Hjernens sættekasse

40 41

Hjernens sættekasse

Med to matematiske formler sorterer hjernen de myriader af indtryk, der kæmper om opmærksomheden. Vi spurgte neuropsykologen Thomas Habekost om sammenhængen mellem ydre uro og indre balance. ———

Af NAdjA PAss og ThomAs hAbekosT

sorTsyN Af krisTiAN eskild jeNseN

Grundpræmissen i mange moderne

livs- stilsmantraer er tilsyneladende, at

man skal skære alt det overflødige væk,

hvis man vil skabe ro, balance og fokus

i hjemmet, livet, familien og hjernen.

Men er der overhovedet nogle videnska-

belige undersøgelser, der tyder på sådan

en sammenhæng?

Somneuropsykologerdetlidtpud-

sigtatopleve,hvordanhjernevidenskab

efterhåndeninddragesiallemuligesam-

menhænge.Hvormanforårtilbagelegiti-

meredesineideervedathenvisetilsociolo-

giske,psykoanalytiskeellerpolitisketeorier,

virkerdet,somomhjerneforskningnuhar

fåetrollensomdenhøjestevidenskabelige

autoritetimangespørgsmål.

Ofteerdertaleomspørgsmål,der

liggerpågrænsenaf,hvadmanegentlig

kanudtalesigompåbaggrundafhjerne-

forskning.ForeksempelharHowardGard-

nersteoriom’desyvintelligenser’nærmest

fåetkultstatusblandtfolkeskolelærere,fordi

mangemener,atteoriener’bevistafhjer-

neforskning’.Faktiskerforbindelsenmel-

lemGardnerspædagogiskeideeroghjernen

temmeligtynd,menmedhjerneforskning-

ensomneurologiskglasurfremstårdenfi-

nereogmerevidenskabelig.

Nårdetersagt,erdermegetatkommeefter

ihjerneforskningen.Deternoketafdevi-

denskabeligeområder,derudviklersigal-

lermestspændendeiøjeblikket.Viharen

megetstørrebasisvidenomhjernenendfor

baretyveårsiden,ogdeterspændendeat

se,hvorlangtdennevidenkanbringeosi

arbejdetmedatforståallemuligemenne-

skeligeaktiviteter.Såladmigprøvekræf-

termeddinespørgsmålvedførstatfortælle

omdet,vihardenmestsikrevidenom:de

basalesanse-ogopmærksomhedsprocesser

ihjernen.

Hjernenerbyggettilatforarbejdeenenorm

mængdeinformationfrasanserne,men

samtidigkunudvælgeenmegetlilledeltil

bevidstopfattelseoghandling.Syneterdet

bedsteeksempel.Viopleverdetatsesom

denlettestetingiverden,menfaktiskkræ-

verdetenfabelagtigtkompliceretaktiviteti

milliarderafceller–såkompliceret,atingen

supercomputertilnærmelsesviskanefterlig-

nedet.Somhandlendevæsnerkanviikke

brugealdenneinformationpåengang,og

derforharhjernenindbyggetnoglemeka-

nismertilkunatudvælgedet,somvirker

vigtigstisituationen.Hvaddettekonkreter,

afhængeraforganismen,derperciperer.

42 43

andresaktivitet,ogmaksimalttreellerfire

objekterharoverlevetkonkurrenceproces-

sen.Pådenmådeervoresbevidstespænd-

viddestærktbegrænset.

Mankansige,athjerneneristand

tilatkapereenmegetstormængdeinfor-

mationadgangen,mensbevidsthedenska-

pacitetermegetmerebegrænset.

Såsnartviflytterøjnene–detskertypisk3-

4gangeisekundet–kørerprocessenigen,

ogvikangørenyinformationbevidst.På

denmådekanviovernogentidfåetbevidst

indtrykafmangedetaljer,foreksempeliet

kompliceretlandskab.Udoveratværehur-

tigtogeffektivtersystemetaltsåmegetflek-

sibelt,ogdetgælderogså,nårinformatio-

nenfradeandresanserkoordineres.

Detvarenultrakortbeskrivelseaf

det’apparatur’,visommenneskerbrugertil

atopfatteomverdenmed.Mankanikkepå

nogensimpelogutvetydigmådeforbinde

Psykologisksvarerdenneudvælgelsetil

voresopmærksomhed,ogvierkunistand

tilatopfatteslutresultatetafprocessen

bevidst.

