No. 13 · 31. marts 2011 · efterskoleforeningen

efterskolenjob-

annoncerbag

i bladet

08nye lærere på vejTema: Hvad drømmer de nye lærere om og hvad er de inspireret af? Vi sætter fokus på de lærerstuderende med en række portrætter.

04 ingen lønstigning i år Lærerne må se langt efter lønstigninger i år. Ny overenskomst giver 0 kr. i centrale stigninger. Nogle lærere får dog mere i decentral løn.

47 hildebrandt om testProfessor Steen Hildebrandt: Vi burde ikke offentliggøre de dumme tal og gennemsnit.

17 test ændrer skolenLærerne indretter undervisningen efter nye test, viser ny forskning i Danmark. Bekymrende om de praktiske aktiviteter og fokus på elevens alsidige udvikling forsvinder.

Foto

: Joh

nny

Wic

hm

an

n

efte

rsko

len

· n

o. 1

3 ·

ma

rts

2011

02 indhold

04billigt i teatret Samarbejde mellem Langelands Selv-bestaltede Kulturforsyning og øens efterskoler giver flere og billigere teateroplevelser.

04lønstigning udebliver Ingen centrale lønstigninger til lærerne i år.

07efterskole indtagergenbrugsplads Besøgende på genbrugspladsen i Hjørring har i den seneste tid ikke alene kunnet skaffe sig af med gammelt ragelse. De har også fået kulturelle oplevelser.

16what do you meanEfterskolefolk vil blande sig internationalt. Men det bliver svært at forklare skolefor-mens unikke afsæt. Ordet dannelse findes ikke på engelsk.

08hvad drømmer de lærerstuderende om?Fokus på de nye lærere, som i løbet af de kommende år rykker ind på lærerværelserne.

17test ændrer skolenIndførelsen af test har allerede fået indflydelse på indhold og metoder i undervisningen, viser forskning.

20rystende årsmøde Læserdebat om efterskolernes udfordringer.

23skriv en sangEfterskolernes sangskriver-konkurrence udvikler talenter.

26den perfekte annonceKritisk gennemgang af efterskolernes an-noncer.

28tilsandet aftalesystemManglende vilje til at forny arbejds- tidsreglerne. Kritik fra Efterskoleforeningen.

no. 13marts 2011redaktionKommunikationsbureauet ElsigsSpinderigade 11 E, Studio B11, 7100 VejleTlf. 40945740. E-mail: redaktionen@elsigs.dk Hjemmeside: www.efterskolen.com

Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør,torben@elsigs.dk. Tlf. 40945740

Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist,lisbeth@elsigs.dk. Tlf. 23747336

layout Kommunikationsbureauet Elsigs i samarbejde med Mediegruppen as

tryk Rounborgs Grafiske Hus

jobannoncer og abonnementEfterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86E-mail: annonce@efterskoleforeningen.dk

øvrige annoncerAC Annoncer, tlf. 86280315.Annonceinformation på www.efterskolen.com

deadlineSe udgivelsesplan og deadlines på www.efterskolen.com - se under "Om os".

abonnementAlle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 18 numre.

udgiverUdgives af Efterskoleforeningen.Efterskolen 43. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redi-gere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier

ISSN: 0109-8535

1641

7 M

edie

grup

pen

No. 13 · 31. marts 2011 · efterskoleforeningen

efterskolenjob-

annoncerbag

i bladet

08nye lærere på vejTema: Hvad drømmer de nye lærere om og hvad er de inspireret af?

Vi sætter fokus på de lærerstuderende med en række portrætter.

04 ingen lønstigning i år Lærerne må se langt efter lønstigninger i år. Ny overenskomst giver 0 kr. i centrale stigninger. Nogle lærere får dog mere i decentral løn.

47 hildebrandt om testProfessor Steen Hildebrandt: Vi burde ikke offentliggøre de dumme tal og gennemsnit.

17 test ændrer skolenLærerne indretter undervisningen efter nye test, viser ny forsknng i Danmark. Bekymrende om de praktiske aktiviteter og fokus på elevens alsidige udvikling forsvinder.

Foto

: Joh

nny

Wic

hm

an

n

08-15

nyhed 03

19 23

kvindelig lærer bliver ny næstformand

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Efterskolelærer Kathrine Svane Christiansen fra Sundeved Efterskole bliver ny næstformand i Efterskoleforeningen

37-årige Kathrine Svane Christiansen afløser Troels Aamand Sørensen som

næstformand i Efterskoleforeningen, hvor hun samtidig får sæde i forretningsudvalget.

» Valget af mig giver et signal til medlem-merne om, at vi fortsat arbejder for alle med-lemsgrupper i foreningen. Jeg har dagligt fingrene i bolledejen på en skole med ægte elever, jeg er lige der hvor tingene sker, og dermed kan jeg føre skolens virkelighed ind i foreningens ledelse,« siger Kathrine Svane Christiansen, der glæder sig til at komme med helt ind i det ledelsesmæssige maskin-rum i form af forretningsudvalget.

Kathrine Svane Christiansen har siddet i foreningens styrelse siden 2007 og har det seneste år været formand for foreningens kommunikationsenhed. En post hun fortsæt-ter på samtidig med, at hun skal varetage hvervet som næstformand.

I forretningsudvalget sidder foruden Kathrine Svane Christiansen, formand Troels Borring og foreningens kasserer, som fortsat er Hans Jørgen Karlshøj-Andersen.

De øvrige poster er fordelt således imellem styrelsesmedlemmerne:

Juridisk-økonomisk uændret med Povl

Asserhøj som formand, Thomas Buch og Bent Østergaard.

Pædagogisk enhed har fortsat Lone Greve som formand, mens øvrige medlem-mer bliver Troels Borring og Mette Sang-gaard Schultz.

Kathrine Svane Christiansen fortsætter som formand for kommunikationsenhe-den, mens øvrige medlemmer er Hans Jørgen Karlshøj-Andersen og Dorthe Frimann Nielsen.

flere vil være lærer

Stigningen i antallet af unge, der gerne vil være lærer, fortsætter. Otte procent flere end sidste år har søgt læreruddannelsen som

første prioritet på kvote to. Fremgangen kommer oven i en eksplosiv stigning på 44 procent sidste år. I alt har 1872 søgt læreruddannelsen som første prioritet mod 1731 sidste år.

Glæde på Den frie LærerskolePå Den frie Lærerskole i Ollerup mærkes stigningen også. Her har 10

procent flere end sidste år søgt ind under kvote to. 15. marts havde lærerskolen således modtaget 105 ansøgninger. Lærerskolen har i alt plads til 78 studerende pr. årgang. “Lagt oven i stigningen af ansøgere i 2010, er det tydeligt, at læ-reruddannelsen på Den frie Lærerskole, i rigtigt mange henseender er et rigtigt godt og vigtigt alternativ til den statslige læreruddannelse,” hedder det i en pressemeddelelse fra Den frie Lærerskole.

Kathrine Svane Christiansen

efterskolen · n

o. 13 · ma

rts 2011

efte

rsko

len

· n

o. 1

3 ·

ma

rts

2011

04 nyheder

Date med en årspraktikantEt nyt datingsite, hvor frie skoler kan finde en årspraktikant har set dagens lys på Den frie Lærerskoles hjemme-side. Som noget nyt har lærerskolen lagt de studerende ud på nettet, som søger en skole, hvor de kan tilbringe deres 3. studieår i årspraktik på en fri-, høj- eller efterskole.

På hjemmeside er det muligt at få et overblik over hvem, der søger et års lærerarbejde.

Find sitet ved at gå ind på www.dfl-ollerup.dk – og klik på årspraktikanter.

bonus

Teaterforestillinger med Gruppe 38, Bag-gård Teatret og Det Olske Orkester. Ele-

verne på Langelands Efterskole i Rudkøbing og Musikefterskolen i Humble oplever flere gange om året teaterkunst af høj kvalitet, når efterskolerne får besøg af professionelle teaterkompagnier. Og prisen den er til at komme over. Efterskolerne kan for en bil-letpris á 40 kroner invitere eleverne i teatret til forestillinger, hvor en billet normalt koster op til 240 kr. Bag de billige teaterbilletter står Lange-lands Selvbestaltede Kulturforsyning (LaSK), en lokal forening, der nu i to sæsoner har samarbejdet med øens efterskoler om at levere teateroplevelser til langelændere. Fidusen er, at LaSK køber forestillingerne udvalgt i samarbejde med de to efterskoler,

lejer sig ind på skolerne, sælger et antal billetter til skolerne svarende til elevtallet og derefter udbyder de resterende billetter til offentligheden. LaSK har søgt og fået tilskud til at nedbringe billetpriserne fra Kunststyrel-sens Pulje 3, hvilket gør foreningen i stand til at sælge billetterne til eleverne for 40 kroner og til voksne for 50 kr. Men det bliver bedre endnu. Når Langelands Efterskole og Musikefterskolen i Humble har fraregnet lejeindtægten til sko-lerne, ryger billetprisen helt ned på 9 kroner pr. elev. Bag LaSK står blandt andet Klaus Eg-gert, der er formand for kulturforsyningens bestyrelse og derudover bestyrelsesmedlem på Musikefterskolen i Humble.

Billige teaterbilletter på Langeland40 kroner er billetprisen, når elever på Langelands efterskoler flere gange om året går i teatret til professionelle forestillinger

Forestillingen Vanart er en af de teaterfore-stillinger, som elever på Langelands efterskoler har kunnet opleve genne Langelands Selv-bestaltede Kulturforsyning.

Christine Sestoft skal arbejde med ikke uddannelseparate unge i Efterskolefore-ningen.kort nyt

Ingen lønstigning i år

Ny overenskomst for lærerne ved efterskolerne bærer præg af finanskrisen. Der bliver således ingen centrale lønstigninger til lærerne pr. 1 april i år. Dette skyldes, at lønstig-ningerne på det private område har været lavere i en periode end på statens område, så reguleringsordningen betyder, at en aftalt lønstigning på 1,48 procent modsvares af et fald i reguleringsordningen på tilsvarende 1,48 procent.

Til gengæld er der aftalt 1,7 procent i lønstigning 1. april 2012, men denne sats skal til sin tid også reguleres enten op eller ned i forhold til lønudviklingen på det private område.

Derimod kan der være ekstra løn at hente ved de decentrale lønforhandlinger på skolerne. Skolerne får pligt til at udbetale 3,6 procent af lønsummen til ny løn, for nye skoler er satsen dog mindre. Læs mere om OK2011 på www.efterskoleforeningen.dk

www.gyldendal-uddannelse.dkTlf. 33 75 55 60

- veje til viden

GØ

R EN GO D HANDEL

13057

Bestil på www.gyldendal-uddannelse.dkeller på telefon 33 75 55 60

Køb grundbogen og få i-bogen gratis med. Tilbuddet gælder indtil 30. juni 2011. Så bestil tilbuddet på www.gyldendal-uddannelse.dk

Samfundsfag 8Grundbog: kr. 189,-

Lærerens resursebog: kr. 499,-

(Udkommer i maj)

Samfundsfag 8. i-bog plus: kr. 378,-

(Udkommer i august)

Trænger I også TIl nye Bøger? – slå To fluer med eT smæk!

* Tilbuddet gælder ved køb af et klassesæt på minimum 15 stk.

graTIs! Køb grundbogen

og få i-bogen gratis med*

– nyt og levende grundbogssystem til samfundsfag

Kapitlerne i Samfundsfag 8 er inddelt, så der er sammen-hæng og progression i stoffet. Bogen indeholder et bredt udvalg af forskellige kilder, og samfundsfaglige modeller formidles visuelt ved brug af infografik.

Hvert kapitel starter med en liste over de faglige begre-ber, som kapitlet omhandler, og følges op med involve-rende opgaver og spørgsmål til teksten. Samfundsfag 8 indeholder desuden praksisrelaterede gennemgange af samfundsfaglige metoder.

I Samfundsfag 8 møder eleverne metoden Globali-seringshjulet, som lægger op til evaluering og perspekti-vering af elevens opnåede viden.

i-bogen indeholder i-klasser, som er videointerviews med relevante personer i samfundet.

samfundsfag 8

nyHed i-bog til

iwb og pc

13057 GYL_Ann_Samfundsfag 8_RTF_Efterskolen nr 13_210x297.indd 1 18/03/11 10.07

efte

rsko

len

· n

o. 1

3 ·

ma

rts

2011

06 nyt fra efterskolerne

efterskole- landskabet

Siden skoleåret 2007 har maksimalt fem elever pr. årgang afbrudt deres efterskoleop-hold. Kun to elever er blevet hjemsendt i den periode. I indeværende skoleår har Mariager Efterskole kun sagt farvel til en elev som havde hjemve. De øvrige 113 elever, som startede 15. august er stadig på skolen.

Forstander Jens-Henrik Kirk mener, at optagelsessamtaler med alle kommende elever og forældre, hvor der orienteres om vision, værdier, faglighed, valgfag og dags-rytmer er en del af årsagen. Forældre og eleven fortæller om trivsel, personlige hen-syn skolen skal tage, faglige evner, interesser osv. Når eleven er optaget, skal han eller hun underskrive en erklæring om at overholde værdier og grundregler.

»En gang om ugen har elevernes kon-taktgrupper samling i lærens hjem. To gange om måneden har eleverne en trivsels- og coaching-samtale med deres gruppelærer, og når elever mistrives, er der en dialog på lærermødet omkring eleven og efterfølgen-de kontakt til familien,« fortæller Jens-Henrik Kirk om nogle af de tiltag, skolen har sat i værk for at holde på eleverne.

200 til adventurerace

Der var bueskydning, mountainbiking, klat-ring på rebstiger og meget mere på menuen, da 200 efterskoleelever fra en række jyske skoler var inviteret til Brejning Efterskoles ad-venturerace. Eventen, der har været afholdt de seneste 4 år, er udtænkt og planlagt af eleverne selv, mens lærerne fungerer som hjælpere og holder sig i baggrunden.

Hellebjerg skifter navn

Hellebjerg Idrætsungdomsskole vil fremover hedde Hellebjerg Idrætsefterskole. Navne-ændringen er en praktisk foranstaltning, der skal synliggøre skolen i efterskolelandskabet, men skolens ledelse har i samme ombæ-ring fremlagt nye visioner, der blandt andet sætter sundhed i bred forstand højt på dags-ordenen. Hellebjerg vil være en efterskole, der kan tiltrække de bedste medarbejdere og være en foretrukken samarbejdspart-ner indenfor idrætsudvikling, og skolens idrætsprofil skærpes i forhold til teori og fysisk træning. Der er desuden blevet nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan skolen kan leve videre, hvis det skulle komme så vidt, at der om nogle år ikke længere er noget, der hedder 10. Klasse. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Stævne i ekstremsport

Mountainbike, orienteringsløb, kajak, rebba-ner, bueskydning og teambuildingsøvelser er på programmet, når Adventure Efterskolen Sønderjylland torsdag den 12. maj indbyder andre efterskoler til ekstremsportsstævnet ”Adventure Race”. Stævnet er et kombineret linje- og stjerneløb på cirka 50 km, og skolen forventer deltagelse af 30 – 40 hold a´ fire personer.

Adventure Race er finalestævnet i en række af fire løb under Adventure Race Cuppen i Syddanmark, som har til formål at udbrede ekstremsporten ”Adventure Race” til andre unge.

Efterskole bygger ny hal

Elbæk Efterskole ved Horsens kan næste sko-leår indvie en spritny springhal. Skolen har investeret 7 millioner kroner i den nye hal, der skal bruges til spring, gymnastik, dans og styrketræning. Hallen vil være udstyret med tre trampoliner i gulvhøjde, en lang trampolinbane og fire nedspringsmåtter og skal dermed styrke gymnastik og springdelen på skolen. Det skriver Horsens Folkeblad.

Øse Efterskole udvider

Fra næste skoleår vil der være 12-15 flere elevsenge på Øse Efterskole ved Varde, som dermed når op på 85 elever. Med de ekstra elevpladser får skolen mulighed for at finan-siere det loft over forældrebetalingen, som bestyrelsen har valgt at fastsætte til 55.000 kroner for at trække elever til og modsvare ændringerne i finanslovens tilskud.. Samtidig udvider den sydjyske efterskole udbuddet af linjefag, så eleverne udover musik, kunst og teater også kan vælge linjen film, animation og it. Det skriver Jyske Vestkysten.

Ny strategi fjerner frafald

Gennem de seneste 5 år har Mariager Efterskole oplevet et meget lille elevfrafald, selvom nogle kristne efterskoler har ry for at sende en del elever hjem på grund af overtrådte regler.

efterskolen · n

o. 13 · ma

rts 2011

nyt fra efterskolerne 07

Sker der noget

på din efterskole?

Korte nyheder og billeder

fra efterskolerne sendes til

redaktionen@elsigs.dk

»Det er meget større, mere detaljeret og bedre planlagt. Og det fede er, at lærerne næsten ikke blander sig,« siger Emil Tosti, der er elev på Design- og Idrætsefterskolen Skamling og også deltog sidste år. End ikke kraftigt regnvejr, mudder eller kulde kunne ifølge arrangørerne lægge en dæmper på de unges entusiasme, men syntes bare at tilføje en ekstra dimension til en fed dag med motion, gåpåmod og fælles-skab.

Elever bliver iværksættere

Seks elever på Nordborg Slots Efterskole har startet deres eget firma hvor de designer websites. Det har vakt interesse hos gigan-terne fra Microsoft, skriver Jyske Vestkysten.

Det startede egentlig bare som en ide, der skulle give lidt lommepenge, da 15-årige Jesper Nissen sammen med sin fætter star-tede med at designe websites. Men da han i sommeren 2010 begyndte på Nordborg Slots Efterskole kom han med I et team med andre elever, og i dag kan de kalde sig ægte iværksættere med Microsoft som samar-bejdspartner. IT-giganten har skudt 100.000 kr. i projektet.

Firmaets hjemmeside er www.nasjn.net.

Ekstraskat rammer hårdt

Koldingegnens Idrætsefterskole skal hvert år betale 236.000 kroner i grundskyld til Kol-ding Kommune. Indførelsen af grundskyld får nu skolen til midlertidigt at udskyde byg-geriet af et såkaldt bevægelseshus, skriver Jyske Vestkysten.

Hidtil har en række kulturinsitutioner, skoler og almene boligselskaber været frita-get for grundskyld, men et flertal I byrådet har valgt at opkræve grundskyld fremover.

Idrætsefterskolen rammes hårdt af beslutningen om at skulle betale grundskyld, fordi skolen ligger på en værdifuld grund direkte ned til Kolding Fjord.

