Introduktion til kvalitativ metode - ucsf.dk · Kvalitative metoder • Forskningsstrategier der egner sig til beskrivelse og analyse af egenskaber ved de fænomener der studeres

Introduktion til kvalitativ metode

Ingrid Egerod

UCSF

Litteratur

• Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning – en innføring. Oslo: Universitetsforlaget; 2004, 2 udgave. Kapitel 2 og 3 side 31 til 54.

Ingrid Egerod 120207 Forskerkursus 2

Kvalitative metoder

• Kvalitative data består af tekst.

• Kvantitative data består af tal.


Kvalitative metoder

• Forskningsstrategier der egner sig til beskrivelse og analyse af egenskaber ved de fænomener der studeres.


Kvalitativ Kvantitativ

Al forskning er kvalitativt begrundet

Kvalitative data findes ikke. Alt kan beskrives som 1 eller 0.

Formålet er fuldstændig og detaljeret beskrivelse

Formålet er at klassificere egenskaber, tælle dem og konstruere statistiske forklaringsmodeller

Forskerne ved ikke præcis hvad de søger Forskerne ved præcis hvad de søger

Kvalitativ forskning egner sig til første fase af et projekt Kvantitativ forskning anbefales til sene faser af projekt

Design viser sig efterhånden som projektet skrider frem

Alle aspekter af design og metode er fastsat på forhånd inden dataindsamling

Forskeren er instrument til generering af data (dog også interviewguide og registreringsark)

Instrumenter som spørgeskema og måleinstrumenter anvendes til generering af talmæssige data

Data viser sig som tekst, billeder eller objekter Data viser sig som tal og statistikker

Subjektive data: individer fortolker om hændelser er vigtige, f.eks. ved interview og deltagerobservation

Objektive data: Præcis måling og analyse af nøglebegreber, f.eks. spørgeskemaundersøgelser

Kvalitative data er indholdsmættede (rich), tidskrævende og vanskelige at generalisere

Kvantitative data er effektive, hypotesetestende, men mangler kontekst og detaljer

Forskeren fordyber sig subjektivt (personligt) i emnet Forskeren forbliver objektiv og adskilt fra emnet

Sammenligning af kvalitativ og kvantitativ forskning Miles & Huberman (1994, p. 40). Qualitative Data Analysis


Kvalitative metoder

Dagens temaer

• Patientoplevelser

• Holdninger

• Adfærd

• Interviewtyper

• Observationsmetoder

• Kvalitativ dataanalyse


Problemstillinger

• Kval: Hvordan opleves det at være patient på en intensivafdeling? – Kvant: Hvor mange patienter indlægges på ITA?

• Kval: Hvordan opleves respiratorbehandling? – Kvant: Hvad er gennemsnitlig varighed af

respiratorbehandling?

• Kval: Hvordan opleves sedation? – Kvant: Hvad er det mediane sedationsniveau?


Forforståelse

• Kvalitative studier: Beskrive bias – forskerens forforståelse tages med i betragtning

• Kvantitative studier: Undgå bias – forestilling om at forskeren ikke påvirker resultatet


Kontekst for interview

• Valg af lokalitet – Hjemme eller ude

• Indledning ”Entering the field” – Interviewerens og informantens mentale forberedelse – Værdien af small talk; etablering af relation

• Information lige inden interview – Informantens rettigheder (etik) og forventninger

• Optagelse – Samtykke

• Forfriskning under interview – Koncentration og forstyrrelse

• Afslutning ”Exiting the field” – Debriefing af interviewer og informant

111026 CSS Inteview Ingrid Egerod 9

Information lige inden interview Etik

◦ Interviewet er frivilligt, og du kan trække dig, hvornår du vil. ◦ Hvis du får lyst til en pause, eller vil drikke noget vand, skal du bare sige til.

Anonymitet og fortrolighed ◦ Du vil være anonym. I materialet vil du få et pseudonym, så du vil ikke kan genkendes. ◦ Vi behandler dine oplysninger fortroligt.

Rigtige og forkerte svar ◦ Der er ikke rigtige og forkerte svar til interviewet, men vi ønsker ærlige svar. ◦ Vi vil også gerne høre om ting der måske virker banale for dig.

