1

HÅNDBOG    – en  guide  for  FAIRstart  brugere  

 

Hvordan  praktiseres  FAIRstart  undervisningsprogrammet  i  institutioner?    

 

   

 

 

 

 

 

 

 Dette projekt er finansieret med støtte fra Europa-Kommissionen. Denne publikation (meddelelse) forpligter kun forfatteren, og Kommissionen kan ikke drages til ansvar for brug af oplysningerne heri.  

 

 

 

 

 

 

 

2

Ofte  stillede  spørgsmål  og  svar  Hvem  kan  bruge  dette  program?  

FAIRstart  programmet  er  udviklet  til  børnehjem,  anbringelsessteder  for  børn  og  unge,  flygtningelejre  –  og  i  det  hele  taget  institutioner,  der  er  ansvarlige  for  udsatte  børn  og  unge.  Det  være  sig  sundhedsplejesker,  forældregrupper,  børnehaver  etc.  

 

Er  det  dyrt  eller  svært  at  bruge?  –  Hvad  kræves?  

FAIRstart  programmet  er  et  professionelt  undervisnings-­‐  og  udviklingsprogram:  

• Det  er  non-­‐profit,  online  og  gratis  for  alle  brugere  

• Eneste  krav  er  internetadgang,  en  projektor  og  højttalere  

• Programmet  stiller  ikke  krav  om  ekstra  bemanding  eller  øget  budget  –  det  er  udviklet  til  brugere,  der  ikke  kan  forvente  at  få  tilført  yderligere  ressourcer    

• I  kan  bruge  de  13  programsessioner  til  to-­‐timers  personalemøder  hver  tredje  uge,  eller  når  der  er  tid  til  det.  Undervisningsprogrammet  kan  gennemføres  på  ca.  et  år.  

 

Hvilke  fordele  opnår  vi  ved  at  gennemføre  FAIRstart  programmet?  

• I  vil  få  adgang  til  et  undervisningsmateriale,  der  er  baseret  på  de  seneste  forskningsresultater  indenfor  professionel  omsorg.    

• Programmet  er  blevet  testet  i  10  europæiske  lande  af  professionelt  plejepersonale  som  jer  selv  og  de  udtaler  følgende:  

o Det  er  praktisk,  intuitivt  og  skaber  professionel  viden  til  og  stolthed  over  institutionen  

o Det  giver  mulighed  for,  at  deltagerne  selv  kan  skabe  deres  egne  rutiner  gennem  dialog.  Dette  gør  deltagerne  mere  aktive,  kreative  og  engagerede  i  deres  arbejde  

o Programmet  er  ikke  belærende,  men  tilskynder  til  åben  dialog  mellem  professionelle  og  til  videreudvikling  af  egne  kompetencer.  Det  er  deltagerne  selv,  der  udvikler  deres  egne  fælles  arbejdsmetoder.  

o Ansatte  –  både  med  og  uden  forudgående  uddannelse  –  kan  drage  nytte  af  programmet  

o Det  giver  alle  ansatte  en  fælles  base  for  forståelse  og  udførelse  af  kvalitetsomsorg  

o Det  forbedrer  relationerne  mellem  de  ansatte  og  de  daglige  leder  

o Det  fremmer  børnenes  sociale  og  emotionelle  udvikling  og  modvirker  stress  hos  både  børnene  og  de  ansatte,  hvorved  institutionen  bliver  en  tryghedsskabende  enhed  –  og  fælles  tryghed  er  forudsætningen  for  udforskning,  leg  og  læring    

 

 

3

INDHOLD    

I.   En  guide  til  brugen  af  FAIRstart ........................................................................... 4  

II.   En  kort  oversigt  over  undervisningssessionerne ...................................................... 13  

III.   Hvad  sker  der,  når  I  forsøger  at  ændre  omsorgspraksis? ............................................ 16  

Læringstilgang  i  FAIRstart  programmet ................................................................ 16  

IV.   En  ny  måde  at  lære  og  professionelle  færdigheder  på:  læring  på  arbejdspladsen ................. 17  

VI.   Hvorfor  udvikle  dette  program? ....................................................................... 19  

4

I. En  guide  til  brugen  af  FAIRstart    

Denne  håndbog  er  skrevet  som  en  guide  til  ledere  og  instruktører  i  brugen  af  det  gratis  online  undervisnings-­‐  og  udviklingsprogram  for  personale  i  anbringelsestilbud.  Vi  anbefaler,  at  I  udskriver  to  eksemplarer  af  denne  håndbog.  En  til  lederen  og  en  til  instruktøren.  

Håndbogen  beskriver,  hvordan  lederen  kan  håndtere  programmet  og  hvordan  den  udpegede  instruktør  kan  gennemføre  undervisningssessionerne  og  følge  op  på  arbejdet,  der  bliver  udført  mellem  sessionerne.    

Håndbogen  beskriver  også,  hvad  I  kan  forvente,  når  læringen  finder  sted  på  arbejdspladsen  og  hvordan  I  kan  arbejde  med  at  udvikle  relationsbaseret  pædagogik.  

Endelig  beskriver  håndbogen  også  baggrunden  for  udviklingen  af  undervisningsprogrammet.  

 

VIGTIGE  ROLLER  I  FORBINDELSE  MED  GENNEMFØRELSEN  AF  UNDERVISNINGSPROGRAMMET  

Lederen:  Den  person,  der  er  ansvarlig  for  de  ansattes  daglige  arbejde  i  institutionen.  Lederen  (lederens  leder,  offentlige  myndigheder  eller  bestyrelse),  der  er  ansvarlig  for  beslutningen  om  at  bruge  programmet.  Lederen  bør  sørge  for  praktiske  forberedelser  og  arbejdsplan  for  de  ansattes  undervisningssessioner,  støtte  instruktøren  og  deltage  i  så  mange  undervisningssessioner  som  muligt  -­‐  navnligt  i  sessioner,  der  omhandler  arbejdsplaner  og  evalueringer.  I  større  institutioner  kan  flere  ledere  arbejde  sammen  om  at  udvikle  deres  personalegrupper.  