Ingstrup fylder 30

Ingstrup Efterskole har markeret sin 30 års fødselsdag. Skolen har i jubilæumsåret byg-get om, således at spisesal, lærerværelse og opholdsareal er samlet i et unikt socialt miljø. Det giver ifølge skolen de optimale mulig-

Teater på genbrugspladsVittrup Efterskole har skabt en tradition for, at deres teateropsætninger rummer alternative spillesteder – dette må også siges at være tilfældet i år, hvor scenen er skiftet ud til fordel for AVVs genbrugsplads i Hjørring.

»Vi så hurtigt, at dette sted havde enestående muligheder for at skabe en rå kulisse for årets opsætning, ligesom handling og location gav en god helhed - så vi tog chancen og ret-tede henvendelse til AVV,« fortæller Sisse Holm-Pedersen, som er linjekoordinator for skolens teaterlinje.

For genbrugsstationen falder efterskolens idéer fuldstændig i tråd med intentionerne om at skabe oplevelser for brugerne. Der arbejdes også sammen med Eventtekniker-uddannelsen på EUC Nord. Det giver mulighed for at arbejde professionelt med et fagområde, som efterskolen kun har begrænset udstyr til.

»Vores stykke handler i høj grad om det at kassere – ikke bare sofaer, fjernsyn og køle-skabe, men også at kassere værdier og normer. Vi skaber et kunstunivers, hvor teater, billed-kunst og digitale medier tilsammen danner et utroligt stærkt udtryk gennem et på alle måder grotesk menneskesyn, hvor tingene sættes helt på kant. Vi var spændte på eleverne reaktion, men vi har oplevet, at de er meget engagerede og interesserede i at skabe både indhold og form,« fortæller Kristian Andersen, som er teaterlærer på Vittrup Efterskole.

heder for et fællesskab mellem elever og personale, idet alle naturligt færdes her og kommer i kontakt med hinanden. Desuden er der sket en gennemgribende renovering af hovedbygningen, hvor også køkken og administration er moderniseret.

Blå bogNavn: Sonja Kjøller ChristensenAlder: 23 årSeminarium: Den frie Lærerskole i Ollerup, 2. årgang

Hvilke kompetencer er vigtige for at være en god lærer?

»Overblik, tålmodighed og iderigdom. Det er vigtigt at være åben og modig. At vise respekt og være i øjenhøjde med eleverne, så de føler, de blive forstået.«

De nye Lærere

Foto

: Joh

nny

Wic

hm

an

n

efte

rsko

len

· n

o. 1

3 ·

ma

rts

2011

efterskolen · n

o. 13 · ma

rts 2011

nye lærere på vej 09

en god lærer giver pladstil nysgerrighed

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Drømmen om at gøre en forskel som lærer begyndte helt i det ubevidste, da Sonja

Kjøller Christensen i 6. klasse skiftede fra en stor odenseansk folkeskole med 800 elever til den meget mindre Lilleskolen i Odense i forstaden Hjallese. Når hun tænker tilbage, har hun et billede af sig selv som en lille, pæn og sød pige, der holdt alt for meget på sig selv, da hun gik i folkeskolen. Normerne virkede snærende. I løbet af nogle få måneder på lilleskolen blomstrede Sonja op. Den lyserøde t-shirt md blomster blev skiftet ud med skatertøj, sort makeup og touperet hår. Et stilskifte var på vej.

»Det var ok at være mig. Jeg fornemme-de, at jeg der havde friheden til at eksperi-mentere, og i løbet af de næste tre år skiftede jeg stil og udtryk flere gange, fordi der var tryghed til at gøre det. Desuden fik jeg mulighed for at udfolde mig på en helt anden måde i fag som drama og musik. Der var meget stor forskel på undervisningen,« siger Sonja Kjøller Christensen, når hun i dag sidder i spisesalen på Den frie Lærerskole i Ollerup og husker tilbage på sin egen skolegang. Hun går nu på læreruddannelsens 2. årgang og er selv på vej til at blive lærer. Og hun har et klart billede af hvilken lærer, hun gerne selv vil være.

»I lilleskolen oplevede jeg, at der kan være et meget tættere forhold imellem lærere og elever. Lærerne var meget opmærksomme på den enkelte elev og der var rum til at være forskellige. Undervisningen var også helt anderledes. Vi havde ikke geografi og biologi som fag, men de var typisk en del af nogle større tværfaglige forløb og projekter. F.eks. arbejdede vi igennem tre uger med Polen som tema, hvor alle fag var repræsenteret, hvorefter vi satte os i en bus og besøgte landet. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at den måde at lære på rykker langt mere.«

Vigtigt at møde eleverneOplevelserne fra sin egen skolegang betyder, at Sonja Kjøller Christensen aldrig har tænkt

på at blive lærer i folkeskolen. Hun kendte perifert til Den frie Lærerskole, fordi hendes moster har gået der, og på et tidspunkt valgte hun at søge ind for at se, om det var noget.

»Jeg er ikke blevet skuffet. Vi har stor ind-flydelse på undervisningen, og lærerne møder os der, hvor vi er. For mig er det et forbillede på, hvordan jeg også gerne selv vil ud og virke som lærer. Hvis man har forventninger til eleverne, så afspejler det sig i, at de tager ansvar. Mit udgangspunkt er at vise tillid,« siger Sonja Kjøller Christensen, som indtil videre har været i en tre ugers praktik på en friskole. Næste år venter et helt års praktik på en fri skole, og derfor er hun i øjeblikket på udkig efter en praktikplads.

»Jeg har en ambition på elevernes vegne om, at de kan noget. Hvis det er tilgangen så kvitterer eleverne også med at tage ansvar for deres undervisning. Samtidig vil jeg gerne være en lærer med stort nærvær, for eleverne skal kunne snakke med deres lærer, hvis de har en dårlig dag eller har problemer derhjemme. Desuden vil jeg gerne møde eleverne, der hvor de er.«

Bekymret for udviklingenDerimod er Sonja Kjøller Christensen mere skeptisk over for de tendenser til ensidigt fokus på mere faglighed gennem test og må-linger, hvor eleverne forventes at have opnået meget specifikke færdigheder på bestemte tidspunkter.

»Jeg er inspireret af Vygotsky, der har en tese om, at vi skal tage udgangspunkt i, hvad barnet ved, og hvor barnet er lige nu. For sætter vi ind præcis der, så lykkes det også at flytte eleven. Men det er et helt andet udgangspunkt end nogle centralt fastsatte mål,« siger Sonja Kjøller Christensen, der også har stiftet bekendtskab med efterskoleformen gennem et år på Langelands Efterskole.

Når hun ser frem til at virke som lærer, hænger det sammen med en forestilling om, at det er et ”farverigt fag” med mange udfor-dringer og oplevelser.

Men hun er også bekymret for, hvor skolen er på vej hen, og hvordan hun skal se sig i faget om 10 eller 15 år.

»Der er et vanvittigt fokus på faglighed og test, men for lidt på det fysiske, psykiske og æstetiske miljø som er en forudsætning for god læring. Jeg er helt med på, at det faglige også er vigtigt, men skolen er bare så meget mere end nogle fag. Det handler også om, at eleverne lærer at være borgere i et samfund, at de bliver medmennesker og lærer at passe på sig selv.«

Lærer gennem oplevelserFor Sonja Kjøller Christensen er der tale om god undervisning, når det praktiske og teore-tiske går op i en højere enhed.

»Jeg har her på lærerskolen fået øjnene op for den gode musikundervisning. Før oplevede jeg, at man havde teori to timer om ugen og så spillede en masse musik på andre tidspunkter. Men det kan sagtens lade sig gøre, at teorien er en del af det, at man har det sjovt og lærer at spille på instrumenterne. Jeg kan se, at man lærer meget mere gennem oplevelse end ved at splitte elementerne op.«

Samme tilgang har Sonja Kjøller Christen-sen til naturfag som er et af hendes øvrige linjefag.

»Hvis man har undervisning i klassen eller sidder og terper i en bog, kan man godt få et grundlag for noget viden, men det bliver først sat i perspektiv, når man f.eks. kommer ud og samtidig bruger sin nysgerrighed. Så bliver faget interessant, og så husker man også langt bedre de faglige sammenhænge,« siger 23-årige Sonja Kjøller Christensen.

Jeg vil være en lærer med stort nærvær.

Vi sætter fokus på de lærerstuderende. Hvad er de inspirereret af, hvad drømmer de om og hvordan vil de gerne være i lærerjobbet?Læs portrætterne de følgende sider.

Foto

: Joh

nny

Wic

hm

an

n

Blå bogNavn: Simon Hauge LIndbjerg.Alder: 23 årSeminarium: Læreruddannelsen i Aarhus, 3. årgang.

Hvilke kompetencer er vigtige for at være en god lærer?

»En god lærer skal have relationskom-petencer, fagligt overskud og være i stand til at lede og sætte rammer.«

De nye Lærere

Foto

: Hen

rik

Ka

sten

skov

/Fot

oco

efte

rsko

len

· n

o. 1

3 ·

ma

rts

2011

efterskolen · n

o. 13 · ma

rts 2011

nye lærere på vej 11

Biblioteket er et af 23-årige Simon Hauge Lindbjergs foretrukne steder på Lærer-

uddannelsen i Århus. Her klarer han opgaver og læsning i forbindelse med studiet, og her finder han ro til at fordybe sig omgivet af bøger om alt fra Snøvsens tolkning af de voksnes talemåder til Thomas Ziehes pædagogiske teorier. Og fordybelse i stoffet er en nødvendighed, mener Simon Hauge Lindbjerg.

»Faglige kompetencer er utrolig vigtige. Hvis du har et fagligt overskud og merviden om stoffet, er det langt nemmere at undervi-se. Hvis jeg er engageret og godt forberedt, smitter det af på undervisningen,« fortæl-ler Simon Hauge Lindbjerg, der i sin egen skoletid oplevede, hvordan en lærer med et stort fagligt engagement formåede at smitte en hel klasse med lysten til at lære.

Indfanget af relationsarbejdeSimon Hauge Lindberg er i gang med tredje år på læreruddannelsen og satser med linjefag i dansk til mellemtrin og sluttrin samt fysik/kemi og kristendomskundskab/religion på, at han om et års tid kan søge sit drøm-mejob på en efterskole.

Egentlig var gymnasiet det oprindelige mål for Simon Hauge Linbjergs interesse for at formidle og undervise. Men efter et årsvikariat på den kristne efterskole, Solgår-den, fristede arbejdet som gymnasielærer med dens stærke vægtning af fagligheden ikke længere. På efterskolen fik han i stedet øjnene op for relationsarbejdet i forhold til eleverne og dets effekt på undervisningen.

»Det exceptionelle for efterskoleverden er, at man ikke bare møder eleverne i under-visningen, men også i andre situationer, i dagligstuen, spisesalen eller musiklokalet. Når jeg har en relation til eleven, som ikke handler om det faglige stof, kan jeg bedre drive god undervisning, fordi eleverne får tillid til mig. Tillid er nødvendig på den lange bange. Hvis eleverne skal lade mig bestem-me noget for dem, skal de have tillid til, at jeg kan se længere end dem og træffer gode valg for dem,« siger Simon Hauge Lindbjerg, der mener, det vellykkede relationsarbejde blandt andet afhænger at evnen til at være autentisk i lærerjobbet.

»Netop i relationsarbejdet kommer det autentiske frem. Jeg er nødt til at lade eleven se, hvem jeg er og ikke påtage mig en masse roller som lærer. Hvis jeg ikke er autentisk, gennemskuer eleverne det og får svært ved at se mig som en autoritet,« forklarer Simon Hauge Lindbjerg.

Kollegialt samarbejde er en ressourcePå sin kommende arbejdsplads håber den unge lærerstuderende at finde kolleger, der ser et tæt kollegialt samarbejde som en ressource:

»Den dag jeg står med en elev, der siger "jeg gider ikke det her" og"jeg gider ikke dig", vil jeg invitere en god kollega med ind i klasserummet, der kan fortælle mig ting, jeg ikke selv får øje på. Vi må erkende, at vi er mennesker med en bagage af tidligere erfaringer, der har svært ved at se en sag og os selv objektivt. Fra praktik ved jeg, at

det er en udfordring at modtage kollegial supervision, hvis praktiklæreren og jeg har forskellige oplevelser af situationen, men jeg tror, det er en ressource at turde høre, hvad andre siger.«

Forskellighed giver værdiSine hidtidige praktikperioder har Simon Hauge Lindbjerg alle tilbragt på forskellige folkeskoler i Aarhus og er her blevet positivt overrasket.

»Folkeskolen har ikke skræmt mig. Jeg er tværtimod blevet positivt overrasket i forhold til det billede, jeg havde af en skoleform, hvor det i høj grad ville handle om at få det sociale til at fungere i forhold til læringsmil-jøet. Det er enormt meget positivt i folke-skolen, der har det brede klientel, der giver elever med forskellig baggrund mulighed for at indse, at forskellighed og mangfoldighed giver værdi,« siger den kommende lærer, der stiler mod efterskolen, men mener, at efterskolen skal være opmærksom på at appellere bredt.

»Jeg tror, det er en udfordring for efter-skoler at skabe plads til de elever, der er lidt skæve eksistenser, hvis elevgruppen er alt for ens. Vores samfund kalder på specialisering, og det er efterskolens styrke, men man skal være bevidst om, at der går noget tabt,« siger Simon Hauge Lindbjerg, 3. års stude-rende på Læreruddannelsen i Aarhus.

Jeg tror, det er en udfordring for efterskoler at skabe plads til de elever, der er lidt skæve eksistenser, hvis elevgruppen er alt for ens.

Foto

: Hen

rik

Ka

sten

skov

/Fot

oco

tillid er nødvendig på den lange bane

af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

De nye Lærere

Blå bogNavn: Martin Lindgren.Alder: 28 årSeminarium: Den frie Lærerskole i Ollerup, 4. årgang

Hvilke kompetencer er vigtige for at være en god lærer?

»En god lærer er et godt forbillede, har overskud og samtidig formår ved-kommende at udfordre eleverne både fagligt og personligt.«

Foto

: Joh

nny

Wic

hm

an

n

efte

rsko

len

· n

o. 1

3 ·

ma

rts

2011

efterskolen · n

o. 13 · ma

rts 2011

det giver energi at begynde timen med en sang

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Martin Lindgren har gået på Vinde Helsinge fri- og efterskole i hele sin

egen skolegang. Forældrene er lærere på en idrætsefterskole, og søsteren var begyndt at læse til lærer, men selv måtte han et par om-veje, inden han også selv indså, at lærervejen lige var ham.

For 28-årige Martin Lindgren hed omve-jen en uddannelse som friluftsvejleder og et højskoleophold. Men en dag så han sig selv sidde i København, hvor vennerne også var, og spekulere på, hvad han mon nu skulle i gang med. Der blev sendt en ansøgning til Frederiksberg Seminarium, hvor han kom ind og gik et års tid. Men søsteren gik på Den frie Lærerskole i Ollerup og efter et par besøg, hvor Martin fik lov til at være med i undervisningen, tog han en stor beslutning.

»Jeg kunne lide stedet fordi de stude-rende havde så stor medbestemmelse og indflydelse på undervisningen, og så tiltalte det mig rigtig meget, at der var indbygget et helt års praktik i studiet. Men når man bor i København er Sydfyn langt væk, så der gik lidt tid, inden jeg overgav mig helt.«

Martin Lindgren fik merit for det første år og er i dag i gang med sit 4. år på den 5-årige læreruddannelse på Sydfyn, som han er helt overbevist om skal bruges på et job på en høj- eller efterskole. Sidste år var han således i årspraktik på Hou Maritime Idrætsefterskole, og det bekræftede ham i, at der er gode muligheder for at udfolde de stærke interesser for friluftsliv og idræt i denne skoleform.

Møde med virkeligheden»Årspraktikken er helt unik for læreruddan-nelsen i Ollerup. Det er fedt at få lov til at prøve sig af gennem et år, hvor man oplever succeser, men også at støde ind i udfor-dringer, man ikke havde forventet. Men det bedste er, at man ikke bare skal videre ud og fungere i et lærerjob, men faktisk får to år mere på lærerskolen, hvor der bliver mulig-

hed for at sætte praksis i relief og reflektere sammen med de andre studerende. Vi får på den måde trukket praksis helt ind i lærerud-dannelsen,« lyder det fra Martin Lindgren.

Da han begyndte på årspraktikken sidste år, spekulerede han meget over, om han var klar til de mange opgaver, der ligger ud over selve undervisningen på en efterskole.

»Men jeg fandt ud af, at jeg er god til at skabe tillid til eleverne, hvor de oplever, at de kan stole på mig som lærer. Det betød også, at jeg havde rigtig mange samtaler med elever. Nogle gange var jeg lidt usikker på, om jeg nu også slog til, når de ville tale om kærestesorger, hjemve, seksualitet og alkohol. Men jeg fandt ud af, at det først og fremmest kræver, at der er tillid og at man sidder der som det menneske, man er.«

Martin Lindgrens tilgang til eleverne er således, at han gerne vil være sådan en læ-rer, der tager initiativ til at tale med eleverne, hvis han kan se, at er er noget galt.

»Det er vigtigt at give eleverne respons, så de kan mærke, at vi vil dem noget, og at vi vil noget med fagene,« siger Martin Lindgren.

Gode lærere sætter sporMartin Lindgren har i sin egen skolegang været et år på Hou Maritime Idrætsefter-skole i 10. klasse og på Idrætshøjskolen i Sønderborg. Det var især disse steder, han fik de første blik for, at han måske en dag selv skulle være lærer.

»Der var nogle rigtig gode lærere, og der er ingen tvivl om, at de magtede at få noget godt frem i mig. Selv har jeg også

ofte tænkt på, at det må være fedt at kunne leve af at undervise i sin hobby. Sådan vil det også være for mig, når jeg kommer ud med linjefag i idræt, friluftsliv, historie og natur-fag. Jeg har ikke valgt linjefag ud fra, hvad der måske er mest brug for på et skema på en skole, men derimod ud fra mine egne interesser.«

Selv har han gennem sin skolegang mødt mange gode lærere, men han har ikke en enkelt, der er hans forbillede.

»Jeg skal forme min egen lærerperson-lighed, og her synes jeg, at det er vigtigt at fremstå som et godt forbillede for de unge mennesker. Men jeg har da en lille lomme-bog, hvor jeg har skrevet gode og geniale ideer ned, som jeg har oplevet hos andre lærere. For eksempel var jeg meget inspireret af, hvordan en af lærerne på efterskolen sidste år tacklede eleverne og på en meget god måde kunne skabe en tryg ramme om svære samtaler. Samtidig formåede hun at få det positive frem i eleverne. Jeg har lært rigtig meget af ”Mor Herdis”,« siger Martin Lindgren, når han husker tilbage på sin men-tor på Hou Maritime Idrætsefterskole.

