LÆRERVEJLEDNING NERVER OG TRAUMER

Operation Dagsværks

undervisningsmateriale 2016 BIOTEKNOLOGI/BIOLOGI OG PSYKOLOGI

2

3

Indholdsfortegnelse INTRODUKTION TIL LÆRERVEJLEDNING ............................................................................................. 4

LETION 1: BIOTEKNOLOGI .................................................................................................................... 6

Nervesystemets inddeling og transport gennem cellemembranen

LEKTION 2: BIOTEKNOLOGI .................................................................................................................. 8

Nervesignalet

LEKTION 3: PSYKOLOGI ...................................................................................................................... 10

Neuropsykologi

LEKTION 4: PSYKOLOGI ...................................................................................................................... 11

Forholdene i Guatemala og stress

LETION 5: BIOTEKNOLOGI .................................................................................................................. 14

Traumer og det autonome nervesystem

LEKTION 6: PSYKOLOGI ...................................................................................................................... 15

Forholdene i Guatemala og traumer

LEKTION 7: PSYKOLOGI ...................................................................................................................... 17

Behandlingsmetoder

LEKTION 8: BIOTEKNOLOGI ................................................................................................................ 19

Eksperimentelt arbejde

LEKTION 9: BIOTEKNOLOGI ................................................................................................................ 20

Hypotetisk deduktiv metode/induktiv metode

LEKTION 10: PSYKOLOGI .................................................................................................................... 21

Kvantitativ/kvalitativ metode

LEKTION 11: PROBLEMFORMULERING .............................................................................................. 22

Problemformulering og gruppearbejde

LEKTION 12-16: GRUPPEARBEJDE ....................................................................................................... 23

Præsentation til udarbejdelse af produkt

LEKTION 17-18: FREMLÆGGELSE AF PRODUKT ................................................................................. 24

Forslag til fremlæggelse

4

Introduktion til lærervejledningen

INTRODUKTION

Kære lærer. Du sidder her med Operation Dagsværks spændende undervisningsmateriale om

traumer og nerver. Materialet er blevet produceret i forbindelse med Operation Dagsværks projekt i

Guatemala 2016. Netop denne lærervejledning giver dig øvelser, materialer, inspiration eller hele

den færdige pakke til et undervisningsforløb i bioteknologi/biologi og psykologi om traumer og

nerver med fokus på Guatemala, kvit og frit. Lærervejledningen er bygget op som et AT-forløb, og

kan bruges som dette, men kan ligeså nemt bruges i hverdagsundervisningen i enten

bioteknologi/biologi eller psykologi. Læs mere herunder om det kernestof som materialet dækker,

om undervisningshæftet til eleverne og hvor man kan finde de øvrige materialer, der er henvist til i

lærervejledningen.

FORMÅL OG KERNESTOF

Undervisningsmaterialet om traumer og nerver er lavet til bioteknologi/biologi og psykologi.

I bioteknologi på A-niveau og biologi på B-niveau dækkes kernestoffet: Centralnervesystemet, det

perifere nervesystem, nervecellernes opbygning, membrantransportprocesser, kemiske og

elektriske signaler.

Derudover er der mulighed for i bioteknologi og biologi på A-niveau at komme ind på rumlig og

tidsmæssig summation af postsynaptiske potentialer.

I psykologi på C og B-niveau dækkes kernestoffet:

Neuropsykologi, hjernens opbygning og belønningssystem samt den emotionelle hjerne. Skelnen

mellem akut og kronisk stress og hvordan kroppen påvirkes af indre og ydre faktorer. Kriser og

posttraumatisk stress samt hvordan man kommer over en krise. Afsluntningsvis ser eleverne på

relevante behandlingsmetoder.

Formålet med Operation Dagsværks undervisningsmateriale, er at kunne give eleverne undervisning

i globale problemstillinger, og viden om hvilke forhold der gør sig gældende uden for Danmarks

grænser. Undervisningsmaterialet skal give eleverne kompetencer, til at kunne agere som beviste og

aktive medborgere lokalt og internationalt. Det sker alt sammen ved at sætte et globalt perspektiv,

på det stof der allerede undervises i på gymnasiale uddannelser.

