Hvordan kan vi give alle børn

en sund start på livet?

Sårbare børn og familier

- sundhedsplejen og tværfaglige indsatser

Børn og ungessundhed

Konference

Nordkraft,

11.09.2018

Charlotte Overgaard

Lektor

Kvinder, børn, unge ogfamiliers sundhed

Aalborg Universitet

Børnesundheden i Danmark er god, men der er udfordringer– særligt ift. social ulighed i sundhed

2

Det sidste årti har budt på et stort fokus på sårbare gravide og familier og hvordan man kan understøtte en god / sund start hos disse familier.

Satspuljer har været øremærket til dem, sundhedsaftaler har fokuseret på dem, indsatser har været målrettet dem, og fonde har prioriteret dem.

3

Hvorfor har sårbare familier fået dette fokus? Sårbarhed og social ulighed

Hvem er de sårbare familier?

Hvordan finder vi dem?

Hvordan hjælper vi dem? Hvad virker?

Sårbarhed og social ulighed i sundhed

4

Øget forekomst af fysiske, psykiske og sociale risikofaktorer kan påvirke både mor og barns udkomme af graviditet, fødsel og barsel

Social ulighed i sundhed starter allerede før fødslen.

Generelt ses hos børnene øget risiko for negative

hændelser som:

Misdannelser

For tidlig fødsel

For lav fødselsvægt

For høj fødselsvægt (risiko for vanskelig fødsel)

Dødfødsel (og anden perinatal mortalitet)

Alvorlig sygdom og indlæggelse på neonatal afsnit

Trivselsproblemer

Vuggedød

På samme måde er sygelighed og dødelighed hos mor øget.

Social ulighed i børnesundhed sætter sig desuden tydeligt igennem ift. f.eks.:

5

Lægebesøg (fx pga. infektioner), skadestuebesøg/indlæggelser

Medicinbrug (håndkøbs-, angstdæmpende, sove-, antidepressiv, ADHD medicin)

Ulykker

Ernæring

Tandsundhed (”prevention opportunity missed”): væsentlig prædiktor for fx:

smerter,

Infektion

søvnforstyrrelser

nedsat trivsel

nedsat koncentration

påvirket sproglig og kognitiv udvikling mv.

•

Social ulighed i børnesundhed sætter sig desuden tydeligt igennem ift. f.eks.:

6

Brug af forebyggende børneundersøgelser og vaccinationer

Væsentligste faktor er forældres (mangel på) uddannelse samt evt. fattigdom

Og senere (undersøgelse fra Børnerådet):

Om børnene føler, lægen lytter til dem

Om børnene oplever, deres forældre forstår, hvad de professionelle siger

Mental sundhed – men fra teenageårene ses et mindre klart mønster

•

7

Andre dimensioner er social ulighed i trivsel, emotionel, sproglig, kognitiv udvikling mv.

Det fælles fagsprog og en tværfaglig indsats er vigtig. Indenfor sundhedspleje og socialområdet kan afsæt være i fx børnelinealen- Og med den ”A, B, C, D” – familier…) :

Mens Sundhedsstyrelsens nationale, tværfaglige retningslinjer for svangreomsorg

taler om 4 niveauer af omsorg:8

Niveau 1:

Det basale tilbud ift. graviditets-undersøgelser, fødselshjælp og barselspleje til kvinder med graviditet uden øget risiko.

Niveau 2

Udvidet tilbud fra faggrupperne indenfor svangre-omsorgen

Til fx rygere, diabetikere, overvægtige, tidligere dårlig fødselsoplevelse, problematisk amme forløb mv.

Niveau 3

Udvidet tilbud m. lokalt, tværfagligt samarbejde.

Sociale, medicinske eller psykologiske problemstillinger af mere kompleks karakter.

Fx psykologiske/ psykiatriske problemer, . sværere, sociale problemstillinger af økonomisk/ familiær karakter.

Niveau 4 Samarbejde med specialiserede institutioner.

Særlig komplicerede problemstillinger som fx rusmiddel-problemer, svære psykiske/ psykiatriske lidelser, alvorlig social belastning med risiko for vanskelig tilknytningen og varetagelse af barnets tarv

De danske definitioner (– som igen afviger fra de internationale.. )

9Niveau 3 - definition

Gravide hvor der er bekymring (?)

Gravide med psykiske sårbarhed eller egentlig psykisk lidelse (angst, OCD, ADHD, depression, spiseforstyrrelser personlighedsforstyrrelser)

Udviklingshæmmede,

psykisk/fysisk funktionsnedsættelse

Gravide/forældre med sociale problemstillinger:

Mindre end ni års skolegang

Unge forældre

Tidligere anbragte børn

Gravide med svagt netværk

Boligløshed

Vold i familien

Flygtninge og asylansøgere

Incest, voldtægt, tortur

Niveau 4 (Familieambulatoriet) Forbrug af rusmidler/ afhængigheds-

skabende medicin (aktuelt/ indenfor to år) Lægeordineret behandling med stærk

smertestillende medicin pga. smerter Forbrug af medicin, der medfører risiko for

obstetriske/ neonatale komplikationer

Svære psykiske lidelser; skizofreni, bipolar sygdom, svær borderline

Misbrug / rusmidler som selvmedicinering

Højt forbrug af alkohol: (>2 episoder af >5 genstande på én gang)

før erkendt graviditet Mere end fire genstande om ugen

Gravide, hvis samlever er i aktivt misbrug

Så hvem er de sårbare familier lige præcis? Manglen på fælles sprog og fælles forståelse giver uklarhed og mangel på målrettethed

10

Tværgående evaluering af 10 projekter rettet mod sårbare gravide/familier:

- ”Projekternes arbejde viser samlet set, at gravide på niveau 3 kan være svære at definere, afgrænse og opspore (…)

Det kan være lige fra omsorgssvigt i barndommen over sociale problemstillinger, som konfliktfyldte forhold, til psykiatriske diagnoser, som depression eller angst – alt sammen noget, som kan få betydning for tilknytningen til det kommende barn og dermed dets sundhed og trivsel”

(2018: 37)

Hvem har definitionsretten?

