Fiskerbladet 3 2015

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN59. ÅRGANG · MARTS 2015 NR. 3

Gitte Henning udvider flåden

Thyborøn Havn med ny rekordomsætning

Nedskæringer i kvoterne - et dødsstød til fiskerne

DKK 49,50

FISKERBLADET 3-2015

TOPHISTORIE

4

11

12

13

6

8

DANMARKS STØRSTE FISKEREDERI UDVIDER FLÅDEN

THYBORØN HAVN MED NY REKORDOMSÆTNING

BYGGEBOOM PÅ THYBORØN HAVN

BRISLINGEFISKERI HAR GIVET EN GOD START PÅ ÅRET

REKORD EKSPORT FRA NORSKE HAVBRUG

JAGTEN PÅ ”DET BLÅ GULD”

Gitte Henning A/S, der ejes af fiskeskipper Henning Kjeldsen, har udvidet flåden med yderligere to skibe. De er købt og straks efter sendt til Thyborøn for at blive forlænget og renoveret med henblik på at blive klar til sæsonen efter tobis og brisling starter hen på foråret. Men købet af endnu to skibe befæster Gitte Henning A/S’ positionen som Danmarks største fiskerederi med nu syv moderne skibe i fart.

Thyborøn Havn ser tilbage på 100 års jubilæumsåret med rekordomsætning igen. 2014 har budt på stor fremgang i fiskeriet krydret med nye godstyper og større aktivitet på skibsanløb til repara-tioner mv.

Hvis man kører en tur på Thyborøn Havn, støder man mange steder på bygge-kraner, gravemaskiner, betonkanoner og skurvogne. Der bliver udvidet og bygget til blandt Havnens virksomheder.

Medarbejderne hos TripleNine har fået sved på panden i løbet af januar måned, hvor ca. 19.000 tons industrifisk er landet over kajen i Thyborøn.

På et areal der svarer til en almindelig par-celhusgrund producerer de norske havbrug hele 59 tons fødevare per år. Sammenlagt bruger Norge 21 kvadratkilometer af sit havareal til at producere 1.243.000 tons laks og ørreder om året.

Superlativerne stod i kø når øko-folk og Danmarks Naturfredningsforening op gennem nullerne skulle overgå hinanden i kritik af fiskernes muslingeskrabning langs de danske fjorde og bælter. Politikerne holdt sig heller ikke tilbage med hensyn til forordninger og lovgivning i relation til det de kaldte for skrabefiskeriet.

THYBORØN HAVNENYT

14 THYBORØN HAVNS INITIATIVPRIS 2014Initiativprisen for 2014 tildeles Henning Kjeldsen for ”etablering af Thyborøn Trawlbinderi på Thyborøn Havn, samt for tillid og loyalitet overfor havnes servicevirksomheder ved nybygning og ombygninger af fartøjer”

KOLOFONDen direkte vej til toppen af den danske fiskesektorSektorens ældste og eneste landsdækkende uafhæn-gige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland i et oplag på 3.182 som print (2014, kontrolleret) samt 1.694 E-magasiner. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforar-bejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiske-handlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli.

ISSN 196-4194

ANSVARSHAVENDE REDAKTØRMartin UhlenfeldtTelefon: +45 70 20 41 [email protected]

DIREKTION OG ADMINISTRATIONRené WittendorffTelefon: +45 70 20 41 [email protected]

ANNONCERKasper KristensenTelefon +45 76 10 11 [email protected]

UDGIVER Maritime Danmark ApSDir. René [email protected] 30.41263 København KTelefon: +45 70 20 41 55

LAYOUTDesignuniversTryk: PE Offset A/S, Varde

Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen.

Næste udgave:27. marts 2015

magasinet for fiskesektoren59. årgang · marts 2015 nr. 3

Gitte Henning udvider flåden

Thyborøn Havn med ny rekordomsætning

Nedskæringer i kvoterne - et dødsstød til fiskerne

DKK 49,50

16

17

19NORTH SEA OFFSHORE SERVICE GROUP I GRIMSBY

NY TEKNISK CHEF PÅ THYBORØN HAVN

FORRYGENDE RESULTAT FOR TRIPLENINE GROUPEn 14 mand stor delegation fra Thybo-røn var i starten af februar på besøg i Grimsby, Humber regionen i England for at se nærmere på mulighederne for at servicere den britiske vindindustri.

Thyborøn Havn har pr. 1. marts 2015 ansat Christian Vrist som ny teknisk chef. Christian er oprindeligt uddannet tømrer og bygningskonstruktør suppleret med kloakmestereksamen. Senest har Christian suppleret med en master i ledelse fra Aarhus Universitet.

TripleNine Group kan se tilbage på 2014 - gruppens første driftsår - med stor tilfredshed. Årsagen er ifølge virksomheden et godt fiskeri, høje verdensmarkedspriser og en velfun-gerende organisation.

THYBORØN HAVNENYT

18 ENDELIG MYNDIGHEDSGODKEN-DELSE AF THYBORØN HAVNS UDVIDELSESPLANERTrafikstyrelsen har den 23. januar 2015 givet tilladelse til udvidelse af Thyborøn Havn. Tilladelsen er givet på baggrund af miljørapporten (VVM-redegørelsen) for projektet, der viser, at projektet ikke vil medføre en væsentlig miljøpåvirkning.

20

22

NEDSKÆRING I KVOTERNE - ET DØDSSTØD TIL FISKERNE

NÅR RØDE HUMMERE BLIVER BLÅ

For fiskerne i Hundested i Nordsjælland var indgangen til 2015 absolut ikke nogen jubelscene. De nye kvoteordninger fra årsskiftet har betydet en halvering på primærfangsten - søtunger. Garnfisker og tidligere formand for Hundested Fi-skeriforening nu formand for Hundested Havn, Børge Larsen, kalder det for døds-stødet til garnfiskerne i bl.a. Hundested.

For første gang har danske og svenske fiskere fået det blå stempel fra MSC til at fiske efter jomfruhummere i Skagerrak og Kattegat. Efter en næsten to års lang og grundig granskning af uafhængige forskere og eksperter på området kan man i foråret for første gang købe jom-fruhummer med et miljømærke.

ØVRIGE HISTORIERVerdensnaturfonden beskyldes for studehandel

Veteran-fiskeskib solgt til svensk fiskeriselskab

Norske fiskere opgraderer i Danmark

Ændringer hos Vestværftet

23

24

27

30

Gitte Henning A/S og selskabets ene-ejer Henning Kjeldsen har været i byen for at købe flere skibe til rederiet. Det er blevet til et norsk-ejet fiskeskib med navnet Silvervåg samt Hanstholm-kutte-ren Slettestrand. Begge skibe er bygget af Vestværftet i Hvide San-de og står p.t. begge på Thyborøn Bedding. Det sker i forbindelse med, at begge er i gang med en større renovering og ombyg-ning inklusive en forlængelse. De

to skibe ventes at blive klar til forårets tobis/brisling-fiskeri, hvor Gitte Henning så kan deltage med syv skibe inklusive Danmarks stør-ste fiskeskib Gitte Henning.

Selvom begge skibe står på Thy-borøn Bedding udføres arbejdet af to forskellige værksteder fra Thyborøn. Silvervågs ombyg-ning varetages af Thyborøn Skibs- & Motor (3xJ), mens nabovirksomheden Kynde &

Toft står for ombygning af Slet-testrand.

Slettestrand, der er bygget af Vestværftet i 2003 som Pia Glanz (nybygning nr. 233), er købt fra fiskeriselskabet August i Slettestrand, der også solgte

fangstrettighederne for et større millionbeløb til Gitte Henning A/S. Skibet har været regi-streret i Hanstholm, da

der kun kan bruges kystbåde på landingspladsen Slettestrand.

Hos Kynde & Toft er skibet blevet forlænget med en ny sektion, der måler fire meter i længden. Der-med får skibet en samlet længde på 23,5 meter. Det er sket med en færdig sektion, der er bygget af ELJ Smedie og Montage i Sæby og transporteret til Thyborøn I den nye sektion bliver der tanke til fang-sterne af tobis og brisling. Samtidig

DANMARKS STØRSTE FISKEREDERI UDVIDER FLÅDENGitte Henning A/S, der ejes af fiskeskipper Henning Kjeldsen, har udvidet flåden med yderligere to skibe. De er købt og straks efter sendt til Thyborøn for at blive forlænget og renoveret med henblik på at blive klar til sæsonen efter tobis og brisling starter hen på foråret. Men købet af endnu to skibe befæster Gitte Henning A/S’ positionen som Danmarks største fiskerederi med nu syv moderne skibe i fart.

AF BENT MIKKELSEN

F I S K E R B L A D E T / 3 · 2 0 1 54 Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Gitte Henning 40.000 tons (sild/makrel/industri)Birthe 9.000 tons (brisling/tobis)Birgitte Martine 5.500 tons (brisling/tobis) (nybygning leveret april 2014)Myggenes 4.000 tons (brisling/tobis + 500 tons

konsum torsk+sej) (indkøbt i juli 2013 og ombygget. Sat i

drift i april 2014)Stefanie 3.000 tons (brisling/tobis) (indkøbt i april 2014)

Gitte Henning A/S-flåden

Havne nr. Navn byggeår/indkøbt tonnage

S 349 Gitte Henning 2014 4.138 BTS 449 Myggenes 1998/2014 431 BTS 249 Stefanie 2003/2014 94 BTS 149 Birthe 2005/2012 152 BTS 49 Birgitte Martine 2014 111 BTL 549 ex Slettestrand 2003/2015 150 BTS 649 Martine 2010/2015 210 BT ?

bliver der installeret en ny motor, nyt gear og ny propeller. Skibet skifter formentlig navn til et af de familienavne fra Henning Kjeldsens familie, som det har været tilfældet med de øvrige skibe i flåde (Myg-genes er dog en undtagelse). Slet-testrand registreres i Skagen med havnenummeret S 549.

