Hvordan forst¥r vi udviklingen i samfundet? - .Hvordan forst¥r vi udviklingen i samfundet? ved

  • View
    213

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of Hvordan forst¥r vi udviklingen i samfundet? - .Hvordan forst¥r vi udviklingen i samfundet?...

  • Hvordan forstr vi udviklingen i samfundet?

    ved cand. scient. pol. KonsulentPeter Gorm LarsenIndehaver af firmaetwww.policy.dk

  • Disposition

    Samfundet det abstrakteUdviklingenEn beskrivelse af det danske samfundFremtidens danske samfund - udfordringerOrganiseringen af det danske velfrdssamfund

    Individet det konkreteGenerationerKlasserLivsformerLivsstile

  • Udviklingen i samfundet

    Hvad er udvikling?Udvikling p hvilket omrde?Udvikling (ndring) i forhold til hvad?Hvorfor forst udviklingen?Er der mange udviklinger - i hvilke retninger? Hvor sidder motoren hvad er drivkrften?Er udviklingen god?

  • Arbejdssprgsml

    Hvem bestemmer udviklingen?Gr I?Er udvikling godt?Skal vi blot flge med?Flger I med som siv der bjer i vinden?Hvad med personlig udvikling?

  • Udviklingen i samfundet

    Udviklingen filosofiskhistoriskkonomiskpolitiskkultureltdemografisk

    Hvem har indflydelse p udviklingen?

  • Folketal ved folketllingerne i Danmark

    Kilde: Statistisk rbog 2001, Danmarks Statistik.

  • Folketal ved folketllingerne i Danmark

    Befolkningsudviklingen i Danmark

    0

    1000000

    2000000

    3000000

    4000000

    5000000

    6000000

    1769

    1801

    1850

    1870

    1890

    1911

    1921

    1940

    1960

    1980

    1990

    2000

    Danskere

    Kilde: Statistisk rbog 2001, Danmarks Statistik.

  • Folketal i byer og landdistrikter

    Kilde: Statistisk rbog 2001, Danmarks Statistik.

  • Den materialistiske historieopfattelse

    Kilde: Jacob Gravers Srensen (1982): Nyhedsformidling, Systime

  • Udviklingen i samfundet

    Kilde: Jacob Gravers Srensen (1982): Nyhedsformidling, Systime

  • Samfundsudviklingen

    Landbrugs-, industri-, videns- og informationssamfund Globalisering og hrd konkurrenceForandringer og kaosInformationsteknologiEksplosion af viden og stjInformation og viden forldes hurtigt

  • Globalisering - glokaliseringOplevelse af tilknytning til lokalomrdet Pct.

    0

    10

    20

    30

    40

    50

    60

    Lokalomrdet Egnen Mit land Europa Verden

    Omrde

    Proc

    ent 1981

    19901999

    Kilde: Peter Gundelach (red.)(2002): Danskernes vrdier 1981-1999, Hans Reitzels Forlag.

  • Samfundsudviklingen

    Vi str midt i en forandring, der er lige s omfattende, som daDanmark gik fra landbrugs- til industrisamfundet. Nu skerndringerne bare meget hurtigere.

    Danmark har store chancer for at klare sig godt, hvis vi satser rigtigt. For det er mennesker, der tller. Menneskers fantasi, kreativitet ogviden dygtighed kort sagt.

    Jeg vil gerne have et Danmark, der ganske enkelt er verdens bedsteIT-nation. Det er ikke en umulig drm. Det betyder, at alle danskereskal have adgang til Internet og mulighed for en e-mailadresse.

    Den offentlige sektor skal vre med helt fremme med anvendelsen afcomputere og informationsteknik. Der er meget at tage fat p. Dethandler om uddannelse for alle, og det skal starte i Folkeskolen.

  • Samfundsudviklingen

    Kilde:Lars Qvortrup(1998): Det hyperkomplekse samfund - 14 fortllinger om informationssamfundet forlaget Gyldendal.