Instruktøren  (-­‐erne):  Lederen  udpeger  en  eller  flere  instruktører.  Disse  instruktører  forpligter  sig  til  at  sætte  sig  ind  i  sessionerne  på  forhånd,  støtte  personalet  i  gennemførelsen  af  undervisningssessionerne  og  fremme  forståelse  og  dialoger  om  indholdet.  Instruktøren  vil  endvidere  følge  op,  opmuntre  personalet  til  –  og  støtte  dem  i  -­‐  at  bruge  de  metoder,  de  har  tilegnet  sig  i  det  daglige  arbejde  mellem  sessionerne.  Den  vigtigste  del  af  programmet  ligger  i  at  praktisere  det,  man  beslutter  i  slutningen  af  hver  session,  i  institutionens  hverdag.  

Hven  kan  blive  instruktør?  Instruktøren  bliver  udpeget  af  ledelsen  i  samarbejde  med  medarbejderne  og    her  er  flere  muligheder:  

• Lederen  kan  selv  vælge  at  påtage  sig  rollen  som  instruktør,  hvis  institutionen  er  meget  lille  

• En  betroet  medarbejder  kan  aftale  med  lederen  at  blive  instruktør  

• En  ekstern  professionel  –  en  lærer,  psykolog,  en  NGO-­‐medarbejder  eller  andre,  der  har  professionel  erfaring  med  læring  og  undervisning,  kan  blive  instruktør  

Instruktøren  og  lederen  kommer  til  at  arbejde  tæt  sammen  i  den  tid,  programmet  løber.  

Personalegruppen  (-­‐erne):  Ansatte,  der  udfører  det  daglige  omsorgsarbejde  med  børnene.  Det  er  vigtigt  at  programmet  bliver  forklaret  og  bakket  op  af  både  leder  og  instruktør.  Medarbejdernes  engagement  bør  værdsættes  og  de  bør  opfordres  til  at  deltage  i  den  aktive  dialog  omkring  programmets  elementer  og  hvordan  disse  bliver  implementeret  i  det  daglige  arbejde.  

 

 

5

MATERIALE  PÅ  NETTET:  http://fairstart-­‐train4care.com  

 

 

Når  I  første  gang  går  ind  på  siden:  http://institutions.fairstart-­‐train4care.com/  vil  I  se  det  dette  skærmbillede:    

 

 

 

 

 

 

 

6

1. SCORINGSKORT  FOR  LEDERE  OG  INSTRUKTØRER  

 

 

I  kan  klikke  og  printe  to  ”scoringskort”:  LEDERENS  SCORINGSKORT  og  INSTRUKTØRENS  SCORINGSKORT  

Lederens  brug  af  scoringskortet  vil  give  et  klart  billede  af,  hvor  godt  de  ansatte  samarbejder  indbyrdes  og  i  forhold  til  lederen.  Dette  er  vigtigt,  fordi  værdifulde  professionelle  relationer  til  børnene  kun  kan  etableres  gennem  et  godt  samarbejde  mellem  lederen  og  de  ansatte.    

Instruktørens  scoringskort  vil  give  et  klart  billede  af  de  ansattes  metoder  i  den  daglige  omsorg.  Undervisningen  kan  inspirere  til  forbedringer  og  fremtidig  udvikling  af  omsorgspraksis.      

Når  både  leder  og  instruktør  har  udfyldt  deres  scoringskort,  kan  de  diskutere  og  planlægge,  hvordan  programmet  skal  bruges  for  at  støtte  samarbejdet  mellem  ledelse  og  ansatte  samt  forbedre  kvaliteten  af  de  daglige  opgaver,  der  udføres.  Sammen  kan  de  sætte  overordnede  mål  for  hvad  programmet  skal  udvikle  og  indgå  i  dialog  med  personalet  om  at  sætte  mål  for,  hvad  der  særligt  skal  udvikles.      

Det  er  vigtigt  at  alle  er  klar  over,  at  de  ansatte  og  lederen  selv  er  eksperter  hvad  angår  praksis!      

Programmet  demonstrerer  de  fælles  forskningsmæssige  resultater  for,  hvad  kvalitetsomsorg  er,  men  det  er  institutionens  egen  individuelle  beslutning,  hvordan  de  skal  omsættes  i  hverdagen.  Institutioner  har  meget  forskellige  kulturer  og  har  meget  forskellige  vilkår.  Her  kan  ingen  eksperter  fortælle  jer,  hvad  I  skal  gøre  -­‐  det  finder  I  frem  til  i  den  faglige  dialog  undervejs.  

 

7

2. DE  TRETTEN  UNDERVISNINGSSESSIONER  

Når  du  klikker  på  ”sessioner”  på  sidens  menu,  kan  du  se  de  13  undervisningssessioner.    Hver  session  har  den  samme  struktur:  Den  starter  med  en  læringsdel,  der  demonstrerer  teorien,  giver  videoeksempler  og  forslag  til  praksisformer.  Der  er  også  spørgsmål  til  diskussion.  I  den  sidste  del  af  hver  session  fremsættes  der  forslag  til,  hvordan  ansatte,  instruktør  og  leder  kan  arbejde  med  alt  dette  indtil  næste  session  –  men  der  er  kun  tale  om  forslag:  De  involverede  laver  selv  en  plan  for,  hvordan  de  vil  arbejde  i  hverdagen  med  de  nye  metoder,  de  har  lært.  

Hver  ny  session  starter  med  en  lille  spørgerude  om  hvordan  samarbejdet  om  praksis  gik  siden  sidst.  

Tilsammen  indeholder  sessionerne  den  nødvendige  viden  for  at  udføre  kvalitetsomsorg.  Erfaringsmæssigt  vil  omsorg  for  børn,  der  bliver  praktiseret  i  overensstemmelse  med  denne  model,  sikre  barnets  grundlæggende  behov,  en  sund  tilknytning  til  omsorgsgiverne  og  en  god  social  og  fysisk  udvikling.  

8

3. DE  EKSTRA  RESSOURCESESSIONER    

 

 

I  sidens  menulinje  vil  du  også  kunne  finde  ”Ressourcesessioner”,  der  er  suppleringssessioner  til  programmet.  De  kan  bruges,  hvis  det  er  relevant.  Emnerne  er,  hvordan  man  lærer  børn  at  kende,  forstå  og  praktisere  deres  rettigheder  iflg.  FN  konventionen  samt  at  tale  med  børn  og  unge  om  seksuel  adfærd  og  prævention.    

