Ergoterapeutiskudviklingsarbejdeogforskning,bachelorprojekt ......Metode: Projektet bygger på 6 kvalitative, individuelle interviews med ergoterapeuter der arbejder med holdtræning

Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt

Ergoterapeutisk holdtræning– et kvalitativt studie af ergoterapeuters arbejde med holdtræning og

hvilke faktorer der påvirker deres arbejde

Bachelorgruppe 11

Lena Blom Maj 2011

Rikke Lynge Birk Hold 2008A

Stine Cramon Jensen Metodevejleder:

Pernille Højstrup Jensen Anette Enemark Larsen

”Dette Bachelorprojekt er udarbejdet af ergoterapeutstuderendeved ergoterapeutuddannelsen København, PH Metropol.Det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og ”Dette projekt - eller dele heraf – må kuner således et udtryk for de studerendes egne synspunkter” offentliggøres med de studerendes tilladelse”

Bachelorgruppe 11, Hold 2008AErgoterapeutuddannelsen København, Professionshøjskolen Metropol Maj 2011

2

Abstract

How do occupational therapists work with people with stroke in groups

and which factors affects their work?

Aim of the study: To gain insight in occupational therapists' work with people with stroke

in groups and which factors that affects their work.

Method: The study is based on six individual qualitative interviews with occupational

therapists, working with people with stroke in groups, in the primary sector. We asked

them questions about their individual attitude about group treatment and about their work

process. Lastly we asked them about their experience with group treatment, if they had had

any courses or education about treatment in groups and their practice settings.

Results: How occupational therapy group treatment is carried out differs as to how

activities are used in the treatment. It varies in the way of interaction between individuals

is included as part of the treatment. The results also show that the occupational therapists'

work are influenced by their practice setting, theoretical knowledge of groups,

occupational therapy skills and experience of the benefits and difficulties of group

treatment.

Conclusion: There is consistency in the use of activities in the treatment and the

occupational therapist involvement in the examination. The work is influenced by different

factors, including the practice settings, which can be conducive or inhibitory to the

implementation of an activity-orientated group treatment. The workplace culture also

affects the occupational therapists' work, because group treatment is primarily based on

knowledge passed on from colleagues. Group treatment is positively affected, when good

interaction between individuals in the group occurs. Individuals with cognitive

impairments may be particularly challenging for the occupational therapist, when treatment

takes place in groups.

Key words: Occupational therapists, occupational therapy, group treatment, stroke,

rehabilitation

Number of characters: 1.664


3

Resumé

Hvordan arbejder ergoterapeuter med holdtræning af apopleksiramte borgere og

hvilke faktorer påvirker deres arbejde?

Formål: At få indblik i hvordan ergoterapeuter arbejder med apopleksiramte borgere på

hold og afdække de faktorer ergoterapeuterne oplever der påvirker deres arbejde.

Metode: Projektet bygger på 6 kvalitative, individuelle interviews med ergoterapeuter der

arbejder med holdtræning af apopleksiramte borgere i den primære sektor. Der blev spurgt

ind til ergoterapeuternes individuelle holdning til ergoterapeutisk holdtræning og deres

arbejdsproces. Derudover blev der spurgt ind til deres erfaringer med holdtræning, kurser

og uddannelse og deres praksisomgivelser.

Resultater: Der er stor forskel på hvordan arbejdet med ergoterapeutisk holdtræning

varetages, herunder om og hvordan aktiviteter inddrages i holdtræningen. Desuden varierer

det om interaktion mellem borgerne, er inddraget som en del af denne træning.

Resultaterne viser også, at ergoterapeutens arbejde er påvirket af deres praksisomgivelser,

deres teoretiske viden om grupper, deres ergoterapeutiske færdigheder og deres oplevelse

af udbytte og vanskeligheder ved holdtræning.

Konklusion: Det har betydning for inddragelse af aktiviteter i træningen om

ergoterapeuten selv har foretaget undersøgelse af borgerens aktivitetsproblematikker.

Arbejdet påvirkes blandt andet af omgivelserne, som kan være fremmende eller

hæmmende i forhold til at gennemføre en aktivitetsorienteret holdtræning.

Arbejdspladskulturen har også indvirkning på ergoterapeutens arbejde, da holdtræningen

primært er overleveret viden fra kollegaer. Ergoterapeuterne oplever at det påvirker

holdtræningen positivt, når der er et godt samspil mellem borgerne på holdet. Desuden

oplever ergoterapeuterne at borgere med kognitive vanskeligheder, kan være en særlig

udfordrende, når træningen foregår på hold.

Søgeord: Ergoterapeuter, ergoterapi, holdtræning, rehabilitering, apopleksi

Antal tegn: 1.693


4

Forord

Dette bachelorprojekt handler om ergoterapeuters arbejde med holdtræning og de faktorer

der påvirker dette arbejde. Vi håber at projektet kan bidrage med ny viden og inspirere til

varetagelse og udvikling af ergoterapeutisk holdtræning i den primære sektor.

Vi vil gerne takke vores informanter, som har deltaget i og muliggjort dette projekt. Også

en tak til vores metodevejleder Anette Enemark Larsen, som har bidraget med konstruktive

input og vejledning til projektet.

Alle gruppemedlemmer har været involveret i tilrettelæggelsen og udarbejdelsen af det

samlede indhold i dette projekt. Jævnfør retningslinjer for bachelorprojekt, vedlægges en

liste over fordeling af afsnit, hvori det fremgår hvem der er hovedansvarlig for de enkelte

afsnit.

Rikke Birk Lena Blom

________________________ ________________________

Stine Cramon Jensen Pernille Højstrup Jensen

________________________ _________________________


5

Fordeling af tegn

� Indledning: Stine

� Problembaggrund: Alle

� Formål: Pernille

� Problemstilling: Alle

� Begrebsafklaring: Alle

� Forforståelse: Stine

Teoretiske referencerammer

� Den ergoterapeutiske arbejdsproces: Pernille

� Den funktionelle gruppe: Rikke

� Sygdomslære: Lena

� Anvendelse af aktivitet: Stine

Design, metode og materiale

� Valg af design: Stine

Dataindsamling

� Valg af informanter: Lena

� Kontakt til informanter: Pernille

� Udarbejdelse af interviewguide: Rikke

� Afprøvning af interviewguide: Stine

� Interviewsituationen: Stine

Databearbejdning

� Transkribering: Lena

� Analysemetode: systematisk tekstkondensering: Lena

� Etik: Rikke


6

Resultater

� Ergoterapeutisk arbejde med holdtræning af

apopleksiramte borgere: Lena og Pernille

� Faktorer der påvirker ergoterapeutens arbejde

med holdtræning af apopleksiramte borgere: Rikke og Stine

Diskussion

Diskussion af resultater

� Ergoterapeutisk arbejde med holdtræning af

apopleksiramte borgere: Rikke og Stine

� Faktorer der påvirker ergoterapeutens arbejde

med holdtræning af apopleksiramte borgere: Lena og Pernille

Diskussion af metode

� Dataindsamling: Pernille

� Databearbejdning: Lena

Diskussion af teori

� Den ergoterapeutiske arbejdsproces: Stine

� Den funktionelle gruppe: Rikke

� Sygdomslære: Rikke

� Anvendelse af aktivitet: Pernille

� Konklusion: Alle

� Perspektivering: Alle

� Formidlingovervejelser: Rikke


7

Indholdsfortegnelse1 Indledning .......................................................................................................................................9

2 Problembaggrund ............................................................................................................................9

2.1 Formål ....................................................................................................................................12

3 Problemstilling ..............................................................................................................................13

3.1 Begrebsafklaring ....................................................................................................................13

4 Forforståelse..................................................................................................................................13

5 Teoretiske referencerammer .........................................................................................................14

5.2 Den funktionelle gruppe.........................................................................................................15

5.3 Sygdomslære..........................................................................................................................16

5.4 Anvendelse af aktivitet...........................................................................................................17

6 Design, metode og materiale.........................................................................................................18

6.1 Valg af design ........................................................................................................................18

6.2 Dataindsamling ......................................................................................................................18

6.2.1 Valg af informanter .........................................................................................................18

6.2.2 Kontakt til informanter....................................................................................................18

6.2.3 Præsentation af informanter ............................................................................................19

6.3.4 Udarbejdelse af interviewguide.......................................................................................19

6.2.5 Afprøvning af interviewguide .........................................................................................20

6.2.6 Interviewsituationen ........................................................................................................20

6.3 Databearbejdning ...................................................................................................................21

6.3.1 Transskribering ...............................................................................................................21

6.3.2 Analysemetode: systematisk tekstkondensering .............................................................21

6.4 Etik.........................................................................................................................................23

7 Resultater ......................................................................................................................................24

7.1 Ergoterapeutisk arbejde med holdtræning af apopleksiramte borgere ...................................24

7.2 Faktorer der påvirker ergoterapeutens arbejde med holdtræning af apopleksiramte borgere.27

8 Diskussion.....................................................................................................................................32

8.1 Diskussion af resultater ..........................................................................................................32

8.1.1 Ergoterapeutisk arbejde med holdtræning af apopleksiramte borgere ............................32

8.1.2 Faktorer der påvirker ergoterapeutens arbejde med holdtræning af apopleksiramteborgere .....................................................................................................................................36

8.2 Diskussion af metode .............................................................................................................42

8.2.1 Dataindsamling ...................................................................................................................43


8

8.2.2 Databearbejdning ................................................................................................................44

8.3 Diskussion af teori .................................................................................................................45

8.3.1 Den ergoterapeutiske arbejdsproces ................................................................................45

8.3.2 Den funktionelle gruppe..................................................................................................46

8.3.3 Sygdomslære ...................................................................................................................46

8.3.4 Anvendelse af aktivitet....................................................................................................46

9 Konklusion ....................................................................................................................................46

10 Perspektivering ...........................................................................................................................48

11 Formidlingsovervejelser..............................................................................................................49

12 Referenceliste..............................................................................................................................50

13 Bilagsoversigt .............................................................................................................................54

