Efterskolen 3-2015

8. oktober 2015 Nr. 3

21

9. klasse på ny mådePrøver to gange om året.

Målstyring - efterskoler tøverKan højne kvaliteten i undervisningen. Efter-skoler skeptiske.

Cepos giver eftertankeIndspark fra et bestyrel-sesmedlem.

12

14

44

Synl

ig ve

jledn

ing

båre

t af p

erso

nlig

hede

r

Foto

: Pet

er K

lode

Nyt fra efterskolerne

Ros virkerLærernes professionelle selvtillid stiger ved anerkendelse. Det virker faktisk bedre end lønstigninger, siger ledelsesforsker.

9. klasse på ny mådeFagligheden skal op i 9. klasse. Flere efter-skoler med i projekt.

Målstyring er også for efterskolerMen indtil videre tøver efterskolerne med at tage det højt profilerede redskab i brug.

Uden mål går det ikkeMål gør læringen synlig for eleverne.

Pro et ContraFor og imod målstyret læring.

Lys i HørsholmNærværende oplevelse i indskolingsdagene.

Evaluering i campingstoleVejlederkonference kastede deltagerne ud i et eksperiment.

Unges behov skal styre vejledningen

Uden ledelse går det ikkeVejledning er et anliggende for ledere.

Sydkorea kigger mod DanmarkEfterskoleforeningen giver inspiration til sydkoreansk skolevæsen.

LæserdebatKan man kun gå på boglig efterskole, hvis man også er elite inden for musik eller idræt?

4

28

32

38

42

12

14

22

10

18

Efterskolen8. oktober 2015Nr. 3

Indhold

26

RedaktionMagasinhusetFlegborg 2A7100 Vejlewww.magasinhuset.dk

Tlf 40 94 57 [email protected]

www.efterskoleforeningen.dk

Ansv. redaktørTorben Elsig-Pedersen, Tlf. [email protected]

Journalister:Svend Krogsgaard Jensen, [email protected]. Tlf. 30339935Anders Herfelt Jensen, [email protected]

LayoutMagasinhuset Kim Jønsson

Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H1463 Kbh KTlf. 33179586

[email protected]

Øvrige annoncer AC annoncerTlf 86 28 03 15

Annonceinformation på www.efterskolen.com

AbonnementAlle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk

TrykArcorounborg A/S

UdgiverEfterskoleforeningenEfterskolen 48. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redi-gere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier

ISSN: 0109-8535 34

Nyheder Replik

For mennesker, som af forskellige årsager skal opholde sig i landet i kortere eller længere tid, kan

vi med enkle handlinger give gode oplevelse for familier, børn og unge – give dem fornyet mod på tilværelsen. De kan opleve en efterskolehverdag i forskellige nuancer, eller det kan være sammen

med egnens folke- og friskoler, foreninger, højskoler og oplysningsforbund. Vi har et

hovedsigte, som forpligter os på, at vores unge klædes på med udsyn.

Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen

Indførelse af karakterkrav og det nye optagelsesforløb til erhvervsskolerne har betydet, at der i år er startet 3.600 færre elever på erhvervsskolerne end sidste år. Hvor mange ordblinde, der fin-des blandt de elever, der enten helt har valgt ikke at søge ind, eller ikke har be-stået en eventuel prøve, findes der ikke tal for. Men hos ordblindeefterskolerne er der ingen tvivl om, at nogle af elemen-terne i erhvervsskolereformen har haft store konsekvenser for de ordblinde ele-ver.

Mette Sanggaard Schultz

Hvis vi mener, der findes noget, der kan kaldes uddannelsessnobberi og vi virkelig ønsker at komme det til livs - så lad os afskaffe karakterer i grundskolen. Det er nemlig her, vi for alvor lærer børn og deres forældre, at noget er meget finere end noget andet.

Lola Jensen

En betragtning af unge før og efter et år på efterskole har tydeligvis øget værdierne:Evnen til at være mod andre som man ønsker de skal være mod en selv.Evnen til at tilgive.Evnen til at have empati – øget tole-rance – øget plads til forskellighed.Evnen til at kode og læse andre men-neskers sociale tilstand.Evnen til at vise hensyn til andre –gensidig respekt.Evnen til at magte skuffelse.Evnen til at kunne udsætte sine behov.Evnen til at vente på tur.Evnen til at ytre sig på en respekt-fuld måde – at tale så andre bevarer lysten til at lytte.Evnen til at lytte til andre (tale er sølv men tavshed er guld).Evnen til at give et nap til det sociale fællesskab uden forventning om at få noget igen.Evnen til at tage ansvar for egen oprydning.Evnen til at passe på andres ting.Evnen til at stå ved sit ansvar.Og pludselig blev læringskoden knækket efter mange år med sko-lenederlag...

Ordblindeefterskolerne kritiserer erhvervsskolereform

Lone Primdahl fra bestyrelsen for ord-blindeefterskolerne fortæller, at der i første omgang ikke var givet tilladelse til, at elever, der skulle til optagelses-prøve på en erhvervsskole, kunne have sin it-rygsæk med.»Det svarer til, at man beder en svagtse-ende om at lægge sin briller,« siger hun. Heller ikke de såkaldte sommerskoler, som blev sat i søen for at stramme op på de unges dansk- og matematikkundska-ber, får en god karakter af Lone Prim-dahl. »Her beder man dem, der virkelig ha-der boglige fag om at bruge sin ferie på tre ugers ekstra bogligt terperi. Vi taler om 15-årige, der har gået 9 eller 10 år i skole, som først dumper én gang ved folkeskolens prøve. Så dumper de én gang mere 14 dage senere – i en prøve, der til forveksling ligner den første. Og så tror man åbenbart, at mange spildte år i skole kan reddes hjem på tre uger i ekstra-skole. Det hænger slet, slet ikke sammen,« siger Lone Primdahl.Peter Koudahl, docent ved Nationalt Center for Erhvervspædagogik, mener, at man vælger den nemme og forkerte løsning, når man fokuserer på at øge det faglige niveau ved at sætte krav om dansk- og matematikkundskaber.»Der er alt for stort fokus på dansk og matematik. Og i virkeligheden starter problemet allerede i folkeskolen, hvor de praktisk/musiske fag stort set er ud-raderet i dag.«

Lone Primdahl

3Efterskolen · 8. oktober 2015

s kov s ko l e nkø b e n h av n s u n i ve r s i t e t

• Arbejder du med friluftsliv, outdoor, adventure, natursport eller lignende?

• Har I på din efterskole en obligatorisk vinteruge til fx Norge eller Sverige?

• Kunne du tænke dig at opgradere dine færdigheder til at undervise i friluftsliv i vinterfjeldet?

• Så er et vintermodul fra friluftsvejleder-uddannelsen måske noget for dig!

Modulet kører i vinteren 2015-2016 med start 29. november.

Du kommer på ture i uge 4, 10 og 11.

Vintermodulet sikrer, at du bliver i stand til på betryggende vis at gennemføre vinterture som leder for grupper af begyndere og let øvede i norsk vinterfjeld.

Vi ld med v inter?

Læs mere om modulet her: www.friluftsvejleder.science.ku.dk>Om uddannelsen>Studiehåndbog

Nyt fra efterskolerneEfterskoleLANDSKAB

100 % økologiskLandbrugslinjen på Bråskovgård Efter-skoles er i gang med at lægge driften om til 100 procent økologi. Det er et naturligt skridt i retning af at behandle jorden og fødevarerne på en god og forsvarlig måde.

Landbrugslinjen forsyner køkkenet med kartofler, grøntsager og kød af egen avl, og

da meget af det allerede bliver produce-ret økologisk, har køkkenet på efterskolen allerede Det Økologiske Spisemærke i bronze.

Bråskovgård Efterskole er med 70 hektar, landets største efterskole målt i udendørs areal.

25-årig bygger tilViby Efterskole på Fyn kunne i begyndel-sen af september fejre 25 års jubilæum med et stort arrangement i scenekun-stens tegn. Skolen er samtidig i gang med at bygge ny dansesal, motionsrum, øvelokaler, producerstudie, indendørs amfi/foredragssal.

Henning Mejer Mortensen fejrer ligele-des 25 år som formand for skolens besty-relse: »Det har været nogle utrolige spæn-dende år at være med til. Jeg selv har også udviklet mig i takt med skolen. Med min

baggrund som mangeårig bankmand, var der mange nye ting, metoder og hold-ninger, der skulle læres og bearbejdes, når jeg med min finans-baggrund skulle forholde mig til Grundtvigs skoletanker og kostskolelivets opdragende hverdag. Det har været meget lærerrigt. Samtidig er jeg også meget stolt over den gode gænge skolen altid har været inde i: Vi har, og har altid haft, sorte tal på bundlinjen. Vi afslut-ter i disse dage den sidste etape af vores store byggeri.«

Elever udfordres på erhvervsvalg

”Lomborg 10 – et skridt foran” er titlen på nyt vejledningsprojekt på Lomborg Gym-nastik- og Idrætsefterskole, hvor målet er at klæde 10. klasses-eleverne endnu bedre på til fremtiden og vise dem en lille flig af dét, der venter dem efter uddan-nelseslivet.

Skolen etablerer samarbejde med lo-kale virksomheder, så eleverne arbejder med konkrete problemstillinger og løser opgaver I samarbejde med erhvervslivet.

»Vi vil gerne udfordre eleverne på deres uddannelsesvalg og boglige interesser. Har de i virkeligheden taget stilling eller har de bare valgt den nemme løsning,« siger forstander Henrik Boye.

Projektet forløber over to runder. Eleverne starter med at spore sig ind på en overordnet erhvervsretning efter interesse, og herefter bliver de fordelt ud på en af efterskolens samarbejds-virksomheder. Opgaven i første runde er at undersøge noget om virksomheden. Hvad gør de, hvad har de og mangler de noget, som eleverne kan bidrage med? I anden omgang kommer eleverne tilbage til virksomheden, præsenterer ideen og opgaveløsningen.

»Vores elever skal ikke have noget, men komme med noget, som virksom-hederne rent faktisk kan bruge i deres hverdag. Men projektet er også en alternativ måde at opnå dele af de faglige mål via praktisk arbejde. Det kunne for eksempel være at beskrive hverdagen på en arbejdsplads på engelsk. Så projektet er faktisk win-win for alle parter,« fortæl-ler forstanderen.

s kov s ko l e nkø b e n h av n s u n i ve r s i t e t

• Arbejder du med friluftsliv, outdoor, adventure, natursport eller lignende?

• Har I på din efterskole en obligatorisk vinteruge til fx Norge eller Sverige?

• Kunne du tænke dig at opgradere dine færdigheder til at undervise i friluftsliv i vinterfjeldet?

• Så er et vintermodul fra friluftsvejleder-uddannelsen måske noget for dig!

Modulet kører i vinteren 2015-2016 med start 29. november.

Du kommer på ture i uge 4, 10 og 11.

Vintermodulet sikrer, at du bliver i stand til på betryggende vis at gennemføre vinterture som leder for grupper af begyndere og let øvede i norsk vinterfjeld.

Vi ld med v inter?

Læs mere om modulet her: www.friluftsvejleder.science.ku.dk>Om uddannelsen>Studiehåndbog



Frie viljer i 150 år

Eriksminde Efterskole ved Odder har fejret 150 års jubilæum med en stor musik- og kulturfestival. 800 glade og stemningsfyldte mennesker mødte op og deltog i hele dagens og aftenens fest-ligheder. Der var koncerter, udstillinger, kunstprojekter, foredrag, fortælletime og samtaler med meget mere, hvor tidligere Eriksmindeelever og ansatte trådte op. Forstander Søren Kristensen talte bl.a. om den frie vilje i sin jubilæumstale:

»Da man i sin tid startede Eriksminde, og i hvert eneste øjeblik siden, har det krævet en stor indsats af en hel masse frie viljer. Og de frie viljer er måske i vir-keligheden nøgleordet, når vi i dag fejrer vores 150-års dag. Det har krævet, at der har været mennesker, der af egen fri vilje har udtænkt idéerne, værdigrundlaget og menneskesynet bag skolen. Det har krævet, at mennesker fra både nær og fjern af egen fri vilje har villet bakke projektet op ved at indgå i skolekredsen. Herfra har man valgt bestyrelser, der af egen fri vilje har valgt at lægge et stort arbejde i bestyrelsesregi. Ansatte er kommet til af egen fri vilje, fordi de har troet på projektet og har kunnet identifi-cere sig med idéerne og værdierne bag. Forældre og ikke mindst eleverne har af egen fri vilje besluttet at lægge ikke ube-tydelige år af deres liv i lige præcis disse rammer, fordi det vakte en genklang i dem.

Når man samler og akkumulerer alle disse frie viljer, giver det en kraft og en styrke til at gøre noget ganske særligt, og alle muligheder er åbne i det liv, der udspiller sig på vores allesammens efterskole. Det er også i den grad dét, vi fejrer i dag.«

2000

Se os! Der bliver taget masser af wefies med masser af fællesskab, når efterskoleelever er samlet.

efterskolelever på 19 efterskoler i Region Sydøstjylland har taget masser af billeder af deres efterskoleliv. Det er der kommet 19 skøre film ud af.

De fleste beskrivelser af livet på en efterskole går gennem skolernes egne kanaler. Men hvordan ser det ud, hvis man giver ordet - eller rettere sagt kameraet - til eleverne selv? Det har efterskolerne i Region Sydøstjylland kastet sig ud i.

»Vi har vendt kameraet 180 grader

mod eleverne selv, og bedt dem vise det, de selv synes er det bedste ved deres efterskole,« fortæller Helle Vestergaard, som er forstander på BGI Akademiet, den største af efterskolerne i regionen.

De 19 film er forskellige og dog ens. For de har allesammen det sjove, skøre og skæve, som eleverne oplever gennem et efterskoleår, som omdrejningspunkt.

Filmene blev brugt som appetitvæk-kere op til Efterskolernes Dag.

»Efterskoleopholdet har uden tvivl rustet Sofie til at møde hverdagens udfordringer. Starten på

gymnasiet har på ingen måde været vanskelig for Sofie - noget man ellers godt kan høre fra andre.

Efterskoleopholdet har vist hende, at hun sagtens kan klare sig på de givne præmisser, at hun sagtens kan

være med i forhold til andre unge, og at hun endda på nogle områder er i front.«

Marianne Kallesen, hvis datter har gået på Rønde Efterskole.

6 Efterskolen · 8. oktober 2015

Rundt om folk

Rundt om folkJobskift, udnævnelser, jubilæer, runde fødselsdage, mennesker der rykker.

Send redaktionen et tip og et foto. Navnenyt sendes i mail til [email protected]

Ingeniøren blev forstander. Nu fylder han 50. Bo Thorup, forstander på Midtjysk Efterskole har for få dage siden rundet 50 år. Han er uddannet ingeniør og har også arbejdet som sådan og i forskellige lederjobs, inden han først blev efterskolelærer og fra 2008 forstander i Ejstrupholm.

Rene Thomsen, 30 år, er ny forstander på Svankjær Efterskole. Rene Thomsen blev ansat som lærer på Svankjær Efterskole lige efter han i 2011 var blevet færdiguddannet fra semina-riet i Silkeborg. Nu sætter han sig i forstanderstolen.

Dybbøl Efterskole siger farvel til forstander Erik Bollerslev, der går på pension, og 1. janaur goddag til Jacob Carl Christensen. Den ny forstander har i en halv snes år været forstander på Tommerup Efterskole på Fyn.»Vi flytter hjem. Og muligheden for at vende hjem er en af grundene til, at jeg har søgt jobbet. Men det er også en spændende udfordring, og jeg kan godt lide udfordringer,« siger Jacob Carl Christensen, der selv stammer fra Sønderborg.En anden årsag er, at Dybbøl Eftersko-le er baseret på kristne værdier. 42-årige Jacob Carl Christensen er uddannet teolog.

Bjørn Scherbarth, der tidligere på året blev afskediget fra Design- og Håndværksefterskolen i Skjern, er nu tiltalt for underslæb. Formand for efterskolen, Steen Madsen, siger til Dagbladet Ringkøbing-Skjern, at man i maj måned konstaterede, at nogle af skolens effekter og inventar manglede. Da politiet ransagede den tidligere forstanders hjem dukkede effekterne op der, hvilket er baggrunden for anklagen.

Design- & Idræts-efterskolen Skamling er startet dette skoleår med et styrket træner-team på fodbold- og håndboldlinjen, der i år føjer tidligere

superligatræner Ole Schwennesen og tidligere landsholdsspiller Rikke Sch-midt Poulsen til deres trænerteams.Ole Schwennesen har en baggrund som træner for blandt andet superligaholdet SønderjyskE og Vejle Boldklub. Udover trænerjobbet hos Skamling arbejder han i dag som konsulent for SønderjyskE’s superligahold.Rikke Schmidt Poulsen er tidligere lands-holdsspiller, OL-guldvinder og Champi-ons League-vinder med klubhold. Hun kommer og underviser som målmands-træner i Skamling ti gange i løbet af skoleåret 2015/16.

19. oktober bliver første arbejdsdag for Karsten Degnbol, 56, i forstander-jobbet på St. Andst Efterskole. Han har 28 års ledelseserfaring i bagagen. De seneste otte år har han været leder af kostskolen ved Studenterkurset i Toftlund, hvor de unge har mulighed for at erhverve studenterhuen på blot to år.

Også på Brøderup Efterskole er der uoverensstemmelser. Efter to år på posten er forstander Jesper Wæwer Mather opsagt og bestyrelsesformand Svend Winther Nielsen har trukket sig. Det er angiveligt uenighed om den fremtidige strategi, der er årsag til bruddet. Den opsagte forstander ville udvide skolens kapacitet med opbak-ning fra formanden. Den øvrige besty-relse var imod.

Ryslinge lancerer materialer til projektledelse

Ryslinge Efterskole har udarbejdet nye undervisningsmaterialer, som under-støtter eleverne i at iværksætte og lede innovative projekter. Materialerne er en del af skolens projektlederuddannelse og består af en elevrettet bog og en hjemmeside.

