Efterskolen 11 2014

22. maj 2014 Nr. 11

Man kan ikke rappe falskOrdblinde booster selv-værdet

Folkeskolereformen udfordrer efterskolerneDannelsen under pres

Efterskolen som væksthusEfterskolerne har optimale muligheder for at udvikle nytænkende pædagogik

16

22

28

Et kig på fremtidens skoleskema

10

Foto

: Iva

n R

iord

an B

oll

Ugedag

Tidspunkt

14:30 - 15:15

13:45 - 14:30

12:00 - 12:45

10:45 - 11:30

10:00 - 10:45

8:45 - 9:30

8:00 - 8:45

MANDAGTIRSDAG

ONSDAG

10 Efterskolen · 22. maj 2014

Nyt fra efterskolerne

Efterskole søger direktørFørste efterskole skifter forstanderen ud med en direktør

Fremtidens skoleskemaForskere og en enkelt efterskole giver bud på, hvilke fag fremtidens skoleskema vil indeholde

Man kan ikke rappe falskOrdblinde efterskoleelever øger selvvær-det i samarbejde med rapper

Løst og fast

Folkeskolereformen og efterskolerneEffektiviseringstankegang udfordrer efter-skolerne

Fire forstandere om folkeskolereformen

Efterskolen som pædagogisk væksthusEfterskole i Hobro udvikler pædagogikken

Lad eksperterne stå for PRHestlund Efterskole har fået hjælp af en journalist til kommunikationsarbejdet

For og imod idræt som prøvefag

25 år senereTidligere elev fortæller om mødet med de gamle kammerater

4

38

28

30

36

8

10

16

20

22

RedaktionMagasinhusetFlegborg 2A7100 Vejlewww.magasinhuset.dk

Tlf 40 94 57 [email protected]

www.efterskolebladet.dk

Ansv. redaktørTorben Elsig-Pedersen, Tlf. [email protected]

Journalister:Svend Krogsgaard Jensen, [email protected]. Tlf. 30339935Sally Hilden

LayoutMagasinhuset Kim Jønsson

Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H1463 Kbh KTlf. 33179586

[email protected]

Øvrige annoncer AC annoncerTlf 86 28 03 15

Annonceinformation på www.efterskolen.com

AbonnementAlle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk

TrykArcorounborg A/S

UdgiverEfterskoleforeningenEfterskolen 46. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redi-gere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier

ISSN: 0109-8535

Efterskolen22. maj 2014Nr. 11

Indhold

26

Nyheder Replik

Den gennemgående danske holdning til uddannelse er tilbagelænet og

afslappet. Det skal være sjovt at lære, man skal trives imens, og unge

mennesker skal vælge uddannelse med hjertet.

Grundholdningen er, at det ikke må være for anstrengende, det må ikke kræve for meget

tid, og man må ikke blive udsat for nederlag.

Professor Per Fibæk Laursen i Politiken

facebook

Bornholms Efterskole i britisk magasin

Ifølge Bornholms Tidende har det britiske arkitektfirma Onoffice fået øje på, at der på Bornholm Efterskole ligger et interessant mediehus. Magasinet har talt med designer Rosan Bosch, som på den bornholmske efterskole har hjulpet med at give et bud på, hvordan fremtidens skole kunne se ud.

Onoffice beskriver mediehuset som utraditionelt, hvor klas-seværelserne er blevet erstattet af uformelle miljøer, hvor den digitale teknologi har en fremtrædende plads.

Foto: Kim Wendt

Efterskoleforeningen

På Folkemødet i juni på Bornholm præsenterer Efterskoleforeningen et bud på de 10 mest sungne sange i efterskoleverdenen. På facebook har der været mulighed for at give bud på hvilke sange, der skal på listen.

Efter kommentarerne at dømme skulle ”Du kom med alt, hvad der var dig”, ”Linedanser” og ”Giv os lyset tilbage” i hvert fald være selvskrevne.Og ”Giv lyset tilbage” har tilsyneladende gjort et stort indtryk på en tidligere elev.

Birthe Marie Lausten “Giv os lyset tilbage.” Til gammel elevdag havde en af vores gamle elever fået tatoveret noderne i et smukt snoet bånd på sit underben. Så vigtig er den!

Uddrag af læserbrev skrevet af Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdi-strikter, Socialdemokraterne, Troels Bor-ring, formand for Efterskoleforeningen,

….Tal fra Undervisningsministeriet og Efterskoleforeningen viser, at efterskolerne med sine godt og vel 27.000 elever omsætter for 4,42 milliarder kroner hvert år.

Landets efterskoler er tillige med til at sikre arbejdspladser til lokalsamfundene i kraft af, at efterskolerne giver en direkte be-skæftigelse til mere end 6.000 personer, der ofte bor nær deres arbejdsplads. Ligesom efterskolerne er med til at give en indirekte beskæftigelse til eksempelvis landdistriktets købmand og/ eller håndværkere.

Det er klart, at efterskoler først og fremmest er sat i verden for at uddanne og danne landets unge. Men det ville være enøjet at negligere, at efterskoler ikke også løser andre opgaver i samfun-det - heriblandt at være limen i mange landdistrikter, hvor efter-skolen har en kæmpe betydning….

3Efterskolen · 22. maj 2014

Nyt fra efterskolerneEfterskoleLANDSKAB

Ny kokkelinje på Hestlund EfterskoleNår det nye skoleår begynder til august lancerer Hestlund Efterskole samtidig en ny kokkelinje kaldet Gastronomi & Ernæring. Det bliver kokke, der kommer til at undervise de unge

»Vi får flere og flere elever, og derfor skal vi også tilbyde flere linjer og give vores elever flere tilbud,« siger forstander Jo-hannes Fomsgaard Pedersen på Hestlund Efterskole om baggrunden for den nye linje. Det er erhvervsrettet linje for 10. klasses elever.

»Mange unge interesserer sig for god og ernæringsrigtig kost. På linjen bliver der mulighed for at lære at lave finere gourmetmad, få styr på E-numre, snuse til stenalderkost, lave konditorkager og

få styr på sund og ernæringsrigtig mad,« siger Johannes Fomsgaard Pedersen, som selv har et stort hjerte for at lave gourmetmad.

Undervisningen bliver erhvervsorien-teret og sigter mod, at eleverne går videre på en uddannelse inden for branchen ’mad til mennesker’ enten som kok, ga-stronom, bager, køkkenleder, kantineas-sistent, slagter eller lignende.

»Det betyder også, at eleverne skal i brobygningsforløb og praktik i f.eks. restauranter, på hotel, hos en bager eller slagter, ligesom de får besøg af gæstelæ-rere fra branchen og tager på gastronomi-ske inspirationsture,« forklarer Johannes Fomsgaard Pedersen.

Store Nørder underviser folkeskoleeleverPå Nøvlingskov Efterskole har 20 elever haft et profilfag kaldet ”Store Nørd”, skriver Herning Folkeblad. De unge har eksperimenteret og arbejdet med energi og energiforsyning i Danmark. Som af-slutning på arbejdet underviste eftersko-leeleverne en 6. klasse fra en lokal skole. Gæsterne fik mulighed for at afprøve seks forskellige aktiviteter. Og blandt andet blev et minifyr fodret med træpil-ler, og gæsterne deltog i et racerløb med små brintbiler.

EU-møde på Frøslevlejrens Efterskole

10. klasse på Frøslevlejrens Efterskole har haft fokus på Europa i dette forår. 30 elever og tre lærere pakkede trave-sko, tandpasta og tablets og krydsede i begyndelsen af maj grænsen med kurs mod Frankrig. Eleverne deltog i EYE 2014, hvor 5000 unge fra hele EU mødtes i Strassbourg. I forbindelse med turen havde eleverne travlt med forbe-redelserne, hvor de blandt andet lavede en præsentationsvideo, læste om EU, lavede små reklamefilm og arrangerede et offentligt EU-møde med politikere, der stiller op til Europaparlamentet.

Politikerne blev testet på deres hold-ninger, og Thomas Elkjær var imponeret.

»Det var et fremragende arrangement, og det var nogle gode film, eleverne havde lavet,« udtalte han efterfølgende til JydskeVestkysten.

Højer Efterskole på rette kurs

Højer Efterskole har ifølge JydskeVest-kysten vendt udviklingen. Elevtallet er nu efter en periode med fald stigende. I år har skolen således 65 elever mod 60 året får og 53 forrige år. »Dermed følger udviklingen i elevtallet de

forventninger, vi har lagt ind i vores bud-getter. Og den helt gode nyhed er, at den positive tendens ser ud til at fortsætte,« udtaler formand Martin Brunsgaard til det vestjyske medie og henviser til de 70 ele-ver, der nu er skrevet op til næste skoleår.


Forstanderpar anklaget for svindel for knap 640.000 kronerI oktober 2013 blev Dorthe og Jan Peder-sen Fredsted bortvist fra deres arbejde som forstanderpar på Balle Fri- og Musik- og Idrætsefterskole, efter omkring elleve års ansættelse.

På skolens generalforsamling i maj fremlagde bestyrelsesformand Dorte Svane Peschardt ifølge Vejle Amts Dag-blad en række detaljer om baggrunden for fyringen.

»Sagen er ulykkelig, og vi har hele tiden ønsket at se fremad, men omvendt har I ret til at kende baggrunden. Sagen drejer sig om personlig berigelse og misbrug af skolens penge. Det samlede beløb er dokumenteret til 639.779,64 kroner,« fortalte Dorthe Svane Peschardt ifølge det østjyske dagblad. Hun nævnte kon-kret, at forstanderparret for eksempel skulle have fået repareret deres private bil på skolens regning.

Sagen er ikke meldt til politiet, og på generalforsamlingen var der ingen, der undrede sig over den manglende politi-anmeldelse, som ifølge bestyrelsesfor-manden handler om at tage hensyn til skolen. Men sagen mellem det bortviste forstanderpar og skolen er ikke afsluttet.

«Status er, at den tidligere vicefor-stander har meddelt, at hun agter at lave et civilt søgsmål. Vi har hele tiden sagt, at hvis parret frafalder deres krav, vil skolen lukke sagen og dermed frafalde et krav om tilbagebetaling,« sagde Dor-the Svane Peschardt ifølge Vejle Amts Dagblad.

Jan Pedersen Fredsted finder ikke be-skyldninger på generalforsamlingen seri-øse og overvejer ifølge avisen at anlægge en injuriesag mod bestyrelsesforman-den. Han synes, at hele håndteringen af sagen er uprofessionel og understreger, at han fra dag et efter bortvisningen har ønsket at finde en fordragelig løsning, men at skolebestyrelsen ikke har vist interesse for at mødes.

Har eleverne fra Bornholms Efterskole forbedret deres karaktergennemsnit. Skolen har satset på digital læring, på innovative læringsmiljøer med special-designede møbler og på pædagogisk innovation, og det ser nu ud til at smitte af på elevernes karakterer.“Fremtidens innovative undervisnings-platform”, der på Bornholm Efterskole kører på sit tredje år, blev iværksat af skolens forstander Margrethe Kjellberg i samarbejde og sparring med forskere, eksterne samarbejdspartnere, og ”real life” projekter.

Det hårde arbejde værdsættes af både elever, forældre og medarbejdere, og resultat kan ses på elevernes karakter-gennemsnit.

»Jeg har oplevet en væsentlig forskel med positive og mærkbare resultater hos vores elever og medarbejdere. Ener-gien og lysten til udvikling er højnet, og elevernes karaktergennemsnit i prøvefa-gene er vokset med 1,26. Hvilket svarer til en forbedring på 25%«, siger forstander Margrethe Kjellberg.

De kreativt inspirerede læringsmiljøer

giver plads til mange forskellige aktiviteter. Musik strømmer ud af højtalerne, nogle elever sidder med høretelefoner, flere småsnakker i sofagrupperne og andre for-bereder fremlæggelser i skolens biograf.

»Vi har skabt et innovativt og nutidigt læringsmiljø, som danner rammerne om kreativ udfoldelse. Det mener vi er nødvendigt hvis de unge skal uddannes til fremtiden,« siger udviklingsleder og lærer Mikkel Andersen, der mener at det på sigt handler mere om iværksætteri, innovati-on og kreativitet end de mere traditionelle kundskaber indenfor dansk og matematik.

»Vi giver de unge redskaber til at tænke innovativt, og motiverer dem til at finde løsninger og muligheder frem for be-grænsninger,« siger han.

16 årige Miklas Krogager er begejstret for undervisningsformen på Bornholms Efterskole.

»Det er uden tvivl her på efterskolen, at jeg har udviklet mig mest. Det var også årsagen til, at mine forældre og jeg beslut-tede, at jeg også blev anden årselev på skolen,« siger han og tilføjer, at det var på efterskolen, at han fik sit livs første 12 tal.

25%


Nyt fra efterskolerneEfterskoleLANDSKAB

folkeskoleelever holdt påske på Midtjysk Efterskole. De var inviteret til at komme og være et døgn på den midtjyske efterskole for at opleve, hvordan det kan være at gå på efterskole. Det er DGI Midtjylland, som sammen med Midtjysk Efterskole står bag arrangementet. Det er et tilbud til alle unge i alderen 12-14 år. Gennem døgnet får de en forsmag på, hvad det vil sige at gå på efterskole. De kan vælge mellem alle

skolens linjefag, og alt efter interesse og temperament dyrke idræt og svømning eller prøve deres talenter af indenfor kunst, teater eller musik. Skolens nuvæ-rende elever fungerer som vejledere og instruktører. På denne måde kan de prøve deres pædagogiske evner af. Selvfølgelig sekunderet af skolens lærere. 123 unge benyttede i år tilbuddet.

Sønderjysk efterskole udsmykker hegn om metrobyggeriet

JydskeVestkysten skriver, at eleverne fra Højer Design Efterskole for andet år i træk er blevet udvalgt til at udsmykke de store hegn, der sættes op for at skærme af for metrobyggeriet i København.

Eleverne på den grafiske design og illustrations-linje i Højer blev i april op-fordret til at udarbejde forslag til de fire meter høje vægge..

Opfordringen resulterede i flere bud, og to af dem er nu udvalgt og kan snart ses i forbindelse med byggeriet af Nuuk Plads-stationen på Jagtvej i København.

«Det er en super reklame for både skolen og for hele området,« siger de-signefterskolens forstander, Kirsten B. Hansen.

123

Forældreklager fører til tilsynsbesøgFor knap et år siden klagede en gruppe forældre over kvaliteten af det samlede skoleår på Rantzausminde Efterskole. Massive forældreklager opstod ifølge Fyns Amts Avis i kølvandet på personaleflugt og lockouten sidste forår. Klagesagen er endnu ikke afsluttet, og kontorchef Peter Pannula Toft fra Center for Kvalitetsud-vikling og Tilsyn under Undervisningsmi-nisteriet oplyser til den fynske avis, at han håber, sagen kan afsluttes, når myndighe-

derne kommer på besøg på skolen i løbet af maj måned. Den lange sagsbehandling er ikke usædvanlig.

»Vi bestræber os altid på at behandle henvendelser så hurtigt, som vi overhove-det kan, men vi er i den forbindelse også afhængig af at få oplysninger fra skolen,« siger Peter Pannula Toft til det fynske medie og afviser, at det er skolen, der har trukket sagen i langdrag.

Forlader posten kort efter genvalg

Fem dage efter i begyndelsen af maj at være blevet genvalgt til bestyrelsen for Den Rytmiske Efterskole i Båring har to bestyrelsesmedlemmer valgt at trække sig. Det skriver Fredericia Dagblad.

Den ny formand for efterskolen, Mik-kel Dragmose-Hansen, ønsker ikke at uddybe indholdet i de breve, som de to nu tidligere bestyrelsesmedlemmer har sendt til den ny bestyrelse.

»Jeg kan kun sige, at vi tager deres udtræden til efterretning. Bevæggrun-dene må de selv fortælle om,« siger han til dagbladet og tilføjer, at grunden dog ikke skal findes i det interne bestyrelses-arbejde.

En af de første opgaver bestyrelsen skal have på plads er ansættelsen af en ny forstander. Aktuelt er viceforstander Henrik Vejsig konstituteret i stillingen.


Rundt om folkNavnenyt sendes i mail til [email protected]

Forstander på Rantzausminde Efterskole Anette Clemmensen måtte i april afskedige sin mand og deres søn efter pålæg fra bestyrelsen. Årsagen er skolens økonomiske problemer. Forstanderens mand Bo Kristensen har været ansat i mere end 18 år.

Balle Musik- og Idrætsefterskole er ved at sætte et nyt ledelsesteam. I øjeblikket søger skolen en direktør. Foruden en kommende direktør kommer ledelsen til at bestå af Trine Bjørn Leth, der har været konstitueret forstander siden 28.10.2013. Hun bliver leder af efterskolen og stedfor-træder. Anette Terney, som ligeledes har været konstitueret afdelingsleder i friskolen, bliver leder af friskolen. Skolens forretningsfører gennem mange år, Jane Pedersen, bliver økonomileder og leder af teknisk administrativt personale.