OBS: UNDERVISNINGSHÆFTET

I ressourcerummet på Operation Dagsværks hjemmeside, hvor dette dokument kan findes, kan man

også finde et dokument kaldet ”Undervisningshæfte”. Undervisningshæftet er lavet til eleverne, og i

hæftet kan man finde alle tekster, arbejdsspørgsmål og links som eleverne skal bruge. Dvs. at når

der i denne lærervejledning er henvist til noget af dette, vil eleverne have det i deres eget hæfte.

Kapitlerne har samme navne som lektionerne i lærervejledningen, og de relevante tekster til

lektionen, vil stå under det tilhørende kapitel i undervisningshæftet.

Herudover, kan alle tekster, podcasts, links og videoer findes som separate filer og links i

ressourcerummet på: https://od.dk/undervisning/guatemala/traumer-og-nerver

5

Dag 1

LEKTIER TIL DAG 1

Psykologiens veje: Læs kapitel 14 – Neuropsykologi, side 235-255

Eleverne skal fokusere på hjernens opbygning og funktion, den tredelte hjerne, kamp/flugt

reaktionen og amygdalas funktion.

Bioteknologi 5: Nervesystemets inddeling, side 68-71

Bioteknologi 5: Nervesignalet, side 77-89

Eleverne kan undlade at læse afsnittet om impulsledning i umyeliniserede axoner, på side 85 samt

afsnittet om dissemineret sklerose på side 87-88

VIGTIG INFORMATION OMKRING FAGBØGERNE:

1. Ovenstående lektier tager udgangspunkt i faget bioteknologi A, og den ofte brugte bog

Bioteknologi 5. Vælger du at benytte dette undervisningsmateriale i biologi på B- eller A-niveau,

kan tilsvarende viden findes i de ofte brugte bøger Fysiologibogen eller Biologi i fokus.

I Fysiologibogen findes tilsvarende viden i kapitlet “Celler og kommunikation” samt kapitlet

“Nervesystemmet - hukommelse, stress og smerte”.

I Biologi i fokus findes tilsvarende viden i kapitlet “Nerver - kroppens signalveje” samt

kapitlet “Hormoner - kroppens signalveje”.

2. Alle lektier i psykologidelen findes i Psykologiens Veje, 2. udgave, 2015. Samme teori kan findes

i 1. udgave, men du skal have for øje, at sidetallene kan være anderledes.

LEKTION 1

Bioteknologi – Nervesystemets inddeling og transport gennem cellemembranen

LEKTION 2

Bioteknologi – Nervesignalet

LEKTION 3

Psykologi - Neuropsykologi

LEKTION 4

Psykologi – Forholdene i Guatemala og stress

6

Lektion 1: Nervesystemets inddeling og

transport gennem cellemembranen

LEKTIE TIL LEKTIONEN:

Bioteknologi 5: Nervesystemets inddeling, side 68-69

Bioteknologi 5: Neuroner og gliaceller, side 70-71

ØVELSE 1:

I denne øvelse skal eleverne, uden hjælpemidler, kort forklare nervesystemets opbygning. Øvelsen

kan give læreren et overblik over, hvor godt eleverne har forstået nervesystemets inddeling.

Eleverne bruger fem minutter på at formulere en kort tekst om nervesystemets opbygning. Når

forklaringen er skrevet, stiller eleverne sig blandt hinanden med deres eget papir. Nu kommer der 4

runder:

Runde 1-3: Eleverne har 1 minut til at gå rundt blandt hinanden og bytte deres papir. Hver

elev har nu et nyt stykke papir med en forklaring fra en af klassekammeraterne. Eleverne går

derefter sammen to og to og læser teksten op for hinanden. Hvert par skal nu blive enige om,

hvor korrekt forklaringen er og bedømme den ved at give en karakter fra 1-5.

Karaktergivningen har eleverne 4-5 minutter til. Denne runde gentages i alt 3 gange.

Efter 3 runder står eleverne med et stykke papir, som har 3 karakterer på. Den samlede

karakter på hvert papir udregnes. Hvor 3 er den laveste score og 15 den højeste. Papirerne,

der har fået den højeste score læses højt i klassen.

ØVELSE 2:

Eleverne ser youtubevideoen: “The Nervous System - CrashCourse Biology #26”, en video over

nervesystemets inddeling. Formålet er at opsummere formidlingsøvelsen og lektionens lektie, og

opklare eventuelle spørgsmål eleverne måtte have. Videoen går i dybden med, hvordan et nervesignal

fungerer - dette skal eleverne præsenteres for i det følgende modul. Vi foreslår derfor, at du bruger

dette som en teaser til næste modul.

