ø. W1NGE

AAR 1930

INDHOLD:

REDAKTION:

c. FERDINANDSEN

Pa,.N. FABRlTIUS BUCHWALD: Tønder- eller ' Fyrsvampen (Polyporus

fomentarius (L.) Er.) ...............•................•....... 49N. FABRlTIUs BUCHWALD: Notitser om Storsvampe 1.. ••..•..•..•• 93Forenings-Meddelelser ' ...............•..........•.•..... 95Smaa Notitser .....•.......•.........•........•.....•••.•••..• 99

KØBENHAVN - H. H.THIELES BOGTRYKKERI

HEFTE 1

Foreningens Publikationer. Ny tiltrædende Medlemmerfaar gratis tilsendt, hvad der er udgivet i Indtrædelsesaaret. Dettidligere udkomne kan erholdes til en Pris af 50 Øre pr. Hefteaf "Meddelelserne" (Hefte 2, 1912 og Hefte 1, 1913 er dogudsolgt) ved Henvendelse til Sekretæren, Assistent, cand. mag.N. F. Buchwald, Rolighedsvej 23, Kbhvn. V., Tlf. C. 10273.Hertil bedes ogsaa indsendt Reklamationer i Anledning af even­tuelle Forsendelsesfejl.

Flytning bedes tilmeldt Sekretæren, Assistent, cand. mag.N. F. Buchwald, Rolighedsvej 23, Kbhvn. V., der ogsaa mod­tager Indmeldelser i Foreningen. Aarskontingentet er for saa­vel inden-' som udenlandske Medlemmer 3 Kr.

Redaktionens Adresse: Professor, Dr. C. Ferdinandsenog Professor, Dr. ø. Winge, Den kgl. Veterinær- og Landbo­højskole, Rolighedsvej, København V. -Hertil bedes indsendtBidrag til "Meddelelserne".

1

PDF scanning and OCR by the Danish Mycological Society 2010 - www.svampe.com

Tønder- eller Fyrsvampen(Polyporus jomentarius (L.) FR.).

Dens Naturhistorie, Historie og Anvendelse.

(The tinder fungus (PolypOnt8 [omentarius (L.) FR.), its natural history,history and application).

Af N. Fabritius Buchwald.

Indledning.

Medens man for de fleste højere Planters Vedkommende,navnlig Kulturplanternes, kender disses Historie meget indgaaendeog ofte kan følge dem tilbage til det gamle Hellas eller endnulængere tilbage, gælder dette kun i ringe Grad for de lavere Plantersom Algerne og Svampene. Størsteparten af Svampene er saa­ledes først blevet opdaget og beskrevet i de sidste to Aarhundreder,

Faa eller ingen Svampe har spillet en saadan Rolle for Menrie­skene gennem Tiderne som Tøndersvamp en (Polyporus fOmÆJ~­

tariue), der i Aarhundreder har været anvendt som "Fyrsvamp"og bogstaveligt talt kan kaldes en gammel Kulturplante. Tid­ligere, da Veddet kun havde ringe Værdi, lod man nemlig visseSteder gamle, svampebefængte Træer staa saa længe, som de frem­bragte Frugtlegemer af Tøndersvamp, ja, man indpodede de sundeTræer frønnet Ved fra syge Træer for Svampeproduktionens Skyld,eller man plantede Bøg paa fugtige Steder, bøjede Stammen nedog dækkede den til med Græstørv for stadig at kunne holde denvaad; under saadanne Forhold voksede der da hyppigt Frugtlege­mel' frem, som høstedes hvert Aar.

Det har derfor været en fristende Opgave at forsøge at giveen kort Fremstilling af T ø11d er s v a m p e 11s Historie og Anvendelsemed særlig Henblik. paa danske Forhold, da en saadan, saavidtvides, ikke findes.

4

- 50-

Afhandlingens Indhold:Side

A. Tøndersvampens Naturhistorie. . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . .. 51I. Synonymer.................................................... 51

II. Diagnose .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 53III. Systematik 54IV. Slægtskab. . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . .. 57V. Udbredelse og Værtplanter " 59

a. Udenfor Danmark ,. 59b. I Danmark. 61

VI. Biologi ,........................ 66a. Sporespredning , 66b. Geotropisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66c. Insektangreb " 67d. Svampeangreb ',' . . . . . . .. . . . . . . . . 68e. Parasitisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69

B. Tøndersvampens Historie.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 70I. Udenfor Danrnark... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . .. . . . . . . . . .. 70

II. I Danmark " 73a. Den forhistoriske Tid... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 73

1. Forekomst i Danmark i forhistorisk Tid.... . . . . . . . . . . . . . . . . 732. Anvendelse i Danmark i forhistorisk Tid. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

b. Den historiske Tid : " 77C. Tøndersvampens Anvendelse " 80

J. Anvendelse til Tønder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 80a. Raamateriale og Navn. . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 80b. Tønderets Fremstilling . . .. 82

II. Medicinsk Anvendelse ... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 85III. Anden teknisk Anvendelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88Litteraturfortegnelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88Engelsk Resume. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 91

A. T0NDERSVAMPENS NATURHISTORIE.

POLYPORUS FOME'NTARIUS (L.) FR., 1753.

Tøndersvamp. Fyrsvamp.

I. Synonymer.

Danske Synonymer:

1763. Bøgesvampen. O. F. MULLER) Efterretn.... om Svampe, p. 29.1772. Eege-Sva.mp, Pharm. dan., p. 11. *)1793. Tønder Rørhat, VIBORG, Fors. t. syst. danske Navne) p. 264.1796. Tønder' Rørsvamp. HORNEM., Forsøg t. oec. Plantelære, p. 698.1805. Tøndersvamp, Pharm. dan., p. 9. $)1810. Svamp, J. C. W. WENDT, Anviisn. t. at indsamle .... medicinske Planter,

p. 150. *)1810. Knoske[-Rørhat], J. C. W. WENDT, ibid. p. 149-150. *)1837. Tønder Poresvamp, HORNEYlI" Oec. Plantelære, p. 808.1880. Fyrsvamp, RosTR., Tidsskr. f. Skovbr., p. 156.1902. Bøgens Fyrsvamp, ROSTR., Plantepatologi. p. 371.

Norske Synonymer:

Bjerkesopp, Knøsk, Knosksopp, Knuskkjuke, Knusksopp.

Svenske Synonymer:

Bjork-sepp, Bjork-ticka, Fnosk-sopp, Fnosk-ticka, .

Tyske Synonymer:

Birkenholz-Schwamm, (echter) Feuerschwamm, (echter) Zunder-Porling, (echter)Zunderschwamm.

Latinske Synonymer:

(Sml. løvrigt Synonymlisterne hos GLEDITSCH (1753), FRIES (1821og 1874), STREINZ (1863), MURRILL (1908) og LLOYD (1915)).

1546. [F~t1tgiJ IgnictrU Bocx, New Kreiiterbuch, p. 943**). - CAESALPINO, 1583,p. 620.**) ***)

1623. Funqu» in caudicibue nascens, unqois equini: figu1'a C. BAUHIN ,Pinax,p. 372.**) t)

1640. Fusunes durue arborum sive ignia1'ilts PARKINSON, Theat. bot. p. 1323. t)1651. Fltngi arboret ad Ellychnict I. BAUHIN, Hist. plant. univ. III, p. 840. **) **'~)

*) Her benævnt Boletus igniaJ'i'Us! Efter Beskrivelsen at dømme er dernæppe nogen Tvivl om, at der menes Polypo1'1ts [omentarius; de ældre "Farma­kologier" kaldte i Reglen Tøndersvampen Boletus ignictri'us.

**) Syn. teste GLEDITSCH, 1753, p.78-79.***) FRIEs, 1821, p. 374.

t) - - STREINZ, 1863, p.465.

4*

- 52-

1700. Aqaricu» pedis equui» [acie TOURNEF., Inst. rei herh., p. 562. *) **) -BATTARA, 1755, p. 71.tt) ,

1719. Bovista ignicwia DILL., Cat. plant., p. 197. *) ***)1729. Aqaricwm ignicwi'Um, MICH., N. pI. gen., p. 117. *)1737. Boletus acaulie, .•.. L., FI. Lapp., p. 382. - LINNE, 1745, p. 453. *)1751. P01'ia craeeior f01'Clminib~ts parvis rotusuiie HILL., Gen. natur. hist. II,

p.28·Ht)1753. Bolet~ts [omentarius L., Sp. pl., p. 1176.

eubrotundue , petiolo horieontale breoissimo GLED., Meth, fung.,p. 78. ***)

1755. Aga1'ic~ts stratosue BATT., Fung. hist., p. 70. **)ignia1'i~ts phalloides BATT., ibid. p. 71. **)

1768. Stereum craseieeimwm. durwm. HALL., Hist. stirp. III, p. 35. ***)Aga1'ic~tm durwm, craseieeimwn» HALL., ibid. p. 137. ***)Polypol''Us conceæoplanus, d~wissim'us HALL., ibid., p. 142. ***)

1772. Bolet'Us igniad'us Scor., Fl. carn. II, p. 469 (excl. Syn. Bol. ung'Ulctt~ts

SCHAFF.). **)1791-98. Boletus 'Ung~tlctt'Us SCHAFF. eeneti BULL., Hist. champ. t.401 et 491. **)1821. Polyponts [omentarius (L.) FR., S. M. I, p. 374.1839. - var. eæcaoatue BERK., Ann. Nat. Hist. III

p. 387. t)1858-67. Polqporue Ineenqae DE NOT., Erb. Critt. Ital., n.636.ttl1878. Fomes [omentariue (L.) GILL., Champ. Fr, I, p. 686.

mirue KALCHBR., Sziber. Gomb., p. 13. tt)1885. introetnoppeus (B. ET C.) COOKE, Grev. XIII, p. 2. H)1886. Placodes [omeniarius (L.) QUEL., Ench. fung., p. 171.1888. Fomes exenoatue (BERK.) SACC., SylI. fung. VI, p. 180. t)

Ineenqae (DE NbT.) SACC., ibid., p.175.H)Ochroporus [omentariue (L.) SCHROET., Pilze Schles. I, p. 486.

1889. Myriadopol'us Duseii PAT., BuH. Soe. Mye. Fr. V, p.85.t)1900. Ungulinct [omentaria (L.) PAT., Ess. tax., p. 102.1903. Elfvingia [omeniaria (L.) MURR., BuH. Torr. Club VoI. 30, p.298.

Farmakologiske Synonymer:

M. H. t. de talrige farmakologiske Synonymer, se S. 85.

Vigtigste ældre Illustrationer:

1700. TOURNEFORT, Inst. rei herb., t. 330 (øverste Fig.).1729. MICHELl, Nov. plant. gen., t. 61.1755. BATTARA, Fung, hist. t. 37, fig. D, E et F.1791-1798. BULLIARD, Hist. ehamp. t. 401 et 491, fig. II, F.1797-1809. SOWERBY, Col. Fig. Eng!. Fungi, t.133.

*) Syn. teste GLEDlTSCH, 1753, p. 78-79.**) FRIEs, 1821, p. 374.

***) STREINZ, 1863, p. 456.t) MURRILL, 1907.

tt) LL()yD, 1915, p. 236.tH) AUToR.

- 53-

løvrigt henvises der til Illustrationsfortegnelserne hos:M. C. DE LAPLANCHE: Dictionnaire iconographique des champig­

nons superieurs, 1894, p. 144.SACCARDO: Sylloge fungorum, XIX, 1910, p.710-11.

II. Diagnose.

F r u g t l e ge m e t fler- til mangeaarigt, træagtigt haardt, udenStok. H a tt en typisk hov-, sjældnere pude- til konsolformet. U n­dersiden svagt konkav, sjældnere plan eller svagt konveks. Om­kredsen enten regelmæssigt (mest hos yngre F.) eller skævt (mesthos ældre F.) halvkredsformet eller nyreformet. Størrelsen megetvekslende; Længden 2-87 cm, Bredden 1.5-38 cm, Højden 1.8­25 cm*). Hatoverfladen udpræget (uregelmæssigt) koncentriskfuret, hos yngre Individer jævn, hos ældre hyppigt t knudret, be­klædt med en 1-3 mm tyk, haard, hornagtig, skorpeformet, igennemskaaret Tilstand glinsende, brunsort Bark, som hos yngreFrugtlegemer er fint filtet, hvad der giver Overfladen et mat Ud­seende, medens ældre Individer, der mangler denne Filt, navnligMusæumspræparater, som ofte berøres, er glatte og t glinsende.H a tf a r ven hos eetaarige Frugtlegemer samt yngste Tilvækstzonegulbrunlig til isabel1a- eller nøddefarvet, den næstyngste Tilvækst­zone graabrun til brungraa , de ældre Zoner mørkere eller lysereaskegraa, tilsidst hyppigt graasorte til sorte. H a t r a n d en but ogafrundet. H a t su b s t a n s en, der stedse indtager en mindre Delaf hele Frugtlegemet, ved Hattens Tilhæftningssted til Substratetgrovere, rustbrun, uregelmæssigt opfyldt med hvidlige Mycelklumperog mørkere Barkfragmenter fra Værtplanten , iøvrigt fintraadet,fløjelsblød, korkagtig. gulbrun til lyst kanelfarvet, silkeglinsende ogflammet. K ø11e l ej et (Hymenoforet) bestaaende af eet til talrige,t utydeligt mod hinanden afgrænsede Porelag, som aldrig er ad­skilt af Hatsubstans. Porerne 0.3-0.5 m lange, af samme Farvesom Hatsubstansen. Mundingerne i ung Tilstand tilstoppet meden hvidlig, dugagtig Substans, der ved Berøring bliver mørkere,senere kanel-rustbrune, rundagtige, 3-4 pr. mm.

Da Forf. ikke selv har haft Lejlighed til at undersøge Sporerne, **)anføres nedenfor i Tabel I en Række løvrigt stærkt afvigendeAngivelser.

*) Se løvrigt Tabel II."'''') M.H. t. Sporespredning, se S. 66.

- 54-

Tabel I.

Sporeopgivelser for Polqporus f'omeniarius (L.) FR.

Autor Form I Længde i I' I Bredde i I'

MURRILL ............. 1908 lysebrun kuglerund 3-4ROl\IELL .............. 1911 hyalin but tenformet (10) 18-20(22) (3) 6 (7)RICKEN ............... 1920 - stumpt tenformet 15-20 5-7KILLERl\1ANN .......... 1922 gul elliptisk 9-10 4REA ................. 1922 hyalin aflangt elliptisk 16-18 5

BOURDOT ET GALZIN .... 1927 - aflang 14-18-22

I

5-7KILLERl\IANN ........ , .. 1928 - tenformet 18-20 6

MURRILL'S Angivelse (gentaget af STEVENS L c.) er aabenbart urigtig.

III. Systematik.

Inden for Hovedarten Polqporue [omeniarius synes der, saa­ledes som først paavist af LLOYD (1915, p. 236), at kunne skelnesmellem mindst to Former, hvoraf den ene er knyttet til Faqusiforma tagi) , den anden til Beiula (t. beiulae); inden for sidst­nævnte Form synes der endvidere at kunne sondres mellem treUnderformer. væsentligt adskilt ved Farven. Nedenfor gives enOversigt over disse Typer, mellem hvilke der dog gives Overgange.

Nøgle

til de danske Former af POlYP01·ttS [omeniarius (L.) FR.

L Frugtlegmerne store til meget store; Længden ca. 10-90 cm, i Reglen15-40 cm, hyppigt meget større end Bredden og Højden; ret lave (Bredden iReglen større end Højden); Omkredsen regelmæssigt eller skævt halvkredsformettil aflangt oval; stalalditiske Former træffes sjældent eller aldrig. Farven hosældre Individer mørkegraa til graasort, .=t glinsende. Stedse knyttet til Bøg(Fig. 1). L [orma fctgi n. f.

IL Frugtlegmerne smaa til meget smaa; Længden ca. 2-20 cm, i Reglen5-10 cm, aldrig meget større end Bredden og Højden; ret høje (Højden ofte:> Bredden); Omkredsen regelmæssigt halvkreds- eller hyppigere nyreformet.stalalditiske Former almindelige; stedse knyttet til Birk (Fig. 2).

II. [orm« betulae n. f.1. Farven hos ældre Individer den typiske mørkt askegraa til graasorte,

glinsende. 1. eubforma typica n. sub],2. Farven paa alle Alderstrin lyst askegraa til hvidgraa , mat.

2. subforma cinerea n. subf'.3. Farven allerede hos yngre Individer brunsort, hos ældre næsten kulsort,

glinsende. 3. subforma niqricans FR. pl'. p. (= P. niqro-laccata BREs).

- 55 ~

I foranstaaende er med Vilje anvendt Betegnelsen F orm, ikkeVarietet, da Typerne udelukkende er baseret paa morfologiskeKendetegn; øjensynligt er de kun betinget af Forskelligheder i Sub­stratet.

løvrigt henvises der til Tabel II, som giver en Oversigt overStørrelsesforholdene hos 50 vilkaarligt valgte Frugtlegemer, hvorafden ene Halvdel er taget paa Bøg, den anden paa Birk. Frugt-

Fig. 1.

Frugtlegemer af Tøndersvampen, der viser, at Omkredsen er halvkredsformethos Bøgeformen (f. fagi), t. v., og nyreformet hos Birkeformen (f. betulae), t. h.

K. BJøRNEKÆR fot.

legemerne findes dels i Landbohøjskolens plantepatologiske Afde­lings og Botanisk Museums Samlinger, dels i Forf.s private Samling.

De fire største Frugtlegemer i de nævnte Samlinger, taget delspaa Bøg, dels paa Birk, maaler i cm:

II Længde IBredde Højde

Bøg ....... 87 32 3153.5 38 22

Birk ...... 19.5 12 918.5 12 10

Obs. Den sorte Farve kan altsaa forekomme dels hos gamleIndivider baade hos Bøge- og Birkeformen og skyldes Alderdom (detnormale), dels hos unge Individer inden for Birkeformen, dels ende­lig hos jord- og mosefundne Individer (sm1. S. 73).

- 56-

Fig. 2.

Typisk Frugtlegeme af Tøndersvampens Bøgeform (P. [omeniariue (L.) FR.f. fagi). Længden meget større end Bredden og Højden (27.5 X 16.5 X 10 cm).

K. BJØRNEKÆR fot.

Fig. 3.

Typisk Frugtlegeme af Tøndersvampens Birkeform (P. [omeniartus (L.) FR.f. betulae), Længden ikke meget større end Bredden og Højden; Bredde og

Højde omtrent den samme (18.5X12Xl0 cm).K. BJØRNEKÆR fot.

-·57 -

Tabel H.

Oversigt over Størrelsesforholdene hos Frugtlegemeraf Polqporu« f'omeniarius, taget dels paa Faque, dels paa Betula.

Angivelserne i cm.

~ Eaque siloatica

i

Betuta

Nr.