Idémanden til Faaborgegnens Efterskole i Horne og den ene af de to forstandere på stedet, Niels Brunse, stoppede 1. maj af helbredsmæssige grunde. Faaborgegnens Efterskole vil fortsætte modellen med to sideordnede forstandere, hvor Mikael Thagaard er den anden. Afløseren for Niels Brunse er udpeget. Der bliver tale om nuværende afdelingsleder Helge Andersen Lund.

Poul-Erik Pedersen har efter 10 år i Ølgod Efterskoles bestyrelse valgt at trække sig. Ny formand er Anny Gregersen. Anny Gregersen var næstformand, og som ny næstformand er valgt Jørgen Peder Strebel.

Rundt om folk

U18-landstræneren i rugby, Steve Atkins, skal efter sommerferien arbejde på Svankjær Efterskole. Her skal han stå for rugbylinjen med forstander Thomas Arvad Meier. Steve Atkins, der er tidligere landsholdsspiller og professionel rugby-spiller i både Australien og Frankrig, skal også varetage vagter på skolen og stå for styrketræning. Skolen forventer, at profilen kan tiltrække flere elever.

Bronzemærke i økologi til Klank Efterskole.På Food Expo messen i Herning modtog Hanne Nielsen, køkkenchef på Klank Efterskole, bronzemærke i økologi. Det betyder, at der nu spises mellem 30 og 60 procent økologisk på Klank Efterskole .Hanne Nielsen fik overakt beviset af føde-vareminister Dan Jørgensen.

Folketingspolitiker Jeppe Mikkelsen fra Radikale Venstre er valgt som besty-relsesmedlem på Frijsenborg Efterskole i Hammel. Han er tid-ligere efterskolelærer

på Vandel Efterskole og sit partis ordfører for de frie skoler. På sin facebook-side skri-ver han, at bestyrelsesarbejdet kan klæde ham endnu bedre på til det politiske virke. "Jeg er og bliver efterskoletosset!," lyder det fra Jeppe Mikkelsen.

Friskoleelever besøger Vostrup Efterskole

Vostrup Efterskole inviterede elever fra Kvong-, Blåbjerg- og Lyne Friskoler til en formiddag med underholdende aktiviteter, som gav et indtryk af de kreative fag på skolen. Projektet blev stablet på benene af en flok elever fra skolen i forbindelse med det kreative fag IIL (Innovation, Iværksæt-teri og Ledelse), som er et obligatorisk projektudviklende fag i 10. klasse. Under en længere rundvisning blev eleverne guidet igennem små workshops, der gav dem mulighed for at danne sig et billede af drama-, billedkunst- og musikunder-visningen. I pausen blev de alle budt på saftevand og frugt, og dagen sluttede med fællesang, før friskoleeleverne blev sendt ud i det gode vejr.

Sundeved øger elevtallet

Sundeved Efterskole øger ifølge Jysdske-Vestkysten fra næste skoleår elevtallet med 20 til 150 unge. Håndværkerne har derfor travlt med at færdiggøre en ny elevbygning med 38 værelser.

Det er ikke mindst efterskolens 10. årgang, kaldet Aktiv 10., som er populær.

»Vi har i flere år haft rigtig mange på venteliste særligt til 10. klasse, som vi ikke har haft plads til. Det er den væsentlige begrundelse for, at vi udvider skolen,« siger forstander Bjarne Ebbesen til det jyske medie.


5 hurtigeEfterskoleLANDSKAB

Efterskole vil have en direktør i spidsen

?: Det er nyt, at en fri- og efterskole søger en skoledi-rektør i stedet for en forstander. Hvad er det for et signal, I gerne vil sende med det

Vi vil skabe en stærk ledergruppe, der samlet har de kompe-tencer, der er brug for i fremtiden til at udvikle Balle Friskole og Balle Musik- & Idrætsefterskole. Derfor vil vi sammen-sætte en ny ledergruppe efter, at vi har de rette pædagogiske, ledelses- og forretningsmæssige kompetencer til at udvikle og drive en moderne og innovativ skole, der sætter nye stan-darder for friskoler og efterskoler i Danmark. Vi er ambitiøse og tør gå nye veje ved at søge en skoledirektør, fordi der stil-les flere komplekse krav i dag til en professionel skoleledelse, end der gjorde for 10 år siden.

?: Hvilke særlige opgaver skal direktøren varetageSkoledirektøren bliver eksternt profilerende og internt sam-lende leder for begge skoler. Skoledirektøren får ansvaret for at bringe skolen op på næste niveau og fortsætte udviklin-gen som et attraktivt førstevalg for forældre og kommende elever. For skoledirektøren bliver det en prioriteret opgave at skabe et dynamisk og velfungerende samarbejde, hvor de ansatte involveres, får og tager ansvar. Skoledirektøren tager selv linjelederansvar på området drift og udvikling af linjefag og skolens profil.

?: Ligger der i en ny titel, at I ser et behov for nyt ledelsesfokus i de frie skoler

Ja, og derfor søger vi en skoledirektør, der har uddannelses-mæssig baggrund på bachelor- eller kandidatniveau. Ligele-

des mener vi, at fremtiden kræver, at man skal være forret-ningsorienteret, visionær og have strategisk forståelse. Vi ønsker fremadrettet en åben lederstil og en skoledirektør, der kan håndtere og udvikle medarbejderstabens forskel-ligheder. Det er vigtigt, at kandidater til jobbet har erfaring med at angive en klar ledelsesmæssig retning og eksekverer den med succes.Kandidater kan komme fra job i det private erhvervsliv eller fra skolemiljøet – det er ikke afgørende.

?: Hvordan ser i fremtidens lederrolle på eftersko-lerne

Der er langt flere ledelsesmæssige opgaver i dag, og der bli-ver endnu flere i fremtiden. Derfor skal fremtidens lederrolle udvikles - naturligvis i respekt for skolernes traditioner og værdier - og nye kompetencer vil være nødvendige. Fremti-den fordrer en aktiv netværksperson, der skaber opbakning til skolen og indgår partnerskaber med attraktive institutio-ner og foreninger. Ligeledes skal direktøren drive en udad-vendt og aktiv profilering af skolen – herunder markedsfø-ring og branding, der understøtter skolens tradition, vision og strategi.

?: Forventer I med direktør-titlen at tiltrække an-dre typer af ansøgere

Vi ønsker kandidater, der vil bringe deres erfaringer med for-andringsledelse og eksekveringskompetencer i spil på en ny og anderledes måde i et spændende og udfordrende set-up, hvor tradition, vision og strategi går hånd i hånd. Fremtiden kommer af sig selv, men det gør fremskrift og udvikling ikke.

Dorte Svane Peschardt, formand for Balle Musik- og Idrætsefterskole forklarer, hvorfor skolen søger en direktør

Managementsproget vinder frem. Den første efterskole skifter forstandertitlen ud med en direktør


Efterskole vil have en direktør i spidsen

På nettet med SkoleIT Smart App - Et nyt værktøj i din hånd

Smart App skærper fokus! - SkoleIT Sikkerhed

SkoleIT Sikkerhed

afløserUNI-Sikkerhed

Smart App håndterer, i sammenhæng med SkoleIT Sikkerhed, skolens adgang til inter-nettet. En avanceret og interaktiv firewallbeskyttelse, der sikrer det lokale netværk mod trusler fra internettet. SkoleIT Sikkerhed forudsætter Cisco ASA Firewall – Forhør pris på hardware, etablering og løbende drift.

SkoleIT Sikkerhed43 58 45 75

www.skoleit.dk • [email protected] • 43 58 45 75

App til lærere og IT-ansvarlige

• Sluk for elevnettet når du giver beskeder, holder morgensamling eller fortælletime

• Sæt Facebook på pause når du ønsker klassens fulde opmærksomhed*

• Genåben elevnet ved udskudt sengetid• Reguler internet for elever ved prøver• Nulstil koder til elevernes Uni-login• Find inficerede enheder på netværket*• Følg skolens forbrug af båndbredde

Brug Smart App’en...

*Forudsætter SkoleIT Netværk

Fuld drift af firewall med fri tilpasning fri og

support i basisabonnement

Få Smart App til iOS og Android fraaugust 2014 - udvikles løbende. Bemærk

at ikke alle features er indeholdt i version 1.0App’en er gratis. Forudsætter SkoleIT Sikkerhed

Efterskolen - SkoleIT Smart App - 210x285+5mm beskæring - copy.indd 1 08-05-2014 14:30:06

Ugedag

Tidspunkt

14:30 - 15:15

13:45 - 14:30

12:00 - 12:45

10:45 - 11:30

10:00 - 10:45

8:45 - 9:30

8:00 - 8:45

MANDAGTIRSDAG

ONSDAG

FremtidFag & Pædagogik

Fremtidsforsker: Forældre og elever stiller flere krav til efterskolerneFor et stigende antal forældre er et efterskoleophold en investe-ring, der skal kvalificere deres børn personligt, fagligt eller begge dele. Det vil betyde flere specialiserede efterskoler i fremtiden, spår forsker. Men måske også flere kunder i butikken

Flere krav til de unge stiller også flere krav til fremtidens efterskoler. Det me-ner Marianne Levinsen, der er forskningschef på Center for Fremtidsforskning, hvor hun blandt andet forsker i ungdomskultur.

De unge tager på efterskole med et mål om, at de vil blive bedre til noget, og de-res forældre sender deres børn på efterskole med et ønske om, at de får et bedre afsæt for at klare sig godt i samfundet, mener hun:

»Jeg tror, at den specialisering, vi har set på efterskolerne, vil fortsætte. For både forældre og unge bliver mere målrettede, og de ser efterskoleopholdet som en investering, hvor de unge skal få nogle færdigheder med hjem igen,« siger Ma-rianne Levinsen og understreger, at færdigheder i efterskolesammenhæng skal forstås i bred forstand. For det kan nemlig være meget mere end bedre karakter i matematik eller bedre boldteknik.

»Det kan også være selvudvikling, vi taler om her. Efterskolen giver en robust-hed og modenhed, som er uundværlig, hvis de unge skal klare sig i fremtiden med alle de krav og valg, de bliver mødt med,« siger hun.

Derfor tror hun også på, at der i de kommende år vil komme endnu flere kunder til efterskolerne.

»Jeg tror, der er en voksende erkendelse af, at efterskolens pædagogiske til-gang til de unge er helt unik, og at den giver de unge en hel masse, som de ikke kan få andre steder. Forældre ved efterhånden, at det ikke er nok med 12 i alle fag, hvis man ikke har en stærk, personlig kerne.«

Få styr på fremtidens skema Hvordan finder man de fag, de unge vil have i de kommende år? Efterskolen har spurgt en række forskere, eksperter og uddannelsesfolk om tendenser, der kan blive til attraktive fag på efterskolerne i fremtiden. Plus en efterskole, hvor ele-verne er med til at bestemme, hvad de skal lære

Tekst: Sally Hilden, journalist [email protected]


ONSDAGFREDAG

TORSDAGDesignere skal være problemknusereFremtidens designere skal både være formgivere og problemløsere, der i sam-arbejde med andre faggrupper kan tage samfundets udfordringer op, fortæller Lone Dalsgaard André, uddannelseschef på Designskolen Kolding

Designere skal i fremtiden ikke kun bruge deres hjerte til at skabe smukke ting, de skal også bruge deres hjerner til at løse problemer. Så kontant formulerer Lone Dalsgaard André, uddannelseschef på Designskolen Kolding kravene til fremtidens designere.

»Uanset om man arbejder med for eksempel formdesign eller interaktivt design, bliver man som de-signer nødt til at se sig selv som en del af samfundet, der i samarbejde med for eksempel ingeniører kan løse nogle af de problemer, vi står overfor,« siger hun.

Designskolen Kolding har for eksempel et samarbejde med et sygehus, hvor designere hjælper med at visualisere sygdomme overfor patienterne, så det er til at forstå. Og Lone Dalsgaard André tror, at det giver god mening at overføre tanken om designere som problemløsere til efterskolerne. For det er ikke ensbetydende med, at man skal kaste formhåndværket overbord og droppe færdigheder indenfor form og farve. Men det betyder, at man i sin undervisning skal fokusere lige så meget på processen som på slutproduktet, mener uddannelseschefen.

»Det kan give en kæmpe motivation at få til opgave at løse et problem, og det giver eleverne en god fornemmelse af de processer, man skal igennem for at komme fra idé til færdigt produkt. Det er essen-tielt at være skrap til innovationsprocesser, hvis man som ung vil leve af design i fremtiden,« siger hun.

Forstander: De unge er med til at skabe rammerne

På Ranum Efterskole er eleverne med til at beslutte, hvad de vil undervises i, for-tæller forstander Olav Storm Johannsen. For bliver man i stand til at træffe be-slutninger, bliver man også i stand til at klare sig selv

Skemaplanlægning på Ranum Efterskole er en sag for sig selv. For her er det – groft sagt - ikke altid skolen, der bestemmer, hvilke profilfag, eleverne skal have. Det er eleverne selv. To gange om året ryster eleverne posen og finder ud af, hvad de gerne vil lære i løbet af deres efterskoleophold. Og så er det op til skolens ansatte at følge med. Det betyder, at skolen har haft omkring 40 fag, der er bestemt af eleverne selv. Det betyder, at der er alt lige fra japansk kultur, pilgrimsrejser, cheerleading til streetperformance på skemaet.

Fagene bliver tilrettelagt i fællesskab af lærere og elever. Sammen formulerer de fagets formål, og før det bliver godkendt, skal fagbeskrivelsen forbi forstanderens kontor. For Ranums utraditionelle me-tode er ikke til for, at eleverne kan få fri leg for fornøjelsens skyld. I stedet tager den udgangspunkt i en idé om, at unge er i stand til at tage medansvar for deres læring.

»Det står i vores værdigrundlag, at vi vil lære vores elever at begå sig i en kompleks og foranderlig ver-den. De skal lære at sætte sig et mål, og bagefter træffe de valg, der leder hen imod målet. Det er derfor, vi gør det på den her måde,« fortæller skolens forstander Olav Storm Johannsen.

Også selvom det er møgbesværlig form for pædagogik, fortæller han: »Du udfordrer både lærerne og skolens økonomi helt vildt. For du kan ikke planlægge på forhånd,

hvad eleverne vil. Men selvom det kan være svært at være lærer på Ranum Efterskole, bliver vi ved. For det er utrolig givende for de unge, at de selv er med til at skabe rammerne.«


•

Ugedag

Tidspunkt

14:30 - 15:15

13:45 - 14:30

12:00 - 12:45

10:45 - 11:30

10:00 - 10:45

8:45 - 9:30

8:00 - 8:45

MANDAGTIRSDAG

ONSDAGSpildesign trumfer guitar og lærredMed relativt få midler kan man hurtigt få undervisning i spilde-sign op at stå. Og det er en rigtig god ide at gøre, mener lektor. For flere og flere unge er optagede af spildesign, og det med god grund: Spildesign er let at komme i gang med og sjovt at lege med

Spildesign er både enkelt og komplekst på en og samme tid. På den ene side er det let og billigt at komme i gang: I dag kan man designe et computerspil med online-appli-kationer i stedet for at programmere det hele fra bunden. På den anden side kræver det overblik og psykologisk indsigt at designe et spil, andre synes er sjovt at lege med.

Netop derfor tror lektor på IT-Universitet i København, Miguel Sicart, at spilde-sign vil være et oplagt fag på landets efterskoler. Flere og flere unge har nemlig fået øjnene op for spiluniversets muligheder for kreativ leg, fortæller Miguel Sicart:

»I min forskning kan jeg se, at spildesign er enormt populært blandt de unge. I stedet for at spille musik eller tegne, er der flere og flere, der bruger spildesign som kreativ udtryksform,« siger han.

Og han tør godt komme med et bud på, hvorfor netop spildesign er blevet så popu-lært:

»Det er tværfagligt på en god måde. Det kræver både en sans for historier, et visu-elt overblik, tekniske færdigheder og indsigt i andre mennesker.«

Og kommer man først i gang, er det en hel verden af fag, der åbner sig, siger lekto-ren:

»Enten kan man nøjes med at udbyde et enkelt fag i spildesign eller udfolde palet-ten med fag i spilmanus, programmering og grafik.«

Hvis I vil i gang: Hos ungespiludviklere.dk kan I bestille workshops og oplæg om spildesign til jeres skole.

Jeg tror, at den specialisering, vi har set på efterskolerne, vil

fortsætte.Marianne Levinsen, fremtidsforsker



ONSDAGFREDAG

TORSDAG

Friluftsliv til unge skal være udfordrende

Adventureløb og kajaksurfing er friluftslivsaktiviteter, der er præget af fysiske udfordringer og action – og det er noget for de helt unge, der gerne vil bruge en masse kræfter i undervisningen

Adventureløb er allerede nu et hit på mange efterskoler. Det er et fysisk krævende distanceløb over re-lativt lang tid, hvor man cykler, står på rulleskøjter, løber eller noget helt andet, og hvor der er indlagt forskellige udfordringer undervejs.

»Det er en blanding af friluftsliv og idræt, er fysisk krævende og har et konkurrenceelement. De unge er enormt begejstrede for det,« fortæller Lars Borch Jensen, der er naturvejleder i Ungdomsrin-gen og desuden tilknyttet Efterskoleforeningens friluftslivsudvalg.

