Efterskolen 1 2013

Line Baun: Giv slipGode råd fra Line Baun Danielsen, der har haft sønnen på efterskole.

Tillid på værelsetUdfordrende at bo tæt sammen.

Ikke et hotelAlle skal bidrage for, at det bliver godt, siger børne- og undervisningsministeren.

8

1. august 2013 Nr. 1

4

12

16

Hjælp dit barn godt igang på efterskolen

GRATIS MAGASINTIL FORÆLDRE

Foto

: Hen

rik

Kas

tens

kov

/ Fot

oco

Tæt på sin sønLine Baun Danielsen nyder sønnens udvikling. Kvaliteten i mor og søns samvær blev klart bedre under efter-skoleopholdet.

Bliv på sidelinjenForældre skal give slip, når barnet flyt-ter på efterskole.

De unge kan megetUngdomsforsker: Unge er udfordret på at få succes på alle fronter: Ud-dannelse, udseende, kærester og efterskoleopholdet. Husk at støtte dem, for så kan de rigtig meget.

Forskelle på værelsetDet er lærerigt, når forskelligheder mødes i tæt samliv på værelset. Mød værelseskammeraterne Maiken fra Danmark og Paarnannguaq fra Grønland.

Forældrene mener...Fire forældre fortæller om deres møde med efterskolen.

Lærer at leve livetBørne- og undervisningsminister Christine Antorini har haft begge sine børn på efterskole. Hun mener, efterskoleåret er en god måde at lære at leve livet på, fordi det sker i samspil med andre.

Louise havde hjemveAlt det trygge forsvandt på eftersko-len. Louise Frederiksen havde hjemve i flere måneder.

Fagligt udbytteBåde stærke og svagere elever profiterer af at være på efterskole sammen.

Eleverne mener…»Jeg har lært at agere i sociale sam-menhænge,« siger Martin Østergaard om sit efterskoleophold. Læs syv unges syn på efterskolen.

Man lærer af krisernePsykolog Jakob Freil møder unge, som føler sig forkerte, når de ikke slår til i det sociale fællesskab. Men der ligger en fantastisk læring i at gennemføre et efterskoleforløb, selvom man møder kriser undervejs.

TV-vært fik gode værdierMikkel Beha gik på efterskole for 30 år siden, men lever stadig efter de værdier, han lærte der. Hans egne børn har også været på efterskole – de havde ikke noget valg.

Annika Aakjær fandt melodienPå efterskolen fandt hun ud af, at hun kan synge. Det lever hun stadig af.

4 19

20

22

24

8

10

12

14

16

RedaktionMagasinhusetFlegborg 2A7100 Vejlewww.magasinhuset.dk

Tlf 40 94 57 [email protected]

www.efterskolen.com

Ansv. redaktørTorben Elsig-Pedersen, Tlf. [email protected]

Journalister:Svend Krogsgaard Jensen, [email protected]. Tlf. 30339935Sally Hilden

LayoutMagasinhuset Kim Jønsson

Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H1463 Kbh KTlf. 33179586

[email protected]

Øvrige annoncer AC annoncerTlf 86 28 03 15

Annonceinformation på www.efterskolen.com

AbonnementAlle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 10 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk

TrykRounborgs Grafiske Hus

UdgiverEfterskoleforeningenEfterskolen 46. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redi-gere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier

ISSN: 0109-8535

Efterskolen1. august 2013Nr. 1

Indhold

28

34

Velkomst Replik

Hvorfor er et efterskoleophold en god ide?

Perspektiv på livetEt efterskoleår styrker de unges selv-tillid, selvværd og selvagtelse. Det sker gennem skolernes pædagogiske miljø med intensive relationer og forplig-tende samvær i såvel undervisning som fritid med en stor flok jævnaldrende og med engagerede lærere i alle døgnets timer.

Efterskolerne giver de unge viden, holdninger og perspektiv på livet. Og ruster dem til at indgå i fællesskaber og blive engagerede samfundsborgere.

Dette gør vi gennem efterskolens for-målsbestemmelse: Livsoplysning, folke-lig oplysning og demokratisk dannelse.

Medbestemmende borgereVi skal i al uddannelse give hvert ene-ste barn og ung optimale vilkår for den enkeltes udvikling - fagligt, socialt og personligt. De skal kunne erfare og lære af det. De skal opleve, at de me-strer noget, at de oplever succes, anerkendelse og respekt for deres bidrag, og det de kan.

Det forudsætter at prakti-ske, musiske og boglige fag går hånd i hånd.

Alle børn og unge har ret til at få del i en dan-nelse, hvor perspekti-vet er frie, selvbestem-mende mennesker og ansvarlige, medbestem-mende borgere, der kan deltage i det offentlige rum på lige fod med alle andre.

Drøn hamrende alvorFælles for os som forældre er, at vi gerne vil det allerbedste for vores børn. Det lykkes ikke altid, det ved vi.

I vores iver efter at ville børnene det allerbedste, ud-vikler vi samtidig sårbarhed og manglende menneskelig

robusthed. Der er ingen forældre, som sender de-

res børn på efterskole for at få tiden til at gå. Det er drøn hamrende alvor. Vi sender vores børn på efterskole, fordi vi tror, det vil give dem styrke både fagligt og menneskeligt.

Samfundet har brug for robuste ungeDet er dyrt for samfundet, at mange ikke får en ungdomsuddannelse. Det er både dyrt og dumt, at mange unge ikke udnytter deres fulde potentiale. Det er problematisk for fremtidens arbejds-marked.

Vi ved, at bl.a. 10. klasse på efterskole allerede i dag er en del af løsningen.

10. klasse på efterskole er en god start på en ungdomsuddannelse.

Styrke motivation og talentudvik-ling for alle unge

Efterskolen forebygger stress i ungdomslivet for derved at re-ducere frafald og modløshed. Efterskolen skal ruste de unge fagligt og personligt i forhold

til ungdomsuddannelserne. Rigtig mange unge har

brug for en frisk start med nye og afvekslende under-visningsformer og inte-ressefællesskaber.

Vi skal forløse potentia-let hos alle unge og give den enkelte et realistisk billede af, hvor langt ta-lentet bærer.

Vi har gode lovmæssige rammer til at etablere for-

løb med udfordringer for så-vel fagligt stærke som mindre

fagligt stærke unge. Velkommen til de unge og

forældrene. Jeg håber, at I om et år vil sige ” Det var godt nok et

skoleår, som rykkede fagligt og menneskeligt”.

Efterskolens værdi for de unge og for samfundet

Tekst: Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen

Johan Kjær Houver, efterskoleelev 10. klasse

»Et efterskoleophold er en rigtig rigtig god ide, fordi man får prøvet så mange nye ting, som man ikke har mulighed for at prøve der hjemme. Man kan fordybe sig i film eller i musik eller entreprenørskab for den sags skyld, så hver eneste dag er en helt fanta-stisk oplevelse.«

Mette Winther Nielsen, efterskoleelev 10. klasse

»Et efterskoleophold er en rigtig god ide, fordi man har et utroligt fællesskab med alle dem, der er på skolen. Man får nogle nye og rigtig gode venner, som man har for resten af livet. Jeg er i hvert fald sikker på, at jeg vil have kontakt med mine nye venner også i fremtiden.«

Helle Thorø, har haft en datter på efterskole

»Et efterskoleophold er en god ide, fordi det modner, og gør den unge mere selv-stændig.Min datter har haft rigtig meget ud af det sociale. Det med at være sammen med så mange. Finde ud af at begå sig i fællesska-bet. Blive rustet til at indgå i nye relationer også fremover på gymnasiet og senere i livet.»

3Efterskolen · 1. august 2013

Giv slipLøsrivelseFo

to: E

rik

Ref

ner/

Scan

pix

Line Baun kom tættere på sin søn

Line Baun Danielsen nyder den kolossale udvikling, hendes søn har gennemgået på eftersko-len, og hun glæder sig over, at adskillelsen på mange måder har gjort deres forhold tættere

4 Efterskolen · 1. august 2013

Tekst:Svend Krogsgaard Jensen, [email protected]

I bilen på vej hjem, da vi havde afleveret

ham første dag, havde jeg en rigtig stor klump i halsen, men efterfølgende

indstiller man sig jo på den nye situation, og

så er det den udvikling Emil er gennem, der

fylder

Line Baun Danielsens søn er lidenska-beligt optaget af parkour. Fascinationen af de rytmiske, elegante og lydløse be-vægelser rundt på lodrette vægge, trap-per og andre forhindringer førte ham til en efterskole langt fra hjemmet.

»Emil fandt selv ud af, hvilken efter-skole han ville på, og for ham var det vigtigste, at han kunne dyrke sin sport,« siger Line Baun Danielsen. Valget faldt på en jysk efterskole, og afstanden til hjemmet i København har betydet, at der ofte er gået lang tid, hvor mor og søn ikke har set hinanden.

»Et par gange har der været op mod seks uger, hvor jeg ikke har set Emil,« siger Line Baun Danielsen og tilføjer, at savnet dog ikke har fyldt så meget, som hun havde frygtet.

»I bilen på vej hjem, da vi havde afle-veret ham første dag, havde jeg en rigtig stor klump i halsen, men efterfølgende indstiller man sig jo på den nye situa-tion, og så er det den udvikling Emil er gennem, der fylder,« siger hun.

Moden og selvstændigOg udviklingen har været til at få øje på. Line Baun Danielsen fortæller, at søn-nen gennem den megen træning har ud-viklet sig fysisk.

»Jeg sendte en stor dreng af sted, og nu får jeg en nærmest voksen og mu-skuløs mand ind ad døren,« siger hun og peger på, at det dog er på det personlige plan, at udviklingen har været størst.

»Jeg synes, den store forandring er den selvstændighed der opstår. Det at skulle og kunne klare sig selv uden hjælp hjemmefra. At kunne navigere socialt med en ny gruppe mennesker i uvante omgivelser,« siger hun og forklarer, at selvstændigheden kommer til udtryk på mange planer. Eksempelvis ved at søn-nen ansvarligt styrer sin egen hverdag, selv planlægger rejser hjem, selv vasker sit tøj og selv gør rent og rydder op.

»Efterskolen er først og fremmest et modenhedsprojekt, og for Emil har det været en succes,« siger Line Baun Dani-elsen, som synes, hun er kommet tæt-tere på sønnen.

Et tættere forholdAt man ikke ser hinanden i dagligdagen ændrer indlysende nok på relationen mellem mor og søn. Måske lidt overra-skende har det for Line Baun Danielsen betydet, at hun er kommet tættere på sin søn.

»Vi har ikke set hinanden så meget som tidligere, men det har været en me-get positiv oplevelse, at vi, når han så var hjemme, fik mange flere tætte samtaler end tidligere,« siger hun og forklarer det med, at smalltalk fylder mere, når man går op ned af hinanden hele tiden, end når man kun er sammen en sjælden gang.

»Der opstår et behov for at tale mere intenst sammen, på den måde er kvali-teten i vores samvær helt klart steget,« siger hun og fortæller, at sønnens hjem-mebesøg har været rigtig dejlige.

Sammenpresset program»Når Emil har været hjemme, har det hver gang været en meget stor fornø-jelse, men ind imellem har vi også fået skruet et lidt for sammenpresset pro-gram sammen,« siger Line Baun Dani-elsen og fortæller, at sønnen som skils-missebarn har to familier at forholde sig til, har bedsteforældre der genre vil se ham, og også har en række gamle ven-ner, som skal plejes.

»Det har været en udfordring at finde den rette balance mellem planlagte ar-rangementer og mere uformel afslap-ning,« siger hun og fortæller, at besø-gene ind imellem har været på kanten af det stressende. Men omvendt synes hun også, at det er vigtigt, at kontakten til det der hjemme bliver fastholdt.

»Det er vigtigt, at man ikke brænder alle broer bag sig,« siger Line Baun Da-nielsen og peger på, at de sociale medier i den sammenhæng kan spille en væ-sentlig rolle. •

5


De hurtige kontakter»Emil bruger facebook rigtig meget, og på den måde holder han kontakt til de gamle venner,« siger Line Baun Dani-elsen og forklarer, at hun selv har haft mange hurtige og korte kontakter til sønnen. Hun har eksempelvis haft be-hov for at vide, om det var en god væ-relseskammerat, han havde, om han fik ordentlig mad, og om der var noget, han havde brug for. Ind imellem har hun også sendt en pose slik eller noget andet godt til ham.

