Nørrebro Teater / Ravnsborggade 3 / 2200 Kbh. N / www.nbt.dk

BRUG TEATRET I UNDERVISNINGEN

NÅR NØRREBRO TEATER PRÆSENTERER

SVEJK DET KOMISKE EVENTYR OM ALLE TIDERS GODE SOLDAT

Foto: Büro Jantzen

KÆRE UNDERVISER

Nørrebro Teater overlader scenen til en af verdenslitteraturens allerstørste satiriske figurer, når vi torsdag

27. september tager hul på en ny teatersæson fuld af morskab med mening. Forestillingen SVEJK puster

nyt liv i det komiske eventyr om alle tiders gode soldat Svejk – fortællingen om den lille enfoldige mand,

der udfordrer systemet og møder livets absurditeter med det farligste våben af alle: humoren.

KOMPLET IDIOT ELLER UDSPEKULERET FJOLS?

Hundehandleren Svejk har papir på, at han er idiot og aldeles uegnet til kamp Alligevel bliver han sendt

til fronten for at kæmpe i den store krig. Men hvor andre lider og dør under ydmygelserne, går den gode

soldat Svejk tilsyneladende igennem alle uretfærdigheder uden en skramme. Så hvad er han egentlig?

Komplet idiot eller et genialt og udspekuleret fjols?

ET STJERNEHOLD PÅ SCENEN

I titelrollen som Svejk kan du og dine elever møde Rasmus Botoft – også kendt som den ene halvdel af

satiresuccesen Rytteriet. Resten af stjerneholdet på scenen tæller blandt andre Ulla Henningsen, Steen Stig

Lommer, Asger Reher, Tom Jensen og det nye talent Sara Viktoria Bjerregaard i et væld af skiftende roller.

Nørrebro Teater / Ravnsborggade 3 / 2200 Kbh. N / www.nbt.dk

STÆRKE KRÆFTER I KULISSEN

Bag iscenesættelsen står den erfarne instruktør Peter Schrøder, som desuden har oversat og bearbejdet

manuskriptet, der er baseret på den britiske stjernedramatiker Colin Teevans dramatisering af Jaroslav

Haseks berømte roman Den gode soldat Svejks eventyr. Den svenske scenograf Sven Dahlberg har skabt

det overraskende visuelle univers til SVEJK, men multimusikeren og komponisten Fuzzy har nykomponeret

forestillingens 13 sange.

INSPIRATION TIL UNDERVISERE

I forbindelse med SVEJK har Nørrebro Teater udarbejdet vedlagte inspirationsmateriale til undervisere i

udskolingen og/eller gymnasiet. Inspirationsmaterialet kan med fordel indgå i undervisningen både før,

under og efter, at du og dine elever har set forestillingen. Materialet kan desuden hentes elektronisk på

nbt.dk samt hos Skoletjenesten og Materialeplatformen.

På forespørgsel vil det være muligt at få tilsendt uddrag af manuskriptet, ligesom det er muligt at arrangere

en introduktion eller lign. efter aftale med Nørrebro Teater. For yderligere information kontakt venligst

arrangementschef Charlotte Kjær: 52 14 14 30 / charlotte@nbt.dk.

Med venlig hilsen

Nørrebro Teater

1 Nørrebro Teater / Ravnsborggade 3 / 2200 Kbh. N / www.nbt.dk

INSPIRATIONSMATERIALE

HANDLING

Nørrebro Teater puster nyt liv i fortællingen om den lille, enfoldige mand, der udfordrer systemet og møder

livets absurditeter med det farligste våben af alle: humoren.

Hundehandleren Svejk har papir på, at han er idiot og aldeles uegnet til kamp. Alligevel bliver han sendt

til fronten for at kæmpe i den store krig. Men hvor andre lider og dør under ydmygelserne, går den gode

soldat Svejk tilsyneladende igennem alle uretfærdigheder uden en skramme. Så hvad er han egentlig?

Komplet idiot eller et genialt og udspekuleret fjols?

Oplev et stjernehold af skuespillere i Peter Schrøders musikalske iscenesættelse med Rasmus Botoft i

spidsen som Svejk, en af verdenslitteraturens allerstørste komiske figurer.

