Frit Norden nr 2 2014 · 2016-10-21 · Frit Norden nr 2 - april 2015 1 43. ÅRGANG Frit Norden Dette nummer af Frit Norden er et blandet nummer; det er dog præget af fejringen af

Frit Norden nr 2 - april 2015

1

43. ÅRGANG

ww

w.F

ritN

ord

en

.dk

FritNorden

Dette nummer af Frit Nordener et blandet nummer; det erdog præget af fejringen afbefrielsen i 1945, ogindeholder derfor bl.a. toartikler med udgangspunkt ibesættelsestidens historie.

På svensk initiativ gjorde “De hvidebusser” i krigens sidste måneder enstor indsats for at bringe fanger frade tyske koncentrationslejre i sikker-hed i det neutrale Sverige.

Busserne kørte gennem det sønder-bombede Nordtyskland og kom indi Danmark via Padborg. Billedet erfra ankomsten til Padborg af en busmed danske jøder, midt i april 1945:en hjemkommen fange stillet op tilfotografering med en Padborg-dreng,foran en af de hvide busser.Læs mere i Jesper Morvilles artikel.

INDHOLD:

Vésteinn Valgarðsson:Er Island ansøgerlandtil EU? ........................ s. 2

Anders Kock:Frit Danmark .............. s. 8

Jesper Morville:Nordisk samfølelse under2. verdenkrig .......... s. 14

Om Nordisk Folkerigsdagpå Vega (Norge), juli 2015................................... s. 22

Noter omPatentdomstolen........ s. 23

http://www.FritNorden.dk




2

Er Island ansøgerlandtil EU?af Vésteinn Valgarðsson

I Island har der altid været deltemeninger om landets politiskeforhold til andre lande. I detsidste par årtier er spørgsmåletom EU-medlemsskab kommetstærkt ind i debatten: Landetindgik EØS-aftalen i 1993 oghar ifølge den vedtaget love ihobetal sidenhen. Ligesom iandre lande er der modstandbåde på højre- og venstrefløjen,og de højrefløjs-regeringer, derregerede landet indtil i 2009,repræsenterede først ogfremmest de lokale/nationalekapitalister, og så derfor ikkegrund til at søge optagelse iselve unionen.

Så ramte finanskrisen landet iefteråret 2008. Regeringenreagerede bl.a. ved at vedtage ennød-lovgivning der sikredeislandske bankkunders konti,men placerede udenlandske kravtil de bankerotte bankersekundært. Den oprettede ogsåvaluta-mure, som begrænsedekapitalens bevægelighed til atforhindre kapitalflugt ud af landet.Imens faldt kursen på denislandske króna ned til det halve.Befolkningen rasede, ikke mindstfordi i Island er boliggæld indeks-reguleret, og almindeligehusholds gæld „muteredes”derfor meget hurtigt; mange såderes gæld stige med 50% ellermere, samtidigt med atboligprisen styrtdykkede. Så iløbet af få måneder forsvandtmanges andel i deres egenejendomme – over en tredjedel afde islandske familier skyldteomkring årsskiftet 2008/2009mere end deres hus var værd –ejede, med andre ord, mindreend ingenting.

„Kasserolle-revolutionen” Sindene kom i kog, der varhyppige massedemonstrationerder krævede regeringens fra-træden, og i januar 2009 lykke-

Foto: PN, Dagbladet Arbejderen

Vésteinn Valgarðsson er medstifter afpartiet Alþýðufylkingin, (et nyt venstrefløjs-parti, jvf. http://is.wikipedia.org/wiki/Alþýðufylkingin.)Han er bosat i Reykjavik.

http://is.wikipedia.org/wiki/Al��ufylkingin


3

des det at vælte regeringen, ogen ny regering tiltrådte. Denkaldte sig selv „den skandinavi-ske velfærds-regering”. Den be-stod af socialdemokraterne(pro-EU) og de Venstre-grønne(VG), som er SF’s søsterpartiog har EU-modstand i sit pro-gram. Rygraden i deres regerings-grundlag var både at følge IMF’sprogram for Island, og at søgeoptagelse i EU. Efter at Altingetvedtog lovhjemmel dertil, søgteIsland så EU-optagelse den 16.juli 2009. Et udvalg forhandledeintensivt med EU om assimile-ringsprocessens hastighed,indtil forhandlingerne gik i stå i2011, lige da man var kommetfrem til de mest omstridtekapitler om fiskeripolitik oglandbrug.

Den tredje vej Der findes to holdninger iforhold til EU som kan anses atvære forståelige, nemlig at værefor eller imod medlemsskab.Men i Island findes der dentredje lejr, dem som kalder sigselv „tilhængere afforhandlinger” – de siger ofte atde vil „kigge i pakken” – sehvad der kommer ud afyderligere forhandlinger. Nogen

kunne sige, at det kan manallerede se, bare ved at se på denuværende medlemslande, og atden eneste vej til med sikkerhedat se hvad der kommer ud afpakken, er først at være medlemi 20-30 år - så der er ikke enlogisk grund til en tredjeposition, men vi har alleredegrundlag til at være enten foreller imod. Jeg var tilstede da dette misfos-ter af en holdning blev født. Detvar på VG’s kongres i 2009. Detvar, forståeligt nok, tænkt somen kompromis mellem de social-demokratiske EU-fortalere ogmodstanden i VG: lad os enesom at søge om medlemsskab,sagde man, og når aftalen erforhandlet, så laver vi en folkeaf-stemning. Ansøgning, det varsocialdemokraternes ultimativekrav, deres forudsætning for atindgå forlig. Jeg stemte alligevelimod, men forslaget blev vedta-get. Det var som jeg frygtede,den nye holdning blev ikke baretaktik, den blev faktisk til partietsnye holdning. VG har i dettespørgsmål et vagt program,åbent for fortolkning, udsat forfordrejelse og opportunisme. Såkompromiset blev simpelthen tildet nye program.