NORSK SKIBGitte Hennings andet nye skib er det norske Silvervåg, der er

købt fra Najaden Fiskeri A/S med adresse i Skudeneshavn. Skibet er bygget af Vestværf-tet (nybygning nr. 285) i Hvide Sande i 2010 under navnet Anders Nees til et partrederi i Thyborøn stiftet af Nees-fami-lien. Skibet blev i november 2011 solgt til Skudeneshavn og fik da navnet Silvervåg. Straks efter overtagelsen i begyndel-sen af januar 2015 blev det sejlet til Thyborøn, hvor det nu

er ved at bliver forlænget med fem meter.

Sektionen bliver også med tanke til transport af industri-fisk til losning ved en af Triple Nines fabrikker. Silvervåg skif-ter til navnet Martine (hentet fra Henning Kjeldsens datter) og bliver registreret i Thyborøn med havnenummeret L 649. Dermed kommer nummeret til at passe med den systematik, som Gitte Henning har med forskellige numre, men alle med 49 som sidste cifre. De øvrige skibe er dog registreret i Skagen og har således bogsta-ver S til start.

Henning Kjeldsen er vokset op i Thyborøn, men skiftede sene-re bopæl til Skagen, hvor også den daværende Gitte Henning (nybygning fra Karstensens Skibsværft i 2008) blev regi-streret med havnenummeret S 349 – indtil da havde den haft L 349 for registrering i Thyborøn med L for Lemvig Tolddistrikt. Det skete i 2012.

Kort før de to ovennævnte skibe kom til Thyborøn for ombygning var Birgitte Mar-tine omkring den vestjyske fiskeriby for at blive ombyg-get. Agterskibet blev forlænget med én meter og trawlgalgen blev forhøjet, som endnu en i rækken af forbedringer, som det løbende sker på Gitte Hen-ning A/S’s flåde. Samtidig har Stefanie været gennem en mindre renovering af hoved-maskineriet. Det skete i Sæby.

FANGSTERGitte Henning A/S har haft et pænt år rent fangstmæs-sigt i 2014. Selskabet har selv opgjort fangsterne, som det ses herunder. Nybygningen Gitte Henning, der blev leve-ret fra Klaipeda 1. april 2014 og vist frem for offentligheden ved et stort åbent-hus-arran-gement i Skagen 5. april med besøg af flere tusind personer, har den største andel af fang-sterne, mens de mindre skibe også har pæne fangstmæng-der. De fordeler sig således:

F I S K E R B L A D E T / 3 · 2 0 1 5 5 Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

- Havbrug er en usædvanlig arealeffektiv proteinproduk-tion som Norge har rigtig gode naturlige forudsætninger for, siger Roy Robertsen, forsker i Nofima. Sammen med sin kol-lega Otto Andreassen har han netop offentliggjort en ny kædeanalyse udarbejdet for Fiskeri- og Havbruksnæringens Forskingsfond.

SVIMLENDE EKSPORTINDTÆGTEREksportindtægterne fra de nor-ske havbrug løb i 2014 op i 43,9 milliarder norske kroner. Belø-

bet, som er beregnet af Nor-ges Sjømatråd, er det højeste nogensinde og en stigning på 11 procent i forhold til 2013.

- I 2013 købte havbrugene varer og tjenester i Norge for 34,3 mil-liarder. 9621 årsværk (en omreg-ning til fuldtidsansatte) var tilknyttet primærleddet, mens indkøb fra leverandørindustrien skabte 14.678 årsværk i afledet virksomhed i Norge. De sam-fundsmæssige kædevirkninger er store, og tallene synliggør havbrugenes betydning for eks-portindtægter, værdiskabelse

og jobskabelse i kyst-Norge, siger Roy Robertsen.

3,5 MILLIONER PER ÅRSVÆRKMed baggrund i tal fra erhvervet og offentlig statistik slår rap-porten fast, at hvert årsværk i spisefisk-produktionen bidrog med en gennemsnitlig værdi-skabelse på 3.5 millioner kroner i 2013.

Og det er ikke kun de lokalsam-fund som har opdrætsanlæg der henter gevinster i form af jobskabelse og værdiskabelse.

Også kommuner uden havbrug mærker kædeeffekten.

– Det være sig i form af under-leverancer, brøndskibe, trans-portbehov, kassefabrikker eller bunkersanlæg. Så godt som alle indkøb sker indenlands, Under-søgelsen viser også en mindre afledt effekt for undervisning, forskning og offentlig forvalt-ning, siger Robertsen.

Rapporten slår fast at erhver-vet utvivlsomt er en væsentlig bidragsyder til at skabe private arbejdspladser i kyst-Norge, og

REKORD EKSPORT FRA NORSKE HAVBRUGPå et areal der svarer til en almindelig parcelhusgrund producerer de norske havbrug hele 59 tons fødevare per år. Sammenlagt bruger Norge 21 kvadratkilometer af sit havareal til at producere 1.243.000 tons laks og ørreder om året.


FAKTA

21 kvadratkilometer af Norges i alt 90.000 kvadratkilometer overfladeareal benyttes til opdræt.

Norge producerede i 2014 1.243 000 tons laks og ørreder fordelt på 573 havbrug. Det gir en gennemsnitsproduktion på 58.949 tons laks og ørreder per kvadratkilometer.

9621 årsværk arbejder i havbrugserhvervet. Indkøb i afledte virksomheder skaber 14.678 årsværk.

Et havbrug skaber i gennemsnit 42 årsværk i Norge.Hvert årsværk i spisefisk-produktionen bidrager med en værdiskabelse på 3,5 millioner norske kroner.

Norge eksporterede i 2014 laks for 43,9 milliarder norske kroner, hvilket er den højeste lakseeksport nogensinde, og udgør 70 procent af den samlede spisefisk eksport.

forskerne peger på at erhvervet har afgørende betydning for opretholdelse og videreudvikling af mange større og mindre kyst-samfund.

BÆRE VELFÆRD I FREMTIDEN– Tallene og analysen viser at vi er et betydeligt erhverv som kan bære velfærden i Norge ind i frem-tiden. Specielt i en tid hvor olie-priserne falder, er det vigtig med rammevilkår som giver andre erhverv mulighed for at udvikle sig, siger administrerende direktør Geir Ove Ystmark i Fiskeri- og Hav-bruksnæringens Landsforening.

Han glæder sig over den nye rapport som han mener må få betydning for den videre debat om fødevareproduktion i Norge.

Hvert årsværk i fødevareproduk-tionen bidrog med en gennem-

snitlig værdiskabelse på 3.5 mil-lioner kroner i 2013.

– Havbrug er effektiv fødevare-produktion, og den gør Norge til en stormagt på fødevarer. Vi må ruste os til en fremtid hvor spise-fisk bliver anerkendt i en bære-dygtig sammenhæng. Vi har haft en tendens til at springe over de sociale og økonomiske sider af debatten om bæredygtighed, siger Geir Ove Ystmark.

POSITIVE EFFEKTER SYNLIGGJORTEn del af baggrunden for under-søgelsen er netop de erhvervs-aktives tilbagemeldinger om begrebet bæredygtighed, hvor mange mener at der ensidigt fokuseres på negative miljøef-fekter.

KILDE: NOFIMA

Det fik i 2008 DTU Aqua, (en afdeling under Danmarks tek-niske Universitet i Lyngby nord for København, red.), på banen. Det er en helt forfejlet kritik af muslingeskrabning hed det den-gang. Sunde og velbevarede muslingebanker er de danske farvandes koralrev. De bidrager til renere vande og forebygger iltsvind.

Den holdning mødte hård-hændet modstand blandt øko-logerne. Politikerne kom ikke

fiskerne til hjælp. Forordninger som ansøgning til licens for mus-lingeskraberier og lovgivning på området blev ikke ændret. Sådan er det den dag i dag!

Økosystemet skulle bevares Alternativet til muslingeskrab-ning måtte være at betræde nye veje. Limfjordens økosy-stem skulle bevares. Fisker og andet godtfolk ”kastede” sig over den canadiske opfindelse line-dyrkning af muslinger. For line-muslinger vokser hurtigere og

bruger forholdsvis mere af deres føde på vækst og fjerner derfor pr. tons mere kvælstof og fosfor end bundmuslinger. Linemuslin-ger skal ikke skrabes og påvirker ikke havbunden.

Danmarks naturfredningsfor-ening så store perspektiver i de linedyrkede muslinger. Der ville hverken gå arbejdspladser eller eksport tabt.

Så enkelt var det nu trods alt ikke. Et synligt bevis får man ved

at besøge havnene langs Limfjor-den. Her ligger den ene omrig-gede kutter efter den anden til brug i linemuslingeopdræt ube-skæftiget. Det er også tilfældet i Sillerslev Havn på Sydmors, hvor flere fartøjer ligger hen efter at have deltaget i ”jagten” på ”Det blå Guld” som lineopdræt blev kaldt.

MÅTTE KASTE HÅNDKLÆDETLangt de fleste fiskere måtte kaste håndklædet i ringen. Enkel-te er tilbage som her i Sillerslev

JAGTEN PÅ ”DET BLÅ GULD”Superlativerne stod i kø når øko-folk og Danmarks Naturfredningsforening op gennem nullerne skulle overgå hinanden i kritik af fiskernes muslingeskrabning langs de danske fjorde og bælter. Politikerne holdt sig heller ikke tilbage med hensyn til forordninger og lovgivning i relation til det de kaldte for skrabefiskeriet. Igen var det Limfjorden, som i så mange andre tilfælde måtte holde for. Miljøets frontkæmpere mente ganske enkelt, at fiskerne lemlæstede fjordens bund med deres skraberedskaber.

AF JENS NØRGAARD


Moteurs Baudouin er med sine mere end 100 års erfaring en anerkendt producent af gennem-testede kvalitetsmarinemotorer og generatorsæt, der udmærker sig ved sin pålidelighed og lave vedligeholdelses- og driftsomkostninger. Marinemotorer fås fra 185 til 1.200 HP & 1.200 til 1.900 rpm. Ud over fremdriftssystemer fremstiller Moteurs Baudouin marinegeneratoranlæg og -gearkasser fra 68 til 700 kW.

Moteurs Baudouin er tilbage på markedet med nye kræfter De nye motorer er mekanisk reguleret med IMO II, og ny common rail version forberedt til IMO III og IV.

