Forskningen i Statens Arkiver

Forskningen i Statens Arkiver

Årsberetning for 2013

Statens Arkiver

København

2014

Indhold

Årsberetning for 2013 ............................................................................... 3

Forskningen i 2013 – en præsentation ...................................................... 7

Byhistorie – et mangesidigt forskningsfelt ............................................. 17

Forskningsmiljø ....................................................................................... 20

Andre forskningsaktiviteter ..................................................................... 23

Forskere i Statens Arkiver 2013 .............................................................. 26

Løbende forskningsprojekter i 2014 ....................................................... 32

Forskning i Statens Arkiver – bibliografi 2013 ....................................... 37

Redaktion af tidsskrifter m.v. i 2013 ....................................................... 49

Deltagelse i kongresser og seminarer 2013 ............................................. 50

Statens Arkivers forskningsorganisation ................................................. 54

Statens Arkivers enheder – forkortelser og adresser ............................... 55

Statens Arkivers forskningsårsberetning for 2013

Redaktion: Hans Schultz Hansen

Design af omslag: e-types

Tryk: Mohrdieck Tryk

ISSN: 1399-1647

ISBN:

3

Årsberetning for 2013

Statens Arkiver har udvalgt kriminalitetshistorie som sit særlige stra-

tegiske satsningsområde. I 2013 blev der taget vigtige skridt til at rea-

lisere dette. Det tidligere nedsatte forskerteam tog kontakt til kolleger

på universiteter og kulturinstitutioner. Den 11. oktober holdtes et se-

minar med 35-40 deltagere, hvor der blev gjort status over kriminali-

tetsforskningen. Der blev derefter indsendt en ansøgning til FKK om

netværksbevilling. Der blev tillige ansat en ph.d.-stipendiat, arkivar

Kristian Bruhn, med tilskud fra Kulturministeriets Forskningspulje og

i samfinansiering med Det Juridiske Fakultet ved Københavns Univer-

sitet. Emnet for hans projekt er: ”Statsforbrydelser og efterretningstje-

nester. Overvågning af spioner, kommunister og fascister 1900-1930”.

Inden for satsningsområdet udgav Peter Fransen bogen Borgen med de

mange ansigter: Statsfængslet i Nyborg 1913-2013, og Karl Peder

Pedersen fik antaget sin disputats Kontrol over København. Studier i

den sene enevældes sikkerhedspoliti 1800-48 til forsvar for den filoso-

fiske doktorgrad ved Syddansk Universitet. Forsvaret finder sted den

23. maj 2014.

I anledning af det forestående 150-årsjubilæum for krigen i 1864

blev der i 2013 forberedt et seminar om civilbefolkningen under kri-

gen til afholdelse ved landsarkiverne i Slesvig og Aabenraa. Semina-

ret, der blev afholdt 21.-22. marts 2014, skal munde ud i en publikati-

on. Udgivelsen af en særlig digital kildepakke med centrale arkivalier

fra 1864 blev præsenteret den 6. februar 2014.

Blandt udgivelserne fra 2013 er der grund til at hæfte sig ved

Christian Larsens og Leon Jespersens kildepublikation Aktstykker og

Oplysninger til Rigsrådets og Stændermødernes Historie i Frederik

III’s tid: 1654-1660. Dermed afsluttes et mangeårigt udgivelsespro-

jekt, som allerede i 1883 blev påbegyndt af Kristian Erslev med de

tilsvarende kilder fra Christian IV’s tid.

Bemærkelsesværdig er endvidere Christian Larsens, Erik Nørrs

og Pernille Sonnes bidrag om perioden 1780-1850, der tilsammen

udgør bind II af det nye standardværk Dansk skolehistorie. Hverdag,

vilkår og visioner gennem 500 år. Leif Hansen Nielsens bog Tyske

4

flygtninge i Nordslesvig 1945-1948 kastede nye perspektiver over et

emne, som har været omstridt i forskningen. Tre forskere fra Statens

Arkiver skrev bidrag til Hans Schultz Hansen, Elisabeth Vestergaard

og Torben A. Vestergaard (red.): Sønderjysk erhvervshistorie 1800-

2000, mens andre leverede afsnit til Michael Dupont og Adam Kro-

negh (red.): Visdom og gamle arkivalier. Festskrift til Svend Ahrens-

bach. Anne Sofie Fink Kjeldgaard og Mads Thilsing-Engholm udgav

jubilæumsbogen Tal i tiden: Dansk Data Arkiv - 40 år med genbrug af

forskningsdata. Erhvervshistorisk Årbog udgives nu udelukkende di-

gitalt. Generelt er dette blevet godt modtaget, idet der har været 3-400

klik på en del af artiklerne og op imod 700 på andre, mens årbogen

kun havde ca. 150 abonnenter de sidste år, den udkom på papir.

Ud over fornævnte ph.d.-stipendium om statsforbrydelser og ef-

terretningstjenester fik Statens Arkiver i 2013 tildelt to ph.d.-

stipendiater fra den nye pulje til stipendier uden for universiteterne.

Stipendierne tilfaldt to arkivarer ved Rigsarkivet, Anders Dalsager

(Da ungdommen blev udenrigspolitisk: Danske ungdomsorganisatio-

ner under kold krig og afspænding 1946-79) og Jacob Halvas Bjerre

(Udstødt: Arisering og erstatning i dansk-jødisk erhvervsliv 1938-

1960). Studierne begynder for begges vedkommende i 2014. Med tre

stipendiater på én gang har Statens Arkiver for første gang et egentligt

stipendiatmiljø.

I 2013 har der endvidere været en betydelig udskiftning i for-

skerstaben. Erik Nørr og Jørgen Fink, som i årtier har været ansat

henholdsvis på Landsarkivet for Sjælland/Rigsarkivet og på Erhvervs-

arkivet, fratrådte i årets løb. Med Jørgen Finks afgang lukkedes Center

for Erhvervshistorie, der var et samarbejde bl.a. mellem Erhvervsarki-

vet og Aarhus Universitet. På Erhvervsarkivet ansattes som nye for-

skere Henrik Mølgaard Frandsen og Henrik Knudsen, mens en ledig

forskerstilling i Rigsarkivets Formidlingsafdeling tilfaldt Peter Fran-

sen, hidtil Landsarkivet for Fyn. Den stilling, som derved blev ledig i

Odense, besættes i sommeren 2014, mens den stilling i Rigsarkivets

Formidlingsafdeling, der blev ledig ved Nils Bartholdys afgang, i for-

året 2014 er besat med ph.d. Lif Lund Jacobsen. For at fremme inte-

grationen af de nye forskerkolleger har der ud over det årlige fælles

5

forskermøde i Odense været afholdt ekstra forskermøder vest og øst

for Storebælt.

Kulturministeriets Forskningspulje bevilgede i 2014 tilskud til

frikøb af Asbjørn R. Thomsen (Sociale netværk på landet 1750-1830;

6 måneder) og Birgitte Possing (Kunsten at skrive historisk biografi; 3

måneder).

Seniorforsker Erik Gøbel fra Rigsarkivet fik tildelt Kaptajn H.

C. Lundgreens Legat for sit søfartshistoriske forfatterskab.

Ved Landsarkivet for Sønderjylland blev et Studiecentrum for

Sønderjyllands Historie oprettet pr. 1. juli. Det huser forskere, der

arbejder med sønderjysk historie med grundlag i Landsarkivets sam-

linger. Foreløbig er fire frie forskere og en gæsteforsker knyttet til

centret, alle ulønnede, hvortil kommer to forskere fra Landsarkivet og

tre fra Museum Sønderjylland. Der er opnået tilskud fra Aabenraa

Kommune til dækning af huslejeudgifter for to tomandskontorer og

diverse driftsudgifter. Ud over kontorplads tilbyder Studiecentret gen-

sidig inspiration og kritik på månedlige netværksmøder, adgang til

Landsarkivets bibliotek og mulighed for at bidrage til arkivets formid-

lingsvirksomhed gennem foredrag o.l. Studiecentrums videnskabelige

anliggender, herunder optagelse af nye medlemmer, styres af de til-

knyttede forskere i fællesskab, mens daglig ledelse og administration

varetages af Landsarkivets leder, Hans Schultz Hansen.

Fra forskningsadministrationen skal nævnes, at Statens Arkiver

fra 2013 sammen med de andre forskningsinstitutioner på Kulturmini-

steriets område indgår i et konsortium med henblik på at registrere

forskningsresultater i PURE. Konsortiet har sit centrum på Det Kon-

gelige Bibliotek. Forskningsresultaterne for 2013 blev inddateret af

forskerne selv i systemet, der kunne igangsættes uden større proble-

mer. Arkivar Christian Larsen, Rigsarkivets Bevarings- og Kassati-

onsafdeling, blev udnævnt til superbruger.

I 2013 var forskningen for første gang omfattet af kvantitative

produktmål. Det skete i henhold til Statens Arkivers rammeaftale med

Kulturministeriet for årene 2013-16. De kvantitative mål for forsknin-

gen blev indfriet med 24 peer reviewede publikationer (mål: 20), 25

artikler i populære historiemagasiner m.m. (mål: 15), 39 forelæsninger

6

på universiteter og konferencer, 73 foredrag i Folkeuniversitetet o.l.

fora samt medvirken i 22 radio/TV-indslag (samlet mål: 80).

For at sikre den løbende afholdelse af forskningstiden blev det i

2013 indført, at afvigelser fra lagte planer herom kun kan ske ved

skriftlig aftale mellem den pågældende forsker og den lokale leder.

Aftalen skal indeholde et tidspunkt for, hvornår den udskudte forsk-

ningstid i stedet afholdes. Den nye procedure bevirkede en mærkbar

reduktion af puklen af ikke-afholdte forskningstimer.

Aabenraa april 2014 Hans Schultz Hansen

Arkiv- og forskningsleder, dr.phil.

7

Forskningen 2013 – en præsentation

Her gives en præsentation af de bøger og andre større afhandlinger,

som udkom i 2013. De enkelte omtaler er udarbejdet af forfatterne. En

fuldstændig fortegnelse over produktionen findes på s. 37ff. Endvidere

henvises til forskernes sider på Statens Arkivers hjemmeside: http://www.sa.dk/content/dk/forskning_og_udvikling/forskning/forskere.

Ny kildeudgave om enevældens indførelse

Frederik III’s første 12 år som konge (1648-60) er traditionelt et

brændpunkt i dansk historieforskning. Mens Frederik 3. i 1648 måtte

underskrive Danmarkshistoriens hårdeste håndfæstning, fremstod han

i 1660 som enevældig monark. 1650’erne var præget af politiske

spændinger, voldsomme personkonflikter og mange forsøg på at løse

de problemer, som landets forældede politiske struktur og den spændte

sikkerhedspolitiske situation i forhold til Sverige stillede landet over-

for. I slutningen af årtiet kom krisens kulmination og løsning i form af

Karl Gustav-krigene 1657-60 og enevældens indførelse 1660.

Mange af disse konflikter udspillede sig på rigsrådsmøder mel-

lem kongen og hans adelige råd samt på stændermøderne, hvor kon-

gen og rådet mødte repræsentanter for adlen, gejstligheden og borgers-

tanden. Materialet fra disse møder består af kongens forslag, stænder-

nes erklæringer og betænkninger samt rigsrådets svar, der findes i

Rigsarkivet. Men også dagbogsoptegnelser fra de centrale aktører (i

Det Kgl. Bibliotek) og materiale fra regeringsorganernes arkiver i

Rigsarkivet rummer væsentligt materiale.

