Fiskerbladet 7-8 2015

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN59. ÅRGANG · JULI 2015 NR. 7-8

Korsørs sidste fisker

Norsk nybygning fra Skagen

Hvide Sande Havn udvider igen

DKK 49,50

FISKERBLADET 7-8-2015

TOPHISTORIE

4

8

18

KORSØRS SIDSTE FISKER KÆMPER MED VEJRET

MARINEHJEMMEVÆRNET HOLDT VAGT VED NØDSTEDT KUTTER

HVIDE SANDE HAVN UDVIDER IGEN

Livet som fisker i de indre danske farvande er ikke hvad det har været. Efterårets storme sidste år og det langstrakte blæsevejr fra vest her i forårsmånederne har ikke kun tæret på kræfterne, når man som alene bundgarnsfisker, forsøger at passe sit arbejde i Storebælt og Musholmbugten. Det ofte barske vejrlig slider voldsomt på nettene og hvad værre er, fiskene svømmer udenom væk fra kystregionerne. De tager den lige vej gennem dybvandsruten i bæltet og ned i Østersøen, hvor forholdene i år har været mere ideelle.

Marinehjemmeværnet i Esbjerg har væ-ret indsat i en længerevarende aktion i Nordsøen under ledelse af Forsvaret. En besætning på fartøjet Lyø ydede støtte til en fiskekutter, der tog vand ind 70 sømil fra land og i 2 - 3 meter bølger

Hvide Sande havn har vokseværk, og derfor går havnen i løbet af de kommende måneder i gang med at fordoble antallet af meter kaj, der kan bruges til fragt- og offshoreskibe. Især antallet af fragtskibe og antallet af tons gods er gået betydelig op efter, at den første kaj blev åbnet i 2013. Og med udsigt til bygning af Horns Rev III vindmøllepark, der ligger forholdsvis tæt ved Hvide Sande, er der behov for udvidelserne.

12

14

DROP FORÆLDEDE FISKEKVOTER I NORDATLANTEN

ENDNU EN NORSK NYBYGNING FRA SKAGEN

Nutidens fiskekvoter er forældede og ender alt for tit i konflikter mellem de nordiske lande. Det mener Nordisk Marin Tænketank, der på en konference arran-geret af Nordisk Ministerråd har fremlagt et konkret forslag til, hvordan landene omkring Nordsøen permanent kan løse de mange konflikter, der har præget fiskeriet i Nordatlanten i de senere år.

Karstensens Skibsværft i Skagen har leveret endnu et stor pelagisk fiskeskib til et norsk rederi og har dermed slået værf-tets navn fast blandt de norske rederier. Faktisk er nybygningen Haugagut den sjette, som leveres til et norsk rederi over de seneste to år. Nybygningen Haugagut er afleveret til familie-rederiet Drønen Havfiske AS, der drives af to familier, som har samarbejdet i 50 år. Haugagut er den første nybygning til rederiet.

KOLOFONDen direkte vej til toppen af den danske fiskesektorSektorens ældste og eneste landsdækkende uafhæn-gige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland i et oplag på 3.182 som print (2014, kontrolleret) samt 1.694 E-magasiner. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforar-bejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiske-handlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli.

ISSN 196-4194

ANSVARSHAVENDE REDAKTØRMartin UhlenfeldtTelefon: +45 70 20 41 [email protected]

DIREKTION OG ADMINISTRATIONRené WittendorffTelefon: +45 70 20 41 [email protected]

ANNONCERKasper KristensenTelefon +45 76 10 11 [email protected]

UDGIVER Maritime Danmark ApSDir. René [email protected] 30.41263 København KTelefon: +45 70 20 41 55

LAYOUTDesignuniversTryk: PE Offset A/S, Varde

Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen.

Næste udgave:28. august 2015

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN59. ÅRGANG · JULI 2015 NR. 7-8

Korsørs sidste fisker

Norsk nybygning fra Skagen

Hvide Sande Havn udvider igen

DKK 49,50

20 THYBORØN BYDER PÅ NYE MULIGHEDER FOR DOKNINGThyborøn Ophalerbedding A/S, der ejes af Agger Værft og DanCoat, har realiseret den drøm, som en række servicevirksomheder i Thyborøn længe har arbejdet med: At købe en flydedok. Det er sket gennem købet af en flydedok, der blev ledig, da det største reparationsværft i Sverige lukkede i foråret 2014. I mellemtiden har bobestyreren solgt ud af aktiverne og var nu nået til en af to flydedokke, som i denne måned ventes til Thyborøn.

17

18

DANSK HJÆLP TIL SOMALISK FISKERI

HANSTHOLM-REDERI KONTRAHERER NYT FISKESKIB

En utraditionel dansk indsats for fiskeriet i Somaliland har fordoblet de fattige lokale fiskers indtægter, samtidig med at der er skabt en række nye jobs på land. Udviklingen er sket efter at den danske NGO Fairfishing i oktober 2016 åbnede en fiskeristation i havnen Berbera i Somaliland.

Fiskeriselskabet Pondus ApS med adresse i Hanstholm har skrevet kontrakt med Vestværftet i Hvide Sande om bygning af en ny konsumtrawler til levering næste år. Det er en af de første kontraheringer fra et mindre dansk fiskeriselskab i gennem flere år, hvor der har været trådt vande med henvisning til lavstemte markeder og manglende lyst til investering i nye skibe.

22 BÅDEVÆRFT PÅ LANGELAND BYGGER KUF TIL VADEHAVETNational Park Vadehavet har netop mod-taget et multifunktionelt skib – et projekt der blev søsat i 2012 og virkeliggjort af EU’s LAG midler. Skibet skal anvendes til vækst og kickstarte udvikling i land-distrikterne. I Ribe håber man at tiltaget vil skabe interesse og føre til yderligere tiltag i arbejdet med at brande Danmarks store nationale park og rasteplads for millioner af trækfugle - spisekammeret Vadehavet.

F I S K E R B L A D E T / 7-8· 2 0 1 54 Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

KORSØRS SIDSTE FISKER KÆMPER MED VEJRET Livet som fisker i de indre danske farvande er ikke hvad det har været. Efterårets storme sidste år og det langstrakte blæsevejr fra vest her i forårsmånederne har ikke kun tæret på kræfterne, når man som alene bundgarnsfisker, forsøger at passe sit arbejde i Storebælt og Musholmbugten. Det ofte barske vejrlig slider voldsomt på nettene og hvad værre er, fiskene svømmer udenom væk fra kystregionerne. De tager den lige vej gennem dybvandsruten i bæltet og ned i Østersøen, hvor forholdene i år har været mere ideelle.

AF JENS NØRGAARD

Den 56-årige bundgarnsfisker Gun-ner Nielsen, Korsør, klynker ikke, for det har altid været sådan i branchen, at der er op- og nedgangstider. Tager man forholdene med et glimt i øjet går det nok – vejret kan man jo ikke gøre noget ved, siger fiskeren.

FiskerBladet sejlede ud med Gunner Nielsen en tidlig morgen i midten af maj fra fiskerihavnen i Korsør. Målet var et af bundgarnene i Musholm Bugt. Der blæste en mindre ”Pelikan” fra nordvest, så den lille kutter ”Inge” gav sig i krapsøerne og det blev ikke bedre, da vi skulle hen over Halskov Rev. Gunner Nielsen kender farvan-det efter mange år og styrede mere

eller mindre fri af strømsøerne ved at søge længere ud i bæltet for så at gå nordøst under Storebæltsbroen og op mod Frølunde Fed og ind i Musholm Bugt og frem til et af sine 3 bundsgarnsfelter i henholdsvis bug-ten og Storebælt.

VEJRBIDT FISKER”Inge” er en ældre trækutter som bundgarnsfiskeren har købet af en kollega i Karrebæksminde. I alt råder Gunner Nielsen over 4 fartøjer – 2 bundgarnsjoller som kutterne bliver kaldt, 1 sættejolle og en 10 fods varpejolle, som bruges når der skal slås pæle til bundgarnene. På land har han i øjeblikket en mand

beskæftiget med at efterse garnene og gøre dem klar til næste udsæt-ningen.

Turen med ”Inge” til/fra fangstplad-sen varer lidt mere end 3 timer. Det er en af de sidste rejser, før fiskeriet med bundgarn midlertidig stopper. Samtlige garn skal hjem og ses efter og evt. sys. Pæle skal trækkes og undersøges for pæleorm. Til august begynder det hele forfra, hvor pæle-ne skal slås igen og garnene trækkes. Sæsonen for bundgarnsfiskeri går fra august til jul. Så er der igen pause frem til februar. Herefter begynder det hele forfra frem til udgangen af maj. I den periode er det hornfisk og

F I S K E R B L A D E T / 7-8· 2 0 1 5 5 Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

makrel vi går efter. Fra september til udgangen af oktober er det ål, siger den vejrbidte fisker videre. Man skal kunne lide sit job for det er hårdt til tider. På den anden side giver den frihed og naturo-plevelser som er ret enestående, som når marsvinene boltre sig i bæltet.