Bilag 1: Søgehistorik ................................................................................................................55

Bilag 2: Første mail til træningscentre......................................................................................56

Bilag 3: Informationsmail til informanterne .............................................................................57

Bilag 4: Samtykkeerklæring .....................................................................................................58

Bilag 5: Interviewguide ............................................................................................................59

Bilag 6: Briefing/debriefing af informanterne ..........................................................................63

Bilag 7: Transkriberingsguide ..................................................................................................64

Bilag 8: Matricer.......................................................................................................................65


9

1 IndledningDette bachelorprojekt omhandler ergoterapeutisk holdtræning. Vi har i vores kliniske

undervisningsforløb deltaget i holdtræning og oplevet at behandlingen har været målrettet

det, der i ICF terminologien er beskrevet som, KFA-niveauet (Dahl, Haugbølle, Jarl,

Schjerning & Thanning, 2007). Vi har i den forbindelse, erfaret at vi manglede

kompetencer til at varetage ergoterapeutisk holdtræning med fokus på aktivitet- og

deltagelsesniveauet (Dahl et al, 2007), da vi er uddannet til at den ergoterapeutiske

intervention tager udgangspunkt i den enkeltes aktivitetsproblematikker. Dette har skabt

undren over, hvordan ergoterapeuter muliggør en aktivitetsorienteret behandling, når denne

foregår på hold. På baggrund af dette, ønsker vi at undersøge hvordan ergoterapeuten

arbejder, når interventionen foregår på hold. Vi har valgt at fokusere på holdtræning af

apopleksiramte, da vi har oplevet at det er en gruppe med komplekse problemstillinger og

ifølge MTV-rapporten (2011) tilbydes de ofte holdtræning, som en del af genoptræningen.

Der ud over har vi alle kendskab til denne borgergruppe via klinisk undervisning

(Sundhedsstyrelsen, 2011).

2 ProblembaggrundBefolkningssammensætningen i Danmark vil de kommende år ændre sig. Frem til år 2025

vil antallet af ældre over 64 år vokse med mere end 40 %. I samme periode vil antallet af

personer i den erhvervsaktive alder, 18 til 64 år, falde med 5 % og dermed bliver der også

færre til at finansiere de offentlige ydelser (Velfærdskommissionen, 2008). Denne

udvikling vil sætte nye rammer for velfærdssamfundet og give et øget pres på offentlige

serviceydelser, herunder rehabilitering.

Ifølge MTV- rapporten (2011) anslås det, at der i Danmark, årligt forekommer 10.000-

15.000 nyopståede tilfælde af apopleksi. Dermed er apopleksi et folkesundhedsproblem af

væsentlig størrelse (Sundhedsstyrelsen, 2011). 90 % af dem der rammes af en apopleksi, er

borgere over 65 år. De samlede direkte omkostninger var, i 2001, anslået til i alt 2,7 mia.

kr., svarende til ca. 4 % af de samlede sundhedsudgifter (Hjernesagen, 2011).

Apoplexia cerebri karakteriseres ved pludseligt opståede tegn på funktionsforstyrrelse af

mere end 24 timers varighed. Sygdommen betegnes som kompleks, da hjernen kan skades

indenfor alle områder og derved give meget forskellige følgesymptomer, så som fysiske og

kognitive funktionsnedsættelser, vanskeligheder med at indgå i sociale sammenhænge og

personlighedsændringer (Winkel, Gyring & Vögele, 2006).


10

I en årrække har der været stor fokus på den akutte apopleksibehandling på hospitalerne,

hvilket har resulteret i, at flere personer overlever denne fase. Dette stiller større krav til

kapaciteten og kvaliteten af det efterfølgende rehabiliteringsforløb, der foregår i

kommunalt regi (Sundhedsstyrelsen, 2011).

Kommunalreformen i 2007 medførte en reorganisering af ansvarsområder og arbejdsdeling

mellem regionerne og kommunerne, hvor store dele af rehabiliteringen nu er flyttet til

kommunerne (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2005). For den apopleksiramte borger

betyder det, at hospitalet skal udarbejde en genoptræningsplan, såfremt borgeren har behov

for efterfølgende genoptræning. Planen skal indeholde en beskrivelse af

genoptræningsbehovet og herefter er det kommunernes ansvar at genoptræningsplanens

anbefalinger udføres (Indenrigs- og sundhedsstyrelsen, 2010). Kommunen kan selv

bestemme metode, omfang og karakteren af den genoptræningsindsats, der skal tilbydes

den enkelte borger (Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2009). I MTV-rapporten

(2011) har Sundhedsstyrelsen estimeret de økonomiske omkostninger for et

rehabiliteringsforløb med en apopleksipatient. Her fremgår det, at individuel ergoterapi er

4,5 gange dyrere end gruppe-ergoterapi (Sundhedsstyrelsen, 2011). I denne sammenhæng

har vi fundet en artikel, hvor fordelene ved holdtræning beskrives således: ”One of the

primary benefits of group therapy to the clinician remains the dramatically enhanced

efficiency and productivity as several clients are treated at one time” (Spilak, 1999, s.49).

Det nuværende ergoterapeutiske paradigme er kendetegnet ved at aktivitetsudøvelse er

resultatet af samspillet mellem individet, omgivelserne og aktiviteten og er unikt for den

enkelte person. Paradigmet har et sæt værdier, som er skabt på baggrund af fagets vision

og mission om at fremme aktivitetsmæssig trivsel. En af disse værdier er den

klientcentrede praksis som en del af den terapeutiske relation. Denne værdi fremhæver

vigtigheden af, at der skal være et samarbejde mellem borger og ergoterapeut, at man som

ergoterapeut skal erkende borgerens viden og erfaring og at denne skal betragtes som

partner i interventionen. Desuden lægger der i den klientcentrede praksis, at man som

ergoterapeut tilstræber at gøre klienterne selvstændige og skaber mulighed for at de kan

engagere sig i aktiviteter, der kan forme deres liv (Kielhofner, 2010). Ergoterapeuter

varetager genoptræning af borgeres aktivitetsudøvelse med fokus på ADL-aktiviteter og

dette kan ske individuelt eller i grupper (Dahl et al, 2007).


11

Ergoterapi i gruppesammenhæng er blandt andet beskrevet i Modellen for den funktionelle

gruppe. Principperne i denne gruppe indbefatter et fælles mål og dynamisk interaktion

mellem gruppemedlemmer, at gruppen formår at styre sig selv og hermed opnå

uafhængighed af lederskab, kan rumme gruppemedlemmers individuelle behov, give

feedback og støtte og skabe forandring og vækst hos medlemmerne. Ydermere er

kerneelementet i den funktionelle gruppe at formålsrettet aktivitet og handling er med til at

udvikle og forandre gruppe-medlemmerne (Howe & Schwartzberg, 2001).

Vi har i vores litteratursøgning (se bilag 1, s. 55) ikke fundet videnskabelige artikler af

nyere dato og vælger derfor at inddrage de artikler vi finder relevante for vores

problemstilling, på trods af artiklernes årgang.

I en artikel (1991), sammenlignes den individuelle behandling af patienter med

hoftealloplastik, med holdtræning. Undersøgelsen konkluderer, at holdtræning er lige så

effektivt som individuel behandling og tilmed mindre omkostningsfuldt end individuel

behandling. Artiklen beskriver afslutningsvis at hofteopererede patienter har ensartede

behov for genoptræning og at ergoterapien for denne gruppe i en vis grad er standardiseret,

hvilket gør det nemmere at tilrettelægge holdtræning (Trahey, 1991).

En anden artikel (1995), beskriver en undersøgelse af ergoterapeuters anvendelse af

forskellige grupper i praksis. Ergoterapeuterne i denne undersøgelse oplever blandt andet

problemer med manglende kendskab til gruppeprocesser og rum- og tidsbegrænsninger.

Konklusionen på undersøgelsen er, at det er væsentligt at undervisere i ergoterapi

forbereder ergoterapeutstuderende til at varetage behandling af borgere i grupper med

forskellig alder og forskellige funktionsnedsættelser (Duncombe & Howe, 1995).

I et bachelorprojekt (2009) har en gruppe ergoterapeutstuderende undersøgt nogle borgeres

oplevelse af holdtræning og hvad der henholdsvis fremmer og hæmmer

overføringsværdien fra holdtræningen til hverdagslivet. Resultaterne viser blandt andet, at

de fremmende faktorer var brug af naturlige aktiviteter, inddragelse af borgeren i

planlægningen, anvendelse af aktivitetsbaserede mål, løbende samtale med borgeren om

deres hverdagsliv samt erfaringsudveksling om aktivitetsproblematikker på holdet. De

hæmmende faktorer beskrives blandt andet som, når træningen primært består af øvelser

og når borgeren ikke kan relatere træningen til hverdagsproblematikker (Kaas, Holdt,

Skaarup & Mose, 2009).


12

Sammenfatning af problembaggrund

På baggrund af den ændrede befolkningssammensætning og det stigende antal personer

med apopleksi, der overlever den akutte sygdomsfase, vil der i fremtiden være flere med

genoptræningsbehov. Sammenholdt med de reducerede offentlige økonomiske ressourcer

kan dette føre til, at der vil blive oprettet flere hold på de kommunale træningscentre, da

holdtræning er mindre omkostningskrævende (Sundhedsstyrelsen, 2011). Det

ergoterapeutiske paradigme har fokus på meningsfulde aktiviteter i en klientcentreret

praksis uanset om behandlingen foregår individuelt eller i grupper (Kielhofner, 2010). Vi

har imidlertid ikke kunne finde informationer om, hvordan ergoterapeuter arbejder med

holdtræning af apopleksiramte borgere. Samtidig er det måske særligt vanskeligt at

tilgodese den enkelte borgers subjektive livssyn og meningsfulde aktiviteter på et hold,

hvor borgerne har forskellige fysiske, kognitive eller sociale følgesymptomer.

