Embed Size (px)
DESCRIPTION
Efterskolebladet henvender sig til ansatte og bestyrelsesmedlemmer i efterskoleverdenen
Citation preview
No. 06 · 22. november 2012 · efterskoleforeningen
efterskolen
04 råd til udkantsskoler:flyt hen hvor eleverne er Debatten går højt i arbejdsgruppe om skole-formens tilskud.
18 gourmet på efterskole"Mad og livtag" er nyt linjefag på Faaborg-egnens Efterskole. Målet er at få de unge til at tænke over, hvad de putter i munden.
08elever får blik for industrienTo vestjyske virksomheder og Dejbjerglund Efterskole åbner de unges øjnefor karrieremulighederne i industrien. Samarbejdet er led i projekt støttet af Industriens Fond.
22 er efterskolen for dyr? Stor reportage fra lederkonference, hvor meningsdannere tørnede sammen om deres syn på efterskolen.
ny serie:
på sporet af
efterskoleformens
dna
Foto: Tin
e Hvolb
y/Fotoco
efte
rsko
len
· n
o. 0
6 ·
nov
emb
er 2
012
02 indhold
0804
no. 06november 2012redaktionMagasinhuset, www.magasinhuset.dkFlegborg 2A, 7100 VejleTlf. 40945740. E-mail: [email protected]
Bladets hjemmeside: www.efterskolen.com
Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør,[email protected]. Tlf. 40945740
Svend Krogsgaard Jensen, journalist,[email protected]. Tlf. 30339935
layout Magasinhuset - www.magasinhuset.dk
tryk Rounborgs Grafiske Hus
jobannoncer og abonnementEfterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86E-mail: [email protected]
øvrige annoncerAC Annoncer, tlf. 86280315.Annonceinformation på www.efterskolen.com
deadlineSe udgivelsesplan og deadline på www.efterskolen.com
abonnementAlle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 16 numre.
udgiverUdgives af Efterskoleforeningen.Efterskolen 45. årgang.
De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.
Efterskolen er medlem af Danske Medier
ISSN: 0109-8535
No. 06 · 22. november 2012 · efterskoleforeningen
efterskolen
04 råd til udkantsskoler:flyt hen hvor eleverne er Debatten går højt i arbejdsgruppe om skole-formens tilskud.
18 gourmet på efterskole"Mad og livtag" er nyt linjefag på Faaborg-egnens Efterskole. Målet er at få de unge til at tænke over, hvad de putter i munden.
08elever får blik for industrienTo vestjyske virksomheder og Dejbjerglund Efterskole åbner
de unges øjnefor karrieremulighederne i industrien. Samarbejdet er led i projekt støttet af Industriens Fond.
22 er efterskolen for dyr? Stor reportage fra lederkonference, hvor meningsdannere tørnede sammen om deres syn på efterskolen.
ny serie:på sporet af
efterskoleformens dna
Foto: Tin
e Hvolb
y/Fotoco
1757
8 M
edie
grup
pen
04tilskud redder ikkeudkantsskolerUdkanten er truet af fraflytning. Det eneste, der kan redde efterskoler i disse områder er et særligt pædagogisk projekt eller at flytte skolen til større byområder, lød det på møde om efterskolernes tilskud.
06nyt fra efterskolerne
08industriprojekt motiverer de unge Et samarbejde mellem to vestjyske industri-virksomheder og Dejbjerglund Efterskole åbner unges øjne for karrieremuligheder i industrien.
12de 10 budHvad hjælper det, at man kan stave, hvis man ikke kan de 10 bud? Se læserdebatten.
14dårlig idéDet er en dårlig idé at målrette 10. klasse mod de ressorucesvage. Foreningens for-mand skriver i læserdebatten.
18gourmet i faaborg Eleverne skal lære at forholde sig til, hvad de putter i munden. Gourmetkok har indtaget køkkenet på Faaborgegnens Efterskole og udbyder nyt linjefag.
15efterskoleopskriftInspiration til efterskolens køkken.
20skoleformens dnaFormanden indkredsen skoleformens DNA, og lister op, hvad skolerne som minimum bør forholde sig til. For frihed kræver handling.
22for dyr?Forskere og debattører diskuterede eftersko-le gennem et par døgn på lederkonference.
26nyt fra foreningenStyrelsesmedlem Thomas Buch skriver om efterskolernes sociale ansvar.
28jobannoncer
34kurser & møder
35efterspil
efterskolen · n
o. 06 · novem
ber 2012
nyhed 03
mere inspiration på tværsfremfor internationale målinger
af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør
"Mange elever valgte at punge ud af egen lomme og selv betale de 300 kroner, så de kunne tage en fridag i stedet for at arbejde for Operation Dagsværk. De elever valgte aktivt ikke at tage del i fællesskabet, men betalte sig i stedet fra det. Man kan ikke
betale sig fra samfundsansvar".Ellen Trane Nørby 3518
Videncenter mener, frie skoler og folkeskoler kan inspirere hinanden til et bedre læringsmiljø. Efterskolerne kan bl.a. lære at give mere faglig feedback til eleverne
Hvis skolen skal blive bedre, skal lærere og ledere i højere grad hente inspiration
hos hinanden på tværs af skoleformerne i stedet for i udlandet. Men det kræver et op-gør med den politiske tendens til, at danske skoler i et væk skal måles og sammenlignes med uddannelsessektoren i udlandet.
»Man skal være varsom med at sam-menligne danske skoler med uddannelses-systemet i New Zealand eller Singapore, fordi kulturen er så vidt forskellig, at det ikke giver mening. Man kan ikke kopiere new zealandsk skolekultur til Danmark, når vi ved at en væsentlig faktor for læringen i New Zealand er en kultur med hjemmegående husmødre, der frivilligt hjælper med børne-nes læsning i skolen. Det er ikke en situation, vi kan kopiere til vores samfundsmodel,« siger lektor Frans Ørsted Andersen, DPU, der forsker i gode læringsmiljøer.
Hvis vi skal hente inspiration fra udlandet giver det kun menig at gå til de øvrige nordiske lande, fordi vi har store sammenfald i kultur og samfundsopbygning, mener Frans Ørsted Andersen.
På en konference arrangeret af Nationalt Videncenter for Frie Skoler pegede også
formanden for Dansk Friskoleforening, Ebbe Lilliendal, på, at de internationale sammen-ligninger har taget overhånd:
»Vi skal kigge indad i den danske skole og fokusere på, hvad vi kan og hvordan vi kan inspirere hinanden, i stedet for at tro, at vi kan hente alle løsninger i udlandet.«
Udsagnet ligger i direkte forlængelse af det budskab, de frie grundskoler aktuelt kører en større annoncekampagne for i medierne. Her er bl.a. kritik af, at politikere, uddannelsesforskere og skoleledere tror, de kan finde inspiration i Singapore, Canada og Finland.
”Lad os åbne vinduet mod Danmark og blive inspirere af hinanden”, hedder det med en opbakning til projekt Ny Nordisk Skole.
Videncenter opfordrer til dialogNationalt Videncenter for Frie Skoler er på linje og har sat sig for at styrke dialogen mel-lem de frie skoler og folkeskolen. Afsættet er en større undersøgelse af læringsmiljøet i 9. klasse på tværs af skoleformerne.
»Resultaterne viser, at der er forskel på, hvordan eleverne opfatter læringsmiljøet på frie grundskoler, efterskoler og folkeskoler.
Derfor giver det god mening at skabe en dia-log på tværs af skoleformerne, fordi der er mulighed for at blive inspireret på tværs. Der er et potentiale for forbedringer og vækst i undervisningsmiljøet, hvis skoleformerne begynder at lade sig inspirere af hinanden,« siger centerleder Christina Lüthi.
Centrets undersøgelse viser, at eftersko-lerne er særdeles gode til at skabe arbejdsro og gode relationskompetencer, så eleverne føler sig trygge og taler pænt til hinanden og lærerne. Derimod kan efterskolerne lære af de øvrige skoleformer, når det handler om at give feedback på elevernes faglige præsta-tioner, viser undersøgelsen.
Den viser samtidig, at elever på efter-skolerne har færrest problemer med ondt i hovedet på grund af indeklimaet. Under-søgelsen siger dog ikke noget om, hvorvidt årsagen er bedre faciliteter eller det faktum, at efterskoleelever får flere daglige måltider og ofte flere fysiske udfordringer i form af idræt.
Undersøgelsen udkommer i begyndelsen af 2013.
efte
rsko
len
· n
o. 0
6 ·
nov
emb
er 2
012
04 nyhed
tilskud kan ikke redde udkantsskoler
af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør
Efterskolerne synes at være stort set lige så afhængige af markedsmekanismerne
som den lille købmand på landet. Enten kan skolerne profilere sig på en helt særlig pædagogik eller også må de lukke, fordi kunderne ikke vil køre så langt efter tilbuddet. Tendensen rammer især de mindre efter-skoler i yderområderne, hvor der i disse år er fraflytning.
Efterskolernes tilskudssystem kunne sikkert indrettes, så det især favoriserer visse skolestørrelser, men det er næppe en løsning, der kan få opbakning i skoleformen. Den følgegruppe, som i øjeblikket arbejder på en analyse af efterskolernes tilskud, ser i hvert fald ikke ud til at bakke op om, at støtten skal prioriteres til særlige skolestørrelser for at undgå nedlæggelser. Arbejdsgruppens med-lemmer er for eksempel blevet spurgt, om de synes, at tilskudslovgivningen bør ændres med udgangspunkt i, at især mellemstore skoler har svært ved at skabe økonomisk overskud. Et massivt flertal vender sig imod at ændre på tilskuddene for at imødekomme de skoler, som har det økonomisk svært.
Forstander Lars Mortensen fra Vandel Efterskole fremlagde på arbejdsgruppens møde i oktober talfremskrivninger, der viser, at antallet af store skoler vil fortsætte med at stige, hvis man tager udgangspunkt i de seneste ti års udvikling.
»Alt tyder på, den tendens vil fortsætte og med færre elever i hver årgang, vil det be-tyde, at flere efterskoler må lukke. Det er be-kymrende, at vi bevæger os mod stadig større efterskoler,« lød det fra Lars Mortensen.
Tendensen understøttes af, at de større efterskoler bliver ved med at investere i faciliteter for at gøre sig attraktive, mener bestyrelsesformand Erling Gaardsdal fra Dejbjerglund Efterskole.
»Det er den lille købmand om igen.«
Spejl af samfundetMen måske er det en naturlig udvikling, som ikke er særlig for efterskolerne, men rammer hele samfundet.
»Vi ser også et stort antal folkeskoler nedlægges, fordi der skal effektivi-seres i den offentlige sektor. De små skoler vurderes til at være for små og urentable. Den samme tendens rammer naturligt nok efterskolerne, for vi er en del af de tendenser, der foregår i resten af samfundet,« sagde efterskoleleder Helle Vestergaard fra BGI Akademiet.
Hun mindede samtidig om, at de store efterskoler med deres investering i nye profilfag har tiltrukket nye grupper af unge til skoleformen.
Flyt skolenMen måske er det afgørende i diskussionen slet ikke skolernes størrelse, men den mission skolen har. Forstander Anne Fabiansen fra Tølløse Slots Efterskole var overbevist om, at de store efterskoler netop har andre motiver end de økonomiske.
»Vi kan ikke diskutere tilskudssystem med det formål at omfordele midler fra skoler, der klarer sig godt, til dem der har svært ved det. De stærke efterskoler klarer sig måske godt, fordi de har defineret et klart skoleprojekt. De skal ikke bøde for, at andre skoler er geo-grafisk placeret sådan, at de har svært ved at tiltrække elever. Hvis disse skoler har et vigtigt pædagogisk projekt, er der jo ikke andet at gøre, end at flytte skolen til et sted, hvor de kan tiltrække elever,« sagde Anne Fabiansen.
Hun mener, det er historien om Bilka og Spar købmanden om igen. Bilka har et udvalg, der er attraktivt for mange, men Bilka ligger heller ikke ude på landet, hvor der ikke bor mennesker.
Hvis efterskoler ikke kan få elever i udkantsområder, må de flytte, hvis de vil overleve. Sådan lød et forslag, da tænketank om efterskolernes tilskudssystem mødtes for anden gang
efterskolen · n
o. 06 · novem
ber 2012
nyhed 05
De stærke efterskoler klarer sig måske godt, fordi de har de-fineret et klart skole-projekt. De skal ikke bøde for, at andre skoler er geografisk placeret sådan, at de har svært ved at tiltrække elever.
Deltagerne i følgegruppen var forud blevet spurgt, om der skal være et særligt taxame-tertilskud til skoler i geografiske yderområ-der. En model man kender fra ungdomsud-dannelserne. Deltagerne er dog helt imod at indføre sådan et tilskud på efterskoleområ-det. Kun to ud af 14, mener det er en god idé.
Derimod er der åbenhed overfor, at efter-skolerne bør have muligheder for at fusionere eller indgå i administrative fællesskaber, hvilket efterskoleloven sætter hindringer op for i dag.
Arbejdsgruppen skal fremlægge en analyse om efterskolernes tilskud til foreningens styrelse. Herefter vil styrelsen præsentere arbejdet ved årsmødet i marts.
skoler vil gerne tage socialt ansvarFølgegruppe åbner for socialt taxameter
Der synes enighed om, at efterskolerne skal tage et socialt ansvar ved at in-kludere flere unge fra uddannelsesfremmede hjem. Men når det kommer til,
hvordan det skal ske, opstår der hurtigt mere tvivl.Deltagerne i arbejdsgruppen om efterskolernes tilskud er blevet spurgt,
om det kunne være en tilskudsbetingelse, at en skole optager en kvote på for eksempel 5 procent elever fra uddannelsesfremmede hjem. Svarene deler stort set deltagerne lige over med en lille overvægt blandt dem, der er enige i, at det kan være en mulighed. På et møde i den følgegruppe, der analyserer efterskolernes tilskud, viste debatten, at man er enige i hensigten om at tage socialt ansvar, men at man nødig vil give slip på skolernes frihed til at optage elever og prioritere, hvordan pengene skal bruges.
Der synes dog en åbning over for et helt konkret forslag om, at Efterskolefor-eningen kan arbejde på, at de op i mod 60 mio. kr., som i løbet af de kommende år bliver indefrosset til en omstilllingsreserve i Børne- og undervisningsministeriet, kanaliseres over i et socialt taxameter. Pengene bliver taget fra efterskolernes tilskud. Hvis politikerne vil, kan pengene bruges på, at efterskolerne i højere grad får mulighed for at løfte socialt svage elever.