»Det har været afgørende at fornem-me, om Emil havde det godt. Og det har jeg ikke på noget tidspunkt været i tvivl om, at han havde,« siger hun og forklarer, at det, at han trivedes, må-ske har været en af årsagerne til, at han ikke kom hjem så tit.

Løsrivelsen»Meget hurtigt blev Emil fuldstædig opslugt at samværet på efterskolen, og kontakten blev mindre,« siger Line Baun Danielsen. Hun opfatter det som en sund udvikling, da et af formålene med at tage på efterskole jo netop er at blive klogere på sig selv.

»Det er klart, at det er et savn for fa-milien, men det er jo den unges første skridt på vejen til selvstændighed og løsrivelse,« siger hun og peger på, at det er vigtigt, at man i den sammen-hæng giver den unge plads.

Giv slip»Man skal passe på med frøkenfor-nærmetheden. Den er der ikke plads til,« siger Line Baun Danielsen. Hun mener, at den voksne skal acceptere, at den unge ikke ringer hjem, og forstå at barnet ikke nødvendigvis har tid til at spørge til, hvordan det går derhjemme.

»Der er ikke plads til at blive sur over den slags ting. Man må forstå, at man kapper et bånd, og at det her er forsma-gen på, hvordan det er, når ungerne fly-ver fra reden. Så det, der er vigtigt, er: Giv slip, giv slip, giv slip,« siger hun og fortæller, at det selvfølgelig i den sammen-hæng er vigtigt at være tryg ved skolen og de voksne, som er omkring ens barn.

Skepsis gjort til skamme»Jeg var lidt betænkelig i begyndelsen. Tog den ny skole sig nu ordentligt af min søn?« Siger Line Baun Danielsen og fortæller, at hendes skepsis hurtigt blev gjort til skamme.

»Jeg er dybt imponeret. Det er vir-kelig en tjekket skole,« siger hun og nævner fantastiske fysiske rammer på skolen, kompetente lærere og et meget

engageret forstanderpar som nogle af grundene til, at hun sover roligt om natten, og som væsentlige faktorer for sønnens udvikling.

»Det har været en rejse for Emil, en fysisk og mental rejse, som har gjort ham til en bedre parkourudøver, har gjort ham mere moden og selvstændig og har øget hans sociale kompetencer,« siger Line Baun Danielsen og fortæller, at den faglige udvikling ikke har haft samme fokus.

Et udbytterigt år»Da Emil havde valgt skolen, var vi inde og tjekke det vi kunne om det faglige niveau, og det gjorde os ikke bekymrede, ambitionerne var til at få øje på,« siger Line Baun Danielsen og fortæller, at hun dog ikke har helt så meget styr på sønnens faglige arbejde, som hun havde i folkeskolen.

»Men det vigtigste har jo også været hans sport og den personlige udvik-ling. Og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at han har profiteret af sit år på efterskolen,« siger hun og refererer til de stemmer i debatten, som synes at tiende klasse på efterskole for mange elever er spild af tid.

»Jeg tror, det er en god ide, at de unge, der har brug for et pusterum, kan kombinere deres interesser med en skolegang, hvor der stilles krav til både deres personlige og faglige udvik-ling,« siger hun og er rigtig glad for, at det blev efterskole sønnen valgte.

USA eller efterskole»Emil havde et stort ønske om at komme ud og være sig selv og dyrke en masse parkour. Jeg har aldrig selv væ-ret på efterskole. Jeg vidste derfor ikke rigtig, hvad det var, så jeg tænkte mere i, at han kunne komme et år til for ek-sempel USA,« siger Line Baun Daniel-sen. Hun er dog særdeles tilfreds med, at det blev den jyske efterskole.

»Det har været fantastisk at følge Emils udvikling, og selv om jeg selv-følgelig har savnet ham af og til, har jeg dog haft mulighed for at være sammen med ham i løbet af året,« siger hun. •

Der opstår et behov for at tale mere

intenst sammen, på den måde er kvaliteten

i vores samvær helt klart steget.

Man må forstå, at man kapper

et bånd, og at det her

er forsmagen på, hvordan det er,

når ungerne flyver fra reden.

Så det, der er vigtigt, er:

Giv slip, giv slip, giv slip.

Giv slipLøsrivelse

7Efterskolen ·1. august 2013

Køb billetter på Billetten.dk

internationaletopnavne og Dgi’s

verDensholD

MCh Messecenter herning Fredag den 17. januar

stadium arena FynLørdag den 18. januar

Farum arena Søndag den 19. januar

Gode råd

Når dit barn tager på efterskole, flyt-ter han eller hun hjemmefra for første gang. Det kan være hårdt for dit barn at vænne sig til et liv blandt mange an-dre unge. Derfor oplever mange hjemve. Men det er også en stor omvæltning for forældrene.

Det er fristende at gå ind i kampen, når du som forælder får et opkald fra dit barn. Gråd eller hjemve møder dig må-ske i telefonen, og du har mest af alt lyst til at starte bilen og køre afsted for at hjælpe. Men det er ikke din kamp. Den klarer dit barn og skolen.

Du støtter bedst fra sidelinjen med opmuntrende og forstående kommen-tarer.

Et år på sidelinjen

Foto: Peter Klode Foto: Henrik Kastenskov

Foto

: Han

ne L

oop

8

Sådan bliver man på sidelinjen1.Sms og opkald er kun i nødstilfælde – Aftal måske en eller to kontaktdage om ugen.

2.Kriser skal overvindes – men det er på skolen, det sker. Du kan kun lytte.

3.Du må aldrig give efter for startvan-skeligheder – det tager tid at tilpasse sig.

4.Bed dit barn om at snakke med kon-taktlæreren eller kontakt vedkommen-de, hvis det brænder på.

5.Du kan hjælpe dit barn på vej ved at fortælle de voksne på efterskolen, hvis der skal tages særhensyn eller bare holdes et ekstra øje med det.

6.Du skal tale med dit barn i weekender-ne og følge med i livet på efterskolen. Deltag i alle aktiviteter på skolen, så du ved, hvad der foregår og forstår dit barns udvikling.

7.Du skal være forberedt på, at dit barn forandrer sig og bliver mere selvstæn-digt.

8.Du skal være opmærksom på dit barns signaler. Du ved, hvis der er noget galt.

9.Du skal kontakte kontaktlæreren eller forstanderen, hvis der er noget, du ikke forstår. Eller dit barn fortæller noget om efterskolen, der bekymrer dig.

10.Du er vandbærer i år. Accepter og værdsæt det!

Foto: Peter Klode

Foto

: Han

ne L

oop

Foto: Henrik Kastenskov


5 hurtigeUngdomsLIV

Enke

lte u

dd

anne

lser

har

sæ

rlig

e ad

gan

gsk

rav.

Gå på opdagelse i vores mange stærke uddannelserPå KTS får du en bundsolid uddannelse. Du kan

vælge mellem 32 erhvervsuddannelser, eux og htx.

NYT: Bliv både student og håndværkerPå KTS kan du også tage en eux-uddannelse,

der er en kombination af gymnasiale fag og

en håndværksuddannelse.

Sms KTS til 1999 og gå på opdagelse i vores

mange spændende uddannelser (alm. sms-takst).

KTS_210x285_efterskoler.indd 1 06/06/13 14.40

Noemi Katznelson Leder af Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, Sydhavnen

?: Hvad kendetegner de unges liv i dagDet, der bredt kendetegner de unge, er en enorm polarisering i gruppen. Ungdoms-livet skaber store forskelle. Mange har store forventninger til sig selv og livet. Mange realiserer faktisk forventningerne, selvom de oplever konstant at skulle arbejde for at ”lykkes”. Mange profiterer af et samfund med en høj grad af lighed, som giver store muligheder for succes, hvis man magter at gribe dem.

Men risikoen for, at man falder igennem, er klart tilstede. Der stilles for eksempel store krav til de unges boglighed, og det er langt fra alle, som opnår de nødvendige redskaber til at håndtere kravene.

?: Har dagens unge nogle iøjnefaldende kompetencerDe unge kan rigtig meget. Dem, der virkelig har noget at byde ind med, er gode til at bevæge sig i øjenhøjde, at føle sig ligeværdige med alle uanset alder og position. Man kan for eksempel opleve en 16-årig formand for danske elever, der diskuterer med undervisningsministeren og andre politikere som det mest naturlige i verden. Det er en fantastisk ting ved den danske ungdom. Du kan ikke gå andre steder hen i verden og opleve noget lignende.

?: Hvad kræver det af den unge at opnå succesUngdomslivet i dag bevæger sig på rigtig mange arenaer, og det forventes, at de unge mestrer dem alle og får succes på i hvert fald de fleste af disse. De skal være dygtige i skolen, se godt ud, opføre sig på den rigtige måde, have mange venner, og leve sundt for at nævne bare noget af det, de skal håndtere.

Jeg er lige kommet hjem fra Korea, hvor det er meget anderledes. En ung koreaner skal bare lykkes i skolen. Men danskeren skal lykkes på alle fronter. Der er da også mange, der kæmper med ikke at føle sig tilstrækkelig på en eller alle arenaer.

?: Hvordan kan forældrene bedst støtte de ungeForældrene har høje forventninger til deres børn. Vi bliver let bekymrede, hvis ikke det går godt på alle fronter. Det handler derfor om at neddrosle forventningerne og indse, at alt ikke behøver være fuldstændig perfekt fra dag et. Vi skal passe på ikke at have for travlt på vores børns vegne.

?: Hvad er vigtigt at tænke på, når den unge er på efterskoleEt efterskoleophold er en fantastisk oplevelse for rigtig mange unge. Det booster på mange måder oplevelsen af det lykkelige ungdomsliv, vi alle skal have, og det er både forrygende og fantastisk, når det sker. Men vi skal bare være klar over, at det ikke er lige let for alle, og at mange også kæmper på denne arena. Forældre og efterskoler skal her være opmærksomme på at støtte, når det er nødvendigt.

Noemi Katznelson er ungdomsforsker og mor. Sidste år var hendes søn på efterskole.

»De unge kan rigtig meget«

Foto

: Aag

e C

hris

tens

en


Enke

lte u

dd

anne

lser

har

sæ

rlig

e ad

gan

gsk

rav.

Gå på opdagelse i vores mange stærke uddannelserPå KTS får du en bundsolid uddannelse. Du kan

vælge mellem 32 erhvervsuddannelser, eux og htx.

NYT: Bliv både student og håndværkerPå KTS kan du også tage en eux-uddannelse,

der er en kombination af gymnasiale fag og

en håndværksuddannelse.

Sms KTS til 1999 og gå på opdagelse i vores

mange spændende uddannelser (alm. sms-takst).

KTS_210x285_efterskoler.indd 1 06/06/13 14.40

Sovedyrene slapper af på de pænt redte senge. Et par plakater med tidens idoler pynter væggene. Et lille musikanlæg står tavst i vindueskarmen, og skrive-bordets blanke overflade reflekterer ly-set fra det åbne veluxvindue. Lige under billederne af familien fra Grønland lig-ger Paarnannguaq Serritzlev halvt op af væggen på sin seng. På den anden seng sidder Maiken Birkelund med benene trukket op under sig. Under sengen tit-ter en ensom fodboldstøvle frem. De to piger deler på tiende måned værelse på deres efterskole.

»Vi har lige ryddet op,« siger Paar-nannguaq Serritzlev med et fnis, og Maiken Birkelund tilføjer, at der nogle

gange kan være mere rodet end nu, men at roderi egentligt ikke giver anledning til de store uoverensstemmelser.

Ingen skænderier »Det er faktisk meget sjældent, vi bliver uenige om noget, og vi skændes aldrig. Vi har begge fra starten været indstil-let på, at det her skulle gå,« siger Maiken Birkelund og peger på, at respekten for den anden er vigtigt i den sammenhæng.