  • Samfundsudviklingen

    Kilde:Lars Qvortrup(1998): Det hyperkomplekse samfund - 14 fortllinger om informationssamfundet forlaget Gyldendal.

  • Sekularisering?Giver folkekirken svar p menneskets ndelige

    behov? Pct.

    0

    10

    20

    30

    40

    50

    60

    Ja Ved ikke Nej

    Proc

    ent 1981

    19901999

    Kilde: Peter Gundelach (red.)(2002): Danskernes vrdier 1981-1999, Hans Reitzels Forlag.

  • Andel med en erhvervskompetencegivende uddannelse blandt de 30 til 69 rige 2000

    Kilde: Statistisk rbog 2001, Danmarks Statistik.

  • Samfundsudviklingen

    Kilde:Lars Qvortrup(1998): Det hyperkomplekse samfund - 14 fortllinger om informationssamfundet forlaget Gyldendal.

  • Fra Det Digitale Danmark

    Kreativitet og initiativ, evne til omstilling ogsamarbejde og til at overskue, sortere ogkoncentrere store mngder af information erstrkt p vej til at blive de mest efterspurgtekvalifikationer - ved siden af en strk faglighed.Samtidig udfordrer netvrkssamfundetborgernes evner til at forholde sig kritisk ogaktivt til de mange nye muligheder".

    Kilde:http://www.videnskabsministeriet.dk/cgi-bin/doc-show.cgi?doc_id=19166&leftmenu=PUBLIKATIONER

    http://www.videnskabsministeriet.dk/cgi-bin/doc-show.cgi?doc_id=19166&leftmenu=PUBLIKATIONERhttp://www.videnskabsministeriet.dk/cgi-bin/doc-show.cgi?doc_id=19166&leftmenu=PUBLIKATIONER

  • Rokkans trekant

    Kilde: Jrgen Elklit (1984): "Det klassiske danske partisystem bliver til", pp. 21-38 i Valg og vlgeradfrd - studier i dansk politik, redigeret af Jrgen Elklit og Ole Tonsgaard, forlaget Politica.

  • Rokkans modstninger

    Kilde: Jrgen Goul Andersen (1995): Politik og samfund i forandring, 3.udgave, forlaget Columbus.

  • Kapitalistisk industrisamfunds hovedmodstninger

    Kilde: Jrgen Goul Andersen (1995): Politik og samfund i forandring, 3.udgave, forlaget Columbus.

  • Stemmeandele arbejderpartier (Socialdemokratiet, SF m.fl.), centrum og samlede hjreflj (V, K, Uafhngige, Fremskridtsparti, Dansk Folkeparti m.fl.)

    Kilde: Gregers Friisberg, Dansk politik og konomi: http://www.samfundsfag.dk/Danskpol-ok/Index.htm

  • Socialdemokratiets og Venstres stemmeandele ved folketingsvalg 1901-2001

    Kilde: Gregers Friisberg, Dansk politik og konomi: http://www.samfundsfag.dk/Danskpol-ok/Index.htm

  • Venstre og hjre

    Kilde: Gregers Friisberg, Dansk politik og konomi: http://www.samfundsfag.dk/Danskpol-ok/Index.htm

  • Udviklingen i sammenhnge mellem vrdier og baggrundsvariabler

    Kilde: Peter Gundelach (red.)(2002): Danskernes vrdier 1981-1999, Hans Reitzels Forlag.

  • Det politiske system

    Kilde: Johannes Andersen (1995): Samfundet som oplevelse - en grundbog i sociale uligheder og politik i Danmark, 2. udgave, forlaget Systime.

  • Det traditionelle politiske system

    Kilde: Johannes Andersen (1995): Samfundet som oplevelse - en grundbog i sociale uligheder og politik i Danmark, 2. udgave, forlaget Systime.