4

Heimssýn Vi har en folkebevægelse modEU, Heimssýn. Den forsøger,med individuelt medlemsskab,at forene EU-modstanden påtværs af partilinjer og har, ærligtsagt, haft en ret god succes iden retning. Man kan sige atden består stort set af tre for-skellige hovedstrømninger. Denførste er rederiernes interesser:en stor del af vores økonomidrejer sig om fiskeri, og rederi-erne ejer kvota, som de ikke vildele med udenlandske rederier.Deres stærkeste politiske fæst-ning er det historisk domine-rende højrefløjsparti Sjálfstæðis-flokkurinn (Selvstændigheds-partiet). Den anden hovedstrøm-ning er landmændene. De erhårdføre modstandere, fordi de(og flere) forventer at EU-med-lemskab ville, kort sagt, læggevores landbrug i ruiner, på grundaf import af landbrugsvarer tilpriser islandske landmænd ikkekan tilbyde. Den tredje bestand-del af modstanden er dem, somer imod at opgive landets suve-rænitet, især mht. finans, valutaog social dumping, men ogsåmed den begrundelse at suve-rænitet jo er forudsætningen fordemokrati.

Det ligger i sagens natur, at enbevægelse bestående af dissetre meget forskellige strømningerhar mange politiske ansigter oget mangfoldigt budskab. Det,som vi er forenede om, er jo bareat forblive udenfor EU. I dengamle højrefløjsregerings tid varder formænd for Heimssýn, somvar tilknyttet venstrefløjen, isærVG. I „den skandinaviskevelfærds-regerings” tid var der såto formænd tilknyttet højrefløjen,som mange på ventrefløjensyntes var for højreorienterede ognationalpopulistiske. I denneperiode langede regeringensfodsoldater ofte ud efter Heims-sýn og påstod at den var natio-nalchauvinistisk. Fra mit egen socialistiske syns-punkt er jeg sådan set enig i, atEU-modstandens budskab i2009-2013 tit havde en fornationalistisk klang. Men det ernæppe de højreorienteredesskyld at deres stemmer er dem,der bliver hørt, når venstrefløjenvælger at tie stille. Da VG indgik denne uhelligepagt med socialdemokraterne,brød venstrefløjens EU-modstandnemlig næsten sammen. En delkritiske venstreorienterede forlod


5

partiet og stiftede en par nyepartier. Det ene er siden blevetnedlagt. Mit parti, Alþýðu-fylkingin (Folkefronten), er detandet. En process hængende iluftenRegeringen måtte fratræde efterat den led et sviende nederlag i2013. VG fastholder stadigvæksin holdning, og synes påpapiret, at det ville være endårlig idé at blive medlem af EU– men er alligevel i praksis „forforhandlinger”, og vil hellere haveen folkeafstemning end bare atafbryde forhandlingerne. Og deter der strid om, fordi den nuvær-ende højre-regering helst vilafbryde forhandlingerne; menoppositionen har hidtil formåetat forhindre en formel afbrydel-se: Først forsøgte regeringen atfå vedtaget en beslutning påAltinget om at afbryde, men denblev trukket i langdrag og kunneikke behandles. Derefter sendteudenrigsministeren i marts i år

et brev til EU og erklærederegeringens vilje om at afbrydeprocessen. EU anså ikke brevetfor at være ifølge protokollen, oghar derfor ikke fjernet landet frasin liste over lande i gang medansøgningsprocess! Imens har Heimssýn valgt en nyformand, Jón Bjarnason, VG’sforhenværende landbrugs- ogfiskeriminister i „den skandina-viske velfærds-regering”; hanformåede at forsinke assimile-rings-processen i sin tid somminister. Dermed får Heimssýnet mere tværpolitisk præg – menforbliver naturligvis en paraply, enén-sags-organisation, der samlermodstanden på tværs af parti-linjer. Naturligvis kan man forvente athvis disse forhandlinger nogensinde kommer til ende og afslut-tes i en aftale, så vil tilhængernesynes aftalen er udmærket,uanset hvordan den ser ud. Fordinår man har væddet hele sinpolitiske kapital – ja, sit politiskehoved – på et forslag, så støtterman det jo til døden, ikke? Oghvis man har bøjet nakken, daman blev tvunget til at stemmefor ansøgning – så bliver desamme kneb bare brugt igen når

Heimssyns logo.”Heimssyn”; ”Heimur” er det islandske ord for“verden” - ikke for “hjem”. Også logoet antyder ”verden”


6

den færdige aftale skal tilafstemning, ikke? Af dennegrund kan den islandske EU-modstand ikke sætte sin lid til,at VG vil stå fast på dettepunkt.

EU, som en islandsk jordemoderplejede at sige, når det var usæd-vanligt svært for de fødendemødre at føde, at den er nemme-re at komme ind i end at kommeud af. Selvstændighed er et interessantfænomen. Det er noget man må-ske ikke værdsætter medmindreman har kæmpet for det. I Islandfejrer vi vores nationaldag, Repu-blikdagen, den 17. juni med enkæmpestor fest med parader overhele landet, hvor de fleste delta-ger på en eller anden måde.Sidste forår var jeg ved et tilfældei Norge den 17. maj og oplevedeen meget festlig og kraftfuldstemning i Kristianssand. MenGrundlovsdagen i Danmark –hvad er det for noget? Den politiske selvstændighed erikke bare noget pro forma-pjat.Reelt suverænitet er en nødven-dig forudsætning for, f.eks., atkunne oprette de valutagrænsereller kunne vedtage den nød-lovgivning om hvordan de banke-rotte banker skulle behandles,som regeringen gjorde i 2008.Eller at kunne forskelsbehandleinternationale hedgefonde tilfordel for almindelige kunder, somi IceSave-krisen, da man kunne

Suverænitet ogselvstændighed betydernoget Jeg boede i Århus i EU heleåret 2014. Jeg får gys når jegtænker på den måde EU-med-lemsskabet påvirker demokra-tiet og økonomien i Danmark –på næsten alle niveauer. Ikkebare den direkte måde, meddirektiver eller forordninger, derforårsager social dumping ellerskikker landet til at tillade gift-stoffer i legetøj eller børnesutter– men også den indirekte må-de, som når den danske rege-ring forsøger at være EU-duks ifinansloven, på bekostning aflighed og velfærd. Når et land tilslutter sig EU,begynder det at vokse fast:ikke bare styrkes virksomhedersom tjener på import og eksport,men dem, der ikke gør, svæk-kes – og samtidig svækkesmodstanden hos de borgerlige.Det er derfor man kan sige om


7

prioritere Landsbanki’s kundertil ulempe for andre krav. Detviste sig at være en livredder forvores samfund i finanskrisen. Som sagt, man gyser når manser hvordan kartellenes og detransnationale selskabers EUbehandler mennesker. De vilkår,som fattige grækere oplever, erhvad EU tilbyder os alle – fordidet er jo forbudt at forskelsbe-handle på grund af nationalitet,men på den anden side bliverdet så til en pligt at forskels-behandle de rige i forhold til defattige. Det viser, hvad de synesmennesker er værd. Her i Island kan man kritiserepolitikken ad Hekkenfeldt til –det er sandt for dyden ikke det,der mangler – men vi har i hvertfald stadigvæk muligheden forat ændre på tingene, uden atskulle opnå konsensus tværsover et helt kontinent først. Vikan, fordi vi har stadigvæk voressuverænitet, stort set ubegræn-set.