Desuden har han suget et andet tip til sig fra nogle af underviserne på lærerskolen: Det giver et godt energiniveau at begynde timen med en sang.

»Jeg synger faktisk ikke så godt selv, men jeg kan godt finde på begynde timerne med, at vi synger sammen, når jeg un-derviser. Jeg synes, det giver en god start på dagen, og samtidig sikrer det, at man kommer godt i gang med lektionerne,« siger Martin Lindgren.

Det er vigtigt at give eleverne respons, så de kan mærke, at vi vil dem noget og at vi vil noget med fagene.

nye lærere på vej 13

Foto

: Joh

nny

Wic

hm

an

n

De nye Lærere

Blå bogNavn: Lise HvassAlder: 22 årSeminarium: Læreruddannelsen i Aarhus, 1. årgang

Hvilke kompetencer er vigtige for at være en god lærer?

»En god lærer skal kunne se tingene fra børnenes perspektiv. Eleverne kommer jo med 1000 forskellige baggrunde og måder at lære på.«

Foto

: Hen

rik

Ka

sten

skov

/Fot

oco

efte

rsko

len

· n

o. 1

3 ·

ma

rts

2011

efterskolen · n

o. 13 · ma

rts 2011

nye lærere på vej 15

jeg er elevernes forbilledeaf: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Jeg vil gerne have autoritet og lede klassen på en positiv og respekterende måde, hvor børnene tør spørge om det, de synes er svært og pinligt.

Sidste år på denne tid optog fagbegreber som rationalitet, bruttonationalprodukt

og betalingsbalance en stor del af 22-årige Lise Hvass´ tid. Hun var i gang med første år af økonomistudiet på Handelshøjskolen og lagde, som altid, et stort arbejde i sine studier. Men i tankerne havde hun allerede foretaget rejsen op ad Ringgaden i Aarhus fra Handelshøjskolen til Læreruddannelsen.

»Efter det første halve år på Handelshøj-skolen gik det op for mig, at undervisningen, det at formidle et stofområde til mine med-studerende, tiltrak mig meget,« fortæller Lise Hvass, der i forvejen havde undervis-ningserfaring fra et vikariat på en folkeskole i Vestjylland, hvor hun er opvokset.

Et vikariat gav lyst til lærerfaget»På Hanstholm Skole fik jeg ansvar for en 3. klasse, som jeg blandt andet underviste i dansk, matematik og engelsk. Her oplevede jeg, at relationen til børnene var meget livs-bekræftende. Som lærer får man et tæt for-hold til børnene, og de stoler fuldstændigt på en. Mine teamkolleger var også meget imødekommende, og det var rigtig dejligt at have mulighed for at dele erfaringer og frustrationer med dem,« fortæller Lise Hvass om den oplevelse, der har været afgørende for hendes skifte fra økonomi til didaktik og pædagogik på læreruddannelsen.

Et skifte, der dog affødte en del negative reaktioner fra mennesker i hendes omgivel-ser.

»Udefrakommende var meget skepti-ske, når de hørte, at jeg skulle begynde på læreruddannelsen.Det påvirkede mig en del dengang, men nu hvor jeg er i gang, er jeg glad for mit valg,« siger Lise Hvass.

Satser på folkeskolens indskolingDen 22-årige lærerstuderende har valgt

Foto

: Hen

rik

Ka

sten

skov

/Fot

oco

dansk i de yngste klasser som linjefag num-mer et og satser på at søge job i folkeskolens indskoling efter endt uddannelse.

»Jeg kan godt lide tanken om at bygge noget op helt fra grunden og forhåbentlig være med til at påvirke børnene i den rigtige retning. Derudover er de yngre børn meget ligetil og åbne for det, som jeg nu kommer med som lærer,« begrunder hun specialise-ringen.

Læreridealer i rygsækken»Min egen skolegang var en blandet oplevel-se. Kammeratskabet var rigtig godt, men jeg havde svært ved at stave, og det hæmmede mig meget. Heldigvis havde jeg en utrolig dygtig dansklærer, der gjorde, at man både fagligt og menneskeligt følte sig set. Børn vil gerne føle sig anerkendte og respekterede. Hun er er forbillede for mig. De fag, hvor jeg havde en god lærer, som jeg havde en god relation til, kan jeg også godt lide i dag. Folkeskolen har stor betydning for dit videre liv,« siger Lise Hvass.

Jeg vil være en positiv autoritetHun er netop vendt tilbage til seminariet efter tre uger i praktik i en 7. klasse og dér fået bekræftet, at hun besidder det overblik og den positive autoritet, som er en del af hendes personlige lærerideal.

»Jeg vil gerne have autoritet og lede klassen på en positiv og respekterende måde, hvor børnene tør spørge om det, de

synes er svært og pinligt. En sådan autoritet vil jeg skabe gennem den måde, jeg træder ind i klassen på, og den måde jeg besvarer mine elevers spørgsmål på. Jeg er elevernes forbillede. Den måde jeg svarer på, er den måde, de kommer til at tale til hinanden på. Og jeg ønsker at skabe et klassemiljø, hvor eleverne kan arbejde sammen på kryds og tværs,« siger Lise Hvass.

Adspurgt hvilke kompetencer en god læ-rer også skal besidde, nævner Lise Hvass som det første "faglig dygtighed", men tilføjer i næsten samme åndedrag kompetencer ud i pædagogik.

»Pædagogiske kompetencer er vig-tige. Ellers taber du elever i din klasse. En tredjedel af klassen skal måske have stoffet forklaret – eller gribes an på en anden måde for at lære. Du skal være i stand til at køre undervisningen på flere forskellige planer for at fange alle,« sige hun.

Mange ugentlige lektionerTilbage på 1. år på læreruddannelsen i Aar-hus venter Lise Hvass et tætpakket program med obligatorisk undervisning omkring 18 lektioner ugentligt, projekter i studiegruppen og en stor opgave i faget KLM (Kristendoms-kundskab, Livsoplysning og Medborgerskab). Så mediebilledet af en læreruddannelse med alt for få timers undervisning og rigelig tid til fritidsjob, er ikke et billede, hun kan genkende.

efte

rsko

len

· n

o. 1

3 ·

ma

rts

2011

16 udsyn

Uddannelse er slet ikke et anliggende for EU. Formelt set. Men i praksis har

danske lærerorganisationer ansat lobbyister i Bruxelles til at følge med i den internationale uddannelsespolitik, selvom netop skolepoli-tik forsat er et suverænt dansk anliggende, der ikke reguleres af bindende beslutninger i EU. Efterskoleforeningen overvejer ligeledes, hvordan man i højere grad kan være en aktiv medspiller på den europæiske scene. Det var baggrunden for, at foreningen dagen før års-møde i begyndelsen af marts, havde inviteret til seminariet ”Hvor står efterskolerne i den europæiske uddannelsespolitik?”

Og måske er det ikke så tosset at holde et vågent øje med, hvad der diskuteres internationalt. For Birgitte Birkvad – lærer-foreningens EU-lobbyist – kunne berette, at mange af de initiativer, der tages i Under-visningsministeriet i høj grad er inspireret af drøftelser i EU.

»EU laver ikke lovgivning på uddannel-sesområdet, men der er et hus på 27 etager, som er fyldt med mennesker, der arbejder med uddannelsespolitik. Uddannelse bliver også ofte nævnt som det redskab, der skal gøre de europæiske økonomier til de stær-keste. Så selvom uddannelse er et suverænt anliggende for medlemslandene, er der talrige eksempler på, at det skrives direkte ind i flere af EU’s strategier,« sagde Birgitte Birkvad.

Derfor får mange af de europæiske un-dervisningsministre de samme idéer. Mange politiske dagsordener ligner hinanden i

dannelse findes ikke på engelsk

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

de europæiske lande, fordi undervisnings-ministrene får inspiration af hinanden til rådsmøderne.

»Uddannelse bliver i EU-strategierne knyttet nært sammen med arbejdslivets be-hov. Det handler langt fra om kultur og vær-dier, men om erhvervspolitik og økonomiske mål. Derfor er der i de fleste lande fokus på styringsredskaber i form af benchmark, test, målinger og rangordninger. Vi er godt på vej ad samme spor i Danmark. I en sådan grad, at der er lærere, som siger, at de er holdt med at undervise, men nu i stedet træner til test.«

I USA har de haft en debat om, hvorvidt lærerne skal aflønnes efter elevernes testre-sultater, og i enkelte stater har der været for-slag om at trække lærere i løn, hvis eleverne opnår dårlige resultater.

Men midt i den klare tendens til, at sko-len er et redskab for, at staterne kan overleve i konkurrencen, er der også modsatrettede bevægelser, som stiller spørgsmålstegn ved det, der foregår. Problemet er blot, at det ikke har den store gennemslagskraft, og ifølge Birgitte Birkvad er det måske den væ-sentligste grund til, at skoleorganisationerne skal blande sig i debatten internationalt – ganske enkelt for at give modspil og nye impulser, som trækker i en anden retning.Men efterskolerne kan få nok at gøre. Alene sprogbrugen er en udfordring.

»I skal være klar over, at ordet dan-nelse end ikke eksisterer på engelsk,« sagde Birgitte Birkvad.

efterskolen · n

o. 13 · ma

rts 2011

udsyn 17

Det er ikke længere nødvendigt at kigge til England eller USA for at se konse-

kvenserne af en testkultur i skolen. Også herhjemme ser det ud til, at undervisningen ændrer karakter efter indførelsen af test, viser de første spæde resultater af en un-dersøgelse foretaget af lektor Lotte Rahbek Schou fra Institut for Pædagogik.

Hun har lavet indgående studier af det amerikanske skolesystem og sammenholder observationerne med interviews med danske lærere.

»Det ser ud til at indførelsen af de natio-nale test øver indflydelse på undervisningen, for lærerne føler, de er nødt til at træne ele-verne i test. Dermed får testene indflydelse på undervisningens indhold. Undervisningen

Efterskolerne rejser meget. Skiture og storbyrejser bringer elever og lærere

over landegrænser, men når det handler om kulturel udveksling mellem unge fra andre lande, er der længere imellem projekterne.Formand for Eisbjerghus Efterskole ved Nr. Aaby, Tove Heidemann, sagde således på Efterskoleforeningens internationale konfe-rence, at det kun var lykkedes hende at finde 8 efterskoleprojekter under Comenius og Nordplus-programmerne.

»Efterskolerne er hverken deltagende eller synlige. Skirejser giver ikke international synlighed,« sagde hun og opfordrede til,

test ændrer skolen

deltagelse giver synlighed

bliver ganske vist mere kedelig, men lærerne forsøger at tage hensyn til børnene for at gøre dem mere trygge ved de test, de skal op til,« siger Lotte Rahbek Schou.

Det fører samtidig til en bekymring for, om de praktiske aktiviteter på sigt forsvinder ud af undervisningen, ligesom der bliver minde fokus til den alsidige og den demo-kratisk dannende undervisning.

»Vi risikerer at få en indsnævret fag-lighed. For eksempel testes eleverne ikke i evnen til at analysere og reflektere, hvilket dermed kan blive fortrængt fra undervisnin-gen. Min undersøgelse ser ud til, at skolens undervisning på den her baggrund ændrer sig hurtigere end først antaget,« siger Lotte Rahbek Schou.

at der skabes et overblik over beslægtede skoleformer i andre lande for at sætte gang i flere udvekslingsprojekter. Dertil fik hun opbakning af forstander Jens Petersen fra Frijsenborg Efterskole.

»Vi er sammen med resten af uddannel-sessektoren nødt til at stå fast omkring den danske uddannelsesprofil med afsæt i demo-kratisk dannelse, og vi skal lade vor røst høre i resten af Europa. Vi skal komme med vort bidrag. Men det kræver, at vi selv tager teten og giver foreningen et mandat til at blande sig meget mere i den internationale debat om uddannelse.«

efte

rsko

len

· n

o. 1

3 ·

ma

rts

2011

18 stort&småt

18 festivalfrikvarter

Grundtvigsk Forum sætter begrebet ”ansvar” til debat, når der d. 28. sep-tember inviteres til den årlige Samtaledag med titlen ”Hvem har bolden?”. I grupper af fem til ti personer vil dagen forløbe med samtale og diskussion (og kaffe og kage!) med afsæt i et sæt kort udviklet af arrangørerne. Hvert kort rummer et citat eller ordsprog, der siger noget om ansvar i bredt perspektiv, og kortene er forsynet med supplerende spørgsmål til citatet. Et indspark til diskussion kan fx lyde: ”Enhver er sin egen lykkes smed” – passer det? Eller hvem har ansvaret for den enkeltes lykke?”. Samtalerne kan foregå overalt, ideen er først og fremmest at få så mange som muligt til at snakke med om et aktuelt emne. www.grundtvig.dk

”Hvem har bolden?” – Samtaledag om ansvar

Børn taber sig af

”motionsspil”

Ny amerikansk forskning viser, at motionsspil til fx Nin-

tendo Wii kan have stor positiv effekt på specielt over-

vægtige børn. 39 børn deltog i undersøgelsen, hvor

de henholdsvis skulle gå med fem kilometer i timen på

et løbebånd og spille en række bevægelsesorienterede

computerspil. Det viste sig, at børnene, der spillede,

udover at have haft det sjovest, også havde haft det

største energiforbrug. Resultaterne viste desuden, at

kombinationen af social leg og energiforbrændende

øvelser er yderst vigtig, når børn med højt BMI skal

motiveres til at dyrke motion.

Drama er bare livet, med de kedeligste dele klippet ud.Alfred Hitchcock

efterskolen · n

o. 13 · ma

rts 2011

stort&småt 19

Kondition vigtigere end BMIKondition spiller en større rolle end BMI og livvidde, hvis børn og unge skal undgå fremtidige hjertekar-lidelser. Det viser ny forskning fra RICH (Research in Childhood Health). De nye resultater viser også, at børn har brug for minimum halvandens times motion om dagen for at minimere risikoen for at udvikle livsstilsrelaterede sygdomme.

”Hvem har bolden?” – Samtaledag om ansvar

Hæder til

bladets fotograf

Fotojournalist Henrik Kastenskov – en af dette blads faste

fotografer og nabo til redaktionen i Vejle – løb med både

første- og andenprisen i kategorien interaktive multimedie-

produktioner ved Årets Pressefloto.

Det skete dels med dokumentaren "Et spørgsmål om

anstændighed" om danskere der huser illegale flygtninge og

dels med "Carte Postale du Paradis" (postkort fra paradis), som

er en dokumentar til fransk tv om bagsiden af ferieparadiset

Maldiverne.

På sporet af

GrundtvigSkuespilleren og sangeren Christian Steffensen

inviterer fra d. 14 maj 2011 til en ”dramatiseret”

vandring gennem Grundtvigs liv i Københavns

gader. Dette er således en god mulighed for at

møde digteren, præsten, historikeren, politikeren

og pædagogen,som var en af de mest farverige

og betydeligste personligheder i 1800-tallets

Danmark, på en ny måde. For lærere og forstan-

dere i de frie skoler er det således en anledning til

at få ny inspiration til fortællingen om Grudntvig.

Rejsen gennem Grundtvigs liv begynder i selve

Vor Frelsers Kirke og slutter i Vartov. Undervejs vil

Christian Steffensen fortælle om Grundtvig, læse

op af værkerne og synge hans salmer.

Før-sommer Vandringer 2011:

14, 15, 16 og 23. maj. Tid: 14-16

Start: Vor Frelsers Kirke. Slut: Vartov

Billetbestilling: www.litteraturen.dk,

tlf: 39420055

Pris: 100 kr.

efte

rsko

len

· n

o. 1

3 ·

ma

rts

2011

20 debat

Nys hjemkommet fra årsmødet måtte jeg lige sunde mig og finde ord for det, jeg havde oplevet. Det var rystende for

mig og skyldtes særligt, at jeg netop har været med til udviklin-gen i folkeskolen, hvor jeg var ansat fra 1988-2009. Afviklingen, siger jeg, har i min optik i de sidste 10 år fået væltet folkesko-len helt om på siden. Alt er ikke sort, men hensigten her er, at henlede opmærksomheden på de negative sider af udviklingen, som er overgået folkeskolen og nu på årsmødet viste sit skræm-mende ansigt frem. Endda på stort set samme måde, som det viste sig i folkeskolen.

Det handler om kvalitet. Det handler om begejstrede medlemmer af foreningen, det handler om formanden, som – forståeligt nok - meget gerne vil dokumentere, at efterskolen har berettigelse og kvalitet for de, som ingen øjne har at se med. Det er en besnærende og logisk argumentation, klar og tydelig, rationel og umiddelbart fornuftig.

Jeg vil advare mod de nedbrydende sider, store dele af folke-skolen og eleverne er blevet udsat for.

Det handler om, hvad der kan ske, hvis man går ad de stier som ”andre” dagligt betræder. Min frygt er, at vi risikere at for-trænge, at der er mere i livet, end det der kan måles og vejes.

Dannelse eller profitmaksimeringJeg vil gerne komme med et billede på, hvad det er, jeg mener, der sker, hvis vi falder på halen for den terminologi og den syn-taks, som kommer fra antihumanistiske områder af erhvervslivet og er ud af et sprogbrug, der dybest set har sit udgangspunkt i, hvordan en fabrik beskriver vejen fra råvarer til produkt, samt kommer med forbedringsforslag til flow og logistik, med det formål at profitmaksimere 110%, yde 110% og samtidig betale så lidt som muligt til omkostningerne, så fabrikken tjener mest til ejeren.

Vi har et andet felt i arbejdet med og for mennesker. Dan-nelse er også et væsentligt element i vores skoleform, og det er

dejligt. På årsmødet skete der noget voldsomt, heldigvis var der andre end mig der undlod at bifalde. Måske fornemmede store dele af forsamlingen, det samme som jeg, noget farligt, noget vi manglede ord for, truede. Men jeg er ikke sikker på om forman-den og styrelsen mærkede det. Og jeg frygter, at den venska-belige omgang med ministeriet kan forblinde på væsentlige områder. At samarbejdet allerede har åbnet for de besnærende tanker, at også vi kan optimere, trimme, omkostningsreducere, kontrollere og kvalitetssikre, på samme måde som folkeskolen kunne, kan og skal det.

Pas på effektiviseringTro mig, den virkelighed, den ønsker ingen ved deres fulde fem at være udsat for. Det kræver med mine øjne stærke masochisti-ske tilbøjeligheder, en god portion dårligt selvværd, en i øvrigt ufattelig udholdenhed af ringeagt af ens arbejde, en snigende træning i at miste evnen til at sige til og fra, samt et konstant pres til dagligt at gå på kompromis med – ja, netop – kvalitet.