»Formålet med vores projektlederud-dannelse er at understøtte elevernes evner til at omsætte viden til handling. De nye materialer er hands-on-redska-ber, som eleverne kan anvende direkte i deres projektforløb. Som noget nyt er materialerne udarbejdet af lærerne selv. På den måde er materialerne meget praksisnære og vi ved, de virker,« siger Torben Vind Rasmussen, forstander på Ryslinge Efterskole.

En lang række virksomheder og orga-nisationer indgår i projektlederuddan-nelsen som opdragsgivere og samar-bejdspartnere i elevernes projektforløb. Også derfor fylder det professionelle samarbejde med erhvervslivet meget i de nye undervisningsmaterialer:

»Hos os skal eleverne udvikle deres handlekompetencer. Det gør de bedst, når de arbejder med problemstillinger fra den virkelige verden, formuleret af repræsentanter fra erhvervslivet. Det kræver dog, at eleverne klædes på med konkrete værktøjer, som udvikler deres evner til at kontakte, samarbejde med og overlevere deres projekter til profes-sionelle samarbejdspartnere,« siger Marlene Schmidt Larsen, underviser på Ryslinge Efterskoles projektlederuddan-nelse.


Nye studieretningerHaarby Efterskole ser det som en af deres vigtigste opgaver at guide efterskoleele-verne videre i livet – og give dem et lille forspring til fremtiden. Derfor har de nu sammensat en efterskolepakke, der giver eleverne mulighed for allerede i 10. klasse at fordybe sig i en bestemt studieretning.

Kommende elever kan nu vælge sig ind på studieretningerne Business, som giver indblik i forretningsverdenen, Science, som gør eleverne klogere på videnskab og sundhed, Global, som giver globalt udsyn, eller Fitness, som lærer eleverne om sam-spillet mellem krop, træning og trivsel.

Uddannelsesvejledningen fylder i forvejen en del på efterskolen. Alle elever kommer derfor til to individuelle vejled-ningssamtaler. Derudover afholdes der en


Nyt fodboldstadion i Ågård

Ågård Efterskole mellem Kolding og Vejle starter næste skoleår med et styrket sports-tilbud. Efterskolen har købt 2,2 hektar jord på nabomarken og planlægger en udvidelse, der kommer til at betyde et nyt, moderne fodboldstadion, løbebane og andre udendørs aktiviteter, hvor eleverne kan udfolde det sportslige fællesskab.

»Vi skal have skabt en fantastisk ramme for sport og udeliv på Ågård Efterskole, og derfor sker der en udvidelse af skolens udendørsfaciliteter. Det centrale bliver et nyt, moderne fodboldstadion, men der bliver også plads til andre aktiviteter,« fortæller forstander Ole Sørensen.

Bagenkop får ingen efterskoleTrods millionstøtte fra A. P. Møller Fonden og et ordentligt nedslag i salgsprisen på bygningerne, bliver den maritime efterskole i Bagenkop ikke virkelighed. Bestyrelsen bag drømmen om at genåbne Sydlangelands Mari-time Efterskole i Bagenkop har opgivet arbejdet.

Bestyrelsen for Sydlangelands Maritime Efterskole havde ellers fået tilsagn om både at kunne købe efter-skolebygningerne på havnen i Bagen-kop og til at låne pengene. Men med de mange tilsagn fulgte også betingelser, som virkede urealistiske. Blandt andet at skolen allerede i august 2016 skulle have 65 elever.

vejledningsdag og obligatorisk brobygning. »Det er utroligt vigtigt, at eleverne modta-

ger så kompetent vejledning, at de kan træffe et kvalificeret valg i forhold til deres uddannelsesmæssige fremtid. Derfor vil vi

med de nye studieretninger gøre uddan-nelsesvejledningen til en endnu mere naturlig del af opholdet,« siger forstan-der Kim Thynebjerg.

Har du ikke kørekort til bus i forvejen kan du tage ét på kun 30 dage.

For mere information kontakt os på 70 60 65 00 eller [email protected]

AMU-mål 40531 Personbefordring med bus, 30 dg/3.300 kr./32.487 kr., og 40527 EU-Efteruddannelse for rute- og bybuschauffører, 5 dg/550 kr./5.448 kr., er underlagt den til enhver tid gældende AMU-lovgivning. Prisen er betinget af, om kursisten er i arbejde, og om kursisten har en videregående uddannelse, der har været brugt i erhvervsmæssig sammenhæng de sidste 5 år. For målgruppe, minimumsantal og yderligere info - se www.dekra.dk

DEKRA AMU Center Sjælland A/S, Kirkebjerg Allé 90, Brøndby - DEKRA AMU Center Hovedstaden ApS, Industrigrenen 4, Ishøj - DEKRA AMU Center Sydjylland A/S, Gamstvej 1a, Vejen - DEKRA AMU Center Fyn ApS, Hans Egedes Vej 4, Odense NV - DEKRA AMU Center Midtjylland ApS, Arnborgvej 1B, Skjern - DEKRA AMU Center Midtjylland ApS, Logistikparken 5, Brabrand.

www.dekra.dk

Nye regler for chaufføren af efterskolens bus!Nyt lovkrav betyder, at alle der fører en bus i arbejds-tiden skal have EU-Efteruddannelse senest d. 29.2.16. Det tager kun 5 dage (efter 29.2.16 tager det 20 dage).

LD_Efterskolemagasinet.indd 1 01-10-2015 12:45:47


Har du ikke kørekort til bus i forvejen kan du tage ét på kun 30 dage.

For mere information kontakt os på 70 60 65 00 eller [email protected]

AMU-mål 40531 Personbefordring med bus, 30 dg/3.300 kr./32.487 kr., og 40527 EU-Efteruddannelse for rute- og bybuschauffører, 5 dg/550 kr./5.448 kr., er underlagt den til enhver tid gældende AMU-lovgivning. Prisen er betinget af, om kursisten er i arbejde, og om kursisten har en videregående uddannelse, der har været brugt i erhvervsmæssig sammenhæng de sidste 5 år. For målgruppe, minimumsantal og yderligere info - se www.dekra.dk

DEKRA AMU Center Sjælland A/S, Kirkebjerg Allé 90, Brøndby - DEKRA AMU Center Hovedstaden ApS, Industrigrenen 4, Ishøj - DEKRA AMU Center Sydjylland A/S, Gamstvej 1a, Vejen - DEKRA AMU Center Fyn ApS, Hans Egedes Vej 4, Odense NV - DEKRA AMU Center Midtjylland ApS, Arnborgvej 1B, Skjern - DEKRA AMU Center Midtjylland ApS, Logistikparken 5, Brabrand.

www.dekra.dk

Nye regler for chaufføren af efterskolens bus!Nyt lovkrav betyder, at alle der fører en bus i arbejds-tiden skal have EU-Efteruddannelse senest d. 29.2.16. Det tager kun 5 dage (efter 29.2.16 tager det 20 dage).

LD_Efterskolemagasinet.indd 1 01-10-2015 12:45:47

EfterskoleLANDSKAB 5 hurtige

?: Hvad er god skoleledelse?Det er kombinationen af at arbejde visionært og brug af ikke-materielle belønninger. At arbejde visionært vil sige at opstille, dele og fastholde en stærk vision, forstået som en motiverende retning for organisationens arbejde. Og at be-nytte sig af ikke-materielle belønninger er at huske at rose og give positiv feedback, der knytter sig konkret til lærernes indsats og resultater.

?: Hvilken betydningen har ikke-materielle beløn-ninger?Det styrker lærernes professionelle selvtillid. På folkesko-leområdet har vi lavet analyser, der viser en sammenhæng mellem ikke-materiel belønning, frem for kontrollerende tiltag, og lærernes motivation og arbejdsglæde. Jeg vil tro, at det samme gør sig gældende indenfor efterskoleområdet.

Ros virker bedre end mere i løn

Lotte Bøgh Andersen er projektleder for LEAP (Ledelsesadfærd og performance), der er et projekt under KORA, CBS og Aarhus Universitet, der undersøger hvilke ledelsesformer, der fungerer bedst på skoler

?: Har I undersøgt ,hvordan det forholder sig med ledelse på efterskolerne?

Der indgår en række frie grundskoler i projektet og ledelses-strategierne ser ud til at virke ens på tværs af skoleområdet. For nogle af de frie grundskoler gælder det, at værdigrund-laget fremstår meget klart, og er med til at give mening i det daglige arbejde. Det kan for eksempel være et kristent vær-digrundlag.

?: Hvordan skabes et godt arbejdsmiljø?Transformationsledelse, hvilket er opstilling, deling og fastholdelse af en stærk vision, ser faktisk ud til at være tæt forbundet med et godt arbejdsmiljø – forstået som indivi-duel og kollektiv trivsel. Vi forventer, på baggrund af littera-turen, at de aktive ledelsesstrategier – og især transformati-onsledelse – kan forebygge dårlig trivsel på arbejdspladsen. Vi er på nuværende tidspunkt ved at dykke nærmere ned i sammenhængene mellem ledelse og for eksempel stress, mobning og andre mere negative fænomener.

?: Hvilken rolle har medarbejderne i forhold til at skabe en god arbejdsplads?Det er vigtigt, at medarbejderne accepterer ledelse i den for-stand, at man anerkender, at lederen har en lederrolle frem for at være en af medarbejderne. Det kan være et problem i meget små organisationer, hvor lederen kommer fra samme fagprofession som medarbejderne. Derudover er ledelse jo netop et samspil mellem ledere og medarbejdere, og der er også kommet mere fokus på, at lederen kan uddelegere le-delsesopgaver til medarbejderne, hvis disse er villige til at tage dem. Dette kan være til gavn for både medarbejdernes motivation og skolens resultater. ●


UNDERVÆRKaf MalENE BENDix

Ida og Martha er på en usædvanlig sommerferie på Livø.

Underværk er den femte bog i EKKO-serien der kobler fiktion og fakta. Med serien kan litteratur- arbejdet gå nye veje.

� 6.- 10. KlassE

DaNsKlf.DK – [email protected] – 33 79 00 10

udskoling

Ny

bogp

akk

e 60 pct.for medlemmerinspiration

rabat

www.dansklf.dkBestil senest 19. okt. og få rabat

TO NYE BØGER OMMax MOfOaf T.B. ROTTBØll

ExPEDiTiON WHiTEOUT 3. bind i serien om Max MoFo

Max har fået et nyt spil, og nu gælder det om at komme over indlandsisen i en rasende fart i kapløb mod Kina og USA.

EROBRiNGEN4. bind i serien om Max MoFo

Max har fået et nyt spil, og nu gælder det for ridder Max MoFo om at generobre kongens stjålne krone.

� 5.- 8. KlassE

NYE VEjE MED

sÆT sPOR af sTiNE KUNTz OG jEPPE zaBEl

VilD MED REaliTYSæt spor. Vild med reality er et lettilgængeligt materiale til 7.- 9. klasse om genren reality-tv.

� 7.- 9. KlassE

UdviklingBaggrund

Stadig flere prøvefag presser eleverne i efterskolernes 9. klasser. Flere elever oplever, at de er stressede, når prøvefa-gene står i kø, samtidig med at kostsko-lemiljøet lokker med spændende valg-fag og intenst kammeratskab. En række efterskoler kører forsøg for at udvikle 9. klasse. Faarevejle Fri- og Efterskole forsøger i dette skoleår at lette presset på eleverne gennem en helt ny planlæg-ning af skoleåret. Målet er at frigøre tid, så eleverne i 9. klasse i højere grad får mulighed og tid til at kaste sig ud i fæl-lesskab og valgfag på lige fod med ele-verne i 10. klasse.

terskole ikke i tilstrækkelig grad ople-ver en faglig udvikling og dermed ikke præsterer godt nok. Det står i kontrast til efterskolernes gode faglige resultater i 10. klasse, hvorfor projektet fokuserer på, hvordan skoledagen kan tilrettelæg-ges på en ny og mere optimal måde for 9. klasserne.

Opdelt i semestrePå Faarevejle Fri- og Efterskole er dette skoleår som noget nyt semesteropdelt, således at eleverne i 9. klasse det ene halvår kan koncentrere sig om de huma-nistiske fag og i det andet halvår om de naturfaglige fag.

»Det betyder, at eleverne går til prøve i december i de fag, de er undervist i det første halve år, mens de så har færre prøver i foråret. Vi håber for det første,

prøve og måske justere noget til, inden prøverne i foråret. Så vi håber, der kom-mer en læring ud af forløbet,« siger læ-rer René Sørensen.

Det semesteropdelte skoleår betyder, at eleverne har langt flere timer i de fag, de skal op i det pågældende semester, mens der er fag som de slet ikke har i det halvår.

»For eksempel har eleverne i øjeblik-ket 8 matematiktimer om ugen, fordi de skal til prøve til december. Det betyder, at vi kan fordybe os langt mere i under-visningen og faktisk også lave en mere spændende undervisning, hvor eleverne kan se formålet med det, de lærer,« siger René Sørensen.

Et stort fag som dansk er droslet ned i efteråret, men holdes vedlige med blot et par timer på skemaet om ugen, hvori-mod faget får mange timer i foråret frem mod prøverne.

24 timers prøvePå Ollerup Efterskole har man ligeledes fokus på, at fagrækken i 9. klasse med 11 prøvefag er en udfordring for at afvikle et godt skoleår. Derfor afsluttes to fag allerede til jul. Derudover har skolen valgt at sætte fokus på elevernes studie-kompetencer og overgangen til en ung-domsuddannelse.

»Mange af vores elever søger det al-mene gymnasium. Derfor har vi indledt en dialog med det lokale gymnasium om, hvilke forventninger de har til ele-verne. Udbyttet fra det arbejde vil vi implementere i undervisningen,« siger lærer Rie Kofoed.

Aktuelt arbejder skolen på at få prø-verne til at ligne det, elevene senere vil

For eksempel har eleverne i øjeblikket 8 matematiktimer om ugen, fordi de skal til prøve til december. Det betyder, at vi kan fordybe os langt mere i undervisningen.

René Sørensen, lærer.

9. KlaSSE

9. klasser skal gå i skole på en ny måde

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør [email protected]

Flere efterskoler er godt i gang med at forandre undervisning og dagligdag for 9. klasserne, som ofte oplever et meget presset skema, når de både skal op til mange prøvefag og samtidig suge til sig af fællesskabet

En dybere mening er, at eleverne i 9. klasse skal have lige så meget ud af sko-leåret, som deres kammerater i 10. klas-se. Efterskolen i Faarevejle er sammen med 11 andre efterskoler med i et udvik-lingsprojekt under Efterskoleforenin-gen. Afsættet for projektet er blandt andet, at en del elever i 9. klasse på ef-

at det betyder, at foråret er knapt så stressende for eleverne, så de også føler, de kan tage fuldt del i efterskolelivet i den periode. Samtidig får de mere erfa-ring med at gå til prøve, når de skal op to gange i løbet af skoleåret. Når de har været til prøver i december, kan de nå at reflektere over, hvordan det er at gå til


holder på efterskolernes udviklings-projekt af 9. klasse. Efter at have været rundt på de tolv deltagende efterskoler og blandt andet haft dialog med både elever og medarbejdere har hun et fore-løbigt godt råd til efterskolerne:

»For eleverne er det et godt eftersko-leår, hvis lærerne er med til at holde aktiviteterne i den frie tid og dermed fællesskabet i gang. Det kommer ikke af sig selv, når man går i 9. klasse. Eleverne efterspørger mere struktur og hjælp til den frie tid,« siger Trine Juul Røttig, men betoner samtidig at der naturligvis er forskelle på elevgrupperne fra skole til skole.

En anden observation er, at nogle ele-ver har svært ved at komme med i fæl-lesskabet. Står en elev uden for, kan det fylde så meget, at det er svært at få det fulde udbytte af efterskoleåret både fag-ligt og socialt.

»På efterskolerne siger vi, at vi laver fælleskab for alle, men i praksis er alle ikke lige meget en del af fællesskabet. Spørgsmålet blandt medarbejderne må være, hvad der skal til for, at alle kom-mer med,« siger Trine Juul Røttig. ●

Del viden om 9. klasse

Som et led i at udvikle 9. klasse, udbyder Efterskoleforeningen tre EdCamps forskellige steder i landet, hvor deltagerne kan dele viden og erfaringer.EdCamp er en måde at orga-nisere et videndelingsmøde på, så det skaber bedst mulig anledning til fælles refleksion, om det som deltagerne er opta-get af. På EdCamp er der ingen eksperter, som giver svar. Til gengæld skabes der mulighed for at dele udfordringer og gode erfaringer med andre, som har et tæt kendskab til et emne – fx arbejdet med 9. klasse i efter-skolen.

1. EdCamp om relationer – og herunder hvordan vi for-stærker/forbedrer relations-arbejdet med sårbare unge, den 12. November kl. 11-15 på Klejtrup Efterskole i Midtjyl-land. Tilmeldingsfrist 29/10.

2. EdCamp om det at være fri skole – og herunder om at arbejde i og med fællesska-ber, den 20. januar 2016 på Sydvestjyllands Efterskole, kl. 11-15.

3. EdCamp om overgange både i forhold til vejledning og i forhold til nye samarbejds-muligheder, den 9. marts 2016 på Høng Efterskole, kl. 11-15.

Se mere og tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk under kurser.

møde i gymnasiet. For eksempel skabes der en sammenhæng mellem projektop-gaven og prøverne, så eleverne trænes i at arbejde med større projekter, de kan fordybe sig i. Der vil også som i gymna-siet blive afviklet en 24 timers prøve, hvor eleverne trækker et emne, som de har et døgn at forberede sig i, inden den mundtlige prøve.

Øger studiekompetencernePå ungdomsuddannelserne er der for-ventninger om, at eleverne har tilegnet sig nogle studiekompetencer, når de begynder. Det ønske har Ollerup Efter-skole lyttet til.