ØVELSE 3:

Forberedelse til øvelse 3: Du skal have printet fire eksemplarer af figur 13 fra bogen Bioteknologi 5.

Hvert eksemplar klippes i mindre stykker, så det kan bruges til puslespilsbrikker.

Individuelt læser eleverne side 71-73 i Bioteknologi 5 – ”Transport gennem cellemembranen”.

7

Eleverne inddeles i mindre grupper. Hver gruppe får udleveret figur 13, klippet ud som et puslespil.

Det gælder nu for eleverne om at samle figuren hurtigst. Vindergruppen præsenterer det færdige

puslespil for resten af klassen. Efterfølgende skal hver gruppe skrive en figurtekst til figuren. Teksten

skal beskrive de forskellige former for transport gennem en cellemembran.

Øvelsen laves uden at kigge i bogen.

Øvelsen rundes af i plenum, hvor hver gruppe læser deres figurtekst op for resten af klassen.

Modulet afsluttes med en kort mundtlig opsamling med plads til en spørgsmålsrunde, hvis eleverne

brænder inde med noget.

8

Lektion 2: Nervesignalet

LEKTIE TIL LEKTIONEN:

Bioteknologi 5: Nervesignalet, side 77-89

Eleverne kan undlade at læse afsnittet om impulsledning i umyeliniserede axoner på side 85, samt

afsnittet om dissemineret sklerose på side 87-88.

ØVELSE 1:

På baggrund af den læste lektie besvarer eleverne nedenstående arbejdsspørgsmål i mindre grupper.

Spørgsmålene findes også i elevernes undervisningshæfte under lektionen.

SYNAPSEN

Hvilke tre dele består synapsen af?

Hvorfor omdannes det elektriske signal i den præsynaptisk endeknop til en kemisk

forbindelse – et signalstof? Hvad kaldes disse signalstoffer?

POSTSYNAPTISK POTENTIALE (PSP)

Hvilke to receptorer er der på de postsynaptiske membraner?

Hvordan opstår og breder et fremmende/exciterende postsynaptisk potentiale (EPSP), og

hvordan påvirker EPSP membranpotentialet?

Hvordan opstår og breder et hæmmende/inhiberende postsynaptisk potentiale (IPSP), og

hvordan påvirker IPSP membranpotentialet?

Hvordan svækkes et postsynaptisk potentiale (PSP)? Og hvad afgører om signalet PSP sendes

videre via et eller flere aktionspotentialer?

AKTIONSPOTENTIALETS DANNELSE

Beskriv hvordan et aktionspotentiale fungerer? Eleverne kan vælge at tage udgangspunkt i

figur 25 i Bioteknologi 5 bogen eller se youtubevideo: “The action potential“.

Hvad er den relative og absolutte refraktærperiode? Og hvordan hænger den sammen med

Na⁺ -kanalens opbygning?

Hvilken betydning har myelinskederne for aktionspotentialet?

FRIGIVELSE AF TRANSMITTERSTOFFER

Hvordan frigives transmitterstoffer fra den præsynaptiske endeknop?

Hvorfor er det vigtigt at transmitterstoffer fjernes hurtigt fra synapsespalten?

Du kan finde supplerende spørgsmål i vores ressourcerum, i dokumentet “Spørgsmål lektion 2”.

Du kan vælge at benytte de ekstra spørgsmål, hvis du finder det relevant i forhold til det niveau og fag

der undervises i. Spørgsmålene hører til under afsnittet “Postsynaptisk potentiale”.

Øvelsen rundes af med en kort mundtlig opsamling.

9

ØVELSE 2:

Eleverne skal nu lave en aktiv øvelse, for at få lidt blod til hjernen. Målet er at give eleverne et konkret

eksempel på, hvordan et nervesignal bevæger sig gennem de forskellige dele af nervesystemet. I den

følgende øvelse skal de undersøge/måle nerveledningshastigheden på de store motoriske nerver i

armen.

Eleverne deles op i to grupper. Hver gruppe danner en rundkreds, hvor de står med hinanden i

hænderne og kigger væk fra midten. Én person i kredsen holder et stopur i højre hånd, og

sidemanden holder udenom hånden, så personen kan mærke når stopuret startes. Når stopuret

startes sender sidemanden signalet videre ved at klemme den næste person i rundkredsen i hånden.

Når signalet når personen med stopuret igen, stoppes det. Øvelsen gentages 3-4 gange, så alle forstår

metoden. Eleverne skal notere deres tid efter hver runde.

