0/20

2015

Departementet for Fami-lie, Ligestilling og Sociale Anliggender Afdelingen for Strategi og Udvikling

[FREMDRIFTSRAPPORT] Status på Naalakkersuisut’s strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017

1/20

Indhold

Indledning .......................................................................................................................... 2

Det landsdækkende krise- og behandlingscenter, Illernit ................................................. 3

Kapacitets- og kompetenceudvikling på krisecenterområdet ............................................ 5

Kampagne for fagpersoner: Bryd tavsheden – Stop volden ............................................. 7

Ditforhold.gl: Undervisning og kampagne (kærestevold) .................................................. 9

Kampagne: Aappariippugut (edutainment-tv) .................................................................. 10

Samtale i stedet for husspektakler .................................................................................. 12

Afskaffelse af revselsesretten .......................................................................................... 14

Inatsisartutlov om ligestilling mellem kvinder og mænd .................................................. 15

Justitsområdet ................................................................................................................. 16

NGO’er og civilsamfundet ................................................................................................ 18

Økonomisk oversigt ......................................................................................................... 19

27. marts 2015

Sagsnr. 2014-102335

Dok.nr. 1650085

Postboks 260

3900 Nuuk

Tlf. (+299) 34 50 00

Fax (+299) 34 66 66

E-mail: iian@nanoq.gl

www.naalakkersuisut.gl

2/20

Indledning

Inatsisartut har på efterårssamlingen 2013 givet sin støtte til Naalakkersuisut’s strategi

og handlingsplan mod vold, der skal realiseres i årene 2014-2017.

Målet er, at voldsproblematikken skal tænkes med i alle indsatser, der er rettet mod at

skabe trivsel, sundhed og social inklusion i samfundet. Indsatserne i handlingsplanen er

rettet mod fire operationelle målsætninger:

Voldsofre skal have bedre støtte og rådgivning

Voldsspiralen skal brydes - bl.a. ved at oprette et behandlingstilbud til voldsudøvere

Det tværfaglige samarbejde omkring voldssager skal udvikles

Viden og information om voldsproblematikken skal styrkes

I afsnittet om evaluering på side 25 i handlingsplan mod vold fremgår det, at der på årlig

basis i implementeringsperioden skal udarbejdes en fremdriftsrapport til Naalakkersui-

sut, der beskriver status og resultater.

Af denne rapport fremgår igangværende og gennemførte projekter og indsatser under

handlingsplanen samt overordnede beskrivelser af resultater.

’Strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017’ er et program, der omfatter 31 projek-

ter, som enten skal iværksættes selvstændigt eller integreres i eksisterende indsatser

på fx socialområdet, herunder i kursusvirksomhed, forebyggende indsatser m.m.

Ud fra de ressourcer, der ventes afsat til implementering, er der etableret en enkel pro-

gramorganisering (koordinationsgruppe), hvor antallet af beslutningsled begrænses med

henblik at skabe en effektiv og fleksibel styring.

Koordinationsgruppen skal primært planlægge, hvornår og hvordan de enkelte indsatser

skal iværksættes. Der vil i flere tilfælde være behov for at søge/omrokere midler på Fi-

nansloven til disse indsatser, drøfte og indgå aftaler samt koordinere tiltag med eksterne

aktører, herunder enheder i den danske centraladministration.

Det er vigtigt for implementeringen, at den politiske og administrative ledelse på tværs af

de involverede departementer bakker op om handlingsplanen.

3/20

Det landsdækkende krise- og behandlingscenter, Illernit

Strategisk indsatsområde: 1, 3, 4

Aktivitet i handlingsplanen: 6, 24, 28, 30

Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender har i 2013/2014 varetaget

projektudvikling og etablering af det landsdækkende krise- og behandlingscenter Illernit.

Centeret er beliggende i Qeqertarsuaq og åbnede den 1. august 2014.

Udviklingen af Illernit bygger på § 1 stk. 2 i ’Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 8.

december 2004 om krisecentre’, hvori det fremgår, at der under ophold på et krisecenter

kan tilbydes rådgivning, omsorg og anden form for hjælp.

Illernit – et professionelt tilbud til voldramte kvinder og børn

Illernit kan tilbyde professionel behandling og støtte til voldsramte kvinder og deres børn

i op til et års varighed. Tilbuddet er rettet mod voldsramte kvinder, der ikke har adgang

til eksisterende tilbud eller ikke kan drage nytte af disse. I Illernit får kvinden mulighed

for at komme væk fra voldsudøveren og modtage støtte, vejledning og behandling.

Behandlingsplan for både mor og barn

Illernit har også fokus på barnets trivsel og udvikling. Derfor har centeret udarbejdet en

overordnet behandlingsplan for både mor og barn. Planen omfatter også efterværn.

Mens barnet er i Illernit, samarbejdes der med skolen i Qeqertarsuaq om undervisning.

Illernit kan modtage fire familier ad gangen. Rammerne for opholdet tager afsæt i famili-

ens situation og forudsætninger, mens behandlingsplanen er baseret på systemisk tera-

pi. De terapeutiske samtaler bliver afholdt individuelt og i grupper, hvor det bærende

grundlag er fokus på relationer. At styrke sunde relationer i familien er således et cen-

tralt begreb i behandlingsarbejdet i Illernit.

Sideløbende med behandlingen samarbejder Illernit med hjemkommunen om at vejlede

den voldsramte kvinde i at skabe et bedre liv. Spørgsmål om forældremyndighed, bolig,

økonomi mv. kan ofte være vigtige at afklare forud for hjemkomsten.