DT-Interlink

Part of Vestergaard Group

DT-Interlink Nordhavnsvej 10 9900 Frederikshavn www.dt-interlink.com [email protected] Tlf.: +45 9842 9701


Havn, hvor Shellfish Limfjord Aps. siden etableringen i 2004 har til huse. Virksomheden ejes i dag af muslingeopdrætter og fisker, Torben Nielsen, Nykøbing Mors, muslingeopdrætter og fisker, Orla Mygdam, Sillerslev, og direktør Rasmus Wittrup, Wit-trup Seafood a/s i Horsens.

Torben Nielsen, der har fisket siden sit 18 år – det lå ligesom i blodet - fortæller Torben til FiskerBladet.

- Da Orla og jeg etablerede virk-somheden i 2004 med indskud fra husholdningspengene anede vi ikke hvad jeg gik ind til. Jeg var blandt de fiskere der skra-bede bunden i Limfjorden. Vi var under konstant pres fra medierne – så det at vi var i søgelyset hos interesseorganisationer, viden-skaben og politikerne skærpede vores interesse og nysgerrighed i relation til linemuslinger. Det er jo en helt anden proces end det at hive muslinger op fra bunden, fortæller Torben Nielsen.

Linemuslingeopdræt måtte være fremtiden. EU spædede til med store millionbeløb til forsøg og DTU Aqua gik i samarbejde med madindustrien omkring brugen af tang, muslinger, søstjerner og øster til de danske ganer.

STARTEDE PÅ OPDRÆT- På Limfjorden gik vi i gang med opdræt. Amterne på det tidspunkt, (i dag Danske Regio-ner, red.), troede de vise sten var fundet. Men hverdagen var mere barsk end som så. Jeg var

selv ved at give op. Indsatsen stod ikke mål med fortjenesten. Vi ”kastede” os jo bare ud i pro-jekterne uden at have undersøgt mulighederne for afsætning af muslingerne, uddannelse i hånd-tering og opdræt. Så det blev lea-rning by doing. Det kunne selv det bedste ægteskab næsten ikke klare. Derfor ser vi alle de fartøjer, der ligger ubeskæftiget i havnene her på Limfjorden.

- Nogle enkelte af os har holdt ud i form af kapitaltilskud, ind-gåelse af partnerskaber, indkøb af de rigtige skibe til brug ved bl.a. muslingehøsten, der typisk finder sted maj/juni. Derudover har det været alfa omega at finde de rigtige mennesker, der havde forstand på at lave gode kontrakter med aftagere til mus-lingerne.

HOLLÆNDERNE AFTAGER- For vort vedkommende går 90 procent af høsten til Holland. Det sikrer os en stabil indtægt til aflønning af medarbejdere, (Shellfish Limfjord Aps beskæf-tiger 5 personer, red.), investerin-ger i bygninger, skibe og mate-riel. Så alt i alt kan vi efter mere end 10 år i branchen konstatere at det går, vi har ordentlige for-hold, og så er vi tæt på at blive økologicertificeret, siger en stor-smilende Torben Nielsen. Udfor-dringen for os i dag er ansæt-telse af nye folk. Der findes ikke uddannelse på området. Det skal vi selv sørge for.

Opdræt af linemuslinger er imidlertid en videnskab for sig.

I tilfældet Shellfish Limfjord Aps sidder virksomheden i dag på 8 oprætsområder i den vestlige del af fjorden.

Et område er på 750 meter x 250 meter. I hvert af områdets fire hjørne sættes der nærmest en hegnspæl ned i undergrunden for at markere. Ved anlæg af et område er det vigtigt, fortæller Torben videre, at følge naturens gang. I Limfjorden vil det sige at områderne som regel etab-leres nord mod syd, hvorefter linerne der skal bære muslinge-ophænget lægges vest mod øst, da vestenvind er det mest frem-herskende. Ved at lægge linerne sådan undgår vi afdrift på vort muslingeskib, Line Eskær, der igen er fastgjort til de bærende snore via spilkop – en foran og en agter – når vi enten sætter linerne, er på inspektion, strøm-per muslingerne eller høster.

SPECIALSKIB FRA LANGELANDSkibet som vi arbejder fra er spe-cialkonstrueret til vort erhverv i muslingeopdræt. Det er Rud-købing Bådebyggeri & Rigger-værksted der har bygget skibet af typen RB 46 Bulldog Barge. Længden er 14,3 meter og bred-den 6 m. Den skyder en fart på 7 til 10 knob og udmærker sig ved sit ekstremt lave fribord. Det gør det nemt at arbejde med linerne, modsat de kuttere som typisk blev brugt og som stadig bru-ges af nogle i erhvervet. Vi har 2 skibe af Bulldog Barge-typen – en stor som omtalt og en noget mindre, siger Torben videre.

De enkelte hovedliner, der igen skal bære linen hvor muslinge-ynglen, (larverne, red.) skal sæt-te sig, forankres i havbunden ved hjælp af et skrueanker. Det er naturen selv der forplanter ynglen til linerne. Havstrømme-ne i Limfjorden sikre en konti-nuitet af larver. Linen bindes på den bærende hovedline som en slags slange. Alt efter vægten sættes der bøjer på, så linerne ikke synker til bunds. Derfor er det vigtigt, at der er rigeligt med vand minimum 6 meter, så vi sikre os at muslingerne ikke kommer ned på bunden om vinteren, fordi linerne kan blive trykket ned af isen. Bøjerne sør-ger for opdriften.

Ca. den 1. maj sætter vi yngel-linerne ud. De høstes igen i mid-ten af august og bliver så sorte-ret før de kommer i en speciel strømpemaskine. Den pakker muslingerne ud i en bomulds-strømpe. Derefter sejler vi igen ud i opdrætsområderne. Her hænges de på linerne for videre vækst.

Der går ca. 12 måneder fra det øjeblik muslingerne sætter sig som larver på linerne til de høstes endeligt og har den form og kødkonsistens de blå mus-linger skal have, når vi handler på fisketorve, butikker eller bare nyder muslingerne derhjemme på terrassen.


Årsregnskabet for 2014 er end-nu ikke afsluttet, men på hav-nen i Thyborøn glæder man sig over, at der i 2014 overordnet har været fremgang både for fiskeindustrien og for flere af de andre godstyper, hvilket for andet år i træk giver den største omsætning i Havnens historie. Omsætningen landede på 34,1 millioner, hvilket er en stigning på hele 9 % i forhold til 2013.

Konsumfisk landet til auk-tionen i Thyborøn har haft en rigtig pæn fremgang på over 10 % både på mængde og i værdi. Industrifiskeriet har bidraget med hele 30 % fremgang i mængde, til gen-gæld har afregningsprisen ikke været på højde med tid-ligere, så den samlede værdi af industrifisk er ”kun” steget med knap 5 %.

Vareafgifterne på gods er stort set status quo i forhold til 2013. Den vigtige søral akti-vitet er gået marginalt frem med 3 % i tons over kajen, hvilket er positivt efter nogle udfordrende år i den branche. Skærver, kemikalier og fiske-afskær har alle haft et mindre fald i omsætning, hvorimod fiskeolie og gasolie er gået en smule frem. Som ny godstype

er der kommet godt gang i importen af flydende biomas-se med knap 40.000 tons over kajen i 2014. Import af affald til bioanlæg og forbrændings-anlæg er, udover fiskeriet, et af de områder Havnen forven-ter sig yderligere vækst på i 2015.

Thyborøn Havn med ny rekordomsætningThyborøn Havn ser tilbage på 100 års jubilæumsåret med rekordomsætning igen. 2014 har budt på stor fremgang i fiskeriet krydret med nye godstyper og større aktivitet på skibsan-løb til reparationer mv.

Fiskerbladet Marts 2015

THYBORØN HAVNENYT


Der er stigende optimisme blandt Havnens maritime virksomheder og fiskere. Det kan ses direkte i udlejningen af Havnens arealer, hvor der i løbet af de seneste måneder er udlejet godt 20.000 m² til nye formål og nye arealle-jere. Det er blandt andet nye trawlbinderier og lagerhaller,

til forskellige fartøjers grej, der optager arealerne bag den opgraderede del af Nordsø-kaj med 9 meters vanddybde, samt forlængelsen af frysehu-set med 1950 m² tørlager på Langholmkaj.

I slutningen af januar ram-mede entreprenørerne ny

spuns på både Nordsøkaj og ved molehovederne, så disse renoveringer begynder også at tage form. Der bliver træng-sel på Nordsøkaj i forbindelse med kajrenoveringen og byg-gerierne af lagerhaller på bag-siden, men vi håber på forstå-else de få måneder, det varer. Fredag d. 16. januar afholdte

Thyborøn Havn rejsegilde for tilbygningen til ”Den Røde Hal”. Her skal brugere af stranden og lystsejlere forkæ-les med nye bade- og toilet-forhold, samt opholdsrum og køkkenfaciliteter på 1. salen med eminent udsigt over området.

Byggeboom på Thyborøn HavnHvis man kører en tur på Thyborøn Havn, støder man mange steder på byggekraner, gra-vemaskiner, betonkanoner og skurvogne. Der bliver udvidet og bygget til blandt Havnens virksomheder.

THYBORØN HAVNENYT


Brislingefiskeri har givet en god start på året

Medarbejderne hos TripleNine har fået sved på panden i løbet af januar måned, hvor ca. 19.000 tons industrifisk er landet over kajen i Thyborøn.Med brisling kvoterne, som er steget ca. 60 % i forhold til 2014, har industrifiskeriet i Thyborøn fået en god start på året med landingsmængder i januar, der svarer til en god forsommer måned. Yderligere ser afregningspriserne også ud til at ligge noget over sam-me tidspunkt i 2014. Det er

især de hjemmehørende far-tøjer, men også fartøjer hjem-mehørende i andre danske havne og udenlandske skip-pere, der har leveret fisken til TripleNine. Optimismen er stor, og nu afventer vi blot, at der bliver fundet en løsning på bifangstproblematikken.