I I I I

Længde Bredde HøjdeI

Længde Bredde Højde

1., ..... 12I

6 4 7.5 5I

6

2 ..... ,. 13.5 5 6.5 3.5 2.8 4

3 ....... 23 18.5 15.5 8 5.5 5

4....... 21 16.5 9.5 3.5 3 5

5....... 12.5 9 5 2.5 2 2.26....... 45 24.5 25 2 1.5 27....... 38 17 15

I

9 6 68 ....... 27 18 10 12.5 6.5 99 ....... 34 20 20 18.5 12 10

10....... 18.5 16.5 125 7.5 6.5 4.511....... 19 17.5 13.5 10.5 7.5 612....... 11.5 10.5 7 10.5 6.5 613., ..... 10.5 7.5 7 4.5 3.5 2.514 ....... 12 9 7.5 10 5.5 4.515....... 235 11 10 5.5 3 3.516....... 23 13 9.5 3 2.5 3.517....... 175 14 8 5 3.5 218 ....... 16 12 9 2.5 1.5 1.819 ....... 53.5 38 22 6 4 420....... 36.5 26 14.5 5.5 3.5 421....... 19.5 155 13 13 8.5 7.522....... 25 14.5 16.5 11 11.5 1223 ....... 19.5 12 9 12.5 6 6

24....... 20 14.5I

11

I9

I

5.5 625 ....... 18 15 9 8 5.5 7

I

Middel ... II 22.78 14.24 I 11.58

IV. Slægtskab.

7.64 5.15 5.20

Medens Polyporus [omeniarius er en udpræget nordlig tempe­reret Art, findes der i Følge LLOYD (1915) i Troperne Arter (P.marmoratus BERK. et CURT. og P. albo-ater COOKE), som staar denmeget nær; disse er dog i Reglen mere fladtrykte.

Af de danske Poresvampe er Polyporus igniarius (L.) FR.,

- 58 -

Ild-P oresv am p, Uægte Tøn d er- eller F yrs vamp den Art,som staar P. [omeniarius nærmest og undertiden kan give Anled­ning til Forveksling. I Tabel III skal der derfor gives en kortOversigt over de vigtigste, absolut adskillende Karakterer.

Fig 4,

Snit gennem Frugtlegeme af Tøndersvampen. Hat­substansen (Tønderet) udgør i Forhold til Porelagenekun en ringe Del af Frugtlegemet. del' er dannet ialt

10 Porelag. C. A. JØRGENSEN fat.

Tabel III.

Karakterer

Bark" .. ". ,'", " ..Hatsubstans , ,

Porelag ,' .. "., , .

Porer , " .

Sporer ,.,., .',. ,., ..

Cystider . , ... , . , , , .. , ..

P. [omentarius

tyk. (1-3 mm), haard

korkagtig, blød

kanelbrun

uden hvidlige Mycel­klumper

længere (0.5-3 cm)

tenformede, 18-20X 6 fl

P. igniewius

meget tynd

r træagtig, liaard

rødbrun

med hvidlige Mycel­klumper

kortere « 1 cm)

rundagtige, 6X 7 fl

+

Hertil kommer mange andre, dog ikke absolutte Karakterer,som f. Eks. den normalt mindre Hatstørrelse, den ::t sprukne Hat­overflade, den hyppigt semiresupinate Form og andre Karaktererhos Polyporus igniarius.

- 59-

V. Udbredelse og Værtplanter.

a. Udenfor Danmark.

ud b r e d el se. Tøndersvampens Hovedudbredelsesomraade erde nordlige tempererede Egne, men den træffes dog ogsaa i dennordlige Del af det subtropiske ,og den sydligste Del af det arktiskeOmraade. Nordgrænsen falder sammen med Du n birk en s (Betulapubeecens) Nordgrænse, som gaar gennem det allernordligste afNorge, Kolahalvøen og Nord-Rusland. Paa lignende Maade falderBøgens Sydgrænse, som gaar over Pyrenæerne, N. f. Sardinien,gennem Sicilien og N. f. Morea, i det væsentlige sammen. med Syd­grænsen for Tøndersvampens Udbredelse i Europa. Tøndersvampenfindes saaledes i Størstedelen af Europa, fra Italien til Finmarken,fra England til Ural, men er hyppigst i Mellemeuropas vidtstrakte,urskovsagtige Skove (Westfalen, Schwarzwald, Schwaben, Harzen,Thtrringen, Bohmen, Galizien, Kroatien, Ungarn og Siebenburgen).I Asien er den samlet i Sibirien. I Amerika er Tøndersvampenudbredt fra Kanada til ca. 35 o n. Br. mod Syd og fra de atlantiskeStater til Kalifornien, men Hovedudbredelsen falder inden for NewEngland og de nordlige Centralstater (de store Søers Omraade); herer den ret almindelig, men løvrigt sjældnere end i Europa.

Fra Færøerne, Island og Grønland er den ikke kendt.Værtplanter. Tøndersvampen er, som det nærmere fremgaar

af Tabel IV, i det væsentlige knyttet til to Værtplanteslægter : Beiulaog Fagus, saaledes at Birken er Hovedværten inden for det nordl.tempo Naaleskovsbælte, medens Bøgen er det inden for det. nord l.tempo Løvskovsbælte.

I Europa er det for Birkens Vedkommende dels Du n b i r k e n(Beiula pubescens) mod Nord (Skandinavien, Lapland, Finland ognordl, Rusland), dels Vor t e b i r k e n (Beiula oerrucosa) længeremod Syd (Danmark, Mellemeuropa o. S. v.], der kommer i Betragt­ning som Værtplanter. I N. Am. erstattes disse to Arter af Betutalutea som Hovedvært, men tillige optræder Tøndersvampen ogsaapaa andre Birkearter (B. fontinalis ) occidentolie og papyrifera).Medens der i Europa kun findes een vildtvoksende Bøgeart .(Fag'ltssiloatica), vokser der i N. Am. flere, hvoraf navnlig Fag'lts atropu­nicea angribes ret stærkt.

Foruden paa disse to Hovedslægter, Bøg og Birk, er Tønder­svampen imidlertid angivet at være fundet paa mange andre Skov­træer, tilhørende ialt 17 forskellige Slægter. Af disse maa for Eu-

*POPUl'LlS alba (DANMARK)

italicamonilifera (?)iremula

Prunus domesticaspinose

Quercu« robureeeeilifiorasuber

*Salix niqricane (JORSTAD 1928)Tilia cordaia

*Ulmue sp. (NEGER 1924, DANMAHlC 1930)

-- 60 -

ropas Vedkommende navnlig nævnes Alnue, POp1tlUS og' Salix modNord, Aesculus; Carpinus og især Quercue mod Syd.

Idet der iøvrigt henvises til Tabel IV, hvoraf det fremgaar,hvilke Træslægter Tøndersvampen er fundet paa for en Del vigtigereeuropæiske Landes Vedkommende, skal der nedenfor gives en saavidt mulig fuldstændig Fortegnelse over alle de Arter, ialt 24, hvor­paa Svampen er konstateret i Europa. En Del af de nævnte Arterer ikke opført i OUDEMANS "Enumeratio"; disse er betegnet med enStjerne.

*Ace1' sp. (ROMELL 1917)*Aesculus hippecostanem

Alnus ineaneBetula pubescens

cerrucosaCarpinue beiulu«

*Casianea sativaCeraeus aviumFaqus silvatica

*Fraxinus eæcelsiorJuqlan« regiaPirus communis

Til Sammenligning med den europæiske Værtplanteliste skalefter HEDGCOCK (1914) og STEVENS (1925) anføres de Arter, ialt 14,hvorpaa Tøndersvampen er fundet i N. Am.:

Acer eaccharinum Pirus malue- saccharum Popuius tremuloides

Betuta fontinalis trichocarpaluiea Prunus serotinaoccidentolie Quercu« digitatapapyrifera . niqra

Fagus atropunicea Ulmus sp.

En Sammenligning mellem de to Værtlister vil hurtigt vipeden store Overensstemmelse i Slægterne, medens Arterne er vidtforskellige, hvad der hænger naturligt sammen med disses geogra­fiske Udbredelse. Mest paafaldende ved Listerne er Forekomstenaf Slægterne Pirus og Prunus (inel. CeraS'Lls) baade for Europas ogN. Am.s Vedkommende. Disse Angivelser bør tages med et vistForbehold, da det er muligt, at der foreligger en Forveksling medden nærstaaende Polqporue iqniariu».

- 61-

Tabel IV.

Tøndersvampens (Polirporu» [omentarius) Udbredelse Europa.

al

~ bl;) "O"O

~ "C "O.~

"O "C ~ ~ al~

i=:Vært- cd i=: ~ ~ al ~ al al bl;) ........ cd

S cd cd ~~

O/;) cd ;.o 'S .~o cd H

b1 '"a i=: ~ 'Ui~ ;;2planteslægt 'O o ~

cd al h al>::>:: cd

Z ::s P< po ~en

.flcd~ ~ ~ P=l ~ Ul ,00 00 h

OI

~ ~ ~

<tl

Ace}' ......... x

Aesculus ..... X X X

Alstue ....... X X X X

Beiula ....... X X X

I

X X X X X X

I

X

Carpinus • t •• X X

Castanea ..... X

Cernsue ...... x

Faqu« •••• 0" X X X X X X X X X x

Fraæinue . . . . . x X X

Juglct1ts ...... x

Pirus ........

I

X

POp'~tlus ...... X x

I

Prunus .......I

X

Quercu« ...... X X X X X x

Salix ........ Ix x

I

Tilia .... . . . . . x

Ulmus ....... x x

b. I Danmark.

Som det fremgaar af Tabel V, er P. [omeniariue i Danmarkangivet at være fundet paa ialt 7 Værtplanter, idet det maa for­modes, at den er konstateret baade paa Beiula pubescens og B.»errucosa, om end det ikke fremgaar med Tydelighed af Littera­turen. De enkelte Værtplanter skal gennemgaas i det følgende.

1. Faqu« silvatica. Bøgen er langt den hyppigste Vært; naarundtages Læsø, Anholt og Bornholm samt Vestjylland, hvor Bøge­skove ganske mangler, og Vendsyssel og Thy, hvorfra der i Litte­raturen ikke .foreligger Meddelelser om Fund, er Tøndersvampennoteret paa Bøg i alle Landsdele, ogsaa paa Smaaøer somÆbeløog Langeland. Skønt Svampen saaledes er udbredt over det mesteaf Landet, kan den dog nutildags næppe betegnes som almindelig,hvad der hænger' sammen dels med Skovenes nuværende omhygge­lige Røgt og Pleje, dels dermed, at den først angriber Bøgen i enret fremskreden Alder (over 40 Aar). Hvor man derfor træfferTøndersvampen, er det i Reglen enten paa 50-100-a~rige eller

-- 62 -

endnu ældre Bøge eller paa Stubbe og Stød. Da der desværreikke foreligger detaljerede Oplysninger, er det vanskeligt at dannesig et virkeligt objektivt Skøn om dens Udbredelse her i Landet.Den synes dog afgjort at være hyppigst paa Sjælland, hvor dennavnlig er almindelig i Jægersborg Dyrehave, Grib Skov og de storemidtsjællandske Skove som f.Eks. Skovene omkring Skjoldenæsholm,Sorø o. fl. Paa Fyn er den mindre almindelig, og i Midtjyllandtræffes den kun hist og her (Rold, Frijsenborg og Hald Skovene).Paa Lolland-Falster er den heller ikke almindelig.

M. H. t. dens Forekomst paa Bøg i tidligere Tid kan der ikkesiges meget; de forholdsvis faa Steder, hvor den omtales- i denældre Litteratur*), giver ingen sikre Holdepunkter. Heller ikke voreStednavne gemmer mange Minder om Fyrsvampens tidligere Ud­bredelse i Danmark; kun et Par Navne, Fyrvænget og Tønde­s k o v, peger i Retning af at skylde deres Oprindelse til denneSvamp.

Fyrvænget, en Skov i Radsted Sogn, Lolland. Herom hedderdet i "Beretning om en Skovbrugsekskursion til Lolland, foretagetaf Landbohøjskolens Forststuderende 1921", S. 31: " ... Efter' Fro­kosten kørte man ud til Fyrvænget. Navnet menes ikke, som manskulde tro, at komme af de gamle Fyrrer, som findes der, menstaar vist nok i Forbindelse med, at der i sin Tid har været megetFyrsvamp i den Skovpart." Det kan tilføjes, at den Dag i Dagvokser Tøndersvampen paa de meget gamle Bøgetræer i Fyrvænget.Paa en Henvendelse til "Stednavneudvalget" angaaende dette Navnmeddeltes følgende (Brev 23/3 1929)**):

"Udvalget har ingen specielle Oplysninger herom. Imidlertidfindes det paa Generalstabskort i Formen F yr r ev æ n g et, saa deter vel ikke helt at stole paa."

Tøndeskov, en Bebyggelse i Rynkeby Sogn, Bjærge Herred,Fyn. Om dette Stednavn gav ,;Udvalget" følgende Oplysninger:

"Navnet skrives alm. Tøndeskov; paa et Generalstabskortforekommer Formen Tønderskov; dette kunde med nogen Rime­lighed sættes i Forbindelse med Ordet Tønder. Men Udvalget

*) Tøndersvampen nævnes foruden i Floraerne, Læge- og Urtehøgerne ogFarmakopeerne kun et Par Steder i de gamle topografiske Beskrivelser, saaledesi N. BLICHER: Vium Præstekald (1795) og S. M. BEYER: Bringstrup og SigerstedSogne (1791). Se iøvrigt Afsnittet: Den historiske Tid, S. 77.

**)Fol'f. benytter Lejligheden til paa dette Sted at takke StednavneudvalgetsLeder, cand. mag. GUNNER KNUDSEN, for de beredvilligt tilstillede Oplysninger.

- 63

kender' ingen gamle Former af Navnet, saa det hele er nogetusikkert. "

Af det meddelte fremgaar, at det ikke har været almindeligtat benævne Skove efter Fyrsvamp og Tønder, aabenbart fordi Tøn­deret herhjemme - i Modsætning til f. Eks. i Mellemeuropa - kunhar været et ringe Biprodukt til Skovdriften. Skønt der saaledeshverken i Litteraturen eller Stednavnene kan hentes Oplysningerom, hvorvidt Fyrsvampen tidligere har været meget almindelig iDanmark, tør det dog sikkert siges, at den i hvert Fald har værethyppigere i Fortidens uplejede end i Nutidens velplejede Bøgeskove.

2. Betida. Næst efter Bøgen er Birken den hyppigste Vært­plante for Tøndersvampen i Danmark, men den er langt fra al­mindelig paa dette Træ, hvad der ganske naturligt hænger sammenmed, at vore Birkeskove er faa og smaa.

Paa Birk er den fundet i alle Landsdele med Undtagelse af deovenfor nævnte Kattegatsøer, Mors og den sydfynske øgruppe.. Al­mindeligst synes den navnlig at være paa den til Moser og fugtigeKratskove knyttede Dunbirk (Beiula pubescens); den er især hyppigi Grib Skovens Moser, Holmegaards Mose og Birkeskovene i øst­himmerland. Paa Lolland-Falster er den sjælden, og paa Bornholmer den ikke truffet paa Birk nutildags ; derimod foreligger der mose­fundne Eksemplarer fra Birk fra denne ø. I Fortidens Birkeskovesynes den, at dømme efter de forholdsvis mange Mosefund, at haveværet, almindelig i hele Landet (sml. Side 74).

Paa hver af de øvrige i Tabel V opførte Værtplanter er den,saa vidt vides, kun truffet een Gang; de enkelte Fund skal derfornedenfor nærmere gennemgaas.

3. Aesculu» hippocasianum, Herlufsholm, 3. 1901, leg'. VIND.

Svampen eksisterer desværre ikke mere, saa det er umuligt at veri­ficere Angivelsen. Da Tøndersvampen imidlertid er fundet paaHestekastanie i det øvrige Europa, er der vel næppe nogen Grundtil at drage Opgivelsen i Tvivl.

4. Fraæinue exelsior. Pederstrup, 28. 7. 1913, leg. F. H. MØLLER,det. ø. WINGE. Heller ikke dette Fund eksisterer mere, men fra detøvrige Europa angives den ret ofte paa Ask, hvorfor der ikke erAnledning til at tvivle om Bestemmelsens Rigtighed.

5. Populus alba. Trolleborg, 9. 1904, leg. et det. E. ROSTRUP.Svampen' findes i Landbohøjskolens plantepatologiske AfdelingsSamling og er Polyporus [omeniarius. En mikroskopisk-anatomiskUndersøgelse af Substratet, der hang ved Frugtlegemet, gav des-

- 64-

værre et negativt Resultat, idet der kun fandtes Bark, intet Ved,hvorfor en Verifikation af Værtplanten er udelukket. Frugtlegemeter ikke særlig stort, 20 X 14,5 X 11 cm, typisk hovformet (som hosFormen: [aqi: jævnfør iøvrigt Middeltallene for denne i Tabel II) ogaskegraat med et brungult Skær over sig.

6. Populue monilifera. Brahesborg, 1896, leg. et det. J. E. LANGE.Svampen eksisterer ikke; Tøndersvampen er ikke angivet hverkenfor Europa eller Amerika at være fundet paa Kanadisk Poppel.Da Fladtryk Poresvamp (P. applanatus) derimod er megethyppig paa denne Poppelart - som plantes almindeligt ved voreLandeveje - og her ofte antager et atypisk, hov- til knoldformetUdseende, saa den skuffende kan minde om P. [omeniarius, erder stor Sandsynlighed for, at der foreligger en Forveksling meddenne Art.

7. Quereu» robur. Jægersborg Dyrehave 13. 4. 1930, leg. etdet. Forf. Paa den ældgamle Eg, der staar paa ,,0rnekulsbakken"i Dyrehaven og sædvanlig kaldes ,,0rnekulsegen" eller "Oehlen­schlågers Eg"*) fandt Forf. for nyligt et lille Frugtlegeme, 14X8X9cm stort, af P. [omentarius. Frugtlegemet sad flere m til Vejrs paaselve Hovedstammen, var stærkt forvitret og grønt af Alger; Svampenhavde aabenbart været død i mange Aar. Den ringe Størrelse ogden Omstændighed, at der ikke fandtes andre Frugtlegemer paadet store Træ samt det Forhold, at Egen ikke endnu er gaaet ud,tyder paa, at Svampen har befundet sig daarligt paa Egen.

8. Ulsnus (montctna?). Jægersborg Dyrehave 13.4.1930, leg.K. Bjørnekær, det. Forf. Højt til Vejrs paa Stammen af et Ælme­træ, lidt Nord for "Peter Lips Hus" i Dyrehaven, fandtes for ny­ligt to store, endnu levende Frugtlegemeraf Tøndersvampen. Detnederste, der sad i 7-8 m's Højde, maalte 32.5X25X13.5 cm ogvar usædvanligt stærkt fladtrykt. Svampen befandt sig tilsyne­ladende godt paa denne i Danmark sjældne Vært, der rimeligviser blevet inficeret med Sporer fra de talrige, syge Bøge i Nærheden.

Derimod foreligger der i dansk Litteratur nogle Fundangivelserfra et Par andre Værtplanter end de ovenfor nævnte, som imidlertidikke er rigtige.

E. ROSTRUP skriver i sin "Plantepatologi" (1902, p.374) omFyrsvampens Værtplanter følgende:

"Meget sjælden findes den paa andre Træer [sc. end Bøg], dog

*) Efter FLEuRoN: Fører i Dyrehaven 1919. Denne Forfatters Stavemaade"Ornekuldsegen ~ maa antages at være fejlagtig.

- 65-

haves her fra Landet Eksempler paa dens Optræden baade paaBirk, Æl, Ælm og Hestekastanje."

Bortset fra" at Tøridersvampen er mere almindelig paa Birkend anført af ROSTRUP, er Angivelserne om Fundene paa Æl ogÆlm urigtige. De er gentaget i J. LINn: DanishFungi (1913,p. 384) og skal omtales lidt nærmere.

1. Alnue glutinosct. Jægersborg Dyrehave) 9. 1889, det. E. Ro­STRUP. Fundet er repræsenteret ved eet enkelt Frugtlegeme i Lbhsk.splantepatologiske Afdel.s Samling og tilhører PolypOJ"tlS iqniarius,Eksemplaret er ret lille, semiresupinat, ganske lignende den Form,som denne Svamp antager paa Prunus og Cerusus. Foruden i"Plantepatologien" har ROSTRUP et Par andre Steder (1891, p. 90og 1893, p. 102) ganske en passant nævnt, at han har fundetTøndersvamp paa Æl.