»Det vil være godt med et socialt taxameter, så skolerne får ekstra midler til at løfte det arbejde, som følger med, hvis vi skal lykkes med elever fra uddannessles-fremmede hjem,« mener efterskoleforstander Rud Nielsen fra Hjemly Idrætsefter-skole.
Flere fulgte op og anbefalede, at alle efterskoler forsøger at rekruttere en vis procentdel fra uddannelsesfremmede hjem eller unge med sociale problemer.
»Et socialt taxameter er en god idé, men vi skal fortsat sikre, at efterskolerne har en bred sammensætning af elever. De uddannelsessvage unge skal have noget at blive inkluderet i,« mener formanden for Glamsdalens Idrætsefterskole, Bjarne Pedersen.
Han foreslår derfor, at et socialt taxameter udformes sådan, at der er en grænse for hvor stor en procentdel uddannelsessvage elever, der kan udløse eks-tra tilskud på hver skole.
»Vi har med Damvad-rapporten set, at klassekammerateffekten har stor be-tydning, når de stærke elever kan løfte de svage. Men vi ved også, at for mange svage elever i en klasse er en dårlig idé,« sagde han.
Anne Fabiansen, forstander på Tølløse Slots Efterskole, er enig. En vis procent-del af uddannelsesfremmede elever på alle efterskoler vil gøre en forskel for de unge.
»Men samler vi 60 elever med store udfordringer på en enkelt efterskole, løftes de ikke voldsomt. Men kunne alle efterskoler have måske 10 procent, ville vi vise samfundsansvar og give et stærkt bidrag til, at flere unge får en ungdomsud-dannelse.«
Hvad mener du?Efterskolernes tilskud er til debat.Send dit synspunkt til bladet: [email protected]
efte
rsko
len
· n
o. 0
6 ·
nov
emb
er 2
012
efterskole- landskabet
06 nyt fra efterskolerne
Gospel på Bjerget
Bjerget Efterskole lagde lokaler til en gospel-koncert, hvor efterskolens koncertkor sam-men med Gospelkoret Concentus gav 200 tilhørere en oplevelse bestående af rytmisk gospelmusik og mere stille og bluesinspireret gospel.
Fjerritslev Avis skriver, at dirigenten for Gospelkoret Concentus, Klaus Zilke, og fem af korets medlemmer arbejdede en hel dag på at indøve et fælles repertoire sammen med efterskolens elever. Derfor kom koncer-ten til at bestå af otte fællesnumre blandet op med optræden af både Concentus og koncertkoret fra Bjerget Efterskole.
Bjerget Efterskole har lige siden skolens start arbejdet meget bevidst med at udvikle en tradition for rytmisk kormusik blandt de unge mennesker på skolen, hvilket har ført til at det hvert år er mellem 75 og 95 procent af skolens elever, der vælger at synge med i skolens koncertkor.
Hoptrup præsenterer fuldblodsmusical
Hoptrup Efterskole tager nu skridtet fuldt ud og blænder op for en ægte musicalforestil-ling. Ambitionen på Hoptrup Efterskole er at bide skeer med den professionelle teater- og musicalverden, og i år ser det ud til, at skolen er kommet tættere på end nogensinde.
Hoptrup Efterskoles solide og kompe-tente lærerteam bakkes nu op af yderligere to stærke kræfter indenfor musical- og danseverdenen. Kristian Studsgaard er ud-dannet performing artist fra London Studio
Center. Han har arbejdet 15 år i London og København som professionel skuespiller og danser. Marianne Skaarup er uddannet koreograf og har blandt andet haft egen danseskole i 10 år.
Kristian Studsgaard fortæller: »Det har været en kæmpe positiv omvæltning for mig. Jeg kommer med 15 år fra den professionelle branche i min bagage, og jeg har masser af kreative ideer, som jeg ikke behøver gå på kompromis med her. Jeg oplever, at eleverne har bevæget sig op på et højt niveau, fordi målet er at lave en professionel musical med alt, hvad der hører dertil. Publikum kan se frem til en toptjekket forestilling. Vi er der 90 procent nu, og når tæppet går på premieredagen er vi der 120 procent.«
Årets forestilling ”Emma” er vanen tro skrevet af Lars Thelonius, og musikken er komponeret af Kasper Skytte, som har boet og arbejdet i London som vocalcoach og ka-pelmester på flere store musicalopsætninger.
Drengelinje på Horne Efterskole
Ifølge DR Nordjylland vil Horne Efterskole fra næste skoleår tilbyde en linje kun for drenge. Leder på Horne Efterskole Mogens Jensen mener, at der er brug for en sådan linje.
»Jeg tror, vi er rigtig mange drenge, der trænger til at blive beskidte, hugge et træ ned og mudre os til på en mountainbike,« siger han til DR Nordjylland.
Fra Odysseen til Mama Mia
Vandel Efterskole opfører i år musicalen Mama Mia, men egentligt var planen, at det skulle have været Odysseen, de unge mennesker skulle have prøvet kræfter med. Elevsammensætningen med 44 drenge og hele 93 piger gjorde det dog umuligt at opføre det gamle græske drama.
»Mama Mia er jo en lidt tynd historie, som er blevet klæbet på de fede, fede sange,« udtaler Aage Graae Rasmussen til Vejle Amts Folkeblad. Sammen med Birthe Tarp Hansen underviser han i drama på efterskolen. Han fortæller, at alle er blevet glade for Mama Mia efter at de er begyndt at øve den.
Efterskole går ind i trafik- planlægning
Ifølge Vejle Amts Folkeblad vil Flemming Efterskole nu hjælpe kommunen med at etablere et vejbump tæt på skolen. Efterskolen har tilbudt at betale de cirka 25.000 kroner, det vil koste, og politikerne i
25 efterskole byggerier udført i totalentreprise. Se mere på www.Idraetshal.dk. Eller kontakt os på 75 64 23 66.
Sker der noget
på din efterskole?
Korte nyheder og billeder
fra efterskolerne sendes til
efterskolen · n
o. 06 · novem
ber 2012
nyt fra efterskolerne 07
Hedensted Kommune har accepteret, at ef-terskolen betaler den hastighedsdæmpende foranstaltning.
»Det er hjælp til selvhjælp, at vi har til-budt at betale for at lave en hastighedsdæm-pende foranstaltning. Vi anlagde for godt et år siden en fodboldbane på den anden side af Honum Skovvej, og derfor krydser vores elever dagligt vejen, hvor bilerne kører forholdsvis stærkt,» siger efterskolens for-stander, Ole Vind.
Kommunen har sikret sig, at de kan bestemme, hvordan vejbumpet skal se ud, og de overtager ejendomsretten til det, når først det er etableret.
Anden plads i legokonkurrence
To elever fra Hedemølle Efterskole besatte andenpladsen, da de deltog i First Lego League i Herning. De to drenge havde ifølge Midtjyllands Avis nogle problemer med deres robot, alligevel lykkedes det at sikre en plads i finalerunden. Her var der dog en logoklods, som blokere robottens ene hjul, og de to drenge måtte tage til takke med andenplad-sen. Et plaster på såret var det, at drengene imponerede dommerne med deres oplæg om robottens konstruktion, deres strategi på banen og deres programmering. Det betød, at de i denne disciplin kom ind som nummer et blandt 36 deltagende hold.
Film i egen biograf
På Hardsyssel Efterskole skal eleverne lave en film sammen med den professionelle filminstruktør Aage Reis.
»Film er unges medie i højere grad end nogensinde før. De er omgivet af film, men det er først, når de arbejder med film helt ned i detaljen ved selv at producere, at de finder ud af, hvad mediet kan. Eleverne finder også ud af, hvor meget arbejde, det kræver at producere en spillefilm. Der er ganske enkelt opgaver til alle,« siger forstan-der på Hardsyssel Efterskole Rolf Sanderhoff til Lemvig Folkeblad.
Skolen har netop indrettet en biograf, som bliver indviet i forbindelse med filmpro-jektet.
50 års jubilæum
Dronninglund Efterskole kan i denne måned fejre sin 50 års fødselsdag. Jubilæet fejres med et stort arrangement. Det begynder med en festgudstjeneste i Slotskirken, efter-følges af en reception og kulminerer med en festmiddag for nuværende og tidligere ansatte, bestyrelsesmedlemmer og repræ-sentantskab.
Østvendsyssel Avis fortæller, at skolen i forbindelse med jubilæet har skabt en skole-hverdag, som den så ud for 50 år siden, med lærere klædt i datidens tøj og mad, som man spiste det i 1962.
Det glade vanvid på Lundby
Sjællandske Næstved skriver at vanviddet har bredt sig på Lundby Efterskole. Elevernehar haft teateruge og har arbejdet på teater-forestillingen, Det Glade Vanvid. Handlingen i den humoristiske musical foregår på et sindsygehospital.
Hele efterskolen arbejder på opsætnin-gen, og det er muligt for udefrakommende at komme ind og se forestillingen.
Efterskoleelever udstiller på Brandts
Fem elever fra kunstholdet på Langelands Efterskole er ifølge Fyns Amts Avis blevet in-spireret af et besøg på Brandts i Odense. Og inspireret i en sådan grad, at de har sendt en række værker ind til udstillingen ”Inspirered by…”. De fem elevers værker er blevet no-mineret til at deltage i en kunstkonkurrence, hvor de dyster mod værker skabt af unge fra hele Region Syddanmark.
iPads til alle eleverne
Nordvestnyt oplyser, at alle elever på Tølløse Privat- og Efterskole i begyndelsen af skole-året 2013/14 får udleveret en personlig iPad. Hvis eleverne gennemfører hele skolefor-løbet kan de tage ipad´en med hjem.
Fantastisk eventyrverden i Rinkenæs!
”Elverstjerne”, er navnet på årets musical på Rinkenæs Efterskole, der netop nu forvandler hele efterskolen til et kæmpe kreativt land-skab med værksteder i alle hjørner. Stykket tager dig med ind i en fantastisk eventyrver-den med elverfolk, menneskeguder og onde væsner, og historien er ikke gammel før balladen indtræder. Elverstjernen, der giver kraft til Elverfolket og Menneskeguderne bliver stjålet og kampen om det gode og onde er på sit højeste.
”Elverstjerne” er skrevet og gennem-komponeret af Anders Davidsen og Mikkel Mikkelsen, som til dagligt er lærere på Rinkenæs Efterskole, og musicalen vil efter sin uropførelse blive udgivet på dansk tea-terforlag.
Processen varer halvanden uge, og da alt bliver opbygget fra bunden, arbejder elevere og lærere intenst fra morgen til aften med alt lige fra musik og drama til kulisser, kostumer og teknik.
Finalen på halvanden uges musicalarbej-de bliver fire festlige forestillinger, hvor over 700 mennesker indtil videre har sagt ja til at overvære ”Elverstjerne”.
8 xxxx
efterskolen · n
o. 06 · novem
ber 2012
industriprojektet 09
Brummende udsugning, knit-rende svejseflammer og lyden
af en hammer mod metal. Den knagende lyd af en europalle, der slæbes hen af gulvet, en sum-mende gaffeltruck og høje stem-mer, hvor ordene ikke kan tydes. Lydtrykket er betydeligt, og der lugter af metalslagger og smø-ringsolier. Jonas Lykke Kristensen og Jeppe Holk Madsen fra tiende klasse på Dejbjerglund Efterskole står i sikkerhedssko og næsten nyt arbejdstøj. De har netop lavet en tegning af en mand. Tegnet ham på en computer. Nu står de og kigger på, at manden bliver skåret ud af en stor jernplade. Et skærehoved, der opererer ved hjælp af laser, svæver i lange sammenhængende bevægelser hen over pladen og bræn-der sig uden nogen form for besvær gennem jernet. Efter et kvarters tid skubber maski-nen jernpladen ud, og de to efterskoleelever løfter deres to meter høje mand op og stiller ham på gulvet.
»Det er sjovt at se, at den lille mand, vi tegnede på computeren, nu er blevet så stor,« siger Jonas Lykke Kristensen. Han og Jeppe Holk Madsen er på industri-virksomheden IPL Dana Tank som en del af et projekt, Dejbjerglund Efterskole
deltager i. Et projekt der er kommet i stand i samarbejde med Industriens Fond. Et projekt som skal få de unge til at se karriere mulig-heder indenfor industrien, og få flere dygtige efterskoleelever til at vælge en erhvervsud-dannelse.
Teori og praksis på en gangFor Dejbjerglund Efterskole er projektet en naturlig følge af, at man de sidste par år har haft en erhvervsklasse.
»Vi synes, det var naturligt at deltage i projektet, som en slags overbygning på vores erhvervsklasse,« siger viceforstander på Dej-bjerglund Efterskole, Gitte Christiansen. Sko-lens projekt er faldet i to dele. En som retter sig mod unge, der sigter på at fortsætte på en erhvervsuddannelse. Og en der er rettet mod de elever, som gerne vil på HTX.
»Vi har fokus på både de fagligt vel-funderede og dem, der er mere praktisk orienterede,« siger Gitte Christiansen og tilføjer, at det for begge typer elever gælder, at de gennem projektet skal have erfaringer med det praktiske arbejde, men også lære om teorierne bag.
»Hvis der skal svejses, er det ikke nok bare at gøre det. De skal også forstå fysikken og matematikken bag og gerne se det hele i en større sammenhæng,« siger hun.
Dannelse og fordybelse»For mig og for vores efterskole er dan-nelsen det vigtigste, og jeg synes, at dette projekt er interessant, fordi vi her tænker dannelsesprojektet sammen med industriens faglige og tekniske kunnen og viden,« siger Gitte Christiansen og forklarer, at kombina-
tionen er spændende, blandt andet fordi de unge oplever, at det, de arbejder med på efterskolen, giver mening og kan bruges til noget i den virkelige verden.
»De unge får indsigt i industriens vilkår, bliver klogere på sig selv, og motivationen stiger, når de oplever, at der er sammen-hæng mellem det, man lærer på skolen, og det der sker i erhvervslivet,« siger hun og tilføjer, at det får de unge til at fordybe sig og blive dygtigere til det, de går i gang med. Men det kræver, at skolens lærere evner at udfordre eleverne til at reflektere over det, de ser og oplever.
To verdener mødesHenriette Bjergbæk, der er lærer i tiende klasse på Dejbjerglund Efterskole, fortæller, at det ikke er nok, at de unge ser en række processer. De skal også lære at reflektere over det, de ser og komme med bud på, hvordan ting kan gøres anderledes og bedre.
»Det er vigtigt, at vi hjælper eleverne med at reflektere over det, de har oplevet. Jeg tror ikke, at oplevelsen på virksomheden alene vil få dem til at se industrien som en mulig karrierevej,« siger hun og tilføjer, at det også stiller krav til virksomhederne om at reflektere over, hvordan de møder de unge.