ØVELSE 3:

Øvelse 2 samles op i plenum. Læreren og eleverne skal i fællesskab følge nervesignalet fra hånd-

hjerne-hånd og sætte faglige begreber på de dele af nervesystemet, som aktiveres undervejs.

Det eleverne gerne skulle komme frem til er: Sanseindtrykkene (klem i hånden) ledes som signaler gennem

nervebanerne i kroppen. Sanseindtrykket løber fra de sensoriske sanseceller ind til centralnervesystemet,

hvor en eventuel reaktion på sanseindtrykket løber fra CNS ud til musklerne (motoriske nerve) eller andre

organer.

10

Lektion 3: Neuropsykologi

LEKTIE TIL LEKTIONEN:

Psykologiens veje: Læs kapitel 14 - Neuropsykologi, side 235-255

Eleverne skal fokusere på hjernens opbygning og funktion, den tredelte hjerne, kamp/flugt

reaktionen og amygdalas funktion.

ØVELSE 1:

Eleverne deles op i mindre grupper. Hver gruppe får udleveret et sæt brikker bestående af begreber

og de tilhørende forklaringer. Begrebsarket kan findes i vores ressourcerum. Kortene lægges med

bagsiden opad og eleverne skal nu finde forklaringen, der passer til begrebet (vendespil).

Der samles op i klassen og tjekkes, at de korrekte par er fundet.

ØVELSE 2:

Klassen deles op i 2-4 hold, der skal dyste mod hinanden i et spil Jeopardy. Temaet er

“neuropsykologi”. Du kan medbringe en præmie til vinderholdet. Link til spillet kan også findes i vores

ressourcerum.

Slutteligt læser eleverne kapitel 22 om stress, som de skal arbejde videre med i næste modul.

11

Lektion 4: Forholdene i Guatemala og

stress

Årsagerne til stress er mange. Dette modul om stress vil lægge op til en debat om de mange krav, der i dag

stilles til det enkelte menneske. Eleverne skal se på hvilke stressorer der er i deres hverdag sammenlignet

med hverdagen for en ung guatemalaner. Eleverne bliver desuden præsenteret for symptomer på stress og

skal undersøge hvilke tankemønstre, der kan være med til at fremme og forebygge stress.

LEKTIE TIL LEKTIONEN:

Psykologiens veje: Læs kapitel 22 - Stress, livsforandringer og arbejdsliv, på side 423-438.

ØVELSE 1:

Eleverne besvarer nedenstående arbejdsspørgsmål ud fra kapitel 22. Svarene deles slutteligt i

plenum. Spørgsmålene kan eleverne finde i deres undervisningshæfte under lektionen.

ARBEJDSSPØRGSMÅL:

Hvad sker der, når ens kamp/flugt-reaktion aktiveres?

Hvordan opstår den kroniske stress?

Hvilken indvirkning kan en øget mængde kortisol have på kroppen?

Hvordan definerer Richard S. Lazarus stress?

Hvilke forskellige stressorer skelner man imellem?

Forklar forskellen mellem den forsigtige type og den risikovillige type.

Hvad viste Hawthorne-undersøgelsen.

Hvad er ydrestyret stressforvaltning?

ØVELSE 2:

Eleverne tager følgende stress test. Formålet er at give eleverne et bedre billede af hvilke symptomer

der er på stress.

ØVELSE 3:

Eleverne læser artiklerne “Stress - det er da noget man vælger!” samt “utryghed og usikkerhed er de

største stressfaktorer”.

Individuelt summer eleverne i 3-5 minutter over hvilke stressfaktorer de udsættes for i deres hverdag.

De, som har lyst til at dele deres noter, skriv dem op på tavlen. Efterfølgende skal eleverne læse

uddraget fra IBIS’ projektforslag “Med livet på spil”.

12

Formålet med teksten er, at give eleverne en viden om forholdene i Guatemala. I plenum skal klassen

nu snakke om, hvilke ligheder og forskelle der er ved deres egen hverdag sammenlignet med livet for

en ung Guatemalaner.

ØVELSE 4:

Eleverne læser artiklen “Derfor kan stress føre til depression”.

To og to skriver eleverne en kort tekst om forskellene ved akut og kronisk stress.

Svarene deles i klassen og en definition skrives op på tavlen.

ØVELSE 5:

Lektionen sluttes af med at se TED talk med Kelly McGonigal “How to make stress your friend”.

