DANSKE BØRNE- OG UNGDOMSF ILMKLUBBER 22010

- m

edle

msb

lad

for D

ansk

e Bø

rne-

og

Ungd

omsf

ilmkl

ubbe

r

DANSKEBØRNE- OG UNGDOMSFILMKLUBBER

PRÅS

ENPR

ÅSEN

Frivillig-tema: Hvordan kommer man indi det frivillige arbejde? Hvad får de frivilli-ge til at fortsætte utrætteligt? Redaktio-nen har stillet spørgsmål af den karaktertil frivillige, der svarer meget villigt. Læsog bliv klog på, hvad der driver de andre.

Berlinale: Få en stemningsrapportfra årets filmfestival i Berlin og enhurtig omtale af nogle af de vigtig-ste film derfra.

Jordan-artikel: Redaktøren af DuBUFs sene-ste plus-tilbud til medlemmerne Dansk Teg-nefilm gennem 100 år, Annemette Karpen,har været i Jordan for at undervise i animati-onsfilm. Det var en sansemættet oplevelse,som det fremgår af hendes reportage fra detsmukke og gæstfrie land.

PR-udvalget: Store tanker skal tæn-kes. Nye idéer skal afprøves. Allegode kræfter kaldes og sættes indpå at yde den optimale indsats forat børn og unge kan se og lave film.

Landsseminar: Bliv mindet omen festlig weekend i det tidligeforår eller ærgr dig over ikke athave været i Svendborg tilLandsseminar.

Giffoni: Igen i år er fire unge mennesker såuforskammede heldige, at de får lov til atmæske sig med film i det italienske i som-merferien.

En film jeg aldrig: Bagsideskribenten roder sigud i et løfte, han måske fårsvært ved at holde.

41217

2312

28

22

PRÅSEN- medlemsblad for Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber

PRÅSEN · Nr. 2 · Juni 2010

Forside:Modtageren af Pråsen 2010,Kaspar Munk. En glad og stolt modtager af en tegning og 10.000 kroner. Læs begrundelsen for tildelingenaf den fornemme pris på side 26.

DaBUF’s Nyhedsbrev udgives af:Landsforeningen Danske Børne- og UngdomsfilmklubberRosenørns Allé 35, 1 · 1970 Frederiksberg CTlf.: 33 21 41 76www.dabuf.dksekr@dabuf.dk

Pråsen udsendes fire gange årligt til samtlige medlemsklubber, bestyrel-ser og samarbejdspartnere.

Ansh. redaktør: Tina Just HahnRedaktør: Kim BruunRedaktion: Flemming Riedel, Ulrich Breuning, Karen Damm Obel, Nynne Jensen og Liselotte Bjerg

Layout: Japi-Form

Tryk: Trundholm Tryk, Vig

Oplag: 600 eksemplarer

Distribution: DaBUF

ISSN-nr.: 1603-2519

Næste nummer udkommer primo oktober 2010 med et tema om ”Formidling af film”

Deadline til næste nummer: 1. September 2010

2 DANSKEBØRNE- OG UNGDOMSFILMKLUBBER

DaBUF klubfolk er en forunderligstørrelse, lige så forskellige vi er, ligeså ens er vi også. Vi brænder alle forat give gode filmoplevelser til børn ogunge. Vi forventer hverken penge ellerhæder for vores arbejde, vi er ”frivil-lige” i ordets bedste betydning. Vi trorpå, at det vi gør, gør en forskel. Vi vi-ser ikke film for at underholde bør-nene og de unge i et par timer, så devoksne kan få fred. Nej, vi viser filmfor at være en lille betydningsfuldbrik i barnets udvikling fra at være etubeskrevet naivt sind, til at være envoksen med den ballast opvækstensoplevelser har gjort det muligt athandle ud fra.

Via vores arbejde i filmklubberne er vimed til at guide og vejlede børnene, iden nærmest uendelige mængder til-bud af filmoplevelser, de har. Vi er medtil at skærpe deres kritiske sans, overfor det store udbud, der er af film påsnart sagt alle tænkelige medier. Ud-viklingen af forskellige filmmedierstopper ikke, tvært imod bli ver der fle-re og flere medier og formater medsvingende kvalitet at forholde sig til. Danmark har en gammel tradition forat man gør en ”frivillig” indsats i sitlokalområde, det ses ved de mangeforeninger, der er i hver en by landetover. Uden frivillige ville Danmarkvære et ”fattigt” land, fattig pånæstekærlighed. Når vi yder gratisar-bejde, er det ikke for egen vindingsskyld, men for at give noget til andre,som vi selv finder vigtigt. Det væresig skak-, gymnastik-, fiske-, teater-,frilufts-, motorcykel-, filmoplevelsereller mange andre oplevelser vibrænder for, fællesnævneren er frivil-lige, der yder en uvurderlig indsats. Flere af vores børne- og ungdoms-filmklubber fortæller om, hvor sværtdet er at skaffe nye bestyrelsesmed-

lemmer til deres klub. Betyder det, atvi er ved at bevæge os væk fra frivil-lighedstanken? Ved et foredrag af folkfra centeret for fremtidsforskning gavde en beskrivelse af fremtidens ungefrivillige. Det er en ung, der gerne vilgøre en indsats på sit interesseområ-de, han/hun vil bare have penge fordet. De unge forventer sig meget afderes fritid og ønsker at kunne brugeden på at tilfredsstille deres egne be-hov. Dette fortsætter efter de har stif-tet familie dog med den tilføjelse, atnu skal de også sikre, at børnene fårderes behov dækket. Det kan godt gi-ve sved på panden til unge familier,der skal sørge for en god indtjeningfor at kunne opfylde det modernemenneskes behov. Derfor må for-nøjelse og indtjening i højere gradsmelte sammen.Jeg håber meget, at fremtidsforsknin-gen bliver gjort til skamme, men kandesværre godt se tendensen alleredenu. Jeg ved ikke, hvad der har fåetudviklingen til at gå fra at opleveglæde ved at bidrage til fællesskabettil at opleve glæde ved selvrealiseringeller selviscenesættelse.

Begyndte det med, at vi gav børnenepenge for at gå ud med skraldet, forat støvsuge, gøre orden på deresværelse, dække bord, tømme opva-

skemaskine osv. i stedet for at ladedem opleve glæden ved at bidrage tilfællesskabets bedste? Eller er det ba-re kommet snigende – og i så faldhvor fra?

Hvad skal vi gøre for fortsat at kunnebevare frivilligheden i Danmark, somden har været gennem de seneste år-tier?Det havde fremtidsforskerne ikke no-get bud på. Det er nok også en sværnød at knække, men jeg er fortrøst-ningsfuld i bølger. ’Det må da væremuligt at genoplive de gamle værdi-er om glæden ved at glæde andre’ af-løses af ’det er klart, de unge skalhave penge for deres arbejde, derstilles så store krav til dem alle stederfra, hvordan skal de også få tid til atarbejde gratis?’ Hvilken af mine bøl-ger der sejrer, vil tiden vise, måskefindes der en mellemting, som så bli-ver det nye frivillige menneske.

Mens vi venter på, hvor udviklingenbærer os hen, kan vi glædes over, atunge nu kan få point for frivilligt ar-bejde, point som de kan bruge til atkomme ind på deres foretrukne ud-dannelse med.

Vi kan fortsat forarges over, at hvisman ikke er fuldt tilknyttet arbejds-markedet, må man kun arbejde få ti-mer i frivillighedens tjeneste, før detbliver trukket i dagpengene eller un-derstøttelsen. Så har man ikke fæl-lesskabet på arbejdsmarkedet, måman heller ikke have det som frivilligi en klub.

Der er ingen tvivl om, at det er fanta-stisk inspirerende at være sammenmed de mennesker, der yder en fri-villig indsats i børne- og filmklubregi.Her sprudles og brændes for sagen,må den brændende glæde og entusi-asmen de lægger for dagen smitteandre.

Tina Just Hahn

Frivillig i DanmarkLeder

3

Hvordan tegner fremtiden sig for det

frivillige arbejde? Formanden

tager pulsen på frivilligheden.

Uegnet for børn?Medierådet har lavet en pjece om deres anbefaling i vurderingen af film.Filmklubberne behøver ikke rette sig slavisk efter Medierådets anbefa-linger, da vi viser film i en lukket forsamling og ud fra en vurdering af,hvad vores børn kan klare. Alligevel kan pjecen være god at få forstandaf og eventuelt skele lidt til, når programmet fastsættes.

Pjecer kan rekvireres på kontor@medieraadet.dk og på http://film.medieraadet.dk kan man læse deres vurderinger.

Opdragelse til kvalitetSlangerup Børne- og Ungdoms-filmklub har i 2009 haft 25 års jubi-læum, og jeg har været med iarbejdet i denne klub i omkring 23år. Som borger i en lille by og med trebørn, der deltog i forskellige fri-tidsaktiviteter, syntes jeg, at jeg som”forælder” måtte være med til at gørenoget aktivt i fritidslivet. Da jeg altidhar interesseret mig for at se film, hargået i børnefilmklub fra jeg var lille –i Skive Børnefilmklub faktisk, hvormine forældre var aktive i mange år –

var det nærliggende for mig at meldemig under fanerne i HOLGER. Billedmedier fylder meget i børns livi dag, så jeg synes, at arbejdet med attilbyde børnene et varieret tilbud affilm, der er særlig egnet for deres al-derstrin, er vigtigt. At vise dem film,der appellerer til både følelser og fan-tasi – og derigennem prøve at udvik-le deres kvalitetsopfattelse ogkvalitetsbevidsthed til filmmediet –ser vi som vores opgave i HOLGER.Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at jegikke engang imellem har tænkt på at

stoppe i HOLGER – synes nok, jeghar gjort ”min pligt”! Men når mankommer i biografen for at passe sinvagt og møder alle de forventnings-fulde børn, der kommer for at se film– og ser de rødkindede og gladebørn, der kommer ud fra biografenefter en god oplevelse, så får manenergi til at fortsætte endnu en tid. Vi har i HOLGER haft et stabilt med-lemstal gennem mange år. Vi har gla-de børn og tilfredse forældre. Vi harogså ”nye” folk, som gerne vil gå indi arbejdet, så jeg tror på, at HOLGER

Anna Lise Dibbern, Holger

Kulturel opdragelse lønner sigJeg kom ind i Herning Skolebio, daklubben blev stiftet i 1992. Jeg havdesiddet i bestyrelsen for Herning (vok-sen) Filmklub, sammen med en afidemændene til stiftelsen af HerningSkolebio. Jeg blev spurgt, om jeg vil-le være en af ”filmfolkene”, da deøvrige var SSP-folk. De så klubbensom et alternativ til idrætsklubberne.Opgaven for os i filmklubben er at gi-ve børn og unge et kulturelt tilbud,

der er lidt anderledes end en normalbiograftur. Det vil sige, at de ogsåskal præsenteres for nogle film, de ik-ke selv ville have valgt. Når jeg holder fast i det frivillige ar-bejde, skyldes det glæden ved filmsammenholdt med de smil og tårerman møder hos børnene efter en film,samt det sociale samvær med andrefrivillige børnefilmfolk.

Jeg tror også på, at kulturel opdra-gelse forkorter køen ved ”socialkon-toret”. Jeg tror at både filmen og børne-filmklubberne vil overleve i mange år.Den gode historie og fællesskab gåraldrig af mode.

I fremtiden, når alle kan købe sig tilalt på nær ægte fællesskab, vil det fri-villige arbejde opnå prestige.

Sådan startede et brev delt ud til en række af Landsseminaretsdeltagere. I anledning af Frivillighedsåret i 2011 satte Pråsen sigfor at finde ud af, hvad der rører og bevæger jer frivillige – oghvad der får jer til utrætteligt at blive ved. Derfor fik de adspurg-te de nedenstående spørgsmål. Under læsningen af det følgende er det tilladt at ranke sig lidt; vier jo alle frivillige og har del og lod i det, som kommer frem.

Det står selvsagt læseren frit for selv at give sine egne svar påspørgsmålene:Hvordan kom du ind i det frivillige arbejde?Hvad ser du som din vigtigste opgave i dit frivillige arbejde?Hvad får dig til til stadighed at lægge din tid og kræfter i det fri-villige arbejde?Hvordan ser du fremtiden for det arbejde, du udfører?Har du andet, du synes skal fortælles?

Kære FrivilligeFrivillig

vil bestå, som den er nu, i mange årfremover.

4Bjarke Overgaard, Herning Skolebio

Glæden ved at formidlefilm er ubeskrivelig

Frivillig

5

Jeg har haft det store privilegium, athave været dansk- og klasselærerfor en flok skønne unger fra de tråd-te ind i Folkeskolen engang tilbage i1976 og til de gik ud 10 år senere.I 1981 da de gik i 5. klasse var mindanskundervisning meget præget af

levende bil-leder.