Island, Norge, Schweiz og nogleaf Balkan landene – på den indreside periferi-stater som Irland,Portugal, Spanien, Grækenland,samt bevægelser i alle de øvrigelande. Nogle af os kæmper for atforblive selvstændige, andrekæmper for at opnå deres selv-stændighed.Vi bør udbygge vores samarbej-de, dele vores erfaringer, hjælpehinanden i kampen mod EU.Og være os selv igen.

EU-modstand - indenforog udenforVi sidder på hver sin side afEU’s grænser, på den ydre side


8

I anledning af 70-året for afslut-ningen af 2. verdenskrig, og forbefrielsen fra den tyske besættelseaf bl.a. Danmark, og Norge, bringeset omtale af organisationen ogtidsskriftet Frit Danmark (1942-82)

“FRIT DANMARK”af Anders Kock

Ikke-angrebspagten31.maj 1939 fandt en mær-e-kelig begivenhed sted i det stor-tyske riges hovedstad Berlin:Tysklands udenrigsminister vonRibbentrop og Danmarks ge-sandt Zahle underskrev enabsurd traktat om at deresrespektive lande ikke agtede“at skride til krig eller nogen artaf magtanvendelse mod hinan-den”. Danmark skriver under på“ikke at skride til magtanven-delse” mod stormagten Tysk-land! – en lige så absurd tankesom den, at Tysklands løfte omikke magt-anvendelse skulle ståtil troende. Tyskland havde fåmåneder forinden indlemmetTjekkoslovakiet, og, inden dervar gået et år, havde tyskerneogså invaderet bl.a. Danmarkog Norge.

Men var traktaten ud fra sinordlyd absurd, så var signalvær-dien klar nok. Europa var ved atruste sig til krig, aksemagterne

(anført af Tyskland) mod de allie-rede (dengang anført af England);og med traktaten var signalet fradansk side entydigt. Kommunisten Aksel Larsen sag-de under folketingsdebatten omratifikationen:“Jeg er modstander af en politiksom den, man fører ved dennelejlighed, hvor man foretager enrygende uneutral handling ved atplacere Danmark på den eneside, så ingen kan tage fejl.”

De øvrige nordiske lande var,samtidig med Danmark, ogsåblevet tilbudt at være med i ensådan ikke-angrebspagt medTyskland, men havde høfligttakket nej. Aksel Larsen sagdeogså under ratifikations-debatteni Folketinger, at “en ikke-angrebs-pagt som den foreslåede ... varoverflødig, og, af hensyn tilDanmarks vilje til ikke at skillesig ud fra de øvrige nordiskelande i udenrigspolitisk hense-ende, heller ikke ønskelig”.


9

Også den konservative Christ-mas Møller anbefalede, at Rigs-dagen skulle “svare på en linjemed, hvad der der svaredes frade andre nordiske lande”; mentraktaten blev ratificeret, – kunde tre kommunistiske medlem-mer stemte imod.

Det blev netop Aksel Larsen ogChristmas Møller, der året efter,i fællesskab, blev igangsætterefor den tværpolitiske samling afden gryende danske modstands-bevægelse.

Frit DanmarkBladet blev det største og mestindflydelsesrige illegale bladunder besættelsen. Bladet blevtalerør for modstandsbevæ-gelsens ledelse, Frihedsrådet,fra dets dannelse i 1943. Detblev udsendt over hele landet aflokale Frit Danmark-grupper,som samtidig udsendte deresegne lokalblade. Med udsend-elsen af det illegale Frit

Danmark var modstandsbevæ-gelsens brede samling for alvorbegyndt.

Det første nummer udkom den9. april 1942. “En nationalfolkefront skulle vise besæt-telsesmagten, at i modstands-kampens rækker stod mansammen, fra det politiske højretil det yderste politiske venstre.” At skabe et illegalt månedsbladvar ikke helt lige til – i sagensnatur var det jo forbudt. Det varikke let at få hverken medarbej-dere, trykkesteder, eller et distri-butionsnet. Blandt de, der varinden om i arbejdet, var AageSchoch (tidligere chefredaktør afden konservative avis National-tidende), kommunisten MogensFog (både Schoch og Fog blevarresteret af Gestapo i 1944), ogprofessor Ole Chievitz, (tidligerechef for Dansk Røde Kors’ Fin-landsambulance under Vinter-krigen); han blev arresteret aftyskerne i december 1942. Hans arrestation vakte opsigt iden danske befolkning og bidrogtil at styrke modstandsbevæ-gelsen.

Hvad angår den illegale trykningog distribution af bladet, så

Anders Kock ermedlem af FritNordens styrelse


10

stillede kommunisterne deresfysik og deres erfaringer til FritDanmarks disposition. De havdepå det tidspunkt allerede erfa-ringer med illegalt arbejde ogillegal bladvirksomhed, (Land ogFolk). Partiet, og al kommunis-tisk virksomhed var blevet for-budt af den danske rigsdag, daTyskland angreb Sovjetunioneni juni 1941. Flere hundrede dan-ske kommunister blev i den for-bindelse interneret. De flesteblev senere sendt til den beryg-tede Stutthof koncentrationslejrved Danzig (Gdansk).

fremgik, at samarbejdet medtyskerne beklageligvis var blevet“undermineret af ChristmasMøllers agitation i radioen iforbindelse med den koalition afchauvinister og kommunister, deransvarsløst og skjult har forsøgtat mistænkeliggøre samarbej-dets mål og midler.”

Også i vor egen tid kender vi altfor godt til at de forenede EUpartier betegner f.eks.Folke-bevægelsen mod EU som en“koalition af chauvinister ogkommunister”.