SKÅNSOMT FISKERI- Bundgarnsfiskeri er skånsomt fiskeri. Det er i vores egen inte-resse, fortæller Gunner Nielsen. Problemerne skabes af menne-sker. Det er politikerne, naturfred-ningsfolket, kajakroere og lystfi-skerne. Sidstnævnte mener, at vi fanger alle deres ørreder, og så har vi balladen.

- Et af mine store problemer er det bureaukrati der følger med jobbet som fisker. Alle taler om at forenkle processerne men papir-vældet vælter i ordets bogstave-ligste forstand ned over os. I det vejrlig som vi er ude i, er det umu-ligt for mig at føre bogholderiet til fiskerikontrollen. De fangede fisk skal sorteres og antal og vægt opgives, før jeg når havn. Det er ganske enkelt ikke muligt før jeg er gået til kaj og båden ligger stille, fortsætter Gunner Nielsen og stryger sig i det grålige skæg.

I nøgne tal er vi bagefter i år. Vi har ikke fanget det vi skulle på grund af vejrliget. Så nu håber jeg på eftersommeren.

PÅ RET KURSDa vi efter mere end en times sejlads fra Korsør, kommer frem

til bundgarnene ved Frølunde Fed får fiskeren et hurtigt over-blik over fangsten i nettet. Ud over vand- og brandmænd, og dem er der rigeligt af i fangst-nettet denne tidligt morgen, så er antallet af hornfisk nærmest beskedent. Makrel er der intet af til gengæld er der et væld af rødspætter, hovedparten får fri-heden, da de er under mål.

Kursen sættes igen hjemover til fiskerihavnen i Korsør. Autopi-loten holder os på ret kurs og enkelte samtaler med land føres bl.a. med skippers medhjælper, der har travlt med at sy garn og gennemgå masker på nettene.

Gunner Nielsen har sejlet siden sit 17 år fortæller han bakkende på den uundværlige pibe alt imens vi stille og roligt ”tøffer” ud af bugten og ind i bæltet igen på vej sydover under broen

forbi Flådestation Korsør og ind i Fiskerihavnen.

FORELØBIG DEN SIDSTEDer er tid til at slappe af og samti-dig se på den oceangående trafik i dybvandsruten. Det er nu ikke de store skibe der interesserer skipper Nielsen. Fra barns ben har han drømt om en tilværelse som fisker, medens han nød ung-domsårene ved Svenstrup Strand nord for Korsør. Han fik job på en trawler og kom senere på en muddermaskine fra Kolding-egnens store entreprenørselskab Kjæhr & Trillingsgaard A/S. Det blev til 6 år i entreprenørselska-bets maritime afdeling.

Det var dog fiskeriet der trak, men først skulle Gunner Nielsen lige på en omvej via Arlas fersk-vare terminal i Slagelse. Han fik kontakt med en bundgarnsfisker og tog mod tilbuddet om et halv-

tidsjob samtidig med at arbejdet hos Arla fortsat blev passet.

I 1993 var det slut hos mejerigi-ganten. Gunner Nielsen havde lært så meget om bundgarns-fiskeri, at han tog springet og kunne kalde sig erhvervsfisker med bundgarnsfiskeri som spe-ciale og fod på eget dæk. Den gang var der flere om ”brødet” i Korsør.

Tiderne har skiftet, nu er han foreløbig den sidste fisker i den tidligere store færgeby. Med fore-løbig mener Gunner Nielsen at to yngre mænd netop har købt en tidligere muslingebåd i Limfjor-den. Skibet er under omrigning og modernisering. Tanken er at de vil forsøge sig som snurre-vodsfisker i Storebælt. Jeg håber det lykkes for dem, så fiskeriet fra Korsør ikke stopper med mig, slutter Gunner Nielsen.


Official partners

Reservation for stands at Danish Maritime Fair 2015is now open

Fast booking is advised in or-der to secure good locations.

Read more about the Fair at www.danishmaritimefair.dk

Or call the sales department to receive more informa-tion at: +45 7020 4155 or [email protected]

6th to 8thOctober2015

Maritime Development Center of Europe

Den sidste aften i april alarme-rede Joint Rescue Coordination Centre (JRCC) ved Forsvarets Operationscenter Marinehjem-meværnet i Esbjerg. En belgisk fiskekutter, ’Flamingo’ var i nød i Nordsøen. Kutteren, som lå ca 70 sømil (rettet) ud fra Esbjerg, tog vand ind.

Fartøjsfører, premierløjtnant Ole Thomassen, og en besætning på i alt ni mand m/k afgik om bord på Flotille 131 Esbjergs fartøj, MHV 904 LYØ, klokken 20.30 med kurs mod fiskekutteren. Foran dem lå en lang sejlads ud i Nord-søen.

REDNINGSHELIKOPTER FØRST PÅ PLETTENFørst på pletten var Flyvevåbnets redningshelikopter fra Flyvesta-tion Skrydstrup. De var selvfølge-lig klar til at redde besætningen og firede blandt andet lænse-pumper ned, så man om bord på Flamingo kunne bekæmpe den indtrængende vand og holde kutteren flydende ude i Nord-søen, hvor vejret var forholdsvis hårdt.

- Der var vel omkring to – tre meter bølger. De havde åben-bart meget vand i lastrummene, og de kunne tilsyneladende lige holde vandet på niveau med de fire lænsepumper. Samtidig havde de problemer med at navi-gere, fordi de havde fået vand i systemerne, forklarer kommu-nikationsgast om bord på LYØ, premierløjtnant Christina Hald-Andersen, som også er chef for flotillen i Esbjerg.

Ude ved Flamingo var det 82,5 meter lange supply-skib Mærsk Frontier i mellemtiden kommet til og lå og overvågede situatio-nen, indtil Lyø nåede frem klok-ken 2.30 og overtog.

- Det tog seks timer, og det var noget af en tur derud, men det gik forholdsvis stærkt. Vi var jo så heldige at vi havde medvind og søen agten ind, fortæller Chri-stina Hald-Andersen.

LYØ HOLDT VAGT VED KUTTERENLyø blev ved Flamingo, som hav-de en aftale om at blive hentet

og slæbt i havn af en anden fiske-kutter, Avatar. Det blev en lang nat, hvor LYØ holdt vagten, så de kunne komme hurtigt til hjælp, hvis situationen skulle udvikle sig i det tiltagende dårlige vejr. Gen-nem natten var Lyø i løbende kontakt med besætningen på den belgiske kutter, som kæm-pede med at fordele ballasten om bord, så vandet lettere kunne pumpes ud af de berørte lastrum.

Hen ad morgenen, havde de tre meter bølger lagt sig til halvan-den meter, og da Avatar var nået frem, blev Lyø og dens besæt-ning klokken 08.40 løst fra opga-ven af JRCC og kunne returnere til Esbjerg Havn efter en meget lang nat til søs.

Ca. klokken 15.00 var Lyø tilbage i Esbjerg med sin trætte besæt-ning, der aftenen før havde med-delt deres arbejdsgivere, at de ikke mødte ind mandag. Besæt-ningens næstkommanderende havde oven i købet faret af sted til Lyø i smoking, fordi han blev alarmeret, netop som han havde sagt farvel til gæsterne ved hans søns konfirmation.

- Når der sker den slags, så tager vi af sted. Sådan er det. Vi er bare glade for, at det ikke gik værre”, understreger Christiana Hald-Andersen.

KILDE: MHV

MARINEHJEMMEVÆRNET HOLDT VAGT VED NØDSTEDT KUTTERMarinehjemmeværnet i Esbjerg har været indsat i en længerevarende aktion i Nordsøen under ledelse af Forsvaret. En besætning på fartøjet Lyø ydede støtte til en fiskekutter, der tog vand ind 70 sømil fra land og i 2 - 3 meter bølger

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02E-mail: [email protected] · www.hundestedpropeller.dk

Hundested Propeller 20/11/03 20:28 Side 1


MAGASINET FOR FISKESEKTOREN59. ÅRGANG · JUNI 2015 NR. 6

Kystfiskeriet er presset

TEMA: Maritime Hanstholm

Vesterhavsrejer et hit på danske borde

DKK 49,50

Juni 2015

TEMA OFFSHOREEfficienSea 2 Tyskland satser på vindmøller

NYT JOB Jan Fritz Hansen

DKK 49,50

DANMARK17. ÅRGANG

NR. 6

maritimedanmark.dk

DANISH MARITIME FAIR Full speed ahead

ESVAGT FROUDE Servicing Wind Turbines

TEAM TANKERS Set for growth

May 2015DKK 49,50

No. 2

DANISH MAGAZINEMARIT IME

DEN MARITIME BRANCHEBranchen er kendetegnet ved relativt få kun-der – du kender sikkert de fleste og stort set alle kender os. Der vil både være opfølgning på eksisterende gode kunder samt kanvas, men da produktet er relevant og vi rent faktisk kan tilføre en værdi for kunderne vil du opleve at de tager godt imod dig. Du vil referere direkte til direktøren.