»Det er to verdener, der mødes her. Vi ved noget om eleverne og deres udvikling, og virksomheden har den specifikke faglige indsigt, men det skal kombineres,« siger Henriette Bjergbæk og fortæller, at der er forskel på, hvordan Vestas og IPL, de to virksomheder efterskolen samarbejder med, går ind i projektet. Hun tror, forskellene kan forklares med virksomhedernes forskel-
To vestjyske virksomheder og Dejbjerglund Efterskole åbner de unges øjne for karrieremulighederne i industrien. De praktiske erfaringer kob-les til den teoretiske undervisning, og de unge oplever, at det, de lærer i skolen, kan bruges i virkeligheden
det praktiske motiverer de unge
af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist
Foto: Tin
e Hvolb
y/Fotoco
efte
rsko
len
· n
o. 0
6 ·
nov
emb
er 2
012
10 industriprojektet
lige størrelse, historie og kultur, og hun er opmærksom på, at hendes rolle er forskellig i forhold til de to virksomheder.
»På Vestas er det en HR-medarbejder, der tager sig af projektet, og det kører rigtig godt. På IPL skal vi have et møde med drifts-lederen og lave nogle konkrete aftaler om, hvordan vi kommer videre. Og det skal nok komme på plads,« siger hun.
Sikkerheden kan stå i vejenDriftsleder på IPL, Michael Haahr, fortæller at virksomheden er gået ind i projektet, fordi de gerne vil åbne de unges øjne for, hvad branchen kan tilbyde og gerne udvikle og fastholde lokal arbejdskraft. Men han er lidt i tvivl om, hvorvidt det er lykkedes at fange de unge.
»Jeg tvivler lidt på, om vi har solgt varen godt nok. Men det er svært, fordi der er så mange ting, de unge ikke må, når de er ude i produktionen,« siger han.
Magnus Kristensen fra Dejbjerglunds tiende klasse kunne godt tænke sig, at han måtte lave lidt mere og ikke kigge så meget på.
»Vi må ikke så meget her,« siger han og fortæller, at han specielt i begyndelsen var skuffet over, hvor lidt han egentligt fik lov at lave. Han synes helt klart, at det mest interessante var at tegne og skære på den store laserskærer.
Det gode samarbejdeKonsulent i Efterskoleforeningen Christine Sestoft fortæller, at noget af det projektet kan være med til at sætte fokus på er, hvor-dan det gode samarbejde mellem skole og virksomhed optimalt kan foregå.
»Virksomhederne skal være opmærk-somme på, at de i denne sammenhæng er et læringsrum, og at det stiller krav til den måde, de går ind i samarbejdet. En rundvis-ning og en sodavand er ikke nok,« siger hun og tilføjer, at efterskolerne på den anden side skal forstå, at virksomhederne skal have den daglige produktion til at fungere.
»Hvis vi på skolerne mener, at anskuelig-hedsundervisning og praktik har værdi, så er vi nødt til at forstå de vilkår, virksomhederne går ind i samarbejdet med,« siger Christine Sestoft og tilføjer, at de samtaler hun hidtil
De unge får indsigt i industriens vilkår, bliver klogere på sig selv, og motiva-tionen stiger, når de oplever, at der er sammenhæng mel-lem det, man lærer på skolen, og det der sker i erhvervslivet.
Foto: Tin
e Hvolb
y/Fotoco
efterskolen · n
o. 06 · novem
ber 2012
industriprojektet 11
Det er vigtigt, at vi hjælper eleverne med at reflektere over det, de har oplevet. Jeg tror ikke, at oplevelsen på virksomheden alene vil få dem til at se industrien som en mulig karrierevej.
har haft med dem, der er involveret i projek-tet, tyder på, at man godt kan få det til at fungere.
»Når først aftalerne er på plads, så hører jeg kun, at samarbejdet er sjovt og giver god energi,« siger hun.
Eleverne i centrumHenriette Bjergbæk er sikker på, at projektet bliver en succes, også for de elever som lige nu synes, at de ikke får lov til nok i selve produktionen.
»I det videre forløb skal de unge fordybe sig i en ting, som de selv vælger. Her skal jeg sammen med virksomheden sikre, at de unge kommer i gang med noget, der er vedkommende, og som også udfordrer dem,« siger hun og tilføjer, at det nok skal
Om Industri-projektetMed støtte fra Industriens Fond etab-leres et partnerskab mellem fonden, Efterskoleforeningen, tre efterskoler samt en række erhvervsuddannelser og industrivirksomheder. Målet er at få flere dygtige efterskoleelever til at vælge en erhvervsuddannelse (basis eller gymnasial) efter 10. klasse og have øje for karrieremuligheder inden for dansk industri. Tilsvarende er målet at erhvervsvirksomhederne får øje for kvaliteten af efterskolens pædagogiske kostskoleprojekt.
Organisering på Dejbjerglund EfterskolePå Dejbjerglund kører Industriprojek-tet over hele skoleåret, med en fast projektdag om ugen, plus nogle hele praktik- og projektuger. Alle parter i projektet skal deltage i evalueringen af elevernes arbejde.
Eleverne på Dejbjerglunds Industri-projekt er delt i to grupper. Den ene, som skal i praktikforløb hos Vestas, orienterer sig mod at skulle i gym-nasiet (HTX), den anden, som skal i praktikforløb på IPL, mod at skulle tage en erhvervsuddannelse (EUD). Skolen undervisningsdifferentierer de faglige undervisningsforløb i projek-tet, så de afstemmes de to forskellige elevgrupper og praktikken.
falde på plads, blandt andet fordi både skole og virksomhed er opmærksom på, at der her er noget, som kan forbedres.
»Det er eleven, der er i centrum i dette projekt. Det er deres udvikling og læring, der er vigtig,« siger Henriette Bjergbæk og fortæller, at eleverne generelt er positive overfor projektet.
»En af milepælene var, da eleverne byg-gede modeller med Lego-mindstorm og bag efter ude på virksomheden så, hvordan cnc-styring fungerer i virkeligheden. Her glemte eleverne simpelthen at holde frikvarter. En ret god indikator på fordybelse,« siger hun.Magnus Kristensen fra tiende fortæller, at det har været en god oplevelse at komme ind på teknisk skole
»Lærerne trak forskellige matematiske ting, man bruger her på IPL og på Vestas ind i undervisningen. På den måde fik man et godt billede af, hvad matematik kan bruges til i virkeligheden,« siger han.
Eleverne skal forstå sammenhængeHenriette Bjergbæk fortæller, at samarbejdet med HTX og teknisk skole fungerer rigtig godt.
»De er dygtige til at få teori og praksis til at hænge sammen, så eleverne kan se, hvad teorier bruges til på virksomhederne,«
siger hun. For de elever, der er på Vestas, er der eksempelvis en snæver sammenhæng mellem, det der sker på virksomheden og på HTX.
»Vestas har mange nationaliteter ansat. På HTX lærer eleverne derfor om forskellige kulturer, og når de på virksomheden møder nogen fra andre lande, er det pludselig lettere at forstå deres reaktioner,« siger Hen-riette Bjergbæk og forklarer, at den måde at arbejde på giver eleverne mulighed for mere kvalificeret at overskue det, de står i på virk-somheden og se det i et bredt perspektiv.
»På den måde kommer vi tættere på må-let om, at de unge skal få øje på karrieremu-ligheder i industrien,« siger hun og fortæller, at det første års erfaringer kan gøre forløbet endnu bedre i det kommende skoleår.
Kvalificerer skolens praksis»Det er spændende at være med i et sådant pilotprojekt. Det kvalificerer for eksempel vores refleksion over egen praksis, og den megen bevågenhed, som projektet har med-ført, er stærkt inspirerende og motiverende for hele organisationen, så vi fortsætter meget gerne næste år,« siger viceforstander Gitte Christiansen.
Foto: Tin
e Hvolb
y/Fotoco
efte
rsko
len
· n
o. 0
6 ·
nov
emb
er 2
012
12 læserdebat
ordet på bordet
I sidste nummer af Efterskolen faldt jeg over overskriften ”Hvad hjælper det,
at man kan de 10 bud, hvis man ikke kan stave”. Det var sludder i mine ører.
Jeg er forstander på en efterskole med 85 dejlige livlige og fornuftige unge mennesker, hvoraf ingen kan stave, da de er ordblinde. De kan heldigvis ved hjælp af it-teknologi og målrettet undervisning klare sig alligevel i forhold til fag og prøver. Og så kan de leve et liv som men-nesker, hvor etiske udfordringer kræver velovervejede valg og hvor godt og ondt, liv og død, lys og mørke er en del af livet.
Det er derfor godt, at vi udover dansk og matematik, samfundsfag og historie
og så videre har kristendomsfagdage, hvor der er tid og rum for eftertænksom-hed og samtale om tro og tvivl. Hvilken religion eller hvilken tro de unge men-nesker kan finde brugbare værdier i – om nogen overhovedet skal være op til den enkelte, men jeg er så stolt af, at vi tør prioritere det, der for alvor betyder noget. Derfor vender sætningen helt omvendt for mig: Hvad hjælper det, at man kan stave, hvis man ikke kan de 10 bud?
hvad hjælper det at man kan stave, hvis man ikke kan de 10 bud?
af: Lone Primdahl, Forstander på Farsø Efterskole
En kommentar til Anders Staberg Pedersen fra Ateistisk Selskab
INVOLVERENDE UNDERVISNING OM UDVIKLINGSARBEJDE
Skal du i gang med et forløb eller undervisning, der kunne bruge et anderledes input med direkte bro til den virkelige verden? Vi tager gratis ud på efterskoler og gymnasier med et caseforløb i elevernes øjenhøjde, hvor de vil blive udfordret i faglige problemstillinger indenfor kerneområder i NGO- og udviklingsarbejde.
Help Every Day arbejder med langsigtet social og økonomisk udvikling i nogle af verdens fattigste områder. Kontakt os og hør nærmere om, hvordan vi kan supplere din undervisning bedst muligt.
Web: www.helpeveryday.org Mail: [email protected] Tlf.: 61 30 63 15
efterskolen · n
o. 06 · novem
ber 2012
læserdebat 13
hvad hjælper det at man kan stave, hvis man ikke kan de 10 bud?
lærerforening vil altid gerne diskutere arbejdstid
Bjarne Lundager (BL) fra DEA tager i sidste nummer af Efterskolen fat i
debatten om lærernes arbejdstid. Det er unægtelig et spændende tidspunkt at rejse debatten på, da Kommunernes Landsfor-ening (KL) netop har lækket deres krav til de forhandlinger, som skal foregå for de kommunale lærere i folkeskolen. Kravene fra KL er ganske enkle: Afskaf arbejds-tidsaftalen. Det er det samme som at afskaffe aftaleretten, inddrage den sjette ferieuge og indskrænke anvendelsen af tillidsmandsbeskyttede titler, så det bliver nemmere at fyre ”de rigtige” i besparel-sesøjemed. Herudover skal der ske en reel sænkning af lønnen til lærerne.
BL nævner ikke, hvilke konkrete æn-dringer han ønsker i lærernes arbejdstids-aftale – andet end større fleksibilitet. Men er det ovenstående krav, han hylder, så er det flere skridt baglæns på spillepladen. Nu kan fleksibilitet være mange ting, men lad os lige for klarhedens skyld belyse, hvad det er for en aftale, som findes på det frie skoleområde.
Aftalen kan ganske rigtigt udlægges som en industriaftale, som BL også gør. Al-ting skal i udgangspunktet tælles op. Det er lidt omstændeligt, og derfor fungerer aftalen de fleste steder som en tilbage-faldsaftale – altså en aftale som gælder, hvis man ikke lokalt aftaler noget andet. Og det er netop det, skoler gør. Laver noget andet. Vi har netop gennemført en arbejdstidsundersøgelse i vores forening, og den viser, at næsten alle skoler har lavet lokalaftaler om hele eller dele af skoleti-den. Vi har løbende møder med skolefor-eningerne, og selvom både de og vi kan finde skønhedsfejl i aftalen, så fungerer den for både skoler og ansatte.
I folkeskolen har man en helt anden slags aftale, som bestemt ikke er en industriafta-le men derimod en professionsaftale. I den fastlægges et maksimalt undervisningsti-metal og resten af timerne fordeles efter kommunalt aftalte regler, sådan at der slet ikke skal tælles mere. Man skal gøre det, som er nødvendigt for at understøtte det job, man har.
Så vi har to meget forskellige aftaler på de to skoleområder.
Forsøg er velkomneI 2008 rejste FSL faktisk krav om at få en aftale a la folkeskolens. Det ville Moderni-seringsstyrelsen ikke være med til. Derfor iværksatte vi en del forsøg med arbejds-tiden, så skoler, som havde spændende tanker om, hvordan man alternativt kunne skrue arbejdstidsaftalen sammen på, kunne få hjælp til dette. Det blev aldrig noget stort tilløbsstykke. I dag er der fire efterskoler, som laver forsøg med arbejdstiden. Resten har vi enten ikke hørt fra, eller også kunne de forsøg, som blev foreslået, rummes inden for den eksiste-rende aftale.
Vores konklusion er, at behovet for en ny aftale reelt er yderst beskedent. Vi er da også helt åbne for at diskutere arbejdstid. Så sent som i sommer startede en efter-skole et nyt forsøg, og er der andre, så kan de trygt henvende sig til FSL. Vores eneste betingelse er, at både lærere og leder synes, at det er god ide, samt at skolen har en tillidsrepræsentant.
Sporene skræmmerHvis BL mener, at vi helt skal afskaffe ar-bejdstidsaftalen, så må jeg sige, at sporene skræmmer. Vi har siden 1999 haft et Ny
Løns-system, som betyder, at lærerne på efterskolerne i gennemsnit er tre procent dårligere lønnet end i folkeskolen. Den glidebane skal vi ikke ind på med arbejds-tiden også.
Man skal også passe på, hvad det er, man ønsker sig – man risikerer som bekendt at få det. Hvis hele ledelsesretten skal overgå til forstanderen, så får denne også ledelsespligten. Hver eneste lærer skal have at vide, hvad hun skal gøre, hvornår hun skal gøre det, og hvor mange timer der er sat af til at gøre det. Det kom-mer til at gå ud over ledernes muligheder for strategisk og pædagogisk udvikling af skolen til fordel for administrativ ledelse. Det er ikke det, vi ønsker som lærere på en fri skole.
