Efterskolen 11-2016

Tillidsfulde og aktiveTidligere elever tager aktivt del i samfundslivet og er tillidsfulde over for andre.

Egne prøverSydfynsk efterskole desig-ner selv prøverne.

Nej til gammeldags lønkampEfterskoleforeningen tager til genmæle.

14

24

34

Nr. 1123. juni 2016

Nyt fra efterskolerne

9Andreas Vind stopperOg bliver forstander.

Vigtigt opfølgningGode råd til, hvordan skoleudvikling lykkes fra Trine Juul Røttig.

Elever indtog Folkemødet

Unge og gamle mødes

Demokratisk IværksætterProjekt afsluttet med manér på Christiansborg.

Socialt charterNu skal alle skoler i gang med handling.

Egne prøverPrøverne skal ikke styre undervisningen. Derfor laver Ollerup Efterskole selv af-gangsprøverne.

Debat: Boglige fag nedprioriteres

Debat: Hjemsendelse

Nej til gammeldags lønkamp

4 22

24

28

30

34

9

10

12

16

Efterskolen23. juni 2016Nr. 11

Indhold

RedaktionMagasinhusetFlegborg 2A7100 Vejlewww.magasinhuset.dk

Tlf 40 94 57 [email protected]

www.efterskoleforeningen.dk

Ansv. redaktørTorben Elsig-Pedersen, Tlf. [email protected]

Journalister:Svend Krogsgaard Jensen, [email protected]. Tlf. 30339935

LayoutMagasinhuset Kim Jønsson

Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H1463 Kbh KTlf. 33179586

[email protected]

Øvrige annoncer AC-AMS Media Apswww.ac-amsmedia.dk - [email protected]. 21725939 eller 61142530

Annonceinformation på www.efterskoleforeningen.dk

AbonnementAlle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk

TrykArcorounborg A/S

UdgiverEfterskoleforeningenEfterskolen 48. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redi-gere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier

ISSN: 0109-8535

12

Halvdannelse”Det regeringen vil, er ikke dannelse, det er halvdannelse. Det drejer sig kun om det studieforberedende. Men de unge skal forberedes til hele livet – ikke kun til videregående uddannelser og erhvervslivet.”

Sådan siger filosof Peter Kemp i bladet Gymnasieskolen, hvor han understre-ger, at det at have kompetencer og stor faglig viden naturligvis også er en del af det at være almendannet.

»Selvfølgelig skal gymnasiet gøre ele-verne så fagligt dygtige som muligt. Men gymnasiet skal også opdrage til medborgerskab. Derfor er det et pro-blem, når man fjerner det etiske og samfundsmæssige aspekt. Når der ingen ligevægt er mellem studieforbe-redelse og almendannelse, og det kun er den viden, der kan skabe dygtige medarbejdere og økonomisk vækst, der efterspørges.”

Peter Kemp er bekymret, når dannelse beskrives som kompetencer.

”Det skriger til himlen. Tag det med de globale kompetencer. Det handler ikke om at være en god samfundsbor-ger. Om at lære at leve sammen med andre mennesker. Om tolerance, lige-værd og kulturforståelse. Det handler om at kunne klare sig i den globale kon-kurrence.”

Nyheder Replik

En weekenden først i maj samledes mere end 200 unge mennesker på Flak-kebjerg Efterskole. Næsten halvdelen af dem er flygtet til Danmark fra verdens for-skellige brændpunkter, og de var i et sam-arbejde mellem Flakkebjerg og DFUNK - Dansk Flygtningehjælp Ungdom - blevet inviteret til et landsdækkende fodbold-stævne, der strakte sig fra lørdag morgen til søndag eftermiddag.

Ud af de i alt 13 hold var efterskolen re-præsenteret med tre. Mere end 100 unge kom i kamp i en turnering, der til sidst blev vundet af DFUNKs hold fra Aalborg. I løbet af weekenden var der rig mulighed for, at de unge flygtninge og de unge danskere kunne lære hinanden at kende Der blev blandt afholdt en stor fest lørdag aften,

hvor de mange unge mennesker udveks-lede dansestile fra hele verden. Alt i alt var weekenden præget af en fantastisk stemning. Den enkeltes historie, baggrund og evner på en fodboldbane blev sat i parentes, mens der blev grinet, danset og tacklet igennem.

Et unikt samarbejde blev skabt da Flak-kebjerg Efterskole med deres gæstfrihed og åbensind gik forrest i hvad der kan være en af løsningerne på, hvordan unge flygtninge kan blive integreret i Danmark. Næste års turnering er allerede i støbe-skeen, og det lader til, at Dansk Flygtnin-gehjælp Ungdom skal på besøg på den globalt orienterede efterskole i mange år fremadrettet.

Flygtninge fodbold

Hvad angår behovet for at få flere elever på

erhvervsuddannelserne, er reformen et kæmpe stort

skridt i den rigtige retning.Ellen Trane Nørby

til altinget.dk om gymnasiereformen

3Efterskolen · 23. juni 2016

http://altinget.dk/

Nyt fra efterskolerneEfterskoleLANDSKAB

Øse Festival 2016 løb af stablen torsdag d. 19. maj på efterskolen i Øse. Trods skyer kom der ingen regn. Vejret var godt og der var bestilt sommerlig varme. Elever fra Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole, Askov Efterskole og Skovlund Efterskole nød vejret udenfor i haven foran scenen på Øse Efterskole. Alle var inviteret til en dag i efterskoleåndens- og musikkens tegn. Det tog heller ikke lang tid, før der blev danset, hujet og klappet i stor stil.

På scenen spillede efterskolernes bands koncerter for hinanden. Alle var tændte på at vise hinanden, hvor gode de er. Derfor var der også høj intensitet på scenen, og der var nerver på ude bagved.

Alle ville gøre deres bedste. Man må da også sige, at der i sandhed blev startet noget af en musikfest op efterskolen. Der var rock, pop, blues, metal, tværfløjte, korarrangementer og ikke mindst det legendariske Guitar Battle.

»Det er tydeligt at se, hvordan musikken kan samle de unge mennesker på en dag som den her. De kender ikke hinanden fra de forskellige skoler, når de ankommer, men de bliver alle hurtigt fælles om at skabe den gode oplevelse. Man vil hinan-den, og på den måde kan det kun blive en succesoplevelse,« udtaler lærer på Film, Animation & IT linjen på Øse Efterskole, Stefan Laustsen.

Øse Festival blev fyret godt af

700 deltagere havde sat hinanden stævne til årets musikfestival på Klintebjerg Eftersko-le. Musikfestivalen er en tilbagevendende tradition, hvor eleverne fra syv efterskoler, der alle underviser elever med særlige behov, mødes, hører hinandens musik og konkurrerer i en række sports discipliner. Alle skoler har en bod på festivalen, hvor der foregår forskellige aktiviteter og sælges forfriskninger med mere. Som afslutning på festivalen giver et lærerband, – sammensat af lærere fra alle skoler, – en koncert og et kæmpe fyrværkeri rundede festivalen af.

FreakOut festival 2016

Der var fuld fart på og nok at tage sig til da 300 deltagere fra Karise efterskole og STU kariseuddannelsen lukkede op for årets FreakOut festival. Der var flip-pet cirkusforestilling med udgangspunkt i Shrek. Der var teater koncert og mere klassisk teater, og så var der det vågede og lidt farlige ”Walk on ice”. Derudover kunne deltagerne køre på skøre og skæve cykler og se et meget skørt og sjovt Dragshow, som Vesterbro dragud-lejnings service bragede af på scenen. Vejret var med dem og stemningen var høj da festivalen sluttede kl 16.

»Vores elever profiterer rigtig meget af at arbejde med drama og performance. Her er Freakout festival en fantastisk mulighed for at vise, hvad der er arbejdet med hele året, derudover er det fedt at se, hvordan deltagerne udefra og vores egne elever skaber relationer og oplever en ungdomskultur på samme måde, som unge der ikke har særlige læringsforud-sætninger, som vi siger. Alt i alt har det været en helt igennem fantastisk dag, hvor elever og gæster har festet, danset, set og spillet teater,« siger Jeppe Busk.

4 Efterskolen · 23. juni 2016

Rejsegilde på ny hestestald

Vestfyns Efterskole skal have ny hestestald og byggeriet er nu så langt fremme, at der er blevet afholdt rejse-gilde. Lærer Thomas Gentsch har stået for byggeriet, og skolens elever har været med i byggeprocessen.

»Vi gør meget ud af, at eleverne skal være med i så meget af det praktiske arbejde som overhovedet muligt. Derfor var det også naturligt, at eleverne selv tømrede spærene til den nye stald sammen. Det tager lidt længere tid, når eleverne er med, men det er en rigtig god lærerproces for de unge,« siger forstan-der Marie Klit.

Eleverne i 10. klasse på Brejninggaard Efterskole rejser igen I år til Kroatien. Rej-sen er afslutningen på det fag, der hedder GymCulture. Det overordnede tema for turen er gymnastik, som fylder en stor del af elevernes hverdag på efterskolen.

På selve rejsen er det den danske gym-nastikkultur, der er omdrejningspunktet. Gymnastikdelen indeholder en gymnasti-kopvisning og derefter gymnastiske work-shops, hvor eleverne i praksis arbejder med børn, unge og ældre i rytmisk gymna-stik og spring. I år skal efterskolen besøge en Kroatisk folkeskole, et gymnasium, et børnehjem og flere lokale torv med lokale

og turister. Og ifølge de kroatiske medier, glæder befolkningen sig allerede til at se Brejninggaard igen.

I de forskellige besøg bliver gymnastik-ken brugt som en icebreaker i et tværkul-turelt møde mellem de unge mennesker fra Brejninggaard Efterskole og alle de mennesker, skolen besøger ude i verden.

Rejsen og GymCulture søger at åbne elevernes øjne for de menneskelige dan-nelsesværdier. Dannelsesværdier der er vigtige for elevens selvtillid og det gen-sidige medmenneskelige overskud, der skal til for, at hver elev kan favne verden omkring sig.

Dansk gymnastikkultur i Kroatien

Korinth laver POP-UP restaurant

På Korinth Efterskole afsluttes linje-faget Gourmet hvert år med, at eleverne laver deres egen fysiske restaurant med rigtig mad og med rigtige gæster. I år invi-terede eleverne indenfor i deres POP-UP restaurant først i juni. Eleverne oplever, hvordan det er at drive en restaurant i virkeligheden, og de er med til at beslutte menuen, dække bord, lave blomsterde-korationer, lave råvarerne om til velsma-gende mad, tage imod bestillinger og snakke med gæster. De er ansvarlige for restauranten fra start til slut.

Gourmetholdet på Korinth Efterskole får i løbet af et efterskoleår undervisning i både Klassisk Dansk Gastronomi, eks-perimenterer med Molekylær Gastro-nomi og lærer at lave lækker, nærende og velsmagende mad på SU-budget.



Flere hundrede gæster havde fundet vej til Efterskolen for Scenekunst i Maling den 28 maj.

Eleverne opførte 15 afgangsforestil-linger, hvor de blandede dans, teater og musik til en række helt nye forestillinger. Afgangsforestillingerne var kulminationen på et helt års undervisning i teater, musik og dans og elevernes helt eget bud på forestillinger.

»Vi har bygget dagen op som en festival, hvor hver enkelt forestilling vises 3-4 gange, og så kan gæsterne selv vælge, hvad de vil se i løbet af dagen,« siger Le Kondrup, som underviser i bl.a. dans på Efterskolen for Scenekunst.

På Efterskolen for Scenekunst er der mange elever, der primært har en interesse for teater, musik og dans, og mange fortsætter efter efterskolen på de gymnasiale ungdomsuddannelser.

Som noget nyt er der dog de seneste år sket det, at nogle elever vælger en faglig uddannelse indenfor lyd/lys efter efterskoleopholdet. Interessen for dette område er vakt i løbet af efterskoleåret,

ofte til både elevens og deres forældres store overraskelse.

»Jeg havde aldrig arbejdet med sce-neteknik før, men under arbejdet med vores turné med efterskolen, opdagede jeg sceneteknikken. På baggrund af min nye interesse for sceneteknik, som jeg har udviklet her på efterskolen, starter jeg efter sommerferien på Aarhus Tech, teater,- event- og udstillingsteknikker,« siger Kirstine Marie Krog.

»På langt de fleste studier og arbejds-pladser er der et stort behov for at kunne samarbejde og styre processer. Vi synes, det er vigtigt at et efterskoleophold, - ud over den boglige del i form af 9. – og 10. klasse, - også udfordrer vores elever i kreative processer. Dette gør vi selvføl-gelig i de boglige fag, men altså også i høj grad når vi laver vores forestillinger i løbet af året,« siger viceforstander Anders Iburg Andersen. »Der er altså ’ej blot til lyst’, men også for viden og dannelse, at vi har disse uger hen over året.« slutter Anders Iburg Andersen.

15 afgangsforestillinger Pumptrack er både til action, teknik og hygge

Der er fuldt skrald på drengene, der racer rundt på puklerne på pumptracket bagved Himmelbjergegnens Natur og Idrætsefterskole. Og det til trods for, at ingen af dem træder i pedalerne.

»Det er et spørgsmål om teknik. Hvis man pumper med benene, når man kø-rer over puklerne, så kan man accelerere cyklen op i fart. Det tager lidt tid at lære, men det er helt vildt fedt, når man får styr på det,« forklarer Gustav Grefstad, der går i 10. klasse.

Styr på det har gruppen af drenge på skolens mountainbike-linje helt tyde-ligt. Der accelereres og køres næsten liggende rundt i svingene hen imod afslutningen, der er et hop af anseelig størrelse.

Pumptracket er et af blot cirka ti af sin slags i Danmark. Eleverne har selv været med til at bygge det under kyndig ledelse af MTB-linjens ansvarlige lærer, Klaus Hockerup og et par af landets dygtigste dirt jumpere, der tog turen ud til Gl. Rye for at give en hånd med.

»Det har været en fin proces at have alle drenge med til at hjælpe. Man får et andet forhold til tingene, når man har været med til at lave det selv, og de synes også det var ret fedt at hænge ud med de to dirt jumpere Jeppe Bertelsen og Frederik Leth, der også lærte dem en masse tips og tricks,« fortæller Klaus Hockerup og inviterer alle, der har lyst til at komme og prøve tracket. Man skal blot kontakte skolen for en aftale.

Foto

: Fil

tenb

org

Foto

grafi


Et hold danske elever fra Højer Design Efterskole har været i Banjul for at be-søge og arbejde sammen med gambi-anske elever på Benevolent Technical Senior Secondary School . De skal lære om kulturen, følge undervisningen der blandt andet indebærer sy og batik indfarvnings teknikker, der er et alment

håndværk i Gambia. Besøget er en del af Semesterprojekt på Design & Innovati-onsholdet. Omvendt får Designskolerne i Højer besøg af Gambianske elever efter sommerferien. De skal lære noget om vores danske kultur og vores design fagligheder, som de kan tage med hjem og formidle.

Den indiske kultur skal ifølge tre piger fra Eisbjerghus Internationale Efterskole opleves på egen krop, før man forstår den. Og det var, hvad de g jorde, da de trods grundige forberedelser blev over-vældede af mødet med den fremmede kultur.

På Eisbjerghus Internationale Efter-skole er der fokus på at give eleverne stor viden og information om den verden, de lever i, så de bliver klædt på til fremtidens udfordringer. Pigernes møde med det

indiske var en del af skolens udvekslings-rejser.

En af de mange gode oplevelser fra turen var, da pigerne besøgte et lokalt marked ved hjælp af deres indiske ud-vekslingsskole TRINS.

Turen og ikke mindst indernes imøde-kommenhed har sat tankerne i gang hos pigerne, så da inderne kom til Danmark på udveksling, gjorde de alt for at gøre gengæld for den oplevelse for livet, som de fik i Indien.

Overvældende møde med indisk kultur

Designelever undervises i Gambia

Elever fra 8. og 9. blandes

På efterskolen ved Skamling handler hverdagen ikke kun om design og idræt den handler i høj grad også om at gøre unge mennesker klar til deres fremtid og deres uddannelse. Derfor tænker efterskolen nu ud af boksen – og ud af klassen. Fra næste skoleår styrker de bogligheden på alle niveauer ved at blande 8. og 9. klasse.

»Vi tror, vi kan lave bedre undervisning på den måde, for vi har ofte store niveau-spring i klasserne. Vi går tæt på den enkelte elev og er ikke bange for at træde nogen over tæerne vi tager fat, der hvor der er brug for det,« fortæller forstander Brian Vittrup om det nye tiltag. Eftersko-len gør i forvejen et stort nummer ud af at finde frem til den enkelte elevs særlige potentialer, men der bliver også taget hånd om de svage sider. Året igennem er der personlige samtaler lærere og elever imellem, og uddannelsesvejledningen er et evigt tilbagevendende tema.

»Det er et særdeles vigtigt mål for os, at hver eneste elev bliver klogere på, hvad fremtiden - efter Skamling - skal bruges på,« siger Brian Vittrup.

Niveaudelingen på tværs af årgange træder i kraft fra august 2016.


Fordommene blev udfordret

Det er muligt at gøre en forskel

21 elever fra Frijsenborg Efterskole har netop deltaget i European Youth Event i Strasbourg,

Der er et politisk event for unge primært fra EU lande. Eventet foregår over to dage i Europa-Parlamen-tet i Strasbourg, og omkring 7500 unge deltog. Ideen med eventet er i at diskutere alverdens politiske emner med andre unge.

De unge danskere stod blandt andet for workshop-pen, ”Think globally act locally”. Et par efterskoleele-ver forklarede deltagerne, som blandt andet kom fra England, Italien og Litauen, hvad en efterskole er, og hvordan tillid og fællesskab er kerneværdier for skolens unge. Derefter diskuterede man emner som flygtninge, arbejdsløshed og miljø.