»Hos os betyder det, at alle elever kommer med i nogle studiegrupper i løbet af efterskoleåret, så de lærer at arbejde sammen og lærer at studere. Vi håber, vi opbygger en studieegnethed hos eleverne, og at den måde de lærer at arbejde på, rækker ud i den fremtid, der møder dem på ungdomsuddannel-serne,« siger Rie Kofoed.

Mere struktur på den frie tidProjektleder Trine Juul Røttig er tov-

Foto

: Pet

er K

lode

Ny skoledag skal afbøde fagtrængslen i 9. klasse.


MålstyringTEMA

Tilsyneladende er der ikke så mange efterskoler, som har taget den lærings-målstyrede undervisning til sig. Efter-skolens research har i hvert fald ikke fundet skoler, der har erfaringer med det, men dog nogle, som så småt er ved at finde ud af, om det er noget, de vil bruge og i fald hvordan. Marie Neergaard, er efterskolelærer, har firmaet Lærings-laboratoriet og laver kurser i arbejdet med at kvalificere læringen gennem læ-ringsmålstyret undervisning. Hun har hidtil ikke haft succes med at fange ef-terskolernes interesse.

»Generelt virker det som om, der på efterskolerne er en opfattelse af, at læringsmålstyret undervisning står i modsætning til det kreative og dannen-de, og når jeg henvender mig, tror jeg, de fleste takker nej uden egentligt at tænke nærmere over det,« siger hun og undrer sig over, at mange efterskoler på hjem-mesiden skriver, at de arbejder med et højt fagligt niveau, men ikke skriver noget om, hvordan de arbejder med fag-ligheden.

»På mig virker det som om, efter-skolerne ikke har så stort et fokus på den boglige undervisning,« si-

ger hun og synes, det er ærgerligt, når man nu bruger så meget af ele-vens tid i undervisningslokalerne.

»Det er indlysende, at det kan gøres på mange måder, men for

mig at se er det svært at komme uden om den læringsmålstyrede

undervisning, som er en effektiv måde at gøre elevernes progression synlig,« siger hun.

UNDERviSNiNg

Læringsmålstyring er også for efterskolerEfterskolerne kan formodentlig profitere af at arbejde med lærings-målstyret undervisning. Det kan højne kvaliteten i undervisningen, men det skal gøres med respekt for skoleformens særlige kendetegn

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist [email protected]

Efterskolerne bør besinde sig på at være mere kriti-ske i forhold til, hvordan der arbejdes med planlæg-ningen af undervisning, og i den sammenhæng kan læringsmålstyret undervisning måske inspirere.

Behov for skarpere didaktiske refleksioner

Formand for Pædagogisk Enhed i Ef-terskoleforeningen, Lone Greve Peter-sen, ser gerne, at efterskolerne kigger nærmere på den læringsmålstyrede un-dervisning.

»Der sker rigtig meget i folkeskolen i disse år, hvor der foregår en didaktisk oprustning, og vi skal være opmærk-somme på, at om få år vil de 9. klasse elever, vi får kunne det samme, som de nu kan i 10. klasse,« siger hun og tilføjer, at efterskolerne er skarpe på dannel-sestænkningen og på skolernes profiler, men at det faglige også hører med og er

Foto

s: C

olou

rbox


en væsentlig del af dannelsesprojektet. »Vi ved jo fra Damvad rapporten, at vi

ikke løfter vores elever i 9. klasse lige så godt, som de andre grundskoler, og det giver bestemt anledning til overvejel-ser over, om vi nu også er skarpe nok på vores didaktiske refleksioner i tilrette-læggelsen,« siger hun og opfordrer der-for efterskolerne til at besinde sig på at være mere kritiske i forhold til, hvordan der arbejdes med planlægningen af un-dervisning.

Udarbejde egne mål»Vi siger ofte, at vores elever lærer

så meget andet, men det er jo ikke en modsætning til at vi også tager fat på de faglige udfordringer,« siger Lone Greve Petersen og synes, det ligger lige til høj-rebenet, at være mere bevidste om at tænke i læringsmål.

Efterskolerne skal holde fast i friheden til at lave skole på deres

egen måde. De skal ikke efterligne folkeskolen, men kan godt lade sig

inspirere.Jens Rasmussen

»Det behøver jo ikke at være de mini-sterielle mål. Vi kan formulere vore egne, og tænke dem ind i forhold til de specielle muligheder, der ligger i vores skoleform, hvor fællesskabet blandt andet har en fremtrædende rolle,« siger hun.

Udnyt friheden til at højne kvaliteten»Efterskolerne skal holde fast i friheden til at lave skole på deres egen måde. De skal ikke efterligne folkeskolen, men kan godt lade sig inspirere,« siger Pro-fessor Jens Rasmussen, der synes, det vil være klogt af efterskolerne at tage den læringsmålstyrede undervisning til sig alene af den grund, at forskningen peger på, at det gør en forskel og højner kvaliteten.

Marie Falkesgaard Slot, der er Ph.d. i læremidler og danskfagets didaktik og programleder i Center for Anvendt Sko-leforskning University College Lille-bælt vurderer, at efterskolerne har fan-tastiske muligheder for at lave virkelig spændende læringsforløb.

»Det skal efterskolerne ikke holde op med, men da struktu-reret planlægning af undervis-ningen og målsætninger for elevernes læring har positiv indvirkning på læringsud-byttet, giver det god mening at kigge nærmere på den læ-ringsmålstyrede undervis-ning,« siger hun og tilføjer, at man dog skal passe på det, Tho-mas Højgaard har kaldt for dan-nelsesfælden og færdighedsfælden.

Det behøver jo ikke at være de ministerielle mål. Vi kan formulere

vore egne, og tænke dem ind i forhold til de

specielle muligheder, der ligger i vores skoleform,

hvor fællesskabet blandt andet har en fremtrædende rolle.

Lone Greve Petersern

»Et stærkt fokus på dannel-sesaspektet må ikke føre til, at den faglige undervisning er helt uden mål, mens et for snævert fokus på mål og færdighederne ikke må stå i vejen for eftersko-lernes kerneydelse, som er arbej-det med livsoplysning, folkelig oplysning og demokra-tisk dannelse,« siger hun.●


Hvor meget fylder læringsstyret undervisning på jeres efterskole?

?

Sidste år satte vi et arbejde i gang, som fokuse-rede på didaktik. Vi manglede et fælles sprog for didaktikken, og det er vi ved at etablere. Baggrun-den er blandt andet det faktum, at vi har lærere med meget forskellige uddannelsesbaggrund og derfor også med forskellig tilgang til det didakti-ske. Vi arbejder med feedback både fra lærer til elev, mellem eleverne og fra lærer til lærer. Målet er at gøre læringen synlig for eleverne, og i det arbejde er den læringsmålstyrede undervisning interessant. Hvis hverken lærer eller elev er klar på, hvad det er, der skal læres i et eller andet un-dervisningsforløb, er det jo vanskeligt at arbejde med feedback.

Vi har ikke en ide om, at alle lærere skal arbejde med det her på den samme måde. Lige nu ekspe-rimenterer vi, og i den forbindelse er der mange, som prøver de samme ting af, men vi forestiller os, at der også i fremtiden skal være plads til at gøre tingene på forskellig vis. Det er dog min klare oplevelse, at lærerne ser muligheder i det med at sætte mål og gøre læringen synlig for eleven.

I forbindelse med vores eksperimenter har vi en konsulent tilknyttet, og vi arbejder aktuelt med feedback mellem lærerne, som blandt andet overværer hinandens undervisning.

Lise HadrupViceforstander, Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole

MålstyringTEMA


...Og hjælp verdens fattigste i kampen mod sult

Bag, sælg og doner pengene til Folkekirkens Nødhjælp inden den 4. januar 2016 og vind en spændende præmie til din skole.

Find lærervejledning og lækre opskrifter udviklet specielt til ”Bag Så Det Batter” af Annemette Voss på www.bagsådetbatter.dk

Hos os har vi fokus på synlig læring, som jo lægger sig op ad den læringsmål-styrede undervisning. At efterskolerne ikke kan stå mål med folkeskolerne på 9. klasse har været en øjenåbner for os, og derfor har vi meldt os til Efterskole-foreningens 9. klasse projekt. I den forbindelse har vi undersøgt, hvordan det står til hos os selv, og det viser sig, at mange elever ikke har fokus på, hvad de lærer. Når man spørger om de får noget ud af undervisningen, svarer mange, at de har haft det sjovt eller, at læreren er sød. Men de er ikke opmærksomme på, hvad de egentligt lærer.

Vi har derfor valgt en model, hvor vi fokuserer på synlig læring, og i stedet for at måle læringen på afgangsprøverne vil vi arbejde med evaluering og feedback.

I den forbindelse er vi opmærksomme på, at for meget systematisering og detaljering kan være et problem. Vi skal finde vores egen vej, og vi må ikke overse de muligheder, der ligger i vores særlige skoleform for at lære i mange forskellige sammenhænge.

Vi bruger det kommende år på at afklare, hvad vi præcist vil gøre, og vi har skudt processen i gang med et pædagogisk arrangement.

vi har erfaringer med målstyret undervisning fra projektet ’Den Inklude-rende Efterskole’, som vi var med i sidste år. Og vi kunne se, at den læringsmål-styrede undervsining virker i forhold til inklusion. Det med at eleverne er klar over, hvad det er, de egentligt skal lære, det hjælper dem, der har svært ved læringen, fordi de så lettere kan overskue det, de er midt i. Og for de dygtige elever kan det være med til, at de fokuserer og ikke kommer for langt ud ad en eller anden tangent.

Vi opfatter ikke målstyret undervisning som ”svaret ” på alle udfordringer, men ser det mere som en af flere muligheder for at arbejde med de unges læring.

Vi afviser bestemt ikke, at læringsmålstyret undervisning kan være en god måde at arbejde på, men vi skal huske, at der også er masser af læring i processer, og måske kan der være en fare for, at et stærkt fokus på mål får os til at overse de mange processer, hvor læringen måske ikke lige kan beskrives i konkrete mål.

Helle NørregaardViceforstander, Midtjysk Efterskole

Helle BarnhøjForstander, Askov Efterskole


I debatten får man ofte indtryk af, at lærerne skal sætte mål for den enkelte elev i hver lekti-on over hele året. Men mindre kan gøre det, og det afgørende er, at eleven involveres i evalue-ringen for på den måde at synliggøre læringen.

Foto: Per Gudmann

MålstyringTEMA


Læringsmål for hver enkelt elev i hver eneste lektion i alle fag i hele skolefor-løbet. Et scenarie, der jævnligt males frem i forhold til den læringsmålsty-rede undervisning, som aktuelt fylder i den pædagogiske debat. Ifølge professor Jens Rasmussen er der tale om en kari-katur.

»Der er nogle seriøse misforståelser i omløb. Det har aldrig været meningen at lave mål i en sådan detaljeringsgrad,« si-ger han og tilføjer, at det ville være spild af tid og ressourcer, hvis man gjorde det.

»Det væsentligste mål er at holde øje med, om eleverne faktisk lærer det, der forventes, de skal lære af den under-visning, man sætter i værk. At læreren fokuserer på læringen frem, for aktivi-teterne,« siger han og ærgrer sig over, at Undervisningsministeriets vejledning til, hvordan man kan arbejde med den læringsmålstyrede undervisning godt kan forstås som et argument for at lave en meget detaljeret målbeskrivelse.

ikke den afgørende indsatsProfessor Per Fibæk Laursen synes, man kan lade sig inspirere af ministeri-ets model, men synes ikke lærerne skal føle sig forpligtet til at følge den.

Uden mål går det ikkeDet er svært at forestille sig en undervisning uden mål. Men detaljeringsgraden i målbeskrivelsen kan blive for stor og være spild af tid og ressourcer. Læringsmålstyret undervisning kan dog være et godt redskab til at synliggøre læringen og dermed højne kvaliteten


»Den kræver et meget stort forbere-delsesarbejde, og den store detaljerings-grad forekommer ubrugelig for de fle-ste,« siger han og forklarer, at i en bred betydning af begrebet er en hvilken som helst nogenlunde hæderlig undervis-ning læringsmålstyret.

»Hvad skulle næsten ellers styre un-dervisningen og læringen,« siger han og tilføjer, at der også til en vis grad er belæg for, at læringsmålstyret under-visning virker.

»På John Hatties liste over, hvad der virker, er det med målstyring med, men det ligger et stykke nede på listen. Så man kan ikke sige, at det er den afgøren-de kvalitet ved undervisningen,« siger han og konstaterer, at den læringsmål-styrede undervisning alligevel har fået en fremtræden plads i den pædagogiske diskussion.

Modstand fra pressede lærere»For mig at se hænger det stærke fokus på læringsmål sammen med, at det med at sætte præcise og klare mål og fore-tage målinger passer ind i en tankegang, som i forvejen er fremherskende i både ministeriet og kommunerne,« siger Per Fibæk Laursen og peger samtidigt på, at der også er en mere praktisk forklaring.

»Jeg tror, der har været en del tom-gang i skolerne, hvor læreren har gen- •


nemgået stof og sat elever i gang med aktiviteter, uden at det nødvendigvis har bidraget til deres læring, og det lev-ner jo plads til forbedringer,« siger han og tror, at den megen modstand mod den læringsmålstyrede undervisning desuden handler om, at lærerne føler sig pressede.

»Mange oplever, at forvaltningen og ministeriet forsøger at presse endnu en tidskrævende opgave ned over ho-vedet på dem,« siger han peger på, at en meget rigid og detaljeret beskrivelse af læringsmålene risikerer at blive instru-mentel.

Fare for instrumentel tilgang»Man risikerer at indsnævre undervis-ning til det, man har planlagt i forvejen. En vigtigt ting ved undervisningen er jo, at man er åben overfor en ægte dialog med eleverne og åben overfor uventede ting, der sker i mødet med eleverne,« si-ger Per Fibæk Laursen.

til klare indholdsvalg, risikerer at blive ustruktureret og ufokuseret. Hvis mål-styringsbestræbelserne instrumentali-seres er der en fare for, at fagligheden og fordybelsen ikke udvikles,« siger hun og peger på, at det oftest sker, hvis ikke en stærk faglighed er udgangspunktet for undervisningen.

»Man skal lave gode undervisnings-forløb, som hele tiden har det kernefag-lige i sig,« siger hun og fortæller, at det skal være fagligheden, der driver arbej-det. På den måde undgår man nemlig at indholdstømme målene.

» Det som virker er udvikling af fag-didaktiske kompetencer hos læreren og herunder er målorienteret undervis-ning et element,« siger hun og tilføjer, at når den målstyrede læring virker, er det fordi, det er en særlig struktureret og systematisk måde at arbejde med ele-vernes læring.

Eleven skal inddrages»Læringsmål i sig selv giver ikke en høj effekt på læringsresultatet. Det afgøren-de er, at man inddrager eleven og laver evalueringer undervejs,« siger eftersko-lelærer, Marie Neergaard. Hun har arbej-det med læringsmålstyret undervisning i nogle år og forklarer, at det er vigtigt, at eleven selv har forstået, hvad der skal læ-res og kan se, hvornår det er lært.

»Læringsmålene er således nødvendi-ge, for uden dem ved vi ikke, hvad vi skal evaluere, og eleverne aner ikke, hvad der forventes af dem,« siger hun og tilføjer, at evalueringen skal ske i processen, og at feedback skal gives undervejs.

»På den måde sikrer man, at lærings-målene tilpasses til den enkelte elev,« siger hun og forklarer, at hun ikke vil af-vise at detaljerede individuelle lærings-mål kan have en effekt.

»Men jeg synes ikke, det er muligt at arbejde med, fordi der simpelthen ikke er tid til det. Jeg arbejder med fælles mål for klassen, tilpasser i samarbejde med eleven målene i processen og differen-tierer gennem taksonomier og forskel-lige stilladseringer,« siger hun og for-tæller, at eleverne tager rigtig godt imod læringsmålstyringen.

Det er også udfordrende»De er glade for det og synes, det er ef-fektivt, for når de ved, hvad de skal lære, får de det også lært, og så giver de udtryk for, at det er dejligt endeligt at forstå, hvad det er læreren forventer af dem,« siger Marie Neergaard og fortæller, at arbejdet bestemt også kan være udfor-drende.

»Ens vaner udfordres. Som lærer er man vant til at arbejde under tidspres. Hvad skal jeg lige lave i morgen? Så fin-der man måske lynhurtigt nogle tekster eller nogle opgaver,« siger hun og forkla-rer, at den læringsmålstyrede undervis-ning har et baglæns design.

»Man skal jo starte med at tænke på, hvad det er, man vil have, at eleverne skal lære og dernæst tænke i aktivite-ter,« siger hun og forklarer, at det kræ-ver, at man er lidt på forkant.

»Og det er helt klart en svær øvelse, for lærere føler oftest, at de er bagud,« siger hun. ●

Læringsmål i sig selv giver ikke en høj effekt på

læringsresultatet. Det afgørende er, at man inddrager eleven og laver evalueringer undervejs.

Marie Neergaard

Marie Falkesgaard Slot, der er Ph.d. i læremidler og danskfagets didaktik og programleder i Center for Anvendt Skoleforskning, University College Lil-lebælt, ser den samme fare. Hun har blandt andet være med til at udvikle et digitalt værktøj til den læringsstyrede undervisning kaldet Målpilen.

»I vores arbejde kan vi se, at under-visning, der ikke rammesætter mål for eleverne læring og ikke kobler målene

Man risikerer at indsnævre undervisning til det, man har planlagt i forvejen. En vigtigt ting ved undervisningen er jo, at man er åben overfor en ægte dialog med eleverne og åben overfor uventede ting, der sker i mødet med

eleverne.

Per Fibæk Laursen

MålstyringTEMA


Komplette digitale læringsportaler til dine fag

8:35 PMClio Online

Med årsplaner opbygget efter forenklede Fælles Mål

... eller prøv den gratis i 30 dage på clioonline.dk

Klik på din favoritportal

PRØV GRATIS WEBINAR KURSER LOG IND

§

Komplette digitale læringsportaler til

8:35 PM

Med årsplaner opbygget efter

LOG IND

Der er ikke noget galt med at opstille læringsmål. Det har lærerne gjort i mange år, men der er en fare for, at et meget stærkt fokus på målene skubber processen i baggrunden, og det er netop processen, der er afgørende for lærin-gen. Det mener viceforstander på Hørby efterskole, Ole Læborg,.