Formålet med videoen er at give eleverne inspiration til hvordan stress kan gribes an i deres egen

hverdag.

13

Dag 2

LEKTIER TIL DAG 2:

Psykologiens veje: kapitel 23 - Kriser og kollektive katastrofe, side 439-449.

LEKTION 5

Bioteknologi – Traumer og det autonome nervesystem

LEKTION 6

Psykologi – Forholdene i Guatemala og traumer

LEKTION 7

Psykologi – Behandlingsmetoder

14

Lektion 5: Traumer og det autonome

nervesystem

ØVELSE 1:

Eleverne sætter sig individuelt og læser afsnittet om “Binyernes hormoner” på side 62 samt den

tilhørende figur 75 på side 63 i bogen Biologi i fokus.

Eleverne sætter sig sammen med deres sidemakker og diskuterer, hvad figur 75 viser.

ØVELSE 2:

Forberedelse til denne øvelse: Du skal have printet 4-5 billeder af kroppen.

ØVELSE 3:

Eleverne starter med at sætte sig individuelt og læse afsnittet “2.1. Biologiske konsekvenser ved

posttraumatisk stress”. Dette afsnit er på et højt niveau, men der er dele af afsnittet, som beskriver de

biologiske reaktioner i kroppen rigtig godt, i forbindelse med posttraumatisk stress.

Eleverne skal have fokus på, hvor i kroppen de biologiske ændringer sker, når et menneske udsættes

for noget traumatisk. Afsnittet kan eleverne finde i deres undervisningshæfte.

Derefter deles eleverne ud i mindre grupper. Hver gruppe får udleveret et billede af kroppen. I

grupperne skal eleverne udarbejde et “kort” over kroppen.

Eleverne skal først indtegne de dele af kroppen, hvor stress og traumatiske oplevelser har en

biologisk indvirkning på kroppen. Dette kunne eksempelvis være det autonome nervesystem,

amygdala, binyrerne osv. Derefter skal eleverne indtegne, hvordan de forskellige dele af kroppen

hænger sammen, og hvordan de påvirker hinanden. Til denne øvelse skal eleverne også inddrage

deres viden om hjernens opbygning fra gårsdagens lektioner.

Efter øvelsen præsenteres og sammenlignes produkterne i klassen.

15

Lektion 6: Forholdene i Guatemala og

traumer

De fleste mennesker har prøvet at stå i en situation, som de føler er uoverskuelig.

Det kan være en konflikt i hverdagen eller en større krise, der pludselig opstår. Størstedelen af gangene,

løses konflikten og oplevelsen bearbejdes. Men det kan ske, at man ikke har energien eller overskuddet til at

komme igennem krisen, og den kan udvikle sig til en kronisk tilstand eller et decideret traume. I dette modul

vil eleverne få kendskab til to forskellige slags kriser: udviklingskrisen og den traumatiske krise. Eleverne vil

blive præsenteret for en aktuel sag fra Guatemala via vores podcast. Eleverne skal diskutere, hvorvidt man

kan snyde sig selv gladere på baggrund af viden om “syntetisk lykke”. Slutteligt skal eleverne se på den

psykiatriske diagnose “posttraumatisk stress” (PTSD).

LEKTIE TIL LEKTIONEN:

Psykologiens veje: Læs kapitel 23 – Kriser og kollektive katastrofe, side 439-449.

ØVELSE 1:

Eleverne står alle på midten af gulvet i klassen, du skal nu læse nedenstående udsagn op. Med

lukkede øjne, går eleverne til henholdsvis venstre hvis de tror udsagnet er sandt og til højre, hvis de

mener udsagnet er falsk.

UDSAGN:

En krise opstår, når man står i en livssituation, hvor ens tidligere erfaringer og indlærte

reaktionsmåder ikke er tilstrækkelige. SANDT

En udviklingskrise opstår som følge af exceptionelle begivenheder, der opstår pludseligt.

FALSK

Chok- og reaktionsfasen udgør tilsammen krisens akutte fase. SANDT

I chokfasen sker en begyndende erkendelse. FALSK

Posttraumatisk belastningsreaktion svarer til Cullbergs beskrivelse af den akutte krise. FALSK

Både stress og en traumatisk oplevelse kan aktivere de såkaldte kamp/flugt-reaktioner.