Havnegade 46 - 7680 THyborøn

Tlf. 97 83 11 26 - mobil: 22 16 78 86 - fax: 97 83 20 77

mail: [email protected] - cvr-nr. dk10106168

THYBORØN HAVNENYT


THYBORØN HAVNS

INITIATIVPRIS

2014Initiativprisen for 2014 tildeles Henning Kjeldsen for ”etablering af Thyborøn Trawlbin-deri på Thyborøn Havn, samt for tillid og loyalitet overfor havnes servicevirksomheder ved nybygning og ombygninger af fartøjer”

Henning Kjeldsen har gennem årene været initiativrig og risi-kovillig og derigennem opbyg-get en virksomhed, der med foreløbigt sidste skud på stam-men – Thyborøn Trawlbinderi – fortsat vækster og skaber nye arbejdspladser.

Thyborøn Trawlbinderi blev etableret i 2013 med 5 ansatte

i Thyborøn og er allerede i 2014 vokset til at beskæftige 11 medarbejdere. I november 2014 har Thyborøn Trawlbin-deri desuden indgået aftale om at overtaget Avances Trawlbin-deri i Hvide Sande, som skifter navn til Thyborøn Trawlbin-deri. Et initiativ der vidner om vilje til at skabe nyt og skabe vækst og arbejdspladser.

Thyborøn Trawlbinderi viser også vejen ved at tage moder-ne teknologier i brug, hvor trawlene optimeres i et 3D simulations- og kalkulations-program, så trawlet bliver til-passet fangst samt det pågæl-dende fiskefartøj. Virksom-heden har til huse i et 1.100 kvadratmeter stort værksted på Thyborøn Havn, hvor der

arbejdes med trawl i alle stør-relser. To store trawltromler bagerst i værkstedet betyder, Thyborøn Trawlbinderi kan håndtere alle trawl indendørs.

Af Thyborøn Trawlbinderis referenceliste fremgår også, at trawlene i stor udstræk-ning leveres med trawlskovle fra Thyborøn Trawldoors – et

THYBORØN HAVNENYT


Tidligere prismodtagere:

2002 Thyborøn Fiskeauktion a/s v. bestyrelsesformand Anton Lilleøre og direktør/auktionsmester Sten Rønn Steen, for indførelsen af Danmarks første internetauktion.

2003 Michael Bork, der allerede som 20 årig købte L 66 MARIA BORK, og etablerede sig med sit første fartøj som selvstændig fisker.

2004 Michael Lodahl, for den dynamik, han viser i de mange projekter, han er drivkraften bag.

2005 Anders Olesen for etableringen af virksomheden Wellfish, som han driver samtidigt med aktiviteterne i Fiskehallen i Den Røde Hal.

2006 Fiskeripuljen Thyborøns Kvoteselskab A/S. Selskabet er etableret for at opkøbe fiskefartøjer med tilhørende rettigheder, kvoter og havdage til gavn for deltagerne i Fiskeripuljen Thyborøn.

2007 Knud Erik Abildtrup, Thyborøn NordsøRal a/s. Prisen blev givet for Knud Eriks energiske udvikling af Thyborøn NordsøRal og hans betydning som foregangsmand for hele grusområdet i Thyborøn.

2008 Fiskeriskolen i Thyborøn, for den positive udvikling af uddannelsen og sit bidrag til at forme fremtidens fiskere.

2009 Thyborøn Skibssmedie, som anerkendelse for virksomhedens evne til at produktudvikle i et godt samspil med virksomhedens kunder og førende eksperter. Senest er det igen lykkedes med virksomhedens succesfulde flydeskovle.

2010 Thyborøn Invest, som anerkendelse for virksomhedens opførelse af fryselager og lagerhal på Langholmkaj, og investering i lokaler til virksomheden DFPI A/S.

2011 Kenneth Smed. Prisen tildeles Kenneth Smed for hans udvidelse af Smed Marine Service med smedeværkstedet Skaarup & Salskov i Thyborøn.

2012 John Anker H. Larsen for etablering af ”rederiet” med fartøjerne L 227 Grethe Hviid, L 229 Lykke Hametner, L 228 Susanita, S 229 Maria Hametner

2013 Beddinghavnens Baadelaug, for den flotte hovedistandsættelse og udvidelse af området i Beddingshavnen. Herunder den entusiasme og det gode samarbejde, der har været omkring projektet, samt den store indsats, der er ydet af bestyrelse, byggeudvalg og ikke mindst frivillige medhjælpere.

bevis på, at der ikke kun bidrages til egen forretning – men til hele værdikæden i Thyborøn.

Henning Kjeldsen har også gennem de sidste mange år til stadighed udbygget sin flåde med både ombygnin-ger og nybygninger. Her har Henning Kjeldsen vist sin tillid og loyalitet over-for Havnens mange ser-vicevirksomheder – ikke mindst Kynde & Toft og Thyborøn Skibs og Motor. Også disse initiativer bidra-ger til væksten, fastholdelse og skabelse af arbejdsplad-ser i området.

Henning Kjeldsen har såle-des gennem de senere år bygget eller ombygget: Bir-the (ombygning), Birgitte Martine (nybygning) og Myggenes (ombygning).

Det er også en stor glæde, at specielt Myggenes har landet fangster til auktionen i Thyborøn i løbet af 2014. Initiativprisens formål og tidligere tildelingPrisen er indstiftet af Thy-borøn Havn, for at påskøn-ne særlige initiativer, som understøtter den erhvervs-mæssige udvikling. Det er en bred formulering, som er valgt for at få fokus på den indsats der ydes til gavn for Thyborøn Havn og hele området. Til udvælgelse af prismodtagere er ned-sat et prisudvalg bestående af erhvervsrepræsentant Michael Madsen, en repræ-sentant med særlig indsigt i fiskeriets forhold Bent Bro, havnekaptajn Theis Chri-stensen og havnedirektør Jesper Holt Jensen.

THYBORØN HAVNENYT


I samarbejde med den Danske Vindindustri var North Sea Offs-hore Servicegroup delegation på officielt besøg hos Team Hum-ber Marine Alliance og Grimsby Renewable Partnership, hvor de besøgte Able Marine Energy Park,

Grimsby Havn og det såkaldte Catch Facility – et vindmølle testcenter i Immingham. Der var arrangeret match-making event, hvor Thyborøn virksomhederne mødtes med ca. 50 repræsentanter fra lokale offshore virksomheder i

Humber regionen. Her kunne de se hinanden an og finde mulighe-der for samarbejde, hvor Thybo-røn virksomhederne kan bidrage med hver deres ekspertise til ser-vicering af den britiske vindindu-stri. Humber regionen anses for at

være centrum for de kommende kæmpestore vindmølleparker ud for den britiske østkyst. Det er blandt andet her Siemens anlæg-ger deres produktions- og mon-tage enhed til udskibning af de store 6MW møller.

North Sea Offshore Service Group i GrimsbyEn 14 mand stor delegation fra Thyborøn var i starten af februar på besøg i Grimsby, Humber regionen i England for at se nærmere på mulighederne for at servicere den britiske vindindustri.

vestjyskbank.dk/thyborøn

Thyborøn Skibssmedie . Sydhalevej 87680 Thyborøn . 97831922 . www.trawldoor.dk

THYBORØN HAVNENYT


Christian kommer fra en stilling hos VIA University College, hvor han har været leder på konstruktøruddan-nelsen og han har siden 2011 haft ansvaret for markedsfø-ringen af konstruktøruddan-nelsen. Christian har siden 2001 haft egen tegnestue

og rådgivningsvirksomhed indenfor byggeriet, hvilken han har drevet fra bopælen i Harboøre.

Vi byder Christian velkom-men til Thyborøn Havn og glæder os til samarbejdet.

Ny teknisk chef på Thyborøn HavnThyborøn Havn har pr. 1. marts 2015 ansat Christian Vrist som ny teknisk chef. Christian er oprindeligt uddannet tømrer og bygningskonstruktør suppleret med kloakmestereksamen. Senest har Christian suppleret med en master i ledelse fra Aarhus Universitet.

THYBORØN HAVNENYT

Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

Fiskeriskolen i ThyborønErhvervsfisker En 2-årig uddannelse, der består af:• 2 x 11 ugers skoleophold på Fiskeriskolen• 2 praktikforløb på forskellige typer fiskefartøjer

Når du er færdig med uddannelsen, får du Det blå Bevis og kan starte som selvstændig, videreuddanne dig eller få arbejde på et skib.

FiskehandlerEn ny individuel tilrettelagt uddannelse, der består af: • 3 x 10 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • Praktik i en virksomhed

Når du er færdig med uddannelsen, kan du arbejde som fiskehandler i f.eks. butik, fiskebil eller supermarkeder.

AMU kurser og efteruddannelser• Søsikkerhed (grundkursus og for erfarne)• ROC og LRC• Medicinkiste B og C basis og opfølgning• Duelighedsbevis i sejlads og motorpasning• Navigation• STCW kurser

Se mere på fiskeriskolen.dk eller ring 96 91 92 30.


U

HOLMENKAJ180 m, 10 m vanddybde

SYDHAVNSUDVIDELSEETAPE 3

KAJ180 m

SYDHAVNSUDVIDELSE

ETAPE 2 (2008-2011)

KAJ180 m

FÆRGELEJERO/RO

U

G

U

KAJ180 m

K1

K2

S

IB

F

2014-02-27 15:33:51 \\DKRAMAALFIL01\sagarkiv\2011\11430022\CAD\03 Drawing\D-TH-1100.dwg

HBA

N

NOTE:

Koter er i meter i.h.t DVR 90Ubenævnte mål er i m.

Koordinatsystem: UTM 32, EUREF89

HENVISNINGER:

SIGNATURER:

B ByhavnF Blandet service, liberalt erhverv for fiskerierhvervetK1 Konsumfisk centerK2 Konsumfisk, areal reserveI IndustrifiskS Service for fiskerierhvervet samt værfts- og reperationsområdeU UdviklingsområdeG Godsområde

Tegning nr.

Rev. Dato Konst./Tegn. Kontrol. Godk.

Projektnr. Mål

FaxTlf.

www.ramboll.dk

Rev.