»Det der sker for øjeblikket omkring læringsmålstyret undervisning bekym-rer både mig og andre. Jeg kan være ban-ge for, at pressede lærere tager et sådant værktøj til sig for udelukkende at kunne dokumentere, at de har nået, hvad der forlanges og derved lægge mindre vægt på det konkrete arbejde, hvor det blandt andet handler om at holde ud, gøre sig umage og finde nye veje.« siger han og til-føjer, at den udvikling, den enkelte elev egentligt skal nå gennem læring, let bli-ver forbigået, fordi man er så fokuseret på, at man skal kunne det og det.

»Det er vigtigt at være opmærksom på processen i et læringsforløb. Det er i den, man bliver bedre til at bruge den ny viden, man tilegner sig, og det styrker den indre motivation,« siger han og for-klarer, at i det øjeblik man føler, at man mestrer noget, vokser man og føler, at man lærer.

»Målene er ikke nok i sig selv, og så er der jo i øvrigt ikke nogen af os, der ved, hvad de unge mennesker skal kunne om fem til ti år. Hvis jeg sætter en række mål op for læringen, ved jeg derfor ikke,

Pro Et Contra:Er læringsmålstyret undervisning en god ide?

Viceforstander på Hørby Efterskole, Ole læborg: Processen er det vigtigste

om det er det, de skal lære eller kunne i fremtiden,« siger Ole Læborg.

»Læringsmålstyringen risikerer let at blive instrumentel, og når vi gerne vil opdrage til selvstændighed, ligger der en modsætning i, at vi opstiller speci-fikke mål for de unges læring,« siger han og forklarer, at fokus derfor skal ligge på den mellemstation, som processen er og på at sikre, at de unge inddrages i arbej-det med deres egen udvikling.

»Og de unges udvikling er mere end det faglige. Vi arbejder jo også med det sociale og med det personlige. Noget som kan være vanskeligere at måle, men som dybest set er forudsætningen for overhovedet at lære,« siger Ole Læborg

og peger her på, at relationen mellem voksen og elev er essentiel.

»Vi flytter ikke de unge ved at flytte vores fokus fra aktivitet til læring. Det der flytter noget er, når læreren er autentisk i mødet med den unge,« siger han og forklarer, at det er i relationen, hvor man gensidigt overgiver sig til hin-anden og det fælles projekt, at de store landvindinger ligger.

»Dynamikken og dialektikken i pro-cessen er det, man skal have for øje, og det går ikke uden den gode relation,« si-ger han og tilføjer, at efterskoleformen i den forbindelse får noget forærende på forhånd.

»Og der skal vi huske ikke at smide barnet ud med badevandet,« siger Ole Læborg og forklarer, at efterskolernes fornemste opgave er at hjælpe det hele menneske på vej, og der er det ikke til-strækkeligt med fokus på læringsmå-lene.

»Det er klart, at vi ikke lever på en øde ø, og vi skal afgjort være opmærksom på alle de positive ting, der sker på fol-keskoleområdet. Men vi skal værne om det, der er specielt ved os både i forhold til samfundet og til den enkelte,« siger han og advarer mod ukritisk at tage læ-ringsmålstyringen til sig.

»Vi må ikke komme til at skyde os selv i foden ved at glemme dannelsesaspek-tet og karakterdannelsen,« siger Ole Læborg.

Vi flytter ikke de unge ved at

flytte vores fokus fra aktivitet til læring. Det der

flytter noget er, når læreren er

autentisk i mødet med den unge.

DebatTEMA


Marie Neergaard, cand. mag. i sprogpsykologi, efterskolelærer og indehaver af virksomheden, Læringslaboratoriet: Man skal vide, hvor man skal hen

Cand. mag. i sprogpsykologi og ef-terskolelærer Marie Neergaard ser læ-ringsmålstyret undervisning som et rigtig godt bud på, hvordan man kan sikre kvaliteten i undervisningen.

»Styrken ved læringsmålstyret un-dervisning er, at det bliver nemmere at give eleverne feedback og nemmere at vurdere dem på det, de skal, fordi lærer og elev er enige om, hvad det er, man skal kunne for at nå målet,« siger hun og sammenligner det ikke at sætte mål for læringen med at bede nogen om at køre et tur uden at fortælle dem, hvor de skal hen, eller hvordan der ser ud, der hvor de skal hen.

»Vi er nødt til at fortælle eleverne, hvad det faktisk er, vi gerne vil have, at de skal kunne, når vi er færdige med et forløb og hjælpe dem med undervejs at se, om de er på rette vej,« siger hun og forklarer, at alle lærere sætter mål og altid har gjort det.

»Men målene skal være mere tydelige, og så skal de være synlige for eleverne. Det er nemlig essentielt, at eleverne kan vurdere sig selv. At de selv forstår, hvor-når noget er godt, og hvornår noget er skidt,« siger Marie Neergaard. Hun pe-ger på, at læringsmål ikke giver væsent-lig effekt i sig selv. Det der giver effekt er, at man evaluerer undervejs frem for at lave afsluttende tests.

»Men vi er nødt til at sætte mål op for læringen. Gøre det tydeligt for eleverne,

hvad kriterierne for målopfyldelsen er, hvis vi skal kunne arbejde med evalu-eringerne og give ordentlig feedback. Hvis ikke vi ved, hvor vi er på vej hen, kan vi jo ikke give feedback,« siger hun og ser læringsmålstyret undervisning som et bud på, hvordan vi kan undgå test og samtidigt være i stand til at vurdere eleverne undervejs og sikre en progres-sion i deres læring.

»En del ser den læringsmålstyrede undervisning som modsætning til det kreative, det dannende, det levende ord og den sprudlende undervisning, men den modsætning ser jeg slet ikke,« siger Marie Neergaard og for-klarer, at der jo foregår meget andet i undervisningen end at stile mod et specifikt mål.

»Man skal være opmærksom på, at læringsmålstyring ikke er en metode, men en didaktisk ramme, som man lægger ned over undervisningen. På en måde ændrer læringsmålstyringen ikke nødvendigvis på de aktiviteter, der konkret foregår i undervisnings-situationerne,« siger hun og tilføjer, at presset på lærernes tid kan være en udfordring.

»Lærere oplever ofte, at de er et skridt eller to bagud, og her skal du være et skridt foran. Det er jo et bag-læns design, hvor man starter med at tænke på, hvad eleverne skal lære, og ikke hvad man skal lave med dem i

morgen tidligt,« siger hun og forklarer, at der er behov for en vis tilvænning, når man vil arbejde læringsmålstyret.

»Der findes helt sikkert også dårlig læringsmålstyret undervisning. Det handler derfor om at være kritisk over-for sin egen undervisning,« siger hun og tilføjer, at det er vigtigt også for efter-skolerne at tage den læringsmålstyrede undervisning til sig, fordi eleverne om ganske få år vil være vant til det fra fol-keskolen, og fordi gymnasierne arbejder med det.

»Men vigtigst fordi det er et godt bud på, hvordan man sikrer kvaliteten i undervis-ningen,« siger Marie Neergaard. ●

Man skal være opmærksom på, at læringsmålstyring

ikke er en metode, men en didaktisk ramme, som man lægger ned over undervisningen.

På en måde ændrer læringsmålstyringen

ikke nødvendigvis på de aktiviteter, der konkret

foregår i undervisnings-situationerne.


Tre ting der giver smag på erhvervsuddannelse

Hvad kan skolen gøre anderledes, for at flere elever vælger en erhvervsuddan-nelse?Det har EVA’s vicedirektør Katja Munch Thorsen tre råd til:1. Undervis mere praksisrettet2. Tal erhvervsuddannelserne op3. Giv lærerne opdateret viden om er-

hvervsuddannelserne

FrikvarterLøst og fast

Flere gratis fagartikler til lærereUndervisningsforlaget alinea overtager Danmarks førende videns-site blivklog.dk. Nu skal endnu flere lærere have adgang til endnu mere faglig viden – helt gratis.I dag bruger omkring 10.000 lærere hver en eller flere af de godt 100 fagartikler, der lig-ger gratis tilgængeligt på blivklog.dk. Alinea vil udvikle sitet, så flere får gavn af det.

Kan man også være talblind? Der er i mange år blevet talt meget om ordblindhed – dysleksi - og der er mange muligheder for at få hjælp, tage kurser eller få hjælpeprogrammer. Men når snakken kommer til talblindhed – dyskalkuli – er det noget som mange mennesker aldrig har hørt om til trods for, at man mener, at 5% af befolkningen lider af dette i nogen eller høj grad. På HF & VUC Fyn i Nyborg har man nu oprettet en hf linje for talblinde. I sommeren 2014 testede HF & VUC FYN alle, som havde valgt matematik c. Fem ud af 50 blev efterfølgende tilbudt dyskalkuliundervisning med tre gange tyve minutters ekstra hjælp om ugen, fordi de havde problemer med tal. Fra dette skoleår er oprettet en egentlig treårig hf-linje for talblinde.

Langt færre optaget på erhvervsuddannelse

De nye adgangskrav til erhvervsud-dannelserne medfører et fald på 3.600 elever. Det er værre end forventet og vil medføre fyringer af lærere, varsler Dan-ske Erhvervsskoler. Nye tal fra Undervisningsministeriet viser nu, at 28.400 elever er blevet opta-get på erhvervsuddannelsernes grund-forløb i 2015. Det er et fald i forhold til sidste år på 11 procent.Indførelsen af optagelseskrav på er-hvervsuddannelserne har resulteret i, at ca. 4.300 elever har været indkaldt til en optagelsesprøve. Heraf deltog 2.800 ele-ver i prøverne, og ca. 1.700 elever bestod.


Mange lærere føler sig ikke kvalificerede til at vejlede eleverne, fordi de ikke har tilstrækkeligt kendskab til de forskellige uddannelser. Kun 12 % af lærerne i 8. og 9. klasse mener, at de har et godt kendskab til er-hvervsuddannelserne, mens 42 % mener at have et godt kendskab til de almengymnasiale uddannelser.Kilde: EVA

Undervisningsmaterialet ”Bryd tavsheden – Ta’ fat i hinanden” er en del af Landskampagnen ”EN AF OS”, som er en indsats målrettet unge på de æld-ste klassetrin. Materialet skal skabe opmærksomhed og dialog blandt de unge omkring det at have en psykisk lidelse eller være kam-merat eller lærer til en elev med en psy-kisk lidelse. At der er behov for dialog om psykisk syg-dom, bekræfter en omfattende undersø-gelse blandt målgruppen, som tidligere er gennemført i forbindelse med EN AF OS-kampagnen. Undersøgelsen blev gennemført blandt knapt 1000 unge og omhandlede de unges oplevelse af det at tackle skole og kammeratskab, når man

livsduelighed på skoleskemaetPå Malling Skole i Aarhus Kommune har man gjort brug af Skolereformens muligheder og indført et helt nyt fag i udskolingen. Faget hedder Livsparat og ligger fastlagt i elevernes skemaer i klas-serne 7., 8. og 9. klassetrin.Timerne til faget tages fra puljen til un-derstøttende undervisning. Indholdet til undervisningen er en styrke- og res-sourcebaseret tilgang til arbejdet med elevernes alsidige udvikling, uddannel-sesparathed og livsduelighed.

Pressemeddelelse 19. maj 2015

1

Landskampagnen EN AF OS sætter psykisk sygdom på skolernes dagsorden Med et helt nyt undervisningsmateriale sætter Landskampagnen EN AF OS nu fokus på psykisk sygdom på landets folkeskoler, ungdomsskoler, erhvervsskoler, gymnasier og øvrige skoletilbud til unge. Med materialet ”Bryd tavsheden – Ta’ fat i hinanden” ønsker kampagnen at skabe dialog blandt elever og undervisere for derigennem at bidrage til afstigmatisering af psykisk sygdom. Undervisningsminister Christine Antorini er glad for tiltaget med det nye materiale. Nu lanceres undervisningsmaterialet ”Bryd tavsheden – Ta’ fat i hinanden”, som er en del af Landskampag-nen EN AF OS’ indsats målrettet unge i folkeskolen, på ungdomsskoler, erhvervsskoler, gymnasier og øvrige skoletilbud til unge. Materialet skal skabe opmærksomhed og dialog blandt de unge omkring det at have en psykisk lidelse eller være kammerat eller lærer til en elev med en psykisk lidelse. At der er behov for dialog om psykisk sygdom, bekræfter en omfattende undersøgelse blandt målgruppen, som tidligere er gennemført i forbindelse med EN AF OS-kampagnen. Undersøgelsen blev gennemført blandt knapt 1000 unge og omhandlede de unges oplevelse af det at tackle skole og kammeratskab, når man har en psykisk lidelse. Undersøgelsen spurgte også ind til læreres og uddannelsesinstitutioners evne til at tage hånd om elever med en psykisk lidelse. På spørgsmålet om, hvorvidt skolen eller uddannelsesinsti-tutionen gjorde noget særligt for at skabe åbenhed om psykisk sygdom, svarede næsten 60 procent nej. Til gengæld svarede næsten halvdelen (46 procent), at de ville ønske, at en studievejleder eller lærer blev op-mærksom på den adspurgtes problemer – og tog initiativ til at tale med vedkommende. Blot 15 procent svarede nej på spørgsmålet. ”Undervisere spiller en enormt vigtig rolle på uddannelsesinstitutioner og er ofte den autoritet, man spejler sig i, når man som ung med en psykisk lidelse kæmper med følelsen af at være anderledes og uden for fæl-lesskabet. Derfor er det meget vigtigt, at undervisere tager rollen som kulturbærere på sig og skaber et miljø, hvor det er okay at tale om psykiske problemer,” siger Nana Skjødt, bestyrelsesmedlem i Erhvervs-skolernes ElevOrganisation og ambassadør for EN AF OS-kampagnen. Undervisningsministeren glad for initiativet Materialet ”Bryd tavsheden – Ta’ fat i hinanden” indeholder blandt andet fem interaktive film, der opstiller en række dilemmaer i mødet med psykisk sygdom, som eleverne kan drøfte og tage stilling til. For eksempel får en gruppe piger i den ene film mistanke om, at deres veninde lider af en spiseforstyrrelse. Konfronterer de hende direkte med hendes sygdom? Eller forholder de sig åbne og lyttende til hendes egen fortælling om sin lidelse? Pointen er at skabe dialog og at vise, at netop dialog er nøglen til at afstigmatisere psykisk sygdom – og til at få den rette hjælp. ”Det kan være svært som ung at åbne sig over for sin lærer eller sine klassekammerater og fortælle, at man ikke har det godt. Men åbenhed er første skridt til at få det bedre. Derfor er det godt, at EN AF OS sætter fokus på betydningen af trivsel i skolen og på ungdomsuddannelserne. Det er vigtigt at sikre, at også børn

linjer og hold styrker elevernes motivation og faglige ud-bytte. Sådan lyder meldingen fra skolelederne i en ny spørge-skemaundersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).Undersøgelsen viser, at 18 % af folkeskolerne arbejder med linjer, og især skoler med store udskolingsafdelinger vælger oftere at arbejde med linjer. Næsten det samme antal skoler arbejder med hold, i det 17 % arbejder med hold i mere end 25 % af undervisningen.»Der kan sagtens være flere organiseringsformer, der kan gav-ne motivationen og det faglige udbytte, men vi har blot under-søgt to former, der er på vej frem ude på skolerne,« forklarer evalueringskonsulent hos EVA Caspar Theut.94 % af skolelederne er enige eller overvejende enige i, at ele-vernes motivation generelt set er styrket ved brug af linjer.83 % af skolelederne er enige eller overvejende enig i, at elever-nes faglige udbytte generelt set er styrket.

linjer styrker motivationen

Psykisk sygdom på skolens dagsordenhar en psykisk lidelse. Under-

søgelsen spurgte også ind til læreres og uddannel-sesinstitutioners evne

til at tage hånd om elever med en psykisk lidelse. På spørgsmålet om, hvorvidt skolen eller uddannelses-

institutionen gjorde noget særligt for at skabe åbenhed om psykisk sygdom, sva-rede næsten 60 procent nej. Til gengæld svarede næsten halvdelen (46 procent), at de ville ønske, at en studievejleder eller lærer blev opmærksom på den adspurgtes problemer – og tog initiativ til at tale med vedkommende. Blot 15 procent svarede nej på spørgsmålet Link til undervisningsmaterialet: en-af-os.dk/brydtavsheden

Det virker som om, Dansk Industri stoler mere på deres regneark og forsimplede modeller, end på det,

alle kan se med det blotte øje.10. klasse – og særligt 10. klasse på en efterskole er en dundrende succes. De kompetencer, som vores elever

får brug for, for at kunne begå sig med succes i en globaliseret verden, kan ikke reduceres til et

12-tal i matematik fra den danske grundskole. Disse kompetencer

udvikles gennem personlige erfaringer i et åbent, opsøgende,

udfordrende, ambitiøst og kreativt miljø. Det er det efterskolerne kan,

og det er det, der adskiller os fra den almindelige folkeskole.

Forstander på Odsherreds Efterskole, Tom Hagedorn, i kommentar til, at DI gentager sit ønske om at begræn-

se 10. klasse.


Forstander Peter Bruhn Jepsen fra Sportsefterskolen Sjælsølund ved Hørs-holm havde nogle helt konkrete ideer om, hvad han ville opnå, da han sidste sommer meldte samtlige elever og lære-re til et såkaldt Stafet for Livet til fordel for Kræftens Bekæmpelse.

Men han blev alligevel overrasket over, hvad der rent faktisk skete på en enkelt sommernat i august. For ele-verne blev det en dybt personligt og en-gagerende oplevelse, som Peter Bruhn Jepsen slet ikke havde forudset under planlægningen af denne overnatnings-aktivitet til fordel for Kræftens Bekæm-pelse.