SANDT

Størrelsen af de psykiske problemer, der opstår i forbindelse med en krise er bestemt af dens

art og omfang. SANDT

Hvis du har været udsat for en traumatisk begivenhed bør du undgå at opsøge selve stedet,

hvor begivenheden fandt sted. FALSK

16

ØVELSE 2:

Eleverne læser artiklen “Posttraumatisk stress - når traumet ikke forsvinder” samt teksten “Hvad er

traumer og posttraumatisk stresslidelse?”. Eleverne skal på hjemmesiden kognitivpsykologikbh.dk

fokusere på, hvad der sker når et traume sætter sig fast, og hvilke behandlingsmetoder der findes.

ØVELSE 3:

Eleverne lytter til podcasten ”Alejandro” og læser efterfølgende artiklen “Unge vokser af traumatiske

oplevelser”. Hensigten med podcasten er at give eleverne en aktuel sag, med en ung guatemalaner,

der “fejler” i hans drøm og udsættes for voldsomme oplevelser. Eleverne skal på baggrund af artiklen

diskutere i plenum, hvordan Alejandros reaktion efter hjemsendelsen kan have positive/negative

konsekvenser for hans fremtid.

Podcasten kan findes i ressourcerummet.

Du kan desuden vælge at inddrage vores interview med psykolog Marianne Stout, der medvirker i

podcasten. Ud fra interviewet kan eleverne få yderligere viden om Alejandros situation og

supplerende viden om traumer generelt. Interviewet kan findes i ressourcerummet.

ØVELSE 4:

Eleverne skriver to spørgsmål ned, som de er i tvivl om ud fra dagens lektie med udgangspunkt i, hvad

de synes har været svært i løbet af lektionen. Eleverne skal nu gå rundt blandt hinanden og forsøge at

svare på hinandens spørgsmål, hvis der er flere, der går igen tages de i plenum.

17

Lektion 7: Behandlingsmetoder

I dette modul skal eleverne præsenteres for de forskellige behandlingsmetoder, der findes inden for

psykologien. De skal desuden se på nye og alternative behandlingsmetoder og diskutere fordelene og

ulemperne ved de forskellige metoder.

ØVELSE 1:

Eleverne læser artiklen “Modgang er godt for psyken”. Efterfølgende ses videoklippet “TED talks - the

surprising science of happiness”. Elevernes viden fra filmen skal bruges til en senere diskussion om,

hvorvidt man kan “helbrede” sig selv.

ØVELSE 2:

Klassen deles op i 4 grupper. Første gruppe undersøger hvilke traditionelle behandlingsmetoder der

findes for stress, anden gruppe undersøger hvilke alternative behandlingsmetoder der findes for

stress. Tredje gruppe undersøger, hvilke traditionelle behandlingsmetoder der findes til livskriser og

posttraumatisk stress (PTSD). Den fjerde gruppe undersøger hvilke alternative behandlingsmetoder,

der findes til livskriser og PTSD.

Grupperne skal ende ud med en plakat, som de præsenterer for de andre grupper. Slutteligt skal

eleverne have tid til at diskutere på baggrund af deres viden fra dette og tidligere moduler, hvilke

fordele og ulemper der er ved de forskellige metoder.

18

Dag 3

LEKTIER TIL DAG 3:

Læs dokumentet “Forsøgsvejledning - det autonome nervesystem”, som kan findes i

ressourcerummet.

Eleverne skal læse afsnittet “Den naturvidenskabelige metode”.

Eleverne kan undlade at læse afsnittet “Særligt om kemi”, som kommer efter.

Psykologiens veje: Naturvidenskab, humanvidenskab og samfundsvidenskab på side 21-26

LEKTION 8

Bioteknologi – Eksperimentelt arbejde

LEKTION 9

Bioteknologi – Hypotetisk deduktiv metode/induktiv metode

LEKTION 10

Psykologi – Kvantitativ/kvalitativ metode

19

Lektion 8: Eksperimentelt arbejde

LEKTIE TIL LEKTIONEN:

Læs dokumentet “Forsøgsvejledning - det autonome nervesystem”, som kan findes i

ressourcerummet. Forsøgsvejledningen kan eleverne finde i deres undervisningshæfte.

ØVELSE 1:

Vi foreslår at eleverne arbejder med forsøget, der henvises til.

I lektionen skal eleverne eksperimentelt undersøge aktiviteten i deres autonome nervesystem, når de

udsættes for stressende situationer. I forsøget opstilles eksperimentelle situationer, der kan vise

sammenhæng mellem forskellige stressende situationer og aktiviteten i det autonome nervesystem.