+45 96 27 39 90+45 79 13 71 50

DK-6700 EsbjergDokken 10, 3. sal

Thyborøn HavnMasterplan 2012 (2013-12-04)

11430022

Oversigtsplan for areal anvendelse D-TH-1100

D-TH-1100

1:5000

2013-12-04 HBAN

T H Y B O R Ø N

Thyborøn HavnTankskibsvej 4 • DK-7680 Thyborøn • Tlf. +45 9690 0310 • Fax +45 9783 1220 • http:// www.thyboronport.dkT H Y B O R Ø N

Thyborøn HavnTankskibsvej 4 • DK-7680 Thyborøn • Tlf. +45 9690 0310 • Fax +45 9783 1220 • http:// www.thyboronport.dk

B Byhavn

F Blandet service, liberalt erhverv for fiskerierhvervet

K1 Konsumfisk center

K2 Konsumfisk, areal reserve

I Industrifisk

S Service for fiskerierhvervet samt værfts- og reperationsområde

U Udviklingsområde

G GodsområdeMasterplan Masterplan

AP

RIL

201

4

Udvidelsen sker for at følge med i den løbende udvikling, der sker inden for både fiskeri og godstransport, som stiller krav til, at havnen indretter sig for at dække de nye behov. Udvidelsesplanerne af Thy-borøn Havn omfatter blandt andet etablering af nye arealer og kajanlæg i forlængelse af Sydhavnsområdet, samt nye

bassiner og opfyldning i og omkring Værft havns området. Trafikstyrelsen har givet til-ladelse på baggrund af miljør-apporten for projektet, der har været i offentlig høring i perio-den 2. september til 28. oktober 2014. Det er Trafikstyrelsens vur-dering, at der i miljørapporten er redegjort tilstrækkeligt for projek-tets miljømæssige konsekvenser

og afværgende foranstaltninger. Der synes således ikke at være væsentlige natur- og miljø-hensyn, der taler imod projek-tet. Det er derudover Trafik- styrelsens vurdering, at de eksi-sterende aktiviteter i området ikke vil blive påvirket negativt. Lemvig Kommune har alle-rede i december 2014 godkendt miljøpåvirkningen vedrørende

landdelen, mens det er Tra-fikstyrelsen, der nu har givet tilladelse til udvidelse af søter-ritoriet. Vi vil fra Havnens side meget gerne takke for det rigtig gode samarbejde med Lemvig Kommunes medarbejdere, som virkelig har gjort et godt stykke arbejde i denne VVM proces.

Endelig myndighedsgodkendelse af Thyborøn Havns udvidelsesplanerTrafikstyrelsen har den 23. januar 2015 givet tilladelse til udvidelse af Thyborøn Havn. Tilladel-sen er givet på baggrund af miljørapporten (VVM-redegørelsen) for projektet, der viser, at pro-jektet ikke vil medføre en væsentlig miljøpåvirkning.

Thyborøn Sejlmageri

Thyborøn Sejlmageri har mere end års

erfaring i sejlsyning. Vi leverer udstyr til

erhvervsfiskeri og fritidssejlads.

Svanegade 14 · 7680 Thyborøn · 97831125 · www.sejlmager.dk

50

THYBORØN HAVNENYT


- Overordnet set har 2014 budt på gode råvarelandinger i både Chile, Norge og Danmark, samti-dig med at mængden har fordelt sig fornuftigt over hele året. Også 2015 er skudt godt i gang, idet der f.eks. er landet 30.000 ton alene i Danmark, siger Christian Bisgaard, CEO i TripleNine Group

Frem til november/december var prisen på fiskemel- og olie fal-dende, men offentliggørelsen af, at bestanden i Peru ikke var til, at der kunne fiskes i december, januar og februar, fik priserne på fiskemel- og olie til at stige kraf-tigt. Samtidig steg råvarepriserne og fiskerne kunne således også notere en højere afregning i slut-ningen af 2014. Råvarepriserne er stadig stigende her i 2015.

Med den nuværende stigende dollarkurs giver det en konkur-rencefordel for TripleNine Group, der især gør sig gældende på de asiatiske markeder som f.eks. Kina, Taiwan og Korea.

- Spørgsmålet er naturligvis hvor længe priserne kan holde sig på det høje niveau, det hænger i høj

grad af, om der bliver åbnet op for fiskeriet i Peru, hvilket meldes ud i slutningen af marts. Såfremt det sker vil der være risiko for at priserne falder, idet prisen på soja allerede er lav og faldende. Det samme gør sig gældende med fiskeolieprisen, da prisen på rapsolie er relativt lav, siger Chri-stian Bisgaard

- Rent organisatorisk blev 2014 også året, hvor en velfungerende ledergruppe så dagens lys, hvor

fokus er på en decentralisering af strukturen i koncernen. Christian Bisgaard er rigtig godt tilfreds med, at det er en række dygtige og erfarne personer, der sidder i de enkelte selskaber og afdelin-ger – og som alle har bidraget til det positive resultat for 2014.

Samtidig er det første store skridt taget i forhold til at få R&D på dagsordenen med etablerin-gen af en R&D-gruppe, der bl.a. har til opgave, at finde synergier

og optimere processerne mel-lem fabrikkerne, samt styrke den tekniske dialog og udvikle nye produkter.

Det er derfor med ro i sindet, at Christian Bisgaard har valgt at søge nye udfordringer efter ca. 13 år i TripleNine, som har været en spændende tid med mange interessante opgaver. I den for-bindelse udtrykker han en stor tak han for det gode samarbejde med alle i hele Group koncernen.

FORRYGENDE RESULTAT FOR TRIPLENINE GROUPTripleNine Group kan se tilbage på 2014 - gruppens første driftsår - med stor tilfredshed. Årsagen er ifølge virksomheden et godt fiskeri, høje verdensmarkedspriser og en velfunge-rende organisation.

Uni-Safe Electronics A/Shar ændret navn tilDaniamant Electronics A/S.www.daniamant.com

60S EPIRBAIS-SARTTR20 Radio

ICS 6200 Telefon / Intercom / PA System

Jotron-leverandør siden 1993!• Dag-til-dag levering• Stort forhandlernetværk• Professionel vejledning

GMDSS, Lys & Intercom

AQ-4 Lys


Fiskernes storhedstid i den nord-sjællandske havneby er i dag en saga blot. I 50’erne var der 150 far-tøjer hjemmehørende i Hundested og 550 fiskere. Nu er der 11 skibe tilbage og 20 fiskere som med-lem af den lokale fiskeriforening. Det siger noget om den barske udvikling vi har været igennem, understreger Børge Larsen. Byen havde en blomstrende bosætning og forretningslivet ligeså.

Men med fiskernes manglende indtægter, siger det næsten sig selv, at enten forhalede fiskerne til andre pladser som Gilleleje, eller også gik de i land og fik arbejde på stålvalseværket i Frederiksværk. Nogle enkelte er blevet tilbage og håber stadig på bedre tider i fiskerierhvervet, forsætter Børge Larsen, som dog har sin tvivl.

- Tilgangen til erhvervet er stort set nul. Jeg har taget en yngre mand ind på 31 år, og ansat vedkom-mende som skipper på min båd.

KATASTROFE PÅ LÆSØFiskeri efter tunger har fået en kvotereducering på 42 procent. Det på trods af at biologerne ved selvsyn på havet sammen med fiskerne har konstateret, at der aldrig har været så mange tunger som nu i det sydlige Kattegat.

- På Læsø frygter man mere eller mindre for et stop for fiskeri af jomfruhummer. Det vil være det samme som en national kata-strofe. Hele øen er afhængig af det fiskeri. Men en skrivebord-forordning i Bruxelles er nok til at vore folk og den ansvarlige minister klapper hælene i og ret-ter ind til højre, og så kan man tage problematikken op igen om 5 år, når kvoterne til den tid skal genforhandles, fortsætter garn-fiskeren.

Miljøminister Kirsten Brosbøl og fødevareminister Dan Jørgensen har sendt forslaget om stop for brug af bundtrawl efter jomfru-

hummer til høring i Folketinget. I alt skal 650 kvadratkilometer af Kattegat efter de 2 ministres mening fredes, for at forbedre vilkårene for en række af havets arter, som det hedder i en mini-steriel pressemeddelelse.

SKABER SMÅ OASERFormålet med hele denne ope-ration er ifølge Kirsten Brosbøl, at skabe små oaser for dyrene på havbunden som koraller og krebsdyr. Derfor vil vi have for-budt råstofindvinding og brug af bundtrawl. Fødevareminister Dan Jørgensen har denne kom-mentar: - Det handler om at skabe den rigtige balance mellem benyt-telse og beskyttelse. Det mener jeg, vi har fundet her, siger mini-steren.

Høringsforslaget er det første af et samlet indsatsprogram under Danmarks havstrategi. Anden del følger i en offentlig høring

senere i år. Går planerne igen-nem, lever Danmark til fulde op til EU’s havstrategidirektiv i Kat-tegat, hvor det handler om at beskytte den bløde havbund.

Om et muligt forbud mod fiske-ri af jomfruhummer siger for-manden for Danmarks Fiskeri-forening, Svend-Erik Andersen, Vejle, fiskeskipper og hummerfi-sker med egen båd og udgangs-punkt i Strandby ved Frederiks-havn:

- I Danmarks Fiskeriforening er vi i dialog med ministerierne og foreslår, at der udpeges andre og mindre områder for fredning. Et forbud i det havområde som nu er udpeget, vil være katastro-falt især for fiskerne på Læsø.

ALT SKAL MED I LAND- Netop nu synes problemerne at vokse fiskerne over hovedet. Torsk kan vi ikke bare gå ud og fange, fortsætter garnfisker

NEDSKÆRING I KVOTERNE - ET DØDSSTØD TIL FISKERNEFor fiskerne i Hundested i Nordsjælland var indgangen til 2015 absolut ikke nogen jubelscene. De nye kvoteordninger fra årsskiftet har betydet en halvering på primærfangsten - søtunger. Garnfisker og tidligere formand for Hundested Fiskeriforening nu formand for Hundested Havn, Børge Larsen, kalder det for dødsstødet til garnfiskerne i bl.a. Hundested.