Lærere har et grænseløst arbejde, og kravene til lærerne er steget ikke mindst fra omverdenen. Det er optimalt at have en arbejdstidsaftale, som klart definerer spillereglerne på skolerne. Når begge par-ter står inde for aftalens indhold, har man et fælles udgangspunkt for det at drive skole. Det skal vi værne om og udbygge. Men samtidigt skal arbejdstidsaftalen selvfølgelig gøre det muligt at lave god skole for alle. Så derfor vil FSL altid gerne være med til at lave nye spændende tiltag omkring arbejdstiden på skolerne.
Så ja, FSL tør godt og går allerede andre veje end DLF. Vi har to meget forskellige arbejdstidsaftaler og to forskel-lige lønsystemer. Begge dele forhandlet i to forskellige regi. Men vi vil ikke slippe arbejdstiden helt fri, for det vil ikke være et gode for hverken de frie skoler eller de ansatte i de frie skoler.
Det kræver dog, at der er et behov, skriver formanden for FSL
af: Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening (FSL)
efte
rsko
len
· n
o. 0
6 ·
nov
emb
er 2
012
14 læserdebat
ordet på bordet
I den seneste tid har Dansk Indu-stri (DI) og Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd (AE) kritiseret blandt andet efterskolernes 10. klasse for at koste for meget. De mener, at 10. klasserne af samfundsøkonomiske hensyn frem-over bør være et målrettet tilbud til de ressourcesvage elever. Men eftersom alle bestræbelser i disse år går på at inkludere og bevare mangfoldigheden i landets klasselokaler, undrer vi os over dén udmelding. Vi synes, at det er højst besynderligt, at DI og AE i deres overraskende makkerskab åbenbart har sat sig for at genindføre opdelingen af elever efter evner og social baggrund.
DI og AE’s holdning strider mod resultaterne af de adskillige under-søgelser (heriblandt AE’s egen), der peger på, at den såkaldte klassekam-merateffekt har stor betydning. Både karakterer og motivation for uddan-
nelse styrkes betragteligt hos de fagligt svage elever, når de kommer i klasse med fagligt stærke elever. De samme undersøgelser peger også på, at de fagligt svage elever omvendt klarer sig dårligere, hvis de kun går i klasse med andre fagligt svage elever.
Det danske samfund har ikke råd til, at unge mennesker falder igennem systemet, fordi de ikke får lov til at udvikle deres evner tilstrækkeligt til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Som det ser ud i dag, er vi stadig et stykke vej fra at fuldføre regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal uddannes. Skal dén ambition blive til virkelighed, kræ-ver det en bred vifte af tilbud, der hver især kan give det bedste grundlag for at styrke de unges faglighed, samar-bejdsevner og innovative sans.
Derfor tror vi ikke på, at en målret-
tet 10. klasse alene til de svageste elever er den rigtige løsning. Det er dokumenteret, at efterskolernes brede elevsammensætning skaber bedre karakterer og øget motivation for ud-dannelse, ikke kun hos de fagligt svage elever, men også hos de fagligt stærke. Vi arbejder ihærdigt på at komme nærmere regeringens målsætning, og glæder os over, at et af de steder i landet, hvor uddannelsesmobiliteten er mest markant, også er et af de steder, hvor efterskoletraditionen står stær-kest, nemlig i Nord- og Vestjylland.
10. klasse skal være et tilbud til alle unge, der ønsker udvikle deres evner på bedst mulig vis, og 10.klasse skal in-kludere og skabe sammenhængskraft. Alt andet vil være en dårlig investering for Danmark.
10. klasse kun for ressourcesvageer en dårlig idé
af: Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen
Prøvespørgsmål til de mundtlige prøver i matematik
Konstruer dinpersonlige
opgavebank
WebbaseretPRØV!
Nyhed fra Forlaget Matematik
Et nyudviklet materiale der understøtter dig og eleverne i det daglige arbejde og ved prøverne. En fin kombination af bogens styrkerog de muligheder der ligger i at anvende webbaseret materiale. Du får indblik i hele prøvesystemet, og de muligheder det giver dig.
PRØV!Systemet er et online system,hvor en lærer kan logge indog oprette mundtlige prøve-spørgsmål til sine klasser. Lærerenkan selv danne flere spørgsmål.
En lærervejledning med fyldigeeksempler og forklaringer tilprøvebekendtgørelsen følgermed PRØV!
Konference om prøverneAfsæt tid allerede nu, og tilmeld dig fraden 15. november til konference og workshop om,hvordan du forbereder dig og dine elever i dagligdagenog hvordan I gennemfører den mundtlige prøve.Mød kompetencepersoner og kolleger i OdenseCongres Center onsdag den 23. januar 2013 kl. 10-16.
Læs mere påwww.dkmat.dkMaterialet kan bestilles til levering til jul.
læserdebat 15
foto
: Ski
star
/ He
mse
dal
Oslo
Aarhus
Vejle
Fredericia
OdenseNyborg Slagelse Ringsted
KøgeKøbenhavn
Lyngby
Helsingør Helsingborg
SkeikampenHafjell
Hemsedal
Golsfjellet
Geilo
Norge
Danmark
Sverige
Sjusjøen
SkiturGrupperejser
2013
For yderligere information, spørgsmål og tilmelding, kontakt
gruppeansvarlig Mette Nielsen på direkte tlf. 46 95 58 41
eller se mere på www.besttravel.dk/grupperejser
BeSt tRAVeL • Markedsgade 13 • 9800 Hjørring • tlf.: 70 20 98 99 • mail: [email protected]
Er I ikke nok til at fylde jeres egen bus?Best Travel har faste busafgange til Norge 2 gange om ugen - og her er også plads til jer!
fx. Hemsedal8 dage med bus lørdag-lørdag•5 overnatninger i lejlighed/hytte•6 dages liftkort og skileje•Ophold i ugerne 2-6 & 10-12•
fra kr. 2.995Pris pr. person v/min. 14 pers.
fx. Weekendski5 dage med bus torsdag-mandag•2 overnatninger i lejlighed/hytte•3 dages liftkort•Afrejse i ugerne 2-6 & 10-12•
fra kr. 1.995Pris pr. person v/min. 14 pers.
ALTID 4-STjerneDe
BUSSer MeD GOD
KOMFOrT!
efte
rsko
len
· n
o. 0
6 ·
nov
emb
er 2
012
16 stort & småt
efte
rsko
len
· n
o. 0
3 ·
sep
tem
ber
201
2
klasselokale under 16 festivalfrikvarter
Spring over hest med iPadUniversity College Sjælland sætter fokus på at integrere it i alle fag. Projektet sætter spor på Brøderup Ung-domsskole. Målet er at forberede de studerende på fremtidens undervisning. I idræt dyrker lærerstuderende således idræt med en iPad i hånden. En af fordelene ved at inddrage teknologien i gymnstiktimerne er, at teorien kobles direkte til praksis i gymnastiksalen. Måske lyder teknologi og idræt umiddelbart som et umage par. Men i idrætsundervisningen på læreruddannelsen i Vordingborg filmer de studerende hinanden på iPad. På den måde optages, analyseres og forbedres spring, spydkast og baggerslag. Underviser i idræt Dorte Palm bruger ipad’en til at optage både boldspil, atletik og gymnastik. Hun oplever, at teorien kommer mere med i idrætsundervis-ningen med en ipad.
»Idræt har været et meget teoriforladt fag med fokus på at få sved på panden. Men når vi optager et redskabsspring, får vi en samtale om den korrekte placering af fødderne og hovedets stilling, så teorien kommer med ind i praksis. Og så bliver de studerende mere engagerede, når de kan sammenligne to billeder af deres forkerte og korrekte spring,« siger Dorte Palm. Ved siden af sine studier har Carina Bollesen fået job som gymnastiklærer på Brøderup Ungdomsskole, og hun ser mange muligheder i at anvende en iPad som hjælpemiddel i sin egen undervisning: »Jeg vil helt sikkert bruge en iPad. Jeg skal under-vise i rytmisk gymnastik, og der kan jeg optage vores serier, når vi øver. Ved at vise en serie på video kan eleverne nemmere se, om det er synkront og se, hvad de skal ændre for at skabe et flottere udtryk. Desuden kan jeg uploade videoen til intranettet, så eleverne kan øve sig,« forklarer Carina Bollesen.
Feedback i lærerteamet
Med bogen Retorisk feedback i lærerteamet gives redska-
ber til at udvikle gode lærerroller, der gør en forskel i
klasselokalet.
Lærerne kan gennem retorisk feedback styrke og
udvikle hinandens måde at kommunikere på i under-
visningen, så det giver synlige resultater i form af øget
engagement, motivation og læring hos eleverne, mener
bogens forfatter Micahel Lykke.
Ideen bag er, at læreren vil udvikle sig personligt og
blive en bedre rollemodel og leder for eleverne, og at
teamets faglighed styrkes gennem et bedre arbejdsmiljø
med professionel feedback på konkrete undervisnings-
situationer.
Bogen giver ikke blot redskaber til lærerteamet, men
også input til, hvordan den enkelte lærer på egen hånd
kan arbejde med sine lærerroller. Desuden giver den
inspiration til skoleledere, der ønsker at give unge og nye
lærere en god overgang til lærerpraksis i form af mentor-
og vejlederordninger
samt redskaber til,
hvordan de selv kan
give feedback på
lærernes kommuni-
kation.
Retorisk feedback i
lærerteamet er på
80 sider og koster
229 kr. Udgivet på
Akademisk Forlag.
"Humoristisk sans er korkbæltet i livets flod."- Ukendt -
efterskolen · n
o. 06 · novem
ber 2012
stort & småt 17
Bliv sund på højskole
Højskolen åbner nye døre for unge mennesker – de bliver oplyste, mere afkla-
rede, finder nye venner og finder måske også sig selv. Nu er forskere fra Aarhus
Universitet tilmed blevet opmærksomme på den betydning, højskolefællesska-
bet har for de unges mentale sundhed – for deres trivsel og selvværd.
»Hovedtrækkene i vores undersøgelse peger på, at eleverne føler sig ’nye’
og glade, at de oplever accept, at de får nye livssyn og lyst til at være, gøre no-
get sammen med andre og leve frit. De oplever samtidig, at hverdagens proble-
mer bliver mindre, ligesom de i højere grad kan gennemskue løsninger på deres
problemer,« forklarer Karen Wistoft, lektor i sundhedspædagogik ved Institut
for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Hun står bag rapporten
Meningsfuldt fællesskab – meningsfuld sundhed? En undersøgelse af ’Ånden’ i
højskolefællesskabet som muligt betydningselement i relation til oplevelsen af
at leve et sundt liv.
Fucking luder – lille bøsserøvNyt film-site til eleverne i de ældste klasser tager fat om de unges voldsomme hverdagssprog. Ord som fucking luder – bøsserøv – smatso og homosvin er gledet ind i mange unges sprog, som således er præget af hårde seksualiserede udtryk. Ofte er bøsserøv, billig luder og homo udtryk for sexmobning. Altså mobning, hvor de unge prøver at ramme hinanden netop dér, hvor det i puber-tetsårene gør allermest ondt, nemlig på seksualiteten. StopSexmobning.dk er et nyt undervisningssite, der med 16 film og mange flere opgaver tager fat på sexmobning og det seksualiserede sprog fra mange forskellige vinkler. Materialet er gratis. Som fagligt begreb er sexmobning ikke så udbredt herhjemme, skønt denne form for mobning praktiseres i stor stil. En rapport fra AMOK – Antimobbekonsulen-terne – viser af 7 ud af 10 elever har oplevet den ene eller den anden form for seksuelle krænkelser – langt hovedparten sprogligt.
Grundtvig og den nordiske skoleDet er vanskeligt at forstå dansk skoletradi-tion uden et blik på Grundtvig. Netop inspira-tionen fra Grundtvig er blevet udlagt som noget særligt dansk og delvist nordisk. Det nordiske er senest blev taget op af under-visningsminister Christine Antorini i form af programmet Ny Nordisk Skole. Men hvad er det særlige ved den nor-diske skoletradition? Og i hvilken grad er Grundtvigs tanker om skole og undervisning i givet fald en del af den nordiske skoletradi-tion? Disse spørgsmål vil konferencen ”Et kom-parativt blik på nordisk pædagogisk tradition set i relation til Grundtvigs pædagogiske tænkning og begrebet ”Ny Nordisk Skole” forsøge at besvare. En lang række oplægs-holdere fra ind- og udland vil forsøge at indkredse den nordiske skole medet særligt blik på Grundtvig.
Konferencen foregår på Syddansk Universitet i Odense 28.-29. januar. Tilmelding senest 18. januar 2012 på www.grundtvigcentret.dk
95%er urealistiskDet er usandsynligt, at 95 procent af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse inden for de næste 10 år. Det er meldingen fra knap halv-delen af de 356 ungdomsuddan-nelsesvejledere, der har deltaget i en rundspørge, som Politiken Research har lavet. De uddannelsesvejledere, som er tæt på de unge, er altså særdeles skeptiske over for de klare politiske målsætninger.
efte
rsko
len
· n
o. 0
6 ·
nov
emb
er 2
012
18 måltid
Køkkenleder Claus Truelsen har tidli-gere stået for maden på et stort norsk
konferencehotel, været køkkenchef på Nyborg Strand og drevet sin egen restaurant i Svendborg. Men nu er det elever og ansatte på Faaborgegnens Efterskole, der nyder godt af hans kulinariske evner, når de tager for sig af retterne ved de daglige måltider. Som et nyt initiativ får en del af skolens elever desuden særligt udbytte af Claus Truelsens færdigheder. En ny linje har set dagens lys på efterskolen.
»Mad og Livtag, kalder vi det nye fag,« fortæller Claus Truelsen. Aktuelt har han tret-ten elever på holdet, som arbejder med kok-keriets hemmeligheder. Alle skolens elever har køkkentjans, men de tretten linjeelever bruger mere tid på madlavningen. En gang om ugen samles holdet og arbejder med sundhed, gode råvarer, den gode smag og duft og med håndværket.
»Jeg kalder det gourmet mad,« siger Claus Truelsen og fortæller, at en af de unge definerede madholdets frembringelser, som mere luksus end det man normalt får.
»Målet er, at de unge begynder at tænke over, hvad det er, de putter i munden og får en holdning til, hvad de spiser,« siger Claus Truelsen og tilføjer, at livtaget handler om at påvirke de unge til at turde tage de chancer, der byder sig.