Jeg er desværre nok selv nødt til, at påtage mig et vist ansvar for, at det er blevet, som det er i folkeskolen. Det beklager jeg i dag, men jeg var ikke klogere dengang.

Der hvor jeg mener, kæden hoppede helt af for folkesko-len, og der hvor jeg frygter, at efterskolen får nøjagtig samme tur er, når der går ”DJØF effektivisering og kontrol” i den. Sagt forsimplet, når det bliver mennesker, der er uddannet og forblændet af den ”økonomiske” diskurs og generelt anti-humanistiske tilgang til verden, og livet især, der får magt til at bestemme over områder, de meget lidt kan se eller forstå dybden og omfanget af.

Det pokkers er desværre, at de gør det så effektivt. Smuthul-lerne lukkes effektivt.

Billedligt talt oplevede jeg turen sammen med folkeskolen i ruchebanen på denne måde. Det var som om, jeg var del af en stor flok, og vi halsede efter en leder, der konstant var foran os

ordet på bordetDebatindlæg sendes til redaktionen@elsigs.dk

af: Claus Bock, forstander på Mellerup Fri- og Efterskole

rystende årsmøde – nu med kniv

efterskolen · n

o. 13 · ma

rts 2011

debat 21

på turen, som han helt og holdent bestemte indhold, retning og tempo af.

Jeg fulgte ham, men var ikke i så god form. Hurtigt og begejstret nåede han op på en stor bakke, et mindre bjerg. Tilskyndede og kaldte begejstret. Heppede og pressede os, så vi kom derop.

Og jeg ville gerne derop, både for at nå ham, fortælle om mine geniale bidrag og for at fortælle, at turen blev ødelagt for os, når han kørte i det tempo, der kun var tilpasset ham selv. Men han var forblændet.

Da jeg endelig kom derop, havde han jo stået der en tid, havde samlet kræfter og var utålmodig efter at komme videre. Og videre gik det. Han styrede, bestemte og tilrettelagde – og var, længe inden jeg havde fået min vejrtrækning i ro, på vej videre mod næste store smukke bjerg, vi skulle opleve sammen med ham.

Han havde altid bedre argumenter, var bedre inde i tingene, mere overbevisende, og samtidig helt ude af trit med noget me-get væsentligt. Vi kunne ikke nå ham, fornemmede kun at noget var galt, mens vi tilpassede os bid for bid. Der kom et opgør mellem ”ham” og mig. Noget i mig var stærkt og klart – trods mangel på ord. Forsøgte at forklare at jeg måtte gå andre veje. Det var han hverken interesseret i, eller havde øje for. Det gav ingen accept og anerkendelse – og giver det måske aldrig.

En del fortsatte med at løbe efter ”ham”. Søgte at nå ham og søgte anerkendelse på hans præmisser. En del faldt fra, øde-lagte og nedbrudte i forsøget på at leve op til noget, de slet ikke var, men troede de skulle være for at være ”rigtige” mennesker.

Jeg fandt andre veje. Langsomt genvandt jeg mit gamle overskud, min livskraft og min gejst. Det gjaldt om at bestige egne bjerge og i eget tempo.

Historien skræmmerHistorien blev krystalklar, mens jeg var skoleinspektør i folkesko-len og var ved at tage diplomuddannelse i ledelse. Det var der, jeg pludselig fik overblik og så, hvad der var sket for folkeskolen. Så faren ved at begive sig ind på andres hjemmebane på deres præmisser. Præmisserne er besnærende og ”vi” tager dem til os – for ”vi” har så svært ved at fatte deres verdensbillede. Det er ufatteligt farligt at være så uvidende, for der er ingen vej tilbage. Jeg følte med de amerikanske indianere. Det er for sent at smide den hvide mand ud af landet.

I folkeskolen blev vi dobbelt ramt af, hvad jeg kalder, kontrol-bølgens fordummelse. Vi var hoppet på en falsk lære og vi havde selv været med til at foreslå metoder til at teste, til at undersøge, til at fremme undervisningseffekten – og noget godt er der da også kommet ud af det – men, og det er det helt store men. Det blev fordrejet, og der følger ingen resurser med. Alt skal tages fra kerneydelsen: undervisningen. Ind med store opgaver, fx elevplaner, som kræver meget tid for at have kvalitet og effekti-vitet til at skubbe og presse, så eleverne udvikler sig 110% hver dag, hele tiden, år efter år uden produktionsstop og nedbrud. Et projekt vi er på nippet til at tilslutte os? De besnærende ord om at øge kvaliteten, kombineret med forstandere og lærers ge-

nerelt kompromissøgende og forstående tilgang, kan ende med at spænde ben for den sidste skoleform, som endnu har en vis sammenhæng mellem krav og resurser, hvor der endnu er plads til at hævde, at der fx godt kan være god undervisning og dan-nelse i mødet mellem lærer og elever uden, at der først ligger en afhandling om, hvad det lige gør, at det mødet lykkedes, siden eleverne igen og igen begejstres af og i undervisningen.

Vi skal finde vores eget bjergEfterskolerne er igen udsat. Vi er også en omkostning, men hvis vi har kvalitet, kan vi måske få lov til at overleve? Hvis vi kan overbevise ”ham” på bjergtoppen om, at vi godt kan, så kan vi måske få hans accept og anerkendelse?

Men hvad med dialogen, den gensidige påvirkning og udvik-ling som rummes i samtalens mulighed når vi mødes? Vil nogen måske nævne.

Jeg kan tage fejl, når jeg hævder at folkeskolen begik den fejl, at den troede på, at der var tale om et møde med samtale. Men det ser ud til, at den alt for sent opdagede, at det var et ganske andet møde. Jeg oplevede det på nært hold, mine øjne så et magtmøde, hvor magthaver kendte vejen og sandheden, men livet vidste de ikke meget om og bekymrede sig heller ikke om dette uvæsentlige aspekt.

Folkeskolen skal sikre en Pisa top-fem i noget, som jeg me-ner, vil sætte vores børn og unge væsentligt tilbage i udvikling og oven i købet fratage Danmark muligheden for at skabe en bedre verden og hjemlig velfærd. Vi sælger ud af, hvad vi i vores ansigts sved har bygget op, ved at satse hele butikken på ensi-digt at øge færdighederne i læsning, skrivning og matematik, på bekostning af det vi møjsommeligt har oplært de sidste genera-tioner til. Bl.a. til at tåle at have et godt og sundt liv, samt tillade sig at forvente lykke på højt niveau og lært dem om muligheder, de har for, at være aktive medskabere af noget endnu bedre – og det endda uden de skal stresse sig ihjel og miste robusthed, men have overblik gennem deres hjerter.

Midt i mørket på årsmødet kom Alexander von Oettingen og opfordrede os til at bestige vores egne bjerge, sådan hørte jeg ham. Bad os huske på vores særlige kendetegn. Udvikle vores mange forskellige styrker, fortælle om dem og bruge DJØF-effektivtet til denne opgave. Ud og finde ord for det som ingen ord har: Dannelse der virker.

Jeg håber, at vi og foreningen vil gå en klogere vej end folke-skolen. Så har dens offer da ikke været helt forgæves.

Jeg håber, at vi og for-eningen vil gå en klogere vej end folkeskolen. Så har dens offer da ikke været helt forgæves.

efte

rsko

len

· n

o. 1

3 ·

ma

rts

2011

22 debat

Det er meget tydeligt for mig, når jeg læser Agnethe Gam-melgårds debatoplæg omkring meningsfylde og mang-

foldighed, at hendes kritik af de projekter, vi elever på Skals Efterskole har haft i forbindelse med Danmarks Indsamling, udelukkende er baseret på den udtalelse vores forstander, Sven Primdal, kom med i Efterskolen nr. 10. Det, der er kommet med fra interviewet med Sven Primdal, er jo også taget ud af en sammenhæng. Hun aner simpelthen ikke, hvad det hele drejer sig om.

Jeg har selv som elev deltaget meget aktivt i skolens indsam-ling og brugt alle mine undervisningslektioner og hele min fritid gennem halvanden måned på velgørende arbejde. Derfor bliver jeg forundret og ked af det, når jeg læser et så nedgørende indlæg om den kæmpe indsats, jeg og mine kammerater har leveret! Især fra en, der ikke engang har gjort sig den umage at sætte sig ind i, hvad det er, vi har lavet.

Det er vores eget valg – på opfordring af efterskolen og lærerne – at deltage i Danmarks Indsamling. Vi har selv stået for ALT og arrangeret omkring 15 forskellige store og små projekter, heriblandt en støttekoncert med Steffen Brandt, et sponsorløb på den lokale skole i Skals, vi har spist billig mad og doneret overskuddet til indsamlingen og lavet hundredvis af armbånd, som vi har solgt. Vi har endvidere selv haft kontakt til diverse lokale og landsdækkende nyhedsmedier.

Danmarks Indsamling har for mig personligt været det mest meningsgivende, jeg nogensinde har været en del af! Jeg har for første gang for alvor følt mig ansvarlig for noget større, der gav mening for mig, og jeg har rykket rigtig mange personlige grænser. Jeg har skullet kontakte supermarkeder, virksomheder, kendte mennesker og pressen. Jeg har holdt rede i, hvem der skulle være hvor og hvornår, samt hvordan de skulle komme derhen. Det har givet mig utrolig meget med i bagagen, som jeg kan bruge i det virkelige liv. I stedet for at sidde i et klasselokale og terpe tyske gloser, har jeg erfaret, hvordan man får stablet et stort arrangement på benene og får vinklet en historie, så medierne vil bringe vores budskab.

Vores intention med at pakke varer i poser for folk, som Agnethe Gammelgård fremstiller som ren udnyttelse af eleverne, så Skals Efterskole kunne få god presseomtale og ”købe aflad”, er også blevet fuldstændig fordrejet. Der er IKKE tale om en slags tomhjernet børnearbejde her i Danmark, for at befri børn

i Afrika fra det samme. Der lå rigtig meget udviklende arbejde bag disse arrangementer. Selve aftenerne og dagene var også en stor oplevelse, for jeg mærkede tydeligt, hvordan den danske befolkning reagerer forskelligt på unge nødhjælpsarbejdere, der står lige for næsen af dem. Mange interesserede sig for, hvad vi lavede og samlede ind til, og følelsen af at gøre en forskel vil jeg aldrig glemme!

Vi gør en forskelMed hensyn til nældens rod, har vi i høj grad prøvet at få fat i den – og jeg vil vove at påstå, at det er lykkedes os! Vi har sat os ind i, nøjagtig hvilke projekter organisationerne arrangerer i forskellige lande, for de penge vi samlede ind. Vi tror på, at pro-jekterne gør en forskel. Vi har informeret alle 130 elever på Skals Efterskole om forholdene i Afrika og den forskel, vi kan gøre. Det medførte, at vi spiste kedelig, men billig, mad for at vise vores solidaritet og donerede overskuddet på budgettet. Og jeg skal da lige love for, at det var noget, der skabte debat om nød-hjælp i vores lille efterskolesamfund! Derudover har vi på Skals Skole fortalt alle skolens 450 elever om det samme. De elever har medvirket i et sponsorløb, vi afholdte, hvor størstedelen af pengene for øvrigt, kom fra børnenes forældre, der havde taget stilling til, at deres børn gerne måtte medvirke i en indsamling. Ligeledes har flere af vores projekter, også været henvendt til vores egne forældre – 260 af slagsen rundt om i landet, der også fortæller venner og anden familie, om hvilken forskel deres børn, lige nu, er i gang med at gøre. Hvis ikke det er nok for dig, så vil jeg gerne vide, hvordan du har tænkt dig, at vi skulle have taget fat i nældens rod!

Jeg har ikke et sekund fortrudt, at jeg gik ind i Danmarks Indsamling med liv og sjæl. Den følelse, der fyldte mig, da jeg på vegne af 40 af landets efterskoler, kunne overrække over en mil-lion kroner til børn og unge i Afrika, ville jeg ikke bytte for noget i verden. Jeg vil altid huske tilbage på den oplevelse og projektet som det største, jeg har udrettet i mit liv. Det har udviklet og dannet mig som ungt menneske, og åbnet mine øjne for nutidens samfund, samt hvilke muligheder jeg har, for at have indflydelse på det. Det kræver kommunikation, som i dag er ensbetydende med at bruge medieverdenen, til sin egen fordel.

Så velkommen til det nye årtusinde!

ordet på bordetDebatindlæg sendes til redaktionen@elsigs.dk

af: Jeanne Kirk Grundmann, efterskoleelev, Skals Internationale Projektklasse

velkommen til det nye årtusinde

skriv en sang 23efterskolen

· no. 13 · m

arts 2011

Efterskoleforeningens invitation til skolerne om at deltage aktivt i Danmarks Indsamlingen har dette år ansporet

ca. 45 skoler. Når foreningen på denne måde opfordrer til deltagelse, og det kan der være flere gode grunde til, føler vi det på SKALs naturligt at følge trop, da et sådant forpligtende engagement falder særdeles fint sammen med skolens mål om, at eleverne hver dag skal have kontakt med verden udenfor skolens mure, ligesom vi lukker verden ind i form af unge med anden etnisk baggrund, hertil elever fra Kina og Liberia, og endvidere en række elever fra USA, Schweiz, Østrig og Tysk-land. Fra morgen til aften taler vi på SKALs om verden.

Danmarks Indsamlingen er i denne forbindelse en fantastisk øvelse og prøvelse ud i medborgerskabets mange forhindrin-ger.

Eleverne får på egen hånd syn for sagn om, at det er sandt, når de i sangen ”Kringsatt av fiender” synger: ”Edelt er men-nesket, jorden er rik! Finnes her nød og sult, skyldes det svik”.

Erfaringerne fra Danmarks Indsamlingen giver eleverne mod på og inspiration til at bruge de muligheder, som samfun-det giver – de tager med andre ord fat om nælden og sagen i egen hånd! Samtidig giver indignationen, som er en følelse, der proportionalt følger med engagementet, eleverne lysten til at tage medansvar for udviklingen.

Skolen søger at gøre eleverne til aktive, positive og kritiske aktører i samfundslivet (både som borger, medborger, sam-fundsborger og verdensborger) ved at sikre, at de får set ver-den lige i øjnene. Sådan bedriver vi medborgerskab på SKALs! - og ganske sikkert også på mange andre af landets efterskoler.

Lyt i øvrigt engang til hvad Nelson Mandela siger om for-dringen til os alle om at være både medborger og verdensbor-ger: ”Vi bor alle side om side i en global verden, og på længere sigt er det ikke en fordel for nogen, at der findes øer af rigdom i fattigdommens hav. Vi har også brug for en globalisering af ansvaret. Det er vores altoverskyggende udfordring i det århundrede vi netop har taget hul på”. Citat: Nelson Mandela.

af: Sven Primdal, forstander, Skals Efterskole

svar på tiltalekonkurrence i sangskrivning udvikler musi-kalske talenterIngen bliver store sangskrivere ved blot at kopiere andre.

Sådan siger banddoctor Per Wium, som er en del af dommer-panelet i Efterskoleforeningens konkurrence i sangskrivning for efterskoleelever, hvor eneste krav for deltagelse er, at musik og tekst er skrevet af eleverne selv.

DM i sangskrivning sætter fokus på efterskoleelevernes muligheder for at videreudvikle ungt musikalsk talent. Vinderne får 10.000 kr. og samtidig mulighed for at få indspillet sangen i et professionelt lydstudie.

Dommerpanelet består foruden Per Wium af forsangeren fra Carpark North, Lau Højen, vært på Det Elektroniske Baro-meter ,Lucia Odoo, og rapper og projekleder på Rapolitics, Pelle Møller.

Lucia Odoom har store forventninger til efterskoleelevernes bidrag:

»Jeg forventer sange, der kommer fra hjertet, som vil udfor-dre mig som lytter, fortælle mig noget eller få mig op af stolen. Jeg har læst i utallige Barometerbreve, at efterskolen er en tid, hvor man rykker sig som menneske. Det, håber, jeg skinner igennem i sangene.«

Samtidig bakker hun kraftigt op om, at musik får en større plads i skolen:

»Jeg mener, at alle skoler i det hele taget ville have godt af mere fokus på musik, og jeg håber, at det her initiativ kan give flere mod på at kaste sig ud i sangskrivningen og opfostre en masse nye sangskrivere. DM i sangskrivning for efterskoler er en rigtigt god idé, og jeg håber, at det bliver en tradition,« siger Lucia Odoom.

På www.efterskolen.com kan du læse mere om, hvad dommer-panelet forventer sig af sangkonkurrencen. Her er også gode råd til sangskriverne.

Tjek desuden www.efterskole.dk/sangskrivning.Interesserede deltagere kan uploade videoer på efterskolernes videosite www.efterskoletube.dk frem til 19. maj.

Carpark North blev dannet på efterskole. Forsanger Lau Højen bidrager nu som dommer i efterskolens sangskrivningskonkurrence.

SKrIv EN SaNG

efte

rsko

len

· n

o. 1

3 ·

ma

rts

2011

24 meninger

På årsmødet foreslog en gruppe af forstandere, at der arbejdes målrettet med “Kvalitet i efterskolen”. Som en del af deres oplæg foreslår de, at efterskolerne kan få en særlig certificering.

Hvad synes du om, at efterskoler, der lever op til bestemte kriterier, kan få et særligt kvalitetsmærke, som kan bruges på skolens hjemmeside og i markedsføringen?

Kirsten Tygesenforstander, Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole

Tanken om at skulle certificere og rang-ordne efterskoler på baggrund af stan-dardiserede kvalitetskriterier, ligger mig vældig fjernt. Jeg er af den holdning, at netop skolernes forskelligheder på mange felter er en kvalitet i sig selv. Så længe den enkelte skole lever op til kra-vene i loven om frie skoler og tilskudslo-ven, sit eget godkendte værdigrundlag og tager sine evalueringer alvorligt, så har vi ikke brug for yderligere mærker eller akkrediteringer. Modstykket til at få et kvalitetsmærke er vel at blive diskvalificeret. Men jeg hilser debatten velkommen og glæder mig til d. 16. maj. Der sker jo ofte det, at jo større fokus et område får, jo mere bevidste bliver vi om indholdet.