»På højskolerne, hvor eleverne er noget ældre end på efterskolerne, er det typisk de lidt mere lang-somme friluftslivsfag, der er populære. Men teenagerne på efterskolerne er glade for de hurtige og fysiske krævende fag,« mener han.

Derfor tror han også på, at kajaksurfing, der lige nu er i sin vorden, vil blive stort i fremtiden. Her bruger man en havkajak eller en speciel surfkajak til at surfe på store bølger, og det kræver både

teknik og god fysik. »Det er allerede en ret stor ting andre steder, så lur mig, om det ikke kommer til efterskolerne i løbet

af de næste år,« spår Lars Borch Jensen.

”Der findes en lille kok i alle mennesker”

Noma, det nordiske køkken og det øgede fokus på sundhed og ernæring har gjort gastronomi populært som aldrig før. Efterskolerne burde have mere mad på skemaet – både til de elever, der bare gerne vil forkæle vennerne og dem, der vil lave kokkekarriere, mener Marin Volf Sørensen fra Hotel- og Restaurantskolen

Det er cool som aldrig før at være kok, og det kan man mærke på landets kokkeskoler, hvor søgningen er tårnhøj. Derfor har Martin Volf Sørensen fra Hotel- og Restaurantskolen i Valby en bøn til landets efterskoler – og folkeskoler, for den sags skyld:

»Jeg ville ønske, at efterskoler og folkeskoler begyndte at lære alle deres elever at lave mad. For på den ene side oplever vi, at de unge er enormt interesserede i mad, man på den anden side kan vi konsta-tere, at deres reelle viden om madlavning og råvarer kan ligge på et meget lille sted,« siger han.

For eksempel mener Martin Volf Sørensen, at efterskolerne – der ofte har relativt store jordarealer – i langt højere grad burde dyrke deres egne grøntsager.

»Nærhedsprincippet er enormt interessant, når vi taler efterskoler. Det er absurd, hvis man har en masse jord og så ikke dyrker noget, når det både pædagogisk og økonomisk ville kunne give et stort udbytte,« mener han og understreger, at det desuden er vigtigt at få afklaret, hvad det er eleverne vil med den mad, de laver. Vil de kunne forkæle deres venner – eller vil de lave madkarriere?

»Der er en lille kok i alle mennesker, og alle kan lære at lave mad. Det handler om at få nogle helt basale køkkenfærdigheder, så kan man håndtere de fleste råvarer. Men der er kolossal forskel på, om man vil lave dejlig mad eller lave karriere. Hvis man får afklaret det hos eleverne, er man allerede nået langt i forhold til at kunne tilrettelægge undervisningen,« slutter Martin Volf Sørensen.


•

Ugedag

Tidspunkt

14:30 - 15:15

13:45 - 14:30

12:00 - 12:45

10:45 - 11:30

10:00 - 10:45

8:45 - 9:30

8:00 - 8:45

MANDAGTIRSDAG

ONSDAG

Skæve sportsgrene giver mellemgode unge identitet Små, skæve sportsgrene som panna, hvor det er de seje tricks, der afgør, hvem der vinder kampen, giver identitet til de unge, der aldrig kommer på landsholdet. Vi har kun set begyndelsen, spår ekspert

Med mindre du er rigtig god – sådan eliteholdsgod – bliver håndbold aldrig rigtig et sted, hvor du som ung kan hente din identitet. Der er simpelthen for mange om buddet. Her er mindre sportsgrene som longboard eller panna et bedre bud. Der er færre, der dyrker det, du kan lave din egen stil med seje tricks (det er faktisk det vig-tigste) og ikke mindst følger der ofte både kultur og tøjstil med i købet. Det fortæller Troels Rasmussen, chef for DGI Lab:

»Det med at bruge idræt som identitetsmarkør af mig og min stil, det er noget, vi kommer til at se meget mere af, det er jeg sikker på. Det er allerede nu stort i USA, Tyskland og Frankrig,« siger han.

Men når de små sportsgrene vokser frem, er det også fordi vi i vores talentplejeiver har glemt de mellemgode unge i klubberne, mener Troels Rasmussen. For når fold-boldspillerne bliver mellem 12 og 15 år, skiller man fårene fra bukkene ude i klub-berne. Børnene bliver delt i dem, der har landsholdspotentiale – og dem, som ikke har. Og hvor man bruger meget energi på at pleje talenterne, bliver de, der dyrker sport for sjovt, ofte glemt en lille smule.

»Foreningerne er simpelthen ikke gode nok til at holde fast i de børn og unge, som ikke er supergode til den sport, de dyrker. Og så søger de unge helt naturligt væk til andre sportsgrene, hvor det er lettere at skille sig ud og markere, hvem man er, og hvad man kan.«

Om panna: Panna fodbold spilles på en ottekantet bane, hvor hver side er ca. to meter lang og ca. en halv meter høj, med et mål i hver ende. Der spilles en mod en. Hver spiller forsvarer et mål og scorer på det andet. Spilletiden er to minutter, ved uafgjort spilles der til næste scoring. Kampen kan vindes uanset stillingen, og hvor lang tid der gået, hvis man laver en kontrolleret tunnel på sin modstander (hvor man selv er først på bolden bagefter). Man taber, hvis man sparker bolden direkte ud over banden.

Kilde: DBU.



�

ONSDAG

SKOLERNES SUNDHEDSUGER22. SEPTEMBER 2014 TIL 10. OKTOBER 2014

En konkurrence for alle i 0.-10. klasse

TILMELDINGEN ER ÅBEN!

AKTIV RUNDT I DANMARK

GRATIS AT DELTAGEMANGE FLOTTE PRÆMIER

GRATIS T-SHIRT TIL LÆRERNE, DER TILMELDER DERES KLASSEÅrligt mere end 100.000 elever tilmeldt sundhedsugerne TILMELDING PÅ AKTIVRUNDTI.DKSIDSTE FRIST FOR TILMELDING ER 10. SEPTEMBER 2014Læs mere og bestil foldere på aktivrundti.dk

Arrangør: Projektet støttes af:

Temaet ”GAK med sundheden” giver sjove, skøre og sunde oplevelser til børn Oplev sang og dans med Sebastian Klein

Inspiration til 45 min daglig bev

æge

lse

EfterskoleLIV Pædagogik

Der er skruet godt op for musikken, to drenge lader efterhånden rytmen for-plante sig til kroppen, og mikrofonen føres usikkert til munden. For det er nyt og grænseoverskridende at stå overfor en rapper fra København, som har ind-logeret sig på den midtjyske efterskole i en uges tid for at hjælpe med opsætnin-gen af en musical.

»Højere, højere, højere,« råber rap-per AndyOp, mens han sender et smil til drengene. Hans opgave er at få dren-gene til at give sig fuldt ud og skrue op for stemmer, der har været undertrykt igennem et skoleliv, hvor det gjaldt om ikke at gøre sig for bemærket.

Vi er på Kragelund Efterskole, hvor en stor del af de ordblinde elever har været vant til et liv i folkeskoleklasser, hvor de har gemt sig lidt væk. De fleste har aldrig stået på en scene, for de har fået andre opgaver, når der var teaterprojekter på skolen, og de har holdt sig tilbage, når der var fremlæggelser i klassen. Men nu skal de ud over scenekanten.

»Vores filosofi er, at eleverne på Krage-lund skal kunne klare sig på lige fod med andre. De har problemer med at læse og skrive, men det vil vi ikke lade stå i vejen for, at de kan få succesoplevelser. Derfor arbejder vi rigtigt meget på, at de smider det forsvar, som de har bygget op igennem flere år. Vores erfaring er, at når først de bliver udfordret i et miljø, hvor de ikke skiller sig ud, så blomstrer de også op. Derfor tilbyder vi eleverne et helt almindelige efterskoleophold med alle de tilbud og muligheder, det giver.

Man kan ikke rappe falskOrdblinde elever får et boost til selvværdet, når de kaster sig ud i musical med inspiration fra rapperen AndyOp

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør [email protected]

den af i en musical eller i det hele taget prøver kræfter med efterskolelivet,« si-ger han.

Svært at gemme sigDen største udfordring for mange af de ordblinde elever er, at de har mistet selvværd og selvtillid.

»De føler sig oversete og mange har været vant til at lægge strategier for, hvordan de kan gemme sig. På ordblin-deefterskolen oplever de, at de er lige-som de andre 80 elever. De nye relatio-ner betyder, at vi ret hurtigt kan arbejde på at ruste dem til at blive menneskeligt stærke, så de kan fungere i de ungdoms-uddannelser, de skal videre i bagefter,« siger forstanderen.

I lokale med AndyOp er det svært at gemme sig, når musikken skrues op, og der bydes på intensiv træning i rap.

»For mig er opgaven først løst, når musikken kan bruges til mere end un-derholdning. Når jeg arbejder med eleverne, skal musikken give eleverne noget mere, så jeg ser det også som en pædagogisk opgave.«

Succes for alleAndyOp oplever, at eleverne kan langt mere, end de tror, men at mange ofte skal have et ekstra skub.

»Vi lever i en X-faktor tid, hvor det ser ud som om, mange vil stille sig op i tv, men hvor det også bliver synligt for alle, at man bliver vurderet og risikerer noget af sig selv. Nogle bliver hængt ud, hvis de rammer ved siden af. Jeg tror, de unge har brug for, at vi tager et andet af-sæt, hvis det skal rykke. Det er vigtigt, vi skaber et rum, hvor det ikke er farligt at bruge sig selv, og hvor alle kan få succes-

Kragelund Efterskole er en efterskole for unge mennesker med læse- og stavevan-skeligheder. 88 elever fordelt på 8., 9. og 10. klassetrin.

Her er det ikke pinligt at være

ordblind, for det er de alle sammen

Line Gisselefterskolelærer

De skal føle fællesskabet, ligesom andre efterskoleelever, synge de samme sange og stå på den samme scene,« siger for-stander Jens Lau.

»Vi er naturligvis bevidste om elever-nes faglige vanskeligheder, men at bog-staver og lyde ikke altid giver mening for dem må ikke forhindre, at eleverne fyrer •

ORdBLiNdE


Hvis eleverne skal have mulighed for at rykke, er

det vigtigt, at jeg ikke stiller for små krav, for så er det

for nemt at trække sigAndyOp, rapper og underviser

Rapperen AndyOp, med det borgerlige navn Andreas Seebach, får eleverne til at smide janteloven og kaste sig ud i rap.


EfterskoleLIV Pædagogik

oplevelser ved at prøve sig af,« siger den københavnske rapper.

»Min mission er, at eleverne skal tur-de melde sig til og være en del af oplevel-sen. Uanset om jeg kommer ud til unge på et helt almindelig 10. klassecenter i Aarhus eller på en ordblindeefterskole, så er det lige grænseoverskridende for de unge at vise sig frem. Det er svært for mange, fordi flere har negative forvent-ninger til sig selv. Men de oplever også, at rap er nemt at gå til, fordi man i prin-cippet ikke behøver kunne synge. Man kan prøve sig frem og finde sin egen stil. Man kan ikke rappe falsk, og det er et godt udgangspunkt,« siger AndyOp.

At det ikke kan lyde forkert er måske især et godt signal til elever, der har dår-lige oplevelser med fra folkeskolen.

»Mange af vores elever har dårlige oplevelser med, at andre griner af dem, men her under musicalen oplever de, at vi griner med hinanden. I meget af ar-bejdet har vi fokus på, at flere elever har oplevet nederlag, men vi udfordrer og opfordrer dem. Nogle har oplevet at bli-ve til grin, men så er det vores opgave at minde dem om, at de selv kan beslutte, hvor meget den gamle baggage skal have lov til at fylde.« siger efterskolelærer Inge Burchardt.

De unge kender rap-genren, og når de selv skriver tekster, oplever de, at både musik og budskaber er en del af deres egen verden som unge.

Ordblinde skriver rapLærerne på skolen registrerer også, at der sker noget fagligt, når der rykker en rapper fra København ind på skolen i en uges tid.

»Eleverne har selv skrevet teksterne, og det kan vi sagtens gøre i den alminde-lige undervisning. Men de bliver mindet om, at det skal bruges til noget, når de bliver coachet over skype af en rapper fra København, og når de ved, at han står på skolen fjorten dage efter for at øve med dem,« siger efterskolelærer Line Gissel.

AndyOp er bevidst om, at han har en anden tilgang end lærerne.

Eleverne tildeles ansvar. Lasse Grøn Jensen har taget plads ved mixerpulten

Dennis Gravsen og Marlene Auerbach kender begge til det at holde sig tilbage i folkeskolen. På Kragelund Ef-terskole har de fået mere mod på at stå frem


»Jeg kan nok stille lidt større krav end lærerne. Det tror jeg er vigtigt, når jeg arbejder med en elevgruppe, som måske ikke har så mange succeser og så mange forventninger til sig selv. Hvis de skal have mulighed for at rykke, er det vigtigt, at jeg ikke stiller for små krav, for så er det for nemt at trække sig,« siger han.

»Min tilgang er, at jeg ser et potentiale i alle eleverne. Mange forsøger at trække sig, men jeg insisterer på, at de både kan og skal bidrage, og så gør de det også. Jeg fokuserer på det, de gør rigtigt, og vi arbejder på at forstærke deres personlige ud-tryk,« siger AndyOp, der mener, at det er givtigt for eleverne at arbejde med performance. De lærer at stå frem med det, de har at komme med, og det kan de bruge i mange andre sam-menhænge lige fra jobsamtaler til eksamener.«

»I rigtig mange sammenhænge skal de unge sælge sig selv. Derfor er det også nyttigt at lære at rejse sig op og tro på sig selv. Det får de brug for hele tiden. I rap kender vi ikke janteloven. Vi arbejder i stedet på at bygge hver enkeltes attitude op og præ-sentere det, man er kommet med. Jeg har ofte fået tilbagemel-ding fra elever om, at de faktisk har kunnet bruge det, de har lært i rap, når de senere skal holde oplæg og stå frem for andre.«

Elever får ansvarOvre i skolens idrætshal er scenen sat op, og bag mixerpulten har Lasse Grøn Jensen, der går i 10. klasse, taget plads. Han er lidt nervøs for at skulle styre de mange knapper. Men det minder ham også om, at han er tildelt et ansvar for, at det hele bliver en succes, når forældre og elever fra andre efterskoler rykker ind som tilskuere.

»Det er dejligt at mærke, at vi er fælles om projektet og at få nogle udfordringer og opgaver, som jeg skal klare. Det er helt anderledes, end det jeg oplevede i folkeskolen, hvor det nogle gange virkede, som om det kunne være lige meget,« siger Lasse Grøn Jensen.

Han oplever også, at der er mere fokus på det faglige i hver-dagen.

»Der er hele tiden lærere på skolen, og der bliver presset lidt mere på, for at vi laver vore lektier,« siger han.

Også eleverne Dennis Gravsen og Marlene Auerbach oplever nye udfordringer.

»Jeg havde aldrig troet, jeg skulle være med i et skuespil. I folkeskolen holdt jeg mig mere i baggrunden, men det kan man ikke her. Det er dejligt at opleve, at man kan være med, og at det også går godt, når man prøver,« siger Dennis Gravsen.

Marlene Auerbach supplerer med, at hun ofte har følt, det er svært at fremlægge i skolen, men at det at stå på en scene er med til at vise hende, at hun godt kan.

»Jeg har aldrig rigtig mærket, at jeg er god til noget i skolen, men her på efterskolen oplever jeg, at jeg godt kan være med. Det gør mig stolt og glad, for man får nærmest lyst til at for-tælle det til alle,« siger hun. �

Det første blik er noget der siger klik.

Et tegn på vores fælles bånd, er rosen i min hånd.

Mit hjerte banker med dig i mine tanker.

Skænderierne gør mig svag men dit kys gør mig stærk.

Kemien mellem os gør det så hot.

når vi er sammen føles det så godt.

Ingen andre end dig kan charme mig.

Når jeg drømmer om dig, drømmer jeg du var hos mig.

Du er min øjesten, du er min eneste en.

Jeg tænker kun på dig.

Mine tanker går rundt og rundt.

Lige meget hvad skal du være dig, så vi sammen kan gå vores fælles vej.

Fra elevernes egen rap-tekst ”Kærlighed”

Kærlighed er så fedt

Men det er ikke altid let

Kærlighed kan være svært

Ikke noget man bare lige får lært

Fra elevernes egen rap-tekst ”Kærlighed”

I så herlige ind i mellem særlige eller er i bare fucking mærkelige.

alt Hvad vi fucking gør bag jer ...

er fucking ik for at voldtag jer

Fra elevernes egen rap-tekst ”Piger”


FrikvarterLøst & fast

Højskolerne er positive for dansk økonomii en tid med stort politisk fokus på øko-nomisk nytte gør højskolerne opmærk-som på, at de er med til at bidrage posi-tivt til den danske økonomi. For første gang i 150 år har højskolerne undersøgt effekten af et højskoleophold, og kon-klusionen er slående.

Højskoleopholdet gør, at flere unge, som er faldet fra en ungdomsuddannel-se, kommer tilbage i uddannelse. Og der er markant færre, som falder fra deres videregående uddannelse efter et høj-skoleophold.