Ud af huset»Når man står ude midt i vadehavet og skal spise en østers, man lige har samlet op, så
udfordrer det mange af de unge,« siger Claus Truelsen og henviser til en af de ture, som madholdet har været på. Det er nemlig en væsentlig del af holdets arbejde at komme ud af huset. Det kan være på ture, hvor ele-verne lærer om råvarer og produktion, som når de samler kantareller, eller som da de var på besøg på Falsled Kro og så, hvordan kok-ken arbejdede, og hvordan kroen dyrker sine råvarer. Men det er også, når eleverne laver mad, som skal ud af huset.
»Vi forsøger, at få vores mad ud til så mange som muligt, og vi var blandt andet med på en madmesse, der hedder ”Fynske Fristelser”, hvor vi serverede tapas,« siger Claus Truelsen og fortæller, at det var en meget stor succes. De unge var meget engagerede og fik rigtig mange positive tilbagemeldinger. Selv blev han kontaktet af en række kolleger, som var imponerede over de unges mad.
»Det ser ud til, at vi skal være med til noget, der hedder ”Faaborg Sommerrock”, hvor vi skal lave og sælge mad,« siger han og tilføjer, at det motiverer de unge, når de ser, at det de laver kan bruges af andre.
Arbejdsfællesskabet»Der er ikke meget, der er mere bekræften-de, end når andre roser den mad, man har lavet,« siger Claus Truelsen. Han er sikker på, at det giver de enkelte unge en lidt rankere ryg. Men samtidigt er han meget opmærk-som på fællesskabets betydning.
»Et køkken er et arbejdsfællesskab, og
vi kommer ingen vegne, hvis ikke vi arbejder sammen,« siger han og forklarer, at han har fået installeret et langbord, som står midt i køkkenet. Her kan alle eleverne stå og arbejde på en gang og på den måde se hinanden.
»Det er rigtig godt for fællesskabet,« siger han og fortæller, at der er en god tone i køkkenet. De mange historier, der går om koleriske køkkenchefer og dårligt arbejds-miljø, er ikke noget, der får lov at udvikle sig i efterskolens køkken.
»Her er en afslappet stemning, hvor alle viser respekt for hinanden, og det er vigtigt for mig, at det er sådan,« siger Claus Truelsen. Han vægter, at der er plads til både at have det sjovt, til at snakke om ting, der betyder noget for den enkelte, og til faglig fordybelse.
De glemmer pauserne»Det er fantastisk at opleve, hvor meget de unge tager ved,« siger Claus Truelsen. Han har flere gange oplevet, at eleverne glemmer, at de skal have pause, fordi de lige er i gang med noget, der skal være færdigt. Og det er tydeligt for ham, at de udvikler sig fagligt. Får viden om håndværket og får holdninger til, hvad kvalitet er.
Claus Truelsen fortæller om en elev, der den første dag blev bedt om at stille sin gryde over på komfuret. Højst overraskende kunne den unge ikke finde komfuret.
»Det er meget forskelligt hvilke forudsæt-ninger de unge kommer med, men de rykker
Kvalitet og godt håndværk er omdrejningspunktet, når det ny linjehold på Faaborgegnens Efterskole laver mad. Der er fokus på at komme ud af huset med maden. Den enkeltes udvikling er i centrum, men arbejdsfællesskabet driver projektet
gourmetmad styrker fællesskabet
af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist
efterskolen · n
o. 06 · novem
ber 2012
hurtigt,« siger han og forklarer, at der både er dem, der er trætte af skolen og andre som generelt har livsoverskud.
»Min opgave er at få dem til at fungere sammen, og her er køkkenets arbejdsfællesskab det helt rigtige,« siger Claus Truel-sen. Det er ikke afgørende, at de unge vælger en vej inden for branchen, men dem der er interesserede og viser talentet, vil han gerne hjælpe på vej.
»Jeg har gode forbindelser til restaurationsmiljøet. Jeg har allerede fået en enkelt ind som lærling på Nyborg Strand og håber at få flere samme vej,« siger han og tilføjer, at det vigtigste er, at de unge gør, hvad de kan.
Det kreativeDe unges udbytte af undervisningen skal som det sidste inden sommerferien stå sin prøve. Her vil de få udleveret en kasse med råvarer, og opgaven bliver så at kreere og tilberede en menu.
»Der er rigtig mange kreative elementer i madlavning. Selv at kreere en menu ud fra givne råvarer er en af dem,« siger Claus Truelsen. Han er sikker på, at de unge kommer op med rigtig gode og kreative forslag til den tid. Det er blandt andet det, som store del af undervisningen handler om.
»De unge lærer at prøve ting af. Lærer at kaste sig ud i noget de ikke helt har styr på,« siger han og forklarer, at det er med til at stive dem af som mennesker. »De skal stole på, at de har styr på det og lære at mærke på sig selv, hvornår noget er godt,« siger Claus Truelsen.
Røget brie med pærekompotTil 4 personer
Røget brie:Ingredienser:1 Brie400-500 g Træmel
Fremgangmåde:Drys træmel ud i en bradepande i et tyndt, men ikke for tyndt lag. Sæt bradepanden på et tændt blus på komfuret og vent til det begynder at ryge kraftigt. Det gør ikke noget at det bliver sort rundt omkring så længe det ikke brænder. Læg brierne på en rist over bradepanden og pak den tæt ind i folie. Der skal helst ikke kunne komme noget røg ud. Sæt bradepanden udenfor. Lad brierne stå i et par timer.
Pærekompot:Ingredienser:2 pærer100 g. brun farin5 dl vand100 g. sukker5 kviste timian1 løgkartoffelmel
Fremgangsmåde:Løg skrælles og skæres i både. Sorteres af i olie til de er gyldne. Skræl pærene og skære dem i både. Pærene vendes sammen med løgene. Derefter tilsættes sukker, brun farin, vand og timian. Det skal småsimre i 20 min. Til sidst jævnes kompoten med kartoffelmel til den bliver tyktflydende.
Brien skæres i passende stykker. Læg 2-3 pærefileter på en tallerken med lidt vædde. Oven på kompotten ligges 2-3 stykker brie og til sidst en kvist timian eller to. Serveres med honning-ristet rugbrød eller hjemmelavet knækbrød.
EfterskoleopskrifterI kommende numre vil vi som inspiration bringe opskrifter fra efterskolernes køkken.
Her er en opskrift fra Faaborgegnens Efterskole. Den røgede brie er blandt andet blevet serveret til frokost, da 122 deltagere i en konference om kreativitet var samlet på efterskolen.
efte
rsko
len
· n
o. 0
6 ·
nov
emb
er 2
012
20 udspil
efterskoleformens DNA af: Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen
Efterskolerne er bedst tjent med frihed, men har samtidig en forpligtelse til at arbejde for inklusion, mindre frafald og flere etniske unge. Efterskoleforeningens formand indkredser her skoleformens DNA
De unge og morgendagens samfund har – i den grad – brug for efterskolefor-
men, men ”går vi i andres fodspor kommer vi aldrig foran”.
De store ordInnovation, inklusion og eksklusion. Mangfoldighed, frihed og bæredygtighed. Forandringsledelse, fornyelse og reformer. Der bliver brugt mange og store ord i den offentlige uddannelsesdebat, hvad enten det er folkeskoler, friskoler eller efterskoler.
I efterskolelandskabet tillægger vi begre-berne stor betydning, og giver dem mening, så de passer ind i vores egen virkelighed. Det er naturligt, og en god begyndelse, for store ord må naturligvis være andet end tomme floskler. Derfor kræver det et målret-tet samarbejde, når ordene skal forankres i vores daglige arbejde og komme vores elever til gavn, både på den enkelte efterskole og efterskolerne imellem.
Vi skal være en skoleform, som lever op til det samfundsmæssige udsyn, uden at vi bliver bedt om det. Ingen af os kan ryste på hovedet og fralægge sig ansvaret.
Vores stærkeste kort er, at vi selv bestemmer. Vi kan gøre begreberne til vir-kelighed fra i morgen, og det kræver ingen lovændringer eller bekendtgørelsesjusterin-ger. Det kræver kun holdning og mod.
GrundlovenSkåret ind til benet er vores eksistens som efterskole sikret gennem grundlovens § 76.
Staten har ønsket, at det danske un-dervisningssystem er fritaget for monopol. Formålet er at fremme et humanistisk og demokratisk samfund. Det betyder efter min opfattelse, at hver enkelt efterskole må forholde sig til og tage del i de samfunds-
mæssige udfordringer, vi kontinuerligt står over for.
For at løse opgaven bedst, tror jeg, at det til stadighed kræver, at hver enkelt efterskole har friheden til at drive skole på idegrundlag og indhold, som den enkelte skole finder bedst. Det giver et mangfoldigt efterskolelandskab, og det er der i høj grad brug for, hvis vi skal kunne ”tale med og til samtlige” unge og deres forældre.
For i sidste ende er det forældrene, og ikke staten eller efterskolerne, der vurderer, hvad der er bedst for deres børn. Den ret og det ansvar kan ingen anfægte. Er forholdet mellem vores skoleform og det, forældre mener, er bedst for deres børn, uligevægtigt, er det derfor os som skoleform, der må tage det fulde ansvar.
Når jeg har brug for at understrege de her forhold, hænger det sammen med, at jeg ofte oplever, at vi glemmer denne meget afgørende præmis.
Ren EfterskolelovJeg tror ikke, at visitationer, kvoter eller et behov for at styre forældrenes valg efter, hvor der er ledige pladser, kan eller bør overtrumfe forældres frihed til at vælge. Konjunkturerne i samfundet kan vi heller ikke styre. Det er lige så meningsløst, som når politikerne siger, at de ønsker ”verdens bedste folkeskole”.
Vi er – kort sagt – ikke sat i verden for, at der skal være flest mulige efterskoler, eller at vi skal have ét bestemt idegrundlag. Vi er sat i verden for at flest mulige unge reelt får muligheden for et efterskoleophold.
De enkelte skoler kan ikke køre sit eget løb og ingen efterskole kan købe sig fri af opgaver. I den tilskudsmodel, vi har nu, er der implicit midler til, at alle kan agere dag-
efterskolen · n
o. 06 · novem
ber 2012
udspil 21
efterskoleformens DNA mål
Frivillighed forudsætter handlingVi kunne vælge at foreslå, at inklu-sion og mangfoldighed blev en del af lovgrundlaget. Men skønt det ikke er en tanke, jeg bryder mig om, er det omvendt en mulighed, vi ikke skal afstå fra. Frivillighed kræver handling:
• Alle efterskoler skal tage del i inklusion – ingen kan undlade det.
• Alle efterskoler skal tage del i at få flere unge ind med anden etnisk baggrund – i 2017 skal vi have 2000 unge fra denne gruppe, hvis vores egne ord skal være troværdige, og det skal de.
• Alle skal arbejde med skolekam-meratskabseffekten og arbejde med sin elevgruppe, så der er en god fordeling af unge.
• Skoleformen har for stor fra-faldsprocent, og det er en fælles forpligtigelse at få den reduceret meget kraftigt.
• Vi skal have et nyt lønsystem, som sikrer vores lærere og ledere får en ordenligt løn. Det er gan-ske et forfærdeligt system, vi har i øjeblikket. Øvrige faggruppers løn- og ansættelsesforhold skal harmoniseres.
• Vi skal have en ny arbejdstidsaf-tale. Den, vi har nu, er skrevet i en tidsalder, som ikke eksisterer længere.
• Bestyrelserne skal kvalificere sig selv i bestyrelsesarbejdet i større udstrækning end tilfældet generelt er nu.
ligt og dertil kommer tillægstaksterne til de unge, som har brug for ekstra assistance.
Det er egentlig meget enkelt, og en model som passer rigtig godt til skolefor-men, hvor hver enkelt efterskole kan udvikle sin efterskole og samtidigt have en bred repræsentation af unge.
Jeg synes, vi har en god Efterskolelov og jeg ser gerne, at lovfælleskabet med De fri fagskoler og Højskolerne ophæves. Kulturministeren har bebudet en lovrevision for Højskolerne.
Glimrende initiativ.
Dette indlæg er det første ud af tre. Det næste indlæg: ”Efterskoleforeningens DNA” og det sidste indlæg: ”Forældrenes DNA” bringes i kommende numre.
Deltag i debatten om efterskoleformens DNASend dit synspunkt til:[email protected]
Fotos: Ha
nn
e Loop
efte
rsko
len
· n
o. 0
6 ·
nov
emb
er 2
012
22 lederkonference
Dansk Industri mener, at tiende klasse på efterskole er for dyr. Og at vi i for
høj grad sender penge efter de stærke elever, som ikke har behov for hjælp. Argu-mentationen tager afsæt i, at landet fattes penge og konkret foreslog forskningspoli-tisk chef i Dansk Industri, Charlotte Rønhof, at man flytter ressourcer fra de stærke til de svage ved blandt andet at målrette efterskolernes tiende klasse til dem, der har brug for et fagligt løft.
»Man bliver sådan lidt socialt indigne-ret, når man ser, at vi betaler rigtig mange penge for, at velfungerende unge kan få et år på efterskole, og samtidigt ser en række svage unge, der kunne have brug for flere ressourcer,« sagde hun på Efterskolefor-eningens årlige lederkonference.
Økonomi er ikke nokPå samme konference holdt Leo Komisch-ke-Konnerup, der er leder af Videncenter
for Almen Pædagogik og Formidling ved UC Syddanmark, et oplæg om efterskolens samfundsmæssige ansvar. Han indledte sit oplæg med at gøre opmærksom på, at man ikke udelukkende kan legitimere efterskolen ud fra en økonomisk vinkel og forklarede, at efterskolerne er Danmarks måske største ungdomspædagogiske succes, som kan og bør inspirere resten af uddannelsessystemet.
»Efterskolen eksisterer ikke i kraft af nødvendighed, men på grund af frihed,« sagde han og tilføjede, at der ikke er tale om en frihed fra noget, men en frihed til at forpligte sig på noget, der rækker ud over efterskolens egen matrikel.
»Efterskolen står midt i uddannelses-systemet og er grundfæstet i grundlovens paragraf 76. Det betyder blandt andet, at efterskolen nødvendigvis må protestere, når uddannelsessystemet bliver menneske-fjendsk. Den må gøre opmærksom på, at skole ikke blot handler om økonomi, men også om at gøre de unge til mennesker,« sagde Leo Komischke-Konnerup.
Tiende for de svageIfølge Charlotte Rønhoff fra Dansk Industri har efterskolerne meget at byde på, men hun synes, pengene kan bruges på en bed-re måde. På konferencen fremlagde hun en række tal. Tallene viser blandt andet, at en elev i tiende klasse på en efterskole er knap 40.000 kr. dyrere end en tilsvarende folkeskoleelev, at efterskolerne har langt flere dygtige elever end folkeskolen, og at efterskolerne stort set ikke er med til at løfte integrationsopgaven.