2. Ulmtts sp. Holsteinborg, 1892, leg. A. OPPERMANN, det.E. ROSTRUP. Dette Fund er ligeledes repræsenteret ved et enkeltEksemplar i Plantepatologisk Afdel.s Samling og tilhører ogsaaPOlyp01"US iqniariu«. Frugtlegemet er kun et Par cm stort, semi­resupinat og minder iøvrigt meget om ovenfor omtalte Eksemplarfra Rødæl.: Fundet er flygtigt nævnt af ROSTRUP i Tidsskr, f. Skovv.(1893, p. 102), hvor det omtales, at "mange Frugtlegemer fandtespaa samme Stamme".

Tabel V.

Tøndersvampens (Poluporu« [omentarius) Udbredelse Danmark.

'2 '"O0-0 Cl) 0-0 P '"OP '"O >:: ~ '"O H '"O S H P<:ti 8 Cl!

~ P Cl) p 'O Cl) ro a

Værtplante ::::::~ ~p

~ .....~ .Q

bJ;)~ ~

·~S.~ >. m ro

:;:? Cl) Fi al ~ 'O p e eø ,.Q'"O o_ H P ~H~ '"O '"O

Ul ~ H o <ejz<+-; ~

pi=O

roQ H

~Ul

II II IFa,cIus silvatica ... . . . . . . o X X X X X X X x

Betula . . . . . . . . . . o ••••••• x x x x x x x

I I I

(subfossil)

Aesculus hippocastanuni .. x

Framinus eæceleior . . . . . . . x

Populus alba ............ x

- monilifera ...... (x)Quercu« robur o. o ••••••• x

Ulmus . (montanar) . . . . o •• x

5

-- 66 -

VI. Biologi.

a. Sporespredning.

l mange, navnlig lidt ældre, mykologiske Haandbøger savnerman .mærkeligt nok Sporemaalsopgivelser for en saa almindeligSvamp som Tøndersvampen, og adskillige Mykologer har faktiskaldrig kunnet finde Sporerne. Dette Forhold hænger aabenbartsammen meden Ejendommelighed ved Svampens Biologi. Medensde fleste Hymenomyceter straks efter Køllelejets (Hymenoforets)Dannelse, hvad enten dette nu bestaar af Lameller, Rør eller Pigge,udvikler og frigør Sporerne, forholder Tøndersvampen sig i denneHenseende anderledes og afviger herved bl. a. fra de nærstaaendeArter P. i,qnial'i1ls, applanaiue o. fl.

l Følge Undersøgelser af L H. FAUL (1921)'*), som indgaaendehar beskæftiget sig med denne Svamps Biologi, udvikles der hvertEfteraar normalt et nyt Porelag. men Sporerne - og heri bestaarAfvigelsen - dannes og frigøres først det følgende Foraar, i Reglen iMaj, saaledes at der er en .mange Maaneder lang Vinterhvile­periode mellem Hymeniedannelsen og Sporefrigørelsen.

Et andet ejendommeligt Træk i Tøndersvampens Biologi, hvisOpdagelse ogsaa skyldes L H. FAUL, er det Forhold, at hvert Pore­lag, af hvilke der normalt kun dannes eet om Aaret, er i Standtil hvert Foraar, mindst fire Aar i Træk, at frembringe Sporer.Om dette ogsaa gælder andre fleraarige Poluporue-bxies; videsikke, men i Almindelighed antages det, at hverL Porelag kunkan fungere eet Aar.

b. Geotropisme.

Tøndersvampen afgiver et udmærket Eksempel paa Tyngde­kraftens Vækstpirring, idet Frugtlegemernes Vækstretning og der­med Form for en væsentlig Del bestemmes heraf. Paa væltedeBøge;. og Birkestammer. hvor Frugtlegemerne faar Lov til ufor­styrret at vokse videre, har man rig Lejlighed til at iagttage,hvorledes de nye Porelag stadig vokser frem paa saadanne Stederaf de gamle Frugtlegemer, at Porerne altid orienteres lodret medMundingerne nedad, saaledes som de ogsaa er det hos Frugt­legemerne i normal Stilling. Der kan herved fremkomme de mestbesynderlige, monstrøse Former, navnlig hvis der gentagne Gange

*) Se nærmere i A. H. R. BULLER: Researches on Fungi. II, 19'22, p. 107 flg.

- 67-

væltes om paa Stammerne. Det fremgaar heraf, at Frugtlegemernesom Helhed saa vel som Porerne er udpræget positivt geotropiske,medens Porelaget som Helhed er transversalt geotropisk. Denpositivt geotropiske Vækst hos Porerne staar øjensynligt nøje iForbindelse med Sporefrigørelsen. Paa Grund af Sporernes Li­denhed og derfor relativt store Overflade vilde de, saafremt Po­rerne ikke orienteredes nøjagtigt lodret, ved Frigørelsen fra Spore­køllen (Basidien), ikke kunne falde ud af de overordentligt smalleog i Forhold til Sporernes Størrelse meget lange Rør, men klæbefast til Porevæggene.

c. Insektangreb.

Det er velkendt, at mange træagtige Svampe i Samlinger an­gribes stærkt af Insekter og disses Larver, der i Løbet af ganskekort Tid fuldstændig kan opæde hele det Indre af et Frugtlegeme,saa kun den tynde, aabenbart mere modstandsdygtige Skorpebliver tilbage. Det er karakteristisk, at visse Arter altid hjem­søges stærkt, andre lider mindre og kan holde sig i mange Aar,atter andre synes sjældent eller aldrig at blive angrebet. Ejen­dommeligt nok synes der at værre en vis Forbindelse mellemSubstratet og Angrebets Heftighed.

Til den første Gruppe, der omfatter de mest "modtagelige",hører saaledes efter Forf.s Erfaring kun Løvtræarter; eksem­pelvis kan nævnes: Daedalea gibbosa, Lenzites beiulina, Poluporuehirsuiu», oeluiinue, tersicolor og zonatus (de fire sidste Arter høreralle til Polystictus-Underslægten) samt Poluporus [omentarius.

Den anden Gruppe, de mindre "modtagelige", omfatter de flesteArter, væsenligt Arter, som enten er knyttet til Løvtræer aleneeller baade kan gaa paa L ø v - og N a a l et r æ er; hertil hører bl. a.Polqporue adueius, annosus, applanatus, fU1nos~ls, lucidu« o. m.fl.

Den sidste Gruppe, de "modstandsdygtige", omfatter' bl. a.Arter, som vokser dels kun paa Naaletræer, dels kun paa Eg.

Til Naaletræformerne hører f. Eks. Lenzites abietina, saepiaria,Poluporue albidus, odoratue, pini, pinicola og Schweinitzii; til dekun paa Eg forekommende Arter: Daedalea quercina og Poluporu»dryadeus.

Til de modstandsdygtige Arter hører ogsaa enkelte Arter, somvokser paa andre Løvtræer end Eg; bl. a. kan nævnes Polyporusconnaius og igniarius.

Tre saa nærstaaende Arter som Polyporus applanatus, [omen­5*

- 68-

iarius og iqniarius forholder sig altsaa i denne Henseende vidtforskelligt.

De Insekter, som lever i og ernærer sig af Polyp01·US [omeniariueog i det hele taget af træboende, haarde Svampe, er næsten alleBiller, hørende navnlig til Familierne Alleculidae (lYlyceiochara bi­pustulata), Melandryidae (Orc7~esia micans), 1Jlordellidae (JJlordella­Arter) og Mycetophagiclae (1Jf.ycetophag'llS dermeeioides).

d. Svamp~angreb.

Mange Hymenomyceter, deriblandt ogsaa Polyporus-Arter, erVærter for talrige Snyltesvampe, hørende navnlig til SlægterneHupocrea, Hypomyces, Melanospora. Nectria og Resellinia. Af disseSlægter er kun een, Hvpocrea, repræsenteret ved Arten H. citrin a(PERS.) FR., fundet paa Tøndersvampen; normalt findes denne Artellers paa fugtig Skovjord og ved Grunden af Træstammer.

Derimod er der i Følge OUDEMANS' "Enumeratio" (Vol. I, 1919)fundet ikke færre end ni saprofytiske Svampe paa P. [omentarius:disse skal ganske kort omtales:

1. Caloneciria plaiaeca (BERK.) SACC.; oprindelig beskrevet paaP. [omentarius.

2. Cephalosporium macrocarpum eDA.; opr. beskrevet paa raad­nende Frugtlegemer af Fyrsvamp i N.-Italien; løvrigt kunfundet een Gang paa Mucoraceer i Bohrnen.

3. Erysiphella Caresiiona SACC.4. Helotium mqcetophdan» PECR.5. Hqmenocliaete amphibolo. (FR.) LEv.; opr, beskrevet paa P. fo­

meniariue.6. Lachnea lioida (SCHUM.) GILL.; sjæld., normalt paa raadne

Træstykker; af SCHUMACHER opr. beskrevet "in trunco puiridoFagi" ; en enkelt Gang angivet at være fundet paa raadneFyrsvampe.

7. Oclontia [allaæ (FR.) QUEL~; hos BOURDOT et GALZIN (1927,p.405) som Var. af Rctcl'lllum quercim,IJn; apr. beskrevet paaHymenium af P. [omeniariue, men siden næppe fundet paadette Substrat; løvrigt paa frønnet Ved af Bøg og Eg.

8. Selerotium atrooirens SCHMIDT; kun fundet een Gang overhovedet,nemlig paa et raaddent Frugtlegeme af P. [omeniariue iTyskland.

9. Thelocarpon epibolum NYL.; vokser ogsaa paa Likener ; maaskeParasit.

- 69 --

Det fremgaar med Tydelighed af den nævnte Liste, at mankun sjældent træffer saprofytiske og endnu sjældnere parasitiskeSvampe paa Tøndersvampen. Af de nævnte 10 Svampe er kunto fundet i Danmark, nemlig Hupocrea ciirina og Lachnea livida,~en aldrig paa P. [omeniariue.

e. Tøndersvampens Parasitisme.

M. H. t. Tøndersvampens parasitiske Natur synes nutildags Op­fattelse at staa mod Opfattelse. Dens Parasitisme mente E. ROSTRUPallerede at have paavist i 1880, og han har herom senere skrevetgentagne Gange (1883, 1890, 1891, 1893 og 1902).

De øvrige europæiske Mykologer, som har arbejdet med detteSpørgsmaal (bl. a. TUBEUF1895) HARTIG 1900, WULFF 1909, JCJR­

STAD 1928) er ialt væsentligt enig' med ROSTRUP heri.I Følge denne Opfattelse, der ganske sikkert er den rigtige,

skulde Svampens Sporer spire i Grenbrud eller lignende Saar meddødt Væv (hos mindst 40-aarige Træer), og Hyferne følge Gren­sporet ind til Stammens' Midte, derpaa vandre baade nedad ogopad og herved frembringe et Kærneraad. Samtidig skulde My­celiet brede sig udefter, men blive svækket i sin Vækst, naar detnaaede Splinten, men dog saaledes, at det paa sine Steder var iStand til at angribe denne, hvorved der opstod tungeformede, udimod Barken vendende, frønnede Splintpartier. Grænsen mellemsundt og sygt Ved dannedes af en bugtet, mørk Linie.

Herimod staar den Opfattelse, som forfægtes af de nord­amerikanske Mykologer (SCHRENK og SPAULDING 1909, HEDGCOCK1914). Disse skelner skarpt mellem de Hymenomyceter, som frem­kalder et Kærneraad (heart-rot) og derfra kan vandre ind i den levende,Splint, f. Eks. Polqporus annosue, iqniariue, pini, sulpliureue, ogde, der kun foraarsager Splintraud (sap-rot) i allerede død Splint,hvortil de fleste Poresvampe synes at høre.

Kærneforraadnerne trænger gennem dødt Væv ind i stam­mens Midte og foraarsager hos levende Træer et Raad af Kærne­veddet, hvorfra Myceliet breder sig' udad mod den l even de Splintog angriber denne. I sidstnævnte Forhold ligger disse Svampesegentlige Parasitisme.

Splintforraadnerne derimod begynder deres Angreb lige underBarken i den ydre, af en eller anden Aarsag i Forvejen dræbteSplint og destruerer denne og kan herfra trænge ind -i det Indreog foraarsage et sekundært Kærnerand. Disse Svampe er altsaa

- 70-

kun Saprofyter (Raadplanter); de kan hyppigt forekomme paaStammerne af endnu levende Træer, men en nærmere Under­søgelse vil altid vise, at de kun træffes paa dødt Væv. Til denneGruppe hører uden al Tvivl Arter som Polqporus applanatus. ver­sicolor, Daedalea quercina o. m. fl.

En Mellemstilling synes efter de amerikanske Mykologers Me­ning at dømme Arter som P. [omeniariue og beiulinus at indtage.

Den af Tøndersvampen fremkaldte Kærneforraadnelse ytrersig som en typisk Hvidmuld af Veddet, der bliver ganske blødt ogsvampet og smuldrer mellem Fingrene. I det hvidmuldede Partitræffes hyppigt baade tangentialt og radiært stillede, flere m lange,seje, skindlignende. indtil '0.5 cm tykke Mycelieflager.

De angrebne Træer er sædvanligt udgaaede i Kronen, deendnu levende Stammer bærer enten ingen eller kun faa, spredteFrugtlegemer, men døde og væltede Stammer kan være som over­saaet dermed; ROSTRUP angiver, at han paa en Vindfælde af Bøghar talt over 300 "Svampelegemer" . Disse forekommer i Alminde­lighed enkeltvis, sjældnere to eller flere sammen i Smaagrupper, ihvilket Tilfælde de kan vokse sammen og danne uregelmæssige oguformelige Masser, Hyppigt træffes de i mere eller mindre lodretteStriber, knyttede til lange Furer i Stammen, som i Følge ROSTRUPer opstaaede ved, at Myceliet har dræbt Dannelsesvævet og der­med standset Stammens Tykkelsevækst paa paugældende Sted.

M.H. t. Enkeltheder vedrørende Tøndersvampens Parasitisme kander bl. a. henvises til ROSTRUPS ovenfor omtalte talrige Afhandlingerog navnlig til den udførlige Fremstilling i "Plantepatologien " (1902p. 371-376).

B. T0NDERSVAMPENS HISTORIE.

I. Tøndersvampens Historie udenfor Danmark.

Den ældste Angivelse i Litteraturen, som leder Tanken henpaa Fyrsvampen, findes vist nok hos den ældre PLINIUS (23-79e. Kr.) i 16. Bog af dennes berømte Værk: Naturalis historia.*) Hanomtaler her Anvendelsen af en "Svamp" ved Ildfremstilling ; Stedetlyder saaledes:

*) Cap, 77 (S. 465-466 i Tom. V af Udgaven-1778-91, besørget af J. G. F.FRANZlUS).

- 71-

"Teritur ergo lignum ligno, ignemque concipit attritu, exei­piente materia aridi fomitis, fungi vel foliorum facillimo conceptu".

I Oversættelse:"Træ gnides altsaa mod Træ, og ved Gnidningen gaar der

Ild i det, idet Svampene eller Bladene meget let fænger paa Grundaf det tørre Tønders Letfængelighed. "

Om end det slet ikke kan siges, hvilken Svamp der er Taleom, er Stedet dog ogsaa paa anden Maade interessant, idet detviser, at man allerede den Gang anvendte Svampemateriale vedFrembringelsen af Ild.

I det følgende meget lange, naturvidenskabeligt set mørkeTidsrum fra omtrent Kristi Fødsel til Renæssancens Frembrud ­ca. 1500 Aar - finder man næppe Tøndersvampenomtalt nogetsteds.

Først med "Urtebøgernes" Fremkomst i det 16. Aarh. blom­strer Bolaniken atter op. I en saadan Urtebog: .Kreutterbuch,darin Unterscheidt, Nammen und Wurckung der Kreutter, ...., soin Teutschen Landen wachsen .... " forfattet af Lægen og PræstenHIERONYMUS BaCK i 1546, og hvoraf der senere kom talrige Ud­gaver, findes en af de ældste "Beskrivelser" af Fyrsvampen. Denlyder saaledes: *)

".... Dargegenj was an den Stemmen aller Båum fur Schwemmewachsen / heissen Arborei / vnd wann sie durr werden r das man siezumFewrwerck brauchet/ nennet man sieIgnarios/ Zunderschwemm."

Kapitlet, som handler om "Schwemme", er ledsaget af et mor­somt, farvet Træsnit (p. 346), der viseret Grantræ, som er knækketover foroven; op ad Stammen sidder fleregulbrunt farvede Frugt­Iegerner af en ubestemmelig Poluporue, niaaske den ældste eksi­sterende Afbildning af en Poresvamp.

Det er daarligt nok, at man paa paagældende Sted hos BOCKkan tale om en Beskrivelse af Svampens Udseende, som man egent­ligt ikke faar noget at vide om. Derimod fortælles det, hvad denbruges til. Det var det, som man særlig havde Interesse i at faaat vide, og det er netop paa dette Punkt, at disse Urte- ellerLægebøger afviger fra de egentlige botanisk beskrivende Værker.Dette Nyttehensyn vedbliver at præge de botaniske Diagnoser nedtil LINNES Dage.

Hos den italienske Botaniker, CESALPINO , Grundlæggeren afden botaniske Systematik, træffer man i dennes Hovedværk: De

*)p. 348 i en Udg. fra 1595, besørget af M. SEBIZIUM.

- 72-

plantis libri XVI (1583), hvori Kap. 37-54 (p. 613-621) handlerom Svampe, foruden en ret udførlig Omtale af TøndersvampensTilberedning' og Anvendelse, ogsaa et Tilløb til en Diagnose (p. 620):

"Igniarii sunt, quibus ignem exeipiunt attritu silieis, vulgoEsca vocatur. Fungi sunt in caudicibus nascentes, crassi, et lati,figura unguis Equini: lignosa constant substantia, fungosa tamen,ae valde laeui: ut autem promptius ignem ex silice scintillantemexcipiant, in coquunt in aceto : dein siccatos malleo dilatant instatcorij laxi: optimi habentur e Cerro ..... "

I Oversættelse:"De hedder Igniarii, ved hvilke man faar Ild ved Gnidning af

Flintesten; det kaldes i Reglen Esea [a: Tønder] Det er Svampe,der vokser paa Træstammer, er tykke og' brede og af Form somen Hestehov; de bestaar af en træagtig, men dog svampet Sub­stans, som er meget jævn; men for at de lettere skal kunne op­fange Gnisterne fra Flintestenen, koger man dem i Eddike (Syre);derpaa bankes de ud i tørret Tilstand med en Hammer, saa at debliver bløde som Læder; de bedste faas fra Quercus cerris(Frynse-Egen) .... "

Hos G. BAuHIN (1623), J. PARKINSON (1640), J. BAUHIN (1650-51)og TOURNEFORT (1700) omtales Tøndersvampen ogsaa , men kunflygtigt, væsentligt citerende BOCKS og CESALPINOS ovenfor omtalteVærker (jfr.iøvrigt Synonymlisten S.51).

Derimod synes Polyporus [omentarius ejendommeligt nok hver­ken at være omtalt hos CLUSIUS i dennes: Rariorum plantarumhistoria (1583), det første botaniske Værk, som indeholder etstørre,virkeligt mykologisk Bidrag, eller i STERBEECK: Theatrum fungorum(1675), det ældste Værk, som udelukkende handler om Svampe.