Jeg havde tidligere i min skole- oggymnasietid været bidt af film ogsågar været formand for en gymna-siefilmklub, hvor dagsordenen den-gang var franske nybølge film, Ci -ne ma Novo, film fra alle hjørner afverden og alle mulige andre film afmere eller mindre obskur art. Denoplevelse af at se de levende bille-der i biografen ville jeg så gerne gi-ve videre til mine elever. Selvfølgeligtilpasset deres alder og forståelses-niveau.Så udover en god portion film fraStatens Filmcentral i den dagligeundervisning, ja så tilmeldte jegdengang i 81 hele min 5. klasse tilÅrhus Skolebio, som jeg i øvrigt ikkekendte noget til. Det gjorde jeg ikkebare for at vi skulle se film sammenog diskutere dem efterfølgende i

skoletiden, men også for det socialefællesskabs skyld.De elever der ikke havde råd – jadem betalte jeg selv for.Det var et fantastisk projekt, og somsidegevinst gik der ikke mange gan-ge Skolebio, førend jeg blev spurgt,om jeg ville være med i bestyrelses-arbejdet i Århus Skolebio. Det sagdejeg ja tak til, og den lange rejse somså begyndte – og snart har været igang i næsten 30 år - den rejse harjeg aldrig nogensinde fortrudt, jegtog med på.

Jeg ser det som min primære opga-ve at give de børn og unge, som harmeldt sig ind i børnefilmklubbengode filmoplevelser. Gerne filmople-velser som kan udfordre deres egetliv, gerne filmoplevelser som kanfortælle dem gode og indholdsrigehistorier fra alle hjørner af vores klo-de.Allerhelst vil jeg gerne vise demfilm, som de ellers ikke ville gå indog se.Jeg ser det som min opgave at læredem at se film i biografen, at det erher i disse hellige haller filmmedietkommer til sin fulde ret med stortbillede og supergod lyd.Jeg ser det som min opgave at læredem at respektere hinanden i detoffentlige filmrum, at lytte og iagt-tage og sammen skabe en fællesoplevelse.Jeg ser også mit frivillige arbejdesom en kulturbærende foranstalt-ning. Forstået på den måde, at jeghåber, jeg vænner de børn og unge,som kommer i vores filmklub, til atblive gode og flittige biografgænge-

re i deres senere voksenliv. Jeg føleren stor glæde – og også stolthed –ved at vide, at jeg og mine bestyrel-sesvenner har fået rigtig mangemennesker til at gå i biografen, tilglæde for byens biografer og byenskulturliv, vel vidende at deres førstebiografoplevelse - det var i Skolebio.

Glæden ved at formidle film er ube-skrivelig. Glæden ved at se en mas-se spændte unger sidde klar i salenmed slikposen er en så rar oplevelse,at man kan leve længe på den.I de senere år har vi også fået Mini-bio indført i Århus Skolebios virke.At opleve disse små størrelser, somnæsten ikke kan kigge op over sto-lesædet foran, være helt opslugt afAlfons Åberg, Cirkeline eller Mismed de blå øjne – det er arbejdetsløn i sig selv.Og sikken en respons. En umiddel-barhed og en glæde som uvilkårligtsmitter af.

Dengang jeg kom ind i det frivilligebestyrelsesarbejde tilbage i 1981 fikjeg nogle venner for livet.Jeg rendte sammen med nogle an-dre mennesker, som havde densamme passion for at vise film forbørn og unge. At de også blev mineprivate venner var en ekstra gevinst.Jeg har oplevet ufatteligt megetsammen med disse mennesker. Minfamilie blev et med deres familier ogvi har – store som små - fulgt hin-anden i tykt og tyndt. Jeg kunneskrive bøger om alle de oplevelser,vi har haft sammen. Når alt kommertil alt, er det vel nok grunden til, atman stadig bliver ved år efter år.

I mine helt hellige øjeblikke kan jegselvfølgelig heller ikke lade væremed at tænke på den stolte traditionfor frivilligt arbejde, som vi har oghar haft i dette land, og som jegutvetydigt føler mig som en del af.Tænk på de tusindvis af frivillige le-dere, hjælpere, trænere, filmformid-lere osv. som har glædet masser afbørn og unge indenfor rigtig mangefritidsområder.

Jeg ser trygt på fremtiden. I minemørke øjeblikke kunne jeg ellersgodt se os som en uddøende race,men jeg tror vi overlever. Jeg trorstadig på filmmediets stærke kraft,og jeg tror ikke mindst på styrkenved fælles kulturoplevelser. Men jeger selvfølgelig ikke blind for, at dendag kommer, hvor vi gamle hovederskal trække os tilbage og forhåbent-lig overlevere en forretning og enkulturinstitution (sådan opfatter jegÅrhus Skolebio) til yngre kræftermed deres nye ideer og nye måde athåndtere tingene på til glæde formasser af filmhungrende børn ogunge.

Stoltheden over at have introduceret biografoplevelsentil tusindvis afbørn og unge får hjertet til at svulme

Hans Peter Mehlsen, Århus Skolebio

Hvor er forældrene?FrivilligJeg har ”tendens” til at deltage i fri-villigt arbejde. Men præcis omkringfilmklubben, så skyldtes det, at bør-nefilmklubben for 12 år siden badom nye frivillige. Klubben var lige vedat lukke efter godt 48 år. Jeg er tidli-gere biografoperatør og almindelig”filmtosse”, så jeg meldte mig. Mindatter var faktisk stolt over det, ogdet betyder jo også noget! Vi var fæl-les om det i mange år! Og det harværet fantastisk sjovt.

Min vigtigste opgave er vel at holdegang i noget, at engagere og få fleremed i klubben. Vi er heldige, at klub-

ben har et godt ry og det er nogetman gør i byen, man melder sig tilfilmklubben fra 1. klasse!

Når man bliver ved, skyldes det vel,at vi er en gruppe som føler os for-pligtet overfor hinanden. Det er ikkeså anstrengende, bare vi er mangenok, om de opgaver der er! Det er joikke ligesom at træne fodboldspillerehver weekend. Det er overkommeligtat drive en filmklub.

Fremtiden… jeg tror, der er brug forsådanne klubber. Jeg tror, alt derhandler om at være sammen om

nogle oplevelser og engagere sig, haren fremtid. Helt personligt har detundret mig, at den generation som”naturligt” skulle have ”overtaget”klubben ikke er der. Altså børnenesegne forældre. Den generation er sik-kert meget med om skole og institu-tion, men ikke i frivilligt arbejdeellers! Hvorfor? Det er svært at sige.

Når man har DaBUF som klarer destore opgaver for filmklubberne, så erdet ingen sag. Jeg synes DaBUF ogfilmudbuddet er essentielt for, at vioverhovedet kan drive en klub.

Iben Danielsen, Birkerød Filmklub for børn og unge

6Bagerst fra venstre ses: Kim Bruun, Lotte Kasten, Flemming Riedel, Marc Honoré og Tina Just HahnForrest fra venstre ses: Mathilde Fruergaard, Karen Damm Obel, Ulrich Breuning, Janne Flatau, Louise Holm Marseen, Susanne Rørvig og Liselotte Bjerg

DaBUFs bestyrelse og sekretariat

Andet og mere end det kendteFrivillig

7

Hvordan kom du ind i det fri-villige arbejde?Ad to veje: min mand er opvokset iÅrhus, med Århus Børnefilm, der op-stod samme år, som han blev født.Min svigerinde, der er/ har væretmangeårig formand i klubben, ”invi-terede” os til at være med. Da vi alli-gevel nød at følge vores børn tilklubbens forestillinger op til 3.-4.klasse, kunne vi lige så godt kombi-nere fornøjelsen med at være tilsyn.Vores deltagelse har nu varet ca. 25år, og vi har fortsat dette arbejde,selvom vores egne børn jo for længster blevet voksne.

Hvad ser du som din vigtigsteopgave i dit frivillige arbejde?At bidrage til at mindre børn kan op-leve filmforevisningerne i en stor bio-graf sammen med andre børn undertrygge forhold. Vores medlemmerkommer fra Børnehaveklasse til 5.klasse - og der er mulighed for atkøbe voksenpladser. Her kan manaltså starte på sine forældres skød ogvokse sig så ’stor’ at man selv kan gåi biografen sammen med kammera-terne. Det giver mulighed for en ud-vikling, der kan tilpasses det enkeltebarns modenhed.

At introducere børnene til filmensmagiske verden stiller store krav tilos, der skal udvælge film, som kanfavne både de mindste og de største.Udvalget for vores aldersgruppe måt-te gerne være større. Vi forsøger nem-lig at sammensætte programmetmed et blandet repertoire af danskeog udenlandske tilbud, om muligt enny film og evt. en lidt ældre, enkeltetegnefilm og resten ’levende’ film,hvor dansk tale har høj prioritet.

Jeg argumenterer gerne for, at devalgte film ikke må være uforståeligeeller uhyggelige, hvilket mange af dehæsblæsende amerikanske børnefilmer. Jeg synes, at vores filmprogramskal afspejle nogle gode værdier forbørnene med pointe og en vis ’mora-le’. Det er også vigtigt at præsenterefilm, som nutidens børn ikke præsen-teres for alle steder.

Hvad får dig til stadighed til atlægge din tid og kræfter i det fri-villige arbejde?Samværet med børnene, der som re-gel er rigtig søde og forventningsful-de. I den nuværende biografhånd terer vi ca. 500 pladser og visersamme film 4 gange over 2 weeken-der. Når man ikke lige har tjansensom vagt i forhallen, kan man få seten del af de valgte film. Vores løn be-står i at høre børnenes latter og mær-ke det fælles sus, når spændingentager til. Det er dejligt, når hele salenklapper, og sjovt at høre børneneskommentarer efter filmen. Det er og-så rart, når forældrene påskønner vo-res frivillige arbejde, selvom jeg villeønske, at der var mindre at rydde opbagefter...

Samværet med bestyrelse og tilsyn,har været stabilt i en årrække.Vi ken-der hinanden, så jeg hygger mig vedhver forestilling - og under den fællesbiograftur med middag, der er voresårlige belønning. Ved filmgennemsyn,som vi har afholdt nogle gange, ud-vides mødet med andre klubber. Jeghar også deltaget et par gange påDaBUFs Landsseminar med gode op-læg og film, foruden fået spændendeoplevelser fra ture med bestyrelsen tilBerlinalen i 2008 og 2010. Det gørjeg gerne igen.

Hvordan ser du fremtiden for detarbejde, du udfører?Over 60 år på bagen og servicering af3-4 generationer beviser i sig selv, atklubber som Århus Børnefilm rammernoget rigtigt. Det er anderledes at sefilm i en stor og mørk biograf, omgi-vet af jævnaldrende, der reagerer for-skelligt, frem for at sidde foranfjernsynet derhjemme. Selv den mestfredelige scene kan udløse angst ellerhjemve, så det hænder, at vi må haveet barn på skødet - eller på andenmåde hjælpe med at fordøje filmop-levelsen. Derfor er der fortsat behovfor et lukket forum med dedikeredevoksne til at tage imod, trøste oghjælpe, hvis det er nødvendigt.

Der er mange tilbud for børnene iÅrhus, herunder vores Århus Børne-film, Århus Skolefilm og Århus Kom-mune, der gennem årtier har vistmange kortfilm (f.eks. Muldvarpen ogPingo) på bibliotekerne. Nu til dagshar de fleste familier jo udstyr til atafspille film hjemme, så mange afnutidens børn er ret ”forvænte” ogkender de gængse film i forvejen.

Kunsten for os må være at tilbyde no-get andet og mere end de udbredtepublikumstræffere. Efter min meninger det nu heller ikke alle biografsuc-ceser, der er lige gode til de mindrebørn.

Jeg mener fortsat, vi har en mission iat tilbyde gode film til billige penge,med velvilligt tilskud fra Århus Kom-mune. Film skal ses i biografen, ogher kan får alle chancen, selvom fa-milien ikke har råd, lyst eller lejlig-hed til en fælles bif-tur.

Har du andet, du synes, skal for-tælles?Et sådant koncept bygger på positivindstilling fra biografejerne, som skallægge hus til en stor flok ’unger’, ogfra lærerstaben, som skal sørge for atdele vores 10.000 brochurer ud tilklasserne i Århus Kommune. Det he-le står og falder med et tilsyn af en-gagerede frivillige, der ’gider’ atbruge tid og kræfter på opgaven. Jeghåber, at der melder sig yngre kræftertil at afløse os, når vi går af. Samtidigundrer jeg mig lidt over, hvorfor deter så svært at få ikke-etniske danske-re til at melde sig til frivilligt arbejde,der går udover egne rækker. For-håbentlig ændrer det sig med øgetintegration og forståelse af en sam-fundsmæssig indsats for egne og an-dres børn.

Kirsten Østergaard Nielsen, Århus Børnefilmklub

8

I øjeblikket indebærer mit liv somOperation Dagsværk-frivillig også enmasse praktiske ting såsom presseko-ordinering i forbindelse med et musik-projekt, der løber af stablen i efteråretog derudover klipning og produceringaf en dokumentarfilm om to unge, derhar været nødt til at flygte fra dereshjemland, Burma. Resultatet af dettearbejde ser først dagens lys i efteråret,men en vigtig tanke at have i bagho-vedet er, at det er arbejde, der får enindflydelse. Og det kan forhåbentligses både ved gymnasieeleverne, dergerne skulle få Burma i deres bevidst-hed, men naturligvis også hos de bur-mesiske unge, der får gavn af en stabilundervisning, som er effekten af åretsindsamling. På den måde er det fanta-stisk at kunne være med til at hjælpefolk, der har brug for det. Hvilket na-turligvis også gælder ude i jeres klub-ber, hvor det fortsat skal være rart oginteressant at drive en filmklub ogvære en del af det frivillige fællesskabDaBUF.Jeg håber, at jeg og alle andre ommange år til stadighed har mulighe-den for at arbejde som frivillige i størreeller mindre grad. Ordsproget ”det erlysten, der driver værket” er ret godtbeskrivende, for det er uagtet alt rigtigstore tanker, produkter og oplevelserman kan få skabt som frivillig.