Kate FleronKate Fleron havde været journa-list på Nationaltidende, men varblevet fyret kort efter at Schoch,efter tysk krav, var blevet det i1942.Hun blev optaget Frit Danmarksredaktion som repræsentant forde konservative synspunkter,efter at Chievitz var blevet arre-steret. Hun blev taget af Gestapoi september 1944 og efter VestreFængsel kom hun til Frøslev-Lejren, hvor hun sad indtil april1945.

I mange år efter krigen førtes FritDanmark videre som legalt blad

“En koalition af chau-vinister og kommunister”Christmas Møller var i maj 1942illegalt taget til England, hvorhan over London Radio opfor-drede det danske folk til atbære sin del af byrderne vedbekæmpelsen af nazismen. Den vej, han anviste, var sabo-tagens! Frit Danmark bragte isit næste nummer en artikelmed overskriften “Ja, Christ-mas! Vort folk er parat !”Kort efter lod Alsing Andersen,formanden for Socialdemokra-tiet, et advarende brev sendeud til partiets og fagforenin-gernes medlemmer, hvori det


11

under hendes redaktion.Her holdt Kate Fleron fast i denantinazistiske alliance og sejle-de op imod den voldsommeantikommunisme, som efter deto første fredsår delte modstands-bevægelsen. Hun fastholdt detsamarbejde, hun havde haft medkommunister og bevægede sigmed årene stadig mod venstre.

Efterkrigstidens “Frit Danmark”var i sin grundholdning kritiskover for den indenrigspolitiskeudvikling og i stærk oppositionover for Danmarks udenrigspoli-tiske alliancer, NATO og EF –og hvad dette har medført afudanske holdninger og tænk-ning.

Bent BrierDaværende stud. jur. Bent Brierindgik i foråret 1945 i Friheds-

rådets bladudvalg, der fra marts1944 koordinerede alle illegaleblades virksomhed (Frit Danmark,Ringen, Information, Land ogFolk, Kirkens Front, De frieDanske,...). I enqueten i FritDanmarks jubilæumsbog 1982skriver han“Under besættelsen var drøm-men om frihed et Danmark udenden rå undertrykkelse og udenfejhedens og tvetydighedensmere eller mindre samarbejds-villige lakajer.Det var også drømmen om etfolk, som klogt af skade villeværne den spinkle mulighed forselvstyre, som er et lille landbeskåret.

Befrielsen kom, og drømmenbrast. Den nøgne magt blevafløst af andre kræfter, klogere,smidigere og derfor i et vist målfarligere.”

Bent Brier var ikke nogen drøm-mer, men tog arbejdet mod disse“andre kræfter” op, som havdekonkretiseret sig ikke mindst iform af af EF/EU og den deraffølgende nedbrydning af denationale demokratier. Han var,især efter 1992, en ledendeskikkelse i Folkebevægelsenmod EU, og i Foreningen FritNorden.

Kai Lemberg skrev i samme(1982) nummer af Frit Danmarkom dets arbejde i efterkrigstiden:“Gennem årene har Frit Dan-marks kamp på visse fronter

Kate Fleron

Bent BrierMedstifter af Foreningen

Frit Norden ogforeningens formand i

perioden 1975-2002


12

udkrystalliseret sig og voksetsig stærk, bl.a. gennem Folke-bevægelsen mod EF, imod denudhuling af Danmarks suve-rænitet, som EF hele tidensiden 72 har stræbt efter, ogsom “det europæiske udenrigs-politiske samarbejde” er etaktuelt farligt udtryk for, Folke-bevægelsen omfatter et om-råde, hvor kampen for et fritDanmark føres videre.”

Folkebevægelsen overtog ogvidereførte også den visdom ogerfaring, som modstandbevæ-gelsen, ikke mindst Frit Dan-mark, havde opnået, nemlig dettværpolitiske samarbejdes van-skelige kunst.

formålsløst. Det er nu kommet tilRubicon og er gået over flo-den. Talen om de nordiske landesom en slags politisk enhed harmåske aldrig haft noget påsig. Nu er tågedannelsen op-hørt. Det er åbenbart for alle, atDanmark går andre veje end detøvrige Norden.”(citeret efter Frit Danmarks Hvidbog I,1945).

og han skrev, at “hvis Hitlerspolitiske og økonomiske systemikke falder ret snart,... så læg-ges Nordens grænse fast vedØresund.”

Ved gode kræfters indsats, ogsåunder vore himmelstrøg, faldtHitlers system, og med denbortfaldt også “Nordens grænse”ned gennem Øresund.Muligheden var åbnet for at et fritDanmark kunne “søge sineløsninger af folkelige, politiskeog økonomiske problemer pånationalt grundlag og i et fritinternationalt samarbejde. I etsamarbejde med den kultur-kreds vi gennem hele vor eksi-stens har været en integreretdel af: Den nordiske”som Bent Brier også skrev i sitenquete-bidrag til Frit Danmark i1982.

Men var der et stærkt folkeligtønske om et sådant samarbejde,så var der også andre kræfter –den internationale kapitalisme,imperialismen, – som havdeandre planer, med redskaber som

NordenChristmas Møller og Aksel Lar-sen havde i 1939 i Folketingetpåpeget de negative konsekven-ser for det nordiske samarbejdeaf den absurde dansk-tyske“ikke-angrebspagt”. Med pagtenvalgte Danmark side, i stedetfor at holde fast i den fællesnordiske tradition for neutralitet. Det blev også bemærket i deøvrige nordiske lande. Såledesskrev Torgny Segerstedt pålederplads i det ansete GöteborgHandels- og Sjöfartstidning:“Således har Danmark skilt sigfra det øvrige Norden. Det slogind på den vej, der førte tilskilsmisse i samme øjeblik,det besluttede at handle eftermaksimen, at alt forsvar er


13

EF/EU og NATO i sine hænder.“Befrielsen kom, og drømmenbrast”, som Brier skrev.

Foreningen Frit Norden blevstiftet i 1971, da Danmarkendnu en gang var ved at slå indpå en vej bort fra det nordiskefællesskab, med ansøgningenom EF-medlemsskabet. Veddet danske EF-medlemsskab i1973 blev der endnu en gangtrukket en grænse ned gennemØresund. Den er siden dafalmet bort, efterhånden som deøvrige nordiske lande, trodsfolkelig modstand, er blevettrukket ind i EF/EU/EØS, ellerhar engageret sig i krigs-eventyri fjerne lande.