Et lys blev tændt i Hørsholm

Et døgn-arrangement til fordel for Kræftens Bekæmpelse blev til en nærværende og meget personlig indskolings-oplevelse for 126 elever på Sportsefterskolen Sjælsølund. Skolen anbefaler, at andre efterskoler følger trop

Tekst: Anne Nielsen, journalist Elever skulle rystes sammenSkoleåret var netop begyndt, og et af Pe-ter Bruhn Jepsens klare mål for delta-gelsen i Stafet for Livet var at ryste ele-verne og lærerne sammen. Et Stafet for Livet arrangement strækker sig nemlig over et helt døgn, hvor deltagerne går, løber, lever og sover på en sportsplads eller lignende.

Formålet med arrangementet er at rejse penge til kræftforskning og pa-tientstøtte - blandt andet gennem del-tagergebyr og sponsorbeløb for hver runde, en deltager formår at gå eller løbe rundt om sportspladsens løbebane.

Den stafet, som sportsefterskolen deltog i, fandt sted på en nærliggende ri-debane. Skolen betalte elevernes delta-gergebyr og en vis sponsorstøtte, mens

flere af eleverne skaffede ekstra spon-sorstøtte fra deres forældre.

Engagement i lokalsamfundetFor Peter Bruhn Jepsen var det vigtigt, at eleverne var med i et projekt i skolens lokalområde. Engagement i det nære samfund er blevet et kardinalpunkt i skolens pædagogik, fortæller han:

»Et efterskoleophold skal være en dannelsesrejse for eleverne, og en del af den dannelse handler om at give de unge lyst til at engagere sig i samfundet. Derfor er der også mange efterskoler, der opfordrer deres elever til at deltage i landsindsamlinger til f.eks. Røde Kors eller Kræftens Bekæmpelse. Men jeg har haft svært ved at motivere mine ele-ver til at være med i den slags,« siger Pe-

EfterskoleLANDSKAB Velgørenhed


Sportsefterskolen SjælsølundSkolen ser det som en af sine vigtigste opgaver at lære elever at optræde med medmenne-skelig respekt og tolerance og at udvikle deres personlighed med henblik på et positivt og aktivt engagement i tilværelsen. Skolen har plads til 134 elever i 9. og 10. klasse.

ter Bruhn Jepsen, som mener, at lands-indsamlinger kan være lidt for fjernt fra de unges dagligdag.

»På det alderstrin, som efterskole-elever har, mener jeg, at et lokalt ar-rangement med et velgørende formål passer bedre. Jeg synes i øvrigt også, at en landsindsamling mangler en fæl-lesskabsdannende dimension,« tilføjer han.

løb, musik og konkurrencerPå stafet-dagen slog eleverne sig ned

på den anviste teltplads ved ridebanen, og ved startskuddet var de med blandt hundredvis af andre deltagere, der kredsede rundt om banen, kiggede på info-stande, besøgte boder eller lyttede til de forskellige bands, der underholdte fra en tribune.

De unge havde også bagt brød og ka-ger, som de solgte på stedet til fordel for kræftsagen. Og i tråd med skolens sportslige profil, havde forstanderen lagt nogle konkurrencemomenter ind i elevernes aktiviteter.

»Hver kontaktgruppe på skolen satte sig nogle mål for, hvad de ville præstere på banen, og de konkurrerede på deres resultater,« siger Peter Bruhn Jepsen. »De konkurrerede også om hvem, der kunne indtjene flest sponsorpenge.«

Men ifølge Peter Bruhn Jepsen var det ikke disse oplevelser, der kom til at fylde mest i elevernes erindring, selv om det alt sammen var en del af den oprindelige plan for weekenden. Den største og mest uventede oplevelse skete efter mørkets frembrud.

arm i arm ved midnatstideVed midnatstide indledte eleverne den såkaldte lysceremoni, som er en fast del af alle Stafet for Livet arrangementer. Til ceremonien samles alle deltagere til en stille stund omkring et væld af le-vende lys for at tænke på de mennesker, man holder af, som kæmper med kræf-ten - og for at mindes dem, der tabte kampen.

Ceremonien var allerede i gang, da

De stod arm i arm omkring lysene; nogle

var kede af det, mens andre

trøstede. Jeg blev utrolig

rørt over mine elevers

empatiske tilgang til hinanden.

Peter Bruhn Jepsen med nogen forsin-kelse kom gående i retning af lysene og fik øje på sine elever. Da blev det tydeligt for ham, at de alle var berørt på en meget nærværende måde.

»De stod arm i arm omkring lysene; nogle var kede af det, mens andre trø-stede. Jeg blev utrolig rørt over mine elevers empatiske tilgang til hinanden og deres sorgbearbejdning. Rigtig man-ge af eleverne har jo pårørende, der er ramt eller har været ramt af kræft. At kunne dele disse erfaringer er en ny di-mension for mig i et indskolingsforløb. Det gør man ikke ved en landsindsam-ling.«

Det at tage sig af hinanden – at føle empati og vise omsorg – er også en vigtig del af den sociale dannelse, Peter Bruhn Jepsen ønsker at fremme på Sjælsølund.

En opfordring – og et tilbudNærmere oplysninger om samtlige Stafet for Livet arrangementer på www.stafetforlivet.dk. ●


Midt i lokalet på et podie under en ud-spændt og belyst sejldug spiller en DJ af-dæmpet elektronisk musik. Svagt forskel-ligt farvet lys illuminerer blødt det sorte stof, der draperet hænger på væggene, svævende balloner med små skilte viser vej, sammenfoldede campingstole lig-ger parat i bunker, og poser med lidt læk-kerier og drikkevarer i papkrus lige til at placere i kopholderen står klar på borde langs væggene. Vi er i hallen på Vingsted Centeret til årets Vejlederkonference, og

Evaluering i campingstole


Foto: Peter Klode

Nyt evalueringsværktøj blev prøvet af i dæmpet belysning på årets vejlederkonference. Siddende i udleverede campingstole arbejdede konferencedeltagerne med værktøjet kaldet Edderkoppespindet

der er dømt ”fordøjelse og fordybelse” for de godt 330 konferencedeltagere.

Der er ingen instruktioner, men lang-somt installerer folk sig i stolene i små og store rundkredse. Godteposerne åb-nes, og de evalueringsskemaer, som alle fik udleveret tidligere på dagen bliver foldet ud og gransket. Efter et stykke tid er alle i gang med at udfylde skemaerne, som giver et bud på, hvordan man kan evaluerer vejledningsindsatsen på sin egen skole.

Vejlederne fandt sammen i grupper og arbejdede med det udleverede evalueringsværktøj.

vEJlEDERKONFERENCE


Vejledning

Lene PetersenLærer og studievejleder, ISI Idrætsefterskole

Jeg synes, det var et sjovt initiativ med det dæmpede lys og musikken. Først skulle man forholde sig til rummet og musik-ken, og så skulle man finde ud af, hvad det egentligt handlede om. Det gav ligesom en mulighed for at tænke lidt anderledes. Vi satte os sammen flere fra min skole og diskuterede ud fra edderkoppespindet, hvordan vores vejledning lige fungerer, og hvad vi eventuelt kan gøre bedre.

Skemaet var rigtig godt, fordi det fik en til at reflektere over egen praksis, og var et godt udgangspunkt for diskussionerne. Når man sad med skemaet var det en god hjælp.

De andre år har det manglet. Man bliver jo bombarderet med oplæg, og det er rart at få en mulighed for at reflektere over, hvad det egentligt er, man har hørt, og hvordan det hæn-ger sammen med ens egen måde at drive vejledning.

»Tidligere år har en del efterspurgt en mulighed for at re-flektere over det, der er sket på konferencen og koble det til deres egen vejledningspraksis,« siger konsulent i Efterskole-foreningen Lis Brok-Jørgensen og fortæller, at deltagerne kan tage stolen med hjem og eventuelt bruge den i vejledningssam-menhæng.

»Man kan jo sætte sig på den, der hvor eleverne opholder sig, og på den måde vejlede i fællesskaberne. Vi vil gerne slå et slag for den integrerede vejledning,« siger hun og fortæller, at ideen med skemaet er, at vejlederne får mulighed for først selv og senere med deres kolleger at vurdere, hvordan skolens vejledning aktuelt fungerer og formulere bud på, hvordan den kunne kvalificeres yderligere.

Evalueringsværktøjet kaldet edderkoppespindet er udar-bejdet af Mette Ullersted og består af en mængde spørgsmål, som vægtes gennem afkrydsning.

»Da jeg først så det, tænkte jeg, at det måske var for detaljeret, men da jeg gik i gang med det selv, gav det hurtigt mening,« siger Lis Brok-Jørgensen og fortæller, at skemaet kommer til at ligge på hjemmesiden, og at ideen er løbende at rette det til. ●

Det dæmpede lys og musikken satte stemningen, men det kunne være nødvendigt med lidt ekstra lys.

Thomas MørkebergLærer og vejleder, Karise Efterskole

Det var meget fint med det i hallen. Jeg kan godt lide, at der er lidt lir, og det der med musikken, med at man skulle tage en stol og med slikposerne, det var meget fedt. Det gav sådan en mere uformel stemning, en campingstemning kunne man sige.

Nu er vi en specialefterskole, og generelt synes jeg måske godt, der kunne være flere ting, der var rettet mere præcist mod vores skoler. Men lige nøjagtigt det her var faktisk godt for os. Vi sad i vores lille gruppe af specialskoler og talte om, hvad det er for udforinger, der fylder i vores hverdag, og hvad vi fremadrettet kan gøre. Noget vi har et stort behov for, så det var godt.

Vi brugte ikke rigtigt skemaet. Det var meget detaljeret, og så er det svært med de der gradueringer. Det bliver let lidt for sjusset og unøjagtigt. Så selve skemaet gav ikke den store mening for os, men det var fedt at mødes med de andre spe-cialefterskoler. Mere af det.


’Mere end 330 vejledere var i september samlet til Efterskoleforeningens årlige vejlederkonference, hvor deltagerne tog på en tur til fremtiden.

Alle deltagere startede med at finde en personlig nøglering, som samlede det omfattende kursusmateriale, der bestod af program, korte statements fra de mange workshops og et evalueringsværktøj.

Konferencedeltagerne kunne vælge mellem 15 work-shops á 35 minutter. Her er det Grethe Lindbjerg Sørensen fra kommunikationsvirksomheden Giraff.dk, der holder oplæg om det affektives betydning for de unges uddannelsesvalg.


Alle deltagere på vejledningskonferencen fik udleveret en campingstol, som de fik med hjem og for eksempel kan bruge når de vejleder i fællesarealerne.

Der var også tid til en kort pause og til at udveksle erfaringer med kolleger på det mere uformelle plan .

De morgenfriske havde smilene fremme, da de deltog i morgenunderholdningen.


Vejledning

Kollegial vejledning har fået en mere fremtrædende rolle de seneste år, blandt andet fordi det kollegiale samarbejde er afgørende for udviklingen. Ifølge lektor ved Institut for Forretnings-udvikling og Teknologi, Aarhus Universitet, Christian Lystbæk er der et klart fokus på refleksionen i både den kollegiale vejledning, men også i vejledningsfeltet som sådan.

På årets vejlederkonfe-rence beskrev han udviklin-gen i vejledningen og stillede spørgsmålstegn ved, om refleksionen, der tilsynela-dende er blevet det rigtigste og betragtes som helt natur-

lig, nødvendigvis er det eneste svar på en vejledningsform.»Når jeg i min forskning har spurgt vejledere, hvad de lægger

vægt på, peger langt de fleste på refleksionen som det væ-sentligste mål for vejledningen. Og udviklingen er gået i retning af, at det er vigtigere, at vejlederne er proceskonsulenter, end at de har indsigt i det felt, de vejleder i,« sagde han og fortalte, at han er optaget af, om man i den forbindelse mister noget.

Christian Lystbæk forklarede, at vejledningen historisk har udviklet sig fra den formative vejledning, som handlede om oplæring gennem mesterlære over den normative, som havde fokus på indlæring, og den motiverende vejledning, hvor fokus er læring, til reflekterende vejledning, der så at sige handler om omlæring.

»Min pointe er, at der stadig er rester af tidligere vejlednings-former, og at de kan give mening, For eksempel efterspørger studerende ind imellem vejledning, som vejlederne vægrer sig ved at give, da de helst vil skabe refleksion,« sagde han og forklarede, at konstruktiv kollegial vejledning både handler om at stille spørgsmål , men også om at besvare spørgsmål.

»Pointen er, at man kan spørge til forskellige ting, og det gør gode vejledere, men man kan også svare fra forskellige horisonter, og både bringe sine personlige og mere generelle faglige eller teoretiske horisont i spil,« sagde han. ●

Det har betydning for de unge, at de træffer valg ud fra noget, der betyder noget for dem. I den vitaliserede vejledningssamtale tager man derfor afsæt i nogle grundlæggende menneskelige behov og sikrer, at vejlederen får talt med den unge om disse behov. Viceinstitutleder og professor ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, Jan Tønnesvang fremlagde på årets vejlederkonference en model, som tager udgangspunkt i fire grundlæggende behov; behovet for at være den jeg er, behovet for

at mestre, behovet for at se en mening og behovet for at høre til.Vitaliseringskompasset sikrer, at man kommer omkring alle fire

behov. Den unge scorer sig selv i forhold til de fire parametre og derved skabes et øjebliksbillede, som danner udgangspunkt for samtalen. Intentionen er, at den unge anerkender sig selv i forhold til parametrene, og derefter handler det om at finde ud af, hvor-dan det skal pege på fremtiden. Så målet er at nå frem til, hvad det første skridt, den unge skal tage, er, og i hvilket omfang den unge skal have hjælp til at tage dette skridt. Vejlederen skal således hjælpe den unge til at sætte en kurs, og det skal ske i respekt for, at den unge selv er aktør i det, der skal ske.

Jan Tønnesvang talte om psykologisk ilt, som skal tilføres, for at den unge kan udvikle sig positivt omkring parametrene. Forskel-lige former for psykologisk ilt, som skal tilføres fra omgivelserne. En vejledningssamtale er nemlig ikke noget i sig selv.

»Vejledningssamtalen vil ikke gøre nogen forskel, hvis ikke de miljøer, den unge bevæger sig i, støtter op omkring det, den unge skal blive klogere på,« sagde han og pegede på, at efterskolerne har optimale muligheder for at skabe sådanne miljøer, fordi de har eleverne hele døgnet i en lang periode.

Vitaliseringsompasset bygger på en balanceteori. At vi som mennesker har en vis balance i forhold til de fire grundlæggende behov. Men indlysende nok kan man være både i overskud og underskud i forhold til behovene. Det afgørende er imidlertid, at det er de unge, der vurderer sig selv og hjælpes til at erkende, hvis der er steder, hvor de ønsker forbedringer.

Modellen gør det lettere at tale om ting som er svære og kan for den unge sætte struktur på flyvske tanker. ●

»Efter at vi er begyndt at tale engelsk i vejledningen, er der en fare for, at vi kommer til at udvande indholdet,« sagde Christian Lystbæk.

Refleksion er ikke nødvendigvis svaret

De unges grundlæggende behov skal styre vejledningen

Eleven kan godt være tilfreds med en lav score på et af de grundlæggende be-hov, også selv om vejlederen ser ander-ledes på det, mener Jan Tønnesvang.

Det er vigtigt at forstå, at eleven godt kan være tilfreds med en lav score på et af de grundlæggende behov, også selv om vejlederen ser anderledes på det

Foto

: Pet

er K

lode


• Efterskolernes dag• Skolens camps • Udflugter, foredrag, musicals m.m. • Gammel elev dag• Elev foreninger• Elev fester

Med Clubcommander kan skolens administration spare tid og få et samlet online overblik over tilmelding og betaling til blandt andet:

Få 25% på oprettelsen! Brug koden efterskole25 ved signup inden d. 1/1-16.

Besøg os på: clubcommander.com/efterskoler

“Det er utrolig nemt at oprette og opdatere events, og samtidig har det gjort det let for alle at tilmelde sig efterskolens events.

Vi kan trække deltagerlister samt kontaktinformationer over alle deltagere til vores events. Derudover kan vi sende beskeder til eleverne direkte via systemet og f.eks. invitere dem til skolens elevfester.

Online billetsalg gør arbejdet nemmere for vores administration. Én af fordelene er, at vores administra-tion ikke længere er nødsaget til fysisk at ligge inde med kontanter, for derefter at gå i banken og indbetale pengene. Alt i alt, så sparer det vores administration for en del ekstra arbejde, og der er altid god og venlig support, hvis vi skulle få brug for hjælp eller sparring.”

René Thomsen, Viceforstander, Bernstorffsminde Efterskole

LedelseVejledning

vejlederen skal sparke døren op til forstanderkontoret for at sætte vejled-ningen på dagsordenen, hvis ikke den er det, eller hvis der er et behov for at udvikle den. For uden ledelsens aktive medspil er det vanskeligt at etablere en høj kvalitet i vejledningen. Og ifølge forstander på Midtjysk Efterskole, Bo Thorup, er det vejlederne, der er de nær-meste og bedste til at gøre det.

tænker strategisk i forhold til at få fokus på vejledningen

»Vejlederne er deres egne salgsmed-arbejdere. De skal sælge vejledningen og skal tænke i, hvordan det bedst gøres,« sagde han og pegede på, at vejlederne for eksempel skal huske at være aktive i arbejdet omkring skolens årsplan, omkring budgettet og i forhold til de in-terne og eksterne udviklingstiltag, der er på skolen.

»Vejledningen skal være synlig for elever, forældre, kolleger, samarbejds-partnere og derfor også for ledelsen, som har en klar interesse i at styrke vej-ledningen, men måske ind imellem har så travlt, at et lille hjælpende skub kan være nødvendigt,« sagde Bo Thorup.

