Ved Anders Kruse Ljungdalh, ph.d., postdoc, IUP (tidligere DPU)

¨  Refleksion – et metodisk krav i kvalitativ forskning.

¨  Kant – fornuften undersøger fornuften

¨  Undersøge egne forudsætninger

¨  Er man altid i stand til at erkende forudsætningerne for sine egne tanker og handlinger? ¡  (Freud – underbevidsthed) ¡  (Bourdieu – habitus)

¨  Tvivl om et rationelt, selvgennemsigtigt subjekt

¨  Når der er tvivl, så er der tanker ¨  Når der er tanker, så må der være noget, tænker. ¨  Dette ”noget” må være mig. ¨  Ergo eksisterer jeg når jeg tænker (cogito ergo sum) ¨  Hvis jeg tvivlede om mine egne tankers eksistens,

så ville jeg være som de gale…

¡  (Mais quoi? ce sont des fous, et je ne serais pas moins extravagant si je me réglais sur leur examples).

¨  Hvordan kan man vide, at man ikke er gal?

¡  Adfærd? ¡  Normal adfærd? ¡  Afvigende adfærd?

¡  Hjernescanninger? ¡  Over- eller underskud af bestemte kemikalier i

hjernen?

¨  De måder samfundet behandler de gale er et udtryk for en fornufts virkemåder.

¨  Man kan altså, ved at undersøge samfundets måder at behandle gale på, indirekte finde ud af, hvad samfundet forstår ved fornuft.

¨  ”mange af de patienter vi har, er… hvad kan man sige, som er politisk korrekt… fra en socialgruppe som… De har i hvert fald ikke de samme ressourcer, som andre har! De patienter, som har netværk, og som er intelligente og højtuddannede og har de økonomiske ressourcer, dem ser vi ikke, for de lærer hurtigt at anvende de principper, vi fortæller dem. De klarer det selv derhjemme. Det er de tunge patienter, som vi får herind hos os. De andre, de går hos deres egen læge. Vi får de tilfælde, som går skævt, og som deres alment praktiserende læge ikke kan klare.”

Almene sundheds- og livsstilsnormer

Type 2 diabetes Et problemfelt

(livsstilssygdom)

Et erkendelsesprincip: Sygdom vækker erkendelse af normaltilstande (Georges Canguilhem, Harold Garfinkel, Michel Foucault, Nietzsche)

Ikke et studie af diabetes!

Sygdom er en del af det normale. Galskaben en del af fornuften.

…men også en pointe vi kender fra Gadamer og Heidegger

”Pato-epistemologi”

Teori(er) Metode(r)

• Videnskabsteori

• Anvendt teori • Feltarbejde • Interviews • Deltagende observation • Fokusgruppeinterviews • Analyse(r)

Erkendelse af det normale via det patologiske

Opgaven er at begrunde en videnskabsteoretisk pointe, og at demonstrere, hvordan den kan bruges i et kvalitativt empirisk undersøgelsesdesign.

¨  ”Jeg vidste godt de fleste af de ting øhm, vi fik at vide [på diabetesskolen], og dem var jeg egentlig udmærket klar over, og tænkte, nåh ja… Og det har bare bekræftet mig i at ’du véd det hele, hvorfor gør du det så ikke?’, ikk. Altså det har jeg brugt til så’n at piske mig selv med… at, når jeg nu ved det, hvorfor gør jeg det så bare ikke? Altså, hvorfor går jeg ikke ture, hvorfor løber jeg ikke, hvorfor gør jeg ikke noget mere, end jeg gør. Og hvorfor holder jeg mig ikke væk fra oste og rødvin og kager og… alt det her… det er… det er mig en gåde. Men det gør jeg altså ikke rigtig. Den er ikke feset ind, at det er det, jeg skal.”

¨  - Kvinde, start-tresserne, diabetesskoledeltager

¨  Spørge til sygdomserfaringer og selvomsorgspraksisser…

¨  Men mange diabetikere erklærer, at de føler sig helt normale, og tænker ikke over, hvad de gør, som er specielt i deres hverdag.

¨  Metodisk udfordring!