Når det bliver vurderet, at familien er klar til at rejse hjem, bliver der planlagt ugentlige

telefoniske samtaler med kvinden mhp. at støtte hende i at fastholde et liv uden vold.

Henvisning og finansiering

Henvisning til Illernit sker via kommunen. Ved henvisning af en voldsramt kvinde kontak-

ter kommunen Illernit på vegne af kvinden. Kommunen skal udarbejde en handleplan for

Formål

Krise- og behandlingscenteret Illernit er etableret i henhold til ’Landstingsforordning nr. 6 af 28. april

1988 om institutioner med særlige formål for voksne’. Illernit er en styrkelse af indsatsen for at bryde

voldsspiralen og forebygge vold i nære relationer. Illernit har til formål at give voldsramte kvinder og

deres børn en ny mulighed for at skabe et sundt familieliv i trygge og udviklende rammer i henhold til

bl.a. bestemmelserne i FN’s Børnekonvention.

4/20

de anbragte, hvori formålet med opholdet bliver beskrevet. Efter ca. 4 ugers ophold ud-

arbejder Illernit en behandlingsplan, der bliver afstemt med hjemkommunen.

Ophold på Illernit finansieres via takstbetaling. Døgnprisen er pr. 3. marts 2015 850 kr.

pr. familie og indbefatter bl.a. kost, logi og terapeutisk behandling. Hjemkommunen fi-

nansierer opholdet, herunder rejseudgifter.

Da Illernit er etableret i 2014, er krise- og behandlingscenteret endnu ikke evalueret.

Budget

Ca. 2 mio. kr. (etableringsomkostninger og drift i 2014) – se økonomisk oversigt på sidste side.

5/20

Kapacitets- og kompetenceudvikling på krisecenterområdet

Strategisk indsatsområde: 1, 3

Aktivitet i handlingsplanen: 24, 28, 30

Kortlægning og netværksmøde

I 2013 engagerede departementet Mælkebøttecentret til at gennemføre en kortlægning

af landets 7 krisecentrene, herunder deres organisation, kapacitet, tilbud mv. Som led i

kortlægningen blev der afholdt netværksmøde d.14.-16. maj 2013 med repræsentanter

fra alle krisecentre, departementet, div. organisationer mv.

Det faglige indhold på netværksmødet relaterede sig til krisecentrenes funktion i hver-

dagen og de udfordringer, der er forbundet hermed. Formålet var at kombinere kompe-

tenceudvikling og vidensindsamling. På basis af dette har Mælkebøttecenteret udarbej-

det rapporten Kortlægning af Krisecentrene i Grønland.

Mary Fonden og Danner

Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender har i 2014 støttet en pro-

jektansøgning fra Mary Fonden med 600.000 kr. Projektets formål er at bidrage til at

reducere vold i hjemmet ved at understøtte og kapacitetsopbygge krisecentrene.

Projektet har to overordnede og ligeværdige ben:

1. En faglig opkvalificering af personalet på krisecentrene

2. En styrkelse af samarbejdet mellem krisecentrene gennem bl.a. Qimarnguiit

Peqatatigiiffisa Kattuffiat (krisecentersammenslutningen)

En central tematik i den faglige opkvalificering vil være krisecentrenes arbejde med de

børn, der kommer med deres mødre på krisecentrene.

Primær målgruppe

Den primære målgruppe er voldsudsatte kvinder og børn på krisecentre. Projektets for-

skellige dele sigter alle mod at styrke indsatsen dem.

Sekundær målgruppe

Målsætningen skal opnås gennem den sekundære målgruppe: Personalet på krisecen-

trene. Alle syv krisecentre deltager i træningen. Derudover skal en styrkelse af sam-

menslutningen gavne alle krisecentrene.

Formål

Krisecentrene er et centralt indsatsområde i Naalakkersuisut’s strategi og handlingsplan mod vold

2014-2017. På området er der behov for en samlet udviklingsplan, der kan danne grundlag for at pro-

fessionalisere krisecentrene og etablere nye krisecentre. Formålet med at udvikle og styrke krisecen-

terområdet er bl.a. at skabe en fysisk og psykisk tryg ramme omkring voldsramte kvinder og deres

børn. Hensigten er at hjælpe kvinden til at komme ud af sin krisesituation og blive styrket i egne valg

med henblik på at skabe og fastholde en tilværelse uden vold.

6/20

Tertiær målgruppe

Som tertiær målgruppe kan nævnes andre fagpersoner, herunder den lokale projektko-

ordinator. Samtidig gøres der en indsats for at sikre forankring af viden på det nationale

niveau via Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender.

Generelt om krisecentrene

Kommunalbestyrelsen i Sisimiut har i forbindelse med lukning af krisecenterets aktiviteter og omfattende

bygningsskader besluttet at sælge bygningen, hvor krisecenteret havde til huse. Derfor er der i dag blot seks

krisecentre på landsplan eksklusiv det landsdækkende krisecenter i Qeqertarsuaq, der har plads til fire fami-

lier.

Lukningen af krisecenteret i Sisimiut er et tilbageskridt i indsatserne mod vold i familien. De seks tilbagevæ-

rende krisecentre er beliggende i flg. byer: Ilulissat, Aasiaat, Paamiut, Narsaq, Qaqortoq og Nuuk.