MEDVIRKENDE Rasmus Botoft, Ulla Henningsen, Steen Stig Lommer, Asger Reher, Tom Jensen, Carsten

Svendsen, Jesper Groth, Emil Bodenhoff-Larsen, Sara Viktoria Bjerregaard

MANUSKRIPT Af Colin Teevan

INSTRUKTION, OVERSÆTTELSE OG BEARBEJDELSE Peter Schrøder

SCENOGRAFI OG KOSTUMER Sven Dahlberg

KOREOGRAF Kasper Ravnhøj

KOMPONIST Fuzzy

SPILLEPERIODE 27. sep. – 17. nov. 2018. Tir-fre kl. 20.00, lør kl. 15.00 og 20.00.

BILLETTER fra 75 kr. pr. stk. ekskl. gebyr ved minimum 6 unge under 25 år kan købes via www.nbt.dk /

www.brugteatret.dk – vi tilbyder samme pris til medfølgende undervisere.

2 Nørrebro Teater / Ravnsborggade 3 / 2200 Kbh. N / www.nbt.dk

JAROSLAV HASEK: DEN GODE SOLDAT SVEJKS EVENTYR

Forestillingen SVEJK på Nørrebro Teater er en

dramatisering af den tjekkiske forfatter Jaroslav

Haseks romanklassiker Den gode soldat Svejks

eventyr. Jaroslav Hasek (1883-1923) var født og

opvokset i Prag, hvor han tidligt gjorde sig bemærket

som humoristisk forfatter. I årene op til 1.

Verdenskrigs start i 1914 bidrog han til en række

venstreorienterede tidsskrifter og fik udgivet en række

bøger, bl.a. novellesamlinger. Under krigen blev

Hasek sendt til Østfronten i den østrig-ungarske hær,

men endte ligesom mange andre landsmænd med at

gå over til den russiske side. I 1920 vendte han hjem,

og inspireret af sine oplevelser i krigen begyndte han

at skrive det store satiriske værk, som skulle

udødeliggøre hans navn: Den gode soldat Svejks

eventyr. Romanen udkom oprindeligt i flere dele

1921-23, men pga. alvorlig sygdom nåede Hasek

aldrig at færdiggøre alle seks planlagte bind. Først

efter hans død blev Den gode soldat Svejks eventyr

samlet til én roman.

Den gode soldat Svejks eventyr er en grotesk

krigsskildring, der på pacifistisk vis ironiserer over

krigen. Den lille naive, snakkesalige hundehandler

Svejk er på én gang dum og snu. Han klarer sig i de

mest utrolige situationer og bliver en stor belastning

for den østrig-ungarske militærmaskine.

I 1924 blev Den gode soldat Svejks eventyr illustreret

af den tjekkiske kunstmaler Josef Lada (1887-1957).

Ladas Svejk-illustrationer gav siden inspiration til

dukkefilmudgaven af fortællingen fra 1954 af den

tjekkiske filminstruktør Jiri Trnka (1912-1969).

Herudover er romanen dramatiseret og filmatiseret

flere gange og desuden oversat til 60 sprog.

Jaroslav Hasek.

En af Josef Ladas illustrationer af Svejk.

3 Nørrebro Teater / Ravnsborggade 3 / 2200 Kbh. N / www.nbt.dk

FORESTILLINGSANALYSE

OPGAVE 1 Inspirationsspørgsmål (før forestillingen)

Hvad kommer du til at tænke på, når du hører titlen SVEJK?

Hvilke historier forestiller du dig, at der vil blive fortalt i

forestillingen? (Handling)

Hvilke temaer forventer du vil blive belyst i forestillingen?

Hvad forventer du dig af forestillingens visuelle udtryk?

(Scenografi og lys)

Hvordan forestiller du dig, at musik og lyd vil indgå i

forestillingen?

Hvilke figurer/karakterer forventer du optræder i forestillingen?

OPGAVE 2 Det beskrivende plan (under og efter forestillingen)

En forestillingsanalyse er en metode til at undersøge, hvordan en

teaterforestilling er bygget op, hvad den indeholder, og hvad den

betyder. Forestillingsanalysen er opbygget i tre planer: et beskrivende plan, et fortolkende plan og et

perspektiverende plan, der skal hjælpe tilskueren til at iagttage og forstå en forestillings DNA. Derfor er

det vigtigt, at du er meget opmærksom, når du ser forestillingen. Du skal bl.a. lægge mærke til selve teatret

og teaterrummet, scenografi, rekvisitter, lys, lyd, karakterer og spillestil(e). Som professor i teatervidenskab

Michael Eigtved skriver, så betyder alt i en forestilling noget, og der er derfor ikke noget, som bare er der

eller kan betragtes som ligegyldigt. Alt kan analyseres.1

Sæt jer sammen to og to og besvar i fællesskab nedenstående arbejdsspørgsmål. Husk at tage noter, I skal

bruge dem igen i opgave 3.