I TouRNEFoRTs Værk ,,'Institutiones" (1700) findes Fyrsvampenvist nok afbildet for første Gang i den botaniske Litteratur. PaaTavle 330 findes to Figurer i Sort, af hvilke den øverste nokkan gaa for at være P. [omeniariue. medens den nederste sna­rere leder Tanken hen paa P. lucidu» (Lak-Poresvamp).

Med Begyndelsen af det 18. Aarh. kommer Botanikens egent­lige Blomstring. Fra den Tid stammer det første betydeligere my­kologiske Arbejde: Nova plantarum genera (1729), forfattet afden italienske Mykolog M[CHELI, almindeligvis kaldet "MykologiensFader". Denne giver den første, egentlige botaniske Diagnose afTøndersvampen , befriet for alle overflødige Tilsætninger; man

- 73

træffer hverken hos PERSOON eller FRIES ca. 100 Aar senere bedreBeskrivelser. MICHELl har ogsaa en ganske god, ufarvet Afbild­ning (t. 61).

Hos LINNE - i dennes berømte Værk: Species plantarum(1753), der løvrigt kun indeholder fem Polyporus-Arter - træffervi kun en meget kort, men dog fyldestgørende Diagnose af Fyr­svampen. Artsnavnet: [omeniarius træffes ikke hos tidligere For­fattere og' maa derfor være dannet af LINNE. Denne havde alleredeto Gange tidligere, uden dog at anvende binær Nomenklatur, be­skrevet. Svampen, dels i: Flora lapponica (1737), dels i: Flora suecica(1745). Medens Diagnosen i sidstnævnte Værk er ganske identiskmed den i "Species plantarum ", er Beskrivelsen i den lappiskeFlora noget udførligere.

Den ældste farvede Gengivelse af Tøndersvampen tillægges iAlmindelighed - paa E. FRIES' Autoritet - Tyskeren SCHAFFER.Tavle 138 i dennes Værk: "Fungorum qui in Bavaria .... nås­cuntur leones", der efter FRIES skal være P. [omeniarius, forestilleri Følge SCHAFFER selv P. tlngulatus (= P. marginatus) ligesom og­saa Tavle 137. Alene dette taler stærkt for, at det virkelig erden samme Svampeart, som SCHAFFER har afbildet paa de t oTavler, men løvrigt er - efter Forfatterens Mening - Afbild­ningen meget vellignende, hvorfor der ikke er nogen som helstGrund til at henføre den til P. [omeniærius ; ogsaa MURRILL (N. Arn.Fl. IX, p. 98) citerer SCHAFFERS Tavle 138 som P. tlngulattls.

Herefter bliver de af BULLIARD (Histoire des Champignons(1791-98), t. 401 og t. 491) publicerede ret gode Tavler de ældste,farvelagte Illust.rationer af Fyrsvampen. '

Det vilde føre alt for vidt at følge Tøndersvampens litteræreHistorie efter Linnøs Tid op til vore Dage; dertil er den altforhyppigt omtalt og afbildet. løvrigt har denne letkendelige, iøjne­faldende og overalt ret almindelige Art sjældent givet Anledningtil Tvivl, og der findes ogsaa kun relativt faa postlinneanske Sy­nonymer (jfr. Synonymlisten S. 52).

II. Tøndersvampens Historie i Danmark.a. Den forhistoriske Tid.

1. Tøndersvampens Forekomst i Danmark i forhi­s t o r i s k T id.

Fra Danmark foreligger der dels fra Moser, dels fra Stenalder­bopladser adskillige Fund af subfossile Frugtlegemer af en Poly-

- 74-

]J01"'us-Art. Frugtlegemerne er altid mørktfarvede indtil næsten kul­sorte, hvorfor de af E. ROSTRUP henførtes enten til Poluporue ignia­rius*) eller hyppigere til den tvivlsomme Art, Poluporus nigricansFR. En nærmere Undersøgelse ved Forf. har dog godtgjort, atalle Fundene maa henføres til P. fomentarius.**)

Ved en mikroskopisk Analyse af de paa Frugtlegemerne ved­hængende Pollenkorn kan Fundenes Alder med en vis Tilnær­melse bestemmes; de fleste maa henføres til EgeblandingsskovensTid, enkelte til Fyrre- eller Bøgeperioden. Fra Birke-Aspetidenhaves ejendommeligt nok ingen Fund. Tøndersvampen er saa­ledes næsten lige saa gammel i Danmark som dens Vært, Birken.Her som næsten alle Vegne følges Vært og Snylter ad baade iHenseende til Tid og Sted. Fortidens Birkeskove har næppe væretsundere end Nutidens; deres Udseende har vel været omtrent somSkandinaviens, hvor Tønder- og andre Poresvampe er hyppigeFjender.

I Fyrreperioden og den ældre og mellemste Egeblandings­skovtid fandtes Bøgen ikke i Danmark; den indvandrede først iSlutningen af Egetiden. Af nogle af Fundene af Tøndersvamp fradenne og den følgende Bøgeperiode kunde man derfor med nogenRet vente; at de bar Spor af at have vokset paa Bøg. I de Til­fælde, hvor det har været muligt at bestemme Arten af Substratet,idet der har siddet Rester af dette paa Frugtlegemet, har dettedog altid vist sig at være Birk. Dette Forhold hænger aabenbartnøje sammen med de to Værtplanters forskellige Standpladser.Vore forhistoriske Birkeskove dannedes udelukkende af den mose­yndende Dun bil' k (Betula pubescens) ; de væltende Birkestammermed deres eventuelt paasiddende Poresvampe faldt direkte om iMosen og indlejredes i Tørvelagene. Af Bøgen derimod, som joikke el' noget Mosetræ, finder man kun undtagelsesvis Levningeraf Stammer og Grene og dermed ogsaa af Poresvampe, kun Bladeog Støvkorn, som af Vinden er ført ud i Mosen.

M. H. t. de paa Bopladser fra Stenalderen fundne Frugtlege­mel' af Tøndersvampen henvises til næste Afsnit.

*) Saaledes ogsaa hos J. Lind (1913, p. 384).**) Forf. haaber at faa Lejlighed til paa andet Sted at behandle dette Emne

mere udførligt.

- 75-

2. Tøndersvampens An vend e Ise til Fyrsvamp i D an­m ar k i forhis t or i s k Tid.

De ældste danske Vidnesbyrd om Fyrsvampens Anvendelse tilFremstilling af Tønder er af geologisk-arkæologisk Art.

Paa to principielt forskellige Maader har Menneskene fra ArildsTid forstaaet at frembringe Ild, nemlig dels ved Gnidning af Træmod Træ, dels ved Slag med et haardt Stof, i Reglen Sten, modet andet haardt Materiale.

Ved den sidstnævnte Metode, Gnistslagningen, anvendte mani de ældste Tider som Slagmateriale i Reglen enten Flintesteneller Svovlkis, først langt senere Staal. Om Brugen af disseStoffer paa denne Maade taler mange saavel udenlandske somdanske Fund fra Bopladser fra Sten- og Bronzealderen. Man harsaaledes i ældre Bronzealdergrave fundet Fyrsten, smaa Flint.­spidser, undertiden indsyede i Læder, med Spor af Brug. Det for­modes, at man ved at benytte Svovlkis har slaaet Gnister dermed.

Men ved Gnistslagning alene kuncle man ikke faa tændt etBaal, da Træet ikke antændes af Gnister. Der maatte tillige be­nyttes et eller andet letfængeligt Stof, som Gnisterne kunde an­tænde. Et saadant Stof maatte være i Besiddelse af særlige Egen­skaber; det var ikke nok, at det var brændbart, men det maatteved en fin Forgrening eller pulvøragtig Fordeling frembyde en storOverflade over for Luften, og endelig skulde det kunne bevareIlden længe o: det maatte kunne gløde, ulme. Betegnelsen foret saadant letfængeligt og længeglødende Stof er hos de ger­manske Folk: Tønder (Dansk), Zunder (Tysk) og tinder (Engelsk),et Ord, der maa afledes af: tæncle eller Tande. Det hed paa Gam­melnorsk : tunder, tundær, paa Oldnordisk: tundr - ligesom Is­lænderne den Dag i Dag har Formen: tun dl' - og paa Angel­saksisk: tynder, tender*). Ordets Ælde og dets almindelige Udbre-

*) Paa Norsk og Svensk anvendes nutildags som Betegnelse for Tønderhenholdsvis Ordene: k n u s k og fn osk e, der afledes af de oldnordiske Ord ~

hnjoskr eller k nj os k r og fnjoskr, der antages at betyde det samme. I FølgeTorp: Nynorsk etymologisk Ordbog (1919) skal Grundbetydningen være: "somgir en skrapende lyd". Saa vidt det kan skønnes, er Ordene tidligt blevet an­vendt om den utilberedte Svamp, fortrinsvis om saadanne Svampe, der anvendtesved Ildfremstilling, medens tundr anvendtes om det tilberedte Stof. I denneBetydning bruges knusk og flere deraf afledede Ord som: knjosk, knjuska, knøsk,knosk etc. den Dag i Dag af Almuen i Norge, altsaa baade om Poluporu» fo­meniariu» og P. ignia1'ills. Senere gik Ordet knusk og fnoska over til at betegneselve den tilberedte Vare og fortrængte efterhaanden tundr. Samtidig' dannedes

- 76 -

delse hos alle Germanerne vidner tilstrækkeligt om det tidlige Kend­skab til Fremstilling af Ild ved Gnistslugning.

Som Tønder har man til forskellige Tider og paa forskelligeSteder anvendt mangfoldige Ting: tørt Mos, trøsket Træ, forkulletTøj, og hvad der har særlig Interesse i denne Forbindelse: detIndre af Fyrsvampen eller, som den ogsaa kaldes, og med størreRet: Tøndersvampen.

Hvor langt tilbage Kendskabet til denne Svamps Anvendelsesom Tønder gaar, kan næppe afgøres. I Litteraturen nævnes alle­rede, som omtalt andetsteds (S. 70), hos PLINlUS (t 70 e. Kr.) enSvamp i Forbindelse med Ildfremstilling, og 'Ordet Tønders høje Ældelader formode, at ogsaa Nordboerne tidligt har faaet øjet op forTøndersvampens værdifulde Egenskab i denne Henseende, selvomde naturligvis ogsaa har anvendt mange andre Ting som Tønder.

Hvad der yderligere bestyrker denne Antagelse, er flere Fundaf Eksemplarer af Fyrsvamp paa Bopladser fra Sten- og Bronze­alderen i forskellige Egne af Europa (Tyskland, Østrig,' Schweiz,Italien o. fl. St.). Ogsaa i Danmark har man gjort saadanne in­teressante Fund. Saaledes skriver SARAUVV i: En Stenalders Bopladsi Maglemose ved Mullerup (1903, p. 192-93):

"Bål har der flammet paa bopladsen herude paa søen. Her­fra de mange brande og trækullet, som fandtes spredt overalt itørven .... Ilden, hvorved bålet tændtes, kan vel tænkes frem­bragt paa forskellig' måde. Noget bevis for, at gnidning eller boringi dette øjemed skulde være anvendt, foreligger her dog ikke; sand­synligt er det derimod af visse grunde, at nlan har forstaaet atskaffe sig ild ved at slaa g'nistermed flint, som jo forekom i stormængde. Der fandtes nemlig ikke blot et enkelt, 5,4 cm stort stykkesvovlkis, liggende øverst i snegledyndet, hvorhen det ikke let vildekomme tilfældig, men ogsaa en anden af de til ildslugningen brugtegenstande, fængstoffet. var tilstede, tønderet, hvormed man op­fanger de ved flintens slag mod svovlkisen frembragte gnister. Manfandt paa bopladsen et større brudstykke af en poresvamp, hvilkenprofessor, dr. E. Rostrup har haft den godhed at bestemme somTøndersvamp (Poluporu» iqniarius). Denne, der som snyltesvampvokser paa eg, birk, bævreasp, hassel og andre træarter, har ligetil den nyere tid ogsaa her i norden været anvendt til at fænge

Sammensætninger: knosksopp, knuskkjuke, fnosk-sopp, fnosk-ticka o.. s. V., derbruges mere litterært. (I Følge Oplysninger velvilligst tilstillet Forf. at Stats­mykolog I. Jorstad, Oslo).

- 77-

ild· og navnlig til at vedligeholde en ulmende ild paa arnen nattenigennem. Rostrup har hos os oftere fundet den subfossil i tørv.Da den, som nævnt, snylter paa træer, kan den dog ikke udenmenneskets indgriben komme til steder, hvor ingen træer groer,altsaa ikke til et sted som bopladsen i Maglemose. Jeg slutterheraf, at svampen i dette tilfælde er indsamlet af stenaldersfolket,At den endvidere ikke er fulgt tilfældig med ved sankning afbrænde til baalet; støtter jeg paa den omstændighed, at tønder­svampen: eller dens nære slægtninge, der har samme anvendelse,kendes fra ikke faa sten- og bronzealders bopladser i forskelligeegne af Evropa, hviken regelmæssighed ikke ret vel kan skrivespaa tilfældets regning".

Den af SARAUW omtalte Svamp, som ROSTRUP bestemte tilP. iqnariu», findes desværre ikke mere hverken i Nationalmusæetseller andre Musæers Samlinger, saa en Verifikation af Fundet erugørligt. Der er dog næppe Tvivl om, at det ogsaa her ligesomved alle de øvrige subfossile, danske Fund af Poresvampe, som afROSTRUP alle paa Grund af deres mørke Farve bestemtes til P. ig­niarui« eller til dens formodede Varietet P. nigricans*), drejersig omden ægte Tøndersvamp, P. [omentarius.

b. Den historiske Tid.

De ældste skriftlige, danske Optegnelser, der nævner OrdetTønder og saaledes lader formode, at man hertil har anvendtTøndersvampen, træffes hos HARPESTRENG og i Flensborg Stadsret.

Fra HARPESTRENG, der efter de nyeste Undersøgelser skal haveværet Livlæge hos Erik Plovpenning og været død 1244, foreliggerder en Række Haandskrifter indeholdende Urte-, Sten- og Koge­bøger. Hans Urte- og Kogebøger indeholder intet om Tønder, mende to Afskrifter af en Stenbog (o: en Mineralbeskrivelse), som tid­ligere tillagdes Harpestreng, men nu antages at være skrevet af enanden, ukendt Forfatter, omtaler begge Brugen af dette Stof underKapitlet Cristallus (o: 1s)**). Hvad der bestyrker Antagelsen af,at man virkelig som Tønder har anvendt Fyrsvamp, er det Forhold,at Kilden til Stenbogen. nemlig MARBOD : Liber lapidum, paa detpaagældende Sted har Ordet: fungos (o: Svampe).

*) Se denne Afhandl., S. 74.**) Se M. KRISTENSEN: Harpestræng. Gamle danske Urtebøger, Stenbøger og

Kogebøger. 1908-1920.

- 78-

Af en noget yngre Dato er det andet Kildested, FlensborgsStadsret, der er fra 1284. l den af P. G. THORSEN besørgede Udgavelyder paagældende Sted, som bærer Overskriften: 91. Skipthiuf,:saaledes (p. 94) :

"Hwo sum stæl i skip, skipmen scuI ham sættæ i ient vbyggdøland mæth tundær oc eldiærn ae thrigi dagh cost."

Hos CHRISTIERN PEDERSEN, den berømte Reformationsforfatter,træffer man første Gang i dansk Litteratur paa Omtalen af Fyrtøj.l hans: Vocabularium ad usum Dacorum (1. Udg. 1510) nævnerhan saaledes under Betegnelsen: fyrthy et Lomme-Fyrtøj, indelukketmellem to Valnøddeskaller. I udenlandsk Litteratur nævnes Fyrtøjallerede 1378 under Navnet: fusil. Betegnelserne Fyrsten og Fyrstaaltræffes paa dansk Grund første Gang henholdsvis i COLDING: Ety­mologicum latinum (1622) og MOTHS haandskrevne Ordbog (ca. 1700).

Skønt vi saaledes kan føre Omtalen af Fyrtøjet og de dertilknyttede. Ting: Fyrsten og Tønder langt tilbage, møder vi førstret sent en Omtale af selve Fyrsvampen, nemlig i Værker af dendanske Botaniker PEDER KYLLING.

I hans Lokalflora over Charlottenlund Skov (1684) nævnes kunfire Svampe; den ene af disse er tydeligt nok Polqporus [omentarius,der "beskrives" saaledes (p. 13):

"Fungus in caudicibus nascens ungvis equini figura seu F. ig­niarius. Svamp, som bruges udi Fyertøy."

I Hovedarbejdet: Viridarium Danicum (1688) omtaler han ikkefærre end 34 Svampearter ; Beskrivelsen af Fyrsvampen afviger dogikke' væsentligt fra den ovenfor nævnte; der tilføjes dog: "Paagamle Bøge."

Det følgende Tidsrum fra Slutn. af det 17. Aarh. til omkringMidten af det 18. Aarh. er meget goldt m. H. t. dansk botaniskForskning; Tøndersvampen omtales da heller ikke i nævnte Periode.

Først hos den kendte Botaniker og Zoolog O. F. MULLER nævnes.den atter. I Afhandlingen: Efterretning og Erfaring om Svampe(1763, p.30-31) giver han en meget udførlig Omtale af "Bøge­Svampen", som han kalder den, det ældste danske Navn forTøndersvampen, navnlig m. H. t. den tekniske og medicinske An­vendelse, hvortil der senere skal vendes tilbage, og i hans "FloraFriedrichsdalina" (1767) møder vi den første, egentlige (latinske)Diagnose i dansk Litteratur; Beskrivelsen er imidlertid kun en renAfskrift af den, som LINNE giver i "Species plantarum"; MULLER

- 79-

angiver dog som Værtplante : Fagtls, j Modsætning til LINNE, derhar: Betula.

Hvad J. VV. HORNEMANN (1796, p.698) kalder: Tønder Rør­s v a m p iBoleius iqniarius), er sikkert Fyrsvampen, in Trods forden gale latinske Betegnelse. Ganske vist kan Beskrivelsen passepaa begge Arter, P. [omeniarius ogP. iqniariue, men Angivelsenom, at. "den bruges til Tønder at slaa Ild i II, og' at den til detBrug "bliver kaagt i Salpeter Lud, tørret i en Ovn og banket",taler afgjort for Fyrsvampen. Denne Antagelse finder yderligereStøtte deri, at Tønder Rørsvampen i 2. Udg. af ovenfornævnte Værk(1806) nu kaldes Boletus [omentaria«; der foreligger aabenbart enRettelse af HORNEMANN, som ikke selv var Mykolog.

De hidtil omtalte Beskrivelser af Tøndersvamp i dansk Litteraturhar fra et botanisk. Synspunkt været af en meget tarvelig Natur ogfortjener næppe Prædikatet Diagnoser. En udførlig, helt igennemoriginal og .paa Selvsyn hvilende Diagnose træffer vi først hosLægen og Botanikeren C. F. SCHUMACHER, som ikke uden Grundkan kaldes "den danske Mykologis Fader", i dennes klassiske Værk:Enumeratio planfarum in partibus Saellandiae septentrionalis etorientalis (II, 1803, p. 386), der er en Flora over NordøstsjællandsPlanter, hvoraf Svampene indtager en uforholdsmæssig stor Plads.SCHUMACHER omtaler ingen specielle Værtplanter, men angiver, atTøndersvampen er hyppig.