Vi styrker hinanden ved hverdelsejr mod disse kræfter:Norges gentagne nej til EU-medlemsskab, Sveriges fort-satte ikke-medlemsskab af

NATO, Grønlands udmeldelse afEU, Danmarks og Sveriges nejtil Euroen, Islands nylige annu-lering af sin EU-ansøgning. Mange af disse delsejre ervundet, trods politiker-flertallenei de respektive lande. Som dafolkestrejker og sabotagetvang de danske samarbejds-politikere til at smide hånd-klædet i ringen i august1943.

Kilder:Frit Danmarks Hvidbog I-II, 1945-46 (Thaning og Appels Forlag).“Frit Danmark”, en Antologi fraTidsskriftets 25 årgange, redigeret afKate Fleron, Gyldendals Uglebøger1967“Frit Danmark 40 år”, redigeret af KateFleron, Vindrose 1982Børge Houmann, “Kommunist underbesættelsen”, Vindrose paperback1990http://www.illegalpresse.dk/articles/show/id/52

http://www.illegalpresse.dk/articles/show/id/52


14

Norske tilstande, hvide busser

‘Norske tilstande’En af Frit Nordens og Folkebe-vægelsen mod EUs grundlæg-gere og drivkræfter i en menne-skealder, Knud P. Pedersen,mindedes engang, hvordan hansom ung dreng om morgenenden 9. april 1940 blev glad, dahan hørte militærflyenesbrummen. Han var overbevistom, at det måtte være danskefly på vej for at hjælpe voresnorske søstre og brødre. Storblev skuffelsen og den dårligesamvittighed hos ham – ogmange andre – da det viste sig,at Danmark havde kapituleretnæsten med det samme, og atflyene var tyske; og så megetstørre var beundringen for nord-mændene, der tappert fortsattederes modstand imod besæt-telsesmagten i ugevis.

“Norske tilstande” blev hurtigt etvigtigt begreb i Danmark; fornogle et udtryk for respekt forden pris, nordmændene betaltefor deres modstand, og et øn-ske om at følge deres eksem-pel; for de danske samarbejds-politikere et skræmmebillede,de håbede ville afholde befolk-ningen fra at gøre åben mod-stand mod den tyske værne-magt.

NorgeshjælpenNorge blev for mange danskereden store inspiration og detlysende eksempel. At vilkårene iNorge fra besættelsens start varekstremt hårde, og at “Hitlerskanariefugl” Danmark var privili-geret, fik da også hurtigt nogle iDanmark, først og fremmest engruppe norsk-fødte kvinder, til atgå i aktion på det rent praktiskeplan. Under ledelse af bl.a.Borghild Hammerich (1901-1978),gift med admiral Carl Hammerich

Nordisk samfølelse under 2. verdenskrig

af Jesper Morville

Dette hæfte med børnetegningerudkom i Danmark i oktober 1943,med denne tekst på omslagetsinderside:“Denne Bog og dens Indhold bedesvenligst ikke omtalt i Dagspressen!”Hele hæftet ligger på FritNorden.dk

http://fritnorden.dk/litteratur/Norgeshjaelpen2015-2.pdf


15

(1888-1945), dannedes i 1940Norsk Damekomité, der indsam-lede midler og mad til norskeskolebørn. I 1942 blev detteinitiativ til Hjælpefonden af 1942,med Carl Hammerich som en afdrivkræfterne. Fra oprindeligt atsende mad til godt 6.000 skole-børn i Oslo, kunne man i løbet af1942 bespise over 30.000 skole-børn. De sendte kostelige teg-ninger tilbage til deres danskestøtter som tak.

Udover hjælpen til de norskeskolebørn organiserede Hjælpe-fonden også mad til norskefanger i tyske koncentrations-lejre. Hjælpefonden havde officieltilladelse til sit virke; men fiknaturligvis gennem hjælpearbej-det kontakt også til illegalekredse i Norge; det kom til atkoste Carl Hammerich livet, dahan arresteredes i 1944 ogomkom under englændernesbombardement i marts 1945 afGestapos hovedkvarter i Køben-havn, Shellhuset, hvor han sadsom fange.

Samtidig med de mange kata-strofer, som det ellers succes-fulde angreb på Shellhuset med-førte, igangsattes på svenskinitiativ en fantastisk rednings-aktion for danske og norskekoncentrationslejrfanger.

De hvide busserDet neutrale Sveriges hjælp tilbroderfolkene bestod ikke mindsti at tage imod flygtninge. I efter-året 1943, da folkelige protester iDanmark bragte den officiellesamarbejdspolitik til ophør, togSverige som bekendt imod man-ge jødiske flygtninge fra Dan-mark, og et stigende antaldanske modstandsfolk.

Den svenske grev Folke Berna-dotte (1895-1948) havde allerede

Hvide busser på vej op gennemHolsten

Jesper er arkivar oghistoriker og er aktiv iFrit Norden og iFolkebevægelsen modEU. Han er med iFolkebevægelsensforretningsudvalg og erformand for Frit NordenDk.”


16

i 1943 forhandlet en aftale om udveksling af krigsfangermellem Tyskland og de allieredepå plads. I 1944 gik han, der vartilknyttet svensk røde Kors, idirekte forhandling med dentyske indenrigsminister Himm-ler om at overføre norske ogdanske koncentrationslejrfangertil Sverige. Fra marts 1945igangsattes denne, den berøm-teste af alle krigsafslutningensredningsaktioner.

De hvide Røde Kors-busser, derbragte fangerne via Frøslevlejren

i Sønderjylland til Sverige, blev etsymbol på den kommende fredog frihed – og på nordisksammenhold.Lad os lytte til nogle minder frade, der oplevede denne aktion,dels som fanger, dels som orga-nisatorer.