»For os var hele eventet en øjenåbner: Man kan rent faktisk gøre en forskel, hvis man engagerer sig i omver-denen og deltager i samtaler med andre mennesker. Det er en fed oplevelse at have fået med i bagagen.« fortæller Stine Taanquist Hansen og Thit Bendix Peiter-sen, som begge er elever på den østjyske efterskole.

Jeg var meget forudindtaget, og nu

ved jeg, at det var dumt, for jeg endte med at se disse mennesker med

anderledes øjne. De gav mig muligheden for at

opleve, hvordan de er og lever, og behandlede mig

så godt.

Matilde, årgang 14-15 på Haarby Efterskole i forbindelse med udveks-

lingsrejse

Eleverne i 8. klasse på Kragelund Efter-skole var betænkelige, da de indledte et samarbejde med Jelling Asylcenter, hvor de skulle møde jævnaldrende flygtninge. ”Har de ikke sygdomme?”, ”Når de kom-mer, her skal vi huske at låse alt inde” var nogle af de udsagn, de danske elever kom

med inden mødet. Men piben havde en helt anden lyd efter besøget og genbesø-get var gennemført.

Der blev krammet og givet high five i stor stil, da de unge flygtninge kørte fra skolen, og i den efterfølgende evaluering havde de danske elever glemt deres forbehold

og udtrykte et stort ønske om at gentage arrangementet og gerne med overnatning

Skolen ønskede med undervisningsfor-løbet at give eleverne et mere nuanceret billede af flygtninge og asylansøgere, end det man møder i medierne. Og det lykke-des langt over ud forventningerne.

22.550 kroner har eleverne fra Hørby Efterskole ind-samlet. Pengene donerer eleverne til OmSorg, der er en afdeling under Kræftens Bekæmpelse. Afdelingen hjælper børn og unge, der enten er kræftramte eller er pårørende til kræft-ramte. De mange penger er samlet ind via flaskepant og sponsorløb, hvor hver elev fandt en sponsor der betalte et beløb for hver kilimet eleven løb.Pengene blev overrakt til Line Thoft Carlsen fra OmSorg ved et stort vel-gørenhedsaften på Hørby Efterskole, som eleverne også selv havde arrangeret.



Andreas Vind, 30, bliver ny forstander på Brøruphus Efter-skole i Østjylland. Han kommer fra en stilling som lærer på Flemming Efter-

skole, hvor han siden 2012 har undervist i blandt andet matematik, samfundsfag og historie. Han har været stærkt involveret i arbejdet med skolens kommunikation og udvikling af nye pædagogiske tiltag, herunder ny prøvefri 10. klasse. Mange vil kende Andres Vind fra sit virke i Efterskoleforeningens bestyrelsen siden 2015, hvor han også har været formand for Kommunikationsenheden. Han træder nu ud af bestyrelsen for at kunne varetage forstanderjobbet på fuld tid. Det betyder samtidig, at suppleant

Mette Thesbjerg, sekretær på Den danske Design- og Håndværksefter-skole, træder ind i foreningens besty-relse.

Efter 30 års ansæt-telse på Mejlby Efterskole har Anne Marie Svendsen valgt at gå på efter-løn med udgangen af dette skoleår. Anne Marie har gennem sit

ansættelsesforløb haft mange tillidspo-ster på skolen. De sidste mange år har

hun været uddannelsesvejleder og ydet en stort arbejde for at hjælpe skolens ele-ver videre med uddannelses og erhvervs-valg. Ud over den boglige undervisning har Anne Marie været initiativtager til skolens hestehold.

Ole Borgå, konsu-lent i Efterskolefor-eningen siden 2002, er gået på pension. Ole Borgå var før sin ansættelse i Ef-terskoleforeningen leder af sekretariatet

for Den fri Ungdomsuddannelse og har tidligere haft jobs i Højskoleforeningen og som højskolelærer.

Lars Tegen, tidligere forstander på Eisbjerghus Internationale Efterskole har fået nyt job som leder på Fredericia Friskole.

Lone Holme Jen-sen, 55, er tiltrådt som forstander på Langelands Efter-skole. Hun har været lærer på skolen siden 2003 og har undervist i linjefaget

teater, samt i dansk og fransk. I perioden fra marts 2015 frem til 30. april 2016 har hun virket som konstitueret forstander.

Den 16-årig efter-skoleelev Timo Zeeb Jeremiassen går mod strømmen og vil udbrede det urgamle nordiske køkken. Derfor læg-ger han lige nu sidste

hånd på ”Timos grønlandske kartofler” - en kogebog fuld af gamle grønlandske opskrifter. Han kommer fra Upernavik i Grønland, men går i 10. klasse på Hest-lund Efterskole.»Jeg elsker at lave mad, og jeg elsker grønlandsk mad. Jeg kan se, at mange unge i Grønland mere og mere spiser ikke-grønlandske retter, herunder masser af færdigmad. Blandt andet derfor vil jeg gerne sætte fokus på de gode, traditio-nelle retter fra Grønland,« forklarer den unge kogebogsforfatter.

Flemming West tiltræder som forstander på Kongensgaard Efterskole i Nørre Nissum. Her afløser han Carsten Jensen, der stopper efter 12 år på posten. 44-årige Flemming West er uddannet lærer og har blandt andet arbejdet på idrætsskolerne i Ikast i otte år og været leder på skolens efterskoleafdeling i seks et halvt år, inden han i 2014 blev forstan-der på Thylands Idrætsefterskole, som dog gik konkurs i februar i år.

Rundt om folk

Vind Året der gik 2015Vi trækker lod om en præmie blandt de bedste navnenyheder, som sendes til redaktionen. Næste gang kan du vinde Året der gik 2015, som er udloddet af www.tjeckshop.dk. Alle navnenyheder har vores interesse: jobskift, udnævnelser, jubilæer, runde fødselsdage osv. Send redaktionen et tip og et foto. Navnenyt sendes i mail til [email protected]


5 hurtige

?: Hvad var det første, du bed mærke i ved mødet med efterskolerne

På alle skolerne i projektet mødte jeg meget engagerede lærere med en kæmpe glæde ved lærerfaget og selve opgaven med at være sammen med, udvikle, støtte og få de unge til at trives. Desuden var det slående, at efterskolerne er små og smidige organisationer, som hurtigt kan omstille sig. I en skoleudvik-lingssammenhæng er det en stor fordel. Det er faktisk muligt at få ledelsesmæssig retning på skolens udvikling og samtidigt sikre en reel medinddragelse af medarbejderne, og det hænger sammen med den lille organisation.

?: Kan en organisation blive for lilleI en lille organisation kan der være en fare for, at ledere og læ-rere bliver blandet sammen hierarkisk. At det bliver utydeligt, hvem der sætter retning. I den lille organisation bliver de rol-ler, medarbejdere og ledere har, meget let ens på en række om-råder. Der kan således være en risiko for, at skoleudviklingen løber i alle mulige retninger. Her skal ledelsen på banen. Det er vigtigt, at nogen tør tage ansvaret for at skabe den fælles retning, en fælles videndeling og en fælles opmærksomhed på opfølgning.

?: Hvordan sikrer man, at skoleudvikling bliver kvali-tetsudviklende

I forbindelse med hushandler taler man altid om beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed. I skoleudvikling handler det om opfølgning, opfølgning og opfølgning. Systematisk og vedhol-dende opfølgning.

Trine Juul Røttig leder Efterskolefor-eningens udviklingsarbejde, “9. klasse på efterskole”, hvor 12 efterskoler på forskellig vis arbejder med at løfte kva-liteten i efterskolens 9. klasse. Hun er lærer, cand.mag. i voksenpædagogik og organisationspsykologi og proceskon-sulent i eget firma, EDUnaut. Hvor hun arbejder med skoleudvikling og læring med lærere, pædagoger og ledere.

Følg op og lad det særlige blive synligt i praksis

9. klasse


Følg op og lad det særlige blive synligt i praksisDe 12 efterskoler i projektet er meget forskellige, har arbejdet med forskellige indsatser og på meget forskellig vis, men alle steder har arbejdet været med til at løfte kvaliteten, og for mig at se hænger det sammen med, at der alle steder har været et systematisk og vedholdende fokus, som løfter kvaliteten i langt højere grad end en specifik metode gør. Det er det vedholdende arbejde, hvor man ud fra mål, intentio-ner og ønskede resultater løbende evaluerer på det, man gør, afgør hvad der duer, hvad man skal have mere af, og hvad der ikke giver den store mening at fortsætte med, som skaber for-andringen.

?: Er der bredt set overensstemmelse mellem idealer og praksis på efterskolerne

Jeg tror, alle skoler og uddannelser til stadighed skal fastholde fokus på, at deres værdier viser sig i den praktiske undervis-ning. Det skal efterskoler også. Øvelsen er at holde fast i det særlige, man gerne vil være, og så få det vist i dagligdagen.De skoler, jeg mødte, var meget forskellige, og i starten var flere skoler i tvivl om, hvorvidt det kunne lade sig gøre at profitere af et samarbejde med andre skoler, der var så anderledes. Min oplevelse var, at forskellene i høj grad lå på det visions- og vær-dimæssige, og at der i praksis var en række udfordringer, som skolerne alle stod med. Man kan derfor med rette spørge, om det med idealerne og værdierne er til at få øje på i praksis, og nogle gange viser det sig, at der er forskel på ideal og didaktik. Men det er afgørende at holde vedvarende fokus på sammen-hængen mellem værdier og praksis. Og jeg er ikke i tvivl om, at

de 12 efterskoler har haft kæmpe gavn af at sætte sprog på deres praksis og dele deres viden og ideer, også i forhold til skoler som har andre idealer end dem selv. Det har jeg talt med mange af lederne og lærerne om.

?: Er det lettere for frie skoler at finde det særlige, og udnytter efterskolerne mulighederne som frie skoler

Det har blandt andet været spændende at arbejde med ef-terskolerne, fordi de er frie skoler. De kan frit vælge ind-satsområder og måder at arbejde på. Og det at arbejde med uddannelseseksperimenter, som vi jo har gjort, har været særlig givtigt og enkelt, fordi skolerne har retten til frit at vurdere, hvordan de vil udvikle deres skole. Det er en kæm-pe fordel for skolerne, som de skal udnytte. Skolerne siger selv, at de sagtens kan udvikle det frie rum i langt højere grad end de gør, og jeg er på linje med dem. Alene på det di-daktiske område er der noget at løfte. Den fri undervisning, som ikke er bundet af snærende skemaer, klokketimer, prø-ver og lignende, kunne godt få en mere fremtrædende plads på skolerne.Men jeg synes, at vi er nået langt med det her projekt. Selv-følgelig er vi ikke i mål, og det kommer man nok heller al-drig. Der er altid noget, som skal justeres. Skolerne er med rette stolte af det, de har nået, men de er også klar over, at der er ting, der stadig skal udvikles. Skoleudvikling og læ-ring er jo benhårdt, og det bliver man aldrig færdig med. Men de 12 eksperimenterende skoler har virkelig givet den en skalle og rykket ved deres skolepraksis. ●


Nuhed

Aldersmæssigt er der et par genera-tioner til forskel. Alligevel har de mange udfordringer til fælles. De unge og de gamle. Derfor har Efterskoleforenin-gen for nylig haft det første indledende møde med Ældresagen, der ellers er mere kendt som interessevaretager for de ældste i landet.

I første omgang var det ledelserne i de to foreninger, der holdt møde sammen, men fremover vil der komme samar-bejdsinitiativer, som berører langt flere.

»Som et eksempel ved vi, at der er mange ensomme børn og unge, og der er mange ensomme blandt de ældre. Det er en konkret udfordring, som vi i fællesskab kan gøre noget ved,« siger Efterskoleforeningens formand Troels Borring, som forventer, at de to organi-sationer fremover kommer med fælles initiativer.

»Vi kan understøtte, at ældre og unge mødes og gør noget sammen. Eftersko-

Unge og gamle skaber fællesskaber sammen

ÆLDrESAgEN

lerne har lokaler i 248 lokalsamfund, så det er ret nemt at invitere de ældre med til arrangementer eller spis sam-men dage. Det er fantasien, der sætter begrænsningen,« siger Troels Borring.

Allerede i dag er der flere steder rundt om i landet samarbejde mellem enkelte efterskoler og lokalforeninger under Ældresagen. Det kan udbygges frem-over.

Et helt konkret initiativ er begiven-heden ”Danmark spiser sammen”, hvor efterskoler har lagt køkken og spisestue til et måltid og samvær.

Aabæk Efterskole i Sønderjylland er en blandt flere, som har deltaget i arran-gementet.

»De unge ser til deres overraskelse, at de ældre mellem 60-90 år også kan være sjove og fysisk aktive, og vi kan se, at der bliver skabt venskaber på tværs af aldersgrænser,« udtaler Kaj Asmussen, der er underviser på efterskolen. ●

Troels Borring og direktør Bjarne Lundager mødtes for nylig med blandt andre Ældresagens direktør Bjarne Hastrup til en samtale om organisationernes fælles interesse for at skabe fællesskaber lokalt.

Politikere og meningsdannere løsner slipseknuden. Smøger skjorte-ærmerne op og giver sig en smule mere til kende i debatterne på folkemødet på Bornholm. Men ofte er det stadig de samme ansigter, som er centrale i årets øvrige debatter. Efterskoleforeningen gik i år nye veje i præsentationen af skoleformen på folkemødet og overlod derfor i høj grad scenen til en række efterskoler og cirka 250 elever. De præsenterede synspunkter gennem debatter, happenings og politisk teater.

En af de deltagende efterskoler, var Efterskolen Ådalen:

»Målet med at tage eleverne med til Bornholm er, at de bidrager til det samfund, de er en del af, og derfor stod de selv for arrangementet på Bornholm,« fortæller Thomas Friis Kjeldgaard, der er lærer på Efterskolen Ådalen. Publikum skulle løbende flytte sig mellem en ja- og en nej-side i teltet for at tilkendegive deres meninger.

Også elever fra Tølløse Slots Efter-skole, Baunehøj Efterskole, Frøslevlej-rens Efterskole, Askov Efterskole og Faxehus Efterskole havde taget turen til Bornholm i sidste uge.

»Vi ønskede at skifte de traditionelle konference- og mødeborde, hvor voksne har ordet, ud til fordel for ele-verne. Hvis ikke vores skoleform skulle overlade scenen til næste generation, hvem skal så,« spørger Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen.

Eleverne indtog scenen på folkemødet

DEMOKrATi


Idrætsfaget

En håndsrækning til din årsplanlægning– årsplaner til 2016/2017, der dækker Fælles Mål

Idrætsfaget Udskoling er en interaktiv læringsportal, der giver dig alt, hvad du behøver til din undervisning – skræddersyet efter Fælles Mål for 7.-10. klasse. Find både traditionelle og ny-tænkende forløb til din årsplan, og forbered dine elever optimalt til prøven i idræt med dybdegående prøveforløb og tematekster.

Prøv gratis i 30 dage på Idrætsfaget.dk

Komplet digitalt undervisningsmateriale

Prøv gratis

Samfund

DEMOKrATi

Ofte hører man, at fællesskabet er un-der pres, at de unge har nok i sig selv og kun deltager i samfundslivet, hvis de selv kan profitere af det. Foreninger ta-ler om vigende medlemstal, og frivillig arbejdskraft bliver sværere og sværere at skaffe. Men noget tyder på, at et efter-skoleophold kan være med til at rette op på den udvikling. I hvert fald viser en ny

undersøgelse fra Epinion, at unge fem år efter, de har gået på efterskole, er mere aktive end de kammerater, der ikke har haft et efterskoleophold.

Ifølge undersøgelsen, som Epinion har gennemført for Efterskoleforenin-gen, er tidligere efterskoleelever i hø-jere grad medlem og/eller aktive i for-eninger vedrørende sport og fritid samt

kulturelle- og religiøse foreninger, og 49 procent af de tidligere efterskoleelever udfører frivilligt arbejde. Til sammen-ligning er det kun 35 procent af de unge, der ikke har været på efterskole, som gør det. Tallene tyder således på, at et ef-terskoleophold har en varig effekt på de unges aktive deltagelse i foreningslivet.

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, [email protected]

Efterskoler skaber tillidsfulde og aktive ungeNy undersøgelse viser, at unge, der har gået på efterskole, deltager mere aktivt i samfundslivet end andre unge. Tilliden til andre er også større

På efterskolen lærer de unge at tage ansvar, at man skal deltage og have

respekt for det fællesskab, man indgår i. Det er jo værdier, der også står

tydeligt i foreningslivet.Kasper Sand Kjær

Foto

: Col

ourb

ox


På efterskolen bliver man mødt med en høj grad af tillid. Tillid til at man selv

kan træffe valg og selv tage initiativer til at ændre på ting. Jeg tror, at det gør, at man også selv bliver mere tillidsfuld.

Martin Thing

Ansvar for det fælles»Det kommer ikke bag på mig, at efter-skolen gør de unge mere aktive og del-tagende i foreningslivet,« siger formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, Kasper Sand Kjær, og peger på, at netop fælles-skabet, og det at tage ansvar for det fæl-les er en væsentlig del af et efterskoleop-hold.

»De unge lærer at tage ansvar, at man skal deltage og have respekt for det fæl-lesskab, man indgår i. Det er jo værdier, der også står tydeligt i foreningslivet,« siger han og tilføjer, at der også er en sammenhæng mellem deltagelse i for-eningslivet og tilliden til andre menne-sker.

»Når vi måler generelt, kan vi se, at unge, der er aktive i foreningslivet, har større tillid til andre. Aktivitet giver til-syneladende tillid,« siger han.