»Det er vigtigt for os at sætte fokus på, at højskolernes vej til resultater er en anden end den, der italesættes for tiden, og som er præget af en præstationsfik-seret tidsånd med test, konkurrencer og pres på at få de unge hurtigt igennem deres uddannelser,« siger formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Helga Kolby Kristiansen.

Efterskoler ville passe godt til AustralienAustralsk professor har besøgt dan-ske efterskoler og fundet god inspira-tion:

»Efterskoler, som dem I har i Dan-mark, ville passe godt til den australske geografi, hvor mange unge lever isole-ret ude på landet og ikke kan hente den nødvendige pædagogiske og didaktiske støtte på deres landsbyskole eller der-hjemme, hvis de modtager fjernunder-visning. Kompetencer der til gengæld er til stede på en efterskole, hvor de også kan møde andre unge og skabe et socialt netværk,« siger Kitty Te Riele.Nørrebro som vindue til verden

Mellemfolkeligt Samvirke har udviklet og afprøvet studieture til København for gymnasieklasser som et pilotprojekt. Projektet har vist sig at være en stor succes, og henvender sig nu også til efterskoler.

Alternativ sightseeing rundt i Nørrebros gader med fokus på bydelens kamp for lokaldemokrati, Skype-møder med unge aktivister fra Nepal og workshops om demokratisk aktivisme. Det er en del af indholdet på de studieture, som Mel-lemfolkeligt Samvirke arrangerer.

Undervejs skal eleverne udarbejde egne handleplaner for, hvordan de kan udøve indflydelse i deres egen hverdag.

Den alternative studietur omfatter også besøg på Assistens Kirkegård, Folket Hus, Den røde plads og andre lokal historiske steder.

Efter succesen med pilot-studieturene har Mellemfolkeligt Samvirke besluttet, at fortsætte med at udbyde studieturen ”Demokrati i udvikling.” Læs mere på www.ms.dk/kurser/studieture.

Det er noget pladder, hvis man tror, de unge bliver udfordret

på deres uddannelsesvalg ved distancevejledning

Leif Erik Pedersen, tidligere vejledningschef til bladet Vejlederen.


Det er paradoksalt, at et samfund som Danmark, som ellers er ekstremt lige, ikke er bedre til at tage hånd om den

negative sociale arv, når det kommer til uddannelse. Hvis jeg var jer, ville jeg bruge mere energi på at finde ud af,

hvorfor det er tilfældet, frem for at fokusere så meget på at få højere testresultater i PISA-prøverne

Finske Pasi Sahlberg, der for tiden arbejder som gæsteprofessor ved Harvard University’s Graduate School of Edu-

cation i Cambridge:

af de nordjyske unge på gymnasierne gennemfører deres uddannelse. Det er landsrekord..

Teknologien skal ind i undervisningen, undervisningen skal ud af skolens rammer, der skal tages højde for læringsstile og særlige behov. Med Tivolis og Rokokos nye undervisningsfor-løb tages der ikke alene højde for en række af skolens udfor-dringer – der åbnes også en portal til fantasiens verden.

Forestil dig, at du sidder og ser din favorit animationsfilm - og forestil dig så, at din yndlingsfigur pludselig henvender sig direkte til dig og spørger om hjælp til at overvinde de udfor-dringer, han eller hun står overfor. Det bliver virkelighed for de børn, der deltager i live animationsforløbet ”Den lille Hav-frue i Tivoli”.

Christina Høj, der er uddannet lærer og leder af undervis-ningsafdelingen fortæller:

»Eleverne bliver motiverede af at bryde skolens traditionel-le rammer og flytte undervisningen til Tivoli. Alle vores forløb lever op til de gældende undervisningsmål, så leg og læring går virkelig hånd i hånd. Vores nye forløb er teknologisk banebry-dende og giver plads til, at eleverne kan bidrage til undervis-ningen på deres individuelle læringsniveau.«

Løb for efterskoler10 km dM for efterskoler 2014 er for længst vel overstået med deltagelse af 600 efterskoleelever. Arrangørerne hå-ber, at endnu flere efterskoler vil melde sig til løbet i 2015.

DM 10 km løb for efterskolerne bliver afviklet fredag d. 20. marts 2015. Sæt datoen ind i årskalenderen.

Løbet er for alle, lige fra dem der løber 10 km. første gang, til de elever der virkelig vil løbe stærkt.

Løbet bliver arrangeret af Lillebælt Halvmarathon og med Strib Idrætsef-terskole som medarrangør til løbet.

Tivoli viser vejen med interaktiv læring

af de elever, som starter på en er-hvervsuddannelse, har allerede tidli-gere forsøgt at klare sig igennem mindst én erhvervsuddan-nelse. Det viser nye tal fra DEA.

30%

84%


Skolereform

Folkeskolereformen:

Effektiviserings- tankegang udfordrer efterskolerne


De unges evner på en håndboldbane, de-res færdigheder i spring over hest, deres kunnen i et svømmebassin og formo-dentligt en vis teoretisk forståelse for idrætten kan fremover blive genstand for en bedømmelse, når idræt med den ny folkeskolereform bliver et prøvefag. Men ellers ser det ikke ud til, at refor-men får den store direkte indflydelse på efterskolerne.

»Helt konkret vil idræt som prøve-fag få betydning for mange efterskoler. Men det er, jeg sikker på, at skolerne kan håndtere, også selv om det lige nu er lidt usikkert, fordi vi venter på at få at vide, hvordan prøverne bliver udformet,« si-ger vicedirektør i Efterskoleforeningen,

Folkeskolereformen:

Effektiviserings- tankegang udfordrer efterskolerne

Anette Ingemansen. Hun opfordrer til, at skolerne kigger på den måde, de al-lerede underviser i faget og ser, om ikke det langt hen ad vejen kan fungerer, også når idræt bliver prøvefag.

»Det er vigtigt at huske, at man har friheden til at tilrettelægge undervis-ningen ud fra de pædagogiske tilgange, der ellers styrer skolen, men det kan da være, at man er nødt til at ændre nogle ting for at stå mål med folkeskolen,« si-ger hun.

Tilrette idrætsundervisningenPå Glamsdalens Idrætsefterskole for-udser forstander Lene Aabye Møller, at der er ting, der skal ændres.

»Vi er nødt til at rette undervisningen til, så vi kan stå mål med folkeskolen på området. Det betyder, at vi vil ændre på strukturen. Konkret har vi planer om at

På den korte bane får idræt som prøvefag en åbenbar betydning for mange efterskoler. På den lange bane udfordres efterskolerne af reformens effektiviseringstankegang. Dannelsen kommer under pres, og skolerne skal finde balancen mellem at rette ind ef-ter det, der kræves, og fastholde skole-formens dyder

Det er vigtigt, at skolerne finder balancen mellem at tilpasse sig reformen og fastholde den frie

skoleforms dyder Troels Borring

•

Foto

: Iva

n R

iord

an B

oll

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist [email protected]

STRukTuR


lave nogle idrætsuger for 9. klasserne i for eksempel de perioder, hvor 10. klas-se er i brobygning eller lignende,« siger hun og regner ikke med, at det vil give de store problemer. Men hun synes, at endnu et prøvefag giver yderligere bin-dinger på 9. klassetrin, som i forvejen er bundet op i en grad, der gør det van-skeligt at tilrettelægge elevernes skema meget anderledes end i folkeskolen.

»Jeg anser dog det her for at være en strukturel udfordring og ikke så meget et indholdsproblem,« siger hun.

Præstationsfremmende stoffer»Når Idræt bliver et udtræksfag med karakterer vil det formodentligt på-virke undervisningsformerne, men jeg tror især, at eleverne vil ændre strategi i forhold til faget,« siger lektor ved RUC, Ulla Ambrosius Madsen, og peger på, at når eleverne nu skal måles, kan det blive præstationen, der kommer til at fylde.

»Hvis idrætten bliver underlagt præ-stationsfremmende stoffer, som karak-terer og prøver jo er, kan det modarbejde, at eleverne oplever glæden ved at bevæge sig, får et naturligt kendskab til deres krop og forstår betydningen af et godt og sundt liv,« siger hun og tilføjer, at det kan få betydning for dannelsesidealet.

Formand for Efterskoleforeningen Troels Borring er dog ret sikker på, at efterskolerne kan håndtere prøveud-fordringen i idræt og samtidigt lave en skole, der lever op til skoleformens for-mål, men han ser generelt folkeskolere-formen som et udtryk for en effektivise-ringstankegang.

»Dannelsesbegrebet har overhovedet ikke været i spil i forbindelse med refor-men,« siger han.

dannelsen som taber»Med den ny folkeskolereform er det simpelthen sådan, at uddannelse har sejret over dannelse,« siger professor i filosofi og pædagogik ved Aarhus Uni-versitet, Lars-Henrik Schmidt, som me-ner, at der slet ikke er tale om en egent-ligt reform.

»Den er lavet uden idemæssige dis-kussioner og pædagogiske debatter, så jeg vil i højere grad betegne den som en undervisningstilrettelæggelsesreform. Et forsøg på at ændre på undervisnings-tænkningen i den danske folkeskole,« siger han og tilføjer, at den ikke er ide-mæssigt funderet, men hævder at være evidensbaseret og lavet på baggrund af, hvad vi ved.

»Og det, vi ved, er, at eleverne ikke

klarer sig, så det er til at prale af, og vi er bekymrede for, om midlerne er investe-ret rigtigt. Så det bliver ikke et spørgs-mål om, hvad vi vil med den danske ungdom, men et ønske om at sikre, at vi får en generation, der kan klare sig på det globale marked,« siger Lars-Henrik Schmidt og forklarer, at reformen ikke har et egentligt formål, men klare mål. Og at bevægelsen fra formål mod klare mål er en glidebane fra pædagogiske idemæssige mål til hensigter, som de klare mål er udtryk for.

»I aftalen står der således, at alt skal være måleligt, så det nu bliver et spørgs-mål om, at man kan måle tingene,« siger han og tilføjer, at der for ham ikke er tvivl om, at reformen vil få betydning for efterskolerne.

Skal stå mål medFormand for Efterskoleforeningen Troels Borring mener ligeledes, at re-formen får indflydelse på efterskolerne.

»Vi skal jo stå mål med folkeskolen, og der er skolerne nødt til at forholde sig til, hvordan de gør det under den nye lov,« siger han og tror, at reformen, når først uroen omkring den og lærernes arbejds-tid har fundet et naturligt leje, vil kunne give folkeskolen et spark fremad.

Helt konkret vil idræt som prøvefag få betydning for mange efter-skoler. Efterskoleforeningens vicedirektør Anette Ingemansen er sikker på, at skolerne kan håndtere det.Fo

to: C

laus

Boe

sen

Det er vigtigt at huske, at man har friheden

til at tilrettelægge undervisningen ud fra de

pædagogiske tilgange, der ellers styrer skolen, men det kan da være, at man er nødt til at ændre

nogle ting til for at stå mål med folkeskolen

Anette Ingemansen

Skolereform


»Det kan godt være, at det giver mening for efterskolerne, når man for eksempel dokumenterer kammeratskabseffekten, men det er ikke det, der efterspørges hos beslutningstagerne«, siger professor Lars Henrik Schmidt.

»Og det får jo betydning for de elever, vi modtager. De vil for eksempel være vant til en mere anvendelsesorienteret undervisning. Så det vil stille krav til ef-terskolernes måde at drive undervisning på,« siger han og tilføjer, at efterskolerne skal være opmærksomme på, at det er kombinationen mellem dannelse og ud-dannelse, der er skoleformens force.

»Så det er vigtigt, at skolerne finder balancen mellem at tilpasse sig refor-men og fastholde den frie skoleforms dyder,« siger Troels Borring.

Rette ind eller holde fanen højtLars-Henrik Schmidt anser det for et afgørende valg for efterskolerne, om de vil holde den frie fane højt eller rette ind efter reformens effektivitetstankegang.

»Tidligere har de frie skoler haft en afsmittende virkning på folkeskolens pædagogik, men med reformen må man sige, at der er en risiko for, at det kom-mer til at gå den anden vej,« siger han og tilføjer, at det selvfølgelig er en vur-deringssag, men at det formodentlig vil blive sådan, fordi det nu i højere grad bliver et spørgsmål om effektivitet, og at efterskolerne også skal kunne doku-mentere, at eleverne får de rette kvalifi-kationer og er uddannelsesparate.

Dannelsen er under pres, og det er den, fordi man har fået et ydre mål,

som er sendt et andet sted fra, og det er netop uddannelsesparatheden.

Det bliver nu et mål i sig selv, at man er parat til at gå ind i en uddannelse

Lars-Henrik Schmidt

Foto

: Sofi

e A

mal

ie K

loug

art/

Scan

pix

»Dannelsen er under pres, og det er den, fordi man har fået et ydre mål, som er sendt et andet sted fra, og det er netop uddannelsesparatheden. Det bliver nu et mål i sig selv, at man er parat til at gå ind i en uddannelse,« siger Lars-Henrik Schmidt og tilføjer, at det får betydning for evaluering og dokumentation.

»Som skolesystem er man parat til at evaluere, og det kan godt være dårlige og selvkritiske evalueringer, men poin-ten er, at evalueringer bygger på selv-beskrivelser, og fremover vil det være akkrediteringer, der bliver vejen til mid-lerne,« siger han forklarer, at det jo ikke betyder, at det man gør for at dokumen-tere sine dyder er spildt, men det bliver vanskeligt at finde dokumentationsfor-mer, der er i overensstemmelse med det, der kræves.

»Det kan godt være, at det giver me-ning for efterskolerne, når man for eksempel dokumenterer kammerat-skabseffekten, men det er ikke det, der efterspørges hos beslutningstagerne,« siger Lars-Henrik Schmidt.

dokumentation for andres skyldTroels Borring er ind imellem noget træt af, at Efterskoleforeningen skal bruge en masse penge og ressourcer på

at dokumentere noget for andres skyld, men han er ret sikker på, at der vil kom-me mere af samme skuffe.

»Vi har for eksempel brugt mange kræfter på dokumentation i forhold til Dansk Industris dagsorden omkring 10. klasse, og så bare fået at vide, at det er det forkerte, vi dokumenterer, men der er ikke andet at gøre end at blive ved og blive dygtigere til at fortælle, hvad det er, vi kan,« siger han og tilføjer, at forenin-gen fortsat også i forhold til fremtidig dokumentation vil fokusere på det, som skoleformen er bedst til, nemlig kombi-nationen af uddannelse og dannelse.

ud af glasklokken»Det er vigtigt at andre også får øje på, hvad vi er gode til, og i den sammen-hæng skal vi springe vores egen glas-klokke og skabe partnerskaber, hvor det er muligt« siger Troels Borring, der tror, at det i al almindelighed er godt at turde lade andre være tæt på og at lytte til alle, der har gode råd og nye ideer.

»Vi skal se på, hvad der sker i overbyg-ningen i folkeskolen og tage det til os, som giver mening. For nok skal vi stå mål med folkeskolen, men der er også et stort spillerum til at gøre det på vores egen måde,« siger Troels Borring. �


Vi har spurgt fire skoleledere, hvordan de forestiller sig, at folkeskolereformen kommer til at påvirke deres skole

Karsten Haim, forstander Sorø Gymnastikefterskole

Vi søger lærere til næste skoleår og oplever lige nu et øget antal ansø-gere, der aktuelt arbejder i folkeskolen, og som angiver folkeskolerefor-men som en væsentligt årsag til, at de nu søger over i efterskolen.

Konkret vil reformen ikke ændre noget her på skolen, i hvert fald ikke fra det kommende skoleår. Men vi vil selvfølgelig følge det, der sker i fol-keskolen og se, om der er noget, som kan inspirere os. Alt andet ville være dumt. Vi er optaget af at øge fagligheden, og reformens fokus på faglig-heden kan måske inspirere.

Idræt bliver prøvefag, men det kommer ikke til at ændre ved vores måde at organisere undervisningen. Vi ved endnu ikke, hvordan prøver-ne bliver. Men eleverne har allerede rigtig meget idræt, og vi har en dygtig og alsidig lærerstab, så det løser vi, når det kommer.

SkolereformenMeninger

?

Bo Thorup, forstander Midtjysk Efterskole

Vi er i forvejen stærkt orienteret mod fagligheden og har som målsæt-ning, at eleverne bliver dygtigere på det faglige område, mens de er her. Noget vi systematisk måler, følger og evaluerer gennem fire årlige samta-ler med eleven.

Reformens fokus på idræt, og at det nu er et udtræksfag, har her ført til, at vi fra næste skoleår ændrer idrætsundervisningen.

Vi ændrer ikke på selve organiseringen, da vi i forvejen har idræt og svømning i elevernes ugeskema. Men fremover laver vi et tværfagligt samarbejde mellem idræt og biologi. Og undervisningen i krop og sund-hed, som tidligere har været organiseret i noget, vi kalder højskolefag, bliver ligeledes en del af pakken omkring idræt. Endelig har vi tidligere ofte haft besøg af elever udefra, og vores egene elever har så stået for forskellige aktiviteter for dem.