»Man skal acceptere, at den anden for eksempel har en anden musiksmag og give plads til hinanden,« siger hun og fortæller, at når man gør det, kan man lære meget af den anden.

»Vi er jo meget forskellige, men det er rart at møde en, der er anderledes end en selv, så opdager man, at der er mange

måder at gøre tingene på,« siger hun.

Danskere svære at forståOg forskellige er de to piger. Maiken Birkelund kommer fra Danmark, er 14 år og interesserer sig for jagt og biler, mens Paarnannguaq Serritzlev på 16 år, kommer fra en lille bygd i Grønland, er bange for biler og bruger meget af sin tid i cyberspace.

»Det er mærkeligt, at man her skal køre med bus og tog for at besøge sine venner. Alt er bare så stort i Danmark. Det er jeg slet ikke vant til,« siger Paar-nannguaq Serritzlev og fortæller, at det kan være svært at være sammen med danskere.

»De er lidt mærkelige, og det er svært at forstå, når de taler,« siger hun og tilfø-

Forskellene er lærerigeTillid og respekt er nødvendigt, når unge med vidt forskellig baggrund bor tæt sammen på efterskolens værelser. Men det er en lærerig oplevelse

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journliast [email protected]

Maiken Birkelund og Paarnannguaq Serritzlev er ikke tætte veninder. Men de respekterer hinanden. Det betyder, at de får dagligdagen til at fungere uden de store sværdslag.


jer, at det er lettere med Maiken Birke-lund, fordi de deler værelse og har meget tid sammen.

»I begyndelsen var det lidt svært at være sammen, fordi det var svært at finde ud af, hvad vi skulle tale om. Men nu synes jeg bare, Maiken er hyggelig og rar at være sammen med, og så lærer jeg rigtig meget dansk af at snakke med hende,« siger Paarnannguaq Serritzlev.

Samværet giver god energiMaiken Birkelund synes også, det var lidt svært i begyndelsen.

»Paarnannguaq var meget genert i starten, men nu går det rigtig godt, og når der opstår nogle misforståelser, så griner vi bare af dem,« siger hun og til-føjer, at hun sætter meget stor pris på Paarnannguaqs humor.

»Hun smiler bare hele tiden og er po-sitiv og griner af ting, som jeg slet ikke tænkte på, at man kunne grine af. Det er dejligt, og man får sådan en god energi af at være sammen med hende,« siger hun og tilføjer, at de to piger ikke selv har ønsket at bo på samme værelse.

Tvangen er finSkolen har bestemt, at pigerne skal bo sammen. Hvis ikke det går, kan man godt få lov at flytte til et andet værelse, men ikke før man har gjort et forsøg på at få det til at fungere.

»Jeg havde egentlig ikke lyst til, at vi selv skulle bestemme. På den her måde kan man ligesom lære noget af den an-den. Lære at omgås folk man ellers ikke ville komme i kontakt med,« siger Mai-ken Birkelund og fortæller, at hun og Paarnannguaq Serritzlev ikke er tætte slyngveninder.

Ikke bedste-veninder »Jeg synes egentligt, at det er rart, at jeg ikke bor sammen med min bedste ven-inde, så ville man let komme til at lukke af for alle andre,« siger Maiken Birke-lund. Det betyder ikke, at hun ikke kan tale med Paarnanngueq om ting, der er tæt på.

»Jeg har et par gange oplevet, at Pa-arnannguaq har været ked af det, så har jeg spurgt, om hun ville snakke om det, og når hun så var parat, har vi talt sam-men,« siger hun, og Paarnannguaq Ser-ritzlev tilføjer, at hun føler sig tryg ved den måde at være sammen på.

»Nogle gange er det godt at snakke med Maiken om noget af det, der fylder hos mig. Jeg er tryg ved at tale med hen-de, men hun er ikke nødvendigvis den første, jeg går til,« siger hun og fortæller, at der kun en gang har været en kurre på tråden mellem dem.

Stjålet tyggegummiPå et tidspunkt forsvandt der tygge-gummi fra Maikens skab, og hun tænk-te, at det kunne være Paarnannguaq Serritzlev, der havde stjålet det. Hun gik til forstanderen, som bad hende tale med sin værelseskammerat om det. Pa-arnannguaq Serritzlev kendte ikke no-get til det, men blev meget påvirket af at blive beskyldt for at stjæle.

»Man bliver sådan ked af det, når no-gen tror, at man stjæler,« siger hun og fortæller, at de har fået det talt igennem, og fået det til at falde på plads.

»Og så tyggegummi, noget mærkeligt noget at stjæle. Og noget jeg slet ikke spiser,« siger hun.

Narhval og flæskestegDer er en del andre ting, som Paarnann-guaq Serritzlev ikke forstår, at hendes danske kammerater vil spise.

»Jeg fatter ikke at Maiken kan lide lakrids og flæskesteg, det er altså alt for fedt,« siger hun og fortæller, at hun ofte savner den grønlandske mad.

Maiken Birkelund begriber til gen-gæld ikke, at Paarnannguaq Serritzlev kan savne narhval kød.

»Jeg fik noget for et stykke tid siden, og det smagte slet ikke godt, faktisk var jeg nødt til at spytte det ud,« siger hun, og begge piger griner højlydt.

Humoren samlerNetop det fælles grin betyder meget for de to piger, der hen over skoleåret har udviklet en form for fælles humor. De griner af ting, som udenforstående ind imellem ikke helt er med på.

»Vi har noget kørende med en figur fra et pc-spil. Figuren er ret uhyggelig og hedder Slender. Vi driller hinanden med, at nu kommer Slender og tager dig, sådan lige inden man skal sove for ek-sempel. Og det er jo egentligt slet ikke sjovt, men vi griner rigtig meget af det,« siger Maiken Birkelund med et stort smil og tilføjer, at det også er lettere at tale om ting, man savner, når man er god til at grine sammen. •

Foto

: Hen

rik

Kas

tens

kov/

Foto

co

Jeg synes egentligt, at det er rart,

at jeg ikke bor sammen med

min bedste veninde, så ville man let

komme til at lukke af

for alle andre.

Maiken Birkelund


ville blive meget irriteret på mig, hvis jeg ringede hele tiden.

Thorkild Torp - haft en søn på efterskole i 10. klasse

Min søn havde lyst til at prøve sine ambi-tioner omkring håndbold af. Og det har han gjort på efterskolen. Jeg vurderer, at han gennem dette år er blevet mere afklaret i forhold til, hvor meget håndbold skal fylde fremover. Skolen har også lagt vægt på den faglige side af skolegangen, og det har min søn profiteret af. Han har klaret sig rigtig godt til de afsluttende prøver og ydet en rigtig god indsats i den sammenhæng.

Han har ikke været så tit hjemme, men når han så kom hjem, var det, fordi han havde lyst til at komme hjem, og så deltog han aktivt i de ting, som vi lige havde for i familien i pågældende weekend.

Jeg har hele tiden vidst, at han havde det godt på efterskolen. Så jeg har ikke haft brug for at kontakte ham hele tiden. Jeg har følt mig lidt frem i forhold til at ringe og maile og har fornemmet, at han også havde brug for at være sig selv og selv finde ud af tingene. Og så har jeg vidst, at

UdsagnForældre

Bent Ole Pedersen - haft en datter på efterskole i 8., 9,. og 10. klasse

Min datter har fået fantastisk meget ud af de tre år på efterskole. Fagligt har hun udviklet sig meget, og fået den hjælp hun har haft brug for, det har givet gode resul-tater. Hvis hun havde gået i folkeskolen, tror jeg ikke, at hun havde gennemgået den samme faglige udvikling. På efterskolen har de haft bedre tid til at hjælpe hende, fordi hun har været der hele døgnet.

Socialt har hun også rykket sig meget. Fra begyndelsen stod skolen fast på, at alle skal være en del af fællesskabet, og det har været lærerigt.

Hendes selvværd har også fået et skub fremad. Skolen har haft en kontaktlærer, som har villet hende og har støttet hende. Min datter opfatter tit verden i sort og hvidt, men med hjælp fra skolens lærere har hun fået et mere nuanceret syn på mange ting.

Annette Nørgaard - haft en søn på efterskole i 10. klasse

Min søn er blevet meget gladere og hviler mere i sig selv, og det tilskriver jeg helt klart hans efterskoleophold. Han har fået et selvværd, der gør, at han tror på, at han også har noget at byde ind med, når mange er samlet. Og han har oplevet, at han i højere grad end tidligere er en del af et fællesskab.

Jeg tror, at det er vigtigt, at man som forældre giver de unge frihed og fred på efterskolen. Min søn har fået lov til at være så meget på skolen, som han har haft lyst til, og vi har forsøgt at stå i baggrunden, observere og støtte, når det har været nødvendigt. Jeg savner ham selvfølgelig, men er meget bevidst om ikke at kontakte ham hele tiden. Jeg er sikker på, at han

når han havde behov for at snakke med mig, så ville han ringe. Det er mit tredje barn på efterskole, og de har alle haft det rigtig godt. Og det har betydet, at jeg har været klar over, hvad jeg gik ind til.

Tina Brandt Hedegaard - haft en søn på efterskole i 10. klasse

Generelt tror jeg, det er sundt at være hjemmefra et år, og det synes jeg også, det har været for min søn. Jeg kan ikke mærke den store forandring på ham, men alligevel tror jeg, det har været lærerigt at møde nye mennesker og være tæt sammen med dem, at møde nye lærere og opleve en ny undervisningsform.

I løbet af året er han blevet mere sikker på sig selv, så han i højere grad ved, hvem han er, og jeg tror, at efterskoleopholdet har haft stor indflydelse på den udvikling.

Han har været en del hjemme. I snit tror jeg, han har været her cirka hver anden weekend. Og vi har haft den holdning, at han selv skulle have lov til at bestemme, hvor tit han ville hjem. Når han har været her, har han været synligt mere træt, end han var, da han boede hjemme.

Forældre: Sundt at være hjemmefra

Foto

: Han

ne L

oop


Annonce

Bo på Nyborg gymNasiums kostskole, mens du tager en afde tre ungdomsuddannelser:

STX Studentereksamen

HF Højere Forberedelseseksamen

IB International Baccalaureate

Fællesskab, fede oplevelser og et internationalt

studiemiljø

…SÅ FORTSÆT I NYBORG

NYBORG GYmNaSIum & KOSTSKOleTlf +45 65 31 02 17 · www.nyborg-gym.dk · [email protected]

Er efterskolenbare det bedste?

STXHFIB

12614 NG_ann_efterskoleblad.indd 2 03/05/12 15.13

Bo på Nyborg gymNasiums kostskole, mens du tager en afde tre ungdomsuddannelser:

STX Studentereksamen

HF Højere Forberedelseseksamen

IB International Baccalaureate

Fællesskab, fede oplevelser og et internationalt

studiemiljø

…SÅ FORTSÆT I NYBORG

NYBORG GYmNaSIum & KOSTSKOleTlf +45 65 31 02 17 · www.nyborg-gym.dk · [email protected]

Er efterskolenbare det bedste?

STXHFIB

12614 NG_ann_efterskoleblad.indd 2 03/05/12 15.13

EfterskoleLIV

Foto

: Tho

mas

Tol

stru

p

?: Hvad lærer de unge på efterskole»De lærer at tage ansvar for sig selv i fællesskab med andre. Og så finder de ud af, at det er vigtigt at bidrage ikke bare med det søde, men også med det sure – pligterne – for at få ting til at fungere. Det er værdier, der er guld værd på en arbejds-plads, eller hvis man skal fungere godt i en uddannelse og i en familie. Pointen er, at man ikke kan lære de værdier ved at læse om det, men at det er nødvendigt at lære det i praksis. Her er efterskolen et godt sted.«

?: Hvad er det særlige ved efterskolerne?»Jeg kan godt lide filosofien om, at det skal være et kosttilbud, hvor det er summen af elevernes arbejde, der betyder, om det er et rart sted at være. Alle må bidrage med alt lige fra madlavning og rengøring til at organisere fællesaktiviteter. Det giver en god læring i, at alle skal bidrage for at bygge et forpligtende fællesskab op. Det er en vigtig del af et efterskoleophold, og det der adskiller efterskolen fra at være et hotel. De unge bliver mere voksne af at gå på efterskole.«

16

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør [email protected]

For børne- og undervisningsminister Christine Antorini var det ikke svært at sende børnene på efterskole. Det var nærmest noget, hun glædede sig til, for familien havde gode minder om en rundtur på Efterskolernes Dag, allerede da børnene gik i 7. klasse.