Interviewguiden ◦ Vi interviewer efter en manual, og derfor kan det ske, at vi læser i den undervejs.

Interviewets formål og indhold ◦ Interviewets formål skitseres overordnet, men ikke i detaljer, for ikke at påvirke informanten.

Arbejdsdelingen ◦ Vi er to interviewere, men har en indbyrdes arbejdsdeling. Den ene vil være primær interviewer, den anden sekundær. Den

sekundære sidder mere og lytter, og kommer med enkelte bemærkninger eller spørgsmål.

Optagelse og accept af dette ◦ Vi vil optage interviewet, da det er et krav for det videnskabelige arbejde. ◦ Optagelsen vil blive behandlet fortroligt og vil blive udskrevet som tekst.

Tak for hjælpen - debriefing


Optagelse af interview

Interview optages på bånd, video eller diktafon • Formål med optagelse

– Hukommelsesstøtte – Fuldkommenhed – Dokumentation

• Problemer – Informanten ønsker ikke optagelse – Optagelsen bliver dårlig


Member checking

• Interviewer kan validere interviewet ved at stille afklarende spørgsmål (verificering) under interviewet

• Interviewer kan validere interviewet ved at lade

informanten kommentere udskriftet efter interviewet (kontroversielt)

• Forskningsinterview valideres som regel af forskeren

(anonym informant), mens journalistiske interviews valideres af informanten (ikke-anonym informant)


Transskriptionsmanual - Titel på interview, fx "Interview med intensivpatienter" - Dato for interview, fx "Interview 22.4.2006" - Navne på interviewere og informanter skrives ud en enkelt gang og forkortes i resten af interviewet

- Især vigtigt når NVivo anvendes til analyse - Talerskift angives med tom linje (hver gang en ny person siger noget) - Ordret gengivelse (verbatim) Interviewet udskrives ordret - Ikke-sproglige lyde registreres i parentes, evt. med intensitet og pauser, fx (suk), (fnis), (nervøst

grin) - Sproglige intoneringer, som hurtig eller høj tale angives i parentes, fx (høj tale) - Markerede ord skrives med store bogstaver, fx det er SVÆRT, hun er DUM - Sproglige pauselyde, som øh skrives ud, fx øhhh - Ironi eller humoristisk tone angives i parentes, fx (ironi) - Pauser angives med parenteser, fx () - Spørgsmål og udråb, fx ? eller ! - Citater i svarene, fx Og så siger han 'det må du ikke' og jeg ved hvad han mener - Utydelig tale indikeres med spørgsmålstegn, fx ???????, evt. digital tid (1:34:12) - Afbrydelser. Hvis interviewer eller respondent afbryder hinanden, indledes næste sætning med

(afbryder) - Afbrydelser. Hvis respondent afbryder sig selv, fx Jeg synes, nej jeg ved ikke, det var … - Uafsluttede sætninger markeres med …


Rekvisitter til interview

• Interviewguide – Temaer, spørgsmål (enkelt eller detaljeret)

• Optagelse af interview – Bånd, mp3, diktafon, video

• Feltnoter – Skrives under eller efter interview

• Transskriptionsmanual – Skrives selv eller uddelegeres


Valgmuligheder ved interview

• Kilder – Eksperter, brugere, patienter, personale

• Metoder – Kvalitative, kvantitative – Strukturerede, semistrukturerede, ikke-strukturerede – Ansigt til ansigt, telefoninterview, videointerview

• Antal informanter – Individuelle, dyader, grupper

• Formål – Forskning, journalistik, litteratur, terapi


Interviewtyper

• Nøglepersoninterview (viden)

• Dybdeinterview (erfaring)

• Fokusgrupper (holdninger)


Interviewtyper

• Nøglepersoninterview (viden) • Egerod, I., Schwartz-Nielsen, K.H., Hansen, G.M., & Laerkner, E.

2007. The extent and application of patient diaries in Danish ICUs in 2006. Nurs.Crit Care, 12, (3) 159-167.

• Dybdeinterview (erfaring) • Egerod, I., Christensen, D., Schwartz-Nielsen, K.H., & Agard, A.S.