I årene 1883-90 udkom Kr. Erslevs kildeudgave Aktstykker og

Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian

IV’s Tid I-III, som siden da har været en af grundpillerne i udforsk-

ningen af Christian IV’s tid. Et halvt århundrede senere – i 1943 –

blev der fra professor C.O. Bøggild-Andersens side taget initiativ til

en fortsættelse af udgiverarbejdet, så det også kom til at omfatte

adelsvældens sidste år 1648-60. Grundet Bøggild-Andersens andre

arbejdsforpligtelser blev senere overarkivar C. Rise Hansen antaget

8

som udgiver, og i 1959 kunne han udsende det første bind af Aktstyk-

ker og Oplysninger til Rigsrådets og Stændermødernes Historie i Fre-

derik III’s Tid, der omhandlede årene 1648-50. På grund af udgiverens

andre arbejdsbyrder skred udgivelsen kun langsomt frem, og først i

1974-75 kunne han udsende andet bind med årene 1651-53. Derefter

gik udgivelsesarbejdet i stå, og kildepublikationen har indtil nu frem-

stået som en torso.

Udgivelsesarbejdet blev genoptaget i 1994 med seniorforsker

Leon Jespersen fra Rigsarkivet som udgiver og fra 2003 med senior-

forsker Christian Larsen, ligeledes Rigsarkivet, som medudgiver. Bå-

de af økonomiske og arbejdsmæssige grunde var det nødvendigt at

vende tilbage til de principper, som Erslev benyttede. Rise Hansen

fulgte ikke slavisk Kr. Erslevs udgivelsesprincipper, der var stramt

disponeret om selve møderne, men medtog også meget andet materia-

le. Hvis man havde fortsat i C. Rise Hansens spor, ville udgaven om

Frederik III’s tid blive på over 3.400 sider. Dette ville have forlænget

udgivelsesarbejdet betydeligt, ligesom det kunne blive svært at opnå

fondsstøtte til arbejdet.

Udgivelsesprojektet blev afsluttet ved årsskiftet 2013 med udgi-

velsen af Aktstykker og Oplysninger til Rigsrådets og Stændermøder-

nes Historie i Frederik III’s Tid 1654-1660, der er på 630 sider og

med mere end 200 af de mest centrale kilder til 1650’ernes politiske

historie.

Dansk skolehistorie 1780-1850

Dansk skolehistorie. Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år er et

kulturhistorisk værk under redaktion af lektor, dr.phil. Charlotte Ap-

pel, Roskilde Universitet, og professor mso., dr.phil. Ning de

Coninck-Smith. Dansk skolehistorie er blevet til takket være en bevil-

ling fra Carlsbergfondet og med støtte fra Aarhus Universitet, hvor

projektet har haft til huse.

Bind 2 dækker perioden fra landboreformerne i 1780’erne til

demokratiets indførelse i 1849/1850 og er skrevet af arkivarerne Chri-

stian Larsen, Erik Nørr og Pernille Sonne fra Rigsarkivet. Den rigt

illustrerede bog på 428 sider udkom på bogmessen i november 2013.

9

I 1780 var skoler et forholdsvist velkendt fænomen i den danske

konges riger og lande, og skolegang var en del af de fleste børns liv i

et eller andet omfang, enten det var i en omgangsskole, en landsby-

skole eller en skole i en by. I 1850 havde skolen antaget en fastere

form og var blevet en væsentligere del af de fleste børns liv. De

grundlæggende fag var kristendom og læsning, skrivning, regning og

sang, som børnene modtog uden betaling. Ville forældrene have mere,

skulle de betale for det. Skolen var oftere end før blevet bofast, og

bygningerne var som helhed betragtet større og bedre end i 1780.

Undervisningspligten blev lagt i fastere rammer, og den blev for

det store flertal, almuen, generelt forstået og forvaltet som en skole-

pligt. Antallet af undervisningstimer var for de fleste steget kraftigt,

selvom mange stadig havde arbejde at gøre andre steder og derfor ikke

nødvendigvis kom så meget i skolen, som læreren, præsten og skole-

kommissionen ønskede det. Omkring 1780 var det formentlig fortsat

et flertal, i hvert fald blandt piger og drenge fra mere beskedne kår,

som ikke lærte at skrive og regne. I slutningen af perioden fik det store

flertal lært begge dele.

Forandringerne fra 1780 til 1850 gav større ensartethed blandt

skolerne. Men selvom skolerne kom til at ligne hinanden mere og me-

re, var der stadig store variationer, og hverken omgangsskoler eller

huslærere forsvandt. Der var stadigvæk store forskelle på skoler for

velhavende børn i København og skoler for forarmede børn som fat-

tigvæsenets skoler, ligesom undervisningstilbuddene for henholdsvis

drenge og piger i købstæderne ofte varierede betydeligt.

Når skolerne både blev mere ens og alligevel bevarede store

indbyrdes forskelle, hænger det bl.a. sammen med det danske riges

komplekse karakter. Der skulle hele fem skolelove til i 1814 for at

dække hele Kongeriget og Hertugdømmerne og deres sammensatte

befolkning ind. Skolerne fik sine rammer defineret centralt, men ind-

holdet måtte fyldes ud lokalt. Og det var ikke mindst her, at mange

forskellige aktører gjorde sig gældende, lige fra provster og præster til

sogneforstandere, lærere og forældre ved de enkelte skoler. På den

måde blev det samlede billede af skoler i riget som en farverig mosa-

10

ik. Reelt var der næsten lige så mange skoleordninger, som der var

skoler.

Borgen med de mange ansigter – Statsfængslet i Nyborg 1913-

2013

Den 12. juli 2013 kunne Statsfængslet i Nyborg fejre 100 års dagen

for fængslets officielle ibrugtagning. I den anledning blev der afholdt

reception i fængslets nye personalehus fra 2011. På den varme som-

merdag var godt 200 mennesker mødt frem for at fejre dagen – dog

ingen indsatte. Der blev holdt taler, givet musikalske indslag og præ-

senteret jubilæumsbog. Jubilæumsbogen er skrevet af arkivar og seni-

orforsker Peter Fransen, Landsarkivet for Fyn. Hermed fulgte fængslet

i Nyborg den tradition, som har kendetegnet både store og mindre

statsinstitutioner. Naturligvis sker det også, at der udgives skrifter i

forbindelse med 25, 50 og 75 års jubilæer, men i forbindelse med et

100 års jubilæum sker det, at alle sejl bliver rigget.

I Borgen med de mange ansigter - Statsfængslet i Nyborg 1913-

2013 sættes der fokus på et af landets store gamle fængsler. Livet in-

den for ringmuren står i centrum, og bogen er rig på dramatiske histo-

rier. Det politiske spil i forbindelse med opførelsen beskrives indgå-

ende, og der gives en systematisk skildring af både bygningerne, le-

delsen, personalet og fangerne. Ved at følge udviklingen gennem 100

år bliver det tydeligt, at fængselshistorie også er kulturhistorie. Fængs-

let placeres inden for den lovgivningsmæssige ramme, der er selve

grundlaget for at drive fængslet, men fængslets liv ses også i samspil

med væsentlige historiske begivenheder. Politiske kampe, arbejds-

pladsintriger, besættelsestiden, ungdomsoprør, bandekrig m.m. sætter

præg på livet i fængslet og får deres helt egen vinkel, når det er Stats-

fængslet i Nyborg, der bliver omdrejningspunktet. Det særegne miljø,

som kendetegner et lukket fængsel, gør, at mange forhold bliver mere

ekstreme end i det omgivende samfund. Det bliver historien ikke min-

dre spændende af.

Af særlige dramatiske episoder kan nævnes de interne persona-

lekonflikter, der førte til den første inspektørs afgang i 1916, befriel-

sen af de 20 politiske fanger i februar 1945 bl.a. med bistand fra vice-

11

inspektøren, samt det store og traumatiske fangeoprør i 2004. Bogen

bygger i vid udstrækning på ikke tidligere benyttet kildemateriale fra

Statens Arkivers samlinger, men er for den nyeste tid også suppleret

med interviews af både indsatte og ansatte. Bogen er på 300 sider og

rigt illustreret med både historiske fotos og flotte nyoptagelser af så

godt som alle dele af fængslet.

Tyske flygtninge i Nordslesvig 1945-1948

I de sidste måneder af anden verdenskrig kom knap en kvart million

civile tyske flygtninge til Danmark. Omkring 23.000 af disse blev

indkvarteret i Sønderjylland. I denne bog af arkivar og seniorforsker

Leif Hansen Nielsen fra Landsarkivet for Sønderjylland sættes der

fokus på flygtningeforsorgen i Sønderjylland, der både før og efter

befrielsen adskilte sig fra forsorgen i det øvrige land. I Sønderjylland

var det således ikke Værnemagten, der stod for forplejning og ind-

kvartering af flygtningene, men det tyske mindretal gennem det til

lejligheden oprettede Flygtlings-Hilfswerk Nordschleswig; i Sønder-

jylland var ca. halvdelen af flygtningene ved befrielsen privat indkvar-

terede, dvs. i en helt anden kontakt med den herboende befolkningen

end i det øvrige land; og i Sønderjylland var lejrene generelt mindre

end i det øvrige Danmark og ofte meget lokalt funderet. Disse tre for-

hold kom til at spille ind på flygtningeforsorgen også efter befrielsen.

Den private indkvartering blev således først afviklet hen gennem 1945

og ind i 1946, ligesom mange af de beslaglagte mindre skoler og of-

fentlige bygninger først blev frigivet i efterår 1945, i takt med opret-

telsen af de større lejre i Skrydstrup, ved Loddenhøj på Løjt, ved Hø-

rup Klint på Als samt Eksercergården ved Tønder.

Bogen består af en kronologisk/tematisk del og en topografisk.

Den kronologiske/tematiske del koncentrerer sig om tre overordnede

emner: For det første selve organiseringen af flygtningehjælpen, både

før og efter befrielsen. Dernæst undersøges flygtningenes fysiske og

psykiske vilkår, herunder også den omstridte lægelige forsorg. Ende-

lig, for det tredje, beskrives forholdet mellem flygtningene, aktørerne i

flygtningearbejdet og det omgivende samfund. I bogens anden del,

gennemgås flygtningeadministrationen topografisk i forhold til de

12

forskellige luftværnskredse i landsdelen, hvor også samtlige kendte

flygtningelejre, omkring 200, kortlægges og beskrives.

Sønderjysk erhvervshistorie

I den aktuelle debat medregnes Sønderjylland ofte blandt udkantsom-

råderne med særlige udviklingsbehov. Uanset om dette er berettiget

eller ej, har en række erhvervshistorikere fundet, at diskussionen

trænger til et historisk perspektiv. I 1800-tallets første halvdel var

Sønderjylland som Hertugdømmet Slesvig således en af de mest vel-

udviklede regioner i det danske monarki, men den nationale konflikt

og grænseændringerne i 1864 og 1920 gav landsdelen en placering i

periferien i henholdsvis den tyske og danske nationalstat. Denne pro-

blematik er emnet for to bøger, som udkom i 2013.

Sønderjysk Erhvervshistorie 1800-2000, som er udgivet af Syd-

dansk Universitetsforlag, udspringer af en konference på Institut for

Grænseregionsforskning ved Syddansk Universitet Sønderborg i 2011.

Bogen er redigeret af institutleder og direktør Elisabeth Vestergaard,

Institut for Grænseregionsforskning, inspektør Torben A. Vestergaard,

Museum Sønderjylland – Cathrinesminde Teglværk, og arkiv- og

forskningsleder Hans Schultz Hansen, Landsarkivet for Sønderjylland.

Bogen rummer otte fagfolks oversigter over sønderjysk erhvervslivs

udvikling i 1800- og 1900-tallet og punktstudier om enkelte brancher,

virksomheder og iværksættere inden for byerhvervene.

To af bidragene giver tilsammen et overblik over periodens søn-

derjyske erhvervshistorie. Det er Hans Schultz Hansens artikel Fra

bro til periferi – Slesvigske erhvervsforhold i det 19. århundrede og

Morten Andersens ”Den bedste grænsevagt er et stærkt pulserende

økonomisk liv!” – Sønderjyske erhvervsforhold i det 20. århundrede.

Tre bidrag behandler en hel branche, således Leif Hansen Nielsens

artikel Jernstøberier og skibsværfter – metal som spydspids i Slesvigs

industrialisering før 1914, Stefanie Robl Matzens Vestindienhande-

lens betydning for Flensborg og Martin Klatt: Transportbranchen – en

vigtig del af Sønderjyllands erhvervshistorie.

