Harboe (2006) Kvalitative og kvantitative metoder (forside).doc Alex Young Pedersen

Samfundsfag Metode Sekundærtekst

06/03/08

Thomas Harboe 2006

Indføring i samfundsvidenskabelig metode Kap. 4: Kvalitative og kvantitative metoder Harboe, Thomas (2006) “Kap. 4: Kvalitative og kvantitative metoder”. I Indføring I samfundsvidenskabelig metode. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur, pp. 31-39 Antal sider: 9

KVALTTATTvE oG KVANTITATIvE METoDER I rr

Kapitel 4

Kva litative ogmetoder

Distinktionen mellem kvalitative og kvantitative metoder er den vasentlig-ste formel til at skelne mellem forskellige indsamlingsmetoder. Forskellenmellem de to metoder defineres primert ved karakteren af de data sommetoden producerer. Nir metoden afkaster kvantitative data, er der tale omen kvantitativ metode. Tal, svar eller facts som kan telles og statistisk bereg-nes, er eksempler pd kvantitative data, ogsi kaldet hdrddata. Hvis metodenikke (umiddelbart) producerer kvantitative data, er der tale om en kvalita-tiv metode. En livshistorie, dagboger, video,litteratur,leserbreve og feltob-servationer er eksempler pfl ikke-kvantitative data, ogsi kaldet blsddata. Atikke-kvantitative data undertiden kvantificeres (dvs. omformes til tal) i denefterfolgende analyse, vil blive begrundet i kapitel 14.

Kvalitative metoder

kva ntitative

lkke-kvantitativedata ."Bloddata" -J;

" : . ' . i1l

' . . ' . ;

l

. .1

a:

1. Serl ige kendetegn ved kvali tat ive metoder- Typiske eksempler: kvalitative interview, feltobservationer, historis-

ke kildestudier.

I raerrl+

teor l

Figuren i l lustrerer en elaborativ erkendelsesspiral

- Kvalitative metoder er eksplorative, dvs. undersogende eller udfor-skende. Begrebet eksplorativ anvendes typisk om projekter indenfor samfundsvidenskaben hvor forskeren ikke har en serlig forud-giende indsigt i undersogelsesfeltet. Et eksplorativt projekt kan foreksempel v€re en feltobservation af sociale aktiviteter blandtKobenhavns hjemlose. Forskeren har teoretisk og erfaringsmassigten ide om hvad han vil mode blandt de hjemlose, men han ved ikkehvordan hans undersogelse vil forlobe, eller hvilke iagttagelser han

- kommer til at registrere. Forskeren kan ikke anvende standardisere-de metoder i sidanne undersogelser fordi standardiserede metoder- paradoksalt nok - forudsetter en forudgiende viden om det manonsker at vide noget om. Hans metodevalg mi nodvendigvis inklu-dere metoder som er mere fleksible over for nuancer og individuel-le situationer, og derfor bliver de kvalitative metoder relevante. Eks-plorative metoder er 6bne over for nye og overraskende informatio-ner. Det er en fleksibilitet som er kendetegnende for de ikke-stan-

, dardiseredekvalitativemetoder.- Kvalitative metoder er elaborative hvilket direkte oversat betyder

"omhyggeligt udarbejdede", men inden for samfundsvidenskabenanvendes begrebet elaborativ typisk i betydningen teoriudviklende.Elaborative undersogelser udvikler og andrer teorier og antagelserundervejs i undersogelsesforlobet. Ovenstiende figur illustrererelaborative metoder som en erkendelsesspiral mellem teori og data:Teorierne danner udgangspunkt for indsamlingen af data, men deindsamlede data kan fokusere og udvikle teorierne der siledes bli-ver et nyt udgangspunkt for fornyede indsamlinger af data. Nirkvalitative metoder er elaborative, foregir analysen sidelobende

med dataindsamkvantitative metr

. Kvalitative underrisk felt, og ffpis

, Milet er (i forsttvidere kan generformil er at indstolke disse i forh,

, holdsanalyser i k

2. Sarl ige kendeteg- Typiske eksempl

perimenter.- Kvantitative met

ikke lobende tillbesvarelser du fitivt detaljeret orPlanlegning er vvente til efter dudu vil analysere rvedet nir du korforst efter at havmangler et sporfm6l anderledes.en pilot-test af etde test hvor et lil.geskemaet for at

\- Kvantitative metgende. Kvantitatret problems omfdes inden for etfor sig selv, og ddring i de kvanti

- Kvantitative me'

KVALTTATTVE OG KVANTTTATTVE METODER I

med clatainclsamlingen og ikke efter dataindsamlingen som ved dekvantitative metoder.