Højere tillid til andreUndersøgelsen fra Epinion viser også,

mod 52 procent i kontrolgruppen. Og 59 procent af de tidligere efterskoleelever giver udtryk for, at de stoler på menne-sker med en anden religion. Her er kon-trolgruppens tal 52 procent.

Tillid avler tillidKommende formand for Dansk Gym-nasieelevers Sammenslutning, Martin Thing har selv gået på efterskole, og for ham giver det særdeles god mening, at man får større tillid til andre gennem et efterskoleophold.

»På efterskolen bliver man mødt med en høj grad af tillid. Tillid til at man selv

re uddannelsesforløb, men efterskolen fik mig også i høj grad til at tænke over, hvad der er vigtigt for mig, og hvad jeg vil med mit liv,« siger Martin Thing, som på efterskolen opdagede, at man kan få indflydelse og være med til at rykke ting, man ikke synes er optimale. Men at det ofte kræver, at man er flere om det.

»Jeg opdagede, at det giver mening at arbejde sammen om det, man gerne vil have ændret, og på den måde har det væ-ret med til at præge mig og været med til at vække mit politiske engagement,« si-ger han. ●

at et efterskoleophold har en positiv be-tydning for unges tillid til andre senere i livet. 56 procent af de tidligere efter-skoleelever giver således udtryk for, at de stoler på andre mennesker, mens tal-let er 41 procent for dem, der ikke har et efterskoleophold bag sig. 61 procent af dem med efterskoleerfaring stoler på mennesker med en anden nationalitet,

kan træffe valg og selv tage initiativer til at ændre på ting. Jeg tror, at det gør, at man også selv bliver mere tillidsfuld,« siger han og fortæller, at efterskolen på flere planer har haft stor betydning for hans udvikling.

indflydelse sammen med andre»Jeg blev afklaret i forhold til mit vide-


Demokratisk IværksætterEfetrskoleLIV

Fællessalen på Christiansborg var inden grundlovsændringen i 1953 det sted, hvor folketinget og det nedlagte landsting mødtes. En sal opført i begyn-delsen af forrige århundrede til demo-krati. Gigantiske lysekroner, smukke marmorsøjler og imposante vægmale-rier er denne torsdag sidst i maj ram-men om en mere ungdommelig og mo-derne udgave af demokratiet. Elever fra de ti skoler, der har deltaget i projektet Demokratisk Iværksætter, har sat hin-anden stævne for at fortælle om de pro-jekter, de har været dybt engageret i det seneste års tid. Og engagementet er til at få øje på, da eleverne fra de forskellige sko-

innovationsagenterIdeen til Demokratisk Iværksætter blev født på et folkemøde på Bornholm og er blevet realiseret i samarbejde mellem Efterskoleforeningen og Landdistrik-ternes Fællesråd. Målet har været at se på, hvordan entreprenørskab og samar-bejde på det lokale plan kan medvirke til at engagere de unge og gøre dem til ak-tive medborgere. Det har desuden været målet at kvalificere samarbejdet mel-lem efterskolen og det lokale samfund til gavn for begge parter.

»Erfaringerne fra projektet viser, at når elever udvikler ideer og skaber vær-di for en partner i lokalsamfundet, op-nås der rigtig gode resultater. Eleverne bliver meget engagerede og motiverede i deres projekter, og de får øjnene op for, at de også kan skabe udvikling, der hvor de bor,« siger Karin Skjøth, der er pro-jektleder for Demokratisk Iværksætter.

»Projektet er tydeligvis en succes for eleverne og efterskolerne, men også for lokalområderne,« sagde formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard. Han opfatter eleverne som en form for innovationsagenter i forhold til at skabe aktivitet og nytænkning i det lokale.

»Jeg ved, at det her har betydet rigtig meget for dem, I har arbejdet sammen med, og jeg tror, at efterskolerne gen-

Efterskoleelever skaber lokal forandring gennem handlingProjektet Demokratisk Iværksætter blev afsluttet på Christiansborg og i gården ved Vartov, hvor eleverne fra de ti deltagende skoler gav eksempler på deres projekter. Engagement og innovation har skabt forandringer lokalt, og har lært de deltagende elever, at handling fører til forvandling

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, [email protected]

ler beretter om gratis psykologhjælp, nordisk idefestival, bæredygtig mad, levende museer, sansehaver for pleje-hjemsbeboere, samtalesalon, musikalsk samarbejde med lokale kunstnere og en række andre projekter, eleverne har ud-tænkt og sat i værk.

»Hvis man vil noget her i verden, så finder man nogle, der vil det samme, og så gør man det,« sagde Marianne Jelved (RV) i sin åbningstale og gav eksempler på, hvordan unge i mange sammenhæn-ge handler, tager ansvar og engagerer sig sammen med andre unge.

»Jeg vil gerne takke for, at I netop har taget fat i den proces, hvor I skaber no-get sammen. Det er der brug for,« sagde hun.

En gruppe piger på Vostrup Efterskole har i samar-bejde med den lokale forening for Bedre Psykiatri fået fremstillet armbånd til støtte for gratis psy-kologhjælp til unge. Det er lykkedes dem at komme meget bredt ud med deres budskab, og de har blandt andet været i landsdækkende TV.


nem innovative projekter som det her kan drive en ny udvikling frem,« sagde han.

Form fællesskaberneOgså Paul Natorp fra ”Sager der Sam-ler” var begejstret for elevernes arbejde. Han var den ene deltager i et panel, der satte de unges projekter i perspektiv.

»Det her projekt, som er et meget sym-patisk og vigtigt projekt, gør det, som vi måske nok ved, men ikke altid praktise-rer. Det synliggør, at innovation, iværk-sætteri og demokrati handler om at del-tage i nogle fællesskaber og forsøge at forme dem,« sagde han og forklarede at både demokrati og ivæksætteri drejer sig om at være opfindsom, om at gå i dialog og investere en god portion arbejde i det. Men også om at skabe empati for projek-tet og etablere de relationer, der er nød-vendige for at tingene kan flytte sig.

»Man tager det på sig, og det bliver en del af ens liv, og det synes jeg i meget høj grad de unges projekter er gode ek-sempler på,« sagde han og opfordrede de unge til at holde fast i drømmene om, at noget kan være anderledes.

Projektet synliggør, at innovation,

iværksætteri og demokrati handler

om at deltage i nogle fællesskaber og

forsøge at forme dem.

Paul Natorp

I fællessalen på Christiansborg fremførte elever fra Musik-efterskolen i Humble en selvkomponeret komposition, som var blevet til i samarbejde med en lokal billedkunstner.

Fra scenen i Vartovs gård viste de medvirkende sko-ler eksempler på deres arbejde. Nogle spillede teater, andre afholdt talkshows og nogle spillede musik. Det var tydeligt at projektet har været grebet an på me-get forskellig vis på efterskolerne.

•


Demokratisk IværksætterEfetrskoleLIV

»Hvis man drømmer om en bedre ver-den, skal man skabe et billede af drøm-men, som den ser ud i det nære. Vise den og invitere andre til at blive en del af den,« sagde han.

Tager det med viderePå Skanderup Efterskole var det blandt andet det lokale plejehjem, der nød godt af efterskoleelevernes ideer. Lisa fra 10 klasse fortalte om projekterne, og om hvad man som elev havde fået med sig.

»Vi har ikke kun fået mulighed for at tænke anderledes og innovativt. Vi har også taget en masse med os videre i li-vet,« sagde hun og var sikker på, at den innovative og kreative tankegang vil være en fordel i et kommende studie- og arbejdsliv.

»Flere af os har fået blod på tanden og vil være åbne og nysgerrige overfor sam-arbejdsmulighederne i det lokalsam-fund, vi vender tilbage til,« sagde hun inden de deltagende efterskoleelever forlod Christiansborg og gik til Vartov.

Smagen af bæredygtighedI gården på Vartov var flere elever kom-met til, og omkring 400 sultne unge var parat til at spise en middag, som Baune-høj Efterskole stod for. Skolen har i sam-arbejde med Svanholm Gods arbejdet med økologisk og bæredygtig madpro-duktion og madlavning. Sammen med en kokkeklasse fra Københavns Tekni-ske Skole serverede eleverne et velsma-gende måltid for de mange fremmødte.

På scenen viste eleverne, hvad de har arbejdet med i projektet, og inden døre blev de film, der er produceret i forbin-delse med projektet, vist, og der blev holdt oplæg om, hvordan lærerne og skolerne har arbejdet.

Pjece til andre skolerKarin Skjøth fortalte blandt andet om, hvordan skolerne har arbejdet med at få skabt de nødvendige lokale kontakter. Et arbejde der er foregået på meget for-skellig vis.

»Som vi også hørte på Christiansborg i formiddag, så handler det jo bare om at gå i gang, og det gør det bestemt også,

Elever fra Baunehøj Efterskole og fra teknisk skole i København havde sammen kreeret en middag til de mere end 400 gæster, der mødte op til Demokratisk Iværksætter Gadeparlament i gården på Vartov.


Hvis man vil noget her i verden, så finder man nogle, der vil det

samme, og så gør man det.Marianne Jelved

men vi har alligevel lavet en vejledning, som måske kan hjælpe nye interessere-de skoler på vej,« sagde hun og håber, at der vil være skoler ud over de deltagen-de, der vil tage handsken op og arbejde med ideerne i projektet.

»Og det behøver ikke at være et tids-krævende arbejde, man kan passe det ind i hverdagen, som man vil,« sagde hun.

Demokratisk iværksætter 2.0Der var bred enighed om, at projektet har været en succes, som andre skoler med held kan profitere af. Formanden for Efterskoleforeningen ville da også meget gerne være med til at fortsætte samarbejdet, og formand for Landdi-strikternes Fællesråd, Steffen Dams-gaard foreslog, at man allerede på det kommende Folkemøde sætter sig og overvejer, hvordan en fortsættelse skal se ud.

»Vi vil meget gerne være med til at ud-vikle en Demokratisk Iværksætter 2.0 og håber, at rigtig mange skoler vil mel-de sig,« sagde han og var meget begej-stret for det afsluttende arrangement på Christiansborg og i gården ved Vartov.

»Man bliver meget opløftet af at høre eleverne fortælle om deres projekter,« sagde han.

Halvorsminde Efterskole stod for en gym-nastikopvisning, der på pladsen foran Vartov afsluttede dagens arrangement.

I gården ved Vartov skrev eleverne som en form for evalu-ering små sedler og satte dem op på en opslagstavle.

Fedt at møde de andrePhilip Ravn Toft fra 10. klasse på Halvorsminde Efterskole var også be-gejstret for det store fælles afslutnings-arrangement.

»Det har været fedt at møde andre unge, der også har arbejdet med det her. Høre hvor forskelligt det kan gøres, men også vide at man er flere, der tænker på samme vis,« sagde han og fortalte, at det for hans egen personlige udvikling hav-de betydet utroligt meget at være med i projektet.

»Jeg startede som en genert elev på efterskolen, men det har ændret sig. Fremover vil jeg helt sikkert arbejde aktivt for at få ting til at ske også lokalt og arbejde med mennesker, der gerne vil noget af det samme, som jeg vil,« sagde han. ●


i anledning af FN´s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling har Spedalsk-heds Kommissionen i Danmark desig-net en undervisningsportal om handi-cappedes rettigheder i udviklingslande. Portalen henvender sig blandt andet til efterskoler. Med udgangspunkt i et konkret projekt blandt handicappede i Bangladesh har portalen fokus på læringsmål som: Principper i mikro-kreditter, handicappedes rettigheder, Danidas civilsamfundspolitik samt mål for projektet og dets organisering.

Læringsmålene understøttes af forslag til undervisningsaktiviteter, herunder rollespil, powerpoint præ-sentation og tilbud om besøg fra Spe-dalskhedsmissionen.

Se mere: spedalsk.dk/undervisning

Den der skriver "d" i gjort

Debatter den sociale udfordring på

UDDANNELSESDEBATTEN 2016– et folkemøde om uddannelseDen 9. og 10. september i skolebyen Nørre Nissum

- Mød politikere, meningsdannere og debattører og giv din mening til kende- Gratis deltagelse til oplæg, debatter og underholdning

Med støtte fra:

Lørdag den 10. september

Daginstitutionerne ͳ Tidlig indsats, lige muligheder,

det starter i daginstitutionerne

Folke- og friskolen ͳ Inklusion, lærerflugt, krav og udfordringer i hverdagen ͳ Integration, modtageklasser

Efterskolen ͳ Hele Danmarks efterskole ͳ Nultolerancepolitikken ͳ Integration

PROGRAM

Fredag den 9. september

Ungdomsuddannelserne ͳ Fastholdelse versus frafald ͳ De ikke-uddannelsesparate ͳ Inklusion ͳ Studiemiljø

De videregående uddannelser ͳ Danmark i (u)balance ͳ Fastholdelse versus frafald ͳ Studerende med særlige udfordringer

Fokusemne 2016: Den sociale udfordring – hvordan får vi alle med?

Program og info på uddannelsesdebatten.dk

Øget frygt for at ytre sigNy undersøgelse foretaget af FTF blandt 4800 ansatte i både det private og offentlige viser, at 60 procent af de adspurgte er bange for offentligt at komme med negative udtalelser om forhold på deres arbejdsplads. For fire år siden var det 50 procent, der holdt igen med at ytre sig. Blandt dem, der frygter sanktioner, er 47 procent bange for deres ansættelse. Derudover frygter de ansatte bl.a. kammeratlige samtaler, advarsler eller at blive betragtet som illoyale af chefen.

Ny online undervisningsportal:

Handicappedes rettigheder i udviklingslande

Hvordan står det egentligt til? Hvad er det der er så svært – og hvorfor? Ny bog, som udkommer i august, er dans-klærerens redskab til forståelse af, hvorfor nogle ord er svære at stave, mens andre ikke volder problemer.

Bogen beskriver resultaterne af en stor undersøgelse af stavefærdighed, og der sættes tal på omfanget af sta-vefejl nu sammenlignet med 1978. Un-dersøgelsen beskriver fejl og fejltyper hos gode, mellemgode og svage stavere og viser, at der er forskel på pigers og drenges stavefærdighed. Bogen udgi-ves af Dansk Sprognævn og forfatterne er Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Schack.

FrikvarterLøst og fast


http://spedalsk.dk/undervisning

Efterskolerne, friskolerne, og højskolerne er gået sam-men om initiativet Frirum-met, der skal styrke den demokratiske debat. Initia-tivet har fået 3,9 millioner kr. i støtte af TrygFonden.

I både traditionelle me-dier og på de sociale medier har den nuancerede debat trange kår. For i højere grad at sikre nuancerne og anvise mulige handlingsrum for borgeren, har tre frie skole-former sammen skabt ini-tiativet Frirummet. Tryg-fonden har støttes projektet med 3.9 millioner kroner, som led i deres mål om at flere kan indgå i positive so-ciale fællesskaber.

De frie skoler ønsker en debatkultur, hvor konflikt

ikke er det bærende ele-ment. En debatkultur hvor modsætninger mødes i en fri debat. Hvor alle trygt kan ytre sig, og hvor der er plads til tvivl.

I Frirummet behøver man ikke være enige, i stedet er man optaget af at bygge bro mellem modsætningerne. Frirummet udspringer lo-kalt, og de enkelte skoler vil arbejde på at samle men-nesker i lokalområdet i nye fællesskaber.

Ambitionen er, at frirums-debatterne sikrer, at der bliver plads i medierne også til mennesker med ukon-troversielle budskaber samt sikrer plads til nuancerne i debatten.

Læringskort til friluftsliv

Eleverne på Idrætsefter-skolen Klintsøgaard opleve-de sidste år, hvordan det kan være at flygte. I undervis-ningen gjorde lærerne brug af Red Barnets undervis-ningsmateriale om børn på flugt og havde besøg af et par flygtninge. Eleverne legede flygtninge for en dag, levede af nødhjælpsforplejning og blev kørt væk fra skoen for selv at finde tilbage, og der skulle søge om asyl.

»Det var en øjenåbner for eleverne,« siger lærer Julie Kongstad Larsen.

Eleverne sluttede forløbet med at samle ind til Red Bar-

nets Landsindsamling, hvor overskuddet går til børn i katastrofer. I det kommende år gentager skolen succesen.

Andre skoler kan også be-nytte undervisningstilbud-det. Ønsker man at deltage i indsamlingen, der løber af stablen 4. September 2016 kan man melde sig på [email protected].

62 procent mener, at skoledagene er for lange, og mere end halvdelen af danske skoleelever mangler energi og koncentration hver dag eller flere gange om ugen.Trivselsundersøgelse lavet for Børns Vilkår

Friluftsrådet udvikler ca. 109 læ-ringskort inddelt i 7 kategorier mål-rettet grundskolen. De 7 kategorier er: orienteringsløb, friluftstur, kano, klat-ring, teambuilding, friluftsliv på hjul og vinterfriluftsliv. Læringskortene forventes at være klar 1. august 2016.

Friluftsrådets mål med læringskor-tene er at demonstrere nogle af alle de muligheder, som friluftsliv kan bidra-ge med til undervisningen, og hvordan du som lærer kan løfte undervisnin-gen ved hjælp af friluftsliv.

Læringskortene lever op til Forenk-lede Fælles Mål for idræt, men er også velegnet til andre fag i grundskolen, ikke mindst den understøttende un-dervisning.

Læringskortene er opbygget, så læ-reren eller pædagogen nemt kan kom-me i gang med undervisning i frilufts-liv, uden at have nogen forudsætninger for emnet. I hver kategori er der ca. 20 kort, som er udviklet af specialister inden for aktiviteten. De 20 kort er ud-viklet, så der er en progression i aktivi-teterne fra kort 01 til kort 20.