En helt almindelig dag på kontoretFrivilligMin veninde Anna træder ind addøren. Hun kigger halvskræmt og for-virret ned på de efterladte sko, der erspredt i et ledende spor gennem førstedel af sekretariatet. Herefter kiggerhun op mod loftet, hvor de før så ny-delige lamper med runde glasskærmenu er beklædt med sort plastik. Dendystre og mystiske stemning udfyldespå lydsiden af temaet fra Jaws. Ner-vøst går Anna ind mod kampagnelo-kalet. Inden hun når helt derind, gårhun forbi mødelokalet, der harglaspartier ud mod gangen. Her sid-der Simon klædt i en kulsort kappe afnervøst velour. Han er helt tildækket,men foran ham står en blæser, der fårkappen til at blafre faretruende og erpå bedste vis med til at understregedet skræmmende ved hans fremto-ning. Da Anna når ind til kampagnelo-kalet står jeg selv, Signe og Anders påalle fire nede på gulvet og agerer hestepå et græsgrønt liggeunderlag. Vi vrin-sker, som var vi syge heste, sparkernogle løg hen ad gulvet og kaster pa-pir op i luften. Temaet fra Jaws, der vilfå selv B.S. Christiansen til at kigge sigover skulderen af ren og skær frygt,summer stadig fra højtalerne og Annastår rystende. Ved ikke om tårerne, derlangsomt er begyndt at trille ned adhendes kinder er et tegn på glæde,frygt eller blot undren over, hvad hunhar begivet sig ud i. De tvivlsommetårer bliver så absolut ikke mindre, dalydbilledet pludselig skifter til endiskosang, og den kæmpe sorte hule imidten af lokalet overraskende visersig at være gemmested for Anne Sofie,Ronja og Marie, der springer op og be-gynder at danse rundt om Anna.

Et mærkeligt teaterstykke? Nix. En særdrøm? Heller ikke. Dette er blot én afmange dage som fuldtidsfrivillig vedOperation Dagsværk. Forstå mig ret.

Det er selvfølgelig ikke hver dag, viopsætter et show som dette, men deter blot et eksempel på, hvad et liv somfrivillig kan føre til. Anna skulle rejsetil Island, og vi ville give hende en af-sked, hun sent ville glemme. Vi fik ef-terfølgende at vide, at det lykkedes.

Uden jeg var helt bevidst om det, harjeg siden mine tidlige teenageår væreten del af det frivillige foreningsliv. Dajeg var syv år gammel, begyndte jegsom smutte ved De grønne pigespej-dere. Som jeg blev ældre, fik jeg mereansvar som patruljeleder, hvor jeg ifællesskab med de jævnaldrende pat-ruljeledere havde ansvaret for at plan-lægge møder og weekender, der skulleengagere de yngre spejderpiger og ik-ke mindst holde dem til ilden, og fådem til til stadighed at synes om spej-derlivet. Lidt af en opgave når en grønuniform og et knob-reb ikke just eroutfittet, der hænger først for, når mansom 15-16-årig begynder at gå tilfest.

Sideløbende med min nye titel som fri-villig ungdomsleder blev jeg og mineto veninder Laura og Stine mere akti-ve i Nyborg Børne- og Ungdoms-filmklub, hvor vi fra dag ét havdemedbestemmelse, indflydelse og mu-ligheder på lige fod med de øvrige be-styrelsesmedlemmer. Det gav i déngrad blod på tanden og engagementat opleve demokratiet på så nært holdog se ens beslutninger og forslag bliverealiseret. Om det så var et spejder-møde, hvor vi skulle facilitere et dol-kebevis eller det at se sit helt egetfilmforslag være sat i programmet,som man efterfølgende stolt kunne de-le ud på sin skole.

Min grad af at være frivillig må siges atvære rimelig stor, eftersom jeg arbej-

der fuld tid ved Operation Dagsværk,er projektgruppemedlem ved DeGrønne Pigespejdere, udvalgsmedlemi MeNa-udvalget i Dansk UngdomsFællesråd og naturligvis bestyrelses-medlem i DaBUF. Jeg får tit undrendeblikke og kommentarer i stil med: “sådu arbejder fuld tid, og du får ingenløn? Du må være mærkelig”, men nårjeg bliver ved i større grad end nogen-sinde før, så er det hverken for at ska-be fyld til C.V.’et eller klap påskulderen, men derimod fordi jeg ikkekan lade være. Mit år ved OperationDagsværk har været det bedste hidtilmed alle de udfordringer, det har budt.Det er mit første job, hvor jeg vågnerhver morgen og har en sand lyst til ogføler oprigtig glæde ved at gå på ar-bejde, og én af grundende er, at der erså utrolig højt til loftet.

I efteråret var vi 11 frivillige, der sam-men fik formidlet Zimbabwes politiskeog samfundsmæssige forhold til stortset alle unge på landets gymnasier,hvilket svarer til omkring 43.000 ele-ver. Resultatet blev en indsamling, derfor nylig rundede det skarpe hjørne på6 millioner kroner. Det er selvfølgeliget meget målbart resultat og var na-turligvis ikke skabt af os alene, mendet er et fantastisk billede på det, fri-villigheden kan. Når man er i fora ogfællesskaber, der er båret af frivilligekræfter, skaber det unægtelig en heltanden energi og stemning end på enarbejdsplads, hvor helt andre faktuel-le forhold lægger grundlaget for arbej-det. Som frivillig er der plads til destore og uhåndgribelige tanker. Det erher, en masse krøllede hjerner er sam-lede, og resultatet er som oftest stors-lået. Samtidig er det også her, detrationelle ord kollega er byttet ud medordet venner.

Mathilde Fruergaard, DaBUFs bestyrelse

Lotte Kasten, Aabenraa

Som ringe i vandetFrivilligHvordan jeg kom ind i det fri-villige arbejdeMin datter Julie var for 2 år siden op-sat på at se film i AaBUF, men, dervar én stor hurdle. Hun turde ikke gåalene, mor skulle med. Gode råd vardyre, men jeg valgte at blive filmvagtmed den klausul, at jeg skulle kunnevære vagt, når Julie skulle se film☺

Det blev jeg, og hermed var atter enfrivillig ”født”. En ”ulykke” kommerjo sjældent alene, hvorfor jeg stilledeop til valg til bestyrelsen, da det varstor udskiftning og få opstillede. Jegblev således klappet ind sammenmed andre dygtige, kompetente fri-villige.

Hvad ser jeg som min vigtig-ste opgavePrimært var det jo at være vagt, idetjeg syntes, det var vigtigt, at der varnogle voksne, som sørger for at hjæl-pe børnene på plads m.v., men lige-ledes at formidle en god del afkulturen, i dette tilfælde film for b/u,videre til børnene.

I dag er det både vagt-delen, menabsolut også bestyrelsesarbejdet. Jeganser dette som en væsentlig og me-get vigtig del af mit frivillige arbej-de. Vi formidler vores viden til bådebørn og forældre, idet jeg også kom-mer i kontakt med mange vagter, nuhvor jeg er i bestyrelsen. Filmvalgeter også vigtigt, da mit fokusområdeer både at vælge gode, spændendefilm, men også de gamle, lidt skævefilm. Det er utroligt, som det at værefrivillig kan brede sig som ringe i van-det. Jeg er nu også suppleant i besty-relsen i DaBUF, og det er en stadigmere spændende verden, Julie fik miglokket ind i for 2 år siden. Tak, Julie J

Hvad får mig til til stadighedat lægge tid og kræfter i frivil-ligt arbejdeMeget af det samme som ovenfor.Formidlingen af kultur til vores børnog unge, interessen for bestyrelses-arbejdet og det at være med til atgøre noget godt, måske, forhåbent-lig, en forskel for vores børn og unge.Jeg betragter det som meget vigtigtat vise, at en forening som vores harså mange muligheder, de er utallige.Mange er måske skræmt af, om dehar tid nok. Til det svarer jeg altid: ”Ja,du har”, for du, jeg og os alle be-stemmer selv, hvor meget vi vil sigeja til og deltage i.

Mine børn er efterhånden store (hhv.8, 15 og 16 år), og jeg har god tidefter nogle travle år, hvor jeg dog og-så var engageret i frivilligt arbejde,bare formidling at madkultur.

Derudover er det dejligt at møde andreengagerede mennesker, hvilket jo er en

stor del af frivilligt arbejde. Det giverså meget livskvalitet og glæde, ideertil videre arbejde og meget andet.

Hvordan jeg ser fremtiden fordet arbejde, jeg udfører:Jeg håber oprigtigt, at det vil fortsæt-te, med den udvikling og fornyelse,der selvfølgelig altid sker. Min egendatter på 15 år har været vagt i godt1 år, og er nu ungdoms-medlem i be-styrelsen i AaBUF, hvilket glæder migmeget. Det er jo tegn på, at det er vi-dereformidlet på en spiselig måde,ellers havde hun vel ikke valgt det?

Jeg ser dog en stor vigtighed i fortsatat have fokus på at sprede budskabetom vigtigheden af at være frivillig.Desværre er der en tendens i dagensDanmark til, at vi alle er os selv nokog at vi kun kerer os om vores egen,nære familie. Det er en kedelig ten-dens, idet den vanskeliggør dels denfrivillige tanke, dels gør os til egoisti-

ske individer. Jeg håber meget, at denudvikling, der har været gennem deseneste år til den individuelle ten-dens, er på vej retur, og erstattes aftanken om, at hvad jeg gør godt foren anden, har en afsmittende, positivindvirkning, som kan sprede sig somringe i vandet.

Måske idealistisk, men så er detsådan, jeg er, ud over at være en gladfrivillig.

9Min bedste fjende Scanbox

Bestyrelsesarbejdet skal være overkom-meligt, demokratisk, kreativt og sjovt

Frivillig

Jeg havde et par år gået i filmklubmed vores to ældste børn; vores yng-ste var ikke gammel nok til at se film.Jeg oplevede børnenes store forvent-ning til filmweekenderne og den sto-re fornøjelse, jeg havde som forældre,ved at få en filmoplevelse sammenmed børnene. Jeg besluttede derforat komme til årets generalforsamlingi filmklubben og blev straks spurgt,om jeg havde lyst til at træde ind ibestyrelsen, hvilket jeg uden betænk-ning sagde ja til. Og det har jeg be-stemt aldrig fortrudt.Bestyrelsesopgaverne blev ikke kunen opgave for mig, men for hele minfamilie. Min mand og alle tre børnhar deltaget aktivt. Vi har haft mangefælles oplevelse gennem de mangeår. Der har altid været en stor opbak-ning fra mit bagland og ved behovfor hjælp var/ er hele familien paratemed en hjælpende hånd. Mange

spændende og udfordrende film- ogfilmklub diskussioner har vi haft henover spisebordet.Jeg ser det som min vigtigste opgaveat give såvel børn som voksne en filmoplevelse uanset deres sociale ogkulturelle baggrund. At medlemmer-ne får oplevelsen af filmens intensiteti mørket i den tæt pakkede biografsal.Genkende, forundres og stille spørgs-mål – blive berørt og mærke glædenved at se film. Endvidere er det for mig vigtigt at bi-drage til at opretholde filmklubbensgode renomme i kommunen. Deltageaktivitet i andre kulturelle arrange-menter og at samarbejde med andrekulturelle foreninger. At arbejde for at bestyrelsesarbejdetskal være overkommeligt, demokra-tisk, kreativt og sjovt. Og arbejde påat få inddraget børn og unge i fore-ningsarbejdet. At gøre bestyrelsesar-

bejde til noget man kan gøre sam-men med sine børn. Derved håberjeg at skærpe og fastholde interessenblandt unge, som skal føre forenings-livet videre. Når jeg oplever et mylder af børn ogvoksne i biografens vestibule og hørerog fornemmer børnenes forventningtil den fælles oplevelse i mørket – såer det bare hele arbejdet værd!Filmklubben skal nu og i fremtidenvære en af de mest attraktive frivilli-ge foreninger at bruge sin energi på ifritiden. Være et forum, hvor der ermulighed for at byde ind med nyetanker og idéer. Og filmklubben skalvære medvirkende til, at bestyrelses-medlemmerne udvikler deres videnom film og give medlemmerne mo-det og lysten til at formidle en bredvifte af film til børn og unge. Film fortæller historier om samfun-det, som er vigtige for forståelse af

Selma Fage, Buster film for børn og unge

vores egen kultur. Film giver indbliki andre kulturer og øger dermed op-mærksomheden på ens egen kultur.Film er vigtig som inspirationskildefor legen, og film sætter gang i fanta-sien.

