Click here to load reader

Efterskolen nr.4 2010

  • View
    224

  • Download
    4

Embed Size (px)

DESCRIPTION

03 politisk vakuum 22 grundtvig anfægter 08 elevernes store valg No. 04 · 07. oktober 2010 · efterskoleforeningen Specialisering og sortering af elever ligger langt fra Grundtvig. Forstander Uffe Raahede mener, den grundtvigske skole konstant skal være anfægtet. Søde lærere, god stemning og fede faciliteter tæller, når kommende elever kigger inden for på Efterskolernes Dag. Foto : Peter Klode

Text of Efterskolen nr.4 2010

  • No. 04 07. oktober 2010 efterskoleforeningen

    efterskolenwww.

    efterskolen. com

    06vejlederen

    skal bne den unges sind

    Fremtidens kompetencekrav bliver at holde sig sund og med fuldt engagement hele livet, mener Bent Gringer fra

    Statens Center for Kompetenceudvikling.

    03 politisk vakuumStillingskrig om finansloven blokerer for lsninger, der kan redde efterskolernes konomi. Forenin-gen tror dog stadig p resultater.

    22 grundtvig anfgterSpecialisering og sortering af elever ligger langt fra Grundtvig. Forstander Uffe Raahede mener, den grundtvigske skole konstant skal vre anfgtet.

    08 elevernes store valgSde lrere, god stemning og fede faciliteter tller, nr kommende elever kigger inden for p Efterskolernes Dag.

    Foto: Peter Klode

  • efterskolen n

    o. 04 oktob

    er 2010

    02 indhold

    1008

    0512 uger i udlandetFra nste skoler kan elever kombinere et efterskoler med et langvarigt studieophold i udlandet. Ranum Efterskole str bag tiltaget.

    08det store valgEn rodet og nusset efterskole slger ikke p Efterskolernes Dag, for hvis der er beskidt, nr man inviterer til fest, hvordan ser der s ikke ud til hverdag. Se hvad kunderne gr efter.

    13drop massakrenFolketingskandidat fra Venstre gr i mod massiv besparelse p efterskoler. Se lser-debatten.

    16obama-effekt i klassevrelset Lrerens talegaver har afgrende betydning. Gode rd om retorik.

    10stopklods eller vejviserVejledere samlet til stort trf, hvor et vigtigt tema blev det nye krav om, at efterskolerne skal vurdere, om de unge er uddannelsesparate.

    17logbog i glas og ramme Plakatprojekt fortller om elevernes efter-skoleliv p Aabk Efterskole.

    20lserpanelet Hvad synes du om at afskaffe afgangs-prverne. Se hvad lserpanelet mener.

    22uniformering i Grundtvigs navn er kritisabelt For megen ensretning og specialisering p mange efterskoler, mener forstander Uffe Raahede.

    25social trivsel Tidligere efterskoleelever i srlig HF-klasse fr trivslen op.

    26historien i glemmebogen Vartov-Arkivet lukker og slukker, og dermed spredes efterskolernes historie for alle vinde.

    no. 04oktober 2010redaktionKommunikationsbureauet ElsigsSpinderigade 11 E, Studio B11, 7100 VejleTlf. 40945740. E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.efterskolen.com

    Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktr,[email protected] Tlf. 40945740

    Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist,[email protected] Tlf. 23747336

    layout Kommunikationsbureauet Elsigs i samarbejde med Mediegruppen as

    tryk Rounborgs Grafiske Hus

    jobannoncer og abonnementEfterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbenhavn K. Tlf. 33 17 95 86E-mail: [email protected]

    vrige annoncerAC Annoncer, tlf. 86280315.Annonceinformation p www.efterskolen.com

    deadlineSe udgivelsesplan og deadlines p www.efterskolen.com - se under "Om os".

    abonnementAlle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Tilmelding foregr p www.efterskoleforeningen.dk vrige kan abonnere p bladet for 310 kr. incl. moms rligt for 18 numre.

    udgiverUdgives af Efterskoleforeningen.Efterskolen 43. rgang.

    De i bladet fremfrte synspunkter deles ikke ndvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redi-gere og forkorte tilsendte indlg.

    Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier

    ISSN: 0109-8535

    No. 04 07. oktober 2010 efterskoleforeningen

    efterskolenwww.

    efterskolen. com

    06vejlederen skal bne den unges sindFremtidens kompetencekrav bliver at holde sig sund og med fuldt engagement hele livet, mener Bent Gringer fra Statens Center for Kompetenceudvikling.03 politisk vakuumStillingskrig om finansloven blokerer for lsninger, der kan redde efterskolernes konomi. Forenin-gen tror dog stadig p resultater. 22 grundtvig anfgterSpecialisering og sortering af elever ligger langt fra Grundtvig. Forstander Uffe Raahede mener den grundtvigske skole konstant skal vre anfgtet. 08 elevernes store valgSde lrere, god stemning og fede faciliteter tller, nr kommende elever kigger inden for p Efterskolernes Dag.

    Foto: P

    eter Klode

    14611 Med

    iegrup

    pen

  • nyhed 03efterskolen

    no. 04 oktob

    er 2010

    2422

    efterskoler havnet i politisk vakuum

    af: Torben Elsig-Pedersen, redaktr

    Der var ingen lfter fra undervisningsmi-nister Tina Nedergaard, da Efterskolefor-eningen mdtes med hende for at diskutere de massive besparelser, der lgges op til i finansloven p bl.a. forldresttten.