Kommandør Kai Hammerich(1894-1963), en fætter til admiralCarl Hammerich, blev fra 1945direktør og senere præsident fordansk Røde Kors. Han deltefuldt Carl og Borghild Hamme-richs nordiske engagement, ogfik et nært samarbejde medFolke Bernadotte, der samtidigtblev formand for svensk RødeKors. I sin erindringsbog “Af mitlivs drama” beskriver Kai Ham-merich (far til Else Hammerich,som i en årrække repræsenter-ede Folkebevægelsen mod EF iEF-parlamentet) sin andel ihjemtransporten af norske fan-ger, ikke mindst modtagelsen,de alle fik i Oslo og den oplevel-se, det var, sammen med Borg-hild Hammerich at opleve bl.a.17. maj i Oslo, 9 dage efterbefrielsen! Og han skildrer ivarme toner Bernadotte:“Hvor blev det en rigdom at mø-de Folke Bernadotte og medham få et par års humanitært

Folke BernadotteSvensk diplomat1895-1948. Efter direkte forhand-linger med den tyskeindenrigsministerHimmler ledede han iforåret 1945 ekspedi-tionen med “de hvidebusser” til tyske

koncentrations-lejre og fik ført op mod30.000 danske, norske og andre fanger tilSverige. Han blev senere FN’s hovedmægler iPalæstina i 1948., hvor han blev myrdetden 17. september 1948 af den zioni-stiske terrorristorganisation Lehi (Stern-ligaen).


17

samarbejde og personligtvenskab. Før og efter befrielsen var joFolkes navn på alles læber. …Det lykkedes ham næstenmirakuløst at vinde HeinrichHimmler for sine idéer, og dade svenske Røde Kors-vognerullede tilbage over Danmarkssydgrænse med de udmattedekrigsfanger, kendte takken og

jublen ingen ende. Folke kom,så og sejrede. Tusinder står itaknemmelighedsgæld til ham.…Da vi senere begge blevpræsidenter for vore respektivelandes Røde kors-selskaber,udvikledes både samarbejde ogvenskab yderligere. … Når vimødtes inden for de skandina-viske Røde Kors til vore fællesmøder, havde vi ofte foretrædeog referat til såvel vore stats-overhoveder som til vore rege-ringer. Et lykkeligt samarbejdemed noget næsten forbilledligt idet senere så værdifulde ogvoksende nordiske samarbejde.En helt ny tid åbnede sig efterbesættelsens adskillelse.”

I Frøslevlejren:Wichmann Ryefelt ogNordens frihedI Frøslev-lejren, hvor de hvidebusser og en del af de medbrag-te fanger som nævnt gjordeophold, sad i foråret 1945 bl.a.lærer P.M. Wichmann Ryefelt(1893-1967) som fange. Ryefeltvar stærkt nordisk engageret.Umiddelbart efter at Danmark varblevet besat, blev han tilknyttetDansk Nordisk Ungdomsforbund,og stiftede Nordisk Institut, en

FrøslevlejrenFangelejr, som anlagdes ved Padborg i1944, efter forhandlinger mellem danskeog tyske myndigheder. Lejren administre-redes af det danske fængselsvæsen,men bevogtningen var tysk.Mange af de danske og norske koncen-trationslejrfanger, der fra marts 1945førtes fra Tyskland til Sverige i de hvideRøde Kors busser, opholdt sig undervejs iFrøslevlejren for at komme sig renthelbredsmæssigt.

Foto: Grænseforeningen


18

legal oplysningscentral mednordiske aviser, tidsskrifterm.m., som dog også hurtigt blevinvolveret i illegalt arbejde.Ryefelt stiftede et illegalt forlag,“Nordens Friheds Forlag”, derindgik et nært samarbejde med“Frit Nordisk Forlag”. De toforlag udsendte bl.a. i fælles-skab Kaj Munks sidste digte.Samtidig arbejdede han i detlegale Nordisk Institut med atudsende officielle bøger i sam-arbejde med Folkung forlaget;bl.a. udkom i 1942 bogen“Svenske udtalelser om Nor-dens Forenede Stater”, medindlæg af Karl Petander, W.Kleen og Anders Ørne. Det siger noget om den betyd-ning, det nordiske engagementhavde for mange i modstands-bevægelsen, og om hvordandrømmen om et tættere nordisksamarbejde, når krigen engangfik ende, var en stadig inspira-tionskilde.

I 1944 arresteredes Ryefelt, ogmod krigens slutning var hansom nævnt fange i Frøslevlejren.I sine erindringer skiver han, atlejren i foråret 1945 fik besøg af“en hvid Røde Kors personbil …Efter nogen tids forløb kom dentyske kommandant sammen

med en høj herre i svenskuniform og Røde Kors-mærkeigennem pigtrådslågen vedvagttårnet. … Et øjeblik efter trådte de ind ibarakken, og vi arbejdsslaverhilste i stram giv agt – ikke dentyske kommandant - men FolkeBernadotte, thi ham var det.

Han havde udtrykt ønske om atfå lov til at se Infirmeriet for medegne øjne at se under hvilkehygiejniske forhold, vore sygelevede.Fulgt af den tyske lejrkomman-dant gik Folke Bernadotte nu frasygestue til sygestue, og udenat tage hensyn til smittefarenunderholdt han sig med de syge.Ved sin rolige, naturlige og elsk-værdige måde at tale til de sygepå, fik han deres øjne til at strå-le, og man kunne se, hvorledesblot hans nærværelse tændte ethåb i deres hjerter. … Imidlertid var rygtet om (hans)besøg på Infirmeriet gået somen løbeild gennem hele lejren.Uden hensyn til de tyske vagterhavde fangerne i hele lejrenkastet skovle og hakker, og varstrømmet sammen på alarm-pladsen foran Infirmeriet.En kompakt masse på ca.


19

6.000 mand var i et nu forsam-let foran barakken. …

I det øjeblik Bernadotte og dentyske lejrkommandant trådte udaf barakken, standsede Berna-dotte et øjeblik. Man så tyde-ligt, at han var forbavset overdenne tavse hyldest. … I samme nu han standsede,begyndte nogle af fangerne atfløjte den svenske national-melodi: “Du gamla, Du fria”, og iet nu tonede melodien fra 6.000munde. I det samme øjeblik,de første toner af melodien lød,rettede Bernadotte sig op ogstod i stram retsstilling med

hånden til huen. Således stodhan så længe melodiens tonerlød, - en dyb bevægelse tegnedesig i hans ansigt. …

Efter Folke Bernadottes besøgbegyndte der at komme fart ihjemtransporterne. Den 3. aprilkom 400 betjente hjem, den 16.april flere hundrede danske ognorske fanger. Den 21. aprilbegyndte de første transporter tilSverige.”