»Det betød, at vi havde opbygget en god fælles forventning,« siger Christine Antorini, der mener, at Efterskolernes Dag er med til at give et godt indtryk af, hvad man sender sine børn af sted til.

»Jeg var total tryg ved tanken om at sende mine børn på efterskole, for jeg vidste, at de kom ind i et tæt socialt fæl-lesskab i nogle hyggelige rammer.«

Teenagere har godt af at prøve at stå lidt på egne ben, og så må forældrene holde lidt igen på deres trang til at be-skytte børnene, mener børne- og under-visningsminister Christine Antorini, der er mor til to børn som for nogle år siden var på efterskole. Børnene Thor og Sofie er i dag henholdsvis 24 og 22 år.

Hold op med at pylre»Mine børn siger, at forældre skal lære at give slip på deres børn og lade være med at gå og pylre om dem. Jeg kunne da også se på nogle af kammeraternes forældre, at det var svært. Især mød-rene kom og indrettede deres værelser,

ringede hele tiden og kom ned med mad til dem. Det skal man lade være med, for børnene skal lære at stå på egne ben,« lyder det fra Christine Antorini, der indrømmer, at hun måske havde den fordel, at hun var vant til, at børnene ikke altid var hjemme. De boede nemlig i forvejen hver anden uge hos deres far, så overgangen til at sende børnene på efterskole virkede ikke så brat.

Efterskolen er en dannelsesrejse, hvor de unge går fra barn til voksen. Det skal forældrene også være klar over, når børnene kommer hjem på weekend.

»Som forældre ønsker man måske at være sammen med børnene i weeken-den, men jeg tror, det er vigtigt at give børnene plads til at fortsætte øvelsen i deres voksne liv også i weekenden. Det betyder, at børnene måske har meget brug for også at løsrive sig i weeken-derne og være sammen med kamme-raterne. Det er en del af deres proces,« siger Christine Antorini, som oplevede, at hendes børn i højere grad blev i stand til at stå på egne ben.

»For Thor var det afgørende, at han fik det ekstra år i 10. klasse. Han gik fra at være en umoden dreng til at blive en moden ung mand. Han lærte i høj grad at træde i karakter og engagere sig i for-skellige aktiviteter. Det var også året

på efterskolen, der gav ham lysten til at lære og gå i skole. Han havde før efter-skolen lidt svært ved skolen og var rigtig træt af det. Men hold op hvor har det væ-ret vigtigt for ham, at han kom på efter-skole,« siger Christine Antorini.

»Begge mine børn understreger i dag, at de både lærte noget fagligt i fagene på efterskolen, og at de fik et stort udbytte af, at de samtidig kunne have kreative og fysiske aktiviteter.«

Livsduelige medborgereAntorini understreger, at efterskolerne er et godt match til det danske uddan-nelsessyn, hvor det er vigtigt både at blive uddannet og dannet til at være livsduelig og medborger i det danske samfund.

»Livsduelighed og medborgerskab skal man altså praktisere for at finde ud af, hvad det betyder. På en efterskole får man mulighed for at praktisere det tid-ligere end de fleste. Der er mange børn, der ellers først lærer det, når de flytter hjemmefra, efter de har taget en ung-domsuddannelse. Men et år på efter-skole træner altså allerede disse ting på et tidligt tidspunkt. Mange får en anden slags styrke og tro på sig selv ud af et år på efterskole.« •

En uddannelse i at leve livetEfterskolen danner unge til at tage ansvar, mener børne- og undervisningsministeren, som selv har haft to børn på efterskole


Hjemve

I Lunderskov, hvor Louise Frederiksen gik på efterskole, var der en togstation. Hver gang, hun kom forbi den, tænkte hun: Hvad hvis jeg hopper på toget lige nu og her og bare tager hjem? Det var det eneste, hun ville. Væk fra usikkerheden, de grådkvalte telefonopkald til mor og far og alle de store forventninger, som opholdet ikke kunne leve op til.

»Men jeg var en pæn, forsigtig pige dengang, så når det kom til stykket, tur-de jeg ikke gøre det,« griner hun.

I dag er Louise Frederiksen 21 år. En selvsikker og smilende universitetsstu-derende i lyse denimshorts, hvid skjorte og med en tatovering på håndleddet. For et år siden flyttede hun fra Sønder-jylland til Vesterbro i København. Nu bor hun i en andelslejlighed på Enghave Plads og læser på Roskilde Universitets-center.

Louise Frederiksen havde frygtelig hjemve, da hun gik på efterskole. De første fire måneder græd hun i timevis hver eneste dag. Hun ville hjem, hjem, hjem!

Men alligevel blev hun på efterskolen, og i dag siger hun, fast i stemmen:

»Det er den bedste beslutning, jeg no-gensinde har taget.«

En lille pige det forkerte stedLouise Frederiksen kommer fra en ̀ tryg kernefamilie .́ Det er sådan, hun beskri-ver det. Far, mor og Louise. I 7. klasse besluttede hun sig for, at hun ville på ef-terskole. Resten af skoleåret og hele ot-

tende klasse gik hun bare og ventede på, at hun kunne komme af sted. For der var ingen grænser for, hvilke eventyr hun ville komme til at opleve, når først hun startede på efterskole, mente hun.

»Jeg ville få en masse venner, spille musik, flytte hjemmefra, alt muligt på én gang. Det var sådan en følelse af at jeg skulle ud og se verden,« griner hun.

Endelig kom dagen. Familien parke-rede bilen, tætpakket med alle Louises ting, på skolen. Forældrene skulle sam-les i salen, hvor forstanderen ville give en række informationer, mens de nye elever skulle lære hinandens navne ude på fodboldbanen.

»Jeg har aldrig nogensinde været så nervøs. Jeg fik det fysisk dårligt, da mine forældre gik ind i salen, og jeg stod der alene med alle de andre. Alle de an-dre så ud som om de havde det fint, mens jeg kæmpede for ikke at komme til at tude,« siger hun.

Men forældrene tog af sted som plan-lagt. Hun pakkede ud på værelset og forsøgte at komme i snak med sin nye værelseskammerat, en 10. klasses-pige, der virkede meget, meget voksen og sej.

»Der var slet ingen kemi. Jeg følte mig som en lille pige, der var havnet et helt forkert sted. Jeg græd mig i søvn om aftenen, helt stille, så hun ikke kunne høre det, og tænkte bare på, at jeg ville hjem igen.«

Fandt trøst i den lokale brugsI fire måneder, helt ind til jul, brød

Louise i gråd flere gange om dagen. Hun snakkede i telefon med sine forældre hver eneste dag, og skulle død og pine hjem i weekenderne.

Når der ikke var timer eller andre planlagte aktiviteter, følte hun sig sær-lig fortabt, for her skulle man selv tage initiativet.

»Det der med at gå hen og spørge nog-le, om de havde lyst til at lave noget sam-men med mig, det kunne jeg slet ikke. Jeg havde overhovedet ikke overskud til det, for jeg tænkte så meget på, hvad de andre tænkte om mig. At jeg bare var hende det der tudefjæs,« siger hun.

Når det hele blev for meget, gik hun ture. Både forbi togstationen og ned i den lokale brugs.

»Så stod jeg og så på kernefamilierne der købte ind, og det varmede lidt. At se de her familier, der havde det rart sam-men, det hjalp.«

Louise Frederiksen griner af sig selv, hun ved godt, det er lidt skørt.

Måske havde hun slet og ret fået et chok:

»Indtil jeg startede på efterskole hav-de mit liv været i trygge, faste rammer. Jeg havde boet i det samme hus hele mit liv, mine forældre var ikke skilt, jeg var enebarn. På én gang blev det revet væk fra mig. Der var en nye mennesker, mine forældre var der ikke, det var nye fag. Der var ingenting, jeg kunne genkende. Undtagen kernefamilierne nede i brug-sen.«

Den bedste beslutning i Louises livNogle gange lever efterskolen ikke op til forventningerne. Nogle gange savner man alting derhjemme. Og nogle gange græder man hver dag i fire måneder. Men derfor skal man ikke give op, mener tidligere efterskolelev Louise Frederiksen

Tekst: Sally Hilden, journalist [email protected]

•


På én gang blev alt det trygge revet væk fra mig.

Der var kun nye mennesker, mine forældre var der ikke,

det var nye fag. Der var ingenting, jeg kunne genkende.

Jeg havde hjemve.

Louise Frederiksen

Foto

: Mar

tin

Stam

pe

Louise Frederiksen på 21 græd hver dag i fire måneder, da hun startede på eftersko-le. Kameraet på hendes håndled er til ære for hendes far, der elsker at tage billeder.


Mandag morgen gjorde hele forskellenLouise Frederiksen havde en kontakt-lærer. Og han var godt klar over, hvad der skete med den stille, forskræmte pige. Han kom ofte ind om aftenen og sagde godnat til Louise, og de talte me-get om, hvordan hun havde det. Da hun havde været på skolen et par uger, rin-gede han til hendes forældre. De var ude af sig selv over at se deres datter være så ulykkelig. Men han forklarede dem, hvorfor han mente, Louise ikke skulle meldes ud.

»Han var fast besluttet på, at jeg skulle blive på skolen. For jeg skulle ikke være sådan en der stak af, når tingene blev for svære,« siger Louise Frederiksen og fortsætter:

»I to år havde jeg fortalt alle om, hvor mega fedt jeg ville få det på efterskolen. Så det ville være et kæmpe nederlag at komme hjem til dem og sige: Nej, det gik ikke, for jeg tudede hele tiden.«

Efterskoleopholdet blev da også så småt nemmere. Hun flyttede til et nyt, hyggeligt tremandsværelse. Fik flere venner, en kæreste og mere selvtillid. Men de grådkvalte, daglige telefonsam-taler med forældrene var der stadig. Derfor besluttede skolen og Louises for-ældre i fællesskab, at hun ikke, som alle de andre, behøvede at komme tilbage fra weekenderne om søndagen, men kunne vente til mandag:

»Søndagene havde været sådan nogle rastløse dage, jeg var vildt bange for at være den første af mine venner, der kom tilbage på skolen, så jeg skulle være der alene. Men mandag morgen var de der alle sammen. Det var trygt, og det gjor-de hele forskellen.«

Et råd til nye elever og deres forældreNu startede efterskoleopholdet for al-vor. Det var ikke længere kun alle de andre, der havde det sjovt, men også Louise Frederiksen selv.

»Det endte faktisk med at jeg tog et år mere på efterskolen. Det var det helt vildt, det var så fedt! Nu var det pludselig mig, der var den store, der kunne hjælpe de nye, hvis de var kede af det eller havde

nogle spørgsmål,« siger hun eftertryk-keligt.

»Det var simpelthen så godt, jeg blev. Jeg fik rigtig meget ud af det, blev mo-den, udadvendt og modig. Jeg tror for eksempel ikke, jeg var flyttet Køben-havn, hvis jeg ikke havde gået på efter-skole,« siger Louise Frederiksen som hun sidder der i solen på den køben-havnske cafe. Med håndledstatovering, højt hår og det hele. I dag ved hun godt, at hun ikke er den eneste efterskoleelev i verdenshistorien, der har lidt af hjemve.

Det er, siger hun, helt normalt, og det er derfor, hun gerne ville stille op til in-terview. Fordi hun gerne vil sige, at man ikke skal give op, selvom det kan være svært i starten:

»Hvis ens barn er ked af det hele tiden, er det vigtigt, at man ikke begynder at pylre for meget om dem. Jeg tror, mine forældre var for søde ved mig. De skulle have sagt: Ved du hvad, vi snakkes ved om tre dage, ikke i morgen. Og vi har desværre andre planer i weekenden, så du kan ikke komme hjem. Så var jeg jo blevet tvunget til at finde ud af det selv. Man skal ikke hænge sig så meget i alt det, man savner derhjemme, men i ste-det gå hen og sige hej til de andre. De er jo også dødnervøse: På efterskolen er vi er alle sammen i samme båd. •

Fem råd fra Louises far Louises efterskoleforløb var også hårdt for hendes forældre. Her er fem gode råd fra Louises far, Helge Frederiksen, til nye efter-skoleforældre:

1. Det er vigtigt at have en tæt dialog med barnets efterskole. Aftal, hvad I og skolen hver især kan og skal gøre for at afhjælpe hjemveen.