Netop på hold med disse patienter må ergoterapeuter derfor i særlig grad have brug for

kompetencer til at varetage en meningsfuld og aktivitetsorienteret træning. En tidligere

undersøgelse (1995) har vist, at ergoterapeuterne oplevede manglende ressourcer til at

kunne håndtere holdtræning (Duncombe & Howe, 1995). Det ergoterapeutiske arbejde

med grupper er beskrevet i Modellen for den funktionelle gruppe (Howe & Schwartzberg,

2001). Vi ved imidlertid ikke, om ergoterapeuterne i praksis anvender hele eller dele her af

i arbejdet med holdtræning. Derfor ønsker vi at undersøge, hvordan ergoterapeuter arbejder

med apopleksiramte borgere på hold, samt hvilke faktorer der kan påvirke arbejdet.

2.1 FormålFormålet med projektet er at undersøge hvordan ergoterapeuter arbejder med

apopleksiramte borgere på hold og afdække hvilke faktorer de oplever, der påvirker deres

arbejde.

Vi ønsker at projektets resultater vil give ergoterapeuter, der allerede arbejder med

holdtræning, et indblik i hvordan andre ergoterapeuter arbejder og inspirere til andre måder

at varetage holdtræning på. Vi håber at ergoterapeuter, som ikke på nuværende tidspunkt er

beskæftiget med holdtræning, kan få indblik i, hvordan holdtræning kan varetages.

Projektet er samtidig relevant for ergoterapeutstuderende, da vi som studerende har

oplevet, at mangle kompetencer og undervisning i at varetage holdtræning.


13

3 ProblemstillingHvordan arbejder ergoterapeuter med holdtræning af apopleksiramte borgere og hvilke

faktorer påvirker deres arbejde?

3.1 Begrebsafklaring

Arbejder: Den ergoterapeutiske arbejdsproces som afspejler ergoterapeutens refleksioner,

planlægning, beslutninger og handlinger (Hartvig & Tjørnov, 2007).

Ergoterapeuter: Autoriserede ergoterapeuter, ansat i den primære sektor, der arbejder med

holdtræning af apopleksiramte borgere og har gjort det i minimum seks måneder.

Holdtræning: Træning der retter sig specifikt mod borgerens problemstilling i en gruppe af

mennesker med lignende problemstillinger.

Apopleksiramte borgere: Borgere ramt af en apopleksi som modtager

genoptræning/vedligeholdende træning i den primære sektor.

Faktorer: En årsag eller en omstændighed, som er med til at påvirke ergoterapeutensarbejde.

4 ForforståelseFølgende redegøres forforståelsen, som har haft betydning for udformningen af projektet.

Forforståelsen er de erfaringer, opfattelser og værdier vi har med os ind i projektet, før

projektets start og er ofte et udtryk for en interesse fra forskerens side om at udforske et

særligt område (Malterud, 2003). Forforståelsen bygger på vores teoretiske og kliniske

viden og skal ses i sammenhæng med problembaggrunden.

Forforståelsen er, at det som ergoterapeut kan være svært at arbejde med den enkelte

borgers aktivitetsproblematikker, når behandlingen foregår på hold. Særligt borgere ramt af

apopleksi har meget forskellige følgesymptomer og er derfor en heterogen gruppe. Vi tror

ergoterapeuterne oplever, at det er svært at inddrage den enkelte borgers meningsfulde

aktiviteter i holdtræningen, da man skal tilgodese alle borgere på holdet. Forståelsen har

været at holdtræning blev anvendt i praksis, fordi det var en økonomisk fordel at træne

flere borgere på samme tid.

Vi har en forståelse af, at ergoterapeuter i særlig grad må have brug for kompetencer til at

varetage en meningsfuld og aktivitetsorienteret træning, men ved ikke om ergoterapeuterne

i praksis anvender en teoretisk ramme for arbejdet med holdtræning. Vi forestiller os, at


14

ergoterapeuterne i vores projekt vil fremkomme med meget forskellige beskrivelser af

hvordan holdtræning varetages, da det er hvad vi har oplevet i vores respektive kliniske

undervisningsforløb.

5 Teoretiske referencerammerMalterud (2003) beskriver, at den teoretiske referenceramme anvendes til at forstå

meningen med, og strukturere forståelsen af empirien (Malterud, 2003). I det følgende

afsnit præsenteres og redegøres for valget af de teorier der er fundet relevante til at belyse

problemstillingen.

5.1 Den ergoterapeutiske arbejdsprocesFor at kunne beskrive ergoterapeutens arbejde omkring holdtræning og den kontekst som

ergoterapeut og holdet befinder sig i, inddrages den ergoterapeutiske arbejdsproces. Der

tages udgangspunkt i arbejdsprocesmodellen ”Canadisk Ramme for Praksisprocessen”

(CPPF) (Craik, Davis & Polatajko, 2008). Denne model har været baggrund for

udarbejdelsen af interviewguiden.

CPPF-modellen er målrettet mod at muliggøre borgerens betydningsfulde aktiviteter og

kan anvendes til både enkeltpersoner eller grupper. Modellen (se figur 1) består af nogle

omgivelsesmæssige faktorer, som dækker over de samfundsmæssige og praksisrelaterede

omgivelser og selve arbejdsprocessen som indeholder 8 handlingspunkter, som beskriver

forløbet med vurdering, intervention og evaluering.

Figur 1. Canadisk Ramme for Praksisprocessen, CPPF (Munksgaard, 2008)


15

5.2 Den funktionelle gruppeTil at belyse ergoterapeutens arbejde med holdtræning, er det relevant at inddrage

modellen om den funktionelle gruppe, da den bidrager med viden til projektet om arbejdet

med grupper.

Ergoterapeuterne Margot Howe og Sharan Schwartzberg publicerede deres model ”the

Functional Group Model” i 1986 (Schwartzberg, Howe & Barnes 2008). Den funktionelle

gruppe adskiller sig fra gruppepsykoterapi ved at fokusere på aktivitetsudøvelsen

(Kielhofner, 2010). Den er udviklet, med det formål at inddrage brugen af meningsfuld og

målrettet aktivitet i holdtræning, både i gruppeprocessen og i gruppedynamikken

(Schwartzberg et al, 2008).

I den funktionelle gruppe bruges tid og energi på at fremme det enkelte medlems tilpasning

til omgivelserne ved hjælp af medlemmets handling. Tilpasningsprocessen kræver, at den

enkelte er aktivt involveret i aktiviteten. Medlemmets tilpasning fremmes af fire typer

handlinger i gruppesammenhæng, som er følgende:

1. Formålsrettet handling: Finder sted når medlemmet oplever, at gruppeaktiviteten er

sammenhængende med egne mål. Meningsfuldheden opnås blandt andet ved at

tilpasse aktiviteten og handlingerne til den enkeltes evner, hvorved følelsen af

nydelse og personlig tilfredshed støttes og læring fremmes.

2. Selvinitieret handling: at medlemmet gennem handling bestræber sig på at blive en

del af gruppen og drage nytte af gruppen. Denne handling finder sted, når

medlemmet oplever overensstemmelse mellem gruppens og egne mål

3. Spontan (her og nu) handling: Udspringer instinktivt af gruppeprocessen, det er

vigtigt at medlemmet handler spontant, da de herigennem erfarer om deres adfærd

resulterer i den ønskede reaktion fra de andre gruppemedlemmer. Dette giver

medlemmet mulighed for at træne sociale færdigheder til at gennemføre

hverdagslivet.

4. Gruppecentrede handlinger: Handlingerne der tager hensyn til alle medlemmernes

behov og bidrager til et fælles mål eller opgave (Schwartzberg et al, 2008).

Det er lederens (ergoterapeutens) opgave at skabe basis for disse handlinger, blandt andet

ved valg af aktivitet og ved fremme af gruppedynamiske processer. Ergoterapeuten er


16

ansvarlig for planlægning af gruppeaktiviteterne. I opstarten må ergoterapeuten vælge

aktiviteterne, men skal hurtigst muligt inddrage borgerne i valg af aktiviteter og i at

formulere og tilpasse gruppens mål til aktiviteten. Ved valg af gruppeaktivitet skal

følgende hovedpunkter tages i betragtning:

- Målet med aktiviteten skal opleves som meningsfuldt for den enkelte.

Gruppemedlemmerne skal føle, at aktivitetens mål er sammenhængende med egne

mål, og skal relatere til medlemmernes kultur, interesser, liv og roller

- Gruppemedlemmerne skal have mulighed for at deltage i valg og tilpasning af

aktiviteten, for at øge deres oplevelse af indflydelse

- Aktiviteten skal give mulighed for at medlemmerne indtager en aktiv rolle under

træningen

- Aktiviteten skal give gruppemedlemmerne mulighed for at interagere med

omgivelserne.

- Aktiviteten skal vælges ud fra gruppemedlemmernes evner, alder og

funktionsniveau.

5.3 SygdomslæreTil at belyse den borgergruppe der er fokus på i projektet, præsenteres her kort ætiologien

og patologien om apopleksi.

Apoplexia cerebri karakteriseres ved et pludseligt opstået tegn på funktionsforstyrrelse af

mere end 24 timers varighed. Apopleksi kan opstå ved et infarkt eller en hæmoragi. Et

infarkt kan opstå som følge af en trombose, der er en lokal tilstoppelse på karvæggen, eller

en emboli, hvor det er løsrevet materiale fra karvæggen som flyder med blodstrømmen

indtil karret bliver for snævert, så embolien sætter sig fast. En hæmoragisk apopleksi

opstår på grund af et bristet kar, som både kan opstå intracerebralt eller subaraknoidalt

(Winkel et al, 2006).