Fra SCHUMACHERS Haand stammer ogsaa de ældste danske Bil­leder af Fyrsvampen; disse findes i det under Navnet: "Flora haf­niensis. Fungi delineati" paa Botanisk Musæum opbevarede Tavle­værk, som omfatter alle de mange af SCHUMACHER selv malede Tavler)hvoraf talrige danner Originalerne til Svampeafbildningerne i "Floradanica". Polqporue [omentarius er udmærket afbildet paa Tavle 22(Ungdomsstadium) og Tavle 30 (Bd. III); disse er imidlertid ikkegengivet i "Flora danica", som ejendommeligt nok ikke indeholdernoget Billede af denne ellers karakteristiske og vigtige Svamp.

Fra og med SCHUMACHER er Fyrsvampen paa en tilbørlig Maadeindført i den danske botaniske Litteratur; det vilde føre for vidther at følge den videre op til Nutiden. Der kan løvrigt henvisestil Afsnittene om dens Parasitisme og teknisk-medicinske Anvendelse.

- 80-

C. T0NDERSVAMPENS ANVENDELSE.

I. Anvendelse til Tønder.

a. Raamateriale og Navn.

Som Raamateriale ved Fremstillingen af Tønder, "Fyrsvamp",saavel till teknisk som medicinsk Brug har man til forskelligeTider og paa forskellige Steder anvendt flere af de fleraarige, træ­agtige Poresvamps, bl. a. Polyporus applanaius, [omeniariue, igni­ariue og marginat'lts og muligvis andre,

Af disse har P. applanatus og marginatus næppe nogen Sindehaft større Betydning" da de paa Grund af deres Haardhed kunleverer en meget daarlig Tønde!'.

En De] bedre er P. iqniariu» (s. lat.), men denne staar doglangt tilbage for P. [omentariue, den egentlige Tøndersvamp. Nu­tildags anvendes praktisk talt kunden sidstnævnte, men i tidligereTid har P. iqniariu» været en Del anvendt.

Paa visse Steder, f. Eks. i Norge og Nordsverige (Lapland),hvor P. [omeniarius væsentligt vokser paa Birk og kun naar enringe Udvikling iforma betulae, [fr. S. 54) og mange Steder er langtsjældnere end P. igniari'lts, har sidstnævnte Svamp saaledes øjen­synligt haft langt større Betydning som Raastof for Tønderfrem­stilling end P. [omeniariue. Herfor taler bl. a., at GUNNERUS (1772p. 5 0156) kalder P. iqniariu« for: Fiinknosk, medens P. fO1nentariuskun benævnes: Knosk *); GUNNERUS havde væsentligt sine Erfaringerfra Nordnorge. L JORSTAD i Oslo ,har endvidere meddelt Forf., at enover 80 Aar gammel Mand fra Dunderlandsdalen i Indre Helgelandoverfor ham hævdede, at det kun var P. igniari~ts, der brugtes til"Knusk"; det maa bemærkes, at den gamle Mand blev præsenteretbaade for P. [omentarius og igniarius.

Et Vidnesbyrd om, at de træagtige Poresvampe i det hele tagethar spillet en langt større økonomisk Rolle blandt Almuen i Narge ogSverige end i Danmark og aabenhart ogsaa der er meget hyppigere l

er henholdsvis de norske og svenske Ord for Poresvamp: kjuke,gås og kåte paa Norsk og ticka paa Svensk, hvortil vi paa Danskganske mangler tilsvarende Ord.

Af de ældre Fremstillinger i Pharmacopeer, Lægebøger, tek­niske Bøger o. s. v. er det ofte vanskeligt at se, hvilken af de tosidstnævnte Svampe, der er Tale om, og man har - navnlig uden

*) Om Ordet Knosk, se Side 75.

- 81

for Botanikernes Kreds næppe altid holdt dem skarpt ude frahinanden. Ved Siden af Poresvampenes Anvendelse til Tønder erde ofte blevet brugt til at kaste paa Ilden for at bevare denne *),da de forbrænder langsomt og egner sig fortrinligt som Gløder, ogtil dette Brug er navnlig den haarde Poluportcs igniari'llS blevet an­vendt. Denne Forskel i Anvendelsen kommer ogsaa tydeligt fremi de Linnæiske Artsnavne: [omeniarius og iqniarius, -idet førstnævnte

. Ord er dannet af [omes = Tønder, sidstnævnte af ignis = Ild.Distinktionen fremgaar ogsaa ret klart af de forskellige ger­

manske Sprogs Benævnelser af de to Svampe, hvad nedenstaaendeOversigt viser.

Det er derfor uheldigt, naar E. ROSTRUP i sin "Plantepatologi"(1902, p.376) pludselig indfører Navnet Tøndersvamp for P. ig­niariue, et Navn, der aldrig tidligere har været anvendt for denneSvamp alene, højst maaske som Fællesbetegnelse for P. [omeniariusog' iqniariu«; tidligere benævnte han altid P. igniarius Ild- P Ol' e­s vamp (f. Eks. i 1869, 1880, 1888 etc.)**).

Latin Dansk Norsk Svensk ·Tysk Engelsk

Tønder-Rørhat Knosksopp Fnosk-tioka (Echter) Zun- (Genuine)PolypOJ'us - -Rørsvamp Knuskkjuke Fnosk-sopp dersehwamm tinder fungus

[omentariue - -Poresvamp EIde knusk- ZunderporlingTøndersvamp sopp

Ildsvamp lllsopp Eld-ticka Feuerschwamm, False tinderPolypol'uS Ildporesvamp Eldsopp Falscher Zun- fungus1:gnial"ius Falsk knusk- derschwamm

sopp

Navneændringen er saa meget uheldigere. som den baseres paaen gal Brug af Ordet Tønder; han skriver saaledes nævnte Sted(p. 377): "Ogsaa indvendig er Frugtlegemet, i Modsætning til Fyr­svampens meget haardt og kan derfor ikke bruges i samme Øjemedsom dennes. Derimod har man forhen brugt denne Svamp til at

*) Denne Brug omtales bl. a. hos JOHANNES SKARD fra Setesdalen i Norge.**) Det kan en passant bemærkes, at den norske Mykolog L JORSTAD i et

nyligt udkommet Arbejde (1928) paa lignende Maade paa Norsk har indført Be­tegneIsen: tunderkjuke [kjuke = PoresvampJ for P. ignia1'iu8. I Brev (6.4. 1929)til Forf. indrømmer han dog, at dette beror paa en Misforstaaelse.

6

- 8?2 -

kaste paa Arnen, hvor den længe kan brænde med en ulmende Ild(Tønder) og saaledes holde denne vedlige, hvoraf den har faaet sitNavn."

Denne Anvendelse af Ordet Tønder er ikke i Overensstemmelsemed nordisk Sprogbrug som bl. a. omtalt Side 75.

Med nøjagtig samme Motivering kalder han Svampen, udendog at nævne Ordet Tønder, i 1880 (Tidssk. f. Skovbrug, IV p. 182)for: Ild-Poresvamp.

I nyere dansk botanisk Litt., saaledes i FERDINANDSEN og WINGE:Mykologisk Ekskursionsflora, bruges i Overensstemmelse med ROSTRUPogsaa Tøndersvamp som Navn alene for P. igniari'lts.

Forfatteren vil gerne gøre sig til Talsmand for, at NavnetT ø n d er sv a 111 p genoprettes for P. [omentarius, som den retteligbør hedde, baade af Prioritetshensyn og for at være i Overens­stemmelse med Nabosprogene og almindeligt Sprogbrug. Ved Sidenderaf kan Navnet F'y r s v a m p anvendes som Synonym; P. iqniariuebør derimod hedde: Uægte Fyrsvamp (Uægte Tøndersvamp)eller bedre endnu: Ild - P or e sv a m p, dels fordi den kaldtes saaledesi ældre Tid i Overensstemmelse med dens Anvendelse, dels fordi deri Nabosprogene benyttes tilsvarende Betegnelser.

b. Tønderets Fremstilling.

Som omtalt andetsteds gaar Brugen af Tøndersvampen ogandre Poresvampe ved Ildfremstilling tilbage til Stenalderen her iDanmark, men om den nærmere Anvendelse og eventuelle For­arbejdning den Gang ved man intet.

Man har dog sikkert tidligt fundet paa at blødgøre Tønderetved at banke det med Sten og eventuelt koge det i forskelligeVædsker. men først sent møder man i Litteraturen en nærmere Frem­stilling heraf, sanledes bl. a. hos CAESALPIN (se Side 71).

I nordisk Litteratur er den ældste Beretning herom maaskeden, som gives i CRISTEN JENSON : Den Norske Dietionarium ellerGlosebog (1646). Her staar (p. 45): J)Knosk kaldis det tønder som erSøen aff Birckesop saa lenge det blifuer Mør oc siden banekis octerskis at det blifuer som en Svamp, siden leggis det paa en flintoe slaais derpaa med et Staal saa fatter det den Ild aff Flintengaar oe kan man bekomme saa Ild."

Her tales ikke om Kogning af Svampen for at blødgøre den,hvormed ikke skal være sagt, at. man ikke allerede den Gang, ihvert Fald visse Steder, ogsaa kogte den.

- 83 ~

I det 18. Aarh.s Litteratur omtales Forarbejdningen hyppigt, ogdenne Proces indgaar baade Bankning og Kogning altid.

Saaledes skriver O. F. MULLER (1763 p. 30): "Man Imager den istærk Lud og banker den, til den bliver mør og blød, der denlettelig fænger Ild; andre vil at man endnu engang skal kaage deni Salpeter, som gør den mere fængende."

Indtil omkring Midten af det 18. Aarh. har Fremstillingen afTønder vist nok for en stor Del været af ren privat Art, henvisttil de enkelte Hjem, navnlig for Landets Vedkommende.

Men i Løbet af det 18. Aarh. koncentreredes Tilvirkningen,navnlig for Mellemeuropas Vedkommende, til bestemte Egne ogByer og udviklede sig efterhaanden til en betydelig Industri, derkulminerede omkring 1830, da de første Tændstikker kom frem,og derpaa hurtig sank ned igen. Nu tilvirkes "lT'yrsvamp" kun ivisse mellemeuropæiske Egne og væsentligt til medicinsk Brug.

Hovedcentrene for Fabrikationen af Fyrsvamp omkring Aar 1800var Byerne Augsburg, Frankfurt a. M., Nurnberg, Strasshurg, Ulmo. fl. a..mindre Byer. Ældst var Fabrikationen vist nok i Ulm,hvorfra den kendte "Ulmer Schwamm" udførtes til store Dele afEuropa: Tyskland, Holland, Danmark og Skandinavien. Raa­materialet kom navnlig fra de mellemeuropæiske, halvt urskovs­agtige Bjergskove af Bøg og Eg, saaledes som de findes i Polen,'I'huringerwald, Schwarzwald, Bohmen , Måhren, Ungarn, Sieben­burgen. Steiermark, Kårnten, Krain og Tyrol, men ogsaa SverigesBirkeskove leverede store Partier af Raasvamp, men den svenskeVare var haardere, grovere og mere træagtig end f. Eks. den blødeog fine båhmiske og ungarnske.

I de tekniske Fremstillinger, som ligger til Grund for dette Af­snit om Fyrsvampfabrikationen, nævnes de botaniske Navne desværrealdrig. Men af det ovenfornævnte fremgaar det med Tydelighed, atSverige navnlig leverede P. igniarius, medens P. [omeniarius komfra Ungarn og Bohrnen.

Nurnberg forarbejdede især bohmisk Raasvamp , Frankfurtungarnsk, Ulm måhrisk og steiermarsk o. s. v.

Hvor store Kvanta, det drejede sig om, fremgaar bl. a. deraf,at Østrig alene udførte aarlig ca. 200,000 Centner (10,000,000 kg)Raasvamp.

Hovedmassen leverede Båhmen, Måbren og Ungarn. SelveFabrikationen af Fyrsvamp om hvilken der løvrigt ikke foreliggernogen særlig righoldig Litteratur, forløb naturligvis i Enkeltheder noget

6*

- 84-

forskelligt paa de forskellige Steder. I det følgende skal der givesen Fremstilling heraf i de groveste Træk.

Frugtlegemerne indsamles i Reglen i August-September, hvor­paa "Tønderlaget" straks, medens Frugtlegemerne endnu er friske,skæres ud ved Hjælp af en skarp Kniv, en Rasp el. lign., omhygge­ligt befriet for den haarde, ydre Hud, Porelaget og alle ved­hængende Trædele ; den mindste Forurening .nedsætter Kvalitetenbetydeligt. Derpaa bringes Raasvampen i et Kar med alminde­ligt Vand og henstaar heri en Uges Tid, hvorpaa det mørktfarvedeVand aftappes og erstattes af en svag Potaskelud (i nyere Tidogsaa fortyndet Kali- eller Natronlud). I denne Lud henstaarRaasvampen 2-4 Uger til Udblødning, hvorpaa den skylles i rentVand og henlægges til Afdrypning.

Ved Hjælp af en Træhammer eller -kølle af Bøg, der er flad paaden ene, hvælvet paa den anden Side, udbankes nu Svampen paaet haardt Underlag, en Sten eller Egestolpe ; der bankes først medsvagere, senere stærkere Slag. Herved forvandles Raasvampen tilflade, bløde, skiveformede Flager, som kan blive over 1 ro lange,0.5 m brede og ca, 1,5 cm tykke. Af Udbankningen, hvortil derkræves en ikke ringe Øvelse, afhænger for en Del FyrsvampensKvalitet. En dygtig Arbejder kan i Løbet af en Dag banke ca.2-3 kg Fyrsvamp.

Den udbankede Svamp (i Nutiden valses Svampeskiverne iReglen ogsaa) lægges nu til langsom Tørring, .befries for de sidsteRester af Urenheder, Træpartikler o. s. v. og oplagres paa et tørtSted i nogen Tid, i Reglen til Vinterens Komme.

Derpaa bringes Svampen inden videre Præparation ned i etfugtigt Kælderrum .for at tiltrække Fugtighed. Tilsidst behandlesden saalænge ved Gnidning mellem Hænderne, at Svampeflagernebliver ganske løse og bløde, tørres igen og gnides atter, men nusvagere. Nu er Fyrsvampen endelig færdig som Vare og kanbringes i Handelen. Denne, den saakaldte "gule eller brune Fyr­svamp," bestaar af meget lange, 2,5-5,5 Il tykke, rette til bølgede,løst mellem hinanden slyngede, brungule Hyfer, mellem hvilke derikke findes Spor af andre Substanser. Denne "brune Fyrsvamp"uden Tilsætning af Salpeter, hvis Drogenavn er Funqus (Boletus)chirurgo1'lt1n, anvendes væsentligt i medicinsk Øjemed. Skuldeden bruges som Tønder (Fltngus (Boleiue) igniarius), altsaa tilOpfangning af Gnister, blev der i Reglen sat lidt Salpeter (1 kgpr. 50 kg Svamp) til Potaskeluden , ligesom der ogsaablev ind-

- 85

gnedet Salpeter (eller undertiden Krudt) i den næsten tørredeSvamp. Salpeteren selv antænder ikke, men bevirker; at Fyr­svampen gløder længere. Salpeter-Fyrsvampen farvedes hyppigtsort ("den sorte Fyrsvamp") ved først at henstaa i et Galæble­afkog og derpaa i en Jernvitriolopløsning, eller man farvede medEllebark og Jernspaaner. Tobaksrygere yndede ikke den salpeter­holdige Fyrsvamp, da den baade kunde lugtes og smages vedRygningen.

Indtil 1823 var Fyrtøjet, hvortil der foruden Fyrsvamp, somgemtes i en særlig Fyrtønde, hørte et Fyrstaalog en Fyrsten, deteneste Antændelsesmiddel, man havde. I dette Aar begyndte imid­lertid de første famlende Forsøg med Fremstilling af Tændstikker j

først kom de saakaldte kemiske Fyrstikker. dernæst de farlige oggiftige Fosforstrygestikker eller Svovlstikker og endelig i 1848Sikkerheds-Tændstikkerne. I disse Aar tabte Fyrtøjet mere og mereTerræn, og omkring Midten af forrige Aarhundrede kan man velregne, at Brugen - i hvert Fald i Danmark - helt hørte op.H. C.Andersens berømte Eventyr "Fyrtøjet" er skrevet i 1835, alt­saa i Overgangstiden.

II. Medicinsk Anvendelse.

Farmakologiske Synonymer:

L Latinske Synonymer:

Aqaricus Chirurqorumfalsus[omeniariusquercinusquernuespuriue

Boletus Chirurqoricm[omeniariusiqniariu»quercinus

Fungus ChirurqorumigniariusQuercuequernus

Quercae praeparatus

- 86 -

II. Andre Synonymer:

Dansk: Fyrsvamp..Engelsk: touchwood, spunk, surgeon's agaric.Fransk: Agnric de chene, Amadou, Bolet amadouvier.Hollandsk: Wuurzwam.Italiensk: Esca.Tysk: Blutschwamm, Wunderschwamm, Zunder.

Af de ovenfor nævnte officielle, latinske Betegnelser anvendesnu dels Funque Chirurqorum om den egentlig blodstillende Fyr­svamp (uden Salpeter), medens Funqus iqniariue betegner densalpeterholdige Fyrsvamp. Se løvrigt forrige Afsnit S. 84.

Medens Tøndersvampen fra ældgammel Tid har været an­vendt som Tønder, er dens Brug i Lægevidenskaben derimod aflangt yngre Dato. I medicinsk Øjemed har den væsentligt væretanvendt paa to vidt forskellige Maader, dels til Brændinger afHuden, dels som blodstillende Middel.

, Den første Anvendelse, som nu om Dage er lidet kendt, harnavnlig været meget anvendt inden for Folkemedicinen. Manbrugte Fyrsvampen paa samme Maade som "Moxa," et Lægemiddel,som skriver. sig fra Japan, og som bestaar af Filten fra tørredeBlade af en Artemisia-Art. Den brændende Moxa lagdes paa Bylderog Hævelser for at virke afledende og helbredende og anvendtesogsaa imod Gigt. Denne terapeutiske Metode kom til Europa iMidten af det 16. Aarh., hvor man til sanune Brug anvendte Fyr­svamp eller en med Sprit fugtet Bomuldstot o. lign.

Som blodstillende Middel er Fyrsvamp derimod mere kendt)om end Brugen nutildags er stærkt indskrænket, da andre ogbedre Midler kendes. Virkningen beror paa en kapillær Opsugningaf Blodserummet og en derved betinget hurtigere Koagulering afBlodet.

Som BlodstiIningsmiddel har man i ældre Tid ogsaa anvendtdet Indre af visse Støvbolde, bl. a. Lucoperdon caelaium (BuLL.).Saaledes skriver HANS STRaM i "Beskrivelse over Fogderiet Sond­mor" (1762): "Lycoperclon s. Bovista Fiis Sop .... holdes her fordet bedste Middel til at stille Blod, da man ikkun lader denRøg eller Damp, som gaar ud, naar den krystes itu, falde indi Saaret."

Opdagelsen af Fyrsvampens blodstillende Evne er af forholdsvisny Dato, nemlig fra 1751, og tillægges i Alm. en fransk Kirurg,

- 87-

BROSSART, men Kendskabet dertil er sikkert blandt Almuen megetældre. Saaledes skriver allerede O. F. MULLER (1763 p. 30): "Doger han [sc. BROSSARTJ ikke den første, som har udfundet denneherlige Brug af Bøge-Svampen, thi jeg læser hos GARIDEL *), at denfra lang Tid af bruges hos Land -Manden i Provence at leggespaa afskaarne Lemmer."

