og lat-ter omkring bordet. Disse dejlige minder gavmig lyst til at følge min fars eksempel.“

Fælles maltider hjælper ogsa børn til at leveet mere ligevægtigt og sundt liv. Det nationalecenter for afhængighed og stofmisbrug vedColumbia-universitetet i USA har konstateretat unge der spiser sammen med deres familiecirka fem gange om ugen, har færre problemermed angst, kedsomhed eller manglende inter-esse for deres omgivelser, og de far bedre karak-terer i skolen.

„Jeg tror at familiemaltiderne gør børnenemere følelsesmæssigt ligevægtige,“ tilføjer Edu-ardo. „Mine døtre bekymrer sig ikke om hvor-nar de vil fa mulighed for at fortælle os noget.Det er familiens daglige maltider en perfekt lej-lighed til. Desuden giver det mig mulighed forsom far at være opmærksom pa mine døtresproblemer.“

Nar familien spiser sammen, er det tilsynela-dende en hjælp til at undga darlige spisevaner.Hvis man spiser alene, er der ifølge Navarra-universitetet i Spanien en øget risiko for at faen spiseforstyrrelse. Det er sandt at man kan faen sadan lidelse under andre omstændigheder,men hvis man aldrig spiser sammen med an-dre, er der større sandsynlighed for at det sker.„Nar det bliver en fast rutine at familien spisersammen, føler børnene at der bliver draget om-sorg for dem. Maltiderne giver dem en fornem-

melse af tryghed i en varm og kærlig familie,“siger Esmeralda, som er mor til to døtre.

Ved maltiderne har forældrene ogsa mulig-hed for at sørge andeligt for deres børn. Forcirka 3500 ar siden opfordrede Gud israelit-terne til at bruge tid sammen med deres børnfor at indprente dem andelige værdier. (5 Mo-sebog 6:6, 7) „Nar familien beder sammen ogdrøfter et bibelvers, er maltidet en lejlighed tilat blive andeligt styrket,“ siger

Ángel, som er

far til to. I betragtning af de mange fordele derer ved at spise sammen, hvad har nogle fami-lier sa gjort for at gøre det til en fast del af de-res liv?

Hvordan det lader sig gøre

„Planlægning og samarbejdsvilje er vigtigeelementer,“ siger Esmeralda. „De andre i fami-lien bliver nødt til at indrette sig efter den derkommer sidst hjem.“ Maribel, som er mor tilto, siger: „Vi spiser altid aftensmad sammen,uanset hvad der sker.“ Nogle familier bruger tidi weekenden pa at tilberede hele maltider el-ler nogle fa ingredienser til aftensmaden i denkommende uge.

Det er ogsa en hjælp at man prioriterer fa-miliemaltidet højt. „Jeg matte tilpasse minearbejdstider for at kunne være hjemme ogspise aftensmad sammen med familien; mendet var det værd,“ siger Eduardo. „Nu har jegmere føling med hvad der foregar i familien.Mit arbejde kræver at jeg ma koncentrere migi mange timer hver dag, og det ville være ukær-ligt af mig hvis jeg ikke koncentrerede mig omfamilien pa samme made ved maltiderne.“

Hvad med de ting der kan forstyrre? „Vi spi-ser et sted hvor der ikke er fjernsyn,“ siger Da-vid pa 16. „Vi udnytter tiden til at fortælle morog far hvordan dagen er gaet, og vi far ofte goderad.“ David tilføjer: „I dag snakker unge ikkeret meget med deres forældre . . . Selv nar helefamilien er hjemme, spiser de hver for sig mensde ser fjernsyn. De ved ikke hvad de gar glipaf.“ Sandra pa 17 er enig. Hun siger: „Jeg bliverked af det nar jeg hører mine klassekammera-ter sige: ’Gad vide hvad mor har sat i køleska-bet til mig.’ Et maltid med familien skal i mine

1.Potifarshustru.2.Josef.3.HanbesluttedeikkeatliggehosPotifarshustru.4.Saulvarhøjogsmuk.5.SaulvarulydigmodGud.

SVARENETILSIDE31


øjne ikke bare stille sulten. Nar vi spiser sam-men, giver det os tid til at le, at tale sammen ogat vise at vi holder af hinanden.“

At spise sammen som familie kan blive„et bolværk mod det pres vi alle udsættes forhver dag“, fastslar bogen The Surprising Power

of Family Meals. Kunne det ogsa give jeres fa-milie mulighed for at fa et nærmere forhold tilhinanden? Hvis du har en travl hverdag, kanet maltid sammen med familien give dig enchance for at geare ned og tale med dem duholder af. Det vil være anstrengelserne værd.

VED ETFAMILIE-M

˚ALTID

LÆRERMAN AT . . .

tale sammen. Børnlærer at tale og lyttemed respekt. Sam-tale øger deres ord-forr

˚ad og lærer dem

at udtrykke sig.

arbejde sammen. Børnene kan samar-bejde og give en h

˚and med ved at dække

bord, rydde af eller vaske op. N˚ar de bliver

ældre, kan de ogs˚a være med til at lave

maden.

spise sundmad p

˚a faste

tidspunkter.

vise gode manerer.Man m

˚a være gav-

mild ved at lade deandre tage først ogikke insistere p

˚a at

f˚a det bedste stykke.

Vær ogs˚a opmærk-

som p˚a om de andre

ved bordet har brugfor noget.


DET kan være helt vanedannende at dyrkeorkideer. Nogle entusiaster bruger timer

pa at studere de latinske navne pa deres favo-ritter sa de kan udtale dem korrekt. Hvorfor erfolk sa betagede af orkideer?

Udvalget af orkideer er enormt. Man haropdaget omkring 25.000 arter i naturen, og of-ficielle organisationer har anerkendt mere end100.000 menneskeskabte hybrider. Dette ud-tryk angiver ikke at botanikere har frembragthelt nye, levende organismer af jord, vand ogluft. Sadanne hybrider er et resultat af kontrol-leret krydsbestøvning.

Bade naturligt forekommende orkideer ogde der er fremavlet ved menneskers hjælp, fin-des i mange forskellige størrelser. Der er orki-deer sa sma at man bedst kan se dem medet forstørrelsesglas, mens andre orkideer tagersig godt ud i en vindueskarm. En orkide dervokser i den indonesiske regnskov, kan vejeover 500 kilo!

Orkideer vigter sig med alle regnbuens far-ver og med et væld af former. Nogle af demhar en slaende lighed med bier, natsværmereog fugle, mens andre har former man aldrig

har set før, og som virkersærlig fortryllende, især paavlere. I mange ar var det kun develhavende der kunne anskaffe sig dissesmukke planter, men nu har ogsa almindeligemennesker rad til at købe dem. Her følger hi-storien om de mange smukke orkideer der kanfas i dag.

Orkid´

efeberen

Folk har beundret orkideer i arhundreder,men det er først i nyere tid at de der dyrker or-kideer, har lært at fremavle dem pa effektivvis. I 1856 blomstrede den første menneske-skabte hybrid. At dyrke disse prægtige, menmeget krævende planter er dog ofte mere træt-tende end tiltalende.