I Kjellerupegnens Filmklub havde vi længe talt om, at vi faktisk kun havdedanske børn med i vores klub.Vi ville gerne have, at klubben på en eller anden måde kunne afspejle vo-res område/by med hensyn til socialgrupper m.m. Det gør den overhove-det ikke!Hvad skulle vi gøre? Jeg kontaktede klasselærereren i vores motagerklas-se på Kjellerup Skole. Hun var meget interesseret, og spurgte om jeg villedeltage i et forældremøde i klassen Der var tolk på mødet denne aften, dervar både for elever og forældre.Jeg mødte op og fortalte om vores filmklub. Jeg havde programmer med ogfortalte, at vi indledte de forskellige film, samt at der altid var en voksen tilstede fra klubben.Jeg fortalte også, at vi i bestyrelsen var blevet enige om, at vi i denne sæsonville forære børnene et gratis medlemskab.

Alle var meget positive, ja næsten taknemmelige for vores initiativ, og de 6børn, der kunne være tale om fik deres medlemskort udleveret.Ang. udgift til medlemskort havde skoleinspektøren på skolen sagt, at sko-len gerne ville dække udgiften, men da vi har en pæn økonomi i filmklub-ben, ville vi gerne betale.Nu er sæsonen slut og de 6 børn der blev meldt ind har været der til største-delen af forestillingerne.Vi har endnu ikke diskuteret i bestyrelsen, hvad vi gør i den kommendesæson. De børn, der går i vores modtagerklasse er primært fra Østeuropa.Vi tror ikke, at det er af økonomiske grunde, at de ikke kom i vores filmklub.Det er/ var nærmere manglende kendskab til tilbuddet.I Kjellerup har vi en institution for udviklingshæmmede børn og unge. Detbliver vores næste projekt. Vi vil aftale et møde med pædagogerne på in-stitutionen for at høre om nogle af børnene kunne få en god oplevelse i vo-res filmklub. Susanne Rørvig

Rummelighed i Kjellerup

10

Danmarks eneste slikfri børnefilmklubFrivilligJeg havde fra Slagelse Børne-filmklubs start i 1964 været aktivskolerepræsentant og som sådan ud-delt programmer for klubben og solgtbilletter til skolens elever i 1. – 7.klasse.

Efter 10 år ønskede klubbens starterovertandlæge Hultin og næstformandfru købmand Rasmussen at træde til-bage og spurgte, om det var nogetfor os. Tandlægen ønskede og håbede,at vi ville fortsætte i klubbens ånd –uden slik, så derfor er Slagelse Bør-ne- og Ungdomsfilmklub stadig ene-ste filmklub i Danmark uden slik. Ogdet er vi faktisk rigtig stolte af. Detstøjer ikke, sviner ikke, koster foræl-dre og børn mindre, og som tiden ergået, føler vi os forud for vores tidsom ”sundhedsapostle”.

Omkring det vigtigste ved frivilligt ar-bejde er jeg helt enig med kronikørEmma Oehlenschlæger, som blandt100 vandt Kristeligt Dagblads kro-nikkonkurrence – jf. avisen d. 23.april 2010. Citat fra hendes kronik: ”Hver gang den gode elev interesserethjælper den svage med skoleopga-verne, og hver gang en far melder sigsom frivillig træner for det lokale fod-

boldhold, så slås der et slag for fæl-lesskabet, og så bringes vi menne-sker tættere på hinanden. Det er defærreste, der begriber, hvorfor noglemennesker vælger at lave noget udenat blive betalt for det. At lave frivilligtarbejde giver en uvurderlig fælles fø-lelse af at ville hinanden og andre.

Jeg tror på, at de er med til at fostredet samfundssind hos unge menne-sker, som vil gøre det muligt at vider-eføre den historiske og traditionsrigekærlighed til fædreland og fælles-skab, som Grundtvig og Kold lagdefundamentet til for snart 200 år si-den.

Vælger man at arbejde med frivilligtsocialt fællesskab giver det os denlivsbekræftelse, der hver morgen fåros til at svinge tæerne ud af sengen.”

Hendes kronik er som en stor kærlig-hedserklæring til det fællesskab, somfrivilligt arbejde giver i vores samfundog et slag over nakken til det øvrigeDanmark. ( Emma er kun 20 år –godt gået!)

Lysten og ånden har drevet mig til fri-villigt arbejde fra jer var ganske ung.FDF. fodboldtræner, gymnastiklærer.

Og senere som voksen ung lærerstartede jeg atletik og 5-kamp i ef-teråret gennem 22 år, til jeg rejste ogblev skoleinspektør ved en andenskole. Jeg startede ungdomsklub ogledede den i 38 år. Vi byggede bør-nehave og fritidshjem, og jeg var for-mand på frivillig basis i 25 år. Som lærer lavede vi sodavandsdisko-tek om fredagen i mange år en gangom måneden i vintertiden. Jeg varstarter af Vestsjællands Sløjdlærerfor-ening og formand i 35 år. Og jeg varmed til at starte Dansk Sløjdlærerfor-ening i 1978.Alt sammen som frivillig, - men stolthar jeg høstet æresmedlemsskab afbegge Sløjdforeninger.

Fremtiden for filmklubarbejdet i Sla-gelse ser ikke lyst ud. Skolerne bak-ker ikke op – flere ledere er direkteimod, at vi tilbyder 5 film om året tilen hund gennem skolerne. Og det harhidtil været vores stærke side, at vihavde skoler som basis for vores ar-bejde. Politikerne støtter os og for-langer at skolerne skal omdele voresprogrammer, men derefter siger sko-lerne stop til samarbejdet. Måske skalvi gå over til, at forældrene kunnemelde sig ind og betale over nettet.

Det ville afgjort være vejen frem, menvi har ingen frivillige personer under70 år, så her er vores største problem.Næste generation falder fra, det ersket lige så stille. Skolerepræsentan-terne var vores fremtid, men de blivervæk samtidig med, at de ikke længe-re må lave arbejdet med salg af bil-letter.

Vi har deltaget i alle landsmøder –landsseminar fra 1974 – 13 forskel-lige steder i Danmark, og vi glæderos allerede til næste år i Silkeborg detfjortende sted. Vi bliver ved, så længevi kan og glæder os samtidig til voresnyeste tiltag – Berlinalen de to sidsteår. Så vi er Still going strong.

Max Køhlert, Slagelse Børnefilmklub

Siden udgivelsen af sidste Prås, har jeg været til mit første bevillingsmøde.Forarbejdet fra min side bestod i at studere udvalgets kommissorium samtnærlæse mødets tre projektansøgninger. Da ansøgningerne er på engelsk, ta-ger det sin tid, men det var utrolig spændende at have indflydelse på, om detvar et holdbart projekt eller ej. Som udvalg har vi vidt forskellige baggrunde oghar derfor meget forskellige projektfoki, men det ser jeg absolut som en fordel,og jeg ser frem til de næste to års arbejde.Den 27. april var jeg til et koordineringsmøde i vores DUF-gruppe som i dag-lig tale kaldes Familien, der bl.a. består af Dansk Socialdemokratisk Ungdom,

DUI – leg og virke, Ungdomsringen, LO-ungdom og naturligvis DaBUF. Måletmed mødet var først og fremmest at få sat ansigter på hinanden og give et rum,hvor vi kunne komme med inputs til beslutningerne i DUF og styrelsens arbej-de. Derudover var der på mødet konsensus om, at vi skal holde denne type ko-ordineringsmøder to-tre gange inden delegeretmødet i december. Det vilnaturligvis også have en gavnlig effekt for DaBUFs unge, som vil være lettereat klæde på til delegeretmødet og DUFs arbejde generelt. Dette skyldes atvedtægtsændringer og lignende vil blive gennemgået i fællesskab med andre,hvor vi vil være i stand til at give hinanden brugbar feedback.

Mathilde Fruergaard

DUF siden sidst

11

40 år i DaBUFFrivilligJeg blev spurgt af en kollega, da jegstartede på skolen efter seminariet,om jeg ville være kontakt- og hjæl-pelærer ved Københavns skolebio,som viste film i Park bio i Frederiks-sund.

Året efter lukkede Københavns skole-bio, og vi 5 lærere, som havde væretmed, blev enige om at starte vores”egen” Frederikssund Skolebio, somvi så efter et år indmeldte i DaBUF(1970).

Den vigtigste opgave for mig er sam-men med bestyrelsen at drive film -

klubben og vælge gode, spændendeog lødige film, samt nu da vores øko-nomi er blevet ganske god, at givebørnene og de tilmeldte forældrespændende og gode alternative ople-velser, der har noget med film atgøre. Bl.a. gode og spændende ogsjove fortællere til nogle af vores film-forestillinger.

Den meget store positive feedback fraforældre og børn. De smil og godebemærkninger, man får, når en filmer færdig, er drivkraften/”benzinen”til arbejdet med filmklubben.

For mig ser fremtiden rigtig god ud,da vi har et særdeles godt samarbej-de med biografdirektøren, og voresøkonomi er fin. Og vi har tilmeldt osbooking og betaling via CBAS. Vi hartidligere haft booking via nettet, hvorforældrene via e-mail tilmeldte sig ogsenere betalte i banken. Det var ef-terhånden en meget stor arbejdsbyr-de med indskrivning og kontrol afbetalingerne.

Jeg ”har” børnefilmklubben som minhobby!

Jørgen Wagner

Deltagere i årets Giffoni filmfestivalSom det efterhånden er tradition tager fire heldige unge mennesker med Tina Just Hahn til Giffoni i Italien for at deltage i filmfestival under varmere him-melstrøg i slutningen af sommerferien.De lykkelige udvalgte er i Gruppe +13Markus Kristian Rahbæk Kristensen,Viborg Børne- og UngdomsfilmklubMalthe Bruun Søndergaard, Odense Filmklub for børn og ungeog i Gruppe +16Christina Cleveland Laursen, Hvalsø BørnefilmklubFrederikke Becher Hermansen, Hvalsø BørnefilmklubEn anden tradition tilskiver, at de unge mennesker skriver en lille reportage fra deres ophold til pråsen. Så det ser vi frem til i næste nummer.

Malthe Bruun Søndergaard Christina Cleveland Laursen Frederikke Becher Hermansen12Markus Kristian Rahbæk Kristensen

13

Store gratis filmoplevelsertil børn og unge

Kortfilmfestival

Odense Internationale Film Festival(OFF) finder sted på Brandts Klæde-fabrik i hjertet af Odense. OFF er enkortfilmsfestival som profilerer sig påden korte fiktion, portrætfilm, deteksperimenterende, animationsfilmog ikke mindst børne- og ungdoms-film.

OFF har i år gjort sig ekstra umagefor at imødekomme det unge publi-kum med en masse spændende til-bud og det hele er ganske gratis!

Filmfest for de små og lidt større OFF har en lang og stolt tradition bagsig for at vise kvalitetsfilm for de yng-ste biografgængere. Der er såledeshvert år både nationale og internati-onale konkurrenceprogrammer, derer sammensat med henblik på et bør-nepublikum. Og disse film er vel atmærke udvalgt efter samme strengekvalitetskriterier som festivalens øvri-ge film. Som altid har OFF en ung-domsjury, som kårer årets bedsteungdomsfilm.

Workhops Udover at vise film, arrangerer OFFogså en række filmrelaterede works-hops for skoleklasser. Her kan elever-ne blandt andet lære at skrive dereseget filmmanuskript, blive klogere pådokumentarfilmen og meget andet. Selvom festivalen foregår i Odense,er klasser og mennesker fra hele lan-det velkomne til at dukke op.

Det endelig program er ikke færdigt,men I kan holde jer orienteret via vo-res hjemmeside www.filmfestival.dk.

Danmarkshyggeligste og

sejeste kortfilms-festival OFF

vender tilbage23.–28. august!

Skoleklasser kan forhåndsbestillebilletter til filmforestillinger på 6551 2838 eller på filmfestival@odense.dk.

Vi glæder os til at se jer i august!

Jagten på kommende sæsoners program skudt i gang

Berlinade 2010

14

Vi er gået op ad den røde løber oghar ventet i den store forhal på at bli-ve lukket ind i biografen sammenmed hundredvis af forventningsfuldeskolebørn. Efter nogen puffen og høj-lydt snakken sidder vi nu spændte pårad og række i mørket i Zoo Palast;en kæmpestor biograf i det gamleVestberlin med langt over 1000 plad-ser og et gigantisk lærred. Forfilmenruller, mens et festfyrværkeri fortonersig i silhuetten af en gylden bjørn, fortil sidst at fase ud i logoet for ”Inter-nationalen Filmfestspiele Berlin”.

Vi er tilBerlinale, den

internationale filmfestival, der i år har60 års jubilæum. Vi luner os medfilm- og premierestemning, selvombyen er bundfrossen og dækket afknoldet is i gaderne. Vores selskabtæller to varmemestre, der er forar-gede over, hvor lidt der er ryddet i by-

en. Der er nærmest kun hakket fri,hvor de røde løbere er rullet ud, selv-om der forventes 200.000 deltage-re. De fleste kommer for at se film –og andre for at blive set. Først midtpå ugen skruer politiet dog bissen påmed udlodning af bøder, efter at enberømthed fra Indien er faldet på vejtil sit hotel og har brækket benet. Såblev det åbenbart for pinligt for by-styret.

Oprindeligt startede Berlinalen somen kulturel forpost langt inde i detkommunistiske Østeuropa med ame-

rikansk opbakning. Festivalen er der-for født og opvokset under politiskkorrekthed, men har lige fra startentrukket berømtheder til Berlin, derforvandles til Europas Hollywood i1½ uge.