DIN PROFILDu har et stærkt sælgergen, er servicemin-ded, positivt tænkende og kan lide at arbejde selvstændigt. Din uddannelse er irrelevant, men du skal have prøvet lignende arbejde før – og du kender branchen. Det vi fokuserer på er om du kan konvertere, altså, om du kan

fortælle vores kunder om vores produkter på en måde der gør at de vil investere i varen.

OM MARITIME DANMARKMediegruppen Maritime Danmark står bag hjemmesider som www.maritimedanmark.dk, www.maritimedenmark.dk, www.mari-timedirectory.dk samt Danish Maritime Fair. Endvidere udgiver vi 3 fagmagasiner samt flere publikationer.

Maritime Danmark har både kontorer i Dan-mark og i Frankrig. Du vil arbejde ud fra København.

Vi tager løbende folk til samtale, så stillin-gen er ledig, så længe jobopslaget er oppe.

Finder vi den rigtige er det til tiltrædelse snarest.

Lønpakke vil modsvarer din arbejdstid og dine kvalifikationer og kan fastsættes som fast løn eller garantiløn + provision.

Send din ansøgning samt CV så hurtigt som muligt til [email protected]

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte adm. direktør Rene Wittendorff på +45 7020 4155 lokal 4.

VI SØGER ERFAREN MARITIME SÆLGER MED DOKUMENTEREDE SALGSRESULTATER

DANMARKS STØRSTE MARITIME MEDIEGRUPPE UDVIDER BESÆTNINGEN MED ENDNU EN NY MEDARBEJDER TIL OPSØGENDE SALG FULD TID/DELTID.

Maritime Danmark udvider besætningen igen

DANMARKDANMARK

SØGER DU

NYE UDFORDRINGER

- Det kan da bestemt virke noget ambitiøst, at vi allerede nu udvi-der vort kaj areal med 100 %, men det har allerede vist sig, at vi reelt har behov for mere kajplads til såvel fragtskibe, som til fiskeskibe. De eksisterende kajer til losning af fisk har vist sig at have for lav vanddybde til den størrelse fiske-skibe, som gerne vil anløbe Hvide Sande. Så derfor har vi sat projek-terne i gang, siger Steen David-sen, direktør i Hvide Sande havn.

Der er tale om en tre-trins-plan, som startede allerede i midten af juni med åbning af en såkaldt

redskabsterminal. Det bliver en art organiseret stadeplads, hvor fiskeskibene kan parkeres deres redskaber, som skovle og andet grej. Til det formål har Hvide San-de havn etableret en 8.000 kva-dratmeter plads, hvor disse ting kan lægges uden at være til gene for andre havnebrugere. Hidtil har disse tingene være placeret flere forskellige steder på havnens arealer, og det har ikke altid været lige kønt, som Steen Davidsen udtrykker det.

Derefter følger igangsættelsen af forlængelsen af den nye kaj,

der blev færdig i 2013 på den nordlige side af indsejlingen. Den kaj, som er med spuns-væg mv., bliver forlænget med 50 meter i vestlige retning og dermed bliver den samlede kaj-længde 200 meter.

- Det er egentlig halvdelen af den oprindelige plan for at for-længe kajen, men vi gør tingene i det tempo, vi har råd til, og derfor bliver den en forlængelse på 50 meter. Det, vi får ud af det, gør, at vi nogenlunde nemt kan tage to fragtskibe ind på samme tid. Det har vist sig, at

de fleste skibe, der bliver sluttet med gods til Hvide Sande har en størrelse på mellem 85 og 90 meter og så rækker 150 meter kaj ikke til at have to skibe sam-tidig, siger Steen Davidsen.

SYDSIDENNogenlunde samtidig – i det tidlige efterår – starter anlægs-arbejdet med en ny kaj på sydsiden af Hvide Sande havn. Der etableres en såkaldt bro-kaj, som er en kaj, der står på pæle i vandet i modsætning til spunskaj, i en forlængelse af den såkaldte Århus-kaj (kaj 11).

HVIDE SANDE HAVN UDVIDER IGEN Hvide Sande havn har vokseværk, og derfor går havnen i løbet af de kommende måneder i gang med at fordoble antallet af meter kaj, der kan bruges til fragt- og offshoreskibe. Især antallet af fragtskibe og antallet af tons gods er gået betydelig op efter, at den første kaj blev åbnet i 2013. Og med udsigt til bygning af Horns Rev III vindmøllepark, der ligger forholdsvis tæt ved Hvide Sande, er der behov for udvidelserne.

AF BENT MIKKELSEN


Fra kaj 11, som reelt er mole-hovedet ved indsejlingen til auktionsbassinet, etableres bro-kajen 150 meter mod vest og samtidig laves der en tilkørsels-vej i den modsatte ende således, det bliver muligt at losse til last-biler, hvad enten det er protein (industri) fisk eller det er bulk gods i form af foderstoffer eller stenmaterialer.

- Vi har opleveret nogle proble-mer med vanddybden for nogle af de fiskeskibe, der kommer ind lastet med protein-fisk (tobis), som ikke har kunnet flyde ind til kajen ved auktionshallerne. Det er forholdene for disse skibe, som især bliver bedre med den nye kaj på sydsiden – ganske tæt ved auktionshallerne. Når kajen er etableret, har vi en kombineret gods og fiskerikaj med 7,5 meter vand og med gode tilkørselsforhold. Kajen kan naturligvis også bruges til andre formål og vi er da også stærkt optaget af at have til-strækkelig kajplads, når anlægs-

arbejderne til vindmølleparken Horns rev III går i gang.

- Sejltiden til Hvide Sande er betydelig kortere end til Esbjerg, der formentlig bliver basehavn for etableringen, men Hvide Sande kan også sagtens komme på tale i mange situationer, for-tæller Steen Davidsen.

- Derfor gælder det om at være positioneret og klar til service-re de mange forskellige typer skibe, som skal være med i anlægget af vindmøllerparken. Vi kommer nok ikke til at få de store installationsskibe ind, men en række af de øvrige skibe kan sagtens serviceres i Hvide Sande.

GodsAnlægget af en ny kaj og tilhø-rende kajareal med plads til kør-sel med lastbiler har båret frugt for Hvide Sande havn. Siden etableringen i 2013 er omsæt-ning af gods – alt andet end fisk og fiskeprodukter – steget bety-

deligt. Indtil 2013 lå omsætning af gods på rundt 10-15.000 tons årligt, mens der i 2014 blev los-set i nabolaget af 100.000 tons gods – korn, foderstoffer, sten og andre kategorier inklusive projektgods i form af præfabri-kerede huse.

- Det er glædeligt at se, at vore investeringer og faciliteter er blevet så godt modtaget blandt kunder, og at flere og flere har mod på at bruge os som import-havn, siger Steen Davidsen.

De mange tons gods er kommet til Hvide Sande på omkring 60 fragtskibe i coaster-størrelsen (op til 4.000 DWT).

De tre anlægsarbejder koster i nabolaget af 30 millioner kro-ner. Hvide Sande havn har fået et mindre tilskud fra en pulje af EU-midler til forlængelsen af Århus-kajen, men ellers beta-les anlæggene af havnens egen kassebeholdning og øvrige mid-ler.

I mere end 100 år har Moteurs Baudouin været kendt som en pålidelig marine dieselmotor. Den nye økonomiske M26.3 er ingen undtagelse og er desuden IMO TIER III godkendt og opfylder EPA TIER IV kravene.

Brug for en ny motor? Lige nu har vi et godt tilbud til dig!

Året ud får du kr. 5000 i rabat pr. cylinder fra den nuværende motor når du skrifter til en M26.3 Modellen er klar til levering fra september 2015.

DT-Interlink

Part of Vestergaard Group

DT-Interlink Nordhavnsvej 10 9900 Frederikshavn www.dt-interlink.com [email protected] Tlf.: +45 9842 9701

Mød os på Danfish

fra 7. til 9. oktober.