Nårøjeterblevetstimuleretaflys,foregår

dernemligenintenskonkurrencemellem

nerveceller,derarbejdermedhverderesdel

afsynsindtrykket.Indtryk,derafeneller

andengrunderinteressanteforos–enten

fordivibevidstforsøgeratseefterdem,eller

fordideafsigselvtræderfremfrabaggrund-

en–harenfordelikonkurrencen.Stårvi

foreksempelpåHovedbanegårdenblandt

etmylderafindtryk,vilopmærksomheden

noglegangefangesuvilkårligt,måskeaf

duer,derpludseligflyverop.Andregange

vildenværestyretafnoget,vibevidstleder

efter,foreksempelenvenmedenbestemt

farvetøjpå.Ibeggetilfældeforegårdetså-

dan,atefternoglebrøkdeleafetsekundhar

destærkestecelle-systemerundertryktde

Ved at gøre sit daglige miljø mere simpelt og overskueligt sparer man hjernen for noget af den massive udvælgelsesproces mellem de mange indtryk

dennevidenmedmodestrømningernein-

denforlivsstilogboligindretning.Mender

eralligevelnoglekontaktpunkter.

Vedatgøresitdagligemiljømere

simpeltogoverskueligtsparermanhjernen

fornogetafdenmassiveudvælgelsesproces

mellemdemangeindtryk.Omdetergodt

ellerskidtkommeranpå,hvadderskæres

væk,ogommandefinererdettesom’over-

flødigt’.

Hvismanboretsted,hvorderkonstanter

støjfraenvejudenfor,vænnermansigty-

pisktillyden,ogdetmesteaftidenerman

ikkebevidstomden.Støjenforarbejdes

imidlertidstadigpålavereniveauerihjer-

nen,ogkanderigennemgivepsykologiske

ogfysiologiskestress-effekter.Hervildet

væreenklarfordelatryddeopisitmiljøved

atdæmpestøjenogdermedslippeafmed

enunødvendig,belastendestimulus.

Pådenandensidetyderforskningenogså

på,atforlidtstimulationkanværebela-

stende.Undersåkaldt’sensoriskdepriva-

tion’placeresmanietkunstigtmiljømed

minimalesyns-,høre-ogføleindtryk.Dette

kanværesærdelesubehageligtogføretil

psykosetilstandemedhallucinationerog

lignende.

Sådeteraltsåvigtigtforhjernenatfånoget

attyggepå.Stimulationenskalblotværei

tilpasmængde,ogsåskaldenskvalitetvære

iorden:Denskalværebådemeningsfuldog

udviklendeforbiologiskeogsocialevæsner

somos.

Er nogle typer impulser så bedre for hjer-

nen at tygge på end andre? Er der en for-

del ved at lytte til muhhhende køer på en

græsmark, fuglekvidder og meditations-

mantraer frem for bylarm, motorveje og

metalliske maskinlyde?

hjernens sæt tekasse

OpmærksOmhed

Detkommeranpåmangeting.Heltgrund-

læggendemåmanjooverveje,hvadman

menermed’godtforhjernen’ogdermed

personen.Erdetpåvirkninger,dergiverfy-

sisksundhed?Erdetstimuli,derudløser

velbehag?Ellermåskenogetmeregammel-

dags–nogetdervirkermoralskopbyggeligt

ogfremmer’denrettelivsførelse’somfor

eksempeletklostermiljø?

Hererdertaleomværdimæssigespørgs-

mål,sommanmåudoverhjerneviden-

skabenforatfåbesvaret.Mennesketsind-

retningerikkesåsimpel,atmanblotkanse

påbiologienoggåefterdet,vier’byggettil’.

Detskullesåværelivetijægerstenalderen,

mendeternokalligevelforhårdkostforde

fleste.Menselvommanikkekommeruden

omkulturelleogetiskeovervejelser,erder

stadigmekanismerihjernen,derkanvære

relevanteforditspørgsmål.

Hvisvivælgeratdiskutere,hvadder

44 45

oplevesbehageligt,erdetvigtigt,atsanse-

indtrykkenehardetrigtigeintensitets-

niveauogdermedudløserenpassendegrad

af’arousal’–generelaktivering–afhjer-

nen.Determegetforskelligt,hvadviople-

versometbehageligtarousal-niveau.Nogle

menneskerbrugermegettidpåatopsøge

situationer,derhæverdetnormalearou-

sal-niveauihjernen–detkanværeheavy

metal-koncerterellerekstremsport.Andre

haretmeremeditativttemperament,hvor

denærmestopleverdetsomgenerende,

hvisP3spilleribaggrunden.Ikkeoverra-

skendeerdissepræferencerforbundetmed

personlighedsforskelle,isærgradenafsocial

udadvendthed.