I Århus Børnefilm går vi primært efterbørnekategorien i håb om at spottenogle gode film til de næste sæsoner.Det er ekstra spændende, når der vedflere forestillinger er instruktør, for-fatter og/eller skuespillere til stede ibiograferne; hvor de står til rådighed

for spørgsmål og autografer efter fil-men.

Jagten på billetter er et særligt ind-slag i Berlinalen. Det foreløbige pro-gram udkommer først 8 dage førstartskuddet. Billetterne frigives her-efter løbende og biograferne erspredt over hele byen, så det kanvære svært for en større gruppe atudvælge film og planlægge dagene.Salg og afhentning har hidtil kunværet henlagt til Arkaden ved Sony-centret, hvor der også sælges sou-venirs, men i år er der åbnet 2 nyesalgssteder. De daglige nyhedsbladeskal stadig afhentes på et bestemtkontor, så det bliver kun, hvis nogenaf os når ind i nærheden.

Vores erfaringer fra første gang i2008 er ”lagret” hos gruppens pensi-o nerede og meget energiske tysk-lærer, som igen bliver vores”sporhund” i jagten på de rigtige bil-letter. Vi lærer stadig noget nyt, så herer et par tip til nybegyndere: Vi harudskrift af det tilgængelige programmed i toget og forsøger at få et fælles

En øjenvidne-beretning fraBerlinalen 2010

Glade deltagere i Berlinalen 2010, Foto: Århus Børnefilmklub

15

overblik over ugens tilbud og priori-tere på vej til Berlin. Der er ikke såmange film for ”vores” mindre børn,så vi satser på at se de fleste, der til-bydes i den såkaldte ”K-plus-genera -tion”.

Vi bor lige overfor biografen Urania,

der som noget nyt har fået billetsalg,så her starter jagten med kø og ven-tetid. Undervejs lærer vi, at hvis mantilmelder sig som gruppe i forvejen,kan billetter til børnefilm købes forbare 2 Euro pr. stk.(= 33 % rabat). Vimå af sted til 3 andre ekspeditioner icentrum og forlade os på en del imø-

FILM-OMTALE:Kategorien KPLUS skulle om-fatte filmene til de yngste. Eftervores mening var flere af åretsudvalgte nu passende til nogetældre børn. Anbefaling af al-derstrinnet er min personligevurdering. Disse seks film kansiges at være fælles om at be-handle nogle af livets store ud-fordringer som sygdom,fattigdom, naturkatastrofer, for-følgelse og det at være ander-ledes; omend på hver sinmåde:

til at forsvare ham mod de jævnal-drende bøller. Han får sit ønske op-fyldt for en tid, men må til sidsterkende, at der også kan findesløsninger i den virkelige verden.

IEP!, Holland. Over 7 år.Et eventyr om en lille skabning, derbliver adopteret af et meget fuglein-teresseret, men noget naivt ægtepar.På humoristisk vis beskrives ”Birdie”og dens udvikling til flyvefærdigt in-divid. Filmens kontroversielle hoved-person udløste dog diskussionerblandt os, for og imod dette valg.

Boy, New Zealand. Over 12 år.En ret speciel film fra instruktøren Ta-ika Waititi’s hånd. En 11-årig drenglænges efter sin far, der har væretvæk i årevis, men viser sig igen udenat kunne leve op til hverken sit voks-ne ansvar – eller drengens drømme.Historien foregår i et lidt ”syret” mil-jø i 1984 på samfundets bagside på NZ.

dekommenhed, før det hele går opved skranken i Eichhornstrasse. En-delig står vi med ca. 7 meter billetter(hele 70 stk.) til de ønskede forestil-linger og jubler over vores succes.Den eneste, vi har misset, er den nor-ske film ”Knerten”.Man kan have held til at købe ekstra

pladser på dagen, hvis man indfindersig foran lugen i den aktuelle biograf.Det lykkes også at få et par ønskebil-letter, så det er lige før vi finder sy-stemet helt overskueligt. Jeg fikpersonligt sat seks film på program-met indenfor denne børnekategori.

Regnbuen (Shui Yeut Sun Tau),Hong Kong, Kina.Absolut o.7 årSmukke billeder og musik dannerrammen om en lidt barsk fortællingfra 1960’ernes Hong Kong.Vi følger en lille familie, der rammesaf tyfon, ødelæggelser og alvorlig

sygdom, gennem den yngste sønsoplevelser af sammenhold og tab.Denne film fik Crystal Bear for theBest Film.

Rafiki (Bestevenner), Norge.Fra ca. 5-7 år.Dejlig film om 3 piger, der også i vir-keligheden var blevet de bedste ven-ner. Vi følger deres fælles kamp for atfå tilbagekaldt den enes udvisning aflandet helt til tops i systemet. Mangesøde, sjove scener i norsk natur ogsamfund understøtter filmens ind-byggede morale.

This Way of Life, New Zealandog Canada. Fra ca.10 år.Rørende og flot dokumentarfilm, derfølger en familie med seks børn gen-nem flere år. Vi ser hvordan udefra-kommende strabadser forstyrrer ogødelægger deres ønske om et ikke-materielt liv i pagt med heste, jagt ogen pragtfuld natur. Denne film fikSpeciel Mention-pris.

Superbror, Danmark. Over 7 år.Sød historie om en lillebrors længselefter en normalt fungerende store-bror, der er superstærk og klog nok

Billethajer på fangst, Foto: Århus Børnefilmklub

Regnbuen; Produktionsselskab ukendt

Bestevenner; SF

This way of life; Cloud South Films

Superbror; Nordisk Film

IEP!; Independent Films

Boy; Whenna Films, Unison Films

Den sociale side af Berlinalen

16

Hotel President, som DaBUF har bo-oket sig ind på gennem mange år,ligger centralt for både buslinjer ogU-Bahn. I år deler vores bestyrelse fraÅrhus Børnefilm dette logi med klub-ber fra Herning, Vejle, Horsens, Sla-gelse – samt Ulrich Breuning og frue.Det er godt at mødes over den lækremorgenbuffet med mulighed for atudveksle oplevelser og erfaringer omde mange filmtilbud og seværdighe-der. Flere af os finder også frem tilHappy Hour, hvor der tilbydes 2 xsamme longdrink/ cocktail til halvpris i baren mellem kl. 18 og 20. Ho-tellet har en udmærket restaurant,men vi får nu mest udforsket andrespisesteder i større eller mindre grup-per.

Jeg glæder mig over, at DaBUF hartaget mit forslag fra 2008 alvorligtmed tilbud om fælles middag for dedeltagende danske klubber. Ulrichhar fundet frem til en listig restau-rant, hvor maden er traditionel, tysk

og rigelig. Snakken går livligt overstore lækre Dracula-bøffer og schni-tzler i flere versioner. Det samledeselskab tæller ca. 30 mand, der mestsidder gruppevis, men vi hygger os ide (lidt ”over”-) pyntede lokaler. Un-derholdningen er integreret i serve-ringen, så vi får maden bragt af enlille ”djævel” med røde horn og påsathale, der jonglerer med fade og øl-krus mellem bordene. Efter sigendeskifter udklædningen fra aften til af-ten, men stedet virker sobert. Da

værtinden, der er klædt ud som poli-tikvinde, bryder ud i sit hjemlandsvemodige sange med kraftig stem-me, må alle overgive sig og klappe.Jo, vi har bestemt en sjov aften på”Schöneberger Weltlaterne”.

Tiden flyver af sted, og pludselig erdet blevet onsdag. Den dag skinnersolen endelig på de hvide snedriver,men desværre står der afgang på vo-res togbilletter. Vi må forlade Berlinmed håb om at komme tilbage igen,måske i en lunere periode og med tidtil at se nærmere på de mange se-værdigheder. Jeg siger foreløbig takfor gode oplevelser og et herligt sam-vær med bestyrelsen og de andrefilmkolleger ved Berlinalen 2010, dervarmt kan anbefales.

Kirsten Østergaard Nielsen, Århus Børnefilm.

Buster byder igen i år på mange spændende fil-moplevelser, og DaBUF inviterer sammen med Bu -ster til filmfestival og en Master Class, der vilkomme rundt om og definere ’den gode børnefilm’.

Alle børnefilmklubber er mere end velkomne.Master Class’en finder sted i en københavnskbiograf fredag den 17. september 2010 kl.14.30.

Efter arrangementet, der afsluttes klokken17.00, inviteres alle DaBUF-deltagere til Bu-ster-festivalens prisoverrækkelse med efterføl-

gende reception og musik, mad og drikke iFilmhusets Asta Bar.

Filmklubber kan også tilmelde sig festivalensfilmforevisninger, besøge det righoldige video-tek, hvor man kan se alle festivalens film, ogovernatte på Danhostel Copenhagen Downtown,hvor festivalen tilbyder særlige rabatter:www.danhostel.dk

Master Class vil ledes af Ulrich Breuning, LouiseHolm Marseen og Susanne Rørvig. Førstnævntevil kridte banen af og præsentere en række bør-

nefilmfolk, der alle vil give bud og eksempler påden gode børnefilm. Efter hvert oplæg, vil dervære mulighed for indlæg og kommentarer frasalen, og seancen vil slutte med at fuldende enformel for den gode børnefilm. Hvis det overho-vedet er muligt!

Forhåndstilmelding til sekretariatet senest den20. juni 2010.

På gensyn til BusterUlrich Breuning, Louise Holm Marseen ogSusanne Rørvig.

Master Class om DEN GODE BØRNEFILM- Velkommen til Buster 2010

Dagens film diskuteres, Foto: Århus Børnefilmklub.

Ulrich Breuning får en sang fra de varmelande. Foto: Århus Børnefilmklub

Annemette Karpen.

Børn laver film – i Jordan

17

På nogle måder minder Jordan ogDanmark om hinanden. Befolknings-tal, udstrækning og befolknings-tæthed er nogenlunde det samme. Påét væsentligt punkt adskiller de tolande sig dog; I Jordan har man ikkebiografer i det omfang, vi har i Dan-mark. Derfor kører man rundt meden lastvogn og viser film for folk i lo-kalområdet. Skridtet herfra og tilegentlige filmklubber, som vi kenderdem, er ikke langt.Derfor ville det være oplagt også attænke børnene med som publikum -og som filmskabere. Som tænkt så gjort, vi befinder os påRoyal Film Commission (RFC) i Am-mans centrum.

Institutionen er beliggende i de tosmukke villaer fra starten af 1900-tallet på et højdedrag med udsigtover Amman. Byen er som Rom be-liggende på syv høje og rummer 1.6

millioner ud af Jordans i alt 4.9 milli-oner indbyggere.

Byen har et stort romersk teater i by-midten og resterne af et romersk fortpå det modsatte højdedrag. Den har udviklet sig fra et være enstørre landsby til at være en travlstorby med mange forskellige kvar-terer fra snoede smalle gader medtætte husrækker til moderne kvarte-rer med brede gader og forskelligar-tet moderne arkitektur. Kvarteretrundt om RFC er rummelige patrici-erhuse fra starten af 1900-tallet medstore haver til. Det er forår med man-ge slags blomster og spæde grønneblade på træerne blandet med pal-mer og andet stedsegrønt. Muezinenssang til bøn lyder fra de mange mo-skeer og lyden giver ekko i den indreby. Først meget fremmedartet, sene-re bliver det en del af lydbilledet, somsenere på vores ophold også blandes

med kirkernes kimen til påskehøjti-deligheden. Vejret er mildt, 16-21grader den 18. marts, hvor vi an-kommer, gående op til 31 grader desidste dage før vores afrejse 6. april.

’Vi’ er den finske animationsinstruktørMaikki Kantola, animationsinstruktørTrylle Vilstrup og Annemette Karpen,direktør for Animationshuset i Køben-havn, der har medbragt Projekt ANI-MAs mobile animationsworkshop. Vier blevet inviteret af RFC til at fore ståAnimation Workshop Pilot Projectmed fire workshops for mindre børn,mellemstore børn, teenagere og etkursus for filmmagere. Disse sidsteskal senere undervise børn i skolernei animation.

Vi bliver vist rundt i den villa, vi skalarbejde i. Store rummelige værelsermed pietradura indlagte gulve i for-skellige mønstre. Moderne møbler ogindretning i sort og stål. I undereta-gen er der et bibliotek/ cinematek,redigeringsrum og kontorer, på over -etagen et stort workshop/ konferen-cerum, reception, teknikrum og flerekontorer. Separat i haven et lydstud-io, en gæstebolig og en udendørsbio,hvor der på sommeraftener vises filmi et lille amfiteater.

Vi mærker hurtigt, at folk i Jordan ervenlige, afslappede overfor fremme-de og gode til at overholde tiden. Deter så blevet tid til at møde de femfilmmagere, vi skal træne: Ali, Sufi-an, Ruba, Tariq og Wafa’a, som al-dersmæssigt spænder fra 19 til 30 år.

Ali og Sufian arbejder på Intel ClubHouse, hvor unge fra 13 til 20 årmodtager gratis undervisning i brugaf computere, animation og grafik.Ruba underviser i kunst og compu-

tergrafik på King’s Academy, Wafa’apå Amman Academy for mellemtri-net og Tariq på Jordan University. Ensfor dem alle er, at de ønsker at arbej-de med børn i sociale sammenhæn-ge, da der er en hel del pa læ stinen-siske børn i de jordanske flygtninge-lejre.