DROP FORÆLDEDE FISKEKVOTER I NORDATLANTENNutidens fiskekvoter er forældede og ender alt for tit i konflikter mellem de nordiske lande. Det mener Nordisk Marin Tænketank, der på en konference arrangeret af Nordisk Ministerråd har fremlagt et konkret forslag til, hvordan landene omkring Nordsøen permanent kan løse de mange konflikter, der har præget fiskeriet i Nordatlanten i de senere år.

Handelsboykot, indklagelse for WTO og suspension af bære-dygtighedscertificeringer er blot eksempler på konsekvenserne af de stridigheder, som er vokset frem mellem landene.

Mest kendt er konflikten mellem Færøerne og EU, der endte med et EU-forbud mod import af sild og makrel fra Færøerne. Og hvis der ikke gøres noget ryger de nordiske lande af tronen som verdensmestre i bæredygtig fiskeri til skade for hele erhvervet.

Konflikterne skyldes, ifølge Nor-disk Marin Tænketank, at princip-perne for tildeling af fiskekvo-ter ikke har fulgt med udviklin-gen, siden de blev vedtaget i

1970’erne. Fiskebestandene og fiskeerhvervet har derimod ændret sig meget siden den-gang. Tænketanken, som består af eksperter fra Danmark, Sverige, Norge, Island, Grønland og Færø-erne, fremlagde i sidste måned deres resultater på en interna-tional konference om udviklings-potentialet i Nordatlanten med titlen: ”Growth in the Blue Bio-economy”. Formand for tænke-tanken, professor Sten Sverdrup-Jensen fra Aalborg Universitet forklarer: - 70’ernes statiske kvotesystem gav mening dengang. Men fiske-ne har ændret deres udbredel-

sesområder og bl.a. klimaforan-dringer skaber ændringer øko-systemerne. Vi fremlægger en dynamisk kvotefordelingsmodel. Det findes ikke i dag. Modellen bygger på de ressourcebiologi-ske realiteter og har et økono-misk perspektiv. Desuden fore-slår vi en procedure for løsning af eventuelle konflikter. Den nye tilgang er afgørende i et havom-råde, der i stigende grad oplever forandringer i fiskebestandenes størrelse og udbredelse. BEHOV FOR EN NY MODELEksperterne har set nøje på de internationale fordelingsreg-ler for fiskeressourcer mellem nationerne, og det giver et godt vidensgrundlag for ændrede kri-

terier for fordelingen af fiskeriret-tigheder.

- Vi foreslår en dynamisk og fremtidssikret fordeling, som kan ændre sig i takt med, at fiskenes udbredelsesområder og bestan-denes størrelse ændrer sig. Det betyder også, at der i større grad end nu gives mulighed for, at en nation af økonomiske hen-syn kan fiske i en anden nations farvand. Vi mener, at der skal tages hensyn til fiskeforekom-sten i gyde- og opvækstområder, bestandens sæsonmønster samt om fiskene er modne til fangst, siger Sten Sverdrup-Jensen. - Kun gennem vedtagelse af for-delingskriterier, som afspejler de


DROP FORÆLDEDE FISKEKVOTER I NORDATLANTENtil enhver tid eksisterende res-sourcebiologiske og økonomiske realiteter, kan der skabes grund-lag for aftaler mellem nationerne om kvotefordeling og bæredyg-tig udnyttelse af fiskebestande-ne, siger Sten Sverdrup-Jensen. Formålet med tænketankens for-slag er at skabe debat om forde-lingsreglerne i en tid og et miljø, hvor det eneste sikre er, at alt er under løbende forandring.

- Hvis vi ikke gør det anderledes vil vi også i fremtiden opleve konflikter, som den vi stadig har i makrelfiskeriet mellem EU og Norge på den ene side og Grøn-land og Island på den anden side. Konflikten er til stor skade for de nordiske landes interna-tionale omdømme som verdens-mestre i bæredygtig forvaltning af fiskeressourcer. Det er ikke hensigtsmæssigt for nogen par-ter at havne i disse konflikter. Det risikerer at skade fiskerierhvervet

som helhed, fordi forbrugerne i sidste ende vil reagere negativt. Den nye model kan løse konflik-terne, inden de opstår. Det vil være til alles bedste, siger Sten Sverdrup-Jensen. PROCEDURE FOR TVISTERTænketanken foreslår også en ny model for løsning af tvister. I dag findes der ingen anden proce-dure for at løse konflikter end at parterne må forsøge at tale sig til rette. Ikke engang EU’s fælles fiskeripolitik har nogen retnings-linjer. Det er dybt uhensigtsmæs-sigt, mener initiativtagerne.

De foreslår derfor, at man løser konflikterne gennem brug af allerede eksisterende institutio-ner, som er etableret af Nordøst-atlantens kyststater.

Allerede i 2004 oprettede Fiskeri-kommissionen i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC) en såkaldt ”fast track” tvistbilæggelsespro-

cedure med voldgiftspaneler til at bilægge tvister.

Men ingen har søgt at løse kon-flikterne i sådant et voldgifts-panel, selvom alle landene var enige om at oprette det. Ekspert-gruppen foreslår, at proceduren faktisk gøres gældende for alle fiskeriaftaler i Nordøstatlanten og respekteres af alle lande. - Grundlæggende skal landene jo bare bruge det system i for-hold til tvister, som de allerede er blevet enige om. Det vil være i alles interesse”, siger Sten Sver-drup-Jensen. De nuværende fiskekvoter for de enkelte lande i Nordatlanten er baseret på en statisk fordelings-nøgle – som bygger på, hvordan fangsttallene så ud fra 1971-1976. De samlede årlige tilladte fangstmængder (TAC’erne) base-res på videnskabelige oplysnin-ger om fiskebestandene. Hvad

angår bestande, som deles og forvaltes i fællesskab med lande uden for EU, aftales TAC’erne med disse lande.

Nordisk Marine Tænketank er en forening, som er uafhængig af økonomiske sektorinteresser, politiske organisationer, offent-lige myndigheder, private insti-tutioner og virksomheder. Ide-grundlaget er en bedre oplyst offentlig debat og mediedæk-ning af spørgsmål om havenes tilstand og den bæredygtige udnyttelse af havenes levende ressourcer. Tænketanken har særlig fokus på fiskeriernes rolle og betydning. Rapporten kan downloades på: http://www.nmtt.org

KILDE: NORDISK MARIN TÆNKETANK


http://www.nmtt.org

ENDNU EN NORSK NYBYGNING FRA SKAGENKarstensens Skibsværft i Skagen har leveret endnu et stor pelagisk fiskeskib til et norsk rederi og har dermed slået værftets navn fast blandt de norske rederier. Faktisk er nybyg-ningen Haugagut den sjette, som leveres til et norsk rederi over de seneste to år. Nybygnin-gen Haugagut er afleveret til familie-rederiet Drønen Havfiske AS, der drives af to familier, som har samarbejdet i 50 år. Haugagut er den første nybygning til rederiet.

AF BENT MIKKELSEN

Der var solskin, fest, farver og flag oppe i Torangsvåg på øen Hundvåkøy i Austervoll i Norge (i det sydlige Bergens område), da Karstensens Skibsværft i Ska-gen og Rederiet Haugagut A/S havde kaldt til navngivning af Skagen-værftets nybygning nr. 426. Den fik navnet Haugagut A/S i en ceremoni hvor navne-mor var medreder Thora Øster-vold Økland, der også er søster til Stig Østervold, der er direktør i rederiet.

Rederiet Haugagut A/S er et dat-terselskab til Drønen Havfiske AS, der også driver en tilsvaren-de kombineret notbåd og traw-ler med navnet Storeknut. Den har været i rederiets eje siden 2005, da den blev købt second-hand fra England. Navngivnin-gen var en folkefest på øen, hvor broderparten af godt 500 bebo-erne lever af fiskeriet. Selvom Hundvåkøy ligger et stykke vej fra Bergen, er skibet registreret i Bergen.

Nybygningen er blevet designet i et tæt samarbejde mellem Kar-stensens Skibsværft og det nor-ske rederi, der har været særde-les aktive i arbejdet med at skabe et unikt skib, der blev lavet efter de særlige ønsker og ideer, som er taget med fra mange år på flere forskellige skibe, der altså er indkøbt brugte til rederiet.

Det er simpelthen er skib, der er skræddersyet til de fiskere, der skal bruge skibet til dagligt, hed-

der det fra Karstensens Skibs-værft.

POLSK SKROGSkagen-værftet har som sæd-vanligt kontraheret skroget til nybygningen i et værft i Øster-søen, men med den beskedne ændring, at det aktuelle skrog er leveret fra Nauta Shipyard i Gdy-nia (nybygning nr. #691) i mod-sætning til de seneste mange leverancer, hvor skroget er kom-met fra enten Riga eller Klaipeda.