Orkidefrø er bittesma — nogle er som fintstøv. At handtere sa sma frø var, og kanstadig være, en udfordring, men den størstevanskelighed har været at fa dem til at spire.

Dyrkning af

orkidéer

kræver t˚almodighed


I artier eksperimenteredeavlere med forskellige materialer og

vækstforhold for at finde det rigtige vækstme-die sa orkidefrøene kunne spire. I 1922 opda-gede en videnskabsmand, ph.d. Lewis Knud-son ved Cornell-universitetet i USA, at frøenespirede nar de blev lagt i en blanding af vand,sukker og agar (en geleagtig substans der ud-vindes af alger). Inden længe var avanceredehobbydyrkere i gang med at fremavle nye or-kidehybrider i stort tal. Denne „orkidefeber“fortsætter — hvert eneste ar dukker der nyekrydsninger op som aldrig er set før.

Men længe før der blev dyrket orkideer,voksede de vildt i naturen. Hvordan dan-ner orkideer hybrider i deres naturlige omgi-velser?

Vildtvoksende orkid´

eer

Nar to eller flere nærtbeslægtede orkide-arter blomstrer i det samme omrade, er derchance for at der dannes en naturlig hybrid.I naturen fungerer insekter og andre dyr sombestøvere. Nar en bestøver i sin søgen efternektar kommer pa visit hos orkideerne, fæst-ner pollen fra en plante sig til dens krop, ogden bestøver efterfølgende de næste planterden besøger. Hvis de bestøvede orkideer bliverbefrugtet, danner de frøkapsler.

Med tiden modnes frøkapselen, hvorefterden revner og frigør tusinder, ja, endog milli-oner, af frø. Nogle falder ned pa jorden, mensde fleste bæres bort af vinden. De frø der spi-rer, gar en svær tid i møde, og meget fa af dembliver til noget. De planter der er blevet til somfølge af en bestøvning med pollen fra en an-den art, kaldes naturlige hybrider. Men hvor-dan fremavler man en orkidehybrid?

En hybrid fremavles

En orkidehybrid er en kombination af ka-raktertræk fra hver af forældreplanterne. Enavler tænker først over hvilken slags blomsthan ønsker at fremavle. Han er maske pa ud-kig efter nogle bestemte farver, striber ellerpletter. Han søger maske at kombinere disse

Beallara-hybrid

Doritaenopsis-hybrid


træk i en plante der enten har sma eller storeblomster. Duften spiller ogsa ind. Med disseting for øje udvælger avleren to orkideer derforhabentlig vil give de ønskede karaktertrækvidere til afkommet. For eksempel kan en or-kideavler vælge Paphiopedilum armeniacumsom en af de arter han vil bruge. Denne art,der blev opdaget i Kina i 1979, giver ofte enkraftig gyldengul farve videre til hybridafkom-met, hvoraf nogle er utroligt smukke.

Nar avleren har faet fat pa to forældreplan-ter, fjerner han det eksisterende pollen framoderplanten, den blomst der vil modtagepollen fra en anden plante. Den orkide derforsyner den anden plante med pollen, kaldespollinatoren (bestøveren). Med en tandstik el-ler et lignende redskab fjerner avleren pollenfra pollinatoren og indfører det pa griffelstøt-ten i moderplantens blomst. Hansætter derefter en seddel pa denkrydsbestøvede orkide med nav-nene pa begge forældrene og da-toen for bestøvningen.Nødvendigt med t

˚almodighed

I tilfælde af at der sker en be-frugtning, finder der en forbløf-fende udvikling sted i moderplan-tens blomst. Tradlignende rørvokser fra griffelstøtten ned i dendel af blomsten der kaldes frugt-knuden, som derefter svulmer opog bliver til en frøkapsel. Inde ikapselen dannes i hundredtusind-vis af bittesma frø der hver isærer forbundet til et pollenrør. Derkan ga mange maneder eller mereend et ar førend frøkapselen mod-nes. Nar det sker, høster avlerenfrøene fra frøkapselen. Han an-bringer dem i en steriliseretkolbe med en blanding af agar ognæringsstoffer. Hvis frøene spi-rer, vil man snart kunne se ganskesma orkideer komme til syne somet grønt græstæppe.

Efter et par maneder fjerner avleren despæde planter fra kolben og anbringer demtæt sammen i en fælles potte. Han holder øjemed dem og vander dem ofte, sa de ikke tør-rer ud. Til sidst udplanter avleren sine nye or-kideer i individuelle potter. Pa dette tidspunkter talmodighed en sand dyd. Der kan ga fra etpar ar til et helt arti før orkideerne blomstrer.

Forestil dig en avlers store glæde nar hanser en blomst pa en orkide han har arbejdet paat fremavle. Hvis det er en ny hybrid, kan av-leren registrere den med et navn han selv væl-ger. Alle de hybrider der efterfølgende fremav-les gennem denne artsblanding, vil blive kaldtved det registrerede navn.

Nogle gange finder en avler en ideel blan-ding af karaktertræk der skaber en sensationblandt hobbydyrkere. Han modtager maske

flere priser, og de smukke plan-ter kan være meget indbringende.Uanset hvor mange penge det gi-ver, er det en stor glæde for hamat se en blomst pa en orkide hanhar fremavlet.

Det tager altsa lang tid og kræ-ver stor talmodighed at frem-avle de smukke orkideer sombliver beundret sa højt. Men i vir-keligheden kan det arbejde men-neskene har med at fremavle orki-dehybrider, ikke male sig med detarbejde den store Skaber, Jehova,har haft med at frembringe alt le-vende. Han har nedlagt den kom-plekse genetiske kode i alle plan-ter sa vi kan nyde de fantastiskeblomster. Vi er blot modtagere afhans kærlighed, som kunstneriskkommer til udtryk i det fascine-rende udvalg af orkidehybrider.Det er sandt hvad salmistenDavid skrev: „Hvor er dine vær-ker mange, Jehova! Dem alle hardu udført med visdom. Jorden erfuld af hvad du har frembragt.“— Salme 104:24.

Brassidium-hybrid


ALLEREDE mens dronning Elizabeth I afEngland levede, var hun en legende. For-

fattere, digtere, dramatikere og filminstruktørerhar foreviget hendes berømmelse. I de senere arhar der været en stadig strøm af bøger og udstil-linger om hende. I en international meningsma-ling blev hun regnet blandt de ti største englæn-dere.

Hvorfor finder folk stadig denne monark sainteressant — en monark der pa sin egen tidvar kendt som jomfrudronningen (the VirginQueen), og af sine landsmænd blev kaldt dengode dronning Bess (en engelsk forkortelse afnavnet Elizabeth)? Kan man virkelig kalde hen-des regeringstid en guldalder?

Hun overtager mange problemer

Elizabeth Tudor blev født i 1533 — til storskuffelse for sin far, Henrik VIII, en konge der

var desperat efter at fa en mandlig arving. Hen-des mor, Anne Boleyn, kongens anden kone,kunne ikke føde ham en søn. Henrik fik hendehalshugget, efter hvad mange mener, pa falskeanklager. Da var Elizabeth kun to ar gammel.