Landets krisecentre ligger alle i Vestgrønland. Således eksisterer der ingen krisecentre for voldsramte kvin-

der i Østgrønland. Undersøgelser har påvist, at op til hver fjerde mor i Østgrønland bliver udsat for partner-

vold. Hvor disse kvinder kan søge beskyttelse og støtte til at bryde ud af de voldelige parforhold, er for nær-

værende et ubesvaret spørgsmål.

Vurderet ud fra tal i eksempelvis befolkningsundersøgelserne, Unges Trivsel-undersøgelserne, Børn i Grøn-

land, Politiets tal mv. (jf. handlingsplanen mod vold) modsvarer den nuværende kapacitet og kompetence på

krisecenterområdet ikke tilnærmelsesvist behovet for beskyttelse og hjælp.

Naalakkersuisut har indledt en dialog med kommunerne om på sigt eventuelt at sammenlægge krisecentrene

med familiecentrene med henblik på at styrke det tværfaglige samarbejde omkring voldramte familier.

Rammerne for krisecentrene i Grønland fremgår af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 8. december

2004 om krisecentre. Et krisecenter er her defineret som et midlertidigt bosted for kvinder eller mænd, der

har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold.

Budget

Opkvalificeringsprojektet forløber over en 3-årig periode. Samlet budget: 6.6 mio. kr.

Netværksmøde og evaluering af krisecentrene: 500.000 kr.

7/20

Kampagne for fagpersoner: Bryd tavsheden – Stop volden

Strategisk indsatsområde: 3, 4

Aktivitet i handlingsplanen: 20, 26, 30

Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender har i foråret 2014 gen-

nemført kampagnen ”Bryd tavsheden – Stop volden”. Kampagnen indeholdt viden, vej-

ledning og værktøjer til faggrupper, der kommer i kontakt med voldsramte børn og fami-

lier. Kampagnen var desuden rettet mod studerende på social- og sundhedsfaglige ud-

dannelser m.fl.

”Bryd tavsheden – Stop volden” havde fokus på den enkelte fagpersons rolle og ansvar,

og hvordan faggrupper kan samarbejde om at sikre en mere helhedsorienteret støtte til

voldsramte personer. I centrum for kampagnen var webportalen, www.brydtavsheden.gl,

der bl.a. indeholder statistik om vold i nære relationer, relevant lovgivning, overblik over

hjælpetilbud, handlingsanvisninger til fagpersoner, der er i tvivl om, hvordan de bedst

kan samarbejde om at hjælpe voldsramte mænd, kvinder og børn.

Til webportalen blev der udviklet et e-læringsværktøj i form af et dilemmaspil. I spillet

præsenteres autentiske situationer inden for et fagområde i et forløb, der afhænger af

brugernes konkrete valg mellem forudbestemte muligheder. Situationerne udvikler sig

på baggrund af brugerens valg undervejs hen mod forskellige afslutninger. Både forløb

og afslutning kan danne grundlag for individuel og gruppebaseret dialog/refleksion.

På webportalen forefindes også to noveller fra samlingen "Ung i Grønland – Ung i Ver-

den", der handler om psykisk og fysik vold i familien. Novellerne er skrevet af Rosine

Kreutzmann og Sørine Steenholdt. Begge er kommenteret af en psykolog og kan bru-

ges som afsæt for en dialog om fx voldsspiralen og den negative sociale arv.

Med henblik på at udbrede budskaber, viden og information om webportalen blev der i

forbindelse med kampagnen udarbejdet 4 faghåndbøger til forskellige faggrupper, som

blev sendt ud til kommuner, sygehuse, skoler, daginstitutioner, organisationer mv.:

1. Råd og handlemuligheder for dig der arbejder i kommunen

2. Råd og handlemuligheder for dig der arbejder i sundhedssektoren

3. Råd og handlemuligheder for dig der arbejder med skolebørn

4. Råd og handlemuligheder for dig der arbejder med småbørn

Formål

Formålet med webportalen er at etablere en central platform, der samler information om indsatsen

mod vold i Grønland til brug for politikere, fagpersoner, organisationer og borgere. Portalen skal være

udgangspunkt for netværk og kampagner m.m. Samtidig skal portalen være en faglig informationsside,

der kan give fagpersoner viden om vold, lovgivning, handlingsanvisninger, tværfagligt samarbejde og

værktøjer til at fremme dialog og gensidig forståelse. Portalen er en central platform for at udbrede

viden og bevidsthed om voldsproblematikken. Derfor forventes det, at webportalen – i det omfang den

bliver brugt - kan bidrage til holdningsændringer og et kvalitetsløft i indsatsen mod vold.

8/20

Med håndbøgerne fulgte en forberedt mødepakke, flyers og følgebreve, hvori der blev

informeret om kampagnen og opfordret til at tage emnet om vold i nære relationer op på

lokale, faglige møder. Materialerne er desuden blevet brugt i undervisningen på Social-

pædagogisk Seminarium i Ilulissat og er velegnet til temadage, kurser mv.

Iht. tal fra Google Analytics har der fra den 5. maj - 17. februar 2015 været 982 brugere

på www.brydtavsheden.gl, der har haft mindst én session. Der har i samme periode væ-

ret 3666 sidevisninger. I forhold til dilemmaspillet for fagpersoner har der været 100

unikke sidevisninger i perioden – det skal bemærkes, at dilemmaspillet kan tilgås uden-

om www.brydtavsheden.gl. Området ’Værktøjer og tilbud’ er det mest besøgte på siden.