Tre andre bidrag beskæftiger sig med en enkelt virksomhed eller

iværksætter, således Lars N. Henningsens artikel Mellem håndværk,

13

industri og handel – farver-, fabrikant- og handelsfirmaet Jürgensen i

Gråsten 1835-1917, Jørgen Finks Sønderborg Oliefabrik og Solofa-

brikken – Genforeningen i et margarinehistorisk perspektiv og Torben

A. Vestergaards Sønderjyllands Højspændingsværk – en nationalpoli-

tisk andelsvirksomhed, der især omhandler direktør Jes Christiansen.

Morten Andersen, tidligere forsker ved Landsarkivet for Sønder-

jylland, er desuden forfatter til bogen De mange muligheders land.

Sønderjyllands Erhvervsråd og egnsudviklingens historie 1945-1975.

Kort efter Anden Verdenskrig afslutning indså ledende personligheder

i sønderjysk erhvervsliv som forsøgsstationsleder Frederik Heick, Sto-

re Jyndevad, og direktør Jes Christiansen, Sønderjyllands Højspæn-

dingsværk, at der måtte gøres en særlig indsats for at fremme væksten

i deres landsdel. Nu var det især industrien, det gjaldt. I 1947 blev

Udvalget til Fremme af Erhvervsmulighederne i Sønderjylland nedsat.

Det blev i 1950 omdannet til Sønderjyllands Erhvervsråd, som snart

blev et kraftcentrum for egnsudviklingen i grænselandet. Morten An-

dersen undersøger Sønderjyllands Erhvervsråds mange initiativer for

at få nyetableret og lokaliseret virksomheder i Sønderjylland – bl.a.

ECCO – og beskriver desuden industriens udvikling. Bogen er udgivet

af Historisk Samfund for Sønderjylland.

Dansk Data Arkiv – 40 år med genbrug af forskningsdata

Dansk Data Arkiv fejrede tirsdag 30. april 2013 sit 40-årsjubilæum. I

anledning af jubilæet blev festskriftet Tal i tiden – Dansk Data Arkiv –

40 år med genbrug af forskningsdata udgivet. Festskriftet er på 38

sider og præsenterer historien, nutiden og fremtiden for arbejdet med

indsamling, bevaring og formidling af strukturerede forskningsdata,

primært surveydata. Formålet med festskriftet var at præsentere en

samlet fortælling om DDA’s arbejde, der afspejler, hvordan værdien

af at indsamle, bevare og formidle surveydata bæres fra arkivets etab-

lering i 1973 til i dag og ind i fremtiden. Man kan endda forvente, at

bevarede forskningsdata i fremtiden i endnu større omfang anvendes i

nye sammenhænge og indgår i produktion af ny viden i forskning og

uddannelse. Det skyldes blandt andet bedre databeskrivelse, bedre it-

understøttelse og lettere adgang til data. Det er derfor et felt i vækst

14

både i Danmark og internationalt. Som særlige indlæg i festskriftet

skal fremhæves to interviews med forskere. Fra sundhedsvidenskab er

der interviews med professor Tina Kold Jensen, Institut for Sundheds-

tjenesteforskning, Miljømedicin. Jensen beretter om, hvordan 80.000

sundhedsplejerskejournaler om børn født i Københavns Kommune i

1960’ og 1970’erne blev reddet fra destruktion. Jensens synspunkt er,

at data skal gemmes for eftertiden, ikke mindst fordi et datamateriales

fremtidige forskningspotentiale i mange tilfælde øges med tiden. Fra

samfundsvidenskab er der et interview med professor Mads Meier

Jæger, SFI og Københavns Universitet. Jæger stiller sig som fortaler

for ”100 % demokratisk deling af datasæt” og har på den baggrund

sammen med et team af medarbejdere leveret en unik indsats for, at

Ungdomsundersøgelsen, der havde sin første interviewrunde med un-

ge i 1968 og nu dækker flere generationer, kan stilles til rådighed for

forskning og uddannelse som ét samlet datasæt. Festskriftet afsluttes

med perspektiver for Statens Arkivers service for strukturerede forsk-

ningsdata i dag, i morgen og i fremtiden. Festskriftet blev givet til

deltagerne i jubilæumsarrangementet og derefter udsendt til DDA’s

forskernetvæk og andre interessenter. Det vil fremover blive anvendt

som præsentation af dataarkivets virksomhed, datadokumentations-

praksis og rolle i nationale og internationale forskningsstrukturer.

Visdom og gamle arkivalier. Festskrift til Svend Ahrensbach

Den 10. november 2013 fyldte Rigsarkivets medarbejder Svend Ah-

rensbach 60 år. En række af hans venner og kolleger hyldede ham

med et festskrift, der blev overrakt fødselaren ved en reception dagen

derpå.

Svend Ahrensbach har i en menneskealder arbejdet på det nu

nedlagte Landsarkivet for Sjælland i København, og hans store viden

om arkivets samlinger har haft stor betydning, både for de ansatte i

Statens Arkiver, men også for de forskere og privatpersoner, han gen-

nem tiden har vejledt. Hans livsværk, Svends Visdom, der er en elek-

tronisk tekstsamling om især nyere arkivalier, er ikke til at komme

uden om for nogen, der beskæftiger sig med Landsarkivets samlinger.

15

I det foreliggende festskrift, der er redigeret af Svend Ahrens-

bachs to kolleger, Michael Dupont og Adam Jon Kronegh, findes bi-

drag fra en lang række personer, især af ansatte i Rigsarkivet, og ind-

holdet spænder vidt i både tid og emne. Arkivar Eva Molin indleder

festskriftet med en kort biografi om Svend Ahrensbach, og blandt de

øvrige emner er notarialvæsen, tinglysningsvæsen, skolevæsen, politi,

psykiatri, retsopgør og elektroniske arkivalier.

Arkivar Michael H. Gelting har skrevet om herredstingets notar-

funktion i 1500-tallet, og Ole Rasmussen, der tidligere var ansat på det

sjællandske landsarkiv, har skrevet om tinglysningsvæsenets historie

fra middelalderen til nutiden med en solid gennemgang af lovgivning

og praksis.

Pensioneret arkivar Erik Nørr har i sin artikel om karakterskala-

er gennem de sidste 200 år undersøgt H.C. Andersen, Bodil Koch og

Jens Otto Krags eksamensresultater og sat hele karaktergivningen ind

i en større kontekst. Karin Munksgaard Johansen og Ronja Hougner

Vejdegren skriver også om eksamensmateriale, dog med fokus på

nogle af de problemstillinger, der knytter sig til eksamensdokumenta-

tion 1963-2013.

Arkivar Jørgen Mikkelsen beskriver forskellige sider af politiar-

kiver, herunder de skiftende journalplaner og bevarings- og kassati-

onsbestemmelser, samt giver en præsentation af nogle af de vigtigste

arkivserier.

Tidligere landsarkivar Grethe Ilsøe fremdrager i sin artikel om

"Godtfolk, skarnsfolk og andre folk" en række arkivalier, der kan an-

vendes til at belyse fortidens menneskeskæbner. Fhv. arkivar Pernille

Sonne fortæller om kilder til den kriminelle retspsykiatri ca. 1820-

1935.

Arkivar Peter Birkelund ser nærmere på retsopgørets benådnin-

ger 1945-1960, og hvordan man finder rundt i materialet. Også journa-

list og historiker Niels-Birger Danielsen beskæftiger sig med nyere

historie i artiklen "Hvad 150 ansøgninger førte til". Her fortæller han,

hvad han har fået ud af sine mange adgangsansøgninger til Rigsarki-

vet.

16

E-arkivalier (digitale arkivalier) bliver også behandlet i festskrif-

tet, nemlig af arkivar Ann-Kristin Egeland, der giver en præsentation

af, hvordan man bruger digitale arkivalier i Statens Arkiver, især med

fokus på tilgængeliggørelsesprogrammet Sofia. Hun kommer desuden

ind på de udfordringer, den hastige teknologiske udvikling bringer

med sig.

Arkivar Tyge Krogh fortæller om udviklingen af en emneind-

gang til Statens Arkivers store samling, herunder om kravene til em-

negruppestrukturen.

17

Byhistorie – et mangesidigt forskningsfelt

Af seniorforsker Jørgen Mikkelsen, Rigsarkivet

Byhistorie er et mangesidigt begreb, der i princippet omfatter alle

former for historiske studier om en eller flere byer samt fænomener og

aktiviteter med bymæssig tilknytning. Det er da også almindeligt at

opdele den byhistoriske forskning i forskellige kategorier. Først og

fremmest kan man skelne mellem studier, hvor byen blot er et under-

søgelsessted for en bestemt problemstilling (”byen som middel”), og

forskning, hvor byen som sådan står i centrum (”byen som mål”).

Nogle forskere har imidlertid været tilbøjelige til at se helt bort fra

førstnævnte kategori, når de taler om byhistorie. Dette er bl.a. blevet

begrundet med, at byen ikke er nogen afgørende aktør i disse undersø-

gelser, og at et forskningsarbejde kun kan anses som rigtig byhistorie,

hvis forskeren betragter byen som andet og mere end summen af dens

enkelte dele. Hertil kan man dog indvende, at mange af de studier, for

hvilke én eller flere byer blot udgør en fysisk ramme for undersøgel-

sen af en bestemt befolkningsgruppe, erhvervssektor el.lign., også

giver væsentlige bidrag til forståelse af byernes økonomiske og socia-

le strukturer, politiske og kulturelle forhold samt hverdagslivet i byer-

ne.

De værker, der har ”byen som mål”, kan underinddeles i mange

underkategorier. Det drejer sig bl.a. om studier af urbaniseringspro-

cesser, byplanlægning, bynetværk og relationer mellem by og land

samt kulturhistoriske undersøgelser af konflikter og fællesskaber mel-

lem byboere. Men langt den mest omfattende kategori er bybiografi-

erne – dvs. værker, som har til formål at give et bredt indtryk af for-

holdene i en bestemt by i en kortere eller længere periode. Værkerne

er normalt kommunalt finansierede, og de bliver gerne udarbejdet i

forbindelse med byjubilæer el.lign. Den primære målgruppe er da og-

så lokale beboere, men mange forfattere har også et ønske om at frem-

lægge forskningsresultater, som kan have interesse for et akademisk

publikum.

18

Der er dog meget stor variation i omfanget, karakteren og kvali-

teten af bybiografier, og det afspejler store forskelle i opdragsgivernes

ambitionsniveau og størrelsen af det beløb, der er afsat til formålet.

Som eksempel kan nævnes, at fem danske, norske og svenske bybio-

grafier fra 1970’erne, 80’erne og 90’erne har et omfang af 3.400-

4.700 sider, fordelt på op til 10 (i et enkelt tilfælde: 18) bind, mens

flere andre nordiske værker fra samme årtier kun indeholder artikel-

eller essaysamlinger på et par hundrede sider. Og mens nogle bybio-

grafier rummer grundige og perspektiverende analyser inden for en

række emneområder, er andre præget af ”ufokuseret ophobning af

mere eller mindre tilfældig viden” – som dansk byhistories nestor,

tidligere arkivar og seniorforsker Ole Degn, Landsarkivet for Nørre-

jylland, engang formulerede det.

Det skal dog understreges, at det er muligt at finde væsentlige

oplysninger af interesse for den generelle byhistorie i et stort antal

bybiografier. Velfunderede bybiografier kan derfor tjene som et vig-

tigt redskab ved udarbejdelse af landsdækkende synteser om byudvik-

lingen og sammenfattende oversigter om bestemte aspekter af byhisto-

rien. Jeg har således gjort brug af en lang række bybiografier ved ud-

arbejdelse af artikler om så forskellige emner som garnisonsbyer fra

1600-tallet til 1814, fattigvæsenet under enevælden og købstadsland-

brugets udvikling fra middelalderen til 1900-tallet. I sidstnævnte arti-

kel, der udkom i 2013, er der faktisk brugt bybiografier fra hvert ene-

ste årti mellem 1910 og i dag; nogle af bedste og mest grundige bidrag

er i øvrigt fundet i bøger fra 1920’erne og 30’erne.