Den første gruppe vi går i gang meder 9-12 år. Temaet, som er valgt, er’Healthy Food and Lifestyle’ og tek-nikken er claymation. Vi deler os op itre grupper og går i gang med brain-storming. Eleverne taler godt en-gelsk, så der er ikke grund til atoversætte til arabisk. Der er desudenogså flere af deres lærere med tilworkshoppen. Snart udvikles tre me-get forskellige historier og en opda-gelsesrejse finder sted i den storehave med de sødt duftende appel -

Direktøren for Animationshuset

finder talenter under varmere

himmelstrøg

Det gælder om at få det rigtigt i første take

18

sintræer. Der er masser af mindreplanter, som afgiver blade, frø, nød-der og blomster og der er i grusetsten i forskellige størrelser, som ogsåkan anvendes. Gartneren ser bekym-ret sin fine have invaderet af børn oganimatorer, men siger ikke noget.Hos Maikki tager en veritabel skovform, skabt af kviste og blade og bli-ver til eventyret ’Green’; i min grup-pe finder en bypige en magisk sten,som bringer hende tilbage til stenal-deren og filmen får titlen ’Stone AgeFriend’ og hos Trylle opdager en slik-spisende dreng, at han scorer flere

mål, når slikket udskiftes med grøntog frugt. Filmen får titlen ”Supersi-zer”.

Efter et par dage var det tid til at be-gynde på de fem filmmageres egnefilm, for den bedste måde at lære ani-mationsteknik på, er selv at prøve. Vihavde valgt ’Grønlandsekspeditioneni 1907’ som emne og teknikken varflyttefilm. De fem blev lidt blege, dade læste vores tekst igennem: ”Vikender jo ikke til polarforhold og folksom var nødsagede til at spise hunde.Kan vi ikke omsætte handlingen til

ørkenen”, spurgte de. Men det var jonetop det, som skulle læres: at laveen kunstnerisk fortolkning af et givetemne. Så var der ikke andet at gøreend at gå på nettet og lave research– snart fandt de fotos med grøn-landsk natur, fugle og dyr, grønland-ske dragter samt tegninger afekspeditionsmedlemmerne og Brøn-lunds optegnelser. Da alle havde etrimeligt kunstnerisk niveau fik de bå-de lavet et interessant storyboard oggode baggrunds- og figurdesigns.Der blev eksperimenteret med belys-ning, kameravinkler og -indstillingerog efter de afsatte 15 timers forløbog min instruktion, var det blevet tilen fin 5 minutters film. Selve finredi-geringen af billederne blev lavet omaftenen, hvor også lyden med dialog,musik og lydeffekter skulle redigeres.

Efter denne proces kastede vore 5filmmagere sig modigt ud i de to føl-gende workshops: Den for de mind-ste 5-8 år, som skulle arbejde med’Health Food and Lifestyle’ i pixilati-onsteknik, hvor figurerne var frugterog grøntsager. Mange af de små tal-te faktisk ret godt engelsk og kunneforstå vore instruktioner. Det blev tilfire forskellige film: Maikki – ’Fruits’over en lille arabisk børnesang og

’Frugtables’, hvor der skete mærkeli-ge ting på middagsbordet; Trylles’Small House’, og min ’Fruit Life’,hvor frugt og slikfigurer blev stilletspørgsmål i en TV-quiz. Mange pro-minente gæster fra statsforvaltnin-gen, undervisningssystemet ogud landet dukkede efterhånden op forat følge vores arbejde.

Vi var med tiden nået frem til densidste gruppe: Teenagere fra 13 til 16år; her var temaet ’Petras historie’ ogteknikken flyttefilm. Vi fik en gruppemeget velbegavede unge, som igendeltes op i tre forskellige grupper, derfik forskellige aspekter af Petras til-blivelse og historie. I min gruppe hav-de jeg en 15-årig dreng, Baskar, somi sin fritid fremstillede vin. Han varmuslimsk og måtte kun smage på sinvin og først drikke den, når han var18 år. Desuden lavede han en Sum-mer Camp for træning af ledere tilnonprofit organizations. Vores filmhavde en eventyrlig form med bag-grund i historiske facts, ”Petra Expe-rience”; Maikkis film fortalte omgrundlæggelsen og Trylles film omudsmykningsarbejdet af Petra.

Efter to intense uger var det tid til atbesøge Petra, der står midt i ørkenen

Annemette Karpen tegner og fortæller

Det kræver sit barn at lave en film Tålmodighed og masser af tid er påkrævet

19

skabt i de rosabeige klippeformatio-ner. Man kommer ind til dem igen-nem en siq, en smal passage, og ligepludselig er de store smukke facaderskabt af nabatanerne der. Der er hug-get rum ind i klipperne og facadernetil templer, gravkamre, paladser ogoffentlige bygninger er udsmykketmed søjler, portaler, skulpturer og ud-smykninger i stuk og udhuggedemønstre. De er fra cirka 200 f. K.-300 e.K. Efter et jordskælv forsvandt den op-rindelige befolkning og i de mangeårhundreder har kun beduinerneholdt til i området. Om aftenen blevvi kørt til Wadi Rum, en beduin lands-by. Her skiftede vi om til en jeep ogkørtes langt ud i ørkenen for at spiseog overnatte der. Ørkenen rummer enstjerneklar himmel og en ejendom-melig stilhed om aftenen. I teltet fik vikylling, kartofler og grøntsager bagtpå gløder gravet ned i ørkensandetmed myntete til. Der blev spillet ara-bisk musik for os og så skulle vi over-natte i teltene. Tidligt næste morgenkørte vi rundt og oplevede smukkeklippefremspring, gamle nabatean-ske indskrifter, helleristninger afdromedarer og krigere, ørkenensblomstring efter et uhyre sjældentregnskyl og så forskellige slangespor.Nu hørtes vindens susen og svalernessang fra deres reder i klipperne.

Efter denne smukke oplevelse gik tu-

ren til Det Døde Hav, som ligger langtunder alle andre haves overflade. Vibadede i det salte vand og flød oven-på, smurte os ind i mudder og skylle-de det af igen.Det var nu blevet 31 grader og megetvarmt for os, hermed også tid til atvende næsen hjem til Amman og fåredigeret færdig og gjort klar til Gra-duation søndag den 5. april. Et storttelt var stillet op i haven og 150gæster: børnene, de unge og deres

forældre lyttede til taler af Mohan-nad, Jens Ole Hansen fra Den DanskeAmbassade i Amman og mig, en ti-mes filmvisning af alle de produce-rede film og uddeling af diplomer.Der var en masse fotografering ogtaksigelser, og det var med tårer iøjnene, vi måtte tage afsked med vo-res nye venner.

Vi blev enige om at fortsætte samar-bejdet med flere workshops og prak-tikophold i Danmark. Desuden villedet være interessant med et samar-bejde mellem RFC og De danskeBørne- og Ungdomsfilmklubber, dader er gode muligheder for at udvik-le lignende klubber i Jordan.

Det skal til slut nævnes, at denne fan-tastiske workshop: Animation Works-hop Pilot Project er muliggjort vedstøtte og entusiasme fra IMS, Kunst-styrelsen, Den Kongelige DanskeAmbassade i Amman samt RFCs ogAnimationshusets egne midler.

Annemette Karpen.

Royal Film Commission (RFC) eren to år gammel institution.Medlemmerne tager rundt i Jor-dan for at vise film på mobiltbiografudstyr, da der kun findesnogle få biografer i Jordan.

Desuden arrangerer RFC film-klubber i provinsen, afholderfilmworkshops for børn og ungeog låner filmfolk filmudstyr ogredigeringsfaciliteter. Et andetvigtigt område er at få filmsel-skaber til at optage deres film iJordan. Landet har ikke olie i un-dergrunden, så vigtige indtægt-skilder er den gode og stabilejordanske arbejdskraft, turismenog de interessante historiske ste-der samt de smukke filmlocati-on-egnede landskaber.

Man skal holde tungen lige i munden for at få det helt rigtigt

Så er der premiere!

Unge ud i klubberneUngdomsudvalget

20

Navnet siger nærmest sig selv. Et ud-valg for unge. Men hvad er det, vimere specifikt arbejder med, når vises til møder fire-fem gange om året?Først og fremmest er det selvfølgeligvores pligt at sørge for, at de unge,der allerede er i klubberne, synes deter noget værd. At det er sjovt og givermening at være ung i Danske Børne-og Ungdomsfilmklubber.Derfor var det første, vi planlagde etUngdomsfilmgennemsyn, som selv-følgelig både skulle være sjovt oglærerigt, men vigtigst af alt er de årli-ge weekender også en måde, hvorpåvi unge kan mødes, snakke og lærehinanden at kende.I december måned var der delegeret-

møde i Dansk Ungdoms Fællesråd.Disse møder er i dén grad politiske,så der kan være rigtig mange ting,der forvirrer og forundrer. Da DUFstår for en stor del af vores tilskud, erdet vigtigt, at vi er opmærksommepå, hvad der sker i organisationen ogsamtidig markerer os og vores hold-ninger. Derfor bliver DUF et vigtigtfokuspunkt det kommende år. Både iform af bedre oplysning til de unge,men også i bestyrelsesøjemed.Derudover er der to vigtige arbejds-opgaver, der ligger og venter på ung-domsudvalgets assistance. Den førsteopgave er, at vi skal udvikle et hjæl-pekit til de klubber, der mangler ungei bestyrelserne. Vi er meget bevidste

om, at det kan være svært at støveunge frivillige op, der er klar til atbruge deres tid i filmklubben. Derfor

vil vi give nogle redskaber til, hvor-dan og hvor de unge kan findes. I denforbindelse vil vi i Ungdomsudvalgetogså arbejde for, at der bliver oprettetDVD-klubber på landets gymnasier.Det er ikke en arbejdsopgave, vi kanløfte alene, men vi kan være med tilat give indspark og idéer.

Som teksten her antyder, så er dernok at tage fat på! Derfor kan vi altidbruge flere unge i udvalget, så skrivendelig ind til sekretariatet, hvis dukunne tænke dig at være med til atvære politisk i DUF, udvikle idéer tilDVD-klubber eller gerne vil væremed til at arrangere Ungdoms-filmgennemsyn.

Mathilde Fruergaard, formand

Et aktivt udvalgAktivitetsudvalgetUdvalgets fornemmeste opgave er atafholde relevante, interessante og un-derholdende arrangementer, kurser ogLandsseminar. Hvert andet år afhol-des kurser og seminarer, og de mel-lemliggende år afholdes ekskursionerog rundvisninger. Kurser og semina-rer skal dygtiggøre, provokere og op-datere filmklubberne i deres arbejdemed at vælge film, skrive indlednin-ger, vise film for førskolebørn og me-get meget mere. Ekskursioner ogandre arrangementer skal give vinklerpå filmens verden, underholde og op-lyse. Aktivitetsudvalget finder blandtandet emner til orienteringsmøder påfilmgennemsyn, Landsseminar og an-dre ”mødesteder”.

17. september afholder DaBUF ogBUSTER – Københavns Internationa-le Filmfestival for børn og unge MasterClass om den gode børnefilm. Danskefilmfolk vil give deres bud på den go-de børnefilm, og vil sammen medpublikum forsøge at give et bud endefinition. Efter Master Class vil dervære afgang til Det Danske Filminsti-tut, hvor der vil være afsløring af fes-tivalens prisvindere. Efterprisuddelingen er der mad og drikkeog live musik i Asta Bar. Lørdag den18. september er der stadig filmvis-ninger, og aktivitetsudvalget arbejderpå at kunne vise vinderfilm og vil end-videre anbefale film på festivalensprogram. DaBUF ønsker også at værevært ved en fælles frokost. Der vil bli-ve mulighed for at overnatte med BU-

STER-rabat på DANHOSTEL Copen-hagen Downtown. Landsseminar 2011 vil finde sted iSilkeborg på Radisson Blu Hotel i Pa-pirfabrikken i dagene 8.-10. april. Ak-

tivitetsudvalget vil i det kommende årarbejde på at sammensætte et pro-gram, som kan tilfredsstille enhverbørnefilmentusiast. Årets kursus afholdes i november afLine Arlien-Søborg fra Det Danske Fil-minstitut. Hun er blandt andet kendtfra Nils Malmros’ film, men hun er ikursus-sammenhæng interessant ikraft af sin stilling som leder af Bør-nebiffen. Emnet vil være ”Formidlin-gens kunst”, men nærmere be skri-velse af tid, sted og indhold følgersnarest.

Aktivitetsudvalget forventer fire til femmøder pr. år. De ligger ofte på hver-dage og varer tre til fire timer.

Louise Holm Marseen, formand

For filmudvalget er opgaven at ud-fordre, provokere og servicere. Medvores anmeldelser skal vi hjælpeklubberne til at finde film, som ram-mer deres medlemmer med historierog filmsprog, klubberne kan stå inde

for, og som de finderegnede til præcis

deres med-lemmer.

Vi skalpræsentere

de populæreblockbustere, som

trækker medlemmerne til huse, fordidet er trygt og rart at se noget, mankender eller har hørt om på forhånd.