Fyrsvampens Blodstilningsevne blev hurtigt efter BRossARTsOpdagelse prøvet af talrige, navnlig franske og engelske Læger,som i de fleste Tilfælde kun kunde bekræfte hans Forsøg**), og

.Datiden var fuld af Lovord over JJ dens .herlige og fortræffeligeVirkninger." Kendskabet bredte sig hurtigt over hele Europa. IDanmark møder man allerede hos O. F. Mimer (1763, p. 31) en ud­førlig Omtale af dens Tilberedning og Anvendelse, hvorom hanbl. a. skriver flg.: ".... Dens fortreflige Virkning viser sig i atstille de farligste Blodflydelser, naar Puls-Åaren er afhugget, ellersvolmet, uden mindste Ligatur, der ellers er Patientensaa piinligog af de tvetydigste Følger; og heri overgaaer den alt hvad denChirurgiske Konst endnu har kundet opfinde. . . . . Brugen ermeget simpel: Et Stykke, lidet større end Skaden, legges paa Puls­Aarens Vunde, og oven paa det igien et større og forbindes.Mangfoldige lykkelige Prøver og Erfaringer kan læses i Journ. oecon.de Paris 1752."

Fyrsvampen findes ogsaa optaget allerede i Danmarks førsteFarmakope, "Pharmacopea danica" (1772 p. 11) under Navnene:Funqus Quernu», Eege-Svamp. Eichen-Lunten-Schwamm.

Ved Begyndelsen af d. 19. Aarhundrede var .Fyrsvampen i al­mindelig Brug i Danmark. Saaledes skriver den kendte Mykologog Læge, C. F. SCHUMACHER i sin "Medicinsk Plantelære for stu­rende Læger og Pharmaceuter" (II. Bd. 1826 p. 684-685):

"Den hører' til de mechanisk blodstillende Midler. Man brugerden for at standse Blodet ved større eller mindre Saar, enten til­fældige, eller og efter giorte Operationer. Men at ville forlade sigallene paa den blodstillende Virkning af denne Svamp, og især,naar betydelige og store Arterier vare blevne overskaarne eller itu­revne, ville være en stor Uforsigtighed. da man i saadanne Til­fælde maae først og fornemmelig anvende Tryk ovenfor Saaret,

*) i: Histcire des plantes, qui naissent anx environs d'Aix .... 1715.**) Se bl. a. Philosophical 'I'ransactions, London. Bd. 48, 1755, p. 811 o. flg.

og Bd. 49, 1756, p. 28 o. flg.

- 88-

og' siden som et meget mere sikkert Middel, anvende Underbin­dingen af det blødende store Kar. Ved simple store Hudsaar,hvor Karrene ere saa mange, og tillige saa smaae, at man ikkekan opdage deres Aabninger, er denne Svamp kun anvendelig, ogmaae der bruges tillige Tryk, ved Hielp af den anlagte Bandage".

Tøndersvampens Brug som Blodstilningsmiddel holdt sig al­mindeligt her i Danmark indtil Slutningen af det forrige Aarhun­drede; fra Farmakopeerne forsvandt den med Udgaven fra 1893,men den forhandles stadigt fra Apothekerne Landet over og an­vendes især blandt. Almuen under mange mere eller mindre vul­gære Navne som Blodsvamp, Saarsvamp, Doktorsvamp o. lign.

III. Anden teknisk Anvendelse.

Foruden som "Fyrsvamp" og blodstillende Middel har Tønder­svampen, navnlig i ældre Tid, fundet Anvendelse paa talrige andreMaader. Saaledes beretter allerede GLEDITSCH (1753) p. 79-80), atman visse Steder i Tyskland forarbejder den til et fint, blødt, læder­agtigt Stof, hvoraf man forfærdiger Klædningsstykker. Den Dag iDag anvendes Svampen i Mellemeuropas afsides liggende Bjerg­egne, f. Eks. i Thuringen, til talrige forskellige Ting, ikke alene tilKlædningsstykker som Huer, Veste, Muffer, Hjemmesko o. a., derganske ser ud, som om de var lavet af Raalæder, men rigtignokikke er meget holdbare, men ogsaa til mange andre Nyttegenstandesom Propper, Omslag, Skoindlæg , Strygeremme til' Barberknive)Askebægre, Kunstgenstande o. lign. Husflidsarbejder. I Danmark harman - foruden til Tønder og til medicinsk Brug -- næppe nogensindeanvendt Svampen paa anden Maade end som Konsoller og Hylder.

LitteraturfortegneIse

1778. BERGIUS, P. J: Materia medica e regno vegetabili. Tom. II.1791. BEYER, S. M.: Geogr.-hist. og oecon.-phys.-antiqu. Beskrivelse over

Bringstrup og Sigersted Sogne.1795. BLICHER, N.: Topographie over Vium Præstekald.1927. BOURDOT, H. ET GALZIN, A.: Hyrnenomycetes de France.1929. BRIEGER, R.: Pharmazeutische Synonyma.1922. BULLER, A. H. R.: Researclles on Fungi. Vol. II.1794. Båm.'!ER, G. R.: Technische Geschichte der Pflanzen. II.1583. CAESALPINO, A.: De plantis libri XVI.1583. CLUSIUS, C.: Rariorum aliquot stirpium per Pannoniam .... ob­

servatarum historia.

*) Heri dog' ikke indbefattet de Værker, der er nævnt i Synonymlisterne,hvortil der derfor ogsaa henvises.

- 89-

1622. COLDING: Etymologicum latinum.1907 -14. DAHL, B. T. og HAMMER, H.: Dansk Ordbog for Folket. I-II.1835. DJøRUP, M.: Haandbog i Pharmacologien. I-II.1928. FEHDINANDSEN, C. og WINGE, ø.: Mykologisk Ekskursionsflora.1805. FUNKE, C. Ph.: Naturgeschichte und Technologie fur Lehrer in

Schulen. II. 5. Aufl.1715. ,GARIDEL, P. J.: Histoire des plantes, qui naissent aux environs

d'Aix.1753. GLEDITSCH, ,T, G.: Methadus fungorum,1772. GUNNEHUS, J. E.: Flora norvegica. II.1877. GYLDENFELDT, W.: Nyere Arbeider over de øst- og mellemeuro­

pæiske Staters Skovstatistik. Tidsskr. f. Skovbr. II, p. 50-51.1900. HAHTIG, R.: Lehrbuch der Pflanzenkrankheiten. 3. Aufl.1914. HEDGCOCK, G. G.: Notes on some diseases of trees in our national

forests. IV. Phytopathology. IV. '1918. HAUBERG, P.: Blomsterløse Planter, nævnte i danske Lægebøger

før Aar 1600. Tidsskr. f. hist. Botanik. L191H. HAUBERG, P.: Om Harpestrengs Lægebog. Danske Studier.1927. HAUBERG, P.: Folkenavne og andre, særlig ældre danske Beteg­

nelser, paa Lægemidler.1646. JENSaN, C.: Den norske Dictionarium eller Glosebog.1928. JORSTAD, L: Nord-Norges skogsykdornmer. Tidsskr. f. Skogbruk.

36. aarg.1889. KARSTEN, P. A.: Kritisk Ofversigt af Finlands Basidsvampar.1922. KILLERMANN, S.: Pilze aus Bayern. Denkschr. d. Bayr. Bot. Ges. i.

Regensburg. XV. Neue Folge. IX.1908-20. KHIsTENsEN, M.: Harpestræng. Gamle danske Urtebøger, Sten-

bøger og Kogebøger.1684. KYLLING, P.: Gyldenlund seu Catalogus Latino-Danicus plantarum.1688. KYLLING, P.: Viridarium Danicum.1832. Lsucas, J. C.: Ueber die, Fabrikation des Feuerschwammes oder

Zunders. Erdmann: Journ. f. techn. u. okonorn. Chemie. XIV.1913. LIND, J.: Danish Fungi as represented in the herbarium of

E. Rostrup.1915. LLOYD, C. G.; Synopsis of the Genus Fomes.1905. MAGNUS, P.: Die Pilze von Tyrol, Vorarlherg und Lichtenstein.1870. MAHIANO DEL Arvro y MOHA: Flora cryptogamica de la Peninsula

Iherica.1828-33. MOLBEcH, C.: Dansk Ordbog.1828-33. MOTH, M.: Ordbog i Manuskript paa D. kgl. Bibliothek.1907. MUHRILL, W. A.: The Polyporaceae of North Arnerica. N. Am.

Flora. IX.1767. MULLER, O. F.: Flora Friedrichsdalina.1924. NEGER, F. W.: Die Krankhelten unsel'er Waldbaume. 2. Aufl.1918. NETOLITZKY, F.: Der Buchenschwamm, ein vergessener Rohstoff

der Heinrat. Zeitschr. Allg. Osterr. Apotheker-Ver. LVI.1892. OUDEMANS, C. A. J. A.: Revision des champignons tant superieurs

qu'inferieurs trouves jusqu'a ce jour dans les Pays-Bas.1919-24. OUDEMANS, C. A. J. A.: Enumeratio systematica fungorum. I-- V.

- 90-

1911. OVERHOLTS, L. O.: 1'he known Polyporaceae of Ohio. 1'he OhioNaturalist. XI, p. 353-373.

1915. OVERHOLTS, L. O.: 1'he Polyporaceae of the l\1iddle-Western UnitedStates. Washington University Studies. Vol. III, Part I. No. 1.

19.15. OVERHOLTS, L. O.: Comparative Studies in the Polyporaceae. Ann.Miss. Bot. Gard. II, p. 667 -730.

1510. PEDERSEN, C.: Vocabularium ad usum Dacorum; se Chr. Pedersen:Danske Skrifter ved Brandt og Fenger 1850 ff. V.

1772-1907. PHARMACOPEA DANICA. 1772, 1805" 1840, 1850, 1868,1893 og 1907.

1778...,-91. PLINlUS SECUNDUS, C.; Naturalis historia. I-X. Udg. be-sørget af J. G.F. FRANZIUS.

1886. QUELET, L.: Enchiridion fungorum,1922. REA, C.; British Basidiomycetae.1922. REICHBORN-KJENNERUD, L: Våre folkemedisinske Lægeurter i: Bidrag

til Norsk Folkernedisin. lII.1806. RETZIUS, A. J.: Forsok til en Flora oeconomica sveciae. L.1920. RICKEN, A.: Vademecum fur Pilzfreunde.1911. ROMELL, L.: Hymenomycetes of Lappland I. Arkiv for Botanik.

XI. Nr. 3.1917'. ROMELL, L.: Svampgrupper i KROIC och ALJllIQUIST: Svensk Flora II.

Kryptogamer.1869. ROSTRUP, E.: Blomsterløse Planter.1880. ROSTRUP, E.: Sygdomme hos Skovtræerne, foraarsagede af ikke

rustagtige Snyltesvampe. II. Løvtræer. Tidssk. f. Skovbr. IV.S.156-162.

1883. ROSTRUP, E.: Fortsatte Undersøgelser over Snyltesvampenes Angrebpaa Skovtræerne. Tidsskr. f. Skovbr. VI. S. 238-242.

1888. ROSTRUP, E.: Katalog over en plantepatologisk Samling, udstillet iKøbenhavn 1888.

1889. ROSTRUP, E.: De farligste SnyJtesvampe i Danmarks Skove.1890. ROSTRUP, E.: Fyrsvamp i Bøg; Tidsskr. f. Skovvæs. 2 A. S. 98­

100.1891. ROSTRUP, E.; Angreb af Snyltesvampe i danske Skove i Aarene

1889-1890. Tidsskr. f. Skovvæs. 3 A. ' S.90.1893. ROSTRUP, E.:' Angreb af Snyltesvampe paa Skovtræer i 1891-

1892. Tidsskr. f. Skovvæs. 5 B. S. 102.1902. ROSTRUP, E.: Plantepatologi1904. ROSTRUP, E.: Den danske Flora. II. Blomsterløse Planter.1903. SARAUW, G. F. L.: EnStenalders Boplads i Maglemose ved Mulle­

rup, sammenholdt med beslægtede Fund. Aarb. f. nord. Oldk. ogHist. II. Rk. 18. Bd.

1909. VON SCHRENK, H. and SPAULDlNG, P.: Diseases of deciduous foresttrees, Bur. of Plant Industry. BuH. 149.

1803. SCHUMACHER, C. F.: Enumeratio planfarum in partibus Saellandiaeseptentrionalis et orientalis. II.

1826. SCHUMACHER, C. F.: Medicinsk Plantelære for studerende Læger ogPharmaceutiker, II.

1808. SCHUMACHER, C. F. og HERHOLDT, J. D.: De officinelle Lægemidleraf Planteriget.

- 91-

1675. STERBEECK, F. v.: Theatrum fungorum.1925. STEVENS, F. L.: Plant Disease Fungi.1863. STREINZ, W. M.: Nornenelator fungorum.1762. STRØM, H.: Physisk og oeconomisk Beskrivelse over Fogderiet

Søndmør. I.1855. THORSEN, P. G.: De med Jydske Lov beslægtede Stadsretter for

Slesvig, Flensborg, Aabenraa og Haderslev.1912. TSCHIRCH, A.: Handbuch der Pharmakognosie. IL Erste Abt.1895. TUBEUF, K. v.: Pflanzenkrankheiten durch kryptogame Parasiten

verursacht.1755. WATSON, W.: Som e observations upon the Agaric, lately applied

after amputations with regard to the determining its species. Phi­losoph. Transact. London XLVIII, Part 2.

1756. WATSON, W.: An account of the species of plant, from whichthe Agarie,· used as a styptic, is prepared. Ibid. XLIX, Part 1.

1909. WULFF, T.: Bjorktickan (POlyp01'US betulinus FR.) och fnoske­tickan (P. [omeniarius FR.), eet par fOr bjorkskogen skadeligasvampar. Skogvårdsforen, Tidskr.

1832. ZIER: Ueber die Fabrikation des Feuerschwammes. ERDMANN:Journ, f. techn. u. okonom. Chemie. XIII.

Summary.

l.The complete synonomy af Poluporus [omeniarius (L.) FR.and a detailec1 diagnosis is first given.

2. Then follows a key to the forms of Polqporus [omeniariueoccurring in Denmark (conf. Table II):

Key

to the Danish forms of Polypor'lts [omeniarius.

1. The fruit bodies large to very large, measuring up to 90 cm in length(usually 15-40 cm), most often af a regular braeket shape, varying inoutline from semicircular Ol' oblique semicircular to long-oval; stalacticforms are never Ol' seldom seen. Full grown specimens have a dark greyOl' greyish black colour and are more Ol' less shiny; always growing anbeech. 1. [orma fctgi n. f.

II. The fruit bodies small Ol' very small, being 2-20 cm in length (usually5-10 cm), always thick and hoof-shaped, in outline semicircular ar mostaften kidney-shaped; stalaetic forms are common; always growing an birch.

2. [orma betulae n. f.a. The colour is in full grown specimens grey to greyish black and the

surface shiny. a. subforma typicct n. sub],b. The colour is in specimens of any size ash grey-whitish grey, surfaee

not shiny. b. subforma cinerea n. sub],c. The colour brownish black to black, surfaee shiny.

c. subforma nig1'iccms FR. pr. Pl'. (= Pol. nigro-laccata BRES.).

- 92-

3. The geographical distribution is mainly the same as thai.of the beech and the bireh in Europe and North America (see'rable IV).

4. The trees an which the fungus has been observed, arementioned an p. 60; in Europe 24 species have' been rocordedas hests, in North America 14.

5. In Denmark the following 9 species are known as hosts:Aesculus hippocaetoncm, Beiula pubescene. B. oerrucosa, Faqus sil­vatica, Fraæinu« eæceleior, Populu« alba, P. monilieides (?), Quercusrobur and Ulmus (monianar), see Table V. -- The author hasnot been able to confirm the records of the occurrence of the fungusan Alnue and Ulmus mentioned by J. LIND, 1913.

6. The spore dispersal takes place in the spring time.7.. 10 species af fungi have been found an the fruit bodies of

P. [omeniarius . some are apparently parasitic, others saprophytic(see p. 68).

8. P. [omeniarius is a strong parasite,attaching beeches fromthe age of about 40 years; it enters through wounds and eausesa destructive heart-rot. The parasitism was fOL1l1c1 by E. ROSTRUP(1880) and most European mycologists agFee in this, the Americanhowever not.

9. The history of the fungus is trealed in length (PLINIUS toHIERONYMUS BOCK - the first botanist mentioning P. [omeniarius ­and LINNE). The earliest recorc1s in the Danish literature are those afHENRIK HARPESTRÆNG (ca. 1250) and the "FLENSBORG STADSRET" (1284).

10. The fruit boc1ies of P. [omeniarius have been found inthe Danish postglacial peatbogs , a few times also in the depositsaf the stone-age, when it was alreac1y used as tinder. - Thefossil specimens were referrec1 to Poluporu» iqniariu» (L.) FR. andP. niqricans FR. by E. Rostrup, but this is not correct; they are thespecies P. [omentarius (L.) FR.

11. The application of the fungus for tinder has been verywidespread in Europe, dating back to the stone-age; the manu­facturing culminated in the twenties of the last century.

12. The fungus was first used as a styptic by the Frenchsurgeon BROSSART at about 1750;

Notitser om Storsvampe I.Af N. Fabritius Buchwald.

Rhizopogon Iuieolus FR. Gul Skægtrøffel.Denne ejendommelige hypogæiske, trøffellignende Svamp, som

hører til Bugsvampene og kun een Gang tidligere er fundet i Dan­mark, nemlig af Lærer F. H. ~ØLLER, Nykøbing F., i Bøtø Plan­tage (19/9 1926)*), fandtes i Mængde paa Landbohøjskolens Forsteks­kursion til Vestjylland i Begyndelsen af September 1929.

Den ynder sandet Jordbund mellem Fyrretræer og iagttogesogsaa paa denne Ekskursion under lignende Forhold. Langs Ran­den af en stærkt sandet Vej nær Ulslo i Bordrup Plantage, somer anlagt i gammelt Klitterræn, voksede paa en faa m lang Stræk­ning over en Snes Individer, nogle i det nøgne Sand, andre mellemMos. Hovedbestanden af de omgivende Træer var mærkeligt nokgamle, forkrøblede Ege, men her og der groede dog ogsaa Bjærg­fyr, med hvis Rødder Svampen formodentligt lever i Symbiose;Nogle af Individerne røbede kun deres Nærværelse ved Sprækkeri Jordskorpen, men de fleste tittede dog lige over Jorden og' min­dede ved deres runde Form og smudsigt gule Farve mest af alt omfrembrydende Rørhatte, hvoraf flere jo netop hører hjemme underFyr. De fleste af Eksemplarerne var kun af Størrelse som enValnød eller et lille Hønseæg; Størrelsen af 10 maalte Individerfaldt indenfor følgende Grænser: 2.2-5.5 X 1.5-3 X 1.2-2.5 cm.Sporerne el' aflangt ovale, svagt grønlige, i-cellede, hyppigt medto Oliedraaber og maaler 5-7X2.5-3 fl. Frugtlegemerne er om­givet af et trævlet Netværk af brune Mycelstrenge, som .navnligved Basis kan være kraftigt udviklede, hvorfor Slægten paa Danskpassende kan kaldes Sk æg tr øffc l, I Begyndelsen er Frugt-.legemerne fastkødede, men ved Sporernes Modenhed bliver de blødeog udbreder da en modbydelig Stank.

Phallue ioemue BERK. Klit-Stinksvamp.Paa den ovenfor omtalte Forstekskursion til Vestjylland stødte

jeg d. 3. Sept. 1929 paa en mærkelig Forekomst af en Stinksvamp.Midt i de næsten nøgne, kun med Hjelme svagt bevoksede IClitter,

*) Se nærmere i Flora og Fauna, 1927, S.59.