- Kvalitative undersogelser 96r i dybden inden for et afgrenset empi-risk felt, og t1'pisk inkluderes kun fi respondenter i unclersoqelsen.NIilet er (i f 'orste omgang) ikke repraesentative resuitater der urlcirvidere kan generaliseres til store befoikningsgrupper. Det primareformil er at indsamle livsnrere og nuancerede infbrmationer og attolke disse i forhold til deres kontekst (laes mere om kvalitative ind-holdsanalyser i kapitel l4).

2. Sarl ige kendetegn ved kvant i tat ive metoder- lvpiske eksempler: Sporgeskema, statistisk databehandling og eks-

perimenter.- Kvantitative metoder er det moclsatte af elaborative. Her kan du

ikke lobende tilpasse fokus i din undersogelse afhengigt af hvilkebesvarelser ciu fir tilbage. Det er tvartimod vigtigt at du har et rela-tirt detaljeret overblik over hele undersogelsen tidligt i forlobet.Planlcgning er vigtig i kvantitative undersogelser, og du bor fx ikkevente til efter du har inclsamlet cline data med at beslutte hvorcianclu vil analysere dem. Du bor have en strategi fcrr analvsen i bagho-vedet nir du konstruerer dit sporgeskema, og det nytter ikke at duforst efter at have indsamlet dine sporgeskemaer finder ud af at clumangler et sporgsmil, eller at du skulle have formuleret et sporgs-mil anderledes. Af samme grund planlregger miln som hovedregelen pilot-test af et sporgeskema for udsendelsen, dvs. en forudgien-de test hvor et li l le antal eksemplariske respondenter udMder spor-geskemaet for at fange eventuelle misforstielser, fbjl og mangler.

-'- It'antitative metoder er deskriptive, dvs.beskrivende eller kortleg-gende. Kvantitative metoder er gode til at etablere et overblik overet problerns omfang og give en indsigt ihvilke variabler der kan fin-des inden tbr et undersogelsesfelt. Tallene taler imidlertid sjeldentfbr sig selv, og derfor er tolkningsarbejdet ofie den storste uclfor-dring i de kvantitative undersogelser.

- Kvantitative metoclers styrke er generttliserbarhed ttg testbctrhed.

I rmrrl +

Testbarheden er stor netop fordi kvantitative undersogelser byggerpi standardiserede milinger. Andre forskere kan i princippet brugedet samme sporgeskema og finde frem til samme resultater. Tilsva-rende er generaliserbarheden stor nir kvantitative metoder byggerpd et representativt udvalg af befolkningen (se kapitel 10 om ud-valgelse af respondenter).

- Kvantitative undersogelser inkluderer typisk langt flere responden-ter end kvalitative undersogelser, hvilket i sig selv styrker generali-serbarheden.

3. Kombination af kvalitative og kvantitative metoderDe to tabeller i slutningen af dette kapitel viser at kvalitative og kvantitati-ve metoder ofte er hinandens modsetninger. Den ene metodes mulighederer den anden metodes begransninger. Men netop derfor kan de to metodersupplere hinanden ganske godt, og der er som regel ikke tale om et valg afden ene metode frem for den anden, men derimod at integrere begge meto-detyper i samme forskningsdesign. Man kan n&vne tre kombinationer:

: ' l : ' ' ' ' '

En kvalitativ metode kan bruges som en forundersogelse til den kvantitati-ve undersogelse, enten som en eksplorativ afdekning af problemfeltet ellersom pilotundersogelse af selve sporgeskemaet. Her skal vi have svar pisporgsmil som: Hvad skal vi sporge om? Hvilke svarmuligheder foreliggerder? Er der serlige individuelle trak i respondentgruppen som vi skal tagehojde for? Disse forhold skal afklares fsr du kan anvende kvantitative meto-der. Man kan sige at kvantitative metoder - paradoksalt nok - forudsetteren relativ indgiende viden om de fanomener som man onsker at videnoget om. De kvalitative metoder kan give denne forhflndsviden og dervedhjelpe med at strukturere og milrette de kvantitative metoder. Si snart den

kvalitative forundersogelrbart resultat fra den kvan

ELrsempel l: Et konsultrivselsundersogelse i ertypisk bygge pi en sporgeserede og anonyme data tnisationen. Men hvilke pemil er sarligt relevante ihold der kan have indflyved ustrukturerede intereksempel representanternen. Af samme grund kekvalitative feltobservatior