Sted og rum

Noget af det første, I som publikum bliver bevidst om og oplever, inden I ser en forestilling, er selve stedet

og rummet, hvor forestillingen finder sted. Dette sted, f.eks. et teater, kan altså have en betydning og en

medskabende kraft i forhold til den forestilling, I skal se.

Hvordan definerer Nørrebro Teater sig selv som teater? http://www.nbt.dk/om-os/

Hvilken betydning har teatrets kunstneriske profil i forhold til jeres forventninger til SVEJK? Levede

forestillingen op til disse forventninger?

Beskriv scenerummet: Er rummet stort, lille, mørkt, lyst eller andet? Hvordan er publikum placeret

i rummet?

Kan scenerummet defineres som klassisk, eller brydes der med traditionerne? Beskriv hvordan.

1 Eigtved, Michael: Forestillingsanalyse – en introduktion. Samfundslitteratur. 1. udgave, 2. oplag 2010.

4 Nørrebro Teater / Ravnsborggade 3 / 2200 Kbh. N / www.nbt.dk

Scenografi, lyd og lys

Scenografien er det rum, som scenografen skaber til forestillingen. Scenografien spiller en stor rolle, og

sammen med lys og kostumer er scenografien en væsentlig del af det visuelle udtryk samtidig med, at den

også kan være medfortællende i forhold til forestillingens handling. Lyd og lys spiller også en stor rolle i

forestillingens samlede udtryk, da det er lysets og lydens opgave at forstærke scenografien og de rumlige

handlinger, så de påvirker tilskuerens sindsstemninger og sanser og skaber associationer.

Hvordan ser scenografien ud? (Farver, materialer, rekvisitter, kostumer)

Hvad tilfører det til forestillingen, at scenografien er, som den er?

I forestillingen bliver der brugt forskellige rekvisitter – hvilke har særlig stor betydning?

Beskriv samspillet mellem rummet, scenografien og skuespillernes handlinger. Hvilket udtryk giver

det, og hvordan fungerer det?

I hvilke scener gjorde lyset indtryk på dig?

Hvilke forskellige stemninger er lyset og lyden med til at skabe i forestillingen? (Stemmer, effektlyde,

reallyde, musik osv.)

Hvilken rolle spiller skærmen (projektionen) på scenen? Hvad bidrager den med?

Hvordan tror I, det ville være, hvis scenografien ikke bestod af dette abstrakte rum, hvor rekvisitterne

kører op og ned og frem og tilbage på skinner? Hvad hvis rummet i stedet fremstod mere

naturalistisk?

Karakterer og spillestil

Noget af det helt centrale ved en teaterforestilling er skuespillerens krop og handlinger på scenen, når

han/hun spiller en karakter. Det er skuespillerens bevægelser i samspil med scenografien, lys og lyd, der

bærer betydningen frem. Skuespilleren agerer og bevæger sig i forhold til rummet og sine medspillere samt

håndterer rekvisitter. Når karakteren handler, fortæller han/hun om sine relationer til rum og medspillere.

Flere af skuespillerne spiller mange forskellige karakterer. Hvilke forskellige karakterer møder vi?

Hvordan ser de ud? Hvordan er deres kropssprog, stemmebrug, gestik (arm- og håndbevægelser)

og mimik (ansigtsbevægelser)?

Karaktererne har i forestillingen tjekkiske navne, hvilken betydning er det med til at skabe?

Beskriv Rasmus Botofts spillestil som karakteren Svejk. Hvad kendetegner Svejk? Er han dum, eller

er han genial? Hvorfor?

Hvilken rolle spiller publikum? Hvordan påvirker publikum forestillingen og omvendt?

Det fortolkende plan

At fortolke er en del af en helhedsundersøgelse, hvor man veksler mellem at søge at forstå den overordnede

mening og at undersøge mindre dele af en forestilling for derved igen at kunne sige mere om forestillingen

som helhed. En fortolkning er altså et forsøg på at finde ud af alt det, der sker på scenen, tilsammen er et

udtryk for – hvilke temaer behandler forestillingen.

Tematik

Hvad handler forestillingen om?

Hvad er historiens plot/konflikt?

5 Nørrebro Teater / Ravnsborggade 3 / 2200 Kbh. N / www.nbt.dk

Hvilke tematikker findes i forestillingen?