2. Tal ikke for ofte med dit barn. Aftal for eksempel to faste dage om ugen til at ringe sammen. Taler du ofte med dit barn, skal du være forberedt på, at det kan forstærke hjemveen.

3. Forbered barnet (og jer selv) på, at hjemve kan ramme de fleste. Tal allerede nu om, hvad I vil gøre, hvis barnet får hjemve. Det vil helt sik-kert give barnet en følelse af tryghed, hvis hjemveen skulle dukke op.

4. Det gør ondt at se sit barn være ulykkelig. Giv ikke op og mind jer selv om, at jeres barn, hvis han eller hun vinder over hjemveen, vil få en af de måske første personlige sejre i sit liv. Han eller hun vil modnes og blive et stærkere menneske.

5. Hjemve kan føles som et nederlag. Det er det ikke. Støt op om barnet, men lad være med at skabe unødig dramatik ved at ”pylre” for meget om barnet.

!

Hjemve

Foto

: Mar

tin

Stam

pe


Godt selskab profiterer vi alle af. At det også gælder for efterskoleelever frem-går af en rapport udarbejdet af kon-sulentfirmaet DAMVAD. Rapporten konkluderer, at elever, der har taget tiende klasse på en efterskole har stør-re sandsynlighed for at komme i gang med og gennemføre en ungdomsud-dannelse, end elever der ikke har væ-

Efterskoler påtager sig et socialt ansvarEn af efterskolens væsentlige styrker er, at de unge møder unge, som er vokset op under andre vilkår, som tænker ander-ledes, og som opfører sig på en anden måde. Det tætte samvær på efterskolen skaber en større forståelse og respekt for, at mennesker er forskellige.

Af og til bliver efterskolerne dog anklaget for at være en form for reservat for unge fra velbjærgede hjem. Men under-søgelser viser, at det ikke er et sandfærdigt billede.

»Efterskolerne rekrutterer elever fra alle samfundslag, og sammenligner man med for eksempel folkeskolen, påtager efterskolerne sig det samme og i visse sammenhænge måske endda et lidt større socialt ansvar,« siger sekretariatsleder i Efterskoleforeningen, Sophus Bang Nielsen. Undersøgelser peger for eksempel på, at efterskolerne har en større andel af elever, der har haft kontakt til de sociale myndigheder end ele-verne i folkeskolernes ældste klasser.

»Efterskolerne udviser allerede social ansvarlighed, men vil gerne påtage sig et endnu større socialt ansvar,« siger Sophus Bang Nielsen.

Virkeligheden motivererErhvervsuddannelserne er under pres i disse år. Meget få søger dem, og mange af dem, der begynder, mangler forudsætnin-gerne for at følge med i undervisningen. For at skabe større in-teresse for erhvervsuddannelserne og karriere mulighederne i industrien har tre af landets efterskoler indledt et samarbejde med lokale virksomheder og tekniske ungdomsuddannelser. Projektet har været finansieret af Industriens Fond.

På alle tre efterskoler springer elevernes projekter ud af vir-keligheden på en lokal virksomhed. Teorien bliver bygget på i et samarbejde mellem efterskolen og de tekniske ungdoms-uddannelser, og den snævre sammenhængen mellem teori og praksis har virket stærkt motiverende for de unge.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini er be-gejstret for projektet.

»Jeg er optaget af, hvordan vi understøtter de unges positive tilvalg til de tekniske uddannelser. Dette projekt giver de unge mulighed for at opleve i praksis, hvad der foregår på virksom-hederne, og det, tror jeg, giver merværdi,« siger hun.

ret på efterskole. I den sammenhæng betyder kammeraterne en hel del.

Kammeratskabseffekten kalder man det i rapporten, når unge fra ud-dannelsesstærke hjem trækker sva-gere elever med op fagligt. Rapporten viser, at denne effekt er særligt stærk på efterskolerne på grund af det kon-centrerede samvær.

Gode kammerater sikrer det faglige udbytteAlexander Von Oettingen, der er

udviklingsdirektør ved University College Syddanmark, kalder det i sin forskning for lærende venskaber og fortæller, at det både har betydning for det faglige udbytte, men også for det dannelsesmæssige.

»De unge lærer, at livet kan leves på flere måder. Deres identitetsdannelse udfordres, og for eksempel opdager de svage elever, at uddannelse ikke nød-vendigvis er noget, der skal forbindes med nederlag,« siger han og peger på, at det ikke er noget, der sker af sig selv, men at det skal understøttes af en be-vidst pædagogik. Efterskolerne har i den sammenhæng en organisatorisk fordel frem for folkeskolen.

»På efterskolen lever og lærer de unge og lærerne sammen,« siger Ale-xander Von Oettingen.

»En forudsætning for et velfunge-rende læringsmiljø er dog, at der er det rette miks af stærke og svage elever,« siger han.

VidenFo

to: H

anne

Loo

p


Det fedeste ved at gå på efterskole er helt klart alle de venner man får. Det er meget anderle-des end folkeskolen. Her møder man flere, og man er sammen hele tiden, det er fantastisk. Og jeg har fået rigtig mange venner. Jeg regner med at skulle se en del af dem, også når vi er færdige her.

Min mor har støttet mig, mens jeg har gået her på efterskolen. Når jeg synes, at jeg er blevet behandlet uretfærdigt, har jeg ringet til hende. Det har hjulpet.Når jeg er hjemme på weekend bliver jeg forkælet. Det er dejligt. Så slapper jeg helt af og laver ingen-ting og min mor serverer alle mine livretter.

Nico Pilniof9. klasse

Det fede ved efterskolen er, at man får en mas-se nye fantastiske venner. Og det gode fælles-skab. Ja og så at man bare har det sjovt på en efterskole.Det er dog som om fællesskabet er blevet lidt mindre i løbet af året. Nu er der flere gruppe-ringer, som holder sig for sig selv, men i begyn-delsen snakkede alle sammen. Det savner jeg

lidt. Men jeg tager et år mere, så ordner det sig garanteret.Det har ind imellem været svært at koncentre-re sig om det skolemæssige, når der er så me-get andet, man kan lave på sådan en efterskole.Forældre skal ringe eller måske sende et brev, sådan en gang imellem. Det skal ikke være hver dag men engang om ugen er meget fint.

Tobias Nielsen9. klasse

På efterskolen har jeg lært at være meget mere selvstændig, end jeg var før. Man starter jo ale-ne og skal klare sig selv, det er lærerigt. Man læ-rer, hvordan man skal være sammen med an-dre mennesker og lærer hvordan fælleskabet fungerer.

Min mor siger, at det er helt vildt, så meget jeg har udviklet mig her på efterskolen, og sådan har jeg det også selv. Men forældrene skal for-stå, at man har travlt her på efterskolen, så det er ikke altid man har tid til at ringe hjem, og for-ældrene skal heller ikke ringe hele tiden.

Emma Sofie Thomsen10. klasse

Elever Meninger

Jeg har lært hvordan man agerer i sociale sam-menhænge. Lært at turde stå på egne ben. Lært nogle gange at slippe tøjlerne og bare lade sig rive med af det, der sker samtidig med, at man er sig selv. Og jeg har lært hvordan man kan være sig selv i større sociale sammenhænge.

Jeg har også lært en del fagligt, men det er det sociale der har fyldt mest.Når jeg er hjemme på weekend, har jeg mest behov for bare at være mig selv og få sovet ud. Behov for et frirum. Så jeg har ikke brug for at mine forældre laver de store arrangementer.

Martin Østergaard10. klasse


Det fedeste er helt klart vennerne og sammen-holdet. At lære hvordan man skal være sam-men med en masse andre. At leve sammen i et helt år både med op- og nedture. Det fedeste man kan gøre er helt klart at tage på efterskole. Man lærer noget fagligt men også en masse om sig selv.

Det er fint nok at ens forældre skriver og ringer ind i mellem, men de behøver ikke at ringe bare fordi man for eksempel på facebook skriver at man har haft en lidt dårlig dag. Men det er rart at have kontakt med dem der hjemme og fint at se familie og venner når man er på weekend.

Daniel Stoof Jensen10. klasse

Jeg kommer fra Grønland, og jeg er kommet her for at lære at tale og skrive dansk, og det, synes jeg, er gået rigtig godt. Det er dejligt at snakke med en masse andre mennesker. Jeg synes det er sjovt at være i Danmark. Jeg har fået en del nye venner, men nogle gange kan det også være svært, når man er lidt genert og ikke sy-nes, at man taler så godt dansk. Så ind imellem

er der nogle jeg gerne vil være bedre venner med, men får ikke rigtig gjort noget ved det.Min mor savner mig selvfølgelig, og jeg savner hende, men hun skal ikke ringe for tit, for man kommer til at savne dem der hjemme, når man lige har snakket med dem, og så kan man godt blive lidt ked af det. Men en gang om ugen er passende.

Kristina Rosbach 10. klasse

Forældrene skal forstå at man har travlt her på efter-skolen, så det er ikke altid man har tid til at ringe hjem

Jeg har lært utroligt meget. I niende klasse på min gamle skole var jeg meget fokuseret på det faglige. Men her på efterskolen fylder det socia-le fylder vildt meget og der sker så meget rundt om en. Det har været dejligt at få så mange nye venner for livet. Jeg er helt klart blevet meget mere selvstændig og udadvendt. Før havde jeg lidt svært ved at skabe kontakt til andre, men nu er man meget bedre rustet til det. Vi har lige

været på en lejr med vildt mange mennesker, og der snakkede jeg med alle. Når jeg er hjemme på weekend, skal min mor selvfølgelig nyde, at jeg er der, men hun skal vide, at jeg er rigtig træt, fordi jeg får så mange indtryk og har brug for at slappe af. Det kan for eksempel være svært at få overskud til også at skulle forholde sig til familie og venner.

Clara Rosenfryd10. klasse


Psykologi

PSYKOLOGEN

Efterskoleophold er en fantastisk ople-velse for langt de fleste. Mange siger, at et år på efterskolen svarer til syv levede år, fordi de unge gennemgår en markant personlig udvikling. De unges og omgi-velsernes forventninger er da også ko-lossale. Men som til jul kan det ind imel-lem være svært for realiteterne at leve op til forventningerne. Nogle kommer i den sammenhæng til at føle sig forkerte. Synes ikke, at de er glade nok og slet ikke så glade som kammeraterne.

Psykolog Jakob Freil, der jævnligt er i kontakt med efterskoleelever, fortæller, at nogle unge kan føle det som et pres at skulle leve op til, hvad de opfatter som et glansbillede. Et billede af en ungdomskul-tur, hvor alle er jublende glade og positive.

»Langt de fleste har det heldigvis godt på efterskolen, men der ligger et for-ventningspres. Et pres om at man skal have det godt og være glad for skolen, kammeraterne og det tempo, som hver-dagen kører i,« siger Jakob Freil og til-føjer, at forældrene skal være opmærk-somme på tegnene.

Glansbilledet kan krakelere

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist [email protected]

For nogen lever efterskoleopholdet ikke op til forventningerne. Følelsen af at være forkert kommer til at fylde, og glæden forsvinder. Forældrene skal være opmærksomme på pro-blemet, men ikke være overbekymrede

Humørsvingninger»Det er sjældent, at de unge bryder sam-men, som følge af skuffede forventnin-ger. De vil typisk have en opfattelse af, at de er forkerte,« siger Jakob Freil. Måske trækker de unge sig tilbage og holder sig for sig selv. Måske er de mere stille end normalt. Eller markante humørsving-ninger og en høj grad af tristhed vil præ-ge dem.