Budget:

Ca. 1.050.000 kr.

9/20

Ditforhold.gl: Undervisning og kampagne (kærestevold)

Strategisk indsatsområde: 1, 4

Aktivitet i handlingsplanen: 2, 5

Departementet har den 5. maj 2014 lanceret hjemmesiden www.ditforhold.gl rettet mod

unge, der søger viden og rådgivning om parforhold og problemer i parforhold, samt un-

dervisere på skoler og uddannelsesinstitutioner.

Siden omfatter udover viden og rådgivning om kærestevold bl.a. historier skrevet af to

unge, grønlandske forfattere, diverse tests og quizzer om parforhold samt en brevkasse,

som besvares af rådgivere i MIO.

I forbindelse med lanceringen blev der afholdt en Facebook-konkurrence, hvor unge fra

hele landet har kunnet teste sig selv for at se, om de er gode kærester. I alt 491 unge

deltog i konkurrencen om en iPhone. Siden blev desuden annonceret gennem plakater

om rettigheder i parforhold, som blev sendt ud til alle skoler og uddannelsesinstitutioner.

I alt har 3406 brugere besøgt ditforhold.gl siden lanceringen den 5. maj 2014 - 17. fe-

bruar 2015. I alt har der været 12.205 sidevisninger, hvilket indikerer, at ditforhold.gl

bliver brugt aktivt til undervisning og privat brug. Det er almindeligvis personer mellem

18-34 år, som er inde på siden for at læse om, hvordan man fx kan håndtere jalousi og

psykisk vold i et parforhold, inden det udvikler sig til fysisk vold.

Til at tage emner om parforhold og kærestevold op med elever på klasseniveau er ud-

arbejdet et undervisningshæfte, som kan hentes på www.brydtavsheden.gl/undervisning

eller i fysisk eksemplar ved henvendelse til departementet.

Formål

Det centrale mål med kampagnen har været at informere unge om faresignaler og forskellige former for

vold, dvs. at omsætte faglig viden om vold til strategisk kommunikation med målgruppen: De ca. 14-24

årige. Det har ligeledes været et mål at nedbryde tabuer, skabe holdningsændringer og fundere en

individuel og kollektiv bevidsthed om, at vold er forkert, ligesom det har været et mål at vise den enkel-

te voldramte unge, at han/hun ikke er alene, og at det er muligt at spørge om og at få hjælp.

Budget:

Ca. 700.000 kr.

10/20

Kampagne: Aappariippugut (edutainment-tv)

Strategisk indsatsområde: 1

Aktivitet i handlingsplanen: 2

Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender har i samarbejde med

bureauet DDB Copenhagen og lokale medieaktører gennemført kampagnen ”Aappariip-

pugut!?” i 2014.

Kampagnen blev primært afviklet på KNR og på Facebook. Den omfattede 3 reality-

inspirerede tv-programmer (edutainment-tv) 1, som blev sendt den 26. maj, 2. juni samt

9. juni 2014. Programmerne blev understøttet af en række aktiviteter på kampagnens

Facebook-side, herunder quizzer, konkurrencer mv. Kampagnens formål var at sætte

fokus på sunde relationer og inspirere unge til at styrke tillid, empati og respekt i deres

parforhold med henblik på at forebygge udbredelsen af kærestevold.

Forud for kampagnen blev sendt brev ud til alle skoler i landet, hvori lærere blev bedt

om at opfordre deres elever til at se programmerne mhp. at debattere indhold og hand-

ling den følgende dag. På den måde var det et mål at gøre programmerne til afsæt for

en samtale blandt unge om, hvordan man bør behandle sig selv og hinanden i et sundt

parforhold, ligesom det var et mål gøre parrene i programmerne til rollemodeller for,

hvordan man kan udvikle sit kæresteforhold i en positiv retning.

Efter kampagnen har konsulenthuset Inzights A/S forestået en evaluering i form af en

spørgeskemaundersøgelse. Der er gennemført i alt 386 interview. Respondenterne i

undersøgelsen er medlemmer af Aappariippugut-kampagnens Facebook-gruppe eller

andre målgruppespecifikke brugere på Facebook.

1 Edutainment er et begreb, som er sammensat af de engelske ord ”education” og ”entertainment". Betegnel-

sen bruges om undervisnings- og kampagnematerialer, der både underholder og lærer.

Formål - hvad kan reality-tv / edutainment-tv?

Reality-tv er følelses-tv, der appellerer til patos. Professor på Københavns Universitets Institut for

medier, erkendelse og formidling, Anne Jerslev, har udtalt: ”Noget af det interessante ved reality-tv

er, at de (unge) har diskussioner om moral, og om hvordan man får det sociale til at fungere.

Ifølge forskere på området ser unge reality-tv sammen, og det får dem til at diskutere indholdet.

”Mange følger reality-programmer for at lære, hvad de ikke skal gøre”, mener lektor Karen Klitgaard

Povlsen fra Institut for Informations- og medievidenskab på Aarhus Universitet. ”De ser det, fordi det

handler om ting, de selv er optaget af (…) de unge bruger det faktisk til at diskutere, hvorfor de ikke

selv gør sådan, og hvordan man skal opføre sig. De får forstørret nogle sociale mekanismer”.

En australsk undersøgelse viser, at 62 % af australske piger mener, at reality tv-programmer har

løftet deres kendskab til sociale problemer og deres årsager. (Laura Kiln, international anerkendt

forældreekspert). Seerne får altså mulighed for at spejle sig selv i deltagerne, og ved at skabe og

fremstille gode eksempler, kan man få dem til at reflektere over egne konfliktmønstre mv.