ENDNU EN NORSK NYBYGNING FRA SKAGENEfter skrogets ankomst til Ska-gen (det var i august 2014) gik værftet i gang med udrustnin-gen og var klar til aflevering i midten af maj 2015. Dermed kunne skibet leveres små to år efter kontrakten blev indgået i juni 2013.

Der er gjort ekstra meget ud af at skabe et godt miljø for besætningen, der normalt bliver på 10 personer. Der er fire kamre til mandskabet på hoveddækket – med eget bad og toilet, mens der på shel-terdækket er yderligere fem mandskabskamre også med eget bad og toilet. Alt er som sædvanlig udført til Karsten-sens standard, hvor f.eks. der bruges rigtig massive trælister

i styrehuset i stedet for kun-stige materialer.

Apteringshuset er placeret således, at kamrene er place-ret så langt fra propelleren og andre støjkilder for dermed at skabe et så støjfrit miljø som overhovedet muligt. Det gen-nemsnitlige støjniveau i apte-ringen er målt til omkring 55 DB ved 100 % udtag på maski-neriet.

Haugagut er som nævnt en kombineret notbåd og traw-ler. Således er not-wincherne placeret på den forreste del af skibet, mens trawler-tromler med grejer er placeret agten for apteringshuset. Der er to not-wincher og to trawler

- a catch of quality !

Vægten tlf.: +45 96 900 432Peter Jensen tlf.: +45 23 320 487Benny Markusen tlf.: +45 29 658 462

TripleNine ThyborønSydhalevej 147680 Thyborø[email protected]

SIKKER LANDING AF INDUSTRIFISK HOS TRIPLENINE THYBORØN

• Stor losse- og lagerkapacitet

• Hurtig losning

• Altid konkurrencedygtige priser

• Påfyldning af brændstof

Tjek også vores hjemmeside www.999.dkTripleNine Fish Protein er en del af TripleNine Group - www.tripleninegroup.dk

Ring til TripleNine Fish Proteintlf. +45 79 120 999Mandag-fredag kl. 09:00-15:00

TRIPLENINE I THYBORØN

Anglo Belgian Corporation nv - Wiedauwkaai 43 - 9000 Gent ( Belgium ) T +32 (0)9 267 00 00 - F +32 (0)9 267 00 67 - E [email protected] - www.abcdiesel.be

Member of the Ogepar group - www.ogepar.com

DZC engine range

Medium speed engine, turbocharged & intercooled, available in Anti-clock and Clock rotation. Can run on diesel, heavy fuel, vegetable oil, animal greases, ... Dual fuel execution is also possible.

6DZC 8DZC 1500kW @ 1000rpm 2000kW @ 1000rpm

DXC DZC (V)DZC DL36

TYPE 6/8 DZC OP TIL 2400 HK

FORHANDLER AF ABC-MOTORER:

Sydhalevej 4-6 - 7680 Thyborøn - Tlf. 97 83 12 05 - Fax 97 83 16 78 - mail: [email protected]

MOTORERNE OVERHOLDER DE NYE TIER 2 EMISSIONSKRAV.

Sydhalevej 4-6 • 7680 Thyborøn • Tlf. 97 83 12 05 • Fax 97 83 16 78

mail: [email protected] • www.kyndeogtoft.dk

MOTORERNE OVERHOLDER DE NYE TIER 2 EMISSIONSKRAV.TYPE 6/8 DZC OP TIL 2400 HK.


wincher. Alle fire er hydrauliske og trawl wincherne kan levere et træk på 82 tons hver, mens not-wincherne kan levere op til 40 tons træk hver. Lasten af fisk føres i kølede RSW-tanke – 11 tanke i alt – og pumpes op med fiskepumper. Når skibet skal los-se lasten i havn, pumpes fisken i land via kraftige pumper til tanke i land.

MASKINERIUnder designet af Haugagut er der gjort en del ud af en ener-gioptimering af installationer i maskinrummet. Det vil sige, at der er taget hensyn til at der ind i mellem er et betydeligt behov for energi og kraft, mens der i andre situationer undervejs i fiskeri processen er et mindre behov. Derfor er hele installatio-nen lavet så der kan drosles ned og dermed mindske forbruget af bunkersolie.

Hovedmaskineriet er en com-mon-rail diesel fra MAN er koblet til et gear. Ved gearet er der et kraftigt udtag, der fra akselgene-ratoren kan leverer op til 2.500 kW under drift. Alt sammen via en roterende omformer, der gør det muligt at reducere motorens omdrejninger med 17 % i forhold til de normale rekommandatio-ner med at mindske 85 % udtag på hovedmotoren. Anlægget kan også bruges modsat og give yderligere hestekræfter til frem-drift – en såkaldt boostning. Hvis anlægget bruges omvendt og de tre hjælpemaskinerier leve-rer strøm til akselgeneratoren, der så bliver brugt som el-motor giver det yderligere 1.500 kW på fremdriften.

Anlægget er også konstrueret således at hovedmotoren helt kan kobles ud og skibet kan sejle med de tre hjælpemotorer (hver på 560 kW), der via akselgene-ratoren leverer diesel-elektrisk fremdrift. Det vil typisk ske når det arbejder som notbåd og sej-ler stille rundt om en fiskestime og samtidig lægger noten ud. Under almindelig normal drift

styres brugen af hjælpemaski-ner af et power-management system, der automatisk starter mere hjælpemaskineri op, hvis der f.eks. bliver startet en kran på dækket. Så finder systemet selv ud af, at der er brug for mere power i den elektriske produk-tion og starter mere op, ligesom systemet også stopper en eller flere hjælpemaskiner, hvis behov mindskes.

TO ÅR FREMKarstensens Skibsværft har i øjeblikket sikret beskæftigel-sen i nybygningsafdelingen frem til maj 2017, da nybygning nr. 432 skal leveres til Lunar Fishing Company i Peterhead i Skotland. Skibet bliver en 78,65 meter trawler med 5.200 kW på maskineriet. Samme rederi skal sammen med Wiseman Fishing Company, som partreder, også have leveret nybygning nr. 431, der bliver et søsterskib. Det sket efter planen i oktober 2016.

Skagen-værftet har endnu en norsk kombineret notbåd og trawler under udrustning. Det er Kvannøy, nybygning nr. 427, der senere i år skal leveres til Rede-riet Nyholmen AS i Bodø. Det er også en 78 meter lang enhed. Videre er der gang i udrustnin-gen af nybygning nr. 428, som er den tredje enhed af Knud Rasmussen-klassen til Søværnets patruljetjeneste langs Grønlands kyster. Nybygningen, der har pennant-nummeret P. 572, ven-tes at blive afleveret i september 2016 under navnet Lauge Koch. Derudover tæller ordrebogen nybygningerne Ruth og Beinur, der skal leveres til rederier i Hirts-hals. Ruth, som bliver værftets hidtil største med et mål på 87,8 x 16 m, skal leveres i foråret 2016, mens Beinur, som bliver en smu-le mindre, skal leveres senere i 2016. Endelige skal værftet sene-re i år også levere Western Viking, nybygning nr. 424, til et rederi i Donegal, Irland. Western Viking bliver et 56 x 12,5 meter.

FAKTA OM HAUGAGUT

Nybygning nr. 426Havnenummer H-50-AVHjemhavn BergenLængde o.a 69,95 m Længde p.p 63,60 m Bredde 15,00 mDybde shelterdæk 9,20 mDybde hoveddæk 6,50 mScantling dybgang 7,50 mHovedmotor MAN 6L32/44 (common rail).Propelleranlæg MAN VBS1080, d4200 mm.Reduktionsgear Scana Volda ACG980, 750/115 rpm.Akselgenerator A van Kaick, 2500 kW / 3125 kVA Hjælpemotorer 3 x Scania DI16, 560 kWe @ 1800

rpm.Styremaskine Tenfjord SR 662 – 170 kNm.Agterste sidepropeller Brunvoll FU-63-LTC-1750, 960 kWForreste sidepropeller Brunvoll FU-63-LTC-1750, 850 kWBrændolie 500 m³Ferskvand 55 m³Teknisk ferskvand 36 m³Forepeak 105 m³Spulevandstank 110 m³Smøreolie 25 m³Hydraulikolie 14 m³RSW-tanke 2075 m³Tonnage 2365 GT 709 NTPrøvetursfart 12,0 knob @ 1500 kW diesel-elek-

trisk. 16,0 knob @ 3600 kW diesel-meka-

nisk. 17,0 knob@5100 kW dieselmekanisk,

incl boostMOB-båd Noreq FRB610 / 60 HKRedningsflåder 2 x Viking, 16 pers Brandmeldeanlæg Scana ServoteknikkCentral brandslukning VandtågeanlægPower Management system DEIF Delomatic 4

Klasse Det norske Veritas +1A1 Ice C, Fishing Vessel


DANSK HJÆLP TIL SOMALISK FISKERIEn utraditionel dansk indsats for fiskeriet i Somaliland har fordoblet de fattige lokale fiskers indtægter, samtidig med at der er skabt en række nye jobs på land. Udviklingen er sket efter at den danske NGO Fairfishing i oktober 2016 åbnede en fiskeristation i havnen Berbera i Somaliland. Med den danske fisker Kurt Ber-telsen-Christensen fra Lemvig som fiskerifaglig chef har indsat-sen i første omgang været kon-centreret om at forbedre fiskeri-ets infrastruktur. Fiskeristationen på havnen er skabt af brugte køle-frysecontainere skænket af Mærsk.