 

 

 

 

 

9

4. SPIL  

 

Denne  del  indeholder  FAIRship  spillet,  der  er  designet  til  at  opleve  og  lære  de  basale  principper  i  Tryg  Base  tilgangen  -­‐  på  en  anderledes  måde.    Desuden  vil  I  finde  en  beskrivelse  af  andre  spil.  Brugen  af  spillene  er  valgfri  

Ovenstående  er  det  materiale,  I  behøver  for  at  gennemføre  programmet  i  jeres  institution.  Lad  os  nu  se  på,  hvordan  sessionerne  bliver  gennemført.    

 

 

 

 

 

 

10

HVORDAN  PROGRAMMET  BRUGES  –  KORTE  UNDERVISNINGSSESSIONER  FOR  PERSONALEGRUPPEN  

Programmet  er  udviklet,  så  det  er  så  let  som  muligt  at  bruge.  Dette  betyder,  at  undervisningen  vil  være  en  aktivitet,  der  er  en  del  af  jeres  daglige  arbejde.  Der  er  ikke  nødvendigt  at  forlade  institutionen  for  at  modtage  undervisning  eller  at  afbryde  det  daglige  arbejde  for  at  bruge  programmet.  Ideen  er,  at  I  arrangerer  13  to-­‐timers  træningssessioner  for  institutionens  ansatte  med  et  mellemrum  på  3-­‐4  uger  mellem  hver  session,  hvor  der  arbejdes  med  praksis.  Arbejdet  med  en  enkelt  session  kan  foregå  på  et  forlænget  personalemøde  eller  hvornår  det  vil  være  belejligt.    Mellem  sessionerne  arbejder  I  med  de  anbefalede  ændringer  i  arbejdsmetoder.  

Hvor  det  er  muligt,  anbefales  at  den  daglige  leder  deltager  i  arbejdet  med  sessionerne,  da  hele  programmet  også  er  designet  til  at  fremme  dialogbaseret  samarbejde.  Både  forskningen  og  tidligere  brugeres  feedback  peger  på  forbedret  indbyrdes  forståelse  og  fælles  basis  som  en  stor  gevinst  ved  brugen  af  programmet.    

Hvor  hurtigt  I  vil  gennemføre  programmet  er  op  til  jer.  I  kan,  hvornår  det  skal  være,  gentage  en  session,  hvis  det  er  nødvendigt.  I  beslutter  selv,  i  hvilket  tempo  I  vil  gennemgå  programmet,  afhængigt  af  lokale  muligheder.  På  baggrund  af  den  tilegnede  teori  og  nye  metoder  kan  I  undervejs  designe  jeres  egen  unikke  model.  

 

FØR  EN  DAGBOG/  LOGBOG  MENS  I  ARBEJDER  MED  SESSIONERNE  

Det  anbefales,  at  deltagerne  og  instruktøren  fører  en  logbog  gennem  undervisningsforløbet.  Her  beskrives,  hvad  man  har  aftalt  at  praktisere  efter  hver  session,  hvordan  deltagerne  forholdt  sig  til  det  tilegnede  materiale  i  sessionerne  og  om  der  er  praktiske  problemer  undervejs,  der  skal  løses.  

 

TIL  INSTRUKTØREN:  HVORDAN  GENNEMFØRES  EN  UNDERVISNINGSSESSION?  

Før  du  starter:  

1.  Vær  sikker  på,  at  du  har  en  stabil  internetforbindelse,  en  projektor  og  højttalere  til  videoernes  lyd.  Test  dette  før  sessionen  for  at  sikre,  at  det  virker.  

2.  I  skal  have  et  lokale  i  to  til  tre  timer  og  sikre,  at  I  ikke  bliver  forstyrret  i  undervisningsforløbet.  Deltagerne  kan  sidde  i  mindre  grupper  eller  i  en  halvcirkel.  Alle  deltagere  skal  kunne  se  projektorens  billeder.  

Tænd  projektoren  og  klik  på  session  1  

Når  du  åbner  en  session  vil  du  se,  at  næsten  alle  sessioner  har  den  samme  struktur:  

En  overskrift,  der  præsenterer  dagens  emne  

Kompetencer  deltagerne  kan  opnå  gennem  diskussion  og  arbejdet  mellem  sessionerne  

En  kort  tekst,  der  forklarer  sessionens  emne  

En  opsummering  af  sessionernes  mål  –  hvorfor  det  er  nødvendigt  eller  vigtigt  at  arbejde  med  emnet  

Sessionens  tekst  og  videoer  vil  forklare  emnet  og  demonstrere  metoderne.  Der  er  ofte  indlagt  planlagte  diskussioner  og  instruktøren  bør  give  god  plads  til  dette.  Afspil  videoerne  og  tilskynd  deltagerne  til  at  kommentere  og  reflektere  sammen  –  træk  gerne  paralleller  med  eksempler  

11

fra  jeres  nuværende  praksis.  Når  programmet  f.eks.  foreslår,  at  medarbejdere  gerne  skal  se  sig  selv  som  erstattende  forældrefigurer  for  anbragte  børn,  kan  du  starte  en  dialog  om,  hvordan  medarbejderroller  og  holdninger  til  at  være  omsorgsgivere  er  i  hverdagen  på  institutionen,  eller  f.eks.  spørge:  ”Hvis  I  var  et  barn,  der  har  været  på  vores  institution,  hvordan  ville  I  så  beskrive  medarbejdernes  forståelse  af  deres  rolle  i  forhold  til  dig  selv?  –  tror  I  børnene  ser  os  som  forældrelignende  figurer?”  

Instruktøren  bør  altid  være  klar  til  at  gå  tilbage  og  gentage,  indtil  det  er  sikkert,  at  alle  har  forstået  indholdet.  