- 94-

som ligger Vest for Kærgaard Egekrat, stod - kun faa m fraHavet - en enlig Stinksvamp i brændende Solskin. Den mindedepaa Afstand ganske om den i vore Skove almindeligt voksendePhallus-Art. Man studsede uvilkaarligt. Var det muligt, at denneSvamp kunde forekomme paa to saa vidt forskellige Standpladser?Ved nærmere Eftersyn viste det sig dog, at Svampen i hvert Faldpaa eet Punkt afveg stærkt fra Skovformen , idet Volva (Hekse­æggetsHylster) havde en smuk rosa til violet Farve, der var kraf­tigst paa den underjordiske Del, medens selve Stokken var ganskehvid. Trods energisk Eftersøgning lykkedes det ikke at finde flereEksemplarer.

En Gennemgang af den mykologiske Litteratur gav til Resul­tat, at man her stod over for den sjældne Phallue iOSl1UlS BERK.,som kun vokser paa Sandbund. Hvorvidt man vil opfatte densom en Varietet af Phollus impudicu«, som nogle gør det, ellersom en selvstændig Art, er vel en Smagssag; rigtigst er det maaskenok kun at kalde den en Form eller Varietet af den almindeligeStinksvamp, saadan som den kendte Mykolog L. Hor.r.os gør det.Denne skriver om Phallue impudicue: *) "Diesel' Pilz ist sehr ver­ånderlich und uberaus empfindlich. Die Exemplare der sandigenWeiden sind klein, mit dunkelgruner Gleba und blåulicher, ins Lilaziehender Volva .... "

E. WARMING angiver følgende om Hatsvampefloraen i Klitterne(se Dansk Plantevækst 2, 1907, p.96): "... Af og til træffes dogen større Art, deriblandt mærkeligt nok Stinksvampen, som ellershører hjemme i Skovene. Det er formodentligt Luftens Fugtighed,der sætter saa vel denne som visse andre senere omtalte Blomster­planter i Stand til at leve i Klitterne."

Naar Stinksvampen kan vokse i Sand - den findes jo i FølgeHor.r.os ogsaa i de ungarske Steppeegne - hænger det vel i førsteRække sammen med den lange, strengformede, rodagtige Forlæn­gelse, der findes ved "Hekseæggets " Basis, og som kan fungeresom "Vandhenter" .

I Letland skal Klit-Stinksvampen **) være ret almindelig iVandre­klitterne langs Rigakysten, hvor den næsten er en Karakterplante.

*) i: Die Gasteromyceten Ungarns, 1904, p.28.**) Se F. E. STOLL: Die Wanderdune bei Langaselem am Higasehen Strande.

Zeitsch. f. Pilzk. 1926, p. 178-179.

Forenings-Meddelelser.

Ekskursioner i 1929.

Søndag' d. 26. ltlaj. Ekskursion til Boserup Skov. Ca. 25 Deltagere.Afgang fra København med Tog K1. 909 ; Hjemrejse fra Roskilde Kl. 1684 •

Udturen fra Stationen til Boserup Skov foregik til Fods, medens Hjem.turen fra Skoven skete pr. Rutebil. Straalende Solskin det meste afDagen; under en enkelt Regnbyge ved 3·Tiden var Deltagerne godt beoskyttede i Skoven. Før Frokosten, der indtoges ved Pavillonen K!. 12,afsøgtes Skoven i Pavillonens Nærhed; her fandtes en god Høst af SpiseligMorkel (lJforchella esculenta), og paa et enkelt Sted i Kratskoven enyppig Bevoksning af Velsmagende Ridderhat (Tricholoma qambosum),Efter Frokost drog Selskabet gennem Skoven ned til Stranden ved An­løbsbroen, fulgte Stranden et Stykke under Skovskrænten, og gik tilsidsttværs igennem Skoven tilbage til Pavillonen.

Enkeltvis fandtes Morehella ritnosipes og Entelorna rhodopolium ;friske Eksemplarer af Polqporue equamosus voksede dels paa Askestødog dels paa Egestød (ny Værtplante for Danmark).

C. F.

Søndag' d. 8. September" Ekskursion til Skåralid og Rostånga. Ca.60 Deltagere. Med Toget K1. 614 tog Deltagerne fra København over Hal­singborg- Klippau til Skåralid, hvortil man ankom K1. 1040• Her havdeman den Fornøjelse, at den kendte svenske Mykolog, Redaktør W. BuLOwfra Lund samt nogle andre svenske Deltagere sluttede sig til Ekskur­sionen. Paa Grund af den lange Rejse indtoges Frokosten straks paaTuristhotellet , hvorpaa man ved 12" Tiden spadserede op til »Koppar­hatten " for at nyde den pragtfulde Udsigt herfra.

Paa denne Del af Turen, der væsentligt gik gennem Bøgeskov medMorbund, fandtes de fleste Svampe:

Arnanita muscaria (Rød Fluesvamp), phalloides (Løgknoldet F.);Boletus el'ythropus (Rødstokket R.), paclzypus (Tykfodet R.), scaber (RufodetR.), hyppig; Canth(tt'ell~ts cibarius (Spiselig Kantarel), enkelte Eks.: Clito­cybe laccata (Ametystsvamp ); Collybia platyphylla (Bredbladet Fladhat),radicata (Pælerod-Fladhat}, Iraedalea gibbosa (Bøgens Labyrintsvamp) ;Hyclnwn repandum (Alm. Pigsvamp) , enkelte Eks.; Lactarius blennius(Draabeplettet Mælkehat), torminosus (Skægget M.j, vietus (Violetgraa M.),nolemus (Spiselig M.), et Par Individer; Paæillus inoolutu« (Alm. Netblad­hat) ; Pholiota vmuiabilis (Foranderlig Skælhat); Polqporu« applanatue(Fladtrykt Poresvamp), [omentarius (Fyrsvamp) paa Birkestammer. per­ennie (Sand-Poresvamp) paa Skovvej, vat'ius (Foranderlig P.), alm. paa

- 96-

Bøgestubbe ; Rueeulo. cyanoxantha (Broget Skørhat), delica (Tragt-Si),fellea (Galde-S.), foetens (Stinkende S.), lepida (Fastkødet S.), et par In­divider, niqricans (Sort S.); Siereum. rugoswn (Skorpe-Lædersvamp *) paaEgestød og Tricholoma terreum (Jordfarvet Ridderhat).

Efter at være vendt tilbage fra "Kopparhatten" til Turisthotellet gikman ad den nyanlagte Vej til Rostånga og derfra ud til den maleriskbeliggende, kraterlignende Odinsjo. I Rostånga -Egnen fandtes følgendenye Svampe:

Arnanita mappa (Kugleknoldet Fluesvamp), porplujreo. (Porfyr-F),rubescens (Perle-F.); Boletus echtlis (Spiselig Rørhat), [elleus (Galde-H,),subtomentosus (Filtet R.); Iraedalea quercina (Egens Labyrintsvamp) ;Lactarius rufus (Rødbrun Mælkehat), mitissimus (Mild M.); Lepiota rha­codes (Rabarber-Parasolhat); Lyeoperclon qemmaium (Krystal-Støvbold);Polsiperus applanatus (Fladtrykt Poresvamp) paa Avnbøg; Sclerodermaaurantiuan (Alm. Bruskbold) og bovista (Bovist-B.), 3 smaa Individer.

Ved G-Tiden indtog man Middagen i Hostångas Gæstgivergaardssmukke Have, og omkring ll-Tiden var man atter i København.

Straalende Solskin begunstigede den vellykkede Ekskursion i desmukke Omgivelser, men Svampefloret var i Skåne som i Danmark megetfattigt baade m. H. t. Individ- og Artsantal. De hyppigste Spisesvampevar Kantarel, Spiselig Rørhat og især Rufodet Rørhat.

N. F. B.

Søndag' den 15. SeptelllbeI'. Ekskursion til Rudeskov. Ca. 40 Deltagere.Efter Ankomst til Birkerød St. K1. ca. 10 drog man gennem Ebberødgaardog den vestlige Del af Rudeskov til Femsølyng, og herfra videre til Trak­tørstedet ved Høje Sandbjerg, hvor medbragt Frokost indtoges ved 121/2­Tiden. Videre gennem den østlige Del af Rudeskov, omkring Løgsø oggennem Paradisskoven til Holte St., hvorfra Hjemrejse fandt Sted Kl. 1613•

Fint Solvejr hele Dagen.Efter en lang Tørkeperiode val' Svampefloret yderst fattigt og

f o rt ø r r e t. I Rudeskov fandtes ialt følgende Agaricaceer, enkelte Eksem­plarer eller flere Individer med lange indbyrdes Mellemrum:

Arnanita p aniherina , rubescens , vaginclta (+ fulva); Armillariamellea; Clitoeybe laccata , odora ; Collybia asema , confiuens, radicaia ;Cortinarias cinnamomeus, elaiior; Flammula sapinea (3 -- 4 Ekspl. paaet Naaletræstød); Galera tenera ; Jlygrophorus eburneus ; Hupholoma fas­ciculare, radicosum, eublateritium : Lactarius blennius, fulighwstts) miiisei­mus, piperatus, rufue, turpis ; JJ1.yeena qalericulata, purct; Paæillus in­volutus; Pholioia caperata (nogle Individer nær Højbjerg), mutabilis ;Pluteus cervinus (flere Steder), rigens (ved Løgsø, eet Ekspl.}; Russulaadusta, cyanoxctntha (hist og her), delica, [ellea, [oetens, fragilis) lepida,nig'f'icans (flere Steder), ochroleuca (flere Steder), solarie, oesca, oioleipes,vireecene. æerampelina ; T1'ieholomct flaoobrunneum (et Par Steder under Birk).

Af andre Fund er der Grund til at fremhæve Boletus sirobilaceus,eet Individ i Gelskov, og Sclerodernia oerrucosum (Rudeskov). .

C. F.

*) Nyt 'dansk Navn.

- 97 -

Søndag' d. 29. September. Ekskursion til Storskoven ved Hvalsø. 43Deltagere. Fra Hvalsø Station, hvortil man ankom Kl. 1022, spadseredeDeltagerne gennem den østlige Del af Storskoven op til Skovridergaarden,hvor Frokosten indtoges i det fri paa en Vejkant ved 12-Tiden. Derpaafortsatte man mod Syd og øst forbi Avnstrup Sø gennem et smukt, stærktkuperet Terræn, opfyldt med Højmoser, og gennem Skoven tilbage tilStationen, hvorfra Hjemrejsen fandt Sted 17°3. September Maaneds Fattig­dom paa Svampe havde ogsaa her sat sit Præg paa denne iøvrigt for sinSvamperigdom kendte' Lokalitet, saa Udbyttet var i det store og heleringe. Af Spisesvampene var Kantarel og Lærke-Rørhat de hyppigste. IBetragtning af den eksceptionelle Sæson skal der nedenfor anføres enfuldstændig Liste over de paa Ekskursionen iagttagne Storsvampe :

Anianita mappa, porphqrea ; Armillaria mellea , mucida ; Boletuscyanescens, elegans, subtomentosus; Calocera »iscosa ; Cantharelltts d­barius ; CUtocybe fiaceida, qeotropa, odorata ; Clitopilus prunulue ; Collybiaasema, dl'Yophila , maculata, radicata ; Cortinarius cinnamomeus ; Iraedaleaquercina, et Kæmpeindivid, der sad højt til Vejrs paa en tyk, udgaaetEgegren og maalte 29 X 18 cm; Hebeloma crusiuliniforme ; Hygrophol'useburneus ; Hupholoma coioneum, [asciculare, radicosum, sublateritium ;Inoefbe geophylla ; Lactarius blenniue, lilacinus; Lentinus cochleaius;Lepiota clypeolaria; den prægtige, koboltblaa Leptonia euchroa, 2 Indi­vider paa Ellestød ; Lucoperdon qemmaium , JJlycena qalericulaia, peiian­thina, pura ; Naucoria cucumis, flere Individer mellem Rødgraner ved Vej­kant; Pholiota mutabilis ; Pluteus sp') 2 Individer, der i alle Dele var hvide,men iøvrigt makro- og mikroskopisk stemte ganske overens med P. ceroinus,hvoraf de formodentligt er en Albinoform, P. riqens, 3 Individer; POlYP01'USannosus (Rødgran), betulinus, brumolie (Bøgestub) , [omentarius f. be­tulae subf', nigrica1tS *), flere unge, brunsorte Individer paa udgaaede Birke­stammer, [umosue (Pil), giganteus (Bøgestød), radiaius (Bøg), oarius(Bøgestød), oersicolor; Russula cyanoxantl1a, delica, olioacea, ret hyppig;Sclerodernia oerrucosum, talrige typiske Individer mellem højt Græs langsVejrand i gammel Egeskov; Stereum hirsutum (Eg); Stropliaria semiglo­bata, hyppig.

Af de ovenfor nævnte Svampe fortjener navnlig Lactarius Ulctcimts(La s'ch) Fr., Tørve-Mælkehat, der kun to Gange tidligere er iagttaget iDanmark, **) en noget nærmere Omtale. Den fandtes i Mængde sel­skabeligt voksende under Elletræer ved Bredderne af Avnstrup Sø, enLokalitet, som ganske stemmer overens med de tidligere Forekomststeder.Svampen, der er kødfarvet og typisk navlet, hører til vore mindste Mælke­hat-Arter; de maalte Individer havde en Hatdiameter paa 2.5 - 5 cm ogen Stokhøjde paa 2.5-4 cm.

N. F.B.

Generalforsamling i 1930.

Tirsdag d. 25 Februar 1930, Kl. 71/2 afholdtes den ordinære General­forsamling i Botanisk Museums Auditorium. Ca. 35 Medlemmer til Stede.

Bankbestyrer R. Da m valgtes til Dirigent.

*) Se dette Bd., S. 55.**) Se Medd. f. Foren. t. Svampek.Fremme, Bd. III, S.87, samt detteBd. S.'102.

7

- 98 --

1. Formanden, Prof. ø. W i n g e aflagde Beretning om det forløbneAars Virksomhed; der havde været afholdt 5 Ekskursioner, deraf 1 For­aarsekskursion til Boserup Skov og 1 Langtur til Skåralid og Hostånga iSkåne d. 8. Sept. Det viste sig her som sædvanligt, at de længste Eks­kursioner er de bedst besøgte. Svampesæsonen havde været usædvanligdaarlig, ringere end nogen, Formanden kunde huske. Der havde derforheller ikke været afholdt nogen Udstilling. Medlemsant.allet var desværrestadig nedadgaaende (31/12 1928: 331; 31/12 1929: 307), et Forhold,der formodentlig hang sammen dels med "Mykologisk Ekskursionsfloras "Afslutning, dels med de to sidste usædvanlige daarlige Svampenar. For­eningen havde i Aarets Løb udsendt dels en Medlemsliste, dels eet Hefteaf "Meddelelserne".

Formanden nævnte derpaa , at man i Bestyrelsen havde overvejetat lade udsende nogle farvelagte Tavler af de vigtigere Spise- og Gift­svampe; der kunde i indeværende Aar dog ikke blive Tale herom.

2. Kassereren, Ingeniør v. D e u r s, fremlagde derpaa Regnskabet,som balancerer med 1201,53 Kr. samt udviser en Saldo paa 405,41 Kr.

Regnskabet godkendtes af Generalforsamlingen.3. De afgaaende Bestyrelsesmedlemmer, Prof. C. F e r d i n a n d s e n,

Ing. P. Wilkens og Prof. Winge samt Suppleanten, Lærer F. H. Møllergenvalgtes med Akklamation. Herefter oplyste Prof. W i n ge, at hanønskede at trække sig tilbage som Formand, og at Bestyrelsen derp aahavde konstitueret sig paa følgende Maade:

Prof. C. Ferdinandsen, Formand.Læge V. Hertz, Næstformand.Ing. l A. v. De u r s, Kasserer.cand. mag. N. F. Buchwald, Sekretær.'Prof. ø. Winge.Byretsdommer K. Mu n d t.Ingeniør P. W ilk e n s.

Kommunelærer F. H. Mø 11 e r, lste Suppleant. 'K. Bj ø rn e k ær, 2den Suppleant.

Bankbestyrer R. Dam, Revisor.

4. Revisoren, Bankbestyrer R. D am genvalgtes.5. Drøftelse af Ekskursioner. Foraarsekskursionen til Boserup Skov

vedtoges eenstemmigt. Fra forskellige Medlemmers Side fremkom derForslag om Ekskursioner til følgende Steder: 1) Hillerød-Nøddebo­Fredensborg, 2) Lellinge Aa, 3) Jægerspris Nordskov ("Jomsborg"), 4)Gurre Vang, 5) Bornholm.

Det henstilledes endvidere til Bestyrelsen at lægge Sæsonens sidsteSvampe ekskursion i Slutningen af Oktober; der kom hyppigt et ikkeringe Efterflor af Svampe.

6. Eventuelt. Under dette Punkt drøftede man navnlig, hvorledesman bedst o : paa den mest værdige Maade, kunde fejre Foreningens25-Aars Jubilæum, der faldt til Efteraaret 1930. Man foreslog dels Af·holdelsen af en stor Jubilæumsudstilling, hvis Sæsonen tillod det, dels i

.alle Tilfælde at afholde et Møde med Foredrag og paafølgende Souper.

- 99 -

- Endvidere rettede Ingeniør W i l k e n s paa Bestyrelsens Vegne en Op­fordring til Medlemmerne, særlig de kvindelige, om at indsende til For­eningen eventuelle Opskrifter paa Tilberedning, Henkogning og Syltningaf Svampe. Det var da Meningen at samle disse i et lille Hefte, derkunde følge med som Bilag til "Meddelelserne".

Efter Generalforsamlingen foreviste Kommunelærer K. Bj ø r n e k æ rtalrige Lysbilleder af Storsvampe, fotograferede i de naturlige Omgivelser;de meget smukke, ofte særdeles instruktive Billeder vakte Forsamlingensudelte Bifald.

En Del af Deltagerne samledes derpaa til hyggeligt Samvær paaCafe de la Reine.

N.F.B.

Smaa Notitser.

Itlykolog'isk Ekskursion til Hæsede Skov. Et lille Selskab af Mykologerdeltog d. 6. Oktober 1929 efter Indbydelse af Lærer F. H. Møll er, Ny­købing F. og under Førerskab af Forstander Jacob E. Lange, Odense,i en mykologisk Ekskursion til Hæsede Skov.

De øvrige Deltagere var:Cand. mag. N. F. Buch wald, København; Frk. Vilhelmine Chri­

stens en, Nakskov; Vinhandler G. Eb b e s en, Nakskov; Bogholder R. Ene­voldsen, Nykøbing F.; Læge J. Olsen, Nykøbing F.

Man samledes ca. KJ. 91/ 2 paa Haslev Banegaard , hvorfra en Bilførte Deltagerne ud til Traktørstedet "Villa Gallina" i Hæsede Skov.Ved Ankomsten hertil gik man straks i Gang med Afsøgning af den øst- .lige Del af Skoven, der overvejende bestod af Bøg; en Ellebevoksning ogflere Rødgranpartier undersøgtes dog ogsaa. Følgende Svampe fandtes her :*)

Amanit« mappa (hyppig), muscaria, rubescene ; Annellaria semiglo­bata ; Armillaria mellea ; Boletus edulis; CUtocybe candieane (Pers.),cerussata F r., talrige flade, mere eller mindre monstrøse Individer i Græsved Vejkant, ditop«, suaoeolens ; Collybia maculata ; Cortinarias anoma­lus F'r., elatior, hinnuleus (S o w.) under Eg; Crepidotus oariabilie, mg,alm.: Iraedalea qibbosa ; Enioloma rhodopoliurn ; Flammula alnicola f' r.;Galera tenera ; Heltella crisp a ; Hygropho1'tts nioeus; Hupholoma radico­surn ; Inocfbe geophylla ; Lepiota amianihina , carchariae ; Lycoperdonqemmatum , Mycena eitrino-rnarqina:« Gill., qalericulata, leptocephala,polygramma og Albinoformen : candida, piæa, vitiUs F r., zephira; Nau-cori a escheroides F r" fUl'fUJ'acea; Panus stipticus ; Pholiota destruens.radicosa, .unicolor (V a h l) paa Ellestød ; Pistillaria quisquilicwis Fr.;Pieurotus mitie ; Pluteus ceroinus , phlebophorus (D i t t m.}; Polqporus

*) De vanskeligere Arter er alle bestemt af J. E. Lan g e; Autornavn erkun tilføjet, for saa vidt Arten ikke er nævnt i F e r d i n a n cls en og ,Wi n ge:Mykologisk Ekskursionsflora.