Henrik havde pa det tidspunkt brudt alle bandmed paven i Rom og udrabt sig selv til overho-ved for den anglikanske kirke. Efter Henriks dødi 1547 forsøgte den unge søns, Edward VI’s, re-ligiøse radgivere at gøre England helt igennemprotestantisk. Edward døde efter at have regereti seks ar, men under Elizabeths halvsøsters, Ma-ria I’s, korte og blodige styre blev England igenkatolsk.� I 1558, da Elizabeth som 25-arig komtil magten, var England ikke alene splittet af re-ligiøse stridigheder, men ogsa pa fallittens rand.Landet havde mistet sine besiddelser i Frankrig,og Spanien udgjorde en reel fare.

Det første Elizabeth gjorde som regent, var atomgive sig med dygtige radgivere, hvoraf nogleblev hos hende i næsten hele hendes 44-arige re-geringstid. Det første problem hun tog fat pa,var de religiøse stridigheder. Ifølge det nationalesøfartsmuseum i London valgte hun „at gen-indføre reformationen og danne en anglikanskkirke der hverken var katolsk eller overdreventprotestantisk“. I stedet for at være kirkens over-hoved blev hun dens øverste administrative le-der for at formilde dem der ikke kunne accep-tere en kvinde som overhoved for kirken.Dernæst vedtog parlamentet Uniformitetsakten,som fastlagde den anglikanske kirkes lære ogskikke, men stadig bibeholdt visse katolske ce-remonier. Et flertal af katolikkerne fandt ikkebehag i denne „midterkurs“, og det gjorde destrenge protestanter, puritanerne, heller ikke.

Elizabeth havde et andet, mere personligt,problem i tanke. Hvordan kunne hun opna tro-skab og respekt fra et folk der stadig led somfølge af Maria I’s katastrofale styre? Hun beslut-tede at drage fordel af sit køn. Historikeren Chri-stopher Haigh forklarer: „Pa tronen var Eliza-beth jomfrudronningen, for kirken var hun enmor, for sine adelsmænd en tante, for sine radgi-vere en smaskændende kone, og for sine bejlere

� Se artiklen „Man vedgar religiøs intolerance“, i Vagn op!for 8. april 2000, side 12-14.

DronningElizabeth I’sguldalder

Myte eller virkelighed?

�Th

eB

rid

gem

an

Art

Lib

rary

Inte

rnati

on

al


en forførerske.“ Hendes hemmelighed var at hunhele tiden forsikrede folket om sin store kærlig-hed. Til gengæld elskede folket ogsa hende, detfortalte hun dem i hvert fald gentagne gange atde gjorde, og snart troede de pa det.

Parlamentet var utalmodigt efter at fa Eliza-beth gift sa hun kunne fa en protestantisk ar-ving. Den ene kongelige frier dukkede op efterden anden. Elizabeth gav det udseende af at hunvar interesseret, og holdt ægteskabsforhandlin-gerne i gang i maneder, ja, endda ar, før hun en-delig valgte at afsla den trolovede nar det poli-tisk set var hensigtsmæssigt.

Elizabeths moderate religiøse kurs gjordehende til et mal for sammensværgelser. I kulis-sen stod hendes katolske kusine, Maria Stuart,der af det katolske Europa blev betragtet somMaria I’s retmæssige arving. Truslen fra dennekant øgedes i 1568 da Maria Stuart blev tvungettil at frasige sig den skotske trone og flygte tilEngland. Selvom hun var i husarrest, blev hunhurtigt midtpunkt i katolikkernes planer om atomstyrte den protestantiske dronning; men dadisse planer blev afsløret, nægtede Elizabeth atsende en dronning i døden. I 1570 udstedte pavePius V en bulle hvori han ekskommunikeredeElizabeth og løste hendes undersatter fra for-pligtelsen til at adlyde hende. Den næste pave,Gregor XIII, gik et skridt videre da han erklæ-rede at det ikke ville blive betragtet som en syndat invadere England og fjerne dronningen medmagt. Situationen tilspidsede sig da AnthonyBabingtons planer om at myrde Elizabeth blevafsløret og det viste sig at Maria var indblandet.Til sidst var Elizabeth tvunget til at træffe en af-gørelse angaende Maria, og under pres fra par-lamentet lod hun i 1587 hende henrette. Det ka-tolske Europa var rasende — og i særlig gradFilip II af Spanien.

Filips dristige strategi

Filip, som pa det tidspunkt var Europas mestmagtfulde hersker, havde forsøgt at bevare Eng-land katolsk ved at bede Elizabeth om at giftesig med ham da hun blev dronning, men hunhavde afslaet det. I arevis havde engelske kaper-skibe udfordret den spanske kolonimagt ved at

plyndre spanske skibe og havne. For at føje spottil skade støttede Elizabeth hollænderne i de-res kamp for uafhængighed af det spanske styre.I Filips øjne var Marias henrettelse draben derfik bægeret til at flyde over. Tilskyndet af pa-ven planlagde han at benytte Den Spanske Ar-mada, en enorm flade bestaende af mere end130 skibe. Den skulle først sejle til Holland forat hente en stor hær der kunne landsættes, ogderefter krydse Den Engelske Kanal for at inva-dere England. Inden fladen var fuldt mobilise-ret, afslørede engelske spioner sammensværgel-sen. Elizabeth sendte sir Francis Drake af stedmed 30 skibe til den spanske havneby Cadiz,hvor de ødelagde adskillige af de kostbare fartø-jer og derved forsinkede armadaen et helt ar.

Da armadaen endelig forlod havnen i 1588,var den engelske flade beredt. Til trods for atden spanske flade kom under beskydning, lyk-kedes det den at sejle gennem Den Engelske

A. Engelske brandskibe bliver sendtind blandt Den Spanske ArmadaB. Sir Francis Drake C. Dronning

Elizabeth D. Globe TheatreE. William Shakespeare

A:Fra

bogen

Th

eH

istory

of

Pro

testa

ntis

m(V

ol.

III);B

:O

RO

NO

Z;C

:Fra

bogen

Hero

es

of

the

Refo

rma

tion

;D

:Fra

bogen

Th

eC

om

pre

hen

sive

Histo

ryof

En

gla

nd

(Vol.

II);E

:E

ncyc

lop

æd

iaB

ritan

nic

a/1

1th

Ed

ition

(19

11

)

A


Kanal uden alt for mange tab og lagde deref-ter til ved den franske havneby Calais. Den føl-gende nat sendte englænderne otte brandskibeind blandt fjenden.� Den spanske flade spredtesi panik, og efter nogle heftige kampe blæste ensydvestlig vind dem nordpa mod Skotland, vækfra England. Storme omkring Skotland og ud forIrlands vestkyst forarsagede at halvdelen af despanske skibe led skibbrud, mens resten mattehumpe tilbage til Spanien.