Apopleksi har mange følgesymptomer som kan relateres til fysiske og kognitive funktioner

samt sociale færdigheder og personlighedsændringer. De fysiske funktioner påvirkes af

pareser som kommer til udtryk som blandt andet nedsat muskelkraft, ændret muskeltonus

og nedsat koordination i både ekstremiteter og truncus. I mere end 50% af tilfældene af

apopleksi optræder der kognitive funktionsforstyrrelser, hvoraf de tre oftest forekommende

er afasi, neglect og anosognosi. Derudover er depression også et hyppigt forekommende

følgesymptom. Fremtidsudsigterne for de apopleksiramte er forskellig afhængig af


17

apopleksiens sværhedsgrad. 40% dør inden for et år, 15% får tildelt plejehjemsplads, mens

15% har brug for betydelige hjælpeforanstaltninger i eget hjem. Alt efter hvor

genoptræningen finder sted, har det betydning for behandlingsresultatet (Videnscenter for

hjerneskade, 2011).

5.4 Anvendelse af aktivitetTrombly Latham (2008) har beskrevet, hvordan ergoterapeuter anvender aktivitet-som-mål

og aktivitet-som-middel i deres behandling (Trombly Latham, 2008). Dette perspektiv

inddrages for at belyse, hvordan ergoterapeuterne i dette projekt arbejder med anvendelsen

af aktiviteter på hold.

Når ergoterapeuten anvender aktivitet-som-mål, er fokus på at opnå aktiviteter og opgaver

der organiserer hverdagen og livet. Dette gør aktiviteterne i behandlingen meningsfulde for

borgeren der behandles, fordi det er de aktiviteter borgeren finder vigtige og ønsker at

bevare, der trænes. Meningsfuldhed er individuel, og selvom ergoterapeuten gennem

borgerens livshistorie eventuelt kan gætte sig til de meningsfulde aktiviteter, er det stadig

vigtigt at ergoterapeuten får borgerens accept af at den valgte aktivitet er meningsfuld og

tillægger den værdi. Ergoterapeuten kan dermed ikke vælge for borgeren (Trombly

Latham, 2008).

Når ergoterapeuten anvender aktivitet-som-middel er formålet at forbedre borgerens

nedsatte funktioner og færdigheder, fx bevægelse og kognition. Aktivitet-som-middel er

terapeutisk når aktiviteten har et formål eller et mål som er udfordrende og stiller krav

samtidig med der er udsigt til succes. Ydermere er det motiverende for viljen til at lære og

forbedre hvis aktiviteten er meningsfuld og relevant for borgeren. Meningsfuldhed kan

opstå som en følelsesmæssig værdi, hvis aktiviteten giver borgeren en interessant og

kreativ oplevelse, eller den kan opstå fordi den frembringer positive associationer, accept

fra andre og det at aktivitetens potentiale er med til at fremme rehabiliteringen (Trombly

Latham, 2008).


18

6 Design, metode og materialeI det følgende beskrives proceduren med valg af design, dataindsamling, databearbejdning

og analysemetode. I det følgende beskrives materialet som informanter.

6.1 Valg af designFormålet med projektet er at, undersøge ergoterapeuters arbejde med holdtræning af

apopleksiramte borgere og få indsigt i deres arbejde med holdtræning. Hertil er det

kvalitative forskningsdesign anvendelig, da dette design anvendes når man ønsker at samle

viden om menneskers oplevelser, erfaringer og holdninger (Malterud, 2003).

Da det er kvaliteten af informanternes udtalelser og ikke antallet af dem der er vigtig for

projektet (Launsø & Rieper, 2005), vælges semi-strukturede interviews af et lille antal

informanter.

6.2 DataindsamlingI det følgende beskrives forløbet med dataindsamlingen. Der redegøres for valg af og

kontakt til informanterne, som er de interviewede ergoterapeuter samt udarbejdelsen af

interviewguiden, afprøvning af interview og selve interviewsituationen.

6.2.1 Valg af informanterTil udvælgelse af informanter blev der anvendt en strategisk tilgang (Malterud, 2003). Der

blev opstillet 3 inklusionskriterier for informanterne, da det var nødvendigt for, at give

tilstrækkelige og fyldestgørende data (Malterud, 2003). Kriterierne for informanterne var

følgende:

� Være autoriseret ergoterapeut

� Arbejde i den primære sektor

� Have mindst 6 måneders erfaring med holdtræning af apopleksiramte

6.2.2 Kontakt til informanterEtablering af kontakt til informanterne skete henholdsvis pr. mail og telefon og med

anvendelse af metoden snowball-sampling (Malterud, 2003). Træningscentrene har enten

vist interesse for projektet eller henvist til andre træningscentre, der var relevante for

problemstillingen. I første mail til mulige informanter (se bilag 2, s. 56) blev det

overordnede formål med projektet beskrevet herunder inklusionskriterierne for deltagelse

og hvor meget tid de skulle afsætte til deltagelsen. Kontakten resulterede i 6 informanter,

der indvilligede i at deltage og som opfylder de opstillede inklusionskriterier.


19

De inkluderede informanter fik tilsendt et informationsbrev pr. mail (se bilag 3, s. 57).

Informationsbrevet bestod af en kort introduktion til projektet, formålet med deres

deltagelse, en beskrivelse af hvor interviewet ville finde sted, hvor lang tid interviewet

cirka ville vare samt nogle praktiske spørgsmål i forhold til rammerne for deres arbejde

(Launsø & Rieper, 2005). Derudover var der vedhæftet en informeret samtykkeerklæring

til underskrivelse (se bilag 4, s. 58).

6.2.3 Præsentation af informanterFor at skabe et overblik over informanterne, præsenteres de her i skemaform.

Figur 2: Præsentation af informanter

6.3.4 Udarbejdelse af interviewguideDe semistrukturerede interviews er bygget op omkring en interviewguide (se bilag 5, s.

59). Det er ikke hensigtsmæssigt med en for stringent eller detaljeret interviewguide, da

man inden for kvalitative forskningsretning ønsker kendskab til informantens subjektive

oplevelser og erfaringer. For at skabe rum for informantens frie og spontane fortælling på

baggrund af deres holdninger, oplevelser og erfaringer, blev der anvendt en induktiv

tilgang hvor der overordnet blev stillet åbne spørgsmål (Malterud, 2003). Interviewguiden

er opbygget omkring følgende fem emner:

1. Ergoterapeutens holdning til holdtræning

2. Tilrettelæggelse

3. Gennemførelse

4. Modificering/evaluering

5. Spørgsmål om omgivelser og ergoterapeutens erfaring


20

Første emne er valgt for at få et indblik i ergoterapeutens subjektive holdning til

holdtræning af apopleksiramte borgere. Emne to, tre og fire fulgte den ergoterapeutiske

arbejdsproces med udgangspunkt i CPPF- modellen. Denne model er valgt for at sikre at

der blev spurgt ind til hele arbejdsprocessen omkring holdtræning og skabe overblik.

Femte emne indeholdte en række spørgsmål om ergoterapeuternes praksisomgivelser og

erfaring.

Hvert emne havde et til to hovedspørgsmål og en række underspørgsmål.

Hovedspørgsmålene er primært narrativt rettede, for informanten kunne fortælle om sine

oplevelser og erfaring med holdtræning (Launsø & Rieper, 2005). Derudover var der

forberedt uddybende spørgsmål for at hjælpe intervieweren til at holde interviewet på

sporet.

6.2.5 Afprøvning af interviewguideFor at finjustere interviewguiden, blev den afprøvet på en testperson. Formålet var at høre

dennes tanker om interviewet, at finde ud af om spørgsmålene er forståelige for den

interviewede og om de anvendte begreber har samme betydning for den interviewede som

for os, samt for at teste varigheden af interviewet (Launsø & Rieper, 2005). Testpersonen

opfyldte inklusionskriterierne.

Ifølge Malterud (2003) er det vigtigt at alle indsamlede data medtages i dataindsamlingen,

derfor er der ikke noget der hedder pilotinterview. Der kan være forskel på tyngden og

mængden af data, men tidlig indsamlet data er ikke mindre værd og kan bidrage med viden

til analysefasen (Malterud, 2003). Interviewet med testpersonen er derfor blevet en del af

vores data.

6.2.6 InterviewsituationenInterviewene foregik på informanternes arbejdsplads. Der var to gruppemedlemmer tilstede

ved hvert interview, hvoraf en var primær interviewer og en var suppleant.

Primærinterviewerens rolle var, at være aktivt lyttende og suppleanten havde ansvar for

overholdelse af tiden og lydoptagelserne.

Som indledning til interviewet gav intervieweren informanten en briefing (se bilag 6, s.

63), med det formål, at skabe kontakt og tillid mellem informanten og interviewerne samt

at informere om projektets formål og informantens anonymitet. Ligeledes havde

informanten mulighed for at stille spørgsmål i tilfælde af tvivl om projektets art (Launsø &

Rieper, 2005). Til interviewet blev der anvendt optagefunktion på Iphone og diktafon for at


21

sikre at ingen interviews skulle gå tabt. Desuden sikrer Iphone en særdeles god lydkvalitet,

mens diktafonen gør det nemt at spole frem og tilbage i det efterfølgende arbejde med

transkriberingen.

Interviewet afsluttedes med en debriefing (se bilag 6, s. 63), med det formål at tydeliggøre

afslutningen på interviewet og informanten havde her mulighed for at uddybe områder i

interviewet eller tilføje information.

6.3 DatabearbejdningI det følgende afsnit beskrives processen med bearbejdningen af det indsamlede data.

6.3.1 TransskriberingTransskriberingsarbejdet blev foretaget af de to gruppemedlemmer, der var suppleanter

under interviewene. For at sikre ensartethed i overgangen fra lyd til skrift, blev der

udarbejdet en række retningslinjer om hvad der ønskes medtaget og udeladt (se bilag 7, s.

64). Hertil blev der taget udgangspunkt i Kvales (2009) anvisninger for transskribering.

Formålet med transkriptionen var at klargøre empirien til den efterfølgende analyse (Kvale,

2009).