Rigsarkivet, landsarkiverne og Erhvervsarkivet har gennem åre-

ne leveret talrige bidrag til dansk byhistorisk forskning, og ind imel-

lem er det også blevet til artikler i internationale tidsskrifter og anto-

logier. Byhistoriske problemstillinger har f.eks. stået centralt i en ræk-

ke disputatser og ph.d.-afhandlinger såsom Ole Degns værk om øko-

nomiske og sociale forhold i Ribe i 15-1600-tallet, Jørgen Finks studi-

er i danske håndværksmestres økonomiske, sociale og organisatoriske

udvikling 1895-1920, Peter Fransens afhandling om de fynske køb-

stæders kamp om oplandet 1865-1920, mine undersøgelser af handel

og administration i sjællandske købstæder i 1700-tallet, Leif Hansen

19

Nielsens fremstilling om slesvig-holstensk industri 1864-1914 og se-

nest Karl Peder Pedersens disputats om den sene enevældes sikker-

hedspoliti og kontrol over København.

Mange arkivarer har også leveret bidrag til bybiografier, og flere

har skrevet om to eller tre byer. I Danmark er der tradition for, at en

bybiografi indeholder bidrag fra flere forfattere, og i nogle tilfælde

kan forfatterkredsen nå op på 15-20 personer. Dette var bl.a. tilfældet

med trebindsværket om Ribes historie, som udkom i 2010. Her var der

ikke færre end fire nuværende og fire tidligere arkivarer fra Statens

Arkiver i forfattergruppen. Andre nyere eksempler på arkivardeltagel-

se er værkerne om Sæby 1970 (Paul G. Ørberg), Nibe 1977 (Harry

Christensen), Odense 1979-88 (Dorrit Andersen, Anne Riising og

Poul Thestrup), Kalundborg 1985-92 (Jørgen H. Andersen, Klaus

Egeberg, Thelma Jexlev, Tyge Krogh og Jørgen Nybo Rasmussen),

Holbæk 1986 (Michael Hertz), Store Hedinge 1993 (Bjørn Poulsen),

Aarhus 1995-97 (Ole Degn, Ib Gejl, Henrik Fode og Erik Korr Johan-

sen), Esbjerg 1996 (Bjørn Poulsen), Viborg 1997-99 (Harry Christen-

sen, Jens Holmgaard, Christian R. Jansen, Bente Jensen, Jørgen Mik-

kelsen og Paul G. Ørberg), Sønderborg 2006 (Jesper Thomassen) og

Slagelse 2013 (Jørgen Mikkelsen).

Der har også siddet en eller flere arkivarer i Dansk Komité for

Byhistorie, lige siden dette selskab blev etableret i 1971. Komiteen har

været ansvarlig for en lang række seminarer og bogudgivelser, og si-

den etableringen af Dansk Center for Byhistorie i 2001 har komitéen

fungeret som repræsentantskab for centret. Komiteen og centret har i

en årrække drøftet muligheden for at udarbejde en samlet syntese om

de danske byers historie – i stil med tilsvarende værker i bl.a. Norge,

Finland og Storbritannien. Takket være en bevilling fra Velux-fondet

arbejder Bjørn Poulsen og Hans Krongaard Kristensen (Aarhus Uni-

versitet) nu på en bog, der sammenfatter vores hidtidige viden om

middelalderbyernes historie, og vi håber nu, at dette værk kan danne

første led i en bogrække, som kan dække byudviklingen op til moder-

ne tid. I skrivende stund foreligger et næsten færdigt manuskript fra

Ole Degn om tiden fra reformationen til 1720.

20

Forskningsmiljø

Netværk om kriminalitetens kulturhistorie

Der er adskillige forskere i Statens Arkiver, som arbejder med krimi-

nalitetshistorie ud fra forskellige indfaldsvinkler. Arkiverne har derfor

i de kommende år kriminalitetshistorie som sit forskningsmæssige

fokus. Som en del heraf besluttede et nedsat forskerteam at tage initia-

tiv til at danne et nationalt netværk for at samle kulturinstitutionernes

og universiteternes forskere inden for området. Vi har valgt titlen

Kriminalitetens kulturhistorie. Med sidebegrebet kultur vil vi lægge

op til, at netværket ud over at interessere sig for kriminalitetens former

og dens bekæmpelse også vil inddrage den rige forskning, der benytter

kriminalitetshistoriske kilder til bredere kulturanalyser. Vi går bevidst

efter at samle forskningen på tværs af de traditionelle periodegrænser

(middelalder, tidlig moderne, 1800-tallet, 1900-tallet) og tematiske

grænser (apparathistorie, kriminalitetshistorie, kulturhistorie). Vi vil

afsøge de indsigter, der ligger imellem de traditionelle grænser for

forskningen.

Som et første initiativ indkaldte vi til et statusseminar for Kri-

minalitetens kulturhistorie. Det var en stor glæde at se, at rigtig mange

forskere sluttede op om initiativet. Seminaret, der afholdtes 11. okto-

ber 2013, havde lidt over 30 deltagere, og yderligere godt 10 ønskede

at deltage i netværket, men havde måttet melde afbud. Forskerne re-

præsenterede samtlige universiteter og flere af Kulturministeriets

forskningsinstitutioner. Seminarets formål var at tage pulsen på den

kriminalitetshistoriske forskning i Danmark. Det skulle undersøge

hvilke temaer, der forskes i, hvilke metoder, der benyttes, og dansk

forskning skulle anskues i den internationale kontekst.

Som oplæg til en fælles diskussion bad vi nogle forskere præ-

sentere deres personlige status over den danske forskning i kriminali-

tetshistorie i den tidsperiode, de selv forsker i:

- 1500-1600-tallet af adjunkt Louise Nyholm Kallestrup, SDU

- 1700-tallet af professor Ulrik Langen, KU

21

- 1800-tallet af seniorforsker Karl Peder Pedersen, Rigsarkivet

- 1900-tallet af lektor Claus Bundgaard Christensen, RUC

Hertil præsenterede arkivar Ulrich Flaskager Hansen Statens Arkivers

initiativer til tilgængeliggørelse af kriminalitetshistoriske kilder, og

seniorforsker Tyge Krogh holdt oplæg om lange linjer i kriminalitets-

historien.

Oplæggene og de efterfølgende diskussioner tegnede et nuance-

ret billede af forskningen på området og afdækkede mange eksempler

på perspektiverne i en periodemæssig og tematisk samling af den kri-

minalitetshistoriske forskning. Der var stor tilslutning til at gå videre

med netværket. I forlængelse af seminaret har netværket ansøgt

Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation om en såkaldt net-

værksbevilling. Pengene skal primært gå til at afholde tre seminarer

med deltagelse af internationale forskere.

God forvaltningsskik er centralt for demokratiet

Det var budskabet på den konference, som Statens Arkiver var vært

for 6. november 2013. God forvaltningsskik er en forudsætning for

åbenhed og for borgernes indsigt i den offentlige forvaltning. God

forvaltningsskik indebærer bl.a., at offentlige myndigheder dokumen-

terer deres virksomhed, så den viden, som de skaber, kan fastholdes

og genbruges - både nu og i fremtiden.

På konferencen var samlet 180 deltagere fra stat, kommuner og

regioner, it-leverandører og arkiver. Rigsarkivar Asbjørn Hellum un-

derstregede, at god forvaltningsskik er vigtig for alle myndigheder for

at fastholde viden og sikre kontinuitet.

God forvaltningsskik stiller krav til både medarbejdere og ledel-

se. Ledelsen skal være villig til at prioritere området, så der skabes en

bevidsthed om, hvor afgørende det er, at der sker registrering og jour-

nalisering efter faste og ensartede retningslinjer.

Samtidig stiller det krav til de medarbejdere, som bruger syste-

merne. Registrering og journalisering skal være ensartede og på et højt

niveau. God forvaltningsskik stiller også krav til forvaltningernes it-

systemer. Systemerne skal være nemme at anvende, således at god

forvaltningsskik går hånd i hånd med nem forvaltningsskik.

22

Konferencen bød blandt andet på oplæg fra ombudsmand Jørgen

Steen Sørensen og journalist Jesper Tynell, som belyste emnet god

forvaltningsskik fra hver sin synsvinkel. Oplægsholdere fra Mittuni-

versitetet i Sverige, fra ESDH-specialisten og fra Statens Arkiver be-

lyste fra forskellige synsvinkler de udfordringer, der i praksis er med

at sikre den nødvendige dokumentation af den offentlige forvaltnings

virksomhed.

Seniorforsker Else Hansen fra Rigsarkivet stod for planlægning

og facilitering af konferencen.

23

Andre forskningsaktiviteter

Med i det danske forskningsmiljø De p.t. 21 forskere ved Statens Arkiver er fortsat aktive i det danske,

historiske forskningsmiljø. I tabel 1 og 2 er opgjort de aktiviteter, der

ligger ud over virksomheden som forfattere til monografier og artikler.

Tabellerne omfatter den indsats, der er ydet af forskere med forsk-

ningspligt samt af andre, der har indgivet rapport om deres forsk-

ningsindsats i 2013.

Tabel 1. Statens Arkiver i det danske historiske forskningsmiljø 2013

Antal aktiviteter

Med Uden

Forskningspligt

Gæsteforelæsninger, foredrag og paper ved kon-

gresser o.l.

33 8

Deltagelse i internationale kongresser etc. uden

paper

4 0

Deltagelse i nationale kongresser uden paper 6 1

Hverv som redaktør af bøger og tidsskrifter 14 3

Publicerede anmeldelser 15 1

Medvirken ved peer reviews 14 4

Medlemskab af bestyrelser for videnskabelige

foreninger

20 7

Deltagelse i videnskabelige udvalg, råd, styre-

grupper og bedømmelsesudvalg

33 0

Vejleder for ph.d.- og specialestuderende 3 0

Kilde: Forskningsrapporter 2013. Tabellen omfatter aktiviteter udført af såvel arki-

varer med som uden forskningspligt.

Af tabel 1 fremgår bl.a., at forskere ved Statens Arkiver gæsteforelæ-

ser eller holder adskillige foredrag ved landets universiteter, kongres-

ser og seminarer for forskere. Deltagelse i seminarer uden foredrag

eller paper er i tilbagegang, måske fordi Statens Arkivers tilskud til

24

deltagelse i kongresser og seminarer som regel forudsætter aktiv del-

tagelse med indlæg.

Et stort antal antologier, tidsskrifter m.m. skylder fortsat Statens

Arkivers forskere deres udgivelse.

Forskerne ved Statens Arkiver har desuden skrevet anmeldelser,

men generelt er denne aktivitet i tilbagegang til fordel for medvirken

ved peer reviews.

Man kan desuden se, at forskerne fortsat er medlemmer af et

stort antal bestyrelser, udvalg, videnskabelige selskaber, styregrupper

og bedømmelsesudvalg. Nævnes kan det også, at flere er medlemmer

af censorkorpset.

Netværk

Forskerne indgår sammen med kolleger fra andre institutioner i en

række formelle og uformelle netværk. Adskillige er medlemmer af

videnskabelige selskaber som Det Kongelige Danske Selskab for Fæd-

relandets Historie, Kildeskriftselskabet, Landbohistorisk Selskab,

Dansk Komité for Byhistorie, Selskabet for Skole- og Uddannelses-

historie, Dansk Teknologihistorisk Selskab, Selskab for Surveyforsk-

ning m.fl. Hertil hører også Arbeitskreis für Wirtschafts- und Sozial-

geschichte Schleswig-Holsteins. Flere deltager i Netværk for historisk

religionsforskning, som er finansieret af Forskningsrådet for Kultur og

Kommunikation. Også andre disciplindefinerede netværk har deltage-

re fra Statens Arkiver, f.eks. Netværk for Nordisk Vel-

færdsstatsforskning, Erhvervshistorisk netværk, besættelsestidsnet-

værket ”Kollaboration, modstand og flugt”, EPOKE (Education, Po-

licy and Organisation in the Knowlegde Economy), Legal Cultural

Encounters in the Nordic Realms in the High Middle Ages, Ameri-

kansk på dansk, The Making of Historical Biographies in Popular and

Academic Culture, Polititræf – Forum for tværvidenskabelig politi-

forskning m.fl. Orienteret mod enkelte projekter er Medieval Nordic

Laws og netværk omkring folkeskolens historie. Arkivarerne ved

Landsarkivet for Sønderjylland indgår i Studiecentrum for Sønderjyl-

lands Historie, der også er et forskningsnetværk.