’Guldalderen’ tager sin begyndelse

I begyndelsen af Elizabeths regeringstidhavde England ingen oversøiske besiddelser.Spanien, derimod, erhvervede sig store rig-domme i de enorme omrader de havde erobreti Nord-, Mellem- og Sydamerika. England villehave deres bid af kagen. Sa vovelystne eventy-

� Et brandskib var et militært fartøj der var lastet medsprængstoffer og andre brandbare materialer, der forarsagedestore ødelæggelser nar man lod dem drive ind blandt fjendensskibe.

rere satte sejl og krydsede havene i jagten pa be-rømmelse, rigdom og nye handelsruter til Kinaog Det Fjerne Østen. Sir Francis Drake var denførste kaptajn der i eget skib sejlede hele vejenrundt om jorden, mens han op langs Syd- ogNordamerikas vestkyst plyndrede spanske skibelastet med store skatte. For at udfordre Spani-ens monopol pa den nye verden støttede sir Wal-ter Raleigh de forsøg man gjorde for at grund-lægge en koloni pa Nordamerikas østkyst. Detomrade han gjorde krav pa der, gav han nav-net Virginia til ære for Englands jomfrudron-ning. Disse tidlige forsøg pa kolonisering mis-lykkedes, men de vakte Englands interesse forfremtidige bedrifter. Da Spaniens „Uovervinde-lige Armada“ blev slaet, voksede Englands selv-tillid pa havet, og Elizabeth støttede nye han-delsforetagender pa den anden side af jorden,i det sydøstlige Asien. Vejen var nu banet forgrundlæggelsen af et britisk imperium som medtiden ville na jorden rundt.�

Pa hjemmefronten tilskyndede man folk til atuddanne sig. Nye skoler abnede og blev for flereelever en dør til den litterære verden. Længse-len efter litteratur sammen med bogtrykkerkun-stens fremskridt forarsagede en kulturel eksplo-sion. Det var dengang William Shakespeare ogandre store dramatikere levede. Folk valfartedetil de nyabnede teatre for at blive underholdt afde skuespil de skrev. Digtere frembragte smukkesonetter, og komponister skabte ny musik. Dyg-tige kunstnere malede fine miniatureportrætteraf dronning og hof. Nye bibeloversættelser fiken fremtrædende plads i kirke og hjem. Mendenne storhedstid blev ikke ved.

’Guldalderen’ mister sin glans

Elizabeths sidste ar var fyldt med problemer.Efter at hun havde overlevet sine betroede radgi-vere, var det kun nogle fa udvalgte der fik privi-legier, og det førte til en voldsom kappestrid vedhoffet, og endda et mislykket oprør. Endnu engang splittede religionen hendes rige. Katolik-ker nægtede at deltage i protestantiske gudstje-nester og blev derfor i stigende grad forfulgt. Vedslutningen af hendes regeringstid var omtrent

� Se rammen „John Dee og Det Britiske Imperium“.

B

C

D

E


200 præster og lægmænd blevet henrettet. Puri-tanere blev ogsa fængslet og henrettet. I Irlandkom det til oprør mod det engelske styre, og kri-gen mod Spanien fortsatte. Fire ar i træk var hø-sten darlig, og det førte til arbejdsløshed og va-gabondering, og folk lavede optøjer pa grund afde høje fødevarepriser. Elizabeth havde overle-vet sin egen popularitet. Englænderne elskedeikke længere deres jomfrudronning.

Elizabeth mistede gradvis viljen til at leve, ogden 24. marts 1603 døde hun som den sidstehersker i tudorslægten. Nationen tog imod nyhe-den med lamslaet stilhed, men allerede om afte-nen fejrede de den nye monark med bal og festi gaden. Endelig havde de faet en konge — Ja-kob VI af Skotland, Maria Stuarts protestantiskesøn. I sin egenskab af konge formaede Jakob I afEngland at udrette hvad Elizabeth ikke havdekunnet — han forenede de to kongeriger underen monark. Den første optimisme forvandledesdog hurtigt til skuffelse, og nationen begyndte atlænges efter deres gode dronning Bess.

Var det en guldalder?

Den tids historikere skrev begejstret om Eliza-beth. Fa ar efter hendes død beskrev WilliamCamden dronningens regeringstid som en guld-alder præget af fremskridt hvorunder hun inspi-rerede sit folk til storhed. I arhundreder satteingen spørgsmalstegn ved denne opfattelse. Eli-zabeths berømmelse naede nye højder ved slut-ningen af det 19. arhundrede da man tillagdehende æren for fødselen af Det Britiske Im-perium, som dengang dækkede en fjerdedel afjorden.

Nogle nutidige historikere ser ikke Elizabethsregeringstid i et sa rosenrødt skær. The Oxford Il-lustrated History of Britain siger: „Elizabeth haropnaet et eftermæle som langt overgar det hun ivirkeligheden præsterede. Det er tydeligt at hen-des egen propaganda, . . . hendes lange levetid,det at hun tilfældigvis levede pa Shakespearestid, og den heldige sejr over armadaen har for-ledt os til at prise hende umadeholdent sa vi ig-norerer den enkle kendsgerning at hun stille ogroligt tillod England at blive uregerligt.“ Haigh,der er citeret tidligere, forklarer hvorfor nogle hi-storikere skrev som de gjorde: „I 1603, da folketforventningsfuldt sa hen til en konge af stuart-slægten, lignede Elizabeth mest af alt en tabe-lig gammel kone. Men i 1630, da stuartkongernehavde vist sig at være noget af en skuffelse, varhun blevet indbegrebet af alle kongelige dyder.“

Der er ingen tvivl om at Elizabeth var en be-mærkelsesværdig kvinde i en mandsdomineretverden. Intelligent og malbevidst som hun var,udmærkede hun sig i sit forhold til offentlighe-den med hjælp fra sine ministre, som dygtigtskrev hendes taler, arrangerede hendes offent-lige fremtræden og paklædning og sørgede for athun blev portrætteret, alt sammen til fremme afdet kongelige ansigt udadtil og af den legendari-ske guldalder.

JOHN DEE OGDET BRITISKEIMPERIUM

Elizabeth kaldte JohnDee (1527-1608/9) forsin filosof. Han var en respekteret matemati-ker, geograf og astronom, men var ogs

˚a me-

get interesseret i astrologi og det okkulte.Han r

˚adgav dronningen om hvilken dag der

ville være mest gunstig for hendes kroning,og udøvede sine evner ved hoffet. John Deehar f

˚aet æren for at gøre udtrykket „Det

Britiske Imperium“ kendt, og han opfordredeElizabeth til at se sig selv som kejserinde afet fremtidigt rige, som hun ville opn

˚a ved at

f˚a kontrol over havene og kolonisere nyt

land. Derfor lærte han opdagelsesrejsendeat navigere, især med det m

˚al at de kunne

finde en nordøstlig og en nordvestlig pas-sage til Østen. Han støttede ogs

˚a planerne

om at kolonisere det nordamerikanske kon-tinent.