Spark døren op til vejlederkontoretForstander på Bjergsnæs Efterskole Troels Aamand ser også ledelsen som væsentlig i forhold til at sikre en høj kvalitet i vejledningen. Han opfatter vejledningen som et ledelsesredskab og opfordrede på vejlederkonferencen til,

Uden ledelse går det ikkeLedelsen skal på banen, hvis vejledningen på skolerne skal prioriteres. Vejlede-ren skal være udfarende og aktivt klæde ledelsen på til at tage de nødvendige be-slutninger


at forstanderne sparker døren ind til vejlederkontoret og går forrest i arbej-det med at etablere en vejledning, som er forankret i skolens værdier.

»Som leder skal vi give retning, og vej-ledningen skal trække samme vej, som alt det andet vi laver på skolen,« sagde han og forklarede, at uden en tæt sam-menhæng til de værdier skolen bygger på, kan vejledning let blive noget, man lige vinger af og måske endda køber ude i byen.

»Vejledningen bør integreres i sko-lens hverdag, og indgå som et bærende element i skolens kerneydelse, og vejle-derne skal være en form for kulturbæ-rere,« sagde han og pegede på, at det i den forbindelse er vigtigt at italesætte, hvordan vejledning er en del af skolens hverdag.

»Alle elever, forældre og medarbej-dere skal vide, hvordan vejledningen foregår, og hvordan den spiller sammen med det, der ellers sker på efterskolen, og det er en ledelsesopgave at sikre, at det sker,« sagde han. ●

»Ledelsen skal på banen i forhold til udviklingen af skolernes vejledning, og i den forbindelse skal vejlederne på banen og klæde ledelsen på,« sagde Bo Thorup.

Vejledningen bør integreres i skolens

hverdag, og indgå som et bærende element i

skolens kerneydelse, og vejlederne skal være en form for kulturbærere.

Troels Aamand

»Ledelsen er som udgangspunkt uvi-dende om, hvad der er vigtigt for vej-ledningen på efterskolen, så vejlederne skal aktivt gøre en indsats for at klæde den på,« sagde han på årets vejlederkon-ference og opfordrede til, at vejlederne

Foto

: Pet

er K

lode


Kreativt frirum og socialt samvær.

Det miljø vi befinder os i, afspejler ofte hvordan vi agerer i både sociale og faglige sammenhænge, og ikke mindst hvilken omgangstone der anvendes.

Betragter vi vores dagligstue, opleves det, at socialt samvær kan tage mange former og ligeledes bestå af mange aktiviteter. Aktiviteter, som kræver refleksion og udvider vores horisont, eller aktiviteter, som knytter stærkere sociale bånd.

Design: ThorsøBillede: Skibelund Efterskole, lærerværelse

Thorsø A/S | Håndværkervej 1 | DK-8881 Thorsø | Tel 86 96 60 75 | Fax 86 96 70 03 | www.thorsoeas.dk

FØLG OS PÅ FACEBOOKfacebook.com/thorsoeas

thEftf_2_B_kant.indd 1 29/09/15 09.51

Mine lærere skal da ikke betale for at undervise mig

Hallo! Hvad sker der?

Nej, men det gør de. Trods aften- og weekendvagter tjener lærerne på efterskolerne i gennemsnit 1500 kr. mindre om måneden end folkeskolelærerne. På de frie grundskoler ligger månedslønnen 1000 kr. under folkeskolens. Så lærerne betaler faktisk for at undervise på en fri skole. Vis lærere på de frie skoler respekt – også på lønområdet. Fair lærerløn nu.

13177 Lønkampagne_a4-ANN.indd 3 04/09/15 09:48

læser læser læser læser læser læser læser læser læser

læser læser læser læser læser læser læser læser læ

serer

Konference om litteratur og læsning på de ældste trin i grundskolen28. - 29. januar 2016 · Golf Hotel Viborg

Hør bl.a. omlæse-, fortolknings-, fremstillings- og kommunikationskompetencer og it-fagdidaktik i dansk, litteraturhistorie og læringsmål i dansk

Mød bl.a. Dorthe Nors, Thomas Illum Hansen, Katrine Marie Guldager, Steffen Larsen, Trine May, Pernille Tjellesen , Søren Pjengaard, Nina Berg Gøttsche og Helle Bundgaard Svendsen

viacfu.dk/destorelaeser VIA Center forUndervisningsmidler

deSTORElæser

Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne

til at gøre det sjovt at være aktiv.

Og aldrig har der været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10


Internationalt

På den ene side scorer Sydkorea helt i top i PISA-målingerne, men på den anden side mistrives en rekord stor andel af eleverne. Landets Un-dervisningsministerium har fået kig på danske efterskoler i jagten på en løsning af mistrivselsproblemet. Der-for havde Undervisningsministeriet i Sydkorea i september inviteret Lone Greve Petersen, formand forEftersko-leforeningens pædagogiske enhed, og international konsulent Jakob Clau-sager Jensen til Seoul for at tale på konferencen Alternative Education International Forum.

Satser benhårdt på uddannelse»Det, der er interessant for os er, at Syd-korea er et af de højst præsterende lande i de gentagende PISA-målinger. De er meget veluddannede. De ligger helt i top indenfor blandt andet naturfag, mate-

Tekst: Anders Herfelt Jensen, [email protected]

Sydkorea ser løsninger i danske efterskolerMed baggrund i et meget anderledes skolesyn havde Undervisningsministeriet i Sydkorea inviteret Efterskole-foreningen til at inspirere på stor konference

matik og behandling af eget sprog,« si-ger Lone Greve Petersen.

»Landet satser benhårdt – i famili-erne og samfundet – på, at formel ud-dannelse er det, der skal gøre dem rige, skabe vækst, og tilfredse med tilværel-sen. Målet er, at 75 procent af en årgang skal have en videregående uddannelse,« uddyber hun.

Og som Lone Greve Petersen formu-lerer det, er det netop dette pres, der er årsag til, » at livet er konkurrence, kon-kurrence, konkurrence. Det er i høj grad et konkurrencesamfund, der konkurre-rer på en smal uddannelsesmålsætning – snævert, formelt og akademisk.«

MistrivselsproblemetBaggrunden for mistrivslen er blandt andet, at eleverne går i skole hver dag, efterfulgt af privatundervisning om aftenen. Problemet i det Sydkoreanske

skolesystem er, at når man falder ud, så falder man helt ud – det er the high way eller no way. På trods af, at de har en meget lav andel elever, der dropper ud af skolen, så er der rigtig mange, der mistrives:

»Selvom det måske kun er omkring én procent, der faktisk dropper ud af sko-len, så talte de om, at det var omkring 20 procent, der mistrives og er i risikozo-nen for at droppe ud. Der er en kæmpe mistrivsel og faktisk den højeste selv-mordsrate blandt unge i OECD,« fortæl-ler Lone Greve Petersen.

Sydkoreanske friskolerDet har skabt en bevægelse af alterna-tive skoler i Sydkorea, der griber tingene an på en anden måde, end den formelle og konkurrenceprægede undervis-ningsform, og nu har undervisningsmi-nisteriet også fået øjnene op for forde-


lene ved de frie skoler:»Det interessante er, at vi er inviteret

fra højeste sted,« fortæller Lone Greve Petersen, bestyrelsesmedlem i Efter-skoleforeningen, og fortsætter:

»Det er jo ministeriet, der har invite-ret os, og de har haft tanke bag, for det er jo ikke Finland, som scorer højere end os i PISA, som de har inviteret.«

Tillid til lærerenEt andet eksempel er, at det sydkorean-ske Undervisningsministerium overve-jer at indføre et free semester inden col-lege og universitet. Sådan et år vil ligne det vi kender i Danmark, og kalder et sabbat år.

»Tillid til læren og at læreren forstår dem, det er nyt,« fortæller Jakob Clau-sager Jensen om Sanmaeul High School, der er et eksempel på en af de alternative skoler, der blomstrer frem i Sydkorea.

Udvekslingsaftale Der er etableret en sam-arbejdsaftale mellem frie skoler i Danmark og skole-systemet i Sydkorea.Samarbejdet omfatter blandt andet leder-/lærer-udveksling (varighed: fra fem dage) med pædago-gisk fokus. Elevudveks-linger (elever 15-18 år i 1-2 ugers varighed) – projekt-samarbejde. Længereva-rende elevophold. Lærer-studerende i praktik mv.Kontakt person: Jakob Clausager Jensen, [email protected], international konsulent Efterskoleforeningen

Og på denne skole dyrker de tanken om det hele menneske i et organisk og ho-listisk miljø, hvor man også tænker på naturen og dyrker haver – fremfor kun at bruge det analytiske hoved.

De frie skoler er en del af løsningenPolitikerne i Sydkorea kan se, at de har et problem, der skal løses. Og noget ty-der på, at der i fremtiden vil komme en anden tilgang til skolesystemet.

»Seouls borgmester er liberal – i en-gelsk betydning – og meget positivt indstillet overfor alternativer til det formelle skolesystem,« fortæller Jacob Clausager Jensen, der samtidig om invi-tationen siger:

»Det er fantastisk at kunne få mulig-hed for at formidle vores skoleform til interesserede ude i verden.« ●

?


AnmeldelsePædagogik

”Højskolepædago-gik. En fortælling om livsoplysning i praksis”, del 1 skrevet af Rasmus Kolby Rahbek & Jonas Møller, del 2 består af enkelt-indlæg, 254 sider, Klim 2015

Bogen Højskolepædagogik er den foreløbige kulmination på et udvik-lingsprojekt, som Højskoleforeningen søsatte i 2013 med støtte fra Kultur-ministeriet. Projektet blev, som Niels Glahn skriver i forordet, igangsat med ønsket om indadtil at få diskuteret den højskolepædagogiske praksis og få sat højskolepædagogikken i spil i forhold til andre pædagogiske miljøer og traditio-ner. Næsten 40 højskoler har deltaget i udviklingsarbejdet. Videnscenter for frie skoler har bidraget med rapporten ”Oplevelser og erfaringer med højsko-leophold”, højskolefolk og forskere har bidraget med 16 artikler i bogen.

Det er der kommet en meget fortjenst-fuld og spændende bog ud af, som fuldt ud kan bruges ikke bare af højskolefolk men også af efterskolefolk. Det er altid et godt princip, at skal man beskrive og analysere noget, skal man have noget andet at sammenligne med.

Skal man ytre en metodisk kritik af projektet, er det netop manglende relevante sammenligningsgrundlag, der kunne have givet en mere skarp og ramsaltet analyse. Højskolens ry af at være unik er de seneste årtier blevet mindre tydelig og pædagogisk praksis i andre skoleformer (f.eks. gymnasie-

Lavendelduftende højskolepædagogikTekst: Ole Borgå, chefkonsulent i Efterskole-

foreningen, højskolelærer 1976-86.skolen) har taget ved lære af højskole-pædagogik. Derfor kunne man måske have forventet en invitation til dialog? I stedet er resultatet præget af et ud-gangspunkt med næsten overdreven respekt over for den kendte og itale-satte højskoletradition.

Det er en smuk tanke, at der fra Grundtvig og frem langsomt danner sig et højskolekoncept og en praksis, som begge er nogenlunde sammenhængen-de, men man træder vel ikke nogen for nær (eller gør man?) ved at karakteri-sere Grundtvig som først og fremmest teolog og lyriker, mens hans pædago-giske og politiske holdninger ofte var grubleriske og modsætningsfyldte.

Forfatterne har sans herfor, men kunne med fordel have peget på det be-synderlige paradoks mellem begrebet ”levende vekselvirkning” og det for-hold, at Grundtvig så at sige aldrig som højskolemenneske ses at have været i dialog med nogen eller seriøst forholdt sig til samtale og vejledning. ”Centralt for livsoplysningen er derfor samtalen”, skriver forfatterne. Ja, helt enig, men historisk er det jo foredraget (”dansk mand på dansk talerstol”) som i praksis blev kendetegnet højskolepraksis.

Det er modigt af forfatterne at frem-hæve, at hvis fællesskabet bevidst prio-riteres højt, rejser der sig også en række spørgsmål og udfordringer. Kan fælles-skabet blive så dominerende, at der ikke bliver plads til andre tilgange? Har fæl-lesskabsforståelse primært noget med identitet at gøre eller er det i virkelighe-den politisk og ideologisk?

Svaret er, at højskolerne aldrig rigtig har taget demokratiet til sig. Det gjorde Grundtvig jo heller ikke. Der har ikke været ”plads” til den politiske tilgang ved siden af den identitetsmæssige. Man har talt og talt om, hvem vi egentlig er men ikke om, hvor vi vil hen og hvad vi vil vi gøre.

Spørgsmålet om faglighed bliver godt og nuanceret behandlet i kapitel 5 og indledt med et højskolelærer-citat, s. 96:

”Fagene skal give eleverne redskaber til at blive større mennesker, intet min-dre. Målet med højskolen er ikke fagene, de er midler til at nå vores mål om at skabe livsduelige, samfundsbevidste borgere.”

Selv om man er en fri skole med fri-hedsfanen flere hundrede meter i vejret, må man vel rejse det banale, folkelige spørgsmål, hvad denne herlige frihed på denne skole skal bruges til, om end tilgan-gen til stoffet i sig selv naturligvis er vigtig.

Som forfatterne selv skriver s. 106: ”Hvis livsoplysning reduceres til for-standerforedrag og en række fag som hyggelig indramning for statsstøttede oplevelser i et stærkt fællesskab, da er højskolen reduceret til et velfungerende fritidshjem for voksne”.

En væsentlig forskel mellem dagens højskolevirkelighed og virkeligheden for mange efterskoler er, at efterskolen har visse opdragelsesmæssige og or-ganisatoriske ambitioner. Eleven skal lære og selv prøve at afholde et møde, for det er man ikke født med. Efterskolelæ-reren skal også sørge for, at ingen elev bliver glemt og han skal i sin ledelse vise retfærdighed og dømmekraft og kunne håndtere elever i vanskeligheder. Skal højskolelæreren det? Jeg kommer en smule i tvivl. Afsnittet ”Den uengage-rede elev” s. 121 fylder kun 1 side.

Den historisk-poetiske højskole har i denne spændende bog fået en gave, som kan ses som endnu en (selv)fortælling om højskolen, men det er godt, for som højskolemanden Frederik Christensen skrev, er det vigtigt at stimulere til at kunne fortælle 25 historier.

Og hvis de bliver mindre respektfulde over for tunge og lavendelduftende høj-skoletraditioner, skal det være noget så velkomment! ●


gyldendal-uddannelse.dk

tlf. 33 75 55 [email protected]

TJEK PÅ IDRÆT

Tjek på idræt giver eleverne den faglige støtte, de har brug for – både i den daglige undervisning og frem mod afgangsprøven i idræt.

■ Giver et samlende overblik over hvert af de seks

prøverelevante indholdsområder

■ Idésider med eksempler på, hvordan eleverne kan

arbejde med hvert af indholdsområderne

■ Understøttende teori i elevhøjde

■ Idéer til temaer og inspiration til, hvordan de kan

tænkes ind i en idrætspraksis

■ Guide til elevarbejdet i grupperne frem mod prøven

8.-9. KLASSE

Se mere på tjekpåidræt.gyldendal.dk

973

2

Tilmeld dig

NYHEDSBREVskoleidræt.gyldendal.dk

9732_Efterskolen_nr3_tjek_på_idræt_210x297.indd 1 11/09/15 11.34

grundtvig mente, det var vigtigt, at deltage i samfundsdebatten, have en kritisk stillingtagen til magteliten, og det krævede en oplyst befolk-ning. Grundtvig var også bekymret for om et lille land som Danmark kunne vedblive med at være en selvstændig nation. Dette krævede politisk og kulturel oprustning. Fag som dansk sprog, dansk historie, statsforvaltning, men også naturviden-skab og verdenshistorien var vigtige fag for denne udvikling.

I dag er vi måske mindre bekymrede for den slags.

Efterskolerne har været gode til at overbevise diverse politikere om, at det fortsat er en god idé med 10. klasse. Man siger, at et efterskoleår er lig med 7 menneskeår, og der er mindre frafald på ungdomsuddannelserne, når man har været på efterskole. Der er ingen tvivl om, at efterskolen kan noget, og der sker rigtigt meget med eleverne i løbet af opholdet.

Mange efterskoler har de seneste år skærpet deres profiler og er ikke bare en efterskole. Der er efterskoler for sang og musik, teater, ordblinde, husflid og kost, gymnastik og idrætsefterskoler. Der findes altså rigtigt mange forskellige efter-skoler, og man skulle tro, det altid er muligt at finde en der passer netop dit barn, men det vil jeg gerne sætte spørgsmålstegn ved her.

Ole vistisen,forældre og efter-skolelærer

LæserbreveDebat

Kan efterskolen vedblive med at være en succeshistorie?

ingen almindelige efterskolerJeg har en søn, som rigtig gerne vil på efterskole. Han er en dreng, som mange andre drenge der har dyrket flere forskellige fritidsaktiviteter som fodbold, tennis, floorball, volleyball, badminton, gymnastik. Han har ikke nogen specielle forcer indenfor disse områder. Han er også en person, som når han kom hjem fra skole, selv begyndte at lave sine lektier. Han synes det er sjovt at gå i skole. Han har en naturlig nysgerrighed og inte-resserer sig også for samfundet.

Da han skulle på efterskole, sonderede vi os rundt i efterskolekredse, både på nettet og besøg-te enkelte skoler. Vi var i god tid, der var tre år til, han skulle i 10. klasse. Vi vidste godt, hvis man vil have bestemte efterskoler, skal man ud i god tid.

Vi søger en efterskole, hvor det boglige er en central del af hverdagen, det gælder både for ham og os forældre. Han må gerne udfordres også på det boglige område, men selvfølgelig skal der også være plads til efterskolelivet, det er jo derfor vi og han vælger en efterskole.