6.3.2 Analysemetode: systematisk tekstkondenseringDer er anvendt et deskriptivt analyseniveau med det formål at udvikle nye beskrivelser af

ergoterapeuters arbejde, erfaring med og oplevelse af holdtræning. For at skabe overblik

over den indsamlede data, er analysearbejdet foretaget med udgangspunkt i systematisk

tekstkondensering, der består af fire følgende trin: at danne sig et helhedsindtryk, at

identificere meningsbærende enheder, at abstrahere indholdet i de meningsbærende

enheder og at sammenfatte betydningen (Malterud, 2003). For at undgå unødig forvirring

over at skulle skelne mellem temaer og koder, er der i beskrivelsen af analysearbejdet kun

anvendt begrebet temaer.

At danne sig et helhedsindtryk

For at skabe et helhedsindtryk af materialet, fik alle i gruppen fik til opgave at gennemlytte

og læse samtlige interviews. For at undgå at påvirke hinanden, blev dette arbejde foretaget

individuelt. Dermed blev alle bekendt med den indsamlede data. På dette trin blev

forforståelsen og den teoretiske ramme lagt til side, da man i dette trin i processen er

lyttende, uden at systematisere og skrive for mange notater (Malterud, 2003). Som resultat

af gennemlytningen, beskrev vi hver især nogle overordnede temaer, som vi fandt

interessante og gennemgående i interviewene. Herefter blev de identificerede temaer


22

diskuteret i gruppen og endte ud med 7 temaer, som alle havde nogle fællestræk.

At identificere meningsbærende enheder

Efter at have fundet de 7 temaer, gik gruppe igen hver til sit, med øje for at finde

meningsbærende enheder i teksten omkring disse temaer. Temaerne blev uddelt således, at

hvert gruppemedlem havde 1-2 temaer at se efter i alle interviews. De meningsbærende

enheder blev sorteret ind i hvert af disse temaer. Undervejs var der fokus på at temaer

kunne justeres alt efter om de var for store og skulle opdeles, eller for snævre og burde

åbnes, for at alle informanternes væsentlige udsagn kunne medtages. Efterfølgende

samledes gruppen igen, hvorpå temaerne på ny blev justeret. Denne proces foretog vi flere

gange, således blev nogle temaer ændret til nye temaer og andre blev udvidet med

subgrupper. For at bevare overblikket og sortere temaerne fra hinanden, fik hvert tema fik

sin matrice. Processen endte ud i to temaer med tilhørende subgrupper (se bilag 8, s. 65).

At abstrahere indholdet i de meningsbærende enheder

På dette trin i processen blev transskriptionerne lagt væk, for at arbejde med de

meningsbærende enheder i matricerne. De meningsbærende enheder blev delt yderligere

op, således at hvert tema fik tilhørende subgrupper, for at give de meningsbærende enheder

flere nuancer. Herefter er der udviklet delvist kunstige citater, hvilket betyder at de er

klippet så de kun indeholder det meningsbærende for vores problemstilling, det er det

Malterud (2003) beskriver som dekontekstualisering. Disse citater blev udgangspunktet for

næste trin i processen.

At sammenfatte betydningen

I dette trin er citaterne sammenfattet med egen tekst for at beskrive hvilke resultater der er

fremkommet. På dette trin er det vigtigt at have rekontekstualiseringen for øje, for at sikre

at informanternes udsagn ikke er taget ud af en sammenhæng (Malterud, 2003). I dette trin

blev citaterne anvendt i en sammenhæng, for at formidle hvad informanterne fortæller,

både for at belyse fællestræk og variationer i deres interview.


23

6.4 EtikI det følgende afsnit gennemgås hvordan der i dataindsamlingen og – bearbejdningen er

foretaget etiske overvejelser og hensyn til informanterne.

For at efterleve de forskningsetiske krav og retningslinier, fik informanterne tilsendt en

informeret samtykkeerklæring til underskrift, sammen med informationsbrev om

interviewet, hvor det blev tydeliggjort at deltagelse var frivillig og at de til hver en tid

kunne trække sig ud af projektet (se bilag 4, s. 58). Informeret samtykke skal indhentes til

alt forskning, der omfatter mennesker i følge Helsinkideklarationen (WMA Generel

Assembly, 2008).

For at sikre os informantens fortrolighed, blev denne informeret om at interviewet blev

anonymiseret og at anvendelsen af diktafon, skulle sikre at informanten ikke blev

fejlciteret eller at information ville gå tabt. Informanterne fik mulighed for at få tilsendt

transskriptionen såfremt de ønskede det, på den måde er informanten sikret at det ikke har

været hensigten at ændre på deres svar (Kvale, 2008).

I forbindelse med udarbejdelsen af interviewguiden, har der været opmærksomhed på ikke

at stille spørgsmål der pegede i retning af, at projektet var en kontrol af deres

ergoterapeutiske arbejde. Det individuelle interview er valgt af to årsager; dels var ønsket

at informanterne skulle føle sig trygge, for dermed at skabe mulighed for at lade dem tale

åbent uden at skulle tage hensyn til kollegaer med en eventuel anden holdning. Derudover

var det målet, at informanterne ikke skulle bruge tid på transport, da dette kunne være en

barriere for at deltage i projektet.


24

7 ResultaterResultatopgørelsen visualiseres her ved hjælp af en model, for at give et overblik over

resultatopgørelsen (Se figur 3). Resultatopgørelsen understøttes af citater fra informanterne

og præsenteres i to temaer med tilhørende subgrupper.

Figur 3: Oversigt over resultatopgørelse.

Resultaterne er primært beskrevet tværgående af vores data for at få et bredt perspektiv og

enkelte steder længdegående for at få sammenhæng mellem udtalelserne.

7.1 Ergoterapeutisk arbejde med holdtræning af apopleksiramte borgereUndersøgelseSamtlige ergoterapeuter fortæller at alle borgere der starter på hold, får lavet en

ergoterapeutisk undersøgelse, der afdækker borgerens aktivitetsproblematikker - ofte

benyttes Canadian Occupational Performance Measure (COPM). Nogle ergoterapeuter

foretager selv undersøgelsen, mens andre anvender undersøgelse der er foretaget af kollega

tidligere i borgerens forløb, en siger: ”Nej, jeg laver ikke selv nogle af undersøgelserne,

det ligger allerede klar ja. Selvfølgelig så gør jeg mig mine egne observationer når jeg ser

dem og vurderer ud fra det”(F). En anden ergoterapeut fortæller: ”Vi afsætter en time til

halvanden og jeg laver altid COPM-interview. Vi prøver så vidt muligt, at de har en

ægtefælle eller andet familiemedlem med. Vi prøver at tilstræbe at det sker i borgerens

eget hjem, fordi vi så også ser dem i den kontekst de skal hjem og fungere i bagefter”(E).

En ergoterapeut bliver spurgt om det er en fordel at hun selv foretager undersøgelsen og

vurderingen af en borger der skal på hold. Til det svarer hun: ”Det er en kæmpe fordel ja.

Og vi prioriterer også højt at det er os der gør det” (B).


25

Aktiviteter og interaktionHos nogle ergoterapeuter er holdtræningen hovedsagelig præget af fysisk træning med

træningsredskaber eller øvelser. Der inddrages færre hverdagsaktiviteter og hver borger har

sit eget individuelle program. I dette projekt er denne træningsform sammenhængende med

at ergoterapeuten ikke selv har lavet undersøgelsen. En ergoterapeut fortæller om følgende

om holdtræningen:”så går man i gang med sit individuelle træningsprogram, så sætter vi sådan forskellige

poster op eller så har vi fundet de redskaber frem der skal bruges til de forskellige øvelser de skal lave, det

kunne også være at der var nogle der skulle træne ude i maskinerne nogle af øvelserne og så sørger vi for at

sætte folk i gang ….. måske skal de lige guides lidt til hvordan de skal udføre dem eller hvordan de skal

komme videre med det. Og det gør vi sådan set resten af timen”(C).

En anden fortæller hvordan hun bruger tiden ved træningsredskaberne til at tale med

borgerne og danne sig et indtryk af hvordan hverdagslivet fungerer for den enkelte:”Der er meget tid til at gå og snakke samtidig med at vi laver de her ting. Så man også kan

komme omkring hvis der er nogle ting som de ikke har derhjemme.. noget hjælpemidler og sådan noget, det

kan man også få snakket om. Hvordan går det egentlig derhjemme med at få lavet mad og hvordan går det

med at komme ud og ja forskellige ting”(F).

Holdtræningen varetages forskelligt af de adspurgte ergoterapeuter, både i forhold til hvad

den skal indeholde men også i forhold til hvad målet med træningen er. En ergoterapeut

fortæller blandt andet, hvordan målet for en aktivitet ikke behøver at være, at blive bedre

til aktiviteten eller lære nye færdigheder, men at have det sjovt, indgå i en social

sammenhæng og få en god oplevelse ud af det:” Flere mænd havde jo aldrig været i køkkenet før og lige pludselig skulle de jo lave noget,

og det var så sjovt og de lavede så meget fis og ballade med det. Jeg kan huske en, han har snakket om det

flødeskum han piskede der for mange år siden, det bliver han ved med at snakke om. Det er jo en oplevelse

for livet for de her mennesker og det er noget de kan bruge til noget et eller andet sted… Det var jo ikke fordi

de skulle ud i køkkenet og lave noget. Det er slet ikke med det mål, for det gør de næsten ikke

derhjemme”(A).

En anden ergoterapeut begrunder vigtigheden af at borgerne griner og har det sjovt under

holdtræningen således: ”De skal synes det er sjovt.. Vi prøver at tilrettelægge en træning

sådan så der altid er noget fis og ballade og de griner lidt og sådan noget. Fordi det har

vist sig at når man griner og har det sjovt, så er hjernen mere parat til at lære så det må

meget gerne være leg”(E).


26

Nogle af ergoterapeuterne arbejder med fælles aktiviteter på holdet og tilstræber at

aktiviteten er identificeret af flere borgere som en problematik. En ergoterapeut giver et

eksempel på hvordan en indkøbstræning kan foregå på hold:”… De havde de her 3-4 ting de skulle finde hver især ... Så blev de sluppet løs i Netto og

dem der så skulle have lidt støtte til gang der gik man så ved siden af og hjalp dem med en kurv og de andre

de gik så bare selv. …. Så det synes jeg har været en god oplevelse … fordi der var hel del af dem der havde

som mål at de gerne ville kunne komme ud og handle, så føler man virkelig at man har fået ramt mange”(D).