25

Formidling og det folkelige arbejde Formidlingen sker ved siden af bøger og artikler også via en række

andre kanaler som foredrag ved Folkeuniversitetet, i historiske for-

eninger og radio og tv samt ved at skrive aviskronikker og en række

småbidrag til lokal- og egnshistoriske tidsskrifter samt populærmaga-

siner som f.eks. Siden Saxo. Formidlingsindsatsen og deltagelsen i det

folkelige historiske arbejde er opgjort i tabel 2.

Tabel 2. Statens Arkiver og den folkelige formidling i 2013

Antal aktiviteter Med Uden

forskningspligt

Foredrag v/Folkeuniversitet, foreninger, radio,

tv m.m.

89 6

Aviskronikker og mindre artikler (“småstyk-

ker”), herunder på internettet

26 19

Udarbejdede leksikonartikler 3 0

Kilde: Forskningsrapporter 2013. Tabellen omfatter aktiviteter udført af såvel arki-

varer med som uden forskningspligt.

26

Forskere i Statens Arkiver 2013 Navn

Stilling

Født

Årsværk

Bemærkning

Rigsarkivet, Formidlingsafdelingen

NN

Forsker/Seniorforsker

0,29

Stillingen var i 2013 ubesat, men

forskningstiden

blev tildelt Tyge Krogh. Stillingen

besat marts 2014

Peter Birkelund Seniorforsker, ph.d.

1952

0,29

Michael H. Gelting

Seniorforsker, fil.dr.

h.c.

1951 0,23 Ansat 80 % i

Statens Arkiver

Erik Gøbel Seniorforsker 1949 0,51 Ansat 80 % i

Statens Arki-

ver, 6 måneders

frikøb

Tyge Krogh Seniorforsker, dr.phil. 1954 0,23 Ansat 80 % i

Statens Arkiver

NN Forsker/seniorforsker

0,24 Stillingen var pga.

sygdom reelt ubesat

til 1.10., derefter

Peter Fransen, se

Landsarkivet for Fyn

Karl Peder Pedersen Seniorforsker, ph.d. 1952 0,29

Kristian Bruhn Ph.d.-stipendiat 1976 0,33 Tiltrådt 1.9.

Rigsarkivet, Bevarings- og Kassationsafdelingen

Else Hansen Seniorforsker, ph.d. 1956 0,29

Leon Jespersen

Seniorforsker, lic.phil.

1953

0,29

Jørgen Mikkelsen

Seniorforsker, ph.d.

1959

0,29

Christian Larsen


1974

0,34

1 md. frikøb

27

Statens Arkiver Vest

Birgitte Possing

Forskningsprofessor,

dr.phil.

1952 0,80 6 måneders

frikøb Erik Nørr

Seniorforsker, dr.phil.

1944

0,02

Fratrådt 31.1.

Landsarkivet for Fyn

Peter Fransen Seniorforsker, ph.d. 1962 0,52 4 mdr. frikøb. Fra

1.10. ansat ved

Rigsarkivets For-

midlingsafdeling. Stillingen besættes

sommeren 2014 Landsarkivet for Nørrejylland Annette Ø. Schultz

Seniorforsker

1965

0,29

Asbjørn R. Thomsen

Forsker, ph.d.

1974

0,52

4 mdr. frikøb Steffen E. Jørgensen


1953

0,29

Landsarkivet for Sønderjylland Hans Schultz Hansen

Arkiv- og forsknings-

leder, dr.phil.

1960

0,29

Leif Hansen Nielsen


1955

0,29

Erhvervsarkivet Jørgen Fink

Seniorforsker, dr.phil.

1947

0,17

Fratrådt 31.7.

Henrik Knudsen Seniorforsker, ph.d. 1974 0,11 Tiltrådt 15.8.

Henrik M. Frandsen Forsker, ph.d. 1973 0,11 Tiltrådt 15.8.

Kenn Tarbensen

Seniorforsker, ph.d. 1964 0,29

Dansk Data Arkiv Anne S.F. Kjeldgaard


1972

0,29

Statens Arkiver i alt normativt forskningsårsværk

7,61

2/7 forskning i 1 år = 0,29 årsværk. 2/7 forskning i 1 måned = 0,02 årsværk.

28

I 2012 havde Statens Arkiver 7,49 forskningsårsværk. Den lille frem-

gang skyldes især ansættelsen af en ph.d.-stipendiat pr. 1. september.

En ubesat forskerstilling ved Dansk Data Arkiv er ikke talt med. Den

aktiveres i 2014 i form af en særlig forskningspulje beregnet for

forskning i digitale arkivalier.

Ovenstående tabel viser antallet af normerede forskningsårsværk i

2013, ordinært såvel som ekstraordinært finansierede. Det faktisk af-

holdte antal forskningstimer fremgår under konto 5.2. i nedenstående

tabel, der er udarbejdet på grundlag af oplysningerne i Statens Arki-

vers tidsregistreringssystem.

Tidsforbrug på forskning i Statens Arkiver 2012 og 2013 Aktivitet

Timer 2013

Timer 2012

Pct. 2013*

Pct. 2012*

5.1. Planlægning, admi-

nistration og møder vedr.

forskning

959

743

0,3

0,2

5.2. Forskning **

12.332 10.587 3,7 2,9

5.3. Institutionsforsk-

ning***

986

1.120

0,3

0,3

5.4. Andet vedr.

forskning

10

5

0,0

0,0

I alt

14.287 12.455 4,3 3,4

Kilde: Statens Arkivers tidsregistrering.

* Af det samlede tidsforbrug i Statens Arkiver

** Udført af ansatte med forskningsret- og pligt normalt i 2/7-forskningstid samt

evt. opnåede frikøbsperioder.

*** Forskningsprojekter iværksat af Statens Arkivers ledelse.

29

Fremgangen i antallet af forskningstimer i 2013 afspejler dels den

ovennævnte vækst i antal årsværk, dels at der i 2013 blev indført en ny

procedure for at modvirke udskydelse af den normerede forskningstid.

Antal årsværk og timeforbrug til forskning kan opgøres over en

længere årrække. Udviklingslinjerne bliver da som vist i diagrammet

nedenfor. Det fremgår heraf, at antallet af årsværk steg en smule og

reelt afholdte forskningstimer øgedes i 2013.

Diagrammet viser timeforbruget til forskning

Forholdet mellem den normerede forskningstid på 2/7 af forskernes

arbejdstid og de faktisk afholdte forskningstimer er udgangspunkt for

et årligt regnskab over de enkelte forskeres overskud/underskud af

forskningstimer. Dette regnskab skal sikre, at de normerede forsk-

ningstimer faktisk afholdes. I den udstrækning, det ikke er tilfældet,

danner systemet grundlag for iværksættelse af ekstraordinær afvikling

af forskningstid.

0

2

4

6

8

10

12

14

16

0

5000

10000

15000

20000

25000

19971998199920002001200220032004200520062007200820092010201120122013

Års

væ

rk

Tim

er

Årsværk og timeforbrug til forskning 1997-2013

Timer Årsværk

30

Siden udgangen af 2005 er det samlede overskud/underskud blevet

opgjort med følgende resultat:

2005 - 979 timer

2006 - 1751 timer

2007 - 2448 timer

2008 - 1596 timer

2009 - 893 timer

2010 - 1287 timer

2011 - 2094 timer

2012 - 2944 timer

2013 - 2540 timer

Efterslæbet faldt med ca. 400 timer i 2013. Dermed er der konstateret

en virkning af den nye procedure, som blev indført medio 2013: At en

forsker kun kan udskyde planlagt forskningstid efter forudgående afta-

le med sin arkivchef/leder og da kun mod, at der aftales et andet tids-

punkt for afviklingen.

Forskernes fordeling på stillingskategori og køn ultimo 2013

Stillingskategori

Mænd

Kvinder

I alt

Forskningsleder

1

0

1

Forskningsprofessor

0

1

1

Seniorforskere

13

3

16

Forskere

2

0

2

Ph.d.-stipendiat

1

0

1

I alt

17

4

21

31

Forskernes fordeling på alder og køn ultimo 2013 Fødselsår

Mænd

Kvinder

I alt

1940-49

1

0

1

1950-59

8

2

10

1960-69

3

1

4

1970-79

5

1

6

I alt

17

4

21

Kønsfordelingen må vedvarende betegnes som meget skæv. Dog er

der foreløbig i marts 2014 blevet ansat en kvindelig forsker på den

ledige stilling i Rigsarkivet; stillingen på Landsarkivet for Fyn er end-

nu i skrivende stund ubesat.

Der skete i 2013 en foryngelse af forskerstaben, idet der i stedet for to

forskere født i 1940’erne blev ansat to født i 1970’erne, ligesom den

ansatte ph.d.-stipendiat er født i dette årti. Foryngelsen ventes fortsat i

2014, idet der er ansat to ph.d.-stipendiater i januar og en yngre for-

sker i marts.

32

Løbende forskningsprojekter i 2014

Forkortelser:

RAF = Rigsarkivet, Formidlingsafdelingen

RAB&K = Rigsarkivet, Bevarings- og Kassationsafdelingen

SAV = Statens Arkiver Vest, privatarkivfunktionen

LAO = Landsarkivet for Fyn, Odense

LAV = Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg

LAÅ = Landsarkivet for Sønderjylland, Aabenraa

EA = Erhvervsarkivet, Aarhus

DDA = Dansk Data Arkiv, Odense

Navn:

Peter Birkelund

Stilling:

Arkivar, seniorforsker, ph.d.

Enhed:

RAF

1 I modstandsgruppen Holger Danskes fodspor

2 Tyske beslaglæggelser og benyttelse af dansk ejendom under besæt-

telsen

Navn:

Jacob Halvas Bjerre

Stilling:

Ph.d.-stipendiat

Enhed:

RAF

1 Udstødt. Arisering og erstatning i dansk-jødisk erhvervsliv 1938-1960

2 Udsigt til forfølgelse. Udenrigsministeriets viden om forfølgelsen af

de europæiske jøder 1938-1945.

Navn:

Kristian Bruhn

Stilling:

Ph.d.-stipendiat

Enhed:

RAF

1 Statsforbrydelser og efterretningstjenester. Overvågning af spioner,

kommunister og fascister ca. 1900-1930

Navn:

Anders Dalsager

Stilling:

Ph.d.-stipendiat

Enhed:

RAF

1 Da ungdommen blev udenrigspolitisk. Danske partipolitiske ung-

domsorganisationer mellem kold krig og afspænding

2 Den socialdemokratiske ungdom og sikkerhedspolitikken 1961-70

33

Navn:

Peter Fransen

Stilling:


Enhed:

RAF

1 Dansk straffuldbyrdelse fra slutningen af 1800-tallet til 2013, set i et

internationalt perspektiv.

2 Direktør for Direktoratet for Fængselsvæsenet/Kriminalforsorgen.

Embedsmænd klemt af politikere og den offentlige mening

Navn:

Michael H. Gelting

Stilling:

Arkivar, seniorforsker, professor,

fil.dr. h.c.

Enhed:

RAF

1 Det danske samfund i højmiddelalderen i europæisk perspektiv: Del-

projekt: Jyske Lov – ny tekst og kommentar, baseret på nye hånd-

skriftstudier.


projekt: Den danske kirke i den tidlige højmiddelalder (til ca. 1200).


projekt: De danske landskabsloves tilblivelse.


projekt: Nekrologierne fra Lund og de øvrige danske dødebøger fra

middelalderen.