AF JENS NØRGAARD


Børge Larsen. Dem er der stort set ingen af i Kattegat! Kvoten er på 60 kilo på årsbasis for en garnfisker som mig. Rødspæt-ter blev fredet den 15. januar i år. Til gengæld kan vi så have fornøjelsen af at slå såvel under-målere, rognfisk som de fredede rødspætter ihjel fra næste år, når den nye fiskerilov træder i kraft. Til den tid skal alt det vi smider over bord i dag tages med i land, kontrolleres og vejes for så at blive destrueret. Det sidste får vi som fiskere også lov til at stå for.

- Tidligere har det været sådan at en lille garnbåd som min på 9 meter kunne lande 6 tons tun-ger på årsbasis. Det kunne også blive til mere. Det afhang et medlemskab i bælternes fiske-pulje, hvor medlemmerne f.eks. ikke havde opfisket deres kvo-te, og hvor man så kunne leje differencen op til den enkelte fiskers kvotetildeling. Det har

ligget nogenlunde konstant på 3 til 4 tons årligt. Fra i år er det næsten umuligt, nu vil der højest være 700 kilo til rådig-hed. For reduceringen i kvote-tallet på 42 procent rammer jo alle os garnfiskere, ikke mindst her i Hundested, hvor primær-fangsten har udgjort tunge og kulso, (kendt som stenbidder/rogn, red.).

- Urimelighederne stopper ikke her, for er du fritidsfisker går du gyldne tider i møde i for-hold til erhvervsfiskerne. Du har måske en årsindtægt på mellem 3 og 400.000 kr. i dit egentlige erhverv. Den indtægt kan du så supplere som bierhvervsfisker og medlem af MAF ordningen, (Mindre Aktive Fartøjer, red.), fra den 1. januar 2015. Her er kvoten sat til 1200 kilo tunger i kvartalet ved at fiske fra et fartøj på 9 meter eller derover mod-sat undertegnede, med samme bådstørrelse, der skal leve af

fangsten 100 procent, og som kun må fange 750 kilo i forhold til nedskæringerne.

Er du som bierhvervsfisker ude for at fiske torsk, må du fange 750 kilo i kvartalet som erhvervsfisker er kvoten nul.

KVOTEREDUCERING MÅSKE PÅ VEJ I Danmarks Fiskeriforening kan man godt se problematikken, ikke mindst på baggrund af de konsta-teringer som biologerne ved aktiv deltagelse i fiskeriet sidste år. Da opdagede de ved selvsyn, at tun-gerne i det sydlige Kattegat har det godt og der er rigeligt af dem.

Formand Svend-Erik Andersen, siger til FiskerBladet at en fravi-gelse af den tildelte kvotereduce-ring på fangst af tunger kan blive reduceret. Spørgsmålet vil blive behandlet i løbet af februar måned i International Havforskningsråd, der har kontor i Købehavn. Det

kan betyde, at kvotereduceringen bliver mindre end de 42 procent på nuværende tidspunkt.

Fiskernes formand såvel som garn-fisker Børge Larsen er uenig når det gælder bierhvervsfiskeriet contra erhvervsfiskeriet på henholdsvis tunger og torsk. Det er et regelsæt, der er udarbejdet for de såkaldte registrerede MAF-ejere, Mindre Aktive Fartøjer, hvor man forventer at langt fra alle gør brug af kvoterne. Skulle det modsatte være tilfældet sættes rationerne ned. MAF fiskeriet har sin egen kvote der ikke kan over-skrides, siger Svend-Erik Andersen.

På grund af de ændrede forhold i dansk fiskeri har Børge Larsen for at supplere sin indtægt været nød til at tage hyre som skipper på en muslingebåd med udgangspunkt i Hundested. Det foregår i Isefjor-den i vandet omkring Orø. Her har 2 muslingebåde fra henholdsvis Holbæk og Hundested licens til at skrabe muslinger i havbunden.


Jomfruhummerfiskeriet i de to farvande opfylder nu MSCs krav til bæredygtigt fiskeri efter at være evalueret af uafhængige eksperter. Det betyder, at både danske og svenske fiskere nu kan lande jomfruhummer, der er fanget bæredygtigt. Dermed har fiskerne taget et stort skridt i ret-ning af at gøre forbrugernes valg af bæredygtighed nemmere.

Certificeringen af jomfruhum-merfiskeriet har længe været højt prioriteret af de danske fiskere:

- Det har været en meget lang proces at få certificeringen på plads. Det stiller store krav til fiskeriet, og derfor er vi glade for, at vi nu kan lande jomfruhum-mer fra Skagerrak og Kattegat

med det blå MSC-stempel på, siger formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen.

At disse røde hummere nu bliver mærket med det blå fiskemærke betyder, at fiskerier laver op til en række krav fra MSC. Og dette gælder både for overfiskning og minimering af bifangst. F.eks. kræver MSC bifangst af torsk minimeret i Kattegat og Skager-rak. Dette skyldes at bestanden af torsk i de to farvande er meget lav. Dertil kommer at man skal dokumentere, at man undgår fiskeri i de - kortlagte- beskyt-tede områder af både Skagerrak og Kattegat.

- Den nye MSC certificering viser med al tydelighed, at MSC viser

vejen til et bæredygtigt fiskeri. Ikke bare lige nu og her men også i de fem år hvor certifikatet løber. Den årlige kontrol er med til at sikre at fiskeriet fortsæt-ter med at forbedres, siger kom-munikations og marketingchef i Danmark Tine Due Hansen.

GARANTI FOR BÆREDYGTIGTFISK OG SKALDYRMSC er ikke kun en standard for bæredygtigt fiskeri men - måske endnu vigtigere for forbrugeren- den eneste garanti for, at de fisk og skaldyr man finder i køledi-sken nu også vitterligt stammer fra et bæredygtigt fiskeri. Så nu kan vi spise jomfruhummer med god samvittighed.

Med et MSCmærke ved man at det er den rigtige fisk, man får

med sig hjem fra supermarkedet, slutter Tine Due Hansen.

KILDE: MSC

NÅR RØDE HUMMERE BLIVER BLÅFor første gang har danske og svenske fiskere fået det blå stempel fra MSC til at fiske efter jomfruhummere i Skagerrak og Kattegat. Efter en næsten to års lang og grundig granskning af uafhængige forskere og eksperter på området kan man i foråret for første gang købe jomfruhummer med et miljømærke.

FAKTADet er ikke bare i Danmark at den lille hummer er efter-spurgt. Også i den sydligere del af Europa efterspørger de røde skaldyr. Især itali-enerne og franskmændene køber stort ind af frosne jomfruhummere fra Dan-mark.

I 2010 landede den danske flåde 3,721 ton jomfruhum-mere i Danmark (73% af den samlede fangst).


- Det er en gåde, hvorfor Gitte Seeberg med Verdensnaturfon-den igen og igen prioriterer en brutal og energifrådsende fiske-riform, når denne organisation ellers udfører et fornuftigt arbejde i forbindelse med forebyggelse af klimaændringerne, siger formand for Levende Hav Knud Andersen

- Det skyldes måske, at WWF stod bag oprettel-sen af MSC-mærkningsord-ningen. Denne certificering ser på, om bestande-ne er overfi-skede. Det er udmær-ket i sig selv. Men den har i øvrigt intet med natursk ånsomt fiskeri at gøre, selv om forbrugerne forledes til at tro det. Gitte Seeberg og Verdens-naturfonden forsvarer via MSC det mest brutale og naturøde-læggende fiskeri, som ofte har store kapitalinteresser bag sig. Det samme gør Danmarks Fiskeri-forening, som aktivt var med til at forvandle dansk fiskeri fra at være en levevej for kystens befolkning til at være et eldorado for speku-lanter, siger Knud Andersen.

Danskerne fisker jomfruhummer med trawl. Før foregik dette fiskeri

fra gennemgående små fiskeri-havne fra relativt små kuttere med ringe maskinkraft og lette redska-ber. Fiskeriet, som foregik på den bløde bund på dybt vand, fandt sted i sæsoner og fortrinsvis

kun om natten. Der blev anvendt små masker og små søtunger var en vigtig bifangst.

Nu har dette fiskeri udviklet sig til et fiskeri med større fartøjer med stor maskinkraft, som fisker i døgndrift. Redskaberne er også blevet tungere, og der fiskes med flere trawl ad gangen. Områder-ne, hvor der fiskes, udvides mere

og mere til områder med mere hård bund. Forskere har påvist, at dette fiskeri skader biodiversi-teten betydeligt. Der er jævnligt bifangster af torsk, som smides ud, fordi der enten ikke er kvo-ter til at ilandbringe dem, eller kvaliteten er dårlig efter de lan-ge slæb. Trawlfiskeri er ekstremt energikrævende sammenlignet med passive redskaber.

Jomfruhummer kan fanges med tejner. De gør man i Sverige, Nor-ge og Skotland. Søtunger kan fanges med garn. Det er begge redskaber, som kræver et meget lille forbrug af diesel og dermed afstedkommer et meget lille CO2-udslip.

Levende Hav arbejder for en mærkningsordning for lokalt baseret, naturskånsomt og kli-mavenligt fiskeri, og her ville en godkendelse af trawlfiske-riet efter jomfru hummer aldrig komme på tale.

KILDE: LANDSFORENINGEN LEVENDE HAV

VERDENSNATURFONDEN BESKYLDES FOR STUDEHANDELGitte Seeberg fra Verdensnaturfonden har indgået en studehandel med Danmarks Fiskeriforening om MSC-mærkning af det danske jomfruhummerfiskeri i Kattegat til gengæld for accept af fredede områder i Kattegat. Det mener Landsforeningen Levende Hav.

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02E-mail: [email protected] · www.hundestedpropeller.dk

Hundested Propeller 20/11/03 20:28 Side 1


Jo, på en måde var det da vemo-digt at sige farvel til en god gam-mel samarbejdspartner, da jeg 6. januar kl. 14:30 afleverede nøg-lerne til fiskeskibet Milton til de nye svenske ejere, siger Jan Woller, der har været ejer af Milton siden leveringen i juni 1981.

Kort efter leveringen sejlede Milton, der nu har fået navnet

Almah Vest af sted til Fiskebäck i Bohuslän, hvor det foreløbig er lagt op i venten på dets fremtidige skæbne. Det bliver formentlig at blive solgt til ophugning et eller andet sted eller måske til fiskeri eller andet i et oversøisk projekt.