Fortolk en scene:

I en af forestillingens sidste scener befinder Svejk og Lukas sig på slagmarken i et udbombet

landskab, mens de taler sammen om lidt af hvert. Undersøg hvilke tematikker der kommer til udtryk

i denne scene og hvordan. OBS: Scenen er vedlagt fra s. 11.

Det perspektiverende plan

På et perspektiverende plan sætter man sin analyse og fortolkning af forestillingen ind i en større kulturel

og social sammenhæng. Man skal altså undersøge forestillingen som et udtryk for noget, der er på spil i

samfundet og en måde at nærme sig sin egen tid på.

Perspektivering

Hvad fik forestillingen jer til at tænke over?

Hvorfor tror I, at Nørrebro Teater har valgt at opsætte en komedie som SVEJK?

Hvilken mening/budskab får I ud af forestillingen?

Hvordan kan SVEJK spejles i forhold til det samfund, vi lever i? Er den relevant for vores samtid?

Tag evt. udgangspunkt i vedlagte scene fra forrige opgave (s. 11) samt følgende artikler:

Inspirerende artikler til ovenstående spørgsmål

- https://videnskab.dk/kultur-samfund/verden-bliver-aldrig-fredelig-og-fri

- https://faktalink.dk/titelliste/flygtninge

- https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/syriske-kristne-fejrer-flot-jul-i-udbombet-betonjungle

- https://jyllands-posten.dk/kultur/film/ECE7801282/Hvem-har-det-bedste-liv---de-kloge-eller-de-

dumme/

- https://www.b.dk/livsstil/foelelser-fremfor-fornuft

Kilder til ovenstående analysemetode og -tilgange:

Eigtved, Michael: Forestillingsanalyse – en introduktion. Samfundslitteratur. 1. udgave, 2. oplag 2010.

Sørensen, Karen: Dramatik – en grundbog. Systime A/S. 1. udgave, 1. oplag 2008.

En af Josef Ladas illustrationer af Svejk.

6 Nørrebro Teater / Ravnsborggade 3 / 2200 Kbh. N / www.nbt.dk

TEATERANMELDELSE

OPGAVE 3 Teater – hvad synes du?

Når I har set en teaterforestilling, vil den forhåbentlig altid efterlade en eller anden form for indtryk. Dette

indtryk kan være enten positivt eller negativt – eller begge dele. Jeres mening om forestillingen kommer

oftest til udtryk, når I taler med vennerne efter forestillingen, i diskussionsfora, på teaterwebsider eller i en

anden sammenhæng. For bedre at kunne sætte ord på det indtryk og de meninger, I har om forestillingen,

er det en god ide at formulere det på skrift, f.eks. ved at skrive en teateranmeldelse. Dette kræver overblik,

evne til at gennemskue sammenhænge og til at strukturere en argumentation. At skrive en teateranmeldelse

er langt mere og andet end blot at give udtryk for jeres umiddelbare mening. Anmeldelsen er en

selvstændig genre med en række karakteristika og uskrevne regler, som man kan vælge at overholde eller

bevidst bryde.

Anmeldelse

I denne opgave skal du skrive en anmeldelse af SVEJK. En anmeldelse er din personlige mening og

vurdering af f.eks. en bog, en film, en koncert eller en teaterforestilling. Du skal se din anmeldelse som en

form for ’brugervejledning’, der skal hjælpe andre med at finde ud af, om de skal gå i teatret og se SVEJK

eller ej. Det er derfor vigtigt, at du begrunder dine meninger med gode argumenter, uanset om du kunne

lide forestillingen eller ej. Start med at læse følgende råd:

Lav en god overskrift, der opsummerer det, du skriver i anmeldelsen på en præcis og fængende

måde.

De første linjer er vigtige. Bliver læseren ikke fanget med det samme, er det ikke sikkert, at

vedkommende har lyst til at læse videre. Hav gerne en let og sjov tone, som kan medvirke til at

fastholde læserens interesse.

Din anmeldelse skal bl.a. indeholde resumé og eksempler fra handlingen. Det er vigtigt, at du har

de mest relevante informationer med, men samtidig ikke afslører for meget (for hvem gider kende

slutningen på en forestilling på forhånd?)

Hvad synes du? Din holdning skal fremstå klart i anmeldelsen. Det er selve vurderingen, der

adskiller en anmeldelse fra et resumé, så derfor skal du være personlig i din anmeldelse, men pas

på med ikke at blive det i sproget ved at komme til at bruge slang og talesprog.