Film med noget på hjertetFilmudvalget

21

Men vi skal også introducere deskæve fortællinger med udfordrendeproblemstillinger og provokerendeanderledes vinkler på det at lave film.Idéen med vores filmklubber er selv-følgelig at opdrage til demokrati ogsamfundssind, men vi skal også gørede unge mennesker til kritiske for-brugere af filmmediet – og det skerved at vise dem et varieret udbud affilm. Også gerne film, der provokererog udfordrer.I udvalget vil vi altid gerne høre omjeres erfaringer med alle slags film;hvad fungerer? Hvad viser sig somkatastrofer? Vi kan altid gøre voresarbejde bedre, og jeres tilbagemel-dinger er en af måderne, vi kan læreat blive bedre.Et anden af vores arbejdsområder erat arrangere filmgennemsyn, hvor vikan mødes for at se nyere film og fåen diskussion af filmenes egnethedmed ligesindede. Det er altid en storoplevelse at komme til en fremmed

biograf og indsnuse atmosfæren, fåen fornemmelse af biografens sjæl.Ligesom det er interessant at se, hvorog hvordan andre holder filmklub.Hvor det er muligt vil vi gerne tænkei alternative gennemsyn, og her harvi brug for, at klubberne gør arbejdetfor os: I har fingeren på pulsen og vedhvad der kan lade sig gøre af film-faglige tiltag i jeres lokalområde.Vi begyndt at overveje at afholdefilmgennemsyn tre gange i foråret ogtre gange i efteråret – hvis der er op-bakning blandt jer til det. I givet faldskulle gennemsynene være spredtgeografisk så flere havde mulighedfor at deltage. Vi vil mægtig gernehøre fra jer, om I synes dette kunnehave en fremtid.Gennem den seneste tid har vi haften målsætning om at slå et slag forden korte film. Selvom vi ikke erkommet så langt, som vi kunne ønskeos, har vi dog fået nævnt genren i vo-res seneste Nyhedskatalog. Arbejdet

med at introducere og give noglebrugbare ord om kortfilm pågår sta-dig. Som bekendt formår filmen idette format at vække de stærkestefølelser på meget kort tid. Og kan bå-de udfordre, provokere og mane tileftertanke.Endelig er Nyhedskataloget også vo-res område. Det er vores håb, at I kanbruge vores anmeldelser til at udvæl-ge de film, I viser i jeres klubber. SomI måske har bemærket, har vi forskel-lige tiltag i Nyhedskataloget; ud overanmeldelserne havde vi sidste år etbud på, hvordan en filmpakke kansættes sammen. I år har vi fundetnogle ældre film, vi synes fortjener atblive husket og eventuelt komme opat vende igen.Hvis I har idéer til temaer, emner el-ler tiltag, hører vi gerne om det. En-ten det er udfordrende, provokerendeeller servicerende.

Kim Bruun

Fra den knivskarpe kortfilm til dengenkendelige genrefilm skal vi vide at bruge filmene

Susanne RørvigFormand for Fokusudvalget

Forskellighed er en styrkeFokusudvalgetVi kender det alle sammen. En hel salfyldt med børn – danske børn. Defærreste klubber har nogen stor andelaf alle de andre typer af børn, dervokser op i Danmark, men som haren anden kulturel baggrund end dentypisk danske.

Kunsten er at få en række af disse et-niske børnegrupper til at deltage ifilmklubben på linje med andre dan-ske børn – ligesom vi også skal prøveat få bedre fat i de grupper af danske

børn, som af forskellige grunde ikkeer at finde i medlemsskaren.

I fokusudvalget arbejdes der på flerefronter for at skabe opmærksomhed ide lokale klubber for netop dettesærlige problemfelt. Der udarbejdespjecer og tilbydes rådgivning til atgribe fat i denne specielle udfordring.

Også på økonomisiden er der mulig-heder for at søge støtte til fremstil-ling af foldere m.v., som kan

anvendes lokalt. Og der gives mu-lighed for at de klubber, der gerne vilsatse også hjælpes på vej – for-håbentlig med det slutresultat, at for-skelligheden og mangfoldigheden imedlemsskaren øges markant.

Udfordringerne ligger der – er du/I parate til at gribe dem og tage fat? Vi er.

Filmglæde og film til folket i almindelighed

PR-udvalget

Udvalget for public relations forsøgertil stadighed at brande DaBUF. Detvar godt nok en god portion frem-medord i en enkelt sætning, men detgælder altså kort sagt om at gøre op-mærksom på filmklubtanken ogklubbernes store arbejde i offentlig-heden og fortælle filmklubber om al-skens tiltag og tanker. På nudanskhedder det vist at opgradere! Opgra-dere til filmglæde, filmforståelse ogfilmformidling. Filmformidling til allebørn og unge uanset adresse og soci-algruppe.

Og det gælder i allerhøjeste grad omat tænke nye tanker, selv om det sombekendt er den vanskeligste disciplini verden.

Men med genlanceringen af tidsskrif-tet Pråsen har DaBUF sendt et sig-nal udad og indad om meningsfyldeog kvalitet. Og netop dette tidsskriftkan præsentere spændende begiven-heder, konkrete arrangementer ogluftige ideer. De sidste er ikke demindst spændende.

Der er skrevet mangt og meget omden etablerede klubvirksomhed medgode 35mm-film i en biografs veleg-nede rammer. Men tiden er måskekommet til også at tænke i andre for-mater og andre visningssteder. Ogmåske kan filmoplevelsen udvidesmed et kreativt arbejde med selv atlave film. I dag er teknikken ingenhindring, og måske kan i hvert faldnogle børnefilmklubber både arbejde

med at se, læse, opleve og forstå ogmed selv at skabe film. Måske skullefilmklubarbejdet udvides med en me-re direkte undervisning i filmfortæl-ling og filmoptagelse? I hvert faldskader det aldrig at dygtiggøre sigsom filmformidler for børn og søgenye veje! DaBUF må til stadighed ar-rangere kurser, kurser og kurser! Og

her kan filmklubfolk opleve at væresammen i et givtigt fællesskab medligesindede. Og få lyst og mod, ideerog råd. Det regnes nemlig ikke nød-vendigvis i almenheden som etadelsmærke at være filmformidler ogfrivillig arbejdskraft, men det burdedet gøre.

Der er ingen tvivl om, at filmforståel-sen, filminteressen og filmglæden sti-ger i takt med, at man selv prøverkræfter med at fortælle i levende bil-leder og oplever mange forskelligar-tede film. Og kunne filmklubber ikkevære givtige kulturholdepladser pågymnasier, skoler, institutioner og for-eninger? DVD-skivernes og projekto-rernes kvalitet bliver bedre og bedrefor hver dag og faktisk findes mangegode børnefilm og filmklassikere kuntilgængelige i dette format. Måske er22

Ulrich Breuning, formand

For frivillige, filmentusiaster og andre fans

figurerer formid-ling af film højt

på ønskelisten

det også ligefrem nødvendigt for bio-grafbaserede klubber at anvendedette format af sidstnævnte grund.Hvem har ikke oplevet at vise enfilmklassiker, hvor filmkopien er såbrugt og slidt, at selv solskinsscenerligner regnvejrsbyger? Det er stadigen dyd at vise film under de bedstebetingelser, men hvis en vigtig film tilen given lejlighed kun findes i et di-gitalt medie, kan beslutningen omindholdets væsentlighed i forhold tilvisningssituationen vel ikke volde dethelt store hovedbrud. Eller hvad?

Sådanne tiltag koster naturligvis kro-ner og ører, og PR-udvalget må vrideog vende alle hjerneceller for at findesponsorer til både små og store ideer.Børnefilmklubber har deres ambas-sadører i nærområdet. Det er også påtide at DaBUF omgiver sig med vel-menende talsmænd.For til syvende og sidst er et børne-filmklubarbejde et spørgsmål om de-mokrati og demokratisk sindelag. Allebørn skal have mulighed for at ople-ve en mangfoldighed af filmfortællin-ger fra den vide verden og få indsigt,blive klogere og stærkere. Det kanske i en børne- og ungdomsfilmklub,og det skal alle gode kræfter hjælpemed til.

Ulrich Breuning

23

Tak for et godt landsseminarLandsseminar 2010Søndag aften efter et landsseminarog et par timers hjemtransport, an-bringer jeg mig gerne i en afslappetposition med en god kop te ved minside og lader tanker og indre billederflyde frit. Der har været år, hvor der erkommet zig zag på billederne oglydsiden har været noget skinger,MEN denne søndag aften var der lut-ter gode billeder og behagelige toner. Fredag dukker op på den indreskærm og kan forunderligt nok pano-rerer mellem de tre workshops, somjeg så levende har fået beskrevet afbegejstrede bestyrelsesmedlemmer,der følte sig vældig inspireret af klub-berne fra hele landet og Luxemburg.Hvor er der mange idéer og velme-nende anbefalinger til DaBUFs frem-

tidige virke blandtalle klubfol-

kene.

Enfanta-

stisk inspi-rerende aften.

Et vigtigt punkt for be-styrelsen var at få afklaret, om klub-berne havde oplevet en forringelse afDaBUFs arbejde i forbindelse med, atLandskonsulenten stoppede pr. 1. au-gust 2009. Der var en klar meldingfra alle tre workshops, at ingen havdemanglet en landskonsulent. Havdeman haft brug for hjælp, var sekreta-riatet eller bestyrelsen trådt til medden nødvendige assistance. Man kun-ne heller ikke spore hverken mangelpå tiltag eller en afmatning af DaBU-

Fs virke, hvilket både var en stor let-telse for bestyrelsen (for hvor skaffervi pengene fra, hvis der er et behov, viskal dække), og også en stor glædeover tilkendegivelsen af, at vi tagerordentligt hånd om DaBUF og klub-berne.Lørdag ruller ind på skærmbilledetmed generalforsamlingen som førsteindtryk. På lydsiden er der en stillemonolog om, hvorvidt alle får sagtdet, de gerne vil, er de, der ikke sigernoget tilfredse, med det der foregår iDaBUF, hvad kan vi gøre for at få fle-

re til at ytre sig, SKAL flere ytre sigeller er deres tilstedeværelse den po-sitive tilkendegivelse, de ønsker at vi-se?Film, filmdebat og fest toner frem.Som altid er DaBUF-folk gode både ifilmdebatter og til at feste. Pråsprisuddelingen til Kaspar Munk var éthøjdepunkt, afsløringen af årets klubHusets børnefilmklub, der har gjorten særlig indsats et andet, og så san-delig også hædringen af to klubfolk;Orla Hansen Birk fra Grenå og Jør-gen Wagner fra Frederikssund, som

hver især har ydet en lang og ener-gisk indsats i hver deres filmklub.Disse tilbageblik får det helt storesmil frem. Alle kastede sig også mediver og viftende hænder, ud i filmmu-sikquizzen som Max Køllert fra Sla-gelse filmklub havde lavet.Søndag toner frem til lyden af filmensvirkemidler, Sille Just Boel ”viste” os,hvordan hun og andre tonemestreved hjælp af lyden kan påvirke voresbevidsthed til at ”se” noget, der ikkeer der, eller fremhæve det, der er derog dermed optimere vores filmople-velse. Også her viste klubfolket inter-esse for at optimere deres viden omfilmmediet gennem en masse spørgs-mål. Thomas Krag bragte nyt med fra spil-lefilms- og kort- og dokumentar -films områderne, nyt fra filmfrontener altid kærkommen hos klubfolk ogviden om, hvad der er i vente, er godtat tage med hjem. Stuntmand Deni Jordan med sin un-ge praktikant sluttede landsseminaretmed et brag, der bogstaveligt rystedesalen. Når man sådan sidder der heltfredeligt i sin sofa og lader weeken-den passere revy, kan det godt rykkelidt i arme og ben, når man genseralt det, der foregik oppe på scenen.Mange klubfolk lod sig kaste ud ihalsbrækkende stunts til glæde og ju-bel, for os der så på.Filmen er ved at løbe ud, lyden stilneraf, og tilbage er en yderst behageligfornemmelse af, at denne weekend,som så mange mennesker har haftindflydelse på (deltagere, arrangørerog gæster), er blevet til netop den in-spiration til det fortsatte klubarbejde,den var tænkt som. Tak til jer alle for et fantastisk lands-seminar.Tina Just Hahn Formand

Den indre film fra landsseminaretspoles igennem.Højdepunkternefår endnu en tur i frem-viseren.

Tilsyneladende er der enighed om afstemningen

Disse smukke unge mennesker…

Indtryk fra et landsseminar Landsseminar 2010Et Landsseminar skal planlægges ogafholdes. Aktivitetsudvalget har selv-sagt meget at beslutte og forholde sigtil:Hvilke arbejdsopgaver skal udføres,hvilke udvalgsmedlemmer er bedst tilhvad, hvordan stabler man et Lands-seminar på benene, hvordan gen-nemskuer man kontrakten medhotellet, hvad skal årets tema være,hvem kan være interessante og rele-vante oplægsholdere, vil de deltage,kan de deltage, har vi råd, hvor læn-

ge skal man vente på svar fra en mu-lig oplægsholder, hvem vil sponseregaven til medlemmerne, hvor mangemedlemmer kommer i år, hvor man-ge workshop-lokaler skal bookes,hvor mange film kan man nå at se iløbet af seminaret, bør der være film-forevisninger alle tre dage, skal deunge tilbydes andet end kaffe i kaffe-pauserne, hvem tager i mod oplægs-holderne, hvordan virker projektoreni den store sal, hvor er nøglen tilworkshop-lokalerne, hvornår skal vi

tjekke ud af værelserne og naturligvis hvordan skal Pråsprismiddagens quizse ud?