11/20

De overordnede resultater viser bl.a. følgende:

Eksponering/interesse

Så godt som alle har set minimum et af programmerne

Så godt som alle har benyttet nogle af kampagnens social-media-aktiviteter

Holdningspåvirkning

6 ud af 10 tænker i nogen (eller i højere) grad på en anden måde end før om det

at være en god kæreste

2 ud af 5 tænker i høj eller meget høj på en anden måde end før om det at være

en god kæreste

Adfærdspåvirkning

5 ud af 10 genkender sig selv i/er inspireret af nogle af kæresteparrene

6 ud af 10 har selv prøvet at lave nogle af øvelserne

2 ud af 10 oplever at der bliver talt mere om at være en god kæreste

8 ud af 10 har talt med andre om ”Aappariippugut!?”

Der er en klar tendens til, at kampagnen fungerer bedre blandt kvinder end mænd. På

så godt som alle niveauer opnår kampagnen bedre resultater blandt kvinder.

Det er konsulenthusets vurdering, at Aappariippugut-kampagnen har været vellykket. På

alle niveauer i kommunikationshierakiet opnår kampagnen høje scorer.

Pr. 14. januar 2015 har Aappariippugut 5023 følgere (likes) på Facebook, mens der har

været 4.588 afspilninger af videoer fra Aappariippugut på YouTube. Den samlede eva-

luering forefindes på sagsnummer 2012-074683 i departementet.

Budget:

Departementet for Familie mv.: 1.100.000 kr.

OAK Fonden: 1.000.000 kr.

NUNA Fonden: 250.000 kr.

Dansk Skuespillerforbund: 10.000 kr.

12/20

Samtale i stedet for husspektakler

Strategisk indsatsområde: 1, 2

Aktivitet i handlingsplanen: 4

Politiet i Grønland iværksatte i 2013 programmet ”Samtale i stedet for husspektakler”

med henblik på at implementere programmet i hele Grønland.

Principperne bag ’Samtale i stedet for husspektakler’ er, at Politiet:

Opfatter husspektakler, herunder vold i hjemmet, som et nødråb

Foretager besøg hos familier, hvor der har været husspektakler

Er opmærksomme på ikke at fremstå som formanende, men som medmennesker

Taler med familien om årsagerne og tilbyder hjælp og vejledning

Søger at skabe en tryg ramme om en dialog med familien om at komme videre

I henhold til Politiets oplysninger har ”Samtale i stedet for husspektakler” vist lovende

resultater. I de fleste tilfælde er familierne imødekommende og giver udtryk for, at de

ønsker råd og vejledning til at håndtere konflikter bedre.

I socialforvaltningerne er programmet en mulighed for at komme i kontakt med problem-

ramte familier og handle tidligt på sager om vold i hjemmet samt styrke organiseringen

af det tværfaglige samarbejde og dermed udnytte faglige ressourcer mere effektivt

Kommunerne har udtrykt velvilje i forhold til at indgå i samarbejde med Politiet om at

forebyggelse husspektakler og deraf følgende vold i nære relationer.

Status pr. 25. august 2014

Iværksat Ikke iværksat

Nuuk Nanortalik

Sisimiut Qaqortoq

Aasiaat Narsaq

Maniitsoq Paamiut

Kangerlussuaq Qasigiannguit

Qeqertarsuaq Upernavik

Ilulissat Qaanaaq

Uummannaq Tasiilaq

Ittoqqortoormiit

Formål

'Samtale i stedet for husspektakler' tager fat om de underliggende problemer, der ligger bag mange af

de konflikter, som politiet bliver kaldt ud til, og som fører til husspektakler, herunder vold i hjemmet. Det

grundlæggende i metoden er i følge Politiet at tage en god dialog med de implicerede parter, mens de

"moralske tømmermænd" er i frisk erindring en dag eller to efter. Politiet har sat som mål at begrænse

antallet af husspektakler med 20 pct. i 2014 på basis af erfaringer fra Sisimiut.

13/20

Pr. 25. august 2014 var ”Samtale i stedet for husspektakler” iværksat i 9 byer/bygder.

Flere steder har opfølgningsbesøgene dog været begrænsede, ligesom der har været

udfordringer i Politiets samarbejde med de lokale socialforvaltninger.

Projektet var desuden planlagt iværksat i 8 byer/bygder. Det var dog ikke gennemført.

Gennemgående pga. manglende samarbejdsaftaler med socialforvaltninger-

ne/socialkontorerne i byerne/bygderne.

Evaluering af pilotprojekt

”Samtale i stedet for husspektakler” har kørt som pilotprojekt i Sisimiut forud for den

igangsatte implementering på landsplan. Evalueringen af pilotprojektet har i henhold til

Politiet vist følgende resultater:

Der har i perioden været registreret 42 husspektakler med børn involveret

Politiet har ikke oplevet modstand i familierne under deres opfølgningsbesøg

Antallet af husspektakler faldt med 20 pct. i forlængelse af pilotprojektet

De involverede familier har rapporteret, at de har fået det bedre

Politiet vurderer, at indsatsen har bedst effekt i umiddelbar forlængelse af et husspekta-

kel, hvor parterne har ”moralske tømmermænd”. I de fleste tilfælde erkender familierne

selv, at de har behov for støtte og vejledning.