Hvisvigårvideretilatsepå,hvilkekonkre-

tetingviopleversombehagelige,erdeså-

kaldtenaturligestimuli,duforeslår,etgodt

førstebud.Hjernenergladforkompleksitet

(menikkekaos!),ogetvarierethavelandskab

giversynscentrenemereatarbejdemedend

denensfarvedemuroverforlejligheden.De

flestevilsikkertogsåmene,atfuglekvidder

ogrosenduftgiverenafslappende,behage-

ligstimulation–selvomandrehurtigtvil

findedetkedeligtogopsøgedetsensoriske

kickistorbyensmylder.

Mangeafosharogsålærtatasso-

cierenaturenmedraretingsomsundhed,

fritidogfamiliesamvær.Ogdetbringermig

tilenandenpointe:Deternokdefærreste

stimuli,derisigselvkansigesatværego-

deellerbehagelige.Hjernensfortolkning

afstimuluserafgørende,ogdennefortolk-

ningvilnæstenaltidværekraftigtfarvet

afpersonensindlæringshistorie,oghvilke

erfaringer,mantidligereharhaftmedsti-

mulationen.Hererviigentilbagevedde

individuelleforskelle.

Detbetyderogsånoget,omstimulationen

indebærer,atmanskalforholdesigaktivt.

Viljesmæssigkoncentration,mentalfleksi-

bilitet–aktivtænkninggenerelt–ertæt

forbundetmedaktivitetidenforrestedel

afhjernebarken,frontallapperne.Omvendt

erpassivstimulation,derikkeudfordrertil

megentænkning,ledsagetaflavaktiviteti

dissehjerneområder.Psykologiskseterak-

tivitetifrontallapperneforbundetmedan-

strengelse,ogderforkandetværerigtigaf-

slappendeatfølgeenTourdeFrance-etape

passivtgennemenheleftermiddag.

Mendeternæppenogengodstra-

tegiatslukkefrontallappernegenerelt,hvis

manviludvikle–ellerblotvedligeholde–

sinmentalekapacitet.Faktisktydernogle

undersøgelserpå,atmentaltengagerende

stimulationkanvirkeforebyggendepåde-

mens.Såmotionsbudskabetgælderogså

hjernen.Meditationeretlidtekstremtbud

påensådanhjernetræning.

Men umiddelbart er der meget stor for-

skel på det, jeg normalt ville betragte

som ’hjernegymnastik’, der indebærer

at kunne huske ting i hovedet, udsætte

hjernen for mange forskellige former

for impulser og knække komplekse gå-

der – og så meditationen, der handler

om at rydde hjernen – og endelig fjern-

synskigningen, hvor jeg kobler helt fra

et øjeblik og giver plads til nye tanker.

Og her går jeg selvfølgelig ud fra, at Sex

and the City i den forbindelse har sam-

me funktion som Tour de France.

Giver det egentlig god mening at slukke

for frontallapperne indimellem – eller

er det bare en god undskyldning for at

se fordummende skod-tv? Og har man

nogle erfaringer med, hvad der er bedst

– at holde sig til en bestemt type hjerne-

træning eller at sammensætte et mang-

foldigt ’træningsprogram’?

Viharudentvivlbrugforatskrue

nedforfrontallapperneindimellem.Når

viopleveranstrengelsevedatbrugedemi

længeretid,kandettolkessometindbyg-

getsignalfrakroppen,derforhindrer,atvi

overforbrugerdennedelafhjernen.Måske

foratnulstillesystemet,såfrontallapper-


Psykologisk set er aktivitet i frontallapperne forbundet med anstrengelse, og derfor kan det være rigtig afslappende at følge en Tour de France-etape passivt gennem en hel eftermiddag

OpmærksOmhed

46 47

neikkefastholderosidensammementale

rille.Måskeforatundgå’informationover-

load’–atdenkontrollerendefrontaleakti-

vitetændrerformegetpåvoreskognitive

systempåsammetid.

Flereundersøgelserviser,atdenfrontale

hjerneaktiviteterkraftigtreduceretunder

drømmesøvn.Drømmesøvnharsikkert

flerefunktionerivorespsykiskeliv,men

denvæsentligsteermåske,atdrømmene

hjælperosmedatintegreredagensindtryk

meddeøvrigehukommelsessporihjernen.

Enslagsnatligoprydningellermentalhygi-

ejne.Derforerdrømmesøvnheltafgørende

forvoresmentalesundhed,ogdetkangive

mangeforskelligekognitiveogemotionelle

forstyrrelser,hvisvisystematiskbliverberø-

vetvoresdrømmesøvn.