»Lærerne på skolen vil afgjort have et godt billede af, hvad den unge kæmper med, men det er jo forældrene, der ken-der deres barn bedst, så det er vigtigt, at de er opmærksomme på tegnene,« siger han og tilføjer, at søde unge måske ikke altid vil belemre forældrene med deres problemer.

»At spørge til hvordan eleverne har det, og et godt samarbejde med skolen er vigtigt,« siger Jakob Freil. Han peger på, at kriser kan overvindes.

Man lærer af kriserne»I disse år ser vi et stigende frafald. Det hænger formodentligt sammen med, at de unge generelt er blevet bedre til at sige fra. Respekt for det, men det er

vigtigt, at man også kan komme gen-nem en krise,« siger han og fortæller, at hans erfaring viser, at det over tid lyk-kes for langt de fleste at få det til at fun-gere, også selv om der har været til tider uoverskuelige problemer på banen.

»Der ligger en fantastisk læring i at gennemføre et efterskoleforløb, selv om man undervejs har haft alvorlige betænkeligheder,« siger Jakob Freil og tilføjer, at det tempo og den intensitet, som de unge oplever på efterskolen, kan påvirke nogle i negativ retning.

Pauser nødvendige»Man er i den grad på, når man går på ef-terskole, og mange gange kan det stresse de unge, så de skal have hjælp til at få lidt ro på,« siger Jakob Freil. Han anser det for væsentligt, at skolen og forældrene får en snak med de unge om, hvordan de kan få pauser, og hvad en god pause egentligt er.

»Nogle oplever måske, at det er forkert at trække sig væk fra fællesskabet, og nogle er måske bange for at gå glip af no-get vigtigt,« siger han og forklarer, at det kan være en rigtig god ide at få afklaret

Jakob Freil opfordrer forældrene til at give de unge ro og plads til at slappe af, når de kom-mer hjem på weekend. »Deres sociale kvote er opbrugt, så drop de store arrangementer i familien,« siger han.

Kør dit barn på efterskole

efter weekenden. Bilen er

et fantastisk sted for

nærvær.

Jakob Freil


Noter

Max Pinligs mor græd første dagDet var hårdt for skuespiller Mette Horn, da hendes søn skulle på efterskole. Om første skoledag fortæller hun:»Det var pissehårdt, og da vi sang den med linedanseren, græd jeg som pisket,« siger Mette Horn.Skuespilleren, der er kendt som mor i Max Pinlig filmene og en række satireprogrammer, gik selv på efterskole som ung. Hun husker det som stedet, hvor hun fik følelsen af at være en del af noget større. »Det bliver jo aldrig så intenst som på en efterskole. Det er en rejse til et sindssygt land, hvor man er stærk og sårbar. Og man vil blive ved med at lede efter den samme ople-velse resten af livet,« siger hun.

»Jeg tror, efterskoleop-holdet giver os lidt for servicerende forældre en chance for at give no-get af ansvaret tilbage til den unge, og det er i høj grad gavnligt for de-res videre færd gennem uddannelsessystemet.«

Margrethe VestagerØkonomi- og Indenrigsminister

Foto

: Nic

olai

Per

jesi

Glansbilledet kan krakelere

forventningerne til, hvor meget søvn og ro de unge skal have.

Brug bilen»Forældrene ser pludselig ikke deres barn så meget, og når så den unge kommer hjem på weekend, har man behov for sam-været, men måske har den unge bare behov for at få sovet ud, eller for at pleje kontakten til de gamle kammerater,« siger Ja-kob Freil. I den forbindelse er det vigtigt at få afstemt forvent-ningerne, og for Jakob Freil er der ikke tvivl om, at forældrene bør respektere, at de unge er socialt udmattede, fordi de er på konstant.

»Forældrene skal gribe de øjeblikke, der byder sig for at være sammen med deres barn. I den sammenhæng er kvali-tet vigtigere end kvantitet, og et godt råd kan være at køre den unge tilbage på efterskolen efter endt weekend og så få snak-ket i bilen,« siger Jakob Freil. Han tilføjer, at man ud over at give den unge rum principielt skal være over for sit barn, som man plejer.

Brug for et sikkerhedsnet»Det er klart, at man skal være opmærksom på nye signaler og spørge til de unge, men det er også vigtigt, at man ikke er over-bekymret og ser problemer, hvor der måske ikke er nogen,« siger Jakob Freil. Han oplever de unge som meget kompetente både socialt og fagligt. De er ambitiøse og har meget at leve op til. Men de har generelt betragtet en sårbarhed, som man ikke så i tidligere generationer.

»De unge har ofte brug for nogen, der går ved siden af og hol-der hånden under, når det er nødvendigt. Et sikkerhedsnet,« siger han og fortæller, at mange unge har en ret præcis opfat-telse af, hvor de kan gå hen, når der brug for hjælp.

»På efterskolen gennemgår de unge en rivende udvikling, og mange gange vil den unge måske gå til en lærer frem for til sine forældre, når noget presser sig på,« siger Jakob Freil og tilfø-jer, at forældrene derfor helt generelt bør lytte til lærerne, og specielt hvis der er tale om svære problemstillinger.

Pas på shopping kulturenNogle unge vil støde ind i problemer, der gør, at de måske over-vejer at stoppe på efterskolen. Jakob Freil fortæller, at man i sådanne tilfælde selvfølgelig skal lytte, da der måske er en god grund til at stoppe. Men han mener også, at man skal være op-mærksom på en tendens i samfundsudviklingen, som let kan snige sig ind på en. En tendens til hurtigt at give op. Hurtigt at vælge noget nyt.

»Shoppingkulturen kan let overhale en, så det er værd at give det en ekstra chance,« siger han og tilføjer, at han har mødt rigtig mange unge, som stod krisen igennem og var rigtig glade for det bag efter.

»Det kan være en stor personlig sejr, at gennemføre et ef-terskoleophold også selv om eller måske endda fordi, det har været svært,« siger han.


Frikvarter

»Der er ikke noget, der kan skabe samhørighed, som når man griner

sammen. Griner venskabeligt af hinanden og af sig selv. Da min datter

var på efterskole, sad jeg ofte og kiggede på billeder på internettet fra

skolens hverdag for sådan at følge lidt med. En dag faldt jeg over et billede af min datter, der sad ved et bål sammen med en masse andre unge og grinede. Hun var helt væk, fuldstændig flad af

grin. Det gjorde mig glad og varm indeni at se det billede. Og helt tryg. For når

man kan grine sådan sammen, så er alt i orden.«

Niels Ellegaardskuespiller

Efterskoler har egen vejlederI folkeskolen er eleverne vant til at blive vejledt om deres videre erhvervs- og ud-dannelseskarriere af en vejleder ansat i UU-vejledningen. En central vejled-ningsenhed, som blev etableret for at sikre en faglig stærk og kompetent vej-ledning af de unge.

Da UU-vejledningen blev etableret fik efterskolerne lov at fortsætte med en ordning, hvor der på hver enkelt skole er ansat en vejleder. Fordelen er, at de unge lettere kan komme i kontakt med vejle-deren, og at vejlederen har et mere ind-gående kendskab til den enkelte unge.

En forskningsrapport fra 2011 viser, at efterskolerne generelt gør det godt.

Rapporten viser, at efterskolens vej-ledere gør et solidt stykke arbejde. At de på bedste vis udnytter efterskolernes mulighed for at vejlede også i mere ufor-melle situationer. At efterskolehverda-gen underbygger samarbejdet mellem vejleder og faglærer. Og at eleverne di-rekte adspurgt finder vejledningen god og brugbar.

»Et af undersøgelsens mål var at se, om efterskolernes vejledning står mål med UU-vejledningen, og det gør den bestemt,« siger lektor Ulla Højmark, der er en af personerne bag rapporten.

En skole for alle

Efterskolen er blevet populær og for alle. I 1970 var der således 101 efterskoler, som tilsammen husede 6000 elever. I 2012 var antallet af efter-skoler steget til 255 og elevtal-let helt oppe på 27.500.

Fra Grundtvig til sport

Foto: TokeH

age

Før i tiden var langt de fleste efterskoler almene, som byggede på Grundtvig-koldske skoletanker om oplysning og dannelse af det hele menneske. Siden kom der en række kirkelige og religiøse skoler til. I 1970 og 1980’erne skete en vækst i antal skoler med en bestemt pædagogisk idé, ligesom der blev opret-tet en lang række efterskoler for børn med særlige behov og for ordblinde.De senere år har mange efterskoler styrket deres profil ved at målrette deres tilbud inden for de musisk-kreative fag. I dag har mange efterskoler således en profil inden for idræt, musik, drama, kunsthåndværk eller lignende.

Et godt grin skal der til


Samarbejde skal sikre de udsatte og sårbareEfterskolerne modtager mange sårbare og udsatte unge. For en stor del af disse er et vellykket efterskoleophold afhæn-gigt af, hvordan samarbejdet mellem efterskole og kommune fungerer. Fordomme og misforståelser kommer let i spil i et sådant samarbejde. Efterskolerne kan måske få en opfattelse af, at nogle kommuner placerer elever som ”skjulte anbringel-ser” for at spare udgifter. Omvendt kan man i forvaltningerne få den opfattelse, at nogle efterskoler håndplukker de unge og ikke kan finde plads til sårbare og udsatte.For at sikre de unge har Efterskoleforeningen i samarbejde med Københavns Kommune lavet en pjece, hvor ti trin skal sikre det gode samarbejde. »Pjecen er ment som en håndsrækning til et samarbejde, hvor det er de unge og ikke vores indbyrdes forskelligheder, der er i fokus,« hedder det i pjecen.

1864Først efter krigen i 1864 og tabet af Sønderjylland opstår kost-skolebegrebet. Børn fra danske familier, som var bosat syd for den nye dansk-tyske grænse ved Kongeåen, begyndte at sende deres børn på dannelsesophold på skoler i Danmark. Eleverne havde ofte langt hjem og blev i sagens natur nødt til at bo på skolerne, så det var i høj grad af rent praktiske årsager, at kost-skolebegrebet opstod. I dag er det af pædagogiske grunde, at eleverne skal bo på skolerne.

Den ældsteLandets ældste efterskole, som fortsat er i drift, ligger i Galtrup på Mors. Skolen åbnede i 1879.

Efterskolerne vil gerne øge integrationen

Efterskolerne har ikke samme tag i unge med flygtninge- /indvandrerbaggrund, som landets folkeskoler. Det vil Efter-skoleforeningen gerne ændre og arbejder derfor på at øge an-delen af disse unge og derved bidrage aktivt til integrationen. Foreningen administrerer en stipendieordning, hvor unge med flygtninge- indvandrerbaggrund fra hjem uden den store økonomiske formåen kan søge om at få dækket en del af udgif-terne i forbindelse med et efterskoleophold. I det det seneste skoleår modtog 153 elever tilskud.

Foto: Hanne L

oop


Dannelse

I løbet af foråret har DR vist en doku-mentarserie, der har udfordret dan-skernes selvforståelse. 9.z mod Kina, hvor elever fra en dansk folkeskole dy-stede mod en kinesisk ditto. De kinesi-ske skoleelever vandt overlegent. Ikke blot på flid og udenadslære, det havde man vel forventet, men også på kreati-vitet. Det var overraskende og medførte efterfølgende en del debat i medierne.

Mikkel Beha, tv-vært på Go’Morgen-Danmark, griner lidt ad det:

»Vi har ikke eneret på at være kreati-ve, og vi kan ikke blive ved med at sidde herhjemme og sige til hinanden, at så længe vi har vores vindmøller og vores kaffekander, så går det nok. Jeg tror, der skal noget andet til, hvis vi skal klare os i fremtiden,« siger han.

For mere end 30 år gik siden Mikkel på efterskole, og her lærte han noget vigtigt:

»Vi fik at vide, at vi blev nødt til at deltage aktivt i fællesskabet. Jeg tror, at individualismen og selvtilstrække-ligheden er vores største fjende. Det er blevet alt for let at isolere sig, og det gør os sårbare. Vi bliver nødt til at forstå, at vi har ansvar for hinanden,« siger Mik-kel Beha.