Politiet har ikke de fornødne ressourcer og de faglige værktøjer til at afhjælpe familier-

nes mere grundlæggende problematikker. Derfor er et formaliseret samarbejde med

bl.a. socialforvaltningerne en central forudsætning for at optimere effekten af indsatsen.

14/20

Afskaffelse af revselsesretten

Strategisk indsatsområde: 1, 3

Aktivitet i handlingsplanen: 3

Afskaffelse af revselsesretten kan blandt andet ske ved, at den danske Forældrean-

svarslov sættes i kraft i Grønland. Her fremgår det af § 2 stk. 2, at:

Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og

må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling.

På Inatsisartut’s forårssamling 2015 fremlægger Naalakkersuisut forslag om ved konge-

lig anordning at sætte Forældreansvarsloven i kraft i Grønland. Ved at afskaffe revsel-

sesretten kan Inatsisartut sende et klart politisk signal om, at man ikke accepterer vold

mod børn og unge.

Grønlands Råd for Menneskerettigheder, Børnetalsmanden og Børnerådet (MIO) samt

ICC har nationalt været fremme med anbefalinger om endegyldigt at afskaffe revselses-

retten. Internationalt har Global Initiative to End All Corporal Punishment of Children

fremhævet Grønland som et land, der ikke har taget et opgør med revselsesretten, lige-

som FN's komité for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (CESCR) skriver føl-

gende i sine observerende konklusioner vedrørende Grønland d. 6. juni 2013:

“The Committee is concerned that corporal punishment of children is not explic-

itly prohibited in Greenland regarding the home and other care settings (art. 10).

The Committee recommends that the State party take steps to ensure that cor-

poral punishment is prohibited in all settings in Greenland.”

Via artikel 19 i FN’s Børnekonvention har Grønland forpligtet sig til at træffe alle pas-

sende forholdsregler for at beskytte børn mod psykisk og fysisk vold.

Nærværende rapport har ikke som formål at belyse øvrige lovændringer i forbindelse

med en eventuel ikrafttræden af Forældreansvarsloven.

Formål

Formålet er at sende et klart politisk sig nal og beskytte børn og unge mod vold i hjemmet samt sikre, at

Grønland efterlever artikel 19 i FN’s Børnekonvention, hvorigennem Grønland har forpligtet sig til at

træffe alle passende forholdsregler for at beskytte børn mod psykisk og fysisk vold.

15/20

Inatsisartutlov om ligestilling mellem kvinder og mænd

Strategisk indsatsområde: 3

Aktivitet i handlingsplanen: 14

Vold i nære relationer er i vidt omfang kønsrelateret. Erfaringer viser, at mere ligestilling

mellem kønnene kan bidrage væsentligt til at forebygge vold. Voldramte kvinder bliver

ofte i voldelige parforhold, når de ikke modtager kvalificeret psykosocial støtte. Det

rammer deres børn, der fra starten af livet får et usundt syn på kønsroller. Børn i vold-

ramte familier viderefører ofte voldsspiralen i deres voksne parforhold. Drenge er almin-

deligvis i højere risiko for at blive voldsudøvere, mens piger almindeligvis er i højere risi-

ko for at blive voldsofre. Dermed overføres mønstret til næste generation.

Under punkt 14 i handlingsplanen mod vold fremgår det, at en ny samlet ligestillingslov

skal betone kønsrelateret vold som et indsatsområde for Grønlands Ligestillingsråd, li-

gesom loven skal omfatte et eksplicit forbud mod chikane og sexchikane. Den 6. no-

vember 2013 vedtog Inatsisartut ’Inatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om ligestil-

ling af mænd og kvinder’, hvor flg. bestemmelser indgår:

Forbud mod forskelsbehandling på grund af køn

§ 2. Det er forbudt at udsætte en kvinde eller en mand for direkte eller indirekte for-

skelsbehandling på grund af køn.

Stk. 2. Det er ligeledes forbudt at udsætte en kvinde eller en mand for chikane eller

sexchikane. Ligestillingsrådets opgave

§ 27. Ligestillingsrådet har til opgave at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder i

det grønlandske samfund. Ligestillingsrådet kan undersøge forhold, der vedrører ligestil-

ling, enten efter anmodning eller på eget initiativ.

Stk. 2. Ligestillingsrådet skal:

(…)

4) Samarbejde med øvrige offentlige institutioner og organisationer, der har til formål at

modarbejde kønsrelateret vold.

Grønlands Ligestillingsråd har herefter til opgave kontinuerligt at medvirke i indsatsen

for at forebygge vold i nære relationer. Således bør relevante samarbejdsrelationer

og/eller indsatser fremadrettet indgå i rådets årsberetninger til Inatsisartut.

Formål

Europæisk forskning har vist, at ligestilling i familien reducerer risikoen for vold med to tredjedele. I

store træk fungerer det sådan, at volden følger magten. Dvs. at den, som bestemmer i familien, også

er den, der udøver vold. At være vidne til vold i barndomshjemmet giver langvarige negative effekter -

både når det gælder helbred og vold i voksne parforhold. Derfor er det i forbindelse med forebyggelse

af vold vigtigt med indsatser, der kan bidrage til at begrænse enhver krænkeradfærd og at fremme

ligestilling i hjemmene (Kilde: Informationscenter for kjönsforskning (Norge))

16/20

Justitsområdet

Strategisk indsatsområde:

Aktivitet i handlingsplanen: 9, 17, 18

Konfliktråd

Konfliktmægling handler om at løse en konflikt, ved at de involverede parter får hjælp til

at tale om hændelsen og nå frem til en løsning – en aftale eller en forsoning. Hjælpen

får parterne gennem et møde med en konfliktmægler, som er en neutral person.