Læserpanelet mener:

Ulla Holmlærer, Samsø efterskole

Kvalitetsdebat: Ja tak! Kvalitetsstem-pel: Nej tak! Jeg hilser forslaget om en intern kvalitetsdebat velkomment; det er væsentligt, at efterskolerne kan se ind på sig selv i et refleksivt og selvkritisk perspektiv. Hvordan arbejder vi med konsekvenspædagogik, demokratisk dannelse og udvikling af elevernes kom-petencer, så de bliver hele mennesker, der kan handle i et pluralistisk samfund? Kvalitetsstempler synes jeg til gengæld ikke er frugtbare. Skal vi have A og B ef-terskoler, hvor nogle føler sig hævet i en klasse over andre? Hvad og hvem skulle det gavne? Ligesom med karaktererne tror jeg aldrig, det kan blive et retfær-digt system, og efter min mening har forslaget rod i en positivistisk tankegang, hvor man tror, at man kan måle og veje sig til alting.

Trine Tvedebrinklærer, Hou Maritime Idrætsefterskole

Jeg tror, det bliver meget svært at lave en kvalificeret mærkningsordning. En skoles værdisæt og kompleksitet kan ikke samles i en så forenklet form. Hvis en sådan ordning skal kunne rumme efterskolernes forskelligheder, må den være så generel, at det bliver nærmest umuligt IKKE at leve op til den. Desuden vil de kriterier, der opstilles, skulle defi-neres ret konkret og målbart, og dermed mister man netop det, der er essensen af pædagogiske institutioner i modsætning til produktionsvirksomheder. Det kan betyde, at man som forældre ikke sætter sig ind i, hvad skolen egentlig står for, men bare sorterer ud fra et "lille, grønt nøglehulsmærke", hvilket jo ikke nød-vendigvis giver et godt fundament for, at ens barn så vil trives på netop den skole, man vælger – det kræver i højere grad, at man sætter sig ind i skolens værdisæt.

efterskolen · n

o. 13 · ma

rts 2011

meninger 25

Kvalitetsdebat: Ja tak!Kvalitetsstempel: Nej tak!

Lærer-studerende får billigtmedlemskabFremover kan lærerstude-rende blive medlemmer af efterskoleforeningen til halv pris.

For 125 kr. om året vil de studerende modtage bladet Efterskolen 18 gange årligt, de får adgang til forenin-gens årsmøde og andre aktiviteter og kursustilbud.

For Efterskoleforeningen er tilbuddet et spørgsmål om at investere i den fremti-dige arbejdskraft til skole-formen.

Send mail til vf@efterskole-foreningen.dk – oplys dit navn, adresse og hvor du er studerende.

STUDIEraBaT

Jesper Vognsgaardforstander, Ollerup efterskole

Jeg hilser initiativet med en debat om kvalitet i efterskolen meget velkommen, så vi ikke risikerer en ekstern dom. Det er et sundhedstegn, at vi i skoleformen har format til at sætte et spejl op og spørge dette, om vi gør det, vi siger, at vi gør – godt nok? Eller om der er plads til forbedring? Vi bør være en stemme, som hele samfundet lytter til, og stemmen skal være stærk for den enkelte skole som for skoleformen. Kvalitetsmærke-provokationen viste sig som en lille men særdeles effektiv igangsætter. Jo, jeg giver en smiley for initiativet.

Peter Gundersenforstander, Bjerget efterskole

Jeg kan fuldt ud tilslutte mig intentionen bag kvalitetsmærket. Men jeg er bange for, at den fremlagte model meget let kan få en utilsigtet bivirkning. Princippet om at markedsføre sig selv positivt ved at ”jogge” på andre (og den efterføl-gende mudderkastning), kan meget vel kaste et dårligt lys på efterskoleformen.

efte

rsko

len

· n

o. 1

3 ·

ma

rts

2011

26 markedsføring

En flot efterskole-annonce i avisen giver 13-årige Frederikke og hendes forældre lyst at se nærmere på skolens hjemmeside, de

tager på besøg på Efterskolernes Dag, og to år senere er Frederikke elev på skolen. Nemt og ligetil. Alt, hvad det kræver, er en god an-nonce, der giver teenagere og deres forældre lyst til at undersøge netop jeres efterskole.

Men desværre, så nemt går det ikke. Frederikke og hendes for-ældre har nemlig vidt forskellige oplevelser af annoncer og forventer helt forskellige ting vægtet, før de får trang til at se nærmere på skolen.

Det var budskabet da mediachef ved Politiken, Bent Steeg Larsen, under Efterskoleforeningens grundkursus i markedsføring - dagen før årsmødet - fortalte om den test, som Politiken har gennemført af fire efterskoleannoncer.

»På spørgsmålet om, man afkoder og oplever noget forskel-ligt, når man læser en annonce, så er svaret ja,« fastslår Bent Steeg Larsen, der i samarbejde med Efterskoleforeningen har udvalgt fire efterskoleannoncer i Politikens særsektion Efterskoleliv 2010, sendt annoncer og spørgeskemaer ud til nuværende elever og deres foræl-dre på 50 efterskoler, fået svar fra i alt 880 forældre og 225 elever, heraf 75 procent mødre og 65 procent piger og sammenfattet de mange oplevelser og vurderinger af efterskoleannoncerne.

13-årige Frederikke vil, ifølge annoncetesten, sandsynligvis blive tiltrukket af den annonce, hvor hun kan se sig selv folde sig ud – i konkrete situationer og roller. Hendes forældre derimod vil være mere optaget af skolens kompetencer og sted – i forening og under ordnede forhold. Og hvor Frederikke gerne vil have sjov og spænding i annoncen, kigger hendes forældre efter rodfæstethed og helst ikke alt for meget sjov og spænding.

I stedet for at skabe en middelmådig annonce, der rammer både de potentielle elever og deres forældre, anbefaler Bent Steeg Larsen derfor at udarbejde forskellige annoncer og formidle dem gennem forskellige medier.

den perfekte annonce

af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen

Hvad er en god efterskole-annonce? Og er unge og deres forældre enige? Politikens mediachef har undersøgt sagen og leverer stof til eftertanke.

Forældre: "Den giver mig associationer til noget meget dansk. Billedet på midten af træet med udsigten ud over vandet. Det er meget ”dansk” og samtidigt et billede rodfæstet ala træet efter sit efterskoleophold.”

Elev: ”Annoncens punchlines er tåbelige og alt for stilfærdige. ”Måske” smukkeste efterskole giver ikke ligefrem lyst til at tjekke det ud.”

Forældre: "Giver en fornemmelse af, at børnene kan lide at være sammen, og at der er skabt en god atmosfære for dem.”

Elev: ”Den er almindelig og vil ikke vække stor opsigt hvis den var iblandt andre annoncer.”

En skole for dig

Danmarks smukkeste – forældrenes favorit

efterskolen · n

o. 13 · ma

rts 2011

markedsføring 27

den perfekte annonce

»Det er en god ide at differentiere og lave forskellige materialer, der kommunikerer forskelligt til elever og forældre,« siger Bent Steeg Larsen.

Undersøgelsen viser, forældre oftest er den udfarende kraft i forhold til at beslutte et efterskoleophold, men at kommunikationen skal ramme de unge for, at de oplever efterskolen som deres valg.

»Gennemsnitsalderen for avislæsere stiger og stiger. Det, man kan gøre, er derfor at finde de publikationer, hvor der trods alt er nogle unge mennesker, som står over for et valg af skole. Derudover bliver en særsektion, som fx Efterskoleliv, med et specifikt tema, ofte gemt i månedsvis i familien og danner en del af beslutningsgrundla-get for valg af skole. Her er det for de unges vedkommende vigtigt, at annoncen står ved siden af noget redaktionelt stof, der er relevant for dem,« lyder anbefalingen fra Politikens Mediachef, Bent Steeg Larsen.

På Efterskoleforeningens hjemmeside, under årsmøde 2011,kan du finde mange resultater fra Politikens test af annoncer for efterskoler.

Elev: ”Det er godt at den giver forskellige bud på hvad et efterskoleår på lige netop den efterskole går ud på. Den viser en masse positive, sjove og spændende ting som man kan komme til at lave.”

Forældre: "Budskabet i denne annonce er fest og druk sammen med voksne.”

Elev: ”Den er rigtig sjov og vækker meget nysgerrighed. Den er moderne og pænt designet, og fedt lavet med seje billeder. Den er simpel men cool. Mottoet er sjovt og sejt.”

Forældre: "For plat og useriøs. Man får ikke indtryk af skolen.”

Det er grimt. Photoshop delen ligner noget min mormor kunne have lavet, og det, at de skriver at efterskolen har med ”kunst” at gøre, gør mig nervøs, hvis det er standarden. Elev om annonce, et udsagn forældre sandsynligvis vil tilslutte sig. Testen viser nemlig, at elever og forældre er enige om de æstetiske kriterier i annoncer.

Get a life – eleverne favorit

Kunst – Musik – Teater

efte

rsko

len

· n

o. 1

3 ·

ma

rts

2011

28 efterskoleforeningen

efterskoleforeningennyt fra

”det tilsandede aftalesystem”

af: Povl asserhøjMedlem af styrelsen ogformand for Juridisk/økonomisk enhed

Denne artikel handler ikke om efterskole-lærernes løn, og den handler heller ikke

om deres arbejdstid – den handler derimod om det aftalesystem, som har ”skabt” det lønsystem og den arbejdstidsaftale, som vore (frie) skoler er underlagt.

Overskriften er ikke en, jeg selv har fundet på, men derimod et udsagn, som er fremsat under de nu afsluttede overens-komstforhandlinger.

Forud for overenskomstforhandlingerne – i november 2010 – formulerede Personale-styrelsen / Finansministeriet et meget velskre-vet og ganske visionært debatoplæg under overskriften: ”Behov for nytænkning.”

I finansminister Claus Hjort Frederiksens forord hedder det bl.a.: ”Et centralt element er en forenkling af overenskomsterne, så der bliver bedre rammer for opgaveløsningen. Det gør vi ved at bidrage med fleksible, forståelige og anvendelige vilkår, der kan tilpasses opgaverne og forholdene på de enkelte arbejdspladser.”

I det indledende afsnit, som har overskriften: ”På vej mod OK11 – på vej mod enkle og fleksible overenskomster” hedder det bl.a.: ”På undervisningsområdet er der et påtræn-gende behov for at få tilpasset arbejdstids-reglerne til den udvikling, der har været i undervisningen og skolestrukturen.”

Og i afsnittet om: ”Lærernes arbejdstid” hedder det bl.a.: ”Nye undervisningsformer og lærerroller har set dagens lys, men ar-bejdstidsreglerne er ikke fulgt med udviklin-gen. Lærernes arbejdstidsregler understøtter skolen af i går.”

Nu har vi så fået en ny to-årig over-enskomst, som gælder frem til 2013. Heri hedder det bl.a.: ”Overenskomstparterne er enige om frem mod forhandlingerne i 2013 at se på, hvordan de overenskomstmæs-sige rammer i staten kan nytænkes. I dag fremstår de overenskomstmæssige rammer utidssvarende, komplicerede og ufleksible.” (Kursiveringerne står jeg selv for).

Hvis vi på den baggrund skal opsummere den overenskomstmæssige udvikling fra 2008 til 2013, så kan man konkludere, at vi i 2008 fik en midlertidig overenskomst med store lønstigninger, fordi politikerne troede, at vi var et rigt samfund, men vi fik ingen forbedringer i arbejdstidsaftalen. Aftalen fik betegnelsen ”midlertidig”, fordi aftaleparter-ne indså, at lønstrukturen var uhensigtsmæs-sig, og var enige om, at vi så i 2011 skulle have en ”ny” lønstruktur.

System til skolen af i forgårsNu har det så i mellemtiden vist sig, at vi alligevel ikke var et rigt samfund, så nu har vi forlænget den midlertidige aftale frem til 2013, og heller ikke denne gang fik vi nogen form for forbedring af arbejdstidsaftalen, selvom den, vi har, understøtter skolen af i går – eller måske snarere i forgårs.

Nu kan vi så se frem til 2013, og med mindre vi inden da får nogle mere modige og mere visionære politikere og nogle mere visionære og mindre reaktionære fagforeninger, så vil vi i 2013 forlænge den midlertidige aftale frem til 2015, med den eneste substantielle ændring, at vi så stryger ”midlertidig”.

Som sagt, så handler dette indlæg ikke om overenskomsten, for i virkeligheden er resultatet af overenskomstforhandlingerne bare et symptom på det velfærdssamfund, som vi har udviklet – et samfund, som mang-ler evne og vilje til at gennemføre grundlæg-gende reformer og til at ændre åbenlyst uhensigtsmæssige systemer og aftaler.

Så måske skulle overskriften mere pas-sende have været: ”Et tilsandet samfunds-system.”

Lad mig afslutningsvis i al stilfærdighed erindre om, at et samfund, der ikke har evne og vilje til at forny sig selv, uundgåeligt vil gå til grunde!

Et samfund, der ikke har evne og vilje til at forny sig selv, vil uundgåeligt gå til grunde.

efterskoleforeningen 29

DM i sangskrivning for efterskoler

Vind en professionel indspilning af din sangKonkurrencen er både for dig, der har skrevet en sang med din roomie og din blokfløjte - og for dig, der har indspillet din sang sammen med dit band på skolens 36 kanals mixer.

Eneste krav er, at du/I har skrevet tekst og musik selv.

Vinderen får indspillet sin sang i et professionelt lydstudie.

Værdi: 10.000 kr.

Yderligere oplysninger

Få mere information om konkurrencen på efterskole.dk/sangskrivning

Her kan du se eksempler på efterskolesange og læse alt om, hvordan du deltager.

Sådan gør du

Upload en videopå youtube.com med din sang og med tagget ”sangskrivning”. Det kan være en videomed et billede og et lydspor, eller du kan vælge at fremføre sangen ”live” i videoen.

Videoen må max være på 3 minutter.

Deadline

for deltagelse er 19. maj 2011.

Jury

En jury med repræsentanter fra musikbranchen kårer vindersangen, og skolen får direkte besked.

Juryen ser så vidt muligt bort fra optagekvalitet og produktionsvilkår.

Efterskoletube

Du kan høre og kommentere alle de deltagende sange på Efterskoletube.dk/sangskrivning

Har du spørgsmål til konkurrencen kontakt informationskonsulent Sune Kobberø, 3317 9583, sk@efterskoleforeningen.dk

Sangskrivning_ann_a4_OK.indd 1 01-03-2011 16:05:29

efte

rsko

len

· n

o. 1

3 ·

ma

rts

2011

30 jobannoncer

En ny naturfriskole er parat til at se dagens lys. Skolen er beliggende i ”Landet mellem hav og fjord” med Ve-jlerne som nærmeste nabo. Skolen vil inddrage de lokale resurser og faciliteter, vi har i området, så børnene sammen med voksne udvikler troen på sig selv og fællesskabet. Det er skolens mål at opretholde et højt fagligt niveau både i de almene dannelsesfag og de musisk/kreative fag.

Vi har grundlaget klar. Vil du være med til at gøre vores friskole til Danmarks bedste?

Vejlernes Naturfriskole søger leder

Se, hvad vi kan tilbyde, og hvad vi forventer os af dig som kommende leder af Vejlernes Naturfriskole, på: www.vejlernesnaturfriskole.dk

• Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

• Lønnen aftales i intervallet kr. 368.295 - 438.154 (april 2010).

Vejle Idrætsefterskole søger fysiklærer Vejle Idrætsefterskole søger pr. 1. august 2011 en fysiklærer. Fra næste skoleår udvider vi til 138 elever og søger derfor en dygtig og en-gageret fysiklærer. Udover fysik hører vi gerne, hvilke øvrige fag du kan til-byde. Stillingen er en fastansættelse med nedsat tid. Vi søger en lærer

der kan se muligheder i at være en del af selvstyrende teams, med mulighed for stor indflydelse på tilrettelæggelsen af egen hverdag samt for at præge udviklingen på vores stadig nye skole

der er initiativrig og selvkørende, kan motivere samt sætte rammer for unge mennesker

Ansøgning og information: Ansættelse sker iflg. overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation Yderligere oplysninger hos Forstander Frank Rasmussen på tlf. 7582 0811 eller 2440 6811. eller Viceforstander Rikke Bonde Hau-ge på tlf. 3050 7828 Frank@vies.dk Ansøgningen sendes til Vejle Idrætsefterskole, Ørnebjergvej 28, 7100 Vejle - senest den 11. april 2011 Samtaler holdes i uge 16 Vejle Idrætsefterskole startede i august 2007 og har en markant boglig og idrætslig profil. Skolen deler idrætsfaciliteter med Vejle Idrætshøjskole og er beliggende i den smukke Nørreskov i Vejle. Yderligere oplysninger om

Vil du være lærer hos os fra 1. august – og mange år fremover?

Vil du være dansk- og klasselærer?Kan du undervise i musik og/eller idræt?

Du vil indgå i fagfordelingen på lige fod med de øvrige lærere, så der er mange muligheder.

Skriv og fortæl hvad du brænder for at undervise i.

Hvorfor Kalundborg Friskole?

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Fordi lærere, forældre og elever vil skolen og er sammen om at skabe et behageligt og udfordrende skolemiljø med høj faglighed, fordi vi er en friskole, hvor der ikke er langt fra idé til handling, fordi der er plads til dig og dine ideer, fordi skolen har en sund økonomi, der gør, at drømmene kan blive til virkelighed, fordi vi tager os godt af nyansatte, fordi vi har en uformel, humoristisk og respektfuld omgangstone – både

i personalegruppen og blandt børn og voksne – ja, kort sagt fordi det er et rigtig godt sted at være lærer.Kontakt skolens leder, René Tholander, på tlf. 20 97 39 33 for at aftale et besøg.Skriftlig ansøgning via mail: tholander@kalfri.dk eller pr. post.Ansøgningsfrist tirsdag d. 26. april.

Kalundborg Friskole har til huse i fredede bygninger på Lerchenborg Slot fem kilometer uden for

Kalundborg. Vi er i gang med at udvide og renovere skolen og vi har rigtigt gode udefaciliteter. Vi lægger

stor vægt på høj faglighed i alle fag og har et rigt praktisk og musisk element i skolehverdagen. Vi har ét spor fra bhk - 9., tilbyder 3 fremmedsprog

og fører til folkeskolens afgangsprøve. Se mere på www.kalfri.dk

efterskolen · n

o. 13 · ma

rts 2011

jobannoncer 31

Lønnen fastsætter i intervallet kr. 403.683 - 484.026

flytter dig!

Billedkunstens ildsjælVi søger en ny kreativ dynamo, der gennem sin undervisning kan inspirere og motivere alle skolens elever, samt stå i spidsen for den fortsatte udvikling af skolens kreative profil.

kreativitetviden

gymnastik

BJERGSNÆSSKOLENAnsøgningsfrist 12. april 2011. Alle oplysninger ligger på

www.bjergsnaes.dk

efte

rsko

len

· n

o. 1

3 ·

ma

rts

2011

32 jobannoncer

Vi søger en visionær – administrativ og pædagogisk spydspids:

ForstanderVores nuværende forstander har søgt nye udfordringer, så derfor bliver dette spændende job ledigt. Skolen har siden starten i 1997 gennemgået en rivende udvikling og har rigtig god og stor søgning.