Fra kz-lejr med de hvidebusser: Åge AlmskaugMens Knud P. Pedersen den 9.april 1940 blev fortvivlet over, atde fly, han hørte, ikke var dan-ske militærfly på vej til at kæm-pe sammen med nordmændene,gik 19-årige Åge Almskaug(1921-2011) og hans kammerateri Oslo-området og overvejede,hvad de kunne gøre for at be-kæmpe besættelsesmagten.Åge Almskaug skulle siden bliveen ildsjæl i såvel norsk Nei til EUsom i Fritt Norden Norge.Han gik ind i det illegale arbejde,men i 1943 arresteredes han ogsendtes til koncentrationslejrenSachsenhausen. I sine gribendeerindringer “Fra mitt liv i Sach-senhausen under andre ver-

I sensommeren 2008 afholdt Frit Norden Dk sitårsmøde på Jaruplund Højskole, syd for dendansk-tyske grænse. På programmet var besøgi hele grænseområdet, bl.a. i Frøslev-lejren.Åge Almskaug genså her for første gang det sted,hvor han havde opholdt sig, da de hvide bussertransporterede ham fra Sachsenhausen. Hanfortalte værdigt og gribende deltagerne om sitkz-lejrophold og viser her et af værelserne fremfor Hanne Kock.

http://fritnorden.dk/indhold.html


20

denskrig” skildrer ÅgeAlmskaug de rædsler, han hergennemlevede. I februar 1945begyndte der at svirre rygter,og “den 16. marts skete detutrolige: De første av 300norske fanger marsjerte ut avleirporten, helt til de var ute avsyne.”

Selv kom Åge Almskaug medden sidste transport fraSachsenhausen, den 28. marts.“Så gikk vi gjennom portalen,forgården og ut til de hvite bus-sene med Røde kors merker ogsvenske flagg. Seremonien vedoverrækkelsen foregikk i mili-tære former, mellom SS-offisererne og svenske RødeKors-offiserer. Med venlige ordble vi ønsket om bord. Detvakre svenske språk lød sommusikk i våre ører.”

Turen gik i første omgang, gen-nem det sønderbombede Nord-tyskland til opsamlingslejrenNeuengamme. “Den 30. mars fikk Folke Berna-dotte med følge for første gangbesøke Neuengamme. At hansom representant for RødeKors hadde fått adgang var ensensasjon. Han så vel neppedet aller verste, men nok til at

uttale: “Her kan dom inte vara”,og Grevens videre forhandlingermed Himmler førte fram. Fra 9.til 18. april ble over 1200 sykedanske og norske fanger sendtvia en karantenestasjon i Pad-borg til Sverige. … Fredag den20. april, mens Hitler satt somnen fange og feiret geburtsdag isin bunker i Berlin, rullet vi overgrænsen til Danmark. Der vistoppet var det samlet mangemennesker som vinket og roptevelkommen hjem.”

Efter nogle dage i Frøslevlejrengik turen videre mod Københavnog Sverige, “og vi nådde København mensfolk hastet til sitt arbeid.Syklende, gående og folk i spor-vognene vinket og jublet motoss der vi i sakte fart ålet ossgjennom trafikken. I et stortkryss måtte bussen jeg satt istoppe for rødt. Sittende i førsterad var som å ha orkesterplass.Skuespillet startet som det oftegjør i et lystspill med at en dørfarer opp. Fra hjørnet rett overfoross stormet en mann i hvit baker-lue og frakk oss i møte utenhensyn til trafikken. På deutstrakte armer bar han triumfe-rende en stor “lagkage medflødeskum”, og ønsket ossvelbekomme. Bløtkaken måttespises med fingrene, som vimed velbehag slikket rene. Laddette bilde stå som et eksempelpå den popularitet vi nordmennnøt i Danmark, også lenge etterkrigen.” Og videre kørte den


21

udviklede sig mellem de skandi-naviske lande under krigen dan-nede baggrund for det næresamarbejde, der i årene efter gavsig udslag bl.a. i dannelsen afNordisk Råd, den nordiskepasfrihed og det fælles arbejds-marked.Kampen for et styrket nordisksamarbejde i dag er, selvsagt,fundamentalt anderledes endden var i årene under Danmarksog Norges besættelse. Men somnordister er det naturligt, at vi iFrit Norden benytter dette“jubilæumsår” til at se tilbage ogprøve at forstå det håb og lys, denordiske følelser skabte i demørke år. Og at flere, der deltog ikampene den gang også sidenhar lagt kræfter i Frit Nordensarbejde, forpligter os så megetmere.

Kilder:Almskaug, Åge: Fra mitt liv iSachsenhausen under andreverdenskrig. Lansers Forlag, Oslo2012

Hammerich, Kai: Af mit livs drama. J.Frimodts Forlag, København 1960

Ryefelt, P. M. Wichmann: NordensFrihed. Frihedsmuseets VennersForlag, København 2007

hvide bus, hvis passagerer komi kærlig pleje i Sverige.

AfrundingDenne artikel rummer jo kunuendeligt få glimt fra den perio-de, vi i disse uger markerer pågrund af 75-året for besættelseni april 1940 og 70-året for befri-elsen i maj 1945. Og ingen statistik kan fortælle,hvilke erindringer fra en givenperiode, der er de mest repræ-sentative. Men et står fast:mange af de, der fra starten varberedte til at kæmpe imod dentyske besættelsesmagt varengagerede nordister; og detsamarbejde, der mod hårdeodds og på en sort baggrund

Ny dokumentarfilm af Magnus Gertten:

Every Face Has a Name en film om flygtninge i Europa

- dengang og nuRøde Kors’ Hvide Busser transporterede i desidste uger af Anden Verdenskrig over 15.000krigsfanger fra de tyske koncentrationslejre tilDanmark og Sverige.Den 28. april var det præcis 70 år siden at enkameramand filmede hundredevis af dissefangers ankomst til Malmö. I filmen fortæller10 af de overlevende fanger om dét, igen atkunne leve frit , og om deres taknemmelig-hed over at blive hjulpet. Parallelt med overle-vernes fortællinger inkluderer filmen et link tilflygtningestrømme i dag. Trailer fra Every Face Has a Name: https://vimeo.com/119082619 Læs mere om projektet med at navngive de mange overlevere fra De Hvide Busser på: http://everyfacehasaname.com/

https://vimeo.com/119082619

http://everyfacehasaname.com/


22

afholdes på Vega* i dagene 1. - 6. august

NordiskFolkeriksdag2015

Som dere vet feirer vi i år 25-årsjubileum for NordiskFolkeriksdag. Den aller førsteFolkeriksdagen ble avholdt påVega i 1990. og samlet politikereog frivillige organisasjoner fra heleNorden, til sammen nesten 300deltakere. Det finnes veldig myeskriftlig materiale fra denneFolkeriksdagen, og den er vietstor plass i boka “Folket sa NEI”av Dag Seierstad. Ei bok somkom ut i 2014, i forbindelse med20-årsjubileet for nei-seieren i1994. Folkeriksdagen på Vega i1990 ble en milepæl i kampenmot EU.