Ved  afslutningen  af  hver  session  er  der  forslag  til,  hvad  alle  kan  gøre  indtil  næste  session,  hvem  der  er  ansvarlig  for  hvad  og  hvad  hver  enkelt  ansat  har  ansvaret  for.  Instruktøren  bør  tilskynde  og  lytte  til  forslag  til,  hvordan  arbejdet  kan  udføres.  Programmet  giver  kun  forslag  og  det  er  meget  vigtigt,  at  planlægningen  foretages  af  de  ansatte,  leder  og  instruktør.  Spørg  efter  gode  ideer  og  hjælp  til  planlægningen  indtil  alle  ved,  hvad  de  skal  gøre,  indtil  næste  session  

 

PRAKTISK  LÆRING  MELLEM  SESSIONERNE  

Mellem  sessionerne  bør  lederen  og  instruktøren  støtte  op  om  de  planer,  der  blev  lavet  i  slutningen  af  den  foregående  session.  Stil  spørgsmål  til  hinanden,  hjælp  hinanden  indbyrdes  med  at  udføre  det  planlagte  og  diskuter  eventuelle  problemer.  

Du  bør  opfordre  til  at  optage  små  videoer  (1-­‐  4  minutters  længde)  af,  hvordan  beslutninger  praktiseres,  og  gemme  dem  alle  på  enten  lederens  eller  instruktørens  computer.  Vær  sikker  på,  at  optagelserne  kun  benyttes  til  undervisningsforløbene  og  slet  dem  fra  kamera  eller  mobiltelefon,  så  snart  de  er  gemt  på  en  institutionscomputer.  På  den  måde  kan  institutionen  opbygge  et  ”bibliotek”  med  sine  nyudviklede  praksisformer.    

 

PÅBEGYNDELSE  AF  DEN  NÆSTE  SESSION  

Når  du  introducerer  den  næste  session,  vil  et  nyt  vindue  åbne  sig  (indsæt  screenshot):  Brug  det  første  kvarter  til  at  diskutere,  hvordan  samarbejdet  mellem  sessionerne  er  gået.  Spørg  om  der  er  tvivlsspørgsmål  og  lyt  til  argumenter.  Udvis  forståelse  og  accept  og  understreg,  at  samarbejde  om  nye  metoder  tager  tid.  Hvis  der  er  blevet  optaget  filmklip,  så  se  dem  sammen  og  diskuter  udviklingen  og  forbedringerne.  

Sessionerne  starter  med  indbyrdes  medarbejderinterviews  om  egen  opvækst  som  professionel  erfaring,  og  forslag  til  enkle  praksisformer  mellem  sessionerne.  Gradvist  introduceres  teori  og  mere  krævende  udviklinger,  såsom  at  sammensætte  en  vagtplan,  der  så  vidt  muligt  giver  børnene  kendte  omsorgsgivere.  

 

DISSE  BASALE  INSTRUKTIONER  ER  ALT,  HVAD  DU  HAR  BRUG  FOR  -­‐    FOR  AT  GENNEMFØRE  PROGRAMMET!  

Ovenstående  var  en  gennemgang  af,  hvordan  du  arbejder  dig  gennem  programmet  i  samarbejde  med  leder  og  medarbejdere.  Planlæg  sessionerne  fremadrettet  og  læg  dem  ind  i  institutionens  arbejdsplaner,  så  alle  ved,  hvornår  den  næste  session  finder  sted.  

I  den  næste  sektion  af  håndbogen  vil  du  få  nogle  mere  detaljerede  informationer  om,  hvordan  I  opnår  succes  med  programmet:  

12

• Hvad  sker  der,  når  I  forsøger  at  ændre  daglige  vaner  og  holdninger  –  hvordan  overkommer  I  modstand  og  tvivl?  

• Læring  på  arbejdspladsen  –  hvilken  betydning  får  det,  når  I  gør  arbejdspladsen  til  et  læringssted?  

• Mere  om  lederen  og  instruktørens  rolle  

• Hvorfor  udvikle  dette  program?  –  udsatte  børns  situation  og  deres  omsorgsgiveres  arbejdsvilkår    

 

13

II. En  kort  oversigt  over  undervisningssessionerne  

Session  1  Introduktion  til  jeres  undervisningsforløb    

Denne  session  vil  hjælpe  jer  med  at  forstå,  hvordan  I  kommer  til  at  arbejde  med  undervisningsprogrammet,  hvordan  I  kommer  til  at  arbejde  med  sessionerne  og  hvordan  I  kommer  til  at  arbejde  mellem  sessionerne.    

Deltagerne  interviewer  hinanden  to  og  to  om  deres  erfaringer  med  tilknytning  og  tab  fra  egen  opvækst  og  diskuterer  hvordan  denne  viden  udgør  en  professionel  ressource  og  baggrund  for  at  forstå  anbragte  børns  tabsreaktioner.  

 

Session  2    Grundforståelse  af  tilknytningsteorien  

I  denne  undervisningssession  kommer  I  til  at  arbejde  med  tilknytningsteorien  for  mindre  børn  og  med  hvordan  jeres  forståelse  af  teorien  kommer  til  at  påvirke  jeres  arbejde  med  de  resterende  sessioner.  I  vil  lære  om  Tilknytningsadfærd,  Tryg  Base  Omsorgsadfærd  og  Udforskningsadfærd.  

 

Session  3    Stimuleringens  betydning  for  udviklingen  af  hjernen  hos  spæd-­‐  og  småbørn  

I  denne  session  bliver  I  præsenteret  for  vigtigheden  af  fysisk  kontakt  og  stimulering  for  hjernens  tidlige  udvikling.  I  vil  finde  forslag  til  daglige  rutiner,  der  understøtter  hjerneaktivitet  og  stimulerer  småbørn,  herunder  for  tidligt  fødte  og  sårbare  børn.  

 

Session  4    Hvordan  praktiserer  man  professional  omsorg  for  børn  

I  denne  undervisningssession  kommer  I  til  at  undersøge  Tryghedsskabende  Omsorgsadfærd  i  detaljer.  I  kommer  til  at  arbejde  med,  hvordan  en  omsorgsgiver  bør  agere  for  at  få  barnet  til  at  føle  sig  trygt,  så  det  kan  interagere,  lege  og  lære.  Endvidere  kommer  I  til  at  arbejde  med,  hvordan  børn  meget  tidligt  lærer  at  overkomme  adskillelse,  genkende  mønstre  og  med  at  planlægge  jeres  interaktion  med  barnet,  så  der  skabes  en  sikker  base  for  tilknytning.  