    Ministeren havde ellers inden mdet meldt ud, at nr der nu kommer den kritik, m vi selvflgelig se p den. Inden mdet med Efterskoleforeningen havde ogs Ven-stres folketingsgruppe diskuteret eftersko-lernes situation, og p dette mde blev det klart, at der er en store gruppe i ministerens eget parti, som nsker at finde lsninger for efterskolerne.

    Vi havde et godt mde og er nu midt i en proces. Det er mit indtryk, at undervis-ningsminister Tina Nedergaard ogs synes, at det lyder af mange penge, hvis en familie fremover skal betale 75.000 kr. for et efter-skoleophold, nr de i dag betaler 50.000 kr. Vores frygt er, at det vil ndre skoleformen og f mrkbare konsekvenser. Det synspunkt tror jeg, ministeren lyttede til, siger Troels Aamand, nstformand i Efterskoleforenin-gen.

    Efterskoleforeningen spillede p mdet ud med en rkke forslag og gjorde det helt klart, at mlet er at fjerne s mange af de forslede besparelser som muligt.

    Ministeren har nu fet vores forslag og har mulighed for at lse den hrdknude. Min sindstilstand efter mdet er neutral. Vi

    fik intet afvist, men heller intet bekrftet. Ministeren lyttede, s vi er fortsat i dialog, siger formanden for Efterskoleforeningen Troels Borring.

    Skoleformen kmper for at minimere de 600 mio. kr., hvilket er den samlede besparelse, som rammer skoleformen over de nste fire r.

    Det er som bjergkrsel med camping-vogn. Det er ikke nemt, men jeg ved af erfaring, at det er muligt at komme i ml, hvis man bevarer optimismen, siger Troels Borring.

    Han frygter, at massive besparelser kan forvandle efterskolerne til en ubetydelig niche i uddannelsessystemet.

    Det vil vre langt fra vores vision om at tage et samfundsmssigt ansvar og bidrage til, at Danmark er et uddannelsesmssigt foregangsland, siger han.

    Venstrefolk vil fjerne tidslerInternt i Venstre er flere folketingsmedlem-mer oprrte over de store besparelser p efterskolerne. Flere folketingsmedlemmer fra Venstre har derfor besluttet at mdes med Efterskoleforeningen midt i oktober.Folketingsmedlem Jens Kirk, der er valgt i Vestjylland, mener, at efterskolerne er vigtige bde som arbejdspladser og som kulturdan-nende institutioner.

    Jeg synes, det er skammeligt, at vi lg-

    ger op til at delgge den skoleform, siger han.

    Partifllen Erling Bonnesen lgger vgt p, at efterskolerne giver de unge en god ballast til livet.

    Derfor vil jeg gre, hvad jeg kan for, at skoleformen kan fortstte, og det glder mig, at Efterskoleforeningen nu har en dialog med ministeren. Mlet m vre, at vi fr fjernet de vrste tidsler. For de bebudede besparelser er for voldsomme.

    SF stiller sprgsmlBeregninger viser, at efterskolerne skal finansiere 30 procent af de besparelser, som Undervisningsministeriet skal foretage over de nste fire r. Den problemstilling har SFs Pernille Vigs Bagge taget op i uddannelses-udvalget med et sprgsml til ministeren.

    Pernille Vigs Bagge vil gerne vide, hvilke uddannelsespolitiske overvejelser, der ligger i det forhold, at efterskolerne, som udgr 5 pct. af udgifterne p Undervisningsministe-riets budget, skal st for 30 pct. af besparel-sen, nr nu efterskolerne er en af de f sko-leformer, som kan pvise positive resultater i forhold til ungdomspakkens mlstninger.Ved redaktionens slutning havde under-visningsministeren endnu ikke besvaret sprgsmlet.

    Flg sagen p www.efterskolen.com

    Stillingskrig om finansloven betyder, at det er svrt for skoleformen at opn egentlige lfter, selvom flere politikere lover at hjlpe

  • efterskolen n

    o. 04 oktob

    er 2010

    04 kort nyt

    Christine Sestoft skal arbejde med ikke uddannelseparate unge i Efterskolefore-ningen.kort nyt

    frske politikerep efterskolebesgLagtingets kulturudvalg fik et godt indtryk af efterskoleformen under besg p dansk efterskole

    P Frerne drmmer politikere og en kreds af borgere om at importere den sregne danske efterskoleform til landet. Drlige PISA -undersgelser har fet fringernes jne op for, at deres folkeskole ikke virker optimalt, og fortalerne for ef-terskoler ser blandt andet skoleformen som en mulighed for at hjne fagligheden i skolesystemet. Lagtingets kulturudvalg lagde derfor den 14. September vejen forbi Midtsjllands Efterskole og Vartov for at opleve efterskolelivet og f en grundig indfring i skoleformen.

    Med kulturudvalgets efterskolebesg hber Arne Kri-stiansen, der som konsulent i Efterskoleforeningen i flere r har haft kontakten med fringerne nu, at Frerne er et skridt nrmere deres frste efterskole.

    De var meget interesserede og fik et godt indtryk af ef-terskolen, dels gennem besget p Midtsjllands Efterskole og dels gennem et informationsmde, hvor de snakkede med tidligere elever og reprsentanter fra skoleformen,fortller Arne Kristiansen.

    P Frerne har en kreds af borgere og politikere med et godt je til de danske efterskoler arbejdet for at oprette en efterskole siden en Lagtingsbeslutning til fordel for eftersko-leformen i 2000. Men trods bred politisk opbakning er det endnu ikke lykkedes af realisere drmmen. Srligt kono-mien lgger hindringer i vejen for skoleformen.

    Jeg fornemmede en vis tilbageholdenhed, fordi det er en dyr skoleform, og de har ikke fo