»Det er jo ikke sådan, at man skal tvinge alle unge på efterskole. Men mange ville helt sikkert have gavn af det: Jo mere man motiverer de unge til at gå ind i fællesskabet, desto bedre chancer har vi for at overleve som sam-fund.«

En småkriminel rod Mikkel Beha startede på efterskole i 1981. Han var taget af sted for at komme væk fra problemerne derhjemme, ven-nerne fra ungdomsklubben og de grove drengestreger. Han var en rod, der ikke tog ansvar, og som var ligeglad med fæl-lesskabet. I hvert fald udadtil.

»Jeg kom fra Århus og hang ud med en masse rødder, og vi lavede virkelig meget ballade. Men jeg kom også fra en god familie og vidste inderst inde godt, at det ikke var smart at gøre den slags. Jeg trivedes ikke med at gøre alle de her ting, men vidste ikke, hvordan jeg skulle slippe det,« siger Mikkel Beha.

I dag er det svært at få øje på, at den nu 47-årige tv-vært Mikkel Beha som 15-årig gav sine folkeskolelærere grå hår og sine forældre bekymringer. Han byder venligt på kaffe ombord på den husbåd, han selv har sat i stand, og hvor han nu bor med sine kæreste og de to yngste af deres i alt tre børn. Så siger han:

TV-VÆRTEN

Efterskoleopholdet har præget hele mit liv

Tekst: Sally Hilden, journalist [email protected]

De værdier, vi lærte på efterskolen, har sat dagsordenen for, hvordan jeg i dag mener,

man bør opføre sig.Mikkel Beha

Tv-vært

•


47-årige Mikkel Beha Erichson, kåret af BilledBladet som årets tv-vært for 3. år i træk, gik på efterskole i starten af 80erne. Han var en ballademager, der træng-te til et miljøskifte.

Foto

: Kla

vs B

o C

hris

tens

en/P

olfo

to

29

Dannelse

»Jeg gik på efterskole i to år, og det har præget hele mit liv.«

Stjal otte Bob Marley-pladerPå efterskolen havde de syv ord, som eleverne skulle lære fra dag ét. Tole-rance, godt kammeratskab og frihed un-der ansvar, blandt andet. Fine ord. Men hvad betød de egentlig?

Den første uge på efterskolen gik godt. Men en dag dumpede Beha igen ned i sit gamle liv. Den 15-årige knægt tog til Svendborg og kom retur til efterskolen med et smørret grin i ansigtet og otte Bob Marley-plader under armen. Han havde neglet dem i den lokale pladebiks, og blærede sig nu til højre og venstre med sit store kup. De stjålne vinyler vil-le hjemme hos det gamle slæng i Århus have givet popularitetspoint nok til det næste halve år.

»Så hvorfor skulle det ikke også være cool på efterskolen?,« ler han.

Værdier satte dagsordenenMen til hans store overraskelse blev de nye efterskolekammerater forfærdede. Tyveriet blev taget op på en fællessam-ling. Dén slags opførsel var uacceptabel og udsmidningsgrundlag.

»Fordi vi lige var startet og ikke kend-te alle spillereglerne endnu, endte det med en grov advarsel, og jeg fik lov til at blive på efterskolen. Hele episoden var et helt enormt wakeup-call. Først der forstod jeg, at jeg var havnet i en ny vir-kelighed. Jeg behøvede ikke længere at være ”ham Mikkel nede fra klubben der altid laver lort i den”, og det var en stor lettelse,« siger han og tilføjer efter en kort pause:

»Det gik op for mig, hvad det var, læ-rerne forsøgte at lære mig. De værdier, vi lærte på efterskolen, de har sat dags-ordenen for, hvordan jeg i dag mener, man bør opføre sig.«

De bedste venner er fra efterskolenEpisoden blev starten på to gode efter-skoleår, hvor Mikkel Beha blev næsten voksen. Blev bagt færdig, som han siger:

Mine børn havde ikke noget valg

Mikkel Beha har tre børn med sin kæreste. To af dem har været på efter-skole, mens den tredje lige skal afslutte folkeskolen først. »Jeg tror sgu ikke, vi spurgte de ældste, om de havde lyst til at gå på efter-skole. For de har ikke haft noget valg,« griner han. Heldigvis har begge drenge været meget, meget glade for deres ophold. Så glade, at den ældste i dag underviser på den efterskole, hvor han selv var elev. Mikkel Beha har ét godt råd til kommende efterskoleforældre: »Lad for guds skyld dine unger være i fred. Du skal ikke forvente, at de gi-der sende sms’er til dig hver aften. Du har sendt dem ud på dybt vand, og din opgave er at slippe dem og stole på, at de nok skal folde vingerne ud, inden de rammer overfladen. Når de så, efter et fantastisk og hårdt år med en masse oplevelser, kommer hjem igen, kan du glæde dig over, at det barn, du sendte af sted, nu kommer hjem som et voksent menneske.«

»Når man starter på efterskole, er man som en klump ubagt dej. Men un-dervejs bliver man bagt færdig - sam-men med alle de andre mennesker på skolen. Man skaber sin identitet sam-men med de andre, og det betyder noget helt særligt,« mener Mikkel Beha.

Hans bedste venner i dag, dem fik han, mens han gik på efterskole. De er spredt i hele landet og laver alle mulige forskel-lige ting, men Mikkel ved, uden skyggen af tvivl, at efterskolekammeraterne vil være hans nærmeste venner resten af

hans liv. Han tager sine venskaber al-vorligt:

»Hvis man skal klare sig i en ned-gangsperiode, bliver man nødt til at have nogle fællesskaber. Nogle gamle efterskolevenner, man kan ringe til. Så køber man en kasse billige bajere og drikker dem, og siger, det går nok alt sammen, og hvis det ikke går, så giver vi hinanden en hånd. Det kan godt være, vi står i vand til halsen, men vi drikker ba-jere imens, og vi har det sgu meget sjovt. Det er vigtigt, at man kan dét!« •

Det er jo ikke sådan, at man skal tvinge alle unge på efterskole.

Men mange ville helt sikkert have gavn af det.

Mikkel BehaTv-vært


Gymnasium og hf-kursus med stx, hf og kostafdeling. Ring eller læs mere på vores hjemmeside.

Høn

g G

ymna

sium

og

HF

www.hoeng-gymhf.dk tlf.:5885 2636

Plads til den enkelte

Efter 10. klasses eksamen på efterskolen, kan du blive klar til videre uddannelse med en toårig hf.

Toårig hf er for dig, som: har mere end et folkeskoleophold i bagagen, fx et efterskoleophold,

gerne vil i gang med din videre uddannelse efter kun to år,

værdsætter rummelighed og mangfoldighed i din ud-dannelse,

ikke ønsker årskarakterer, men derimod et øget fokus på processen frem mod din eksamen.

Find den toårige hf på www.hf-2.dk.

Undskyld, må vi forstyrre dig i 2 år?


Særlige behov

Et par år på efterskole har åbnet for et noget anderledes liv for den nu 18-årige Mette Friis Pedersen. Før følte hun sig meget anderledes og stod i skyggen af de jævnaldrende, som klarede sig godt i skolen, havde mange venner og fritids-interesser. Men Mette Friis Pedersen har en hjerneskade og kan ikke magte det samme som sine jævnaldrende. Men på en specialefterskole for unge med særlige behov fik hun mod på at gøre ting på egen hånd.

Et af formålene med at tage på efter-skole var for Mette Friis Pedersen at få nye venner, men også at lære at klare sig selv.

»Jeg ville gerne ind på en efterskole, hvor jeg kunne lære at lave mad og gøre

rent, for det er nødvendigt, hvis jeg skal bo selv på et tidspunkt,« siger Mette Friis Pedersen, og lægger ikke skjul på, at hun stadig har brug for hjælp til at få struktur på hverdagens gøremål.

Stort spring i udviklingenMen familien er ikke i tvivl om, at årene på efterskolen har været med til udvikle hende.

»Noget af det bedste er, at der skete et spring i Mettes udvikling, da hun flytte-de hjemme fra. Hun har udviklet mange flere kompetencer, end vi først troede muligt,« fortæller hendes mor, Anette Friis Pedersen.

Før i tiden holdt Mette sig tilbage, hvis hun skulle gå ud for at købe ind, men det har hun fået mere mod på under ef-terskoleholdet, ligesom hun har lært at tage offentlig transport fra den sydsjæl-

landske efterskole og hjem til forældre-ne på Midtsjælland.

»Vi har også fået en meget gladere dat-ter. Nu smiler Mette rigtig meget, for hun har fundet ud af at skabe kontakter til nye venner, og hun føler, at hun kan magte flere udfordringer,« siger Anette Friis Pedersen.

Svær begyndelseMen som for mange andre unge var be-gyndelsen på efterskolen svær for Met-te. Hun har svært ved at koncentrere sig, når der er meget larm. Samtidig led hun af hjemve den første tid.

»Jeg fandt ud af, at man ikke nødven-digvis skal være lige gode venner med alle på en gang. Det er vigtigt at finde nogle få stykker, som man kan snakke godt med i begyndelsen. De voksne på efterskolen var også gode at snakke

Nu smiler Mette igenUnge med særlige behov kan også få meget ud af et efterskoleophold. Mette Friis Peder-sen, der har en hjerneskade, fik efter to år på efterskole mere mod på at stå på egne ben

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør [email protected]

Verden åbnede sig for Mette, da hun kom på efterskole sammen med andre unge med særlige behov.

Jeg har forandret mig meget på efterskolen, og jeg har lært rigtig meget.

Mette Friis Pedersen.


AARHUS TECH T 8937 3533 [email protected] aarhustech.dk

HTX-uddannelsen

Teknisk Gymnasium giver dig et forspring til en lang række kreative og naturvidenskabelige videregående uddannelser, hvor det er en fordel at kunne arbejde selvstændigt, projekt- orienteret og kombinere teori og praksis.

designer, arkiTekT eller ingeniør Få et forspring med HTX

med. Jeg vil give det gode råd til andre unge, at de skal fortælle de voksne, hvad de føler,« siger Mette Friis Pedersen ef-tertænksomt.

Før gemte hun ofte på sine følelser, men efterskoleopholdet har lært hende, at det er vigtigt at sige, hvordan man har det, hvis hun skal have hjælp.

At være som de andrePå efterskolen mødte Mette nye kam-merater, som viste forståelse for, at hun er anderledes, for alle på efterskolen havde nogle særlige behov. Det var helt nyt for Mette, som har gået i et specielt skoletilbud på en større folkeskole, hvor hun ofte oplevede, at der var mobning.

»På efterskolen kunne jeg fortælle, hvem jeg er, og jeg fik venner, der er lige som mig. Vi kunne meget bedre forstå hinanden,« fortæller Mette.

De nye venskaber var afgørende for, at Mette faldt til på efterskolen, selvom starten var svær.

Hendes mor husker tydeligt de gange, Mette ringede hjem og havde hjemve.

»Som forældre til et specialbarn er man vant til at hjælpe med mange ting, og vi lever i en slags symbiose. Derfor var det også meget hårdt, når Mette ringede hjem og var ulykkelig. Det var nødvendigt at tage en dyb indånding for at kunne overbevise hende om, at hun skulle blive på skolen,« siger Anette Friis Pedersen.

Verden åbner sigI dag er hun ikke tvivl om, at det var godt, Mette blev på efterskolen.

»Vores datter har gået igennem en stor udvikling, hvor hun er begyndt selv at tage initiativer, og hun er blevet bedre til at gå ind i nye sociale relationer. Jeg kan kun rose hele det engagement, som medarbejderne lægger omkring vores på børn på sådan en specialefterskole,« siger Anette Friis Pedersen, der selv er folkeskolelærer.

Fagligt har efterskolen også givet Mette et skub. Hun er blevet langt bedre til at læse, og det betyder blandt andet, at hun nu kan kommunikere med sine venner på Facebook, ligesom hun ofte bruger internettet til at søge informati-oner. En ny verden har åbnet sig, for den 18-årige Mette, som nu bor på et skole-hjem i Vordingborg og tager en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Hen-des drøm er at komme til at arbejde med børn eller at stå i en butik.