 

Session  5    Usikker  tilknytningsadfærd  hos  børn  

I  denne  undervisningssession  kommer  I  til  at  øve,  hvordan  I  bedst  observerer  og  genkender,  hvordan  barnets  adfærd  kan  afspejle  tidlige  relationsforstyrrelser  og  hvordan  usikker  

14

tilknytningsadfærd  opstår.  I  vil  finde  forslag  til,  hvordan  I  kan  arbejde  med  børn,  der  udviser  usikker  tilknytningsadfærd.  

 

Session  6    At  vende  tab  til  selvtillid  

I  denne  undervisningssession  arbejder  I  med  måder,  hvorpå  I  kan  hjælpe  barnet  med  at  komme  over  tab  af  forældre,  at  bo  adskilt  fra  forældre  og  andre  begivenheder,  der  repræsenterer  tab  eller  pludselig  adskillelse.  Åben  dialog  om  tab  er  ifølge  forskningen  nødvendig  for  at  børn  kan  omforme  traumatiske  oplevelser  til  værdifulde  livserfaringer.  Dette  er  et  stort  behov  især  hos  anbragte  børn  og  kræver  derfor  større  aktiv  åbenhed  fra  ansatte,  end  når  det  drejer  sig  om  børn  med  forældrekontakt  og  -­‐omsorg.  

I  vil  øve  at  praktisere  åben  og  informativ  dialog  med  barnet  om  reaktioner  på  tab,  men  også  hvordan  I  skaber  aktiviteter,  hvor  børn  kan  være  aktivt  med  til  at  komme  overens  med  deres  livsvilkår,  når  de  bor  adskilt  fra  forældrene.    

 

Session  7    Hvem  er  jeg?    

NB:  I  bør  først  påbegynde  denne  session,  når  I  har  gennemført  session  2,  3,  &  5.  De  giver  baggrunden  for  forståelsen  af  indholdet  af  denne  session.  

Anbragte  børn  er  ofte  forvirrede  over,  hvem  de  er,  fordi  de  har  oplevet  forskellige  omsorgsgivere  og  dramatiske  adskillelser.  I  denne  undervisningssession  kommer  I  til  at  arbejde  med  at  hjælpe  børnene  til  at  udvikle  en  positiv  forståelse  af,  hvem  de  er,  at  integrere  deres  oplevelse  af  forskellige  omsorgsgivere  i  livsforløbet  og  med  hvordan  de  kan  samle  og  integrere  deres  mange  relationer  til  andre  i  en  positiv  selvopfattelse.    

   

Session  8    Hvordan  går  det  med  forløbet?  Evaluering  

I  denne  undervisningssession  kommer  I  til  at  se  tilbage  på  jeres  arbejde  med  de  –  indtil  nu  –  gennemførte  sessioner.  I  vil  opsummere  jeres  arbejde  og  erfaringer,  før  I  fortsætter  med  de  resterende  sessioner  –  her  er  lejlighed  til  at  standse  op  og  perspektivere/  justere  jeres  erfaringer  med  praksis  og  samarbejde.  

   

Session  9    TRYG  BASE  MODELLEN  

Ligesom  den  trygge  relation  til  den  enkelte  professionelle  er  nødvendig,  er  det  også  nødvendigt  at  skabe  familielignende  grupper,  som  børn  kan  tilhøre  i  længere  tid,  og  hvor  de  oplever  sig  selv  som  vigtige  gruppemedlemmer,  både  praktisk  og  socialt.  

   

 

15

Session  10    Styrkelse  af  relationsarbejde  

I  hverdagens  arbejde  skifter  man  hele  tiden  mellem  den  praktiske  synsvinkel  (”her  er  fem  børn,  der  skal  med  bussen”)  og  relationsvinklen  (”hvordan  arbejder  jeg  med  at  skabe  en  tryg  relation  med  barnet”).  Det  er  to  meget  forskellige  ting  at  skulle  forene.  Hvordan  kan  man  arbejde,  så  det  hele  ikke  går  op  i  praktiske  gøremål  og  stress,  men  sådan  at  man  fastholder  den  udviklende  relation  til  og  dialog  med  barnet  –  som  et  element  i  alle  praktiske  aktiviteter?    

 

Session  11    Støtte  til  social,  emotionel  og  kognitiv  læring  

Børn,  der  har  manglet  omsorg  eller  har  oplevet  utryghed  i  relationer,  har  ofte  grundlæggende  vanskeligheder  med  en  række  færdigheder,  der  er  en  forudsætning  for  indlæring,  såsom  koncentration,  fordybelse,  genkendelse,  at  udholde  frustration,  etc.  Her  får  I  forslag  til,  hvordan  man  i  hverdagsaktiviteter  kan  træne  disse  færdigheder,  evt.  i  samarbejde  med  skolen.  

 

Session  12    At  være  teenager  og  at  forlade  institutionen    

I  denne  session  arbejdes  der  med  brug  af  medarbejderes  egne  livserfaringer  fra  teenagealderen,  hvordan  man  forbereder  børn  på  teenagealderen,  skifter  fra  voksen/  barn  rolle  til  dialog-­‐  og  forhandlingsrolle,  og  hvordan  man  kan  forberede  den  svære  overgang  hvor  den  unge  forlader  institutionen.  

 

Session  13  Vores  faglige  udbytte  af  læringsprocessen    

I  denne  session  kommer  i  til  at  reflektere  over,  og  undersøge  resultaterne  af  jeres  arbejde,  indenfor  fire  forskellige  områder:    

• Udviklinger,  der  er  sket  i  jeres  omsorgspraksis  i  forløbet  

• Børnenes/  de  unges  udvikling  som  følge  af  jeres  nye  metoder  og  forståelsesrammer  

• Udviklinger  og  erfaringer  i  samarbejdet  mellem  deltagerne,  og  mellem  daglig  leder  og  deltagerne  

• Udviklinger  i  relationerne  til  institutionens  samarbejdspartnere  (forældre,  skole,  professionelle  rådgivere,  lokalmiljøet.  