Kortene kan bestilles på:www.friluftsraadet.dk/indhold/uddannelse-og-formidling

Den konstruktive debat støttes med 3, 9 millioner

Flugt ender i indsamling

”Stå nu fast! Lærings- og vidensmål er ele-vernes sikkerhed for en helheds-orienteret læring i alle folkeskolens fag”. - direktør og tid-ligere lærer Ethel Hansen i en mail til alle lands- og byrådspolitikere .

”Manglende gen-nemsigtighed om-kring hvornår elever bliver bedømt og ikke bedømt, kan efterlade elever i den tro, at de er under konstant bedømmelse.” Sådan siger Camilla Hutters, område-chef for ungdoms-uddannelserne hos EVA, efter det er kommet frem, at gymnasieelever er usikre på, hvad de bliver bedømt på.


http://www.friluftsraadet.dk/indhold/uddannelse-og-formidling/laeringskort-til-friluftsliv/bestil-laeringskort-til-friluftsliv-1.aspx

http://www.friluftsraadet.dk/indhold/uddannelse-og-formidling/laeringskort-til-friluftsliv/bestil-laeringskort-til-friluftsliv-1.aspx

Socialt charter

Skoler med stærke elever kan også tage socialt ansvarUdmøntningen af det sociale charter er nu i gang. Brøruphus Efterskole har holdt pædagogisk dag med socialt ansvar som tema, og Efterskoleforeningen er på vej med gode råd til processen

Efterskolerne bakkede på årsmødet i marts op om, at alle skal tage et større socialt ansvar og dermed have en brede-re mangfoldighed i de elever, som søger efterskolerne. Det lægger op til, at med-arbejdere og bestyrelser på hver enkelt efterskole drøfter, hvad man kan gøre lokalt, og Efterskoleforeningen lancerer nu også en række initiativer, som kan støtte processen.

På Brøruphus Efterskole i Østjylland har medarbejderstaben allerede været i arbejdstøjet med det sociale charter for øje på en pædagogisk dag.

»Vi har en god drift og økonomi, så samtidig med at vi bevarer en veldrevet skole, er vi også enig om, at vi gerne vil optage nye grupper af elever, så vi kan bidrage til, at skoleformen bliver Hele Danmarks Efterskole. Altså at flere sårbare elever får mulighed for at blive en del af efterskolefællesskabet,« siger efterskolelærer og vejleder Lotte Ma-thiesen, der var en af initiativtagerne til at sætte det sociale ansvar på dagsorde-nen.

De første skridt på Brøruphus Ef-terskole er at sætte fokus på at udvikle medarbejderkompetencerne, så skolen kan rumme flere elever med diagnoser.

Samtidig uddannes en række medarbej-dere til at varetage samtaler med elever, der har det svært. På den pædagogiske dag besluttede medarbejderne desuden at igangsætte et arbejde omkring flygt-ninge og indvandrerelever.

»Vi har mange stærke elever, hvilket vi ser som et godt udgangspunkt for, at vi også rummer andre typer af elever, men der skal være en balance. For nuvæ-rende elever vil det også være en styrke, at de møder elever, der er forskellige fra dem selv og elever, der har andre udfor-dringer, så vi ser et øget socialt ansvar som en fordel for alle parter. Men det er klart, at det er en udfordring for alle, at skulle ændre på det nuværende skole-tilbud,« siger Lotte Mathiesen. Ved den

pædagogiske dag fik Brøruphus Efter-skole hjælp til processtyring fra Efter-skoleforeningen.

Hjælp til processenNetop i Efterskoleforeningen er konsu-lent Mette Hjort-Madsen i færd med at danne sig et overblik over, hvilken form for input, skolerne har brug for i arbej-det med at tage et større socialt ansvar. I forbindelse med elevstøtteindberet-ningen i oktober vil der således også være en række spørgsmål, som skal give et billede af, hvilket kendskab eftersko-lerne har til det sociale charter, og hvor langt man er kommet med at udmønte det i praksis.

Desuden oprettes en sektion på efter-

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør [email protected]

Vi har mange stærke elever, hvilket vi ser som et godt udgangspunkt

for, at vi også rummer andre typer af elever, men der skal være en

balance. Lotte Mathiesen, efterskolelærer og vejleder


skoleforeningen.dk med en række anbe-falinger og et refleksionsværktøj, som skolerne kan bruge, når man skal drøfte socialt ansvar. Der bliver både et forslag til en proces, som kan køre i bestyrelsen og en proces, der vil egne sig til en pæda-gogisk dag blandt medarbejderne.

»Hensigten er, at man på den enkelte efterskole kan stille skarpt på, hvilke muligheder man har og samtidig af-dække, hvad der motiverer til at tage et større socialt ansvar. Alle skoler skal ikke gøre det samme, for efterskolerne er forskellige, har forskelligt værdig-rundlag og et forskelligt udgangspunkt. Det vigtige er, at man tager fat på arbej-det ud fra egen motivation, og ikke fordi man er bange for eventuelle politiske konsekvenser i fremtiden. Det sidste er et alt for defensivt udgangspunkt for ar-bejdet,« siger Mette Hjort-Madsen.

SkoleudviklingProcessen hen i mod en større social mangfoldighed er også at drøfte, hvad der fungerer godt på den enkelte skole

og således tage stilling til, hvad man fortsat vil gøre, hvad man vil forny, og hvad man vil afskaffe for at forandre.

»På den måde er der i høj grad også skoleudvikling og forandringsprojekt i at arbejde med det sociale ansvar. Det vigtige er, at efterskolerne gør det af fri vilje og lyst, for så tror vi, det giver flere og bedre resultater på sigt,« siger Mette Hjort-Madsen.

Det er tidligere i analysearbejdet for tænketanken Hele Danmarks Efter-skole afdækket, at især en stor andel af de mellemstore og store efterskoler gen-nemsnitlig har færre elever fra familier med de mindste indkomster. Derfor er der blandt disse efterskoler et særligt potentiale, hvis skoleformen skal lykkes med samlet at repræsentere en endnu større mangfoldighed i elevgruppen. I sidste ende handler det om, at eftersko-lerne reelt bliver et tilbud som frekven-teres af alle grupper af unge i Danmark.

Netop Brøruphus Efterskole tilhører den gruppe af skoler.

»Vi har som en række andre eftersko-

ler haft en ressourcestærk elevgruppe i en årrække. På den måde har vi skum-met fløden ved at have en flot profil, der tiltrak disse elever. Derfor synes jeg også, det er på tide, at vi i skoleformen fik det sociale charter og dermed forpligter hinanden på, at alle skoler skal løfte opgaven. Hidtil har vi ladet den sociale opgave ligge på nogle bestemte eftersko-ler, men jeg tror, at vi alle kan bidrage,« siger Lotte Mathiesen, som ser frem til, at flere efterskoler går ind i arbejdet med det sociale charter.

De kommende år vil Efterskolefor-eningen også arbejde på at udvikle mål-rettede kurser i forhold til skolernes udfordringer med at udvide mangfol-digheden i elevgruppen og holde på ele-verne. Det kan være kurser omhandlede elever med forskellige diagnoser, ud-satte unge, konflikthåndtering og meget mere.

Se mere på efterskoleforeningen.dk, hvor du kan læse det sociale charter, fin-de nyttig viden og se refleksionsværktø-jet. ●

Illustration: Frits Ahlefeldt.


Ollerup Efterskole har fravalgt Folkeskolens Afgangsprøve. Nu skal eleverne i 9. klasse i stedet til prøve i alle fag. Prøverne, der er meget forskellige, har skolen selv lavet. Målet er at skabe større sammenhæng mellem prøverne, og det der fore-går i undervisningen samt sikre en større sammenhæng til det, eleverne møder i deres videre uddannelsesforløb.

Studiegrupper spiller en central rolle i projektet, som er en del af Efterskoleforeningens udviklingspro-

jekt for 9. Klasse. Målt på de hidtidige erfaringer ser projektet ud til at være en succes.

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist [email protected]

9. klasseUdvikling

Egne prøver skaber sammenhæng

På Ollerup Efterskole synes man be-stemt, at eleverne skal kunne stave kor-rekt, og man er opmærksom på, at tileg-nelsen af færdigheder er væsentligt for elevernes udvikling, men man tror ikke retstavning og andre færdigheder bedst læres ved at arbejde med det som løsrev-ne discipliner.

»Prøverne og dermed også under-visningen er alt for disciplinstyret. Vi ønsker, at prøverne skal afspejle det, der foregår i undervisningen, hvor vi er optagede af at skabe sammenhæng og sætte det lærte ind i en kontekst,« siger lærer Irene Olsen. Som en konsekvens har skolen afskaffet Folkeskolens Af-gangsprøve. I stedet har man lavet nye prøver i alle fagene.

»I dansk har vi for eksempel taget li-vet af retstavning og læsning i forhold

til prøverne. Vi tjekker selvfølgelig ele-verne for at finde ud af, om de har styr på det, og vi arbejder med det, de ikke kan, men vi prøver dem ikke i noget, vi ikke underviser i, og retstavningen som den foregår til prøverne indgår ikke i under-visningen,« siger hun og fortæller, at af-skaffelsen af prøverne er noget, der har været på vej gennem længere tid.

Udnytter friheden »På et tidspunkt havde jeg både dansk, kristendom og historie i min 9. klasse, og jeg synes, det var lidt svært at nå om-kring alt det, vi skulle,« siger Irene Ol-sen. Hun begyndte derfor at koordinere arbejdet i fagene. Organiserede under-visningen i emner og lod være at under-vise i det samme i flere fag.

»Jeg undrede mig over, hvorfor man

ikke bare gjorde det hele tiden. Det samme gjorde min kollega Rie Koefoed, og så begyndte vi at koordinere vores undervisning sammen,« siger Irene Ol-sen. Eleverne profiterede af lærernes koordinering, som var med til at skabe større sammenhæng i det, de lærte, og langsomt blev det tydeligt, at der også manglede sammenhæng mellem under-visningen og prøverne.

»Samtidigt var vi med i Damvads undersøgelse af, hvordan 9. klasserne klarer sig på efterskole, og i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten blev vi præsenteret for Efterskoleforenin-gens udviklingsarbejde ”9. klasse på Ef-terskole”.

»Det lød rigtig godt. En fantastisk mulighed for at få støtte til at ændre prøverne. Vi meldte os under det fo-


•

kuspunkt, som handler om at udnytte efterskolernes muligheder som frie sko-le,« siger hun, og et af resultaterne er, at årets 9. klasse er oppe i alle fag, at der er sammenhæng mellem undervisning og prøve, og at prøverne er udarbejdet af skolens lærere.

Det store skridt»Det store skridt var, da vi for et år siden kiggede hinanden i øjnene og besluttede, at vi ikke ville sende dette års elever til afgangsprøven, det var grænseoverskri-dende« siger lærer og uddannelsesvej-leder Rie Koefoed. Beslutningen gav da også en række udfordringer; hvad skulle der sættes i stedet, hvordan ville elever-ne reagere, og hvad med forældrene.

»Det er klart, at mange forældre kun-ne være nervøse for, om deres børn blev stillet dårligere ved vores måde at gøre det på,« siger hun og forklarer, at da der er karakterkrav på erhvervsskolerne, har de elever, der søger om optagelse

der, været til en optagelsesprøve. For dem, der søger gymnasiet, er det uddan-nelsesparathedsvurderingen, der er af-gørende for, om de optages.

»Med den nye gymnasiereform og karakterkravet er det muligt, at vores elever fremover også skal til en optagel-sesprøve der,« siger hun og tilføjer, at skolen har været i kontakt med de ak-tuelle gymnasier og forklaret om de nye prøver og meget grundigt har informe-ret forældrene.

grundig information til forældre»Det er klart, at forældrene, der overla-der deres børn til os, kan være bekym-rede for, om deres børn nu stilles ringe-re. Derfor har vi været meget grundige i vores informationen til dem,« siger vi-ceforstander Poul Stenum, som synes, forældrene har taget godt imod projek-tet. Han har da heller ikke mødt elever eller forældre, der har valgt skolen fra på grund af de anderledes prøver.

Eleverne bliver prøvet i historie, kristendom og samfundsfag i en kulturfagseksamen. Projektopgaven er en del af prøven, hvor eleverne har en uge til at fremstille et produkt.

Det store skridt var, da vi for et

år siden kiggede hinanden

i øjnene og besluttede,

at vi ikke ville sende dette års elever til

afgangsprøven, det var grænse-overskridende.

Rie Koefoed


9. klasseUdvikling

»Det har også været vigtigt, at hver-ken forældre eller elever får en opfattel-se af at være forsøgskaniner. Derfor har vi gjort rigtig meget for at sikre kvalite-ten i både undervisningen og prøverne,« siger han og forklarer, at prøverne er meget forskellige fra fag til fag, da de jo afspejler undervisningen.

Forskellige prøverUndervisningen er semesteropdelt for blandt andet at råde bod på fagmylderet. Der har således været prøver i januar og igen her i juni. Prøverne er forskellige fra fag til fag, nogle steder er de indivi-duelle, andre gange er det gruppeeksa-mener. Der er en 24 timers prøve, hvor eleverne trækker en problemstilling og så skal fremlægge et døgn senere. Og en kulturfagseksamen samler fagene hi-storie, kristendom og samfundsfag og kombinerer dem med projektopgaven

»Eleverne har ved kulturfagseksa-men en uge til at lave et produkt, som for de fleste har skriftlig karakter, og i for-bindelse med denne eksamen har vi spe-cielt fokus på, hvordan man laver en god problemformulering og arbejder med kildekritik,« siger Irene Olsen og er glad for, at eleverne nu skal prøves i alle fag.

Prøver i alle fag»Vi tager på en måde elevernes udbytte af undervisningen mere alvorligt end ministeriet, fordi vi lader dem gå op i

alle fag,« siger Poul Stenum, som er sik-ker på, at kvaliteten i undervisningen løftes med en prøve, når den afspejler det, der sker i den daglige undervisning.

»Det mindsker desuden forvirringen hos eleverne, når de ved, hvad de skal til prøve i og ikke er afhængige af, at fa-get udtrækkes,« siger Rie Koefoed. Hun synes også, det er lettere for lærerne, at man ved, hvad eleverne skal prøves i.

»Man vil jo altid klæde eleverne på til prøverne, men før kunne det godt være lidt spild af tid, fordi man så underviste i visse discipliner udelukkende for at sikre eleverne til prøven,« siger hun og tilføjer, at de nye prøveformer også øger lærersamarbejdet.

Undervisningen koordineresDen nye måde at arbejde på kræver, at lærerne samarbejder omkring planlæg-ningen af arbejdet i de enkelte fag.

»Vi arbejder jo ikke projektorgani-seret. Vi har valgt at holde fast i fagene for at sikre den faglige kvalitet, men vi koordinerer arbejdet, så eleverne ikke undervises i det samme i flere fag,« si-ger Irene Olsen. Det har givet læreren et øget indblik i hinandens fag og metoder.

»Vi inspireres af hinandens undervis-ning, men frem for alt har det givet en god energi i lærergruppen.

»Det har været sjovt at arbejde hen mod en prøve, man vidste kom, og det har været fedt at gøre det sammen,« si-

ger hun og er sikker på, at eleverne også har profiteret af det.

Tid til fordybelseNicolaj Pellegrini, der går i 9. klasse, har været rigtig glad for undervisningen.

»Det har været fedt med semester-opdelingen, fordi man så har haft flere timer i sammenhæng,« siger han. Det har givet en mulighed for at fordybe sig i fagene, hvilket han har sat stor pris på.

»Og så har vi undgået det der med at høre om det samme i flere fag, det har væ-ret dejligt og også givet tid til at gå lidt dy-bere ind i stoffet,« siger han og fortæller, at han jo ikke har været til prøver før og der-for ikke har noget at sammenligne med.

»Men det har været en god oplevelse med de prøver, vi hidtil har haft, man har følt sig godt klædt på til prøverne,« siger han og synes også, at studiegrup-perne har fungeret godt.

Nicolaj Pellegrini fra 9. klasse har været glad for undervisningen, og for den mulighed semesteropde-lingen har givet for at fordybe sig i stoffet. Han har sat pris på, at man ikke har hørt det samme i flere for-skellige fag, og fordybelsen har gjort, at han har fået et nyt syn på nogle fag, han tidligere ikke brød sig om.

»Vi har gerne villet sikre en sammenhæng mellem det, der sker her på skolen, og så det eleverne møder i deres kom-mende uddannelsesforløb. Det er jo skørt, at man har en prøveform i 9. en anden i 10. og så en helt ny, hvis man går i gymnasiet. Studiegrupperne er også tænkt som en forbere-delse til det senere studieliv,« siger Irene Olsen.


9. klasse på efterskoleEfterskoleforeningen ønsker at udvikle og styrke 9. klasse på efterskoler med henblik på at forbedre 9. klasseelevernes overgang til og gennemførelse af ungdomsuddannelse.

9. klassesprojektet skal på den baggrund dels skabe videns-grundlag om efterskolernes aktuelle rammer og tiltag i arbejdet med 9. klasse og dels igangsætte et antal uddan-nelseseksperimenter med henblik på at skabe og vurdere nye tiltag og pædagogiske handlemuligheder i arbejdet med 9. klasse på eftersko-lerne.

12 efterskoler deltager i udvik-lingsarbejdet, der har fokus på fem områder:• Efterskolernesudnyttelseaf

sin status som fri skole• Udviklingaflærer-elevrela-

tionen• Udviklingaffællesskaber• Ungemedsærligeudfordrin-

ger• Overgangmellemefterskole

og ungdomsuddannelse

De 12 deltagende efterskoler er:Askov Efterskole, Brejninggaard Efterskole, Ollerup Efterskole, Osted Fri- og Efterskole, Faarevejle Fri- og Efterskole, Faaborgegnens Efterskole, Ladelund Efterskole, Rejsby Europæiske Efterskole, Ågaard Efterskole, Vandel Efterskole, Vesterdal Efterskole og Bjergsnæs Efterskole.