Kvantitativimetoder j

,r .1,,,,,,,i.,r,

Kvantitative data er godemere dybdegiende kvalitvendigt at fi afklaret spormensat? Hvor skal vi settstemmende med virkeligldisse sporgsmil, men vi l,imaunderssgelse. De kvanellers ustrukturerede kvaltil at kortlagge problemfi

Eksempel 2: En sociomode med det danske hopersonalet med fordel kdenne type vil typisk legptigt at indfange folsommdybden med problemstilJet minimum af overblik

KVALITATIVE OG KVANTITATIVE METODER I

kvalitative forunderssgelse er gennemfort, er sandsynligheden for et brug-bart resultat fra den kvantitative del af undersogelsen storre.

Eksempel l: Et konsulentbureau bliver bestilt til at lave en holdnings- ogtrivselsundersogelse i en storre organisation. Denne type projekter viltypisk bygge pi en sporgeskemaundersogelse, blandt andet fordi standardi-serede og anonyme data er et godt opleg til den efterfolgende debat i orga-nisationen. Men hvilke personer skal udfylde sporgeskemaet? Hvilke sporgs-mil er sarligt relevante i den pflgaldende organisation? Er der serlige for-hold der kan have indflydelse pi resultatet? Disse sporgsmil kan afklaresved ustrukturerede interview af nogle fi udvalgte noglepersoner som foreksempel representanter fra sikkerhedsudvalget, tillidsmend og direktio-nen. Af samme grund kan det ogsi vere nyttigt at gennemfore en rekkekvalitative feltobservationer for udsendelsen af sporgeskemaerne.

--..Kvantitative z \ Kvalitativemetoder motder.a

Kvantitative data er gode til at etablere et overblik for indsamlingen af demere dybdegiende kvalitative data. Fsr et kvalitativt interview er det nsd-vendigt at fi afklaret sporgsmil som: Hvordan er respondentgruppen sam-mensat? Hvor skal vi sette fokus? Er vores opfattelse af situationen overens-stemmende med virkeligheden? Relevante statistikker kan besvare nogle afdisse sporgsmil, men vi kan ogsi lave vores egen statistik via en sporgeske-maundersogelse. De kvantitative metoder kan tilvejebringe en struktur i deellers ustrukturerede kvalitative metoder fordi kvantitative metoder er godetil at kortlagge problemfelter.

Eksempel 2: En sociolog skal undersoge bestemte indvandrergruppersmode med det danske hospitalsvasen for at finde omrider hvor sygepleje-personalet med fordel kan andre deres daglige procedurer. Projekter afdenne type vil typisk legge stor vegt pi kvalitative metoder fordi det er vig-tigt at indfange folsomme og livsnere informationer. Det er vigtigt at git idybden med problemstillingen. Projektet kan dog ikke gennemfores udenet minimum af overblik over patientgruppernes sammens€tning. Blandt

I KAPTTEL 4

andet kan korrelationer, dvs. statistiske sammenhenge, mellem indvan-drerkategorier og de forskellige tfper af behandlinger have en afgorendebetydning for hvor fokus skal lagges i de kvalitative interview Her kankvantitative metoder som et sporgeskema eller analyser af allerede forelig-gende statistisk datamateriale vere nlttige.