Dag Seierstad skriver i nevntebok om Vega og EU:“Vega kommune har ein heiltspesiell plass i forteljinga ommotstanden mot norsk EF/EU-medlemskap. Oversynet over altsom hende på og omkring Vega,har vel ikkje nokon, men denneøykommunen står fram som eitsymbol på sterke, men sårbaredistriktssamfunn der både lokal-politiske leiarar og folk flest

tydelig markerte EF-motstand.Slik var det i mange distrikts-kommunar, men når Vega langt påveg blei sett i samanheng medmotstanden mot EF i Distrikts-Noreg, kjem det av at denneøykommunen både var ein arene,eit aktivistmiljø – og eitstudieobjekt. Det som blei bygdopp på Vega i perioden 1989 –1994, kvilte på dei same trepilarane som heile EU-motstan-den var tufta på:

Kunnskap,evne til alliansebygging oggrasrotaktivisme.”

Hovedtema for årets møde:Hvordan kan Norden gå foran i enverdirevolusjon? Søkelys på vekst-økonomi, klima, folkestyre og fred.

Se program og praktiskeoplysninger på hjemmesidenfritnorden.dk/NF2015/vega.html

*) Vega kommune ligger midt i Norge,rett utenfor Brønnøysund i Nordlandfylke. Kommunen omfatter mer enn6000 øyer, holmer og skjær, og har enav landets eldste bosettinger

http://fritnorden.dk/NF2015/vega.html


23

Patentdomstolenskrider usikkert, menstædigt fremad

For et år siden var spørgsmåletom EU patentdomstolen etvarmt emne i Danmark;Danmark havde hast med atratificere, som en af de førstelande. Men på EU plan skridersagen kun langsomt frem, og istor ubemærkethed.Der er foreløbig syv lande, derhar ratificeret, men de præciseinformationer er ikke lette atfinde. Selv hjemmesideneupatent.com skriver svævende (marts 2015) at i “den sidste tidhar adskillige kilder rapporteret at Luxembourg, som detseneste land har ratificeret”, sehttp://www.eupatent.com/another-state-ratifies-the-upc/

Store lande som Tyskland ogStorbritannien afventer blandtandet, at procedurereglerne fordomstolen er forhandlet påplads. Disse regler forhandlesmellem teknokrater og lobby-ister, uden for sædvanligepolitiske rammer.

Vi kan altså forvente, at dom-stolen bliver af samme “over-

politiske” karakter som de ISDStribunaler, der planlægges somen del af TTIP aftalen. Så dergås stille med dørene.

Se også linksamlingen ompatentsagen på http://fritnorden.dk/2014-2links.html

Frit Norden nr 2 - maj 2014

1

42. ÅRGANG

ww

w.F

ritN

ord

en

.dk

FritNorden

Indhold

side 2Vand og patenter- en historie fra en danskeksport-fokuseretvirksomhedIntervew med MarianneSpanget Larsen, patent-med-arbejder ved Aquaporin A/S.Virksomheden har et datter-selskab i Singapore, og eraktiv i bl.a. Indien

side 6Danmark, og EUs “patent-reform”af Hanne Kock.En oversigt, i anledning af dendanske folkeafstemning 25.maj om EUs patent-domstol.

side 8Ett enhetligt patentskyddi EUDen svenske regerings fore-læggelse for Lagrådet(regeringens juridiske rådgiv-ningskomité), januar 2014, afforslagene om EU-enheds-patent og patent-domstol.

side 12Patent på såfrø gjør storskadeaf Bell Batta Torheim.“Kilden til verdens matforsy-ning, såfrøene, er i ferd med åbli fullstendig monopolisert.Norge bør si nei til patenter påfrø.”

side 14Kort Nyt om Nordisk Patentsamarbejde ogGlobal Patent ProsecutionHighway

side 16ACTA, TTIP, Patent-domstol- samme surdejaf Anders Kock.Om “ejendomsret” tilimmaterielle værdier.

side 19VALGMØDE d. 10. maji Odense

Temanummer om

Patenter

EU-patentdomstol

http://www.eupatent.com/another-state-ratifies-the-upc/

http://fritnorden.dk/2014-2links.html

http://fritnorden.dk/2014-2links.html




http://eupatent.com


24

Kolofon:

Dette nummer afFrit Nordener redigeret af Anders Kock(ansv.)

Bladet udkommer primært pånetadressenhttp://www.FritNorden.dkog er fælles medlemsblad forFrit Norden Danmark,Fritt Norden Norge ogFritt Norden Sverige

Mangfoldiggørelse er tilladt medtydelig kildeangivelse

På hjemmesiden underfanen ‘KONTAKT’ kan du

- melde dig ind iforeningenFrit Norden DK

- tilmelde dig voresmail liste

- eller sende etstøttebidrag

Bank reg.nr. 1551Konto nr. 317 7920

Gør noget for et

FritNordenNærmere oplysninger hosformændene:

Frit Norden DanmarkJesper MorvilleChristianshvilevej 3, 1. salDK-2920 [email protected]

Fritt Norden NorgeSvein LanserRavnkollbakken 2,N-0971 [email protected]

Fritt Norden SverigeGunilla WinbergBastugatan 37S-11825 [email protected]

ww

w.F

ritN

ord

en

.dk

ww

w.F

ritt

No

rde

n.n

o


mailto:[email protected]






http://www.FrittNorden.no



Documents

Frit Norden nr 2 2014 · 2016-10-21 · Frit Norden nr 2 - april 2015 1 43. ÅRGANG Frit Norden Dette nummer af Frit Norden er et blandet nummer; det er dog præget af fejringen af