Såjegtrorbestemt,dettjeneretfor-

målatkoblementaltudengangimellem.

Nuharjegfaktiskaldrigsetmereendet

kvartafsnitafdentv-serie,dunævner,såjeg

vedikke,omdenudløserdesammerolige

hjernebølgersomTourdeFrance.Generelt

trorjegdogikke,manskalundervurdere

denhjernekapacitet,derskaltilforatfølge

medimodernetv-serier.Manskaltypisk

holdestyrpåparallellehandlingsforløbpå

tværsafhurtigekrydsklipninger,mensman

forsøgeratafkodealleskuespillernessmå

socialesignaler.

Menselvomdeerforholdsviskom-

plekse,erdetselvfølgeliglangtfratilstræk-

keligstimulationforhjernen(ellerkrop-

pen!)atsetv-serierdagenlang.

Migbekendtfindesderiøvrigtikkenogen

enkeltaktivitet,derkangøredetudfor’hjer-

netræning’isigselv.Detervigtigtatgivesig

ikastmedmangeforskelligetyperopgaver,

hvismanskaludvikledetsamledekognitive

system.Medetudprægetteoretisk-sprogligt

arbejdekandetforeksempelværerelevant

atbrugesitkrudtifritidenpåatlæreenny

formforsvømning,spilleetinstrumentel-

lerforsøgesigsomhandyman.


osenmereforfinetogpræcisopfattelseaf

etobjekt.Disseprocesserfølgerformentlig

nogleretsimplematematiskelovmæssig-

heder.IdenforskergruppepåKøbenhavns

Universitet,somjegertilknyttet(Centerfor

VisuelKognition),harmanlængestuderet,

hvordanopmærksomhedenspsykologikan

beskrivesmatematisk.Derergennemårene

lavetenrækkevidenskabeligegennembrud,

ognogleafdegrundlæggendeformlerer

blevetidentificeret.Densenesteogmåske

vigtigsteudviklinger,atviharopdaget,at

desammeformlerkanbeskrive,hvordan

opmærksomhedenfungererihelepersonen

såvelsomidenenkeltenervecelle.Voresteo-

riernetopoffentliggjortipsykologifagets

bedsteinternationaletidsskrift,ogderer

betydeliginteresserundtomiverdenfor

idéerne.Jegtror,atviidekommendeårvil

seflereafdissetætte,matematiskeforbin-

delsermellempsykologiogneurofysiologi.

Menselvfølgeligerderstadiglangttil,at

bevidstheden’sættespåformel’,ogfor

nogleafdensaspektervildetgivetvisaldrig

ske.Selveoplevelseskvaliteten–foreksem-

pelfornemmelsenaf’rødhed’–giverdet

næppemeningatbeskrivematematisk.

Erfaringoginteressekanaltsåhjælpeostil

atkategorisereforskelligefænomenerbedre.

Etheltandetspørgsmåler,hvordanvores

erfaringerframegetforskelligesammen-

hængekansupplerehinanden.

Pådenenesidemåforskelligere-

ferencerammerværeenfordel,idetderså

erstørresandsynlighedfor,atmanharen

passende’hylde’ihjernentilatplacereen

nysituationpå.Socialterdetutrolignyttigt

atkendetilmangeforskelligelivsmåderog

ytringer,såmanharetbredtrepertoiretil

atforståogomgåsdefolk,manmøderpå

sinvej.Ogogsåsomforskererdetengod

idéatfåinputfraheltandrefelterengang

imellem.

Pådenandensidekandetmuligvis

ogsågiveproblemer,hvishjernenkanvælge

mellemflerealternativer,nårdenskaltolke

ensituation.Fordererjoheletidenenkon-

kurrencemellemmyriaderafsanseindtryk

oghukommelsessporihjernen.Nårman

indlejrerflerefortolkningsmulighederog

synsvinklerisystemet,bliverdetenmere

kompleksopgaveatvælgedenmestram-

mendetolkningidenkonkretesituation.