Fremover skal vores elever i højere grad udarbejde undervisningsfor-løb og stå for at undervise gæsterne.

Reformen har således givet anledning til, at vi målretter vores idræts-undervisning.


Søren Toft, forstander Lyngs Idrætsefterskole

Idræt som prøvefag vil givet komme til at påvirke vores skole, men præ-cist hvordan ved vi ikke, før vi får at vide, hvordan prøverne bliver. Vi har rigtig meget idrætsundervisning her på skolen, men vi er specialister og har for eksempel ikke faget idræt, som folkeskolerne har. Vi bliver nødt til at rette undervisningen til, så vi sikrer, at vi kan føre 9. klasserne til prøver. Vi har lige nu et fag, vi kalder grundtræning, og måske kan det være ud-gangspunktet for en prøveforberedende undervisning.

Det er en smule irriterende, at idræt nu bliver prøvefag, fordi det be-grænser vores muligheder for at tilrettelægge undervisningen på den måde, vi gerne vil. I forvejen er der mange bindinger på i 9. klasse, men det er helt sikkert noget, vi finder en løsning på.

I forhold til reformens fokus på en øget faglighed, vil det ikke få nogle konkrete konsekvenser for måden, vi driver skole. Vi er i forvejen optaget af at løfte eleverne fagligt.

Brian Bastiansen, forstander Rejsby Europæiske Efterskole

Jeg ser en udfordring i den sammenblanding, der sker mellem refor-men og den ny arbejdstid, og det gør, at det kan være vanskeligt at skelne, hvad der er hvad.

Det øgede fokus på fagligheden passer meget fint til vores skole, men idrætsundervisningen er vi nødt til at ændre på som konsekvens af, at det nu bliver et prøvefag. Vi er nødt til at give eleverne i 9. klasse yderli-gere en skemaposition, og det vil få betydning for de ekstratilbud, vi giver de unge i valgfagene og på linjerne.

Aktuelt er det således ikke den store betydning, reformen vil få for ef-terskolerne. Vi har jo friheden til at udvikle den pædagogik, vi ønsker. Men på sigt forestiller jeg mig da, at vi med en sund nysgerrighed vil gå ind og kigge på, hvor vi kan blive inspireret af det, der kommer til at ske i folke-skolen. Lige nu er det dog den ny arbejdstid, der fylder her på skolen.

Vi har konkret fokus på kontaktlærerarbejdet, og det er et forsøg på at fastholde og udvikle dannelsesdelen, som ikke ser ud til at have fået den store plads i reformen.


Annoncer

Her i Hobro var vi nogle, der for omkring 10 år siden ville se, om vi kunne under-vise elever frem til afgangs-prøverne udelukkende ved hjælp af læringsrollespil. Vi valgte efterskolen som plat-form. Ikke fordi vi var efter-skolefolk. Men fordi efter-skolen kunne give os rigtig mange muligheder for at af-prøve en anderledes under-visningsform og pædagogik.

Vi kan jo som efterskole vælge præcis de undervisere, vi skal bru-ge til opgaven. Vi kan varsle elever og forældre om, hvad det er, vi har tænkt os at gøre. Vi kan sørge for, at arbejdstider og de praktiske ram-mer passer til det, vi vil gøre.

Bare vi står mål med, som vi jo skal.

På Østerskov Efterskole ville vi placere eleverne i forskellige spæn-dende universer - med en indflydel-sesrig rolle - for at se, om vi kunne præsentere fagene endnu mere spændende. Det er lykkedes til overflod. Det at give undervisnin-gen et ekstra lag af mening har vist sig at være meget effektivt for moti-vation, inklusion og læring. Hertil kommer alle de etiske bonusser, der er i at lade eleven øve sig i at mestre verden omkring sig, og øve dem i de roller, der er i den.

Sådan gør viFor at skabe mulighed for at forbe-

rede den anderledes skoleuge, har vi organiseret underviserne i to teams.

Mens det ene team underviser, forbereder det andet. Et team har en uge med forberedelse – fælles og individuelt – hvor hver underviser tillige har et aftentilsyn. Mandag morgen er teamet klar med et nyt og spændende materiale til hele un-dervisningsugen. Undervisning en uge. Forberedelse en uge. Osv.

Eleverne roterer i løbet af ugen mellem underviserne. Der kommer derved en stordriftsfordel ud af un-dervisernes forberedte materialer, da vi samlæser klassetrinene.

I løbet af en to-ugers rotation mø-der eleverne 2 dansklærere, 2 mate-matiklærere og så videre, men det har ikke vist sig at være et problem,

tværtimod. Faglærerne koordine-rer og fordeler stoffet imellem sig. Og eleverne reagerer positivt på at møde alle skolens undervisere på den måde.

Det er heller ikke et problem, at 10. klasse bliver præsenteret for fag, de ikke skal til prøve i. Det er både alment dannende og en god forbe-redelse til videre uddannelse, at de holder fagene ved lige.

Ja, når der skal skabes en sam-menhæng på tværs af fagene i en hel uge, og differentieres til flere klassetrin og faglige niveauer, skal vi arbejde hårdere i forberedelsen, end hvis vi tager lærebogsmateria-let ned af hylden. Men det betaler sig hjem allerede efter det første år, hvor en underviser har skabt sit eget genbrugelige lærebogsmate-riale.

Skab dit egetDet behøver ikke være læringsrol-lespil. Vi kan gøre så meget andet i efterskolen, der er anderledes end i den mere traditionelle skoleform. Vi kan aktivt integrere vore skolers værdigrundlag, valgfag, fritidspro-fil og efterskoleliv i undervisningen; vi kan arbejde frit med spændende emner og temaer; vi kan arbejde ud af huset, på sære tidspunkter, og i længere perioder - vi kan i det hele taget arbejde meget anderledes end den traditionelle folkeskole kan.

Og hvorfor ikke udnytte det? �

Danmarks pædagogiske væksthus

Vi kan aktivt integrere vore skolers

værdigrundlag, valgfag, fritidsprofil

og efterskoleliv i undervisningen;

vi kan arbejde frit. Hvorfor ikke udnytte

det?

Mads Lunau

Mads Lunau,forstander,Østerskov Efterskole

Den danske efterskole har alle muligheder for at blive fremti-dens pædagogiske væksthus.

Hvorfor taler vi ikke om…Debat


IndsparkDebat

stud

ietu

r skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk

troværdighedærlighed

tryghed

Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

“Theresienstadt gør selv rejsens vildbasse eftertænksom”“Når Vejle Ungdomsskoles Børkopafdeling tager på studietur, går turen ofte til Tjekkiet, der både byder på action, shopping og fordybelse. Unitas Rejser er professionelle fra start til slut”, udtaler ungdomsskolens leder.

”Unitas Rejser laver en helhedspakke med alt fra a til z, og det er en kæmpe tryghed for os at få bistand til planlægning af alt fra det lavpraktiske til det tekniske. De holder, hvad de lover, og jeg ved, der er styr på det – hver gang,” siger han.

Ungdomsskoleleder Nicolaj Helgestad, Vejle Ungdomsskoles Børkopafdeling

Få råd og vejledning af erfaren rejsekonsulent. Du får altid en rejse, der er tilpasset lige netop din skoles behov og ønsker!

Vini, Niels og KlausSkoleafdelingen

Mange steder er det lærere eller ledere, der står for efterskolernes kommuni-kation. Journalist Mette Swartz mener, at arbejdet kunne blive endnu bedre, hvis man lukkede fagfolk ind på skolerne. Selv er hun ansat som kommunikati-onsmedarbejder på Hest-lund Efterskole, og hendes indsats har været med til at fylde skolens senge

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist [email protected]

Lad eksperterne komme til

Mennesker i EfterskolenEfterskoleLIV

Kommunikation er en svær ting, men den kan med held overlades til eksper-terne. I hvert fald hvis man skal tage ved lære af de erfaringer, Mette Swartz har gjort sig med kommunikation og

Mette Swartz: »De gode historier skal rulle, når man vil promovere efterskolen. Men det kommer ikke af sig selv. Det kræver en systematisk og vedholdende indsats.«

markedsføringsaktiviteter på Hest-lund Efterskole. Og der er god grund til at spidse ører, når Mette Swartz åbner munden. Hendes ihærdige indsats for at sætte efterskolen på landkortet har nemlig vendt udviklingen fra en situa-

tion, hvor skolen manglede elever til nu, hvor alle senge er fyldt op.

»Det er en god ide, at få nogle udefra til at komme og løse ef-

terskolernes kommunikati-onsopgaver. Mange steder

er det, så vidt jeg kan se, lærere eller ledere, der sidder og nørkler med

det,« siger Mette Swartz og tilføjer, at hun har stor

respekt for både lærere og ledere i efterskoleverdenen, men hun tror, det er vanskeligt at have det rette fokus på op-

gaven, når man samtidigt er fyldt af problemstillinger fra skolens

hverdag.»Opgaven er så omfattende,

at det giver god mening at

PORTRÆT


Opgaven er så omfattende, at det giver god mening at

overlade den til nogen, der ikke laver andet og kun har fokus på

salg, marketing og PR

Ansat en dag om ugen»Jeg har hjulpet flere efterskoler med afgrænsede opgaver, men på Hestlund er jeg ansat en dag om ugen til at løse hele kommunikationsopgaven,« siger Mette Swartz. Hun fik opgaven gen-nem forstanderen, som hun havde mødt i forbindelse med arbejdet på en anden efterskole.

»Han sad selv med det og oplevede, at der hele tiden kom andre sager ind og forstyrrede. Og situationen var alvorlig. Der var simpelthen for få elever,« siger hun og fortæller, at hendes opgave, da hun i november 2012 blev ansat i første omgang var at skaffe mindst 25 nye ele-ver inden sommerferien.

»Jeg fik friheden til at gøre det, jeg fandt nødvendigt, og jeg blev bakket op af ledelsen, som blandt andet afsatte

omkring 300.000 kroner årligt til akti-viteter,« siger hun.

den gode historie skal rulleOg aktiviteter har der været mange af de senere år. Mette Swartz nævner i flæng et 40 siders professionelt opsat magasin, som hvert år distribueres i 2.500 eksem-plarer til baglandet og andre personer. Events i forbindelse med efterskoler-nes dag og aften. Merchandise. Flyers, plakater og bannere. Annoncering. En aktiv hjemmeside og fokus på de sociale medier og ikke mindst et vedholdende pressearbejde.

»Den gode historie skal rulle, og det betyder, at jeg er meget vedholdende i min kontakt til journalisterne,« siger hun og råder andre til at ringe til jour-nalisterne både med historier, men også for lige at holde kontakten varm.

»Og så handler det om at lægge en strategi for hele årets arbejde, og lade den hvile på grundige analyser,« siger hun.

de skarpeste vinder»Jeg laver spørgeskemaundersøgelser, analyserer rekrutteringsmønstre og bruger forskellige analyseværktøjer til hjemmesiden og de sociale medier,« si-ger Mette Swartz og tilføjer, at målet hele tiden er at skabe et positivt billede af efterskolen.

»Vi er jo i konkurrence med andre skoler, og dem der vinder, er dem, der er

overlade den til nogen, der ikke laver an-det og kun har fokus på salg, marketing og PR,« siger hun.

Erfaren kommunikatorOg 50 årige Mette Swatz har erfarin-gerne. Hun er uddannet journalist, har arbejdet på to dagblade og været kom-munikationsmedarbejder i forskellige organisationer. I en kort periode sad hun på et kommunikationsbureau, og her fik hun ideen til at lave sit eget fir-ma. I 2000 startede hun derfor Swartz Kommunikation.

»Nu har jeg været selvstændig i 14 år kun afbrudt af en periode, hvor jeg var kommunikations- og marketingschef i Danske Fragtmænd,« siger hun og for-tæller, at hun har arbejdet for flere ef-terskoler. •


Mennesker i EfterskolenEfterskoleLIV

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivnings-virksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

BDO inviterer til gratis go´morgen møder om

Moms – nyheder og regler for Frie Skoler

Møderne afholdes i Aalborg, Århus, Herning, Odense og København.

Læs mere og tilmeld på bdo.dk/kurser

skarpest. Dem der er mest iderige og finder på nye tiltag,« siger hun og for-tæller, at Hestlund Efterskole for ek-sempel sender julegaver til kommende elever.

»Det handler om en tilknytning til skolen, om at de skal vide, vi gerne vil dem og glæder os, til de begynder her,

også selv om de kun går i sjette klasse,« siger hun og tilføjer, at hun trods kon-kurrenceforholdet gerne ser, at efter-skolerne bliver bedre til at dele deres ideer.

Efterskolen en fantastisk opfindelse»Vi er jo både konkurrenter og kolleger

i efterskoleverdenen, og jeg synes, at vi kunne blive bedre til at inspirere hin-anden,« siger Mette Swartz. Det var da også ideen om gensidig inspiration, der var baggrunden for, at hun på seneste årsmøde holdt et oplæg om, hvordan hun har arbejdet med kommunikatio-nen på Hestlund Efterskole.

»Der er meget, der samler i eftersko-leverdenen, og jeg synes, at efterskoler er en fantastisk opfindelse, som vi skal gøre meget for at fremtidssikre,« siger hun og fortæller, at de tre ældste af hen-des børn har gået på efterskolen, og at den yngste skal begynde efter ferien.

»Selv kom jeg ikke på efterskole. Min far gav mig buddet, og jeg kan godt den dag i dag fortryde, at jeg ikke tog imod det,« siger hun og fortæller, at hun stop-per på Hestlund Efterskole til sommer.

Job på Cypern»Min mand og jeg har fået tilbudt arbej-de på en satellit-tv station, der ligger på Cypern. Det var så spændende, at vi ikke kunne sige nej,« siger Mette Swartz, der kommer til at savne efterskolen, hvor hun godt kan lide at være.

»Jeg holder af stemningen på efter-skolen. Holder af mødet med de unge mennesker og de gode kolleger,« siger hun og forudser, at hun nok også kom-mer til at savne sine børn. �

Den gode historie skal rulle, og det betyder, at jeg er meget

vedholdende i min kontakt til journalisterne


Special-pædagogisk forlagBirk Centerpark 32 · 7400 Herning · Tlf 97 12 84 33 · [email protected] · www.spf-herning.dk

PRISER EXCL MOMS

Vi sender gerne til gennemsyn Find e-bogsudgaver i Spf-Apps & Books

To historier om det uventede, det forfærdelige og det uretfærdigeHvordan kommer man videre, når ens bedste veninde er blevet myrdet? Og hvordan forklarer man lige, at den hjemløse foran Fakta er éns far?

Det er skide uretfærdigt kr 98,-

Mysterier og drab i et italiensk munkeklosterEn bearbejdet udgave af Umberto Ecos berømte roman.

Rosens navn, bog kr 188,-

Lydbog kr 495,-

Frilæsning på let engelskFire bøger i den engelske cafe på rødt niveau med emner, som unge kan forholde og relatere sig til.

Adopted, Ski Tour, A Hero, Help, Fire og Sofia’s got Talent kr 46,- pr bog

Vås, volapyk, øregas eller sludderSpil til kendskab af ordklasserne navneord, udsagnsord og tillægs- ord. Et glimrende oplæg til samtale om små betydningsforskelle i synonymerne.

Synonymos kr 198,-

e-bøgerDer er kommet godt gang i vores e-bøger. Derfor kan vi nu præsentere en række titler inden for fantasy, mytologi, krimi og hverdagshistorier til børn, unge og voksne på www.spfappsandbooks.dk

IF N A L C A L LNeukirchen i Østrig er noget nær det perfekte rejsemål for grupper af unge mennesker, der rejser på ski! Vi vil gerne bevise, at det ikke er tomme ord, og derfor tilbyder vi nu gruppeledere fra undervisningssektoren at deltage i vores inspektionsrejse til Østrig i foråret 2015. Priserne for skolegrupper 2015 starter fra kun kr. 1.998,- (inkl. bus, indkvartering, halvpension, skileje og liftkort). TILMELD DIG NU! Vi tilbyder 2 ture i februar 2015 ( TUR 1 d. 03.02. - 08.02. og TUR 2 d. 24.02. - 01.03. 2015). Pladserne fordeles efter først til mølle.Prisen for den første deltager er kr. 1.000,- og 2.500,- for den næste. *Gebyret refunderes naturligvis, hvis I efterfølgende booker en rejse. Se mere på www.alfatravel.dk/inspektionstur.html

Se mere på www.alfatravel.dk eller RING GRATIS på kundenum-meret 80 20 88 70.

Ring til Lise på 8020 8870 for yderligere information.

TAG PÅ GRATIS* INSPEKTIONSTUR

KENDER DU...

NEUKIRCHEN?

Efterskolen_SKI_inspektion.indd 1 5/8/2014 9:44:13 AM

Annoncer


Arbejdsmiljøuddannelse

Målgruppe: Arbejdsmiljøgruppens medlemmer på efterskolen. Skolefor-eningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen ”den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse».Tid: 1. september - 3. septemberSted: RoskildeArrangør: Efterskoleforeningen, FSL m.fl.