¡  ”føler mig ikke syg – føler mig helt normal” ¡  ”jeg har en fejl – en last - jeg spiser usundt” ¡  ”at man er for tyk” ¡  ”jeg har ikke diabetes – jeg er bare doven” ¡  ”at man er i risikozonen for at få alle mulige

sygdomme” (hjertekarsygdomme, amputeret ben og fødder, blive blind mm.)

¡  ”Man er ikke syg – man er i farezonen” ¡  ”diabetes – det betyder at jeg nok skal passe lidt på

med hvad jeg spiser”

¨  Diabetesskole og motionshold: ¡  Vil gerne tabe sig ¡  Vil gerne have de to måneders gratis motion som følger efter

diabetesskolen ¡  Vil gerne bruge styrketræningsmaskinerne i motionslokalet ¡  Vil gerne ’lidt ud blandt andre’ ¡  Nyopdagede: lægen sendte os herhen ¡  Pårørende: skal finde ud af hvad for noget mad jeg skal lave til

min mand ¨  Motivationsgrupper

¡  Hyggestund ¡  Kaffeklub ¡  Kommer lidt ud blandt andre ¡  Frygten for sygdomsplaget alderdom

¨  ”Jeg har, altså fik at vide af lægen for nogle år siden, at jeg havde diabetes2, og det synes jeg – nåh, ja, ok – altså det havde jeg måske også gjort mig fortjent til, ved at være lettere overvægtig, og ikke dyrke motion, og… og sådan, men…[puster ud], men øhm, jeg har ikke sådan rigtig taget det ind, at jeg har diabetes2. Jeg får piller for det, og det går fint med det, og jeg har ikke nogen gene ved det, så’n… men det siges jo, at det har man heller ikke rigtigt lige i starten, men SÅ KOMMER DET! – he-he”

¨  - Kvinde, i starten af tresserne, diabetesskoledeltager.

¨  Selvomsorgspraksisser ¡  Ikke sygeplejevidenskabelig teori, men… ¡  ’epimeleia heauton’ (Foucault – selvomsorg).

Praktisere sig selv, øvelse, moderation, lyst. ú  ’nabohjælp’

¨  Foucault ¡  Hermeneutics of the Subject forelæsninger (1981-82) ¡  Brugen af nydelserne (1984), ¡  Omsorgen for selvet (1984)

Selvomsorgs- praksis

Sundhedspolitik – ansvaret for

sundheden fra Stat til Borgere

Sundheds- økonomi

Sundhedsindustri: Sødemiddel,

blodsukkerapparater og strimler,

blodtryks- og kolesterolsænkende

medicin

Medicin, sygeplejevidenskab,

folkesundhed

Patient-organisationer

Styring af befolkningens adfærd

¨  Standard lærebogssvar (juice, druesukker) – hvordan løser man op? ¡  Patienterne er et ekko af sundhedsprofessionelle, så man får ikke mere

’ægte’ svar ved at spørge patienterne selv…

¨  Operationalisering: Dvs. hvordan praktiseres type 2 diabetes? ú  Blodsukkermåling ú  Madlavning ú  Ombytningspraksis ú  Pædagogiske praktikker: konsultation, diabetesskole, motivationsgrupper.

ú  Omsættes til konkrete spørgsmål som: ­  ’hvad gør du hvis du får lavt blodsukker’? ­  Hvordan laver du en sovs? ­  Hvad spiste du til morgenmad i dag? ­  Hvordan kom du på arbejde i går?

Setting H o s p i t a l s -konsultationer

Diabetesskole D i a b e t e s Motionshold

Motivationsgrupper

Ekspert 2 læger 2 sygeplejersker

Sygeplejerske og diætist

Fysioterapeut 1 Diabetes Instruktør

2 Diabetes instruktører

Antal 9 patienter

3 patienter

1 2 – 1 6 deltagere

8 – 14 deltagere 6 deltagere 7 deltagere

Interviews 3 individuelle interviews + 1 fokusg r uppe in t . (4 informanter)

1 fokusgr. Int. (6 inf.)

1 fokusgr. I n t . ( 7 inf.)