Lav en faktaboks med de oplysninger der ikke er plads til i selve anmeldelsen. Det kan være

forestillingens spilleperiode, instruktørens navn, skuespillernes navne etc. Informationerne kan

findes her: https://www.nbt.dk/forestillinger/svejk/

Sæt meget gerne et billede ind i din anmeldelse – husk billedtekst og kreditering af fotografen.

Fotos til forestillingen kan downloades her: http://nbt.dk/presse/

Nu er du lige straks klar til at skrive din anmeldelse. Læs dine noter fra forestillingsanalysen igennem igen

og besvar arbejdsspørgsmålene på næste side, hvorefter du er klar til at skrive. Som inspiration til hvordan

du kan opstille og skrive en anmeldelse, kan du gå ind på Den 4. Væg eller Ungt Teaterblod og læse et

par af deres anmeldelser.

7 Nørrebro Teater / Ravnsborggade 3 / 2200 Kbh. N / www.nbt.dk

Arbejdsspørgsmål til anmeldelse af SVEJK:

Hvad handler SVEJK om?

Hvad var godt ved forestillingen? Hvad var ikke så godt?

Hvilke øjeblikke i forestillingen gjorde særligt indtryk på dig? Positivt eller negativt?

Hvad var forestillingens budskab? Var budskabet klart?

Vil du anbefale andre at se forestillingen? Hvorfor eller hvorfor ikke?

8 Nørrebro Teater / Ravnsborggade 3 / 2200 Kbh. N / www.nbt.dk

ANTIHELT

OPGAVE 4 Svejk – en uheroisk helt

En antihelt er en central person i en roman, film eller et drama, der ikke lever op til de almindelige

forestillinger, vi har om en helt. Traditionelt forbinder vi en helt med egenskaber som mod, styrke,

handlekraft, god moral osv. En antihelt mangler disse heroiske træk, han er ofte handlingslammet

og gør gerne grin med det heltebegreb, vi normalt kender.2 Svejk er netop en antihelt, da han

som hovedperson bevidst undgår at gøre sin pligt i krigen. Samtidig udstiller han krigens væsen,

bl.a. gennem sine mange satiriske anekdoter. Eksempler på andre antihelte er Marvel-figuren

Deadpool, superskurkene fra filmen Suicide Squad, Frank Hvam fra Klovn og Egon Olsen fra

Olsen-banden. Sæt jer to og to og besvar følgende spørgsmål. Tal efterfølgende om jeres svar i

plenum i klassen.

Beskriv Svejks antihelte-træk. Hvad gør ham til en antihelt og hvorfor?

Hvilken betydning har det, at Svejk er en antihelt? Holder man af ham, eller er man imod

ham?

Hvilken betydning ville det have for historien, hvis Svejk i stedet var en klassisk helt?

Hvorfor?

Kan I komme med flere eksempler på antihelte, som I kender fra film, teater og litteratur?

Hvorfor er de antihelte?

2 Politikens Teaterleksikon. Redaktion Alette Scavenius. Gyldendal 2007 http://denstoredanske.dk/Gyldendals_Teaterleksikon/Begreber/antihelt https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=antihelt&tab=for

9 Nørrebro Teater / Ravnsborggade 3 / 2200 Kbh. N / www.nbt.dk

REMEDIERING

OPGAVE 5 Remediering – fra roman til teater

At remediere betyder at genbruge eller

overføre elementer fra ét medie til et andet og

findes inden for alle kunstarter. Det kan f.eks.

være at bearbejde en tv-serie til et teaterstykke

eller et eventyr til en popsang. Det kan også

bare være enkelte elementer, der bliver

genbrugt i et andet medie, f.eks. en

tegneseriefigur, der dukker op i et kunstmaleri.

En stor del af de videoer som findes på

YouTube genbruger klip fra f.eks. film, tv eller

computerspil, og derfor er det også en form

for remediering.

Fænomenet er langt fra nyt, men inden for teatret har det bredt sig siden 1990’erne, hvor man begyndte

at skæve til andre medier som film, tv og litteratur. En del af de tekster, der bliver opført på teatrene landet

over, er derfor ikke traditionelt skrevne dramaer, men består af et alsidigt spænd af musikdramatik, doku-

teater, konceptteater samt dramatiseringer af litteratur og film. Denne udvikling hænger sammen med den

proces, der siden 1970’erne har fundet sted inden for teatret, som man kalder for det postdramatiske

teater. Det postdramatiske teater dækker over, at tekstbegrebet er blevet udvidet, og at det traditionelle

drama har mistet sin forrang i forhold til andre typer af tekster.