Prøverne og dermed også let undervisningen er alt for disciplinstyret, og vi ønsker, at prøverne skal afspejle det, der foregår i undervisningen, hvor vi er optagede

af at skabe sammenhæng og sætte det lærte ind i en kontekst.

Irene Olsen

Succesfulde studiegrupperArbejdet med studiegrupper har haft en meget central plads i projektet. Grup-perne er dannet flere gange i løbet af året, og arbejdet er hver gang blevet mere systematiseret og bevidst.

»De seneste grupper har vi blandt an-det dannet på baggrund af elevprofiler, og vi har brugt megen tid på at udarbej-de disse,« siger Rie Kofoed og forklarer, at der i grupperne, som er på mellem fire og seks elever, for eksempel er taget hensyn til faglige styrker og svagheder,

hun har lært meget i studiegrupperne.»Jeg har virkelig lært noget om det

gode samarbejde, og specielt i forhold til gruppeeksamen har det været godt med studiegruppen,« siger hun og peger på, at det var rigtig godt, at der var mange forskellige kompetencer til stede i den enkelte gruppe.

»Og så har vi jo alle skulle forholde os til de mange roller, der er i en sådan gruppe, det har virkelig gjort, at man har følt et ansvar for gruppen, og det har væ-ret helt naturligt at vi har hjulpet hinan-

til elevernes evne til at sætte ting i gang, til at samle op og tage referat og til deres samarbejdsevner.

»Vi har ønsket, at eleverne tog ejer-skab i forhold til grupperne, og det er lykkedes. De har været utroligt ansvar-lige, og arbejdet i grupperne har været præget af stor energi,« siger hun og for-tæller, at studiegrupperne blandt andet har hjulpet mange af de elever, der tradi-tionelt klarer sig dårligt i skolen.

»Vi har jo også inklusionselever i klas-sen, og de har klart profiteret af studie-grupperne. En elev, der overraskende for ham selv fik en god karakter til prø-ven, udtrykte sin begejstring for studie-grupperne, da han sagde, at han aldrig før havde oplevet, at så mange havde hørt på, hvad han havde at sige,« siger Rie Koefoed og ser gerne, at man næste år hurtigere når frem til at danne stu-diegrupperne på baggrund af elevprofi-ler, så samarbejdet i grupperne hurtige når et højt niveau.

Ansvarlig for gruppenNatasha Ahlefeldt fra 9. klasse synes, at

den,« siger hun og tilføjer, at hun generelt har været glad for sit 9. klasse skoleår og er sikker på, at skolens projekt har været med til at øge kvaliteten af det.

Håber på godkendelse fra ministeriet»Vi oplever det her projekt som en suc-ces,« siger Irene Olsen og fortæller, at hvis man måler på de resultater, ele-verne har fået ved prøverne, er det helt indiskutabelt en succes.

»De har klaret sig rigtig godt til prø-verne, men de giver også udtryk for, at det har været et godt og lærerigt skole-år,« siger hun og er sikker på, at projek-tet har skabt en større sammenhæng til det studieliv, der møder de unge, når de går videre i uddannelsessystemet.

»Og så håber vi, at ministeriet vil give en dispensation og godkende vores prø-ver,« siger hun, men slår samtidigt fast, at hvis ikke det sker, vil det ikke ændre noget.

»Så gør vi bare som vi har gjort i år,« siger hun. ●


ProfilDebat

Jeg tror, alle er enige om, at skolernes kerneydelse er undervisning. Så kan man måske være i tvivl om, hvad undervisning er. Jeg har set forældre pege på, at det vigtigste er, at deres børn udvikler lysten til at lære. Danmarks lærerforening siger om ker-neydelse, at det er: At fremme læreprocesser, der giver eleverne viden og færdigheder og tilgodeser deres personlige og faglige udvikling...

Grundtvig beskriver ifølge Knud Bjarne Gjesing skolens opgave: Gennem sko-legangen skulle barnet på in-gen måde” drages op.” Skolens opgave er tværtimod at kaste opklarende lys ud over den rigdom af dunkle erfaringer, følelser og forestillinger, som barnet allerede kender til fra sit øvrige liv, og som det brin-ger med sig til skolen.

Ud fra de ovenstående state-ment, ser jeg ikke, at eftersko-lens undervisningstilbud kan være baseret på idrætslige el-ler adventurelignende tilbud. Nu skal det ikke opfattes som om, disse tilbud ikke kan benyttes i efterskolen, bestemt ikke. Disse fag er også med til at give eleverne en fællesskabsfølel-se, sammenhold, det der er med til at gøre eftersko-len anderledes og unik.

Men når jeg taler med erhvervsledere, forældre, rektorer og undervisere fra ungdomsuddannelser, specielt fra gymnasieskolerne, har jeg aldrig hørt dem sige: ”Hvor er det godt, I dyrker så meget bold-spil på jeres skole. Fantastisk at man kan dyrke ski-løb og golf, samtidig med at man går på efterskole.”

Jeg hører derimod, at efterskolerne skal passe på, at eleverne kun bruger året som et sabbatår, og kun beskæftiger med interessefag. Det er vigtigt,

de får en god faglig viden og bibeholder motivatio-nen til læring.

Modsat hører jeg heller ikke forstandere og ef-terskolefolk sige blandt erhvervsfolk og rektorer, hvor god deres efterskole er til at spille tennis, bad-minton og håndbold. De fortæller derimod vidt og bredt, hvor gode eleverne bliver gennem et år på ef-terskole, hvor de bliver studieegnede, mere modne, selvstændige, at flere gennemfører en ungdomsud-

dannelse, socialt bevidste osv. Alle områder jeg er fuld-

stændig enig i. Efterskolen gør et godt arbejde for rigtig mange elever. Men bliver ele-verne studieegnede og gode samfundsborgere, fordi de dyrker så meget sport? Eller er det fordi vi er efterskole?

Det er som om, mange efter-skoler har sport som et man-tra, og ikke kan forestille sig en skole uden sporten som ho-vedområde. Skal efterskolen have sin berettigelse i fremti-

den, bliver man nødt til at sadle om.

grundtvig vender tilbageKan man forestille sig, at efterskolen igen bliver den oplysende og almendannende skole for alle, med Grundtvig hængende på væggen lige indenfor døren?

Jeg håber efterskolen kan blive og være en skole for alle. Det skal helst ikke være politikerne, der skal diktere, hvordan de frie skoler skal være, men sker der ikke noget indenfor vores skoleområde, bliver det ikke os, der bestemmer, ligesom i de mus-limske friskoler, hvor der nu bliver overvåning af demokratiundervisning på skolerne. Nogle mener

Ole Vistisen,forælder og efterskolelærer

Efterskolerne profilerer sig

på en skærpet, elitær idrætslig

profil, hvor flest er tabere og få vindere.

Er den boglige undervisning i efterskolen kedelig, profilløs og uinteressant?De boglige fag nedprioriteres til fordel for profilfag i musik, idræt og adventure. Men efterskolerne burde i stedet satse på almene fag og faglig fordybelse


det er godt, men alligevel retningspå-virkning fra regeringen.

Elitær profil på flere skolerGennem de sidste 10 år har jeg ople-vet, at efterskolerne har profileret sig og mange med en skærpet, elitær idrætslig profil. En profil, hvor jeg ser flest tabere og utrolig få vin-dere. En profil, hvor ordet efter-skole virker lidt hult og tomt. Ellers ser jeg profileringen, som en del af mangfoldighe-den i Efterskoleverdenen. Der skal selvfølgelig være skoler med idræt, musik, teater o.l., men fagene skal være en del af det almene undervisningstilbud. Vi skal være tro ved vores kerne-ydelse.

Er det rigtigt, at skolen kun er ”Sjov”, når man har en bold i hånden og de boglige fag er en pestilens?

Af de elever jeg underviser til daglig fortsætter 95 % i gymnasiet efter ophol-det. Når jeg igen møder dem efter et år eller mere, taler de meget begejstret om gymnasiet. De oplever mange af gym-nasiets fag som faktiske og interessan-te. Kan det virkelig passe, at efterskolen ikke kan gøre undervisningen interes-sant? Et stort nej, men det bliver ofte en kamp med tiden bare at nå pensum. En undervisning der ikke animerer nogen som helst til en dybdegående og spæn-dende undervisning.

Jeg oplever ofte, at eleverne er med-levende, interesserede og gerne vil gøre meget mere, men bliver bremset af tiden. Nu er tid faktisk noget, vi har rigtig me-get af på efterskolerne, men vi vil også rigtig meget, og her ser vi, at nogle profil-fag overtager fokus fra de boglige fag.

Har man f.eks. en håndboldlinje på skolen er idéen, at man spiller håndbold også med andre skoler. I en storby er der ofte mulighed for at spille med andre i samme hal eller lokalområde, men når man er på efterskole, skal man køre i bus.

Dyre profilfagEn aften hvor håndbold skal af sted, skal eleverne spise lidt før, så køkkenet skal

lave mad lidt tidligere. Bussen kører, og elever er spændte på, hvordan nabosko-len klarer sig i denne træningskamp. Sidste gang vandt de, så nu skal de have tæv. De kommer lidt slukørede hjem, nederlag igen. Der er elever der har ren-gøring, andre er ved at gå i seng. Hånd-boldholdet har spillet kamp og skal lige have et bad. De er for resten også sultne efter en hård aften og skal også lige have noget mad. Der er lidt larm på gangen, en kæreste skal lige sige godnat, og an-dre er trætte af nederlaget.

Pris for sådan en træningskamp er: en bus 5000 kr. + 5 timer til en lærer. Det svarer nogenlunde til den pris et kristendomshold koster for et halvt års undervisning.

Nu skal jeg ikke gøre faget kristen-dom til noget helligt, men selvom det er et lille fag, tror jeg, det giver mere almendannelse end en træningskamp i håndbold.

Det er fantastisk, når en skole har en elev, der kommer på et divisionshold i fodbold eller håndbold, men hvor tit sker det? Skolen opstiller en buste og inviterer hvert år eleven til at holde foredrag om det at være professionel, og derefter kan man røre ved personen.

Er det problematisk for efterskolerne,

når en elev bliver læge, forfatter, inge-niør, forsker eller bare får lært at læse og skrive. Måske ikke så præstigefyldt for skolerne, men jeg ser det faktisk så-dan, at elever der får en uddannelse de kan bruge, være tilfredse med og have et godt liv med, er utrolig vigtigt for mig. Jeg ved, der er mange, der drømmer

om, at vinde den store gevinst i lotto, de fleste ved også, at det ikke er no-

get, man skal basere sit liv på.

Hvad kan efterskolen så gøre anderledes?

Efterskolen har nok de mest ene-stående muligheder for studiegrup-

per, en arbejdsform ungdomsuddan-nelser og videregående uddannelser praktiserer i stort omfang. En mulighed for faglig fordybelse med ligesindede unge mennesker og for faglig indspark af deres faglærer, som også er der om afte-nen, i hvert tilfælde i deres vagter.

Mange faglokaler står gabende tom-me om aftenen. Hvorfor ikke gøre dem aktive, det er oven i købet en god forret-ning.

Studiegrupper kræver selvfølgelig en gruppe, der har tid til at mødes. Der har efterskolerne en kæmpe force. Elever på efterskole skal ikke: Skubbe indkøbs-vogne i Føtex, gå med reklamer om ons-dagen, bruge en time på bus, deltage i familiens daglige gøremål osv. Altså har efterskolen muligheder som gymnasiet og højere læreranstalter ikke har. De har tid til fordybelse, hvis vi er i stand til at opildne dem i det faglige.

Mange af vores stille elever har det rigtig godt i timerne, men nogle gange har de svært ved af få aftenen til at gå, og lukker sig inde på deres værelse. En situation studiegrupper og faglige for-løb kunne være med til at modvirke.

Lektielæsning er noget efterskolerne har nedprioriteret de seneste år. Det er som om jo mindre lektielæsning desto bedre efterskoleophold. Som før nævnt, kan boglige fag ikke være interessante? Kan man ikke være efterskoleelev, hvis man godt kan lide at fordybe sig og lave lektier? Er det først på ungdomsuddan-nelsen og de videregående uddannelser, man må det? ●

Foto

: Col

ourb

ox


Anders Pedersenforælder til

en hjemsendt efterskoleelev og efterskolelærer

Ude af syne, ude af sind

Om efterskolernes pædagogiske ansvar i forbindelse med hjemsendelse

HjemsendelseDebat

Når en skole vælger at afbryde samarbejdet med en elev, har det større konsekvenser, end mange måske lige er klar over. Som både foræl-der og efterskolelærer, har denne erkendelse indlejret sig hos undertegnede på smertefuld måde.”

I normal efterskolepraksis afbrydes ophold i de fleste tilfælde som følge af direkte regelover-trædelser, men i langt de fleste tilfælde opererer man også med “cases” og “synderegistre” osv., hvor den enkelte elev vurderes af et lærerråd, og den endelige beslutning derefter træffes af ledel-sen på den enkelte skole. Denne proces kan være flerfaset, og det unge menneskes skæbne kan groft sagt hvile i hænderne på læreres indivi-duelle opfattelser og oplevelser med den pågæl-dende. Der vil være lærere, der er tilhængere af sort/hvid tænkning, af at statuere et eksempel i elevflokken og er bekymrede om lærergruppens autoritet fremadrettet.

Man hører argumenter som; “de (eleverne red.) kender jo godt skolens regler og konse-kvenserne”. Herved hævder man vel egentlig, at de unge agerer som beregnende manipulatorer, der er startet på efterskole for at obstruere? Hvis man ender i denne grøft, er det nærliggende at

trække trumfen og hjemsende eleven. Skolen har sit på det tørre og livet går videre – skolen er reddet og den besværlige elev elimineret.

rigtigt eller forkert?Er dette den rigtige metode til at navigere i no-get, der har med menneskeskæbner at gøre - et direkte indgreb i det unge menneskes verdens-billede, håbet og ønskerne for fremtiden? Jeg tror, vi skal passe på med at negligere dette med prædikatet, “det er jo ikke verdens undergang”, for det er lige præcis, hvad det er for den unge! Den måde vi selv som efterskoleverden værdi-sætter og understreger vigtigheden af de fælles-skaber, vi er med til at skabe rammerne om, har altså en betydning. Det betyder noget, at vi med et slag fjerner dette fra den unge.

Der vil også være lærere, der indtænker eti-ske aspekter; hvordan man hjælper dette unge menneske bedst muligt, og hvad sender vi den unge hjem til. Dette vil jeg kalde “det pædagogi-ske ansvar”. Kan vi svare ja til spørgsmålet, om vi har hjulpet det unge menneske bedst muligt, og er alle sten vendt i sagen? Rundt om på efter-skolerne er der ingen pejling eller rettesnor for denne proces - vi kan egentlig bare håbe og tro


på, at de mennesker, hvis opgave det er at vende tommelfingeren op eller ned i disse sager, er kompetente til at træffe den “rigtige” afgørelse. Er det en ung, der vil samarbejde og knokle for at rette op, eller er det skønne spildte kræfter?

Skolens ansvar – et fælles ansvarDet er altid svært at være sikker på, hvad den rette beslutning er. Lærerne kan ikke sætte sig i forældrenes og den unges sted. Men det burde vi måske. For hvad sendes de unge hjem til? Jeg har selv som forælder oplevet at få et detro-niseret og slagent ungt menneske hjem, uden vilje og motivation til at tage liv-tag med livet. Faserne af chok, gråd og vrede gennemgås på klods hold, men det er kun lidt, man som forælder kan gøre for at lindre. Man er tvunget til blot at se til, mens de førhen spirende venska-ber og fællesskaber skrumper ind og den udsmidte reduceres til en usynlig “has been”. Et ikke eksisterende element. Ude af øje og ude af sind.

Jeg er mere end nogensinde før ble-

vet bevidst om vigtigheden af ”rettidig omhu” i forbindelse med disse sager. Jeg kan nu se, hvor stor en rolle fælleskab og venskaber spiller for de unge, og mærker nu i mit eget personlige liv konsekven-sen ved hjemsendelse. Derfor forplig-ter denne kolossale magt, man har som dømmende instans, og det er vigtigt, at hver eneste sten vendes og alle mulighe-der tages til overvejelse i enhver hjem-sendelsessituation.

Mange bøvlede elever bliver sand-synligvis ofret i en større sags tjeneste, som statuerede eksempler, der skal vise vejen for resten af elevflokken. Arbej-det med disse elever giver på den korte bane mere arbejde til den enkelte skoles ledelse og lærerkollegium, men på læn-gere sigt lever vi op til den forpligtelse, vi har til at hjælpe de til tider forvirrede unge, der træder ved siden af.

Vi må ALDRIG undervurdere det so-ciale og pædagogiske ansvar, som jeg mener, vi er forpligtet til at tage på os som efterskole – så bør vi også stå ved og leve op til det. ●

Kan vi svare ja til spørgsmålet,

om vi har hjulpet det

unge menneske bedst muligt, og er alle sten vendt i sagen?


Vi har et dårligt lønsystem i staten, men det fritager os ikke for at bruge det!

Så kort kunne svaret på Kirsten Bruun (KB) og Jan Coermann (JC) frustrati-onsbrev i sidste nummer af Efterskole-bladet lyde.