Andre tal viser, at tiende klasse gør en stor forskel for de svageste elever, og Charlotte Rønhoff foreslog, at man i højere grad mål-retter tiende klasse mod de svageste elever, og lader de dygtige tage niende klasse på efterskolen i stedet for tiende.
»Hvis halvdelen af de elever, der tager tiende på efterskole i stedet tog niende på efterskole, vil det give en besparelse på omkring en halv milliard,« sagde hun og tilføjede, at pengene så kunne bruges til at give de svage et løft.
Knappe ressourcerI en global verden, hvor Danmark bliver fat-tigere målt i forhold til andre lande, er det for Charlotte Rønhoff vigtigt, at ressour-cerne udnyttes så effektivt som muligt.
Ud over en tiende klasse målrettet de svageste pegede hun på, at efterskolerne i højere grad bør byde ind i forhold til integrationsopgaven. Hun bad desuden lederne overveje, hvordan efterskolerne kan hjælpe med at flere søger de naturvi-denskabelige uddannelser. Og hun pegede på, at efterskolerne bør arbejde for, at flere unge søger ind på erhvervsuddannelserne.
»De penge, der bruges af fællesskabets kasse, skal bruges rigtigt, og jeg synes, at de bør gå til dem, der har mest behov for det. Hvis pludselig vi havde uanede ressour-cer, kunne det godt være, vi skulle holde en fest og lade alle tage tiende klasse med,« sagde hun. Men da ressourcerne netop er knappe opfordrede hun forsamlingen af efterskoleledere til at overveje, om det nu også er den rigtige samfundsopgave, skoleformen løser i dag.
er efterskolen for dyr?
Dansk Industri vil med økonomiske argumenter lade de dygtige unge tage på efterskole i niende klasse og lave tiende klasse for de svageste elever. På årets lederkon-ference blev det dog påpeget, at man ikke kan betragte efterskolen udelukkende fra en økonomisk vinkel
Hvis pludselig vi havde uanede res-sourcer, kunne det godt være, vi skulle holde en fest og lade alle tage tiende klasse med.
Leo Komischke-Konnerup: Man kan ikke legitimere efterskole udelukkende ud fra en økonomisk tankegang.
af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist
efterskolen · n
o. 06 · novem
ber 2012
lederkonference 23
er efterskolen for dyr?
En række udfordringerOgså Leo Komischke-Konnerup ville have de tilstedeværende til at tage stilling til, om efterskolerne løser den rigtige samfundsopgave. Han beskrev efterskolen i spændingsfeltet mellem en stadig mere styrende og kontrollerende stat og et stadig mere flydende samfund.
Et krydspres mellem en stigende statslig centralisering med krav om øget dokumentation og evidensbaseret hand-ling, og et individualiseret samfund der blandt andet gør det sværere og sværere at fastholde forpligtende fællesskaber. Han fandt det vigtigt, at efterskolen her finder sine egne ben. »Er efterskolerne en uendelig række af forskellige institutioner, der tilpasser sig
Det betyder blandt andet, at efterskolen nødvendigvis må protestere, når uddan-nelsessystemet bliver men-neskefjendsk. Den må gøre opmærksom på, at skole ikke blot handler om økonomi, men også om at gøre de unge til mennesker.
Efterskolen i Samfundet – almene pædagogiske synspunkter
Ny bog sætter fokus på efterskolernes samfundsmæssige betydning. Bogen er skrevet på baggrund af et udvik-lingsprojekt, hvor 11 efterskoleledere fra Vejle-området i samarbejde med Videncenter for Almen Pædagogik og Formidling ved professionshøjskolen UC Syddanmark satte sig for:
• At blive klogere på og udvikle spørgsmålet om efterskolernes samfundsmæssige fornuft.
• At udvide og udvikle det regionale ledernetværks samarbejde.
• At udvikle bidrag til den interne og den offentlige debat om efterskolen og dens betydning for samfundet og staten.
Udviklingsarbejdet foregik på en række arbejdsseminarer, hvor forskel-lige særlige gæster blev inviteret. Politikere, forskere, organisationsfolk, erhvervsfolk og andre inspirerede deltagerne i udviklingsarbejdet. Bogen består af en række artikler, som er skrevet af eksperter og efter-skoleforstandere. Artiklerne udtrykker alene den enkelte forfatters holdning, og udviklingsarbejdet har tjent som inspirationen for artiklerne. »Bogen er tænkt som en kritisk belysning af efterskolen og ikke som en lovprisning. Vi håber, at den vil føre til kritiske diskussioner i bestyrelser, på skoler og andre steder,« sagde Leo Komisnhke-Konnerup på Efterskole-foreningens lederkonference, hvor han præsenterede bogen.
Charlotte Rønhoff: - Jeg synes det er forkert at sende penge efter de velfunger-ende, når vi kunne bruge dem bedre på dem, der har behov for et løft.
bonus
de til enhver tid givne forhold, eller er der noget, der binder dem sammen, og i fald hvad er det så,« spurgte han og pegede selv på, at det er den frie skoleform, der er fællesnævneren.
»Frihedsbegrebet binder skoleformen mere end det sætter den fri. Binder den til et humant og demokratisk projekt,« sagde han og forklarede, at frihedsbegrebet knyttes til forestillingen om et menneskeliv, hvor der ikke findes opskrifter på, hvordan det bedst leves, og det fører til en række udfordringer. Etiske, kulturelle, politiske og pædagogiske udfordringer. Udfordringer som alle er del af efterskolens hverdag.
»Det giver derfor ikke mening udeluk-kende at legitimere efterskolen økono-misk,« sagde Leo Komischke-Konnerup.
efte
rsko
len
· n
o. 0
6 ·
nov
emb
er 2
012
24 lederkonference
debat på årets lederkonferenceClement Kjersgaard styrede en debat, som samle-de op på dette års udgave af Efterskoleforeningens lederkonference. Debatten søgte svar i forhold til konferencens overskrift: Efterskolens bidrag, beret-tigelse og betydning.
En række personer dannede et panel, som gav deres bud på problemstillingen. Spørgsmål fra salen blev brugt som input i diskussionen. Her bringer vi en række citater fra diskussionen:
LARS BO KASPERSEN, professor, Københavns Universitet
Konkurrencestatens logik kommer til at fylde mere og mere, jo mere vi taler om den, og i konkurrencestatens logik er det helt indlysende: Drop tiende klasse, indfør adgangsbegrænsning, øg antallet af timer i de boglige fag og afskaf de kreative.
ANNI MATThIESEN, MF for venstre
Også politikere bliver klogere under vejs, og det er et problem, at en
række standarder, fælles niveauer, man skal leve op til, Pisaundersø-
gelser og fælles målsætninger fører til, at man i forsøget på at leve
op til det, der forventes, forsømmer at gå nye veje. Men vi står også
med en alvorlig udfordring i at få lært vores unge, det der skal til, for
at vi kan klare os i den globaliserede verden.
TROELS BORRING, formand Efterskoleforeningen
Vi vil i den grad gerne erobre den pædagogiske scene, og jeg tror også, det er muligt. Vi kan
ikke forlade os på eksperter, der er brug for at vores faglighed kommer i spil. Men det er ikke
nok, at det er Efterskoleforeningens formand, der er på banen. Forstandere og lærere skal også
blande sig i debatten alle de steder, de kan. Det er klart, at man har lettest ved at komme til
orde, hvis man går i clinch med nogen, og det tror jeg også, vi skal blive bedre til, altså være
lidt mere fandenivoldske. Men det er et dilemma, for jeg vil ikke profilere os på bekostning af
folkeskolen eller ungdomsuddannelserne, så vi skal finde en anden vej.
efterskolen · n
o. 06 · novem
ber 2012
lederkonference 25
TROELS MühLENBERG, chefredaktør Fyens Stiftidende
Frihed er noget man tager. Hvis jeg skal forsvare, at dele af mine skattepenge går til den frie skole, så vil jeg også have no-gen, der laver det anderledes. Jeg vil have nogen, der udfordrer det bestående og det formelle. Jeg vil have nogen som ikke bare siger, der er for meget kontrol til, at vi kan lave innovation. I stedet skal de gå imod den megen kontrol.
PETER AMSTRUP,
formand Danske Erhvervsskoler
Hele uddannelsessystemet har efter min
bedste overbevisning ikke haft en ud-
dannelsespolitik de sidste ti-femten år.
Den politiske debat i Danmark er jo en
debat om et uddannelsessystem, der
ligger i en virkelighed, der ikke længere
eksisterer. Der er jo virkelig en skizofren
forskel mellem den uddannelsespolitiske
debat og så den virkelighed, det skal
holdes op imod. Vi uddanner derfor efter
bedste evne de unge til et arbejdsmarked,
som måske slet ikke eksisterer.
LARS BO KASPERSEN, professor, Københavns Universitet
Vi har jo i ti-tyve år troet, at vi levede i et videnssamfund, hvor vi kunne klippe hinandens hår hele tiden, men det er ved at gå op for folk, at vi bliver mere og mere skaldede.
Vi er nødt til at genopfinde produktionsvirksomheder. Der er faktisk en ide i at producere fysiske produkter og sælge dem, og der er vi blevet taget med bukserne nede. Vi vil derfor stå os godt ved at flytte folk over fra gymnasierne til erhvervsuddannelserne, men erhvervsuddannelser med noget mere prestige.
OLAV STORM JOhANNSEN, forstander, Ranum Efterskole
Jeg er ikke så pessimistisk, som andre er. Vi kan noget, og det er da efter-skolerne, der sætter trenden. Vores retorik er præget af frygt for ikke at få tilstrækkelige midler, og det skal vi gøre op med. Jeg oplever, at der er bud efter os og den indsigt, vi har i, hvordan man kan udvikle de unges kompetencer.
LEO KOMIScKE-KONNERUP,
videncenterleder, Uc Syddanmark
I erkendelse af, at man nok ikke kan afskaffe konkurrence-
samfundet, er I nødt til at gøre opmærksom på konkurren-
cesamfundets akilleshæl, som er, at det kun vil tale om den
økonomiske sammenhængskraft. Det er efterskolens opgave
at knytte an til det projekt, der siger, at mennesket er andet
og mere end noget, der bare kan reduceres til arbejdskraft.
Efterskolerne ved, at der også findes etisk, politisk og kultu-
rel sammenhængskraft, men alt for mange efterskoler er de
seneste år løbet efter den økonomiske dagsorden.
Plads til kreativ og innovativ naturfagsundervisning?
Præmier:
10.000,-/5.000,-
/2.000,-
Lærerne får desuden
tilbudt et gratis kursus
med konkrete ideer til
at arbejde kreativt
og innovativt.
Lad din klasse deltage i Young Energy Quest. Vi garanterer et spændende og motiverende forløb, hvor eleverne kommer til at arbejde tværfagligt og innovativt i samspil med kendte virksomheder. Forløbet vil give gode muligheder for at opfylde mange af de centrale mål inden for det naturfaglige område.
Hvem kan deltage?Klasser fra grundskolens 7. - 10. klasse, STX, HTX og EUD i Region Syd, Midt og Nord.
tilmeldingTilmelding kan ske frem til 4. januar, men er du hurtig og tilmelder dig før den 1. december, deltager du i lodtrækningen om kr. 3.000 til klassekassen. Læs mere om konkurrencen og tilmelding på: www.okolariet.dk/YEQ
efte
rsko
len
· n
o. 0
6 ·
nov
emb
er 2
012
26 foreningsnyt
nyt fra efterskoleforeningen
af: Thormas Buch, medlem af styrelsen
frihed og socialt ansvar
På den netop afholdte lederkonference for efterskoleledere i Vejle blev der i den grad
sat spørgsmålstegn ved efterskolernes selvfor-ståelse og på, om vi er opmærksomme nok på at varetage vores sociale ansvar angående vores forpligtelse til at løfte de uddannelses-fremmede.
Med mere eller mindre kærlighed til vores skoleform blev der af mange oplægsholdere stillet spørgsmålstegn ved, om skoleformen er ved at udvikle sig til de stærke unges reservat, og der blev advaret om, at hvis dette er tilfældet, kan det sætte skoleformen under et meget stort pres.
Med et blik tilbage på konferencen kan man derfor stille sig spørgsmålet: Hvordan sikrer vi, at efterskolen reelt er åben for alle samtidig med, at vi bevarer friheden til at lave den skole, vores værdigrundlag tilsiger os?
Hvordan sikrer vi, at efterskolen reelt er en skoleform, hvor kammeratskabseffekten hjælper til med at udvikle alle unges mulighe-der for et værdigt liv? En skoleform, der ikke blindt kører med på samfundsudviklingen i retning af at oprette ”reservater” for forskel-lige befolkningsgrupper?
Lov om inklusionEfterskoleforeningen har været inviteret til at deltage i et lovgivningsarbejde i Undervis-ningsministeriet med henblik på at revidere lovgivningen om specialundervisning og inklusion i efterskolen. Fra skoleåret 2013 har Folketinget efterfølgende vedtaget en lov om inklusion af elever med under 9 timers støt-tebehov på de almindelige efterskoler.
I denne ændring fremgår det bl.a., at alle skoler skal kunne inkludere disse elever, og at det er en betingelse for at opnå tilskud, at man dokumenterer sit tilbud på hjemmesiden og ved hjælp af individuelle elevplaner.
Til gengæld kan skolens forstander selv vurdere, om en elev har støttebehov, og støtten kan gives til både undervisning og samvær.
Alt i alt en, efter min mening, god lovæn-dring, der kan åbne for nye muligheder, og som stadig sikrer, at pengene går til de elever, der har behov.
Dette rejser nogle spændende spørgsmål, der i høj grad kan have indflydelse på skole-formens udvikling:
Hvordan sikrer vi, at alle elever stadig har fri adgang til de skoler, der passer bedst til dem, til de skoler, hvor der er størst sandsyn-lighed for, at de kan komme ind i en positiv udvikling mod et værdigt liv som deltagere i samfundets mange fællesskaber?
Hvordan sikrer vi, at de elever, for hvem det vil være bedst at blive inkluderet med støtte sammen med mere uddannelsesstærke elever, rent faktisk har mulighed for det? - Og hvordan sikrer vi, at de elever, der har bedst af en midlertidig ”eksklusion” til skoler, der har specialiseret sig i netop deres særlige forud-sætninger, får mulighed for det, netop fordi dette for dem er den bedst mulige vej mod inklusion i samfundets fællesskaber?
Kan man forestille sig et langt stærkere sam-arbejde mellem skoler for unge med særlige behov (særlige læringsforudsætninger), ordblindeefterskoler og ”normal” efterskoler om udvekling af elever og uddannelse?