Kurser og møderKalender

www.efterskoleforeningen.dk/kalenderDer finder du også link til tilmelding m.v.

Se flere kurser på

Diplomuddannelse i Internationalisering i skolen

Modulet henvender sig til studerende, der ønsker at udbygge egne kompeten-cer til at inddrage internationale og inter-kulturelle erfaringer i sin egen organisati-on og pædagogiske praksis. Målgruppen er lærere, internationale koordinatorer og ledere fra alle skoleformer og pæda-goger og ledere i alle institutionstyper.Tid: 18. september - 15. januarSted: UCSyd, HaderslevArrangør: UCSydTilmeldingsfrist: 1. juni, 2014

Tyskkursus i Hamburg

Kurset tager udgangspunkt i byen Hamburg: Kontakt med ud-valgte borgere. Kunst som tema i undervisningen(Kunsthalle), museums-besøg og teaterforestilling samt "Sport og film”. Hotelindkvartering i enkeltvæ-relse. Tid: 18.-21. september Pris: 3300/3500kr.Se detaljer: Sproglæreren nr.2/2014 eller Skolekomkonferencen: Sprog-lærerforeningen(26.4.14) ellerTysk FSK(23.4.14)Tilmelding og kontakt: [email protected] el. tlf.44 99 26 56Tysk Fagudvalg/Sproglærerforeningen

Studietur til Bruxelles

Formålet med studieturen er at give kursisterne en bred viden om EU’s insti-tutioner, det daglige arbejde i Bruxelles samt nuværende og fremtidige problem-stillinger indenfor EU samarbejdet.Tid: 6. oktober - 8. oktoberSted: BruxellesArrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 1. september, 2014

Kursus for nye efterskolelærere

Kurset vil sætte fokus på nogle af de mange oplevelser, opgaver, frustrationer og overraskelser, man som efterskolelæ-rer møder i sin hverdag.Tid: 10. november - 11. novemberSted. Vejle Center HotelArrangør: Efterskoleforeningen

Vejledning i efterskolen (Diplommodul)

Modullet kan tages i forlængelse af Basiskurset som overbygning eller som efter/videreuddannelse for den erfarne. Modullet afholdes over 3 gange: Introdag den 1.9.14., den 24.-26. september og 12.-14. november 2014.Tid: 1. september kl. 10:00- 16:00Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup ved SvendborgArrangør: Den frie Lærerskole og Efter-skoleforeningen

Basiskursus for nye vejledere i Efterskolen

Målgruppe: Nye vejledere i efterskolen, samt vejledere i efterskolen med max. 2 år som vejledere. Kurset afholdes over to gange - anden gang den 19.11. - 21.11.14Tid: 1. oktober - 3. oktoberSted: Den frie Lærerskole i Ollerup ved SvendborgArrangør: Den frie Lærerskole og Efter-skoleforeningenTilmeldingsfrist: 2. juni, 2014


HUSK VI HAR SKIREJSER TIL

NORGE, SVERIGE OG ØSTRIG

www.connseb.dkFor yderligere spørgsmål kontakt: Patrick Jacobsen tlf. 42 49 45 80 eller Mette Nielsen tlf. 22 18 12 97 - Grupperejser med holdning

Connseb Travels • Helsingforsgade 27A • 8200 Aarhus N • [email protected]

Kulturrejser 2014/2015Eksempel:

Berlin : fra kr. 1.695,-

Prisen er inkl.:• 4* Hvilebus• 4 nætter på 3* hotel inkl. morgenmad• Hotel centralt i Berlin

kaizenaHvis du bruger Google Docs, er Kaizena et super redskab til at give eleverne feedback på stile og andre afleveringer. Du åbner dokumenterne i Kaizena og kan både give skriftlige og mundtlige kommentarer ved hjælp af compu-terens mikrofon. Man kan gruppere responsen i farve og dermed sortere efter fejltype. Det er desuden muligt at indsætte links – fx en video fra youtube.Programmet kører online og er gratis at bruge.www.kaizena.com

JeopardyLabsDu kender sikkert Jeopardy fra TV, og det er altid sjovt at runde et forløb af med en quiz om emnet. På jeopardylabs.com er det nemt at lave Jeopardy, hvor du selv vælger kategorier, spørgsmål og svar. Det kan også være sjovt og lærerigt at lade eleverne lave quizzerne til hinan-den, når et emne afsluttes, eller når de repeterer inden prøverne.Det er gratis at bruge.www.jeopardylabs.com

TodaysMeetTodaysMeet er et simpelt og særdeles hurtigt værktøj, der minder lidt om Twit-ter. Du opretter et privat rum til klassen og vælger en tidsramme. Det betyder, at rummet automatisk lukkes og slettes efter fx en uge. Herefter kan alle skrive beskeder og læse de andres. Det kan bruges til brainstorming, opsamling på en præsentation eller film og meget andet.Det er gratis at benytte, og det tager få sekunder at oprette et rum.www.todaysmeet.com

Udvalgt af Andreas Vind, lærer på Flemming Efterskole.Tips & tricks 3 IT-værktøjer til din undervisning

Pædagogik


den store sejr for idrætslivet er, at be-vægelse kommer til at fylde langt mere i skolen end tidligere. Men Danmarks Idræts-Forbund glæder sig også over, at idræt bliver et prøvefag, fordi det er med til at anerkende, at kropslige kompeten-cer er en vigtig ressource.

»Der er så megen forskning, som vi-ser en sammenhæng imellem at have kropslige kompetencer, og hvordan du klarer dig i de teoretiske fag, at alt jo ta-ler for en opgradering af idræt i skolen. Det er vi glade for at have fået igennem i den nye folkeskolereform,« siger Peter Broberg, der er idrætspolitisk chef i DIF.

Han mener samtidig, at det hæver idrætsfagets status blandt forældre, elever, lærere og ledere, at det bliver et prøvefag.

»En evaluering af idrætsfaget fra 2012 viser, at en del elever skulker fra idræt, fordi det ikke tæller som et prøvefag, og samtidig gav idrætslærerne udtryk for, at de mangler anerkendelse hos ledere og kolleger. Så prøven er for mig at se et element ud af flere, som skal være med til at styrke idrætsfaget.«

Poul Broberg håber, at karaktergivnin-gen ikke bliver et spørgsmål om, hvem

der er gode til at lave et indersidespark, men i højere grad kommer til at handle om elevernes forståelse for krop og be-vægelse og vil afspejle, hvordan den en-kelte elev formår at have progression i sin læring.

»Men ved siden af prøverne er det også nødvendigt at kigge på lærernes kom-petencer. For megen idræt i skolen er fortsat spil på de traditionelle præmis-ser. For eksempel fodbold til to mål med elleve på hvert hold. Vi skal sikre, at den store innovation, der er i idrætten, også kommer med over i skolen. Derfor håber jeg, at det lykkes at skabe det samar-bejde, der læges op til, mellem skole og idrætsliv.«

Den idrætspolitiske chef peger som eksempel på, at der spilles fodbold på mange nye måder i foreningerne; min-dre hold, spil til små mål og tempofyldte aktiviteter. At basket har udviklet bolde til børn eller atletik i højere grad arbej-der med motorik fremfor med de tradi-tionelle discipliner.

Men er det ikke lidt underligt, at lige netop idræt skal være et prøvefag og have status ad den vej. Det kunne vel ligeså godt være musik eller andre krea-tive fag?

»Ja, det kunne det. Jeg er bare glad for, at vi fra idrætsorganisationerne har gjort vores lobbyarbejde godt og fået den nødvendige politiske opbakning. Jeg forstår godt, hvis andre vil argu-mentere for, at musik og andre kreative fag også bør have en større plads i sko-len. Idrætten har også i flere år været med i forsøg omkring talentarbejdet i forhold til skolerne i nogle kommuner, men jeg kan også sagtens se, at musik el-ler andre fag kunne være en del af dette. Der er jo talenter inden for mange fag og kunstarter.« �

Vi skal sikre at den store

innovation, der er i idrætten, også kommer

med over i skolen

Poul Broberg

Pro Et Contra:Idræt som prøvefag

Poul Broberg, idrætspolitisk chef i Danmarks Idræts-Forbund: Prøver giver faget status

Debat


Det er en dårlig idé at indføre flere prø-ver i 9. og 10. klasse, mener Enhedsli-sten. Så når en prøve i faget idræt bliver en realitet fra næste skoleår, er Enheds-listen decideret imod. Det siger folke-tingsmedlem Rosa Lund, som er uddan-nelsespolitisk ordfører.

»Vi vil gerne være med til at kigge på, hvordan afgangsprøverne og evaluerin-gen af eleverne kan gøres på en bedre måde, men blot at indføre prøver i flere fag, giver simpelthen ingen mening. I stedet ønsker vi, at prøverne afspejler den undervisning, som eleverne modta-ger i skolen. Det er ikke tilfældet i dag.«

Rosa Lund så derfor gerne, at der blev nedsat et udvalg af fagfolk, som kunne komme med forslag til en grundlæggen-de anden evaluerings- og prøvestruktur i folkeskolen.

»En prøve skal jo opsummere 9 eller 10 års skolegang. Det kan ikke lade sig

gøre, hvis man bruger en time på en prøve. Derfor bliver prøven meget nemt et lotterispil, hvor eleven både kan være heldig eller uheldig. Det siger ikke nød-vendigvis ret meget om elevens faglige niveau. Jeg synes faktisk ikke, det er ri-meligt at vurdere elevens faglighed på et så spinkelt grundlag, som en prøve er.«

Det er med de grundholdninger, at En-hedslisten går imod at gøre idræt til et prøvefag, sådan som et flertal af Folke-tingets partier har besluttet i forbin-delse med folkeskolereformen. Også på efterskolerne bliver idræt et prøvefag fra det kommende skoleår.

Men kan du ikke se argumentet om, at idrætsfaget får mere status, hvis eleverne ved, at de skal til prøve?

»Jeg kan slet ikke følge den tankegang. Det er jo ikke udsigten til en prøve, der skal motivere eleverne, når de har idræt. Det skal gerne være sådan, at undervis-

ningen i sig selv er motiverende, at ele-verne gør sig umage og går op i det. Det handler mere om at tilrettelægge un-dervisningen på en god og spændende måde, end det handler om, at eleverne skal op til en prøve efter 9 års skole-gang. Derfor har jeg altså også så svært ved at se meningen med en prøve i faget idræt.« �

Rosa Lund, Enhedslisten: Det er svært at se meningen med prøver i idræt

Det er ikke udsigten til

en prøve, der skal motivere

eleverne

Rosa Lund

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør [email protected]


Lise Kristoffersen var elev på en efterskole for 25 år siden. Nu har hun lige været til jubilæum og deler sine tanker i dette indlæg

Når du giver hånd og knus til klumpen af ansig-ter, du sidst så for 25 år siden, vil du komme til at hilse hjerteligt på én, du slet ikke gik på årgang med. Og du vil hilse på nogle, du gik på hold med, men som du overhovedet ikke genkender det mindste, men alligevel hilser smilende på, fordi de siger ”Hej”, med et så overbevisende udtryk. Og senere vil de langsomt vende tilbage i din erindring. Måske.

Men, hey, husk det er mange år og mange menne-sker siden. Grin af det og nyd det, når du mærker en flig af det parallelunivers, du nu træder ind i.

Du vil opdage, at der er flere, der stadig har kon-takt med hinanden, fordi de bor i samme område og aldrig flyttede længere end 5 km fra barn-domshjemmet. Og de blev måske gift med hinan-den, fik arbejde de samme steder, børn der dyrker sport sammen. Og de blev ved med at være noget for hinanden.

Men bliv ikke bekymret, når de stikker hove-derne sammen og taler dæmpet om historier og personer, som ikke inkluderer dig og den tid. Og griner højlydt og indforstået. Det er fint. Det er, som det skal være.

Der vil være andre, der ikke har anden kontakt med de gamle kammerater end sparsomme op-lysninger gennem Facebook. Og du ved, at de bor

i Tåstrup, København, Vejle og ukendte steder og arbejder som pædagog, ingeniør og andre ting. Og det er også fint.

I vil udveksle historier og data, om bopæl, vejr, børn og arbejde, i nævnte rækkefølge. Og så bli-ver der måske en kort pause, indtil I begynder at tale om, hvor meget tingene har ændret sig på skolen, og hvor meget de har bygget til, og de æn-drede forhold for eleverne.

Og du vil tænke på, at de ser ældre ud, har fået grå stænk i håret, linjer af liv. Ligesom dig selv. Nogle er blevet tykkere, andre tyndere men de ligner sig selv. Og langsomt vil du søge hen til de perso-ner, du var tættest på i det år, du var på skolen. I vil grave ned i detaljer, I ikke har været vidner til. Spørge ind til familieforhold.

Og du vil overse, at deres øjne flakker under sam-talen, når de får øje på folk, de kender, bag dig. Fordi dine egne gør det samme i overvældelsens øjeblik.Men du vil mærke et bånd, som du havde glemt, var der. Et bånd der hverken strammer eller hol-der nede. Men bare er. Og sætter fri.

Senere vil I blive præsenteret for det bedste, sko-len har at byde på. Gymnastikopvisning af de nuværende elever, der alle ser så håbløst unge, spændstige og glade ud. Og du vil under showet få minder om din egen glæde ved at lave gym-nastik, synge, danse og grine med en broget ef-terskoleskare, der emmede af sammenhæng og flokfølelse.

Og grene af din ungdoms kådhed og identitets-søgen kommer op til overfladen, og du får lyst til igen at blive en del af efterskolelivets bølgende, svedlugtende kærlighedskrop. Et kort øjeblik

Lise kristoffersen25 års jubilar

GensynRefleksion

I begyndelsen vil det være overvældende


Du glædes ved at gense mange af dem, der på hver deres måde har

bidraget til fundamentet til den, du er i dag.

Lise Kristoffersen

indtil du netop erkender periodens overvældende usikkerhed, uudholdelig rødmen, lektier, søgen og de ulykkelige forelskel-ser. Suk, de forelskelser.

I vil gå rundt på skolen. På området og tage det i betragtning. Og der boede lærer Aksel, nu skal der bo elever. Og hvor var det nu, vi havde undervisning, og der hang mønttelefonen, hvor du af og til stod lillebitte med enkroner og hjemlængslens tå-rer. Og du genser dit værelse, hvor ord, grin og gråd har for-met væggene. Fortiden bliver stykket sammen i brud. Og små glimt af glemt historie dukker op som bobler, der kilder.

Og I vil tale om dem, der ikke dukkede op, og dem som ingen ved hvor er, og de der døde alt, alt for tidligt. Og I vil blive stille et øjeblik. Og mærke efter hvad livet her betød.

Og du vil blive imponeret over lærere, der husker dit navn og beder dig hilse dine forældre og brødre, blandt de tusinde unge, de har undervist gennem mange års gerning. Og rørt for-di de samme lærere har sat sig spor i dig. Og du får spontan lyst til at blive efterskolelærer, så du selv kan gøre en forskel for et ungt menneske eller hundrede, der søger mening. Og selv sætte spor i nogens liv.

Og under middagen vil du komme til at synge højt (lidt for højt?), når hele spisesalen istemmer ”Du Kom Med Alt, Hvad Der Var Dig”. Fordi den er smuk og rigtigt, når man fejrer sam-menhængskraften, gammelt venskab og kærlighed.

Og samtalerne får dybde. Og du husker, hvorfor det var.Til sidst vil du sætte dig ind i din bil og køre hjemad med løf-ter om at ses. Snart. Og du kører over broen mod familien, som grådigt vil have del i dine genopfriskede minder med gamle venner og veninder.

Forsøg, men forstå også at oplevelsen var din, dengang som nu, og vær overbærende, når deres øjne og opmærksomhed bliver tåget og søger mod elektroniske dingenoter på trods af dine ma-lende historier om glæden ved at gense mange af dem, der på hver deres måde har bidraget til fundamentet til den, du er i dag. •

KunstlærerKunstlærer til kunstlinjen på

Østhimmerlands Ungdomsskole

Hvis du brænder for Kunst og har lyst til at overtage vores velfunger-ende og attraktive kunstlinje den 1. august, så er stillingen her til dig.

Vi er en grundtvigsk efterskole, der satser på det kreative og ska-bende med linjer i Kunst, Musik, Teater, Tekstildesign, Film & journal-istik og Spiludvikling. Skolen har 110 elever og 22 medarbejdere.

Nøgleordene for skolens liv og undervisning er frihed under ansvar, tillid, tolerance, udvikling, selvstændighed og åbenhed. Som en naturlig konsekvens heraf disponerer lærerne selvfølgelig selv over deres forberedelsestid.

Vores kollegiale samvær og sammenhold er præget af humor, glæde, seriøsitet, kompetence og medbestemmelse. Vi er spændt på at byde en ny kollega velkommen. Du skal være indstillet på fuldt ud at indgå i alle efterskolelivets facetter. Se også www.oeu.dk.

Vi har brug for en lærer med kunstnerisk erfaring, der evt. også kan undervise i keramik og glas og ser gerne at du kan undervise i enten dansk, engelsk eller tysk og evt. geografi eller dans. Tiltrædelse den 1. august 2014.Ansættelsen sker i henhold til overens- komsten mellem Finansministeriet og LC.Ansøgningen sendes digitalt til [email protected] senest søndag d. 1. juni 2014.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til forstander Berno Jacobsen tlf. 9833 7075 eller 4037 7273.