Forestillingen SVEJK er netop en remediering af Jaroslav Haseks roman Den gode soldat Svejks eventyr.

Først er den blevet dramatiseret af den irske dramatiker Colin Teevan og nu oversat, bearbejdet og

iscenesat på Nørrebro Teater af instruktør Peter Schrøder. I det øvrige teaterlandskab er tendensen den

samme: man ser næsten ikke et eneste teaterrepertoire uden en dramatisering af en roman på plakaten.

”Hvad skal alle de romaner i teatret? ”, spurgte Politikens teaterredaktør og -anmelder, Monna Dithmer,

sig selv i en artikel i avisen i 2014. Tendensen omkring remedieringen af romanen begrunder Monna

Dithmer med, at der findes en kæmpe fordel ved at invitere romanklassikere eller et nyt forfatterscoop ind

på scenen, da man både sikrer sig nyt stof og får noget allerede kendt og afprøvet i spil. Hun understreger

videre, at tendensen ikke er et udtryk for fantasiløs kassetænkning, men snarere er en gængs praksis for

enhver kunstproduktion i dag, der bærer præg af genbrug og remix.

10 Nørrebro Teater / Ravnsborggade 3 / 2200 Kbh. N / www.nbt.dk

I de følgende opgaver skal I arbejde med den måde, hvorpå Peter Schrøder har remedieret Den gode

soldat Svejk eventyr til teaterscenen. Gå sammen to og to og læs via følgende link 1. del af romanen kaldet

”Bag fronten”:

https://books.google.dk/books?id=4m1hDwAAQBAJ&printsec=frontcover&hl=da&source=gbs_ge_su

mmary_r&cad=0#v=onepage&q&f=false

Beskriv hvordan 1. del blev iscenesat i teaterforestillingen. Hvad er lavet om? Hvad går igen?

Hvordan ser Svejk ud i forestillingen sammenlignet med Josef Ladas illustrationer? Her kan I

sammenligne med de forskellige billeder, som indgår i dette undervisningsmateriale (s. 2, 5 og 7).

I romanen befinder Svejk sig mange forskellige steder og kommer vidt omkring. Hvordan har man

løst dette på scenen? Hvordan bevæger figurerne sig fra sted til sted – fra lokation til lokation?

Billede af Svejk fra dukkefilmudgaven (1954) af den tjekkiske filminstruktør Jiri Trnka.

11 Nørrebro Teater / Ravnsborggade 3 / 2200 Kbh. N / www.nbt.dk

FORTOLK EN SCENE Se spørgsmålene hertil under opgaven ’Det fortolkende plan’ på side 4-5.

SVEJK, SCENE 18:

EN DELINGSFØRER:

Til den galiciske grænse! Fremad march! Fremad march, I skiderikker!

Skift af bagprojektion: Flygtninge på vej gennem udbombet landskab (evt. film).

Lys og lyd: Røg og krigslarm.

Ud af røgdisen dukker Lukas og Svejk op. Lukas slæber en hestesaddel efter sig. SVEJK bærer hans taske.

De går side om side langsomt frem mod forscenen, mens røgen og krigslarmen fylder scenen.

SVEJK:

Det er meget fordelagtigt for bønderne, når deres marker dækkes af støvet fra et helt regiment, Løjtnant

Lukas. Da jeg aftjente min værnepligt, var der en løjtnant, der hed Vanek. Når soldaterne som

sædvanligt klagede over, at deres rationer var uspiselige, sagde han altid: ”Hvad tror I det her, det er?

En delikatessebutik!? I krigstider, der klager den jord du skal begraves i ikke over dig. Den går heller ikke

op i, hvad du spiste, før du døde. Jorden får dig til at gå i forrådnelse og sluger dig med støvler og det

hele. Men bare rolig, folkens, der er ikke noget der forsvinder for evigt. Op af den jord, som du bliver

begravet i, vil der vokse korn, som kan brødføde nye soldater, som vil klage over deres rationer, for så at

dø og gøde jorden på ny.” Sådan sagde han altid. Er De stadig vred på mig på grund af den lille

misforståelse i Budapest? Eller på grund af det med Dub? Det var virkelig ikke min mening, at han skulle

gå hen og få kolera fra den rustne pumpe.