Navn:

Erik Gøbel

Stilling:

Arkivar, seniorforsker

Enhed:

RAF

1 Vestindisk-guineisk Kompagni 1671-1754. Studier og kilder til kom-

pagniet og kolonierne

2 The Danish West Indies

3 Dansk kolonihistorie

Navn:

Tyge Krogh

Stilling:

Arkivar, seniorforsker, dr.phil.

Enhed:

RAF

1 Kriminalitetens kulturhistorie – netværksbygning

2 Tortur som middel i kriminalitetsbekæmpelsen i Danmark

3 Kriminalitet og kriminelle miljøer i København i 1700-tallet

34

Navn:

Karl Peder Pedersen

Stilling:


Enhed:

RAF

1 Straffenes København. Straffeformer og straffuldbyrdelse i den sene

enevældes Danmark

Navn:

Birgitte Possing

Stilling:

Professor, dr.phil.

Enhed:

SAV

1 Demokratiets danske damer - et samlet portræt af det danske demokra-

tis vigtigste kvindelige aktører fra midten af 1800-tallet til 2015

2 The New Nordic Biography

Navn:

Else Hansen

Stilling:


Enhed:

RAB&K

1 Dansk universitetspolitik 1945-1975

Navn:

Leon Jespersen

Stilling:


Enhed:

RAB&K

1 Gamle og nye eliter. En komparativ analyse af samfundsstrukturelle

ændringer i Norden i 15-1600-tallet.

2 Hvorfor kunne Danmark opkræve Øresundstold efter 1658?

3 Cambridge University History of Scandinavia. Oversigtsartikler om

udenrigspolitiske, militære, økonomiske, og forfatningsmæssige ud-

viklingslinjer i Norden i 1600-tallet.

4 Rigets indtægter og udgifter. Kildeudgivelse

Navn:

Christian Larsen

Stilling:


Enhed:

RAB&K

1 Policy-formulering på undervisningsområdet i Danmark 1814-1923

2 1809-reformen af det lærde skolevæsen

3 Pastoralseminariets historie 1809-1990

4 Den Proletariske Friskole 1973-1980

Navn:

Jørgen Mikkelsen

Stilling:


Enhed:

RAB&K

1 Studier i dansk byhistorie i internationalt perspektiv 1720-1850

2 Studier vedrørende danske relationer til Tranquebar

3 Studier i immigrationen til Danmark efter ca. 1875

35

Navn:

Steffen Elmer Jørgensen

Stilling:


Enhed:

LAV

1 Store planer, store resultater? Trafikplanlægning og langsigtet plan-

lægning i Danmark fra ca. 1930 til 1975

2 Da krigen ramte Vejle Amt – følger for civilbefolkningen af krigen i

1864

3 Landbruget og krisen – gårdmænd og husmænds møde med krisen i

1930’erne.

Navn:

Annette Østergaard Schultz

Stilling:

Arkivar, seniorforsker

Enhed:

LAV

1 Plejebarnet i Danmark i det 19. århundrede

2 Plejebarn. Børneskæbner og plejeforhold 1880-1930

3 M.F. Blaunfeldts arrestation i 1864

Navn:

Asbjørn Romvig Thomsen

Stilling:

Arkivar, forsker, ph.d.

Enhed:

LAV

1 Sociale relationer i landbosamfundet 1750-1850

2 Bonden og loven – landalmuens konflikter med lovgivningen 1750-

1850

Navn:

Leif Hansen Nielsen

Stilling:


Enhed:

LAÅ

1 Partier, politikere og valg i Sønderjylland 1920-1980 – opbakningen

til ekstreme bevægelser

2 Krigen 1864 og dets betydning for det civile samfund. Aabenraa Amt

og købstad som eksempel.

3 Børnearbejde under preussisk lovgivning 1867 – 1920

Navn:

Hans Schultz Hansen

Stilling:

Arkiv-/forskningsleder, dr.phil.

Enhed:

LAÅ

1 H.P. Hanssen. En biografi af de danske sønderjyders førstemand

1862-1936

2 Kontinuitet og brud i det tyske mindretals ledelse hen over 1945

3 Den civile nationalitetskamp i Nordslesvig i 1864

36

Navn:

Henrik Mølgaard Frandsen

Stilling:

Arkivar, forsker, ph.d.

Enhed:

EA

1 Infrastruktur og erhvervsudvikling siden 1945

2 Udviklingen af metropolregion Østjylland siden 1990

Navn:

Henrik Knudsen

Stilling:


Enhed:

EA

1 Exploring Greenland. Forskning inden for atomteknologi og fysiske

geovidenskaber i Grønland under Den Kolde Krig.

Navn:

Kenn Tarbensen

Stilling:


Enhed:

EA

1 Det multinationale gennembrud. Holdninger til udenlandske investe-

ringer i dansk erhvervsliv 1945-1972.

2 Poul Glindemanns finans- og ejendomssvindel 1940-1960

3 Reklame og marketing i Danmark 1860-1960

Navn:

Anne Sofie Fink Kjeldgaard

Stilling:


Enhed:

DDA

1 Kvalitative forskningsdata – potentiale for arkivering og genbrug

2 Dataformidling – tilskyndelser og barrierer

3 Danskernes holdninger til kriminalitet fra 1970 til i dag

4 Data management – forskningsperspektiv på praksis og anbefalinger

37

Forskning i Statens Arkiver –

bibliografi 2013

Forvaltning, politik og samfund

Gøbel, Erik: La Palais Thott, au coeur des relations diplomatiques

franco-danoises. Exposition virtuelle d'archive. Tilgængelig fra

http://www.ambafrance-dk.org/Visitez-notre-exposition-en-ligne.

Jespersen, Leon: Knærødfreden - 400 år - og hvad den bør huskes

for. I: Siden Saxo, 2013, nr. 1, s. 28-39.

Jespersen, Leon: Magnus Durells ”Relation om Danmark”. Et svensk

syn på Danmarks ressourcer cirka 1653. I: Peter Ericsson, Fredrik

Thisner, Patrik Winton och Andreas Åkerlund (red.): Allt på ett bräde.

Stat, ekonomi och bondeoffer. En vänbok till Jan Lindegren. Uppsala

2013, s. 313-326.

Larsen, Christian og Jespersen, Leon (udg.): Aktstykker og Oplys-

ninger til Rigsrådets og Stændermødernes Historie i Frederik IIIs Tid.

1654-1660. København 2013. 630 s.

Økonomisk, social- og lokalhistorie

Fink, Jørgen: Sønderborg Oliefabrik og Solofabrikken. Genforenin-

gen i et margarinehistorisk perspektiv. I: Hans Schultz Hansen, Elisa-

beth Vestergaard og Torben A. Vestergaard (red.): Sønderjysk Er-

hvervshistorie 1800-2000. Odense 2013, s. 129-162.

Fransen, Peter: Planlægningen af Thomas B. Thriges Gade. Den hi-

storiske sammenhæng og de internationale påvirkninger i 1950'erne. I:

Jens Toftgaard; Johs. Nørregaard Frandsen (red.): Odense i Forvand-

ling: Drømme og virkelighed. Odense 2013, s. 100-129.

http://www.ambafrance-dk.org/Visitez-notre-exposition-en-ligne

38

Hansen, Else: Faglig identitet kommer ikke af sig selv. I: Kost, ernæ-

ring & sundhed, vol. 91, nr. 4, s. 21-24.

Hansen, Hans Schultz: Fra bro til periferi. Slesvigske erhvervsfor-

hold i det 19. århundrede. I: Hans Schultz Hansen, Elisabeth Vester-

gaard og Torben A. Vestergaard (red.): Sønderjysk Erhvervshistorie

1800-2000. Odense 2013, s. 11-38.

Knudsen, Henrik (s.m Nielsen, Henry): Too Hot to Handle. The

Controversial Hunt for Uranium in Greenland in the Early Cold War.

I: Centaurus, vol. 55, nr. 3, s. 319-343.

Mikkelsen, Jørgen: Købstadslandbruget og kampen om byernes na-

turlige ressourcer. I: Landbohistorisk Tidsskrift, 2012, nr. 2, s. 9-44

(udkom 2013).

Mikkelsen, Jørgen: Middelalderbyen ca. 1000-1530 & Mellem re-

formation og folkestyre ca. 1530-1850. I: Gitte Strange Hansen; Stella

Borne Mikkelsen; Børge Riis Larsen (red.): Slagelse bys historie. Sla-

gelse 2013, s. 17-99 + 406-409.

Mikkelsen, Jørgen: Feignets samling. En lækkerbisken for kortelske-

re. I: Siden Saxo, 2013, nr. 3, s. 42-49.

Nielsen, Leif Hansen: Jernstøberier og skibsværfter. Metal som spyd-

spids i Slesvigs industrialisering før 1914. I: Hans Schultz Hansen,

Elisabeth Vestergaard og Torben A. Vestergaard (red.): Sønderjysk

Erhvervshistorie 1800-2000. Odense 2013, s. 39-56

Tarbensen, Kenn: Udvalgt litteratur om Østjylland 2012-2013. I:

Aarhus Stifts Årbøger, vol. 96, s. 100-114.

39

Rets-, kultur- og bevidsthedshistorie

Birkelund, Peter: Retsopgørets benådninger. I: Adam Jon Kronegh

og Michael Dupont (red.): Visdom og gamle arkivalier. Festskrift til

Svend Ahrensbach. København 2013, s. 223-261.

Fransen, Peter: Borgen med de mange ansigter. Statsfængslet i Ny-

borg 1913-2013. Nyborg 2013, 300 s.

Gelting, Michael H.: Herredstingets notarfunktion. Betragtninger

over et meget mærkeligt tingsvidne fra 1553. I: Adam Jon Kronegh og

Michael Dupont (red.): Visdom og gamle arkivalier: Festskrift til

Svend Ahrensbach i anledning af hans 60-års fødselsdag 10. novem-

ber 2013. København 2013, s. 21-31.

Gelting, Michael H.: Hvem var opænbarligh gen guth i Jyske Lovs

Fortale? Et studie i Lovbogens teksthistorie. I: Fund og Forskning,

vol. 52, s. 9-54.

Gelting, Michael H.: The Courtly Viking: Education and mores in

Dudo of Saint-Quentin's Chronicle. I: Lars Bisgaard, Mette Bruus og

Peder Gammeltoft (red.): Beretning fra toogtredivte tværfaglige vikin-

gesymposium. Aarhus 2013, s. 7-36

Harpsøe, Steffen*: Fiktive kommunistiske militser. Hemmelig over-

vågning af skytteforeninger blev udløst af avisand. I: Siden Saxo,

2013, nr. 3, s. 16-27.

Harpsøe, Steffen*: Helgen på afveje - lidt om en middelalderbogs vej

til sit endeligt i Danmark. I: Siden Saxo, 2013, nr. 2, 2013, s. 40-49.

Knudsen, Henrik (s.m. Nielsen, Henry): Internationalt videnskabeligt

samarbejde og dansk videnskabspolitik i mellemkrigstiden. I: Finn

Aaserud, Helge Kragh og Lone Bruun: Bohr på ny. Frederiksberg

2013. s. 35-52.

40

Krogh, Tyge: Kvinder i mandsklæder. I: Historisk Tidsskrift, vol.

113, nr. 1, s. 39-79.

Larsen, Christian, Nørr, Erik og Sonne, Pernille*: Da skolen tog

form. 1780-1850. Dansk skolehistorie 2. Hverdag, vilkår og visioner

gennem 500 år. Aarhus 2013. 428 s.

Larsen, Christian og Mikkelsen, Jørgen: Digitale tingbøger er ikke

som schweizeroste. I: Sønderjysk Månedsskrift, 2013, nr. 8, s. 312-

314.

Larsen, Christian: At blive gode kristne og nyttige borgere. I: Siden

Saxo, 2013, nr. 4, s. 40-49.

Mikkelsen, Jørgen: Heldagsskole i Slagelse anno 1800. I: Jul i Sla-

gelse, 2013, s. 14-17.