Annoncer

KE søger en fysiklærer og en engelsklærer

Pr. 1. marts 2014 søger vi to lærere til vikariater frem til sommerferien evt. med mulighed for fastansættelse.

Den ene skal kunne varetage undervisningen i fysik/kemi i 9. og 10. klasse. Den anden skal kunne varetage undervisningen i engelsk i 10. klasse.

Derudover må begge lærere gerne kunne byde ind med en noget af det følgende:

kunne undervise i biologi og geografi i 9. klasse. kunne undervise i linjefaget Sport og leg (se beskrivelse på hjemmesiden). kunne spille til fællessang. kunne undervise i et valgfag (byd selv ind med forslag). kunne have skolens AV udstyr som ansvarsområde.

Vi forventer

at du er engageret, fleksibel og loyal, samt at du professionelt bakker op om skolens værdigrundlag.

at du har lyst til at engagere dig i den enkelte elev samt i medarbejdergruppen. at du som en naturlig del af arbejdet indgår i kontaktgruppe, bogruppe og tilsyn.

Vi tilbyder en skole i udvikling. et spændende læringsmiljø. et åbent og udviklingsorienteret lærerpersonale. en skole, som lægger vægt på dialogen såvel mellem medarbejdere indbyrdes som

med eleverne. en skole med 130 elever - samt et personale, hvor humoren er en vigtig del af

dagligdagen. en skole, hvor den almindelige undervisning og kostskolelivet går op i en højere

enhed. Skolen er en almen Grundtvig/Koldsk efterskole beliggende i særdeles naturskønne omgivelser.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger så kontakt

Forstander Lars Brudvig på email: [email protected] eller mobil: 30327731 Besøg vores hjemmeside – www.keef.dk

Ansøgningsfristen er søndag d. 23. februar 2014 – og ansøgningen stiles til

Kerteminde Efterskole, Degnehøjvej 20, 5300 Kerteminde. Ansøgningen kan også mailes til: [email protected]

Kerteminde Efterskole søger tre lærerePr. 1. august 2014 søger vi to lærere til fastansættelse samt en lærer

i et årsvikariat. Vi skal have dækket flere boglige fag og linjefag.Vi søger lærere• der kan varetage undervisningen i fagene fysik/kemi, biologi og geografi i 9. klasse.• der kan varetage undervisningen i dansk i 10. klasse samt engelsk i 9. og 10. klasse.• der meget gerne må kunne varetage undervisningen i et eller flere af linjefagene:

Science, It/medie, Idræt/boldspil eller Golf.• der derudover meget gerne må kunne spille klaver/guitar til vores fællessang.

Vi forventer• at du er engageret, fleksibel og loyal, samt at du professionelt bakker op om skolens

værdigrundlag.• at du har lyst til at engagere dig i den enkelte elev samt i medarbejdergruppen.• at du er åben overfor et tæt kollegialt samarbejde, da vi arbejder sammen i fagteams

og klasseteams.• at du som en naturlig del af arbejdet indgår i kontaktgruppe, bogruppe og vagtteam

samt weekendvagter.

Vi tilbyder• en skole i løbende udvikling.• et spændende læringsmiljø.• et åbent og udviklingsorienteret lærerpersonale.• en skole, som lægger vægt på dia-logen såvel mellem medarbejdere indbyrdes som med

eleverne.• en skole med 130 elever fra det meste af Danmark - samt et personale, hvor humoren er

en vigtig del af dagligdagen.• en skole, hvor den almindelige undervisning og kostskolelivet går op i en højere enhed.

Skolen er en almen Grundtvig/Koldsk efterskole beliggende i særdeles naturskønne omgivelser.


Hvis du ønsker yderligere oplysninger så kontakt forstander Lars Brudvig på email: [email protected] eller mobil: 3032 7731. Besøg også vores hjemmeside www.keef.dk

Ansøgningsfristen er mandag d. 26. maj 2014 – og ansøgningen stiles tilKerteminde Efterskole, Degnehøjvej 20, 5300 Kerteminde.

Ansøgningen kan også mailes til: [email protected]

Sundeved Efterskole blev oprettet i 1957 og ligger i landsbyen Bovrup mellem Åbenrå og Sønderborg. Skolen er røgfri for elever og ansatte. Der er meget gode skole- og børnepasnings-muligheder i byen.

Vi søger nygymnastiklærerSundeved Efterskole er en boglig efterskole, som bygger på Grundtvigs skoletanker. Gymnastikken har en særdeles central placering på skolen og er på mange måder skolens ansigt udadtil. Fra august 2014 udvider vi med 20 elever, så vi kommer op på 150 elever.

Vi søger en dygtig og ambitiøs lærer til undervisning i pigegymnastik, fælles gymnastik, linjefaget "rytmisk gymnastik" og sundhedslære. Du vil komme til at indgå i et team på fem fastansatte gymnastiklærere og fire timelærere.Derudover hører vi gerne, om du kan undervise i et eller flere boglige fag.

Vi kan være behjælpelige med at finde egnet bolig. Løn og ansættelsesforhold sker efter overenskomst mellem LC og Finansministeriet. Ansættelse pr. 1. august 2014.Ansøgningsfrist: 30. maj 2014.

Øvrige oplysninger og ansøgning stiles til forstander Bjarne Ebbesen, Bovrup Storegade 5, 6200 Åbenrå. Tlf. 74 68 03 11.Mail: [email protected]

Friskolelærere søges Vi søger to dygtige og engagerede lærere

til ansættelse 1. august 2014.

For at søge skal du kunne undervise i nogle af følgende fag: Musik, samspil, dansk i indskolingen, billedkunst, håndarbejde,

engelsk, tysk, historie, idræt og evt. andre fag.

Læs mere om skolen og stillingen på www.vhfe.dk

Løn og ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Yderligere oplysninger fås ved forstander Henrik Dahl tlf. 5885 9100

Ansøgning snarest dog senest den d. 25. maj. Ansøgningen sendes til [email protected] eller

Vinde Helsinge Friskole, Vinde Helsingevej 41, 4281 Gørlev.

Odense Friskolesøger ny skolelederper 1. august 2014

Skoleleder

Genopslag

Odense Friskole ligger midt i Odense og ermed sine 525 elever landets største friskole.

Vi er en grundtvig-koldsk friskole; et livfuldtsted med glæde, kultur og lyst til at lære.Her kan elever og medarbejdere udvikle sigbåde menneskeligt og fagligt. Det tilbyder viogså dig – og det forventer vi, du kan førevidere.

Odense Friskole har gennem årene udvikletsig i takt med det samfund, den er en del af.Nye pædagogiske former har afløst gamle –og sådan skal det fortsat være – nye tiderkræver nye måder. Vi er en skole med bådetradition og vision.

Vi tilbyderen velfungerende skole med en sundøkonomi og en stærk medarbejder-gruppeen plads i et ledelsesteam med skolensviceskoleleder i et tæt samarbejde omalle skolens opgaveren populær skole med stor søgning

Vi forventer, at dubrænder for og kan inspirere engrundtvig-koldsk friskole i et modernesamfund. Har du erfaring fra de frieskoler, er det en absolut fordelhar ledelseserfaring og/ellerlederuddannelsebrænder for fællesskabet og vil væreen levende del af deter en motiverende pædagogisk ogstrategisk leder

hylder en mangfoldig tilgang tillæring og pædagogisk frihed forlærere og pædagogerkan håndtere en stor økonomikender og kan håndtere de mangeopgaver, der vedrører en skoles drifter handlekraftig og har gennemslags-krafter nærværende og i daglig dialogmed børn, medarbejdere og forældrekan løse konflikter og håndtere sværesamtaler med elever, forældre ogmedarbejderekan repræsentere Odense Friskoleudadtil og være en aktiv medspiller iden danske friskoleverden

Ansættelsen sker i henhold til overens-komsten mellem Finansministeriet og LCi lønintervallet 439.071 kr. – 528.589 kr.(per 31. 03. 2012).Læs mere om skolen på www.odense-friskole.dkHar du spørgsmål, eller vil du gernebesøge skolen, er du meget velkommentil at kontakte konstitueret skolelederTorsten Bo Kristensen på telefon 66 1215 71.Vi indkalder løbende til samtaler ogvil gerne have din ansøgning såhurtigt som muligt.Send din ansøgning, cv og relevantebilag som pdf til skolens formand BirgitWeber på [email protected] ønsker stillingen besat per 1. august2014, men venter gerne på den rette.


Odense Friskolesøger ny skolelederper 1. august 2014

Skoleleder

Genopslag

Odense Friskole ligger midt i Odense og ermed sine 525 elever landets største friskole.

Vi er en grundtvig-koldsk friskole; et livfuldtsted med glæde, kultur og lyst til at lære.Her kan elever og medarbejdere udvikle sigbåde menneskeligt og fagligt. Det tilbyder viogså dig – og det forventer vi, du kan førevidere.

Odense Friskole har gennem årene udvikletsig i takt med det samfund, den er en del af.Nye pædagogiske former har afløst gamle –og sådan skal det fortsat være – nye tiderkræver nye måder. Vi er en skole med bådetradition og vision.

Vi tilbyderen velfungerende skole med en sundøkonomi og en stærk medarbejder-gruppeen plads i et ledelsesteam med skolensviceskoleleder i et tæt samarbejde omalle skolens opgaveren populær skole med stor søgning

Vi forventer, at dubrænder for og kan inspirere engrundtvig-koldsk friskole i et modernesamfund. Har du erfaring fra de frieskoler, er det en absolut fordelhar ledelseserfaring og/ellerlederuddannelsebrænder for fællesskabet og vil væreen levende del af deter en motiverende pædagogisk ogstrategisk leder

hylder en mangfoldig tilgang tillæring og pædagogisk frihed forlærere og pædagogerkan håndtere en stor økonomikender og kan håndtere de mangeopgaver, der vedrører en skoles drifter handlekraftig og har gennemslags-krafter nærværende og i daglig dialogmed børn, medarbejdere og forældrekan løse konflikter og håndtere sværesamtaler med elever, forældre ogmedarbejderekan repræsentere Odense Friskoleudadtil og være en aktiv medspiller iden danske friskoleverden

Ansættelsen sker i henhold til overens-komsten mellem Finansministeriet og LCi lønintervallet 439.071 kr. – 528.589 kr.(per 31. 03. 2012).Læs mere om skolen på www.odense-friskole.dkHar du spørgsmål, eller vil du gernebesøge skolen, er du meget velkommentil at kontakte konstitueret skolelederTorsten Bo Kristensen på telefon 66 1215 71.Vi indkalder løbende til samtaler ogvil gerne have din ansøgning såhurtigt som muligt.Send din ansøgning, cv og relevantebilag som pdf til skolens formand BirgitWeber på [email protected] ønsker stillingen besat per 1. august2014, men venter gerne på den rette.


Annoncer

Skoleleder til Sydvestmors Friskole søges pr. 1. august 2014Har du skolemæssig baggrund, relevant erfaring med ledelse, og brænder du for et spændende, krævende og udfordrende job, er dette måske din ønskestilling. – Vi er en 2 år gammel friskole, der har til huse i helt nye rammer, tilknyttet ny idrætshal fra 2011 med topmoderne facaliteter. Digital platforme og Ipads til alle elever.

Sydvestmors Friskole har• 0.-9. klasse • Stor lokal opbakning• 145 elever • Unikke fysiske rammer

Friskolen er det stærke fundament fagligt og menneskeligt, hvorfra den enkelte elev føler sig rustet til livet.Vi vægter:

• faglighed, kreativitet og lærelyst• sundhed og bevægelse• ansvarlighed, samarbejde og fællesskab• nærvær og rummelighed

Skolen er den trygge base, eleven hver dag har lyst til at være en vigtig del af.

Vi tilbyder:• rig mulighed for at sætte dit helt eget faglige og personlige

præg på en nyere skole• en aktiv og engageret forældre-, skole- og støttekreds • en meget engageret personalegruppe.

Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. – Løninterval kr. 403.683 - 484.027.Ansøgningsfrist senest 8, juni 2014Tiltrædelse pr. 1. august 2014 eller efter aftale.Se det fulde stillingsopslag – herunder vore forventninger og krav til dig på www.svmf.dk

2 lærere søges til undervisning på linjerne ”Håndværk, Kunst og Design” og ”Idræt og Friluftsliv”.

Håndværk, Kunst og DesignVi søger en lærer, der kan tegne under-visningen på skolens linje for ”Hånd-værk, kunst og design” sammen med linjens 3 øvrige lærere. Det skal være en underviser, som kan undervise i bl.a. håndværksmæssige og kreative områder i skolens værksteder: træværkstedet og billedkunst-værkstedet. Du skal have erfaring inden for både træarbejde og andet håndværk, og samtidig have flair for både kunst og design.

Idræt og FriluftslivVi søger en lærer, der kan tegne skolens Idræts- og Friluftlinje sammen med linjens 3 øvrige lærere. Det skal være en underviser, som kan undervise i bl.a.

basis friluftsliv, kanosejlads, klatring, idrætsfag mv., og som i det hele taget er vild med idræt og friluftsliv og har lyst til at tænke det ind i skolens liv.

Udover undervisning på linjen indeholder stillingen efterskolelærerens opgaver (aftenvagter, kontaktlærerfunktion, studieture, weekendvagter mm.) samt undervisning på 1-2 valgfag. Stillingen kan også omfatte IT-funktion: vejledning i brug af skole-intra, IT i undervisningen, vedligehold af computere mv. Ansøger som har kendskab til skovarbejde har også interesse.

Vi….– er en specialefterskole med unge

med særlige behov og særlige læringsforudsætninger

– er en praktisk-musisk-kreativ og prøvefri efterskole

– kobler den boglige undervisning sam-men med den praktiske

– har en veludbygget skole med gode faciliteter og er smukt beliggende ved Silkeborg Langsø og Gudenåen

– tilbyder et spændende job med udgangspunkt i en af skolens linjer

– arbejder med begreber som selvfor-syning, produktion og konkret læring

Du…– brænder for at arbejde med unge men-

nesker og har lyst til efterskolelivet– har kendskab til og lyst til at arbejde

med vores særlige elevgruppe.– er en glad og levende underviser, der

sætter pris på at være velforberedt.– har lyst til at udfordre vores elever

både fagligt, personligt og socialt.– ved, at lærerjobbet er nobelt og

kræver engagement

– er fortrolig med at beskrive og eva-luere elever mundtligt og skriftligt

– har erfaring med pædagogisk arbejde– besidder en naturlig autoritet, som

ingen betvivler

Vi håber, at have vakt din interesse. Skolens forstander, Jacob Thorning, kan kontaktes for yderligere information på tlf. 86 82 08 11. Vi holder informations-møder mandag den 2. juni kl. 16.00 og onsdag den 4. juni kl. 10.00. Tilmelding til skolens sekretær på [email protected] eller 86 82 08 11.

Ansøgningsfristen er tirsdag d. 10. juni 2014 kl. 10.00. Samtaler finder sted den 16. juni fra kl. 14.00.

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

2 EFTERSKOLELÆRERE SØGES TILGØDVAD EFTERSKOLE, SILKEBORG– pr. 1. august 2014

Gødvad Efterskole er en specialefterskole, der henvender sig til unge med særlige behov og generelle indlæringsvanskeligheder. Vi har 98 elever og 30 ansatte. Kernen i vores undervisningstilbud er undervisningen på vores 5 linjer – praktiske, kreative og musiske linjer, som alle elever skal gennemgå i et grundforløb, inden de vælger sig ind på en eller flere linjer. Begreber som selvforsyning, produktion og konkret læring er nøgleord, der gennemsyrer hverdagen. Undervisningen i almene skolefag implementerer vi i linjefagsundervisningen, på valgfag mv.Derudover har vi en meget lang og omfattende liste af valgfag, som tilbydes året igennem. – Læs mere om Gødvad Efterskole på www.goed.dk

Waldemarsbo Efterskolesøger 2 lærere pr. 1. august 2014

Lærere, som brænder for elevgruppen, og som har lyst til at undervise unge i alderen 15 – 18 år i et afvekslende og udfordrende efterskole- miljø. Lærere, som har forståelse for elevernes forskellige udfordringer og har mod på og lyst til at bruge deres faglige og personlige viden i et tæt pædagogisk samarbejde med skolens øvrige medarbejdere. Waldemarsbo Efterskole er en efterskole for elever med særlige lærings-forudsætninger.

De fagområder og pædagogiske muligheder, der er i spil er:

• Fagområder indenfor Medie & Udtryk (medie, kortfilm, drama evt. musik) og Udeliv (idræt, det grønne/ natur & teknik)

• At være didaktisk og formidlingsmæssigt kreativ• At have lyst til at arbejde med de unges faglige, personlige og sociale

udvikling.• At man kan trives i en helhedspræget efterskolehverdag og være ind-

stillet på deltagelse i kostskolelivets mangeartede opgaver. Eksempelvis aften – og weekendvagter, arrangementer, forældrekontakt mm. Kort sagt en skolehverdag, hvor undervisning og samvær går hånd i hånd.