I forhold til at inddrage hverdagsaktiviteter er det ikke alle ergoterapeuter, der mener at

dette nødvendigvis er foreneligt med holdtræning. En ergoterapeut siger, at det kan være

svært at inddrage hverdagsaktiviteter: ”Altså det kommer an på hvad det er for nogle

hverdagsaktiviteter, for man kan sige at det kan være svært at træne i selve aktiviteten hvis

alle skal kunne træne den aktivitet på samme tid ikke”(F).

Problemet med at alle ikke kan arbejde med deres egne aktivitetsproblematikker hver gang,

løses af en anden ergoterapeut, ved at tale med borgerne om, hvad de kan forvente af

holdtræningen eller ved at tildele nogle borgere, andre roller så de derved fortsat kan være

aktivt deltagende i træningen:”vi har også gjort dem opmærksom på, at det kan godt være at de ikke hver gang synes at det

var det som de kom her for, som de skal træne. Men så må de enten bare være med på det og ellers så må de

være dem, der hjælper dem, der har svært ved det, så de sådan får en anden rolle i det. Dem der er gode til

noget kan lige så godt hjælpe dem der er mindre gode til det”(B).

Flere af ergoterapeuterne anvender det sociale samspil mellem borgerne i aktiviteterne. En

ergoterapeut fortæller hvordan samspillet mellem to borgere under en aktivitet kan

anvendes til forbedring af både fysiske og kognitive funktioner:”Vi havde en der var filatelist. Han havde rigtig dårlig styring. Han kunne ikke få fat på de

der frimærker og han skulle arbejde med pincet og handsker på og jeg ved ikke hvad. Og så var der en, der

var blevet lidt interesseret når han snakkede om det. Så vi satte ham til at undervise ham der var interesseret

i det, i hvordan han skulle gøre... udover at han selv skulle sidde og putte de der ned, så sad han ved siden af

ham, der havde noget inattention med den dårlige side over mod X, der skulle undervise ham, så han var

tvunget til at rette opmærksomhed den vej og skulle ligesom høre efter hvad han sagde og prøve det selv og

sådan nogen ting. Så de fik sådan en fællesskabsfølelse og var nogen gange så optaget af det, så vi måtte hen

og sige nu er jeres tid altså gået. Og de var næsten ikke til at slæbe bort igen”(E).

Træning af kognitive funktioner såsom hukommelse, gengivelse og sprogtræning, kan også

benyttes som en fælles aktivitet for hele holdet, som en ergoterapeut beskriver her: ”De skallave et foredrag hjemme om dem selv og hvad de har lyst til at fortælle. Det behøver ikke være noget specifikt


27

hverken privat eller personligt. De skal lave et oplæg på 5-10 minutter som de så næste gang skal fremføre

for de andre og det kan også være at læse en tekst og sidde og snakke om den bagefter”(B).

En ergoterapeut beskriver hvordan holdtræningen giver hende mulighed for at trække sig,

så borgerne selv hjælper hinanden og giver hinanden feedback :

”Vi prøver at ”parre dem” sådan så vi finder nogle aktiviteter de hjælper hinanden i. Det

hjælper meget. De får også noget feedback fra hinanden, dem der har nedsat

opmærksomhed får noget feedback fra de andre i stedet for det hele tiden er os”(E).

Som en del af arbejdet med holdtræning, nævner ergoterapeuterne at en af deres vigtigste

kompetencer er at observere hvad der foregår på holdet. En ergoterapeut beskriver dette

som: ”Man bruger ufattelig meget tid på at observere vores fornemmeste opgave er jo

faktisk at stå med hænderne på ryggen”(B).

Ergoterapeuternes arbejde med apopleksiramte borgere på hold ser ud til at fokusere på

forbedring af kognitive og fysiske funktioner. Træningen udføres forskelligt i forhold til

anvendelsen af aktiviteter og hvordan interaktionen mellem borgerne inddrages.

7.2 Faktorer der påvirker ergoterapeutens arbejde med holdtræning afapopleksiramte borgerePraksisomgivelserI det følgende afsnit beskrives hvordan ergoterapeuterne oplever omgivelserne omkring

deres arbejde med holdtræning af apopleksiramte borgere.

Ergoterapeuterne er underlagt nogle finansielle rammer, som kunne være årsagen til at

træningen foregår på hold. Kun få af ergoterapeuterne nævner dette som motivation for

indførsel af holdtræning på arbejdspladsen. En ergoterapeut udtaler:

”Motivationen er jo nok at det skulle være mindre tidskrævende i hvert fald fra ledelsens side

af, at man har et håb om, at man så ikke bruger så mange ressourcer at man kan få flere igennem. Med

apopleksiholdet der ved jeg ikke rigtig om det er tilfældet, for der går rigtig rigtig meget tid med at

planlægge. Men nogle af de andre grupper med fx håndledsfraktur er det måske bedre at der sidder en

terapeut for at gennemgå de øvelser eller hvad det nu kunne være. Så på andre områder kan jeg godt se at

det kan være ressourcebesparende”(D).

Alle ergoterapeuterne nævner at de fysiske omgivelser præger deres arbejde og deres

mulighed for at skabe rum for aktiviteter. En af ergoterapeuterne oplever de fysiske

omgivelser som fremmende: ”Vi har en bus så vi kan tage ud af huset. Der er store lyse

lokaler, træningskøkken og græsplænen, hvor man også kan lave aktiviteter. Træningshave


28

og træningsværksted har vi også. Det er bare med at få ideerne, så er der faktisk rigtig

gode rammer”(D). En anden beskriver hvordan ændringer i de fysiske omgivelser kan

påvirke holdtræningen: "Omgivelserne er lidt hæmmende fordi de fysiske rammer er

anderledes end tidligere. Da vi trænede på ----, kunne vi gå i køkkenet, det ville jeg gerne

have mulighed for at kunne”(A).

De fysiske omgivelser anvendes på forskellig vis hos de adspurgte ergoterapeuter i

holdtræningen. Nogle steder mødes holdet altid i et køkken. En ergoterapeut udtaler om

dette: ” Det er deres sted i de to timer… Måske er der en der allerede har lavet kaffe når

de andre kommer, så det er lidt vores sted det her”(B). Andre steder mødes holdet i en

træningssal. En ergoterapeut udtaler: ”normalt så starter alle faktisk med at cykle i 10

minutter for lige at få varmet kroppen lidt op. Og så går de ellers ud til hver deres

arbejdsstation kan man vel nærmest kalde det”(F). Samme ergoterapeut udtaler om denne

måde at udføre holdtræning: ”Det er traditioner og det er natur og det er rigtig svært at

ændre på, fordi der er nogle der holder mere på traditioner og ”vi plejer” end andre gør”

(F).

De senest uddannede ergoterapeuter fortæller, at deres introduktion til holdtræningen på

arbejdspladsen har foregået ved at de har gået ”føl” hos andre holdterapeuter. En af dem

siger: ”Jeg mener jeg gik med på nogle hold et par gange som føl, for at se hvordan de

gjorde det. Og så kom jeg ind og blev fast holdterapeut næsten med det samme. Og så er

det sådan at tage det lidt som det kommer”(F). Nogle af ergoterapeuterne der har været

længere tid i faget, har været med til at tage beslutningen om anvendelse af holdtræning på

arbejdspladsen. En af dem udtaler: ” Jeg har været med til at bestemme at vi skulle have

holdtræning… Vi har bare altid grundlæggende haft en idé om, at den dynamik der opnås

når man er flere på et hold kan man ikke opnå alene” (E).

Ergoterapeuterne fortæller hermed, at der er forskellige faktorer i omgivelserne som

påvirker deres arbejde med holdtræning.

Teoretisk viden om grupperIngen af de adspurgte ergoterapeuter har nogle kurser eller videre uddannelse i at varetage

hold. Nogle af dem nævner, at de har andre kurser hvor holdtræning har været en del af

indholdet. En ergoterapeut fortæller: ”Jeg har været på mange kurser, hvor holdtræning

har været på banen, men ikke sådan et decideret kursus der hedder holdtræning, det har

været en mindre del af det.”(A). Et par ergoterapeuter fortæller at de i deres faggruppe, har


29

snakket om at det kunne være relevant med et kursus, der omhandler holdtræning, da de i

forvejen føler sig godt rustede til træning med apopleksiramte borgere individuelt. En af

dem fortæller om deres snak i faggruppen: ”Vi har snakket om, at det kunne være meget

skægt at finde nogle kurser der gik mere på gruppedynamik. Når man har de her grupper

kan det være rart at vide hvordan man skal interagere. Nu er det mere sådan på gefühl;

hvad man har prøvet før og set andre gøre, det fanger man og tager med i bagagen”(D).

Ergoterapeutiske færdighederI det følgende afsnit gengives hvilke færdigheder ergoterapeuterne fortæller de primærtanvender under holdtræningen.

Som en del af holdtræningen nævner nogle af ergoterapeuterne vigtigheden af, at borgerne

er bekendt med, hvorfor behandlingen er udformet som den er og hvorfor en borger

udfører den ene aktivitet frem for den anden. Dette beskrives af en ergoterapeut således:”I starten så snakker vi… der tager vi det op i første samtale og forklarer måske hvorfor vi

vil træne det som vi vil med dem. Eller i en aktivitet… hvorfor er det dig, der skal skrælle gulerødderne i

stedet for det er dig, der skal stå ved gryderne. Eller hvorfor er det dig, der sidder og taster på computeren

og ikke dig, der kommer med forslag til hvor vi skal hen. Sådan prøve at fortælle hvorfor de skal gøre som de

skal gøre”(B).