Elsempel 3: Det er ofte forst gennem de kvalitative data at meningenbag de kvantitative frekvenser og korrelationer for alvor bliver tydelig.Mediernes formidling af forskningsresultater er et eksempel pi dennepointe. Miske starter nyhedsoplaseren i tv-avisen med at presentere enrekke tal og diagrammer: "En undersagelse fra Instituttet for alkoholforsk-ning viser at 20 procent af Danmarks befolkning har et alkoholproblem.Blandt disse 20 procent har 35 procent problemer med at beholde deres arbej-de." Disse tal giver en god forstielse for problemets omfang, men giver ikkeen dybere forstielse af hvad det vil sige at have "problemer med at beholdederes arbejde".Det er fsrst nir vi hsrer et journalistisk interview med enperson med sidanne problemer at vi kan forsti meningen bag de kvantita-

4. Kan man nojes med kval

Vi ser i det foregiende afsnitrer hinanden fint. Derfor er sge undersogelser ofte designt

Men der er samtidig maudelukkende bygger pi kvalivere tvivl om at kvantitativere informationer, hflrde dataaf samfundet (forskning, pcblot at sli op i Statktisk drboiat kvantitative-statistiske me

Omvendt er det tilsvarencden eneste metode til at skafom et folsomt eller multi-facde metoder ofte ikke er godestent datamateriale. Det ken<tal ofte bruges i medierne udet kvalitativt feltarbeide varr

Denne pistand skal ses i Iat v&re subjektive og ikke-r,ningsprojekter tilstraber atkvantitatilt generaliserbart cog underbygger de to metodglr af folgende to oversigtstrdes styrke/mulighed ofte eromvendt.

Kvalitativemetoder

' ): :::. .: ..Kvantkative

metodefvtive tal. Kvantitative metoder er gode til at give overblik, men det er ofteforst med kvalitative metoder at vi forstir den dybere mening i de kvanti-tative data.I storre projekter kan der vere tale om at gentage dele af dataindsamlingen.En forsker kan for eksempel have begranset viden om det miljo som hanvil undersoge og derfor starte projektet med en rekke kvalitative interviewaf noglepersoner. Som nevnt kan denne kvalitative undersogelsesfase vareen frugtbar metode til yderligere strukturering og milretning af den efter-folgende kvantitative indsamling. Det er dog svert at analysere individuel-le baggrunde i kvantitative data, og forskeren kan derfor velge at afslutte sitprojekt med en kvantitativ miling pi en rekke udvalgte variabler der komfrem gennem de kvalitative interview for derved at tilvejebringe en vis sik-kerhed for at tolkningsresultaterne er korrekte.

KVALTTATTvE oG KVANTTTATTvE METoDER I rt

4. Kan man nojes med kvali tat ive el ler kvantitat ive metoder?

Vi ser i det foregiende afsnit at kvalitative og kvantitative metoder supple-rer hinanden fint. Derfor er seriose og stort anlagte samfundsvidenskabeli-ge undersogelser ofte designet som en kombination af begge metodetyper.

Men der er samtidig masser af gode eksempler pi undersogelser derudelukkende bygger pi kvalitative eller kvantitative metoder. Der kan ikkevere tvivl om at kvantitative undersogelser alene leverer masser af brugba-re informationer, hirde data og facts der dagligt bliver anvendt i store deleaf samfundet (forskning, politik, medier, erhvervsliv osv.). Man behoverblot at sli op i Statistisk drbog fta Danmarks Statistisk for at forvisse sig omat kvantitative-statistiske metoder er yderst brugbare og udbredte.

Omvendt er det tilsvarende klart at kvalitative metoder til tider kan vcreden eneste metode til at skaffe relevant og sikker viden, iser nir der er taleom et fslsomt eller multi-facetterede omride. Det skyldes at standardisere-de metoder ofte ikke er gode til at undersoge selvmodsigende eller inkonsi-stent datamateriale. Det kender vi fra indvandrerdebatten hvor kvantitativetal ofte bruges i medierne uden at nuancerne kommer til deres ret. Her kanet kvalitativt feltarbejde vere nyttigt.

Denne pistand skal ses i lyset af at kvalitative metoder ofte kritiseres forat vere subjektive og ikke-reprasentative hvilket forer til at mange forsk-ningsprojekter tilstreber at underbygge deres endelige konklusioner medkvantitatir,t generaliserbart og testbart datamateriale. Men faktisk supplererog underbygger de to metodetyper hinanden ganske fint hvilket ogsi frem-gin af folgende to oversigtstabeller. Lag merke til hvordan den ene meto-des styrke/mulighed ofte er den anden metodes svaghed/begrensning ogomvendt.