Det er som altid en fornøjelse atplanlægge og afvikle Landsseminar!Et puslespil, der inspirerer, udviklerog underholder. En begivenhed, derses frem til.

På gensyn i Silkeborg den 8.-10.april 2011

På vegne af aktivitetsudvalget,Louise Holm Marseen

Hurtige skud fra hoften

om hvordan aktivitetsudvalgets

formand ser enweekend i Silkeborg

Teknikken bliver styret med kyndig hånd

Heldigvis er tiden også til at få grinet med sin egen bestyrelse Programmer nærstuderes, måske kan man inspireres24

Glimt fraLandsseminar

Formand: Tina Just HahnNæstformand: Flemming RiedelKasserer: Lars Steinbach

Forretnings-udvalg: Tina Just Hahn, Flemming Riedel, Lars Steinbach og Mathilde Fruergaard

Aktivitets-udvalg: Louise Holm Marseen (formand), Susanne Rørvig (herunder det og Ulrich Breuningtidligere Festivaludvalg)

Film-udvalg: Kim Bruun (formand) og Tina Just Hahn.Indsuppleret: Hans Peter Mehlsen, Jan Frydensbjerg

og Nynne Jensen. Ulrich Breuning til specielle opgaverDesuden er tilknyttet et antal skribenter.

PR-udvalg: Ulrich Breuning (formand), Kim Bruun,Flemming Riedel, Karen Damm Obel

Indsuppleret: Nynne Jensen

Redaktion Pråsen: Kim Bruun

Ungdoms-udvalg: Mathilde Fruergaard (formand), Karen Damm Obelog Marc Honoré

Indsuppleret: Stine Nielsen Cathrine Brauner, Therese Hinrichsen, Nynne Jensen og Kia Rask

IT-udvalg: Tina Just Hahn (formand),Indsuppleret: Steen Kristiansen og Esge Moos

Internationalt- Tina Just Hahn (formand), Flemming Riedel, udvalg: Susanne Rørvig og& Lotte Kasten

Fokus-udvalg: Susanne Rørvig (formand), Karen Damm Obel, Marc Honoré & Lotte Kasten

Indsuppleret: Anders Kristensen, Kirsten Lund

Jubilæums-udvalg: Flemming Riedel (formand), Tina Just Hahn, Susanne Rørvig og Mathilde Fruergaard

Rep. i EKKO: Flemming Riedel

DFI Kontaktudvalg: Louise Holm Marseen

DFI Rådet for Kort-og Dokumentarfilm Tina Just Hahn

Bestyrelsens konstituering2010/2011

Pr. 8/5-2010

25

Temaet for årets Landsseminar var Filmens Virkemidler.Indslagene spredte sig fra civiliseret samtale mellem to vidende mænd (Kaspar Munkog Ulrich Breuning)over et spændende og givtigt indblik i den lydlige side af filmensvirkelighed (Sille Just Boel)videre til appetitlige forsmag på den kommen tids børne-og ungdomsfilm(Thomas Krag fra DFI) og til et bogstaveligt talt brag af en afslut-ning, hvor tørre tæsk deltes ud til højre og venstre (Deni Jordan med assistent).

Som det ses var humøret højt.

Pråstalen 2010Landsseminar 2010

26

Pråsprisen skal i dag uddeles for 28.gang til en person, der har udført for-tjenstfuldt arbejde med produktionog/eller formidling af billedmedier forbørn og unge.

Dette års Pråsprismodtager er ikke engammel garvet filmmager, men hardog været i gang i mange år. I gym-nasietiden var interessen allerede vaktog vores Pråsprismodtager anskaffedesig et klippebord – så var grunden tilet passioneret filmarbejde lagt.

De fleste filmskabere har i mange årbrugt video som et billigt alternativ tilat optage deres første film med, mennej tak ikke denne Pråsprismodtager.Ægte celluloid var det magiske ord, oghvor får man fat i den slags, når maner en fattig studerende? Man klunsersig til de restlagre af 35 mm ubrugtefilmruller, som reklamebureauerne låinde med.

Årets pråsprismodtager er uddannetpå den alternative filmskole Super16,hvorfra han blev færdig i 2006. Fær-dig blev også kortfilmen Forsvunden,som de fleste nok har set eller hørtom.

I 2008 drog han til Los Angeles for atdeltage i workshops om skuespil oginstruktion med Judith Weston for atudvikle sig som instruktør.

Kortfilmen Forsvunden viser sammenmed to andre kortfilm En lille død fra2005 og Kyss fra 2003 Pråsprismod-tagerens store indlevelse i unge men-neskers liv og følelser. Han forstår atfange de vigtige øjeblikke, der betyder

uendeligt meget for unge menneskerbåde i nuet og i deres fremtid.

Børn og unge kan være svære at ar-bejde med, men vores Pråsprismod-tager forstår at få det ønskede frem ide unge skuespillere. Børn og ungekan også være svære at lave film for,hvis det skal gøres ordentligt, og detskal de ifølge årets Pråsprismodtager.Han mener, det er vigtigt at få fortalthistorierne om det, der foregår i deunges sind og hjerter. Han har udtalt:”Teenagetiden interesserer mig, fordidet er dér, hvor menneskets følelserer stærkest, samtidig med at vi somvoksne rummer parallelle følelser –for eksempel omkring identitetskri-ser”.

Dette års Pråsprismodtager har ogsåudtalt, at der er for meget snak i dedanske spillefilm, selv formår han daogså gennem sit billedsprog at for-tælle sine historier, så de rammer osdybt i hjertekulen.

Det er Pråsprismodtagerens førstespillefilm et godt bevis på. Når manforlader biografens stille mørke,fortsætter stilheden. Ingen sprudlen-de snak og skramlen, nej dyb efter-tænksomhed og en sagte hvisken,mens man prøver at få styr på alt det,som filmen har rørt ved i vores indre.Årets Pråsmodtager 2010 får prisenfor de kortfilm og spillefilmen, somhan har lavet for børne- og unge. Deter film, der gør en forskel, og som

maner til eftertanke både hos ungeog voksne. Prisen skal også ses somen opfordring til at bibringe børne-og ungdomsområdet flere film medlignende indføling i, hvad der rørersig i teenagere.

Danske Børne- og Ungdomsklubberspris, Pråsen 2009, gives med glædetil: Kaspar Munk

Med prisen følger en check på10.000 kr. og en Pråstegning udførtaf Kjeld Veirup.

Tina Just HahnFormand for Danske Børne-

og Ungdomsfilmklubber

En glad og stolt modtager af Pråsen, Kaspar Munk

FILM:Nyt fra sekretariatet

27

Filmen Drengen i den stribede pyja-mas er IKKE tilgængelig på 35mm iden kommende sæson, men kan bo-okes på DVD. Filmene Prop og Bertaog Når Mor kommer hjem er des-værre ikke længere til rådighed.

Husk at filmen Sherlock HolmesKUN kan bookes frem til d. 25/12-2010. I skal altså sætte den på pro-grammet i efteråret, hvis I gerne vilvise den.

Where the wild things are er IKKE tilrådighed i den kommende sæson.Udlejeren har kun én kopi, som alle-rede er så ridset, at de ikke vil værebekendt at leje den ud.

Til gengæld har Scanbox tilbudt Da-BUF, at klubberne kan booke filmenMin bedste fjende (censur: 11 år)fra d. 1/1-2011. Filmen er ikke i ka-taloget, men I kan læse anmeldelseaf filmen på hjemmesiden efter pre-mieren d. 3/6-10. Herefter vil derligeledes være mulighed for at lånefilmen på DVD til gennemsyn. Kon-takt sekretariatet, hvis I er interesse-rede i dette.

I pressematerialet til filmen står derbl.a.: Min bedste fjende er en film,der tør at gå nye veje og som place-rer en effektiv knytnæve i solarplexus hos publikum. Filmen brydermed alle stereotyper fra fortidens”mobbe-film” som generationer afdanskere er opflasket med og skil-drer på gribende vis en barsk magt-kamp mellem børn. Det er en filmom uskyldstab for et dansktween/teen-publikum. Det er lige påog hårdt og det er en film der rusker,ryster og berører. Men det er ogsåen fortælling om dannelsen af iden-titet - om følsomhed og frygtløshed,

om valget mellem at være passiv el-ler proaktiv. Min bedste fjende erkonsekvent udført med et larmendefravær af voksen indblanding. Her eringen kære mor eller velmenendeskolelærere. Som tilskuere er viskræmmende tæt på den magt-kamp, der uundgåeligt må endemed en vinder og en taber.’

Klubberne har hermed fået mulig-hed for at vise danske film om ’mo-bning’ til alle aldersgrupper –Superbror for de ca. 6-10-årige,Min bedste fjende for de ca. 11-14-årige og Hold om mig til de største.

Fra Filmcompagniet har vi fået til-budt filmen Fantastic Mr. Fox fra d.1/1 -2011.

Hav i mente, når I sammensætterjeres program, at næsten intet erumuligt! Har I særlige ønsker til filmog mulighed for at vise dem i andreformater end 35mm, så kontakt os,så skal vi gøre, hvad vi kan! I sidstesæson viste Børnebiffen i Ebeltoftf.eks. filmen Klokkeblomst på DVD– en film der ikke har været tilrådighed længe og i Viborg Børne-og Ungdomsfilmklub, har de vistkortfilmen Lille man’ af Esben Tøn-

nesen (kortfilmvinder i Giffoni i2009) via et link på Esbens hjem-meside! DaBUFs aftale med NordiskFilm Vision giver også mulighed forat vise en lang række film på DVD,som desværre ikke længere (eller al-drig har været) til rådighed på35mm.

Alle bestillinger af Filmpakker fraBØRNEBIFFEN skal foretages viaDet Danske Filminstituts hjemmesi-de.

Husk at skrive tydeligt på jeres bestillinger, om I ønsker film i original version eller med dansk tale i de tilfældehvor muligheden foreligger.

Mht. visninger af film i 3D format, skal I huske inden I bestiller at lave en aftale med biografen. Når dette ergjort, tjekker vi prisen hos udlejeren inden endelig bestilling, da der ikke pt. foreligger en fast pris for visning af3D film. UIP og Walt Disney har netop bekendtgjort, at deres film IKKE kan lejes på 3D.Filmcompagniet vil gerne udleje filmen Avatar i 3D i den kommende sæson.

Sekretariatet

Min bedste fjende Scanbox.

Under redaktionen af nærværendenummer af Pråsen var den ståendevittighed, at forsiden skulle være fraFree Willy (prøv selv at sige dethøjt). Det var lidt langt ude, og forsi-den som den er nu, synes vi funge-rer langt bedre.

Da Free Willy havde premiere formange år siden, lød en udlægning,at filmen med musik af MichaelJackson om en lille dreng og medordet ’willy’ (engelsk slang for man-digt kønsorgan) i titlen måtte leveop til en række forventninger. Altsånoget om voksne suspekte mænd(som Jackson) og en lille dreng. (Foren god ordens skyld vil jeg gernegøre klart, at jeg aldrig troede påbeskyldningerne mod MichaelJackson, æret være hans minde).

På tilsvarende vis og med lige sågod grund (hvis jeg altså har ret imine antagelser om Jacksonsuskyld), kan man som frivillig blivetillagt fordægtige bevæggrunde forsin frivillighed. Formålet med denneudgave af Pråsen har været at giveet andet billede af os frivillige ogvores ikke helt så dunkle motiver.

Som det fremgårinde i bladet

er folksbegrun-

delser for at deltage i det frivilligearbejde med at vise gode film forbørn og unge båret af vidt forskelli-ge grundtanker og antagelser.Måske ville det vise sig, hvis vispurgte mange nok af jer, at I (vi!)alle har helt unikke grunde til atlægge frivilligt arbejde i at gøre denforskel, vi håber, at arbejdet med atvise film til børn og unge betyder.

Hvis jeg skal være helt ærlig har jegaldrig set Free Willy. Ikke fordi jegforestillede mig noget uterligt mel-lem den lille dreng og den store

spækhugger. Heller ikke fordi jeg idet stille protesterede mod udnyttel-sen af dyret eller Jacksons musik.Når jeg tænker nærmere over det, erdet ikke rigtig nogen grund til, atjeg ikke fik den set.

Det samme tror jeg sker for mangeikke-frivillige. Egentlig er de stolteaf den høje grad af frivillighed iDanmark. Hvis muligheden bød sig,ville de måske endda med størstefornøjelse gå ind i det frivillige ar-bejde. Ingen stille protester eller fo-restillinger om uterlighed i den

lokale forening. Blot og bart mangelpå mulighed for at gå ind i det frivil-lige arbejde.

Jeg har en drøm om, at det skalvære anderledes. Muligvis en naivdrøm, der i al sin enkelhed lyder: In-den i enhver dansker er en god fri-villig, som kæmper for at kommeud. Horder af frivillige venter på atblive sluppet fri og komme i gang.Kan vi frem til frivillighedsåret 2011blive enige om et kampråb? Hvisdet lykkes, lover jeg at få set FreeWilly en gang for alle.

Befri en Frivillig!

Kim Bruun

Hvis I gør jeres, lover jegtil gengæld at se filmen

DaBUF, Rosenørns Allé 35, 1 1970 Frederiksberg C

B

Free Willy (Befri Willy)En film jeg aldrig så