 

 

16

III. Hvad  sker  der,  når  I  forsøger  at  ændre  omsorgspraksis?  

Før  I  starter  på  udviklingsprocessen:  Forslag  til  arbejde  med  naturlig  modstand  mod  ændringer  og  udviklinger.  

Uanset  hvornår  I  igangsætter  ændringer  indenfor  jeres  organisation,  er  der  personer,  der  vil  blive  nervøse,  føle  sig  inkompetente  og  være  betænkelige  ved  nye  forslag.  Som  leder,  instruktør  og  medarbejdere  er  det  vigtigt,  når  I  gennemfører  programmet,  at  I  er  klar  over,  at  modstand  ikke  er  udtryk  for  at  være  imod.  Vær  venlig  og  lyttende  i  forhold  til  hinanden,  når  I  arbejder  med  programmet  og  fremhæv  fordelene  ved  et  positivt  udkomme.  Lederen  bør  ikke  skælde  ud  eller  kritisere,  hvis  medarbejderne  har  deres  egne  tanker  eller  argumenter  overfor  ændringerne.  Lyt  til  dem,  sæt  pris  på  betænkeligheder,  og  omform  dem  til  praktiske  udviklinger.  Spørg  indbyrdes  om  forslag  til  at  overkomme  problemerne  og  fokuser  på  den  positive  respons.  Accepter  jeres  forbehold  undervejs.  

Hvis  der  i  forhold  til  institutionen  findes  personer,  der  er  væsentlige,  f.eks.  politikere  eller  bestyrelsesmedlemmer,  bør  lederen  informere  disse  positivt  om  programmet  som  en  forbedring  af  institutionens  arbejde.  Sørg  for  at  have  den  nødvendige  opbakning  og  eventuelle  tilladelser,  før  programmet  sættes  i  gang.  Det  er  en  vigtig  del  af  programmet,  at  institutionen  arbejder  for  at  bryde  en  eventuel  lokal  isolation  fra  lokalområdet  og  aktivt  præsenterer  børnene  som  synlige  og  lige  parter  i  lokalmiljøet.  

 

Læringstilgang  i  FAIRstart  programmet  

I  FAIRstart  programmet  bliver  institutionens  ansatte  trænet  i  metoder,  der  normalt  læres  på  uddannelsesinstitutioner.  Men  her  opstår  læring  som  en  kombination  mellem  programmet  og  de  ansattes  indbyrdes  dialog  og  praksis.  Det  er  ikke  et  ”oppe  fra  og  ned  –  program”,  men  en  fælles  udviklingsproces  der  fremmes.  

Derfor  kombinerer  FAIRstart  teorien,  som  I  præsenteres  for  i  programmet,  med  jeres  praktiske  arbejde  for  at  kunne  ændre  og  udvikle  arbejdsmetoder,  så  de  stemmer  overens  med  den  teoretiske  viden  om  børns  sunde  udvikling.  

Det  er  derfor,  læringen  sker  på  jeres  arbejdsplads.  I  skal  ikke  gå  på  en  uddannelsesinstitution  adskilt  fra  arbejdspladsen  for  at  lære  om  tilknytningsteori  og  børns  udvikling.  I  skaber  en  uddannelsesinstitution  på  arbejdspladsen!  

 

 

17

IV. En  ny  måde  at  lære  og  professionelle  færdigheder  på:  læring  på  arbejdspladsen  

FAIRstart  undervisningsprogrammet  afviger  i  forskellige  henseender  fra  en  mere  traditionel  erhvervsuddannelse  og  personaleuddannelse.  

For  det  første  sker  undervisningen  indenfor  –  og  i  tæt  samarbejde  med  –  de  ansattes  daglige  omsorgsarbejde,  hvor  mere  traditionel  uddannelse  finder  sted  adskilt  fra  det  daglige  arbejde.  

For  det  andet  er  undervisningstilgangen  i  programmet  deltagerorienteret  og  ikke  som  i  traditionelle  læringssituationer  lærer  à  elev  orienteret.  Dette  betyder,  at  undervisningsdidaktikken  er  læringsorienteret  mere  end  undervisningsorienteret.  De  involverede  lærer  ved  fælles  diskussioner  og  refleksion  over  den  nye  viden  og  de  nye  metoder,  sammenlignet  med  tidligere  praktikker.  

For  det  tredje  er  undervisningsprogrammet  baseret  på  pædagogiske  arbejdsmetoder,  der  fokuserer  på  den  fælles  refleksion  og  interaktion  mellem  deltagerne  –  medarbejderne.  

For  det  fjerde  er  leder  og  medarbejdere  designere  af  deres  egen  kompetenceudvikling,  fordi  undervisningen  er  målrettet  til  velkendte  daglige  praktikker  og  fordi  undervisningsmaterialet  i  form  af  billeder,  videoer  og  udviklingsplaner  foreslår  rammer  for  nye  arbejdsmetoder,  som  medarbejderne  kan  genkende  i  deres  egen  hverdag.  

 

Hvordan  inddrages  medarbejderne?    

 At  skabe  medarbejdernes  aktive  involvering  og  deltagelse  er  en  forudsætning  for  hele  lærings-­‐  og  kompetenceudviklingen.  Hvor  traditionel  læring  kan  have  en  tendens  til  at  bruge  tavleundervisning,  favoriser  FAIRstart-­‐metoden  deltagerorienterede  metoder  –  baseret  på  forståelsen  for  at:  Du  lærer  ved  at  se  nye  metoder,  når  du  diskuterer,  hvad  de  nye  metoder  indeholder  og  når  du  udfører  dem  i  praksis  med  kollegerne.    I  undervisningssessionerne  finder  du  forslag  til  flere  forskellige  metoder,  som:      

• Diskussion  • Refleksion  • Vidensdeling  • Gruppearbejde  • Spil  

 Det  er  vigtigt,  at  instruktør  og  leder  introducerer  medarbejderne  til  disse  metoder,  hvis  de  ikke  er  bekendt  med  dem  som  læringsmetoder.  I  hver  undervisningssession  vil  I  finde  forslag  til,  hvordan  I  kan  starte  diskussioner,  dialog,  refleksion,  gruppearbejde  o.  lign.      