Det er vigtigt, at vores kommende medarbejdere har et godt humør, let til latter og har lyst til at engagere sig i livet på efterskolen. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til forstander Tine Engell Kjøller på tlf. 56 71 63 88 mobil 28 14 41 26. Se yderligere oplysninger på www.waldemarsbo.dk


Ansøgning sendes senest d.7.6.2014 til [email protected].

___________________________________________ Waldemarsbo Efterskole søger 2 lærere pr. 1.8.2014 Lærere, som brænder for elevgruppen, og som har lyst til at undervise unge i alderen 15 – 18 år i et afvekslende og udfordrende efterskolemiljø. Lærere, som har forståelse for elevernes forskellige udfordringer og har mod på og lyst til at bruge deres faglige og personlige viden i et tæt pædagogisk samarbejde med skolens øvrige medarbejdere. Waldemarsbo Efterskole er en efterskole for elever med særlige læringsforudsætninger. De fagområder og pædagogiske muligheder, der er i spil er:

• Fagområder indenfor Medie & Udtryk (medie, kortfilm, drama evt. musik) og Udeliv (idræt, det grønne/ natur & teknik)

• At være didaktisk og formidlingsmæssigt kreativ • At have lyst til at arbejde med de unges faglige, personlige

og sociale udvikling. • At man kan trives i en helhedspræget efterskolehverdag og

være indstillet på deltagelse i kostskolelivets mangeartede opgaver. Eksempelvis aften – og weekendvagter, arrangementer, forældrekontakt mm. Kort sagt en skolehverdag, hvor undervisning og samvær går hånd i hånd.

Det er vigtigt, at vores kommende medarbejdere har et godt humør, let til latter og har lyst til at engagere sig i livet på efterskolen. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til forstander Tine Engell Kjøller på tlf. 56 71 63 88 mobil 28 14 41 26. Se yderligere oplysninger på www.waldemarsbo.dk


Ansøgning sendes senest d.7.6.2014 til [email protected].


Pædagogisk afdelingslederVi har oprettet en ny, meget spændende stilling som pædagogisk afdelingsleder. Stillingen vil indeholde 50% lærerarbejde og 50% ledelsesarbejde, så du skal have lyst til begge dele. Du vil få ansvaret for ledelsen af det daglige, pædagogiske arbejde på skolen og vil indgå i et tæt samarbejde med den administrative afdelingsleder og forstanderen. Vi forventer en pro-aktiv, nærværende og støttende profil med gode analytiske evner. Du har evne og mod til at håndtere konflikter konstruktivt og ansvarligt med fokus på et godt skolemiljø. Det er en fordel, hvis du har en pædagogisk diplomuddannelse.

Fast lærerstilling og barselsvikariat (for hele skoleåret 2014/2015)Vi har brug for lærerkræfter i såvel den humanistiske som den naturvidenskabelige blok. På valgfagssiden må du gerne kunne undervise i noget af følgende: fodbold, teater, kor og band.

Fælles for alle tre stillinger gælderDet bedes fremgå tydeligt af din ansøgning, hvilken stilling/hvilke stillinger du søger. Hvis du er en IT-haj er det et plus.

Vi lægger stor vægt på, at du kan identificere dig med skolens kristne værdigrundlag og ser meget gerne, at du er energisk og ungdomme-lig. Til jobbene hører også de ting, som naturligt hører til efterskole-livet – herunder dagog aftenvagter, weekendtilsyn og andre fælles aktiviteter. Der er mulighed for tjenestebolig.

Tommerup Efterskole er en BRED efterskole, hvor vi lægger vægt på ”lyst til livet – mod til mening”, seriøsitet i undervisningen, fællesskab og fælles-skrål. Vi har musik, teater og fodbold og et stort Cambridge hold. Læs mere på skolens hjemmeside.

Ansættelse i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Afdelingslederen aflønnes i intervallet kr. 357.285,27 – 445.673,60 (1/4-2014).

Yderligere oplysninger om stillingen samt aftale om besøg på skolen kan fås ved henvendelse til skolens forstander, Jakob Carl Chris-tensen, på telefon 64 76 10 12 / 23 20 27 06.

Send din ansøgning til: [email protected]øgningsfrist mandag den 2. juni 2014, kl. 12.00.Samtaler til lederstilling afholdes 4. juni sidst på dagen. Samtaler til lærerstillinger afholdes den 10. juni sidst på dagen.

Tommerup Efterskole søger en pædagogisk afdelingsleder, en fast lærer og en barselsvikar med start 1. august 2014

Sortebrovej 17 · 5690 Tommerup · Tlf. 64 76 10 12 · www.tommerup-efterskole.dk


Annoncer

www.uptravel.dk [email protected] tlf. 2112 4122

Adventurerejser:Adventurerejser:

Spindleruv Mlyn i Tjekkiet og Wagrain i ØstrigSpindleruv Mlyn i Tjekkiet og Wagrain i Østrig

Storbyrejser:Storbyrejser:

Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow

Skirejser:Skirejser:

Sverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og NorditalienSverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

SKOLEREJSERSKOLEREJSER MED BUS!MED BUS!

Skal I se på mode i New York, bygningsværker i Dubai, historiske seværdigheder i Beijing eller opleve kulturen i Delhi?Vi tilrettelægger studierejser til hele verden ud fra jeres ønsker og behov og er med jer under hele processen - fra idé til den vel-overståede rejse. Vi kan lave et komplet program til jer, som sikrer en god pris og at det faglige indhold på turen er i top.

Få en udbytterig studierejse

Læs mere på jr.dk

4.995Pr. pers. i en gruppe

fra kun kr.Delhi i 7 dage Prisen er inklusiv:

• Flybillet København – Delhi t/r • 6 overnatninger

Dubai, 6 dage fra kun kr. 5.495Washington, 7 dage fra kun kr. 5.995Beijing, 8 dage fra kun kr. 5.995New York, 7 dage fra kun kr. 5.595Priserne er pr. pers., hvis man rejser i en samlet gruppe.

Andre eksempler på studierejser m/fly

70 20 19 15 www.jr.dk

Rejsekonsulent Gunnar Fischer-Kjellmanhar over 5 års branche erfaring og har speciale i studierejser. Kontakt Gunnar og få hjælp til at sammensætte en studierejse der passer til netop jeres ønsker og behov. Kontakt: 86 20 77 86 / [email protected]

14090_JR_ann_HE1_Efterskolen_181x119mm_r2.indd 1 21/03/14 11.00


Skolerejser medfagligt indholdVi går helt tæt på de store oplevelser og den faglige indsigt

Skal I vide noget om Tysklands historie, se en saltmine i Krakow, på historisk byvandring i Prag eller på kanalrundfart i Amsterdam, så er vi behjælpelige med at sammensætte det helt rigtige program.

Aktivtur til Cesky Raj i TjekkietDet Bøhmiske Paradis i Tjekkiet byder på udfordringer af enhver art og masser af hygge og kammeratskab.

• Klatring i Krkonosebjergene• Rafting i Jizerafloden• Mountainbike på skråningerne

Mulighed for andre aktiviteter. I har egen bus til rådighed, så mulighederne er mange for udflugter i naturen eller nærliggende byer. Kan kombineres med overnatning i Prag.

Med bus 6 dage/3 nætter fra kr. 1.685Prisen inkluderer bustransport i4-stjernede turistbusser, 3 overnatningermed helpension, 3 aktiviteter medprofessionelle instruktører og bussentil rådighed til udflugter.

44 94 60 [email protected]

www.grupperejsebureauet.dk

Berlin bus 4 dage/3 nætter fra kr. 1.195

Prag bus 6 dage/3 nætter fra kr. 1.395

Krakow bus 6 dage/3 nætter fra kr. 1.360

Amsterdam bus 6 dage/3 nætter fra kr. 1.395

Bruxelles bus 6 dage/3 nætter fra kr. 1.360

München bus 6 dage/3 nætter fra kr. 1.460

Budapest bus 6 dage/3 nætter fra kr. 1.495

Ringog få et tilbud

Kompetent rådgivning til studierejsen

Mød os påfacebook.com/TeamBenns

Hos Team Benns sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejserne efter jeres ønske, så I får mest muligt ud af jeres studierejse både fagligt og socialt.

Vores fokuspunkter er:Tid: Vi klarer alt det praktiske - og du sparer tidenSikkerhed: Gennemprøvet koncept - vi er med hele vejenFaglighed: Det centrale element i enhver studierejse

Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

1.695,- med fly,

5 dg/4 nt.

budapest fra kr.

Top 3 faglige besøg i Budapest:• Skole-/Institutionsbesøg • Virksomhedsbesøg • Foredrag om sigøjnere

Kontakt Helle på tlf: 46 91 02 [email protected]

Andre rejsemål:Paris, egen bus, 6 dg/3 nt .............................. fra kr. 1765,-Barcelona, fly, 5 dg/4 nt .............................. fra kr. 2360,-London, fly, 5 dg/4 nt ..................................... fra kr. 1890,-Istanbul, fly, 6 dg/5 nt .................................... fra kr. 2225,-Krakow, egen bus, 6 dg/3 nt ......................... fra kr. 1510,-


Annoncer

BERLIN-SPECIALISTEN

Danmarks førende igrupperejser

til Berlin

Kombinerer studietur ogundervisning

Opgaver og idéoplæg

Tlf. 8646 [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

NU OGSÅ BILLIGE TURETIL FLENSBURG OG

HAMBURG

Busrejse T/R 3 el. 4 overnatninger inkl. halvpension Liftkort og skipakke inkl. hjelm i 4 el. 5 dage Morgenmad ved ankomst

TILBUD Østrig - skilift i gåafstand

Ring og hør nærmere på telefon 75 87 23 44eller forespørg på e-mail: [email protected]

Skilift, skileje, og indkøb lige ved døren. Gode fællesrum med forskellige aktiviteter samt skikælder.

Pris pr. pers. 3 nætter / 4 skidage

fra 2.995,- Pris pr. pers.

4 nætter / 5 skidagefra 3.495,-

Skolerejser_Ostrig_181x27.indd 1 04/04/14 13.27

Skifer ie og fæl lesskab

www.Ruby-Rejser Tlf. 86 15 35 99 • [email protected]

Bo på eget hotel med storkøkken og plads til 150+

I har store fællesarealer og egen svømmehal

Langrend og alpin

Priser fra kr. 1.395,- For hotel og transport - 5 skidage

SKOLEREJSE TILprag

1.525

gør skolerejsen en klasse bedre

kilroygroups.com

Læs mere online om de 4 symboler og hvordan du kan forbedre din skolerejse

Kontakt os for mere information:• 7022 0535 • [email protected]

Forslag til faglige besøg:• Besøg i Theresienstadt • Besøg på Skoda-bilfabrikkerne• Foredrag med tidl. ansat v. den danske ambassade

5 dage/4 nætterFly, hostel fra kr.

FÅ ET MODERNEMØNTVASKERI PÅ SKOLENUden investeringsudgifter og med positiv økonomi for skolen.Dette favorable vaskesystem er specielt udviklet til kostskoler,og mange skoler har allerede fået opsat vaskerier. Tilbudetgælder hele landet.Ring og hør nærmere.

Mogens Marquards Vaskerier ApSV/ Morten Marquard

Tlf. 30981370 · Mail: [email protected]. 35466614Reel AV rådgivning siden 1969

Telefon: 75 85 91 00E-mail: [email protected]

www.fmj.dk

• Smart Board • Tavler

• Projektorer • Lydanlæg

FMJ AV-INDRETNING & TEKNIK a/s

“FMJ forstod vores problem og har gennem hele forløbet fungeret yderst professionelt. Vi er derfor meget tilfreds med FMJ og den endelige AV-løsning. Jeg anbefaler gerne FMJ, og har selv allerede et par sager de skal se på” siger Steffen Pedersen

Steffen Pedersen forstander

Lade lund E f te r sko le

deadline:

Nr. 12Udkommer 19. juni. Annoncefrist 10. juni kl. 12

kontakt

Jobannoncer Efterskolens administration,

Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh KTlf. 33179586


Af Svend Krogsgaard Jensen, Journalist

EfterskoleforeningenVartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94Mail: [email protected] www.efterskole.dk

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager JensenFormand: Troels Borring, tlf. 21792410

Efterspil

knud Romer har påpeget, at hvis man fjerner dannelse fra uddannelse står kun ”ud” tilbage. En tankevækkende iagttagelse også selv om man selv-følgelig kan diskutere, hvad ud i den forbindelse betyder. Personligt kan jeg være nervøs for, at det betyder ud på kanten med fare for at falde i en af-grund, hvor forståelsen for sig selv som et helt men-neske er fraværende. Hvor evnen til at finde fodfæ-ste i fællesskabet, kende sig selv og vide, at man er noget værd kan forveksles med evnen til at klare sig bedre end andre. Hele tiden måle sig med kinesere, senegalesere, andre EU-borgere og ikke mindst sine kammerater, med det ene mål at klare sig bedre og vel at mær-ke uden at overveje, hvad bedre egentligt betyder.

Derfor kan det virke skræm-mende, når den nye folkeskole-reform er kommet i stand uden at dannelsesbegrebet har været i spil, eller som professor i filosofi og pædagogik Lars-Henrik Schmidt formulerer det: »Med den ny folkeskolereform er det simpelt-hen sådan, at uddannelse har sejret over dannelse.«

Alt skal måles, vejes og sammenlignes, men spørgsmålet er, om dannelsen kan måles og fun-gere som konkurrenceparameter.

Det mest indlysende svar er nej, men svaret rej-ser et dilemma. For hvis dannelsen skal prioriteres i uddannelsessystemet, er man i et moderne sam-fund, hvor evidens og dokumentation fylder mere og mere, nødt til at forsøge at dokumentere betyd-ningen af dannelsen. Og hvordan gør man det?

For efterskolerne er dilemmaet til at få øje på. Dannelsen er en meget væsentlig dimension i sko-leformen, men folkeskolereformen gælder jo ikke

for efterskolerne. Så man kunne i princippet være ligeglad og leve et isoleret liv i sin egen lille boble. En isolationspolitik i et samfund, hvor alt effekti-viseres, hvor der hele tiden spørges til den konkrete nytteværdi af de mange skattekroner, der bruges på ungdommen, kan dog vise sig at være et lang-somt selvmord.

Efterskolerne må altså på banen. Må nødvendig-vis finde måder at dokumentere skoleformens dy-der, men holde sig fri af konkurrence tankegangen.

Man må acceptere at alt måles. At efterskolerne måles. At dan-nelsen måles, selv om det vil være uklart præcist hvordan. Og man må kontinuerligt give seriøse bud på, hvordan dannelsen kan være en hjælp for både individet og fæl-lesskabet.

Men for at dokumentationen skal vække genklang hos beslut-ningstagerne, må man præcisere, hvad man mener med dannelse.

Ind imellem virker det som om, man i den pædago-giske diskussion lidt for automatisk skelner mellem faglighed og dannelse som modsætninger. Noget som ikke giver mening, da der jo indlysende foregår dannelse i selv den mest rigide faglige undervisning i en afsides kinesisk landsby. Det afgørende er, om det er den dannelse, man ønsker at fremme.

Dokumentationen må således uafladeligt give bud på, hvad dannelsen er og udvikle nye metoder til at beskrive dens betydning for individ og fælles-skab.

Pointen må være, at dannelsen vil blive målt, også selv om det kan forekomme som et umuligt projekt. Og opgaven må være at søge indflydelse på, hvordan man gør det.

Skal dannelse måles?

Personligt kan jeg være nervøs for,

at det betyder ud på kanten med

fare for at falde i en afgrund

Sorteret Magasinpost SMP

ID nr. 42042

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. KÆndring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 [email protected]

FANDANGO

– til overbygningen

9205

DANSK

købonline

sepå websitet

bestiltil gennemsyn

BRUG VORES WEBSHOP PÅ GYLDENDAL-UDDANNELSE.DK

VINKLER PÅ DANSKFandango 7-9 er den bedste ungdomslitteratur, nye medier, litterære motiver, forfatterskabslæsning, intertekstualitet og periodelæsning. Det hele præsenteret i øjenhøjde med eleverne og deres verden.

GLÆD DIG TIL FANDANGO 8 Fandango til 8. klasse har et væld af gode tekster af bl.a. Kim Fupz Aakeson, Mette Hegnhøj Mortensen, Peter Mouritzen, Louis Jensen og Oscar K. Der arbejdes med film, tv-serie, sociale medier, litterære motiver og intertekstuelle møder imellem moderne og ældre litteratur.

FANDANGO 7-9

· Går i dybden med genrer, teksttyper og udtryksformer

· Integrerer læsedidaktik og litteraturdidaktik

· Sikrer at alle eleverne er aktive i de faglige processer

· Inddrager meningsfuld evaluering

· Bygger bro mellem litteraturarbejde og skriftlig fremstilling

UDKOMMER JUNI 2014

9205_kopiann_fandango_Efterskolen_nr11_210x235_BAGSIDE.indd 1 06/05/14 10.09

Documents

Efterskolen 11 2014