Der er installeret et isværk, og der er bragt en masse udstyr fra Danmark, blandt andet brugt udstyr fra fiskeriauktionerne. Pri-sen på is blev umiddelbart bragt ned til det halve, og kvalite-terne af fiskefangsten øget. Der er ekstremt varmt i Somaliland og mange fisk rådnede inden de kunne nå markedet. Nu kan fisken lægges på køl og lagres.

Der er også skabt en fileterings-facilitet. Det uafhængige konsulentfirma-et Nordic Consulting Group har nu lavet en første vurdering af resultaterne, og konklusionen er at fiskere og skippere har fordob-let deres indkomster, samtidig med at der er skabt omkring 25 arbejdspladser på land. Lokalt og i hovedstaden Hergeisa kan der også måles et øget forbrug af fisk.

Omkring 70 fiskere og bådejere deltog i spørgeundersøgelsen, men det samlede antal lokale partnere for FairFishing var på undersøgelsestidspunktet 36, og det samlede antal involverede i fiskeriet omkring 400.

Der kan måles langt større akti-vitet på havnen og kommer-cielle investeringer kommer nu til. Der er etableret en Partner Supply Unit, der – primært med brugt udstyr fra Danmark – giver fiskerne mulighed for meget bil-ligt at købe bedre men skånsomt fangstudstyr. Partnerne er samtidig ved at dan-ne en partnerorganisation (POFF), der på sigt skal overtage hele pro-jektet. Myndighederne i Somaliland er varme støtter af FairFishing, og fiskeri står nu ifølge NGOen langt mere centralt i den nationale planlægning i Somaliland end tidligere. Eksport af kameler og

geder har hidtil været den vigtig-ste del af økonomien. FairFishing har en bestyrelse af danskere og somalisk-danskere med Claus Bindslev som formand. Indsatsen er finansieret med støt-te fra en række virksomheder, fon-de og privatpersoner. NCG-under-søgelsen er finansieret af Mærsk som led i Mærsk CSR-program.

Hovedsponsor for hele projektet har været A. P. Møllers Støttefond, men en række andre aktører både blandt rederier og i fiskerierhver-vet har også givet opbakning og betydelig støtte både økonomisk og in-kind.

KILDE: FAIRFISHING


- Det er da et stort skridt, vi tager, men vi håber, det er det rigtige, og at det vil komme til at gavne især min søn og hans makker, fortæller fiskeskipper Leif Sand, Hanstholm. Han har netop rundet 70 år, men er fortsat medinvestor i det nye skib.

- Der er jo ingen tvivl om, at jeg har fremtiden bag mig, og det nok mest bliver min søn og hans makker, der får gavn af det nye skib, men jeg synes stadig, det er spændende at være og jeg tror at det på lang sigt bliver fornuf-tigt at investere i et helt nyt skib frem for at blive ved med at poste penge i det nuværende skib, der også har navnet Pondus, siger Leif Sand. - Det at vi nu har valgt at bygge et nyt skib er sket ud fra nogle betragtninger om, at det teknisk vil være fornuftigt. Det er bestemt ikke fordi vilkårene i fiskeriet generelt er ændret til noget bed-re. Tværtimod, men på en eller anden måde, håber vi, at det bli-ver til gavn for os, siger Leif Sand. Den nuværende Pondus har været i Sand-familiens eje siden

2000, men blev bygget i 1982 i Frederikshavn (skrog) og udru-stet i Thyborøn. Den er efterføl-gende blevet forlænget i 1996.

- Det er da et aldrende skib, som selvfølgelig er fuld funktionsdyg-tig i dag og alting er som det skal være, men vi forudser blot at i løbet af nogle år kommer vi til at skulle bruge en hel del penge på at renovere og forny forskellige ting om bord. Det har vi så vejet op mod de mange nye tiltag, som er blevet ”opfundet” over de senere år og fundet at det nok er en god ide at investere i et nyt skib, siger fiskeskipper Peter Sand, der er søn af Leif Sand.

- Alene energi-optimeringsdelen om bord i et skib vil forment-lig betyde, at det nye skib vil bliver billigere at drive end vor nuværende Pondus. Jeg har da også en klar fornemmelse af, at det nye skib også bliver mere effektivt end det gamle, og at vi måske derfor kan komme til at mangle fiskerettigheder simpelt-hen, fordi vi får fanget de kvoter, vi har hurtigere og mere effektivt med et nyt skib. Hvis det bliver tilfældet, ja så må vi overveje om

vi kan betale os fra at øge vore kvoter eller hvordan det skal ske. Som det er i dag er de arter, som vi fanger – torsk og sej – så kost-bare at købe kvoter til, at det er udenfor økonomisk sund fornuft, fortæller Peter Sand

HVIDE SANDEFiskeriselskabet Pondus ApS har skrevet kontrakt med Vestværf-tet i Hvide Sande om det nye skib, der bliver nybygning nr. 314. Den bliver i store træk en videreudvikling af den skotske Boy John, som Vestværftet afle-verede i efteråret 2014. Nybyg-ning nr. 314 bliver 28 meter i længden og 8,7 meter i bred-den og med en dybgang på omkring 5,20 meter. Sidehøjden er 6,45 meter til shelterdæk. Det er nogenlunde samme størrelse som den nuværende Pondus, der har havnenummer HM 228.

Det nye skib udstyres med en Mitsubishi hovedmotor af typen S6U, der udvikler 749 kW. Den er koblet via et Hundested gear til en propeller med en diameter på tre meter. Der installeres to hjælpemaskiner. Skibet bygges med såvel kølelastrum som fry-

selastrum – en samlet kapacitet på godt 200 kbm.

- Ved at koble mediumspeed-motoren via gear til en så stor propeller vil skibet kunne udnytte brændstoffet til sidste dråbe og dermed give en rigtig god øko-nomi, siger Ove Kristensen, Vest-værftet.

Den nye Pondus får aptering til otte personer fordelt i fire kamre til hver én person samt to kamre til hver to personer. Det er planen, at nybygningen skal afleveres i efteråret 2016. Fiskeriselskabet Pondus ApS ejes af far og søn, Leif og Peter Sand, samt fiskeskipper Allan Vester-gaard, der sammen med Peter Sand, tørner om at sejle med den nuværende Pondus, og så han er medinvestor i det nye skib.

Der er ikke taget stilling, hvad der skal ske med den nuværende Pondus, som indtil leveringen af det nye skib sejler videre og fan-ger konsumfisk til losning i Hanst-holm, der er i den europæiske top tre over havne med landing af konsumfisk.

HANSTHOLM-REDERI KONTRAHERER NYT FISKESKIBFiskeriselskabet Pondus ApS med adresse i Hanstholm har skrevet kontrakt med Vestværftet i Hvide Sande om bygning af en ny konsumtrawler til levering næste år. Det er en af de første kontraheringer fra et mindre dansk fiskeriselskab i gennem flere år, hvor der har været trådt vande med henvisning til lavstemte markeder og manglende lyst til investering i nye skibe.

AF BENT MIKKELSEN

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74E-mail: [email protected] - www.tormotrawl.dk

Mogens HjermitslevTlf.: 40 18 58 25

Jesper HjermitslevTlf.: 26 25 68 25



Der har længe været arbejdet med at skaffe bedre kapacitet til dokning af store skibe blandt de virksomheder i Thyborøn, der servicerer fiskerflåden og andre kunder, der måtte sejle forbi den vestjyske havneby. Hidtil har man måttet klare sig med de små 1.000 tons egenvægt, som der er mulighed at trække på en af de fire beddingspladser, som i øjeblikket er til rådighed i Thyborøn Ophalerbedding A/S, som selskabet hedder. Det ejes af Agger Værft og datterselska-bet DanCoat og selvom Agger Værft rent fysisk ligger små 15 km. fra Thyborøn er værftet og dets datterselskaber en meget aktiv medspiller i det serviceud-bud, der findes i Thyborøn.