„Elizabeth har opn˚

aet eteftermæle som langt overg

˚ar

det hun i virkelighedenpræsterede“

Bille

de

gen

giv

et

med

tillad

els

efr

aB

riti

sh

Mu

seu

m


HVIS du vil lære et lands skikke, kultur ogkøkken at kende, er den bedste made at

gøre det pa at besøge et marked. Der kan du be-tragte lokalbefolkningen, smage deres mad ogkøbe deres varer. Du vil ogsa møde livlige han-delsfolk der gør deres yderste for at kommuni-kere med dig — uanset hvilket sprog du taler.

Du vil fa svært ved at finde markeder der ermere fascinerende end dem i Afrika. Det myld-rer med mennesker, og man kan købe enhvertænkelig vare. Der kan du mærke Afrikas puls.Tag med mig til et typisk marked her i Doualai Cameroun.

Hvordan man kommer til markedp

˚a afrikansk vis

I mange afrikanske storbyer er den billig-ste og hurtigste made at komme til marked paat blive kørt dertil pa motorcykel. Pa næstenhvert eneste gadehjørne tilbyder motorcykli-ster deres tjeneste. Hvis ellers du er modig nok,kan du fa en af dem til at køre dig. Intet andettransportsystem i Cameroun kan male sig meden tur pa motorcykel hvad pris og hurtighedangar.

For de mindre eventyrlystne er der masseraf almindelige taxaer at fa fat pa. Ofte vil flerepassagerer prøve at klemme sig ind i sammetaxa for at dele udgiften.

Hundredvis af stadepladser

Første gang man besøger et sadant marked,vil de mange mennesker og de mange stade-pladser langs gaderne nok overvælde en. Mas-ser af mennesker, ogsa børn, bærer deres varerpa hovedet. Og hvis man ser nærmere pa dereskurve, opdager man at de blandt andet inde-holder levende kyllinger, skrællede appelsinereller et bredt udvalg af lægemidler.

Pa flere hundrede træborde ligger mængderaf grøntsager stablet op; der er for eksempelkal, gulerødder, agurker, auberginer, squash,havebønner, batater, tomater, yams og forskel-lige bladsalater. Besøgende fra et andet kon-tinent kender maske ikke alle afgrøderne, fornogle af dem produceres kun til lokalt brug oger ikke almindelige uden for Afrika. Maske erde mest farverige stader dem hvor man kankøbe røde og gule peberfrugter, der er sa friskeat de glinser i morgensolen. Ved mange stader

Tag med p˚a et

afrikansk marked


sælges der avocadoer, bananer, grapefrugter,meloner, ananas, appelsiner og citroner. Deser sa indbydende ud, og priserne frister en tilat købe dem. Yams, kassava og ris — de lokalehovednæringsmidler — er ogsa godt repræsen-teret, savel som importerede løg og hvidløg.

Pa et af markederne i Douala tilhører mangeaf dem der star ved staderne, henholdsvishausafolket og fulanifol-ket. De skiller sig ud vedderes lange, bla, hvide el-ler gule klædedragt kaldeten boubou og deres ven-lige hilsen pa fulani. Derer en afslappet stemningpa markedet. En stadehol-der ved navn Ibrahim ud-vælger sig tre store løg ogrækker mig dem som engave. „Bed din kone omat fylde dem med krydretris og tilberede dem lang-somt,“ anbefaler han.

Lidt længere hennesælges der friskslagtetkød — fortrinsvis okse- oggedekød. Stærke mændslæber store dyrekroppepa deres skuldre og lader kødet falde tungtned pa bordene. Slagterne svinger lange knivemed stor behændighed og indbyder kundernetil selv at vælge et kødstykke. De kunder derhellere vil slagte selv, kan købe levende geder,kyllinger og grise.

F˚a et m

˚altid i et spisehus

Man kan umuligt forestille sig et markeduden et spisested. I Cameroun kaldes madbo-derne slet og ret for spisehuse. Nogle stederspilles der høj musik for at tiltrække kunder,men der er ogsa rolige steder hvor man kan be-stille et typisk afrikansk maltid og møde de lo-kale. Menuen star sandsynligvis at læse pa entavle, men de der ikke kender de lokale retter,har sikkert brug for at fa forklaret hvad den be-star af.

To af hovedingredienserne er ris og fufu, enmos af maniok, madbananer (pisanger) elleryams. Der tilbydes ogsa grillet fisk, oksekød ogkylling serveret med en sovs af okra, peanut-smør eller tomater. Der er ingen stress ved spi-sestederne, og der er rig mulighed for at fa sigen snak.

To servitricer kommer for at betjene os. Denene bærer pa en storbakke med metaltallerke-ner fyldt med dampenderis, bønner og fufu. Dissebasisretter er smagt tilmed okrasovs og garneretmed kød- og fiskekebab.Der er ogsa en lille skalmed stærk, rød chilisovstil dem der kan lide deresmad krydret. Den andenservitrice kommer med ethandklæde og et fad medvand sa vi kan vaske hæn-der. Dette er nødvendigtda de lokale retter almin-deligvis spises uden be-stik. Det er ikke usædvan-ligt at se en kunde bedeinden han spiser, og der-

efter høre gæster ved nabobordet falde indmed et „amen“.

Forkyndelse p˚a markedet

Markedspladserne har længe spillet en vig-tig social rolle i mange samfund. Her erder ikke alene gode muligheder for at købeog sælge, men ogsa for at fortælle nyt, mødevenner og endda fa sig et arbejde. Bibelen si-ger at Jesus kom pa markedspladser, hvor hanhelbredte folk og lærte dem om Gud. Om apo-stelen Paulus fortælles der at han ’ræsonne-rede med dem der hver dag tilfældigvis var tilstede pa torvet’. (Apostelgerninger 17:16, 17;Markus 6:56) Jehovas Vidner i Cameroun sy-nes ogsa at markedspladsen er et godt stedat forkynde den gode nyhed om Guds rige.— Indsendt.

Farverige peberfrugter

˘ Knoglerne er blevet beskrevet som „et me-sterligt ingeniørarbejde n

˚ar det gælder spænd-

stighed, styrke og elasticitet“. Hvorfor mon?

Tænk over dette: Det menneskelige skeletbest

˚ar af omkring 206 knogler og 68 led. Den

længste knogle er l˚arbensknoglen; den mind-

ste er stigbøjlen, en knogle inde i øret. Som dettydeligt ses hos dygtige gymnaster, er knogler,muskler, brusk og led med til at give en sundog rask krop en helt utrolig fleksibilitet og smi-dighed. „Alene tommelfingeren ville kunneoverbevise enhver om at kroppens bygmester(hvem vi end mener det er) m

˚a have været et

geni!“ siger det nationale institut for rummedi-cin i USA.

Knoglerne kan ogs˚a klare voldsomme stød.

„[De] er konstrueret p˚a nøjagtig samme m

˚ade

som armeret beton,“ oplyser instituttet. „St˚alet

i armeret beton er med til at give det træk-styrke, mens cement, sand og sten giver dettrykstyrke. Men trykstyrken i en knogle erstørre end i selv det stærkest armerede beton.“„Bare vi kunne gøre det efter,“ siger Robert O.Ritchie, professor i materialeforskning ved Uni-versity of California i Berkeley, USA.