Mikkelsen, Jørgen: Flyulykker og salg af kondomer. Om registre-

ring, bevarings- og kassationsbehandling og aflevering af politiarki-

ver. I: Adam Jon Kronegh og Michael Dupont (red.): Visdom og gam-

le arkivalier: Festskrift til Svend Ahrensbach i anledning af hans 60-

års fødselsdag 10. november 2013. København 2013, s. 187-209.

Nørr, Erik: Da Hans Christian, Bodil, Jens Otto og Svend var til ek-

samen. Karakterer i gymnasiet i 200 år. I: Adam Jon Kronegh og Mi-

chael Dupont (red.): Visdom og gamle arkivalier: Festskrift til Svend

Ahrensbach i anledning af hans 60-års fødselsdag 10. november 2013.

København 2013, s. 101-123.

Nørr, Erik: På forkant med skolelovene. Skolesamarbejde på Nordals

fra 1820’erne til 1960’erne. I: Sønderjysk Månedsskrift, 2013, s. 43-

53.

41

Pedersen, Karl Peder: "Jeg er et højst fuldstændigt og fejlfrit eksem-

plar af racen, så jeg blev modtaget som en kostbar skat". Om amtsfor-

valter Poul Andræ (1843-1928), kontrærsexualiteten og lægerne. I:

Fund og Forskning, nr. 52, s. 289-323.

Pedersen, Karl Peder: Blottere og befamlere i guldalderens Køben-

havn. I: Siden Saxo, 2013, nr. 2, s. 12-23.

Pedersen, Karl Peder: Den store tyveridebat 1813-17. I: Historisk

Tidsskrift, vol. 113, nr. 1, s. 121-146.

Pedersen, Karl Peder: Garver i gældsfængsel. I: Historiske Medde-

lelser om København, 2013, s. 171-180.

Heraldik

Bartholdy, Nils G.: De nordiske rigsarkivers heraldiske virksomhed.

I: Statens Arkiver. Årsberetning 2012, s. 25-26 (udkom 2013).

Bartholdy, Nils G.: Den heraldiske virksomhed i Rigsarkivet. I: John

Strömberg (red.): De nordiska riksarkivens heraldiska verksamhet.

Helsingfors 2013. s. 6-10.

Bartholdy, Nils G.: Vallø Stifts våben. I: Heraldisk Tidsskrift, vol.

11, nr. 107, s. 318-328.

Sønderjyllands historie

Hansen, Hans Schultz: Die Ablösung der Hofdienste auf den Gütern

im Herzogtum Schleswig (1830-1864). I: Detlev Kraack og Martin

Rheinheimer (red.): Aus der Mitte des Landes. Klaus-Joachim Loren-

zen-Schmidt zum 65. Geburtstag. Neumünster 2013, s. 313-330.

42

Hansen, Hans Schultz: Familierne Kittel og Bruhn på Skovbølgård.

I: Sønderjysk Månedsskrift, 2013, nr. 7, s. 274-280.

Hansen, Hans Schultz: Rendsborg, 24. marts 1848 - prins Frederik af

Nørs kup mod helstatens fæstning i hertugdømmerne. I: TEMP - tids-

skrift for historie, vol. 7, s. 79-107.

Hansen, Hans Schultz: To drab og et attentatforsøg. Tre hændelser

fra sønderjysk efterkrigstid 1945-1948. I: Sønderjyske Årbøger, 2013,

s. 185-210.

Nielsen, Leif Hansen: Todesfälle unter deutschen Flüchtlingen in

Nordschleswig 1945-1947. I: Grenzfriedenshefte, 2013, nr. 1, s. 11-

26.

Nielsen, Leif Hansen: Tyske flygtninge i Nordslesvig 1945-1948.

Skrifter udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland nr. 108.

Aabenraa 2013, 419 s.

Øvrige forskningsområder

Kjeldgaard, Anne Sofie Fink: Tal i tiden. DDA's 40 år med genbrug

af survey-undersøgelser. I: Anne Sofie Fink Kjeldgaard og Mads Thil-

sing-Engholm (red.): Tal i tiden. Dansk Data Arkiv - 40 år med gen-

brug af forskningsdata. Odense 2013, s. 7-10.

Kjeldgaard, Anne Sofie Fink: 40 år med bevaring og genbrug af

forskningsdata. I: Nordisk Arkivnyt, 2013, nr. 2, s. 65-66.

Thilsig-Engholm, Mads: Dansk Data Arkiv – 40 år med genbrug af

forskningsdata. I: Nordisk Arkivnyt, 2013, nr. 4, s. 209-210.

43

Udredninger og rapporter m.m. om arkivforhold

Avery, Julie*: Ukendt H.C. Andersen-eventyr fundet. I: Nordisk Ar-

kivnyt, 2013, nr. 1, s. 23-24.

Dalsager, Anders: Skoleelever bygger historien på Rigsarkivet. Ele-

verne rekonstruerer historien med dokumenter og genstande i Rigsar-

kivets nye Skoletjeneste. I: Nordisk Arkivnyt, 2013, nr. 1, s. 30-31.

Dalsten Sørensen, Jan*: Revideret strategi for digital arkivering i

Danmark. I: Nordisk Arkivnyt, 2013, nr. 2, s. 63-64.

Dupont, Michael*: Rigsarkivets landruller (lægdsruller). I: Slægt &

Data, 2013, nr. 3, s. 26.

Dupont, Michael*: Skifter i provinsen på Arkivalieronline. I: Slægt

& Data, 2013, nr. 3, s. 3

Edelholt, Peter*: Bevarings- og afleveringsaftaler for digitale private

arkivalier. Et satsningsområde på Erhvervsarkivet. I: Nordisk Ar-

kivnyt, 2013, nr. 4, s. 195-196.

Graakjær, Carsten* og Jespersen, Leon: Nutidens forvaltning-

fremtidens arkiver – Behov for forvaltningskurser og -seminarier. I:

Nordisk Arkivnyt, 2013, s. 26-28.

Hall-Andersen, Mette*: Hvad mon myndighederne mener om Sta-

tens Arkiver? Brugerundersøgelse blandt statslige myndigheder. I:

Nordisk Arkivnyt, 2013, nr. 3, s. 121-122.

Hansen, Else: Digital forvaltning og arkiver. I: Nordisk Arkivnyt, nr.

2, s. 59-60.

Hellum, Asbjørn*: Crowdsourcing og det moderne arkiv. I: Nordisk

Arkivnyt, 2013, nr. 2, s. 67-68.

44

Jensen, Charlotte S.H.*: Arkivformidling – udfordringer i ”The Age

of Hyperchange”. I: Nordisk Arkivnyt, 2013, nr. 4, s. 185-187.

Jespersen, Leon: Arkivernes Dag i Danmark 2012. Arkivernes Dag –

fælles eller frit tema? I: OmSLAget, 2013, nr. 1, s. 20-22

Jespersen, Leon: Europæisk – nordisk – nationalt. Hvor er de nordi-

ske arkivvæsener på vej hen? I: Nordisk Arkivnyt, 2013, nr. 4, s. 203-

206.

Krogh, Tyge: En emneindgang til alle arkiver kan det lade sig gøre?

I: Adam Jon Kronegh og Michael Dupont (red.): Visdom og gamle

arkivalier: Festskrift til Svend Ahrensbach i anledning af hans 60-års

fødselsdag 10. november 2013. København 2013, s. 281-293

Kronegh, Adam Jon* og Dupont, Michael* (red.): Visdom og gam-

le arkivalier: Festskrift til Svend Ahrensbach i anledning af hans 60-

års fødselsdag 10. november 2013. København 2013, 294 s.

Larsen, Christian: Ny struktur for Statens Arkivers samarbejde med

kommunale og regionale parter. I: Nordisk Arkivnyt, 2013, nr. 4, s.

193-194.

Mikkelsen, Jørgen: Grethe Ilsøe 80 år. I: Nordisk Arkivnyt, 2013, nr.

3, s. 146.

Mikkelsen, Jørgen: Seniorforsker Erik Nørr går på pension. I: Nor-

disk Arkivnyt, 2013, nr. 2, s. 100-101.

Ousager, Steen*: Statens Arkivers første forskningsprofessor. I: Nor-

disk Arkivnyt, 2013, nr. 1, s. 48-49

Svane-Knudsen, Asger*: Behandlingen af vandskader efter skybrud-

det i København 2. juli 2011. I: Nordisk Arkivnyt, 2013, nr. 1, s. 29

45

Thirifays, Alex*: Fod på digital bevaring i Rigsarkivet – Bevarings-

planlægningsprojektet. I: Nordisk Arkivnyt, 2013, nr. 1, s. 25

Villadsen Kristmar, Kirsten*: Statens Arkiver som videnscenter. I:

Nordisk Arkivnyt, 2013, nr. 2, s. 61-62.

24 publikationer har gennemgået fagfællebedømmelse (peer review)

forud for trykningen.

25 publikationer er trykt i populære historiemagasiner o.l.

46

Statens Arkivers publikationer 2013 Generelt

Statens Arkiver. Årsberetning 2012. 2013, 34 s. [tilgængelig på:

http://issuu.com/statens_arkiver/docs/__rsberetning_2012_for_statens

_arki]

Statens Arkiver. Årsrapport 2012. 2013, 19 s. [tilgængelig på:

http://www.sa.dk/media(4810,1030)/Årsrapport_2012_for_Statens_Ar

kiver.pdf]

Statens Arkivers brugerundersøgelse 2012. 2013, 42 s. [tilgængelig

på:

http://www.sa.dk/media(4659,1030)/Brugerundersøgelse_2012.pdf]

Forskningen i Statens Arkiver. Årsberetning for 2012. 2013, 58 s. [til-

gængelig på: http://www.sa.dk/media(5500,1030)/Forskningsårsberetning_2012.pdf]

Siden Saxo. Magasin for dansk historie, red. af Peter Frandsen, As-

bjørn Romvig Thomsen og Steffen Harpsøe, 30:1, 2013, 52 s.

Thomas K. Heebøll-Holm: Wilhelm af Æbelholt; Lars Schädler Andersen:

Jacob Scavenius – da Aftenbladet væltede kirkens minister; Bognyt; Leon

Jespersen: Knærødfreden – 400 år – og hvad den bør huskes for; Katrine

Tovgaard-Olsen: Digitalisering af Danmarks historisk-administrative geo-

grafi; Spørgekassen.



Ole Mortensøn: Grødpotten – et dansk fæstningstårn ved Oderfloden; Karl

Peder Pedersen: Blottere og begramsere i guldalderens København: Bognyt;

Jacob Seerup: Den kongelige lystjagt Ørnen; Steffen Harpsøe: Helgen på

47

afveje – lidt om en middelalderbogs vej til sit endeligt i Danmark; Spørge-

kassen.



Mette Maria Ahlefeldt-Laurvig: Blod, djævel og urene kvinder; Ivan Lind

Christensen: Kajaksvimmelhed i Grønland 1864-1940 – om medicin, øko-

nomi og ideologi; Bognyt; Poul Duedahl: Genkendt! Om en rovmorders

møde med rotationspressen; Jørgen Mikkelsen: Feignets samling – en læk-

kerbisken for kortelskere; Spørgekassen.



Allan Rødler: Den forsvundne sagfører; Christina Lysbjerg Mogensen: Chri-

stian 2.s land- og bylov; Bognyt; Mogens Rostgaard Nissen: Knud Kristen-

sen – Sydslesvig genvundet, det er Kampens Maal; Christian Larsen: At

blive gode kristne og nyttige borgere; Spørgekassen.

Erhvervsarkivet

Erhvervshistorisk Årbog, 62:1, red. af Lone Hedegaard Liljegren og

Kenn Tarbensen. 2013, 76 s.

[tilgængelig på:

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/eaa/issue/view/1524]

Finn Olesen: Makroøkonomisk uenighed – 1930’ernes debat påny?; Frederik

Birkholt Kolding: California Calling – Denmark and the 1915 Panama Paci-

fic; Anders Have Espersen: Skindet på næsen – Randers Handskefabrik un-

der krig og besættelse; Kristine Holm-Jensen: Tillært viden i trikotageindu-

strien.