Den flydedok, som er købt i Göteborg for rundt 30 millioner kroner, er en alternativ løsning til de planer, der for nogle år siden var for at bygge en tørdok – i nogenlunde samme stør-relse – med det samme formål: At servicere de store fiskeski-be og måske tiltrække andre typer kunder til byen. Planerne om tørdokken indbefattede en medfinansiering fra EU til et af Danmarks yderområder, men netop denne del stødte på betydelig modstand fra andre værfter i Danmark, der fandt det dybt urimeligt, at offent-lige tilskud skulle bruges til at etablere en konkurrerende virk-somhed.

- Vi har flere gange måttet sen-de udenlandske skibe til andre værfter, fordi vi ikke selv kunne tage dem op her i Thyborøn, og det antal af henvendelse vi løbende har, giver os en fornem-melse af, at det her skal vi nok kunne få til køre, siger Tage Han-sen, der er bestyrelsesformand i Thyborøn Ophalerbedding A/S og samtidig er direktør og chef i virksomheden Thyborøn Skibs & Motor (3xJ), og som er en af de virksomheder, der betjener sig af beddingen og dokningsmu-lighederne.

- Vi er ret sikre på, at flydedokken kommer til at betyde, at vi skal have rundt 40 personer mere i arbejde. Vi er også ret sikre på,

at det ikke kun kommer hav-nevirksomhederne til gavn, at der bliver skabt nye muligheder i Thyborøn. Det kommer helt sik-kert også til at smitte af på hele Thyborøn by. Der bliver mere til bager og slagter og andre forret-ninger, når der kommer skibe til byen for at blive repareret, siger Tage Hansen.

ANLÆGSARBEJDEDokken ventes allerede i slut-ningen af juni at ankomme til Thyborøn og skal slæbes fra Göteborg af to Em. Z. Svitzer bugserbåde. I Thyborøn skal den permanent ligge ved Nordsøkaj i den inderste del af havnen. Der er i øjeblikket ved at blive renoveret et stykke kaj og det

THYBORØN BYDER PÅ NYE MULIGHEDER FOR DOKNINGThyborøn Ophalerbedding A/S, der ejes af Agger Værft og DanCoat, har realiseret den drøm, som en række servicevirksomheder i Thyborøn længe har arbejdet med: At købe en flydedok. Det er sket gennem købet af en flydedok, der blev ledig, da det største reparationsværft i Sverige lukkede i foråret 2014. I mellemtiden har bobestyreren solgt ud af aktiverne og var nu nået til en af to flydedokke, som i denne måned ventes til Thyborøn.

AF BENT MIKKELSEN


tilhørende kajareal, som dermed kommer til at kunne tåle større belastninger. Det gælder f.eks. mobilkraner og andre enheder, der skal bruges i forbindelse med dokninger.

Flydedokken er umiddelbart klar til brug ved ankomsten til Thy-borøn.

- Vi regner da med, at vi er klar så snart vi har fået sluttet strømmen til, og derefter kan vi sådan set gå i gang med arbejdet, siger Tage Hansen. Der er ikke nogen dok-grav, men det er noget vi hen ad vejen vil kikke på, men foreløbig bruger vi dokken med den vand-dybde, der i havnen. Det betyder, at vi kan dokke skibe med en dybgang på indtil 6,5 meter og vi er klar hen midt på sommeren og så skal kunder være særdeles velkomne, siger Tage Hansen.

Renovering af kajvæggen og kaj-gaden står Thyborøn havn for. Det sker for midler, som en del af den låneramme på 90 millioner, som Lemvig Byråd i november 2014 vedtog at give havnen til-ladelse til at optage med reno-vering af Nordsøkaj (ca. 30 mil-lioner kroner) samt etablering af en offshorekaj.

DOKKENFlydedokken er købt fra Damen Shiprepair Götaverkens kon-kursbo. Damen Shiprepair Göta-verken blev etableret i 2012, da den hollandske Damen koncern overtog Götaverken Cityvarvet i Göteborg, der også den gang var det største reparationsværft i Sverige. Det hollandske enga-gement holdt ikke længe, da det hollandske selskab ikke kunne få økonomien til at balancere. I stedet blev der 23. april 2014 indgivet konkursbegæring, og de sidste 50 værftsarbejdere blev afskediget som de sidste af den enorme skare, der gennem tiderne har været en del af skibs-bygningsindustrien i Göteborg.

I fordums tider var der to skibs-værfter i byen: Eriksbergs M/V og Götaverken, der havde ”stor”-produktion ved Arendal-værftet i

Skærgården. Den dok, som nu er solgt til Thyborøn, er den mind-ste af de to ved Damen-værftet. Den er bygget i 1960 og tager skibe op til 141 meter i længden, 25 meter i bredden og altså med en dybgang på 6,5 meter, der er dokkens maksimale indvendige mål. Den har desuden en dok-pit – til at arbejde med f.eks. ned-sænkbare azimuth-propeller – på 3,6 x 4,8 x 3,5 meter og løfter op til 7.950 tons egenvægt.

Boet efter Damen Shiprepair Götaverken har fortsat en flyde-dok, der kan tage Panmax-stør-relser (op til 25.000 tons egen-vægt) til salg.

STIGENDE BEHOVServicevirksomhederne i Thy-borøn har arbejdet længe med at øge kapaciteten for dokning af skibe. Det er sket i takt med at rederierne har købt større og større skibe til fiskeriet. Således har den netop afsluttede tobis-periode vist, at stadig større skibe anløber Thyborøn for losning. Det er bl.a. Danmarks største fiskeskib Gitte Henning, der med 86 meter i længden og 17 meter i bredden ikke længere behø-ver at dokke i andre havne, men kan fortsætte det samarbejde, som rederiet allerede har med alle virksomhederne i Thyborøn. Det samme gælder f.eks. rederi-erne bag trawleren Ariadne, som måler 53 x 12 meter eller Meilsø, der også i år er købt til Thyborøn-flåden. Den måler 57 x 10 meter.

Der er en tendens til, at rederi-erne samler kvoter og investerer i større skibe og dermed ska-ber et behov for større doknings kapacitet.

- Det er jo også muligt for os at tage to skibe ind i en stor dok samtidig, så uanset giver den nye dok os en hel masse mulighe-der, siger Tage Hansen, Thyborøn Ophalerbedding. Han påpeger også, at Thyborøn-virksomhe-derne nu har mulighed for at byde på andre opgaver – som færger, supplyskibe eller større fragtskibe, som alligevel sejler i Nordsøen lige udenfor Thyborøn.

Dansk Fartøjsforsikring har forsikret fiskefartøjer i 125 år,

og er et forsikringsselskab, der er ejet af fiskerne.

Vi tilbyder:

• Kaskoforsikring uden aldersfradrag ved skade

• P&I samt passageransvarsforsikring

• Arbejdsskadeforsikring til konkurrencedygtige præmier

• Vi tilbyder også forsikring til lyst- og erhvervsfartøjer

• Privatforsikring bl.a. indbo-, hus- og autoforsikring

Få et uforpligtende tilbud – udfyld enten en tilbudsformular på

vores hjemmeside www.dfff.dk eller kontakt en af vores

medarbejdere på telefon:

Jan Vest Jensen 21 78 31 45 (Nordjylland)

Harry Back 20 22 97 33 (Øvrige Jylland)

Michael Espersen 40 12 92 63 (Sjælland og øerne)

Jesper Møller-Hansen 40 44 54 26 (Bornholm)

DANSK FARTØJSFORSIKRING A/SVi ønsker at være kendt for: • den hurtige erstatningsudbetaling • den effektive skadesbehandling • den personlige betjening

Dansk Fartøjsforsikring • Havnegade 15 • 9400 Nørresundby • Tlf. 96 31 85 85


Skibet er ikke nogen hyldevare men specialdesignet til brug i vadehavet. Man har skelet til en gammel hollandsk skibstype i form af en kuf. Typen var tidli-gere meget anvendt i den hol-landske del af Vadehavet. Skibet har en flad bund og kan operere i det mest af Vadehavet og stille sig på bunden ved ebbe uden problemer.

Ved konstruktionen er der taget hensyn til at skibet skal kunne gå gennem Kammerslusen vest for Ribe og op ad Ribe Å under broerne og frem til den gamle søfarts- og domkirkeby Ribe. Der er derfor tale om et lavt skib som kan medbringe 12 gæster og sejles af 2 til 4 personer alt efter opgaven.

Skibet måler 15,3 meter i læng-den, bredden er på 4,83 meter og dybgangen 70-80 cm.

SKAL VÆRE ”BØJESKIB”Det er ikke noget passagerskib men udelukkende tænkt som et flexskib til mange forskellige formål som undervisning, udstil-linger når det ligger ved kaj, forskningsplatform vedrørende dyrelivet i Vadehavet og møde-lokale i forbindelse med diverse projekter, repræsentationsmø-der med mere.