LUKAS:

Jeg giver ikke fem flade ører for Dub. Han var et lortehoved. Han var selv ude om det. Og det var ikke

din skyld, han fik kolera. Det fik han, fordi lægen stillede en forkert diagnose. I virkeligheden havde han

dysenteri, men lægen sendte ham til en kolera afdeling, hvor han så fik kolera.

SVEJK:

Det er jeg glad for at høre, hr. Løjtnant. Det vil jeg nemlig nødig have på min samvittighed. Melder, hr.

Løjtnant, hvorfor er De så nedtrykt?

LUKAS:

Sig mig, er du blind? Se dig omkring … se på dalen her, én stor levret, blodig masse …

SVEJK:

12 Nørrebro Teater / Ravnsborggade 3 / 2200 Kbh. N / www.nbt.dk

Melder, hr. Løjtnant, det er som om en hær af kæmpestore muldvarpe har gravet hele natten … og prøv

at se … der … i det der træ, Løjtnant Lukas … der hænger en østrigsk støvle. Der er stadigvæk et

skinneben i den.

LUKAS:

Den ene slagmark efter den anden fyldt med navnløse hvide kors på sønderskudte bakker.

SVEJK:

Der er godt nok forskel på det her og så Prag.

LUKAS:

Hvor stor en idiot kan man være?! Nej, lad være med at svare på det. Fortæl mig en af dine historier,

Svejk.

Bagprojektionen skifter til noget som kan understøtte ”det store, uendelige intet”.

SVEJK:

Er De sikker på det, hr. Løjtnant?

LUKAS:

Ja, Svejk. Vil du ikke nok?

SVEJK:

Godt. Jeg kender en kort en om en kvindelig postmester fra Milevsko. Jeg kom til at tænke på hende for

et øjeblik siden, da De bad mig om at se mig omkring, selv om jeg ikke, om det så gjaldt mit liv, kan

fatte hvorfor jeg lige tænkte på hende.

LUKAS:

Svejk, nu vrøvler du igen.

SVEJK:

Melder, hr. Løjtnant. De har fuldstændig ret. Historien er virkelig noget forfærdeligt vrøvl. Faktisk har jeg

ikke den ringeste anelse om, hvordan jeg kan have fået sådan noget vrøvl ind i mit hoved. Det må være

på grund af min naturlige idioti. Nå, ved det sidste togstop faldt kokken stangberuset ned i en grøft efter

at have drukket den sidste flaske madsherry. Han råbte nede fra grøften: ”Mennesket er forudbestemt til

at kende sandheden, så han med sin sjæl kan regere i harmoni med universet ” Da vi prøvede at løfte

ham op, bed og kradsede han som en vildkat …

LUKAS:

Men for fanden, Svejk … hvad var der med hende den kvindelige postmester?

SVEJK:

Melder, hr. Løjtnant, undskyld, hende havde jeg glemt. Hun var et godt menneske og udførte sine pligter

på postkontoret til ug, men hun led af den vrangforestilling, at Gud og hvermand forfulgte hende. Så

13 Nørrebro Teater / Ravnsborggade 3 / 2200 Kbh. N / www.nbt.dk

hver aften, når hun havde lukket for posthuset, gik hun direkte til politiet med en liste over alle, som

havde forfulgt hende den dag. Den, der forfulgte hende mest, var sognepræsten, som hun påstod havde

uartige hensigter med hende, men overbetjenten vidste, at den omtalte præst havde upassende hensigter

med hans niece, og bad derfor den kvindelige postmester om at gå ad helvede til og holde op med at

irritere ham. Men tror du ikke, at hun, den dumme ko, angav overbetjenten for at stå i ledtog med

præsten og for at hjælpe ham i hans upassende hensigter overfor hende. Hun blev så undersøgt af en

lægekommissær, som kom frem til den konklusion, at hun var skrupskør, og det endte med, at hun blev

dømt uegnet til statslig tjeneste.

LUKAS:

Du gode Gud, det er den værste historie, du nogensinde har fortalt.

SVEJK:

Melder, hr. Løjtnant, jeg advarede Dem jo om, at det var noget værre vrøvl.

LUKAS:

Du lader perler af visdom falde ud af dine hænder, som vandet gennemstrømmer en si!

SVEJK:

Ikke alle kan være kloge, hr. Løjtnant. Der er også nødt til at være dumme mennesker. Hvis alle

mennesker var kloge, så ville der være så meget fornuft i verden, at det ville gøre os alle sammen skøre i

hovedet.