I vores område er der mange store efterskoler med rigtig gode faciliteter og en bygningsmasse, som enhver folkeskole vil misunde. Udover nog-le specialefterskoler, som jeg sætter meget stor pris på, er der ikke nogen skoler som ”bare” er

Er efterskolen stadig nytænkende og en del af samfundsudviklingen, el-ler er den blot blevet en lukrativ forretning, der sælger ud af sine værdi-er for størst mulig overskud. Er efterskolen ved at blive elitens velbega-vede børns legeplads, hvor værdier og undervisning bliver erstattet af idrætslige, adventure og selvrealiserende aktiviteter, altså et sabbatår før gymnasiet


Kan det passe, at en almindelig dreng/pige med boglige interesser

også skal være interesseret i sportslige aktiviteter på næsten elitepræget niveau for at komme

på efterskole?

almindelige efterskoler. Alle har fokus på en eller flere idrætslige discipliner som fodbold, håndbold, golf, gymnastik, dans, parkour, ski, kunst og musik. Man skal være passioneret for det fag, man vælger og helst have dyrket det i flere år for at komme ind på efterskolerne. Kommer man ind på en af skolerne skal man helst være endnu bedre for ikke at sidde på udskiftningsbænken gennem længere tid.

Skoler for de bedsteDet er sådan, at de forskellige eftersko-ler dyster med hinanden, man vil gerne vinde over de andre skoler, og som elev vil man også gerne være på det vindende hold.

Vi ved godt, at vores søn ikke skal leve af at spille fodbold eller håndbold, og han er heller ikke den bedste i nogle af de discipliner, skolerne udbyder.

Mange af de efterskoler, som ligger i vores område, har også en boglig profil og nogle en meget høj boglig profil, må-ske endda er en gymnasieforberedende skole, men hvor langt holder det?

Vi ved godt at skal man være god til et eller andet, skal der bruges meget tid. Hvis en skole har proklameret en idrætsprofil skal der bruges tid på den-ne. Skal man også være god til det bog-lige og være en god efterskoleelev er der ikke timer nok i døgnet. Det medfører et fravalg, og i denne situation bliver det nok det boglige, når det er en idrætsef-terskole.

Konkurrerer på profilenEn anden iagttagelse vi har gjort gen-nem de sidste år er, at man i dag, fra efterskolernes side, søger lærere til fod-bold-, håndbold-, musiklinjer osv. Der-udover skal de lærere, man søger, måske også kunne undervise i andre specifikke boglige fag. Før søgte skolerne lærere til dansk eller engelsk og derudover skulle de kunne spille f. eks. fodbold.

Mange af de idrætslige fag får gennem efterskolerne et kunstigt åndedræt i et år, derefter beskæftiger meget få af ele-verne sig med dem igen. Det er generelt for unge i denne aldersgruppe, også for elever der ikke har gået på efterskole.

Jeg kan godt se, hvor efterskolerne er på vej hen, men kan det passe at en almindelig dreng/pige med boglige in-teresser, også skal være interesseret i sportslige aktiviteter på næsten elite-præget niveau for at komme på efter-skole.

Der er mange valg og kompromisser, man hver dag skal træffe i dagens Dan-mark, åbenbart også når man skal vælge en efterskole. Skal vi, som familie, vælge en elitepræget sportsefterskole med en boglig undervisning, som ikke er elite-præget og ikke har samme fokus som de idrætslige fag. Skal vore søn have for store udfordringer i de sportslige aktivi-teter og for få i de boglige. Eller skal vi vælge gymnasiet efter 9. klasse. Vi hav-de bare et håb om, at han også kunne op-leve efterskolens fantastiske verden. ●


lad det være sagt ligeud. Efterskolerne ligger i bunden i det danske skolesystem, når der måles på undervisningseffekt. I toppen ligger de frie grund-skoler, efterfulgt af folkeskolerne og i bunden ligger efterskolerne. Det viser den årlige opgørelse fra Cepos, hvor de sammenligner skoler på undervisningseffekt. Un-dervisningseffekt er hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man kan for-vente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

i Efterskolen nr. 2 2015 ud-taler direktør i Efterskole-foreningen, Bjarne Lundager Jensen, at tallene er man-gelfulde, og at det ikke giver mening, at rangliste skolerne på den måde. Det kan der jo være noget om, men under-søgelsen bør alligevel give stof til eftertanke. En skole kan bedømmes ud fra mange forskellige parametre og per-spektiver, afhængig af om det er elever, forældre, lærere el-ler andre, som vurderer. Men Cepos-undersøgelsen er et forsøg på, ud fra de få objek-tive kriterier, vi faktisk kender, at vurdere skolernes resultater. Når efterskolerne som helhed indtager en bundplacering, skal det da give stof eftertanke og ikke bortforklares med, som Bjarne Lundager Jensen gør, at efterskoleelever i 9. klasse har en høj koncentra-tion af elever med udfordringer. Dette er en påstand, som jeg vil anfægte med en anden påstand, nemlig at koncentrationen af elever i efterskolernes 9. klasser, der har udfordringer, ikke er højere end koncentra-tionen af elever i folkeskolernes 9. klasser, der har ud-fordringer. Vi er ude i uklædelige påstande og dårlige undskyldninger som der kan gå meget god tid med, men som ikke ændrer så meget. Tværtimod burde ef-

terskolerne klare sig bedre i undersøgelsen end den gennemsnitlige folkeskole, da det typisk er elever med relativt velbjergede forældre, der sender deres børn på efterskole – alene på grund af egenbetalingen. Derfor

er elevernes sociodemogra-fiske baggrund gennemsnit-ligt bedre, og efterskoler-nes muligheder for at skabe resultater også tilsvarende nemmere.

Det er på sin plads at bruge Cepos-undersøgelsen til re-fleksion over, om vores skole-form kommer helt i mål med vores gode hensigter.

i efterskolen er dannel-sesperspektivet vores hjer-teblod, men for mig klinger det lidt hult, hvis vi ikke også tager på os, at vores elever også skal klare sig godt i et læringsperspektiv. Vi har alle muligheder for at lave en spændende skole. Vi har alle muligheder for at møde vores elever med udgangs-punkt i deres interesser og forudsætninger. Vi får for-æret, at vi ofte er et positivt tilvalg for eleven, hvilket

gør, at deres motivation ofte er i top, når de starter på efterskolen. Alle elementer som enhver folkeskole drømmer om, som vi ved fra forskning har betydning for elevens mulighed for læring, har vi til rådighed på efterskolerne. Netop derfor skal de dårlige resultater i Cepos-undersøgelsen ikke bortforklares med – ja undskyld – dårlige undskyldninger, men bør give an-ledning til eftertanke og spørgsmål til os selv, hvad der skal til, for at vores skoleforms fantastiske muligheder også kan ses i elevernes resultater. Undersøgelsen bør give anledning til en god og åben debat om, hvad god undervisningskvalitet er i efterskolen og sætte den nødvendige kvalitetsudvikling i gang. ●

Af Ulla Visbech, bestyrelsesmedlem på Design og Idrætsefterskolen Skamling

Cepos-undersøgelsen bør give eftertanke

Det er på sin plads at bruge Cepos-undersøgelsen til refleksion over, om vores

skoleform kommer helt i mål med vores gode hensigter.

Ulla Visbech

IndsparkDebat


skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk

troværdighedærlighed

tryghed

Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

Mal

ta

Få præsenteret Malta som rejsemål på din skoleMichael Nielsen, vores samarbejds partner på solskinsøen Malta, og en rejsekonsulent fra Unitas Rejser, holder oplæg om Malta > kultur, adventure, virksomhedsbesøg m.m.

Få besøg på din skole> Sjælland den 10. november > Jylland/Fyn den 11. eller 12. novembe r

Bestil dit besøg på: [email protected] eller på 8723 1245... Først til mølle!

#Håndbogen for skolerejserFå tilsendt guiden med masser af

råd til skolerejsen

GRATIS

#Håndbogen for skolerejser#Håndbogen for skolerejser#Håndbogen for skolerejser#Håndbogen for skolerejser

Se flere kurser påefterskoleforeningen.dk

Kurser og møderKalender

Fundraising kursusHvordan får man succes med fundrai-sing? Hvor finder vi pengene? Hvordan udformes og præsenteres den gode ansøgning?Tid: 2. februar kl. 09:00- 16:00Sted: Brogaarden Stribarrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 15. december, 2015

Læringsrollespil i undervisningenGratis kursus om Læringsrollespil i undervisningen. Deltagerne vil både se undervisningsformen i aktion og selv prøve at spille forskellige læringsrolle-spil, samt arbejde med at udvikle egne læringsrollespil.Tid: 26. oktober - 30. oktoberSted: Østerskov Efterskolearrangør: Østerskov Efterskole

Sydslesvig: Sprog- og kulturmødeEr I klar til at modtage en eller flere gæster fra Sydslesvig i foråret 2016? Så er kurset her noget for jer. Bliv fagligt op-dateret, skab et netværk og aftaler med samarbejdsskoler.Tid: 5. november - 6. novemberSted: Kursuscenter Christianslystarrangør: Skoleforeningen for Sydsles-vig, Grænseforeningen og Efterskolefor-eningenTilmeldingsfrist: 19. oktober, 2015

Kom til EdCamp om arbejdet med 9. kl. i efterskolenPå tre EdCamps kan du høre om delta-gernes erfaringer med arbejdet med 9. klasse i efterskolen. Der bliver også lejlig-hed til at høre om de første erfaringer fra Efterskoleforeningens projekt ”9. klasse på efterskole”.Tid: 12. november kl. 11:00- 15:00Sted: Klejtrup Efterskolearrangør: Efterskoleforeningen og regionerneTilmeldingsfrist: 29. oktober, 2015

Grønlandske elever på efterskoleKvalificer arbejdet med grønlandske unge på efterskolerne, få viden om god praksis, udveksle erfaringer, skabe netværk og derigennem også sikre en fastholdelse af denne gruppe.Tid: 26. november - 27. novemberSted: Vejle Center Hotelarrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 29. oktober, 2015

Knæk et regnskabI samarbejde med revisionsfirmaet BDO inviterer Efterskoleforeningen forstan-dere og medarbejdere fra skolens admi-nistration til et dagkursus med indføring i økonomiske begreber på efterskoler.Tid: 3. december kl. 09:30- 16:00Sted: Dalum Landbrugsskole, Odensearrangør: Efterskoleforeningen og BDOTilmeldingsfrist: 2. november, 2015

Unges motivation for læringVi debatterer ofte, hvordan vi skaber fokus, motivation og engagement dels i undervisningen, men lige så ofte i det frie rum. CEFU har, støttet af Egmontfon-den, foretaget en grundig undersøgelse af motivation som drivkraft for læring i udskolingen. Vi vil lade os inspirere til udvikling af vores pædagogiske praksis.Tid: 7. december kl. 09:00- 15:00Sted: Flakkebjerg Efterskolearrangør: Flakkebjerg EfterskoleTilmeldingsfrist: 2. november, 2015

Inklusion, viden, veje og værktøjerHvordan kan du, som lærer på en fri skole, inkludere elever med faglige og sociale udfordringer? Det er emnet for dette års medlemskursus i Frie Skolers Lærerforening.Tid: 30. november - 1. decemberSted. Hornstrup Kursuscenterarrangør: FSLTilmeldingsfrist: 10. november, 2015

Kursus for køkkenansatte: Lær at se! Lean som metode til køkke-nets udviklingsarbejdeKursets formål er at give køkkenansatte inspiration til at gennemføre forandrin-ger i køkkenerne, der kan gøre arbejds-gangene mere effektive og frigøre tid til udvikling og tid til at lave endnu bedre mad.Tid: 12. januar kl. 09:00 - 13. januar 16:00Sted: Brogaarden i Strib, Middelfartarrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 4. december, 2015

Formandstræf for bestyrelsesformænd 2016Efterskoleforeningen indbyder igen i år til en landsdækkende kursusdag, der er specielt tilrettelagt for formænd og næstformænd.Tid: 23. januar kl. 10:00- 16:00Sted: BGI akademiet, Hornsyldarrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 7. januar, 2016


TJEN PENGE til jeres klasseMangler I penge til en klassefest eller noget andet? I har nu mulighed for at tjene penge ved at sælge Diabetesforeningens skrabelodder.

For hvert lod I sælger, tjener I 9 kr. Lodderne sælger I for 25 kr. Salgsperioden er fra den 1. september til den 18. december.

Tilmelding er gratis, og I kan altid returnere usolgte lodder.

Overskuddet fra lotteriet går til børn med den kroniske sygdom type 1-diabetes, forskning, rådgivning og oplysning.

Læs mere om skrabelotteriet eller bestil lodder på diabetes.dk/lotteri eller på tlf. 63 12 90 17.

Sælg 500 stk. skrabelodderTjen 4.500 kr. til klassen


Hobro Friskole er en grundtvig koldsk friskole startet i 1988. Vi har ca. 95 elever i 0. – 9. kl. og er centralt placeret midt i Hobro by. Vi søger en leder, der kan værne om skolen og føre den sikkert videre i en god balance mellem skolens historie og kvalitetsbevidst fornyelse.

På skolen arbejdes der ud fra et stærkt værdigrundlag, der bygger på den nordiske skoletradition, der hylder åndsfrihed, almen oplysn-ing og fælleskab. Hos os er sang, fortælling og filosofi centrale og vigtige fag, der sidestillet med undervisning i boglige og kreative/musiske fag danner rammen om skolens hverdag.

Der eksisterer en god samhørighed mellem forældre/bestyrelse og skolens daglige leder og ansatte. Det betyder, at vores nye leder kan regne med både solid opbakning og kvalificeret sparring i sit nye job.

I skolens medarbejderstab findes der på en gang både stor rutine, viljen til at værne om skolens idegrundlag, men også lysten til med oprigtig pionerånd at prøve nye og spændende projekter. Skolen har i dagligdagen en flad ledelsesprofil, hvor større beslutninger træffes i fællesskab og bakkes op i fællesskab.

Vi søger en person der: • Har lyst til at være en synlig, ivrig og varmhjertet leder for både elever, ansatte og forældre.• I ord og handling kan stå fast på vigtigheden af almen dannelse. Også når denne udfordres af hverdagen og samfundet.• Forstår vigtigheden af tilstedeværelse og deltagelse i alle facetter af skolelivet.• Eventuelt har erfaring fra det frie skoleområde som enten lærer eller leder.• Kan profilere vores skole i lokalsamfundet og udvide og sikre elevrekrutteringen. • Har administrativ indsigt eller lyst og evner til at erhverve sig viden om dette.

Vi regner med at du har lyst til at besøge skolen, inden du søger jobbet. Kontakt formand Natalia Andresen eller Lars Mortensen på tlf. 20167533/25202269 og lav aftale. Ansøgningsfristen er d. 6 november 2015. Samtaler forventes afholdt i uge 46. Ansættelsen sker efter aftale mellem finansministeriet og LC. Aflønning inden for intervallet 376.304 kr. – 447.682 kr. (april 2015) + evt. tillæg.

Leder til Hobro Friskole

søges pr. 1/1 2016

Ansøgning med bilag og referencer sendes til [email protected]

www.hobrofriskole.dk

Gudenaadalens Efterskole søger en barselsvikarVi har brug for en dygtig og engageret lærer, der kan indgå i vores lærerteam fra 1. december 2015. Der er tale om et barselsvikariat på fuld tid gældende resten af skoleåret 2015-16.

Du skal kunne undervise i matematik (FP 10), engelsk (FP 10) og være en del af vores fodboldlinje, hvor du skal være hovedansvarlig for undervisningen af pigerne. Trænererfaring er nødvendigt for at kunne varetage undervisnin-gen på fodboldlinjen. Stillingen vil også omfatte kostskolerelateret arbejde med tilsyn og kontaktlæreropgaver. Skulle du have lyst til at bo tæt på skolen i forbindelse med vikariatet, hjælper vi gerne med at finde en bolig. Vi hører gerne om andre fag, du brænder for.

Gudenaadalens Efterskole er en Grundtvig/ Koldsk efterskole med 176 elever i 9. og 10. klasse. Vi er et godt og velfungerende medarbejderteam på 38 ansatte. Vi har en veludbygget skole med gode faciliteter som hal, springsal med springgrav, et nyt springcenter og gode undervisningslokaler beliggende i et naturskønt område med Gudenåen som nærmeste nabo. Du kan se mere på www.gudenaadalen.dk

Ansættelse vil ske efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger kan fås hos skolens forstander Jesper Emil Sørensen eller viceforstander Torben Stampe på 8646 3133.

Du kan besøge skolen mandag den 5. oktober fra kl. 19.00 – 21.00, hvor du kan høre mere om skolen – tilmelding til dette på: [email protected]

Ansøgningen skal være skolen i hænde senest den 22. oktober 2015 kl 12.00 og sendes eller mailes ([email protected] eller [email protected]) til:

Gudenaadalens EfterskoleHovedgaden 2, 8860 UlstrupAtt: Jesper Emil Sørensen/Torben Stampe

DANSK- OG ENGELSKLÆRERSØGES TIL HALD EGE EFTERSKOLEHald Ege Efterskole søger en efter- skolelærer, der kan varetage undervis-ning i dansk og engelsk i 9. og 10. klasse.

Vi søger først og fremmest en efter-skolelærer med hjertet på rette sted, der kan undervise i ovennævnte fag, og som ønsker at være en del af vores læseklasse-/inklusionstilbud.

Også spændende at høre om du kan undervise i nogle af de andre fag, som skolen tilbyder.

Der er primært tale om en stilling i efter-skolen, men undervisning i friskoleafde-lingen – Friskolen Hald Ege – kan indgå.

Vi lægger meget vægt på, at du har:• Glæde ved at arbejde med og være

sammen med unge mennesker.• En klar opfattelse af, hvad det for dig

vil sige at være ansat på en efterskole.• Tænkt dig om og vil de unge men-

nesker noget.• Tro på, at du kan bidrage til en fortsat

udvikling på skolen med faglighed, engagement og højt humør.

Tjek skolerne ud på hjemmesiderne www.hald-ege-efterskole.dk og www.friskolenhaldege.dk

Ansættelsesforhold i henhold til fælles-overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Er du interesseret i at vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelings-leder Charlotte Stou på tlf. 8663 8255 / 6177 6750.

Ansøgningsfristen er den 28. oktober, og ansættelsessamtaler afholdes i uge 45.