Derudover kan skibet bruges som ”bøjeskib”. Nationalpark Vadehavet samarbejder med Vadehavets Vagerlag og Søfarts-styrelsen om afmærkning af nati-onalparkens rekreative sejlruter. Derfor monteres en kran ombord

med en løfteevne på 2 ton, så sømærker kan håndteres.

Kuf ‘en var i gamle dage vor tids lastbil. Den var en slider i de kystnære områder udstyret med et forholdsvis stort lastrum. I ste-det for lastrum er det nye skib udstyret med et stort lokale med mulighed for at indrette et min-dre laboratorie til analyse af de krebsdyr, østers og andet som måtte blive indsamlet. På bag-kanten i bagbords side er der derudover blevet plads til et toi-let. Derudover er der indrettet et pantry med køleskab, kogepla-der/komfur, hvor det er muligt at tilberede lettere måltider.

HJEMHAVN RIBEDet er Rudkøbing Bådebyggeri & Riggerværksted som har stået for

projektering, bygning og leve-ring. Et samlet projekt til 3,8 mio. kr.. Skibet er helsvejset i stål på værft i den gamle polsk-tyske havneby Stettin i den nordvest-lige del af Polen. Herfra blev den leveret malet som færdig skrog til værftet i Rudkøbing i midten af maj for udrustning på både-byggeriets bedding.

Som så ofte før var der forsinkel-ser fra værftet i Polen. Det betød at alle mand blev kaldt af huse i Rudkøbing for at indhente så meget som muligt af forsinkel-serne. Via Limfjorden og udsej-lingen gennem Thyborøn Kanal i Nordsøen gik det ned af vest-kysten til skibets nye arbejdsom-råde i Vadehavet. Her vil skibet indtil videre mellem opgaver ligge fortøjet i Ribe. Om det er

BÅDEVÆRFT PÅ LANGELAND BYGGER KUF TIL VADEHAVETNational Park Vadehavet har netop modtaget et multifunktionelt skib – et projekt der blev søsat i 2012 og virkeliggjort af EU’s LAG midler. Skibet skal anvendes til vækst og kickstarte udvikling i landdistrikterne. I Ribe håber man at tiltaget vil skabe interesse og føre til yderligere tiltag i arbejdet med at brande Danmarks store nationale park og rasteplads for millioner af trækfugle - spisekammeret Vadehavet.

AF JENS NØRGAARD


skibets blivende liggeplads er ikke afgjort, fortæller projektle-der Sara Lindhold fra National Park Vadehavet.

Det er ikke første gang at Rudkø-bing Bådebyggeri & Riggerværk-sted løser specialopgaver som tilfældet med kuf ’en. Mange pro-jekter er gået gennem fingrene og hovedet på manden bag det oprindelige træskibsværft, både-bygger og rigger, Bent Hartvig Nielsen.

”IMME GRAM” PÅ GRÆSRiggeren er nærmest flasket op med skibsbygning fra barnsben.

- Det var sådan set min far og min bror Poul der fik mig ind i faget. Min bror var uddannet hos datidens store bådebygger Poul Molich i Hundested. Selv stod jeg i lære i Troense, som bådebygger og rigger, fortæller Bent Hartvig Nielsen.

- Som søn af et lærerpar havde jeg min opvækst i Endrup Skov ved Ribe. Har stadig meget kon-takt med egnen, derfor nok også forbindelsen til skibet, der nu skal sejle i Vadehavet.

I midten af 1970’erne blev foræl-drene lederpar på Rødding Fri-skole og flyttede senere til Rød-ding. Når jeg fortæller det, er det blot fordi min store interesse

og lidenskab for skibsbygning begyndte på vores græsplæne i 1963 hjemme i Endrup Skov.

Min far var spejder og havde en plan:- Vi skulle bygge en kopi af ”Lad-by Skibet” fra ca. år 800 hjemme på vores græsplæne, fortsætter Bent Hartvig Nielsen. Det skulle foregå efter dansk bådebygger-princip. Skibet fik navnet ”Imme Gram”. Hele spejderbevægelsen Gram trop blev sat på opgaven, og år efter var skibet en fast gæst i vore indre farvande som f.eks. Det Sydfynske Ø-hav.

I over 40 år var ”Imme Gram” Danmarks største vikingeskib. Det blev først overgået, da Vikin-geskibsmuseet i Roskilde i 2004 søsatte ”Havhingsten”. ”Imme Gram” forliste i en storm ved Lyø i Det Sydfynske Øhav den 26. juli 2009.

VIKINGESKIBET NOGET SÆRLIGTDet er tydeligt at mærke på rig-geren, at ”Imme Gram” var noget særligt og knyttede familien tæt sammen. Siden er det blevet til mange andre spændende opga-ver for Bent Hartvig som rigger-opgaver på skonnerter i stil med ”FULTON”.

Dengang var Bent Hartvig Nielsen ansat hos bådebygger Michael

Kiersgård og Poul Hartvig i Tro-ense. Her søgte mange tyskere bl.a. hen for oprigning af deres fartøjer med mere. Det blev sene-re til et kompagniskab i Troense, og derefter fulgte tilværelsen som selvstændig bådebygger og rig-ger sammen med min bror Poul i Ærøskøbing. Senere igen blev jeg ansat hos Ebbes Bådebyggeri i Marstal.

Efter en nedtur som følge af konkurs etablerede jeg mit eget værft i Rudkøbing i 1991. Starten var svær men det lykkedes. Jeg hyrede 3 medarbejdere – de blev hængende og i dag er vi 6.

BRØNDKUTTER TIL GRØNLANDProjekterne som vi involverede os i var mangesidet. F.eks. restau-reringen af Danmarks ældste sejlførende træskib fra 1852 ”Jen-sine” af Haderslev. Man kan sige at alt med undtagelse af spanter under maskinen blev fornyet. Det skete efter de gamle principper med trænavler osv. Oveni kom så udviklingen af en selvsejlende muslingepram i aluminium.

Opgaven blev aktuel fordi fisker-nes skraben efter muslinger på Limfjordens bund, blev stærkt kritiseret af miljøbevægelser og folk fra naturfredningsforeninger. Fiskerne måtte finde nye veje. Limfjordens økosystem skulle

bevares. Det blev anstødsstenen til muslingefarmene i form af linedyrkning i Limfjorden. Fisker-ne brugte de velkendte fiskekut-tere til opgaven. Fribordet var dog alt for højt – de skulle ned i vandoverfladen for at arbejde og for at undgå rygskader. Langt de fleste stoppede og flere kom i økonomisk uføre.

For en af de tilbageværende løste vi opgaven i form af RB 46 Bulldock Barge, fortæller Bent Hartvig Nielsen. I dag sejler pro-totypen som ”Line Eskær” for Shellfish Limfjord Aps fra Siller-slev Havn på sydspidsen af Mors. For øjeblikket er vi i gang med at videreudvikle fartøjstypen.

Derudover har vi udviklet spe-cialfartøjer til ørredopdrætterne i Musholmbugten og Grønsund. Netop nu er vi i gang med en 65’ fods højteknologisk brønd-kutter i stål. Skroget bygges i Polen. Vi står for konstruktionen og udrustningen samt aptering mm. Brøndbåden skal bruges til krabbefiskeri, (Snekrabber, red.), indenskærs samt torskefiskeri fra bundgarn i det sydvestlige Grøn-land og får hjemhavn i Paamiut. Kutteren får en tonnage på ca. 80 BT. Den skal afleveres til foråret næste år og sejles derefter til Grønland for egen kraft.


NyåmellemfrekvensåsonaråKCSå188+ZåfraåSonicDKaijo

wwwEseaDmasterEdk

MasterRingåogåfååetågodtåtilbudEKvalitetåtilålavåprisE

Dnuåtransduceråmedå94QåelementeråDågiveråskarptåogårentåbillede

Kcs188+Zåharånaturligvisååmasserafåfeaturesåsom:ådobbeltåvertikalsnitøVåuafhængigeåområderåDåsamtidigtøautomatiskåmålfølgningøåogå14QågradersåstabiliseringEåDetaljeretåogsååmedåekkoeråpååkortåafstandEEnkelåogåsikkeråbetjeningESonarenåeråsolgtåtilåblaåEOceanåQueståogåSunbeamEåBeggeåskippereåroseråsonarenøådenåerålangtåbedreåendådetøådeåtidligereåharåprøvetE

Sea

VesterhavsgadeåB1147QQåEsbjergtelefonåæ7+7+BVQ777

Documents

Fiskerbladet 7-8 2015