Erhvervshistorisk Årbog, 62:2, red. af Lone Hedegaard Liljegren og

Kenn Tarbensen. 2013, 96 s. [tilgængelig på:

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/eaa/issue/view/2110/showToc]

48

Mogens Rostgaard Nissen: Aspect of Danish Business History since 1970 –

a short introduction; Lars Hedemann & Mogens Rostgaard Nissen: The in-

ternationalization of Danish furniture. A value chain perspective; Kristoffer

Jensen & René Taudal Poulsen: Changing value chain strategies of Danish

clothing and fashion companies, 1970-2013; René Taudal Poulsen: Diverting

developments – the Danish shipbuilding and marine equipment industries,

1970-2010; Thomas Roslyng Olesen: From shipbuilding to alternative mari-

time industry – The closure of Danyard Frederikshavn in 1999.

DDA

DDA Info 2013, red. af Mads Thilsing-Engholm. 2013, 4. [tilgængelig

på: http://samfund.dda.dk/dda/DDAInfo/2013/DDAinfo_2013.pdf]

Leder: Dansk Data Arkiv 40 år; DDA’s nye søgemaskine; Analysér online

med DDA; Nyt tidsskrift: Metode og Forskningsdesign; Offerundersøgelsen

1995-2010; Ballerup-/Tårnbyundersøgelsen (CoSCIS), 2001, 2004 og 2008;

Kulturvaneundersøgelsen 2012 – voksne, børn & nydanskere; Danmark i

europæisk forskningsinfrastruktur.

Metode & Forskningsdesign, 1:1, red. af Anne Sofie Fink, Henrik

Lolle og Jørgen Goul Andersen. 2013, 119 s. [tilgængelig på:

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/mf/issue/view/1537]

Anne Sofie Fink, Henrik Lolle, Jørgen Goul Andersen: Redaktionelt – Fri

adgang til fagfællebedømte artikler om metode & forskningsdesign; Anne

Illemann Christensen: Dataindsamlingsmetodens betydning - Befolknings-

undersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt

interview og selvadministreret spørgeskema; Morten Frederiksen: Integrati-

on i 'mixed methods' forskning: Metode eller design?; Jacob Ladenburg,

André Schultz Christensen, Nuri Cayuelas Mateu: Lærings- og træthedsef-

fekter - En analyse af paneleffekter blandt webpanelister; Malene Charlotte

Larsen, Louise Nørgaard Glud: Nye medier, nye metoder, nye etiske udfor-

dringer.

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/mf/article/view/8249








49

Redaktion af tidsskrifter m.v. i 2013

Tidsskrifter udgivet af Statens Arkiver

DDA Info: Mads Thilsing-Engholm*

Erhvervshistorisk Årbog: Kenn Tarbensen og Lone Hedegaard Lilje-

gren

Nyt i arkivet: Christian Larsen, Jørgen Mikkelsen og Jette Kjellberg*

Siden Saxo. Magasin for dansk historie: Steffen Harpsøe,* Peter Fran-

sen og Asbjørn Romvig Thomsen

Andre historiske tidsskrifter og skriftrækker

Acta Masonica Scandinavica: Nils G. Bartholdy

Danske Magazin: Erik Gøbel

Fra Viborg-Egnen: Steffen Elmer Jørgensen

Heraldisk Tidsskrift: Nils G. Bartholdy

Jernbanehistorie: Peter Fransen

Metode & Forskningsdesign: Anne Sofie Fink Kjeldgaard

Nordisk Arkivnyt: Leon Jespersen

Nyhedsbrev for Uddannelseshistorie: Else Hansen

Skrifter udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland: Hans Schultz

Hansen

Sønderjyske Årbøger: Hans Schultz Hansen

Uddannelseshistorie: Christian Larsen

www.teknologihistorie.dk: Kenn Tarbensen

50

Deltagelse i kongresser og seminarier i 2013

med foredrag

Nils G. Bartholdy, RA

Den 7. nordiske heraldikerkonference, Trondheim, Norge, 24.-26. maj

2013. Paper: Oldenborgske fyrstebiskopper – underhold med heraldi-

ske konsekvenser.

Det 18. internationale heraldiske kollokvium, Stirling, Storbritannien,

26.-29. august 2013. Paper: Transmission of Arms in Den-

mark/Scandinavia before 1536.

Peter Birkelund, RA

Nordisk Arkivakademi, Stockholm, Sverige, 11.-12. september 2013.

Foredrag: Danmark. Kort og tegninger i Statens Arkiver.

Jeppe Klok Due, RA*

Archive und Statistik, Düsseldorf, Tyskland, 27.-28. februar 2013.

Foredrag: Appraisal and transfer of digital statistical data in Denmark.

Kartdagar 2013, Jönköping, Sverige, 19.-21. marts 2013. Foredrag:

Arkivering af geodata i Danmark.

Anne Sofie Fink Kjeldgaard, DDA

Seminar om sammenføring af data i en dansk kontekst, København,

28. oktober 2013. Foredrag: Dansk Data Arkiv. Service for forskning

og undervisning i samfunds- og sundhedsvidenskab – Indsamling,

arkivering og tilgængeliggørelse af strukturerede forskningsdata.

Michael H. Gelting, RA

Centre of Scandinavian Studies' seminarrække, Aberdeen, Storbritan-

nien, 18. april 2013. Foredrag: A neglected medieval law-book. The

Latin translation of the Law of Jutland.

51

32. Tværfaglige Vikingesymposium, Odense, 31. maj 2013. Foredrag:

The Courtly Viking. The Educational Purpose of Dudo of Saint-

Quentin's Chronicle.

The Writing of History in Scandinavia 1050-1220, and its European

Context, København, 6.-8. juni 2013. Foredrag: Henry of Huntingdon,

the Chronicle of Roskilde, and the English Connection in Twelfth-

Century Denmark.

International Medieval Congress, Leeds, Storbritannien, 1.-4. juli

2013. Foredrag: Customary Law in the Medieval Danish Law-Books?

Elites in Discord in Northern Europe, c. 1000 – c. 1500, Aberdeen,

Storbritannien, 10. oktober 2013. Foredrag: Elite Family Life Cycles

in Medieval Denmark. Changing Faces of Power?

Erik Gøbel, RA

Formidlingsseminar ved Københavns Universitet, Geologisk Museum,

København, 2. maj 2013. Foredrag: Slaveri og slavehandel i et tvær-

fagligt perspektiv.

1814-netværkets seminar, København, 23.-24. maj 2013. Foredrag:

Imperiehovedstaden København. Sejladsen til Asien, Afrika og Ame-

rika i 1600- og 1700-tallet.

Observatoriet, Kultur- og Kunnskapshistorisk Kollokvium, Oslo, Nor-

ge, 11. juni 2013. Foredrag: Dansk Vestindiens historie 1672-1917 -

og noget om Norges rolle.

EUROTAST Symposium. Which Way Now? Understanding Transat-

lantic Slavery in Scandinavia, København, 27.-29. september 2013.

Key note: Towards 2017. History, Research and Commemoration.

javascript:void(0);

javascript:void(0);

javascript:void(0);

52

Hans Schultz Hansen, LAÅ

Institut for Grænseregionsforskning ved Syddansk Universitet og

Bund Deutscher Nordschleswigers konference om det tyske mindretal

i Nordslesvig efter Anden Verdenskrig. Alsion, Sønderborg, 13. no-

vember 2013: Foredrag: Det tyske mindretals ledelse før og efter 1945

– kontinuitet og brud.

Studieafdelingen ved Dansk Centralbiblioteks jubilæumskonference,

Flensborg, Tyskland, 22. november 2013. Foredrag: Prins Frederik af

Nør i Rendsborg Fæstning 24. marts 1848.

Else Hansen, RA

Student Revolt, City and Society – From the Middle Ages until To-

day, Helsinki, Finland, 19.-21. juni 2013. Paper: The Peaceful Revolts

– 1968 in the Nordic Welfare States.

Leon Jespersen

Nationellt, nordiskt, europeiskt – lika eller olika?, Aarhus, 25.-27.

september 2013. Foredrag: European, Nordic, National (s.m. Kirsten

Villadsen Kristmar)

Henrik Knudsen, EA

GSST Course - The World of Research, Aarhus, 29. maj 2013. Fore-

drag: Historical roots of research councils in Denmark

One hundred Years of the Bohr Atom, 1913-2013, København, 11.-

14. juni 2013. Foredrag: Pursuing common cultural ideals. Niels Bohr

and International Scientific Cooperation during the Interwar Period

Davos Atmosphere and Cryosphere Assembly DACA-13, Davos,

Schweiz, 8.-12. juli 2013. Foredrag: Cold War, Ionospheric Research,

and the Politics of Rockets.

javascript:void(0);

javascript:void(0);

javascript:void(0);

53

DGGMNT Jahresagnung 2013. Eiserne Vorhänge im Wissensfluss?,

Jena, Tyskland, 25.-27. oktober 2013. Foredrag: Cold War, cameleons

and consensual elites - the case of Poul Brandt Rehberg

Bohrs atommodel og nuklearmedicinen, København, 12. november

2013. Foredrag: Niels Bohr og internationalt videnskabeligt samarbej-

de i mellemkrigstiden.

Distinguised iNano Lecture, Aarhus, 29. november 2013. Foredrag:

Pursuing common cultural ideals. Niels Bohr and International Scien-

tific Collaboration during the Interwar Period.

Tyge Krogh, RA

Kriminalitetens kulturhistorie, statusseminar, København, 11. oktober

2013. Foredrag: Lange linjer i kriminalitetshistorien.

Karl Peder Pedersen, RA

Workshop Amateur-Archiv-Alltagskultur, Berlin, Tyskland, 13. sep-

tember 2013. Foredrag: Wom LBL ins staatliche Archiv.

Kriminalitetens kulturhistorie, statusseminar, København, 11. oktober

2013. Foredrag: Status over 1800-tallets kriminalitetshistorie.

Asbjørn Romvig Thomsen, LAV

Julius Bomholt Seminar, København, 9. december 2013. Foredrag:

Sociale netværk på landet 1750-1830. De sociale relationer i lokal-

samfundet og i den enkeltes liv.

javascript:void(0);

javascript:void(0);

javascript:void(0);

javascript:void(0);

javascript:void(0);

54

Statens Arkivers interne forskningsudvalg:

Hans Schultz Hansen, forskningsleder (formand)

Steen M. Ousager, Statens Arkivers ledelse

Jørgen Mikkelsen, Rigsarkivet

Asbjørn R. Thomsen, Landsarkivet for Nørrejylland (sekretær)

Kenn Tarbensen, Erhvervsarkivet

Statens Arkivers rådgivende forskningsudvalg:

Anette Warring, Roskilde Universitet (formand)

Bjørn Poulsen, Aarhus Universitet

Casper Tybjerg, Københavns Universitet

Christian Larsen, Rigsarkivet

Leon Jespersen, Rigsarkivet

Asbjørn Hellum, Rigsarkivet, observatør for Statens Arkivers ledelse

Hans Schultz Hansen, forskningsleder (sekretær)

55

Statens Arkivers enheder Rigsarkivet Landsarkivet for Sønderjylland

(RA) (LAÅ)

Rigsdagsgården 9 Haderslevvej 45

1218 København K 6200 Aabenraa

Tlf. 33 92 33 10 Tlf. 74 62 58 58

E-post: [email protected] E-post: [email protected]

Landsarkivet for Fyn Dansk Data Arkiv

(LAO) (DDA)

Jernbanegade 36 A Islandsgade 10

5000 Odense C 5000 Odense C

Tlf. 66 12 58 85 Tlf. 66 11 30 10


Landsarkivet for Nørrejylland Erhvervsarkivet

(LAV) (EA) Ll. Sct. Hans Gade 5 Vester Allé 12

8800 Viborg 8000 Aarhus C

Tlf. 86 62 17 88 Tlf. 86 12 85 33


mailto:[email protected]

Documents

Forskningen i Statens Arkiver