2011. Constructing the illness narrative: a grounded theory exploring patients' and relatives' use of intensive care diaries. Crit Care Med, 39, (8) 1922-1928.

• Fokusgrupper (holdninger) • Egerod, I. & Bagger, C. 2010. Patients' experiences of intensive care

diaries--a focus group study. Intensive Crit Care Nurs., 26, (5) 278-287.


Nøglepersoninterview, 1

• Titel: ”Anvendelse og udbredelse af intensivdagbøger i Danmark” • Formål: At beskrive hvordan sygeplejersker anvender

intensivdagbøger samt at beskrive udbredelsen af intensivdagbøger i Danmark i 2006

• Datagenerering (valg af indsamlingsmetode)

– Nøglepersoninterview (key-informant) • Effektivt (hurtigt, præcist) • Adgang til utilgængeligt område (klinikken) • Særlig indsigt i en kultur (sygeplejerskers perspektiv)

– Telefoninterview • Effektivt (øger volumen, nedsætter forstyrrelser, transport)


Nøglepersoninterview, 2

• Udvælgelse (selektion, valg af deltagere) – Strategisk udvælgelse (størst indsigt i dagbøger, erfaring)

• Analysestrategi (valg af analysemetode) – Tematisk analyse (effektiv, hurtig, enkel)

• Teoretisk ramme – Guidelines for dagbøger – Internationale undersøgelser

(Egerod I, Schwartz-Nielsen KH, Hansen GM, Lærkner E. The extent and application of patient

diaries in Danish ICUs in 2006. Nursing in Critical Care 2007;12(3):159-67.)


Dybdeinterview, 1

• Titel: Constructing the illness narrative: a grounded theory exploring patients’ and relatives’ use of intensive care diaries

• Formål: At undersøge hvordan patienter og pårørende anvender intensivdagbøger

• Datagenerering (valg af indsamlingsmetode)

– Individuelle og dyadeinterview belyser både patienters og pårørendes perspektiv

– Dybdeinterview beskriver en traumatisk oplevelse


Dybdeinterview, 2

• Udvælgelse (selektion, valg af deltagere) – Strategisk udvælgelse vs. bekvemmelighedsudvælgelse

– Teoretisk sampling (Grounded Theory)

• Analysestrategi (valg af analysemetode) – Grounded Theory vælges for at generere teori

• Teoretisk ramme – Guidelines for dagbøger

– Internationale undersøgelser

(Egerod et al. Constructing the illness narrative: a grounded theory exploring patients’ and relatives’ use of intensive care diaries. CCM 2011;39(8):1922-1928)


Fokusgrupper, 1

• Titel: Patients’ experiences of intensive care diaries – A focus group study.

• Formål: Patienters vurdering af dagbøger

• Datagenerering (valg af indsamlingsmetode) – Fokusgruppe (en eller flere grupper) – Interaktiv proces, gruppedynamik, personligheder – Valg af moderator og observatør


Fokusgrupper, 2

• Udvælgelse (selektion, valg af deltagere) – Antal informanter (planlagt 8, gennemført 4) – Gruppesammensætning (1 kvinde, 3 mænd)

• Analysestrategi (valg af analysemetode) – Tematisk analyse (á priori og emergerende)

• Teoretisk ramme – Litteratur om intensivdagbøger og fokusgrupper

(Egerod I, Bagger C. Patients’ experiences of intensive care diaries – A focus group study. Intensive and Critical Care Nursing 2010;26(5):278-287.)


Deltagerobservation

• Deltagerobservation uden deltagelse

• Deltagerobservation med delvis deltagelse

• Deltagerobservation med fuld deltagelse


Kvalitativ kodning

Eksempel på koder

• Handlinger

• Aktiviteter

• Betydning

• Deltagelse

• Relationer

• Omgivelser


Slut


Documents

Introduktion til kvalitativ metode - ucsf.dk · Kvalitative metoder • Forskningsstrategier der egner sig til beskrivelse og analyse af egenskaber ved de fænomener der studeres