Hvordan finder vi familierne?Kendt eller ukendt ”sårbarhed”?

11

For kvinder/familier med niveau 4 faktorer er sårbarhed oftest et kendt vilkår (modtager andre tilbud eller identificeret ved første svangrekonsultation)

Ift. Niveau 3, har mange kvinder og familier ikke fået det relevante tilbud.

Region Nordjylland: systematisk screening for niveau 3-sårbarhedsfaktorer

Tværfaglig indsats med afsæt i teamsamtale, ”blød” videregivelse af omsorgen fra jordemoder til sundhedsplejerske.

Familiernes perspektiver12

Familierne: Nogle har et selv-erkendt behov – åbenhed og ønske om hjælp Nogle kan opleve den aktive tilgang fra de professionelle som en lettelse (hjælp

til problemer, de har kæmpet med) Nogle kan føle et ”sårbarhedsprædikat” som et chok / stigma Nogle kan opleve aktivering af gamle traumer Nogle deler ikke de professionelles vurdering af sårbarhedsfaktorernes

betydning

Mere viden FAMILIERNES PERSPEKTIVER på de tilbud, de modtager er nødvendig for at:

Kunne vurdere effekten og eventuelle utilsigtede effekter af interventioner og tiltag

Belyse de perspektiver, vi ellers ikke har adgang til – og som ofte adskiller sig overraskende meget fra de professionelles

Sikre en stemme for sociale grupper, som ellers sjældent bliver hørt

Hvad vi ved allerede fra litteraturen: 13

Sårbarhed og overvældende følelser af utilstrækkelighed, nederlag og angst “I felt that they saw me as someone who didn’t want this [the pregnancy] and

someone who couldn’t handle it.” (Gabrielle)

Stigma og stempling: “As I understand it, I don’t belong to the group that would typically be offered

to participate because I have had a normal childhood, my parents live together – you know, that kind of thing.” (Alison)

Afgørende for kvindernes oplevelse og udbytte af interventionen er: Etablering af en tillidfuld, tryg og åben relation uden fordømmelse

Fagpersonernes evne til empati, bevisthed om stigma og “sorgen” ved at oplevesårbarhed / blive identificeret som sårbar

“They told me that many women fear having their child taken away and things like that [...]. That’s what a lot of girls are thinking when they’re asked to join. But they talked me out of my thoughts and made me relax more.“

Hvordan hjælper vi – hvad virker?14

Der er stadig kun begrænset viden om, hvordan vi mest effektivt kan yde støtte ift. sårbarhed og påvirke børns udvikling.

Nogle interventioner har positivt påvirket børnenes adfærd forældre-barn samspillet på nogle områder, - men langtidseffekt på børns adfærd var begrænset.

Kontinuitet i omsorgen og social støtte er helt centrale “ingredienser”

15

Fra oversigtsartikler er der identificeret en række opmærksomhedspunkter:

1. Oftest tilbydes en rækkes forskellige services, men disse er dårligt koordinerede

2. De professionelle kan være være usikre på deres opgaver og rolle ift. sårbarefamilier ift. almindelige familier

3. Familierne var grundlæggende bange for, at deres børn skulle blive fjernet

4. Tidligere negative oplevelser udgjorde en barriere ift. at søge hjælp og etableretillid

5. Forældrene satte pris på:

Professionelle som tog sig tid til at gå i dybden med problemer og var ærlige. Konkret ogpraktisk hjælp og rådgivning blev værdsat

Den støtte de modtog fra familiecentre, særligt ift. følelsesmæssig og social støtte fraligestillede og praktisk hjælp med børn, mens de selv indgik i aktiviteter.

Herudover: fædrene skal have plads i indsatserne

16

Indsatser, der inddrager begge forældre, har bedst effekt på børns trivsel– og aktiv inddragelse af fædrene efterspørges af familierne – her er PLADS TIL FORBEDRING.

Det er optimalt for barnets trivsel, at det har mere end én omsorgsperson

Fædres tilstedeværelse i deres børns liv understøtter børnenes psykosociale udvikling og muligheder

Tidlig involvering af fædre er vigtig – både for barnets trivsel og for en vedvarende relation

Far-barn-relationer bliver mere sårbare, jo flere udfordringer familien kæmper med

Fædres motivation for involvering stiger, når begge forældre anerkendes som ligeværdige omsorgspersoner for barnet

Nye forståelser af maskulinitet og manderoller gør det lettere for mænd at være omsorgsfulde fædre – men der er stadig stor variation og lang vej at gå i nogle sociale grupper

Så hvor er vi? 17

Godt i gang!.

Ud over de gode, fælles indsatser kan indsatsen styrkes ved fokus på:

fælles definitioner og terminologi på tværs af faggrupper, institutioner mv

Bedre målretning af tilbud – sårbarhedsfaktorerne er mange og forskelligartede

Forstærket og teoribaseret udvikling af indsatser med inddragelse af begge forældre

Bedre og mere dybtgående evalueringsformer

Tak for opmærksomheden

Kontakt-oplysninger:

Charlotte Overgaard

Email: co@hst.aau.dk

Mobil: 2482 9815

Folkesundhed & EpidemiologiInstitut for Medicin og

SundhedsteknologiAalborg Universitet