LUKAS:

Hvorfor har jeg overhovedet behov for at tale med dig, Svejk? Jeg burde vide bedre.

SVEJK:

Melder, hr. Løjtnant, det er et spørgsmål om vane. Det er, fordi vi har kendt hinanden så længe, og vi

har gennemgået så meget sammen. Og når vi er stødt på vanskeligheder, så har det bare været sort

uheld. Der er ikke noget, der kan gøre mig så glad, som at være Dem behjælpelig.

Pause. Fjern krigstummel.

LUKAS:

Er du slet ikke bange, Svejk?

SVEJK:

Bange for hvad, hr. Løjtnant?

LUKAS:

Det her, Svejk.

SVEJK:

Som jeg sagde, så er det jo noget andet end Prag, hr. Løjtnant.

14 Nørrebro Teater / Ravnsborggade 3 / 2200 Kbh. N / www.nbt.dk

LUKAS:

Noget andet?! Det er et mareridt. Kaos. Det er verdens undergang.

SVEJK:

Er det, løjtnant Lukas?

LUKAS:

Måske er du alligevel ikke så stor en idiot, når alt kommer til alt …

SVEJK:

Jo, melder hr. Løjtnant, det er jeg …

LUKAS:

Måske er det din måde at overleve … alt det her … på … hører intet ondt, ser intet ondt …

SVEJK:

Hvis sandheden skal frem, hr. Løjtnant, så er jeg ikke sikker på, hvordan jeg overhovedet overlever.

LUKAS:

Har du nogensinde været forelsket, Svejk?

SVEJK:

Melder, hr. Løjtnant … der var engang en kvinde …

LUKAS:

Elskede du hende? Elskede hun dig?

SVEJK:

Det var mens jeg var i tjenesten. Hun skrev engang et brev til mig. Jeg har det her. Jeg har det altid på

mig.

LUKAS:

Lad os høre det, Svejk.

SVEJK:

Din kraftidiot! Din satans, forbandede kraftidiot! Korporal Kriz har været i Prag på orlov. Vi dansede

sammen på U Kocanu, og han fortalte mig, at han havde set dig på Den Glade Frø sammen med en

eller anden dulle. Det er helt slut med os to. Din Eks, Bozena. PS: Korporal Kriz ved det hele, så når han

kommer tilbage til lejren, vil han personligt smadre dit fjæs, for det har jeg nemlig bedt ham om, din

forbandede møghund!

Pause. Fjern krigstummel.

15 Nørrebro Teater / Ravnsborggade 3 / 2200 Kbh. N / www.nbt.dk

LUKAS:

Jeg er bange, Svejk.

SVEJK:

Jeg er Deres oppasser, Løjtnant Lukas. Jeg skal nok passe på Dem.

(synger)

I NATTENS MØRKESTE TIME

NÅR HELE VERDEN SOVER TRYGT

HVISKER MIN ELSKEDE I MIT ØRE

DET ER TID TIL AT UDSKYDE AL DIN FRYGT

HOLD OM MIG

HOLD OM MIG

LUKAS:

Se på mig, Svejk.

SVEJK:

Javel, løjtnant Lukas.

LUKAS:

For allersidste gang: Vil du ikke nok se at få det åndssvage udtryk tørret af fjæset, Svejk?

SVEJK:

Melder hr, Løjtnant. Nej, det vil jeg ikke.

ET SOLDATERKOR: (høres)

OG I ET VARMT FAVNTAG

KYSSER HUN MIT VÅDE ANSIGT

NATTEN KAN IKKE SE MINE TÅRER

DET ER TID TIL AT UDSKYDE AL DIN FRYGT

HOLD OM MIG

HOLD OM MIG

I NATTENS MØRKESTE TIME

NÅR HELE VERDEN SOVER TRYGT.

Mens sangen fortsætter, bliver der mørkt på scenen, som fyldes med røg. Lyden af geværild,

eksploderende granater, der lyder råb, brøl og skrig med stigende styrke. Sangen bliver efterhånden

overdøvet af kamptummel. Så dæmpes det hele. Ud af tågen kommer Svejk.

SVEJK:

16 Nørrebro Teater / Ravnsborggade 3 / 2200 Kbh. N / www.nbt.dk

Melder, Løjtnant Lukas, her er jeg. Løjtnant Lukas? Der var en masse larm og en masse røg, og jeg

mistede Dem af syne og så ikke, hvad der skete med Dem … Løjtnant Lukas … det er mig … Svejk. Hvor

er De, hr. Løjtnant?