Derforkandetværeetproblem,hvisman

fårformangeideerogassociationer,hvil-

ketmåskeermesttydeligtidenkaotiske

tankeproceshosskizofrenepatienter.Vier

hverisærnødttilatopbyggenogleretfa-

stestrukturer,bådepsykologiskogivores

miljø,hvisviskalundgådettekaosogikke

hvertøjeblikskalbelasteosselvmedenek-

sistentielvalgproces.Strukturernekanvære

nogetsåhåndgribeligtsomkalendereogsy-

stemerfortingenespladsderhjemme.Mere

abstraktkandetværebestemtetankemøn-

streogholdninger,såviikkeheletidenskal

overvejeogrevidere,hvadvimeneromfor

eksempelenbestemtperson,denpolitiske

udviklingellerfarvenpåtapetet.Heledette

kompleksafadfærdsrutiner,tankemønstre

ogpersonligtmiljøertætforbundetmed

følelsenafidentitet,ogogsåderforerder

brugforstabilitet.

Såhvisjegskalopsummere,viljegsige,at

etbredereerfaringsgrundlagellerkulturelt

repertoirealtandetligemåforbedreevnen

tilatkategoriserefænomenerrammende.

Omvendtbliverderendnustørrepsykologi-

skebehovforatskabeindreogydrestruk-

tur,nårhjernenskalsortereimangeflere

associationer.Såmanernødttilatfindeen

balancemellemdenkognitiveudviklingog

fleksibiliteten.

Viharjoikkeligefremfåetfærrevalgmu-

lighederidesenereår.Sådetervelikkeså

underligt,atdemennesker,deruddannel-

sesmæssigtogkulturelterprægetafdetmo-

derneliv,ertiltrukketafSimpleLiving.

Selvomdetpåingenmådeeren

personligideologi,måjegsige,atjegogså

Mig bekendt findes der i øvrigt ikke nogen enkelt aktivitet, der kan gøre det ud for ’hjernetræning’ i sig selv. Det er vigtigt at give sig i kast med mange forskellige typer opgaver, hvis man skal udvikle det samlede kognitive system. Med et udpræget teoretisk-sprogligt arbejde kan det for eksempel være relevant at bruge sit krudt i fritiden på at lære en ny form for svømning, spille et instrument eller forsøge sig som handyman

OpmærksOmhed

Har blandingen af akademiske studier

og handyman-opgaver også betydning

for vores evne til at kategorisere og ryd-

de op i hjernen? Bliver man bedre til

at sortere, jo flere forskellige erfarin-

ger, referencerammer, fag og kulturer,

man har?

Evnentilatlavesofistikeredekate-

goriseringererklartafhængigaferfaring.

Foreksempelkanmanopøvesinesensori-

skeevnertilatskelneutroligmangesmags-

nuancerivin,hvorudgangspunktetmåske

blotvarkategorierne’rødvin’og’hvidvin’.

Hjernenharenbetydeligplasticitet,også-

ledeskanmantrænenervecellerismags-

centrenetilatreagerepåmerespecifikke

stimuli.Vedmikro-elektriskemålingeri

denenkeltecelleharmanenddainogle

tilfældekunnetsedirekte,hvordanforan-

dringerisanseoplevelseafspejlesfysiologisk.

Cellerneændrersimpelthenderesmådeat

fyre(elektrisk)på.Dettegælderforbasale

sansefunktionersåsomsmag,menforment-

ligernogleafdesammemekanismerogså

påspilvedmereabstraktekategoriseringer.

Detkunneforeksempelværesprogligeeller

æstetiskevurderinger.Denafgørendefak-

torerikkepassiveksponering,menaktiv

opmærksomhed–bådeiindlæringssitua-

tionen,ognårfænomenetvisersigigen.Så

deteraltsåikkenokatdrikkeenmassefla-

skerforatblivevinkender–manskalogså

smageefterogmåskefåinstruktioni,hvad

manbørlæggemærketil.

Hvisviretteropmærksomhedenmodbe-

stemtetyperegenskaber,foreksempelet

objektsfarveistedetfordetsformeller

lyd,skruerviopforaktivitetenideceller,

derarbejdermednetopdenneegenskab.

Idenkonkurrencesituation,dertilenhver

tidherskerihjernen,øgerdetchancenfor,

atnetopdennetypekategoriseringnårop

ibevidsthedenogdermedkanfæstnesigi

hukommelsen.Denøgedeaktivitetmed-

førerdesuden,atderbliveroverførtmere

informationpersekund,hvilketkangive

tænkerover,hvadjegomgivermigmed–

blandtandetfordidetindlysendepåvirker

minepsykologiske(ogneurologiske)proces-

ser.Selektioneretmentaltgrundvilkår,og

jegsynes,detgivergodmeningathjælpe

hjernenlidtpåvejvedhjælpafdefysiske

rammer.

Sånutrorjeg,atjegvilslutteogryddeoppå

mitskrivebord–debunkerhardistraheret

miglængenok. r

Documents

Hjernens sættekasse