7*

- 100 -

[omeniariu«, alm. paa Bøg, hirsutu« paa Bøg, serielis paa Rødgran, oer­sicolor; Psalliota sernota Fr. sensu Ricken (= amethystina Qu el.):Buseuta cyanoxantha, vesca; Stropliaria aeruqinosa,' coronilla (Bu 11.),squamosa, hyppig; Tricholoma columbetta F r. i Græs under Bøg.

Det interessanteste paa denne Del af Turen var uden Tvivl Fundetaf Pistillaria quisq~tiliaris Fr., en ganske snehvid, kødet, kun ca.0.5­1 cm høj, mere eller mindre sammentrykt kølle-spatelformet Køllesvamp.der i et Antal af flere Hundrede voksede rækkevis paa visnede Blad­stilke af 0rnebregne. Frugtlegemet udspringer fra et lille Sklerotium,der findes skjult inde i Bladstilken og let overses. Denne siældne Kølle­svamp, som allerede S c h u m a c h e l' kendte, men som iøvrigt kun erfundet nogle faa Gange her i Landet, kunde paa Dansk passende kaldes:0rnebregnens Dværgkøllesvamp.

Ved 12-Tiden vendte man tilbage til "Villa Gallina " for at indtageFrokosten. Efter denne afsøgtes andre Dele af Hæsede Skov samtPlanteskolen. Af nye Svampe noteredes følgende:

I Hæsede Skov: Clitocybe clavipes, oibecina ; Collybia confiuene, con­nata S c h u m. sensu L a n g e, coracina F'r., dryophila; Coprinus dome­sticus (P e r s.) ved Vejrand under Bøg; Crepidotus mollis ; Flanimulalenta; Galera hqpnorum paa Skoveng; Hydnum repandum ; InocybeCookei B r e s.; Lactarius blennius ; Lentinus conchatus ; Lenzites saepiaria ;lI1arasmius alliaceue, [uscapurpureue (P e r s.) mellem Bøgeblade; Mycenaechinipes L a s c h, epipterygia med rødlig Stokbasis ; Omphalia fibula;Pluteus salicinu« (P e r s.) sensu L a n g e; Poluporue oarius, velutinus; Psa­tlujra conopilea F r. i Mængde i Bøgeløv ved Vejkanter; Psathyrella qracilis ;Russula delica, niqricans, ochroleuca ; Sclerodernia cerrucosum ; Tricholomabreoipes (B ull.), 2 Individer, vi'i'gatum.

I Hæsede Skovs Planteskole, der mere gør Indtryk af en forstbo­tanisk Have, og hvor man havde rig Lejlighed til at studere mangesjældne og mærkværdige Træformer, bl. a. den bekendte Slangegran,fandtes kun faa Svampe: Anianita muscaria under gamle Birke, bl. a.Betuta p ap y'rifera ; Oollybia tenacello paa Grankogle, skjult i en Kompost­bunke; Crepidotus mollis; Laciarius turpis ; Pholiota toqularis var. filari«(= blattaria Fr. sensu R i ck en).

Ved b-Tiden kørte man tilbage til Haslev; paa Vejen stoppede mandog op 1/2 Times Tid ved Gisselfeld Slotspark for at kunne underkastedenne en hastig Gennemgang; der fandtes her følgende Svampe:

Enioloma sericeum i Mængde paa Græsfælleder ; Fistulina hepaiicapaa Egestub ; M.1Jcena inclinata (= galericulata var. calopus F r.), hobe­vis paa Egestød ; Panaeolus acuminatu« Fr., retir'~tgis Fr.; Pholiotaspectabilie paa Stød af Alnue ; Polypor~ts [rondosus paa Egestub ; Psalliotacampestris, talrige Individer paa Græsfællederne ; Psaihstrella dieseminatai Tusindvis omkring Stød; Russula lepida; Tremella mesenierica ; Tri­choloma conqlobatun» (Vi t 1.) i tætte Knipper paa Plænerne, grammopo­diwm (B ull.), melaleucum (P e r s.), ruiilans, ierreum f'orma.

Ved Ankomsten til Haslev tog man Afsked med Forstander J. E.L a n g e; det øvrige Selskab indtog Aftensmaden og drøftede Dagens Ud­bytte. Ved g-Tiden skiltes Deltagerne for at tage med Togene hen­holdsvis mod Syd og Nord.

Skønt det havde regnet stærkt Lørdag Nat, og Vejret endnu tidlig

- 101 -

Søndag Morgen saa truende ud, begunstigedes den i enhver Henseendevellykkede Ekskursion dog af Tørvejr hele Dagen, men Skovbunden varganske vist her og der endnu noget fugtig efter Nattens Regn.

N. FABRITIUS BucHwALD.

ItIykolog'isk Kong'res. I Dagene 12.-14. Oktober 1929 arrangeredeForstander J a k o b E. L a n ge, Fyns Husmandsskole, en Svampekongresmed Biludflugter til Brahetrolleborgegnen og Langesø Skov.

Desværre kunde ikke alle indbudte møde, og Deltagelsen fra Sjællandudeblev. Følgende deltog foruden Forstander L a n g e med sine to raskeDrenge, M'or t e n og Jens, der begge er i Besiddelse af en fin Skelne­evne og allerede har et stort Artskendskab :

Vinhandler G. Ebbesen, Nakskov; Lektor Poul Larsen, Kolding;Læge Jonas Olsen, Nykøbing F.; Lærer Skovsted, Bred og under­tegnede.

Med stor Gæstfrihed sørgede Hr. og Fru L a n g e for alle materielleBekvemmeligheder, hvorfor de fortjener Deltagernes fulde Paaskønnelse,og i mykologisk Henseende rejste vi alle berigede hjem. I et saa eksempel­løst fattigt Svampeaar' som det nu forløbne blev der naturligvis ikkefundet saa stort et Artsantal, men Hr. L a n g e var saa kendt med Lokali­teterne, at han stadig kunde føre os hen, hvor der var meget at finde.Det blev, særligt Skovmoserne . med tilgrænsende eller mellemliggendeSkovpartier, som afsøgtes. Vejret var ideelt, og det var en. Nydelse atvandre gennem det solfyldte, smilende fynske Landskab. Nogle Deltagerekom Lørdag Eftermiddag d. 12., de øvrige stødte til Søndag Morgen, daman efter Frokost foretog en Heldagsekskursion til Brahetrolleborg, hvorman først botaniserede et Par Timer i Skoven Nord og øst for Nørresø.Her blev i Bøgeskov fundet '~') :

I Skovbunden mellem Løv og Pinde: Cortinarius caloehrous (P e r s.);Mycena crocata (alm.), filopee (Bull.) sensu Lange; Psathqra gossypina(BuH.) sensu Ricken.

Paa Stød: Pluteus salicinus (P e r s.) sensu L a n g e, non R i ck e n.Paa gamle Bøge: Pholiota aurioella (højt oppe i et Knasthul) ; Poly-

porus cupreo-laccatus Ka l ch b r. (= vegetus Fr. sensu F e r d. et W in g e).Mellem Græs: Mycena aoenacea Fr. sensu Schro e t e r.Ialt noteredes her 17 Arter.Det rigeste Udbytte høstede man i Gerup Skov, som derpaa under­

søgtes. Fra Landevejen spadserede man, efter at have kigget i de med­bragte Madkurve, mod Syd ned mod Holstenshus fra Skovmose til Skov­mose gennem et kuperet Terræn, indtil man naaede Sortsø, hvor Svampe­floret var særligt rigt.

En fuldstændig Liste kan ikke gives, men ialt blev der observeret110 Arter, hvoraf følgende maa fremhæves:

Mellem Sphagnum: Naucoria mqosoii« Fr. (ved Sortsø) ; Psilocubeelongata (Pers.) (= Hypholoma polytrichi Fr. sensu Ricken?).

*) Artslisterne er forelagt Forstander Jakob E. Lange til Godkendelse.Autornavn er kun medtaget for de Arters Vedkommende, der ikke er omtalti F e r d i n a n ds en og W i n ge: Mykologisk Ekskursionsflora.

- 102 -

Paa Mosejord under Birk, Pil, El etc., ofte mellem Mos: 'Bolet1,lSbooinus (under Fyr ved Sortsø), purosiiicus (paa Scleroderma a1,lJ'antiUln))Clitocybe candieane (P er s.); Cortinarius albo-oiolaceus (P e r s.) , armil­laiue, delibutus Pr., {lexipes (Pers.) sensu Ricken (= C. paleaceusKonrad), pholicleus, porphyropus (Sehw.), raphanoides (Pers.); Ento­loma nitidum Qu e l e t (Fries, leones T. 94, 4); Inocybe napipes J. E.L ang e; Nolanea juncea Fr.; Omphcllia setipes Fr. sensu R i c k en; Rus­sula fallax (Sc h a e ff.), {lava Ro m e 11, emetica ; Tricholoma album,betulina Melzer (afbildet i Bull. Soe. Mye. Fr. T. 40, PI. II, se ogsaaT. 41, p.313).

Paa Skoveng: Camarophyllus praiensie ; Hycrocybe ceraceus (W u lf.)Fr. sensu L an g e; Leptonia (Enioloma) serieella.

Paa mere tør Bund i Højskov: Clitocybe connaia, gigctntea (= can­elida Bres.); Collybicl iuberosa.; Coriinariue decoloratue Fr.; Flammulapenetrane (Fyr); Lactarius quitus F r. (Eg); Lepiota leniiculari«; Mycenacrocata, inelinata (= calopus Fr., Egestød), zephira (Gran); Pholiotablaitaria Fr. sensu R i c k en (= filarie Fr.).

Inden Mørkets Frembrud var man igen hjemme paa Husmandsskolenmed fyldte Kurve. I Læsestuen blev nu de hjembragte Mærkværdighederstuderede ved Hjælp af Mikroskoper og et righoldigt Bibliotek.

Mandag Morgen gik Turen til Langesø Skov, hvor man afsøgte lig­nende Lokaliteter som i GerupSkov, og mange af Svampene blev natur­ligvis Gengangere fra den forrige Dag, saaledes:

Camorophqllus praiensis ; Clitocybe connaia ; Cortinariue delibutus,pholideus, raphanoidee ; Leptonia sericella ; Neuccria myosot'is; Pholiotablattaria ; Psilocybe elonqata; RUSS1,lla betulina, fallax.

Desuden fandtes:Paa Mark: Omphalia lJyxidata (Bull.).I Mose: Cortinariue hemiirichus (P e r s.) sensu Ri c k e n, 1,lliginoS1,lS

B e r k.; Lactarius liiacinue (L a s c h) ,x'), pClludineZl1,lS Pe c k sensu L a n g e,uoidu» Fr. sensu Lange (ligner vietus, men farves violet ved Berøring);Leptonia lampropus ; Nolanea cetraia Fr. sensu S c h r o e t e r; N«ucoriaconsp ersa (P e r s.) sensu S e v. P e t e r s e n; Stereum tabacinum,

Paa Grusbakke : Camarophqllue russo-coriaceus B e r k. et Br.; My­cena fiaoo-olba F r.

Under Gran og Fyr: Boletus gl'an1tlatus; Enioloma BaischianumFr.; Gomphidius viscidus; Hupholoma dispersum Fr.; lnocybe rubescens ;Limaciwn puetuiatutn ; JYlycena lactea (Pe rs.), leptocephala; Omphaliaqraoeolens Sev. Petersen; Russula el'ythrOp1,lS (F'r.) Pel t ere au (xerampe­lina) ; Sporaesi« criepa ; Thelephora pulmaia ; Tricholoma imbricaium,»accinusn.

Under Bøg: Lepiota eeminuda. (L a s ch); Mycena aeicula (S eh a e ff.);Tricholoma personatum.

laIt opnoteredes 102 Arter.Ogsaa i og om Husmandsskolens Plæner fandtes interessante Arter,

saaledes: Clitocybe obsoleta (B a t s c h) under Tjørn; Galera teneroides ;Omphalia pyxidatcl; Stropliaria 'inuncta,; Tubaria auiochiona (B e r k. etB r.) under Tjørn, ialt 15 Arter.

*) Jævnfør S. 97.

- 103

I det hele blev der paa de to Ekskursionsdage fundet op imod200 Arter.

Ud paa Eftermiddagen d. 14. afrejste Deltagerne. Paa Falderebetiagttoges i Kongens Have nær Stationen et stort Knippe af Psathyrastipatissima J. E. L a n g e - en sidste Hilsen fra vor gæstfri Vært.

F. H. MØLLER.

Det rige Eftel'flOl' af Svampe i Oktobm'-November 1929. Aaret 1929var i mykologisk Henseende et mærkværdigt Aar. Det kan kort karak­teriseres ved, at den egentlige Sæson, Slutningen af August til Begyndelsenaf Oktober, var usædvanlig fattig paa Svampe baade i Henseende til Arts·og Individantal , medens der i Oktober og navnlig i November, ja helthen i December, kom en rig Efterblomstring. Svampesæsonen var faktiskrykket næsten et Par Maaneder tilbage. Denne Sæsonforskydning varikke noget lokalt for Sjælland, men der foreligger fra hele Landet, Fyn,Jylland, Lolland-Falster, talrige Vidnesbyrd om, at det var et over heleDanmark udbredt Fænomen.

Foreningens Ekskursionsberetninger, hvori alt, hvad der overhovedetfandtes af Storsvampe. er taget med, taler deres levende Sprog om Septem­bers store Fattigdom. Som et interessant Supplement til disse Beretningerskal der nedenfor gives en Fortegnelse over Indholdet af 5 Svampesen­dinger, som Maler R. H e s t e h a ve, Hillerød, indsamlede i Oktober­December i Skovene omkring Hillerød, navnlig i Grib Skov, og var saaelskværdig at indsende. Om end Størsteparten af de anførte Arter ertræboende og derfor i mindre Grad variable i deres Optræden, giverListen dog et stærkt Indtryk af den relativt rige Opblomstring i de seneEfteraarsmaaneder. *)

1. Sending indsamlet 3/l0 1929:Armillaria mellea ; Daedalea gibbosa, quercina ; Fistulina hepatica ;

Hydnum sp.; Lentinus cochleaiue; Lenzites saepiaria ; Lycoperdon pyri­[orme ; Pholioia squarrosa; Poluporue applanatus, dryadeus, [rondosus,igniarius, marginatus, odoratus, sulfU1<e'ttS, oariu«, versicolor; Siereum hit"sutum-; Ustulina maxima ; Xylaria polsnnorph«.

2. Sending indsamlet 13/11 1929:Collybia sp., velutipes; Daedalea quercina ; Fist'ulina hepatica ; Len­

tinu« stipticus; Leneites abietina (Rødgran, sjæld.) ; Lycope1'don echina­tum ; Meruli'tts papY1'inus (= corium), tremelloeus ; Mycena qalericulaia ;Oligoporus ustilaginoides; Pieurotue saiicinu», serotinus ; POlYP01'US adustus,applanatus, beneoinus (mg. sjæld.), beiulinue, brumalis, caesiue, cupreo­laccatus Kalchbr. (= vegetus Fr. sensu Ferd. et Winge), radiatue,solicinus ; Stereurn crispum, hirsutum, purpureum, rugosum; Tricholomaruiiian«.

3. Sending indsamlet 18/11 1929:Crepidotus mollis j. Helvella crispa ; Hydnum coralloides ; Irpex obli­

quus ; Lactarius mitissimus; Mer'ulius papY1'inus; Pieurotus miiie , ul­mari'tts; Polqporu« caesius, igniarius; Russula fellea; Stereusn purpureum.

*) Jævnfør iøvrigt Lærer F. H. M øIl er s Beretning om den mykologiskeKongres i Odense 12.-14. Okt., paa hvilken der fandtes op imod 200 Arter.

N. FABRITIUS BucHwALD.

C. F.

- 104

4. Sending indsamlet 9/12 1929:Coprinue sp.; Daedalea gibbosa; Polypor~ts adustus (Hestekastanie),

applanatus, caesius, radiatas (Hassel); 11J?ex obliquus; Me1'ulius papy­rinus (Hestekastanie), tremellosus ; Stereum 1'ugosum.

5. Sending indsamlet 13/12 1929:Claoario. rugosa j Exidia glandulosa; Pieurotus osireatus ; Polqp oru»

caesiue, oersicolor,Spørger man nu om Aars'agen til den ovenfor omtalte Sæsonfor­

skydning, saa ligger det nær at undersøge Nedbørsforholdene i de paa·gældende Maaneder for derigennem eventuelt at hente et Svar.

Et hurtigt Blik paa den vedføjede Nedbørstabel for 2. Halvnar af1929, beregnet for de fem sjællandske Amter, giver Forklaringen.

Nedbør i mm for Juli-December 1929, beregnet for de femsjællandske Amter. .

Juli August I September I Oktober INovember I~ecembe;

1929 ....... 53.4 33.6 28.6 75.6 76.0 55.2

Normalt ... 66.0 71.6 50.2 60.6 45.0 48.0

Det vil ses, at Juli, men navnlig August og September, var usæd­vanlig tørre med en Nedbør, der i hvert Fald for de to sidstnævnteMaaneders Vedkommende laa omkring det halve af det normale. Ok­tober, November, men ogsaa December opviser derimod en Regnrnængde,som især fol' November ligger langt over det sædvanlige. Der er altsaaen tydelig Korrelation til Stede mellem Nedbørens Fordeling og Svampe­floret i de paagældende Maaneder, og det er derfor naturligt at søgeAarsagen til Septembers Fattigdom i denne og de to foregaaende Maa­neders Tørhed, mens Efterfloret i Oktober-November omvendt skyldesdisse Maaneders store Nedbør.

Rig Svampeflora paa gaunnelt Bøgetræ. Paa en Ekskursion til Erme­lunden den 13. Oktober 1929 stødte jeg i Randen af Sletten paa etmeget gammelt, udgaaet Bøgetræ, hvis ene Hovedgren forlængst var fra­flækket og havde efterladt et aabent Vedsaar helt ned til Træets Basis.Mest paafaldende var de enorme Bevoksninger af Armillaria mucida, derdækkede Træets Grene helt op i Kronens Top; jeg talte Hundreder afKnipper; der tilsammen indeholdt Tusinder af Individer. Fremdeles fandtespaa Grenene meterstore Belægninger af Siereum purpUre1J,1n, og en vidt ud­bredt Vegetation af Sisiotrema obliquum. Af andre Storsvampe noteredes:Paa Stammens Bark, mest nær Basis og mellem Rodudløbene : Armillaria.mellea, Hqpholoma f'aeciculare, H. lacrymabunclum, Lqcoperdon pyrifo1'1ne,Pieurolus serotinus, Poiuporue giganteus og Ustulina maæima. I Ved­saaret: Pluieus rigens og POlYP01'~tS hispiclus. Træet var omgivet af enKrans af Peziza aU1'antia, delvis meget store; det største Individ maalteca, 14 cm i Gennemsnit.