Skolens værdigrundlag baserer sig på Grundtvigs skoletanker. Her er nu 108 elever og 19 ansatte.

Skolen vægter de boglige fag højt og tilbyder tre idrætslige linier – gymnastik – håndbold og fodbold. Eleverne er fordelt på en 9. kl. og tre 10. klasser.

Vi tilbyder:• et spændende og udfordrende job med positive unge

mennesker • medansvaret for deres hele udvikling• et tæt samarbejde mellem viceforstander – personale og

bestyrelse • tidssvarende faciliteter, bl. a. udendørs kunstgræsbane

og 2 haller.• stor lokal opbakning• forstanderbolig som skal beboes

Vi forventer:• en relevant faglig og pædagogisk uddannelse• administrativ og økonomisk erfaring• din ledelsesstil er demokratisk • vægtning af samarbejdet og udvikling i

personaleledelse• du kan samarbejde med elever og forældre• du ser muligheder frem for begrænsninger• en aktiv profilering af skolens fortsatte udvikling • du kan skabe respekt og samtidig være tillidvækkende• tydelighed i beslutninger - krav og forventninger• kendskab til de frie skoler

Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomsten mellem LC og Finansministeriet. Løn i intervallet: 456.110 – 528.590 kr. pr. år. ( Pr. 1. april 2010.)

Angående skolens værdigrundlag, dagligdag m.m. se skolens hjemmeside www.l-i-e.dk

Yderligere oplysninger samt aftale om fremvisning af skolen fås hos formanden Hanne Lillie, tlf. 2084 4058.

Ansøgningsfrist: 20. april 2011.

Ansøgning med relevante bilag sendes til:

Hanne LillieVoldgade 43, st. th. 7600 Struereller hannelillie@webspeed.dk

Lyngs Idrætsefterskole er beliggende på Thyholm i Struer kom-mune. Det er et naturskønt område omgivet af vand, frisk luft og højt til himlen.

Nordborg Slots Efterskolesøger en lærer

til voresScience-linje

I forbindelse med at vi udvider vores lærerstab, søger vi en dygtig og inspirerende lærer. Stillingen er fast og på fuldtid med start pr. 1. august 2011.

Vi er en tidssvarende Grundtvig/Koldsk almendannende efterskole med plads til 116 engagerede og motiverede elever fordelt på 9. og 10. klassetrin. Vi har en markant profil som fokuserer på de fire linjer: Science, Art, Extreme og Perfor-mance. Den boglige undervisning og den fælles oplevelse vægtes også højt. Skolen har siden august 2007 været røgfri.

Vi har en dynamisk og engageret medarbejderstab, der alle bedst muligt arbejder for at opfylde efterskolens formål og værdier.

Vi forventer, at du…• brænder for naturvidenskab.• kan undervise i faget Fysik/kemi, men vi er også meget

interesseret i at høre, hvad du ellers kan tilbyde.• har lyst til at arbejde med unge mennesker såvel i

undervisningen som i deres fritid.• vil deltage aktivt i efterskolens mangfoldige hverdag

med alle dens aspekter, herunder vores rejser.• har en læreruddannelse eller lignende.• betragter IT som en naturlig del af din undervisning.• har den fornødne åbenhed, der skal til for at skabe

en levende skole.

Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finans-ministeriet og LC.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens forstander Rune Madsen på tlf. 74 45 15 28 eller findes på sko-lens hjemmeside www.nordborg-slot.dk – Du er også meget velkommen til at ringe til skolen for at aftale et uforpligtende besøg.

Der er ansøgningsfrist mandag den 11. april med morgen-posten (kl. 09.00) og ansættelsessamtalerne forventes afviklet fredag d. 15. april.

Din ansøgning, mærket ”ansøgning – lærer” samt bilag sendes til:

Slotsgrunden 1, 6430 Nordborgeller på E-mail: forstander@nordborg-slot.dk

efterskolen · n

o. 13 · ma

rts 2011

jobannoncer 33

Vi er en friskole med ballet, dans, musik og kultur som fokuspunkter.

Vi har fra 1. - 9. klasse med ca. 90 elever.

Da en af vores lærere skal på barsel, søger vi en barselsvikar, der kan undervise i:

Dansk og engelsk Historie og samfundsfag

Yderligere oplysninger om skolen og en udvidet stillings-annonce kan findes på vores hjemmeside:

www.balletskolen-odense.dk

Herudover kan skoleleder Jette Olsen kontaktes på tlf. 63 12 32 12.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst med LC og Finansministeriet.

Ansøgningsfrist er fredag den 15. april inden kl. 12.

Ansøgningen stiles til:Det Kongelige Teaters Balletskole i OdenseJernbanegade 20, opgang C, 2. sal5000 Odense CAtt: Jette Olsen

Det Kongelige Teaters Balletskole i Odense søger barselsvikar fra 1. august 2011

Viby EfterskoleDen fynske efterskole for musik, dans og teater.

Søger pr. 1. august 2011 to lærereDet drejer sig om 2 barselsvikariater.Du skal kunne dække nogle af følgende fag: SamfundsfagMatematik EngelskTyskDanskHvis du er den rette person - og brænder for andre fag - så ser vi,hvad der ellers er muligt.

Viby efterskole ligger i Nørre Åby på Vestfyn. Vi optager 104 bogligtstærke elever i 9. og 10. klasse, der alle har en interesse for ételler flere af linjerne: musik, dans og teater, i et aktivt og kreativtmiljø.

Vi forventer engagement – fagligt, holdningsmæssigt og socialt –et engagement, der også kan rumme andre med efterskole-livetforbundne opgaver.

Hvis du vil vide mere, eller har fået lyst til at aflægge skolen etbesøg, er du velkommen til at kontakte skolens forstanderpar Kariog René Holm Hansen på tlf. 64 42 12 41 og aftale nærmere.Du kan læse mere om skolen her: www.viby-efterskole.dk

Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem L. C. ogFinansministeriet.

Ansøgningsfrist senest d. 13. april.

Ansøgning stiles til: Viby Efterskole Vibyvej 26A – 5580 Nørre AabyEmail: forstander@viby-efterskole.dk

Viby EfterskoleDen fynske efterskole for musik, dans og teater.

Søger pr. 1. august 2011 to lærereDet drejer sig om 2 barselsvikariater.Du skal kunne dække nogle af følgende fag: SamfundsfagMatematik EngelskTyskDanskHvis du er den rette person - og brænder for andre fag - så ser vi,hvad der ellers er muligt.

Viby efterskole ligger i Nørre Åby på Vestfyn. Vi optager 104 bogligtstærke elever i 9. og 10. klasse, der alle har en interesse for ételler flere af linjerne: musik, dans og teater, i et aktivt og kreativtmiljø.

Vi forventer engagement – fagligt, holdningsmæssigt og socialt –et engagement, der også kan rumme andre med efterskole-livetforbundne opgaver.

Hvis du vil vide mere, eller har fået lyst til at aflægge skolen etbesøg, er du velkommen til at kontakte skolens forstanderpar Kariog René Holm Hansen på tlf. 64 42 12 41 og aftale nærmere.Du kan læse mere om skolen her: www.viby-efterskole.dk

Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem L. C. ogFinansministeriet.

Ansøgningsfrist senest d. 13. april.

Ansøgning stiles til: Viby Efterskole Vibyvej 26A – 5580 Nørre AabyEmail: forstander@viby-efterskole.dk

Viby EfterskoleDen fynske efterskole for musik, dans og teater.

Søger pr. 1. august 2011 to lærere.Det drejer sig om 2 barselsvikariater.

Du skal kunne dække nogle af følgende fag: • Samfundsfag • Tysk• Matematik • Dansk• Engelsk

Hvis du er den rette person - og brænder for andre fag – så ser vi, hvad der ellers er muligt.

Viby efterskole ligger i Nørre Åby på Vestfyn. Vi optager 104 bogligt stærke elever i 9. og 10. klasse, der alle har en interesse for ét eller flere af linjerne: Musik, dans og teater, i et aktivt og kreativt miljø.

Vi forventer engagement – fagligt, holdningsmæssigt og socialt – et engagement, der også kan rumme andre med efterskole-livet forbundne opgaver.

Hvis du vil vide mere, eller har fået lyst til at aflægge skolen et besøg, er du velkommen til at kontakte skolens forstanderpar Kari og René Holm Hansen på tlf. 64 42 12 41 og aftale nærmere.

Du kan læse mere om skolen her: www.viby-efterskole.dk

Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem L. C. og Finansministeriet.

Ansøgningsfrist senest d. 13. april.

Ansøgning stiles til: Viby Efterskole Vibyvej 26A – 5580 Nørre AabyEmail: forstander@viby-efterskole.dk

efte

rsko

len

· n

o. 1

3 ·

ma

rts

2011

34 jobannoncer

Hammerum Fri- og Efterskole: Vi har mulighederne – du har chancen

Hammerum Efterskolesøger gymnastiklærere

To af vore unge gymnastiklærere har besluttet sig for at fortsætte deres videre uddannelse, så fra 1. august 2011 har vi brug for to nye kolleger.

Derfor mangler vi en lærer, der kan stå for arbejdet med skolens springlinje. Sammen med 3 kolleger skal du endvidere være ansvarlig for skolens drengegymnastik og fællesgymnastik.

Ydermere mangler vi en lærer, der kan varetage skolens pige-gymnastik og fællesgymnastik sammen med 3 kolleger.

Vi håber, at du endvidere kan undervise i et eller flere af flg. fag:• Engelsk eller tysk • Boldspil• Fysik • Andre fag efter aftale• Billedkunst

Vagter og tilsyn på hverdagsaftener og i weekender er en naturlig del af jobbet.

Skolen prioriterer omsorg for eleverne og dialog for at skabe for-ståelse. Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside: www.hamme.dk

Yderligere oplysninger samt aftale om besøg fås ved henvendelse til skolens forstander, Morten Mikkelsen, på tlf. 97 11 62 34 / 40 12 42 73.

Ansættelse sker efter de overenskomstmæssige regler, som er aftalt mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Ansøgningsfristen er torsdag den 7. april.

Ansøgningen sendes til: Hammerum Fri- og Efterskole Tornebuskvej 4, 7400 Herning mail: mm@hamme.dk

Sydvestjyllands EfterskoleSøger 1 - 2 lærere

Fagområder: Musik, tysk, dansk, drama/teater

Tiltrædelse 1. august

Læs meget mere på:

www.s-e.dkAnsøgningsfrist:8. april, kl. 12.00

Samtaler 13. april. Ansæ� else sker efter overenskomsten mellem Finansministeriet og LC.

Ny Musik- og

Teatersal

i 2011

Stillingsopslag 2011 Eft.indd 1 10/03/11 00.44

musikdrama

kunstdesignfilmedie

idræt

musik // skuespil & drama // film & foto // kunsthåndværk & design // idræt

musikteater (alle) // norge (alle) // røde ruth (bus) // kage (onsdag) // art-event (valg) // kreativitet (nye vinkler)

forskellighed (en styrke) // filmfestival // fællesaften (ons.) // og meget mere... frih

ed u

nder

ans

var (

fund

amen

tet)

// m

usik

fest

ival

(1-d

ags)

// o

mso

rg (f

or a

lle) /

/ 111

fant

astis

ke (e

leve

r)

efterskole // www.vesterdal .dk g l . a s s e n s v e j 1 2 , 5 5 8 0 n r . å b y

vesterdal

Vesterdal Efterskole søger 2 lærere

Vi søger fra 1. august 2011 to lærere, der kan undervise i et eller flere af følgende fag – matematik, fysik/kemi, dansk, engelsk og evt. tysk. Til vores valgfag ønsker vi os lærere, der brænder for dans, drama, kunst og kreative fag.

Vi forventer, at du har lyst til at engagere dig i efterskolelivet og blive en del af et humørfyldt og intenst fællesskab blandt søde elever og dynamiske kolleger.

Vi lægger vægt på udviklingen af det musisk-kreative menneske. Derfor er hverdagen på Vesterdal præget af musik, værkstedsfag, skuespil & drama, idræt & friluftsliv samt film & foto.

Lad os høre, hvad du kan tilføre Vesterdal.

Ønsker du yderligere oplysninger eller en rundvisning på skolen, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 64 42 11 12.

Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministe-riet og Lærernes Centralorganisation.

Din ansøgning skal være os i hænde senest mandag d. 11. april 2011 kl. 12.00, gerne via mail på info@vesterdal.dk. Samtalerne finder sted onsdag 13. april 2011.

efterskolen · n

o. 13 · ma

rts 2011

jobannoncer 35

Vi har stor interesse for ansøgere, som herudover kan dække nogle af følgende områder: fodboldlinjen samt spille klaver el. guitar til samlinger. Desuden er vi åbne over for andre fagtil-bud, som du brænder for.

Vi er en idrætsefterskole med 123 sportsinteresserede elever, som går på vores 4 linjer: fodbold, håndbold, badminton samt sejlads. Vi lægger vægt på høj kvalitet i såvel den boglige som den sportslige undervisning, samt sætter stor pris på et godt socialt miljø på skolen.Vi er en skole i udvikling med et dynamisk personale, der i dette skoleår har indtaget et flot nybyggeri som indeholder: hal, foredragssal, 3 undervisningslokaler, vejlederkontor, vagt-værelse samt fysiklokale med Danmarks flotteste udsigt.

Ansøgningsfristen er den 18. april 2011, og samtalerne afholdes umiddelbart herefter.Ansøgning modtages gerne på mail.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til forstander Ole-Kristian Warthoe på telefon 64 40 64 05, mobil 40 22 75 64 eller Souschef Charlotte Toft på 23 48 20 26.

Se i øvrigt skolens hjemmeside: www.stribidraetsefterskole.dk

Ansøgningen sendes til:forstander@stribidraetsefterskole.dk

ellerForstander OK Warthoe Staurbyskovvej 6, Strib

5500 Middelfart

Strib Idrætsefterskole1 lærer søges til matematik og fysik pr. 1. august 2011

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Engelsk

Lyser du i nogle af disse fag?

Vi har brug for flere funklende stjerner til at undervise vores glade og forventningsfulde elever pr. 1. august 2011

Er du en af vores nye stjerner?

Pigegymnastik Fitn

ess

Dans

Vejledning

Adventure Sport

Biologi

Fysik-kemi

Kunst

Tjek levring-efterskole.dk for flere detaljer

Ansøgningsfrist den 14. april

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

efte

rsko

len

· n

o. 1

3 ·

ma

rts

2011

36 jobannoncer

Sundeved Efterskole søger to nye lærere til sommer

Sundeved Efterskole er en boglig efterskole som bygger på Grundtvigs skoletanker, og vi har 125 nysgerrige, glade og engagerede elever. ”Det hele menneske,” engagement, krav og konsekvens er vigtige begreber i vort skolearbejde. Alle elever har gymnastik ligesom fortælling, sang og daglige pligter også er en naturlig del af hverdagen på skolen. Følgende fag og opgaver skal dækkes af vore to nye kolleger: Dansk, tysk, engelsk, samfundsfag, historie, friluftsliv, pigegymnastik (i samarbejde med de to øvrige pigegymnastiklærere), IT-vedligehold, vejledning og drama/musical. Øvrige fag og opgaver: Stillingerne er som udgangspunkt på fuld tid og indeholder også andre kostskoleopgaver. Vi hører gerne om hvilke fag du i øvrigt kan byde ind på. Vi kan være behjælpelige med at finde egnet bolig. Løn og ansættelsesforhold sker efter overenskomst mellem LC og finansministeriet. Ansøgningsfrist: 7. juni 2010 Øvrige oplysninger og ansøgning stiles til forstander Bjarne Ebbesen, Bovrup Storegade 5, 6200 Åbenrå. Tlf. 74 68 03 11 Mail: forstander@sundeved-efterskole.dk Hjemmeside: www.sundeved-efterskole.dk Sundeved Efterskole blev oprettet i 1957 og ligger i landsbyen Bovrup mellem Åbenrå og Sønderborg. Alle elever har obligatorisk gymnastik og deltager i madlavning og rengøring. Skolen er røgfri for elever og ansatte. Der er meget gode skole- og børnepasningsmuligheder i byen.

Sundeved Efterskole søger to nye lærere til sommer

Sundeved Efterskole er en boglig efterskole som bygger på Grundtvigs skoletanker, og vi har 125 nysgerrige, glade og engagerede elever. ”Det hele menneske,” engagement, krav og konsekvens er vigtige begreber i vort skolearbejde. Alle elever har gymnastik ligesom fortælling, sang og daglige pligter også er en naturlig del af hverdagen på skolen. Følgende fag og opgaver skal dækkes af vore to nye kolleger: Dansk, tysk, engelsk, samfundsfag, historie, friluftsliv, pigegymnastik (i samarbejde med de to øvrige pigegymnastiklærere), IT-vedligehold, vejledning og drama/musical. Øvrige fag og opgaver: Stillingerne er som udgangspunkt på fuld tid og indeholder også andre kostskoleopgaver. Vi hører gerne om hvilke fag du i øvrigt kan byde ind på. Vi kan være behjælpelige med at finde egnet bolig. Løn og ansættelsesforhold sker efter overenskomst mellem LC og finansministeriet. Ansøgningsfrist: 7. juni 2010 Øvrige oplysninger og ansøgning stiles til forstander Bjarne Ebbesen, Bovrup Storegade 5, 6200 Åbenrå. Tlf. 74 68 03 11 Mail: forstander@sundeved-efterskole.dk Hjemmeside: www.sundeved-efterskole.dk Sundeved Efterskole blev oprettet i 1957 og ligger i landsbyen Bovrup mellem Åbenrå og Sønderborg. Alle elever har obligatorisk gymnastik og deltager i madlavning og rengøring. Skolen er røgfri for elever og ansatte. Der er meget gode skole- og børnepasningsmuligheder i byen.

Sundeved Efterskolesøger tre lærere

Sundeved Efterskole er en boglig efterskole som bygger på Grundtvigs skoletanker, og vi har 127 nysgerrige, glade og engagerede elever. ”Det hele menneske,” engagement, krav og konsekvens er vigtige begreber i vort skolearbejde. Alle elever har gymnastik ligesom fortælling, sang og daglige pligter også er en naturlig del af hverdagen på skolen.

Følgende fag og opgaver skal dækkes af vore tre nye kolleger:Pigegymnastik, drengegymnastik (gymnastikundervis-ningen varetages af i alt fem lærere i et samarbejde), linjefagsundervisning i fodbold og spring samt fagene tysk, engelsk og matematik. Det vil desuden være fint, hvis en af vore nye kolleger kan spille til morgensang.