Når vi stresses påvirkes den del af det autonome nervesystem, som man kalder det sympatiske

nervesystem, svedkirtlerne til at øge væske udskillelsen. Det sympatiske nervesystem øger ligeledes

stofskifte aktiviteten, hvorfor temperaturen stiger, og der stilles større krav til ilttilførsel, hvorfor

pulsen stiger.

Elevernes inddeles i grupper af 3-4 elever. Hver gruppe formulerer en hypotese om forsøgets udfald

inden det eksperimentelle arbejde påbegyndes.

Lektionen rundes af med en kort mundtlig opsamling og sammenligning i klassen. Der arbejdes

videre med forsøget i lektion 9.

20

Lektion 9: Hypotetisk deduktiv

metode/induktiv metode

LEKTIE TIL LEKTIONEN:

Eleverne skal læse afsnittet “Den naturvidenskabelige metode”.

Eleverne kan undlade at læse afsnittet om “Særligt om kemi”.

ØVELSE 1:

For at give eleverne et overblik over forsøget, og hvordan deres eksperimentelle arbejde er relevant

ift. traumer, skal eleverne to og to snakke om nedenstående spørgsmål.

ARBEJDSSPØRGSMÅL TIL DET EKSPERIMENTELLE ARBEJDE:

Kan I be- eller afkræfte jeres hypotese?

Hvorfor er det relevant at måle forsøgspersonens hudmodstand, temperatur og puls?

Er der fejlkilder i jeres eksperimentelle arbejde?

Hvis ja - hvilke og hvordan påvirker fejlkilderne jeres forsøgsresultater?

Hvordan kan dette eksperimentelle arbejde vise noget om, hvordan et traume påvirker det

autonome nervesystem?

Denne øvelse rundes af med en kort mundtlig opsamling og sammenligning i klassen.

ØVELSE 2:

Hvordan arbejder man naturvidenskabeligt, og hvilke metoder benytter man? Eleverne skal i denne

øvelse danne sig et overblik over den hypotetisk deduktive metode og den induktive metode.

Eleverne inddeles i grupper som arbejder med begge metoder med udgangspunkt i lektierne til

lektionen. Eleverne kan vælge at lave et mindmap, en Prezi eller en PowerPoint over metoderne.

De skal undersøge:

Hvad deres metode går ud på.

Hvilke muligheder og begrænsninger er der ved deres metode.

Hvordan de har arbejdet i deres eksperimentelle arbejde (induktivt/deduktivt).

I slutningen af lektionen præsenteres produkterne.

21

Lektion 10: Kvantitativ/kvalitativ metode

LEKTIE TIL LEKTIONEN:

Psykologiens veje: Naturvidenskab, humanvidenskab og samfundsvidenskab, på side 21-26.

ARBEJDSSPØRGSMÅL TIL LEKTIEN:

Hvad er den kvantitative og den kvalitative metode?

Hvilke fordele og ulemper er der ved den kvantitative og kvalitative metode?

ØVELSE 1:

Lektionen indledes med podcasten “Jennifer”, der kan findes i ressourcerummet. Jennifer er en case

fra Guatemala, om en ung pige der er blevet udsat for voldtægt. Målet er at give eleverne en aktuel

historie fra Guatemala, hvor en ung kvinde er blevet udsat for en traumatisk oplevelse.

ØVELSE 2:

Eleverne vælger om de vil arbejde med Alejandro (case 1) eller Jennifer (case 2).

Individuelt læser eleverne manuskriptet fra det valgte podcast. Undervejs markeres steder i teksten,

som understreger eller forklarer noget om de to forskellige case personers adfærd. Øvelsen rundes af

med en mundtlig opsamling, hvor eleverne har mulighed for at dele de tekststeder, som de har

fundet. De to manuskripter kan findes i ressourcerummet under navnene “case 1” og “case 2”.

ØVELSE 3:

Individuelt læser eleverne dokumentet “Statistikker fra Guatemala”, som kan findes i

ressourcerummet. Eleverne skal udvælge de tre statistikker, som gør størst indtryk på dem. Til hver

udvalgt statistik skal eleverne formulere en sætning eller to om, hvad statistikken viser, og hvordan de

understøtter de problematikker, som eleverne blev præsenteret for i lektion 6.