Samtlige ergoterapeuter beskriver at tilpasningen af holdtræningen, er en stor del af

arbejdet med apopleksiramte borgere på hold. En ergoterapeut beskriver hvordan hun

aktivt tilpasser holdtræningen, så borgerne hele tiden bliver udfordret tilstrækkeligt uden at

opleve nederlag. Om sin rolle beskriver hun følgende:”Vi er nødt til hele tiden at være aktive og de oplever jo ikke det her flow hvis vi ikke hele

tiden sørger for at tilrettelægge omgivelserne og redskaberne så det passer på deres nærmeste

udviklingszone. Hvis vi skyder for højt så oplever de nederlag, hvis vi skyder for lavt får de ikke noget ud af

det. Det skal være sådan så det lige nøjagtig er så svært så de kan opnå flowet, men med lidt besvær ikke.

Altså de skal jo hele tiden udvikle sig ikke”(E).

En ergoterapeut beskriver hvordan hun nogle gange er nødt til at tilpasse indholdet midt

under træningen, hvis borgerne giver udtryk for at de har brug for noget helt andet, og

hvordan borgerne så kan hjælpe hinanden igennem nogle ting. Hun udtaler:

”Vi må også graduere midt under et hold. Vi havde en der bare var så ked af det. han var såked af det, så det endte med at hele den første time gik med at folk snakkede… Nogle af de andre var såomsorgsfulde og spurgte ind til ham… Der nåede vi ikke det som jeg havde planlagt, for det var jo bare sletikke der de var, men til gengæld fik de åbnet op for noget helt andet som de måske ikke snakkede med såmange mennesker om… ikke at de sad og græd, men at tingene også var svære for dem” (B).


30

Samtlige ergoterapeuter beskriver, at en stor del af arbejdet med holdtræningen handler om

at samarbejde med borgeren om inddragelse af deres aktivitetsproblematikker og mål i

træningen. En ergoterapeut fortæller: ”Det skal jo være i samråd med hvad de her

patienter har af problemområder. Så det bliver i forhold til hvad de har af interesser og

hvad de gerne vil kunne bagefter” (B). En ergoterapeut fortæller om vigtigheden af at lytte

til borgerne og gribe mulighederne for at anvende og støtte op om deres ideer i

holdtræningen. Hun udtaler:”Man bakker op om de idéer de har. Vi havde faktisk på holdet snakket om facebook. Nogen

havde børn som var på facebook og det synes de lød interessant. Og så havde de snakket om, når nu holdet

stoppede, kunne det være smart at kommunikere den vej. Så der var vi med til at hjælpe nogen af dem til at

oprette en profil, så de kunne skrive derinde. Og det var deres idé, men vi fik bakket dem op i hvordan logger

man på og hvordan med mit password og hvor tilføjer jeg venner og hvordan kan jeg skrive til dem. Så vi

afprøvede det og fik det stablet på benene”(B).

Ergoterapeutens refleksioner om udbytte og vanskeligheder ved holdtræningI det følgende beskrives ergoterapeutens refleksion over hvilket udbytte og vanskeligheder

holdtræningen kan give apopleksiramte borger.

Alle ergoterapeuterne nævner at borgere med kognitive vanskeligheder kan være svære at

have på hold. En ergoterapeut udtaler: ”Der er nogen, der har nogle kognitive

problematikker, som gør at det kan være rigtig svært. At overskue så mange mennesker i

samme rum, men også at finde ud af hvad skal jeg nu og hvordan gør jeg det her”(F). En

anden beskriver at borgere med kognitive vanskeligheder kan være svære at have på hold,

fordi de kan have svært ved at indgå i en social sammenhæng. Flere af ergoterapeuterne

beskriver at holdtræning kan være vanskelig, når borgerne i gruppen er meget forskellige.

En nævner at dette påvirker planlægningen da borgerne skal udfordres forskelligt, men

også at de socialt kan være meget forskellige. Til at beskrive dette overordnet siger hun:

”En stor ulempe ved holdtræning af apopleksipatienter er meget at de kan være ramt så

mange forskellige steder og på så mange forskellige grader… så det kan være svært at få

en homogen gruppe”(B).

For at kunne imødekommende borgernes forskellige følgesymptomer, oplever en

ergoterapeut at det er en fordel, selv at kunne vurdere om denne borger vil kunne indgå på

et hold og få noget ud af træningen. Hun udtaler: ”… vi prioriterer også højt at det er os

der gør det. Vi har sat en time af i vores kalender som hedder apovurdering. Så er det så


31

ikke sikkert der kommer en hver uge til os, og det kan også være der en uge kommer to, så

er vi nødt til at finde et hul…”

En ergoterapeut beskriver hvordan en holdtræning også kan hjælpe en enkelt borger i

forhold til, hvis personen har nogle sociale adfærdsvanskeligheder som følge af en

apopleksi:”vi har ind imellem nogen der er frontalskadet, som kan sige ting til de andre, de måske ikke

lige skulle sige og sådan noget, men der synes jeg også det er godt at de bliver konfronteret med det. jeg

synes de får en accept fra hinanden, fordi vi forklarer selvfølgelig de andre, hvis de siger noget virkelig

sårende, så siger vi ”hov det var vidst ikke smart sagt. Men vi ved godt at det mener du ikke, fordi det er jo

din skade der taler” sådan så de andre også ved det og de får noget feedback”(E).

Flere af ergoterapeuterne fortæller at de oplever mange fordele ved holdtræning. En

ergoterapeut siger: ”Jeg synes der er flere fordele. Der kan være det aspekt der handler om at kunne deleproblematikker og erfaringer med hinanden og i forhold til apopleksiramte så er der selvfølgelig mange

forskellige udfald, men der er også mange der går igen. Og der kan det være en rigtig god erfaring at kunne

dele det.”(C).

De fleste af ergoterapeuterne indleder behandlingen med en samling, hvor deltagerne har

mulighed for at dele oplevelser og erfaringer. En siger: ” Vi plejer at starte hver seance

med lige at sådan tage hele raden rundt og så spørger man ”har du oplevet noget siden

sidst, er der et eller andet du sådan lige gerne vil fortælle?” og det kan være folk, der kan

fortælle om de har været faldet eller…”(D).

Det sociale element i holdtræningen beskrives af størstedelen af ergoterapeuterne som et

vigtigt udbytte for borgerne. En ergoterapeut fortæller: ”Det sociale de kan få ud af det,

som vi ikke kan give dem individuelt. At de kan måle sig med hinanden og give hinanden

gode råd. Det er virkelig noget af det der gør at det er super fedt med hold”(B). Flere

nævner at holdtræningen har ført til varige venskaber. En ergoterapeut udtaler blandt

andet: ”Vi har oplevet rigtig meget i årernes løb, at de mennesker der har mødtes i

grupperne her, de har holdt sammen”(A). Flere af ergoterapeuterne nævner at det er

motiverende at være en del af et hold. Borgerne kan se hvordan de andre udvikler sig og

har gavn af træningen. De kan blive inspireret af dem der er nået længere i forløbet og dele

erfaringer med de nye på holdet. En ergoterapeut fortæller følgende: ”Der er også nogle

som ikke er så nemme at fastholde, hvis de ser der er nogle medborgere som går rigtig

meget til den, så kan de faktisk godt blive endnu bedre og mere selvstændige af det. Hvis

kutymen på holdet er at man selv klarer de forskellige ting, så følger de gerne trop”(F).


32

Ergoterapeuterne oplever primært det sociale aspekt, som et vigtigt udbytte for borgerne på

holdet. Alle ergoterapeuterne beskriver at holdtræning kan være vanskeligt når borgerne

har mange forskelligartede kognitive følgesymptomer.

8 DiskussionI det følgende afsnit diskuteres projektets resultater, metode og teori.

8.1 Diskussion af resultaterI det følgende diskuteres og fortolkes resultaterne ud fra teori og empiri. Diskussionen

præsenteres ud fra samme to temaer med tilhørende subgrupper som i resultatopgørelsen.

8.1.1 Ergoterapeutisk arbejde med holdtræning af apopleksiramte borgereUndersøgelse

Resultaterne viser at det er meget forskelligt hvordan ergoterapeuterne foretager

undersøgelse af borgerne på holdet. Nogle får overleveret borgerens undersøgelses-

resultater fra kollegaer og supplerer selv med yderligere observationer. Andre foretager

selv hele undersøgelsen, hvor det tilstræbes at lave COPM-interview i borgerens eget hjem.

Det ses at de ergoterapeuter, der selv foretager undersøgelsen også er dem der i højere grad

inddrager hverdagsaktiviteter i holdtræningen. Der kan derfor være en sammenhæng

mellem inddragelse af hverdagsaktiviteter og ergoterapeutens involvering i undersøgelsen.

I manualen til COPM anføres det, at reliabiliteten af COPM er fundet acceptabel (Law,

Baptiste, Carswell, McColl, Polatajko, Pollock, 2007), hermed kan der argumenteres for, at

det ikke har nogen indflydelse hvem der udfører undersøgelsen, da resultatet bør være det

samme, ligegyldig hvem der har foretaget den. Videre i manualen argumenteres for at

foretage COPM tidligt i forløbet, da den er med til at skabe ”melodien” i borger/terapeut

samarbejdet, herved vises borgeren at man arbejder sammen som partnere (Law et al,

2007). Denne mulighed for at etablere et samarbejde med borgeren går muligvis tabt, når

ergoterapeuten ikke selv foretager undersøgelsen. Dette kan muligvis påvirke inddragelsen

af hverdagsaktiviteter.

Aktiviteter og interaktion

Ergoterapeuter kan ifølge Trombly Latham (2008) anvende aktiviteter på forskellig vis.

Ergoterapeuten, der tilrettelægger en indkøbstur for hele holdet, er et eksempel på det der

beskrives som aktivitet-som-mål. Flere af borgerne oplevede vanskeligheder i forbindelse

med daglige indkøb og ergoterapeuten valgte at tilrettelægge træningen, så

træningsaktiviteten er den samme som målet. Derfor opleves aktiviteten som meningsfuld


33

for borgeren, da den opfylder et ønske, som borgeren har og fordi borgeren tillægger

aktiviteten værdi (Trombly Latham, 2008).