Kan man forestille sig en mere fleksibel elevgennemstrømning?
Kan man forestille sig partnerskaber mellem skoler om udveksling af lærerkræfter, viden, uddannelse og meget mere?
Man kunne i hvert fald forestille sig me-get, og det er både spændende og nødven-digt at tage fat på arbejdet.
Plads til alleDerfor glæder jeg mig også meget til at tage fat i arbejdet i det nye udvalg for mangfoldig-hed og social inklusion, Efterskoleforeningen har nedsat. Her er meget forskellige skoler repræsenteret sammen med foreningen og fagpersoner. Det er et udvalg, hvor der er store muligheder for, at vi kan tage fat i disse spørgsmål.
Det er vigtig at finde en vej, hvor vi i fællesskab sikrer, at der på en gang er plads til skolernes frihed til dynamisk at udvikle deres skoleprojekt og samtidig sikrer, at vi er en skoleform, der tager vores sociale ansvar alvorligt.
Dette tror jeg ikke er gjort ved, at skole-formen som sådan er inkluderende og rum-mer alle – men ved, at ALLE skoler overvejer, hvordan de kan medvirke til rummelighed og social inklusion på deres skoler.
Hver en skole, hver en skoleledelse og hver en medarbejder bør overveje, hvordan man kan være med til at skabe skoler og et samfund, hvor der er plads til alle og brug for alle.
Det er en fare, hvis skoleformen er ved at udvikle sig til de stærke unges reservat. Men der er kun de enkelte efterskoler til at sikre, at det ikke sker
efterskolen · n
o. 06 · novem
ber 2012
annoncer 27
Vi synes, at efterskoleeleverne i 10. klasse skal vide, at toårig hf:
er for elever, der har andet end 9. klasse i bagagen, fx et efterskoleophold,
giver adgang til videre uddannelse efter kun to år,
har plads til alle, da rummelighed og mangfoldighed er i højsædet,
ikke giver årskarakterer men fokuserer på processen frem mod eksamen.
De unge kan finde toårig hf på www.hf-2.dk – plakater til efterskolens opslagstavle er på vej.
Plakat og web er udarbejdet af hf2net.dk, et netværk for 10 uddannelsessteder, der alle har toårig hf som centralt arbejds- og interesseområde. I netværket er Gentofte HF, Herning HF og VUC, HF-Centret Efterslægten, Horsens HF og VUC, Nørre Nissum Seminarium og HF-kursus, Randers HF og VUC, Th. Langs HF og VUC, FYNs HF-kursus (HF og VUC Fyn), Frederiksberg HF-kursus og Århus Akademi.
Mere om netværket på www.hf2net.dk
Undskyld, må vi forstyrre jeres elever de næste 2 år?
efte
rsko
len
· n
o. 0
6 ·
nov
emb
er 2
012
28 jobannoncer
DEaDlinE
Blad nr. 7 udkommer 12/12
Annoncefrist 3/12 kl. 10.00
Kontakt Hanne Skøtt tlf. 33179586,
Bråskovgård Efterskolesøger lærer!
Vi søger pr. 1/1 2013 – eller snarest derefter – en lærer, der kan påtage sig undervisning i:
• dansk (fsa-niveau) • engelsk støttehold: (prøveforberedende)• matematik støttehold (ikke prøveforberedende)• historie/samfundsfag støttehold (ikke prøveforberedende).
Ud over undervisning vil du også blive involveret i mange andre efter-skoleopgaver, herunder tilsyn, planlægning, lejrskole mv.Desuden er godt humør og engagement bestemt ingen hindring!
Der er mulighed for at aftale en ansættelsesgrad på mellem 75 og 100%.
Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.
Send din ansøgning hurtigst muligt og senest d. 29. nov. 2012 til Bråskovgård Efterskole, Bråskovvej 59, 8783 Hornsyld eller på mail til [email protected]
Vil du vide mere om os, kan du klikke ind på www.bge.dk eller ringe på 75 68 73 22 og tale med forstander Peter Dam eller viceforstander Bo Laursen.
Bråskovgård Efterskole er beliggende midt mellem Vejle, Horsens og Juelsminde.Vi er ca. 35 ansatte og har 140 elever, hvoraf 35 har boglige vanskeligheder og 20 er hørehæmmede.
Frie skoler skal dele informationer om elever ved skoleskift Børne- og undervisningsminister Christine Antorini opfordrer frie grundskoler og folkeskoler til at dele deres viden om elever ved skole-skift. Efterskoleforeningen hilser forslaget velkomment
Flere folkeskoler oplever, at de ikke får tilstrækkelig information, når de modtager elever fra frie grundskoler. Og samme pro-
blem gør sig gældende, når det er omvendt. Børne- og undervis-ningsminister Christine Antorini opfordrer derfor i et brev skolerne til at hjælpe hinanden med at skabe den bedst mulige overgang for eleverne ved skoleskift.
Det er eksempelvis en stor hjælp for en skole at vide, hvis en elev, de modtager, har faglige eller sociale behov, der skal tages hensyn til, understreger Christine Antorini.
»Alle elever er forskellige. Nogle klarer sig fint både i og uden for skolen, mens andre måske har svært ved dansk eller mate-matik eller har problemer hjemme. Og når en skole modtager en elev, skal den gøres opmærksom på det, hvis den skal kunne tage ordentlig hensyn. Derfor er det vigtigt, at skolerne kommunikerer bedre med hinanden, når elever skifter fra den ene til den anden skole,« siger børne- og undervisningsministeren.
Udmeldingen falder fint i tråd med et igangværende arbejde i Efterskoleforeningen. Gennem de sidste par år har en række efterskoler gennem projekt ”Mønsterbrud” arbejdet sammen med børne- og familieenheden i Brønshøj, og det arbejde munder nu ud i en guide til det gode samarbejde mellem kommuner og efter-skoler. Guiden udkommer i den nærmest fremtid og giver konkrete eksempler på, hvordan efterskole og kommune kan udveksle oplysninger.
»Desuden skal mulighederne for at videregive vigtige informa-tioner i uddannelsesplanen udnyttes. Det kan være oplysninger om, hvilke støtteforanstaltninger, der har været iværksat på den afgivende skole og hvilke behov der vurderes at være i et fremtidigt skoletilbud. Men elevens aktuelle behov skal naturligvis også altid vurderes, så der ikke bliver tale om automatik i hvilke støttebehov, eleverne har på en ny skole,« siger Anette Ingemansen, der er souschef i Efterskoleforeningen.
Hun peger samtidig på, at det er vigtigt, at it-hjælpemidler som er stillet til rådighed for eleven på en uddannelse også kan følge eleven fra den ene skoleform til den anden og fra grundskole til ungdomsuddannelse. En problemstilling ministeriet også arbejder på at løse. I øjeblikket er det for eksempel ikke muligt at overføre it-rygsækken til ordblinde elever fra efterskole til erhvervsskole.
nyhed
efterskolen · n
o. 06 · novem
ber 2012
jobannoncer 29
Sdr. Nærå Friskole og Midtfyns Efterskole er en kombineret skole beliggende i de naturskønne midtfynske omgivelser. Vi er en moderne skole med værdier, der tager udgangspunkt i nutidige Grundtvig-Koldske traditioner med plads til og respekt for alle.
Vi har moderne bygninger og store udenomsarealer. Der er plads til 90 efterskoleelever i 9.-10. klasse og ca. 220 friskoleelever i 0.-9. klasse.
Skolen lægger stor vægt på faglighed, fysisk aktivitet gennem sport og bevægelse, udfordringer, oplevelser, kreativ udvikling - alt sammen i et trygt og tillidsfuldt fællesskab.
Vi tilbyder dig:• stor indflydelse på skolens vision og udvikling – stor frihed
til ledelse,• en skole med en fornuftig økonomi,• en levende arbejdsplads med en sund og humørfyldt
hverdag,• en dygtig, engageret og loyal personalegruppe,• en skole med tidssvarende undervisningsfaciliteter,• en skole, som er midt i en spændende udvikling,• en skole med positiv og imødekommende forældreopbak-
ning,• en positiv og velfungerende bestyrelse, der bakker op om
dig og skolen.
Vi søger en forstander som:• kan varetage den daglige skoledrift og indgå i et velfunger-
ende miljø,• besidder en tillidsvækkende personlighed og en naturlig
autoritet,
• har empati, engagement og er en ildsjæl,• er motiverende og anerkendende i sin tilgang til elever,
forældre og personale,• evner en åben og tydelig kommunikation internt som
eksternt,• værdsætter et åbent og positivt samarbejde mellem besty-
relse, skole og hjem,• er visionær i tanke og handling.
Din primære opgave er at have og bevare overblikket over de to skoleformer, sikre den daglige drift og pædagogiske udvikling, samt at skolen fortsat vil være attraktiv for både elever og personale.
Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved stillingsbesættelsen. Se den bredere beskrivelse af job- og personprofilen på www.bogetorp.com – www.midtfyns-efterskole.dk eller www.voresfriskole.net
Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsu-lenthuset Bøgetorp, tlf. 24 87 19 05 eller skolens formand, Heine Isaksen, tlf. 29 17 02 84.
Tiltrædelse efter aftale.
Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansmini- steriet og LC. Aflønning i intervallet kr. 456.110 - 528.589.
Der afholdes to jobsamtaler – første samtale den 12. januar, hvor der udvælges kandidater til personprofiltest og anden samtale, som afholdes den 21. januar.
Ansøgningsfrist:Send ansøgning, CV og relevante bilag som PDF eller Word-fil pr. mail til: [email protected] – senest den 1. januar 2013.
Forstander
MidtfynsEfterskole
Sønder NæråFRISKOLE
ER DU VORES NYE FYRTÅRN?OSTED FRI- OG EFTERSKOLE SØGER NY FORSTANDER
DU HAR· overblik, indsigt og udsyn· bred erfaring med ledelse, økonomi og markedsføring· et grundtvig/koldsk skole- og menneskesyn
VI ER· 35 børnehavebørn· 200 friskoleelever· 120 efterskoleelever· 80 medarbejdere
Læs mere på www.ofe-skole.dk
Ansøgningsfrist: 14.12.12
Ansættelse sker efter overens-komst mellem Finans ministeriet og LC i lønintervallet 456.110 kr. - 528.589 kr.
Assendløsevejen 1 , 4320 Lejre
efte
rsko
len
· n
o. 0
6 ·
nov
emb
er 2
012
30 jobannoncer
VICEFORSTANDERHusflidsefterskolen i Skjern – Dhe-Skolen for kreativ og aktiv udviklingsøger en viceforstander pr. 01.03.2013 med ind-sigt i – og som brænder for efterskoletanken – til afløsning af vores dygtige nuværende viceforstan- der, der har fået andet ønskejob.
I indeværende skoleår har vi 187 elever fordelt på fire 9. klasser og fem 10. klasser. Skolen er fuld-tegnet til 2013-2014.
Du kan læse mere om skolen på: www.dhe.dk
Vi søger en person med et positivt livssyn og en tillidsvækkende natur, og som har
– gode og konstruktive samarbejdsevner– administrative og organisatoriske evner– stor fortrolighed med IT samt lyst og evne
til at arbejde med tjenestetidsplaner, ske-malægning, klasse- og teamdannelse m.v
– mod på at undervise (evt. engelsk)
Dhe er en efterskole i udvikling. Vi har nyere og velholdte bygninger og en sund økonomi. Skolen ligevægter de kreative håndværksfag med boglige fag – fortælling og gymnastik.
Har du masser af energi og lyst til at indgå i et tæt samarbejde med skolens forstander om at lede og udvikle Dhe, modtager vi gerne din ansøgning.
Løn og ansættelsesforhold:Efter Finansministeriet og Lærernes Centralorgani-sation. (lønnen ligger i intervallet 394.509-457.814 kr. 1/4 2012).
Yderligere oplysninger kan ske ved henvendelse til:Forstander Uffe Østergaard, tlf. 97 35 40 44 eller 40 44 70 02.
Ansøgningen sendes til:[email protected] med en vedhæftet fil eller til Dhe, Skolebyen 11, 6900 Skjern – inden den 15. de-cember 2012.
Barselsvikar til tysk og dansk søges pr. 1. februar 2013Vi søger en glad, udadvendt og initiativrig lærer til at undervise vores elever i tysk og dansk. Desuden indeholder stillingen vagtopgaver, kontaktlærerfunktion samt deltagelse i forskellige arrangementer på skolen.
Weekend- og aftenarbejde må derfor påregnes. Stillingen er i perio- den 1.2. 2013 - 31.7. 2013 en 100% stilling, som fra den 1.8. 2013 og resten af perioden bliver til en 80%-stilling.
Lyngs Idrætsefterskole har 116 elever, som alle har idrætten til fælles. Skolen ligger på det naturskønne Thyholm i landsbyen Lyngs, tæt ved fjorden og med gode transportmuligheder til de omkringliggende større byer.
Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministe- riet og Lærernes Centralorganisation.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at besøge sko-lens hjemmeside på www.l-i-e.dk – eller ringe til skolen på 9787 8005 eller til skolens forstander, Søren Toft, på tlf. 2076 1746.
Din ansøgning sendes til: [email protected]
Ansøgningsfrist den 2. december 2012 – samtaler vil blive afholdt i uge 49.
SkolelederBlåbjerg Friskole er inde i en spændende udviklingspro-ces, vi arbejder bl.a. med læringsstile og Cooperative Learning for at give vore elever de bedste muligheder for læring.
Vores nuværende skoleleder brænder for skolen – men mest for undervisning – hvorfor alle hendes gode kræfter fremadrettet skal anvendes der. Vi søger derfor en motiverende og driftsorienteret skoleleder.
Vores undervisning, dagligdagen og tilgangen til ele-verne tager afsæt i nøgleordene: nærvær, udfordringer, faglighed og fællesskab.
Fakta om Blåbjerg Friskole• Ligger tæt på mark, skov og strand og tilbyder
undervisning fra begynderklasse til og med 9. kl. • Grundtvig-Koldsk friskole med ca. 100 elever
Læs hele annoncen påpå www.blaabjergfriskole.dk – ”Det bedste sted at lære og at være”.