Skribenternes frustrationer bygger på et forkert grundlag, og når FSL bruger mange ressourcer på at køre en lønkam-pagne, så er det, fordi vi må erkende, at vi helt alene og uden megen hjælp fra Efter-skoleforeningen, siden 1999 har forsøgt at få skolerne til at bruge systemet, men det er bare ikke lykkedes.

indtil 2011 havde de frie skoler en ud-møntningsgaranti på de decentrale mid-ler. Ingen andre på det statslige område havde en sådan garanti, for de fandt ud af at forhandle decentral løn. Men ikke de frie skoler og allermindst efterskolerne. Selvom udmøntningsgarantien er blevet afskaffet, så er der desværre ikke tegn på, at udmøntningen af decentral løn er blevet bedre – faktisk snarere tværti-mod. Efterskolelærerne har således de suverænt laveste lærerlønninger på grundskoleområdet.

FSL vil gerne have et andet lønsystem. Et system, som sikrer, at skolerne udbe-taler en fair lærerløn – det har vi faktisk plæderet for i årevis. Det ville være dej-ligt, hvis Efterskoleforeningen gjorde det samme.

Efterskolerne og de andre frie sko-ler fortjener at have de dygtigste lærere, man kan få. Derfor er det et problem, at

der er ved at blive massive forskelle på lønniveauerne rundt omkring i landet. Det er et problem, fordi skolerne er i in-tern konkurrence med hinanden, og i dette spil er lave lærerlønninger skoler-nes mulighed for at generere flere penge til at lave skole for.

FSL siger ikke, at alle skoler skal be-tale det samme i lærerløn. Vi siger heller ikke, at alle lærere skal tjene det samme. Men vi mener, at den gennemsnitlige løn på det frie skoleområde skal matche lønnen i folkeskolen. Vi underviser de samme elever. Vi fører op til de samme prøver. Vi forbereder dem til ungdoms-uddannelserne. Vi får et anseeligt stats-ligt tilskud. Derfor er det også rimeligt, at vi får en sammenlignelig løn.

Et af argumenterne i artiklen er, at der er for mange lønkroner gemt i de de-centrale løntillæg, når man kommer op på 11-12 procent af lønsummen. Derfor mener skribenterne, at det i stedet burde være de centrale parter, som forhandlede lønnen på plads. Indtil vi får et nyt lønsy-stem, så er det bare ikke præmissen. Og hvad er egentlig forskellen for skolerne? Hvis I faktisk mener, at efterskolelærere er lige så meget værd som folkeskolelæ-rer, hvorfor afsætter I så ikke 11-12 pro-cent til lærerløn lokalt? Det er jo det, der er meningen med systemet. Og indtil vi får et andet, må vi bruge, hvad vi har – og det kræver i dag gennemsnitlige decen-trale lønudmøntninger på op mod 12 % af lærerlønnen. ●

Uffe rostrupformand for Frie Skolers Lærerfor-ening

LønDebat

Brug vores ringe lønsystem


Rigtig god sommerferie

Vi sidder klar til athjælpe dig med

din skolerejse, når du er

tilbageigen

Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

Ferie

klar

?

Invitation til Danmarks største vejfest den 10. sep. 2016I anledning af åbningen af den sidste etape af Silkeborg-motorvejen inviterer vi lærere og forstandere fra landets efterskoler og ungdomsskoler til et festligt arrangement i vores hjemby, Silkeborg.

Du og en kollega er meget velkommen til at deltage i et af de mange løb... på rulleskøjter, i løb eller en gåtur.

Arrangementet løber af stablen lørdag den 10. sep. 2016.Løb, hyg og få en snak med lærere fra andre skoler og medarbejdere fra Unitas Rejser, mens du nyder en kold fadøl og får noget lækkert til ganen.

Se www.unitasrejser.dk/skolerejser/ eller ring 8723 1245for mere information og tilmelding - senest 1. juli 2016.

LønSamtale

Ingen har interesse i gammeldags lønkamp

Et nyt lønsystem på efterskolerne skal tage udgangspunkt i at få mennesker til at vokse, ikke i misundelse over lønnen i folkeskolen. Sådan lyder det i dette interview med formand og et bestyrelsesmedlem fra Efterskoleforeningen, som samtidig lægger afstand til FSL’s lønkampagne. Den ska-der mere end den gavner

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør [email protected]

Efterskoleforeningens formand Troels Borring og bestyrelsesmedlem Stine Marie Aaby ser gerne en mere cen-tral aflønningsform i efterskolen. Incitamentssystemet giver ikke den udvikling, Finansministeriet tror.

Efterskolelærere har en tendens til at være ekstremt

engagerede, og derfor vil vi se, at vi skal rigtig langt ned i løn,

før de skifter til folkeskolen.

Stine Marie Aaby


•

Det gavner ingen, når FSL i øjeblik-ket kører en lønkampagne om fair læ-rerløn på busreklamer og hjemmesider. Tværtimod udstiller den en række ef-terskoler i en offentlig gabestok. Det mener bestyrelsesmedlem i Eftersko-leforeningen og lærer Stine Marie Aaby og formand Troels Borring, som har sat sig sammen til en samtale om løn i ef-terskoleformen.

Troels: Det er ikke godt med en kam-pagne i den stil, for FSL kommer – und-skyld udtrykket – til at skide i sin egen rede, når man går ud med de budskaber i offentligheden.

Stine: Enig. Jeg har svært ved at se hovedformålet. Er det forstandere og ledere, man vil lægge pres på, er det den helt forkerte måde. Det er uklart, hvad man vil opnå.

Kan man sige, at det ligner en offentligt gabestok, når FSL på hjemmesiden ud-stiller skoler som røde og grønne i for-hold til deres lønniveau?

Troels: Ja, det er en god pointe. Jeg sy-nes, det er en mærkelig måde at snakke om sig selv på. Om man er rød eller grøn. Fagforeningen skal naturligvis kæmpe for den sag, men jeg synes tilgangen er helt forkert, når man deler skoler op på den måde. Betaler skoler ikke i henhold til overenskomsten, skal de have påbud om at få bragt tingene i orden. Men det er en helt anden dagsorden, de sætter. De går ud og antyder noget, som ikke er rimelig og ret.

Stine: Hvis intentionen er at fortælle, at lønudviklingen går i modsat retning

af folkeskolen, så har de en pointe, men jeg kunne tænke mig, at de ville sige det på en anden måde. For som lærer i efter-skolen ønsker jeg ikke at stå på modsatte side af min forstander. Det har jeg som lærer ingen interesse i. For det er min skole, det er min forstanders skole, det er elevernes og bestyrelsens skole. Vi har ingen som helst interesse i at kom-me til at stå på hver vores side i en gam-meldags lønkamp. Men jeg synes, det er problematisk, hvis vi har en lønudvik-ling, hvor folkeskolen og de frie skoler går i hver sin retning.

Når der er lokal løndannelse, så kom-mer man vel til at stå på hver sin side, for så er der en, der er arbejdsgiver, og en der er lønmodtager?

Stine: Selvfølgelig gør man det, men det plejer at kunne ordnes i mindelighed ved, at vi laver aftaler ud fra, hvad der er råd til at investere i løn. Men i kampag-

nen lægges op til en mere krads tilgang, og den er jeg ikke meget for.

Troels: Jeg tror selve kampagnen får modsat effekt. I sidste nummer af Efter-skolen udlægger forstander og tillidsre-præsentant fra Flakkebjerg Efterskole det sådan, at alle sind er i kog bortset fra mit og Efterskoleforeningens. FSL får altså det ud af kampagnen, at der skabes nye billeder af hvem, der er fjender og hvem, der er venner. Det er meget for-simplet. Det eneste de jagter er lønsam-menlignelighed i forhold til folkeskolen. Det anser de som det ypperste, når vi taler om løn.

Stine: Det er svært at sidde på min skole, når forstanderen foreslår, at vi skal lave en ny linje eller bygge til. For det har vi også lyst til som lærere, fordi vi kan se, at det vil bringe skolen og os alle sammen godt ind i fremtiden. Men der er lige det problem, at det er en in-vestering, som betyder, at enten skal vi tage tre elever mere ind i klassen og alt-så slække på kvaliteten, eller også bliver der ikke råd til lønstigninger. Problemet lokalt er, at hvis lærerne skal have mere i løn, så skal jeg gå op imod min egen skole og dens interesse for at udvikle sig. Derfor kan det være svært at forhandle løn decentralt. For vi spiller hinanden ud. Det ville være bedre med en central løn, så mindre skulle forhandles.

FSL’s formand siger jo, at der ikke har været megen hjælp fra Efterskolefor-eningen i det her spørgsmål. Så han si-ger vel direkte, at Efterskoleforeningen har siddet på hænderne?

I en sektor, hvor det handler om at få

mennesker til at vokse, må det ikke handle om at presse lønnen mest

muligt. Man skal huske at vores midler kommer fra

staten og forældrene.

Troels Borring


Troels: Ja, og det kan da ikke være mere forkert. Vi agerer ind i den over-enskomst, der gør sig gældende. Vi vil også gerne spille en aktiv rolle, og vi frasiger os ikke noget ansvar. Men det er noget af en opgave at arbejde op i mod Finansministeriet og Moderniserings-styrelsen. Det er klart, at vi kan køre hårdere på den bane. Men at anklage os for at ligge på den lade side er så billigt, at jeg har svært ved at tage det alvorligt. Det er altså FSL selv, der sidder med ved forhandlingsbordet, så de har selv alle muligheder for at forandre forholdene.

Stine: Jeg synes, vi som Eftersko-leforening skal passe meget på med at blive en aktiv spiller i løndannelsen. Vi skal erkende, at løn ikke kun er et spørgsmål om, hvad vi får i forhold til folkeskolelærerne, for det er uambi-tiøst. Løn handler om anerkendelse. Mange lærere i efterskolen føler, at de laver Danmarks bedste skole. Og det

synes jeg også, de gør. Vi laver mega-gode skoler, vores elever klarer sig godt, de går ud og tager ansvar og påvirker samfundet. Vi har kæmpe succes, for-ældrene er supergalde. Når man sidder på sådan en virksomhed, der har sådan en succes, er det også naturligt, at man får del af kagen. Det skal skolerne huske at honorere. Men naturligvis har FSL en pointe, når de påpeger det urimelige i, at lønnen går hver sin vej i folkeskolen og i efterskolen. Vi skal ikke acceptere en skæv lønudvikling i forhold til en folkeskole, hvor arbejdsglæden er gået ned, for så accepterer vi jo, at lærerne i efterskolen betaler i princippet for, at de er glade for at gå på arbejde, og at de er del af en succes.

Så du siger, at i folkeskolen giver man løn for, at lærerne har dårlige arbejds-vilkår, men at man også kunne give løn for, at man i efterskolen laver skoler, der er stor tilfredshed med?

Stine: Ja. Hvis man kigger på McDo-nald’s og Noma, så er det jo ikke på McDonald’s, man får de højeste lønnin-ger.

Troels: Er der noget vi har stået på mål for, så er det, at man bruger den de-centrale lønpulje, og derfor er jeg da glad for at se, at den bliver brugt i stigende grad. Men vi har aldrig sagt, at det er et genialt lønsystem. Vi har taget afstand fra lønsystemet fra første dag. For det giver ingen mening at tænke, at man får mennesker til at vokse af et beløn-ningssystem, som bygger på at alt bliver bedre, hvis nogle medarbejdere får 500

Problemet lokalt er, at hvis

lærerne skal have mere i løn,

så skal jeg gå op imod min

egen skole og dens interesse for at udvikle

sig. Som lærere har vi også

en interesse i at investere i

skolen.Stine Marie Aaby

kroner mere i løn. Det er en finansmini-steriel tankegang. Den holder ikke i vo-res virkelighed ude på skolerne.

Så et system med mindre decentral løn ville være bedre?

Troels: Helt afgjort. Og det har vi sagt hele tiden. Hvis vi skal snakke om ansvar, og det vil FSL jo gerne, så synes jeg, at Uffe Rostrup (formand for Frie Skolers Lærerforening) skal se at få løf-tet ansvaret op på sine egne skuldre. For det er da FSL, der er forhandlingspart, og det har de i det her lys ikke gjort sær-lig godt. Men jeg bryder mig sådan set ikke om, at vi skal hænge hinanden ud. For vi ved, at vi har en fælles interesse i at tale om gode ansættelsesvilkår, som

LønSamtale


en forudsætning for at lave gode skoler. Så ligger skismaet i, om det er altafgø-rende, om lønnen absolut skal matche en folkeskolelærer eller om man også kan have gode vilkår, hvis man er i over-ensstemmelse med en gymnasielærer eller en højskolelærer eller en helt tredje gruppe. Mange lærere er godt tilfredse med deres aftaler. De er så tilfredse, at de slet ikke overvejer at søge hen i folke-skolen. Men jeg synes, det er betænke-ligt, når man trykker lønnen helt i bund, det synes jeg er usmageligt. Men jeg re-spekterer den frihed, som skolerne har.

Stine: Moderniseringsstyrelsen vil nok sige, at så længe, der ikke mangler arbejdskraft, er lønnen god nok. Efter-skolelærere har en tendens til at være ekstremt engagerede, og derfor vil vi se, at vi skal rigtig langt ned i løn, før de skifter til folkeskolen.

Troels: Jeg forstår ikke, når både en

forstander og tillidsrepræsentant i bla-det bemærker, at der er megen uro rundt omkring. For så kan de sammen med deres bestyrelse sætte sig ned og lave en lønpolitik, som de kan være tilfreds med. De har selv muligheden. Der er ele-menter i det her, man beder Efterskole-foreningen om at løse, men hvor det slet ikke er vores bord. Indtil vi får et mere centralt lønsystem, er det lokalt, man kan få lønsystemet til at fungere. Og så vil jeg bare bemærke, at når man skeler til de opgaver, en efterskolelærer løser og med de resultater, det skaber, synes jeg at indsatsen i lønkroner er mere værd end i mange folkeskoler. Derfor stiller jeg spørgsmålstegn ved om sam-menligningen til folkeskolen er så rele-vant.

Stine: Jeg bliver bekymret, hvis vi slipper folkeskolens lønninger som pej-lemærke. For det kan betyde, at vi slæk-ker på lønniveauet i efterskolen, selvom vi har andre intentioner. I princippet burde vi ligge på samme niveau som fol-keskolelærere plus kostskoletillægget. Men i dag får vi det samme eller mindre, selv hvis man regner kostskoletillægget med. Så vi er bagefter i løn.

I taler i princippet for højere lærerløn-ninger. Men hvad er løsningen?

Troels: Det hænger sammen med vores tilskudssystem til skolerne. Det bør ændres, for i dag belønner man ikke skolerne for de opgaver de løser, eller for hvor svært det er at håndtere elevgrup-pen. Jeg tror desværre billedet er sådan,

at der hvor opgaven er mest krævende, og så er de steder, hvor det er svært at få god harmoni mellem indtægter og udgifter, fordi man har en elevgruppe, der kræver noget mere og falder fra. Det betyder, at lønnen ikke nødvendigvis er i top de steder. Det kunne et andet til-skudssystem rette op på.

Stine: Hvis der følger flere penge med til en tung elev, så foreslår du altså, at man konverterer nogle af de penge til en højere løn.

Troels: Ja, for jeg kan se, at det der får en elev til at blomstre er en relation til en voksen. Har vi en såkaldt sårbare ung, hvor relationer skal bygges op på en kvalificeret og stærk måde, kræver det, at vi har kvalificerede voksne, der bræn-der igennem. Dem må vi godt honorere med en ordentlig gage. Jeg synes, vi har et uretfærdigt tilskudssystem skolerne imellem, og det smitter nogle gange af på den måde, man udmønter lønnen på. ●

I stedet for at investere i en

bygning, var det måske bedre at investere i løn, så skolen kan fastholde to elever mere.

Troels Borring


»Det er bare sådan et fedt modul. Her får du virkelig fat i kernen af, hvad det vil sige at arbejde på en efterskole. Det handler i høj grad om fællesskab, sam-vær – om dannelse.« Sådan siger 27-åri-ge Sussie Kristensen, der går på VIA Læreruddannelsen i Nørre Nissum.

Sammen med 37 andre studerende har hun taget et valgmodul i eftersko-lepædagogik i 2015. Et seks ugers mo-dul over tre intervaller. To uger med en

teoretisk indføring, to ugers feltstudie, hvor de studerende er i praktik på en efterskole, og to ugers opsamling, evalu-ering og opgaveskrivning.

Den teoretiske undervisning handler både om relationsarbejde, efterskoledi-daktik og om efterskoleidéerne fra Kold og Grundtvig. Alle underviserne på mo-dulet har selv været efterskolelærere, og desuden er der en del praktiserende efterskolelærere som gæstelærere.

De lærerstuderende på VIA i Nørre Nissum har nu mulighed for at vægle et efterskolemodul. Det kan Susssie Kristensen varmt anbefale.

Valgmodul i efterskolepædagogik hitter blandt de studerendePå VIA Læreruddannelsen i Nørre Nissum har de stor succes med et valgmodul i efterskolepædagogik. I seks uger speciali-serer de studerende sig i livet på en efterskole. Allerede nu har 70 studerende tilmeldt sig valgmodulet til efteråret

Tekst: Hanne Duus, [email protected]

UddannelseValgmodul

PÆDAgOgiK


•

indblik i livet på en efterskole»Det var godt, at alle underviserne havde et praktisk kendskab til efterskolelivet. De gav et billede af arbejdsforholdene og mulighederne som efterskolelærer. Et billede af det utrolige landskab af efter-skoler, vi har i Danmark,« siger Sussie.

Hun var rigtig glad for valgmodulet, og opholdet på Staby Efterskole, hvor hun var i praktik i 14 dage, var prikken over i’et.