18

V. Mere  om  lederens  og  instruktørens  arbejde    

MERE  OM  LEDERENS  ROLLE  

Lederen  har  en  vigtig  opgave  at  udføre  for  at  gøre  undervisningsforløbet  til  en  succes  for  institutionen:  

• Lederen  skal  tage  det  første  skridt  –  som  er  beslutningen  om  at  gennemføre  undervisningsprogrammet  med  det  mål  at  ændre  og  udvikle  det  daglige  omsorgsarbejde,  så  det  er  i  overensstemmelse  med  basale  principper  for  børns  trygge  tilknytning.    

• Lederen  skal  være  klar  og  præcis  i  sin  kommunikation  med  medarbejderne  om  den  udvikling,  der  skal  til  at  finde  sted,  herunder  også  grundlaget  for  at  prioritere  deltagelsen  i  forløbet.  

• Igennem  hele  udviklingsprocessen  skal  lederen  lytte  til  sine  medarbejders  overvejelser  og  reaktioner  på  arbejdet  med  sessionerne.  

• Lederen  skal  demonstrere  interesse  og  opmuntre  medarbejderne  og  instruktøren  til  at  forpligte  sig  selv  til  undervisningen,  læringen  og  samarbejdet  om  ændrings-­‐  og  udviklingsprocessen  i  institutionens  daglige  arbejde  

• Lederen  skal  støtte  instruktøren  gennem  hele  undervisnings-­‐  og  udviklingsprocessen,  specielt  når  instruktøren  ikke  har  nogen  formel  autoritet  -­‐  f.eks.  er  en  underordnet  leder  uden  ledelsesmæssige  kompetencer.  I  nogle  tilfælde  kan  instruktøren  være  en  almindelig  medarbejder,  der  har  fået  overdraget  ansvaret  for  opgaven  af  institutionens  leder.  Dette  kan  lede  til  problematiske  situationer  for  instruktøren,  der  aldrig  bør  lades  alene  med  nogen  form  for  konflikthåndtering  i  forhold  til  rollen  som  instruktør  for  kollegerne.  

 

MERE  OM  INSTRUKTØRENS  ROLLE  

Det  er  instruktøren,  der  –  i  samarbejde  med  lederen  –  planlægger  hele  undervisningsprocessen  og  udviklingen  af  medarbejdernes  kompetencer  i  institutionen.  Instruktøren  kan  ikke  gøre  dette  alene,  da  planlægningen  skal  laves  i  overensstemmelse  med  det  daglige  arbejde.  

• Instruktøren  er  ansvarlig  for  at  gennemføre  undervisningssessionerne  f.eks.  at  undervise  medarbejderne  i  henhold  til  sessionernes  indhold,  struktur  og  øvelser  

• Instruktøren  er  ansvarlig  for  at  støtte  medarbejdernes  refleksion  over  det  teoretiske  grundlag  for  tryg  base  tilknytning,  som  de  lærer  gennem  programmet  og  ydermere  at  hjælpe  dem  med  at  overføre  den  nye  viden  til  nye  arbejdsmetoder  

• Instruktøren  er  ansvarlig  for  at  opfordre  medarbejderne  til  at  engagere  og  involvere  sig  i  den  kontinuerlige  refleksion  af  kompetenceudviklingen  og  at  udvikle  nye  holdninger  og  metoder  hos  sig  selv,  hos  medarbejderne  og  i  samarbejdet.  

• Instruktøren  er  ansvarlig  for  at  holde  lederen  informeret  om  undervisningsforløbet,  og  for  at  bede  om  lederens  tilstedeværelse  og  involvering,  når  det  er  påkrævet  for  at  fokusere  på  medarbejdernes  kompetencemæssige  udvikling  

19

VI. Hvorfor  udvikle  dette  program?    

 

Baggrund    

Dette  program  er  et  fælles  kompetenceudviklingsprogram  for  medarbejdere  og  ledere  i  institutioner,  der  arbejder  med  børn,  især  med  anbragte  børn  eller  andre  børn  uden  forældrekontakt.  Det  omhandler  både  daglige  opgaver  og  organisatorisk  udvikling.  

Den  forskningsmæssige  viden,  som  ligger  til  grund  for  programmet,  blev  implementeret  og  afprøvet  af  europæisk  omsorgspersonale  i  fem  lande  som  en  del  af  FAIRstart  programmet  (www.train.fairstartedu.us),  støttet  af  EU’s  Life  Long  Learning  program  i  perioden  december  2008  –  november  2010.  Programmet  er  blevet  vurderet  af  Europa  Kommissionen  og  af  brugerne  som  et  meget  succesfuldt  program,  og  FAIRstart  programmet  indgik  dernæst  i  transFAIR  projektet  under  EU’s  Leonardo  da  Vinci  program  Transfer  of  Innovation  som  et  produkt,  der  skulle  udvikles  yderligere  og  overføres  til  flere  lande  og  nye  målgrupper.  TransFAIR  projektet  fandt  sted  i  perioden  december  2011  –  november  2013.    

Inden  for  de  to  projektfaser  er  FAIRstart  programmet  blevet  testet  og  fulgt  tæt  på  institutioner  i  Rumænien,  Rusland,  Italien,  Spanien,  Cypern,  Tyrkiet,  Bulgarien,  Letland,  Polen  og  Danmark.  

Eftersom  interessen  for  programmet  udenfor  de  europæiske  medlemslande  har  været  stor,  er  programmet  nu  oversat  af  frivillige  til  mange  fattige  udviklingslandes  sprog  igennem  NGO  projektet  www.fairstartglobal.com.  Disse  oversættelser  er  i  overvejende  grad  blevet  til  ved  bidrag  fra  frivillige  oversættere  og  brugere:  akademikere  og  professionelt  omsorgspersonale.    