Blåbjerg
Friskole og Børnehave
efterskolen · n
o. 06 · novem
ber 2012
annoncer 31
Har I endnu ikke bestiltSkirejsen 2013?Få et uforpligtende tilbud til
Norge • Sverige • Østrig • Italieneller Tjekkiet
Flyrejser
Ring eller læs mere på www.skoleungdomsrejser.dkTlf. 87 231 245 • [email protected] • Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg
Fly til hele verden
Fly og transfer til hotellet
Fly, bo og oplev - vi klarer hele pakken
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Pr. 1/4-2012 er lønintervallet kr. 462.058 - 535.482 + pension
Vores nuværende forstander har søgt nye udfordringer, og vi søger derfor en person, der
• brænder for efterskolelivet• har lyst til og mod på at præge unge mennesker• er synlig blandt elever og personale og kan tegne skolen både indadtil og udadtil•• kan videreføre og udvikle skolen i tæt samarbejde med bestyrelse og personale• har administrativ og økonomisk indsigt og erfaring
Vi har• en velfungerende skole i smukke omgivelser med en hyggelig og hjemlig atmosfære, som vi værner om• en hverdag, der bærer præg af vores respekt for såvel håndens som åndens arbejde• 22 dygtige og engagerede ansatte•• 112 dejlige elever i 10.klasse – og en flok heste!• gode faciliteter til vores valg- og linjefag• en god og stabil økonomiDesuden stiller vi en forstanderbolig til rådighed.
efte
rsko
len
· n
o. 0
6 ·
nov
emb
er 2
012
32 rejseannoncer
Skolerejser til alle europæiske storbyerKontaKt os og få et tilbud:
44 94 60 [email protected]
eller se alle vores rejsemål på
grupperejsebureauet.dk
Med personlig service, stort engagement og til den helt rigtige pris tilbyder GrupperejseBureauet skræddersyede studierejser til alle europæiske storbyer.
berlin: TV-tårnet og Stasifængsel ............Prag: sort teater og gult marked ............bruxelles: EU og Waterloo ...................
Krakow: saltmine og Auschwitz ............ budapest: Donau og thermalbade ..........
...... det er os, du kommer tilbage til
toP 5 destinationer:
mærk verden
Mærk verden med Jysk Rejsebureau - grupperejser til hele verden
Vi tilbyder bl.a.: Hos Jysk Rejsebureau er eventyrlysten den drivende kraft - også når vi sammensætter studie- og gruppe-rejser. Vi tilrettelægger grupperejser i hele verden og arrangerer dem ud fra jeres behov og ønsker.
Vores gruppeafdeling består af 7 rejsekonsulenter med tilsammen 52 års erfaring i at skræddersy og tilrette-lægge rejser. Vi tilbyder en udstrakt service, der betyder, at vi er med jer under hele processen - fra idé til den veloverståede rejse. Vi laver rejser til hele verden f.eks. Barcelona, Rom, London, Dubai, Bangkok, Beijing og New York.
86 18 42 88
Jysk Rejsebureau åbnede i 1982 og har i dag mere end 50 ansatte. Vi skræddersyer årligt 20.000 eventyrlige rejser til hele verden og har egne ser-vicekontorer, hoteller, resorts, skibe m.m. Vores dygtige rejsekonsulenter, der har rejst i mere end 127 lande tilsammen, sidder klar på vores kontorer i Århus og Ålborg, for at sikre dig en rejse ud over det sædvanlige.
efterskolen · n
o. 06 · novem
ber 2012
annoncer 33
Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00
Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94E-mail: [email protected] · www.efterskole.dk
Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen
Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10
EFtErSkolEForEningEn
Vidste du at der er ny fleksjobordning pr. 1. januar 2013? Den gælder alle, der efter 1. januar 2013 bliver visiteret til et fleksjob, eller som skifter fleksjob.
Læs mere på www.bdo.dk/skoler
BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivnings-virksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.
BERLIN-SPECIALISTEN
Danmarks førende igrupperejser
til Berlin
Kombinerer studietur ogundervisning
Opgaver og idéoplæg
Tlf. 8646 [email protected]
www.berlinspecialisten.dk
NU OGSÅ BILLIGE TURETIL FLENSBURG OG
HAMBURG
Christianslyst er beliggende ca. 45 km syd for den dansk/tyske grænse.
Vi har gode faciliteter og er et godt udgangspunkt for aktivite-ter i Sydslesvig/Sønderjylland.
CHRISTIANSLYSTLejrskole og Kursuscenter
Nottfeld · D-24392 SüderbrarupTlf. 0049 4641 92229
Fax 0049 4641 [email protected]
SKOLEREJSE TILbruxelles5 dg./4 nt. fly fra kr.
2.520
gør skolerejsen en klasse bedre
kilroygroups.com
Læs mere online om de 4 symboler og hvordan du kan forbedre din skolerejse
kontakt for mere:• 7022 0535• [email protected]
Forslag til skolebesøg:• EU-parlamentet• Chokoladefabrikken Duval• NATO-hovedkvarteret
1.490pr. person
Skolerejse Budapest
Kontakt Mette på tlf: 46 91 02 [email protected]
superprisfra kr.
sKolerejse Med bus 6 dage /3 nætter i flersengsværelse på hostel
Top 3 studiebesøg: • Skole-/Institutionsbesøg • Virksomhedsbesøg f.eks. Grundfos eller Coloplast• Foredrag om sigøjnere
annoncErKontakt Hanne Skøtt
tlf. [email protected]
34 kurser&møder
Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til:[email protected]
lærerkursus i landstævnegymnastik
3. – 4. decemberSted: BGi akademiet
Der er to lærerkurser med undervisning i landsstævnegymnastik. På kurserne bliver de forskellige koreografier til festaftenerne gennemgået.arrangør: Kernestyregruppen bag EfterskoleholdetTilmeldingsfrist: 26. november, 2012
arbejdsmiljøuddannelse
17. – 19. decemberSted: København
Målgruppe: Arbejdsmiljøgruppens medlem-mer på efterskolen. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen ”den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse".arrangør: Efterskoleforeningen, FSl m.fl
Grundtvig og ny nordisk Skole
28. – 29. januarSted: Syddansk Universitet, odense
Et komparativt blik på nordisk pædagogisk tradition set i relation til Grundtvigs pæda-gogiske tænkning og begrebet ”Ny Nordisk Skole”.Hvad er det særlige ved den nordiske skole-tradition? Og i hvilken grad er Grundtvigs tanker om skole og undervisning i givet fald en del af den nordiske skoletradition?arrangør: Grundtvig centeret m.fl.http://grundtvigcenteret.au.dkTilmeldingsfrist: 18. januar, 2013
Forstanderuddannelsen ”ledelse af en skole i udvikling”
4. februar – 24. aprilSted: Vejle center Hotel
Uddannelsen henvender sig til ledere i efter-skolen, der er interesseret i at udvikle deres personlige og professionelle lederskab samt bibringe det filosofiske perspektiver.arrangør: Efterskoleforeningen og copenhagen coaching centerTilmeldingsfrist: 6. januar, 2013
ollerupkurset 2013
18. – 22. martsDen frie lærerskole, ollerup
Ollerupkurset har eksisteret siden 1976. Den frie Lærerskole har i alle årene dannet ram-men om dette unikke faglige kursusforløb og udviklet det i takt med tidens krav til skolen, lærerne og undervisningen. Ollerupkursets formål er: at udbyde en alsidig vifte af velbegrundede faglige kurser med høj kvalitet i indholdet og i formidlingen, at være et frit mødested for ansatte fra forskellige skoleformer og institutioner, at fremme den levende dialog og stillingtagen til aktuelle pædagogiske, didaktiske, skolepolitiske, kulturelle og eksi-stentielle spørgsmål.Se kursuskataloget og flere informationer på http://www.dfl-ollerup.dkTilmeldingsfrist: 21. december
Kursus for nye efterskolelærere
22. – 23. aprilSted. Vejle center Hotel
Klæd de nye efterskolelærere ordentligt på til udfordringen. Sæt kryds i kalenderen til forårets kursus for nye efterskolelærere.arrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 15. marts, 2013
efte
rsko
len
· n
o. 0
6 ·
nov
emb
er 2
012
Dialogmøde4. decemberSted: Sorø GymnastikefterskoleTilmeldingsfrist: 28. november, 2012
6. decemberSted: Brøruphus EfterskoleTilmeldingsfrist: 29. november, 2012www.efterskoleforeningen.dk/kalender
Foreningen inviterer til dialogmøder. Kom og vær med til at præge fremtidens efterskole.
Med udgangspunkt i et kort oplæg ønsker vi at diskutere efterskolernes rummelig-hed, både på den enkelte skole og i skole-formen som helhed. At vi som skoleform skal udvise socialt ansvar kan ingen være i tvivl om, men spørgsmålet er, hvordan vi gør det bedst – både nu og i fremti-den? Hvilket mandat er I som medlem-mer parate til at give styrelsen i de videre politiske forhandlinger om skoleformens fremtidsvilkår?
Når der konkret tages hul på emnet, viser der sig også mange spørgsmål og dilem-maer, som i sidste ende vil kalde på en drøftelse af, hvorvidt Efterskoleskolefor-eningens formålsparagraf – "… de bedste og frieste vilkår for elever, medarbejdere, skoler og skolekredse" er tidssvarende.
Derfor sætter vi også foreningens struktur og rolle i forhold til medlemmerne i spil. Repræsenterer Efterskoleforeningen de enkelte medlemmers interesser eller de samlede medlemmers interesse? Skal foreningen praktisere selvjustits i forhold til skoler, hvis adfærd strider mod god efterskoleskik?
Status på Efterskoleforeningens arbejde Derudover vil vi give en kort status på de opgaver, som vi fik med hjem fra årsmø-det 2012 • Det internationale arbejde• Efterskolens sociale ansvar• Analyse af tilskudsmodellen
efterskolen · n
o. 06 · novem
ber 2012
synspunkt 35
Onsdag den 8. november rev landets gymnasieelever en hel
dag ud af skolekalenderen for at tage på arbejde og tjene nogle penge. Men eleverne gjorde det ikke for at putte lønnen ned i egen lomme til en ny Iphone eller til nye Converse-sko. Hver en krone blev afleveret for at støtte unge i verdens fattigste lande. Projektet hedder Operation Dagsværk og går ud på, at danske gymnasieele-ver bliver fritaget for undervisningen én dag om året for at indsamle penge til projektet. I år støtter de danske gymnasieelever organisationen Cross Culture Project Association, som vil bruge pengene på fodboldskoler til unge i Irak. De sidste 25 år har danske gymnasieelever støttet OD, men i år kneb det med at få eleverne i arbejds-skoene.
OD har altid skilt vandene. Nogen er imod, at deltagerne ikke får fravær, enkelte bare principielt imod, at en dags undervisning byttes til arbejde, mens andre mener det er problema-tisk, at OD ofte har samarbejdet med organisationer på den yderste venstre-fløj. Jeg har selv som gymnasieelev deltaget aktivt i to OD. Den ene med malertøjet på, hvor jeg sammen med tre andre fik til opgave at udsmykke legerummet på et feriecenter. Et enkelt år tilvalgte jeg undervisningen og fravalgte OD, fordi jeg holdnings-
mæssigt ikke var enig i det års valgte støtteprojekt. I stedet var jeg aktiv i demokratiarbejde gennem mange andre internationale organisationer. At personer fravælger noget, de ikke kan stå inde for, har jeg fuld respekt for. Men det vi ser i år, er en anden udvikling. En rundspørge fra Politiken viste, at på 14 ud af 20 gymnasier har mange elever valgt at punge ud af egen lomme og selv betale de 300 kroner, så de kunne tage en fridag i stedet for at arbejde. De elever valgte aktivt ikke at tage del i fællesskabet, men betalte sig i stedet fra det.
Ånden i Operation Dagsværk handler ikke kun om at støtte et godt formål med 300 kroner. Signalvær-dien er mindst lige så vigtig som kolde kontanter. OD handler også om at lære unge om værdien af at gøre en frivillig indsats for andre, og at man ikke kan betale sig fra et samfundsan-svar. Danmark ville ikke kunne hænge samme, hvis ikke der var frivillige, som laver alt fra at være fodboldtrænere, brandmænd og besøgsvenner. Vores samfund er bundet op på, at man tager et fælles ansvar.
I Go’ Aften Danmark hørte jeg en ung pige forklare, at hun hverken vil arbejde eller give penge til Operation Dagsværk, fordi hun ikke føler, at hun er blevet oplyst nok til at kunne tage stilling. Det er en sund indstilling, at
man gerne vil vide, hvad ens penge går til, men vi lever i en tid, hvor få tryk på smartphonen kan føre dig til søgetjenester og videre til alverdens oplysninger. Aldrig før har der været så gode muligheder for at søge op-lysninger, og det tog ikke mig mange minutter at finde masser af oplysnin-ger om Operation Dagsværk.
Er gymnasieeleverne dovne og forkælede, når de ikke vil knokle et par timer for at hjælpe unge i verdens fattigste lande? Ja, de er dovne, men hvem var ikke det som teenager. En fridag fra undervisningen var da skønt der midt i 2.g. Men det problemati-ske ved den tendens, der har vist sig ved årets Operation Dagsværk er, at mange unge tror, man kan betale sig fra et samfundsansvar. Det kan man ikke. Som medborgere i et samfund har vi et ansvar for at tage os godt af hinanden, og for mig, er det ikke en pligt, men en selvfølge, at vi hjælper dem, der har mest brug for det. Man kan være imod OD. Fair enough. Men at købe en fridag er bare at melde sig ud. OD kunne være en blandt mange andre muligheder for at kigge ud over egen næsetip, og næste gang de sparker rundt med fodbolden, kan de tænke på, at deres hjælp har skaffet bolde, mål og støvler til masser af unge irakere og været med til at gøre en forskel.
efterspil
af: Ellen Trane Nørby, politisk ordfører (V)
dovne elever går imod Operation Dagsværks ånd
36 xxxx
GEKKO-engelsk er dit nye online-materiale med aktuelle emner. Suppler din undervisning med afsluttede forløb, der har fingeren på pulsen og indeholder film, musik, litteratur, kulturmøder, projektarbejde og meget mere.
Didaktik med digitale fordeleGEKKO-engelsk er god didaktik med digitale fordele. Her er interaktive opgaver til fx læse- og lytteforståelse, notatværktøjer, oplæsning af alle tekster og andre hjælpeværktøjer.
Se mere på gekko-engelsk.dk
• Emnebaserede undervisningsforløb • Interaktive opgaver og digitale værktøjer
• Videovejledninger i brug af onlineprogrammer
Glæd dig til GEKKONyt supplerende online-materiale
alinea.dk · tlf.: 3369 4666
(17
20
8 · B
urea
uLIS
T) E
FT6
-20
12
Engelsk · 7.-10. klasse
17208_Gekko_bagside_EFTF6_2012.indd 1 06/11/12 11.41
SorteretMagasinpost SMP
ID nr. 42042
SorteretMagasinpost SMP
ID nr. 42042
Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. KÆndring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86