»Selvom det ikke var længere tid, og vi ikke var en rigtig del af efterskolen, så var det helt fantastisk. Der var en piv-god stemning. Og vi oplevede bare at være så velkomne. Det var ligesom at være en del af en stor familie,« siger Sus-sie Kristensen.

god platform for rekruttering af lærereIfølge Anders Boll Mikkelsen, forstan-der på Staby Efterskole, er der ingen tvivl om, at det nye valgmodul er rigtig godt for efterskolerne. I Staby har de haft to studerende fra det første valg-modul i praktik.

»Vi havde mange gode og fælles reflek-sioner og samtaler om det helt særlige liv på en efterskole. Om at møde eleverne på alle tider af døgnet. Så arbejdet med relationer, og hvordan det spiller sam-men med læringsmiljøet, var i fokus. Nu har de to studerende selv gået på efter-

54-årige Ole Nyegaard, netstude-rende på læreruddannelsen i Nørre Nissum, har taget et valgmodul i Ef-terskolepædagogik. Han var i prak-tik på Femmøller Efterskole, hvor han boede i 14 dage. Forløbet lå i sep-tember måned, så eleverne var endnu ikke dannet som en samlet flok.

»Inden jeg skulle 14 dage på ef-terskole, var jeg usikker på, om jeg kunne holde ud at være sammen med de unge mennesker 24-7. Men det var overhovedet ikke noget problem. Tværtimod. Det var en fantastisk op-levelse, hvor jeg fik lov til at komme helt tæt på de fantastiske unge men-nesker,« siger Ole.

Fokus på anderledeshedI sin praktik valgte han at fokusere på elever, der på en eller anden måde var anderledes. Det kunne være ele-

ver med anden etnicitet, seksualitet, eller lignende. Han satte spot på, hvad et efterskoleophold gør ved ele-vernes selvopfattelse.

I løbet af de første dage med obser-vationer i elevflokken, valgte han at sætte fokus på tre drenge fra et an-det land. En flok, der opholdt sig lidt i periferien af elevflokken. Opfattede Ole – indtil han fik undersøgt det nærmere.

»Jeg brugte tid på at observere, hvordan drengene opførte sig. Både når de bare var de tre sammen, og når de deltog i fællesskab med de an-dre elever. Og her kom efterskolelivet med musik, humor og nærvær virke-lig til sin ret. For i løbet af de 14 dage jeg boede på efterskolen, oplevede jeg, hvordan efterskoleformen skab-te en ramme, hvor de kunne føle sig trygge,« siger han.

Med det her modul er der mulighed for at vise sider af livet på en efterskole,

langt fra de store byer. Gøre det attraktivt at flytte

langt vestpå.

Anders Boll Mikkelsen,efterskoleforstander

Kan jeg nu holde dem ud?

PrAKTiK


Valgmodulet i efterskolepædagogik

• Efterskolepædagogik-valgmodu-let hører til gruppen af valgmo-duler, som VIA kalder det ’Åbne vindue’. Det betydet, at samtlige lærerstuderende fra VIA, kan vælge modulet. Hvad enten de læser i Nørre Nissum, Skive, Silke-borg eller i Aarhus.

• IEfterskolepædagogik-valgmo-dulet skal de studerende arbejde med pædagogiske og didaktiske udfordringer i relation til gruppen af unge i alderen 14-18 år.

• Moduletsætterfokuspåeftersko-len som skoleform, dens grundlag, historie og udvikling, samt dens idé, muligheder og udfordringer.

• Iløbetafmoduletskaldestude-rende undersøge, hvad ram-merne på en efterskole betyder for elevernes læring. Og hvordan kostskoleformen kan bidrage til elevernes faglige, sociale og personlige dannelse, læring og udvikling.

Vil i være praktiksted?Hvis I er interesseret i at være vært for et to ugers studieophold i uge 36 og 37 for en eller flere studerende på valgmodulet, er I velkomne til at kontakte os og høre mere om mulighederne. Kontakt Peer Daugbjerg, VIA Læreruddannelsen iNørre Nissum. T: 87 55 32 82. E: [email protected]

skole, så vi kunne komme dybt ned i de faglige samtaler og både få og give inter-essante perspektiver til hinanden,« si-ger Anders Boll Mikkelsen.

Han fortæller, at valgmodulet også er en god platform, der kan bruges til at åbne øjnene for efterskoleerhvervet hos de yngre studerende. Ifølge ham kan det nemlig ind imellem være svært at få de nyuddannede og yngre lærere til at væl-ge Vestjylland som arbejdssted.

»Med det her modul er der mulighed for at vise sider af livet på en efterskole, langt fra de store byer. Gøre det attrak-tivt at flytte langt vestpå,« siger Anders Boll Mikkelsen. Han satser på, at der kommer flere studerende i løbet af de næste moduler.

»Det er rigtig godt for både eftersko-lerne og for de studerende. De får et godt indblik i livet på en efterskole og vi kommer tættere på undervisningen og forholdene på læreruddannelsen,« siger han og understreger, at i Staby melder de sig helt klart under fanerne som vært for studieophold, når valgmodulet udbydes næste gang i august-september 2016.

Feltstudie er vigtigtPå Efterskolevalgmodulet er der fokus på pædagogiske og didaktiske udfor-dringer i arbejdet med unge mellem 14 og 18 år. De studerende lærer om efter-skolen som skoleform, dens grundlag, historie og udvikling. Desuden lægges

der vægt på idéen, mulighederne og ud-fordringerne ved livet på en efterskole.

Ifølge Sussie Kristensen er det netop koblingen mellem teori og praksis, der er styrken ved modulet.

»Det ville være et meget fladt modul, hvis ikke vi var ude i praksis og prøve teorierne af. Det er helt afgørende, at vi hele tiden har en fod i virkeligheden og afprøver det, vi lærer i undervisnin-gen,« siger Sussie. Hun fortæller, at valg-modulet har givet hende en god viden om og fornemmelse for lærerens plads i efterskolelivet.

Mit professionelle jeg»Jeg kendte jo godt til elevernes liv fra min egen tid på efterskolen. Derfor har det været fagligt inspirerende også at opleve det fra den anden side af katede-ret. Jeg har altid vidst, at jeg var interes-seret i undervisningen på en efterskole, men med det her valgmodul har jeg fun-det mit professionelle jeg,« siger hun. Og fortsætter:

»På efterskolen er du på 24-7. Det er helt specielt. For du møder elever i un-dervisningen, ligesom i folkeskolen. Men på efterskolen møder du dem også, når de børster tænder, når de ikke vil i seng, eller når de har kærestesorger. Og det er andre typer af relationer, du skal arbejde med,« siger Sussie, der slet ikke er i tvivl. Hun anbefaler varmt modulet til andre studerende. ●

UddannelseValgmodul


Det blå sanghæfte17 nye høj- og efterskolesange

Det blå sanghæfter, kr. 25,-CD med melodierne til fællessang, kr. 99,-

Stil

C

le,

-

stil

le,

-

stil

C(“

4)/D

le

-

nu

står

so

G(“

4)

len

-

op,

G

C

nat

ten

s

-

trol

F

de

-

er

C

for

svu

n

C/G

-

det.

-

G

D

en

3

sid

E‹

ste

-

fløj

bort

A‹

i

en

kaf

E‹

fe

-

kop

-

A‹

5

D/F©

og

bli'r

nok

al

D7

drig

-

fu

n

G

det.

-

D

et

7

hy

C

ler

-

og

tu

C(“

4)/D

der

-

i

det

fjer

G(“

4)

ne

-

nu

,

G

9

C

ver

den

-

drø

F

-

ner

has

C

tigt

-

vid

'

C/G

re.

-

G

M

en

11

klov

E‹

ner

-

ne

-

dan

A‹

ser

-

og

folk

F

dør

af

grin

,

13

D

og

fu

g

le

-

ne

de

kvid

G(“

4)

rer.

-

G

Å

h

F/G

15

4

4&

B

uster

T

ekst og M

el.: N

an

na L

üd

ers

&

&

&

&

&

&

&

œœ

œœ

œ œœ

œœ

œ œŒ

Œ

‰

œ

j

œ œœ

œœ

œ œ ™

œ

jŒ

‰

œ

j

œœ

œ

œœ

œœ

œœ

œ

œ

ŒŒ

‰

œ

j

œ œ œ œœ

œ™

œœ

œ

‰

œ

j

œœ

œœ

œ œœ

œœ

œ œœ

Œ

‰

œ

j

œ œœ

œœ

œ œ ™

œ

jŒ

‰

œ

j

œœ

œ

œœ

œœ

œœ

œœ œ Œ

Œ

‰

œ

j

œ œ œ#

œœ

œœ

™

œ

j

Œ

œn

œ

DET BLÅSANGHÆFTE

Klaverakkompagnement til fællessangPianist: Rasmus Skov Borring

© A

ll rig

hts

of th

e Pr

oduc

er an

d the o

wner of th

e work reproduced reserved. Unauthorised copying, hiring, lending, public performance and broadcasting of thi s recording prohibited.

DET BLÅSANGHÆFTEKlaverakkompagnement til fællessang

Pianist: Rasmus Skov Borring

DBS2016 © FFD’s Forlag

HÆFTER OG CD KAN KØBES PÅ:

webshop.hojskolerne.dk

TILBUD 10 sanghæfter + 1 CDkr. 299,-

“Der ligger et stærkt dannelsesideal i at møde både ældre og nyere sange i Højskole-sangbogen. Det skaber et kulturelt fundament.”Rasmus Skov Borring, pianist og komponist til bl.a.“Gi’ os lyset tilbage”

Højskolesangbogen-cd266X365.indd 1 06-06-2016 10:24:05

Kurser og møderKalender

Klar til at undervise flygtningebørnI samarbejde med Røde Kors udbyder foreningerne på det frie skoleområde et todagskursus, som klæder dig på til den særlige pædagogiske opgave, det er at undervise flygtninge på de frie skoler.Tid: 29. august - 1. oktoberSted: Hornstrup Kursuscenter, VejleArrangør Frie Skolers LærerforeningTilmeldingsfrist: 22. august, 2016

Spot på efterskolens 9. klasse – conferenceKom til konferencen og hør om 12 efter-skolers eksperimenter med fag, fælles-skaber og organisering, om tiltag der kan gøre en positiv forskel for arbejdet med 9. klasse i efterskolen.Tid: 31. august kl. 10:00- 16:00Sted: Brogaarden, StribArrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 14. august, 2016

Grundkursus for bestyrelsesmedlemmerKurset er både henvendt til det nye bestyrelsesmedlem samt til det mere erfarne medlem, der gerne vil have en grundlæggende indføring i bestyrelsens opgaver og ansvar.Tid: 3. september kl. 09:30- 16:00Sted: Efterskolen for ScenekunstArrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 19. august, 2016

Konference - Kreativitet og dannelseVIDEN, VÆRDIER og VOVEMOD Manifest for Det Kreative Skolenetværk.I skole og (ud-)dannelsesprocesser vil vi arbejde for at optimere betingelser for udvikling af kreative processer og tanker.Tid: 29. september kl. 09:30- 15:30Sted: Vartov, København KArrangør: Det Kreative Skolenetværk

Sydslesvig: Sprog- og kulturmødeKlar til at modtage en eller flere gæster fra Sydslesvig i foråret 2017? Så er kurset her noget for jer. Bliv fagligt opdateret, skab et netværk og aftaler med samar-bejdsskoler.Tid: 6. oktober - 7. oktoberSted: Kursuscenter ChristianslystArrangør: Skoleforeningen for Sydsles-vig, Grænseforeningen og Efterskolefor-eningenTilmeldingsfrist: 15. september, 2016

Inklusion med ITAlle elever skal inkluderes i en positiv læringsproces, også dem med læse-stavevanskeligheder. På dette kursus lærer du blandt andet hvordan iPads og iPhones kan bruges som supplement i den daglige undervisning, hvordan du gør eleven prøveklar mht it-redskaber og bliver klog på relevante digitale undervis-ningplatforme. For undervisere af elever med specifikke indlæringsvanskelighe-der.Tid: 6. september kl. 10:00- 14:30Sted: Holte-Hus Efterskole, HolteArrangør: Kompetencecenter for ord-blinde og Efterskoleforeningen

Den professionelle underretningPå dette kursus får du et bedre overblik over, hvornår og hvordan du skal under-rette. Du får også viden om diverse §§ i lovgivningen omkring underretning, ligesom vi kommer ind på hvad tavs-hedspligt betyder, samt på hvad din opgave som lærer er, og hvad kommu-nens opgave er. Vi prøver også at lave en handleplan ud fra cases. Alt dette for at gøre dig mere professionel.Tid: 10. oktober kl. 09:30- 16:00Sted: Brogaarden, StribArrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 8. september, 2016

Praktisk inklusion af alle unge på efterskole - hvordan håndterer vi de såkaldt udfor-drende og udfordrede unge?Kurset består af 2 gange internat den 24. -26 oktober og den 28. - 30. november samt opsamlingsdag den 13. marts 2017Tid: 24. oktober - 26. oktoberSted: Brogaarden, StribArrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 6. september, 2016

Kursus for nye efterskolelærereKurset vil sætte fokus på nogle af de mange oplevelser, opgaver, frustrationer og overraskelser, man som efterskolelæ-rer møder i sin hverdag. Du får sammen med de andre kursister mulighed for at fordybe dig i din egen og de andres hver-dag, de formelle rammebetingelser som efterskolelærere har i dag og de værdier, som efterskolen arbejder ud fra.Tid: 14. november kl. 11:00 - 16. novem-ber 13:00Sted: Brogaarden, StribArrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 9. oktober, 2016


Lederkonference 2016Vi fokuserer på spændingsfeltet mellem praktisk og teoretisk ledelse af moderne dannelsesinstitutioner - herunder fore-drag, diskussioner og besøg ude i byen! Vi sigter mod, at der skal være stort fagligt input, noget humor til hjertet og noget godt for øjet.Tid: 8. november - 10. novemberSted: Hotel Kolding FjordArrangør: Efterskoleforeningen

International conference:Togetherness as motivation - a 21st century skill?

With speakers like Yuri Belfali from OECD and the famous professor of pedagogy Thomas Ziehe, and many others, the conference will address the topic ”togetherness” in a Danish and an international context, and discuss how togetherness can be used as a potential source of inspiration for learning.Deadline for signup: July 1st. Tid: 24. november kl. 08:30- 17:00

Kursus for sekretærerKurset giver dig ny viden om revision, skat, moms og persondata og udvikler dit faglige netværk med andre administra-tive medarbejdere på andre efterskoler.Tid: 28. november kl. 09:30 - 29. novem-ber 15:00Sted: Brogaarden, StribArrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 10. oktober, 2016

Miniuddannelsen i undervisning i dansk som andetsprog - for de frie skolerKvalificer den sprogpædagogiske indsats og styrk fagligheden i arbejdet med tosprogede elever på Fri- og Efterskoler. Et særligt fokus er på flygtningebørn- og unge. Kurset indeholder 2 moduler, 2. modul afholdes 24. -25. januar 2017.Tid: 7. december kl. 09:30 - 9. decem-ber 15:30Sted: Hornstrup Kursuscenter, VejleArrangør: Efterskoleforeningen og FSL

Vejlederkonference 2016Vejlederkonferencen er det årlige 2 dages-møde for efterskolernes vejle-dere og ledelser.Tid: 19. september - 20. septemberSted: Vingsted hotel & konferencecen-terArrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 21. august, 2016

Se flere kurser påefterskoleforeningen.dk


i dag oplever vi i grundskolen et stort fokus på synlig læring og på, at enhver elev skal blive så dygtig, som han eller hun kan blive. Der er gode intentioner her, men der er også en pris, som lige nu bliver tydelig hos mange unge. Ved hele tiden at have fokus på nye mål, er det aldrig godt nok, der hvor man er lige nu. Selv når man har nået ét mål, sættes det næste mål op. Ingen må stagnere eller gå i stå. På den måde drives de unge rastløst videre. Hele tiden er der mere at lære, mere at gøre, andre steder, der måske er bedre at være, andre mennesker, der måske bringer én videre.

Unge uden større ressourcer eller opbakning i baglandet må kæmpe hårdt for at klare sig, men også unge med ressourcestærke forældre kan føle sig pres-sede. Disse unge kan føle, at omstændighederne skaber succes, mens et eventuelt nederlag i tilsvarende højere gad er deres egen fejl. Hvis de unge skal have lige så stor el-ler større succes job- og ud-dannelsesmæssigt som de-res forældre, er der et meget lille råderum.

Den angst vi, der var unge i 80’erne, følte for kold krig, AIDS og ungdomsarbejds-løshed, har vi finpudset i det samfund, dagens unge vok-ser op i. Her lyder det: ’Kli-maændringer vil gøre store dele af kloden ubeboelig, kineserne vil tage fremtidige jobs, og indvandringen vil afmontere vores velfærdssystem, så du skal ikke regne med, at nogen hjælper dig. Hvordan vil du sikre dig en tryg fremtid?’

Ikke underligt, at mange unge præsterer, som gjaldt det livet. Mens nogle spurter afsted, sætter andre sig helt opgivne tilbage. De ved, at de aldrig vinder den kamp og magter ikke at kaste sig ind i kapløbet.