  • Partimedlemskab - alder

    Kilde: Kilde: For 1971 1990: Andersen et al 1993: Medborgerskab. Demokrati og deltagelse. Forlaget Systime, side 55 (kap 3). For 2000: Medborgerundersgelsen 2000, Mette Tobiasen, AUC.

    Variationer i partimedlemskab. Andel medlemmer i pct.

    0

    5

    10

    15

    20

    25

    30

    1971 1979 1990 2000

    20-29 r30-39 r40-49 r50-59 r60-69 r70+ r

  • Partimedlemskab uddannelse og kn

    Kilde: Kilde: For 1971 1990: Andersen et al 1993: Medborgerskab. Demokrati og deltagelse. Forlaget Systime, side 55 (kap 3). For 2000: Medborgerundersgelsen 2000, Mette Tobiasen, AUC.

    Variationer i partimedlemskab. Andel medlemmer i pct.

    0

    5

    10

    15

    20

    25

    1971 1979 1990 2000

    Mnd

    Kvinder

    Folkeskole 7-9 klasse

    10 klasse/real eksamen

    Studentereksamen, HFmv

  • Det korporative politiske system

    Kilde: Johannes Andersen (1995): Samfundet som oplevelse - en grundbog i sociale uligheder og politik i Danmark, 2. udgave, forlaget Systime.

  • Forhandlingsadministrationens politiske system

    Kilde: Johannes Andersen (1995): Samfundet som oplevelse - en grundbog i sociale uligheder og politik i Danmark, 2. udgave, forlaget Systime.

  • Den parlamentariske styringskde

    Kilde: Morten Kelstrup (1995): Om det danske demokrati og den europiske integration, CORE arbejdspapir, Institut for Statskundskab, Kbenhavn

  • Det danske organisations- og medieinfluerede politiske system

    Kilde: Morten Kelstrup (1995): Om det danske demokrati og den europiske integration, CORE arbejdspapir, Institut for Statskundskab, Kbenhavn

  • Det danske politiske system og EU

    Kilde: Morten Kelstrup(1995): Om det danske demokrati og den europiske integration, CORE arbejdspapir, Institut for Statskundskab, Kbenhavn

  • Disposition

    Samfundet det abstrakteUdviklingenEn beskrivelse af det danske samfundFremtidens danske samfund - udfordringerOrganiseringen af det danske velfrdssamfund

    Individet det konkreteGenerationerKlasserLivsformerLivsstile

  • Arbejdssprgsml

    Hvordan kan samfundsudviklingen f konsekvenser for jeres omrde?Hvad betyder samfund?Hvad betyder fllesskab?Hvad holder et samfund sammen?Er rockere og udenlandske gadebander en del af det danske samfund? Hvorfor?Beskriv de vsentligste trk i det samfund vi lever i.

  • Det danske samfundProduktionsmde

    Produktivkrfter og produktionsforholdBeskftigelse valutaindtjening

    PrimrSekundrTertir

    SociologiskKultureltIdeologiskPolitisk DemografiskGlobalt international arbejdsdeling

  • Beskftigelse fordelt p brancher

    Kilde: Statistisk rbog 2001, Danmarks Statistik.

  • Omstningen fordelt p brancher 1999

    Kilde: Statistisk rbog 2001, Danmarks Statistik.

  • Velstandsudviklingen i Danmark 1960-1995

    Kilde: Bent Rold Andersen, ldrepolitik p afveje, 1999, Fremad, p. 29.

  • Forbrugsgoder

    Husstandenes besiddelse af varige forbrugsgoder

    01020304050607080

    1990 1995 1997 2000 2001

    r

    Proc

    ent Trretumbler

    VaskemaskineOpvaskemaskineMikroblgeovn

    Kilde: Danmark i tal 2002, Danmarks Statistik.

  • ForbrugsgoderHusstandenes besiddelse af varige forbrugsgoder

    0102030405060708090

    100

    1990 1995 1997 2000 2001

    r