I henhold til § 319 i den grønlandske retsplejelov kan justitsministeren efter drøftelse

med Grønlands Selvstyre iværksætte en forsøgsordning med konfliktmægling. Forsøgs-

ordningen kan iværksættes som konfliktmægling som alternativ til straf – dog ikke gro-

vere, personfarlig kriminalitet – eller som supplement til straf.

På møde i Rådet for Grønlands Retsvæsen i 2012 blev der nedsat en arbejdsgruppe,

der fik til formål at udarbejde en konfliktrådsmodel. På efterfølgende møde i 2013 blev

en model præsenteret, hvori det fremgik, at konfliktråd skulle tilbydes som et supple-

ment til straf for voksne og som et alternativ til straf for de 15-17 årige. Endvidere blev

det foreslået, at forsøgsordningen skulle indføres i Qaqortoq, Nuuk, Tasiilaq, Kangaatsi-

aq og Alluitsup-Paa. Konfliktrådsmodellen fik stor opbakning af rådets medlemmer.

Spørgsmålet om finansiering stod stadig uklart på mødet i 2013. Sidenhen har Justits-

ministeriet orienteret tidligere Naalakkersuisoq på justitsområdet, Martha Lund Olsen,

om, at der er afsat 2,6 mio. kr. over tre år til konfliktråd på basis af Rådet for Grønlands

Retsvæsens budgetanbefaling.

Justitsministeriet har efterfølgende meddelt, at de forventer at udstede en bekendtgørel-

se i efteråret 2014. Bekendtgørelsen er endnu ikke modtaget af Grønlands Selvstyre.

Naalakkersuisoq for Justitsområdet, Mala Høi Kúko, forventer snarest muligt at tage

kontakt til Justitsministeriet med henblik på at få en status i sagen.

Jf. ovenstående er der taget væsentlige skridt til, at der kan etableres et konfliktråd i

Grønland. I forbindelse med implementeringsprocessen vil det være hensigtsmæssigt at

involvere grønlandske aktører i den konkrete etablering og udvikling af tilbuddet.

Budget: 2,6 mio. kr. (over 3 år)

Behandling under afsoning (MUMIK)

Retsplejeloven og Kriminalloven fra 2010 åbner mulighed for at skabe nye forebyggen-

de tiltag og behandlingstilbud under Kriminalforsorgen. Indsatserne kan omfatte be-

handlingsprogrammer til håndtering af vrede til indsatte med aggressiv adfærd. Det er

centralt for en helhedsorienteret indsats mod vold, at forebyggende behandling bliver

prioriteret.

Kriminalforsorgen har i 2013 implementeret gruppebehandlingsprogrammet MUMIK i

anstalterne i Nuuk og Sisimiut, som bl.a. har som delmål at forebygge voldsudøvelse.

Indsatte i anstalter i andre byer kan overflyttes og deltage i programmet, hvis Kriminal-

forsorgen vurderer, at de er motiverede til at gennemføre behandlingsforløbet.

17/20

MUMIK blev evalueret i januar 2014. Ved evalueringstidspunktet i januar 2014 var 12

ansatte under Kriminalforsorgen aktive som uddannede instruktører. Af evalueringen

fremgår det, at deltagerne har været positive og taknemmelige for MUMIK og bruger

udtryk som ”forløsning” og ”vendepunkt” om deres deltagelse i MUMIK.

I forhold til instruktørerne fremgår det af evalueringsrapporten, at det er yderst væsent-

ligt, at instruktørerne fortsat styrkes teoretisk og metodisk med henblik på at sikre det

faglige niveau, så indsatsen sker i overensstemmelse med hensigten og den metodiske

tilgang. Instruktørerne skal føle sig klædt på til opgaven, så de kan fastholdes som in-

struktører og undgå udbrændthed og stress.

Kriminalforsorgen indgår hvert år en resultatkontrakt med Justitsministeriet om centrale

udviklingsmål. Med henblik på at nedbringe recidivprocenten (tilbagefald), gælder blandt

andet følgende resultatkrav for Kriminalforsorgen i Grønland i 2014:

Kriminalforsorgen i Grønland skal senest d. 1. august 2014 fremsende en plan

for opfølgning på anbefalingerne i den eksterne evaluering af MUMIK.

Med henblik på afdækning af behov og indsatsområder udarbejdes handlepla-

ner for alle dømte.

Det fremgår af resultatkontrakten, at evalueringen af MUMIK er foretaget med henblik

på at gøre forløbet til et fast tilbud til indsatte i anstalterne i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat

samt eventuelt videreudvikle konceptet til Kriminalforsorgen i Frihed.

Lov om bortvisning og tilhold

Folketinget har i 2012 vedtaget en lov om tilhold og bortvisning, der sender et klart sig-

nal til voldsudøvere om, at partnervold ikke er acceptabel. Loven gør det muligt at gribe

ind overfor vold i hjemmet, uden den voldsramte og eventuelle børn bliver nødt til at fra-

flytte et fælles hjem. Desuden kan loven styrke de sociale myndigheders muligheder for

at løse sociale problemer i hjemmet.