Obser va -tioner nes varighed

10 min. x 9

1 time x 3 4 x 3 timer 1 x 5 timer 2 timer 2 timer

Faldende grad af formalitet

¡  ”hyggeligt at have nogen at snakke med når man er alene – så man ikke sidder og stirrer ind i væggen derhjemme”

¡  ”rart at komme lidt ud” ¡  ”det er ikke en unik gruppe – man kunne sikkert få

det vi får her andre steder” ¡  ”der er tid til at få tingene forklaret” ¡  ”vi er i samme båd – vi støtter hinanden” ¡  ”hjælpe med at løse hinandens problemer”

Motivationsgruppe # 1: ú  ”ha-ha-ha – der bagte vi kager! Ha-ha” ú  ”ja u-ha, mit blodsukker var højt da jeg kom hjem” ú  ”vi skulle jo smage alle kagerne – for vi skulle lære at bage

med det der [sødemiddel-produkt]”

Motivationsgruppe # 2: ú  ”ha-ha-ha – der spiste vi god mad og drak rødvin – ha-ha-

ha” ú  ”ja, ha-ha – det smagte rigtig godt” ú  ”naaaj – det var sund mad – du skal ikke tro på dem – det var

sund mad og salat og sådan noget” ú  ”ja, men vi fik også rødvin til”

¨  Moderationspraksisser, ikke forbud. ¡  Lave mad på ny måde til min mand ¡  ’Det må være muligt at lave sund mad, som smager godt’.

(eksperimenterende) ¡  Sund müsli, creme fraiche m. dijonsennep og kapers ¡  nye krydderier, bage sammen i motivationsgrupperne

¨  Ikke nødvendigvis individualisme: familiesygdom: ¡  ’Dyrker du sport med dine børn?’ ¡  ’Nemmere at ændre spisevaner hvis hele familien gør

det’.

¨  1. ¨  Følge reglerne for ikke at blive

syg ¨  >< ¨  Ignorere reglerne for ikke at blive

syg

¨  2. ¨  Livsstilsændring giver status –

vise hvem man er gennem afsmag (tabe sig, spise sundt, chili/ingefær, drikke vin i stedet for øl)

¨  3. ¨  Ikke føle sig som diabetiker ¨  >< ¨  Tage sygdoms-identiteten på sig

¨  4. ¨  Mænd: askese – enten må

man, eller også må man ikke. ¡  ”kigger den anden vej” eller ¡  ”gør som det passer mig”.

¨  Kvinder: laver regler for sig selv, ¡  ombytningsregler, ¡  kun i weekenden, ¡  kun et lille stykke, ¡  Laver mad på ny måde (sund

müsli) ¡  Kun mørk chokolade, ikke lys ¡  …osv.

Almene sundheds- og livsstilsnormer – undersøgt gennem diabetikeres selvomsorgspraksisser

Moderations-praksisser

Gerne i weekenden, kun

et lille stykke, gerne mørk

chokolade… dvs. ikke forbud… (mest

kvinderne)

Spænding: Besværligt at

leve med diabetes >< vane, rutine passe lidt

på Føle sig syg >< ikke føle sig syg

Ikke synlig sygdom, generne viser sig senere – dvs. man handler

nu for at forebygge fremtidige

komplikationer

Eksperimentel praksis,

selvregulering – ’sund müsli’

’Familiesygdom’ – dvs.

pædagogiske praktikker åbner

op mod en ganske særlig

socialgruppe, der skal opdrages

¨  (Praksis-)fænomenologi (Van Manen): ”søvnproblemer”. ¨  Heidegger – tilværelsens mening viser sig som tid gennem angst - en

erkendelse af tilværelsens endelighed (død). ¨  Foucault:

¡  analyserer den klassiske periodes fornuft gennem galskaben, ¡  den medicinske videnskabs opståen gennem undersøgelser af døde.

¨  Harold Garfinkel – ethnomethodology – studier af anomalier (transseksuelle) viser, hvordan vi ‘gør’ vores køn.

¨  Psykologien – har lært den menneskelige bevidsthed at kende gennem eksperimentelle studier af sindssyge.

¨  Bourdieu – sociale distinktioner kommer til udtryk som afsmag for andres måder at leve på.

¨  Nietzsche – undersøger den samtidige ”fornuft” gennem kulturens patologier.

¨  Kritisk teori: Honneth – fornuftens patologier – sociale patologier - fremmedgørelse.

¨  Gadamer – ‘sundhedens mysterium’ ¨  Etc.