Hvordan hjælper man de unge, der føler den uro-lige rastløshed, har bekymringer for fremtiden og eget værd, og måske endda rammes af angst eller de-pression? Her er tale om nogle helt nødvendige struk-turelle ændringer. Mens vi venter på, at disse vinde

vender, kan vi give de unge nogle konkrete redskaber. Med øvelser i mindfulness er det muligt at komme i kontakt med alt det, der er inden under den ydre uro og flugten fra det ubehagelige. I mødet med sig selv vil man opdage, hvad det er for nogle tankemønstre, vi måske ubevidst lader os styre af. Her er ingen præsta-tioner og bedømmelser og derfor heller ingen konkur-rence. Der er bare det, der er lige nu - og erkendelsen af, at alt er i forandring. Det gør det lettere at tage skridt, der ikke er styret af angst men af oprigtig in-teresse. I fraværet af konkurrence og bedømmelser vil samhørigheden pludselig føles stærk, og fraværet

af angst vil bane vej for tillid.Det lyder jo alt sammen

meget godt men er natur-ligvis ikke et mirakel, der straks vil indfinde sig. Selv om det er en længere vej, vil selv små skridt i den skitse-rede retning ofte føles som en fantastisk lettelse. Det er også vigtigt at anerkende, at der kan være flere veje hertil.

indenfor mindfulness er der helt konkrete øvelser, hvilket gør det håndgribeligt at arbejde med. Men fælles-skaber, der bygger på oven-nævnte værdier af accept, ikke-dømmende nysgerrig-hed og frihed fra konkurren-ce vil føre i samme retning. Blot er det vigtigt at fortælle de unge i vores senmoderne

individualiserede præstationssamfund, at der er en anden vej. At livet ikke behøver at handle om præsta-tioner, branding, image og alt det ydre. At der er plads til dem uanset hvad. At de er ønskede uanset hvad. At de ikke behøver at knokle så hårdt for at gøre sig fortjent til at være her. Følelsen af at være fastlåst el-ler fanget kan her afløses af en fornemmelse af større frihed. Og i fornemmelsen af frihed blomstrer kreati-viteten – som måske er den egenskab vi får allermest brug for?

Lone ross Nylandsted er forfatter til bogen Genera-tion præstation, udgivet på Dansk Psykologisk Forlag.

Af Lone Ross Nylandsted, læge, phd.

Generation præstation

Lone Ross Nylandsted

IndsparkDebat


Få bedre styr på teknikken

Træning af afsætsteknikTilpasser sig gymnastens styrkeVarierende hårdhed på fjedre

Dorado Technique Trainer

Ny mini trampolin med fokus på træning af teknik.

Dorado Technique Trainer er monteret med 16 specialfjedre,

som er inddelt i zoner.

Specialfjedrene bevirker, at trampolinen kan benyttes af

både mindre og knap så stærke gymnaster, samt større og stær-kere gymnaster, fordi trampoli-nen ændrer karakter og bliver hårdere og hurtigere i nogle af

dens arbejdsområder.Leveres med 36 og 40 fjedre.

Mød os på

I er altid velkommen til at kontakte os

Tlf.: 73 84 51 00 www.trampolin.dk

www.flexmodul.dkSE VORES LØSNINGER I MODULBYGGERI

• 176 m² med 2 musiklokaler og 1 lydstudie• lyse lokaler med store vinduer til gulv• opfylder nyeste bygningsreglement• ledig til leje eller køb pr. 1. september 2016

Kontakt os på [email protected] eller 9744 2333 for konkret købs- eller lejetilbud

musikbygning


Annoncer

Ser dine elever langt efter nye medier?

Ring og hør mere Tlf: 59 93 10 09

Diplom i formidling af kunst og kultur for børn og ungewww.scenekunstskolen-efteruddannelsen.dk

Vil du skabe et kreativt skabende og engagerende omdrejningspunkt for din undervisning? - så tag et diplom-modul i brugerdreven filmproduktion.


Bladet Efterskolen holder sommerferie Men jobannoncer kan både indrykkes på hjemmesiden www.efterskoleforeningen.dk

og i det elektroniske nyhedsbrev ”Efterskolelandskabet”.Se deadline og priser på www.efterskoleforeningen.dk under annoncering.

Annoncer til hjemmesiden lægges på løbende.Send jobteksten til [email protected]

God sommer

IDENTITETSDANNELSE • FÆLLESSKAB • FAGLIGT ENGAGEMENT • BEVÆGELSE • AUTENTISKE VOKSNE

Vi søger pr. 1. august 2016 en viceforstander til at indgå i et tæt ledelsesmæssigt samarbejde med skolens nyansatte forstander. Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor der ikke mindst lægges vægt på stærke kompetencer inden for web og markedsføring.

Vi forventer, at vores nye viceforstander har kendskab til efterskolens klassiske værdier og har erfaring med inklusion. Desuden lægger vi vægt på en person med et skematisk overblik, evne til at koordinere og en struktureret tilgang til opgaverne.

Der er lagt op til en ligelig fordeling mellem administrative og undervisningsmæssige opgaver, herunder deltagelse i vagtordning.

Læs om Han Herred Efterskole og se hele stillingsopslaget på www.hhe.dk

Du er velkommen til at kontakte forstander Svend Åge Nielsen på telefon 22 88 17 34 eller bestyrelsesformand Jørgen Gabel på telefon 24 66 42 08 for nærmere oplysninger og aftale om et besøg.

Send din ansøgning med CV og relevante bilag senest mandag 25. juli 2016 kl. 12.00 til bestyrelsesformand Jørgen Gabel på [email protected]

Vi søger viceforstander – bliv en del af et helt nyt lederteam fra 1. august 2016

Aggersundvej 237 • 9690 Fjerritslev • Tlf. 98 21 17 75

h Search & Selection h Strategy & Leadership h Coaching & Development

Forstander søges til Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup

Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup er en selvejende institution, som drives under tilsyn af Ministeriet for Børn og Undervisning i henhold til lov om Produktionsskoler.

Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup er blandt Danmarks største produktionsskoler. Skolen har en god økonomi grundet en enestående udvikling med god styret vækst og stærke værdier, hvor der sættes en ære i at skabe gode resultater under trygge forhold. Ledelsen giver medarbejderne mulighed for personlig udvikling og uddannelse i et godt arbejdsklima.

Som afløser for den nuværende forstander der går på pension, tiltræder den nye forstander efter sommerferien pr. 1. september eller snarest derefter.

Vi forventer at du:

• Kan varetage den daglige overordnede styring af produktionsskolens drift og økonomi

• Har forståelse for drift og videreføre produktionsskolen hvor elevernes udvikling er i centrum

• Kan drive en veldrevet skole videre frem i en verden af forandringer • Har stor indsigt og er god til at sætte sig ind i nye lovgivninger og regler • Har forståelse og respekt for produktionsskolens idé- og værdigrundlag

Vi tilbyder:

• En skole i vækst, med en god økonomi og et positivt image • En dygtig, engageret og loyal medarbejderstab, der udviser begejstring for skolen • En uhøjtidelig humoristisk hverdag • En skole som indeholder mange muligheder for en fortsat spændende udvikling

Få yderligere informationer om stillingen hos Bøgetorp på www.bogetorp.com eller ved at kontakte Associeret Partner Dennis B. Ellebæk på telefon +45 20 53 00 65 eller Partner Leo Bøgeholm Madsen på telefon +45 21 45 07 27.

Send ansøgning, CV og relevante bilag til [email protected] senest den 10. juli 2016.

Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup er en selvejende institution, som drives under tilsyn af Ministeriet for Børn og Undervisning i henhold til lov om Produktions-skoler.

Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup er blandt Danmarks største produktions-skoler. Skolen har en god økonomi grundet en enestående udvikling med god styret vækst og stærke værdier, hvor der sættes en ære i at skabe gode resultater under trygge forhold. Ledelsen giver medarbejderne mulighed for personlig udvikling og uddannelse i et godt arbejdsklima.

Som afløser for den nuværende forstander der går på pension, tiltræder den nye forstander efter sommerferien pr. 1. september eller snarest derefter.

Vi forventer at du:• Kan varetage den daglige overordnede styring af produktionsskolens

drift og økonomi• Har forståelse for drift og videreføre produktionsskolen hvor elevernes udvikling

er i centrum• Kan drive en veldrevet skole videre frem i en verden af forandringer• Har stor indsigt og er god til at sætte sig ind i nye lovgivninger og regler• Har forståelse og respekt for produktionsskolens idé- og værdigrundlag

Vi tilbyder:• En skole i vækst, med en god økonomi og et positivt image• En dygtig, engageret og loyal medarbejderstab, der udviser begejstring for skolen• En uhøjtidelig humoristisk hverdag• En skole som indeholder mange muligheder for en fortsat spændende udvikling

Få yderligere informationer om stillingen hos Bøgetorp på www.bogetorp.com eller ved at kontakte Associeret Partner Dennis B. Ellebæk på telefon +45 20 53 00 65 eller Partner Leo Bøgeholm Madsen på telefon +45 21 45 07 27.

Send ansøgning, CV og relevante bilag til [email protected] senest den 10. juli 2016.

Forstander søges til Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup FÅ ET MODERNE

MØNTVASKERI PÅ SKOLENUden investeringsudgifter og med positiv økonomi for skolen.

Dette favorable vaskesystem er specielt udviklet til kostskoler,og mange skoler har allerede fået opsat vaskerier. Tilbudetgælder hele landet.

Ring og hør nærmere.

MOGENS MARQUARDS MØNTVASKERIERBiltlf. 30 98 13 70man.-fre. kl. 8-9


Annoncer

Engageret skoleleder til Viby FriskoleVores dygtige skoleleder gennem 8 år har desværre valgt at søge nye udfordringer i Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling. Vi søger derfor en ny skoleleder til Viby Friskole.

Viby Friskole er en velfungerende grundtvig-koldsk friskole grundlagt i 1953. Vi har vægt på høj faglighed og en stærk musisk/kreativ profil. Vi har en engageret og medlevende medarbejder- og forældregruppe. Skolen har til huse i rummelige og flotte lokaler og har dejlige udenomsarealer samt en ambition om at opføre en multihal. Derudover er vi udvalgt til projekt `Udvikling af Udeskole’.

Vi værner om samvær og det forpligtende fællesskab, og søger en ny skoleleder til at skabe de rammer der gør, at skolen fortsat udvikler sig. Vi ønsker at opretholde fokus på det værdisæt, skolen er bygget op omkring - med tydelige rammer og retning i en dagligdag præget af frihed og ansvar.

Læringsmæssigt udmøntes vores værdier gennem tværfaglighed, morgensang, lejrskoler, kreativitet, anerkendelse, pædagogisk udvikling, relationskompetencer og en spændende dagligdag. Vi lægger vægt på det fællesskabsdannende gennem værdier som ligeværd, demokrati, omsorg, tryghed og gensidig respekt. Værdierne skal afspejles i undervisning og fritid såvel hos børn som voksne.

Fællesskabet indeholder en stærk tro på, at dannelse af hele mennesker også sker ved at opleve andre kulturer, hvorfor den internationale dimension er et vigtigt element i skolens profil. Det ses både i den daglige undervisning og i skolens lejrskoleaktiviteter, der starter i 3. klasse og omfatter udlandsrejser og udvekslingsophold fra 6. klasse.

Viby Friskole er et-sporet og har ca. 200 elever fra 0. til 9. klasse samt SFO og klub. Vi oplever stor søgning til skolen og har allerede nu venteliste til 0. klasse i 2017.

Er du den som kan samle alle disse områder i en åben og værdibaseret lederstil?

Hvis du kan se dig selv i denne rolle og i dette fællesskab, så læs jobannoncen i sin helhed på vores hjemmeside, www.vibyfriskole.dk.

Vibygårdsvej 50 - 4130 Viby Sjælland - 46 19 32 44Vibygårdsvej 50 - 4130 Viby Sjælland - 46 19 32 44

Viby Friskole er en velfungerende grundtvig-koldsk friskole grundlagt i 1953. Vi har vægt på høj faglighed og en stærk musisk/kreativ profil. Vi har en engageret og medlevende

rummelige og flotte lokaler og har dejlige udenomsarealer samt en ambition om at opføre en multihal. Derudover er vi

skolen fortsat udvikler sig. Vi ønsker at opretholde fokus på

rammer og retning i en dagligdag præget af frihed og ansvar.


www.up-travel.dk - [email protected] - tlf. 2112 4122

Skolerejser med bus

Ring eller mail efter uforpligtende tilbud!

KONTAKT OS IDAG PÅ 8020 8870

TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - [email protected]

BLIV KLOG PÅ BARCELONA

OPLEV GAUDIS

MESTERVÆRKERFRA KUN 2.298,-

VI ANBEFALER....

• Gaudis fantastiske La Sagrada Familia & Park Güell• Udflugt til Montserrat Klosteret • Udflugt til Penedes vinområdet• Canoying, vandaktiviteter og klatring• Udflugt til Penedes vinområdet• Se Barcelona “by night” - Ghost Tour • Barcelona by bike - kom hele vejen rundt

Barcelona er en af de mest levende og spændende storbyer i Europa. På et og samme sted får I mu-lighed for at opleve nogle af de største kunstneres mesterværker, lækre tapas og mulighed for at være aktiv både til lands, til vands og i luften.

BARCELONA 5 dage/ 4 nætterfra kun kr. 2.298,- pr. person

Efterskolen_Skirejser.indd 1 6/8/2016 11:23:17 AM

Busrejse T/R 6 dage / 3 overnatninger inkl. fuldpension 4 aktiviteter HeldagsudflugttilPrag

Ring og hør nærmere på telefon 75 87 23 44eller forespørg på e-mail: [email protected]

Rejs også til Berlin, Amsterdam, Prag og mange andre spændende storbyer.

Aktivitetsrejse til Tjekkiet Forespørg også på Norge

Pris pr. pers. fra

1.895,-

Skolerejser_Tjekkiet_181x27.indd 1 03/11/14 13.57


Annoncer

s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk


Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler


Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

BERLINSPECIALISTENVi er specialister på grupperejser til BerlinBerlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790pr. person

www.berlinspecialisten.dkLillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg

Tlf. 8646 1060 • [email protected]

STUDIEREJSER EUROPAUDSYN MED INDSIGT

KRAKOWtlf. 4494 6090 mail: [email protected] www.grupperejsebureauet.dk| |

fra kr. 1395

BERLIN..............

KRAKOW..........

PRAG.................

HAMBORG.......

BRUXELLES.....

BUDAPEST.......

AMSTERDAM...

fra kr. 995

fra kr. 1395

fra kr. 1285

fra kr. 1295

fra kr. 1550

fra kr. 1395

fra kr. 1485


EfterskoleforeningenVartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94Mail: [email protected] www.efterskoleforeningen.dk

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager JensenFormand: Troels Borring, tlf. 21792410

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Ordentlige menneskerMan møder mange forskellige mennesker på sin vej. Og danner hurtigt billeder af, hvem de er. Nogle gange holder billederne ikke ved nær-mere bekendtskab.

For nogle dage siden observerede jeg på en tankstation en flot og sporty mand sidst i 30’erne. Med en meget klar udstråling af over-skud. Da han steg ud af en spritny Mercedes CLS med en startpris omkring halvanden mil-lion, fik jeg en fornemmelse af en mand med ta-lent, styr på tingene og fod på livet.

Det var faktisk nogle positive billeder, jeg dannede i tankene. Da han ti minutter senere kørte bag mig på landevejen, ændrede billeder-ne sig totalt, da han rullede vinduet ned og lod en bunke papiraffald ryge ud ad vinduet.

Mere styr havde han så heller ikke på sig selv, og på det ansvar, som hører med til at være et ordentligt menneske. Nemlig at man både tager hensyn til natur, miljø og hinanden.

Måske er han fagligt dygtig eller har et helt særligt handelstalent. Vi ved det ikke. Måske har han de kompetencer, der skal til for at være soldat i konkurrencestatens kamp mod kine-serne.

Men i hans øvrige adfærd ser vi tydeligt, at vi ikke kan bygge et samfund ensidigt op på kon-kurrencestatens krav om faglighed og effekti-vitet.

Aktuelt har vi været vidner til, at politikere og meningsdannere i bl.a. gymnasieforhandlin-gerne har været ganske uenige om definitionen af dannelse. Er dannelse en kompetence? Det er en farlig vej, hvis dannelse bliver et spørgsmål om faglige kompetencer. Der er ikke noget i ve-jen med faglighed, men man kan ikke bygge et samfund kun på faglighed eller specifikke kom-petencer.

i dette nummer præsenterer vi blandt andet en ny Epinion-undersøgelse, som viser, at efter-skoleeleverne fem år efter deres ophold i højere grad end andre unge har en samfundsmæssig deltagelse i foreninger og frivilligt arbejde. De har tillid til andre og de tager ansvar for, at vi kan være her sammen. Når man har de værdier under huden, håber og tror jeg ikke, at man smi-der en bunke papir ud ad vinduet. Almendan-nelse handler om at opføre sig så ordentligt, at man er til at holde ud at være sammen med. Det er sådanne egenskaber, der er brug for, hvis vi skal skabe et godt samfund.

Først derefter kommer, om man har fagligt talent og kompetence til at få råd til at køre i en Mercedes CLS.

God sommer – pas på hinanden.

Sorteret Magasinpost SMP

ID nr. 42042

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. KÆndring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Tlf.: 75 72 22 00Vedelsgade 85A • 7100 Vejlewww.holtum-rejser.dk • [email protected]: 2661

RING TIL OS Få råd og vejledning af erfarende konsulenter. De kender området og alle muligheder. Vi kan også implementerer Jeres linjefag på turen. Fx ved turnering mod lokal sportsforening. Vi glæder os til at høre fra Jer!

HARRACHOV I KRKONOSE BJERGENESKOLEREJSER I TJEKKIETHoltum Rejser er specialister i at lave Adventure rejser til Harrachov & Krkonose Bjergene. Den smukke by danner rammerne for en lang række af spændende udfordringer der blot venter på Jeres besøg. Vores rejser styrker et godt sammenhold i klassen. De grænseoverskridende ud-fordringer udfordrer alle deltagers mod. I vil bevæge Jer igennem unik natur og komme tæt på Tjekkiets historie.

e konsulenter De kender området og

Documents

Efterskolen 11-2016