Til forskel fra beton er knogler en væsentligbestanddel i utallige levende organismer. Ogdet er ikke dødt stof. Knogler kan b

˚ade repa-

rere sig selv, reagere p˚a hormoner der p

˚avirker

vækst og udvikling, og de spiller en afgørenderolle ved dannelsen af blodlegemer. Ligesommusklerne vokser de sig langsomt stærkeren

˚ar de udsættes for øget belastning. Derfor har

sportsfolk tungere knogler end folk af den typeman kalder „sofakartofler“.

Hvad mener du? Er knoglerne et resultat aftilfældigheder? Eller st

˚ar der en designer bag?

ST˚

AR DER ENDESIGNER BAG?

KnoglernesFORUNDERLIGE

STYRKE

Knoglestruktur(forstørret)

Benknogle: � MedicalRF.com/age fotostock;nærbillede: � Alfred Pasieka/Photo Researchers, Inc.;gymnast: Cultura RF/Punchstock

ER DU bekymret for at drengene ikke er tiltrukket af dig? Det ermange piger, selv piger man ikke skulle tro havde problemer.

Tag nu for eksempel Joanne. Hun ser godt ud, er intelligent og vel-talende. Alligevel siger hun: „Jeg føler tit at drengene ikke kan lidemig. Der har været nogle jeg syntes om, og de viste i en periode atde var interesserede i mig, men holdt senere helt op med at tale tilmig!“

Hvad synes drenge er tiltalende ved en pige? Hvad mener de erutiltalende? Uden at nedværdige dig selv, hvad kan du sa gøre forat tiltrække en pæn ung mands opmærksomhed?

Hvad man m˚a gøre

˘ Kend dit eget sind og hjerte. Du har sikkert følt en stigendeinteresse for drenge efter at du kom i puberteten. Du har maske væ-ret tiltrukket af mere end en dreng. Det er helt normalt. Men hvisdu med det samme havde givet dit hjerte til den første dreng derfik pulsen til at sla hurtigere, kunne det have hindret din følelses-mæssige og andelige vækst. Det tager tid at udvikle gode person-lige egenskaber, at træffe vigtige beslutninger som følge af ’en for-nyelse af sindet’, og at na nogle af sine egne mal. — Romerne 12:2;1 Korinther 7:36; Kolossenserne 3:9, 10.

Sandt nok er mange drenge tiltrukket af piger som endnu ikkehar dannet deres egne stærke meninger, eller som er naive. Men sa-danne drenge er hovedsagelig interesseret i pigens krop og ikke i

UNGESPØRGER

Hvorfor kan drengeneikke lide mig?

Han ved jeg er populær, forjeg har selv fortalt ham at andredrenge kan lide mig. Han grinededa jeg fortalte hvor fjollede nogleaf mine venner er. Og han ved atjeg er klog — jeg har rettet ham i

flere af de ting han har sagt.Hvor lang tid g

˚ar der mon

før han inviterer mig ud?

Hun ser godtud, men hun virkers

˚a overfladisk. Jeg

har knap nok haften chance for at

sige noget. Og n˚

arjeg s

˚a gør, retter

hun p˚

a mig! Gadvide hvordan jeg

slipper væk?


hvordan hun er som menneske. En fornuftigung mand vil være pa udkig efter en pige derkan bidrage med sine stærke sider i et forhold.— Mattæus 19:6.

Hvad drengene siger: „Jeg synes det er tilta-lende at en pige kan danne sig sine egne me-ninger, at jeg kan mærke at hun har enindre overbevisning om at hun er noget værd.“— James.

„Jeg ville være interesseret i en pige der kanudtrykke sig pa en ærlig og respektfuld made,og som ikke bare giver mig ret i alt hvad jeg si-ger. Selv hvis hun er smuk, er jeg ikke tryg veden pige der kun siger det jeg gerne vil høre. Detvirker skræmmende!“ — Darren.

„Jeg indrømmer at jeg i begyndelsen ofte bli-ver tiltrukket af smukke piger. Men hvis pigenikke har nogen klare, meningsfyldte mal, mi-ster jeg hurtigt interessen. Pa den andenside kan det at en pige ved hvad hun vil medsit liv, især hvis hun allerede har naet nogleaf sine mal, gøre hende meget tiltrækkende.“— Damien.

˘ F˚

a større respekt for andre. Ligesom duhar et behov for at blive elsket, har de drengedu kender, et stort ønske om at blive respek-teret. Det er ikke et tilfælde at Bibelen si-ger til en mand at han skal elske sin hustru,men at hun skal have „dyb respekt“ for ham.(Efeserne 5:33) I trad med dette har mereend 60 procent af flere hundrede unge mændi en spørgeundersøgelse sagt at de satte re-spekt højere end kærlighed. Over 70 procentaf dem der var ældre, sagde det samme.

Respekt betyder ikke at du skal overgive dig— at du ma opgive din ret til at have en andenmening, og til at udtrykke den. (1 Mosebog21:10-12) Men maden du siger din mening pa,kan afgøre om du virker frastødende eller til-trækkende pa en ung mand. Hvis du konstantmodsiger ham eller retter det han siger, følerhan maske at du ikke respekterer ham ret me-get. Men hvis du viser forstaelse for hans syns-punkter og kommenterer det du synes er godt,er der større chance for at han accepterer ogværdsætter din mening. Selvfølgelig vil en for-

nuftig ung mand ogsa lægge mærke til om dubehandler din familie og andre med respekt.�

Hvad drengene siger: „Drenge kan godt lidetanken om at deres mening har betydning forandre, især hvis det er en pige de kan lide.“— Anthony.

„Jeg tror at det vigtigste i begyndelsen af etforhold er respekt. Kærligheden kommer medtiden.“ — Adrian.

„Hvis en pige kan vise mig respekt, sa fø-ler jeg at hun helt klart ogsa kan elske mig.“— Mark.

˘ Vær ærbart klædt, og sørg for at have

en god hygiejne. Dit tøj og din frisure er somhøjttalere der udsender dine inderste tankerog holdninger. Længe før du begynder at talemed en dreng, har dit tøj sagt en hel masseom dig. Hvis dit tøj ser ordentligt ud og erærbart, vil det sende et meget positivt signal.(1 Timoteus 2:9) Hvis det er provokerende el-ler sjusket, vil budskabet være højt og tydeligt— men negativt.

Hvad drengene siger: „En piges made atklæde sig pa siger meget om hendes indstillingtil livet. Hvis hun gar med afslørende eller sju-sket tøj, fortæller det mig at hun er desperat ef-ter opmærksomhed.“ — Adrian.

� Se kapitel 3 i bogen Unge spørger — Svar der duer, bind 2,udgivet af Jehovas Vidner.

Kærlighed og respekt er som to hjul p˚

a en cykel— begge er nødvendige


„Jeg bliver tiltrukket af en pige der plejer sithar, dufter dejligt og har et behageligt tonefald.Pa den anden side var jeg pa et tidspunkt til-trukket af en smuk pige, men det satte hendesdarlige hygiejne en stopper for.“ — Ryan.