Ansøgningen sendes til:Hald Ege EfterskoleAtt. Charlotte StouVidebechs Alle 1378800 Viborg


Er du glad for unge mennesker, dygtig til dine fag, samarbejdsvillig og parat til både forudsigelige og uforudsigelige udfordringer – så er det måske dig vi mangler ?

På Vesterlund Efterskole får vi brug for en barselsvikar gerne tilden 1.12.15 eller senest til den 1.1.16. Vikariatet løber skoleåret ud.Fag som skal dækkes: dansk og engelsk i 10. klasse.Andre fag efter aftale.Du vil også komme til at indgå i tilsyn med eleverne.Hvis du er fagligt kompetent, glad for at arbejde med unge menneskerog hooked på efterskoletanken så send en ansøgning [email protected].

VESTERLUND EFTERSKOLE HAR 185 ELEVER PÅ 9. OG 10. KLASSETRINSkolen vægter den boglige undervisning højt.Undervisningen i de boglige fag foregår i 4 selvstyrende teams. Skolen har 3 profiler: gymnastik / dans / spring samt musik / sang og friluftsliv.Skolen er velrenommeret og velbesøgt.Læs mere om os på www.vesterlund-efterskole.dk

YDERLIGERE OPLYSNINGER Ved henvendelse til forstander Anne Nyhus på 7573 6111 lokal 1.Ansøgningsfrist onsdag den 21.10.15Løn i henhold til overenskomst med Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

HAR DU LYST TIL AT BLIVE

EN DEL AF ET VELFUNGERENDE

LÆRERTEAM?

Vesterlund Efterskole

Vesterlundvej 33

7323 Give

Tel 75 73 61 11

Fax 75 73 62 10

[email protected]

Vi er rigtig godt i gang med at udvikle Køng Idrætsfriskole – og vi skal videre! Men vi mangler en pædagogisk stærk drivkraft, der vil gå foran og gøre Idrætsfriskolen klar til fremtiden! Vi søger et menneske, der har visioner, stærke værdier, økonomisk-administrative evner, humor og hjertevarme.

Vi søger en leder, der:• kan se sig selv som en samlende figur i midten af skolefælleskabet • tør stå ved roret med en tydelig ledelsesstil • kan tænke kreativt, facilitere udviklingsprocesser og gå fra idé til handling• kan samarbejde med mange aktører i en travl hverdag• har lyst til, mod på og gerne erfaring med ledelse• har gode evner for formidling og kommunikation• besidder et godt økonomisk overblik

Yderligere oplysninger om stillingen på www.koeng.dkKom og besøg os, så du kan se, hvorfor og hvordan vi laver friskole. Kontakt konstitueret skoleleder Elise Stenman Hansen på [email protected] eller 28572996 eller bestyrelsesformand Gry Tybjerg Holm på [email protected] eller 21858982 og aftal nærmere.

Ansøgning med relevante bilag sendes til: [email protected] senest 15. november 2015. Ansættelse efter aftale. Løn og ansættelse i overensstem-melse med gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Køng Idrætsfriskole Fåborgvej 15 · 5620 Glamsbjerg

tlf. 6472 1412 · [email protected] www.koeng.dk

Køng Idrætsfriskole vil have et fyrtårn af en skoleleder

Udgivelsesplan for Efterskolen

Nr. Udkommer annoncedeadline 4 12. november 2015 2. november 2015 5 17. december 2015 7. december 2015 6 21. januar 2016 11. januar 2016 7 18. februar 2016 8. februar 2016 8 17. marts 2016 7. marts 2016 9 21. april 2016 11. april 2016

Annoncebestilling:Jobannoncer: Efterskoleforeningens Sekretariat, [email protected], tlf. 33179586

Øvrige annoncer: AC Annoncer, [email protected], tlf. 86280315, mobil 21725939,


Annoncer

Ragebølskovvej 3 • 6400 Sønderborg • Tlf.: 74487080 • [email protected] • www.dybboelefterskole.dk

To afdelingsledere søges til Dybbøl EfterskoleDybbøl Efterskole søger fra årsskiftet to afdelings-ledere. Vi ønsker to forskellige profiler, der sam-men med skolens nye forstander kan udgøre et stærkt og velfungerende ledelsesteam.

Stillingerne indeholder 50% læreropgaver og 50% ledelse. Dybbøl Efterskole er en særdeles velfungerende og fyldt skole, målrettet bogligt interesserede unge mellem 14 og 18 år, der er berettigede til at modtage specialundervisning.

Ophold på efterskolen er meget eftertragtet, så vi måhvert år oprette ventelister.

Vi søger en PÆDAGOGISK afdelingsleder,der har flair for og lyst til...:● proaktivt at bruge sin store specialpædagogiske indsigt på ledelsesplan● at løfte ansvaret for den daglige pædagogiske ledelse● at arbejde med pædagogisk udvikling● at være stedfortræder for forstanderen (souschef)

Vi søger en ADMINISTRATIV afdelingsleder,der har flair for og lyst til…:● proaktivt at organisere og tilrettelægge lærernes arbejdstid og elevernes dagligdag● at arbejde med skemaer, oversigter, planer og skabe gode, smidige løsninger såvel til dagligdagen som til anderledes perioder i skolens liv

Fælles for forventningen til de to afdelingsledere er, at de har et ønske om at arbejde målrettet for de unge menneskers faglige og personlige udvikling. Vi leder efter rummeligemennesker, der kan identificere sig med skolens værdi-grundlag og som har hjerne og hjerte for netop vores elevgruppe. Ikke nødvendigvis med ledelses-erfaring,men med gode samarbejdsevner og vilje til at tage ansvar og lære af både fejl og succes.

Ansættelsen sker i henhold til aftale mellem Finansminis-teriet og LC. Aflønningen er inden for et interval, der liggermellem 358.895,08 - 447.681,66 kr. (pr. 1.4.2015).Til souschefopgaven medfølger et årligt tillæg på19.917,68 kr. (pr. 1.4.2015).

Ansøgere kan fremsende ansøgningen elektronisk til formand Erik Breum på [email protected], mærket: “Pædagogisk Afdelingsleder” eller“Administrativ Afdelingsleder”, senest 19. oktoberkl. 12.00. Samtaler finder sted den 27. oktober.For yderligere oplysning kontakt skolens kommendeforstander Jakob Carl Christensen på tlf. 42 50 02 48.

Læs meget mere om efterskolen og stillingsbeskrivelse på www.dybboelefterskole.dk


Kompetent rådgivning til studierejsenHos BENNS sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejserne efter jeres ønske, så I får mest muligt ud af jeres studierejse både fagligt og socialt.Vores fokuspunkter er:Tid: Vi klarer alt det praktiske - og du sparer tidenSikkerhed: Gennemprøvet koncept - vi er med hele vejenFaglighed: Det centrale element i enhver studierejse

Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

Top 3 faglige besøg i Barcelona:• Byrundtur til fods eller på cykel • Gaudi tema tur• La Sagrada Familia

Kontakt Sannetlf: 46 91 02 [email protected]

www.benns.dk

Andre rejsemål:Hamborg, egen bus, 3 dg/2 nt .......................... fra kr. 855,-Budapest, fly, 5 dg/4 nt ....................................... fra kr. 1.495,-Amsterdam, fly, 4 dg/3 nt ................................... fra kr. 1.785,-Dublin, fly, 5 dg/4 nt .............................................. fra kr. 1.895,-Istabul, fly, 6 dg/5 nt .............................................. fra kr. 2.160,-

Dit personligerejsebureau

1.995,-med fly

5 dg/4 nt.

BARCELONAfra kr.

UDSYN MED INDSIGTSTUDIEREJSER I EUROPA

GRUPPEREJSEBUREAUET – NÅR DET FAGLIGE ER VIGTIGT

RING

OG FÅ ET

TILBUD44 94 60 [email protected]

BERLIN BUS FRA KR. 895,-

HAMBORG BUS FRA KR. 995,-

KRAKOW BUS FRA KR. 1.725,-


Annoncer

STUDIEREJSE TIL

PRAG6 dg./3 nt. medegen bus fra kr. 1.270,-

Kontakt: Tlf.: 70 22 05 35 [email protected]

kilroy.dk

Forslag til andre rejsemål:Firenze, fly, 5 dg/4 nt ................................ fra kr. 2.295,-Malta, fly, 5 dg/4 nt .................................. fra kr. 3.320,-Paris, egen bus, 6 dg/3 nt ........................ fra kr. 1.775,-London, fly, 5 dg/4 nt ............................... fra kr. 1.675,-Madrid, fly, 5 dg/4 nt ................................ fra kr. 1.895,-Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

KILROY er specialister i at arrangere studierejser med et højt fagligt indhold. Oplev mindre praktisk organisering, faglig forberedelse og mere tid til undvisning og samvær.

Forslag til studiebesøg i Edinburgh: • Foredrag med tidligere ansat ved den Danske Ambassade• Theresienstadt • Techmania Science Center

GØR S TUDIEREJSEN EN KLASSE BEDRE.... .Spar tid& penge

Styrk Fagligheden

Tryghed &Sikkerhed

Erfarnerådgivere

Skal I se på mode i Milano, bygningsværker i Beijing eller tydeteater på Broadway?Vi tilrettelægger studierejser til hele verden ud fra jeres ønskerog behov og er med jer under hele processen - fra idé til den vel-overståede rejse. Vi kan lave et komplet program til jer, som sikreren god pris og at det faglige indhold på turen er i top.

Priserne er frapriser og er pr. pers. v/min. 10 pers.

Læs mere på www.jr.dk

Få en udbytterig studierejse

fra kun kr.

pr. pers. i en gruppe5.595

New York i 7 dage Prisen er inklusiv: • Flybillet København – New York t/r • 6 overnatninger inkl. morgenmad

RejsekonsulentCarsten Banke Hansen”Jeg har rejst i 27 lande og har speciale i studierejser. Ring eller skriv til mig og få hjælp til at sammensætte en studierejse der passer til netop jeres ønsker og behov.”Kontakt: 86 20 77 80 | [email protected]

Andre eksempler på studierejser m/fly

70 20 19 15 www.jr.dk

Rom, 5 dage fra kun kr. 2.495Barcelona, 5 dage fra kun kr. 2.595Beijing, 8 dage fra kun kr. 5.995London, 6 dage fra kun kr. 1.995

Studierejsertil hele verden

NR_07_Efterskolen_181x119mm.indd 1 22-01-2015 10:23:56


SYDLANDSK CHARME I ALLE PRISKLASSERSpanien er mest kendt for storbyerne Barcelona og Madrid, men der er masser af andre muligheder i det spanske. Vi tilbyder nu også fx Alicante, Valencia og Malaga til meget fordelagtige priser.

BARCELoNA fRA KR. 2.398,- MADRID fRA KR. 2.098,- ALICANtE fRA KR. 2.498,- MALLoRCA fRA KR. 2.998,- MALAGA fRA KR. 2.298,-RuNDREjSE ANDALuSIEN fRA KR. 3.698,- Prisen inkluderer: flyrejse t/r, 4/5 overnatninger på centralt hostel inkl. morgenmad

Kontakt en af vores erfarne Spaniens eksperter for en uforplig-tende snak om jeres studierejse til Spanien. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag, som er tilpasset netop jeres gruppe. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Lise S. Pedersen Louise Fog Juliane Vad

SYDLANDSK CHARME SPANIEN

[email protected] · alfatravel.dk · 8020 8870

BARCELoNA - MADRID - ALICANtE VALENCIA - MALAGA - MALLoRCA

www.alfatravel.dk/studierejse-spanien/

Skolerejser med bus Adventure-rejser Storby-rejser Skirejser mod nord eller syd Læs mere på www.up-travel.dk eller kontakt

[email protected] - tlf. 2112 4122


Annoncer

Busrejse T/R 6 dage / 3 overnatninger inkl. fuldpension 4 aktiviteter HeldagsudflugttilPrag

Ring og hør nærmere på telefon 75 87 23 44eller forespørg på e-mail: [email protected]

Rejs også til Berlin, Amsterdam, Prag og mange andre spændende storbyer.

Aktivitetsrejse til Tjekkiet Forespørg også på Norge

Pris pr. pers. fra

1.895,-

Skolerejser_Tjekkiet_181x27.indd 1 03/11/14 13.57

BERLINSPECIALISTENVi er specialister

på grupperejser til BerlinBerlin 4 dg/3 nt. inkl. morgen-mad samt ophold i flersengs-

værelser på valgt indkvartering

fra kr. 790

Lillehøjvej 2 8600 Silkeborg Tlf. 86 46 10 60

www.berlinspecialisten.dk

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler.

Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet.

Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail [email protected]

www.ronnerevision.dkSt. Torvegade 123700 Rønne

R Ø N N E R E V I S I O N

s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk


Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler


Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

OK Plus PadborgLejrvejen 126330 PadborgTlf.: 74 67 00 66

Velkommen hjem til en dejlig, dansk morgencomplet

Rugbrød4 forskellige rundstykkerBlødkogte æg3 slags pålægOst2 slags marmeladeKaffe, te, juice og mælk

Vi har plads til 180 personerBestil i god tid hos Vagn på tlf.

74 67 00 66


Deadline Nr. Udkommer annoncedeadline3 8. oktober 28. september kl. 124 12. november 2. november kl. 125 17. december 7. december kl. 12

EfterskoleforeningenVartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94Mail: [email protected] www.efterskole.dk

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager JensenFormand: Troels Borring, tlf. 21792410

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Hvad nu hvis midtergruppen har størst behov?»Det er dygtige unge mennesker, det er afklarede unge mennesker, og vi bruger rigtig mange penge på at sende dem på efterskole i et år, hvor de i virke-ligheden ligeså godt kunne gå direkte i gang med en ungdomsuddannelse.« Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri.

»Et efterskoleår udvikler: Evnen til at have empati. Evnen til at ytre sig på en respektfuld måde. Evnen til at stå ved sit ansvar…«Lola Jensen, familievejleder.

Ovenstående er to vidt forskellige betragtninger om efterskolernes rolle, plukket fra debatten de seneste uger. Utroligt så forskelligt man kan se på nødvendigheden af et år på efterskole.

Dansk Industri har skrevet ind i deres årshjul, at de jævnligt skal gentage synspunktet om, at ef-terskolen er spild af ressourcer for velfungerende unge. Der er intet nyt i deres udmeldinger. Men or-ganisationen har hver gang held til at få nye journa-lister på landsdækkende medier til at lancere bud-skabet som en nyhed.

Gad vide om Dansk Industri i øvrigt har ligeså ringe opbakning til synspunktet blandt sine med-lemmer som Kommunernes Landsforening havde, da de for et par år siden gik med på samme udmel-ding? En rundspørge foretaget af Efterskolen viste, at lokalpolitikerne gav stor opbakning til unges frie adgang til efterskolerne og 10. klasse.

Mange virksomhedsledere ytrer også jævnligt, at netop et år på efterskole er med til at ruste de unges kompetencer til at kunne varetage en ansvarsfuld rolle i erhvervslivet. Spørgsmålet er, om DI er ude af trit med sine medlemmer.

Vi har her i bladet tidligere citeret forskningschef i Siemens Wind Power, Per Hessellund Lauritsen,

for, at der for erhvervslivet er stor værdi i de kompe-tencer, eleverne får med sig fra et efterskoleophold:

”Det er helt væsentligt, at vores ansatte kan begå sig i forskellige sammenhænge overfor kollegaer, og når virksomheden skal repræsenteres udadtil. På en efterskole lærer man at tage ansvar for sine pro-jekter og for at være en del af et fællesskab,” siger han.

Det er tankevækkende, at karakterskalaen i disse år bruges på at sortere unge i de uddannelsesparate og stærke på den ene side og dem, der har brug for ekstra støtte på den anden side. Det er den sorte-ring, der ligger til grund for DI’s udmelding om, at kun de svage elever bør have et efterskoleophold.

Men hvem er de svage elever? Hvem har behovet? Og hvem skal vurdere det?

Med indførslen af erhvervsskolereformen blev det besluttet, at kun de 20 procent ikke uddannel-sesparate elever fremover skal have individuel vej-ledning i UU. Det har vist sig at være en rigtig dårlig idé kun at tilbyde vejledning til denne gruppe.

En undersøgelse fra Center for Ungdomsforsk-ning viser nemlig, at det i høj grad er midtergrup-pen af unge, der er i tvivl. Og som dermed i høj grad har brug for individuel vejledning. Grunden til at især midtergruppen er i tvivl skyldes måske, at de i langt højere grad skal gøre sig overvejelser om, hvad evnerne strækker til. Skal de i gymnasiet eller vælge en erhvervsuddannelse?

Tænk nu hvis det også forholder sig sådan, at ikke kun de svageste elever har ganske god brug for et år på efterskole. For at styrke deres selvværd. For at udvikle personlige og sociale kompetencer. For at kunne indgå i relationer? For at få den robusthed, de får så godt brug for i uddannelses- og arbejdsli-vet?

Dansk Industri er glade for regneark. Men unges udvikling kan ikke gøres op i et regneark.

Sorteret Magasinpost SMP

ID nr. 42042

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. KÆndring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

gyldendal-uddannelse.dk

tlf. 33 75 55 [email protected]

Se mere på engelsk.gyldendal.dk

Med læringsmål

974

8

RELIGION NU9. KLASSE

Få vores nyhedsbreve.

Tilmeld dig på minprofil.gyldendal.dk

I Religion nu møder eleven forskellige religioner og lærer om, hvordan religiøse mennesker for-

holder sig til tilværelsen og til andre mennesker.

I Religion nu 9 lærer eleven:

■ Om jødedom, kristendom, islam og buddhisme

– og religiøs forskellighed.

■ Om frelse i Bibelen – og frelse i andre religioner.

■ Om Løgstrup og Kierkegaard

– og deres forskellige syn på kristendom.

■ Om tilværelsesoplysning

– og skolens, kulturens og kærlighedens roller heri.

9748_Efterskolen_nr3_BAGSIDE_religionNu3_210x235.indd 1 29/09/15 10.11

Documents

Efterskolen 3-2015