Denne øvelse rundes af med en mundtlig opsamling, hvor eleverne har mulighed for at dele de

sætninger, som de har skrevet.

ØVELSE 4:

Lektien gennemgås i klassen. Efterfølgende følger en åben snak om, hvad den kvantitative og

kvalitative metode hver især kan vise og ikke kan vise samt hvad de kan bruges til i dette AT-forløb?

22

Lektion 11: Problemformulering

I denne lektion skal eleverne rustes til at udforme en god problemformulering, der både udfordre faget og

eleven selv. Modulet skal give eleverne en forståelse for hvordan en problemstilling kan skrives og hvordan

den bedst muligt kan bruges som middel til at belyse det emne man arbejder med.

ØVELSE 1: Klassen deles ud i mindre grupper. På baggrund af ugens moduler skal hver gruppe nu lave en kort

brainstorm over hvad der fangede dem mest. Intet er forkert, alt kan skrives på papiret!

Hvad ved du om emnet?

Hvad fandt du interessant?

Hvad vil du gerne finde ud af?

(7 min)

Hver gruppe får nu 10 minutter til at bestemme sig for de tre problemformuleringer, de synes bedst

om.

(10 min)

Klassen samles og hver gruppe præsenterer deres tre problemformuleringer for hinanden. De andre

grupper får derefter tid til at komme med kommentarer og konstruktiv kritik.

(20 min)

Nu roteres de forskellige gruppers brainstorm papir, så hver gruppe har en ny brainstorm fra en af de

andre grupper. Gruppen skal nu vælge den problemformulering de finder mest interessant og skal

udforme 3 problemstillinger, der understøtter problemformuleringen.

Slutteligt bliver problemformuleringen samt de tre problemstillinger præsenteret i plenum.

Plakaterne og de “færdige” problemformuleringer kan hænges op i klassen.

23

Dag 4:

LEKTIER TIL DAG 4:

Læs artiklen HUMAN RIGHTS: Celebrating International Women’s Day in Guatemala

PRÆSENTATION TIL UDARBEJDELSE AF PRODUKT:

Vi foreslår at eleverne benytter lektion 12-16 til udarbejdelsen af en synopsis, som fremlægges for

klassen i lektion 17-18.

Gennem dette AT-forløb er eleverne blevet introduceret for to problematikker i Guatemala hhv.

flugten til USA og den mandsdominerede kultur. To spor/problematikker som forårsager at mange

unge guatemalanere er i øget risiko for at blive udsat for stress og opleve traumatiserende oplevelser.

I forbindelse med dette kan eleverne enten vælge at udarbejde deres synopsis med udgangspunkt i:

1. Traumer forbundet med unge guatemalaneres flugt til USA

2. Traumer forbundet med den mandsdominerende kultur

Artiklen fra dagens lektie kan eleverne bruge, som baggrundsviden, hvis de arbejder med spor 2.

LEKTION 12-14: GRUPPEARBEJDE

Udarbejdelse af produkt

24

Dag 5:

LEKTION 15-16: GRUPPEARBEJDE

Udarbejdelse af produkt

LEKTION 17-18: FREMLÆGGELSE AF PRODUKT

FORSLAG TIL FREMLÆGGELSER:

Eksamenssituation. I grupper af 3-4 fremlægger eleverne deres synopsis for lærerne. Efter

fremlæggelsen giver lærerne mundtlig feedback. Fremlæggelsen kan også foregå foran resten af

klassen.

Fremlæg synopsen enkeltvis for hinanden. I grupper af 3-4 skiftes hver elev til at fremlægge deres

synopsis. Eleverne giver herefter mundtlig feedback.

KARRUSEL-FEEDBACK:

1. Teams udstiller deres produkter rundt omkring i lokalet. Hvert produkt har vedhæftet et

feedback-ark.

2. Teams forlader deres eget produkt og roterer med uret til det næste.

3. I et bestemt antal minutter diskuterer teamet deres reaktioner på det andet teams produkt.

4. Når de er blevet enige, skriver teammedlem 1 teamets feedback på feedback-arket-

5. Når tiden er gået, roterer alle teams med uret til det næste produkt, diskuterer og giver

feedback. Teammedlem 2 skriver denne gang. Osv.

6. Karrusellen fortsætter, indtil man kommer tilbage til sit eget produkt, eller indtil du siger stop.

7. Teams vender tilbage til eget produkt og diskuterer den feedback, de har fået fra de andre

teams.