„Jeg er virkelig tiltrukket af en pige der ikkesynes det er nødvendigt at bruge en massemakeup, og som ikke behøver at have stramteller afslørende tøj pa for at fa opmærksom-hed.“ — Ethan.

„Hvis en pige klæder sig provokerende, vilhun i begyndelsen helt sikkert fa opmærksom-hed. Men det er ikke den type jeg har lyst til atkomme sammen med.“ — Nicholas.

Hvad man ikke skal gøre

˘ Lad være med at flirte. Kvinder kan øveen enorm indflydelse pa mænd, en evne derkan bruges bade pa en god og en darlig made.(1 Mosebog 29:17, 18; Ordsprogene 7:6-23)Hvis du afprøver denne evne pa hver enestedreng du møder, vil du sandsynligvis fa ry forat være en der flirter.

Hvad drengene siger: „Bare det at sidde vedsiden af en tiltrækkende pige og ens skuldre rø-rer ved hinanden, kan være ret spændende foren dreng og vække hans følelser. Sa jeg menerat en pige der hele tiden rører ved en dreng narhun taler med ham, flirter.“ — Nicholas.

„Hvis en pige hele tiden finder mulighederfor at røre ved ens arm, eller hvis hun sen-der blikke til alle fyre der gar forbi, sa synesjeg hun flirter, og det er meget utiltalende.“— Jose.

„Jeg vil sige at en pige flirter hvis hun rørerved alle drenge hun møder, og hurtigt skifterfokus til den dreng der giver hende størst op-mærksomhed.“ — Ethan.

˘ Vær ikke klæbende. Nar et par blivergift, bliver de, ifølge Bibelen, „et kød“. (1 Mo-sebog 2:24) Nar de er blevet det, ma bademanden og hustruen opgive en stor del af denfrihed de maske havde da de var enlige; de ernu forpligtede over for hinanden. (1 Korin-ther 7:32-34) Men hvis du kun lige er begyndtat lære en ung mand at kende, har du ikke rettil at forvente den samme grad af forpligtelse

fra ham, ligesom han heller ikke kan forventedet af dig. Hvis du meget hurtigt kræver athan giver dig sin fulde opmærksomhed, kandet sabotere jeres venskab.�

Hvad drengene siger: „Jeg synes en pige bli-ver for klæbende hvis hun vil vide alt hvad jegskal, og ikke kan være sammen med andre el-ler have andre interesser end mig.“ — Darren.

„Hvis en pige jeg lige har mødt, hele tidensender sms’er til mig og vil vide hvem jeg ersammen med, især hvilke piger, sa mener jeg atdet er et faresignal.“ — Ryan.

„En pige der ikke vil tillade en at være sam-men med sine venner, og som bliver fornær-met hvis man ikke altid inviterer hende med, erafhængig pa en utiltalende made.“ — Adrian.

Kend dit eget værd

Du kender sikkert nogle piger der vil gørealt bare for at fa en drengs opmærksomhedog blive accepteret af ham. Andre slækker ma-ske pa deres normer for at fa en kæreste, ellerendda en ægtemand. Men her gælder prin-cippet ’man høster hvad man sar’. (Galaterne6:7-9) Hvis du er ligeglad med dit eget værd ogde normer du prøver at leve efter, vil du højstsandsynligt tiltrække drenge som ogsa vil væreligeglade med dig og dine normer.

Sagen er at ikke alle drenge vil kunne lidedig — og det kan jo være en god ting! Men hvisdu er opmærksom pa at pleje bade din ydre ogdin indre skønhed, har du „stor værdi i Gudsøjne“ — og du vil tiltrække den unge mand dufortjener. — 1 Peter 3:4.

� Nar et par bliver forlovet, er de naturligvis mere forplig-tede over for hinanden.

NOGET AT TÆNKE OVER

˘ Hvordan kan du vise at du respekte-rer en ung mands tanker og følelser?

˘ Hvordan kan du vise at du kender diteget værd?

Der findes flere artikler fra serien „Unge spørger“p

˚a hjemmesiden www.watchtower.org/ypd

˘ GIBRALTAR, som ligger p˚a sydspidsen af

Den Iberiske Halvø, har været udsat formange belejringer og invasioner i sin turbu-lente historie. En weekend i 2008 blev byendog vidne til en fredelig „invasion“ af næstentusind spaniere. De kom for at bygge en rigs-sal der kunne fungere som mødested for deto menigheder af Jehovas Vidner p

˚a Gibraltar.

Regeringslederen sagdetil V

˚agn op! at Gibraltar hil-

ste de mange hundrede dervar kommet for at deltage ibyggeriet, velkommen. Hanudtalte at de „bidrog til for-bedringen af lokalsamfun-det“, og fortsatte: „JehovasVidner kommer ind p

˚a før-

stepladsen som dem der harf

˚aet den største gruppe til Gibraltar for at ar-

bejde p˚a

ét projekt, og d

ét oven i købet frivil-

ligt.“

De lokale myndigheder støttede fra begyn-delsen projektet ved venligt at stille en grundtil r

˚adighed for Jehovas Vidner s

˚a de kunne

opføre dette tilbedelsessted. Hvorfor var myn-dighederne s

˚a generøse?

„Jeg mener at gudsfrygt er et positivt trækved ethvert samfund,“ forklarede regerings-lederen. „Alle trossamfund p

˚a Gibraltar har

en forfatningsmæssig ret til religionsfrihed;derfor har myndighederne en moralsk forplig-telse til at undg

˚a religiøs diskrimination. At

Jehovas Vidner har f˚aet stillet en egnet grund

til r˚adighed til opførelse af et tilbedelsessted,

er desuden en investering til gavn for lokal-samfundet.“

„Vi m˚a bremse den almindelige tendens til

selviskhed,“ tilføjede han. „Jeres ivrige gruppeaf frivillige har vist at det kan lade sig gøre.“

Et uvejr forsinkede p˚abegyndelsen af arbej-

det, men rigssalen blev alligevel fuldført p˚a

byggeriets tredje dag, om mandagen. „Mangeaf de frivillige tilbød at blive en ekstra dag p

˚a

Gibraltar for at gøre projektet færdigt,“ oply-ste Secundino Nogal, som førte tilsyn med ar-bejdet. „Vi er vant til at overvinde problemer.Vores byggemetode kræver at vi er fleksible.Det kræver frem for alt at vi er uselviske, ogdet er derfor det giver os s

˚a stor tilfredshed.“�

� I en lokalavis, Gibraltar Chronicle, stod der: „P˚a en weekend hvor

elementerne rasede og anrettede store ødelæggelser, færdiggjorde Je-hovas Vidner p

˚a Gibraltar deres tempel [rigssal] med en hær af frivil-

lige p˚a blot tre dage.“

’Vi m˚

a bremse tendensen til selviskhed’


˘ Jeg var leder af en skole i Indien derl˚a ude p

˚a landet, og den klarede sig rigtig

godt. P˚a et tidspunkt gik der cirka 500 elever

p˚a skolen. S

˚a begyndte en anset skole i byen

at sende busser til vores omr˚ade, og man

gjorde det let for eleverne at blive optaget.Mange af mine elever skiftede forst

˚aeligt nok

skole. Antallet af elever faldt fra cirka 500 tilomkring 60. Noget der gjorde ondt værre, varat en af skolens ansatte p

˚a det tidspunkt

løb fra en økonomisk aftale vi havde, og hanskyldte mig stadig penge. Med mange an-satte p

˚a skolen der skulle have løn, stod jeg

over for en økonomisk krise.