I forbindelse med betænkning vedr. punkt 57 på Inatsisartut’s forårssamling 2014 har

Familie- og Sundhedsudvalg anmodet tidligere Naalakkersuisut om at redegøre om mu-

lighederne for, at voldsudøvere hurtigt og effektivt kan tvinges bort fra hjemmet og den

familie, som voldsudøveren har krænket som alternativ til, at voldsofferet og eventuelle

børn må forlade hjemmet og (om muligt) søge på krisecenter eller lignende.

Lov om bortvisning og tilhold er ikke gældende i Grønland, men kan ved beslutning i

Inatsisartut sættes i kraft for Grønland. Justitsministeriet har tidligere behandlet anmod-

ning fra Grønlands Selvstyre om at forberede en anordning.

18/20

NGO’er og civilsamfundet

En række NGO’er og civilsamfundet generelt har taget Naalakkersuisut’s fokus på vold

til sig og iværksat egne indsatser mod volden. Dette er ikke en udtømmende liste.

Grønlands Ligestillingsråd og Grønlands Kriminalpræventive Råd (PiSiu)

Grønlands Ligestillingsråd har sammen med Grønlands Kriminalpræventive Råd lance-

ret kampagnen ”Aappaalluarit - nakuusernak - BEAT It”, der sætter fokus på kæreste-

vold. Kampagnen foregår primært på Facebook og forløber over ét år i 2014 og 2015. At

ligestillingsrådet sætter fokus på vold i nære relationer ligger i tråd med den nye ligestil-

lingslov, som i § 27 stk. 2 fastsætter, at ligestillingsrådet skal samarbejde med offentlige

institutioner og organisationer, der har til formål at modarbejde kønsrelateret vold.

MIO og Institut for Menneskerettigheder

Børnerettighedsinstitutionen MIO og Institut for Menneskerettigheder har udarbejdet

undervisningshæftet Sæt børns rettigheder på skoleskemaet, der rummer viden, opga-

ver og aktiviteter, som lærere kan gøre brug af. Undervisningshæftet indeholder blandt

andet gode råd til, hvordan man kan sætte emnet vold i familien på skoleskemaet. Mate-

rialet er rettet mod Folkeskolens yngste- og mellemtrin.

Projekt ’Stop volden i Grønland’

Pilutaq Lennert har oprettet siden ’Stop volden i Grønland’ på Facebook og bl.a. lavet

dokumentarfilmen Kisimiinngilatit (Du er ikke alene), der handler om en opvækst hos en

voldelig far. Filmen har bl.a. været vist på KNR. Pilutaq Lennert er pt. i gang med at

producere en dokumentarfilm om seksuel vold mod børn.

Nanu Børn

Nanu Børn har indsamlet midler til at gennemføre anti-voldsprojekt ’Nilliasa’, der skal

undersøge børns oplevelser med vold og tage fat i tabuet omkring vold mod børn. Ban-

det Nanook har skrevet sangen 'Nilliasa' til støtte til projektet. Det er departementet ube-

kendt, hvorvidt projektet er blevet gennemført.

Medier

Der har været bred omtale af indsatserne mod vold i diverse medier. Bl.a. kan nævnes,

at KNR har afsat sendetid til Aappariippugut-kampagnen, ligesom kampagnen er blevet

omtalt i en længere række artikler i bl.a. kvindemagasinet Arnanut (i et temanummer om

kærestevold) og ad flere omgang i Sermitsiaq.AG. KNR har desuden vist dokumentar-

filmen ”Bryd den onde cirkel”, som departementet har bestilt hos Nanoq Film. Det er

centralt for indsatserne mod vold, at medierne medvirker til at sætte emnet på dagsor-

denen og bidrager til at udbrede viden om volden og dens konsekvenser.

Formål

Det fremgår af Naalakkersuisut’s Strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017, at NGO’er og frivillige

er vigtige aktører i forhold til at involvere og formidle viden om rettigheder o.l. Det kan være i form af

information, debat eller deltagelse i kampagner og projekter. Medierne kan understøtte indsatsen mod

vold ved at sætte fokus på problemet og fortælle om vold fra forskellige vinkler.

19/20

Økonomisk oversigt

Post Budget i cirka-

tal (D.kr.)

Heraf ekstern

støtte

2014 B.O. 2015 B.O. 2016 B.O. 2017

Illernit 2.000.000 - 2.000.000 1.897.021 1.897.021 1.897.021

Krisecentre - udvikling 6.600.000 6.000.000 2.200.000 2.200.000 2.200.000 -

Evaluering af krisecentre 500.000 - 500.000 - - -

Bryd tavsheden 700.000 - 700.000 12.000 12.000 12.000

Ditforhold.gl 700.000 - 700.000 12.000 12.000 12.000

Aappariippugut 2.300.000 1.200.000 2.300.000 - - -

Elektronisk dilemmaspil 170.000 - 170.000 15.000 15.000 15.000

Dokumentar om vold 180.000 - 180.000 - - -

Samtale i stedet for… Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst

MUMIK Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst

Anti-mobning Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst

Konfliktråd 0 2.600.000 0 860.000 860.000 860.000.

I alt 13.150.000 9.800.000 8.750.000 4.996.021 4.996.021 1.936.021

Økonomiske og administrative konsekvenser i forbindelse lovgivningstiltag behandles

efter almindelig procedure og fremlægges for Naalakkersuisut og Inatsisartut.

Økonomi 2015

Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender (ININ) har ansøgt om 2 mio. kr. på FFL

2015 med henblik på at videreføre implementeringen af handlingsplanen.