Øvrige fag og opgaver:Der er tale om to faste stillinger samt et barselvikariat på et år og de indeholder også andre kostskoleopgaver. Vi hører gerne om hvilke fag du i øvrigt kan byde ind på.

Vi kan være behjælpelige med at finde egnet bolig.

Løn og ansættelsesforhold sker efter overenskomst mellem LC og Finansministeriet. Ansættelse pr. 1. august 2011.

Ansøgningsfrist: 15. april 2011.

Øvrige oplysninger og ansøgning stiles til forstander Bjarne Ebbesen, Bovrup Storegade 5, 6200 Åbenrå. Tlf. 74 68 03 11.

Mail: forstander@sundeved-efterskole.dkHjemmeside: www.sundeved-efterskole.dk

Sundeved Efterskole blev oprettet i 1957 og ligger i lands-byen Bovrup mellem Åbenrå og Sønderborg. Alle elever har obligatorisk gymnastik og deltager i madlavning og rengøring. Skolen er røgfri for elever og ansatte. Der er meget gode skole- og børnepasningsmuligheder i byen.

Forstandertil SkanderupEfterskole Vi søger en leder pr.1. januar 2012, der kan videreføre og videreudvikle vores snart 100-årige skole

Vi søger en forstander der:– sætter sig i spidsen for den pædagogiske ledelse og

fortsætter skolens udvikling i tæt dialog med skolens medarbejdere

– har empati og behersker den konstruktive dialog med skolens elever

– kan motivere og udvikle alle skolens medarbejdere på en involverende og anerkendende måde

– er synlig i dagligdagen (også f.eks. som underviser) og viser interesse og nysgerrighed for hvad der rører sig på skolen

– er struktureret og har overblik– har administrativ og økonomisk indsigt samt relevant

pædagogisk uddannelse på mindst seminarieniveau– synliggør efterskolen i det lokale miljø – bebor skolens forstanderbolig

Vi har: – en almendannende efterskole med 4 grene: idræt,

medie, teater/musik og kunst– en veldrevet og velfungerende efterskole med en

sund økonomi– en kompetent og engageret medarbejderstab– en efterskole som bygger på Grundtvigs men-

neskesyn (se også vores værdigrundlag på skolens hjemmeside)

– en kultur præget af højt tempo, engagement, ansvar-lighed, tillid, rummelighed og humor

Skanderup Efterskole ligger i trekantsområdet 9 km fra Kolding. Se mere på skolens hjemmeside: skanderupefterskole.dk

Flere oplysninger og aftale om rundvisning fås hos skolens formand, Peter Møller, tlf. 40 17 70 48 eller forstander Axel Jessen, tlf. 21 60 77 96.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansmini-steriet og Lærernes Centralorganisation i lønintervallet 456.109,68 - 528.589,19 kr. (1. april 2010).

Ansøgning samt relevante bilag skal være skolen i hænde senest d. 2. maj kl. 12 og sendes til:

Skanderup EfterskoleAtt. Peter Møller (forstanderstilling)

Kastanie Allé 51, Skanderup6640 Lunderskov

Eller pr. mail tilkontor@skanderupefterskole.dk

(forstanderstilling)

Skolen for kunSt, idræt, medie og teater/muSik

Kastanie Allé 51

6640 Lunderskov

T: 75 59 41 26

kontor@skanderupefterskole.dk

www.skanderupefterskole.dk

brevpapir.indd 1 24/09/07 11:43:18

Skolen for kunSt, idræt, medie og teater/muSik

Kastanie Allé 51

6640 Lunderskov

T: 75 59 41 26

kontor@skanderupefterskole.dk

www.skanderupefterskole.dk

brevpapir.indd 1 24/09/07 11:43:18

efterskolen · n

o. 13 · ma

rts 2011

jobannoncer 37

Vikarstilling på fuld tid med start 1. august 2011.

En af vore dygtige lærere skal på barselsorlov i foråret 2011, og derfor kommer vi (110 elever og 23 kolleger) til at mangle en medspiller i hele det kommende skoleår. Vi lægger stor vægt på, at du kan identificere dig med skolens kristne værdigrundlag og ser meget gerne, at du er energisk og besid-der en vis portion ungdommelig vildskab.

Vi skal først og fremmest have dækket fagene dansk og teater. Andre fagmuligheder er fysik, engelsk, matematik og samfundsfag. Hertil kommer naturligvis alle de andre ting, som hører til efterskolelivet – aftenvagter, weekendtilsyn og andre fælles aktiviteter. Der vil være mulighed for tjenestebolig.

Tommerup Efterskole er en BRED efterskole, hvor vi lægger vægt på ”lyst til livet – mod til mening”, seriøsitet i undervisningen, fællesskab og fælles-skrål. Læs mere om dette og meget andet på skolens hjemmeside.

Ansættelse i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.Yderligere oplysninger om stillingen og aftale om besøg på skolen kan fås ved henvendelse til skolens forstander, Jakob Carl Christensen, på telefon 30 13 17 14. Der er tale om et genopslag, da der i første omgang indkom for få ansøgninger.

Send din ansøgning til:jcc@tommerup-efterskole.dk – eller på gammeldags papir til

Tommerup EfterskoleSortebrovej 175690 Tommerup

Ansøgningsfrist den 14. april 2011 kl. 12.00Samtaler afholdes den 26. april

Tommerup Efterskole, årsvikar

Efterskolen Helle søger med tiltrædelse d. 1.8. 2011 ny viceforstander pga. omstrukturering i ledelsen.

Vi er en prøvefri efterskole for elever med behov for en særlig pædagogisk indsats, og undervisningen er baseret på konkrete læreprocesser i de prak-tiske og kreative værksteder.

På Efterskolen Helle forsøger vi på grundtvigsk vis at forene ægte klogskab med ægte kærlighed, og vi ønsker, at skolens tre værdier ”fællesskab, livsglæde og udvikling” skal være tydelige på alle måder.

I de senere år har vi været igennem en rivende udvikling, og vi står overfor en spændende tid med opførelse af teatersal og åbning af nyt værksted. Vi er glade for vores skole, og du kan forvente, at skolens 22 medarbejdere, 68 elever og det lille landsbysamfund vil stå klar til at byde dig velkommen. Vi kan desuden tilbyde en velindrettet tjenestebolig.

Skolens ledelse består af forstander, viceforstander og afdelingsleder. Der er tilknyttet 40% undervisning til stillingen som viceforstander. Vi søger den rette person til stillingen, og de konkrete opgaver fordeles efter aftale i ledelsesteamet.

Først og fremmest søger vi en person, som har stor erfaring fra det frie skolesystem, og som med denne baggrund kan fortælle, inspirere og skabe glæde i dagligdagen. Hvis du behersker et instrument er det en fordel.

Dernæst søger vi en viceforstander som har:• klare ledelsesmæssige og administrative kompetencer• læreruddannelse og gerne erfaring med specialundervisning • levende interesse for den enkelte elev • en åben og anerkendende tilgang• mod og vilje til at gå ind i de mange opgaver• overblik – også når det går hektisk for sig

Vi tilbyder en spændende stilling i en dynamisk skole, hvor der er både arbejdsmæssige udfordringer og personlige udviklingsmuligheder.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC og forhandles indenfor rammen 368.295 - 438.153 (1. april 2009).

Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse på tlf: 23 11 44 66.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge: 17, 2011.

Ansøgningsfrist mandag den 18. april kl. 12:00. med post eller til kontor@efterskolenhelle.dk

Efterskolen Helle Dyrehavevej 28, Gjerrild

8500 Grenaa www. efterskolenhelle.dk

Viceforstander til Efterskolen Helle

Efterskolen Helle ligger i et naturskønt område nær skov og strand, 12 km nord for Grenaa i landsbyen Gjerrild. Det er et aktivt lokalsamfund med et blomstrende foreningsliv, friskole og indkøbsmuligheder.

efte

rsko

len

· n

o. 1

3 ·

ma

rts

2011

38 jobannoncer

– det handler om dig, livet og vejen frem!

Farsø Efterskole Viborgvej 71 9640 Farsø www.f-e.dk

Farsø Efterskole har baggrund i en række folkekirkelige ungdomsorganisationer – FDF, KFUM-Spejderne, KFUM og KFUK. Skolen ligger naturskønt ud til Limfjorden. Til skolen hører nybygget idrætshal, værksteder, mindre landbrug og 5 medarbejderboliger. Vi er i alt 21 medarbejdere, heraf 14 lærere.

Vi søger fra pr. 1. august 2011 en årsvikar, der har lyst til at blive en del af et engageretmedarbejderteam, der brænder for at lave efterskole for normalbegavede elever med læse- og skrivevanskeligheder.

Undervisningen i en række fag bl.a. historie, samfundsfag erhenlagt på fagdage og gennem-føres i nært samarbejde med kollegaer. Læringsmiljøer er i det hele taget noget vi gerne vil arbejde med. Kompens-erende IT og “Smarts Boards” bruges i al boglig undervisning.

Årsvikar søges

Vi forestiller os, at du brænder for:

• at engagere dig i efterskolelivet - sammen med fantasifulde og dygtige kolleger.• at arbejde på en efterskole, med ”højt til loftet” og plads til “gale indslag”.• at undervise på niveaudelte hold i fagene: matematik, fysik/kemi, engelsk,

idræt hvor sigtet er folkeskolens afgangsprøver.• at tilbyde et eller flere valgfag indenfor det, du er optaget af.

Vi er gerne behjælpelig med at finde en bolig i nærområdet. Ansættelse efter overens-komst mellem Finansministeriet og LC.Yderligere oplysninger hos forstanderpar Lone Primdahl og Søren Dolmer tlf. 98 63 62 22. Du er meget velkommen til at komme og se skolen og få en snak med os, inden du evt. søger. Ansøgningsfrist: 17. april 2011

Bork Havn Efterskole søger 2 lærere pr. 1. august 2011Bork Havn Efterskole er en af landets 21 ordblinde-efterskoler. Skolen er for normaltbegavede elever med læse- og stavevanskeligheder.

Skolen har plads til 99 elever, derudover er vi 22 engagerede medarbejdere.

Skolen har elever fra 8. til 10. klasse, eleverne inddeles efter niveau i dansk, engelsk og matematik ved skoleårets start.

Bork Havn Efterskole er placeret i naturskønne omgivelser som vi bruger i undervisningen.

Alle skolens elever undervises i enten surf, sejlads eller friluftsliv. • Vi kan tilbyde en arbejdsplads hvor trivslen er i top, det

gælder både i elevgruppen og blandt personalet på skolen.• Vi kan tilbyde tjenestebolig beliggende på skolens område. • Vi kan tilbyde en arbejdsplads som er med i front når det

gælder viden og efteruddannelse på ordblindeområdet.

Vi søger lærere der kan dække flere af følgende fag: Engelsk, matematik, dansk, windsurfing og valgfag. Derudover er der tilsyn på skolen samt kontaktlærerfunktion.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansmini-steriet og Lærernes Centralorganisation. Du er meget velkom-men til at kontakte forstander Michael Poulsen ved spørgsmål. Ansøgere er ligeledes meget velkomne til at besøge skolen.Ansøgningen skal være os i hænde senest 26/4 2011.Ansøgningen sendes til:

Bork Havn EfterskoleLangagervej 1 • 6893 Hemmet • 75 28 02 22

efterskolen · n

o. 13 · ma

rts 2011

jobannoncer 39

Projektleder Efterskolernes Landsstævnehold L13

Du vil som projektleder blive ansvarlig for, i samarbejde med Efterskole-foreningen, at definere og udvikle opgaven. Du varetager kontakter og samarbejde med de deltagende efterskoler, DGI og øvrige samarbejdspartnere.

Vi forestiller os, at du besidder minimum to af følgende kvalifikationer: solidt kendskab til mangfoldigheden i efterskolen erfaring med foreningsarbejde i DGI og/eller relevant projektlederuddannelse

Løn og øvrige ansættelsesvilkår i forhold til kvalifikationer. Ansættelsesgraden vil variere i perioden 1.8.2011 til 1.10.2013.

Send din ansøgning til info@efterskoleforeningen.dkAnsøgningsfrist 27. april 2011. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 4.-6. maj.

Læs hele stillingsopslaget på www.efterskolen.com

Til forberedelse, planlægning og afvikling af Efterskoleforeningens deltagelse i DGIs Landsstævne i Esbjerg 2013 søges en projektleder

Efterskolen udsendes i ekstra stort oplag til landets lærerseminarier her i foråret. Derfor er det særligt attraktivt at indrykke stillings-annoncer i næste nummer:

Nr. 14 – udkommer 14/4, deadline 1/4

Se priser og formater på www.efterskolen.com

Bestil din annonce hos Vibe Fangel i Efterskoleforeningens Sekretariat.Tlf. 33179586 – annonce@efterskoleforeningen.dk

eller hos annoncekonsulent Allan Christensen.Tlf. 86280315 – ac@ac-annoncer.dk

Få kontakt med de nye lærereen friluftsvejleder – et fysik-geni – en musik-guru

Hvis du desuden kan undervise i Cambridge English på vores Internatio-nale linje, kan lede et band og spille til morgensang hører vi gerne fra dig. Øvrige skolefag efter dine kvalifikationer.Vi forventer, at du er faglig dygtig på dit felt og kan tilbyde kvalificeret undervisning, at du har lyst og evne til at arbejde med unge mennesker, kan identificere dig med skolens kristne værdigrundlag, har humor og kan se dig selv som en tydelig og betydningsfuld voksen i samværet med eleverne. Svankjær Efterskole er en aktiv skole med 80 elever, 20 ansatte og en sund kostpolitik. Skolen har en unik beliggenhed lige op ad Nationalpark Thy, så her kan man vågne op til lyden af krondyrbrøl og dyrke et væld af friluftsaktiviteter. Der er mulighed for at leje en af skolens tjenesteboliger på ca. 180 m2 eller evt. dele den. Læs mere om skolen, tjek værdigrundlaget og se uddybende beskrivelser på www.svankjaer.dkAnsættelse er pr. 15. august og sker efter overenskomst mellem Finans-ministeriet og Lærernes Centralorganisation.Yderligere oplysninger kan fås hos skolens forstander Preben Dahlgaard, tlf. 9794 8270.Rundvisning på skolen forud for fremsendelse af ansøgning anbefales.

Ansøgningen sendes til: Svankjær Efterskole Hedegårdsvej 59, 7755 Bedsted Thy

eller på mail: kontoret@svankjaer.dk senest den 14. april kl. 12.00Ansættelsessamtaler tirsdag den 19. april.

SØGER 3 LÆRERE

efte

rsko

len

· n

o. 1

3 ·

ma

rts

2011

40 jobannoncer

FÆLLESSKAB • TRIVSEL • UDVIKLINGVEDERSØ IDRÆTSEFTERSKOLE SØGER PR. 1. AUGUST 2011

1 lærer til fagene matematik, fysik/kemi og andre fag efter aftale i 9. og 10. kl.

Vedersø Idrætsefterskole er en Grundtvig/Koldsk skole med 120 elever i fire 10. klasser og to 9. klasser. Vi har et engageret og velfungerende lærerteam, hvor du skal være medskaber af et godt efterskolemiljø for både elever og lærere.

Skolen har smukke og topmoderne faciliteter, både til almindelig undervisning, til samvær og til træning i gymnastik og idræt. Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Tjenestebolig stilles til rådighed.

Læs nærmere på www.vie.dk.Du er velkommen til et besøg på skolen.

Ansøgning inden 15/4 til forstander Finn Tarpgaard: ft@vie.dk Vedersø Idrætsefterskole, Vidarhøj 2, 6990 Ulfborg. Tlf. 97331700 / 21657741

Lærere søges pr. 1. august

Tysk

Engelsk

Matema k

Dansk

Fodbold

Gymnas k

Idræt

Viden

Idræt

Musik

WWW.ieg.dk

Ansøgningsfrist 15. april 2011

Ansæ else e er overenskomst mellem Finansministe-riet og Lærernes Centralorganisa on.

Se hele jobannoncen på:

efterskolen · n

o. 13 · ma

rts 2011

rejseannoncer 41

Bestil et uforpligtende tilbud eller bestil et gratis informationsmøde med en af vores skirejse-eksperter. Vi udarbejder et tilpasset tilbud til jeres efterskole, og kommer gerne og præsenterer det på skolen, hvis I ønsker det. Ring GRATIS på 8020 8870.

Hør blandt andet mere om nyhederne 2012 Wagrain og Kitzbühel...

KAN I SPARE PENGE PÅ SKITUREN 2012?

BILLIGST PÅ SKITUR!

MATREI fra kr. 2.528,-Inkl. busrejse, halvpension, 4 dages liftkort og 4 dages skileje

ST. MICHAEL fra kr. 2.648,-Inkl. busrejse, halvpension, 4 dages liftkort og 4 dages skileje

BILLIGST!

NYHEDER!

NYHED! WAGRAIN & KITZBÜHELRing og forhør om priser. Indkvartering på top Five hotels i Wagrain og ungdomshotel i Hüttau.Kitzbühel - Gasthof Hechenmoos i Aurach.

NEUKIRCHEN fra kr. 2.268,-Inkl. busrejse, halvpension, 4 dages liftkortog 4 dages skileje

Ring GRATIS til os på 8020 8870 - www.alfatravel.dk - info@alfatravel.dk

efte

rsko

len

· n

o. 1

3 ·

ma

rts

2011

42 rejseannoncer

Din personlige rejse begynder på

Team-benns.com

Oplevelsesrige Budapest - et studie værd

Top 3 studiebesøg: ∙ Skole- / institutionsbesøg∙ Virksomhedsbesøg på f.eks. Nokia eller Grundfoss∙ Foredrag om sigøjnere

Kontakt Pernille på tlf: 46 91 02 49phan@team-benns.com

1.450,-pr. person

SUPERPRISfra kr.

BUDAPEST6 DAGE / 3 NTInkl. bus, flersengsværelse på hostelVi arrangerer studierejsen og står for alle de praktiske detaljer!Det sparer jer masser af tid !

Skole- og ungdomsrejser

Tlf. 87 231 245rejser@unitas.dkwww.unitasrejser.dk

Ski • Adventure • Natur • Storby • Kultur • Tema • Friluftsliv • Historie... Vi tilbyder dig den bedst mulige service før, under og efter rejsen. Den rette råd givning og dialog danner basis for, at du bliver helt tilfreds! Unitas Rejser tilbyder personlig betjening i særklasse.