Vi drøftede situationen i familien. Alle vi-ste en selvopofrende indstilling og bestræbtesig for at følge Jesu opfordring til at holdeøjet klart — med andre ord at sætte tæringefter næring. (Mattæus 6:22, 25) I en peri-ode m

˚atte vi holde op med at bruge vores bil

p˚a grund af omkostningerne til benzin og ved-

ligeholdelse. Ved at købe ind sent om afte-nen n

˚ar priserne p

˚a de resterende varer bliver

nedsat, skar vi ned p˚a vores udgifter til mad.

Vi fik ikke længere s˚a meget forskelligt ved

m˚altiderne.

Vi er Jehovas Vidner, og derfor menervi at det er vigtigt at komme sammen medvores trosfæller ved de kristne møder. (He-bræerne 10:25) S

˚a p

˚a trods af vores vanske-

lige økonomiske situation besluttede vi ikkeat g

˚a glip af møder og stævner — heller ikke

n˚ar det betød at vi m

˚atte rejse langt. Med til

vores forkyndelse hører at vi underviser andrei Bibelen og tager ud til fjerntliggende distrik-ter. Til dette arbejde brugte vi en scooter i ste-det for en bil — selvom vi kun kunne være top

˚a den ad gangen.

Men det betød ikke at vi brugte mindre tid iforkyndelsen. Nej, b

˚ade min kone og vores

datter begyndte at bruge mere tid p˚a at tale

med andre om Bibelen. De gik nogle gangeseks til otte kilometer hver vej for at lede bi-belstudier med interesserede. Min søn og jegbestræbte os ogs

˚a for at bruge mere tid p

˚a

at undervise andre i Bibelen.

Det g˚ar nu lidt bedre for os økonomisk.

Denne svære prøve har dog lært os at vi somfamilie ikke skal lægge alt for stor vægt p

˚a

materielle ejendele. Vi har ogs˚a lært at vi

ikke skal være alt for bekymrede for ting viikke har nogen indflydelse p

˚a. Ordene i

Salme 55:22 har været til særlig opmuntringfor os. Der st

˚ar: „Kast din byrde p

˚a Jehova, og

han vil sørge for dig. Han vil aldrig tillade atden retfærdige vakler.“ Disse ord har vist sigat være 100 procent sande i de økonomiskh

˚arde tider vi har været igennem. — Indsendt.

„HOLD OP MEDATNÆRE BEKYMRING“

„Vores bankkonto var blevet slettetsammen med den opsparing der stod i børne-nes navne. I mange m

˚aneder havde vi ingen

indtægt.“


TIL BRUG I FAMILIEN

Var det en fornuftig beslutning?Læs Første Mosebog 39:1-23. Se derefter p

˚a billedet, og skriv dine

svar p˚a linjerne nedenfor.

1. Hvem er kvinden p˚a billedet?

˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝2. Hvem er manden?

˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝3. Hvilken beslutning traf han?

˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝

OPLÆG TIL SAMTALE:Hvorfor traf han den beslutning? Fik det konsekvenserfor ham? Synes du at han traf den rigtige beslutning, og hvis ja,hvorfor? Hvorn

˚ar kunne det f

˚a negative konsekvenser for dig at

gøre det rigtige?

HVAD VED DU OMKONG SAUL?4. Hvilke særlige fysiske trækhavde Saul?VINK: Læs Første Samuelsbog

9:1, 2.

˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝

˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝5. Hvorfor forkastede JehovaSaul?VINK: Læs Første Samuelsbog

13:13, 14.

˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝

˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝ ˝

OPLÆG TIL SAMTALE:Hvad betyder mere for Gudend et menneskes udseende?VINK: Læs Første Samuelsbog

16:6, 7. Hvordan kan dethjælpe dig til at have etligevægtigt syn p

˚a dine fysiske

fortrin? VINK: Læs Første

Timoteusbrev 4:8.

BØRNENESBILLEDQUIZ

Kan du finde disse bil-leder i bladet? Beskrivmed egne ord hvad dersker p

˚a hvert billede.

FRA DETTE NUMMERBesvar følgende spørgsm

˚al, og indsæt det/de manglende

bibelvers.

SIDE 4 Hvad tilskynder Bibelen til i forbindelse medarbejde? Prædikeren 3: ��

SIDE 7 Hvad skal vi arbejde for? Johannes 6: ��

SIDE 10 Til hvad har Gud fastsat en dag?Apostelgerninger 17: ��

SIDE 28 Hvad bliver en mand og kvinde n˚ar de

gifter sig? Første Mosebog 2: ��

˘ Svarene findes p˚a side 14

˘ Hvordan vil du svare p˚a det spørgsm

˚al? En ung kvinde i et

isoleret omr˚ade i staten Guerrero i Mexico sagde at hun ikke

troede det var muligt. To unge piger som er Jehovas Vid-ner, viste hende brochuren Du kan blive Guds ven! p

˚a hendes

modersm˚al. Hun var forbavset over at den kunne f

˚as p

˚a tla-

panekisk, for hun havde kun set publikationer fra myndighe-derne p

˚a sit eget sprog.

De to forkyndere forklarede at brochuren var et bevis p˚a

at Skaberen havde kærlighed til hende fordi hun ved at læseden kunne lære ham at kende. Hun begyndte ivrigt at læseden første lektion, som har titlen „Gud indbyder dig til atblive hans ven“. Da hun var færdig, sagde hun: „Jeg vil gernevære Guds ven. Kan I skaffe mig en bibel?“ Da de unge for-kyndere vendte tilbage med en bibel, bad den unge kvindesmor dem om at blive og lære dem mere.

Tlapanekisk er blotét af de 17 indianske sprog i Mexico

som brochuren Du kan blive Guds ven! er udgivet p˚a. Den

er i hele verden blevet trykt p˚a 278 sprog (deriblandt braille).

Du kan modtage et eksemplar af brochuren ved at udfyldeog indsende kuponen p

˚a denne side.

Vil du gerne være Guds ven?

Q Jeg vil gerne uden no-gen forpligtelse modtageet eksemplar af brochu-ren, der er vist her.

Angiv p˚a hvilket sprog.

��

Q Kontakt mig venligstang

˚aende et gratis bibel-

kursus.

Navn ��

Adresse ��

��

Postnummer �� By ��

Jehovas Vidner, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk.

www.watchtower.org

DU KAN BLIVE

GUDS VEN!

g10 01-D

Documents

JANUAR 2010 - download-a.akamaihd.net