Med salget af Milton forsvinder også et fiskeskib, der var et pust fra fortiden, idet skibet stort set

så ud, som da det blev leveret i 1981. Mens andre fiskeskibe fra den samme tid har været i gen-nem talrige ombygninger, for-længelser, blevet udstyret med shelterdæk eller nyt agterskib, så stod Milton nogenlunde, som da det blev bygget.

- Det er da rigtig at ikke ret meget er blevet lavet om. Jeg

har da haft tanker omkring hvad man kunne gøre, men jeg har også set at mange af de ombygninger, der er blevet lavet har gjort skibene stærkt specialiserede og dermed min-dre fleksible. Og det har jeg egentlig ikke været interesseret i. Samtidig har jeg også lagt øre til at mange af de ombygninger, der er blevet udført måske ikke

VETERAN-FISKESKIB SOLGT TIL SVENSK FISKERISELSKABI januar blev stålfiskeskibet Milton solgt til et svensk fiskeriselskab, der er i gang med at etablere sig i Danmark og skal bruge skibets fiskekvote til en planlagt nybygning. Dermed er Miltons dage i fiskeriet formentlig talte efter 34 år med samme ejer. Dermed har skibet sat rekord i nyere tid med længst tid med samme ejer hvor skibet har prøvet lidt af hvert som et fleksibelt arbejdsredskab i fiskeriet og endda som en del af en spillefilm.

AF BENT MIKKELSEN


var så heldige endda og så var jeg jo glad over, at jeg tøvede. For eksempel har mange af de skibe, som fik shelterdæk for at kunne laste mere vist sig for svage i dækshuset og på sel-ve shelterdækket, så det hele måske ikke var så sikkert som det var tænkt, siger Jan Woller.

- Så er årene jo gået, og det har været muligt at fiske forskellige typer fisk og nå ja, så er skibet fortsat ligesom før. Jeg spøger lidt med at jeg stadig havde åben arbejdsdæk, men jeg har sammen med min besætning dyrket det at pilkefiske efter torsk i perioder, hvor der ellers var stop for torsk (pilkefiskeri kræver ikke kvoter), og derfor har jeg kaldt Milton for Dan-marks største pilkejolle, siger Jan Woller.

FREMTIDENJan Woller har dog ikke tænkt sig at stoppe med at være fisker med udgangspunkt i Hirtshals.

Han kommer ud af en fiskerfa-milie og fik sine første ture på havet i sin bedstefars 17 tons kutter, hvor han også var med til sommervedligeholdet sammen med den øvrige del af familien.

- Jeg var ikke ret gammel, da jeg blev sat ned i lastrummet med en lille bøtte maling og så kunne jeg arbejde i eget tempo i den ”kravlegård”, der var under dæk, men resten af familien klarede

det oppe på dæk, siger Jan Wol-ler.

Netop det system med, at familien sammen bruger tid på vedligehol-det af skibene er blevet et nøg-

AQUA NOR 2015

aqua-nor.no

FOLLOW THE SHOAL TO TRONDHEIM18 – 21 AUGUST

The most important venue for the aquaculture industry


leord for Woller-familien gennem årene. I alle de år, som Jan Woller har ejet Milton, har familien del-taget i sommerarbejdet med at højtryksrense og malet skibet.

- Det er godt nok lidt stor til sådan hjemme-kølhaling, men det har været fornuftigt for sammenhol-det os i mellem, og det er jo heller ikke uden betydning, at regnin-gen efter en sommer-opfriskning bliver på 8.000 kr. i stedet 200.000 kr. hvis man skulle hyre folk til opgaven, siger Jan Woller. - Jeg har solgt skibet og de indu-stri-fisk, som jeg havde kvoter til. Men jeg har stadig en del rundfisk, mørk sej, og det er muligt at leje sig til kvoter til rødspætter, så på en eller anden måde kommer jeg nok til at fortsætte med fiskeriet. Jeg er 54 år gammel, og det er efter min mening noget for tidligt at stoppe med arbejdslivet – hvil-ket jeg bestemt heller ikke har lyst til, siger Jan Woller.

Hvordan det skal ske er endnu under overvejelse. Skal det være med et nyt skib eller skal der købes et brugt, der kan tilpasses de forskellige typer fiskeri, som han agter at drive, står endnu hen det i uvisse.

- Jeg har taget en time-out og overvejer, hvordan det bedst muligt kan løses. Det er klart at jeg gerne vil have åbent dæk for at kunne pilke, og der kniber det jo lidt med de moderne skibe, der bygges eller er til salg. Jeg er også glad for de skibe, der i længde gange bredde er under 100 meter for dermed at kunne slippe for at der skal være mere end én i besætningen med skip-perpapirer. Det var også blevet et problem med det gamle skib, siger Jan Woller.

- Det var fint i gamle dage, da der var mange skibe i samme størrelse i Hirtshals – og de andre havne, men nu hvor vi kun er nogle få stykker i hver havn, så kniber det med at skaffe kvalifi-ceret besætning , siger Jan Wol-ler.

FILMSTJERNEI maj måned i år debutere Milton og Jan Woller som filmstjerne i en ny film, som er under færdiggø-relse hos Nordisk Film. Det er et kærlighedsdrama under navnet Rosita, hvor fiskeskibet Milton indgår mellem en far og søn og en kvinde. En af hovedrolleinde-haverne er fisker og derfor var et filmhold samt skuespillere med

om bord på Milton i en uge. Ikke på normalt fiskeri, men på en uges togt til søs specielt for at optage film.

- Det var da en spændende ople-velse og der var en helt del forbe-redelse og forhandlinger, inden det kunne lade sig gøre. Men alt løste sig til sidst og jeg tror filmholdet og skuespillerne, som fortrinsvis var københavnere fik sig en rigtig sjov oplevelse. De fik lært at rense fisk og bøde garn, ligesom de måtte prøve at deltage i det almindelige skibs-arbejde på et fiskeskib. En af dem sagde, da det hele var slut, at det havde været rigtig hårdt, men at det også havde været en oplevelse for livet, fortæller Jan Woller. Der også fortæller, at for-handlingerne havde været hårde på den måde, at københavnerne nok havde regnet med at få det hele til polske priser, men måtte sande at tingene altså koster en bette smule i Hirtshals, som han udtrykker det.

ANPARTSSKIBMilton blev oprindelig bygget af Esmadan-værftet i Esbjerg i 1976 for regning af Dan Sea Invest Holding, der var et selskab, der udbød anparter til skatteplage-

de danskere. Det lykkedes kun i nogen grad at skaffe investo-rer i tilstrækkeligt omfang, hvor det skrog, der blev til Milton og søsterskibet, som blev til Nautik, blev en del af værftets konkursbo (da anpartsudbyderen ikke kun-ne opfylde sine forpligtigelser).

De fiskeskibe, som allerede var udlejet til Danida-projekter i Cameroun, led samme skæbne. Milton og Nautik var planlagt sat i fart under svenske udlandspro-jekter i organisationen Sida. Men skæbnen blev, at skibene lå langs kaj i Esbjerg fra 1976 til de i janu-ar 1981 blev solgt til Hirtshals og til fiskeskipper Tonny Jakobsen i Esbjerg og efter udrustning hos Hans Svendsens Skibsbyggeri i Hirtshals blev til henholdsvis Mil-ton og Nautik.

- Det viste sig at være en god investering og en god erstatning for en gammel trækutter, som vi solgte tilbage til Sverige (den var købt fra Sverige). Den nye Milton har som jeg sagde været en rigtig god arbejdsplads for mig og mine folk – en gang var vi fem om bord – fire faste og en sommerhjælper, men nu er tiderne kun til en besætning på tre mand, siger Jan Woller.


NORSKE FISKERE OPGRADERER I DANMARKOffshore Industrien er så stor en størrelse for de norske værfter at reparationer og opgraderinger af fiskerflåden fra Mandal til Bodø er nedprioriteret. Det nyder danske værfter godt af bl.a. i Hanstholm, hvor North Sea Yard har til huse.

AF JENS NØRGAARD

- Vi kan sagtens konkurrere på prisen, fortæller direktør Jesper Pedersen. Størrelsen på fiskeski-bene der kommer svinger lige fra de mindre til store industritraw-lere som f.eks. norske Vea, der er bygget i Polen i 2004.

Trawleren har været her i et par omgange. Ved første anløb fik skibet indbygget en slags scrub-ber i maskinen – katalysator til rensning af udstødningsgassen – det reducerede NOX udled-ningen med 96 procent. Ved sit sidste anløb skulle der foretages flere opgraderinger herunder etablering af et nyt vacumsy-stem til opsugning af fisk fra net til tanke. Skibet blev derudover

udstyret med ny bomkran til isætning af redningsbåd.

- Arbejderne på det 75 meter lange store skib foregik i begge tilfælde ved kaj. Trawleren kunne ikke være i vores dok her i Hanst-holm. Det er et af vore problemer, fortsætter direktøren, der i samme forbindelse fortæller, at værftet er på udkig efter ny dok. Den nuvæ-rende dok er nedslidt, og kan kun tage skibe op til 65 meter og 14 meter i bredden. Dokken har en løfteevne på 1500 tons.

- Det er for lidt, såfremt vi skal gøre os håb om at få tag i bl.a. det norske marked for industritrawlere. Et andet problem er dybgangen i havnen.

Mole skaber arbejdspladser- Her på Vestkysten døjer vi med tilsanding. Det betyder, at vi kun kan gå ned i en dybgang på 6,2 meter med den nuværende

dok. Det er for lidt. Vi skal op på næsten 10 meter, såfremt vi skal kunne forsvare indkøb af en ny dok med en løfteevne på mel-lem 2500 tons og 3500 tons.


Vort håb blandt os som ejer af dokken og med de mange flere industrielle virksomheder her på havnen, at etableringen af en ny ydermole til Hanstholm Havn realiseres. Sker det kan vi tage de store industritrawlere ind til service m.m.. Det vil automatisk føre til nye og flere arbejdsplad-ser på vores havn.

- Ved anskaffelse

af en ny og langt større dok betyder det opsøgning af nye markeder, fortsætter Jesper Pedersen. Vi håber at kunne ser-vicere en del af den store sup-plyflåde, der sejler rundt herop-pe i den øvre del af Nordsøbas-sinet og op langs med Norges kyster.