Mange forskellige efterskolerForuden de mange almene efterskoler og skoler med særlige profilfag, findes en række efterskoler for unge med særlige behov. Det kan være eftersko-ler for unge med indlæringsvanskelig-heder, for sent udviklede elever elle specialefterskoler for ordblinde. Se mere på www.efterskole.dk


Talent

”På efterskolen fandt jeg ud af, at jeg kan synge”

?: Hvilke udfordringer oplevede du i forbindelse med at starte på efterskolenDet sociale fællesskab er en udfordring, for man er hele tiden sammen. Man kan derfor ikke opretholde en facade på samme måde, som man kunne i folkesko-len - og det er både en udfordring, men i den grad også en positiv ting. Man bliver udfordret på sine egne fordomme, og man bliver tvunget til at tage hånd om eventu-elle konflikter, man har med folk, fordi man netop hele tiden er sammen. På efterskolen lærer man, at der skal være plads til alle. Man bliver mere empatisk og ikke mindst åben og stærkere socialt, men vejen dertil er et års lang udfordring.

?: Kan du huske hvilke tanker du gjorde dig, før du skulle starte Jeg glædede mig utroligt meget til at møde ligesindede, altså folk der havde de samme store drømme som mig, for dem var der ingen af hvor jeg kom fra. Jeg havde også meget store forventninger til det faglige niveau i forhold til, at jeg endelig kom til et sted med en teaterlinje. Jeg havde den forventning, at alle der gik der ville være skuespillere ligesom mig. Derfor regnede jeg også med, at atmosfæren ville være meget konkurrencepræget. Sådan

viste det sig dog ikke at være. Mange ville bare gerne snuse lidt til drama og teater. Nogle af os gik hårdnakket efter en fremtid i showbizz, og det er faktisk lykkedes for os, der ville det.

?: Hvordan har efterskoleåret bidraget til din karrieremæssige udvikling Det var på efterskolen, at jeg fandt ud af, at jeg kunne synge - at jeg havde et helt naturligt talent for det. Det var som om mit talent for at synge bare dumpede ned

fra himlen, og det var vildt at opdage et talent som bare var der, at jeg kunne noget særligt, som jeg ikke engang skulle gøre mig umage for at kunne. Jeg begyndte også at spille guitar, og skrev med det samme sange, men det var ikke noget jeg gjorde of-fentligt. Jeg holdt mine sange for mig selv, til jeg var 22 år. Jeg ved ikke hvad det direkte har betydet for min karriere, men personligt betød det, at jeg første gang følte, at jeg blev vurderet for den jeg var, og ikke hvad mine forældre var, hvor jeg boede, om jeg havde dyrt eller billigt tøj eller hvordan jeg så ud. Jeg blev vurderet på hvilken kammerat jeg var, hvor fagligt dygtig jeg var og hvad jeg gav socialt. Det havde jeg aldrig prøvet før i mit liv, og det var faktisk det, jeg havde savnet hele folkeskolen.

?: Hvad mener du, at et efterskoleår særligt kan bidrage med i forhold til 9. eller 10. klasse i folkeskolen?Efterskolen er en genvej til modenhed og til at tage ansvar, både socialt og fagligt. Jeg har de sidste 15 år sagt, at jeg synes, det er synd for alle, der ikke har gået på efterskole.

Tekst: Tinus Elsig, journalistFoto: Martin Dam Kristensen

Sangskriver og skuespiller Annika Aakjær oplevede efterskolen som et sted, hvor hun blev set som den hun er, ikke om hun havde dyrt eller billigt tøj

Annika AakjærHar udgivet to anmelderroste albums, ”Lille filantrop” (2008) og ”Missionær” (2010).Har medvirket i flere danske film herun-der Dirch og julekalenderen Julestjerner.Modtog i 2009 en steppeulv i kategorien ”Årets håb”.


35Efterskolen · 6. juni 2013

Efter Efterskolen?

På Oure Kostgymnasium kan du fortsætte det kostskoleliv, som du kender så godt fra dit efterskoleophold. Du kan her gå på gymnasiet i tre år og samtidig dyrke det fantastiske liv, som kostskolen tilbyder dig. Gymnasieunder- visningen består af faglig fordybel-se indenfor tre forskellige faglige hovedområder: naturvidenskab, samfundsviden- skab og humaniora. Følgende sport- og performancelinjer kan vælges på gymnasiet: musik, dans, teater, media & journalism, adven-ture, cykling, fodbold, håndbold, golf, mellem- og lang- distanceløb, sejlads, ridning, svømning, teamgym og tumbling, triathlon og individuelt sportsvalg. Oure Kostgym-nasium giver dig et unikt læringsrum i samspillet mellem stx og sport & performance - og måske vigtigst af alt: venner for livet!

OURE KOSTGYMNASIUM

OURE KOSTGYMNASIUM SPORT & PERFORMANCE

O U R E . D K /GY M N A S I U M

Ta’ på

Efter Efterskolen?

Breve

GeneralforsamlingEfterskolernes Gymnastiklærerforening

indkalder til generalforsamling torsdag d. 5. september kl. 20.00 på Bjergsnæs Efterskole,

Gl. Århusvej 161B, 8800 Viborg, i forbindelse med foreningens kursus for efterskole-gymnastiklærere samme sted d. 5-6. september.

Evt. forslag skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

For yderligere info: www.efterskolegym.dk

Formand: Jonas Bagger. Tlf.: 25136191Møgelparken 76B, 8800 Viborg

Jeg fik en bonus-familieDer sker så ufatteligt meget på et år på efterskole, at man engang imellem må stoppe op og trække vejret et øjeblik, mens man prøver at fordøje det faktum, at et år kun er sølle 12 måneder, 365 dage. Man får fra starten konstant banket ind i hovedet, at man skal skynde sig med at nyde det hele, og at tiden flyver forbi med lysets hastighed.

Ja, det er også rigtigt, men for mig har det vigtigste været, at jeg gav mig tid til at gøre efterskolen til mit hjem – et sted hvor jeg kunne føle mig tryg, slappe af og være mig selv. Først derefter kan man begynde at lære hinanden bedre at kende. At jeg har kunne være mig selv, har resulteret i, at jeg i dag har verdens bedste ven-ner fra min tid på efterskolen.

De kender mig bedre end min mor, min far og alle mine sø-skende. De er min bonus-familie, og de har oplevet mit mange-fa-cetterede væsen på godt og ondt; de har set mig mandag morgen - uden make-up og med uglet hår, de har hørt mig snorke, de har krammet mig på 5. dag uden bad, de har set mig græde strømme af mascara, de har set mig kværne et helt glas Nutella med en ske, og tænk engang… De vil stadig kendes ved mig! Mere fantastiske venner finder man ikke andre steder end på et efterskoleophold.

Husk de grundlæggende forudsætninger for en god start på efterskolen; vær åben, vær åben, vær åben! Dem der synes mær-kelige i starten kan vise sig at være nogle af de sjoveste og sejeste mennesker.

Tekst: Christine Miranda Kongsrud, tidligere efterskoleelev

Den bedste beslutning i mit liv!Lige siden dag et har det at gå på efterskolen føltes naturligt.

At bo sammen med en skøn roomie som fuldstændigt accepte-rer en og ens mærkelige vaner og daglige rutiner. At gå halvsovende ind i fællesstuen til nyhederne kl. 07 og sætte sig blandt sine kam-merater, der ser mindst lige så udkørte og færdige ud som en selv. At have mennesker omkring sig på alle tider af døgnet. At være væk hjemmefra og stå på egne ben. At føle at man kan være sig selv hundrede procent, og at folk accepterer og respekterer en for det.

Det er utroligt så hurtigt, man får et godt venskab til folk på en ef-terskole. Efter to måneder på skolen ligger der allerede en nærhed og tillid i venskaberne, som det tager ti gange så længe at opbygge derhjemme.

Her bor vi sammen og oplever hinanden på godt og ondt. Man kan ikke rende rundt og lade som om, man er en anden, end den man er. Det vil blive alt for udmattende i længden, og folk vil i sidste ende finde ud af, hvem man er alligevel.

Så tæt kommer vi på hinanden, og det er fantastisk!Selvfølgelig er det ikke altid en dans på roser at gå på efterskole.

Nogle dage er bedre end andre. Man kan gå fra at føle sig omgivet af mennesker, man holder af og have det for fedt, til at føle sig helt alene og forkert. Som om man ikke passer ind.

Men sådan er livet, og man vil altid have dårlige dage. Det posi-tive ved at have dem på en efterskole er, at de på et splitsekund kan blive gode igen, da der blandt de mange elever oftest er én, der vil kunne sige eller gøre det helt rigtige, så man bliver glad igen.

Tekst: Violetta Stæhr, tidligere efterskoleelev



Fra efterskole til EfterslægtenHF-Centret Efterslægten • Hyrdevangen 62 • 2400 Kbh. NV • Tlf. 3396 4000 • [email protected] • www.hfc.dk

Og forældrene?

Når jeres unge er rejst på efterskole,bliver der lidt mere tid til jer selv. Hvor-for ikke gøre noget ved det sprogfagdu altid har haft lyst til, eller kast digud i psykologi eller dansk. Vi har HF-enkeltfag på alle niveauer – også pånettet – for de ”rigtig voksne”!

Når din efterskole er slut – omla-a-a-ng tid – skal du viderepå en ungdomsuddannelse.

Det kunne være ”efterskoleklassen”på Efterslægten: HF-Centret i Storkøbenhavn.

Hvert år i august starter en klasse påEfterslægten for efterskoleelever fra10. klasse. Her kan du og andre tidli-gere efterskoleelever følges ad i enklasse – to år til. Sammen kan I bærejeres efterskoleerfaringer med ind ijeres ungdomsuddannelse.

Vi skaber sammenhæng i jeres over-gang fra 10. klasse på efterskole til enungdomsuddannelse i 1. HF i Køben-havn.

HFC-efterskoleannonce-2012_Layout 1 18/04/12 13.02 Page 1

38 Efterskolen · 6. juni 2013

chatsms telefon emailfacebook

Hos eVejledning kan du få vejledning,

når du har tid, dag, aften og weekend.

Hvordan hjælper jeg min datter,

når hun er meget i tvivl om sit

uddannelsesvalg?

Kan min søn uddanne sig videre efter sin erhvervsuddannelse?

Hvad kan jeg bruge min

gymnasiale uddannelse til?

Uddannelsesparat?

Hvad betyder det?

www.evejledning.dk - 70 22 22 07Dag - Aften -Weekend

efterskole2013-v3.indd 1 31-05-2013 09:17:31


EfterskoleforeningenVartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94Mail: [email protected] www.efterskole.dk

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16Fredag kl. 8.30-14

Sekretariatsleder: Sophus Bang NielsenFormand: Troels Borring, tlf. 21792410

Kendte

Efterskolen er en fantastisk mulighed. De unge er i en fase af deres liv,

hvor de ikke gider høre mere på forældrene.

De har brug for at løsrive sig og prøve sig selv af.

På efterskolen oplever de at være på egne ben, samtidig med at de

er i kontrollerede og trygge rammer, hvor der bliver stillet krav.

De møder super-kompetente voksne, der er engagerede og støtter dem.

Renée Toft Simonsenpsykolog og tidligere topmodel

Vi sendte et vranten pubertetsbarn,

men fik en halvvoksen kvinde hjem.

Når jeg ser hende komme hjem, og ser

hvordan hendes selvtillid vokser, og hendes tillid til andre, og den måde

hun bruger sine sociale færdigheder på,

er det sgu det hele værd. Peter Aalbæk

filmmand

Foto

: Pol

foto

Foto

: Pol

foto

Sorteret Magasinpost SMP

ID nr. 42042

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. KÆndring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Se fi lmenher

Hvad folk tror om efterskolen…

Min bedstemor tror Kom til åbent hus på Efterskolernes Dag 29. september kl. 13-17eller tjek efterskole.dk og bliv klogere allerede i dag.

HVAD TROR DU SELV?

Min far trorsamfundet tror

Min kæreste tror Mine venner tror

forældreblad210x235_2013.indd 1 6/25/13 10:54 AM

Documents

Efterskolen 1 2013