Eksempel - Ski i Hundfjellet og Tandådalen i Sälen Området byder på rigtig gode muligheder for både nybegynderen og den øvede! I Hundfjellet er der pister i alle fi re verdenshjørner, som gør det til en let sag at fi nde både sol- og læside. De fl este sorte bakker, den mest cool terrænpark og tempoet fi nder man i Tandådalen. En træklift mellem de to skiområder gør, at man kan få fuldt udbytte af området.

Bo i dejlige, store hyttelejligheder nær pisterne i Hundfjellet. Hyg jer efter dagens skiløb med en tur på is-gokart-banen, i svømmehallen eller i sam-lingslokalet. Fjellkirken i Tandådalen kan lånes til et aftenarrangement, og i de mange shelters i Hundfjellet, kan frokosten tilberedes over grill...

Kontakt os for udarbejdelse af tilbudLæs mere på www.skoleungdomsrejser.dk

HUSK2012 salget er i fuld gang - er I afhængig

af at rejse i en bestemt uge, anbefaler vi,

at I bestiller

NU...

efterskolen · n

o. 13 · ma

rts 2011

rejseannoncer 43

www.grupperejsebureauet.dk – tlf.: 4494 6090 - ring og få et uforpligtende tilbud…

S T O R B Yalle Europæiske storbyer, f. eks.

B E R L I N P R A G

K R A KO W A M S T E R D A M

B R U X E L L E S L O N D O N

PA R I S STRASBOURG

ACTION CESKY RAJ

Det Bøhmiske Paradis

KLATRING RAFTING

MOUNTAINBIKEudfordringer af enhver art og i alle

sværhedsgrader

Transport, overnatning, helpension, aktiviteter og bus til rådighed

STUDIEREJSER I EUROPA

Skolegrupper i europa 2011/2012I 34 år har Ørslev Gruppe & Specialrejser A/S arrangeret grupperejser med stor succes. Vi har primært udført disse rejser med vores egne sikre og komfortable busser. Derfor ved vi præcist, hvordan vi skaber den bedste skole- og ungdoms-rejse efter netop jeres behov, og hvordan I kommer sikkert frem og tilbage igen.

SkilejrSkoleNu har vi flyttet Norge til Østrig!Vi har eget hotel til 130 personer – perfekt til store skolegrupper.

Bad Gastein. Pris fra

DKK 1.250,- pr. pers.

aDVeNTureSammensæt selv jeres aktiviteter udfra 12 forskellige muligheder, f.eks. rafting, klatring, udflugter til f.eks. Venedig, Salzburg og München.

Bad Gastein, Østrig. Pris fra

DKK 1.300,- pr. pers.

Klinovec, Tjekkiet. Pris fra

DKK 950,- pr. pers.

STorBYAmsterdam, Prag, Berlin, Paris, Bruxelles og Barcelona.

Pris fra

DKK 735,- pr. pers.

Aktiv ferie for Grupper

Rekvirér tilbud hos Lars Meier eller Søren Karlsen på

tlf: 7023 5700 - www.orslev.dk

efte

rsko

len

· n

o. 1

3 ·

ma

rts

2011

44 annoncer

Annoncefrist

Blad nr. 14 udkommer 14. april,

deadline 1. april

Skiferie. Eget hotel med storkøkken

Store fællesarealer og egen svømmehal

Langrend og alpin Priser fra kr. 1.295,- For hotel og transport. 4-5 Skidage

Ring på tlf 86153599

www.Ruby-Rejser.dk

Busrejserfor efterskolerHvor skal I hen i skoleåret 2011/12?

Skitur Natur Kultur HovdenHafjellIdre FjällWagrainEisacktal

TjekkietØstrigNorgePolenSverige

BerlinPragParisAmsterdamMünchen

Få ny inspiration til rejsen i 2011/12!Ring efter uforpligtende tilbud med pris!

www.up-travel.dk lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

Efterskolen halv side.indd 1 04-02-2011 14:50:17

TRIO

Ann

once

r

Få op til 43 procent rabat og nå ud til tre gange så mange læsere gennem FriskoleBladet, Frie Skoler og Efterskolens annoncesamarbejde.

Priser og formater på www.efterskolen.com

Bestil jobannoncer hos Efterskoleforeningen Tlf. 33 17 95 86annonce@efterskoleforeningen.dk

No. 03 · 16. september 2010 · efterskoleforeningen

efterskolenReportage

fra

folkemødet

06provokationer

fremmer ansvar

Handlekraft og initiativ fremmes i linjefaget lederskab, hvor efterskole-

elever på Lolland rustes til at blive ledere i de frivllige foreninger.

03 besparelser skal væk

Uhørt med ekstraordinær nedsættelse af

forældrestøtten i 2014. Efterskoleforeningen

protesterer.

12 stor effekt for sårbare

Et efterskoleophold har stor værdi for sårbare

unge, lyder det i rapport med baggrund i kom-

munernes sociale arbejde.

08 udvikler lederevner

Et efterskoleophold lærer eleverne at samar-

bejde, tage ansvar og løse konflikter. Alt sammen

brugbare lederevner i erhvervslivet, mener Steen

Hildebrandt, professor i ledelse.

Foto

: Tho

ma

s H

avl

ykke

efterskolen · n

o. 13 · ma

rts 2011

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · berlin@email.dk

www.berlinspecialisten.dk

Cesky Raj - Action kr. 1.335,-Prag kr. 1.055,-Berlin kr. 1.110,-Tyskland - naturcamp kr. 1.110,-Krakau kr. 1.110,-Warszawa kr. 1.125,-Budapest kr. 1.110,-

NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER!

tlf: 3698 1939 / 7516 4215 vm-rejser.dk

Cesky Raj - Action kr. 1.335,-Prag kr. 1.055,-Berlin kr. 1.110,-Tyskland - naturcamp kr. 1.110,-Krakau kr. 1.110,-Warszawa kr. 1.125,-Budapest kr. 1.110,-

NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER!

tlf: 3698 1939 / 7516 4215 vm-rejser.dk

Kontakt os: www.vm-rejser.dk36 98 19 39 & 75 16 42 15

Berlin fra kr. 770

Cesky Raj (Action eller ski) fra kr. 1.395

Prag 6 dg./3 nt. fra kr. 1.109

Tyskland naturcamp fra kr. 1.430

Krakow 6 dg./3 nt. fra kr. 1.190

Warszawa 6 dg./3 nt. fra kr. 1.250

Budapest 6 dg./3 nt. fra kr. 1.315

London fra kr. 1.605

NYT: VI TILBYDER OGSÅ BORNHOLM!

Skirejser: Eksempelvis

Gautefall i Norge 5 dage inkl. Bus t/r, 4 nætter, færge samt ski/liftkort fra.……........2.045,-

Nesbyen i Norge 5 dage med helpension inkl. Bus t/r, 4 nætter, færge samt ski/liftkort fra……...…..2.795,-

Actionrejser: Eksempelvis

Tjekkiet 6 dage inkl. Bus t/r, 5 overnatninger samt helpension fra……....…........1.745,-

www.jellingrejser.dk • info@jellingrejser.dk

75 87 23 44

Skirejser: Eksempelvis

Gautefall i Norge 5 dage inkl. Bus, 4 overnatninger, færge Samt ski og liftkort fra..................................2.045,-

Nesbyen i Norge 5 dage med helpension bus, 4 overnatninger, helpension, færge samt ski og liftkort fra ………………………..2.795,-

Aktionrejser: Eksempelvis

Tjekkiet 6 dage inkl. Bus, 5 overnatninger, helpension fra………1.745,-

75 87 23 44 www.jellingrejser.dk • info@jellingrejser.dk

Reklame d. 25.11.10

Europas storbyer: Eksempelvis

Berlin 5 dage inkl. Bus t/r, 3 overnatninger samt morgenmad fra………..…........... 1.525,-

Krakov 6 dage inkl Bus t/r, 3 overnatninger samt morgenmad fra…….…….……...1.695,-

Aktivitetsrejser: Tjekkiet 5 dage inkl. Bus t/r, 4 overnatninger, 4 aktiviteter Samt helpension fra…..……......1.775,-

Norge 5 dage inkl. Bus, færge, 4 overnatninger samt 4 aktiviteter fra ………………….1.565,-

Europas storbyer: Eksempelvis

Berlin 5 dage inkl. Bus, 4 overnatninger, morgenmad fra....... 1.595,-

Krakov 6 dage inkl. Bus t/r, 3 overnatninger samt

Morgenmad fra………...…………...……..….1.695,-

Aktivitetsrejser: Eksempelvis Tjekkiet 5 dage inkl. helpension Bus, 4 overnatninger, 4 aktiviteter fra…....1.775,-

Norge 5 dage inkl. Bus, færge, 4 overnatninger samt

4 aktiviteter fra ............................................1.565,-

www.jellingrejser.dk • info@jellingrejser.dk

www.jellingrejser.dk • info@jellingrejser.dk

75 87 23 44

75 87 23 44

110207

Salg af

minibussertil skoler,

institutioner, privateog fi rmaer

Haraldsdalvej 9 · 6330 PadborgTlf. 4697 5500

www.vagnerikhvid.dkmail@vagnerikhvid.dk

annoncer 45

Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00

Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk

Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen

Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

EFtErSkolEForEningEnStudierejse

Læs mere på kilroygroups.comTlf.: 7022 0535

hol@kilroygroups.dk

Fly, flersengsværelser på hostel

fra kr. .............................2.295,-Top 3 studiebesøg:· Kilmainham Gaol· Guinness Storehouse· Wicklow Mountains

DUBLIN 5 dage/4 nætter

FÅ ET MODERNEMØNTVASKERI PÅ SKOLENUden investeringsudgifter og med positiv økonomi for skolen.

Dette favorable vaskesystem er specielt udviklet til kostskoler,og mange skoler har allerede fået opsat vaskerier. Tilbudetgælder hele landet.

Ring og hør nærmere.

MOGENS MARQUARDS MØNTVASKERIERBiltlf. 30 98 13 70man.-fre. kl. 8-9

46 kurser

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til:redaktionen@elsigs.dkkalender

efte

rsko

len

· n

o. 1

3 ·

ma

rts

2011

Dannelse der virker26. april på Sorø Gymnastikefterskole17. maj på Strib Idrætsefterskole18. maj på BjergsnæsskolenAlle dage kl. 14-17

Temadage om anbefalingerne fra bogen "Dannelse der virker – efterskolens didak-tik". Budskaberne i bogen vil blive præsen-teret af Alexander von Oettingen, hvorefter to af bogens øvrige forfattere, Niels Buhr og Leo Komischke-Konnerup, sætter fokus på udvalgte anbefalinger.

Tilmelding til temadagene foregår via kursuskalenderen på www.efterskoleforeningen.dk

efterskolernes Sundhedsfremmekonference

6. maj Vejle Center Hotel

Målgruppe: Sundhedsinteresseret personale på efterskolerneArr.: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 4. april 2011Program og tilmelding: www.eterskoleforeningen.dk/kalender

efterskole for alle – også for unge med opmærksomhedsforstyrrelser

30. maj – 31. maj Brogården i Strib

Elever med særlige forudsætninger, her-under opmærksomhedsforstyrrelser som ADHD, ADD, autisme mv. er i øjeblikket i fokus på mange efterskoler. Der er brug for, at vi på efterskolerne bliver bedst muligt klædt på til at arbejde også med disse unge. Efterskoleforeningen ønsker at kvalificere arbejdet med at undervise, vej-lede og være sammen med disse unge og indbyder i samarbejde med efterskoleinitia-tivet "Plads til alle" til denne konference.Målgruppe: Lærer, vejledere og ledere på alle typer efterskoler

Arr.: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist 29/4. Program og tilmelding: www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Mini-uddannelseDansk som andetsprog

Vejle Center Hotel19. – 21. september og 17. – 18. november

www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Tysk og matematik

13. april 2011Tølløse Slots Efterskole

Region sjælland samler de sjællanske tysk- og matematiklærere til en dag med inspiration fra oplægsholdere og vidensdeling.

Info: info@tinedalskov.dk

2. fremmedsprog i 10. klasse

30. august 2011, Solrød Strand6. september 2011, Vinderup

Skismaet mellem de høje faglige forvent-ninger og mange elever der ikke er verdens-mestre i at gå i skole. De nye prøveformer i 2. fremmedsprog på FS10

Arr.: Tysk Fagudvalg og Fransk Fagudvalg i Sproglærerforeningen.Kontakt Susanne Hviid, susanne@hviid.dk

Kursus for lederteam i efterskolen

2 moduler. Start: 26. – 27. september eller 22. – 23. marts 2012

Kursus med udgangspunkt i de udfordringer og muligheder, de enkelte lederteam har. To moduler og en opfølgningsdag på skolen.

Der udbydes to ens kurser med tilmelding nu:Kursus 1 foregår 26. – 27. september og 29. – 30. november 2011. Opfølgningsdag i november/december.

Kursus 2 foregår 22. – 23. marts og 25. – 26. april 2012 med opfølgningsdag i maj/juni 2012.

www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Hands on Baltikum

7. – 10. november 2011Tallin Estland

Kurset har til formål at kvalificere det inter-nationale arbejde, studieturene samt den internationale dimension i undervisningen. Mulighed for møder mellem den enkelte kursist og lærere fra Finland og de tre baltiske lande.

Se www.efterskoleforeningen.dk/kalenderDeltagerpris: 4500 kr. Information hos Jakob Clausager Jensen, jcj@efterskoleforeningen.dk

Ledelse af en skole i udviklingUddannelse for forstandere på efterskoler

3 moduler. Start: 16. – 18. november 2011

Uddannelsen tager afsæt i de særlige ud-fordringer, forstandere møder på eftersko-ler, hvor der skal ledes i et spændingsfelt imellem livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.

Uddannelsens hensigt er bl.a. at skærpe den enkelte forstanders fokus på strategisk ledelse, ledelse af forandringsprocesser og evne til at få en udviklingsproces til at forankre sig.

Tilmelding senest 7/10 påwww.efterskoleforeingen.dk/kalender

efterskolen · n

o. 13 · ma

rts 2011

synspunkt 47

efterspil

indflydelse på den, der ikke tænker sig om, for kommaet antyder en præcision, der ikke er til stede. Det er ikke 5, men 5,6! Meget præcist. Nej, det er ikke præcision; det er maksimalt upræcist, og vi burde ikke udregne, endsige of-fentliggøre så dumme tal og gennemsnit.

Jeg tøver ikke med at drage værdien af disse tal i tvivl. Tallene er ubarmhjertige. Tallene står helt alene i kolon-ner og rækker. De står rangordnet, nummer et øverst og nummer sidst nederst. Og det vil blive set og husket. Er det værd at stå på mål for? Nej, det er det ikke; det er at blive hængt ud for noget målingsmæssigt makværk, som ikke kan bruges til ret meget. Enhver kan læse og enhver kan forstå tallene – men forstå hvad? Konkludere hvad og ud fra hvad? Tallene siger intet om detaljerne, om historierne, om de konkrete mennesker, elever, lærere, ledere og forældre, der er bag ved tallene. Det er tallene, der tæller. Det er tal-lene, der bliver det afgørende, det eneste.

Detaljen, dvs. den enkelte elev og den enkelte lærer, forsvinder op i – ja, op i de højere talgennemsnits sfærer – og her er der ingen barmhjertighed, her er der ingen Kære Mor, her er der ikke plads til undskyldninger og forkla-ringer, hverken bortforklaringer eller gode forklaringer. Tallene har ét og kun ét sprog. Men her er det faktisk ikke tallet, men netop detaljen, dvs. det enkelte menneske, der tæller. Det er rystende, at vi kan drive bodega-politikken så vidt. Vi skal erindre Albert Einsteins kloge sætning: Det er ikke alt, der tælles, der tæller; og det er ikke alt, der tæller, der tælles.

Jeg holdt foredrag på en konference forleden – om den danske folkeskole. Forud for mig talte en repræsentant

for det danske Undervisningsministerium. Hun skelnede i sit foredrag mellem de elever i skolen, der er talentfulde, og de, der ikke er talentfulde. Det virkede, som om det var en selvfølgelig, koldblodig, nærmest statistisk og klinisk klar sondring. Der er talentfulde og der er ikke-talentfulde. Jeg tror gerne, at det er sådan, mange inde i ministeriet tænker, og formentlig også sådan nogle af vore politikere tænker. Bl.a. erindrer jeg et regeringsmøde, hvor en af overskrifterne i den presseomtale, der efterfølgende var, lød: Morgendagen tilhører talenterne. Det er foruroligen-de. Det er skræmmende.

Vi ser i disse dage, hvordan medierne er travlt optaget af rapporter om, hvor store forskelle, der er karaktergen-nemsnitsmæssigt mellem de såkaldt bedste og de såkaldt ringeste danske folkeskoler. Hvilket karaktergennemsnit har de forskellige folkeskoler. Det er jo den situation, mange har talt om og frygtet, nemlig at danske folkeskoler, og efterhånden alle skoler, bliver rangordnet efter de karak-tergennemsnit, der kan og efterhånden bliver udregnet og offentliggjort.

X-By skole har det og det gennemsnit, fx 5,6. Sådan lyder det i medierne, og det lyder som en meget eksakt opgørelse, hvad det selvfølgelig ikke er. Det er et tal, der faktisk ikke siger så forfærdelig meget, om noget væsent-ligt overhovedet. Men vi har en voldsom tillid til statistikker af den slags, og ikke mindst kommaet har en forførende

af: Steen Hildebrandt, professor i ledelse

talentfulde og ikke-talentfulde

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til:redaktionen@elsigs.dk

Et sikkert hit!

Engelsk · 10. klasse

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(15

87

6) E

FT

20

11

“ Straight Forward er det lærebogs materiale, mange engelsklærere har ventet på i årevis. Materialet lever fuldt ud op til kravene i Fælles Mål II og appellerer garanteret til eleverne på dette alderstrin.

Folkeskolen 17/2009 ”

STRAIGHT FORWARD består af:

• Textbook med elev-cd (mp-3) med alle teksterne indtalt og 50 supplerende lytteøvelser.

• Workmate med opgaver til alle tekster og lytte- øvelser samt et dansk-engelsk grammatikafsnit.

• Elevunivers.dk med ekstra øvelser, grammatik samt må l sætnings- og evalueringsark.

• Teacher’s Guide, som er forankret i den afslut- tende prøve i 10. klasse og i Fælles Mål II.

• Teacher’s CD-box med alle tekster, sange og lytteøvelser i almindeligt cd-audio-format.Teksterne i

Straight Forward fortæller om mennesker,

der afprøver grænser. Det er tekster, der får elev-

erne til at læse og engagere sig.

15876_straight_forward_efterskolen13_marts2011 1 22/03/11 14.01

Maskinel Magasinpost MMP

ID nr. 42042

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. KÆndring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86