Aktivitet-som-middel anvendes også af ergoterapeuterne, som en kilde til øget

aktivitetsudøvelse (Trombly Latham, 2008). Dette ses i eksemplet, hvor borgerne skal

forberede et kort foredrag, med det mål at træne de kognitive funktioner. Det at holde et

foredrag, bliver derfor midlet til at opnå målet om for eksempel, øget hukommelse, evne til

gengivelse og sprogtræning.

En anden måde, hvorpå nogle af ergoterapeuterne anvender aktivitet-som-middel, er at

træne borgerens funktionsniveau, ved hjælp af fysiske øvelser og anvendelse af

træningsmaskiner. En ergoterapeut, som primært benytter sig af denne træningsform,

fortæller at hun samtidig taler med borgeren, om hvordan det går med hverdagslivet. Dog

fremgår det ikke af hendes udtalelse, om hun får relateret træningen til de problematikker,

hun får informationer om under træningen.

Træning, der primært indeholder træning i maskiner, defineres af ergoterapeuten Anne G.

Fisher, som øvelser og er i opposition til det hun kalder naturlige aktiviteter. Når øvelser

bruges i genoptræningen, er det vigtigt at borgerne kan relatere øvelserne til hverdagslivet.

Udfører borgerne i stedet aktiviteter med ægte genstande i naturlige omgivelser, vil

værdien ligge i selve aktiviteten, som både er mål og middel (Fisher, 2005). Dette er også

belyst i et bachelorprojekt (2009) om senhjerneskadedes overføringsværdi fra

holdtræningen til hverdagslivet. Her konkluderes det, at hæmmende faktorer for

overføringsværdien blandt andet er, når holdtræningen overvejende består af øvelser, der

fokusere på at mindske dysfunktioner, samt når borgeren ikke kan relatere træningen til

aktivitetsproblematikker i hverdagen, fordi formålet ikke er tydeligt (Kaas et al, 2009).

Forskning understøtter også brugen af betydningsfulde aktiviteter i ergoterapeutisk

træning. Det er påvist, at nøje udvalgte aktiviteter, der er i overensstemmelse med

borgerens interesser, evner og behov medfører signifikant bedre udførelse både

sensomotorisk og biomekanisk, end hvis der anvendes rene øvelser. Sensomotorisk

forskning har vist, at det er muligt at træne funktioner hver for sig, men deres indbyrdes

sensomotoriske koordination kan kun opnås ved, at borgeren udfører de konkrete

handlinger i virkelighedsnære aktiviteter og med naturlige redskaber (Gammeltoft &

Larsen, 2007). Dette indikerer også at inddragelse af aktiviteter i holdtræningen fremmer

udbyttet for borgerne.


34

Flere af de adspurgte ergoterapeuter understreger vigtigheden af at holdtræningen skal

være sjov. En af ergoterapeuterne mener, at man er mere åben over for læring når

træningen opleves som sjov. Vi har ikke fundet videnskabelige artikler eller andet der

direkte beskriver at læring fremmes når man har det sjovt. Dog refererer Trombly Latham

(2008) til en undersøgelse af King (1993), der beskriver at der er ses øgede gentagelser og

derved større udbytte af træningen, når den opleves som sjov og meningsfuld for borgeren

(Trombly Latham, 2008). På den måde kan man sige at ”fis og ballade” i træningen er

motivationsfremmende for borgeren.

Holdtræningen er udformet forskelligt hos de adspurgte ergoterapeuter. Det er ikke alle

ergoterapeuterne, der benytter sig af at lave gruppeaktiviteter. Nogle af dem planlægger

individuelle forløb, hvor interaktionen mellem borgerne ikke tænkes ind i træningen og

hvor der ikke anvendes fælles aktiviteter. Det giver indtryk af, at der tale om flere

individuelle behandlinger på samme tid. Andre steder er der meget fokus på at lave

gruppeaktiviteter, hvor delopgaverne gradueres individuelt efter behov. Nogle af

ergoterapeuterne forsøger at skabe partnerskab mellem borgerne. Det gør de ved at dele

dem op i mindre samarbejdsgrupper, så de kan hjælpe hinanden i aktiviteten, men også i

forhold til at skabe interaktion og samarbejde uden at ergoterapeuten er involveret. Det

giver en anderledes rollefordeling, men også rum for at ergoterapeuterne kan trække sig og

observere borgerne. Dette giver, som en ergoterapeut siger, mulighed for at borgerne også

får noget feedback fra de andre på holdet og ikke kun fra ergoterapeuten. På den måde kan

gruppen opnå uafhængighed af lederskab og formå at styre sig selv (Schwartzberg et al,

2008). Ergoterapeuterne beskriver at observation er en af deres vigtigste opgaver i

holdtræningen og i den funktionelle gruppe beskrives observation som en vigtig egenskab

for at kunne tilpasse holdtræningen (Schwartzberg et al, 2008).

Ingen af de adspurgte ergoterapeuter har fortalt, at de anvender ”modellen for den

funktionelle gruppe” eller anden teori om grupper (se figur 2). Derfor er det interessant, at

nogle af ergoterapeuternes holdtræning alligevel indeholder elementer fra modellen. Ifølge

teorien om den funktionelle gruppe, bør holdtræning bestå af holdaktiviteter. Det er vigtigt

at holdaktiviteten opleves som meningsfuld, er tilpasset borgeren, giver borgeren mulighed

for at indtage en aktiv rolle og mulighed for at interagere med omgivelserne, da det

fremmer borgerens involvering (Schwartzberg et al, 2008).

Ergoterapeuten der, som tidligere nævnt arrangerede en indkøbstur for hele holdet.

Borgerne oplever denne aktivitet som meningsfuld, da den svarer til deres aktivitetsmål.


35

Aktiviteten blev tilpasset ved, at nogle fik støtte, og borgerne blev tildelt en aktiv rolle, idet

de hver især var ansvarlig for nogle indkøb. Hvilket svarer til de elementer en holdaktivitet

bør indeholde ifølge teorien om den funktionelle gruppe.

Som nævnt i teoriafsnittet om den funktionelle gruppe, kan borgerens involvering ses

gennem dennes handlinger. Disse handlinger beskrives som den formålsrettede handling,

den selvinitierede handling, den spontane handling og den gruppecentrede handling.

Nedenstående vises hvordan nogle ergoterapeuter fremmer muligheden for at disse

handlinger opstår (Schwartzberg et al, 2008).

En ergoterapeut fortæller at det kan være svært, at gøre aktiviteten meningsfuld for alle

borgere hver gang, når alle skal træne den samme aktivitet. En anden ergoterapeuts løsning

på denne konflikt er, at tildele nogle borgere aktive roller som hjælpere, så alle på holdet

stadig får noget ud af aktiviteten og træningen. På den måde bidrager alle til en fælles

opgave og dermed bliver handlingerne gruppecentreret.

I eksemplet med filatelisten er handlingen formålsrettet for begge borgere, fordi aktiviteten

stemmer overens med egne mål og interesser. Handlingen er også selvinitieret, da begge

borgere ønsker at være en del af aktiviteten og dermed fællesskabet.

Resultater viser, at der er forskel på hvad ergoterapeutisk holdtræning indeholder, både i

forhold til hvordan og hvor meget der trænes gennem aktivitet, men også i forhold til

hvordan muligheden for interaktion og samspil mellem borgerne anvendes. Samtlige

ergoterapeuter fortæller, at fordelen ved holdtræning er borgernes mulighed for at møde

andre med samme diagnose. Nogle vælger at planlægge det ind i træningen, mens andre

lader det opstå spontant.

Det ses at selvom ergoterapeuterne ikke anvender modellen for den funktionelle gruppe,

indeholder holdtræningen hos flere af ergoterapeuterne alligevel centrale elementer fra

teorien. Dette kan til dels skyldes at der er nogle ligheder mellem ergoterapiteori og

modellen for den funktionelle gruppe. I modellen for den funktionelle gruppe beskrives at

træningen skal opleves som meningsfuld og være tilpasset borgeren, og i Trombly Lathams

teori om aktiviteter, skal træningen være udformet på baggrund af borgerens mål, hvilket

også giver træningen mening.


36

8.1.2 Faktorer der påvirker ergoterapeutens arbejde med holdtræning afapopleksiramte borgerePraksisomgivelser

Ifølge teorien, spænder omgivelseselementer fra alt, fra den fysiske verden til

sociokulturelle skikke (Polatajko, Backman, Baptiste, Davis, Eftekhar, Harvey, Jarman,

Krupa, Lin, Pentland, Rudman, Amoroso & Connor-Schisler, 2008). Som nævnt i

problembaggrunden, viser en undersøgelse at holdtræning med hofteopererede, er ligeså

effektiv som individuel ergoterapeutisk behandling og dermed mindre omkostningsfuldt.

Dog stilles der spørgsmål ved, om dette også er tilfældet for andre patientgrupper, med

mere forskelligartede ergoterapi behov (Trahey, 1991).

En af ergoterapeuterne udtaler om de institutionelle omgivelser, at hun ikke tror at hendes

holdtræning er besparende, men derimod at det koster mere tid i planlægningen, fordi

apopleksiramte borgere har så forskelligartede behov. Hun kan godt se det

ressourcebesparende element hos andre borgergrupper, der har mere ensartede

problematikker, som fx borgere med håndledsfrakturer. Denne udtalelse og det at

ergoterapeuterne stort set ikke nævner økonomiske fordele, afkræfter delvis hermed vores

hypotese fra forforståelsen om, at ergoterapeuter primært arbejder med apopleksiramte

borgere på hold for at spare ressourcer.

Om de fysiske omgivelser, udtaler flere af ergoterapeuterne, at de har gode faciliteter til

arbejdet med holdtræning af apopleksiramte borgere. En ergoterapeut oplever det, som

hæmmende

Documents

Ergoterapeutiskudviklingsarbejdeogforskning,bachelorprojekt ......Metode: Projektet bygger på 6 kvalitative, individuelle interviews med ergoterapeuter der arbejder med holdtræning