I KAPTTEL 4

DATAINDSAMLING Kvalitative metoder Kvantitative metoder

Forhold til kilde Aben interaktion. DialogSporgsm6l + Svar

Programmeret interaktion5porgsm6l { SvarSporgsmAl + Svarosv.

DATABEHANDTING

Form6rlet med analysen

Fokus

Elementer i analysen

Begransninger

Muligheder

Placering i forsknings-projeket

Eksempler pA analysetek-nikker

Ressourcer og tid

Overblik

Formidling af resultaterne

Generel struktureringog standardisering

Fleksibel.Man kan fange individu-el le holdninger og maksi-mere sikkerheden for atsporgsmAlene er korrektforstAet.

lkke-fleksibel.Man kan sammenlignebesvarelserne og maksi-mere sikkerheden modoversete eller glemteemner.

Datatype Elsddata.Fokus pA nuancer og indi-viduel le forhold. M6let erhelheden og det dybde-gSende.

HArddata.Fokus pA frekvenser ogkorrelationer i en popula-tion. MAlet er testning afhypotese eller kortlag-ning af repr€sentativeforhold.

Datas relevans Elaborativ: Forsker ogrespondenter udvikler ogandrer teorien undervejs.Kravene til data vil derforudvikle sig undervejs iundersogelsen s I orlsb.

Det bestemmes pA for-hSnd hvi lke data der errelevante for undersogel-sen. Kvantitativ dataind-samling krever altsA ind-sigt i problemfeltet allere-de i tilrettelaggelsesfa-5en.

Respondenter Noglepersoner Reprasentativt udvalg

Forudsatning for udvel-gelse af respondenter

Adgang t i l den enkelterespondent

Sammenlignel ighed mel-lem alle respondenter.

lnstrumenter til registre-ring af data

Forskei erstatningsobser-vatw og interviewer.

Instrumenter som eksem-pelvis sporgeskemea,optiske scannere, edbm,m.

Ressourcer og tid Krevende Mindre kravende

Krav til registrering afdata

Fuldstandighed Nojagtighed

Eksempler pa typiske ind-samlingsmetoder

Fleksible Sbne interviewVdialog. Deltagerobserva-t ion.

Sporgeskema. Laborato-rieobservation.

KVALITATIVE OG KVANTITATIVE METODER I

DATABEHANDLING Kvalitative metoder Kvantitative metoder

Form6let med analysen Dybde. HelhedforstSelse afspecif ikke forhold. Udvik-l ing af teorier og hypote-ser,

Bredde. Overbl ik. Kort laeg-n i ng. Representativt over-bl ik over generel le for-hold. Testning af teorierog hypoteser.

Datas indhold Datas udbredelse

Elementer i analysen Begreber, kategorier ogtypologier.

Klassi f ikat ion, mAleniveau-er, fordel inger, f rekvenserog korrelat ioner.

Begrensninger Kan give en masse irrele-vant information somhverken er general iserbarel ler direkte reDrasentativ.Kval i tat ive data er oftesvare at analysere.

Analysen begranser sig t i lbesvarelserne. Andre ve-sentl ige faktorer (si tuatio.nen, nonverbalt sprogm.m.). kan ikke analyseres.Svert at kende baggrun-den for de enkelte svar.

Muligheder Analysen kan inddrageandre faktorer end blotselve besvarelsen (bagved-l iggende interesse4 situa-t ionen m.m.). Analysenkan endvidere forholde siqt i l umiddelbart inkonsi-stente og selvmodsigendedata. God t i l komplekseforhold.

Analyseresultaterne errepresentative og genera-l iserbare. Analyser kanendvidere skabe et sam-menl igningsgrundlag t i lbrug for efterfolgendeundersogelser. Gode t i l atkortlagge store sammen-hange.

Placering i forsknings-projektet

Elaborativ. Analyse ogtolkning sidelobende medindsamling af data.

Analysen efter indsamlingaf data.

Eksempler p6 analysetek-nikker

lndholdsanalyse. Feltobser-vationsrapport. Historiskki ldekri t ik. Tekstanalyse.

Statist iske analyser vedhjalp af edb.

Ressourcer og tid Krevende Mindre kravende

Overblik Materialet kan bl ive uover-skueligt.

Store datamangder kanforholdsvis let overskues.

Formidling af resultaterne l l lustrat ion ved hjelp afcitater.

Dokumentation ved hjelpaf tabel ler.