AKTIV MARKEDSFØRING- Ambitionerne fejler ikke noget. De udspringer af et ser-viceprojekt, der har stået på gennem de sidste 3-4 år i et samarbejde med Thy Erhvervs-forum, fortsætter værftsdirektø-ren. Formålet var at få de indu-strielle virksomheder i Thy til at forstå vigtigheden af en aktiv markedsføring ved bl.a. brugen af ”Direct Mail” i både ind som

udland. Det input fik os i gang med en egentlig mar-kedsføringsplan og kam-pagne herhjemme, i Norge og Sverige og nu prøver vi Skotland og Tyskland.

Blandt værftets store kunder er allerede Kut-terfisch Zentrale GmbH i Cuxhaven. Den tyske rederisammenslutning og fiskeeksportør lan-der stort set al fang-sten fra Nordatlanten og den nordlige del af

Nordsøen i Hanstholm. Herfra køres det i kølevogne til byen ved Elbens munding. At sejle fra de nordlige breddegrader til bunden af Tyske Bugt er alt for tidskrævende og kostbart rent brændstofmæssigt, så derfor søger tyskerne ind her i Hanst-holm.

- Alt efter længden af værftsop-hold tilbyder vi besætningerne kvalitetstid under opholdet ved værftet i form af kurser som førstehjælp og teambuilding, og biler til disposition i et samar-bejde med turistforeningen. På den måde håber vi fiskerne får nogle spændende minder fra tiden her i Vestjylland fra ofte barske dage på havet.

FORSKELLIGARTEDE OPGAVEROpgaverne hos North Sea Yard er mange. I en af værftets haller er man i gang med forlængel-se og omrigning af en mindre


norske trawler. Skibet rigges om fra konsumfiskeri til reje-fiskeri, og skal fremover sejle i Barentshavet. Trawleren for-længes agter over med nyt agterspejl samtidig med at dækket skal løftes. Derudover skal accommodation, køle- og frostrum opgraderes ligesom de industrielle arbejdspladser og kogekar skal indbygges.

- På de mere hjemlige områ-der prøver vi at få en adfærds-ændring hos fiskerne. Vi vil gerne fremme en større mil-jøbevidsthed omkring brugen af strøm. Kutter efter kutter ligger og sejler med fuldt blus på i døgnets 24 timer. Den mentalitet vil vi gerne ændre, det slider på lysmaskine med mere. Ved at installere senso-rer der tænder og slukker for strømmen, ville strømforbru-get måske falde til 1/3. Der er penge at spare – men at ændre adfærd er svær. Ifølge

Jesper Pedersen tyder noget på, at miljøbevidstheden er ved at få et større fokus.

ARBEJDER WORLD WIDENu handler det ikke kun om erhvervsfiskerne på værftet i Hanstholm. Blandt kunder til dokken og service langs kajen er flere af Limfjordens mange færger som ”Sleipner-Fur” overfarten og ”Mary” fra Hvalpsund-Sundsøre ruten m.m..

North Sea Yard bygger blandt mange andre industrielle arbejdspladser på Hanstholm Skibssmedje og er igang world wide. Det er vi tvunget til, slut-ter Jesper Pedersen. Holder vi os kun til rammerne inden for Hanstholm, er der ikke nok arbejde. Vi er underleve-randører til nogle af de store motorfabrikker med speciale i hydraulik, stålarbejde etc.

Dansk Fartøjsforsikring har forsikret fiskefartøjer i 125 år,

og er et forsikringsselskab, der er ejet af fiskerne.

Vi tilbyder:

• Kaskoforsikring uden aldersfradrag ved skade

• Arbejdsskadeforsikring til konkurrencedygtige præmier

• Vi tilbyder også forsikring til Lyst- og erhvervsfartøjer

Få et uforpligtende tilbud – udfyld enten en tilbudsformular på

vores hjemmeside www.dfff.dk eller kontakt en af vores

medarbejdere på telefon:

Jan Vest Jensen 21 78 31 45 (Nordjylland)

Harry Back 20 22 97 33 (Øvrige Jylland)

Michael Espersen 40 12 92 63 (Sjælland og øerne)

Jesper Møller-Hansen 40 44 54 26 (Bornholm)

DANSK FARTØJSFORSIKRING A/SVi ønsker at være kendt for: • den hurtige erstatningsudbetaling • den effektive skadesbehandling • den personlige betjening

Dansk Fartøjsforsikring • Havnegade 15 • 9400 Nørresundby • Tlf. 96 31 85 85

• Turborenovering• Ombytningsturboer• Fabriksnye turboer• Nyhed SCHENCK TB-comfort

Nyt moderne Turboværksted

Midtjysk Cylinder Service

Esbjerg Cylinder Service

Absalonsvej 7 - 8800 ViborgTlf.: 86 62 22 44 - Fax: 86 62 93 [email protected] - www.mcs-itop.dk

Hedelundvej 19 - 6705 EsbjergTlf.: 75 13 92 55 - Fax: 75 12 59 [email protected] - www.ecs-itop.dk


- Det er da med den største beklagelse at vores projektleder Brian Sangill på grund af sygdom har været nødt til at stoppe i virk-somheden. Han bliver nu afløst i stillingen af Kristen Madsen, der hidtil har været seniorprojektle-der hos Hvide Sande Skibs- & Bådebyggeri og har således god erfaring med den type opgaver, som vi har her på Vestværftet, siger Ove Kristensen, der er direktør og medejer af Vestværf-tet.

Om at sælge den tidligere med-ejers aktiepost til Hvide Sande Skibs- & Bådebyggeri (HSSB) siger Ove Kristensen:

- Vi har lagt rigtig meget vægt på at få en kvalificeret medejer på værftet. Det ville have været det nemmeste i verden at sælge aktieposten til en professionel investor eller til en kapitalfond, som flere rådgivere har foreslået os. Men vi har lagt vægt, at en aktionær skal være en, vi kan få gavn af og ikke blot én, der sid-

der og venter på at få et udbytte og egentlig ikke bidrager med noget. Derfor faldt valget på HSSB, som vi tror på kan bidrage med mange forskellige ideer og erfaringer. - Det betyder på ingen måde, at en sammenlægning er på vej, og der heller ikke tale om at vi skal til at aftale ting og sager i porten. Vi arbejder i hver vort segment på almindelige markedsvilkår og det forsætter vi med, siger Ove Kristensen.

KRISTENSEN-FAMILIENHistorien om skibsbygger-famili-en Kristensen virke i Hvide Sande startede 1. november 1938, da skibsbygmester Johannes Kri-stensen slog sig ned i den for-holdsvis nye havn i Hvide Sande og stiftede Johs. Kristensens Skibsbyggeri.

Der var han alene om at bygge fiskeskibe til de lokale fiskere ind-til 1950, da Hvide Sande Skibs- & Bådebyggeri blev startet af en kreds af fiskere, der ansatte en

ÆNDRINGER HOS VESTVÆRFTETNaboværftet Hvide Sande Skibs- & Bådebyggeri A/S har udvidet porteføljen af aktiviteter gennem købet af en aktiepost i Vestværftet. Den blev ledig, da projektleder Brian Sangill på grund af sygdom måtte opgive sin stilling og efterfølgende valgte at sælge aktieposten. Det betyder dog ikke at en fusion mellem de to værfter.

AF BENT MIKKELSEN


skibsbygger. Johannes Kristen-sens tre sønner Carl-Erik, Egon og Ernst kom helt naturlig i lære i virksomheden og fortsatte der-efter i virksomheden. Efter nogle år var der dog bud efter den æld-ste søn Carl-Erik, der blev ”head-huntet” til Hvide Sande Skibs- & Bådebyggeri. Således fortsatte Johannes Kristensen med søn-ner Egon og Ernst sideløbende med Carl-Erik hos Skibs- & Båd, som værftet hedder i daglig tale. Det fortsatte nogenlunde uæn-dret indtil 1995. Da havde Johan-nes Kristensen (død i december 1971) forlængst overdraget virk-somheden til sønnerne og som blev tvunget til at indgive kon-kursbegæring på grund af disput med Jyske Bank.

Resterne af Johs. Kristensens Skibsbyggeri blev efterfølgende overtaget af Hvide Sande Skibs-

& Bådebyggeri, hvor Carl-Erik Kristensens søn Hans Peter Kri-stensen i mellemtiden havde taget over.

Egon Kristensen fra det gamle værft valgte at gå på pension efter konkursen, mens den yng-ste søn Ernst valgte at starte et nyt værft sammen sin mange-årige medarbejder Leo Nielsen samt sønnerne Ove (skibsingeni-ør) og Bent (fiskeskipper). Egent-lig skulle det blot have været et værksted med lidt små repara-tioner, men i løbet af forholds-vis kort tid kom der kunder, der ønskede at få bygget nye skibe og derefter blev Vestværftet til et reelt skibsværft og som siden 1995 har leveret i nabolaget af 90 nybygninger. Langt hovedparten har været fiskeskibe, men nogle enkelte specialskibe er der også blevet bygget.

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74E-mail: [email protected] - www.tormotrawl.dk

Mogens HjermitslevTlf.: 40 18 58 25

Jesper HjermitslevTlf.: 26 25 68 25

Ventilatorer til fiskerietVi har:Axial fra Ø 250-3150Centrifugal Ø 63-250024 VDC • 220-380 v AC

Morelvej 19 • 4700 Næstved • Tlf. 55 77 22 44Fax. 55 77 82 44 • E-mail: [email protected]

A/S

LF ventilation_Q 11/01/05 8:53 Side 1

Smedevænget 3 • 4700 Næstved • Tlf. 55 77 22 44Fax. 55 77 82 44 • E-mail: [email protected]


Partnere

Der er nu åbnet for booking af stande. Hurtig reservation sikrer god placering. Læs mere om messen på:

www.danishmaritimefair.dkKontakt salgsafdelingen på tlf. 7020 4155 eller [email protected]

6. to 8.oktober2015

Book en stand på

Danish Maritime Fair 2015

Documents

Fiskerbladet 3 2015