 Hvorfor  udvikle  FAIRstart  programmet?    • I  alt  vokser  1,5  millioner  europæiske  børn  og  unge  op  uden  forældrekontakt.  De  er  helt  

afhængige  af  offentlig  pleje  og  omsorg.  90.000  europæiske  børn  under  tre  år  er  i  offentlig  anbringelse  enten  i  institutioner  eller  plejefamilier.  De  er  i  en  højrisikogruppe,  også  selvom  de  ikke  er  forældreløse  -­‐  90  %  af  børnene  har  levende  forældre,  som  kæmper  imod  fattigdom,  lever  som  flygtninge,  har  et  stofmisbrug  eller  lignende,  der  gør,  at  de  ikke  er  i  stand  til  at  tage  sig  af  børnene.  

• Som  EU-­‐borger  har  disse  børn  nogle  basale  rettigheder  som  f.eks.  god,  professionel  omsorg  og  pleje  og  relationer  til  andre,  en  tryg  base  og  mulighed  for  at  lære  basale  emotionelle  færdigheder.  

• De  bedste  resultater  (hjernens  udvikling,  sociale  færdigheder  og  uddannelse)  opnås  ved  at  forbedre  omsorgspraksis  for  børn  under  tre  år.  Dette  program  har  dog  tilføjet  undervisningssessioner  for  arbejdet  med  ældre  børn  og  teenagere.  

• Mange  institutioner  og  plejefamilier  er  isolerede  fra  samfundet,  personalet  har  lav  social  status  og  meget  begrænsede  budgetter  til  undervisning  i  professionelle  omsorgsprincipper  og  kompetenceudvikling  i  det  hele  taget.  

   Hvordan  blev  programmet  udviklet?  Programmet  blev  udviklet  i  forbindelse  med  FAIRstart  projektet  i  et  samarbejde  mellem  praktikere  og  den  internationalt  anerkendte  ekspert  i  børns  udvikling,  Psykolog  Niels  Peter  Rygaard,  Danmark.  N.P.  Rygaard  arbejder  sammen  med  et  professionelt  internationalt  

20

forskernetværk  ud  fra  en  vidensbase  af  videnskabelige  studier  i  omsorg  for  børn  anbragt  udenfor  hjemmet.    Programmet  er  blevet  testet  og  udviklet  af  medarbejdere  og  ledere  inden  for  anbringelsesområdet  og  deres  professionelle  erfaringer  og  feedback  har  sikret,  at  programmet  er  blevet  modificeret  og  re-­‐designet  med  henblik  på  at  blive  så  brugbart  som  muligt.  Feedbacken  har  også  resulteret  i,  at  denne  version  har  flere  sessioner  og  findes  i  to  versioner,  en  for  institutioner  og  en  for  plejefamilier.  Den  første  version  var  rettet  mod  spæd-­‐  og  småbørnspersonale,  mens  denne  version  også  omhandler  skolebørn  og  teenagere.  Takket  være  samarbejdet  mellem  Den  Europæiske  Union,  medlemslandenes  regeringer,  NGO’er,  forskere  og  dagligt  personale  er  programmet  i  dag  et  effektivt,  enkelt  og  gratis  undervisningsprogram,  der  tilbyder  professionel  uddannelse  og  udvikling,  og  som  kæder  forskere,  beslutningstagere  og  omsorgspersonale  sammen  i  et  stærkt  fællesskab  til  gavn  for  børn  og  unge  uden  forældreomsorg.      VIDENSKABELIGE  OG  EVIDENSBASEREDE  METODER    Det  har  for  deltagerne  i  udviklingen  FAIRstart  været  centralt,  at  de  anbefalede  metoder  er  etiske  og  evidensbaserede  for  forbedringer  af  børns  udvikling.  Målet  er  opnået  ved  samarbejdet  med  Niels  Peter  Rygaard.  Endvidere  er  uddannelsesinstitutioner,  børnepsykologer,  psykologer  og  uddannelsespersonale  i  alle  de  involverede  lande  blevet  inviteret  med  i  udviklingen  af  programmet.        

CENTRALE  ELEMENTER  I  FAIRSTART  UNDERVISNING  

Centralt  for  FAIRstart  programmet  er  10  basale  principper;  de  beskriver  hvorfor  og  hvad  programmet  forsøger  at  hjælpe  dig  med  at  opnå  ved  at  give  dig  mulighed  for  at  tænke  på,  hvilken  implikation  programmet  kan  have  på  dine  daglige  arbejdsopgaver.  Det  handler  om  at  forbedre  omsorgen  for  børn  og  de  teoretiske  grunde  for  at  iværksætte  disse  forbedringer.  

 

Kort  fortalt  er  de  10  basale  principper:  

• At  sikre  at  lokale  partnere  i  programmet  er  aktive  medudviklere  af  gode  metoder  

• At  øge  tidlig  hjerneaktivitet  og  –  udvikling  gennem  daglig  stimulering  

• At  udvikle  sammenhængende  pleje  og  omsorg  for  at  fremme  sikker  tilknytning  hos  børn  

• At  praktisere  og  være  opmærksom  på  social  interaktion  i  alle  daglige  opgaver  

• At  hjælpe  børn  med  at  overkomme  tab  og  skabe  en  positiv  identitet  på  trods  af  en  splittet  baggrund  

• At  udvikle  familielignende  grupper  for  at  fremme  normal  tilknytning  og  sociale  færdigheder  

21

• At  udvikle  relationer  mellem  jævnaldrende  i  familielignende  grupper  for  tilknytning  og  social  udvikling  

• At  tilbyde  basal  social,  emotionelt  og  kognitive  læringsmuligheder  for  børn  

• At  lade  børn  deltage  i  nærmiljøet  og  etablere  kontakt  mellem  institutionen  og  lokalområdet  

• At  hjælpe  med  overgange  fra  institutionen  til  samfundet,  tilbyde  børn  viden  omkring  deres  FN  sikrede  rettigheder  og  om  hvordan  de  praktiserer  dem  og  at  informere  unge  i  offentlig  anbringelse  om  sexuel  adfærd  og  prævention.  

 

 

 

TAK!  

Teamet  bag  transFAIR  vil  gerne  takke  dig  for  dine  bestræbelser  for  at  forbedre  omsorgen  for  Europas  forladte  børn.  Vi  håber,  at  programmet  vil  gavne  din  institution.